Sydvestjyske Smagsoplevelser - Fødevarestrategi 2014-2016

Page 1

Sydvestjyske Smagsoplevelser Fødevarestrategi 2014-2016



Fødevarestrategi 2014-2016

Sydvestjyske Smagsoplevelser - Fødevarestrategi 2014 -2016, er udarbejdet af Sydvestjysk Udviklingsforum og Nationalpark Vadehavet i samarbejde med erhvervs- og turistorganisationerne i Esbjerg, Fanø, Tønder, Varde og Vejen kommuner. Sydvestjyske Smagsoplevelser - Fødevarestrategi 2014 -2016, er udviklet med støtte fra projektet ”Destination Sydvestjylland - samarbejdsformer for succes”, der bl.a. har til formål at skabe vækst, udvikling og øget beskæftigelse i bl.a. de mange fødevarevirksomheder på tværs af de deltagende kommuner. Projektet støttes af den Europæiske fond for Regional Udvikling og Vækstforum i Region Syddanmark. Udrulning af strategien er en fælles og koordineret indsats, der kræver fokus og ressourcer. Et vigtigt bidrag til igangsætning af nogle af de beskrevne handlinger kommer fra projektet ”Naturen til bords - oplevelsesbaseret forretningsudvikling i fødevareerhvervet i Sydvestjylland”. Projektet er en del af Region Syddanmarks Grønne Vækst Program og støttes af Landdistriktsmidlerne (Grøn Vækst Puljen), Vækstforum i Region Syddanmark samt af Esbjerg, Fanø, Tønder, Varde og Vejen kommuner. Derudover har Sydvestjysk Udviklingsforum og Nationalpark Vadehavet bidraget til finansiering af Fødevarestrategien.

s v u f Sydvestjysk Udviklingsforum

Med venlig hilsen Erik Dam Thomas Holst Christensen Afdelingsleder Sekretariatsleder Sydvestjysk Nationalpark Udviklingsforum Vadehavet

Indhold 1. Introduktion........................................5 2. Baggrund.............................................6 3. Virksomhederne i fokus.................9 4. Det vil vi.............................................. 10 5. 10 indsatsområder...........................13 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

Danmark og EU investerer i landdistrikterne.

3



Fødevarestrategi 2014-2016

1. Introduktion Der er i disse år et stort vækstpotentiale for udvikling, salg og markedsføring af lokale fødevarer. Regioner, kommuner, byer, organisationer og virksomheder har for alvor fået øjnene op for de vækstmuligheder, der åbner sig gennem en målrettet lokal indsats på fødevareområdet. Det gælder både nationalt og internationalt. Konkurrencen om forbrugernes gunst skærpes år efter år, der kommer flere og flere produkter og aktører på fødevaremarkedet og marketingbudgetterne øges betragteligt.

”Sydvestjylland bugner af kvalitetsråvarer, dygtige producenter og restauranter i særklasse” Conny-Louise Pedersen, magasinet Copenhagen Food For at kunne klare sig i den skærpede konkurrence er det bydende nødvendigt, at man kan skille sig ud fra mængden. At man kan tilbyde noget ganske særligt. Og det kan vi i Sydvestjylland. Den sydvestjyske natur og kulturarv gør fødevarer fra Sydvestjylland til noget ganske særligt. Landbrugs- og fødevareerhvervet spiller i dag en stor rolle i de fem sydvestjyske kommuner, hvilket illustreres i Tabel 1. Der er ifølge Landbrug & Fødevarer (2011) ca. 14.000 beskæftigede i de fem sydvestjyske kommuner, og heraf er ca. 11 % beskæftiget inden for landbrug og fødevarer mv.

Ifølge Landbrug & Fødevarer (2011) skaber én arbejdsplads inden for landbruget og fødevareindustrien værdier for 1,4 mio. kr. og eksportindtægter for 700.000 kr. Det er Sydvestjysk Udviklingsforum, Nationalpark Vadehavet og turisme- og erhvervsfremmeorganisationerne på tværs af Esbjerg, Fanø, Tønder, Varde og Vejen kommuner, som står bag Sydvestjyske Smagsoplevelser - Fødevarestrategi. Fælles for disse organisationer er et ønske om at samle kræfterne og samarbejde med hinanden og fødevarevirksomhederne - ikke mindst om at udnytte det kommercielle potentiale, som ligger i fødevarer fra Sydvestjylland. Sydvestjyske Smagsoplevelser - Fødevarestrategi er således udtryk for, at et bredt og tæt samarbejde er vejen frem, hvis sydvestjyske fødevarer og kulinariske oplevelser - og dermed sydvestjyske fødevarevirksomheder - for alvor skal kunne klare sig på fremtidens marked.

“Marsken er et særpræget og unikt landskab. Her går får og kvæg, og spiser af de saltholdige græsser og urter, som er proppet med smag og sunde mineraler og gør kødet til en delikatesse. Endvidere kan egnsknyttede urter fra marsk og strand bruges i madlavningen, hvor de byder på et eksotisk nordisk indslag i retterne”. Ida Rud, magasinet Mad&Venner

Kommune

Beskæftigelse Andel af samlet i landbrug og beskæftigelse fødevarer (pct.)

Tønder 3.343

16,4

Varde 3.597

13,5

Vejen 2.934

13,1

Esbjerg 4.521

7,6

Fanø 25

1,5

Tabel 1: Kommuneopdelt beskæftigelse inden for landbrugs- og fødevareerhverv. Kilde: Landbrug & Fødevarer, 2011.

5


2. Baggrund Sydvestjyske Smagsoplevelser - Fødevarestrategi er i høj grad en naturlig videreførelse af det arbejde og de initiativer, som blev startet i forbindelse projektet ”Oplevelsesøkonomi i og omkring Nationalpark Vadehavet”, som blev gennemført i perioden 2009 til 2012. I juni 2011 mødtes ca. 40 fødevarevirksomheder for blandt andet at udveksle erfaringer omkring deres deltagelse i ”Oplevelsesøkonomi i og omkring Nationalpark Vadehavet”. Resultatet af dette møde blev etableringen af interessefællesskabet Sydvestjyske Smagsoplevelser, som således siden 2011 har været rammen om en lang række initiativer, der har bidraget til at tydeliggøre det potentiale, der ligger i at arbejde målrettet med fødevareområdet. Formålet med Sydvestjyske Smagsoplevelser blev formuleret således: ”Sydvestjyske Smagsoplevelser er et interessefællesskab, der arbejder for at fremme bevidstheden om sydvestjyske kvalitetsfødevarer og kulinariske oplevelser samt øge den fælles identitet og livskvalitet, og markere Sydvestjylland nationalt og internationalt”. Virksomhederne er omdrejningspunktet i Sydvestjyske Smagsoplevelser. Siden 2013 har ikke mindst mange mindre virksomheder gennem deres aktive engagement i Sydvestjyske Smagsoplevelser givet til kende, at de har en klar interesse i at være en del af en samlet fødevareindsats i Sydvestjylland. En del af virksomhederne har allerede opnået øget synlighed, produktinnovation og omsætning på baggrund af deres involvering i Sydvestjyske Smagsoplevelser. I 2013 er ca. 75 virksomheder tilknyttet Sydvestjyske Smagsoplevelser det gælder producenter, spisesteder, butikker og virksomheder, der tilbyder fødevarebaserede oplevelser. Virksomheder efterspørger i høj grad en fælles koordinering af indsatsen med at udvikle netop virksomhederne. Netop denne koordinering er en opgave, som organisationerne bag Sydvestjyske Smagsoplevelser - Fødevarestrategi har påtaget. En opgave, som uden tvivl vil blive både større og mere betydningsfuld i takt med, at samarbejdet mellem virksomhederne øges. Sydvestjyske Smagsoplevelser står blandt andet bag initiativer som Oyster Trophy Week, Lammefestival og Krondyrsfestival. Det er ligeledes Sydvestjyske Smagsoplevelser, som står bag madinspirationsbogen ”Naturen til bords - en kulinarisk rejse langs Vadehavs- og Vesterhavskysten”. Bogen er indtil videre solgt i mere end 8.000 eksemplarer.

6

Sydvestjyske Smagsoplevelser er den samlende platform, hvorfra fødevareindsatsen i Sydvestjylland koordineres og udvikles. Sydvestjyske Smagsoplevelser - Fødevarestrategi er udarbejdet af Sydvestjysk Udviklingsforum og Nationalpark Vadehavet i et tæt samarbejde med turisme- og erhvervsfremmeorganisationerne i Esbjerg, Fanø, Tønder, Varde og Vejen kommuner, som alle har fokus på fødevarer i forhold til den fremtidige udvikling i det sydvestjyske område. Eksempelvis arbejder Nationalpark Vadehavet med at ”støtte og bidrage til fortsat udvikling, produktion, og markedsføring af produkter, som bidrager til at opfylde nationalparkens formål” (Plan for Nationalpark Vadehavet 2013-18). Et af de initiativer, som nationalparken har igangsat er et omfattende partnerprogram, som også fødevarevirksomheder kan blive en del af.

”Fødevareproduktionen i området sker i tæt samspil mellem moder natur, ofte som egentlig naturpleje, og naturens spisekammer er her rigt og varieret. Ingen steder i Danmark har jeg oplevet et så nært samspil mellem naturen, avlere, håndværksfødevareproducenter og restauratører som her”. ”Igennem generationer har befolkningen langs Vadehavet vidst, at den næringsrige og salte vegetation i området både er gavnligt for græssende dyrs helbred og giver kødet en særegen kvalitet”. Forord af Bent Christensen i ”Naturen til bords - en kulinarisk rejse langs Vadehavs- og Vesterhavskysten”, 2011


Fødevarestrategi 2014-2016

Det må anses for at være en klar styrke, at Sydvestjyske Smagsoplevelser - Fødevarestrategi tager udgangspunkt i fødevarevirksomhedernes egne erfaringer, ønsker, vækstpotentiale og behov.

