Kulturguide by Business Region Esbjerg

VA D E H AV E T I D A N M A R K O G N O R D F R I E S L A N D

K U LT U R GUIDE K U LT U R

HISTORIE

OPLEVELSER

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet

Foto Wasabi Film

5 ting du skal opleve Foto Wasabi Film

Eiderstedt Syd for Husum ligger halvøen Eiderstedt med en forskellige attraktioner – fra en herregård til en købmandsbutik, og fra den store dæmning til et stribet fyrtårn. S. 60 Foto Adam Mørk Foto Wasabi Film

Højer Mølle Ligger på kanten til marsken og med udsigt over Vadehavet og er én af portene til Nationalpark Vadehavet. S. 29

Foto Wasabi Film

Vadehavscentret Det er ikke kun museets udstillinger, der begejstrer. Det gør museets arkitektur også. Med sit store tag i tagrør passer det fuldstændig til naturen. S. 21

Husum Slot Slottet er opført i årene 15771582, og på slotsøen er der et have- og parkanlæg, som er kendt for sit tæppe af violette krokus i foråret. S. 58

Fanø Få øer har så meget charme som Fanø. Engang var øen velstående på grund af skibsbyggeri og søfart. I dag nyder gæsterne de skønne, gamle huse. S. 14

Tryksag 5041 0004

INDHOLD

Blåvand

— 10

Seebüll

— 38

Esbjerg

— 12

Niebüll

— 40

Fanø

— 14

Sylt

— 42

Ribe

— 16

Föhr

— 46

Mandø

— 22

Fartoft

— 48

Rømø

— 24

Ballum

— 50

— 26

Hallig Langeness & Hooge

Højer

Hamburger Hallig

— 52

— 28

Tøndermarsken

Nordstrand

— 54

— 30

Møgeltønder

Husum

— 56

— 32

Tønder

Eiderstedt

— 60

— 34

Tönning

— 64

Guiden udgives af Nationalpark Vadehavet. Guiden er udviklet under Interreg 5 A projekt NAKUWA. Dette projekt finansieres af midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

Forfatter: Anette Jorsal Redaktionen er afsluttet: 1. maj 2020 Tak til: Alle bidragsydere Oversættelse: Easy Translate, København Forsidefoto: Wasabi Film Grafisk design: KIRK & HOLM, Esbjerg Tryk: Rosendahls, Esbjerg ISBN: 978-87-93477-15-5 (EAN 9788793477155)

Nationalpark Vadehavet Havnebyvej 30 DK-6792 Rømø tlf. +45 72 54 36 34

www.nationalparkvadehavet.dk vadehavet@danmarksnationalparker.dk

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet

EM ÆRK

N VA

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet

En verdensarv – to nationalparker Blåvand Esbjerg Fanø Ribe Mandø

Rømø Ballum Højer Møgeltønder Tønder Tøndermarsken

Sylt

Seebüll Niebüll Fartoft

Föhr Hallig Langeness

Hamburger Hallig Hooge Nordstrand

Eiderstedt Tönning

Husum

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet

Praktiske oplysninger Inden afgang til vadehavsområdet er det en god idé at orientere sig ift. seværdigheders åbningstider, færgernes afgangstider og gøre sig tanker om at færdes i vadehavsområdet for eksempel i forhold til tidevand. Her på siden er der samlet en række praktiske oplysninger.

Tag hensyn

Vær på vagt

UNESCO Verdensarv omfatter de uerstattelige kultur- og naturværdier, vi arver fra fortiden, og som vi lever med i dag og giver videre til fremtidige generationer. Det er kultur- og naturarv, som inspirerer og beriger vores liv. De er vores referencepunkt. De er med til at skabe vores identitet. Derfor – tag hensyn til naturen, når du færdes i vadehavsområdet.

Vadehavet er et område, som kan besøges hele året. Hvad enten solen bager om sommeren, eller vinden rusker lidt i pandehåret og river i kinderne. MEN – der er flere forhold, man uanset årstid skal være opmærksom på. For Vadehavet er også et sted, hvor man skal tage højde for tidevandet, og det anbefales kun at gå ud på vaden med en guide, og hvor man skal huske at klæde sig på, så påklædningen passer til vind og vejr.

Færger til øerne Der går færger til en række af vadehavsøerne i såvel Danmark som Tyskland. Hyppigheden for færgernes afgange afhænger af årstiden. Typisk er der flere afgange i sommerperioden.Tjek derfor afgangstider på færgeselskabernes hjemmesider:

Åbningstider kan svinge meget Vær opmærksom på, at seværdighederne har meget forskellige åbningstider. Flere af dem har f.eks. lukket i nogle af vintermånederne eller hele vinteren. Åbningstiderne kan man finde på de enkelte seværdigheders hjemmesider.

Til Fanø fra Esbjerg www.fanoelinjen.dk Til Sild fra Havneby på Rømø www.syltfaehre.de Til Föhr og Amrun fra Dagebüll www.faehre.de Til Hooge og Hallig Langeness fra Schlüttsiel www.faehre.de

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet

At leve med vand De har aldrig haft den endegyldige magt over naturen og dens kræfter. De har ikke bare kunnet bygge et hus, hvor de ville, og være sikker på, at det blev stående til alle tider. De har heller ikke bare kunnet dyrke marker ned til strandkanten i sikker forvisning om, hvor langt vandet ville gå.For de har altid skullet indrette sig efter tidevandet og dets rytme og ikke mindst dets vildskab, når det viste tænder i form af stormflod og oversvømmelser. Alle, der bor ved Vadehavet, skal leve med vand. De skal indrette sig efter tidevandsrytmen, som styres af primært månen, og de har altid skullet forberede sig på det værste, når stormfloden meldte sin ankomst. Jovist. Der er med tiden anlagt dæmninger, diger og sluser, som i et vist omfang har ommøbleret vadehavsområdet for at beskytte befolkningen. Men de har stadig et indre beredskab indbygget i deres DNA, når det blæser op, og vandstanden stiger. I 1999 var man rigtigt glade for, at århundredets orkan hærgede, da det var lavvande. Dens skader var slemme nok, men havde der været højvande…

Ballum dige og sluse Foto: Wasabi Film

Verdensarv I pagt med naturen og tidevandet har folk til alle tider skabt et unikt kulturlandskab med marsk og kog ved hjælp af diger og dæmninger, og Vadehavet er i dag ét af verdens mest velbevarede kystlandskaber. Derfor har UNESCO sat Vadehavet på verdensarvslisten.

Her er der så meget at se. Ikke kun den helt særegne natur med det usædvanlige liv af fugle på træk. Folk i Vadehavet har lige siden de første indbyggere udviklet en hverdag og et livsgrundlag, som hang nøje sammen med muligheder og beliggenhed, og i dag kan man besøge et bredt udbud af kulturhistoriske perler præget af Vadehavet. Tilbage i tiden fandt beboerne i Vadehavet deres egen byggestil: Den vestslesvigske byggestil, der består af et langhus, hvor laden lå mod vest og kunne afbøde for en hidsig vind og gennemtrængende kulde, mens boligen lå mod øst og dermed i læ af stalden. Andre lod sig inspirere af friserne i Holland og byggede kæmpestore tagkonstruktioner over den firlængede gård, den

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet

Gennem tiderne har folk ved Vadehavet indrettet sig efter vind og vejr – og ikke mindst vandet. De har langt tilbage i historien anlagt værfter (jordforhøjninger), hvor de kunne placere deres gårde og huse i rimelig sikkerhed for højvande, der oversteg den normale vandstand. De har haft øje for at lægge beboelse på de naturlige forhøjninger i landskabet (gesten), som er levn fra istiden.

Islandsk Ryle Foto: Lars Gejl

såkaldte haubarg (se side 59), som der blev bygget mange af på den tyske halvø Eiderstedt. I den tyske del fik de deres eget sprog, nordfrisisk, og på begge sider af grænsen hilser de stadig med mojn. Uanset geografi har de deres egne udtryk for den natur, som Vadehavets rytme

Hallig med huse bygget på værft. Typisk tilpasning til det omskiftelige miljø Foto: Carlos Arias Enciso

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet

Stormflodssøjlen på Rømø Havn Foto: Wasabi Film

skaber – prile, lo, grøblerende, værft, klæg, kog o.m.a. De fik deres egne traditioner som f.eks. Biikebrennen/Pers Awten (se side 45), hvor man fejrer forårets komme, og de fik deres egne dragter, som man bl.a. kan se i de smukke fanødragter (se side 14).

Frugtbart land Man kan spørge sig selv, hvorfor folk helt tilbage fra før vikingetiden valgte at slå sig ned i det usikre vadehavsområde. Men der var mange gode grunde.

Det var et frugtbart område med rigtig god græs til kvæg og får og god jord til planteavl. Her var adgang til fisk, sæler, østers og andet godt i Nordsøen. Her var også plads til udsyn, som efterhånden gav en livlig handel med andre områder i det nuværende Tyskland, i Nederlandene og England. Handel med bl.a. okser og kniplinger gav en betydelig velstand. Vadehavsfolket blev gode sømænd, og mange af mændene fra øerne i den danske og ty-

ske del af Vadehavet fik hyre på de mange oceangående skibe, som hollænderne sendte ud i verden i deres guldalder i 1600og 1700-tallet. Til gengæld omsatte sømændene deres hyre i luksusvarer som fx fine møbler, smykker og hollandske fliser, som pryder mange af de skipperhuse, der i dag er tilgængelige i form af små museer (se f.eks. Kommandørgården side 25 og Königspesel side 51). Stormfloder har op gennem århundreder sat sit præg på hele Vadehavet. Ikke mindst de to

Samhørighed

I ØVRIGT

UNESCO Verdensarv UNESCO har udpeget Vadehavet til Verdensarv, fordi det er verdens største tidevandsområde, hvor naturlige processer løber uforstyrret langs Danmarks, Hollands og Tysklands kyster. Det er en anerkendelse af områdets enestående globale geologiske og økologiske værdier. Intet andet sted i verden findes et så forskelligartet og dynamisk landskab med talrige levesteder, som kontinuerligt formes af vinden og tidevandet.

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet

store mandedrukninger i 1362 og 1634. Tusindvis druknede, og andre tusinde tog flugten længere ind i landet, og vandet ændrede under orkanens rasen fuldstændig Vadehavets udseende. Øer blev halveret eller forsvandt, sådan som det fortælles på Nordfriesland Museum Nissenhaus, (se side 57).

Den danske og nordtyske del af Vadehavet (sidstnævnte også kaldet Nordfriesland) byder på mange landskabelige oplevelser fra baglandet med marsk og kog til vadehavsøer og de tyske halliger, som er mindre, uinddæmmede øer, hvor gårde og huse ligger på værfter. Det hele forbindes med dæmninger og færger. De fælles livsvilkår i vadehavsområdet har givet en samhørighed op gennem historien. Et gammelt frisisk ordsprog lyder: ”Den, der ikke vil dige, må vige”. Med andre ord – man er nødt til at være enig, og enhver skal yde sit, når der skal bygges et dige. Faktisk havde man ret til at smide en ejer på porten, hvis vedkommende ikke ville bidrage til den fælles sikkerhed. Den samhørighed går igen i dag i de tre vadehavslandes samarbejde for at bevare og beskytte naturen og dyrelivet i Vadehavet og samtidig i fællesskab tænke løsninger for at beskytte dette unikke kystområde mod klimaforandringer. Seværdigheder, der er omtalt i denne kulturguide, har en relation til Vadehavet. Enkelte store kulturattraktioner, som ikke har direkte tilknytning til Vadehavet, er omtalt under I øvrigt under hvert kapitel.

Hvor himmel og jord deler scenen Foto: Colin Seymour

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet

Blåvand Blåvand er ét af Danmarks største sommerhusområder. I 2017 blev dørene åbnet til en attraktion i særklasse: Tirpitz. Området lige syd for Blåvand er ikke beskyttet af diger og giver en særegen natur. Tirpitz Museet og oplevelsescentret Tirpitz fik en varm velkomst, da det blev indviet i sommeren 2017. 300.000 gæster fra indog udland besøgte i løbet af det første år Tirpitz, for ”rygterne” løb stærkt om den usædvanlige arkitektur, som én af Danmarks mest berømte arkitekter Bjarke Ingels stod for. Men udstillingerne i sig selv er også fyldt med gode historier om livet ved Vesterhavet.

Tirpitz Museum Foto: R. Hjortshøj

Tirpitz ligger i klitterne ved Blaavandshuk, hvor Vadehavet begynder – eller slutter. Verdensarv Vadehavet rækker fra Blaavandshuk og helt ned til Hollands nordvestlige by, Den Helder. Selve museet ligger inde i klitterne og har både skiftende og faste udstillinger, bl.a. en udstilling om menneskers liv med havet gennem tiderne. En underjordisk tunnel fører over til den gamle bunker, hvor kæmpe kanoner aldrig nåede at blive installeret som en del af Hitlers forsvarsværk, Atlantvolden. Tirpitzvej 1, Blaavand vardemuseerne.dk/museum/ tirpitz/

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet Blåvand Danmark

Stormflodssøjlen ved Janderup Ladeplads Foto: Wasabi Film

Stormflodssøjle i Janderup Mens der er bygget diger i langt det meste af Vadehavet for at beskytte marsk og mennesker, er der ikke noget dige til at beskytte marsklandet ved Varde Ås udløb. Derfor kan Janderup Enge inde i landet komme under vand, når Vadehavet presser sig på ved stormflod, mens vandet fra Varde

Å presser sig på fra den anden side. Ja, vandet kan sågar dække kirkegården ved Janderup Kirke. På den gamle ladeplads ved siden af kirken står en stormflodssøjle fra 2000, som afløste den gamle søjle. Tilbage i 1634 blev området ramt af en stormflod, der var så voldsom, at den blev døbt ”Den

2. store mandedrukning”. Den var så voldsom, at den udslettede fiskerlejet Sønderside, der var et stort fiskerleje i 1400- og 1500-tallet. Sønderside lå mellem Ho Klitplantage og Skallingen, og man forsøgte at genetablere havnen, men stormflodene havde ommøbleret så meget på strømforholdene, at det ikke lykkedes. Præstegårdvej 29, Janderup

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet

Esbjerg Esbjerg er en ung by i historisk forstand. Fire store, hvide mænd kigger ud over havet, og et museum fortæller masser af historier fra dyrelivet i Nordsøen og Vadehavet.

