Nationalpark Vadehavet i Sydvestjylland

SØNDAG 10. OKTOBER 2010

JV.DK

VADEHAVET – EN NATIONALPARK

Kunstner elsker roen ved Vadehavet

bopæl – kendt kunstner med Else Pia Martinsen Erz af ikke alene inspirere i Skærbæk – lader sig e ler sine farverige, smukk ma n hu Vadehavet, når r ro sto en å ogs der ur. Hun fin billeder af fugle og nat alion nat dje tre s ark Danm i det område, der bliver r. obe okt 16. dag lør lse park med officiel indvie e snor. chim klipper den rød Det sker, når prins Joa

Bagsiden

Vadehavs Gastronomi Prøv vores specialmenu Midt i Danmarks ældste by mellem gamle huse og brostenede gader med terrasse og spisepladser ned til åen, fremstiller vi gastronomiske herligheder af sæsonens bedste råvarer med udgangspunkt i Marsken/Vadehavet.

5 spændende retter, med 5 udvalgte vine fra egen import Ud over menúen har vi selvfølgelig også et godt a la carte kort, frokost samt aften.

Vi levere også mad ud af huset.

Kolvig · Mellemdammen 13 · 6760 Ribe · Tlf. 7541 0488 · mail; info@kolvig.dk · www.kolvig.dk

2

VADEHAVET - EN NATIONALPARK

OKTOBER 2010

Goddag til et væld af muligheder Nu kan vi gå i gang med at markedsføre og sælge noget, som ingen andre har.

Af Peter Orry chefredaktør Tlf. 7912 4501, por@jv.dk

ar det noget med en langtidsmodnet lammekølle eller en lufttørret fennikelspegepølse fra Nationalpark Vadehavet? Kunne det friste med en uges cykelferie i den flade nationalpark – helt uden kategori 1-stigninger? Eller måske ture ud i parken for at opleve en natur i verdensklasse med stære, gæs og trækkende fugle i milliontal?

Selvfølgelig. Sådan vil rigtig, rigtig mange svare – både danskere og udlændinge. Derfor åbner uanede muligheder sig, når prins Joachim lørdag den 16. oktober i Ribe officielt gør 116.000 hektar vand og 31.000 hektar land til Nationalpark Vadehavet. Og det er muligheder, der skal udnyttes.

V

NU SKULLE MAN JO SYNES, at man først og fremmest laver nationalparker for naturens skyld. Det gør man også, men loven om de nye parker nævner faktisk også erhvervs- og friluftsliv som nogle af formålene. Og den siger også, at parkernes bestyrelser kun kan indgå frivillige aftaler med lodsejere om naturbeskyttelse. Derfor har landmændene ikke grund til at frygte, at den nye nationalpark vil gøre livet surt for dem. Det er der måske andre love og regler, der vil gøre, men ikke nationalparken.

Derfor kan alle roligt koncentrere sig om at bruge Nationalpark Vadehavet så konstruktivt som muligt, og der er nok at gå i gang med – alt sammen med den indgangsvinkel, at nu kan vi

INDHOLD 04 06 10 14 16 17 18 20 22

markedsføre og sælge noget, som ingen andre har.

FREMTIDENS TURISTER VIL ikke bare have masseproduceret afslapning i ens sommerhuse og lejligheder. De vil have aktivitet, natur og oplevelser. I og omkring nationalparken er der basis for snesevis af gode ideer at give dem det på. Vel at mærke med tilbud, som kan få turisterne til at komme året rundt, blive lidt længere og bruge lidt flere penge.

Også landbruget og fødevarebranchen kan profitere på nationalparken med varer af høj kvalitet og til en højere pris. Vi behøver vel bare at sige Parma-skinke?

Det er afgørende, at udnyttelsen af nationalparken ikke bliver til en kamp mellem producenter, hoteller eller kommuner. Der er et skrigende behov for at samarbejde især om markedsføringen, som der skal investeres mange penge i for at fortælle om det fantastiske område, vi lever i.

Der er ingen grund til at frygte Nationalpark Vadehavet. Der er grund til at glæde sig i stor stil, for den byder på meget store muligheder for en trængt landsdel.

Held og lykke med arbejdet!

Side 22-23

BALLADEN OM VADEHAVET Sådan begyndte det...

SKOLEELEVER BOLTRER SIG

Side 18

Det er populært at være på lejrskole ved Vadehavet.

FLERE SKAL LOKKES TIL VADEHAVET

Side 14-15

Samarbejde skal få flere turister til Vadehavet.

OPLEVELSER FOR BÅDFOLKET 41 dage tilbragte Jens Hjerrild Hansen i havkajak.

GULD FRA VADEHAVET Slagtere har store forventninger til nationalparken.

LANDMÆND ER USIKRE Flere landmænd frygter for deres levevej.

TRUET ROVFUGL FÅR HJÆLP Projekt sikrer fremtiden for hedehøgen.

KOMMUNERNES FREMTID Fire borgmester om nationalparkens betydning.

VADEHAVET OG KLIMAÆNDRINGER Vadehavet har før klaret havstigninger.

Side 16

Side 20-21

VADEHAVET - EN NATIONALPARK er et tillæg til JydskeVestkysten.

Ansvarshavende: Peter Orry. Redaktionschef: Søren Rødkjær. Redaktion og layout: Flemming Just og Kirsten Purkær Gomes.

C

Bil+campingvogn/trailer/ mobilehome+9 personer................... t/r fra

kr. 275,-

Esbjerg >< Fanø

Færgen sejler til vind i håret og Fanø, til græssende køer og Als, til tid med familien og Samsø, til fritid og Langeland, til sommerhus og Bornholm. Færgen er i havn om få minutter.

www.nordic-ferry.com

FERIE I NATIONALPARKEN - FERIE PÅ FANØ Fanø i e erårsdragt byder bl.a på:

­ Østerstur 18/10 og 22/10 ­ Sælsafari 17/10 og 21/10 ­ Landdistrikternes uge i Sønderho i uge 42. Udflugter, Sønderhobal mm. ­ Lav dit eget græskarhoved 19/10. De uds lles i Nordby Hovedgade 20/10 og der er mange præmier. ­ Halloween i Nordby 20/10. Bu kkerne holder åbent kl. 19 ­ 21. og der vil være masser af musikalske hekse samt optog.

Her kan du bo på Fanø Sommerhus: Danibo Sommerhusudlejning, tlf 7516 3699, www.danibo.dk Fanøhus Feriehusudlejning, tlf 75162600, www.fanohus.dk Admiral Strand, tlf 70204606, www.admiralstrand.com

Kro: Sønderho Kro, tlf 7516 4009, www.sonderhokro.dk Camping: Feldberg Strand Camping, tlf 7516 2490, www.feldbergstrandcamping.dk

For yderligere inspira on og informa on

www.visi anoe.dk Fanø Turistbureau Tlf. 7026 4200

4

VADEHAVET - EN NATIONALPARK

OKTOBER 2010

Prins Joachim indvier NATIONALPARKEN VIL BLIVE INDVIET af prins Joachim og miljøministeren ved en stor folkefest lørdag 16. oktober 2010 på Hovedengen i Ribe. Det er en stor dag for dansk natur, da Vadehavet ubetinget er et af vores vigtigste naturområder, siger miljøminister Karen Ellemann (V). Nationalpark Vadehavet, bliver med 1500 kvadratkilometer Danmarks største nationalpark og den tredje i rækken efter Thy og Mols Bjerge.

Balladen om

VADEHAVET BAGGRUND : Vadehavet var af mange udråbt til at være Danmarks mest oplagte emne for en nationalpark.

Men det er også her, at modstanden har været størst.

Af Lars Fahrendorff Tlf. 7912 4579, lfa@jv.dk

anmarks tredje nationalpark er efter mange års venten en realitet. 16. oktober klippes snores.

Men det har været en hård fødsel, som lige til det sidste – og sikkert længe endnu – vil give fødselssmerter omkring Vadehavet.

Svend Auken (S), Hans Christian Schmidt (V), Connie Hedegaard (K), Troels Lund Poulsen (V) og Karen Ellemann (V) – fem skiftende miljøministre –har forsøgt at få planerne om en særstatus til Vadehavet ført ud i livet. Nogle af de nævnte ministre er direkte blevet truet med tæv af lokale ved møderne i området, og andre har måske klogeligt vist sagen mindre interesse.

Der er aldrig blevet sat tal på, hvor mange af egnens beboere, der ville sige ja til nationalparken, hvis de blev spurgt. Svaret afhænger derfor stadig af, hvem der bliver spurgt.

D

En livsform Det er i hvert fald en kendsgerning, at både landbrug, jagt og fiskeri har følt sig truet på levebrødet af udsigten til en nationalpark.

Modstanderforeningen Kyst, Land og Fjord, der blev dannet i 1996, var én af dem, der indædt kæmpede imod. 20. marts 2004 skrev formand Egon Jensen fra Skærbæk i sin formandsberetning blandt andet følgende: »Det er en umistelig del af vores livsform, at vi kan gå på jagt i eget revir for at skaffe en andesteg til søndagsmiddagen. Og den vil vi slås for. Vi vil ikke finde os i at blive betragtet som skadedyr i vor egen natur. Og vi vil modsætte os, at Vadehavet bliver ét stort tivoli med et vrim-

mel af turistbusser – vi vil ikke leve i et museum«.

Især bliver miljøminister Svend Auken (S) nærmest som en rød klud for modstanderne.

Klaus Melbye er leder af Vadehavscenteret og har fulgt processen hele vejen igennem: – Det er faktisk den konservative miljøminister Per Stig Møllers beslutning om at forbyde jagt i marsken, der siden gør det svært for Svend Auken. Måske lidt uretfærdigt, forklarer Klaus Melbye.

Men den anonyme tilværelse får en brat ende. Det kommer frem, at noget er helt galt for de ynglende fugle i marsken: I 1979 tælles der over 2100 ynglende vadefugle i marskens ydre kog.

I år 2000 er det nede på under 200 fugle i samme område.

Brushanen er helt forsvundet, sortterner er tæt på nul og det samme er dobbeltbekkasin.

Dansk Ornitologisk Forening slår alarm og melder Danmark til EF-domstolen for brud på de internationale aftaler.

Fugle går tilbage

Frivillige aftaler

Svend Auken får siden som miljøminister genindført noget af jagtretten i Vadehavet. Men da han i 2001 kommer til Vadehavet med et forslag om at gøre Vadehavet til verdensnaturarv under FN, ser de lokale landmænd og jægere rødt. Vreden mod Auken er stor, og han må i hast forlade mødet uden kaffe.

Men der står fugle bag balladen. I 1983 bliver Vadehavet udpeget som internationalt fuglebeskyttelsesområde. Ti millioner fugle raster hvert år ved og langs Vadehavet. Det er en motorvej for fugle, især vadefugle.

Det er rigtig mange, men hidtil har de levet uden den store opmærksomhed fra såvel EU som den danske stat.

I 2002 udsender miljøminister Hans Christian Schmidt (V) forslag til flere kommuner, om der er interesse for at huse nationalparker. Frivillige aftaler skal få landbruget med i aftaler om marsk og vadehav.

Men også H. C. Schmidt må slås med forgængerens eftermæle. Schmidt beskyldes som miljøminister gentagne gange for at være en forklædt Svend Auken af modstanderne af nationalparken. Selv om Hans Chr. Schmidt forsikrer, at nationalparken kun bliver til noget, hvis der er lokal opbakning. Alligevel stoler modstanderne ikke på ham. Men planerne om en nationalpark rumsterer stille og roligt videre, og gårdejer og medlem

WILHJELMUDVALGET Wilhjelmudvalget fremsatte oprindeligt ideen om særlige danske nationalparker. Udvalget blev i sommeren 2000 blev nedsat af daværende miljø- og energiminister Svend Auken (S) og fødevareminister Ritt Bjerregaard (S). Det blev ledet af tidligere industriminister Nils Wilhjelm (K) og havde til opgave at gøre status over Danmarks naturtilstand og lave grundlaget for en national handlingsplan for biologisk mangfoldighed og beskyttelse af naturen.

Udvalget skulle komme med forslag til, hvorledes dansk landbrug, fiskeri og skovbrug i højere grad kan medvirke til at skabe en bedre naturkvalitet.

af amtsrådet i Sønderjylland Jens Andresen (V) får undervejs sammen med Thyge Nielsen (V) fra Ribe Amtsråd en central rolle i mæglingen mellem de stridende parter. To mænd, der taler det lokale sprog, og som forstår de mange følelser, der er på spil i modstanden.

Kup mod Tørnæs Thyge Nielsen har tilbage i 2003 sikret et flertal i Ribe Amt for at gå med i projekt nationalpark ved at danne et flertal uden om formand for amtsrådet Laurits Tørnæs (V). Tørnæs er indædt modstander af planerne om en nationalpark, og vedbliver til det sidste med at underkende Thyge Nielsens kup mod ham i 2003.

Nielsen og Andresen bliver sat i spidsen for den styregruppe, som i 2005 indgiver sine anbefalinger om en kommende af-

grænsning af nationalparken.

Styregruppen når frem til en lille og en stor model, men lokalt er der kun opbakning til den lille model, viser det sig hurtigt. Model 1, som den hedder, omfatter ikke land bag digerne, og ud over selve Vadehavet er kun de tre øer, Rømø, Mandø og Fanø, med i modellen.

Det får i sommeren 2007 endnu en ny miljøminister – Troels Lund Poulsen (V) – til at afvise, at den model kan blive nationalpark. Afgrænsningen er for uambitiøs, mener han, og det ligner nu en trussel fra staten, at Vadehavet kan ende i det rene ingenting. Skal der være nationalpark, så skal også områder inden for digerne med, mener ministeriet.

Minister sig nej Men nu kaster de nye storkommuner omkring Vadehavet sig

OKTOBER 2010

VADEHAVET - EN NATIONALPARK

Det begyndte med et pilotprojekt

Vadehavet

I 2004-2005 BLEV »PILOTPROJEKT NATIONALPARK VADEHAVET« gennemført, for at undersøge mulighederne ved en nationalpark i vadehavsområdet. Og i foråret 2005 indstillede et bredt flertal i pilotprojektets styregruppe, at der bliver oprettet en nationalpark. I efteråret 2008 arbejdede over 300 borgere ved fem workshops med at udtænke konkrete ideer til aktiviteter, som den kommende nationalparkbestyrelse kunne arbejde videre med. Interessen hos befolkningen har været stor i det hele taget. I »Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet« deltog over 300 borgere i fire arbejdsgrupper.

VADEHAVET er et internationalt naturområde, der strækker sig hele vejen fra Ho bugt i Danmark til Den Helder i Holland.

FREMTIDEN. Vadehavet går en ny fremtid i møde som nationalpark efter ti års lokale protester og håb. Men det bliver op til den kommende bestyrelse at sætte handling bag, hvad nationalparken skal indeholde. Bestyrelsen har ifølge loven to år til at lave en handlingsplan for de næste seks år. Der skal også laves en plan for de næste 20 og 30 år.

FOTO: HANS CHRISTIAN GABELGAARD

5

Sådan opstod nationalparken – år for år 1979: Landbrugsministeriet laver »vildt reservat« med en samlet plan for jagt og færdsel uden for digerne.

