Tandlægebladet 7 - 2011

Page 1

TANDLÆGEBLADET JUNI

Ribe Tandlægecenter – fremtidens tandlægeklinik

NR. 7

Der er mange bevaringsværdige bygninger i Ribe...

TANDLÆGEFORENINGENS MEDLEMSBLAD JUNI 2011

DANISH DENTAL JOURNAL ÅRGANG 115

2011 . 115 . 505-572

»Et dobbelt svigt« Kontakt Plandent - og få realiseret dine drømme om en ny klinik! Vores eksperter sørger for totalindretning fra A-Z, indretningsforslag, udstyr, IT, installation, finansiering - til tiden og til prisen. Bare spørg en af de mange tandlæger vi har samarbejdet med. Skal du være den næste? Kontakt os på 43 66 44 44 eller plandent@plandent.dk

129392_TB0711_Omslag.indd 4-6

Alt for få tandlæger underretter de sociale myndigheder, hvis de har mistanke om, at et barn bliver udsat for overgreb eller omsorgssvigt.

REKONSTRUKTION. Fokus på computer-designet implantat UDDANNELSE. Studerende udfører tilfredsstillende implantatbehandlinger FOLKETINGSVALG. Sæt krydset med tandlægebrillerne på

25/05/11 09.04

PROFESSIONALKNOWLEDGE

Værd at vide om after After er en smertefuld og kompleks tilstand i mundslimhinden, som kræver omhyggelig anamnese, diagnosticering og et bredt kendskab til alle ætiologiske faktorer for at kunne give patienterne den rette vejledning og behandling.

Derfor valgte jeg Nordenta

Kompetent rådgivning Overtandlæge Kirsten Thyø, Frederikshavn Kommunale Tandpleje ”I Frederikshavn Kommunale Tandpleje var det et udtalt ønske at samle alle de decentrale klinikker i én økonomisk effektiv enhed, der styrker faglig sparring, videndeling og socialt samvær. Ønsket blev til virkelighed i foråret 2010, da vi flyttede ind i en helt ny centralklinik. Vi anvendte Nordenta og salgschef Frits Gandrup som vores vigtigste samarbejdspartner i processen. Fra sparring omkring opbygning og indretning over viden og indsigt i byggestyring til praktisk flytning og montage af alt brugt og nyt udstyr. Med Frits Gandrup fra Nordenta har jeg følt mig tryg, mødt på mine ideer, men også passende udfordret og Frits’ professionalisme og kyndige rolige fremtræden indgød alle involverede, bygherre som håndværkere, stor respekt og vilje til samarbejde. Resultatet er blevet en række smukke, velindrettede og gennemtænkte klinikker, der kombinerer brugt og nyt udstyr og indretning fra bl.a. XO Care og inform. Alt blev leveret til tiden og til de aftalte betingelser. Jeg kan derfor kun anbefale andre at bruge Nordenta, hvis man går i planer om nyindretninger eller ombygninger” Vil du vide mere om Nordentas indretningsprojekter landet over? Så kontakt vores salgsafdeling på telefon 43 270 270 for at booke et uforpligtende møde på din klinik.

Nordenta A/S Nydamsvej 8, 8362 Hørning · Tlf. 87 68 16 11 Naverland 11, 2600 Glostrup · Tlf. 43 270 270 www.nordenta.dk

129392_TB0711_Omslag.indd 2-3

NYHED! Få faglig viden og hjælp til håndtering af after med vores nye materiale: ”Værd at vide om after”. Materialet består at et fagligt kompendium samt patientfoldere.

Materialet kan lgate bestilles gratis hos Co Professional Oral Care tlf 80 60 70 10 og på cpocdk@colpal.com*

”Værd at vide om after” er nr. 2 i en ny faglig serie fra Colgate om relevante emner, der er værd at vide mere om i forbindelse med den daglige vejledning af patienter på klinikken. *så længe lager haves.

www.colgateprofessional.dk

25/05/11 09.04

INDHOLD 505

526

INDHOLD

REKONSTRUKTION MED COMPUTERDESIGNET IMPLANTAT

KORT & GODT 508 Leder: Tandlægeforeningen håndterer både fællesskab og uenighed 510 Tilbud på billedbøger fortsætter 510 Afstemningsresultat fra VOXPOP’en i Tandlægebladet nr. 6 510 Vådserviet skal bekæmpe »rødvinstænder« 511 Specialister finder flere kanaler 511 Gode tyggemuskler giver et fast håndtryk 512 Kemi mest skånsom mod sundt tandvæv 512 MTA til fyldning af furkaturer 512 Tandlægeforeningen kvalitetssikrer vandtætte skotter 513 Husk at tømme mailboksen 513 Fireårsregel er endelig ophævet 515 VOXPOP: Har du haft et udsat barn i stolen?

VIDENSKAB & KLINIK

Læs mere om rekonstruktionen på side 526

516 Bonde MJ, Stokholm R, Isidor F, Schou S. 10-års klinisk og radiologisk evaluering af enkelttandsimplantater udført af tandlægestuderende 526 Hartlev J, Nørholt SE. Delvis rekonstruktion af zygoma-maksilkomplekset med computer-designet alloplastisk implantat 530 Andersen K, Buhl J, Jensen J. Fjernelse af zygomaimplantat 534 Cochrane-review: Ingen evidens for, at én eltandbørste er bedre end andre

»Vi er meget glade for at kunne give danske tandlæger denne enestående chance for at opleve en gruppe af topforedragsholdere samlet på et sted TANDLÆGE, PH.D. LONE SANDER, FORMAND FOR SYMPOSIUMS ARRANGEMENTSKOMITE. LÆS MERE PÅ SIDE 546

SAMFUND & ARBEJDSLIV 536 542 546 548

Et dobbelt svigt Folketingsvalg 2011: Sæt krydset med tandlægebrillerne på Symposium 2011: Parodontologi i praksis Forsikring sikrer klinikkens omsætning ved sygdom

536

EN FORMODNING ER NOK

SERVICESIDER Navne Kalender Kollegiale henvisninger Tandlægeforeningens kollegahjælp Stillinger Køb og salg Leverandørhenvisninger Næste nummer

Den annoncerede artikel om nye tandplejetilbud til socialt udsatte udgår for at gøre plads til en oversigt over de politiske partiers holdning til tandlægerelaterede spørgsmål, da der ved redaktionens afslutning var rygter om et snarligt valg (side 542). Artiklen om de nye tandplejetilbud til socialt udsatte bliver bragt i næste nummer af Tandlægebladet.

129392_TB0711.indd 505

ILLUSTRATION: MIKKEL HENSSEL

550 553 558 563 564 567 568 572

Alt for få tandlæger underretter de sociale myndigheder, hvis de har mistanke om, at et barn bliver udsat for omsorgssvigt eller misbrug. Dermed bryder de loven. Læs mere på side 536

25/05/11 09.18

506

Om Tandlægebladet Danish Dental Journal nr. 7, juni 2011, årg. 115 Forsidefoto: Jakob Hunosøe Tandlægebladets redaktion Nils-Erik Fiehn, lektor, dr.odont. (ansvarshavende og fagligvidenskabelig redaktør), nef@tdl.dk Trine Ganer (administrerende redaktør), tg@tdl.dk Gitte Almer Nielsen (redigerende journalist), gan@tdl.dk Winnie Brodam (journalist), wb@tdl.dk Sidsel Svane (redaktionel medarbejder), sis@tdl.dk Claus Kloster Elbæk (studentermedhjælp), cke@tdl.dk Fagredaktion

Tandlægebladet er Tandlægeforeningens medlemmers blad. Det er bladets formål at give læserne faglig viden samt at informere og engagere læserne på områder, der er relevante for deres virke som tandlæger og sundhedspersoner. Alle Tandlægeforeningens medlemmer kan komme til orde i Tandlægebladet. Det betyder, at de holdninger, der kommer til udtryk i bladets artikler og øvrige indlæg, ikke nødvendigvis er de samme som Tandlægeforeningens holdninger. Artiklerne i sektionen Videnskab og Klinik redigeres ud fra sundhedsvidenskabelige kriterier. De øvrige artikler i Tandlægebladet redigeres ud fra journalistiske principper om aktualitet, relevans og fairness. Det betyder, at en person, der som part i en sag bliver kritiseret i et debatindlæg eller journalistisk artikel, skal have mulighed for at kommentere kritikken. Tandlægebladets medarbejdere må ikke have nogen økonomiske interesser i produkter, der bliver omtalt i bladets redaktionelle artikler. Hvis forfattere til faglig-videnskabelige artikler eller øvrige faglige indlæg har økonomiske interesser i produkter, som omtales i artiklerne eller har modtaget støtte fra producenter eller firmaer i forbindelse med udarbejdelsen af artiklerne, skal dette oplyses.

Preben Hørsted Bindslev, tandlæge, lektor

Redaktionen

Palle Holmstrup, professor, dr.odont. Flemming Isidor, professor, dr.odont. Annoncer Michael Lentz (annoncechef) ml@tdl.dk Stillings- og rubrikannoncer: Tina Andersen, ta@tdl.dk

Manuskriptvejledning Når du skriver manuskripter til Tandlægebladet, skal du følge bladets vejledninger. Du finder disse samt de sproglige regler, som Tandlægebladet anvender, på Tandlaegebladet.dk. Klik på »Om Tandlægebladet« i menuen på forsiden og derefter på »Manuskriptvejledninger«. Manuskripter sendes elektronisk til Tandlægebladet til Sidsel Svane på e-mail: sis@tdl.dk

Sekretariat: Adresseændringer og forsendelse: Lisbeth Pedersen Foldberg, e-mail: lpe@tdl.dk. Tandlægebladet, Amaliegade 17, postboks 143, 1004 København K. Telefon 70 25 77 11. E-mail: tb@tdl.dk. Internet: www.tandlaegebladet.dk. Tandlægebladet udkommer med 15 numre årligt. Distribueret oplag per nummer: 6.219. Medlem af Dansk Oplagskontrol. Medlem af Dansk Fagpresse. Gengivelse af artikler fra Tandlægebladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen. Udgiver: Tandlægeforeningen. Design og grafisk produktion: Datagraf A/S. ISSN: 0039-9353

Tandlægebladets videnskabelige panel Lisa Bøge Christensen Erik Dabelsteen Ellen Frandsen Lau Poul Holm-Pedersen Palle Holmstrup Dorthe Holst Preben Hørsted Bindslev Flemming Isidor Mats Jontell Stig Karlsson Björn Klinge Sven Kreiborg Lars Matsson Jesper Reibel Søren Schou Peter Svensson Svante Twetman Ann Wenzel

Adresser Tandlægeforeningen Amaliegade 17 Postboks 143 1004 København K Telefon 70 25 77 11 Internet: www.tandlaegeforeningen.dk E-mail: info@tandlaegeforeningen.dk Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.30 Tandlægernes Tryghedsordninger Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Telefon 39 46 00 80 Internet: www.tdl-tryghed.dk E-mail: web@tdl-tryghed.dk Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.30

Blå kopper. Tandklinikken Smil.nu i Nivå, 2011 det, som han har arbejdet med på denne forside af Tandlægebladet. For her kommer den blå plastikkop pludselig til live, og som en slange snor den sig ud fra skabet og ser sig selv i øjnene. Inspirationen til billedet var netop plastikkoppens utraditionelle blå farve – en farve, som går igen i hele indretningen af tandklinikken i Nivå.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 7

129392_TB0711.indd 506

25/05/11 09.18

Tag diagnostik og planlægning op på et højere niveau.

Maksimere sikkerhed og forudsigelighed i behandlingen. Brug digital diagnostik til at øge kvalitet og effektivitet.

Drag fordel af planlægningsfleksibilitet til optimeret funktion og æstetik.

Det drejer sig om NobelClinician software. Du kan diagnosticere og planlægge behandlinger med endnu større forudsigelighed og sikkerhed. Gør din diagnostik bedre med en kombination af 2D- og 3D-visninger, og optimere placeringen af implantater på basis af patientens anatomi og protesebehov. Med NobelCliniciansoftware kan du samarbejde med dine behandlingspartnere via den integrerede NobelConnect-funktionalitet

og præsentere behandlingsmuligheder for dine patienter. Ydermere kan du fuldende den digitale løsning med det veldokumenterede kirurgiske koncept NobelGuide. Når du samarbejder med Nobel Biocare, en pioneer inden for digital tandlægebehandling, kan du udnytte gennemtestet teknologi, som sikrer uovertruffen funktion og æstetik med naturligt udseende. Deres smil, din ekspertise, vores løsninger.

Ring til 39 40 48 46, eller besøg nobelbiocare.com/dental © Nobel Biocare Services AG, 2011. Alle rettigheder forbeholdes. Nobel Biocare, Nobel Biocare-logoet og alle andre varemærker er, hvis intet andet angives eller tydeligt fremgår af sammenhængen i et bestemt tilfælde, varemærker tilhørende Nobel Biocare. Ansvarsfraskrivelse: Visse produkter er muligvis ikke myndighedsgodkendt/frigivet til salg på alle markeder. Kontakt det lokale Nobel Biocare-salgskontor, hvis du vil have oplysninger om det aktuelle produktsortiment og det tilgængelige sortiment

129392_TB0711.indd 507

25/05/11 09.18

508 KORT & GODT LEDER

Tandlægeforeningen håndterer både fællesskab og uenighed » Vandtætheden mellem

rådgivningen til ansatte tandlæger og klinikejere i Tandlægeforeningen bliver nu kontrolleret udefra – af Dansk Standard SUSANNE ANDERSEN, FORMAND FOR TANDLÆGEFORENINGEN

S

elv om vi som tandlæger har taget den samme uddannelse, er det ikke altid, at vi har de samme interesser. Alligevel har vi med Tandlægeforeningen (TF) en forening, der rummer os alle. Det er der nogle klare fordele i. Vi kan mødes i et fagligt og kollegialt fællesskab på tværs af sektorer og ansættelsesforhold. Og TF kan over for politikere og myndigheder tale på vegne af hele tandlægestanden og ikke bare på vegne af en enkelt gruppering. Hvordan håndterer TF så indbyrdes uenighed og modstridende interesser? Det gør vi bl.a. ved at sikre, at der i sager, der involverer tandlæger med forskellige interesser, er vandtætte skotter mellem de medarbejdere, der behandler sagen. Der er én afdeling med medarbejdere, der rådgiver offentligt ansatte og privatansatte tandlæger, og én afdeling med medarbejdere, der rådgiver klinikejere. Hvis en tandlæge fx beder om juridisk rådgivning i TF til en kontrakt vedr. ansættelse i privat praksis, så har TF jurister, der kun rådgiver ansatte tandlæger. Tilsvarende har foreningen jurister, der kun rådgiver klinikejere. Hvis en ansat tandlæge sender sin ansættelseskontrakt ind til TF til gennemsyn, så kan de jurister, der rådgiver klinikejere, ikke få adgang til kontrakten i TF’s it-system. Der er simpelt hen lagt barrierer ind i systemet, således at man som medlem er sikret en fortrolig rådgivning. Det er ikke noget nyt, at der er disse skillelinjer i TF’s sekretariat. Men der er den vigtige og gode nyhed, at vandtætheden mellem rådgivningen til ansatte tandlæger og klinikejere nu bliver kontrolleret udefra – af Dansk Standard. Kontrollen udefra foregik for første gang i forbindelse med dette års fornyelse af ISO 9001-certificeringen af TF’s sekretariat. Her kunne Dansk Standard bekræfte, at man som medlem af foreningen kan være tryg ved, at informationer ikke flyder rundt mellem medarbejdere, der rådgiver hver sin side i en sag med forskellige interesser. Medlemmernes sikkerhed er med andre ord blevet certificeret. Det synes jeg er meget positivt. For det kan være o.k., at vi i TF selv siger, at vi kan håndtere både fællesskab og uenighed. Men det er endnu bedre, at vi nu har et blåt stempel på vandtætheden. Læs også artiklen »Tandlægeforeningen kvalitetssikrer vandtætte skotter« på side 512.

FOTO: LIZETTE KABRÉ

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 7

129392_TB0711.indd 508

25/05/11 09.18

Gør hverdagen lettere …

Vil du sikre klinikkens omsætning ved sygdom?

Kontakt Tandlægernes Tryghedsordninger på tlf. 39 46 00 80 Vi støtter Tandsundhed uden grænser

129392_TB0711.indd 509

25/05/11 09.18

510 KORT & GODT

Tilbud på billedbøger fortsætter

Vidste du at …

Der var stor interesse for særtilbuddet på Tandlægeforeningens billedbøger på Årskursus. Derfor har Tandlægeforeningens Forlag besluttet at fortsætte med tilbuddet på restlageret af Tandlægens Billedhåndbog og Tandlægens Børnebilledhåndbog. Medlemmer af Tandlægeforeningen kan købe Tandlægens Billedhåndbog for 200 kr. (før 649 kr.), mens Tandlægens Børnebilledhåndbog koster 100 kr. (før 610 kr.). Begge priser er ekskl. porto og ekspeditionsgebyr. For ikkemedlemmer er der et pristillæg på 20 %. Tandlægeforeningens forlag har ikke planer om at genoptrykke de to billedbøger. Bestil bøgerne via mail til tdlnet@tdl.dk eller tlf. 70 25 77 11.

… eksaminatorer og censorer blev opfordret til at tage hensyn til de studerendes mangelfulde eksamensforberedelse i maj 1944? Baggrunden for Tandlægeskolen i Københavns utraditionelle initiativ var, at en del af de studerende var aktive i modstandskampen mod den tyske besættelsesmagt, hvilket influerede på deres studieindsats. Kilde: Tandlægeskolen i København 1888-2000 – liv og historie, Ib Paul Sewerin, 2005. Foto venligst udlånt af Billund Museum.

Vådserviet skal bekæmpe »rødvinstænder« Blå tænder kan være en generende sideeffekt ved rødvinsdrikkeri. Men et nyt produkt på det danske marked skal gøre det nemmere at slippe af med den mørke film, som rødvin kan efterlade på tænder og læber. Våbenet mod de såkaldte »rødvinstænder« er små vådservietter, der

bl.a. indeholder bagepulver, salt, calcium og glycerin. Ved at gnide tænderne med Wine Wipes, som produktet hedder, fjerner man den mørke film, og samtidig burde glycerinen modvirke yderligere misfarvning af tænder og læber

For mere information om Wine Wipes se www.winewipes.dk

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 7

129392_TB0711.indd 510

25/05/11 09.18

KORT & GODT 511

Tandlægeforeningen kvalitetssikrer vandtætte skotter Når der opstår en konflikt imellem en chef og en ansat tandlæge, kan de begge søge hjælp i Tandlægeforeningen. Men kan de være sikre på, at sagen bliver behandlet fortroligt, når de nu er medlemmer samme sted? Det kan de, fastslår Tandlægeforeningen. Der er nemlig en klar adskillelse mellem de medarbejdere, der står på hhv. arbejdsgiverens og den ansattes side. Og den adskillelse er netop blevet yderligere synliggjort ved en kvalitetssikring af området. Det forklarer Tina Raben Skaarup, der er forhandlingschef i Tandlægeforeningen. – Det er ikke noget nyt, at vi har fokus på fortrolighed. Men for at synliggøre det over for medlemmerne er det nu en del af kvalitetssikringen af Tandlægeforeningen, siger hun. Det betyder, at det ikke kun er Tandlægeforeningen selv, der proklamerer, at der er vandtætte skotter. Det tjekkes nu også af Dansk Standard, der én gang årligt undersøger, om Tandlægeforeningen følger sine procedurer.

I arbejdet med at kvvalitetssikre området ha ar man bl.a. haft fokus på ko ontraktgennemgang og ikke m mindst det it-mæssige, der sikrerr, at juristerne på de forskellige områder ik kke har adgang til hinandens dokumenter. – Når en klinikejer eller en kommende ansat tandlæge sender sin nye ansættelseskontrakt til gennemgang hos en jurist i Tandlægeforeningen, skal vedkommende naturligvis kunne være helt sikker på, at det ikke er den samme jurist, som netop har rådgivet den anden part om det samme. Det er ikke noget g nyt, y , men det er noget g nyt, y, at vi bliver holdt oppe på det af Dansk Stand dard, understreger Tina Raben Skaarrup.

Gode tyyggeemusskler giv ver et fasst hå åndtrryk k Tyggeevn ne har en sa ammenhæng med generrel muskelstyrrke – sp pecifikt må ålt på styrkeen af håndtrr yk. Det kon nkluderer jap panske forskere i en artikel, so om er publicceret i Journ nal of Oral Rehabilitatio on. Studiiet omfatter næsten 400 0 personer i alderen fra 67 til 74 år, å som blevv inddelt i tre gruppeer: personer,, som kunnee tygge al slag gs føde, personer,, som ikkee kunne tygge hård fød de, og person ner, der kun kunne tygge t blød eller pureeret mad. Fo orsøgsperso onerne fik måålt styrke af deeres hån ndtryk, og efter justtering for va ariabler som m fx alder, kø øn, højde, væg gt og ta andstatus, fandt forrskerne, at sttyrken af hån ndtryk var siignifikant lavere hos personer, som kun n kunne tygg ge blød ellerr pureret ma ad. Moriya S, Tei K, Yamazak ki Y et al. Relatiionships betweeen perceived chew wing abiility and muscle streengh of the bod dy among eldeerly. J Oral Reha abil 2011. (Epub ahead off print).

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 7

129392_TB0711.indd 511

25/05/11 11.18

512 KORT & GODT

F.C. Barcelona taber på tandsundhed Trods intensive læge-kontroller har fodboldspillere, i hvert tilfælde i det spanske tophold F.C. Barcelona, signifikante orale helbredsproblemer med fx ubehandlet caries, gingivitis og malokklusion. De lider også af dentale traumer, og så kan deres fysiske tilstand kædes sammen med deres orale sundhed: Højere plakindeks og dybere pocher havde en sammenhæng med flere muskelskader. Det er konklusionen, efter at 30 professionelle fodboldspillere fra F.C. Barcelona er blevet undersøgt over en treårig periode. De har fået registreret plak, gingivitis og pochedybder, og de har fået bedømt malokklusioner og TMJ-problemer. De har også fået registreret deres traumehistorik, og det hele er publiceret i majnummeret af Medicina Oral, Patología Oral y Cirugía Bucal. Gay-Escoda C, Vieira-DuartePereira DM, Ardèvol J et al. Study of the effect of oral health on physical condition of professional soccer players of the Football Club Barcelona. Med Oral Patol Oral Cir Bucal 2011;16:e436-9.

MTA til fyldning af furkaturer En artikel med NIOM-forfattere, publiceret i British Dental Journal, anbefaler brug af MTA (mineral trioxid aggregat) til forsegling af furkaturperforationer. Artiklen er skrevet på baggrund af in vitroforsøg, hvor molarer med furkaturperforationer blev forseglet med henholdsvis MTA, glasionomer eller resinkomposit. Efterfølgende målte man udsivningen af »tilsatte« bakterier, som viste sig at være signifikant størst ved kompositfyldninger. Lodiene G, Kleivmyr M, Bruzell E, Ørstavik D. Sealing ability of mineral trioxide aggregate, glass ionomer cement and composite resin when repairing large furcal perforations. Br Dent J. 2011;210:E7.

Specialister finder flere kanaler En norsk undersøgelse af forskelle i endodontisk behandling hos henholdsvis specialister i endodonti og hos almenpraktiserende tandlæger viser, at kun 60 % af almenpraktiserende bruger kofferdam, mens det anvendes af alle specialister. Undersøgelsen viser også, at næsten alle specialister ofte lokaliserede en fjerde kanal i overkæbens 6’ere. De fleste af de almenpraktiserende tandlæger fandt sjældent en fjerde kanal. Næsten alle specialisterne brugte apexlokator, ultralyd og mikroskop. Det apparatur var mindre anvendt blandt tandlæger i almen praksis, hvor 50 % anvendte apexlokator, 20 % brugte ultralyd, og kun 10 % brugte mikroskop. Alle tandlægerne i begge grupper behandlede kronisk parodontitis i to seancer og brugte Ca(OH)2 som mellemlæg. Studiet blev udført som spørgeskemaundersøgelse. Myrhaug TH, Grytten J, Sandvik L, Ørstavik D. Kliniske rutiner ved rotbehandling hos spesialister i endodonti og allmennpraktiserende tannleger i Norge. Nor Tannlegeforen Tid 2011;121:300-4.

FOTO VENLIGST UDLÅNT AF LEKTOR LARS BJØRNDAL, TANDLÆGESKOLEN I KØBENHAVN

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 7

129392_TB0711.indd 512

25/05/11 09.18

KORT & GODT 513

Husk at tømme mailboksen Siden den 1. januar i år har Tandlægeforeningens medlemmer modtaget alle breve og al anden information fra foreningen pr. e-mail. Men desværre oplever Tandlægeforeningen ofte, at der ikke er hul igennem til medlemmernes mailbokse. Modtagernes mailboks er nemlig allerede fyldt helt op, og derfor får Tandlægeforeningen e-mails retur igen. Medlemmer bør derfor huske at tømme mailboksen regelmæssigt.

Fireårsregel er endelig ophævet Regler Regl erne ne o om m ta tand ndlæ læge gers rs o opn pnåe åels lsee af rret et til til ssel elvvstændigt virke bliver nu lempet. Den såkaldte fireårsregel bliver ophævet, og der vil dermed ikke længere være en tidsfrist for, hvornår man skal opfylde kravene for opnåelse af ret til at være klinikejer eller chef inden for det offentlige. Lempelsen af reglerne sker den 1. juni, hvor en ny bekendtgørelse på området træder i kraft. Lempelsen bliver indført med tilbagevirkende kraft, dvs. at de tandlæger, der allerede er gået i gang med at opnå ret til selvstændigt virke, ikke er omfattet af fireårsreglen. Tandlægeforeningens formand, Susanne Andersen, glæder sig over, at fireårsreglen bliver afskaffet. – Jeg er meget glad på vores unge kollegers vegne. Med ophævelsen af fireårsreglen bliver det muligt for flere tandlæger at opfylde kravene. Og de unge kolleger får en langt større fleksibilitet i deres arbejdsliv. Samtidig vil lempelsen give tandlæger en større frihed til at skifte spor senere i livet. Eksempelvis vil en tandlæge, der efter en del år som ansat i privat praksis ønsker at blive leder inden for den kommunale tandpleje, kunne skifte fra den ene sektor til den anden. Og omvendt vil en tandlæge efter nogle år som offentligt ansat kunne blive klinikejer, siger Susanne Andersen. Tandlægeforeningen har gennem længere tid arbejdet intenst på at få afskaffet fireårsreglen. Der har nemlig ikke været nok ledige stillinger til, at alle nyud ny udda dann nned edee ta tand ndlæ læge gerr ka kan n nå at at op opfy fyld ldee kr krav avet et om om at behandle børn inden for fire år. Samtidig har Tandlægeforeningen bl.a. påpe-

get, a get, att fir fireå eårs rsre regl glen en p på å si sigt gt k kun unne ne g gør øree de dett sv svær ærer eree at rekruttere tandlæger til lederstillinger i landets yderområder. – Der vil stadig være et krav om, at man skal have arbejdet mindst 360 timer med behandling af enten børn og unge eller voksne. Så jeg vil anbefale, at man får taget de timer, så snart det er belejligt. Men der vil ikke mere være nogen formel tidsfrist, og det ser jeg som en stor lettelse, l mener Susanne Andersen. TF-formanden tiilføjer, at lempelsen af reglerne viser, at en n stor og målrettet indsats over en lang perriode betaler sig. – Vi har gennem m hårdt arbejde opnået et godt resulltat. Sådanne resultater kommer ikk ke af sig selv og g heller ikke hurtigt. D Det er lykkedes os at få ændret en bekeendtgørelse. Det er ikke hver dag, at ssådan noget sker, fastslår Susanne And dersen, der undrer sig over, at forening gen »De Offentlige Tandlæger« (tidlige ere TNL) gennem hele forløbet har villet fastholde en tidsfrist. – Jeg forstår ikkee, hvorfor foreningen »De Offentlige Taandlæger« har modarbejdet vores unge kolleger k i denne sag. Og jeg håber, at de unge tandlæger vil bemærke, hvem dett er, der kæmper for dem de m, ssig iger er T TFF-fo form rma a den ande an n.

