FERIE & FRITID
Danmark på fire hjul
Vild med Vadehavet Uendelige vidder i naturområder med vadehav, fugle og pluk selv-østers. Idylliske byer, der emmer af historie, landskaber med bløde bakker og udsigter til kyst, som snor sig i bugter og vige. Det er det, der venter på en tur langs vestkysten, grænsen og østkysten i Sønderjylland Af Frederik Valmin og Eric Andersen
T
uren starter i Ribe og følger vadehavskysten ned til Tønder. Herfra er det langs grænsen til Østkysten ved Aabenraa og derfra op til slutdestinationen Haderslev. Den samlede rute er på ca. 225km og kræver minimum tre dage, men har du mere tid, er det fint. Ribe rager bogstaveligt op i landskabet. Byen ligger på holme i det flade marsklandskab, og på lang afstand ser du det 52 meter høje tårn på Ribe Domkirke, der stammer fra 1100-1200-tallet. Start besøget i byen med at gå de 248 trin op i tårnet, og bliv belønnet med en flot udsigt til byen og det omkringliggende land. Ribe er Danmarks ældste by – det vidner hyggelige smalle, brostensbelagte gader med skæve middelalderbindingsværkshuse om. Allerede i vikingetiden var Ribe en vigtig handelsby med Ribe Å som forbindelsen til omverdenen. Gå en tur ned til Skibsbroen, hvor skibene lagde til, og kast et blik på Stormflodssøjlen med metalringe, der viser, hvor højt vandet er nået op ved oversvømmelser af det flade land. Højeste ring er seks meter over normal vandstand og stammer fra stormfloden i 1634, hvor mange druknede. Er tiden til det, så besøg også Det Gamle Rådhus, Sct. Catharinæ Kirke og Kloster, Museet Ribes Vikinger, Ribe VikingeCenter og Ribe Kunstmuseum. Gør en lille afstikker ud til Kammerslusen, inden turen går sydpå. Slusen ligger for
68
4/2013
enden af Ribe Å, og sammen med diget beskytter den byen mod Vadehavets trang til at brede sig. Syd for Ribe kommer du gennem Vester Vedsted, hvor du bør besøge Vadehavscentret. Se udstillingen om Vadehavet, eller tag på en tur ud i naturen med en professionel naturvejleder. Prøv f.eks. en østerssafari, eller nyd den mageløse luftballet i sort sol, når stære i tusindtal danner evigt skiftende formationer mod solnedgangen, inden de går til køjs i marskens tagrør. Videre på vej mod Rømø kan du gøre et holdt i Brøns, hvor Brøns Kirke er endnu et smukt eksempel på landsdelens karakteristiske kirkestil. Race og hvalfangere på Rømø Rømø ligger midt i Vadehavet knyttet til fastlandet af en 9,2 km lang vejdæmning. Dæmningen giver en god fornemmelse af de specielle flod- og ebbeforhold, der karakteriserer Vadehavet. Først ser man et nærmest endeløst fladt strandareal, og når man kører retur 4-5 timer senere, er området hav. Rømøs brede strande er oplagte til badesjov om sommeren, og resten af året, næsten, kan man på Sønder Strand – Nordeuropas bredeste – ræse hen over sandet i en såkaldt kitebuggy, et lille metalstel med tre hjul, et sæde og et sejl til at fange vinden. Se de aktuelle priser på f.eks. romocykler.dk/dk Foruden de mageløse strande byder Rømø på anden unik natur, så du bør afgjort
også opleve de smukke klitlandskaber med vindblæste klitplantager på øens østlige del og ikke mindst de store lyngklædte hedeområder på midtøen. Rømøs tilknytning til søfart er tydelig med de mange store kommandørgårde med rigt udsmykkede dørpartier. I 1700-1800-tallet tjente mange af øens mænd til livet som kaptajner (kommandører) på hvalfangerskibe. Kør en tur til Juvre i nord med flere kommandørgårde, og besøg også Museet Kommandørgården i Toftum, ❯❯ Brøns Kirke er en af Danmarks største romanske landsbykirker