På interrail rundt i Europa

” YOUR ORDER IS CONFIRMED” PÅ INTERRAIL RUNDT I EUROPA

| AF CECILIE ANDERSEN, SIRI KOK-KIRKEGAARD

OG FREDERIKKE JUUL LAURIDSEN - ÅRGANG 17/18

En helt almindelig morgen d. 9. marts 2021 sad vi pludselig med de Interrailpas til den rejse, som vi havde glædet os til de sidste 2 år. Spændte og uvidende om, hvilket eventyr som lå lige for fødderne af os, var vi totalt klar til at indtage Europa med tog. En rejseform, som igen er blevet populær. Nu måtte tiden gerne gå, og gerne hurtigt. Mandag d. 8. august blev afrejsedatoen, og indtil da måtte vi væbne os med tålmodighed og ellers arbejde med hver vores sabbatårsjobs for at tjene penge til vores rejse.

Månederne gik og endelig nåede vi d. 8. august. Forventningsfyldte tog vi afsted mod Skjern station med rygsækkene pakkede, og med intet andet planlagt end de første 3 overnatninger, samt en nogenlunde idé om, hvilke lande og byer vi gerne ville besøge. Berlin, Polen, Prag, Budapest, Slovenien, Kroatien, Italien, Østrig og Amsterdam stod på listen indtil videre. Hvordan vores rejse helt kom til at se ud, ville vi først vide i sidste ende. Meget var lagt op til spontanitet og tilfældigheder, og det var lige præcist sådan, vi gerne ville have det. Friheden til at bestemme fra dag til dag, hvad vi ville lave, og hvor vi havde lyst til at være. Hvis vi fik nok af ét sted, kunne vi bare sætte os ind i et tog, og 7 timer senere ville vi befinde os i et helt andet land, fyldt med nye muligheder.

Op til, at vi skulle afsted, talte vi meget om, hvilke forventninger, vi havde til rejsen og de steder, som vi gerne ville besøge. Ingen af os havde nogensinde været i lande, som eksempelvis Polen eller Slovenien. Vi forstillede os, at vi eventuelt kunne støde på en sprogbarriere, som kunne gøre det svært for os at kommunikere

fortsætter på næste side ➤

med folk og, at kulturerne ville være noget anderledes end dem, som vi kendte fra lille Danmark. Hver gang vi fortalte til nogen, at vi skulle bevæge os længere øst på end Italien, blev vi konstant mindet om, at vi skulle huske at passe godt på hinanden. At vi skulle forvente, at folket derovre var helt anderledes, end det vi var vant til hjemmefra. De fik helt ret. Men ikke på den måde, som hverken de eller vi selv havde forventet. Helt generelt, når vi kigger tilbage på vores Interrail-rejse, havde vi simpelthen de bedste oplevelser i lige netop de lande, som ligger øst for Italien. Menneskene er de sødeste og mest åbensindede, vi nogensinde har mødt. Landende er utroligt interrail venlige. Hver eneste gang vi skulle vise vores Interrailpas, var de totalt med på, hvad vi så var for nogle. Modsat ovre vest på, hvor de nærmest ikke havde hørt om konceptet, og hvor vi oplevede at blive mødt med en langt større lukkethed og uvenlighed. Stik imod vores forventninger, simpelthen. Sprogbarrieren var heller intet problem. Alle, både store som små, talte utroligt fint engelsk, og vi mærkede virkelig, hvad globaliseringen har medført.

Inden vi tog afsted, havde vi også hørt fra andre interrailers, at togsystemerne ovre øst på har deres helt eget liv. At mange tog bliver aflyst, er forsinkede og meget mere. Enten har vi bare været helt utroligt heldige, eller også var det helt forkert. Vi havde ingen problemer med nogle af delene. Deres toge gik utroligt ofte, og tognettet gjorde det netop muligt for os at komme rundt i alle afkroge af landet, som vi befandt os i. Mulighederne var uendelige. Vores Interrailpas var forbundet med en app, som samtidig gjorde det nemt for os at finde alle de afgange, som vi havde til rådighed. Man kunne planlægge langt frem, eller man kunne finde sin billet og få den aktiveret i det sekund, som man trådte ind i toget. Helt utroligt nemt og overskueligt.

