Ywl o æ Kle’t 2023

Ywl

o æ Kle't

Ywl o æ Kle’t

Ved juletid finder Ywl o æ Kle’t traditionen tro vej til postkasserne i gamle Holmsland Kommune.

Det var Hvide Sande Handels- og Håndværkerforening, der i 1969 tog initiativ til Ywl o æ Kle’t. Formålet var at skaffe penge ved hjælp af annoncer til Hvide Sandes julebelysning.

Ywl o æ Kle’t er et stykke samtidshistorie. En slags »Året der gik« krydret med historiske tilbageblik fra Holmsland og Klitten.

God læselyst – vi ønsker glædelig jul og godt nytår.

Udgives af Erhvervssamvirke Vest 2023 55. årgang

Ywl o æ Kle’t kan købes i Fiskeriets Hus i Hvide Sande

Redaktion:

Rikke Olesen, Lene Halkjær, Martin Backs, Mette Møller, Dorthe Frydendahl og Tina Mirecki

Annoncering: Jesper Clausen

Har du forslag til artikler, kan du kontakte: Dorthe Frydendahl: d_frydendahl@hotmail.com

Rikke Olesen: olesen_rikke@hotmail.com

Lene Halkjær: lene@haltek.dk

Mette Møller: mettem85@gmail.com

Tina Mirecki: tinamirecki@gmail.com

Har du forslag til »Billeder fra året«, kan du sende det til: Martin Backs: mbacks@hotmail.com

Hvis du er interesseret i at blive annoncør, kan du kontakte: Jesper Clausen: Jesper-clausen@outlook.dk

Tryk: Strandbygaard

Indholdsfortegnelse

Formanden

Jørgen Iversen, formand for Erhvervssamvirke Vest og Holmsland Klit Turistforening

Julehilsen

Medlemmer af Helligåndskirkens kor

Lidt

Bodil Melgaard

Tina Mirecki

før der blev lavet værtshus

Einer Møller

godtfolk er, kommer godtfolk til

Sofie Agger og Jakob Gjerluff Ager

i en dagligdag med lokalpolitik

von Qualen Blichfeldt, Susanne Høj Henriksen og Carsten Bjerg

Nørregade 44 • 6960 Hvide Sande • Tlf. +45 2023 7022

Email: Info@fjordblinkhvidesande.dk www.fjordblinkhvidesande.dk

Glædelig jul

Erhvervssamvirke Vest samt redaktionen af “Ywl o æ Kle’t” ønsker læsere og annoncører en rigtig glædelig jul samt et godt nytår.

Kære alle

Af

Jørgen Iversen, formand for Erhvervssamvirke Vest og Holmsland Klit Turistforening

For mere end 10 år siden begyndte konturerne af en vindmøllepark ud for Kysten at tegne sig og langt om længe har vi gennem sommeren fra første parket kunnet følge med i dens materialisering.

Den har delt vandene – ifølge nogle medier også lokalt – men mens man må mene om møller, hvad man vil, er den smag og behag til side utvivlsomt et vældigt lokalt statement for grøn energi.

Vi har i skrivende stund ikke set nogen indikation for, at den afskrækker overnattende gæster eller endagsbesøgende i omfang af betydning, og den forventes at blive stærkt medvirkende til markedsføringen af vores områdes engagement i klimaansvarlighed.

Ikke mindst kaster den lokale arbejdspladser og lokal omsætning af sig.

Vi har også henover sommeren nemt kunnet følge med trafikken henover Æ Storebro eller Afvandingsslusen, da vejbanen skulle have ny belægning og broen sikres mod indtrængende vand. Det var et stort stykke arbejde, kunne man se, og det gav voldsomme gener i form af køer og ventetid.

Det er måske et vink med en vognstang om, at det er nødvendigt at opgradere trafikafviklingen. Alternativt til det må man nok se i øjnene, at der ikke er rum for at øge turismetilstrømningen ret meget i højsæson.

I hvert fald bør vi ikke få det sådan maget, at det bliver træls at være og bevæge sig i vores område.

grad besøger Vesterhavet også uden for højsæsonen. Væksten er båret af større oplevelses- og overnatningsudbud – først og fremmest Lalandia i Søndervig – der tiltrækker gæster til miniferie uden for sæsonen. Det ser man gerne tage mere fart for at brede turismen ud over hele året.

En medvirkende årsag til den tilstrømning af gæster, vi oplever i disse år, er de mange seere i ind- og udland, som har fulgt med i krimiserien »Hvide Sande« sæson 1. I skrivende stund er sæson 2 desværre i fare, idet produktionsselskabet er erklæret konkurs. Turistforeningen har skudt to millioner kroner i sæson 2 og vi afventer med pænt stor interesse den nærmeste tid. Når dette julehæfte udkommer, er der forhåbentlig for længst fundet en løsning, sådan at optagelserne er gjort færdige og produktionen fortsætter til udgivelse.

Det var positivt i foråret at se, at der kom små flag på Sønderklitten til markering af den cykelsti, der har været arbejdet for siden i hvert fald 00’erne og snart må følge med. Den vil blive et stort løft til vores og vores gæsters bevægelighed og sikkerhed.

På sigt kan det måske lykkes med en rutebil med lav cykelperron, så flere tager cyklerne i stedet for bilen og der bliver grønnere og grønnere.

Med det håb skal lyde en stor tak til annoncører, skribenter og ikke mindst udvalget bag Ywl o æ Kle’t. Uden dette engagement havde det ikke været muligt igen i år at udsende julehæftet.

Destination Vesterhavet har fulgt med i tallene for første halvår 2023. De viser, at såvel danske som tyske gæster i stigende

Til slut vil jeg på bestyrelsens vegne ønske alle glædelig jul og godt nytår.

Hvide Sande Service Group ønsker

Hvide Sande

Fysioterapi og

Træningsklinik

V/Nichlas Pedersen

Toldbodgade 4 1.sal – 6960 Hvide Sande Tlf. 9731 1439 – info@hvidesande-fys.dk www.hvidesande-fys.dk

Iønskesalleenglædelig julogetgodtnytår

Glædelig Jul &

Godt Nytår

likeNORDISK

Stormgade 8 Hvide Sande 202209 20 F ølg os på Facebook & Instagram

Glædelig jul og godt nytår

Rådgivende revisorer med dig i centrum

Din lokale revisor i Hvide Sande og Ringkøbing Tlf. 97 32 10 55

Julehilsen fra kirkekoret

Ved medlemmer af Helligåndskirkens kor

Julen er en hyggelig og spændende tid, også for kirkekoret. Nye og kendte sange skal øves, stemmer skal fordeles og læres, og julestemningen skal spredes.

Nogle af kirkekorets medlemmer har været med i årevis og behøver knap nok åbne en salmebog for at kunne alle ordene. Andre er nye medlemmer og måske kun nået til »Amen« i korsvarene. Nogle kan synge en smuk solosang. Andre stemmer – med egne ord – i med et mere beskedent næb. Kirkekoret er for alle. Kirkekoret er sang, glæde, eftertanke, begejstring, fællesskab og af og til en rørt tåre. Og grin. Altid grin. Korsang kan det hele. Og det helt særlige er, at ingen kan synge i kor alene.

Hver torsdag aften mødes vi i konfirmandstuen i menighedshuset i Hvide Sande. Her øver vi omgivet af billederne af konfirmander gennem tiden. De unge på billederne er i en lidt anden aldersgruppe end de fleste af korets medlemmer, selvom vi efterhånden spænder ret vidt på aldersskalaen. Mange kan finde sig selv i en yngre udgave på væggen, og alle deler oplevelsen af at være en del af et særligt fællesskab.

Vi synger altid salmerne til søndagens gudstjeneste igennem og øver derefter de flerstemmige sange til kommende koncerter og arrangementer. Deltagelse i gudstjenesterne er helt frivillig, og vi glæder

En af årets store oplevelser for Helligåndskirkens kor var grundlovsgudstjenesten i auktionshallen. Foto: Thorbjørn Brunander Sund.

Helligåndskirkens kor ledes af organist Birte Muff, som også står for salmelegestuen i kirken.

os over alle, der har lyst til at møde op og også synge sammen i kirken om søndagen.

Højtider og ferier markeres med fælles hygge i koret, og kirken og menighedsrådet lader os ikke glemme, at der sættes stor pris på korets indsats. På øveaftenerne viderebringes ofte en venlig hilsen fra nogen, som har hørt koret synge, ligesom vi tit har grund til at sige tak til hinanden. Tak for i dag, tak for hjælpen, tak for omsorgen og tanken, tak for at være med.

Vi har i år sunget til mange forskellige arrangementer. Grundlovsgudstjenesten i auktionshallen var en stor oplevelse. Det samme var sommerfestivalen, turistgudstjenesterne og fredsandagten under bæredygtighedsfestivalen. Det er altid en helt særlig fornøjelse, når vi får lov at optræde sammen med børnekoret Joyful Kids –deres energi og begejstring gør korsangen endnu bedre og os alle endnu gladere.

I løbet af 2023 er antallet af medlemmer i kirkekoret næsten fordoblet ved hjælp af en stor indsats fra alle korets medlemmer. Og for hvert eneste nyt medlem bliver koret bare endnu bedre. Kirkekoret er med til at bringe kirkens budskab ud – og til at åbne fællesskabet i kirken for endnu flere.

Alle er hjerteligt velkomne i kirkekoret, og vi håber at kunne få lov til at tage godt imod endnu flere nye kormedlemmer i 2024.

Vi ønsker alle en glædelig jul med omkvædet fra Nina Lunds fine julesang:

Det handler om dig.

Den dag da du kom herned, tog fred og kærlighed med.

Julen handler, handler om dig, Jesus.

Foto: Foto: Martin Backs.

ÅBEN DEN 31. DECEMBER

HELT FREM TIL KL. 18.00 Vi ønsker alle en god jul samt et godt nytår!

Baronens hus i Klegod

Af Iver Miltersen Christensen

Baronens hus, således benævnt i daglig tale, hed faktisk »Stormhytten« og var beliggende i de yderste klitrækker i Klegod på adressen Holmsland Klitvej 201. Rundt om lå en lille klynge mindre huse beregnet til henholdsvis gæster og medbragt personale. Desuden var der en værkstedsbygning med generatorrum bagerst.

Baronen, der lagde navn til et sommerhuskompleks i Klegod, var Johan Otto Baron Raben-Levetzau fra Ålholm Gods

»Stormhytten«.

på Lolland. Måske er han bedre kendt som Bilbaronen, da han anlagde en stor samling veteranbiler, der var offentlig tilgængelig.

Baronen, der levede fra 1904-1992, var søn af Frederik Christopher Lensbaron RabenLevetzau. Ham vender vi tilbage til senere.

Det fortælles, at Baronen under en køretur langs den jyske vestkyst i 1938 blev så betaget af klitlandskabet, at han samme år købte 40 ha. klit og hede af gårdejer Bolette Jensen.

»Stormhytten«.

Baronens Hus i Klegod.

Gården hun ejede, er det sted øst for Klitvejen, hvor sygeplejerskerne nu har ferieboliger, og kaldes nu »Strandfogedgården«.

Købsprisen var 700,00 kr, i datiden sikkert en god pris. Senere er yderligere arealer opkøbt hos andre lodsejere, så arealet i dag omfatter 160 tdr. land.

Købet af jord til sommerbolig i Klegod 1938 var nok ikke nogen tilfældighed.

Baronens far, den tidligere omtalte Frederik

Christopher Lensbaron Raben-Levetzau, var udover at være en af Danmarks største jordbesiddere tillige udenrigsminister i I. C. Christensens ministerium 1905-08. Desuden var han i 1890’erne involveret i

Den nye »Stormhytten«.

Den nye »Stormhytten«.

udviklingen af turismen på Fanø, og købte der egen sommervilla, Villa Nina, der stadig eksisterer, men med andet formål.

Baronen må sikkert have tilbragt mange sommerdage på Fanø siden barndommen og dermed været bekendt med den jyske vestkyst.

Kystturismen i Danmark tog sin begyndelse i sidste halvdel af 1800-tallet. Hvilket hurtigt satte sit præg på lokalmiljøet.

På Fanø anlagdes for eksempel Danmarks første golfbane, desforuden tennisbaner og i en årrække afholdtes ligeledes et årligt bilvæddeløb på stranden, der også tiltrak internationale deltagere.

Miltergården i Klegod.

At Baronen fortrækker nordpå i 1938, kunne skyldes, at det var blevet lidt trangt på Fanø.

Også vor del af kysten var blevet »opdaget« som sommeropholdssted, men i begyndelsen mest ved Nymindegab og Søndervig.

Allerede 1867 bygges det første egentlige sommerhus i Søndervig af Ephraim Magdalus Møller. Huset eksisterer endnu, dog i lidt ombygget skikkelse. Det er beliggende på Lodbergsvej 63.

Senere byggedes Søndervig Badehotel 1884. Desuden lejede mange private værelser ud i sommerugerne. Siden da er det gået stærkt. Sommergæsterne, som de gamle i min barndom sagde, er siden blevet til turister og turismen til en stor indtægtskilde i kommunen, men turismen udøver også et voldsomt slid på en sårbar natur.

Straks da Bolettes hedeareal og klitterne var erhvervet, påbegyndtes opførelsen af Stormhytten, og i løbet af 15 år de yderligere 6 omtalte småbygninger.

Køkkenet med hollandske fliser på væggen.

»Stormhytten« set fra NV.

Chresten Tarbensen Christensen. Generatorrummet. Baronens badeværelse med hollandske fliser.

Forskellige stilarter er blandet sammen i Stormhytten, alt efter temperament kan aflæses en norsk bjælkehytte eller et alpehus, dog ikke med græstørv på taget, men lokale tagrør.

Møllehuset.

Aggerhuset.

»Stormhytten«.

De mindre huse er også i forskellige stilarter. Her var huse i de karakteristiske vestjyske rødbrune tegl, et østdansk bindingsværkshus med kalkede murtavl

Strandgården.

Mariannehuset.

Mariannehuset og Møllehuset.

samt andre bindingsværkshuse med tavl af flade strandsten også kaldet pigsten, der anvendtes som stenbrolægning på de gamle klitgårdes gårdspladser med videre.

Mon ikke værkstedsbygningen med generatorrummet er blandt de første bygninger, der opførtes efter hovedhuset? Elektricitet kom jo først til Klegod i 1947.

Gæstehuset og Aggerhuset.

Der fortaltes mange historier om den prominente sommerhusejer, de skal dog ikke genfortælles her, og så dog en: der var to motorer i generatorrummet, den ene skulle være en ombygget motor fra en undervandsbåd, om dette er tilfældet, kan nu ikke afgøres.

Efter Baronens død i 1992 opløstes det store godskompleks ved salg. Også Stormhytten

»Stormhytten«.

Strandgården.

Værkstedshuset.

Strandgården.

Møllehuset og Mariannehuset.

Aggerhuset.

Mariannehuset, Strandgården og Værkstedshuset.

blev sat til salg for 5.500.000,00 kr. Det solgtes i 1997 for 2.925.000,00 kr. til Michael Kaa Andersen og Hanne Wedel-Neergaard.

En arkitektgennemgang af hovedhuset, forud for en restaurering, viste så megen brøstfældighed, at det besluttedes at bygge nyt.

Holmsland Kommune anbefaler nedrivningen og Amtet giver tilladelse til nybyggeri på de oprindelige fundamenter, som så nogenlunde overholdes af bygherren.

Senere er yderligere huse nedrevet og en erstattet med et nyt træhus.

Det nye hus og dets ejere kan nu i 2023 fejre 25 års jubilæum.

I skrivende stund er alle de gamle huse erstattet af nye tidssvarende boliger.

Billedmaterialet er fra Karen Christensen, Esbjerg – Lokalhistorisk Arkiv for Holmsland og Klitten – Kongelige Bibliotek.

Volkswagen Ringkøbing

A. V. Vejgaard as

Enghavevej 1-9 · 6950 Ringkøbing

Tlf. 96 74 26 00 · www.avvejgaard.dk

Lidt om mine år som ejer af Hotel Holmsland Klit i Hvide Sande

Af Bodil Melgaard Haakonsen

Hotel Holmsland Klit blev bygget i 1974 og havde forskellige ejere frem til først i halvfemserne, hvor hotellet blev overtaget af Bente Lange fra Ringkøbing.

Jeg havde på daværende tidspunkt »min gang« som hotelchef på Danland i Søndervig.

Jeg arbejdede mange timer om ugen, det var ikke en 37 timers arbejdsuge at være hotelchef. Samtidig var der »mest tryk på« i weekenderne.

Hotel Holmsland Klit i 1990’erne.

I sommerperioden var der 100 % belægning på alle lejligheder og i vinterperioden havde vi rigtig mange kurser og konferencer fra mandag til fredag.

Fra fredag til søndag havde vi helt fyldt op med weekendophold. Næsten altid 200 gæster til spisning, musik og dans lørdag aften.

En dag mødte jeg Bente Lange, som spurgte om det ikke var noget for mig at købe Hotel Holmsland Klit. Min mand og jeg talte om det, da jeg kom hjem.

Uddrag af avisartikel fra Ringkøbing Amts Dagblad.

Der blev snakket meget frem og tilbage, om det nu kunne gå. Jeg havde jo min gode faste løn, som automatisk gik ind på kontoen hver måned.

På daværende tidspunkt var der ikke så meget gang i hotellet i Hvide Sande, så det var meget usikkert.

Vi blev dog enige om, at med alle de timer jeg arbejdede, kunne jeg lige så godt gøre det for mig selv – og det bak-

kede min mand mig op i og sagde: »Hvis du tror det kan gå, så stoler jeg så meget på dig, at så kan det selvfølgelig gå«.

Så kom det næste store spørgsmål; kunne det købes til en fornuftig pris og kunne vi overhovedet låne penge til det?

Jeg henvendte mig til min bank, som var Ringkøbing Landbobank. De var meget skeptiske og sagde ikke sådan lige ok til, at jeg kunne låne pengene.

Jeg lavede et 3 års budget for driften af hotellet og hvad jeg troede på, det kunne udvikle sig til. Efter flere møder med banken fik jeg grønt lys til at købe hotellet. Købet gik i orden, så jeg skulle overtage 1. januar 1993.

Dog havde vi 1 måned inden overtagelsen til at renovere.

Der var mange ting, som skulle opjusteres. Værelserne skulle have en ordentlig omgang og blev opjusteret med bl.a. skrivebord, køleskab, kaffemaskine, tv, nye dyner og puder.

Hele hotellet skulle males indvendigt, nye gardiner overalt. Køkkenet blev opjusteret med en del nye og meget relevante maskiner,

Åbent hus den 31. januar 1993 med kokkene Per Seisbøl og Jens Jakob Stampe

Personalet ved vort åbent hus arrangement 31. januar 1993: Fra venstre Per Seisbøl, Jens Jakob Stampe, Christa Nielsen,

så vi kunne lave mad og levere et godt produkt til store selskaber. Krostuen »Æ SKIW« blev fikset op med maling, nyt gulv mm.

En del beslutninger skulle tages, så hotellet kunne have en rød tråd hele vejen igennem hvad angik farver, materialer osv.

Jeg bestemte mig for, hvad der skulle være vores foretrukne farver.

Valget faldt på lys og mørk lilla, som var populære farver først i halvfemserne. Det betød, at alt vi fik trykket, brevpapir, kuverter, menukort osv. var i disse farver.

Desuden var vores standardopdækning også med lys lilla duge og mørk lilla servietter.

Festopdækning. Personerne i baggrunden er fra venstre Gitte Hansen, vores datter Johanne og Ellen Lauridsen.

Gitte Hansen, Merete Lagoni, og Hanne Kjeldstrup.

Der blev lavet aftaler om levering af duge, servietter, sengelinned, håndklæder m.m. med Central Vask i Ringkøbing.

Der blev ansat 2 kokke, en servitrice, en hjælp til rengøring og 2 personer til at passe krostuen.

Jeg skulle selv klare at hjælpe med servering, hjælpe med rengøring, passe receptionen, tage imod bestillinger samt almindelig planlægning.

Der var lidt nervøsitet med alle disse lønninger uden en eneste ordre i restaurant eller værelsesbestilling i ordrebogen.

Da kokkene startede, fik vi lynhurtigt lavet a la carte-spisekort, festmenukort samt lavet aftale med Excellent Wine om levering af vin og spiritus.

Alt var klar til vores reception den 31. januar ’93 mellem kl. 12.00-15.00. Vi ville gerne vise folk i Hvide Sande, hvordan hotellet var kommet til at se ud og hvad vi kunne præstere rent mad -og servicemæssigt.

Der blev serveret en lækker buffet for gæsterne. Vi var meget spændte på, hvor mange mennesker der ville komme og om der i det hele taget kom nogen.

Heldigvis blev receptionen en succes og ca. 15o personer mødte op. Så var vi i gang og det var helt vildt dejligt.

Ganske langsomt kom der også bestillinger på værelser, fester og krostuen var der god gang i.

Jeg husker helt tydeligt den første store fest, som var et sølvbryllup midt i februar måned.

Jeg tror aldrig, jeg har været så nervøs.

Det var så vigtigt, at den første fest med folk fra Hvide Sande var helt, som den skulle være, og at alt klappede perfekt. Heldigvis gik alt, som det skulle, og succesen startede for alvor.

Derefter gik det meget hurtigt med nye bestillinger. Jeg tror ikke, man andre steder i landet møder folk, som bakker så meget op om et lokalt hotel, som vi oplevede i Hvide Sande, det var helt fantastisk at mærke.

Min filosofi med at drive hotel var ganske enkelt, at alle skulle føle sig hjemme.

Hotellet skulle ose af, at her er godt at være, uanset om de lejede et værelse eller holdt en fest eller bare kom forbi for at få en kop kaffe.

Alle skulle have den samme service og føle, at netop deres ophold eller fest var det vigtigste for os – og at vi havde tid til dem.

Sure smil og vrisne svar til gæsterne var ikke velkomne på Hotel Holmsland Klit.

Den filosofi ville jeg gerne gennemføre overalt på hele hotellet, og det synes jeg faktisk lykkedes ganske godt.

Annonce fra 1990’erne.

Vi begyndte i 1994 at tilbyde 4-dages miniferie med stor succes.

Det første forår gik ganske godt, vi fik mere og mere at lave. Da sommeren kom, blev der rigtig gang i værelserne også, og a la carte-restauranten var desuden fyldt næsten hver dag.

Efteråret gik fint med mange festarrangementer.

Lynhurtigt skulle der ansættes en del mere personale. Der blev ansat et par kokkelærlinge, ekstra serveringspersonale og rengøringspersonalet blev desuden også udvidet.

Jeg boede fortsat i Ringkøbing med familien. Det var bestemt ikke optimalt i forhold til min arbejdsmængde.

Ret hurtigt i efteråret besluttede vi, at weekenderne skulle vi alle tilbringe i Hvide Sande, da der næsten altid var festarrangementer fredag, lørdag og også mange gange søndag.

Vi indrettede et værelse til os selv. Fik terrassen indhegnet, så vores hund også kunne være der. Vi boede så tre mennesker og en hund på et hotelværelse hver weekend i 2 år.

Hotellet gik bedre og bedre for hvert år der gik. Opbakningen fra lokalbefolkningen var stadig helt fantastisk.

Allerede andet år begyndte jeg at arbejde på, at værelserne skulle udlejes bedre udenfor sommersæsonen. Derfor begyndte vi at tilbyde 4 dages arrangementer med halvpension til en meget reduceret pris. Enten fra søndag til torsdag eller mandag til fredag.

I weekenderne arrangerede vi desuden forskellige weekendarrangementer – ligeledes med pension. Det betød, at vi fik en rigtig god belægning på værelserne hele året rundt og meget mere liv på hotellet i vinterperioden.

Mange uger, også i vinterperioden, var alle 17 værelser optaget. Det betød også, at der blev betydeligt mere arbejde.

Vi besluttede efter godt 2 år, at skulle et familieliv fungere, så blev vi nødt til at flytte til Hvide Sande.

Rejsegilde på privat bolig ved siden af hotellet i 1996.

Beslutningen faldt på at bygge privatbolig i forlængelse af hotellet.

Vi allierede os med den lokale arkitekt, Henry Madsen, som tegnede en rigtig dejlig privat bolig til os i to etager med udsigt over Ringkøbing Fjord.

Huset i Ringkøbing blev solgt, og vi flyttede til Hvide Sande sidst på sommeren i ’96.

Vores datter startede desuden i Hvide Sande Skole efter den sommerferie.

Heldigvis gav det et lidt bedre familieliv, men stadig var arbejdet på 60-70 timer om ugen.

Hotellet gik godt og vi fik mere og mere at lave.

Alt overskuddet fra hoteldriften blev brugt på at vedligeholde og forbedre hotellet.

I sommeren ’97 havde vi 11 heltids- og fastansatte, samt ca. 10 personer, der blev tilkaldt til fester og i travle perioder.

Vi begyndte at snakke om, om det kunne lade sig gøre at udbygge værelsesfløjen.

Vi havde tidligere optimeret selskabslokalerne med nye lydisolerede foldedøre, dansegulv og nye stole. Det var utrolig vigtigt, at man kunne sidde godt, også når der blev holdt kurser og møder.

Vi havde verdens bedste kunder. De var altid så søde til at sende os en tak.

Efter de nye foldedøre kunne vi holde 3 fester på samme tid.

Min mand og jeg kom dog til den konklusion med hensyn til udbygning af værelsesfløjen, at vi var blevet for gamle, vi var begge på vej mod de 60, så det måtte blive de næste ejere af hotellet, som skulle i gang med det.

Der er rigtig mange gode og sjove minder fra hotellet.

Specielt husker jeg en konfirmationssøndag, hvor vi havde 7 konfirmationer.

3 i selskabslokalerne midt på dagen, 1 i krostuen og også 3 i selskabslokalerne om aftenen.

Efter en sådan dag trængte benene til at komme op, da vi nåede midnat.

Vi havde naturligvis også julefrokoster hvert år. Som regel hver fredag og lørdag i 3 weekender inden jul og det »gik aldrig stille af«.

Jeg husker specielt et år, hvor vores juletræ måtte udskiftes 3 gange i december måned. Når der efter julefrokosten skulle danses, blev juletræet hentet i receptionen og kom med på dansegulvet med lys og det hele, og når der var blevet danset med træet et par danse, så kunne det ikke mere.

Jeg mindes også det største bryllup, vi har haft. Det var på over 200 personer, og reelt havde vi kun plads til 150. Vi havde ingen plads til, at gæsterne kunne få serveret velkomstdrink, så denne måtte indtages på Fiskeriets Hus. Denne aften var der også lidt hjertebanken, inden alle gæster var kommet på plads og festen godt i gang.

Det største arrangement, vi havde på hotellet, var Hvide Sande Gensidige Skibsforsikrings årsmøde med ca. 450 personer. Da de spurgte, om jeg troede, vi kunne klare det, var jeg meget i tvivl.

Der blev snakket meget frem og tilbage. Men hvorfor skulle vi ikke kunne klare det. Min livsfilosofi med at »hvo intet vover, intet vinder«

Receptionen/hall’en ved juletid.

Hotel Holmsland Klit fra oven før de sorte slusehuse og vores privatbolig blev bygget samt endnu en tak fra en kunde. Dem var vi så taknemmelige for.

skulle nu stå sin prøve. Der blev bestilt et stort telt, som blev opstillet på parkeringspladsen. Heldigvis blev teltet sat op et par dage før. Det viste sig hurtigt, at det var nødvendigt med gulv i teltet. Hurtigt blev en tømrer fra Hvide Sande tilkaldt, og efter et døgn var der lagt det flotteste gulv i teltet. Stole og borde blev leveret og opstillet, der blev lavet festopdækning. Alt, hvad der kunne gå og stå af serveringspersonale fra arbejdsformidlingen, blev indkaldt. Scenen blev opsat, så der var plads til orkesteret Bjørn og Okay, som spillede hele aftenen. Da alt var klart sidst på eftermiddagen, opstod pludseligt et problem. Det var meget varmt og pludseligt kom en stor sværm af mariehøns. Heldigvis nåede vi at få teltet lukket, men alt udenfor var helt sort/rødt af mariehøns. Køkkenet var rødglødende, og mine nerver var virkelig udenpå tøjet. Men heldigvis gik arrangementet godt.

I løbet af ’99 begyndte jeg at skrante og fik derefter besked på af min læge, at jeg simpelthen arbejdede alt for meget. Hvis ikke jeg tog det alvorligt og ændrede mit arbejdsmønster, ville det inden længe gå galt.

Vi snakkede meget frem og tilbage om det derhjemme, og konklusionen blev, at hotellet skulle sælges. Helbredet var naturligvis det vigtigste.

Det var en meget svær beslutning, for vi holdt begge to utroligt meget af hotellet og den opbakning, vi havde fra folk i Hvide Sande –og samtidig var det jo også en god forretning.

Men hotellet blev sat til salg, dog som skuffesalg hos et erhvervsejendomsmæglerfirma.

Vi var simpelthen bange for, at alle de bestillinger, som var i ordrebogen flere år frem i tiden, ville blive annulleret, hvis det blev offentligt, at hotellet var til salg.

Det var meget vigtigt for os, at den nye ejer skulle have så god en start som muligt – og at byen fortsat havde det hotel, som de bakkede så godt op om.

Byen havde brug for hotellet som et vigtigt samlingspunkt.

Hotellet blev solgt rimelig hurtigt med overtagelse den 1. september 1999.

Herefter var min og familiens skønne tid på Hotel Holmsland Klit i Hvide Sande slut.

En rigtig god tid, som ingen af os nogensinde glemmer.

A3aquaservice

Tlf.nr. 97 31 58 16

Thomas Krogsgaard

Sdr. Klitvej 62

6960 Hvide Sande

Mail: a3@a3aquaservice.dk

Web: a3aquaservice.dk

Cvr.nr. 3690 6774

Anna og Søren 'Lomme’ har skiftet vestenvinden ud med storbylivet

Af Tina Mirecki

Det er ofte de unge klitboere, som søger mod de større byer østpå, men Anna og Søren ’Lomme’ Larsen har valgt at tage turen i en lidt højere alder. For dem var det ikke uddannelse eller job, der trak, men en hverdag tættere på børn og børnebørn.

Fra Hvide Sande til Vanløse

Anna og Søren har solgt deres hus i Hvide Sande og bor nu i en lejlighed i bydelen Vanløse i København. Det må siges at være

lidt af et spring at flytte fra den vestligste kyst i kongeriget til en tætbefolket bydel kun ca. 25 minutter på cykel fra Rådhuspladsen midt i København. Men det nye liv i hovedstaden er alt det, parret håbede på – og mere til.

Anna er født i Rindum, og har boet i Hvide Sande i 33 år, hvor hun og Søren skabte et liv og en familie sammen. Men tilflytter vil man jo altid være, fortæller hun, så den status er ikke ny, nu hvor de er flyttet til en ny by. Og hun kan på det kraftigste afvise

myten om, at man ikke taler med hinanden i storbyen. Gåturene med hunden Sussie har allerede ført til mange nye bekendtskaber i nabolaget, og parret har med overraskelse måttet konstatere, at København vitterligt hovedsaligt er befolket af jyder.

En gang redningsmand

Annas mand Søren ’Lomme’ Larsen blev født i 1957 på heden på sydsiden i Hvide Sande og har fisket siden han var en ung teenager. Som 15-årig var han i 1972 med på fiskekutteren ’Defensor’, der under en storm gik på en revle ved indsejlingen til havnen i Hvide Sande. Skib og besætning lå en lang nat med ødelagt ror og slagside på revlerne i hårdt vejr. Da det efter flere forsøg lykkedes redningsmandskabet at få

en gummibåd frem og de fire besætningsmedlemmer i land, besluttede Søren sig for, at han selv ville være redningsmand en dag.

Det blev han, og fra 1983 til 2023 var han ved siden af arbejdet på Hvide Sande Shipyard tilknyttet redningsstationen i Hvide Sande og med på et utal af store og mindre redningsaktioner.

Altid redningsmand

De mange oplevelser med redningstjenesten deler han gerne ud af, når han holder foredrag rundt om i landet. Og selvom Søren nu bor i Vanløse, så langt væk fra Vesterhavet og Ringkøbing Fjord, som man næsten kan komme i Danmark, er han ikke færdig med at stævne ud og hjælpe nødstedte til vands.

Søren som redningsmand i Hvide Sande. Foto: Jakob Gjerluff Ager.

Nu er det Dansk Søredning, som har gavn af Sørens lange erfaring i redningstjenesten.

Sammen med 40 andre frivillige sørger han fra stationen på Lynetten for assistance til fartøjer med motorproblemer og andre udfordringer – en slags »vejhjælp på havet«. Dansk Søredning bemander også sikkerhedsbådene ved større arrangementer i hovedstadsområdet, og Søren er derudover i indsats på land, når han stiller op som samarit ved events for DK Rescue eller rykker ud som hjerteløber.

Anna havde hverken forventet eller håbet på en stille pensionisttilværelse i København.

Hun bakker op om Sørens mange engagementer og har selv travlt med børn, børnebørn, hund og udforskning af den nye hjemby.

Tæt på børnebørnene

To af Anna og Sørens tre voksne børn bor i Valby, kun tre kilometer fra Vanløse. Deres datter smutter ofte forbi til aftensmad, og sønnen og svigerdatteren glæder sig over hyppige besøg og ikke mindst at være flere voksne i hverdagen om de to børnebørn, Sigurd på 10 og Sally på syv. Anna og Søren tager børnebørnene med på tur, følger Sigurd til håndbold, deltager i arrangementer på skolen og nyder bare at være tæt på børnebørnene i deres hverdagsliv.

Parret har også en datter, svigersøn og et barnebarn i Aarhus, og alle har bakket op om beslutningen om at skifte vestenvinden ud med storbylivet. Beslutningen var nogle år undervejs, men da deres datter på et tidspunkt spurgte, hvem der egentlig skulle hjælpe forældrene, når de blev gamle, var der ikke længere tvivl om, at Anna og Søren ville tættere på børnene. Og at det skulle være nu, mens de stadig kunne være en aktiv del af børnebørnenes hverdag.

Masser af jyder og natur – også i København

Det er endnu ikke lykkedes for Anna og Søren at få bekræftet nogle af de gængse jyske fordomme om københavnere. Det kan selvfølgelig skyldes, at de nærmest ikke har mødt nogen. Naboerne er fra Jylland, og en venlig kvinde, som oprindeligt er fra Brande, tilbød ved første møde parret at benytte hendes private have, når de vil. Barberen rundt om hjørnet er af den helt gammeldags og snakkesalige slags – og oprindeligt fra Oksbøl. Ekspedienterne i de fleste lokale butikker er både jyske og nemme at falde i snak med. Natur er der også. Selvfølgelig er der mere trafik i Vanløse end på villavejen i Hvide Sande, men både Damhusengen og Grøndalsparken ligger i gåafstand fra

Anna, Søren og hunden Sussie i Vanløse. Privatfoto.

lejligheden, og det bliver til mange gode ture med hunden, hvor parret nyder, at der altid sker noget. Her er et rigt dyreliv, og nu kigger Søren ’Lomme’ på fiskehejrer og gæs i stedet for sæler på sin morgentur.

Hjemme

Mest af alt nyder Anna og Søren at være meget mere sammen med børnebørnene. De savner den del af familien, der bor i Aarhus og Ringkøbing og har allerede været i Jylland på besøg flere gange siden flytningen. Men efter hvert besøg er de glade for at skulle hjem. Og ’hjem’ ligger i Vanløse nu, det har hverken Anna eller Søren fortrudt.

Hvis nogle af de mange unge vestjyske studerende i København møder det glade par fra Hvide Sande på gaden i hovedstaden, må de endelig hilse fra Klitten og sige, at både sælerne og vestenvinden er her endnu, – og at klitboerne ønsker Anna og Søren alt det bedste derovre.

Foto: Jakob Gjerluff Ager.

Badevej 8 var telefoncentral, før der blev lavet værtshus

Af Einer Møller. Født i Søndervig (På Hotel Hvilen) i 1947. Har haft sit arbejdsliv som bygge- og projektleder med udgangspunkt fra Stavtrup pr. Viby.

Jeg var barn i Søndervig, født lige efter krigen, og mine tidligste minder knytter sig ikke mindst til bygningen lige nord for mine forældres ejendom, som var Hotel Hvilen, senere Strandkroen.

Når jeg graver i min hukommelse, så dukker Telefoncentralen i Søndervig – »Æ Central« hurtigt op, huset som senere blev til værtshuset Lanternen/Æ Lamp.

Fra perioden ca. 1954 til 1964 er der straks nogle navne, der dukker op:

1. Centralbestyrer Julius Olesen, kaldet Julle, 1896 – 1976

2. Hans hustru Jensine Christine Olesen, kaldet Sine, 1896 – 1982

3. Deres søn Erik Olesen, som havde brød- og mælkeudsalg i centralen, 1924 – 1989

Et godt billede fra det centrale Søndervig – i forgrunden Hotel Hvilen/Strandkroen, og lige nord for/ovenfor den vinklede bygning, der rummede central, brødudsalg, bolig mv – og som senere blev til Lanternen.

Et særkende ved Julius (Julle) var, at han var født med nogle slemme skavanker/mangler.

Han havde således ingen ben, men klarede sig med to små stive træben, fæstnet til den smule lårknogle, han havde. Træbenene endte som en oversavet hegnspæl – beslået med et stykke gummi.

Og man må sige, at det var beundringsværdigt, at han magtede at skabe sig et liv og en familie med de handicaps, han var født med.

Hans venstre arm endte i et lille stykke underarm under albuen, hvorpå der var en meget lille finger. Hans højre arm havde tre fingre, en tommel og to sammenvoksede fingre.

Sine og Julle fik 3 børn, nemlig Harry, Else og Erik, sidstnævnte boede hjemme hos sine forældre.

Telefoncentralen, som ikke fyldte mere end ca. 1,5x2 meter, var placeret i en del af en lille udbygning på sydsiden, ud for et stort vindue, så Julle havde oversigt over Søndervig centrum.

Han kunne f.eks. holde øje med, hvem der tog med rutebilen, eller kom med den.

Centralen modtog også telegrammer, som så skulle afleveres til modtagerne.

Julle havde bil, en Morris 1000, indrettet efter hans handicaps: Venstrestyret, rattet var monteret med ringe inden for ratkransen, således at han kunne styre med sin venstre armstump. Under rattet var monteret et apparat, hvorpå der sad et gashåndtag, som på en motorcykel.

Hvis man trykkede håndtaget ned, bremsede bilen, og når han trak i den, koblede bilen ud, og han kunne skifte gear med sin højre hånd.

Jeg har ofte været med ud med telegrammer, da det betød, at Julle så slap for at skulle gå i evt. klitterræn.

Einer Møller som helt ung knægt på »arbejde« som avisbud. Senere blev han telegrambud for Julius Olesen.

Sønnen Eriks butik var indrettet i den vestlige ende af huset med en disk, et glasskab/disk til kager og brød, et hyldearrangement til bl.a. bestilt brød. Bag disken var der en fryser til Premier Is.

I butikken var der indrettet to telefonbokse. I »æ bawbutik«, nordenden af hovedhuset, var et køleskab til mælk og fløde. Skabet blev kølet af isblokke. Men på varme sommerdage kunne der mangle is, og så måtte Julle og jeg hente isblokke i Morris’en på Ringkøbing Mejeri.

Jeg hjalp, vel fra jeg var en 12-13 år, ofte Erik i butikken, og da han fik en kiosk, passede jeg også ofte den, når jeg ikke var i skole.

En sjov ting var, når man stod i butikken, og der pludselig lød et bump.

Så vidste vi lokale godt, at det var Julle, der var hoppet fra sin stol ved centralen. Så lød der »bum-bum-bum-bum«, og døren fra stuen og ind til butikken blev åbnet. Så kom en meget lille mandsperson på stive ben ind i butikken.

Her gik han bag om disken, åbnede en skuffe og tog noget. Så sagde han »tyve blå« og gik igen.

Eventuelle turister i butikken var ved at tabe deres underkæber.

Jeg noterede 20 blå North State cigaretter på Julles seddel.

Erik måtte ikke sælge tobaksvarer, øl mv., men vi indfødte vidste godt, hvad der var i skuffen.

Julle var glad for en tår øl, en smøg og et spil kort.

Lige klods op af Julles hus, mod nordøst, lå et lille sommerhus, hvor der blev afviklet mangen et slag kort. Jeg tror nok, ejeren hed Elmer og var købmand i Ringkøbing.

Men jeg erkender, at jeg sagtens kan tage fejl. Det er mange år siden, men trods alt skønne minder.

Redaktionen mener, at det var familien Olesen/Erik, der midt i 1970'erne solgte huset til Bodil Hansen, der gjorde stedet til værtshus.

Tegn medlemskab af Klittens Borgerforening fordi:

Vi støtter økonomisk og aktivt private og foreningslivets initiativer til arrangementer som: sportsbegivenheder, koncerter, udstillinger, udflugter spis sammen m.fl. – hvor vi har et fantastisk samarbejde med foreningslivet.

Økonomisk tilskud op til kr. 10.000,-

Vi er borgernes talerør overfor kommunen, eksempelvis i forbindelse med etablering af legepladser, cykelstier og bosætning.

Vi er repræsenteret i forhold til planlægning af udvikling af byen – bosætning, turistmæssig og renovering af grønne områder.

Vi er bindeled i forbindelse med »Flyt mod Vest«. Besøger tilflyttere og informerer om foreningstilbud mm. Tilbyder hjælp med det praktiske, hvis det ønskes.

Borgerforeningens største aktiv er Fiskeauktion for gæster og lokale. Auktionarius leder en fiskeauktion med humor og sans for publikum, hvor der sælges frisk fisk i familievenlige portioner. Disse auktioner med fiskekøkken, hvor der bliver stegt fiskefrikadeller og fiskefileter, finder sted henover sommeren og efteråret, hver søndag fra kl. 11.

Det er bl.a. overskuddet fra disse fiskeauktioner, vi bevilliger til forskellige arrangementer og events.

Foreningens formål er at fremme og varetage medlemmernes interesser i lokalområdet.

Vi udnævner, hvert år »Årets initiativ/ildsjælepris« som består af et diplom og kr. 5.000,-.

Den bliver givet til en eller flere personer, som gør et stykke frivilligt og ulønnet arbejde i foreningslivet og som gør en forskel til glæde og gavn for lokalbefolkningen og vore gæster i området.

Borgerforeningen har på nuværende et medlemstal der tæller ca. 300, MEN … der er plads til mange flere!

Medlemsskabet kan tegnes på www.klittensborgerforening.dk

Da skorstensfejeren blev til restauratør

Af Ole Tang. Pensioneret journalist, bosat i Skive, født og opvokset på Holmsland.

Faste institutioner i Søndervig som Strandkroen og Lanternen/ Æ Lamp, står for fald i disse år.

Byen oplever et sandt byggeboom, og det giver omvæltninger, som nogle lovpriser, og andre er kede af.

En, der ikke er ked af det, er Per Stig Lauritsen, der drev Lanternen fra 1977 og de følgende knap 20 år.

Før den tid var det navnkundige og solbrune Bodil Hansen, der havde stedet i en årrække – og det var hende, der solgte til den fodboldspillende skorstensfejer fra Ringkøbing, efter der forinden havde været bl.a. brødudsalg og telefoncentral i bygningen.

– Det var en ren tilfældighed. Jeg sad på Røgeriet i Ringkøbing og fik en øl – i øvrigt Bodils gamle arbejdsplads, og så hørte jeg, at hun ville sælge i Søndervig, husker Per Lauritsen.

I første omgang fik Per S. Lauritsen ikke lov at købe Lanternen, men efter lidt betænkningstid vendte Bodil Hansen tilbage, og overdrog det populære værtshus til den fodboldglade Ringkøbing-dreng. Privatfoto.

– Jeg tog en tur til Søndervig og spurgte Bodil, om rygtet var sandt – og det afviste hun. Nå, ingen skade var sket. Jeg tog hjem igen, og så gik der en eller to måneder. Så ringede hun til mig, og spurgte, om jeg stadig var interesseret. Det var jeg, og så lavede vi en handel. Jeg gav 1.1 mio. kroner for stedet, og jeg fik 20 fantastiske år derude. Det var perfekt, siger Lauritsen, født i 1959, uddannet skorstensfejer som faderen, og i dag ansat på Vestas.

– Hvor jeg bliver, indtil jeg skal pensioneres, lover han.

– Der har ikke været mangel på arbejdstimer. Ofte mødte jeg kl. 9 i sommertiden, og så var jeg typisk i seng igen kl. 1 eller 1.30. I vinterhalvåret var dagene mere rolige, typisk fra 13-23 – men jeg vidste, hvad jeg gik ind til, og jeg har aldrig fortrudt det. Det var gode år, siger han.

Han havde hjælp af sin daværende samlever Vivi, og så trak han i mange år på sin Ringkøbing-ven, Peder Sørensen, der har arbejdet mange somre på værtshuset.

Manglede bevilling i 10 år

– Det har været en god arbejdsplads – og et dejligt kundemix af turister og lokale stamkunder. Værtshuset havde ikke eksisteret uden turisterne, men så sandelig heller ikke uden gode stamkunder fra Søndervig, Kloster og Hvide Sande, siger han.

– Jeg synes altid, vi har haft en frisk omgangstone, og jeg har stort set været forskånet for ballade. En gang havde jeg glemt at få fornyet min spiritusbevilling. Den skulle fornyes hvert år, men det var kikset, og så blev der et slip på 10 år – men det tog politiet fra den gemytlige side, husker restauratøren.

– Det var jo en farlig arbejdsplads på den måde, at der hele tiden var øl og spiritus i de nære omgivelser, og jeg har også taget en øl eller en dram med jævne mellemrum, men jeg har aldrig drukket »for mig selv«. Jeg har

Per S. Lauritsen havde Æ Lamp i små 20 år, og han nød hver en stund – ofte bistået af sin daværende samlever, Vivi Thøgersen eller sin tro tjener, Peder Sørensen. Privatfoto.

fået en øl sammen med gode gæster – og det har aldrig givet mig problemer, slår han fast.

– Over hele perioden tror jeg, vi havde et eneste indbrud, og der var reelt ikke stjålet noget af betydning.

Husets historie

Per Lauritsen drev stedet fra 1986 til 2005. Fra 2005 og til 2007 forpagtede han Lanternen ud til Jens Jørgen Andersen, og herefter overtog Thomas »Elite« Sørensen huset.

Her kom Morten Astrup-Hansen fra Ringkøbing til som forpagter, og det var han indtil 2020, hvor udviklingsselskabet Thygesen og Bøndergaard kom til, men stadig med Astrup som forpagter.

Nu er området ryddet, og der skal bygges en ny »Lanternen«, som ifølge AstrupHansen kommer til at ligne den gamle.

Og selv fortsætter han som forpagter.

– Alt bliver klar til foråret 2024 – det bliver så godt, lover den 49-årige ringkøbingenser.

Dronningen meldte fra

En af de ting, som Per Lauritsen husker, som det sjoveste i perioden var, da såvel han som Peder Sørensen fyldte 30 i 1989.

– Det skulle markeres med et brag af en fest, og vi inviterede Gud og hvermand. Vi skrev til en række prominente personer, f.eks Ronald Reagan, John Cleese, Uffe Ellemann og Dronning Margrethe – men de fleste af »de fine« blev væk. Men fra dronningen fik vi et brev med et afbud – og en beklagelse af, at hun ikke kunne deltage. Det havde vi megen spas ud af, husker Lauritsen.

Et andet højdepunkt var, at der hver søndag var rafleturnering for lokalområdets bedste »løgnhalse« – og det var en begivenhed, som samlede mange specialister til hyggeligt samvær (se vedstående artikel).

