6 minute read

INTERVIEW OM PERSPEKTIVER FOR DEN FORTSATTE LØNKAMP

Sygeplejerskerne er stærkt utilfredse. Det er helt forkasteligt, at man ikke engang har villet høre på, hvad vi sagde om vor mening om sygeplejerskernes indplacering. At der kan sidde en tjenestemandskommission, som ikke har noget særligt kendskab til sygeplejerskerne og deres ansvars- og arbejdsområder – og at man end ikke, når vi fremsender forslag, har kaldt os ind til en drøftelse om dette – vi fik lov sammen med de 73 andre deputationer at møde op – det var jo ret latterligt, og det havde jo ingen betydning.

Kirsten Stallknecht Formand for Dansk Sygeplejeråd, i et interview med DR i 1969.

1968 – 1996

Det slutter ikke her. Vi stopper ikke kampen for ligeløn og en fremtid uden forskel.Politikere og arbejdsgivere bliver nødt til at indse, at der skal gøres op med 52 års urimelig lønindplacering. Og de skal forstå, at kampen for en bedre løn i høj grad også er en kamp for at rekruttere og fastholde sygeplejersker i et mere lige samfund.

Grete Christensen Formand for Dansk Sygeplejeråd, i Sygeplejersken i august 2021.

2009 –

Indhold

HISTORIER OM LØNKAMPEN

22 Sommeren blev farvet rød 46 ”Honninghjerter - det havde man aldrig budt en djøffer!” 48 103 års kvindekamp for højere løn 68 Vejen til din løn 91 Hvad tjener en sygeplejerske egentlig?

5 INTERVIEW OM PERSPEKTIVER FOR DEN FORTSATTE LØNKAMP

56 Strategi – professor i statskundskab, Eva

Sørensen 58 Fællesskab – sociolog, Bjørn Hansen 60 Aktivisme – forsker i sociale bevægelser,

Silas Harrebye 62 Engagement – aktivist, Ditte Krøyer 64 Politisk ansvar – arbejdsmarkedsforsker,

Henning Jørgensen

I KONFLIKT I 2021

12 Sommeren i billeder 80 Nødberedskab blev presset fra alle sider 84 ”Vi bliver presset for at tage borgerne hjem” 94 En hjemmesygeplejerskes dagbog om kampgejst, uforudsigelighed og stilstand 110 Et rødt hav af fællesskab 114 Da Mette Frederiksen mødte en giraf i

Silkeborg 148 Løsning på lønkampen sendt tværs over landet

KAMPEN FORTSÆTTER

124 ”En virkelig skuffende dag!” 142 ”Vi er for få” 158 Strejken skælver stadig 164 Ligestillingspris til sygeplejerskerne

Forord

VI ER MERE VÆRD! Det blev strejkens kampråb i den længste sygeplejerskestrejke nogensinde. En strejke, der malede den danske sommer rød.

Den røde farve symboliserer kerneværdier i sygeplejen: varme, medmenneskelighed og kærlighed til faget. Rød har været vores farve gennem Dansk Sygeplejeråds mere end 120 år lange historie. Men rød er samtidig et symbol på kamp og vrede.

For mig blev vores strejke – sygeplejerskernes røde sommer – symbolet på, at vilkårene for vores fag er blevet så ringe, at vi ikke længere kan udøve sygeplejen med den nødvendige omsorg og kompetence. Fagets rammer, løn og arbejdsmiljø er ganske enkelt urimelige. Det har skabt stor vrede blandt sygeplejerskerne. Vrede, der ikke længere kunne undertrykkes.

Fortællingen om sygeplejerskernes uretfærdige løn går dog meget længere tilbage end OK21, faktisk strækker den sig over mere end 100 år. Sygeplejerskerne har strejket fem gange gennem historien. Sygeplejerskernes protester handler om den grundlæggende uretfærdighed, at lønindplaceringen er for lav. Lav, fordi faget er et kvindedomineret omsorgsfag, som ikke aflønnes efter vores faglige kompetencer.

Sygeplejerskerne blev ved tjenestemandsreformen i 1969 sammen med andre traditionelt kvindedominerede fag indplaceret lavt i det offentlige lønhierarki. Siden har vi været holdt i en skruetvinge, hvor lønnen ikke er fulgt med på trods af fagets store udvikling mod højere kompetenceniveau og ansvar.

