Tidsskrift for Psykoterapi 2024 1

Tidsskrift for

Indre stemme

Den indre stemme kan være så dominerende, brutal, nedbrydende og udslettende, at den for mange føles altopslugende.

Åndelig føde

Spiritualitet kan være en kilde til trøst og styrke. Men det åndelige fødeindtag kan blive ubalanceret og udvikle sig til spirituelt misbrug.

Modstand

Trods ønsket om at slippe spiseforstyrrelsen har mange et mere eller mindre udtalt ønske om at forblive i spiseforstyrrelsens trygge favn.

Mænd

Også mænd udvikler spiseforstyrrelser, men søger sjældnere hjælp. Formentlig på grund af frygten for at blive opfattet som svage.

FORMANDEN SKRIVER

Pia Clementsen Psykoterapeut MPF

Formand for Dansk Psykoterapeutforening

Spiseforstyrrelser er mange ting og meget gemmer sig bag. Vores livs første møde med mad er forbundet med nærhed, varme og kontakt – eller mangel på samme. Tilknytning, kærlighed og mad hænger sammen. Det følger os gennem livet. Hygge og fejring er ofte forbundet med at spise sammen. En social manifestation.

Spiseforstyrrelser kan opstå af mange årsager. Mad kan dulme følelser, der er tabuiserede eller ikke har haft mulighed for at blive udtrykt. Søde sager kan være en form for selvomsorg, en erstatning for 'søde ord', fylder i maven og skaber ro. At kunne undlade at spise kan give en følelse af kontrol og afledning.

Det at spise er fyldt med symbolik. En spiseforstyrrelse er en kraftig kommunikation. Et ordløst forsøg på at fortælle noget vigtigt.

Det er interessant, at nyere forskning viser, at vores mave og tarme er et stort nervesystem – en hjerne i sig selv. Vi har intuitiv altid vidst det: alle vore følelser har fysiske udtryk, fx sommerfugle i maven, mavefornemmelser, klump i halsen – blot for at nævne nogle få.

DIGITALE MEDIER

Vi kommer også til at øge vores opmærksomhed på, hvilken rolle digitale medier spiller i forhold til spiseforstyrrelser og selvskade. Yngre generationer er vokset op med den digitale verden på godt og ondt. Hvordan håndterer vi det i det terapeutiske rum? Jeg tænker, vi har brug for at skærpe vores fokus her og blive klogere på, hvad vi selv har brug for af viden og kompetencer til dette. Det vil vi have fokus på her i foreningen.

AUTORISATION

Der er i det hele taget meget at holde fokus på i 2024. Vi arbejder fortsat videre med at overbevise politikerne om vigtigheden af en autorisation og beskyttelse af titlen psykoterapeut. Det var en stor fornøjelse for både næstformanden og mig at møde så mange af jer på vores landsdækkende medlemsmøder omkring autorisation i efteråret. Der var en god og konstruktiv dialog både mellem medlemmerne, os og Styrelsen for Patientsikkerhed. Den skal hjælpe os igennem processen, når vi når dertil.

NIVEAUVURDERING

OG FORSKNINGSMODULERNE

Hele niveauvurderingsprocessen kører også fortsat på højtryk. Uddannelsesinstitutterne arbejder seriøst med projektet, og fra august 2024 skal alle kommende studerende uddannes efter kriterierne for niveau 7. Forskningsmodulerne bliver en obligatorisk del af uddannelsen til psykoterapeut MPF.

Hvad angår forskningsmodulerne er det fantastisk at se, at så mange allerede uddannede medlemmer har vist interesse for at følge modulerne. Det betyder, at der i øjeblikket desværre er ventetider på at starte op. Men alle kan være rolige. Vi arbejder på at udvide kapaciteten med flere undervisere. Forskningsmodulerne er kommet for at blive med løbende mulighed for optag.

Jeg glæder mig til at mødes med jer i 2024.

Tidsskrift for

FRA REDAKTØREN

Susanne van Deurs Redaktør

Psykoterapeut MPF

Det var en fest denne gang at modtage så mange artikler om spiseforstyrrelser, som flittige skribenter sendte til mig. Dette nummer af Tidsskrift for Psykoterapi er fyldt til bristepunktet med temaartikler, og to ’bonusartikler’ måtte udsættes på grund af pladsmangel, så dem må I glæde jer til at læse i næste nummer.

Artiklerne kommer rundt om de mange sider af temaet spiseforstyrrelser, både hvad angår årsager, symptomer og behandling. En artikel beskæftiger sig lidt specielt med forstyrrelse af åndeligt fødeindtag, og der er artikler fra forfattere, der tidligere selv har lidt af spiseforstyrrelser, og som siden er blevet behandlere.

Jeg har søgt at lægge artiklerne ind tidsskriftet på den måde, at de mere almene artikler står først, og senere kommer dem, der er mere specialiserede omkring behandling.

Her er masser af ’føde’ til de lange vinteraftner, så rigtig god fornøjelse.

NÆSTE TEMA ER UNGE

Unge står i dag over for mange udfordringer og vanskeligheder, så temaet ’unge’ giver et utal af muligheder for artikler. Tænk bare på emner som – sagt i flæng – selvskade, grooming, mobning, kropsopfattelse, sociale medier, seksualitet, spilafhængighed, misbrug, plejeanbringelse, selvværd, syge eller døde søskende /forældre, AI, etniske minoriteter, kæreste- og parforhold … fyld selv mere på. Jeg tænker groft sagt i alderen 12-30, og jeg glæder mig til at modtage ’et utal’ af artikler fra jer.

Deadline er 15. april. Skriv og bed om en artikelvejledning.

TEMA I OKTOBERNUMMERET

Oktobernummeret er helliget ’Psykoterapeuter i erhvervslivet’. Dansk Psykoterapeutforening har et aktivt netværk af erhvervspsykoterapeuter, og de vil stå for et tema om mental trivsel, organisationer og psykoterapi. Andre er som altid meget velkomne til at bidrage, også uden for temaet. Deadline er 15. august.

Tidsskrift for Psykoterapi er medlemsblad for Dansk Psykoterapeutforening – Foreningen af uddannede psykoterapeuter og uddannelsessteder. ISSN 2246-3046.

Abonnement for ikke-medlemmer kr. 295 pr. år. Abonnement og enkeltnumre kan købes ved henvendelse til Dansk Psykoterapeutforening.

Tidsskriftet udkommer i februar, juni og oktober.

Deadline for artikler til næste nummer er 15. april 2024. Annoncer og øvrige stof 1.maj 2024, men alt stof modtages gerne så tidligt som muligt.

Redaktion og layout

Susanne van Deurs

Markgærdet 4, Udsholt Strand, 3250 Gilleleje Mobil 4144 0921

E-mail: susvd@email.dk

Alt stof, inkl. annoncer, sendes elektronisk direkte til redaktøren på susvd@email.dk. Bøger til evt. anmeldelse sendes til adressen ovenfor.

Vejledning til skribenter kan indhentes.

Formater

Artikler og andre tekster sendes i Word. Annoncer sendes som reproklar pdf eller i Word.

Indsendt stof

Artikler og andet stof, herunder annoncer, dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler og andet stof og påtager sig ikke ansvar for stof, der indsendes uopfordret.

Kopiering efter Dancopy og Lov om Ophavsret.

Annoncepriser excl. moms:

Medl. Ikke-medl.

¼ spalte kr. 300 kr. 400 ca. 8 x 5 cm

½ spalte kr. 700 kr. 850 ca. 8 x 10 cm

1 spalte kr. 1250 kr. 1500 ca. 8 x 21 cm

Hel side kr. 2200 kr. 2700 ca. 17 x 21 cm

Opslag kr. 4300 kr. 5050

Indlæg i bladet efter aftale. Sort/hvid og farve samme priser. Ekstraordinært arbejde med annonceopsætning kan blive faktureret.

Deadline for annoncer er normalt 1.1., 1.5. og 1.9.

Tryk

Christensen Grafisk. Tlf. 3536 0144

E-mail: jc@christensengrafisk.dk

Papir fra bæredygtig nordisk skovdrift

Trykoplag dette blad: 3.770 eksemplarer

Tidsskrift for Psykoterapi er medlem af Danske Medier

Forside: Jytte Rex

ARTIKELSKRIVNING

Et par gange i den senere tid er jeg stødt på, at nogle tror, at det kun er psykoterapeuter MPF – altså medlemmer af Dansk Psykoterapeutforening – der har adgang til at skrive i Tidsskrift for Psykoterapi.

Men sådan er det ikke.

Det er rigtigt, at det langt overvejende er medlemmer, der bidrager til tidsskriftet – og tak for alle jeres artikler –men ind imellem sender andre også artikler, og det er de hjerteligt velkomne til.

PRISBELØNNET KRIMIFORFATTER NATIONAL SELVSKADEKONFERENCE

I oktobernummeret 2023 af Tidsskrift for Psykoterapi blev psykoterapeut MPF Jeanette Øbros bog, En nat i august, omtalt på siderne med Nye Bøger. En roman om voldsomme begivenheder ved en såkaldt obstetrisk katastrofe i Jeanette Øbros praktiktid, hvor en baby mistede livet, og hun på grund af overbelastningsreaktioner måtte opgive jordemoderfaget. I stedet blev hun forfatter, "for det kan ingen dø af …"

Det sker ikke hver dag, at der afholdes en konference i Danmark med deltagelse af både danske og udenlandske kapaciteter. Men det gør der den 16. maj i København, når Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrien i Region Midtjylland og Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade inviterer til National Selvskadekonference 2024.

Så sig dette videre til dine medarbejdere og kolleger, der af en eller anden grund ikke er medlemmer af Dansk Psykoterapeutforening, men som måske har lyst til at skrive.

Jeg benytter lejligheden til at minde om, at man også er meget velkommen til at sende artikler, hvis emne ligger uden for bladets aktuelle tema.

Red.

Da jeg på denne måde blev opmærksom på Jeanette Øbro som forfatter, gik det op for mig, at hun faktisk havde adskillige bøger bag sig. De er alle kriminalromaner skrevet sammen med medforfatteren Ole Tornbjerg. Faktisk har de to siden 2010 skrevet hele seks kriminalromaner, der alle har den samme gennemgående efterforsker, nemlig kriminalpsykologen og profileringseksperten Katrine Wraa. Den første var Skrig under vand, derefter fulgte Djævlens ansigt (2011), Evas sidste nat (2013), Det norske job (2014), Pigen og vogteren (2016) og De ustraffede (2018). I 2015 modtog de Martha-prisen, der uddeles efter indstilling af læserne. Her er de i fint selskab med bl.a. Sara Blædel, Hanne Vibeke Holst, Leif Davidsen og Leonora Christina Skov.

Helt uafhændigt af ovenstående modtog jeg for nylig en spændende artikel fra Jeanette Øbro, hvor hun bl.a. fortæller om processen med at skrive En nat i august og om autofiktion som genre. Den får I glæden af i næste nummer af Tidsskrift for Psykoterapi.

Red.

Selvskadekonferencen blev i skabt 2022 ud fra ønsket om en praksisnær konference med fokus på at dele viden og erfaringer i et nationalt forum med fagfolk på tværs af landet. Selvskadekonferencen i 2024 har som ambition at følge op på alt det, der er sket på selvskadeområdet siden konferencen i 2022 – politisk, klinisk, kommunalt og forskningsmæssigt.

På konferencen vil der være indlæg både i plenum og i mindre sessioner, så den enkelte deltager har mulighed for at sammensætte et program, der er relevant for vedkommendes arbejde og særlige interessefelter.

Der er program og flere oplysninger på selvskadekonferencen.dk.

Red.

Tidsskrift for

NY HJEMMESIDE OM KRÆNKEDE MÆND

Drenge bliver også udsat for seksuelle overgreb. Op mod en femtedel af alle ofre for seksuelle overgreb i alderen 0 til 15 år er drenge, men mange overgreb bliver aldrig anmeldt. Skam, tabu og myter kan gøre overgrebene til en dyb og velbevaret hemmelighed, og overgrebene kan sætte skadelige spor langt op i tilværelsen. De fleste udvikler alvorlige fysiske og psykiske senfølger i deres voksenliv med fx depression, angst, PTSD, selvmordsforsøg, selvmedicinering og selvskade, og det påvirker ikke kun dem selv, men også deres relationer.

Derfor er det som psykoterapeut vigtigt at have kendskab til senfølger efter seksuelle overgreb for at kunne tilbyde den rette hjælp og støtte til de ramte og vide, hvilke problematikker og dilemmaer de pårørende kan møde i hverdagen.

FORSIDE OG ILLUSTRATIONER I DETTE NUMMER

Jytte Rex, hvis billeder er de gennemgående i dette nummer af Tidsskrift for Psykoterapi, blev født i 1942 og er uddannet som maler på Kunstakademieti København. Men hendes kunstneriske virksomhed tog mange andre retninger end maleriet, og hun blev gennem årene noget af en multikunstner: forfatter, filminstruktør, tegner, fotograf.

I 1970’erne engagerede Jytte Rex sig kvindepolitisk og lavede sammen med andre kvindelige kunstnere udstillinger, aktioner og happenings med tema om kvindefrigørelse, ligesom hun skrev bøger og lavede film med samme emne. Som eksempler på det sidste kan nævnes Veronikas svededug og Achilleshælen er mit våben. Senere kom spillefilm, der blandede myter og drømme

med fortællingen, og omkring år 2000 lavede hun mere klassiske portrætfilm om andre kunstnere, herunder digteren Inger Christensen og grafikeren Palle Nielsen. Den sidste modtog hun en Bodil for. Hendes forfatterskab omfatter 10-12 bøger, heraf flere bøger med egne tegninger, ligesom hun har illustreret flere andre forfatteres bøger. Debutbogen fra 1972, Kvindernes bog, er netop genudgivet på Gyldendals Forlag.

Gennem årene har Jytte Rex holdt utallige udstillinger i ind- og udland og har modtaget en række priser for sit arbejde. 1 1998 blev hun tildelt den livsvarige ydelse fra Statens Kunstfond.

De billeder, jeg sammen med Jytte Rex har valgt til dette blad, stammer fra 0’erne og 10'erne.

Susanne van Deurs

Kilder: Dansk Kvindebiografisk Leksikon, Wikipidia.

Kvisten, der tilbyder terapi til personer, der har været udsat for seksuelle overgreb, har nu lanceret en hjemmeside, hvor krænkede mænd og deres pårørende kan søge hjælp, og fagpersoner kan finde faglig viden, inspiration og redskaber til at møde og støtte mænd udsat for overgreb og deres pårørende i udredning, behandling, visitation eller i andre faglige sammenhænge.

Hjemmesiden kan ses på https://maend-seksuelleovergreb.dk.

Red.

Tema i JUNI-nummeret 2024

UNGE

Deadline for artikler 15. april 2023 · Øvrige stof 1. maj 2024

Tema i OKTOBER-nummeret 2024

PSYKOTERAPEUTER I ERHVEVSLIVET

Deadline for artikler 15. august 2024

INDHENT ARTIKELVEJLEDNING

SPISEFORSTYRRELSENS

MANGE SPOR

At finde vej gennem følelserne

Tekst: Charlotte Krolykke

Illustration: Jytte Rex

Jeg har gennem mange år arbejdet med mennesker ramt af spiseforstyrrelser både i ambulant behandling og dagbehandling. Med unge og voksne og deres forældre. At skrive en artikel om emnet er både en spændende opgave og en kæmpe udfordring. Der er så meget, jeg gerne vil dykke ned i. Jeg vil komme ind på nogle af de hovedtematikker, jeg oftest støder på blandt de mennesker, jeg møder. Et stort og omfangsrigt område, som jeg ikke vil komme ind på her, handler om komorbiditet.

En overskrift er i min erfaring med spiseforstyrrelser, at de er komplekse og kan have alvorlige fysiske og psykiske konsekvenser. Behandlingen er ofte en langvarig proces, fordi lidelsen er dybt forankret i personlighed og identitet. At have en spiseforstyrrelse betyder ofte, at man slås med sit forhold til andre og sig selv. Spiseforstyrrelsen forstyrrer selvet, så både tanker, følelser og kropsfølelsen påvirkes. Som terapeuter må vi stille os til rådighed med tålmodighed, engagement, nysgerrighed, forståelse, guidning og omsorg samt være kreative i vores tilgang.

Spiseforstyrrelser er en mental sygdom, som påvirker et menneskes spiseadfærd og tanker om mad og krop. De bedst kendte spiseforstyrrelser er anoreksi, bulimi og tvangsoverspisning, og der er mange faktorer, som bidrager til udviklingen af spiseforstyrrelser, herunder genetiske, psykologiske og sociale faktorer.

INDRE KRITIK

Den indre kritiske stemme for et menneske med en spiseforstyrrelse er så dominerende, nedbrydende, brutal og udslettende, at det for mange føles altopslugende, og den eneste løsning for at få kortvarig fred bliver at adlyde den hårde stemme og alt, hvad den kræver. Ikke at spise, at spise alt for meget, kaste op, træne osv. At så stort et selvhad og selvødelæggelse samtidig er en måde, den ramte forsøger at hjælpe sig selv, kan være svært at begribe.

En spiseforstyrrelse kan vise sig i mange afskygninger. I mange forskellige typer kroppe og mange forskellige aldre og personlighedstyper. Derfor er det vigtigt for mig at stille mig nysgerrig over for det menneske, som jeg sidder med, og undersøge, hvad deres forhold er til sig selv og andre. Det relationelle er ofte et af de områder, der er udfordret på forskellig vis. Jeg er optaget af mennesket bag den spiseforstyrrede adfærd. Det hjælper mig til at forstå, hvad der har været med til at udløse spiseforstyrrelsen, og hvad der vedligeholder den.

En del af det komplicerede i behandling af en spiseforstyrrelse er, at den udspiller sig i kroppen og på den måde kan være livstruende og have flere somatiske følgesygdomme. Derfor er det vigtigt med tværfaglighed i behandlingen af spiseforstyrrelser, så læger, psykiatere,

Når kroppen er blevet slagmark for svære følelser, er det også gennem følelserne, vi skal finde vejen. Leslie Greenberg: ”Go with the pain.”

diætister, fysioterapeuter, kropsterapeuter, socialpædagoger alle kan bidrage med deres speciale og særlige blik for det fysiske, psykiske og sociale. Alt efter spiseforstyrrelsens sværhedsgrad og omfang kan der være mere eller mindre brug for de forskellige faggrupper.

Spiseforstyrrelser rammer hårdt og har stor indvirkning på familien. Det er ikke kun den ramte, som lider, det gør hele familien. Det er vigtigt, at vi som terapeuter har blik for at støtte både den, som har en spiseforstyrrelse, og familien. I særlig grad hvis det er et hjemmeboende barn.

TRIPPELSPORET

Krop, psyke og det sociale. Disse spor fletter sig sammen og bliver til et sammenfiltret garnnøgle hos et menneske med en spiseforstyrrelse. For at kunne løsne op for garnnøglet er vi nødt til at trække lidt i alle enderne. Vi kan altså ikke kun fokusere på kroppen med vejning og mad eller kun på enten det psykiske eller sociale. Det er vigtigt at arbejde bio-psyko-socialt, så vi sikrer bedst mulig hjælp, støtte og behandling.

Mange siger, at de gerne vil arbejde med deres spiseforstyrrelse og følelser, men de vil ikke tage på i vægt, selvom den er faretruende lav. Her er det nødvendigt, at vi støtter op om den bagvedliggende frygt for vægtøgning, og hvad den overbevisning bygger på. Det kunne for eksempel handle om, at hvis jeg tager på i vægt, så vil ingen være sammen med mig eller kunne lide mig. Det, som er svært socialt, er blevet til en kropslig ting i forsøget på at kontrollere følelsen af at høre til.

TILKNYTNING OG IDENTITET

Mennesker, som har en medfødt sensibilitet som for eksempel følelsesmæssig sårbarhed og dårlig affektre-

gulering, er ekstra sårbare over for brud i tilknytningsrelationer. Det kan udløse kropslige reaktioner og betyde, at det er svært for dem at navigere i den sociale verden. Utryg tilknytning i spædbarnsalderen ser ud til at være en svag prædikator for spiseforstyrrelser, mens utryg tilknytning i præpuberteten er en stærk prædikator for spiseforstyrrelser et år senere. Tilknytningen til jævnaldrende er en større prædikator for udviklingen af en spiseforstyrrelse i midten af ungdomsårene end tilknytning til forældrene (Skårderud et al. 2020). Dette understreger betydningen af det sociale i forbindelse med udviklingen af en spiseforstyrrelse.

En anden faktor er, hvis man i ungdomsårene har svært ved at genkende følelser, og mentaliseringsproblemer er direkte forbundet med spisepatologi. Mentalisering er sindets immunforsvar. Mentalisering vil sige at være interesseret i sit eget og andres sind, at kunne se sig selv udefra og andre indefra, at kunne forstå misforståelser. Svækket mentalisering fører til misforståelser og relationsbrud, og en usikker verden bliver endnu mere usikker. Stress, frygt og høj arousal kan føre til svækket mentalisering (ibid.).

Mentalisering handler altså om, hvordan vi giver vores sociale verden mening ud fra forskellige forestillinger, følelser, ønsker og behov. Hvis mentaliseringen er udfordret, vil man nemt kunne føle sig misforstået, afvist eller uønsket. Den indre hårde stemme vil gribe de mindste tegn fra andre på den antagelse og forstærke det, så det bliver den ramtes virkelighed. Det betyder, at den ramte begynder at handle ud fra den forestilling ved for eksempel at trække sig fra veninder og venner og blive mere og mere ensom. I den tilstand af skam, frygt, forladthed og ensomhed kan den spiseforstyrrede stemme vokse sig stærkere og helt overtage styringen i livet.

Mange med spiseforstyrrelser, jeg har mødt i min praksis, har nogle fællestræk, blandt andet følelsesmæssig

dysregulering. Skammen over at være et mislykket menneske. Den intense følelse af at være værdiløs og uden betydning kommer til at farve hvert møde med omgivelserne. ”Jeg er grundlæggende ikke god nok og fortjener derfor heller ikke mad.” Eller: ”Jeg flygter fra følelsen af forkerthed ved at overspise. Jeg skammer mig så meget over mig selv, at jeg må kaste op eller kompensere for den mad, jeg har spist.”

Skam er en følelse, som i dysreguleret tilstand kan få os til at trække os fra andre. I isolationen og ensomheden kan skammen og den indre dømmende stemme få frit spil. Den udsletter selvet og overtager hele personligheden. En ond spiral bliver skabt, hvor kroppen bliver slagmark for de svære følelser.

Udover at være ramt på identiteten og skamfuldheden handler det ofte også om en frygt for at blive forladt. Forladtheden behøver ikke være i fysisk forstand, men i høj grad følelsesmæssig, fordi oplevelsen har været ikke at blive set, mødt, forstået og spejlet tilstrækkeligt af sine omgivelser. Spiseforstyrrelsen sørger for at blive den indre tilknytningsfigur, som aldrig forlader den ramte. Den kan den ramte altid regne med, og den bliver en god og sikker ven. Det er vigtigt som terapeut at anerkende den betydning og validere den funktion, som spiseforstyrrelsen har.

At hjælpe et menneske med så lav selvopfattelse, selvhad og manglende evne til selvregulering handler i høj

grad om, at vi som terapeuter tør stille os selv til rådighed i relationen. At vide af, at den mindste øjenkontakt kan have afgørende betydning for den tillid, klienten langsomt opbygger. At klienten begynder at mærke sig selv i kontakten med terapeuten på en betydningsfuld måde.

Jeg kan have et indre billede af, at jeg holder et forladt barn, som for første gang vover at kigge op og møde mit blik for at afsøge, om der er noget at hente ude i verden og for at mærke sig selv og sin betydning i det mødeøjeblik. Det er i den kontakt, at jeg ved, der er håb. Og ved, at den dybeste længsel efter samhørighed og accept bor i os alle. Mennesker har brug for mennesker.

Tilknytning og identitet fletter sig sammen og påvirker hinanden positivt eller negativt. Får den ramte nye positive tilknytningserfaringer, for eksempel gennem terapien, så vil identiteten også begynde at kunne spire i positiv retning med større tro på sig selv og egen mestring af livets op- og nedture.

EMOTIONSFOKUSERET TERAPI

Min tilgang til behandling af spiseforstyrrelser er blandt andet den emotionsfokuserede terapi. Den giver for mig særlig god mening, da jeg oplever, at mennesker med en spiseforstyrrelse har svært ved at forstå egne følelser, have tillid til egne følelser, skabe mening i dem og dermed kunne regulere dem på en god måde. Spiseforstyrrelsen bliver en trofast hjælper i det arbejde og sørger for at dulme (typisk overspisning), lette (typisk bulimi) eller undertrykke (typisk anoreksi). Grænserne for de forskellige typer spiseforstyrrelser er ofte flydende, og den enkelte kan også i perioder af livet veksle mellem de forskellige typer.

I det følgende konstruerede eksempel møder vi en ung kvinde med anoreksi og overtræning, og vi skal se, hvordan emotionsfokuseret terapi kan være en støtte til at forstå sig selv og begynde rejsen mod at kunne drage omsorg for sig selv.

Den unge kvinde stiller høje krav til sig selv om at præstere fysisk i sin sport og præstere på uddannelse og fritidsjob. Hun skal også være den bedste veninde for alle. Hun er perfektionistisk og fortæller sig selv, at det aldrig er godt nok. Hun oplever, at det er drænende for hende, men også umuligt ikke at adlyde sin indre hårde stemme, for så føler hun sig mislykket og som et dårligt menneske. Hun føler sig fanget og meget ambivalent,

da hun både oplever den negative påvirkning, hendes hårde indre stemme har på hendes krop, følelser og adfærd, og samtidig også føler, den hjælper hende med at overkomme mange ting, klare sig godt og være på forkant med mange ting. Den giver hende en følelse af mestring, kontrol og forudsigelighed.

For at give klienten en oplevelse af, hvordan den indre hårde spiseforstyrrede stemme påvirker hende, inviterer jeg til en stoleøvelse, idet jeg vurderer, at vores alliance er god, og hun er tilstrækkeligt tryg. Hun er i stand til at se den spiseforstyrrede stemme som en del af sig selv, men ikke hele sig selv.

Terapeuten: Sæt dig herover i den anden stol og vær den del af dig, som kritiserer dig og vil have dig til at træne mere, spise mindre, gøre alting bedre. Hvad siger du til dig selv?

Klienten (siger fra den kritiske stol til sin egen tomme stol): Hvis ikke du er tynd, er der ingen, som vil være sammen med dig. Du er intet værd uden din træning og præstation.

Terapeuten: Så det er altafgørende, at du presser dig selv til at gøre mere, ellers ender du med at være alene, og ingen vil gide at være sammen med dig. Er det sådan det hænger sammen?

Klienten (som den spiseforstyrrede del): Det er præcis sådan det er. Du er ingenting værd, hvis ikke du er tynd og træner hårdt.

Terapeuten: Skift herover til din selv-stol. Hvordan er det at høre? Du er værdiløs uden din hårde indsats og træning.

Klienten (selv-stol): Det er ikke rart at høre. Jeg bliver ked af det.

Terapeuten: Klart du bliver ked af det, når du føler dig værdiløs og aldrig god nok. Fortæl den spiseforstyrrede del, hvordan den påvirker dig.

Klienten (selv-stol): Jeg bliver ked af, at du piner mig og behandler mig på den måde. At du kræver alt det af mig, så jeg kan føle mig tilstrækkelig, og alligevel er det aldrig godt nok. Det gør faktisk ondt at opdage, hvor hård jeg er over for mig selv.

Terapeuten: Kan du lade den spiseforstyrrede del af dig se, hvordan den påvirker dig? Lad den vide, hvordan det er for dig.

Klienten (nikker).

Terapeuten: Kom tilbage herover i den spiseforstyrredes stol. Hvordan er det at se, hvor ked af det du gør dig, når du presser dig og siger de hårde ting?

Klienten (som den spiseforstyrrede del): Jeg bliver overrasket over, at det har så stor påvirkning. Jeg presser hende, fordi jeg gerne vil sørge for, hun ikke bliver valgt fra og dømt ude af de andre. At de bedre vil kunne lide hende, når hun viser, at hun har styr på det hele.

Terapeuten: Kom over i selv-stolen. Hvordan er det at høre fra spiseforstyrrelsen, at den forsøger at hjælpe dig på den her måde?

Klienten (græder): Det forstår jeg godt. Da jeg gik i syvende klasse, havde jeg en rigtig tæt veninde, som havde det svært. Jeg forsøgte at hjælpe hende, men det blev for meget, så jeg blev nødt til at trække mig. Hun blev vred på mig, og jeg fik så meget skyldfølelse. Jeg havde fejlet og skuffet hende. Jeg lovede mig selv aldrig at sige nej igen, og at jeg altid måtte sørge for at gøre det bedre.

Terapeuten: Du har virkelig gjort alt, hvad du kunne for at hjælpe andre, og det lyder, som om du glemte dig selv undervejs. Den smerte, at opleve det ikke var nok, og at du gav dig selv skylden for det, har du gjort alt for ikke at mærke igen. Ikke mærkeligt, at du tænkte løsningen var at presse dig selv for ikke at føle dig skyldig og ikke god nok. Ved du, hvad du i stedet for kunne have brug for fra denne her del af dig selv?

Klienten: Jeg har brug for, at du dæmper dig, at du viser mig tillid til, at jeg gør det godt nok. Ikke presse mig, kritisere mig, angribe mig og kræve, jeg overtræner og sulter mig. Jeg har brug for, du hjælper mig, men ikke på den hårde måde.

Terapeuten: Sæt dig herover i spiseforstyrrelsens stol. Hvordan er det at høre? Hun har brug for og vil gerne have din hjælp, men du skal skrue ned for kritikken, fordømmelsen og kravene.

Klienten (i den spiseforstyrrede stol): Jeg er bange for, at det går galt. At hun ikke klarer den, at de andre vælger hende fra. Det ville være endnu værre end mine krav om at træne og sulte sig.

Terapeuten: Sæt dig tilbage i din egen stol. Kan du møde nogle af spiseforstyrrelsens bekymringer, eller tager den fejl?

Klienten (selv-stol): Jeg forstår godt din bekymring, og jeg vil for alt i verden heller ikke stå udenfor, men jeg

kan netop se, at det kommer til at ske, når træningen og tankerne om mad overtager det hele. Så har jeg ikke overskud til mine veninder. Jeg vil ikke tillade dig at styre mig på den måde.

SPISEFORSTYRRELSENS SPROG

Spiseforstyrrelsen har altid en fortælling bag ved adfærden. Det skal vi som terapeuter hjælpe klienten med at opdage. På den måde kan klienten begynde at se sig selv på en ny måde med større selvindsigt.

Interventionen beskrevet i eksemplet viser, når det går godt i processen, og klienten får øje på egen påvirkning og mærker behovet for ændring. Det tager ofte lang tid alt efter spiseforstyrrelsens sværhedsgrad. Vi ser ofte en høj grad af ambivalens, altså både et ønske om forandring og samtidig ængstelse for at miste spiseforstyrrelsen. Den spiseforstyrrede del kan være meget stærk og ikke give sig, og klientens selv opgiver. Klienten kan også opleve at fortjene den hårde behandling og siger dermed ikke fra over for spiseforstyrrelsens stemme. Processen tager tid, og der er brug for hjælp fra terapeutens side til regulering af de svære indre følelsestilstande for, at klienten tør begynde at tro på selv at kunne en dag.

Jeg bruger ofte billedet af et isbjerg, når jeg taler med pårørende og mennesker med spiseforstyrrelser, som en måde at visualisere, at toppen af isbjerget kun er den adfærd, som vi ser. At spise restriktivt, sulte sig, overspise, tvangsmotionere, kaste op etc. er et udtryk for dybereliggende problematikker.

Adfærden er det, som lindrer de bagvedliggende problematikker. Det kan være manglende indre tryghed og selvregulering, som fører til oplevelsen af at være utilstrækkelig, mislykket, uden kontrol, ikke god nok og til at være selvbebrejdende, have lav selvfølelse og ikke føle sig værdig til kærlighed og tilhørsforhold. Det er vigtigt, at vi ser bag om adfærden, for det er der, helingen sker.

Den spiseforstyrrede vil forsøge at tage kontrol, styring og organisere sine følelser og indre tilstande gennem adfærden og kroppen. De forstyrrer på en måde sig selv hele tiden, så de ikke mærker den smerte, de bærer på, og kommer ned under havoverfladen. Ligesom vi så i eksemplet med den unge kvinde. Hun føler med kroppen på en måde, hvor der både er hyperopmærksomhed på den gennem for eksempel vejning, kigge sig i spejle, måle kroppens omkreds, tælle hudfolder og samtidig en afkobling, fordi hun ikke føler sin egen oplevede krop.

Spiseforstyrrelser er meget konkrete, så 'hvis jeg føler mig stor, så er jeg stor' eller 'hvis jeg taber mig, så får jeg det bedre med mig selv, og så kan andre også bedre lide mig'.

TERAPEUTENS HOLDNING

Relationen mellem terapeut og klient er som altid betydningsfuld i et terapeutisk forløb. Kjersti Gulliksen med medarbejdere har i 2012 undersøgt, hvad mennesker med en spiseforstyrrelse vurderede var mest hjælpsomt omkring deres terapeut. Blandt andet fremgår det, at det er vigtigt, at terapeuten er accepterende på en generøs, respektfuld og tålmodig måde. Det vil sige være givende, omsorgsfuld, venlig, forstående og medfølende. Det respektfulde handler om behovet for, at terapeuten lytter til patientens perspektiv og er ikke-dømmende. Klienterne har brug for at føle sig ligeværdige og som unikke individer. Tålmodighed er væsentlig, da klienterne beskriver at have brug for små skridt i ændringen af adfærd og i etableringen af et tillidsfuldt forhold.

Klienterne foretrækker også en terapeut med vitalitet, som viser oprigtig interesse i klienten, og som for eksempel husker, hvad klienten har fortalt tidligere. Det handler også om humor og om, at terapeuten ikke tager sig selv alt for alvorligt.

Terapeuten må også gerne udfordre klienten. Have fokus på klientens ressourcer og støtte igennem svære situationer.

Det sidste beskrevne karakteristikum er ekspertise, hvor klienten mærker, at terapeuten har erfaring og viden, er

selvsikker og udviser autoritet. Det giver klienten en følelse af tryghed (Gulliksen et al. 2012).

AFRUNDNING

Selvom behandling af spiseforstyrrelser kan være vanskelig og tage lang tid, er der heldigvis god mulighed for at blive rask. Over halvdelen af de mennesker, der lider af spiseforstyrrelser, bliver raske (Guala 2018). At blive rask vil sige at nå derhen, hvor tankerne ikke længere i samme grad fylder omkring mad, kalorier, vægt og krop, samt hvad andre tænker om dig. De fleste, jeg har fulgt længe, siger, at terapien har lært dem meget om sig selv og har været en udviklingsrejse, som har gjort dem bevidste om egne følelser, tanker, livshændelser, tab, savn, længsel og vigtige relationer. Mennesker kan ikke sættes på formel, men vi kan være nysgerrige og omsorgsfulde på klientens indre og deres livsrejse, så de finder mening, forståelse, klarhed på egne værdier og medfølelse for sig selv.

LITTERATUR

Greenberg, Leslie: Citat fra undervisning 26.-29. august 2021. Guala, Maria, Dorthe Nissen & Helene Nielsen: Spiseforstyrrelsens labyrint. Dansk Psykologisk Forlag 2018.

Gulliksen, Kjersti S et al.: Preferred therapist characteristics in treatment of anorexia nervosa: the patient's perspective. Int J Eat Disord. 2012 Dec;45(8):932-41.

Skårderud, Finn, Bente Sommerfeldt & Paul Robinson: Sult. Hans Reitzels Forlag 2020.

Paivio, Sandra C & Antonio Pascual-Leone: Emotion-Focused Therapy for Complex Trauma. American Psychological Association 2010.

Charlotte Krolykke er psykoterapeut MPF uddannet fra EFT-Instituttet. Efteruddannelse i Emotions-Fokuseret Familieterapi og er uddannet underviser og supervisor i metoden. Chok/traume efteruddannelse fra Nordisk Institut for Psykoterapi.

SPISEFORSTYRRELSE EN KOMPLEKS PSYKISK LIDELSE

Tekst: Tina Laursen

Ifølge tal fra Sundhedsdatastyrelsen (2020) var der i Danmark i 2018 i det psykiatriske hospitalsvæsen registreret omkring 11.700 personer med spiseforstyrrelser. Det vurderes, at mange flere lider af spiseforstyrrelser uden at søge behandling eller blive diagnosticeret, og Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade angiver på deres hjemmeside, at cirka 75.000 danskere lider af en spiseforstyrrelse (2023). Ifølge WHO’s sidste nye klassifikation ICD-11 findes der forskellige varianter af spiseforstyrrelser, der varierer i form og omfang med hver sine unikke karakteristika og symptomer. De to mest omtalte, anoreksi og bulimi, er kendetegnede ved, at de ramte har en forvrænget opfattelse af deres egen kropsvægt og størrelse. De kan se sig selv som overvægtige, selvom de i realiteten er undervægtige. Dette kan føre til restriktiv spisning og overdreven træning for at opnå en lavere vægt. Ved bulimi kan de have perioder med overspisning, efterfulgt af opkastning eller brug af afføringsmidler.

Juni 2018 offentliggjorde WHO indholdet af den nye ICD-11 manual. Her blev endnu en spiseforstyrrelse optaget: Binge Eating Disorder – BED. BED er en alvorlig psykisk lidelse, hvor den berørte oplever episoder med tvangsmæssige overspisninger efterfulgt af følelser som skam, skyld og væmmelse (ibid.).

En overspisningsepisode kendetegnes ved, at personen indtager en stor mængde mad inden for et kort tidsrum samtidig med en oplevelse af at miste kontrollen over sig selv. Selve overspisningen beskrives af mange som en form for trance, hvor de ikke er i stand til at kontrollere, hvad de gør. Tvangsaspektet af denne spiseforstyrrelse handler derfor om, at den berørte mister kontrollen over madindtaget, men der er ikke tale om tvangstanker eller -handlinger på samme måde som ved for eksempel ved OCD (Obsessive Compulsive Disorder).

BED adskiller sig fra bulimi ved ikke at have systematisk kompenserende adfærd, som for eksempel op-

kastninger, brug af afføringsmiddel o.l., der typisk vil regulere vægten. Således vil mange med lidelsen BED være overvægtige. Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade (2023) anslår, at mellem 40-50.000 danskere i alderen 15-45 år lider af sygdommen. Cirka en fjerdedel er mænd, og tre fjerdedele er kvinder.

Uanset hvilken spiseforstyrrelse, der er tale om, har de berørte det til fælles, at de ofte har en stærk indre dialog, der er fyldt med selvnedgørelse og negative tanker om dem selv. Med fokus på deres kropsbillede kan de konstant fortælle sig selv, at de ikke er gode nok eller værdige til kærlighed og accept. Af fysiske og psykiske symptomer ses blandt andet manglende energi, træthed, tristhed grænsende til depressiv tilstand og koncentrationsbesvær. Derudover kan der opstå forstoppelse, mavepine, hovedpine og svimmelhed.

Psykoterapeuter kan spille en afgørende rolle ved at hjælpe med de bagvedliggende forhold, der ofte gør sig gældende ved en spiseforstyrrelse.

SKAM

Skam spiller en afgørende rolle i forbindelse med spiseforstyrrelser. Skam kan være udløsende faktor på flere måder. Skam over kropsvægt, udseende eller selvværd kan være en udløsende faktor for nogle mennesker, der udvikler spiseforstyrrelser som et forsøg på at opnå det samfundsmæssigt idealiserede udseende. Personer, der lider af en spiseforstyrrelse, oplever ofte skam i forbindelse med deres adfærd og tanker om mad. Skammen kan bidrage til at opretholde spiseforstyrrelsen og være en betydelig barriere for at søge hjælp.

Mange frygter stigmatisering og dømmende reaktioner fra omgivelserne, der igen kan forstærke destruktive spisevaner og tanker. Her kan psykoterapeuter støtte de berørte med at identificere og udfordre skamrelaterede tanker og fremme selvaccept og styrke klientens selvværd.

MYTER OG FORDOMME

Der eksisterer adskillige myter og fordomme om spiseforstyrrelser. En almindelig misforståelse er, at spiseforstyrrelser er et udtryk for ønsket om at være tynd. Faktum er, at spiseforstyrrelser er komplekse psykiske lidelser, der omfatter mere end ønsket om at være tynd. De involverer en række faktorer, herunder selvopfattelse, kontrol, angst, depression og traumatiske oplevelser (Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade 2023).

En anden udbredt myte er, at spiseforstyrrelser kun rammer piger og kvinder. Men forskning viser, at spiseforstyrrelser bliver mere og mere udbredt blandt drenge og mænd (Carey et al. 2017).

Det er vigtigt at bemærke, at det ikke altid er let at genkende en person med en spiseforstyrrelse blot ved at se på deres krop. Mange personer med spiseforstyrrelser kan have en normal kropsvægt. Dette understreger, at spiseforstyrrelser ikke nødvendigvis handler om kropsvægt alene.

Endnu en myte er, at en spiseforstyrrelse skal overvindes ved at lære at spise sundt, varieret og reguleret. Faktum er, at spiseforstyrrelser ikke kun handler om mad. De er dybt forankrede i psykologiske, følelsesmæssige og adfærdsmæssige mønstre, der kræver kompleks behandling og terapi (NEDA 2023).

UDLØSENDE FAKTORER

Der findes ikke én enkelt forklaring på årsagerne til spiseforstyrrelser, og vi har ikke et klart svar på, hvorfor nogle udvikler spiseforstyrrelser og andre ikke. Men vi ved, at mangelfuld tilknytning kan give manglende følelse af menneskelig værdi, og der kan opstå problemer med kropsopfattelse, der er et centralt træk ved spiseforstyrrelser. En sund kropsopfattelse afhænger af selvværd og indebærer en realistisk og positiv opfattelse af egen krop, hvor man accepterer og værdsætter den, uanset om den opfylder samfundets skønhedsidealer eller ej.

Uanset de komplekse udløsende faktorer, der kan føre til udvikling af spiseforstyrrelser, er det min kliniske erfaring, at spiseforstyrrelser ofte fungerer som en form for selvbeskyttelse eller som en måde at håndtere følelsesmæssig smerte, der er forbundet med for eksempel traumatiske oplevelser. Hos nogle oplever jeg, at spiseforstyrrelsen tjener som en måde at få kontrol over deres krop og følelser i en verden, der føles usikker og overvældende. Derudover oplever jeg også, at spiseforstyrrelser kan fungere som en form for afstraffelse, hvor den enkelte internaliserer en oplevelse, der kan have traumatisk karakter, det kan for eksempel være mobning, hvor vedkommende føler skyld og skam, som de forsøger at udtrykke gennem deres forhold til mad og krop.

Det er derfor vigtigt at anerkende, at tidligere oplevelser og traumer kan være en dybereliggende årsag til spiseforstyrrelser, og her må vi adressere traumet som en del af behandlingen for at hjælpe vedkommende med at komme sig.

SARAS HISTORIE

Sara er en 25-årig kvinde, der kontakter mig for at få hjælp til sin bulimi. Hun havde kæmpet med spiseforstyrrelsen i flere år, men følte sig fastlåst og kunne ikke finde ud af, hvordan hun skulle bryde den negative cyklus af overspisning og opkastning.

Under vores terapiforløb begyndte Sara at dele sin historie. Det viste sig, at Sara havde været udsat for seksuelt misbrug som barn, og hun havde aldrig bearbejdet traumet. Hun havde undertrykt smerten og skammen i årevis og brugt spiseforstyrrelsen som en måde at håndtere de overvældende følelser og traumet. Sara havde aldrig selv tænkt, at hendes spiseforstyrrelse havde noget med tidligere oplevelser i hendes barndom at gøre, men havde derimod ledt efter årsager og sammenhæng i sit nuværende liv. Det efterfølgende arbejde med Sara var at identificere sammenhængen mellem hendes traumatiske oplevelser og hendes spiseforstyrrelse. Det terapeutiske arbejde med Sara var at hjælpe hende med at tackle de underliggende årsager til hendes adfærd og lære at udtrykke følelser på en sund måde. Over tid begyndte Sara at opleve en lettelse i sin spiseforstyrrelse, da hun arbejdede gennem traumet og destruktive overbevisninger om sig selv. Hun indså, at hendes spiseforstyrrelse havde tjent som en form for selvbeskyttelse og selvmedicinering, og hun begyndte at arbejde hen imod en sundere relation til mad og sin egen krop.

Forløbet viser, hvordan traumer kan spille en central rolle i udviklingen og vedligeholdelsen af spiseforstyrrelser, og hvordan terapi kan være afgørende for at komme sig. (Casen er anonymiseret).

SAMMENHÆNG MELLEM SPISEFORSTYRRELSER OG FORSVARSSTRATEGIER?

Spiseforstyrrelser er komplekse psykiske lidelser, der involverer forstyrret spiseadfærd og en forvrænget opfattelse af kroppen. Forsvarsmekanismer er psykologiske strategier, som mennesker ubevidst bruger til at beskytte sig mod ubehagelige eller truende følelser og tanker.

Psykologisk tør vi godt sige, at der er en sammenhæng mellem overlevelsesstrategier og spiseforstyrrelser, selvom det kan være komplekst og variere fra person til person. Overlevelsesstrategier refererer ofte til de måder, hvorpå en person håndterer og tilpasser sig stress, traumer, følelsesmæssig smerte og andre udfordringer i livet. Spiseforstyrrelser kan udvikle sig som en måde at håndtere eller tackle disse følelsesmæssige belastninger på.

I mit arbejde oplever jeg ofte, at spiseforstyrrelser og overlevelsesstrategier er forbundet ved for eksempel benægtelse og fortrængning. Personer med spiseforstyrrelser kan benægte eller fortrænge de underliggende følelser eller traumer, der bidrager til deres lidelse. Dette kan manifestere sig ved at ignorere sultfornemmelser eller skjule spiseadfærd, så de undgår at konfrontere de underliggende problemer.

En anden overlevelsesstrategi, jeg ofte støder på hos mine klienter med spiseforstyrrelser, er projektion. I forsøget på at skille sig af med følelsesmæssigt ubehag oplever jeg, at de projicerer deres egne negative følelser og tanker om deres krop og spiseadfærd på andre mennesker. Det kan føre til en fordrejning af virkeligheden, hvor de ser sig selv som 'for tykke' eller 'for usunde' og antager, at andre har de samme opfattelser.

Spiseforstyrrelser kan også være relateret til forsvarsmekanismer som kontrol og perfektionisme. Ved at

kontrollere deres spiseadfærd forsøger de med spiseforstyrrelser at skabe en følelse af kontrol over deres liv og krop. De kan have urealistiske forventninger til sig selv og stræbe efter at opnå perfektion, både i forhold til deres krop og deres spisevaner.

Nogle gange kan spiseforstyrrelser fungere som en form for regression, hvor personen vender tilbage til en mere barnlig eller afhængig tilstand. Ved at fokusere på spiseadfærd kan de undgå at forholde sig til voksenansvar eller stressende livssituationer, der kan være svære at håndtere.

SPISEFORSTYRRELSE SOM SYMPTOM

Mennesker med spiseforstyrrelser søger ofte kontrol over deres følelser gennem spiseforstyrret adfærd, samtidig med at selve spiseforstyrrelsen forhindrer dem i at opnå den ønskede kontrol. I begyndelsen kan spiseforstyrrelsen give en illusion af kontrol. De kan føle, at de har kontrol over deres krop, madindtag og vægt. Spiseforstyrrelsen kan fungere som en mekanisme, der giver en følelse af orden og kontrol i kaotiske eller følelsesmæssigt udfordrende perioder. Denne form for kontrol kan give midlertidig lettelse og en følelse af mestring.

Men selvom spiseforstyrrelsen i begyndelsen kan virke som en kilde til kontrol, er den blot en midlertidig abstraktion og vil over tid føre til tab af kontrol og blive en destruktiv cyklus. De kan opleve, at spiseforstyrret adfærd overtager deres liv og bliver mere dominerende end deres egentlige ønsker og behov. De kan føle, at de mister kontrollen over deres spisning og krop, og det kan forårsage angst og frustration.

Mange af mine klienter med spiseforstyrrelser fortæller, at de oplever en form for ambivalens og tvetydighed omkring deres ønske om kontrol. De kan have en del af sig, der længes efter helbredelse og frihed fra spiseforstyrrelsen, samtidig med de frygter at give slip på den. Spiseforstyrrelsen kan være blevet en del af deres identitet og en måde at håndtere livets udfordringer på, hvilket gør det vanskeligt at opgive den.

I psykoterapien er det vigtigt at huske, at spiseforstyrrelser er komplekse og multifacetterede lidelser, der hyppigt involverer både forsvarsmekanismer og symptomer. Behandling af spiseforstyrrelser kræver oftest en helhedsorienteret tilgang, der adresserer både de underliggende psykologiske udfordringer og spiseforstyrrelsens specifikke manifestationer. Psykoterapi kan hjælpe med at identificere og tackle både de udløsende årsager og de observerbare symptomer.

LITTERATUR

Carey JB, KK Saules, MM Carr. A qualitative analysis of men’s experiences of binge eating. Appetite. 2017; 116:184-195.

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. https://spiseforstyrrelse. dk. Set 8.12.2023.

National Eating Disorders Association (NEDA). https://www.nationaleatingdisorders.org. Set 8.12.2023.

Sundhedsdatastyrelsen: Personer med spiseforstyrrelse. Registeranalyse af forekomst, nye tilfælde og aktivitet på tværs af sundhedsvæsenet i perioden 20102018. Sundhedsdatastyrelsen 2020.

Vammen, Katrine Schjødt, Mogens Nygaard Christoffersen: Unges selvskade og spiseforstyrrelse. Kan social støtte gøre en forskel? SFI 2013.

World Health Organization (WHO). https://www.who.int. Set 8.12.2023.

Tina Laursen, pædagogisk psykologisk konsulent, familie- og psykoterapeut, MPF. Underviser og supervisor. Har 30 års erfaring i arbejdet med børn, unge og familier og har i mere end 20 år arbejdet inden for det behandlende og terapeutiske område.

BAGOM SPISEFORSTYRRELSEN

Tekst: Marianne Bach

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade angiver (2023) følgende tal om spiseforstyrrelser: 5000 lider af anoreksi, 30.000 lider af bulimi og 40.000 lider af Binge Eating Disorder – BED, tvangsmæssig overspisning. Mange tror, at der er flest med anoreksi, men mange flere lider af bulimi og BED. Og det er også dem, jeg møder i min praksis. Det følgende indlæg er ikke med et teoretisk indhold, men er mere en erfarings- og procesbeskrivelse.

Jeg oplever desværre, at flere af dem, der tidligere har været igennem en behandling, har været det med fokus på maden og ikke mindst på vægten. Det betyder, at de kommer med en stor følelse af skyld og skam og fornemmer, at de bare skal tage sig sammen.

I det hele taget er det meget skamfuldt at have et problem omkring mad – det er af en eller anden grund anderledes end alkohol, stoffer eller anden afhængighed. Mad er noget, vi alle skal have, det er livsvigtigt, og det hører til vores kultur at hygge og spise.

PSYKISK OG SOCIALT

Symptomerne på en spiseforstyrrelse kan være mange, og der kan være stor forskel på, hvor tydelige disse er for omverdenen. Når man har en spiseforstyrrelse, prøver man som regel at skjule den. Man vil helst spise alene, og man undgår sociale arrangementer. Tanker om mad

fylder så meget, at det kan være svært at få hverdagen til at fungere. Afhængigt af, om man lider af anoreksi, bulimi eller overspisning, bruger man meget psykisk energi på at bekymre sig om, hvad man skal spise, hvordan man kan undgå at spise, hvor man kan overspise, eller hvor man kan kaste op.

Psykologisk kan spisemønstret give en følelse af større selvtilfredshed. For mange bliver det at kontrollere sin vægt eller kaste op en strategi, der hjælper med at håndtere svære følelser og situationer. Også tvangsoverspisning er en måde at dulme og undertrykke svære følelser på med mad.

I nogle perioder kan man opleve det som befriende bare at have maden som fokus og glemme alt om andre ting. I andre perioder vil man omvendt opleve, at spiseforstyrrelsen forhindrer en i at leve det liv, man gerne vil.

Mange med en spiseforstyrrelse har en grundlæggende følelse af at være forkerte, eller de har en manglende tro på sig selv. Det kan give næring til selvkritik og krav om at gøre det endnu bedre og motionere endnu mere, tabe sig eller spise rigtigt.

En spiseforstyrrelse kan også gå hånd i hånd med perfektionisme, hvor man har helt urealistiske standarder og mål. Behovet for perfektion kan fx være i forhold til udseende, faglige præstationer, orden, rengøring eller i forholdet til andre mennesker.

Socialt vil der ske ændringer, når man udvikler en spiseforstyrrelse. Personen kan blive mere trist og indelukket og kan ofte miste lysten til at være sammen med andre. Personen kan også blive meget uoplagt, ugidelig og følelsesmæssigt ustabil og kan have svært ved at koncentrere sig. Ligesom personen kan have konflikter med andre om, hvordan eller hvornår der skal spises. Det koster i hvert fald mange kræfter at være social, fordi man samtidig ønsker at skjule spiseforstyrrelsen.

PSYKISK OG FYSISK

Spiseforstyrrelser kan også have en lang række psykiske og fysiske komplikationer. Træthed, koncentrationsbesvær og humørsvingninger er almindelige problemer. Er man underernæret, kan det påvirke puls og blodtryk. Desuden kan stofskifte og hormonniveauer blive påvirket. Hvis man hyppigt kaster op, er der risiko for syreskader på tænder og slimhinde i mave-tarmsystemet.

En spiseforstyrrelse afspejler på mange måder alle former for sundhedsfanatisme. Jo mere sundt du lever, jo mere du kan fortælle, du træner, jo mere du overholder det gode BMI-tal, des mere kan du vise omverdenen, at du lever sundt – så er du ’normal’. Og dette kan blive til en slags religion eller en afhængighed, som bliver totalt styrende for dit liv.

FØRSTE MØDE I TERAPIEN

Hvis klienten ikke selv er bevidst om, at der er en spiseforstyrrelse i gang, kan der gå en del gange, før man opdager, at det forstyrrer hverdagen. Det kræver både en forståelse af, hvornår det er en spiseforstyrrelse, og en erkendelse af, at det er en spiseforstyrrelse. Jeg oplever, at mange prøver at underkende det, fordi de ikke vil have ’den diagnose’ på sig. Hvis de er klar over det eller tidligere har været i behandling, er det meget anderledes.

Når erkendelsen eller indrømmelsen er der, kan vi begynde at snakke helt konkret om, hvor meget det fylder. Hvis jeg kan komme igennem skammen – og de tør be-

skrive, også i detaljer, hvor meget det fylder i tankerne, hvor detaljeret de planlægger alt, og hvordan og hvornår og hvor ofte det sker – så er vi godt i gang med terapien. At kunne snakke om noget så skamfuldt og så vanvittigt, som de siger, giver en stor lettelse. Jeg møder dem selvfølgelig i, at de ikke er de eneste, og at jeg har hørt det mange gange før. Og som med så meget andet er det dejligt at høre: jeg er ikke den eneste.

Som terapeut går jeg på opdagelse, men først og fremmest lytter og lytter jeg. Jeg begynder ikke at fikse noget, for så kommer de først til at føle sig forkerte, for de har allerede prøvet så meget. Og som i så meget andet terapi er noget af det allervigtigste at få skabt en god relation og lade dem blive set og hørt, .

NÆSTE SKRIDT

Hvad ligger der så bag spiseforstyrrelsen? Det syntes jeg er så komplekst, og det kan være så mange forskellige ting. Det kan være lavt selvværd, utilfredshed med eget udseende, problemer i familien, mobning i sin vennegruppe, ensomhedsfølelse, svært ved at mærke egne behov og grænser, svært ved at udtrykke og vise sine følelser, idet hele taget at mærke kroppen, som de hader eller synes er ulækker.

Udover i min egen praksis arbejder jeg også i TUBA (terapi og rådgivning for unge, hvis forældre har et misbrug), og der møder jeg rigtig mange med spiseforstyrrelser – og bag de fleste af deres reaktioner ligger et dybt traume. Det har gjort, at jeg altid har fokus på, om der kan ligge traumer bag ved denne reaktion med mad. Dvs. at jeg bruger en del terapier på at arbejde med alt muligt andet end spiseforstyrrelsen. Prøver at forstå det enkelte menneske, hvad er deres historie, og hvad kan der ligge gemt. Jeg undersøger også, hvornår det opstod, og hvad der skete lige omkring dette tidspunkt.

Dernæst har jeg fokus på, hvornår spiseforstyrrelsen ’holder pause’, i hvilke situationer de har fred for den. Så forstørrer jeg disse situationer.

CASE

Jeg har haft et langt forløb med en kvinde på 22 år. Hun svingede mellem anoreksi og bulimi. Var fuldstændig besat af vægt, af at tælle kalorier og hun havde en app, som hun hele tiden målte sit måltid med. Selv hvis hun var til en fødselsdag, tog hun et billede af en flødebolle med kokos for så at regne ud, om hun kunne spise den eller allerede havde spist for meget den dag. Det styrede hendes hverdag så meget, at hun efterhånden kun mødtes med veninder og familie uden for måltider eller i få timer, så de undgik mad.

Ind imellem tog hun en bytur med veninderne, men det ’kostede’ jo i kalorier. Hendes uddannelse blev præget af det, da hun altid spiste for lidt, men mest af alt fordi hendes tanker hele tiden kredsede omkring mad, og hvordan hun ikke måtte tage på. Hun opsøgte hjælp, efter at hendes forældre bad hende om det.

Det var svært at få maden og vægten til ikke at fylde, for det var det, hun ville kredse om. Jeg gik på opdagelse i hendes liv generelt – og der viste sig at ligge flere traumer i rygsækken. Først og fremmest en syg søster, som altid tog forældrenes opmærksomhed. Hendes mor havde været alvorligt syg, da hun var ca. 14 år.

Hendes lave selvværd fyldte rigtigt meget, og efter lang tid fandt vi ind til, hvad det handlede om. Hun var blevet mobbet meget i de tre år, hun var på gymnasiet – i pigegruppen i hendes klasse. Da hun først fik taget hul på dette, reagerede hendes krop i flere uger med svedeture, ekstrem træthed, men også en afslappethed, som hun selv bemærkede. Hun fik bearbejdet disse voldsomme oplevelser og følelsen af at skulle være den usynlige hjemme hos forældrene, og vi kunne langsomt begynde at komme tilbage til nuet og give plads til, hvad hverdagen bød på at udfordringer. Hun begyndte også hos en dygtig diætist, som vejledte hende om at spise mere normalt og uden at snakke vægt. Hun bad selv diætisten om ikke at have fokus på vægten. Der fik hun en erfaring med, at hendes krop ikke tog på, når hun spiste mere normalt, og hun begyndte at reflektere over vores terapier.

Hun havde derefter en periode, hvor hun blev mere stærk i at være den, hun er, og sige mere fra til det, hun ikke ville finde sig i. Hun fik ryddet op i sin venindekreds, for der var mange, hun holdt fast i, fordi hun var bange for at blive alene. Hun vovede sig til at sige nej, når der var noget, hun ikke havde lyst til i mange situationer. Hun gik også fra en kæreste, som ofte gav hende følelsen af at være forkert. Efter 18-20 terapier afsluttede hun, men kom igen halvandet år efter for at få snakket lidt igen. Hun havde ikke tilbagefald, men hun kunne mærke, at tankerne igen begyndte at kredse om mad og vægt. Her snakkede vi om, hvordan hun igen havde glemt at mærke egne behov og grænser, og at dette vil være en fælde for hende, som hun skal være opmærksom på fremover.

Når jeg arbejder konkret med overspisningen, starter jeg oftest med at bede klienten om at blive nysgerrig på hvornår og hvorfor. For eksempel: Når du starter

en overspisning og senere går ud og kaster op, så prøv at undersøge, hvad der er sket i løbet af dagen eller dagene før. Inden du kaster op, så spørg dig selv – hvad

er det mon for en følelse eller oplevelse, jeg ’kaster op’. Tit synes mine klienter, det er en underlig øvelse, men bagefter kommer de og kan fortælle, at de er begyndt at kunne se et mønster eller måske ligefrem en bestemt følelse, der har været undertrykt – og det er sjældent glæden, de spiser på eller bedøver. Hvis det sker, har vi noget helt konkret at kunne arbejde med og finde ud af, hvor det kommer fra, og hvad der forhindrer dem i at reagere på det skete i stedet for at ’bedøve’ sig med mad.

Dette gør jeg oftest midt i et forløb. Dernæst vender jeg tilbage til, hvad der ligger bag det hele. Og undervejs spørger jeg engang imellem til, hvordan det går med spisningen. Men det er faktisk uvæsentligt for mig i denne fase. (Det ville det ikke være, hvis vi snakkede om en svær form for anoreksi).

Undervejs sætter jeg også lidt fokus på vanen med at overspise. For vi ved jo alle, at når vi bliver afhængige af noget, så bliver det også til en vane. For eksempel rygere – de fortæller, at der er nogle få cigaretter, som er de vigtige, resten er nogle, der er blevet til en vane. Det mener jeg også sker for en spiseforstyrret. En vane kan også være, at man hele tiden skal tjekke, hvor mange kalorier der er i maden, altid at skulle på vægten, altid skulle spise noget bestemt og i en bestemt rækkefølge. Igen en opmærksomhed på, hvornår det er en refleks/ vane, eller hvornår det er nødvendigt for at dulme en følelse eller holde ud til bare at være til.

TERAPIENS AFSLUTNING

Hvis man har succes med at komme til bunds i den bagvedliggende følelse eller traume, oplever jeg ofte, at spiseforstyrrelsen tager mindre plads. Den er der længe, og den vil altid kunne komme frem igen, men så har klienten fået redskaber til at forstå, hvorfor den nu popper op.

Men … jeg oplever desværre også klienter, som har meget, meget svært ved at komme ud af spiseforstyrrelsen, og det er navnlig dem med spiseforstyrrelsen

BED. Hvis de samtidig er meget overvægtige, og deres generelle levevilkår er belastede med fx økonomiske

forhold, ingen arbejde/uddannelse, intet netværk osv., kan det være uoverskueligt at lave forandringer i sit liv. Så der arbejder jeg meget ressourceorienteret og forsøger at få dem til at få et mere selvkærligt forhold til deres krop og vægt. Ikke kun have fokus på alt det, de ikke kan lide, men forstørre det de kan lide.

AFRUNDING

Jeg ved ikke, om psykiatrien eller andre, der behandler spiseforstyrrelser, laver kategorier i sværhedsgrad med spiseforstyrrelser. Min oplevelse er, at der er stor forskel på, hvilken sværhedsgrad man arbejder med. Her tænker jeg specielt på deres generelle levevilkår, deres opvækst og deres traumer. Hvor meget der skal ’ryddes op i’, hvor dybt det ligger, og hvor længe spiseforstyrrelsen har været der.

Jeg har kunnet hjælpe en del med deres spiseforstyrrelser, primært bulimi og anoreksi og lidt BED, men jeg har også været nødt til at sende nogle videre til mere behandling via egen læge og psykiatrien.

Jeg ser virkelig, hvor belastende det er at have en spiseforstyrrelse. Det er meget komplekst og meget forstyrrende i deres liv. Og – sidst men ikke mindst – det er meget skamfuldt at tale om. Jeg håber med mit indlæg at give lidt input til snakken om at hjælpe disse mennesker. Og også læse om hvor forskelligt vi arbejder, og hvordan vi kan inspirere hinanden.

Marianne Bach, psykoterapeut MPF og SE – Somatic Experiencing traumeterapeut. Har egen praksis i Sæby og er deltidsansat i TUBA i Frederikshavn.

SPIRITUELT MISBRUG

Når brugen af åndelig føde bliver ubalanceret

Tekst: Anders Dræby

Illustration: Jytte Rex

Mennesket er drevet af en dybtliggende længsel efter mening og formål. I den vestlige verden fungerer spiritualitet i stigende grad som en kilde til trøst og styrke. Ikke desto mindre er der tilfælde, hvor den åndelige rejse tager en ubalanceret drejning og udvikler sig til det, der kan beskrives som spirituelt misbrug. Det følgende er en udforskning af spirituelt misbrug og dets forhold til psykoterapi.

Mens vi ofte anerkender spiseforstyrrelser som en form for misbrug af fysisk næring, er der en nuance i psykoterapien, der ofte overses – at nogle individer kan udvikle et ubalanceret forhold til åndelig føde. Spiseforstyrrelser som anoreksi, bulimi og overspisning tjener som eksempler på, hvordan en person kan bruge eller misbruge fødevarer som en måde at håndtere psykisk smerte, stress eller følelser af utilstrækkelighed.

På lignende vis kan nogle individer udvikle et spirituelt misbrug, hvor den underliggende hensigt er at opnå kontrol og distrahering fra ubehagelige følelser og krav. Inden for rammerne af psykoterapi er det imidlertid ofte begrænset, hvor meget opmærksomhed der rettes mod spirituelt misbrug. Mange terapeuter føler sig måske usikre ved tanken om at udfordre klientens spirituelle overbevisninger, som de etisk set bør respektere som fagfolk. Alligevel er det vigtigt for psykoterapeuter at forstå grænsen mellem en sund og berigende søgen efter dybere forståelse, mening og helhed og det, der kan udvikle sig til misbrug af åndelighed som en flugt fra livets udfordringer. Psykoterapeuter bør i den forbindelse være opmærksomme på tegn som overdrevent fokus på spiritualitet, brug af spiritualitet som undvi-

gelse af problemer, følelse af spirituel overlegenhed eller forsømmelse af mere jordnære livsanliggender, da disse tegn potentielt kan indikere et misbrug. At anerkende og udforske dette aspekt på en respektfuld måde kan være afgørende for at skabe et helhedsorienteret terapeutisk rum, der tager højde for flere sider af klientens velbefindende.

ÅNDELIGHEDENS BETYDNING

Før vi dykker ned i lighederne mellem spirituelt misbrug og andre former for misbrug, er det afgørende at anerkende åndelighedens rolle som en del af menneskets søgen efter mening og helhed. Mennesket har en iboende længsel efter at vokse, høre til, føle sig hel og have en mening med tilværelsen, der ofte begynder at melde sig i voksenlivet og kan blive en drivkraft for personlig vækst og udvikling (Jung 2003; Dræby 2022). Hvis denne længsel ikke bliver anerkendt, udforsket eller opfyldt, kan det føre til eksistentiel tomhed, meningsløshed eller frustration, som måske bliver håndteret med uhensigtsmæssige strategier for at undslippe ubehaget (Frankl 1980).

Den vestlige kultur har imidlertid været kendetegnet ved en tiltagende undertrykkelse og fortrængning af de åndelige og dybere sider af tilværelsen, hvilket både giver udfordringer og ubalance for samfundet og individer (Dræby 2023). Stadig flere mennesker har svært ved at finde sammenhæng og retning i en kompleks hverdag, der er præget af materielle værdier og hastig teknologi. Tilværelsen kan nemt blive en overfladisk og rastløs jagt på sanselig lykke gennem underholdning, forbrug og anerkendelse, der skal dæmpe det eksistentielle tomrum og give en følelse af indhold i tilværelsen.

De kulturelle og religiøse traditioner, som engang gav struktur, fællesskab og retning, er i stigende grad blevet erstattet af en individualistisk stræben efter at lykkes og blive tilfreds i en foranderlig og indviklet verden (Frankl 2010 s.110). Mange mister orienteringen og føler, at det rationelle og materialistiske livssyn i den moderne vestlige kultur er utilstrækkeligt, men kan heller ikke længere tro på den frelse, der blev lovet af de gamle religioner, eller vende tilbage til skikke og ritualer fra en fjern fortid. Stadig flere mennesker vender sig derfor mod selvudvikling og alternative tilgange til spiritualitet, der ofte er et sundt og givende svar på oplevelsen af eksistentiel rodløshed og ubalance, men det medfører også en risiko for spirituelt misbrug.

LIGHEDEN MELLEM SPIRITUELT MISBRUG

OG SPISEFORSTYRRELSER

I psykoterapeutisk praksis er det vigtigt at forstå lighederne mellem spirituelt misbrug og andre former for misbrug, da det kan hjælpe psykoterapeuter med at identificere de underliggende mønstre og tilbyde klienter en helhedsorienteret støtte. På et dybere og ofte underbevidst plan kan alle former for misbrug forstås som et udtryk for den længsel, der handler om at føle sig hel, om at føle sig forbundet med sig selv og verden på en betydningsfuld måde.

Så længe den enkelte ikke er bevidst om længslen og forstår den, kan den blive til en rastløs stræben efter at få det behageligt og føle sig glad, og det er udpræget i en kultur, der idealiserer det problemfri og lykkelige liv.

For det moderne menneske kan mad, alkohol, narkotika, sex, kærlighed, anerkendelse, forbrug og andre ting og oplevelser, der kan give en midlertidig tilfredsstillelse, nemt blive midler til at føle sig i live og fuldkommen for en kort stund (Nakken 2014).

Det er disse midler, der kan udvikle sig til misbrug, hvis de bruges til at undvige livet og flygte fra udfordringer eller dæmpe svære følelser. Her kan spiseforstyrrelser tjene som et konkret eksempel, da spiseforstyrrelser kan være et middel til at få kontrol og undgå ubehag gennem fødeindtagelsen (Sørensen 2008 s. 54). Selv om midlet kan være uhensigtsmæssigt, kan den underliggende drivkraft handle om at opnå indre balance, følelsesmæssigt velvære og trøst.

På tilsvarende vis udgør spirituelt misbrug en kompleks måde, hvorpå nogle mennesker søger at tackle indre udfordringer med henblik på at kunne føle sig trygge, lykkelige og tilfredse. Mens spiseforstyrrelser indebærer en ubalanceret brug af fysisk næring, drejer spirituelt misbrug sig om en ubalanceret brug af såkaldt åndelig føde. Åndelig føde er en metaforisk betegnelse for de idéer og praksisser, som mennesker bruger for at få opfyldt deres åndelige behov efter mening, formål og en følelse af indre ro og harmoni. Denne form for næring kan omfatte alt fra tilegnelse af åndelige principper og overbevisninger til læsning af skrifter samt deltagelse i bøn, meditation, ritualer eller workshops, der alt sammen sigter mod selvudvikling, erkendelse eller forbindelse med noget større end en selv. Spirituelt misbrug kan dermed defineres som en uhensigtsmæssig eller overdreven anvendelse af åndelige idéer og praksisser, der påvirker en persons velbefindende negativt.

I begge tilfælde kan misbruget opstå som forsøg på at opnå midlertidig lindring fra psykisk smerte, krav og forventninger eller følelser af utilstrækkelighed. Uanset om det er gennem fysisk næring eller såkaldt åndelig føde, afspejler dette individets dybere længsel efter at føle sig hel og få fred i sjælen. For psykoterapeuter er det vigtigt at forstå denne længsel og tilbyde en støtte, der adresserer de underliggende udfordringer, for at kunne hjælpe klienten mod en mere bæredygtig følelse af helhed.

EKSISTENTIEL INTEGRATIONSTERAPI

Det er vigtigt at identificere en terapeutisk tilgang, som er relevant for klienter, der udviser tegn på at have et spirituelt misbrug som et underbevidst forsøg på at blive hele. Eksistentiel integrationsterapi er en sådan tilgang, der fokuserer på at integrere de forskellige aspekter af den enkeltes eksistens for at fremme en dyb oplevelse af sammenhæng og retning.

Denne tilgang anerkender, at vi i løbet af livet kan fraspalte eller undvige sider af os selv eller tilværelsen som reaktion på sociale forventninger, traumatiske oplevelser eller andre påvirkninger (Jung 1999). Som mennesker er vi i almindelighed tilbøjelige til at give afkald på at være dem, vi virkelig er, for at kunne overleve, tilpasse os og fungere i et civiliseret hverdagsliv, og derfor undertrykker vi det ved os selv, vi oplever som uacceptabelt eller uhåndterbart. Som en slags kompensation for den tabte sjæl udvikler vi underbevidst en række væremåder, selvbilleder og overbevisninger, der har til formål beskytte os og opnå en form for orientering i tilværelsen. Når vi bliver voksne, kan vi imidlertid ofte mere eller mindre tydeligt begynde at mærke en længsel efter at blive hele og forstå, hvem vi virkelig er, samt hvad der giver vores liv formål og mening i helheden.

Eksistentiel integrationsterapi kombinerer eksistentiel terapi og dybdeterapeutiske metoder for at støtte klienter i deres inderste søgen efter at blive hele og finde mening og forbundethed. Det indebærer et arbejde med at integrere og acceptere alle aspekter af dem selv og deres tilværelse, herunder de dele der måske er blevet fraspaltet eller undertrykt, for at de kan træde tydeligt frem i verden som dem, de egentlig er. Denne terapiform erkender, at individet kan opleve konflikter, modsætninger eller splittelser inde i sig selv og i sin væren i verden, og formålet er at hjælpe klienten med at opnå en dybere forbindelse til sig selv og opleve en mere sammenhængende og hel eksistens.

Eksistentiel integrationsterapi er velegnet til spirituelt misbrug, da tilgangen ikke blot fokuserer på at dæmpe symptomer, men er en måde at støtte klienter på i deres rejse mod en dybere forståelse af dem selv og deres

plads i verden. Som psykoterapeut er det vigtigt at huske, at spiritualitet ikke i sig selv er problematisk, men at det er en ubalanceret brug af åndelige overbevisninger og tilgange, der kan give udfordringer. Mens åndelige praksisser kan være sunde og støttende, bliver de for nogle individer en del af midlerne til at undertrykke eller flygte fra sider af sig selv og tilværelsen, og der er ofte tale om underbevidste beskyttelsesstrategier snarere end om bevidst misbrug.

Det første skridt er derfor at skabe et trygt og støttende rum, hvor klienten føler sig fri til at udforske og acceptere alle aspekter af sin eksistens. På den måde kan terapeuten også give klienten plads til at dele og undersøge sine spirituelle erfaringer uden at skulle frygte terapeutens kritik. Her kan det blive vigtigt at skabe forøget bevidsthed om, hvorvidt og hvordan der overhovedet kan komme tegn på spirituelt misbrug til udtryk i klientens fortælling om sit liv. Et sådant misbrug kan for eksempel vise sig ved, at klienter har ekstreme og fanatiske åndelige overbevisninger, som går ud over deres velbefindende, i uhensigtsmæssig grad identificerer sig med det, de opfatter som deres åndelige roller eller overbevisninger, eller har et overdrevent fokus på spiritualitet, der får dem til at miste forbindelsen til sig selv, jorden og dagligdagens realiteter. Som vi skal se nærmere på i de følgende to cases, kan tegnene på misbrug også vise sig som brug af spiritualitet som en undvigelsesstrategi eller som udvikling af spirituel selvcentrering og overlegenhed.

Arbejdet med spirituelt misbrug fokuserer dernæst på at støtte klienten i at udforske og anerkende de underliggende aspekter af sig selv og sin tilværelse, som de måske forsøger at undgå eller fortrænge gennem ubalanceret brug af åndelige praksisser og overbevisninger: ubehagelige følelser, utæmmede instinkter, uregerlige begær, dunkle tanker, egoisme, skam, skyld, smerte, svaghed, sårbarhed, uvished eller forgængelighed. For psykoterapeuten er opgaven at hjælpe klienten med at blive hel ved at integrere og acceptere alle de væsentlige dele af sig selv og sit liv, herunder de udfordrende eller smertefulde. For klienten kan det indebære at skulle arbejde med modsatrettede følelser og sider af tilværelsen, hvilket kan gøre klienten i stand til både at omfavne de behagelige og ubehagelige, ønsk-

værdige og uønskværdige aspekter uden at undgå nogen af dem.

Eksistentiel integrationsterapi kan hjælpe klienten med at blive bevidst om, at han eller hun måske faktisk har en dybtliggende længsel efter at blive hel, som er vigtig for at kunne føle sig forbundet og have mening og formål med at være den, man virkelig er. På den måde kan psykoterapien bidrage til, at klienten udvikler en

forståelse af åndelighed eller et helhedsorienteret livssyn, som er mere bæredygtigt. Dette kan indebære at anerkende, at det at blive hel inkluderer alle aspekter af ens selv og ikke kun de positive, lyse eller lykkelige sider.

Case 1 – Spirituel undvigelse

Lige fra vores første skrig udvikler vi som mennesker en almindelig tilbøjelighed til at ønske os glade, trygge og tilfredse så hurtigt som muligt og helst konstant.

Denne tilbøjelighed kan imidlertid gøre os utålmodige og give os en lav tolerance over for smerte og udfordringer, hvilket ikke kun præger os individuelt, men også kollektivt. I den moderne vestlige kultur vægtes positivitet, øjeblikkelig tilfredsstillelse og lykke højt, hvilket afspejles i en udbredt bestræbelse på at kontrollere eller undvige lidelse, død og svære livsomstændigheder som noget negativt. For nogle mennesker kan dette medføre en overfladisk tilgang til selvudvikling og spiritualitet, hvor målet bliver at få behagelige oplevelser eller opnå indre velvære uden at dykke ned i de dybere aspekter af deres selv.

Spiritual bypassing eller spirituel undvigelse er et psykologisk begreb, der betegner brugen af åndelige praksisser og overbevisninger til at undgå psykisk smerte, følelsesmæssige sår eller påtrængende udviklingsbehov (Masters 2010 s.1). Især kan nogle mennesker udvikle en opfattelse af, at spiritualitet handler om at fokusere på det lyse og positive, så de anvender åndeligheden som en form for flugt fra de mere udfordrende og smertefulde aspekter af livet. Spirituel undvigelse udvikler sig til misbrug, når det bliver en vedvarende strategi til at undvige livet, der får uhensigtsmæssige konsekvenser.

Sara, en kvinde i midten af 30'erne, søger terapi for at håndtere følelser af tomhed og utilfredshed i sit liv, til trods for hendes engagement i forskellige åndelige praksisser. Hun har praktiseret meditation og positiv tænkning i årevis, men føler stadig, at noget mangler. I terapiforløbet kommer det frem, at Sara har udviklet en tendens til spirituel undvigelse som en reaktion på ubehagelige livsaspekter.

Sara bruger sin åndelige praksis som et middel til at reducere stress og undgå vanskelige følelser og udfordringer. Hun fokuserer primært på ’det lyse og positive’ og undlader at udforske de dybere, mere komplekse aspekter af sig selv og sit liv. Dette har resulteret i, at Sara har en tendens til at undertrykke eller banalisere de negative følelser, hun oplever, i håb om at opnå velvære og lykke.

I terapien arbejder Sara og terapeuten sammen på at udforske de underliggende grunde til, at hun stadig føler sig tom indeni og er utilfreds med sig selv og sit liv. Som barn følte hun sig kun hørt og set, når hun var glad og ikke var til besvær, og derfor har hun underbevidst tillært sig at være en positiv person, der søger den lette og lyse vej og ikke viser svaghed eller ubehag.

Gennem terapiforløbet lærer Sara at give plads til alle aspekter af sig selv, inklusive de mere udfordrende og smertefulde følelser. Gradvist bliver hun i stand til at omfavne livets kompleksitet og acceptere, at både lyse og mørke aspekter er en naturlig del af det at være til som hende. På den måde kan terapeuten støtte Sara i at opnå en dybere forbindelse til sit inderste selv, som den hun er bag de tillærte væremåder og selvbilleder. Sara erkender, at hendes dybeste længsel efter et fyldestgørende liv ikke kan opfyldes gennem undvigelse af ubehag, men ved at stå ved hele sit væsen. Hun fortsætter med at meditere, men i stedet som en praksis, der hjælper hende til at være til stede i øjeblikket i stedet for at flygte.

Case 2 – Det spirituelle ego

I første del af livet er det vigtigt, at vi udvikler et stærkt jeg, et ego, med bevidstheden om at have et selv. Dette giver os en følelse af identitet og hjælper os med at navigere i den ydre verden samt differentiere os fra andre. I ungdommen og den tidlige voksenalder arbejder vi typisk på at udvikle og styrke dette ego gennem uddannelse, sociale interaktioner og tilegnelse af viden og færdigheder. Dette er særligt vigtigt i den moderne vestlige kultur, hvor individualisme og anerkendelse vægtes højt. Her kan vores liv let blive en jagt på at være og fremstå som et bestemt selv, der kan opfylde forventninger fra os selv og andre til være vellykkede, kompetente og unikke individer. For nogle kan selvudvikling og spiritualitet udvikle sig til et misbrug, der handler om at opnå status, image eller en følelse af at være særlig for at undgå følelser af utilstrækkelighed og sårbarhed.

Mange åndelige praksisser sigter mod, at den enkelte bliver i stand til at transcendere sit almindelige hverdagsjeg og opnå en dybere forbindelse til sit indre selv og verden. Nogle mennesker får imidlertid den opfattelse, at spiritualitet handler om at give fuldstændig afkald på sit ego, der ses som noget negativt, og blive et rent kærligt menneske uden selviske behov og begær. Her kan udtrykket om det spirituelle ego bruges som betegnelse for, at disse mennesker kan være tilbøjelige til blot i stedet at skabe et nyt ego, der er baseret på at være andre overlegne ved at være særligt uselviske eller oplyste. Spiritualiteten kan også udvikle sig til misbrug, når den handler om at opretholde et idealiseret

selvbillede for at undgå ubehagelige realiteter i stedet for at få dybere forbindelse til sig selv og verden.

Lars, en mand i starten af 40'erne, søger terapi, da han oplever en stigende følelse af meningsløshed og indre tomhed, selvom han har engageret sig dybt i forskellige åndelige praksisser. Han har i årevis deltaget i flere forskellige åndelige bevægelser, fællesskaber og ordner med fokus på personlig udvikling gennem åndelige ritualer og principper, men føler alligevel, at noget er mangelfuldt.

Sammen med terapeuten når Lars frem til, at han har udviklet et særligt selvbillede som et forsvar mod sin underliggende frygt for at være betydningsløs og blive set som almindelig og selvoptaget. Lars har været ivrig efter at fremstå som et oplyst og uselvisk menneske, der har frigjort sig fra sit ego og er nået højt op i det åndelige hierarki, og hans åndelige praksisser er blevet et middel til at opnå denne selvopfattelse.

Gennem samtalerne bliver det tydeligt for Lars, at han har haft en opvækst, hvor han ikke følte sig fuldstændigt forstået og accepteret af sine omgivelser. Han har derfor udviklet en konstant søgen efter det, han føler mangler i hans liv, og forsøgt at skabe en identitet, der gør ham unik og adskiller ham fra mængden. Lars må erkende, at han har tillært sig en stor del af det, han opfatter som sin personlighed, som en underbevidst reaktion på den smertefulde følelse af at være overset eller utilstrækkelig. I terapien arbejder Lars med at udforske og udfordre sit idealiserede selvbillede og erkende, at hans åndelige praksisser ikke har ført til den dybere forbindelse og mening, han længes efter. Terapeuten støtter Lars i at anerkende og acceptere de mere sårbare og jordnære sider af sig selv og tilværelsen, herunder frygten for at være almindelig og egoistisk. Lars opdager, at hans interesse for selvudvikling og åndelighed ikke kræver, at han opgiver sit ego, men snarere lærer at forstå og omfavne det som en naturlig del af det at være menneske. Gennem terapiforløbet begynder han en dybere rejse mod selvaccept, hvor han lærer at finde egentlig mening og forbundethed i at omfavne alle sider af sig selv og forstå, hvad der er formålet med at være ham i verden.

AFSLUTNING

Arbejdet med spirituelt misbrug i terapi kræver en sensitiv tilgang, der anerkender klientens dybe længsel efter mening og helhed. Terapeuten spiller en afgørende rolle i at skabe et rum, hvor klienten kan føle sig fri til

at udforske og integrere alle aspekter af sit selv og sin tilværelse.

Eksistentiel integrationsterapi viser sig at være en relevant tilgang, da den fokuserer på at støtte klienten i sin indre søgen efter helhed og mening. Det er vigtigt at forstå, at åndelighed i sig selv ikke er problematisk, men at det er den ubalancerede brug af åndelige praksisser og overbevisninger, der kan føre til udfordringer.

Gennem terapi kan klienten opnå en dybere forbindelse til sig selv og sit liv ved at integrere alle aspekter af sin eksistens. Dette skaber en mere nuanceret og bæredygtig tilgang til det at være til i verden, hvor klienten ikke længere behøver at bruge åndelighed som en flugt, men kan tage den til sig som del af sin vej til forståelse, accept og mening.

LITTERATUR

Dræby, Anders: Uskyldstabet som krise. Tidsskrift for Psykoterapi, 2022/2, pp. 18-23.

Dræby, Anders: Visdommens rum. Akademisk Forlag 2023.

Frankl, Viktor: Det overhørte råb om mening. Gyldendal 1980.

Frankl, Viktor: Psykologi og eksistens. Gyldendal 2010.

Jung, Carl Gustav: Mennesket og dets symboler. Lindhardt & Ringhof 1999.

Jung, Carl Gustav: Modern Man in Search of a Soul. Routledge 2003.

Nakken, Craig: Den addiktive personlighed. Forlaget Eftertanke 2014. Masters, Robert Augustus: Spiritual Bypassing. North Atlantic Books 2010.

Sørensen, Anders Dræby: Spiseforstyrrelsernes tavse kulturkritik. Kulturo, 2008/26, pp. 48-56.

Anders Dræby (f. 1972) har en professionel doktorgrad i eksistentiel psykoterapi fra Middlesex University London og en certificering i psykoterapi fra Regent's University London. Han arbejder blandt andet som privatpraktiserende psykoterapeut MPF i København.

MIN VEJ UD AF ANOREKSIEN

Tekst: Louise Winther

“Da Louise fik en dumpekarakter, gik det op for hende, at hun ikke kunne være perfekt. Og så begyndte hun at spise igen.”

Omtrent sådan lyder min mands yndlingsanekdote om, hvordan jeg som ung voksen helbredte mig selv for anoreksi. Historien er god, men forenklet. Her følger den udvidede forklaring.

MIG OG MIN SYGDOM

Jeg var ramt af anoreksi, fra jeg var 17 til 20 år gammel. Da jeg var tyndest, vejede jeg 45 kilo. Jeg er 168 cm høj, så mit BMI var på knap 16, som svarer til en unaturligt lav vægt.

Menstruationen udeblev i omkring halvandet år, jeg havde svært ved at koncentrere mig i skolen, jeg var ekstremt kuldskær på grund af dårligt blodomløb, og af samme grund blev min ene storetå på et tidspunkt blå. Mit før så kraftige hovedhår blev fint og livløst; til gengæld fik jeg fine, dunede hår, såkaldt lanugo, især i ansigtet.

Jeg var et introvert og følsomt barn, som voksede op med veluddannede og velmenende, men også følelsesmæssigt umodne forældre, idet følelser ikke var noget, vi brugte. Jeg var perfektionist, havde stor trang til orden og kontrol, og selvværdet var lavt.

Min knap to år yngre søster var psykisk uligevægtig og fyldte kolossalt meget, fordi hun var udadreagerende. Jeg var til gengæld bange for at tage plads, ikke mindst følelsesmæssigt.

Jeg fik mange beundrende kommentarer, især fra de andre piger i min sproglige gymnasieklasse og fra min far, som roste mig for min evne til at styre mig. Hverken jeg eller andre var klar over, at jeg var syg. Måske fordi ingen dengang i begyndelsen af 1980’erne anede noget om spiseforstyrrelser – i hvert fald ikke i de cirkler, jeg bevægede mig i.

JEG BEGYNDER AT SPISE

Da jeg var blevet student, søgte den anorektiske side af mig – den side, der havde brug for orden, struktur og kontrol – ind på jurastudiet. Men faget fangede mig slet ikke, og ved en skriftlig prøve fik jeg en dumpekarakter. Min verden styrtede i grus. Skulle jeg droppe jura? Men hvad havde jeg så lyst til? Det anede jeg ikke. Jeg var bare tom, helt og aldeles tom.

Omtrent samtidig begyndte min psykisk ustabile søster på en husholdningsskole. Det betød, at hun kun var hjemme i weekenderne, og det gav ro derhjemme. Roen gjorde mig så godt, at jeg begyndte at spise mere. Men balancen var svær. En eftermiddag slugte jeg otte store pærer, og en anden dag røg der en hel pakke tørrede figner ned. Det var selvsagt ikke så godt for fordøjelsen. Da jeg rundede 50 kilo, kom menstruationen tilbage.

Jeg blev hængende på jurastudiet og besluttede, at jeg bare skulle bestå. Min søster vendte hjem fra husholdningsskolen, og jeg flyttede på kollegium, hvor jeg mødte en fyr, der satte sig for at fede mig op. Forholdet gik hurtigt itu, lige som de mange andre kæresteforhold jeg havde, fra jeg var 17 til 30. Men jeg spiste.

MØDET MED PSYKOLOGEN

Knap ti år senere, da jeg var 29, døde min elskede mormor, og samtidig forliste nok et kæresteforhold. Det slog mig helt ud. Via mit arbejde mødte jeg en psykolog, som jeg endte med at gå hos i flere år.

Psykologen kiggede mig lige ind i øjnene – det var ikke noget, jeg var vant til hjemmefra – og hun så straks, at jeg var i krise. Sammen med hende fik jeg modet til at gå helt ind i sorgen og mørket, og for første gang i mit liv turde jeg mærke mig selv. Hvis ikke jeg havde mødt hende, havde jeg nok gjort, hvad jeg havde lært hjemme: lagt låg på, ladet være med at tale om det og for enhver pris undladt at rippe op i det, som det hed.

Hos psykologen blev jeg klar over, at det var anoreksi, jeg havde lidt af i gymnasieårene, og at anoreksi både er et langsomt selvmordsforsøg og et tavst skrig om hjælp: Se mig, hør mig; jeg er her også.

Jeg græd mig i søvn hver aften i lang tid. Mere end én gang overvejede jeg at stoppe med terapien, fordi det gjorde så ondt. Men heldigvis var der en del af mig, som var klar over, at jeg skulle holde ud og holde fast.

Efterhånden som samtalerne skred frem, indså jeg, at den opvækst, jeg havde tænkt på som solbeskinnet, også havde været dysfunktionel, fordi mine intellektuelle forældre uforvarende havde været årsag til, at jeg blev underernæret rent følelsesmæssigt. Så som et skolebarn, det skulle lære alfabetet, før hun kunne begynde at læse og skrive, måtte jeg lære at opdage, genkende og bruge alle de følelser, der rumsterede inde i mig.

Hos psykologen forstod jeg, at jeg havde sejret over anoreksien ved at smide kontrollen. Jeg havde valgt li-

vet. Og med hendes hjælp lærte jeg så småt at mærke mig selv. Det var bestemt ikke et quick fix, men en smertefuld og lærerig proces, som tog adskillige år.

TO SKRIDT FREM – OG ET TILBAGE

Selvom det selvfølgelig var altafgørende, at jeg begyndte at spise igen som 20-årig, og at jeg fik indsigt i mine psykologiske mekanismer som 29-årig, var det alligevel ’kun’ de to første trin i forløbet. Det samlede billede ser omtrent sådan ud:

Da jeg er 32 år gammel, bliver jeg gravid og tager mere end 30 kilo på. Efter at have født vores datter siger min praktiserende læge med bekymret mine, at jeg har tabt mig alt for hurtigt. Var der mon tale om et mindre tilbagefald?

Da jeg er omtrent 38 år gammel, opdager jeg psykiater Finn Skårderuds bøger om spiseforstyrrelser. Det er en åbenbaring at læse, at også andre kan sulte sig – så er jeg altså ikke den eneste?

Da jeg er omkring 40, bliver jeg klar over, at jeg i mange år konsekvent har købt tøj, der er et nummer for stort –nok fordi jeg stadig ser mig selv som større, end jeg er. Og jeg bliver klar over, at jeg dagligt undertrykker min krops signaler, når det for eksempel handler om trang til at gå på toilettet.

SYGDOMMENS PROGNOSE

Studier viser, at:

• Over halvdelen af anoreksipatienterne bliver raske. De fleste efter 4-10 år.

• Cirka 15 procent får kronisk anoreksi

• 6-10 procent dør

Psykiatrifonden, nov. 2023

Da jeg er 45 år gammel, går jeg i gang med at uddanne mig til psykoterapeut – først og fremmest for min egen skyld. Jeg bliver dybt fascineret af Peter Levines arbejde inden for kropsterapi, og jeg lærer, at min krop som regel er klogere end mit hoved. Det er en stor øjenåbner.

Da jeg er 55, går jeg i gang med at skrive manuskriptet til en roman, der er baseret på mit eget liv. Det er sindsoprivende og smertefuldt at genopleve tiden med anoreksi, så der er dage, hvor jeg må tvinge mig selv hen til computeren.

Da bogen udkommer, giver jeg et interview til et månedsmagasin om mit forhold til min krop og dermed også om årene med anoreksi. Tanken om, at alle nu kan læse, hvor syg jeg var, gør mig hunderæd og fuld af skam. Men efter offentliggørelsen opdager jeg, hvor godt det gør at være åben frem for at tie.

MIG OG MIN KROP I DAG

Nu har jeg rundet 60 år, jeg vejer ca. 62 kilo, jeg har et normalt BMI, og jeg accepterer, at min krop ser ud, som den gør. Af og til synes jeg ligefrem, at den er ok pæn for min alder.

Jeg er i den grad en frossenpind – nu med overgangsalderens hedeture indimellem – og hvis talen falder på min fortid, begynder jeg straks at ryste af kulde. Jeg skal helst spise fem gange i døgnet, da jeg hurtigt føler mig mæt, men næsten lige så hurtigt bliver jeg sulten igen. Og jeg vil til enhver tid kunne remse op, hvad jeg har spist det seneste døgn.

Mit kraftige hovedhår kom desværre aldrig tilbage; til gengæld er jeg stadig fuld af dunede hår i ansigtet.

Da jeg for nylig læste bogen Vægtløs, gik det op for mig, at jeg som tidligere anorektiker er i risiko for at lide af afkalkede knogler – knogleskørhed – så jeg har netop bestilt tid til en undersøgelse hos min læge.

Men først og fremmest glæder jeg mig kolossalt over tre ting: For det første at jeg var blandt de 50%, der bliver

kureret for anoreksi – se faktaboksen forrige side. For det andet at jeg på 28. år har et velfungerende ægteskab. Og for det tredje at vores datter, der i dag er 26, aldrig har givet udtryk for, at der var noget galt med hendes krop. Snarere tværtimod.

LITTERATUR

Claude-Pierre, Peggy: Spiseforstyrrelsernes hemmelige sprog – en ny og revolutionerende forståelse af anoreksi og bulimi. Borgen 1999.

Greve, Karen: Jeg led af anoreksi som ung. Interview i Magasinet Liv 2021.

Hauschild, Jana: Übersehene Geschwister – da Leben als Bruder oder Schwester psychisch Erkrankter. Beltz 2019.

Levine, Peter A: Helbredelse af traumer – en banebrydende metode til at gendanne kroppens visdom. Borgen 2006.

Levine, Peter A: Væk tigeren – helbredelse af traumer. Borgen 1998.

Meldal, Alberte Clement: Vægtløs – hvordan jeg stoppede krigen mod min krop. Politikens Forlag 2022.

Safer, Jeanne: The Normal One: Life with a Difficult or Damaged Sibling. Delta Psychology 2002.

Skårderud, Finn: Andre rejser. Tiderne Skifter 2004.

Skårderud, Finn: Stærk/svag: Håndbog om spiseforstyrrelser. Hans Reitzels Forlag 2001.

Skårderud, Finn: Uro – en rejse i det moderne selv. Tiderne Skifter 2000.

Winther, Louise: Heldigvis besluttede jeg at begynde at spise igen. Essay. Politiken 24. juli 2020.

Winther, Louise: Jeg voksede op i skyggen af en sårbar søster. Kronik. Kristeligt Dagblad 2021.

Winther, Louise: Men så døde mormor. Roman. Forfatterskabet.dk 2021. Winther, Louise: Min pæne familie? Dysfunktionel? No way! Essay. POV International 2021.

Louise Winther (f. 1963) er forfatter og skriver især om sorg og relationer. Hun er cand. jur., er efteruddannet i erhvervspsykologi og psykoterapi og har været juridisk rådgiver, personalechef samt kommunikations- og HRkonsulent. Siden 2007 har hun været selvstændig.

Louise Winther, f. 1963 | Billede: Johannes Larsen (1867-1961), detalje

Sytten vintre

Kulderystelser på trods af tre par sokker indlandsis i mig

Intet mærker jeg alene kulde og sult men magten er min

Jeg er kun tomhed at spise er at tabe usynlighedsangst

Anoreksirus nålen søger mod venstre mangeltilstandsliv

Om lidt er jeg væk magerheden som et skrig hør mig se mig hør –

FRA OVERSPISER

TIL OVERSPISNINGSBEHANDLER

Tekst: Mette Fuglsang

Illustration: Jytte Rex

Jeg satte mig ved min computer og skrev “Hvorfor kan jeg ikke stoppe med at spise?”, “Jeg overspiser”, “Jeg mister kontrollen og spiser en masse mad på én gang” og andre lignende spørgsmål og sætninger, der beskrev min situation. Jeg håbede, Google kunne hjælpe med at finde en forklaring på, hvad det var, der skete med mig. Hvorfor jeg ikke kunne styre mig. Og dér dukkede en amerikansk hjemmeside op, skrevet af en kvinde, der havde haft spiseforstyrrelsen Binge Eating Disorder (på dansk tvangsoverspisning), men som nu var kommet ud på den anden side. Hun beskrev, hvordan hun gang på gang var ’faldet i’ og havde spist løs af kage, chips, chokolade, is og pizza, indtil hun blev dårlig af det. Hvordan hun havde skammet sig over det, løjet og skjult det for sine omgivelser. Hvordan hun havde taget på af det, samtidig med at hendes højeste ønske var at tabe sig. Jeg kunne med det samme relatere til alt, hvad hun skrev, og den dag forstod jeg, hvad mit problem var. Jeg havde en spiseforstyrrelse!

Siden den Google-søgning for knap 15 år siden, er der løbet meget vand i åen. Jeg er for længst kommet ud på den anden side af min spiseforstyrrelse, har færdiguddannet mig som diætist, som jeg på det tidspunkt var i gang med, har videreuddannet mig til psykoterapeut og har startet egen klinik, hvor jeg hjælper andre ud af deres forstyrrede forhold til mad.

Når jeg bruger udtrykket ’forstyrrede forhold til mad’ og ikke ’spiseforstyrrelse’, er det, fordi jeg som privatpraktiserende psykoterapeut ikke er underlagt nogle diagnosekriterier og derfor kan tage klienter ind, der oplever, de har et problem med mad, uanset graden af det. Så jeg har mange klienter i min praksis, der ikke i klinisk forstand har en spiseforstyrrelse, men hvor mad alligevel fylder alt for meget i deres liv og hverdag.

TANKER OM MAD, KROP OG VÆGT FYLDER ALT

For at forstå, hvornår mad og overspisninger begynder at udvikle sig til et problem, kan vi tage et kig på model-

len på næste side, inspireret af den norske professor i spiseforstyrrelser, Finn Skårderud. 1

Alle har brug for mad for at kunne fungere, så mad fylder naturligvis hos os allesammen. Hos et sundt og raskt menneske er mad blot en helt normal del af hverdagen på linje med de andre ting, der fylder i deres liv (cirklen til højre, næste side). Tankerne om mad fylder, når der skal smøres madpakker, laves aftensmad eller lægges madplan, men ellers ikke.