FOTO: JEPPE CARLSEN

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 7

129392_TB0711.indd 513

25/05/11 09.18

Få gratis indblik i årtiers erfaring Jubilæumssymposium

40 år med dolor, calor, rubor, tumor – et fremsyn med tilbageblik

Ordstyrer: Professor, ph.d., dr.odont. Søren Schou 13:00 – 13:25 Professor, dr. med. Klaus Bendtzen, Institut f. Inflammationsforskning, Rigshospitalet: Inflammation i går, i dag og i morgen 13:25 – 13:50 Professor, odont. dr. Mats Jontell, Sahlgrenska Akademin, Göteborgs Universitet:

Fredag. d.2 september 2011 kl. 13-18 Haderup Auditoriet, Panum Instituttet

Inflammation i mundslimhinden: Hvor var vi, og hvor går vi hen? 13:50 – 14:15

Professor, ph.d., dr.odont. Jesper Reibel, Tandlægeskolen, Københavns Universitet:

Dansk Selskab for Parodontologi og Tandlægeskolen i København

Præmalignitet i mundslimhinden: Hvad har vi troet, og hvad ved vi? 14:15 – 14:45 Pause 14:45 – 15:10

15:10 – 15:35

Professor, dr. odont. Mogens Kilian, Institut f. Medicinsk Mikrobiologi, Aarhus Universitet: Forstår vi den orale mikroflora og dens synder?

Gratis tilmelding på

Professor, odont. dr. Björn Klinge, Odontologisk Insitut, Karolinska Institutet, Stockholm:

www.dspnet.dk

Marginal parodontitis Forstår vi sygdommen? 15:35 – 16:00 Afd.tandlæge, ph.d. Anne Havemose Poulsen, Tandlægeskolen, Københavns Universitet: Aggressiv parodontitis – Hvorfor, og kan sygdommen fjernes? 16:00 – 16:30 Pause 16:30 – 16:55 Lektor, ph.d., dr. odont. Andreas Stavropoulos, Tandlægeskolen, Aarhus Universitet: Kan sporene efter marginal parodontitis fjernes? 16:55 – 17:20 Professor, ph.d., dr.odont. Palle Holmstrup, Tandlægeskolen, Københavns Universitet: Er marginal parodontitis en trussel for helbredet? 17:20 – 17:45 Professor, ph.d., dr.odont. Søren Schou Tandlægeskolen, Aarhus Universitet: Implantater – Er vi dygtigere end Skaberen? 17:45 – 18:00 Diskussion

Dansk Selskab for

PARODONTOLOGI

129392_TB0711.indd 514

25/05/11 09.18

KORT & GODT 515

VOXPOP

Har du haft et udsat barn i stolen? Mere end hver tredje tandlæge møder i løbet af deres arbejdsliv et barn, hvor de har mistanke om, at barnet har været udsat for overgreb eller omsorgssvigt (se artiklen »Et dobbelt svigt« på side 536). Tandlægebladet har spurgt tre tandlæger, om de har haft et udsat barn i stolen.

Lene Esmark Overtandlæge Frederiksberg Kommunes Tandpleje

Susanne Lahrmann Hahne Tandlæge, Hillerød Tandpleje

Har du haft mistanke om, at en patient er blevet udsat for overgreb eller omsorgssvigt? – Som overtandlæge har jeg været leder for medarbejdere, der har set tegn på både overgreb og omsorgssvigt hos børnene. En af mine medarbejdere opdagede fx, at en dreng i førskolealderen havde mærker efter slag med en lineal på ryggen, da hun hjalp ham på toilettet. Vores første skridt ved sådan en sag er altid at få forældrene i tale. Nogle forældre reagerer positivt på kontakten, fordi de faktisk ikke magter børnene og har brug for hjælp.

Har du haft mistanke om, at en patient er blevet udsat for overgreb eller omsorgssvigt? – Jeg har oplevet begge dele, men overgreb ser jeg heldigvis sjældent. For et par år tilbage havde jeg en dreng i stolen, som ikke ville lade mig røre ved sin mund. Jeg talte med sundhedsplejersken på drengens skole, og hun fortalte, at skolen også havde fokus på drengen. De ville derfor gerne inddrage mine skriftlige observationer i en samtale med drengens familie. Det resulterede i, at drengens far flyttede barnet til en anden klinik.

Hvordan har du det med at foretage en underretning til kommunen? – Jeg ville være frygtelig ked af at rette uberettiget mistanke mod en familie. Og fordi det heldigvis er så sjældent, at vi oplever situationer, hvor vi overvejer underretning, bliver det aldrig en rutine, man udfører uden tvivl. Men hvis man føler en stor bekymring for et barn, vil usikkerheden overskygges af pligten til at hjælpe barnet.

Hvordan har du det med at foretage en underretning til kommunen? – Jeg har ikke noget problem med at underrette kommunen, hvis jeg har mistanke om overgreb. Mit ansvar over for barnet kommer før hensynet til familien. Men det kræver mod, for man kan opleve nogle voldsomme reaktioner fra forældrene.

» Jeg har ikke noget problem med at

underrette kommunen, hvis jeg har mistanke om overgreb. Mit ansvar over for barnet kommer før hensynet til familien SUSANNE LAHRMANN HAHNE, TANDLÆGE, HILLERØD TANDPLEJE

Lotte Fogde Tandlæge Århus Kommunale Tandpleje

Har du haft mistanke om, at en patient er blevet udsat for overgreb eller omsorgssvigt? – Jeg har oplevet omsorgssvigt hos børn, som går rundt med store smerter, uden at forældrene tager hånd om det. De udebliver fra aftalt behandling, til trods for at vi har konstateret store huller eller tandbylder. Statistikker viser jo desværre, at procentandelen for børn, der udsættes for overgreb, er høj. Derfor må vi naturligvis også møde dem i tandplejen. Hvordan har du det med at foretage en underretning til kommunen? – Hvis forældrene ikke har overskud til at tage sig af barnets behandlingsbehov, så har de brug for støtte, og Familierådgivningen kan være den hjælp, de har brug for. Jeg har fået positiv respons fra forældre, som skammede sig over ikke at have reageret på vores henvendelser, og som oplevede underretningen som et spark til at tage hånd om problemerne.

Har du haft mistanke om, at en patient er blevet udsat for overgreb eller omsorgssvigt? Afgiv din stemme på Tandlaegebladet.dk, og se resultatet i næste nummer af Tandlægebladet.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 7

129392_TB0711.indd 515

25/05/11 09.18

516 VIDENSKAB & KLINIK SEKUNDÆRARTIKEL

10-års klinisk og radiologisk evaluering af enkelttandsimplantater udført af tandlægestuderende

Abstract

Tandlægestuderende kan godt udføre implantatbehandling som en del af deres uddannelse Formål – At evaluere behandlingsresultatet af enkelttandsimplantater udført af tandlægestuderende som en del af deres kandidatuddannelse. Materiale og metode – I alt 51 konsekutive patienter blev af tandlægestuderende behandlet med 55 enkelttandsimplantater. Behandlingen blev udført under supervision af tandlæger og specialtandlæger i TMK-kirurgi, alle med særlig viden om oral implantologi. Overlevelsen af implantatkronen, overlevelsen af implantatet, pochedybde, blødning ved pochemåling og periimplantært marginalt knogletab blev evalueret efter 10 år. Derudover blev biologiske og tekniske komplikationer i den 10-årige opfølgningsperiode registreret. Resultater – I alt var 45 patienter med 49 implantater tilgængelige for 10-års kontrol. Overlevelsen af både implantatkroner og implantater var 94 %. Den gennemsnitlige pochedybde på patientniveau var 4,8 mm. Pochedybden varierede mellem 2 og 10 mm på det enkelte målested. Den gennemsnitlige score for blødning ved pochemåling var 0,57 på patientniveau, og fravær af blødningen ved alle flader af et implantat blev sjældent observeret. Det gennemsnitlige marginale knogletab et år efter montering af kronen var 0,14 mm (variationsbredde: –1,2 til 1,1 mm) på patientniveau. Det marginale knogleniveau var stabilt efter et år. Der blev registreret fem tilfælde af periimplantær inflammation, som blev tilskrevet cementoverskud. Endelig var der fem tekniske komplikationer i fem patienter. Konklusion – Enkelttandsimplantater udført af tandlægestuderende som en del af deres kandidatuddannelse var kendetegnet ved høj overlevelse af såvel implantat som krone samt få biologiske og tekniske komplikationer. Det synes derfor acceptabelt at udføre implantatbehandling som en del af tandlægeuddannelsen, forudsat at der udvælges ukomplicerede patienttilfælde, og at behandlingen udføres under supervision af velkvalificerede kliniske lærere. Artiklen er baseret på et arbejde, som tidligere er publiceret i European Journal of Oral Implantology 2010; 3: 37-46.

Mikael Juul Bonde, forskningsårsstuderende, Afdeling for Kæbekirurgi & Oral Patologi samt Afdeling for Protetik, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Rie Stokholm, afdelingstandlæge, ph.d.-studerende, Afdeling for Protetik, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Flemming Isidor, professor, ph.d., dr.odont., Afdeling for Protetik, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Søren Schou, professor, ph.d., dr.odont., Afdeling for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

E

n nyligt publiceret systematisk oversigtsartikel fokuserede på resultatet af behandling med enkelttandsimplantater (1). Det blev konkluderet, at femårs overlevelsen af kroner og implantater var henholdsvis 95 % og 97 %. Det er karakteristisk, at de inkluderede patienter blev behandlet af tandlæger med særlig erfaring inden for oral implantologi. Det er diskuteret, om implantatbehandling bør indgå i den kliniske del af tandlægeuddannelsen (2-4). Viden om resultatet af implantatbehandling udført af tandlægestuderende er imidlertid begrænset (5-8). På Tandlægeskolen i Århus har oral implantologi været indeholdt i såvel den teoretiske som den kliniske del af tandlægeuddannelsen siden 1996. Følgelig var formålet med den foreliggende undersøgelse at vurdere behandlingsresultatet af enkelttandsimplantater udført af tandlægestuderende som en del af deres kandidatuddannelse.

Emneord: Dental implants; dental implants, single-tooth; students, dental; retrospective study; complications

Materiale og metode Denne undersøgelse er udført i overensstemmelse med STROBE Statement (www.strobe-statement.org) (9).

Patienter Patienterne, der indgik i undersøgelsen, var konsekutivt beTANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 7

129392_TB07_s516_525.indd 516

25/05/11 09.24

VIDENSKAB & KLINIK 517 ENKELTTANDSIMPLANTATER UDFØRT AF TANDLÆGESTUDERENDE

handlet med et enkelttandsimplantat som erstatning for enten en incisiv, hjørnetand eller præmolar. Behandlingen blev udført af tandlægestuderende ved Afdeling for Kæbekirurgi & Oral Patologi og Afdeling for Protetik, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet, i perioden 1996 til 1999 som en del af den odontologiske kandidatuddannelse. Udelukkelseskriterierne var: ÝÛ Ka\da_]j]ÛZ]klj!daf_ÛY^Û`gn]\¤`Ydk¤j]_agf]f Û ÝÛ Ka\da_]j]Ûc]egl]jYha Û ÝÛ ?@M¤af^]clagf Û ÝÛ Jlg^eakZjm_ Û ÝÛ 8mlgaeemf]Ûkq_\gee] Û ÝÛ Bfg_d]e]lYZgdakc]Ûkq_\gee] Û ÝÛ Lcgfljgdd]j]lÛ\aYZ]l]k Û ÝÛ ;!jda_Ûemf\`q_a]bf] Û ÝÛ Gjg_j]kkanÛhYjg\gflalak Û ÝÛ >jYna\]Ûcnaf\]j Û ÝÛ 8ee]f\]Ûcnaf\]j Û ÝÛ @eemfgkmhhj]kkanÛZ]`Yf\daf_ Û

I alt 51 patienter (22 kvinder og 29 mænd) med en gennemsnitlig alder på 43 år (variationsbredde: 19-79 år) blev inkluderet i undersøgelsen (Tabel 1). På tidspunktet for implantatindsættelsen var seks (12 %) patienter rygere (to røg < 10 cigaretter, to røg 10-20 cigaretter og to røg > 20 cigaretter dagligt). Årsagen til tandtabet blev registreret for hver region (Tabel 2). De fleste tænder var tabt som følge af rodfraktur eller traume. Beskrivelse af procedurer Alle behandlingsprocedurer blev udført af tandlægestuderende på 9. og 10. semester under supervision af tandlæger og specialtandlæger i TMK-kirurgi, og alle med særlig viden om oral implantologi. Når knogleopbygning var indiceret, blev denne del af behandlingen dog udelukkende udført af specialtandlæger i TMK-kirurgi. Knogleopbygning Knogleopbygning blev udført på 16 patienter (31 %) med 17 (31 %) implantater. Den regenerative procedure blev udført før implantatindsættelsen på 11 patienter (22 %) med 12 implantater

Patienter og implantater Antal Køn Rygere

22

43

Mænd

29

57

Total

6

12

< 10 cigaretter om dagen

2

33

10-20 cigaretter om dagen

2

33

> 20 cigaretter om dagen

2

33

55

100

Antal indsatte implantater Implantatlængde

Implantatbredde Implantatlokalisation, overkæbe

10 mm

2

4

11,5 mm

0

0

13 mm

14

24

15 mm

31

56

18 mm

8

15

Smal (3,3 mm)

4

7

Normal (3,75 mm)

51

93

Centrale incisiv

25

45

Laterale incisiv

7

13

Hjørnetand Første præmolar Implantatlokalisation, underkæbe

%

Kvinder

6

11

11

20

Anden præmolar

0

0

Centrale incisiv

2

4

Laterale incisiv

1

2

Hjørnetand

1

2

Første præmolar

2

4

Anden præmolar

0

0

Tabel 1. Inkluderede patienter og anvendte implantater. Table 1. Patients characteristics and implants used.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 7

129392_TB07_s516_525.indd 517

25/05/11 09.24

518 VIDENSKAB & KLINIK SEKUNDÆRARTIKEL

Tandtabsårsager Antal

%

Rodfraktur

27

49

Traume

12

22

Agenesi

5

9

Parodontitis

5

9

Caries, herunder pulpapatologi

3

5

Forkert præparation til rodstift

1

2

Ukendt

2

4

Plakkontrol, antibiotikum og analgetikum Alle patienter fik penicillin (2 mio. IE) eller erythromycin (500 mg) en time før knogleopbygning eller implantatindsættelse. Antibiotikumbehandlingen (penicillin 1 mio. IE, 3 x dagligt eller erythromycin 500 mg, 3 x dagligt) fortsatte i en uge. Ibuprofen (600 mg, 3 x dagligt) blev ordineret til alle patienter, så længe der var behov for smertekontrol, efter knogleopbygning og implantatindsættelse. Desuden blev patienterne bedt om at skylle munden med 0,12 % chlorhexidin digluconat 2 x dagligt indtil suturfjernelse.

Tabel 2. Årsag til tandtab. Table 2. Reasons for tooth loss.

(22 %), samtidig med implantatindsættelsen på fire patienter (8 %) med fire implantater (7 %) eller såvel før som samtidig med implantatindsættelsen på en patient (2 %) med et implantat (2 %). Knogleopbygning inkluderede: 1) Autolog knogle fra mandiblens symfyse: seks patienter med syv implantater, 2) Autolog knogle fra ramus mandibulae: fire patienter med fire implantater, 3) Lokal knogle fra implantatlejets naboområde: seks patienter med seks implantater og 4) Expanded polytetrafluoroethylene]eZjYfÛ¨]¤GK=<©Û¨>gj]¤K]pÛI]_]f]jYlan]ÛDYl]jaYd] Û>gj]ÛYf\Û Associates, Flagstaff, Arizona, USA): en patient med et implantat. Autolog-knoglen blev brugt som et blok-transplantat på 10 patienter med 11 implantater eller som et partikulært transplantat på seks patienter med seks implantater. Implantatindsættelse I alt 51 patienter blev behandlet med 55 Brånemark-implantater ¨9j!f]eYjc ÛDc Û@@ ÛEgZ]dÛ9ag[Yj] Û>+l]Zgj_ ÛJn]ja_]© Û@ehdYflYterne, der havde en drejet overflade, blev indsat efter fabrikantens rekommandationer ved hjælp af en totrins procedure. I alt 47 patienter blev behandlet med et implantat, mens fire patienter blev behandlet med to implantater. Implantaternes længde, platform og lokalisation er opsummeret i Tabel 1. Helingsabutment og protetisk behandling ?]daf_kYZmle]flÛZd]nÛegfl]j]lÛ]^l]jÛ]fÛ`]daf_kh]jag\]Ûh!ÛaÛ gennemsnit syv måneder (variationsbredde: 3-17 måneder). Efter 3-4 uger, når det periimplantære blødtvæv var helet, blev helingsabutmentet udskiftet med det endelige CeraOne abutment (Nobel Biocare) med en individuelt bestemt højde. Et aftryk blev taget på abutmentniveau, og en CeraOne keramisk krone blev fremstillet. Alle kroner blev provisorisk cementeret i 1-3 uger og derefter permanent cementeret med fosfatcement (DeTrey® Zinc, Dentsply, Konstanz, Tyskland) (n = 29) eller TempBond (Kerr Corporation, Orange, CA, USA) (n = 22). En krone blev temporært cementeret med Momax (Svedia Dental-Industri, <fc+haf_ ÛJn]ja_]© Ûg_Û\YÛ^b]jf]dk]ÛnYjÛmemda_ ÛZd]nÛDgeYpÛacc]Û udskiftet med permanent cement.

Systematisk kontrol- og efterbehandlingsregime Ikke alle patienter indgik i et systematisk kontrol- og efterbehandlingsregime ved Tandlægeskolen, Aarhus Universitet. Nogle patienter blev fulgt af egen tandlæge, men biologiske og tekniske komplikationer blev behandlet på Tandlægeskolen. Imidlertid blev alle patienter indkaldt til etårs kontrol. Desuden blev alle patienter som en del af den nærværende undersøgelse indkaldt til undersøgelse efter en gennemsnitlig opfølgningsperiode på 10 år (variationsbredde: 7½-12 år). Vedligeholdelsesprogrammet udviste derfor betydelig variation imellem patienterne. Parametre De anvendte parametre til at evaluere behandlingsresultat var: ÝÛ ÛFn]jd]n]dk]ÛY^ÛaehdYflYlcjgf]f ÛJna_lÛY^ÛaehdYflYlcjgf]fÛ blev defineret som tab af implantatkronen uanset årsag. ÝÛ ÛFn]jd]n]dk]ÛY^ÛaehdYflYl]l ÛJna_lÛY^ÛaehdYflYl]lÛZd]nÛ\]fineret som implantatmobilitet eller fjernelse af et stabilt implantat pga. progressivt periimplantært marginalt knogletab. Et implantat, der ikke blev forsynet med krone, blev ligeledes defineret som et svigt. ÝÛ Gg[`]\qZ\] Û ÝÛ 9du\faf_Ûn]\Ûhg[`]e!daf_Û¨9d]]\af_ÛgfÛhjgZaf_Û¦Û9FG© Û ÝÛ IY\agdg_akcÛh]jaaehdYflsjlÛeYj_afYdlÛcfg_d]lYZ Û ÝÛ 9agdg_akc]ÛcgehdacYlagf]jÛaÛgZk]jnYlagfkh]jag\]f Û ÝÛ K]cfakc]ÛcgehdacYlagf]jÛaÛgZk]jnYlagfkh]jag\]f Pochedybde til den nærmeste hele mm og blødning ved pochemåling blev målt med let sonderingskraft (ca. 25 g) med pochemåler på seks steder pr. implantat (mesio-bukkalt, medio-bukkalt, disto-bukkalt, mesio-lingvalt, medio-lingvalt og disto-lingvalt). Intraorale røntgenbilleder blev taget med parallelteknik på det tidspunkt, hvor CeraOne abutmentet blev monteret, og efter et år samt efter en gennemsnitlig observationsperiode på 10 år. Røntgenbillederne blev digitaliseret med en dias-scanner (Nikon Super Coolscan, 5000, Nikon, Tokyo, Japan) med en konstant scanningindstilling (600 dpi-opløsning og 256 gråtoner). Billederne blev gemt i TIFF-format (Tagged Image File Format) uden komprimering. Afstanden fra implantatabutmentforbindelsen til niveauet, hvor den marginale knogle var i kontakt med implantatoverfladen, blev målt mesialt og distalt parallelt med implantatets længTANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 7

129392_TB07_s516_525.indd 518

25/05/11 09.24

VIDENSKAB & KLINIK 519 ENKELTTANDSIMPLANTATER UDFØRT AF TANDLÆGESTUDERENDE

deakse (PorDiosW, Institute of Computer Science, Middelfart, Danmark) (10). Korrektion af forstørrelsen var baseret på den kendte afstand mellem implantatets gevindskæringer. Lysstyrke, kontrast og gammajustering kunne anvendes til billedforbedring.

Repræsentativ patient

KLINISK RELEVANS

Det er blevet diskuteret, om implantatbehandling bør indgå i den kliniske del af tandlægeuddannelsen. Tandlægestuderende kan godt udføre implantatbehandling som en del af deres kandidatuddannelse, forudsat at behandlingen bliver udført på nøje udvalgte patienter, og at velkvalificerede lærer superviserer dem. 10 år efter behandlingerne var enkelttandsimplantaterne kendetegnet ved høj overlevelse af både implantatet og kronen og havde samtidig få biologiske og tekniske komplikationer.

?n]jÛhYla]flkÛbgmjfYdÛZd]nÛ_jmf\a_lÛ_]ff]e_!]l Ûg_ÛYdd]ÛZagdggiske og tekniske komplikationer opstået i observationsperioden blev registreret. Databehandling og -analyse, herunder beregning af den beskrivende statistik, blev udført vha. Excel (Microsoft, Redmond, Washington, USA) og SPSS (Version 13,0 til Windows, Chicago, Illinois, USA). Alle registreringer blev udført af den samme person. Resultater Tre patienter med hver et implantat døde efter henholdsvis 6, 9½ og 9½ år. Et repræsentativt patienttilfælde efter 10-års opfølgning vises i Fig. 1.

Overlevelse af implantatkrone Tre af de oprindeligt 52 indsatte implantatkroner gik tabt hos tre patienter. Således var 46 ud af de oprindelige 49 implantatkroner (94 %) stadig til stede efter 10 år. To kroner gik tabt på grund af traume efter henholdsvis syv og ni år. Derudover blev en krone tabt efter otte år på grund af en komplet fraktur af kronen. Disse tre kroner blev erstattet af nye kroner.

Fig. 1. En repræsentativ patient set ved 10-års opfølgningen. Patienten var en 27-årig mand, der mistede 1+ pga. rodfraktur. Fig. 1. A representative case after a 10-year follow-up. The patient was a 27-year-old male with loss of the right maxillary central incisor due to root fracture.

Overlevelse af implantat Tre af de oprindeligt 55 indsatte implantater gik tabt hos tre patienter. Således var 49 ud af 52 implantater (94 %) til stede efter 10 år. De tre implantater gik tabt inden montering af kronen. Et implantat (diameter: 3,75 mm, længde: 13 mm) blev fjernet pga. mobilitet ved montering af abutmentet. Implantatet blev placeret i overkæben sv.t. den laterale incisiv. Indsættelsen skete aÛcgeZafYlagfÛe]\Û]fÛ>gj]¤K]pÛe]eZjYfÛh_Y Û^Y[aYdÛYljgxÛY^Û processus alveolaris. Det andet implantat (diameter: 3,75 mm, længde: 15 mm) blev fjernet pga. mobilitet ved aftrykstagningen. Implantatet var placeret svarende til den centrale incisiv i overkæben. Der var udført knogleopbygning med en blok autolog knogle fra ramus mandibulae. Det tredje implantat (diameter: 3,75 mm, længde: 15 mm), der blev placeret svarende til den centrale incisiv i overkæben, blev fjernet pga. malposition. Det

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 7

129392_TB07_s516_525.indd 519

25/05/11 09.24

520 VIDENSKAB & KLINIK SEKUNDÆRARTIKEL

Resultater Overlevelse af implantatkrone *

94 %

Overlevelse af implantat **

94 %

Pochedybde (mm): Gennemsnit, patientniveau (n = 45) Gennemsnit, implantatniveau (n = 49) Gennemsnit, målestedsniveau (n = 294) Blødning ved pochemåling (BOP): Gennemsnit, patientniveau (n = 45) Gennemsnit, implantatniveau (n = 49) Gennemsnit, målestedsniveau (n = 294) % patienter med BOP (n = 45) % implantater med BOP (n = 49) % målesteder med BOP (n = 294) Periimplantært marginalt knogleniveau, ændring *** (mm): 1 år: Gennemsnit, patientniveau (n = 23) Gennemsnit, implantatniveau (n = 23) Gennemsnit, fladeniveau (n = 46) 10 år: Gennemsnit, patientniveau (n = 27) Gennemsnit, implantatniveau (n = 29) Gennemsnit, fladeniveau (n = 58)

4,8 (2,7 til 8,7) 4,8 (2,7 til 8,7) 4,8 (2,0 til 10,0) 0,57 (0 til 1) 0,55 (0 til 1) 0,55 (0 til 1) 96 % 94 % 55 %

–0,14 (1,20 til -1,11) –0,14 (1,20 til -1,11) –0,14 (1,73 til -1,71)

Blødning ved pochemåling 9FGÛnak]kÛaÛKYZ]dÛ Û^gjÛhYla]fl]j ÛaehdYflYl]jÛg_Ûe!d]kl]\ Û>]fnemsnitlig BOP-score på patientniveau var 0,57 varierende mellem 0 og 1 på det enkelte målested. BOP blev observeret svarende til 55 % af målestederne. Fravær af BOP ved alle målesteder på et implantat blev kun registreret svarende til tre implantater. Periimplantært marginalt knogletab Det gennemsnitlige periimplantære marginale knogletab efter et og 10 år ses i Tabel 3 for patienter, implantater og implantatflade. På grund af manglende røntgenundersøgelse ved monteringen af abutmentet eller ved etårs undersøgelsen eller pga. af utilstrække-

Dybt placeret implantat

0.16 (1,38 til -1,76) 0.15 (1,38 til -1,76) 0.15 (2,03 til -2,17)

Biologiske komplikationer: Periimplantær inflammation Fistel

n = 5 (10 %) n = 2 ( 4 %)

Tekniske komplikationer: Porcelænsfraktur Løsning af abutmentskrue

n = 2 (4 %) n = 3 (6 %)

* 52 kroner blev indsat på 48 patienter. Tre kroner på tre patienter gik tabt i den 10-årige opfølgningsperiode. Desuden døde tre patienter med tre kroner i observationsperioden. Følgelig overlevede 46 af 49 kroner. ** 55 implantater blev indsat på 51 patienter. Tre implantater på tre patienter gik tabt i den 10-årige opfølgningsperiode. Desuden døde tre patienter med tre implantater i observationsperioden. Følgelig overlevede 49 af 52 implantater. *** Negativ værdi angiver tab af marginal knogle.

