Tandlægebladet 9 - 2016

NR. 9 // SEPTEMBER 2016 Børn og unge med særlige behandlingsbehov 2. del

ÅRGANG 120

TANDLÆGEFORENINGENS DANISH DENTAL MEDLEMSBLAD JOURNAL

Er du for rundhåndet?

Ny retningslinje for antibiotika

HAR DU TABT (TAND)TRÅDEN? Sådan skal du rådgive dine patienter

Orofacial funktionsnedsættelse Behandling af komplekse patienter Fysisk og psykisk funktionsnedsættelse Etiske aspekter

Annonce

Nu må vi ikke bytte købmand længere I 2014 udsendte Lægemiddelstyrelsen en ny bekendtgørelse, der satte nye spilleregler op for en hel branche. Det hele begyndte for en række år siden med en regulering af reglerne for samarbejdet mellem medicinalindustrien og den praktiserende læge. Nu er turen så kommet til tandlægebranchen.

Det er slut med at ‘bytte købmand’ og kombinere salg af ydelser med omfattende gaver. Vi er i branchen ‘slået hjem i Ludo’, men det giver os mulighed for en helt ny start og en ny tilgang til markedet.

Det handler i korte træk om, at man fra det offentliges side vil lovgive og sætte mere faste rammer op for, hvordan vi som leverandør må sælge og markedsføre vores produkter til tandlægeklinikker over hele landet.

For at sikre gennemsigtighed i markedet og skabe nogle mere ens vilkår for alle.

”I fremtiden skal det handle om produktets pris og vores ydelser - og ikke om gaver og billedlotteri.

Vi skal til at tale om, hvilke værdier vi skaber for hinanden, i stedet for produkter ledsaget af en sommer picnickurv med seks glas til rosévinen.”

Det er ligesom at blive slået tilbage til start i Ludo. Men når en dør lukkes - åbnes en ny.

Hos Nordenta går vi nye veje for at fastholde samarbejdet med vores kunder. Bekendtgørelsen har igangsat en innovationsproces, hvor vi arbejder med, hvordan vi sætter vores kunder i midten. Vi vil insistere på ikke at se begrænsninger i form af ”kan man det?” og hvad vil branchen sige til det?”

Som det markedsledende depot ser vi det som vores ansvar at gå forrest. Regler og lovgivning er blevet til for at overholdes, og de skal ikke gradbøjes. Også fordi bekendtgørelsen ikke kun handler om os som leverandør, men også den der modtager.

Derfor hilser vi i Nordenta bekendtgørelsen velkommen og møder situationen med optimisme. Der blæser nye vinde i branchen, og vi vil ikke bygge læhegn, men i stedet sætte sejl for en mere spændende fremtid.

Vi er optaget af, hvordan vi kommer til at spille en større og bedre rolle som partner for landets tandlæger.

Nu kan vi få lov til at tale om det, som det handler om. Og fremover vi vil gerne tale om netværk, innovation, opbakning og tryghed. Og vi vil være dem, der skaber udvikling for klinikken, medarbejdere og den enkelte tandlæge.

Vi glæder os til fremtiden og til samarbejdet.

Claus Holmgaard CEO / Nordenta

INDHOLD

INDHOLD

TANDLÆGEBLADET nr. 9/september 2016

KORT & GODT 768 L eder Hold igen med antibiotika 770 Drop

råd om tandtråd til alle 771 Kort nyt

STOP

VIDENSKAB & KLINIK 780 S jögreen L Orofacial funktionsnedsættelse hos børn – udredning og behandling

Det er slut med at give antibiotika for en sikkerheds skyld

786 Bagger

M, Hede B Tandbehandling af komplekse patienter med særlige behov – behandlingsmæssige overvejelser

Læs mere på side 812 >>>

794 Selvtest 796 K vist T Børn og unge med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har forøget risiko for omsorgssvigt og overgreb 800 Klingberg

G, Norderyd J Etik i børnetandplejen med særligt fokus på børn med funktionsnedsættelse eller langvarig sygdom 808 Dansk forskning internationalt

”Jeg har ikke tabt, jeg har vundet

SAMFUND & ARBEJDSLIV

Læs anden og sidste del af tandlæge Lars Nielsens historie på side 818 >>>

812 S lut med at give antibiotika for en sikkerheds skyld Ny retningslinje skal skabe en kulturændring 818 ”Jeg

har ikke tabt, jeg har vundet Det er ikke et nederlag at sige farvel til tandlægearbejdet

SERVICESIDER 828 Nyt om navne 832 Kalender med kurser 837 Kollegiale henvisninger 844 Stillingsannoncer

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

770

s.

Kan grønne patienter droppe tandtråden? |

765 |

”

MEST LÆSTE PÅ TDLNET.DK Patienter med gingivitis kan nu være grønne Sundhed- og ældreminister Sophie Løhde annoncerede nyheden på Årskursus i april: ” Det første års erfaringer har vist, at der er behov for at justere de nationale kliniske retningslinjer og gøre dem mere tydelige.” Eller med andre ord – flere patienter skulle være grønne. I juli kom revideringen så. Og det interesserede, naturligt nok, mange af Tdlnets brugere.

Hele 2.210 klikkede ind og læste nyheden om, at patienter med gingivitis nu godt kunne være grønne.

Det er lidt underligt, for i andre faggrupper er det helt OK at skifte karriereretning, men når man kommer i tandlæge­ sammenhænge, synes folk, man har tabt spillet og sig selv, hvis man ikke skal lave tænder mere TANDLÆGE LARS NIELSEN OM AT SIGE FARVEL TIL TANDLÆGEFAGET FOR AT BLIVE LEDER

Læs mere på side 812 >>>

om Tandlægebladet

766 |

Gitte Almer Nielsen (redigerende journalist) gan@tdl.dk Bjarne Klausen Tandlæge, dr.odont. (faglig konsulent)

På Tandlaegebladet.dk kan du læse mere. Læs bl.a. bladets formål og mediainformation

Lise-Lotte Kirkevang Professor, ph.d.

Palle Holmstrup Professor, dr.odont.

PRODUKT- OG LEVERANDØRANNONCER DG Media Tlf. 70 27 11 55 epost@dgmedia.dk www.dgmedia.dk STILLINGSANNONCER OG KOLLEGIALE HENV. Tina Andersen (marketingkoordinator) ta@tdl.dk SEKRETARIAT Adresseændringer og forsendelse: Lisbeth Pedersen Foldberg lpe@tdl.dk Tandlægebladet Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11 – tb@tdl.dk www.tandlaegebladet.dk

ADRESSER Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 www.tandlaegeforeningen.dk info@tandlaegeforeningen.dk Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00 – 16.00 Fredag 9.00 – 15.30 Tandlægebladet udkommer 12 gange årligt. Distribueret oplag pr. nummer: 6.138.

Medlem af Dansk Oplagskontrol.

Medlem af Danske Medier.

Gengivelse af artikler fra Tand­ lægebladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen.

UDGIVER Tandlægeforeningen Design og grafisk produktion: vahle+nikolaisen Julie Asmussen Forside: Morten Voigt ISSN: 0039-9353

TR

|

Trine Ganer (administrerende redaktør) tg@tdl.dk

FAGREDAKTION Flemming Isidor Professor, dr.odont.

8

TANDLÆGEBLADETS VIDENSKABELIGE PANEL Lisa Bøge Christensen Lene Baad-Hansen Erik Dabelsteen Jon E. Dahl Ellen Frandsen Lau Dorte Haubek Poul Holm-Pedersen Palle Holmstrup Flemming Isidor Mats Jontell Lise-Lotte Kirkevang Björn Klinge Anne Marie Lynge Pedersen Jesper Reibel Søren Schou Svante Twetman Ann Wenzel

TANDLÆGEBLADETS REDAKTION Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont. (ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør) nef@tdl.dk

YK

SA

61

MANUSKRIPTVEJLEDNING Når du skriver manuskripter til Tandlægebladet, skal du følge bladets vejledninger. Du finder disse samt de sproglige regler, som Tandlægebladet anvender, på Tandlaegebladet.dk. Klik på ”Om Tandlægebladet” i menuen på forsiden og derefter på ”Manuskriptvejledninger”. Manuskripter sendes elektronisk til Tandlægebladet til Tina Andersen på ta@tdl.dk.

1 G N R . 54

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

-

KORT & GODT

ØJEBLIK EN FORSKEL Gennem det sidste år har Tandsundhed Uden Grænser oplevet en markant stigning i interessen for at blive sendt ud. Alene i år har 62 tandlæger, tandlægestuderende, tandplejere og klinikassistenter været af sted. En af dem er tandlæge Mie Blædel ­Jørgensen (til højre, red.), som i sommer var afsted for tredje gang. Denne gang i Rwanda. "Det er meget givende at kunne få lov til at bruge mit fag i nogle helt andre rammer og hjælpe en masse udsatte mennesker."

FOTO: MIA POTZ DYBDAL

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

|

767 |

LEDER

HOLD IGEN MED ANTIBIOTIKA Det er en kendt sag, at forbruget af antibiotika er steget voldsomt gennem de seneste 20 år. Stigningen har været stor, især hvad angår bredspektret antibiotika, og det har skabt bekymring pga. øget risiko for resistensudvikling. Derfor er det i hele sundhedsvæsenet og blandt dyrlægerne nødvendigt at slå bremserne i og holde igen med ordinationerne.

Nu er der måske kolleger, der vil indvende, at forbruget af antibiotika ikke er det store problem inden for tandplejen. Det er trods alt kun 6 % af ordinationerne, som en tandlæge har sat sit navn under.

Jeg er helt med på, at tandlægerne kun spiller en begrænset rolle. Men det fritager os ikke for medansvar. Det er vores pligt – sammen med lægerne og dyrlægerne – at gøre, hvad vi kan for at forebygge resistensudvikling.

Vi skal være omhyggelige med ikke at lade os friste til at give antibiotika, fordi det er den lette løsning, eller fordi vi plejer at gøre det for en sikkerheds skyld. Og selv om tandpleje i høj grad er baseret på samspillet mellem patient og tandlæge, skal vi turde sætte foden ned, når patienter forsøger at presse os til at udskrive antibiotika.

I dette nummer af Tandlægebladet kan du læse om en ny retningslinje fra Sundhedsstyrelsen om brug af antibiotika. Jeg har mange gange før været ude med riven efter Sundhedsstyrelsen, men denne gang synes jeg, at styrelsen fortjener anerkendelse og tak. Sundhedsstyrelsen har haft tandlæger fra flere sektorer med i det forberedende arbejde, og vi har nu fået et mere sikkert fagligt funderet grundlag for vores individuelle vurderinger. Vi har fået en række anbefalinger om, hvornår vi skal ordinere antibiotika, og hvornår vi skal lade være.

Antibiotika er et uundværligt og meget vigtigt instrument i tandlægens værktøjskasse. Det skal bruges, når der er indikation som supplement til den nødvendige behandling, og også profylaktisk, når der er dokumenteret effekt. Alt andet vil være at spille hasard med patienternes sundhed. Men selvfølgelig skal antibiotika anvendes med omtanke.

Og nu ved jeg godt, at mange kolleger er trætte af de mange regler og forordninger, som vælter ned over os. Men i dette tilfælde synes jeg, at vi skal se retningslinjen som en støtte bl.a. til vores dialog med patienterne.

Det, vi har fået, er ikke et snærende bånd, men en hjælpende hånd.

"Vi skal turde sætte foden ned, når patienter forsøger at presse os til at udskrive antibiotika

”

Vi skal turde sætte foden ned, når patienter forsøger at presse os til at udskrive antibiotika

Læs også "Slut med at give antibiotika for en sikkerheds skyld" på side 812.

På Tandlaegebladet.dk kan du læse den videnskabelige artikel "Antibiotic prescribing by dentists has increased. Why?" Artiklen har webnummer 395. Artiklen bringes også i næste nummer af Tandlægebladet.

|

768 |

F O T O : LI Z E T T E K A B R É

Freddie Sloth-Lisbjerg Formand for Tandlægeforeningen

Vi gør hverdagen lettere …

Følg os på

Vi kender tandlægernes behov

Vi støtter Tandsundhed uden Grænser

@tryghedsordningerne

KORT & GODT

DROP RÅD OM TANDTRÅD TIL ALLE Den er god nok. Raske patienter har ingen effekt af tandtråd, siger professor ovenpå den seneste tids skriverier i medierne.

Trine Ganer

Tandtråden landede for nyligt i et sandt mediestormvejr, gavnlig ved gingival inflammation (se omtalen af underda flere danske medier skrev, at der ikke var dokumensøgelserne på næste side). Til gengæld vil interdentaltation for, at raske patienter havde gavn af at bruge tandbørste, ifølge undersøgelserne, som oftest være et tandtråd hver dag. bedre valg.

Og det er, ifølge professor ved Og det er professor i parodonTandlægeskolen i København, tologi Palle Holmstrup enig i. Han Svante Twetman, ikke bare medilægger dog vægt på individualiteten i erne, der er gået i selvsving. Igenanbefalingerne. nem de sidste 10-15 år har stadigt – Det må være op til en vurdering flere undersøgelser nemlig peget i den enkelte situation. Interdentali samme retning: For børn, unge tandbørster vil ofte være det mest efog sunde voksne er tandbørstning fektive og skånsomme for parodontimed fluortandpasta alt, hvad man tispatienter, men der kan også være behøver for at opretholde en god tilfælde, hvor man ikke kan komme mundhygiejne, og tandtråd er udetil med en interdentaltandbørste. lukkende noget, man skal bruge, Og her kan tandtråd være løsningen, hvis man oplever, at det giver en siger Palle Holmstrup. fornemmelse af velvære.

Patienter med andre sygdomme, – Det står klart, at tandlæger der medfører inflammation eller bør droppe det generelle råd til alle nedsætter immunforsvaret som fx patienter om at bruge tandtråd. Det cancer, diabetes og andre kroniske SVANTE TWETMAN, PROFESSOR, har ikke nogen effekt på den raske lidelser, bør i øvrigt også holde rent TANDLÆGESKOLEN I KØBENHAVN patient, siger Svante Twetman. mellem tænderne, understreger Svante Twetman. Det gælder også Interdentaltandbørste bedst mange ældre mennesker, hvor tandFor patienter med parodontale sygdomme er sagen dog kødet trækker sig tilbage. en anden. Her sætter konklusionerne i to nye publikaLæs også voxpoppen på side 779, hvor tre tandlæger tioner en tyk streg under, at approksimal rengøring er svarer på, om de anbefaler tandtråd til grønne patienter.

» Det står klart, at tandlæger bør droppe det generelle råd til alle patienter om at bruge tandtråd.

Det har ikke nogen effekt på den raske patient

|

770 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

KORT & GODT

NY VIDEN

INTERDENTALBØRSTER FREMFOR TANDTRÅD Både blandt tandlæger og i dagspressen har det på det seneste være diskuteret, om det er rimeligt at anbefale patienter at bruge tandtråd som supplement til den daglige tandbørstning.

Emnet har for nylig været behandlet i to publikationer fra The XI European Workshop on Periodontology, hvor førende europæiske forskere har været samlet for at vurdere den eksisterende viden om forebyggelse af parodontale sygdomme.

De vigtigste konklusioner vedrørende approksimal rengøring er: Man ved ikke, om approksimal rengøring er gavnlig/nødvendig ved tænder uden gingival inflammation.

Approksimal rengøring er gavnlig ved tænder med gingival inflammation.

Brug af interdentalbørster medfører en betydelig reduktion i plakindeks og gingivalindeks, mens de fleste undersøgelser ikke finder nævneværdig effekt af tandtråd på plak og gingivitis.

Patienter foretrækker interdentalbørster frem for tandtråd, tandstikkere og orale irrigatorer.

Interdentalbørster bør være førstevalg, når man skal anbefale remedier til approksimal rengøring. Tandtråd bør kun komme i betragtning, hvis der er intakte interdentalpapiller og brug af interdentalbørster derfor vil medføre risiko for traumer.

Professionel instruktion er af afgørende betydning for opnåelse af god og atraumatisk plakkontrol.

Chapple ILC, Van der Weijden F, Doerfer C et al. Primary prevention of periodontitis: managing gingivitis. J Clin Periodontol 2015;42 (Supp 16):S71-6. Sälzer S, Slot DE, Van der Weijden FA et al. Efficacy of inter-dental mechanical plaque control in managing gingivitis – a meta-review. J Clin Periodontol 2015;242 (Supp 16):S92-105.

PATIENTER FÅR FLERE TANDRODSRENSNINGER I juni måned er der udført det højeste antal tandrodsrensninger pr. patient, siden Tandlægeoverenskomsten trådte i kraft. Det viser de seneste tal fra Danske Regioner og bekræfter dermed forårets tendens om en stigning i antallet af udførte tandrodsrensninger.

Hvis man sammenligner antallet af tandrodsrensninger i perioden januar til juni i 2016 med samme periode i 2015, er der sket en stigning på 23 %. Det fortæller Tandlægeforeningens økonom Anne Mette Matthiesen.

- Vi har endnu ikke oplysninger om antallet af tandrodsrensninger pr. patient for 2016, men fortsætter udviklingen, vil det forventeligt ligge i nærheden af seks tandrodsrensninger

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

om året pr. patient, der modtager ydelsen, forklarer hun.

I 2015 fik patienter med behov for tandrodsrensning i gennemsnit udført 4,72 tandrodsrensninger pr. patient.

Susanne Kleist, formand for Klinikejerudvalget i Tandlægeforeningen, vurderer, at antallet af tandrodsrensninger nu nærmer sig et forventeligt niveau.

- Det er mit indtryk, at de nationale kliniske retningslinjer har hjulpet med til, at vi tandlæger rubricerer behandlingerne korrekt, så vi på den måde får bevis for den paradentose, der er i den danske befolkning, mener Susanne Kleist.

|

771 |

Foto: Polfoto

KORT & GODT

1.724 I 2015 blev der anmeldt 1.724 sager sket i privat praksis til Tandskadeerstatningen.

Det er et fald på 36 sager i forhold til 2014 og et fald på 129 sager i forhold til 2013. I 2015 blev knap 64 % af sagerne anerkendt.

Kilde: Årsberetning for Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning 2015.

|

772 |

E-DAMP KAN ØGE RISIKO FOR ORALE SYGDOMME E-cigaretter kan øge risikoen for sygdomme i mundhulen.

Det viser et nyt studie fra University of California-Los Angeles (UCLA), som Jyllands-Posten omtaler, og som er blevet offentliggjort online i tidsskriftet PLoS ONE. Forskerholdet fra tandlægeskolen ved UCLA tog cellekulturer fra det yderste lag af mundslimhinden og udsatte cellerne for damp fra to forskellige e-cigaretmærker i 24 timer. Laboratorieundersøgelser på de dyrkede cellelinjer viste herefter, at e-cigaretdampene svækkede mundhulens naturlige forsvarsmekanisme markant, fordi antioxidantniveauet blev sænket. Hele 85 % af de testede celler blev ødelagt.

Ifølge forskningslederen er næste skridt at oversætte undersøgelserne på de tandpatienter, der er tilknyttet UCLA.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

Foto: Polfoto

KORT & GODT

INTERNATIONALT FORSKNINGSNYT

ANTIBIOTIKA GØR BØRN OVERVÆGTIGE Antibiotika bruges flittigt i fødevareindustrien, fordi det øger kropsvægten på de svin og andre dyr, der opdrættes til slagtning. En ny retrospektiv kohorteundersøgelse har nu påvist, at noget tilsvarende gør sig gældende for børn. Undersøgelsen omfatter 21.714 engelske børn, og 6,4 % af disse var fede i fireårsalderen. Det viste sig, at børn, der havde fået antibiotika mindst tre gange, inden de fyldte to år, havde forøget risiko for at blive fede som fireårige. Andre undersøgelser har påvist, at der årligt udskrives over 10 millioner recepter på antibiotika til børn uden klar indikation, og på den baggrund indskærper forfatterne, at man undlader ordination af antibiotika, når der ikke er en klar indikation for anvendelsen.

Kommentar ved cand.scient.san., ph.d., Institut for Sygdomsforebyggelse, Region Hovedstaden og Københavns Universitet, Teresa Adeltoft Ajslev: – Det er et grundigt og interessant studie, der ligesom flere andre har påvist en sammenhæng mellem antibiotikaindtag tidligt i livet og fedme blandt børn. Den specifikke årsagssammenhæng kendes endnu ikke, men vi ved, at antibiotika, specielt de bredspektrede typer, ødelægger mange af tarmbakterierne og derved indsnævrer diversiteten af bakterier i tarmen. Vi ved også, at slanke individer har en mere forskelligartet tarmflora end fede individer. Ydermere ved vi, at der er specifikke forskelle mellem bakteriesammensætningen hos henholdsvis fede og slanke individer.

Det tager lang tid for tarmbakteriefloraen at reetablere sig efter en antibiotikakur. For at diversiteten i bakteriefloraen kan genetableres, kræves det, at bakteriearten fortsat er til stede eller tilføjes, fx via kosten. Sidst kræves det, at der er ”plads” på tarmvæggen; dvs. symbiosen mellem bakteriearterne i tarmen skal genfindes.

Talrige antibiotikakure kan altså have langsigtede konsekvenser for diversiteten af bakterier, og det er tilsyneladende meget vigtigt for tarmens barrierefunktion. Netop en tæt tarmbarriere menes at være essentiel, bl.a. for beskyttelse mod fx patogene bakteriers indtrængen. Barrieren kan desuden være med til at mindske en for let optagelse af næringsstoffer (bl.a. via specifikke bakterier, som nedbryder fibre til kortkædede fede syrer og derved sikrer en stærk slimhindedannelse og opretholdelse af barrierefunktionen).

Scott FI, Horton DB, Mamtani R, Haynes K et al.

Administration of antibiotics to children before age 2 years increases risk for childhood obesity.

Gastroenterology 2016, in press: http://dx.doi.org/10.1053/j.gastro.2016.03.006.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

|

773 |

KORT & GODT

NY VIDEN

REFLUKS KAN GIVE FÆSTETAB

Deppe H, Mücke T, Wagenpfeil S et al. Erosive esophageal reflux vs. non erosive esophageal reflux: oral findings in 71 patients. BMC Oral Health 2015;15:84; DOI 10.1186/s12903-015-0069-8.

”

Hvis folk har fået en idé om, at de kan spare nogle penge, glemmer de tit alt om deres tandsundhed

TANDLÆGE BJARNE KLAUSEN I BT DEN 19. AUGUST, HVOR AVISEN OMTALER TANDLÆGEBLADETS RUNDSPØRGE OM TANDREJSER.

