Tidsskrift for Psykoterapi 2025 1

Februar

Nr.

Selv-kærlighed

Kærlighed er det mest misbrugte og ødelagte af alle ord. Kan det overhovedet bruges længere?

Det kan være nemmere at elske andre, end at elske sig selv. Men kan vi elske andre mennesker, hvis vi ikke elsker os selv?

Kærlighed til naturen

Når vi styrker klientens kærlighed til naturen, kan vi hjælpe dem med at styrke kærligheden til deres egen krop og sanser.

Kærlighed i terapien

Kærligheden i den terapeutiske relation udgør en særlig form for kærlighed, der er underlagt strenge etiske retningslinjer.

FORMANDEN SKRIVER

Pia Clementsen

Psykoterapeut MPF

Formand for Dansk Psykoterapeutforening

”Kærligheden kan hverken købes eller sælges – selv om den kan koste dyrt og forhåbentlig være prisen værd.” (Bent Falk i Kærlighedens pris). Kærligheden er noget alle længes efter og ikke noget, man kan eller skal gøre sig fortjent til. Dette kunne være vigtigt at tænke ind i vores store mistrivselskrise. Vi har skabt et samfund, hvor det handler om at præstere. Vi præsterer på mange platforme, bedømmes og vurderes. Vi tester børn i vuggestuer, børnehaver og skoler. Det kan være udmærket at teste, hvis testen handler om at møde og at se det enkelte barns behov. Men hvis vi udelukkende tester på præstationen, bliver fokus flyttet hen på vores gøren.

Alle længes efter kærlighed alene på grund af sin væren. At blive elsket alene på grund af, at man findes. Hvis vores fokus er på at være perfekt, gøre det rigtige, se rigtig ud – kan vi måske ikke engang tage imod den kærlighed, der rent faktisk er til stede. ”All we do, we do for love” –hvis vi i højere grad tænker dette ind i forhold til såkaldt ’uhensigtsmæssig adfærd’, vil vi også i højere grad kunne høre det ubevidste råb efter kærlighed.

Det terapeutiske rum er en slags kærlighedens rum: Kom som du er, vær den du er. Det terapeutiske rum dømmer ikke. Det åbner for at finde hen til at kunne være den, man er. Som i den paradoksale forandringsteori, hvor det hedder, ”at først når du giver afkald på at forandre dig, sker der en forandring”.

ET KÆRLIGT FARVEL

Disse ord bliver også de sidste kærlige formandsord fra mig. På generalforsamlingen den 22. marts træder jeg tilbage og giver pladsen for nye kræfter. Det har været seks intense år, hvor mange ting er sat i gang. Uddannelserne arbejder ud fra en fælles kompetenceramme, har forskningsmoduler og forbereder sig til en niveauvur-

dering. Jeg håber, at de første uddannelser går gennem akkrediteringsinstitutionens nåleøje i 2025. Det vil få stor betydning i vores argumentation for psykoterapi som et fag i sin egen ret, fordi med det bliver psykoterapeuter MPF’s uddannelsesniveau dokumenteret og bevist. Det er kun en af de mange veje, vi de seneste år er gået for at opnå den anerkendelse, vi fortjener, og hvor vi samtidig kan bevare vores diversitet og praksisorienterede uddannelser. Vi har styrket synligheden af vores faglighed og nødvendigheden af vores særlige kompetencer.

Analyseinstituttet Verian har gennemført en befolkningsundersøgelse for Dansk Psykoterapeutforening. Den viser, at befolkningen har forstået værdien af psykoterapi. Undersøgelsen viser samtidig, at behandling hos psykoterapeuter har en positiv effekt på linje med behandling hos psykologer og psykiatere. Blandt dem, der har modtaget behandling hos en psykoterapeut, svarer 98 %, at de fik det ’meget bedre’ eller ’lidt bedre’ af behandlingen. De tilsvarende tal for psykologer og psykiatere er henholdsvis 80 % og 78 %. Vi kan godt ranke ryggen og stå ved vores specielle kompetencer.

Vores medlemstal har været stærkt stigende. Det betyder også noget, når vi går ud til politikerne og andre interessenter. Vi nærmer os nu 4.000 medlemmer.

Inden jeg slutter helt af, vil også lige sige tak og hylde vores redaktør og grundlægger af foreningen, Susanne van Deurs, der i starten af året fyldte 80 år. Et forsinket stort tillykke, Susanne, og tak for din enorme indsats og engagement.

Det har været en spændende formandsrejse – især har kontakten med jer medlemmer været noget helt særligt. Tak for det!

Tidsskrift for

FRA REDAKTØREN

Susanne van Deurs Redaktør Psykoterapeut MPF

"Der er ikke seks eller syv vidundere i verden. Der er kun ét: det er kærligheden." Sagt af Jacques Prévert, og han har fat i noget om kærlighed. Men det er som med historien om elefanten og de seks blinde mænd: det er svært at definere hele kærligheden kort. Men vi kan vel alle være enige om, at kærlighed er en kraftfuld følelse, og at den er svær at være uden. Som redaktør var det skønt med temaet kærlighed, så fuldt af positive vibrationer – og med gode og kloge artikler spredt over flere aspekter af kærlighed. Bl.a. skriver psykoterapeut MPF Lone Steiness om kærlighed til naturen, psykoterapeut MPF Helle Floyd tager fat på kærlighed til sig selv, og psykoterapeut MPF Anders Dræby gør opmærksom på ’modersåret’, når kærligheden ikke har været tilstrækkelig. De øvrige artikler koncentrer sig på forskellig vis om kærligheden i parforholdet, herunder har flere skribenter medtaget deres egne parforholdserfaringer. Med disse ord serveres en palet af spændende artikler. Glæd jer til at læse dem.

NÆSTE TEMA ER KUNSTIG INTELLIGENS –AI

”Kærlighed er en intens følelse af hengivenhed, omsorg og respekt for en anden person, et dyr, et objekt eller en idé. Det involverer ofte både følelsesmæssige og fysiske elementer, som kan manifestere sig som passion, nærhed, tillid og en stærk vilje til at støtte og beskytte den, man holder af. Kærlighed kan være romantisk, venskabelig, familiær eller endda ubetinget, og det er en central del af menneskers liv og relationer.” Denne efter min mening ganske dækkende, omend ikke korte, definition gav ChatGPT efter promten: ”Kan du hjælpe med en definition af kærlighed.” Og det tog kun få sekunder. Så AI kan være nyttig for redaktører. Men hvad med psykoterapeuter?

Det er ledelsen i Dansk Psykoterapeutforening, der har ønsket temaet kunstig intelligens – eller AI – idet oplevelsen er, at flere og flere medlemmer bruger AI i deres erhverv som psykoterapeuter. Så jeg ser frem til at høre om jeres tanker og erfaringer. Men i øvrigt er hele feltet af it velkomment. Ligesom – som altid – artikler om alle andre emner, relevante for psykoterapeuter. Deadline er 15. april. Skriv efter artikelvejledning.

OKTOBERNUMMERET

Temaet for oktobernummeret er endnu ikke fastsat. Men det giver jo rige muligheder for, at I kan skrive om præcis det emne, der ligger jer på sinde. Så find dit yndlingsemne, der er ingen grund til at holde sig tilbage. Deadline 15. december.

Tidsskrift for Psykoterapi er medlemsblad for Dansk Psykoterapeutforening – Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder.

ISSN 2246-3046

Abonnement for ikke-medlemmer kr. 295 pr. år. Abonnement og enkeltnumre kan købes ved henvendelse til Dansk Psykoterapeutforening.

Tidsskriftet udkommer i februar, juni og oktober.

Deadline for artikler til næste nummer er 15. april 2025. Annoncer og øvrige stof 1.maj 2025, men alt stof modtages gerne så tidligt som muligt.

Redaktion og layout

Susanne van Deurs

Markgærdet 4, Udsholt Strand, 3250 Gilleleje Mobil 4144 0921

E-mail: susvd@email.dk

Alt stof, inkl. annoncer, sendes elektronisk direkte til redaktøren på susvd@email.dk. Bøger til evt. anmeldelse sendes til adressen ovenfor.

Vejledning til skribenter kan indhentes.

Formater

Artikler og andre tekster sendes i Word. Annoncer sendes som reproklar pdf eller i Word.

Indsendt stof

Artikler og andet stof, herunder annoncer, dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler og andet stof og påtager sig ikke ansvar for stof, der indsendes uopfordret.

Kopiering efter Dancopy og Lov om Ophavsret.

Annoncepriser excl. moms:

Medl. Ikke-medl.

¼ spalte kr. 300 kr. 400 ca. 8 x 5 cm

½ spalte kr. 700 kr. 850 ca. 8 x 10 cm

1 spalte kr. 1250 kr. 1500 ca. 8 x 21 cm

Hel side kr. 2200 kr. 2700 ca. 17 x 21 cm

Opslag kr. 4300 kr. 5050

Indlæg i bladet efter aftale.

Sort/hvid og farve samme priser.

Ekstraordinært arbejde med annonceopsætning kan blive faktureret.

Deadline for annoncer er normalt 1.1., 1.5. og 1.9.

Tryk

Christensen Grafisk. Tlf. 3536 0144

E-mail: jc@christensengrafisk.dk

Papir fra bæredygtig nordisk skovdrift

Trykoplag dette blad: 4.185 eksemplarer

Tidsskrift for Psykoterapi er medlem af Danske Medier

Forside: Viktor IV, kuvert.

VALG TIL ETIKUDVALGET

På generalforsamlingen i Dansk Psykoterapeutforening den 22. marts 2025 skal der vælges nye medlemmer til foreningens etikudvalg. For at blive en del af etikudvalget skal du først godkendes af bestyrelsen, der så indstiller dig til valg på generalforsamlingen 2025.

Har du faglig erfaring og viden om etiske dilemmaer, og vil du bidrage til et helt centralt arbejde i foreningen? Så har vi brug for dig i etikudvalget. Som medlem er du med til at vejlede samt håndhæve de høje etiske og kvalitetsmæssige krav, foreningen stiller både til individuelle medlemmer og til de uddannelsesinstitutioner, Dansk Psykoterapeutforening har godkendt.

Etikudvalget mødes ca. en gang om måneden i foreningens lokaler på Frederiksholms Kanal i København, hvor gruppen sammen behandler og afgør klagesager. Der kan dog også være online-møder. Mellem møderne indebærer arbejdet kontakt med medlemmer og potentielle klagere, forberedelse til møderne samt en del læsestof. Du skal være indstillet på, at arbejdet til tider er tidskrævende. Opgaven er honoreret med et mindre beløb.

Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte formand Pia Clementsen, tlf. 7196 0517, pc@ dpfo.dk, eller sekretariatschef Vibeke Lubanski, tlf. 7196 0633, vl@dpfo.dk.

Interesseret? Send hurtigst muligt en kort skriftlig ansøgning til kontakt@ dpfo.dk.

Vibeke

Lubanski

ANNONCERING AF ARRANGEMENTER

Oversigten over kurser og fyraftensmøder i Dansk Psykoterapeutforening er blevet bragt over nogle sider her i bladet siden foreningens start i 1993.

I efterhånden ret mange år er arrangementerne også blevet bragt på foreningens hjemmeside, som løbende opdateres med nye kurser og andre arrangementer, og det siger sig selv, at hjemmesiden på den måde er meget mere up to date, end tidsskriftet på nogen mulig måde kan være.

KURSER

Annonceringen i Tidsskrift for Psykoterapi må således ses som et supplement, og hvis man kun orienterer sig om arrangementerne her, kan man være så uheldig, at et givent kursus er udsolgt, når man melder sig til, fordi andre for længst har set det på hjemmesiden.

Det er derfor en god idé, at man løbende holder sig orienteret på foreningens hjemmeside.

https://psykoterapeutforeningen.dk Red.

EN SAMTALE TIL FORSKEL

Dansk Psykoterapeutforenings nye podcastserie En samtale til forskel viser, hvordan psykoterapi kan hjælpe med at tackle livets store udfordringer. Serien består af fire episoder, hvor modige danskere deler deres personlige historier om psykiske problemer og vejen til bedring gennem terapi.

I første afsnit, Familielivet med små børn, fortæller Tenna og Jens, hvordan terapi med psykoterapeut MPF Mette Hummel hjalp dem med at genfinde glæden i familielivet. I En barndom i skyggen af misbrug deler Christian sin historie om opvækst i en familie med alkoholmisbrug og om hjælpen fra TUBA og psykoterapeut MPF Ditte Vind.

Stress på arbejdspladsen er temaet i tredje afsnit, hvor Camilla på 49 år fortæller, hvordan terapi med psykoterapeut MPF Dorte Jark hjalp hende tilbage til arbejdet efter arbejdsrelateret stress. Og i Fødselspsykose beretter Mia Maja om at bearbejde traumet fra en fødselspsykose med støtte fra psykoterapeut MPF Benthe Dandanell.

Podcasten ønsker at bryde tabuer om psykiske problemer og inspirere med fortællinger om mod, håb og den forskel, psykoterapi kan gøre. Den kan høres på alle større platforme.

Stig Poulsen Sekretariatet

STØTTE TIL PÅRØRENDE

TIL PSYKISK SYGE

Mon alle kender til Bedre Psykiatri og deres gode hjemmeside?

Bedre Psykiatri er en organisation, der henvender sig til og arbejder for pårørende til mennesker med psykisk sygdom eller med udviklingsforstyrrelse, og formålet er at hjælpe de pårørende til en lettere hverdag. Organisationen taler de pårørendes sag over for politikere og fagfolk, de opsamler viden om psykiatri og værdien af pårørende, de oplyser, støtter og rådgiver, og de kæmper for flere ressourcer og bedre behandling i alle grene af psykiatrien.

Bedre Psykiatri arbejder desuden for, at pårørende kan finde andre pårørende at få støtte hos og stå sammen med, så alle har mulighed for at indgå i fællesskaber, der giver den enkelte støtte og handlemuligheder i forhold til sig selv, til sygdommen og til systemet.

Bedre Psykiatris hjemmeside er fuld af artikler – p.t. 250 inden for 11 overordnede temaer med oplysninger, viden og gode råd til pårørende og andre, ligesom man kan finde webinarer, videoer, podcasts og interviews. Desuden har de udarbejdet en 16 siders pårørendeguide, der omtaler organisationens hjælpemuligheder. Den kan downloades fra hjemmesiden.

Kilde: bedrepsykiatri.dk Red.

ILLUSTRATIONER I DETTE NUMMER – VIKTOR IV OG EN KÆRLIGHEDSHISTORIE

Illustrationerne i dette nummer dækker over en ægte kærlighedshistorie. Den amerikanske multikunstner Viktor IV, som boede på en husbåd i Amsterdam og var blevet lidt af en ikon for byen, kom i 1968 på besøg i København og mødte dér Lisbeth Munck, som han omgående forelskede sig i. Og hun i ham. Gennem et år skrev han daglige kærlighedsbreve til hende med kuverter som små kunstværker. Til sidst kunne hun ikke mere stå imod, forlod med ægtefællens forståelse mand og børn og slog sig ned hos Viktor på hans husbåd. 16 skøre, turbulente og vidunderlige år fik de sammen, indtil han en dag i sommeren 1986 druknede under båden under en reparation.

Viktor var tidligere fotograf, selvlært som kunstner, og hans produktion var enorm. 'Ikoner' på drivtømmer, daglige 'logbogsblade' med broget brug af vandfarve, collage, stempler og skrift, ure, hvor viserne gik baglæns, eller tallene stod omvendt, affald, der blev til kunst. Og meget mere. Samt at husbåden med efterhånden mange 'sideflåder' var et kunstværk i sig selv og blev

lidt af en turistattraktion.

I 1996 deltog jeg i en længere rejse – Tyrkiet, Ægypten, Yemen, Iran – sammen med Lisbeth. Vi delte værelse, og hun fortalte mig undervejs sin og Viktors historie. Viktor havde da været død i ti år, men han var stadig meget levende i hende – det var næsten som om han ’lå i dobbeltsengen mellem os’, og jeg syntes, jeg kom til at kende ham lidt. Lisbeth døde desværre i foråret 2024, men jeg ved, hun ville have glædet sig over, at Viktors kunst fandt vej til tidsskriftet.

Lisbeths Muncks datter har venligt givet tilladelse til brug af Viktors billeder, og ENIGMA, tidl. Post- og Telegrafmuseet, der udstillede kuverterne i 1968, har velvilligt stillet dem til rådighed. – www.bulgartime.com.

Susanne van Deurs

Tema i JUNI-nummeret 2025 KUNSTIG INTELLIGENS MV.

Deadline for artikler 15. april 2025 · Øvrige stof 1. maj 2025

INDHENT ARTIKELVEJLEDNING

Tema i OKTOBER-nummeret 2025 ER ENDNU IKKE BESLUTTET

KÆRLIGHED

SOM ER KÆRLIGHED

DØR ALDRIG

Tekst: Else-Britt Kjellqvist

Illustration: Viktor IV

Oversættelse: Susanne van Deurs

Når jeg ser på mine erfaringer som psykoterapeut – hvad er det så, som har været frugtbart? Hvad enten det har været psykoanalyse, korttidsterapi, gruppe-, familie- eller parterapi, har omdrejningspunktet altid været relationen, arbejdsfællesskabet. Og dette fungerer ikke uden kærlighed.

Hvad enten kærlighed defineres af en psykoanalytiker, en hjerneforsker, en teolog, filosof, socialantropolog, neurolog eller mystiker, er det mit indtryk, at man udelukkende forklarer kærligheden ud fra sit eget synspunkt. Men kærlighed reduceret til fx kemi er ikke længere kærlighed. Barnet røg ud med badevandet.

KÆRLIGHEDSBLIKKET

Noget af det mest intime mellem mennesker er kontakten gennem blikket. Hvor der er kærlighed, er der øjenkontakt. Det handler om at se og blive set. Kærlighed avler kærlighed. Kærlighedens blik og handlinger avler endnu mere kærlighed.

I det gensidige øjeblik tilhører vi hinanden og verden. Det er med den tidligt udeblevne øjenkontakt at en ødelæggende skam opstår med risiko for alvorlige konsekvenser for den videre udvikling. Gensidigheden kom aldrig i stand.

Men kærlighedens blik lever, uanset hvor det kommer fra. Som ældre kan du i drømme møde din første kærligheds øjne. Den russiske digter Marina Tsvetajeva skriver i Om kärleken: Det første kærlighedsblik – denne korteste afstand mellem to punkter, denne guddommelige rette linje, hvis lige ikke findes.

I KÆRLIGHEDENS NAVN

Kærlighed er det mest misbrugte og ødelagte af alle ord. Kan det overhovedet bruges længere? De værste løgne har været sagt i kærlighedens navn og de største skændsler begået.

Indsigten, at kærlighed som er kærlighed ikke dør, kom sent til mig. At alt det, du har fået i livet, som er kærlighed –og ikke bare kaldes kærlighed – har du stadig. Hvad enten du er bevidst om det eller ej, findes der i din krop uudslettelige kærlighedsspor efter den eller dem, der tog vare på dig som lille. Eller for mig, at en ungdomskærlighed, som jeg nu lever sammen med, dukkede op efter et halvt århundrede.

Inden jeg formulerede spørgsmålet, stillede jeg det. Er dette kærlighed? Noget stemte ikke. De voksnes ord og handlinger stemte sjældent overens. Effektivt lukkede jeg ned for min intuitive følelse af, at noget var galt, noget var forkert. Barnet kneblede barnet i Kejserens nye klæder og hindrede det tillige i at tænke.

Uanset om din kærlighed er gengældt eller ikke, kan den aldrig være forkert, defekt eller skadelig. Derimod må den, hvis kærligheden skal leve, udvikles og blive dybere, være gensidig eller blive det med tiden. Men efter at have set filmen Kärlek på svenska, hvor glæden ved

at elske gang på gang overtrumfer det manglende gensvar, bliver jeg usikker.

For Marina Tsvetajeva er det: At elske er at se et menneske, som det var udtænkt af Gud, og ikke som forældrene fremstillede det.

Det kan være vanskeligere at tage imod kærlighed end at give den. At være elsket, men ikke føle sig elsket, er ikke sjældent en følge af en traumatisk opvækst. Barnet har intet valg, og for at overleve fysisk og psykisk må det tage imod og bevare dét, som det bliver tilbudt. Og hvis barnet ikke påtager sig den skyld, som er den voksnes, tager ansvar for dennes destruktive handlinger, står barnet meget alene i verden. Hvis jeg bare ændrer mig, tænker barnet og tilpasser sig næsten til selvudslettelse.

Den kærlighed, som aldrig dør, kan findes i alle slags kærlighedsrelationer. Om den voksne, erotiske kærlighed siger Marina Tsvetajeva:”Detta att vara sin älskade, detta ’jag i dig och du i mig’, är trots allt jag och du, det är inte två som blivit ett. Två som bli ett är ett icke-vara.” Kærligheden bliver forbundne kar, hvor en ændring i det ene løb bliver årsag til ændring i det andet. Når løbet ind imellem blokeres, standser forbindelsen – den gensidige dialog. Renses løbet ikke, risikerer al kommunikation mellem parterne at høre op – såvel intuitivt og sanseligt som i den praktiske hverdag.

Her er selvindsigt afgørende, og vejene er lige så mange, som der er mennesker. Fælles for dem er, at det er i relationer, vi blev afvist og såret, og det er i relationer, helingen kan begynde. Det drejer sig om at bygge broer. Om at genopbygge broen til andre mennesker.

HINDRINGER FOR KÆRLIGHED

Ikke sjældent ligger fortrængte traumer i vejen for kærligheden, hvor libidoen er størknet og hverken kan skabe eller elske. På latin betyder libido lyst, attrå, drift, begær eller længsel. Som bekendt er libido også et begreb inden for psykoanalytisk teori, hvor det ikke reduceres til seksualitet, men snarere betyder livsenergi, livsdrift og livskraft.

En almindelig hindring for udbytte af kærligheden er altså fortængte traumer. Særligt lammende er førsproglige traumer, som har en tilbøjelighed til at gentage sig selv. Det betyder, at traumatiske erfaringer, også når man er voksen, kan dukke op og blokere for kærligheden i den aktuelle relation. Ubearbejdet mishandling kan for eksempel stå i vejen for kærligheden i et ægteskab i form af manglende tillid til en partner, som faktisk er kærlighedsfuld. Man må være modig for at turde elske.

Det er klart, at seksuelle krænkelser af barnets kropslige integritet giver anledning til stor lidelse og ofte har alvorlige konsekvenser for det voksne kærlighedsliv. Seksuelle overgreb, som i opvæksten kommer til udtryk som angstanfald, besvimelsesanfald og psykosomatiske symptomer.

Den perverterede kærlighed bemægtiger sig den anden og bruger seksualiteten som magtmiddel. Det er en kærlighed, som foregiver kærlighed og ikke tåler livet. Den vil døden og glorificerer det døde i livet for at slippe for det plagsomme ved at være levende. Det sværeste at acceptere kan være sadismen, at den anden nyder at plage dig, både fysisk/psykisk og psykisk.

For at undgå den eksistentielle lidelse, som erindring om for eksempel de seksuelle traumer vil give, idealiseres stilstanden, det stivnede og falske. Flugten fra lidelsen er også en flugt fra virkeligheden.

I psykoanalytiker Léon Wurmsers bog The Mask of Shame går det oprindelige kærlighedssavn som en understrøm i teksten. Når dette kommer op til overfladen, er den mest gennemgribende skam at tilbyde sin kærlighed og blive afvist som uelsket. Den afgrund, som så åbner sig, er en ordløs desperation. Et forsvar mod denne bundløse rædsel kan være fornedrende erotik med en partner, som ikke elsker en. For den dybest set uelskede findes kun der en frelse – kærlighed.

KÆRLIGHED ER GRÆNSER

Kærlighed er grænser. Grænser er kærlighed, hvilket gælder al kærlighed, men først og fremmest forældre-

kærligheden. Under opvæksten har barnet brug for beskyttende grænser – det være sig imod andre grænseløse børn, voksne, dataskærme eller trafikken.

Uden grænser, ingen frihed – en frihed som omfatter hensyn og omsorg. Kærlighed forudsætter to selvstændige individer, og i forældre-barn kærligheden kræves, at forældrene tillader barnet at blive et selvstændigt væsen. Et nøgleord er respekt for den andens integritet, men også, at man værner om sin egen.

En kærlighed, hvor respekten for den andens integritet er fremtrædende, er venskabet. Respekten giver plads til, at den anden kan vokse og bare være. Du må kunne tåle, at vennen af og til tager valg, du ikke kan dele. For filosoffen Pavel Florenskij gennemsyrer venskabet hele tilværelsen og lyser den op. Og mister man sin ven ved svigt, mister man en del af sig selv.

SORG OG SEPARATION

Med sorgen væver vi vore liv. Uden sorgen bliver livet bare trevler og afklippede tråde. Et menneske, som ikke kan sørge, formår ikke at holde kontinuiteten i sit liv, og derved risikerer man at udsætte sig selv og andre for pludselige svigt og opbrud. Dertil kommer alle de tab, som livet i skiftende grad udsætter en for. Men man må også kunne sørge for at kunne give plads til nuet, for at åbne sig for livet.

Al udvikling, som for eksempel fra barn til voksen, indebærer separation. Og separation betyder tab, og tab betyder sorg. Ligesom når vi gradvist skiller os ud for at kunne blive selvstændige individer og kunne integrere alle de modsætningsfyldte dele i os.

Viktor IV: Ikon på drivtømmer.

Sorg, som ikke gennemleves, kan stivne og blive til depression, hvor man savner billeder og sprog for at kunne bearbejde det oprindelige tab. Sorgen må have sin tid, ellers risikerer mennesker at blive udskiftelige, som når et forhold brydes, og man straks går ind i et nyt. Kærligheden er aldrig udskiftelig.

I frugtbar psykoterapi omdannes eller leder skammen ved at have været uelsket til sorg. Og ud af sorgen fødes længsel eller håb. Man kan sige, at skammen skjuler en længsel efter at høre til, samtidig med at den beskytter og bevarer denne længsel efter fællesskab på et hemmeligt sted.

Sorgen vækker også længsel efter oprejsning. Og et menneske, som længes, har aldrig helt opgivet håbet om kærlighed. I Människa och ting forbinder psykoanalytikeren Stefi Pedersen værdighed og kærlighed. Hun mener også, at kærligheden når ud over ordenes og sprogets grænser. ”Den genomsyrar hela tillvaron och ger den en ny nyans, en ny upplevelse.”

Ingen vil nogensinde kunne besvare spørgsmålet om, hvad kærlighed er. Men vi ved, når den er slut.

EROS OG THANATOS

Eros og Thanatos er snoede ind i hinanden. Den kraft, som vil dræbe menneskers kærlighed, findes her. Men når kærlighed er kærlighed, bliver kraften underlagt kærligheden, står så at sige i dens tjeneste. Thanatos kører ikke længere Eros’ vogn, men sidder i den. Destruktiviteten er tæmmet til vrede. En vrede, som oprøres over uretfærdighed, vold og undertrykkelse, og som vil det gode i modsætning til foragt, hævn og had. De mennesker, som stræber efter at rumme det smertefulde og hadefulde i sig i stedet for at lade det gå ud over andre, gør det af kærlighed.

Kærligheden rummer altså både livgivende og ødelæggende kræfter. Intet lys findes uden mørke, og livet kan ikke eksistere uden døden. Det, som udmærker kærligheden, er, at den forener disse modsætninger sådan, at lys kommer til at herske over mørke.

Kærligheden adlyder kun sine egne love. Den kan ikke fremtvinges. Kærlighed er en nådesgave, som mennesket må tage vare på. Kærlighedsgaven kommer udefra, men den indre kilde til kærlighed findes dybest inde i os selv. Poeten Kristian Lundberg kaldte sin lille tynde bog Är och blir for en beretning om kærlighed: ”Nåd för mig är att få glömma mig själv och fyllas av ett hopp som är så mycket större än jag själv.”

Hvis du vil blive, være eller forblive levende, er det vigtigt, at du aldrig opgiver håbet om kærlighed. Kærlighedslængsel er en frihedsbevægelse, hvor vi til sidst ikke længere søger forskellige tilsyneladende tilfredsstillelser eller afhængighedsforhold, men i stedet finder vores egen identitet, vores sande selv, kernen i vores jeg – eller kald det, hvad du vil. Du er kommet hjem.

LITTERATUR

Kjellqvist, Else-Britt: Skammens väg till kärlek. Carlssons 2010. (Nyutgåva Obundnas 2024).

Kjellqvist, Else-Britt: I namn av kärlek. Om ondska skam erotik konst mystik. Carlssons 2016.

Lundberg, Kristian: Är och blir. Ellerströms 1996.

Pedersen, Stefi: Psykoanalys i vår tid. Norstedts 1969. (Nyutgåva W&W 1986).

Tsvetajeva, Marina: I skuggan av ett krig. Ellerströms 2011.

Wurmser, Léon: The Mask of Shame. John Hopkins Univ.press 1981.

Else-Britt Kjellqvist er digter, forfatter og psykoanalytiker. Hun har udgivet omkring 30 bøger, mest poesi og essays. Rött och Vitt og Skammens väg till kärlek findes nu nyoptrykt på Obundnas. Hun publicerer på nettidsskrifterne Opulens og Ad Lucem.

KÆRLIGHEDEN

HAR SIN PRIS

– men

den kan hverken købes eller sælges

Tekst: Bent Falk

Et kærlighedsforhold kan være vidunderligt og lidelsesfuldt. Det at knytte sig til nogen eller noget indebærer en frygt for at miste den eller det, man holder af. Den nære tilknytning til en anden medfører nødvendigvis indskrænkninger i ens egen frihed, og samværet kræver et vist mål af samarbejde, hvor man må tilpasse sig hinandens vaner, smag og værdisæt uden at forsvinde i hensynssygens kedsomhed og skjulte utilfredshed. Først og sidst kræver samspillet med den anden, at man tør risikere at være sig selv inden for rammerne af det fælles ønske om at bevare relationen til hinanden. Det ønske må man regne med findes, når et par har valgt at opsøge mig for at gå i terapi.

At være sig selv i en relation vil sige at være tydelig om, hvad man vil og ikke vil i forhold til den anden i den givne sammenhæng. Ikke som en kommando eller trussel, men som en oplysning, og i den forbindelse kan frygten dukke op: Er jeg ’god nok’, når jeg holder op med at tilpasse mig den anden i et og alt? God nok til hvad, kunne man spørge, og svaret plejer i en eller anden form at være: God nok til at garantere, at den anden ikke forlader mig, eller god nok, selv hvis den anden forlader mig. I begge tilfælde må svaret være et ’Nej’. Så god er du ikke, eftersom der ikke findes garantier for, hvad en anden vælger at gøre, og du har åbenbart ikke været så god, at du kunne hindre den anden i at gå. At det slet ikke kan lade sig gøre at få magt over kærligheden, heller ikke for den, der er perfekt, er en anden sag. Derom mere i det følgende.

GOD NOK

Længslen efter kærlighed, og hvordan længslen kan udarte til forsøg på at tage den med magt, spiller en meget stor rolle, både i terapien og i hverdagen.

Der er i hovedsagen tre forskellige måder, hvorpå man kan forsøge at afpresse folk kærlighed: Der er bestikkelsen (jeg vil gøre alt for dig, hvis du vil elske mig), truslen (jeg slår dig – slår dig måske ihjel – hvis du ikke elsker mig) og appellen (jeg lægger mig syg eller tager mit eget liv, hvis du ikke elsker mig). Her er det er meget dramatisk sat op, men så vidt jeg har set og hørt det, har alle eller næsten alle de terapeutiske forløb, jeg har været med til, haft en kerne af dette med, at ’jeg er ikke god nok’, og et håb om, at terapien kunne hjælpe mig til at blive det. Det gælder, hvad enten det har drejet sig om parterapi eller individuelle terapier – der i øvrigt ofte er parterapi med skjult makker.

