17 minute read
Sommeren blev farvet rød
from Rød Sommer
Historien om den 10 uger lange strejke begynder over et år før, de første sygeplejersker trækker i røde t-shirt og fylder gaderne. En række begivenheder fører til den længste strejke nogensinde.
Tekst SUSANNE BLOCH KJELDSEN
Over et år inden konflikten bryder ud - er der et vigtigt punkt til beslutning på Dansk Sygeplejeråds ekstraordinære kongres. Og den beslutning får afgørende betydning for begivenhederne et år senere. De kongresdelegerede skal tage stilling til, om overenskomstforhandlingerne, OK21, skal udskydes til 2022. Det har mange af andre organisationer for offentligt ansatte et ønske om. Men Dansk Sygeplejeråds kongres vælger, at de ikke skal udskydes. For sygeplejerskerne har en forventning om at få mere i løn hurtigst muligt.
Beslutningen i Dansk Sygeplejeråds kongres betyder, at Forhandlingsfællesskabet for alle ansatte i regioner og kommuner, skal forhandle OK21 som planlagt. Samtidig erklærer arbejdsgiversiden, at også de statslige overenskomster skal fornyes som sædvanligt. Dansk Sygeplejeråds medlemmer bliver opfordret til at indsende krav til OK21.
De indsamlede krav fra medlemmerne behandles i Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse og drøftes med Sundhedskartellet og Forhandlingsfællesskabet. I december bliver kravene sendt til arbejdsgiverne, som også sender deres krav. Der udveksles krav mellem parterne på det statslige område, (CFU og Skatteministeren) og overenskomstforhandlingerne går i gang.
18. MAJ 2020 MAJ OG JUNI 2020 AUGUST 2020 EFTERÅR 2020 15. DECEMBER 2020
På det kommunale- og regionale område mødes Forhandlingsfællesskabet med arbejdsgiverne, og begge parter præsenterer deres krav. Herefter går forhandlingerne i gang.
Foto MARTIN SYLVEST/SCANPIX RITZAU
På det kommunale- og det regionale område munder forhandlingerne ud i et forlig, der bl.a. indeholder en lønramme på 5,02 pct over de næste tre år og et nyt løntrin allerede efter fire år.
Foto CARSTEN LORENZEN
CFU og Skatteministeren indgår forlig om de generelle krav for staten. Forliget indeholder en række mindre forbedringer samt generelle lønstigninger på 4,42 pct. over en tre-årig periode. Dansk Sygeplejeråds kongres mødes og stemmer om, hvorvidt kongressen kan anbefale, at medlemmerne stemmer ja eller nej til forligene med arbejdsgiverne. Kongressen anbefaler et ja med et lille flertal. 75 har stemt ja og 61 har stemt nej.
På Kvindernes Internationale Kampdag lancerer Dansk Sygeplejeråd kampagnen ”Lønløftet”, som skal få politikerne til at forpligte sig til at gøre op med uligeløn. Samtidig lancerer en tværfaglig gruppe på sociale medier et borgerforslag med titlen ”Ophæv Tjenestemandsreformen fra 1969”.
JANUAR 2021 6. FEBRUAR FEBRUAR 5. MARTS 8. MARTS
Foto CARSTEN LORENZEN Foto CLAUS BECH
Foto CARSTEN LORENZEN
Folketingets ligestillingsudvalg har indkaldt ligestillingsminister Peter Hummelgaard i et åbent samråd om ligeløn og tjenestemandsreformen. Ministeren afviser at debattere ligeløn, mens overenskomstforhandlingerne er i gang. DSR møder inden samrådet op med underskrifter på Lønløftet, som overgives til Pernille Skipper (Enhedslisten).
Medlemmerne skal stemme om overenskomstforligene, og da stemmerne gøres op, er resultatet 47,3 pct. nej-stemmer og 46,5 pct. ja-stemmer. Radiograferne stemmer også nej, mens de øvrige organisationer i Sundhedskartellet stemmer ja. De statslige medlemmer deltager i afstemningen på det kommunale- og regionale område, men stemmer samtidig selvstændigt ved en vejledende urafstemning alene for det statslige område. Ved den vejledende urafstemning stemmer flertallet af de statslige medlemmer, 66,5 pct, ”ja” til det samlede CFU-forlig på statens område. HB beslutter på den baggrund at godkende det statslige forlig.
I mange uger afventer Dansk Sygeplejeråd, om de øvrige organisationer i Forhandlingsfællesskabet (dem som ikke er med i Sundhedskartellet) stemmer ja eller nej til OK21-forliget, f.eks. pædagoger og akademikere. Imens bliver der holdt mange møder, og forskellige scenarier planlægges. Den 21. april er de sidste resultater kommet fra de andre organisationer, og de har alle stemt ja.