HOVED-HALS-CANCER I KRAFTIG STIGNING Visse former for hoved-hals-kræft er i kraftig stigning, specielt blandt mænd. Og en stigende årsag til de mange nye tilfælde af kræft i mund, svælg og mandler hos mænd er human papillomavirus (HPV). Det viser en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, der for første gang har opgjort, hvor mange kræfttilfælde i Danmark der hvert år skyldes HPV. Ifølge Kræftens Bekæmpelse er antallet af mænd, der får kræft i mandlerne, femdoblet indenfor en periode på 30-35 år. Omkring 250 kræfttilfælde hvert år – heraf ca.180 blandt mænd – skyldes en HPV-infektion. Og mens kurven for livmoderhalskræft er dalende takket være screening, er den altså stigende for kræft i mund, svælg og mandler – kræftformer man i dag ikke kan screene for.

– HPV-relateret kræft er ikke kun en kvindesygdom. Fortsætter udviklingen, vil kræft i mund, svælg og mandler om nogle år være de hyppigste HPV-relaterede kræftformer – specielt blandt yngre – foran livmoderhalskræft, siger professor og overlæge Susanne Krüger Kjær, der har stået i spidsen for den nye forskning, til Cancer.dk.

Kilde: Cancer.dk

|

774 |

Illustration: Julie Asmussen

Refluks, dvs. tilbageløb af maveindhold til spiserøret, er en meget udbredt tilstand, som ca. 20 % af alle voksne danskere lider af mindst en gang om ugen.

Reflukssygdom deles i to undergrupper, erosiv (ERD) og non-erosiv (NERD). Det er velkendt, at refluks kan forårsage erosioner af de hårde tandvæv og brænd-ende fornemmelser i tungen og den øvrige mundslimhinde, og nye undersøgelser tyder på, at også det marginale parodontium kan påvirkes af refluks.

En tysk forskergruppe har undersøgt 29 patienter med ERD og 42 med NERD og fundet, at 73,1 % af patienterne med ERD havde fæstetab på mindst 5 mm, mens andelen hos patienter med NERD kun var 35,7 %. De to grupper fik samme medicinering mod deres refluks, så man formoder, at fæstetabet snarere skyldes sygdommen end medicinen. Man har ikke på nuværende tidspunkt nogen nærmere forklaring på, hvordan refluks medfører parodontal sygdom; men der forventes øget forskningsaktivitet på området i de kommende år.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

KORT & GODT

NYT TILBUD TIL TRÆNGTE TANDLÆGER Uoverskuelige ledelsesmæssige udfordringer, præstationsangst eller en klagesag, der påvirker det daglige arbejde.

Det er virkeligheden for en del tandlæger, og for dem er der nu hjælp at hente i et nyt tilbud fra Tryghedsordningerne.

Erhvervsrådgivningen, som tilbuddet hedder, består af en række forskellige tilbud om hjælp og rådgivning til trængte tandlæger, og formålet er at løse problemerne, før de ender i fx en langtidssygemelding, forklarer Kirsten Melchior, der er formand for Tandlægernes Tryghedsordninger.

– Vi ser et stigende antal sygemeldinger pga. arbejdsrelateret stress. Det er unge, gamle, klinikejere og ansatte.

Folk føler sig klemte, og vi vil gerne bruge nogle af pengene i dagpengeordningen på at forebygge frem for at skulle udbetale dagpenge, når sygemeldingen er en realitet, siger hun om baggrunden for det nye tiltag.

Erhvervsrådgivningen tilbyder bl.a. samtaler med en erhvervspsykolog, en erhvervskonsulent samt rådgivning via et særligt fagligt netværk.

Læs mere på side 826 og på Tryghedsordningerne.dk

DF PRIORITERER TANDLÆGEOMRÅDET Når Dansk Folkeparti går til forhandlingsbordet ved de kommende finanslovforhandlinger, er det med krav om, at unge og ældre tandpatienter bliver prioriteret.

- For mange unge kommer ikke med over i voksentandplejen, og den forebyggende indsats går tabt. For de ældre er dårlig tandsundhed bl.a. et problem i forhold til gen-indlæggelser, og der er behov for at se på, om man kan træne både ældre og personale til at passe bedre på de ældres tænder.

RODBEHANDLINGSSKADE TYPISK ÅRSAG TIL ERSTATNING Rodbehandlingsskader er den hyppigste årsag til, at patienter i Danmark får anerkendt en skade som følge af tandbehandling. Det skriver Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning i deres årsrapport for 2015.

I 2015 udgjorde rodbehandlinger over halvdelen af alle anerkendte skader, mens nerveskader og skader som følge af forsømt behandling tegner sig for godt 30 % af de anerkendte skader.

Antallet af rodbehandlingsskader har faktisk været stabilt set over de sidste tre år – samme tendens ses for nerveskader og præparationsskader. Til gængæld afslører Årsberetningen, at der har været en stigning fra 14 % til 17 % i antallet af skader som følge af forsømt tandbehandling.

De fleste rodbehandlingsskader skyldes parietal perforation. www

Læs Tandlægeforeningens Tandskadeerstatnings årsrapport 2015 på TF-tandskade.dk

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

|

775 |

KORT & GODT | Boganmeldelser

Fup og Fidus

Bredgaard D Kan man bide fra sig – uden tænder. Et opgør med den traditionelle tankegang omkring sygdom og sundhed, med fokus på tænder 111 sider, ill.

ISBN: 978-87-995125-0-8 Bogen kan rekvireres på: www.saxo.com Pris i DKK: 179 kr. inkl. moms

Det er en ganske ejendommelig bog, som jeg har fået til anmeldelse. På omslaget angives, at det er et opslagsværk til ”at finde årsager, der udløser problemer med de enkelte tænder”. Altså en fagbog.

Men der er ingen register og ingen faglige henvisninger i bogen, kun forfatterens ad hoc meget subjektive case-beskrivelser af egne patienter (otte mænd og 24 kvinder). Bogen er disponeret i tre hovedafsnit med underafsnit og hertil forfatterens egne 66 kliniske fotos, hvoraf kun ni fotos refererer til fire cases, resten har figurtekster, der understøtter/gentager bogteksten. Billederne giver bogen et misvisende fagligt præg. Indholdet er ganske ufatteligt og udokumenteret samt præsenteres anekdotisk. Eksempelvis påstår forfatteren, at vi via telepatisk kontakt på et ubevidst plan inviterer og aftaler med mikroorganismerne, hvilke tænder der skal nedbrydes! Eller: ”Alle symptomer og sygdomme i og omkring tænderne opstår, når vi ikke formår at melde klart ud. Det handler om kommunikation”. Og: Føler

Instruktivt og pædagogisk anatomisk atlas

Baker EW (ed.), Schuenke M, Schulte E, Schumacher U Anatomy for Dental Medicine Thieme 2015 554 sider, ill.

ISBN: 978-1-62623085-9 Bogen kan rekvireres på: www.saxo.com Pris i DKK: 738,37

|

776 |

Dette atlas indeholder en del materiale fra det omfattende ”Atlas of Anatomy” fra samme forlag: Thieme, men derudover mange nye illustrationer, som vil være relevante for fagpersonale, der søger en detaljeret viden om strukturerne på hoved og hals. Billederne er af høj kvalitet og med stor detaljeringsgrad. Til mange af illustrationerne er der skemaer, som fint uddyber og forklarer forløb og funktion af de viste strukturer. Foruden illustratio-

vi, at vi mangler egenkontrol, får vi caries.

Føler vi, det er samfundet, der kontrollerer, får vi parodontose! I bogens sidste del ”Tændernes betydning” giver forfatteren tænderne i højre side en ”Feminin, følelsesmæssig energi” og i venstre side en ”Maskulin, rationel energi”, hvorefter tænderne får personlighedsbeskrivelser som: ”1’erne: Egoet – ”jeg er” ”, ”2’erne: Ambitionerne – ”jeg kan” ”, 3’erne: Viljestyrke, aggressioner – ”jeg vil” ” 4’erne: Forældrerollen/omsorgsrollen” etc. – for nogle tænder er der forskel på personligheden i over- og undermunden. Disse beskrivelser kalder forfatteren ”Tandlæsning”. Med henvisning til bogens titel og forfatterens indledende kapitel ”Mit sygdomsbillede” må bogen mest betragtes som en psykoterapeutisk dokumentation eller blot: et spirituelt alternativt skrift.

Som odontologisk fagbog er den stærkt vildledende. Bliver der af forfatteren, som er praktiserende tandlæge, taget honorarer for de fremførte synspunkter, må det betragtes som fup og fidus. Med sit ”faglige” layout er bogen et blændværk for naive sjæle.

Erik Friis-Hasché

nerne af strukturerne på hoved og hals er der et fint neuroanatomisk afsnit omfattende både medulla spinalis og hjernen med placering af kerner og baner. En del MR-scanningsbilleder og illustrationer af anatomien ved lokalanæstesi af mundhulestrukturer er med til at gøre dette atlas velegnet for alle, som vil vedligeholde deres anatomiske viden. Der sluttes af med afsnit indeholdende spørgsmål og svar ordnet på en sådan måde, at det korrekte svar forklares og begrundes, hvilket virker uhyre pædagogisk.

Svend Kirkeby

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

EXTRAORDINARY DENTISTRY Er HYGIEJNE vigtigt for dig i din praksis? HYGIEJNE er meget vigtigt for os!

Hygiejne er altid et tema i en tandlægepraksis. Det er essentielt at hygiejnen er 100% i top. Dette kræver omhyggelighed og procedurer, der tager tid og koster penge.

Så meget bedre er det derfor, hvis det udstyr man har i sin tandlægepraksis kan hjælpe til at lette rengørings- og desinfektionsprocedurerne.

XO CERTIFICEREDE SAMARBEJDSPARTNERE: Nordenta A/S • nordenta.dk • 87 68 16 11 Dent Support A/S • dentsupport.dk • 70 23 31 21 Unident Danmark APS • unidentdanmark.dk • 70 21 16 26 Vestjydsk Dental A/S • vdental.dk • 97 42 40 44

Prime&Bond active™

Aktiv kontrol for sikre fyldninger

Prime&Bond active™ – en universalbonding med patenteret Active-Guard teknologi, sikrer et fuldstændigt dækkende adhæsivlag, og meget lav risiko for postoperativ sensitivitet, uanset om dentinet er lidt for fugtigt eller lidt for tørt.1 • Aktiv blanding med fugt i kaviteten • Aktiv spredning og selvudjævning • Aktiv penetration af dentin tubuli • Tynd filmtykkelse og lav viskositet www.dentsplysirona.eu

1

Data on file.

Voxpop | KORT & GODT

ANBEFALER DU TANDTRÅD TIL GRØNNE PATIENTER?

FRANKLIN LÆSSØE Tandlæge, Herlev

Anbefaler du altid tandtråd til grønne patienter?

– Ja, det er klart. Kombineret med grundig tandbørstning, er det den sikreste måde til, at de kan forblive grønne.

Er det nyt for dig, at der ikke er fagligt belæg for at anbefale tandtråd til raske patienter?

– Det lyder fuldstændig vanvittigt.

Tandtråd drejer sig om approksimalt renhold, hvilket er vigtigt i forhold til forebyggelse af både caries og gingivitis. Så det giver absolut ingen mening for mig.

Vil du ændre anbefalinger?

– Nej, det vil jeg bestemt ikke. Hvis vi kunne få alle forældre til at lære deres børn og unge at bruge tandtråd dagligt, kunne vi nok på sigt halvere den danske tandlægestand. Så effektivt er det.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

JULIE S. OLSEN

Tandlæge, Rødovre og Skovlunde

Anbefaler du altid tandtråd til grønne patienter?

– Ja, det gør jeg altid.

Er det nyt for dig, at der ikke er fagligt belæg for at anbefale tandtråd til raske patienter?

– Ja, det er det. På skolen er vi blevet undervist i, at belægninger på tænderne giver større risiko for caries, og hvis man vil mindske den risiko, skal man holde rent mellem tænderne med tandtråd eller mellemrumsbørste.

Vil du ændre anbefalinger?

– Nej, jeg vil holde mig til det, jeg lærte på skolen for to år siden. Jeg er åben overfor at ændre praksis, men så skal jeg se nogle flere undersøgelser. Og jeg kan ikke se, at det kan skade. Så hellere være på den sikre side.

I den seneste tid har danske medier bragt artikler om, at der ikke er fagligt belæg for at anbefale tandtråd til raske patienter. Læs mere på side 770 og side 771.

TIEN HOANG THAN Tandlæge, Hirtshals

Anbefaler du altid tandtråd til grønne patienter?

– Ikke altid, men ofte. Det er især de 18-20-årige, der ikke får anbefalingen, fordi de som regel har god mundhygiejne og ikke har aktiv sygdom. Men jeg laver altid en individuel vurdering.

Er det nyt for dig, at der ikke er fagligt belæg for at anbefale tandtråd til raske patienter?

– Ja, det er det, og jeg har heller ikke læst artiklerne i medierne.

Vil du ændre anbefalinger?

– Nej, det ændrer ikke noget, da jeg ikke mener, det er så entydigt, at alle grønne patienter kan droppe tandtråd.

Det er altid en individuel vurdering, fordi grønne patienter sagtens kan have et stort approksimalrum med foodimpaction og plakretention, som gør, at approksimalt renhold er nødvendigt, også selvom de ingen aktiv sygdom har.

|

779 |

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

ABSTRACT

Varetagelse af børn med orofacial funktionsnedsættelse Nedsat oral sensomotorik kan medføre orofacial funktionsnedsættelse såsom vanskelighed ved at sutte, tygge, synke eller tale samt nedsat mimik og manglende kontrol af spyttet. Også kæbeudvikling og oral sundhed kan påvirkes. Tandlæger, logopæder og andre faggrupper, som er ansvarlige for udredning og behandling af patienter med orofaciale funktionsnedsættelser, efterspørger valide og pålidelige undersøgelsesinstrumenter og effektive behandlingsmetoder.

Oral sensomotorisk behandling er oftest en del af et mere omfattende behandlingsforløb, som kan omfatte medicinering, kirurgi, ortodonti, protetik, talepædagogik, kommunikationshjælpemidler, kostvejledning, forskellige andre typer af hjælpemidler samt vejledning og rådgivning. En fyldestgørende varetagelse af patienter med orofaciale funktionsnedsættelser kræver oftest et multidisciplinært samarbejde. Denne oversigtsartikel tager nogle af de gængse metoder til undersøgelse af oral motorik og sensorik op til vurdering og giver eksempler på forskellige metoder og redskaber til oral sensomotorisk behandling. Flere undersøgelser tyder på en positiv effekt af oral sensomotorisk behandling; men de systematiske oversigtsartikler, der findes inden for emnet, vurderer ofte evidensniveauet som lavt på grund af mangelfuldt undersøgelsesdesign.

Udredning og behandling af børn og unge med orofaciale funktionsnedsættelser kan kvalitetssikres gennem en systematisk opsamling og dokumentation af de kliniske erfaringer, man opnår. En god varetagelse indebærer også, at de ansvarlige behandlere indhenter oplysning om patientens medicinske tilstand, individualiserer behandlingen og præciserer mål og midler sammen med alle involverede.

Henvendelse til forfatter: Lotta Sjögreen, email: lotta.sjogreen@vgregion.se

|

780 |

Orofacial funktions­ nedsættelse hos børn – udredning og behandling Lotta Sjögreen, logopæd, med.dr., Mun-H-Center – Orofacialt kun­ skapscenter för sällsynta diagnoser, Odontologen Göteborg, Sverige

Accepteret til publikation den 5. april 2016

M

unden har mange livsvigtige funktioner, og det er derfor vigtigt, at den fungerer optimalt. Ingen anden legemsdel har så gode grundliggende for­ udsætninger. I munden findes kroppens hårdeste materiale: emaljen, de stærkeste muskler tyggemusklerne, det mest bevægelige organ tungen, og intet andet sted i kroppen er sensorikken så veludviklet som i munden. Mange muskelgrup­ per samarbejder med hinanden og med de orale strukturer for at skabe de rette betingelser for fødeindtagelse, respiration og kommunikation.

Strukturelle og neurologiske afvigelser i det orofaciale om­ råde kan føre til orofaciale funktionsnedsættelser af forskellig art og alvorlighed. Her gives nogle eksempler: • Spædbørn, som har vanskeligt ved at tage føde til sig og er afhængige af kunstig ernæring igennem hele førskolealderen – undertiden endnu længere – med oral overfølsomhed og forsinket udvikling af spisevaner til følge.

• Børn og unge med spytlækage (savlen) som medfører hudir­ ritation, vådt tøj og social stigmatisering.

• Børn og unge, som har kommunikationsvanskeligheder på grund af svært forståelig tale eller begrænset mimik.

• Børn og unge, som har svært ved at bide, tygge og synke.

• Unge med behandlingskrævende okklusionsafvigelser på grund af ubalance i det orofaciale kompleks.

• Børn og unge med forøget risiko for orale sygdomme, efter­ som de har problemer med oral selvrensning.

Orofacial muskeltonus, bevægelighed og styrke kan påvirkes af neurologiske skader, neu­ EMNEORD romuskulære sygdomme og udviklingshæm­ ning. Der foregår en interaktion imellem den Orofacial; myofunctional orofaciale muskulatur og de omgivende struk­ therapy; develop­ turer. At fx mundånding og suttevaner påvirker mental disability; kæbeudviklingen med åbent bid og krydsbid til speech therapy TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

Oral motorik hos børn | VIDENSKAB & KLINIK

følge, er veldokumenteret (2,3). Udtalte okklusionsafvigelser gør det vanskeligt at bide og tygge effektivt og kan underti­ den føre til insufficient læbelukke. Kraniofaciale misdannelser såsom læbe-gane-spalte, kraniesynostoser og mikrognati har som regel stor indvirkning på orofacial funktion – ikke mindst i spædbarnsalderen med sutteproblemer til følge. Muskelsvag­ hed og tonusafvigelser, som rammer den orofaciale muskula­ tur, risikerer at forstyrre balancen i den muskelmatrix, som om­ giver tænder og kæber (2). Nedsat oral sensomotorik kan også have en negativ påvirkning på evnen til oral selvrensning (”oral clearence”) (4). Nedenfor gives eksempler på diagnosegrup­ per, hvor orofaciale funktionsnedsættelser er hyppigt forekom­ mende.

Cerebral parese Cerebral parese med bilateral skade på de kortikobulbære ner­ vebaner medfører altid meget svær orofacial funktionsnedsæt­ telse, såkaldt suprabulbær eller pseudobulbær parese. Dette fører i mange tilfælde til manglende udvikling af talesprog (an­ artri) (5) og udtalt spise- og synkebesvær (dysfagi) (6). Også dyskinetisk cerebral parese med skade primært i de basale gan­ glier fører til orofaciale funktionsnedsættelser på grund af ufri­ villige bevægelser og koordinationsvanskeligheder (7).

Syndromer Mange medfødte genetiske syndromer som fx Downs syndrom, Retts syndrom og Angelmans syndrom karakteriseres ved hypo­ ton muskulatur, hypermobile led, udviklingshæmning og pro­ blemer med planlægning af viljestyrede bevægelser (dyspraksi, tidl. kaldet fumler-tumler-syndrom). Når disse symptomer ram­ mer de orofaciale funktioner, påvirkes udviklingen af talesprog og spisevaner, og spytlækage forekommer hyppigt. I denne patientgruppe ses også hyppigt tænderskæren i vågen tilstand samt svært kontrollerbare sutte- og tyggeuvaner (1,8).

Neuromuskulære sygdomme Neuromuskulære sygdomme har muskelsvaghed som det pri­ mære symptom, og mange har et fremadskridende forløb.

Sekundært til muskelsvagheden følger ofte muskelsvind, ån­ dedrætsbesvær, ledkontrakturer og skeletafvigelser. Hvis den orofaciale muskulatur også er svækket, som fx ved Duchenne muskeldystrofi, nemaline myopati og dystrophia myotonica, er der forøget risiko for dentofaciale afvigelser og nedsat tygge­ funktion. Kombinationen af svækket muskulatur og strukturel­ le afvigelser gør, at mange med neuromuskulære sygdomme får orofaciale funktionsnedsættelser af varierende sværhedsgrad (9).

Undersøgelsesmetoder En udredning af orofacial motorik omfatter bedømmelse af muskeltonus, bevægelighed og styrke. Funktionsafvigelser som fx påvirkning af respiration, stemme og spytkontrol noteres.

Ud fra det aktuelle problem foretages specifikke udredninger TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

af tale-, spise- og synkefunktion. Undersøgelsen af orofacial funktion kompletteres med en vurdering af sensorikken (10).

Flere forskellige faggrupper kan være involveret i både udred­ ning og behandling af orofaciale funktionsnedsættelser. Det ideelle ville være, hvis de var et indarbejdet teamsamarbejde i form af ernæringsteam, dysfagiteam eller oralmotorisk team. I et veludbygget team indgår logopæd, tandlæge, diætist, fysio­ terapeut, ergoterapeut, ØNH-læge og/eller andre speciallæger.

NOT-S (Nordisk Orofacial Test-Screening) er et screenings­ materiale, som er udarbejdet af en arbejdsgruppe inden for NFH (Nordisk förening för funktionshinder och oral hälsa) (10). NOT-S har god validitet og er normeret til børn på 3-8 år (11,12) og til voksne (10). Testen består af en interviewdel og en undersøgelsesdel. Undersøgelsen foretages med støtte i en billedmanual. Testprotokollen er oversat til mange sprog, deri­ blandt de nordiske sprog, og kan downloades fra internettet (www.mun-h-center.se). NOT-S er blevet brugt i studier ved­ rørende kortlægning af orofacial problematik ved forskellige diagnoser (13) og vedrørende evaluering af behandlinger (14).

Både til forskning og til klinisk brug er det vigtigt at kunne anvende objektive målemetoder som supplement til percep­ tuelle vurderinger. Uanset hvilke undersøgelsesmetoder der anvendes, kræves der standardisering af metoden, testning af validitet og pålidelighed samt angivne normalværdier for forskellige aldersgrupper og køn (15). Der har været anvendt forskellige systemer for videoanalyse i 2-d og 3-d til objektiv vurdering af den mimiske muskulatur (16). Hvad angår instru­ menter til måling af bidkraft, tungekraft og læbekraft findes der på markedet i dag forskellige alternativer, som er blevet vurderet i forskellige undersøgelser (16-20). Tygningens ef­ fektivitet kan studeres ved hjælp af tofarvet tyggegummi eller voks (21) og finfordelingstest af fødeemner (22). Ved mistanke om påvirkning af den orofaciale sensorik foretages fx en be­ røringstest med pensel eller en topunktsdiskriminationstest ekstra- og intraoralt. Evnen til oral stereognosi afprøves ved, at patienten skal forsøge at identificere forskellige genstande i munden ved hjælp af følesansen (23). Mange af de instrumen­ ter, som er udviklet til bedømmelse af styrke og bevægelighed i den orofaciale muskulatur, er indtil nu hovedsageligt blevet anvendt i forbindelse med forskningsprojekter. Anvendelsen i klinikken begrænses af, at de ofte er dyre, kræver teknisk kun­ nen og ikke altid er tilgængelige på markedet.

Oral sensomotorisk behandling I denne artikel diskuteres først og fremmest metoder til oral sensomotorisk træning og stimulering; men behandling af oro­ faciale funktionsnedsættelser kan omfatte mange forskellige typer af tiltag, som tilsammen bidrager til helheden. Det kan fx være alternative eller supplerende behandlingsmetoder såsom medicinering, kirurgi, ortodonti og protetik. Kommunikations­ hjælpemidler, kostvejledning, specielt designet spisebestik og effektiv spytafskærmning er eksempler på primære tiltag ved mere udtalte orofaciale funktionsnedsættelser. Ligeledes er vej­ |

781 |

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

ledning og rådgivning til patienter, pårørende, skolepersonale, assistenter m.fl. oftest grundlaget for en velfungerende habili­ tering/rehabilitering – især når den orofaciale dysfunktion er en del af en mere omfattende funktionsnedsættelse.

Oral sensomotorisk træning og stimulering tilsigter at bibe­ holde, forbedre eller udvikle en eller flere orofaciale funktio­ ner. Det er vigtigt at individualisere behandlingsindsatserne ud fra den enkelte patients behov og forudsætninger. Tydelige in­ struktioner, som forklarer, hvordan og hvorfor træningen skal gennemføres, er ofte en betingelse for at opretholde patientens motivation til at gennemføre et træningsprogram. Alle, som er involveret i behandlingen, skal være indforstået med, hvad det overordnede formål med træningen er, og hvilke aktuelle del­ mål der arbejdes på.

Ud over basisviden om det oralmotoriske system og oralmo­ toriske funktionsnedsættelser (24) har behandleren brug for et bredt udbud af træningsmetoder og træningsredskaber. Nogle af de hyppigst anvendte behandlingskoncepter ved orofacial dysfunktion er beskrevet i følgende lærebøger: • Pre-Feeding Skills. Den amerikanske logopæd Suzanne Evans Morris har sammen med ergoterapeut Marsha Dunn Klein skrevet denne bog, som belyser udredning og behand­ ling af børn med spise- og synkebesvær. I bogen findes også en detaljeret beskrivelse af børns spiseudvikling (25).

• Orofacial regulationsterapi. Dr Rodolfo Castillo Morales, rehabiliteringslæge og fysioterapeut fra Argentina, har ud­ arbejdet behandlingskonceptet med samme navn (26). Dr Castillo Morales’ tanker om helhedssyn på patienten og vig­ tigheden af multidisciplinært samarbejde har haft stor betyd­ ning for fremkomsten af oralmotoriske teams i de nordiske lande. I den orofaciale regulationsterapi indgår metoder til manuel orofacial stimulering og behandling med ganeplade.

• Oral Placement Therapy for Speech Clarity and Feeding.

Forfatteren Sara Rosenfeld-Johnson er logopæd og arbejder i USA. Hendes behandlingsmetode Oral Placement Therapy (OPT) er udbredt i hele verden. Metoden er baseret på teorier om motorisk indlæring og betoner vigtigheden af at udnytte forskellige sanser til sensorisk feedback ved indlæring af oral­ motoriske færdigheder (27).

Træning med mundskærm

Eksempler på metoder til oral sensomotorisk stimulering Ganeplade Anvendelsen af ganeplader til intraoral stimulering blev intro­ duceret i 1980’erne. Siden da har ganepladen fået mange for­ skellige udformninger med varierende formål. Fælles for alle ganeplader er, at de er forsynet med stimuleringselementer, som skal aktivere læber og tunge. Dr Castillo Morales udviklede ganepladen ”Placa palatina de memoria” til børn med Downs syndrom med lav muskeltonus (26). Denne ganeplade er forsy­ net med et skålformet stimulus ved A-linjen og en labialslynge i overlæbens omslagsfold. Stimulatorerne skal lokke barnet til automatisk at trække tungen tilbage og lukke munden (2830). Der findes endvidere ganeplader til mere aktiv træning af

Tyggetræning Styrkelse af tyggemusklerne og træning af tyggebevægelser er ofte motiveret hos personer, som af forskellige årsager ikke kan spise mad, som skal tygges (36). Der findes træningsredskaber, som er fremstillet specielt til tyggetræning, fx Grabber, Chewy Tube, NUK træningstandbørste og Z-vibrator med tyggemund­ stykke. Til mindre børn tilbydes mundlegetøj/bidelegetøj, som skal stimulere tyggemusklerne og den øvrige orofaciale musku­ latur. Stimuleringen kan yderligere forstærkes ved at variere mundlegetøjets form, materiale, struktur og temperatur samt ved tilføjelse af vibration. Effekten af tyggetræning er fundet god hos raske børn, men er ikke tilstrækkeligt udforsket hos børn med funktionsnedsættelser (37).

|

782 |

Fig. 1. Den orofaciale muskulatur kan aktiveres ved hjælp af mundskærm og andre træningsredskaber.

Fig. 1. The orofacial muscles can be activated with an oral screen and other practice tools.

læbe- og tungebevægelser og til artikulationstræning (31). Dr Wilfred G Selley udviklede en speciel type ganeplade (”Selleyloop”), som er udstyret med en metalslynge (loop), som lægger an mod den bløde gane for at stimulere synkemekanismen hos patienter med synkebesvær og spytlækage (32,33).

Mundskærm Mundskærme findes præfabrikerede i mange forskellige mo­ deller og størrelser og kan også være individuelt udformede.

Formålet med mundskærme var oprindeligt at træne næseån­ ding; men nu anvendes skærmene især som redskaber til aktiv styrkelse af læbe-, kind og svælgmuskulatur hos patienter med spytlækage og synkebesvær (Fig. 1). Der er undersøgelser, som viser, at træning med mundskærm kan have positiv effekt på synkefunktionen hos personer efter slagtilfælde og forøge styr­ ken i læberne hos fx unge med muskelsygdommen dystrophia myotonica (34,35).

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

Oral motorik hos børn | VIDENSKAB & KLINIK

Suge- og pusteøvelser Sugerør og fløjter kan bruges til træning af læbelukke, læberun­ ding og tungeretraktion; men dette forudsætter, at redskaberne bevidst anvendes på en måde, der fremmer funktionerne (38).

Efterhånden som patienten bliver dygtigere, kan man gøre op­ gaverne vanskeligere og indføre mere krævende suge- og puste­ øvelser, så patienten successivt kan udvikle sin oralmotoriske kontrol (27).

Taktil stimulering med og uden redskaber Oral taktil stimulering kan anvendes til forskellige formål.

Det kan være at forebygge eller behandle hypersensibilitet i mundhulen (desensibilisering), at invitere til motorisk aktivi­ tet via taktil stimulering eller at udvikle følsomheden, hvis den er nedsat. Redskaber, som hyppigt anvendes til dette formål, er fingerbørster, eltandbørster og Z-vibratorer med forskel­ ligt tilbehør. Dr Castillo Morales har udarbejdet en metode til manuel orofacial terapi, som er en af grundpillerne i hans behandlingskoncept orofacial regulationsterapi. Behandleren påvirker aktiviteten i musklerne, ekstraoralt og intraoralt, med sine hænder gennem taktil stimulering i form af tryk, stræk og vibration (26). Typen af taktil stimulering varierer, afhængigt af om behandlingen tilsigter afslapning eller øget muskelakti­ vitet. Den manuelle terapi kan udføres uden aktiv medvirken fra patienten, hvilket gør, at den kan anvendes på spædbørn og personer med multiple funktionshæmninger. Spædbørn med madningsproblemer kan efter oral sensorisk stimulering over­ gå til at indtage mad gennem munden hurtigere end børn, som ikke har fået tilsvarende behandling (39).

Forbedring af gabeevnen Ved forskellige neuromuskulære sygdomme ses en forøget fore­ komst af kontrakturer i kæbeleddet sekundært til inaktivitet og muskelsvaghed. Ved artrogryposis multiplex congenita (AMC) er kontrakturerne medfødte, medens de ved fx Duchenne mu­ skeldystrofi og spinal muskelatrofi (SMA) kan opstå i teenage­ årene. Kraftigt reduceret gabeevne påvirker orofacial funktion, vanskeliggør mundhygiejne, tandbehandling og intubering i forbindelse med narkose samt medfører en forøget risiko for, at patienten bliver kvalt. Aktuel behandling er bevægelsestræning af underkæben og strækøvelser til forbedring af gabeevnen.

Strækningen kan udføres manuelt med fingrene eller med red­ skaber som fx TheraBite eller Jaw trainer (40).

Takling af uvaner En del børn og unge har overdrevet behov for at tygge på og bide i deres tøj og andre genstande. Den bagvedliggende årsag til denne adfærd er ikke klarlagt og kan sandsynligvis variere fra person til person. Adfærden ser i mange tilfælde ud til at have en stimulerende effekt. Det gælder derfor om at tilbyde genstande, som er robuste og uskadelige at bide i. Der findes et udbud af bidegenstande i form af halsbånd, armbånd m.m., som er designet til unge og voksne. Undertiden kan massage TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

KLINISK RELEVANS Medfødte eller erhvervede sygdomme og udviklingsforstyrrelser, som rammer det orale område, kan føre til vanskeligheder med at sutte, tygge, synke eller tale, nedsat mimik, svigtende spytkontrol, okklusionsafvigelser og forringet oral sundhed (1). I mange tilfælde udgør disse orofaciale funktionsnedsættelser en del af et mere omfattende symptombillede, hvori indgår andre motoriske, kognitive og neuropsyki-

atriske funktionsnedsættelser.

De orofaciale funktionsnedsættelser påvirker ofte hele familiens livssituation i betydelig grad, og behandlingsbehovet er derfor stort. Formålet med denne oversigtsartikel er at beskrive patientgrupper med behov for oral sensomotorisk behandling og at redegøre for de behandlings- og undersøgelsesmetoder, som anvendes i klinisk praksis i de nordiske lande i dag.

og vibration mod kæbeleddene have tilsvarende stimulerende effekt.

Påvirkning af hvileposition og synkemønster Konstant åben mund og en tungespids, som det meste af tiden ligger mellem fortænderne, ses ofte i forbindelse med frontalt åbent bid, posterior rotation af underkæben og krydsbid (41).

Mange patienter er mundåndere. Den bagvedliggende årsag kan være snævre øvre luftveje og/eller svag og inaktiv orofacial muskulatur. Efter korrigerende behandling af okklusionsafvi­ gelsen er der stor risiko for recidiv, hvis der ikke samtidig tages hånd om de funktionelle afvigelser. Efter at eventuelle respi­ rationshindringer er behandlet, kan det være aktuelt med oral sensomotorisk behandling for at styrke læbe- og tyggemuskula­ tur og påvirke tungens naturlige position i hvile og bevægelse i forbindelse med tale og synkning. Der findes aktuelt ingen gol­ den standard for behandling af denne patientgruppe (20,40).

Forskning har vist, at det kan lade sig gøre at påvirke læbelukke, tungeposition og synkemønster og sågar opnå en vis effekt på sammenbiddet ved hjælp af oral sensomotorisk behandling (42,43).

Videnskabelig og klinisk evidens De videnskabelige studier, som er publiceret omkring behand­ ling af orofaciale funktionsnedsættelser, tyder ofte på positiv effekt; men evidensgraden er ofte lav på grund af mangler i undersøgelsernes design. Dette bekræftes også af systematiske oversigter, som inkluderer oralmotorisk behandling (44-47).

Den kliniske håndtering af patienter med orale sensomotoriske funktionsnedsættelser er for en stor dels vedkommende under­ bygget af mere generel forskning omkring motorisk indlæring, sensomotorisk stimulering og styrke- og bevægelsestræning. |

783 |

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

For at kunne udvikle nye behandlingsstrategier behøver vi mere viden om de mekanismer og neurologiske processer, der ligger til grund for orofacial sensomotorisk funktion (48). Noget vi kan gøre allerede i dag, er dog at kvalitetssikre behandlingen af børn og unge med orofaciale funktionsnedsættelser gennem systematisk dokumentation og opfølgning af de kliniske erfa­ ringer, vi gør os.

Konklusion Der findes i dag et stort udbud af metoder til udredning og behandling af orofaciale funktionsnedsættelser. Flere af disse metoder er endnu ikke afprøvet i kliniske studier. Klinikere, som arbejder med denne patientgruppe, efterspørger velde­ signede studier, som kan give et bedre grundlag for valg af be­ handlingsmetoder. Mens vi venter på nye forskningsresultater, kan diagnostik og behandling af børn og unge med orofaciale funktionsnedsættelser kvalitetssikres gennem systematisk op­ følgning og dokumentation af de kliniske erfaringer, der gøres.

En god varetagelse indebærer også, at de ansvarlige behandlere indhenter oplysning om patientens medicinske tilstand, indivi­ dualiserer behandlingen og præciserer mål og midler sammen med alle involverede (Tabel 1).

Klinisk opfølgning Tidligt identificere patienter med orofaciale funktionsnedsættelser Indhente oplysning om patientens medicinske tilstand Føre en dialog med patient og pårørende vedrørende behandlingsbehov og prioriteringer Udrede og behandle, hvad der ligger inden for vores kompetenceområde, efter bedste tilgængelige videnskabelige og kliniske evidens Henvise efter behov Individualisere udrednings- og behandlingstiltag Præcisere hensigt og mål med den foreslåede behandling Samarbejde med andre behandlere, som er involveret i patientens habilitering/rehabilitering Anvende standardiserede metoder til regelmæssig klinisk opfølgning og dokumentation Initiere og støtte forskning omkring oral sensomotorisk behandling

Tabel 1. Hvad vi kan og bør gøre for vore patienter med orofaciale funktionsnedsættelser.

Table 1. What we can and should do for our patients with orofacial dysfunctions.

ABSTRACT (ENGLISH) Oral sensory-motor impairment can have a negative effect on orofacial functions, such as sucking, chewing and swallowing, speech, facial expression and saliva control. It may also affect the occlusion and oral health. Dentists, speech-language pathologists and other professionals who assess and treat patients with orofacial dysfunctions need valid and reliable instruments for examination and for effective therapy methods.

Oral sensory-motor therapy is generally part of more extensive care that may include medication, surgery, orthodontics, prosthodontics, speech therapy, communication aids, dietary adjustment, counselling and guidance. Adequate care for patients with orofacial dysfunctions normally necessitates multidisciplinary co-operation. This review presents a selection of methods that

are available for the assessment of oral motor function and sensibility and also gives examples of different methods and tools for oral sensory-motor therapy. A number of intervention studies indicate improved function as a result of oral sensory-motor therapy, but, according to existing systematic reviews, the level of evidence is mostly low, due to insufficient study design.

One way of ensuring the quality of care for children and adolescents with orofacial dysfunctions is systematically to follow up and document the clinical experience. Good care also includes the therapist obtaining relevant information about the patient’s medical condition, individualising the treatment and clarifying the method and the goals together with the patient and others that are involved in the therapy plan.

Litteratur 1. Sjögreen L, Andersson-Norinder J, Bratel J. Oral health and oro­ motor function in rare diseases – a database study. Swed Dent J 2015;39:23-37.

2. Grabowski R, Kundt G, Stahl F. Interrelation between occlusal findings and orofacial myofunc­ tional status in primary and mixed dentition: Part III: Interre­ lation between malocclusions and orofacial dysfunctions. J Orofacial Orthop 2007;68:462-76.

3. Bergius M, Kiliaridis S, Marklund M, Mohlin B. Ortodonti i relation till oral funktion. Tandläkartid­

|

784 |

ningen 2007;117:38-46.

4. Engvall M, Birkhed D. Oral sugar clearance and other caries-related factors in patients with myotonic dystrophy. Acta Odontol Scand 1997;55:111-5.

5. H i m m e l m a n n K , L i n d h K , Hidecker MJ. Communication ability in cerebral palsy: a study from the CP register of western Sweden. Eur J Paediatric Neurol 2013;17:568-74.

6. Benfer KA, Weir KA, Bell KL et al.

Longitudinal Study of Oropharyn­ geal Dysphagia in Preschool Chil­ dren With Cerebral Palsy. Arch

Phys Med Rehab 2015;97:552-60.

7. Himmelmann K, Hagberg G, Wiklund LM et al. Dyskinetic cer­ ebral palsy: a population-based study of children born between 1991 and 1998. Develop Med Child Neurol 2007;49:246-51.

8. Sjögreen L, Mogren Å, AnderssonNorinder J et al. Speech, eating and saliva control in rare diseases – a database study. J Oral Rehab 2015;42:819-27.

9. Sjögreen L. Oromotor disorders arising from neuromuscular dis­ eases. In: Roig-Quilis MP, Lindsay P, eds. Oromotor Disorders in

Childhood. Barcelona: Viguera, 2011;163-74.

10. Bakke M, Bergendal B, McAllister A et al. Development and evalua­ tion of a comprehensive screening for orofacial dysfunction. Swed Dent J. 2007;31(2):75-84.

11. McAllister A, Lundeborg Ham­ marström I. Oral sensorimotor functions in typically developing children 3 to 8 years old, assessed by the Nordic Orofacial Test, NOTS. J Med Speech-Language Pathol 2013;21:51-9.

12. Edvinsson SE, Lundqvist LO. Inter-rater and intra-rater agree­ TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

Oral motorik hos børn | VIDENSKAB & KLINIK

ment on the Nordic Orofacial Test – Screening examination in children, adolescents and young adults with cerebral palsy. Acta Odontol Scand 2014;72:120-9.

13. Bergendal B, Bakke M, McAllister A et al. Profiles of orofacial dys­ function in different diagnostic groups using the Nordic Orofacial Test (NOT-S) – a review. Acta Od­ ontol Scand 2014;72:578-84.

14. Lundeborg I, McAllister A, Graf J et al. Oral motor dysfunction in children with adenotonsillar hypertrophy – effects of surgery.

Logopedics Phoniatrics Vocol 2009;34:111-6.

15. Wyatt R, Sell D, Russell J et al.

Cleft palate speech dissected: a review of current knowledge and analysis. Brit J Plastic Surg 1996;49:143-9.

16. Sjög reen L, Lohmander A , Kiliaridis S. Exploring quantita­ tive methods for evaluation of lip function. J Oral Rehab 2011;38:410-22.

17. Hägg M, Olgarsson M, Anniko M. Reliable lip force measurement in healthy controls and in patients with stroke: a methodologic study. Dysphagia 2008;23:291-6.

18. Adams V, Mathisen B, Baines S et al. A systematic review and meta-analysis of measurements of tongue and hand strength and endurance using the Iowa Oral Performance Instrument (IOPI).

Dysphagia 2013;28:350-69.

19. Potter NL, Short R. Maximal tongue strength in typically devel­ oping children and adolescents.

Dysphagia 2009;24:391-7.

20. Van Dyck C, Dekeyser A, Vantricht E et al. The effect of orofacial myofunctional treatment in chil­ dren with anterior open bite and tongue dysfunction: a pilot study.

Eur J Orthod 2015.[Epub ahead of print] 21. Schimmel M, Christou P, Miyazaki H et al. A novel colourimetric technique to assess chewing function using two-coloured specimens: Validation and ap­

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

plication. J Dent 2015;43:955-64.

22. Hennequin M, Mazille MN, Cousson PY et al. Increasing the number of inter-arch contacts improves mastication in adults with Down syndrome: a prospec­ tive controlled trial. Physiol Behav 2015;1:14-21.

23. Premkumar S, Avathvadi Venkate­ san S et al. Altered oral sensory perception in tongue thrusters with an anterior open bite. Eur J Orthod 2011;33:139-42.

24. Roig-Quilis M, Pennington L, eds.

Oromotor Disorders in Child­ hood. Barcelona: Viguera, 2011.

25. Evans Morris S, Dunn Klein M. Pree-Feeding Skills: A Compre­ hensive Resource for Mealtime Development. 2nd ed. Tucson, Arizona: Therapy Skill Builders, 2000.

26. Castillo Morales R, Brondo JJ, Haberstock B. Orofacial regu­ lationsterapi. Lund: Studentlit­ teratur, 1998.

27. Rosenfeld Johnsson S. Oral Place­ ment Therapy: Oralmotorisk behandling för ökad tydlighet i talet och förbättrad ätförmåga.

Göteborg: Mun-H-Center förlag, 2010.

28. Matthews-Brzozowska T, Cudzilo D, Walasz J et al. Rehabilitation of the orofacial complex by means of a stimulating plate in children with Down syndrome. Adv Clin Exp Med 2015;24:301-5.

29. Korbmacher HM, Limbrock JG, Kahl-Nieke B. Long-term evalua­ tion of orofacial function in chil­ dren with Down syndrome after treatment with a stimulating plate according to Castillo Morales. J Clin Pediatric Dent 2006;30:325-8.

30. Carlstedt K, Henningsson G, Dahl­ löf G. A four-year longitudinal study of palatal plate therapy in children with Down syndrome: effects on oral motor function, articulation and communication preferences. Acta Odont Scand 2003;61:39-46.

31. Koskimies M, Pahkala R, Myl­ lykangas R. Palatal training

appliances in children with mild to moderate oral dysfunctions.

Journal Clin Pediatric Dent 2011;36:149-53.

32. Lloyd Faulconbridge RV, Tranter RM, Moffat V et al. Review of management of drooling pro­ blems in neurologically impaired children: a review of methods and results over 6 years at Chailey Heritage Clinical Ser­ vices. Clin Otolaryngol Allied Sci 2001;26:76-81.

33. Selley WG, Roche MT, Pearce VR et al. Dysphagia following strokes: clinical observations of swallow­ ing rehabilitation employing pala­ tal training appliances. Dysphagia 1995;10:32-5.

34. Hägg M, Tibbling L. Effect of IQoro(R) training on impaired postural control and oropharyn­ geal motor function in patients with dysphagia after stroke. Acta Oto-laryngol 2016:1-7.

35. Sjögreen L, Tulinius M, Kiliaridis S et al. The effect of lip strengthen­ ing exercises in children and adolescents with myotonic dystro­ phy type 1. Int Journal Pediatric Otorhinolaryngol 2010;74:112634.

36. Kaviyani Baghbadorani M, Soley­ mani Z et al. The effect of oral sensorimotor stimulations on feeding performance in children with spastic cerebral palsy. Acta Med Iranica 2014;52:899-904.

37. Ohira A, Ono Y, Yano N et al.

The effect of chewing exercise in preschool children on maximum bite force and masticatory per­ formance. Int J Paediatric Dent 2012;22:146-53.

38. Clark HM, Shelton N. Negative pressure and muscle activity during discrete sips from high resistance straws. International J Orofacial Myol 2013;39:4-11.

39. Fucile S, Gisel EG, McFarland DH et al. Oral and non-oral sensori­ motor interventions enhance oral feeding performance in preterm infants. Develop Med Child Neu­ rol 2011;53:829-35.

