1 minute read
Årsberetning fra elevforeningen
FRA ELEVFORENINGEN ÅRSBERETNING 2022
| AF ELEVFORENINGEN PÅ DEJBJERGLUND EFTERSKOLE.
I elevforeningens bestyrelse på Dejbjerglund, har vi tilbage i 2021 og de første par måneder i 2022, været nødsaget til at neddrosle vores aktivitet pga. COVID-19. Det har også lagt en dæmper på antallet af arrangementer i det resterende af 2022. Vi fik dog så småt lov til at komme i gang igen, og det havde vi glædet os helt vildt til, så vi igen kunne samles og mærke varmen ved fællesskabet.
Det med fællesskabet, mærkede vi for alvor til Gl. Elevdag den 26 maj 2022. Det var en rigtig hyggelig dag, hvor jubilarer blandt andet fik mulighed for at komme med på rundvisning på skolen. For mange tidligere elever, er der adskillige ting, der har ændret sig med tiden. Derfor var rundvisningen for manges vedkomne et tilbageblik på en dejlig tid.
I løbet af hele dagen, blev der toppet op med køkkenets fantastiske mad. Om aftenen blev der festet, med live musik og alt, hvad der hører sig til en rigtig fest. Traditionen tro fik vi også gennemført vores generalforsamling, hvor mange nye ansigter kom ind i bestyrelsen. Dette betyder også, at vi har måtte tage afsked med nogle folk, der har været med længe, hvilket vi er meget taknemmelig for.
Nye ansigter betyder også nye ideer, som vi glæder os til at bære frugt af fremadrettet. Vi ser positivt frem mod 2023, og håber I vil bakke op om elevforeningen.