CFU´s medlemsorganisationer vedtager endeligt det samlede statslige forlig. Mens der stadig er mulighed for at indgå et forlig, beslutter Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse at afsende et konfliktvarsel til arbejdsgiverne for 10 pct. af medlemmerne ansat i kommuner og regioner. Det betyder, at Dansk Sygeplejeråd fra midnat mellem torsdag den 20. maj og fredag den 21. maj vil kunne påbegynde en lovligt varslet konflikt.
10. MARTS 11.-25. MARTS APRIL 20. APRIL 22. APRIL
Forhandlingerne om nødberedskab går i gang, så det kan træde kraft i tilfælde af strejke.
Foto SØREN SVENDSEN Forligsinstitutionen fremlægger et mæglingsforslag for sygeplejersker og radiografer ansat i regioner og kommuner. Det skal afværge den konflikt, som Dansk Sygeplejeråd og Radiograf Rådet har varslet til at starte tre dage senere. Udover de oprindelige elementer i OK21-rammen er der et forslag om en lønstrukturkomité.
Foto NIKOLAI LINARES Dansk Sygeplejeråds kongres bliver afholdt virtuelt. Kongressen anbefaler et ja til mæglingsforslaget med stemmerne 88 for, 28 imod og 6 blanke stemmer. Forslaget bliver herefter sendt til urafstemning udelukkende blandt de kommunale og regionale medlemmer, da de statslige medlemmer ifølge forligsmandslovens procedureregler ikke har adgang til afstemningen om mæglingsskitsen .
Dansk Sygeplejeråd og arbejdsgiverne er kaldt til det første møde i forligsinstitutionen.
26. APRIL 28. APRIL 18. MAJ
Der var ikke flertal i Folketinget for borgerforslaget om at ophæve Tjenestemandsreformen.
21. MAJ 25. MAJ
Foto SØREN SVENDSEN Sygeplejestrejken bryder ud, og gaderne fyldes af sygeplejersker i røde trøjer, bøllehatte, skilte og flyers. Hospitalerne melder allerede efter få dage om overbelægning. Nogle steder må strejken afblæses, fordi nødberedskabet ikke kan dækkes af de fastansatte sygeplejersker.
Resultatet af afstemningen viser, at 66,7 pct. af medlemmerne har stemt nej til mæglingsforslaget. Det betyder, at 10 pct. af de erhvervsaktive regionalt og kommunalt ansatte DSR-medlemmer skal gå i strejke fra døgnets begyndelse lørdag den 19. juni - ca. 5.400 sygeplejersker. Radiograferne stemmer ja ved denne afstemning, og sygeplejerskerne skal derfor strejke alene. Alle andre organisationer har nu stemt ja til OK21. Konflikten optrappes, og godt 700 flere bliver udtaget til strejke.
En meningsmåling fra Voxmeter foretaget af Ritzau viser, at knap 60 pct. af danskerne mener, at en sygeplejerske skal have lige så meget i løn som en politibetjent.
Foto CARSTEN LORENZEN
Konflikten optrappes igen med yderligere 225 i strejke. Især planlagte operationer rammes.
14. JUNI 19. JUNI 10. JULI 13. JULI 17. JULI
Flere end 45.500 planlagte operationer og aktiviteter er nu blevet udskudt, og selvom nogle medier kalder sygeplejerskernes strejke usynlig i sommerferien, kan den mærkes i sundhedsvæsenet.
For tredje gang udvides konflikten med yderligere med 215 i strejke, og særligt fertilitetsbehandling og planlagte operationer i Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland rammes.
Foto SØREN SVENDSEN
Konflikten optrappes for femte gang med varsling af yderligere 281 i strejke fra den 7. september.
Konflikten optrappes for fjerde gang med varsling af yderligere 315 sygeplejersker i strejke fra den 31. august. Det er sygeplejersker i kommunerne, der nedlægger arbejdet, og det rammer især borgere i overgangen fra sygehus til kommune.
Dansk Sygeplejeråd er inviteret til orienteringsmøder hos arbejdsgiverne, både KL og Danske Regioner, men der kommer ikke noget konkret på forhandlingsbordet.