40. Kraaijenga S, van der Molen L, van Tinteren H et al. Treatment of myogenic temporomandibular disorder: a prospective rand­ omized clinical trial, comparing a mechanical stretching device (TheraBite(R)) with standard physical therapy exercise. Cranio 2014;32:208-16.

41. Maspero C, Prevedello C, Gian­ nini L et al. Atypical swallowing: a review. Miner va Stomatol 2014;63:217-27.

42. Tallgren A, Christiansen RL, Ash M Jr et al. Effects of a myofunc­ tional appliance on orofacial muscle activity and structures.

Angle Orthod. 1998;68:249-58.

43. Thüer U, Ingervall B. Effect of muscle exercise with an oral screen on lip function. Eur J Or­ thod. 1990;12:198-208.

44. Lee AS, Gibbon FE. Non-speech oral motor treatment for children with developmental speech sound disorders. The Cochrane database of systematic reviews.

2015;3:CD009383.

45. Walshe M, Smith M, Pennington L. Interventions for drooling in children with cerebral palsy. The Cochrane database of systematic reviews. 2012;11:CD008624.

46. Morgan AT, Dodrill P, Ward EC. Interventions for oropharyngeal dysphagia in children with neuro­ logical impairment. The Cochrane database of systematic reviews.

2012;10:CD009456.

47. Snider L, Majnemer A, Darsaklis V. Feeding interventions for chil­ dren with cerebral palsy: a review of the evidence. Phys Occupat Ther Pediatrics 2011;31:58-77.

48. Arvedson J, Clark H, Lazarus C et al. The effects of oral-motor exer­ cises on swallowing in children: an evidence-based systematic review. Develop Med Child Neurol 2010;52:1000-13.

49. Avivi-Arber L, Martin R, Lee JC et al. Face sensorimotor cortex and its neuroplasticity related to orofacial sensorimotor functions.

Arch Oral Biol 2011;56:1440-65.

|

785 |

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

ABSTRACT

Tandbehandling af komplekse patienter med særlige behov – behandlingsmæssige overvejelser I tandplejen udgør komplekse patienter med særlige behov en dårligt afgrænset og inhomogen gruppe borgere. Der kan beskrives flere forskellige barrierer for at tilgodese Sundhedslovens mål om ”sunde tænder, mund og kæber” hos denne patientgruppe. For at overvinde disse barrierer kan man anvende forskellige strategier bl.a. behandling under sedation og i generel anæstesi. Barriererne skal dog ikke kun søges hos den enkelte patient og i dennes funktionsnedsættelse, da der tillige kan identificeres barrierer mht. transport og ledsagelse, men også barrierer af juridisk karakter. Det vigtigste element i disse borgeres tandpleje er dog en sufficient daglig mundhygiejne, da der er tale om en gruppe patienter, hvor behandling er kompliceret af talrige forhold.

Korrespondance til 1. forfatter: Maiken Bagger, email: MBAG-fb@aalborg.dk

|

786 |

Tandbehandling af komplekse patienter med særlige behov – behandlingsmæs­ sige overvejelser Maiken Bagger, leder af Specialcenter for Voksentandpleje, Aalborg Kommunale Tandpleje Børge Hede, overtandlæge, adjungeret lektor, ph.d., Voksentandplejen, Københavns Kommune, og Odontologisk Institut, Københavns Universitet

Accepteret til publikation den 31. maj 2016

B

egrebet ”komplekse patienter med særlige behov” dækker over en meget inhomogen og dårligt af­ grænset gruppe borgere med forskellige former for funktionsnedsættelse. Borgere som har behov for en tandpleje, der er tilpasset den enkeltes begrænsede personlige resurser og særlige odontologiske problemer.

Det drejer sig overvejende om personer med en medfødt vidtgående psykisk udviklingsforstyrrelse – mental retardering og/eller en autismespekterforstyrrelse – der gør det vanskeligt eller helt umuligt for den pågældende at benytte den almene tandpleje i praksistandplejen eller i den almene børne- og un­ getandpleje. Imidlertid kan man også inddrage andre grupper (1), fx personer med svære sociale problemer – stofmisbrugere, borgere med langvarige/kroniske psykiatriske lidelser samt svage ældre. Sidstnævnte grupper vil dog ikke være omfattet i den følgende fremstilling.

Ud over behandling og forebyggelse af de almindeligste tand­ sygdomme vil en del af disse patienter tillige have behov for en mere specialiseret behandling pga. af en hyppigere forekomst af bl.a. tanddannelsesforstyrrelser, eruptionsforstyrrelser, vækstaf­ vigelser eller andre orale tilstande (2), som påvirker deres odon­ tologiske status og behandlingsbehov. En del af de borgere, som rummes under dette begreb, har EMNEORD tillige en forøget tandsygdomsforekomst i forhold til den almene befolkning – specielt for så vidt an­ Dental care for disabled; går parodontale lidelser (3). dental legislation; Ud fra et lighedssynspunkt skal den tand­ restraint, physical; patient acceptance pleje, som tilbydes denne gruppe borgere, tilgo­ TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

Behandling i specialtandplejen | VIDENSKAB & KLINIK

dese de samme mål, som er fastsat for resten af befolkningen (4). Imidlertid kan der opstå forskelligartede barrierer – fysiske såvel som psykiske, sociale og juridiske, for at disse borgere rent faktisk får et sådant tilbud om tandpleje.

Samfundets tilbud om tandpleje Den danske sundhedslovgivning indeholder flere tilbud om tandpleje/tandbehandling til denne patientgruppe (4). Børn og unge under 18 vil kunne visiteres til at modtage tandpleje i den kommunale specialtandpleje, men vil også, i det omfang deres grundmorbus medfører specifikke medfødte odontologi­ ske problemer, kunne visiteres til regionstandplejen, forankret på de kæbekirurgiske afdelinger eller ved sjældne medfødte problemer til de landsdækkende odontologiske videncentre på hhv. Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital. Uanset hvor barnet modtager tandpleje, er der tale om vederlagsfri behand­ ling, hvorfor børnegruppen må anses for at være tilstrækkeligt dækket med behandlingstilbud.

Den voksne del af gruppen af komplekse patienter med sær­ lige behov vil, i det omfang der er tale om patienter med vidtgå­ ende kooperationsproblemer, kunne visiteres til den kommunale specialtandpleje. Alle patienter med et sjældent medfødt handi­ cap, der medfører specifikke odontologiske problemer, vil endvi­ dere kunne henvises til de odontologiske videncentre. Det kom­ munale specialtandplejetilbud til borgere over 18 år kan være forbundet med en maksimal egenbetaling (kr. 1.815 i 2016), men det er op til den enkelte kommune at træffe politisk beslutning om organisering af specialtandplejen og om at opkræve egenbe­ taling for specialtandpleje. Udgifter ud over egenbetalingen er fuldt finansieret af kommunen. Kommunen er tillige ansvarlig for såvel oplysning om som visitation til tilbud om specialtand­ pleje, uanset om det er kommunen, en anden kommune, en prak­ tiserende tandlæge eller en region, som leverer specialtandpleje til kommunens borgere på vegne af kommunen.

Derimod vil en mindre gruppe voksne patienter med odon­ tologiske problemer relateret til en somatisk almenlidelse være særdeles dårligt stillet, såfremt deres problemer ikke kan defineres som et medfødt sjældent handicap. De vil ofte være henvist til at finansiere behandlingen selv, da de kun i tilfælde af økonomisk trang kan modtage økonomisk hjælp fra det of­ fentlige og kun inden for de ofte meget snævre rammer, der er for sådanne tilskud (5). Det kan fx dreje sig om patienter, der lider af muskelsvind eller patienter med cerebral parese, der kan have problemer med at gennemgå konventionel tandbe­ handling, og som derfor kan have behov for behandling i gene­ rel anæstesi. Dette til trods er de ikke dækket af særlige handi­ capkompenserende tilbud og er derfor helt afhængige af deres egen betalingsevne. På den måde kan egenbetalingen udgøre en barriere for at opnå den rette behandling for komplekse pa­ tienter med særlige behov, ligesom den kan være det for andre grupper i praksistandplejen.

Med overførsel af amtstandplejen til kommunerne i forbin­ delse med kommunalreformen i 2007 fik den kommunale tand­ TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

pleje tilført en ny opgave. Flere kommunale tandplejer blev dog udfordret af at skulle varetage ofte vanskelige behandlingsop­ gaver på dårligt koopererende voksne patienter – behandlinger man ikke tidligere havde rummet i kommunen. I mange min­ dre kommuner var det tillige et problem, at medarbejderne kun mødte sådanne patienter og behandlinger relativt sjældent og derfor kun vanskeligt kunne opnå rutine og vedligeholde kom­ petencerne inden for denne type behandling. En mulighed for disse kommuner var at henvise disse patienter til behandling uden for kommunen – enten i en anden og større kommune eller i regionen, som i nogle tilfælde bibeholdt et tilbud om tandpleje, som nu havde skiftet navn til specialtandpleje. Dette tilbud må ikke forveksles med regionstandplejen (se Faktaboks 1 og Faktaboks 2).

En undersøgelse fra 2013 (6) påpegede, at nogle kommuner tillige indgik samarbejde med privatpraktiserende tandlæger, hvis der var tale om mere komplicerede protetiske løsninger.

Her kan man overveje, om en specialtandplejepatient, der modtager en kompliceret tandbehandling i privat praksis, ikke også vil kunne modtage den almindelige og forebyggende be­ handling i praksistandplejen og derfor slet ikke burde visiteres til specialtandplejen.

Patienternes funktionsnedsættelse, almenlidelser og medicinering Der er hyppigt tale om patienter med en medfødt nedsat intel­ lektuel kapacitet – psykisk udviklingshæmning – som gør ved­ Faktaboks 1 Benævnelse på særlige tandplejetilbud før og efter kommunalreformen

Før 2007

Efter 2007

Amtstandplejen

Kommunal specialtandpleje

Amtsspecialtandplejen

Regionstandplejen

Faktaboks 2 Regionernes tilbud om specialtandplejen i Danmark Forskelle i organisering • I Region Sjælland, Region Midt samt Region Syd svarende til det gamle Sønderjyllands Amt findes der mulighed for, at kommunerne kan henvise (købe) deres patienter til en regional specialtandpleje.

• I Region Nord og Region Hovedstaden findes denne mulighed ikke.

|

787 |

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

Tillægshandicaps

Autismepatient

Epilepsi

26%

Cerebral parese

15%

Psykoser eller neuroser

25%

Alvorlig sygdom, misdannelser mv.

24%

Blinde og svagsynede

40%

Høredefekter

40%

Autisme

>10 %

Udviklingshæmning

70%

Tabel 1. Forekomsten af tillægshandicaps hos udviklingshæmmede.

Table 1. The prevalence of additional impairments among citizens with an intellectual disability.

kommende helt eller delvist afhængig af andres hjælp, og som kan være forhindrende for at opnå en tilstrækkelig kooperation i behandlingssituationen. Udviklingshæmning er hyppigt kom­ bineret med formelle tankeforstyrrelser – fx en autismespek­ terforstyrrelse eller en psykose – som yderligere komplicerer kooperationsproblemerne. Ikke sjældent vil behandling kun kunne udføres under sedation eller i generel anæstesi, hvilket giver begrænsninger i behandlingsvalget. Mange patienter lider tillige af tillægshandicaps, fx syns- og hørehandicaps, epilepsi, misdannelser i bevægeapparatet og cerebral parese (7) (Tabel 1), hvilket kan bevirke ufrivillige bevægelser og/eller gøre, at patienten er bundet til en kørestol, er bevægelseshindret og/el­ ler frembyder kommunikative vanskeligheder. Dette giver ud­ fordringer i selve behandlingssituationen, idet det stiller krav om mulighed for forflytning og en hensigtsmæssig lejring af patienterne samt særlige kompetencer mht. alternative kom­ munikationsformer. At en stadigt voksende andel af de ud­ viklingshæmmede patienter tillige har anden etnicitet (8) end dansk, komplicerer kommunikationsproblemet yderligere. En­ delig skal nævnes, at en del af patienterne enten helt mangler et sprog eller kun kan kommunikere vha. det forsimplede finger­ sprog ”tegn til tale”.

Kooperationsproblemerne giver ikke kun vanskeligheder med at gennemføre en behandling, men vil ofte medføre pro­ blemer med hensyn til at udrede patienterne, da det kan være vanskeligt at opnå en tilstrækkelig anamnese på grund af pa­ tientens manglende evne til at afgive oplysninger. Man må derfor i vid udstrækning basere sin diagnostik på oplysninger fra tredjeperson og især fra objektive fund og supplere med pa­ rakliniske undersøgelser fx røntgendiagnostik i større omfang end ellers. At udrede mistanke om tandpine kan i sagens natur udgøre en betydelig faglig udfordring, både om hvorvidt der faktisk er tale om en smertetilstand, men også i givet fald hvor­ fra smerterne stammer. Accepterer patienten yderligere ikke |

788 |

Fig. 1. Røntgenoptagelse af dreng med autisme i generel anæstesi.

Fig. 1.X-ray examination of boy with autism taken under general anaesthesia.

optagelse af intraoral røntgen, kan behandleren stå i et fagligt skisma (Fig. 1).

En hyppig forekomst af tillægshandicaps og kroniske lidelser bevirker, at en stor del af patienterne er i langvarig behandling med flere farmaka – polyfarmaci – hvilket kan give problemer omkring interaktion og bivirkninger – fx nedsat spytsekretion og gingivahyperplasier, ligesom det kan give anledning til sær­ lige hensyn ved kirurgiske indgreb. I udgangspunktet bør de fleste patienter i denne gruppe beskrives som medicinsk kom­ promitterede patienter. Patienterne har som oftest en medfødt funktionsnedsættelse og vil derfor som oftest være fuldt medi­ cinsk udredt – i det omfang det er muligt. Mange har hele deres barndom gået ind og ud af hospitalsafdelinger med henblik på udredning.

Endvidere giver nogle almenlidelser en øget risiko for, at der opstår et odontologisk behandlingsbehov. Det er således velkendt, at patienter med epilepsi eller cerebral parese har en overhyppighed af tandtraumer (9,10) og multiple traumer, hvilket kan være kompliceret at behandle, hvis fx patientens epilepsi ikke er velreguleret. En del patienter bærer således en beskyttelseshjelm. Autistisk prægede patienter kan have en selvskadende adfærd, som også kan ramme tænderne, og der ses en overhyppighed af excessivt slid på tænderne helt ned til gingivaniveau selv hos relativt unge patienter (11). Disse for­ hold kan gøre tandprotetisk rehabilitering uhyre vanskelig.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

Behandling i specialtandplejen | VIDENSKAB & KLINIK

Ledsagelse og kørsel Ifølge ”Bekendtgørelse om befordring og befordringsgodtgø­ relse efter Sundhedsloven” yder kommunalbestyrelsen befor­ dring og befordringsgodtgørelse til behandling. Det fremgår dog tydeligt af bekendtgørelsen, at dette ikke omfatter tandbe­ handling, men alene behandling på sygehus, til genoptræning, hos praktiserende læge og hos speciallæge. Komplekse patien­ ter med særlige behov kan derfor ikke modtage transport eller transportgodtgørelse til tandlægelig behandling, selv om den­ ne er betinget af en grundlæggende almenlidelse. Dette gælder også, selv om tandbehandlingen finder sted på et sygehus.

Af Servicelovens § 117 (12) fremgår det, at der kan ydes kør­ selstilskud til borgere, som ikke har bil, som af helbredsmæssige grunde ikke kan benytte kollektive transportmidler, og som har et reelt kørselsbehov. Der ydes ikke støtte til kørsel i forbindelse med behandling, da denne jo er dækket via Sundhedsloven.

Servicelovens § 97 indeholder bestemmelser om, at beboere med ophold i botilbud kan modtage tilbud om ledsagelse i op til 15 timer om måneden, men at borgeren selv skal afholde ud­ gifterne til transporten – også af ledsageren. Det fremgår af en afgørelse fra Ankestyrelsen (13), at der ved tildeling af ledsa­ gelse lægges vægt på, at borgeren ikke kan færdes alene uden for hjemmet på grund af en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. At det tillige er et krav, at borge­ ren efterspørger individuel ledsagelse uden socialpædagogisk indhold, og at borgeren har givet udtryk for – dog ikke nødven­ digvis verbalt – et ønske om at deltage i forskellige aktiviteter.

Endelig fordres det, at borgeren er bevidst om indholdet i akti­ viteten. Set i lyset af de tidligere beskrevne problemer i forhold til kommunikation og kooperation vil disse forhold ikke altid, måske kun sjældent, kunne opfyldes.

Dette betyder, at selv om samfundet stiller et særligt tilbud om tandpleje til rådighed for udviklingshæmmede borgere, kan disse ikke altid drage nytte af dette, da de selv skal afholde ud­ giften til transport til og fra behandling, hvilket ofte skal ske med handicaptransport. Behovet for særlig transport og ledsa­ gelse kan således også udgøre en barriere for at modtage den tilstrækkelige tandbehandling/pleje.

Juridiske og etiske aspekter – informeret samtykke Ifølge Sundhedsloven må en behandling ikke iværksættes, før patienten har givet informeret samtykke til denne (14). Ethvert samtykke skal være specifikt og frivilligt, og det skal være in­ formeret. Med informeret samtykke menes, at den, der giver samtykket til behandlingen, har forstået, hvad der gives sam­ tykke til. Det er karakteristisk for mange af specialtandplejens brugere, at de er varigt inhabile, hvilket betyder, at de ikke har evnen til at handle fornuftsmæssigt. Når man snakker om kom­ petencer til at samtykke til en given behandling, bør man også overveje, om patienten har evnen til at overskue konsekvensen af at takke nej tak til tandbehandling. Dette kan medvirke til, at der går længere tid mellem behandlingerne, og at behand­ lingstilbuddet kan være mere radikalt – at et ubehandlet cari­ TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

KLINISK RELEVANS Alle tandlæger vil af og til møde komplekse patienter med særlige behov i deres praksis. Det er derfor relevant at kende det offentliges tilbud til denne patientgruppe. Vælger man selv at behandle patienten, bør man kende den lovgivning, som regulerer pligten til informeret samtykke og anvendel-

se af tvang. Det er endvidere relevant at kende til regelsættet omkring patienttransport.

Endelig er det af betydning at kende til alternativer til almindelig konventionel behandling og betydningen af at inddrage resursepersoner omkring den enkelte patients hjemmetandpleje.

esangreb udvikler sig til pulpitis og i sidste ende medfører, at tanden mistes.

Specialtandplejen er således udfordret af kravet om infor­ meret samtykke (15). Dog er det juridisk muligt for de nærme­ ste pårørende til patienterne at give et stedfortrædende sam­ tykke til behandling. Er der ikke en nærmeste pårørende, vil en personlig værge kunne give samtykke. Hvis den personlige værge ikke kan/vil påtage sig ansvaret for et stedfortrædende informeret samtykke til fx en omfattende tandbehandling, er det muligt for kommunen at konsultere en anden specialtand­ pleje mhp. at få en vurdering, om den foreslåede behandling er relevant og nødvendig på det givne tidspunkt. Der vil i givet fald kunne gives samtykke til behandlingen fra en tandlæge i en anden kommunes specialtandpleje, da denne er at betragte som en fagperson med indsigt i området, men som ikke er en del af behandlingsteamet.

Det er vigtigt at understrege, at varig inhabilitet under in­ gen omstændigheder må forveksles med at være umyndiggjort.

Begrebet umyndiggørelse af en borger er afskaffet tilbage i slut­ ningen af sidste årtusinde, og man taler således udelukkende om forskellige typer af værgemål (særligt økonomiske, men i nogle tilfælde også et personligt værgemål).

Juridiske og etiske aspekter – magtanvendelse – tvang Anvendelse af magt i forbindelse med omsorg og behandling er omfattet af både Servicelovens og Sundhedslovens bestem­ melser.

Servicelovens § 82 (12) fastsætter, at en kommune har en omsorgspligt over for borgerne, og at denne pligt er uafhængig af borgerens samtykke til dette. Det er dog tillige vigtigt at un­ derstrege, at der ikke kan ydes omsorg med magt. For borgere, der er visiteret til hjælp via Servicelovens § 83-87 eller §§ 101104, vil det være muligt at anvende magtanvendelse inden for fysisk fastholdelse i hygiejnesituationer. I en følgevejledning (16) er der beskrevet syv specifikke områder, herunder tand­ |

789 |

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

børstning og fjernelse af madrester i kindpose og mundhule, hvor magtanvendelse er mulig, dog kun ved en tidsbegrænset tilladelse. Det er imidlertid ikke muligt at søge om tilladelse til magtanvendelse til løsning af andre tandlægefaglige proble­ mer, fx egentlig tandbehandling. Tilladelsen til magtanvendel­ sen gælder maksimalt i tre måneder, men der er mulighed for at søge forlængelse til i alt seks måneder. Herefter er yderligere forlængelse ikke mulig. Det er også vigtigt at understrege, at alle andre muligheder skal være afprøvet forud for magtanven­ delsen. Det er et krav, at der udarbejdes en handleplan forud for forløbet, og at det løbende dokumenteres.

En opgørelse fra Københavns Kommune (17) viser, at man inden for området ”handicap voksne” tyede til magtanvendelse i alt 402 gange i 2014. Af disse var der kun tale om magtan­ vendelse i forbindelse med omsorgsopgaver, fx personlig pleje og indtagelse af ordineret medicin i 58 tilfælde. Langt de fleste magtanvendelser – 312 tilfælde af magtanvendelse – drejede sig om nødværge/nødret i forbindelse med aggressiv adfærd mv. Opgørelsen omfattede 1.885 beboere.

I forhold til Sundhedsloven (14) er tvangsbehandling af pa­ tienter i forbindelse med tandlægefaglig virksomhed ikke en reel mulighed, da der i udgangspunktet er meget få situationer, hvor konsekvenserne af manglende tandbehandling vil kunne udvikle sig til direkte livstruende situationer. Det hedder såle­ des i ”Vejledning om information og samtykke og om videregi­ velse af helbredsoplysninger mv.” at ”Det skal understreges, at hvis en patient i ord eller handling tilkendegiver, at vedkom­ mende ikke vil behandles, er der, uanset samtykke fra værge eller pårørende, ikke hjemmel til at gennemføre behandlingen med tvang.” Nedenfor er beskrevet et patienttilfælde, som illu­ strerer de problemer, man kan komme ud for.

Sundhedslovgivningen indeholder udelukkende bestem­ melser om sundhedsfaglig tvangsbehandling, som kan finde anvendelse overfor psykotiske patienter, der allerede er tvangs­

Et patienttilfælde. Informeret samtykke Del 1 En udviklingshæmmet patient har ved en undersøgelse fået konstateret profund caries i flere tænder. Personalet omkring patienten oplyser, at han har ændret adfærd, spi­ ser ikke og er meget urolig og tager sig til munden. Han kan ikke samarbejde til at få lavet en tandbehandling på klinikken. Han henvises derfor til behandling i generel anæstesi, men da han møder op til tandbehandling i ge­ nerel anæstesi, kan han igen ikke samarbejde til dette og må sendes hjem.

Var behandlingen blevet gennemført ved en af disse to seancer, ville der være tale om en tvangsbehandling. Selv om der er givet tilladelse fra nærmeste pårørende eller

|

790 |

indlagt på en psykiatrisk afdeling og om tvangsinternering af personer med smitsomme sygdomme, som kan være en trussel mod folkesundheden.

Der kan således også opstå barrierer for tandpleje og -be­ handling pga. den lovgivning, som skal beskytte bl.a. komplek­ se patienter med særlige behov mod overgreb fra autoriserede sundhedspersoners side. Det er en grundlæggende rettighed, at borgeren uanset handicap og inhabilitet via Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har en ukrænkelig ret til at be­ stemme over sin egen krop og derfor ikke må tvangsbehandles, hvis han/hun i ord eller gerning modsætter sig behandling (18).

Dette kan desværre også føre til en uhensigtsmæssig mangel på behandling hos personer, som ikke er klar over konsekvenserne af deres behandlingsvægring.

Behandlingsvalg – behandlingsniveau En optælling i 2013 (6) blandt landets seks største leverandører af specialtandpleje viste, at specialtandplejens patienter sam­ menlignet med patienter i praksistandplejen havde færre tæn­ der, og at de resterende tænder var mere omfattende behandlet end i praksistandplejen. Der var tale om en forskel, der blev for­ øget med stigende alder. I udgangspunktet burde behandlings­ niveauet for en specialtandplejepatient kunne sidestilles med en patient fra privat praksis. En af de faktorer, der medvirker til forskellen, er, at disse borgere er afhængige af hjælp til den daglige tandbørstning og ikke altid formår at medvirke til dette og måske heller ikke får den nødvendige hjælp.

Det er tillige en patientgruppe, der ikke i tilstrækkelig grad formår at tilkendegive smerter eller andre problemer fra tæn­ derne. Personalet omkring patienten observerer ofte en ændret adfærd hos borgeren og må så herefter afklare, hvad det skyl­ des. Der kan derfor gå en længere periode under udredningen, hvor prognosen for tanden forringes. En svensk undersøgelse (19) viste således, at de dårligst fungerende udviklingshæm­

værge, vil det ikke under nogen omstændigheder være tilladt at gennemføre tandbehandlingen, såfremt patien­ ten nægter at lade sig behandle.

Selv om patienten skulle have tilkendegivet at have tandpine eller have tydelige tegn på dette, vil det ikke være tilladt at gennemføre behandlingen.

Del 2 Ved næste tid til behandling i generel anæstesi er patien­ ten præmedicineret i samarbejde med egen læge og kan derfor samarbejde til at blive lagt i generel anæstesi.

Ovenstående er et almindeligt scenarie i landets spe­ cialtandplejer. Behandlingsforløbets succes er afhængigt af, at der er en mulighed for at anvende præmedicinering i forbindelse med tandbehandling.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

Behandling i specialtandplejen | VIDENSKAB & KLINIK

mede havde den laveste cariesincidens, men at de alligevel hav­ de de hyppigste tandtab, formodentlig fordi caries kun kunne diagnosticeres og behandles i generel anæstesi og ofte for sent og med en ekstraktionstang. Det forhold, at patienten kun i mindre grad kan medvirke til behandlingen og kun i ringe grad kan give informeret samtykke, bevirker, at man må stille nogle krav til behandlingsvalget illustreret i Faktaboks 3 (20).

Der er forskellige strategier, som kan anvendes, hvis en pa­ tient ikke har den tilstrækkelige kooperation til konventionel behandling. Dels kan man reducere målene for behandlingen, så de behov, der tilgodeses, sker på et lavere niveau – dvs. at man fx ser bort fra oral rehabilitering ved tandtab og kun til­ godeser fx sygdoms- og symptombehandling. Man kan også anvende forskellige hjælpemidler – bideklodser, lejringspuder, lift mv. I mange tilfælde kan man nå langt ved adfærdstilpas­ sende teknikker – ”behavioral management” – dvs. at behand­ leren tilpasser sin kommunikation og adfærd til patientens funktionsnedsættelse, og at man tilpasser de fysiske rammer til patientens resurser. Man bør være opmærksom på, at et be­ handlingsforløb kan komme til at strække sig over en meget lang periode. Ikke sjældent er dette dog utilstrækkeligt, og det kan være nødvendigt, at undersøgelse og/eller behandling sker under sedation eller i generel anæstesi.

Undersøgelse og behandling under sedation Når en dårligt koopererende patient undersøges, er det relevant at se på den diagnostiske kvalitet. En sufficient undersøgelse med brug af spejl, sug, sonde og luftpåblæsning suppleret med røntgenbilleder er ikke altid mulig at gennemføre på konven­ tionel vis, hvorfor det i en del tilfælde vil være mere relevant at betragte undersøgelsen som en screening for let diagnosticer­ bare tilstande.

En egentlig sufficient undersøgelse vil i mange tilfælde kræve sedation, som kan ske ved anvendelse af benzodiaze­ piner. Det bedst undersøgte benzodiazepin til anvendelse ved sedation af udviklingshæmmede patienter i forbindelse med tandbehandling er midazolam (21), som har en kort absorpti­ onstid og en kort halveringstid, således at patienten kan medi­ cineres i venteværelset inden behandling og er relativt hurtigt ude af medicinrusen efter behandling. Sundhedsstyrelsen har for nylig fastsat regler for uddannelse og overvågning i for­ bindelse med sedering ved tandbehandling (22). Reglerne omfatter dog udelukkende anvendelse af sedering af personer under 18 år.

Det er her vigtigt at anføre, at det i henhold til det informe­ rede samtykke ikke er tilladt at give patienten præmedicine­ ring, uden at denne er informeret om dette. Det er således ikke ”lovligt” at ”snige” medicinen i fx morgenmaden forud for en undersøgelse hos tandlægen.

Behandling i generel anæstesi Gør man ved undersøgelsen fund, der kræver behandling for at standse progressionen, og kan patienten, ved brug af sedering, TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

Faktaboks 3 Grundlæggende krav til behandlinger hos non-kompliante patienter Behandlingen skal være: Acceptabel for patienten Tilpasset den enkelte patients behov Realistisk at gennemføre inden for en rimelig tidsramme Realistisk, at patienten gennemfører – dennes personlige resurser taget i betragtning Tilgodese symptom- og sygdomsfrihed Skånsom over for de orale væv Have en høj succesrate Have en lav frekvens af bivirkninger og komplikationer Være omkostningseffektiv – ikke ”stjæle” resurser fra andre patienter Have en god prognose for bevarelse af behandlings­ resultatet Være fleksibel over for revision

ikke medvirke til behandlingen, er det relevant at tilbyde be­ handling i generel anæstesi.

En spørgeskemaundersøgelse i 2013 (6) viste, at selv om de kommunale specialtandplejer i Danmark har mulighed for at tilbyde specialtandplejepatienter tandbehandling i generel anæstesi enten i eget regi, i samarbejde med andre kommuner eller regioner, er det stadig et område præget af usikkerhed, inden for hvilke muligheder der er til rådighed. I flere regio­ ner er der yderligere mulighed for, at der kan henvises til de kæbekirurgiske afdelinger, hvis der er tale om en patient med betydelig komorbiditet, der ikke kan behandles ambulant i specialtandplejen. Dette er dog kun tilfældet i nogle regioner.

Tilbuddet om tandbehandling i generel anæstesi omfatter de almindelige konserverende tandbehandlinger, der kendes fra praksistandplejen fra depuration til implantatbehandlinger.

Behandlingen skal tage sigte mod at skabe stabile forhold, der efterfølgende kan holdes sunde af patienten selv eller perso­ nale omkring patienten.

Samarbejde med pårørende og personalet omkring patienten Det er velkendt, at der kan være store problemer omkring at opretholde en sufficient mundhygiejne hos udviklingshæm­ mede borgere (3). Det er en opgave, som næsten helt påhviler de pårørende eller det personale, som er omkring borgerne.

En undersøgelse og dens litteratursøgning (23) viser talrige forsøg på at etablere mundplejeprogrammer, som løser denne problemstilling. Desværre synes ingen at have fundet de vises |

791 |

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

sten, så ved behandlingsplanlægning hos denne patientgruppe må man ofte påregne en dårligere prognose for behandlinger, som er afhængig af en tilstrækkelig mundhygiejne. Dette, sam­ menholdt med at muligheden for tidlig diagnostik og revision af behandlinger er begrænset, betyder, at man i mange tilfælde må fraråde højteknologiske behandlinger, fx implantatbehand­ linger, til denne gruppe patienter.

Hos denne gruppe patienter gælder mere end hos nogen andre, at man ikke kan behandle sig til tandsundhed. Derfor

er den største udfordring – men måske også den største barri­ ere – for den tandlægeprofessionelle at få etableret en alliance med de pårørende og personalet omkring patienterne. Dette skal sikre den daglige mundpleje således, at også denne truede gruppe borgere i lighed med andre kan opnå sunde tænder, mund og kæber og bevare disse i funktionsdygtig stand gen­ nem hele livet.

ABSTRACT (ENGLISH)

Considerations when treating the Special Care Dentistry patient Patients with special and complex needs for oral care are a poorly defined group of population. These patients face many obstacles when trying to reach the goals described in The Health Act concerning the manitemance of good oral health throughout life.

In order to overcome these barriers one must use different approaches such as treatment under sedation and/or general anae­ sthesia.

The barriers are not only to be found within the patient and their impairment but also within the legislation designed to protect the citizens. Furthermore, treatment can be complicated by lack of transport opportunities, and most patients are dependent on help and therefore need to be accompanied.

These barriers to dental treatment emphasize that the most important and crusial element in the dental care of these patients is daily oral care (instruction and aid to the patient and relevant caretaking personnel) in order to prevent oral disease and thereby minimizing the need for treatment.

Litteratur 1. Hede B. Tandplejens stedbørn – de udsatte og de udstødte.

Tandlægebladet 2015;119:794801.

2. Russell BG, Hede B. Odontolo­ giske diagnoser af etiologisk be­ tydning. Bull NFH 1979;8:15-26.

3. Anders PL, Davis EL. Oral health of patients with intellectual dis­ abilities: A systematic review.

Spec Care Dent 2010;30:110-7.

4. SUNDHEDSSTYRELSEN. Om­ fanget af kravene til den kom­ munale og regionale tandpleje – vejledning. København: Sund­ hedsstyrelsen, 2006.

5. TANDLÆGEFORENINGEN. Til­ skud til tandpleje. (Set 2016 juni).

Tilgængelig fra: URL:https:// www.tandlaegeforeningen.dk/ Patienter/Priser/tilskud_tand­ pleje_2013.aspx 6. Hede B, Bagger M. Upublicerede data præsenteret ved konference om specialtandpleje i Odense 2014.

7. Russell BG. Mental retardering – psykisk udviklingshæmning.

Tandlægebladet 1996;100:646-53.

|

792 |

8. Hoffmann AL, Baekgård P, Beck B et al. Causes of mental retar­ dation in children of immigrant background. A registry study of the occurrence of consanguinity among parents of mentally re­ tarded children at the Center for Handicapped, Glostrup hospital, county of Copenhagen. Ugeskrift for Læger 2002;165:42-6.

9. Miamoto CB, Ramos-Jorge ML, Ferreira MC et al. Dental trauma in individuals with severe cer­ ebral palsy: prevalence and associated factor. Braz Oral Res 2011;25:319-23.

10. Gerreth K, Gerreth P. Occurrence of oral trauma in young epileptic patients. Eur J Paediatr Dent 2014;15:13-6.

11. Oilo G, Hatle G, Gad AL et al.

Wear of teeth in a mentally re­ tarded population. J Oral Rehabil 1990;17:173-7.

12. SOCIAL- OG INDENRIGSMINIS­ TERIET. Lov om social service.

LBK nr. 1284 af 17/11/2015.

København, 2015.

13. ANKESTYRELSEN. Ankestyrel­

sens principafgørelse C-25-00 om ledsageordning. København 2000.

14. S U N D H E D S M I N I S T E R I E T. Sundhedsloven. LBK nr. 1202 af 14/11/2014. København 2014.

15. Strand GV, Lygre GB, Hede B. Informert samtykke. Tandlæge­ bladet 2013;117:124-8.

16. MINISTERIET FOR BØRN, LIGES­ TILLING, INTEGRATION OG SO­ CIALE FORHOLD. Vejledning om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder pædagogiske principper. (Vejledning nr. 8 til Serviceloven). København 2010.

17. KØBENHAVNS KOMMUNE, SO­ CIALFORVALTNINGEN, CENTER FOR POLITIK. Antallet af indbe­ rettede magtanvendelser for 2014. Notat København 2015.

18. Strand GV, Hede B. Behandling under tvang? In: Holmstrup P, ed. Aktuel nordisk odon­ tologi. København: Hans Reitze, 2012:211-21.

19. Gabre P, Martinsson T, Gahnberg L. Longitudinal study and dental

caries, tooth mortality and inter­ proximal bone loss in adults with intellectual disability. Eur J Oral Sci 2001;109:20-6.

20. VOKSENTANDPLEJEN KØBEN­ HAVNS KOMMUNE. Klinisk retningslinje for behandling i specialtandplejen. København 2011.

21. Manley MC, Skelly AM, Ham­ ilton AG. Dental treatment for people with challenging behaviour: general anaestesia or sedation? British Dent J 2000;188:358-60.

22. SUNDHEDSSTYRELSEN. Vejledn­ ing om vågen sedation af børn og unge med væsentlige koopera­ tionsproblemer i forbindelse med tandbehandling. København: Sundhedsstyrelsen, 2013.

23. Mac Giolla Phadraig C, Guerin S, Nunn J. Should we educate staff to improve the oral health and oral hygiene of people with intel­ lectual disability in residential care. Real world lessons from a randomized controlled trial. Spec Care Dent 2015;35:92-8.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

Bundsolid Professionel Personlig

Lån & Spar Erhverv er specialiseret i netop din branche, så du som tandlæge får den bedst mulige rådgivning i forhold til at drive en økonomisk sund forretning. Faktisk har vi allerede mange af dine kollegaer på kundelisten.

Hos Lån & Spar er der kort vej fra beslutning til handling, individuelle, fleksible løsninger og selvfølgelig renter og vilkår, der er blandt markedets bedste.

Vil du investere og udvikle? Eller ønsker du at konsolidere din forretning endnu bedre? Du er lige så tryg og sikker hos Lån & Spar, som dine patienter er hos dig.

s

L S B mere på .D K

I DIT

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Læ

ET ER

Du er en af de bedste i dit fag.

ECIALIS Vi er rigtig gode i vores.

SP ER

H V E RV

Vil du høre mere, så ring til os på 3378 2388 og aftal et møde.

Du kan også læse mere om Lån & Spar Erhverv på www.lsb.dk

VIDENSKAB & KLINIK | Selvtest

✔ SELVTEST

Dokumenteret efteruddannelse:

Optjen point med Tandlægebladet I forbindelse med dokumenteret efteruddannelse har Tandlæ­ geforeningens erhvervsaktive medlemmer mulighed for ved hjælp af en selvtest at dokumentere, at de har sat sig ind i fagligvidenskabelige artikler, bragt i Tandlægebladet.

Selvtestene bringes i forbindelse med originalartikler og oversigtsartikler. De består af tre spørgsmål, som dækker ar­ tiklens faglige indhold. Hvert spørgsmål har tre svarmuligheder, hvoraf der kan være flere korrekte svar pr. opgave. Besvares selvtesten korrekt (alle svar er rigtige), opnås 1 point svarende til en times efteruddannelse.

Hvordan gør jeg?

Gå ind på Tandlægebladets webside Tandlaegebladet.dk. På forsiden til højre finder du boksen ”selvtest”, hvor du kan logge ind med dine koder til Tdlnet.dk. Herefter gennemføres selvte­ sten ved afkrydsning i svarrubrikkerne. Det er muligt at gentage selvtesten, indtil den er bestået.

For at overføre 1 point til dine efteruddannelsesaktiviteter skal du selv indberette dem på Tdlnet.dk. Klik på banneret med overskriften ”Klik her for at registrere dine eksterne kurs­ er” på forsiden af Tdlnet.dk. Du kan også gå ind på Efteruddan­ nelsens sider og vælge menupunktet Kurser / Mine kurser.

For at registrere selvtesten korrekt skal du under ”Kursus­ navn” skrive ”Selvtest” og evt. bladnummer fx ”Selvtest TB15”.

Under ”Kursusdato” vælger du dags dato, og under ”Kursusan­ svarlig” skriver du Tandlægebladet. Til slut anfører du 1 point.

Slut med at trykke ”Gem”.

Selvtest for artiklen: Tandbehandling af komplekse patienter med særlige behov – behandlingsmæssige overvejelser.

Tandlægebladet 2016;120:786-92.

Tag testen på din smartphone!

Som noget nyt kan du nu tage testen på din smartphone.

Scan QR-koden eller indtast Selvtest.tandlaegebladet.dk i browseren.

Spørgsmål 1.

Hvornår må man foretage tandbehandling med tvang?

Svar A. Børn under 15 år, hvor en forælder har givet skriftligt informeret samtykke.

Svar B. Tvangsindlagte psykiatriske patienter, hvor lægen skønner, det kan være nødvendigt.

Svar C. Ingen af ovenstående.

Spørgsmål 2.

Hvilke muligheder er der for betalt transport til tandbehandling?

Svar A. Handicappede patienter har ifølge Sundhedsloven ret til transport til tandbehandling i specialtandplejen.

Svar B. Det er op til kommunen at afgøre, om der skal tilbydes transport til behandling i specialtandplejen.

Svar C. Den praktiserende læge kan ordinere transport til tandbehandling, såfremt det er sundhedsmæssigt velbegrundet.

Spørgsmål 3.

Samfundets tilbud om tandpleje til patienter med særlige behov omfatter: Svar A. Vederlagsfri behandling på regionale klinikker eller hos praktiserende tandlæge, hvis den prakti­ serende læge skønner det nødvendigt.

Svar B. Kommunen har pligt til at tilbyde udviklings­ hæmmede patienter tandpleje, såfremt disse borgere ikke kan benytte det almindelige tand­ plejetilbud hos praktiserende tandlæge eller i børne-ungdoms-tandplejen.

Svar C. Regionen har pligt til at tilbyde tandbehandling i generel anæstesi (narkose) til alle udviklings­ hæmmede patienter, som ikke kan behandles hos praktiserende tandlæge.

|

794 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

HVORFOR ER dET VigTigT aT VidE HVORNåR MaN sKal FjERNE OVERsKud? Overskudscement som fjernes på et forkert tidspunkt kan forårsage problemer lang tid efter at restaureringen er færdig. det kan være kroner som løsnes, inflamation i blødtvævet, tilbagetrækning af tandkødet, periimplantit eller crestal knogletab.

lØsNiNgEN:

Maxcem Elite™ Chroma Den første cement som fortæller hvornår Det er tiD at fjerne overskuD

MaxCEM ElitE ChroMa Er anDErlEDEs Maxcem Elite™ Chroma er anderledes end andre cementer. det er en smart cement som viser det optimale tidspunkt at fjerne overskydende cement ved at farven på Maxcem Elite ™ Chroma ændre sig fra den oprindelige pink til hvid cement farve, når materialet når gelstadiet . Vi kalder dette Colour Cleanup indikator. Maxcem Elite™ Chroma er kompatibel med alle indirekte restaureringer og de fleste overflader.

“bEsT iN Class“ biNdiNgssTyRKE saMMENligNET MEd aNdRE FøRENdE sElVadHæRERENdE CEMENTER iNgsstyrke.

KOMpaTibEl MEd allE iNdiREKTE REsTauRERiNgER

FaRVE sTabiliTET

ONE-pEEl™. dEN OVERsKydENdE CEMENT FjERNEs lET i ET sTyKKE

NEM OpbEVaRiNg. bEHøVER iKKE OpbEVaREs i KølEsKab

Vil du prøve Maxcem Elite™ Chroma på din klinik ? Kontakt Kerr Nordic: Jan Bendix Area Manager Danmark & Island

Ann Hindsbøl Sr. Sales Representative Danmark

Mobil 40 92 96 16 jan.bendix@kerrdental.com

Mobil 24 22 63 08 ann.hindsbol@kerrdental.com

www.KerrDental.eu Together, we’re more.™

VIDENSKAB & KLINIK | Fokusartikel

ABSTRACT

Børn og unge med funktionsnedsættelse har forøget risiko for misrøgt Børn, som har været udsat for vold, overgreb og forsømmelse, har en forøget risiko for at udvikle fysiske og psykiske problemer samt risikoadfærd. Undersøgelser har vist, at problemer såsom søvnforstyrrelser og hovedpine forekommer hyppigere hos børn, der har været udsat for fysisk vold, end hos børn, som ikke har været udsat for vold. Der er flere risikofaktorer, som kan associeres til, at børn trives dårligt. Børn med funktionsnedsættelse har en tre gange højere risiko for at blive udsat for vold end børn uden funktionsnedsættelse. Det er derfor vigtigt, at tandplejepersonalet har godt kendskab til, hvordan vold kan opstå, og hvilke konsekvenser den kan have for børn. Dette er nødvendigt for at kunne identificere børn, som vantrives, samt for at opfylde den lovbefalede pligt til at anmelde mistanke om misrøgt af børn.

Henvendelse til forfatter: Therese Kvist, email: therese.kvist@ki.se

|

796 |

Børn og unge med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har forøget risiko for omsorgssvigt og overgreb Therese Kvist, ST-tandläkare, odont.dr., Institutionen för odontologi, Avdelningen för pedodonti, Karolinska Institutet, Huddinge, Sverige

Accepteret til publikation den 27. juni 2016

I

følge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og Inter­ national Society for Prevention of Child Abuse and Neg­ lect (ISPCAN) omfatter begrebet børnemishandling alle former for fysisk og/eller følelsesmæssig mishandling, seksuelle overgreb, forsømmelse eller forsømmelig behandling samt kommerciel eller anden udnyttelse, og mishandlingen kan udføres af forskellige nærtstående, voksne eller jævnaldrende samt på forskellige steder i samfundet og i hjemmet (1). De lande, som har ratificeret FN’s børnekonvention, har ifølge ar­ tikel 19 påtaget sig at gennemføre alle nødvendige lovmæssige, administrative og sociale tiltag samt tiltag i uddannelsesøjemed for at beskytte barnet mod alle former for fysisk eller psykisk vold, skade eller overgreb, vanrøgt eller forsømmelse, mishand­ ling eller udnyttelse, herunder seksuelle overgreb, medens bar­ net er i forældrenes, en værges eller en anden persons varetægt.

Tandplejen har kontakt med de fleste børn igennem hele op­ væksten. Børn og unge med fysisk eller psykisk funktionsned­ sættelse er en af flere grupper, som ofte har behov for speciali­ seret børnetandpleje. Disse børn har også en forøget risiko for at blive udsat for vold.

Udsættelse for vold Vold og sundhed At være udsat for vold og forsømmelse i barndommen forøger risikoen for fysisk og psykisk sygdom både for EMNEORD barnet og sidenhen i voksenlivet. En af de mest Child abuse; kendte undersøgelser af Felitti et al. (1998) (2) dentistry; belyste netop koblingen mellem sygdom og ri­ disability; sikoadfærd i voksenalder og traumatiske hæn­ oral health TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

Børn og unge med funktionsnedsættelse | VIDENSKAB & KLINIK

delser i barndommen. Man fandt, at jo flere ”adverse childhood experiences” et individ havde været udsat for, desto højere ri­ siko havde man for sygdom, negativ adfærd og mortalitet som voksen.

Prævalens Det er svært at anslå, hvor hyppigt misrøgt af børn forekommer.

Det beror dels på, at det er svært at måle, dels på, at der er for­ skellige definitioner, forskellige måder at organisere og lovgive på samt forskellige måder at måle prævalensen på i forskning og statistik. Ofte baseres statistik enten på selvrapportering fra forældre og børn eller på politianmeldelser og domsafsigelser.

En anden vanskelighed ved at opgøre forekomsten er, at der kan optræde flere voldsformer samtidig.

I Sverige skønner man, at hvert tiende barn lever med vold i hjemmet, og mellem 13-15 % af svenske unge rapporterer, at de har været udsat for fysisk vold. En oversigtsartikel om sek­ suelle overgreb i Norden fra 2016 viste, at mellem 3 % og 23 % af drengene og mellem 11% og 36 % af pigerne har været udsat for en eller anden form for overgreb. Forsømmelse og psykisk vold er vanskeligst at måle. I et internationalt perspektiv er for­ sømmelse en af de hyppigste årsager til, at børn anmeldes til de sociale myndigheder.

Oral sundhed Flere undersøgelser har vist, at børn, som har været udsat for for­ skellige typer af vold, oftere har caries i både det primære og det permanente tandsæt, samt at de oftere oplever deres tandstatus som dårlig (3-6). Voksne, der har været udsat for seksuelle over­ greb, beretter oftere om tandlægeskræk, vanskelighed med at ud­ stå tandbehandling og uregelmæssige besøg hos tandlægen (7). I en svensk undersøgelse om børn, som af de sociale myndigheder er anbragt uden for hjemmet, kunne man se en høj forekomst af udeblivelser, caries og tandlægeskræk blandt disse børn (8). En undersøgelse fra Sverige viste for nylig, at 86 % af de børn, som blev meldt til de sociale myndigheder på grund af udeblivelser eller forsømte tandsæt, allerede var kendt i systemet (9).

Sårbarhed og risikofaktorer Børnemishandling har en kompleks ætiologi. Der findes ingen faktor, som direkte indebærer, at et barn udsættes for vold eller forsømmelse. Ofte siger man, at årsagen beror på en balance mellem beskyttende faktorer og risikofaktorer. Disse kan findes på forskellige niveauer, såsom individet, familierelationer, sam­ fundet og det politiske niveau (1).

Risikofaktorer På individniveau angives ofte, at forældrefaktorer såsom mang­ lende evne til at udfylde forældrerollen, stofmisbrug, kriminali­ tet eller social isolering forøger risikoen for børnemishandling.

Vedrørende barnet som individ medfører bl.a. fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, medfødte syndromer og kroniske syg­ domme en forhøjet risiko for at mistrives.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

KLINISK RELEVANS Udsættelse for vold kan føre til fysiske og psykiske problemer i barndommen og senere i livet. Børn med funktionsnedsættelse har forøget risiko for at blive udsat for vold. For at kunne

leve op til lovgivningen om anmeldelsespligt ved mistanke om misrøgt af børn må tandplejepersonalet have godt kendskab til voldens årsager og potentielle konsekvenser.

Vedrørende familierelationer er vold mellem de voksne en af de stærkeste risikofaktorer for fysisk mishandling af barnet. Et barn, som er vidne til vold, er også udsat for psykisk vold ved, at det tvinges til at leve med vold i hjemmet. På de højere niveauer samfund og politik findes faktorer som holdninger til vold, nor­ mer, ligestilling og lovgivning. Er der flere risikofaktorer samti­ dig, akkumuleres også risikoen for at blive udsat for vold.

Beskyttende faktorer Der mangler viden om beskyttelse og modstand mod børnemis­ handling; men selv om risikofaktorerne er mange, har det en positiv virkning, hvis familien får støtte fra slægtninge og fra lokalsamfundet, samt hvis barnet har en nærtstående person, som det føler sig tryg ved.

Diskussion Funktionsnedsættelse og handicap i forbindelse med vold Som beskrevet ovenfor har børn med funktionsnedsættelse og handicap en forøget sandsynlighed for at blive udsat for vold. Der er omkring tre gange så høj risiko for at blive ud­ sat for vold, hvis barnet har en funktionsnedsættelse eller et handicap sammenlignet med børn uden sådanne tilstande, og desuden er den sociale kontekst en vigtig faktor (10,11). I undersøgelser om sammenhæng mellem funktionsnedsættel­ ser eller kroniske tilstande og fysisk vold eller vold i hjemmet har man inkluderet en bred vifte af tilstande. Bl.a. har man inkluderet nedsat hørelse, svækket syn, talehandicap, astma, ADHD, fedme m.fl. (11). Årsagen til, at kroniske tilstande er en risikofaktor, menes bl.a. at være den ekstra belastning og stress, som forældrene skal tackle i forbindelse med barnets diagnose. Sandsynligheden for at blive udsat for fysisk vold stiger også, jo flere forskellige tilstande barnet har (1,12).

Man har ikke kunnet påvise nogen kausal årsagssammen­ hæng, hvilket indebærer, at man ved, at børn med funktions­ nedsættelser oftere udsættes for vold, men ikke om volden er en konsekvens af funktionsnedsættelsen, eller om funktions­ nedsættelsen er en konsekvens af volden. |

797 |

VIDENSKAB & KLINIK | Fokusartikel

At identificere børn og unge, som misrøgtes Hvis børn udviser psykosomatiske symptomer såsom ondt i ma­ ven, hovedpine, søvnproblemer eller smerter, som ikke kan re­ lateres til noget patologisk, bør man skærpe opmærksomheden, eftersom disse symptomer har vist sig at have sammenhæng med udsættelse for fysisk vold (13). For at kunne forhindre at børn i denne gruppe bliver udsat for vold, er det vigtigt at for­ stå, hvordan familien tackler hverdagen, og hvordan de tager imod professionel hjælp (11).

Eftersom det har vist sig, at socialt udsatte børn og fami­ lier har en forsømt tandsundhed og ikke går regelmæssigt til tandlæge, bør tandplejen være særligt opmærksom på denne børnegruppe (8,9). Omvendt bør socialforvaltningen kontakte tandplejen, når socialt belastede børn identificeres. Børn med et tandplejebehov, som forældrene ikke tilgodeser trods infor­

mation om potentielle konsekvenser for barnet, bør klassifice­ res som dental forsømmelse og følgelig meldes til socialforvalt­ ningen.

Konklusion Tandplejepersonalet må have kendskab til den ekstra udsathed, som børn med funktionsnedsættelse har. Ikke alene ud fra et odontologisk synspunkt, men også på grund af den lovbefalede pligt til at melde det til socialforvaltningen, når man har mis­ tanke om, at børn misrøgtes.

Forældre til børn med funktionsnedsættelse har behov for god kvalitet i kontakten med professionelle, og de har behov for støtte i situationer, som kan forøge stressniveauet hos både for­ ældre og børn. For tandplejepersonalet er dette vigtigt at huske på ved behandlinger og terapiplanlægninger (12).

ABSTRACT (ENGLISH) Children with disabilities and chronic conditions are at risk of maltreatment Children exposed to maltreatment are likely to have a negative development in both physical and mental health as well as being at risk of exhibiting risk behaviours. Psycho-somatic conditions such as difficulties in sleeping and headaches in children are found to be associated with physical abuse. There are several risk factors that should be considered when recognizing child

maltreatment and among these are functional disabilities. It has been shown that children with functional disabilities are approximately 3 times more likely to be exposed to child maltreatment than peers. Therefore, to fulfil the obligation of mandatory reporting it is important for all dental professionals to have knowledge of the complex aetiology of maltreatment and also to understand the association of psycho-somatic complaints with exposure to child maltreatment.

Litteratur 1. Butchart A, Harvey HP, Mian M et al. Preventing child maltreat­ ment: A guide to taking action and generating evidence. Ge­ neva, Switzerland: WHO, 2006.

2. Felitti VJ, Anda RF, Nordenberg D et al. Relationship of child­ hood abuse and household dys­ function to many of the leading causes of death in adults. The Adverse Childhood Exper i­ ences (ACE) Study. Am J Prev Med1998;14:245-58.

3. Greene PE, Chisick MC, Aaron GR. A comparison of oral health status and need for dental care between abused/neglected children and nonabused/nonneglected children. Pediatr Dent 1994;16:41-5.

|

798 |

4. Greene P, Chisick MC. Child abuse/neglect and the oral health of children's primary den­ tition. Mil Med 1995;160:290-3.

5. Keene EJ, Skelton R, Day PFet al. The dental health of children subject to a child protection plan.

Int J Paediatr Dent 2015;25:42835.

6. Kvist T, Annerbäck EM, Sahl­ qvist L et al. Association between adolescents' self-perceived oral health and self-reported experi­ ences of abuse. Eur J Oral Sci 2013;121:594-9.

7. Willumsen T. The impact of child­ hood sexual abuse on dental fear.

Community Dent Oral Epidemiol 2004;32:73-9.

8. SOCIALSTYRELSEN. Utsatta barns

hälsa: resultat av en undersökn­ ing av fysisk och psykisk hälsa hos barn vars behov utreds av socialtjänsten. Stockholm: So­ cialstyrelsen, 2015. (Set 2016 juni). Tilgængelig fra: URL: http://www.socialstyrelsen.se/ publikationer2015/2015-3-5.

9. Kvist T, Cocozza M, Annerbäck EM et al. Child maltreatment – prevalence and characteristics of mandatory reports from dental professionals to the social ser­ vices. Int J Paediatr Dent 2016. doi: 10.1111/ipd.12230.

10. S ullivan PM, Knutson JF. Mal­ treatment and disabilities: a population-based epidemio­ logical study. Child Abuse Negl 2000;24:1257-73.

11. Svensson B, Bor nehag CG, Janson S. Chronic conditions in children increase the risk for physical abuse – but vary with socio-economic circumstances.

Acta Paediatr 2011;100:407-12.

12. Svensson B, Eriksson UB, Janson S. Exploring risk for abuse of children with chronic conditions or disabilities-parent's percep­ tions of stressors and the role of professionals. Child Care Health Dev 2013;39:887-93.

13. Jernbro C, Svensson B, Tindberg Y et al. Multiple psychosomatic symptoms can indicate child physical abuse – results from a study of Swedish schoolchil­ dren. Acta Paediatr 2012;101: 324-9.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

ZENDIUMPRISEN 2016 PROGRAM: 17.00–18.00: Let reception 18.00–19.00: Prisoverrækkelse og foredrag 19.00–20.00: Foredrag med Rane Willerslev

INVITATION Vi byder dig hermed velkommen til Zendium-prisen 2016

27. OKTOBER 2016 Arrangementet foregår på Comwell Hotel Aarhus Værkmestergade 2, 8000 Aarhus

ÅRETS PRISMODTAGER, LISE-LOTTE KIRKEVANG

I år har Zendium-komiteen nomineret Lise-Lotte Kirkevang som modtager af årets Zendium-pris.

KOM OG HØR RANE WILLERSLEVS FAGLIGE FOREDRAG: Rane Willerslev er en ivrig samfundsdebattør på forskningens område. I foredraget gør han rede for den fundamentale værdi af grundforskning og faren ved at øremærke for stor en del af forskningsmidlerne til formål, som antages at ville lønne sig på kort sigt. Kun med frihed til at lege med ideerne kan forskeren bringe videnskaben kvantespring videre.

Endodonti – et fagområde i vækst.

Selvom forekomsten af caries er faldende i langt de fleste lande, har man endnu ikke set et tilsvarende fald i forekomsten af pulpal og periapikal sygdom. Samtidig ses en udvikling inden for endodontisk diagnostik og behandling, hvor der er øget fokus på moderne udstyr og teknikker.

Hvad kan vi forvente af fremtiden? Kan vi i dag, med rimelig sikkerhed, angive prognosen for en rodbehandling, eller er det en behandling, hvor resultatet er helt uforudsigeligt? Hvilke faktorer har betydning for hvor længe en rodbehandlet tand overlever, og hvordan sikrer vi i dag vores patienter den bedste behandling?

Tilmelding og praktiske oplysninger Arrangementet er gratis og hele teamet er velkommen.

Endelig og bindende tilmelding skal ske pr. email til: Destination Copenhagen: gsv@destcph.dk senest den 1. oktober 2016 eller på tlf.: 7027 2124 Anfør venligst: Navn, klinikadresse, kliniktelefon samt eget mobilnummer.

Bemærk der er begrænset antal pladser. I tilfælde af overtegning oprettes en venteliste. Tilmeldinger fordeles efter ”først til mølle princippet”.

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

ABSTRACT

Al tandpleje kræver en etisk adfærd, ikke mindst inden for børnetandplejen I dag konsulteres tandplejen af flere og flere børn og unge med funktionsnedsættelse eller langvarig sygdom. Disse patienter skal principielt tiltales og varetages på samme måde som alle andre patienter; men i behandlingen af børn med funktionsnedsættelse eller sygdom opstår der nok oftere situationer og etiske dilemmaer, hvor tandlægen føler behov for at standse op, reflektere og analysere, inden hun/ han går videre med behandlingen. Autonomi, integritet og informeret samtykke er vigtige begreber i mødet med patient og forældre, og tandlægen må også indimellem være parat til at vikariere autonomi.

Etik i børnetandplejen med særligt fokus på børn med funktionsnedsættelse eller langvarig sygdom Gunilla Klingberg, professor, odont.dr., Avdelningen för Pedodonti, Odontologiska fakulteten, Malmö högskola, Malmö, Sverige Johanna Norderyd, övertandläkare, Kompetenscenter, Odontologiska Institutionen, Jönköping, och Jönköping University, Jönköping, Sverige Accepteret til publikation den 17. juni 2016

A

Korrespondance til 1. forfatter: Gunilla Klingberg, gunilla.klingberg@mah.se Foto: X-RAY/Leif Johansson

|

800 |

ndelen af børn med langvarig sygdom eller funk­ tionsnedsættelse udgør mindst 8 % og er stigende (1,2). Med funktionsnedsættelse menes nedsættelse af fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsevne.

En langvarig sygdom varer mere end tre måneder. Det drejer sig både om medfødte og erhvervede tilstande, som begrænser hverdagslivet. Forekomsten af funktionsnedsættelse øges med stigende alder og er noget hyppigere blandt drenge end blandt piger.

Funktionshæmning er den begrænsning, som opstår i relati­ on til omgivelserne for en person med en funktionsnedsættelse.

Det drejer sig ofte om barrierer i miljøet, og funktionshæmning kan i mange tilfælde forklares med manglende tilgængelighed.

En funktionshæmning er således ikke statisk, men kan variere afhængigt af de barrierer eller hjælpemidler, som den enkelte møder under sine aktiviteter.

Tandpleje for børn med funktionsnedsættelse reguleres lige­ som resten af sundhedssektoren af det enkelte lands love; men der er også andre dokumenter, der ligger til grund for den op­ træden, der skal praktiseres. Forenede Nationers konventioner om børns rettigheder (3) og om rettigheder for personer med funktionsnedsættelse (4) er ratificerede af samtlige nordiske lande. I børnekonventionen er barnets tarv det gennemgående og grundlæggende begreb. Dette indebærer, at EMNEORD de, som behandler børn i tandplejen, bør have Ethics; kompetence til det, hvilket ikke mindst gælder professional; dental; child dem, som behandler børn med funktionsned­ TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

Etik i børnetandplejen | VIDENSKAB & KLINIK

sættelse og langvarig sygdom. Børnekompetence indebærer, at man har særlig viden og erfaring i kontakt og kommunikation med børn og unge.

Børn i de nordiske lande har generelt en god tandsundhed målt i cariesprævalens (5-9), og der er ingen grund til at an­ tage, at det forholder sig anderledes for børn med funktions­ nedsættelse. Derimod kan børn med funktionsnedsættelse have større risiko for at blive ramt af orale sygdomme, dels på grund af deres medicinske diagnose, dels som følge af en adfærd, som vanskeliggør mundhygiejnerutiner (10-13). Derudover kan nedsat oral sundhed for disse børn medføre større konsekven­ ser end for børn uden funktionsnedsættelse. En del børn kan have svært ved at kommunikere ubehag og smerte, så der kan gå lang tid, inden man opdager en patologisk tilstand. Dette kan medføre flere tandlægebesøg og dermed ekstra byrder for familier, som allerede er hårdt belastede (14). Oral sygdom kan sågar sætte barnets generelle sundhed på spil. Det er også rapporteret, at børn med funktionsnedsættelse løber en større risiko for at komme i uføre på grund af omsorgssvigt og mis­ handling (15). Børn med funktionsnedsættelse udgør en sårbar gruppe, hvilket stiller særlige krav om en god etik i tandpleje­ situationen.

Faktaboks 1 Børnekonventionen (UN Convention on the Rights of the Child) Børnekonventionen trådte i kraft i 1990 og fastslår, at børn er individer med egne rettigheder. De fire grundlæggende principper er: • Alle børn har samme rettigheder og er ligeværdige • Barnets tarv skal varetages ved alle beslutninger, som vedrører barnet • Alle børn har ret til liv og udvikling • Alle børn har ret til at udtrykke deres mening og få den respekteret

Det overordnede mål for al tandpleje er god tandsundhed og tandpleje på lige vilkår. Trygge patienter er også en rime­ lig målsætning. Lige vilkår betyder ikke nødvendigvis, at alle skal behandles på samme måde. For at opnå de overordnede mål for børn med funktionsnedsættelse er det nødvendigt at tilpasse behandlingen efter barnets særlige forudsætninger og formåen. God viden om diagnosen er en forudsætning; men i den kliniske situation må hvert barn vurderes individuelt. Man må aldrig glemme, at børn med funktionsnedsættelse først og fremmest er BØRN! Det er vigtigt, at tandplejeteamet har et helhedssyn på barnet og barnets familie. Forskning har også vist, at forældre til børn med forskellige typer af funktionsned­ sættelse forventer at blive mødt med respekt, at blive medind­ draget i behandlingen, at opleve kontinuitet i behandlingen, at TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

tandplejepersonalet har viden om funktionsnedsættelsen, og at tandplejen er tilgængelig (16).

Metode Denne artikel er en sammenfatning af den etiske adfærd og de etiske principper, som efter forfatternes opfattelse praktiseres inden for moderne skandinavisk børnetandpleje.

Etik på klinikken Etik og moral berører og påvirker alle menneskelige relationer.

Etik kan beskrives som en indsigt i, hvad der er rigtigt og forkert baseret på et filosofisk grundlag. Man kan udtrykke det sådan, at etikken udgør moralens teori, og moralen er etikkens praksis.

Etiske aspekter på plejen diskuteres stadigt hyppigere i dagens tandpleje. Dette gælder ikke mindst inden for den specialisere­ de tandpleje, som behandler børn og unge med funktionsned­ sættelse og sygdom. Der findes flere forskellige retninger inden for etik; men udgangspunktet her er biomedicinsk etik (17).

Menneskets ukrænkelige værdighed udgør grundlaget for etiske diskussioner. Integritet og menneskeværd betragtes som synonymer. Alle mennesker, uanset alder, køn, position i sam­ fundet, sygdom eller aktuel situation, har pr. definition inte­ gritet og menneskeværd. I sundhedssektoren såvel som i andre situationer kan integriteten respekteres i varierende grad. At respektere en patients integritet indebærer, at man betragter og behandler patienten for dennes egen skyld, som et mål i sig selv og aldrig som et middel. Dette udgør således en vigtig forud­ sætning for professionelt virke i sundhedssektoren. Det dukker også op i flere forskellige professionsetiske retningslinjer, hvor det fx ofte udtrykkes, at lægen eller tandlægen ”under udøvel­ sen af sin gerning skal lade sig lede af menneskekærlighed og ærlighed og møde patienten med empati, omtanke og respekt.

Det vigtigste mål skal være patientens sundhed og velbefin­ dende” (18).

Autonomien udgør en slags værn til beskyttelse af integrite­ ten. I modsætning til integritet varierer autonomi både inden for en og samme person over tid og fra person til person. Med autonomi menes selvbestemmelse, og dette kræver visse grund­ læggende evner. Et nyfødt barn er ikke i stand til at udøve sin autonomi, og det er en bevidstløs person heller ikke. Faktorer som sygdom, kognitiv kapacitet, sprog og kommunikation på­ virker autonomien. Graden af autonomi varierer således livet igennem. Man udtrykker det undertiden sådan, at det lille barn har en spirende autonomi og den alderdomssvækkede person en aftagende. Autonomien er en vigtig og beskyttende funktion.

Hvordan skal behandleren forholde sig, når patienten ikke er i stand til fuldt ud at vogte sin integritet? Når selvbestem­ melsen ikke kan effektueres? Så bliver begrebet at vikariere autonomi vigtigt. Hermed menes, at en anden træder til som stedfortræder og efter bedste evne forsøger at repræsentere pa­ tienten. I mange tilfælde fungerer dette pr. automatik, ved at en pårørende, fx en forælder, vikarierer autonomi. Men det er ikke altid indlysende, at forældre i alle situationer sætter barnets |

801 |

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

tarv i forreste række. Der kan undertiden være en modsætning eller konflikt mellem, hvad der er bedst for patienten/barnet og forældrenes ønsker og behov. Et eksempel kunne være, at en behandling indebærer flere tandlægebesøg, hvilket er meget tidskrævende, og at forældrene har svært ved at afse tiden. Eller at forældrene ikke har fået tilstrækkelig information om, hvad en behandling indebærer. Forældrene kan måske også selv lide af tandlægeskræk og opleve al behandling som angstfyldt, også som ledsager. Det modsatte kan også forekomme: forældrene insisterer på en bestemt behandling, selv om det ikke er til gavn for barnet. Disse eksempler viser, at bevidsthed og viden om, hvordan autonomi og integritet hænger sammen, står centralt i alt patientarbejde. Alle, som behandler børn med funktions­ nedsættelse, må konstant være på vagt, så behandlinger, der kunne stride imod barnets tarv, ikke påbegyndes (19). Tand­ lægen må undertiden være klar til selv at påtage sig at vikari­ ere patientens autonomi. Han eller hun må forsøge at sætte sig i patientens sted og overveje, hvad patienten ville have valgt, hvis han/hun var i stand til at tage stilling. Hvad er bedst for barnet? Det er den vigtige baggrund for de etiske overvejelser, man hyppigt må gøre sig i behandlingssituationer og ved tera­ pikonferencer (19).

Samtykke Selv om der er en udvikling i gang hen imod øget patientindfly­ delse, præges sundhedssektoren stadig i nogen grad af paterna­ lisme, ”doktoren ved bedst”. Det er for så vidt ikke forkert; men i dag er det en forudsætning, at al behandling besluttes i samråd med patienten. Kommunikation er derfor fundamentet for alt arbejde med patienter. Ingen diagnostik eller behandling bliver bedre end, hvad kommunikationen med patienten tilsiger. Det er essentielt, at tandlægen er åben for dialog og giver udtryk for, at han/hun er interesseret i, hvad patienten har at sige.

Information hænger nøje sammen med samtykke, man taler jo også om et informeret samtykke. Hermed menes, at patien­ ten, eller patientens stedfortræder, får en saglig og tilstrækkelig information og på det grundlag accepterer, giver samtykke til det, som behandleren foreslår. Det informerede samtykke kan være mere eller mindre implicit eller eksplicit. De lovmæssige krav varierer fra land til land. I de skandinaviske lande er der en tradition for samtykke i dialog, ofte måske til og med im­ plicit. Et eksempel på dette kunne være, at et barn selv kom­ mer til tandlæge for at blive behandlet. Forældrene ved gennem mundtlig information (måske kun via barnet), at en tand skal laves, accepterer dette og tager for givet, at det gøres på bedste vis. I andre situationer, fx hvis et barn skal have tandbehand­ ling under narkose, er det almindeligt, at informationen foregår skriftligt, og at forældrene endog skriver under på, at de har fået information. Her vil tandlægen måske sikre sig imod, at der efterstående opstår diskussioner om de udførte behandlinger, fx ekstraktioner. Udenfor Skandinavien er der flere lande, som har regelsæt om, hvor formelt et samtykke skal ske, hvad det indebærer, og hvordan det skal dokumenteres. |

802 |

Det er et væsentligt spørgsmål, om et barn kan medvirke i samtykkeprocessen. Der findes ikke noget enkelt svar; men et barn bør have mulighed for at påvirke beslutninger om sin egen behandling afhængigt af alder og modenhedsstadie. Man siger, at barnet er beslutningskompetent. Det er selvfølgelig svært for et lille barn fuldt ud at forstå konsekvenserne af, om en behand­ ling udføres eller ej. Det stiller større krav til tandlægen, som må sikre sig, at barnet forstår så meget som muligt ved at til­ passe informationen, og huske at spørge, om barnet forstår, og hvad det synes. De, som behandler børn, som har svært ved at kommunikere, bør tilegne sig alternative kommunikationsfor­ mer, fx billeder og let forståelige fagter. Børn fra 12-årsalderen anses i mange sammenhænge for at være modne til at deltage i og påvirke beslutninger, som vedrører dem selv (19,20). Men for et barn med funktionsnedsættelse er alderen ikke altid retvisende. I en del tilfælde når barnet aldrig den forventede modenhed og kan derfor ikke sidestilles med et jævnaldrende barn uden funktionsnedsættelse. I stedet må en voksen forsøge at tage barnets formodede opfattelse i betragtning og tage an­ svar for samtykket. I andre tilfælde kan en sygdom indebære, at også yngre børn modnes tidligt og har godt kendskab til deres sygdom. I så fald skal barnet også tidligt tages med på råd. Et eksempel på dette kan være et barn med diabetes, som er godt inde i, hvordan hun eller han påvirkes af sin sygdom og medi­ cinering.

Som behandler bør man være bevidst om, at flere forskel­ lige faktorer kan påvirke et behandlingsvalg. Det er langtfra sikkert, at behandlere og forældre har samme syn på sagen.

Der kan fx være forskellige magtforhold, som påvirker beslut­ ningerne, måske er forældrene indbyrdes uenige, eller også spiller forskellige slags kulturelle faktorer og vurderinger ind.

Det er derfor vigtigt at forsøge at lytte og at overveje barnets formodede opfattelse, når der skal tages beslutninger om be­ handlingen. Forældrenes synspunkter vejer naturligvis tungt.

Det er ofte både svært og etisk kompliceret at gå imod foræl­ drenes ønske; men i visse situationer må tandlægen være parat til at gøre det. En sådan situation kan være, når en beslutning risikerer at påføre barnet skade, fx hvis forældrene modsætter sig behandling på trods af, at barnet har smerte og infektion. I et sådant tilfælde er der en åbenlys risiko for, at barnet får det dårligt, fordi forældrene ikke medvirker til, at barnet får den nødvendige behandling.

Faktaboks 2 Biomedicinske etiske principper (efter Beauchamps et al. 1994) • Autonomiprincippet (selvbestemmelse) • Princippet om ikke at skade • Godhedsprincippet • Retfærdighedsprincippet (lige ret til sundhedsydelser)

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

Etik i børnetandplejen | VIDENSKAB & KLINIK

Etiske principper I den biomedicinske retning inden for etikken fremhæver man ofte fire centrale begreber eller principper: autonomiprincip­ pet, princippet om ikke at skade, godhedsprincippet og retfær­ dighedsprincippet (17). Autonomiprincippet indebærer, at der så vidt muligt tages hensyn til andre menneskers autonomi.

Det betyder, at en patient har ret til at modsætte sig en behand­ ling (hvilket forudsætter informeret samtykke, og at patienten er beslutningskompetent), men ikke at patienten har ret til at kræve en bestemt behandling. Her kommer man ind på retfærdighedsprincippet, som siger, at alle mennesker har lige ret til behandling uanset faktorer som fx alder, køn og etnicitet. Pa­ tienter med reduceret eller manglende autonomi skal sikres god pleje og omsorg. Undertiden konfronteres tandplejen og det øvrige sundhedsvæsen med patienter og forældre, som kræ­ ver behandling og beslaglægger store sundhedsresurser. Dette kan medføre, at andre patienter, som måske endog har mere påtrængende behov, ikke får behandling i tide. I grunden er det godt og positivt med stærke patienter og energiske foræl­ dre, som kan kæmpe for deres børn; men sundhedsarbejdere må samtidig ud fra et samfundsperspektiv holde retfærdigheds­ princippet i hævd, så alle med behov får mulighed for behand­ ling på lige vilkår.

Godhedsprincippet har en central placering inden for sund­ hedssektoren og indebærer, at vi som professionelle skal stræbe efter at gøre godt. Vi skal naturligvis lindre smerte, forebygge sygdom og behandle, hvor vi kan; men hvis vi udfører behand­ linger, hvor behandlingsresultaterne ikke er kendte, kan vi risi­ kere ikke at gøre godt. Princippet om ikke at skade indebærer, at en patient ikke må påføres skade eller udsættes for en unødig ri­ siko. Mange behandlinger kan fx indebære risiko for smerte, og det er da tandlægens opgave på alle måder at forsøge at mind­ ske risikoen for smerte og ubehag. Hvis det er nødvendigt at gennemføre en behandling, hvor smerte ikke helt kan undgås, er det ekstra vigtigt at give relevant information. Al behandling skal udføres efter princippet om lege artis, dvs. videnskab og ef­ terprøvede erfaringer. Vi ved ikke altid tilstrækkeligt om effek­ ten af forskellige behandlinger, og der stilles krav om, at tandlæ­ gen holder sig a jour med den faglige udvikling og har en sund kritisk holdning til nye, uprøvede behandlingskoncepter. Selv om en behandling muligvis ikke skader, er det ikke sikkert, at den skal udføres, bare fordi man lige vil prøve at se, om den får effekt. Behandling uden effekt indebærer, at patienten bruger tid og kræfter, som kunne have været anvendt på noget andet og mere positivt. Samtidig bruges der behandlingstid og -resur­ ser, som kunne have været brugt på en anden patient, som nu i stedet står på venteliste. Disse spørgsmål er ikke enkle; men det er vigtigt at lufte dem, når nye behandlingsmetoder diskuteres.

Eksemplerne viser, at etikken altid er nærværende i vort kliniske arbejde, også når vi ikke tænker over det.

Adskiller tandpleje for børn og unge med funktionsned­ sættelse eller sygdom sig i den henseende fra tandpleje for andre patienter? Svaret er egentlig nej. Det forudsætter TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

KLINISK RELEVANS Børn udgør en stor del af befolkningen, næsten 25 % i Sverige er under 20 år. Andelen af børn med langvarig sygdom eller funktionsnedsættelse udgør mindst 8 % og er stigende. Langvarig sygdom eller funktionsnedsættelse omfatter tilstande, som begrænser daglige aktiviteter eller medfører behov for specielle medicinske eller andre interventioner.

Tandplejen konsulteres af flere og flere børn med forskellige typer af medicinske sygdomme, fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Varetagelsen af denne patientgruppe stiller undertiden andre krav til tand­ pleje­teamets optræden end behandling af raske børn og unge med typisk udvikling.

Dette involverer også etiske aspekter.

imidlertid, at tandplejeteamet har et ”etisk kompas”, inte­ resse i og viden om etiske problemstillinger. Børn og unge er pr. definition mere udsatte i sundhedssektoren, og der kræves en større indsigt, når man behandler børn. Funkti­ onsnedsættelse og sygdom kræver givetvis yderligere op­ mærksomhed, og alle i tandplejeteamet må være forberedt på de etiske dilemmaer, som kan opstå i mødet med børne­ patienten og forældrene. Grundprincippet er i øvrigt altid det samme – hver enkelt patient skal behandles ud fra sine behov, og sundhedsydelser skal gives på lige vilkår. Målet er naturligvis at opnå så god sundhed og funktion som muligt hos alle patienter.

Ved prioriteringer af behandlinger kan man gå ud fra for­ skellige etiske principper: menneskeværdsprincippet, behovsog solidaritetsprincippet samt omkostningseffektivitetsprin­ cippet. Disse principper optræder fx i svensk sundheds- og sygeplejelovgivning. Behovs- og solidaritetsprincippet inde­ bærer, at resurser først og fremmest skal bruges på de borgere, der har størst behov. Behovsprincippet påpeger, at en persons behov kan ses fra forskellige perspektiver. Dels subjektivt, hvordan personen selv opfatter behovet, og dels objektivt, hvordan behandlere og samfund opfatter behovet. Omkost­ ningseffektivitetsprincippet handler om at tilstræbe en balan­ ce mellem udgifter og effekt ved valget af behandling. Skal der vælges mellem to behandlingsalternativer med samme effekt, skal den billigste foretrækkes. På den måde rækker resurserne til flere.

Børn med funktionsnedsættelse og forskning Børn kan ikke i fuldt omfang bedømme og forstå eventuelle ri­ sici og konsekvenser, som de kan blive udsat for i forbindelse med forskning. Forskning, som involverer børn med funktions­ nedsættelse, er derfor mere problematisk fra et etisk perspektiv. |

803 |

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

Reglerne for etisk vurdering af forskning varierer fra land til land. Et vigtigt princip er dog, at hvis videnskabelige spørgs­ mål kan besvares ved henvendelse til voksne, beslutningskom­ petente personer, skal andre grupper ikke inddrages. Det er på den anden side vigtigt at inkludere børn med funktionsnedsæt­ telse, deres vilkår og sundhed i forsknings- og udviklingsarbej­ de for at garantere god kvalitet i det fremtidige tandplejetilbud.

Det er et ansvar, som påhviler forskersamfundet; men det stiller særlige krav til etisk analyse, til undersøgelsesdesign og til sam­ tykkeprocessen. Forskningsprojekter skal godkendes af viden­ skabsetiske komitéer, problemstillingerne skal være relevante for gruppen børn med funktionsnedsættelse, og al information skal tilpasses børnenes alder og modenhed.

Etiske dilemmaer Børn med typisk udvikling får med stigende alder også efter­ hånden større autonomi. For børn med forskellige typer af ud­ viklingshæmning er denne udvikling ikke lige så indlysende.

Tandplejepersonalet skal være opmærksom på, at barnets mo­ denhed ikke altid svarer til barnets kronologiske alder. Barnets begrænsede autonomi må i nogle situationer vikarieres, som regel af barnets forældre. Ved tandbehandling af børn indgår der derfor altid tre aktører. Det er barnet selv, barnets forældre/ værge og behandleren. I en behandlingssituation må disse tre arbejde tæt sammen, og hvis en af dem ikke vil medvirke, bør en etisk optræden og stillingtagen bringes i anvendelse for at løse konflikten.

At vælge den rette behandling, pleje eller strategi er som regel ikke let, når man har at gøre med børn med komplekse medicinske diagnoser. Ofte siger man, at de langsigtede sund­ hedsgevinster er de vigtigste. Et tydeligt eksempel på dette er naturligvis profylakse. Et barn skal ikke have mundhuleproble­ mer, som kunne have været forhindret. Der er også risiko for, at tandplejen bliver overskygget af anden behandling og andre behov. Det er ikke nogen selvfølge, at patienter, familie, andre behandlere eller for den sags skyld tandplejen selv prioriterer den orale sundhed hos en person med funktionsnedsættelse (21). Der er mange forhindringer på vejen. Det er klart, at al­ vorlige medicinske tilstande eller akut sygdom kan medføre, at tandplejen kommer i anden række; men netop derfor er det vig­ tigt at indgå i et samarbejde med de øvrige aktører, så tandpleje og oral sundhed ikke tabes på gulvet.

Det kan undertiden være vanskeligt for en tandlæge, der behandler et barn med funktionsnedsættelse, at vælge det op­ timale behandlingsniveau. Barnets situation og forudsætninger er ofte enestående, og viden og erfaringer fra andre situationer kan ikke altid overføres sikkert og forudsigeligt til den indivi­ duelle patient. Al behandling er også i denne situation baseret på undersøgelse, diagnostik og behandlingsplanlægning; men valget af behandling kan være vanskeligt, og det kræver ofte et samarbejde mellem flere behandlere og specialister at nå frem til en fælles behandlingsplan. Ved behandlingsplanlægning er det vigtigt, at tandlægen gør sig klart, at alle beslutninger er ak­ |

804 |

tive og bevidste terapivalg, som skal dokumenteres. Det gælder også, når man udskyder en behandling eller helt afstår fra at behandle. I modsat fald er der risiko for at indiceret behandling for patienter, som har kompliceret diagnose eller er vanskelige at behandle, ikke bliver udført, hvilket på sigt kan påvirke sund­ hedstilstanden og forudsætningerne for fremtidig behandling.

Tandbehandling af børn med funktionsnedsættelse kan udføres på forskellige niveauer. Der er intet, der tilsiger, at al behandling skal ske hos en specialist. Det er snarere sådan, at visse dele af behandlingsplanen, fx forebyggende tiltag, med fordel kan udføres i almen praksis nær patientens bopæl. Det indebærer, at der går mindre tid fra skole og fritidsaktiviteter.

Det forudsætter selvfølgelig, at den, der behandler barnet, har viden og engagement. Specialister kan fungere som rådgivere og i påkommende tilfælde som behandlere. Samarbejde mel­ lem behandlingsniveauerne er essentielt for et helhedssyn.

Grundlaget må være, at alle, som virker inden for tandplejen, har tilstrækkelig viden til, at de føler sig klædt på til at behandle patienter med funktionsnedsættelse.

Diskussion omkring nogle tilfælde Det, som er fremført i denne artikel, gør ikke krav på at være en fuldstændig litteraturoversigt, men har blot til formål at belyse de særlige etiske problemstillinger, som tandlæger kan blive nødt til at forholde sig til, når de behandler børn og især børn med funktionsnedsættelse eller langvarig sygdom. For yderli­ gere at belyse kompleksiteten præsenteres nu nogle kliniske tilfælde med etiske dilemmaer og forslag til mulige løsninger.

Disse kan også danne grundlag for videre etiske diskussioner på arbejdspladsen.

Forældrene vil ikke have barnet behandlet Da Kim på fire år kommer til tandlæge, viser det sig, at han har en kindtand, som skal fyldes. Kim led skade under fødslen og var meget syg de første år, han levede. Nu er han medicinsk set i god stand, men er sent udviklet, både motorisk og intellektu­ elt. Kims far modsætter sig behandlingen af tanden, for han vil ikke have, at drengen udsættes for noget ubehageligt. ”Det er jo kun en mælketand.” Tandlægen vurderer, at det er en tand, som kan behandles og opretholde en vigtig funktion i tandsættet i mange år endnu. Hvis den ikke behandles, risikerer Kim at få tandpine eller infektion, og måske ender det med, at tanden i stedet må ekstraheres.

Menneskeværdsprincippet Kim har samme ret til god tandpleje og oral sundhed som alle andre børn.

Behovsprincippet Det objektive behandlingsbehov er stort. Det subjektive be­ handlingsbehov er for faderens vedkommende beskedent; men man kunne få mistanke om, at han selv har en tandlægeskræk, som påvirker hans holdning.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

Etik i børnetandplejen | VIDENSKAB & KLINIK

Omkostningseffektivitetsprincippet Behandlingsforslaget er rimeligt. At afstå fra behandling kan medføre smerte og udgøre en potentiel helbredsrisiko.

Forslag til løsning af det etiske dilemma Kims autonomi vikarieres af faderen; men tandlægen er nødt til at vikariere drengens autonomi ved beslutning om behand­ ling. Behandlingen behøver ikke blive udført med det samme, men kan planlægges. Kim kan komme til en modenhedstilpas­ set indskoling/tilvænning i tandplejen sammen med en voksen, han føler sig tryg ved. Man kan overveje at benytte sedering i forbindelse med successiv cariesekskavering.

Forældrene kræver behandling Sara er 14 år. Hun har en multipel funktionsnedsættelse og går i specialskole. Sara har gået regelmæssigt til tandlæge, men har aldrig magtet at få taget intraorale røntgenoptagelser, dels på grund af ufrivillige bidereflekser, og dels fordi hun let får kval­ me. Lattergas har været forsøgt uden succes. For et par år siden kunne tandlægen foretage en grundig undersøgelse, mens Sara var i narkose i forbindelse med et indgreb i ørerne. I samme om­ gang blev der ekstraheret to præmolarer på grund af trangstil­ ling. Sara er cariesfri.

Saras mor er utilfreds med, at Saras fortænder står skævt, og vil have dem rettet. Tandlægen vurderer, at Sara ikke kan acceptere aftageligt apparatur, og at fast apparatur ville nød­ vendiggøre et antal narkoser. Hvad Sara selv synes om sine for­ tænder, er svært at få rede på.

Menneskeværdsprincippet Sara har samme ret til tandpleje som andre børn.

Behovsprincippet Det objektive behandlingsbehov er beskedent. Det subjektive behandlingsbehov er for moderens vedkommende stort, men tvivlsomt for Sara.

Omkostningseffektivitetsprincippet Den indsats, der kræves, både af tandplejen og af Sara, forekommer urimeligt stor i forhold til det behandlingsresultat, som kan opnås.

Forslag til løsning af det etiske dilemma Her må tandlægen gøre sit bedste for at overbevise Saras mor om, at den behandling, der kræves, er alt for omfattende og belastende til, at det er rimeligt at udsætte Sara for den. Okklu­ sionsafvigelsen er desuden beskeden og påvirker ikke funktio­ nen. Man kan overveje en anden vurdering (”second opinion”), fx af en specialist, for at styrke beslutningen og få moderen til trygt at stole på, at Sara ikke bliver forfordelt.

Barnet som har behov for behandling, men ikke koopererer Johannes er 10 år. Han har en mælketand, som irriterer ham.

Man vurderer, at den vil fældes inden for et år, og derfor bliver TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

ekstraktion den foretrukne terapi. Johannes har autisme og let intellektuel funktionsnedsættelse. Efter flere indskolingssean­ cer kommer han nu til tandlægen for at få behandling. Han er i godt humør, og alt er godt i begyndelsen. Men da tanden er ble­ vet bedøvet, er det slut. Johannes vil ikke. Moderen, som ledsa­ ger ham, mister tålmodigheden. Hun synes, at der er brugt nok tid på den tand, og nu er den oven i købet bedøvet. Den skal ud nu! Hun synes, at vi skal holde Johannes fast og fjerne tanden.

Hvad gør man?

Menneskeværdsprincippet Johannes har samme ret til tandpleje og god behandling som andre børn.

Behovsprincippet Det objektive behandlingsbehov er stort. Det subjektive be­ handlingsbehov er for Johannes’ vedkommende stort. For mo­ deren er det også ganske stort, hun vil jo gerne have, at Johan­ nes får det godt, og vil have behandlingen overstået.

Omkostningseffektivitetsprincippet Den behandlingsindsats, som kræves, er for tandplejen ganske beskeden, hvis behandlingen kan udføres konventionelt. For Johannes vurderes indsatsen i den aktuelle situation som uri­ meligt stor i forhold til det behandlingsresultat, som kan opnås.

For moderen er den lille.

Forslag til løsning af det etiske dilemma Her må tandlægen have mod til at sige stop. Johannes er åbenbart ikke klar til en ekstraktion på dette tidspunkt. At gennemtvinge en behandling, som indebærer, at han holdes fast, er krænkende både for Johannes’ integritet og for hans autonomi. Der er desuden risiko for, at man opnår en kort­ sigtet gevinst på bekostning af et tillidstab på langt sigt. Hvis han fastholdes og tvinges til at udstå tandekstraktionen mod sin vilje, er der stor risiko for, at Johannes udvikler skræk og får en negativ indstilling til tandplejen, hvilket kan påvirke hans tandsundhed på sigt. Det er nok bedst at afbryde be­ handlingen og informere moderen om, at man har overvur­ deret, hvad Johannes kunne klare. Hvis der ikke er andre behandlingsbehov, kan man eventuelt komme videre ved, at man aftaler en ny seance, hvor man benytter sig af sedering og gennemfører behandlingen.

