Den grønne omstilling

VORES CO2 AFTRYK DEN GRØNNE OMSTILLING

| AF GITTE CHRISTIANSEN

Bæredygtighed og grøn omstilling er ord, som i dag er kendt af hver mand. Som eleverne sagde i deres teaterforestilling i år:” Du kan vælge at gøre en forskel for klimaet og jorden. Du kan træffe et valg”. Som skole er vi optaget af at nedbringe vores CO2 aftryk. Derfor har vi bl.a. fået solceller på både hallen og skolens fyrrum for nogle år siden, og nu her i efteråret sætter vi solceller op på elevfløjene. Vi er derudover i gang med at undersøge mulighederne for at opstille en husstandsvindmølle på skolens jord i fremtiden. Vi overvejer også at opstille batterier, så evt. overskydende strøm kan gemmes til senere brug. Vi bruger i øjeblikket træpiller som energiform til opvarmning, og skal i løbet af de næste 3 år forholde os til, hvad vi gør, når pillefyret skal udskiftes. Skal vi have luft til vand anlæg, jordvarme eller elvarme? Der er mange muligheder. Men en ting er sikkert, vi er godt i gang med en grøn omstilling. Vi prøver at lære eleverne at slukke lys – for at spare på strømmen, lukke døre – for at holde på varmen, og affaldssortere – så vi minimerer andelen af restaffald. Eleverne er gode til at spare på strømmen og holde yderdørene lukkede, men affaldssorteringen går bedst, når der står en lærer og vejleder. Det vi sorterer, er vi dog nødt til selv at køre på genbrugspladsen, da kommunen endnu ikke henter sorteret affald i det omfang, som vi sorterer det. Også i køkkenet er den grønne omstilling i gang. Menuen har ændret

sig gennem de 35 år skolen har eksisteret. Ofte har ændringen været for at følge med tiden, men lige i disse år ændrer menuen sig også i takt med omstillingen til mere klimavenlig mad.

Det betyder, at - der serveres mere grønt end tidligere, - der er flere kødløse dage, - der er mere fokus på at bruge årstidens grøntsager, - vi bruger flere lokale råvarer end tidligere, og - der er stor fokus på at mindske madspild ved f.eks. at bruge rester af ris og kartofler i brød og lune rester til aftensmad.

På de kødløse dage bliver der spist godt af maden, og jeg tror flere elever oplever, at det jo også smager rigtig godt. De fleste elever er gode til at prøve at smage på nye retter, og der er generelt et fald i deres forbrug af kød i forhold til tidligere. Det er interessant at se, at nogle retter som boller i karry, hamburgerryg m. bådkartofler samt kylling med ris går igen år efter år. Hvor andre retter som hvidkålsgryde, hjerter i sovs og røget makrel m. ymersovs er uddøende retter, som ikke falder i god jord hos eleverne i dag. Efterskolerne har et medansvar for at lære de unge, at de altid har flere muligheder. Den grønne omstilling er blot et sted, hvor du kan vælge at gøre en forskel.