af Peter Lindegaard – Forstander

FÆLLESSKABER

Af Peter Lindegaard – Forstander

Da jeg startede på Dhe 1 . august 1995, var det også mit første møde med efterskoleverdenen . Meget hurtigt fandt jeg ud af, at en af efterskoleformens styrker var, at den kunne få den enkelte til at føle sig som en del af noget, der er meget større gennem den folkelige oplysning . Fællesskabet blev et vigtigt omdrejningspunkt for elevens ophold på Dhe .

26 år efter oplever jeg, at det at være en del af et større fællesskab er under pres . Fokus er rettet på det enkelte individ velvidende, at ingen kan vokse op i en verden uden nogen omkring sig det være sig mor, far, venner, skolekammerater, lærere og mange flere . Relationen til andre mennesker er nødvendig for identitetsdannelsen, og det at have muligheden for at spejle sig i andre er afgørende .

I min tid som friskoleleder har jeg set, hvor værdifuldt et fællesskab kan være for den enkelte for de ansatte, forældre og elever . Et stærkt fællesskab kræver, at alle bidrager og er ordentlige ved hinanden . Lykkes det at skabe et stærkt fællesskab, er der næsten ikke grænser for, hvad der kan lade sig gøre . Omdrejningspunktet i min tale til eleverne på 1 . skoledag var fællesskaber . Jeg har valgt at bringe et uddrag af talen i dette lille skriv til årsskriftet .

Indledningsvis starter talen med en fortælling om Po fra filmene Kung Fu Panda om det at kende sig selv .

Po er en panda . Han serverer på sin fars nudelrestaurant . Han er ualmindeligt svært overvægtig, og så dagdrømmer han . Drømmer om at blive kung-fu-kæmper dragekriger .

Vi møder ham, hvor han er på besøg hos den kloge og filosofiske skildpadde Oogway, der siger til ham:

»Yesterday is history, tomorrow is mystery but today is a gift that’s way it’s called a present« .

Po bliver aldrig muskuløs eller smidig som sine venner .

Gennem de tre film ligger skønheden faktisk i, at Po forbliver buttet og uskyldig, og omfavner det helhjertet . Po lærer at se potentialet og formålet i de ting, han ikke kan ændre ved sig selv .

Kære elever: Vær i nuet med jer selv og alle de andre . Fremtiden har ingen af os styr på, historien kan vi forhåbentlig lære af, men heller ikke ændre . Til gengæld kan vi gøre noget lige nu i samværet med alle de andre . Det skal vi øve os i – at være til stede i nu´et .

Po lærer at holde af sig selv, med alt hvad det indebærer, og han lærer at fokusere på nu´et og ikke hele tiden fokusere på, hvad han kunne have gjort anderledes, og hvad han skal blive til .

Se det er et fint budskab, fordi det fortæller, at det ikke handler om kræfter eller dygtighed . Det handler om at finde sin indre styrke og kende sig selv . Det handler om, hvem man er . Ikke hvad man kan . Når man kender sig selv, får man styrken .

I er alle startet på en dannelsesrejse, og den skal I på sammen med 193 andre . I er ikke alene om den, I har jeres venner ved siden af jer, og I har nogle dedikerede, hjertelige og dygtige voksne omkring jer, der altid står klar med et godt råd eller måske bare en snak om det ene eller andet . Det er vigtigt for jer at vide, at I aldrig er alene på jeres rejse . Fællesskab er nøgleordet . Fællesskab er en stærk drivkraft .

Måske har I ind imellem hørt nutidens unge omtalt som »egoistiske«, »narcissistiske« og »selvcentrede« . En generation, som lever deres liv via . Facebook, Instagram m .m .

Nyere forskning viser, at unge som jer i dag er, som de fleste unge altid har været . De søger faste rammer . De søger fællesskaber, der giver tryghed . De kæmper for at opretholde de fællesskaber, de er en del af .

Det styrker unge at være en del af et fællesskab og giver dem mod på at handle, på at skabe en bedre verden omkring sig, og det er med til at højne deres trivsel .

Det er jo ikke breaking news, vil jeg mene, mennesket har alle dage, mig bekendt, været sociale væsener, så hvorfor skulle det pludselig være ophævet, fordi man er ung .

Det forpligtende fællesskab er til tider udfordrende og vanskeligt, men det er altså den rigtige vej i erkendelsen af, at ingen

kan leve livet alene, og at alle udvikler sig som menneske i samværet med andre . Næsten præcis sådan formulerede også Grundtvig sine tanker om det forpligtende fællesskab, og det er for næsten 200 år siden .

Det er voldsomt at blive valgt fra og vildt dejligt at blive valgt til .

I det forpligtende fællesskab har den enkelte af jer naturligvis også et ansvar for at blive en del af fællesskabet hvad angår opførsel, adfærd og lignende . Det er også noget, man skal gøre sig fortjent til .

Vi kan ikke elske hinanden alle sammen, men vi kan opføre os ordentligt ved at være et ordentligt menneske, der tænker på andre end blot os selv, og det gælder os alle .

Det handler om at deltage og bidrage med alt det, der er dig . Vise respekt for de andre . Gøre plads til dem der er anderledes end dig selv . Og i det hele taget at tage ansvar .

Og som alle steder, hvor mennesker indgår i et fællesskab:

»Hvis man er meget stærk, bør man også være meget rar!«

Med andre ord: Her vil man blive mødt med forskellige forventninger, – fordi vi er forskellige .

Vi glæder os til at møde jer for alvor . Vi glæder os til at indgå i et levende fællesskab med jer . Vi glæder os til at lære jer at kende – i al jeres forskellighed .

Den danske teolog K .E . Løgstrup skriver således i sin bog, »Den etiske fordring«: »Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd« .

Når vi henvender os til et andet menneske, forventer vi jo, at dette mennesker svarer på henvendelsen i den ånd, vi henvender os .

Vi lægger altså altid noget af vores liv i den andens hånd, – og vi har altid noget af den andens liv i vores hænder .

Et efterskoleår bliver til det, vi gør det til . Et efterskoleår er et levende fællesskab . Alle bærer her ansvaret for sig selv og helheden . Det kan ikke være anderledes .

Vi er fuldstændigt afhængige af, at I kommer og bidrager med jeres del – uden bagtanke . At I vil tage vare på det liv og det fællesskab, der lægges i jeres hænder . At I tør give, før I modtager .

Kun på den måde bliver efterskoleåret til det, vi allesammen drømmer om, og som kan give os allesammen det, vi håber på .

Efterskole er for alle, der har lyst og mod .

Her er plads til forskelligheden .

Men husk: Her er vi forskellige – sammen!

Helheden kræver altid noget af dig!

Med disse ord vil jeg gerne ønske alle en rigtig glædelig jul .