Den historiske uretfærdighed fik bægeret til at flyde over i foråret 2021, hvor sygeplejerskerne stemte nej til overenskomsten. Op mod nej’et havde en række faktorer forstærket stemningen. For det første havde Danmark været hårdt ramt af coronapandemien, hvor sygeplejersker stod i allerforreste række med et massivt arbejdspres såvel i kommuner som regioner – og i starten uden de nødvendige beskyttelsesmidler. For det andet har vores samfund gennemgået en stor forandring de senere år. Til det bedre. Med #MeToo er det blevet legitimt for kvinder at sige fra over for strukturel sexisme. Den politiske vækkelse har gjort, at kvinder ikke længere finder sig i uretfærdigheden. Det gælder også uligeløn.

Fra den politiske ledelse i Dansk Sygeplejeråd anbefalede vi et ja ved OK21. Efter flere tilløb var vi i Forhandlingsfællesskabet enige om, at vi efter OK21 skulle gå den politiske vej for at få gjort noget ved uligelønnen. Vi vidste derfor erfaringsmæssigt, at med en strejke, hvor vi stod alene, ville vi have svært ved at skabe det ønskede resultat. Vi så en anden vej, hvor man arbejdede for bedre løn i et politisk spor uden om de kollektive forhandlinger. Men et flertal af medlemmerne ville det anderledes. Derfor endte vi med en 10 uger lang strejke, der blev stoppet med et regeringsindgreb i august 2021.

Målet med strejken var naturligvis at sikre en højere løn til sygeplejersker. Det så svært ud. Og det lykkedes ikke. Når vi nu kigger tilbage, kan vi se, at strejken – og sygeplejerskernes højlydte protester helt fra starten af forløbet – langt fra var forgæves. Sygeplejerskerne har sat spørgsmålet om ligeløn øverst på den politiske dagsorden. Man kan ikke tale om ligestilling i Danmark eller om

sundhedsvæsnets fremtid uden samtidig at tale om sygeplejerskernes løn. Og umiddelbart efter regeringsindgrebet tog regeringen også initiativ til at få nedsat lønstrukturkomitéen, som frem mod slutningen af 2022 skal analysere og diskutere den offentlige lønstruktur med henblik på at skabe rammerne for forbedringer.

Det massive pres fra overenskomstforhandlingerne har samtidig gjort, at ikke en eneste arbejdsgiver er i tvivl om lønkravene fra de ansatte sygeplejersker. Og vi så med Vinterpakken til én milliard kr., hvordan et politisk flertal på Christiansborg har indset, at de er nødt til at fastholde sygeplejersker for at sikre sundhedsvæsnets overlevelse. De bedrifter – både den politiske bevågenhed på alle niveauer og de midlertidige økonomiske løsninger – synes jeg, vi har grund til at være stolte af.

Når jeg åbner bogen, mindes jeg den enorme kreativitet og energi, som sygeplejerskerne udviste under den røde sommer. Den energi vil jeg gerne holde fast i. Bogen samler alle de store øjeblikke fra året og er et lille, men vigtigt skridt i arbejdet for ligeløn.

Det er afgørende, at vi bevarer kampgejsten i det store arbejde, der ligger foran os. Vi arbejder nu i den nedsatte lønstrukturkomité for at kortlægge det offentlige arbejdsmarkeds lønstrukturer. Formålet er at give os viden til at få skabt et retfærdigt lønhierarki for alle faggrupper. For at komme i mål kræver det, at politikerne handler på et politisk skabt problem fra 1969.

Under konflikten oplevede vi alle, hvor stærkt fællesskabet var. Vi stod sammen om et fælles mål om ligeløn. Den enhed – men med plads forskellighed, og hvor vi hver især udnytter vores styrker, – skal vi holde fast i. For sammen er vi stærkest.

Tak til alle sygeplejersker for kampen indtil nu. Jeg er fuld af tro på, at vi sammen finder vejen til at indhente lønefterslæbet.

Vi kæmper for en fremtid uden forskel.

Grete Christensen Formand for Dansk Sygeplejeråd

This article is from: