Krondyrfestival 2011 - Sydvestjylland

Krondyr festival 17.-25. september 2011 i Sydvestjylland

I Sydvestjylland trives krondyrene i bedste velgående, og nu bliver Danmarks største vildtlevende pattedyr hyldet på landets første Krondyrfestival.

Hyldest til skovens konge SØNDAG 11-09-11

KRONDYRFESTIVAL

INDHOLD

22-23

Krondyr kan få os til at føle os små

J

eg sad og småfrøs en råkold morgen i maj. Solen var lige stået op, så klokken har været omkring fem. Der var lidt skovduer i luften, gråænderne rappede fra en sø i nærheden, en ræv sneg sig af sted på musejagt, og en hare hoppede rundt og viftede med sine lange ører.

Men råbukken, som jeg var ude efter, holdt sig væk. Klogt nok.

Intro Af Peter Orry Tlf. 7912 4501, por@jv.dk

PLUDSELIG BLEV TUREN alligevel reddet. 50 meter til venstre for mig trippede en kronhind ud og blev et halvt minus tid stående i skovkanten for at være sikker på, at det var forsvarligt at træde ud af skovens mørke sikkerhed. Da hun var tryg, drejede hun mod højre ned mod mig, og jeg så nu, at hun havde sine to kalve fra sidste år med. De travede forbi 10-15 meter væk.

Jeg kunne høre dem trække vejret, mens jeg helt lod være, og deres klove hamrede i kornmarken, som løb en flok køer forbi, til de forsvandt i mosen.

HVIS DU STRAKS ER MED PÅ, hvorfor oplevelsen gjorde min resultatløse jagt til en succes, forstår vi hinanden. Så deler vi fascinationen af Danmarks største vildtlevende pattedyr. Så kan vi begge blive helt tavse og føle os meget små og ydmyge, når vi oplever – og især hvis vi kommer tæt på – dette fantastiske, store og tunge, men alligevel så majestætiske og elegante dyr, som har været her i landet i 10.000 år.

HVIS DU DERIMOD UNDRER DIG dybt over, at nogen kan tale så henført om tre dyr, der traskede forbi på en mark, har vi et kommunikationsmæssigt problem. Det er nemlig ikke til at forklare. Enten har man den, eller også har man den ikke – fascinationen.

Og det er jo fair nok. Hver sin smag og passion.

Artikler Det skal lugte lidt af safari

3

Krondyrcenter skal være en ny attraktion 4-5 Bestanden af kronvildt vokser støt Jæger går i ét med naturen

6 8-9

Få en smag af natur på spisebordet

10

Kronvildtjagt er en dyr drøm for mange

12

Programmet for Krondyrfestival 2011 14-15 Fødderne solidt plantet i sandet

16-17

Krondyr og soldater lever side om side

17

Skytte stresser skovens krybskytter

18

06

Hjort tilbedt på den langsomme måde 20-21 På besøg hos skovens konge Det er hårdt at være kronhjort

22-23 24

OG DOG – SKULLE DU HAVE LYST til at give det en chance, så tag ud i skoven lige netop nu. Nu kan du nemlig også høre krondyrene, for mændene slås om kvinderne, og der findes ingen lyd i den danske natur så ærefrygtindgydende som kronhjortens brunstbrøl. Det er som en rumlen fra urtiden, som man ikke bare hører med sine ører, men fornemmer i hele kroppen.

HAR DU LYST AT LYTTE MED, så meld dig til en af turene, du kan læse om her i tillægget om Krondyr-Festivalen, som skal udbrede kendskabet til det fantastiske dyr. Eller bevæg dig selv ud en tidlig morgen eller sen aften i en skov, hvor der er krondyr. Vær selv stille og lyt så.

OG HVIS DU SÅ STADIG IKKE forstår, hvad der er så enestående ved kronvildtet, så lader vi det bare blive ved det og finder noget andet at tale om.

DET KAN NEMLIG IKKE FORKLARES med ord.

08-09

18

KRONDYRFESTIVAL 2011 Magasinet Krondyrfestival udgives af Syddanske Medier i samarbejde med Destination Sydvestjylland.

Redaktør: Flemming Just Redigering og layout: Per Guldberg Klausen og Kirsten Purkær Gomes Ansv. redaktør: Peter Orry

KRONDYRFESTIVAL

3

En kronhjort og ankermand på krondyrfestivalen Colin Seymour, fanget i lobbyen til Blåvand Kurbad & Wellness i Hvidbjerg Strand Feriepark, hvor udstoppet vildt skudt af Thorkild Slaikjær er udstillet.

Foto: John Randeris

Vi skal sætte etiket på vores fortrin FESTIVAL: Man kan ikke sælge en sodavand uden navn, og på samme måde skal vi lære at synliggøre vores helt naturlige fortrin. Derfor afholdes Danmarks første Krondyrfestival i september.

Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk

N

år turisterne bliver spurgt, hvorfor de holder ferie hos os, er den uberørte natur konsekvent i top. Men fordi naturen bare er der, har vi en tendens til at tage den for givet. Og noget, man tager for givet og ikke sætter pris på, er svært at sælge. Lidt ligesom sand i Sahara. Derfor holder det sydvestjyske turistsamarbejde mellem Varde, Vejen, Fanø, Esbjerg og Tønder Kommuner nu Krondyrsfestival i september.

– Vi skal have sat ord på de fortrin, vi har, så vi kan sælge dem, siger turistchefen i Varde Kommune, Colin Seymour.

Skovens konge, Danmarks største, vildtlevende pattedyr, findes i fri natur i størst antal i vores del af Danmark, med en forkærlighed for de store vidder på Skov- og Naturstyrelsens og Forsvarets uberørte naturområder yderst ved kysten fra Blåvandshuk til Ringkøbing Fjord. Og det skal

lokalbefolkningen have under huden, så vi kan være ambassadører overfor turisterne: – Vi skal gøre hele Sydvestjylland til en fødevareregion med specielle særkender og særlige produkter. I pinsen havde vi lammekødet i spil, med fokus på producenterne, forædlingen og kokkene, og nu er turen kommet til kronvildtet, siger Colin Seymour og fortsætter: – Vores primære styrker er naturen og oplevelser i naturen. Men det skal

Krondyrfestival Arrangør: Turistsamarbejdet mellem Varde, Vejen, Esbjerg, Fanø og Tønder Kommuner støttet af Vækstforum i Region Syddanmark og Den Europæiske fond for Regional Udvikling. Festivalen finder sted fra den 19. til den 25. september.

vi gerne have sat i kombination med andre oplevelser, som der er omsætning i. Vi har kronvildtet og at tage ud at se krondyr må gerne lugte af at være på safari i Kenya.

Måske vender festivalen tilbage I området er der to farme, hvor kronvildt opdrættes til slagtning, og så er der de fritlevende dyr. Dels har Klelund Dyrehave ved Hovborg en bestand, og så er der naturlige bestande i hele området.

Så stor er kronvildtets præference for det Sydvestjyske, at kræfter i området er langt fremme i arbejdet med et nationalt krondyrcenter i skovene mellem Oksbøl og Blåvand.

– Når festivalen er gennemført vil vi evaluere på, om den skal være tilbagevendende hvert år, siger Colin Seymour, der forestiller sig, at også fødevarer som de lokalt producerede oste, som egnen er rig på, kan få deres egen festival.

4

KRONDYRFESTIVAL

Krondyrene skal have deres eget

fyrtårn ATTRAKTION: Stærke kræfter arbejder på at skabe Danmarks Krondyrcenter i Kærgaard Plantage. Centret skal både være en attraktion for turister, skoleelever og forskere.

K

ærgaard Plantage?

Det er da noget med forurening og teknikere klædt som månemænd, der rydder op i den snavsede jord.

Nej, Kærgaard Plantage er meget andet end Grindstedværkets kedelige efterladenskaber. Det er også udyrket natur, hvor krondyrene, Danmarks største pattedyr til lands, kan boltre sig.

Hvert år kommer både turister og lokale fra Sydvestjylland ud i Oksbøl Krondyrreservat for at se og blive klogere på de store dyr, ofte på guidede ture med folk fra Naturstyrelsen.

Stærke kræfter arbejder nu på at gøre attraktionen mere tilgængelig i Danmarks Krondyrcenter og dermed skabe en ny stor turistattraktion i det sydvestjyske område.

Krondyrcentret skal ligge i Kær-

gaard Plantage, nærmere betegnet ved den gamle klitgaard Blochsgaard.

Centret skal indeholde udstillinger om krondyret og dens natur. Der skal også fortælles om de mange andre dyr i området, og der skal være foredrag, undervisning, naturformidling, udgangspunkt for ture ud til kronvildtet, koncerter, markedsdage og meget andet.

En styregruppe bestående af folk fra det politiske liv, Naturstyrelsen, Varde Kommune og Vadehavsprojektet står bag et oplæg til det kommende krondyrcenter.

Gammelt ønske er vokset Ideen opstod egentlig for en del år siden i det daværende Skov- og Naturstyrelsen, som driver det store naturområde vest for Oksbøl og mellem Blåvand og Nymindegab. Styrelsens

folk gik til de gamle kommuner i området, Varde, Blaabjerg og Blåvandshuk, for at høre, om de ikke ville være med til at danne et naturcenter til undervisning og for turister.

Det var kun Blåvandshuk Kommune, der var interesseret, og kommunen og Skov- og Naturstyrelsen etablerede en lille naturskole på Blochsgaard.

Men nu er planerne genopstået og vokset. Danmarks Krondyrcenter skal være en stor attraktion for ikke mindst turister, men også for skolerne og forskere.

– Krondyrcentret vil blive en unik mulighed for at opleve de store dyr og mange andre dyr – uanset om man er turist, skoleelev eller kommer fra Ældresagen. Alt i alt vil det være en gave og en stor attraktion for mange, siger Hans Chr. Thoning, der er for-

Krondyrcenter Anlæg: 50-60 millioner kroner.

Drift: Fire millioner kroner om året.

Styregruppen: Hans Chr. Thoning, medlem af Folketinget for Venstre (formand).

Skovrider Ulrik Lorenzen, Naturstyrelsen.

Vadehaveprojektansvarlig Preben Schmidt, Sydvestjysk Udviklingsforum. Projektchef Jens Josephsen, Varde Kommune. Friluftsvejleder Lasse F. Madsen, NaturKulturVarde.

Og turistchef Colin Seymour, Varde Erhvervs- og Turistråd.

Udviklingen af konceptet er støttet af støttet af Vækstforum i Region Syddanmark og Den Europæiske fond for Regional Udvikling

KRONDYRFESTIVAL

Hans Chr. Thoning, tidligere borgmester i Blåvandshuk Kommune og nuværende Venstre-medlem af Folketinget, håber, at økonomien i det kommende krondyrcenter er på plads i løbet af 2012. Centret skal indrettes i den gamle Blochsgaard og i nybyggeri bag stuehuset.

mand for styregruppen og folketingsmedlem for Venstre.

Tiltrængt fyrtårn Krondyrcentret vil komme til at ligge midt i et stort turistområde, hvor alene Varde Kommune tegner sig for godt 3,5 millioner overnatninger om året.

– Der er ikke mange fyrtårne i Varde Kommune, men hvis det her fyrtårn kan blive realiseret, er der en god mulighed for at fastholde og tiltrække nye turister, siger Marianne Linnemann, der er ansat i Naturstyrelsen og udpeget som projektleder for Danmarks Krondyrcenter.

I Naturstyrelsen synes man også, at et krondyrcenter ligger i fin forlængelse af Vadehavsprojektet.

– Vi taler om et område, som ligger mellem to nationalparker – dels Vade-

Naturfonden Aage V. Jensens Fonde består af tre fonde; to danske og en international.

Sidste år købte Aage V. Jensen Naturfond godt 2300 hektar ved Fiilsø, som fonden overtager efter høsten i år.

Fonden køber naturområder op, og det er fondens formål at bevare, beskytte og udvikle danske naturværdier. Fonden er én af Danmarks største jodbesiddere. I 2007 havde den godt 14.000 hektar.

Aage V. Jensen, der døde i 1986, var tømrer og siden bygmester og stod blandt andet bag kæden Hotel Hvide Hus.

havet og dels Skjern Å. Danmarks Krondyrcenter kan blive et oplevelsescenter, som ligger lige midt imellem og understøtter de to nationalparker, siger Marianne Linnemann, der fortæller, at der er en stigende interesse for at se krondyrene ude i naturen.

Ikke langt fra det kommende krondyrcenter ligger den næsten udtørrede Fiilsø, som nu skal tilbage til sin oprindelige form. Dermed bliver Danmarks sjette største sø genetableret, og det vil betyde meget for fuglelivet ved søen. Genetableringen er blevet mulig takket være én af de meget velhavende Aage V. Jensens Fonde, der støtter genoprettelse af naturen.

Hans Chr. Thoning ser en oplagt mulighed for, at krondyrcentret og Fiilsø kan spille sammen om naturformidlingen. Og dermed også kronerne.

Hans Chr. Thoning vil dog kun sige så meget, at styregruppens kontakt til Aage V. Jensen fik en fin modtagelse.

Center til 50-60 millioner Styregruppen anslår, at det koster mellem 50 og 60 millioner kroner at bygge krondyrcentret.

– Men vi skal først have driften på pladsen, før vi går ud og søger fonde.

Derfor vil vi gerne have tilsagn fra blandt andre Varde Kommune om bidrag til driften, siger Hans Chr. Thoning, der håber, at økonomien til krondyrenes udstillingshus er på plads i løbet af 2012.

Af Anette Jorsal Tlf. 2720 1457, ajo@jv.dk

5

6

KRONDYRFESTIVAL

Skovrider Ulrik Lorenzen sidder i Vildtforvaltningsrådets Kronvildtarbejdsgruppe. Her overvåger man bestanden af kronvildt nøje for at sikre, at der hele tiden er en bæredygtig sammensætning af dyr. De fleste jægere drømmer om at skyde en kronhjort. Desværre skydes de fleste dyr alt for unge, og dermed når kun de færreste hanner at vokse sig for alvor store og flotte, siger Ulrik Lorenzen. En kronhjort er først fuldt udvokset omkring 12-15-årsalderen.

Foto: John Randeris

Kronvildtet lever godt i Vestjylland FREMGANG: Bestanden af kronvildt vokser støt i Danmark.

Men der er grænser for hvor mange krondyr, der kan være, hvis de skal leve i fredelig sameksistens med landbrug og trafik.

F

or 100 år siden var kronvildtet nær ved at forsvinde fra Danmark. Men nu breder vildtet sig ud over landet primært fra den solide bestand, man har i Oksbøl.

Dyrene udvandrer stille og roligt fra statsskovene og ud i mere private naboområder.

– Der skal ikke være krondyr jævnt fordelt over hele landet. Der vil være nogle steder, som her i Vestjylland, hvor vi naturligt vil have større bestande end andre steder. Udviklingen er gået stille og roligt i den rigtige retning, så der nu stort set er kronvildt de steder, hvor der bør være kronvildt, siger Ulrik Lorenzen, skovrider og chef for Naturstyrelsen i Blåvandshuk og medlem af Vildtforvaltningsrådets Kronvildtarbejdsgruppe.

Han glæder sig over kronvildtets

Kronhjorten Kronhjorten indvandrede til Danmark efter sidste istid for omkring 10.000 år siden. Lige siden har den været forfulgt af mennesket, der har brugt kødet til mad og skindet til tøj.

I dag findes der ifølge Skov- og Naturstyrelsen 14.000 stykker kronvildt i Danmark.

Kronvildtets eneste fjende er jægerne, men de har gennem mange år ikke tyndet så voldsomt ud i bestanden som tidligere.

I mange områder har jægerne ligefrem beskyttet kronvildtet for at give dyrene mulighed for at vokse sig større.

KILDE: WIKIPEDIA

fremgang, men samtidig er han også helt klar over, at der er grænser for, hvor mange dyr der er plads til i et tætbefolket land som Danmark.

Jægerne er naturligvis vilde for at få så mange krondyr som overhovedet muligt, men landmænd og skovbrugere er ikke altid lige så begejstrede for dem. De tramper kornet ned og ødelægger måske små nye træer.

– Udfordringen er at gøre det bæredygtigt, så alle kan blive tilgodeset.

Der kan godt være flere dyr end, vi har i dag, men ikke voldsomt mange flere. Vi opfordrer derfor kraftigt til, at man laver lokale råd, hvor de forskellige interessenter kan sætte sig sammen og snakke om, hvor meget kronvildt der skal være i netop deres område. Og det hjælper vi dem meget gerne med, siger Ulrik Lorenzen.

Krondyr skal have rigtig meget fred og ro, hvis de skal trives. Flere private skovejere gør meget ud af at passe og pleje deres kronvildt, og selv små skovarealer med fuldstændig fred og ro er langt bedre for dem end kæmpestore skove.

– Kronvildt er et savannedyr. De vil hellere gå på store åbne arealer end i skovene. De vil gerne ud og gå på markerne. De er egentlig dagdyr, men da de er så sky, kommer de i stedet frem om natten, fordi der de fleste steder ikke er ro nok til dem ellers, siger Ulrik Lorenzen.

Af Pia Skaarup Larsen Tlf. 7211 4358, psl@jv.dk

Find os p책 www.hoejerpoelser.dk

8

KRONDYRFESTIVAL

Jagt giver en ro.

