4 minute read
Sommeren i billeder
from Rød Sommer
Som et gigantisk netværk af røde nervetråde har sygeplejersker gennem juli og august været i bevægelse, synlige og sitrende af kampgejst i gaderne over hele landet. Tusindvis iklædt ”strejkeuniformen”, den røde tshirt med sloganet ’Lønløftet – Vi er mere værd’, har vist faglige muskler og stor vedholdenhed. Og danskerne som flest har mødt de strejkende med stor opbakning og sympati.
Tekst NANA TOFT
DEMONSTRATION I RØDT OG HVIDT
Onsdag den 7. juli demonstrerede sygeplejerskerne i Aabenraa. Genforeningsparken og gågaden var fyldt med rød/hvide farver.
MENNESKEKÆDE OVER LIMFJORDEN
Med slikkepinde og kampråbet ”Vi er mere værd, se nu lige her” dannede mindst 150 nordjyske sygeplejersker og radiografer en menneskekæde hen over Limfjordsbroen i Aalborg den 7. maj. De forbipasserende cyklister og bilister kvitterede med vink og dyt og Hjem-Is- manden med en god håndfuld is.
Foto CARSTEN LORENZEN
HILSEN TIL MORGENTRAFIKANTERNE
På strejkens 17. dag blev der skabt opmærksomhed omkring konflikten flere steder i landet. Bl.a. på Dronning Louises Bro i København, hvor der blev sunget, lavet larm og delt flyers ud.
Foto LAU BILLE
På plænen bag Sygeplejehistorisk Museum i Kolding troppede mere end 500 sygeplejersker op til stormøde torsdag den 15. juli. Kredsformand John Christiansen, næstformænd og formand Grete Christensen holdt taler, ligesom dagen også bød på sange og badeture.
VI SKAL IKKE HJEM ...
”Vi skal ikke hjem”. Kampråbet fra EM-turneringen i fodbold blev samlet op og drejet en smule, da flere hundrede sygeplejersker gik på gaden i demonstration i Aarhus. Tilføjelsen på banneret lød her: ”Vi kæmper videre”.
HAVFRUE DEMOWALK
Hundredvis af sygeplejersker råbte kampråb, sang sange og bar faner rundt på Havfrue Demowalk den 27. juni 2021 – en rute fra Kvæsthuset i København til Den Lille Havfrue på Langelinie.
Foto NIKOLAI LINARES
TOUR DE SJÆLLAND
En vognfuld strejkende sygeplejersker kørte rundt i kredsen den 8. juli 2021 for at bringe kampgejst og budskabet om en #FremtidUdenForskel. Vognen havde flere stop undervejs, bl.a. her på Holbæk Havn.
Christiansborg Slotsplads den 19.6.2021
KAMPTALE I ODENSE
På første strejkedag, lørdag den 19. juni, holdt John Christiansen, formand i Kreds Syddanmark, kamptale for de sygeplejersker, der var mødt op i Odense centrum for at vise deres utilfredshed med lønnen.
Foto CAMILLA ROSAGER WEBER
DYT BÅT OPBAKNING
På Toldbod Plads i Aalborg stod rødklædte sygeplejersker i vejsiden og høstede opbakning i form af dyt og tilråb fra de forbipasserende biler. Og lidt derfra på Gammeltorv strålede kampgejsten og humøret om kap med solen hos de 200 sygeplejersker, der var mødt op – alle i anledning af startskuddet for strejken.
Foto CHRISTINA WINDAU HAY LUND
85 PCT. KAGE
”Vi er mere værd”, stod der med hvid glasur på den kage, som 150 sygeplejersker og Dansk Sygeplejeråd Kreds Syddanmark overrakte til regionsrådspolitikerne forud for regionsrådsmødet i Vejle den 21. juni. Politikerne måtte dog undvære 15 pct. af kagen som symbol på sygeplejerskernes lønefterslæb. Der var god stemning og mange smil, men budskabet var ikke til at tage fejl af: Sygeplejersker skal have en højere løn.
Foto MARIA MØLGAARD BERG
DEMO I GÅGADER
”Jeg bliver helt rørt og får gåsehud på armene.” Sådan lød det fra en af de mange sygeplejersker, der lørdag den 19. juni markerede første strejkedag ved at demonstrere i gågaderne i Holstebro, Viborg og Aarhus. Alle steder blev de mødt af klapsalver og massiv opbakning fra borgerne som her i Viborg.
Foto TABITA NYMAND PEDERSEN
Det er fjerde sygeplejerskestrejke, som nu forhenværende formand for Kreds Nordjylland, Jytte Wester, er med til. Her ved en aktion ved et regionsrådsmøde den 23. august.
Foto CARSTEN LORENZEN
”Kom og vær med til at samle skridt på vejen til ligeløn”, lød opfordringen fra tillidsrepræsentanterne i Mariagerfjord Kommune, som havde arrangeret en aktion i Hadsund, der gik over Hadsundbroen.
Foto CARSTEN LORENZEN
København den 27.8.2021
Formand for Kreds Hovedstaden, Kristina Robins, udtrykker vrede over, at regeringen stoppede strejken den 27. august uden løfte om at afsætte midler til at rette op på sygeplejerskernes lønefterslæb.
Op ad bakke, men vi går hele vejen. Aktion på havnen i Hobro den 30. juni.
Foto CARSTEN LORENZEN