Her er det afbud, som der kom fra Dronning Margrethe, og hvor Majestæten beklager, at hun ikke kunne deltage i d’herrers runde dag.

Alt kunne ske på Lanternen – her har en knallertkører fundet vej til huset ….

– Man kan da godt blive lidt sentimental af at komme til Søndervig i dag, men jeg har valgt at glæde mig over de mange gode år, jeg fik på Badevej. I dag er jeg igen i Ringkøbing, efter at have boet i Søndervig og i Sønderby på Holmsland, og det nyder jeg. Jeg passer mit arbejde på Vestas, hvor jeg har tre arbejdsdage a 10 timer pr. uge, og så kommer jeg meget i Ringkøbing IF, hvor jeg er frivillig, og medlem af kontrolgruppen til hjemmekampene, ligesom jeg stadig spiller oldboys-bold med mine kammerater.

– Den dag i dag er jeg rigtigt glad for, at jeg hørte rygtet om, at stedet var til salg. Det blev en fantastisk periode i mit liv, slutter han.

Den bedste løgnhals

En fast tradition på Lanternen/Æ lamp i Søndervig var søndagens rafleturneringer, som uge efter uge samlede lokal-områdets bedste løgnhalse ved den lange bardisk.

Central i den gruppe var mangeårig halinspektør Jens Christensen fra Spjald, som i rigtig mange år har haft sommerbolig i Søndervig og som var fast gæst ved terningespillet.

– Per har måske fortalt lidt om de legendariske søndagsrafleturneringer fra kl. 12.20 til 13.30, men det er nok bedst, at jeg lige genopfrisker, hvad det hele drejede sig om, siger »Pind«, som er Christensens faste tilnavn.

– Det, der blev spillet, var »løwn«.

Denne flotte pokal står i Spjald, og det tager Jens Christensen som bevis for, at han vandt den afsluttende løgn-finale på »æ Lamp«.

– Per startede med at foreslå start kl. 12.15 – dette mente mange var for tidligt. Derfor blev det ændret til 12.20. Det var sådan, at stamkunderne på Æ lamp’ vidste, der var rafling hver søndag kl. 12.20 – engang imellem stødte der gæstespillere til, således at der var trængsel omkring baren.

– 10-12 deltagere var ikke unormalt. Foruden løgnen i spillet kom der er masse tvivlsomme udsagn fra især mange Ringkøbing- og Hvide Sandefolk, husker Æ Pind.

– Det var således, at Per Lauritsen havde et sindrigt pointsystem, som blev tildelt deltagerne, alt efter hvordan man klarede sig. De otte personer, der er efter sæsonen havde flest point, mødtes så en fredag aften i efteråret til spisning og finale om en vandrepokal, som Per havde udsat. Per gav også altid maden.

– Den sidste finale, der var, endte med en semifinale mellem Per og Erik Andersen, tidligere bankmand fra Ringkøbing, som Per vandt efter en arbejdssejr – altså en lang duel.

– Den anden semifinale stod mellem undertegnede og Lause Pedersen (dengang minkavler i Søndervig), med det udfald, at undertegnede vandt en rimelig sikker sejr. Det betød en finale mellem mig selv og Per, og her fik Per så mange klø, at vandrepokalen »vandrede« til Spjald, hvor den nu står på kontoret og minder om en svunden tid og mange hyggelige søndagstimer på Æ lamp’, husker Æ Pind.

Efter Pers afhændelse af stedet blev turneringen aldrig genoptaget.

Per Lauritsen mener omvendt, at han selv vandt den sidste turnering, men gav taberen pokalen til ejendom af sentimentale årsager.

Hvad der er sandt, vil aldrig blive opklaret i en kreds af løgnhalse, og pokalen har da også inskriptionen »Æ Lyv klub«.

Café M ina ønsk alle en glædelig jul samt et godt nytår. Tak f i år.

Marina Café

Toldbodgade 20 6960 Hvide Sande

Tlf. 9731 1006

www.cafem ina.dk

Kirkerne på Klitten

ønsker alle en god jul og et velsignet nytår.

Stor tak til alle de mange frivillige, som har hjulpet i alle kirkens arbejdsgrene i det forgangne år.

De tre menighedsråd ved Kirkerne på Klitten

Tlf. 9731 2299 . Mail: 696@edc.dk

Toldbodgade 10B . 6960 Hvide Sande

Glædelig jul og godt nytår

Din sikkerhed for professionelt håndværk og en service helt i top ! Alt indenfor isearbejde – badeværelser – murværk Telefon 2343 6141

Vi ønsker alle vore kunder EN GLÆDELIG JUL OG ET GODT NYTÅR

Gå på julegaveindkøb hos din lokale møbelhandler

Parallelvej 78 6960 Hvide Sande

Tlf. 97 31 16 59 ·www.KlittensMøbler.net

KLITTENS MØBLER & TÆPPER

Marie Pind

Artiklen med Marie »Pind« Iversen blev bragt i Dagbladet Information 26.08.23 i serien: Et liv er forbi. Den er skrevet af journalist Ida Nyegård Espersen.

Ywl o æ Kle’t har fået tilladelse til at bringe artiklen i YWL 2023. Det er vi utroligt glade for, da vi desværre ikke nåede at få Marie Pind med i artikelserien »Et langt liv på Klitten«, inden hun døde.

De officielle tal for Marie »Pind« Iversens produktion af fiskefrikadeller eksisterer ikke, men det er nok ikke helt skævt at påstå, at hun med sin livslange indsats ligger i den absolutte superliga, hvad angår mængden af stegte fiskefrikadeller i Danmark. Gennem cirka 30 år stod hun næsten hver søndag –frivilligt – ved fiskeauktionen i Hvide Sande og stegte fiskefrikadeller til forbipasserende. De sidste år ankom hun til auktionen let foroverbøjet på gåben med sin rollator, og hvis nogen tilbød et lift hjem til hendes hus i Vestergade i Hvide Sande, afslog hun.

Det dér med at bestille noget og slide og slæbe blev allerede etableret i barndommen. Marie

voksede op på et indremissionsk husmandssted i Årgab, syd for Hvide Sande. Skolegang foregik kun hver tredje dag, for hun skulle hjælpe forældrene med malkning og fårehold.

Som 23-årig blev hun gift med den lokale fisker Johannes Iversen, og de blev forældre til tre børn. Når han var til havs, stod hun for hus og børn og redte desuden fiskenet op i kælderen for byens kuttere for at tjene lidt ekstra mønt. Johannes Iversen fik i en ung alder sukkersyge, han mistede synet, og Marie »Pind« Iversen plejede ham døgnet rundt i hjemmet op til hans død i 1979. Hun gik på kommunen for at søge om økonomisk støtte og fik nej.

Marie Pind omgivet af oldebørnene fra venstre 2 x Oliver, Monique og Nicole.

Afslaget gjorde hende først vred, så stædig. Datteren Lene kan huske, hvordan hendes mor knoklede med rengøringsarbejde og fiskenet for at tjene til føden. Hun gjorde rent i banken, på fiskefabrikken og i omkring ti private hjem. Hver dag prioriterede Marie »Pind« Iversen dog at bruge to timer på at blive blæst igennem ved havet. For børnene var det en lykkestund at tage med og kaste sig i bølgerne, mens deres mor sad på stranden.

Da Marie »Pind« Iversens børn blev store, kunne hun tillade sig at kaste sin kærlighed på banko. Hun drog ugentligt af sted for at spille i Lem, Højmark og Ringkøbing, og da den lokale Radio Klitholm begyndte at sende radiobanko, anskaffede hun sig en særlig walkie-talkie med antenne, som kunne afspille opråbning af bankonumrene i huset i Vestergade. Hendes hus udviklede sig efterhånden til en bankocentral. Lokale strømmede til på næsten daglig basis for at sidde hjemme hos Marie og spille banko tæt på antennen. I det hele taget var der et rend af mennesker i huset. Marie »Pind« Iversen inviterede konstant på kaffe og kyskager – kassemedarbejderne i den lokale SPAR-købmand, børnebørnenes venners forældre og deres venner blev inviteret.

Når folk var kommet til kaffe, skulle de jo også spise aftensmad med, mente Marie »Pind« Iversen og gik i gang med at koge blomkål, kokkerere brun sovs og stege

kød på alle kogeblus og hente den hjemmelavede rullepølse op fra kælderen.

Flere gange forsøgte børn og børnebørn at invitere hende på restaurant eller i sommerhus på hendes fødselsdag, så hun kunne slappe lidt af. Men hun ville helst være hjemme, for hun brød sig ikke om, at eventuelle uventede besøgende skulle møde en lukket dør i Vestergade. Det kunne man ikke byde folk.

Marie Pind foran privatboligen i gang med at rede fiskegarn op men datteren Lene kigger på.

Marie Pind i køkkenet med sin svigerinde »Tante Ole« (red. Anne Marie Ansgar) Marie var ferm i et køkken. I mange år gjorde hun rent og lavede aftensmad til Frank Boghandler (red. Kristensen).

Marie Pind som ung cirka i slutningen af 1940’erne.

Marie Pind omgivet af oldebørnene Mikkel til venstre og August til højre.

Marie Pind med sønnen Niels, som købte barndomshjemmet af sin mor.

Mor og søn

De besøgende kom ikke kun for at mødes med Marie »Pind« Iversen, men også for hendes voksne søn Niels. Han flyttede aldrig fra sit barndomsværelse, men købte i stedet huset og blev boende på 1. sal, mens hans mor fik soveværelse i stueetagen. Og Marie »Pind« Iversen holdt nok heller aldrig helt op med at være mor. Når hendes søn kom ned ad trapperne om morgenen, udbrød hun ofte: »Niiiiiels, reee’ de hår«.

Var der bud efter sønnen, tilkaldte Marie »Pind« Iversen ham som regel ved at banke i loftet med en kost. Reagerede han ikke,

slog hun med en teske på radiatoren, så han kunne høre det på rørene.

Huset havde bad i kælderen, og trappeturen blev til sidst for anstrengende for Marie »Pind« Iversen. Børn og børnebørn ville gerne flytte hende til en mere overskuelig ældrebolig, men det var hun ikke tryg ved. Da hun til sidst kom på plejehjem som 90-årig, formåede hun med sit generøse væsen straks at skaffe sig flere nye venner og invitere dem indenfor.

Og sådan gik det til, at Marie »Pind« Iversens begravelse blev holdt i en propfyldt kirke, hvor også børnebørnenes venner og de lokale SPAR-medarbejdere kom for at sige farvel.

Marie Pind sammen med Leif Rauhe til Turistfiskeauktionen i Hvide Sande. Hun kom trofast søndag efter søndag og stegte fiskefrikadeller.

I 2010 vandt Marie Pind fuldt fortjent Klittens Borger forenings initiativpris for hendes mangeårige indsats til Turistfiskeautionerne.

Metheasvej 11 – 6960 Hvide Sande Tlf. 2858 7505 – info@nordso sk.dk

Populær havn har mange navne

Af Tina Mirecki

Populær havn har mange navne

»Tyskerhavnen«, »Æ Tyskerhavn«, »Tysk’havnen« eller »Æ Tysk’havn«?

Det ligger ikke helt klart, hvorfra Tyskerhavnen fik sit navn eller hvilken version, der anses som korrekt, men ifølge Holger Ejby Villadsen er der forskellige bud.

Tyskerhavnens historie

Fjordhavnen Tyskerhavnen blev anlagt i 1912 af Vandbygningsvæsenet som modtagehavn for materialer til opførelse af sikringsmolerne i Hvide Sande-kanalen.

De lokale fiskere begyndte straks at bruge den nye havn, og det tillod Vandbygningsvæsenet, da det åbenbart ikke var i vejen for anlægsarbejdet.

I dag er havnen landingsplads for fjordfiskerne og hjemsted for både redskabsskure, ferieboliger og husbåde. Havnen er også et yndet udflugtsmål for både lokale klitboere og turister.

Hu’ møj håd æ tyskere?

En forklaring på navnet lyder, at et par tyske fiskere engang holdt til her. En anden forkla-

ring lyder, at beboerne på Holmsland Klit i starten af 1900-tallet kaldte området imellem Årgab og Sdr. Lyngvig for Tyskland. De to forklaringer kan sagtens hænge sammen.

Sikkert er det, at de lokale fiskere og husmænd i Sønder Lyngvig i folkemunde blev kaldt »Æ Tyskere«, og at området blev kaldt »Tyskland«, omend årsagen til dette tilnavn aldrig er blevet endegyldigt opklaret.

At beboerne i Hvide Sande Nord (Sdr. Lyngvigs sydligste del) blev kaldt »Tyskere«, fik Holger Ejby Villadsen bekræftet i 1980 under et interview med købmand Jørgen Jensen (1906-1983). Jørgen Jensen kom hertil under Hvide Sandes grundlæggelse, og som købmand havde han stort kendskab til stort og småt på klitten.

Jørgen Jensen fortalte, at når der var tale om den daglige landing af fisk, blev der spurgt: »Hu' møj håd æ tyskere?« (Hvor meget havde tyskerne?)

De mange navne

Rundt omkring på fjordhavnen findes skilte med forskellige varianter af navnet.

Det officielle navn er »Tyskerhavnen«, men flere versioner er i brug: »Tyskerhavnen«, »Æ Tyskerhavn«, »Tysk’havnen« og »Æ Tysk’havn«.

Versionen »Æ Tysk’havn« bliver oversat til rigsdansk til »Den tyske havn«. Altså havnen i »Tyskland«. Versionen »Æ Tyskerhavn« henviser nærmere til brugerne af havnen – »æ tyskere«. Begge versioner kan være varianter af samme navn påvirket af forskellige grader af den lokale dialekt.

Æ hwi’ såend

Forskellen på dialekt og rigsdansk ses også ved bynavnet »Hvide Sande«.

På dialekt »Æ hwi’ såend«, men både officielt og hyppigst brugt er den rigsdanske version »Hvide Sande«. Uanset navn og dialekt er både byen og fjordhavnen i hvert fald fuld af spændende historier.

Ruth & Co

Toldbodgade 8

6960 Hvide Sande ruthogco.dk

Vi glæder os til at byde velkommen igen i det nye år.

Holmsland Idrætsog Kulturcenter ønsker alle en glædelig jul

Vi tilbyder flotte lokaler og rammer til din fest • Fødselsdag • Bryllup • Konfirmation • Jubilæum • Sølv-ellerguldbryllup

Holmsland Idræts- og Kulturcenter

Tlf.40461680•center@holmsland.dk Bandsbyvej2,Kloster,6950Ringkøbing www.centerholmsland.dk

Render Havn, Aargab

Af strandfoged Kr. Fjord

Render og gab

I tidernes morgen da Ringkøbing Fjord var en havbugt, opstod Holmsland Klit som følge af en sandvandring fra nord mod syd. Sandvandringen betød at der dannedes nye klitter fra Houvig i nord til Nymindegab i syd. Klitlandskabet var på daværende tidspunkt meget svag, og meget lidt beplantet. Dette afstedkom derfor mange gennembrud. De såkaldte havrender. Det fortælles at særligt ved Aargab var der næsten årligt et gennembrud, også kaldet et gab. Og derfra sikkert navnet Aargab.

Havnen

Efter at klitterne var blevet stabiliseret og beplantet, var der visse steder, hvor resterne af de gamle havrender blev benyttet til landingspladser. Også her i Aargab blev en af renderne benyttet af lokale fiskere, og blev derefter kaldt Render Havn. Der blev etableret en bro ud i fjorden, hvor fiskerbådene kunne lægge til.

Med tiden blev der pumpet en rende ind til Render Havn, og havnen blev herefter

Render Havn er privatejet og bruges i dag af enkelte erhvervsfiskere, men mest af fritidsfiskere. Foto: Tina Mirecki.

De gamle havrender, hvor havet brød igennem til fjorden, blev benyttet til landingspladser. I Aargab blev en af renderne benyttet af lokale fiskere og kaldt Render Havn. Foto: Tina Mirecki.

benyttet som »klyn-havn« (tørv). Man sejlede klitboernes vinterbrændsel hertil, hvor man så hentede det hver især.

Også købmandsvarer blev sejlet til Render Havn fra Ringkøbing. Der var på daværende tidspunkt en købmandshandel i Aargab. Renden i fjorden betød også meget for de lokale fiskere, når de sejlede til Ringkøbing med fisk, som blev sendt til Lübeck med jernbanen, og fiskerne herefter blev afregnet i rigsmark.

Indsejlingen til Render havn var markeret med to sømærker på to klittoppe, og der blev hængt lygter ud på sømærkerne om natten. Lygteføringen blev foretaget af havnens ejer,

fisker og husmand Thyge Vemb, som sikkert blev honoreret af Fyr- og Vagervæsenet.

Render Havn var også i en periode inden busforbindelsen til Ringkøbing (da Holmsland var en ø) anløbshavn for færgen Prins Hamlet, som sejlede ruten Ringkøbing, Lyngvig Havn og Render Havn med turister og fragt.

Konetur

En af de store dage var den såkaldte konetur. Så samledes kvinderne ved Render Havn, hvor de havde aftale med en fisker om at sejle dem til Ringkøbing for indkøb af stof, knapper osv. samt andre fornødenheder. Dette foregik to gange årligt. Forår og

Render Havn er meget besøgt af turister og lokale, som nyder udsigten til surfområdet ved siden af. Foto: Tina Mirecki.

I gamle dage stævnede kvinderne ud fra Render Havn på »konetur«, når de skulle handle tekstiler i Ringkøbing. Foto: Tina Mirecki.

efterår. Og da det ofte var børnerige familier på Klitten dengang, syede man selv tøj og havde brug for materiale.

En gammel klitbo fortæller at i godt vejr kunne man på lang afstand høre når der var konetur, og konerne kom snakkende fra Bjerregaard mod havnen. Men jo nærmere de kom havnen forstummede snakken, og de første døjede allerede med søsygesymptomer. Men indkøbsturen var jo en nødvendighed.

En hyggelig havn for alle

Efter Hvide Sandes åbning og frem til 80´erne var Render Havn hjemsted for skrubbe- og ålefiskeri af erhvervsfiskere. I de senere år er havnen, som stadig er privatejet mest brugt af enkelte erhvervsfiskere, men mest af fritidsfiskere. Havnen er meget besøgt af turister og lokale som nyder udsigten til surfområdet med de mange dygtige sejlere. Ejerne har i de sidste år sammen med fiskerne forbedret anliggerområdet, og dermed forsøgt at gøre det så hyggeligt som muligt. Render Havn vedligeholdes i fællesskab af ejerne og fiskerne som benytter havnen.

Viønskeralle en glædeligjul &etgodtnytår

*Kilde:Boligsiden/Ringkøbing-SkjernKommune/alletyperboligeri6960-Ringkøbingafdelingen–pr.01.11.2023

itte S enytte l endnu ge vores

Vivilgernebenytte lejlighedentilendnu engangatsigevores mangesælgereen stor takforhandlen ogvores købereetstort tillykke &heldoglykke medhuset!

Ring og book en gratis og uforpligtende salgsvurdering dinboligallerede idag.

Pssst.... Vidstedu,atvier den mestsælgende mæglerforretning i 6960HvideSande?* Tlf.97323022 www.estate.dk E-mail:6960@estate.dk

GitteS. Andersen

Solvejg Brølling

JaneHolk

Brian Andersen

Trine Mulbjerg

Mathias E Jørgensen

At være Vattenfall'er eller ikke at være Vattenfall'er, det er spørgsmålet!?

Af Martin G. Faldt

Shakespeares berømte »Hr. Hamlet« svarede aldrig selv på sit eget spørgsmål, men det vil jeg (altså mit, her i overskriften) dog gerne give mit bud på.

Grøn energi, elbiler, kernekraft og lignende er i den grad noget, der kan splitte folket i en diskussion, og hvad der er op og ned eller rigtigt og forkert, tror jeg, at der er ligeså mange meninger om, som vi er folk på kloden (næsten!).

Jeg har selv været både i det maritime, hvor der pr. sejldag blev forbrugt rigtig mange tons heavy fuel (brændstof af tilnærmelsesvis asfaltlignende »kvalitet«!) som fremdrift i containerskibene på havet. Jeg har været på kraftværk, hvor der blev fyret flere 100 tons træpiller i døgnet for at lave varme og strøm til forbrugerne, og jeg har været offshore på produktionsplatforme i Nordsøen, hvor olien og naturgassen bliver hevet op af undergrunden.

Denne teknikrejse har nu bragt mig til Vattenfall, som er et mere end 100 år gammelt svensk statsejet energiselskab med fokus på bæredygtighed, innovation og ikke mindst medarbejderdiversitet, som producerer energi bl.a. via vandkraft, kernekraft, vindkraft, solenergi mm., og derudover er med i rigtig mange forsøgsprojekter for at gøre vores globale energiforsyning fri for fossile brændstoffer (råolie, kul og naturgas) så hurtigt som muligt.

Områderne, hvor vores 20 (syd) + 21 (nord) vindmøller i dag står, blev af staten endeligt udpeget i slutningen af 2012, og i 2016 vinder Vattenfall udbuddet på at drifte vindmøllerne (i vores daglige tale kaldet »Wind-Tubines«, da de vindmøller, man historisk/traditionelt kender, på engelsk kaldes WindMills, normalt har 4 vinger og producerer mekanisk energi), og de beslutter at etablere sit Vesterhav-hovedkvarter her i Hvide Sande.

Vattenfalls nye servicebygning i Hvide Sande stod klar den 7. juni i år – her med to CTV Crew Transfer Vessels foran.

Disse 41 vindmøller leverer hver 8.400 kW, så hvis man ganger og dividerer lidt på det, bliver det til, at de tilsammen ved deres maksimale produktion kan forsyne i retning af 350.000 husstande (og det må man vist godt være lidt stolt af at være en del af).

Dette resulterede i, at vi der til nu er ansat på Fabriksvej 27, er blevet en del at de ca. 500 ansatte i Danmark og de i alt ca. 20.000 ansatte, som Vattenfall udgør på verdensplan. Af de ansatte, der har deres daglige gang på adressen, er pt. over halvdelen bosiddende i byen, og resten har min. en halv til en times kørsel til job.

Opstarten af så relativt stort et projekt er svær at gøre, uden at der vil komme bump på vejen, og det har vi desværre heller ikke undgået, men vi (be-)kæmper med og overvinder udfordringerne, så vi kan få dem i gang med at dreje rundt og producere noget af den energi, som vi alle har brug for, og som ingen hverken kan eller vil undvære.

Til trods for bump på vejen er det utroligt spændende at være en del af, da der er rigtig, rigtig mange ting, der skal falde på plads, og mange timers møder og fysisk arbejde, der skal afvikles, inden alle muligheder er undersøgt, tegninger og dokumenter er gennemlæst, fejlfinding er gennemført, sidste detalje er kontrolleret og godkendelse givet, inder der »trykkes start«, og energien kan begynde at flyde ind fra de to »sites« til forbrugerne i land. En fantastisk rejse at være med på, men også en rejse, som giver stof til eftertanke i retning af, at ikke alt er så sort og hvidt eller »bare lige«, som mit hoved nogle gange gerne ville have, det var.

Som ansat kan det tydeligt mærkes, at Vattenfall er en virksomhed, som kærer sig om såvel ansatte, det lokale samfund, som omgiver virksomheden, og for de lokale underleverandører, som Vattenfall kommer i kontakt med, hvilket flere af de tiltag, som er blevet gjort for at mindske generne for berørte beboere i området, alt andet lige tilkendegiver.

Jeg er faktisk oprigtigt glad for at kigge på det logo, som pryder vores bygning, og jeg kan mærke på mine kolleger, at den positivitet er gennemgående for dem også.

Vi har et rigtig godt arbejdsklima og, for mit eget vedkommende, glæder jeg mig til at skulle på job hver morgen (næsten ). At man så oveni har en flok gode og hyggelige kolleger, som alle er med til at gøre arbejdsdagen god og produktiv, er bestemt ikke noget minus, tværtimod.

Vi skal som udgangspunkt drive VHS og VHN (Vesterhav Syd og Vesterhav Nord) de kommende 25 år, og det glæder jeg mig til at være en del af, og jeg håber også, at jeg/ vi som ansatte og ambassadører for Vattenfall kan være med til at vise den samme positivitet ude omkring i byen. At man vil kunne se den fordel, det er at have en relativ stor virksomhed placeret direkte i lokalområdet, med de fordele det gerne skulle give for hoteller, restauranter, butikscentre og underleverandører og generel positiv omtale.

Lidt sjovt at tænke, om Hvide Sande på sigt kunne opnå status som »energimetropol« med det stormende bagland, vi har mod vest!

I ønskes alle en rigtig GLÆDELIG JUL og et VELSIGNET NYTÅR!

Vattenfalls nye servicebygning i Hvide Sande.

Velkommen til landsdelens største Byggecenter

Her finder du alt i værktøj, maling, fliser, boligindretning, isenkram, haveartikler, arbejdstøj, fritidstøj, jagttøj og meget mere

stadig

Vores kunder er meget tilfredse

Besøg også 10-4.dk

Danmarks førende online byggemarked og tømmerhandel

Her finder du alt til huset og haven for både professionelle og gør-det-selv-folket

Et år i Schweiz blev til 30 –og så en strudsefarm på Holmsland

Af Ole Tang. Pensioneret journalist, bosat i Skive, født og opvokset på Holmsland.

Holmslands største turistattraktion de seneste år har nok været Jettes Strudsefarm på adressen Tambjergvej 12 – et par kilometer nordvest for Kloster.

Beliggenheden kan ikke være bedre: Klitterne på venstre hånd, Stadil Fjord

ret nord for, og ejendommen omgivet af skov, plantage og grønne marker. Her er der gennem generationer blevet drevet traditionelt landbrug på Lille Tambjerg, men det fik ende, da parret Jette Jakobsen, 58 år, og schweiziske Domenik Jenni overtog stedet i 2015.

Schweziske Domenik Jenni kører blandt andet stedets gæster rundt i en åben »safari-bus«, så kunderne herfra kan skaffe sig et overblik over stedet og se de eksotiske fugle. Foto: Peter Jensen.

De har en lang fælles fortid sammen i blandt andet hotel- og ejendomsbranchen i alpelandet, men fædrelandet trak i Jette, og Dominik var ikke afvisende overfor noget nyt.

– Jeg rejste som ung til Schweiz, fordi jeg fik tilbudt et job af et års varighed. Det blev så til 30 år, fortæller Jette, der oprindeligt kommer fra Esbjerg.

– Vi havde pønset på at etablere en strudsefarm i Schweiz, og vi uddannede os inden for branchen, men det endte så med, at vi fandt dette pragtfulde sted i Danmark. Vi kiggede også på en ejendom på en af de fynske øer, men vi har ikke fortrudt, at det blev Vestjylland, siger Jette Jakobsen, der gør tingene anderledes end mange forudgående strudsefarme har gjort.

– De forsøgte at slå sig op på salg af strudsekød og -æg, mens vi har gået efter at lave en turistattraktion, hvor slagtning ikke er en nævneværdig del af forretningen. Med ca. 20.000 årlige gæster synes jeg, vi kan sige, at vi er lykkedes, slår hun fast.

– Farmen beskæftiger i dag tre fuldtidsansatte og tre deltids, og sæsonen går fra 1. marts til primo november, og de kolde måneder bliver brugt til at forberede næste sæson.

Strudsene, som er af arten Zimbabwe Blue, er langt fra stedets eneste levende væsner. Der er kaniner, høns, løbeænder, nanduer, emuer, black angus kvæg, uldgrise, får og geder, men strudsene er og bliver det primære trækplaster.

– Man skal have respekt for strudsene, især kokkene – eller hanerne. Når det er parringssæson, så er de ikke at spøge med, og fra april til august skal man ikke komme dem nær. De har et spark, som kan være fatal, hvis uheldet er ude, slår Jette Jakobsen fast.

Har hun respekt for fuglenes fysik, så har hun ikke megen anerkendelse af deres forstand.

– Det må jeg sige, selv om de er en stor fugl, der kan veje op til 170 kg og blive 50 år gammel, så reagerer de stort set kun på instinkt, og de kan ikke »tænke«.

Jette Jakobsen holder af sine strudse, men hun har ikke stor respekt for deres forstand. Til gengæld har hun stor respekt for styrken i strudsenes lårmuskler, som er voldsomme. Foto: Peter Jensen.

– Det er en meget nysgerrig fugl, men de reagerer pr. refleks/instinkt, og det er ikke altid lige logisk ifølge menneskelig tænkemåde, forklarer hun. Man skal have respekt for dem og tænke sig om – absolut.

Farmen har i hele sin levetid undgået konfrontation mellem vrede hanner og gæster, men det er sket, at en struds er undsluppet fra farmen – fordelen er så, at dyret bliver i nærområdet og som regel kan indfanges ret smertefrit.

– Men man kan ikke få et nært forhold eller knytte sig til en struds. Der spiller vi ikke sammen, siger hun.

Jettes Strudsefarm sælger levende dyr til andre zoologiske haver – blandt andet Knuthenborg og Givskud og har en indtægt der. En anden indtægt kommer fra salg af æg – som er meget efterspurgte blandt de ca. 17.000 af de årlige gæster, som er tyskere.

– Et strudseæg svarer til 24-28 hønseæg, så der er basis for en solid æggekage, smiler Jette Jakobsen.

En måske lidt ukendt indtægtskilde er de muligheder, der byder sig, når en stor fugl er slagtet, og fuglens fedt så kommer tilbage til Holmsland.

– Strudsefedt har nogle egenskaber, som er meget efterspurgte. Det gavner mod eksem, sårheling, psoriasis og akne, er ideelt til poma-

der og andre cremer, og det er et produkt, som vi har en pæn bruttoavance på, slår hun fast.

I sæsonen er farmen så godt og vel fuldtidsarbejde.

– Jeg bager selv til vores café, og at holde hegn og skillevægge i orden er også fast arbejde. Og til den kommende vinter skal vi lave et ekstra toilet og udtænke, hvordan vi etablerer et mini-zoo, røber hun.

Hvor mange turisttilbud havde svære tider under coronaen, så kom strudsefarmen igennem uden de store skrammer.

– Besøgstallene over den periode vi har drevet stedet, har som helhed været stigende, siger hun.

– En struds har den egenskab, at den aldrig er syg: Den er levende eller død, og den kan f.eks. ikke behandles med penicillin, hvis den får et sår/betændelse. Vi bryder os ikke om at sende dyr til slagtning, men skal det til, så har Slagter Sørensen Aps i Videbæk tilladelserne og kompetencen, så her foregår det, fortæller hun.

Jette Jakobsen og hendes mand har ikke børn/arvinger, og hvad der på sigt skal ske med farmen, ved hun ikke her og nu.

– Foreløbigt, så glæder vi os til nye og spændende sæsoner, og vi priser os lykkelige for nogle særdeles dygtige og engagerede medarbejdere. I »førstemand« Peter Jensen har vi en virkelig støtte, hvis viden og engagement gør, at Domenik og jeg f.eks. trygt kan tage på ferie. Og på sigt er det måske ham og hans søn, som tager ansvaret for stedet. Det må tide vise, siger hun.

Strudsefarmen råder p.t. over 27 hektar jord, og Jette Jakobsen påtog sig gerne ansvaret for det dobbelte areal.

– Men landbrugsjord er dyr på Holmsland, og der skal jo også være fornuft i tingene, så selv om der var jord til salg, så vil og kan vi ikke købe til enhver pris, slutter hun.

Kære sommerhusejer,

Invitér alle dine gæster og egen familie GRATIS i

For kun kr. 1.200 får alle husets brugere fri adgang til og med 31/12 2024.

Skat har åbnet muligheden op igen

(Normalprisen er kr. 1.500 om året - men lige nu får du kr. 300 i rabat, hvis du tilmelder dit hus inden 1. februar 2024)

https://hvidesandehallen.dk/sommerhusaftale/ https://qrfy.com/p/C3JCUuM5Na

Vi klarer det hele for dig!

Info til bureauet og lejerne samt adgangs-chip og infoskilt til ophæng i dit sommerhus.

TILMELDING: Scan QR-koden med dit kamera for direkte adgang til TILMELDINGEN - eller ring til os på tlf. 97 31 15 05.

Kære beboer i Hvide Sande, Tilbuddet er også til dig!

Du har nemlig også mulighed for at købe familie-årskort til samme pris.

(Gældende for voksne og hjemmeboende børn på adressen) Ring eller kig forbi os i Hallen

Vi ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår

Strudsene har tidligere været i lokalområdet

Af Ole Tang. Pensioneret journalist, bosat i Skive, født og opvokset på Holmsland.

Jettes Strudsefarm i Røjklit er på mange måder enestående og alene på markedet i Danmark, men mange andre har tidligere gjort sig erfaringer med de langbenede fugle, også i lokalområdet.

Da der var flest strudsefarme i Danmark, var der ca. 200 medlemmer i brancheforeningen, men erhvervet fadede ud.

Tilbage i 1996 var det således Jenny Juul Larsen, der fra sin ejendom i Haurvig introducerede de eksotiske dyr til lokalområdet – dengang ikke for at »udstille« dem for turister, men for at skabe en forretning baseret på salg af æg og kød fra dyrene.

Initiativet blev dengang beskrevet såvel i den lokale presse, som i en bog fra 2008, »Kvindefortællinger fra Klitten«, hvor

forfatter Margrethe Breindahl lod en stribe lokale kvindelige profiler, inklusiv Jenny Juul Larsen, fortælle hver sin historie.

Den nu 85-årige Jenny Juul Larsen, der fremdeles bor i Hvide Sande, var blevet enke, men var fortsat selv i gang erhvervsmæssigt. Sammen med nabo og senere ansatte, Knud Pedersen, drev de områdets første strudsefarm med en besætning, der blev grundlagt med to hunner og én han.

I forvejen drev Jenny et landbrug med kødkvæg, får, samt kloakeringsarbejde. Hun havde mistet sin mand, H. P. Larsen, 3 år tidligere, og hun fortsatte med at have strudse frem til ca. 2010.

Her er dagbladets omtale af projektet, da der første gang var strudse i lokalområdet, nemlig hos Jenny Juul Larsen i Haurvig.

Vi ønsker alle en glædelig jul

Vi ønsker alle en glædelig jul

Vi ønsker alle en glædelig jul

Vi ønsker alle en glædelig jul

Landbobanken i Hvide Sande vil hermed takke vore kunder for et godt samarbejde i 2021 og på gensyn i 2022.

Landbobanken i Hvide Sande vil hermed takke vore kunder for et godt samarbejde i 2021 og på gensyn i 2022.

Landbobanken i Hvide Sande vil hermed takke vore kunder for et godt samarbejde i 2021 og på gensyn i 2022.

Landbobanken i Hvide Sande vil hermed takke vore kunder for et godt samarbejde i 2021 og på gensyn i 2022.

Møller 7624 9565

Møller 7624 9565

Lene Dybdahl

Backs 7624 9574

Lene Dybdahl

Møller 7624 9565

Møller 7624 9565

Hvide Sande

Hvide Sande

Hvide Sande

Kirsten Backs 7624 9574

Backs 7624 9574

Kirsten Backs 7624 9574

Tlf. 9731 1500 · landbobanken.dk

Tlf. 9731 1500 · landbobanken.dk

Hvingel 7624 9568

Anita Hvingel 7624 9568

Hvingel 7624 9568

Anita Hvingel 7624 9568

Bank 7624 9573

Bank 7624 9573

Bitte Houmark

Bitte Houmark Bank 7624 9573

Bank 7624 9573

Tlf. 9731 1500 · landbobanken.dk

Hvide Sande

Tlf. 9731 1500 · landbobanken.dk

Jesper Clausen

Revisor

Østergade 19, 6960 Hvide Sande

Mobil: 2142 8522

Mail: jesper-clausen@outlook.dk

Vi ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår

HJS Transport ApS

v/ Hans Jørgen Skaanning

Fabriksvej 16, 6960 Hvide sande

Mobil 4017 3735

Mail: jensmurerhvs@gmail.com

v/ Flemming Møller

Søgårdevej 6, Holmsland, 6950 Ringkøbing Mobil 22 67 94 50 www.holmsland-straatag.dk

Klassebilledet –hvor blev de af?

Af Mikkel Enevoldsen

Tak til Ywl o æ Kle’t for at lade mig fortælle min historie i dette års udgave. Det er en fornøjelse at få lov at fortælle lidt omkring mit liv og også en sjov opgave, da det tvinger mig til at tænke tilbage på vejen, der har ført mig til, hvor jeg er i dag.

Jeg er eventyrlysten, jeg er fodboldspiller, jeg er soldat og jeg er ægtemand. Alle sammen ting jeg vil fortælle lidt mere om her.

Jeg er født og opvokset i Kloster, byen mellem fjord og hav. En opvækst, jeg tror,

Årgang 2007/2008 Hvide Sande Skole.

man vil kendetegne som rimelig almindelig – med en mor, far og to søskende.

Allerede i mine tidlige år var jeg glad for at udfordre rammerne, og det var mere reglen end undtagelsen, at jeg rodede mig ud i drengestreger, dog af den uskyldige slags. Jeg var vild med fart, sport og udendørsliv, og der var heldigvis gode muligheder på den jyske vestkyst for at udleve disse interesser.

Efter folkeskolen uddannede jeg mig som tømrer, og i 2014 overskyggede lysten til at få

et break fra tømrerlivet frygten for at bryde ud af de vante rammer. Jeg rettede blikket mod noget, hvor det var mig, der skulle udfordres, og jeg søgte derfor om optagelse til værnepligten. Det eneste sted, der var plads, var ved Den Kongelige Livgarde i Birkerød. Jeg sagde hurtigt ja, og efter sommerferien satte jeg mine første fodspor i den ukendte nordsjællandske natur. Jeg havde sat mig meget lidt ind i, hvad jeg egentlig skulle, men jeg var sikker på, at det ville blive 8 måneders oplevelse, og så skulle jeg tilbage til livet i Kloster. Det skulle dog vise sig at være det største vendepunkt i mit liv.

Livet som værnepligtig består af dage med bl.a. førstehjælp, våbenuddannelse, orientering, nærkamp og skytteuddannelse. Fællesnævneren var dog, at vores sergenter gjorde alt for at presse og hærde os gennem øvelser, hård tone og disciplin. På meget kort tid

Delingen på øvelse.

vokser man med opgaven, og man udvikler sig som person. Det vigtigste, jeg dog tager med mig fra den periode, er venskaber for livet.

Halvvejs i min værnepligt blev jeg trukket til side og spurgt, om jeg ikke ville mere end bare værnepligten. Inden jeg rigtig havde nået at svare (sådan følte jeg det i hvert fald selv), var jeg startet i Varde på Hærens Sergentskole.

Denne gang ventede der en 8 måneder lang uddannelse, som bygger på hærens kerneværdier; Rollemodel, Faglighed og Mandskabsbehandling. Efter endt uddannelse satte jeg nu mine brune støvler i det nordsjællandske for anden gang. Denne gang som sergent og dermed mellemleder. Nu var det op til mig at uddanne fremtidige soldater, og det var mig, de andre kiggede på, når beslutningerne skulle tages. En rolle jeg, åbenbart, befandt mig rigtig godt i.

Efter 6 måneder, hvor jeg havde uddannet værnepligtige, blev jeg rykket til vagtkompagniet i København. Her skulle jeg bestride vagten om de kongelige slotte og palæer. Jeg kan stadig huske følelsen af at gå igennem de københavnske gader i den flotte blå uniform. Her var den 365 år lange tradition tydelig at mærke, og det er en tjeneste og oplevelse, jeg altid vil være stolt over at have haft.

I starten nævnte jeg, at jeg er fodboldspiller. Allerede som 14-årig startede jeg til amerikansk fodbold i Ringkøbing. Herefter skiftede jeg til et par andre jyske klubber, og jeg kunne godt mærke, at det var en sport, der passede til mig, men jeg fandt også ud af, at jeg passede til den. Som sergent startede jeg efter en pause op med fodbold igen, og efter et par klubskifter blev jeg udtaget til landsholdets EM slutrunde i Finland, og med mit klubhold har jeg vundet DM 3 gange.

Livet gik derudaf med fodbold, arbejde og det vilde københavnerliv. På arbejdsfronten fik jeg en stilling i SRS (Stående reaktionsstyrke), som gruppefører for professionelle soldater. Jeg har været så privilegeret, at jeg har været på skydeperioder i Tyskland, Holland, Sverige. Jeg har været på store NATO-øvelser både i Danmark, England og Tyskland, hvor jeg skulle stå for samarbejde og koordination med andre nationer. Det hele kulminerede i 2019, da jeg med kort varsel blev sendt til Irak. Vores opgave var at uddanne de irakiske sikkerhedsstyrker og grænsestyrker. Missionen var vigtig, men der blev også gjort meget ud af at fortælle os og vores familier, at det var mange år siden, der havde været kampe i Irak, så vi skulle anse det som en rimelig fredelig mission. Vi skulle være afsted i 6 måneder og de første måneder gik med at vænne sig til nye rutiner, minimal kontakt med vores familie, nye arbejdsopgaver og træning. Men med ét ændrede det hele sig. De sidste tre måneder af udsendelsen

DM finale i 2018 på Gladsaxe stadium.

var mere intense, og vi blev bl.a. udsat for et raketangreb med 6 raketter, der slog ned 12 meter fra den danske lejr og de telte, vi boede i. Vi blev beskudt med ballistiske missiler fra Iran, irakere i selvmordsveste og bilbomber. Det var en surrealistisk ting at være tilstede i for mig. På et tidspunkt, hvor jeg sidder i en bunker og venter på, at angrebet på basen stopper, tænker jeg; »Shit det kom tæt på«. Alle mine tanker kredser om dem derhjemme. Jeg samler mig og kigger over på en af mine soldater, som tydeligt er meget mærket af situationen, og med ét glemmer

jeg mine egne tanker og problemer. Jeg er tilbage i min rolle, og nu handler det om at vise overskud og tage beslutninger. Da jeg lagde mig i min seng den nat, var jeg udmattet, men også glad for, at vores træning viste sig at virke. Jeg vil dog indrømme, da jeg gik til eksamen dagen efter kl 0800, via et zoom-opkald, og skulle forsvare mit afgangsprojekt fra Copenhagen Business Academy (hvor jeg læste for at kunne starte på Hærens Officersskole), var mine tanker et andet sted. Jeg kunne kun tænke på et citat, min tidligere chef havde fortalt:

Som det første ægtepar i Danmarks historie står vi begge i forreste række – Linette på hest og jeg i rød uniform.

Vores bryllup 2023.

»De ting, som er nemmest i livet, er aldrig dem, vi ser tilbage på med størst tilfredsstillelse. De steder i livet, hvor vi har været mest udfordret, er også dem, vi er mest stolte af«.

Da jeg kom hjem fra Irak, startede jeg på Hærens Officersskole. Mine ambitioner var endnu engang vokset, og eventyret, som hæren hidtil havde tilbudt mig, var ikke fuldt udforsket.

Under uddannelsen tog mit liv endnu en drejning. Jeg mødte Linette. Vi startede som kollegaer, så blev vi sparringspartnere, og især under COVID-19 talte vi rigtig meget sammen. Senere i uddannelsen blev vi kærester, og i sommeren 2023 blev vi gift og købte hus i Greve.

Vi er nu begge ansat som officerer i forsvaret, hvor vi sammen har rejst verden rundt, sprunget faldskærm, besteget bjerge, mødt dronningen, taget imod ambassadører og meget mere. Jeg er for tredje gang tilbage i det nordsjællandske, og Linette er i Slagelse. I den nærmeste fremtid skal vi uddanne ukrainske soldater og næste år har vi en udsendelse til Letland. Jeg er meget taknemlig for de oplevelser og udfordringer, jeg har fået gennem mit arbejde. Hvad jeg troede skulle være en kort tur til København, blev i stedet til et eventyr med landsholdsdeltagelse, drømmejob og familie. Jeg har ikke glemt mine rødder i det vestjyske, jeg har taget dem med mig og slår nye, der hvor oplevelserne fører mig hen.

Fra Aalborg til Hvide Sande i 1979

Af Niels Møller

Hvad fik jer til at flytte fra Aalborg til Hvide Sande? Og hvordan har det været at komme til det lille samfund? Det er to spørgsmål, som vores yngste datter ofte har stillet os, når snakken er faldet på vores flytning fra Aalborg til Hvide Sande i slutningen af halvfjerdserne.

Tja, det hele startede med, at vi så en stillingsannonce i JyllandsPosten i januar 1979. Ringkjøbing Bank søgte en souschef til Hvide Sande. Vi gik og kiggede på den en uges tid og syntes, at den (stillingen) passede godt til os, hvorefter vi sendte en ansøgning. Der var hurtig reaktion. Vi blev bedt om at komme til en samtale og var så en tur i Ringkøbing hos direktør Nielsen og

i Hvide Sande hos afdelingsdirektør Ottosen. Der kom meget hurtigt svar, og vi kunne starte 1. marts. Så måtte vi i gang med alt det praktiske. Jette var jo ansat i Aktivbanken i Aalborg, så vi skulle bruge 2 jobs. Det fik vi – jeg i Hvide Sande og Jette i Ringkøbing. En kollega spurgte hende »Jamen I skal da ikke bo derude??« Jo, det skulle vi da – og sådan blev det. Og det har vi aldrig fortrudt (herom senere).

Fra B52 til BK Klitten

Jeg var jo »fodboldmand« fra Aalborg B52, Aalborg Fodbold Club, så det første, jeg gjorde, var at melde mig ind i Boldklubben

Æwl o æ kle´t 1980. Revynummeret der fra den ene dag til den anden gjorde os kendt i byen. Fra venstre: Holger

Villadsen, Eigil Fauerby, Niels Møller, Carsten Fauerby og Jens Riis.

Klitten uden at vide, hvad det kom til at betyde. Jeg har altid spillet på sekundahold, men har været ungdomstræner, i bestyrelsen, i jubi-udvalget (en form for jubilæum i 1977 og indvielse af nyt klubhus i B52). B52 lavede også koncerter, havde pladespil og spillehal. Vi lavede papirindsamling, for papir kunne sælges dengang. Jeg rejste også med et ungdomshold i Norge og Sverige sammen med andre ledere. Jo, der var gang i aktiviteterne.

I Boldklubben Klitten var der også gang i aktiviteterne. Først (allerede i vores 1. år i Hvide Sande) blev jeg medlem af fodboldudvalget. Så kom Hawfest-udvalget med masser af spændende aktiviteter. Herefter musik til Hawfest, revy og alle mulige opgaver i Hawfesten, bestyrelsesarbejde, pladespilsudvalg. Der blev bygget til klubhuset flere gange, og der skulle søges tilskud, hvor det var muligt.

Her skal også nævnes Boldklubben Klittens Venner med over 100 medlemmer, hvor jeg har fornøjelsen af at sidde i bestyrelsen.

Hvorfor musik og revy?

En forårsdag 1980 kom en mand til vores dør på Kaniavej. Han var blevet sendt af de andre, for han var den ældste. De havde hørt, at jeg kunne spille og synge, og så havde de sendt Ejgil Fauerby. Jeg sagde straks ja tak til at være med, men først skulle jeg lige til en sangprøve, for Henning Davidsen (der dengang var leder/instruktør af revyen) ville være sikker på, at det nu også duede. Men Ejgil gik tilbage til de andre og sagde: »Han er vist god nok, for han gav da en bajer«.

Forhistorien er, at vi den 28.12.79 havde fået en søn (i øvrigt modtaget af den samme person, som modtog mig 31 år forinden).