Man føler, man får ladt sine batterier op, mener Sten Kirk Larsen. Han går på jagt ved Filsø og lægger stor vægt på sikkerhed med brug af svejshunde. De kan spore blod fra anskudte dyr, så jægerne ikke efterlader sig dyr, som er ramt, men ikke dræbt.

Foto: John Randeris

PASSION: Når man går på jagt, bliver man automatisk morgenmenneske, fortæller advokat Sten Kirk Larsen.

Hør hans erfaringer med rysteture, mandehørm og dyrenes værdighed.

Jeg går i ét med S

om advokat deltager man i mange møder, og ofte kommer folk for sent. Det gør de ikke til jagt!

Sten Kirk Larsen har mange års erfaring med begge dele. Den 67-årige advokat og bestyrelsesformand i Kirk Larsen & Ascanius i Esbjerg har udforsket naturen med fiskestang og riffel, siden han var barn. I begyndelsen brugte han slangebøsse og flitsbue.

Siden udviklede det sig og fik faktisk indflydelse på hans karrierevalg:

– Jeg læste i avisen, at det var advokater, der tjente mest. Og jeg vidste, det var dyrt at gå på jagt, griner han.

Brunst i morgendis Jagten foregår ved Filsø: – Naturmæssigt indeholder det område alt. Ænder, gæs, snepper og kronvildt og meget af det.

– Fra starten var jeg fuldstændig bidt af kronvildtjagten. Nu går jeg mere op i at iagttage dyrene. Det er førerhindens fortjeneste, at de over-

’

Det nærmer sig lidt Nirvana.

Man flyder næsten sammen med naturen.

Sten Kirk Larsen om sin passion for jagt og fiskeri

lever. De har et instinkt, der siger spar to.

Som jæger bliver man automatisk morgenmenneske, understreger Sten Kirk Larsen, som pludselig kurver hænderne i et fast greb, sætter læberne op til tommelfingrene og puster, så der lyder et begærligt brøl.

– Det er sindssygt flot i morgendis at iagttage hjortene i brunst og se dem kæmpe om hinderne.

Hos hundyrene finder han en rolig værdighed.

KRONDYRFESTIVAL

9

En opvækst i blandt andet Hvide Sande har åbnet Sten Kirk Larsens øjne for naturen som jagtterræn. Han er også tilhænger af teorien om, at for hver time, man fisker, forlænger man sit liv med en time.

Foto: John Randeris

naturens rytme – Hun er professionel i sit terræn.

Han er den stolte, der fører sig frem med en fantastisk elegance.

En forbier Sten Kirk Larsen holder både af at være alene af sted med hunden ved sin side og så byde velkommen til et større selskab, som indleder jagten med kaffe og brændevin og slutter af med suppe og parade.

Sådan en efterårsdag er fuld af oplevelser:

– Alle jægere får ekstra hjertebanken, når de snakker om kronvildt, og man ser en del, der går i ekstase og ryster, så de næsten ikke kan skyde.

Har en jæger skudt et krondyr for første gang, bliver fyrregrene dyppet i blodet og tværet rundt i den »heldiges« ansigt.

– Det er ikke behageligt!

Undervejs er det en del af jargonen, at jægerne driller hinanden: – Hvis man skyder forbi, må man finde sig i at blive hængt ud.

For Sten Kirk Larsen er jagt en blanding af spænding, håb og gejst – og afslapning, når han erkender, at han ikke får ram på noget den dag.

– Man finder ro, og det løser sjæleknuder op. Naturen har et pulsslag, og jeg føler virkelig, jeg går i ét med naturens rytme.

Byttet holder han meget af at sætte tænderne i. Han er aktiv cykelrytter, der skal passe på med at blive for tung bagi, og hjort er lækkert, fedtfattigt kød.

Med årene er der kommet en større accept fra omverdenen, fornemmer han: – Tilbage i 1980’erne var jægerne lagt for had. Men nu oplever man, at omgivelserne generelt er positive.

Man opfatter jægerne mere som naturmennesker end som mordere.

Af Annelene Vestergaard Tlf. 7912 4697, ave@jv.dk

10

KRONDYRFESTIVAL

I Vildthuset i Vejers er der rift om kødet, som er mørt og ikke skal modne. Kronvildt kan tilberedes traditionelt med for eksempel tyttebær, men kan også bruges i madpakken, hvis man laver roastbeef som pålæg, anbefaler skovfoged Kim Klitsgaard.

Foto: Naturstyrelsen

Prøv noget vildt og få en smag af natur PÅ BORDET: Kronvildt dur også til daglig og til børn, understreger skovfoged. Kødet kan købes i Vildthuset i Vejers.

V

ildt er kun til gæster. Og så bliver det nemt ret tørt.

Det er nogle af de faste forestillinger, som skovfoged Kim Klitsgaard støder på. Men han er ikke enig.

Fra slutningen af oktober til udgangen af januar har alle interesserede en enestående mulighed for at købe dyrlægekontrolleret kronvildt i Vild-

thuset i Vejers. Her sælger Naturstyrelsen i Blåvandshuk de dyr, som er blevet nedlagt med riffel i løbet af jagtsæsonen, og her er tale om lækkerier, understreger Kim Klitsgaard.

– Krondyr ligger tæt op ad oksekød og er ikke så stærkt i smagen som for eksempel hare. Jo mindre vildtet er, jo mere styrke. Men det har cirka en tredjedel mindre fedt end oksekød.

Her sidder smagen Med efteråret går vi ind i simre-sæsonen, og netop de billigere stykker fra for eksempel bov og hals får en anbefaling med på vejen fra skovfogeden: – Det er ikke klasse 1-udskæringer, men det er tit dér, den bedste smag sidder.

Og tørt behøver kødet bestemt ikke blive, selv om man vælger ryggen med de attraktive, magre fileter.

– Der er ingen sygdomsproblemer, så man kan lave kødet lige så rødt som oksekød. Man skal passe på ikke

Hvis du vil købe Naturstyrelsen Blåvandshuk er involveret i Krondyrfestivalen den 17. til 25. september, men har også løbende en del aktiviteter.

Følg med på www.skovognatur.dk/ blaavandshuk, hvor du også kan se de forskellige udskæringer.

I Naturstyrelsens kødudsalg i Vildthuset på Vejers Havvej i i Vejers Plantage fås flået og dyrlægekontrolleret kronvildt til cirka 60 kroner pr. kilo. Ifølge skovfoged Kim Klitsgaard skal man regne med en del svind og en kilopris på cirka 70 kroner, når kødet er klar til fryseren.

at stege det for hårdt og ikke i for lang tid og huske at lade det hvile.

Serverer man kronvildt, kan der også være ros til kokken fra børnene. I hvert fald er det Kim Klitsgaards erfaring, at de for eksempel godt kan lide en hjemmelavet bøfsandwich. Og har de været med til at købe smagen af den vestjyske natur, får de en ekstra oplevelse af, at dyr ikke bare er nuttede figurer fra Disney: – Så køber man et dyr, der har gået her. Det er lidt som at samle svampe, og folk får en forklaring på, hvorfor dyrene skal skydes. Hvis ikke bestanden bliver tyndet og plejet, vil den stige. Men dyrene vandrer ikke ud af området, og til sidst bliver der kamp om føden.

Af Annelene Vestergaard Tlf. 7912 4697, ave@jv.dk

Velkommen til

Krondyr festival

17.-25. september i Sydvestjylland Hør de store hanner brøle, oplev en tur i den bælgmørke skov, tag på kokkeskole i Herregårdshaven...

Forkæl jer selv med en af de udsøgte krondyrmenuer, der serveres på en række af Sydvestjyllands bedste spisesteder.

Finalearrangement: Fredag den 30. september 5-kokketræf Krondyrtaffel.

5 af Sydvestjyllands bedste kokke laver hver deres ret til en 5-retters spidshjortemenu med dessert, tilhørende vinmenu og kaffe.

Deltagende kokke: Jakob Sullestad, Sønderho Kro Jacob Justesen, Restaurant Justesen Josef Anton Nielsen, Restaurant Kunstpavillonen Preben Madsen, Restaurant Herregårdskælderen Henning Kohl, Schackenborg Slotskro Bordreservation: Tlf. 7522 3000 Restaurant Justesen, Gellerupvej 111B, 6800 Varde

Se det samlede program på

krondyrfestival.dk facebook.com/krondyrfestival

12

KRONDYRFESTIVAL

DYRE DRØMME: Betalingsjagterne i Vestjylland er noget af et tilløbsstykke, selvom det er nogle dyre timer.

Omkring 300 jægere har søgt om at komme med i år.

Jægere drømmer om kronvildtjagt J

ægere fra hele landet drømme om at skyde papegøjen og komme med på kronvildtjagt i Vestjylland. Der er nemlig mange flere, der gerne vil med på Naturstyrelsens betalingsjagter, end der er pladser.