25. JULI 28. JULI 2. AUGUST 9. AUGUST 11. OG 12. AUGUST
Foto NIKOLAI LINARES
Stor demonstration på Christiansborg Slotsplads med 3-4.000 sygeplejersker fra hele landet, og samtidig er der også demonstration i Silkeborg
Det længe ventede politiske indgreb kommer uden en krone mere til sygeplejerskerne. Regeringen lægger op til at ophøje Forligsinstitutionens mæglingsforslag til lov med forventet støtte fra et flertal af Folketingets partier. Vrede sygeplejersker møder op foran Beskæftigelsesministeriet onsdag aften den 25. august for at protestere. Nye tal viser, at over 90.000 operationer og aktiviteter er blevet udskudt under konflikten.
Konflikten udvides for sjette gang med varsling af yderligere 173 i strejke fra den 21. september, og det rammer primært psykiatrien samt en fertilitetsklinik.
M ADS CLAUS RASMUSSEN/RITZAU SCANPIX
o F o t
Med 71 stemmer for og 30 stemmer imod har Folketingets hastebehandlet lovforslaget om at ophøje Forligsinstitutionens mæglingsforslag til lov.
Fo to LOTTE JACOBSEN SCHUMACHER
Sygeplejersker nedlægger arbejdet i overenskomststridige aktioner. Aktionerne starter på Århus Universitetshospital og har bredt sig til Horsens, Randers, Roskilde, Rigshospitalet, Aalborg, Bispebjerg samt Aarhus Kommune. Sygeplejersker fortsætter med at nedlægge arbejdet og aktionerne har bredt sig mange flere steder i landet og er stadig i gang i november. Lønstrukturkomiteen bliver dannet, og Grete Christensen har en plads i komiteen, hvor hun er en af de fem repræsentanter fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH. Første møde bliver afholdt den 8. november.
Arbejdsretten indkalder Dansk Sygeplejeråd til møde på foranledning af Danske Regioner. Beskeden lyder, at arbejdet skal normaliseres og de overenskomststridige arbejdsnedlæggelser stoppe, ellers kan der falde en bod.
Dorthe Boe Danbjørg Kære alle. Flere skriver at DSR har sagt ja til aftalen. Det har vi ikke. Det er en del af finansloven. Aftalen kommer til at afhjælpe de akutte problemer men ikke det grundlæggende problem i sundhedvæsenet.
P H I LIP DAVALI
F o t o
Dansk Sygeplejeråd vinder sag om skærpet bod for overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. Danske Regioner ville have hævet boden til 152 kr. per påbegyndte time, men FH og DSR vinder sagen om at bibeholde beløbet på 86 kr. for hver påbegyndte time med arbejdsnedlæggelser.
Hvad med kommunerne der skal være klar til at hjemtage flere og dårligere borger? Ej DSR det dur ikke
Jeg er målløs og dybt skuffet, alle er påvirket af corona og knokler, føler vi bliver delt op i A og B hold. Er DSR vitterlig tilfreds med dette
Regeringen og støttepartierne præsenterer den 5. december kl. 21 en såkaldt coronavinterpakke på én milliard kroner. Dansk Sygeplejeråd hilser initiativet velkommen, men formand Grete Christensen understreger, at det hverken løser de strukturelle problemer i sundhedsvæsnet eller sygeplejerskernes store lønefterslæb.
6. SEPTEMBER 9. SEPTEMBER EFTERÅR 5. DECEMBER 12. DECEMBER
Sygeplejerskernes formand, Grete Christensen, har fuldstændig ret. Uligeløn mellem såkaldte kvindefag og mandefag er historisk politisk besluttet. Det var politikere, der oprindeligt besluttede, at de kvindedominerede fag skulle indplaceres i en lavere lønramme end f.eks. politi og lærerfaget. Af den eneste grund, at det var kvinder “uden forsørgelsespligt”. Ergo er det da også et politisk ansvar at rette op på det.
Pernille Skipper (Enhedslisten) på Facebook, da hun bragte de kvindedominerede fags lønefterslæb op i Folketingets Ligestillingsuvalg, og indkaldte ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S) i åbent samråd den 10. marts.
DANSKERE: Jeg forstår dem godt
VEST-SIDEN
Tekst HELLE LINDBERG • Foto MIKKEL BERG
Lene Thirup
digital konsulent
Jeg ved ikke helt, hvad jeg synes. Som udgangspunkt mener jeg egentlig, at sygeplejersker får en fin løn sammenlignet med andre faggrupper. Omvendt har jeg også forståelse for, at det langt hen ad vejen er nogle ulidelige vilkår, de arbejder under. Jeg er bare ikke sikker på, at løsningen er at give dem mere i løn – det virker som et plaster på såret. Jeg synes, man i stedet skulle tage fat om nældens rod og prøve at reformere deres arbejdsforhold.
Annette Gils
håndværker
Jeg synes, det er godt. Det er på høje tid, at kvindefagene kommer med lønmæssigt. Der kommer heller ingen nye sygeplejersker, hvis de ikke får en ordentlig løn. Jeg arbejder selv i et typisk mandefag og synes ofte, at kvinders arbejde og kvindefag bliver devalueret. Måske er det fordi, vi er relativt nye på arbejdsmarkedet og ikke er vant til at kræve en ordentlig løn?
Maria Johansen
studerende
Det er rigtig fint, at de strejker. Jeg kan godt forstå det – jeg synes heller ikke, de bliver aflønnet godt nok i forhold til deres arbejde, og hvad de faktisk præsterer. Nogle gange bliver man også bare nødt til at råbe højt for at få det, som man vil have det. Jeg bakker dem helt sikkert op og håber, at de får mere i lønningsposen.
René Toustrup
kraftvarmeværksarbejder
Jeg synes ikke, det er godt, at de strejker. Jeg mener, at deres grundløn er okay i forhold til deres arbejdstider, og de får jo også genetillæg og diverse goder. Der findes mange andre jobs med de samme ulemper i hverdagen, hvor de får mindre i løn end sygeplejerskerne. Så kan det godt være, at der er stor forskel på lønnen for en nyuddannet og en sygeplejerske med anciennitet, men det er der også i andre faggrupper.
Henrik
pensioneret læge
Det er okay. Jeg tror helt sikkert på, at sygeplejerskerne har et lønefterslæb, som skal indhentes. Selvfølgelig er der så forskel på, hvad en sygeplejerske i en lægepraksis og en sygeplejerske på en akutmodtagelse tjener, men grundlæggende mener jeg, at det er fair, hvis de får noget mere i løn.
Jean-Pierre
socialpædagog
De har min fulde opbakning. Deres indsats under corona har været fremragende, og jeg synes, de fortjener at blive anerkendt for deres arbejde. Derfor er det også fint, at de strejker netop nu, imens pandemien står klart i folks hukommelse. Den vil blive bagatelliseret, som tiden går – og pludselig husker folk ikke længere, hvor vigtigt det er at have sygeplejersker.
Mange udtrykte opbakning og anerkendelse til sygeplejerskerne, mens enkelte var imod, da Sygeplejersken den 16.-17. juni spurgte tilfældige danskere i Kongens Have i København og på gågaden i Aarhus: ”Hvad tænker du om, at sygeplejerskerne skal strejke?”
ØST-SIDEN
Tekst MARIA KLIT • Fotograf RIE NEUCHS
Rie Sorgenfrei
34 år, jurist, København
Jeg kan sagtens forstå, at de vælger at strejke, og jeg synes, det er i orden. Især under pandemien har de skullet tage fra på et helt uhørt niveau, og det er helt på sin plads, at de får noget mere i løn.
Inessa Ulyanova
43 år, oversætter, Hellerup
Det er selvfølgelig problematisk, når en faggruppe, vi har så meget behov for, strejker. Men hvis ikke sygeplejerskerne skaber noget opmærksomhed omkring sig, så får de ikke noget ud af det. Hvorfor skal de, der arbejder hårdest, have mindst? Lønnen er alt for lav, og de ville ikke strejke, hvis det ikke var absolut nødvendigt. Konflikten varer jo ikke evigt, men forhåbentlig ender den til sygeplejerskernes fordel.
Steen Jensen
68 år, pensioneret elektriker, Fredensborg
Sygeplejerskerne er blevet forbigået flere gange, så jeg forstår dem godt. Man har længe talt om, at lønnen skulle reguleres ud i fremtiden, men det er endnu ikke sket. Nogle vil måske sige, at det er et dårligt tidspunkt at strejke på, men sådan er det bare. Jeg bakker fuldstændig op.
Amanda Andersen
25 år, studerende, KU, Ringsted
Jeg forstår dem godt, og jeg synes helt klart, at de fortjener mere i løn. Det er et hårdt arbejde, og de slider sig op. Min mormor kender en sygeplejerske, der kun får lidt mere end mig i timen, og jeg er studentermedhjælper. Det er jo sindssygt.
Frederik Borum
23 år, lærerstuderende, Søborg
Sygeplejerskerne er med til at få hele sundhedsvæsenet til at køre rundt, og hvis de vil kæmpe, så skal de gøre det. Det er kun retfærdigt, at de gerne vil have noget mere i løn. Jeg har selv familie, der arbejder i sundhedsvæsenet, så jeg forstår dem og bakker op!
Danskerne bakker sygeplejerskerne op
44 pct. af danskerne støtter sygeplejerskernes strejke, og 17 pct. er imod. 35 pct. er hverken for eller imod. Det var status på strejkens første dag, ifølge en undersøgelse Epinion har lavet for DR. Desuden er 58 pct. af befolkningen enige i, at sygeplejerskerne og andre faggrupper skal have mere i løn. 20 pct. er uenige.
Artiklen har været bragt i Sygeplejersken nr. 8/2021
18. juni 2021 Rettidig omhu.
Dansk Sygeplejeråd ville have politikerne til at love at rette op på uligelønnen og gøre noget ved sygeplejerskers lønefterslæb.
De første slikkepinde-skilte kom i brug, da aktivister arrangerede Tjenestemandstirsdage i de store byer i foråret.
Lav-selv-merchandise blev forsøgt, her med postkortene GoCards, som kunne fås i cafeer over hele landet i maj. Sandsynligvis er det første gang og forhåbentlig også sidste gang, at mundbind har været i brug som merchandise under en sygeplejerskekonflikt.
Omkring 50.000 røde t-shirt er blevet båret af sygeplejersker over hele landet. I begyndelsen af konflikten var det svært at se forskel på demonstranter og fodboldfans, og på grund af efterspurgslen på røde t-shirt var de svære at skaffe i store mængder hos Dansk Sygeplejeråds t-shirt leverandør.
Der blev trykt 50.000 ark med tatoveringer, og det viste sig at være en af sommerens mest efterspurgte strejke-merchandise for både sygeplejersker og andre, der ville vise deres opbakning. ”Vi er mere værd” blev et af strejkens mest brugte slogans.
Hvad vil I have? LIGELØN!
Strejken bryder ud lørdag den 19. juni, og sygeplejersker over hele landet er klar til kamp. Her på Christiansborg Slotsplads.
Vi gør en forskel for andre mennesker. For den syge, den fødende, den døende, det lille barn, og jeg kunne blive ved. Det velfærdssamfund, som vi kender, kan ikke eksistere, uden at vi gør den forskel hver eneste dag. For hvem skal ellers gøre det. Vi vil gerne gøre en forskel, men vi vil ikke længere finde os i den forskel, der er på vores lønninger og lønningerne i de mandsdominerede fag. Vi ser ingen anden mulighed end at strejke. Vi er nødt til at få vores arbejdsgivere og Christiansborg til at tage ansvar og løse det grundlæggende problem, der er vores løn.
Dorthe Boe Danbjørg,
næstformand i Dansk Sygeplejeråd, i tale ved demonstration på Christiansborg Slotsplads, da strejken blev skudt i gang den 19. juni.
Tjenestemandstirsdage Lønefterslæb En fremtid uden forskel Pålagt overarbejde Kollektive opsigelser Konfliktvarsel Vi er mere værd Tjenestemandsreform Strejkecafé Lønstrukturkomité Strejke Nødberedskab Garantifond Honningkager Milepæl Konflikt Syltekrukke Overenskomststridige arbejdsnedlæggelser #levmeddet Mette Mæglingsforslag OK21 Tak er ikke nok
Tjenestemandstirsdage Ligeløn Bod En fremtid uden forskel 1969 Kollektive opsigelser Vi er mere værd Støttewalk Tjenestemandsreform Crop top FEA Lønstrukturkomité Fredspligt Nødberedskab Forligsinstitutionen Honningkager Strejkekasse Syltekrukke Lønløfte Overenskomststridige arbejdsnedlæggelser Mæglingsforslag Tak er ikke nok Cykelevent Ord og udtryk vi brugte i flæng i 2021
FORMAND KÆMPEDE MOD TJENESTEMANDSREFORMEN
Kirsten Stallknecht baner sig her vej til talerstolen på Dansk Sygeplejeråds medlemsmøde efter overenskomstforhandlingerne i 1964. I 1966 blev Kirsten Stallknecht valgt ind i Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse, og i 1968 blev hun formand for Dansk Sygeplejeråd.
Den nyvalgte formand var utilfreds med den lønindplacering, sygeplejerskerne fik i Tjenestemandsreformen i 1969, som var gældende for alle offentligt ansatte. Trods en ihærdig indsats lykkedes det hende ikke at få indflydelse på indplaceringen. Lønhierarkiet var ikke skabt for at skulle vare evigt. Meningen var, at revurderinger af de oprindelige indplaceringer skulle kunne finde sted. Men bl.a. udviklingen i samfundsøkonomien i 1970’erne betød, at en justering ikke skete.
Tekst TRINE GJESING ANTVOR Foto DANSK SYGEPLEJEHISTORISK MUSEUM