”One of Denmark’s emerging culinary regions. The varied terrain offers organic beef raised in the nearby moorlands; salt marsh lamb to rival that from Mont St Michel in Britanny; micro brewed beer and even Danish Wine.” Michael Booth, magasinet Monocle Det er også en styrke, at Sydvestjysk Udviklingsforum, Nationalpark Vadehavet og turisme- og erhvervsfremmeorganisationerne har valgt at arbejde meget tæt sammen - blandt andet på fødevareområdet. Netop samarbejdet mellem disse organisationer betyder, at den målrettede indsats på fødevareområdet har tilstrækkelig slagkraft og kan igangsættes meget hurtigt - den har faktisk været i gang i et par år, men med Sydvestjyske Smagsoplevelser - Fødevarestrategi øger og præciserer vi vores fælles indsats.

“The flat coastal landscape of South-west Jutland, with its sweeping beaches, woodlands and Wadden Sea National Park has a cluster of gourmet restaurants that rival the best in Copenhagen. The rural area has a rich National larder whose highlights include wild salmon, oysters, mussels, game and organic Galloway and Angus beef. With chefs being lured here from the capital for the pristine ingredients, it’s a fascinating place for a gourmet weekend.“ Laura Houldsworth, magasinet House & Garden – Gourmet Travel supplement Det er vigtigt at pointere, at Sydvestjysk Udviklingsforum, Nationalpark Vadehavet og turisme- og erhvervsfremmeorganisationerne i de fem involverede kommuner ikke har hverken de fornødne ressourcer eller kompetencer til at møde alle de udfordringer fødevarevirksomhederne i Sydvestjylland står overfor, og derfor er et af de meget vigtige indsatsområder i Sydvestjyske Smagsoplevelser - Fødevarestrategi at skabe tætte samarbejdsrelationer til myndigheder og organisationer, som kan bidrage til fødevarevirksomhedernes vækst og udvikling.

7


8


Fødevarestrategi 2014-2016

3. Virksomhederne i fokus Sydvestjyske Smagsoplevelser - Fødevarestrategi tager udgangspunkt i, at det er virksomhederne, der skal udvikles. Rammen for udvikling er Sydvestjyske Smagsoplevelser, hvor virksomhederne deltager udelukkende af egen interesse med et minimum af bureaukrati og ressourcedræn. Den enkelte virksomhed skal ønske at være en del af fællesskabet, fordi det skaber værdi for netop den enkelte virksomhed. Dette stiller naturligvis store krav til kvaliteten af de aktiviteter, som Sydvestjyske Smagsoplevelser opretholder og igangsætter.

”The cuisine of the destination is an aspect of utmost importance in the quality of the holiday experience”. UNWTO, 2012 Sydvestjyske Smagsoplevelser - Fødevarestrategi skal bidrage til at skabe erhvervsmæssig vækst og arbejdspladser i Sydvestjylland. I den forbindelse spiller fødevareområdet en ganske særlig rolle, da dette område i meget høj grad også kan bidrage til at skabe opmærksomhed omkring Sydvestjylland i forhold til det stadigt voksende turismemarked, hvor lokale fødevarer spiller en stadig større rolle i forhold til en destinations attraktivitet og identitet.

Sydvestjyske Smagsoplevelser - Fødevarestrategi handler om erhvervsudvikling med udgangspunkt i den enkelte fødevarevirksomheds behov og muligheder. En målrettet fødevareindsats bidrager således ikke blot til udvikling af fødevarevirksomhederne, men sætter også Sydvestjylland markant på turismelandkortet. Og flere turister i Sydvestjylland betyder flere potentielle kunder for fødevarevirksomhederne!

I Sydvestjylland forbrugte turisterne for 416 mio. kr. eller 10 % af det totale turismeforbrug på restaurantbesøg. Hertil kommer 598 mio. kr. svarende til 14 % på føde- og drikkevarer samt tobak. VisitDenmark, 2013

Kommune Antal årsværk Andel af samlet skabt af turismen beskæftigelse (pct.) Tønder 1.506

8,5

Varde 1.933

8,8

Vejen 154

0,8

Esbjerg 1.385

2,3

Fanø 389

38,6

Tabel 2: Kommuneopdelt antal årsværk skabt af turismen. Kilde: VisitDenmark, 2013. Flere og flere turister angiver lokale fødevarer som en motivationsfaktor i forhold til valg af destination og flere og flere turister angiver lokale fødevarer som en af de meget vigtige faktorer, der spiller en rolle i forhold at give et ophold på en destination indhold og kvalitet.