Dengang skulle den fødende være på sygehuset i en uge. Jeg købte en kasse bajere og en flaske Gammel Dansk og inviterede kollegerne fra banken hjem til en hyggelig aften. Det blev så lystigt, at jeg fandt guitaren frem og gav et par numre. Herfra har nogen nok fortalt Henning Davidsen og andre, at her var vist en, som kunne spille og synge og dermed være med i revyen.

Krukker & Korsfisk i 1991. Fra venstre: Eigil Fauerby, Kurt Hundebøl, Niels Møller, Vagn Madsen og Holger Villadsen.

Familiebillede på dagen for Klittens Ejendomshandels åbningsreception i 1986. Fra venstre: Ditte, Morten, Mette, Jette og Niels Møller.

Det blev også til spillemandsgruppen

Krukker & Korsfisk (som Ejgil sagde: Det værste skidt fra havet). Her var Kurt Hundebøll, Ejgil, Vagn Madsen, Holger Villadsen og jeg medlemmer.

Jens Riis (Nyborg) og Lene samt Carsten Fauerby var også med i de første år. Enkelte gange var også Leif Baden med til at øve i Kr. Moses kælder på Floravej.

Med alle disse begivenheder og bekendtskaber var der jo også en del (rigtig mange) festligheder.

Efter mere end 40 år med revy og musik har jeg stadig appetit på at spille og synge. De senere år har jeg spillet i taffelorkestret, der spiller ca. et par timer, inden revyen går på.

Derudover spiller jeg i forskellige sammenhænge, når lejligheden opstår, og der er mange gode musikvenner i byen.

At blive godkendt af klitboerne

Hvis jeg lige skal lave en (flygtig) sammenligning mellem aalborgensere og klitboere, er det sådan, at når man kommer til Aalborg, er man velkommen og godkendt med det samme. På klitten var det lidt anderledes, hvilket kan belyses af en lille historie:

En person kom ind i banken, hvor jeg nu var ansat. Vedkommende ville tale med min forgænger, Leo Rønn (senere formand for banken, men det vidste vi jo ikke dengang). Han er her ikke mere. Så ville han gerne tale med Jens Otto (min chef). Han er optaget i møde. Er det noget, som jeg kan hjælpe dig med? Nej, det kan godt vente.

Ja, så kunne man jo stå der med alle sine talenter.

Modsat gik det efter det første revynummer året efter. I løbet af 5 minutter blev man kendt af alle. Det var en stor dag. Efter

den revy var »alle døre åbne« og har været det i 44 dejlige år. Og ja, vi bliver her.

Lidt mere historie: Jette sad i hallens cafeteria (det var dengang Fridy og Edith styrede det) og så firmafodbold, hvor jeg spillede med. Nogle fiskere sad også og kiggede. Den ene sagde: »Hvem er ham den ny’ der?« En anden svarede: »Det er ham æ ny’ bankmand«. Her tænkte Jette: »Hvad kommer der nu?«, men der kom ikke noget, så »ham den ny’« var nok godkendt.

Sådan har vi i hvert fald følt lige siden.

Til Hawfest stod Jette i en af barerne. En fisker kom og bestilte en hel bakke »små genstande«. Det var vist Gammel Dansk dengang. »Kan man få kredit?« spurgte han så. »Selvfølgelig«, sagde Jette. »Ah så vil a gjern’ betal’ kontant«. Hun følte vist, at hun lige skulle prøves af, men fik også en fornemmelse af, at prøven var bestået.

Karriere og familieliv

Efter 7 år i banken havde jeg lyst til at gå ind i ejendomsmæglerbranchen og startede en ny

ejendomshandel på Nørregade nr. 31. Inden havde jeg taget et diplom fra Jydsk Ejendomshandlerskole. Herefter tog jeg eksamen fra Ejendomsmæglerskolen og kunne så kalde mig statsautoriseret ejendomsmægler.

Det var også en dejlig og spændende tid. Det startede lidt trægt, men i løbet af få år blev der travlt, og så blev Jette også ansat i firmaet, og senere blev det også til ansættelse af Birgitte, som dengang hed Enevoldsen, Ole Søndergaard, senere afløst af Erik Brink, som senere blev afløst af Henrik Pagaard. På et tidspunkt fik vi også hjælp af Sisse Sørensen og Anna Dyrholm Clausen. Det gik godt, og vi solgte firmaet i januar 2003.

3 børn blev det også til: Morten, Ditte og Mette. Vi tror, at det har været et godt sted at vokse op i Hvide Sande, og vi ser tilbage på det med stor glæde.

Det er en fornøjelse at se, at der sker mange nye tiltag i Hvide Sande og på mange områder.

Så vi er meget tilfredse med, at vi dengang i 1979 slog os ned her i byen.

Æwl o æ kle’t 1981. Fra venstre: Eigil Fauerby, Kurt Hundebøl, Niels Møller, Vagn Madsen, Holger Villadsen, Jens Riis og Carsten Fauerby.

Hvor godtfolk er, kommer godtfolk til

Af Sofie Agger og Jakob Gjerluff Ager

Familieantal: 2 (+1)

Navne og aldre: Sofie 32 år, Jakob 32 år, Baby til januar.

Hvad arbejder i med?

Sofie arbejder som kysttekniker ved Kystdirektoratet i Lemvig.

Jakob er selvstændig fotograf og arbejder primært med udeliv, vandsport og turisme.

Hvor kommer I fra?

Sofie er født i Ringkøbing, men familien flyttede til Vancouver, Canada, da hun var 1 år gammel, så hun er opvokset i Vancouver i British Columbia.

Jakob er opvokset i Ringkøbing, men har boet længere perioder i henholdsvis Norge og Canada.

Hvad var jeres første indtryk af Vestjylland og Hvide Sande?

Vi er begge kommet i Hvide Sande hele vores liv. Begge sider af familien har sommerhuse i Søndervig, så selv Sofie er jævnligt kommet i Hvide Sande, når de har været hjemme i Danmark over sommeren. Sofies far fortalte altid at da han var ung, blev man truet med at blive sendt til Hvide Sande,

hvis man ikke opførte sig ordenligt. Det er heldigvis det modsatte af en trussel idag.

Jakob er opvokset i Ringkøbing og har altid aktivt brugt vestkysten og området til surfing, fiskeri og sejlads. For Jakob har Vestjylland altid været et fristed og et sted man kan være i tæt kontakt med naturen på daglig basis.

Sofie og Jakob på en af deres mange vandreture i Canadas smukke natur.

Hvorfor flyttede I til Hvide Sande?

Vi prøvede først at bo i Hvide Sande sommeren 2018, hvor vi lejede et af de små rækkehuse på Solbakken igennem BoMidtvest. Vi boede på daværende tidspunkt i Canada, men gik med overvejelser omkring, hvor vi skulle slå os ned på længere sigt. Det var en prøveperiode, for at se, om vi ville kunne lide hverdagen på klitten. Det overraskede positivt på alle fronter.

Sofie er opvokset med noget at det smukkeste og mest rå natur i verden, så hvis hun skulle bo i Danmark, skulle det være stå tæt på havet som muligt. Vi fandt os hurtigt et par drømmehuse, og da et af dem kom til salg et par år senere slog vi til – ubeset fra Canada.

For os var valget at flytte til Hvide Sande et spørgsmål om frihed og at være herre over sin egen hverdag, samt at være tæt på naturen og havet. Man kommer langt for pengene i Hvide Sande og det giver en enorm økonomisk frihed. Samtidig er vi så tæt på, hvad vi godt kan lide at bruge vores tid på – at surfe og være ved havet. Vi synes desuden at blandingen af mennesker i Hvide Sande og det miljø, det skaber, er helt fantastisk.

Sofie og Jakob er begge glade for at fotografere. Her praktiserer de sammen en af stilarterne: »Selfie«.

Hvor bor I?

Vi bor på en lille afstikker af Stormgade, lige hvor den slår et sving i sydenden.

Hvad er det allerbedste ved Hvide Sande? (Beskriv gerne med tre tillægsord)

• Nærheden til rå og storslået natur.

• Sæsoner, der ændrer sig så markant.

• De mange spændende mennesker, der bor herude.

Hvad er det værste/mest udfordrende ved Hvide Sande?

I første omgang var vi meget spændte og nervøse for den lange, mørke vinter. Men nu har vi faktisk lært at sætte pris på det langsomme tempo, roen og nærværet ved vinteren.

Når man kommer fra en rigtig stor storby som Vancouver, hvor der altid er koncerter, spændende nye restauranter og en enorm diversitet, kan man køre lidt træt i pomfritter og softice. Det sagt, så gør turismen jo, at der er forholdmæssigt mange spændende tiltag i forhold til byens størrelse.

Hvor kan vi finde jer i byen – Har I et yndlingsspot eller -sted?

Sydstranden i baghaven er nok der, vi bruger mest tid. I byen er det hos omhu, White Sands og Twenty Twenty, man kan finde os i weekenderne.

Når skemaet ikke står på arbejde, så bruger vi som sagt meget tid ved havet, helst på havet, hvor surfing står højest på prioriteringslisten.

Jakob er derudover frivillig på redningsstationen, så det går der også en del timer med.

Ellers bruger vi meget tid med vores venner i området til fællesspisning, udflugter og generel hygge.

Bor I i Hvide Sande om 10 år?

Når man et helt liv har flyttet så meget som vi har, strider det imod DNAet at spå om sådan noget, men vi elsker Hvide Sande, og har aldrig været så investeret i et område som her.

Vi har ikke afskrevet at skulle tilbage til Canada i en periode igen, men returadressen ville stadig være Hvide Sande.

Sofie og Jakob blev i sommeren 2020 gift på rådhuset i Ringkøbing med udsigt til deres nye hjemstavn Hvide Sande i baggrunden.

Følg med i alt det nye på vores facebook side og på www.hvidesandebryghus.dk

Glædelig jul og godt nytår

Peter’s kloak og anlæg

Stormgade 82, 6960 Hvide Sande Tlf. 40 46 21 04

Indblik i en dagligdag med lokalpolitik

Vi har spurgt vores tre lokale politikere om deres personlige erfaringer og oplevelser efter godt to års virke i byrådet. Hvad har overrasket dem, hvad har udfordret dem, og hvad ville de gerne have vidst på forhånd?

Her giver de hver især et indblik i en dagligdag med lokalpolitik.

Politiker Hans-Christian von Qualen Blichfeldt

Når jeg bliver spurgt til motivet for mit politiske virke, bliver jeg et svar skyldig. Jeg har siden min tidligste ungdom, ja i overgangen fra barndommen til ungdommen været draget imod den verden. Dengang var der kun en dansk Tv-kanal, DR, som kun sjældent bragte transmissioner fra debatter i folketinget. Da jeg imidlertid er opvokset på Als, kunne vi se tyske Tv-kanaler. Skønt der kun var tre af dem, bragte de med jævne mellemrum

længere transmissioner fra Bundestag. Fra barnsben er jeg opdraget til at tale både dansk og tysk, så jeg forstod godt sproget, men hvad, de diskuterede, forstod jeg selvsagt kun brokker af; jeg var dog fascineret af atmosfæren og procedurerne. Som kun 15-årig meldte jeg mig ind i et politisk parti. Det blev Erhard Jakobsens Centrum-Demokraterne, fordi han både var en stærk tilhænger af EF (EU), som jeg mente og mener er vejen frem for Europa, og erklæret modstander af »de røde«, hvilket også passede mig udmærket dengang. Da jeg blev lidt ældre og interesseret i mit nærområdes fremtid, havde jeg ikke meget at bruge CD til på Sydals. Derfor gik jeg til Det Konservative Folkeparti. Det lå lige til højrebenet, fordi min far var selvstændig erhvervsdrivende, og de stemte typisk konservativt og holdt Jydske Tidende, medens de af mine kammerater, som var landmandssønner og interesseret i politik, var Venstrefolk og læste Vestkysten. I dag er det ét fedt, fordi nu hedder avisen Jyske-Vestkysten. Kort efter murens fald i 1989 udtalte statsminister Poul Schlüter, at tysk genforening ikke var i Danmarks interesse, hvilket blev mig en tak for broget, og så skiftede jeg til Venstre.

Da det gik op for mig, at jeg ved byrådsvalget i 2021 faktisk var valgt, blev jeg glad og beæret, og efter jeg indtog min plads i byrådssalen,

var jeg tillige spændt på, hvad det ville bringe med sig. I dag godt to år senere har der hverken været tale om de store overraskelser eller om banebrydende erfaringer. Omend dagsordenen er en anden, er byrådsstrukturen ikke meget anderledes end dengang, jeg var medlem af kommunalbestyrelsen i Holmsland kommune. – Bevares – Der er ikke tale om et deja-vu, for der er naturligvis sket noget i de tyve år mellem. Det politiske er en stærkere faktor, men i Ringkøbing-Skjern kommune »ikke så meget, at det ligefrem betyder noget«, fx spiller det partipolitiske ingen rolle i det gode samarbejde, Susanne Høj, Carsten Bjerg og jeg har, om varetagelsen af vores lokalområdes, Hvide Sande og Holmslands, interesser. Desuden har digitalisering holdt sit indtog på det metodiske plan og endelig er byrådet meget større, men så er det også sagt.

I politik gør man sig selvfølgelig også erfaringer, der hører hjemme i »det muntre køkken«. Men det sker mest i kulisserne.

Politiker

Der, hvor de færreste opdager det, og der har det også bedst af at blive. Den politiske offentlighed er nu engang ikke en cirkusforestilling, men gravalvorlige sager, fordi det i reglen handler om mennesker.

Det mest udfordrende i den politisk dagligdag indfinder sig dels, når sagsbeskrivelserne i dagsordenener bliver unødvendigt lang, og dels når branding får lov at spille en stadigt stigende rolle. Vedrørende dagsordenerne er jeg nærmest minimalist. Sagsbeskrivelserne skal begribeligvis være fyldestgørende, men de må gerne også være prægnante og raffineret, dvs. renset for overflødige ord, ledsætninger, uforståelige forkortelser, gentagelser, belæringer etc. etc. Tilsvarende irriterer politiske initiativer, der bærer præg af branding som det egentlige formål, mig i den grad. Jeg er optaget af to ting i politik: Varetagelsen af de klassiske, kommunale kerneopgaver og at holde skatten i ro eller sænke den.

Susanne Høj Henriksen

Hvad var dit motiv for at gå ind i politik?

Mit motiv for at gå ind i politik udsprang af mit virke som medlem af kommunens Ældreråd. Her har jeg siddet i fire år – det sidste år som formand. Som medlem af Ældrerådet er man folkevalgt; opgaven består i at holde øje med om kommunens ældre borgere har det godt i forhold til den førte politik og heriblandt reagere med høringssvar.

Det ene førte det andet med sig, og pludselig blev jeg opfordret til at opstille til KV21 for Det Konservative Folkeparti. Desuden har politik og samfundsforhold altid interesseret mig, og jeg ser det som en vigtig opgave at være med til at trække »den førte politik« i den rigtige retning.

Hvad har været det mest overraskende?

Det mest overraskende for mig har nok været, at de politiske processer tager lang : tid, rigtig lang tid. Her er der længere fra ord til handling, end jeg var vant til i mit arbejde i turistbranchen, hvor tingene helst skulle klares med det samme. Men det er sundt at prøve, tror jeg, fordi det giver en helt utrolig indsigt i rigtig mange processer, som jeg i hvert fald ikke kendte til. Det er dog en helt klar fornemmelse, at det er nødvendigt med disse processer, qua de mange love, direktiver, samt ikke mindst høringsperioder, ved f.eks. ansøgninger om opstilling af vindenergi. Overraskende er det også, at partipolitikken ikke er specielt dominerende – det er ikke som på landsplan.

Sjoveste?

Det sjoveste har været at lære så mange nye mennesker at kende – både politikere, direktion og administration. Men mindst lige så spændende og sjovt har det været at møde så mange forskellige borgere. Alle har jo en mening om politik og vil gerne tale om det, så det betragter jeg som en gave at få. Samvær med de andre politikere efter »arbejdstid« kan i flere tilfælde også føre til megen humor.

Fornemmelsen af, at der opnås et bedre samarbejde på tværs af politisk indstilling ved hjælp af kendskab til hinanden,står indlysende klart.

Mest udfordrende?

