5 minute read

Introugen af Theresa Sand Søgaard

INTROUGEN

Af Theresa Sand Søgaard

Første dag man ankommer til Dhe er om søndagen, hvor vi alle skulle mødes for første gang som et samlet elevhold og også mødes i vores kontaktgrupper . At starte på efterskole er en hel ny ting, som man skal lære . Der er mange nye ansigter og mange folk, som man skal til at lære at kende . Det hele kan godt være lidt svært i starten, men man overkommer det, og så starter ens eventyr for alvor .

Introugen er i år en hel uge, hvor vi laver aktiviteter og hygger os sammen og lærer ens kontaktgruppe at kende og alle de andre elever . Der er meget, der skal til at ske .

Vi startede op mandag morgen, med at vi skal på morgentur . Kl . 8 skulle vi mødes i foredragssalen for at få information omkring det, der skulle til at ske . Vi skulle til at lære Dhe at kende . Det gjorde vi så indtil forfriskning, så fik vi noget at spise og drikke, og så var vi klar til at få noget information omkring valgfag, som vi skulle vælge . Herefter skulle vi ned og klæde om til, at vi skulle til gymnastisk . Vores første gymnastiktime som et samlet elevhold . Vi fik svunget, og vi fik besked om, hvordan gymnastiklærerne gerne vil have, at timerne er, og hvad deres mål er med året .

Så var det tid til middagsmad, hvor vi fik kylling med pasta, paprikasauce & salatbar, og det smagte godt, som altid . Efter middagsmaden skulle vi til samling, og så skulle vi ud i vores danskklasser, hvor vi skulle lavet årets fødselsdagssang . Den skal synges til hver eneste fødselsdag i dette skoleår . 10D´s fødselsdagssang vandt i hvert i fald ikke! Og til sidst på dagen havde vi teambuilding stafet, og så havde vi grillaften og foredrag .

Tirsdag morgen skulle vi på morgentur igen, det skal vi hele ugen og fremover . Kl . 8 skal 10 . klasserne have matematik, og 9 . klasse skal have engelsk indtil forfriskning . Så skulle linjefag 1 have linjefag, og linjefag 2 skulle så have idræt i en times tid, og så skulle vi bytte efter den time . Til middagsmad fik vi karrygryde med ristaffel, salatbar & flute . Efter middagsmad skulle vi så i gang med »Kend din by« . Udfordringen var, at vi skulle finde lærerne, som var forklædt som enten gamle folk eller skadede folk eller noget helt andet, men samtidig med at vi havde kend din by, skulle vi også lige havde taget billeder til Dhe´s hjemmeside, skoleplan og til servietholderne, og om aften havde vi bålhygge og andet halløj . Onsdag morgen kl . 8 skulle 10 klasse havde engelsk og 9 klasse havde matematik . Efter forfriskning skulle vi havde »Pynt din dør«, som var en konkurrence, og de, der havde pyntet sin dør pænest, fik noget slik . Efter middag skulle vi til sang og fortælling med Peter . Herefter skulle vi til at forberede »DHE har talent« . Det var megasjovt, og vi grinede meget . Min kontaktgruppe skulle lave synkronsvømning, og vi havde der super sjovt med at optræde, fordi om aften skulle vi selvfølgelig vise det, vi havde øvet for hele skolen . Vi havde alle en fest, synes jeg i hvert i fald .

Torsdag havde vi kreativ proces, hvor man skulle vælge sig ind på en ting, som man skulle bruge næsten hele dagen på . Jeg

kan huske, jeg valgte mosaik, hvor vi skulle smadre keramik og bruge stykkerne til at danne et billede . Der var jo også andre værksteder, hvor nogen lavede noget i træ, keramik osv . Efter forfriskning skulle vi så til tivoli, som var ude på fodboldbanen . Det var rigtig sjovt at se, hvem der kunne slå hårdest på en boksemaskine, eller hvem der først kunne komme igennem forhindringsbanen eller side længst på tyren .

Fredag havde vi drenge/pige gymnastik for første gang, og efter forfriskning var der så noget som hed »Color run« . Vi fik alle fik en hvid t-shirt, og så skulle vi ud at få så mange farver som muligt på forskellige poster . Der var forhindringer, hvor en skulle ud og på et paddel board og kæmpe i et kapløb om at få en grøn farve . Der var andre steder, hvor man skulle arbejde sammen som et hold . Da man kom tilbage til skolen, fik man taget et billede med sit hold . Efter middag var der info omkring område- og værelsesrengøring, og så skulle vi ud at gøre rent inden den første weekend kom, hvor vi kunne vælge, om vi ville blive eller tage hjem .

Alt i alt synes jeg, at vi har haft en god første uge, selvom der hele tiden skete noget og man følte, at man havde behov for en pause, men ellers har det været en god uge, hvor vi har lært hinanden at kende lidt bedre både i kontaktgruppen og i andre sammenhænge .

This article is from: