103 års kvindekamp for højere løn

103

ÅRS

KVINDEKAMP FOR HØJERE LØN

Tekst MARIANNE BOM og SUSANNE BLOCH KJELDSEN Foto DANSK SYGEPLEJEHISTORISK MUSEUM 12-14 timers arbejdsdag. Kost- og boligtvang på hospitalet. Ægteskabsforbud. Det var hverdag for sygeplejersker for godt 100 år siden. Lige siden har sygeplejersker kæmpet for bedre balance mellem uddannelse, ansvar og løn. Fem gange har de valgt at strejke ved fornyelser af overenskomster. Her er en række nedslag i vigtige punkter i sygeplejerskernes historie om løn.

Formændene for fire nordiske sygeplejerskeorganisationer grundlagde i 1920 et samarbejde for bedre løn og arbejdsvilkår for sygeplejersker. Forrest til venstre sidder den danske formand, Henny Tscherning.

Formand Maria Madsen til højre med statsminister Knud Kristensen (V) og formand for Rigshospitalet sygeplejerskeforening, Gunhild Kirchheiner til venstre.

1919 1941-1947 1946 1959

Den første tjenestemandslov

Staten og kommunerne havde behov for loven for at knytte medarbejderne tæt til arbejdspladserne, regulere deres ansættelse og sikre en velfungerende offentlig sektor. Sygeplejerskerne var fra begyndelsen utilfredse med deres lave indplacering i det offentlige lønhierarki. I 1920 var Dansk Sygeplejeråd med til at stifte Sygeplejerskernes Samarbejde i Norden, der som et af sine formål havde bedre løn.

Blokade af hjemmesygeplejen

Med socialreformen i 1933 kom der lovgivning om det arbejde, som sygeplejersker udførte ude i kommunerne. Det brugte Dansk Sygeplejeråd som afsæt for forhandlinger om bedre løn, og et kompromis blev indgået i 1941. Men parterne var uenige om fortolkningen, så i 1941 blokerede Dansk Sygeplejeråd de sygeplejeforeninger, der underbetalte sygeplejersker. Altså måtte Dansk Sygeplejeråds medlemmer ikke arbejde for disse arbejdsgivere. Først i 1947 blev der indgået en aftale, der banede vej for ligestilling af hjemmesygeplejersker og sygeplejersker på hospitaler.

Den første ”strejke” blandt tjenestemænd

Under 2. verdenskrig lavede en lønkommission et nyt forslag til, hvordan tjenestemænd skulle lønnes i forhold til hinanden. Sygeplejersker blev sat på niveau med ufaglærte, og det var de ikke tilfredse med, da sagen skulle afgøres i 1946. Som tjenestemænd kunne de ikke strejke, men de kunne deponere deres opsigelser for at lægge pres på arbejdsgiverne. Målet var at rykke to trin op på lønstigen, men sådan gik det ikke. I sidste øjeblik, før sygeplejerskerne skulle fratræde, fik de lønforhøjelser i form af forskellige tillæg.

Opgør med betaling i kost og logi

Sygehusene var stadig op i 50´erne en verden præget af patriarkalske relationer mellem overlæger og læger og et matriarkalsk hierarki mellem sygeplejersker. Personalet havde traditionelt boet på hospitalet og fik til dels løn i form af kost og logi. I 50’erne var det system forældet, men først i 1959 slap sygeplejerskerne - længe efter lægerne – af med løn i form af kost og logi. De fik en markant lønstigning i en overenskomst, som betød, at de nu også sparede op til pension. De behøvede ikke længere være tjenestemænd og kunne nemmere skifte job.

1969 1973 1985 1987

Reform af tjenestemandsloven

Løn, pension og ansættelsesforhold skulle tilpasses velfærdsstaten. Samtlige faggrupper blev indplaceret i lønklasser. De kvindedominerede faggrupper blev placeret lavt i forhold til andre grupper med lignende uddannelse og ansvar. Sygeplejerskerne med formand Kirsten Stallknecht i spidsen var massivt utilfredse, og ny forskning viser, at sygeplejerskerne stadig hænger fast i den 50 år gamle indplacering.

Vinterkrigen

Dansk Sygeplejeråd var blevet en egentlig fagforening med ret til forhandling og konflikt. Hen over nytår til 1974 strejkede sygeplejerskerne for første gang for bedre løn i det, der blev kaldt ”Vinterkrigen”. Efter seks uger kom et resultat, der ikke opfyldte ønskerne, men var bedre end udgangspunktet før konflikten.

Påskestrejker

Sygeplejerskerne var med på sidelinjen, da deres hovedorganisation FTF varslede konflikt for grupper af offentligt ansatte. De ville tilslutte sig hundredtusindvis af utilfredse privatansatte i ”påskestrejkerne” fra 1. april. Regeringen henviste til den aktuelle økonomiske krise og stoppede konflikten ved lov med et dårligere resultat end det, lønmodtagerne sagde nej til i forligsinstitutionen. Det førte til store demonstrationer og overenskomststridige strejker.

Reguleringsordningen

I næsten 100 år har der været en regulering af lønnen i forhold til priserne. I 1987 blev reguleringsordningen i sin nuværende form aftalt. Den betyder, at offentlig ansatte ikke er lønførende. Til gengæld er de sikre på at følge med udviklingen på det private arbejdsmarked.

Connie Kruckow (i midten) var formand under konflikten i 2008.

Formand Kirsten Stallknecht under forhandlinger i 1995.

1995 1997 1999 2008

Strejke og lockout i 29 dage

Der var strejke og lockout i 29 dage. Sygeplejersker ville gerne honoreres for, at faget fra 1990 var blevet en professionsbacheloruddannelse. Så kom lovindgrebet, der gav sygeplejerskerne det samme som kollegerne i Forhandlingsfælleskabet, der ikke valgte konflikt. I et efterfølgende udvalgsarbejde fik sygeplejersker dog en lille stigning mod at udvise større fleksibilitet.

Ny løn

Parterne i det offentlige blev enige om et nyt lønsystem, der i mindre grad honorerer anciennitet og i højere grad giver mulighed for lokal forhandling af løn. Sygeplejersker havde især i de første år med Ny løn succes med at skaffe lokale lønkroner. Ny løn er det, vi i dag kender som Lokal løn.

Regering greb ind efter en uge

Sygeplejerskerne forhandlede nu i det nye sundhedskartel. De gik efter markante lønforbedringer. De gik i konflikt, og efter en uge greb regeringen ind. Sygeplejerskerne fik det samme resultat som kollegerne i forhandlingsfællesskabet, der ikke valgte konflikt.

Otte ugers strejke

De kvindedominerede fag i Sundhedskartellet, FOA og BUPL, strejkede i otte uger for højere løn. Det endte med en stigning på 13,3 pct. i stedet for 12,8 pct., en forskel på 0,5 pct. Lønkommissionen blev nedsat og rapporterede i 2010, at de kvindedominerede fag med mellemlang videregående uddannelse stadig har et dårligt afkast af deres ”investering” i uddannelse.

Grete Christensen, som formand for Sundhedskartellet, i panelet ved pressemøde i anledning af Lønkommissionens redegørelse.

Foto SØREN SVENDSEN

2010 2012 2016 2018

Lønkommissionens rapport

Lønkommissionen, som blev nedsat af regeringen i 2008, rapporterer i 2010, at de kvindedominerede fag med mellemlang videregående uddannelse har et dårligt afkast af deres investering i uddannelse. Lønkommissionens arbejde skaber grundlag for senere forskning i offentligt ansattes løn.

Strejker inspirerer forsker

Historiker Astrid Elkjær Sørensen begynder på et ph.d.-studie af lønudviklingen i de kvindedominerede fag inspireret af strejkerne i 2008. Ph.d.-afhandlingen blev forsvaret i 2016 og danner grundlag for det senere forskningsprojekt om Tjenestemandsreformen i 2020.

Finanskrise i 10’erne

Finanskrisen satte diskussionen om løn i stå i 10´erne. Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen udtalte i Sygeplejersken i 2016: ”Det er, som om hele verdensøkonomien brister, hvis sygeplejerskerne beder om 500 kroner mere om måneden. Den krisebevidsthed skal man om på den anden side af, før man igen tør stille krav.« I 2016 skabte en tv-udsendelse i DR med titlen ”Det er du værd” debat om sygeplejerskers løn, fordi den satte spørgsmålstegn ved rimeligheden i den lave lønindplacering.

Anerkendelse af efterslæb

For første gang anerkendte den øvrige fagbevægelse, at de kvindedominerede fag har et lønmæssigt efterslæb og gik med til at skævdele pengene ved fornyelse af overenskomsterne. Sygeplejersker fik del i en rekrutteringspulje, der blandt andet blev fordelt med 800 kroner mere om måneden til sygeplejersker på medicinske afdelinger og akutmodtagelser.

Kilder

DSR.dk, Astrid Elkjær Sørensen, denstoredanske.lex.dk, leksikon.org, ”Historien om nye lønformer i den offentlige sektor” og ”Konflikter og indgreb i det offentlige” v. Jørgen Steen Madsen. Jesper Due, Søren Kaj Andersen, www.faos.dk, ”Det offentlige aftalesystems historie” fra Syddansk Universitetsforlag af Jesper Due og Jørgen Steen Madsen.

Foto CLAUS BECH Formand Grete Christensen og næstformænd Anni Pilgaard (tv) og Dorthe Boe Danbjørg (th) foran Kvæsthusets banner.

2020 2021 2021 2022

Forskning bekræfter lønefterslæb

Forskning i lønhierarkiet i det offentlige af postdoc i historie Astrid Elkjær Sørensen i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder viser, at Tjenestemandsreformen af 1969 er med til at fastholde lønefterslæbet hos sygeplejerskerne. DSR har været med til at sætte fokus på lønefterslæbet ved at medfinansiere Astrid Elkjær Sørensens forskning. Institut for Menneskerettigheder udgiver i december rapporten ”Kvindefag i historisk skruetvinge”. Den slår fast, at politikere, arbejdsgivere og fagforeninger er forpligtet på at sikre, at der ikke sker kønsdiskrimination på det danske arbejdsmarked.

Aktivister skubber på i lønkampen

En Facebook-gruppe ”Sygeplejersker er mere værd” arbejder for et opgør med Tjenestemandsreformen, og er i løbet af efteråret 2020 vokset til omkring 18.000 følgere. Nogle af initiativtagerne danner ”Foreningen af Danske Sygeplejersker” og er med i den tværfaglige ”Ligelønsbevægelsen #SlutMed1969”, der arrangerer Tjenestemandstirsdage på Christiansborg Slotsplads.

En tværfaglig aktivistgruppe arrangerer Tjenestemandstirsdage på Christiansborg Slotsplads. Den første finder sted den 13. april, og de fortsætter i 2022.

Kampagner for politisk handling

DSR søsætter kampagnen Lønløftet op til, at medlemmerne skal stemme om OK21-aftalen. Det er tydeligt, at sygeplejerskers løngab ikke kan indhentes ved overenskomstforhandlinger, og der er brug for politisk handling for at løfte lønnen. Men hverken kampagner eller strejke hjælper på politikernes vilje til at løse problemet med uligeløn.

Lønstrukturkomitéen arbejder

Et af resultaterne af konflikten bliver en lønstrukturkomité, der skal analysere lønudviklingen og belyse konsekvenserne af at ændre lønstrukturen. Komitéen skal afslutte sit arbejde i 2022. Grete Christensen har en af pladserne i komiteen. DSR kæmper for en fremtid uden forskel.

Foto LAU BILLE

STREJKEN ER SLUT – KAMPEN FORTSÆTTER

Sådan lød det fra Dansk Sygeplejeråds formand og mange aktive sygeplejersker, da regeringen satte en stopper for konflikten – uden ekstra penge, men med en lønstrukturkomité, der skal analysere lønudviklingen og belyse konsekvenserne af at ændre lønstrukturen. 2022 står stadig i lønkampens tegn. Vi har spurgt fem skarpe iagttagere af sygeplejerskernes lønkamp, hvilke veje videre de kan se. For at få højere løn må sygeplejerskerne: Stå sammen og ro samme vej, søge bred opbakning, vise værdien af sygeplejen og overbevise politikerne om, at der skal lægges en ligelønsplan – akkurat som Danmark har en plan for klimaet.