En anden ting som vi havde gjort os nogle tanker omkring inden vi tog afsted og som vi konstant fik stillet spørgsmålstegn ved, var at vi var 3, som skulle rejse afsted sammen. Ville det ikke være en belastning og en udfordring? Vi forberedte os på, at der kunne opstå eventuelle konflikter, når nu vi skulle gå op og ned ad hinanden i 2 måneder. Her på den anden side kan vi bare sige, at vi oplevede præcis det modsatte. Det viste sig at være en kæmpe styrke, at vi rejste 3 afsted sammen. Var der én af os, som havde brug for lige at trække stikket, kunne de andre to blot underholde hinanden. Vi skiftedes altid til at være den, som skulle sidde eller sove ”alene” og tjekkede altid op på, hvordan hinanden havde det i forskellige situationer. Efter at have kendt hinanden i 5 år, hvor vi har været hinandens bedste veninder, kender vi efterhånden også hinanden helt utroligt godt. Men med turen fik vi blot endnu engang bevist, at vi er helt utroligt gode sammen. Konflikter havde vi nærmest ingen af. For med kommunikation, tålmodighed og rummelighed kom vi altid selv det mindste problem til livs. Præcis som vi har lært fra dengang, vi gik på efterskole sammen. På turen fik vi rig mulighed for at stå på egne ben, blive klogere på hinanden og på os selv og have det sjovt og være sammen med de bedste venner hele tiden. Vi kom ud i situationer, som vi ikke lige havde regnet med, men hvor vi løste det sammen, og hvor vi var tvunget til sammen at skulle træffe et valg og en beslutning. Vi snakkede om, at turen mindede os helt enormt meget om dengang, vi sammen gik på Dejbjerglund. Vi er blot blevet endnu mere selvstændige og endnu tættere veninder.

Det er også derfor, at vi vil anbefale alle at tage på lige netop Interrail. 11923 km, 101 toge, 12 lande senere sidder vi tilbage med den fedeste fø-

lelse. Vores rygsække er fyldt med de mest fantastiske og ubeskrivelige oplevelser. Vi har mødt så mange forskellige mennesker og dannet nye bekendtskaber. Vi har kunnet tilrettelægge vores rejse, helt som vi selv kunne tænke os det. Ønskede vi at møde en masse mennesker, så bookede vi os ind på hostels, der alle indbyder til netop det. Omvendt hvis vi havde brug for at trække stikket og lade op i vores eget selskab, lejede vi os bare ind på en Airbnb. Mulighederne er uendelige. Vi var overbeviste om, at efter at have tilbragt lige præcis 6 dage, 19 timer og 37 minutter i tog i alt, ville vi være totalt færdige med kedelige togture på 10-15 timer det næste lange stykke tid. Tværtimod. Man kommer helt til at holde af togturene. Det var på togturene, vi fik de bedste snakke, de bedste grin og kom endnu tættere på hinanden, end vi i forvejen var. Man havde tid til at høre en hel masse af sine yndlingspodcasts, høre musik, se film, spise snacks og observere alle de smukke steder, som man kommer forbi på sin togtur. Det var utroligt magisk at bevæge sig gennem landskaber, der ser fuldstændig anderledes ud end dem, vi er vant til hjemme i Danmark. Og det overraskede os virkelig, hvor smuk, vild og anderledes natur, der ligger blot en spytklat væk. At man ikke behøver at tage til den anden side af jorden for at få de oplevelser. Og havde vi valgt at flyve rundt til de forskellige destinationer, ville det slet ikke have været muligt for os at se landskabet forandre sig på den måde, mens vi kørte afsted.

En anden virkelig god grund, til at man skal vælge at tage på lige netop Interrail, er, at det er en helt utrolig billig form for rejse, der emmer af fleksibilitet og spontanitet, hvor man får mulighed for at besøge alle de lande, som man ellers ikke lige kommer til, selvom de ligger så tæt på os. Derudover kommer man heller ikke uden om, at interrail også er et bedre alternativ i forhold til andre rejser, hvis man ser det fra et klimamæssigt perspektiv. Og nej, ingen tvivl om, at al form for rejse er klimabelastende, men at rejse rundt med offentlig transport i de forskellige lande i stedet for fly, er ikke blot bedre for klimaet, men giver også som tidligere nævnt utroligt mange muligheder, som andre rejseformer ikke kan tilbyde. Og med hånden på hjertet får den rejseform de bedste anbefalinger, og vi taler allerede selv om, hvornår vores næste mulighed byder sig for at tage afsted på lige netop interrail igen. For vi er slet ikke færdige med at se, hvad især landene længere ovre øst på har at byde på.