Esbjerg var i 1860 ikke meget andet end et par gårde og nogle huse med omkring 30 indbyggere. Fire år senere tabte Danmark krigen til Preussen og måtte afstå den nordlige del af Slesvig, som danskerne kender som Sønderjylland. Ved krigen gik den betydningsfulde havn i Altona ved Hamborg tabt, og det blev besluttet at anlægge en ny havn ved Esbjerg, lige nord for den nye grænse. Håndværkere og virksomheder slog sig ned, og snart gik udviklingen med rivende hast, og Esbjerg Havn blev en stor betydningsfuld havn for udskibning af varer, ikke mindst til England, men også en stor fiskerihavn. I dag er Esbjerg én af Danmarks største byer. Der findes kun ganske få fiskekuttere, til gengæld har offshore-industrien præget havnen i mange år bl.a. som en meget stor udskibningshavn for vindmøller.

Mennesket ved havet

Esbjerg Museum To udstillinger på Esbjerg Museum handler om tiden under besættelsen 1940-45, dels om hverdagslivet hos familien Hansen i 1943, dels om modstandskampen i Esbjerg, Ribe og Bramming. Derudover er der også en udstilling med rekonstrueret bymiljø fra Esbjerg 1900-1950. Torvegade 45 esbjergmuseum.dk

Esbjerg Kunstmuseum Kunstmuseet har ud over fem-syv skiftende udstillinger i løbet af året en fin samling af moderne, dansk kunst fra det 20. århundrede bl.a. af Vilhelm Lundstrøm, Cobra-malerne, Christian Lemmerz, Michael Kvium, Kirstine Roepstorff. Derudover er der en samling af international grafik af bl.a. Miro, Dewasne og Corneille. Havnegade 20 eskum.dk

Esbjerg Danmark

Fiskeri- og Søfartsmuseet Et kæmpe skelet af en vågehval hænger i loftet og tager imod gæsterne, når de kommer ind på Fiskeri- og Søfartsmuseet og enten søger over mod akvariet, eller mod udstillingen om fiskeriets historie eller offshore-livet ude på platformene i Nordsøen. Udenfor kan man følge fire velpolstrede sæler under vand, når de legesygt glider rundt, inden de stikker hovedet oven vande og hilser på dagens gæster. Nabo til sælariet er en udstilling, som giver en overskuelig indgang til Vadehavet og dets liv med mulighed for at quizze sig gennem viden om udvalgte dyr i Vadehavet. Tarphagevej 2 fimus.dk

I ØVRIGT

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet

Fiskeri- og Søfartsmuseet

Mennesket ved havet Der sidder fire mænd på stranden i Sædding og stirrer ud over indsejlingen til havnen og Skallingen, som er en tange i det allernordligste hjørne af Vadehavet. Her har de siddet længe på hver sin klods som fire rene mennesker, der betragter den storladne natur. Skulpturen hedder ”Mennesket ved havet”, men i folkemunde kaldet ”De fire hvide mænd”. De er ni meter høje og skabt i hvid beton, og manden bag værket er den anerkendte, danske kunstner Svend Wiig Hansen. ”Mennesket ved havet” blev afsløret i 1995, men er sådan set skabt i anledning af, at Esbjerg året før, i 1994, kunne fejre 100 års jubilæum som selvstændig kommune. Skulpturen har siden afsløringen tiltrukket sig megen opmærksomhed, og i dag er de fire mænd indiskutabelt Esbjergs vartegn.

Fiskeri- og Søfartsmuseet

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet

Fanø Få øer har så meget charme som Fanø. Engang var øen velstående på grund af skibsbyggeri og søfart. I dag tjener øen sine penge på turismen, når de mange gæster nyder de skønne, gamle huse. Folk på Fanø havde i mange år en stor drøm om at købe øen af kongen. I 1719 opstod muligheden, da kongen satte Fanø, Mandø og godser ved Ribe på auktion, men folk på Fanø havde ikke penge nok. Det satte gang i en større opsparing på øen, således at man var økonomisk rustet, hvis chancen skulle byde sig igen. I 1741 manglede Christian VI penge, og Fanø blev igen sat til salg. Denne gang lykkedes det for fannikkerne at købe deres egen ø – for 6.000 rigsdaler.

Fanøkvinder i dragter på udgik efter søfolk Foto: Wasabi Film

Det blev indledningen til en storhedstid for Fanø. Der kom gang i skibsbyggeriet, og der blev købt gamle skibe op i Holland. Snart var fannikkerne på farten i egne både og blev konkurrenter til Ribe-købmændene, der ikke just var begejstrede. I begyndelsen af 1800-tallet blev Sønderho, der dengang havde egen havn, en betydelig søfartsby, mens Nordby tog over i slutningen af 1800-tallet. Den blomstrende søfart betød velstand på øen, og Fanø havde på et tidspunkt én af Danmarks største handelsflåder.

De to gamle skipperbyer på Fanø, Nordby og Sønderho, har hver sin stormflodssøjle. De er begge sat op i nyere tid med angivelser for, hvor højt vandet stod ved en række stormfloder. I Sønderho, hvor søjlen i 1998 blev rejst ved Sønderhos lille havn, kan man se, at de værste stormfloder var i 1835 og 1839, hvor vandet nåede helt op på 5.33 over daglig vandstand. I Nordby blev stormflodssøjlen i 1969 rejst på hjørnet af Havnevej og Langelinie.

Fanø Museum Når man træder ind i stuerne hos Ane og H.P. Thomsen og deres fire børn, kan man godt se, at det gik skipperfamilien godt, dengang de boede i huset tilbage i 1880-1914. Pæne møbler, smukke fliser, malerier på væggene og nydeligt porcelæn. Bygningen er fra 1699, og lige frem til 1939 boede den samme familie i huset, som er en fin repræsentant for den typiske byggestil på Fanø med bolig i den østlige ende og stald og lade i den vestlige ende. På den måde kunne stald og lade tage den værste vind og kulde fra vest.

Hannes Hus En dag sejlede skipper Poul Thomsen Sørensen ud med sit skib fra Sønderho med kurs mod Island, men han nåede aldrig frem, for undervejs gik hans skib ned. Hjemme sad hans kone, 34 år, med de tre børn Hans, Karen og Maren, og hun måtte nu selv klare dagen og vejen. Her mange år senere kan vi se, hvordan familien boede, for datteren Karen blev boende i huset, indtil hun som 84-årig måtte flytte i 1965. Blandt gæsterne hos Hanne var flere kunstnere. Julius Exner hentede i 1870’erne motiver fra Hannes hus og omgivelser til en række malerier. Maleren Heinrich Dohm lagde også vejen forbi, og Dohms fine portræt af Hanne hænger i huset. Øster Land 7, Sønderho

Fanø Skibsfartsog Dragtsamling Hvert år i juli finder mange kvinder på øen deres fine Fanødragt frem fra klædeskabet for at deltage i Fannikerdagene, tre dage midt i juli med sang, dans, historie og fortællinger. Overskuddet fra den årligt tilbagevendende begivenhed går til Fanø Skibsfarts- og Dragtsamling. På museet kan man se forskellige eksempler på Fanø-dragter, og man kan i udstillingen om skibsfarten se historien om den lille vadehavsøs storhedstid inden for søfarten. En tid, der bragte velstand

Everten Rebekka Foto: Wasabi Film

til øen, som bl.a. kom til udtryk i silke og sølv på Fanø-dragterne. Hovedgaden 28, Nordby fanoskibs-dragt.dk

Fanø Danmark

To stormflodssøjler

I den tidligere stald fortælles der om livsvilkårene i skippersamfundene på Fanø, og i haven kan man se, hvilke grøntsager der blev dyrket i datidens køkkenhaver. Skolevej 2, Nordby fanomuseum.dk

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet

I slutningen af 1800-tallet sluttede eventyret på Fanø. Havnen i Sønderho sandede til, og Nordby mistede sin betydning, da det blev besluttet at anlægge en havn i Esbjerg efter nederlaget til Preussen i 1864. Allerede dengang var Fanø et yndet turistmål med kurbade, dog mest for det bedre borgerskab. I dag strømmer turisterne stadig til øen – ikke mindst for at se de mange, gamle, smukke huse fra dengang Sønderho og Nordby var velstående skipperbyer.

Fuglekøjer på Fanø I slutningen af 1800-tallet blev der ved Fanøs østkyst anlagt fire fuglekøjer, hvor man fangede ænder uden at løsne et eneste skud. Denne form for fuglefangst blev allerede forbudt i 1931, og i dag er der kun to af fuglekøjerne tilbage. Det er Sønderho Gamle Fuglekøje, Landevejen 105, og Albue Fuglekøje, også kaldet Nordby Fuglekøje. Begge steder kan man i dag liste ind og iagttage det rige fugleliv. Ænder på træk blev lokket ind til en kunstig anlagt dam, hvor man kunne fange dem i overdækkede kanaler (se side 55). 1887 var det bedste fangstår, da man fangede ca. 9.000 ænder, mens tallet de andre år lå på 2-3.000 ænder. De fleste ænder gik via en købmand i Nordby til vildthandlere, hoteller eller København. En and kunne indbringe 35-70 øre på et tidspunkt, da brød kostede 5-6 ører. Andefangsten var dog for det meste et bijob for bønder.

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet

Ribe Danmarks ældste by og engang en vigtig havneby. Ribe har værnet om sine gamle huse. Midt i byen ligger den store domkirke, mens vikingerne huserer både inde i og uden for byen.

Mens vikingerne frygtede de barske forhold ved Nordsøens møde med vestkysten nord for Blåvand, var Vadehavets vand i læ af vadehavsøerne meget mere fredeligt og tilgængeligt for vikingerne, når de skulle lægge til land. De valgte derfor ved Ribe Å et vadested, som lå lidt hævet over det flade land, og her anlagde de i begyndelsen af 700-tallet en handelsplads, der efterhånden blev til byen Ribe, Danmarks ældste by. Handelspladsen lå godt ift. andre store markeder i England og i det frankiske rige i den vestlige del af Europa, og Ribe blev efterhånden Nordens port mod vest. Her var en livlig handel af alt fra kamme af ben og smykker med glasperler til krukker, værktøj, sko og ikke mindst kvæg, som nød godt af marskens saftige græs, inden de skulle udskibes til eksport.

Ribes hyggelige gader Foto: Wasabi Film

Ribe fik også en central placering under udbredelsen af kristendommen i Danmark, da missionæren Ansgar, der var fra Frankrig og havde været biskop i Hamborg, i 850’erne fik tilladelse

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet

til at bygge en kirke i Ribe. 300 år senere, ca. 1150, påbegyndte man byggeriet af den domkirke, som i dag står i Ribe.

Ribe Danmark

Op gennem middelalderen forblev Ribe en vigtig handelsby. Efter tabet af Sønderjylland i 1864 blev Ribe isoleret, og udviklingen gik i stå, mens den nyanlagte havneby Esbjerg mod nord bare voksede og voksede. Til gengæld bevarede Ribe sin gamle bykerne. Middelalderens gadesystem er næsten intakt, og det trækker i dag tusindvis af gæster fra indog udland.

Stormflodssøjle Med sin forgyldte ”hat” kunne stormflodssøjlen i Ribe ligne en fortøjningspæl for gondolerne i Venedig, og det er heller ikke helt skævt spottet, for søjlen i Ribe er formentlig inspireret af disse pæle, mens inspirationen til selve udsmykningen er hentet fra søjler til et skatkammer i Mykene i Grækenland ca. 1300 f.Kr. Kobberringe omkring søjlen viser, hvor højt vandet har stået ved de værste storme gennem tiderne. Værst gik det i 1634, da vandet under en pludselig orkan steg til 6,01 meter over normal vandstand. Hele byen var oversvømmet, og i domkirken kan man på søjlen, der bærer præ-

Maritime Dage i Ribe i juli måned Foto: Wasabi Film

dikestolen se, hvor højt vandet stod inde i kirken, nemlig 1,70 meter over gulvet. Stormflodssøjlen står på Skibbroen.

Skibbroen Små huse ligger skulder ved skulder på Skibbroen med front ud mod Ribe Å, hvor vikinger i 700-tallet anlagde en handelsplads. De store skibe kunne ikke komme helt ind gennem den inderste del af Vadehavet og frem til Ribe, og de transporterede deres varer det sidste stykke på fladbundede pramme ind til kajkanten.

Ribe Domkirke

Stormflodssøjlen i Ribe Foto: Wasabi Film

Tårnene på Ribe Domkirke rejser sig op som et ikonisk vartegn for den gamle domkirkeby. De kan ses langvejs fra, og hvis man har besøgt byer som

Brugge og Gent i Belgien eller andre byer i Nederlandene, har domkirketårnene en vis lighed med tårne i disse byer. Det er på ingen måde tilfældigt, for handelsmændene fra Ribe kom vidt omkring – både til landene i Vadehavet og længere inde i baglandet, i det frankiske rige. Ca. 1150 begyndte man at bygge en kirke med såkaldte vulkanske tufsten, som formentlig er hentet fra et brud langs Rhinen syd for Køln. Det skete på et tidspunkt, da kirkens bisp, Elias, kom fra Flandern, nu Belgien. Så der var masser af inspiration udefra, da man indledte byggeriet, der varede i 100 år. I 1283 begyndte man byggeriet af det firkantede tårn, det såkaldte borgertårn, som erstat-

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet Ribe Danmark

Ribe skyline. Domkirken med skibbroen i forgrunden

ning for et endnu højere tårn, der brasede sammen juledag 1283 og dræbte flere af byens borgere. Efter 50 års byggeri stod Borgertårnet klar. Kirken delte tårnet med borgerne, som satte byens store stormklokker op. De kunne varsle, hvis der var stormflod på vej. Prædikestolen er fra 1597, det store orgels facade er fra midten af 1600-tallet, og rundt i kirken er bevaret omkring 100 gravsten, som enten står op ad væggene i sideskibene eller stadig ligger i gulvet. 1882-1904 gennemgik den nærmest faldefærdige domkirke en omfattende restaurering, som faktisk ikke blev helt færdig i koret. En dekoration i korbuen blev opgivet flere gange, indtil kunstneren Carl-Henning Pedersen i 1982 fik til opgave at udsmykke den. Det medførte en hidsig debat, som kunne høres i hele landet, men senere har udsmykningen tiltrukket mange gæster, der ved selvsyn vil se resultatet.