9


4. Det vil vi Arbejdet med at realisere Sydvestjyske Smagsoplevelser - Fødevarestrategi vil som tidligere nævnt fokusere på udvikling af den enkelte virksomhed. Samtidig vil der være fokus på at udnytte fødevarernes rolle som tiltrækningskraft i forhold til turismemarkedet. Realiseringen af strategien vil finde sted i regi af Sydvestjyske Smagsoplevelser. Vores MISSION består af tre dele:

1. Virksomhedsfokus - Vi vil udvikle den enkelte fødevarevirksomhed, som er en del af Sydvestjyske Smagsoplevelser

2. Samarbejde - Vi vil styrke samarbejdet mellem fødevarevirksomhederne, som er en del af Sydvestjyske Smagsoplevelser - for derigennem at udvikle den enkelte virksomhed

3. Synlighed - Vi vil sætte fødevarer og fødevareoplevelser fra Sydvestjylland på turismens landkort lokalt, nationalt og internationalt - for derigennem at udvikle den enkelte virksomhed og oplevelsesøkonomien generelt

10

Vi tror på, at de fordele og styrker, som er forbundet med, at sydvestjyske fødevarevirksomheder indgår i et stærkt interessefælleskab, er den løftestang, som kan udvikle fødevareerhvervet. Dette afspejles i den vision, som vi har for vores arbejde. Vores VISION: I 2016 er Sydvestjyske Smagsoplevelser det naturlige - og bæredygtige - omdrejningspunkt for sydvestjyske fødevarevirksomheder, som sætter høj kvalitet i fokus. Det er vigtigt, at der er tæt kontakt med og imellem fødevarevirksomhederne og derfor er dialog og samarbejde de bærende principper i vores daglige arbejde. Dialogen og samarbejdet er baseret på to indgange, som naturligvis ikke helt kan adskilles: 1. Virksomhedernes behov, ønsker, mål mv. 2. Vores ønsker, viden, erfaringer mv. Vi skal konstant have fokus på begge indgange. På den ene side skal vi forstå virksomhederne. På den anden side skal vi forstå udviklingen i markedet meget bredt forstået, hvilket mange mindre virksomheder ikke selv har ressourcer til at gøre. Vi skal også være virksomhedernes øjne og ører i forhold til udviklingsmuligheder. Vi skal ud og besøge fødevarevirksomhederne. Vi skal se, hvordan de drives. Kun på den måde får vi en reel forståelse for deres virkelighed og derved understøtte og hjælpe dem bedst muligt.


Fødevarestrategi 2014-2016

5. Ti indsatsområder Der er udpeget 10 indsatsområder, som skal bidrage til realiseringen af Sydvestjyske Smagsoplevelser - Fødevarestrategi. Disse indsatsområder udgør de områder, som baseret på erfaringerne hidtil, har vist sig at have virksomhedernes interesse. På den måde repræsenterer indsatsområderne en naturlig videreudvikling i forhold til den indsats, som allerede er gjort i blandt andet Sydvestjyske Smagsoplevelser. Der vil efterhånden, som Fødevarestrategi folder sig ud - i takt med virksomhedernes udvikling - naturligvis vise sig nye relevante indsatsområder.

De 10 indsatsområder 1. Fødevarefestivaler 2. Rekreative kulinariske oplevelser 3. Den digitale indsats 4. Salg og markedsføring 5. Distribution 6. Nationalpark Vadehavets partnerprogram 7. Branding i det stedbundne 8. Produktudvikling og -innovation 9. Samarbejde med turisme- og erhvervsfremmesystemet 10. Samarbejde med landbruget

11



Fødevarestrategi 2014-2016

Indsatsområde 1: Fødevarefestivaler Baggrund Fødevarefestivalerne skaber øget opmærksomhed og brander Sydvestjylland. Samtidigt understøtter festivalerne direkte hele værdikæden i fødebranchen.

Målsætning l Fødevarefestivalerne skal sætte Sydvestjylland på både det nationale og det internationale landkort. l Fødevarefestivalerne skal skabe en platform for mersalg hos aktørerne også uden for højsæsonen. l Vi skal udbygge og understøtte nuværende festivaler, men skal også se på muligheden for at udvikle nye.

Handlinger l Konkret er det planlagt at understøtte følgende: - Lammefestival i juni (event og markedsføring af producenter, slagtere og restauranter) - Krondyrsfestival i september (event og markedsføring af producenter, slagtere og restauranter). - Oyster Trophy Week i uge 42. - Fødevarefestival ved Filsø i Pinsen (fælles stand for aktører). l Det skal afdækkes, hvilke af de mange nationale og internationale festivaler Sydvestjyske Smagsoplevelser med fordel kan deltage i (2-4 festivaler).

Yderligere information Colin J. Seymour, Sydvestjyske Smagsoplevelser Mobil: 20 35 42 61 E-mail: cojs@vardeet.dk Knud H. Hansen, Destination Sydvestjylland Mobil: 23 36 47 12 E-mail: khh@svuf.dk

13


Indsatsområde 2: Rekreative kulinariske oplevelser Baggrund Overnatningsstederne og turoperatørerne efterspørger autentiske og nye tiltag til deres kunder. Blandt både turister og lokale beboere er der en stigende interesse for fødevarernes oprindelse. Vi har i Sydvestjylland masser af unik natur og mange interessante fødevareprodukter og -aktører, som kan danne baggrund for rekreative kulinariske oplevelser.

Målsætning l Vi ønsker at understøtte nuværende tiltag samt hjælpe aktørerne med at udvikle og markedsføre nye rekreative kulinariske oplevelser, som kan bidrage til direkte omsætning og indirekte værdiskabelse gennem branding af området.

Handlinger l Der skal udvikles nye forretningsmodeller med udgangspunkt i de lokale fødevarer og oplevelser. Disse skal fortsat tænkes ind i eksisterende events og festivaler (lam, krondyr, østers mv.). l Vi skal lave tiltag, der styrker samarbejdet mellem landbruget / producenter, naturformidlere og restauranter, så de selv kan udvikle nye rekreative kulinariske oplevelser. l Vi skal understøtte, at der udvikles nye events og turforslag med kulinariske besøgssteder eller ruter til forskellige segmenter, herunder busoperatører, cykelturister og campinggæster.

Yderligere information Colin J. Seymour, Sydvestjyske Smagsoplevelser Mobil: 20 35 42 61 E-mail: cojs@vardeet.dk Knud H. Hansen, Destination Sydvestjylland Mobil: 23 36 47 12 E-mail: khh@svuf.dk

14


Fødevarestrategi 2014-2016

Indsatsområde 3: Den digitale indsats Baggrund Forbrugerne orienterer sig mere og mere via digitale medier. Betydningen af at være tilgængelig på de rigtige platforme med relevante ydelser og information er derfor afgørende.

l Stillingtagen til indhold, anvendelse og drift af eksisterende hjemmesider: www.smagsydvestjylland.dk, www.lammefestival.dk, www.Krondyrfestival.dk, www.Oysterweek.dk og www.facebook.com/SydvestjyskeSmagsoplevelser.

Målsætning

lU darbejdelse af et årshjul med indsatser og ansvarlige personer.

l At afdække aktørernes behov. Understøttelse i forhold til deres valg af relevante platforme samt uddannelse i brug af disse.

lU darbejdelse af plan for involvering og uddannelse af den enkelte aktør samt planlægning, facilitering og afholdelse af uddannelsesforløbene.

l At afdække hvad gæsterne / kunderne ønsker, herunder analyse af hvilke platforme, de anvender til hvad. Denne viden skal udmøntes i en digital strategi for Sydvestjyske Smagsoplevelser.

Integration af Sydvestjyske Smagsoplevelser i ”Den digitale helhedsløsning”.

Yderligere information Handlinger l Afklaring af hvilke platforme, der er relevante - f.eks. Tellus, Kultunaut, Pinterest, Instagram, bookingportaler, webshops, mv. Herunder også hvem opdaterer med hvad, hvornår.

Colin J. Seymour, Sydvestjyske Smagsoplevelser Mobil: 20 35 42 61 E-mail: cojs@vardeet.dk Knud H. Hansen, Destination Sydvestjylland Mobil: 23 36 47 12 E-mail: khh@svuf.dk

15


Indsatsområde 4: Salg og markedsføring Baggrund Understøtte salgs- og markedsføringsindsatsen i forhold til Sydvestjyske Smagsoplevelser, herunder i forhold til de involverede aktørers produkter. Flere undersøgelser viser, at det primært er salg og markedsføring de små og mellemstore aktører har svært ved at håndtere. Omtale i pressen opfattes af slutbrugeren som mere troværdig end annoncer og har derfor en stor værdi og effekt. Ved at lave tiltag, der understøtter aktørerne på salgssiden, herunder en PR indsats, giver det vækst og øget beskæftigelse i lokalområdet.

Målsætning l Der skal skabes omtale og synlighed i lokale, nationale og internationale medier. l Understøtte udvikling af salgsplatforme til gavn for de små og mellemstore aktører. lD er skal tilbydes målrettede kurser og workshops, der kan kompetenceudvikle den enkelte aktør indenfor bl.a. salg og markedsføring. lD e mellemstore og mere etablerede fødevareaktører skal hjælpes til eksport.

Handlinger l Der skal skabes omtale i lokale, nationale og internationale medier via presseture, og pressemeddelelser mv. lV ia interviewrunde skal behovet for salgs- og markedsføringshjælp afdækkes, herunder interesse for eksport. lA fdækning af aktørernes kernekompetencer - og efterfølgende formidling af disse. l Vi skal understøtte, at der etableres nogle fælles fysiske salgssteder (eventuelt suppleret med webshop), hvor det er let for forbrugeren at købe lokale produkter før, under og efter besøg i Sydvestjylland.

16

lU ndersøge muligheden for at udvikle et fælles messekoncept med tilhørende salgsmateriale og afregningsmodel - mindre aktører skal kunne deltage. l Der skal gennemføres en særlig indsats målrettet turoperatører for at tiltrække større grupper af gæster.