Det mest udfordrende består i, hvor meget der kræves i form af tidsforbrug og ressourcer. Der er særdeles meget læsestof; dagsordener, bilag, nyhedsbreve, ekstra materialer mm. For mit vedkommende har det været en fordel at jeg kan lide at læse, også regnskaber og økonomi. Dernæst er der utrolig mange møder. Jeg sidder i to udvalg: Social- og Sundhedsudvalget, og Kultur- og Fritidsudvalget. Der er selvsagt også møder i Byrådet, og derudover er jeg medlem af tre bestyrelser: Medborgerhuset, Frivillig Vest, Danske Diakonhjem. Det første år har også omfattet gruppearbejde, blandt andet revidering af kommunens politkker.

Hvad ville du gerne have vidst på forhånd? At ting tager tid – at processer er så langstrakte, men også at stoffet er så omfattende. Jeg har fra starten af sagt, at jeg vil være flittig, men også ydmyg overfor opgaven som byrådspolitiker. Denne ydmyghed har jeg stadig, og bestræber mig på at sætte mig ind i så meget af stoffet som overhovedet muligt. Udover alle møder prøver jeg at deltage i alt muligt, der involverer vores borgere. Det kan være åbning af et kolonihavehus, en skaterbane, en temadag samt meget andet. Dette giver mig indblik i, hvad vores borgere ønsker og måske savner, og den slags er ikke noget, man automatisk kan vide på forhånd. Så sætningen »learning by doing« kan indskydes her, for læring varer jo hele livet – også i politik.

Politiker Carsten Bjerg

Hvad var dit motiv for at gå ind i politik?

Mit motiv var, og er stadig, at jeg har noget på hjerte.

• Det er vigtigt med gode lokale og nære samfund.

Samfund hvor man holder af at høre til med sammenhold og et godt foreningsliv. Mit lokale samfund er Klitten og Hvide Sande.

• Det er vigtigt med familielivet. Trivsel i familien er i mange tilfælde vigtigt for børn, unge, voksne og ældre.

• Det er vigtigt, at vi passer godt på vores natur.

Vi har et ansvar for naturen, vi er sat i, og dennes ressourcer. Herunder fri natur, klitter og strande.

Hvad har været det mest overraskende?

Den største har nok været, hvor hurtigt man får en identitet blandt folk som »lokalpolitikeren«.

Jeg synes jo ikke, det er noget særligt. Egentlig er jeg bare den samme Carsten

med de samme interesser, som har noget på hjerte og gerne vil gøre en indsats for samfundet og lokalområdet.

Sjoveste?

At tale og lytte med mennesker i lokalområdet, som har noget på hjerte og giver nye indblik.

Når vandet flyder dén vej, som man synes er bedst. Derfor er det vigtigt at forsøge at være et skridt foran, så man kan være med til at fjerne og lægge stenene i det politiske vandløb.

Derudover har det været godt at være en del af et godt byråd og en stærk byrådsgruppe, hvor der i begge tilfælde er fyldt med kompetente og sympatiske kollegaer.

Mest udfordrende?

Klart når vi ikke formår og ikke er i stand til at tage os af mennesker, som har særlige behov. Det være sig børn, unge, forældre og ældre.

Det er også udfordrende at opleve nationale tiltag, som udviser mistillid til medarbejderes faglighed. Vi skal kæmpe for færre regler og mere tillid til lokale vurderinger.

Hvad ville du gerne have vidst på forhånd?

Det er nok først rigtigt, når man sidder med beslutningerne, at man mærker, at en del sager ofte indeholder flere dilemmaer, mellemregninger og nuancer, end det i første omgang syner af.

Derfor er det også i dette tilfælde afgørende at lytte, være flittig og gøre sig umage således, at man får dannet sig sine egne meninger på et så oplyst grundlag som muligt med rødder i egne værdier.

Vi skal tage de bedste beslutninger, som gør en positiv forskel for mennesker i vores lokalområde og kommune. Det er derfor, vi er der.

Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår

Geflevej 154 . 6960 Hvide Sande Tlf: 2445 0664

Glædelig Jul og godt Nytår

Surferstudenter i Hvide Sande

Af Katrine Kock Frandsen

I august i år startede seks elever på den helt nye surflinje på Ringkøbing Gymnasium. Linjen er oprettet for at give unge mulighed for at både at tage en studentereksamen og bruge mest muligt tid på vandet, mens de går på gymnasiet.

Ud af de seks elever på surflinjen i år er fire flyttet til Hvide Sande fra henholdsvis Herning-området og Østjylland. De bor sammen i et hus på sydsiden i Hvide Sande, hvor de selv får hverdagen til at fungere med både skole, madlavning, tøjvask, lektier, arbejde osv. Det, der dog nok fylder mest hos de unge, er at komme en tur på vandet og nyde livet i en god balance mellem skole og surfing.

Der er plads til alle på surflinjen, både begyndere og mere erfarne surfere – alle kan blive bedre på vandet.

Undervisning og hverdagsliv

To gange om ugen er der surfundervisning på skoleskemaet – og er der virkelig gode forhold, er der mulighed for at droppe den normale undervisning på gymnasiet og bare surfe en hel dag! En drøm for enhver surfer, der har gået i skole. Surfundervisningen er planlagt, så eleverne introduceres til flere forskellige former for surf. Lige så vigtig og også på skemaet er undervisning i at læse vind og vejr, sikkerhed på vandet, og hen over vinteren vil der også være fysisk træning på skemaet.

Eleverne modtager hver tirsdag og torsdag undervisning af WestWind. Her ses Martin Backs i gang med sikkerhedsinstrukser på land, inden eleverne går på vandet. Foto: Jakob Gjerluff Ager.

Oscar fanger en bølge på trods af rodede og rå forhold i Vesterhavet. Foto: Jakob Gjerluff Ager.

Eleverne havde glæden af deltagelse og vejledning af Casper Steinfath, professionel Stand Up Paddler en dag i august. Foto: Martin Backs.

Sidsel og Solvei viser i bedste stil, hvad tid på vandet – uanset forholdene – giver vandsportsudøvere: Smil på læben! Foto: Jakob Gjerluff Ager.

Knapt var de unge gymnasieelever flyttet til Hvide Sande, før de også blev en del af den store gruppe frivillige, som var med til at hjælpe under årets WATERZ. WATERZ er nordens største vandsportsfestival, som afvikles hvert år i september måned med deltagelse fra hele verden.

Studieturen for de seks surfelever går ikke til Berlin, Barcelona, eller en anden storby, som man normalt forbinder gymnasiestudieture med. De skal i foråret 2024 en tur til Marokko, hvor der er fokus på surf, kultur, fysisk træning og på at opleve surfkulturen i et andet land.

Eleverne har en række lokale kontaktpersoner i Hvide Sande, der kan hjælpe med alt fra lektier til praktiske ting i huset, eller hvis der bare er brug for et godt råd til at stege en flæskesteg. Hver måned er der hyggeaftner med forskellige aktiviteter som en rundtur på redningsstationen, læren om at læse vind- og bølgeudsigter, en tur i biografen, beachvolley, grillhygge eller noget helt andet. Hvis du går en tur ved molen en dag, hvor der er bølger på havet, vil du højst sandsynlig finde dem i vandet. Ellers kan du møde de fire tilflyttere, når de er på arbejde. Nogle af dem har flere job – i SPAR Syd kan du møde tre, og ellers bliver der serveret mad

på Restaurant Storm og gjort sommerhuse rent hos Esmark Feriehusudlejning.

Målet er, at der i august 2024 kommer yderligere 8-16 nye gymnasieelever, som starter på SURF STX. De kan vælge at bo, som de vil. Vælger de at flytte ind i et af »surf-husene« følger hele pakken med, hvor de bliver hjulpet godt i gang og bliver tilknyttet kontaktpersoner osv. for at sikre, at alle falder godt til og trives.

Baggrund

Bag surfundervisningen står WestWind med Rasmus Quistgaard som fast underviser og Martin Backs som glad hjælpelærer. Det er ikke kun de seks elever på surflinjen,

som skal en tur i bølgen blå, men også deres klassekammerater fra Ringkøbing Gymnasium. Nogle af de fælles idrætstimer bliver på et surfbræt i Hvide Sande. Idéen og udviklingen af en surf-linje på Ringkøbing Gymnasium er blevet til i et godt samarbejde mellem Ringkøbing Gymnasium og en lille gruppe lokale bestående af Kristian Rønn, Jens Bøndergaard, Anders Thygesen og Katrine Kock Frandsen. På sigt skulle linjen gerne kunne tiltrække så mange unge, at dele af den boglige undervisning kan flyttes til Hvide Sande. Planen er at skabe et godt studiemiljø med en masse unge mennesker i Hvide Sande, hvor de trives og har en god balance mellem uddannelse, et aktivt surfliv og et godt socialt liv – og måske endda får lyst til at blive boende eller vende tilbage engang efter endt videre uddannelse.

Oscar og Mathias tager en fælles sommerbølge. Foto: Martin Backs.

Glædelig jul, og et rigtig godt nytår!

… ønskes I af Feriepartner Hvide Sande & Søndervig samt Holmsland Klit Turistforening.

Feriepartner Hvide Sande & Søndervig er et selvstændigt, lokalt sommerhusbureau, ejet 100% af Holmsland Klit Turistforening.

Det giver os mulighed for at geninvestere hele vores driftoverskud i initiativer og turismeudvikling på klitten; et positivt feedback-loop, hvor de mange aktiviteter tiltrækker flere feriegæster og skaber mere omsætning.

Vi har blandt andet støttet:

Kunst i Slusen, Sildefestival, Hvide Sande Sportsfisker Center, Skonnerten Maja, Kunstnerbolig ART 56, Kabelpark, Hvide Sande Masterclass, Foreningen Havnen live musik, Teatret OM, Søndervig

Vinterbadefestival, Late Summer Festival ..og meget meget mere.

www.hkt.dk · www.feriepartner.dk

Så I ham i Ywl 2022?

Af redaktionen

Den skarpe læser af Ywl 2022 havde bemærket, at FDF’er Martin Kristensen havde »sneget« sig med på et af konfirmandbillederne i Helligåndskirken. Hvad vi ikke vidste var, at selvsamme Martin faktisk har medvirket mange steder op gennem historien.

Nyd en kavalkade af historiske begivenheder, som sætter Hvide Sande og Martin fysisk på verdenskortet.

Tak til Martin Kristensens nærmeste venner for at gøre redaktionen opmærksom på dette ...

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

1973

De Go' gammel Daw'

1998

Scan koden og se hele bladet

Scan koden og se hele bladet

For 50 år siden ...

Indholdsfortegnelse 1973

Frelsen er kommet til jord 1

Pastor A. C. Huus

Det hændte, da slusen blev bygget 3

Vagn Bro

Fra æ strånd 9

Erna Timmer

Kystfiskeri 11

Mogens Jensen

Fra kommunens skrivebord 17 og tegnebræt

Borgmester K. Enevoldssen

Hvide Sande i året, der gik 31

Røikjær Froch

2013

Scan koden og se hele bladet

Hvide Snade Handels- 3 og Håndværkerforening

Formand Flemming Kirkeby

Fra kommunens skrivebord 7

Borgmester Iver Enevoldsen

Det kimer nu til julefest 13

Sognepræst Thomas Kristensen

Præstesønnen fra Holmsland 17

Røikjær Frich

Hvide

Årets konfirmander

Gammel Sogn kirke, Store Bededag den 5. maj

Ny Sogn, lørdag den 6. maj

Frida Høy Nielsen

Gustav Bøndergaard

Enggrob

Holger Johnsen Beier

Michelle Vanting Larsen

Oscar Thorup

Sara Ruby Lindhardt

Sandberg

Victor Thorup

Amalie Hebsgaard Jensen

Andrea Bøgh Lauridsen

Anne Søgaard Jørgensen

Gabriela Maria Kielpinska

Malthe Molders-Mortensen

Mikkel Hudlebusch

Vestergaard

Sebastian Susgaard Hald

Nielsen

Teresa Thygesen Jørgensen

Thilde Tøt Thomsen

Årets konfirmander

Fotograf: Johannes Tarp

7. a fra Hvide Sande

Øverste række fra venstre:

Præsten Andreas Sahlholdt, Samuel Christian Nørrevang, Niclas Fjord Lodberg, Mikkel Muff Jakobsen, Mikkel Gejl Schersat Pedersen, Anders Bussey Lodberg, Albert Just Kristensen, Emil Sangill, Daniel Thue Elbæk, Matti Ørgaard Pedersen.

Midterste række fra venstre:

Lea Riis Christensen, Jessica Irene Kobberholm Åkerstrøm, Maja Kaas Frik Andersen, Laura Lodberg Christensen, Johanne Irene Andersen, Julie Mølgaard Spørring, Naya Sand Zehngraff, Cille Dige Ranck, Marie Lodberg Muff.

Forreste række fra venstre:

Frederikke Jensen, Søs Amalie Kaalund, Liv Bollerup Ahle, Tilde Hedall Hansen.

Fotograf: Johannes Tarp

7. b fra Hvide Sande

Øverste række fra venstre:

Præsten Andreas Sahlholdt, Lucas Kiilerich Vang Cassøe, Rasmus Hoff Pedersen, Sebastian Leth Svendsen, William Lerdrup Spørring, Aske Lodberg Thomsen, Sebastian Barbaruson Stouby Strøm, Christian Nørgaard Jensen, Storm Højriis Ernen.

Midterste række fra venstre:

Liv Lund Bjerregaard, Emmie Kolle Lauridsen, Emma Schmidt Emborg, Lærke Muff Spørring, Michalina Birkekær Christensen, Thea Pagaard.

Forreste række fra venstre:

Maja Lassen Christiansen, Tilde Helsing Nikolajsen, Mia Stouby Frik Andersen, Laura Fredeskov Jensen.

Billeder fra året

Etablering af havvindmøller fra Hvide Sande til Søndervig. Her set fra Søndervig strand. Foto: Thorbjøn Brunander Sund.

Den nye turistskib M/S Chimera i indsejlingen i Hvide Sande. Foto: Thorbjøn Brunander Sund.

Genåbningsfest da brorenoveringen blev færdig d. 28. maj. Foto: Johannes Tarp. Boldklubben Klitten har oplevet stor vækst i medlemsantal og kunne i 2023 bryste sig af kåringen: Årets fodboldklub 2023 i DBU Jylland Region 2. Foto: Martin Backs.

Gl. Sogn Kirke set indefra. Foto: Thorbjøn Brunander Sund.

Gl. Sogn Kirke på Holmsland Klit er blevet kåret til Danmarks flotteste kirke. Foto: Thorbjøn Brunander Sund.

Grundlovsgudstjeneste i Auktionshallen d. 5. juni 2023. Foto: Thorbjøn Brunander Sund.

På pladsen ved omhu, Hvide Sande Bryghus og Nordsøfisk er der skabt et centralt spot, som allerede har været velbesøgt i denne sæson. Foto: Esmark.

Smukt aftenbillede af slusen i Hvide Sande set fra østsiden med Fiskeriets Hus i baggrunden. Foto: Thorbjøn Brunander Sund.

Smukke solopgange og solnedgange nydes hele året rundt af lokale og turister i vores unikke natur på Holmsland Klit. Foto: Esmark.

Nordlys blev dokumenteret af flere tilbage i februar måned op langs den jyske vestkyst. Her er et pragteksemplar med sømærket i Houvig. Insta: kilianruethel. Foto: Kilian Rüthel.

Streetart på parkeringspladsen ved Hvide Sande Sydstrand. Foto: Thorbjøn Brunander Sund.

Viktor Bøndergaard blev i 2023 verdens bedste på wakeboard. Foto: Esmark. Eleverne fra den nye vandsportslinje på Ringkøbing Gymnasium klar til surfundervisning. Foto: Martin Backs.

Den nye Vattenfall-bygning er taget i brug på Nordhavnen i Hvide Sande. Foto: Thorbjøn Brunander Sund.

Nordhavnen dokumenteret en smuk aften med aflosning, vindmøller og det nye off-shore-område. Foto: Thorbjøn Brunander Sund.