Åbne sluseporte ved Kammerslusen Foto: John Frikke

Kannikegården

Museet Ribes Vikinger Engang forsynede den mangekantede bygning Ribe og omegn med el, men i dag fortæller huset om dengang, vikingerne etablerede en stor og betydningsfuld handelsplads på et vadested ved Ribe Å og dermed grundlagde Danmarks første by, Ribe. De øverste jordlag i Ribe har været et skatkammer for arkæologer, som har gjort – og stadig gør – et væld af fund fra ikke mindst vikingetiden. Museet danner rammen om en impo-

Jacob A. Riis Museum I mange år lå Jacob A. Riis´ mange dokumentariske fotos af slummen i New York gemt væk i hans to boliger i USA. Heldigvis fandt hans søn dem midt i 1940’erne, og i dag udgør en del af dem grundstammen i Jacob A. Riis Museum, der i 2019 blev indviet i Riis’ fødeby Ribe. Jacob A. Riis gjorde en forskel i det amerikanske samfund omkring år 1900. I 1870 tog han til USA og de første tre år levede han i Manhattans slum, sulten og uden job det meste af tiden. Ved en tilfældighed havnede han på et pressebureau, hvor han skulle skrive artikler, og det var han god til. Han steg i graderne og blev berømt for sine mange artikler om og senere epokegørende fotos af byens slum. Han blev bedste ven med den senere præsident Theodore Roosevelt, som kaldte Jacob A. Riis for ”den ideelle amerikaner”.

Ribe Danmark

I 2012 fandt man under udgravninger rester af det gamle kannikekloster, der lå nabo til domkirken, og som brændte i slutningen af 1100-tallet. Ruinerne, som man mener er klostrets spisesal, lå lige præcis der, hvor der var planer om at bygge et nyt menighedshus for domsognet. Derfor fik arkitekterne fra Lundgaard & Tranberg til opgave at bevare ruinerne, så de kunne ses i den nye bygning. Siden indvielsen 2016 har man kunnet se rester af det gamle kloster og dermed ét af de ældste teglstensbyggerier i Danmark i en del af nybyggeriet, som forener nyt og gammelt. Torvet, over for Domkirken

I ØVRIGT

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet

Foran kirken mod syd står der tre statuer af mænd, der har haft afgørende betydning i Ribe, men også i den danske historie: Ansgar, der ca. 860 anlagde den første kirke i Ribe, og dermed i Danmark, Hans Tavsen, Luthers elev, der blev biskop i Ribe og reformator i Danmark, og endelig biskop Hans A. Brorson, der blev én af de største, danske salmedigtere.

Museet er indrettet i Jacob A. Riis’ barndomshjem midt i Ribe. Her vises hans fotos, og her fortælles hans historie bl.a. i en lille film, der let kan fremkalde en klump i halsen. Sortebrødegade 1 jacobariismuseum.dk

HEX! – et heksemuseum Sommeren 2020 åbner endnu et museum i den smukke, gamle Quedens Gaard, hvor Jacob A. Riis Museum ligger. Det er museet HEX!, som handler om hekse. Danmarks nok mest berømte heks Maren Spliid blev brændt i Ribe i 1641, og museet fortæller hendes historie, men også om andre hekseprocesser, og om hvordan og hvorfor hekseforfølgelser fandt sted i 1500- og 1600-tallet.

Ribe Kunstmuseum I 1800-tallet opstod der flere kunstmuseer på privat initiativ, for nu skulle landets borgere oplyses gennem billedkunsten. Familien Giørtz var meget velstående med bomuldsfabrik og dampvæveri, og den byggede en stor villa midt i byen. Da familien forlod Ribe, blev den smukke villa i stedet indrettet til kunstmuseum, som langt op i 1900-tallet blev drevet af frivillige. Den permanente samling omfatter kunst fra 1750 til 1950. Dertil kommer særudstillinger hvert år. Sct. Nicolaj Gade 10 ribekunstmuseum.dk

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet

nerende samling, som fortæller om det leben og de mange varer, der er gået gennem Ribe – fra krukker og redskaber til sølvvarer og til f.eks. de 839 glasperler, man har fundet i markedspladsens affaldslag og trukket på snore til de fineste smykker. Odins Plads 1 ribesvikinger.dk

Ribe Danmark

Ribe Vikingecenter Hønsene går, hvor det passer dem. Køerne gumler, mens falken sidder på falkonerens arm. Håndværkere og handelsfolk har travlt på handelspladsen, og gæsterne i Ribe Vikingecenter sluger de mange synsindtryk, for her kan de se, hvordan smeden, træskæreren, møntslageren og mange andre arbejdede dengang Ribe var en by i sin vorden omkring 710 og frem. Lige syd for Ribe ligger Ribe Vikingecenter, som med udgangspunkt i de mange udgravninger og arkæologiske fund i Ribe fortæller historien om vikingerne og byens udvikling, lige fra den tidlige handelsplads til rekonstruktioner af vikingehuse fra 825 og til en gengivelse af Ansgars Kirke, som man mener, den har set ud i 860. Lustrupvej 4 ribevikingecenter.dk

På Skibbroen i Ribe i juli kan man bl.a. opleve vikingernes værkssted Fotos: Wasabi Film

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet Ribe Danmark

Arkitekt Dorte Mandrups design reflekterer det omkringliggende landskab, der trækker tråde til vadehavskulturens arkitekturhistorie Foto: Adam Mørk

RUNDT OM RIBE

Kammerslusen I 1911 begyndte man på anlæggelsen af det store projekt, hvor der dels skulle etableres et 15 kilometer og fire meter højt dige mellem Vester Vedsted og Darum syd for Esbjerg, dels anlægges en sluse med to kamre ved Ribe Ås udmunding i Vadehavet. Gravemaskiner kunne hjælpe, men meget skulle stadig klares ved håndkraft, og det krævede stærke mænd, hvilket en journalist konstaterede i Ribe Stiftstidende, hvor han om de danske og polske arbejdere skrev: ”Arbejderne, lutter haardføre, senestærke Karle – mindre arbejdsføre Folk kan slet ikke klare sig på den Plads – arbejder i den seje Klæg, så det knager i Værktøjet”.

I november 1911 blev anlægsarbejdet skyllet noget tilbage, da en stormflod brød diget flere steder, og materiel og mandskabsbarakker blev skyllet langt ind i baglandet. Men i 1912 stod slusen klar, og den blev et stort turistmål. Omkring 1930 blev en række små fritidshuse bygget langs åens dige, og der opstod en farverig koloni af fritidshuse, hvorfra man kunne sejle, fiske og tage på jagt.

Vadehavscentret En større flok fugle står på pæle i Vadehavscentret. De er af træ. Men når først man kigger i én af kikkerterne, får hver enkelt fugl, man spotter, sit eget liv ude i Vadehavet. Levendegørelsen af trækfuglene er blot én af de oplevelser i Vadehavscentret, som er fyldt med historier om livet

ude i Vadehavet. Om fuglenes vilde trækture fra nord til syd og omvendt, om de mindste dyr, som er guf for fuglene, og om Vadehavets største rovdyr, der ellers ser så nuttet ud: Sælen. I museets gårdhave er der anlagt en tundrahave. Det er ikke kun museets udstillinger, der begejstrer. Det gør museets arkitektur også. Med et ydre konsekvent i tagrør, og med store og lidt skæve linjer passer det fuldstændig til naturen og sit indhold. Af samme grund blev museet, der er tegnet af arkitekt Dorte Mandrup, som blev indviet i 2017, indstillet til årets museum i Europa, European Museum Award 2020. Okholmvej 5, Vester Vedsted vadehavscentret.dk

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet

Mandø En lille ø med store oplevelser blandt andet takket være forbindelsesvejen til fastlandet, som kun er tilgængelig, når tidevandet tillader det.

Vadehavet bestemmer, hvornår du kan tage til Mandø, for når der er højvande, er grusvejen over til øen under vand. Men når det er ebbe, kan man køre i et bestemt tidsrum. Det tilrådes, at man tager traktorbusserne til Mandø, men man kan køre i egen bil eller cykle. Indbyggerne på Mandø levede i mange år af fiskeri, siden søfart og derefter landbrug. Mandø blev ”selvstændig” efter samme opskrift som Fanø. Beboerne købte Mandø af kongen ved auktionen i 1741. I 2019 var der 34 indbyggere på øen, og de bor på et lille bakkedrag vest på øen. En del af dem lever af turister, som kommer for øens natur og fred og ro. I de senere år er flere og flere blevet bevidste om en helt særlig attraktion på øen: Dark Sky. Mandø er ét af de steder i verden, hvor man uden ”lysforurening” kan se en helt klar himmel og dens stjernevrimmel.

Stormflodssøjlen på Mandø Foto: Wasabi Film

Helt ude mod vest på Mandø står en stormflodssøjle, hvor de højeste vandstande ved stormfloder er markeret. Den blev rejst i 1959 af en gårdejer, og øverst sidder en krans, hvor verdenshjørnerne er angivet.

Mandø Museum

I den ene ende af huset er den tidligere stald indrettet til separate udstillinger bl.a. med skibsmodeller. En udstilling fortæller redningsstationens historie, lige som der fortælles om den dramatiske historie, da flere allierede fly forliste på øen i 1940-45. Mandø Byvej 5 mandoehuset.dk

Møllen er det højeste punkt på Mandø og kan ses langvejs fra. Ved årtusindskiftet var den i så dårlig stand, at det var nødvendigt med en gennemgribende restaurering. Efter fire års arbejde havde Mandø igen en funklende flot mølle. Den blev bygget i 1820’erne. I alle årene havde bønderne hidtil kørt deres korn til mølle inde på fastlandet, men det var besværligt, og derfor ville man gerne have sin egen mølle på øen. Det fik man, og møllen var i funktion helt frem til 2. Verdenskrig. Mandø Hjemstavnsforening overtog møllen med et løfte om, at den skulle bevares som vartegn for øen. Møllen er i højsæsonen åben dagligt nogle timer. Åbningstiderne kan ses ved Brugsen. mandoemoelle.dk

Mandø Kirke Gennem tiderne har Mandø mistet to kirker til voldsomme storme. Første gang i 1558, hvor en voldsom storm tog kirken, rub

Møllen er det højeste punkt på Mandø Foto: Melanie Christensen

og stub. Den lille, hvide kirke, som i dag står på Mandø, er fra 1639. Den står i ét af Danmarks mindste sogne, men den er stadig i brug og bliver betjent af præster fra fastlandet.

Mandø Danmark

I et langt, hvidt hus kan man se, hvordan skipperfamilierne boede på Mandø. Med hollandske fliser på væggene, fin kaffedug med kniplinger på spisebordet, smedejernskakkelovn, kommode, sivsko, sekstant og meget mere står det tidligere skipperhjem temmelig uberørt.

Mandø Mølle

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet

Stormflodssøjle på Mandø

Inde i kirken kan man bl.a. se fire skibsmodeller, der er skabt af mandøboere, der har været tilknyttet de enkelte skibe. Oprindeligt hang der også et maleri af Joakim Skovsgaard, ”Jesus med røveren i Paradis”. I dag hænger der kun en kopi af maleriet. På grund af fugt blev originalen hængt op på Den Hirschsprungske Samling i København.

Mandø Kirke Foto: Henrik Olsen

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet

Rømø Rømø er kendt for sin brede, brede strand, som tiltrækker mange turister. Tilbage i historien havde Rømø sin storhedstid, da mange tjente gode penge på hvalfangst.

Når man går ind i Rømøs forholdsvis store kirke, Sct. Clemens, kan man på flere måder aflæse øens historie i kirken. Den lille kirke er f.eks. udvidet flere gange med sideskibe, fordi øen fik flere og flere beboere, dengang Rømø fra 1600-tallet og et par århundreder frem var ramt af gyldne tider i kraft af hvalfangsten. Kirken har fem fine lysekroner, og rundt i kirken hænger hattekroge, som hvalfangere fik smedet til deres silkehat, når de i løbet af vinteren gik i kirke inden afrejsen med hvalfangerbådene. Kirken ligger i Rømø Kirkeby mellem dæmningen og Havneby. Hval- og sælfangst og fiskeri var tidligere de store indtægtskilder på den største ø i den danske del af Vadehavet. I dag er turismen den dominerende indtægtskilde. Der landes stadig lidt fisk i Havneby, men havnens vigtigste funktion er at være færgeby for færgen til den tyske ø Sild.

Rømøs berømte brede strand

Hollandske fliser og et skelet af en kaskelothval. Begge dele kan man se på den imponerende gård, Kommandørgården, og det hænger godt nok sammen. I mange år ernærede familien på gården sig lige som mange andre på Rømø af hvalfangst, og fliserne kom til vadehavsområdet med handelsskibe fra Friesland i Holland.

Rømødæmningen Helt frem til 1948 foregik al transport til og fra Rømø med båd til og fra Ballum. Først da den 9.2 kilometer lange dæmning stod klar, kunne man køre mellem ø og fastland. Anlægsarbejdet blev påbegyndt i 1939, som et kæmpe beskæftigelsesprojekt for arbejdsløse. De første par år af anlægsarbejdet var der ansat 400 mand, som var ansat i toholdsskift, og de fik 1 krone og 42 øre i timen. Der skulle flyttes intet mindre en to millioner kubikmeter jord, vel at mærke ved håndkraft, for at anlægge dæmningen. Helt tilbage i midten af 1800-tallet var der planer om at gøre Rømø landfast med Jylland, men planen blev skrinlagt, da Danmark i 1864 tabte krigen til Preussen.

Faktisk var der planer om at lave flere dæmninger og landvinding så sent som i 1969 og nogle år frem. Stormflodsudvalget under Ministeriet for Offentlige Arbejder fik udarbejdet en plan om at tørlægge et kæmpe område mellem Rømø, Mandø, Fanø og Esbjerg. Området skulle inddiges ved en dæmning mellem Esbjerg og Fanø, og en dæmning mellem Rømø og Fanø. Hvis tyskerne ville være med, kunne man også bygge en dæmning til Sild. Det inddigede område skulle bruges til landbrug. Trods en vis politisk interesse blev planen aldrig virkelighed til dels på grund af protester fra miljøorganisationer, og nogle år senere blev der etableret et samarbejde på regeringsplan mellem Holland, Tyskland og Danmark for at være fælles om at beskytte og udvikle Vadehavet.

Rømø Danmark

Kommandørgården. Et eksempel på den rigdom, der kunne følge med hvalfangst Foto: Anette Jorsal

I 12 generationer, lige siden 1600, var Kommandørgården i den samme families eje. Den gård, som står der nu og rummer et museum, er fra 1749, og i 1700-tallet var familien særdeles velstående takket være hvalfangst og fiskeri langs kysten. Hvalfangsten gav velstand på Rømø i 1600- og 1700-tallet. Mange af væggene i det flotte hus, der har udsigt over Vadehavet, er beklædt med hollandske fliser, fint snedkerarbejde præger møbler, og billeder er malet på bl.a. skabslåger. I laden hænger der et kæmpe skelet af en kaskelothval.

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet

Kommandørgården

Ved siden af gården ligger nok Danmarks mindste skole, Toftum Skole, fra 1784. Juvrevej 60

Tønnisgaard Tønnisgaard er en gammel kommandørgård og var dermed i sin tid bopæl for en kaptajn på én af hvalfangerbådene. Her ligger Naturcenter Tønnisgaard, der arrangerer mange aktiviteter i naturen – fra østersjagt og rejefangst til sankemad og bunkerture. I den gamle stald er der en udstilling om naturen mellem ”Vadehav og Vesterhav”. Nationalpark Vadehavet har kontor i selve stuehuset. Havneby 30 tonnisgaard 20

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet

Ballum En lille landsby, hvor historien om istandsættelsen af mange af de gamle, smukke huse faktisk er attraktionen. Og så ligger Danmarks smukkeste gård i den østre ende.

”En landsby i landsbyernes superliga”. Sådan betegnede Kulturstyrelsen landsbyen Ballum, da de i 2007 udarbejdede et kulturarvsatlas for Vadehavet. Få år senere sendte A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond 23 millioner til forskønnelse af de gamle huse. Mærsk-slægten stammer fra Rømø, og den første, der bar navnet, var Anders Niels Mersch (1617-1698) fra Ballum. 54 ud af 75 ejendomme i Vesterende Ballum og Østerende Ballum søgte om tilskud. Tagplader blev erstattet med strå. Vinduer, døre og porte blev skiftet ud, så husene fik det oprindelige udseende. Hele vejen rundt om kirken ligger der fine eksempler på gamle huse, sågar det gamle Tinghus, men også ud ad vejen gennem Østerende er der smukke eksempler på den gamle byggestil.

Klægager - den gamle digegreves gård Foto: Wasabi film

Møllehuset og Markmandshuset Nord for Ballum ligger to små bygninger, Markmandhuset og Møllehuset. Møllehuset ligger på et værft lige ved Ballummøllerne. Grundvandet og vandet i marskens grøfter var for salt til vanding af dyrene. Derfor blev der etableret såkaldte bevandingsmøller, som pumpede vand op fra åen. Fra 1842 og frem til 1965 sørgede sneglemøllerne for fersk vand til dyrene. Møllerne kan kun ses om sommeren. Om vinteren ligger vingerne i Møllehuset, hvor der også er en lille udstilling om deres funktion og historien i området. Markmandhuset, lidt længere mod nord, blev bygget i 1809 til markmanden eller fårehyrden i Ballummarsken. Det ligger på ét af de værfter, som frisere anlagde fire-fem meter over havet for at bygge gårde, da de i 1300-tallet kom til området. Enklaven af gårde hed Misthusum, men efter flere voldsomme stormfloder, senest i 1720, flyttede bønderne efterhånden ind på gesten, hvor de lå mere

I ØVRIGT

Vestslesvigsk byggeskik I vadehavsområdet i Danmark og Tyskland er der bevaret mange huse og gårde i vestslesvigsk byggeskik, og i de senere år er der taget en række initiativer for at bevare den bygningsarv f.eks. i Højer og Ballum. Den vestslesvigske byggestil ses ofte i gårdene, der typisk ligger let hævet i overgangen mellem geest og marsk. De består af en lang længe med facaden mod syd. Stalden ligger i den vestlige del af bygningen, mens beboelsen ligger i øst, i læ af stalden, som må tage imod den til tider barske vestenvind. Der findes varianter af den lange længe. Der er også den firelængede gård (fx Højergaard i Højer), og der er den mere sjældne haubarg, hvor gårdens fire længer og selve gårdrummet er dækket af et stråtag (fx Roter Haubarg i Tyskland, se side 59).

Ballum Danmark

På Østerende 13 ligger gården Klægager. Den blev i 2017 kåret som Danmarks smukkeste gård. Den firlængede gård, bygget i vestslesvigsk stil, er fra 1857, og det er sjette generation, der ejer gården. Det er en gammel digegrevegård, og det vil sige, at manden på gården i et par generationer som digegreve har været formand for digelaget, der skulle passe diget. I 2005 gennemgik gården en omfattende restaurering og fik bl.a. sit stråtag tilbage. I dag anvendes gården til Bed&Breakfast, festsal og udflugtsmål. Østerende 13

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet

Klægager

Karakteristisk for en vestslesvigsk bygning er den smalle gavlkvist over indgangsdøren, et arkengab, som i øvrigt fører ind til en forstue, der går gennem hele huset og deler stald og beboelse. De vestslesvigske gårde er bygget med sten af brændt klæg, der er den lokale ler fra Vadehavet, en blanding af ler, organisk materiale og sand, der aflejres ved tidevandet.

Klægager, den gamle digegreves gård Foto: Jens L. Hansen

i sikkerhed. Markmandshuset er bygget af materialer fra de efterladte gårde. Man kan gå på Æ Markmandssti mellem Møllehuset og Markmandshuset.

Ballum Sluse Fra Ballum Sluse er der et flot kig ud over Vadehavet og ikke mindst de mange fugle, som

samles ved Brede Å’s udmunding. Tre stormfloder var hårde ved Ballummarsken i begyndelsen af 1900-tallet, og man enedes om at bygge et dige. Byggeriet blev påbegyndt i 1914, men 1. Verdenskrig brød ud samme år, og byggeriet blev forsinket og først afsluttet i 1919 med hjælp fra russiske og franske krigsfanger.

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet

Højer Byen ligger lige ud til Tøndermarsken. Mange af byens gamle huse bliver sat i stand blandt andet den gamle møllerbygning ved møllen, som huser én af portene til Vadehavet.

Højer har én af Danmarks største koncentrationer af fredede og bevaringsværdige huse, og huse og gårde ligger ved siden af hinanden. De er værd at bevare, og i 2017 blev forskønnelse af de gamle huse i Højer en del af det store Tøndermarsk Initiativ (Se side 31). Højers historie går tilbage til 1200-tallet og fik i 1500-tallet en opblomstring som handelsby, da det ikke længere var muligt at sejle til Tønder på grund af anlagte diger.

Nattefoto fra Højer Foto: Ulrik Pedersen, Tøndermarsk Initiativet

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet Højer Danmark

Højer Mølle og de tilhørende pakhuse rummer nu en flot udstilling om livet i marsken Foto: Anne Marie Overgaard

Højer fik en travl havn ved Vidåens udløb i Vadehavet, og handelsskibene gik fra Højer til Tyskland, England og Holland. I 1800-tallet fik Højer glæde af de mange turister, som efterhånden tog færgen fra Højer for at komme på badeferie på Sild. Byen havde flere hoteller, og ét af dem er bevaret, Marskhotellet fra 1888, som naturligvis dengang havde et tysk navn: Bahnhof Hotel.

Højergaard Midt i Højer ligger Højergaard, en smuk firlænget gård, som Realdania har købt. Et kæmpe restaureringsarbejde blev afsluttet i 2019, og gården er nu indrettet til madlejrskole af Arla. Torvet 1

Højer Mølle

Kiers Gaard

Højer Mølle, der ligger på kanten til marsken og med udsigt over Vadehavet fra mølletårnet, er én af portene til Nationalpark Vadehavet og Tøndermarsken. I den gamle mølle fra 1857 fortælles historien om Danmarks største marskområde, Tøndermarsken. Hvordan havet har skabt den, og hvordan mennesker siden har formet den med diger, sluser, kanaler og værfter. Derudover er der et KlimaLab, hvor man selv kan prøve at styre klimaforandringer i et marskområde. I 2019 blev møllerboligen genåbnet efter en meget vellykket restaurering. Her er der nu billetsalg, butik og cafe. Møllegade 13 msj.dk/hoejer-moelle

Tæt på møllen ligger Kiers Gaard, en smuk, fredet, firlænget marskgård fra 1759. I dag er gården kulturcenter. Søndergade 12

Østerspakhuset Ved gården, nærmest på kanten ud til marsken, ligger Østerspakhuset. I mange århundreder har man hentet østers i Vadehavet, og i 1700-tallet foregik det i Højer fra Østerspakhuset. Østersfangst var et kongeligt regale (en rettighed) og krævede særlig tilladelse. Det var en rigtig god forretning. Fra Højer i 1700- og 1800-tallet blev der sendt østers vidt omkring, ja, helt til hoffet i Rusland. Søndergade 12

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet

Tøndermarsken Danmarks største marsk, som tiltrækker tusindvis af trækfugle to gange hvert år. Et stort projekt skal opgradere hele marskområdet blandt andet med en ny sti.

Tøndermarsken er på mange måder helt sin egen. Det er Danmarks største marsk, den er et kæmpe spisekammer for fugle på træk, og den har gennem århundreder fået sin egen historie med anlæg af diger, sluser og dæmninger. Faktisk er det lidt svært at forestille sig, at Tøndermarsken, der i dag er et stort inddiget område med masser af græsningsarealer, engang var en stor bugt i Vadehavet. En bugt, der løb helt ind til Tønder, som dengang havde en omfattende handel via skibsfarten.

Vidåslusen Foto: Ulrik Pedersen

I løbet af 1100-tallet indvandrede frisere fra Friesland (i dag en del af Holland), og de anlagde ved Vadehavet værfter (kunstige forhøjninger), hvor de byggede gårde. Men når Nordsøen var i oprør, steg vandet, og gårde og hele landsbyer blev skyllet væk. I midten af 1500-tallet blev der anlagt et 15 kilometer langt dige ud mod havet fra Højer og ned forbi Lægan og længere mod sydøst. De, der boede i marskområderne, fik retten til deres jord. Til gengæld skulle de vedligeholde digerne. Herfra stammer udtrykket: ”Den, der ikke vil dige, må vige”.

Vidåslusen Slusen består af tre kamre, som lukkes, når der er risiko for stormflod. I modsætning til andre sluser er sejlads gennem slusen ikke mulig. Fra slusen er der en endeløs udsigt ud over Vadehavet. Mod øst er der udsigt ud over den menneskeskabte marsk, som gennem århundreder er blevet tørlagt og kultiveret.

Marskstien Marskstien er en 54 kilometer lang sti, og den går hele vejen rundt om Tøndermarsken. Det

sidste stykke blev anlagt i 2019, og den giver ikke kun mulighed for at vandre og komme forbi en række seværdigheder. Det er også muligt at overnatte i shelters, man kan besøge fugleskjul, hvor man kan studere det imponerende fugleliv uden at forstyrre fuglene, og endelig kan man blive klogere på hele området ved tre formidlingsstationer. De står ved Vidåslusen, pumpestationen ved Lægan og i Højer Mølle.

I ØVRIGT

Tøndermarsk Initiativet

Tøndermarsken Danmark

Under en voldsom stormflod i 1976 nåede vandstanden op på knap fem meter over normalen, og et stort område bag digerne blev evakueret. Da stormen havde lagt sig, blev det besluttet at anlægge Det Fremskudte Dige, som officielt hedder Det Dansk-Tyske Dige, fra Emmerlev Klev i nord til Hindenburg-dæmningen i Tyskland.

ind til Tønder. Dele af Vidåens delta sandede ganske enkelt til. Derfor blev den lille havn Lægan anlagt syd for Tønder, tæt på Aventoft, hvor skibe kunne lægge an for at læsse varerne over på mindre både, der kunne sejle helt ind til Tønder.

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet

Gennem de næste århundreder blev områder inddiget og afvandet, og områderne blev døbt Højer Kog, Møgeltønder Kog, Gammel Frederikskog, Ny Frederikskog, Rudbøl Kog og senest Margrethe Kog i 1981. Det var glimrende landbrugsjord, der primært blev brugt til afgræsning af stude.

Bevaringsværdige gårde og huse skal sættes i stand i marskbyen Højer. Et stisystem skal binde Tøndermarsken sammen, historien om den unikke natur i vadehav og marsk skal fortælles, Vidå og Tønder by skal tilpasses klimaudfordringer, og erhverv og turisme i Tøndermarsken skal udvikles. Det er målet med Tøndermarsk Initiativet, som blev præsenteret i 2016. For at det kan lykkes, er der samlet godt en kvart milliard kroner i en fond, og bidragsyderne er både det offentlige og fonde. Partnerne i projektet er: Realdania, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal, Nordea-fonden og Tønder Kommune. Blandt resultaterne kunne i 2020 allerede set Marskstien og istandsættelsen af Højergaard midt i Højer (se side 29).

