Turismens økonomiske betydning i sydvstjylland 2015

TURISMENS ØKONOMISKE BETYDNING

Destination: Sydvestjylland 2015 CENTER for REGIONAL& TURISMEFORSKNING

Turismens økonomiske betydning i Destination Sydvestjylland 2015 Udarbejdet af: VisitDenmark for Destination Sydvestjylland August 2017

Adresse: VisitDenmark Islands Brygge 43, 3.

2300 København S Tlf. +45 3288 9900

Forside: Destination Sydvestjylland

Forfatter: Charlotte Rømer Rassing Senioranalytiker i VisitDenmark E-mail: crr@visitdenmark.com Martin Fonnesbech-Sandberg Økonom i VisitDenmark E-mail: mfs@visitdenmark.com

© VisitDenmark 2017

Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

Indhold SAMMENFATNING ................................................................................................................................. 1

TURISMEØKONOMISKE NØGLETAL I DESTINATION SYDVESTJYLLAND ........................................................ 1 DEN TURISMEØKONOMISKE BETYDNING I DESTINATION SYDVESTJYLLAND: UDDYBENDE RESUMÉ................. 2 KAPITEL 1. TURISMEFORBRUGET I DESTINATION SYDVESTJYLLAND ...................................................... 3

1.1 TURISMEFORBRUG I DESTINATION SYDVESTJYLLAND VAR PÅ 5,0 MIA. KR. I 2015 ............................... 3 1.2 BÅDE DANSKE OG UDENLANDSKE TURISTER BIDRAGER TIL TURISMEFORBRUGET .................................. 6 1.3 FERIETURISMEN DOMINERER ...................................................................................................... 7 1.4 KOMMERCIELLE OVERNATNINGSFORMER DOMINERER .................................................................... 7 1.5 TURISTERNE BRUGER FLEST PENGE PÅ TYPISKE TURISMEPRODUKTER.................................................. 9 KAPITEL 2. SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER .................................................................................. 10

2.1 I 2015 SKABTE TURISMEN 3,0 MIA. KR. I VÆRDITILVÆKST ............................................................. 10 2.2 TURISMEN BIDRAGER TIL VÆKST I FLERE BRANCHER ...................................................................... 12 2.3 TURISME SKABTE GODT 5.600 FULDTIDSJOB I DESTINATION SYDVESTJYLLAND I 2015 ....................... 13 2.4 BESKÆFTIGELSE SKABT I TURISMEERHVERV OG ANDRE BRANCHER ................................................... 15 2.5 SKATTEINDTÆGTER PÅ KNAP 2,1 MIA. KR. AFLEDT AF TURISMEN I 2015 .......................................... 17 2.6 TURISMEAFLEDTE SKATTEINDTÆGTER PÅ 7,6 PCT. I 2015 ............................................................. 17 KAPITEL 3. OVERNATNINGER OG KAPACITET ....................................................................................... 19

3.1 STIGNING I OVERNATNINGSKAPACITETEN.................................................................................... 19 3.2 DESTINATION SYDVESTJYLLANDS FERIEHUSE BENYTTES AF BÅDE TURISTER OG EJERE........................... 20 3.3 FERIEHUSOVERNATNINGER DOMINERER I DESTINATION SYDVESTJYLLAND ........................................ 22 3.4 FLERE SÅVEL DANSKE SOM UDENLANDSKE OVERNATNINGER I 2016 END 2015................................. 22 3.5 KNAP HALVDELEN AF OVERNATNINGERNE FORETAGES I SOMMERMÅNEDERNE .................................. 23 KAPITEL 4. METODE OG DATAKILDER .................................................................................................. 25 VÆRD AT VIDE OM RAPPORTEN .......................................................................................................... 25

TURISMEN I KRONER OG ØRER ........................................................................................................ 25 RAPPORTENS STRUKTUR – ET OVERBLIK ........................................................................................... 25 ET TURISMESATELLITREGNSKAB ...................................................................................................... 25 ÆNDRINGER I FORHOLD TIL TURISMENS ØKONOMISKE BETYDNING 2014............................................... 26 4.1 TURISMESATELLITREGNSKABET SOM METODE ............................................................................. 27 4.2 LINE-MODELLENS BEREGNING AF TURISMENS AFLEDTE EFFEKTER ................................................... 29 4.3 DATAÆNDRINGER, METODE OG RESULTATER .............................................................................. 31 4.4 TURISMEBRANCHER OG -VAREAFGRÆNSNINGER .......................................................................... 34 4.5 EFTERSPØRGSELSKILDER .......................................................................................................... 38 BILAG ................................................................................................................................................... 40

BILAG 1A. TURISMEFORBRUG OG TURISMEANDEL FORDELT PÅ KOMMUNER, SORTERET EFTER TURISMEFORBRUG, REGION SYDDANMARK, 2014-2015 ................................................................... 40 BILAG 1B. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ NATIONALITETER, 2015...................................................... 41 BILAG 1C. TURISMEFORBRUG, FORDELT PÅ NATIONALITETER OG FORRETNINGS-/FERIEREJSER, 2015 ......... 42 BILAG 1D. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ OVERNATNINGSFORMER, SYDVESTJYLLAND, 2015 .................. 43 BILAG 1E. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ OVERNATNINGSFORMER, SYDVESTJYLLAND, 2014-2015 ......... 44 BILAG 1F. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ PRODUKTER, KOMMUNERNE I DESTINATION SYDVESTJYLLAND ... 45 BILAG 2A. TURISMEAFLEDT VÆRDITILVÆKST FORDELT PÅ BRANCHER, DESTINATION SYDVESTJYLLAND, 2015......................................................................................................................................... 47

BILAG 2B. TURISMEAFLEDT VÆRDITILVÆKST FORDELT PÅ BRANCHER AFLEDT AF TURISMEN, 2014-2015 ... 48 BILAG 2C. BESKÆFTIGELSE FORDELT PÅ BRANCHEGRUPPER AFLEDT AF TURISMEN I DESTINATION SYDVESTJYLLAND, 2015................................................................................................................ 49 BILAG 2D. BESKÆFTIGELSE (ÅRSVÆRK) FORDELT PÅ BRANCHEGRUPPER AFLEDT AF TURISMEN, 2014-2015 50 BILAG 2E. SKATTER OG AFGIFTER AFLEDT AF TURISMEN I DESTINATION SYDVESTJYLLAND, 2015 ............... 51 BILAG 2F. SKATTER OG AFGIFTER AFLEDT AF TURISMEN I DESTINATION SYDVESTJYLLAND, 2014-2015 ...... 52

Sammenfatning Turismeøkonomiske nøgletal i Destination Sydvestjylland Turisterne i Destination Sydvestjylland brugte i 2015 i alt 5,0 mia. kr. i løbet af opholdet på destinationen og foretog godt 6,8 mio. registrerede overnatninger i 2016. Inklusiv afledte effekter skabte turismeforbruget 3,0 mia. kr. i værditilvækst1, 2,1 mia. kr. i skatteindtægter og godt 5.600 job i 2015. Turismen står bag 4,9 pct. af al værditilvækst og 5,7 pct. af alle job i Destination Sydvestjylland.

Turismeforbruget har positiv betydning for den økonomiske aktivitet. Når Destination Sydvestjylland opnår én million kroner i turismeforbrug, er effekten i gennemsnit (inklusiv afledte effekter): 1,1 job (årsværk), 590.000 kr. i værditilvækst og skatteindtægter på 420.000. kr.2 Oversigtstabel 1. Destination Sydvestjylland, 2015 Turismeforbrug i Destination Sydvestjylland, mio. kr.

4.989

Andel af kommunernes samlede udbud, pct.

2,4

Største markeder, 2015 Danmark

2.428

Tyskland

2.115

Norge

119

Forbrug på største kommercielle overnatningsformer, 2015 Lejet feriehus

2.242

Hotel – forretning

413

Camping

337

Oversigtstabel 2. Samfundsøkonomiske afledte effekter, 2015 Turismeskabt værditilvækst, mio. kr.

2.957

Andel af Destination Sydvestjyllands samlede værditilvækst, pct.

Turismeskabt beskæftigelse, årsværk

4,9 5.630

Andel af alle Destination Sydvestjyllands beskæftigede, pct.

Turismeskabt skatteprovenu, mio. kr.

5,7 2.085

Turismens andel af samlet provenu i Destination Sydvestjylland, pct.

7,6

Inklusiv direkte, afledte og inducerede effekter.

1

Den formelle betegnelse er ”bruttoværditilvækst”, men i denne rapport anvendes blot ”værditilvækst”. Værditilvæksten er formelt produktion minus forbrug i produktion og dermed udtryk for, hvad der er tilbage af den samlede omsætning i virksomhederne til aflønning af de ansatte og profit. Det svarer til BNP i basispriser ekskl. produktskatter og -subsidier.

2 Skatteindtægterne kommer dog ikke udelukkende kommunen til gode – fx går nogle af skatteindtægterne til staten.

1

Den turismeøkonomiske betydning i Destination Sydvestjylland: Uddybende resumé Med udgangspunkt i en analyse af turisternes forbrug under opholdet i Destination Sydvestjylland og de samfundsøkonomiske effekter heraf tegner nærværende rapport en profil af turismen i destinationen og betydningen af erhvervet.

Udvalgte hovedresultater:  Fra 2014 til 2015 steg turismeforbruget i Destination Sydvestjylland fra 4.883 mio. kr. til 4.989 mio. kr. svarende til en stigning på 2,2 pct.  Danske og udenlandske turister tegner sig for stort set den samme andel af turismeforbruget i Destination Sydvestjylland. Således kan 2,4 mia. kr. (49 pct.) af det samlede turismeforbrug. henføres til danske turister, mens de resterende 2,6 mia. kr. (51 pct.) stammer fra udenlandske turister i destinationen. Danskernes andel er under niveauet i såvel Region Syddanmark (65 pct.) som landet som helhed (60 pct.). Ses på de udenlandske turister i Destination Sydvestjylland, dominerer tyskerne med 42 pct. af det samlede turismeforbrug.  Turismen som erhverv i Destination Sydvestjylland har større betydning end i Region Syddanmark og landet som helhed. I Destination Sydvestjylland står turismeomsætningen således for 2,4 pct. af destinationens samlede udbud af varer og tjenester sammenlignet med 1,9 pct. i gennemsnit for både Region Syddanmark og landet som hellhed.  70 pct. af turismeforbruget i Destination Sydvestjylland stammer fra turister, der benytter kommercielle overnatningsformer herunder især lejet feriehus. De resterende 30 pct. af turismeforbruget stammer fra turister, der overnatter på ikke-kommercielle overnatningsformer samt endagsturister.  Det er især ferierejsende, der står for turismeforbruget i Destination Sydvestjylland. De tegner sig for et forbrug på 4.173 mio. kr., svarende til. 84 pct. af det totale forbrug.  Med en andel på 36 pct. af det samlede forbrug lægger turisterne i Destination Sydvestjylland den største del af turismeforbruget på typiske turismeprodukter. 33 pct. forbruges inden for detailhandel, mens de resterende 32 pct. kan henføres til andre produkter.  Turisternes forbrug har stor betydning for job og værdiskabelse i Destination Sydvestjylland og giver anledning til betydelige skatteindtægter til både stat og kommune.  Med en andel på 67 pct. bidrager feriehuse med hovedparten af de kommercielle overnatninger i Destination Sydvestjylland. Overnatningerne i destinationen fordeler sig på 29 pct. danske og 71 pct. udenlandske overnatninger. Overnatningstallene opgør kommercielle overnatninger på overnatningsformerne hotel, vandrerhjem, feriehuse, campingpladser og lystbådehavne, hvorimod rapportens opgørelse af turismeforbruget og de samfundsøkonomiske effekter i kommunen omfatter alle overnatningsformer.  Der er positiv vækst i antallet af kommercielle overnatninger i Destination Sydvestjylland. I 2016 foretog turisterne 4,7 pct. flere overnatninger end i 2015. Den positive udvikling har fundet sted inden for samtlige overnatningsformer. Navnlig udenlandske overnatninger i destinationen gik frem fra 2015 til 2016.

2

Kapitel 1. Turismeforbruget i Destination Sydvestjylland Dette kapitel redegør for turisternes forbrug i Destination Sydvestjylland, der omfatter de fire kommuner: Varde, Tønder, Fanø og Esbjerg. På baggrund af VisitDenmarks turismesatellitregnskab tegner kapitlet et billede af, hvordan turisternes samlede forbrug fordeler sig på produkter og hvilken turisme, der står bag forbruget. Følgende spørgsmål besvares:   

Hvor stort er turisternes samlede forbrug?

Hvilken form for turisme står bag forbruget?

Hvad bruger turisterne penge på?

1.1 Turismeforbrug i Destination Sydvestjylland var på 5,0 mia. kr. i 2015 I 2015 var turismeforbruget i Destination Sydvestjylland på i alt 5,0 mia. kr. I samme periode var det samlede turismeforbrug i Region Syddanmark 19,3 mia. kr. Dette betyder, at Destination Sydvestjylland tegner sig for godt en fjerdedel (26 pct.) af det samlede turismeforbrug i Region Syddanmark.

Med et turismeforbrug på 2.091 mio. kr. i 2015 tegner Varde Kommune sig for det største turismeforbrug i Destination Sydvestjylland efterfulgt af Tønder Kommune og Esbjerg Kommune med henholdsvis 1.346 mio. kr. og 1.082 mio. kr. Længere nede på listen findes Fanø Kommune med 471 mio. kr. i turismeforbrug i 2015.

Figur 1.1 illustrerer den geografiske fordeling af turismeforbruget i Region Syddanmarks kommuner.

Figur 1.1 Turismeforbruget i Region Syddanmarks kommuner

3

Tabel 1.1 opdeler turismeforbruget i kommercielle overnatningsformer samt ikke-kommercielle overnatningsformer og endagsturisme i Destination Sydvestjylland og samtlige af Region Syddanmarks kommuner sammenholdt med det samlede udbud af varer og tjenesteydelser i hver kommune.

Turismeforbruget i Destination Sydvestjylland udgjorde i 2015 i alt 2,4 pct. af destinationens samlede udbud af varer og tjenesteydelser. Turismeforbrugets relative størrelse i forhold til andre brancher ligger dermed over niveauet på 1,9 pct. i Region Syddanmark og landet som helhed.

Der er forskel på turismens betydning for økonomien blandt kommunerne i Destination Sydvestjylland. I Fanø Kommune fylder turismen relativt mest med en andel på hele 19,2 pct.

Dernæst følger kommunerne Varde med 5,7 pct., Tønder med 4,1 pct. og Esbjerg med 0,8 pct.

Variationen på tværs af kommuner kan blandt andet tilskrives erhvervslivets sammensætning samt størrelsen på det samlede udbud i de enkelte kommuner. Derudover spiller kommunernes attraktivitet og tilgængelighed for turister også ind.

4

Tabel 1.1. Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner, sorteret efter turismeforbrug, Region Syddanmark, 2015 Turismeforbruget

I alt

Kommerciel overnatning

Ikke-kommerciel overnatning og Turismeandel af endagsrejsende Samlet udbud samlet udbud mio. kr.

pct.

Danmark

97.490

50.504

46.985

5.120.596

1,9

Region Syddanmark Destination Sydvestjylland

19.323

10.664

8.659

1.030.598

1,9

4.989

3.485

1.504

212.253

2,4

Varde

2.091

1.764

327

36.975

5,7

Odense

1.724

759

965

143.962

1,2

Vejle

1.688

773

915

83.039

2,0

Kolding

1.577

766

811

85.122

1,9

Billund

1.466

999

467

56.946

2,6

Tønder

1.346

802

543

32.677

4,1

Sønderborg

1.281

619

662

63.641

2,0

Esbjerg

1.082

542

540

140.152

0,8

Middelfart

932

467

465

28.494

3,3

Haderslev

756

321

435

32.409

2,3

Fredericia

857

349

508

75.685

1,1

Aabenraa

673

228

445

54.529

1,2

Nyborg

645

307

338

18.448

3,5

Svendborg

594

310

284

34.148

1,7

Langeland

518

426

92

10.658

4,9

Fanø

471

376

94

2.449

19,2

Faaborg-Midtfyn

366

180

186

32.761

1,1

Assens

336

159

178

27.301

1,2

Nordfyns

355

205

149

17.980

2,0

Kerteminde

250

129

121

17.480

1,4

Vejen

197

99

98

32.434

0,6

Ærø

118

82

37

3.310

3,6

Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, festival, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. Ikke-kommerciel overnatning og endagsrejsende omfatter turister, der benytter eget sommerhus, overnatter privat hos familie og venner samt endagsgæster.

Figur 1.2 illustrerer turismens andel af det samlede udbud i regionen

5

Figur 1.2 Turismens andel af det samlede udbud i Region Syddanmarks kommuner

1.2 Både danske og udenlandske turister bidrager til turismeforbruget Turismen i Destination Sydvestjylland er kendetegnet ved både danske og udenlandske gæster.

De danske gæster tegner sig for 49 pct. (2.428 mio. kr.) af turismeomsætningen, og de udenlandske tegner sig for 51 pct. (2.561 mio. kr.). Relativt betragtet har udenlandske turisters forbrug større betydning i Destination Sydvestjylland end i både landet som helhed og Region Syddanmark.

Tyskland er suverænt det største udenlandske marked i Destination Sydvestjylland med et turismeforbrug på 2.115 mio. kr. svarende til 42 pct. af den samlede turismeomsætning i destinationen. Denne andel er markant højere end i Region Syddanmark (20 pct.) og i landet som helhed (11 pct.). Således er Destination Sydvestjylland mere afhængige af det tyske marked end Region Syddanmark og Danmark som helhed.

6

Tabel 1.2. Turismeforbrug fordelt på markeder, Destination Sydvestjylland, 2015

Turismeforbrug

Fordeling af Destination Sydvestjyllands turismeforbrug

mio. kr.

I alt Danmark Udlandet Tyskland Norge Holland Sverige Storbritannien USA Øvrige lande

4.989 2.428 2.561 2.115 119 86 53 41 13 134

Fordeling af Region Syddanmarks turismeforbrug

Fordeling af Danmarks turismeforbrug

pct.

100 49 51 42 2 2 1 1 0 3

100 65 35 20 3 1 2 1 1 6

100 60 40 11 6 1 7 2 2 11

Bilag 1A udspecificerer destinationens turismeforbrug på endnu flere nationaliteter og pr. kommune. Der kan det ses, at turister fra ”øvrige lande” bl.a. stammer fra Schweiz, Polen og Italien.

1.3 Ferieturismen dominerer Af tabel 1.3 fremgår det, at langt størstedelen (84 pct.) af turismeforbruget i 2015 i Destination Sydvestjylland kan henføres til ferieturister. De resterende 16 pct. stammer fra forretningsturisme.

Udenlandske feriegæster står med 2,4 mia. kr. for 59 pct. af ferieturismeforbruget i Destination Sydvestjylland. Danske feriegæster står med 1,7 mio. kr. for de resterende 41 pct. af alt ferieturismeforbrug i destinationen.

Danskerne tegner sig med 86 pct. af omsætningen for næsten al forretningsturisme i Destination Sydvestjylland. Det skal her nævnes, at VisitDenmark ikke har oplysninger om udenlandske endags-forretningsrejsende (dvs. uden overnatning) og derfor muligvis undervurderer den udenlandske omsætning.

Tabel 1.3. Turistforbrug fordelt på formål og Danmark/udlandet, Destination Sydvestjylland, 2015 I alt

Forretningsrejser

Ferierejser

mio. kr.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

4.989

817

100

4.173

100

Danmark

2.428

702

86

1.727

41

Udlandet

2.561

115

14

2.446

59

1.4 Kommercielle overnatningsformer dominerer Turismeforbruget i Destination Sydvestjylland er steget med 106 mio. kr. fra 2014 til 2015. Det svarer til en stigning på 2,2 pct. Inden for de kommercielle overnatningsformer er det navnlig

7

feriecentre og lejet feriehus, der har oplevet en relativ stigning i turismeforbruget fra 2014 til 2015.

Fordelingen af turismeforbruget i forbindelse med turister, der overnatter på henholdsvis kommercielle og ikke-kommercielle overnatningsformer (inkl. endagsrejsende) er forholdsvis lige i Region Syddanmark med 55 pct. på de kommercielle overnatningsformer og 45 pct. på de ikke-kommercielle (herunder også endagsrejsende). I Destination Sydvestjylland er fordelingen noget anderledes. Her stammer 70 pct. af turismeforbruget svarende til 3.485 mio. kr. fra de kommercielle overnatningssteder, mens de resterende 30 pct., svarende til 1.504 mio. kr. kan henføres til turister, der overnatter på ikke-kommercielle overnatningsformer (inkl. endagsrejsende).

Tabel 1.4. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, Destination Sydvestjylland, 2015 Turismeforbrug Turismeforbrug 2014 2015

Fordeling for Destination Sydvestjylland

mio. kr.

Fordeling for Region Syddanmark

Fordeling for hele landet

pct.

I alt

4.883

4.989

100

100

100

Kommercielle

3.305

3.485

70

55

52

Hotel – ferie Hotel – forretning

259

275

6

10

15

456

413

8

14

15

Feriecentre

147

172

3

3

2

Camping

344

337

7

6

5

Vandrerhjem

33

31

1

1

1

Lejet feriehus

2.050

2.242

45

18

13

Lystbåde

4

3

0

0

0

Festival

8

8

0

1

1

Bondegårde

2

2

0

0

0

Krydstogt

2

2

0

0

0

1.578 325

1.504 325

30 7

45 4

48 6

79

79

2

1

1

65

66

1

9

10

625

631

13

15

18

484

404

8

16

13

Ikkekommercielle Eget feriehus Lånt sommerhus Familie/ venner Endagsturister - ferie Endagsturister - forretning

Med en andel på 45 pct. bliver den største andel af turismeforbruget brugt af turister, der overnatter i lejede feriehuse. Dette er markant højere end i Region Syddanmark (18 pct.) og landet som helhed (13 pct.). Omvendt tegner hotelgæsterne sig for en noget mindre andel af det samlede turismeforbrug i Destination Sydvestjylland (14 pct.), end tilfældet er i Region Syddanmark (24 pct.) og i landet som helhed (30 pct.).

8

1.5 Turisterne bruger flest penge på typiske turismeprodukter En af turismesatellitregnskabets hovedtabeller viser turismeforbrugets fordeling på forskellige produkttyper. Regnskabet inddeler produkterne i tre typer: turismekarakteristiske produkter (turismerelaterede erhverv), turistforbundne produkter (primært detailhandlen) og ”ikketurismespecifikke produkter” (andre produkter), som omfatter alle andre produkter.

I Destination Sydvestjylland kan 36 pct., af turismeforbruget henføres til turismeprodukterne: overnatning, restaurant, lokal transport, rejseservice samt kultur og forlystelser. Forbruget på turismeprodukter i Destination Sydvestjylland bliver hovedsageligt lagt inden for lokal transport (12 pct.), overnatning (10 pct.) og restaurant (10 pct.).

Inden for lokal transport tegner danskerne sig for hele 83 pct. af forbruget i Destination Sydvestjylland.

Det laveste forbrug inden for turismeprodukter i Destination Sydvestjylland bliver brugt på rejseservice (1 pct.) samt kultur og forlystelser (1 pct.), hvor det samlede forbrug ligger på 124 mio. kr.

Danske og udenlandske gæster bruger henholdsvis 13 pct. og 14 pct. af turismeforbruget på føde- og drikkevarer samt tobak. Det gør denne post til en stor post inden for detailhandel og stemmer godt overens med, at en stor del af forbruget kan henføres til turister, der overnatter i feriehuse.

Sammensætningen af det udenlandske forbrug er noget anderledes end de danske med en lavere andel på turismeprodukter (22 pct.) sammenlignet med danskernes andel (49 pct.).

Tabel 1.5. Turismeforbruget fordelt på produkter, Destination Sydvestjylland, 2015 I alt mio. kr.

Danskere pct.

mio. kr.

Udlændinge

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

4.989 100

2.428 100

2.561 100

Turismeprodukter

1.772

36

1.201

49

571

22

Overnatning

514

10

316

13

198

8

Restaurant

522

10

286

12

235

9

Lokal transport

613

12

510

21

103

4

74

1

57

2

17

1

Heraf:

Rejseservice Kultur og forlystelser

50

1

32

1

18

1

1.634

33

815

34

820

32

Føde- og drikkevarer samt tobak

682

14

324

13

358

14

Benzin og andet brændstof

504

10

347

14

156

6

Andet

449

9

143

6

306

12

1.583

32

413

17

1.170

46

Detailhandel Heraf:

Andre produkter

9

Kapitel 2. Samfundsøkonomiske effekter Turismeefterspørgslen i Danmark skaber afledte samfundsøkonomiske effekter i form af beskæftigelse, værditilvækst og offentlige provenuer. For at belyse størrelsen af disse effekter på nationalt og lokalt niveau anvender VisitDenmark det regionale turismesatellitregnskab (RTSA) sammen med den generelle ligevægtsmodel LINE. Effekterne inkluderer såvel direkte som afledte effekter af turismen.

Kapitlet beskriver, hvilke samfundsøkonomiske effekter af turismen i form af job, værditilvækst og skatter, der er i Destination Sydvestjylland. De samlede effekter i en destination kan være et resultat af turismeforbrug andre steder i landet, som giver anledning til øget økonomisk aktivitet og produktion i destinationen. Omvendt kan turismeforbruget i en given destination være anledning til effekter i form af fx skabte job andre steder i landet, og disse indgår naturligvis ikke i beskrivelsen af turismeeffekter i den pågældende destination. Ligeledes skal det bemærkes, at beskæftigelseseffekter er opgjort efter arbejdssted, mens skatteindtægter følger arbejdstagers bopælskommune. Se også metodebeskrivelsen i kapitel 4.

2.1 I 2015 skabte turismen 3,0 mia. kr. i værditilvækst En anerkendt målestok for betydningen af et erhverv i samfundet er værditilvækst.