Over 300 jægere søgte i år om at få en af de i alt 107 pladser, og hvem der blev de heldige, blev simpelthen afgjort ved lodtrækning.

– Ideen med betalingsjagterne er dels at give den almindelige jæger mulighed for at gå på kronvildtjagt uden at skulle leje et areal, som kan

være ret dyrt. Desuden får vi en mulighed for at give information om kronvildt og om, hvordan vi mener, man skal forvalte det, siger vildtkonsulent Ole Daugaard fra Naturstyrelsen Blåvandshuk.

Siden 1999 har man udbudt betalingsjagter, og det må siges at være blevet et kæmpe hit.

Alligevel slår Naturstyrelsen ikke flere jagter op.

– Når vi driver jagt på den her måde, hvor vi har jægere siddende i stort set alle områder af skoven, får vi ret hurtigt skudt det, der skal

skydes på et helt år. Hvis vi øger jagttrykket, risikerer vi, at dyrene helt vælger at forlade området, siger Ole Daugaard, som mener, det er den helt rigtige måde at regulere bestanden på.

– Vildtet bliver naturligvis voldsomt forstyrret i de her tre timer, men ellers har de fred og ro resten af året.

Jægerne får trofæerne fra det vildt, de skyder, med hjem. Kødet tilfalder dog Naturstyrelsen, men jægerne kan købe det med hjem til almindelig markedspris.

Så meget koster det En betalingsjagt i Blåvandshuk koster fra 3650 kroner for den billigste til 5250 kroner for den dyreste.

Der bliver holdt tre jagter hvert år – en i hver skov i området.

Af Pia Skaarup Larsen Tlf. 7211 4358, psl@jv.dk

Det er sjældent, vildtkonsulent Ole Daugaard selv har et gevær med sig i skoven. Det er nemlig ikke en del af hans pligter at nedlægge dyr.

Foto: Christer Holte

HELE TRE TING: Betalingsjagterne er gode for både Naturstyrelsens slunkne kasse, for jægernes skydefærdigheder og for udbredelsen af viden om kronvildt.

En weekend i kronvildtets tegn an får meget andet end en jagtoM plevelse, når man køber en betalingsjagt i Blåvandshuk.

For den halvpebrede pris dækker over en weekend med kronvildt på menuen i mere end en forstand.

–Vi begynder altid med et obligatorisk forkursus. Her fortæller nogle af Naturstyrelsens folk om kronvildtets levevis, om vildtpleje og om den jagt, folk skal ud og opleve, siger vildtkonsulent Ole Daugaard.

Dernæst kommer alle jægerne på skydebanen, hvor de bliver udsat for stort set ethvert træningsskud, der vil afspejle de skudchancer, den virkelige jagt vil byde på.

– Hvis man er lidt rusten, kan man få pudset formen af. Desuden giver det jægerne et godt billede af deres

egen formåen, så de måske undgår nogle anskydninger, siger han.

En lækker fælles aftensmad bliver det også til, ligesom parolen – reglerne for jagten – bliver grundig gennemgået.

Alle skud tæller Jægerne fordeles rundt om i plantagen på poster med gode oversigtsforhold fra klokken 10. Her skal de blive i de tre timer, jagten varer. Personer med hunde bliver sendt ind i skoven fra hver sin side. Der er langt mellem dem, og de bevæger sig rundt i hvert deres område af plantagen. På den måde sætter man krondyrene i bevægelse med mindst mulig forstyrrelse.

Dyrene vil som regel komme for i et betydeligt roligere tempo end på en

traditionel drivjagt. Det giver jægerne bedre muligheder for at udvælge det rigtige dyr og afgive et godt skud.

Der er stramme regler om, at hvis man skyder i en retning, og dyret ikke ligger dødt, må man ikke længere skyde i den retning. Schweisshundene, som er tilknyttet jagterne, skal nemlig kunne gå ud og finde de anskudte dyr uden at blodsporene bliver rodet sammen.

– Efter jagterne skal alle skytter gøre rede for, hvad de har oplevet og for samtlige afgivne skud. Er der ikke dyr, der svarer til det, sætter vi hundene på skudstedet for at sikre, at dyrene ikke er blevet skamskudt, siger han.

Til sidst er der vildtparade, hvor dagens resultat bliver gjort op. Det er

altid spændende. Hver skytte må højst skyde til tre stykker kronvildt.

– Når vi holder jagt på den her måde, har vi ingen mulighed for at vide, hvad der bliver skudt, men indtil nu er det hver gang endt med et fornuftigt resultat, siger Ole Daugaard, som er vældig tilfreds med sine jagtgæster.

– De har været meget gode til at overholde parolen, og det er forudsætningen for, at vi kan afholde jagter som disse, siger han.

Af Pia Skaarup Larsen Tlf. 7211 4358, psl@jv.dk

Krondyrfestival afholdes

fra den 17. til den 25. september 2011

Vildtaften fredag d. 23. september kl. 18.30

Pris pr. person inkl. velkomstdrink, 5 retters menu m/vine & kaffe med sødt kr.

795,-

Husk bordbestilling!

"Gourmet på Vestjysk"

www.krondyrfestival.dk

Velkommen til

Årstidens

Fisk & Vildt Vi har altid gode tips og inspiration til opskrifter

Ho Kro Hovej 34, Ho 6857 Blåvand tlf 7527 9044 www.hokro.dk

Dyrekølle O Dyreryg Hjortefilet O Fasaner & Gråænder

Kgl.privilligeret kro

25 km til Grindsted og Esbjerg

Søndags middag på Faaborg Kro kl.12 og kl.17 • God gammeldaws klar suppe m/boller, ris & flutes • Oksekød m/kartofler, bønner & peberrods sc.

• Fløderand m/kirsebær sc.

Kr. 118,-

Skovduer & Vagtler O Vildsvin mm

OBS

FISKEHALLEN

Søndags middag fås også m/flæskesteg i stedet for oksekød og som selskabsmenu eller ud af huset ved min.20 personer.

v/Morten Bendixen Jernbanegade 40 6700 Esbjerg tlf.7512 8267

Wienerschnitzel (af kalve inderlår) Kr. 125,eller Faaborg steak Dagens ret onsdag - søndag fra kl. 17

Kr. 50,-

Faaborg Kro • Krosvinget 1 • 6818 Årre Tlf. 75195016 • www.faaborg-kro.dk

Vi bor i Oldtidsparkens historisk inspirerede lokaler med en unik udsigt over marsklandskabet ved Vadehavet og Rømø.

Vi synes derfor selv, at den gode oplevelse af mad, lys og landskab smelter sammen her hos os.

Cafe-Restaurant Vadehavet

Vores køkken er inspireret af det nordiske køkken og de nordiske råvarer tilberedt på dansk vis med et moderne pift af marsk og Vadehav. Vi bruger særligt de lokale friske råvarer fra Vadehavsområdet naturligvis afstemt efter sæsonens udbud.

Cafe - Restaurant Vadehavet

I kronhjortefestival ugen tilbydes forskellige lækre retter med kronhjorte kød i selskab med masser af efterårrets lækre danske grønsager.

Kontakt os og hør nærmere.

Hjemstedvej 60 · 6780 Skærbæk · Tlf 21405955 · Cafe.restaurant@vadehavet.eu · www.hjemsted.dk Åben alle ugens dage fra kl. 11.00 (For aften menu skal der bestilles forud) (søndag aften lukket)

14

KRONDYRFESTIVAL

Krondyrfestival 2011 NATUR Mandag 19. september Krondyrreservat aftentur Kl. 18. Tilmelding: 7254 3000 Mødested oplyses ved tilmelding.

Tirsdag 20. september I hælene af kronhjorten Houstrup Strandvej, Blåbjerg Klitplantage, kl. 18.30 Krondyrsafari Billetter: 7611 4200 Oksbøl Krondyrreservat, kl. 17.

Onsdag 21. september På udkig efter krondyr Tilmelding: 7254 3000 Oksbøl Krondyrreservat, kl. 17.30.

Torsdag 22. september Krondyrreservat aftentur Tilmelding: 7254 3000 Oksbøl Krondyrreservat, kl. 18.00

Salg og auktion af krondyrkød Byd på udskårne stykker eller bestil et helt krondyr, når der er auktion og salg i Vildthuset lørdag den 24. september.

Slagtere demonstrerer, hvordan man parterer vildt, og der er også inspiration at hente, når det kommer til at tilberede det lækre kød, som man kan købe med sig hjem. Der bliver desuden salg af færdigpakket kronvildtkød.

Der tages kun imod kontantbetaling.

Mødestedet er Vildthuset i Oksbøl fra klokken 13, det er Naturstyrelsen, der arrangerer auktionen.

Fredag 23. september Tur i krondyrreservatet Tilmelding: 7254 3000 Oksbøl, kl. 17.00.