For nogle begynder tankerne at kredse mere og mere om mad, krop og vægt, indtil det fylder så meget, at det får en negativ indflydelse på de øvrige ting, de laver i deres hverdagsliv (cirklen i midten). Det går måske ud over sundheden, fordi de oftere springer over en træning og i stedet sidder hjemme i sofaen og spiser. Det

1 Artiklen er skrevet, før Finn Skårderuds navn blev offentliggjort i den verserende sag om fagligt svigt.

går måske ud over arbejdet eller skolen, fordi de har svært ved at koncentrere sig. Eller det går måske ud over samværet med familien og vennerne, fordi de har svært ved at være steder, hvor der serveres søde sager. Det har altså nogle negative konsekvenser og går ud over deres livskvalitet.

Griber man ikke ind over for problemet her, er der risiko for, det bliver værre og i sidste ende udvikler sig til en spiseforstyrrelse, hvor tankerne om mad, krop og vægt fylder stort set alt i personens liv og nærmest ikke levner plads til andre ting i hverdagen (cirklen til højre). Når man til dette niveau, vil ens spiseadfærd også være meget tvangspræget. Her oplever klienterne ikke længere, at de selv kan styre deres indtag af mad. De siger til sig selv, at de ikke skal spise, men deres indre kaos bliver på et tidspunkt så ulideligt, at de til sidst ender med at spise for at finde ro – som ved ethvert andet misbrug, hvor man bruger sit stof til at håndtere indre kaos med.

NÅR DER IKKE SØGES HJÆLP

Det optimale er selvfølgelig at gribe ind så tidligt som muligt for at forebygge udviklingen af et forstyrret forhold til mad. Dog er der mange, der ikke får håndteret problemet på et tidligt stadie og derfor når at gå med problemet i mange år – endda årtier – og opbygger en masse selvforstærkende uhensigtsmæssige strategier, før de endelig tager kontakt til mig for at få hjælp til deres problem. Det kan have flere årsager.

For det første skyldes det, at klienterne ikke selv (og ofte heller ikke deres omgivelser) har fået øje på det reelle problem. De tror, det handler om overvægt og dårlig viljestyrke/rygrad. De har kun øje for symptomet og vælger derfor den strategi, de tror vil hjælpe dem ud af deres problemer, men som i stedet fastholder dem i og forværrer deres situation, nemlig en slankekur.

De går på en slankekur for at håndtere deres overvægt eller deres negative syn på krop og vægt. Og det lykkes for de fleste i en periode, hvor de oplever at få det bedre. Men på et tidspunkt kan de ikke fastholde slankekuren længere og ’falder i’. De ender med at spise det, som de ellers havde aftalt med sig selv, de skulle holde sig fra. Men ikke bare et enkelt stykke kage eller en håndfuld vingummier. Det bliver som oftest større mængder, og de får svært ved at stoppe igen. Både fordi de har nægtet sig det så længe, og det føles så godt at spise det igen, men også fordi de overbeviser sig selv om, at det her er sidste gang, så nu kan de lige så godt udnytte muligheden for at spise det, så længe det er der, og samtidig skal det udryddes, så de kan starte på en frisk igen i morgen.

Efter sådan en overspisning følger både det fysiske og psykiske ubehag; ondt i maven, kvalme, skam, dårlig samvittighed og selvbebrejdelse. De negative tanker om krop og vægt starter igen, og det samme gør slankekuren. Og så begynder man at være indfanget i den negative overspisningsspiral.

For hver tur, klienten tager rundt i spiralen, bliver madreglerne og restriktionerne strammere, overspisningerne bliver større og oftere, og vægten bliver højere. Til

sidst kan klienten slet ikke se sig selv ud af problemet længere, og det vil typisk være her, de kontakter mig.

FRA SUNDT TIL SYGELIGT

Mange, der kommer til mig, giver udtryk for, at det aldrig har været så slemt, som det er nu. At de aldrig har haft så mange og så store overspisninger som nu, og at de aldrig har vejet så meget som nu.

De har længe troet, at løsningen på deres problem var endnu en slankekur, men er i stedet endt med at fortsætte længere og længere ind i spiseforstyrrelsens kløer og sidder nu uhjælpeligt fast og erkender så, at de bliver nødt til at få hjælp, og at de bliver nødt til at gribe problemet an på en anden måde, end de har gjort hidtil.

En anden årsag til, at de ikke har fået øje på problemet tidligere – udover at de kun har haft fokus på symptomet – er, at overgangen fra sundt til sygeligt er en glidende overgang, så piseforstyrrelsesadfærden langt hen ad vejen bliver forvekslet med en grad af sundhed og normalitet. Det er så normalt i vores samfund at være på slankekur i perioder, for efterfølgende at give slip og tage på igen, så derfor opdager klienterne slet ikke, de har et problem, før det er blevet meget slemt. De gør jo ’bare’ som alle andre, og når de ikke kan fastholde deres slankekur, vender de tilbage til konklusionen ovenfor; nemlig at det er dem, der er noget galt med, og dem, der ikke har nogen rygrad/viljestyrke. Problemet forværres ofte gradvist og altså ikke fra den ene dag til den anden, hvilket gør det svært at opdage, at man har bevæget sig fra sund til syg.

Desuden har de fleste også gode perioder, hvor de formår at genfinde kontrollen, fastholde deres slankekur, stoppe med at overspise og dermed tabe sig. Disse perioder ser klienterne som deres ’raske’ perioder. Her oplever de, at nu har de fået styr på problemet, nu har de knækket koden og er selv kommet ud af deres overspisninger. Dette varer dog kun lige indtil næste gang de falder i og mønsteret gentages. Disse gode perioder snyder altså klienterne til at blive i deres spisemønster

i mange, mange år, før de erkender, at det er en spiseforstyrrelse eller et forstyrret forhold til mad.

Og endelig, hvis de faktisk erkender deres problem, er der mange, der støder på endnu en udfordring, når de har samlet modet til at fortælle deres omgivelser om problemet. Mange oplever at blive misforstået eller undervurderet, når de fortæller om deres problem. Både hos deres nærmeste omgivelser, men også hos fagpersoner.

Flere af mine klienter har oplevet ikke at blive taget seriøst af deres læge eller andet fagpersonale – muligvis grundet uvidenhed om lidelsen. Disse klienter er ofte blevet mødt af en opfordring til at få hjælp til at tabe sig, altså symptombehandlingen, som de netop selv har forsøgt sig med i så mange år, og som har sendt dem længere og længere ind i deres spiseforstyrrelse. Andre har oplevet, at deres læge gerne ville hjælpe dem, men ikke havde nogen behandlingssteder at henvise til, også selvom BED nu er anerkendt som en officiel diagnose. Hvis klienterne lykkes med at komme gennem nåleøjet og blive henvist til spiseforstyrrelsesbehandling, for eksempel i psykiatrien, er der typisk ikke særligt mange pladser og nogle steder flere års ventetid. Desuden er nogle ikke ’syge nok’ til at komme i behandling og må derfor selv finde behandling, hvis de skal have hjælp. Så der kan være mange sten på vejen for den enkelte, før han/hun endelig kommer i behandling for den forstyrrede spiseadfærd.

FOKUS I TERAPIEN

Heldigvis finder nogle vej til min klinik, og her er min fornemste opgave så at hjælpe dem med de problemer, de står overfor. Ud over individuelle sessioner tilbyder jeg et ti måneders mentorforløb, som består af tre elementer: selvstudie, individuel terapi og par-/gruppeelementer. Selvstudiet består af videoer og øvelser, som deltagerne løbende får adgang til og gennemgår på egen hånd. De individuelle sessioner planlægges gennem forløbet efter behov, og par- og gruppeelementerne består af en Facebook-gruppe, hvor deltagerne løbende kan kontakte mig og de øvrige gruppedeltagere,

et gruppemøde hver anden uge og en sparringspartner fra gruppen

Der er løbende optag på forløbet. Det giver nogle udfordringer, men også nogle klare fordele, og en af dem viser sig allerede ved klientens første eller andet gruppemøde – nemlig håb. Det en klar fordel, at deltagerne sidder over for hinanden og kan følge hinandens processer, frem for at de ’kun’ sidder over for mig. Jeg oplever gang på gang, at nye deltagere, efter at have siddet og lyttet til nogle af de deltagere, der er længere i forløbet end dem selv, siger; “Wauw, hvor er det vildt at høre, man kan flytte sig så meget på to måneder. Det er mega-inspirerende og motiverende, og det giver mig virkelig håb og tro på, at jeg også nok skal lykkes med det her, selvom det har virket så håbløst indtil nu.”

Samtidig er de nye deltagere også givende for de mere erfarne deltagere i forløbet. Det betyder nemlig, at øvelserne, modellerne, forklaringerne om mekanismerne osv. bliver gentaget, og det hjælper til en dybere forståelse for alle deltagere, når tingene bliver gentaget og set i en ny sammenhæng. Desuden får de erfarne deltagere ofte øje på deres egen fremgang, fordi de nu pludselig kan støtte den nye deltager ved at bidrage med eksempler fra deres egen proces, hvilket er et tydeligt tegn på, hvor langt de selv er nået.

Når jeg har sikret mig, at klienterne føler sig set og hørt, kan vi gå videre med at skabe forståelse for det problem, de har. Så de begynder at forstå de mønstre, der er på spil, de igangsættende faktorer og de vedligeholdende faktorer, der godt nok lindrer her og nu, men som i det lange løb forværrer deres problem. Dette letter klienternes skam- og forkerthedsfølelse.

Dernæst begynder vi at arbejde med, hvordan man bryder mønstrene. Her oplever klienterne igen håb, både fordi de nu har fået forståelsen for deres problem, og det i sig selv giver håb for, at der findes en vej ud, men også fordi de præsenteres for metoder til at begynde at udfordre deres mønstre.

Vi arbejder ikke med at fjerne/eliminere overspisningerne fra den ene dag til den anden, men med at mini-

mere overspisningerne over tid. Det er en væsentlig forandring for klienterne. En af udfordringerne kan være, at de har svært ved at få øje på deres egne fremskridt. En anden at de bliver udfordret på deres tålmodighed. Det er her, de virkelig har gavn af en terapeut og de øvrige gruppemedlemmer til at hjælpe dem med at få øje på nuancerne.

Eksempel:

En klient spiste tidligere en hel pizza og en plade chokolade, når hun kom hjem fra arbejde. Efter at være startet på forløbet, lykkedes hun med ’kun’ at spise trekvart pizza og en halv plade chokolade. Normalt ville hun tænke “ja, men det er jo stadig alt for meget” og have følt det som en fiasko i stedet for en succes. Med hjælp fra mig og de andre deltagere får hun nu øje på, at det er ét skridt i den rigtige retning. Det er ikke ’perfekt’, som er det, hun normalt måler sig op mod, men sammenlignet med hendes udgangspunkt er det en positiv udvikling. Det hjælper hende til en følelse af succes, giver hende håb og øger hendes motivation for at fortsætte med øvelserne.

Vi arbejder altså med små skridt undervejs i forløbet, så klienterne hele tiden arbejder med deres ’nærmeste udviklingszone’. Dels mindsker det deres frygt og modstand og dermed risikoen for, at de enten ikke får lavet øvelserne, eller at de får bevæget sig for langt ud af deres komfortzone og vender tilbage til det trygge og velkendte, nu med en frygt for at træde ud af komfortzonen igen. Og dels får de på denne måde hele tiden små succesoplevelser, der giver dem motivation til at fortsætte. På denne måde bevæger klienterne sig skridt for skridt ud af deres forstyrrede forhold til mad.

EMNER OG ØVELSER

Vi gennemgår naturligvis en masse emner og øvelser på forløbet, og her følger nogle eksempler på disse. Klienterne får bl.a. til opgave at undersøge deres forhold til mad og deres spisemønster op gennem deres barndom, opvækst og voksenliv for at skabe bevidsthed om, hvilke faktorer der har medvirket til, at de har udviklet den adfærd, de har. Dernæst ser vi nærmere på, hvilke

madregler de gennem årene har opbygget for sig selv, og hvilke madvarer, tanker, følelser, situationer osv., der på nuværende tidspunkt kan udløse deres overspisninger. De får hjælp til at stabilisere deres spisemønster, som typisk er mere eller mindre kaotisk. Dette sker bl.a. ved hjælp af redskaber som mekanisk spisning (at spise på bestemte klokkeslæt eller et bestemt antal måltider i løbet af dagen) og bevidst spisning (at være opmærksom på sine sanser undervejs i måltidet). Først når der er lidt mere ro på spisningen, kan de begynde at lære deres krops signaler som fx sult, mæthed, lyst og nydelse bedre at kende og lære at navigere ud fra disse kropssignaler.

Når der er kommet lidt ro på deres spisemønster, dykker vi også ned i emner som selvværd, selvtillid, grænsesætning og forholdet til deres krop, vægt og bevægelse, ligesom klienterne både i teori og praksis lærer at håndtere tilbagefald. Dette er også en af årsagerne til forløbets længde på ti måneder. Det giver god mulighed for at falde flere gange undervejs og at lære at rejse sig igen.

UDBYTTE AF BEHANDLINGEN

Et konkret udbytte af forløbet er, at deltagerne får færre og mindre overspisninger, og at de formår at træde hurtigere ud af overspisningsmønsteret end førhen. Og det er også dét udbytte, klienterne havde et ønske om at opnå, da de tog kontakt til mig.

Derudover erfarer klienterne, at der er andre gevinster ved forløbet, som de måske ikke havde tænkt på. De får et mere stabilt spisemønster, hvilket giver dem ro i kroppen og en stabil vægt. De får en større bevidsthed om, hvad der forårsager deres overspisninger, og denne bevidsthed hjælper dem til at forstå, hvordan de kan gribe overspisningerne an – både for at forebygge at de opstår, men også hvordan de kan håndtere dem, hvis de opstår. Klienternes skam og forkerthedsfølelse bliver mindre og fylder ofte ikke så meget hos dem ved afslutningen. De fleste får mod på at fortælle deres nærmeste om deres problemer, hvilket var fuldstændigt utænkeligt ved starten af forløbet, og de oplever at komme

tættere på deres veninder, partnere og andre i deres omgangskreds, fordi de tør åbne op og være sårbare. De har mere energi, fordi de spiser sundere og mere nærende, og fordi de ikke skal bruge al deres energi på at forsøge at bryde deres uhensigtsmæssige mønstre. Og pludselig fylder mad ikke alt i deres tanker længere, hvilket frigiver en enorm energi hos dem.

Ikke alle er nødvendigvis 100 procent ude af deres spiseforstyrrede adfærd efter ti måneder, men de er kommet et langt stykke ad vejen og har fået mod på at fortsætte det gode arbejde, fordi de kan se, det nytter.

Mette Fuglsang, psykoterapeut MPF, forfatter og foredragsholder. Har siden 2014 arbejdet som privatpraktiserende psykoterapeut med speciale i (tvangs)overspisning og sundhedspsykologi. Tilbyder 1:1 sessioner og gruppeforløb online samt inspiration og oplysning via bøger, foredrag, podcast og blogindlæg.

BREAKING THE SILENCE

Om psykoterapeutisk behandling af spiseforstyrrelsen BED

Tekst: Trine Svarrer

I Danmark lider omkring 40-50.000 mennesker af spiseforstyrrelsen BED – Binge Eating Disorder, også kaldet tvangsoverspisning. BED er en psykisk lidelse med store fysiske og mentale konsekvenser, hvis den ramte ikke tilbydes den rette psykoterapeutiske behandling. Desværre oplever mange at blive fejlbehandlet. Inden for sundhedssektoren fokuseres der ofte på det problematiske i en høj vægt, og man imødegår problemet ved at igangsætte en symptombehandling – en slankekur. Overspisningen og de bagvedliggende psykologiske problemer bliver således ikke adresseret, og den ramte oplever derfor blot endnu et sviende nederlag, når slankekuren ikke virker. Gennem en lang årrække har jeg haft det privilegium at lede behandlingsgrupper for mennesker, der lider af spiseforstyrrelsen BED. Denne erfaring har åbnet mine øjne for den betydning, det har at tilbyde psykoterapeutiske tilgange og fællesskaber, der forholder sig til kropshad, skam og vægtstigmatisering.

Personer, der lider af BED, har regelmæssige episoder af objektive bulimiske overspisninger , hvor der spises en stor mængde mad, og de har en oplevelse af at miste kontrollen. Denne type overspisninger er næsten altid forbundet med intense følelser af skyld, skam og selvbebrejdelse og fører meget ofte til en ond cirkel af undgåelse af mad og sult, som igen kan føre til nye overspisninger. I fagsprog betegnes overspisninger forskelligt afhængigt af mængden, og om de er ledsaget af kontroltab. De fleste mennesker kan opleve en overspisning af og til, for eksempel juleaften, uden skam og i samvær med andre. BED-diagnosen er altså baseret på såkaldte objektive bulimiske episoder inden for kortere tid med en oplevelse af kontroltab og vil i nærværende artikel omtales alene som overspisninger.

Også mænd udvikler spiseforstyrrelser, men er desværre mindre diagnosticerede som patientgruppe

end kvinder. Mine egne erfaringer efter at have ledet mandegrupper gennem et par år viser, at denne forskel i høj grad skyldes stereotype opfattelser og misforståelser om, at spiseforstyrrelser primært rammer kvinder. Frygten for at blive opfattet som svag og med en manglende evne til selv at håndtere sine problemer fylder i høj grad og gør ofte, at mændene undgår at søge den hjælp og støtte, de åbenlyst har brug for.

Behandling af BED1 tilbydes som gruppeterapi med syv-otte deltagere i en gruppe, der faciliteres af to terapeuter med erfaring inden for spiseforstyrrelsesbehandling, og som er uddannede psykologer eller psykoterapeuter. Som terapeut indtages en decentreret

1 I Landsforeningen Spiseforstyrrelser og Selvskade tilbydes periodevis behandling til mennesker med mild til moderat spiseforstyrrelse, som ikke kan få tilbudt behandling i regionalt regi.

og indflydelsesrig position, hvor man ikke er ekspert, men alligevel leder processen. Det kræver en tålmodig, kærlig tilgang og ikke mindst en solid faglig og teoretisk ballast. Gruppen mødes tre timer ugentligt i seks måneder. Målet med behandlingen er helbredelse.2 Mange, der opsøger behandling, føler sig umiddelbart meget overvældede af den lærings- og forandringsproces, det kræver at blive fri af en spiseforstyrrelse. Selvbeskyttende adfærd vil meget ofte vise sig i terapirummet og kan forstyrre relationen imellem deltageren og terapeuterne. Det kan der være gode grunde til. Ofte er deltagerne bekymrede og utrygge og kan derfor have vanskeligt ved at føle tillid og åbne op. Første skridt er således at få etableret et trygt rum. Klare og respektfulde grænser inden for de terapeutiske sessioner er helt nødvendigt.

Det sociale netværk inddrages ved at invitere familiemedlemmer, venner eller partnere ind i grupperummet og informere dem om spiseforstyrrelsen, så de bedre forstår, hvordan de kan støtte og kommunikere på en mere hensigtsmæssig måde. Dette formidlingsarbejde er vigtigt og bidrager uden tvivl til at gøre det lettere for den BED-ramte at udtrykke sine behov, frygt og bekymringer. Derved er vi som terapeuter også medvirkende til at fremme en kultur med accept af og respekt for kroppens mangfoldighed, og hvor individets værdi ikke gøres op i kropsstørrelse og vægt.

Selv har jeg i årevis været inspireret af Eia Asen m.fl.s banebrydende idéer om flerfamilieterapi, og jeg har sammen med gode kollegaer udviklet en bæredygtig model for inddragelse af pårørende i terapisessioner.3 Det sociale netværk kan herved lære om spiseforstyr-

relsen og dens kompleksitet, hvilket erfaringsmæssigt er med til at reducere stigmatisering og skabe et mere empatisk samvær med den BED-ramte.

I de følgende gruppesessioner handler det i høj grad om at støtte deltagerne til at forstå, hvad spiseforstyrrelsen BED er, og hvilke mekanismer der kan være på spil for den enkelte deltager.

KAOTISK SPISEMØNSTER

Deltagerne er som sagt ofte fanget i en ond cirkel, hvor perioder med sult efterfølges af perioder med overspisningsanfald. Årsagerne kan selvsagt være komplekse og varierede. Alligevel kan der udpeges to primære hovedårsager. Mange med BED fortæller, at overspisningerne opleves som en midlertidig selvberoligelse og trøst. Spiseforstyrrelsen tjener altså her som en form for beskyttelsesstrategi og fungerer som en måde at håndtere eller undslippe følelsesmæssig smerte, stress, traumer eller andre svære livsoplevelser. Den anden hovedårsag er restriktiv spiseadfærd, altså slankekure. Sult er en naturlig fysiologisk respons på kroppens behov for næringsstoffer, og når sulten ikke tilfredsstilles, kan det føre til en øget trang til at spise, herunder overspisning.

Sideløbende med terapien indebærer et behandlingsforløb også altid en invitation til at stabilisere spisemønsteret, der ofte er meget kaotisk, når deltagerne henvender sig for at få hjælp. Alle uden undtagelse er styret af en forstyrret spisning og har et fordrejet billede af sundhed, kost og vægt. Uanset hvilken spiseforstyrrelse, der er tale om, er det derfor min erfaring, at det er nødvendigt at supplere terapien med diætetisk vejledning. Også i individuelle terapeutiske forløb.

2 Jeg benytter begrebet behandling for at pointere, at målet med psykoterapien er at behandle, helbrede samt forebygge psykisk lidelse og smerte. I min optik bør psykoterapi være funderet i sundhedsfaglig, filosofisk og humanistisk videnskab og række ud over samtale, rådgivning og kropsbehandling. Målet med behandling er helbredelse – eller som minimum, at der sker en reduktion af spiseforstyrrelsessymptomer.

3 Pårørendearbejdet er udførligt beskrevet af Lise Kristen og Trine Svarrer i kapitlet ’Inddragelse af pårørende i behandlingen’ i bogen Spiseforstyrrelser – symptomer, årsager og behandling, PsykiatriFonden 2012.

Konkret opfordres deltagerne til at turde at give sig selv lov til at spise den mad, de har lyst til, og i den mængde, de har brug for. At bryde med den onde sultspiral kan for mange være utroligt skræmmende og skabe frygt for yderligere vægtøgning. Mange er især bange for at slippe sulten, fordi den er stærkt forbundet til håbet om at tabe sig. De føler sig trygge ved at

være sultne, omend de undervejs i terapien erfarer, at det netop er sulten, der fører til overspisninger og således er med til at vedligeholde spiseforstyrrelsen. Supplerende kan det være relevant at opfordre deltagerne til at skrive en kostdagbog, som udover at kunne understøtte den stabile spisning også kan danne grundlag for deltagernes terapeutiske arbejde med deres individuelle psykologiske problemstillinger. Konkret skriver deltagerne mellem gruppesessionerne ned, hvad de spiser, tidspunkterne for spisning, og om de har overspisning med kontroltab. Erfaringen er, at det i høj grad kan støtte deltageren til at se sammenhænge mellem mad og følelser.

VÆGTTAB ER ALDRIG LØSNINGEN

Kropshad og kropsskam er altid dominerende temaer for mennesker med BED. Kroppen er blevet en kampplads for selvkritik, og de har i årevis kæmpet med sult, et utal af slankekure og et liv i konstant energiunderskud. De fleste har massive vægttabsfiaskoer bag sig, som er blevet omsat til en oplevelse af personlig fiasko. Alligevel ønsker de til stadighed inderligt at tabe sig og forstår ikke, hvorfor de ikke bare kan ’tage sig sammen’.

Et helt afgørende princip i behandlingen er derfor at fjerne fokus fra vægten og bibringe deltagerne en forståelse af, at BED ikke kan behandles med nogen former for vægttabsinterventioner, uanset om deltagerne har en høj vægt eller ej. Slankekure afhjælper ikke overspisninger, tværtimod.

SKADELIGE KULTURELLE IDÉER

Det er naturligvis ikke de BED-ramte, der har fejlet, men hele den samfundsmæssige vægttabsdiskussion, der bygger på skadelige kulturelle idéer om, at kroppen kan og skal kontrolleres gennem disciplin, sult og slankekure. Det er desværre en alvorlig fejlslutning, der er med til at fremme og vedligeholde spiseforstyrrelser.

En kvindelig deltager i 40-årsalderen havde forud for gruppestart været hos egen læge til et sundhedstjek. I den forbindelse

havde lægen, ifølge deltageren, mødt hende med en yderst upassende og kritisabel tilgang. ”Min læge skældte mig hæder og ære fra – han spurgte mig, hvad jeg egentlig havde tænkt på i forhold til at være blevet så fed?” I gruppen fortalte kvinden, at hun efterfølgende havde fået problemer med falde i søvn om aftenen, og at hun frygtede, at hun ville dø af sin overvægt.

Mange med BED er overbeviste om, at de er selvforskyldt usunde, og har oplevelsen af, at de bevidst har ’ladet stået til’ og udsat sig selv for sundhedsrisici såsom hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes, søvnapnø, kræft, knogleskørhed og slidgigt. I dag ved vi, at overvægt er en kompleks tilstand, der ikke blot påvirkes af kost, fysisk aktivitet og generel livsstil, men også af eksempelvis genetik og stress. I terapien inviteres deltagerne derfor til at fokusere på deres helbred som helhed frem for blot kropsvægten.

Et tilbagevendende fokuspunkt i gruppeterapien er at støtte deltagerne i, at de skal gøre op med den stærke kobling mellem identitet og vægt. Det er ikke ens egen skyld, at man er tyk. Vægten er styret af et kompliceret biologisk system.4

SKAM

Skam spiller en helt central rolle, når der arbejdes med spiseforstyrrelser, og den udspiller sig i mange lag og niveauer. Mange med BED fortæller om svære opvækstvilkår med social utryghed og følelsesmæssigt omsorgssvigt. Alligevel har de som voksne formået at afkoble sig fra de følelsesmæssige svigt og blive såkaldte mønsterbrydere, der udadtil klarer sig godt, men som oplever en indre smerte og uro, som de typisk forsøger at komme væk fra eller dæmpe ved at overspise.

I det psykoterapeutiske arbejde må disse følelsesmæssige svigt og skamrelaterede aspekter altid adresseres i et forsøg på heling. Jeg mener at kunne se, at skam er re-

4 Inspiration fra podcasten Radio Ligevægt af lægerne Rasmus KøsterRasmussen og Christian Vøhtz

lateret til tidligt følelsesmæssigt omsorgssvigt. Mange beretter om situationer i opvæksten, hvor de af nære voksne er blevet mødt med vrede, foragt, angst eller ligegyldighed. En mand fortæller: ”Min far sagde, at jeg ikke måtte græde. Det kunne han ikke holde ud at se og høre på.”

Det skamfulde ligger i den manglende kærlighed og i den vrede, som naturligvis mobiliseres i barnet i mødet med de voksnes emotionelle forsømmelser – følelser, som barnet skammer sig over. Deltagerne har tidligt måttet trække sig følelsesmæssigt og har haft indtryk af, at de måtte klare det hele selv. Denne internaliserede fejlslutning af virkeligheden afføder mange benspænd i deltagernes voksenliv og forhindrer dem i at søge den hjælp og omsorg, de reelt har brug for.

Skam kan være synlig for det blotte øje, men for mange BED-ramte eksisterer den usynligt og næsten dissocieret bort. De fleste har udviklet et arsenal af strategier, som de anvender i voksenlivet i et forsøg på at undgå smertefulde oplevelser af forkerthed og undertrykke dybe behov og længsler efter nærhed og omsorg.

Mange fortæller om at trække sig socialt, leve en ’indadvendt livsstil’ og lukke ned for deres følelser. Andre fortæller om, at de gør sig uafhængige, eller modsat gør de sig ’ikke-voksne’ og ude af stand til at tage hånd om sig selv.

De beskriver, at de føler sig fastlåste og ude af stand til at løse deres problemer. Når de ikke er rustede til at gå ind i svære og smertefulde livsoplevelser, betyder det også, at der er beslutninger, de ikke kan tage, og handlinger, de ikke kan udføre. Den skambaserede undgåelsesadfærd har for langt de flestes vedkommende stået på i mange år, og den udspiller sig meget ofte i det relationelle felt og volder dem store vanskeligheder og begrænsninger i det sociale.

En mandlig deltager fortæller: ”Min historie er, at jeg altid befinder mig i en tilstand af følelsesmæssig tomhed, som om jeg er helt ligeglad med andre. Jeg skjuler min usikkerhed bag en sort humor og frygter inderst inde, at mine børn oplever mig som en følelsesmæssigt afstumpet mand.”

Jeg mener at kunne se en tæt sammenhæng mellem den skambaserede undgåelsesadfærd og BED. Når man kontinuerligt trækker sig fra nærhed og omsorg, fastholdes man samtidig i spiseforstyrrelsens greb. Udefra kan BED-ramte godt ligne nogle, der er glade og har styr på tingene, men indeni hersker der tomhed, smerte, sorg og ensomhed.

I terapien er det derfor helt nødvendigt, at vi også inkluderer den kontekst, der udgør skammens ophav, og får set på potentielt traumatiserende relationer og situationer i den forbindelse.

Samtidig bør vi i terapien ikke alene fortabe os i fortidens hændelser, men også have fokus på udfordringerne her og nu. I deltagernes aktuelle hverdag viser skammen sig med al tydelighed som et væld af såkaldte aggressionspunkter i form af selvkritik, ignorering, verbale angreb, tavshed og følelsesmæssig distancering. Allertydeligst udspiller skammen sig i adfærden omkring overspisningerne.

”Jeg skal på kæresteweekend med min kone. Hun spurgte mig i går, hvad jeg glædede mig allermest til. Jeg turde ikke være ærlig over for hende og sige, at jeg allermest glædede mig til at have sex med hende. Jeg frygter, at hun vil sige til mig, at jeg er blevet alt for tyk, og at hun ikke føler sig tiltrukket af mig grundet min fede krop."

FRYGT OG BEKYMRING

Ovenstående eksempel illustrerer en typisk situation, som mange af de ramte slås med i samværet og kommunikationen med deres tætteste relationer. De fortæller om, hvordan skammen og det udtalte kropshad skaber barrierer og hindrer et åbent og tillidsfuldt forhold til deres nærmeste. I gruppeterapien er det derfor afgørende, at der skabes tid og plads til at lytte og forstå frygten og bekymringen for at blive opfattet som forkert af andre. Deltagerne skal ligeledes støttes i at se på konsekvenserne af, at de skjuler disse smertefulde følelser og tanker. I den proces er vi ikke ude på at afvikle deltagernes følelsesmæssige oplevelser, men i stedet at uddybe dem. Det er i min optik helt centralt, at de ne-

gative mønstre med fornedrende selvkritik og tilbagetrækning bliver brudt.

Terapien fordrer en nænsom terapeut, der er i stand til på empatisk og validerende vis at opfordre deltagerne til at øve sig i at være mere sårbare og ærlige i deres kommunikation. Selvom det kan være svært at åbne sig op, er det en grundlæggende forudsætning for, at der kan skabes dybere forbindelser til ens nærmeste og dermed også for at slippe ud af den ensomhed, som mange af dem grundlæggende føler. Gruppen og de øvrige deltageres ’blide blikke’ bliver i den sammenhæng en væsentlig ’øvebane’ og er for mig som terapeut en helt uundværlig arena for mulige terapeutiske interventioner.

IDENTITETSOVERGREB OG GRÆNSESÆTNING

Foruroligende mange ramte fortæller, at de gennem deres opvækst har mødt et stort antal sundhedsprofessionelle, der har opfordret og motiveret til vægttab og kropsdisciplinering. Mange har som børn været på ophold på et Julemærkehjem eller deltaget i diverse vægttabsforløb. De fortæller om forældre og bedsteforældre, der har bebrejdet dem og ’gjort dem forkerte’ grundet deres vægt, og om en opvækst, der var styret af disciplin, sult og slankekure. Mange er med andre ord blevet udsat for en adfærd, der har skadet deres selvforhold og integritet. De var børn og havde ingen mulighed for at undgå det.

En kvindelig deltager fortæller, at hun i flere år op til jul fik en chokoladekalender, men at hun skulle lægge chokoladerne i et syltetøjsglas, som hun først måtte få, når hun havde tabt sig. Samme kvinde fortæller, at når familien skulle have is, fik hun altid kun lov til at vælge en sodavandsis.

I gruppeterapien skabes der plads til deltagernes historiefortælling, og i samarbejde identificeres og etableres sunde grænser for spisning, relationer og kropslige oplevelser. De støttes i at genopdage kroppens signaler i forhold til sult, mæthed og nydelse. Signaler, som for de flestes vedkommende i årevis har været ignoreret. Deltagerne er desuden vældigt optagede af at udforske

situationer, hvor de har svært ved at etablere eller opretholde grænser.

Støt og roligt begynder de at forstå deres problemer mere tilbundsgående, og det bliver i mange tilfælde indlysende for dem, hvad de skal gøre og ikke mindst holde op med at gøre. Mange erkender, at de nu er voksne og selv kan bestemme, hvad de vil være med til, og at de kan sige til og fra i overensstemmelse med deres egne behov og ønsker. Gradvist opøver de en større følelsesmæssig kapacitet til at rumme smertefulde livserfaringer, og de slipper ganske langsomt den skamstyrede adfærd og dermed også spiseforstyrrelsen. Snart begynder de at vise sig frem og ophører med at gøre sig usynlige og udradere sig selv. De begynder at optage plads i verden.

En kvinde fortalte i gruppen, at hun nu, efter ti års afsavn, havde besluttet sig for at gå i svømmehallen, og at hun i øvrigt ikke længere orkede at bruge al sin tid på at tage vare på sin mors behov.

RESONANS OG NARRATIVE FORBINDELSESPUNKTER

Den tyske sociolog Hartmut Rosa har skrevet relevante bøger om effekterne af det moderne højhastighedssamfund, og hvordan den tiltagende acceleration kan føre til udbrændthed, meningstab, fremmedgørelse, angst og ikke mindst spiseforstyrrelser. Ifølge Rosa er det moderne liv som at være på en rulletrappe, der kører nedad, mens vi hele tiden skal opad. Du skal hele tiden være i gang med selvoptimering, og du må ikke sakke bagud i forhold til at vedligeholde sociale relationer, holde kroppen sund – eller skrive faglige artikler til relevante tidsskrifter.

Rosa mener, at det moderne samfunds teknologiske og sociale forandringer fører til en øget oplevelse af fremmedgørelse – en tilstand, hvor mennesker oplever en mangel på meningsfulde relationer og engagement i deres eget liv. Personer med BED er naturligvis også rundet af disse forandringer og rammes i særlig grad, når det også kombineres med den skambaserede undgåelsesadfærd.

Som et modsvar til denne fremmedgørelse og stigende sociale tilbagetrækning interesserer Rosa sig særligt for begrebet resonans og for, hvordan resonans kan (gen)opstå mellem mennesker. Ifølge Rosa genereres empatisk resonans først og fremmest gennem fremkaldelse og skabelse af narrative forbindelsespunkter. Når vi fortæller historier, etablerer vi muligheden for at se tingene fra andres perspektiv. Rosa udleder heraf, at sociale fællesskaber kan blive såkaldte resonansfællesskaber.

Omsat til en psykoterapeutisk kontekst er gruppeterapi måske svaret på et sådant rum, hvor deltagerne får mulighed for at dele og udforske deres livsfortællinger. Jeg benytter altid en praksisform fra narrativ terapi kaldet bevidning. I praksis betyder bevidning, at deltagerne skiftes til at blive interviewet, mens de øvrige deltagere sidder i en lytteposition og først efterfølgende fortæller, hvad de har hørt, der blev sagt, og hvilken genklang det har vakt i dem. Formålet er i lighed med Rosas pointe, at deltagerne lytter til hinanden og mærker den resonans, de andres fortællinger skaber.

Erfaringsmæssigt har deltagerne i gruppen meget ofte et skarpt blik for, hvornår de andre deltagere sætter ord på noget svært. De giver hinanden medfølelse, omsorg og anerkendelse for at åbne op, og det bliver tydeligt for dem selv, at de er i færd med at gøre noget nyt: at tale om deres problemer.

I gruppeterapiens magi åbner historiefortælling således dørene til et transformativt rum, hvor genkendelse, deling og forståelse skaber et kraftfuldt resonansfællesskab af empati. Dette fællesskab bliver en bro til selvopdagelse og kærlig forbindelse, hvor hver deltager får mulighed for at udforske sig selv og andre på et dybere niveau. I dette rum bliver man ikke blot set, hørt og forstået, men også kærligt forbundet, hvilket udgør et afgørende skridt på vejen mod heling af spiseforstyrrelsen.

LITTERATUR

Asen, A, M Scholz: Flerfamilieterapi i praksis. Begreber og teknikker. Hans Reitzels Forlag 2011.

Carey JB, KK Saules, MM Carr: A qualitative analysis of men’s experiences of binge eating. Appetite 2017; 116:184-195.

Gilligan, C: Joining the Resistance. Polity Press 2011.

Hecht, LK, B Schousboe: Spiseforstyrrelser – symptomer, årsager og behandling. PsykiatriFonden. 2012.

Holmgren, A: Komplekse traumers psykologi – beretning om det ubærlige. DISPUKs Forlag 2019.

Meyer, LM: Understanding problems and solutions in binge-eating disorder

(BED) A multimethod study of a two-phased treatment program for patients with BED and overweight. Ph.d.-afhandling. Syddansk Universitet 2019.

Rasmussen, SA, T Svarrer: Reflekterende processer og bevidning: En kritisk sammenligning af teori og praksis med synspunkter fra insidere. Fokus på familien 2008.

Rosa, Hartmut: Fremmedgørelse og acceleration. Hans Reitzels Forlag 2014.

Rosa, Hartmut: Resonans. Eksistensen 2021.

Rosa, Hartmut: Det ukontrollerbare. Hans Reitzels Forlag 2020.

Schousboe, B, L Clausen, RK Støving: BED – en lærebog om Binge Eating Disorder. Hans Reitzels Forlag 2021.

Svarrer, T: Tilbage til livet – om stilladserende samtaler og tavlebrug. Fokus på Familien 2012.

White, M: Kort over narrative landskaber. Hans Reitzels Forlag 2008.

Trine Svarrer har i 20 år arbejdet med behandling af spiseforstyrrelser i psykiatrien ved Psykoterapeutisk Center Stolpegård og i Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Arbejder i dag som selvstændig psykoterapeut MPF, supervisor og har derudover været tilknyttet DISPUK som ekstern konsulent de seneste seks år.

ALLIANCE MED KLIENTENS

INDRE MODSTAND

Om modstand i behandling af spiseforstyrrelser

Tekst: Hanne Kirkegaard

Illustration: Jytte Rex

Fjorten års psykoterapeutisk arbejde i fagområdet spiseforstyrrelser har lært mig, at det er udfordrende at behandle mennesker, der lider af en spiseforstyrrelse. Årevis erfaring har dog givet mig brugbar læring i mit psykoterapeutiske arbejde. Jeg har oplevet, at det ikke kun er redskaber i ændret adfærd, der skaber gennembruddet, men derimod vil det ofte vil være en bearbejdning og empati for klientens indre modstand imod forandring, som er afgørende for, at klienten kan blive helt fri af sin spiseforstyrrelse. I denne artikel har jeg valgt at berøre de faglige udfordringspunkter i arbejdet med mennesker, der lider af spiseforstyrrelser, som jeg har erfaret, og de faktorer, som skaber et positivt gennembrud i forløbene.

Ved opstart af terapiforløb har jeg oplevet et gentaget mønster udspille sig. Det er ikke altid sket, dog heller ikke sjældent – og alligevel så tilstrækkeligt mange gange til, at jeg vil nævne det her. Jeg har studset over, hvorfor en del klienter, der lider af spiseforstyrrelser, indleder forløbene med at fortælle mig, hvordan tidligere forløb med behandlere er kuldsejlet, hvordan andre ikke kunne hjælpe dem. Eller at de følte sig dårligt behandlet eller oplevede, at fagprofessionelle sagde ting, som sårede dem.

LIDT FAGSPECIFIKKE OVERVEJELSER

Det har fået mig til at tænke og overveje, om det mon kan passe, at så mange professionelle, der arbejder med klienter med spiseforstyrrelser, ifølge mange af mine klienters genfortællinger af terapiforløb er fagligt inkompetente i disse forløb. Dog er jeg overbevist om, at årsagen til, at mange gengiver disse erfaringer, er langt mere kompleks.

Jeg har ofte oplevet, at klienter, der lider af spiseforstyrrelse, er optaget af at få redskaber, der ’let og omkostningsfrit’ (min fortolkning) kan befri dem fra spiseforstyrrelsen. Nogle klienter stopper forløbet, når de når til den erkendelse, at for at blive fri af spiseforstyrrelsens afhængighed kræver det mere end et par adfærdsmæssige regler, nedfældet på et stykke papir i slutningen af terapisessionen, men derimod en indre beslutsomhed i at modarbejde egen indre modstand og et eksistentielt valg i den sidste ende, der handler om: "Vil jeg acceptere et mindre kontrollerbart udgangspunkt at være i livet på? Vil jeg øve mig i at regulere mine følelser og stemninger samt op- og nedture på anden vis end via spiseforstyrrelsens begrænsende doktriner og regler?"

En anden årsag til, at mange klienter taler om kuldsejlede forløb, kan være, at de måske håber, at en anden behandler har en anden metode, der kræver færre ofre og mindre ubehag i behandling og slip af spiseforstyrrelsen? Eller måske er for mange behandlere for uerfarne og konfliktsky til at fortælle deres klienter præcist, hvad der kræves for at blive fri af spiseforstyrrelsen?

Eller skyldes det, at det er svært for mange behandlere at tilbyde den rette behandlingsmetode? Spørgsmålene er mange, og der er sikkert ingen enkle svar eller konklusioner.

Mange spørger mig, om jeg hjælpe dem med at blive fri af deres spiseforstyrrelse. Mange, der henvender, sig er meget sårbare og har behandlingsforløb bag sig, som ikke hjalp dem. Derfor ønsker en del i den indledende kontakt at få en form for forsikring om, at nu vil det lykkedes at nå i mål.

Det vil være uetisk af mig at love klienter et bestemt slutresultat. Enhver, der har erfaring med terapiforløb, ved også, at det i høj grad vil være klientens motivation, tillid i relationen terapeut/klient samt et længere investeret tidsforløb (nogle gange et til to år), der er afgørende for, at jeg kan hjælpe klienten fri af en spiseforstyrrelse. Jo mere motivation, des større mulighed for at skabe forandring.

Jeg kan sige i den første kontakt til den, der rækker ud efter min hjælp og et forløb: ”Ja, jeg har erfaringer i terapiforløb med spiseforstyrrede og faglig viden om spiseforstyrrelser.” Mere end det bør jeg ikke sige.

MODSTAND ER OFTE UUNDGÅELIG

Når personer, der lider af en spiseforstyrrelse, henvender sig, oplever jeg ofte, at de er meget motiverede. Ofte startes disse forløb med formuleringer som: "Jeg føler, at du er den helt rette, der kan hjælpe mig fri af min spiseforstyrrelse." Eller: "Du er bare den, jeg har ledt efter." (overføring/idealisering). Forventningerne er ofte fra starten af skruet helt urealistisk op, og det er min opgave ikke at modtage klienternes åbenlyse overføringer, der indikerer: "Red mig … fix mig og få min spiseforstyrrelse til at forsvinde."

Efter nogen tid sker det af og til, at selv samme person, som til at starte med var meget entusiastisk, begynder at udvise tegn på forbehold og modstand under terapisessionerne. Klienten, som har opsøgt mig, udviser tegn på en ubevidst indre modstand i forløbet. Klien-

ten begynder måske direkte at udtrykke skuffelse over, at forandringer sker for langsomt, eller der efterlyses brugbare redskaber. I andre tilfælde sker det via en subtil kritik over for behandleren, men de fleste klienter vil ofte snarere videreformidle deres tanker og følelser i det næste forløb.

Nogle gange opstår der lidt for mange lige-pludseligeaflysninger, hvilket jeg skal turde spørge klienten om, hvad drejer sig om. Eller hvis man oplever klientens skepsis, er det også vigtigt at italesætte det åbent og omsorgsfuldt i terapisessionerne.

Klientens indre frustration kan nogle gange forvandle sig til kritik og modstand over for den behandler, personen sidder overfor. Ligeledes kan klientens indre modstand komme til udtryk som en lang række ’forsvarstaler’ (den indre beskytter af spiseforstyrrelsens strategier), når behandleren ønsker at guide og hjælpe klienten hen mod uudforskede følelsesmæssige alternativer snarere end spiseforstyrrelsens regler og dikteringer.

Det kan synes paradoksalt, at der i perioder i det terapeutiske forløb opstår denne subtile modstand. Personen, der lider af en spiseforstyrrelse, har frivilligt opsøgt min hjælp, fordi spiseforstyrrelsen er forbundet med lav livskvalitet.

Sigmund Freud, grundlæggeren af psykoanalysen, kaldte det, der er på spil i mange terapisessioner, for modstand i terapien. Freud tillagde modstandsbegrebet stor betydning. Mange terapeuter oplever hyppigt at møde klientens ubevidste modstand under terapiforløbet. På det bevidste plan ønsker og forsøger klienten at gennemføre terapiforløbet. Men som terapeut er det vigtigt at forstå, at det oprindeligt var et stort ubehag/angst, som skabte klientens ’problem’ – fx overspisning (en strategi), og på samme vis er det også angst/ubehag, der ligger bag klientens modstand mod ændring. Ubevidst vil klienten opfatte det at blive fri af sine problemer, dvs. overspisningen, som en direkte aktivering af de tidlige angsttilstande (den primære smerte fx sorg eller et stort tilknytningstraume), som igangsatte overspisningen. Og ubevidst vil klienten

frygte det oprindelige ubehag, der ofte har rod i opvæksten, mere end overspisningen. Deraf stammer den store modstand overfor at blive fri af afhængigheden (overspisningen). Klienten forestiller sig ubevidst sin nuværende situation som mindre smertefuld end det uudforskede alternativ, dvs. være fri af spiseforstyrrelsen. Klienten er så at sige knyttet til sit problem, og

jeg som terapeut har naturligvis stor forståelse og empati for dette (Hougaard 1998).

Dog er klientens verden for det meste ikke helt uigennemtrængelig, idet klienten selv har opsøgt terapiforløbet og min hjælp. Da overspisningen er den ubevidste løsning på en konflikt, kan afhængighedens opløsning være forbundet med angst og dermed modstand. Det er gennembearbejdningen af denne modstand i fællesskab mellem klient og mig som terapeut, som har den største forandrende virkning i terapien (ibid).

FORANDRING TAGER TID

I gennem de seneste fjorten år har jeg haft klienter i forløb, hvor den indre modstand samt bearbejdning af denne er kommet i spil og har haft den afgørende betydning, at jeg i et tillidsskabende forløb har kunne hjælpe klienter. Et af disse forløb omhandler en 33-årig kvindelig klient, der siden 2018 har været i et fast psykoterapeutisk forløb i mit regi med fokus på behandling af bulimi og anoreksi. Klienten fremstår anonymt, og jeg har skriftlig bekræftelse på, at jeg har tilladelse til at bringe hendes svar i denne artikel i Tidsskrift for Psykoterapi.

Klienten tager i citaterne (alle kursiverede, red.) ikke kun udgangspunkt i forløbet i mit regi, men hendes svar omfatter en oplevelse af de forløb, hun har gennemgået. Citaterne har relevans i forhold at belyse hendes oplevelse af indre modstand i terapiforløb og

bearbejdningens positive betydning for behandlingen. Hun har, som mange andre jeg har haft i forløb, prøvet adskillige terapiforløb, før hun starter i mit regi:

– Jeg har været i 8-9 forløb i både offentligt og privat regi, hvoraf nogle af dem udelukkende har været på baggrund af spiseforstyrrelsen, og nogle af dem har været i relation til andre problematikker, men hvor fokus på spiseforstyrrelsen har været en stor del af terapien.

Når spiseforstyrrelsens strategier og regler er tryghed for klienter, så vil terapiforløbenes nye startegier og forandrings-fokuspunkter i begyndelsen føles utrygge og usikre for den ramte – for en tid. I dette tidsrum kan der af og til vokse en indre ubevidst modstand og uro, som vil være en overgang, der i terapiforløbet skal arbejdes med og italesættes.

Denne indre modstand og ambivalens gengives også her som en erfaring for den kvindelige klient:

– Jeg har egentlig i hvert forløb haft et inderligt håb om at få det bedre, men i mange år ville jeg gerne have det bedre uden at miste spiseforstyrrelsen. Når jeg ser tilbage, har der været en skjult modstand mod at ville give slip på ’min trofaste ven’ – en perifer modstand. Yderligere var situationen også ofte den, at tillid var en stor faktor i forløbene for mig. Mistillid til behandleren/terapeuten skabte i sig selv en indre modstand, både mod behandleren og dermed også en modstand mod at få det bedre. I de sammenhænge kunne jeg få tanken om, at de ville tage noget fra mig, hvilket jo også var en indre modstand og et dilemma i egentlig gerne at ville have det bedre, men ikke på bekostning af at miste spiseforstyrrelsen. Det er en kunst at være behandler for en person med spiseforstyrrelse, fordi man skal træde så varsomt. Så snart følsomme og skrøbelige emner blev berørt, var det mit eneste formål at komme hjem og være i mit eget og spiseforstyrrelsens selskab. Sådan var det i mange år, indtil jeg lige så stille fandt roen og håbet for fremtiden uden en spiseforstyrrelse.

På det bevidste plan ved alle, der starter i terapiforløb med en spiseforstyrrelse, at der skal ske forandringer på mange planer, for at behandlingen virker. Mange vil til at starte med være lettede og meget motiverede. For mange sker der det – når det går op for dem, at for-

andringen indebærer et kontroltab og træning i at regulere egne følelser uden de spiseforstyrrede strategier – at nye strategier føles som at bevæge sig ud på usikker grund, og så vil der ofte på subtil og ubevidst plan vokse en indre modstand undervejs i terapiforløbet, der for eksempel kommer til udtryk ved mistro og tøven over for de forslag om nye følelsesmæssige strategier, som behandleren inddrager og arbejder med i forløbene. Derfor er de naturligt, at et forandringsforløb i lange perioder kan være tre skridt frem og to tilbage. Det er vigtigt, at jeg italesætter dette over for klienterne i mine forløb, således at de ikke oplever stagnation som et kuldsejlet forløb.

– Skjult har modstanden været der fra start, men i og med at ønsket og motivationen for at få det bedre var så stor til at starte med, var den mere skjult. I og med at følelsernes intensitet har taget til i takt med, at der skulle forandring til for at få det bedre, så har modstanden vist sig tydeligere. Jeg har i mine forløb stagneret i perioder, hvor jeg simpelthen har haft brug for at gå i dvale for derefter at få mod på ny.

Al forandring vil i terapiprocessen føles ubehagelig for klienten, der skal øve sig på at håndtere sig selv og acceptere sine følelser og tanker på en ny måde. Trygheden i dette udvikles løbende i tillidsfuldt samspil med terapeuten i terapisessionerne. Der trænes eksponering i at være i de sårbare følelser, og med tiden vil og kan klienten få mod på selv at udforske det på egen hånd hjemme, når spiseforstyrrelsens symptomer banker på i hverdagssituationer.

Den kvindelige klient, der i fire og et halvt år har været i et terapeutisk forløb, forklarer herunder, hvad der har været afgørende for, at hun løbende har kunnet slippe sin indre modstand i terapiforløb:

– Der har været flere faktorer i spil i mine forløb. Først og fremmest accepten af mig og hjælpen til at finde tilbage til mig. Finde tilbage til den, jeg egentlig i bund og grund er, og som jeg gerne vil være, men som har været gemt væk i de tvangsprægede og rigide tankemønstre. At acceptere enhver tanke og finde balance og nuance i mine følelser har haft en væsentlig betydning. Jeg havde tendens til at se alt som enten-eller. Jeg kæmpede med så mange tanker, jeg ikke kunne give plads til,

”Det er af afgørende betydning, at klienten i terapiforløbet vil nå til den erkendelse, at hvis livet skal leves fleksibelt og nuanceret fremadrettet, så må personen være en samarbejdende medspiller i at neddrosle spiseforstyrrelsens styring og kontrol.

fordi jeg havde en fortælling om, at de ikke måtte være der, og mit syn på verden var sort og hvidt. Ved at give plads til tankerne fik jeg mere og mere ro, og ved at blive udfordret på tankerne gav jeg stille og roligt slip. Med tiden blev jeg bevidst om, at mine tanker skaber problemerne. Maden i sig selv var/er ikke problemet, og til at starte med havde jeg en forestilling om, at det var andres skyld og på grund af andres handlinger, at jeg havde det svært. Jeg har fået forløst så mange dilemmaer indeni og er blevet så bevidst, hvis jeg i dag møder disse dilemmaer. Jeg er blevet i stand til og formår nu at se udefra, hvad der i spil.

EMOTIONEL FLEKSIBILITET

Jeg har god erfaring med at inddrage det psykodynamiske aspekt i terapiforløb med klienter, der lider af en spiseforstyrrelse, da etablering af spiseforstyrrelsen måske var forbundet med smertefulde traumatiske erfaringer tidligt i klientens liv. Klienten og jeg ved jo godt, at en genfortælling ikke kan ændre det faktuelt skete. Genbesøget af de tidlige relationelle erfaringer samt eventuelt smertefulde hændelser har en anden funktion, nemlig at træne klienten i føle og forstå egne følelsesmæssige reaktioner på en mere tryg måde. Den følelsesmæssige affektregulering trænes derved i terapisessionerne.

Det er vigtigt, at en eventuel bearbejdning af de relationelle sår bearbejdes respektfuldt og med stor nænsomhed. Det tjener hverken klienten eller forløbet noget godt, at klienten efterlades med et indtryk at: ’Det er mine forældres skyld, at jeg udviklede en spiseforstyrrelse.’ Klientens kærlighed og alliance med de allernærmeste er som oftest meget stor trods en evt. svigtfølelse. I forløbet er det bedre at ita-

lesætte på for eksempel følgende vis: ’Jeg hører, at du udtrykker stor kærlighed til dine forældre, men derfor kan din følelse af svigt stadig godt være sand.’

Terapeutens ro og insisterende fastholdelse og guidninger ind i at lade klienter udforske ubehagelige følelsesmæssige steder i sig selv samt opnå en følelsesmæssig kontakt til de undertrykte fortidige oplevelser kan lige præcis være nøglen til at hjælpe klienten til at genetablere tillid til sig selv. Det skyldes, at personen oplever en ny erfaring i at kunne acceptere sine følelsesmæssige reaktioner uden at ty til spiseforstyrrelsens ’regler’. Dette kan kun lade sig gøre, hvis der er opbygget et stærkt og tillidsfuldt bånd mellem klient og behandler.

– Jeg har været i forløb, hvor behandleren antydede skyld og bebrejdelse af dem, jeg holdt allermest af. Så et afgørende element for mig har været accepten af mig og accepten af mine nære, for de er det mest dyrebare, jeg har. At lytte til mig og bare ’være’ med mig det første stykke tid i behandlingen, indtil der er skabt en stærk nok relation til at ’trykke’ på de trælse knapper. For mig har det været afgørende at få anerkendelse, mærke bekymring og omfavnelse, men også at blive udfordret på de forskruede tanker, jeg slæbte rundt på, og få øje på nye perspektiver og håb for livet. Forudsætningen for at kunne det er en stærk og tryg relation. At jeg kom ud af kassen ’spiseforstyrret / spiseforstyrrelse’ og i stedet fokuserede på ’hele mig’. Spiseforstyrrelsen var/ er bare et delelement i noget større. At slippe for vejning, skemaer, færdige manualer, belæring og kontrol var afgørende for mig. Fleksibilitet i forhold til at kunne kontakte og aftale en tid ved (akut) opstået behov har gjort en del i forhold til at finde tryghed, men også for at tanker og handlinger kunne tages i opløbet, frem for at det nåede at vælte.

En af de vigtige gennembrud i et terapiforløb består også i, at klienten på et tidspunkt vover og tør stå imod og ikke ’adlyde’ spiseforstyrrelsens indre stemme, som vanemæssigt vil diktere en bestemt løsning på en følelsesmæssig tilstand, en ubehagelig tanke eller et kropsligt ubehag. For mange er det nødt til at være et meget bevidst valg, hvilket også gjorde sig gældende i forløbet med den kvindelige klient:

– Jeg har givet slip på forskellige måder. Efter flere års kamp og behandling mod bulimi fik jeg en dag styrken til at sige stop. Jeg havde lovet mig selv det så mange gange igennem mange år, men langt om længe tog jeg et reelt aktivt valg om, at nu skulle det være sidste gang, og det blev det! Anoreksien er lidt anderledes, det er svært at sige fra den ene dag til den anden, at man vil spise ’normalt’. Jeg lovede mig selv hver eneste aften, at i morgen ville jeg spise normalt. Det var ikke realistisk, så balancen mellem at overspise og underspise har været en løbende proces.

Dette går meget godt hånd i hånd med min faglige erfaring om, at det aktive valg og personlige ansvar som løbende integration i klientens bevidsthed også spiller ind.

Endelig har jeg afslutningsvist spurgt den kvindelige klient, der tålmodigt og investeret har haft et langt forløb i mit regi, om der var noget i relationen til hendes behandlere, der har været særligt hjælpsomt.

– At blive beundret, at blive hørt og at blive set som et helt menneske har været det fundamentale i relationen. Der er ikke noget galt med mig, men der er nogle ting, som har fyldt, og som jeg har tillagt helt forkert værdi. At få mig en medspiller og føle mig omfavnet. En behandler, som har kunnet se perspektiver fra mange sider – som ikke kun har givet mig ret, men som har tilpasset modstanden og også set scenarier fra andres sider i relationen til mig.

Ovenstående svar giver nogle gode bud på, hvordan vi som fagprofessionelle kan hjælpe fremtidige mennesker i forløb og behandling med en spiseforstyrrelse.

ALT SKAL DOSERES

Det absolut vigtigste er etablering af den relationelle tryghed, som løbende udvikles ved, at vi lytter og validerer det menneske, der sårbart og investeret sidder i stolen over for os. Et længere investeret tidsforløb fra klientens side på minimum et til to år skaber efter min erfaring de bedste forandringsmuligheder. At vi støtter empatisk og er ’med klienten’ i alle op- og nedturene i forløbet. Ikke mindst er det vigtigt, at vi tør italesætte nye perspektiver samt udfordre klienternes tolkninger af sig selv. Det er også afgørende, at der i forløbet langsomt insisteres på en eksponering af uudforskede følelser og kropsligt ubehag. Alt skal doseres i passende mængder og i rette tempo, således at klienten løbende oplever større forståelse af, hvorfor egen indre modstand står i vejen for at behandle spiseforstyrrelsen endegyldigt. Det er vigtigt, at den fagprofessionelle person bearbejder dette løbende i empatisk åbenhed. På den måde vil der i klientens bevidsthed integreres en forståelse og tryghed af, at eget slip af indre modstand kun kan ske som et aktivt og bevidst valg, som klienten selv tager.

LITTERATUR

Hougaard, Esben: Psykoterapiens hovedtraditioner. Dansk Psykologisk Forlag 1998.

Hanne Kirkegaard er uddannet psykoterapeut MPF og cand. mag i dansk/psykologi samt efteruddannet i parterapi. Har arbejdet i egen fuldtidspraksis i Aarhus siden 2010 og tilbyder psykoterapi, par- og familieterapi og supervision. Hun har afholdt egne foredrag siden 2007.

"DET UDVIKLER SIG UNDERVEJS"

Tekst: Ulla Blæsbjeg & Sanne Lemcke

Illustrationer: Gruppedeltager

Kunstterapi i gruppeorienteret behandling af spiseforstyrrelser

Når mennesket indgår i samspil med kunstterapeutiske aktiviteter, opstår der mulighed for, at individet og dennes univers kan gå hånd i hånd med kreativitetens potentiale, ressourcer og helende kræfter. Med kunstterapiens muligheder for at arbejde med personlige, interpersonelle og gruppedynamiske processer er det nærliggende at tænke kunstterapi ind i behandlingen af spiseforstyrrelser. For at undersøge forskningen på feltet og patienters oplevelse af at deltage i kunstterapigrupper blev der gennemført en litteratursøgning samt interviews med fire patienter. Fokus var patienternes refleksioner, via udvalgte billeder fra terapien, over processen og oplevelsen af at deltage. Patienternes udsagn er sammenskrevet til et vers med henblik på at indfange oplevelserne og give læseren mulighed for at træde ind i det felt, der skabes omkring ordene. Indholdet i verset indikerer dynamikker og processer svarende til forskningens fund. Der er enighed om, at anvendelse af det kreative element har en positiv værdi og bidrager til behandlingen.

Kunst, helbredelse og religiøsitet har i alle oprindelige kulturer været tæt flettet sammen, bl.a. via billeder, fortællinger og musik. I den moderne verden har der været en tendens til at adskille kunsten fra tro og helbredelse. Kunsten er bragt ind i særlige kunstarenaer som museer, scener mm. Kunstens betydning for helbredelse har der i den vestlige verden været mindre fokus på, men psykoanalytiske, psykologiske og psykiatriske teorier har medført, at kunst i dag igen er blevet taget i betragtning i et sundhedsfremmende lys, og kunstterapien er spiret frem (Teglbjærg 2011).

Brugen af kreative udtryksformer inden for psykoterapi og personlig udvikling har sin oprindelse tilbage i 1920’erne med rødder i Europa og USA (Fenner et al. 2017). Igennem 1940’erne voksede den visuelle kunst-

terapi i USA under stærk indflydelse af den psykoanalytiske bevægelse. Margaret Naumberg begyndte i 1941 at forske i kunstterapi ved psykiatrisk klinik i New York, og i 1951 grundlagde hun det første masterprogram i kunstterapi i USA (Teglbjærg 2011). Mange kunstterapiuddannelser er kommet til siden, og i USA har kunstterapi i mere end 30 år været et professionelt /autoriseret erhverv (Fenner et al. 2017). Også i lande som England og Tyskland er kunstterapien udbredt, både i forhold til kunstterapiens anvendelsesmuligheder og kunstterapeutens uddannelsesforhold (Kunstterapeutforeningen.dk).

Der opstod tidligt nogle fundamentalt forskellige måder at opfatte kunstterapien på. Elinor Ulman beskrev tilbage i 1961 en skelnen mellem indsigtsorienteret

kunstterapi og en supportativ kunstterapi. I den indsigtsorienterede kunstterapi bliver patientens billeder betragtet som udtryk for patientens ubevidste liv, og i terapiforløbet tolkes de på lige fod med drømme. Den supportative kunstterapi ser også billederne som udtryk for patientens ubevidste, men terapeuten tolker ikke på billederne og opmuntrer i stedet patienten til selv at reflektere over egne billeder (Teglbjærg 2011). Forskellighederne kan også defineres med Arthur Robbins på den ene side, der mener, at der skal sættes ord på billeder, før end de bliver virkningsfulde, mens Edith Kramer på den anden side så kreative processer som terapi i sig selv (Kunstterapeutforeningen.dk).

Kunstterapi kan overordnet inddeles efter kunstnerisk medie som fx musikterapi, danseterapi, poesiterapi, billedterapi og intermodale terapier med inddragelse af flere kunstneriske medier. Disse medier kan igen underopdeles i en række terapiformer, der afspejler forskellige holdninger og praksis (Teglbjærg 2011). Kunstterapi kan praktiseres med udgangspunkt i forskellig basisteori, fx jungiansk analytisk terapi, freudiansk psykoanalyseteori, objektrelationsteori. Ingen studier har dog vist, at en specifik teoriretning har bedre resultater end andre. Fælles er, at der arbejdes med en projektion af en indre verden, der projiceres ud, samt at kunstterapien adskiller sig fra andre terapiformer ved at bygge på det triangulære forhold klient, medie og terapeut (Holmqvist & Persson 2012). Relationen mellem patient og terapeut har i kunstterapi en vigtig betydning for effekten både i positiv og negativ retning (Chiang et al. 2019). I kunstterapi har terapeuten mulighed for at skabe et æstetisk miljø, hvor patienten kan beskæftiger sig med kunsten og de erfaringsområder, der knytter sig til disse fænomener. Patienten har i terapien mulighed for i trygge rammer via sanser, følelser og oplevelser at være aktiv og undersøgende i sin egen proces.

Kunstterapi kan foregå både individuelt og i gruppe. Afgørende forskelle er, at der i individuel terapi er mulighed for at tilpasse terapien til den enkelte patient og personliggøre den, mens der i gruppe er mulighed for interaktion med andre patienter. Gruppesessioner har altså fordele med hensyn til den sociale funktion,

og nogle hævder, at gruppen er afgørende for at kunne udfolde kunstterapiens fulde potentiale (Chiang et al. 2019).

Verden over bliver kunstterapi i dag anvendt til patienter med psykiatriske og psykosomatiske lidelser (Fenner et al. 2017). I et review fra 2019 inkluderende 76 studier, der anvender kunstterapi forstået som en bred vifte af modaliteter, konkluderes, at kunstterapi er en intervention med potentielt lav risiko og stort udbytte i forhold til at minimere symptomer samt øge funktionsniveauet hos personer, der lever med alvorlig psykisk sygdom (Chiang et al. 2019). Internationalt er der en tiltagende mængde forskningslitteratur inden for området. Anvendelsen af meget forskellige interventioner, designs og mål for effekt i studierne gør det dog svært at sammenligne resultaterne (ibid. ).

Kunstterapien anvendes på forskellig vis og inden for forskellige psykiatriske områder, og med dens muligheder for at arbejde med personlige, interpersonelle og gruppedynamiske processer er det nærliggende at tænke kunstterapien ind i behandlingen af spiseforstyrrelser. I det følgende vil vi gennemgå den forskningsbaserede viden på området og præsentere et digt bestående af udsagn fra patienter med spiseforstyrrelser, der har deltaget i et billedterapeutisk forløb funderet i gruppepsykodynamisk tænkning.

SPISEFORSTYRRELSENS DYNAMIK OG KUNSTTERAPI

Spiseforstyrrelser er kendetegnet ved en forstyrret måde at tænke og handle på, når det gælder forholdet til mad, krop og vægt. Fælles er, at en indre uro forsøges afhjulpet med en ydre kontrol over kroppen. Behandlingen af spiseforstyrrelser anbefales at være flersporet og tværfaglig. Der synes at være tale om multifaktorielle sygdomme, idet der er medvirkende faktorer af både kulturel, social, psykologisk, biologisk og genetisk art (Treasure et al. 2020). I en antologi om spiseforstyrrel ser beskrives det sådan: "Kroppen bliver ofte isoleret i et medicinsk sprog, og sygdom bliver betragtet som en isoleret hændelse, som et naturens tilfælde. Men syg-

dom er en form for kommunikation, en konstruktion, hvor naturen, kulturen og samfundet taler samtidigt. Kroppen er den scene, hvorpå sociale og kulturelle sandheder og modsætninger mødes og udspilles." (Andreasen & Christiansen 2000).

Spiseforstyrrelser har betydelige sociale konsekvenser, og unge med svære spiseforstyrrelser lever ofte et isoleret og tvangspræget liv. Ofte oplever den spiseforstyrrede problemer med at regulere, identificere og tolerere følelser, og der kan opstå følgevirkninger af fysisk og psykisk karakter. Mange har et mere eller min-

dre udtalt ønske om at forblive i deres spiseforstyrrelse, hvilket bl.a. kan føre til ambivalens og manglende motivation for terapi (Teglbjærg 2011).

Med en dynamik, hvor angst, tilbagetrækning, isolation, usikkerhed på egne følelser og tilstande samt manglende motivation for terapi præger den spiseforstyrrede, er det nærlæggende at inddrage kunstterapien og behandling i gruppe. Inddragelse af det kreative element giver mulighed for at bevæge sig ind i et legende og sanseligt rum, som bygger på nonverbal og førsproglig kommunikation. En kommunikationsform, hvor

det er muligt at gå på opdagelse i eget sind og udtrykke følelser, der ellers kan komme til udtryk i spiseforstyrrelsessymptomer (Matto 1997).

Kunstterapi anvendes i stigende grad sammen med empirisk valide traditionelle terapier i behandlingen af patienter med spiseforstyrrelser. I en undersøgelse inkluderende 22 amerikanske behandlingssteder for spiseforstyrrelser rapporterede 19, at kunstterapi indgik i behandlingen på mindst ugentlig basis. Behandlingsstederne havde forskellige begrundelser for at inkludere kunstbaserede terapier, herunder det at opdage, undersøge og udtrykke sig selv. Flere af behandlingsstederne rapporterede desuden, at terapien gav patienterne mulighed for at identificere og arbejde med selvværd, kropsopfattelse, depression og isolation (Frisch et al. 2006). En lignede konklusion drages i et review, hvor ingen af de inkluderede studier fandt en tydelig sammenhæng mellem kunstterapi og specifikke symptomer, men beskrev det som en mulighed for helbredelse gennem større selvindsigt og opmærksomhed på følelser (Holmqvist & Persson 2012).

Idet kunstterapi bygger på psykologiske- og udviklingsteorier i kombination med en eller flere former for kreativ kunst, giver denne form for terapi en unik mulighed for at supplere traditionel behandling ved spiseforstyrrelser (Frisch et al. 2006). Imidlertid kan der være udfordringer ved at anvende kunstterapi i behandlingen på grund af ambivalens hos patienten i forhold til ønsket om at blive rask (ibid.). Overvindes modviljen mod at blive rask, kan kunsten i nogle tilfælde overtage madens rolle som det sted, hvor den spiseforstyrrede giver sine vanskeligheder form, hvilket giver håb om en bevægelse ud af spiseforstyrrelsen. Dette forudsætter, at centralnervesystemet fungerer, og hos en stærkt underernæret patient kan udbyttet derfor være begrænset (Teglbjærg 2011).

Når kunstterapien inddrages i spiseforstyrrelsesbehandling, kan den bidrage ind i behandlingen på forskellig vis. I et kvalitativt studie fremhævede kvinder med spiseforstyrrelser og seksuelt misbrug, at det via kreativt arbejde med billeder blev muligt at gøre usynlige tanker, billeder og oplevelser synlige (Hod-

ge & Simpson 2016). De fik en opmærksomhed på krydsfeltet mellem, hvad er set, og hvad er følt. Forfatterne konkluderer, at via processen med at tegne er der mulighed for i spiseforstyrrelsesbehandlingen at synliggøre de usynlige indre tanker og oplevelser ved at udnytte deltagernes evne til at behandle informationer mere effektivt i sammenhæng med billeder. Inddragelse af tegning i skaber rum til at udtrykke egne sansede indre kropsoplevelser og følelser, hvorved disse bliver synlige og tilgængelige. I forbindelse med diagnosticering af spiseforstyrrelser blev der i en undersøgelse med deltagelse af 67 kvinder med henholdsvis anoreksi, bulimi, overvægt og normal vægt anvendt selv-figur tegninger. På baggrund af tegningerne kunne der differentieres mellem de forskellige diagnoser, der var stillet ved hjælp af to validerede psykometriske udredningsværktøjer for spiseforstyrrelser (Guez et al. 2010). Forfatterne foreslår, at selvfigur tegning inddrages ved tidlig opsporing og diagnosticering af spiseforstyrrelser, da tegningerne giver mulighed for at kommunikere via det førsproglige, det nonverbale og det intuitive. Derved opnås indsigt i egne følelser og tilstande, og anoreksien kommer frem i lyset (ibid.).

Med henblik på at forstå og belyse anoreksiens kompleksitet blev en israelsk kunstterapeuts udførlige noter fra arbejdet med ti patienter analyseret. Analysen viste, at de spiseforstyrrede oplevede at være fanget i centrale modsatrettede konflikter (Rehavia-Hanauer 2003). Alle konflikter, der kan ses i lyset af ambivalens og relateres til forståelsen af og dynamikken omkring patienter med anoreksi. De modsatrettede konflikter var:

• Verbal og/eller følelsesmæssig modstand modkunstterapien – og tiltrækning mod materialer og den kreative proces.

• Intens kreation af et kunstnerisk objekt – og ønsket om at ødelægge det.

• Ønsket og behovet for at blive passet på – og manglende evne til direkte at udtrykke det ønske og behov.

• Behov for at være afhængig og i relation med andre – og ønske om at være uafhængig.

• Den fysiske udvikling af kvindelig seksualitet og identitet – og forkastelse af denne fysiske udvikling og identitet.

• Behovet for fuldstændig kontrol – og følelsen af tab af kontrol.

Med denne viden opstår der mulighed for, at der i kunstterapien fokuseres på centrale temaer og derved skabes mulighed for indsigt og udviklende processer for patienten.

UDSAGN FRA FIRE PATIENTER

De beskrevne studier tyder på positiv effekt ved at inddrage kunstterapi i spiseforstyrrelsesbehandling samt en synliggørelse af dynamikken omkring en spiseforstyrrelse. Men hvordan er den spiseforstyrredes egen oplevelse? Det spørgsmål er stillet til fire patienter, der har deltaget i en kunstterapeutisk billedterapigruppe som en del af det faste behandlingsprogram på en afdeling for patienter med spiseforstyrrelser. Behandlingen i afdelingen er baseret på gruppebehandling, der er tilpasset den enkelte patient, og billedterapigruppen er blot et ud af flere gruppeforløb. Alle patienter deltager i gruppen, hvilket betyder at patienter, der genindlægges, deltager i billedterapien gennem flere forløb. Billedterapien foregår en gang om ugen og ledes af henholdsvis en ergoterapeut med en kunstterapeutuddannelse og et fast personalemedlem fra afdelingens behandlergruppe.

Billedterapien er bygget op efter en fast struktur funderet i traditioner fra kunst- og gruppepsykoterapi. Formålet med gruppen er, via det kreative arbejde, at tilbyde patienterne en nonverbal kommunikationsform, at åbne op for tanker og følelser, at få indsigt i egne bevidste og ubevidste processer og at øve sig i at være sig selv blandt andre.

Formålet med at interviewe patienterne var at lytte til og undersøge deres oplevelser af at deltage i den kunstterapeutisk funderede billedterapi sammen med medpatienter. Interviewet tog udgangspunkt i et udvalg af billeder, som patienten selv har fremstillet i bil-

ledterapien. Via billederne blev det muligt at tale om oplevelser, processer og indsigter. En af gruppens faste terapeuter var interviewer. Patienterne blev udvalgt på baggrund af, at de havde deltaget i minimum to forløb i billedterapien, var over 18 år og i en fysisk tilstand, der ikke var kritisk. Patienterne blev inviteret til at deltage i interviewene af deres faste kontaktperson i afdelingen og gav efter information om formålet skrifteligt samtykke til at deltage. Interviewene blev optaget og efterfølgende transskriberet.

Med udgangspunkt i de udsagn, oplevelser, tanker og følelser, som patienterne satte ord på i interviewene, er verset på næste side skrevet. Patienternes ordrette citater er samskrevet som et vers med henblik på at indfange patienternes samlede oplevelse og give læseren mulighed for at træde ind i det felt, der skabes omkring ordene. Det giver mulighed for at danne egne indre billeder samt stimulere til mentalisering hos læseren i forhold til at forstå patienternes oplevelser og væren.

DISKUSSION

I den videnskabelige litteratur findes der eksempler på kunstterapiens anvendelighed i spiseforstyrrelsesbehandling ved både diagnosticering og i terapiforløb, såvel individuelle som i gruppe. Kunstterapien understøtter udviklingen af selvfølelse og muliggør indsigt i sygdommen. Den faciliterer især nonverbal kommunikation, bedring i egen kropsopfattelse og social interaktion.

Patienternes svar i interviewene tyder på, at deltagelse i billedterapigruppen frembringer en oplevelse af ambivalens. At tankerne bevæger sig frem og tilbage mellem modsatrettede oplevelser, både i forhold til deltagelse i gruppen, materialerne, interaktioner og oplevet effekt/betydning. Billedterapien beskrives på forskellig vis som værende både god og svær, udfordrende og hjælpsom. Den ambivalens og dobbelthed går igen i flere af studierne af kunstterapi i spiseforstyrrelsesbehandlingen. Nogle forfattere peger på, at det relaterer til patienternes mere eller mindre udtalte ønske om at

Frem og tilbage

Meget blandet

Begrænset af mine evner

Jeg har ikke lyst

Kan rigtig godt lide det, Rart men også svært

Temaet, kan sætte følelser i gang

Lukker op for tanker.

Et svært felt at træde ind i tror også at det er sundt der dukker ting op med betydning en god måde at udtrykke sig på

At få det malet, ned på papiret

Kan forestille mig oppe i hovedet, følelser som jeg ikke har lyst til at tænke på

Det udvikler sig undervejs

uden at skulle ligne noget

Andet udtryk end det der først var i mit hoved

Vanskeligt at overføre til hånden

Ambitionsniveau ned med tiden

Mere simpelt, muligt ideer

Fjollet at male

Mine kampe om mening

Jeg får noget ud af det ingen betydning hvilke materialer

Fungeret med at male, ønsker noget taktilt og fyldigt

Flere gentagelser

Mere mening

sætte farver sammen papiret en begrænsning også en hjælp, en afgrænsning

Forandret over tid

Når jeg giver mig hen folder papiret til eget format

ønsker noget der kan vokse frem af hænderne

Man gør sig tanker inden gruppen

Ingen tanker inden Åh, en svær morgen, nederen maletiden er den fedeste, og sværeste

At komme i gang

ikke snakke, men gøre noget den tid der er allerbedst Åbner op for alle andre tanker

Dæmper på andre tanker, fokus, maler hvad der må komme

tænke over temaet

Være helt stille

Ked af det

føles befriende

ophængningen kan spænde ben for mig formulerer jeg rigtigt, præstation

Mulighed for at fortælle

Har ikke lyst til at vise noget

Får virkelig noget ud af det Høre andres refleksioner, dele Og ikke fortolke det føles nogle gange rigtigt

De skal ikke blande sig opdage nye sider

Tanker om billedet nogle gange er maleprocessen nok har jeg selv lyst

Flere billeder handler om følelser en måde at håndtere det på

Egentligt lidt det samme samme udtryk, andet indhold Det adskiller sig hvide papir tankerne holdes væk Mørke farver Lyst og mørkt farverne går igen gribe ud efter lyset, tage fat billeder der kan genanvendes rart at jeg kan genkende mig selv viser hvordan det er, sårbart jeg føler mig afsløret tankerne er nemmere at håndtere dem er der ingen der ser billederne mere positive end førhen gode minder bringes frem trods alt lidt lysere uhyggelig, et monster billede af anoreksien

forblive i spiseforstyrrelsen og angsten for at give slip på den (Teglbjærg 2011; Frisch et al. 2006). Dobbeltheden i relation til indholdet i selve terapien fremgår meget tydeligt af de seks centrale modsatrettede konflikter beskrevet i det israelske studie (Rehavia-Hanauer 2003).

I verset fremgår dobbeltheden og ambivalensen i udsagn som "Åbner op for alle andre tanker" og "Dæmper på andre tanker, fokus". Begge udsagn, der kan være i overensstemmelse med, at kunstterapi beskrives som en intervention med udbytte i forhold til at minimere symptomer samt øge funktionsniveauet hos personer,

der lever med alvorlig psykisk sygdom (Chiang et al. 2019). Patienterne beskrev, at i arbejdet med billederne blev der sat noget i gang, der blev åbnet op for tanker og følelser. Billederne udviklede sig undervejs, men flere motiver blev genanvendt og var stadig aktuelle. Patienterne oplevede altså at komme i kontakt med noget nyt og at være i en proces. Flere andre studier har vist noget lignende, at kunstterapien kan bruges til at gå på opdagelse i og synliggøre egne følelser og tanker (Hodge & Simpson 2016; Matto 1997). Dermed skabes mulighed for større selvindsigt og helbredelse (Holmqvist & Persson 2012).

Patienterne giver i verset udtryk for, at billederne for dem er virkningsfulde, både med og uden ord. Det sætter fokus på Arthur Robbins og Edith Kramers forskellige holdninger til, om ord er nødvendige for, at der er tale om terapi (Kunstterapeutforeningen.dk).

Via patienternes udsagn opstår der basis for forståelse af anoreksiens klangbund og for mulige mestrings- og fremadrettede indsatsområder. Verset folder sig ud, og sætningerne fortæller om patienternes stemninger, tanker, håb og drømme. Udsagn, der kan bringes med i fremadrettede indsatser.

KONKLUSION

Der er god overensstemmelse mellem den inddragede litteratur på området i forhold til spiseforstyrrede og patienternes oplevelser med billedterapi i gruppe. Der er enighed om, at anvendelse af det kreative element har en positiv værdi og kan bidrage til områder inden for psykiatrien. Når kunsten inddrages, spiller den en rolle inden for sundhedsfremme, den har en forebyggende indvirkning ved psykisk sygdom, og den understøtter behandlingen og mestring af psykisk sygdom (World Health Organization 2019).

Holmqvist G & CL Persson (2012). Is there evidence for the use of art therapy in treatment of psychosomatic disorders, eating disorders and crisis? A comparative study of two different systems for evaluation. Scandinavian Journal of Psychology, 53(1):47-53.

Matto, HC (1997). An integrative approach to the treatment of women with eating disorders. The Arts in Psychoterapy, 24(4).

Rehavia-Hanauer D (2003). Identifying conflicts of anorexia nervosa as manifested in the art therapy process. Arts in Psychotherapy, 30(3):137-49. Teglbjærg, HS (2011). Skabende kunstterapi. Aarhus Universitetsforlag. Treasure, J, TA Duarte, U Schmidt (2020). Eating disorders. Lancet, Mar 14;395(10227):899-911.

World Health Organization (2019). What is the evidence on the role of the arts in improving health and well-being? A scoping review. World Health Organization. Regional Office for Europe. https://apps.who.int/iris/ handle/10665/329834. License: CC BY-NC-SA 3.0 IGO.

LITTERATUR

Andreasen, J & E Christiansen (Red.). (2000). Spiseforstyrrelser, en tværfaglig antologi. Frydenlund.

Chiang, M, WB Reid-Varley & X Fan (2019). Creative art therapy for mental illness. Psychiatry Research, 275, 129-136.

Fenner, P, RS Abdelazim, I Brauninger, G Strehlow & K Seifert (2017). Provision of arts therapies for people with severe mental illness. Current Opinion in Psychiatry, 30(4), 306-311.

Kunstterapeutforeningen.dk (2022). http://fikt.dk/

Frisch, MJ, DL Franko & DB Herzog (2006). Arts-based therapies in the treatment of eating disorders. Eat Disord, 14(2), 131-142.

Guez, J, R Lev-Wiesel, S Valetsky, DK Sztul & BS Pener (2010). Self-figure drawings in women with anorexia; bulimia; overweight; and normal weight: A possible tool for assessment. Arts in Psychotherapy, 37(5), 400-406.

Hodge, L & S Simpson (2016). Speaking the unspeakable: Artistic expression in eating disorder research and schema therapy. Arts in Psychotherapy, 50, 1-8.

Ulla Blæsbjerg, uddannet kunstterapeut ved UCL Odense. Derudover uddannet ergoterapeut og håndarbejdslærer og optaget af aktiviteter og kreativitetens potentiale. Har som uddannet gruppepsykoterapeut ved IGA Aarhus desuden fokus på grupper og de processer, der opstår, når gruppedeltagere interagerer.

Sanne Lemcke, sygeplejerske, master i folkesundhed og ph.d. i sundhedsvidenskab. Har været ansat i Forskningsafsnittet, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien siden 2010. Har tidligere arbejdet klinisk med både børne- og voksenpsykiatri.

VÆGTLØS FOR EN STUND

I VARMTVANDSBASSIN

Tekst og fotos: Christiane Joern

En gruppe under indlæggelse for moderat til svær anoreksi

"Ih, hvor er det rart, kroppen føles vægtløs og afslappet. Jeg havde glemt, hvor dejligt det er at være i vand." Kvinden deltager i bassingruppen for første gang. De andre deltagere nikker storsmilende, mens de hviler hovederne mod bassinkanten og laver cykelbevægelser i det varme vand. Vi befinder os i terapibassinet på Aarhus Universitetshospital, og deltagerne i bassingruppen er indlagte på et sengeafsnit med høj specialiseret funktion for den hospitalsbaserede tværfaglige psykiatriske behandling af moderat til svær anoreksi hos børn, unge og voksne.1

"At være vægtløs," svarer mange mennesker med svær spiseforstyrrelse som det første, når de fortæller om længsler og ønsker. Andre længes efter at have en anden krop, et andet udseende, og de færreste er tilfredse med egen krop. Nogle få længes efter at kunne acceptere kroppen som den er, at krop og udseende ikke betyder så meget, og blive i stand til at stå ved sig selv, som den man er, og vægte personlige egenskaber og relationer højere end udseendet.t.1

For næsten alle, der lider af spiseforstyrrelser, har det været svært, eller er det overvældende, at mærke, tolke, respektere og agere hensigtsmæssigt på sansninger og følelser. Dette har mange forskellige årsager, men uanset baggrund kan det medføre stort ubehag. For at for-

1 Børne- og ungdomspsykiatrisk Afdeling, Psykiatrien, Aarhus Universitetshospital. Deltagerne har givet tilladelse til, at fotos og casehistorier må anvendes i artiklen.

svare sig mod ubehaget kan en mulig ubevidst strategi være at gøre sin personlighed og/eller krop forkert og pine kroppen. Følelser kan forskydes til kroppen. Det kan føles nemmere at få kontrol over kroppen end at forholde sig til de relationelle udfordringer i livet. Spiseforstyrrelsen bliver en mestringsstrategi for at regulere sig selv og få kontrol over utrygge situationer. Der opstår ofte adfærdsændringer på flere områder af personens liv.

I det følgende kombineres teori med erfaringer fra bassingruppen ud fra deltagernes udfordringer og glæder i gruppen.

TILBAGEBLIK

Indtil 2018 lå sengeafsnittet tæt op ad en skov. Naturen var lige uden for døren og bød året rundt på utallige muligheder for fordybelse i kropslige og mentale

tematikker. Over stok og sten gik det tit 500 meter ned ad bakken mod stranden. På varme sommerdage kunne vores lille gruppe ses i færd med at soppe, spille bold i vandkanten og bade. Umiddelbart lignede vi alle andre badegæster. Ingen kunne se den lange forberedelse og overvindelse, der lå forud for vores løssluppenhed.

De fleste mennesker oplever en tur i svømmehal eller til stranden som sjovt og dejligt. Sådan var det også engang for deltagerne i gruppen. Inden de begyndte at skjule kroppen for andre og dykke ned i spiseforstyrrelsens verden. Lider man af en spiseforstyrrelse, kan blot tanken om at komme i badetøj være skræmmende, udløse stor angst og kropsligt ubehag flere dage i forvejen. Motivationen for at overvinde ubehaget og deltage i gruppen er generelt, at det opleves dejligt at være i vandet og ønsket om at kunne deltage i vandaktiviteter med venner og familie.

Da psykiatrien flyttede til det nye supersygehus i Skejby, rykkede naturen og især stranden længere væk, men der dukkede også nye muligheder op. Vi lavede en aftale om benyttelse af varmtvandsbassinet. Nu kunne vi komme i vandet året rundt.

Bassingruppen, som gennem fire år har været en ugentlig behandlingsgruppe i sengeafsnittet, ledes i fællesskab af fysioterapeuten, som er med i vandet, og en ergoterapeut eller pædagog, som er på land. Vi er efteruddannede inden for forskellige terapeutiske retninger samt i mentaliseringsbaseret miljøterapi.

I gruppen kombinerer vi hverdagsaktiviteter med gradueret fysisk og mental genoptræning, kropsbevidsthedstræning, arbejder med kropsopfattelse og deltagelse i sociale sammenhænge.

KROPSOPFATTELSE OG SPEJLE

Du kender måske oplevelsen af at stå foran spejlet og have ’tøjkrise’ eller ’en dårlig hår-dag’, men siger pyt og tager afsted alligevel. Er du bevidst om din spejlingsadfærd og dens påvirkninger? Møder man sig selv med et venligt blik og smil, kan det opleves anerkendende.

Mennesker, der generelt er tilfredse med sig selv, kigger mest på de dele af kroppen, de er tilfredse med.

Møder man sit spejlbillede med et kritisk blik og et nedladende, vredt ansigtsudtryk, kan det udløse anspændthed og en følelse af at blive kritiseret. Mennesker med lav selvtilfredshed kigger mest på de dele af kroppen, de er utilfredse med.

Den indre dialog, der ledsager spejlingsadfærden, påvirker humøret og kan have stor indflydelse på personens opførsel og følelser resten af dagen. Har man en forvrænget og negativ kropsopfattelse, kan oplevelsen foran spejlet føre til at aflyse en planlagt aktivitet og i stedet dyrke spiseforstyrrelsen.

Der er spejle på badeværelser og i omklædningsrum. I bassingruppen øver deltagerne at mestre denne eksponering. Overoptagethed af vægt og figur er noget af det sidste, der bedres i behandlingsforløbet, og det kan være plagsomt, længe efter at normalvægt er etableret (Clausen 2003).

Lyset brydes anderledes, når vi fra overfladen ser ned i vandet. Det er svært at vurdere afstande eller genstandes størrelser. Konturerne bliver ujævne og brudte, når vandet er i bevægelse. Der sker også en forvrængning af, hvordan kroppen ser ud, for eksempel har man en kortere underkrop eller større hænder og fødder. I denne sammenhæng morer deltagerne sig over synet. Mennesker, der lider af en spiseforstyrrelse, har udviklet en overoptagethed af kroppen, som i varierende grad fører til en forvrænget kropsopfattelse. Det kan vise sig ved at undgå at forholde sig til krop og udseende, undgå at se sig i spejlet, undgå kropspleje og klæde sig i stort tøj. Andre vil modsat bruge enormt meget tid og energi foran spejlet og tjekke hver detalje af udseendet.

Når man spejler sig, oversætter hjernen informationerne fra syns-, stillings-, føle-, ligevægtssans m.m. og danner et mentalt billede af kroppen. Dette subjektive billede stemmer ikke nødvendigvis overens med de objektivt målbare størrelser af kroppen. Hvis man har

prøvet at gå igennem et spejlkabinet i et tivoli, kender man de spejle, der kan forvrænge spejlbilledet i højden og bredden osv. Sværhedsgraden af spiseforstyrrelsen, emotionel ustabilitet o.a. kan have samme effekt på måden at se sig selv i et almindeligt spejl (Legenbauer & Vocks 2005).

Selv ved objektiv svær undervægt kan patienten opfatte egen kropstørrelse som normal eller overvægtig. Mange patienter kan bedømme størrelsen på neutrale genstande eller andre mennesker ret akkurat. Når de sammenligner sig selv med andre, der objektivt har samme kropsstørrelse, oplever de sig dog meget større. Den negative kropsopfattelse kan føre til undgåelse af socialt samvær (Probst 2018).

"Jeg kan ikke lade være med at sammenligne mig med de andre, føler mig tyk og tung. Det værste er omklædningen og de få skridt fra bruseren til vandet. Når først jeg er under vand, er det dejligt, og det glæder jeg mig til. Bagefter er jeg træt på en afslappet rar måde." Ordene fra den unge kvinde beroliger og motiverer nye i gruppen.

Kropsopfattelsen er ikke medfødt eller konstant. Den er foranderlig og et produkt af aspekter som kropserfaringer, oplevelser, den livsfase, man befinder sig i, den historiske tid, man er født ind i, de kropsidealer, der er i samfundet og familien, bevidste og ubevidste påvirkninger.

I bassingruppen arbejder vi eksperimenterende og oplevelsesorienteret med kropserfaring. Ved at inddrage den biologiske krop, psykologiske og adfærdsmæssige aspekter udvikles en ny kropsforståelse, og der opstår mulighed for fremtidig forandring.

Deltagerne øver at registrere, forstå og udtrykke sig om kroppens signaler, tanker og følelser. Det kan være lige så svært som at lære et fremmedsprog. De øver at tage vare på kroppen og det psykiske velbefindende. De støttes i at udvikle øget kropsbevidsthed og bevidsthed om egne ressourcer. De opnår bevidsthed om personlig kropsopfattelse og udvikler et mere accepterende forhold til krop og udseende.

Der indgår hver gang fri leg og faste vandaktiviteter. Faste aktiviteer er Ai Chi2 og ’turbine-øvelsen’. Øvelserne laves både individuelt, i par og i grupper med og uden redskaber.

Derudover er der varierende vandaktiviteter og psykoedukation, for eksempel om vandets påvirkning af åndedræt, kredsløb, fordøjelse, sanser, muskler, balance m.m.

HVAD VAND KAN

Allerede for flere tusinde år siden havde de gamle egyptere og romere badeanstalter som socialt mødested. Vandets fysiske og mentale sundhedsfremmende egenskaber har været velkendt i århundreder. Kurbad og spaophold er eftertragtet, og mange mennesker tager isbad eller dyrker vinterbadning. Det er oppe i tiden at gå til dry/wet floating.3

Fra undfangelsen er hver celle afhængig af væske inde i og omkring kroppen. Fosteret flyder i veltempereret fostervand. Således er det konstant påvirket af egne og moderens bevægelser og tilpasser sig. Vandets tryk på fosterets hud og krop giver fosteret en konstant afgrænsning. Livmodervæggene er lidt fastere grænser. Fra start stimuleres muskel/ledsans, balance og følesans.

Den rette mængde stimulering af netop disse sanser har resten af livet stor betydning for udvikling af kropsbevidsthed og sanse- samt psykomotorisk udvikling. Stimulering af muskel/ledsans med dybe rolige tryk virker organiserende for nervesystemet. De øvrige san-

2 I Ai Chi kombineres vejrtrækning med langsomme bevægelser i varmtvandsbassin. Ai Chi er udviklet af japanske Jun Konno i 1993, baseret på elementer fra Qi Gong, Tai Chi, Shiatsu og Watsu. Ai Chi har bl.a. dokumenteret effekt i forhold til faldforebyggelse, forbedring af balance, mobilitet, smerter og stresshåndtering.

3 Ved floating befinder man sig i en tank med 35 gr varmt saltvand, som giver en fornemmelse af at være vægtløs. Ved dry floating har man tøj på, og en tynd membran adskiller kroppen fra vandet.

ser kan hjælpe med at vække eller dæmpe aktivitet i nervesystemet.

Karbad kan give fornemmelse af faste grænser (selve karret), vandets dybe tryk omslutter hele kroppen. Bade med varmt vand kan virke muskelafslappende og smertelindrende. Bade med iskoldt vand kan virke opkvikkende, sætter gang i kredsløbet m.m.

Ved brusebad rammer vandet huden på dele af kroppen. Vandet kan vække eller dæmpe opmærksomheden med dens lyde, temperatur, dråbe- og stråleindstilling.

Mange mennesker, der lider af spiseforstyrrelser, har samtidig andre udfordringer, for eksempel i forhold til berøring. Vandtrykket i bassinet eller havet kan opleves beroligende og som at få et stort kram. Det kan være nemmere at tolerere end kram fra andre mennesker. Eksempler på andre udfordringer er, at hvis man har en sensitivitet i forhold til berøring eller i forhold til fornemmelsen af at have tøj på, kan dette tage det meste af opmærksomheden, og der bliver mindre overskud til indlæring eller til at indgå i sociale sammenhænge. Sansernes samarbejde kan også komme i ubalance på grund af stress, sygdom, belastende livsomstændigheder, traumatiske hændelser, seksuelle overgreb, fysisk eller psykisk vold eller psykisk lidelse. Nervesystemet kommer på overarbejde, og det kan føles meget ubehageligt og føre til en ny og forvrænget virkelighedsopfattelse (Van der Kolk 2015).

HVORDAN FORGÅR DET?

Inden første fremmødegang: Da deltagerne i gruppen alle er svært undervægtige, skal

der forinden tages stilling til, om det er forsvarligt, at de deltager.

Deltageren introduceres til gruppens formål, indhold og rammer. Gruppen varer 1½-2 timer, heraf 30 minutter i bassinet. Vandet har en temperatur på omkring 34 grader. Ved lavere temperatur skal kroppen bruge for meget energi på at regulere kropstemperaturen. Nogle deltagere kan eller vil ikke mærke, når de fryser, eller nyder at fryse, da de så forbrænder mere energi. Vi afklarer, om vedkommende kan svømme, har behov for lån af påklædning, tidligere erfaringer med vand, hvad der kan være motiverende og udfordrende i gruppen. Vi viser fotos af omklædningsog brusefaciliteter og bassinområdet. Vi snakker om progression og mestringsstrategier i forhold til kropslig eksponering ved omklædning til badetøj, komme i bad før og efter, komme fra bruser til bassin og tilbage, udføre kropspleje.

På dagen: Vi mødes på gangen og uddeler håndklæder, badetøj, T-shirts, badekåber eller andet, der kan gøre det nemmere for deltagerne at konfronteres med kroppen.

Vi går ca. ti minutter udendørs fra sengeafdelingen til bassinområdet for at få frisk luft og småsnakke. Det er med til at sænke nervøsitet. Udenfor står vi i rundkreds og tager ’tjek ind i krop og sind-runden’. Hver enkelt fortæller, hvordan kroppen har det, hvordan humøret er, og hvilke behov der er i forhold til bassingruppen. Mange mærker træthed, ømhed, hoved/mavepine, tunge/hævede ben og især stor nervøsitet i forhold til omklædningen før og efter ophold i vandet.

Vi ankommer i bassinområdet. Nye deltagere får en rundvisning. Der er to brusere med forhæng. Nogle er klædt om på for-

”I fællesaktivitet med Ai Chi-øvelser er deltagerne imponerede over, hvor krævende det er at trække vejret, når man står i vand til skulderne. De holder nærværet, mens balancen og koordinationsevnen udfordres, og vejrtrækningen forenes med de langsomme bevægelser. De nyder følelsen, når armene glider gennem det bløde vand.

hånd og starter med at bruse, andre benytter toilettet til omklædning. Ganske få står sammen i fællesomklædningen og viser sig nøgne. Nogle deltagere har brug for let støttende ord for at holde modet og motivationen oppe. Hvis det er for overvældende at komme i badetøj, kan man første gang sidde på bassinkanten med fødder og underben i vandet. Deltageren inddrages i aktiviteterne.

Efter brusebad går hver især ind i bassinlokalet og ind i vandet. Bassinet har tre dybder (68-130 cm), og der er fri leg, indtil alle er samlet. Nogle spiller bold, dykker, svømmer baner eller slapper af ved bassinkanten. Tit høres høje grin og livlig snak, når fantasien slippes løs med at afprøve bevægelser i vandet. Vi lader os inspirere af de havvæsener, vi ser på vægcollagen.

I fællesaktivitet med Ai Chi-øvelser er deltagerne imponerede over, hvor krævende det er at trække vejret, når man står i vand til skulderne. De holder nærværet, mens balancen og koordinationsevnen udfordres, og vejrtrækningen forenes med de langsomme bevægelser. De nyder følelsen, når armene glider gennem det bløde vand. Det sker, at en deltager er så ramt af tvangsmotion, at de langsomme bevægelser er for provokerende. Så ses der under vandoverfladen heftig kompenserende adfærd. Igen må der huskes på, at overdreven motion er en mestringsstrategi for ubehag, så vedkommende må nænsomt gøres opmærksom på sin adfærd.

Vi sætter tempoet op med turbine-legen. Vi står i rundkreds og bevæger os som et hjul, der sætter vandet i turbulens. Vi bestemmer på skift, om vi går, løber, hopper eller lignende, og om hjulet skal stoppes ved at stå stille, eller vi lader os flyde med strømmen. Når vandet er faldet til ro igen, fortælles om oplevelsen. "Strømmen kilder om benene”, ”Det var svært at holde balancen”, ”Jeg blev forpustet”, ”Det er anstrengende”, ”Strømmen rev mig med”, ”Det er sjovt at flyde”, "Det er svært at skifte retning", "Det var rart at stå fast, mens vandet hvirvlede omkring mig" eller ”Der kom luftbobler op af min badedragt ..."

Nogle gange udfolder vi bemærkningerne: "Er der andre tidspunkter i dit liv, hvor det er svært at skifte ret-

ning / holde balancen / hvor du står fast / det er sjovt at flyde med strømmen…?" De arbejder videre med temaerne i den øvrige behandling.

Vi tjekker løbende ind i forhold til at fryse, om ømheder og smerter er af- eller tiltaget, træthed m.m., således at deltageren lærer at mærke efter de kropslige signaler og udvise egenomsorg ved at springe øvelser over eller være den første, der går op af bassinet, så der er mere tid til brusebadet.

Det kan være svært at indrømme, at man har brug for at komme op, svært at være den første eller den sidste, der kommer op af vandet, og at blive synlig for de andre.

Når de er færdige i brusebadet, skal kroppen plejes og klædes på. Alle er mest optaget af sig selv, nogle gange er der smalltalk om plejeprodukter, andre gange er der en tavshed. Det kræver stadig kraft og overvindelse at udføre kropspleje.

Efter gruppen sidder vi omkring bordet og drikker et obligatorisk glas koldt vand. Det er vigtigt, da ophold i varmt vand påvirker nyrefunktion og fordampning. I ’tjek ud-runden’ evaluerer deltagerne oplevelsen. Mange oplever, at det ikke var så grænseoverskridende, som de troede, at smerterne mindskes, tunge ben føles lettere, der var ro i hovedet, der er en afslappet rar træthed.

En voksen kvinde udskrives snart: "Hjemme er det nemmere at komme af sted sammen med mine børn, men jeg tror, jeg vil tage af sted alene for min egen skyld." En dreng skal på ferie med sine forældre: "Det har hjulpet at være i vand med jer. Jeg tror, jeg kan gøre det på ferien, hvor der er en pool."

CASEHISTORIER

14-årig

Dagligt svært at komme i brusebad og klæde om, fordi der er spejle overalt. I gruppen er det lige svært hver uge pga. vægtøgning hver gang, Bange tanker: Hvad tænker de andre, kan de se det samme som mig? De lyver, hvis de siger jeg er tynd. Hjælpetanker: Jeg er glad for, at kroppen kan svømme

og lege, og det føles rart bagefter.

Motivation: Ønsker at kunne deltage i hverdagsaktiviteter og komme i skole.

Øver at se venligt på sig i spejlet og bede om hjælp, når bange tanker dukker op.

15-årig

Udfordring at komme i badetøj, vise ar efter selvskade, kan ikke drikke vand ved tjek ud-runden. Bange tanker: Hvis jeg drikker vand, tager jeg på – hvis jeg tager på, får jeg det dårligt med mig selv – når jeg har det dårligt med mig selv, bliver jeg ked af det og frustreret – når jeg er ked af det, lukker jeg mig inde i mig selv og bliver anspændt – når jeg er anspændt, får jeg trang til selvskade.

Hjælpetanker: Der er ingen kalorier i vand – kroppen består af 60 % vand – at drikke vand er som en badesvamp, der suger vand og vejer det samme, når man vrider den – kroppen har brug for vand efter bassin, den fordamper vand gennem hud, ånding, og man tisser mere efter bassingruppe.

Motivation: Det er sjovt at lave aktiviteter sammen med de andre i gruppen.

Hjælpeadfærd: Tager imod støtte til at drikke vand før gruppen. Starter med at sidde på bassinkanten med fødder og underben i vandet første gang.

20-årig

Kan ikke svømme og havde dårlige oplevelser i vand. Motivation: Blive tryg ved vand og kunne deltage i strandtur med venner.

Hjælpeadfærd: Benytter opdriftsmidler, starter i den laveste ende og holder i kanten. I takt med øget tryghed afprøves de tre dybder i vandet og deltager i fællesaktiviteter.

Efter udskrivelse tilmeldt sig begyndersvømmehold.

17-årig

Tidligere elitesvømmer, dårlige minder fra konkurrencebanesvømning. Desuden oplevet bemærkninger i offentlig svømmehal som: "Kan du ikke gå et andet sted hen, du skræmmer alle andre med dine ar".

Motivation: Kan lide at være i vand og ønsker at finde nye måder at svømme på.

Hjælpeadfærd: Starter med at bruge T-shirt og shorts

over badedragten og undlader banesvømning, mens der er fri leg.

12-årig

Udfordres generelt af at være i ro og af langsomt tempo, hvilket kan føre til udadreagerende adfærd.

Motivation: Ønsker at lære at regulere rastløshed og kunne deltage i fællesskaber.

Hjælpeadfærd: Elsker at dykke, nyder stilheden under vand. Lægger korte dykkepauser ind, når langsomme bevægelser bliver for provokerende.

LITTERATUR

Clausen L (2003). Udbytte og forandring hos spiseforstyrrede patienter i psykoterapeutisk behandling - en 2½ års opfølgning. Ph.d. afhandling, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.

Knudsen, Bodil Føns (2016). Bassintræning. Munksgaard.

Legenbauer T & S Vocks S (2005). Koerperbildtherapie bei Anorexia und Bulimia Nervosa. Hogrefe Verlag.

Porges, S (2021). Polyvagal Safety. Attachment, Communication, Self-Regulation. WWNorton & Co.

Probst M, J Diedens, T van Damme (2018). Physiotherapy and patients with eating disorders s.241-252, In Probst M & LH Skjaerven: Physiotherapy in Mental Health and Psychiatry. Elsevier Ltd.

Van der Kolk (2015). The Body Keeps the Score. Brain, Mind, and Body in the Healing of Trauma. Penguin Books.

Christiane Joern, fysioterapeut og ridefysioterapeut, klinisk kompetence i Basic Body Awareness Therapy. Psykoterapeut MPF. Certificeret i hesteassisteret terapi og læring. Siden 2000 arbejdet med børn, unge og voksne med moderat til svær spiseforstyrrelse i psykiatrisk regi.

ANNA HOLDER

OP med at spise kartofler, allerede inden hun begynder sit spisecirkus. Da det først begynder, optager lysten til noget sødt mere og mere plads i hendes mave, indtil der ikke længere er plads til noget andet. Alt andet end søde sager er ikke bare frastødende, men også fuldstændigt overflødigt. Varm mad er ikke tryghedsmad, men omvendt vækker den heller ikke nogen lyster, der gør, at den hører til faremaden. Det giver simpelthen ingen mening at spise varm mad – hvad er pointen med at spise kartoffelmos, hvis man kan spise noget, man virkelig hungrer efter, eller noget, som man helt sikkert taber sig af, agurk og tomater?

Den 15-årige Anna spiser måske ikke som andre, men hvad så? Anna kaster ikke op, og hun er ikke undervægtig. Anna kan altså ikke have den der spiseforstyrrelse, som de ævler om i aviserne. Anne har bare fundet en måde, hvorpå man kan spise, hvad man vil – i hvert fald indimellem – og alligevel ikke tage på.

Fra Sofi Oksanen: Stalins køer. Oversat fra finsk af Birgitta Bonde Hansen. Bogen beskriver en finsk-estisk familie i klemme mellem Finland, Estland og Sovjetunionen under 2. Verdenskrig og i koldkrigsårene. Hun er aktuel med en ny bog på Lindhardt og Ringhof august 2024.

AUTENCITET

OPRIGTIGHED EMPATI

Jane Ellegaard: Sindets sundhed: En ny forståelse af spiseforstyrrelser og selvskade. EC Edition 2023. Kr. 249,95.

I forordet skriver psykolog Mette Louise Holland: "Lad være med at prøve alt for hårdt at forstå, hvad Jane skriver [...] Se, hvad der måske begynder at gå op for dig." Denne beskrivelse viste sig at være helt korrekt i forhold til min oplevelse af bogen.

Bogen udspringer af Sydney Banks' De tre Principper (tanker, bevidsthed, livskraft, red.), som er beskrevet i Banks' egne udgivelser og i fortolk-

ninger fra psykologer og terapeuter verden over. I Danmark er Sydney Banks' idéer også kendt fra Mette Louise Hollands bog Dit selvhelbredende sind fra 2017. Selvom bogen i høj grad er inspireret af Sydney Banks' De tre Principper, introduceres dette ved blot at nævne, at Banks var en svejser, der fik en åbenbaring, uden at referere til hans senere værker, som danner grundlag for psykoterapeut MPF Jane Ellegaards bog.

De tre principper repræsenterer ikke en metode eller en teori, men snarere en forståelse af, hvordan det menneskelige sind er selvregulerende, når intuition, bevidsthed og omtanke får lov at guide individet. Dette står i kontrast til de traditionelle psykologiske tilgange, der fokuserer på behandling af traumer og bearbejdning af patientens historie. Jane Ellegaard betragter spiseforstyrrelser/selvskade som et tankespind om kontrol, ikke som en psykisk sygdom. Hun beskriver, hvordan spiseforstyrrede personer bruger tankemønstret om mad, vægt mm. for at undgå ubehagelige følelser.

Bogen udstråler autenticitet, oprigtighed og empati. Det er tydeligt, at forfatteren besidder betydelig erfaring, indsigt og forståelse for udfordringerne og mekanismerne, der følger med at være ramt af en spiseforstyrrelse. Den veksler mellem forklarende og beskrivende afsnit samt cases, der beskriver, hvilken indsigt de adspurgte har opnået ved at benytte forfatterens idéer. Særligt stærkt står hendes beskrivelser af, hvordan hun anvender de tre principper – i forhold til at skabe en proces, som er præget af håb og befrielse fra de mange negative tanker, som præger mennesker med spiseforstyrrelser.

Selvom jeg til tider havde svært ved at følge bogens grundlæggende sammenhænge og forklaringer, sad jeg tilbage med en følelse af at have lært noget nyt. Jeg opdagede endda, at jeg intuitivt havde anvendt elementer fra bogen i min praksis. Bogen følger ikke nødvendigvis almindelige standarder for faglitteratur, og det kan være udfordrende at følge med. Forfatteren henviser ikke til andre forfattere eller metoder, og bogen indeholder i nogen grad gentagelser samt begreber, der introduceres pludseligt og uden kontekst.

Bogen er ikke et traditionelt teoretisk eller metodisk værk, men henvender sig til læsere med tilstrækkelig tålmodighed til at forfølge forfatterens pointer og logik. Det kunne både være fagfolk, pårørende og den spiseforstyrrede selv. Som forordet antyder bør læseren glemme alt om at forstå og i stedet lade sig opsluge af de værdifulde indsigter, bogen rummer.

Susanne Vejen Vig Psykoterapeut MPF

UNGE

OG SEX

Anette Crone Jessen & Joan Lysholdt: Samtaler om sex og seksualitet i socialfagligt arbejde med unge. Akademisk Forlag 2023. 150 sider, kr. 249.

Samtaler om sex og seksualitet i socialfagligt arbejde med unge er en praktisk håndbog for fagprofessionelle, der arbejder med unge. Begge forfattere er socialrådgivere og har en master i sexologi fra Aalborg Universitet. Derudover er Joan Lysholdt ACT-terapeut, og Anette Crone Jessen er psykoterapeut MPF.

Formålet med bogen er at inspirere og medvirke til faglig og kulturel for-

andring, hvor tabuer, misforstået hensyn, blufærdighed og berøringsangst overvindes. Bogen indeholder teoretisk viden om unges seksuelle adfærd og orientering i mange afskygninger og konkrete metoder understøttet af cases, eksempler og refleksionsspørgsmål. I forordet understreger professor ved Sexologisk Forskningscenter, Christian Graugaard, vigtigheden af en bog som denne, der ”hviler på viden, men også er dejligt konkret og anvendelig”. Han ser det som nødvendigt først og fremmest at være nysgerrig og tage sig tid til at lytte.

Bogens indhold breder sig over meget store og komplekse temaer i forhold til dens størrelse. Jeg har bemærket, at især afsnittet 'ADHD og seksuelle aspekter' giver et unuanceret billede af unge med ADHD. Jeg mangler en ydmyg tilkendegivelse af, at det er en overfladisk gennemgang, og en opfordring til, at læseren sætter sig grundigt ind i diagnoserne, hvis det er nødvendigt. Men ligesom ”Det er ikke en forudsætning for at tale om seksuelle aspekter i de unges liv, at fagprofessionelle er sexologiske eksperter”, er det ikke en forudsætning, at fagprofessionelle er eksperter i diagnoser. Det er den unge og ikke diagnosen, der er vigtig i samtalen.

De skriver i afsnittet 'Angst og seksuelle aspekter', at man ikke kan tegne et entydigt billede af en typisk ”angstramt”. Der kan generelt ikke tegnes et entydigt billede af nogen 'diagnose-ramte' efter min mening. I afsnittet 'Spiseforstyrrelser' skriver de: ”Det skal her pointeres, at der altid bør tages udgangspunkt i den enkelte unges oplevelser og situation, samt at nogle unge med en spiseforstyrrelse har et godt og meningsfuldt sexliv.” Det gælder for alle unge uanset, hvil-

ke vilkår de har. Intentionen om at skrive en håndbog bevirker, at de gode pointer i at tale med unge generelt er spredt ud, og der er brugt en masse plads på at sige det samme.

På side 28-29 har indsneget sig en uheldig fejl i forfatternes fine gennemgang af ”De tre P’er” . I skemaet figur 2.2 er begreberne byttet om. ”Grundlag: Saglighed” skulle have stået i kolonnen under Personlig, og ”Grundlag: Usaglighed” skulle have stået i kolonnen under Privat.

Det er uden tvivl en bog, der har været savnet blandt fagfolk. Der er brug for, at nogle tør gå foran og tale åbent og naturligt om seksualitetens betydning for unges udvikling, trivsel og livskvalitet. Bogen tager afsæt i den bio-psyko-sociale model, og det gennemgående tema er en grundlæggende samtaleteknik i aktiv og deltagende lytning, der skaber kontakt og tillid, frem for at have travlt med at give råd. Forfatterne understreger vigtigheden i at udvise respekt og tolerance frem for moralisering og bedreviden. De har en vigtig pointe, når de skriver: ”Det at være en god lytter indebærer også, at man kan tåle at være i de svære følelser og historier, som kan komme frem under samtalen.”

Jeg håber, at man ved at læse denne bog får inspiration og appetit til at opsøge mere detaljeret viden om temaernes mangfoldighed og ikke mindst på et dybere plan at arbejde med sine egne personlige barrierer og fordomme.

Kirsten

INDRE

REJSER

Anders Dræby: Visdommens rum. Om at vende tilbage til de åndelige rødder og finde hjem. Akademisk Forlag 2023. 264 sider, kr. 299,95.

Visdommens rum er skrevet af Anders Dræby, som er medlem af Dansk Psykoterapeutforening, og som i øvrigt har skrevet flere artikler i Tidsskrift for Psykoterapi. Det er ikke en bog om psykoterapi, men den anmeldes alligevel i tidsskriftet, da psykoterapeuter med en spirituel eller filosofisk tilgang til psykoterapi kunne være interesserede i den.

Akademisk Forlag, som har udgivet bogen, har skrevet følgende udmærkede introduktion til, hvad bogen handler om:

"Visdommens rum" handler om den indsigtsfulde erfaring og visdom fra vores forfædre, der for længst er blevet fortrængt af vores moderne liv. En visdom, som rummer universelle, åndelige sandheder, som vi paradoksalt nok har mere brug for end nogensinde.

Gennem fire hovedkapitler får du en indføring i fire grundlæggende visdomstraditioner, der repræsenterer vores fortrængte rødder. Den shamanistiske, der beskæftiger sig med menneskets forbundethed med naturen. Den egyptiske, der viser en vej til at forstå og acceptere døden som en del af en større sammenhæng. Den græske, der beskriver meningen med den lidelse, vi alle rammes af fra tid til anden. Og endelig den nordiske visdomstradition, der viser, hvordan man aktivt påtager sig ansvaret for sit eget liv.

Tilsammen hjælper de fire visdomstraditioner dig til at gennemgå en åndelig transformation for at blive den, du er bag alt det tillærte. Du får en dybere bevidsthed om, at du har en sjæl og en sand natur, der blot venter på at blive forløst. "

Anders Dræby er med sine seks engelske og danske universitetsuddannelser inden for psykoterapi, filosofi, sundhedsvidenskab, idéhistorie og psykologi samt en professionel doktorgrad i eksistentiel terapi og rådgivning fra Middlesex University meget veluddannet og belæst, hvilket gennemsyrer bogen. Han ved, hvad han skriver om, og han sætter også gamle indsigter i relation til nutidige problemstillinger, så læseren kan forholde sig til, hvad de kan bruges til i den verden, vi lever i nu. Han beskriver

rammende og sympatisk, hvordan vores vestlige verden igennem to årtusinder tiltagende har søgt at bekæmpe mørket, lidelsen og døden for at virkeliggøre et ensidigt ideal om et mere og mere lyst og lykkeligt liv (s. 17). Men det gør os forvirrede, og vi må hele tiden udtænke nye og kunstige måder at blive tilfredse på (s. 24). Han skriver: "I dag bruger mange af os tid på at undgå livet, fordi vi stræber efter et ensidigt ideal om en lys og lykkelig tilværelse, der kan få os til at lukke øjnene for livets realiteter og afholde os selv fra at engagere os virkeligt i det." (s. 20).

Anders Dræby introducerer på den baggrund de fire grundlæggende visdomstraditioner, som er omtalt ovenfor. Hvert af de fire kapitler indledes med en personlig beretning om, hvordan han tager på en indre åndelig rejse ud fra den specifikke visdomstraditions anvisninger. Herefter breder han emnet ud og beskriver de billeder, man møder på rejsen, deres betydning, og hvordan man kan bruge dem konstruktivt. Han beskriver også udførligt metoderne til at komme i kontakt med det fortrængte.

Som nævnt er Visdommens rum ikke en bog om psykoterapi, og der er da heller ikke psykoterapeutiske termer eller teoretiske psykoterapeutiske forklaringer i bogen. Bogen henvender sig direkte til læseren med anvisninger og forklaringer på, hvordan og hvorfor det giver mening at åbne op for de fortrængte universelle åndelige sandheder. Sidste afsnit af bagsideteksten beskriver formålet: "Tilsammen hjælper de fire visdomstraditioner dig til at gennemgå en åndelig transformation for at blive den, du er bag alt det tillærte. Du får en dybere bevidsthed om, at du har

en sjæl og en sand natur, der blot venter på at blive forløst."

Som jungiansk analytiker er jeg godt bekendt med det, der beskrives. Det meste af indholdet indgår som en del af vores uddannelse på Jung Instituttet, fordi det ofte afspejler de personlige processer, som foregår i et dybdepsykologisk analyseforløb. Mange af Anders Dræbys beskrivelser er forfriskende i deres nutidighed, og der ligger tydeligvis et stort arbejde bag den ’oversættelse’, han har lavet af svært forståelige filosofiske, kulturhistoriske, religiøse og religionshistoriske m.fl. tekster, så det bliver nemmere at forstå dem. Det gør dem anvendelige både for terapeuter og for menigmand.

Men jeg må også med min jungianske analytiske baggrund komme med en advarsel mod, at man på egen hånd kaster sig ud i de ret præcist beskrevne indvielsesritualer. Det ubevidste, arketypiske materiale, som ritualerne lukker op for, er næsten altid meget overvældende og kraftfuldt. Der skal en vis jeg-styrke til at håndtere det, så det bliver brugbart og ikke bare et spændende trip, eller værre, med risiko for, at det fortrængte materiale, der dukker op, er malignt – måske latent psykotisk.

De beskrevne visdomstraditioner har da også alle sammen igennem tiderne foregået i en veldefineret ramme med faste ritualer og med en erfaren vejleder, og det er betryggende at læse i beskrivelsen af Anders Dræby på bagsideflappen, at han også fungerer som åndelig lærer og vejleder.

Misser Berg Jungiansk analytiker MPF

NYE BØGER Omtalen bygger på oplysninger fra forlagene og indeholder ikke redaktionens vurderinger. Priserne er vejledende.

Hanne Frøyr (red.):

Mona Kjærulff Hansen:

Ser I det nu?

Tredje og sidste bind i trilogien om Monica, skrevet af psykoterapeut MPF med baggrund i egne oplevelser. Bind 1 handler om de svære traumer, Monica var udsat for som barn og ung, og i bind 2 starter en helingsproces, hvor hun begynder at kunne se sit eget potentiale og sin værdi som menneske. I bind 3 følger vi hende videre frem i selvransagelse og indsigt og gennem de relationelle udfordringer, livet byder på.. De to første bøger blev anmeldt i Tidsskrift for Psykoterapi nr. 3 2022.

Forlaget Mona K 2023. 184 sider, kr. 281,25.

Spiritualitet og psykologi

Psykologisk viden kan kombineres med metoder, der inkluderer spirituelle erfaringer for at åbne op for kontakt til den følelsesmæssige, kropslige og intuitive intelligens. Forfatterne er praktiserende psykologer med forskellige teoretiske udgangspunkter og med erfaring med spirituelle tilgange i det psykoterapeutiske arbejde. Bogen henvender sig til alle med interesse for, hvordan spiritualitet, religion og tro kan integreres i og kvalificere det psykoterapeutiske arbejde.

Gads Forlag 2023. 178 sider, kr. 269,95.

Karina Kehlet Lins:

Ilse Sand:

Sig hej til dit ophav og hent mod til at være den du er Vores ophav har stor betydning for vores selvforståelse. Forældre og bedsteforældre kan styrke vores mod til at stå ved os selv og hvile i den, vi er. I et letlæst sprog beskriver Ilse Sand, hvordan man ved hjælp af ophavsterapi, der rummer forskellige redskaber som for eksempel brevskrivning, kan opnå at få en kærlig bekræftelse fra vores kernepersoner. Ophavsterapi kan hjælpe til at få opløst relationsknuder, der sidder tilbage efter et samspil, der gjorde ondt. Forlaget Ammentorp 2023. 144 sider, kr. 154. Også som e-bog og lydbog.

Kompetente par. En vejledning i par- og sexterapi Mange mennesker har ondt i sexlivet, og ikke alle ønsker at have sex. Mennesker er forskellige, også hvad angår deres seksualitet. I parterapi er det væsentligt at undersøge, hvad der føles rigtigt for både parret og den enkelte. Bogen fokuserer på nogle af de vigtigste opmærksomhedspunkter i par- og sexterapi og nogle af de nyeste udviklinger på området. Den præsenterer grundlæggende koncepter og de mere komplekse interventioner, der vises i praktiske case-eksempler. Akademisk Forlag 2023. 146 sider, kr. 250. Også som i-bog.

Andreas Lieberoth:

Den store skærmkamp. En far og forskers syn på, hvordan vi slutter fred med ... Skærme får skylden for meget. Trivselskrisen hos børn og unge, psykiske lidelser og moralsk forfald. Skiftende retningslinjer og polariseret debat forstærker den usikkerhed, der kan gøre det svært at vurdere, om vores skærmskam eller -frygt er berettiget. I bogen beskriver en forsker og familiefar, hvad skærme faktisk gør ved os og ved vores børn og deres trivsel og udvikling. Med et helhedsblik på den psykologiske viden, vi har i dag, tager bogen et opgør med skærmmyterne. Dansk Psykologisk Forlag 2023. 264 sider, kr. 279. Også som lydbog.

NYE BØGER Omtalen bygger på oplysninger fra forlagene og indeholder ikke redaktionens vurderinger. Priserne er vejledende.

Birgitte Bonnerup :

Et psykodynamisk blik på levende organisationer Hvorfor gør vi ikke altid det, vi har besluttet os for at gøre? Hvorfor reagerede din kollega så voldsomt i kaffekøen? Hvorfor er forandringer svære? Bogen kaster et psykodynamisk blik på det, der foregår i levende organisationer og viser, hvad Freud stadig kan bruges til i nutidens organisationer. Den handler om levende organisationer og om, hvordan psykoanalytiske og psykodynamiske teorier kan bidrage til at forstå det liv, vi lever i organisationer.

Akademisk forlag 2024. 377 sider, kr. 379,95.

Peter Øvig Knudsen:

Dem der ikke tier

Janne Leth Førgaard:

Førstehjælp til sammenbragte familier. Sådan håndterer du følelserne og konflikterne Livet er komplekst i sammenbragte familier – både praktisk og følelsesmæssigt. Nogle elsker hinanden, andre gør ikke. Nogle bor ét sted, andre bor flere steder. Nogle taler meget sammen, andre kommunikerer mindst muligt. Det kræver ressourcer og rummelighed, når der er uklare roller og tvivl om, hvem der må hvad. Alle elsker ikke hinanden fra begyndelsen. Bogen giver værktøjer til at håndtere frustrationer, udfordringer og følelser som jalousi, dårlig samvittighed, skyld og sorg. Dansk Psykologisk forlag 2023. 220 sider, kr. 279.

Da Peter Øvig gravede sig ned i en research om seksuelle overgreb mod børn på danske børnehjem, fortalte en række tidligere børnehjemsbørn om omfattende og velorganiserede seksuelle overgreb, de havde oplevet på børnehjem rundt i landet, især i 1960’erne og -70’erne. Samtidig viste det sig, at både børn og ansatte gentagne gange forgæves havde forsøgt at råbe ledelse og myndigheder op. Bogen handler om betydningen af at få talt om det skamfulde og traumatiserende, der er overgået små børn i statens varetægt.

Gyldendal 2023. 331 sider, ca. kr. 250.

Sigmund Freud:

Kærlighedslivets psykologi. En illusions fremtid

Sigmund Freud om kærlighed og tro, sexualitet og religion. Kærlighedslivets psykologi er tre små afhandlinger om nogle af de ubehagelige sider af sexuallivet, som fortsat holder liv i mange samlivsbrevkasser, psykologer og sexologer. Det er problemer med frigiditet og svigtende potens, med sexualangst og komplekse forelskelser (objektvalg). En illusions fremtid rummer Freuds opgør med religionen, som han ser som et system af ønskeforestillinger, der undertrykker det psykiske liv.

Hans Reitzels Forlag 2023. 78 sider, kr. 90 Også som e-bog.

Trine Sonne & Toril S. Jensen:

Fakta og myter om børns udvikling

Der er mange holdninger til, hvad der former børns psykologiske udvikling. Forfatterne anlægger en videnskabelig og kritisk vinkel på temaer i børns udvikling og konkluderer, hvilke der er belæg for, og hvilke der ikke har bundklang i virkeligheden. Bogen giver herudover en indføring i, hvordan man kan anvende en videnskabelig tankegang til at forholde sig kritisk og reflekteret til børns psykologiske udvikling og derved understøtte praksis i det daglige arbejde med børn.

Akademisk Forlag 2023. 168 sider, 299,95 kr. Også som i-bog.

FYRAFTENSMØDE WEBINAR

2. april 2024 kl 17-19

Pia Clementsen, formand for Dansk Psykoterapeutforening og Lise Kramer Schmidt, næstformand

WEBINAR FOR NYE MEDLEMMER

Hvad omfatter mit medlemskab af Dansk Psykoterapeutforening egentlig? Hvad står foreningen for, og hvilke initiativer er i gang? Dette og meget andet kan nye medlemmer af Dansk Psykoterapeutforening blive klogere på ved dette webinar.

Vi afholder igen vores populære online-velkomstmøder for nye ordinære medlemmer, som vi startede for et par år siden som en konsekvens af corona-nedlukningerne. Det blev en succes, hvorfor vi fortsætter med konceptet.

Til velkomstmøderne vil formand Pia Clementsen og næstformand Lise Kramer Schmidt fortælle om Dansk Psykoterapeutforenings tilbud og aktiviteter. Der vil også være fokus på bl.a. netværksarbejde, det politiske arbejde, etik samt en status på arbejdet med at få en beskyttelse af titlen psykoterapeut.

Endelig vil der være fælles dialog om ønsker og forventninger til foreningen.

Vi giver foreningens nyeste ordinære medlemmer mulighed for at mødes online via Zoom – dog max. 12 medlemmer ad gangen.

13. marts 2024 kl. 17-20

Lene Sliwa og Betina Ludvigsen, psykoterapeuter MPF

SPÆDBARNSTERAPI - METODE OG

ANVENDELSE

Hvordan kan vi hjælpe børn og unge, som har oplevet noget svært eller traumatisk? Hvordan kan vi sætte ord på det svære, som er sket, og være med det i nutiden?

På dette fyraftensmøde kan du høre oplæg om spædbarnsterapi – en nænsom og styrkende tilgang til arbejdet med børn og unge.

Hvad er spædbarnsterapi egentlig?

Med øje for ro og fordybelse vil underviserne Lene Sliwa og Betina Ludvigsen præsentere spædbarnsterapiens metode og anvendelse – både som egentligt terapeutisk forløb, samt hvordan den kan bruges i pædagogisk praksis. Teorien bag spædbarnsterapi vil blive beskrevet, suppleret med relevant traumeteori. Underviserne vil komme med praksisnære eksempler på spædbarnsterapi samt invitere til refleksion og dialog med deltagerne.

Spædbarnsterapien kan bruges til alle aldre, men tager oftest udgangspunkt i traumer fra de tidlige leveår.

Underviserne Lene Sliwa og Betina Ludvigsen er begge uddannet i narrativ terapi, og de vil derfor naturligt vægte sprogets betydning, samt hvordan livsfortælling kan have stor betydning for udvikling og trivsel.

PRIS: Gratis.

STED: Online på Zoom. Du vil nogle dage inden modtage link til brug for adgang.

TILMELDING: Som anført nedenfor.

YDERLIGERE OPLYSNINGER: Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@dpfo.dk eller tlf. 7027 7007.

PRIS: 200 kr. for medlemmer og studiemedlemmer, 300 kr. for ikke-medlemmer. En sandwich, en vand samt kaffe/te er inkluderet i prisen.

STED: Odin Havnepark - Mødecenter Fabrikken, Lumbyvej 17F, 5000 Odense C.

TILMELDING: Som anført nedenfor.

TILMELDING på www.dpfo.dk > Arrangementer

BETALING: Betalingskort ved tilmelding.

AFBUD TIL FYRAFTENSMØDER/FOREDRAG: Tilmelding til foredrag/fyraftensmøder er bindende, og der er ingen tilbagebetaling ved afbud. TJEK www.dpfo.dk > Arrangementer for evt. ændringer vedr. arrangementet.

YDERLIGERE OPLYSNINGER: www.dpfo.dk og Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@dpfo.dk eller tlf. 7027 7007.

FYRAFTENSMØDE

24. april 2024 kl. 17-20

Anne Jensen, specialpsykolog i psykiatri Karsten Bjørnholt, speciallæge i psykiatri EMDR-BEHANDLNG

På dette fyraftensmøde vil EMDR-supervisorerne Karsten Bjørnholt og Anne Jensen give os et indblik i den populære og virksomme behandlingsform Eye Movement Desensitisation and Reprocessing, kendt som EMDR.

Fyraftensmødet er åbent for alle, både studerende og færdiguddannede, der har lyst til at få en smagsprøve på, hvad EMDR er for en behandlingsform, og hvad den kan bruges til.

De to oplægsholdere vil tage os omkring den historiske udvikling af EMDR og indføre os i, hvordan EMDR virker i nervesystemet. Vi vil få indblik i opbygningen af en ’standard’ EMDR-session.

Karsten Bjørnholt og Anne Jensen vil bruge sig selv til at demonstrere elementer af EMDR, og vi kommer til at se en video med en bid af en EMDR-behandling for at få en fornemmelse af, hvordan EMDR virker.

På fyraftensmødet vil optagelseskravene til EMDR-grunduddannelsen blive gennemgået, ligesom grundelementerne og omfanget af uddannelsen bliver forklaret.

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne og komme med refleksioner.

PRIS: 200 kr. for medlemmer og studiemedlemmer, 300 kr. for ikke-medlemmer. En sandwich samt kaffe/te er inkluderet i prisen.

STED: MAGION Kultur- & Idrætscenter, Tinghusgade 15, 7200 Grindsted.

TILMELDING: Som anført nedenfor.

FYRAFTENSMØDE

10. september2024 kl. 17-20

Hanne Ania Tempeldal, psykoterapeut og psykomotirisk terapeut/afspændingspædagog

VAGUSNERVEN

TEORI OG PRAKTIK

Vi har inviteret Hanne Ania Tempeldal, som vil holde et både teoretisk og praktisk oplæg om vagusnerven, med udgangspunkt i Stephen Porges’ polyvagale teori – ’oversat til terapeutverdenen’ af behandleren Deb Dana.

Oplægget på dette fyraftensmøde opdaterer dig på viden om det autonome nervesystem, der hele tiden er i gang med at sanse, om der er ’fare på færde’, eller om der er ’sikkert rum’ –og hvordan nervesystemet griber til forskellige overlevelsesmuligheder, når der er ’fare på færde’.

Meget kort fortalt:

Vagus aktivering – spil død, frys eller kollaps Sympaticus aktivering – kamp/flugt og sidst – der hvor vi gerne vil hjælpe vores klienter (og os selv) hen til sikkerhed og tryghed: Ventral vagus aktivering. Her kan vi igen føle en samhørighed og blive trygt reguleret.