Værditilvæksten er defineret som det beløb, der er tilbage af den samlede omsætning, når vareforbruget i forbindelse med produktionen er fratrukket. Værditilvæksten går således til løn og profit (aflønning af produktionsfaktorer). Værditilvæksten er dermed en målestok for, hvad der er tilbage til løn og profit, når restauranterne har indkøbt råvarer, hotellerne er blevet vedligeholdt, og el m.m. er blevet produceret. Værditilvæksten er sammenlignelig med BNP og er dermed et udtryk for, hvad turismen bidrager med af værdi til samfundet.

Den turismeskabte værditilvækst i Destination Sydvestjylland udgjorde i 2015 i alt knap 3,0 mia. kr. inkl. afledte effekter, jf. tabel 2.1. Turismens andel af den samlede værditilvækst er på 4,9 pct. i Destination Sydvestjylland. Dette er over gennemsnittet for såvel Region Syddanmark (3,3 pct.) som landet som helhed (3,2 pct.).

Blandt kommunerne i Destination Sydvestjylland skaber turismeforbruget i Fanø Kommune den højeste andel af den lokale værditilvækst med hele 46,7 pct., efterfulgt af Varde Kommune (11,9 pct.) og Tønder Kommune (8,0 pct.). Esbjerg Kommune trækker med en andel på 1,4 pct. destinationens samlede gennemsnit ned.

10

Tabel 2.1. Værditilvækst skabt af turismen, Region Syddanmark, 2015 Turismeskabt værditilvækst

Samlet værditilvækst i Turismeandel af samlet kommunen værditilvækst

mio. kr.

pct.

Danmark

56.550

1.759.565

3,2

Region Syddanmark Destination Sydvestjylland

11.058

339.699

3,3

2.957

60.127

4,9

Varde

1.295

10.886

11,9

Odense

840

55.253

1,5

Vejle

838

29.661

2,8

Kolding

822

29.181

2,8

Tønder

785

9.862

8,0

Sønderborg

742

21.306

3,5

Billund

776

22.934

3,4

Esbjerg

531

38.639

1,4

Haderslev

464

11.480

4,0

Middelfart

469

9.442

5,0

Fredericia

487

19.382

2,5

Aabenraa

411

18.357

2,2

Langeland

377

2.950

12,8

Fanø

345

740

46,7

Svendborg

345

12.143

2,8

Nyborg

326

6.023

5,4

Faaborg-Midtfyn

248

10.028

2,5

Nordfyns

267

5.802

4,6

Assens

215

8.968

2,4

Kerteminde

195

5.357

3,6

Vejen

160

10.140

1,6

Ærø

119

1.165

10,2

Note: Dækker både de direkte og afledte effekter af turismen.

Figur 2.1 viser sammenhængen mellem størrelsen af den turismeskabte værditilvækst i de enkelte kommuner og andelen af kommunernes samlede værditilvækst i forhold til regionsgennemsnittet. Som det fremgår, ligger turismens værdiskabelse navnlig i Fanø Kommune en del over regionsgennemsnittet.

11

Figur 2.1. Værditilvækst skabt af turisme i Destination Sydvestjylland, 2015 1.400

50,0 45,0

1.200

40,0 35,0 30,0

800

25,0 600

Pct.

Mio. kr.

1.000

20,0 15,0

400

10,0 200

5,0

0

0,0 Varde

Tønder

Esbjerg

Fanø

Turismeskabt værditilvækst, mio. kr.

Turismeandel af kommunens samlede værditilvækst, pct.

Regionens gennemsnitlige andel af turismeskabt værditilvækst

2.2 Turismen bidrager til vækst i flere brancher Turismeforbruget skaber værditilvækst bredt i samfundet - ikke kun i turismeerhvervene. Af Destination Sydvestjyllands samlede turismeafledte værditilvækst på knap 3,0 mia. kr. stammer 588 mio. kr. (20 pct.) fra turismeerhvervene. Dette er et noget lavere niveau end regions- og landsgennemsnittet på henholdsvis 27 pct. og 29 pct.

Når man ser på turismen i Destination Sydvestjylland, stammer størstedelen af værditilvæksten fra turisternes forbrug i ”andre brancher” (60 pct.), der dækker en bred vifte af erhverv fx ejendomsmæglere, bolig-/husleje og erhvervsservice. Denne branche producerer ”udlejning af feriehuse”. Andelen i Destination Sydvestjylland er over det tilsvarende niveau i Region Syddanmark (54 pct.) og landet som helhed (51 pct.).

20 pct. af den turismeafledte værditilvækst i Destination Sydvestjylland kan tilskrives detailhandlen, hvilket er på niveau med gennemsnittet i Region Syddanmark og landet som helhed.

Som en gennemsnitsbetragtning kan beregnes en multiplikator for, hvor meget værditilvækst 1 mio. kr. i turismeforbrug skaber i destinationen. Effekten af én million kr. i turismeforbrug i Destination Sydvestjylland giver anledning til 590.000 kr. i værditilvækst, inklusiv afledte effekter. Multiplikatoren for værditilvækst i Destination Sydvestjylland er således 0,59.

Den tilsvarende multiplikator for hele landet er 0,58, så multiplikatoren for værditilvækst er en smule højere i Destination Sydvestjylland end i landet som helhed.

12

Tabel 2.2. Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Destination Sydvestjylland, 2015 Fordeling for Turismeafledt værditilvækst

Destination Sydvestjylland

Danmark

pct.

mio. kr.

I alt

Region Syddanmark

2.957

100

100

100

588

20

27

29

Overnatningssteder

134

5

7

7

Restauranter og værtshuse

208

7

9

10

Transportvirksomheder

126

4

6

6

Rejseservice

28

1

1

1

Kultur, forlystelser og sport

91

3

4

4

590

20

19

20

Råolie-, naturgas og olieindustri

5

0

0

0

Føde- og drikkevarer samt tobak

56

2

2

3

Turismeerhverv Heraf:

Detailhandel Heraf:

Andre

528

18

17

17

1.780

60

54

51

Ejendomsmæglere, bolig- og husleje

665

22

16

14

Erhvervsservice

231

8

9

9

Andre

884

30

29

28

Andre brancher Heraf:

2.3 Turisme skabte godt 5.600 fuldtidsjob i Destination Sydvestjylland i 2015 Turisternes forbrug skaber arbejdspladser. Det kaldes turismeskabte årsværk, da antallet tælles i enheder, der modsvarer fuldtidsjob.

Turismen i Destination Sydvestjylland skaber gennem direkte og afledte effekter 5.630 årsværk, hvilket er 5,7 pct. af destinationens samlede antal årsværk. Dette er noget over niveauet i regionen (4,0 pct.) og landet som helhed (4,2 pct.).

I Destination Sydvestjylland er Fanø Kommune mest afhængig af turismens beskæftigelsesmæssige effekter, da hele 48,1 pct. af alle fuldtidsjob (årsværk) i kommunen er skabt af turismen. Herefter følger Varde Kommune med 10,6 pct. og Tønder Kommune med 8,8 pct. Esbjerg Kommune er med 1,9 pct. den kommune i Destination Sydvestjylland, som er mindst afhængig af turismens jobskabelse.

13

Tabel 2.3. Antal årsværk skabt af turismen, Region Syddanmark, 2015 Turismeskabte årsværk

Samlet antal beskæftigede i kommunen

årsværk

Danmark

Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune pct.

117.995

2.828.681

4,2

22.924

574.499

4,0

Destination Sydvestjylland

5.630

99.140

5,7

Varde

2.343

22.193

10,6

Odense

1.801

101.644

1,8

Vejle

1.802

53.320

3,4

Kolding

1.691

50.766

3,3

Sønderborg

1.601

34.570

4,6

Billund

1.693

18.163

9,3

Tønder

1.536

17.388

8,8

Esbjerg

1.120

58.247

1,9

Haderslev

1.028

24.557

4,2

Fredericia

1.155

26.483

4,4

Middelfart

965

17.495

5,5

Aabenraa

853

30.448

2,8

Svendborg

738

24.179

3,1

Langeland

713

5.389

13,2

Nyborg

672

11.548

5,8

Fanø

632

1.313

48,1

Faaborg-Midtfyn

544

18.991

2,9

Nordfyns

561

10.269

5,5

Assens

464

15.686

3,0

Kerteminde

394

9.305

4,2

Vejen

374

20.212

1,9

Region Syddanmark

Figur 2.2 viser antallet af årsværk sammenholdt med turismens andel af de skabte årsværk pr. kommune. Som det fremgår, ligger navnlig andelen af turismeskabte job i Fanø Kommune over regionsgennemsnittet.

14

Figur 2.2. Årsværk skabt af turisme i Destination Sydvestjylland, 2015 2.500

60,0 50,0 40,0

1.500 30,0

Pct.

Årsværk

2.000

1.000 20,0 500

10,0

0

0,0 Varde

Tønder

Esbjerg

Fanø

Turismeskabte årsværk Turismeandel af kommunens samlede beskæftigelse pr. kommune, pct.

Regionens gennemsnitlige andel af turismeskabte årsværk

2.4 Beskæftigelse skabt i turismeerhverv og andre brancher Turismeerhvervet skaber med 1.926 årsværk 34 pct. af destinationens job afledt af turismeforbruget (jf. tabel 2.4). Sammenlignes andelen med de tilsvarende andele for Region Syddanmark og hele landet, er konklusionen, at turismen i Destination Sydvestjylland betyder relativt mindre for turismeerhvervene og tilsvarene mere i andre brancher.

Inden for turismeerhvervet i Destination Sydvestjylland skabes mest beskæftigelse på restauranter og værtshuse (18 pct.). Dette er under niveauet i regionen og hele landet.

Turismen skaber derudover 1.554 årsværk inden for detailhandlen i Destination Sydvestjylland, som, relativt set, er af større betydning for jobskabelsen end i Region Syddanmark og landet som helhed.

Beskæftigelsesmultiplikatoren beregnes som turismeskabt beskæftigelse pr. mio. kr. turismeforbrug. I Destination Sydvestjylland er denne multiplikator 1,1 i 2015. For hver million kr., der bliver brugt af turister i destinationen, vil der blive skabt 1,1 fuldtidsstilling, når de afledte effekter af forbruget medregnes. Turismen er lidt mindre beskæftigelsesintensiv i Destination Sydvestjylland end i hele Danmark, hvor der i gennemsnit skabes 1,2 job af en mio. kr. turismeforbrug.

15

Tabel 2.4. Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Destination Sydvestjylland, 2015 Fordeling for Turismeafledt beskæftigelse

Destination Sydvestjylland

Region Syddanmark

Danmark

pct.

årsværk

I alt

5.630

100

100

100

Turismeerhverv

1.926

34

44

44

497

9

12

11

1.015

18

23

23

181

3

4

5

67

1

2

2

167

3

3

5

1.554

28

23

23

Råolie-, naturgas og olieindustri

2

0

0

0

Føde- og drikkevarer samt tobak

97

2

2

2

Heraf: Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Heraf:

Andre Andre brancher Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre

1.456

26

21

21

2.150

38

34

33

181

3

2

2

495

9

9

8

1.474

26

23

22

16

2.5 Skatteindtægter på knap 2,1 mia. kr. afledt af turismen i 2015 I Destination Sydvestjylland skaber turismen offentlige indtægter på 2.085 mio. kr. Heraf går 1.327 mio. kr. eller 64 pct. til vareskatter (især moms). Personskatterne beløber sig til 758 mio. kr. (36 pct.), hvoraf godt halvdelen går til kommuneskatter.

Person- og vareskatter har stort set samme fordeling i Destination Sydvestjylland som i Region Syddanmark og landet som helhed.

Tabel 2.5. Skatter og afgifter afledt af turismen i Destination Sydvestjylland, 2015 Destination Sydvestjylland mio. kr.

I alt

Region Syddanmark

Danmark

pct.

2.085

100

100

100

Personskatter

758

36

38

38

Statsskatter

248

12

12

13

Regionsskatter (sundhedsbidrag)

108

5

5

5

13

1

1

1

Kirkeskatter Kommuneskatter

388

19

19

19

1.327

64

62

62

Selskabsskatter

100

5

5

6

Vareafgifter/punktafgifter

397

19

17

16

Moms/merværdiafgift

831

40

40

40

Vareskatter

Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. Ikke alle statsskatter er dækket af LINE-modellen, derfor er andelen lavere ved brug af skatteindtægter fra www.statistikbanken.dk/off12

2.6 Turismeafledte skatteindtægter på 7,6 pct. i 2015 Turismen i Destination Sydvestjylland skabte i 2015 i alt 7,6 pct. af det samlede skatteprovenu, hvilket er omkring 2,5 pct. point over regions- og landsniveauet på henholdsvis 5,0 pct. og 5,1 pct.

Multiplikatoren for effekten af 1 mio. kr. i turismeforbrug på skatter og afgifter er 0,42. For hver mio. kr. i turismeforbrug opnår Destination Sydvestjylland således (inklusiv afledte effekter) indtægter til stat og kommune på 420.000 kr. For hele landet ligger multiplikatoren på 0,41, hvilket betyder, at Destination Sydvestjylland befinder sig lidt over gennemsnittet.

17

Tabel 2.6. Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Destination Sydvestjylland, 2015 Turismeafledte skatter og afgifter

Fordeling for Destination Sydvestjylland

mio. kr.

I alt

Region Syddanmark

Danmark

pct.

2.085

7,6

5,0

5,1

Personskatter

758

4,9

3,3

3,2

Statsskatter

248

3,7

2,5

2,4

Regionsskatter (sundhedsbidrag)

108

9,2

6,2

6,3

Kirkeskatter

13

5,3

3,5

3,7

388

5,2

3,5

3,6

1.327

11,1

7,5

7,7

Selskabsskatter

100

10,1

4,3

4,3

Vareafgifter/punktafgifter

397

9,9

7,5

7,9

Moms/mervĂŚrdiafgift

831

12,0

8,3

8,5

Kommuneskatter Vareskatter

Note: Indeholder bĂĽde direkte, indirekte og inducerede effekter.

18

Kapitel 3. Overnatninger og kapacitet Dette kapitel omhandler udviklingen i kapaciteten i Destination Sydvestjylland, dvs. overnatningsproduktet og antallet af overnatninger i destinationen jf. Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Opgørelsen af overnatninger omfatter kun de overnatningsvirksomheder, som indberetter til Danmarks Statistik.

Det skal bemærkes, at antallet af registrerede overnatninger i Destination Sydvestjylland kun udgør en delmængde af alle overnatninger i destinationen. De registrerede overnatninger omfatter hoteller og feriecentre med mindst 40 senge, vandrerhjem, lystbådehavne, der frivilligt indberetter til Danmarks Statistik, campingpladser med mindst 75 enheder og lejede feriehuse gennem bureauer med minimum 25 huse. Antallet af ikke-kommercielle overnatninger i egne og lånte sommerhuse m.m. kan naturligvis ikke gøres op.

3.1 Stigning i overnatningskapaciteten Tabel 3.1 viser kapaciteten for overnatningssteder registeret af Danmarks Statistik. Som anført oven for dækker tallene ikke samtlige overnatningssteder i destinationen.

Samlet set er overnatningskapaciteten i Destination Sydvestjylland (ekskl. vandrerhjem) steget med 194 sengepladser fra 2015 til 2016. Det svarer til en stigning på 0,6 pct.

I 2016 er kapaciteten på vandrerhjem opgjort for første gag. Her er i alt 766 sengepladser.

Overnatningskapaciteten inden for alle overnatningsformer lå i 2016 over niveauet i 2015. For antallet af lystbådehavne er udviklingen behæftet med en vis usikkerhed. Det skyldes, at havnenes indberetning til Danmarks Statistik er frivillig, og at Danmarks Statistik skønner over overnatninger fra de havne, der ikke indberetter. Havne, der gennem en længere tid ikke har indberettet, fjernes løbende fra statistikken. Det er derfor muligt, at kapaciteten og antal overnatninger reelt er højere end den fremgår af tabellerne i dette kapitel.

19

Tabel 3.1. Kapacitetsudviklingen i overnatningsfaciliteter, Destination Sydvestjylland 2008 Antal senge u. vandrerhjem I alt m. vandrerhjem Camping1 Feriecenter Hoteller Lystbådehavne (pladser) Vandrerhjem2

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

33.055 32.803 33.018 33.878 34.827 34.154 34.391 34.603 34.797 - 35.563 24.525 24.891 25.089 25.479 26.109 25.506 25.506 25.740 25.776 5.952 5.398 5.378 5.660 5.914 5.924 5.932 5.935 5.955 2.064 2.005 2.042 2.230 2.276 2.215 2.460 2.435 2.570 514 509 509 509 528 509 493 493 496 766

Antal indberettende virksomheder3 I alt Hotel Feriecenter Camping Vandrerhjem Lystbådehavne

84 22 13 34 9 6

81 20 13 34 8 6

81 21 13 34 7 6

85 24 14 34 7 6

85 24 13 34 8 6

85 24 12 34 9 6

86 26 12 34 8 6

86 27 12 34 7 6

86 26 12 34 8 6

1: Camping er hos Danmarks Statistik defineret som antal enheder ganget med 3.

2: Kapaciteten på vandrerhjem er først opgjort fra 2016.

3: Antal virksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik.

Kilde: Danmarks Statistik.

3.2 Destination Sydvestjyllands feriehuse benyttes af både turister og ejere I Destination Sydvestjylland var der i alt 14.528 feriehuse i 2016 ifølge BBR.3 Dog er det ikke dem alle, der udlejes. Tilsvarende var der 21.133 feriehuse i Sydjylland.

Ifølge Sommerhusundersøgelsen 20144 er 41,2 pct. af feriehusene i Sydjylland i gennemsnit tilgængelige for udlejning. Hvert sommerhus må ifølge loven benyttes/udlejes i alt 39 uger om året, hvilket antages at være den potentielle udlejningskapacitet. Divideres antallet af potentielle udlejningsuger i landsdelen med de faktisk udlejede uger, estimeres den gennemsnitlige kommercielle kapacitetsudnyttelse i Sydjylland til 52 pct.

Landsdelens udnyttelsesprocent er dermed betydeligt højere sammenlignet med landet som helhed, hvor udnyttelsesprocenten estimeres til 40 pct. Samlet set er belægningen af sommerhuse i form af eget eller lånt sommerhus altså betydeligt større end den kommercielle sommerhusudlejning, hvilket er et generelt mønster i Danmark. Dette fanges ikke af statistikken.

Kapacitetsudnyttelsen vil sandsynligvis ikke være fordelt ligeligt mellem feriehusene, men være fordelt med stor kapacitetsudnyttelse gennem udlejning af nogle feriehuse, mens andre slet ikke lejes ud. Det forventes, at ingen eller meget få feriehuse udlejes i alle årets tilladte 39 uger.

Normalt vil udlejningen af feriehuse koncentrere sig omkring højsæsonen.

3 4

www.statistikbanken.dk/BOL01.

Danmarks Statistik.

20

En vigtig del af overnatningskapaciteten og dermed turismeomsætningen i Destination Sydvestjylland udgøres af netop feriehuse. Tabel 3.2 viser udviklingen i antallet af udlejede feriehusuger i Destination Sydvestjylland.

Fra 2015 til 2016 var der en vækst på 4,4 pct. i antallet af udlejede feriehusuger i Destination Sydvestjylland. I 2016 lå niveauet på det hidtil højeste i den betragtede periode fra 2008 til 2016.

Den positive udvikling har fundet sted i tre af de fire kommuner: Varde, Tønder og Fanø. I Esbjerg Kommune lå antallet af udlejede feriehusuger i 2016 godt 3 pct. under niveauet i 2015.

21

Tabel 3.2 Udlejning af feriehusuger, Destination Sydvestjylland 2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Sydvest138.333 136.661 134.281 135.586 139.137 133.803 143.797 154.320 161.091 jylland 89.543 87.798 84.521 84.297 86.298 83.141 89.103 96.365 100.359 Varde 24.778 24.055 25.263 26.177 27.010 24.934 26.985 29.059 30.968 Tønder 22.235 22.722 22.426 22.583 22.728 22.567 24.362 25.596 26.576 Fanø 1.777 2.086 2.071 2.529 3.101 3.161 3.347 3.300 3.188 Esbjerg

Udv. Udv. 2008 - 2015 2016 2016 (pct.) (pct.)

16,5

4,4

12,1 25,0 19,5 79,4

4,1 6,6 3,8 -3,4

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

3.3 Feriehusovernatninger dominerer i Destination Sydvestjylland I 2016 blev der foretaget i alt godt 6,8 mio. kommercielle overnatninger i Destination Sydvestjylland inkl. feriehusovernatninger. Det er en stigning på 260.000 overnatninger eller 4,0 pct. i forhold til 2015. Destination Sydvestjylland følger således den positive udvikling, der sås i hele Danmark, hvor overnatningstallet steg med 4,7 pct. fra 2015 til 2016.

Feriehuse var i 2016 den dominerende overnatningsform i Destination Sydvestjylland med knap 4,6 mio. overnatninger eller 67 pct. af det samlede antal overnatninger.

Alle overnatningsformer var med til at drive den positive udvikling i det samlede overnatningstal i Destination Sydvestjylland fra 2015 til 2016.

Tabel 3.3. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på overnatningsformer, Destination Sydvestjylland

I alt Feriehus Camping Feriecenter Hotel - ferie - forretning Vandrerhjem Lystbådehavne

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Forde Udvik-ling i ling 2015 2016 2016 -2016 (pct.) (pct.)

6.145 3.852 1.331 601 287 145 141 71 3

5.979 3.700 1.404 546 259 142 117 67 3

5.913 3.708 1.395 490 251 129 122 66 3

6.046 3.878 1.309 502 291 148 143 62 3

6.068 3.918 1.282 477 304 168 136 84 3

5.940 3.789 1.340 431 304 176 129 72 4

6.200 4.007 1.368 419 326 190 137 76 4

6.581 4.351 1.339 496 322 175 147 69 3

6.841 4.563 1.359 508 337 181 156 74 4

100 67 20 7 5 3 2 1 0

4,0 4,9 1,5 2,4 4,7 3,4 6,1 7,7 33,5

3.4 Flere såvel danske som udenlandske overnatninger i 2016 end 2015 Tabel 3.4 viser, at den positive udvikling i antallet af overnatninger i Destination Sydvestjylland fra 2015 til 2016 skyldtes en positiv udvikling i såvel danske som udenlandske overnatninger.

Hele 71 pct. af overnatningerne i Destination Sydvestjylland foretages af udenlandske turister.

Det suverænt største udenlandske marked i destinationen er Tyskland, med 4.348 overnatninger

22

i 2016 svarende til 64 pct. af det samlede antal overnatninger. Ses udelukkende på de udenlandske overnatninger, udgør tyske overnatninger hele 90 pct.

Tabel 3.4. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på nationalitet, Destination Sydvestjylland

I alt Danmark Udlandet Tyskland Holland Norge Sverige Andre lande

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

6.145 1.884 4.260 3.797 161 135 66 101

5.979 1.860 4.119 3.708 161 106 46 98

5.913 1.813 4.100 3.703 151 97 47 101

6.046 1.835 4.211 3.810 142 88 47 124

6.068 1.901 4.167 3.782 121 90 45 130

5.940 1.867 4.073 3.687 121 85 50 130

6.200 1.925 4.275 3.842 134 100 55 144

6.581 1.970 4.611 4.130 166 106 56 153

Udv. Fordeling 2015 2016 2016 2016 (pct.) (pct.)

6.841 1.990 4.850 4.348 192 107 50 153

100 29 71 64 3 2 1 2

4,0 1,1 5,2 5,3 15,6 0,7 -9,4 0,0

Den positive udvikling i antal overnatninger i Destination Sydvestjylland fra 2015 til 2016 fandt sted i alle fire kommuner. Væksten var høkest i Varde Kommune med en vækst på 5,6 pct.

Tabel 3.5. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på kommuner 2008

Hele landet Sydvestjylland Varde Tønder Fanø Esbjerg

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Udv. Udv. 2008 - 2015 2016 2016 2016 (pct.) (pct.)

44.717 42.186 43.136 44.657 44.428 44.532 46.814 49.153 51.444

15,0

4,7

6.145

5.979

5.913

6.046

6.068

5.940

6.200

6.581

6.841

11,3

4,0

3.589 1.394 663 499

3.373 1.301 801 505

3.323 1.321 773 497

3.424 1.369 746 507

3.450 1.386 713 519

3.348 1.332 743 517

3.426 1.419 813 542

3.695 1.531 832 523

3.902 1.544 859 535

8,7 10,8 29,5 7,4

5,6 0,9 3,2 2,4

3.5 Knap halvdelen af overnatningerne foretages i sommermånederne Turismen i Destination Sydvestjylland er sæsonbetonet. Således falder over halvdelen (52 pct.) af overnatningerne i sommermånederne (juni, juli og august). Tabellen har dog ikke feirehusovernatninger med, da disse ikke opgøres på kommunalt niveau på månedsbasis.

Inden for hver overnatningsform er fordelingen over året meget ens omend mindre sæsonbetonet for forretningsturister på hoteller.

23

Tabel 3.6. Procentfordeling af overnatninger pr. måned, Destination Sydvestjylland, 2016 Alle jan. feb. mar. apr. maj. jun. jul. aug. sep. okt. nov. dec.

I alt

2 3 5 6 10 10 23 19 9 7 3 2 100

Hotel 5 6 7 7 9 10 12 12 10 9 7 6 100

– ferie – forretning Feriecenter 3 4 6 7 9 10 16 15 12 9 6 5 100

7 7 7 8 10 10 9 10 9 9 9 6 100

4 7 7 5 7 7 18 16 8 11 5 5 100

Camping 1 1 3 7 11 12 28 22 9 5 1 1 100

Vandrerhjem 3 6 5 6 9 10 18 14 12 11 4 3 100

Lystbådehavne 0 0 0 0 11 24 38 18 9 0 0 0 100

Ekskl. feriehuse, som ikke opgøres kommunalt pr. måned. Kilde: Danmarks Statistik.

24

Kapitel 4. Metode og datakilder Værd at vide om rapporten Turismen i kroner og ører Denne rapport belyser turismens økonomiske betydning i Destination Sydvestjylland og de fire kommuner: Varde, Tønder, Esbjerg og Fanø i 2015.

Rapporten dokumenterer turisternes samlede forbrug i destinationen og viser, hvordan turisternes forbrug rækker ind i andre brancher. Endelig perspektiverer rapporten turismens størrelse i forhold til andre erhverv og redegør for turismeforbrugets økonomiske effekter for det danske samfund bl.a. i form af beskæftigelse skabt af turismen. Rapporten tegner et øjebliksbillede af turismen i Destination Sydvestjylland med udgangspunkt i de pr. oktober 2017 mest aktuelle nøgletal.

Rapportens struktur – et overblik Foruden de første to kapitler om turismens betydning indeholder rapporten data om udvikling i overnatninger og kapacitet fra 2008 til og med 2016 fra Danmarks Statistik. Undervejs holdes Destination Sydvestjylland tal op mod regionale og nationale nøgletal.

Rapportens kapitel 4 gennemgår i detaljer den anvendte metode.

Et turismesatellitregnskab Rapporten har karakter af et regionalt turismesatellitregnskab, der knytter turismen til nationalregnskabet i Danmark, og er udarbejdet i henhold til internationale retningslinjer for turismesatellitregnskaber. I et satellitregnskab opgøres omsætningen med afsæt i efterspørgselssiden - altså baseret på køberne af produktet. Med afsæt i den økonomiske model LINE beskriver rapporten desuden de samfundsøkonomiske effekter af turismen. Såvel det regionale turismesatellitregnskab som turismemodulet i LINE er udviklet for VisitDenmark af Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) ved seniorforsker, ph.d. Jie Zhang og professor Bjarne Madsen.

Rapporten følger den internationale definition af turisme: Turister defineres som den delmængde af rejsende, for hvem rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet.

Det betyder, at rapporten medregner turismeformer, der ikke indgår i fx Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker. Det gælder bl.a. overnatninger på små overnatningssteder, krydstogtog endagsturisme, besøg hos familie og venner samt brug af eget eller lånt feriehus.

25

Ændringer i forhold til turismens økonomiske betydning 2014 Fra 2014 til 2015 er der sket nogle ændringer, der understreger, at 'Turismens økonomiske betydning' er en strukturrapport og ikke en konjunkturpublikation, der kan sammenlignes fra år til år. Ændringerne er beskrevet i detaljer i kapitel 4. Her skal de blot nævnes kort: 

VisitDenmark har ønsket at kunne sammenligne turismeomsætningen i 2015 med 2014.

Derfor er turismeforbruget i 2014 er blevet genregnet af CRT for at muliggøre denne sammenligning. Genberegninger sker med afsæt i de seneste tilgængelige nationalskabstal. Dette har medført en nedjustering af forbruget i 2014 med ca. 0,5% på nationalt niveau. Omfanget af justeringen varierer regionalt og kommunalt. Udviklingen i turismeomsætningen fra 2014 til 2015 i denne rapport sker ud fra de reviderede tal for 2014.



I Turismens økonomiske betydning 2014 nedskalerede CRT det samlede udenlandske turismeforbrug med ca. 3 mia. kr. svarende til det ekstra forbrug på langdistance lokaltransport, som ikke fanges af VisitDenmarks turistundersøgelse. Dette blev gjort for at ramme det forbrugsniveau, som VisitDenmark leverede til Danmarks Statistik til brug for betalingsbalancens rejsepost. Dette betød dog, at det udenlandske forbrug var kunstigt lavt. I dette års rapport er det ændret efter aftale med Danmarks Statstik, så forbruget på langdistance lokaltransport indgår.

Sammenfattende betyder det, at man ikke kan sammenligne sidste års rapport med dette års rapport. Derimod kan udviklingen i turismeomsætningen fra 2014 til 2015 i indeværende rapport sammenlignes.

Denne rapport er et turismesatellitregnskab for Destination Sydvestjylland. Dette betyder, at oplysningerne om turismens forbrug er sat i sammenhæng med andre oplysninger om økonomiske forhold i destinationen, jf. nationalregnskabet. Ud over satellitregnskabet som metode anvender rapporten den økonomiske model LINE til beregning af de samfundsmæssige effekter af turismen som beskæftigelse, skatteprovenu og værditilvækst. Både turismesatellitregnskabet for Danmark 2015 og den økonomiske model ”LINE” er udviklet af Center for Regional og Turismeforskning for VisitDenmark.

Foreliggende rapport giver et øjebliksbillede af turismen i 2015. Alle økonomiske nøgletal i rapporten er fremlagt i årets priser.

Skemaet neden for giver et overblik over, hvilke nøgletal rapporten frembringer på grundlag af hhv. turismesatellitregnskabet og LINE-modellen.

26

Overblik over rapportens metodiske grundlag

I dette kapitel gennemgås metoderne detaljeret, og der redegøres for brugen af datakilder, usikkerheder mv. Efter en gennemgang af henholdsvis satellitregnskabet samt LINE-modellen, følger et afsnit med bemærkninger til relevant data. Kapitlet afsluttes med en oversigt over kilder brugt til udarbejdelse af regnskabet.

4.1 Turismesatellitregnskabet som metode Internationalt anerkendt metode Det danske turismesatellitregnskab følger de internationale anbefalinger til turismesatellitregnskaber fra UNWTO (verdensturismeorganisationen), OECD og Eurostat og opfylder kriterier for et regionalt turismesatellitregnskab (RTSA).

27

Officielle tabeller i et turismesatellitregnskab Tabel Beskrivelse Note 1

Indgår i DK Ja

Indgående turisme (udlændinge i Danmark) Indenlandsk turisme (danskere i Danmark) Udgående turisme (danskere i udlandet)

En del af den samlede efterspørgsel – en del af eksporten En del af danskernes private forbrug Ikke knyttet til andre TSA tabeller – en del af importen

Delvist

4

Internt turismeforbrug

Ja

5

Produktion af turismevarer

6

7

Internt udbud og turismeforbrug pr. produkt Beskæftigelse

Sammenlægning af tabel 1 og 2 og tilføjelse af indenlandske forretningsrejser Fx produkter og serviceydelser af turismespecifikke brancher, men også andre Sammenlægning af tabel 4 og 5 Hjertet i et turismesatellitregnskab.

ja

8

Investeringer

9

Offentligt turismeforbrug

10

Ikke-monetære indikatorer

Antal beskæftigede i turismespecifikke brancher – dvs. set fra udbudssiden Investeringer i turismespecifik fast realkapital - fx hoteller, restauranter m.v.

Offentligt forbrug til turismespecifikke formål – fx markedsføring, turistinformation, markedsresearch o. lign.

Antal ankomster, overnatninger, og overnatningssteder

2 3

Ja

Ja

Ja

Nej

Ja

Ja

Datakilder Ideen med turismesatellitregnskabet er at sikre, at resultaterne er i overensstemmelse med de officielle tal for et lands økonomi, som findes i nationalregnskabet. Man sammenholder oplysninger om efterspørgslen med udbuddet, og i de tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse, ‘vinder’ oplysninger om udbuddet fra nationalregnskabet. Fx må turisternes totale forbrug på hoteller, der beregnes ved at gange det beregnede hoteldøgnforbrug med antallet af overnatninger på hoteller (efterspørgselssiden), ikke overstige hotellernes totale omsætning i nationalregnskabet (udbud). I givet fald må det beregnede døgnforbrug være for højt og vil blive nedjusteret.

Efterspørgselssiden På efterspørgselssiden beregner man turismeforbruget set fra turistens side. Dette gøres ved at tage turismevolumen i form af overnatninger og gange disse med et gennemsnitligt døgnforbrug. Denne rapport arbejder med 14 overnatningsformer: hoteller (opdelt i business og ferie), camping, vandrerhjem, feriehus (opdelt i lejet, lånt og ejet), feriecentre, lystbåde, festival, krydstogt, bondegårde, overnattende hos familie/venner og endagsturister (hvert endagsbesøg tæller som en overnatning).

28

Overnatningerne kommer fra en række forskellige kilder. De kommercielle overnatningsformer er bedst belyst, da de i vidt omfang er omfattet af Danmarks Statistiks overnatningsstatistik.

Turismeforbruget i form af døgnforbrug er i overvejende grad i VisitDenmarks Turistundersøgelse 2014. Der spørges i undersøgelsen til forbruget på en række komponenter, og ud fra disse oplysninger kan man danne sig et billede af inden for hvilke varegrupper og i hvilke brancher, turisterne lægger deres penge.

Sidst i kapitlet er en oversigt over hvilket datagrundlag, der ligger til grund for oplysninger om mængder (overnatninger) og døgnforbrug for hver overnatningsform. Oversigten angiver endvidere graden af usikkerhed for hver overnatningsform.

Udbudssiden Oplysningerne fra udbudssiden – dvs. fra virksomhederne – stammer primært fra nationalregnskabet. De anvendte oplysninger om turismeudbuddet kategoriseres i satellitregnskabet i tre hovedkategorier: (1) turismeprodukter, (2) turismerelaterede produkter (detailhandel o. lign.) og (3) ‘andet’. Hvilke brancher, der har bidraget med oplysninger om udbud, fremgår af oversigten sidst i kapitlet.

I nationalregnskabet udarbejdes en række såkaldte input/output-tabeller, der beskriver, hvordan penge bevæger sig rundt mellem brancher, det private og offentlige erhvervsliv mv.

Den regionale og kommunale nedbrydning af nationalregnskabstal, beskæftigelsestal mv. i turismesatellitregnskabet sker på basis af CRTs samfundsøkonomiske model, SAM-K, med input fra bl.a. Danmarks Statistik.

Problemet med data fra nationalregnskabet er, at data på produktniveau sjældent er geografisk opdelt. Derfor fordeler CRT og Danmarks Statistik bl.a. omsætningen på kommuner efter forskellige estimeringsmetoder. En af metoderne er at anvende lønsummen på arbejdsstederne til at fordele en branches omsætning. Der er dermed betydelig usikkerhed forbundet med at udarbejde kommuneopdelte tal.

På grund af de nævnte usikkerheder er det nødvendigt at foretage en række korrektioner og antagelser. En vigtig antagelse er, at hele turistens forbrug lægges i den kommune, hvor turisten overnatter (eller slutdestinationen for endagsrejsen). Dette er naturligvis ikke korrekt, men der er endnu ikke fundet en egnet metode til at fordele forbruget fra ekskursioner og ture fra overnatningskommunen til andre kommuner. En følge af denne antagelse er, at kommuner med stor tiltrækningskraft på overnattende turister med bopæl i andre kommuner – i kraft af fx attraktioner - alt andet lige vil blive undervurderet i opgørelserne.

4.2 LINE-modellens beregning af turismens afledte effekter I rapporten anvendes begrebet ‘afledte effekter’ som en betegnelse for de samlede effekter – både direkte, indirekte, inducerede og import effekter. Turismens afledte effekter er ikke en del af den internationale TSA-standard, men et valg foretaget i Danmark. Således er der kun få internationale sammenligningsmuligheder for netop denne måde at opgøre turismens effekter på. Figuren neden for illustrerer, hvordan og hvor de forskellige effekter opstår.

29

Figur 4.2.1 Det turismeøkonomiske flow af effekter

Udgangspunktet er turistens direkte forbrug i forskellige virksomheder. Virksomhederne tilhører en lang række brancher, og i hver branche kan en større eller mindre andel af den samlede omsætning tilskrives turismeforbrug. Fx vil hoteller tegne sig for en stor del, mens detailhandlen vil have en noget mindre andel. De virksomheder, som turisten har brugt penge i, vil købe råvarer og andet i andre virksomheder, som således også påvirkes af det oprindelige turismeforbrug. Dette kaldes den indirekte effekt. Desuden udbetaler virksomhederne løn til sine medarbejdere, som anvender en del af denne til forbrug. Dette kaldes den inducerede effekt. Endelig er der en del af omsætningen, som bliver anvendt til import, og som derfor forsvinder ud af den danske økonomi.

Alle effekterne kan kobles sammen, og den såkaldt tekniske turismemultiplikator kan beregnes:

Teknisk _ multiplikator 

Direkte  indirekte  induceret  import Direkte

Denne multiplikator viser, hvor meget turismeomsætningen bliver forøget med, når den siver ud i økonomien. For at kunne beregne disse effekter skal der anvendes en økonomisk model. I

30

turismesammenhænge er det i Danmark besluttet at anvende LINE-modellen. Grunden til dette valg er, at den er regionalt baseret og mere anvendelig end fx ADAM-modellen, som er nationalt baseret.

Ovenstående tekniske multiplikator må ikke forveksles med turismemultiplikatorerne i denne rapport. Disse relaterer turismeomsætningen (mio. kr.) til total turismeafledt beskæftigelse (årsværk), værditilvækst (mio. kr.) og skatteprovenu (mio. kr.):

Multiplikator 

Samlet _ turismeafledt _ effekt Samlet _ turismeforbrug

Som tommelfingerregel kan multiplikatoren anvendes til at analysere, hvordan ændringer i turismeforbruget pr. mio. kr. forplanter sig i samfundet gennem totalændringer i jobskabelse, værditilvækst og skatteindtægter.

Sidste år publicerede CRT notatet ’En introduktion til multiplikatorer inden for området turisme og dansk praksis på området’, der uddyber anvendelsen af multiplikatorer med udgangspunkt i litteraturen på området og analyserer historiske TSA-multiplikatorer. Herudover ses på faktorer, der påvirker størrelsen af turismemultiplikatorer i danske regioner og kommuner.

Notatet egner sig til læsere med interesse i analyse af turismeøkonomiske effekter. Notatet kan hentes her: http://www.crt.dk/media/70114/En-introduktion-til-turismemultiplikatorer.pdf.

4.3 Dataændringer, metode og resultater At udarbejde et satellitregnskab for turisme samt beregne de afledte effekter af turismen på lokalt, regionalt og nationalt niveau kræver såvel forbehold som antagelser. Der er en række usikkerheder i data, og der sker kontinuerligt forbedringer af de metodikker, der anvendes, og opdateringer af data. I LINE-modellen arbejdes løbende med opdatering af tidsserierne fra nationalregnskabet og fremskrivninger for ikke-endelig data af bl.a. antal årsværk og værditilvækst ved hjælp af den makroøkonomiske model ADAM. De største usikkerheder er knyttet til opgørelsen af turismeeffekter på lokalt niveau, da en stor del af oplysningerne fra såvel efterspørgsels- som udbudssiden ikke er lokalt fordelte. Derudover arbejder VisitDenmark og CRT løbende på at forbedre metoden for at give et så retvisende billede af turismen som muligt. Dette giver nogle ændringer i niveauerne for nøgletallene - især på regionalt og lokalt niveau.

I forhold til beregningerne af turismens økonomiske betydning 2014 er der sket ændringer i metode og data, så man ikke kan sammenligne resultaterne med beregningerne for 2015. I sidste års beregninger nedskalerede CRT efter aftale med VisitDenmark det samlede udenlandske turismeforbrug med ca. 3 mia. kr. svarende til det ekstra forbrug på langdistance lokaltransport. Dette er ændret og gælder både de nyeste 2014- og 2015-beregninger5. Derfor er det ikke muligt at sammenligne den udenlandske turismeomsætning i denne rapport med 2014-turismeomsætningen fra sidste års rapport.

5

Nedskaleringen havde til formål at skabe overensstemmelse til det udenlandske forbrugsniveau, som VisitDenmark leverer til Danmarks Statistik til brug for betalingsbalancestatistikkens rejsepost. Dette betød dog, at det udenlandske forbrug i TSAsammenhænge på andre produkter var blevet kunstigt lavt.

31

Endelig er nationalregnskabet blevet opdateret. Samlet set er turismeforbruget nedjusteret med knap 0,5 mia. kr. (-0,5%) i 2014.

Metode omkring beregning af døgnforbrug Dette afsnit beskriver metoden, der er brugt til beregning af døgnforbrug. Beregningen af døgnforbrugene bygger primært på VisitDenmarks Turistundersøgelse 2014. I Turistundersøgelsen 2014 blev der foretaget ca. 12.000 interview med turister på hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem og feriehuse. Af disse var godt 9.000 med udenlandske turister. Interviewstederne var udtrukket af Danmarks Statisk, og undersøgelsen var repræsentativ for turismen i Danmark på de fem overnatningsformer. I turistundersøgelsen svarer turisterne på, hvor mange penge de bruger og på hvad. Kilder til øvrige døgnforbrug kan ses i afsnit 4.5.2.

Turistundersøgelsen bruges til at beregne døgnforbrug på overnatningsformerne hotelforretning, hotel-ferie, camping, vandrerhjem og feriehuse. For hver overnatningsform beregnes døgnforbruget på nationalitet og region. Der er dog et krav om, at der skal være mindst 20 interview, før et døgnforbrug kan accepteres. Dette betyder, at beregning af døgnforbrug på hver overnatningsform sker skridtvis på følgende måde: 1. Først beregnes et døgnforbrug for hver region for hver nationalitet. Er der 20 interview inden for regionen for den enkelte nationalitet, er der et døgnforbrug.

2. Hvis kravet om 20 observationer ikke er opfyldt i en bestemt region deles Danmark op i Region Hovedstaden og 'resten af landet'. Hvis der er 20 eller flere interview på nationaliteten i 'resten af landet', bliver turisterne tildelt et 'uden for Region Hovedstaden' døgnforbrug.

3. Hvis der stadig eksisterer kombinationer af overnatningsformer og nationaliteter, der ikke har fået tildelt et døgnforbrug, beregnes dette på basis af hele landet. Hvis der er 20 interview i hele landet, bruges dette landsgennemsnit på de regioner, som mangler et døgnbrug.

4. Er der ikke 20 interview på landsplan, bliver døgnforbruget for nationaliteten gennemsnittet for hele udlandet på overnatningsformen.

Supplement til døgnforbrug for feriehuse og erhvervsturisme I turistundersøgelsen spørges til forbruget ’i går’. Derfor fanger den ikke turisternes forbrug på afrejsedagen. For feriehusgæsternes vedkommende betyder dette, at slutafregningen for strøm og vand ikke er indeholdt i døgnforbruget. VisitDenmark har sammen med Feriehusudlejernes Brancheforening estimeret dette beløb til at være på 30 kr. i døgnet pr. person i gennemsnit.

Disse 30 kr. er således lagt til det rene døgnforbrug fra turistundersøgelsen.

Nogle typer erhvervsturister kender ikke sit eget døgnforbrug, da arbejdsgiveren betaler udgifterne. Dette gælder fx kongres- og konferencegæster, messe-deltagere, faglige studierejsende og belønningsrejsende. På baggrund af en tidligere undersøgelse blandt disse MICE-gæster korrigeres denne undervurdering af turistundersøgelsens rene døgnforbrug ved hjælp af en MICE-faktor. MICE-faktoren er forskellig segmenterne imellem.

Døgnforbrug og turismens økonomiske betydning Døgnforbrugene danner sammen med overnatningstallene basis for beregning af det samlede turismeforbrug. Når VisitDenmark sammen med CRT udarbejder 'Turismens økonomiske

32

betydning' leverer VisitDenmark bl.a. et forfinet datasæt til CRT. Til dette datasæt lægger CRT yderligere turismeforbrug for områder, der ikke dækkes af VisitDenmarks undersøgelser – fx turisterne forbrug af langdistance lokaltransport. Dette supplerende forbrug stammer bl.a. fra nationalregnskabet. Samtidig afstemmes de indlæste data fra VisitDenmark med nationalregnskabet i LINE-modellen, hvilket betyder, at beregningen ’døgnforbrug gange overnatninger’ ikke præcist er lig med TSA-forbruget. Eksempelvis overestimerer turistundersøgelsen forbruget på overnatningsproduktet hoteller i forhold til nationalregnskabets udbud. Derfor vinder udbuddet, og der skaleres ned til dette niveau.

VisitDenmark udarbejder hver måned og år en omsætning for de udenlandske turisters forbrug i Danmark til Danmarks Statistik. Disse tal indgår som indtægt på rejseposten på betalingsbalancen. Tallet findes dog ikke selvstændigt, da Danmarks Statistik lægger indtægter fra udenlandske pendlere og studerende til svarende til rundt regnet 5 mia. kr. Når posten når til selve nationalregnskabet, er der yderligere suppleret med fx forbrug knyttet til udenlandske ambassader i Danmark, udenlandske militærudgifter i Danmark etc.

I forbindelse med beregning af turismeforbruget lægger CRT yderligere turismeforbrug til, der ikke dækkes af VisitDenmarks undersøgelser. En af de poster CRT lægger til, er som nævnt udenlandske turisternes forbrug af 'langdistance lokaltransport', som dækker forbrug på indenrigsflyvning og skibstransport internt i Danmark, betaling for tunneller, broer og biludlejning. Herudover tillægges også forbrug fra rejsebureauer, rejsearrangører og turistbureauer i forbindelse med transport til Danmark.

Data for dansk endagsturisme Kilden til dansk endagsturisme – både ferie- og forretningsrelateret - er DTU's transportvaneundersøgelse, hvor man har været ude og spørge på gader og stræder. Der arbejdes med forskellige formål, og på den baggrund er besøgene kategoriseret som enten ferieeller forretningsrelaterede. For at sikre soliditet er resultaterne fra en årrække (2006-2010) brugt. Men da det er en stikprøve, er der huller i data – særligt for nogle mindre øer, hvor man ikke har fanget nogle besøgende. I disse tilfælde er der kørt videre med de gamle data. For Borholms vedkommende er i stedet brugt en særlig endagsundersøgelse foretaget på øen.

Samlet svarer antallet af endagsferieture til, at hver dansker i gennemsnit tager omkring 5 af disse om året.

Definitionen af turisme er, at man opholder sig uden for sit normale miljø. I TSA-sammenhæng betyder dette, at man er i en kommune, hvor man normalt ikke befinder sig. Dog er det i data om endagsbesøgende besluttet, at frederiksbergborgere, der tager til Københavns Kommune, ikke er turister og omvendt.

33

4.4 Turismebrancher og -vareafgrænsninger 4.4 1 Turismeerhverv NACE (rev. 2) DB07 Turismeerhverv Overnatningssteder 55.10 55.10.10 Hoteller 55.10 55.10.20 Konferencecentre og kursusejendomme 55.20 55.20.00 Ferieboliger og andre indlogeringsfaciliteter til kortvarige ophold 55.30 55.30.00 Campingpladser 55.90 55.90.00 Andre overnatningsfaciliteter 68.31 68.31.20 Boliganvisning, ferieboligudlejning mv.

Restauranter m.v.

56.10 56.10.10 Restauranter 56.10 56.10.20 Pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv.

56.21 56.21.00 Event catering 56.29 56.29.00 Anden restaurationsvirksomhed 56.30 56.30.00 Café, værtshuse, diskoteker mv.

Transportvirksomheder 49.10 49.10.00 Passagertransport med regional- eller fjerntog 49.31 49.31.10 Rutebuskørsel, by - og nærtrafik 49.31 49.31.20 S-togstrafik, metro og andre nærbaner 49.32 49.32.00 Taxikørsel 49.39 49.39.20 Turistkørsel og anden landpassagertransport 50.10 50.10.00 Sø - og kysttransport af passagerer 50.30 50.30.00 Transport af passagerer ad indre vandveje 51.10 51.10.10 Ruteflyvning 51.10 51.10.20 Charter/taxiflyvning 52.21 52.21.30 Drift af betalingsveje, - broer og tunneller * 77.11 77.11.00 Udlejning og leasing af biler og lette motorkøretøjer** Rejseservice 79.11 79.11.00 Rejsebureauer 79.12 79.12.00 Rejsearrangører 79.90 79.90.00 Andre reservationstjenesteydelser og tjenesteydelser i forbindelse hermed Forlystelsesparker, museer m.v.

91.02 91.02.00 Museer 91.03 91.03.00 Historiske monumenter og bygninger og lignende attraktioner 91.04 91.04.00 Botaniske og zoologiske haver samt naturreservater 93.11 93.11.00 Drift af sportsanlæg 93.19 93.19.00 Andre sportsaktiviteter 93.21 93.21.00 Forlystelsesparker o.l.

93.29 93.29.90 Andre forlystelser og fritidsaktiviteter 93.29 93.29.10 Lystbådehavne ***

34

Detailhandel og turisme relevante erhverv (aggregerede branchegrupper) 10.11-10.92 Fødevareindustrien 11.01-12.00 Fremstilling af drikkevarer og tobaksprodukter 19.20 19.20.00 Fremstilling af raffinerede mineralolieprodukter 13.00-33.00 Fremstillingsindustrien, for eksempel 14.11.00 14.11.00 beklædningsartikler af læder 15.20.00 15.20.00 fodtøj 26.52.00 26.52.00 ure 46.11.00- Alle erhverv i forbindelse med 46.11-46.90 46.90.00 engroshandel detailhandel 47.11.10- Alle erhverv i forbindelse med 47.11-47.99 47.99.00 engroshandel 82.30 82.30.00 82.30 Organisering af kongresser, messer og udstillinger **** Anm.: NACE: Nomenclature of activity of European Communities. DB07: Dansk Branchekode 2007 * under 'hjælpevirksomhed i forbindelse med transport. ** Under 'udlejning og leasing'. *** Lystbådehavne var tidligere placeret i 'Rejseservice'. **** Denne branche indgår kun i satellitregnskabet for mødeindustrien.

Reference: Danmarks Statistik, Dansk Branchekode 2007 - Kompendium.

35

4.4.2 Turismeprodukter Kode i NRNR Overnatning: T551010 T551020 T552000 T553000 T559000 T683120 Restaurant: T561000 T562100 T562900 T563000 Transport: T491000 T493110 T493120 T493920 T501000 T503040 T511010 T511020 T522130 T771100 Rejseservice: T791100 T791200 T799000 Kultur Q910200 S910200 T910200 T910400 T931100 T931900 K930020 Q932100 S932100 T932100 T932910

Turismeprodukter Hoteller Konferencecentre, kursusejendom Ferieboliger og lign.

Campingpladser Andre overnatningsfaciliteter Boliganvisning, ferieboligudlejning mv.

Restauranter, pizzeriaer mv.

Event catering Kantiner, anden restaurantvirksomheder Caféer, værtshuse, diskoteker Jernbaner, passagertransport Rutebuskørsel, by og nærtrafik Bus, S-togtrafik, metro, nærbaner Turistkørsel, landpassage transport Sø - og kysttransport af passager Transport ad indre vandveje Ruteflyvning Charter- og taxiflyvning Betalingsvej, - bro og - tunnel Personbiludlejning Rejsebureauer Rejsearrangører Turistbureauer, mv. og forlystelser: Museer, offentligt ikke markedsmæssige Museer, offentligt salgsindtægter Museer, markedsmæssigt Botaniske og zoologiske haver Idrætsanlæg, markedsmæssigt Andre sportsaktiviteter Driften egne forlystelser mv.

Forlystelsesparker, offentligt ikke markedsmæssige Forlystelsesparker, offentligt salgsindtægter Forlystelsesparker o.l.

Lystbådehavne

36

Detailhandel (aggregerede produkter) 100010-100050 110000-120000 190000 130000-330000 T460000-T470000 T823000-VAK82meet

Fødevareindustrien Drikkevare- og tobaksindustrien Benzin og andre brændselsprodukter Fremstillingsindustrien Detail- og engroshandelsavance Kongres- og messeudstilling*

Bemærkninger: *Denne service-vare indgår kun i satellitregnskabet for mødeindustrien Det skal i øvrigt bemærkes, at ikke alle turismeprodukter bliver produceret i turismebrancherne. Når turismeprodukterne i LINE-modellen bliver aggregeret bliver fx produktet ‘Udlejning af sommerhuse’ produceret af branchen ‘Ejendomsmægler, bolig og husleje’, der pga. størrelsen af den ikketurismerelaterede del af branchen er placeret i ‘Andre brancher’ i tabellerne i rapporten. Tilsvarende indgår produktet ‘biludleje’ (lokal transport) nu i branchen ‘Erhvervsservice’, der ligeledes er placeret i ‘Andre brancher’.

37

4.5 Efterspørgselskilder 4.5.1 Kilder til antal overnatninger Overnatning Hotel

Komplet Geografi Kommuner

Feriecentre

Kommuner

Camping

Kommuner

Vandrerhjem

Kommuner

Lystbådehavne (betalte) Feriehuse udlejet gennem udlejningsbureau

Kommuner

Krydstogt

Kommuner

Bondegårds-ferie

Amter

Eget feriehus

Dækning Totaltælling min. 40 senge Totaltælling min. 40 senge Totaltælling min. 75 enheder Totaltælling af Danhostel medlemmer Totaltælling (frivillig) Totaltælling min. 25 disponible huse Totaltælling

Kilde Overnatningsstatistikken

Producent Danmark Statistik*

År 2015

Usikkerhed Lille

Overnatningsstatistikken

Danmarks Statistik

2015

Lille

Overnatningsstatistikken

Danmarks Statistik*

2015

Lille

Overnatningsstatistikken

Danmarks Statistik

2015

Lille

Overnatningsstatistikken Feriehusstatistikken

Danmarks Statistik

2015

Lille

Danmarks Statistik*

2015

Lille

Havneanløbslister, og CCNs BREA analyse fra 2011

VisitDenmark, CNN/WOCO, Cruise Baltic

2015

Lille

2003

Medium

Danmarks Statistik

2005

Medium

Lånt feriehus

Amter

Stikprøve

Indberetninger til Dansk Landboferie Undersøgelsen af feriehusudlejningen i Danmark Sommerhusundersøgelsen

Dansk Landboferie

Amter

Totaltælling medl. af DL Stikprøve

Danmarks Statistik

2014

Medium

Festival (overnattende) Udenlandske endagsferierejsende Danske endagsferierejsende Dansk endagsforretningsrejsende Udlændinges ophold hos familie og venner i Danmark Danskeres ophold v. familie og venner

Kommuner

Totaltælling

Indsamling

VisitDenmark

2008

Medium

National

Stikprøve

Undersøgelse

Institut for grænseregionsforskning

2003

Stor

Amter

Stikprøve

Transportvaneundersøgelsen

DTU

2006- Medium2010 Stor

National

Stikprøve

Transportvaneundersøgelsen

DTU

2006- Medium2010 Stor

Amter

Stikprøve

Ferie- og Forretningsrejsende

Danmarks Statistik

2005

Medium

Amter

Stikprøve

Ferie- og Forretningsrejsende

Danmarks Statistik

2004

Medium

Landsdele

* VisitDenmark opregner for små enheder Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen.

38

4.5.2 Kilder til forbrug Komplet Geografi Kommuner Kommuner Kommuner Kommuner

Kilde Turistundersøgelsen Turistundersøgelsen Turistundersøgelsen Turistundersøgelsen

Producent VisitDenmark VisitDenmark VisitDenmark VisitDenmark

År* 2014 2014 2014 2014

Kommuner

Turistundersøgelsen

VisitDenmark

2008

Lille

Kommuner

Turistundersøgelsen

VisitDenmark

2014

Lille

Krydstogt

Krydstogtskommuner

CCN analyse fra 2011 og VisitDenmark indsamling 2014.

WOCO/CNN

2014

Medium

Bondegårdsferie

Amter

Turistundersøgelsen

2003

Medium

Eget feriehus

Amter

Ferie- og forretningsrejsende

2006

Medium

Lånt feriehus

Amter

Turistundersøgelsen

2014

Medium

Kommuner

Indsamling

VisitDenmark

2002

Medium

National

Undersøgelse

Institut for grænseforskning

2003

Stor

Amter

Ferie- og forretningsrejsende

Danmarks Statistik

2004

Stor

National

Beregnet fra udbudssiden

Danmarks Statistik

2006

Stor

Amter

Ferie- og forretningsrejsende

Danmarks Statistik

2005

Medium

Amter

Ferie- og forretningsrejsende

Danmarks Statistik

2005

Medium

Overnatningsform Hotel Feriecentre Camping Vandrerhjem Lystbådehavne (betalte) Feriehuse udlejet gennem udlejningsbureau

Festival (overnattende) Udenlandske endagsferierejsende Danske endagsferierejsende Dansk endagsforretningsrejsende Udlændinges ophold hos familie og venner i Danmark Danskeres ophold familie og venner

Dansk Landboferie Danmarks Statistik Danmarks Statistik

Usikkerhed Lille Lille Lille Lille

*Opregnet til 2015-priser.

Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen.

39

BILAG Bilag 1A. Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner, sorteret efter turismeforbrug, Region Syddanmark, 2014-2015 2014 Turismeforbrug

2015

Samlet Turismeandel af Turismeudbud samlet udbud forbrug

mio. kr.

pct.

Samlet Turismeandel af udbud samlet udbud

mio. kr.

pct.

Danmark

94.255 5.032.328

1,9

97.490 5.120.596

1,9

Region Syddanmark

19.023 1.009.562

1,9

19.323 1.030.598

1,9

Sydvestjylland

4.883

204.630

2,4

4.989

Varde Odense

212.253

2,4

1.964

37.707

5,2

1.787

139.746

1,3

2.091

36.975

5,7

1.724

143.962

1,2

Vejle

1.686

85.280

2,0

1.688

83.039

2,0

Kolding

1.559

84.909

1,8

1.577

85.122

1,9

Billund

1.400

56.977

2,5

1.466

56.946

2,6

Tønder

1.282

33.352

3,8

1.346

32.677

4,1

Sønderborg

1.247

61.793

2,0

1.281

63.641

2,0

Esbjerg

1.181

131.765

0,9

1.082

140.152

0,8

Middelfart

883

26.983

3,3

932

28.494

3,3

Haderslev

772

32.501

2,4

756

32.409

2,3

Fredericia

807

76.650

1,1

857

75.685

1,1

Aabenraa

674

51.857

1,3

673

54.529

1,2

Nyborg

637

19.526

3,3

645

18.448

3,5

Svendborg

592

33.979

1,7

594

34.148

1,7

Langeland

511

9.401

5,4

518

10.658

4,9

Fanø

456

1.805

25,3

471

2.449

19,2

Faaborg-Midtfyn

383

31.886

1,2

366

32.761

1,1

Assens

333

25.915

1,3

336

27.301

1,2

Nordfyns

314

16.631

1,9

355

17.980

2,0

Kerteminde

240

15.446

1,6

250

17.480

1,4

Vejen

199

31.934

0,6

197

32.434

0,6

Ærø

116

3.517

3,3

118

3.310

3,6

40

Bilag 1B. Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2015 Esbjerg

Fanø

pct. mio. kr.

Tønder

mio. kr.

pct.

1.082,1

100,0

Danmark

902,3

83,4

159,5

33,9

716,7

34,3

649,7

48,3

Udlandet

179,8

16,6

311,1

66,1 1.374,3

65,7

696,0

51,7

Tyskland

36,4

3,4

294,6

62,6

1.196,6

57,2

587,3

43,6

Norge

13,1

1,2

6,1

1,3

70,1

3,4

30,1

2,2

Holland

13,1

1,2

2,6

0,6

47,7

2,3

22,8

1,7

Sverige

16,7

1,5

1,5

0,3

18,7

0,9

16,3

1,2

Storbritannien

33,4

3,1

0,1

0,0

2,8

0,1

4,6

0,3

USA

11,0

1,0

0,0

0,0

0,5

0,0

1,3

0,1

Schweiz

4,0

0,4

0,3

0,1

4,0

0,2

2,9

0,2

Polen

2,8

0,3

0,0

0,0

4,4

0,2

1,3

0,1

Italien

4,4

0,4

0,0

0,0

1,5

0,1

1,5

0,1

Frankrig

2,3

0,2

0,0

0,0

0,9

0,0

1,5

0,1

Belgien og Luxembourg

2,4

0,2

0,0

0,0

0,7

0,0

1,2

0,1

Østrig

1,4

0,1

0,0

0,0

0,6

0,0

1,0

0,1

Finland

2,0

0,2

0,0

0,0

0,6

0,0

0,3

0,0

Spanien

1,2

0,1

0,0

0,0

0,7

0,0

0,4

0,0

Irland

2,1

0,2

0,0

-

0,0

0,0

0,1

0,0

Canada

0,6

0,1

0,0

-

0,2

0,0

0,0

0,0

Rusland

0,4

0,0

0,0

-

0,3

0,0

0,1

0,0

Australien

0,6

0,1

0,0

-

0,0

0,0

0,2

0,0

Portugal

0,2

0,0

0,0

-

0,0

0,0

0,3

0,0

Kina

0,2

0,0

0,0

-

0,0

0,0

0,0

0,0

Japan

0,1

0,0

0,0

-

0,1

0,0

0,1

0,0

Grækenland

0,2

0,0

0,0

-

0,1

0,0

0,0

0,0

Brasilien

0,1

0,0

0,0

-

0,0

0,0

0,0

0,0

Sydkorea

0,0

0,0

0,0

-

0,0

-

0,0

0,0

Øvrige Østeuropa

6,8

0,6

6,8

1,4

6,8

0,3

6,8

0,5

21,8

2,0

21,8

4,6

21,8

1,0

21,8

1,6

Øvrige Asien

1,2

0,1

1,2

0,2

1,2

0,1

1,2

0,1

Øvrige Amerika

3,2

0,3

3,2

0,7

3,2

0,2

3,2

0,2

50,1

4,6

50,1

10,7

50,1

2,4

50,1

3,7

I alt

mio. kr.

Varde

470,5 100,0 2.091,0

pct.

mio. kr.

100,0 1.345,8

pct.

100,0

Heraf

Øvrige Europa

Øvrige lande

41

Bilag 1C. Turismeforbrug, fordelt på nationaliteter og forretnings-/ferierejser, 2015 I alt

Forretningsrejser

Ferierejser

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

4.989

100

817

100

4.173

100

Danmark

2.428

49

702

86

1.727

41

Udlandet

2.561

51

115

14

2.446

59

2.115

42

15

2

2.100

50

119

2

10

1

110

3

Holland

86

2

9

1

77

2

Sverige

53

1

11

1

43

1

Storbritannien

41

1

26

3

15

0

USA

13

0

8

1

4

0

Schweiz

I alt

Heraf Tyskland Norge

11

0

1

0

10

0

Polen

8

0

6

1

3

0

Italien

7

0

2

0

5

0

Frankrig

5

0

1

0

4

0

Belgien og Luxembourg

4

0

1

0

3

0

Østrig

3

0

1

0

2

0

Finland

3

0

1

0

2

0

Spanien

2

0

1

0

1

0

Irland

2

0

1

0

1

0

Canada

1

0

0

0

1

0

Rusland

1

0

1

0

0

0

Australien

1

0

0

0

0

0

Portugal

1

0

0

0

0

0

Kina

0

0

0

0

0

0

Japan

0

0

0

0

0

0

Grækenland

0

0

0

0

0

0

Brasilien

0

0

0

0

0

0

Sydkorea

0

0

0

0

0

0

Øvrige Østeuropa

7

0

4

0

3

0

22

0

11

1

10

0

Øvrige Asien

1

0

1

0

0

0

Øvrige Amerika

3

0

2

0

1

0

50

1

2

0

48

1

Øvrige Europa

Øvrige lande

42

Bilag 1D. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, Sydvestjylland, 2015 Fordeling for

Esbjerg mio. kr.

I alt Kommercielle Hotel – ferie Hotel – forretning Feriecentre Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Lystbåde Festival Bondegårde Krydstogt Ikke-kommercielle Eget feriehus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Endagsturister - forretning

Fanø

pct mio. kr. pct

1.082 100 542 50 82 8 284 26 28 3 61 6 20 2 63 6 2 0 0 0 1 0 2 0 540 14 8 0 240 278

50 1 1 0 22 26

471 100 376 80 0 0 0 0 6 1 29 6 0 0 341 72 0 0 0 0 0 0 0 0 94 63 12 0 19 0

20 13 3 0 4 0

Sydvestjylland

Varde

Tønder

mio. kr. pc.

mio. kr. pct

2.091 100 1.764 84 76 4 64 3 66 3 161 8 7 0 1.389 66 1 0 0 0 0 0 0 0 327 168 42 0 69 49

16 8 2 0 3 2

1.346 100 802 60 117 9 65 5 72 5 85 6 4 0 449 33 1 0 8 1 1 0 0 0 543 80 17 66 303 77

40 6 1 5 23 6

ReHele gionen landet

mio. kr.

pct.

4.989 100 3.485 70 275 6 413 8 172 3 337 7 31 1 2.242 45 3 0 8 0 2 0 2 0 1.504 325 79 66 631 404

30 7 2 1 13 8

100 55 10 14 3 6 1 18 0 1 0 0

100 52 15 15 2 5 1 13 0 1 0 0

45 4 1 9 15 16

48 6 1 10 18 13

43

Bilag 1E. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, Sydvestjylland, 20142015 Esbjerg 2014

I alt Kommercielle Hotel – ferie Hotel – forretning Feriecentre Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Lystbåde Festival Bondegårde Krydstogt Ikke-kommercielle Eget feriehus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Endagsturister - forretning

Fanø

Tønder

2015 2014 2015

Varde

Sydvestjylland

2014

2015

2014

2015

2014

2015

1.181 580 80 319 29 66 19 62 2 1 2

1.082 542 82 284 28 61 20 63 2 1 2

456 362 0 6 30 0 325 0 0 -

471 376 0 6 29 0 341 0 0 -

1.282 742 107 65 55 86 5 415 1 8 1 -

1.346 802 117 65 72 85 4 449 1 8 1 -

1.964 1.622 72 73 57 162 9 1.248 1 0 -

2.091 1.764 76 64 66 161 7 1.389 1 0 -

4.883 3.305 259 456 147 344 33 2.050 4 8 2 2

4.989 3.485 275 413 172 337 31 2.242 3 8 2 2

601 14 8 238 341

540 14 8 240 278

94 63 12 19 -

94 63 12 19 -

541 79 17 65 300 79

543 80 17 66 303 77

341 168 42 68 64

327 168 42 69 49

1.578 325 79 65 625 484

1.504 325 79 66 631 404

44

Bilag 1F. Turismeforbrug fordelt på produkter, kommunerne i Destination Sydvestjylland Turismeforbruget fordelt på produkter, Fanø, 2015 I alt

Danskere

Udlændinge

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

471

100

159

100

311

100

74

16

28

17

46

15

Overnatning

11

2

2

1

9

3

Restaurant

43

9

20

12

23

8

Lokal transport

15

3

4

2

11

4

Rejseservice

0

0

0

0

0

0

Kultur og forlystelser

4

1

2

1

2

1

187

40

88

55

100

32

Føde- og drikkevarer samt tobak

87

19

42

27

45

14

Benzin og andet brændstof

45

10

27

17

19

6

Andet

55

12

19

12

36

12

210

45

44

28

165

53

I alt Turismeprodukter Heraf:

Detailhandel Heraf:

Andre produkter

Turismeforbruget fordelt på produkter, Esbjerg, 2015 I alt mio. kr.

I alt

Danskere pct.

1.082 100

Turismeprodukter

mio. kr.

Udlændinge

pct.

mio. kr.

pct.

902 100

180 100

756

70

638

71

119

66

Overnatning

218

20

152

17

66

37

Restaurant

127

12

100

11

26

15

Lokal transport

344

32

331

37

13

7

52

5

41

4

11

6

Heraf:

Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel

16

1

14

2

2

1

205

19

167

18

38

21

50

5

40

4

9

5

122

11

107

12

15

8

33

3

19

2

14

8

121

11

98

11

23

13

Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter

45

Turismeforbruget fordelt på produkter, Tønder, 2015 I alt mio. kr.

I alt

Danskere pct.

1.346 100

Turismeprodukter

mio. kr.

Udlændinge

pct.

mio. kr.

pct.

650 100

696 100

445

33

289

45

156

22

Overnatning

132

10

88

14

44

6

Restaurant

157

12

80

12

78

11

Lokal transport

128

10

102

16

26

4

Rejseservice

13

1

10

2

3

0

Kultur og forlystelser

14

1

9

1

5

1

512

38

256

39

257

37

Føde- og drikkevarer samt tobak

208

15

94

14

114

16

Benzin og andet brændstof

166

12

124

19

41

6

Andet

139

10

38

6

101

15

388

29

105

16

284

41

Heraf:

Detailhandel Heraf:

Andre produkter

Turismeforbruget fordelt på produkter, Varde, 2015 I alt mio. kr.

I alt

Danskere pct.

2.091 100

Turismeprodukter

mio. kr.

Udlændinge

pct.

717 100

mio. kr.

pct.

1.374 100

497

24

246

34

250

18

Overnatning

152

7

73

10

79

6

Restaurant

194

9

86

12

108

8

Lokal transport

125

6

73

10

52

4

Heraf:

Rejseservice

9

0

6

1

2

0

17

1

7

1

9

1

730

35

304

42

426

31

Føde- og drikkevarer samt tobak

338

16

148

21

190

14

Benzin og andet brændstof

171

8

89

12

81

6

Andet

222

11

67

9

155

11

864

41

166

23

698

51

Kultur og forlystelser Detailhandel Heraf:

Andre produkter

46

Bilag 2A. Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Destination Sydvestjylland, 2015 Fordeling for Fanø I alt Turismeerhverv Heraf: Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre

Tønder

Varde

mio. kr.

pct.

mio. kr.

345 52

100 15

785 130

pct.

2 22 18 3 7 68

1 6 5 1 2 20

28 41 29 7 25 183

4 5 4 1 3 23

1 6 62 225

0 2 18 65

2 18 163 473

88 29 107

26 8 31

161 61 251

mio. kr.

pct.

mio. kr.

100 15

531 210

41 82 33 6 34 266

3 6 3 0 3 21

63 63 46 12 26 73

0 2 21 60

2 23 241 833

0 2 19 64

20 8 32

351 89 393

27 7 30

100 1.295 16 196

Destination Sydvestjylland

Esbjerg pct.

mio. kr.

Regionen

Hele landet

pct.

pct.

100 20

100 27

100 29

134 208 126 28 91 590

5 7 4 1 3 20

7 9 6 1 4 19

7 10 6 1 4 20

1 9 62 249

0 5 2 56 12 528 47 1.780

0 2 18 60

0 2 17 54

0 3 17 51

65 52 132

12 10 25

22 8 30

16 9 29

14 9 28

100 2.957 39 588 12 12 9 2 5 14

665 231 884

47

Bilag 2B. Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher afledt af turismen, 2014-2015

Esbjerg

Fanø

Tønder

Varde

Destination Sydvestjylland

2014

2015

2014

2015

2014

2015

2014

2015

2014

2015

I alt

580

531

335

345

748

785

1.216

1.295

2.879

2.957

Turismeerhverv

229

210

51

52

123

130

184

196

587

588

Overnatningssteder

68

63

2

2

27

28

39

41

136

134

Restauranter og værtshuse

69

63

21

22

39

41

77

82

206

208

Transportvirksomheder

50

46

18

18

28

29

31

33

126

126

Rejseservice

14

12

3

3

6

7

5

6

29

28

Kultur, forlystelser og sport

28

26

7

7

24

25

32

34

90

91

79

73

66

68

174

183

250

266

569

590

Råolie-, naturgas og olieindustri

1

1

1

1

2

2

2

2

5

5

Føde- og drikkevarer samt tobak

10

9

6

6

17

18

22

23

54

56

Andre

68

62

60

62

156

163

226

241

510

528

272

249

218

225

451

473

782

833

1.723

1.780

Ejendomsmæglere, bolig- og husleje

71

65

86

88

153

161

330

351

639

665

Erhvervsservice

57

52

28

29

59

61

83

89

226

231

144

132

104

107

239

251

370

393

857

884

Heraf:

Detailhandel Heraf:

Andre brancher Heraf:

Andre

48

Bilag 2C. Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Destination Sydvestjylland, 2015 Fordeling for Fanø årsværk

Tønder pct.

årsværk

100 1.536

Varde

pct.

årsværk

100 2.343

Destination Sydvestjylland

Esbjerg pct.

årsværk

100 1.120

pct.

årsværk

Hele Regionen landet

pct.

pct.

I alt

632

100 5.630

100

Turismeerhverv

158

25

483

31

667

28

618

55 1.926

34

100 44

100 44

7

1

152

10

135

6

205

18

497

9

12

11

103

16

232

15

406

17

274

24 1.015

18

23

23

28

4

42

3

50

2

61

5

181

3

4

5

9

1

17

1

14

1

27

2

67

1

2

2

12

2

41

3

62

3

52

5

167

3

3

5

199

31

462

30

721

31

172

15 1.554

28

23

23

Råolie-, naturgas og olieindustri

0

0

1

0

1

0

0

0

2

0

0

0

Føde- og drikkevarer samt tobak

11

2

32

2

40

2

14

1

97

2

2

2

188

30

430

28

680

29

158

14 1.456

26

21

21

274

43

590

38

956

41

330

29 2.150

38

34

33

Ejendomsmæglere, bolig- og husleje

27

4

38

3

99

4

17

1

181

3

2

2

Erhvervsservice

61

10

139

9

193

8

102

9

495

9

9

8

187

30

413

27

664

28

211

19 1.474

26

23

22

Heraf: Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Heraf:

Andre Andre brancher Heraf:

Andre

49

Bilag 2D. Beskæftigelse (årsværk) fordelt på branchegrupper afledt af turismen, 2014-2015

Esbjerg 2014

I alt

Fanø 2015

2014

Tønder 2015

2014

Varde 2015

2014

Sydvestjylland 2015

2014

2015

1.222

1.120

612

632

1.463

1.536

2.200

2.343

5.498

5.630

675

618

154

158

460

483

626

667

1.915

1.926

Overnatningssteder

223

205

6

7

144

152

127

135

501

497

Restauranter og værtshuse

299

274

100

103

221

232

381

406

1.001

1.015

Transportvirksomheder

66

61

27

28

40

42

47

50

181

181

Rejseservice

29

27

8

9

16

17

13

14

67

67

Kultur, forlystelser og sport

57

52

12

12

39

41

58

62

165

167

188

172

193

199

440

462

677

721

1.498

1.554

Råolie-, naturgas og olieindustri

1

0

0

0

1

1

1

1

2

2

Føde- og drikkevarer samt tobak

15

14

11

11

30

32

38

40

94

97

173

158

182

188

409

430

639

680

1.403

1.456

360

330

266

274

562

590

897

956

2.085

2.150

18

17

26

27

37

38

93

99

174

181

Erhvervsservice

111

102

59

61

132

139

181

193

484

495

Andre

230

211

181

187

393

413

623

664

1.428

1.474

Turismeerhverv Heraf:

Detailhandel Heraf:

Andre Andre brancher Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje

50

Bilag 2E. Skatter og afgifter afledt af turismen i Destination Sydvestjylland, 2015 Fordeling for Fanø

Tønder

Varde

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

232

100

577

100

900

100

376

Personskatter

87

37

203

35

326

36

Statsskatter

29

12

66

11

106

Regionsskatter (sundhedsbidrag)

12

5

29

5

47

1

1

4

1

44

19

104

146

63

Selskabsskatter

12

Vareafgifter/punktafgifter Moms/merværdiafgift

I alt

Kirkeskatter Kommuneskatter Vareskatter

Destination Regionen Sydvestjylland

Esbjerg pct.

mio. kr.

Hele landet

pct.

pct.

100 2.085

100

100

100

143

38

758

36

38

38

12

47

12

248

12

12

13

5

20

5

108

5

5

5

5

1

2

1

13

1

1

1

18

167

19

73

19

388

19

19

19

374

65

574

64

233

62

1.327

64

62

62

5

24

4

44

5

20

5

100

5

5

6

44

19

114

20

171

19

68

18

397

19

17

16

90

39

236

41

360

40

145

39

831

40

40

40

51

Bilag 2F. Skatter og afgifter afledt af turismen i Destination Sydvestjylland, 2014-2015 Esbjerg

Fanø

Tønder

Varde

Sydvestjylland

2014

2015

2014

2015

2014

2015

2014

2015

2014

2015

I alt

410

376

225

232

550

577

845

900

2.030

2.085

Personskatter

156

143

84

87

193

203

306

326

739

758

Statsskatter

51

47

28

29

63

66

100

106

242

248

Regionsskatter (sundhedsbidrag)

22

20

12

12

28

29

44

47

106

108

2

2

1

1

3

4

5

5

12

13

80

73

43

44

99

104

157

167

379

388

255

233

141

146

356

374

539

574

1.291

1.327

Selskabsskatter

22

20

11

12

23

24

41

44

97

100

Vareafgifter/punktafgifter

74

68

43

44

108

114

160

171

386

397

158

145

87

90

225

236

338

360

808

831

Kirkeskatter Kommuneskatter Vareskatter

Moms/merværdiafgift

52