Stormflodssøjle Ved Vidåslusen, uden for Det Fremskudte Dige, har der siden 1975 stået en stormflodssøjle. Det er en helt enkelt egetræstamme med flere bronzebånd, som angiver, hvor højt vandet har stået under forskellige stormfloder. Toppen svarer til vandstanden ved stormfloden i 1976, som var den højeste siden 1825.

Lægan Det store digebyggeri i 1500-tallet betød, at større skibe ikke længere kunne komme helt

Tøndermarsken Foto: Ulrik Pedersen

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet

Møgeltønder Lille landsby med store seværdigheder i form af et kongeligt slot og en lille kirke med masser af udsmykning, forbundet af en helt unik gade.

Hvis der var en konkurrence om at være Danmarks smukkeste gade, ville Slotsgade i Møgeltønder være en hård konkurrent. På række står de smukke, gamle huse, med stråtag og småsprossede vinduer ned gennem gaden. På hver side af gaden står lindetræerne, som i sin tid havde to funktioner: Skygge til husene i en tid, hvor man ikke havde køleskabe, mens rødderne fungerede som dræn, så fugten ikke steg op i husene. I 1234 omtales Møgeltønderhus for første gang. Midt i 1600-tallet forærede kong Frederik III middelalderborgen til Hans Schack, der var en anerkendt feltherre. Hans Schack besluttede, at der på marken vest for slottet skulle opføres en række huse til slottets ansatte og håndværkere. I 1750 stod gaden stort set, som den gør i dag.

Schackenborg Slotskro Foto: Colin J. Seymour

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet

Schackenborg Slot havesiden

Schackenborg Slot Møgeltønder Danmark

I 1664 byggede Hans Schack Schackenborg Slot, hvor Møgeltønderhus lå, og det gik i arv gennem mange generationer. Der blev købt gårde op, og på et tidspunkt var Schackenborg ét af Danmarks største landbrug. Hans Schack 6. skænkede i 1978 slottet til prins Joachim, der flyttede ind på slottet i 1993. Prinsen solgte slottet i 2014 til en fond, men beholdt dog selv 600 hektar og har stadig en bolig i sydfløjen. Der er rundvisninger på slottet onsdag og lørdag. schackenborg.dk

Møgeltønder Kirke Møgeltønder Kirke, i den vestlige ende af Slotsgade, er et sandt bombardement at synsindtryk, når man træder ind i den. Fra kalkmalerier i koret, til den guldbemalede fløjaltertavle fra 1400-tallet med træudskårne figurer, og til de store malerier, der pryder helt loftet i skibet. Den ældste del af kirken er fra sidste halvdel af 1100-tallet. I den sydlige udkant af Møgeltønder er det tydeligt at se, at landsbyen ligger på en gest ud til marsken i Møgeltønder Kog. Sønderbyvej 2 møgeltønderkirke.dk

Schackenborg Slotspark åbnes snart for besøg, så alle kan nyde den smukke natur Foto: Ulrik Pedersen, Tøndermarsk Initiativet

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet

Tønder Byen er kendt for sin festival, sine kniplinger og sin samling af Wegner-møbler, men indbyder også til en slentretur blandt andet i gaden med alle karnapperne, Uldgade.

Når man i dag siger Tønder, siger mange nok Tønder Festival. Byen er kendt langt ud over byens og også landets grænser for sidst i august at være hjemsted for den store festival for traditionel og moderne folkemusik. Andre vil sige Tønder-kniplinger, som tilbage i historien var en væsentlig kilde til eksport og velstand.

Kostbare kniplinger i Drøhses hus, som sikrede Tønder velstand Foto: Museum Sønderjylland

Tønder fik i 1253 stadsrettigheder, og gadenavne som Skibbroen og Skibbrogade vidner om, at byen dengang var en vigtig havneby ved Vidåen med handel med Tyskland og Nederlandene. I 1532 blev byen og egnen ramt af en voldsom stormflod, hvor vandet stod 5,3 meter over normal vandstand. Vandet stod næsten to meter højt inde i Tønder Kirke, og for at undgå den slags situationer i fremtiden begyndte man at anlægge diger. Prisen for digebyggeriet var imidlertid, at Vidåen op gennem 1500-tallet ikke længere var sejlbar til Tønder. Rudbøl overtog i første omgang havnefunktionen, men her kneb det efterhånden også med at sejle helt ind til Rudbøl. Derfor overtog Højer funktionen som områdets havneby.

Tønder Festival Det er svært at tale om kultur og Tønder uden at nævne Tønder Festival, der er kendt vidt og bredt. Det begyndte med en Sankt Hans fest i 1974 i en mølle ved Vidåen. I tre dage var der musik, sang og fest. Året efter var der igen fest, denne gang tre dage sidst i august, og siden har den sidste weekend i august været lig med Tønder Festival, som trækker 7-8.000 deltagere. I dag kommer bands og musikere fra store dele af verden og spiller gammel og helt ny folkemusik. Festivalpladsen ligger vest for museet tf.dk

Tønder Danmark

I 1864 blev Tønder tysk, og byen fik nu et stort opland mod syd. Omkring 1900 blev Sild en populær ø for badeferie, og både Tønder og især Højer nød godt af de mange turister, der skulle sejle fra Højer til Sild, en trafik, der stoppede ved Genforeningen i 1920. Op gennem 1900-tallet tog man for alvor fat på afvandingen af Tøndermarsken, der nu er genstand for stor opmærksomhed i kraft af det omfattende Tøndermarsk Initiativet (se boks side 31). I dag tiltrækker Tønder mange turister for at se de mange huse i byens gader, bl.a. husene med karnapper.

I ØVRIGT

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet

På det tidspunkt havde Tønder fået en omfattende produktion og eksport af fine kniplinger, som blev en rigtig god forretning for byen op gennem 1700-tallet og ind i 1800-tallet.

Kulturhistorie i Tønder Der er ikke meget tilbage af Tønders gamle slot, Tønderhus, men heldigvis er portbygningen bevaret. Her kan man møde en væsentlig del af byens og egnens historie, når bare man er villig til at gå op ad vindeltrapper og dukke hovedet et par gange. Her fortælles om dengang vadehavsbyen Tønder og store dele af Vestslesvig var et velstående område med en livlig handel med Nederlandene, det nuværende Belgien og Holland. En velstand, som blev skabt af søfart, studehandel og kniplingsindustrien. Et loftsrum øverst oppe har en formen udstilling af hollandske fliser, som blev brugt både som udsmykning, brandsikring og til at kaste varmen fra kakkelovnen tilbage i rummet. Store skabe

En aften på Tønderfestival Foto: Madeleine Glindorf

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet Tønder Danmark

Grænsesten midt i gaden i Rudbøl. Her kan man stå med et ben i hvert land Foto: Wasabi Film

og andre møbler viser, hvordan møbelmagerne blev inspireret af nederlandsk renæssance, mens kniplingsindustrien illustreres i flere rum. Tønders første slot blev bygget omkring 1270. Siden blev der bygget til, men i 1750 blev slottet revet ned, kun portbygningen fra 1543 blev stående. Det gamle slots omrids kan man se fra tårnet, for det er genskabt ved anlæg af hække.

Smukke huse i Uldgade Foto: Wasabi Film

I museets nyere tilbygninger er der kunstmuseum med skiftende udstillinger, mens der i tårnet vises dansk møbelkunst af én af de helt store danske møbelarkitekter Hans J. Wegner. Wegners Plads 1 kulturhistorie-tonder.dk

Drøhses Hus Engang var knipling et så vigtigt erhverv på Tønder-egnen, at kongen forbød kvinder, der kniplede at rejse ud af landet og tage håndværket med sig! Kniplehåndværket havnede i Tønder og omegn, ja, i hele Vestslesvig, da man i 1500- og 1600-tallet havde et tæt handelsliv med Nederlandene. Kniplinger blev uhyre populære som kraver, manchetter og kyser og som kant på duge og borter i sengetøj. Hundredvis af kvinder sad hjemme og kniplede de fineste mønstre med en tynd, tynd hørtråd, og handelsmændene tjente gode penge, mens selve

håndværkerne, kniplerskerne, fik en lav løn. Med årene blev kniplinger mere allemandseje. Midt på gågaden i Tønder ligger Drøhses Hus fra 1672, iøjnefaldende med sin karnap og barokstil. Huset er fyldt med kniplinger og historier om arbejdet og handlen med det fine håndværk. Huset i sig selv er også en seværdighed og ikke mindst haven, som er anlagt som et kniplingsmønster. Torvegade 14 droehses-hus.dk

Grænsegaden i Rudbøl Der løber en gade gennem grænsebyen Rudbøl, der ligger ved Rudbøl Sø og Vidåen. I den sydlige del af Rudbøl ligger Grænsegaden og deler byen mellem to lande. Vest for gaden ligger Danmark, mens genboen på den østlige side af gaden bor i Tyskland. Det markeres med grænsesten, som ligger i selve vejbanen.

Hvalfangst Der er langt fra Vadehavet til Svalbard og Grønland, men ikke desto mindre var hvalfangst i et par hundrede år en vigtig indtægtskilde på vadehavsøerne Mandø, Fanø, Rømø, Sild og Föhr. Første halvdel af 1600-tallet var på flere måder hårdt ved vadehavsområdet. Slaget ved Listerdyb, hvor den danske flåde besejrede en svensk-hollandsk flåde, kostede ca. 800 søfolk livet. Svenske soldater hærgede Rømø i en kort periode og brændte 26 af øens skibe af. Den katastrofale stormflod i 1634 var meget hård ved området, og sildefiskeriet ved Helgoland var voldsomt på retur. Derfor blev søvejen en udvej for rigtigt mange. Mænd fra de nævnte øer fik fra midten af 1600-tallet hyre på mange hvalfangstbåde.

Tønder Danmark

Englændere og hollændere havde nemlig op gennem 1500-tallet ledt efter en ny rute til Asien. De ville nord om, men ruten var spærret af is. Til gengæld fik de øje på de mange hvaler, og nu gik hvalfangsten ind, til trods for at det var en lang, kold og faretruende færd, når hvaler skulle aflives, eller når skibe sad fast i isen og blev knust.

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet

I ØVRIGT

Sømændene fra vadehavsøerne var eftertragtet arbejdskraft, og mange af dem blev kaptajner på bådene, eller kommandører, som det hed. Livet som hvalfanger var barskt, og hjemme var konerne alene om at passe familien og måske et lille landbrug. De heldige hvalfangere, der kom hjem igen, tjente gode penge, og velstanden kan stadig ses i mange af de kommandørhuse, der blev bygget, og som stadig står.

Hvalskelet, som kan ses på Kommandørgården på Rømø Foto: Wasabi Film

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet

Seebüll Eller Søbøl, som det hedder på dansk. Her byggede kunstneren Emil Nolde et hus, hvor han havde atelier. I dag er det rammen om kunstmuseet med Noldes værker.

Nolde Museum Emil Nolde levede en stor del af sit liv i grænselandet omkring den dansk-tyske grænse. Han blev i 1867 født på en gård i Nolde uden for Tønder. I 1902 blev han gift med den danske skuespiller Ada Vilstrup og skiftede efternavnet Hansen ud med Nolde. I mange år delte parret deres liv mellem bopælen i Berlin og somrene på Als. I 1920, da Sønderjylland blev dansk, søgte og fik Emil Nolde dansk statsborgerskab. I ti år boede parret i Ubjerg tæt på Tønder, inden de i 1926 rykkede lige på den anden side af grænsen, hvor de i Seebüll byggede et hus og atelier, som kunstneren selv tegnede. Her boede han frem til sin død i 1956.

Emil Nolde i fiskerbåd i Ruttebüll ca. 1920 Foto: Nolde Stiftung

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet Seebüll Tyskland

Maleri af Emil Nolde Foto: Nolde Stiftung

Herefter blev boligen omdannet til museum. Emil Nolde og hans hustru Ada havde oprettet en fond, som skulle drive et museum, der skulle ”danne en forståelsens bro mellem Skandinavien og Tyskland”, som der står i fundatsen. Derfor kan man i dag se en stor samling af hans ekspressive og farvestærke akvareller og malerier i kunstnerens tidligere hjem. Emil Nolde blev én af Tysklands største ekspressionister. Han var en flittig kunstmaler og rejste meget for at male bl.a. i vadehavsområdet. I 1909 opholdt han sig f.eks. i Rudbøl, da han malede sine første religiøse motiver. I 1919 malede han

en række akvareller under et ophold på Hallig Hooge. Nolde har en fortid i det nazistiske parti, til trods for at 1.052 af hans billeder på de tyske museer blev beslaglagt og stemplet som ”entartet” – degenereret. I 1941 fik han sågar maleforbud, men han malede stadig små akvareller, som han døbte umalede billeder. Mange af dem blev efter krigen omsat til oliemalerier. Ada døde i 1946. To år senere giftede han sig som 80-årig med den 26-årige Jolanthe Erdmann. Emil Nolde modtog de sidste år af sit liv en lang række hædersbevisninger.

OBS – Nolde Museum gennemgår i 2020 en omfattende restaurering, og årets udstilling vises i lokalerne i den nye tilbygning, der også omfatter caféen. Seebüll 31 nolde-stiftung.de

Nolde Haus – Seebüll Foto: Nolde Stiftung

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet

Niebüll I landsbyen kan man blive klogere på hverdagslivet i vadehavsområdet, takket være en præst, som begyndte at samle på gamle genstande.

Friesisches Museum Da Nordfriesland efter slaget ved Dybbøl blev en del af Preussen, begyndte pastoren i Niebüll, Friedrich August Feddersen, at samle historiske, frisiske genstande. Efter hans død overtog den frisiske forening i området samlingen, og i 1929 kunne man for indsamlede midler købe en gård, som blev indrettet til museum. Her i Friesisches Museum Niebüll kan man blive klogere på livsvilkårene på egnen op gennem 17og 1800-tallet. Køkken, soverum, stue og pesel (den fine storstue) er indrettet som datidens beboere ville have gjort – med vugge, potter og pander, kniplebræt, flisebeklædte vægge, kommode, porcelæn og meget mere.