Det bliver en aften, hvor der er lagt op til både at skabe overblik og få en kropslig forståelse ind i feltet. Der vil både være teori, guidede og praktiske kropslige øvelser.

PRIS: 200 kr. for medlemmer og studiemedlemmer, 300 kr. for ikke-medlemmer. Sandwich, en sodavand samt kaffe/te og postevand er inkluderet i prisen.

STED: Vejle Bibliotek, Store sal, Willy Sørensens Plads 1, 7100 Vejle.

TILMELDING: Som anført nedenfor.

TILMELDING på www.dpfo.dk > Arrangementer

BETALING: Betalingskort ved tilmelding.

AFBUD TIL FYRAFTENSMØDER/FOREDRAG: Tilmelding til foredrag/fyraftensmøder er bindende, og der er ingen tilbagebetaling ved afbud. TJEK www.dpfo.dk > Arrangementer for evt. ændringer vedr. arrangementet.

YDERLIGERE OPLYSNINGER: www.dpfo.dk og Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@dpfo.dk eller tlf. 7027 7007.

KURSUS

KLINIKVEJLEDNING - 5 KURSER

KOM GODT I GANG SOM SELVSTÆNDIG

Er du selvstændig psykoterapeut MPF, eller drømmer du om at blive det? Så er dette to-dages kursus med Charlotte Kiby og Anders Bjarnarson det perfekte springbræt til en succesfuld opstart og drift af din virksomhed.

Med kurset opfylder du Skattestyrelsens krav om en bestået eksamen i et 10-lektioners kursus i klinikvejledning, som er nødvendigt, for at du kan blive momsfritaget og lønsumsregistreret. På dette kursus får du to lektioner ekstra i forhold til Skats krav og dermed til mange andre klinikvejledningskurser. Charlotte Kiby og Anders Bjarnarson vil undervise dig i alt, hvad der vedrører driften af en succesfuld klinik, inklusiv skat, GDPR, dokumentation og registreringer, og give dig en grundig forståelse af virksomhedsdrift og -strategi.

Hovedemnerne er: Økonomi og virksomhedsdrift, strategi og målsætning, branding og markedsføring, rammer og lovgivning.

At være en selvstændig terapeut kræver en forståelse for lovgivningens krav, og at du har en solid strategi for branding og markedsføring. Du får ekstra tid til at fordybe dig, til at netværke og mulighed for at stille de vigtige spørgsmål. Efter kurset vil du modtage et kursusbevis.Herudover bliver du tilbudt at deltage i et webinar, hvor du vil have mulighed for at vende eventuelle problematikker, du måske er stødt på. Kurset er kun for medlemmer af Dansk Psykoterapeutforening.

CHARLOTTE KIBY OG ANDERS BJARNARSON

Charlotte Kiby er grafisk designer og har egen virksomhed. Anders Bjarnarson er selvstændig økonom. Begge studerer på overbygningen på Skolen for Eksistentiel og Oplevelsesorienteret Psykoterapi.

TID OG STED: 11.-12. marts i Odense – eller 22.-23. april i Aarhus – eller 29.-30. maj i Kbh. – eller 4.-5. juni i Aarhus – eller 26.27. juni i Kbh. Alle dage kl. 10-16.

PRIS: Medlemmer kr. 2.400, studiemedlemmer kr. 2.160. Prisen inkluderer morgenmad, frokostsandwich og eftermiddagskage, kaffe/te og vand.

TILMELDING som anført nederst på siden.

KURSUS

EN NARCISSIST I HUSET

En narcissistisk forælder, partner, ven eller chef gør stor skade på sine omgivelser. De skaber usikkerhed, mindreværd, kaos og skam, hvor de kommer frem. Sammen med dem kan man føle sig fanget i en offer-krænker dynamik.

På kursusdagen starter vi med at kortlægge psykologien hos den type narcissist, der gaslighter sine omgivelser. At kunne orientere sig i det manipulerende felt og gennemskue dynamikken klæder os på til at håndtere og modsætte os gaslighting. Indsigt i dynamikken i narcissistisk adfærd er en kæmpe hjælp i processen.

Herefter zoomer vi ind på, hvad de typiske reaktioner og følelser er, når man gaslightes. Det kan være ydmygelse, skam, forvirring, afmagt, usikkerhed og mange lignende følelser.

Den tunge narcissist lever nemlig efter andre regler og har en anden virkelighedsopfattelse end os andre. Det kan føles som, at to verdener støder sammen, når man er fanget i et drama med en sådan karakter.

Det kræver mod og stålfasthed at gå op imod dem. Derfor fordyber vi os resten af dagen i, hvordan man arbejder med sårene efter gaslighting.

Vi kan bruge både cases og deltagernes egne oplevelser med gaslighting til at fordybe os i det terapeutiske arbejde i feltet.

LENE BJERGLAND

Lene Bjergland er cand. mag. i humanistiske studier og uddannet i Somatic Experiencing og gestaltterapi. Hun arbejder med undervisning, coaching og mentoring.

TID OG STED: Fredag den 1. marts 2024, kl. 10-16. Odense Kommunes Uddannelsescenter, Schacksgade 39, 5000 Odense C.

PRIS: Medlemmer kr. 1.200, studiemedlemmer kr. 1.060, ikkemedlemmer kr. 2.000. Prisen inkluderer brød m/smør ost og marmelade til morgen, frokostbuffet inkl. en vand, eftermiddagskaffe m/kage og lidt frugt..

TILMELDING som anført nederst på siden.

TILMELDING til kurser, foredrag og fyraftensmøder på www.dpfo.dk > Arrangementer.

BETALING:Kortbetaling ved tilmelding.

AFBUD TIL KURSER: Når du tilmelder dig et kursus, har du 14 dages fortrydelsesret, hvor du kan få den fulde pris retur. Hvis du melder afbud efter de 14 dage, men inden sidste tilmeldingsfrist for kurset, kan du framelde dig og få returneret kursusprisen fratrukket kr. 450 til dækning af administration. Efter sidste tilmeldingsfrist er der ingen tilbagebetaling.

TJEK www.dpfo.dk >Arrangementer for oplysninger om stedet for afholdelsen samt evt. ændringer i tilmeldingsfrist mv.

YDERLIGERE OPLYSNINGER: www.dpfo.dk og Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@dpfo.dk eller tlf. 7027 7007.

KURSUS

TEMADAGE OM SAMMENBRAGTE FAMILIER

Temadagene henvender sig til psykoterapeuter, psykologer og andre, der arbejder med voksne og børn, der lever i sammenbragte familier. Temadagene er til dem, der ønsker at styrke deres viden om, hvilke problematikker og udfordringer særligt de voksne i sammenbragte familier (de sammenbragte par) løber ind i, og hvordan de kan hjælpes dem sammen og hver for sig med at håndtere det.

Temadagene indeholder konkrete øvelser, modeller, arbejdsark og oversigter, der kan bruges i dit arbejde og i din praksis med sammenbragte familier. Efter temadagene kan du identificere de konflikter, problemer og udfordringer, der er i (stort set) alle sammenbragte familier. Du kan sætte ord på, hvilke følelser, der er normale, naturlige og forventelige i den sammenbragte familieform, og du er klædt fagligt på til at hjælpe familierne med at håndtere det.

Din viden og dine handlemuligheder inden for det sammenbragte familiefelt er nuancerede og opdaterede, og du har fået konkrete øvelser, handleplaner og arbejdsark.

JANNE LETH FØRGAARD

Janne Leth Førgaard er uddannet stepfamily coach fra Stepfamily Foundation (USA), familierådgiver, facilitator, parterapeut og Edu-Therapy SpecialistTM (UK) og arbejder ud fra løsningsfokuseret tilgang med konkrete øvelser, oversigter og planer. Hun er forfatter til to bøger.

TID OG STED: Torsdag-fredag den 14. -15. marts 2024. Trekanten, Sebbersundvej 2a, 9220 Aalborg Øst.

PRIS: Medlemmer kr. 2.400, studiemedlemmer kr. 2.160, ikkemedlemmer kr. 4000.

TILMELDING som anført nederst på siden.

KURSUS

BORDERLINEFORSTYRRELSE

Borderlineforstyrrelsens kerneproblematik er et sæt af stærke mangeltilstande, som er opstået i kølvandet på alvorlige svigt og ofte også multiple traumer. De indre mangeltilstande består af massiv forkerthed, forladthed, skamfølelse, indre tomhed, meningsløshed og hen til følelsen af, at man egentlig nok ikke er velkommen i verden. Problemet med mangeltilstande er bl.a., at de ikke kommer og går, sådan som det gælder for flertallet af følelsesmæssige rørelser. Den borderlineforstyrrede bor i disse tilstande og forstår sin verden gennem det filter, som mangeltilstande udgør. De bliver kort sagt til en stor del af identiteten.

Moderne forskning viser, at der ikke kun er tale om en tilknytningsforstyrrelse, men at traumer og svigt har afsat målbare hjernemæssige forandringer hos klienten. Kurset vil gennemgå, hvad der kendetegner borderlineforstyrrelsen og de bagvedliggende mangeltilstande, hvordan den ustabile personlighedsstruktur samles og modnes, herunder opnår et sundere forsvarssystem, dvs. mindre selvdestruktivitet og acting out/acting in. Dertil gennemgås størrelser som overføring (klientens forventninger) og modoverføring (terapeutens eventuelle med eller modsving).

Endvidere formidles, hvad man gør med projektiv identifikation, som er følelsen af at blive forgiftet af negative affekter fra klienten. Viden om dette er vigtig, for uden de rigtige redskaber og den rigtige indstilling kan voldsomheden komme til at dreje eller forstyrre den terapeutiske proces.

Endelig kommer kurset til at indeholde forslag til, hvornår man i den samlede terapeutiske proces kan tage fat på arbejdet med de mange traumer.

OLE STJERNHOLM

Ole Stjernholm har knap 40 års erfaring som psykolog med erfaringen på mange felter. Han har desuden undervist i arbejdet med personlighedsforstyrrede, og været forfatter til en bog om borderline, artikler om arbejdet med udsatte unge mm.

TID OG STED: Fredag den 13. maj 2024, kl. 9-16. Odin Havnepark, Mødecenter Fabrikken, Lundbyvej 17 F, 5000 Odense C.

PRIS: Medlemmer kr. 1.200, studiemedlemmer kr. 1.060, ikkemedlemmer kr. 2.000. Prisen inkluderer let morgenmad, frokostbuffet inkl. en vand, eftermiddagskaffe/te, frugt og kage.

TILMELDING som anført nederst på siden.

TILMELDING til kurser, foredrag og fyraftensmøder på www.dpfo.dk > Arrangementer.

BETALING:Kortbetaling ved tilmelding.

AFBUD TIL KURSER: Når du tilmelder dig et kursus, har du 14 dages fortrydelsesret, hvor du kan få den fulde pris retur. Hvis du melder afbud efter de 14 dage, men inden sidste tilmeldingsfrist for kurset, kan du framelde dig og få returneret kursusprisen fratrukket kr. 450 til dækning af administration. Efter sidste tilmeldingsfrist er der ingen tilbagebetaling.

TJEK www.dpfo.dk >Arrangementer for oplysninger om stedet for afholdelsen samt evt. ændringer i tilmeldingsfrist mv.

YDERLIGERE OPLYSNINGER: www.dpfo.dk og Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@dpfo.dk eller tlf. 7027 7007.

Healing Attachment Trauma with Intensive Short-Term Dynamic Psychotherapy

19th-20th September 2024

A two day conference on Attachment Based ISTDP with clinical video material and lead presenter Professor in psychiatry Dr Robert Neborsky (USA).

Intensive Short-Term Dynamic Psychotherapy (ISDTP) is an accelerated, active form of psychodynamic therapy. ISTDP has a robust evidence base and has been shown to relieve symptoms and bring about character change with clients e.g. with anxiety difficulties, depression, different kinds of personality disorders, complex PTSD.

At the conference, you will achieve knowledge about:

• ISTDP history, techniques, and metapsychology

• Insight in techniques used in Attachment Based ISTDP

• Lecture on Attachment Theory

• Video-filmed vignettes from ISTDP sessions

• Three different styles in working with Attachment Based ISTDP

Speakers and organizers:

Dr Robert Neborsky is a psychiatrist in private practice in Del Mar, California, and a Clinical Professor of Psychiatry at UCSD School of Medicine as well as UCLA School of Medicine (Hon). He has published extensively in the field of ISTDP, including The Collected Writings of Robert J. Neborsky.

Dr Sharon Lewis is a chartered clinical psychologist registered with the British Psychological Society and the Health and Care Professions Council in the United Kingdom. She is an IEDTA certified supervisor and trainer in ISTDP and has been at the forefront of the development of conferences and teaching programs in the UK.

Betina Søbirk Svane has an MSc in psychology and is a certified psychodynamic psychotherapist MPF graduated from the Institute for Gestalt Analysis in Denmark and further trained in ISTDP by Robert Neborsky, Patricia Coughlin, Allan Abbass, and Joel Town. Currently she is training at advanced level to become a certified ISTDP teacher and supervisor.

Pernille Hytte Bisgaard has an MSc in pedagogical psychology and is a certified Couple and Family psychotherapist MPF. She is a specialist in Clinical Sexology from the University of Gothenburg, Sweden. She has been trained in Attachment Based ISTDP in London by Dr. Robert Neborsky, Alexandra Knowles, and Dr. Sharon Lewis.

Costs: 3450 Danish kroner – full catering is included in the fee. all meals.

Venue: VIA University College, Bygning C, Ceres Allé 1, Aarhus, Denmark. Conference language is English but questions may be asked in Danish.

Read more and book on Eventbrite Healing Attachment Aarhus 2024

Mette Ulsø

Uddannet lærer i

The Diamond Approach ®

mette.ulsoe@diamondapproach.org

Tlf. 2442 1195

Uddannelser i Familieopstilling & Systemisk Opstilling

Masteruddannelse - SJÆLLAND. Et grundigt uddannelsesforløb, hvor du får kompetencer til at arbejde med Opstillingsmetoden i forhold til en bred vifte af temaer. Opstart den 23. maj

Familieopstilling - kort uddannelse - KØBENHAVN. Når du vil bruge Opstillingsmetoden i dit arbejde med mennesker. Opstart den 16. september.

Onlineuddannelse - et let tilgængeligt forløb til dig, som søger inspiration og ønsker at uddanne dig hjemmefra. Opstart den 21. oktober.

Vi tilbyder desuden kurser i Familieopstilling, Organisationsopstilling og temaorienterede webinarer.

Institut for Systemisk Opstilling & Familieopstilling Tlf. 2043 7475 ldt@info.dk

Læs meget mere på

www.isfo.dk

Efteruddannelse til SPÆDBARNSTERAPEUT

Hold 14

Spædbarnsterapi kan anvendes både til spædbørn, større børn og voksne med traumer i det før-sproglige.

Start: 26. august 2024

Sted: Fjeldsted Skov, Store Landevej 92, 5592 Ejby

Undervisere: Cand.psyk. Inger Thormann og psykoterapeut MPF Inger Poulsen

LANDSMØDE 28. august 2024 - sæt kryds i kalenderen Læs om uddannelsen mv. på vores hjemmeside www.spædbarnsterapi.dk eller www.mgconsult.dk

Bliv eksamineret supervisor

Fagpersonlig supervision arbejder med:

Sagsforståelse

Selvrefleksion

Samspilsprocesser

TEMAER PÅ UDDANNELSEN

• Supervisionsbegrebet og samtalens struktur

• Rolle, emner til supervision og forberedelse

• Rammekontrakt, afgrænsning og coaching

• Personligt lederskab, lederdeltagelse, og leder som supervisor

• Supervision og terapi, overføring og modoverføring

• Rørt, ramt eller rystet, stress og egenomsorg

KVALIFIKATIONER

Ud over at blive uddannet til supervisor vil du få færdigheder og kompetencer, der kan bruges i en lang række beslægtede fagområder – eksempelvis kollegial refleksion, faglig vejledning, coaching og udviklingssamtaler.

OMFANG

17 undervisningsdage fordelt på 8 moduler 7 træningsdage mellem modulerne 1 vejledningsdag og eksamen

Dansk Familieterapeutisk Institut

AT VÆRE SIG SELV – SAMMEN…

DFTI er en uddannelses, kursus­ og konsulentvirksomhed med mange års erfaring i at uddanne familieterapeuter og supervisorer.

Vi bygger på den humanistisk­eksistentielle teoridannelse og har fokus på relationskompetence – det vil sige kvaliteten i mødet mellem mennesker.

Vi arbejder oplevelses­ og praksisorienteret med de relevante processer, hvor værdier som ligeværdighed, autenticitet og personlig ansvarlighed spiller en helt central rolle.

DFTI udbyder desuden kurser og konsulentydelser i relationskompetence, samarbejdsrelationer, omstillingsarbejde og personaleudvikling.

KONTAKT

Tlf. 72 17 07 65 kontakt@dfti.dk www.dfti.dk

Læs mere om uddannelsen og find næste holdstart på www.dfti.dk/supervisor

VIL DU STYRKE DINE PARTERAPEUTISKE KOMPETENCER?

EFT-instituttets grundforløb og efteruddannelse i Emotionsfokuseret Parterapi baserer sig på dr. Les Greenberg & dr. Rhonda Goldmans internationalt anerkendte og evidensbaserede model, og er godkendt af International Society for Emotion-Focused Therapy (iseft.org).

Såvel grundforløb som efteruddannelse henvender sig til psykoterapeuter og andre med tilsvarende baggrund, som ønsker at styrke deres faglige kompetencer indenfor parterapien.

Grundforløb i parterapi på EFT-instituttet

• Grundforløbet består af 4+2 dages træning og supervision.

• Forløbet giver en grundig indføring i den model og metode, der anvendes i den emotionsfokuserede terapi med par krydret med praksiseksempler og øvelser.

• Deltagelse på grundforløbet er en forudsætning for at kunne fortsætte på den 2-årige parterapeutiske efteruddannelse.

Næste grundforløb afholdes: 26-29. februar 2024.

2-årig efteruddannelse i parterapi på EFT-instituttet

• Den 2-årige efteruddannelsen består af 8 moduler af i alt 25 dages varighed.

• Uddannelsen byder på fordybelse i den emotionsfokuserede parterapis model og metode, herunder træning af de grundlæggende empatiske interventionsformer,

Vi starter hold én gang om året, næste gang den 2.-4. september 2024.

Yderligere information

Information om priser, datoer, tilmelding mm findes på www.eft-instituttet.dk Du er velkommen til at kontakte underviser Steen Rassing, Psykoterapeut MPF samt ISEFT godkendt supervisor og træner i emotionsfokuseret terapi på steen@eft-instituttet.dk EFT-instituttet

Masterclass i stressbehandling

Kursetgiverdig adgangtil materialerviaDropbox, somdukantilpasse dinegenpraksis

2 dages indføring i Kalmiametoden – en forskningsdokumenteret stressbehandling, der kombinerer samtale- og kropsterapi

Vil du gerne arbejde mere systematisk og målrettet med stressbehandling?

Ønsker du at blive skarpere i din faglighed og få en effektiv værktøjskasse, som du kan bruge i din egen praksis?

Og vil du lære at anvende data som underbygger at din behandling rent faktisk virker for din klient?

Så er denne Masterclass i stressbehandling noget for dig!

Bliv opdateret på:

• Den faglige viden om stress

• Forskningen bag Kalmiametoden – evidensbaseret stressbehandling

• Hvordan data kan understøtte din behandling

• Forsamtalen – indhold og formål

• Individuel terapi i en gruppesetting – struktur, redskaber og gruppens funktion

• Kalmia’s redskaber og hand outs til brug i egen praksis

• Kropsbevidsthedstræningens rolle, inkl. live session

• Den afsluttende samtale/fastholdelse af effekt

• Plan for tilbagevenden til arbejde efter stress

Læs mere og tilmeld dig på kalmia.dk/masterclass-stressbehandling/

Undervisere

Bo Netterstrøm, dr.med og seniorforsker

Bettina Damsbo, læge og psykoterapeut

Nicoline Christophersen, psykoterapeut MPF

Bettina Bruun, psykoterapeut MPF, instruktør i kropsbevidsthedstræning og mindfulness

Dato:

16. – 17. marts 2024

5. – 6. oktober 2024

Pris:

7.900 kr. ex. moms

Få 10% rabat ved 2 tilmeldinger til samme hold (kan ikke kombineres med Early bird rabat).

Til masterclass i oktober får du Early bird pris ved betaling før 1. marts 2024. Pris kun kr. 5.900 ex. moms.

BLIV TANTRATERAPEUT

Styrk din faglighed med viden om tantra

Varighed: 18 mdr.

10 moduler: fr-sø

Holdstart: april 24

Sted: Aarhus C

Ny uddannelse til dig, der i forvejen arbejder med mennesker.

Som TantraTerapeut kan du vejlede dine klienter i parforhold, kærlighedsliv og seksualitet med tantrisk viden og metode.

Du lærer om:

✶ at være i tantrisk proces

✶ forløsning af emotionelle og kropslige blokeringer

✶ at åbne op for indre kraft og håndtere frygt og vrede

✶ at skabe dynamiske og bæredygtige parforhold

Pris: 35.999* incl. moms Uddannelsen afsluttes med eksamen og udlevering af diplom.

Læs mere på tantrauddannelsen.dk

UDDANNELSE OG KURSER

– i arbejde med omsorgssvigt og overgreb

Uddannelse

Hildebrand Instituttet tilbyder en 4-årig certificeret uddannelse. Den henvender sig både til dig som allerede arbejder med, eller ønsker at arbejde professionelt med psykoterapi – og til dig, som arbejder i et pædagogisk eller rådgivende miljø. Det er muligt at afslutte med kursusbevis efter de første 2 år.

2 dages kursus

Introduktion til instituttets grundidéer og arbejdsmetoder. Kurset afholdes den 29. februar - 1. marts og den 6. - 7. maj 2024.

Foredrag hos jer

Psykolog Jesper Vammen fortæller om de udfordringer, som opstår i arbejdet med mennesker udsat for omsorgssvigt og overgreb.

FLERE INFORMATIONER: hildebrandinstituttet.dk

*ved fuld betaling senest 1.4.24.

Vivian Hansen Uddannelsesleder, socialrådgiver og MPF

Karin N. Sørensen Psykoterapeut MPF

Anne Schmøkel Psykoterapeut MPF

Jesper Vammen Psykolog

Markedsføringsekspert:

3 fifs til at få flere kunder i butikken

Kæmper du med at få kunder i din praksis? Sally Ropstad, der er ekspert i digital markedsføring og underviser hos Bigum&Co, giver dig sine råd til at få kundernes opmærksomhed.

1. Tag én ting ad gangen

Som selvstændig er der mange ting at have styr på, og markedsføring er ikke et lille område at arbejde med. Det er dog et vigtigt element, hvis du vil have ”kunder i butikken”. Iflg. Sally Ropstad skal du kun gøre én ting ad gangen, så du bruger din tid og energi optimalt.

”Lad være med at gabe over for meget. Fx at optimere din hjemmeside bliver nemt et fuldtidsjob. Start et sted. Det er en løbende proces, så du er aldrig færdig med et emne”.

2. Optimer hjemmesidens brugervenlighed

Sally Ropstad anbefaler altid selvstændige at kigge på hjemmesidens brugervenlighed.

”Gå din hjemmeside igennem og kig på førstehåndsindtrykket: Er der en forholdsvis intuitiv tilgang? Er der et søgefelt i højre hjørne? Er der ligegyldige knapper? Det er vigtigt at bygge et univers, hvor logo og funktioner er placeret der, hvor brugeren forventer dem.”

3. Gør det nemt for kunden at ”konvertere”

En konvertering sker, når en besøgende udfører en ønsket handling på din hjemmeside eller i din webshop. Det kan fx være at tilmelde sig et forløb.

”Du bør stille dig selv en række spørgsmål med kunden i fokus. Hvad skal der til for at gøre det nemt at tilmelde sig? Det kan være helt ned i detaljer. Fx om der på den knap, kunden trykker på til sidst, skal stå ”indsend” eller ”tilmeld” og endda knappens farve”.

Konverteringsoptimering kan være helt ned i detaljer. Det kan være, om der på den knap, kunden trykker på til sidst, skal stå ”indsend” eller ”tilmeld” og endda knappens farve.

Vil du lære mere om markedsføring som selvstændig? Eller ønsker du sparring til at lægge en forretningsplan?

Som medlem i Din Sundhedsfaglige A-kasse får du gratis adgang til temamøder for selvstændige psykoterapeuter. Scan QR koden og læs mere.

ANBEFALET AF DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

KONFERENCER, MØDER M.V

Oversigten er uden ansvar for Dansk Psykoterapeutforening

PsykInfo Region Syddanmark – 5.2. At få en psykiatrisk diagnose i begyndelsen af voksenlivet. Svendborg – 7.2. At leve med Sygdommen skizofreni. Munkebo – 26.2. Om energiforvaltning og struktur. Haderslev. – 27.2. Styrk din mentale trivsel i naturen. Fredericia – 29.2. Ludomani. Online – 7.3. ADHD/ADD. Middelfart – 7.3. Bipolar lidelse. Varde – 18.3. Hører du efter, Manu. Foredrag om ADHD. Gråsten –19.3. Mit liv med autisme og ADHD. Vejle – 3.4. Metakognitiv terapi. Kolding – 3.4. Funktionelle lidelser hos børn og unge. Aabenraa – 3.4. Giv livet et serviceeftersyn, med fokus på demens. Esbjerg – 3.4. Recovery. Hvad skal der til for at komme sig af psykisk lidelse. Søndersø – 8.4. Unges trivsel. Online temamøde – 18.4. Angst og ADHD hos voksne. Esbjerg – 18.4. Senfølger efter seksuelle overgreb. Aabenraa – 22.4. Min skøre søster. Svendborg – 23.4. BED – en overset spiseforstyrrelse. Odense – 2.5. ADHD/ADD hos voksne. Tønder – 7.5. Unge og angst. Odense – 14.5. OCD. Tommerup – 4.6. Depression. Odense. www.psykinfo.regionsyddanmark.dk.

PsykInfo Region Sjælland – 6.2. Forældre med ADHD. Psykinfos Facebook – 20.2. At finde sit ståsted med autisme. Køge – 13.3. Veje ud af selvskadens mekanismer. Nykøbing F. – 9.4. Dyr som hjælpere. Psykinfos Facebook – 18.4. Når personligheden bliver forstyrret. Slagelse – 15.5. Hvem kan hjælpe, når psykosen rammer. Vordingborg – 28.5. Naturen som hjælper. Møn – 11.6. Påvirket på sanserne – mærk, lyt og oplev. Roskilde. www. psykiatrienregsj.dk.

PsykInfo Region Midtjylland – 8.2. Spiseforstyrrelse. Ris-skov – 20.2. OCD, tvangstanker og handlinger. Skjern – 5.3. Personlighedsforstyrrelse, ængstelig, evasiv personlighedsstruktur. Randers – 6.3. Bipolar lidelse. Skive –4.4. Autisme – en udviklingsforstyrrelse. Herning – 11.4. Når traumer medfører PTSD. Skanderborg – 16.4. Angst. Silkeborg – 24.4. ADD, den stille ADHD, Ikast – 29.4. Livet med autisme. Odder – 7.5. ADHD – Horsens. www.psykiatrien.rm.dk.

Foredrag i Jung Foreningen, København – 15.2. Naturens mønstre og magi i et liv med demens v/ Nina Baun. – 7.3. Drømme og psykedelisk integrationsterapi v/ Anders Thingmand og Peter Spanggaard. – Alle foredrag kl. 19.3021.30. Pris kr. 130 for ikke-medlemmer. Alle arrangementer Kulturhuset Indre By, Charlotte Ammundsens Plads 3, København. K www.cg_jung.dk.

Dansk Carl Rogers Forum – 1.3. online møde, tema endnu ikke fastlagt – 14.6. Fysisk møde, tema endnu ikke fastlagt. www. carlrogers.dk.

PsykInfo Region Hovedstaden – Se Facebook

37th World Summit on Psychology – Happiness, Mindfulness, and Wellness. April 28-29 2024. Paris, France. https:// positivepsychology.annualcongress.com.

National Selvskadekonference – 16. maj 2024. København. Arr. Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade, Team for selvskade i Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatrien i Region Midtjylland. https://spiseforstyrrelse.dk/ arrangementer-foredrag.

17th Congress of the European Federation of Sexology – May 23-26 2024. Bologna, Italy. https://europeansexologycongress. org.

IAC Conference – Counselling Around the World: Promoting Well-being and Resilience in Individuals and Communities. June 28-30 2024. Naples, Italy. https://www.iac-irtac.org/ conference.

11th European Conference on Positive Psychology (ECPP 2024) – It’ is you, it’s is me, it’s us. Innsbruck, Austria. July 10-13 2024. https://ecpp2024.com.

33rd International Congress of Psychology – Psychology for the Future: together in Hope. July 21-26 2024. Prague, Czech Republic. https://icp2024.com.

The Association for the Development of Person-Centered Approach Annual conference. July 24-28 2024. Aurora, USA og online. https://adpca.org/annualconference.

International Conference on Mindfulness 2024 – August 3-5 2024. Bangor, UK. https://home.mindfulness-network.org/ conference2024.

EFPP Four Sections Conference – A Different World? Psychoanalytic Theory and Relatedness in Stormy Times. September 27-29 2024. Warsaw, Poland. www.efpp.org.

Nordic Association for Clinical Sexology, årlig conference – October 3-6 2024. Tampere, Finland. www.nacs.eu/nacsconference.

Children and Focusing Conference – Less is More. November 15-17 2024. Online. https://focusing.org/event/less-morechildren-focusing-online-conference-2024.

Oversigten er uden ansvar for Dansk Psykoterapeutforening.

BESTYRELSE OG UDVALG

Bestyrelse

Pia Clementsen, formand

Lise Kramer Schmidt, næstformand

Karen Blædel

Hanne Bloch Gregersen

Kresten Kay

Mette Sina

Meghna Sckerl

Etikudvalg

Ditte Vind Abrahamsen, formand

Louise Herbert

Dorte Jensen

Christina Lehtinen

Lars Bo Pedersen

Susanne Grundt Larsen, suppleant Line Reif, suppleant

Etikrrådgivningen

Gerda Rasmussen

Gitte Sjødin

De Studerendes Råd

Michael Damborg, formand

Lærke Mine Winther, næstformand

Karina Eckhardt

Marie-Louise Heiberg

Uddannelsesudvalg

Hanne Bloch Gregersen

Vivian Hansen

Anette Krogh

Vibeke Møller

Inge Nygaard Pedersen

Mette Sina

Kvalitetskomité

Gøye Svendsen, formand

Inger Nordeide Jensen

Kurt Kyed

Inge Nygaard Sørensen

Torben Thaulow

Søren Willert

Kursusudvalg Midtjylland

Tanja Wurcel

Kursusudvalg Fyn

Peter Abrahamsen

Lars Ellehøj

Helle Kramer Floyd

Nete Holmslykke

Maja Nissen

Rikke Vester

Bettina Wortmann

Kursusudvalg Sydjylland

Jette Bjerre

Hanne Christensen

Bente Mikkelsen

Signe Rønnebro

Kursusudvalg Nordjylland

Lone Hjortshøj

Helle Marckstrøm

Randi Thomsen

Kursusudvalg Sjælland/Kbh.

Karen Dons Blædel

Maj-Britt Høybye Hansen

Tina Mette Mosbæk

Ulla Skram

SEKRETARIATET

Vibeke Lubanski Sekretariatschef

Trine Hauberg

Kommunikationsansvarlig

Merete Godsk PA/sekretær

Stig Poulsen

Politisk rådgiver

Trine Lia Aagaard Pedersen

Medlems- og klageansvarlig

Nina Grove

Bogholder

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI

N R . 1 · FEBRUAR 2024 · 32. ÅRGANG

TEMA: SPISEFORSTYRRELSER

Forening og redaktionelt

Formanden skriver

Redaktørens klumme

Næste tema i Tidsskrift for Psykoterapi

Bestyrelse, udvalg mv.

Artikler

Charlotte Krolykke: Spiseforstyrrelsens mange spor

Tina Laursen: Spiseforstyrrelse, en kompleks psykisk lidelse

Marianne Bach: Bagom spiseforstyrrelsen

Anders Dræby: Spirituelt misbrug. Når brugen af åndelig føde bliver ubalanceret

Louise Winther: Min vej ud af anoreksien

Louise Winther: Sytten vintre. Digt

Mette Fuglsang: Fra overspiser til overspisningsbehandler

Trine Svarrer: Breaking the silence. Om psykoterapeutisk behandling af spiseforstyrrelsen BED

Hanne Kirkegaard: Alliance med klientens indre modstand. Om modstand i behandling af spiseforstyrrelser

Ulla Blæsbjerg & Sanne Lemcke: "Det udvikler sig undervejs". Kunstterapi i gruppeorienteret behandling af spiseforstyrrelser

Christiane Joern: Vægtløs for en stund i varmtvandsbassin. En gruppe under indlæggelse for moderat til svær anoreksi

Sofi Oksanen: Anna holder op med at spise. Tekstuddrag

Jane Ellegaard: Sindets sundhed. Anmeldt af Susanne Vejen Vig

Joan Lysholdt & Anette Crone Jessen: Samtaler om sex og seksualitet. Anmeldt af Kirsten Lundsgaard

Anders

Nye

Visdommens rum. Anmeldt af Misser Berg