Ny forstander af Peter Lindegaard

NY FORSTANDER

Af Peter Lindegaard

I 1995 stiftede jeg for første gang kendskab til Den danske Husflidsefterskole . En flot solskinsdag i juni 95 satte jeg mig på toget på Silkeborg station for at køre til jobsamtale i Skjern . Jeg kan huske, at jeg tænkte på TV2´s sang om det Mørke Jylland, og hæftede mig ved titlen og forestillede mig at jo længere jeg bevægede mig vest på, jo mørkere blev det . Det viste sig så overhovedet ikke at holde stik, for da jeg steg af toget i Skjern, skinnede solen fortsat fra en skyfri himmel . God start på en jobsamtale .

Uffe tog imod, og ansættelsen var en realitet, inden jeg igen steg på toget for at vende hjem og afslutte min lærereksamen på Silkeborg Seminarium . Jeg bosatte mig i Borris af alle steder . Der er som sådan intet galt med Borris, det var endda i samme periode »Karl Einar dav dav« sendte radio derfra, så i virkeligheden var det jo et yderst populært sted at flytte til, men det var nu alligevel lidt af at kulturchok . Jeg tilbød min hjælp som gymnastiktræner i Borris Gymnastikforening, og på den måde fandt jeg jo faktisk ud af, at alle også her var søde og venlige .

På Dhe underviste jeg primært i gymnastik og musik . Jeg husker gymnastiktimerne som helt fantastiske, og 2 . år vi lavede opvisning i Skjern Hallen kom Anker Clausen, tidligere forstander på Dejbjerglund Efterskole, og gav hånd, det blev alligevel lidt af et kvalitetsstempel for en ung gymnastiklærer, og vi var alle glade og stolte over vores elever . Tre gode år på Dhe blev det til, inden jeg skiftede efterskole, og således landede på Brejninggaard Efterskole som musiklærer . Musikken havde her en noget mere fremtrædende rolle, og på det tidspunkt var det det, jeg gerne ville . 9 år som lærer på Brejninggaard Efterskole blev det til, da en stilling bød sig på Fjordvang Efterskole . Jeg havde på det tidspunkt så småt gjort mig tanker om, at jeg ville noget med ledelse, og jeg var netop startet på Fjordvang, da en stilling som skoleleder på en nystartet friskole i Grønbjerg blev slået op .

Jeg søgte, og i november blev jeg så ansat som ny skoleleder, på en skole der først var en realitet et halvt år ude i fremtiden . Arbejdet med at starte friskolen op blev gjort sideløbende med jobbet som lærer på Fjordvang . Tænkt sig at have friheden til selv at starte en friskole, og jeg var overbevist om, at det måtte give mening at tage alt det gode indhold fra efterskolelivet med ind i friskolen . Min egen folkeskoletid var ikke noget at råbe hurra for, så det måtte kunne gøres bedre . I samarbejde med en masse søde og dygtige mennesker i Grønbjerg, lykkedes det os at lave en friskole, der lynhurtigt voksede sig større . Fire år i Grønbjerg blev det til, og så rykkede jeg tættere på min bopæl og endte således med at blive skoleleder på Velling Friskole ved Ringkøbing . Her blev det til 9 helt igennem sjove og fantastiske år .

Jeg har tit tænkt på, at jeg en dag skulle tilbage til efterskoleverdenen . At lave efterskole er noget helt specielt og unikt, og skoleformen ses ikke andre steder i verden . Samværet med de unge teenagere er helt fantastisk, og da min den yngste skulle starte i 7 . klasse, tænkte jeg, at nu skulle det være . Således gik der lige 26 år siden jeg for første gang steg ud af toget på Skjern Station og vendte tilbage til Dhe klogere på livet, på dannelse og uddannelse og med den erfaring i bagagen, at der stort set er lige så mange solskintimer i Vestjylland som i det øvrige Danmark dog lige med undtagelse af Sydsjælland og Bornholm .