Jeg tror ikke på en form terapi eller den slags velmente råd fra vennerne, der går ud på at trøste klienterne ved at modsige deres oplevelse af utilstrækkelighed; det vil snarere indebære endnu et nederlag for dem, for nu kan de åbenbart heller ikke føle rigtigt. Desuden vil de med stor sandsynlighed opleve trøsten som dét at blive forladt af hjælperen, der åbenbart ikke kan/vil være med dem i deres dybeste nød, men bagatelliserer den for at komme af med dem. Det vil så være en re-traumatise-

"Når vi ikke kan købe kærligheden ved at være gode nok, skræmmende nok

eller ynkelige nok, er det ikke, fordi vi ikke har betalt nok; det er, fordi kærligheden ikke er til salg."

ring i forhold til de svigt, der formodentlig er baggrund for angsten for at blive forladt og forsøget på at fastholde den anden med bestikkelse (underkastelse), trusler (aggression), eller appel (skyldfølelse), alt sammen for at ændre den dom over sig, at ’jeg er ikke god nok’, og i håbet om, at det kan jeg gøre noget ved.

Jeg tror mere på den paradoksale forandring (Beisser 1971), som siger, at du ikke kan ændre noget, du ikke først har accepteret. Derfor vil jeg i reglen bekræfte klienternes oplevelse (fænomenologi) ved som nævnt ovenfor at besvare erklæringen om, at 'jeg er ikke god nok' med det ene ord 'nej'. I de fleste tilfælde vil der så indtræde en umiddelbar og synlig lettelse hos klienten. Det kan vi sammen se nærmere på ved at påpege nogle af tegnene på lettelse i fx holdning, åndedræt, blik og mimik og spørge: ”Hvad sker der?” eller ”Hvad siger du til dét?” eller ”Hvad var det, du blev lettet for?” Det, der lettede, var drømmen om perfektion i kærlighedens sammenhæng; den findes ikke, og forsøget på at opnå den vil virke ødelæggende for forholdet. Klienten er med disse betragtninger blevet ført – ledsaget – ind i ’det fobiske punkt’, dvs. den frygtede håbløshed mht. at blive god nok, og han/hun har dermed paradoksalt erfaret lettelsen ved at blive løst fra et håb, der var blevet en forbandelse, fordi det efter selve sit væsen ikke ville kunne opfyldes. I stedet har han/hun erfaret (fænomenologi), at man ikke dør af at være gennemsnitlig og noget af tiden endda under gennemsnittet – sit eget eller andres.

En sjælden gang har jeg oplevet en protest fra en klient eller supervisand på dette sted, som spørger, ”Hvor ved du fra, at jeg ikke er god nok?” eller vredesudbruddet ”Se, nu dømmer du mig også!” Protesterne har i alle tilfældene været fremsat af folk, der havde deltaget i en nursende, feel-good form for terapi og nu prøver at leve op til den pågældende terapeuts formaning om at

skulle tænke positivt, ikke mindst om sig selv. Når jeg ikke anbefaler den form for intervention, er det, fordi det vil være at gå imod klientens modstand (frygt) i forhold til at ændre sit selvbillede. Den frygt vil altid være til stede i en eller anden grad, fordi dét at komme af med sit symptom ikke bare er en lettelse, men også en fare. Forandringen er et identitetstab, for hvem er jeg, når det ikke længere er synd for mig? Og hvem er jeg, når jeg ikke længere har ret?

Forandringen er også mødet med nye krav om voksenhed og ansvarlighed. Derfor skal terapeuten være respektfuld over for modstanden, som er klientens tilvante strategi for at passe på sig selv, og gå med den i stedet for at forsøge at fjerne den. For kontaktens skyld må terapeuten møde klienterne dér, hvor de er (fænomenologi), i stedet for dér, hvor de håber at kunne føre dem hen. Når klienten for eksempel gør modstand mod forandring ved at sætte spørgsmålstegn ved terapeutens kompetence: ”Hvor ved du dét fra?”, kan han/hun gå med modstanden ved at sige sådan: ”Det er rigtigt. Jeg ved ikke ret meget om dig; jeg har jo først lige mødt dig. Jeg ved kun, at du ikke er så god, som du gerne vil være, ellers sad du ikke her!” Eller hvis klientens indledende bemærkning har været: ”Mit problem er, at jeg ikke er god nok”, så vil jeg i en vis forstand modsige ham/hende, men ikke som nogen trøst. Så vil jeg være tilbøjelig til at sige: ”Nej, med al respekt, det er ikke dét, der er dit problem; dit problem er, at du vil være god nok og er villig til at sælge din sjæl for at blive det.”

FRIHED OG MAGT

Hvad er det, klienterne vil være gode nok til? Det er et konstruktivt uvidende (’dumt’) spørgsmål, som det vil være klogt at stille til klienterne som støtte til den

opmærksomhed og indsigt (awareness), der kan bringe dem videre til større frihed. Det er den frihed, der ligger i at holde op med at betale for at kunne være her i verden, sådan som du er; eller, hvad der er det samme, den frihed, der ligger i at kunne modtage kritik uden absolut at skulle afvise den. Den frihed indfinder sig sammen med erfaringen af, at det er til at leve med at være ’ikke god nok’; det jo netop dét, klienterne allerede gør og har stor erfaring med. Det nye er, at de ikke behøver at gøre vold på sig selv og spille komedie for at blive holdt af, og at det er ikke nødvendigt, at andre skal holde af en hele tiden uden forskel på hvilken relation, man har til den anden eller de andre. Der er eller burde for eksempel være forskel i betydning mellem den sure ekspedient i en forretning og irritationen hos den, man lever sammen med. Det neurotiske kendetegnes netop ved ensidigheden, alt eller intet. Derfor bliver også sulten efter bekræftelse grænseløs, og paradoksalt nok kan den kun læges ved at møde en grænse – det terapeutiske og kærlige ’nej’, som er klart uden at være hånligt.

Det neurotiske kendetegnes desuden ved forsøget på at få en magt, der af principielle, sagen iboende, grunde ikke kan opnås. Når vi ikke kan købe kærligheden ved at være gode nok, skræmmende nok eller ynkelige nok, er det ikke, fordi vi ikke har betalt nok; det er, fordi kærligheden ikke er til salg. Den andens velvilje kan være nyttig og rar at have, men den opleves ikke som kærlighed, hvis man har arbejdet for at få den, eller i en eller anden forstand synes, at man har fortjent den. Selv når vores forsøg på at bemægtige os kærligheden ved gode gerninger, trusler eller appel overfladisk kan se ud til at lykkes, giver betalingen os ikke, hvad vi dybest set længes efter. Jeg tror, alle mennesker længes efter få kærligheden gratis som dem, de er – og især når de ikke er gode nok. Det er bedre at blive ’elsket’ for, hvad vi er, end for, hvad vi gør, og hvad andre kan bruge os til. Vi drømmer om – påstår jeg – om at få kærligheden betingelsesløst, som vi får den af vores hunde, katte og små børn og i forelskelsens første rus, og derfor er det tragikomisk, når vi forsøger at få den netop ved at opfylde en række betingelser, som vi sætter for os selv eller tror, andre sætter for os for at holde af os. Når vi betaler for noget, der kun er noget værd, når det er gratis, arbejder vi mere, end vi behøver – kun for at få noget andet end det, vi gerne vil have.

Konklusion: I parforholdet gælder ikke om at være god nok; det handler om at være til stede, dvs. fremsætte sine ønsker uden at sætte magt bag dem og eje sine følelser uden at bruge dem som afpresning.

OPSUMMERING

Kærligheden har sin pris (omkostninger), men den kan hverken købes eller sælges. Forsøget på at få magt over den ved manipulation slår den ihjel, fordi den paradoksalt nok kun er noget værd, når den er gratis. Du kan ikke blive ’værd’ at elske ved at være ’god nok’. Det ville faktisk svare til at gå på date med en stregkode i nakken. Det er heller ikke nødvendigt at være god nok til dét at blive elsket: Din tiltrækningskraft, hvis og når du har den, er mystisk, og hvis du forsøger at gøre den større, bliver den mindre. Den anden ved ikke, hvorfor han/hun elsker dig; det er bare sådan, og hvis du kræver mere, end du får, får du mindre, end du kunne få ved at lade den anden være – være, hvad han/hun er. Kærlighed kan være en hjælp, men den lader sig ikke bruge, og det nytter ikke at kommandere med den.

LITTERATUR

Beisser, Arnold: Paradoxical Theory of Change. I: Fagen, Joen & Irma L. Shepherd (red.): Gestalt Therapy Now. Harper & Row 1971. Dansk oversættelse: Birgit Erichsen og Bent Falk 2004. I: I virkeligheden. ANIS 2006.

Bent Falk, født 1943. Psykologistudium USA 1962-64. Cand.theol. 1973. Sogneog sygehuspræst på Falster 1974-80. Sygehuspræst, Sankt Lukas Stiftelsen 198092. Psykoterapeutisk uddannelse København, Norge og USA 1975-98. Egen praksis i Hellerup siden 1982. Medlem af Dansk Psykoterapeutforening og Gestaltterapeutisk Forum.

ELSK DIG SELV SOM DIN NÆSTE

Eller hvordan er det nu lige, det er?

Tekst: Helle K. Floyd

Vi lever i en kultur, som er præget af et drive om at præstere – vise at vi er gode nok og værd at elske. Vores samfund vægter hjernen – det logiske – højere end hjertet, og vi er måske tidligt i livet blevet programmerede til at tro, at vi ikke er værd at elske, som vi er, og at vi skal præstere for at vise vores værd. En følelse af forkerthed, mindreværd og skam kan overtage vores selvværd, kærligheden til og medfølelsen med os selv. Jeg er derfor optaget af kærligheden til os selv, kontakten til vores hjerter, så vi kan berolige os selv; være der for os selv og sætte sunde grænser. Vejen kan gå gennem self-compassion, træning af vores hjertemuskel og med et kærligt blik på både vores dominerende fortællinger om vores eget værd og tryghedssystemet.

Jeg oplever i min praksis som psykoterapeut, at kærlighed til sig selv kan være ’en øm tå’ for mange mennesker. Tanken om det kan opleves ubehagelig, og de kan have svært ved at tro på, at de kan eller må elske sig selv. Min oplevelse er, at de fleste i samfundet kan genkende dette, og i en terapeutisk kontekst er det noget, som virkelig optager mig.

Det kan være nemmere at elske andre; vise medfølelse og omsorg for andre. Men kan vi elske andre mennesker, hvis vi ikke elsker os selv? Hvordan kan vi give noget til andre, som vi ikke kan eller må give os selv? Som terapeut har jeg fokus på kærligheden til mig selv, idet hjertekvaliteter som varme, venlighed, medfølelse kan smitte og danse med andres nervesystemer og hjerter.

Ifølge psykolog og kropsterapeut Ulla Rung Weeke viser undersøgelser, at ”Når den ene person laver en åndedrætsøvelse, kan de korresponderende hjertepulsbølger direkte og samtidig med aflæses i den anden persons hjerne. Andre forsøg viser hjertets og hjernens reaktion på følelsesmæssig balance, når man sætter to mennesker sammen, der begge bringer sig selv i et ac-

cepterende, positivt humør, hvilket synkroniserer både deres egne indre organer og cellerytmer, men der opstår også hurtigt og meget markant et rytmisk forhold mellem de to personer.” (Weeke 2018 s.48-49).

Vi har viden om, at vi tidligt – måske før vores fødsel –har fået erfaringer med kærlighed og tryghed (oxytocin) ved at blive følt og mærket i vores mors livmoder og i mødet med vores primære omsorgsgivere, deres nervesystemer og hjertefølelser, da vi kom til verden.

På et tidspunkt kan en negativ fortælling eller tanke have overbevist os om, at vi ikke er værd at elske. At vi skal gøre os fortjent til at blive elsket og derfor kan have svært ved at elske os selv. Det kan derfor blive svært at møde os selv med et kærligt blik, varme, medfølelse, venlighed og selvomsorg.

ER SELV-KÆRLIGHED EGOISTISK?

Fortællinger om, at vi ikke fortjener kærlighed, at andres behov er vigtigere, eller at vi er egoistiske, hvis vi elsker os selv og møder os selv medfølende, møder jeg

”Medfølelse i forhold til sig selv er en mangelvare, når man lider af angst, depression, personlighedsforstyrrelse eller psykose. Den følelsesmæssige belastning kan indebære fjendtlighed og aggression vendt mod andre og sig selv. Og de mange negative tanker, selvbearbejdelse eller fordømmelse af sig selv bidrager til at gøre psykiske lidelser endnu mere komplicerede.” (Gilbert 2018, s.10).

ofte i min praksis. At vi er narcissistiske, hvis vi elsker os selv og prioriterer egne behov. Vi kan være bange for, hvad andre tænker om os, hvis vi giver udtryk for, at vi elsker og prioriterer os selv. Vores behov for at overleve psykisk og være en del af flokken kan bevirke, at vi mister kontakten til os selv, hvis 'flokken' bliver på bekostning af vores autentiske selv. Vi kommer til at hungre efter kærlighed, omsorg og beroligelse uden for os selv; et behov, som kan blive vanskeligt at mætte.

Det kan give god mening at tænke kultur, konteksten, tilknytning, nervesystemet og traumer ind her, idet vi måske kan være blevet præget af og programmeret til at tro, at vi er 'gode' mennesker, når vi tænker på andre først. Her er så dilemmaet, idet vi kan miste kontakten til os selv og vores egne behov – vores hjerte for os selv og vores evne til at tage os af os selv.

Kristin Neff, som forsker i self-compassion, har fundet frem til, at 78 % er markant mere medfølende, venlige og forstående over for andre end over for sig selv. 20 % er nogenlunde lige så venlige over for sig selv som andre, og blot 2 % er mere medfølende med sig selv (Werner 2020, s.62).

SKAM OG SELVKRITIK

I et narrativt perspektiv kan skam skabe tynde fortællinger, hvilket vil sige fortællinger skabt på et tyndt grundlag. Følelser af utilstrækkelighed kan opstå i forbindelse med skam, og skammens stemme kan komme til at holde os 'nede' og inde i os selv. Vi bruger energi på at forsøge at undgå den, idet den kan være ubehagelig. Vi forsøger måske at skjule den. Skammens stemme kan bilde os ind, at vi ikke er værd at elske eller fortjener at være en

del af flokken, hvorved vores frygt vækkes, idet vi har et behov for at være en del af flokken, af fælleskabet og i relationer for at overleve, hvilket evolutionsmæssigt er indkapslet i vores krop og dyrehjerne.1

Måske er det blevet endnu sværere at bevare selvkærligheden end tidligere grundet de sociale medier og internettets indflydelse, hvor vi møder billeder af ’det perfekte liv’? Vi lever i en digital tid med selviscenesættelse, og vi kan tænke, at det kun er os, som er uperfekte, og kan få en følelse af forkerthed, utilstrækkelighed og skam.

I et traumeperspektiv kan skam ses som et traumeaftryk, som både kroppen og nervesystemet husker. For at hele traumer, som forudsætter en medfølelse over for os selv, en kærlighed og varme, har vi brug for tryghed, som vi nogle gange kan finde vejen til med hjælp fra trygge relationer eller en terapeut.

Selvkritik kan forklares som en måde at overleve på – at underkaste os og sikre vores plads i fællesskabet. Hvis vi ikke er blevet mødt i tilstrækkelig grad i vores opvækst, eller hvis vores omsorgsgivere selv har været udfordret af mangelfuld affektregulering, mentalisering og empati, kan vores selvværd påvirkes.

BACKDRAFT

Backdraft er et udtryk hentet fra ildebrand. Hvis ilden har brugt al ilten i et rum, bevæger den sig imod den nye ilt, når der åbnes

1 Krybdyrs- og pattedyrshjernen udgør ifølge professor Paul MacLean ca. 70 % af vores hjerne.

ind til rummet, og der kommer frisk ilt ind. Denne metafor kan bruges i den terapeutiske proces, når vi møder vores hjerte med kærlighed og self-compassion. Det kan føles overvældende og ubehageligt, idet vores gamle smerte har været lukket inde. Samtidig kan det være et tegn på, at en helingsproces er i gang, og invitationen er at være med smerten, at møde den med selvkærlighed og nænsomhed. Backdraft kan oversættes til tilbageslag, og når vi tilbyder os selv mere kærlighed, kan ubehag opstå. Gammel smerte kan frigives, og vi kan blive mindet om de gange, hvor vi er blevet mødt uvenligt, ukærligt eller med en ligegyldighed, som kan tære på vores selvværd. Det giver god mening, at vi kan føle ubehag, tristhed eller irritation, når noget frigives. Måske endda traumer, som vi ikke vidste lå gemt i vores krop, vores hjerter og nervesystem.

Dette ubehag kan også opstå, når jeg inviterer mennesker til at lægge en hånd eller begge hænder på deres hjerteområde. Der kan som en respons på de ukærlige erfaringer opstå tårer, som fortæller om en smerte, der kan have været lukket inde eller væk i ensomhed eller skam i mange år. Ubehaget kan også vise sig, hvis jeg lægger en hånd på mit eget hjerteområde, og igen kan spejlingen og kommunikationen mellem vores hjerte og nervesystem være med til at hele noget smertefuldt.

HJERTETS INTELLIGENS

Vores hjerte har et komplekst indre nervesystem og udgør en lille hjerne, som HeartMath Institute forsker i. Undersøgelser viser, at hjertets magnetiske felt er 5000 gange kraftigere end hjernens. Ca. 80 % af sensoriske signaler kommer fra kroppen og hjertet, som vagusnerven sender videre til bearbejdning i hjernen. Forsøg viser, at hjertets følelser – specielt positive følelsesmæssige tilstande som taknemmelighed, ro og glæde – regulerer vores nerve-, hormon- og immunsystem, reducerer smerteoplevelse og afbalancerer vores hjernebølger, som kan påvirke vores evne til at føle og tænke klart (mentalisere) (Weeke 2018 s.48-49).

Anden forskning viser, at 90 % af kommunikationen løber fra hjertet til hjernen, og den del løber primært i

vagusnerven. Vi har mulighed for at påvirke hjertekohærens (harmoni) ved at kultivere hjertekvaliteter som taknemmelighed, medfølelse, glæde og kærlighed. Hjertet sender således mere information til hjernen end omvendt, hvor vi kan bruge hjertets intelligens til stressreduktion (Lisle 2021 s.42-46).

Det betyder, at vores kulturs favorisering af hjernen kan skabe ubalancer i krop og sind, hvis vi ikke anerkender det hele menneske samt får øje på hjertets og kroppens betydning for vores trivsel, både psykisk og fysisk.

HJERTET SOM MUSKEL OG METAFOR

Præsten Johannes Møllehave beskæftigede sig med hjertet og har udtalt, at ”På sanskrit – som alle europæiske sprog stammer fra – hedder hjertet kerd eller herd – det som bliver til herz og heart på tysk og engelsk. Kerd bliver på græsk til kardia, på latin til cor, på fransk til coeur. Og her bliver det psykiske tydeligt understreget, fordi det franske ord for mod hedder courage. Altså modet kommer fra hjertet – også livsmodet selv. Men hjerte kan også på sanskrit hedde maisthai – det bliver på græsk til meynis, på tysk til mut og Germüt – på engelsk til mood. Her ser vi igen, at man i de ældste sprog opfattede hjertet som grundstemningens sted. Mod, stemthed, kærlighed, hjertelighed, ømhed, glæde, medfølelse. Og bortset fra det fagsproglige, så kender vi fra dagligsproget udtryk som at have hjertet med eller have hjertet på rette sted. Man kan føle hjertet synker i livet, eller man kan skyde hjertet op i livet.” (Møllehave 2000).

Hjertefølelser eller kvaliteter som medfølelse, glæde, fredfyldthed, lethed, taknemmelighed og kærlighed kan trænes ligesom vores andre muskler og nærvær. I Danmark siger vi fx, at ’julen er hjerternes fest’. Når vi har intentioner om at glæde andre og kan modtage med taknemmelighed, kan det frigive trygheds- og kærlighedshormonet oxytocin. Det kan skabe følelser af at være elsket – tryg og glad. Når de hjertevarme følelser er til stede, kan det skabe kontakt, nærvær og self-compassion. Når de ikke er til stede, og vi i stedet kommer til at sige ja til for meget i juletiden eller på andre tidspunkter, kan vi få stresssymptomer af at føle os pressede til

”Sulten

efter kærlighed er langt sværere at stille end sulten efter mad.” Mother Theresa.

at leve op til kulturens krav og andres og egne forventninger. På den ene side har vi de bedste intentioner om at skabe en kærlig julestemning, og på den anden side ved vi godt, at stresstilstande kan øge konfliktniveauet i vores relationer.

TRYGHEDS- OG KÆRLIGHEDSHORMON

Oxytocin kaldes også kramme-, tillids-, lykke-, trygheds- eller kærlighedshormonet, idet det udskilles ved kram over 30 sekunders varighed samt ved nærvær, samvær og fortrolighed. I kontakt med hjertet kan vi selv skrue op for oxytocin. Det kan være med til at regulere vores hjerterytme, sænke hjerterytmen og dermed berolige os selv – og andre. Vi kan træne hjertemusklen – self-compassion – ligesom vi kan træne nærværsmusklen – mindfulness og bevidst nærvær.

Når vi kommer til verden, er oxytocin med til at sikre tryg tilknytning til en omsorgsgiver – ofte en mor eller/ og far. Ifølge tilknytningsteorien og teorier om fostrets tid i livsmoderen har vi meget tidligt i livet sanset, om vi er trygge og sikre. Hvis vi i modsætning til tryghed har oplevet utryghed og fare, vil både krop og nervesystem huske dette. Vi kan allerede her have fået nogle antagelser om, at verden er utryg at være i, og at vi ikke er gode nok. Ifølge forskning viser det sig, at alle har mindst én negativ antagelse om sig selv, som fordeler sig på følgende temaer: 'Jeg er mangelfuld', 'Jeg er umulig at elske', 'Jeg er inderst inde alene', 'Jeg er hjælpeløs', ‘Jeg er utilstrækkelig' og 'Jeg er en fiasko'(Werner 2020 s.64). Vi kan føle os skamfulde og forsøge at skjule det ved fx at (over-) præstere, (over-)tilpasse os, 'please', gøre os uundværlige (fx i omsorgsarbejde), og samtidig kan det medføre selvkritik, som frigiver kortisol (stresshormon). Det kan også komme til udtryk som angst og depression. Vi kan kalde det lavt selvværd, som jeg oplever, at de fleste mennesker, jeg møder i min praksis, lider af.

Når vi har fodfæste i vores trygge base, som frigiver oxytocin, kan vi bedre præstere og være i balance. Vi kan

ligeledes bedre håndtere de stressfaktorer, vilkår, sorger og udfordringer, vi som menneske møder i livet. Vi vil også i højere grad kunne være med smerte og stressbelastninger, som fx at miste et menneske vi elsker. Det er ikke meningen, at vi skal undgå stress, idet vi er bygget til at kunne håndtere stressbelastninger, når blot der er balance mellem vores oxytocintank, vores hjerteenergi og drive (dopamin). Det, jeg oftest møder i min praksis, er en ubalance, som 'overlever' ved at have én fod i trusselssystemet og den anden i drive-systemet. Det kan være svært at få foden bevæget til tryghedssystemet, idet bevægeligheden og fleksibiliteten bliver slap – ligesom elastikker, når de ikke bruges. Derfor kan en blanding af forskellige top-down og button-up metoder være hjælpsomme for at frigive mere oxytocin og hermed mere medfølelse, varme, tryghed osv.

AT BEHANDLE OS SELV SOM VORES BEDSTE VEN

Kristin Neff er en af foregangskvinderne inden for forskning i self-compassion og medfølelse for sig selv. Hendes tilgang bygger på tre hovedpunker:

• At være mindful og åben over for vores egen lidelse

• At være venlig og ikke dømmende over for os selv

• At vi er bevidste om, at vi som mennesker er sammen om at være mennesker, opleve lidelse og være åbne over for det i stedet for, at vi føler os alene og kan blive fyldt op af skam (Gilbert 2018 s.18).

Self-compassion eller selv-kærlighed i praksis kræver, at vi er bevidste, dvs. at vi er mindful-nærværende, idet vi ellers kan komme til at være overladt til automatpiloten, de automatiske tanker og fortællinger samt vaner, som måske er plantet i vores bevidsthed, før vi blev født.

I mit møde med andre mennesker introducerer jeg selv-kærlighed og self-compassion som en måde at være vores egen bedste ven. Det kan give mening for de fleste, og det kan afmystificere og konkretisere selfcompassion. Forskningen omkring selv-compassion viser, at kærlighed til os selv er sundt for vores trivsel og giver

os mulighed for at rumme andre, være medfølende, og dette kan påvirke både immun- og nervesystemet.

Forsøg og traumeforskning viser, at hjertefølelser, som fx glæde, taknemmelighed og ro, kan regulere vores nerve-, hormon- og immunforsvar, reducere oplevelsen af smerte, afbalancere vores hjernebølger og dermed påvirke vores evne til at mentalisere (Weeke 2018 s.49). Helt konkret kan vi ligeledes bruge vagusnerven som

vores bedste ven. Vagusnerven er vores 10. kranienerve og betyder den vandrende. Den påvirker den del af vores autonome nervesystem – nemlig den parasympatiske del – som har at gøre med hvile og restitution. Ifølge den polyvagale teori udviklet af Stephen Porges er den betydningsfuld i forhold til vores oplevelse af at føle os trygge i sociale sammenhænge.

Gabor Maté skriver i Myten om det Normale: “Dr. Stephen Porges har på fremragende måde vist, at de nervebaner, der er knyttet til socialt samvær og kærlighed, er intrikat forbundet med hjertet og dets funktioner. Hjertet har desuden sit eget nervesystem. Den verbale tænkeevne i hjernen har, uretmæssigt, gjort krav på at være den eneste hjerne. Faktum er, at den deler æren med tarmen og hjertet.” (Maté 2024 s.324).

Teorien er i praksis videreudviklet af Deb Dana, og jeg bruger viden om vagusnervens betydning i min praksis med fokus på konkrete øvelser som at trække vejret beroligende og lidt dybere, at bruge lyde ved udåndinger, at øve kærlig berøring og fysisk kontakt med fx ansigtet. At nynne, øve os på at tale til os selv med en kærlig, selvberoligende stemme og tone, ligesom vi taler til en baby, når vi er i følelsesmæssig ro og balance.

Ligeledes har jeg fokus på de relationer i vores liv, som kan skabe tryghed i vores liv eller det modsatte og sætte vores alarmcentral (amygdala) i gang og vores kamp-flugt eller frys overlevelsesstrategi.

SELVKÆRLIGHED OG NÆSTEKÆRLIGHED

Balance mellem kærlighed til os selv og til andre kan være en kilde til tryghed, glæde og selvværd, som kan medføre en indre ro. Vi kan bruge en metafor om en vægt med to skåle. De kan bevæge sig mellem 'os selv'og

Viktor IV: Logbogsblad.

'andre' – ligesom de neuroaffektive kompasser i forhold til at være hos os selv og ovre hos andre. Det vidner om en fleksibilitet i vores menneskelighed, vores evne til at vise omsorg både for andre og selvomsorg. Om en evne til at kunne vise compassion – medfølelse og samtidig kunne tage os af os selv, rumme os med self-compassion og behandle os selv som en ven, ligesom vi evner at behandle andre som en god ven.

Når vi føler os hjemme i os selv, har kontakt med vores egne behov og følelser, kan rumme dem og kender os selv tilstrækkeligt til at vide, hvornår vi har brug for at vise os selv mere kærlighed, og når vi kan trække os fra relationer, som ikke bidrager til vores selvkærlighed og sige fra til relationer eller situationer, som vedligeholder en overlevelsesstrategi, kan vi bedre leve i stedet for at overleve.

SELV(K)ÆRLIGHED I PRAKSIS

Når vi har en forståelse af, at selvkritik ikke er vores skyld, og at vi er lige så meget værd som andre mennesker, kan vi trække vejret lidt mere medfølende. Når vi husker os selv på, at alle mennesker oplever smerte i deres liv og kan bøvle med selvværd og skam, bliver det mere muligt at møde os selv med kærlighed. Når vi kan være mere ærlige om vores behov for kærlighed og stå ved os selv på en autentisk måde, kan vi mindske vores smerte. Når vi tager ansvaret for os selv og vores traumer, kan vi finde det mod, som er forbundet med kærlighed – med hjertet.

Jeg runder af med en hjerteøvelse, der kan være hjælpsom som en self-compassion-pause i hverdagen og kan skabe kontakt til os selv og give ro i krop og sind: Placér din hånd eller begge hænder på dit hjerteområde. Du kan også placere en hånd på hjertet og den anden på maven. Alternativt kan du placere dine hænder om dine albuer, hvis du er et offentligt sted. Denne kontakt er et signal til din hjerne om, at du holder om dig selv – giver dig selv et kram i mere end 30 sekunder, og det frigiver kærligheds- og tryghedshormonet oxytocin. Du må gerne lukke dine øjne for at vende blikket indad for en stund. Så inviteres du til at sige inden i dig selv, at

ligesom jeg kan have svært ved at vise mig selv kærlighed og elske mig selv lige så meget som min næste, kan mange andre mennesker havde det ligesom mig. Jeg er tryg lige her i mit hjerte. Du kan også tilføje: Jeg er god nok, som jeg er. Åben langsomt øjnene igen, orienter dig i rummet for at glæde din gode ven, vagusnerven, og smil varmt til dig selv.

LITTERATUR

Gilbert, Paul: Compassionfokuseret terapi. Dansk Psykologisk Forlag 2018. Holland Hansen, Nanja: Compassion. Lær at rumme svære følelser. Psykiatrifondens Forlag 2017.

Lisle, Helle: Mit taknemlige hjerte. Egen udgivelse 2021, Maté, Gabor: Myten om det Normale – Traumer, sygdom og heling i en toksisk kultur. Wiboltts Forlag 2024.

Møllehave, Johannes: Hjertet som muskel og metafor. Eftertanke. Kristeligt Dagblad 18.02.00.

Weeke, Ulla Rung: At danse med nervesystemet. Skriveforlaget 2018. Werner, Nina: Fra selvkritik til self compassion. Lær at behandle dig selv som en ven – og vend lavt selvværd, præstationsstress og depression. Klim 2020.

Helle Kramer Floyd, narrativ-systemisk psykoterapeut MPF. Uddannet socialrådgiver, integrativ traumeterapeut og Mindfulness Baseret Kognitiv Terapeut med praksis i Nyborg. Underviser i mindfulness, self-compassion, nervesystemet og vagusnervens betydning. Holder workshops/oplæg/kurser om traumer og heling med inddragelse af åndedrættet, hjerteintelligens, mindful yoga og kropslige øvelser.

ET HALVT ÅRHUNDREDE

På den anden side af køkkenbordet sidder to mænd den ældre glider ind og ud af den yngre som træder frem af tågen og bliver lige så tydelig som dig som med samme tonefald som for et halvt århundrede siden reciterer Rimbaud

Dengang læste vi Tyvens dagbog af Genet om straffefangers dragter stribede i rosa og hvidt blomsten og fangens sjæl

Du gav mig Poet in New York underforstået til at opbevare

Jeg troede at Rimbaud

Manden med fodsåler af vind svigtede digtningen da han som du forlod Europa men han var langt forud havde haft fornemmelse for det mennesker bildte sig ind de ser skrev om den sovende soldat med to røde skudhuller i brystet

Den sekstenårige poets omsorg træffer:

jord, giv ham beskyttelse og trøst

Nu sidder du lige overfor ved køkkenbordet den yngre glider ind og ud af den ældre

Jeg behøver ikke længere beskytte mig mod den unge hvis knapt tøjlede vildskab lokkede og skræmte

sorgen cementeret da du rejste

savnet umuligt at dosere

Efter et halvt århundrede skimter på TV en mand i rød jakke det knager i kroppen som når et ribben brækker

efter to hundrede e-mails ses vi rækker Poet in New York frem og du synes som jeg at vi begge skal blive

Oversat af Helge Krarup

KÆRLIGHED TIL NATUREN

ER KÆRLIGHED

TIL

KROP OG SANSER

Tekst: Lone Steiness

Illustration: Viktor IV

Kærlighed til naturen er kærlighed til krop og I psykoterapien bliver forbindelsen mellem naturen, kroppen og sanserne stadig mere anerkendt som en vigtig ressource i arbejdet med traumer og mental sundhed. Udover ’shinrin-yoku’ (japansk skovbadning) og specifikt naturbaserede terapiformer er brug af naturen som healende hjælper også brugbar i øvrig psykoterapi. Både ydre natur og ’indre natur’ kan spille en central rolle i at hjælpe mennesker med at genfinde balance, ro, selvkærlighed og en følelse af tilhørsforhold. Den moderne traumeforskning understreger vigtigheden af kropslige og sansemæssige oplevelser i arbejdet med at hele traumer og genoprette balance i nervesystemet. Så hvordan kan kærlighed til naturen styrke forbindelsen til vores krop og sanser? Og hvordan kan vi arbejde med ’den indre natur’ som en forlængelse af dette tema?

Jeg er af den intergrale terapeutiske skole, og Ken Wilbers integrale psykologi ser kroppen som et vigtigt aspekt af bevidstheden – en del af vores fulde menneskelighed, der ikke må ignoreres. Naturen fungerer som en spejling af kroppen, hvor kroppen er som et mikrokosmos af naturen, ligesom sanserne kan være porte til dybere oplevelser og bevidsthedstilstande. I Wilbers transpersonlige perspektiv er naturen ikke blot en fysisk virkelighed, men også en portal til spirituelle oplevelser.

Udover Wilbers perspektiv vil jeg i denne artikel lade mig inspirere af blandt andre Bessel van der Kolk, Peter Levine, Stephen Porges og Pat Ogden som indgang til at se på, hvordan forståelsen af kroppen, sanserne og vores indre natur kan integreres i terapeutisk praksis, når vi bruger naturen konkret fysisk og i symbolsk form.

NATUREN SOM SPEJL FOR DEN INDRE OPLEVELSE

Når vi opholder os i naturen, inviteres vi til at sænke tempoet, trække vejret dybere og åbne os for det, vi sanser omkring os. Fuglenes sang, vinden i træerne og duften af fugtig jord vækker en umiddelbar tilstedeværelse, der kan være helende for mange. Carl Gustav Jung beskrev naturen som en vigtig metafor for det ubevidste. Når vi ser os selv som en del af naturens cyklusser – med dens skift mellem vækst, stagnation og fornyelse – kan vi finde accept af vores egen indre natur. Dette perspektiv kan være hjælpsomt for klienter, der fx kæmper med følelsen af at være ’forkerte’ eller ude af balance.

I psykoterapien kan vi tale om at genoprette forbindelsen til den ’indre natur’ – kroppens naturlige rytmer, sansernes intelligens og følelseslivets strømninger. En fremmedgørelse fra naturen kan ofte spejle en frem-

medgørelse fra kroppen. Og ligeledes kan en fremmedgørelse fra kroppen og sanserne (manglende kontakt med kroppen) gøre det svært at være i kontakt med naturen. Når klienter fx fortæller om at føle sig ’lukket inde i hovedet’ eller være ’afskåret fra sig selv’, kan naturbaserede interventioner være en vej til at genetablere en sanselig og kropslig forbindelse. Det kan både være en invitation til klienten om at bruge den fysiske natur uden for terapirummet mellem sessionerne, som terapeut selv at tage klienten med ud i den fysiske natur eller at tage naturen med ind i terapirummet som fx blade, træ, sten og lign, som jeg selv har gjort. Konkret kunne det være at mærke barken på et stykke træ. Dette kan lyde enkelt, men øvelsen kan vække en dyb sanselighed og et nærvær, som ofte er svært at finde i en travl hverdag. Som psykoterapeut kan man her bruge spørgsmål som: Hvad lægger du mærke til i din krop, mens du mærker træet? Hvilke følelser vækker denne kontakt?

FRA TEORI TIL PRAKSIS

Som psykoterapeuter har vi en unik mulighed for at bygge bro mellem naturens helende potentiale og klientens indre proces. Dette kræver ikke nødvendigvis, at vi tager vores praksis med ud i skoven, men det kan handle om at invitere naturens principper ind i samtalen. Her er nogle spørgsmål, som jeg har brugt med mine klienter:

• Hvordan kan du finde ro ved at forbinde dig til naturens rytmer?

• Hvilke elementer i naturen føles helende for dig, og hvordan kan de afspejle dit indre liv?

• Hvordan kan du tage naturens sanselige oplevelser med dig ind i hverdagen?

Generelt oplever jeg, at når vi styrker klientens kærlighed til naturen, kan vi hjælpe dem med at styrke kærligheden til deres egen krop og sanser. Denne dybe forbindelse er ikke blot en vej til at reducere stress og styrke mental sundhed – det er en påmindelse om, at vi som mennesker er en del af noget større, hvor naturens visdom altid er tilgængelig for os.

Traumer påvirker kroppen og hjernen dybt, ofte med vedvarende dysregulering af nervesystemet. Stephen Porges’ teori om den polyvagale model giver en forståelse af, hvordan vagusnerven spiller en central rolle i at regulere kroppens stressrespons. Når vi befinder os i naturen, kan omgivelserne stimulere det parasympatiske nervesystem – den del af nervesystemet, der fremmer ro, fordøjelse og restitution. For eksempel kan lydene af rislende vand eller blid vind aktivere vagusnerven og signalere sikkerhed til kroppen. I terapirummet kan vi som terapeuter bruge musik med naturlyde og visualiseringsøvelser.

Peter Levines Somatic Experiencing (SE) og Pat Ogdens sansemotoriske psykoterapi understreger begge betydningen af kropsligt nærvær i arbejdet med traumer. Naturen kan integreres i disse metoder som en støtte til klientens kropslige og sanselige processer. Et

SKOVBADNING

Skovbadning handler ikke om at bade i skovens vandløb, søer eller efterårsblade, men i stedet om at bade i sanseindtrykkene fra naturen i skoven. Har du lyst til at prøve skovbadning, kan du gå langsomt, sidde på en stub eller sten eller ligge i skovbunden et uforstyrret sted og åbne alle dine sanser, så du kan lugte, føle, se, høre skoven. Skovbadning er et japansk fænomen, der opstod i 1980'erne under den japanske betegnelse ShinrinYoku. Shinrin-Yoku betyder på japansk at bade i skovens atmosfære. Japansk tradition ser naturen som hellig og et sted for åndelig kontakt. I Japan kan skovbadning rent faktisk ordineres på recept (hanafubuki.dk). Mit perspektiv er, at en mikro-udgave af ’skovbadning’ også kan ske i terapirummet. Både når vi tager den fysiske natur ind i terapirummet og i overført betydning, når vi laver indre naturarbejde.

eksempel kan være at bruge naturens elementer til at forankre klienten i nuet, som når man guider klienten til at mærke græssets tekstur mellem fingrene eller træernes bark under håndfladerne. Jeg har konkret brugt sten og blade i terapirummet, som klienten har mærket på for at komme til stede i nuet.

Bessel van der Kolk skriver i Kroppen holder regnskab (2019), at kroppen husker traumer, og at heling ofte kræver en direkte kropslig tilgang. Naturen kan bruges

som en metafor og et spejl for klientens indre processer. Årstidernes cyklus kan fx hjælpe klienten med at forstå, at hvile og regeneration er en naturlig del af livet, ligesom vinteren fører til forår. Så når en klient kæmper med udmattelse og selvkritik, kan han inviteres til at observere træernes skiftende blade. Samtalen kan drejes mod at forstå, hvordan træer naturligt trækker sig tilbage om vinteren og genopstår til foråret – en proces, der kan minde os om vigtigheden af egenomsorg og restitution.

Viktor IV: Bagside af kuvert.

NATUREN SOM TRYGHEDENS RAMME

I klientarbejde med traumer, hvor det er vigtigt at skabe et safe space – et fysisk eller mentalt rum, hvor de kan føle sig trygge og regulere deres nervesystem – kan naturen også være betydningsfuld. For mange klienter repræsenterer naturen et sted, der er frit for de krav og stressfaktorer, der kan genaktivere traumer. Jeg oplever selv, at klienter beskriver deres safe space med flere elementer fra naturen, fx græs, eng, sol, vand, bølger, blomster, træ. Det sker både, når safe space er et reelt sted i erindringen, og når det er et imaginært trygt sted. For eksempel kan de forestille sig et sted med klare referencer til naturens elementer – som en tryg skovlysning, en varm solbeskinnet eng eller et bjerglandskab, der symboliserer stabilitet og styrke. Dette mentale billede bliver en ressource, de kan vende tilbage til, når de arbejder med svære følelser eller traumer. På denne måde hjælper naturen ikke blot med at skabe ro i sessionen, men giver også klienten et værktøj til selvregulering i hverdagen.

EN REJSE INDAD

Under overskriften Kærlighed til naturen er kærlighed til krop og sanser har jeg ønsket at sætte spotlys på et dybt gensidigt forhold. Naturen inviterer os til at åbne sanserne, bremse vores tempo og opleve verden med en umiddelbarhed, der ofte er fraværende i en travl hverdag. Derfor er det nødvendigt at komme i kontakt med kroppen – ikke som en maskine, der skal præstere, men som en levende del af os, der bærer vores følelser, traumer og potentiale for heling.

At genopdage kærligheden til naturen er således ikke kun en øvelse i at forbinde sig med verden omkring os – det er også en rejse indad. Når vi hjælper klienter med at finde tryghed og nærvær i naturen, åbner vi døren til en dybere forståelse af deres indre natur. Naturen, både som ramme og metafor, minder os om kroppens evne til at hele og skabe balance.

LITTERATUR

hanafubuki.dk/fritid/shinrin-yoku. Set 19.12.24.

Jung, Carl G: Erindringer, drømme, tanker. 3. udg. Lindhart & Ringhof 1998 (original udg. 1961).

Levine, Peter A: Væk tigeren. Borgen 1998 (original udg. 1997).

Levine, Peter A: Den tavse stemme. Hans Reitzels Forlag 2012 (original udg. 2010).

Ogden, Pat, et al.: Trauma and the Body: A Sensorimotor Approach to Psychotherapy. WW Norton & Co 2006.

Porges, Stephen W: The Polyvagal Theory: Neurophysiological Foundations of Emotions, Attachment, Communication, and Self-Regulation. WW Norton & Co 2011.

van der Kolk, Bessel A: Kroppen holder regnskab. Klim 2019 (original udg. 2014).

Wilber, Ken: Historien om alting kort fortalt. Paludan 2022 (original udg. 2001).

Lone Steiness er integral psykoterapeut MPF, mindfulnessinstruktør, billedkunstner, 5rytme danser, vinterbader, elsker vandet og krammer gerne et træ. Med praksis i Roskilde arbejder hun med naturens potentiale til healing og kombinerer krop, bevægelse og kreativitet i arbejdet med at hjælpe klienter med at balancere i livet.

DEN TERAPEUTISKE

MODERKÆRLIGHED

Modne kvinders heling af det dybe modersår

Efter flere samtaler erkendte min 53-årige klient, Maria, at roden til hendes nuværende kamp med livet var forholdet til hendes mor. Maria troede, hun havde lagt sin mors indflydelse bag sig, men terapien afslørede, at hendes depression udsprang af en smerte over manglen på ubetinget kærlighed. Marias oplevelse er ikke unik. Som terapeut har jeg ofte erfaret, at roden til modne kvinders følelsesmæssige kampe viser sig at være et underbevidst sår fra forholdet til deres mor. Jeg har endnu ikke haft klienter, som har været bevidste om dette sår før terapien. Til gengæld har jeg adskillige gange oplevet, at deres eksistentielle kriser, depression eller angst faktisk viser sig at være symptomer på en sådan dyb indre splittelse.

’Modersåret’ er en generel betegnelse for de følelsesmæssige sår, der kan opstå i forholdet mellem mor og barn. I denne artikel vil jeg først give et indblik i de komplekse lag, der er forbundet med et særligt dybt modersår hos modne kvinder. Dernæst vil jeg vise, hvordan jeg arbejder med en integrationsfokuseret terapi, der hjælper kvinder som Maria med at forbinde sig til deres indre moderlighed og give sig selv den kærlighed, de ikke modtog fra deres egen mor. Denne heling af modersåret er en kraftfuld proces, som kan føre til transformation.

FORSTÅELSE AF MODERSÅRET

Jeg vil først give en større forståelse for modersåret, der ikke bare er en metafor, men en dyb følelsesmæssig vir-

Tekst: Anders Dræby

Illustration: Viktor IV

kelighed for mange kvinder. Jeg er mandlig terapeut, og for mig var dette ’modersår’ et fænomen, jeg opdagede gennem samtaleforløb med modne kvindelige klienter. Først senere fandt jeg ud af, at andre allerede havde anvendt det samme begreb, om end på lidt andre måder. Erfaringen af modersåret stammer da heller ikke fra én bestemt forfatter, men er blevet bredt udbredt for at beskrive de følelsesmæssige sår, der kan udvikle sig i forholdet mellem mor og barn. Der findes forskellige forklaringer på, hvad modersåret er, og denne artikel bygger på min tilgang.

Et universelt fænomen

Selv om psykoanalysen og feminismen har bidraget til forståelsen af modersåret, ser jeg nemlig nogle begrænsninger i begge tilgange og introducerer derfor en tredje vej. Psykoanalysen fokuserer på, hvordan tidlige svigt i mor-barn-relationen fører til psykiske udfordringer, men individualiserer problemet (Klein 1997; Winnicott 2005; Bowlby 1997). Feminismen ser modersåret som forårsaget af kvindeundertrykkelse i det moderne vestlige samfund, hvilket indskrænker problematikken til en bestemt kontekst (Webster 2021). Begge tilgange overser de dybere eksistentielle og psykologiske dimensioner, som viser, at modersåret er et universelt fænomen for kvinder. Når jeg møder en kvindelig klient, der har udfordringer på grund af et modersår, betragter jeg det således som en individuel udgave af et mere alment problem.

Den ambivalens, der eksisterer mellem mor og datter, er den kvindelige kernetragedie; deres forhold er både præget af dyb tilknytning og frastødelse og efterlader sig ofte en arv af usagte klager og uløst smerte.

Adrienne Rich 1976, p.276. Forf. oversættelse.

Det dybe modersår

Mens mænd også kan have følelsesmæssige sår i forholdet til deres mor, vil jeg bruge begrebet ’det dybe modersår’ til at betegne et indre sår, som kun kvinder udvikler i forhold til deres egen feminine kerne. Dette sår rummer ofte uforløste følelser af svigt, længsel og en dyb smerte, der kan være skjult gennem store dele af livet. Mens mange voksne kvinder tror, at de har lagt deres mors indflydelse bag sig, viser min erfaring, at denne smerte kan ligge latent for at dukke op i en mere markant form, når kvinderne når en moden alder.

Når kvinder begynder at nå denne livsfase, kan modersåret få større betydning som følge af en midtlivskrise eller store livsforandringer såsom børn, der flytter hjemmefra, overgangsalderen eller tabet af deres egen mor. Disse begivenheder kan bringe uforløste følelser og konflikter op til overfladen, som i visse tilfælde giver stort ubehag, men som jeg nu vil vise også kan føre til dybere transformation og integration.

EKSISTENTIEL INTEGRATIONSTERAPI

SOM OPRINDELIG TERAPI

Jeg vil nu gå mere ind i, hvordan jeg forstår den terapi, der skal til, hvis kvinder som Maria skal have behandling, der gør en varig forskel. Her er det vigtigt, at terapien ikke kun fokuserer på de overfladiske symptomer såsom uro, angst og depression. Som psykoterapeut er det nødvendigt at bearbejde selve roden, idet udfordringerne kan vise sig at være symptomer på et underbevidst sår, der kræver en særlig integration for at blive helet. Derfor vil jeg give et indblik i min integrationsfokuserede tilgang, der kombinerer eksistentiel terapi med dybdepsykologi, samtidig med at den inddrager

oprindelig vestlig visdom (Dræby 2024). Denne tilgang gør det muligt at arbejde med klienternes udfordringer ved at fokusere på de underliggende eksistentielle og psykologiske aspekter ud fra et cyklisk livssyn.

Tab af selvforbindelse og reintegration Udgangspunkter er, at vi alle har dyb og ofte underbevidst længsel efter at få eksistens ved at træde frem i verden som dem, vi virkelig er. Vi bliver nemlig født skrigende ind i en ukendt verden, hvor vi giver afkald på at være os selv af frygt for at blive afvist og dermed udslettet, hvormed vi taber forbindelsen til vores inderste selv. I første del af livet udvikler vi i stedet underbevidst en række væremåder, selvbilleder og ønsker, der skal beskytte os og gøre os i stand til at vokse op og erobre en plads i den ydre verden gennem karriere og familie (Dræby 2023; Edinger 1991; Woodman 2024).

I anden livshalvdel forsøger mange at holde fast i disse identiteter og stagnerer, mens andre bliver konfronteret med kriser eller uforløsthed, der vækker en længsel efter forandring. Det indebærer at genopdage og integrere de dele af os selv, der blev fortrængt i forsøget på at få accept og tryghed, så vi kan vende tilbage og blive den, vi virkelig er. Her handler terapien om at bearbejde indre splittelser, som skaber distance til selvet, og aflære de beskyttende mønstre og væremåder, der ikke længere er hensigtsmæssige.

Særlige forhold for kvinder I terapien med kvindelige klienter tager jeg højde for, at de har en almenmenneskelig mulighed for en sådan transformation, men at der samtidig gør sig særlige forhold gældende for kvinder. Er kvinderne i midten eller senere i livet, kan krise, depression og angst muligvis være symptomer på, at de har brug for at blive helbredt

på et dybere niveau, så de kan blive hele, modne kvinder med indsigt og autenticitet.

Tilgangen bygger på en mytologisk indsigt i, at en kvindes liv består af tre livsstadier: jomfru(pige), kvinde og vis kvinde, der oprindeligt blev adskilt af overgangsritualer, som skulle sikre kvindens integration i den nye rolle (Bolen 2004; Turner 1995; Woodman 2024). For at overgangen til den modne livsfase kunne lykkes, måtte kvinden igennem en eksistentiel død, forvandling og genfødsel, hvor hun gav slip på sin rolle som udelukkende mor og blev en vis kvinde, der havde en livsopgave i at vejlede andre (Bolen 2014).

I dag er de oprindelige overgangsritualer forsvundet, så mange kvinder mangler den nødvendige støtte i livets overgange. Lige som hos Maria kan dette føre til psykiske og eksistentielle problemer, men konventionel behandling overser, at udfordringerne kan rumme deres egen mulighed for dybere heling. I værste fald kan konventionel behandling blokere for, at kvinderne opnår den dybere mening og transformation, som ubehaget ellers kunne have åbnet døren til.

Når jeg ser kvindernes udfordringer som en del af livets naturlig cyklus, kan jeg bruge en mere oprindelig terapi som erstatning for overgangsritualet. Terapien bliver således en dybdebehandling, der bearbejder udfordringerne ved at gøre kvinderne i stand til at genoprette forbindelsen til deres inderste selv og træde ind i rollen som en vis kvinde med en følelse af dybere livsmening. Som vi skal se, er det i overgangen til den modne livsfase, at det bliver afgørende at hele modersåret, fordi kvinderne må forbinde sig med deres indre moderkærlighed og feminine kerne for at kunne blive hele, modne kvinder.

MYTEN OM DEMETER OG PERSPEPHONE

Min terapi med kvinder som Maria bygger på en indsigt i, at modersåret er et universelt aspekt af kvinders udvikling, der dog ikke bliver kritisk for alle. Det hjælper klienterne med at ’normalisere’ udfordringerne og se dem som del af en vigtig helingsrejse. Gennem histo-

rien har myter da også skildret den komplekse relation mellem mødre og døtre, hvor kærlighed, adskillelse og transformation spiller en vigtig rolle. Et eksempel er den oldgræske myte om Demeter og Persephone, som symbolsk belyser modersåret i hvert af de tre livsstadier. Myten er flere er tusinde år gammel og fortæller om kærligheden mellem frugtbarhedsgudinden Demeter og hendes datter Persephone (Homer 1961 s.7-21). En dag bliver den livfulde og uskyldige Persephone bortført af underverdenens gud Hades, der vil have hende som dronning. Demeter bliver knust af sorg over tabet af sin datter og stopper al vækst på jorden, hvilket forårsager hungersnød. For at redde menneskeheden tvinger Zeus Hades til at indgå en aftale: Persephone kan vende tilbage til jorden og sin mor i to tredjedele af året, men skal tilbringe resten af tiden i underverdenen som Hades’ dronning.

Jomfru(pige)

Psykologisk kan myten ses som et billede på det dybe sår, som tidligt opstår i forholdet mellem mor og datter og i en datters forhold til sig selv. En datter må fra tidligt i livet tilpasse sig sin mor for at få tryghed og kærlighed, da ingen mor er perfekt og selv har uforløst smerte og længsel efter at blive elsket. Pigen må derfor fortrænge sit inderste selv og udvikle en tillært personlighed, men dermed holder hun op med at vokse som den, hun virkelig er, og kommer til at bære en underbevidst sorg over savnet efter ubetinget kærlighed.

Det mandlige spiller en vigtig rolle for datterens første skridt mod at frigøre sig fra morens magt, da især faren kan bryde ind i hendes symbiotiske forhold til moren og åbne hende for en større verden med andre muligheder. Det maskuline står for det handlekraftige og beskyttende i den ydre verden, og hvis faren giver tryghed og stabilitet, kan hun påbegynde sin selvstændiggørelse i stedet for kun at være til i en intens relation til moren – men dermed må hun også ofre mere af sin feminine kerne.

Kvinde

Myten kan også forstås som billede på overgangen til voksenlivet, hvor en pige må fortrænge sin feminine kerne yderligere for at kunne blive kvinde, og dermed

forstærkes modersåret. Selv om en mor har dyb kærlighed til sin datter, har hun også en trang til at udøve kontrol – lige som at datteren både er afhængig af sin mor og har en drift mod at løsrive sig. Hvis datteren helt skal kunne finde sin egen identitet som voksen kvinde, adskilt fra morens forventninger og indflydelse, skal hun gennem et uskyldstab og dø fra at være barn.

Det sker ved, at hun i et vist omfang må underlægge sig en mand eller det maskuline i kulturen, så hun bliver i stand til at påtage sig en ansvarlig rolle som mor og få karriere. Som voksen kvinde må hun på én gang leve op til idealer om at opofre sig for andre og samtidig søge beskyttelse og udvikle handlekraft, rationalitet og kontrol. Det kan føre til yderligere fortrængning af hendes eget selv og feminine sårbarhed, der opleves som svag og uhensigtsmæssig. Denne indre splittelse kan gøre det svært for kvinden at udvise ubetinget kærlighed over for sine børn, sin partner og sig selv, så hun både bærer på en oplevelse af, at hun ikke helt slår til, og har en uopfyldt længsel efter kærlighed.

Vis kvinde

Endelig kan myten forstås som billede på den forandring, kvinder har mulighed for at gennemgå ved over-

gangen til det modne livsstadie. Hvor nogle kvinder holder fast i deres gamle identiteter og holder op med at vokse, oplever andre en naturlig overgang til at blive modne kvinder, mens en tredje gruppe bliver konfronteret med dybere eksistentiel krise, som kan føre til en mere omfattende transformation.

Her viser bortførelsen til underverdenen, at kvinden først må gennemgå en eksistentiel død ved at løsrive sig fra sine gamle selvbilleder og roller som udelukkende mor, partner eller karrierekvinde. Det er især de kvinder, der stagnerer, eller som gennemgår en dybere eksistentiel transformation, der typisk vil opleve en krise og søge terapi. Som psykoterapeut kan jeg hjælpe den første gruppe med at åbne sig for en ny livsfase, mens den sidste gruppe kræver en mere dybdegående terapeutisk tilgang.

For denne gruppe bliver behandlingen dernæst en rejse ind i det underbevidste, hvor vi sammen bearbejder deres indre sår og splittelser. Målet er at integrere de fortrængte aspekter af selvet, så kvinden kan blive ’genfødt’ som et helt menneske. Her bliver bearbejdningen af modersåret vigtig, fordi det giver kvinden mulighed for at forbinde sig med sin indre moderlighed og fe-

Viktor IV: Kuvert.

minine kerne, så hun kan give sig selv dyb kærlighed og omsorg. Processen indebærer en smertefuld, men nødvendig indsigt i, at ubetinget kærlighed ikke findes – Persephone må skifte mellem Hades og Demeter –men at der godt kan være dyb kærlighed alligevel.

På denne måde kan kvinden acceptere sin mor som et menneskeligt væsen med fejl og samtidig lære at omfavne sin egen sårbarhed og uperfekthed. Dette giver hende både styrken til at stå ved sig selv, som den hun virkelig er, og evnen til at give sig selv og andre næring fra et modent sted. Denne balance mellem det maskuline og det feminine gør det muligt for kvinden at leve i harmoni med sig selv og sine relationer, så hun hverken behøver at undertrykke sin sårbarhed eller miste sig selv i andres behov.

HELING AF MODERSÅRET I PRAKSIS

Jeg vil nu give et indblik i, hvordan jeg arbejder med klienter, hvis deres udfordringer viser sig at være symptomer på et dybt modersår. Min praksis er ikke bare en teknisk metode, men snarere en dybdefilosofi, der forstår livet som en cyklisk rejse med mulighed for at gå igennem transformation og blive hel. Man kan hjælpe et andet menneske igennem en dybdegående heling i det omfang, man selv har været gennem heling af indre splittelser. Det dybdeterapeutiske arbejde kræver en særlig tilstedeværelse, indre styrke, intuition og forståelse for cykliske processer, så man tør gå med klienten ind i de dybere komplekse og ofte kaotiske lag af dennes afmagt, smerte og længsel.

Eftersom jeg er mandlig terapeut, har jeg ikke direkte erfaring med at være moden kvinde og have bearbejdet et dybt modersår. Men som led i min egen transformation har jeg arbejdet mig igennem det moderlige og integreret en dybere følsomhed, omsorg og forståelse for det underbevidste. Som mand kan jeg samtidig tilbyde kvindelige klienter et neutralt rum, hvor de kan udforske deres sårbarhed uden at føle sig sammenlignet eller blive vævet ind i endnu en kompleks mordatter-dynamik. Som jeg nu vil vise i casen med Maria, følger behandlingen myten, så terapien begynder med

en løsrivelse fra gamle roller for dernæst at bearbejde underbevidste splittelser og ende med en integration.

Case:

Maria henvendte sig midt i en eksistentiel krise præget af depressive symptomer, efter at hendes sidste barn var flyttet hjemmefra, hendes mor var blevet dødeligt syg, og hun oplevede tomhed i sit ægteskab og arbejde. Hun opsøgte mig, fordi hun var begyndt at stille spørgsmål til det hele og gerne ville have et mere meningsfuldt liv.

På trods af at hun havde valgt en mandlig terapeut, gav Maria udtryk for, at hun havde stor vrede mod mænd i almindelighed, da de var årsagen til, at hun var tom og uforløst. Uden at forsvare det maskuline lyttede jeg til, hvordan hun havde måttet ofre sig for at opfylde mænds behov og nu følte sig fastlåst. Selv om Maria udtrykte vrede, kunne jeg hovedsageligt mærke en intens frygt og sorg i hendes mave og brystkasse, som var med til at tydeliggøre, at hendes ubehag ikke blot skyldtes ydre livsforhold.

Gennem samtalerne blev det klart, at Maria tidligt havde lært at være vred for at beskytte sig mod dybere frygt og sorg. I takt med, at hun begyndte at give slip på sin vrede, følte hun sig snarere bange og ked af det over, at hun ikke længere kunne finde mening i sine roller som datter, mor, partner og sagsbehandler. Maria måtte finde ud af, hvem hun egentlig var, uafhængigt af disse identiteter, og her viste forholdet til moren sig at være vigtigt. Moren havde lært hende, at kvinder var stærke og måtte tage sig af mændene, der ikke kunne klare sig selv. Hun fik morens accept ved at være en hjælpsom pige, der satte sig selv til side, men dermed havde hun kun værd ved at være noget for andre.

Da Maria oplevede moren som kvælende og krævende, havde hun tidligt rettet sig mod faren, der trods sine følelsesmæssige behov gav hende mere frihed og anerkendte hende, når hun klarede sig godt. Gennem samtalerne erkendte hun, at hun havde lært at præstere og håndtere folks udfordringer rationelt, så hun både blev set som hjælpsom og dygtig. Det var smertefuldt for Maria at indse, at hendes liv dermed var baseret på at beskytte sig selv mod en dyb frygt for at være værdiløs og dermed blive forladt og udslettet. Der fulgte flere uger, hvor hun oplevede en mørk periode som at dø fra sit gamle selv. Men for første gang i sit voksenliv kom hun i

dybere kontakt med sig selv og begyndte at føle omsorg for sig selv.

Marias symptomer aftog gradvist, og hun fik lettere ved at være sig selv uden at skulle præstere eller blive set som hjælpsom. Nu begyndte hendes omgivelser at rose hende for hendes nærvær, hvilket hun kom til mig og var urolig over. I samtalen støttede jeg hende i at gå ind i den intense frygt, der var forbundet med at være god nok i sig selv, og jeg var fuldt til stede og beroligede hende. Hun fik kvælningsfornemmelser, da hun indså, at hun underbevidst havde lukket af for sin egen sårbarhed og kærlighed til sig selv for at beskytte sig mod smerten over, at hendes mor ikke kunne elske hende som den sårbare pige, hun var. Maria græd intenst, men så begyndte en livfuld prikken at brede sig op gennem benene, og hun følte dyb kærlighed til sig selv.

I næste samtale erkendte Maria, at hendes mor havde givet hende det, hun formåede. I kraft af at Maria selv havde været mor, kunne hun nu passe på sig selv ved at have et kærligt blik på sig selv som sårbart væsen.

Da Maria kom igen, var hendes depression forsvundet, men hun var stadig urolig og fik kraftige drømme. En nat drømte hun, at hun bed hovedet af en hvid høne og derefter fløj afsted på en stor sommerfugl. I en anden drøm havde hun samleje med en mand i sin seng for så at sætte sig i en båd, som hun styrede mod en ukendt ø. Vi nåede frem til, at drømmene afspejlede en transformation, hvor hun gav slip på sin gamle identitet og blev genfødt som den, hun virkelig var, og derfor måtte finde styrken til at stå ved sig selv i stedet for at sætte sig selv til side. Den sidste del af terapien handlede om at hjælpe hende til at træde tydeligt frem i livet som sig selv og påtage sig en mere moden og vis rolle som et helt menneske. Jeg støttede hende i at udvikle en sund egoisme og følge sit ønske om at påbegynde en uddannelse som psykoterapeut, så hun kunne hjælpe andre gennem det, hun kunne hjælpe sig selv med.

AFSLUTNING

Modersåret er en universel virkelighed for mange kvinder, der ofte først viser sig midt i eller sent i livet. Gennem eksistentiel integrationsterapi kan kvinder bearbejde det dybe sår, der ligger bag deres psykiske

og eksistentielle udfordringer, og genopdage de fortrængte sider af deres selv. Terapien fungerer som et overgangsritual, der hjælper kvinder med at give slip på gamle roller og træde ind i en moden og vis livsfase, der er præget af autenticitet og dybere mening. Casen om Maria viser, hvordan arbejdet med modersåret kan føre til transformation og en styrket forbindelse til livet. Helingen giver kvinderne mulighed for at bryde generationsmønstre og skabe mere kærlige og autentiske relationer – til sig selv og andre.

LITTERATUR

Bolen, J: Goddesses in Everywoman. Harper 2004. Bolen, J: Goddesses in Older Women. Harper 2014. Bowlby, J: Attachment. Basic Books 1997. Dræby, A: Visdommens rum. Akademisk Forlag 2023. Dræby, A: Rejsen fra dreng til mand. Tidsskrift for Psykoterapi 2024 nr. 2. Edinger, E: Ego and Archetype. Shambala 1991. Homer: Homers hymner. Gyldendal Kbh. 1961. Klein, M: The Psychoanalysis of Children. Vertigo 1997. Rich, A: Of Woman Born. WW Norton & Co 2005. Turner, V: The Ritual Process. Aldine 1995. Webster, B: Discovering the Inner Mother. William Morrow 2021. Winnicott, D: Playing and Reality. Routledge 2005. Woodman, M: The Pregnant Virgin. Inner City Books 1985.

Anders Dræby er professionel doktor i eksistentiel psykoterapi fra New School of Psychotherapy and Counselling og Middlesex University i London samt certificeret i psykoterapi fra Regents University London. Han arbejder som selvstændig psykoterapeut MPF og supervisor i København.

KÆRLIGHED,

TILLID OG

TILKNYTNINGSMØNSTRE

I PARFORHOLDET

Tekst: Hanne Kirkegaard

Illustration: Viktor IV

Tilknytningsmønstres indflydelse på voksenlivets kærlighedsforhold

Jeg vil fordybe mig i kærlighed i parforhold og undersøge sammenhængen med tidlige tilknytningsmønstre og deres indflydelse i et menneskes følelsesmæssige strategier i de voksne parforhold. I mange forløb med individuelle klienter og par- og familieterapi gennem de seneste femten år har jeg oplevet, at menneskers tidlige tilknytningshistorik, tillid og reguleringsstrategier genudspiller sig i voksenlivets kærlighedsrelationer. Det er min erfaring, at et tillidsfuldt kærlighedsbånd i voksenlivet kan sammenkobles med trygge og sunde erfaringer til de allernærmeste omsorgspersoner tidligt i livet.

Jeg vil forsøge at besvare, hvilken sammenhæng der er mellem den enkeltes tillid i voksenlivet og tidligt grundlagt tilknytningsmønster. Hvorfor kaster tidlige kærlighedserfaringer ofte lange skygger ind i voksenlivet, hvor mønstre ubevidst genudspilles i parforholdet? Hvordan arbejder jeg i terapeutiske forløb med mennesker, der gerne vil forandre negative og usunde mønstre i kærlighedsrelationerne?

KÆRLIGHED OG TIDLIG TILKNYTNING

Hvad er kærlighed egentlig for en størrelse? Det er et stort spørgsmål. Er det muligt at besvare det? Jeg tænker, at kærlighed udspringer af en indre følelse af tillid og tro. Kærlighed hænger også sammen med selvværd, som betyder, at det enkelte menneske tør tro på, at det

stadig er elsket, også selvom det ikke er perfekt, og måske navnlig når adfærden er allermest umulig. Lige netop dér har et menneske allerstørst behov for kærlig accept, validering og støtte fra de allernærmeste.

Kærlighed er universel og mangfoldig og findes samt udfoldes i mange variationer. Vi kan føle kærlighed for vores partner, kærligheden til vores børn, som af nogle beskrives, som en dimension af kærlighedsfølelser i en galakse for sig selv. Der er kærligheden til familien, venner, kæledyr, vores land, vores passionerede fritidsinteresser. Også oplevelser og rejser kan føles som kærlighedsmomenter i vores liv.

Jeg oplever i mit virke med klienter i forløb, at det i den grad er relationen i de nære kærlighedsforhold, der kan aktivere længsler, fortidig historik og uforløste tilknytningsbehov. Mange spørger tit, hvilken slags problemer mennesker bringer i spil i terapiforløbet. Svaret er selvfølgelig, at der kan være mange forskellige slags udfordringer og problematikker.

Men når det kommer til svaret om, hvad mange af deres problemer udspringer af, så findes der muligvis ét overordnet svar, hvoraf meget mistrivsel og smerte udspringer. Kærlighed de savner, kærlighed de mistede, kærlighedssår som aldrig blev helet, afvist af dem de elskede, og en iboende følelse af skamfuldhed og forkerthedsfølelse, savn efter nærværende kærlighed eller en smertefuld følelse af aldrig at være blevet accepteret og elsket som de mennesker, de er.

Kærlighed er basal for menneskets trivsel og livskvalitet. Vi fødes med et biologisk tilknytningssystem, der skal sikre os overlevelse, dvs. vi knytter os så at sige 'til den bedste og første', der er der. Vi vælger selvsagt ikke vores forældre, vi knytter os ubetinget til den eller dem, som tilbyder os beskyttelse og mad, fordi vi har brug for tryghed og nærhed for at overleve. Mor-barn båndet er prototypen på tilknytning. Tilknytning er basis for vores følelse af sikkerhed og tryghed i vores liv. Selvom tilknytning etableres i spædbarnestadiet, kan følelsen af at være alene, truet og ubeskyttet ryste et menneskes tilknytningsfundament i enhver alder. Håndteringen og reguleringen af emotionel fare, modstand og utryghed afhænger af et menneskes tidlige positive eller negative tilknytnings- og relationelle erfaringer (Allen 1995, kap. 3).

JOHN BOWLBY OG TILKNYTNINGSTEORIEN

Forståelsen af et menneskes tidlige tilknytningshistorik, og hvorledes det præger kærlighedsrelationerne i voksenlivet samt generel tillid til sig selv og den sociale interaktion til andre, kan forklares med afsæt i John Bowlbys teori om tilknytning.

Tilknytningsteorien tog sit afsæt i 1950'erne og er baseret på et fælles arbejde mellem John Bowlby og Mary Salter Ainsworth. Bowlbys teori om mor-barn tilknytningen har sine rødder i biologi, navnlig de evolutionære og etologiske teorier (K. Lorenz studier af prægning hos dyr i 1930’erne). Essensen i Bowlbys teori er nærhed. Bowlby mente, at spædbarnet ligesom andre arters unger er udrustet med en række biologisk indbyggede adfærdsmønstre, som er med til at bibeholde omsorgsgiveren i umiddelbar nærhed, hvilket forøger chancerne for, at babyen vil blive beskyttet imod fare.

Dog kan omsorgen fejle, og i værste fald kan dette i sig selv være den direkte kilde til et traume. Bowlby var omhyggelig med at pointere, at dannelsen af det sociale og trygge bånd mellem et spædbarn og den nære omsorgsgiver ikke behøvede at være i kontekst med amning og mad. Derimod er evnen til tilknytning en biologisk forudsætning – en prædisposition. Barnets

tilknytningsadfærd er et signal til moderen om: 'Tag dig af mig – pas på mig.' (Allen 1995, kap. 3).

Vigtigheden af en sikker base, hvor omsorgspersonen udviser tydelighed, tryghed og overskud, kan ifølge Bowlby ikke overdrives. En sikker base har den psykologiske funktion for det spæde barn at give og tilbyde det en følelse af sikkerhed. Med udgangspunkt i en sikker base kan barnet udforske verden. Når det har en sikker base, vil det føle sig fri og tryg ved at udforske verden, idet det ved, at tryghed og sikkerhed er inden for rækkevidde, hvis det skulle blive bange.

Desværre forløber dette ikke altid optimalt, og det kan skyldes. at den nære omsorgsperson ikke har overskud, er deprimeret, angst og bange eller selv bærer på traumatiske tilknytningssår, som forhindrer vedkommende i at være tilstrækkeligt empatisk, nærværende og stabil over for barnet (Berk 2000, s.422-423; Allen 1995, kap. 3).

MARY AINSWORTH’S STRANGE SITUATIONS TEST

Tilknytningsforskerne var optagede af at undersøge de individuelle tilknytningsmønstre, navnlig den amerikanske psykolog Mary Ainsworth, som i 1960’erne udviklede den anerkendte fremmedsituationstest af børn mellem elleve og atten måneder. Hun ville studere børn og mødres reaktioner over for separation og genforening og udarbejdede en metode, Stange Situations Test, til at måle, hvor sikker tilknytningen mellem barn og omsorgsgiver var.

Barnet bruger som en selvfølge forældrene som en sikker base, hvorfra det kan udforske verden. Dette tør barnet trygt gøre, idet det ved, at det hurtigt kan søge tilflugt og beskyttelse ved den sikre base, hvis der opstår en farefuld situation. Derfor bør et barn i enhver situation som udgangspunkt udvise separationsangst, hvis det bliver forladt af sin primære omsorgsgiver.

Ved at observere babyernes reaktioner identificerede Ainsworth tre individuelle tilknytningsmønstre: tryg, undgående, utryg-ængstelig. Senere har andre forskere tilføjet det fjerde tilknytningsmønster, utryg-

desorganiseret. Noget af det afgørende for, hvilket tilknytningsmønster barnet udviklede samt barnets generhvervelse og følelse af sikkerhed, var primært forældreadfærden, når barnet var ked af det, og sekundært barnets medfødte temperament.

Trygt tilknytningsmønster (65 % af børnene): Positiv tilknytning mellem barn og forældre. Børnene bliver kede af det og forstyrres af at være i separation fra deres forældre og trøstes let af forældrene, når de vender tilbage. Her udgør forældrene en sikker base. Børnene har en fundamental og basal tillid til verden. Forældrene er karakteriseret ved, at de er opmærksomme over for barnets behov, de reagerer på barnets positive som negative følelser. Kort sagt – de er tilgængelige og pålidelige.

Utryg-undgående tilknytning (20 % af børnene): Forældrene er her ikke altid tilgængelige. Forældrene kan virke følelsesmæssigt tillukkede og er ikke gode til at opfange barnets signaler. Forældrene kan ligeledes virke uføl-

somme og afvisende. Børnene udviste neddæmpede forventninger i forhold til at blive trøstet og beroliget.

Utryg-ængstelig tilknytning (ca. 10 % af børnene): Forældrene virker direkte ufølsomme og uforudsigelige i deres reaktioner over for børnene. Børnenes adfærd blev ofte præget af en forsigtig og ængstelig samt utryg reaktion over for forældrene.

Utryg-desorganiseret (desorienteret) tilknytning (5 % af børnene): Dette mønster grundlægges ofte under opvækstvilkår, hvor forældrene udøver fysisk, seksuel eller emotionel mishandling, eller i visse tilfælde ekstrem afvisning, af deres børn. Forældrene kan have misbrug og udviser fuldt fravær og mangelfuld omsorg og tilsyn med deres børn. Forældrene synes hjælpeløse i rollen som primære omsorgspersoner.

I fremmedtestsituationen kom den utrygge og desorganiserede (desorienterede) tilknytning til udtryk ved, at barnet i sin adfærd over for forælderen skiftede mellem modsætningerne: nærhed, søgning, undgående adfærd og modstand. Barnet kunne blive bange eller pines af noget, men søger ikke trøst hos moren. Eller barnet kunne endog blive bange for moren. Barnet kan i perioder udvise en iskold adfærd samt være psykologisk paralyseret eller apatisk. Mødrene virkede i flere tilfælde skræmmende på barnet. Når moren skræmmer sit barn, befinder barnet sig i en ulidelig konflikt: Det sikre tilknytnings-

Viktor IV: Kuvert.

sted er urovækkende. Denne oplevelse er kerneoplevelsen i mange traumatiske forhold (Berk 2000, s.423-425).

Forældrenes evne, overskud og empati i forhold til at spejle barnet samt trøste og berolige det kunne i høj grad både negativt og positivt øve indflydelse på, hvordan tilknytningsmønstret ville udvikle sig.

TILKNYTNINGSMØNSTER I VOKSENLIVET

Ifølge tilknytningspsykologerne er der klart en sammenhæng mellem det individuelle tilknytningsmønster og forældrenes følelsesmæssige strategier over for barnet, navnlig når det var ked af det og søgte forældrenes tryghed og trøst. Den tidlige erfaring kan skabe tilknytningsforventninger i parforholdet senere i livet. Bowlby understregede, at tilknytningens betydning også vedvarer i voksenlivet. Fra de tidlige tilknytningsoplevelser i den spæde barndom udvikler personen indre relationsmodeller, som er varige skabeloner i det fremtidige liv. Han anerkendte, at en tidligt grundlagt frygt ikke forsvinder, selvom barndommen er fortid, men bliver ved med at eksistere gennem hele personens liv, og at den senere i livet vil have en afgørende indflydelse på de nære relationer og kærlighedsforhold.

Enhver traumatisk oplevelse i voksenlivet vil kunne knuse et menneskes indre, sikre og tillidsfulde fundament samt basale tillid over for andre mennesker. Naturligt nok. Det betyder dog alligevel, at jo mere solidt og sikkert ens individuelle tilknytningsfundament er før et svigt, traume eller utryghed, des bedre rustet og robust er personen til at håndtere et nyt forstyrrende traume, fx svigt, skuffelser, problemer og sorger i parforholdet (Allen 1995, kap. 3).

GENTAGELSE AF TILKNYTNINGSSYSTEMET

I PARFORHOLD

Tilknytningssystemet og dets mønstre danner således tilsammen et individuelt indre print fra fortiden, der rummer både bevidste, men også i mange tilfælde ube-

vidste, forventninger til andre, navnlig de allernærmeste i nære kærlighedsrelationer og fortrolige venskaber.

Med den viden giver det god mening, når jeg i parterapisessioner taler med par om deres tidlige erfaringer med tillid og følelser af tryghed sat i relief til de tilknytningsmønstre, der udspilles i nuet. Ofte ser jeg fortidens tilknytningsmønstre kaste lange skygger ind i voksenlivet og parforholdet, navnlig hvis de forbliver ubevidste og ubearbejdede. Jeg oplever også, at problemfyldte parforhold og evnen til at overvinde udfordringerne kan besværliggøres, hvis én eller begge har utryg-undgående tilknytning eller utryg-ængstelig tilknytning med sig i bagagen (Allen 1995, kap. 3), simpelthen fordi deres manglende følelse af tillid og tryghed langt lettere udfordres og aktiveres. Jeg hører i disse parforhold om mange problemer og skuffelser, som ubevidst tager deres afsæt i utryghed og manglende tillid samt lave forventninger til hinanden om at opnå støtte, empati og opbakning ved kriser og uenigheder.

Møder jeg par, hvor den ene eller begge har et utrygdesorganiseret (desorienteret) tilknytningsmønster, vil jeg indledningsvist italesætte en anbefaling om et individuelt terapiforløb, da det er vigtigt at bearbejde større tilknytningstraumer, inden et parterapiforløb kan etableres (Allen 1995, kap. 3). I parterapi oplever jeg, at det er hjælpsomt, hvis jeg kan hjælpe parret med at bevidstgøre en langt dybere selvforståelse af de individuelle tilknytningshistorier og skuffelser, som de måske stadig uden at vide det er præget af. For eksempel hvis en person bærer et usikkert tillidsmønster med sig fra fortiden og ikke følte sig elsket, kan dette skabe subtile og uigennemskuelige konflikter, da denne person måske har brug for urealistisk meget opmærksomhed og bekræftelse fra sin partner som kompensation for lav tiltro og selvværd. Hvis eller når partneren ikke lever op til forventningerne, opstår konflikterne.

En persons mistro kommer måske helt ubevidst til udtryk i den betydningsfulde relation som et stort kontrolbehov og et hyppigt ønske om anerkendelse og bekræftelse af eget værd.

Nogle gange kan klienter frygte en gentagelse af mønstre, som i virkeligheden på grund af tidligere skuffelser er rodfæstede og skabt som ’spøgelser fra fortiden’. Jeg hører fra nogle klienter, at det ofte sker, men i høj grad via en ubevidst styring i deres indre af mistillid og mekanismen: 'Jeg frygter at blive forladt og skuffet en dag af min partner.' Denne underliggende frygtmekanisme kan ulykkeligvis blive en selvopfyldende profeti, fordi den person, som er i en nær relation til klienten, fx en ven eller kæreste, bliver træt og udmattet af at skulle bevise sit nærvær og kærlighed til den mistroiske og usikkert tilknyttede side af personen.

Nogle italesætter også ofte i parterapi: 'Hvorfor føler jeg mig altid utryg og nervøs i mine parforhold?' Og ikke sjældent er svaret, at det skyldes indre selvusikkerhed, tvivl og lavt selvværd. Derved bliver den fortidige og tidlige utryghed til forældrene som tematik i en film, der genudsendes lidt for ofte i de voksne parforhold.

ARBEJDE MED TILKNYTNINGSMØNSTRE

Jeg arbejder med udgangspunkt i den psykodynamiske tradition, som udspringer af den psykoanalytiske teori, hvor navnlig det relationelle, det følelsesmæssige, de primære emotioner og følelsesregulering tillægges stor betydning. Når jeg arbejder psykodynamisk, tager jeg på en samtalende ’rejse’ tilbage i tiden og taler med mine klienter om fortiden for bedre at kunne undersøge en eventuel sammenhæng mellem klientens relationelt udfordrende problemer lige nu og hændelser i opvæksten.

I et forløb kan klientens forståelse af de tidlige prægninger, eventuelle skuffelser samt relationelle erfaringer være et stort gennembrud. Derved kan klienten i mange tilfælde bedre få øje på mønstrene og egne selvdestruktive forsvarsmekanismer, som ofte følger i kølvandet på et eksempelvist usikkert og ængsteligt tilknytningsmønster. Dette kan have en tilbøjelighed til at spænde ben for et åbent og tillidsfuldt forhold til andre – såvel venner som kærlighedsrelationer.

Min faglige erfaring er, at for at kunne skabe forandringsprocesser i relationer og parforhold, må processen ofte starte individuelt. Her undersøger jeg sammen med klienten, hvad der typisk vil ske, når personen bliver allermest trigget og sårbar i relation til andre. Her vil det i mange tilfælde være hjælpsomt at styrke personens selvværd og etablere nye følelsesmæssige indre strategier, når emotionerne overvælder personen.

Overordnet betyder det, at terapien skal hjælpe en person til at opnå et bedre, mere fortroligt, trygt og sundt forhold til sig selv. Derved etableres et fundament, hvor det er nemmere at give slip på fortidens prægninger for ad den vej at kunne etablere sundere og mere stabile grundlag for kærlighedsforhold og andre nære relationer – og ikke mindst styrke forholdet til sig selv.

LITTERATUR

Allen, JG: Coping with Trauma: A Guide to Self-Understanding. American Psychiatric Press 1995. Berk, Laura E: Child Development. Fifth Edition. Allyn & Bacon 2000.

Hanne Kirkegaard er uddannet psykoterapeut MPF, cand.mag. i dansk/psykologi samt efteruddannet i relationsorienteret parterapi. Har arbejdet i egen fuldtidspraksis i Aarhus siden 2010 og tilbyder individuel psykoterapi, par- og familieterapi og supervision. Afholdt foredrag siden 2007.

tre gange i dag sejlede vi ad floden dit sorte hårs flod en rød ro i vores kroppe

tørstig aften sulten aften kulden slår ind i luften mellem os hvem er du pludselig

MIN

DRØM: AT LEVE I EN UDVIKLENDE RELATION

Tekst: Jan Due

Jeg blev forelsket som 16-årig. Jeg blev forlovet som 17-årig, da jeg gik i 2. g. Jeg blev gift som 20-årig. Jeg blev far som 22-årig. Jeg blev skilt som 45-årig efter 25 års samliv. Jeg husker stadig den torsdag aften i en forstad til Odense, hvor vi blev enige om at skilles. Vi var brugt og slidt op. Vi havde været i en afviklende relation i årevis. Lige siden har det været min drøm at finde en anden vej – vejen til en udviklende relation. Derfor begyndte jeg at læse til par- og familieterapeut i årene efter skilsmissen. Jeg ville først og fremmest blive klogere på mig selv, for jeg syntes virkelig ikke, at jeg havde været en god version af mig selv. Der var meget skyld og skam.

Tænk, hvis man kunne være i et forhold, hvor man vokser og udvikler sig sammen, så kærligheden fordybes, gnisten gnistrer, glæden gror, og venskabet tager til. Så man glæder sig til at komme hjem og går i seng med et smil i maven over endnu en dejlig dag.

Det er drømmen om den udviklende relation. Her godt og vel midtvejs i livet har jeg haft den store glæde at opleve denne drøm gå i opfyldelse. Det er jeg usigeligt taknemmelig for.

En del af drømmen om den udviklende relation er at hjælpe andre par ind i denne dimension af parforholdet.

I mit arbejde som parterapeut i min solopraksis i Odense har jeg på første hånd oplevet den smerte, fortvivlelse og ensomhed, der kan være forbundet med at leve i en relation, som er gået hen og blevet vedligeholdende eller måske endda afviklende. Forskning peger da også på, at parforholdstilfredsheden som gennemsnit betragtet falder over tid, og det er derfor naturligt snarere end mærkeligt, hvis vi oplever at være mindre tilfredse end dengang, vi mødte hinanden.

Men det må vi da kunne gøre bedre! Jeg nægter at tro på, at vi i parforholdet er ’dømt’ til at vokse fra hinanden, som årene går. Heldigvis møder jeg også mange par,

som fornyr og fordyber deres relation over tid. Og det er nærmest en daglig glæde at se par flytte sig fra fastlåste positioner i parforholdet til et trygt samspil med samhørighed. Det afgørende er egentlig ikke så meget, hvor vi er i forholdet, men hvor vi er på vej hen. Den gode nyhed er, at vi kan forandre os – og at vi kan gøre det sammen.

DEN VEDLIGEHOLDENDE RELATION

I den vedligeholdende relation søger man at udligne forskelle og finde fælles holdninger ved at glatte ud. Det bliver til ro og fred, men kun på overfladen. Det handler om for enhver pris at undgå konflikter. Parterne ender med selvopofrelser, med at sluge kameler. Det bliver til de såkaldte ’tavse skænderier’ og den tilkæmpede ro. Snarere end smil i maven er der en knugende knude. Der er ofte ironi og stikpiller, hvor det usagte kommer ud gennem sidebenene. Indebrændthed med isnende kulde og bitterhed gør stemningen anspændt. Intimiteten bliver vanemæssig og mindre lystfuld. Når man er blandt andre, optræder man ikke som par. Man glider ligesom væk fra hinanden. Der sendes ikke kærlige blikke til hinanden, og man viser ikke, at man er glade for hinanden. (Se skema på næste side).

“Kærligheden er ikke en fastgroet sten; den skal æltes som brød, laves om hele tiden, fornyes.”

Ursula K. Le Guin

DEN AFVIKLENDE RELATION

I den afviklende relation bliver forskellighed til konflikt, og samlivet reguleres ved regler og kontrol. Man er optaget af fejl hos hinanden og går enten til angreb, i forsvar eller fryser. Ingen tager rigtigt ansvar. Intimiteten stopper eller føles som en pligt. Nogle bruger den som reparation – forsoningssex, som det også kaldes.

I den afviklende relation rumsterer tanker såsom: Vi er nok ikke gode for hinanden. Vores forskellighed er for stor. Vi får det værste frem i hinanden. Vi er dårlige versioner af os selv.

Nogle begynder i denne fase at kigge på bolig for at se, om man kan klare sig selv. Der udvikles parallelle liv eller konkurrerende tilknytning. Arbejdet begynder at

fylde mere, fordi det ikke er så hyggeligt at komme hjem. Marathon og triatlon er også eksempler på en måde at flygte fra smerten i et forhold, som er tømt for varme. Såkaldt micro cheating og utroskab kan også være en reaktion på fortvivlelsen i denne fase. Når man er ude blandt andre, bruger man det som en anledning til at kritisere og udstille hinanden – måske flirter man åbenlyst med andre for at såre og gengælde uløste konflikter.

DEN UDVIKLENDE RELATION

I den udviklende relation er forskellighed et potentiale, som indbyder til engageret samarbejde. Her fejes konflikter ikke under bordet, men bruges til at blive klogere på sig selv og hinanden – og komme godt videre. En sagde engang til mig: ”Vi er lykkeligt forskellige.”

Kendetegn på den afviklende, vedligeholdende og udviklende relation. Copyright DueParterapi.

Karin og jeg mødte hinanden i 2018 og har været uadskillelige lige siden. Her er vi på vores første festival sammen – Heartland 2018. Privatfoto.

I lange parforhold er det slet ikke usædvanligt, at man løber ind i kriser, hvor forholdet skal genopfindes. Det kan ske, når der kommer børn ind i billedet. Ungdommens frihed og sorgløshed veksles med bleskift, manglende nattesøvn og hente-bringe-helvede. Det kan indebære en 2,0 version af parforholdet, som er kompatibel med børnefamiliens krav og betingelser.

Senere kommer ’empty nest’, den tomme rede, når børnene letter og flyver ud i deres eget liv. For forældrene er det mission completed, og igen kan denne nye fase i parforholdet blive en udfordring af de helt store. To dedikerede forældre skal måske til at finde hinanden igen og lære at være kærester på ny. Version 3,0 skal opfindes. Og så er der pensionistfasen. Livets efterår. Skumrings-

timen, som rummer muligheden for sin egen skønhed og farve – men også faldgruber – kalder på endnu en version af parforholdet.

I den udviklende relation fornys forholdet løbende med livets omskiftelser.

SÅRBARHED SKABER BROER AF KONTAKT

I den udviklende relation deler man sårbarhed. Man tør tage elevatoren ned til de dybere følelser og længsler, mærke dem og dele dem med hinanden. Det er lettere sagt end gjort, for ofte har vi gennem livet skabt vores forsvar mod at blive såret, svigtet og forladt.

Men når vi tør at række ud fra vores inderside og vise vores usikkerhed, frygt og længsel, kommer der en større forståelse. Der frigives en større rummelighed og en lyst til at komme hinanden i møde. Sårbarhed, som deles og modtages i nænsomhed, knytter trygge bånd og skaber broer af kontakt og nærhed. Sårbarhed og længsel bliver den bølgelængde, hvor kontakten næres og fordybes. Det skaber grobund for en tryg intimitet med åbenhed for leg, spontanitet og nysgerrighed.

UMAGE GIVER MAGE

I den udviklende relation gør man sig umage. ”Umage giver mage,” sagde digteren Tor Nørretranders. Man ved, at kærligheden er dyrebar og ikke skal tages for givet. Derfor prioriterer man tid sammen og er opmærksomme på at tale hinandens kærlighedssprog, så kærlighedsbeholderen fyldes op hos begge parter.

Umage og prioritering har også med taknemmelighed at gøre. I den udviklende relation ved man, at hinanden er en gave, som ikke skal tages for givet. Hvor utroligt er det ikke lige at dele livet med et menneske, som elsker og holder af en, ligesom man er? Det er dybest set et af livets mirakler. Her i min modne alder oplever jeg at vågne i den gule førertrøje ved blot at være mig. Jeg nyder det og kniber mig stadig lidt i armen.

Et par udtrykte det på denne måde i en afsluttende parsamtale: “Vi har besluttet os for at være tilgængelige over for hinanden og lægge forstyrrelser væk – særligt vores mobiler – så vi opsøger muligheder for at være sammen. Vi er så taknemmelige for det liv, vi nu har med hinanden, og vil ikke tage det for givet."

I den udviklende relation ved man, at ingen er perfekte – at vi nogle gange opfører os som idioter. Peter Sommer udtrykker det smukt i sangen: ”Din idiot, jeg skulle have være din idiot.” Derfor har vi brug for hinandens overbærenhed, rummelighed og tilgivelse. Nærtagenhed, smålighed, nærighed, gnavenhed er der simpelthen ikke råd til. Livet er for kort og kostbart til det. Det handler om at gå i store sko.

Der er en bevidsthed om, at ingen i forholdet er en skurk. Der er kun to elskelige mennesker i forholdet, som prøver at gøre deres bedste – men alligevel fejler. For “alle skuffer over tid”, som The Minds of 99 synger. Hvor der er kærlighed, er der skyld. Det er to sider af samme sag. Alternativet til at undgå skylden er at vinke farvel til kærligheden.

PAR PÅ UDEBANEN

Gennem årene har jeg som parterapeut set, hvor vigtigt det er for parrelationer at fungere godt sammen på udebane – til fester og sammenkomster. Det er som en lille test på, hvordan temperaturen er i forholdet. Par i den udviklende relation udviser en åbenlys glæde over hinanden, som man deler med venner og i selskaber. Og hvis en i forholdet er trængt i et selskab af den ene eller anden grund, så kommer man hinanden til undsætning. Der kan opstå gyldne øjeblikke for parret, såkaldte bonding moments, ved at optræde som et forbundet par. Omvendt kan det næsten blive til en lille tilknytningsskade, hvis der sker et svigt på udebanen.

En mand engang sagde i en parterapi: “Jeg elsker, når du lige sender mig det der helt særlige blik gennem rummet til en fest. Så føler jeg, at du er glad for mig og stolt af mig. Jeg bliver varm helt ind i knoglerne.”

ET SUNDT PAR SØGER HJÆLP

Endelig er den udviklende relation kendetegnet af, at man søger hjælp. Parterapi er ikke kun noget, som man søger på den yderste revle, når det næsten er for sent. I stedet ses kompetent hjælp som en vigtig del af at udvikle sig sammen – som rettidig omhu. Et sundt par søger at forebygge i stedet for at helbrede. Det glæder mig at se par investere i deres forhold i dag. Helt unge par går i parterapi, fordi de tager deres forhold alvorligt og ikke ønsker at gentage forældregenerationens fejltagelser. Vi ser da også skilsmissestatistikkerne falde ret markant i de senere år.

Et par har i flere år booket parterapi inden deres sommerferie. Som de siger: “Vi vil hellere kalibrere vores relation inden ferien i stedet for at skulle lave parmæssig førstehjælp i bilen på vej sydpå.” Et andet par har booket en parsamtale hver tredje måned for at holde ploven i jorden. Der er mange måder at gøre det på.

LITTERATUR

Le Guin, Ursula K: Citat fra foredrag. Hansen, Ruth & Peter Mortensen: Oplevelsesorienteret familieterapi. Gyldendal 2017. – I bogen anvendes udtrykkene symptomafviklende, symptomudviklende og symptomvedligeholdende om relationer i familien.

Jan Due, psykoterapeut MPF, indehaver af DueParterapi. Har været konsulent ved Center for Familieudvikling 2022-23. Tidligere præst 1985-2008, konsulent i Red Barnet 2009-2020. Uddannet psykoterapeut ved Dansk Familieterapeutisk Institut 2008-2012 med egen praksis siden 2012. Specialistuddannet i Emotionsfokuseret Parterapi.

EN PARTERAPEUTS ERFARINGER

MED KÆRLIGHEDEN

Refleksioner over processer i kærlighed og parterapi

Tekst: Gitte Duus

Illustration: Viktor IV

En kold eftermiddag i marts 2003 var jeg på vej hjem fra universitetet – på cykel. Jeg havde siddet og skrevet hele dagen på min ph.d.-afhandling. Det regnede, husker jeg tydeligt, men knap så meget som om morgenen, hvor regnen havde dækket for alle de tårer, jeg havde grædt på vejen. På det tidspunkt boede jeg i Aalborg og kom nu kørende fra den del af universitetet, som ligger lavt i den østlige del af byen – jeg havde netop forceret bakken, der går op over motorvejen, og kørte nu på det stykke af T.H. Sauers Vej, der flader ud efter bakken. Jeg følte mig afklaret. Her, cyklende i regnvejret på det flade stykke vej, tog jeg en beslutning: Jeg ville skilles!

Vi havde været gift i næsten ni år og havde været par i tolv år. Vores datter var på det tidspunkt syv år. Forholdet havde bestemt ikke været uden konflikter, men vi havde fra starten været meget forelskede. Det var derfor ikke noget nyt, at vi havde besværligheder med hinanden. Det nye var, at jeg ikke mere kunne mærke kærlige følelser for min mand.

Vi blev skilt – eller rettere separeret. Det stod på nogle måneder, hvor vi boede hver for sig. I efteråret samme år startede vi i parterapi, for min del med det formål at have en afklaret relation som forældre for vores datter. Gennem terapiforløbet genfandt vi dog kærligheden og flyttede sammen igen i starten af 2004. Det er nok mere korrekt at sige, at jeg genfandt kærligheden, for min mand holdt på det tidspunkt fast i, at han elskede mig, og at han ikke ville skilles.

GENFINDELSE AF KÆRLIGHEDEN

Fagligt set – og også personligt – er det interessant at finde ud af, hvorfor og hvordan det kan gå til, at kærligheden forsvinder – og kan vende tilbage.

Men hvad er kærlighed egentlig, og hvad vil det sige at mærke kærlighed? Filosof Anne Marie Pahuus udtrykker det bl.a. på følgende måde: ”Kærlighed er altså følelser, intense følelser, men ikke én følelse. Snarere er kærlighed et ganske varieret felt af varme følelser, hvori lysten til at være sammen med en anden person er gennemgående.” (Pahuus 2013 s.7).

Pahuus pointerer, at disse varme følelser ikke kun er behagelige, for kærligheden er på godt og ondt, og det betyder, at kærlighed også er forbundet med lidelser, fx sorg, savn og jalousi (ibid.).

De fleste kan sikkert tilslutte sig Pahuus’ pointe om, at kærligheden også indbefatter ubehagelige følelser. I parforhold er det dog netop temmelig afgørende, hvordan man håndterer følelser som fx sorg, savn, afmagt etc., og det er, som alle vi parterapeuter ved, en vigtig del af parterapiens arbejdsfelt.

HÅNDTERING AF LIDELSER I PARFORHOLDET

For mit eget vedkommende var genkomsten af kærligheden dengang relateret til yderligere indsigt i min håndtering af savn. Det blev gennem parterapien tydeligt for mig, hvordan jeg reagerede, når jeg ikke følte mig mødt følelsesmæssigt af min mand, altså når jeg mærkede en form for lidelse, fx savn eller følte mig overset.

Jeg fik øje på, hvordan jeg, i stedet for at udtrykke mit savn eller behov, hurtigt kunne skabe et billede for mig selv af, hvor ’dum’ og ’uudviklet’ han var. Ja, det lyder ikke flatterende, men det var nu engang én af de måder, jeg ubevidst havde lært mig selv at håndtere sårbare følelser på op gennem min opvækst, hvor der herskede en temmelig hård samværs- og arbejdskultur: Det var blevet til en automatik, hvor jeg lukkede ned for sårbare følelser og samtidig skabte det billede, at jeg var klogere end den anden – i mit parforhold naturligvis med den pris, at der blev mere og mere afstand, og at respekten for min partner dalede. Ikke så mærkeligt, at han beklagede sig over, at jeg var nedladende over for ham.

At få indsigt i sine egne reaktionsmønstre er ikke altid sjovt, men fordi de er en realitet – eller man kunne også sige sande – giver det et mere oplyst grundlag at leve sit liv på. Når en indsigt så også følges med adgang til en dybere forbindelse til ens eget følelsesliv, har man et valg, selv om det ikke er nemt.

Dengang i 2003 var det IMAGO-terapi, vi opsøgte og fik hjælp fra. Denne form for terapi lægger vægt på at skabe dialoger mellem partnerne, dialoger, hvor der lyttes og spejles. Guidningen består bl.a. af, at man afholder sig helt fra at tolke, analysere eller vurdere hinanden. Dette gælder for både terapeut og for parret ind-

byrdes. Gennem dialoger forsøger man at lytte, forstå den anden og indleve sig i den andens følelser (Simon 2005). I IMAGO-terapi er der i dialogerne også fokus på at afdække, hvilke måder vi reagerer på.

På trods af, at IMAGO-terapi primært formidler dialog internt i parret, var den største gamechanger for mig dog terapeutens dialog med mig om mine reaktionsmønstre. Terapien var således, som jeg oplevede det, ikke stringent dedikeret til en enkelt metode eller retning, men sammensat af forskellige metoder, en såkaldt eklektisk tilgang. At en terapeut kan trække på forskellige tilgange, opfatter jeg som positivt, især når det følges af en bevidsthed om, hvorfor man gør det ene eller andet. Som sådan ser jeg det som et godt grundlag for terapeutens udfoldelse af kreativitet og improvisation under terapiprocessen.

DEN ENDELIGE SKILSMISSE, SORG OG KRISE

Som sagt genfandt vi kærligheden og flyttede sammen, og det blev til fjorten år mere – på godt og ondt og med flere parterapeutiske forløb gennem årene. I 2018 blev vi skilt – endeligt, det var denne gang også på mit initiativ. Jeg skal være den første til at understrege, at en skilsmisse efter mange års samliv er en benhård proces. Dybe smerter og sorg er uundgåelige, også for den, der har taget beslutningen. På trods af dette var jeg ikke i tvivl om min beslutning og har ikke været det siden.

Jeg var knap 59 år, da jeg blev skilt. Jeg følte mig enormt sårbar og på ingen måder sikker på, at jeg ville finde den romantiske kærlighed igen. I forbindelse med skilsmissen aktiveredes også et ældgammelt tema hos mig, nemlig tvivlen på om nogen elsker mig, eller nærmere: Er jeg værd at elske? Midt i krisen var jeg dog dybt taknemmelig for alt det, jeg havde lært gennem årene, dels om mig selv og dels om sorg, krise, håndtering af angst mm., for jeg fik brug for en stor del af det.

På en eller anden måde fik jeg forliget mig med sorgen og krisen og gjorde det til en velkommen del af livet, som skulle håndteres. Jeg tog mig tid til at sørge sam-

tidig med, at mit daglige liv med relationer, arbejde og andre aktiviteter fortsatte. For eksempel blev jeg af et forlag bedt om at gennemlæse et manuskript til en ny fagbog og give feedback på det. Jeg var tændt på opgaven, men var godt klar over, at jeg ikke havde samme mængde energi til rådighed som vanligt, så jeg måtte finde en måde, hvorpå jeg kunne overkomme det. Min eksmand og jeg havde på det tidspunkt stadig et fælles hus til salg, som han mest boede i. Løsningen blev, at jeg lejede mig ind en uge i København – et sted jeg kendte på forhånd – på et stort værelse med adgang til køkken, hvor jeg indrettede mig, så jeg følte mig tilpas. Jeg planlagde at læse et eller to kapitler om dagen og derudover have plads til at sørge, skrive om min proces, se venner og familie. Det endte med at blive en meget opbyggende uge.

DEN NEGATIVE CYKLUS

Inden vi blev skilt, var min eksmand og jeg gennem flere parterapiforløb, i den periode primært EFCT, Emotionally Focused Couple Therapy. Inden for EFCT, som er grundlagt af Sue Johnson, taler man om et pars negative cyklus (Johnson 2004 & 2013). Forståelsen er, at par, der har problemer, ofte er landet i en eller flere ikke bevidste samspilscykler. Denne form for parterapi kombinerer systemisk teori med tilknytningsteori (Johnson 2004; Brubacher 2018). En cyklus kan illustreres med et uendelighedstegn, hvor et ongoing negativt samspil fortsætter, hvis det ikke stoppes. Som parterapeut hjælper man som en del af terapien parret med at afdække deres cyklus, og evt. flere, så de kan genkende dens forskellige dele og i første omgang stoppe den samt på længere sigt begynde at handle anderledes.

Afdækningen af en cyklus omfatter forskellige dele: 1) Perception, altså hver partners subjektive opfattelse af den anden, situationen og sig selv, 2)Sekundære følelser, som inden for EFCT betegner de ofte ’hårde’ følelser, der skaber afstand, fx irritation samt 3)Primære følelser, som er sårbare følelser, der kan være trukket tilbage som konsekvens af tidlige samspilsmønstre og umødte behov. Den negative cyklus hænger ofte sam-

men med, at hver partner overvejende reagerer på baggrund af egen perception og de sekundære følelser, og derfor omfatter afdækningen ligeledes forskellige reaktive handlinger, også kommunikative. Et af målene er at hjælpe parret med at række ud til hinanden fra de primære følelser og ud fra behov.

Trods min egen begejstring for EFCT som tilgang til parterapi, lykkedes det ikke min eksmand og mig at nå hinanden tilstrækkeligt til at blive sammen. Derfor har jeg selvfølgelig tænkt over, hvorfor parterapi ikke altid kan genskabe kærligheden. Jeg tænker, der kan være forskellige svar: Måske vi ville noget for forskelligt med livet? Måske vi havde vidt forskellige værdier og prioriteringer, når det kom til stykket? Måske han ikke var så interesseret i at udvikle sig personligt, som jeg var? Eller måske han var for bange? Måske var det for sent, vi havde måske slidt for meget på hinanden?

BEGRÆNSNINGER ELLER MULIGHEDER?

Det er et vilkår, tænker jeg, at parterapi ikke altid kan afstedkomme, at et par bliver sammen. Alligevel er der én ting fra min egen proces, jeg siden har været særligt optaget af som parterapeut, nemlig: Når det fra parterapeutens blik eller fra den ene partners blik ser ud til, at den ene er mere optaget af at udvikle sig personligt og sammen, end den anden er. Det er et virkeligt vanskeligt tema at bringe frem, også her blandt fagkolleger, da det jo altid er en subjektiv vurdering og kan lyde dømmende. Samtidig er det vigtigt at beskæftige sig med, da vi som psykoterapeuter er afhængige af, at de mennesker, vi arbejder med, kommer i udvikling – hvis vi skal hjælpe dem.

Fra mit eget forløb husker jeg, at der var passager under dele af vores parterapi, hvor det overvejende var mig, der ’var på’, mens min eksmand nogle gange sad og ’kiggede ud ad vinduet’. Det var i øvrigt også mig, der foreslog, og sikkert også insisterede på, at vi skulle i parterapi. Resultatet har i det lange løb været, at jeg oplevede at udvikle mig. Han gav enkelte gange udtryk for, at han oplevede udbytte af terapien, men i det store billede syntes han ikke rigtigt, det hjalp. I forhold

til vores parforhold må man jo sige, at han har haft en pointe.

I al psykoterapi har både terapeut og klient et ansvar for, hvad der foregår, og man kan naturligvis diskutere, om terapeuten kunne have gjort noget andet i vores tilfælde. I mit eget arbejde med par er jeg de senere år blevet mere opmærksom på eventuelle forskelle i partnernes positioner. I forhold til de partnere, der fra mit blik ikke virker så aktive eller motiverede i forhold til terapien, er jeg blevet mere undersøgende.

Et sted, jeg henter inspiration til denne del af parterapien, er i litteratur om motivation, bl.a. Miller & Roll-

nick (2014). Deres tilgang, Motivational Interviewing, MI (på dansk: Den motiverende samtale), tager udgangspunkt i, at alle mennesker indeholder både et for og et imod forandring. Når et menneske virker ikke-motiveret, er det deres hypotese, at den pågældende oftest er kørt fast i ambivalensen: ”Ambivalens vil sige, at man på én og samme tid ønsker og ikke ønsker noget, eller at man ønsker to ting, der er uforenelige.” (ibid. s.27).

En grundlæggende tilgang i MI er at undersøge ambivalensen hos de mennesker, det handler om. Dette gøres gennem forskellige metoder og faser, som de to forfattere beskriver omhyggeligt på over 500 sider i deres

Viktor IV: Kuvert.

grundbog (ibid.). Et gennemgående princip i MI er, at man som terapeut arbejder gennem at stille forskellige typer af spørgsmål, derfor giver det mening, at det kaldes interviewing.

Fordi man har både en motivation for forandring og nogle forbehold, vil mennesker give udtryk for begge dele. I MI er man bl.a. optaget af at lytte efter forandringsudsagn, dvs. udsagn, der taler for at bevæge sig i retning af et bestemt forandringsmål. Hører man som terapeut sådanne forandringsudsagn, kan man med forskellige typer spørgsmål guide samtalen i retning af at udfolde indholdet af forandringsudsagn. Ligeledes arbejder man på forskellig vis med at få den pågældende til at udforske egne forbehold – begge dele med henblik på større klarhed. En del af de forskningsresultater, man har haft med MI, viser, at når folk afklarede deres ambivalens, blev de i de mange tilfælde i stand til selv at skabe forandringsprocesser (ibid. 2014).

NY KÆRLIGHED?

Min egen position – i forhold til spørgsmålet om at finde kærligheden i et nyt forhold – kunne også ses i lyset af ambivalens: Skulle jeg opgive eller holde mig åben over for den romantiske kærlighed én gang til? Jeg har brugt en del energi på at undersøge min egen ambivalens, indholdet og mulige konsekvenser af de to positioner. På et tidspunkt blev jeg så afklaret, at jeg valgte at være åben, hvilket har medført lidt forskellige oplevelser: Jeg har prøvet dating via en webside, dog kun i tre måneder, men det førte til et bekendtskab på nogle måneder, og siden har jeg haft endnu et kortvarigt forhold. Begge var, set i bakspejlet, ikke helt gode match. Men –jeg har forsøgt! Og bedst af alt: Jeg har jeg nu mødt en mand, som jeg er meget glad for.

Nogle af de store spørgsmål i mit nye forhold er nu: Kan vi finde ud af at skabe den relation sammen, vi gerne vil have, og kan jeg selv efterleve alle de principper, jeg guider mine par på baggrund af? Så her, som afrunding på min lille historie, vil jeg zoome ind på nogle af de centrale elementer i at skabe et både trygt og passioneret parforhold – intet mindre.

At nærme sig hinanden i et tempo, som tager hensyn til begges behov og grænser, er et princip, jeg med stor omhu har forsøgt at efterleve. Ikke mindst har jeg forsøgt at være opmærksom på mine egne grænser samtidig med at kunne stå ved den lyst, jeg havde til at komme tættere på. Det skal siges, at vi i den indledende fase ikke altid havde samme tempo. Han kunne gå lidt hurtigere frem end mig, og det kunne gøre mig lidt bange for, om han mistede interessen, hvis jeg holdt mine grænser.

Noget jeg træner igen og igen med de par, jeg har i terapi, er at turde vise sårbarhed: At række ud fra et blødt sted med både følelser, lyster og behov, jf. tilknytningsaspektet (Bowlby 1994; Johnson 2013). Jeg har fra starten af mit nye forhold presset mig selv til – dog i afmålte portioner – at komme frem med mine usikkerheder ved at skulle tæt på en ny mand, ikke mindst fysisk. Det har ikke været nemt, og jeg jo er ligesom mine par afhængig af at blive taget godt imod af den anden. Det er jeg heldigvis blevet, og det affødte efter et stykke tid, at han også begyndte at fortælle om sine usikkerheder, selv om det for ham ikke havde ligget lige for. Denne start har betydet, at vi relativt hurtigt fik skabt et fint og fortroligt rum, som vi begge sætter stor pris på og har lyst til at passe på.

Jeg har i mit nye forhold enkelte gange mærket min impuls til at reagere hårdt på noget eller trække mig. Der har også været en bestemt situation, hvor jeg blev ramt og oplevede, at jeg var nødt til at trække mig: Vi var ude i byen og drikke et glas vin med et andet par, to af hans venner. Snakken gik, og vi hyggede os. På et tidspunkt sagde han noget til mig, hvor jeg følte mig talt ned til. Det ramte mig lige i maven, og mit forsøg på at pippe noget tilbage, hørte han ikke. Jeg kunne mærke, hvordan jeg lagde afstand til ham, og i løbet af kort tid så jeg ham som en anden mand end ham, jeg nu havde kendt i trekvart år. Indeni tænkte jeg, at han var overfladisk og uopmærksom, en der ikke tog hensyn til mine følelser. Set udefra var der ingen tvivl: Jeg var tilbage i min gamle måde at håndtere smerte på.

Heldigvis var jeg ret bevidst om, hvad der skete med mig. Men én ting er bevidstheden, en anden ting er at få

gjort det, der skal til for at komme ud af afstanden igen. Jeg måtte række ud fra mit sårbare sted og fortælle ham om, hvordan jeg havde oplevet det. Det fik jeg gjort, og heldigvis hørte og forstod han mig. Men noget var ikke helt på plads, jeg havde stadig ikke helt lyst til at komme tæt på.

At være følelsesmæssigt ’ramt’ i parrelationen handler om at være ramt på et dybere plan, dvs. i et gammelt tema, eller vi kunne kalde det en sårbarhed eller et sår, som ikke kun handler om partnerens ageren. Partneren er katalysatoren, dvs. den der trigger det gamle sår, men oprindelsen skal findes i vores ’gamle’ historie, i barndom, ungdom eller tidligere forhold. Denne forståelse af udfordringer i parforholdet, understreges især i Jytte Vikkelsøes syn på, hvor udviklingspotentialerne ligger i den romantiske kærlighed (Vikkelsøe 2018). En af implikationerne af denne forståelse er, at vi må tage ansvar for vores gamle sår. Kort sagt betyder det, at man må være bevidst om og evt. også mærke den gamle smerte, og – som en meget vigtig del – fortælle sin partner, at han ikke har ansvaret for al ens smerte i en situation.

Da jeg i det omtalte eksempel havde fået gjort dette, føltes det som at vende tilbage til mig selv – og til ham. Det viste sig efterfølgende også, at han var blevet noget forskrækket over min reaktion, men det faldt på plads for ham, og skuldrene kom ned, som han sagde, da han forstod sammenhængen.

AFRUNDING

Jeg er, som nævnt, lykkelig for, hvad jeg har lært af andre – og mig selv – i livet indtil nu. Ud over de forfattere og psykoterapeuter, jeg allerede har omtalt (og i øvrigt mange andre), sender jeg ofte en taknemmelig tanke til afdøde psykolog Niels Hoffmeyer, som ledede den psykoterapeutiske grunduddannelse, jeg startede på som 25-årig. Af ham lærte jeg noget om dybde i relationer og terapi særligt med grund i objektrelationsteori, gestaltterapi og Carl Rogers’ klientcentrerede terapi (Hoffmeyer et al.1998). Hoffmeyers terapeutiske praksis var oplevelsesorienteret og rettede sig mod gamle

indre samspilsmønstre og smerter forbundet hermed –på mange måder i tråd med de parterapeutiske tilgange, jeg senere har stiftet bekendtskab med. Dertil kommer, at han beskæftigede sig med det gode liv. Heri er kærligheden måske det mest centrale.

LITTERATUR

Bowlby, John: En sikker base. Det Lille Forlag 1994.

Brubacher, Lorrie L: Emotionsfokuseret parterapi, trin for trin – nøglerne til forandring for kriseramte par. Forlaget Mindspace 2018.

Hoffmeyer, Niels, Eva Tverskov & Birthe Jakobsen: Jeg vil bestemme: En bog om det gode liv. Forlaget Hoffmeyer 1998.

Johnson, Sue: Love Sense – The revolutionary new science of romantic relationships. Little Brown 2013.

Johnson, Susan M: The Practice of Emotionally Focused Couple Therapy. Brunner-Routledge 2004.

Miller, William R & Stephen Rollnick: Den motiverende samtale – støtte til forandring. Hans Reitzels Forlag 2014.

Pahuus, Anne Marie: Kærlighed. Tænkepauser 14, Århus Universitet 2013.

Simon, Jette Sinkjær: IMAGO – kærlighedens terapi. Dansk Psykologisk Forlag 2005.

Vikkelsøe, Jytte: Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte: Om hvorfor vejen til det liv, du længes efter, altid går igennem jeres mest fastlåste konflikter. Gyldendal 2018.

Gitte Duus er selvstændig psykoterapeut

MPF med speciale i parterapi. Cand. scient.soc. (psych.), ph.d., tidl. lektor på Aalborg Universitet, fagbogsforfatter. Praksis i København, Svendborg og Ærøskøbing.

FORENINGEN AF MODSÆTNINGER

Tekst: Kristine Gazel

Et essay om kærlighed i jungiansk perspektiv

Ud fra en jungiansk terapeutisk tilgang kan vi anlægge tre perspektiver på kærlighed, der griber ind i hinanden som overlappende cirkler. For det første: Kærligheden i terapiens rum og relation. Terapien udgør en beholder, temenos, for forvandling, der omfatter både den ’udadrettede’ og den ’indadrettede’ kærlighed. For det andet: Den ’udadrettede’ kærlighed, som vi erfarer den udspillet i livet i alle dens afskygninger til og med vores kærlighedspartnere. Hertil kommer vores erfaringer med kærligheden til forældre, søskende og børn samt vores relationer til andre mennesker, vi står nær: slægtninge, venner, kollegaer. For det tredje: Den ’indadrettede’ kærlighed som den indre forening af modsætninger og forstået som et mysterium, der af C.G. Jung blev beskrevet i hans sidste store værk Mysterium Coniunctionis.

Der er selvsagt tale om tre vidt forskellige former for kærlighed, og især den terapeutiske relation må overholde strenge etiske retningslinjer. Her er der i højere grad tale om kærlighed forstået som agape end som eros (Sedgwick 2001, p.88). Agape er den opofrende og selvhengivende kærlighed, som ikke søger sit eget, og som idéhistorisk set er grundlaget for den kristne kærlighed. Eros er den seksuelle kærlighed, der som udgangspunkt er eksklusivt og passioneret rettet mod ét andet menneske.

I et jungiansk perspektiv vil alle tre former for kærlighed blive mødt med en symbolsk tilgang, idet symbolet er det centrale begreb i den jungianske analytiske psykologi. Det epistemologiske fundament for den jungianske analytiske psykologi er fænomenologien og hermeneutikken. I dette essay vil jeg forsøge at beskrive disse tre former for kærlighed – til dels ved hjælp af det symbolske sprog, som alkymien tilbyder. Jeg vil dog fokusere på den terapeutiske kærlighed og på den indre eller indadrettede kærlighed.

EN DRØMMEVIGNET

En klient drømmer, kort før hun skal flytte sammen med sin kæreste, at de køber en seng: ”Det er en, som jeg rigtig gerne ville have, beigefarvet og med en sengegavl. Vi pakker den ud, og så ser jeg til min store skuffelse, at der er et gærde i midten af sengen, som går til midten af sengens længde. Straks siger jeg, at jeg ikke vil have sengen alligevel, fordi gærdet betyder, at vi ikke vil kunne ligge sammenslynget, som vi plejer, når vi skal sove.”

Jeg kommer i tanke om det alkymistiske udtryk Only separated things can be conjoined (citeret af Hillman 2010, p.36), og som på dansk kunne lyde således: Kun det, der er adskilt, kan forenes. I samtalen med klienten om drømmen kommer vi ind på, at drømmen kan tjene hende som en advarsel, nu hvor relationen er under forandring, mod at blive for tæt og symbiotisk sammenslynget i relationen.

Senere i drømmen opdager drømmeren ” … en lille lomme på siden af gærdet. Jeg rækker hånden ud efter den og tager en gennemsigtig og forseglet kuvert op. Inde i den ser jeg til min

Kunsten er at stræbe efter at kunne og turde rumme psykens paradoksale totalitet igennem foreningen af modsætninger, og denne bestræbelse konstituerer det enkelte menneskes kærlighed til hele sig selv.

Den terapeutiske relation kan fungere som en beholder for denne stræben.

store overraskelse forskellige insekter, som kravler rundt i kuverten. Der er en sommerfuglelarve, en sommerfugl, en stor bi … Jeg er både forskrækket og fascineret, mens jeg holder kuverten. Jeg ved på en måde, at sengebutikken fører en kampagne, som går ud på at give insekterne sammen med deres produkter til kunderne, så de kan være med til at øge planternes bestøvning og passe på vores planet.”

Disse tre insekter peger for mig at se på udviklingsperspektivet i drømmen, på muligheden for forandring. Det, som Jung kaldte drømmens telos: det, at den peger på et formål. Sommerfuglelarven og sommerfuglen symboliserer forskellige stadier af en transformationsproces, og bien peger på forvandlingen af nektar til honning, ligesom bien bidrager til bestøvning af blomsterne. Det fælles for alle tre symboler er forvandlingstemaet.

Drømmevignetten illustrerer, at det symbolske kan kaste lys på såvel kærlighedens ydre som indre sfærer. Dels som advarsel mod ikke at blive for sammenfiltret eller symbiotisk i relationen, dels pegende på udviklingsperspektivet for drømmeren ved at indgå i relationen.

DEN TERAPEUTISKE RELATION

En for mig væsentlig metafor for den terapeutiske relation er temenos. Temenos er et græsk ord, der betyder et helligt, beskyttet sted. Psykologisk set beskriver det såvel en persons evne til at holde på eller ’containe’ sit eget psykiske indhold som det fortrolige rum, der definerer den terapeutiske relation. Jung beskriver mandalaen som værende et symbolsk udtryk for temenos: “The symbol of the mandala has exactly this meaning of a holy place, a

temenos, to protect the centre. And it is a symbol which is one of the most important motifs in the objectivation of unconscious images. It is a means of protecting the centre of the personality from being drawn out and from being influenced from outside.”

(Jung CW18, § 410).

Temenos kan fungere som et symbol, der holder og beskytter psykens center. Det kan også have en mere håndgribelig betydning som metafor for det terapeutiske rum og den terapeutiske relation som et aflukket rum, hvori det psykologiske arbejde kan finde sted.

Kærligheden i den terapeutiske relation udgør en særlig form for kærlighed, der er underlagt strenge etiske retningslinjer. En vigtig bestanddel i denne kærlighed er empati med klienten: ”There is no substitute for empathy in the therapeutic relationship, and in the end nothing is more important. It is the basis of all psychological healing, or at least the basis for the sense of understanding upon which healing rests. (…) [T]o feel listened to, understood and thereby to feel accepted and even loved are the critical experiences in therapy.” (Sedgwick 2001, p.88).

Herudover kan vi igen med Sedgwick nævne terapeutens imaginative forståelse af klienten: ”A client responds to a therapists genuine embodied curiosity. People begin to imagine themselves through being imagined by others.” (ibid., p.89).

I en samtale med en kollega kom vi mere frit fænomenologisk til at kredse om emnet ’kærlighed og terapi’. Vi samlede nogle eksempler fra praksis og mere alment psykologisk nåede vi frem til, at det netop er i den terapeutiske relation, i dén specielle form for kærlighed, at vi kan opleve, at selvet hos en klient kan konstelleres og mærkbart føles. Det er i det øjeblik, hvori

Viktor IV: Logbogsblad.

klienten oplever at blive fuldt ud set og accepteret af terapeuten, at selvet træder frem, og klienten kan opleve at være sig selv fuldt ud.

Terapeuten kan gennem sine forestillinger om klienten, gennem sit blik på og fulde accept af klienten, bidrage til, at selvet konstelleres i den terapeutiske relation. Det understøtter yderligere min formodning om, at selve den terapeutiske relation og den terapeutiske kærlighed er helende, måske den centrale faktor i helingen. Og at denne kærlighed udgør temenos

En anden metafor for det terapeutiske rum er vas bene clasum, den forseglede alkymistiske kolbe: ”The vas bene clasum (well sealed vessel) is a precautionary measure very frequently mentioned in alchemy, and is the equivalent of the magic circle. In both cases the idea is to protect what is within from the intrusion and mixture of what is without as well as protect it from escaping.” (Jung CW12, § 219).

SEPARATIO

Det, som er blandet sammen, kan ikke forenes. For at forene noget er vi nødt til at adskille det. Det terapeutiske arbejde består i at adskille det, der er blandet sammen, og som fænomenologisk viser sig som fantasier, komplekser, projektioner, konflikter og ikke-adækvate emotioner udspillet i klienternes konkrete kærlighedsrelationer. Med det alkymistiske sprog kan vi se på dette som prima materia eller massa confusa. Det ’grundstof’, som skal processeres i den alkymistiske kolbe for at blive forædlet. Her er det væsentligt at påpege, at der ikke er tale om en lineær, men snarere en cirkulær proces. Stoffet skal processeres i kolben flere gange (Gazel 2017).

Vi finder motivet med at adskille tingene i mange eventyr, fx i Askepot, der skal skille linser og ærter fra asken ved ildstedet. Og vi finder motivet i alkymien, især i den alkymistiske proces separatio som beskrevet af Edinger: “The prima materia was thought of as a composite, a confused mixture of undifferentiated and contrary components requiting a process of separation. Images for this process are supplied by various chemical and physical procedures performed in the alchemical laboratory.” (Edinger 1999, p.183).

Forudsætningen for at skabe en ny helhed eller et fornyet perspektiv er netop separatio: ” … a composite mixture undergoes a discrimination of its composite parts. Order is brought out of confusion in a process analogous to that in which cosmos is born of out chaos in creation myths.” (ibid.).

I det terapeutiske rum arbejder vi med klientens erfaringer med konkrete kærlighedsrelationer. Alle projicerer vi vores eget psykologiske indhold, som blandt andet er et resultat af vores erfaringer fra tilknytningen til vores første omsorgsgivere, over på de mennesker, vi møder senere hen i livet. Således ses kærlighedspartnerne ikke kun som de er, men snarere som vi selv er –eller som noget i os er.

Erkendelsen af at ’stoffet’ ikke tilhører den anden, men os selv, kan sætte både partneren og os selv fri, hvis tilbagetrækningen af projektionen lykkes. Det er ofte det fremmede i os, det ukendte, som vi ’kaster’ ud på den anden. Sandsynligvis er der dog en ’krog’ hos den anden, som projektionen kan hænges op på. Det, vi ser, tilhører også den anden: der er en grund til, at netop dette menneske er genstand for vores kærlighedsprojektioner.

Det kan være nødvendigt at trække sig fra en relation eller en situation for at kunne se på den fra et fornyet perspektiv. Det kan sågar være nødvendigt at afbryde en relation, at forlade et menneske for måske at møde det senere på en fornyet måde. I andre situationer og relationer kan det omvendt være givende at blive i relationen for dér at foretage det omhyggelige, langsommelige arbejde med at trække projektionerne tilbage og erkende, at emotionelle reaktioner kan bunde i egne komplekser og smertetilstande.

Både afbrydelsen af og beslutningen om at blive i et forhold kan med tiden resultere i den erfaring, at relationen er blevet ,som den skulle være fra begyndelsen. Og begge perspektiver kan være sande på én gang. Kærlighed tilbyder ophævelse af entydighed. Og i den psykoterapeutiske proces arbejder vi i høj grad på at kunne udholde to polære modsætninger, at kunne udholde flertydighed og at skabe relation frem for identifikation.

ANIMA OG ANIMUS

Tilbagetrækningen af projektioner fra kærlighedspartneren og arbejdet med de skikkelser, der viser sig for os i drømme, giver mulighed for at møde det indre kvindelige eller det indre mandlige. Det vil sige de arketyper, som i klassisk jungiansk teori kaldes anima og animus. Jung beskriver dem som et arketypisk ”power couple”, ja endog som guder, hvis magt vi er prisgivne: “To call them by this name is to give them that central position in the scale of psychological values which has always been theirs whether consciously acknowledged or not; for their power grows in proportion to the degree that they remain unconscious. Those who do not see them are in their hands, just as a thyphus epidemic flourishes best when its source is undiscovered.” (Jung CW9II, § 41).

Vi er oppe imod stærke sager, og forbliver de uerkendte og ubevidste, vil de opleves som skæbne, og vi vil være i fare for tvangsmæssigt at gentage kompulsive kærlighedsmønstre. Når vi forsøger at forstå dem, bliver vi ført ind i det dyb, som det ubevidste er: “It is only when we throw light into the dark depths of the psyche and explore the strange and tortious paths of human fate that it gradually becomes clear to us how immense is the influence wielded by these two factors that complement our conscious life.” (ibid.).

I klassisk jungiansk teori opererer anima og animus som psychopomps, sjæleførere, der leder egoet, forstået som centrum for den bevidste del af psyken, til en kontakt med selvet, der på en og samme tid er centrum for hele psyken og totaliteten af hele psyken. De er altså vejvisere mod individuation.

INDIVIDUATION

Individuation er et nøglebegreb i den klassiske jungianske psykologi. Bangshøj definerer det således: ”Individuation [kommer] til at handle om i videst muligt omfang at blive bevidst om det ubevidstes fænomener, komme til at kende dem i alle deres former, både lyse og mørke. Og ved den transcendente funktions mellemkomst ideelt set lade dem samle sig, vise sig for jeget som en enhed, også fuld af modsætninger, det som Jung kalder selvet.” (Bangshøj 2021).

Ifølge Bangshøj kan individuation ses som en horisontalt orienteret model for udvikling, opdelt i faser. Denne udviklingsmodel har været fremherskende i den almene forståelse af Jungs individuationsbegreb. Jung selv var ifølge Bangshøj mere optaget af individuation som en vertikalt orienteret metafor, hvor individuation er defineret som ”oplysning af dybet”: ”I hvert fald er han på konstant udkig efter et sprog, der kan åbne denne sidste metafor og vise en rute i vertikal retning med mulighed for at forbinde bevidstheden med det ubevidste. Det finder han i alkymiens symbolsprog.” (ibid.).

Vejen går altså indad og nedad. Det indre møde med anima og animus kan opleves som stærkt vitaliserende. Ligesom den erotiske betagelse af og forelskelse i en partner i et kærlighedsmøde kan opleves som fortryllelse, kan erfaringen af det indre modsatkønnede opleves som magisk. Som en indre forelskelse eller erkendelse: en følelse af at have fundet sin sjælepartner – ikke i det ydre, men i det indre. Det indre bryllup udspilles da i foreningen af det modsatkønnede.

Erkendelsen af at det, der i projektionen blev kastet over på partneren, hidrører fra det modsatkønnede maskuline eller feminine i psyken kan være livsfornyende. Paradokset er, at det på én og samme tid er noget i psyken iboende, og at det for egoet, som den bevidste del af psyken, opleves som noget fremmed.

FORENINGEN AF MODSÆTNINGER

Mysterium Coniunctionis var Jungs sidste store værk. På en og samme tid er det det mest enkle og det mest komplekse af hans værker. Det er enkelt, fordi præmissen er enkel: det er en beskrivelse af psykologiske modsætninger, som de viser sig i det ubevidste. Disse modsætninger beskrives ved brug af alkymiens symbolske sprog og er et resultat af Jungs læsning af alkymistiske værker fra middelalderen og renæssancen. Deri består det komplekse og svært tilgængelige, selvom det har været igennem Jungs destillationsproces.

Selvom værket forekommer gådefuldt, skal mysterium ikke forstås i betydningen gåde. Det er snarere my-

sterium forstået som indvielse som i de antikke kultiske mysteriereligioner. Jung synes med titlen at ville indikere, at hvis du forstår disse modsætninger, er du indviet i det mysterium, som individuationen udgør. Men den skal jo, som Bangshøj påpeger, ikke blot forstås som en horisontalt eller lineært orienteret proces, snarere som en proces, hvori du bevæger dig nedad. I øvrigt, forståelse skal her opfattes som en levet, erfaret forståelse snarere end en teoretisk, intellektuel forståelse.

Et modsætningspar i dette værk, som binder an til oplevelsen og integrationen af anima og animus, er beskrivelsen af Rex et Regina, i alkymien illustreret som den røde konge og den hvide dronning. Men modsætningen mellem og foreningen af maskulint og feminint i det hellige bryllup er blot ét af de mange modsætningspar, som værket omhandler. Nogle af modsætningerne kan, som værket indledes med, forenes i kærlighed, eller de vil alternativt konfronteres i fjendskab. Foreningen af modsætninger er en kontinuerlig proces, som vi i grunden aldrig bliver færdige med, og som vi heller aldrig vil blive fuldt ud bevidste om. “The factors which come together in the coniunctio are conceived as opposites, either confronting one another in enmity or attracting one another in love.” (Jung CW14, § 1).

Det er psykens telos at stræbe mod selv-erkendelse. Selv-erkendelse bliver selvets erkendelse af eller forholden sig til sig selv, som i et ekko af Kierkegaards berømte udtryk fra Sygdommen til Døden (1849): ”Selvet er et Forhold, der forholder sig til sig selv, eller er det i Forholdet, at Forholdet forholder sig til sig selv; Selvet er ikke Forholdet, men at Forholdet forholder sig til sig selv.”

Kunsten består i en kontinuerligt cirkulerende bevægelse henimod at omfavne, acceptere og integrere – det vil sige forsøge at bevidstgøre – de sider af os selv, som forekommer ikke-acceptable og fremmede. Paradokset er centralt i Jungs forståelse af coniunctionis, da det er i erkendelsen af paradokset, at denne nye helhed, selvet, opstår: “The pairs of opposites constitute the phenomenology of the paradoxical self, man’s totality,” (Jung CW14 § 4).

I værket The Practice of Psychotherapy (Jung CW16), heri del III The Psychology of the Transference, undersøger Jung betydningen af det særlige modsætningspar, mand og kvinde, og dermed også kærlighedsdynamikken. I den symbolske adskillelse og forening mellem de to folder kærlighedsenergien sig ud. Samtidig med at den også bevæger sig ind i relationen mellem terapeut og klient i form af en overføring/modoverførings interaktion. Det bliver tydeligt, at det er gennem denne både symbolske og konkrete kærlighedsrelation, at selvet får mulighed for at træde frem af mørket, som individuation, men samtidig også som et relations- og kærlighedspotentiale i verden.

LITTERATUR

Bangshøj, Kim: Individuation. Tidsskrift for Psykoterapi nr. 2 2021.

Edinger, Edward F: Anatomy of the Psyche: Alchemical Symbolism in Psychotherapy. Open Court 1999.

Gazel, Kristine: Den alkymistiske kolbe. 2017. www.jungforalle.dk/denalkymistiske-kolbe. (Set 30.12.2024).

Hillman, James: Uniform Edition of the Writings of James Hillman. 5: Alchemical Psychology. Spring 2010.

Kierkegaard, Søren: Sygdommen til Døden. Oprindeligt udgivet 1849. Jung, CG: Collected Works vol. 9II: Aion: Researches into the Phenomenology of the Self. Princeton University Press, 1979.

Jung, CG: Collected Works vol. 12: Psychology and Alchemy. Routledge 2008. Jung, CG: Collected Works vol. 14: Mysterium Coniunctionis. Princeton University Press 1989.

Jung, CG: Collected Works vol. 16: The Practice of Psychotherapy. Routledge 2012.

Jung, CG: Collected Works vol. 18: The symbolic life. Princeton University Press 2024.

Sedgwick, David: Introduction to Jungian Psychotherapy: The Therapeutic Relationship. Brunner/Routledge 2001.

Kristine Gazel, bibliotekar, cand. scient. bibl. Seniorkandidat ved C.G. Jung Instituttet. Studiemedlem af Dansk Psykoterapeutforening. Redaktør og skribent på ressourceguiden Jung for Alle.

TOLERANCEVINDUET

Kroppens mandat ved traumatisering og dissociation

Tekst og illustrationer: Espen Andli

Efter i mange år at have anvendt modellen tolerancevinduet i arbejdet med mennesker med traumatisering og dissociation og i undervisning af terapeuter ser jeg tre behov:

1. Et behov for, at modellen bliver beskrevet på dansk i et traumeperspektiv, herunder PTSD.

2. Et behov for at fremhæve, hvordan modellen taler ind i at rette terapeutisk opmærksomhed mod kropslige signaler, det implicitte, både de klare og tydelige, samt de mere subtile fornemmelser i et menneske.

3. Samt et behov for en udvidelse og nybringelse af både forståelsen og det visuelle i forhold til anvendelsen af tolerancevinduet ved alvorlig traumatisering og dissociation, herunder kompleks PTSD og dissociative lidelser.

Modellen tolerancevinduet stammer fra psykiater og forfatter Daniel Siegel (1999, på dansk 2002), i starten kaldt toleranceområder. Tolerancevinduet defineres som: A band of optimal functioning that flows between chaos on one side, and rigidty on the other. Thus flow emerges from integrative processes and has the features of FACES; Being flexible, adaptable, coherent, energized and stable. (Siegel 2002/2023, 3rd edition s.11). Siegel ville visuelt vise en model for fænomener i kroppen, så man kunne bestyrke integrationsevnen i et interpersonligt, neurobiologisk perspektiv. Et fagfelt, Siegel initierede og har været en aktiv foregangsfigur for de sidste 25 år (Siegel 2023).

I dag anvendes modellen i traumeperspektiv for at måle intensitet, heraf intensiteten i det autonome nervesystem, men den oprindelige idé var bredere end det, fortæller Siegel: Window of Tolerance is all about integrative flow within the window, and widening it involves learning to differentiate and link things that before would have set you in intolerable states, of chaos or rigidity. (Siegel 2022).

LEVERESPONSER

OG OVERLEVELSESRESPONSER

Fig. 1. Leveresponser indenfor og overlevelsesresponser udenfor

Som udgangspunkt har vi alle ved medfødt temperament og ved vores neurobiopsykologiske opvækst evolutionsmæssigt og udviklingsmæssigt et vindue for spændvidderne i vores indre regulering. Man kan derfor for eksempel have et lille, medium eller stort tolerancevindue (fig. 2).

Højden på vinduet og bølgerne kan variere i forhold til ens dagsform og den specifikke situation. Når man for eksempel skal op til eksamen, mobiliserer man og går op i intensitet, fordi man er nervøs, men også for at skabe en koncentration og vågenhed, så man kan præstere. Hvis man omvendt bare skal handle ind, er det almindeligvis kun lidt mobiliseret, og om aftenen kan vi almindeligvis falde til ro og gå ned i intensitet, så vi kan falde i søvn.

TOLERANCEVINDUET VED ENKELTSTÅENDE TRAUMER

Post Traumatisk Stress Disorder (PTSD) er en diagnose for traumatisering, ofte enkeltstående traumeerfaringer. Ved PTSD bliver personen trigget af det skete og det, man associerer det skete med.

Hvis arousal kommer uden for tolerancevinduets rammer, kan tænkning og adfærd gå i opløsning (Siegel 2002 s.281). Typiske symptomer ved PTSD er undgåelse, ekstrem årvågenhed og invaderende symptomer eksempelvis ekstra-sensitiv sansning: faren sammen ved lyde (en bil dytter i gaden) eller lugten af røg fra partneren, som har været til fest (røg er trigger). Frygt vækkes let, for eksempel når man nærmer sig den gade, hvor trafikuheldet skete (en trigger). Der kan være flashbacks, invaderende billeder om dagen (fx pludselige billeder af gerningsmanden, når man sidder til møde) eller mareridt om natten. Konsekvensen er ofte, at man har svært ved at sove, at koncentrere sig på sit arbejde, man bruger energi på at detektere fare, man kan få ubalance

i mave-tarmsystemet. Denne tilstand er maladaptiv i det autonome nervesystem og kan føre til disorganisering af emotioner og evnen til selvregulering. "Triggered by traumatic reminders, both autonomic tendencies leave the clients at the mercy of dysregulated arousal.” (Ogden 2006, s.26). Man kan få pludselige raserianfald – eller at man løber ud af caféen uden at betale, fordi ’kroppen blev bange’. En anden type låsning kan komme til udtryk som energiløshed, pludselige energifald, oplevelse af underlige kropssansninger, oplevelse af at man ikke er helt sig selv, man mister lyst til fx mad eller sex, igen kan der være invaderende billeder, vanskeligheder med overblik og koncentration, orker kun én ting ad gangen, uforståeligt stor søvntrang uden at være udhvilet efter søvn.

Disse, ofte usynlige, tilstande har oftest store konsekvenser for et menneskes liv. Det skaber ofte skam og følelsen af at være fortabt, ofte er der selvforagt og selvskyld, og man påtager sig ansvar og skyld og oplever skam for det skete: ’Hvorfor rejste jeg mig ikke op og gik hjem?’ Tolerancevindue-modellen skaber ofte klarhed og hjælp til traumatiseringen: det var ens (kloge) biologiske system, som gik i gang, og viljen havde ikke noget med det at gøre. Det var ikke din skyld. Det har stor positiv virkning på et behandlingsforløb.

Går systemet i spontan kamp, får du for eksempel slået overfaldsmanden ned (fuldbyrdet kamprespons), og politiet kommer, arresterer personen og hjælper dig i tryghed hjemme eller hos familie/venner. Eller flugt: det lykkes dig at komme væk fra den folkemængde, som var krigerisk ved demonstrationen. Du nåede at komme hjem – til et trygt sted, måske med mennesker du trives med, eller den sofa, du falder til ro i. De kan give dig et tæppe og en hånd, måske lytte til dig og/eller give dig tid og stille rum til at fordøje det skete. Hvis man har en robust væren-i-verden og en adgang til at mærke egen krop, i et aktivt liv, har man et relativt stort tolerancevindue. At komme langt udenfor (oppe eller nede) vil være et såkaldt traume, men det behøver ikke at blive traumatiserende, da man forholdsvis nemt kan lande igen.

Fig. 2. Forskellige størrelser/kapaciteter

Er man vokset op i kronisk stress/trussel, er tolerancevinduet oftest lille, og man kan opleve, at systemet går i overlevelsesrespons, måske ved en indkøbstur, som kan blive en oplevet truende situation. (Mere om dette i forhold til kompleks PTSD og dissociationslidelser senere i artiklen).

Tolerancevindue-modellen har i mange år eksisteret i traumefeltet, både i teoriudvikling og metodeudvikling (Ogden 2006; Levine 2012; van der Kolk 2019) samt inden for den offentlige psykiatri, som arbejder med traumatisering og dissociation i Norden og flere andre steder i verden (fx Stolpegård i Danmark, Modum Bad og RVTS ved Nordanger og Braarud 2014 i Norge). Modellen måler intensitet/arousal i det autonome nervesystem ved mobilisering, opregulering ved den sympatiske del, og immobilisering, nedadregulering ved den parasympatiske del.

OVERLEVELSESRESPONSER

Overlevelsesresponser sker, når ’alarmen går’. En overlevelsesrespons er mobilisering, som sker, når intensiteten går opad, og det sympatiske nervesystem aktiveres (fig. 3): Man kigger fx årvågent og panisk rundt for at spotte en farlig person; ser man denne, løber man væk; man sveder, hjerteaktionen stiger, oplevelsen af tid ændres, livet kører måske revy for ens øjne, ’nu skal jeg dø!’ Dette er en flugtrespons, som mobiliserer (blod til arme og ben).

En anden overlevelsesrespons er immobilisering (fig. 4), aktivering af det parasympatiske nervesystem: Kroppen ’slukker’ eller ’går i frys’. Den går ned, går ’død’, bliver tom og livløs. Mindre blod bliver pumpet rundt i kroppen, hjerteaktionen går ned, og de indre organer går på lavt blus. Man går på en måde pludselig i hi. Det kan for eksempel ske, hvis man flygter og havner i en blindgyde, der er ingen vej at flygte eller kæmpe, og energien går ud af ben og arme, man falder nærmest sammen, armene er slappe, og man bliver defokuseret, lammet, måske tisser man i bukserne, vitale indre systemer slipper. Dette er en kollaps-frys overlevelsesrespons, som kan benævnes en underaktivering.

sympaticus overlevelsesrespons (kampflugt).

Ind imellem sker en sympatisk og en parasympatisk overlevelsesrespons samtidig, så går bremsen og speederen i bund samtidig. Jeg kalder det frys-stivnen.

Immobilisering kan gøre, at man i farefulde situationer faktisk overlever – på samme måde som en gazelle, der pludselig lægger sig og ligger livløs, hvorefter den jagtende tiger bare snuser til den og forvirret simpelthen går væk fra byttedyret. Dette sker sandsynligvis, fordi rovdyret tolker byttet som ’dødt kød’. Efter et par minutter rejser gazellen sig så, kigger sig omkring og løber væk (fortsat flugtrespons), kommer hjem til nogen eller til et sted i sikkerhed og kan puste ud og integrere.

Fig. 3. Ved trigger:

Fig 4. Ved trigger: parasympatisk respons respons (frys-kollaps).

Figur 5. Tolerancevinduet ved trussel; sympaticus mobilisering (kamp-flugt) og parasympatisk immobilisering (frys-kollaps). Frys-stivnen er under det hele (speeder og bremse samtidig – en tilstand, som er meget virkelig i praksis, men svær at inkludere i den visuelle tolerancevindue-model).

UDVIDELSE AF INTEGRATIONSKAPACITETEN

Ved arbejde med traumatiserede er det vigtigt først at opøve en fornemmelse af ressourcer – dvs. erfaringer med at mærke noget inden for tolerancevinduet – enten ved at hente gamle ressourcefyldte erfaringer eller skabe nye, der reelt sanses i personens krop. Pejlemærkerne i arbejdet er at ’undersøge (eller etablere) kanten’ i tolerancevinduet og gradvist udvide vinduet, så der kan komme mere leve-energi fremfor overleve-energi. Dette kan man gøre med det, jeg kalder ’trepunktsopmærksomhed', hvor både det mentale/kognitive, følelserne og kroppen, kan komme i fokus samtidig. Her kan man invitere klienten til at undersøge kropslige, sansemæssige og energimæssige fænomener. Psykoterapeuten kan inddrage gestik, mimik og lignende og spørge til, hvordan det opleves indefra. Hvad sker der i klienten, når vedkommende går op i energi? Hvilke kropslige udtryk er der, er der sprog? Og hvad sker der omvendt, når energien går ned? Kan klienten opleve, noget er rart, så er det inden for vinduet – når klienten omvendt oplever, at noget er truende, ubehageligt, er det uden for vinduet. Den terapeutiske kunst er at invitere til nysgerrighed, udforskning omkring de fænomener, klienten oplever, og skabe et undersøgelsesrum, så klienten kan vide, hvad der er indenfor og i flow, samt

opøve evnen til at tåle at være på kanten over nogen tid, således at vinduet kan udvides, og klientens system kan lære at integrere større udsving uden at gå i overlevelse. Dette kan skabes med generel kropsopmærksomhed og øvelser som grounding, centrering, mikrobevægelser og ved, at man giver tid til det, der spontant opstår, og validerer det. Her sker en udvidelse af vinduet, og heraf kan leveresponser og flow indtræde (fig. 6) – som er en forøgelse af integrationskapaciteten til at møde og bearbejde traumekernen, og traumeerfaringen kan blive en erfaring, som lægger sig i fortiden og i den autobiografiske hukommelse.

Figur 6. Tolerancevinduet ved trussel – sympaticus mobilisering og parasympaticus immobilisering – og med billedet af, at man gradvist kan udvide tolerancevinduet og derfor kan leve uden at gå i overlevelsesresponser.

ARBEJDE MED OG PÅ KANTEN

Hvordan vide, om man er indenfor eller udenfor? Det er et erfaringsbaseret og fænomenologisk arbejde. Er du inden for rammen? – ’Ah, der fik jeg vejrtrækning igen og kunne pludselig mærke mine fødder igen’. Eller udenfor? – ’Det rykker uroligt i mine fødder, jeg bliver bange, jeg forstår det ikke, hvad sker der?’ Her kan det være relevant bagefter at spørge: ’Hvor meget udenfor var du?’ Evt. lave en skala fra 1-7, hvor 6 er kanten og point of no return. Og ’Hvad gjorde, at du røg derud,

hvad talte vi om lige inden? Hvad er triggeren?’ Dette er et arbejde på et opmærksomt, kognitivt niveau, men mest af alt et kropsligt-emotionelt rum, hvor klienten inviteres til at mærke og generobre sit indre landskab og navigere fra dette.

Jeg forstår tolerancevinduet i lyset af det ’landkort’ eller den forståelsesramme, der hedder The Triune Brain – en evolutionsbiologisk teori, hvor hjernen ses som delt i tre områder eller etager (MacLean 1990). Hart og Bentzen har udviklet de neuroaffektive kompasser ud fra denne teori og har lavet et landkort for de forskelige etager: den autonomt sansende del, den følende og den kognitive del. Dette er tænkt som hjælp til forståelsen af, hvad der sker i hjernen, og det, vi ser i terapirummet som praktikere (Hart 2009; Bentzen 2014). På dette landkort befinder tolerancevinduet sig ’nederst’ – i området for det autonome nervesystem, energiregulering, kroppen og sansningerne.

KROPPENS MANDAT

Når jeg taler om ’kroppens mandat’ i arbejdet med mennesker med traumatisering og dissociation, er det, fordi jeg ønsker at fremhæve vigtigheden af det, der sker i det, vi kalder det kropslige. Jeg ser også, at de seneste udviklinger inden for traume- og dissociationsfeltet går i tydelig retning af, at kroppen bliver inkluderet og får større relevans for både diagnosticering og bearbejdning. Trauma is a somatic experiencing, skriver van der Kolk (2019). Det ses i behandlingsvalg og behandlingsstrategier på flere offentlige behandlingssteder og også blandt private kliniske tilgange. Men på en eller anden forunderlig måde behandles kroppen i disse år stadig, når det kommer til stykket, teknokratisk og kommer i baggrunden, når en behandlingsproces skal i gang. Kroppen og dens specialiserede faggrupper bliver oftest enten sekundære eller ikke relevante, når vi taler om lidelse og lidelsestryk i arbejde med traumatisering og dissociation. Og i den mere avancerede dissociationsteori og behandling beskrives kroppens symptomer, men i praksis virker den ikke til at have mandat, her får medicinering og kognitiv bearbejdning førstefokus.

Jeg får en klar impuls til at støtte fagfeltet i at forsøge at lave klarere relevante og konkrete beskrivelser og metoder samt teoriudvikling i forhold til at begribe, hvad kroppen er, og hvordan kroppen er. På mange måder – filosofisk, terapeutisk, sociologisk, eksistentielt – er vi jo simpelthen krop; den er begyndelsen og slutningen og fylder det meste ind imellem.

Jeg håber at bidrage til, at vi i fagfeltet udtrykker og beskriver veje og modeller for at give relevante ord til det kropslige – det nonverbale, implicitte, procedurale, kinestetiske, sanselige, vidunderlige i os. Ordene giver os forståelse, kroppen giver os forbundethed og navigation. Tolerancevinduet er et eksempel på en anerkendt model for at navigere ind i kroppens signaler og anvende svarene direkte i arbejdet.

ALVORLIG TRAUMATISERING OG DISSOCIATION

Ud fra klinisk erfaring gennem mange år, med både enkeltstående og mere kompleks og alvorlig traumatisering, har jeg ændret måden at bruge tolerancevinduet på, i tråd med praksis og med god respons fra klienter og studerende. Jeg har anvendt udvidede visuelle billeder og en udvidet forståelsesramme for dem med mere alvorlig traumatisering, såsom dissociationslidelser og kompleks PTSD1. Alvorlighedsgraden er, at man i tillæg til PTSD-symptomer har store relationelle problemer og problemer med erfaringen af sig selv, at have et jeg. Dette øger udfordringerne i behandlingen, da der er flere traumatiserede og dissocierede elementer i gang samt store mangler i trepunktsopmærksomme evner og lav integrationskapacitet.

Min erfaring er, at man ved denne udvidelse aflaster både patient og terapeut i forhold til behandlingsmål og behandlingsvej. Klienterne er oftest tidligt og langvarigt traumatiserede og med mange maladap-

1 Kompleks PTSD er endnu ikke optaget som diagnose i dansk sammenhæng, men den bruges i praksis og i international traumeforskning.

tive måder at håndtere livet på, deriblandt at fraspalte egne dybere sansninger og følelser. Dette sker bl.a. ved strukturerel dissociering i peronligheden. Ofte bliver et almindeligt tolerancevindue ikke muligt at opnå, altså faktisk et umuligt begreb, hvis man anvender den almindelige model. Der kan ske forvirring, unødvendig frustration pga. mangel på integration og fremskridt i behandlingen samt skabelsen af, hvad jeg vil kalde pseudo-tolerancevinduer.

Personer med alvorlig traumatisering og dissociation ser ud til (altid) at have et uudviklet tolerancevindue eller et ødelagt/disorganiseret tolerancevindue. Disse vinduer er ofte kaotiske og ekstra maladaptive. Her er der oftest (altid) uforklarlige kropslige sansninger; man kan gå i T-shirt udenfor i kulden uden at mærke, det er koldt; man mærker ikke seksuel lyst, man mærker ikke sultfølelse; man drikker ikke, da man ikke føler tørst, eller den er voldsom for så at forsvinde i dage. Så den kropslige tilgang bliver anderledes. Ofte er der en ret stor grad af kontrol over hverdagen og over kropssignaler. Man oplever ikke, man tillidsfuldt kan navigere efter de urolige og disorganiserede signaler, herunder intensitet.

Mit forslag er at indføre udvidede modeller: Jeg anvender bl.a. ofte de urolige og ’hoppende’ modeller, hvor nervesystemet er kontinuerligt ’uden for vinduet’, enten oppe eller nede – ofte samtidig (fig. 7).

Første skridt i terapien er derfor ofte simpelthen at opfatte og registrere skiftene samt at blive klogere på,

Figur 7. Kaotisk tolerancevindue I – det autonome nervesystem ’hopper' fra overvældelse til undervældelse og tilbage relativt strukturelt.

hvad der trigger skiftene. Herfra kan man arbejde på at støtte en form for organisering af klientens indre tilstand, som kommer tættere på ’indenfor’. Dette tager tid, men er muligt.

I nogle tilfælde med meget alvorlig traumatisering og strukturelle dissociative udfordringer er nervesystemet ofte reelt uudviklet og kaotisk. Lidelsestrykket kan være startet tidligt, fx pga. udviklingstraumatisering, hvor man måske ikke har fået anledning til at øve nervesystemet i ’fredstid’ med nære personer, og man derfor mangler udvikling af de naturlige færdigheder i et fleksibelt tolerancevindue. Her kan man sige, at der ikke findes en ’kant’ som sådan. Det vil kunne kaldes et desorganiseret autonomt nervesystem (fig. 8 og 9).

Figur 8. Kaotisk tolerancevindue II – kaotisk, urytmisk, tilfældigt.

Figur 9. Kaotisk nervesystem III - uden kant oppe og nede, ’uden vindue’.

Efter min erfaring drager mange klienter og patienter et lettelsens suk ved psykoedukation, der peger på, at sådan kan et ’vindue’ også se ud. "Ja, sådan er det." De

fortæller, at de ofte har oplevet en indre forvirring om, hvad de skal svare, når terapeuten spørger, hvad de mærker i kroppen, og om de er over eller under kanten lige nu. At man ’gætter’ og svarer fra hovedet mere end en sansning i sin krop. Heraf risikoen for at skabe pseudo-tolerancevinduer.

At invitere kropslige erfaringer hos denne klient/patientgruppe skal gøres med kyndig og venligt doseret hånd for, at de ikke risikerer at fare vild. Opøvelse af en indre kropslig navigation og ejerskab af denne er for nogle ikke mulig, og for de fleste i denne klientgruppe tager det lang tid. Og processen inkluderer behandling i faser, som kaldes fasebehandling.

AFRUNDING

Tolerancevinduet er et generelt godt værktøj for at arbejde kropsligt med traumatisering. Symptomer på traumatisering og dissociation er primært kropslige og ofte svære at navigere i. Ved tolerancevinduet får man et landkort til at arbejde med det implicitte og en vej i behandlingen; at øge integrationskapaciteten – som kan give personen traumefrihed og videre flow i nederste etage. At skabe et udforskende rum, vække nysgerrighed på fænomenerne i terapirummet, at informeres af det kropslige og vejen til at kunne erfare, at man kan erfare det, man erfarer, kræver relevant opmærksomhed og træning, så der ikke ’sker ord med ord på’ og i praksis spaltning af ord og krop.

I artiklen udarbejder jeg også en udvidelse af modellen til arbejdet med mere alvorlig traumatisering og dissociation mhp. at forstå klienternes desorganiserede implicitte, kropslige landkort og lave overskuelige modeller for relevant behandling.

LITTERATUR

Bentzen, Marianne: Den neuroaffektive billedbog. Gyldendal 2014. Hart, Susan: Den følsomme hjerne. Hans Reitzels Forlag 2009. Levine, Peter: Den tavse Stemme. Gyldendal 2012.

MacLean, Paul: The Triune Brain in Evolution. Role in Paleocelebral Functions. Springer 1990.

Nordanger, Dag & Hanne Braarud: Regulering som nøkkelbegrep og toleransevinduet som modell i en ny traumepsykologi. Psykologtidsskriftet 2014. Ogden, Pat, Kekuni Minton & Claire Pain: Trauma and the Body. A Sensorimotor Approach to Psychotherapy. WW Norton Company 2006.

Siegel, Daniel: Sindets tilblivelse og udvikling. Klim 2002. (Original: The Developing Mind. Toward a Neurobiology of Interpersonal Experience. Guilford Press 1999. Flere redigerede og opdaterede udgaver er udkommet frem til i dag, på amerikansk).

Siegel, Daniel: How Do You Widen the Window of Tolerance in Kids? Video, PESI 2022.

van der Kolk, Bessel: Kroppen holder regnskab. Klim 2019.

Espen Andli, psykoterapeut MPF. Optaget af kroppens mandat over en årrække. 20 års erfaring i arbejdet med traumatisering og dissociation. Har en buket af efteruddannelser, også uddannet fysioterapeut. Egen klinik på Frederiksberg, underviser i emnet.

SET FRA BARNETS PERSPEKTIV

HVAD BØRN IKKE VED

… har de ondt af Et online kursus med Karen Glistrup

Karen Glistrup: Hvad børn ikke ved … har de ondt af. Tværfagligt teoretisk/praktisk onlinekursus. www.snakomdet.dk. Pris kr. 2.399 ekskl. moms.

Hvad børn ikke ved … har de ondt af er et håndgribeligt online kursus, udarbejdet af psykoterapeut MPF Karen Glistrup, hvor faggrupper, der arbejder professionelt med omsorg og relationer, bliver bibragt grundforståelser og praktiske anvisninger i forhold til at tale med børn, børns forældre og familier.

Det gør Karen Glistrup på elegant vis og med lethed ved at sætte fokus på grundlæggende elementer i psykoterapeutisk arbejde, som det at se den andens inderside, nærvær, kontakt, ærlighed og at være personlig – uden at være privat. Elementer, som det ikke altid er let at holde i spil på en for klienten (familien) hjælpsom måde, når situationen er svær.

Kurset er ikke et teorikursus, men er en formidling af erfaring fra klinisk praksis med afsæt i en psykodynamisk tankegang. Afsættet er objektrelationsteori, tilknytningsteori og mentalisering med særlig vægt på neuroaffektiv udviklingspsykologi og psykoterapi.

Et videnskabeligt funderet teoretisk grundlag er forudsætningen for at lave god psykoterapi, der er hjælpsom for klienterne, men det er kun halvdelen af den kliniske praksis. Faglighed er andet end teori. Teori er afsættet, men det er i kontakten til børnene og forældrene, at forandring og udvikling er mulig.

Vi møder ikke klienterne med vores teoretiske forståelse, vi møder dem med os selv og vores egen kontaktevne og omsorgsduelighed – teorien og analyseberedskabet har vi i baghovedet. Dette lykkes Karen Glistrup rigtig godt med at formidle på en direkte og let forståelig måde.

Kurset er bygget op omkring ni sessioner, med tilhørende arbejdsark. Arbejdsarkene er gode til at bringe kursisten i kontakt med egen inderside og følelsesmæssige klangbund.

Da målgruppen for kurset ikke nødvendigvis er psykoterapeutisk efteruddannede faggrupper, som følger kurset online henover to til tre uger –som Karen Glistrup anbefaler – giver de indlagte gentagelser og overlap i kursets ni sessioner god mening.

Skulle online kurset på sigt udvides og evt. gøres til en workshop eller en del af en psykoterapeutisk efteruddannelse for fagpersoner, da ville jeg anbefale at tilføje en session med udviklingspsykologisk teori, placeret i begyndelsen af kurset med tråde til de ni øvrige sessioner.

Niels Møller Uddannelsesleder Autoriseret psykolog Psykoterapeut MPF

LIVSKRAFT BEVIDSTHED TANKER

Jane Ellegaard: Myter om unges mistrivsel. EC Edition 2024. 162 sider, kr.249,95.

Myter om unges mistrivsel er en fagbog henvendt til forældre, pårørende, terapeuter samt fagpersonale. Bogen tager udgangspunkt i de tre principper – 3P, introduceret af Sydney Banks i 1973 – der er en forståelse af, hvordan vores oplevelser skabes igennem tre grundlæggende principper: livskraft, bevidsthed og tanker. Bogen er skrevet af Jane Ellegaard, som er psykoterapeut MPF, sygeplejerske og sundhedsplejerske med stor erfaring

i arbejdet med børn, unge og familier samt unge med spiseforstyrrelser og selvskade.

I bogen negligerer forfatteren ikke den dagligdag, som de unge lever i, hvor blandt andet SoMe, uddannelsesvalg, pres, præstation, perfekthedskulturen, konstant tilgængelighed og FOMO (fear of missing out. red.) fylder. Hun benægter heller ikke, at der er en stigende mistrivsel blandt de unge, som lider af stress, angst, depression samt den store stigning i diagnoser. Men forfatteren bringer et perspektiv på banen, som tager udgangspunkt i, at unges mistrivsel har rod i den samme årsag, nemlig troen på forvrængede tanker.

Formålet med bogen er at finde tilbage til det stille sind, vores autentiske jeg, uden frygtstyring fra intellektet. Som bogen beskriver, er vi ikke designede til at gå gennem livet uden smerte og lidelse, det er en del af det at være menneske. Vi har dog muligheden for at vælge, hvordan vi håndterer og integrerer de udfordringer, livet byder os. Dette kan vi, ifølge forfatteren, ved hjælp af de tre principper, som kan skabe en højere bevidsthed inde i os selv, fremfor at lade usikkerhed, frygt og kontrol styre os fra en lavere eller mudret bevidsthed.

I bogen beskrives, hvordan vi alle har en iboende sundhed, der, når vi går imod vores sande natur, sender os negative tanker og følelser. At vi som fagprofessionelle, terapeuter, forældre og samfund har et ansvar for at vise og lære vores unge, at deres tanker og overbevisninger ikke er virkeligheden, at vide at de har en indbygget resiliens, at de har evnen til at selvregulere og evnen til at komme ’hjem’.

Jeg kendte ikke de tre principper som en specifik psykologisk forståelse, inden jeg læste bogen, og så alligevel gjorde jeg, da begreberne og forståelsen af forandring ligger lige netop der i autenticiteten, kernen, det bevidste nærvær, kært barn har mange navne.

Det skinner tydeligt igennem, at forfatteren brænder for unge, og at hun har et stærkt fagligt og erfaringsmæssigt fundament. Bogen er skrevet i et letlæseligt sprog, dog med mange gentagelser og lange afsnit. Ikke desto mindre sidder jeg tilbage med en gammel viden, indtaget på en ny måde, hvilket er forfriskende og håbgivende. Forfatteren har en ydmyghed, men også et opråb eller måske mere et håb for, at vi som forældre, behandlere mfl. vil hjælpe de unge til at stoppe grubleriet, overtænkningen og de tankeskabte problemer. I stedet skal vi måske alle praktisere, samt videregive til vores børn og unge, at bevidstheden og intuitionen skal have meget mere plads, at vi skal lade tankerne fare videre for at regulere vores nervesystemer.

Jeg kan varmt anbefale bogen til alle, der har med unge mennesker at gøre – og i det hele taget til alle, der vil inspireres til at arbejde mere med intuitionen, bevidstheden og autenticiteten.

Maria Valentin Psykoterapeut MPF

SAMTALEKUNST

Ole Fogh Kirkeby: Hvad kan protreptik? Om protreptikkens geometri og thetikken. Content Publishing 2024. 244 sider, kr. 350.

Jeg sagde straks ja til at anmelde doktor i filosofi og professor emeritus Ole Fogh Kirkebys nye bog: Hvad kan protreptik? også selv om jeg ved, at han til tider sætter læserens (læs: mine) kundskaber på prøve. Denne bog skuffer da heller ikke, hvad sværhedsgrad angår, og dog gør en vekslen imellem svært tilgængeligt stof og poetiske beskrivelser, at læseren både beriges og efterlades med større indblik i protreptikkens kompleksitet.

Protreptik betegner en særlig type dialog og protrepo betyder på græsk ’at vende mod’. I protreptisk samtale vil det sige at vende den anden mod den-

nes egen holdninger og værdier. Eller som Kirkeby skriver på side 41: ”For Aristoteles er protreptikken den kunst gennem dialogisk læring at tilskynde et anden menneske at blive herre i sit eget hus i kraft af evnen til at reflektere over sine basisværdier.”

Kirkeby har et omfangsrigt forfatterskab bag sig, og i hans bøger om protreptik beriges vi med en af protreptikkens grundelementer, den protoindoeuropæiske rod, forkortet PIE. Forfatteren øser også i denne bog generøst ud af sin viden om ordenes oprindelse, og han giver læseren forståelse af, hvordan man kan benytte denne viden i den protreptiske samtale.

Bogens ene undertitel 'geometri' betyder i denne sammenhæng, ”at alle varianter i ords betydning kan opstilles i en billedlig systematik” (s.102). Ole Fogh Kirkeby viser os i bogen semantiske firkanter, og han benytter det samme begreb (tillid) igennem forklaringerne, hvilket jeg finder både pædagogisk og hjælpsomt for læseren.

Ved bogens anden undertitel 'thetikken' viser forfatteren, hvordan thetikken kan bruges til at vise, hvordan fænomenologien begrunder protreptikken. Man kan måske sige, at thetik er en del af vores grundlæggende antagelser, som ligger under vores handlinger, og som Kirkeby beskriver som, ”det udtrykker det vilkår, at den virkelighedsskabende aktivitet er kropslig og ofte underbevidst funderet” (s.174). Kirkeby beskriver en række thetikker –stort set alle med navne, der er svære at udtale, men de giver mening, når man forstår dem i et samtaleperspektiv.

Jeg vil gerne give plads til at underbygge min påstand om poetiske beskrivelser ved at referere fra et sted i bogen,

der måske bedst anskueliggør dette – det rører i hvert fald noget i mig. Kirkeby skriver på side 66: ”Fordi ordene er sådanne tykningsomkransende lysninger i en meget gammel, men også altid ung og voksende skov, der åbner sig for den, der tør bryde gennem løvhænget og ikke frygter manglen på spor efter mennesker, så tænker jeg, at jeg prøver at lave intense samtaler. Jeg tror på sam-digtning i øjeblikket, hvor der opstår en midte mellem de samtalende, der træder frem som en lysning, båret af et ubeskygget, gennemsigtigt græstæppe nedefra og et lysvæld ovenfra. Disse lyskilder smelter sammen i de samtalendes bevidsthed i form af sandhed og de repræsenterer med ét altet og evigheden.”

Protreptiske samtaler er eksistentielle samtaler. Kirkeby kommer ikke ind på forholdet imellem protreptik og psykoanalyse og terapi i denne bog, men når protreptik lykkes, drejer det sig om at få den anden til at reflektere dybere og bedre og mere intensivt under samtalen og gerne fortsætte i tiden efter samtalen. Som protreptikker er det en fordel at have kendskab til psykologien, og som psykoterapeut er det min erfaring, at det også er en fordel at have kendskab til protreptikken og de redskaber, den byder på.

Ole Fogh Kirkeby giver staldtips til den udøvende protreptikker, og bogen som helhed kan inspirere enhver, der er interesseret i samtalekunsten. Bogen er præget af mættende tekster, der kalder på dvælen og langsommelighed, og måske er det en god idé at læse den i små bidder. Hvis samtalekunst interesserer dig, vil jeg anbefale dig at læse bogen.

Karin Jønson Protreptikker Kunstterapeut MPF

RELATIONER

OG TRIVSEL

Lorenzen B. Mette: Den døde ligusterhæk (… dette er ikke en havebog). Hoi Forlag 2024. 172 sider, pris 259,95 kr.

Vi mennesker udfordres mentalt og adfærdsmæssigt, når relationer dræner os. Det er dog slet ikke umuligt at komme i mål med sine ønsker og behov for at stå stærkere i sig selv. Hvis du længes efter en dyb følelse af frihed, en indre frihed til at være den person, du er, og samtidig har brug for sunde og stærke relationer til andre, må du bestemt læse Mette B. Lorenzens bog Den døde ligusterhæk. Her er hjælp og gode råd at hente. Forfatteren inviterer læseren ind i et aktivt univers, hvor den personlige trivsel og betydningen af vores vigtige relationer er i højsæ-

det. Mette B. Lorenzen er blandt andet kognitiv psykoterapeut MPF og coach samt mindfulness-instruktør.

Det er på én gang både en handlingsorienteret og refleksiv bog, som inspirerer og indbyder læseren til at gå i gang med et indre arbejde ift. selvudvikling og grænsesætning. Vi får en velbeskrevet indføring i erindringens betydning for, hvorfor vi tænker, som vi gør, og samtidig belyses betydningen af hjernens plasticitet for udvikling og læring. Der serveres talrige ’værktøjer’ i form af reflekterende spørgsmål som fx i kapitel 5, der har temaet selvfølelse – selvværd – selvtillid: ”Tager du dig lige så godt af dig selv, som du tager dig af andre?” (s.73) og ”Prøv at begynde at opdage, hvordan du agerer til fx fester; ville du fx helst gerne gå i et med tapetet, så øv dig i at rykke 20 cm længere ud fra væggen. Øv små sætninger hjemmefra, så du kan smalltalke.” (s.77).

Jeg sætter især pris på kapitel 3, 4 og 7, fordi det er her, Mette B. Lorenzen bliver stærk ind i vigtigheden af det relationelle felt. Hun har fx fokus på omsorg og forældreskabets betydning for udvikling af sunde relationer og grænser. Bogen har afsæt i den kognitive tilgang, men det er en styrke, at den tidlige tilknytning og udvikling af mentaliseringsevner også optræder.

Undervejs i læsningen af bogen blev jeg mere og mere optaget af de her små skridt, vi får anvist og begrundet. De er med til, at læseren får fokus på, hvilken fortælling vi har om os selv, og altså hvilke leveregler der er dominerende. Det er et nødvendigt arbejde at turde få øje på sig selv, og det rammer Mette B. Lorenzen rigtigt godt. Sproget er let og forståeligt. Som læser får jeg følelsen af at være taget i hånden undervejs, og det er rart. Jeg støttes og guides.

Med bogens guidede tilgange/forslag, de mange citater og ligusterhækken som en illustrativ metafor for, hvordan vi kan pleje vores relationer bedst, er den handlingsvisende og giver os som læser både viden, idéer og inspiration til at få øje på nye handlemuligheder og -evner. Citaterne får læseren til at reflektere en tand dybere, og det virker både seriøst og herligt. For eksempel Bear Heart: ”Bare fordi du falder af en hest, behøver du ikke blive liggende.”

Bogen er et seriøst bud på, hvordan mennesker kan øve sig i samt træne at tænke anderledes om sig selv og andre. Jeg har som psykoterapeut MPF i processen med at læse og skrive denne anmeldelse selv gjort brug af bogen i samarbejdet med nogle af mine klienter. Som idébog. Det har bl.a. været de meditative øvelser i kapitel 14, jeg har brugt. Her præsenteres vi for fif og forklaringer på at komme i gang med mindfulnesspraksis. Nyttigt.

Bogen er skrevet som selvhjælpsbog, men den kan bestemt anbefales til fagprofessionelle både at læse og benytte. Et enkelt lille kritikpunkt er det lidt kedelige forsidebillede, som i min optik hverken understøtter den grundige indføring i tænkningens og adfærdens betydning for vores relationer eller den lune tone, bogen er skrevet i.

Janne Bahn Andsager Psykoterapeut MPF Cand.pæd. i pædagogisk psykologi

Generalforsamling 2020

Generalforsamling 2025

Lørdag den 22. marts 2025

Lørdag den 21. marts 2020

Severin Kursus- og Konferencecenter

Odense Koncerthus

Claus Bergs Gade 9

Skovsvinget 25

5000 Odense C

5500 Middelfart

NYE BØGER Omtalen bygger på oplysninger fra forlagene og indeholder ikke redaktionens vurderinger. Priserne er vejledende.

Inge Svane:

Marie Brixtofte, Sherin Khankan

Ti trin ud af psykisk vold. Før, under, efter Psykisk vold er den skjulte vold, der ikke efterlader ar på kroppen, men dybe ar på sjælen. Bogen henvender sig både til dem, der aktuelt oplever psykisk vold i et parforhold eller i en nær familierelation og ønsker at komme fri, og dem, som tidligere har oplevet det og prøver at forstå, hvad der skete. Og til alle, som ønsker at blive klogere på denne type vold. Den indeholder et titrins program til at hjælpe den psykisk voldsramte ud af situationen samt redskaber til at håndtere eventuel stress, angst, depression og traumer. Gyldendal 2024. 265 sider, kr. 299,95. Også som lydbog og e-bog.

Find hjem til dig selv igen

Med udgangspunkt i en kropslig tilgang til traumer og stress ser bogen på, hvordan traumer kan påvirke helbredet. Chok og traumer forstyrrer vores indre flow, og vi kan blive fanget i tilstande af kamp, flugt eller fastfrysning. Nøglen til at genoprette det indre flow er at give sig tid til at mærke, forstå og forholde sig til smerten. Bogen tilbyder konkrete kropslige øvelser og mentale tilgange til at forløse den energi, der er fastlåst efter traumatiserende hændelser. Content Publishing 2024. 376 sider, kr. 300.

Lea Marie Løppenthin

Løven og Klagen

Marie Jensen:

Kvinder og ADHD. 10 personlige fortællinger

Flere og flere kvinder får en ADHD-diagnose – ofte sent i livet, fordi de går under radaren og sjældent passer ind i det typiske ADHD-billede. Diagnosen kan være en lettelse og forklare mange ting. Men der er ikke mange at spejle sig i, og der mangler viden om, hvordan man håndterer sin ADHD som kvinde. Bogen præsenterer 10 kvinder, der ærligt fortæller om deres liv med ADHD, ogbringer bl.a. interview med psykoterapeut MPF Trish Nymark fra ADHD-foreningen. Dansk Psykologisk Forlag 2024. 272 sider, kr. 299.

Digtsamling om et barn og et fødselstraume. Fortælleren er barnets mor, men det har hun svært ved at begribe. Godt nok er hun tæt knyttet til barnet og glad for at være dets ven og beskytter i dagligdagen. Det komplicerede er at holde ud, at hospitalsindlæggelsen og kejsersnittet, der har været så ødelæggende for fortælleren, overhovedet har noget med barnet at gøre. Gyldendal 2024. 142 sider, kr. 169,95. Også som lydbog og e-bog.

Mai-Britt Guldin, Carlo Leget:

Tab, sorg og eksistens. En integrativ tilgang

Bogen ser helhedsorienteret på tab og sorg og samler fysiske, følelsesmæssige, kognitive, sociale og åndelig-eksistentielle aspekter af sorg. Forfatterne tager udgangspunkt i, at tab og sorg ikke kun medfører smerte og lidelse, men også kan lægge kimen til kraft og livsmod. De præsenterer den integrative procesmodel, som bygger på opdateret forskning og eksisterende teorier. Bogen giver ikke svar på, hvordan man skal sørge, men inviterer snarere til refleksion over ens eksistentielle balancer.

Akademisk Forlag 2024. 260 sider, kr. 330.

NYE BØGER Omtalen bygger på oplysninger fra forlagene og indeholder ikke redaktionens vurderinger. Priserne er vejledende.

Malene Klindt Bohni, Gunnthora Steingrimsdottir:

Indbildt grimhed

Fokus på udseendet er velkendt. Men for nogle kammer det over i en sygdomstilstand: Indbildt grimhed, Body Dysmorphic Disorder. BDD er kendetegnet ved overoptagethed af en eller flere ikkeeksisterende eller minimale defekter ved ens udseende, som ikke ses af andre mennesker. De ramte kan blive fanget af tvangstanker og tvangshandlinger og henvender sig til fx plastikkirurger, tandlæger og hudlæger. Men selv om det, man er utilfreds med, fjernes, forsvinder BDD ikke. Akademisk Forlag 2024. 168 sider, 280 kr.

Sverre Hoem:

Mathias Lasgaard , Heidi Krumhardt Mortensen:

Ensom ungdom

For de fleste unge er ungdomslivet en meget social tid. Alligevel føler flere og flere unge sig ensomme – ikke bare i kortere tid, men i længere perioder. Ensomhed kan også være forbundet med skam. Bogen slår et slag for, at alle, der er i kontakt med unge, får indsigt i ensomhed på niveau med emner som mobning, angst og depression. Bogen giver et indblik i ensomheden væsen, ophav og udtryk. Den går tæt på praksis og dykker ned i, hvad der virker, og hvad der anbefales mere af i fremtiden. Udgivet i samarbejde med Mary Fonden. Akademisk Forlag 2024.120sider, kr. 249,95. Også som e-bog.

ADHD i parforholdet

Livet med ADHD er fuld af impulsivitet, nye idéer og svingende opmærksomhed. Hvordan påvirker det parforholdet? Mennesker med ADHD keder sig nemt, når noget bliver rutine. De kan glemme aftaler og er ofte mere styret af impulser end de fleste. Det kan være hårdt for parforholdet. Bogen tager udgangspunkt i eksempler fra hverdagslivet og giver viden og forståelse både til den, der har ADHD, og til partneren. Forfatteren er psykolog og har selvADHD.

Dansk Psykologisk Forlag 2024. 348 sider, kr. 299. Også som e-bog og lydbog

Lars Peter Nielsen:

Mia Maja Holst Manstrup:

En sindsygt god mor

Autobiografi, med elementer af essay og reportage, skildrer forfatterens egen oplevelse af at udvikle en fødselspsykose baggrund af en uges ophold på barselsgangen under stærkt ubehagelige vilkår. Selve sygdommen bliver dog ikke den største udfordring, det bliver derimod det etablerede, psykiatriske system, som bygger på psykofarmaka og overvågning, og som bliver sat fuldstændig til vægs, når en nybagt mor, med blod ned ad benene og mælk løbende fra brysterne, bliver indlagt i deres varetægt.

Wadskjærs Forlag 2023. ? sider, 249,95 kr,

Langtidsholdbar. Syv teser, der giver tid og overskud i lederlivet Fremtidens arbejdsliv er afhængigt af menneskelige og bæredygtige arbejdspladser, så både medarbejdere og ledere trives, udvikler sig og lykkes med deres opgaveløsning. Derfor fokus på at være langtidsholdbar og have tid og overskud nødvendigt. I bogens syv kapitler indkredser forfatteren aspekter af et langtidsholdbart og bæredygtigt lederliv. Reflex 2024. 319 sider, 350 kr.

TRE KURSER KURSUS

KLINIKVEJLEDNING - FEM KURSER

KOM GODT I GANG SOM SELVSTÆNDIG

Er du selvstændig psykoterapeut MPF, eller drømmer du om at blive det? Så er dette to-dages kursus med Charlotte Kiby og Anders Bjarnarson det perfekte springbræt til en succesfuld opstart og drift af din virksomhed.

Med kurset opfylder du Skattestyrelsens krav om en bestået eksamen i et 10-lektioners kursus i klinikvejledning, som er nødvendigt, for at du kan blive momsfritaget og lønsumsregistreret. På dette kursus får du to lektioner ekstra i forhold til Skats krav og dermed til mange andre klinikvejledningskurser. Charlotte Kiby og Anders Bjarnarson vil undervise dig i alt, hvad der vedrører driften af en succesfuld klinik, inklusiv skat, GDPR, dokumentation og registreringer, og give dig en grundig forståelse af virksomhedsdrift og -strategi. Hovedemnerne er: Økonomi og virksomhedsdrift, strategi og målsætning, branding og markedsføring, rammer og lovgivning.

At være en selvstændig terapeut kræver en forståelse for lovgivningens krav, og at du har en solid strategi for branding og markedsføring. Du får ekstra tid til at fordybe dig, til at netværke og mulighed for at stille de vigtige spørgsmål. Efter kurset vil du modtage et kursusbevis.Herudover bliver du tilbudt at deltage i et webinar, hvor du vil have mulighed for at drøfte eventuelle problematikker, du måske er stødt på. Kurset er kun for medlemmer af Dansk Psykoterapeutforening.

CHARLOTTE KIBY OG ANDERS BJARNARSON

Charlotte Kiby er grafisk designer og har egen virksomhed. Anders Bjarnarson er selvstændig økonom. Begge studerer på overbygningen på Skolen for Eksistentiel og Oplevelsesorienteret Psykoterapi.

TID OG STED: Aarhus den 8.-9. februar 2025 kl. 10-16. – Randers den 8.-9. marts kl. 9.30-16. – København den 9.-10. april kl. 9.30-16. – Nibe den 3.-4. maj kl. 9.30-16. – København den 3.-4. juni kl. 9.30-16.

PRIS: Medlemmer kr. 2.800, studiemedlemmer kr. 2.520. Prisen inkluderer let morgenmad, frokostsandwich, kage eller frugt, kaffe/te og vand.

TILMELDING som anført nederst på siden.

PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER RELATIONEL FORSTÅELSE OG BEHANDLING

Med udgangspunkt i primært borderline og til dels narcissistisk personlighedsforstyrrelse udfoldes, hvordan vi kan forstå og arbejde med mennesker med sværere personlighedsforstyrrelser.

På kurset fokuseres bl.a. på de centrale elementer i personlighedsforstyrrelser.

Der fokuseres ligeledes på, hvordan personlighedspatologi oprindeligt er opstået i, til stadighed vedligeholdes af og manifesterer sig ved forstyrrede relationer.

Endelig fokuseres der på, hvordan personlighedsforstyrrelser kommer til udtryk i behandlingsrelationen i form af særlige udfordringer, men også særlige muligheder for forandring.

CARSTEN RENÉ JØRGENSEN

Carsten René Jørgensen er professor i klinisk psykologi ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, og tilknyttet Klinik for personlighedsforstyrrelser ved Aarhus Universitetshospital. Han er desuden uddannet gruppeanalytisk psykoterapeut og har i mere end 20 år arbejdet med længerevarende psykoanalytisk psykoterapi og forskning med fokus på bl.a. sværere personligheds- og identitetsforstyrrelser. Carsten René Jørgensen har udgivet en lang række fagbøger om psykoterapeutisk forståelse og behandling.

TID OG STED: Onsdag den 5. marts 2025 kl. 10-17. Vartov, Farvergade 27, 1463 København K.

PRIS: Medlemmer kr. 1.400, studiemedlemmer kr. 1.260, ikkemedlemmer kr. 2.200. Prisen inkluderer let morgenmad, frokostsandwich, eftermiddagskage samt kaffe/te.

TILMELDING som anført nederst på siden.

TILMELDING til kurser, foredrag og fyraftensmøder på www.dpfo.dk > Arrangementer.

BETALING:Kortbetaling ved tilmelding.

AFBUD TIL KURSER: Når du tilmelder dig et kursus, har du 14 dages fortrydelsesret, hvor du kan få den fulde pris retur. Hvis du melder afbud efter de 14 dage, men inden sidste tilmeldingsfrist for kurset, kan du framelde dig og få returneret kursusprisen fratrukket kr. 450 til dækning af administration. Efter sidste tilmeldingsfrist er der ingen tilbagebetaling.

TJEK www.dpfo.dk >Arrangementer for oplysninger om stedet for afholdelsen samt evt. ændringer i tilmeldingsfrist mv.

YDERLIGERE OPLYSNINGER: www.dpfo.dk og Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@dpfo.dk eller tlf. 7027 7007.

KURSUS

INTERNAL FAMILY SYSTEMS

2-DAGES WORKSHOP

Internal Family Systems (IFS) er en integrativ, oplevelsesbaseret og non-patologiserende terapeutisk model, der er skabt af den amerikanske psykolog og familieterapeut dr. Richard Schwartz.

På denne intro-workshop bliver du introduceret til IFS-modellen i sin helhed, og du får et kort rids af de vigtigste teorier bag (systemisk-, tilknytnings- og traumeteori). Særligt uddybes beskyttende dele: 'managere' og 'brandslukkere', sårbare dele: 'forviste dele', selvet, terapeutens selv og egne dele, den terapeutiske relation og IFS som udviklingsvej.

Du vil få en klar forståelse af, hvad et komplet IFS-terapeutisk forløb består af fra start til slut, og du vil kunne bruge workshoppen som inspiration i relation til dig selv og dine klienter ift. at arbejder med beskyttende dele. Underviseren lægger vægt på, at workshoppen er en introduktion til IFS og ikke en decideret uddannelse i modellen, som ellers tilbydes i samarbejde med IFS Instituttet i USA.

PETER LEGÅRD NIELSEN

Peter Legård Nielsen er psykoterapeut MPF, certificeret IFS terapeut, international IFS partner og autoriseret advanced rolfer.

TID OG STED: Torsdag-fredag den 13-14. marts 2025 kl. 9-16. Vartov, Farvergade 27, 1463 København K.

PRIS: Medlemmer kr. 2.800, studiemedlemmer kr. 2.520, ikkemedlemmer kr. 4.400. Prisen inkluderer let morgenmad, frokostsandwich, eftermiddagskage samt kaffe/te. TILMELDING som anført nederst på siden.

KURSUS

TEMADAG OM

TILKNYTNINGSPROBLEMATIKKER

Psykoterapi på et tilknytningsteoretisk grundlag er ikke en specifik metode, en manual eller en værktøjskasse som sådan – snarere et menneskesyn baseret på moderne udviklingspsykologi, som på et videnskabeligt grundlag påviser, hvordan vores tidlige tilknytning i barndommen bliver til indre arbejdsmodeller, det vil sige automatiske, ubevidste måder at forstå os selv og andre mennesker på. I voksenlivet kan disse indre arbejdsmodeller og det tilhørende tilknytningsmønster enten fremme eller hæmme vores overordnede livsduelighed.

I det terapeutiske arbejde kan terapeuten tilbyde sig som en tryg base for klientens udforskning af sin væren-i-verden generelt og sine følelsesmæssige problemer specifikt og ad den vej støtte klienten med at udvikle en mere tryg tilknytningsog kontaktstil samt øge kapaciteten for affektregulering og selvberoligelse. Den helende faktor er korrektive emotionelle oplevelser.

Uanset uddannelse, modalitet eller metode er viden om tilknytning altid relevant og dertil meget anvendelsesorienteret. Tilknytningsteorien er endvidere en teori, som intuitivt giver stor mening for både terapeuter og klienter. Temadagen vil veksle mellem teoretiske oplæg, cases og fælles udforskning. Kurset henvender sig til alle interesserede, der arbejder professionelt med voksne og par i en rådgivende eller terapeutisk kontekst.

INGE HOLM

Inge Schützsack Holm er privatpraktiserende psykoterapeut MPF og specialist i psykoterapi. Hun har skrevet flere bøger og artikler om tilknytning samt den praktiske anvendelse af tilknytningsteori og neurovidenskab i kliniske sammenhænge.

TID OG STED: Tirsdag den 17. marts 2025 kl. 9-16. Trekanten, Sebbersundvej 2a, 9220 Aalborg Øst.

PRIS: Medlemmer kr. 1.400, studiemedlemmer kr. 1.260, ikke-medlemmer kr. 2.200. Prisen inkluderer let morgenmad, frokost , eftermiddagskaffe med kage.

TILMELDING som anført nederst på siden.

TILMELDING til kurser, foredrag og fyraftensmøder på www.dpfo.dk > Arrangementer.

BETALING:Kortbetaling ved tilmelding.

AFBUD TIL KURSER: Når du tilmelder dig et kursus, har du 14 dages fortrydelsesret, hvor du kan få den fulde pris retur. Hvis du melder afbud efter de 14 dage, men inden sidste tilmeldingsfrist for kurset, kan du framelde dig og få returneret kursusprisen fratrukket kr. 450 til dækning af administration. Efter sidste tilmeldingsfrist er der ingen tilbagebetaling. TJEK www.dpfo.dk >Arrangementer for oplysninger om stedet for afholdelsen samt evt. ændringer i tilmeldingsfrist mv. YDERLIGERE OPLYSNINGER: www.dpfo.dk og Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@dpfo.dk eller tlf. 7027 7007.

KURSUS KURSUS

SKRIV DIT LIV

INSPIRATION TIL AT SKRIVE

LITTERÆRT OM DIT LIV

Deltagerne vil få mulighed for at udforske og udvikle deres narrativ, identitet og sproglige bevidsthed – kompetencer, der er yderst relevante i det terapeutiske arbejde med klienter. Det er et kursus med begrænsede pladser, fordi der er meget fokus på praksis – skriveprocessen.

Skrivekurset veksler indholdsmæssigt mellem undervisning, øvelser, læsning af de andre deltageres tekster og personlig proces.

Det vil efterfølgende være muligt for de af deltagerne, der ønsker det, at etablere en tryg skrivegruppe, der vil kunne fortsætte på egen hånd.

Målet med dette to-dages kursus er at fordybe sig i en terapeutisk skriveproces sammen med andre i trygge rammer med plads til fordybelse og emotionelle reaktioner på det personlige arbejde.

JEANETTE ØBRO

Jeanette Øbro er forfatter, jordemor og psykoterapeut MPF. Hun har sin egen terapeutiske praksis i København, hvor hun arbejder med emotionsfokuseret terapi, som er en evidensbaseret metode. Har holdt mange foredrag om sit forfatterskab og har bl.a. undervist gennem Dansk Forfatterforening, Dansk Psykoterapeutforening og EFT-Instituttet. Jeanette Øbro har skrevet syv romaner, som alle er udkommet på Politikens Forlag. Seks af dem har hun skrevet sammen med sin mand, Ole Tornbjerg. Den seneste, En nat i august er delvist baseret på forfatterens egne oplevelser som ganske ung jordemoder og om at vende tilbage til jordemoderfaget.

TID OG STED: Tirsdag-onsdag den 25. og 26. marts 2025 kl. 9.30-16.00. Restaurant Næsbyhoved Skov, Kanalvej 52, 5000 Odense C.

PRIS: Medlemmer kr. 2.800, studiemedlemmer kr. 2.520, ikkemedlemmer kr. 4.400. Prisen inkluderer let morgenmad, frokost, eftermiddagskaffe samt kaffe/te.

TILMELDING som anført nederst på siden.

ADHD BLANDT VOKSNE

Stadig flere unge og voksne nydiagnosticeres med ADHD. Forud for diagnosen ADHD har typisk været en barndom og ungdom med koncentrationsbesvær, rastløshed og impulsive handlinger. Der har været tankemylder og indre uro. Mange har svært ved at regulere deres følelser og har store humørsvingninger. De har måske tillige oplevet, at de roder, ikke kan finde tingene, er glemsomme. Deres energiniveau svinger op og ned. Det har været svært for dem at koncentrere sig om uddannelse og arbejde. På et tidspunkt har det været så svært, at de har søgt hjælp hos en læge, der især i de senere år har fået opmærksomhed på diagnosen ADHD - og har udredt dem med netop diagnosen ADHD.

I dag ved vi, at en behandling med medicin og samtaler kan hjælpe til en bedre forståelse af sig selv og hjælp til at håndtere udfordringer i hverdagen, så livskvaliteten for den enkelte øges. Der er flere behandlingsmuligheder i regionerne i dag, men der er også lange ventelister.

Dansk Psykoterapeutforening tilbyder med dette kursus en kvalificeret gennemgang af diagnosen og muligheder for behandling:

ADHD - diagnosen og udtryksformer

ADHD - ligheder med andre diagnoser og forskelle

• Medicinsk behandling

• ADHD- terapi ud fra kognitiv adfærdsterapi, dialektisk adfærdsterapi (plus evt. anden inspiration).

Under kurset vil der løbende være gruppearbejde med cases (er det her ADHD eller ej?), og hvordan man terapeutisk kan gribe denne klient an.

KIM BERG JOHANSEN

Kim Berg Johannessen er aut. psykolog og specialpsykolog i psykiatri, ph.d. Har i en årrække arbejdet som psykolog i voksenpsykiatrien og har bred terapeutisk erfaring inden for forskellige psykiske lidelser. Aktuelt arbejder han i Ambulatorium for ADHD og autisme, hvor den primære opgave er udredning og diagnosticering af neuropsykiatriske lidelser.

TID OG STED: Fredag den 11. april 2025 kl. 9.30-17. EFT-instituttet, Borgergade 28, 2., 1300 København K.

PRIS: Medlemmer kr. 1.400, studiemedlemmer kr. 1.260, ikke-medlemmer kr. 2.200. Prisen inkluderer let morgenmad, frokost , eftermiddagskaffe med kage.

TILMELDING som anført nederst på siden.

TILMELDING til kurser, foredrag og fyraftensmøder på www.dpfo.dk > Arrangementer.

BETALING:Kortbetaling ved tilmelding.

AFBUD TIL KURSER: Når du tilmelder dig et kursus, har du 14 dages fortrydelsesret, hvor du kan få den fulde pris retur. Hvis du melder afbud efter de 14 dage, men inden sidste tilmeldingsfrist for kurset, kan du framelde dig og få returneret kursusprisen fratrukket kr. 450 til dækning af administration. Efter sidste tilmeldingsfrist er der ingen tilbagebetaling.

TJEK www.dpfo.dk >Arrangementer for oplysninger om stedet for afholdelsen samt evt. ændringer i tilmeldingsfrist mv.

YDERLIGERE OPLYSNINGER: www.dpfo.dk og Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@dpfo.dk eller tlf. 7027 7007.

KURSUS

TERAPEUTKOMPETENCER I PRAKSIS

Hvordan udvikler, træner og vedligeholder vi de terapeutkompetencer, der har størst betydning for ef-fekten af terapi? Vi ved, at terapi virker, når den er metodisk funderet, men hvilken metode, der bruges, er mindre afgørende for resultatet. Derimod er terapeutens relationelle kompetencer og personlige egen-skaber afgørende for den terapeutiske effekt. Hvordan udvikler, træner og vedligeholder vi disse egen-skaber? Og hvordan skaber vi et praksisfællesskab, der understøtter terapeutens fortsatte udvikling?

Dette kursus bygger på resultaterne fra John Hjarsø Mortensens ph.d. og tilbyder en unik mulighed for at kombi-nere forskningsbaseret indsigt med praktisk træning. Kurset har et særligt fokus på at træne relationelle færdigheder. Du vil få indblik i, hvordan en relationel tilgang kan styrke både terapeutiske og mere konsulterende processer. Dagen veksler mellem teoretiske oplæg, refleksion og øvelser i mindre grupper. Kurset henvender sig til både erfarne terapeuter og nyuddannede, der ønsker at styrke sine relationelle færdigheder og få indsigt i, hvordan de kan udvikles gennem målrettet træning. Kurset henvender sig til både erfarne terapeuter og nyuddannede

JOHN HJARSØE MORTENSEN

John Hjarsøe Mortensen er cand.psyk.aut. Han er er certificeret imagoterapeut, imagoworkshoppresenter, imagosupervisor og klinisk træner og dekan i Imago International Training Institute. Desuden er han ekstern lektor ved Institut for psykologi på Københavns Universitet, klinisk professor ved Daybreak University i Los Angeles, hvorfra han har en ph.d.grad, certificeret SE-terapeut og certificeret IFS terapeut samt narrativt, systemisk uddannet og EFT-terapeut. Endelig har han omfattende teoretisk og praktisk baggrund i objektrelationsretningen inden for psykoanalysen og interpersonel neuropsykologi.

TID OG STED: Tirsdag den 13. maj 2025 kl. 9.30-16. Odins Havnepark, Mødefabrikken, Lumbyvej 17 F, 5000 Odense C. PRIS: Medlemmer kr. 1.400, studiemedlemmer kr. 1.260, ikke-medlemmer kr. 2.200. Prisen inkluderer frokostmed 1 vand samt kaffe/te og eftermiddagskage.

TILMELDING som anført nederst på siden.

KURSUS

TERAPI TIL KLIENTER

MED ADHD OG ADD

Dagen sætter fokus på diagnosen ADD / ADHD hos børn, unge og voksne. Hvordan er det at have diagnosen, og hvordan er det at være i forhold med en, der har ADHD, enten som par eller pårørende? Hvordan ser diagnosen ud i de forskellige aldersgrupper og hvad kan vi gøre for at hjælpe dem og deres nære/ kære til at få en mere balanceret hverdag?

Du har sikkert mødt mange af dem efterhånden: Klienter, der henvender sig med symptomer som udbrændthed, stress, angst, depression, som de har kæmpet med on and off i mange år. Klienten kan fortælle om utallige nederlag og om en følelse af ikke at slå til. De har følt sig anderledes hele livet, og har en oplevelse af, at alle andre har styr på deres liv. De kan passe et job eller en uddannelse, passe hus, have venner og være social. Men for dem er det en kamp at komme igennem dagen. Deres ’batterier’ er allerede brugt før klokken 12. De taler om at føle sig dum. I bund og grund ved de, hvad de skal gøre – de kan blot ikke handle på det. Eller godt kan handle på det en eller to dage, og så er det tilbage til scratch. Det er ikke viden de mangler – det er handlinger. Når man møder den type klient, må der godt være en klokke, der ringer … mon der er tale om ADD / ADHD.

TRISH NYMARK

Trish Nymark er psykoterapet MPF og ADHD-konsulent. Hun har arbejdet med børn, unge, voksne, par og familier med ADD/ADHD i over 22 år, først som distriktssygeplejerske på børnepsykiatrisk afdelingen i Herning og de sidste 17 år i egen praksis som psykoterapeut, coach og ADHD-konsulent. Gennem årene har hun tilegnet sig stor viden om de psykologiske aspekter af diagnosen og de værktøjer og pædagogiske redskaber, der kan medvirke til at gøre livet nemmere for dem, der har diagnosen samt deres pårørende. Hun er fornylig valgt som forperson i ADHD-foreningen.

TID OG STED: Tirsdag den 17. juni 2025 kl. 9.30-16. Hotel Skibelund Krat, Skibelund Krat 4, 6600 Vejen.

PRIS: Medlemmer kr. 1.400, studiemedlemmer kr. 1.260, ikke-medlemmer kr. 2.200. Prisen inkluderer let morgenmad, frokost samt eftermiddagskaffe/te med kage.

TILMELDING som anført nederst på siden.

TILMELDING til kurser, foredrag og fyraftensmøder på www.dpfo.dk > Arrangementer.

BETALING:Kortbetaling ved tilmelding.

AFBUD TIL KURSER: Når du tilmelder dig et kursus, har du 14 dages fortrydelsesret, hvor du kan få den fulde pris retur. Hvis du melder afbud efter de 14 dage, men inden sidste tilmeldingsfrist for kurset, kan du framelde dig og få returneret kursusprisen fratrukket kr. 450 til dækning af administration. Efter sidste tilmeldingsfrist er der ingen tilbagebetaling.

TJEK www.dpfo.dk >Arrangementer for oplysninger om stedet for afholdelsen samt evt. ændringer i tilmeldingsfrist mv.

YDERLIGERE OPLYSNINGER: www.dpfo.dk og Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@dpfo.dk eller tlf. 7027 7007.

KURSUS

EMOTIONSFOKUSERET

PARTERAPI

ET GRUNDKURSUS OVER 2 X 2 DAGE

Emotionsfokuseret parterapi er oprindeligt en parterapeutisk metode udviklet af dr. Leslie Greenberg & dr. Susan Johnson. Metoden giver terapeuter et solidt og forskningsbaseret fundament i form af en grundlæggende teori, en vejviser for parterapien samt praktiske interventioner, som terapeuten kan anvende til at møde, forstå og arbejde med de til tider komplicerede dynamikker, der udspiller sig i et parforhold i krise. Grundlaget for emotionsfokuseret parterapi er i første omgang, at kunne hjælpe par til at forstå de dynamikker (cyklusser), de sidder fast i, og den betydning emotioner spiller for deres måder at reagere på hinanden på. Dernæst at hjælpe par til at møde hinanden på et dybere emotionelt plan, som skaber nye bånd og nye interaktioner i parforholdet, og som dermed er med til at transformere de negative mønstre. Træningen vil foregå som en kombination af teoretiske oplæg, videoklip og praktisk arbejde med øvelser. Kurset giver afsæt til at kunne begynde at anvende principper fra den emotionsfokuserede parterapi i praksis. For psykologer med psykoterapeutisk efteruddannelse eller psykoterapeuter med afsluttet psykoterapeutisk uddannelse, godkendt af Dansk Psykoterapeutforening. Forløbet giver adgang til, at deltagerne kan optages på EFT-instituttets 2-årige parterapeutiske efteruddannelse.

STEEN RASSING

Steen Rassing er psykoterapeut MPF, godkendt som træner og supervisor i emotionsfokuseret parterapi af International Society for Emotion-Focused Therapy. Han er privatpraktiserende psykoterapeut, underviser blandt andet på EFT-instituttet i København og er selv blevet trænet i emotionsfokuseret terapi og emotionsfokuseret parterapi af bl.a. Leslie Greenberg, Rhonda Goldman mfl.

TID OG STED: 22.-23. september og 3.-4. november 2025, alle dage kl. 9.30-16.00. Trekanten , Sebbersundvej 2a, 9220 Aalborg Øst.

PRIS: Medlemmer kr. 5.600, studiemedlemmer kr. 5.040, ikkemedlemmer kr. 8.800. Prisen inkluderer let morgenmad, frokost, eftermiddagskage samt kaffe/te og vand.

TILMELDING som anført nederst på siden.

KURSUS

INNER RELATIONSHIP FOCUSING

INTRODUKTION – TO DAGES WORKSHOP

På denne workshop lærer vi den succesfulde indre adfærd at kende, der kaldes Focusing eller felt sensing. Professor Eugene Gendlin fandt i sin forskning ved University of Chicago, at klienternes focusing er afgørende for differentiering, forandring og vækst i terapien – uanset terapeutens metoder. Med focusing lærer vi at give mere plads, at kunne vente, at forblive nysgerrige og at bruge vores sædvanlige terapeutiske teknikker mere sparsomt og målrettet.

Den nemmeste måde at forstå, hvordan fokusering fungerer, er ved at finde det i sig selv. Ellers ville det blive en ’teknik’, der ikke virker efter hensigten. For at gøre dette, arbejder vi med vores egne, selvstyrende fokuseringsprocesser i rollen som klient. I rollen som terapeut lærer vi ’kun’ at opretholde et opmærksomhedsrum af høj kvalitet – og at ’gøre’ eller ’spørge’ så lidt som muligt. Dette indebærer en vigtig ’aflæringsproces’, især hvis man som terapeut føler sig presset til at præstere og stille mange eksplorative spørgsmål.

Vi arbejder med focusing som klient for at lære tre forudsætninger for succesfuld forandring at kende:

1. Tilstedeværelse. Hvordan kan jeg komme i åben, interesseret kontakt med svære, vage eller intensive processer?

2. Felt Sense. Hvordan kan jeg understøtte egne processer, så de er levende, overraskende og styrker os selv?

3. Indre forhold. Hvilke focusing-trin kan jeg bruge til at etablere og vedligeholde en dyb, tillidsfuld og empatisk forbindelse og indre dialog? Uden at gøre noget med det samme og gribe for hurtigt ind?

ELMAR KRUITHOFF

Elmar Kruithoff er dipl-.psych., psykolog, kvalificeret koordinator ved International Focusing Institute (New York), har egen fokuserings-/psykoterapipraksis i Danmark og er leder af Center for Fokuseringskompetencer i Roskilde med undervisning i Danmark, Tyskland, Schweiz, Østrig, Storbritannien og USA.

TID OG STED: Torsdag-fredag den 25. og 26. september 2025 kl. 9-16. Vartov, Farvergade 27, 1463 København K.

PRIS: Medlemmer kr. 2.800, studiemedlemmer kr. 2.520, ikkemedlemmer kr. 4.400. Prisen inkluderer let morgenmad, frokostsandwich, eftermiddagskage samt kaffe/te og postevand. TILMELDING som anført nederst på siden.

TILMELDING til kurser, foredrag og fyraftensmøder på www.dpfo.dk > Arrangementer.

BETALING:Kortbetaling ved tilmelding.

AFBUD TIL KURSER: Når du tilmelder dig et kursus, har du 14 dages fortrydelsesret, hvor du kan få den fulde pris retur. Hvis du melder afbud efter de 14 dage, men inden sidste tilmeldingsfrist for kurset, kan du framelde dig og få returneret kursusprisen fratrukket kr. 450 til dækning af administration. Efter sidste tilmeldingsfrist er der ingen tilbagebetaling.

TJEK www.dpfo.dk >Arrangementer for oplysninger om stedet for afholdelsen samt evt. ændringer i tilmeldingsfrist mv.

YDERLIGERE OPLYSNINGER: www.dpfo.dk og Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@dpfo.dk eller tlf. 7027 7007.

Masterclass i stressbehandling

2 dages indføring i Kalmiametoden – en forskningsdokumenteret stressbehandling, der kombinerer samtale- og kropsterapi.

Vil du gerne arbejde mere systematisk og målrettet med stressbehandling?

Ønsker du at blive skarpere i din faglighed og få en effektiv værktøjskasse, som du kan bruge i din egen praksis? Og vil du lære at anvende data som underbygger at din behandling rent faktisk virker for din klient? Så er denne Masterclass i stressbehandling noget for dig!

Bliv opdateret på:

• Den faglige viden om stress

• Forskningen bag Kalmiametoden – evidensbaseret stressbehandling

Kursetgiverdig adgangtil materialerviaDropbox, somdukantilpasse dinegenpraksis

• Hvordan data kan understøtte din behandling

• Forsamtalen – indhold og formål

• Individuel terapi i en gruppesetting – struktur, redskaber og gruppens funktion

• Kalmia’s redskaber og hand outs til brug i egen praksis

• Kropsbevidsthedstræningens rolle, inkl. live session

• Den afsluttende samtale/fastholdelse af effekt

• Plan for tilbagevenden til arbejde efter stress

Læs mere og tilmeld dig på kalmia.dk/masterclass-stressbehandling/

Undervisere

Bo Netterstrøm, dr.med og seniorforsker

Bettina Damsbo, læge og psykoterapeut

Nicoline Christophersen, psykoterapeut MPF

Bettina Bruun, psykoterapeut MPF, instruktør i kropsbevidsthedstræning og mindfulness

Dato:

3. – 4. maj 2025

Pris:

7.900 kr. ex. moms

Få 10% rabat ved 2 tilmeldinger til samme hold

Ved Slotshaven 3, 2820 Gentofte | Tlf: 45 46 16 00 | info@kalmia.dk | kalmia.dk

Efteruddannelse til SPÆDBARNSTERAPEUT

Hold 15

Spædbarnsterapi kan anvendes både til spædbørn, større børn og voksne med traumer i det før-sproglige.

Start: 25. august 2025

Sted: Fjeldsted Skov, Store Landevej 92, 5592 Ejby

Undervisere: Cand.psyk. Inger Thormann og psykoterapeut MPF Inger Poulsen

LANDSMØDE 27. august 2025 - sæt kryds i kalenderen

Læs om uddannelsen mv. på vores hjemmeside www.spædbarnsterapi.dk eller www.mgconsult.dk

CENTER FOR RELATIONAL SUPERVISION

inviterer til en unik og inspirende supervisionsuddannelse på diplom niveau

En supervisionsuddannelse for kvalificerede og erfarne psykoterapeuter og psykologer, der ønsker at forankre praksis og udvikle deres supervisionsfærdigheder.

Vi sætter lys på relationen; det der sker mellem supervisor og terapeut-klient i det ordløse felt.

Vi spænder bredt til supervision af psykoterapi, fagprofessionelle ledere og ansatte i den offentlige sektor.

Vi har fokus på hjertebevidstheden… hjertets evne til at sanse, forbinde og forvandle.

Udannelsen begynder

midt oktober 2025 i København

UNDERVISERE

Bettina Schou Mpf Ameyo Barfred-Dixon Mpf UKCP begge med bred erfaring indenfor psykoterapi, supervision, og ledelse

For mere information: ameyo@n-relation.eu bettinaschou0909@gmail.com

“Det var hjertes følelse og evne til at forbinde, der flød som en flod gennem gruppen og uddannelsen, snarere end metode.”

WWW.CENTERFORRELATIONELSUPERVISION.DK

Train the Trainer Kursus i forebyggelse af stress

Er du leder, HR medarbejder eller konsulent med fokus på mental trivsel? Vil du sætte fokus på stressforebyggelse i organisationer på en systematisk og effektiv måde?

Det får du med hjem:

• Pitch-slidekit – så du kan italesætte stressforebyggelse over for ledergrupper.

• Proces- og tidslinjeforslag – klar til at tilpasse til organisationen.

• Ansvarsmatrix – en visuel plan for at afstemme forventninger: Hvem gør hvad, hvornår?

• Viden om stress – med et slidekit, du kan bruge til at opbygge forståelse.

• Stresstrappe Workshopkit – så medarbejdere og ledere får et fælles sprog om stress.

• Toolbox – introduktion til de mest effektive redskaber til individer og grupper.

• Materialetemplates – de vigtigste dokumenter, klar til brug og lette at tilpasse.

Praktisk information:

• Dato: 8. maj 2025 kl. 8.30 -16.30

• Pris: 5.900 kr. ekskl. moms

• Early bird-rabat: Tilmeld inden 1. februar 2025 for kun 4.900 kr. ekskl. moms

• Sted: Kalmia, Ved Slotshaven 3, 2820 Gentofte Læs mere og tilmeld dig på: kalmia.dk/trainthetrainer-stressforebyggelse

Kalmia tilbyder en intens kursusdag med viden og velafprøvede redskaber klar til brug. Ved Slotshaven 3, 2820 Gentofte | Tlf: 45 46 16 00 | info@kalmia.dk | kalmia.dk

Kursetgiverdigmaterialekitadgangtilet – inkl.ogrelevanteplancher casestilbrugfor facilitering.

Undervisere

Bettina Damsbo Læge, psykoterapeut og grundlægger af Kalmia. Med over 20 års erfaring inden for stressområdet og baggrund som leder i healthcare virksomheder har Bettina en unik kombination af høj faglig viden og praktisk indsigt.

Nicoline Christophersen Cand.merc.jur. og psykoterapeut MPF med mange års erfaring i kvalitetssikring, procesoptimering og forandringsledelse. Nicoline rådgiver virksomheder, der ønsker at styrke trivsel og etablere processer, der får dem i mål med effektiv stressforebyggelse.

Begge undervisere er erfarne oplægsholdere og arbejder på daglig basis med klienter i stressbehandling – både individuelt og i grupper.

KORREKTUR LÆSNING

DU HAVE HAFT DIN ANNONCE

Synes du, at det er vigtigt, at din

Det er vigtigt, at dine tekster ser ordentlige ud.

At stavningen er rigtig, og at tegnsætningen er korrekt.

Korrektur læses på hjemmesider, artikler, bøger mm. Ingen opgaver er for små. Mange års erfaring.

Tilbud gives

Rimelige

priser

Susanne van Deurs

Tlf. 4144 0921

susvd@email.dk

Rimelige priser og rabat for medlemmer af Dansk

Psykoterapeutforening

Se størrelser og priser på side 3 og skriv til redaktionen susvd@email.dk

Et tilbud til alle medlemmer

Vidste du, at du som medlem af Dansk Psykoterapeutforening frit kan henvende dig til Etikrådgivningen for sparring om alle etiske dilemmaer og om tvivl i grænsefeltet mellem etik og lovgivning?

Etikrådgivningen er åben for alle medlemmer, studerende og klienter og har som mål at støtte det høje etiske niveau i Dansk Psykoterapeutforening

Rådgivningen består af psykoterapeuter MPF, der har viden og praktisk erfaring med etik, lovgivning og sagsbehandling

Rådgivningen har tavshedspligt og arbejder uafhængigt af foreningens øvrige instanser

Etikrådgivningen

Hvad rådgiver Etikrådgivningen om?

Det kan være dilemmaer som: og meget andet

Hvornår gælder forældreansvarsloven?

Hvornår har jeg tavshedspligt, og hvornår har jeg underretningspligt?

Har jeg pligt til at udtale mig til politiet?

Jeg frygter, at der er en klientklage på vej Hvad gør jeg?

Der er blevet klaget over mig af en klient Hvordan forholder jeg mig?

Kan jeg have individuel terapi med flere medlemmer fra samme familie?

Send en mail, hvor du kan bede om at blive ringet op: etikraadgivningen@dpfo.dk Kontakt

Du kan forvente svar inden for 1-2 hverdage

KONFERENCER, MØDER M.V

Oversigten er uden ansvar for Dansk Psykoterapeutforening

PsykInfo Region Syddanmark – 19.2. BED, en overset spiseforstyrrelse. Kolding – 26.2. Skærm og psykisk sårbarhed hos børn og unge. Aabenraa – 4.3. Styrk din mentale trivsel i naturen. Munkebo – 6.3. Kan man være autist og stadig have øjenkontakt? Tommerup – 10.3. Digital selvskade. Webinar – 10.3. Funktionelle lidelser hos børn og unge. Haderslev –19.3. Livet med autisme og ADHD. Sønderborg – 25.3. OCD – når hele familien påvirkes. Vejle – 1.4. At få en diagnose i begyndelsen af voksenlivet. Fredericia – 2.4. Traumebaseret terapi. Odense – 3.4. Når traumer taler. Aabenraa – 8.4. Traumer og kroppens betydning for behandling i psykiatrien. Svendborg – 22.4. Skolefravær. Webinar – 12.5. BED – en overset spiseforstyrrelse. Rudkøbing – 15.5. Dyssocialitet og psykopati. Middelfart – https://psykinfo.regionsyddanmark.dk.

Landsforeningen SIND – 19.2., 2.4., 16.4., 14.5., 11.6., 13.8., 10.9. Forfatteraftner. Nørrebro – 22.2. Foredrag: Det skal mærkes, at vi lever! Dianalund – 24.3. Psykisk sygdom afføder skyld og skam. Ballerup – https://sind.dk/find-sind/aktivitetskalender.

Jung Foreningen København – 20.2. Shamanisme v/ Loulou Celest Storm – 6.3. Parforholdet som kilde til udvikling v/ Lilla Monrad og Petrusjka Jeiner – 3.4. Et klassisk værk om C.G. Jungs virke og betydning v/ Aksel Haaning – Alle foredrag kl. 19.00 eller 19.30. Kulturhuset Indre By, Charlotte Ammundsens Plads 3, 1359 Kbh. K.

PsykInfo Midtjylland – 24.2. Spiseforstyrrelser. Odder – 4.3. Bipolar lidelse. Viborg – 11.3. ADHD. Når hele familien har en udviklingsforstyrrelse. Silkeborg – 13.3. Depression, på godt og ondt. Struer – 18.3. ADHD. Skive – 27.3. Når traumer medfører PTSD. Randers – 1.4. Psykisk sårbare mødre. Risskov – 7.4. Ængstelig, evasiv personlighedsforstyrrelse. Horsens – 5.5 Angst. Samsø. – www.psykiatrien.rm.dk.

Din sundhedsfaglige A-kasse – 26.2., 14.5., 18.6. Kend din personlighedstype. Online – 13.3., 26.5 Mindfulness i hverdagen – 20.3., 8.5., 22.5. Workshop i skriveterapi – 11.3. Kom godt i gang som selvstændig – 10.4. Introduktion til skriveterapi – 12.5. Grundlæggende økonomi for nystartede selvstændige – Alle online. For medlemmer af A-kassen, gratis. https://dsa.dk/temamoder-og-tilbud.

PsykInfo Region Hovedstaden – 4.3. Medicinens virkninger og bivirkninger – 18.3. Psykisk sygdom og overgangsalder – 30.3. World Bipolar Day – 9.4. Livet med borderline – 21.5. Hvad er en psykose? – 18.-21.6. Mænd og mental sundhed (på Copenhell) – www.psykiatri-regionh.dk.

PsykInfo Region Sjælland – 4.3. Angst hos børn og unge. Roskilde – 30.4. Autisme og arbejdsliv. Online talk, Facebook –7.5. Op og ned med bipolar lidelse. Herfølge – 25.6. Livet efter depression. Online talk – www.psykiatrienregsj.dk.

NFFTs Årskonference 2025 – Muligheter og mangfold i systemisk og relasjonell forskning og arbeid. 6.-8. marts 2025. Stavanger, Norge. www.nfft.no.

8th COFAP-IPA Conference 2025 – Couple and Family Psychoanalysis: Urgency and Hope. March 21-22 2025. Online. Arr. https://events.ipa.world/event/COFAP/summary.

Central-European Conference on Childhood and Adolescence – Echoes of Young Hearts. Contemporary Perspectives in Jungian Therapeutic Landscapes. June 5-8 2025, Belgrade, Serbia. Arr. International Association for Analytical Psychology. https://iaap.org.

ADPCA 2025 Conference. June 25-29 2025. Chicago, USA. Arr. The Association for the Development on the Personcentered Approach. https://adpca.org.

ISEFT Conference – Growing Through Emotions. July 2-3 2025. Bucharest, Romania. Arr. The International Society for Emotion Focused Therapy. https://www.iseft.org.

10th World Congress – Polarities of Life. July 16-19 2025. Vienna, Austria. Arr. World Council for Psychotherapy. www. worldpsyche.org.

54th IPA Congress – Psychoanalysis: An Anchor in Chaotic Times. July 30-August 2 2025. Lisbon. Portugal. www.ipa.world.

XXIII International Congress of Analytical Psychology –Experiences of the non-understandable: Jungian explorations and contributions. August 24-29 2025. Zürich, Switzerland. https://iaap.org.

12th Conference of the European Family Therapy Association (EFTA). August 27-20 2025. https://efta-relates2025.com.

SEPI International Conference 2025 – Integrative Foundations of Psychotherapy. October 10-12 2025. Istanbul, Turkey. Arr. Society for the Exploration of Psychotherapy Integration. www.sepiweb.org/page/2025conferenceannouncement.

Susanne van Deurs susvd@email.dk

BESTYRELSE OG UDVALG

Bestyrelse

Pia Clementsen, formand

Lise Kramer Schmidt, næstformand

Karen Blædel

Hanne Bloch Gregersen

Kresten Kay

Mette Sina

Meghna Sckerl

Etikudvalg

Ditte Vind Abrahamsen, formand

Louise Herbert

Dorte Jensen

Christina Lehtinen

Lars Bo Pedersen

Line Reif, suppleant

Etikrrådgivningen

Gerda Rasmussen

Gitte Sjødin

De Studerendes Råd

Susanne Fagerhøj

Louisa Filippini Hess

Pernille Steinhauer

Uddannelsesudvalg

Henriette Boysen

Hanne Bloch Gregersen

Anette Krogh

Erik Ruben Lassen

Inge Nygaard Pedersen

Rikke Ravn

Kvalitetskomité

Gøye Svendsen, formand

Inger Nordeide Jensen

Kurt Kyed

Inge Nygaard Sørensen

Torben Thaulow

Søren Willert

Kursusudvalg Fyn

Peter Abrahamsen

Lars Ellehøj

Helle Kramer Floyd

Nete Holmslykke

Maja Nissen

Bettina Wortmann

SEKRETARIATET

Vibeke Lubanski Sekretariatschef

Trine Hauberg

Kommunikationsansvarlig

Merete Godsk PA/sekretær

Stig Poulsen Politisk rådgiver

Lene Leelo Ebbesen Administrativ medarbejder

Nina Grove Bogholder

Dansk Psykoterapeutforening

Frederiksholms Kanal 20, st. 1220 København K

Tlf. 7027 7007

E-mail: kontakt@dpfo.dk www.dpfo.dk

Kursusudvalg Midtjylland

Dav Jacobsen

Ole Conrad Kondrup

Tove Mikkelsen

Kursusudvalg Sydjylland

Jette Bjerre

Hanne Christensen

Bente Mikkelsen

Signe Rønnebro

Kursusudvalg Nordjylland

Jens Askehave

Gitte Byrjal

Lone Hjortshøj

Helle Marckstrøm

Kursusudvalg Sjælland/Kbh.

Karen Dons Blædel

Maj-Britt Høybye Hansen

Tina Mette Mosbæk

Ulla Skram

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI

N R . 1 · FEBRUAR 2025 · 33. ÅRGANG

TEMA: KÆRLIGHED

Forening og redaktionelt

Formanden skriver

Redaktørens klumme

Næste tema i Tidsskrift for Psykoterapi

Bestyrelse, udvalg mv.

Artikler

Else-Britt Kjellqvist: Kærlighed som er kærlighed dør aldrig

Bent Falk: Kærligheden har sin pris – men den kan hverken købes eller sælges

Helle K. Floyd: Elsk dig selv som din næste. Eller hvordan er det nu lige, det er?

Else-Britt Kjellqvist: Et halvt århundrede. Digt

Lone Steiness: Kærlighed til naturen er kærlighed til krop og sanser

Anders Dræby: Den terapeutiske moderkærlighed. Modne kvinders heling af det dybe modersår

Hanne Kirkegaard: Kærlighed, tillid og tilknytningsmønstre i parforholdet. Tilknytningsmønstres indflydelse på voksenlivets kærlighedsforhold

Helge Krarup: Digt

Jan Due: Min drøm: At leve i en udviklende relation

Gitte Duus: En parterapeuts erfaringer med kærligheden. Refleksioner over processer i kærlighed og parterapi

Kristine Gazel: Foreningen af modsætninger. Et essay om kærlighed i jungiansk perspektiv

Espen Andli: Tolerancevinduet. Kroppens mandat ved traumatisering og dissociation

Information, læserindlæg, debat

Kort Nyt

Boganmeldelser

Karen Glistrup: Hvad børn ikke ved … har de ondt af. Tværfagligt teoretisk/praktisk onlinekursus. Anmeldt af Niels Møller

Jane Ellegaard: Myter om unges mistrivsel. Anmeldt af Maria Valentin

Ole Fogh Kirkeby: Hvad kan protreptik? Om protreptikkens geometri og thetikken. Anmeldt af Karin Jønson Lorenzen B. Mette: Den døde ligusterhæk (… dette er ikke en havebog). Anmeldt af Janne Bahn Ansager Nye bøger