Yderligere information Colin J. Seymour, Sydvestjyske Smagsoplevelser Mobil: 20 35 42 61 E-mail: cojs@vardeet.dk Knud H. Hansen, Destination Sydvestjylland Mobil: 23 36 47 12 E-mail: khh@svuf.dk


Fødevarestrategi 2014-2016

Indsatsområde 5: Distribution Baggrund

Handlinger

En af de store udfordringer for specielt de mindre fødevareproducenter er distribution. En let tilgængelig, sikker og billig logistikløsning vil derfor kunne skabe ekstra omsætning og vækst hos aktørerne. Tilsvarende efterspørger restauranter også en let adgang til bestilling og levering af lokale fødevarer.

l Via interview med aktørerne at afdække nuværende løsninger samt fremtidige behov.

Målsætning l At skabe et overblik over behovet hos de enkelte aktører. At kortlægge nuværende logistikløsninger og videreformidle denne viden til fødevareaktørerne, så de kan lave indbyrdes aftaler. l Komme med forslag til en grossistlogistikløsning mellem producenterne og lokale og nationale restauranter og specialbutikker. l Understøtte modeller så slutbrugere i hele landet let kan bestille og få leveret lokale produkter fra Sydvestjylland.

l Analyse af mulighederne for at benytte sig af eksisterende distributionskanaler. Herunder udarbejdelse af en oversigt over relevante transportører, cateringfirmaer, detailkæder som SuperBrugsen, Rema1000, De 5 Gårde m.fl. l Undersøge behovet og muligheden for at etablere et koncept med en fælles transport- og salgsvogn. l Etablering af kontakt mellem lokale producenter og lokale og nationale restauranter og understøttelse af udviklingen af en fælles distributionsløsning.

Yderligere information Colin J. Seymour, Sydvestjyske Smagsoplevelser Mobil: 20 35 42 61 E-mail: cojs@vardeet.dk Knud H. Hansen, Destination Sydvestjylland Mobil: 23 36 47 12 E-mail: khh@svuf.dk

17


Indsatsområde 6: Nationalpark Vadehavets partnerprogram Baggrund Via co-branding mellem producenter, restauranter, detailbutikker samt Nationalpark Vadehavet opbygges en synlighed omkring nationalparken, landsdelen og de lokale fødevarer.

Deltagere er producenter, restauranter og detailbutikker, der opfylder kriterierne i Nationalpark Vadehavets partnerprogram - se: www.danmarksnationalparker.dk/Vadehavet/Udvikling_ Samarbejde/partnerskab

Målsætning

Handlinger

l Opnå en merværdi hos både nationalparkens partnere og Nationalpark Vadehavet - en merværdi, som ville være vanskelig at opnå hver for sig.

l Udbrede kendskabet til nationalparkens partnerprogram.

l Indgå partnerskab med mindst 25 producenter og restauranter inden udgangen af 2014. l Opbygge et sortiment på mindst 100 produkter med nationalpark logo og påskriften ”Et produkt fra Danmarks største nationalpark” inden udgangen af 2015. l Tilskynde til lokal distribution, lokalt fokus og lokale samarbejder omkring nationalparkprodukter. Afledt heraf et højere nationalt fokus.

18

l Opsøgende besøg hos producenter, detailbutikker og restauranter. l Gennemføre workshops for partnerne. l Gennemføre nationalpark partner-dating.

Yderligere information Søren Christensen, Nationalpark Vadehavet Mobil: 91 32 95 67 E-mail: sochr@danmarksnationalparker.dk


Fødevarestrategi 2014-2016

Indsatsområde 7: Branding i det stedbundne Baggrund Antallet af stedbundne lokale fødevareprodukter er stærkt stigende. Det er derfor nødvendigt at tilføre vores område eller enkelte produkter en klar og tydelig profil for at trænge igennem med kommunikationen til kunderne. Specielt med udgangspunkt i Vadehavet og Vesterhavet, har Sydvestjylland en unik natur og nogle unikke produkter, som kan anvendes til branding af området og til at tiltrække gæster eller skabe mersalg hos de lokale fødevareaktører.

Målsætning l Den autentiske historie, det stedbundne produkt eller den stedbundne oplevelse skal skabe merværdi i kundernes bevidsthed og skal være en driver for, at flere gæster besøger vores område. l Vi skal understøtte de lokale aktører i at udvikle og markedsføre områdets særkende via overordnet fælles branding eller via subbrands.

Handlinger

l Analyse af om andre mærkninger som f.eks. BGB og BOB kan ansøges anvendt til markedsføring og branding. l Understøttelse af enkelte aktører og aktørgrupper i forhold til at udvikle og implementere subrands. F.eks. med udgangspunkt i det stedbundne som Fanø-produkter eller Varde Ådal produkter. lV i vil have særlig fokus på følgende stedbundne produkter og med udgangspunkt i disse udvikle nye oplevelser og produkter. - Vadehavslam og -stude - Fisk også fra åerne/dambrug - Østers, rejer og muslinger (blå- og hjertemuslinger) - Krondyr - Anvendelser af lokale produkter f.eks. tang og urter (kveller mv.) i produktion af fødevarer - f.eks. ost, marmelader, øl, brød mv. - Lokale kokke, slagtere mv. - Sætte fokus på lokale egnsretter - f.eks. bakskuld - Bruge geografi i branding og mærkning

Yderligere information

l Undersøgelse af, hvordan området bedst brandes samlet set.