Kinderfest Friesenmuseum 2012 Foto: Stadtmarketing Niebüll Gmbh

Museet er indrettet i et smukt eksempel på et typisk frisisk langhus med stråtag og småsprossede vinduer. Huset er båret af stærke egetræsbjælker og konstrueret på en måde, således at trækonstruktion og tag bliver stående, hvis en stormflod presser murene ind. Osterweg 76, Niebüll friesisches-museum.de

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet Nieb체ll Tyskland

Tag med p책 vadevandring, g책 en tur p책 havbunden, oplev naturen og lyt til historierne om Vadehavet og dets mennesker Foto: Red Star

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet

Sylt Her ligger nogle af Tysklands dyreste huse, og selv i landsbyerne er der eksklusive butikker. I landsbyen Keitum er to af de mange smukt, istandsatte huse indrettet til museer.

Sild Sild er ikke en stor ø. Den er knap 40 kilometer lang, og fra 350 meter til 13 kilometer bred. Det er ikke desto mindre den største af de tyske vadehavsøer, og det er også den af øerne, der trækker suverænt flest turister. Øen får omkring 600.000 gæster om året, og dermed bliver indbyggertallet på ca. 21.000 mangedoblet hvert år. Det er primært de rige tyskeres ferieområde, og skulle man få lyst til at købe en sommerbolig, skal man taste mange cifre. Faktisk har Sild nogle af de højeste boligpriser i hele Tyskland. Mange mærkevarebutikker og restauranter har indrettet sig i stråtækte huse, som lægger sig tæt op ad den oprindelige byggestil på øen. Kun i byens hovedby Westerland har moderne etagebyggeri sneget sig ind. Allerede tilbage i 1800-tallet blev Sild et populært rejsemål for tyskere, der ville på badeferie og nyde en strandstol på den 40 kilometer lange sandstrand. Sylt Museum Foto: A. Jorsal

Men før det var Sild en vadehavsø med mange skippere, der

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet Sylt Tyskland

Dørparti, som er så karakteristisk for egnen. Indgang til Sylt Museum Foto: A. Jorsal

drog ud med hvalfangerbådene fra Hamborg, Holland og Norge, for at fange hvaler fra forår til efterår i havet mellem Grønland og Spitzbergen.

Sylt Museum I den smukke skipperbolig fra 1759, som ligger med en

prægtig udsigt over Vadehavet, fortælles der langt flere historier, end man tror, at huset kan rumme. Om øens historie, om sømænd fra Sild, om hverdagslivet, om klædestykker og smykker og om mænd fra Sild, der fik deres placering i historien som fx Uwe Jens Lornsen.

Han var søn af en kaptajn, men gik selv jura-vejen og blev i København kontorchef for den myndighed, der stod for forvaltningen af Slesvig-Holsten. I 1830 blev han landfoged på fødeøen Sild, altså den danske konges stedfortræder på øen, men det varede ikke længe, for

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet Sylt Tyskland

Interiør fra Altfriesisches Haus Foto: A. Jorsal

Uwe Jens Lornsen begyndte at kæmpe for en større selvstændighed for Slesvig-Holsten. Uanset hvilken historie, museet formidler, så gøres det med letforståelige tekster, som man bliver klogere af, og trods museets begrænsede størrelse er der såmænd også plads til skiftende kunstudstillinger, der har udgangspunkt i Vadehavet Am Kliff 19, Keitum soelring-museen.de/ syltmuseum

Altfriesisches Haus Det er som at gå tilbage i historien og være inviteret ind i kaptajnens smukke stuer og veludstyrede køkken. Altfriesisches Haus er et lille overflødighedshorn med fliser, træskærerarbejde, bemalede møbler og vægge. I dragkisten ligger klæder fint foldet sammen, og vuggen står klar til husets yngste beboer. Det er ikke stort, men det gør indtryk. I den gamle stald i den ene ende af huset vises en arkæologisk samling, samlet af en tidligere beboer: Lærer, organist, graver og folkemindesamler Christian Peter Hansen (1803-

Indgang Altfriesische Haus, Sylt Foto: A. Jorsal

Landsbyen Keitum Keitum er på mange måder en helt usædvanlig landsby på østsiden af Sild og en lang slentretur værd. Landsbyen er begunstiget af rigtigt mange velbevarede frisiske huse med stråtag, som man kan beundre fra de smalle gader, hvor man stort set kan gå i fred for biler, fordi de opfordres til at parkere uden for landsbyen. Man skal ikke mange skridt ind blandt de beundringsværdige facader, før man fornemmer en omfattende eksklusivitet – om det er husenes istandsættelser, eller de eksklusive butikker, der er indrettet i en del af husene. Og når man gør holdt ved ejendomsmæglerens udstillingsvindue, er det også tydeligt, at her skal en vis pengepung til, når et hus nemt løber op i fire millioner euro (ca. 30 mio. kr.)!! Keitum må være én af Vadehavets mest velbevarede landsbyer, og den ligger tilmed meget smukt på toppen af klinten, som kaldes ”Grünes Kliff”, hvor der er en velgørende udsigt ud over Vadehavet.

Biikebrennen og Pers Awten Ni bål står hvert år den 21. februar klar på Sild. Rundt på øen samles folk i grupper og tænder deres fakler, inden de går i fakkeloptog ud til deres bål akkompagneret af trompetmusik. Fremme ved bålet bliver der holdt taler, en på tysk og en på frisisk, og når den frisiske taler har råbt ”Tjen di Biike ön”, kaster alle deres fakler ind i det store bål, og bålene blusser op på hele øen. Der brændes også bål på andre nordfrisiske øer og inde på fastland. Det samme sker langs den danske vadehavskyst, på Rømø og på Fanø. Her hedder det bare Pers Awten. Efter bålet er der tradition for at spise grønlangkål med det hele.

Sylt Tyskland

Da Sild i løbet af sidste halvdel af 1800-tallet begyndte at tilpasse sig de mange badegæster på øen, blev det magtpåliggende for Christian Peter Hansen at samle historiske genstande for at kunne formidle Silds historie. Museet Altfriesisches Haus er baseret på den flittige lærers private samling, og i dag fremstår det som en velhavende skipperbolig. Am Kliff 13 soelring-museen.de/ altfriesisches-haus

I ØVRIGT

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet

1879), én af Silds kendteste sønner.

I dag brænder bålene for at jage vinteren på flugt og hilse foråret velkommen, men op gennem tiden har Biikebrennen/Pers Awten haft forskellige betydninger. Tilbage i historien var bålene en offergave til de nordiske guder. I 1600- og 1700-tallet var bålet det centrale led i en stor afskedsfest for de mange mænd, for med forårets komme skulle de ud på de lange hvalfangertogter mod nord.

Pers Awten Foto: Wasabi Film

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet

Föhr Ude i Vadehavet på øen Föhr ligger et kunstmuseum med værker af kunstnere, der har boet rundt om Nordsøen. Udgangspunktet er en privatsamling.

Museum Kunst der Westküste Edvard Munch, Anna og Michael Ancher, Krøyer, Nolde, Max Liebermann, Piet Mondrian. Det er blot nogle af de store kunstmalere, der er repræsenteret i den omfattende samling på Museum Kunst der Westküste på øen Föhr. Fælles for alle kunstnere er, at de kommer fra lande rundt om Nordsøen og har arbejdet med motiver, der hører til museets fælles tema ”Hav og kyst” (”Meer und Küste”). Museet blev etableret i 2009, og udgangspunktet var professor Frederik Paulsens (1909-1997) private samling, som omfatter mange værker fra tidsrummet 1830-1930. Museet ligger i en kombination af gammel og ny arkitektur, som giver flotte rammer til de skiftende udstillinger. Museet har ingen fast udstilling, men viser skiftende udstillinger med værker fra samlingen under forskellige temaer. Derudover viser museet også en række udstillinger med samtidskunst. Museum Kunst der Westküste Foto: Gerhard Kassner

Museet ligger i landsbyen Alkersum, hvor en lille kunstnerkoloni

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet Föhr Tyskland

Dr.-Carl-Häberlin-Friesen-Museum. Foto: Föhr Tourismus GmbH/Harald Bickel

samlede sig omkring år 1900. Margaretha Dorothea Hayen drev en lille kro, som hed Grethjens Gasthof, hvor kunstnerne samlede sig. Den nybyggede restaurant ved museet hedder også Grethjens Gasthof. Hauptstraase 1, Alkersum mkdw.de

Dr. Carl Häberlin Friesen Museum En læge fra det sydlige Tyskland slog sig i år 1900 ned på øen Föhr. Det var Dr. Carl Häberlin. Han blev straks så begejstret for

øen og dens egenart, at han begyndte at samle på genstande, der kunne fortælle om øens historie og folkeliv, og han lagde senere navn til det kulturhistoriske museum, som ligger i Wyk, hovedbyen på Föhr. Museets samling er omfattende – fra arkæologiske fund til dengang øen var kendt for sit kurbad i 1800-tallet, godt markedsført af den danske kong Christian VIIIs besøg i kurbyen, fra øens storhedstid som hvalfangerø til den store

udvanding i anden halvdel af 1800-tallet, hvor 40 procent af øens konfirmerede unge mænd drog til Amerika. Øens ældste hus, Haus Olesen, er fra 1617 og blev i 1927 pillet ned fra sin oprindelige adresse og siden rejst på museumsgrunden. Her står rummene med tidstypiske møbler, fliser og indbo. En mølle og gammel lade er også flyttet ind på museets grund. Rebbelstieg 34, Wyk friesen-museum.de

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet

Fartoft Det ældste hus i landsbyen er indrettet til museum og fortæller den helt utrolige historie om en mand med mange talenter.

Hans Momsen Haus Historien om Hans Momsen er én af disse utrolige historier om et menneske, der kunne så meget, at det næsten ikke er til at fatte. Han blev født i 1735 i den lille by Fartoft, hvor hans far, der engang havde været navigationslærer i Holland, var landmand. Som ung fik Hans Momsen arbejde som landmåler i Ditmarsken, marsken syd for Ejderen, inden han vendte hjem og overtog gården. Ud over at være landmand og blive far til ni børn, lærte han sig selv en masse om matematik og astronomi. Han lærte fremmedsprog for at kunne læse bøger om de to fag, og han underviste begavede børn i Fartoft, hvor skolen tog navn efter denne multibegavelse. I øvrigt en skole, hvor eleverne blev undervist på nordfrisisk.

Hans Momsen Haus Foto: Gerd Vahder

Hans Momsen byggede såmænd også et orgel til kirken, som ganske vist ikke var i drift så længe. Til gengæld hænger det solur, han konstruerede til kirken, stadig over indgangen.

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet Fartoft Tyskland

Cafeen i Hans Momsen Haus med de originale og hyggelige møbler Foto: Gerd Vahder

Hans Momsen Haus er bygget i 1712 og er det ældste hus i Fartoft. Det ligger på Gabrielsværftet, lige som rigtigt mange huse i Fartoft gør.

I dag er der café i Hans Mommsen Haus, hvor der stadig står gamle møbler, ligger broderede duge på bordene og er fliser på væggene.

Gabrielswarft, kirken i Fartoft cafeinhansmomsenhaus.de

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet

Hallig Langeness & Hooge To halliger med to meget fine huse. Det ene har 1600 hollandske fliser i den pæne stue. I det andet har en konge sovet, da en storm blæste op.

En hallig er en ø uden dæmninger, og der ligger ti af dem i den nordtyske del af Vadehavet. Ved stormflod bliver halligen oversvømmet, lige på nær de kunstige jordforhøjninger, kaldet et værft, hvor der er bygget huse. Hallig Langeness med 18 værfter, hvor godt 130 indbyggere bor, er ti kilometer lang og den største af dem alle sammen. Hallig Hooge er den næststørste, og her er der knap 100 beboere. Man sejler til øen, og på Hallig Hooge kan man komme rundt med hestevogn. Ellers er begge halliger fortræffelige til cykel- og vandreture.

Hallig med huse bygget på værft. Typisk tilpasning til det omskiftelige miljø Foto: Carlos Arias Enciso

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet

Kapitän Tadsen Museum I 1741 byggede kaptajn Tade Volkerts, der sejlede på hollandske skibe, et hus på Hallig Langeness, og helt frem til 1981 var huset i familiens eje. I dag er huset tilgængeligt, og det meste af husets indbo fra stuer til spisekammer stammer fra huset. Huset er ikke mindst kendt for sine ca. 1.600 hollandske fliser med motiver fra Bibelen.

Hallig Langeness & Hooge Tyskland

Huset er ikke kun flot. Det er også stort. Under en stormflod i 1825 blev en stor del af bygningen ødelagt, og da det skulle genopbygges, blev det samtidig udvidet. Ketelswarft museen-sh.de

Königspesel på Hallig Hooge I 1825 besøgte den danske kong Frederik VI med følge Hallig Hooge, men inden de skulle forlade øen, blæste det op til storm, og det kongelige selskab var nødt til at blive på øen natten over. Der blev straks redt op i alkoven i øens fineste hus, der tilhørte enken Stienke A.B. Hansen. Kongen sov i alkoven i pesel, som husets fineste stue hedder på frisisk. Derfor kom huset til siden at hedde ”Königspesel”. Huset blev bygget i 1776 af den velstående kaptajn og skibsejer Tade Hans Bendix. Huset er smukt indrettet med en del indbo, som er taget med hjem fra sejladser rundt i verden, bl.a. mange hollandske fliser med bibelske motiver. Hanswarft 11

Kapitän Tadsen Museum, Langeness Foto: Gemeinde Langeness – Iris Dammann

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet

Hamburger Hallig Helt ude i den ene ende af denne hallig kan man komme på kro. På vej ud til Hamburger Hallig kommer man gennem en kog, hvor gårdene er præget af ensartet arkitektur.