1982: Miljøministeriet laver en fredning af Vadehavet.

1982: Det trilaterale Vadehavs-samarbejde mellem Holland, Tyskland og Danmark begynder med underskrivningen af aftaler i København.

1983: Vadehavet bliver internationalt fuglebeskyttelsesområde.

1987: Ti år efter Danmark har underskrevet den internationale RAMSAR-aftale, der beskytter fugle i vådområder, kommer den til at gælde for Vadehavet.

1988: De såkaldt ydre koge i Tøndermarsken (cirka 2500 hektar) får sin helt egen beskyttelseslov.

1991: Det trilaterale Vadehavs-samarbejde vedtager i Esbjerg, at jagten skal begrænses.

1992: De hidtidige danske bekendtgørelser for Vadehavet samles i Vadehavsbekendtgørelsen.

1994: Vadehavet bliver internationalt habitatsområde, hvor sårbare planter og dyrs levesteder beskyttes.

1997: Det trilaterale Vadehavs-samarbejde får en samlet Vadehavsplan, den såkaldte Stade-deklaration.

1998: De internationale konventioner samles i en dansk bekendtgørelse om internationale naturbeskyttelsesområder.

2001: Det trilaterale Vadehavs-samarbejde beslutter, at der nedsættes et grænseoverskridende udvalg. Vadehavsforum dannes.

2001: Det danske Vilhjelm-udvalg konkluderer, at det kan være en god ide med planer for sammen-hængende danske naturområder.

ind i fejden. Kommunerne smækker Skallingen, Ho Bugt enge, Varde ådal, Marbæk-området, Tjæreborg-, Ribe- og Rejsbymarsken, dele af engene omkring Ribe og dele af Tøndermarsken på ministerens bord.

Og det mildner ministeriet. En udvidet version af den lille model af nationalparken ser nu ud til at være en realitet.

Skepsis er der stadigvæk.

Men knap så meget som førhen.

Det mener i hvert fald gårdejer og formand for kommunernes vadehavssamarbejde Jens Andresen. Tingene har rykket sig, også selv om der kort før nationalparkens indvielse igen opstod ballade, da Esbjerg Kommune afviste at give tilladelse til en etablering af en ny gylletank i Øster Vedsted på grænsen til nationalparken.

– Selvfølgelig er der nogle, som fortsat vil hævde, at de bli-

ver kustoder i eget land. Men jeg tror, at der er langt mere udbredt forståelse for, at nationalparken vil give området nye muligheder og ikke mindst mulighed for nye erhverv med arbejdspladser, siger Jens Andresen.

Han henviser til, at det er den naturbeskyttelse, der allerede er pålagt området – natura 2000 – der kan forhindre etableringen af en ny gylletank i den kommende nationalpark. Det er ikke

nationalparken, der gør hverken fra eller til.

– Alle nye aftaler, der angår nationalparken, beror udelukkende på frivillige aftaler mellem den kommende bestyrelse for nationalparken og lodsejerne. Der vil være plads til både benyttelse og beskyttelse. Derfor er der også plads til nye gylletanke inden for nationalparkens grænser, hvis der ikke er andre hensyn, der forhindrer det, fastslår Jens Andresen.

100 HØRINGSSVAR Skov- og Naturstyrelsen modtog cirka 100 høringssvar om nationalparken inden høringsfristens udløb 9. september. Der var især mange af svarene, der havde bemærkninger og forslag til de geografiske grænser, oplyser Skov- og Naturstyrelsen. Også bestyrelsens sammensætning har mange af svarene en holdning til.

Og andre svar indeholder konkrete ideer til, hvordan naturen og friluftslivet kan styrkes i den kommende nationalpark.

2001: På baggrund af blandt andet Stade-deklarationen og Wilhjelm-udvalget kæmper miljøminister Svend Auken for at give Vadehavet status som Verdens Naturarv. Massive lokale protester vælter planerne.

2003: Den danske regering udpeger fem områder, hvor der forsøgsvis skal arbejdes hen mod en nationalpark. Siden kommer to yderligere områder til, blandt andet Vadehavet.

Friluftsrådet skyder 22 millioner kroner oven i regeringens 20 millioner kroner.

2005: Den lokale styregruppe på 20 mand afleverer sin indstilling til en national følgegruppe.

2005: Pilotgruppen afleverer sin endelige rapport om Vadehavet til miljøministeren, hvori en lille eller en stor model udpeges.

2007: Folketinget vedtager Lov om nationalparker i Danmark, hvori der peges på fem nationalparker. Vadehavet bliver den tredje.

2010: Miljøminisrteren sender udkast til bekendtgørelse for »Nationalpark Vadehavet« i høring 2010: Nationalpark Vadehavet indvies 16. oktober.

6

VADEHAVET - EN NATIONALPARK

OKTOBER 2010

Kunsten skal frem i Vadehavet Kunstnere og kunsthåndværkere i Sydvestjylland skal samle sig og opbygge netværk. Det er formålet for Vadehavsprojektets kunstsøjle, der i oktober inviterer egnens kunstnere til møde.

Her vil en række kolleger i branchen fortælle om det at have kunst og kunsthåndværk som erhverv og profesisonel beskæftigelse. Det sker blandt andet via indlæg af kunstner Niels Kongsbak (billedet). Arrangør er Vadehavsprojektet, der er et erhvervsudviklingsprojekt.

Boltreplads for danske skoleelever UD I DET FRI: I Vadehavet er der allerede lavet undervisningsmaterialer til blandt andre lejrskolerne – og med status af nationalpark er der forventninger om endnu større søgning.

Af Lars Fahrendorff Tlf. 7912 4579, lfa@jv.dk

adehavet er allerede mål for mange lejrskoler, og det kan blive mange flere.

Vadehavet står på listen over vigtig dansk natur i den nye naturkanon, og den skal alle danske skoleelever kende til.

– Lejrskoler er ikke direkte statens opgave, men vi vil meget gerne inspirere mange flere lærere til at bruge nationalparkerne i undervisningen og som mål for lejrskoler. Ofte er det jo også meget billigere end en tur til Berlin, siger Annegrethe Munksgaard, Skov- og Naturstyrelsen.

I den to år gamle Thy Nationalpark har Skov- og Naturstyrelsen lavet tre færdige lejrskolepakker, hvor næsten alt fra frikadeller, overnatning og undervisningsmaterialer ligger klar til bestilling – til de små elever, de mellemste og de største.

V

Vadehavet ind i undervisningen over hele landet. Det omfattende undervisningssite www.MitVadehav.dk er resultatet af lokalt samarbejde mellem kommuner, museer, andre institutioner og staten i Vadehavets Formidlerforum.

Materialet har allerede været med til at udbrede kendskabet til Vadehavets unikke natur og kulturhistorie langt ud over lokalområdets grænser.

– Vi kan se på, hvem der benytter MitVadehav.dk, at der er utrolig mange skoleklasser uden for området, der bruger det. Og jeg tror, der vil komme mange flere i den kommende tid, siger lederen af skoletjenesten i Esbjerg Kommune, Jens Futtrup.

Han henviser til, at blandt andet vandrerhjemmene mærker den øgede interesse i form af overnattende skoleelever.

Skolebørn helt fra København finder i stigende grad vej til Va-

dehavet. Det glæder ham.

– Det er så vigtigt, at skoleelever også kommer ud og lærer og oplever på en anden måde, end de er vant til, tilføjer Jens Futtrup.

Eleverne kan bo i tippi Skov- og Naturstyrelsen Vadehavet kan bekræfte, at der er voksende interesse for lejrskoler ved Vadehavet. Her er Søren Rask Jessen i gang med at forberede pakkeløsninger for lejrskoler, som også nationalparken i Thy tilbyder skolerne.

– Vi ved, at der er mange lejrskoler på østkysten, som tager en dagstur herover til Vadehavet.

Men vi vil da gerne have flere af de lejrskoler til også at bo herovre, når de er her, siger Søren Rask Jessen.

Undervisningssitet MitVadehav.dk har betydet rigtig meget for interessen, mener han.

LÆR OM VADEHAVET MitVadehav.dk er et stort samlende skoleprojekt, som skolefolk, museumsfolk, kulturformidlere og naturvejledere har opbygget. Det byder foreløbig på en lang række netbaserede undervisningsforløb og opgaver om området ved den nye Nationalpark Vadehavet, som elever og lærere over hele landet frit kan benytte.

Og overnatning for lejrskoler er der masser af. Eleverne kan sågar bo i tippi i statens plantager, hvis de kontakter Skov- og Naturstyrelsen Vadehavet.

Men ambitionen er at flytte målet endnu længere ud. Vadehavet er også enestående internationalt.

– Målet er, at vi kan tiltrække lejrskoler fra det nære udland, for eksempel Norge og Sverige, Tyskland og Holland, påpeger Søren Rask Jessen.

OVERNATNING Lejrskoler kan blandt andet overnatte følgende steder: ★ Skærbæk fritidscenter ★ Hjemsted Oldtidspark ★ Rudbøl Vandrehjem ★ Ribe Vandrehjem ★ Tønder Vandrehjem ★ Vadehavsskolen i Emmerlev ★ Desuden arrangerer Skovog Naturstyrelsen Vadehavet mobil overnatning med tippi i statens plantageområder.

Elever fra hele landet Også lokalt arbejdes der på at få

LEJRSKOLER. Lejrskoler fra hele landet finder i stigende grad vej til Vadehavet.

Håbet er, at der med tiden også vil komme skoleelever fra det nære udland få øje på Vadehavet.

ARKIVFOTO

OKTOBER 2010

VADEHAVET - EN NATIONALPARK

7

8

VADEHAVET - EN NATIONALPARK

OKTOBER 2010

Vadehavets havørne er grænsependlere HAVØRNEN BLEV UDRYDDET som dansk ynglefugl i 1912, men i 1995 genetablerede den sig, og bestanden tæller nu knap 30 ynglepar. Men desværre ingen i den danske del af Vadehavet. Og dog: Ikke ret langt syd for grænsen har et havørnepar nu ynglet gennem flere år, og ørnene er stort set daglige gæster i Tøndermarsken, hvor de henter en stor del af deres føde. Det er ikke helt skævt at kalde marsk-ørnene for grænsependlere – de bor på den ene side af grænsen og arbejder på den anden.

FREMTIDSHÅB. Klaus Melbye, leder af Vadehavscentret, håber, at alle unge i fremtiden vil være stolte af at være opvokset ved Vadehavet. I dag er bevidstheden om, hvor unik et område, Vadehavet er, for lille, mener han.

FOTO: MIKKEL BERG

Stolthed skal være Vadehavets visitkort Af Lars Fahrendorff Tlf. 7912 4579, lfa@jv.dk

et er fugle i gigantiske flokke fra hele verden.

Det er vand så langt øjet rækker. Det er brede horisonter.

Det er Danmarks måske mest særprægede natur, der snart kan kalde sig nationalpark.

147.000 hektar vand og kyst – det svarer rundt regnet til 200.000 fodboldbaner – går nu en ny fremtid i møde som nationalpark.

Det er tid til at se fremad, lyder håbet fra Vadehavscenteret, der årligt har 30.000 gæster, der vil vide mere om Vadehavet.

Vi besøger Vadehavscenteret i Vester Vedsted en efterårsdag i solskin, hvor en gymnasieklasse fra Varde er ved at trække i va-

D

INDVIELSE : Kendskabet til nationalparkens unikke historie og natur er for lille, mener Klaus Melbye, Vadehavscenteret. ders. De skal ud og tage bundprøver og prøve at forstå lidt af det komplicerede system, der udgør livet i Vadehavet.

Inden for i centeret er der faste udstillinger om fugle og fysikken bag tidevandets bevægelser. Befolkningens kamp for at holde havet ude, stormfloder og diger, fascinerer.

Blåt stempel – Det er det mærkelige ved os mennesker, at når vi får en blåstempling – den anerkendelse, der ligger i at være nationalpark, så bliver vi lidt mere stolte

BESTYRELSEN Ifølge bekendtgørelsen for nationalparken er det op til den kommende bestyrelse – i fællesskab med lokale lodsejere, organisationer og erhvervsliv – at afgøre, hvad der skal ske inden for parken. Det kan være cykelstier, vandrestier, overnatningssteder, fugletårne, informationskontorer og så videre.

I forbindelse med åbningen af Nationalpark Vadehavet vil miljøministeren udpege en formand og en bestyrelse.

Bestyrelsen skal have 14 medlemmer. Udover de myndigheder og foreninger, der skal være i bestyrelsen, vil Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Jægerforbund, digelagene og landbruget blive bedt om at indstille ét medlem.

Af juridiske årsager er en nationalpark en fond. På den måde kan nationalparken ledes af en selvstændig bestyrelse, som kan modtage penge, indgå aftaler, købe fast ejendom og lignende.

af det og mere bevidste om, at vi er i besiddelse af noget helt særligt, lige her uden for døren, selv om vi bor i en udkant af Danmark, siger lederen af Vadehavscenteret, Klaus Melbye.

Centeret har hvert år masser af skoleklasser igennem. 550 arrangementer bliver det til på et år. Og 30.000 gæster. Missionen er at udbrede kendskabet til dette særlige stykke natur, som lever sit helt eget specielle liv med de store mængder vand, der skiftevis strømmer ud og ind, når månen trækker i jorden.

Når de store vadeflader en gang i døgnet bliver tørlagte, strømmer millioner af vade- og andefugle til for at finde føde i havbunden. Mellem 10 og 12 millioner trækfugle er hver sæson forbi engene og vaderne.

Ikke kendt nok Men kendskabet til Vadehavets unikke historie og natur er for lille, mener Klaus Melbye.

– Hvis du i dag spørger en ung, der flytter væk herfra, hvor han eller hun er opvokset, vil de færreste nævne Vadehavet. Vadehavet er ikke plottet ind på det mentale landkort som et sted, man kan komme fra. Jeg kunne godt ønske mig, at det engang ville være noget, der blev en del af vores identitet i

den her egn. Noget, vi ville være stolte af, siger Klaus Melbye.

Drømmen kunne være, at alle forældre på egnen engang imellem tog deres børn med ud på vaderne og fortalte dem om naturens vidundere og befolkningens kamp mod havet – måske vil det lille skilt »nationalpark« hjælpe tingene lidt på vej.

Men der mangler stadig meget, mener Klaus Melby.

Lokale produkter – Der mangler noget, man kan tage med sig hjem. Flere lokale specialiteter og produkter. Folk vil gerne købe, men der er ikke meget at få, som er specielt for egnen. Vi skal have hele den del op at køre. Masser af produkter – kød, skaldyr, fisk, kunst – som knytter sig til Vadehavet. Men det skal være kvalitet, siger Klaus Melbye.

’’

Senere i efteråret er han sammen med en række københavnske kokke med ved en stor fødevaremesse i København, hvor der bliver gjort et fremstød for nogle af de lokale produkter – marsklam og marskkalve.

Natur tager tid Formanden for styregruppen i vadehavssamarbejdet, Jens Andresen, var til en begyndelse selv skeptiker, men han blev omvendt ved udsigten til de mange muligheder, der ligger i at blive en del af en nationalpark.

– Det vil skabe et helt andet fokus på egnen og dens natur.

Men det vil tage tid. Først skal befolkningen føle et medejerskab til hele ideen. Naturgenopretning tager tid – og vi skal have de mange ynglende fugle tilbage i marsken – men på det kulturelle område vil der være projekter inden for arkitektur, mad og egnsspecialiteter, som forholdsvis hurtigt kan komme op at stå. Tingene vil ændre sig, spår Jens Andresen.

Mange mennesker fra andre lande synes, det er helt fantastisk at kunne se hele horisonten rundt fra solopgang til solnedgang. For os er det måske ikke noget særligt, men det er det for mange turister, der ikke kender det fra deres hjemlande på grund af bjergene.

Lis Nielsen, formand for den Europæiske pendant til Dansk Vandrelaug, Ramblers Association.

Ă&#x2026;rets Julegaveide Alt vores pĂĽlĂŚg er hjemmelavet af de fineste rĂĽvarer Og tilberedt efter gamle hĂĽndvĂŚrkstraditioner.

Hovedgaden 17 â&#x20AC;˘ Nordby â&#x20AC;˘ 6720 Fanø Telefon 7516 2067 â&#x20AC;˘ Fax 7516 6595 www.fanoslagteren.dk

&

GALERIE ERZ

& ATELIER

v/ELSE PIA MARTINSEN ERZ RIBEVEJ 13 ¡ 6780 SKĂ&#x2020;RBĂ&#x2020;K M: 30525299 elsepia@galerie-erz.dk www.galerie-erz.dk

Ă&#x2026;BEN EFTER AFTALE

SPECIAL TURE TIL MANDĂ&#x2DC; Turen indholder:

â&#x20AC;˘ Kørsel tur/retur

â&#x20AC;˘ Mad pĂĽ kroen

â&#x20AC;˘ Guidet rundtur

En af pakkerne indholder : Kørsel fra Mandøvej 31 i V. Vedsted med mandø traktorbus Frokost pü Mandø Kro: Nakkesteg pü en bund af bønner og champignon m. hvide kartofler og brun sovs.

Dessert: Gammeldags Ìblekage Guidet rundtur: Rundturen starter ved kroen og bliver rundt og ser de spÌndene steder der er pü øen, guiden er født og opvokset pü Mandø og kan derfor fortÌlle om alt pü øen Pris:

149 pr. pers. (min. 20 pers.)

Vi skrĂŚddersyr ogsĂĽ gerne specielle pakker hvis folk gerne vil have dette, med fx. andre retter pĂĽ kroen eller gĂĽ ture ud og se sĂŚler.

Vi holder ĂĽbent alle dage i uge 42 (efterĂĽrsferien)

Kontakt os for mere info Mvh. Martin & Jeff Brig Hansen Mandø Kro & Traktorbusser www.mandoekro.dk www.mandoetraktorbus.dk Martin: 6166 5675 Jeff: 2070 9609

10

VADEHAVET - EN NATIONALPARK

OKTOBER 2010

Ny østers-sæson nærmer sig FRA MIDTEN AF OKTOBER går østers-sæsonen igen i gang. Vadehavet bugner med østers, som mange anser for at være en ægte delikatesse. Men om sommeren kan det være farligt at spise østers, fordi de lever af at filtrere vandet for alger. Og om sommeren er der risiko for, at østersen indeholder giftige alger fra det varme vand. Men når vandtemperaturen falder, begynder flere naturvejledere med østersture, hvor man med spand og gummistøvler går ud i Vadehavet og samler sine egne østers.

UDVIKLING FOR MILLIONER: Kunst, natur, god mad og maritime oplevelser skal lokke endnu flere gæster til Vadehavsregionen.

Af Carsten B. Grubach Tlf. 2060 4547, cbg@jv.dk

u er plus 45, du er vild med at bevæge dig ude i naturen, du kan lide god mad, du vil gerne bruge lidt penge på dig selv, og du kan godt finde på at holde ferie uden for turistsæsonen. Hvis den beskrivelse passer på dig, er du en af de turister, de fem kommuner i Sydvestjylland især satser på, når Vadehavet er blevet til en nationalpark og kan trække endnu flere gæster til området.

– Vi arbejder med fire søjler i det turistsamarbejde, Esbjerg, Fanø, Varde, Vejen og Tønder har indledt i Sydvestjysk Udviklingsforum, fortæller Charlotte Gantzel, turistchef i Esbjerg Kommune.

– Vi har søgt og fået bevilget 20-21 millioner kroner over tre år af Vækstforum i Region Syddanmark, og de penge skal bruges til at styrke kunsten, naturen, gastronomien og de maritime oplevelser i området.

– Inden for kunst vil vi gerne have et større samarbejde mellem de lokale kunstnere i Vadehavsområdet og medvirke til, at de kan få en forretning ud af det.

Inden for naturoplevelser vil vi gerne udvikle cykelturismen, vi bor jo i et fladt område, som er meget velegnet til cykelferie, og vi vil digitalt kortlægge ruter. Vi

D

Turister skal blive længere og bevæge sig mere rundt har jo i de senere år opdaget, at der er meget stor interesse for naturture med østers. sæler og Sort Sol, og vi har set, at selv italienere tager herop for at opleve det. Det skal vi selvfølgelig bygge videre på. Målet er at få folk til at blive længere og bruge flere penge. På mad-området vil vi satse på Vadehavsprodukter og e-handel, og vi skal have flere gourmetrestauranter til at sætte lokale retter på menukortet. Vi arbejder også på at udgive en

kogebog. De maritime oplevelser kan videreudvikles ved at fortælle om de historiske havne og planlægge sejlture mellem Sønderho, Ribe og Havneby, siger turistchefen.

rundt, så de for eksempel ikke kun opholder sig i et sommerhus, men også kommer ud i naturen og besøger byerne. Det er

en stor fordel at få en nationalpark, det er et brand i udlandet, og vi skal så sørge for, at vi ikke kun benytter, men også beskyt-

Nationalpark en fordel

VADEHAV OG VESTERHAV

– Vi skal udnytte, at vi har et unikt område, binde området tættere sammen og satse på den autencitet, der på godt og ondt ligger i naturen. Vi skal have gæsterne til at bevæge sig mere

Hvis du vil vide meget mere om turisttilbuddene i Sydvestjylland, kan du klikke ind på www.sydvestjylland.com. Her kan du blandt andet læse om Vadehavet, Vesterhavet og de mange ture, der tilbydes ude i den vestjyske natur. Er du på Facebook, kan du klikke ind på www.facebook.com/Sydvestjylland

OKTOBER 2010

Tidevandet

VADEHAVET - EN NATIONALPARK

11

En skarpslebet indvandrer

DET STØRSTE UDSVING i vanddybde mellem flod og ebbe i Vadehavet findes i den danske del af Vadehavet tæt på grænsen til Tyskland. Her er forskellen mellem flod og ebbe op til 1,90 meter.

MANGE BADEGÆSTER ved Vesterhavet har prøvet det: At træde på den cirka 15 centimeter lange knivmusling, der i dén grad lever op til sit navn. I danske farvande findes fem arter af knivmusling, men vi taler her om den amerikanske, som kom til Holland med skibes ballastvand i 1979. Siden har den bredt sig voldsomt langs vestkysten og i Limfjorden og Kattegat. Knivmuslingen står så at sige på højkant, nedgravet i sandet på det lave vand, men når den dør, stikker skallerne stikker tit op fra bunden.

DE NYDER NATUREN. Gisela og Hermann Brahms elsker den vilde og vindblæste natur på Rømø, og de er ude i den hver dag.

FOTO: HANS CHRISTIAN GABELGAARD

Tysk begejstring gennem næsten 20 år HER BOR DE GODT: Tysk ægtepar er så begejstret for Rømø, at de cykler, går og fisker i vadehavsnaturen en tredjedel af året.

Af Carsten B. Grubach Tlf. 2060 4547, cbg@jv.dk

ermann Brahms er så vild med den vindblæste vadehavsnatur på Rømø, at han tit cykler fra autocamperen på Lakolk Camping til Havneby for at købe rundstykker. Det er en tur på i alt 24 kilometer.

Rømø er efterhånden blevet det andet hjem for Hermann Brahms og hans kone, Gisela.

– Vi var her 120 dage sidste år, og i år bliver det også over 100, siger det pensionerede tyske ægtepar, der bor i Tarp syd for Flensborg og kun har små 100 kilometer hjem.

– Her kunne jeg altså godt bo, siger Gisela om Vadehavsøen, som hun har lært så godt at kende.

Hun skal bevæge sig meget på grund af en rygskade, og det gør hun blandt andet ved at cykle, gå stavgang og spadsere lan-

H UD I NATUREN.

ter naturen, så der ikke kommer for mange. Der er jo grænser for, hvor mange, der kan komme til Sort Sol, og man må så leve med, at man ikke altid lige får den oplevelse, man havde set frem til. Vi har en klar fordel i, at østers-, sæl- og Sort Sol-turene ligger uden for højsæsonen, siger turistchefen.

De første fysiske resultater af en større turistsatsning er så småt ved at vise sig. Vadehavscentret i Vester Vedsted bliver

udbygget, så der bliver plads til større interaktivitet, og der bygges et kronhjorte-besøgscenter i Blåbjerg Plantage, så turisterne kan blive bedre betjent i fremtiden. Og så går man til stadighed efter de unikke oplevelser, som de mange individualistiske turister søger efter.

– Og her ligger helt klart det største potentiale i gastronomien. Maden betyder rigtig meget for turister, siger Charlotte Gantzel.

– Vi skal binde området tættere sammen og satse på den autencitet, der på godt og ondt ligger i naturen. Vi skal have gæsterne til at bevæge sig mere rundt, så de for eksempel ikke kun opholder sig i et sommerhus, men også kommer ud i naturen og besøger byerne, siger Charlotte Gantzel, turistchef i Esbjerg Kommune.

FOTO: ORLA LUND

ge ture på stranden sammen med sin mand. Han har fået tinnitus, men glæder sig, når bølgerne bruser så meget, at de kan overdøve den summen, han har i ørerne.

– Vi har været på Rømø siden begyndelsen af 90’erne, og vi keder os aldrig. Vi går blandt andet ned på stranden og fanger rejer i et net, og så koger vi dem bagefter. Vi er også på svampetur, og bagefter laver vi en champignon-omelet og får et glas rødvin til, siger Hermann Brahms, der også tager på fisketur, når han kan komme til det.

Tæt på havet – Der er så skønt herovre. At opleve heden blomstre i august er bare helt fantastisk, siger ægteparret, der har parkeret autocamperen så tæt på diget, at ægteparret kun er få meter fra at kunne kaste et blik på havet.

– Naturligvis er der også dage, hvor vejret ikke er så godt, men så sidder vi bare i vognen og venter på, at det skal blive godt igen, siger Gisela og Hermann Brahms, der er flittige svømmere i højsæsonen og nyder den frihed og den friske luft, de altid synes, der er på Rømø.

– Det er bare alle tiders, at der bliver nationalpark her. Så bevarer man fantastiske natur. Man kan jo faktisk leve af den. For ud over fisk er der jo vilde blommer, æbler, pærer, brombær og blåbær, og dem plukker vi en del af, fortæller Hermann Brahms.

Deltag i indvielsen af Nationalpark Vadehavet, når miljøminister Karen Ellemann (V) og Hans Kongelige Højhed prins Joachim åbner parken og afslører det nye logo fra kl. 12.15 på Ribe Hovedeng.

ds Rømø - Naturen er den bedste legepla j, Rømø Kl. 9.00 - 11.00 Grillhytten,Vesterhavsve

n kommer Vadehavet” på Rømø ved at miljøministere I Tønder Kommune indvies ”Nationalpark n og fantasi. særlig legeplads hvor fokus er på nature til morgenmad. I den anledning laves en 09.00 Begynder arbejdet med at: - Tænde grill og bål - Slå reb til redskaber - Samle krydderier til morgenbrød - Gøre heste klar til ridning - Lave legeredskaber på legeværksted - Bage fladbrød og vadehavspølser. lparkspecialiteter, for eksempel rejechips - Lave dagens morgenmad med nationa - Tage på opdagelse i ”Borgen” - Se på hedekvæg rk og ester Laurids Rudebeck ankommer til Tvisma 09.30 Miljøminister Karen Ellemann & borgm deltager i aktiviteterne. tter i Ribe her i Tvismark for i dag, men festen fortsæ 11.00 Aktiviteterne og oplevelserne slutter enter Tønnisgård 13.00 Nationalparkflaget hejses på Naturc På gensyn tyrelsen Vadehavskommunerne & Skov- og Naturs

Varde Kommune

Ribe - ”Mellem natur og menneske” Kl. 10.30 - 14.30 Hovedengen i Ribe 10.30 Festlighederne begynder ved at markedspladsen åbner.

Med et væld af oplevelser og aktiviteter for hele familien: - Har du prøvet at være hyrde, lave natur med køer eller bygge rede med viben?

- Oplev en fårehund i arbejde - Tag på ekspedition på åen i ”trijakker” og oplev naturen fra vandoverfladen - Krabbebasinerne vrimler med liv - Se en vodbinder binde ”faghus” - Hør historier fra en svunden tid om stormfloder, Skibbroen og Hovedengen - Gå på opdagelse i markedsgadens boder - Vind præmier i NaturKultur på”kryds & tværs” - Se vadehavs kunst - Følg ulden fra får til sweater - Lav en nationalparkpandekage - Mulighed for at købe og smage på lokale produkter 11.00 Miljøminister Karen Ellemann & borgmester Johnny Søtrup ankommer til indvielsen, og deltager i aktiviteter på Hovedengen 11.10 Børge Lorentzen fortæller om stormfloder og pirater i Vadehavet 11.20 Oplev fårehunden i arbejde 12.10 Nationalpark Vadehavet indvies med taler, nationalp arksang og ved at nationalparkens logo afsløres af HKH Prins Joakim 13.00 Aktiviteterne på Hovedengen fortsætter 13.15 Redningshelikopteren laver demonstration 13.30 Børge Lorentzen fortæller historier om Hovedengen 14.00 Festlighederne på Hovedengen afsluttes med en koncert af Rod Sinclair kvintet Spisestederne i Ribe serverer dagen igennem deres særlige nationalparkmenu På gensyn Vadehavskommunerne & Skov- og Naturstyrelsen

Museet for Varde by og omegn

Hele uge 42 Tegn udsigten over havn, by og vadehav og deltag i lodtrækningen om et gavekort. Oplev den storslåede udsigt fra tårnet.

6800 Varde. www.vardemuseum.dk Varierende åbningstider alt efter besøgsted

Sydvestjyske Museer – Ribes Vikinger

21. oktober, kl. 13-16 Udgravning af urner fra jernalderen Varde Museum Mødested: Varde Museum, Kirkepladsen 1, 6800 Varde Kl. 10.00-16.00 23. oktober, kl. 13-16 I Vardelaksens fodspor Vandring langs Varde å. Efteråret har sænket sig over ådalen og Vardelaksen er ved at forberede sig på at føre slægten videre.

Bemærk: Påklædning efter vejret.

Turleder: Naturvejleder Morten Vinding, mv@naturkulturvarde.dk, tlf: 3053 0039.

Pris: Voksne 50,- børn 25,-.

Mødested: P-Pladsen i krydset ved Vardevej og Lindingbrovej Arrangør: NaturKulturVarde.

Esbjerg Kommune Fiskeri- og Søfartsmuseet Tarphagevej 2, 6710 Esbjerg, www.fimus.dk Åbent hver dag i efterårsferien fra kl. 10-17 Hele uge 42 Fiskene fodres i akvariet kl. 13.00 - Sælerne fodres kl. 11.00 og 14.30 Find ”Richard Rokke” – Efterårsferiekonkurrence Levende værksteder, mød f.eks. ravsliberen, vodbinderen, smeden og skibstømreren.

18.-20. oktober, kl.11.30 og kl. 13.30 Børneteater for de små og barnlige sjæle, Pris: Gratis når entré er betalt Mødested: Museets laboratorium 21.- 22. oktober, kl. 11.30 - 16.00 Er du den hurtigste krabbefanger?

21.- 24. oktober, kl. 11.30 - 16.00 Åbent laboratorium! I løbet af dagen Sejl med modelbåde

Sydvestjyske Museer - Esbjerg Museum Torvegade 45, 6760 Esbjerg, www.sydvestjyskemuseer.dk Åbent hver dag i efterårsferien fra kl. 10-16

Odins Plads, 6760 Ribe. www.ribesvikinger.dk Hele uge 42 Særudstilling i efterårsferien: ”Hvorfor Ribe?”

Konkurrence for børn: Gå på jagt efter et godt motiv i udstillingen. Tegn og vind måske en præmie. Vindertegningen bliver hængt op på museet.

Se filmen Helgas Drøm - en filmatisering af Gunløg Ormtunges Saga.

Vadehavscentret Okholmvej 5, 6760 Ribe. www.vadehavscentret.dk Åbent hver dag i efterårsferien fra kl. 10-16 Hele uge 42 - Kl. 10-16 Lej en aktivitetsvogn - I Vadehavet er der masser af muligheder for oplevelser på egen hånd. Lej f.eks. vores aktivitetsvogn med fiskeredskaber, kikkert og aktivitetsmappe, og ”leg og lær” ved Mandø Ebbevej. Leje i 4 timer med billet til Vadehavscentrets udstillinger kr. 50,-, Øvrige kr. 250,18.-23. oktober, kl. 11 & kl. 14.

Dissektion af blæksprutter, fisk eller hajer. Hvor gemmer blæksprutten sit blæk? Føles hajens tænder skarpe? Hvordan ser fiskens gæller ud?

Pris: Museets entré: Voksne: 65 kr., Børn: 30 kr.

Mødested: Vadehavscentret - Arrangeret af Vadehavscentret.

16. oktober, kl. 12-17.30 Sæltur. Oplev et af Danmarks største rovdyr på tæt hold – den spættede sæl. I naturskolen lægger vi ud med en introduktion om sælernes spændende biologi.

Herefter stiger vi ombord på Mandø-bussen, der fragter os til diget på Mandø.

Herfra går vi ud til sælerne. En tur på ca. 5 km. I alt over havbunden. (kræver ikke tilmelding).

Pris: Voksne: 100 kr,- Børn: 60 kr,-, billet til Mandø-bussen er inkluderet i prisen.

Mødested: Vadehavscentret - Arrangeret af Vadehavscentret.

22. oktober, kl. 07.30-ca. 12.30 Østerstur. Vi skal gå ca. 6 km på havbund og i vand ud til østersbankerne. Turen varer 4-5 timer, kræver god fysik og egner sig ikke for børn. Husk arbejdshandsker og en rygsæk.

Tilmelding på 75 44 61 61.

Pris: 200,- kr. inkl. Waders Mødested: Vadehavscentret - Arrangeret af Vadehavscentret.

Ribe Vikingecenter

Fanø Kommune 17. oktober, kl. 16–18. Østerstur i nationalparken.

Tilmelding på tlf. 75164848 /21418609 senest d.16.10.

Mødested: Halen for enden af Halevejen, Fanø.

Gummistøvler en nødvendighed, handsker en fordel.

Pris: 50,- kr. pr. person - Arrangeret af Skov og Naturstyrelsen, Blåvandshuk 17. oktober, kl. 14.30 - 16.30 Sælsafari, 1,6 km fra Fanø´s kyst. Gummistøvler eller sko der tåler vand og varmt tøj anbefales.

Pris 100 kr. børn under 14 år gratis.

Mødested ved Sønderho Strand - Arrangeret af Storm Event 18. oktober, kl. 13-15 Se fortidsdyrene i øjnene. Vi kigger også nærmere på de urgamle dyr i ravstykker fundet på Fanø! Max delt. 30 pers. Tilmelding på e-shop www.visitfanoeshop.dk eller på Fanø Turistbureau, Færgevej 1, Nordby.

Pris: 50 kr. pr. pers.

Mødested: Sønderho gamle Skole, Kåvervej 27, Fanø.

Arrangeret af Naturvejlederne Fanø 18. oktober, kl.14.30-16.30.

Sælvandring. Husk varmt tøj og gummistøvler, eller fodtøj der må blive gennemblødt.

Tilmelding: Fanø Turistbureau, Færgevej 1, Nordby Fanø eller www.visitfanoeshop.dk Max 30 deltagere.

Pris 100 kr.

Mødested: Sønderho strand, Ved nedkørslen til Sønderho strand, Fanø.

Arrangeret af Naturvejlederne Fanø (Entré: kr. 100.)

18. oktober, kl. 16.00 - 17.30 ved Halen. Østerstur. 0,5 km fra Fanø´s kyst. Gummistøvler er påkrævet da turen foregår til fods på vadehavets bund. Turen uegnet for mindre børn.

Pris 100 kr. inkl. vin/øl Mødested: Halen for enden af Halevejen, Fanø - Arrangeret af Storm Event.

19. oktober 2010, kl. 10-12 Hvad er en fuglekøje?

Pris: fri entré Mødested: Sønderho Gamle Fuglekøje, Landevejen 105, Sønderho, Fanø - Arrangeret af Sønderho Gamle Fuglekøje.

19. oktober, kl. 13-16 Svampetur på Fanø – en del af Nationalpark Vadehavet Mødested: P-pladsen v. Sønderho Gl. Fuglekøje (P3) Tilmelding på tlf. 75164848 / 21418609 senest 4/9.

Pris: 50,- kr. pr. voksen. Børn under 14 år gratis - Arrangeret af Skov- Naturstyrelsen, Blåvandshuk.

Hele uge 42 Særudstillinger i efterårsferien: En fis i en hornlygte – hvorfor siger vi sådan?

Konkurrence for børn: Gæt en talemåde Løvfald – når affald bliver til kunst. En kunstudstilling af Lars Waldemar

Lustrupholm, Lustrupvej 4, 6760 Ribe. www.ribevikingecenter.dk Åbent: mandag-fredag 10-15.30

19. oktober, kl. 13-16: Lav kunst med Lars Waldemar, medbring spændende affald.

For børn fra 10 år.

Kl. 12.30 Krig, jagt og falkoner Kl. 13.00 Vikingesange

19. oktober, kl. 17-18 Vi holder mørkning - Fanø fortællinger for børn. Vi fortæller de gamle fortællinger fra Fanø. De mindste børn må gerne tage de voksne med. Tilmelding: Fanø Turistbureau, Færgevej 1, Nordby Fanø eller www.visitfanoeshop.dk - Max 30 børn.

Pris: 30 kr. pr. barn Mødested: Hannes Hus, Sønderho, Øster Land 7, Fanø - Arrangeret af Naturvejlederne Fanø.

Oplev også de permanente udstillinger om Esbjerg bys historie, oldtiden og ravets kulturhistorie.

Hverdage kl. 10-16.30. Lørdage kl. 10-14 Geocaching - Skattejagt med GPS i Ribe. Prøv en sjov digital skattejagt med GPS. Geocaching kan prøves overalt og der er mange skatte gemt i Vadehavsområdet.

Pris kr. 50,- pr. dag + depositum kr. 500,-.

Kontakt: Ribe Turistbureau – Torvet 3, 6760 Ribe – tlf. 75421500 – www.visitribe.dk

20. oktober, kl. 12.30-14.30 Fuglekig på børsen. Kom forbi Børsen og oplev hvad Vadehavet lige nu huser af tusindvis af fugle.

Pris: Gratis, men man er meget velkommen til at donere en mønt til Naturvejledningens drift og udvikling.

Mødested: Det hvide værksted på diget ved "Børsen" (den gamle havn i Sønderho) - Arrangeret af Naturvejlederne Fanø

Sydvestjyske Museer - Esbjerg Vandtårn Havnegade 22, 6760 Esbjerg. Åbent hver dag i efterårsferien fra kl. 10-16

Hele uge 42 - Kl. 10-12 Mal med vikingernes maling Kl. 11 Krigertræning Kl. 13-15.30 Lav din egen filtbold

UGE 42 oplevelser i Nationalpark Vadehavet

Ministeren og de fire vadehavskommuner fejrer åbningen med at invitere alle langs Vadehavet til folkefest.

På Ribe Hovedeng åbner markedspladsen kl. 10.30. Efter indvielsen kl. 14.00 spiller Rod Sinclair og hans kvintet nykomponeret musik med inspiration i Vadehavets storslåede natur- og kulturrigdom.

Ho Bugt - ”Vindue til Vadehavet” Kl. 13 - 17, i Ho på engen ved Kroen

Fanø - ”Storm, Vejr og Vind”

13.00 Festlighederne begynder. I Nation alpark Vadehavets nordlige port fejres dagen med: - Galleri og arbejdende værksted - En minerydders fortællinger fra Skallin gen - Jydepotteudstilling og guidet tur - til Ho Havn - Billeder på mange måder, fra det nordlig e Vadehav - Ryleleg – naturaktivitet for hele familie n.

- bassiner med vadebund og vadens dyr - pandekagebagning og bål - Oplev gallowaykvæget – nationalpark kvæget på Ho engen.

- Smagsplevelser fra nationalparken - Salg af kulinariske specialiteter fra nation alparken - Salg af nationalpark kage og kaffe - Ho Kro tilbyder nationalparkmenu om aftenen

Kl. 12.30 - 17.30, Havnen i Nordby, Fanø med masser af aktivitet: 12.30 Fanø siger velkommen til nationalparken - Beredskabet viser materiellet frem - Dragebygning - Sandsække konkurrence - Prøv en vadehavs "ballon rullestol" ation og smagsprøver - Skov- og naturstyrelsens stand med inform - Arbejdende kunstner: Margit Enggaard oplevelser fra er om storm, vejr og vind suppleret med 13.45 Metrolog Jesper Theilgaard, DR fortæll Jepsen A. Jan bschef redska tidligere stormfloder ved vicebe til Fanø for at rgmester Lone Müller Sigaard ankommer 14.55 Miljøminister Karen Ellemann & vicebo . ederne festligh i deltage vet” ved at markerer indvielsen af ”Nationalpark Vadeha 15.00 Miljøministeren & viceborgmesteren hejse nationalparkflaget.

Mouritzen Fanø musik ved Peter Uhrbrandt og Ole i Vadehavet til Ho 15.45 Miljøministeren fortsætter rundturen fest menu:Pølser a la "Gullasch kanon" 17.15 Dagen afsluttes med beredskabets På gensyn tyrelsen Vadehavskommunerne & Skov- og Naturs

13.15 & 14.15 Guidet naturtur med Naturb ussen og fuglekiggeri i teleskoper 15.45 Varde Garden spiller op 16.15 Miljøminister Karen Ellemann & borgmester Gylling Haahr ankommer til Ho, og deltager i festlighederne. Miljøministeren & borgm esteren markerer indvielsen af ”Nationalpark Vadehavet” ved at hejse nationalparkflaget.

Kunstnerisk oplevelse med Varde Musikog Billedskole 17.15 Festpladsen lukker.

På gensyn Vadehavskommunerne & Skov- og Naturs tyrelsen

21. oktober, kl. 10-12 Tur på Hønen. Oplev Fanøs sydspids Hønen med nye øjne.

Pris: Voksne 50 kr. børn under 14 år gratis.

Mødested: Krydset ved Café Nanas Stue. Sønderho. Parker venligt på en af byens parkeringspladser, da der ikke er plads direkte ved mødestedet.max 30 delt - Arrangeret af Naturvejlederne Fanø.

21. oktober, kl. 8-9.30 Sælsafari, 1,6 km fra Fanø´s kyst. Gummistøvler eller sko der tåler vand og varmt tøj anbefales.

Pris 100 kr. børn under 14 år gratis.

Mødested ved Sønderho Strand - Arrangeret af Storm Event.

21. oktober, kl. 17.00 – ca. 21.00 Når solen går ned i nationalparken.

Mødested: På Skovlegepladsen v. Fanø Klitplantage Tilmelding på tlf. 75164848/21418609 eller 21426043.

Pris: 40 kr. pr person - Arrangeret af Fiskeri- og Søfartsmuseet og Skov- og Naturstyrelsen, Blåvandshuk.

22. oktober, kl. 8.45- 10.15 Østerstur. 0,5 km fra Fanø´s kyst. Gummistøvler er påkrævet da turen foregår til fods på vadehavets bund. Turen uegnet for mindre børn.

Pris 100 kr. inkl. vin/øl Mødested: Halen for enden af Halevejen, Fanø - Arrangeret af Storm Event.

24. oktober, kl. 9-11 Østerstur i nationalparken.

Tilmelding på tlf. 75164848/21418609 senest d.23.10.

Gummistøvler en nødvendighed, handsker en fordel.

Pris: 50, - kr. pr. person - Arrangeret af Skov og Naturstyrelsen, Blåvandshuk.

Tønder Kommune Hjemsted Oldtidspark Hjemstedvej 60, 6780 Skærbæk, www.hjemsted.dk Åbent hver dag i efterårsferien fra kl. 10-16 Hele uge 42 - 16.-24. oktober, kl. 11-16 Sjove aktiviteter i jernalderlandsbyen. Skyd m. bue og pil og mm.

16.-17. oktober, kl. 11-16 Middelalderdage i landsbyen. Oplev de arbejdede middelalderhåndværkere.

18.-22. oktober, kl. 12.

Vi slagter lam.

Museum Sønderjylland – Højer Mølle og Marskmuseum Møllegade 13, 6280 Højer. www.museum-sonderjylland.dk Åbent: mandag til søndag 10-16 18. og 19. oktober, kl. 14-16 Sivsko og måtter. Thomas G. Nielsen fra Rudbøl fletter med søkogleaks - Gratis entré

Naturcenter Tønnisgaard Havnebyvej 30, 6760 Rømø. www.tonnisgaaard.dk 17. oktober, kl. 15.00 – 17.30 Vadehavstur. Tilmelding til Naturcenter Tønninsgaard, tlf:74755257 eller info@tonnisgaard.dk.

Max antal 40 pers.

Pris: 50 kr., halv pris for børn under 14 år.

Mødested: Naturcenter Tønnisgaard.

20. oktober, kl.13.00-15.30 Bunkertur. Tilmelding til Naturcenter Tønnisgaard, telefon 74755257 eller info@tonnisgaard.dk - Max antal. 35 pers.

Pris. Kr. 50 kr., halv pris for børn under 14 år.