GASTRONOMI Lørdag 17. september til søndag 18. september Brøl og Brunst Safari Weekendophold.

Vejers Strandhotel, Vejers.

Lørdag 17. september til søndag 25. september Krondyrmenu Bordreservation nødvendig: Josef Kunstpavillion, Esbjerg.

Strandhotellet Vejers, Vejers.

Restaurant Ribehøj, Bobøl.

Hovborg Kro, Hovborg.

Brasseriet Hotel Arnbjerg, Varde.

Restaurant Staffeli, Skærbæk.

Restaurant Herregårdskælderen, Brørup.

Hr. Skov, Blåvand.

Søndag 18. september Naturkokkeskole – krondyr på bål og grill.

Tilmelding nødvendig Restaurant Herregårdskælderen, Brørup, kl. 9.

Krondyr – fra jord til bord Tilmelding nødvendig.

Hovborg Kro, Hovborg, kl. 17.30.

Fredag 23. september til søndag 25. september Se hjortefarm og slagteri.

Kronhjortmenu.

Bordbestelling nødvendig.

Højer Hjortefarm, Emmerlev, Højer.

Krondyrtaffel Afslutningen på den store Krondyrfestival bliver et stort anlagt krondyrtaffel fredag den 30. september, hvor fem af Sydvestjyllands bedste kokke tryller ved komfuret.

Restaurant Justensen lægger lokaler til, mens kokkene kommer fra flere forskellige restauranter i området.

Hver kok laver en speciel ret til den fem retter store spidshjortemenu, derudover bliver der serveret dessert, vinmenu og kaffe.

Krondyrkølle, krondyrfilet og krondyrconfit er nogle af menupunkterne, dertil kommer en masse spændende tilbehør.

Kødet kommer fra Oksbøl Krondyrreservat. Der skal bestilles bord hos Restaurant Justensen.

Fredag 23. september Vildtaften.

Tilmelding nødvendig.

Ho Kro, Ho, kl. 18.30 Lørdag 24. september Auktion over kronvildtkød.

Vildthuset, Vejers Havvej, Oksbøl, kl. 13.

Søndag 25. september Svampesøndag med vildtmenu.

Billet: www.vardebilletten.dk NaturKulturVarde, Roustvej 111, kl. 10.

Fredag 30. september Krondyrtaffel Bordreservation nødvendig.

Restaurant Justensen, Varde, kl. 19.

Krondyrsafari Kom med Naturbussen ud i Oksbøl Krondyrreservat tirsdag den 20. september.

Naturstyrelsens folk er med som guider, og gennem kikkerter og teleskoper kan man se hvordan krondyrene opfører sig, når de er i brunst og høre, hvordan det lyder, når de store hjorte brøler.

Undervejs bliver der serveret en menu af grillet krondyrsteak med bagt kartoffel og salat. Herefter kører bussen langt ind i skoven, for at finde det perfekte sted til at høre kronhjortene.

Billetter til turen kan købes hos Ugeavisen Esbjerg. Prisen er 475 kroner pr. person.

På udkig efter krondyr

Krondyr fra jord til bord

Det er en tur for de tålmodige, når turen mandag den 19. september går ind i Oksbøl Krondyrreservat for at observere krondyrene i naturen.

Deltagerne bliver placeret på udvalgte steder i skoven enkeltvis eller to og to. Herefter er det bare at vente på, at kronvildtet bevæger sig ud i det åbne landskab.

Når mørket bliver så tæt, at man ikke kan se mere, så går turen til Blochsgård til kaffe og kage.

Det er en god idé at tage aftensmaden med. Husk godt med tøj. Turen er ikke egnet for mindre børn og gangbesværede.

Mødestedet bliver oplyst ved tilmeldingen, som skal ske til Naturstyrelsen Blåvandshuk.

Det handler både om krondyr og den lækre mad, deres kød kan bruges til søndag den 18. september.

Menuen er selvfølgelig præget af temaet Krondyr.

Under middagens afslutning fortæller konsulent Steffen R. Bengtsson om Klelund Dyrehave og de kronhjorte, der bor der.

Når spisningen er overstået går turen i egne biler til dyrehaven, hvor hjortenes brunstbrøl gerne skal lyde gennem aftenluften, så gæsterne kan høre det.

Tilmeldingen skal ske til Hovborg Kro, der er et begrænset antal pladser og prisen er 225 kroner for to retter med vin og rundvisning.

Læs mere om programmet på www.krondyrfestival.dk

KRONDYRFESTIVAL

– det sker

I hælene af kronhjorten Naturvejleder Gert Hansen står i spidsen for denne kombinerede vandre- og cykeltur rundt i Blåbjerg Klitplantage.

Formålet er at finde og høre de store kronhjorte, når de udstøder deres brunstbrøl for at lokke hinderne til.

Guiden fortæller om kronhjortene og om Naturstyrelsens indsats for at forbedre kronvildtets levevilkår.

Turens længde bliver mellem 10 og 15 kilometer.

Mødestedet er på Houbjerg Strandvej tirsdag den 20. september klokken 18.30, prisen er 75 kroner for voksne, børn under 14 år kommer med gratis.

15

16

KRONDYRFESTIVAL

Med fødderne plantet i det vestjyske sand

HJEMME BEDST: Kristian Christiansen kan slet ikke forestille sig et liv andre steder end i den vestjyske natur. Her hvor vinden suser, og havet bruser, men hvor stilheden er størst af alt. Her hører han til.

H

an kender Vejers som sin egen bukselomme. Selv i det dybeste, sorte vintermørke kan han finde rundt i skoven, på stranden og hjem fra markerne.

Kristian Christiansen er Mr. Vejers – født og opvokset her i den vestjyske natur ligesom sin far og vist nok også sin farfar.

– Jow... lige meget, hvor mørkt det er, så skal jeg nu nok finde hjem, siger han med ægte vestjysk moderation.

I 71 år har Kristian Christiansen holdt til her. Som dreng rendte han rundt i skovene og badede i havet, som han fik lært at respektere helt fra begyndelsen.

– Vi lærte fra barnsben, at man skal

have respekt for havet. Vi kunne godt høre, at det var alvor, når vi fik besked på kun at gå ud til knæene, siger han.

Dengang arbejdede børnene også med i landbruget for at få mest muligt ud af den sandede jord. Kristian Christiansens familie havde egen gård, og der var nok at tage fat på.

Blå bog Navn: Kristian Christiansen Alder: 71 år Bopæl: Vejers Beskæftigelse: Driver Strandcamping i Vejers sammen med sin familie

– Som stor dreng var jeg med til at gå bag ved hestene, når vi arbejdede i marken. Noget af det bedste, jeg vidste, var, når jeg kunne få en ridetur.

Så var det bare med at få bidsel på og kaste sig over nakken på hesten og ride af sted. Det fik vi meget tid til at gå med, siger Kristian Christiansen.

Han brugte også meget tid i klitterne. Dem havde hans far ansvaret for at passe. Han var klitfoged, et job, Kristian Christiansen overtog, da faderen trak sig tilbage, og mange lyngkviste og fyrregrene er blevet plantet af ham gennem tiden for at holde på sandet, så klitterne ikke føg ind over landet.

– Dengang plantede vi med håndkraft, men siden blev det gjort med maskiner. I dag gør man vist ikke så

meget ved det mere. Naturstyrelsen har overtaget det, så jeg var den sidste klitfoged, siger han.

Dengang var der ingen turister i Vejers, og militæret var heller ikke rykket ind endnu. Området var udelukkende landbrug. Men tiderne har ændret sig, selvom naturen og den vestjyske stilfærdige stil ikke har. Kristian Christiansens familie var dog dygtige til at se forandringens vinde blæse, og hans far åbnede en campingplads, som familien stadig driver den dag i dag.

Det går for stærkt Hertil kom for 30 år siden Åse fra Vorbasse for at arbejde, og hun er her stadig – som Kristians kone og mor og mormor til deres fælles børn og

KRONDYRFESTIVAL

17

Krondyr og Forsvaret lever side om side i Oksbøl KRONDYRRESERVAT: Kan brølende, brunstige hjorte og deres hinder leve i et området med store kampvogne og skydende soldater?

I Oksbøl deler krondyr og Forsvaret pladsen i det store Krondyrreservat. e omkring 1300 krondyr i Oksbøl D Kronddyrreservat har ikke hele området for sig selv. 6500 hektarer af

Kristian Christiansen er født og opvokset i Vejers. Hans far er født og opvokset i Vejers.

Og hans farfar, tja mon ikke også han er. Så langt tilbage har Kristian Christiansen ikke kigget i slægten, men han ved, at han hører til her, hvor den fædrene gård stadig ligger.

Foto: John Randeris

børnebørn. Også hun sætter stor pris på de vestjyske vidder, freden og den friske luft. Men hun vil nu også godt på ferie hvert år, og sådan gik det til, at Kristian Christiansen også har fået set både Israel, Egypten og mange andre spændende steder. Han nyder ferierne, men det skal ingen hemmelighed være, at han syns, det er bedst at være derhjemme.

– To-tre dage... så vil jeg gerne hjem igen. Jeg tror nok, jeg synes, det går lidt for stærkt andre steder, siger Kristian Christiansen, når han skal forsøge at forklare, hvorfor han føler sig så godt tilpas herude vestpå.

Men han har da været væk fra byen.

I tre måneder, da han som soldat måtte til Jonstrup på Sjælland.

– Det var en grov omvæltning at

komme herudefra og så blive sådan jaget rundt med, siger Kristian Christiansen og ser helt overrasket ud, da han bliver spurgt om han aldrig fik lyst til at blive derovre.

– Det spekulerede jeg overhovedet ikke et øjeblik på, siger han lige fra hjertet.

Han lå ved flyvevåbenet, og heldigvis kunne han tage de sidste seks måneder i Karup, inden han atter vendte hjem til Vejers, hvor vestenvinden ventede, og stranden og sandet var uforanderligt, som det altid har været. Hjem til stilheden.

Af Pia Skaarup Larsen Tlf. 7211 4358, psl@jv.dk

det omkring 16.000 hektar store areal ejes og bruges nemlig af Forsvaret.

Selvom det er tydeligt afmærket, hvor øvelsesområdet begynder og slutter, så bevæger krondyrene sig alligevel derind, og det er sådan set også meningen.

Ifølge major Søren Malle, chef for Skydesikkerhed Oksbøl, er det ikke noget problem, at Forsvarets folk og krondyrene skal dele pladsen.

– Jeg synes kun, det er positivt. Dyrene er jo nærmest fuldstændig ligeglade med, at vi skyder i området, og vi oplever ingen gener eller konfrontationer med dyrene, siger Søren Malle.

Søren Malle fortæller desuden, at man fra Forsvarets side forsøger at tage hensyn til dyrene, og at der selvfølgelig ikke skydes direkte ind i flokkene.

Hensyn til vildtet Helt tilbage i 1940’erne, da Oksbøl Krondyrreservat blev oprettet, blev der lavet en aftale mellem Naturstyrelsen og Forsvaret om området, og hvordan der skal tages hensyn til vildtet. Aftalen er opdateret mange gange, men det primære budskab er stadig, at krondyrene skal forstyrres mindst muligt.

Cirka 250 dage om året afholdes der øvelser i området Kallesmærsk Hede, heraf er omkring 200 skydedage, hvor der øves med artilleri, mindre våben, kampvogn og flere andre ting.

– Jeg har set nedslag fra artilleri ske 3-400 meter fra krondyr, og de græsser bare videre. Sådan et nedslag gi-

ver altså noget larm, men det virker de til at være ret ligeglade med, forklarer Søren Malle.

Reagerer med flugt Den beskrivelse kan Ulrik Lorenzen, chef for Naturstyrelsen Blåvandshuk og ansvarlig for Oksbøl Krondyrreservat, godt nikke genkendende til, men han påpeger, at der er andre situationer, hvor krondyrene ikke tager militærets tilstedeværelse med samme ro.

– Problemet opstår, når soldater eller biler pludselig ikke følger den faste vej og bevæger sig ud i området.

Så reagerer krondyrene med flugt, og hvis det er rigtig slemt kan de løbe op til 50 kilometer for at komme væk.

Som udgangspunkt er militær aktivitet ikke forenelig med krondyr, for krondyr kræver megen fred og ro, siger Ulrik Lorenzen.

Dialog er vigtig Ulrik Lorenzen påpeger at samarbejdet mellem de to ejere af arealet er vigtigt, og han er glad for, at de er enige om at gøre noget for kronvildtbestanden.

– Men det er en forudsætning, at vi har en dialog, og at der bliver lyttet til os, for dyrene bliver generet af soldaternes tilstedeværelse, siger han.

Han er i tæt kontakt med Forsvaret om hvornår, det ikke er en god idé at afholde øvelser, det er det for eksempel ikke, når kronvildtet er i brunst og når, der er kommet nye kalve, for det er en forudsætning for bestandens sundhed, at dyrene ikke bliver forstyrret på disse tidspunkter.

Oksbøllejren Oksbøllejren blev oprettet i 1929, her fandt de første skydninger sted på Kallesmærsk Hede.

Når der ikke er øvelser er der fuld tilgængelighed for offentligheden i øvelsesområdet med undtagelse af selve nedslagsområdet på Kallesmærsk Hede. Øvelsesterrænet er landets største.

Kampvognsskydning, artilleriskydning, mindre våben, skydning fra fly og sprængninger er det, der foregår af skydninger i området.

Vær opmærksom på skiltning, hvis du bevæger dig ud i området. Tider for skydeøvelser kan ses på www.forsvaret.dk/OKSBL

Af Helle Høst Tlf. 7912 4563, vik_erhverv@jv.dk

18

KRONDYRFESTIVAL

Skytte Jørgen Andersen er ikke meget for at sige, hvor mange dyr han selv skyder om året. »Jagt er omgærdet af megen misundelse, og der vil altid være nogen, der ikke kan forstå, hvorfor de ikke må skyde flere dyr, når jeg skal skyde resten. Jeg skyder nok omkring 50 dyr – så har jeg ikke sagt for meget«, siger Jørgen Andersen.

Foto: John Randeris

Jørgen er skovens bjørn SKYTTE PÅ FULD TID: Jørgen Andersen holder øje med kronvildtet og krybskytter.

Han tjekker, at der er nok at æde til dyrene i Oxbøl Statsskovdistrikt og prøver at stresse krybskytter.

K

ronvildtet i Danmark har ingen naturlige fjender. Ingen bjørne og ingen losser, der jagter krondyrene for at få en god steg.

Derfor er Jørgen Andersen sådan en slags bjørn. Eller los.

Han er nemlig skytte og skal sørge for, at bestanden af kronvildt ikke bliver for stor i Naturstyrelsen Blåvandshuk, det tidligere Oxbøl Statsskovdistrikt.

– Vi vil gerne have mange dyr, men vi vil ikke have så mange, at de bliver lagt for had hos naboerne.

– Sådan et dyr skal have fem til seks kilo græs hver dag, og hvis den ikke kan finde det, begynder den at spise fyrnåle og lyng, men den kan også kaste sig over haver og marker, siger Jørgen Andersen.

Forårsbestanden af kronvildt i området må være cirka 1300 stykker dyr.

Det betyder, at der skal nedlægges omkring 400 dyr hvert år i jagtsæsonen. Langt de fleste nedlægges af jægere, der har lejet et jagtareal af Naturstyrelsen.

– Og én af mine opgaver er så at holde øje med, om jægerne får skudt det, som de skal, siger Jørgen Andersen.

Statistik er guld Skytten er ikke kun dyrets »fjende«.

Han er i høj grad også dyrenes ven.

Når de 400 dyr er nedlagt, er de alle registreret med vægt og sundhedstilstand. Lige siden 1946 har der været ført statistik på det nedlagte kronvildts tilstand.

Tallene bliver hvert år sendt til Danmarks Miljøundersøgelser på Kalø, og her bliver der holdt et beskydningsmøde med skytte Jørgen Andersen, vildtbiologer, dyrlæger, skovfoged og skovrider. De studerer tallene. Er gennemsnitsvægten faldende? Hvis ja – skyldes det så sygdom, eller er bestanden for stor? Svarene på de spørgsmål afgør, om skytten skal ud og beskyde bestanden igen.

– Den statistik er guld værd for os.

Den er et barometer på, om kronvildtet trives eller ej, siger skytte Jørgen Andersen, der er den ene af to skytter ansat ved staten.

Skytten jager krybskytter I jagtsæsonen må skytten også på natarbejde. Der findes stadig krybskytter, men de er svære at få fat på.

– Vi kan mest gøre et stykke forebyggende arbejde ved at vise os så meget som muligt om natten. Fra september til februar-marts er jeg ude tre nætter om ugen, fortæller Jørgen Andersen.

Jørgen Andersen har været skytte i 34 år i området mellem Oksbøl, Skal-

Skytten Jørgen Andersen, 67 år, skytte siden 1977 i Oxbøl Statsskovdistrikt, der nu hedder Naturstyrelsen Blåvandshuk.

Den ene af to Han er den ene af to statsansatte skytter i Danmark. Den anden er skytte i Jægersborg Dyrehave nord for København. De fleste skytter i Danmark er ansat ved godser og herregårde.

Uddannelsen til skytte tager fire år og syv måneder, fordelt mellem elevtid på godser og herregårde og teoridelen på Vildtforvaltningsskolen Kalø.

Arbejdet Skytten registrerer kronvildtet ved daglige tilsyn og beskyder bestanden til det aftalte antal i løbet af jagtsæsonen.

Han stresser krybskytter i området ved at køre rundt om aftenen og natten. Og han afvikler sammen med vildtkonsulenten alle jagtprøver i området.

lingen og Nymindegab. Han er fyldt 67 år, men håber at kunne blive ved, til han er 70 år, hvis chefen og helbredet vil.

Han var kun 15 år, da han fik en elevplads som skytte på et sjællandsk gods. Han havde været med sin far på jagt, lige siden han kunne stavre rundt, og hans far fortalte begejstret om skytternes arbejde på de godser, hvor han havde været elev ved landbruget.

Allerede som otteårig bekendtgjorde lille Jørgen, at »jeg skal være skytte«. Sådan blev det, men han var lige ved at sidde fast i militæret efter, at han i 1961 var færdig med sin elevtid som skytte. Herning-drengen aftjente sin værnepligt i Oksbøl og blev hængende, indtil han var én af de seks mænd ud af 96 ansøgere, der kom med Sirius Patruljen i Grønland. Efter tre år i det grønlandske fortsatte han ved militæret, men i 1977 kom han ved et tilfælde til Oxbøl Statsskovdistrikt. Han fik en tjans med at fange og øremærke alt kronvildtet, og i løbet af seks år mærkede han cirka 300 dyr. Siden har han holdt godt øje med de store, flotte dyr.

Af Anette Jorsal Tlf. 2720 1457, ajo@jv.dk

Oplev en Vildt-aften

Strandhotellet -Vejers 1/2 hummer Hjortekalvefilet med svampestuvning, waldorfsalat, tyttebær og asier ...ost, kage og is

Pris pr. kuvert: g estillin Forudb digt nødven

Søndag aften d. 18 sep. kl. 17.30

325,-

Vild consomme med julienne af hjortekød og urter og flutes.

Hertil 1gl. Hvidvin "Pariondo Bianco" Rosastegt Hjortekølle fra Klelund Plantage med ristet skovsvampe og portvinssky.

Hertil 1 gl. Rødvin "Pariondo Rosso" Pris for 2 retter med vin kr.

Strandhotellet Vejers Vejers Havvej 105 · 6853 Vejers Tlf.: +45 75 27 70 18 · Fax +45 75 27 74 44

Velkommen til

Holmeåvej 2, 6682 Hovborg - Tlf. 75 39 60 33 - Fax 75 39 60 13 E-mail: info@hovborg-kro.dk - www.hovborg-kro.dk Ps. Vi har Hjortekød fra Klelund Plantage på menuen hele uge 38.

Vildtophold i royale omgivelser

I perioden 1.nov 2011 - 1. marts 2012

ndende å de spæ Prøv ogs yggelige h s er i vore u n e tm nt ild v restaura a la carte ers menu tt re for 2 , 8 9 83 2 r. fra k 5 7473 83 tilling +4 Bordbes

Friskbrygget eftermiddagskaffe med hjemmebag og pullimut 5 retters Schackenborg vildtmenu af lokale råvarer Overnatning og søde drømme Morgenanretning med hjemmelavede specialiteter Pris pr. person i dobeltværelse

kr.

Enkeltværelsestillæg kr. 250,-

Oplev vores stemningsfyldte julemenuer i perioden

15. november 2011 - 20. december 2011 For eksempel 3 retter 398,- 5 retter 498,- 7 retter 628,Få en dejlig overnatning i forbindelse med et besøg i restauranten, i netop denne periode, for kun kr.

375,- / person i delt dobbeltværelse

225,-

999,-

Julen nærmer sig Kontakt os også gerne for et godt tilbud til ÅRETS JULEFROKOST - både med og uden overnatning

SLOTSGADEN 42 · MØGELTØNDER · DK-6270 TØNDER · SCHACKENBORG@SLOTSKRO.DK · TEL: +45 74 73 83 83

20

KRONDYRFESTIVAL

Hjorteskanken skal koges let i andefedt i cirka to og en halv time.

Efter afkøling skal skanken plukkes, og det gøre lempeligt med renvaskede fingre.

Sener og blodårer fjernes meget forsigtigt fra andeleverpostejen.

AMBITIØST KRÆS FOR GANEN: Du skal tage dig tid, hvis du vil lave confit af hjorteskank i foie gras-terrine med hyben og havtorn. Vi kiggede gourmetkokken Jacob Justesen over skuldrene og bringer hans opskrift på en velsmagende vildtforret.

Hjort på særlig delikat vis H

jortekød på bordet? Så kunne du jo for eksempel lave hjortefrikadeller ved at blande hakket hjortekød med hakket flæskekød, lidt løg, mælk, smør og mel.

Færdigt arbejde. Men det vil da vist være for nemt, ikke? Vi skruer ambitionsniveauet op og kigger Jacob Justesen over skulderen.

Kokken med en fjern fortid på Henne Kirkeby Kro og en meget travl nutid som indehaver af Restaurant Justesen i Varde vil vise, hvad godt man kan få ud af en skank fra en spidshjort, et handyr på et-to år.

Jacob Justesen står sammen med fire andre regionale gourmetkokke for et krondyrtaffel i sin restaurant fredag den 30. september. En aften med hjorte- og krondyrkød i fokus som afslutning på krondyrfestivalen. Og Jacob Justesen har bundet sig til forretten, en confit – det er fransk for fedtsyltning – af hjorteskank i foie gras-terrine med hyben og havtorn. Han går grundigt til værks med en opskrift til ti personer. Og vi bruger selvfølgelig også den tid, det skal tage.

– Først lægger jeg hjorteskanken i en saltlage med vand, salt, sukker og tørrede krydderier – to stjerneanis, otte enebær og to laurbær. Og kødet skal være i lagen i halvandet døgn, siger Jacob Justesen og får hermed slået fast, at vi ikke kun er ovre i gourmet-, men også i slowfood-afdelingen.

– Skanken tages så op og koges let i et kilo andefedt i cirka to og en halv time.

Så afkøles og plukkes den, siger kokken, der heldigvis har taget lidt forskud på

Det skal du bruge Til confit af hjorteskank i foie gras-terrine med hyben og havtorn skal du til 10 personer bruge: 1 skank på ca. 1,2 kg 120 g salt 100 g sukker Andefedt, ca. 1 kg Tørrede krydderier - 2 stjerneanis, 8 enebær og 2 laurbær 100 g syltede hyben (pluk selv) 100 g havtorn (pluk selv) 200 g foie gras af and 2 cl calvados 2 cl calvadoslikør eller andet sødligt spiritus 10 stk. toastbrød eller ristet rugbrød Babysalat til at pynte med Salt og peber

Tekst: Carsten B. Grubach Tlf. 2060 4547, cbg@jv.dk Foto: John Randeris jor@jv.dk

madglæderne og har en lagret, marineret skank klar til plukning.

Hyben og havtorn Så går han i gang med hyben og havtorn, som begge skal plukkes ude i naturen.

100 g havtorn og 200 g sukker koges op i en gryde. Lagen sigtes fra og reduceres til cirka en deciliter. Heri koges 100 gram hyben op, havtorn tilsættes igen, og det hele sættes på køl, når det koger igen.

Og så til terrinen: Jacob Justesen tager 200 gram foie gras – med lempe, for den franske leverpostej, her er den af and, er en dyr, men delikat sag – og lægger den ud i stuetemperatur i cirka en time, inden den pilles forsigtigt, meget forsigtigt fra hinanden. Sener og blodåre skal fjernes med en let hånd, og det er altså noget af en øvelse, kan man se på den ellers så trænede kok. Foie gras marineres derefter i calvados og calvados-likør.

– Eller brug bare noget andet sødligt, mildt spiritus, siger Jacob Justesen, inden han tilsætter en teskefuld salt og ti mølledrej af hvid peber.

Så damper han terrinen to minutter i dampovn – den kan også bages i fire minutter i en almindelig ovn ved 150 grader – og sætter den på køl under pres.

Bagefter lægger Jacob Justesen det plukkede kød, foie gras-terrinen og lidt hyben sammen i en terrineform. Den skal så afkøles under pres i cirka 12 timer. Efter afkølingen skæres en skive af, og der pyntes med syltede hyben, havtorn og babysalat. Og så er vi klar til at forkæle ganen.

Kokken Jacob Justesen er uddannet som både tjener og kok.

Han har som kok blandt andet været ansat på Kongeskibet Dannebrog, på Konditoriet i Tivoli, på en restaurant i Japan og på en trestjernet Michelinrestaurant i Frankrig.

I ti år var Jacob Justesen ansat som kok og tjener på Henne Kirkeby Kro. Efter at have drevet restaurant i Sillasens Hus i Varde åbnede han i efteråret 2009 Restaurant Justesen i Varde Golfklubs lokaler.

Læs mere på www.restaurantjustesen.dk.

Krondyrtaffel Du kan smage Jacob Justesens forret, når han fredag 30. september som afslutning på krondyrfestivalen serverer en fem retters menu sammen med fire andre regionale kokke på Restaurant Justesen i Varde.

Læs mere om arrangementet og menuen på www.krondyrfestival.dk

Flere opskrifter Du kan blandt andet lade dig inspirere af opskrifter med krondyrog hjortekød på: http://www.dk-kogebogen.dk/info/ link-til-os/vildt/kronhjort.php

KRONDYRFESTIVAL

Terrinen pyntes med babysalat og kan serveres på enten toastbrød eller ristet rugbrød.

Jacob Justesen hælder hyben, der giver et farverigt pift, i gryden og koger dem sammen med havtorn og sukker.

Hjorteskank, foie gras og hyben er klar til at blive æltet sammen til en terrine.

Værsgo og spis: Confit af hjorteskank i foie gras-terrine med hyben og havtorn.

21

22

KRONDYRFESTIVAL

KRONDYR: Oksbøl Krondyrreservat er landets største.

Her lever omkring 1600 krondyr, der har store arealer at boltre sig på. Sen aften og tidlig morgen kan store flokke spottes i det åbne landskab.

De danske D

et er skumringstid, og det betyder spisetid.

Den store flok har forladt skoven og dens trygge, tætte bevoksning og er søgt ud i det åbne landskab.

Her græsser Danmarks største nulevende landpattedyr, Cevus elaphus – kendt af de fleste som krondyret.

Hannen, hjorten, kendes på det store gevir, han bærer det som en krone.

Rudlen, det hedder krondyrflokke,

består i dette tilfælde af en stor han og en masse hunner, hinder.

De mere end 50 dyr er kun en lille del af Oksbøl Krondyrreservats beboere.

Snart kommer krondyrene i brunst, og området vil genlyde af de karakteristiske høje brøl fra hjortene. Det er sådan, de lokker hinderne til sig og prøver at skræmme rivalerne væk.

KRONHJORTEN SPANKULERER fra side til side med hovedet løftet. Opmærksom på omgivelserne afsøger han terrænet for farer, der kan true flokken. Men alt ånder fred og ro, og hinderne kan græsse videre.

KLOKKEN ER 20, og denne flok har slået sig ned i det fredede landskab. Et stykke derfra bliver de beluret fra biler gennem kikkerter. Området er en seværdighed for naturinteresserede, der gerne vil iagttage de store dyr.

KRONDYRFESTIVAL

23

dyrs konge DET VAR EFTER DEN sidste istid, at krondyrene kom hertil.

Stenaldermanden levede af deres kød. I middelalderen var det kun kongen, der måtte nedlægge dem. Senere blev de lagt for had af bønderne, fordi krondyrene ødelagde afgrøderne på markerne. Det medførte, at jagten på dem blev givet fri og måtte ske året rundt. I 1922 blev jagtsæsonen indsnævret.

I dag lever krondyrene i bedste vel-

gående, og de findes især i Midt- og Vestjylland. Krondyrreservatet i Oksbøl blev oprettet midt i 1940’erne, for at sikre en stor og sund bestand, der har en naturlig fordeling på køn og alder.

Af Helle Høst Tlf. 7912 4563, vik_erhverv@jv.dk

Krondyrenes kendetegn Sommerpelsen er rødbrun på oversiden og hvidlig på undersiden, vinterpelsen er gråbrun.

Hjortene er klart de største og kan veje op til 230 kilo.

Gamle hanner har en manke omkring halsen.

Krondyrene har klove. De samles ofte i flokke, når de græsser.

Hovedparten af føden består af forskellige græsser. Er der lyng i området er det den næstvigtigste fødekilde.

Kilde: Naturstyrelsen og www.naturporten.dk

Foto: Annett Bruhn

24

KRONDYRFESTIVAL

Det er hårdt at være kronhjort STR RUP

e os rsm Bø

Grærup Langsø

Veje rs

H AV V E J Æ GR R U P

KÆ RG ÅR

DV EJ

GRÆ

VES

TER

HA

AND

VET

EJ

D

et koster blod, sved og masser af kilo at være kronhjort i brunst, for det kræver sin mand at samle tilstrækkelig mange hinder (hunhjorte) og at holde dem for sig selv.

Kronhjorten er Danmarks største vildtlevende dyr, og den vejer mellem 140 og 180 kilo, men når den skal passe sine damer i løbet af brunstperioden, kan hjorten nemt tabe 40-50 kilo. Dels skal den bedække alle hinderne, dels skal den holde alle rivaliserende hjorte væk fra flokken.

Det kan godt gå hårdt for sig. Hvis en konkurrerende hjort ikke forstår et ordentligt brøl og kronhjortens herskende attitu-

KLY NEK ÆRV

Kronvildt ved Grærup Langsø

LANG S Ø VEJ

BARSK BRUNST: Det kræver sin mand at være kronhjort. En hjort i brunst kan tabe op til 50 kilo i løbet af brunsten – og i værste fald miste livet.

Klynekærvej Herfra er der god mulighed for at spotte kronvildt.

0

500 m

Grærup Langsø er et rigtig godt sted at se store flokke af kronvildt. Området omkring søen har været fredet i ti år. Der er aldrig jagt, og der bliver aldrig sluppet hunde løs. Det betyder, at dyrene godt tør bevæge sig ud i området i dagtimerne, og at man kan se dem på 3-500 meters afstand.

MEN man skal overholde visse regler. Man skal blive på vejene og IKKE gå ind i området. Skytte Jørgen Andersen har flere gange oplevet, at han eller andre fra statsskovdistriktet skal jage gæster ud af området, fordi gæsterne vil tættere på for at fotografere.

De bedste udsigtssteder er fra vejen øst for Grærup Langsø – se kortet.

Grafik: mollers.dk – HM og MG

der, går de to herrer i kamp, og den kan blive blodig.

Hvert år finder skytten i Oksbøl Statsskovdistrikt, Jørgen Andersen, en til to hjorte, der er stanget ihjel.

– Som regel løber den tabende part bare væk og står og ser meget skuffet ud, men han opgiver ikke. Seksualdriften hos hjortene er ikke mindre end hos mennesker, og hjorten ser sig om efter en anden rudl (flok, red.) for at se, om han kan vinde her, eller han skal vente til næste år, fortæller Jørgen Andersen.

Brunst i september Brunstperioden begynder i slutningen af august. De ældste hjorte trækker hen til samme sted som sidste år og begynder at brøle for at tiltrække en rudl af hinder – ofte den samme flok som sidste år. Kronhjortene forsøger at få så stor en rudl af hinder som muligt – ofte omkring 25 styk.

Brunstperioden varer omkring en måned, og klimaks i brunstperioden ligger omkring 20.-25. september.

Kronhjorten forsøger at se så frygtindgydende ud som muligt. Han skraber og stanger i jorden, brøler og ruller sig i mudder.

– En hjort er færdigudviklet, når

Kronvildt Der er 1200-1300 stykker kronvildt om foråret i Oksbøl Statsskovdistrikt.

Det er Danmarks største sammenhængende flok.

Hvert år skydes omkring 400 styk kronvildt i løbet af efteråret, for at bestanden passer til den mængde føde, der er.

Et krondyr lever primært af græs og skal have fem til seks kilo græs hver dag. Den spiser også bark og blade.

Hvis den har svært ved at finde føde, går den ud i markerne og spiser afgrøden, gerne roer eller kartofler.

Eller den spiser nåle fra nåletræer.

Kronvildtet færdes primært i et område fra Nymindegab til Skalling (30 kilometer) og ti kilometer ind i landet fra Vesterhavet.

En hind er drægtig i 33 uger. Den føder i juni en kalv, meget sjældent to kalve.

han er otte år. Så er han en flot, ung mand på 35 år og i topform. Det næste, der sker, er, at han får lidt topmave og falder lidt af på den, fortæller skytte Jørgen Andersen og tilføjer: – Der vil i en rudl altid være såkaldte bihjorte – unge hjorte, der er på vej op. De kan ikke holde sig væk, for det her ser for spændende ud, men den gamle hjort skal bare brøle et par gange og fremtræde med hele sin attitude, så løber de unge væk og står 200 meter derfra og ser lidt betuttede ud.

Flere hjorte giver kamp For 10-12 år siden var der ikke så mange hjorte i kronvildtbestanden i Oksbøl Statsskovdistrikt på grund af den daværende beskydnings-politik af bestanden. I dag får flere hjorte lov at leve, og der er nu 30-35 hjorte, der er over ti år.

– Det giver nogle drabelige kampe mellem nogle af hjortene, når for eksempel en syvårig vil udfordre en otteårig hjort, der har sin egen rudl, siger skytte Jørgen Andersen.

Af Anette Jorsal Tlf. 2720 1457, ajo@jv.dk

Foto: Colourbox