Colin J. Seymour, Sydvestjyske Smagsoplevelser Mobil: 20 35 42 61 E-mail: cojs@vardeet.dk

l Herunder fastlæggelse af en autentisk og ægte identitet og hvilke særkendetegn der eventuelt kan og skal benyttes og beskyttes.

Knud H. Hansen, Destination Sydvestjylland Mobil: 23 36 47 12 E-mail: khh@svuf.dk

l Understøttelse af Nationalpark Vadehavets og Naturpark Vesterhavets mærkningsordninger bliver præsenteret for og anvendt af relevante lokale aktører og at det bliver synliggjort blandt slutbrugeren.

19


Indsatsområde 8: Produktudvikling og -innovation Baggrund Der er en stærkt stigende efterspørgsel efter unikke fødevareprodukter. Kan der udvikles nye produkter, kan eksisterende produkter tilføres noget ekstra eller kan de præsenteres i en ny sammenhæng vil det være et konkurrenceparameter, der giver mulighed for ekstra indtjening via merpris eller ekstra omsætning.

Målsætning l Produktudvikling er i dette indsatsområde afgrænset til fysiske produkter inklusiv deres emballager. l At kompetenceudvikle aktørerne ved at afholde netværksmøder med oplægsholdere, workshops mv. l At understøtte udvikling af nye fødevareprodukter, der kan skabe ekstra omsætning og salg hos de enkelte fødevareaktører. l At afdække og understøtte mulighederne for at udvikle nye typer og samarbejder inden for emballering og sampakning.

Handlinger l Via interviewrunder afdækkes potentiale og ønsker hos den enkelte aktør for at deltage i produktudviklingstiltag. l Afholdelse af 2-4 årlige netværksmøder, hvor der sættes fokus på kompetenceudvikling og produktudvikling og produktinnovation. l Herunder understøttelse af at specielt de mindre, men innovative fødevareaktører indgår samarbejde med hinanden eller med større ressourcestærke aktører. l Afholdelse af 2-3 workshops, der med udgangspunkt i de lokale produkter som lam, krondyr, østers, muslinger, kveller, urter etc. sætter fokus på at udvikle nye fødevareprodukter og -retter. l Særlig fokusering på om biprodukter, som f.eks. nogle af de mindre populærere udskæringer fra lokale lam, kan bruges til nye retter på restauranterne eller til nye produkter hos lokale slagtere mv.

Yderligere information Colin J. Seymour, Sydvestjyske Smagsoplevelser Mobil: 20 35 42 61 E-mail: cojs@vardeet.dk Knud H. Hansen, Destination Sydvestjylland Mobil: 23 36 47 12 E-mail: khh@svuf.dk

20


Fødevarestrategi 2014-2016

Indsatsområde 9: Samarbejde med turisme- og erhvervsfremmesystemet Baggrund Der findes i dag mange projekter og tiltag, der har fødevarer som indsatsområde. Det er derfor vigtigt og nødvendigt, at vi har et samlet overblik over tiltag og samarbejdsmuligheder.

l Vi skal skabe så meget viden og overblik, at vi professionelt kan vejlede vores lokale fødevareaktører i at vælge de tilbud, der har mest værdi for dem.

Yderligere information Målsætning l Der er stor synergi i at kombinere kompetencer og viden fra forskellige organisationer. l Vi skal ikke opfinde nye koncepter eller indsatser, hvis de allerede er afprøvet i andre projekter.

Colin J. Seymour, Sydvestjyske Smagsoplevelser Mobil: 20 35 42 61 E-mail: cojs@vardeet.dk Knud H. Hansen, Destination Sydvestjylland Mobil: 23 36 47 12 E-mail: khh@svuf.dk

l Vi skal derfor skabe os overblik over indsatser inden for fødevareområdet og undersøge mulighederne for vidensdeling og samarbejde.

Handlinger l Afdækning af om der findes tiltag eller forløb, som vi med fordel kan udbyde i fællesskab eller måske selv udbyde til vores lokale aktører. l Vi skal også undersøge muligheden for vidensdeling, fælles uddannelse mv. af konsulenter og projektmedarbejdere. l Indgåelse af strategiske samarbejdsaftaler med relevante aktører i turisme- og erhvervsfremmesystemet, der har særligt fokus på fødevareaktørerne. l Specielt skal vi forholde os til og eventuelt lave aftaler med følgende: - Destination Sønderjylland og Sønderjyske Fristelser, - Væksthus Syddanmark, Syddansk Fødevareklynge og Syddanske Smagsoplevelser. - Andre relevante sammenslutninger og foreninger f.eks. Smagen af Danmark, - Midtjysk Turisme og Madlandet. - Erhvervskontorerne og Væksthus Syddanmark vedr. indsatsen med virksomhedsvejledning (Væksthjul mv.). - Naturpark Vesterhavet. - FOOD og lignende organisationer. - Landbrugsorganisationer. - Fiskeriorganisationer.

21


Indsatsområde 10: Samarbejde med landbruget Baggrund Landbruget oplever prispres på standardprodukter.

l Arbejde for fælles afsætnings- og distributionsmuligheder både digitalt og via fysiske udsalgssteder - f.eks. farmers shop i større byer, salgsbil, shop-in-shop, høstmarkeder, ”lokale produkter” til detailbutikker og restauranter mv.

Undersøgelser viser, at ca. 16 % af landmændene overvejer at starte nicheproduktion, men mange finder det usikkert og besværligt at komme i gang.

l I samarbejde med andre aktører, hjælpe med at udvikle nye oplevelser og kulinariske ruter, der kan skabe positiv omtale og tiltrække kunder og turister.

Landbruget har i deres rådgiversystem store kompetencer inden for produktion, jura og økonomi, men færre kompetencer inden for salg og markedsføring.

l Hjælpe med at lave oversigt over lokale gårdbutikker, B&B og oplevelsestilbud samt hjælp til formidling og kontakt til kunderne.

Målsætning

Yderligere information

l Der skal arbejdes med hele værdikæden.

Colin J. Seymour, Sydvestjyske Smagsoplevelser Mobil: 20 35 42 61 E-mail: cojs@vardeet.dk

Landbruget har tomme staldbygninger, som ikke anvendes.

l Der skal skabes overblik over det samlede udbud af mulighederne for assistance fra landbrugs- samt erhvervs- og turismefremmeorganisationer. l Det skal være let at få tilladelse til start af ny produktion eller anvendelse af bygninger. l Der skal udvikles en model, der understøtter produktinnovation og udvikling af nye nicheprodukter. l Landbruget skal have opgraderet deres viden om salg og markedsføring, herunder storytelling og branding. l Sydvestjyske Smagsoplevelse skal hjælpe landbruget med adgang til nye afsætningsmuligheder og salgskanaler ved at iværksætte initiativer, der understøtter samarbejdet mellem landbruget (primærproducenter), forædlings- og salgsvirksomheder samt restauranter. l Landbruget skal brande sig selv og skabe øget indtjening ved at fokusere på at udvikle oplevelsesturisme og kulinariske ruter.

Handlinger l I dialog med landmænd og myndigheder skal de oplevede barrierer med myndigheder, miljøregler, fødevarekontrol mv. kortlægges og mindskes. l Via workshops og netværksmøder skal vi understøtte udviklingen af nye nicheprodukter. l Undersøge muligheden for at inddrage aftagerne eller underleverandørernes kompetencer (f.eks. fra agroteck).

22

Knud H. Hansen, Destination Sydvestjylland Mobil: 23 36 47 12 E-mail: khh@svuf.dk


Fødevarestrategi 2014-2016

Sydvestjyske Smagsoplevelser Fødevarestrategi 2014-2016 udtrykker en ambition om at være med til at styrke udvikling, salg og markedsføring af lokale fødevarer. Udgangspunktet for samarbejdet er knap 100 fødevareaktører i Sydvestjylland. Kombinationen mellem den sydvestjyske natur og kulturarv og de mange egnsspecifikke produkter gør fødevarer fra Sydvestjylland til noget ganske særligt. Derfor er der også over de seneste år arbejdet målrettet med at udvikle dette potentiale – en indsats, som vi over de kommende år ønsker at styrke yderligere og derved sætte både virksomhederne og Sydvestjylland på landkortet. En samlet indsats vil styrke vækst og udvikling i virksomhederne og dermed kommunerne i Sydvestjylland. Herved bidrages til at skabe flere jobs på tværs af hele området.

Bag Sydvestjyske smagsoplevelser står en række samarbejdspartnere: lE sbjerg Erhvervsudvikling lF anø Erhvervs- og Turistråd lR ømø Tønder Turistforening lU dviklingVejen lV arde Erhvervs- og Turistråd lN ationalpark Vadehavet lS ydvestjysk Udviklingsforum

Vi er nået langt, men som det fremgår af strategien, så rækker ambitionerne endnu længere. Vi tror på, at et forpligtende samarbejde mellem interessenterne kan være med til at sikre, at vækstpotentialet indfries. Med venlig hilsen Sydvestjyske Smagsoplevelser

23


Yderligere information Colin John Seymour, Jr. Turistchef Varde Erhvervs- og Turistr책d Mobil: +45 20 35 42 61 Cojs@vardeet.dk Knud H. Hansen, Destination Sydvestjylland Mobil: 23 36 47 12 E-mail: khh@svuf.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.