”Vi er for få”

Der mangler 4.700 sygeplejersker på landsplan. Det afdækker en undersøgelse blandt lederne i Dansk Sygeplejeråd fra juni. I Sygeplejersken fortæller sygeplejersker fra hele landet om konsekvenserne.

Tekst KRISTINE JUL ANDERSEN, ANNE WITTHØFFT OG HELLE LINDBERG

RIGSHOSPITALET. Sygeplejersker og tillidsrepræsentanter, Emilie Bavngaard Brasch (tv) og Stine Andersen, mangler kolleger på afsnit 4141, og det skaber huller i vagtplanen. Det højt specialiserede afsnit varetager intensiv pleje og behandling af hjerte- og lungekirurgiske patienter.

Tidligere krævede det to års klinisk erfaring at blive ansat, og derefter skal man gennemføre en lang oplæring i specialerne og maskiner. Men det er blevet så svært at opstøve sygeplejersker, at afdelingen i dag ansætter nyuddannede sygeplejersker. Uden erfaring.

”Derfor tager det endnu længere tid at oplære de nye kolleger, og der er mange opgaver, de ikke kan varetage alene. Vi har færre erfarne sygeplejersker med kompetencer til at passe alle patienter og maskiner, og de har samtidig ansvaret for at oplære de nye og være ansvarshavende,« fortæller Emilie Bavngaard Brasch.

Afdelingen mangler i oktober 19 ud af 115 sygeplejerskestillinger. Mange andre afdelinger på Rigshospitalet mangler også sygeplejersker.

Mislykkede rekrutteringer

100 pct.

50 pct. 23 pct. 33 pct. 47 pct.

0 pct. 2019 2020 2021

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

Foto NIKOLAI LINARES

Travlhed rammer patienterne

Knap hver tredje regionalt ansatte sygeplejerske og hver femte kommunale sygeplejerske har oplevet situationer den seneste måned, hvor de vurderer, at travlhed eller underbemanding har været medvirkende årsag til, at en patients tilstand blev forværret.

Kilde: Medlemsundersøgelse fortaget af DSR Analyse og Megafon i efteråret 2021.

Foto NIKOLAI LINARES

HVIDOVRE HOSPITAL. ”Forrige sommer var vi fuldt bemandet med 40 sygeplejersker, nu er vi ca. 20,” siger Nanna Bergqvist, som er sygeplejerske på Infektionsmedicinsk afdeling.

Flugten fra afdelingen begyndte, da sygeplejerskerne blev presset og sagde op under covid-19. Der blev lavet FEA-aftale for at få dem til at tage ekstravagter og dække huller, men det kostede. ”Det har været en ond cirkel. Jo flere, der er gået, jo mere presset er vi blevet, og så er endnu flere smuttet. Mange er gået ned med stress. Vi mangler folk hver dag,” fortæller Nanna Renée Bergqvist.

SLAGELSE SYGEHUS. ”Vagtplanen hænger kun sammen ved hjælp af FEA, pålæggelse af vagter og inddragelse af fridage”, siger fællestillidsrepræsentant og sygeplejerske på mavetarmkirurgisk sengeafdeling, Birgit Lind. Manglen på sygeplejersker er især slem på kardiologisk sengeafsnit. ”Det betyder, at det ikke er muligt at sikre, at der er de rigtige og tilstrækkelige kompetencer til stede i hver vagt. Arbejdspresset gør, at frygten for at begå fejl stiger, fordi man risikerer at miste overblikket, og det er medvirkende årsag til sygemeldinger,” siger Birgit Lund. AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL. ”Vi er stort set aldrig nok personale, og der er altid for mange patienter. Det er utrygt og ubehageligt, for jeg ved, at jeg kommer til at skulle prioritere hvem af mine patienter, der skal have deres basale behov opfyldt i dag, og hvem af dem, jeg må svigte,” siger sygeplejerske Maria Juhl fra Medicinsk afdeling.

Opråb fra sygehuset

Samtidig med Sygeplejerskens historier om sygeplejerskemangel sendte TV2 i oktober en dokumentar i to afsnit ”Opråb fra sygehuset”, der kan ses på TV2 Play. Her fortæller 45 læger og sygeplejersker, at travlhed og personalemangel betyder, at patienter ikke får den grundlæggende sygepleje med observationer, måling af vitale værdier og medicin til tiden. Der sker fejl som blandt andet forkert medicin, livsfarlig ventetid og glemt behandling.

Godt det kommer frem i lyset

mit hjerte brister for vores skønne virke. Har været Børnesygeplejerske i 21 år & altid elsket mit fag; men det her har passeret bristepunktet på alle parametre.

Den dokumentar og undersøgelse ville have været oplagt at vise, mens vi strejkede

Foto CLAUS BECH

Foto MIKKEL BERG PEDERSEN

Læs flere beretninger i Sygeplejerskens tema i nr. 12/2021 om sygeplejerskemanglen.

Formand for Danske Regioner, Anders Kühnau, forhandlings leder for Danske Regioner (S), i Sygeplejersken i oktober.

Jeg mener, at der skal afsættes mere i løn til sygeplejerskerne. Det vil vi gerne prioritere i regionerne, og det ville vi også gerne ved de overståede overenskomstforhandlinger. Det er bestemt mit ønske, at der vil blive afsat flere midler til dem ved OK24.

KOLLEKTIVE OPSIGELSER I LØNKAMP

I 1946 fremsatte statens lønningskommission et lønforslag, der indplacerede sygeplejerskerne i en særlig lønklasse for kvinder og på et lavere niveau end faglige arbejdere. Da forhandlingerne mellem staten og sygeplejerskerne ikke førte til noget, fik mange sygeplejersker nok og deponerede deres opsigelser. Kollektiv opsigelse var det skrappeste kampmiddel, der dengang kunne accepteres i lønkampen. Statsminister Knud Kristensen (Venstre) blev meget oprørt over situationen, for noget sådant var ikke tidligere set. Staten ville ikke forhandle, så længe konflikten var i gang, og sygeplejerskerne begyndte derfor at trække deres opsigelser tilbage. På billedet er Københavns kommunale Sygeplejerskeforening til generalforsamling på Københavns Rådhus den 12. oktober 1946, hvor de netop besluttede det. Resultatet af forhandlingerne blev ikke det, sygeplejerskerne ønskede, men de fik nogle ekstra tillæg.