Tabel 3. Oversigt over resultater. Table 3. Summary of results.

blev vurderet, at implantatet var placeret for langt facialt, så det var umuligt at fremstille en æstetisk acceptabel krone. Alle mistede implantater blev erstattet af nye implantater efter en helingsperiode på 3-6 måneder. Pochedybde Pochedybde er vist i Tabel 3 for patienter, implantater og målested. Den gennemsnitlige pochedybde var 4,8 mm på patientniveau. Pochedybden varierede mellem 2 og 10 mm for de enkelte målesteder. Dog blev kun et implantat med en pochedybde på 10 mm observeret. Implantatet var placeret meget dybt i processus alveolaris svarende til den centrale incisiv i overkæben (Fig. 2).

Fig. 2. En 45-årig mand, der mistede +1 pga. traume. Implantatet blev placeret dybt i vævet sandsynligvis pga. omfattende atrofi af processus alveolaris. Pochedybden var 10 mm ved den afsluttende undersøgelse. Fig. 2. A 45-year-old man with loss of the left maxillary central incisor due to trauma. The implant was placed deeply within the tissues apparently due to extensive atrophy of the alveolar process. The probing depths were 10 mm at the final examination.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 7

129392_TB07_s516_525.indd 520

25/05/11 09.24

VIDENSKAB & KLINIK 521 ENKELTTANDSIMPLANTATER UDFØRT AF TANDLÆGESTUDERENDE

Cementoverskud

Fistel

Fig. 4. En fistel blev observeret ved den afsluttende undersøgelse. Det tilsvarende røntgenbillede ses i Fig. 2. Fig 4. A fistula was observed at the final examination. Radiograph presented in Fig. 2.

Fig. 3. En 42-årig kvinde med agenesis af +3. Et begyndende knogletab forårsaget af cementoverskud blev observeret fire måneder efter cementering af kronen. Fig. 3. A 42-year-old female with agenesis of the left maxillary canine. Initial bone loss due to peri-implant inflammation caused by excess cement was observed 4 months after placement of the crown.

lig teknisk kvalitet af røntgenbilledet kunne 26 og 20 implantater ikke evalueres efter henholdsvis et og 10 år. Det gennemsnitlige marginale knogletab et år efter montering af kronen var 0,14 eeÛ¨nYjaYlagfkZj]\\] Û¦~ ÛladÛ~ ~Ûee©Ûg_Û ~ ÛeeÛ¨nYjaYlagfkZj]\\] Û¦~ ÛladÛ~ Ûee©Ûh!ÛhYla]flfan]Ym Biologiske komplikationer De observerede biologiske komplikationer er opsummeret i Tabel 3. I den 10-årige opfølgningsperiode blev fem episoder af periimplantær betændelse observeret på fem patienter. Fire af episoderne blev observeret 2-4 måneder efter montering af kronen, mens én blev observeret efter tre år. Alle episoder var forårsaget af cementoverskud og ikke relateret til én bestemt cementtype (Fig. 3). Det var i alle tilfælde nødvendigt at foretage lap-procedure

for at fjerne den overskydende cement og derved etablere sundt periimplantært væv. En fistel blev observeret ved to implantater på to patienter ved 10-års undersøgelsen (Fig. 4). Begge fistler var forårsaget af cementoverskud. Cementoverskuddet blev fjernet på den ene patient, mens den anden ikke var interesseret i behandling. Tekniske komplikationer De observerede tekniske komplikationer er opsummeret i Tabel 3. I løbet af den 10-års opfølgningsperiode opstod to porcelænsfrakturer på to patienter (Fig. 5). Det præcise tidspunkt for frakturerne var ukendt for begge patienter, og ingen behandling var nødvendig. Tre abutmentskruer på tre patienter løsnede sig efter henholdsvis tre måneder samt 5½ og 6½ år. Alle tre skruer kunne strammes, således at den oprindelige krone kunne bevares. Diskussion Nærværende undersøgelse fokuserede på behandlingsresultatet af enkelttandsimplantater udført af tandlægestuderende som ]fÛ\]dÛY^ÛlYf\ds_]m\\Yff]dk]f Û?]d]ÛZ]`Yf\daf_]fÛZd]nÛm\^ujlÛ under supervision af tandlæger og specialtandlæger i TMKkirurgi, og alle med særlig viden om oral implantologi. I alt 45 patienter med 49 implantater var tilgængelige for 10-års opfølgning. Enkelttandsimplantater udført af tandlægestuderende var kendetegnet ved høj overlevelse af implantatkroner (94 %) og implantater (94 %). I en nyligt offentliggjort systematisk oversigtsartikel blev det konkluderet, at implantatretinerede kroner havde en femårs

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 7

129392_TB07_s516_525.indd 521

25/05/11 09.24

522 VIDENSKAB & KLINIK SEKUNDÆRARTIKEL

Porcelænsfraktur

Fig. 5. En 54-årig mand mistede 3+. En porcelænsfraktur, der involverede den mesiale del af incisalkanten på implantatkronen, blev observeret ved den afsluttende undersøgelse. Fig. 5. A 54-year-old male with loss of the right maxillary canine. A porcelain fracture involving the mesial part of the incisal edge of the implant crown was observed at the final examination.

overlevelse på 95 % (1). Derudover var femårs overlevelsen af implantaterne 97 %. Oversigten var baseret på 26 undersøgelser, der omfatter i alt 1.558 implantater. Det skal understreges, at de inkluderede patienter blev behandlet af tandlæger med særlig erfaring inden for oral implantologi. I modsætning hertil blev patienterne i nærværende undersøgelse behandlet af tandlægestuderende under supervision. På trods af denne betydelige forskel synes behandlingsresultatet evalueret ved overlevelsen af implantatkrone (94 %) og implantat (94 %) sammenligneligt med tidligere offentliggjorte undersøgelser. Den gennemsnitlige BOP-score på patientniveau var 0,5. Faktisk blev BOP observeret ved 55 % af målestederne, og fravær af BOP ved alle målesteder på et implantat blev kun observeret på tre implantater. Måling af pochedybde viste, at den gennemsnitlige pochedybde var 4,8 mm på patientniveau, mens pochedybden varierede mellem 2 og 10 mm, når de enkelte målesteder blev vurderet. Selv om 10 mm pochedybde kun blev observeret ved et implantat, synes pochedybden generelt at være større end angivet i tidligere publicerede undersøgelser (11-15). Årsagen til denne forskel er ukendt, men i nærværende undersøgelse blev de fleste implantater indsat i områder med høje æstetiske krav og forventninger fra patienten. For at opnå et tilfredsstillende æstetisk resultat, blev implantaterne således ofte indsat relativt dybt i processus alveolaris for at opnå en tilfredsstillende kroneform. Dette er formentlig årsagen til den forøgede pochedybde. Desuden fulgte ikke alle patienter et systematisk vedligeholdelsesprogram efter behandling på Tandlægeskolen, Aarhus Universitet. Nogle patienter blev fulgt af deres egen tandlæge. Et usystematisk ved-

ligeholdelsesprogram kan sandsynligvis være en væsentlig årsag til den store andel af implantater med blødning ved pochemåling. Det er tidligt blevet påvist, at et periimplantært marginalt knogletab på mindre end 1 mm opstår det første år, implantatet er i funktion, mens knogletabet efter det første år i de fleste tilfælde er begrænset (16,17). Et minimalt knogletab på 0,14 mm blev observeret det første år efter montering af kronen i nærværende undersøgelse, og knogleniveauet forblev herefter stabilt. Knogletabet efter 10 år oversteg ikke 2,17 mm på fladeniveau. Knogletabet i nærværende undersøgelse synes lavere end i tidligere publicerede undersøgelser (18-23). Årsagen til den tilsyneladende gennemsnitlige knoglegevinst på 0,16 mm efter 10 år kan være, at de fleste implantater blev indsat dybt i processus alveolaris og derved påvirkede muligheden for evalueringen af knogleniveauet ved baseline. Derudover var vurdering af det marginale knogletab kun muligt på ca. halvdelen af implantaterne. Mange røntgenbilleder optaget ved etårs kontrollen kunne ikke anvendes, fordi parallelteknik ikke var blevet brugt. Forøget knogletab kan muligvis forekomme i fremtiden på grund af den høje andel af implantater med BOP. Et systematisk vedligeholdelsesprogram er påkrævet for at mindske risikoen for marginalt knogletab og periimplantitis i fremtiden. I overensstemmelse med den tidligere nævnte systematiske oversigtsartikel (1) blev få biologiske og tekniske komplikationer observeret. Den hyppigste komplikation var periimplantær inflammation, der kunne tilskrives cementoverskud. Det er for nylig blevet påvist, at overskydende cement i de fleste tilfælde er associeret med periimplantær inflammation (24). CementTANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 7

129392_TB07_s516_525.indd 522

25/05/11 09.24

VIDENSKAB & KLINIK 523 ENKELTTANDSIMPLANTATER UDFØRT AF TANDLÆGESTUDERENDE

overskud blev hovedsageligt observeret svarende til implantater indsat dybt i processus alveolaris i nærværende undersøgelse. En nøje instruktion af de tandlægestuderende bør derfor være obligatorisk for at mindske risikoen for overskydende cement i den periimplantære poche. Omhyggelig kontrol er også vigtig efter cementering, især på implantater placeret dybt i processus alveolaris. Overskydende cement kan i mange tilfælde iagttages på intraorale røntgenbilleder taget med parallelteknik, når cementen er lokaliseret mesialt eller distalt, mens cement bukkalt eller lingvalt normalt ikke kan ses på røntgenbilleder. Det kan derfor være indiceret at tage et intraoralt røntgenbillede efter cementering, når implantatet er placeret dybt i processus alveolaris for at sikre, at der ikke er cementoverskud mesialt eller distalt. Cementoverskuddet blev oftest diagnosticeret kort tid efter cementering i nærværende undersøgelse. Derfor blev kun et begrænset periimplantært marginalt knogletab observeret, og sunde periimplantære væv blev genetableret efter fjernelse af den overskydende cement. Sammenlignelige behandlingsresultater er blevet rapporteret for nylig (24). >]ff]eÛ\]fÛ~ ¤!jkÛgh^ud_faf_kh]jag\]Û^gj]cgeÛlgÛhgj[]dsfkfrakturer på to patienter, hvor ingen behandling var nødvendig. Desuden løsnede tre abutmentskruer sig på tre patienter. Alle tre skruer kunne strammes, og de oprindelige kroner kunne således bevares. Der var derfor kun få tekniske komplikationer i denne undersøgelse, hvilket er i overensstemmelse med resultatet fra den tidligere nævnte systematiske oversigt (1). Det er diskuteret, om implantatbehandling skal indgå i den kliniske del af tandlægeuddannelsen (2-4). Implantatbehandling er i flere år blevet doceret på tandlægeuddannelserne på forskelligt niveau (25,26). Et struktureret klinisk curriculum indeholdende behandling af patienter med implantater er ualmindeligt. Den stigende anvendelse af implantater indicerer, at det er nødvendigt at forbedre de teoretiske og kliniske færdigheder på det prægraduate niveau for at øge kompetencerne vedrørende implantatbehandling (2-4). Resultatet af implantatbehandling udført af tandlægestuderende er kun blevet evalueret i begrænset omfang (5-8). Der er blevet rapporteret høj overlevelse af suprastrukturer og implantater. Behandlingerne har omfattet forskellige typer implantatbehandlinger, herunder enkelttandsimplantater, små broer og overdentures. Siden 1996 har implantatbehandling været indeholdt i den teoretiske og kliniske undervisning ved Tandlægeskolen i Århus. Den kliniske undervisning fokuserer på implantatretinerede enkelttandserstatninger. I overensstemmelse med de ovennævnte undersøgelser blev en høj overlevelse af implantatkroner og implantater dokumenteret i nærværende undersøgelse med 10-års opfølgning, selvom nogle få komplikationer også blev observeret. Det synes derfor både acceptabelt og relevant at inkludere implantatbehandling i den kliniske del af tandlægeuddannelsen. Det skal dog understreges, at denne undersøgelse er en retrospektiv undersøgelse, og at det ikke var muligt at undersøge alle implantater røntgenologisk pga. manglende røntgenbillede

ved udgangspunktet eller ved etårs opfølgningen eller på grund af mangelfuld teknisk kvalitet af røntgenbilledet. Det var hensigten kun at inkludere ukomplicerede patienttilfælde i den kliniske undervisning. Det var imidlertid vanskeligt udelukkende at udvælge ukomplicerede tilfælde, hvorfor avancerede og komplicerede implantattilfælde ofte blev medtaget i studenterundervisningen. Flere implantater blev rent faktisk indsat i områder med høje æstetiske krav og forventninger fra patienten. Derfor blev et implantat fjernet på grund af alvorlig malposition, der ville kompromittere mulighederne for fremstilling af en kosmetisk acceptabel krone. Desuden var knogleopbygning ofte nødvendig før eller samtidig med implantatindsættelsen. Selv om resultaterne af den foreliggende undersøgelse indikerer et generelt set tilfredsstillende behandlingsresultat, kan inddragelse af avancerede og komplicerede patienttilfælde i den kliniske del af tandlægeuddannelsen ikke anbefales, da behandlingens kompleksitet synes at kompromittere udbyttet af undervisningen. Derudover er betydelige ressourcer til supervision nødvendige. Vurderingen af de udførte behandlinger bør også inkludere evaluering af patienttilfredshed og det æstetiske resultat, før en endelig konklusion om implantatbehandling udført af tandlægestuderende kan foretages. Disse undersøgelser er under gennemførelse på nuværende tidspunkt. Konklusioner På patienter behandlet med enkelttandsimplantater af tandlægestuderende under supervision blev der observeret en høj overlevelse af både implantatkroner (94 %) og implantater (94 %). Endvidere blev kun få biologiske og tekniske komplikationer registreret. Det synes derfor acceptabelt at udføre implantatbehandling som en del af tandlægeuddannelsen, forudsat at der udvælges ukomplicerede patienttilfælde, og at behandlingen udføres under supervision af velkvalificerede kliniske lærere. Taksigelser MaÛ]jÛe]_]lÛlYcf]ee]da_]Ûgn]jÛ^gjÛ< Û>gl^j]\k]f Û8^\]daf_Û^gjÛ Oral Radiologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, for uvurderlig hjælp til evaluering af det periimplantære marginale knogleniveau, herunder databehandling og -analyse. Undersøgelsen blev delvis støttet af Nobel Biocare, Danmark.

Faktaboks

Enkelttandserstatninger udført af tandlægestuderende: 94 % af både implantater og kroner er til stede efter 10 år. Kun få biologiske og tekniske komplikationer blev observeret. Det er derfor acceptabelt at udføre implantatbehandling som en del af tandlægeuddannelsen på nøje udvalgte patienter.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 7

129392_TB07_s516_525.indd 523

25/05/11 09.24

524 VIDENSKAB & KLINIK SEKUNDÆRARTIKEL

Abstract (English)

Outcome of implant-supported single tooth replacements performed by dental students. A 10-year clinical and radiographic retrospective study Aim – To evaluate the treatment outcome of implant-supported single tooth replacements performed by dental students as part of their undergraduate dental curriculum. Materials and methods – A total of 51 patients were treated by dental students with 55 implants supporting single crowns. The treatment was performed under supervision of dentists and oral and maxillofacial surgeons all with special knowledge about oral implantology. Survival of the implant crown, the survival of implant, the probing depth, the bleeding on probing, and the peri-implant marginal bone loss were evaluated after 10 years. In addition, biological and technical complications during the 10-year follow-up period were assessed. Results – A total of 45 patients with 49 implants were available for the 10-year follow-up. The survival of the implant crowns as well as the implants was 94 %. The mean probing depth at patient level was 4.8 mm. The probing depth varied between 2 and 10 mm at the individual site. The mean bleeding on probing score was 0.57 at patient level and absence of bleeding around all sites of the implants was rarely observed. The mean bone loss during the ďŹ rst q]YjĂ›g^Ă›dgY\af_Ă›oYkۇÂ?~ Ă›¨IYf_]‘ÛŒ~Â? Ă›lgĂ›~Â?~ŠĂ›eeĂ›YlĂ›hYla]flĂ›d]n]dÂ?Ă› The marginal bone level was stable after 1 year. Five episodes of peri-implant inammation due to excess cement were registered. Finally, few technical complications were identiďŹ ed. Conclusions – Implant-supported single tooth replacements performed by dental students as part of their undergraduate dental curriculum were characterized by high survival of implant crowns and implants as well as few biological and technical complications. It seems acceptable to include implant therapy in the clinical undergraduate dental curriculum provided focus on straightforward cases and substantial supervision by trained dentists and oral and maxillofacial surgeons.

Litteratur ~Â?Ă› AĂ› mf_Ă›I<•ÛGb]lmjkkgfĂ›9<•Û>dYmk]jĂ› R et al. A systematic review of the 5-year survival and complication rates of implant-supported single crowns. Clin Oral Implants Res 2008;19:119-30. 2. Mattheos N, Albrektsson T, Buser D et al. 1st European Consensus Workshop in Implant Dentistry University Education. Teching and assessment of implant dentistry in undergraduate and postgraduate education: a European consensus. Eur J Dent Educ 2009;13 (Suppl 1):S11-7. €Â?Ă› Ă›CYf_Ă›EG•Û;]Ă›9jmqfĂ›?Â?Ă›~klĂ›<mjgh]YfĂ› Consensus Workshop in Implant Dentistry University Education. The rationale for the introduction of implant dentistry into the dental curriculum. Eur J Dent Educ 2009;13 (Suppl 1):S19-23. 4. Sanz M, Saphira L. 1st European Consensus Workshop in Implant Dentistry University Education. Competencies in implant therapy for the dental graduate: Appropriate educational methods. Eur J Dent Educ 2009;13 (Suppl 1):S3743. 5. Cummings J, Arbree NS. Prosthodontic treatment of patients receiving implants by predoctoral students: ďŹ ve-year follow-up with the IMZ system. J Prosthet Dent 1995;74:56-9. 6. Bell FA 3rd, Jones AA, Stewart KL. A clinical implant program in the predoctoral curriculum. J Dent Educ 1991;55:169-71. 7. McCracken MS, Aponte-Wesson R, O’Neal SJ et al. Low-cost implant overdenture option for patients treated in a predoctoral dental school curriculum. J Dent Educ 2006;70:662-6. 8. Maalhagh-Fard A, Nimmo A. Eleven-year report on a predoctoral implant dentistry program. J Prosthodont 2008;17:64-8. †Â?Ă› Ă›n gfĂ› <deĂ› <•Û 8dleYfĂ› ;>•Û <__]jĂ› M et al. The Strengthening the Reporting of Observational Studies in Epidemiology (STROBE) statement: guidelines for reporting observational studies. J Clin Epidemiol 2008;61:344-9. ~‡Â?Ă›>gl^j]\k]fĂ›<•ÛBjY_kcgnĂ›A•ÛN]fzel A. Development of a system for craniofacial analysis from monitor-displayed digital images. Dentomaxillofac Radiol 1999;28:123-6. ~~Â?ÛÛ:`Yf_Ă›D•ÛN]ffklj+eĂ›AC•Û \eYfĂ› P et al. Implant supported singletooth replacements compared to contralateral natural teeth. Crown and soft tissue dimensions. Clin Oral Implants Res 1999;10:18594. ~ Â?ÛÛMa_gdgĂ›G•Û>anYfaĂ›8Â?Ă›:dafa[YdĂ›]nYdmation of single-tooth mini-implant restorations: a five-year retrospective study. J Prosthet Dent 2000;84:50-4.

~€Â?Ă›D Ă› ]ja[kc]¤Jl]jfĂ› I•Û >j1ll]jĂ› C•Û I+k[`Ă›IĂ›]lĂ›YdÂ?Ă›:dafa[YdĂ›]nYdmYlagfĂ› and prosthetic complications of single tooth replacements by nonsubmerged implants. Clin Oral Implants Res 2001;12:309-18. ~ Â?ÛÛ> aZZYj\Ă› CC•Û QYjZĂ› >Â?Ă› 8Ă› ‚¤q]YjĂ› prospective study of implant-supported single-tooth replacements. J Can Dent Assoc 2002;68:110-6. 15. Bornstein MM, Schmid B, Belser UC et al. Early loading of non-submerged titanium implants with a sandblasted and acid-etched surface. 5-year results of a prospective study in partially edentulous patients. Clin Oral Implants Res 2005;16:631-8. 16. Adell R, Lekholm U, Rockler B et al. Marginal tissue reactions at osseointegrated titanium ďŹ xtures (I). A 3-year longitudinal study. Int J Oral Maxillofac Surg 1986;15:3952. 17. Lekholm U, Adell R, Lindhe J et al. Marginal tissue reactions at osseointegrated titanium ďŹ xtures (II). A cross-sectional retrospective study. Int J Oral Maxillofac Surg 1986;15:53-61. ~Â…Â?ÛÛ?]fjqĂ›GA•ÛCYf]qĂ›NI•ÛA]elĂ›KĂ›]lĂ› al. Osseointegrated implants for single-tooth replacement: a prospective 5-year multicenter study. Int J Oral Maxillofac Implants 1996;11:450-5. ~†Â?ÛÛJ[`]dd]jĂ›?•ÛLj_]ddĂ›AG•ÛBmdlb]Ă›:Ă›]lĂ› al. A 5-year multicenter study on implant-supported single crown restorations. Int J Oral Maxillofac Implants 1998;13:212-8. 20. Palmer RM, Palmer PJ, Smith BJ. A 5-year prospective study of Astra single tooth implants. Clin Oral Implants Res 2000;11:179-82. ~Â?ÛÛ?YYkĂ›I•ÛGgdYcĂ›:•Û=1j`Ymk]jĂ›IĂ›]lĂ›YdÂ?Ă› A long-term follow-up of 76 BrĂĽnemark single-tooth implants. Clin Oral Implants Res 2002;13:38-43. Â?ÛÛ>gl^j]\k]fĂ›BÂ?Ă›8ۂ¤q]YjĂ›hjgkh][lan]Ă› study of single-tooth replacements supported by the Astra Tech implant: a pilot study. Clin Implant Dent Relat Res 2004;6:1-8. €Â?ÛÛN]ffklj+eĂ›AC•Û<c]klmZZ]Ă›8•Û>j+fdahl K et al. Implant-supported single-tooth restorations: a 5-year prospective study. J Clin Periodontol 2005;32:567-74.  Â?ÛÛNadkgfĂ›K>Ă›AjÂ?Ă›K`]Ă›hgkalan]Ă›j]dYlagfship between excess cement and peri-implant disease: a prospective clinical endoscopic study. J Periodontol 2009;80:1388-92. 25. Petropoulos VC, Arbree NS, Tarnow D et al. Teaching implant dentistry in the predoctoral curriculum: a report from the ADEA Implant Workshop’s survey of deans. J Dent Educ 2006;70:580-8. ƒÂ?ÛÛ;]Ă›9jmqfĂ›?•ÛBggd]Ă›J•ÛDYll`]gkĂ›E•Û Lang NP. A survey on undergraduate implant dentistry education in Europe. Eur J Dent Educ 2009;13 (Suppl 1):S3-9.

TANDLÆGEBLADET 2011 ¡ 115 ¡ NR. 7

129392_TB07_s516_525.indd 524

25/05/11 09.24

KaVo Det kompromisløse eksklusive valg s /PTIMAL FÂ’LELSE AF KVALITET s /P s -AXIMAL KOMFORT UNDER BEHANDLINGEN s s &LERE TILFREDSE PATIENTER s &LERE TILFRED

$U VED HVAD DU VIL HA 6I HAR DET DU BEHÂ’VER +A6O Ă?R MED KVALITET OG PĂ?LIDELIGHED Ă?R MED KVALITET

NYHED KaVo Det fun funktionelle gode alternativ s "LIV ENDNU MERE EFFEKTIV s "LIV END s 5DNYT PRODUKTEGENSKABERNE s 5DNYT P 5D s -EGET +A6O KVALITET FOR PENGENE s EGET

+ONTAKT DIN +A6O SERVICEFORHANDLER FOR YDERLIGERE INFORMATION +ONTAKT DIN +A6O SERVICEF

KaVo Scandinavia AB ¡ Madeleine Christoffersson ¡ Mobil +46 70 190 79 98 ¡ www.kavo.se

129392_TB07_s516_525.indd 525

25/05/11 09.24

526 VIDENSKAB & KLINIK KASUISTIK

Delvis rekonstruktion af zygomamaksil-komplekset med computer-designet alloplastisk implantat

Abstract

Computer-designet PEEKimplantat gav et tilfredsstillende resultat Baggrund – Kraniedefekter blev tidligere behandlet ved hjælp af knogletransplantation eller osteotomi. En ny behandling involverer et patient-specifikt computer-designet alloplastisk implantat af polyetheretherketon (PEEK). Anvendelse af et sådant implantat er ikke tidligere blevet beskrevet til rekonstruktion af atrofisk zygoma-maksil-kompleks. Patienttilfælde – En 18-årig mand blev henvist til Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, med henblik på rekonstruktion af atrofisk zygoma-maksilkompleks i højre side forårsaget af tidligere strålebehandling før afsluttet vækst. Ved et mindre operativt indgreb blev det atrofiske område korrigeret ved hjælp af et patientspecifikt PEEK-implantat. Der var få postoperative gener. Konklusion – Rekonstruktion med computerdesignet patient-specifikt PEEK-implantat medførte et tilfredsstillende behandlingsresultat såvel funktionelt som kosmetisk. Langtidsresultater mangler imidlertid, hvorfor der er behov for yderligere undersøgelser, før metoden kan anbefales som standardprocedure.