”Lammekoteletter røget over digegræs”. Sådan kunne et måltid se ud – ude midt i Vadehavet. Det kræver nemlig, at man enten cykler, går eller kører i bil over til Hamburger Hallig, nærmere bestemt til værftet på den vestligste del af halvøen. Her ligger der nemlig tre bygninger, og i den ene holder restauranten Hallig Krog til. I Det andet hus er servicehus for personalet i Nationalpark Vadehavet, og i det tredje hus er der plads til vadehavsværksted og udstilling om Vadehavet. Om vinteren er der ingen på øen, men i løbet af sommeren kommer der knap 100.000 endagsgæster over på Hamburger Hallig for at opleve den særegne natur med masser af får og et rigt fugleliv.

Hamburger Hallig Foto: Jörg Hansen

Hamburger Hallig er en tidligere hallig, det vil sige en lille ø, som ikke er inddæmmet. To brødre fra Hamborg, heraf navnet Hamburger Hallig, købte halligen i 1624, og de gik i gang med at inddige øen, men i løbet af 1600-tallet forsvandt brødrenes diger. I 1875 blev halligen forbundet med fastlandet via en dæmning.

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet Hamburger Hallig Tyskland

Hamburger Hallig Foto: Oliver Franke, Nordfriesland-Tourismus GmbH

Inden udkørslen til halligen ligger der på fastlandet et hus, Amsinck-Haus, hvor man kan leje cykler og se informationstavler.

Sönke Nissen Koog På vej til Hamburger Hallig kommer man gennem det inddæmmede marsklandskab Sönke Nissen Koog, hvor man forundres over den helt ensartede byggestil. Gårdene ligger langs en nord-syd-akse gennem kogen. Stuehuse ligger med front mod vejen med avlsbygninger lige bagved, alt sammen med hvide vægge og lysegrønne bliktag. Allerede i begyndelsen af 1900-tallet var der flere forsøg

på at inddæmme området på ca. 1.200 hektar øst for Hamburger Hallig. Først prøvede staten, men projektet blev stoppet af Første Verdenskrig. Efter krigen tog landmænd fra nabo-kogene fat, men de havde svært ved at få finansiering på plads, indtil de fik kontakt til Sönke Nissen, der oprindelig kom fra landsbyen Klockriess lidt længere mod nord. Han var ingeniør og havde været ansat ved byggeriet af en jernbane i det daværende Tysk-Sydvestafrika, nu Namibia, og her havde han tjent mange penge på diamanter. Han investerede i inddæmningen, og gårdene i kogen fik navne efter jernbane-

stationer i Tysk-Sydvestafrika – Keetmanshoop og Elisabethbay. Han blev kun godt 50 år, men hans enke og søn blev boende på Elisabethday. Hun giftede sig med en svensk industrimand, som i august 1939 brugte gården til et møde, som måske kunne have ændret verdenshistorien. En engelsk regeringsdelegation og Hermann Göring mødtes på gården i et forsøg på at forhindre den forestående krig. Desværre uden held, som vi alle ved. Jorden i Sönke Nissen Kogen går for at være blandt det mest frugtbare i Tyskland. I 2005 blev 28 af gårdene fredet.

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet

Nordstrand På Nordstrand kan man stadig se en fuglekøje og dermed se, hvordan man tidligere fangede ænder ved at lokke dem ind i en køje.

Vogelkoje im Alten Koog I begyndelsen af 1900-tallet blev der anlagt to fuglekøjer på Nordstrand, én i Alten Koog og én i Trendermarschkoog. Her blev der fanget ænder, mange ænder. I 1923 blev der i kogen i Trendermarschkoog fanget godt 23.000 ænder. Fuglekøjen i Alter Koog blev opgivet efter Anden Verdenskrig, mens den anden fuglekøje var i drift til 1965. I dag der det kun fuglekøjen i Alten Koog, man kan besøge for at iagttage det omfattende fugleliv. Køjen på Puttenweg i Trendermarschkoog er ikke tilgængelig.

Såkaldt ’arm’ af fuglekøje, som blev brugt til fangst af andefugle Foto: Wasabi Film

Gråand Foto: John Frikke

Andefangst i fuglekøjer Helt tilbage i 1600-tallet har fuglekøjer i Tyskland og Holland været ret almindelige. Her fangede man ænder uden at løsne et eneste skud. Men fuglekøjerne I Nordfriesland og den danske del af Vadehavet har ikke en lang historie. Den første fuglekøje blev etableret på Fanø i 1866, mens de to fuglekøjer på Nordstrand først blev anlagt i begyndelsen af 1900-tallet. En fuglekøje består af en firkantet eller sekskantet kunstig dam, hvor man graver en kanal ud fra hvert hjørne. Kanalen dækkes af net eller buskads. Fangstmetoden går ud på, at man lokker vildænder ind i kanalerne, der ender i en ruse, som de ikke kan komme væk fra.

Nordstrand Tyskland

Faktisk opdrættede man ænder til at blive små forrædere, for de skulle lokke vildænder ind i fuglekøjerne. En større flok ænder lærte, at der i fuglekøjen var masser af foder, som fangemesteren lagde ud til dem. Ænderne var udlært, inden de store træk af ænder forår og efterår kom gennem Vadehavet. De tamme ænder fløj selv ud i Vadehavet for at samle mad, og når tidevandet kom ind, lettede de og fløj hjem til fuglekøjen, og oftest kunne de samle mange af ænderne på træk. Inde i fuglekøjen sørgede fuglemesteren for at stå i den rette vindretning, så ænderne ikke kunne lugte ham. Ved at kaste foder ind i kanalen fik han lokket ænderne ind i kanalen, og når de var langt nok inde, kunne han fra damsiden lukke af, og ænderne ville skræmte søge væk og havne i rusen, hvor de sad fast.

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet

I ØVRIGT

I Danmark fik fuglekøjerne en ret kort levetid, for i 1931 gjorde jagtloven det forbudt at fange fugle på den måde, mens den sidste fuglekøje på Nordstrand blev opgivet i 1965. De fleste fuglekøjer fandtes i Holland, hvor der var langt over 100 fuglekøjer. Ordet fuglekøje kommer også fra det hollandske ord vogelkoije. Kooi betyder fælde.

Fuglekøje Foto: Wasabi Film

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet

Husum Engang lå Husum langt fra Vadehavet, men det ændrede én af de værste stormfloder. Husum er i dag en fin handelsby med blandt andet museet Nissenhaus.

Det var intet mindre end en katastrofe, der for alvor satte gang i udviklingen i Husum. I 1362 hærgede en stormflod i tre dage i Vadehavet i Nordfriesland. Tusindvis af mennesker omkom, og marskområder og store dele af øer forsvandt i havet. Da vinden lagde sig, kunne indbyggerne i Husum konstatere, at havet stod helt ind til den gest (forhøjning), hvor Husum lå. Dermed fik byen pludselig direkte adgang til Nordsøen, og en havn blev anlagt. Husum bliver nævnt for første gang i 1252 og hed dengang Husumbro, et sted, som kvægdriverne ad Hærvejen passerede. Efter anlæg af havnen fik byen et stort kvægmarked, som fik meget stor betydning for Husum og oplandet. Korn fra Nordfriesland blev udskibet fra Husum til primært Nederlandene, og trafikken gennem Husum blev også hjulpet godt på vej af den danske konge Christian I, som i 1461 gav Amsterdam ret til en handelsrute fra Husum til Flensborg og herfra videre ud i Østersøen. Stormflodssøjlen i Husum Foto: Wasabi Film

Byen voksede og blomstrede, og når man i dag står på byens

store markedsplads eller nede på havnen, kan man stadig se nogle af de smukke købmandshuse fra byens velmagtsdage i 1400- til 1600-tallet.

byen helt frem til 1970, da det var slut med kvæghandelen.

Nordfriesland Museum Nissenhaus

Midt på pladsen ligger Marienkirche. Her har der i mange hundrede år ligget en kirke, men i 1828-1833 byggede man en helt ny kirke tegnet af arkitekt og kgl. Hofbygmester Christian Frederik Hansen, C.F. Hansen. Hans far kom fra Husum. Han var den helt stor arkitekt inden for klassicistiske byggerier i Norden og tegnede bl.a. domkirken i København, slotskirken ved Christiansborg og Vonsild Kirke lige syd for Kolding.

Der var engang i Vadehavet en by, der hed Rungholt. I mange år troede man faktisk, at byen var en myte, men forskning gennem de seneste mange år har anskueliggjort, at det ikke var en myte, at byen Rungholt sank i havet på en nat i 1362. Den voldsomme stormflod, som kaldes Den Store Manddrukning, ramte Nordfriesland og sønderrev hele vadehavslandskabet. Øer forsvandt, øer blev halveret, og byen Rungholt og alle dens indbyggere forsvandt i det oprørte hav.

I mange år foregik handelen med kvæg på den store markedsplads midt i byen, men senere rykkede det ud nord for byen og slottet. Markedet havde stor betydning for byen, både for havn og for butiks- og restaurationslivet i

Den historie fortælles på Nordfriesland Museum Nissenhaus i Husum, men det er blot én af mange historier på museet, hvor der også fortælles om stormfloder, kystsikring, digebyggeri, og hvordan man har levet og lever

Husum Tyskland

Nissenhaus, NordfrieslandMuseum Foto: Husum-tourismus.de

Museet er også kendt som Nissenhaus, opkaldt efter Ludwig Nissen (1855-1924), som skænkede sin formue og kunstsamling til sin barndomsby Husum. Han udvandrede som ung i 1872 til New York, og trods en svær begyndelse i den store indvandrerby lykkedes det ham at skabe sig en karriere inden for perle- og diamanthandel. Han blev en meget respekteret erhvervsmand, og han var ved forskellige lejligheder rådgiver for præsident Roosevelt, nøjagtig som udvandreren fra Ribe, Jacob Riis (se s. xx). I 1937 blev Nissenhaus indviet som museum, hvor der også er plads til fortællingen om husets grundlægger. Herzog Adolfl Strasse 25 museumsverbund nordfriesland.de

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet

med vand i vadehavsområdet. Der er malerier med vadehavsmotiver, modeller af vadehavsgårde f.x. haubargen, og der er interiør fra en gammel gård på øen Föhr.

Maritimhistorisk Museum Der var engang, da Husum lå inde i Nordtyskland, men flere voldsomme stormfloder, ikke mindst stormfloderne i 1362 og 1634 ændrede fuldstændig på landskabet. Store områder og øer skyllede væk, og efterhånden fik Husum direkte adgang til havet. De voldsomme ændringer af landskabet ud fra Husum kan ses på Maritimhistorisk Museum, der ligger på havnen i Husum. Museets samling omfatter gamle skibsvrag bl.a. en lille hollandsk fragtbåd, som for 400 år siden gik ned ud for Husum. Besætningen bestod af to mænd, som sejlede med korn. Båden blev fundet i 1994 og er nu en del af

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet Husum Tyskland

udstillingen, som også omfatter gallionsfigurer, skibskort, skibsmodeller og meget mere. Zingel 15 schiffahrtsmuseum-nf.de

Nationalpark-Haus Husum Lige ud til den indre havn i Husum ligger Nationalpark-Haus Husum, et besøgscenter med mange informationer om Vadehavet, om naturen og fuglelivet, og om hvordan man kan komme ud i Vadehavet på vadehavsvandring eller udflugter. I besøgscentret er der også en verdensbutik, hvor der sælges fairtrade varer fra store dele af verden. Hafenstrasse 3 nationalpark-wattenmeer.de

Theodor Storm Haus Theodor Storm blev advokat lige som sin far. Han var født og opvokset i Husum og vendte tilbage til barndomsbyen, da han havde afsluttet jura-studierne i Kiel. Ved siden at sine studier og sit arbejde skrev han digte og noveller, og de flød fra hans hånd i en lind strøm. I 1853 drog han i eksil i Berlin, da han nægtede at underskrive en loyalitetserklæring over for den danske konge efter Slesvig-Holstens nederlag til Danmark i Første Slesvigske Krig. Da han i 1866 vendte tilbage til Husum, flyttede han med sin kone ind i den store købmandsvilla med 14 værelser i Wasserreihe midt i Husum. Her boede han i 14 år, mens han var foged, siden dommer. Han afsluttede i 1888 sin vel nok mest berømte novelle Skimmelrytteren (Der Schimmelreiter), der handler om en digegreve. Han døde senere samme år. Huset er i dag indrettet som museum, hvor man i de smukke rum bl.a. kan se det skrivebord, hvor han skrev Skimmelrytteren.

I ØVRIGT

Slot Husum Hvis du synes, at Husum Slot (Schloss vor Husum) minder lidt om Frederiksborg Slot i Hillerød, så er det med god grund, for det danske slot i Nordsjælland var inspirationen, da slottet i Husum blev opført i årene 1577-1582. Det trefløjede slot er bygget i nederlandsk renæssancestil og blev op gennem 1600-tallet mest brugt som enkesæde for hertuginder fra Gottorp bl.a. hertuginde Augusta, der var datter af Frederik II. Da hun boede på slottet, blev det til et kulturelt center. Efter Store Nordiske Krig blev Slesvig-Holsten i 1721 dansk – og det blev slottet i Husum også. Flere kulturinstitutioner har i dag sæde på slottet. Dels er der musikskole, dels er der et museum for dukketeater, og endelig kan man i den kulturhistoriske del se, hvordan de tidligere beboere har indrettet sig i salonerne og soveværelserne. Ikke mindst store og meget udsmykkede kaminer gør et stort indtryk. Slottet er omgivet af en voldgrav, og på slotsøen er der et have- og parkanlæg, som i dag især er kendt for sit tæppe af blomstrende violette krokus i foråret. I parken står der en buste af byens store forfatter Theodor Storm. König Friedrich V Allee museumsverbund-nordfriesland.de

Slot Husum Foto: Wasabi Film

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet

RUNDT OM HUSUM

Roter Haubarg

Byggestilen begrænsede sig mere eller mindre til halvøen Eiderstedt, og i midten af

1800-tallet var der knap 500 af slagsen. På det tidspunkt begyndte gårdtypen imidlertid at miste sin betydning og blev afløst af andre gårdtyper. I det er der ca. 45 gårde af typen haubarg på Eiderstedt, og Roter Haubarg er den eneste, som er offentlig tilgængelig. I den imponerende lade fortælles på plancher om byggestilen og dens historie, og udstillingen suppleres af gamle landbrugsredskaber. Selve boligdelen er indrettet til en hyggelig restaurant i små lokaler med gamle malerier, møbler og fliser. Der står ved Roter Haubarg en skulptur af en djævel med henvisning til et sagn om, en ung fattig mand, der boede i et lille hus, hvor Roter Haubarg i dag ligger. Han var forelsket

i smedens datter, der boede overfor, og han ville på en nat med hjælp fra djævelen bygge en flot gård, så smedens modvilje ville vendes til velvilje over for et ægteskab mellem den unge mand og datteren. Der manglede faktisk et vindue, før hanen galede, men smeden gav alligevel den unge mand lov til at gifte sig med datteren. Sand 5, Witzwort roterhaubarg.de

Husum Tyskland

Når man står inde midt i en haubarg, må nakken langt tilbage for at se op til spidsen af taget, og det overdækkede gårdrum er overvældende. Byggestilen haubarg blev importeret af hollændere til halvøen Eiderstedt i løbet af 1600-tallet. Det kan bedst betegnes som en firlænget gård, som er overdækket med et stort, spidst tag af strå. Med andre ord – selve gårdrummet er også dækket af tag. Det enorme tag er båret af fire eller seks kæmpe søjler. Alt arbejdet på gården kunne foregå i tørvejr og i ly for vinden, og skulle en stormflod blive så voldsom, at den kunne rive væggene ned, kunne haubargens beboere kravle op på høloftet øverst oppe.

Roter Haubarg. En haubarg er et imponerende bygningsværk. Arkitekturen er importeret fra Nederlandene Foto: Wasabi Film

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet

Eiderstedt Syd for Husum ligger halvøen Eiderstedt med forskellige attraktioner – fra en herregård til en købmandsbutik, og fra den store dæmning til et stribet fyrtårn.

Herrenhaus Hoyerswort Slottet Hoyerswort ved Oldenswort havde i en del år sovet tornerosesøvn, da det i 2011 blev vækket af keramikeren Alfred Jordy. Han havde drevet et keramikværksted på Sild, men ville nu ind til fastlandet og købte slottet, der trængte til en kærlig hånd. I dag fremstår slottet som et kulturelt mødested, hvor man både kan komme til koncert, se udstillinger, se en del af slottet, holde kaffeeller frokostpause i én af stuerne, bo i en af de tre ferielejligheder eller kigge ind i Alfred Jordys keramikværksted, der er indrettet i slottets tidligere kapel. Fra marts til november viser slotsherren rundt hver onsdag. Ved siden af slottet står en haubarg, som er ved at blive sat i stand til større arrangementer og fester.

Slottet Herrenhaus Hoyerswort Foto: Wasabi Film

Hoyerswort er det eneste slot på Eiderstedt, og det nuværende slot blev bygget i slutningen af 1500-tallet af Caspar Hoyer. Hans far Lange Harm Hoyer var i en årrække hærchef for den danske kong Frederik I. Han blev adlet og gift med en uægte datter af Kong Frederik I.

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet

Da hun døde, giftede hærchefen sig med en anden uægte datter af samme konge, og de fik sønnen Caspar Hoyer, der blev en meget velstående mand og stedfortræder for hertugen af Gottorf. Slottet kan trække flere tråde til Danmark. Som et led i Store Nordiske Krig var byen Tönning belejret. Svenske soldater i byen var omringet af russiske, polske og saksiske soldater. Under belejringen opholdt den danske kong Frederik IV sig på slottet Hoyerswort, indtil han på slottet modtog svenskernes kapitulation. Hoyerswort, Oldenswort hoyerswort.de

Eiderstedt Tyskland

Haus Peters Klingelingeling. Den spæde ringeklokke lyder, så snart man træder ind købmandsbutikken Haus Peters, hvor butikken står næsten som den gjorde for 200 år siden. Der er nye varer på hylderne, men der står også dåser, æsker og poser, som minder om købmandsbutik for mange år siden. Butikken blev åbnet i 1820 af købmand Peters, og butikken blev drevet af efterkommere frem til 1924. Butikken er indrettet i fin biedermeierstil, lige som der også er fine eksempler på møbler i biedermeierstil i soveværelse og stue. I 1991 blev der dannet en forening til bevarelse af butikken i det røde hus, hvor der også er både faste og skiftende kunstudstillinger. Dörpstraat 16, Tetenbüll haupeters.info

Fyrtårnet Westerhefer Det rød-hvide fyrtårn, der rækker godt 40 meter op i vejret og

Det ikoniske fyrtårn Westerhefer Foto: Wasabi Film

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet

ligger mellem to ens huse, der tidligere var fyrmesterboliger. I dag har Nationalpark Vadehavet udstillinger om Vadehavet i husene. Vejen til og fra tårnet går via strandengen ad den gamle Stockstieg, som er sat i stand.

Westerhefer er navnet på den lille landsby, man kører gennem på vej til og fra havdiget ved fyrtårnet. Bemærk hvordan kirken og flere af de gamle gårde ligger højt på værfter.

Man skal købe billet, hvis man vil op i tårnet, hvorfra man har en omfattende udsigt ud over Vadehavet og Eiderstedt. Billetter købes i informationshuset ved parkeringspladsen.

Langt ude i det flade land står der tre huse på høje pæle. Det gør der ikke kun ét sted i St. Peter Ording. Det gør der hele fem steder ved den 12 kilometer og næsten to kilometer brede

St. Peter-Ording

Eiderstedt Tyskland

sender sit lys godt 50 kilometer ud over Vadehavet, er blevet tegnet, malet og fotograferet utallige gange og er i dag Eiderstedts populære vartegn. Placeret helt ude på vestsiden af halvøen har det hjulpet sejlende gennem sandbankerne i Vadehavet i godt 100 år. Tårnet er bygget i 1906-07 og funderet på 127 lange egepæle. Det ligger ca. en kilometer fra havdiget, og man kan kun gå eller cykle frem til tårnet, som

De karakteristiske huse på pæle, hvoraf flere rummer restauranter Foto: Wasabi Film

Interiør fra den gamle købmandsbutik i Haus Peters Foto: Wasabi Film

strand. Der er spisested i det ene hus. Det andet er toiletbygning, og det tredje er til livredderen. Det første pælehus blev opført i 1911 på en sandbanke. For at komme derud måtte man svømme gennem en såkaldt priel (en strømrende i vaderne) eller tage turen med båd. I 1926 blev den første bro ud til pælehuse anlagt, og bro og huse er i dag en stor attraktion, hvor man går hen over strandengen for at havne ved pælehusene. St. Peter-Ording er i dag i Tyskland et meget kendt og populært badested. I den nordlige del af ferieområdet ligger der et kæmpe badeland omgivet af tøj- og souvenirbutikker, ishuse og spisesteder.

For flere 100 år siden regnede man ikke området for noget, for det var svært at dyrke jorden pga. evig sandflugt og jævnlige oversvømmelser. Den danske konge Frederik VII besluttede derfor, at der skulle plantes skov for at hæmme sandflugten. Midt i St. Peter Ording, lige over for kirken St. Peter, som ligger på et imponerende værft, ligger det lille Museum der Landschaft Eiderstedt i ét af de få gamle huse, der er tilbage. Her kan man se, hvordan landskabet på hele halvøen har udviklet sig, og museet indeholder også flere stuer med fliser og fine, gamle møbler. Olsdorfer Strasse 6 museum-landschaft eiderstedt.de

Eiderstedt Tyskland

Nordtyskland blev i 1962 ramt af en voldsom stormflod, som gik hårdt ud over Hamborg og Bremen, men også over landet langs floden Eideren bl.a. Tönning. Efter stormfloden gik tyskerne i gang med at anlægge diger og den 4,9 kilometer lange dæmning ved udmundingen af Eideren i Vadehavet. Efter fem års anlægsarbejde stod Eider Sperrwerk (Eiderdæmningen) klar. Den består af fem store slusekamre med hver to porte, der er 40 meter lange. Når vandet er roligt, er sluseportene hævet, men når stormen raser, sænkes sluseportene, og vandet fra Nordsøen presser ikke flodvandet op i baglandet. Tidligere kunne stormflod give oversvømmelse helt inde ved Rendsborg.

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet

Eider Sperrwerk

I den nordlige ende er der en sluse, hvor mindre skibe kan passere fra floden ud i Vadehavet og omvendt. En vej hen over dæmningen forbinder Eiderstedt med Ditmarsken i syd. Der er p-pladser både nord og syd for dæmningen, men den nordlige ligger lige ved sluseportene.

Stormflodssøjle St. Peter Ording Foto: Wasabi Film

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet

Tönning Gammel havneby, hvor der heldigvis er bevaret mange af de gamle huse langs havnen. Uden for byen ligger et familievenligt vadehavscenter.

Tönning er køn lille havneby nær Ejderens udmunding. Havnen består af en vinkelformet kanal, og i dag er det primært lystbåde, der står for trafikken til vands. Havnens historie går helt tilbage til begyndelsen af 1600-tallet og fik hurtigt en betydelig rolle som udskibningshavn for smør og ost fra gårdene inde på Eiderstedt. Midt i 1800-tallet oplevede havnen en pæn vækst, da englænderne begyndte at importere kød for at dække behovet i landet, der var præget af en stadig stigende industrialisering. Men i slutningen af 1800-tallet gik det hurtigt ned ad bakke. Englænderne stoppede med at indføre kød fra Europa, og med åbningen i 1895 af Kielerkanalen, der gav plads til større skibe, var det slut med at være en betydelig havn. De gode år har imidlertid sat sit præg på mange af husene i Tönning, både langs havnekanalen og på Markt, hvor den store kirke Sankt Laurentius ligger. Pakhuset på den maleriske havn i Tönning Foto: Wasabi Film

Ved at følge de små hvide fisk, der er lagt ned i fortovet,

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet Tönning Tyskland

Akvariet i Multimar Wattforum. Besøg udstillingen og bliv klog på Verdensarv Vadehavet Foto: Wasabi Film

kommer man rundt til byens seværdigheder. Ved havnen står der en stormflodssøjle, hvor man kan se, hvor mange gange Tönning har været ramt af stormfloder.

Multimar Wattforum Hvis man er i tvivl om, hvor stor en kaskelothval er, kan man hurtigt blive overbevist om dens enorme omfang ved at kigge på den kaskelot, der hænger i et stort udstillingsrum for sig selv i Multimar Wattforum. I de mange akvarier i nabolokalerne

svømmer et mylder af forskellige fisk, fra den lille spirrevip søhesten til små hajtyper og mere sjælden arter som f.eks. en læbefisk. I Multimar Wattforum kan man blive klogere på livet i Vadehavet og Nordsøen ved at trykke på knapper og trække i skuffer. Ved at skubbe til håndtag kan man sætte gang i bølgegang og lave sin egen lille storm og se, hvad det gør ved vaderne. Samtidig prikker udstillinger til gæsternes vilje til at gøre noget til gavn for klimaet. Lige fra at slukke for lyset til landmænde-

ne, der skal bruge mere målrettet gødning. Multimar Wattforum er et familievenligt vadehavscenter, hvor barn, ung og voksen i fællesskab kan hente masser af viden om Vadehavet. Stedet trak da også mange flere gæster end forventet lige fra starten i 1999, og vadehavscentret blev allerede udvidet ni år senere. Udenfor er der en stor legeplads også med elementer af læring, og Multimar Wattforum ligger med en flot udsigt over Ejderen og tæt på den lille havn i Tönning. Dithmarscher Strasse 6a multimar-wattforum.de

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet

NAKUWA-projektet Bæredygtig natur- og kulturturisme UNESCO Verdensarv Vadehavet Inden for rammerne af NAKUWA-projektet står projektpartnerne for gennemførelsen af seks arbejdspakker. Projektet vil udvikle og afsætte grænseover-

Cykling

Vandring

skridende produkter og tilbud inden for natur- og kulturturisme, der relaterer sig til Verdensarven. Helt centrale temaer inden for NAKUWA-projektet er:

Fuglekiggeri

Rundture

Kultur

Beskæftigelser De grænseoverskridende udfordringer, som NAKUWA-projektet beskæftiger sig med, er bl.a. følgende: 1. At udvikle tilbud om natur- og kulturoplevelser som et integreret element i en bæredygtig Destination Verdensarv Vadehavet. 2. At udvikle flere velfungerende og bæredygtige produkter, tjenesteydelser og transport-, overnatnings- og restaurantvirksomheder, der alle er af høj kvalitet, og som også kan medvirke til bæredygtig udvikling af turismen.

3. Vadehavets kulturtilbud er ikke omfattet af selve Verdensarvsnomineringen, men de menneskepåvirkede landskaber med diger, kanaler, sluser m.v., såvel som de små (lands-)bysamfund, bygningskulturen med frisisk arkitektur og det at der bygges på værfterne og oppe på gesten, historien med naturen som en særdeles nærværende kraft, de lokale traditioner f.eks. indenfor musik, dans, mad, klædedragter, kniplinger osv. nævnes som unikke og stærke elementer i Verdensarvens bagland.

Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet

Fuglekiggeri

Velkommen til fugleparadiset Nationalpark Vadehavet er et rent paradis for fugle – og for fuglekiggere! Fugleiagttagelse er en imponerende naturoplevelse og hjælper os med at forstå, hvorfor Vadehavet er så unikt og skal beskyttes.Når du vil se på fugle i naturen, skal du vide, hvornår og hvor hvilke arter kan ses, og du skal have en god kikkert

eller et teleskop med. Vi anbefaler derfor, at man tager på fugletur med en lokal guide. Her finder du mange udbydere af fugleture og den bedste birdwatching spots i den danske og Slesvig-Holstenske vadehavsregion:

www.nationalpark-wattenmeer.de/sh/vogelbeobachtung

Foto Wasabi Film

VA D E H AV E T I D A N M A R K O G N O R D F R I E S L A N D

Dette projekt finansieres af midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Læs mere om Interreg på www.interreg5a.eu