Mødested: Oplyses ved tilmelding

Sort Safari

21. oktober, kl. 11.30-14.00 Fugletur. Medbring en kikkert eller lån en på Naturcenter Tønnisgaad.

Tilmelding til Tønnisgaard, telefon: 74755257 eller info@tonnisgaard.dk. Max Antal 25 Pris. Kr. 50 kr., halv pris for børn under 14 år Mødested: Naturcenter Tønnisgaard

16. oktober, kl. 6.15 Go´morgen Sort Sol over Ballummarsken. Varighed 2½-3 timer. Husk Pas og varmt tøj.

Mødested fremgår af billetten. Køb billet hos Sort Safari www.sortsafari.dk

22. oktober, kl. 15-16 Hestevognstur for alle. Tilmelding til Naturcenter Tønnisgaard, telefon 74755257 eller info@tonnisgaard.dk Pris 50 kr.

Mødested: Oplyses ved tilmelding 22. oktober, kl. 10-12 og 14-16 Ravslibning for alle. Kom og slib dit eget stykke rav og form det som du har lyst. Medbring masser af knofedt. Tilmelding til Naturcenter Tønnisgaard, telefon 74755257 eller info@tonnisgaard.dk Pris 50kr. pr. stykke rav Mødested: Naturcenter Tønnisgaard.

22. oktober, kl. 9-11.30 Østerstur. Husk vanter og sokker i gummistøvlerne. Medbring rygsæk eller stofpose til indsamling. Tilmelding til Tønnisgaard: 74755257 eller info@tonnisgaard.dk. Max antal deltagere 30.

Pris: 50 kr. for voksne, halv pris for børn under 14 år.

Mødested: Naturcenter Tønnisgaard, Rømø 19. oktober, kl.19-21 Halloween/Allehelgensaften. Vi udhuler græskar, så de bliver til lygter.

Tilmelding til Tønnisgaard 74755257 eller info@tonnisgaard.dk Max antal 15 børn fra 6 år, medbring gerne forældre.

Pris: 70kr. pr. græskar.

Mødested: Naturcenter Tønnisgaard 18. oktober, kl. 14 -15 Skattejagt. I Kirkeby Plantage er gemt en skat. Find skatten ved hjælp af kompas og spor. Turen er for børn fra 6 – 12 år.

Pris: 30 kr.

Husk tilmelding senest 2 timer før turen starter til Naturcenter Tønnisgaard 74755257 eller info@tonnisgaard.dk Mødested oplyses ved tilmelding 20. oktober kl. 10-11.30 Kreative muslinger. Kom og byg nye dyr af muslingeskaller.

Det er kun fantasien der sætter grænser, når der arbejdes i værkstedet. Max antal 15 børn.

Tilmelding til Naturcenter Tønnisgaard, telefon 74755257 eller info@tonnisgaard.dk Pris: 30 kr.

Mødested: Naturcenter Tønnisgaard 21. oktober, kl.10-12 Dragebyg. Kom og byg din egen drage på Naturcenter Tønnisgaard. Du kan vælge mellem to forskellige modeller. Max antal dragebyggere 15.

Tilmelding til Naturcenter Tønnisgaard, telefon 74755257 eller info@tonnisgaard.dk Pris: 60 kr.

Mødested: Naturcenter Tønnisgaard 18. og 19. oktober, kl. 13-16 Besøgslandbrug Søndergård Sted: Besøgslandbrug Søndergård, Parkvej 29, Visby, 6261 Bredebro Du får set alt fra den nyfødte kalv til den malkende ko.

Entré: Kr. 25,- for børn og kr. 50,- for voksne.

Slotsgaden 22, Møgeltønder, 6270 Tønder.

16. oktober, kl. 11.00 MarskSafari. Varighed 2-3 timer. Praktisk fodtøj anbefales.

Mødested fremgår af billetten. Køb billet hos Sort Safari www.sortsafari.dk 16. og 17. oktober, kl. 16.30 Sort sol over Ballum Marsken. Varighed ca. 3 timer. Husk praktisk og varmt tøj.

Mødested fremgår af billetten. Køb billet hos Sort Safari www.sortsafari.dk 18.- 21. oktober, kl. 16.15 Sort sol over Ballum Marsken. Varighed ca. 3 timer. Husk praktisk og varmt tøj.

Mødested fremgår af billetten. Køb billet hos Sort Safari www.sortsafari.dk 21. oktober, kl. 8.00 ØstersSafari. Varighed ca. 2½ time. Husk praktisk fodtøj.

Pris: Voksne 165 kr., børn 75 kr.

Mødested fremgår af billetten. Køb billet hos Sort Safari www.sortsafari.dk 21. oktober, kl. 12.00 og 22. oktober, kl. 13.00 Grå Sol. Varighed 2½-3 timer. Husk Pas, gummistøvler, varmt tøj og kikkert.

Mødested fremgår af billetten. Køb billet hos Sort Safari www.sortsafari.dk 22. og 23. oktober, kl. 9.30 ØstersSafari. Varighed ca. 2½ time. Husk praktisk fodtøj.

Mødested fremgår af billetten. Køb billet hos Sort Safari www.sortsafari.dk 22. og 23. oktober, kl. 16.00 Sort sol over Ballum Marsken. Varighed ca. 3 timer. Husk praktisk og varmt tøj.

Mødested fremgår af billetten. Køb billet hos Sort Safari www.sortsafari.dk

Skov- og Naturstyrelsen Vadehavet Skovridervej 3, 6510 Gram, www.skovognatur.dk/vadehavet 20. oktober Kl. 13.00 til 15.00 Vandfugle ved Kammerslusen i Ribe Tid: Mødested: P-plads, syd for Kammerslusen.

Tilmelding: 74826105 Turen er gratis - Se i øvrigt: www.udinaturen.dk 21. oktober Kl. 14.00 til 16.00 Vandfugle ved Rømødæmningen Mødested: P-plads på Rømødæmningen.

Tilmelding: 74826105 Turen er gratis - Se i øvrigt: www.udinaturen.dk 19. oktober Kl. 10.00 & 12.30 Tøndermarsken & Vadehavet med bus Mødested: p-pladsen ved Tønder Rutebilstation, Kongevej, Tønder Tilmelding: 74826105 - Se i øvrigt: www.udinaturen.dk 21. oktober Kl. 10-13 Ad nationalparkens vandveje - på sporet af snæblen Mødested. P-pladsen ved Lægan, Møllehusvej, Tønder Tilmelding 74826105 Turen er gratis - Se i øvrigt: www.udinaturen.dk 22. oktober Kl. 12-15 Ad nationalparkens vandveje - på sporet af snæblen Mødested. P-pladsen ved Lægan, Møllehusvej, Tønder Tilmelding 74826105 Turen er gratis - Se i øvrigt: www.udinaturen.dk

UGE 42 oplevelser i Nationalpark Vadehavet

14

VADEHAVET - EN NATIONALPARK

OKTOBER 2010

Afmærkede sejlrender

Truede trækfugle

Foreningen Sønderho Havn, som arbejder for at genetablere havnen på Fanøs sydlige spids som naturhavn, har sendt indsigelse til forslaget til bekendtgørelse for Nationalpark Vadehavet. Foreningen ønsker, at der i bekendtgørelsen skal stå, at der skal være afmærkede sejlrender i Vadehavet, og at naturhavne skal bevares.

Masser af oplevelser venter bådfolket SPECIELT: Vadehavet byder på unikke og anderledes oplevelser for sejlerne – men også helt specielle udfordringer.

Af Jens L. Hansen Tlf. 7211 4058, jlh@jv.dk

ammenlignet med østkysten

Ser der ikke mange fritidssej-

lere i Vadehavet. Og det er faktisk en skam, for der venter bådfolket masser af unikke naturoplevelser, hvis man stævner ud i det helt specielle farvand, som bliver en del af den nye nationalpark.

Jørn Møller, Bramming, er formand for de cirka 200 aktive i Ribe Sejlklub, der har bådepladser både ved slotsbanken og lige inden for Kammerslusen. For ham er de bedste sejloplevelser, når han på helt stille dage tager turen ud gennem åen og Kammerslusen og ud i Vadehavet.

Specielt når man kan være derude ved lavvande.

– Dyrelivet er helt fantastisk, og man får dyrene helt tæt på – både fugle og sæler. Somme tider ser vi marsvin, fortæller Jørn Møller og tilføjer: – Sælerne svømmer ofte helt ind til bådene og ligger på kun

to-tre meters afstand. Vi snakker faktisk tit om, hvem der egentlig kigger på hvem.

Et andet forhold, der gør sejlads i Vadehavet anderledes end fra de østvendte havne, er ifølge Jørn Møller den fred og ro, man oplever.

– Der er jo ikke nogen voldsom trafik. Ser man fem andre både, så har man mødt mange, og det er jo slet ikke sådan, at man her kan komme til at ligge for anker, hvor man har 300 andre sejlere omkring sig, siger Jørn Møller.

Ifølge sejlklubformanden er det ikke vanskeligt at besejle Vadehavet, men der er en række specielle forhold, som man skal være opmærksom på. Først og fremmest kræver det, at man tager højde for tidevandet.

– Men det lærer man ret hurtigt – og også, at man skal sejle ud på stigende vand, siger Jørn Møller.

Gør man ikke det, er risikoen, at båden går på grund, og så kan man nemt risikere at skulle vente de seks timer på næste højvande.

Man skal ikke sejle ud i Vadehavet, hvis man har travlt, fastslår Jørn Møller, og især hvis ens båd ikke er egnet til at stå tør, skal man undlade at tage chancer.

– Det er også derfor, at der ikke er så mange sejlbåde hér, for de kan komme om at ligge i 60 grader, og det er altså ikke sjovt, forklarer Jørn Møller, hvis egen båd går ned i 45 grader, hvis den kommer til at ligge helt tør på vaden.

VADEHAVETS BÅDKLUBBER I vadehavsområdet findes der båd/sejl-klubber i Højer, Tønder (Lægan), Havneby, Ribe, Nordby, Esbjerg, Varde og Ho Bugt (i Hjerting – primært for joller og surfere). I Sønderho arbejder man på at få etableret en havn.

Klubberne har et fælles talerør i sammenslutningen Vadehavets Bådklubber.

I Ribe Sejlklub vil man gerne have både flere gæstesejlere og flere medlemmer. En bådplads koster et par tusinde om året, og kontingentet ligger på 700 kroner.

Danmarks Miljøundersøgelser lavede i 2006 en særlig liste over trækfugle, som Danmark har et særligt ansvar for at beskytte, fordi de er truet internationalt. Listen viser, at Lysbuget Knortegås, Kortnæbbet Gås og Ederfugl er Danmarks vigtigste fugle målt i international målestok. Lysbuget Knortegås rummede i 2006 en bestand på 7500 fugle.

KAJAKMANDEN VADEHAVS-ODYSSÉ: Jens Hjerrild Hansen gennemførte i sommer en sejlads gennem hele Vadehavet i havkajak.

Den bød på store oplevelser og et godt indblik i, hvordan tyskerne og hollænderne forvalter naturen.

41 DAGE. Det er ikke helt ved siden af at sige, at Jens Hjerrild Hansen tilbragte 41 dage i Vadehavet. I en havkajak sidder man meget lavt og er helt tæt på elementet.

FOTO: HANS CHRISTIAN GABELGAARD

Af Jens L. Hansen Tlf. 7211 4058, jlh@jv.dk

en største oplevelse? Jens Hjerrild Hansen kigger skråt opad og klør sig let på hagen, mens han lader tankerne glide tilbage til 41 dage i juli og august i år. 41 dages havkajaktur gennem et helt specielt farvand, der strækker sig over tre nationers søterritorier: Vadehavet, Wattenmeer og Waddenzee.

Han retter atter blikket fremad, inden han svarer: – Jamen, det var nogle af de gode dage. Med aftensol, medvind og medstrøm. Jeg havde nogle fantastiske oplevelser med kæmpe fugleflokke og med sæler.

D

Det er blot en håndfuld år siden, Jens Hjerrild Hansen begyndte med kajakken, og for to år siden sejlede han sammen med en kammerat gennem den danske del af Vadehavet fra Vidåslusen til Ho Bugt.

– Med sine mange øer er Vadehavet indbydende til havkajaksejlads, og byder på mange spændende oplevelser, fordi det er så lavvandet. Så vi havde en rigtig god og hyggelig tur, fortæller Jens Hjerrild Hansen.

Mod på mere Men turen gav også mod på mere, og da det blev klart, at den danske del af Vadehavet skulle

OKTOBER 2010

VADEHAVET - EN NATIONALPARK

15

Hjertelæbe en sjælden orkidé Hjertelæbe, en af de mest sjældne orkidé-arter herhjemme, kan findes på Fanø, hvis man er heldig. Den vil få endnu bedre betingelser i en nationalpark, mener miljøforkæmper Søren Vinding, der er byrådsmedlem for SF på Fanø. Hjertelæbe er en lille, lys orkidé, der bliver 5-15 centimeter høj. Orkideen er truet og fredet. På latin er planten opkaldt efter den svenske botainker Carl von Linnés hjemby, Hammerby. Hjertelæbe (Hammarbya Paludosa) vokser i fugtige klitlavninger syd for Pælebjerg og blomstrer i juli-august.

Hjerrilds gode råd ens Hjerrild Hansen kan

Jvarmt anbefale Vadehavet,

hvis man skulle have fået lyst til at prøve kræfter med en havkajak.

– I Danmark er det nok bedst i den nordlige del omkring Fanø og Mandø, men man kan også godt sejle ud fra Ballum eller Havneby. I en kajak kan man komme overalt, men man har et ansvar for, hvor man sejler, påpeger han og understreger, at man skal holde afstand til fuglenes rastepladser ved højvande og vise hensyn i yngletiden.

– Det kræver, at man sætter sig ind i naturforholdene, men så kan man også få nogle gode oplevelser, for man er virkelig tæt på naturen.

For ens egen sikkerhed skal sejleren sørge for at have styr på både tidevand og strømforhold, som begge er lunefulde og kan »fange« kajakken.

– Man kan lige pludselig stå på en vadeflade og ikke komme videre, og så skal man slæbe kajakken, forklarer Jens Hjerrild Hansen.

– Eller man kan risikere at skulle vente seks timer på næste højvande, tilføjer han.

Jens Hjerrild Hansen råder desuden kajaksejlere til at være udstyret med både kort og gps.

REGLER OG RÅD Kajak- og kano-sejlads er tilladt i hele Vadehavet uden for områderne med adgangsforbud. Vær opmærksom på tidevand, vind og vejr forud for og under sejlads med lette fartøjer.

Der er 3-5 knobs strøm i løbene. Vind betyder noget mere end strøm for lette fartøjers fremdrift.

Det er ikke tilladt at krydse eller færdes på begge sider af Rømødæmningen og Låningsvejen til Mandø.

være nationalpark, besluttede Jens Hjerrild Hansen sig for – alene – at sejle gennem hele Vadehavet. Fra Blåvandshuk i nord til hollandske Den Helder i syd.

– Det har været min personlige promotion-tur for nationalparken, lyder det fra den 35-årige Jens Hjerrild Hansen, for hvem den menneskelige og fysiske udfordring har været en biting.

– Sådan er det, når ens arbejde flyder sammen med ens hobby, tilføjer Jens Hjerrild Hansen, der til daglig er skov- og landskabsingeniør i Skov- og Naturstyrelsen – Vadehavet.

– I mit arbejde får jeg masser

af data og informationer fra hele vadehavsregionen, og nu ville jeg gerne opleve det i virkeligheden. Man kan også godt kalde det for min personlige efteruddannelse, smiler han.

Egentlig havde han afsat syv uger til at sejle den 570 kilometer lange tur, men den endte altså med at blive gennemført på lige knap seks – alle spækket med minderige naturoplevelser.

Barsk første etape Kajak- og naturentusiasten blev presset allerede på turens førstedag. Det blæste nemlig ret kraftigt, da han sejlede fra Blåvandshuk, og det blev en barsk

første etape i bølgerne langs vestsiden af Skallingen, forbi Langli og til Hjerting.

– Da jeg rundede Skallingens sydspids og i skumringen sejlede ind gennem Grådyb, kom der en kraftig regnbyge. Men der viste sig også en regnbue, og himlen blev helt orange. Det var en stor oplevelse. Jeg følte, jeg havde ydet en stor bedrift og vidste, at jeg nu var i sikker havn. Det var virkelig en kickstart på turen, fortæller kajaksejleren.

Ved sandbanken Blauort i den slesvig-holstenske del af Vadehavet stødte han på en sælflok på op mod 1000 dyr.

– Jeg var der ved maksimalt

højvande og oplevede, hvordan de alle sammen stak til søs på én gang. Det gav simpelthen så stort et bulder, at jeg måtte kigge mig om: Kommer der en kæmpe flodbølge, eller hvad?

– Man sidder meget lavt i kajakken, og når man er nogle kilometer fra land, kan man ikke se andet end vandet. Man ligger der i intetheden, og så er det altså bare fedt med sådan en oplevelse.

Hårde ved kysterne Rent fagligt har skov- og landskabsingeniøren fra Renbæk ved Skærbæk kunnet studere, hvordan man i Danmark, Tysk-

land og Holland har vidt forskellige måder at forvalte vadehavsnaturen på.

– Mængden af turister er meget større i de to andre lande, og i Tyskland, synes jeg, de er meget hårde ved kysterne. De praktiserer slet ikke den samme form for naturpleje, som vi gør herhjemme, men beskytter mange steder kysterne med beton og asfalt. Det betyder, at naturen bliver låst, for strandengene får ikke mulighed for at udvikle sig. Det er nok mest grelt i Niedersachsen, og flere steder er selve kysten simpelthen grim, lyder dommen fra Jens Hjerrild Hansen.

16

VADEHAVET - EN NATIONALPARK

OKTOBER 2010

Vestkystens turister under lup PROJEKTET VESTKYSTTURISME har som et af de første skridt i projektets levetid startet en række analyser, der skal give et detaljeret billede af, hvilke turister området får besøg af i dag, og hvilke ønsker og behov, de har. Projekt Vestkystturisme er et tværnationalt projekt, der løber frem til begyndelsen af 2013 og har modtaget næsten fem millioner kroner i støtte fra EU’s Intereg-program.

ERHVERV: Producenter af fødevarespecialiteter håber på, at Nationalparken giver øget opmærksomhed – og flere penge i kassen.

FORVENTNINGER. Hos slagter Henrik Christiansen på Fanø er der store forventninger til den nye nationalpark. Han håber, at interessen omkring FOTO: ORLA LUND nationalparken vil sende flere turister til Fanø, der vil besøge hans butik.

Slagtere forventer mere salg Af Mikkel Nikolajsen Tlf. 7912 4561, mko@jv.dk

tatens blåstempling af Vadehavet som et enestående naturområde bliver modtaget med kyshånd fra flere af områdets erhvervsdrivende. Producenterne af vadehavsspecialiteter, blandt andet det såkaldte Vadehavsguld, håber nemlig på, at udnævnelsen til nationalpark vil give området en opmærksomhed, der kan mærkes på omsætningen.

Hos Højer Pølser, der har en

S

lammespegepølse som et certificeret vadehavsprodukt, glæder Jan Müller sig over udnævnelsen til nationalpark.

Marsken i udvikling – Vi har store forventninger til den nye nationalpark. Der vil komme øget fokus på egnen og virksomhederne her. Vi får flere turister, og der kommer flere folk til marsken, tror vi.

Vi prøver at udbygge vores niche og lave nye produkter. Vi har allerede vores lammespegepølse og vores oksespegepølse

og i øjeblikket tester vi noget helt nyt, nemlig en langtidsmodnet lammekølle. Den har vi fået positiv respons på fra kunderne, siger Jan Müller.

Han fortæller også, at Højer Pølser mærker en øget efterspørgsel efter differentierede produkter fra de supermarkeder, som pølsemageriet samarbejder med. En udvikling, der vil blive stærkere med nationalparken, og som virksomheden vil udnytte.

– Vi prøver at lave noget nyt og anderledes for på den måde at holde udviklingen i gang, siger Jan Müller.

Fanø-fokus Også hos Fanøslagteren regner slagter Henrik Christiansen med øget opmærksomhed omkring den kommende nationalpark og dermed også mere fokus på hans produkter. Slagteren har en række certificerede

UDVIKLER. Gert og Jan Müller, Højer Pølser, udvikler konstant deres produkter – også i forbindelse med, at Vadehavet nu bliver FOTO: H. C. GABELGAARD nationalpark.

vadehavsprodukter som Fanø Skinke, lufttørret fennikel-spegepølse og lufttørret paprikaspegepølse.

– Det er svært at sige, men jeg regner med noget mere fokus på området, og vi håber da, folk får større interesse for området og vores produkter. Tyskerne kender allerede mærket (de certificerede produkter under navnet Vadehavsguld, red.). Så vi håber på mere interesse for Fanø, og at vi får flere gæster. På den måde får vi også mere at lave, siger Henrik Christiansen.

Også slagteren på øen ud for Esbjerg har øget sit fokus på lokale vadehavsprodukter og har blandt andet lanceret en vadehavskasse som julegaveidé.

– Vi spændt på, hvordan det

går, og vi har netop sendt nye brochurer ud, siger Henrik Christiansen.

Det er dog ikke alle virksomheder i området, der ser nogen gevinst ved at ligge i eller op til en nationalpark. Hos Enghavegård Osteri, der ligger lige ved Varde Å’s udløb i Ho Bugt, er Henrik Walther-Larsen ligeglad med nationalparken set ud fra et forretnings-synspunkt.

– Nationalpark Vadehavet får ingen betydning for os. Kunderne, som kommer i vores gårdbutik er ligeglade med, om det er nationalpark eller ej. Desuden er vi landsdækkende, og vores kunder tillægger det ikke nogen regional betydning, siger Henrik Walther-Larsen fra Enghavegård Osteri.

VADEHAVSGULD Et netværk af små virksomheder og enkeltpersoner har samlet en række produkter under navnet Vadehavsguld.

Produkter under mærket Vadehavsguld skal bidrage til at fremme og sikre en bæredygtig udvikling for Vadehavsområdet.

Mærket Vadehavsguld tilbyder forbrugerne kvalitets-produkter, der respekterer autencitet, sporbarhed og troværdighed. Certificeringen af fødevarer blev startet i sommeren 2009 og der er i dag 11 producenter, der har certifikat på 14 produkter.

KILDE: VADEHAVSPRODUKTER.DK

OKTOBER 2010

VADEHAVET - EN NATIONALPARK

17

Ny guide for lystfiskere

Fuglene bliver talt

HVOR FANGES de bedste torsk? Hvor findes de største laks? Og hvor skal man tage hen, hvis man vil fiske fladfisk i Vadehavsområdet? Svaret kan du få i en dugfrisk, opdateret lystfiskerguide, som de fem sydvestjyske kommuner udsender i fællesskab i slutningen af måneden. Guiden kan fås på turistbureauerne, hvor man også kan købe fisketegn.

VADEHAVET HAR AFGØRENDE betydning for omkring 50 arter af vandfugle – de fleste trækfugle. Mere end ti millioner fugle passerer Vadehavet under trækket. Siden 1967 har der været gennemført regelmæssige tællinger af rastende fugle fra fly over Vadehavet. Tællingerne har blandt andet vist, at op imod en million trækfugle kan opholde sig i Vadehavet på én gang.

Landmænd frygter for deres levevej Af Mikkel Nikolajsen Tlf. 7912 4561, mko@jv.dk

asser et moderne landbrug ind i drømmen om et naturparadis i Nationalpark Vadehavet?

Selv om landmændene i den nye nationalpark har fået lovning på, at de i fremtiden vil blive behandlet på præcis samme måde som landmændene uden for parken, så er der alligevel uro og usikkerhed på gårdene i Vadehavet. Flere er nemlig bange for, at landbruget kan blive den store taber, når snoren bliver klippet til den nye park.

Landmændene mener, at de stadig mangler svar på en række uafklarede spørgsmål.

Sydvestjysk Landboforening har stiftet en gruppe, Nationalparkgruppen, der varetager landmændenes interesser i forbindelse med nationalparken.

Og formand og landmand nær Ribe Mikael Nørby-Lassen er skeptisk over for hele projektet med en ny nationalpark. Han mangler klarhed over, hvad planen egentlig er for nationalparken.

P

Turismen dominerer – Der bliver satset meget på turismen, og turismen er hele tiden det gennemgående tema.

Og jeg kan da godt blive nervøs for, at netop turisme-synspunktet bliver altoverskyggende.

Men hvad betyder det så for os?

Landbrug lugter jo, det ved alle.

Men får vi så begrænsninger på, hvornår vi må køre gylle ud? Ingen snakker om, hvordan man har tænkt sig, at det helt konkret skal blive. Derfor har jeg den nervøse hue på, siger Mikael Nørby-Lassen.

Han ved godt, at landmændene har fået lovning på, at der ikke vil ske forskelsbehandling,

LANDBRUGET Nationalpark Vadehavet er udset til at blive den absolut største af Danmarks i alt tre nationalparker med cirka 146.600 hektar, hvoraf størstedelen ligger i vandet.

På land ligger der 31.000 hektar, hvoraf de 23.000 hektar er privatejet. Heraf udnyttes langt størstedelen som landbrugsjord.

USIKKERHED. Flere landmænd er nervøse over udsigten til at blive en del af nationalparken. De er usikre på fremtiden. men alligevel er han bange for, at det alligevel vil ske.

– Vi er bange for, at nationalparken vil betyde, at afgørelser i nogle sager vil blive mere subjektive end objektive, når de ligger i nationalparken. Og hver gang, vi er blevet spurgt om vores holdning, så er vi ikke blevet hørt alligevel, mener Mikael Nørby-Lassen.

Mindre beskæftigelse Han henviser i øvrigt til selve miljøvurderingen af projektet omkring nationalparken, hvor der står, at der sandsynligvis vil ske en nedgang i beskæftigelsen i landbruget, men at det vurderes, at en væsentlig del af arbejdsstyrken har fundet anden beskæftigelse inden for en tiårig periode.

– Uha, det er en af de sværere at forklare for vores finansielle partnere, næste gang vi skal ud og have finansieret en investering, mener Mikael Nørby-Lassen.

Hos gårdejer Niels Morten Østergård Nielsen er der også nervøsitet at spore. Han driver en gård i Billum ikke langt fra Ho Bugt, og han har jord på begge sider af nationalparkgrænsen.

– Vi er da bekymrede over, om det måske alligevel får betydning at ligge inden for parken i forhold til udenfor, siger Niels Morten Østergård Nielsen.

Han forklarer, at nogle landmænd er bekymret over, hvad det kommer til at betyde for deres bolig og deres levebrød.

TURISTFOKUS. Mikael Nørby-Lassen er bange for, at fokus på turisterne kommer til at gå ud over landbrugets arbejdsbetingelser. – Der bliver satset meget på turismen, og turismen er hele tiden det gennemgående tema, FOTO: ORLA LUND siger han.

– Hvis der kommer begrænsninger på, så kan vores gårde og jord jo nærmest blive usælgelig.

Det kan jo betyde alt for nogle.

Og så er spørgsmålet, om vi som samfund har råd til at lave en nationalpark, hvis man laver restriktioner på landbruget. Det vil jo gå ud over produktiviteten og dermed alle følge-erhvervene i det såkaldte Udkantsdanmark, siger Niels Morten Østergaard Nielsen.

Usikkerheden omkring udvik-

lingsmulighederne i den kommende nationalpark blussede op igen for få uger siden, da det kom frem, at Esbjerg Kommune havde givet en landmand afslag på en ny gylletank med nationalparken som begrundelse.

Esbjerg Kommune har efterfølgende følt sig fejlciteret og præciseret, at begrundelsen alligevel ikke drejede sig om nationalparken. Men udtalelsen har alligevel gjort landmændene usikre.

18

VADEHAVET - EN NATIONALPARK

OKTOBER 2010

Saltet græs i kødet FÅR OG KVÆG, som har græsset langs Vadehavet, spiser blandt andet annelgræs, som kun vokser i salte strandenge. Denne græsplante tåler saltet og optager de vigtige og næringsholdige mineraler, der i sidste ende er med til at give kød- og mejeriprodukter fra Vadehavet en god og karakteristisk aroma og smag. Det er dokumenteret ved flere blindtest, at fæ, der græsser på de salte enge, har en anden kødsmag.

Landbruget kommer truet rovfugl til hjælp HEDEHØG: Takket være landbrugets deltagelse i Projekt Hedehøg er der håb for fremtiden for den elegante rovfugl.

Af Jens L. Hansen Tlf. 7211 4058, jlh@jv.dk

onflikterne mellem miljøog landbrugsinteresser er talrige, og natur og landbrug opfattes ofte som hinandens modsætninger. Sådan er det ikke i Projekt Hedehøg.

Projektet er et meget nært samarbejde mellem blandt andre ornitologerne og en række lokale landmænd i vadehavsområdet. Takket være dette samarbejde har de ganske få par af den yderst sjældne og truede rovfugleart fået markant flere unger på vingerne, siden projektet blev lanceret i 2004.

Når landbruget spiller så central en rolle i bestræbelserne på at redde hedehøgene, skyldes det, at rovfuglene i stigende grad er begyndt at bygge rede i dyrkede marker. Det er sket i takt med, at danske landmænd har indført vinterafgrøder, og hedehøgene udviser især forkærlighed for marker med vinterraps og -hvede.

K

Ræve og mejetærskere I naturen er ræven hedehøgenes største fjende, men med den

ændrede yngleadfærd er mejetærskerne en mindst lige så stor en trussel. Hedehøge-ungerne kan endnu ikke flyve, når landmanden høster vinterafgrøder, og skærene på mejetærskerne har tidligere klippet rigtig mange ihjel.

Derfor er det helt afgørende, at man i tide får lokaliseret hedehøgenes reder og får dem sikret.

Den del af Projekt Hedehøg ligger hos dets feltmedarbejder Michael Clausen fra Egebæk ved Ribe, som specielt i maj har travlt med at opspore reder i hele vadehavsområdet. Hvis reden befinder sig i en dyrket mark, tager han kontakt til landmanden, fortæller ham om hedehøgene og projektet og beder om lov til at sikre reden.

Langt de fleste landmænd er positive, og herefter kan Michael Clausen gå i gang med at opsætte et hegn op omkring reden. Det hegnede område er på omkring ti gange ti meter og markerer tydeligt for landmanden, at her skal han køre udenom med mejetærskeren. Og sprøjtemaskinen, for den sags skyld.

Via et 12 volts batteri sættes der strøm på hegnet, som dermed også sikrer høgeungerne mod at blive middagsmad for ræve og andre rovdyr.

Nødvendig medspiller I Sønderjysk Landboforening er man bevidst om, at landbruget er en nødvendig medspiller, hvis man skal redde hedehøgen.

Derfor gik man fra starten med i Projekt Hedehøg, forklarer konsulent Gunnar Jespersen fra Sønderjysk Landboforening.

– Mange landmænd synes samtidig, at det er spændende at have sådan en fugl på deres marker, tilføjer han.

– Der er altid nogen, der kan fortælle negative historier om landbruget, men mange landmænd vil gerne medvirke til, at der også bliver positive historier, siger Gunnar Jespersen.

Stolt landmand Landmand Jørn Andersen har haft ynglende hedehøge på sine marker i Høgslund ved Tønder siden 2005, og han har været med i Projekt Hedehøg siden da.

Han er faktisk ikke så lidt stolt af, at der i årenes løb er fløjet omkring 20 unger fra reder på hans marker.

– Selvfølgelig giver det da lidt besvær, at man skal køre uden om det indhegnede område, men det er da ikke noget at snakke om.

PROJEKT HEDEHØG Projekt Hedehøg er et samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen, Dansk Ornitologiske Forening, Sønderjysk Landboforening og Tønder, Esbjerg og Aabenraa Kommuner.

HEDEHØGEN Hedehøgen er beslægtet med rørhøg og blå kærhøg. Den har et vingefang på 98-110 cm og er cirka 44 cm lang.

Danmark ligger på nordvestgrænsen for hedehøgens europæiske udbredelse.

Høgen overvintrer i det vestlige Afrika syd for Sahara og kan opleves i Danmark fra maj til september.

Hedehøgen anses af mange for Danmarks flotteste og mest elegante rovfugl.

Samtidig er den en af de mest sjældne og truede. Den samlede bestand har de senere år ligget på blot 20-25 ynglepar, og de findes stort set alle i vadehavsområdet.

OKTOBER 2010

VADEHAVET - EN NATIONALPARK

19

Populært museum er gratis for børn FISKERI- OG SØFARTSMUSEET I ESBJERG er den største turistattraktion i Vadehavsregionen. Museet, der kun har lukket ganske få dage om året og har gratis adgang for børn og unge under 18 år, har 140.000 besøgende om året. På de næste pladser på Top Ti-listen over de mest besøgte attraktioner i regionen finder man Ribe Domkirke (63.000 besøgende), Blåvandshuk Fyr (57.000), Museet Ribe Vikinger (45.000), Ribe Vikingecenter (42.000), Vadehavscentret (33.000), Kunstnerhuset i Skærbæk Fritidscenter (25.000), minibyen i Varde (21.000), Esbjerg Museum (18.000), Esbjerg Kunstmuseum (15.000), Ribe Kunstmuseum (14.0000) og Hjemsted Oldtidspark (14.000).

OPVISNING. To hedehøge laver flyveopvisning over en rapsmark i nærheden af Tønder. Billedet er taget midt i maj, kort tid efter hedehøgenes ankomst fra overvintringsstederne i Vestafrika.

FOTO: HANS CHRISTIAN GABELGAARD

International lufthavn for trækfugle KNUDEPUNKT: Op mod 200.000 trækfugle kommer i september fra Grønland, Sibirien og Arktis til Fanø.

Af Hans Jørn Kristensen Tlf. 7912 4628, hak@jv.dk

vad Københavns Lufthavn er for fly, er vådområdet Kjeldsand ud for Sønderho på Fanø for fugle. Et trafikalt knudepunkt, en »international lufthavn« for trækfugle.

Op mod 200.000 trækfugle kommer i september fra Grønland, Sibirien og Arktis til Fanø for at æde sig mætte, før de flyver mod andre fjerne mål. Til store tidevandsområder i Vestafrika og endnu længere væk.

Kjeldsand er en såkaldt højvandsrasteplads. Klart den største i Danmark og i top 3 i hele Vadehavsområdet, som foruden Danmark tæller Tyskland og Holland. Det danske areal udgør med ti procent langt det mindste.

– Fanø er et hot spot område.

Det er ikke usandsynligt med flokke på 35.000 ryler, og både strandhjejle, strandskade, kobbersneppe og islandsk ryle kan tælles i tusinder. I alt er der omkring 200.000 ryler i det danske Vadehav, fortæller naturvejleder Marco Brodde.

Islandske ryler har en forkærlighed for det hollandske vadehavsomrdåe. Hvis vi synes, vi har mange i Danmark, er det for ingenting at regne sammenlignet med Holland.

10-12 millioner vadefugle bruger Vadehavet som spisekammer i de tre lande. Vadefugle er specialiserede. De spiser for-

H

SPISEKAMMER. En rig natur er et rigt samfund, understreger naturvejleder Marco Brodde, der her står ved Børsen i Sønderho med udsigt over Kjeldsand, et af de helt store spisekamre for trækfugle.

FOTO: HANS JØRN KRISTENSEN

skelligt og deler dermed også meget praktisk områderne imellem sig.

– Vadefugle med lange næb kan føle sig frem i mudderet og registrere en musling, bare den er i nærheden, og kan dermed finde føde uanset, det er lyst eller mørkt, forklarer Marco Brodde.

– Trækfuglene har det godt.

Der er blevet flere af dem, og de bliver her i området i længere tid, siger han.

Østatlantisk trækrute Trækfuglene kommer til Fanø fra Grønland og Sibirien. Når de har ædt sig mætte, flyver fuglene videre ned langs Vesteuropas kyster og videre til Afrika. Ruten kaldes den østatlantiske trækrute.

Vadehavet ligger centralt. Området fungerer som en tragt og opsamler fugle fra et stort område, inden de trækker videre.

Trækfuglene er tilpasset Vadehavets mudderflader. De hører egentligt til i et træløst landskab med steppe og tundra og lever af insekter i yngletiden. I Vadehavsområderne er føden muslinger, snegle og andre bunddyr.

– Fuglene er kortest tid på ynglepladsen, en måned eller to.

Resten af tiden er de på rejse.

Længst tid i tropeområder, men de kan ikke gennemføre de lange træk uden at mellemlande på for eksempel Fanø. Fuglene har smidt halvdelen af deres vægt,

når de kommer hertil, forklarer Marco Brodde.

Færre stationære fugle Mens det danske vadehavsområde gæstes af et kæmpestort antal trækfugle, går det stærkt tilbage for »vore egne« vadefugle.

For eksempel er viben sjælden, og det samme gælder almindelig ryle (engryle). Den store kobbersneppe, som yngler på Mandø, er også stærkt truet.

Når flere fugle er truet, skyldes det, at enge dyrkes intensivt. De drænes og pløjes og fuglenes føde forsvinder dermed.

Storken er også et glimrende eksempel. Det intensivt dyrkede landbrug har jaget den bort, mens den for eksempel ses i stort antal i Polen.

– 70 procent af de arter, vi gennem EU er forpligtiget til at beskytte, er i tilbagegang i hele Vadehavsområdet. Undtaget er f.eks. Mandø. Øen er en perle, fordi her dyrkes gammeldags landbrug, fortæller Marco Brodde.

– Trækfugle er en succeshistorie, men de er samtidig med til at forplumre debatten, idet mange argumenterer med, at »de aldrig har set så mange fugle«. Det er jo rigtigt nok, men det er trækfuglenes antal, der vokser, mens antallet af stationære fugle mindskes, siger Marco Brodde.

Det er hans håb, at nationalparken vil medføre forbedrede foranstaltninger for dyrelivet.

For eksempel ved at tilpasse græsningen for kreaturer på nordenden af Fanø.

Løse hunde på stranden er også et stort problem. Her mener Marco Brodde, at en informationskampagne ville hjælpe.

20

VADEHAVET - EN NATIONALPARK

OKTOBER 2010

Det frugtbare klæg

Den enestående snæbel

VADEHAVET ER DET ENESTE af sin slags i verden.

I cirka 8000 år har Nordsøen opbygget en række barriere-øer af sand og bragt mudder op i ådalene, hvor det har efterladt et metertykt lag af frodig »klæg« – det, der betegnes som marsken.

DEN DANSKE DEL af Vadehavet er noget særligt. For eksempel er den danske del af Vadehavet og åerne, der løber ud i det, er det eneste sted i verden, hvor fisken snæbel lever, og Varde å er den eneste å/flod med ureguleret udløb i Vadehavet.

Hvad betyder nationalparken for Varde, Esbjerg, Fanø og Tønder Kommuner?

Vi har spurgt borgmestrene.

Fanø-borgmester jubler Af Carsten B. Grubach Tlf. 2060 4547, cbg@jv.dk

rik Nørreby er en glad mand. Han har hverken fået fire nye Viborg-dæk eller en milliongevinst i lotto.

Men som borgmester på Fanø har han svært ved at få armene ned i jubel over, at hans kommune, som jo også er en ø, kommer til at ligge lige midt i nationalparken. Og han ser masser af muligheder for at tiltrække endnu flere turister til den i forvejen meget populære, naturskønne ferieø.

– Vi får jo ingen restriktioner, for vi har i forvejen fuglebeskyttelsesområder og masser af fredede arealer, og der kan ganske enkelt ikke bygges flere sommerhuse herovre. Vi håber, at nationalparken kan trække endnu flere turister til i løbet af hele året, så vi ikke kun har mange turister i højsæsonen. I forvejen byder vi på masser af naturture, og dem vil der forhåbentlig være endnu flere, der gerne vil være med på, siger Erik Nørreby (V).

– Det er jo et stort kvalitetsstempel at blive nationalpark.

Det er noget, som folk i udlandet ser meget på. Turismen vok-

E

FLERE FERIEGÆSTER: Borgmester Erik Nørreby ser nye målgrupper på turistområdet og efterlyser flere mindre hoteller og cykelstier på den naturskønne ø, når Vadehavet er en realitet som nationalpark. ser jo vældigt på verdensplan, og vi ser, at folk fra Østeuropa og Asien rejser meget mere. Så her er en ny målgruppe, som vi håber, vil besøge os uden for de tre store turistmåneder, som herovre er juli, august og oktober.

Ingen ulemper Da borgmesteren har fået armene ned, prøver vi at vride dem lidt om på ham, for der må da også være nogle ulemper for den lille ø med blot 3200 indbyggere, når den bliver en del af en national naturpark?

– Nej, jeg kan faktisk ikke få øje på ulemper. Jeg tror ikke, at vi bliver overrendt af turister, for så ville det selvfølgelig være et problem. For at få flere til at

overnatte på øen mangler vi nogle mindre, ordinære hoteller, vi har jo ferielejligheder, sommerhuse og campingpladser. Og skulle en af de syv campingpladser blive nedlagt, kunne det jo være her. Folk holder jo kortere ferie, så måske skulle man forsøge at udleje sommerhusene i færre dage uden for sæsonen.

Det behøver jo ikke være fra lørdag til lørdag, men måske fra fredag til mandag. Her ligger der en opgave for udlejningsbureauerne, siger Erik Nørreby, der ønsker sig flere cykelstier på den flade, cykelvenlige ø.

Hollandsk forbillede – Jeg synes faktisk godt, at regeringen kunne lade nogle penge følge med den nye nationalpark.

De kunne herovre så bruges til

cykelstier, så folk kan komme endnu mere rundt, siger Fanøborgmesteren, der har Fanøs hollandske venskabsø, Ameland, som et forbillede.

– Den har cirka det samme indbyggertal som os, men den har altså 2,5 millioner turister om året, hvor vi har en million.

Og det skyldes blandt andet, at man har investeret i infrastrukturen og bygget en række mindre hoteller. Så her ligger helt klart nogle muligheder. Især fordi vi ligger tættere på fastlandet end Ameland, vi har jo nærmest en flydende bro, fordi færgerne sejler hvert kvarter, og sejlturen kun tager 12 minutter.

Påpeger en jublende Fanøborgmester.

KVALITETSSTEMPEL. – Det er jo et stort kvalitetsstempel at blive nationalpark. Det er noget, som folk i udlandet ser meget på.

Turismen vokser jo vældigt på verdensplan, og vi ser, at folk fra Østeuropa og Asien rejser meget mere. Så her er en ny målgruppe, som vi håber, vil besøge os uden for de tre store turistmåneder, siger Fanøs borgmester Erik Nørreby.

FOTO: HENRIK DONS CHRISTENSEN

Vi kan styrke og udvikle turismen i kommunen Hvad betyder nationalparken for din kommune?

– Nationalparken bliver et stort aktiv for hele Vadehavsregionen. Derfor har Tønder Kommune fra starten været en aktiv og positiv medspiller i bestræbelserne på at få området udpe-

LAURIDS RUDEBECK (V) borgmester i Tønder.

get til nationalpark. I kraft af den nye status vil området blive synliggjort ikke alene herhjemme, men også på internationalt plan. Nationalparken kan således få stor profileringsmæssig betydning. Nationalparker har en meget stor tiltrækningskraft i turistsammenhæng. Derfor er der ingen tvivl om, at vi med nationalparken får et godt redskab til at styrke og udvikle turismen i Tønder Kommune og hele Vadehavsregionen.

Nationalparker handler selvfølgelig også om naturbeskyttelse. For Tønder Kommune har det hele tiden været vigtigt, at beskyttelse og benyttelse går hånd i hånd. Vi skal værne om de enestående naturværdier, men det må ikke blive en hæmmende faktor.

– Vi har lagt vægt på, at vi får en nationalparkforvaltning, som også giver plads til udvikling både erhvervsmæssigt og inden for landbruget.

OKTOBER 2010

VADEHAVET - EN NATIONALPARK

600 kilometer

Find din indre springflod

VADEHAVET STRÆKKER SIG cirka 600 kilometer fra Ho bugt i Nord til den Helder i Holland. Den danske del af Vadehavet udgør cirka en tiendedel af det samlede areal.

DER ER MEGEN LOVGIVNING omkring Vadehavet og den nationalpark, området nu bliver en del af, men der findes også et mere løst og luftigt kulturelt manifest. Det såkaldte Vadehavsmanifest danner grundlag for Vadehavsfestivalen, og det lyder i al sin enkelthed: Mød natur, du ikke tror findes – Få oplevelser, du ikke glemmer – Se sammenhænge, du ikke tror, eksisterer – Find det enkle i det, du tror, er kompliceret – Find din indre springflod igen.

21

FANØ Fanø er en 56 kvadratkilometer stor, langstrakt ø i Vadehavet.

Fanø Kommune med sine cirka 3200 indbyggere blev i forbindelse med kommunalreformen i 2007 bevaret som en selvstændig kommune.

Fanø har igennem historien været præget af søfart, men domineres i dag hovedsageligt af turismen. Lokalbefolkningen ernærer sig almindeligvis ved turisterhvervet eller tager færgen til Esbjerg for at arbejde dér.

Turistattraktionerne er især gåture ved eller udflugter til Vadehavet, et besøg på Fanø Kunstmuseum, muligheden for at bade og sole sig på den 12 kilometer lange sandstrand, muligheden for at finde rav og opleve det rige dyreliv.

Læs mere om Fanø på www.fanoe.dk og www.visitfanoe.dk

Vores byer vil blive mere attraktive Hvad betyder nationalparken for din kommune?

– Som et af Danmarks største turistområder er det indlysende, at den øgede synlighed både nationalt og internationalt har stor betydning for turisterhvervet i Varde Kommune.

Også andre erhverv kan få stor glæde af den øgede synlig-

GYLLING HAAHR (V) borgmester i Varde.

hed. Københavnske gourmetrestauranter ved allerede i dag, at et lam ikke bare er et lam, eller at øl ikke bare er øl. Det er noget særligt, når det er et vadehavsprodukt. Her ligger et erhvervspotentiale, som jeg håber de mange dygtige erhvervsfolk i kommunen vil forstå at udnytte.

Nationalparken vil også være godt for bosætningen. At kunne bo tæt på en nationalpark vil forhåbentlig gøre mange af vores byer endnu mere attraktive.

Vi får en skarpere identitet Hvad betyder nationalparken for din kommune?

– Jeg ser kun fordele. Det vil hjælpe på bosætningen, fordi vi får en skarpere identitet. Jeg har aldrig hørt, at en nationalpark har skabt badwill, kun goodwill.

Den vil betyde rigtig meget for

JOHNNY SØTRUP (V) borgmester i Esbjerg.

turisterhvervet. En by som Ribe, hvor der i forvejen kommer mange turister, vil få endnu flere.

Vi ved, at nationalparken i Slesvig-Holsten har givet 15 gange flere overnatninger, og at hver fjerde turist kommer til Vadehavet på grund af nationalparken.

Og så tror jeg også, at den får en positiv effekt på landbrug og fiskeri, fordi folk vil efterspørge flere lokale naturalier.

22

VADEHAVET - EN NATIONALPARK

OKTOBER 2010

Vadehavsfestival for tredje gang I otte dage i september viste Vadehavet sit kulturelle ansigt frem ved den tredje Vadehavsfestival, hvor publikum blandt andet blev præsenteret for seks overraskelser spredt ud over hele området. Der var natur- og kultursejlads på Varde Å, i Tønder var der en tur til den nydannede Nørresø/Hestholm Kog, i Esbjerg var man inviteret i Tidevandsskole på Myrthuegård, mens der ved Skærbæk ventede både kunstneriske og kulinariske overraskelser i Det Lille Markmandshus. Og langs hele kysten var der lydinstallationer, som kunne give publikum aha-oplevelser. Læs mere om festivalen nu og i fremtiden på www.vadehavsfestival.dk

NUL AUTOMATIK. – Vi ved, at der ikke er nogen automatik i, at når havet stiger, forsvinder Vadehavet.

Siger professor Morten Pejrup, Københavns Universitet.

MOLS-FORMAND:

Det tager tid at udvikle en nationalpark ERFARINGER: Mols og Thy er Danmarks hidtil to eneste nationalparker.

Af Lars Fahrendorff Tlf. 7912 4579, lfa@jv.dk

vis der er en erfaring, som er fælles for nationalparkerne i Thy og Mols, så er det, at nationalparkers udvikling tager tid.

På Mols har bestyrelsen nu i et år arbejdet med handlingsplaner for de næste seks, 20 og 30 år. Det har bestyrelsen, ifølge lovgivningen, to år til at få gjort, men det er ikke uproblematisk, mener formanden på Mols, Erling Post.

– Vi er som bestyrelse under et ganske stort pres fra forskellige ildsjæle for at begynde at give vores støtte til alle mulige store og små projekter. Men vi er altså nødt til at klappe hesten.

Det er utrolig vigtigt, at bestyrelsen får tid til at arbejde med planerne og får ejerskab til dem, før vi begynder at give støtte til konkrete projekter, siger Erling Post.

H

Masser af ildsjæle Derfor er bestyrelsen på Mols endnu ikke gået aktivt ind i konkrete projekter, og alligevel myldrer det frem med mange, mindre projekter, som i lyset af nationalparknavnet søger eksterne midler.

Det kan give bagslag.

– Jeg frygter lidt, at når bestyrelsen er klar med sin strategi og kan begynde at give sin støtte og anbefaling til konkrete

projekter, så har vi bag os et væld af kuldsejlede projekter, som vil gøre det svært at få eksterne midler trukket hertil. Derfor er det altså vigtigt, at alle venter på, at bestyrelsen får lagt sin plan, siger Erling Post.

Fra skepsis til jubel Det kan Ejner Frøkjær, formand for Nationalpark Thy, godt genkende. Til gengæld har protesterne lagt sig.

– Det er nærmest ren jubel i dag. Vi fik heldigvis stormen før starten på natinalparken, og i dag er der også klar opbakning fra landbruget, siger Ejner Frøkjær.

Han lægger meget vægt på, at modstanderne er blevet inddraget i arbejdet i og under bestyrelsen. På den måde har modstanderne fået en del indflydelse, men også medejerskab til projektet.

1. april afleverede bestyrelsen sin plan for nationalparken de næste seks år, og der er allerede sat flere konkrete projekter i søen. Det har blandt andet givet 30 millioner kroner fra Arbejdsmarkedets Feriefond.

– Vi har fået en cykelsti fra Hanstholm til Klitmøller, og det er meningen, at den i de kommende år skal udbygges, så der fra stien langs kysten er afstikkere ind i landet til byerne, forklarer Ejner Frøkjær.

Desuden har bestyrelsen oprettet et informationskontor, som holder åbent dagligt. I sommer har der været 30.000 besøgende på informationskontoret.

INDVIELSER ★ Thy indviet 22. august 2008 ★ Mols indviet 29. august 2009

OKTOBER 2010

VADEHAVET - EN NATIONALPARK

23

Vaderne er spisekammer Under lavvande søger fuglene føde på de tørlagte vader, hvor hver kvadratmeter huser titusindvis af snegle, muslinger, krebsdyr og børsteorme.

Blåmuslinger, som danner store banker i Hobo Dyb og Hjerting Løb, er det vigtigste fødeemne for edderfugl og strandskade. Græsser og frøplanter ædes af blandt andet pibeand, spidsand og bramgæs.

BARE ROLIG. Havet vil stige mellem 50 og 100 centimeter i løbet af 100 år, siger professor Morten Pejrup. Vadehavet har før klaret havstigninger, og der ikke bevis for, at det ikke kan klare FOTO: ARKIV det igen.

Vadehavet har før klaret

KLIMAÆNDRINGER Af Lars Fahrendorff Tlf. 7912 4579, lfa@jv.dk

or 8000 år siden var der også et vadehav ved vestkysten, selv om havoverfladen lå 17 meter under, hvad den er i dag. Der var også et Rømø, selv om havet siden er steget med de 17 meter. Land og vadehavsbund er altså fulgt med havet op og er blevet i overfladen.

Det fandt en gruppe forskere ud af i et opsigtvækkende forskningsprojekt, der blev offentliggjort sidste år.

Vand og sand følger tilsyneladende hinanden, selv om havspejlet stiger, forklarer geograf Thorbjørn Joest Andersen fra Institut for Geografi og Geologi på Københavns Universitet.

– Tidevandsstrømmene fører i størrelsesordenen 1000 millioner kubikmeter vand med sig ind og ud af den danske del af Vadehavet i hver tidevandsperiode. Dermed fører vandet også store mængder af sand og ler med ind, som aflejres og får bunden til at stige i takt med at havoverfladen stiger, oplyser Thorbjørn Joest Andersen.

Han tilføjer, at meget foreløbige resultater tyder på, at heller ikke mere hyppige stormfloder

F

VAND: I tre år gravede og borede en gruppe forskere i Vadehavet for at finde ud af, om klimaændringerne vil trække tæppet væk under den særegne vadehavsnatur. vil ændre det billede, når det gælder transporten af mudder.

En meter vand mere Klimaforskere har advaret om, at havspejlet i verdenshavene formentlig stiger hurtigere end forudsagt i FN’s klimarapport.

Ifølge klimaforskerne er over en meters forøget vandstand i dette århundrede realistisk.

Og endnu ved ingen, hvordan Vadehavet vil klare en så hurtig stigning – Vi ved i hvert fald, at der ikke er nogen automatik i, at når havet stiger, forsvinder Vadehavet. Vi ved til gengæld, at Vadehavet langt tilbage i tiden har overlevet vandstandsstigninger, der er næsten så voldsomme, som det, vi har i vente, siger professor ved Københavns Uni-

versitet, Morten Pejrup.

Ifølge tyske og hollandske forskere vil der ikke være sand og mudder nok til at fodre havbunden og kysterne med så store mængder sand, men den tror Morten Pejrup ikke på.

– De har ikke fremlagt ordentligt bevis for, at det er korrekt.

Vi har til gengæld danske målin-

ger, der antyder, at der er nok sand og mudder til at klare det, siger Morten Pejrup.

Thorbjørn Andersen kalder det alligevel »et meget godt spørgsmål«, om der er sand og mudder nok til at fodre et Vadehav, der er meter højere.

– Det vil afhænge af mange faktorer. Blandt andet om kysten vil erodere mere og dermed sende mere sand og mudder ud, siger han To af forskerne fra gruppen er i gang med at undersøge, hvordan flere storme og stormfloder påvirker Vadehavet med mere havvand.

Forskerne kommer fra Københavns og Aarhus’ universiteter og forskningsinstitutionen GEUS.

HAVSPEJLET STIGER Ifølge FN’s Klimapanel, bestående af forsker fra hele verden, vil verdenshavene stige mellem 18 og 59 centimeter inden år 2100 som følge af klimaændringer og havisens afsmeltning. Ifølge andre klimaeksperter er det mere realistisk, at stigningen i samme periode vil være mindst en meter.

24

VADEHAVET - EN NATIONALPARK

OKTOBER 2010

Fuglenes nødvendige ædegilde FORUD FOR TRÆKFUGLENES rejser skal fuglene opbygge fedtreserver, så de kan flyve uden stop. Fuglene må derfor æde hele tiden, når tidevandet har trukket sig tilbage, og vaderne står blanke og rige på føde. En vadefugl som rylen skal øge sin vægt med op til 40-60 procent i løbet af den måned, den er i Vadehavet. Samtidig skal der bruges energi til fjerskift, som også sker, mens fuglene opholder sig i Vadehavet. Fjerskiftet er vigtig for, at rylen kan tilbagelægge de store afstande. Cirka 60 procent af de fugle, som senere slår sig ned på Svalbard under deres træk, har rastet ved Vadehavet.

FUGLEBILLEDER. Else Pia Martinsen Erz i sit atelier, hvor hun er i fuld gang med at male fuglebilleder til en udstilling på det danske centralbibliotek i Flensborg i marts. Udstillingen markerer hendes 50 års fødselsdag.

FOTO: HANS CHRISTIAN GABELGAARD

Kunstner spiser sammen med gæssene Af Carsten B. Grubach Tlf. 2060 4547, cbg@jv.dk

un har sin egen lille rute.

Og den skal passes. For er der enkelte dage, den bliver forsømt, kan hun mærke det på maling og pensel. Så fungerer de ikke rigtigt sammen.

Else Pia Martinsen Erz er billedkunstner, bor på Ribevej i Skærbæk og elsker Vadehavet og dets natur.

– Jeg skal simpelt hen cykle ud til diget eller slusen hver dag, det kan lade sig gøre. Den korte tur er lige ud til Astrup, den lidt længere går ud til Ballum Sluse, og så bliver det hurtigt til 30 kilometer. Det er så dejligt at opleve naturen med stære, bramgæs og grågæs. Og det giver mig masser af inspiration til mine billeder. Nogle gange sidder jeg og spiser sammen med gæssene. For mig er det en gave at bo her midt i naturen, siger Else Pia, der både har galleri og atelier i sit hjem.

Gaven bruger hun til at male

H

EN GAVE: Else Pia Martinsen Erz er inspireret af Vadehavets natur, som hun færdes i, så tit hun kan. Og så har hun været med til at skabe et kunstnerisk fællesskab i området. store, farverige billeder af fuglene. Som kunstner er hun alene, det er hendes idéer, der skal forplante sig til lærredet, men hun har også haft tid og energi til at mødes med kolleger i Vadehavet og har skabt gode kontakter.

I 2002 udgav hun sammen med tre andre kunstnere bogen »Kunst og kunsthåndværk langs Vadehavet« med oplysninger om 26 kunstnere. En forening blev dannet, og nu er 40-50 kunstnere med i et samarbejde, som blandt andet giver sig udtryk i en årlig udstilling på Ecco Center i Tønder og åbent hus-arrangementer i september.

Kunstnerhuset i tilknytning til Skærbæk Fritidscentret.

– Det er min erfaring, at hvis man gør noget seriøst, så bliver man også taget seriøst. Fritidscentret er nu et sted med fitness for både krop og sjæl. Jeg har aldrig været i kontakt med så mange mennesker, når jeg har skullet hænge mine billeder op, som jeg er der. Så får man sig lige en lille snak. Men det havde ikke kunnet lade sig gøre, hvis ikke erhvervslivet, Lokale- og Anlægsfonden, Kulturministeri-

et og kommunen havde været så velvillig indstillet. Så dem vil jeg godt rose. De gjorde det umulige muligt, konstaterer Else Pia Martinsen Erz.

Synliggjorte kunstnere – Det var rigtig dejligt, at Karl Toosbuy i sin tid bød os inden for i Ecco Center, hvor vi både kunne arbejde og udstille. Her havde vi en platform, og den har vi så i dag i Kunstnerhuset, hvor der er arbejdende værksteder, og hvor vi kan udstille. Vi kunst-

Fitness for krop og sjæl

VADEHAVSKUNST

Else Pia Martinsen Erz var også med i det arbejde, der for to år siden førte til byggeriet af

På www.vadehavskunst.dk kan du læse mere om kunstnerne og deres samarbejde i Vadehavsregionen. På www.galerie-erz.dk kan du læse mere om Else Pia Martinsen Erz og hendes kunst.

nere er virkelig blevet synliggjort, og vi har haft stor nytte af samarbejdet. Vi har også udstillet syd for grænsen, og vi har et samarbejde med den hollandske Vadehavsø Ameland, der hvert år har en stor udstilling, hvor danske kunstnere også har været med. Og så er der lige udsendt et flot katalog med kunstnere og kunsthåndværkere fra Vadehavs-området både syd og nord for grænsen i anledning af en fælles udstilling i Kunstnerhuset. Og det er jo dejligt at se, at kunstnere, som jo er meget sig selv, også kan samarbejde, siger Else Pia Martinsen Erz. Hun elsker den ro, der er ved Vadehavet, og tror ikke, at den vil forsvinde, når nationalparken bliver en realitet.

– Jeg har talt med både italienere og svenskere ude ved slusen i Ballum, og de synes jo, at det er helt fantastisk her. Og dem vil der helt sikkert komme endnu flere af, når der bliver sat mere fokus på området. Folk kommer her jo for at nyde naturen.