Jens Hartlev, uddannelsestandlæge, Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Afdeling for Kæbekirurgi og Oral Patologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet Sven Erik Nørholt, forskningsovertandlæge, specialtandlæge, ekstern lektor, ph.d., Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

R

etinoblastom er en sjælden, forekommende malign tumor, som udgår fra øjets nethinde hos børn inden for de første leveår. Behandlingen er overvejende stråleterapi. Centraliseret diagnostik og behandling har forbedret prognosen, og chancen for overlevelse er nu ca. 95 %, såfremt tilstanden diagnosticeres inden 2-års alderen. Da strålebehandlingen foretages før væksten er afsluttet, påvirkes væksten i strålefeltet herunder zygoma-maksil-komplekset. Rekonstruktion har tidligere været karakteriseret ved betydelig risiko for komplikationer. Indsættelse af et patient-specifikt PEEK-implantat synes at være karakteriseret ved mindre risiko for komplikationer. Kraniedefekter blev tidligere behandlet ved hjælp af knogletransplantation eller osteotomi. Dette er ofte en omfattende operation med risiko for komplikationer. Formålet med denne artikel er at præsentere behandlingen af en patient med unilateral atrofisk zygoma-maksil-kompleks på grund af tidligere strålebehandling med et patient-specifikt implantat af polyetheretherketon (PEEK). Patienttilfælde En 18-årig mand blev henvist fra Øjenafdelingen til Tand-, Mundog Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, med henblik på korrektion af det periorbitale område i højre side. Emneord: Radiation effects; zygoma abnormalities; implants; PEEK; surgery

Subjektivt Patienten blev i den tidlige barndom behandlet med strålebehandling på grund af malignt retinoblastom i højre øje. Strålebehandlingen medførte atrofi af zygoma-maksil-komplekset. TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 7

129392_TB07_s526_529.indd 526

25/05/11 09.24

VIDENSKAB & KLINIK 527 REKONSTRUKTION AF ZYGOMA-MAKSIL-KOMPLEKS

Før og efter indsættelse af implantat

A

B

C

D

KLINISK RELEVANS

Ansigtsdeformiteter kan medføre store psykosociale gener, og derfor vil kirurgisk behandling ofte være indiceret. Atrofi svarende til zygoma-maksil-komplekset behandles i dag ved hjælp af knogletransplantation eller osteotomi. Ofte er det meget omfattende operationer med risiko for komplikationer. Derimod synes behandling med et patient-specifikt polyetheretherketon (PEEK) implantat at være mere simpel. Dog er der ikke foretaget langtidsundersøgelser af behandlingsmetoden, og derfor kan metoden endnu ikke anbefales som standardbehandling.

Fig. 1. A,B: Før indsættelse af implantat. C,D: Efter indsættelse af implantat. Fig. 1. A,B: Before implant placement C,D: After implant placement.

Regelmæssige kontroller på Øjenafdelingen havde ikke vist tegn til recidiv af tumor. Patienten var på undersøgelsestidspunktet betydeligt psykosocialt generet af den synlige atrofi omkring højre øje (Figs. 1A, 1B), hvorfor der blev udtrykt ønske om korrektiv behandling med henblik på at opnå øget volumen af kindben samt det periorbitale område.

Planlægning af implantat

A

D

B

E

C

F

Objektivt Ansigtet var præget af atrofi af zygoma-maksil-komplekset samt enophthalmus i højre side (Figs. 1A, 1B). Conebeam computertomografi (CBCT) af kraniet og virtuel 3-D-rekonstruktion bekræftede de kliniske fund. Der var således betydelig atrofi af zygoma-maksil-komplekset (Figs. 2A, 2B, 2C). Behandlingsplan På baggrund af de subjektive ønsker og de objektive fund var der indikation for behandling af ovennævnte atrofi med et patientspecifikt PEEK-implantat. Præoperativ CBCT og den virtuelle 3-Dmodel blev anvendt til planlægning af volumen og udstrækning af implantatet i direkte web-dialog med producenten (Synthes®, Oberdorf, Schweiz) (Figs. 2D, 2E, 2F). I samråd med patienten blev det besluttet at underkonturere implantatet i forhold til venstre side, således at den beskrevne enophthalmus ikke blev fremhævet yderligere. Operation I generel anæstesi under antibiotikumdække blev der via incision i sulcus alveolobuccalis superiores skabt adgang til det atrofiske område. Det sterile PEEK-implantat blev afprøvet, og der blev kon-

Fig. 2. A-C: 3-dimensionel model uden implantat. D-F: 3-dimensionel model med implantat. Fig. 2. A-C: 3-dimensionel model without implant. D-F: 3-dimensionel model with implant.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 7

129392_TB07_s526_529.indd 527

25/05/11 09.24

528 VIDENSKAB & KLINIK KASUISTIK

Implantat

A

B

Fig. 3. A: Implantat før indsættelse. B: Implantat efter indsættelse. Fig. 3. A: Implant before placement. B: Implant after placement.

stateret optimal form af dette. Implantatet blev fæstet til corpus zygomaticus med 3 stk. 2,0 x 7,0 mm osteosynteseskruer (Figs. 3A, 3B). Afslutningsvis blev der foretaget suturering. Kontrol Patienten blev set til kontrol efter en uge. Det postoperative forløb var karakteriseret ved minimale smerter og hævelse. Der blev konstateret normal sensibilitet svarende til nervus infraorbitalis dexter. Patienten var tilfreds med det opnåede behandlingsresultat (Figs. 1C, 1D). Ved den postoperative kontrol efter 3 måneder blev der ligeledes konstateret tilfredsstillende forhold såvel subjektivt som objektivt. Diskussion Rekonstruktion med computer-designet patient-specifikt PEEKimplantat medførte i nærværende patienttilfælde et tilfredsstillende behandlingsresultat såvel funktion som æstetisk. Der var tale om en kortvarig og ukompliceret operation med få postoperative gener. Rekonstruktion af kraniedefekter med alloplastiske implantater i form af titan eller polyethylen (Medpor, College Park, GA, USA) er en velbeskrevet behandling (1). Patient-specifikke PEEKimplantater har været anvendt i en årrække inden for ortopædkirurgi og rygkirurgi. PEEK er et biokompatibelt og formstabilt materiale, som ikke forårsager artefakter ved røntgenundersøgelse, inklusiv CT-scanning, og MR-scanning. Desuden kan materialet fremstilles med samme elasticitet og stivhed som kortikal knoglevæv (2). I løbet af de seneste 5 år er materialet blevet anvendt ved behandlingen af defekter i kraniet (3-5).

En væsentlig fordel ved et patient-specifikt PEEK-implantat er, at implantatets form kan planlægges i detaljer før operationen på basis af en 3-dimensionel model af kraniet (Fig. 2). Det er således muligt ved hjælp af et computerprogram at planlægge implantatets dimensionering, inklusiv sammenligning af prominensen svarende til højre og venstre side. Der er derfor ikke behov for intraoperativ korrektion af implantatet, hvorfor et mere forudsigeligt behandlingsresultat må forventes. Desuden nedsættes operationstiden, og det postoperative forløb er ofte karakteriseret ved få gener og smerter. Ulempen ved behandling med et alloplastisk materiale er risikoen for infektion, som kan nødvendiggøre fjernelse af implantatet (3). Som tidligere anført er der beskrevet forskellige andre behandlingsmuligheder til rekonstruktion af defekter svarende til zygoma-maksil-komplekset. De hyppigst anvendte er rekonstruktion med autologt knogletransplantat eller osteotomi og fremføring af det atrofiske område (6,7). Andre mindre velbeskrevne behandlingsmuligheder involverer osseodistraktion eller såkaldt ”bone tissue engineering”, hvor opformerede autologe knogledannende celler implanteres i et biomateriale (8,9). En væsentlig ulempe ved anvendelse af autolog knogle er, at behandlingen er karakteriseret ved risiko for morbiditet svarende til donorstedet samt betydelig resorption af transplantatet (6). Osteotomi og fremføring af zygoma-maksil-komplekset er en operation med risiko for alvorlige komplikationer, og behandlingsresultatet er ofte mindre forudsigeligt (7). Behandling med et patient-specifikt PEEK-implantat har således en række fordele sammenlignet med andre behandlingsmuligheder. Det må derfor forventes, at denne behandling vil TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 7

129392_TB07_s526_529.indd 528

25/05/11 09.24

VIDENSKAB & KLINIK 529 REKONSTRUKTION AF ZYGOMA-MAKSIL-KOMPLEKS

blive anvendt hyppigere i fremtiden. Der er imidlertid behov for langtidsundersøgelser, før behandlingen kan anbefales som en standardprocedure. Foto af patienten er med tilladelse fra patienten gengivet uden anonymisering.

Abstract (English)

Reconstruction of the maxilla-zygomatic complex by using a computer-designed alloplastic implant Background – Cranium defects were previously treated by bone grafting or osteotomy. A new treatment modality involves a patient-specific, computer-designed alloplastic implant of polyetheretherketones (PEEK). This implant type has not previously been described for the reconstruction of the atrophic maxillazygomatic complex. Case study – A 18-year-old man was referred to the Department of Oral and Maxillofacial Surgery, Aarhus University Hospital, Denmark, for reconstruction of the atrophic maxilla-zygomatic complex of the right side. The atrophy was caused by irradiation therapy before growth cessation. A minor surgical procedure was used to reconstruct the atrophic area by a patient-specific PEEKimplant. No postoperative complications occurred. Conclusion – Reconstruction by a computer-designed patientspecific PEEK-implant resulted in a successful treatment functionally and aesthetically. The reconstruction involved a minor and uncomplicated surgical procedure with few postoperative symptoms. Long-term results are not available, why further studies are needed before the treatment can be recommended as a standard procedure.

Litteratur 1. Schmitz HJ, Tolxdorff T, Honsbrok J et al. 3D-based computer assisted manufacturing of individual alloplastic implants for cranial and maxillofacial osteoplasties. In: HU Lemke, ML Rhodes, CC Jaffe et al., eds. Computerassisted radiology. Berlin: Springer; 1989. p. 390-3. 2. Kurtz SM, Devine JN. PEEK biomaterials in trauma, orthopedic, and spinal implants. Biomaterials 2007; 28: 4845-69. 3. Scolozzi P, Martinez A, Jaques B. Complex orbito-fronto-temporal reconstruction using computerdesigned PEEK implant. J Craniofac Surg 2007; 18: 224-8. 4. Lethaus B, Poort Ter Laak M, Laeven P et al. A treatment algorithm for patients with large skull bone defects and first results. J Craniomaxillofac Surg 2010. In press. 5. Marbacher S, Andereggen L, Fan-

6.

7.

8.

9.

dino J et al. Combined bone and soft-tissue augmentation surgery in temporo-orbital contour reconstruction. J Craniofac Surg 2011; 22: 2668. Wolfe SA. Autogenous bone grafts versus alloplastic material in maxillofacial surgery. Clin Plast Surg 1982; 9: 539-40. Gasparini G, Saponaro G, Moro A et al. Zygomatic sagittal split osteotomy: a novel and simple surgical technique for use in midface corrections. J Craniofac Surg 2010; 21: 1872-5. Grover R, Murray D, Fialkov JA. Distraction osteogenesis of radiationinduced orbitozygomatic hypoplasia. J Craniofac Surg 2008; 19: 678-83. Taylor JA. Bilateral orbitozygomatic reconstruction with tissue-engineered bone. J Craniofac Surg 2010 Sep; 21: 1612-4.

Vidste du, at du selv kan opdatere dine medlemsoplysninger? – Log ind på Tdlnet.dk og klik på dit navn

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 7

129392_TB07_s526_529.indd 529

25/05/11 09.24

530 VIDENSKAB & KLINIK KASUISTIK

Fjernelse af zygomaimplantat

Abstract

Fjernelse af zygomaimplantat

Kristian Andersen, tandlæge, ph.d.-studerende, Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, og Afdeling for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet

Baggrund – Zygomaimplantater kan anvendes ved kraftig atrofi af processus alveolaris posteriort i maksillen. Herved kan rehabilitering ofte foretages uden forudgående knogleopbygning. Fjernelse af zygomaimplantater kan være nødvendigt på grund af infektion. Beskrivelse af patienttilfælde – En 59-årig mand blev henvist til Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling, Århus Universitetshospital, for fjernelse af et zygomaimplantat på grund af periimplantitis og recidiverende sinuitis. Implantatet blev fjernet i generel anæstesi via såvel intraoral som ekstraoral adgang. Herved blev implantatet fjernet i flere stykker med trepanbor. Det postoperative forløb var komplikationsfrit. Konklusion – Fjernelse af det pågældende zygomaimplantat nødvendiggjorde intraoral og ekstraoral adgang i generel anæstesi. Der var således tale om en omfattende operation med potentiel risiko for alvorlige komplikationer hovedsageligt på grund af tæt relation til orbitaindholdet. Endvidere er der ikke udviklet specialudstyr eller beskrevet procedurer til dette formål. Selvom der ikke opstod komplikationer efter fjernelse af zygomaimplantatet i nærværende patienttilfælde, bør zygomaimplantater udelukkende anvendes, såfremt knogleopbygning og indsættelse af konventionelle implantater forventes at medføre større risiko for komplikationer.

Jytte Buhl, overtandlæge, specialtandlæge, Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital John Jensen, administrerende overtandlæge, specialtandlæge, ekstern lektor, ph.d., Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Z

ygomaimplantater (ZI) er lange implantater, der indsættes i den posteriore del af processus alveolaris, gennem sinus maxillaris samt i corpus zygomaticus (1). Disse implantater anvendes oftest i kombination med konventionelle implantater indsat i den anteriore del af maksillen til fiksering af en fuldbro (1). I sjældne tilfælde med kraftig atrofi af den anteriore del af maksillen kan behandlingen involvere udelukkende indsættelse af to ZI i hver side (2,3). Det kan imidlertid være nødvendigt at fjerne ZI på grund af infektion. Formålet med denne artikel er at beskrive et patienttilfælde, hvor fjernelse af et ZI var indiceret. Beskrivelse af patienttilfælde En 59-årig mand med diabetes mellitus blev henvist til Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling, Århus Universitetshospital, på grund af periimplantitis og recidiverende sinuitis maxillaris.

Præoperativ panoramaoptagelse

Emneord: Zygoma; surgery, oral; sinusitis, etiology; dental implants; atrophy

Fig. 1. Præoperativ panoramaoptagelse viste udtalt marginalt knogletab omkring zygomaimplantatet i højre side. Fig. 1. Preoperative panoramic x-ray revealed pronounced marginal bone loss around the right zygomatic implant.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 7

129392_TB07_s530_533.indd 530

25/05/11 09.23

VIDENSKAB & KLINIK 531 FJERNELSE AF ZYGOMAIMPLANTAT

Subjektivt Der blev fire år tidligere indsat to ZI samt fire konventionelle implantater i den anteriore del af maksillen. Den efterfølgende protetiske del af behandlingen involverede en fuldbro. På grund af recidiverende maksillær sinuitis foretog øre-næse-hals-læge gentagne gange sinuslavage kombineret med antibiotikumbehandling. Objektivt Klinisk blev der konstateret oroantral kommunikation og let mobilitet af implantat i højre side. Der kunne endvidere konstateres pus samt blødning ved sondering. Panoramaoptagelse og Cone Beam CT-scanning viste udtalt marginalt knogletab samt fortykkelse af slimhinden i sinus maxillaris (Fig. 1,2). Radiologisk var der tegn på manglende osseointegration svarende til den inferiore del af implantatet. Konklusion af klinisk og radiologisk undersøgelse På baggrund af de recidiverende infektioner samt udtalt marginalt knogletab blev det besluttet at fjerne implantatet i generel anæstesi. Operation Inden operationen blev fuldbroen delt umiddelbart mesialt for ZI i højre side. Efter intraoral incision og rouginering kunne der konstateres en stor defekt i processus alveolaris omkring hele implantatet. Defekten var fyldt med granulationslignende væv, der blev fjernet. Herefter blev der konstateret direkte kommunikation til sinus maxillaris. Implantatet var således ikke osseointegreret i den inferiore del. Der blev foretaget knoglefjernelse svarende til den laterale begrænsning af sinus maxillaris, således at den transsinusoide del af ZI kunne inspiceres. Implantatet blev forsøgt mobiliseret med ekstraktionstænger. Dette var imidlertid ikke muligt, hvorfor der blev foretaget knoglefjernelse omkring implantatet med fissurbor svarende til corpus zygomaticus. På trods heraf kunne implantatet fortsat ikke fjernes. Derfor blev det delt med fissurbor, således at den inferiore halvdel af implantatet kunne fjernes. Ved brug af trepanbor blev der fjernet yderligere periimplantær knogle, men implantatet kunne fortsat ikke mobiliseres. Det blev derfor konkluderet, at de kranielle 10 mm af implantatet ikke kunne fjernes via intraoral adgang på grund af den nære relation til orbitaindholdet. På grund af infektion blev det besluttet at fjerne implantatet via ekstraoral adgang. Derfor blev der lagt en incision svarende til nedre øjenlåg, og margo infraorbitalis og margo lateralis orbitae blev blotlagt. Herefter blev der fjernet et stort volumen knogle svarende til corpus zygomaticus, og den resterende del af implantatet blev lokaliseret og fjernet. Operationen varede i alt to timer. Kontrol Det postoperative forløb var komplikationsfrit. Kontrolrøntgen

KLINISK RELEVANS

Patienter med kraftig atrofi af overkæben kan tandlægen rehabilitere med implantater på to forskellige måder. Den ene måde er ved knogleopbygning og indsættelse af konventionelle implantater, og den anden måde er ved indsættelse af zygomaimplantater. Tandlægens efterfølgende protetiske del af behandlingen kan involvere enten fast eller aftagelig protetik. På grund af infektion kan det være nødvendigt, at tandlægen fjerner både de konventionelle implantater og zygomaimplantaterne. Når tandlægen vil fjerne zygomaimplantaterne, er det imidlertid nødvendigt med et større operativt indgreb, hvor der er risiko for alvorlige komplikationer. Blandt andet derfor anvendes denne behandling fortsat sjældent.

viste tilfredsstillende forhold, dog med titanpartikler svarende til corpus zygomaticus (Fig. 3). Videre kontrol og behandling blev foretaget af henvisende tandlæge. Den tidligere fremstillede

Præoperativ Cone Beam CT-scanning

Fig. 2. Præoperativ Cone Beam CT-scanning viste udtalt marginalt knogletab omkring implantatet samt fortykkelse af slimhinden i sinus maxillaris i højre side. Fig. 2. Preoperative Cone Beam CT-scanning revealed pronounced periimplant marginal bone loss and increased thickness of the maxillary sinus mucosa.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 7

129392_TB07_s530_533.indd 531

25/05/11 09.23

532 VIDENSKAB & KLINIK KASUISTIK

Postoperativ panoramaoptagelse

Fig. 3. Kontrolrøntgen viste tilfredsstillende forhold, dog med titanpartikler svarende til corpus zygomaticus. Fig. 3. Postoperative x-ray revealed satisfactory conditions, although titanium particles were observed in corpus zygomaticus.

orbita, zygomafraktur, maksilfraktur, ekstraoral cicatrice, skade på nervus infraorbitalis, oroantral kommunikation og kronisk sinuitis. I modsætning hertil kan konventionelle implantater normalt fjernes komplikationsfrit med trepanbor i lokal analgesi (7). En væsentlig fordel ved anvendelse af ZI er normalt et kort behandlingsforløb, samt at behandlingen i de fleste tilfælde kan gennemføres uden knogleopbygning. Knogleopbygning og efterfølgende indsættelse af konventionelle implantater er ofte karakteriseret ved et langt behandlingsforløb. Endvidere er denne behandling forbundet med risiko for komplikationer hyppigst i form af sensibilitetsforstyrrelse, infektion, resorption af transplantat og implantattab (8). Der er således fordele og ulemper ved begge typer af behandlinger. Såfremt det er nødvendigt at fjerne ZI, er dette en omfattende operation med betydelig risiko for komplikationer, hvorfor dette bør indgå i overvejelserne i forbindelse med behandlingsplanlægningen. Selvom der ikke opstod postoperative komplikationer i nærværende patienttilfælde, bør ZI fortsat udelukkende anvendes, såfremt knogleopbygning og indsættelse af konventionelle implantater forventes at medføre større risiko for komplikationer.

fuldbro var fortsat i funktion efter 18 måneder, og der var ingen tegn på infektion svarende til ZI i venstre side. Diskussion Nærværende patienttilfælde involverede fjernelse af et ZI via intraoral og ekstraoral adgang. Operationen nødvendiggjorde fjernelse af en betydelig del af corpus zygomaticus og den laterale begrænsning af sinus maxillaris. Selvom der var tale om en omfattende operation, var der tale om et komplikationsfrit postoperativt forløb. Personer med kraftig atrofi af maksillen kan behandles med implantater på principielt to forskellige måder. Den hyppigst anvendte involverer knogleopbygning og efterfølgende indsættelse af konventionelle implantater. Et alternativ hertil er indsættelse af konventionelle implantater i den anteriore del af maksillen samt zygomaimplantater. Denne behandling blev beskrevet første gang af Brånemark i 2004 (1). En større multicenterundersøgelse har rapporteret en treårs implantatoverlevelse på 96 % (4). Endvidere har en prospektiv syvårs undersøgelse vist en implantatoverlevelse på 94 % (5). På trods af den tilsyneladende høje implantatoverlevelse kan der opstå komplikationer hyppigst i form af periimplantitis og kronisk sinuitis. En undersøgelse involverende 16 patienter og 31 ZI tyder på, at disse komplikationer forekommer relativt hyppigt (6). Således kan det være nødvendigt at fjerne implantatet. Der foreligger ikke fra producentside instruktion og apparatur til fjernelse af ZI. Ligeledes er der ikke rapporteret patienttilfælde, hvor teknikken til fjernelse af ZI beskrives. Nærværende patienttilfælde dokumenterer, at det kan være omfattende at fjerne et sådant implantat, idet implantatet var osseointegreret svarende til corpus zygomaticus. Der er tale om en operation, som ikke er uden risici. Der kan således forekomme skade på indholdet i

Abstract (English)

Removal of zygomatic implant Background – Zygomatic implants can be used in cases with severe atrophy of the posterior part of the maxilla, thereby frequently avoiding bone grafting procedures. However, removal of zygomatic implants may be indicated due to infection. Case study – A 59-year-old man was referred to the Department of Oral and Maxillofacial Surgery, Aarhus University Hospital, Denmark, for removal of one zygomatic implant due to periimplantitis and recurring maxillary sinusitis. The implant was removed in several pieces by using a trephine via an intraoral and extraoral approach. No postoperative complications occurred. Conclusion – Removal of the zygomatic implant necessitated an intraoral and extraoral approach in general anaesthesia. The operation was associated with a potential risk of severe complications, mainly due to the intimate relation to the orbita. Furthermore, special equipment and procedures for removal of zygomatic implants have not been described. Although postoperative complications did not occur in the case presented, zygomatic implants should only be used if bone grafting procedures and placement of conventional implants are associated with increased risks of complications.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 7

129392_TB07_s530_533.indd 532

25/05/11 09.23

VIDENSKAB & KLINIK 533 FJERNELSE AF ZYGOMAIMPLANTAT

Litteratur 1. Brånemark PI, Gröndahl K, Ohrnell LO et al. Zygoma fixture in the management of advanced atrophy of the maxilla: technique and longterm results. Scand J Plast Reconstr Surg Hand Surg 2004;38:70-85. 2. Kuabara MR, Ferreira EJ, Gulinelli JL et al. Use of 4 immediately loaded zygomatic fixtures for retreatment of atrophic edentulous maxilla after complications of maxillary reconstruction. J Craniofac Surg 2010;21:803-5.

3. Stiévenart M, Malevez C. Rehabilitation of totally atrophied maxilla by means of four zygomatic implants and fixed prosthesis: a 6-40-month follow-up. Int J Oral Maxillofac Surg 2010;39:358-63. 4. Bedrossian E. Rehabilitation of the edentulous maxilla with the zygoma concept: a 7-year prospective study. Int J Oral Maxillofac Implants 2010;25:1213-21. 5. Kahnberg KE, Henry PJ, Hirsch JM et al. Clinical evaluation of the

zygoma implant: 3-year follow-up at 16 clinics. J Oral Maxillofac Surg 2007;65:2033-38. 6. Becktor JP, Isaksson S, Abrahamsson P et al. Evaluation of 31 zygomatic implants and 74 regular dental implants used in 16 patients for prosthetic reconstruction of the atrophic maxilla with cross-arch fixed bridges. Clin Implant Dent Relat Res 2005;7:159-65. 7. ten Bruggenkate CM, Sutter F, van den Berg JP et al. Explana-

tion procedure with special emphasis on the ITI implant system. Int J Oral Maxillofac Implants 1994;9:223-9. 8. Chiapasco M, Zaniboni M, Boisco M. Augmentation procedures for the rehabilitation of deficient edentulous ridges with oral implants. Clin Oral Implants Res 2006;17 (Suppl):S136-59.

4 mm i et lag Husk! s Flydende komposit som adapterer til kavitetsvæggene s 4 mm hærdedybde – færre lag, enkelt og hurtigt s Kan anvendes sammen med alle methakrylatbaserede adhesiver og kompositter

For better dentistry

Dentsply DeTrey | www.dentsply.eu Sjælland: Ann Hindsbøl | Tlf: 24 22 36 08 | Jylland & Fyn: Henrik Schütt | Tlf: 20 46 56 80

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 7

129392_TB07_s530_533.indd 533

25/05/11 09.23

534 VIDENSKAB & KLINIK EVIDENS I KLINIKKEN

COCHRANE-REVIEW

Ingen evidens for, at én eltandbørste er bedre end andre Der er ingen grund til at anbefale patienterne at droppe den »gammeldags facon«. Winnie Brodam

Et tidligere Cochrane-review har vist, at en elektrisk tandbørste børster bedre end en manuel tandbørste, når det gælder plakfjernelse og reduktion af gingivitis (1). Men reviewet viste ikke, om der var forskel på effekten af forskellige typer/mærker af elektriske tandbørster. Det har et nyt review ledt efter evidens for. Nærværende Cochrane-review omfatter 15 studier og 1.015 deltagere, som fik målt plak- og gingivitisindeks efter elektrisk tandbørstning dagligt i mindst fire uger. Cochranes forfattere må imidlertid erkende, at udvalget af elektriske tandbørster er for stort og undersøgelserne for få til, at man kan drage endelige konklusioner angående, hvilke elektriske tandbørster der børster bedst. Kommentar af lektor Alan Richards, Tandlægeskolen i Århus: – Det tidligere Cochrane-review (1) konkluderede, at elektriske tandbørster, som kombinerer oscillering og rotation, børster bedre end manuelle tandbørster. Samtidig viste reviewet, at elektriske tandbørster, som fungerer på andre måder, ikke er signifikant bedre end manuel børstning. Det nye Cochrane-review har analyseret effekten af forskellige

typer af elektriske børster, men reviewets forfattere må erkende, at udvalget af elektriske tandbørster i undersøgelserne var for stort, og at undersøgelserne for få til, at man kan drage endelige konklusioner. Sammenfattende må man konkludere, at der er insufficient evidens for at kunne anbefale en bestemt elektrisk børste, og at tandlæger sædvanligvis ikke behøver at anbefale deres patienter at gå væk fra tandbørstning på den »gammeldags facon«. Forfatterne af det ny review begrænsede desværre deres valg af studier til kun at omhandle raske personer. Derfor har de ikke kunnet vise, om patienter med fysiske handicap, som forhindrer dem i at bruge en almindelig tandbørste, kunne være hjulpet af elektriske børster. Cochranes forfattere har heller ikke taget hensyn til faktorer som fx pris og holdbarhed, som kan have indflydelse på, hvilke tandbørster patienterne vælger.

Litteratur Robinson P, Deacon SA, Deery C, Heanue M, Walmsley AD, Worthington HV, Glenny AM, Shaw BC. Manual versus powered toothbrushing for oral health. Cochrane Database of Systematic Reviews 2005, Issue 2. Art. No.: CD002281. DOI: 10.1002/14651858.CD002281.pub2

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 7

129392_TB07_s534_535.indd 534

25/05/11 09.23

VIDENSKAB & KLINIK 535 EVIDENS I KLINIKKEN

Abstract

Background Powered brushes were first introduced commercially in the 1960s. A recent systematic review suggested the superiority of certain modes of powered over manual toothbrushing for plaque and gingivitis reduction. That review did not allow for direct comparison between different modes of powered toothbrush. Objectives To compare different modes of powered toothbrushing against each other for plaque reduction and the health of the gingivae. Other factors to be assessed were calculus and stain removal, cost, dependability and adverse effects. Search strategy The following databases were searched: Cochrane Oral Health Group’s Trials Register (to 26 July 2010); Cochrane Central Register of Controlled Trials (CENTRAL) (The Cochrane Library 2010, Issue 3); MEDLINE via OVID (1950 to 26 July 2010); EMBASE via OVID (1980 to 26 July 2010); CINAHL via EBSCO (1982 to 26 July 2010). There were no language restrictions. Selection criteria Trials were considered for inclusion with the following criteria: random allocation of participants; no compromised manual dexterity; unsupervised powered toothbrushing for at least 4 weeks. The primary outcomes were the plaque and gingivitis scores after powered toothbrush use during trial period. Data collection and analysis Data extraction was performed independently and in duplicate. The authors of trials were contacted to provide missing data where possible. The effect measure for each meta-analysis was the standardised mean difference (SMD) with 95% confidence intervals (CI) using the random-effects model. Potential sources of heterogeneity were assessed. Main results The review included data from 15 trials with 1015 participants. Due to the dearth of trials assessing the same mode of action, no definitive conclusions can be stated regarding the superiority of one mode of powered toothbrush over any other. Only minor and transient side effects were reported. Cost, dependability were not reported. Authors’ conclusions Further trials of good quality are required to establish if any mode of action has superiority over the other modes of action for powered toothbrushes. Deacon SA, Glenny A-M, Deery C, Robinson PG, Heanue M, Walmsley AD, Shaw WC. Different powered toothbrushes for plaque control and gingival health. Cochrane Database of Systematic Reviews 2010, Issue 12. Art. No.: CD004971. DOI: 10.1002/14651858.CD004971.pub2

Søger du job? – Gå ind på Dentaljob.dk og opret en profil

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 7

129392_TB07_s534_535.indd 535

25/05/11 09.23

536 SA SAMFUND S MFUND & ARBEJDSLIV

»ET SVIGT« Altt fo f r få tandlæger underretterr de sociale myndigheder, hvis de har ar mistanke om, at et barn bliive v r udsat for overgreb eller omsorgss ssvigt. Dermed bryder de lovven e . Eksperter efterlyser uddannelse se og klare retningslinjer fra kommunerne. Samtidig serr d de gerne, at tandlæger spille lerr en større rolle i forebyggelsen af vold og misrøgt af børn og g un u ge.

Tekst: Freelancejournalist Anders Klebak Illustration: Mikkel Henssel

igen, der sætter sig i tan a dlægestolen, er usoigneret. Hun har nogle gri rimme blå mærker på halsen, som hun ikke vil forrtæ tælle hvor kommer fra. Næste gang, hun dukker op p ttil en aftale hos tandplejen n, er mærkerne på halsen væk. Til gengæld er hendes kind rø rød og lidt hævet. Eksemplet er tæn æ kt. Men situationen er alligevvel e realistisk for danske tan ndlæger, og de fleste vil formentllig få mistanke om, at pigen n er e udsat for vold. Alligevel er deet de færreste tandlæger, der vil reagere på mistanken og unde derrette de sociale mynd dig igheder. Det viser en dansk underssøg ø else. Her frem emgår det nemlig, at meree end hver tredje tandlæge og tand dpl p ejer har haft mistanke om, at et barn eller en ung har værret udsat for overgreb elleer omsorgssvigt. Men kun 14 % harr u underrettet kommunen. Det tal er bekymre rende lavt, mener eksper erter, der pege ger på, at tandplejen er e et vigtigt led i kampen en mod omsorg rgssvigt og misbrug af børn. – Det er bekymrende, når sundhedspersonale undla ader at handl de dlee på grund af mangle lende viden, eller fordi

de ikke tør. Det er et professionellt omsorgssvigt, siger overlæge Hanne ne Nødgaard Chrisstensen fra Center for Børn udsat for Oveerg rgreb på Århus Universitetshospital i Skejby, som har lavett un u dersøgelssen bl.a. i samarbejde med afdelingstandlæge Bi B rgitte Uldum fra Københavns Kommunes Tandpleje. Hanne Nødgaard Christen nsen n henviser til, at lovgivningen i dag klart slår fast, a t offentligt ansatte er pålagt skærpet underretningsp pli ligt. Den står over tavshedspligten og sætter tyk strreg un nde d r, at der ikke skal mere til end en formodning sk g, før tan ndl d ægen skal unde derrette. Men n ifølge eksperten er der trre årsager til, at tandplejeperso ona n let undlader at underrette myndigheder erne: Usikkerhed på, å hvad man konkret skal gøre, frygt for, at det kan forværre re barnets situatio on, og frygt for konsekvenser for tandlæge gen selv. – Hvis vi som sundhe hedspersonalle ikke handler, svigter vi vores ansvar for at drage ge omsorg g for det udsatte barn. Det bliver et dobbelt omsorg gss s vigtt, fastslår Hanne Nødgaard Christensen. TANDLÆGEBLADET TAND NDLÆGEBL L ADE A T 2011 · 115 · NR. 2011 · 115 · NR. 7

129392_TB0711.indd 536

25/05/11 09.39

SAMFUND S AM A MF FU UN ND D&A AR ARBEJDSLIV RBE BEJ JD DSLI LIV 537

» Hvis vi som sundhedsperssonale ikke

handler, svigter vi vores ans svar for at drage omsorg for det udsatte barn n. Det bliver et dobbelt omsorgssvigt

OVERLÆGE HANNE NØDGAARD CHRIST TENSEN, CENTER FOR BØRN UDSAT FOR OVERGREB PÅ ÅRHUS U UNIVERSITETSHOSPITAL I SKEJBY

TANDLÆGEBLADET TANDLÆ ÆGE G BLADET 2011 · 115 · NR. 2011 · 115 · NR. 7

129392_TB0711.indd 537

25/05/11 09.39

538 SAMFUND & ARBEJDSLIV

»ET SVIGT« Tandplejjen e blev glemt Når tandlæge gerne er usikre på, hvordan de skal håndtere et barn, derr dukker op med blå mærker i ansigtet eller sandaler og fo forfrosne fødder om vinteren, er der flere gode grunde, me mener Hanne Nødgaard Christensen. Emnet har hidtil ikkee fi figureret på tandlægeskolernes skemaer, og kun få tandlæg ger har modtaget kurser eller efteruddannelse. Det afspejler ssig også i tal fra undersøgelsen. Tre ud af fire af de adspurrgt g e efterlyser uddannelse, og hele 95 % mener, at tandlæ æge g r og tandplejere ikke er tilstrækkeligt informeret om hån åndtering af udsa att t e børn og unge. Samtidig mangler mange kommuner at udarbejde Sa handle epl planer og at tænke tandplejen ind i plan anerne, vurderer Han a ne Nødgaard Christensen. Det synspu unk n t bakkes op af Lisbeth Zornig Andersen n, formand for Børn rnerådet. Hun mener, at undersøgelsen peger på et centralt problem. Tandplejen er en mere eller mindre glemt størrelse se i de kommunale handleplaner, når det kommer til foreb byg yggende arbejde mod misbrug og omsorgssvigt. – Jeg var for nylig ude på min ine børns skole og holde fo ore r drag om emnet. Og jeg sagde: e: »sørg nu for at ind-

» Hvis et barn kommer ind med blå ører, skal tandlægen ikke bevise, at der har fundet et overgreb sted

OVERLÆGE HANNE NØDGAARD CHRISTENSEN, CENTER FOR BØRN UDSAT FOR OVERGREB PÅ ÅRHUS UNIVERSITETSHOSPITAL I SKEJBY

drage tandplejen, og giv dem samme træning og undervisning som lærerne«. Det kom helt bag på skoleledelsen. For dem er det jo bare en bygning med nogle tandlæger, som ikke spiller en rolle i forhold til børnenes trivsel, fortæller hun. Men tandlægerne spiller en rolle – eller kan i hvert fald komme til det. Børnerådsformanden betegner en konference i Oslo som et vendepunkt i opfattelsen af tandplej pl e en. Her blev tandlægernes betydning for det forebyggend nde arbejde mod omsorgssvigt og overgreb for alvor gjort tyyde d lig – også for Børnerådet, der siden konferencen har brugt hv h er eneste lejlighed til at understrege over for ministerier, sty t relser og kommuner, at tandplejen skal spille en rolle, når å der arbejdes med området.

FAKTA

Tandlægers underretningspligt Som offentligt ansat fagperson har man skærpet underretningspligt. Underretningspligten går forud for tavshedspligten. Den skærpede underretningspligt betyder, at man har pligt til at reagere alene på baggrund af forhold, der giver formodning om, at et barn under 18 år har behov for særlig støtte.

En underretning skal foretages, når man som fagperson ikke kan løse barnets eller den unges vanskeligheder inden for egne rammer, fx gennem dialog med forældrene. Der er ingen krav om, at en underretning til kommunen skal ske skriftligt. Den kan ske skriftligt, mundtligt eller telefonisk. Men af dokumentationsmæssige grunde bør den så vidt muligt ske skriftligt.

Kommunen skal kvittere for modtagelsen af underretningen inden seks dage efter modtagelsen. Som fagperson har man mulighed for at få oplyst, om underretningen giver anledning til handling, fx om kommunen har iværksat en undersøgelse eller en foranstaltning.

TANDLÆGEBLADET TAND NDLÆGEBL L ADE A T 2011 · 115 · NR. 2011 · 115 · NR. 7

129392_TB0711.indd 538

25/05/11 09.39

SAMFUND & ARBEJDSLIV 539

» De Dett kom hellt bag på skoleledelsen, at

d sku de kullle indd drage tandplejen. For dem er det jo o bare en n bygning med nogle tand dlæ æger, so om ikke spiller en rolle i forh hol old ld til børn nenes trivsel

LISB BE BET BE ETH ZORNIG AN NDERSEN, FOR ORM RMAND FOR BØR RM RNERÅDET

En af deltagerne på på konferencen konf ko nfferen n erren nce cen n i Oslo Osslo O lo var arr Ingelise IIn ngelise Hansen, nsen, overtandlæge i tandplejen tand dp d ple leje jen i Århus Århus Kommune. År Hun un havde inviteret lederne fra klini klinikkerne kkerne i kommunen med. Og hun betegner det som en brat opvågnen. – Det var dybt chokerende at få indblik i, hvor stor en rolle vi kan spille på dette område. Fx har tandlæger mulighed for at opdage tegn på overgreb, som ikke er synlige for andre faggrupper, fortæller overtandlæge Ingelise Hansen. En afvigende adfærd – fx en teenagers modvilje mod at blive undersøgt i munden – kan være tegn på seksuelle orale krænkelser. Noget, der kan vække tandlægens mistanke, men som læreren ikke har en chance for at opdage. En undersøgelse, som blev præsenteret på konferencen, viser, at 60 % af aktive fysiske overgreb på børn kan ses i hoved- og halsregionen. Altså præcis de områder, som tandlægerne har frit udsyn til, når barnet sidder i stolen. Samtidig er personalet i tandplejen den eneste gruppe – ud over sundhedsplejerskerne – der ser børnene med jævne mellemrum, fra de får deres første tænder, til de fylder 18 år.

pædagoger, skolelærere, skolelær tandlæger og andre, der har med børn og unge at gøre, får mulighed for at tale sammen. I tandplejen er d der desuden oprettet et særligt team, der skal bistå med rådgivning og støtte, når mistanken om omsorgssvigt melder sig hos en medarbejder. Og ikke mindst gennemgår ledelsen ekstra uddannelse. Selv om det måske er små tal at konkludere på, mener Ingelise Hansen allerede at kunne spore en anderledes adfærd hos medarbejderne i tandplejen. I 2009 var der samlet set 2.700 underretninger på børn og unge i Århus. De fleste kom fra skole og daginstitutioner, og fx stod sundhedsplejen for 90 underretninger. Men ikke en eneste kom fra tandplejepersonalet. Fra man begyndte at holde temadage i 2010 og frem til i dag, har tandplejepersonalet haft fem underretningssager. – Det viser, at vi ved at øge fokus på emnet og gøre en aktiv indsats kan ændre på billedet, siger Ingelise Hansen. Lisbeth Zornig Andersen er enig. Når personale med

FAKTA

Flere indberetninger i Århus Oplevelserne fra Oslo, og ikke mindst nogle klare ambitioner fra kommunalpolitikerne i Århus, har i dag ændret afgørende på tandplejepersonalets rolle i arbejdet med de udsatte børn i Århus Kommune. En ny handleplan sikrer bl.a., at alle medarbejdere gennemgår obligatoriske temadage om underretningspligt og omsorgssvigt, så de kan identificere typiske tegn på vold, seksuelle krænkelser og sociale svigt og ved, hvordan de skal handle. Der er lavet formaliserede netværk på tværs af faggrupper på børne-unge-området i kommunen, så både

Tegn på overgreb eller omsorgssvigt s Skader i det orofaciale område. 60 % af fysiske overgreb på børn kan ses i hoved- og halsregionen, viser en undersøgelse s Adfærdsmæssige afvigelser og atypiske reaktionsmønstre hos barnet eller den voksne, der følger barnet s Dårlig hygiejne s Høj cariesaktivitet s Manglende fremmøde hos tandlægen

TANDLÆGEBLADET TANDLÆ ÆGE G BLADET 2011 · 115 · NR. 7

129392_TB0711.indd 539

25/05/11 09.39

540 SAMFUND & ARBEJDSLIV

»ET SVIGT« tilknytning til børn og unge får uddannelse i underretningspligten, kan resultatet aflæses direkte i statistikkerne. I Faaborg-Midtfyn Kommune blev antallet af underretninger firedoblet som følge af en uddannelsesindsats, fortæller hun. I sidste ende peger tandplejepersonalets lidt løse forhold til den skærpede underretningspligt tilbage på kommunerne, mener Lisbeth Zornig Andersen. – Kommunerne skal sørge for, at personalet har kompetencer, ledelsesmæssig opbakning og tid til denne opgave, pointerer Lisbeth Zornig Andersen. Tandlæger skal takle berøringsangsten I år trådte Barnets Reform i kraft. Et af kerneområderne er netop øget fokus på kampen mod overgreb og omsorgssvigt. Men er tandplejen tænkt ind i dette? Ikke direkte, røber Lisbeth Zornig Andersen. Til gengæld fremhæver hun, at de nye regler giver fagfolk mulighed for at følge op på en underretning. Har en tandlæge fx sendt en underretning om et barn, kan hun i store træk få at vide, hvad der bliver gjort for barnet efterfølgende. – Det vil formentlig modvirke noget af den metaltræthed, man kan opleve som fagperson, mener Børnerådets formand. Motivationen til at handle kan blive begrænset, hvis man får fornemmelsen af, at underretningen bare samler støv i et kommunalt ringbind, fastslår Lisbeth Zornig Andersen.

Et andet punkt, der indskærpes yderligere i de nye regler, er, at fagfolk skal reagere, hvis de blot har en formodning om, at der er noget galt. En mistanke er nok. – Det er ikke tandlægens opgave at levere et bevis. Hvis et barn kommer ind med blå ører, skal tandlægen ikke bevise, at der har fundet et overgreb sted. Det tager andre sig af, forklarer overlæge Hanne Nødgaard Christensen. Men tandplejepersonalet skal lære at takle berøringsangsten og tage ansvar, hvis der skal ske ændringer på området. – Der er en del, der tænker, at det ikke er deres job. De tror, at når de kun ser barnet hvert halve år, er det bedre, at pædagogen eller læreren tager sig af det, fortæller Lisbeth Zornig Andersen. Ingelise Hansen fra tandplejen i Århus peger også på, at mentaliteten skal ændres. Underretningspligten skal aftabuiseres. En underretning er ikke en politianmeldelse. Det er en hjælp til barnet og familien, siger hun og fortæller om en oplevelse fra tandplejen, der skal understrege pointen: Tandplejen i Århus underrettede om et barn, der gentagne gange udeblev fra aftalerne på trods af stor cariesaktivitet. Efter underretningen ringede barnets mor til klinikken og takkede personalet for at have gjort deres pligt. – Hun takkede for hjælpen. For hende var det ikke et angreb, men en hjælp til at komme videre, fortæller overtandlægen. gen.

FAKTA

Dokumentation Læs undersøgelsen om danske tandlægers opfattelse af deres rolle i forbindelse med beskyttelse af børn og unge. Uldum B, Christensen HN, Welbury R et al. Danske tandlægers og tandplejeres opfattelse af deres rolle i forbindelse med beskyttelse af børn og unge. Tandlægernes Nye Tidsskrift nr. 1 2011.

TANDLÆGEBLADET T TA ND DLÆ L ÆGE EBL L ADE AD DET DE T 2011 · 115 · NR. 2011 201 1 · 115 · NR. 7

129392_TB0711.indd 540

25/05/11 09.39

SAMFUND & ARBEJDSLIV 541

Gør hverdagen lettere …

Ophørspension! Hør om dine muligheder ved kliniksalg.

Tandlæge

Kontakt Tandlægernes Tryghedsordninger på tlf. 39 46 00 80 Vi støtter Tandsundhed uden grænser TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 7

129392_TB0711.indd 541

25/05/11 09.39

542 SAMFUND & ARBEJDSLIV

FOLKETINGSVALG 2011:

Sæt krydset med tandlægebrillerne på slutning har statsministeren endnu ikke trykket på valgknappen. Alligevel vælger vi at bringe en oversigt over de politiske partiers holdning til tandlægerelaterede spørgsmål. Vi tør simpelthen ikke vente længere. Tekst: Sidsel Svane og Gitte Almer Nielsen Illustrationer: Llustra

BRUGERBETALING? YDEROMRÅDER? SÆRLIGE TILSKUD? NYE INITIATIVER? EJERSKABSFORHOLD?

Dansk Folkeparti

Venstre

Vi har ikke råd til at gøre det gratis, men vi vil gerne arbejde hen imod, at der bliver mindre brugerbetaling. Til gengæld vil vi sikre os, at der også er en god og sund konkurrence. Måske vi kan mødes på midten, dvs. priserne bliver lidt lavere, så vi på sigt kan refundere mere?

Vi har ikke aktuelle planer om at ændre på betalingsforhold for voksentandpleje.

Vi bliver nødt til at se på, hvilke muligheder der er, og se det ud fra de lokale muligheder. Derfor kan vi ikke give et ensartet svar.

Vi vil se på de praktiserende tandlægers rammevilkår, på samme måde som vi ser på de praktiserende lægers rammevilkår.

Det er vigtigt at få afskaffet efterlønnen og sænket skatterne, så folk, heriblandt tandlægerne, bliver længere tid på arbejdsmarkedet.

Vi er villige til at se på ydelserne for visse patientgrupper. Vi må i imidlertid forholde os til den samlede økonomiske ramme under sygesikringen. Derfor kan der blive tale om omfordelinger.

Vi vil stille forslag om, at de 18-20-årige får en gratis diagnostisk undersøgelse, når de slipper den kommunale tandpleje. Ved at give de unge et økonomisk incitament for at vælge en privat tandlæge/tandplejer ønsker vi at lette overgangen til praksistandplejen.

Vi hverken kan eller vil på nuværende tidspunkt berette om Venstres initiativer i en kommende folketingssamling.

For vores vedkommende er ejerskabet ikke afgørende.

Vi er åbne over for at se på ejerskabsforhold på tandlægeområdet.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 7

129392_TB0711.indd 542

25/05/11 09.39

543 SAMFUND & ARBEJDSLIV 54

Det Konservative Folkeparti

Liberal Alliance

Vi er åbne for at se på en ændring, men uden det medfører en stigning i det samlede skattetryk. Brugerbetaling ét sted skal derfor gå til at lette byrden et andet sted. Ellers skal øget brugerbetaling følges af en tilsvarende skattenedsættelse.

Vi mener fortsat, at der skal være brugerbetaling på voksentandpleje. Hvis vi ikke får gang i væksten igen, vil vi ikke engang have råd til den velfærd, vi har i dag. Derfor er det heller ikke tidspunktet for at gøre det gratis at gå til tandlæge.

Optaget på tandlægeuddannelsen bør øges moderat. Vigtigst er det dog, at det er attraktivt for nyuddannede at søge udfordringer i landets mere tyndt beboede områder.

Det er vigtigt at få afskaffet efterlønnen og sænket skatterne, så folk, heriblandt tandlægerne, bliver længere tid på arbejdsmarkedet.

Jeg vil gerne arbejde for at gøre brugerbetaling mere logisk, forklarlig og forståelig – især når det gælder store tandlægeregninger grundet en almensygdom.

Det er vigtigt, at vi hjælper de syge og svage, og en tandsygdom kan være lige så alvorlig og smertefuld som andre sygdomme. Der kan derfor være situationer, hvor folk har brug for ekstra hjælp.

Vi arbejder for et tværfagligt samarbejde i sundhedssektoren til gavn for børns og deres familiers sundhed. Gennem en koordineret indsats mellem skoletandpleje, den kommunale sundhedspleje og relevante sociale myndigheder kan mange livsstilssygdomme forebygges. På sigt kan ordningen udvides til også at omfatte tandpleje op i voksenalderen.

Vi har ikke aktuelle planer om initiativer på tandlægeområdet i den kommende folketingssamling. Vi er derimod fokuseret på at få skabt vækst og nye arbejdspladser til Danmark – til gavn for tandlægerne og resten af Danmark.

Vi er åbne over for andre ejerskabsforhold på området.

Vi er positivt stemte over for en liberalisering af tandlægeområdet. En tandlægeklinik bliver ikke bedre af, at den er ejet af en tandlæge. Så længe behandlingerne blot bliver foretaget af uddannet personale.

Se svarene fra partierne i Rød Blok på næste opslag TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 7

129392_TB0711.indd 543

25/05/11 09.39

544 SAMFUND & ARBEJDSLIV

Sæt krydset med tandlægebrillerne på

BRUGERBETALING? YDEROMRÅDER? SÆRLIGE TILSKUD? NYE INITIATIVER? EJERSKABSFORHOLD?

DET RADIKALE VENSTRE

SOCIALDEMOKRATERNE

Brugerbetaling i sundhedsvæsenet er kommet for at blive. Men vi mener, at den nuværende rammer skævt – både socialt og sundhedsmæssigt. Vi vil derfor omlægge den nuværende brugerbetaling uden at øge den samlede brugerbetaling.

Vi ønsker at gøre op med den sociale ulighed i tandplejen. Vi vil derfor se på muligheden for gratis tandkontrol hos den kommunale tandpleje – i første omgang for de ældre.

Danskerne skal have nem adgang til tandpleje, uanset hvor de befinder sig i landet. Løsningen er bl.a. at øge rekrutteringen af kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Det vil afhjælpe problemer med manglende arbejdskraft i landets tyndt befolkede kommuner – også inden for tandlægeområdet.

Det er en problematik, vi vil holde særligt øje med. Løsningen kan være at slå sig sammen med andre som fx lægehusene.

Vi ønsker at gøre tandbehandling gratis for personer med særlig store tandproblemer, fx personer med en kronisk tandlidelse.

Vi har længe haft et ønske om at hjælpe folk med ekstraordinært stort behov for tandbehandling, og vi har også fremsat et forslag om det.

Vi vil fremlægge konkrete forslag til omlægning af brugerbetalingen til gavn for svage tandlægepatienter. Derudover vil vi arbejde for, at den kommunale tandpleje kan udføre opsøgende og forebyggende tandpleje på kommunale klinikker over for socialt udsatte borgere over 18 år.

Vi vil arbejde videre med vores ønsker om at give gratis tandpleje til unge og ældre. Desuden vil vi arbejde på at få indført tilskud til folk med et ekstraordinært stort behov for tandbehandling.

Hvis andre ejerformer kan fremme forsyningssikkerheden i yderområder, ville det være interessant at overveje. Men vores tilgang er ikke at skabe øget konkurrence.

Der står i aftaleudkastet til regeringens konkurrencepakke, at de konkrete modeller for liberaliseringen vil afhænge af en analyse, der kommer senere. Vi kan derfor ikke sige ja til noget, som vi ikke kender konsekvenserne af.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 7

129392_TB0711.indd 544

25/05/11 09.39

SAMFUND & ARBEJDS ARBEJDSLIV 545

SF

ENHEDSLISTEN

På sigt så vi gerne, at tandplejen som helhed blev en del af den offentlige sygesikring. Men vi må også erkende, at der ganske enkelt ikke er økonomisk råderum til det i den nuværende situation.

Voksentandplejen bør være fuldt skattefinansieret.

Vi skal sikre, at det bliver muligt for tandlæger og læger at gå sammen i sundhedshuse, hvor man kan deles om sekretærer og dermed gøre det mere attraktivt at bosætte sig i de tyndere befolkede områder. Og så skal vi selvfølgelig se på, om vi uddanner nok tandlæger.

På længere sigt bør der uddannes flere tandlæger. På kort sigt kan tandlæger indgå i lokale kommunalt ejede sundhedshuse.

Vi har stillet forslag om særlige støttemuligheder for patientgrupper med specielle sygdomme.

Vi har stillet en række konkrete forslag i forhold til en række særligt hårdt ramte patientgrupper.

Vi vil undersøge mulighederne for gratis tandkontrol for unge og ældre, så grupperne får bedre adgang til tandlægeydelser og bedre vejledning til at søge den rigtige behandling.

Vi stiller forslag om gratis tandbehandling til udvalgte grupper, som er økonomisk dårligt stillet eller lider af bestemte sygdomme.

De nuværende ejerskabsforhold fungerer godt.

Nej, men vi går ind for, at alle tandlæger bliver offentligt ansat.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 7

129392_TB0711.indd 545

25/05/11 09.39

546 SAMFUND & ARBEJDSLIV

SYMPOSIUM 2011:

Parodontologi i praksis grammet er også gennemsyret af klinisk relevans, når Symposium til november sætter fokus på parodontologi. Som noget nyt vil der fx være diskussion af patientkasuistikker.

O

p mod 60 % af den danske befolkning bliver ramt af marginal parodontitis. Det viser undersøgelser på området og understreger dermed, at årets symposium sætter fokus på et yderst praksisrelevant emne. Men det er ikke kun emnet, der er praksisrelevant. Arrangementskomitéen har nemlig sat den kliniske relevans yderligere i fokus i planlægningen af symposiet, som i år kan fejre 20-årsjubilæum. Fx er en stor del af lørdagens program viet til diskussion af patientkasuistikker, mens komitéen også har ønsket at have foredragsholdere, som kan levere praksisrelevante budskaber. Det er tandlæge, ph.d. Lone Sander og tandlæge, ph.d. Mette Rylev, som begge er EFP-certificerede specialister i parodontologi, der har arrangeret årets symposium. Og ifølge arrangørerne er det en styrke, at de både er klinikere og forskningsuddannede. – Det kan være en fordel selv at være kliniker, når man skal arrangere et klinisk relevant program, for man ved, hvad ens kolleger har brug for, forklarer Lone Sander, som til daglig er klinikejer i Århus.

Tekst: Sidsel Svane

Patientkasuistikker fra A til Z Lørdagens diskussion af patientkasuistikker er delt op i to selvstændige seancer. Her vil tre af verdens mest anerkendte navne inden for feltet være på scenen samtidig, og mens den ene foredragsholder vil præsentere kasuistikken, vil de to andre stille kritiske spørgsmål til patientkasuistikken. Ifølge Lone Sander er formålet med præsentationsformen at bringe den nyeste viden fra parodontologiens verden i spil på en levende og nærværende måde. – Vi er meget glade for at kunne give danske tandlæger denne enestående chance for at opleve en gruppe af topforedragsholdere samlet på én scene. De kommer til at gennemgå to patientkasuistikker fra A til Z, så tilhørerne går derfra med den nyeste konsensusviden fra

området, fortæller Lone Sander og understreger, at det kliniske fokus også gør programmet relevant for tandplejere. De »topnavne«, som Lone Sander hentyder til, er bl.a. professor, dr.odont. Niklaus P. Lang fra universitetet i Hongkong, professor, dr. Mariano Sanz fra universitetet i Madrid samt professor, dr. Søren Jepsen fra University of Bonn. Symposium får også besøg fra vores egne breddegrader. Professor, dr.odont. Tord Berglundh fra universitetet i Gøteborg gæster nemlig også Symposium. Ud over at foredragsholderne er store kapaciteter på området, har de også, ifølge Lone Sander, hovedsageligt den kliniske parodontologi som forskningsområde.

FAKTA

PROGRAMMET TIL SYMPOSIUM 2011 I KORTE TRÆK På symposiets første dag slås grundtonen an. Professor Niklaus P. Lang indleder med et overordnet foredrag om odontologers mission – en keynote-tale. Herefter følger de grundlæggende begreber for forståelsen, som alle er baseret på den nyeste viden. Senere rettes fokus mod behandlingsplanlægning og behandling. Endvidere bliver relevante problemstillinger, der indgår i planlægning af den optimale behandling, demonstreret. På andendagen er der fokus på konkrete patienttilfælde. To cases vil blive gennemgået i detaljer og derefter drøftet. En af kasuistikkerne vil være tilgængelig før symposiet. Derudover er lørdagen helliget den kirurgiske parodontalbehandling.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 7

129392_TB0711.indd 546

25/05/11 09.39

SAMFUND & ARBEJDSLIV 547

» Vi er meget glade for at kunne give

danske tandlæger en enestående chance for at opleve denne gruppe af topforedragsholdere samlet på én scene

TANDLÆGE, PH.D., EFP-CERTIFICERET SPECIALIST I PARODONTOLOGI LONE SANDER

FOTO: THOMAS YDE

KLINIKERE. Formand for arrangementskomitéen tandlæge, ph.d., Lone Sander og tandlæge, ph.d. Mette Rylev er begge selv klinikere og understreger, at Symposium 2011 vil have fokus på praksisrelevante emner. I modsætning til Symposium 2004 vil forholdet til almenmedicinske sygdomme blive berørt mere perifert.

FAKTA

TILMELDING TIL SYMPOSIUM 2011 Symposium 2011 bliver afholdt den 11. og 12. november i Aalborg Kongres & Kultur Center. Kursusafgiften er 4.700 kr. for medlemmer af Tandlægeforeningen og medlemmer af de øvrige nordiske tandlægeforeninger. Prisen er inkl. frokost og traktement begge dage.

Fredag den 11. november bliver der afholdt en festmiddag i Aalborg Kongres & Kultur Center for symposie- og konferencedeltagerne. 20-års-jubilæet bliver bl.a. fejret med underholdning med Søs Fenger og Sko & Torp. Prisen pr. deltager er 750 kr. Tilmelding til både det faglige pro-

gram og festmiddagen kan foretages på Tandlaegeforeningen.dk, hvor det også er muligt at hente programmet til symposiet. Hurtig tilmelding tilrådes. For yderligere information kontakt Tandlægeforeningen på tlf. 70 25 77 11.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 7

129392_TB0711.indd 547

25/05/11 09.39

548 SAMFUND & ARBEJDSLIV

klinikkens omsætning ved sygdom

D

et er ikke altid kun på naboens dør, at sygdom banker på. Alligevel har mange klinikejere mere fokus på at værne klinikdriften mod fx vandskader og brand. Men sygdom kan også resultere i store driftstab, uanset om det er en klinikejer, ansat tandlæge eller tandplejer, der bliver ramt. Med Tandlægernes Tryghedsordningers Sygedriftstabsforsikring er det muligt at sikre klinikken mod driftstab i tilfælde af sygdom. Sygedriftstabsforsikringen, der etableres i Codan Forsikring, sikrer nemlig indtjeningen og sikrer, at der er råd til at betale de faste udgifter. Hvad bliver dækket? Sygedriftstabsforsikringen dækker den forsikredes privatomsætning. Dvs. den samlede privatomsætning fratrukket sparede teknik- og materialeudgifter og omsætningen fra Tandlægeoverenskomsten. Privatomsætningen kan dækkes med enten 50 % eller 100 %. Den erstatning, som bliver udbetalt, bliver opgjort som forskellen mellem den forventede privatomsætning og den konstaterede omsætning for de personer, der er omfattet af forsikringen (se eksempel).

Er der afholdt omkostninger for at begrænse driftstabet, fx en ekstra indsats fra kollegaer eller vikarhjælp, vil de ekstra omkostninger blive dækket. Hvornår dækker forsikringen? Forsikringen dækker, når fraværet overstiger fire uger. Overstiger fraværet otte uger, dækkes de første fire ugers fravær også. Der kan ske udbetaling i op til 52 uger efter første sygedag. Vilkår for tegning af forsikringen Tandlæger eller tandplejere, der skal være omfattet af forsikringen, skal aflevere tilfredsstillende helbredsoplysninger. Alle skal udfylde en helbredserklæring og have udfyldt en helbredsattest af deres praktiserende læge. Pris Udgiften til forsikringen er en fradragsberettiget klinikomkostning, og præmien bliver justeret en gang årligt efter forrige års konstaterede omsætning. Prisen på forsikringen er afhængig af, om policen omfatter en eller flere forsikrede, og om der ønskes 50 % dækning eller 100 % dækning.

Prisen for Sygedriftstabsforsikringen Pris

Én forsikret

To eller flere forsikrede

(procentsats af privatomsætning) 100 % dækning

1,3 %

1,045 %

50 % dækning

0,65 %

0,523 %

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 7

129392_TB0711.indd 548

25/05/11 09.39

SAMFUND & ARBEJDSLIV 549

Eksempel på Sygedriftstabsforsikringen Tandlæge Hansen får en psykisk lidelse og er sygemeldt i et år. Hans samlede privatomsætning det seneste år er 1,8 mio. kr. Han har to tandlægeassistenter ansat i praksis, der ved en ekstra indsats opretholder ca. 40 % af hans omsætning. Det svarer til 720.000 kr. Udregning af samlet driftstab og erstatning Privatomsætning ..............................................................

1.800.000,00 kr.

Minus indhentet omsætning ved ekstra indsats ..................

– 720.000,00 kr.

Omsætningstab efter ekstra indsats ..................................

1.080.000,00 kr.

Minus sparede teknik- og materialeudgifter ........................

– 162.000,00 kr.

Minus dagpenge udbetalt fra Tryghedsordningerne (1.800.000×20×130)* 100×100 .......................................................

– 468.000,00 kr.

Minus dagpenge fra kommunen ........................................

– 150.000,00 kr.

Den forsikringsdækkede privatomsætning .........................

300.000,00 kr. FAKTA

Plus forsikringsdækkede omkostninger afholdt ved ekstra indsats .................................................

324.000,00 kr.

Samlet erstatning fra Sygedriftstabsforsikringen .................

624.000,00 kr.

Tandlæge Hansen vil med en samlet erstatning på 624.000 kr. plus eventuelle revisoromkostninger op til 10.000 kr. blive holdt skadesløs for det år, hvor han er sygemeldt, og blive stillet, som om han havde opretholdt en omsætning på 1.800.000 kr. *Udregningen er baseret på, at sygesikringsomsætningen udgør 20 % af omsætningen. Tandlægernes Tryghedsordninger udbetaler 130 % af sygesikringsomsætningen.

Mere information Ønsker du at høre mere om forsikringen, kan du kontakte Tandlægernes Tryghedsordninger på tlf. 39 46 00 80.

Gør det ondt?

ŶĊƌ ƉĂƟĞŶƚĞƌŶĞ ŝŬŬĞ ďĞƚĂůĞƌ

/ŶƚĞƚ ŝŶŬĂƐƐŽĂďŽŶŶĞŵĞŶƚ ŽŐ ĨĂƐƚĞ ůĂǀĞ ƉƌŝƐĞƌ KŶůŝŶĞ ĂĚŐĂŶŐƐƐLJƐƚĞŵ ƐĊ ĚƵ ŬĂŶ ĨƆůŐĞ ĚŝŶĞ ƐĂŐĞƌ Stor erfaring med inkassosager for tandlæger WƌŽĨĞƐƐŝŽŶĞů ŽŐ ĞīĞŬƟǀ ŝŶŬĂƐƐŽƉƌŽĐĞƐ sŝ ƐĞƌǀŝĐĞƌĞƌ ŝ ŚĞůĞ ĂŶŵĂƌŬ RKI-Inkasso-Partner

Kontakt Marianne Østergaard eller Tina tŝůůĂĚƐĞŶ ĨŽƌ ĞŶ ŶčƌŵĞƌĞ ĚƌƆŌĞůƐĞ ƉĊ 48 22 00 40 ĞůůĞƌ ƐĞ ŽƐ ƉĊ wtc-law.dk

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 7

129392_TB0711.indd 549

25/05/11 09.39

550 SERVICE NAVNE

FØDSELSDAGE 6. JUNI – 26. JUNI 2011

NAVNE Hvis du ikke ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. Ønsker du på et senere tidspunkt igen at få offentliggjort en rund fødselsdag, bedes du igen kontakte os senest 3 måneder før dagen. Spalten redigeres af Lisbeth Pedersen Foldberg, Tandlægeforeningens sekretariat, tlf. 70 25 77 11.

PRAKSIS Nino Fernandes har overtaget Flemming Harders klinik på adressen Vestergade 2, 1456 København K pr. 1. januar 2011.

ANSÆTTELSER Flemming Harder hos Nino Fernandes, 1456 København K. Lars Pallesen hos Nino Fernandes, 1456 København K.

30 år

Terese Randskov Vinding, København N, 10. juni. Mette Husum Christensen, København K, 11. juni. Brian Møller Andersen, København S, 16. juni. Maria Karmisholt, København N, 23. juni. Maja Dollerup Ravnborg, Silkeborg, 24. juni. 40 år

Nils Neergaard Poulsen, Sorø, 9. juni. Camilla Annika Ross Kirkeby, Virum, 16. juni. Patrick B. Firoozford, England, 20. juni. Camilla Pollas, Helsinge, 23. juni. 50 år

Helle Ellingsøe-Petersen, Tyskland, 6. juni. Peter Buschmann Alsbirk, Kgs. Lyngby, 7. juni.

Merete Aaboe, Vedbæk, 7. juni. Hanne Børre Petersen, København Ø, 14. juni. Ingo Svare, Farum, 15. juni. Turkan Ingrid Jensen, Nyborg, 15. juni. Torben Lang, København S, 16. juni. Carsten Urbild, Charlottenlund, 17. juni. Anne Peutzfeldt, Schweiz, 20. juni. Lisa Steglich-Andersen, Ballerup, 21. juni. 60 år

Agnethe Møller Dancker, Tyskland, 6. juni. Inger Schaltz Vejlø, Frederikshavn, 7. juni. Flemming Lyhne, Rødding, 9. juni. Erik Stig Johnsen, Farum, 16. juni. Steen Bertram-Jakobsen, Maribo, 20. juni. Niels Peter Bach, Hjørring, 22. juni. Lisbeth Christensen, Ishøj, 22. juni. Hanne Erbæk, Rudkøbing, 23. juni. 70 år

Jesper Hamburger, Rungsted Kyst, 11. juni.

SSPD 2011

Scandinavian Society for Prosthetic Dentistry

Organized together with:

Svensk Förening för Oral Protetik

18-20 August 2011

Stockholm Hilton Slussen, Sweden Photo: Richard Ryan

Theme:

Masticatory Function and Dental Implants ”From Brain to Bridge”

For program, registration and information regarding poster presentation:

www.sspd2011.org TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 7

129392_TB0711.indd 550

25/05/11 09.39

SERVICE 551 NAVNE

Ingrid Bøye, Randers C, 12. juni. Niels Arne N. Christensen, Tommerup, 16. juni. Niels Braad, Randers SØ, 21. juni.

80 år

95 år

Hanne Flensborg-Larsen, Schweiz, 9. juni.

Anna Kirstine Thomsen, Risskov, 19. juni.

85 år 75 år

Jørgen Dahlin, Farum, 8. juni. Jørgen Qvistgaard, Fredensborg, 9. juni. Hanne Voldby-Jensen, Gadstrup, 11. juni.

Paul Hildestad, Charlottenlund, 23. juni. 90 år

Inger Bakman Christensen, Vanløse, 21. juni.

FOLK OG PRAKSIS

Ung tandlæge sigter efter faglig bredde – Jeg får en faglig bredde på mine to arbejdspladser, som jeg ikke ville opnå, hvis jeg arbejdede fuld tid i enten privat praksis eller kommunal tandpleje. Jeg holder mine færdigheder inden for fx rodbehandling og protetik ved lige i den private praksis, samtidig med at jeg bliver bedre til at hjælpe børn med deres tandlægeskræk i tandplejen, fortæller Jesper Krogh, der blev færdiguddannet fra Tandlægeskolen i Århus i 2009.

» Jeg har optjent min

ret til selvstændigt virke, så det er ikke af praktiske årsager, at jeg ønsker at forblive i to deltidsstillinger

JESPER KROGH, TANDLÆGE, HADSTEN

FOTO: THOMAS YDE

Tandlæge Jesper Krogh startede 1. april i en deltidsstilling i Favrskov Kommunale Tandpleje. Stillingen kombinerer han med en deltidsansættelse hos Tandlæge Lisbeth Skibsted i Horsens, og det er en kombination, som han er rigtig godt tilfreds med. Den 28-årige tandlæge sætter nemlig pris på, at arbejdsugen byder på varierede udfordringer. – Jeg har optjent min ret til selvstændigt virke, så det er ikke af praktiske årsager, at jeg ønsker at forblive i to deltidsstillinger. Jeg synes, det er berigende at få forskellige typer input på mine to arbejdspladser, siger tandlægen, som tidligere har arbejdet i privat praksis i Randers og i den Kommunale Tandpleje i Grenaa. Jesper Krogh lægger især vægt på, at de to arbejdspladser udfordrer hans evne til at skifte mellem to måder at tænke og kommunikere på: – I børnetandplejen skal man være indstillet på, at man ikke kan planlægge, hvordan en behandling udvikler sig. Og man skal hele tiden være bevidst om ikke at presse et barn til noget, det ikke vil. Mens de voksne patienter derimod skal overbevises ved hjælp af logiske argumenter, forklarer den unge tandlæge og fortsætter:

DIVERSITET. Et knus fra et barn, der ellers ikke er glad for at gå til tandlægen. Det er den type oplevelser, som tandlæge Jesper Krogh værdsætter i sit arbejdsliv i den kommunale tandpleje. Fra 1. april startede han i en deltidsstilling i Favrskov Kommunale Tandpleje – en stilling, han kombinerer med ansættelse hos Tandlæge Lisbeth Skibsted i Horsens.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 7

129392_TB0711.indd 551

25/05/11 09.39

552 SERVICE NAVNE

Tandlæge udnævnt som æresprofessor i Sydney Professor, cand.odont. Berit Lilienthal Heitmann er pr. 31. marts 2011 blevet tildelt titlen som æresprofessor ved Medical School, The Boden Institute of Obesity, Nutrition, Exercise & Eating Disorders. Instituttet hører under The University of Sydney, og titlen som æresprofessor bliver tildelt for en periode på tre år og kan forlænges. Professor Berit Lilienthal Heitmann er ansat som forsknings- og personalechef ved Institut for Sygdomsforebyggelse, Center for Sundhed og Samfund på Bispebjerg Hospital. Hun forsker i fedmens årsager og konsekvenser med en særlig interesse for betydningen af samspillet mellem arv og livsstil for fedmens udvikling.

DM i golf for tandlæger Den årlige golfmatch for tandlæger bliver afholdt for 57. gang den 10. september på Horsens golfbane. Også i år bliver matchen afholdt i samarbejde med Rühne. Der bliver spillet i både en herre- og damerække, og den tandlæge, der opnår det bedste stableford, bliver mester. Der vil desuden være præmier for længste drive samt nærmest flaget på par 3-hullerne. Matchen starter fra kl. 8.30, og der vil være buffet, efterhånden som holdene kommer ind. Arrangementet rundes af med en præmieoverrækkelse. Matchfee på 200 kr. går ubeskåret til Tandsundhed Uden Grænser (TUG). Beløbet bedes indsat på konto 7733 – 1311876 i Vestjysk Bank mrk. DM-tandlæger. Tilmelding skal sendes til Rühne/Kjeld Krogh: Vågøvej 13 8700 Horsens Tlf.: 75 61 88 00 Fax: 75 61 88 92 E-mail. info@rühne.dk Husk at angive navn, hjemmeklub og handicap. Tilmeldingsfrist er den 15. juni. Der er plads til 60 deltagere efter først til mølle-princippet.

Deltag i debatten! – Skriv dit eget indlæg, eller stil spørgsmål på Medlemsfora på Tdlnet.dk

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 7

129392_TB0711.indd 552

25/05/11 09.39

SERVICE 553 KALENDER

KALENDER Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 7 2011: Deadline: 13. maj 2011 Udkommer: 1. juni 2011 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 8 2011: Deadline: 1. juni 2011 Udkommer: 22. juni 2011 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk.

KURSER UDBUDT AF FORENINGER, SKOLER OG FAGLIGE SELSKABER

2011

Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Kongres: Scandinavian Society of Periodontology

Dato: 9.-12.6.2011 Sted: Bergen, Norge Arrangør: ScSP Info: http://periodontologybergen2011.no/ Introduktionskursus i akupunktur

2-dages kursus med teori og praktiske øvelser. Datoer: 9.-10.6.2011 Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse)

Fokus – Rundt om periimplantitis (Aalborg)

Dato: 8.6.2011, kl. 18-21 Arrangør: Tandlægeforeningen og Plandent Kursusgiver: Torben Thygesen

Conference in Dentistry 2011

Date: August 17th-19th in Elsinore, Denmark www.odont.ku.dk/forskning/NYSC Deadline for registration and submission of abstract is June 15th 2011. SSPD, Scandinavian Society for Prosthetic Dentistry Årligt möte

Dato: 18.-20.8.2011 Sted: Stockholm, Sverige Tema: Masticatory Function and Dental Implants – »From Brain to Bridge« För anmälan och information om program och posterinlämning se: www.sspd2011.org Parodontitis og rygning

AUGUST SKT’s sommerskole

JUNI

The Nordic Young Scientist

Spændende kurser for hele tandplejeteamet. Halv- og heldagskurser. Datoer: 16.-18.8.2011 Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse)

Grønlandstandplejen har brug for engagerede tandlæger. Vi byder på store faglige udfordringer med god brug for indlevelse og fantasi. Der lægges afgørende vægt på det forebyggende arbejde, og børnetandplejen er funderet på en obligatorisk cariesstrategi for børn og unge. Se mere om stillingerne på gjob.dk

Dato: 26.-27.8.2011 Sted: Hindsgavl Slot, Middelfart Temaer: Rygning og generelle helbredsaspekter, Rygning og sårheling, Motivation for rygestop, Smoking and periodontal treatment: Do our patients need to stop smoking? Which health economics are involved in relation to smoking and periodontitis? Foredrag på dansk og engelsk. Arrangør: Dansk Parodontologisk Selskab Program & Info: www.periodont.dk

gjob.dk GRØNLAND – HER ER TIDEN EN ANDEN Find dit næste job i Grønland på www.gjob.dk Her kan du også læse mere om andres erfaringer med at arbejde i Grønland.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 7

129392_TB0711.indd 553

25/05/11 09.39

554 SERVICE KALENDER

SEPTEMBER SOP – Selskabet for odontologisk praktik

Dato: 2.-3.9.2011 Sted: Comwell Borupgaard, Snekkersten Emne: »Bonding All Over« v.Tandlæge Andreas Kurbad Henvendelse: Steen Sloth Madsen: tandsten@youmail.dk, www.sop-net.dk Artistry & Technology

30.9.-1.10.2011 Sted: Dubrovnik, Kroatien Arrangør: ESCD (European Society of Cosmetic Dentistry) Info: Escdonline.eu eller Escd.dk Allan Chor: allanc@tandl.dk

KURSER UDBUDT KOMMERCIELT

2011 SEPTEMBER Parodontitis-patienten i fokus

Dato: 2.9.2011 Sted: København Kursusgivere: Prof., ph.d., dr.odont., spec.tdl. Søren Schou, lektor, ph.d., specialist i parodontologi Andreas Stavropoulos, afd.tdl., MSc, specialist i parodontologi Morten Kaarup-Christensen Arrangør: Straumann Danmark ApS Info: Straumann Danmark, tlf. 46 16 06 66 eller info.dk@straumann.com www.straumann.dk

Videreuddannelsen i odontologisk praksis for klinikassistenter

Arbejdskursus i implantatprotetik

I efteråret 2011 udbydes modulerne Kommunikation i tandplejen samt Oral sundhedsvurdering og non-operativ behandling. Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse)

og -kirurgi – Grundkursus i 3 trin

Dato: 9.9., 18.11., 19.11.2011 Sted: Aalborg Kursusgivere: Spec.tdl. Simon Storgård Jensen, tdl. Erik Andersen, kl.ass. Conny Petersen, kl.ass. Kristina Knudsen, kl.ass. Lis Faurholt

Arrangør: Straumann Danmark ApS Info: Straumann Danmark, tlf. 46 16 06 66 eller info.dk@straumann.com www.straumann.dk Parodontitis- og periimplantitispatienten

Dato: 23.9.2011 Sted: AstraZeneca, Roskildevej 22 i Albertslund Underviser: Specialtandlæge Lambros Kostopoulos, Åbyhøj Arrangør: Astra Tech A/S Pris: 3.250,- kr. Kontakt: Markedsassistent Annemarie Boeberg, annemarie.boeberg@astratech.com Lokal knogleopbygning i forbindelse med implantatbehandling

Dato: 24.9.2011 Sted: København Kursusgivere: Spec.tdl. Nino Fernandes og spec.tdl. Lars Pallesen Arrangør: Straumann Danmark ApS Info: Straumann Danmark, tlf. 46 16 06 66 eller info.dk@straumann.com www.straumann.dk

Søger du en ny medarbejder? – Gå ind på Dentaljob.dk og opret en jobannonce

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 7

129392_TB0711.indd 554

25/05/11 09.39

NEW HOLISTIC DENTISTRY

ENESTE SEMINAR i DANMARK:

Nür tandbevarende behandling er første prioritet Mød Dr. Sverker Toreskog og Dr. Tif Qureshi, nür de gÌster Danmark i september

To af verdens dygtigste inden for “Minimal Invasive Dentistryâ€?deler generøst ud af deres erfaringer og fĂŚlles filosofi. PĂĽ dette seminar lĂŚrer du, hvordan et helhedstĂŚnkende mind-set kan betyde en forskel for bĂĽde dig og dine patienter. Hør hvordan Dahls princip, porcelĂŚnsfacader og Inman Aligner kan implementeres i din daglige behandling og rĂĽdgivning. Dr. Sverker Toreskog

Dr. Tif Qureshi Dr. Tif Qureshi er verdens mest erfarne kliniker i brug af Inman Aligner. Han er bestyrelsesmedlem i British Academy of Cosmetic Dentistry.

Sverker Toreskog har mange ĂĽrs erfaring som tandlĂŚge. Han er kliniker og verdenskendt foredragsholder og foregangsmand indenfor “Minimal Invasive Dentistryâ€?. Sverker er ĂŚresdoktor pĂĽ Universitetet i GĂśteborg.

www.dentalelegance.co.uk/tif. html

www.sverkertoreskog.nu TandlÌge Charlotte Nyby TandlÌge Charlotte Nyby praktiserer new holistic dentistry pü sin klinik i Aalborg. Hun er arrangør af dette seminar og grundlÌgger af New Holistic Dentistry i Danmark. www.newholisticdentistry.com

Pris og tilmelding: 1 dags seminar: kr. 7.500,Begge dage*: kr. 11.000,(*kun fĂĽ pladser)

Ring 42 12 99 60 Mandag - torsdag kl. 12-14. Tilmelding pr. email: cny@newholisticdentistry.com Overnatning og transport kan arrangeres, men er ikke inkluderet i prisen.

Indhold: 2. september kl. 9.00 - 17.00 •

•

3 foredrag med Sverker Toreskog, Tif Qureshi og Charlotte Nyby Networking med andre tandlĂŚger

Seminaret finder sted pĂĽ Hotel Hvide Hus, Aalborg. Topklasses forplejning er inkluderet i prisen. BemĂŚrk, at seminaret foregĂĽr pĂĽ engelsk.

3. september kl. 8.30 - 15.00 (BegrĂŚnset antal pladser) EXTRA seminar for sĂŚrligt interesserede. Her bliver der mulighed for at medbringe egne cases og fĂĽ feedback og rĂĽdgivning fra Sverker, Tif og Charlotte.

Detaljeret program for hele seminaret kan ses pĂĽ www.newholisticdentistry.com

1HZ +ROLVWLF 'HQWLVWU\ HU HW LQVWLWXW JUXQGODJW DI 7DQGOÂ JH &KDUORWWH 1\E\ 1HZ +ROLVWLF 'HQWLVWU\ DUEHMGHU IRU DW XGEUHGH NHQGVNDEHW WLO KHOKHGVWÂ QNHQGH WDQGSOHMH RJ EHKDQGOLQJ PHG GHW IRUPnO DW EHYDUH VPXNNH QDWXUOLJH WÂ QGHU JHQQHP HW KHOW OLY

129392_TB0711.indd 555

25/05/11 09.39

556 SERVICE KALENDER

Tandimplantater og implantatprotetik i almen praksis – basiskursus

Dato: 27.9.2011 Sted: AstraZeneca, Roskildevej 22 i Albertslund Undervisere: Tandlæge Peter Lindquist og tandlæge Jan Thomsen, Colosseumklinikken, København Arrangør: Astra Tech A/S Pris: 656,25 kr. Kontakt: Markedsassistent Annemarie Boeberg, annemarie.boeberg@astratech.com Lav bedre rodfyldninger

Gåhjemmøde Dato: 28.9.2011, kl. 17.30-20.00 Sted: Bagsværd Pris: 400,- kr. inkl. spisning

NY!

Underviser: Tandlæge Omid Shirazi Arrangør: Bagsværd Tandlæge Center Program & info: se www.bonering.dk eller tlf. 44 98 34 20

OKTOBER Teoretisk kursus i kirurgisk implantologi

Dato: 1.10.2011 Sted: AstraZeneca, Roskildevej 22 i Albertslund Underviser: Professor, specialtandlæge Søren Hillerup, Rigshospitalet, København Arrangør: Astra Tech A/S Pris. 4.750,- kr. Kontakt: Markedsassistent Annemarie Boeberg,

Beskytter og separerer. Nu også til større præparationer. o

NY!

annemarie.boeberg@astratech.com Implantatkirurgi: »Jeg er nystarter« Implantatklinikkens basiskursus

Gåhjemmøde Dato: 3.10.2011, kl. 17.30-20.00 Sted: Bagsværd Pris: 400,- kr. inkl. spisning Undervisere: Tandlæge Henrik Gutte Koch, Tandlæge Jens Tang Mærkedahl Arrangør: Bagsværd Implantatklinik Program & info: se www.bonering.dk eller tlf. 44 98 34 20 Tandklinikken som en moderne virksomhed

Gåhjemmøde Dato: 4.10.2011, kl. 17.30-20.00 Sted: Bagsværd Pris: 400,- kr. inkl. spisning

M Matrice. Nu også til præparation og reparation af primærtænder. o

3395-1102 © Directa AB

.

FenderWedge® (registered design) and FenderMate® (registered design and patent pending) are trademarks registered by Directa AB.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 7

129392_TB0711.indd 556

25/05/11 09.39

SERVICE 557 KALENDER

Underviser: Tandlæge Henrik Gutte Koch Arrangør: Bagsværd Tandlæge Center Program & info: se www.bonering.dk eller tlf. 44 98 34 20 Protetik på implantater

Gåhjemmøde Dato: 6.10.2011, kl. 17.30-20.00 Sted: Bagsværd Pris: 400,- kr. inkl. spisning Undervisere: Tandlæge Henrik Gutte Koch, tandlæge Jens Tang Mærkedahl, klin. tandtekniker Jens Broman Arrangør: Bagsværd Implantatklinik Program & info: Se www.bonering.dk eller tlf. 44 98 34 20

Digital teknologi – fremtidens protetik

Dato: 7.10.2011 Sted: Vejle Kursusgiver: Tdl. Kaspar Hermansen Arrangør: Straumann Danmark ApS Info: Straumann Danmark, tlf. 46 16 06 66 eller info.dk@straumann.com www.straumann.dk Teoretisk kursus i protetisk implantologi

Dato: 28.10.2011 Sted: AstraZeneca, Roskildevej 22 i Albertslund Arrangør: Astra Tech A/S Undervisere: Tandlæge Lars Nygaard, Brøndby og tandlæge Carsten Daugaard, Maribo Pris. 4.750,- kr.

Kontakt: Markedsassistent Annemarie Boeberg, annemarie.boeberg@astratech.com Kurser for klinikassistenter og tandplejere

Kurserne afholdes ad hoc efter forespørgsel og kan finde sted på egen klinik. Ekstern tandlæge forestår undervisningen. Kontakt og nærmere information: Markedsassistent Annemarie Boeberg, annemarie.boeberg@astratech.com

SID DIG STÆRK Hjælp dig selv og dine kolleger med at undgå ryg-, skulder- og nakkesmerter, samt kredsløbsproblemer. Stolenes design sikrer en oprejst position så musklerne har fuld bevægelsesfrihed, blodcirkulationen forbedres, og ledbåndene arbejder optimalt. Få en stol gratis på prøve i 14 dage.

Betil nu på tel: 4675 0970 eller direkte på: www.dynamostol.dk

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 7

129392_TB0711.indd 557

25/05/11 09.39

558 SERVICE KOLLEGIALE HENVISNINGER

KOLLEGIALE HENVISNINGER Ekspedition af kollegiale henvisninger: Henvendelse: Tina Andersen, tfl. 33 48 77 33. Pris: kr. 28,75 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 15 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. april og 1. oktober. Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvaret for at kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer. Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

BEHANDLINGSCENTRE Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44940920/Fax: 44949109 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Fulde rekonstruktioner Knoglegenopbygning Bidfunktion Endodonti Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger. Implantologi Panoramarøntgen Franklin Læssø Kirsten Læssø Addi Pilegaard Mia Herning Rikke Fahrenkrug Kirurgisk tdl. Tina Noer Kirurgi: Thomas Kofod Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34/Fax 33 15 16 34 Bidfunktion, Implantologi, Kirurgi, Narkose, Protetik Æstetik, Eget Laboratorium Henning Graversen, speciallæge Jacob Kenrad Jens Lætgaard John Orloff

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 info@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion, bidrekonstruktion. Cerec3, Implantologi, Invisalign, knogleopbygning. Kirurgi, parodontal kirurgi, beh. af retraktioner. Protetik, æstetik. Endodonti. Panoramarøntgen. Cone-Beam scanning. Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Poul Cappelørn Anne Lauridsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Hanne Lindkvist Jørgen Buchgreitz Lars Bo Petersen Ib Sewerin PSH TandlægeCenter Laserunderstøttet tandbehandling Implantatklinik og tandkirurgi Scanora® Cone Beam 3D X-ray system Frederiksgade 2, Hillerød Tlf. 48 26 76 86 E-mail: psh@psh-tand.dk www.psh-tand.dk Klinikchef: Peter Steen Hansen Master of Science – Lasers in Dentistry

BIDFUNKTION Jylland Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk Lene Baad-Hansen, ph.d. c/o Tandlæge Lillian Marcussen Søndergade 70, 8000 Århus C Tlf. 86 12 67 30 www.tandmarcussen.dk Bidfunktion og ansigtssmerter

Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Diagnostik og behandling af funktionelle lidelser i tyggeapparatet Steen Rosby Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 15 45 Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet Sjælland Anders Vilmann, ph.d. Københavns Orofaciale Smerte Center, Rådhusvej 5, 2. 2920 Charlottenlund Tlf. 39 63 51 41 Mikkel Emmertsen Kronprinsessegade 46 1306 København K Tlf. 33 12 34 37

Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT scanning (3D scanning) CBCT kæbeledsoptagelser Også panorama- og kranieoptagelser. Henvisningsblanket hentes på www.specialtandklinikken.dk Storegade 31, 1. 6200 Aabenraa Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama-, kranie-, kæbeledsoptagelser samt tomografi og Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling). Henvisningsblanket hentes på www.odont.ku.dk/C/radiologi og faxes eller sendes til afdelingen Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

IMPLANTATER Fyn

Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85

BØRNETANDPLEJE

Dorthe Berenth Madsen Stationsalleen 42 st th 2730 Herlev Tlf. 44 91 92 82 www.herlevsmil.dk Lone Tangø Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

DENTAL OG MAKSILLOFACIAL RADIOLOGI Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk

A J & I Johansen, Odense John Jensen, spec.tdl. ph.d. Kirurgi/protetik: Astra, 3i Brånemark, ITI og Replace info@tandlaegerneodense.dk Tlf. 66 11 03 55 – 40 63 29 74 www.tandlaegerneodense.dk Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart - B&N Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Fyns Implantatcenter Faaborgklinikkerne Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 3D scanning. Implantater. www.clinics.dk team@clinics.dk Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Sinusløft, knogleopbygning Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Ortopan, Spiral-Tomo

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 7

129392_TB07_s558_571_Servicesider.indd 558

25/05/11 09.23

SERVICE 559 KOLLEGIALE HENVISNINGER

Jylland Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen PROT. Henny Byskov Michael Decker ÝÛ9gmd]nYj\]fÛ Û Û8YdZgj_ Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 www.tandimplantat.dk E-mail: mail@tandimplantat.dk Alfa Tandlægeklinik & Implatologi/kirurgi v/tandlægerne Johannes Fibæk & Helle Toftgaard Sct. Mathias Gade 14 8800 Viborg Tlf. 86 62 31 18 Implantologi, Kirurgi og Protetik. Kir. ved Helle Toftgaard Aros Implantatklinik Implantatbehandling med: Nobel, Straumann og Astra Nobel guide: Tænder på 1 time Protetik/kirurgi: Svenne Bech Sønder Allé 5, 8000 Århus C Narkose tilbydes Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk Aarhus, Tdl. i Borgporten Thomas Guldborg Lars Johannesen, spec. tdl. Store Torv 18, 8000 C Tlf. 86 12 03 05 www.tandborg.dk Nobel/Straumann Århus Implantat Center Implantatkirurgi og -protetik. Mulighed for narkose. Kirurgi: Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf. 70 22 35 53/Fax 87 30 08 70 Protetik: Bjarne Dietz Gert Nielsen Peter Nørlinger Klostergade 56, 8000 Århus C. Tlf. 86 12 45 00/Fax 86 19 12 08 www.implantatcentret.dk

Brædstrup Implantat Center I/S

KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen PROT Niels Knudsen PROT Birgitte Skadborg Periimplantitisbehandling v/Eva Sidelmann Karring Lic.odont. implantologi – kirurgi Procera teknik Protetiske rekonstruktioner Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Brønderslev Implantatklinik Kristine Nordmark & Leif Andersen Grønnegade 27 9700 Brønderslev Tlf. 98 82 32 54/Fax 98 82 45 54 www.groenne-tand.dk Implantatkirurgi og -protetik Herning Implantat Center Peder Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik, Mulighed for narkose Ikast-Brande Implantatteam Nobel Biocare Ole Nørgaard, Strøget 12, 7430 Ikast. Tlf. 97 15 10 25 Torben Lillie, Torvegade 8, 7330 Brande. Tlf. 97 18 00 79 Implantatklinikken i Århus Fredens Torv 8 8000 Århus C Alfred Wolthers Kirurgi og protetik Tlf. 86 13 91 66/Fax 86 12 84 01 kaw@mail.dk www.implantatklinikken-iaarhus.dk Implantatcenter Nord Frederikshavn Bodil Diernæs Morgan Olsson, spec.tdl. Vestergade 2, 9900 Fr.havn Tlf. 98 42 97 90 Brånemark og Replace Kirurgi og protetik

Kolding Implantat Center Carl-Otto Hedegaard Jens Thorn, spec.tdl., ph.d. Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Implantatkirurgi og -protetik Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik Martin Bagger Bavnebakken 6, 9530 Støvring Tlf. 98 37 13 03 www.tandlaegehuset-stoevring.dk Ankylos og Replace Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk Sven Erik Nørholt Specialtandlæge Rundhøjalle 133 8270 Højbjerg Tlf. 86 14 77 11 Søren Nitschke Tandlægerne v. Slotssøen Fredericiagade 13 6000 Kolding Tlf. 75 52 02 92 Implantat, kirurgi og protetik Tandimplantatklinikken Implantat- og TMK-kirurgi John Jensen, Tlf. 20 12 27 99 Teglbakken 55, 8270 Højbjerg www.tandinplantatklinikken.dk E-mail: tandimp@post.tele.dk Team Syd Peter Kohberg Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.gotand.dk

Sjælland Bagsværd Implantatklinik Henrik Gutte Koch Bagsværd Hovedgade 99, 1. 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 tand@gutte.dk www.tandimplant.dk www.bonering.dk – rimelige kollegiale priser Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 Posthusbygningen 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 Jørgen Rostgaard Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk Kibo Gruppen Implantat behandling og endoskopstøttet kirurgi. Du er velkommen til selv at deltage. Tandlæger: Kim S. Mogensen Tom Olsen Henv. Kim S. Mogensen Buddingevej 54 2800 Lyngby Tlf. 45 87 16 35 Klaus Gotfredsen Lægehusets Tand- og Implantatklinik ApS Lilleholm 56, 2670 Greve Tlf. 43 90 61 63 www.tandogimplantat.dk Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik Niels Gersel/Malene Hallund København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Flemming Harder Lars Pallesen Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Astra, ITI, Nobel, 3i, Xive-Friadent

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 7

129392_TB07_s558_571_Servicesider.indd 559

25/05/11 09.23

560 SERVICE KOLLEGIALE HENVISNINGER

Ole Donatsky Specialtandlæge, dr.odont. Klinik for Implantat-, Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Glostrup Implantatcenter Hovedvejen 158 2600 Glostrup Tlf. 43 96 12 16 Pernille Egdø specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Peder Malling Kultorvet 15 Tlf. 33 15 26 26/Fax 33 15 10 26 Implantatkirurgi og protetik Specialtandlægerne Ph.d. Ole Schwartz og Ph.d. Thomas Kofod Alt indenfor Tand-, Mundog Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer. Lyngby Implantat|Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. 1103 Kbh.K Tlf. 33 12 24 04/Fax 33 12 24 05 Straumann implantater Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater Vibeke Taaning Hauser Plads 28 1127 København K Tlf. 33 91 11 90 info@taaning.com Astra og Brånemark Alle former for implantatbeh. Fast og aft. protetik

MOBIL IMPLANTATBEHANDLING Poul Lester Specialtandlæge Svendborgvej 4 4000 Roskilde Tlf. og Fax 46 36 43 50 Mobil 30 53 80 14 E-mail: lester@post.tele.dk Behandling på din klinik

KIRURGI Fyn Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Torben H. Thygesen, spec. tdl., ph.d. Knogleopbyg/ITI/Astra /Nobel Jernbanegade 4, 3 5000 Odense C Tlf. 50 65 62 66 www.tmk-klinik.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Mulighed for narkose Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandklinikken.dk Aarhus, Tdl. i Borgporten Thomas Guldborg, Lars Johannesen, spec. tdl. Store Torv 18, 8000 C www.tandborg.dk Bjarne Neumann Specialtandlæge Aalborg Sygehus Syd Postad.: Las Poulsens Vej 1 9000 Aalborg Tlf. 99 32 27 94 Brædstrup Implantat Center I/S KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

Freksen og Kjærgaard Perlegade 30 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 37 30 Brånemark o.a. kirurgi og protetisk rekonstruktion Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d. Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Klinik for tand-, mundog kæbekirurgi PRISMET Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf.: 70 22 35 53 kontor@kirurgiklinik.dk www.kirurgiklinik.dk Implantatbeh., mulighed for narkose. Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran. Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16/Fax 75 52 79 16 www.tdlfagernaes.dk Kirurgi Implantater Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Peder Kold og Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 Mulighed for narkose

Sjælland Bagsværd TandlægeCenter al dento-alveolær kirurgi Henrik Gutte Koch Gode parkerings forhold Bagsværd Hovedgade 99.1 2880 Bagsv. 44 98 34 20 tand@gutte.dk Mulighed for narkose Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 Mulighed for narkose Specieltandlæge Thomas Kofoed Kirurgisk tandlæge Tina Noer Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 Posthusbygningen 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 E-mail: barfod@tandkir.dk Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh. Natashia Ingemarsson-Matzen

Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, Tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt narkosebeh. Niels Gersel/Malene Hallund København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Flemming Harder Lars Pallesen Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 7

129392_TB07_s558_571_Servicesider.indd 560

25/05/11 09.23

SERVICE 561 KOLLEGIALE HENVISNINGER

Ole Donatsky Specialtandlæge, dr.odont. Klinik for Implantat-, Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Glostrup Implantatcenter Hovedvejen 158 2600 Glostrup Tlf. 43 96 12 16 Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantatbehandling Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. 1103 Kbh. K Tlf. 33 12 24 04/Fax 33 12 24 05 Søren Hillerup Specialtandlæge, dr.odont. Frederiksberggade 14, 2. 1459 København K Tlf. 33 15 36 14 TMK-kirurgi og implantatbeh. Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk

NARKOSE Fyn Faaborgklinikkerne Fyns Implantatcenter Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 www.clinics.dk team@clinics.dk Jylland Aarhus, Tdl. i Borgporten Store Torv 18, 8000 C www.tandborg.dk

Birthe og Peder Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling Kaarsbo, Trinskjær og Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05 Privathospitalet Mølholm A/S Leif Fagernæs Brummersvej 1 7100 Vejle Tlf. 76 43 71 57 – 75 52 16 16

Svenne Bech Aros Implantatklinik Sønder Allé 5, 8000 Århus C Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk Sjælland Kalundborg Tandlægecenter Kordilgade 6, 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 56 50 Lone Lange Dronningensgade 48, 1. 1420 København K Tlf. 32 57 00 19 Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 Ole Esmark Nygårds Terrasserne 233A 3520 Farum. Tlf. 44 95 42 00 Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose. Der er mulighed for at leje sig ind.

ODONTOFOBI Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38 Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

ORAL HISTOPATOLOGI Oral Patologisk Laboratorium

J. Reibel Blegdamsvej 3c 2200 København N Tlf. 21 46 16 42 Væv modtages til histologisk diagnostik. Præparatglas m.m. tilsendes på forlangende

ORTODONTI Fyn Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7. 5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk Jylland Allan Derry Danmarksg. 3A, 9900 Fr.havn Tlf. 98 43 13 00 www.allanderry.dk Specialtandlæge i ortodonti Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1. 7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti

Bo Bloch Adelgade 54, 1. sal 9500 Hobro Tlf. 98 52 42 33 Specialtandlæge i ortodonti Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 Specialtandlæge i ortodonti Elisabet Højensgård Søndergade 2 C, 2. sal 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 51 88 www.ortolis.dk Specialtandlæge i ortodonti Hans Peter Harbo Reiersensvej 9 8900 Randers Tlf. 86 40 43 33 www.hpharbo.dk Specialtandlæge i ortodonti Janne Grønhøj Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæge i ortodonti Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlæger i ortodonti Jens Kragskov Worsåesgade 10 7100 Vejle Tlf. 75 83 96 77 Vesterbro 68 7900 Nykøbing Tlf. 79 72 59 88 www.kfisker.dk Specialtandlæge i ortodonti Lisbeth Nielsen, Phd. Tandreguleringsklinikken Sct. Ibsgade 33 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæge i ortodonti May Lise Hegrand Gl. Åvej 22 6760 Ribe Tlf. 75 42 38 66 hegrand@post.tele.dk Specialtandlæge i ortodonti Morten Borchorst Vesterbro 97 9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00/Fax 98 12 88 66 Specialtandlæge i ortodonti

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 7

129392_TB07_s558_571_Servicesider.indd 561

25/05/11 09.23

562 SERVICE KOLLEGIALE HENVISNINGER

Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT-scanning Ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Storegade 31, 1. 6200 Aabenraa Tlf.: 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk Søren Povlsen Bredgade 67, 1. tv. 7600 Struer Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti Sjælland Harry Fjellvang Klinikken Hausergården Tlf. 33 93 07 23/Fax 33 15 16 34 Specialtandlæge, ph.d. Helen Torkashvand Specialtandlæge i ortodonti Vimmelskaftet 47, 2. th. 1161 København K. Tlf. 33 14 03 01 – 33 93 03 38 www.tandretning.com hto@tandretning.com Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Købmagergade 52, Boks 2200 1017 København K Tlf. 33 12 32 12/Fax 33 14 52 50 orto@specialtandlaegerne.dk Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Stationsvej 16, 2840 Holte Tlf. 45 42 01 28

PARODONTALBEHANDLING Fyn Dorte Kaarup-Christensen, Dr.med.dent. Morten Kaarup-Christensen, Dr.med.dent. Østergade 40,1. 5500 Middelfart Tlf. 64 41 01 88 EFP-cert.specialister i parodontologi Jylland

Jan Bjerg Andersen Henrik Holm Malene Halliday Francesco Martelli – Microbiologiske og genotypebestemmelser på DNA-niveau – Laserassisteret parodontalbehandling – Kirurgisk parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K. Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk

Bjarne Klausen, ph.d.,dr.odont. Kongensgade 89 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 70 45 parodont@esenet.dk www.parodont.dk EFP-certificeret specialist

Jess Graabæk Specialklinikken for Parodontalbehandling Hovedvagtsgade 8 1103 København K Tlf. 33 13 34 45 Reattachmentbehandling med membraner www.parodontose.dk

Brædstrup Implantatcenter Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Periimplantitisbehandling Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

Jørgen Hørmand Alhambravej 1 1826 Frederiksberg C Tlf. 33 22 46 16 pallesenoghoermand@post.tele.dk EFP-cert.specialist i parodontologi Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51

Kirsten Warrer, ph.d. Store Torv 16, 2. 8000 Århus C Tlf. 86 20 13 00 E-mail: post@evaallin.dk EFP-cert. specialist i parodontologi

Lone Forner, ph.d Dronningens Tværgade 41, 2. 1302 København K Tlf. 33 13 71 78 www.dronningenstvaergade41.dk

Lone Sander, ph.d Mette Kjeldsen, ph.d Mette Rylev, ph.d. Store Torv 6, 3. 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 EFP-cert. specialister i parodontologi

Steen Jørgen Skov ph.d. Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66

Sjælland Paul Henrik Nerder Specialtandlæge i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com Søren Haldager Specialtandlæge i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45 keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk

Anne Havemose-Poulsen, ph.d. Måløv Hovedgade 88 2760 Måløv Tlf. 44 97 99 09 Finn Holm-Petersen Vester Voldgade 12 1552 København V Tlf. 33 11 88 56

PROTETIK Fyn Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Jylland Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik Sjælland Alireza Sahafi, ph.d. Lyngby Hovedgade 17 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 45 87 10 60 Fast, aftagelig og kombinationsprotetik Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

RODBEHANDLING Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2. 1620 København V Tlf. 33 24 79 33 Thomas Hedegaard Mads Juul Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 info@storegade3.dk www.thomas-hedegaard.dk Endodonti og endodontisk kirurgi Jørgen Buchgreitz ÝÛ D ; ÛDY\k]fkn]bÛ 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 ÝÛ Tkl]j_Y\]Û~ 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21 E-mail: jb@endodontics.dk Udelukkende endodonti Otto Schmidt Store Torv 6, 3. sal 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 E-mail: post@tdl-storetorv.dk Tandlægerne i Skibby Hovedgaden 31,1. sal, 4050 Skibby www.tandlaegeniskibby.dk Tlf. 47 52 84 70 Vitus Jakobsen Tinghusgade 20, 5700 Svendborg Tlf. 62 21 40 11/Fax 62 21 38 11 www.tandting.dk

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 7

129392_TB07_s558_571_Servicesider.indd 562

25/05/11 09.23

SERVICE 563 KOLLEGIALE HENVISNINGER/TANDLÆGEFORENINGENS KOLLEGAHJÆLP

ÆSTETISK TANDPLEJE KOLLEGAHJÆLP

John Orloff Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34 Rkl]lacÛÝÛGjgl]lac Implantologi eget keramisk dent.lab. orloff@hauser.dk

Gratis og anonym formidling af hjælp til medlemmer i krise.

Kreds 4

Kreds 9

Mogens Brunhøj Østergade 45 5500 Middelfart Tlf. 64 41 00 45 – 64 40 10 02

Lars Rasch Nørgaards Allé 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00

Flemming Tolbod Torvet 2 5900 Rudkøbing Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02 Kreds 1

Poul Cappelørn Jan F. Thomsen Colosseumklinikken Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 pc@colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

Vidste du, at du selv kan opdatere dine medlemsoplysninger? – Log ind på Tdlnet.dk og klik på dit navn

Dan Altmann Arnesvej 1 2700 Brønshøj Tlf. 38 28 18 35 Charlotte Groule Frederiksberg Kommunale Tandpleje Sofus Francks Vænge 30-32 2000 Frederiksberg Tlf. 38 21 03 00 Niels-Henrik Heller Formand for Københavns Tandlægeforening Amaliegade 17 1256 København K KTF: Tlf. 33 15 48 88 E-mail: nhh@ktf.dk Klinik: Tlf. 39 67 73 91 Sidsel Fogh Pedersen Børne- og Ungdomstandplejen i Københavns Kommune Tandklinikken Christianshavns Skole Prinsessegade 45 1422 København K E-mail: sfp@ktf.dk Kreds 2 Ulla Friberg Algade 33 4000 Roskilde Tlf. 46 35 01 28 Thomas Hjort Smedelundsgade 39 4300 Holbæk Tlf. 59 43 43 11 Privat 61 77 55 43

Kreds 3 Louise Klos Anderson Vejlegade 26 4900 Nakskov Tlf. 54 92 05 13

Kreds 5 Per Ilsøe Klostergade 56 8000 Århus C Tlf. 86 12 45 00 Sargiz Naibin Søndergade 3 8464 Galten E-mail: sargon@mail.tele.dk Tina El-Dabagh Tordenskjoldsgade 37, 1. th 8200 Århus N E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

Tandlægernes Tryghedsordninger Lena Hedegaard Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Tlf. 39 46 00 80

Tandlægeforeningen Dorte Jeppe-Jensen Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11 Vivian Riel Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11

Kreds 6

Ved alkohol- og misbrugsproblemer

Claus Palmgren Jernbanegade 24 6330 Padborg Tlf. 74 67 36 86

IOGT Alkolog Birgit Juul Nielsen man-to 10-17, fr 10-14 Tlf. 70 11 42 00 – 35 55 05 17

Kaj Oluf Sørensen Vestergade 20, 1. sal 6800 Varde Tlf. 75 22 02 60 Michael Rasmussen G. Vardevej 191 6715 Esbjerg N Tlf. 75 13 75 13 Preben Søndergaard Vestergade 20, 7100 Vejle Tlf. 75 82 01 63

Kreds 7 Majbritt Jensen Østerågade 20, 1. th 9000 Aalborg Tlf. 98 10 20 86

Alkolog Jørgen Byrgesen Tlf. 61 10 72 05 www.iogt.dk

Ved stemningslidelser PsykiatriFonden Anne Marie Kahr Nielsen Tlf. 39 25 25 19 PsykiatriFondens Erhvervsrådgivning Tlf. 39 25 25 10 E-mail: pfer@psykiatrifonden.dk www.psykiatrifonden.dk

Ove Elmelund Kaarsbo Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 7

129392_TB07_s558_571_Servicesider.indd 563

25/05/11 09.23

564 SERVICE STILLINGER

STILLINGSANNONCER Ekspedition af rubrikannoncer: Henvendelse: Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris: Stillinger tilbydes kr. kr. 34,75 pr. spaltemm, stillinger søges kr. 25,75 pr. spaltemm. Køb og salg kr. 26,75 pr. spaltemm. Brugtbørsen kr. 22,50 pr. spaltemm. Farvetillæg 10% + moms. Bureauprovision ydes ikke for annoncer indrykket gennem bureau. Billetmrk.-annoncer: Ekspeditionsgebyr kr. 375,- + moms. Stillingsopslag i udlandet modtages ikke under billetmrk. Sidste frist for indrykning af rubrikannoncer: Annoncer til TB 7: 16/5 udkommer 1/6 Annoncer til TB 8: 6/6 udkommer 22/6 Stillinger, som slås op i Tandlægebladet, skal kunne søges på baggrund af annonceteksten i bladet – altså uden at man skal søge oplysninger andre steder. Kravet til stillingsopslag er, at annoncen indeholder: Kommunens navn/tjenestested – korrekt stillingsbetegnelse – ansættelsesvilkår – ansøgningsfrist. For alle typer stillingsannoncer er mindsteprisen, hvad der svarer til betalingen for 110 mm, når der henvises til en hjemmeside på internettet. Benyt Tandlægeforeningens standardkontrakter Det er fastsat ved lov, at arbejdsgiveren har pligt til at underrette lønmodtagerne om vilkårene for ansættelsesforholdet. Ved brug af Tandlægeforeningens standardkontrakter er der sikkerhed for at lovens betingelser opfyldes. Ved behov for råd eller juridisk vejledning opfordrer Tandlægeforeningen parterne til at rette henvendelse til Tandlægeforeningens sekretariat inden kontrakten underskrives.

STILLINGER TILBYDES

STILLINGER TILBYDES

Privat ansættelse

Offentlig ansættelse

Vikar, Nakskov Kan du tænke dig at passe klinikken for mig i 1 måske 2 år? Klinikken består i øvrigt af 2 gode kolleger, en tandplejer og 6 søde klinikassistenter. Vi har masser at lave! Evt. bolig i byens flotteste hus! Ring og hør nærmere. Bjørn Anderson, Vejlegade 26, 4900 Nakskov Tlf. 5492 0513 (job)/4063 0513 (mobil). bjorn@tanderson.dk Risskov, tandlæge søges. Vi 3, du nr. 4 tdl.? Dygtig og erfaren tandlæge som ønsker at indgå i generationsskifte søges til denne p.t. deltidsstilling. Humor er et plus. Ser frem til din ansøgning. Tandlæge Lis Sommer Ansøgning til Lis privat: LSOM@mail.dk

Søger du en ny medarbejder? – Gå ind på Dentaljob.dk og opret en jobannonce

STILLINGSKONTROL: Stillinger mærket med ° Må kun søges efter forud indhentet godkendelse fra Tandlægeforeningen, jf. § 8.5 i Tandlægeforeningens etiske regler og kollegiale vedtægt. Stillinger mærket med 4 Tandlægeforeningen skal gøre opmærksom på at pr. 1. april 2002 skal den samlede beskæftigelse udgøre mindst 8 timer om ugen for at være pensionsberettiget.

Genopslag Grundet ønsket om et bredere ansøgerfelt genopslås:

Stilling som konsulent ved Tandskadeankenævnet Grundet stigning i sagsantallet søger Tandskadeankenævnet snarest muligt en fagligt og teoretisk velanskrevet tandlæge til funktionen som odontologisk konsulent. Konsulenten indgår i sekretariatsbetjeningen af Tandskadeankenævnet. Den væsentligste arbejdsopgave er at vurdere og afgive faglige skriftlige udtalelser i sager, der skal afgøres af Tandskadeankenævnet. Tandskadeankenævnet vurderer og afgør sager efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Det er en forudsætning, at konsulenten er bredt velfunderet inden for samtlige odontologiens områder og har indgående kendskab til anerkendte behandlingsmetoder. Det er ikke et krav, men det vil være en fordel, såfremt ansøgeren desuden har erfaring fra undervisning og/eller videnskabeligt arbejde. For yderligere oplysninger om tandlægefaglige krav kan henvendelse rettes til professor Palle Holmstrup, tlf. 35 32 66 90. Ud over skriftlig vurdering af sagerne må der påregnes nogen arbejdstid i forbindelse med Tandskadeankenævnets møder, der afholdes på Svanemøllevej 85. Der afholdes som udgangspunkt et møde om måneden. Af hensyn til sagsbehandlingstiden forventes faste leveringsfrister for vurderingerne på ca. 2 uger. Honorering efter nærmere aftale. Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til direktør Mette Heegaard, Tandlægeforeningens Praksisforsikring, tlf. 39 46 00 80. Ansøgningsfrist senest mandag den 20. juni 2011 kl. 12.00 på web@tsan.dk.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 7

129392_TB07_s558_571_Servicesider.indd 564

25/05/11 09.23

SERVICE 565 STILLINGER

Leder til Tandreguleringen I/S

Du sørger for at det

ikke går skævt Vi søger en engageret leder, der forstår at navigere og koordinere i et fælleskommunalt landskab, og som kan inspirere og motivere medarbejderstaben til effektiv drift, nytænkning og en serviceminded borgerbetjening. Du er entreprenørtypen, som vil udfordres og tør udfordre helst med afsæt i den kommunale verden, og gerne med en tandlægefaglig baggrund. Din lederstil er lyttende og imødekommende, men bestemt: Du vil - og finder de bedste løsninger. Det var så vores udspil, hvad er dit med- og modspil? Ansøgningsfrist: 10. juni 2011, kl. 12.

Tandreguleringen I/S er et tværkommunalt samarbejde mellem Albertslund, Brøndby, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommune. Tandreguleringen I/S får filialer i Albertslund og Hvidovre Kommune. Find jobprofil, notat om ”serviceniveau og kvalitetsstandarder” samt kontaktinformation på hvidovre.dk. under job i Hvidovre Kommune.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 7

129392_TB07_s558_571_Servicesider.indd 565

25/05/11 09.23

566 SERVICE STILLINGER

kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Thisted kommunale tandpleje

Tandlæger Thisted kalder... Vi søger to kvalitetsbevidste tandlæger med gode samarbejdsevner, fleksible og med rimeligt godt humør pr. 15. august 2011 – men gerne før. Den ene stilling er fuldtids og fast. Den anden er et et års vikariat også fuldtid.

Klinikleder Skolen for klinikassistenter og Tandplejere ved Københavns Universitet (SKT, KU) søger en klinikleder og undervisere til den nye professionsbacheloruddannelse i tandpleje (Tandplejere). Kliniklederen varetager den daglige ledelse af tandplejeruddannelsens kliniske undervisning og lærerog klinikpersonale. Kliniklederen indgår i ledelsesgruppen ved SKT og har tillige ansvar på tværs af organisationen. Kliniklederen har ledelseserfaring eller -uddannelse og en stærk odontologisk profil. Pædagogisk uddannelse og undervisningserfaring er en fordel. Undervisere til den nye professionsbacheloruddannelse i tandpleje (Tandplejere) skal være med til at udvikle og gennemføre den teoretiske, praktiske og kliniske undervisning på tandplejeruddannelsen. Underviserne har betydelige erfaringer fra klinisk odontologisk praksis og uddannelse på kandidateller masterniveau. Pædagogisk uddannelse og undervisningserfaring kan være en fordel. Du kan læse flere detaljer om stillingerne og den nye uddannelse på www.skt.ku.dk. Ansøgningsfristen er d. 7. august 2011. Læs på www.jobportal.ku.dk hvordan du sender en elektronisk ansøgning. Vi modtager kun elektroniske ansøgninger. SKT udbyder uddannelsen til Professionsbachelor i tandpleje (Tandplejer) og Tandklinikassistent, og Videreuddannelsen i Odontologisk Praksis. Derudover gennemfører skolen uddannelser i Grønland og samarbejder med en lang række skoler i udlandet. SKT, KU er en del af det Sundhedsvidenskabelige fakultet og har til huse på Panum. Skolen er den største af sin art i Europa og har 70 ansatte. SKT lægger vægt på at være en dynamisk og attraktiv arbejdsplads.

Vi har ca. 10.000 børn og heraf tager de praktiserende tandlæger sig af de ca. 3.400. Vi har 4 ny renoverede klinikker med moderne udstyr, bl.a. elektronisk journal (TK2) og digital røntgen. Tandreguleringen varetages primært af private specialtandlæger, fra 2013 på ortocenter i Struer. Fra august indfører vi non-operativ tandpleje, og du vil få gode muligheder for at sætte dit præg på Tandplejens udvikling, og der er gode muligheder for at deltage i kurser. Naturen i Thisted Kommune er Danmarks flotteste med Limfjorden og Vesterhavet lige uden for døren. For den rette vil der vente nogle gode harmoniske år tæt på natur, god løn, lave etableringsomkostninger, rimeligt udbud af kultur og unikke naturoplevelser. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 9917 2880 (overtandlægen)/9917 2884 eller tandplejen@thisted.dk. Se mere på www.thisted.dk Løn i henhold til gældende overenskomst + rekrutteringstillæg. Ansøgningsfrist: Tirsdag den 21. juni. Ansøgning + bilag sendes til Thisted kommunale Tandpleje, att. overtandlæge Henrik Vedel, Østre skoles Tandklinik, Kronborgvej 26, 7700 Thisted. Du må også gerne sende den som mail. Ansøgere skal ved evt. samtale underskrive samtykkeerklæring vedr. indhentelse af børneattest.

Københavns Universitet er Danmarks ældste universitet, grundlagt 1479. KU er med cirka 37.000 studerende og 7.500 medarbejdere det største universitet i Norden og – ifølge en international under-søgelse – det ottendebedste universitet i Europa.

www.ku.dk

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 7

129392_TB07_s558_571_Servicesider.indd 566

25/05/11 09.23

SERVICE 567 STILLINGER, KØB & SALG

KØB OG SALG

HOLBÆK Kontakt søges til rutineret kollega, der vil overtage min praksis efter nyt koncept. Intet kapitalindskud. Hør nærmere – fuld diskretion. Billetmrk. 748

Overtandlæge Tandplejen i Herning Kommune er en af de bedste arbejdspladser i Danmark – vi søger en ny overtandlæge, som vil være med til at gøre os endnu bedre. t Vi behandler ca. 20.000 børn og unge og ca. 400 voksne t Der er 15 velfungerende og digitaliserede behandlings- og forebyggelsesklinikker samt en fuldt udbygget og moderne tandreguleringsklinik t Vi er ca. 65 engagerede ansatte fordelt i 3 distrikter og en OR-afdeling Der er ansøgningsfrist til stillingen d. 20. juni 2011 kl. 12.00. Du kan læse nærmere om stillingen på www.herning.dk under ledige job.

Annoncer Kollegiale henvisninger vises både på TDLNET og i Tandlægebladet Annoncer tegnes for 15 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. april og 1. oktober. Prisen er kr. 28,00 pr. mm + moms pr. gang. Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvaret for, at kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer. Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen. Henvendelse til Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk

Tandlæge søger tandlægeklinik til overtagelse i København eller op til en afstand af en times kørsel fra København. Kontakt på tlf.: 2225 4258 eller på mail: tandkliniksoeges@gmail.com

Andel af klinik købes Ansat tandlæge søger nye udfordringer og ønsker at købe sig ind i eksisterende praksis i Århus eller omegn. Jeg vil være interesseret i at arbejde 3 til 4 dage om ugen. Ønsker at blive medejer af praksis med mindst én ejer, så der er mulighed for faglig sparring. Forventer at kunne tage nogle patienter med fra min nuværende stilling, men lægger vægt på også at kunne købe andel af patientkartotek. Henvendelse: Statsaut. revisor Tage Andersen, Beierholm. E-mail taa@beierholm.dk eller tlf. 8732 5700.

DPF

Dansk Praksis Formidling

Erik Loft E-mail: eld-dpf@mail.tele.dk

Tlf. 86 30 98 22 Total klinik / inventar vurdering

DPA Dansk Praksis Analyse

Regnskabsanalyse & rådgivning · Alt til nu eller senere brug for salg

Indryk selv din stillingsannonce – både i blad og på net. Gå ind på Dentaljob.dk

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 7

129392_TB07_s558_571_Servicesider.indd 567

25/05/11 09.23

568 SERVICE LEVERANDĂ˜RHENVISNINGER

SPAR NORDS

LEVERANDĂ˜RHENVISNINGER Ekspedition af leverandørhenvisningerne: Henvendelse:Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33 Michael Lentz, tlf. 33 48 77 35 Pris: kr. 18,75 + moms pr. spaltemm. FarvetillĂŚg + 10%. Standardannonce kr. 300,- pr. gang. Rubrikannoncerne er delt op i følgende hovedgrupper: Advokater – Banker – Dentallaboratorier – Hygiejne – Instrumenter – Klinik- og kontorinventar – Klinikudstyr – Kompressorer – Rengøring – Revision – Service & reparation – Tandplejemidler – Vikarservice – Ă˜vrige

ADVOKATER

AdvokatďŹ rmaet Lou & Partnere att: Adv. Carsten Jensen Ă˜stergrave 4, 8900 Randers Tlf. 87 12 34 56/Fax 87 12 34 55 cj@louogpartnere.dk

Advokat Nikolaj Fjellvang-Sølling Ny Ă˜stergade 3, 1101 Kbh. K www.aumento.dk T: 70255770, @: nf@aumento.dk

BANKER

Ring til en af os! ...og fĂĽ en snak om din nuvĂŚrende eller kommende praksis!

Søger du en ny medarbejder?

TANDLÆGETEAM

– Gü ind pü Dentaljob.dk og opret en jobannonce

Jytte Blokager Spar Nord Ă…rhus Tlf. 87 30 31 97 jbl@sparnord.dk Ann-Brigitt Meidahl Spar Nord København Tlf. 33 30 87 18 abm@sparnord.dk

Lise Andersen Spar Nord Odense Tlf. 63 12 52 83 lid@sparnord.dk

Kristian Bang Spar Nord Frederikshavn Tlf. 96 20 07 23 krb@sparnord.dk

Karsten Nielsen Tlf. 9975 1289

Margit Korsgaard Tlf. 9975 1299

Uffe Haubjerg Tlf. 9975 1327

Martin Holbech Spar Nord Vejle Tlf. 76 41 47 57 mab@sparnord.dk DENTALLABORATORIER Storkøbenhavn

Torvet 1 / 6950 Ringkøbing praksis@landbobanken.dk / www.landbobanken.dk/praksis www.sparnord.dk/tandlaege

% !# %!# & " Thorvaldsensvej 4 ( rederiksberg C ( &$% #% $

FLĂœGGE

'(17$/

Vi skaber smil hver dag

Stillingsannoncer i farver bliver set ‌

+ IMPLANTATER + PROCERA + EMPRESS Flßgge Dental Aps ¡ Købmagergade 5 ¡ 1150 København K Tlf. 33 15 17 80 ¡ Fax 33 15 70 78

TANDLÆGEBLADET 2011 ¡ 115 ¡ NR. 7

129392_TB07_s558_571_Servicesider.indd 568

25/05/11 09.23

SERVICE 569 LEVERANDĂ˜RHENVISNINGER

Fyn DENTALLABORATORIE ApS. 1ÂĄUUH )DULPDJVJDGH WK .ÂĄEHQKDYQ . Tlf. 4587 0123

www.supradent.dk

SjĂŚlland

Mogens Larsen Dentallaboratorium A/S Carl Blochsvej 16 5230 Odense M Tlf. 66 13 40 88 www.larsen-dental.dk info@larsen-dental.dk europaKroner Postboks 346 5100 Odense C Tlf. 66 13 40 88 www.dkmdental.dk dkm@dkmdental.dk

Kim Bay Dentallaboratorium Fredens Torv 7 8000 Ă…rhus C Tlf. 86 13 19 60 kimbay@kbd.dk Fugl Speciallaboratorium ApS Støbte stel Lichtenbergsgade 1 8700 Horsens Tlf. 75 62 88 30

Fugl

Midtjylland

lidt friskere - lidt hurtigere a a a a a a a a a a

Dinilab Dentallaboratorium I-S Klostergade 56, 8000 Ă…rhus Tlf. 86 18 36 77

Metal keramik Procera - medlem af Procera netvĂŚrk Empress - Inlay/Onlay/Kroner Guldarbejde - Marylandbroer Attachment - alternative special attachments Implantater - „Licens“ Proteser - alternative acryler - vinyl Regulering Bidskinner Sportsskinner

Kippervig 7 - 8700 Horsens

Tlf. 75 62 44 33 Fax 75 60 20 33

Dentalopvaskemaskiner til rengøring og desinfektion af dentalinstrumenter Projektering, salg og service af opvaskeanlÌg

Erhvervsvej 2 Čż 2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00 Čż Fax 43 27 15 09 www.miele.dk

INSTRUMENTER

ZACHO.RĂ˜NVIG AS Gl. Vejlevej 57 ( DK-8721 Daugaard

Tlf.: +45 75 89 57 11 ( Fax: +45 75 89 57 44 dental@zacho-ronvig.com ( www.zacho-ronvig.com

Landtved Dental Special laboratorium for aftageligt Protetik. Torvegade 8a 6800 Varde Tlf. 52173305

Nordjylland

Aalborg Dentallaboratorium ApS Vesterbro 72, 9000 Aalborg Tlf. 98 12 53 03

Vinkelstykker, turbiner, autoklaver, kirurgimotor m.m.

W&H Nordic Mandal AllĂŠ 8 B 5500 Middelfart t +45 64 41 41 42 e info@whnordic.dk wh.com

Dynamic - over alle grÌnser KLINIKUDSTYR – INDRETNING – INVENTAR

HYGIEJNE

Rectus ApS Engtoften 11-13 8260 Viby J. info@curaden.dk www.curaden.dk

Safe Sterilization ApS Strandagervej 27, 4040 Jyllinge Kd^Â?ۄ‡Û Ă›~‚Û~‚ÛĂ?Ă›=Ypۄ‡Û Ă›~ Û~Â

CODENT DENTALLABORATORIUM A/S NDC CERTIFIED

4LF s www.bienair.com

SĂ˜NDER ALLÉ 33 – 8000 Ă…RHUS C – TLF. 86 12 14 26 codent@codent.dk– www.codent.dk

TANDLÆGEBLADET 2011 ¡ 115 ¡ NR. 7

129392_TB07_s558_571_Servicesider.indd 569

25/05/11 09.23

570 SERVICE LEVERANDĂ˜RHENVISNINGER

Scanline

Svingarm til fladskĂŚrm og keyboard www.scanline.biz scanline@mail.dk Tlf. 86 30 18 18

REVISION – ADMINISTRATION

ALLE TYPER AF TANDLÆGEFORMULARER

Bestil fra vores webshop pĂĽ: www.htodense.dk eller tlf. 66 12 60 91

Kunst, logo & Klinik design

www.pwcglobal.com/dk

Unikke helhedsløsninger www.pro-visuel.dk Peter Reumert, arkitekt maa, 40 19 09 23

Et stĂŚrkt alternativ!

Revisionscentret for lĂŚger og tandlĂŚger

Tlf. 87101930 ¡ Fax 86423795 ¡ proloen@proloen.dk ¡ www.proloen.dk

Revisorerne: Minna Hartvig Kaj T. Jensen

Vesterbrogade 69IIItv. 1620 København V Tlf. 33 31 17 00 Fax 33 29 72 00

Basispakken giver dig maksimal synlighed )NVENTAR TIL TANDLÂ?GEKLINIKKER KLINIKRUM q STERILISATION q RECEPTION q VENTEVÂ?RELSE q PERSONALERUM q KONTOR q GRAlSK PROlLERING INFORM A\S 4EL % MAIL INFORM INFORM AS DK WWW INFORM AS DK

KOMPRESSORER

JUN-AIR International A/S Sundsholmen 3-5 9400 Nr. Sundby Tlf. 96 32 36 00 E-mail: info@jun-air.dk

s 3TANDARDANNONCE UNDER ,EVERAND’RHENVISNINGER et helt ür s /PTAGELSE UNDER ,EVERAND’RREGISTER P� www.tandlaegebladet.dk s VISNINGER AF BANNERANNONCE P� FORSIDEN af www.tandlaegebladet.dk s 'RATIS �RSABONNEMENT P� 4ANDL�GEBLADET Og du kan opnü helt op til 33% rabat – det kalder vi synlighed for alle pengene.

Indryk selv din stillingsannonce – büde i blad og pü net.

GĂĽ ind pĂĽ Dentaljob.dk

5.000 tandlĂŚger lĂŚser TandlĂŚgebladet hver gang, bedste dĂŚkning der ďŹ ndes. 10.000 personer klikker ind pĂĽ www.tandlaegebladet.dk hver mĂĽned. 1.800 kroner + moms er prisen for et ĂĽrsabonnement pĂĽ TandlĂŚgebladet for ikke-medlemmer Vil du have effektiv kontakt med et købedygtigt erhverv, sĂĽ gĂĽr vejen forbi TandlĂŚgeforeningens medier. Kontakt Annoncecenter og fĂĽ mere at vide.

TANDLÆGEBLADET 2011 ¡ 115 ¡ NR. 7

129392_TB07_s558_571_Servicesider.indd 570

25/05/11 09.23

SERVICE 571 LEVERANDĂ˜RHENVISNINGER

SERVICE & REPARATION

a s

- mere end god service...

aut. Salg, Service og klinikindretning Kavo, planmeca, UnicLine www.ďŹ skers-dental.dk info@ďŹ skers-dental.dk

Salg Service Klinikindretning

Ventrupvej 13 C, 2670 Greve Tlf. 43 61 18 44 ¡ Fax 43 40 44 18

JTA DENTAL salg & service ApS

Bestil varer til klinikken Unilever Kundeservice trÌffes mellem 8.00-16.00 pü tlf.: +45 4328 4328 Faxnr.: +45 4344 5445 E-mail: kundeservice.dk@unilever.com Du kan søge information om vores produkter pü www.zendium.dk Produkter, publikationer og patientpjecer kan bestilles via dentalgrossister.

www.dentsupport.dk

Eurocard til reduceret pris Som medlem af TandlÌge foreningen kan du fü Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en sÌrlig attraktiv pris. Ring til TandlÌgeforeningen pü 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

Â… LandsdĂŚkkende Vikarservice Â… Nu ogsĂĽ for Tandplejere Â… Lidt billigere

- det handler om tillid Mandal AllÊ 12 B ¡ DK-5500 Middelfart Tlf. 64 41 00 14 ¡ Fax 63 40 10 10 info@dentsupport.dk

Vikarbureauet for klinikassistenter

Â… Ring fra kl. 6.00 pĂĽ tlf. 46 73 30 60

KaVo Specialisten

www.vikartoteket.dk TePe – Dansk Tandprofylakse Staktoften 8, 1. Udstyr 2950 VedbĂŚk RĂĽdgivning Tlf. 33 24 34 13 Instrumenter E-mail: Klinikindretning dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk Røntgenautoriseret www.dansk.tandprofylakse.dk SpecialvĂŚrksted for reparation af Tandbørster og tandstikkere roterende instrumenter

Reparation af: Heka Planmeca KaVo m.m. Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Telefon: 44 92 54 00 www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk

TANDPLEJEMIDLER

Curaden Scandic ApS Engtoften 11-13 8260 Viby J. info@curaden.dk www.curaden.dk

VIKARSERVICE

>Q MZ TM^MZIVLŒZ IN" ¡ Fleksibel arbejdskraft til tandlÌgebranchen ¡ Kvalitet til tiden ¡ Konkurrencedygtige priser

Statoil kundekort til dig Statoil fyringsolie til dit hjem Kontakt TandlĂŚgeforeningen for information om rabataftaler www.statoil dk

Eurocard, Holst Vej 5, Eurocard,H.J. Park AllÊ 292 2605 www.eurocard.dk 2605Brøndby, Brøndby, www.eurocard.dk

>MZU]VL[OILM ) \P 3JP – Ăˆ \TN ___ LMV\ITNWK][ LS QVNW(LMV\ITNWK][ LS

Stil St illi il ling li ng gsa sann nnon once cerr i fa farv rver er bli blive verr se sett ‌

TANDLÆGEBLADET 2011 ¡ 115 ¡ NR. 7

129392_TB07_s558_571_Servicesider.indd 571

25/05/11 09.23

572

NÆSTE NUMMER FOTO WINNIE BRODAM FO

NARKOSEDAG PÅ KLINIKKEN Tandlægebladet var med, da specialtandlæge Peter Marker fik besøg af et mobilt narkoseteam på klinikken. Læs reportagen i næste nummer af Tandlægebladet.

FIRE NYE TANDPLEJETILBUD TIL SOCIALT ALT UDSATTE UDSA AT TE Aalborg

Holstebro

Randers

Odense

L Læs mere i næste nummer af n Tandlægebladet. T

TANDLÆGEBLADET DLÆGEBLADET NR NR. 8 UDKOMMER DEN 22 2 22. JU JUNI UNI 2011

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 7

129392_TB0711.indd 572

25/05/11 10.10

PROFESSIONALKNOWLEDGE

Værd at vide om after After er en smertefuld og kompleks tilstand i mundslimhinden, som kræver omhyggelig anamnese, diagnosticering og et bredt kendskab til alle ætiologiske faktorer for at kunne give patienterne den rette vejledning og behandling.

Derfor valgte jeg Nordenta

Kompetent rådgivning Overtandlæge Kirsten Thyø, Frederikshavn Kommunale Tandpleje ”I Frederikshavn Kommunale Tandpleje var det et udtalt ønske at samle alle de decentrale klinikker i én økonomisk effektiv enhed, der styrker faglig sparring, videndeling og socialt samvær. Ønsket blev til virkelighed i foråret 2010, da vi flyttede ind i en helt ny centralklinik. Vi anvendte Nordenta og salgschef Frits Gandrup som vores vigtigste samarbejdspartner i processen. Fra sparring omkring opbygning og indretning over viden og indsigt i byggestyring til praktisk flytning og montage af alt brugt og nyt udstyr. Med Frits Gandrup fra Nordenta har jeg følt mig tryg, mødt på mine ideer, men også passende udfordret og Frits’ professionalisme og kyndige rolige fremtræden indgød alle involverede, bygherre som håndværkere, stor respekt og vilje til samarbejde. Resultatet er blevet en række smukke, velindrettede og gennemtænkte klinikker, der kombinerer brugt og nyt udstyr og indretning fra bl.a. XO Care og inform. Alt blev leveret til tiden og til de aftalte betingelser. Jeg kan derfor kun anbefale andre at bruge Nordenta, hvis man går i planer om nyindretninger eller ombygninger” Vil du vide mere om Nordentas indretningsprojekter landet over? Så kontakt vores salgsafdeling på telefon 43 270 270 for at booke et uforpligtende møde på din klinik.

Nordenta A/S Nydamsvej 8, 8362 Hørning · Tlf. 87 68 16 11 Naverland 11, 2600 Glostrup · Tlf. 43 270 270 www.nordenta.dk

129392_TB0711_Omslag.indd 2-3

NYHED! Få faglig viden og hjælp til håndtering af after med vores nye materiale: ”Værd at vide om after”. Materialet består at et fagligt kompendium samt patientfoldere.

Materialet kan lgate bestilles gratis hos Co Professional Oral Care tlf 80 60 70 10 og på cpocdk@colpal.com*

”Værd at vide om after” er nr. 2 i en ny faglig serie fra Colgate om relevante emner, der er værd at vide mere om i forbindelse med den daglige vejledning af patienter på klinikken. *så længe lager haves.

www.colgateprofessional.dk

25/05/11 09.04

TANDLÆGEBLADET JUNI

Ribe Tandlægecenter – fremtidens tandlægeklinik

NR. 7

Der er mange bevaringsværdige bygninger i Ribe...

TANDLÆGEFORENINGENS MEDLEMSBLAD JUNI 2011

DANISH DENTAL JOURNAL ÅRGANG 115

2011 . 115 . 505-572

»Et dobbelt svigt« Kontakt Plandent - og få realiseret dine drømme om en ny klinik! Vores eksperter sørger for totalindretning fra A-Z, indretningsforslag, udstyr, IT, installation, finansiering - til tiden og til prisen. Bare spørg en af de mange tandlæger vi har samarbejdet med. Skal du være den næste? Kontakt os på 43 66 44 44 eller plandent@plandent.dk

129392_TB0711_Omslag.indd 4-6

Alt for få tandlæger underretter de sociale myndigheder, hvis de har mistanke om, at et barn bliver udsat for overgreb eller omsorgssvigt.

REKONSTRUKTION. Fokus på computer-designet implantat UDDANNELSE. Studerende udfører tilfredsstillende implantatbehandlinger FOLKETINGSVALG. Sæt krydset med tandlægebrillerne på

25/05/11 09.04

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.