Konklusion Tandbehandling af børn i almindelighed og børn med funk­ tionsnedsættelse eller langvarig sygdom i særdeleshed stil­ ler store krav til tandlægens viden om etik og evne til etisk refleksion. Al tandbehandling skal udføres med barnets tarv for øje. Autonomi, integritet og informeret samtykke er hjør­ nestenene i en etisk adfærd, og undertiden må tandlægen være parat til at vikariere barnets autonomi i behandlings­ situationen. |

805 |

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

ABSTRACT (ENGLISH) Dental care for children with disabilities – ethical considerations All dental care demands an ethical approach, maybe even more so in child dental care. Today more children with disabilities or longterm illness come to the dentist. How these children should be met and cared for does not differ from other patients, but in dental

care for children with disabilities and long-term illness it may be more likely for situations and ethical dilemmas to evolve, where the dentist must stop, reflect, and analyze before continuing with treatment. Autonomy, integrity, and informed consent are important concepts when meeting patients and parents. The dentist also has to be prepared to sometimes step in and substitute autonomy.

Litteratur 1. Westbom L, Kornfält R. Chronic illness among children in a total population. An epidemiological study in a Swedish primary health care district. Scand J Soc Med 1987;15:87-97.

2. Halfon N, Houtrow A, Larson K et al. The changing landscape of disability in childhood. Future Child 2012;22:13-42.

3. UNITED NATIONS. Convention on the rights of the Child. (Set 2016 juni). Tilgængelig fra: URL: http://www.ohchr.org/ Documents/ProfessionalInterest/ crc.pdf.

4. UNITED NATIONS. Convention on the rights for people with disabilities. (Set 2016 juni). Til­ gængelig fra: URL: http://www. un.org/disabilities/convention/ conventionfull.shtml.

5. Norderyd O, Koch G, Papias A et al. Oral health of individuals aged 3-80 years in Jönköping, Sweden during 40 years (19732013). II. Review of clinical and radiographic findings. Swed Dent J 2015;39:69-86.

6. Nørrisgaard PE, Qvist V, Ekstrand

|

806 |

K. Prevalence, risk surfaces and inter-municipality variations in caries experience in Danish child­ ren and adolescents in 2012. Acta Odontol Scand 2016;74:291-7.

7. Wigen TI, Wang NJ. Does early establishment of favorable oral health behavior influence caries experience at age 5 years? Acta Odontol Scand 2015;73:182-7.

8. Agustsdottir H, Gudmundsdottir H, Eggertsson H et al. Caries prevalence of permanent teeth: a national survey of children in Iceland using ICDAS. Com­ munity Dent Oral Epidemiol 2010;38:299-309.

9. Norderyd J, Lillvist A, Klingberg G et al. Oral health, medical di­ agnoses, and functioning profiles in children with disabilities recei­ ving paediatric specialist dental care – a study using the ICF-CY. Disabil Rehabil 2015;37:1431-8.

10. Klingberg G, Lingström P, Oskars­ dóttir S et al. Caries-related saliva properties in individuals with 22q11 deletion syndrome. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2007;103:497-504.

11. Dourado Mda R, Andrade PM, Ramos-Jorge ML et al. Association between executive/attentional functions and caries in children with cerebral palsy. Res Dev Disa­ bil 2013;34:2493-9.

12. Blomqvist M, Ahadi S, Fernell E et al. Dental caries in adolescents with attention deficit hyperacti­ vity disorder: a population-based follow-up study. Eur J Oral Sci 2011;119:381-5.

13. Salles PS, Tannure PN, Oliveira CA et al. Dental needs and mana­ gement of children with special health care needs according to type of disability. J Dent Child (Chic) 2012;79:165-9.

14. Vonneilich N, Lüdecke D, Kofahl C. The impact of care on family and health-related quality of life of parents with chronically ill and disabled children. Disabil Rehabil 2015;29:1-7.

15. Nowak CB. Recognition and pre­ vention of child abuse in the child with disability. Am J Med Genet C Semin Med Genet 2015;169:293301.

16. Trulsson U, Klingberg G. Living

with a child with a severe orofaci­ al handicap: experiences from the perspectives of the parents. Eur J Oral Sci 2003;111:19-25.

17. Beauchamp TL, Childress JF. Prin­ ciples of Biomedical Ethics, 4th ed. New York: Oxford University Press, 1994.

18. SVERIGES TANDLÄKARFÖR­ BUND. Etiska riktlinjer. (Set 2016 juni). Tilgængelig fra: URL: http://www.tandlakarforbundet. se/Vara-Fragor/Forbundets-fra­ gor/Etiska-riktlinjer/.

19. Bischofberger E, Dahlquist G, Ed­ winson Månsson M et al. Barnet i vården. Stockholm: Liber, 2004.

20. Hallström I. Barn I hälso- och sjuk­ vården. In: Hallström I, Lindberg T, eds. Pediatrisk omvårdnad, an­ dra upplagan. Stockholm: Liber, 2015;24-30.

21. Klingberg G, Hallberg U. Oral health – not a priority issue a grounded theory analysis of barriers for young patients with disabilities to receive oral health care on the same premise as oth­ ers. Eur J Oral Sci 2012;120:2328.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

Admira Fusion, GrandioSO, Grandio – Nu i ny innovativ beskyttende indpakning o

Optimal beskyttelse imod fugt

Palidelige materialeegenskaber, uanset de klimatiske forhold

Klart layout, nemt at l se informationer Forebygger krydskontam inering

TOP KVALITET, OPTIMAL BESKYTTELSE Caps individually sealed in innovative air-tight packaging • For maximal hygiejne og væsentligt reduceret risiko for krydskontaminering • Optimal beskyttelse imod fugt og klimatiske forhold • Permanent pålidelige materialeegenskaber, ensartet konsistens og perfekt håndtering

VOCO GmbH · Anton-Flettner-Straße 1-3 · 27472 Cuxhaven · Tyskland · Tel. +49 4721 719-0 · www.voco.com

Hygiejnisk, individuel indpakning

VIDENSKAB & KLINIK

Dansk forskning internationalt

Abstract

Hvilke røntgenmetoder anvendes før fjernelse af en visdomstand i underkæben på tilfældigt udvalgte danske almene tandklinikker Louise Hauge Matzen, Lars Bo Petersen og Ann Wenzel Sektion for Oral Radiologi, Institut for Odontologi, Health, Aarhus Universitet

Formål At vurdere røntgenmetode, diagnostisk kvalitet af billederne og faktorer, der disponerer for yderligere røntgenundersøgelse, før fjernelse af M3inf blandt tilfældigt udvalgte almene tandklinikker.

Materiale og metoder To observatører besøgte 18 tilfældigt udvalgte klinikker fordelt blandt alle regioner i Danmark og studerede patientjournalerne, inklusive røntgenoptagelser af patienter, som havde fået fjernet en M3inf. Den diagnostiske billedkvalitet blev vurderet suffi­ cient, hvis hele tanden og relationen til canalis mandibulae var indeholdt i optagelsen. Desuden blev det registreret, om der sås overprojektion mellem M3inf og kanalen. Patient-rapporterede føleforstyrrelser blev udtrukket fra journalen. Regressionsana­ lyser testede, om røntgenreceptortypen havde indflydelse på billedkvaliteten i intraorale, periapikale billeder, og om overpro­ jektion mellem M3inf og kanalen og/eller billedkvalitet i intraorale billeder havde indflydelse på, om der blev udført yderligere rønt­ genundersøgelse.

Resultater 1.500 M3inf var blevet fjernet. 1.090 tænder havde inden fjernelse fået foretaget en intraoral undersøgelse, 468 havde fået en pa­ noramaundersøgelse, og 67 havde fået en CBCT-undersøgelse.

1000 M3inf blev fjernet kun på baggrund af et intraoralt billede, og 90 tænder havde fået yderligere røntgenundersøgelse efter den intraorale optagelse. Overprojektion mellem tanden og kanalen var en signifikant faktor for, at yderligere røntgenundersøgelse var foretaget (P < 0,001, Odds Ratio = 3,56).

36,3 % af de intraorale billeder havde insufficient kvalitet. Der var ingen signifikant forskel mellem kvaliteten af billeder, der

|

808 |

var optaget med et fosforpladesystem og en sensor med ledning (P = 0,6). En M3inf, der var insufficient gengivet på en intraoral optagelse, blev oftere udsat for yderligere røntgenundersøgelse, end hvis kvaliteten var sufficient. (P = 0,008, Odds Ratio = 1,8).

Tre (0,2 %) postoperative permanente føleforstyrrelser til n. alv. inf. var blevet registreret i journalen: en havde et sufficient intraoralt billede, en havde en sufficient intraoral+panoramaoptagelse, og en havde en sufficient CBCT-scanning.

Konklusioner Blandt alment praktiserende tandlæger bliver M3inf of­ test fjernet baseret på intraorale optagelser; dog var den diagnostiske kvalitet af billederne insufficient i 36,3 %.

Overprojektion og en insufficient kvalitet af de intraorale billeder var disponerende faktorer for, at yderligere rønt­ genundersøgelse blev foretaget, så alt i alt blev 24 % af M3inf fjernet på baggrund af et billede, hvor hele tanden og/eller kanalen ikke var afbildet. Post-operativ følefor­ styrrelse til n. alv. inf. synes ikke at være influeret af den radiologiske metode; dog var antallet af føleforstyrrelse registreret i journalerne ganske få.

Matzen LH, Petersen LB, Wenzel A. Radiographic methods used before re­ moval of mandibular third molars among randomly selected general dental clinics. Dentomaxillofac Radiol 2016;45:20150226.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

VIDENSKAB & KLINIK

Dansk forskning internationalt

Abstract

Bevægelsesmønstre hos unge patienter og indflydelsen på billedkvaliteten i en CBCT-undersøgelse Rubens Spin-Neto, Louise Hauge Matzen, Lars Schropp, Erik Gotfredsen og Ann Wenzel Sektion for Oral Radiologi, Institut for Odontologi, Health, Aarhus Universitet

Formål At vurdere bevægelsesmønstre hos børn og unge patienter under en CBCT-scanning og bevægelsens effekt på CBCT-billedkvalitet.

Materiale og metoder Der var foretaget 33 CBCT-undersøgelser, hvor patienten havde bevæget sig under scanningen (aldersgruppe 9-25 år, gen­ nemsnitsalder 14 år). Bevægelsen var blevet identificeret ved en video-observation af patienten under CBCT-undersøgelsen.

Billeddata fra disse CBCT-undersøgelser blev matchet med data fra 33 patienter, der ikke havde bevæget sig under scanningen.

Matchning blev foretaget på alder, diagnostisk problemstilling, den undersøgte region, det undersøgte volumen (field-of-view), og voxel-opløsningen. Der var ingen tandrestaureringer eller andet metal i field-of-view fra de 66 CBCT-undersøgelser. Tre observatører registrerede videoerne af de patienter, der havde bevæget sig, med henblik på at klarlægge bevægelsesmønstret sekund for sekund under hele CBCT-undersøgelsen: bevægelsens varighed (i sekunder), kompleksitet (uniplant eller multiplant), og bevægelsens længde (< 3 mm / ≥ 3 ≤ 10 mm / >10 mm).

Observatørerne vurderede blindt aksiale snit fra de 66 undersø­ gelser individuelt, idet de kategoriserede billedkvaliteten sub­ jektivt (udmærket/acceptabel/uacceptabel). Dernæst vurderede observatørerne blindt (uden at vide, hvilket af billederne der var fra gruppen, der bevægede sig) aksiale snit af de matchede bil­ ledpar, hvor de besluttede, hvilket billede i billedparret der havde den højeste billedkvalitet, eller om det var umuligt at beslutte sig for det bedste billede. Sammenhængen mellem billedkvalitet og patientbevægelse blev derefter analyseret, efter koden var brudt.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

Resultater Når de 66 CBCT-billedsnit blev vurderet individuelt, fandtes der ingen signifikant sammenhæng mellem billedkvalitet og patientbevægelse. Efter vurderingen af de matchede billedpar sås en statistisk signifikant sammenhæng mellem billedkvaliteten og antal bevægelser under en CBCT-scanning (≤ 2 vs. ≥ 3, P = 0,039), varighed af bevægelsen (≤ 5 s vs. ≥ 6 s, P = 0,024) og bevægelsens kompleksitet (uniplant vs. multiplant, P = 0,046).

Ved de mere alvorlige bevægelser blev billedkvaliteten vurderet lavere hos patienter, der havde bevæget sig.

Konklusioner Aksiale CBCT-billedsnit af børn og unge voksne patienter, der havde bevæget sig under CBCT-undersøgelsen, havde ikke altid en dårligere billedkvalitet end billedsnit fra pa­ tienter, som ikke havde bevæget sig. Billedkvaliteten var afhængig af bevægelsesmønstret, idet den var betydeligt ringere fra patienter, der havde bevæget sig flere gange un­ der undersøgelsen, hvor bevægelsen varede over 6 sekunder i alt, og hvis bevægelsen var i mere end et plan.

Spin-Neto R, Matzen LH, Schropp L et al. Movement characteristics in young patients and the impact on CBCT image quality. Dentomaxillofac Radiol 2016;45:20150426.

|

809 |

VIDENSKAB & KLINIK

Dansk forskning internationalt

Abstract

Føleforstyrrelse i nervus alveolaris inferior efter kirurgisk fjernelse af en underkæbe-visdomstand baseret på enten en panorama-optagelse eller CBCT-scanning: Et randomiseret, kontrolleret studie (RCT) Lars Bo Petersen, Michael Væth og Ann Wenzel Sektion for Oral Radiologi, Institut for Odontologi, Health, Aarhus Universitet, og Sektion for Biostatistik, Institut for Biomedicin, Health, Aarhus Universitet

Formål At analysere eventuelle forskelle i forekomsten af neurosenso­ riske forstyrrelser i nervus alveolaris inferior efter fjernelse af underkæbevisdomstænder i henholdsvis en panorama-gruppe og en CBCT-gruppe og at foretage en sensitivitetsanalyse af de indsamlede data med henblik på at minimere begrænsninger knyttet til undersøgelsesmaterialets størrelse og derved øge studiets eksterne validitet.

Materiale og metoder En dobbelt-blind randomiseret kontrolleret undersøgelse (RCT) sammenlignede forskelle i neurosensoriske forstyrrelser i nervus alveolaris inferior mellem en panorama-gruppe (non-scan) og en CBCT-gruppe (scan) efter kirurgisk fjernelse af visdomstænder i underkæben. Der deltog i alt 230 patienter tilfældigt fordelt efter lodtrækning med 114 i scan-gruppen og 116 i non-scan-gruppen.

Alle patienter var henvist fra almindelige private tandklinikker i hovedstadsområdet, og inklusionskriteriet var vertikalt overlap mellem canalis mandibulae og visdomstandens rodkompleks på en panoramaoptagelse. Patienter, der allokeredes til non-scangruppen, blev placeret i CBCT-scanneren, og der blev foretaget en ”scanning” uden bestråling. De neurosensoriske forstyrrelser blev målt før og efter af en observatør uden kendskab til patien­ tens gruppetilhørsforhold ved hjælp af en Semmes-Weinstein light-touch test samt en VAS-skalaregistrering af patientens sensoriske oplevelse. Det kirurgiske indgreb blev foretaget i en

|

810 |

specialistpraksis geografisk og organisatorisk adskilt fra under­ søgelsespraksis.

Resultater Der blev fundet i alt 20 temporære føleforstyrrelser i scangruppen og 12 i non-scan-gruppen. To føleforstyrrelser havde desuden en varighed på > 6 måneder. Der var ingen statistisk forskel mellem de to grupper (P = 0,14). En sensitivitetsunder­ søgelse styrkede grundlaget for undersøgelsens eksterne validitet og dens konklusioner.

Konklusioner En CBCT-undersøgelse før kirurgisk fjernelse af en visdoms­ tand i underkæben reducerer ikke antallet af postoperative neurosensoriske forstyrrelser i nervus alveolaris inferior.

Petersen LB, Vaeth M, Wenzel A. Neurosensoric disturbances after surgical removal of the mandibular third molar based on either panoramic imaging or cone beam CT scanning: A randomized controlled trial (RCT). Dentoma­ xillofac Radiol 2016;45:20150224.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

NG is I R rat

Prøv en ol Dynamost

SID DIG STÆRK

g

i 14 dage

Forebyggelse er det bedste du kan gøre for at bevare dit gode helbred, også på arbejdet.

Dynamostol benytter kroppens naturlige balance til at træne og styrke rygmuskulaturen.

info@dynamostol.dk dynamostol.dk

4675 0970

NYHED DANSK FULDANATOMISK KRONE Zirkonium krone e.max krone

FRA KR. 750,FRA KR. 825,-

KONTAKT OS FOR NÆRMERE INFORMATION 86 82 83 33

Vi modtager nu digitale aftryk fra bl.a. 3Shape Trios og Sirona/Cerec SUENSONSVEJ 3 - 8600 SILKEBORG - 86 82 83 33 WWW.DESIGNDENTAL.DK - INFO@DESIGNDENTAL.DK

SAMFUND & ARBEJDSLIV

| 812 |

TANDLÃ&#x2020;GEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

SAMFUND & ARBEJDSLIV

Slut med at give antibiotika for en sikkerheds skyld Tandlæger udskriver for meget antibiotika og ofte på løst grundlag.

Ny retningslinje fra Sundhedsstyrelsen skal skabe kulturændring på klinikkerne og sætte låg på pilleglasset.

Freelancejournalist Anders Klebak Illustration Morten Voigt

Hver gang der udskrives 100 antibiotikarecepter i primærsektoren i Danmark, står der en tandlæges underskrift på seks af dem. Og det er for mange, vurderer Sundhedsstyrelsen, der netop har udsendt en ny retningslinje, der skal få tandlæger til at holde igen med medicinen.

Retningslinjen sætter en streg under, hvornår det er relevant at bruge antibiotika, og hvornår det er overbehandling, forklarer tandlæge Bjarne Klausen, der har fungeret som faglig konsulent i arbejdet med anbefalingerne. Og det helt overordnede budskab, der skal ud til tandlægerne, er: – Vi skal stoppe med at give anti-

Tandlæger står for ca. 6 % af antibiotikaforbruget i primærsektoren

biotika for en sikkerheds skyld.

Han fremhæver bl.a., hvordan tandlæger i dag anvender antibiotika forebyggende ved simple implantatindsættelser. Og det er unødvendigt.

– Det har en meget lille effekt.

Undersøgelser viser, at man skal give antibiotika til 50 patienter for at opnå gavnlig effekt for én af dem, som så ikke vil tabe implantatet, siger Bjarne Klausen, der har stået for at indhente det videnskabelige grundlag for retningslinjen.

Det betyder, at de 49 andre patienter får medicin, de reelt ikke har brug for, og det er for meget, fordi det kan bidrage til resistensudvikling, forklarer han.

-

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

| 813 |

SAMFUND & ARBEJDSLIV

”

Vi har et medansvar for at bringe forbruget ned på de områder, hvor antibiotika ikke har en dokumenteret effekt BJARNE KLAUSEN, TANDLÆGE OG FAGLIG KONSULENT FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Sket et skred Den nye retningslinje lander på et tidspunkt, hvor tandlæger er blevet stadigt mere rundhåndede med pillepakkerne. Tandlægebladet skrev i foråret, hvordan recepter på antibiotika til marginal parodontitis er syvdoblet i løbet af en 20-årig periode. Bjarne Klausen vurderer, at også forebyggende behandling ved tandbylder og implantater bidrager til antibiotikastrømmen fra tandklinikkerne. Især sidstnævnte, fordi implantatbehandling bliver stadigt mere udbredt.

Det er netop denne stigning, der bekymrer Sundhedsstyrelsen. Ikke mindst fordi resten af sundhedsvæsenet tilsyneladende har fanget signalerne og formået at bremse op i forbruget, forklarer han og peger på, at der er sket et holdningsskred på klinikkerne de seneste år.

– Den officielle politik har været, at man kun bruger det, når andre muligheder er udtømte. Men i dag giver man i mange tilfælde antibiotika som supplement til normal behandling for en sikkerheds skyld, siger han.

Det spor skal tandlægerne væk fra.

Retningslinjen er stillet op som 10 overordnede spørgsmål til forskellige behandlinger, hvor antibiotika i dag bliver brugt. Og for hvert spørgsmål

| 814 |

56.000 -

8.000 1995

2014

Indløste tandlægerecepter på parodontitisrelevant antibiotika

er der en anbefaling, som bakkes op af videnskabelige undersøgelser.

Fx er den udbredte brug af antibiotika mod marginal parodontitis et område, som fremhæves i retningslinjen. Og her skal tandlægerne stoppe med at gribe til medicinen som en rutineløsning.

– Hvis patienten har god tandhygiejne og ikke responderer på normal behandling, kan man overveje at bruge antibiotika som supplement.

Men ellers ikke, siger Bjarne Klausen.

Sundhedsstyrelsen har ikke sat et fast mål for, hvor langt forbruget skal ned, forklarer han.

– Det er svært at sætte et præcist tal på, hvor meget antibiotika tandlæger må udskrive, fordi det er en vurdering i hvert enkelt tilfælde. Målet er at komme den overbehandling til livs, som vi helt tydeligt kan se finder sted, siger han.

Pres fra patienterne Tandlægernes stigende brug af antibiotika harmonerer dårligt med de voksende problemer med resistensudvikling. WHO anslår eksempelvis, at bakterier, der ikke længere kan slås ned med antibiotika, koster 25.000 menneskeliv om året – alene i EU. Bjarne Klausen peger dog på, at det kan være en svær situation for

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

TEST DIG SELV:

Er du lidt for rundhåndet med antibiotikaen?

1

2

IMPLANTATER

ABSCESSER

Skal du ordinere antibiotika til patienter …

Skal du ordinere antibiotika …

1A

2A ... som forebyggende behandling ved implantatindsættelse uden knogleopbygning?

... med abscesser, som ikke påvirker deres almentilstand?

1B ... med abscesser, som påvirker deres almentilstand?

2B ... som forebyggende behandling ved implantatindsættelse med knogleopbygning?

3

4

Skal du ordinere antibiotika …

Skal du ordinere antibiotika …

3A ... ved mindre kirurgiske indgreb i kæbeknoglen?

4A ... ved marginal parodontitis, hvor patienten har tilstrækkelig mundhygiejne, hvis sygdommen ikke responderer på mekanisk infektionsbehandling?

MINDRE KIRURGISKE INDGREB

MARGINAL PARODONTITIS OG PERI-IMPLANTITIS

3A ... ved mindre kirurgiske indgreb i kæbeknoglen hos patienter i antiresorptiv behandling?

4A ... ved peri-implantitis?

FÅ SVARET HER:

4B 2b

Undlad at anvende antibiotikaprofylakse rutinemæssigt God praksis at overveje antibiotikaprofylakse

2A

Anvend ikke antibiotika rutinemæssigt God praksis at anvende penicillin V i kombination med metronidazol

1A 1B

4B 3A 3B

Det er god praksis at overveje at anvende antibiotika som supplement til mekanisk behandling Anvend ikke antibiotika rutinemæssigt Anvend ikke antibiotika rutinemæssigt Det er ikke god praksis at anvende antibiotika rutinemæssigt, men da komplikationer efter operationer kan være alvorlige, bør man overveje i hvert enkelt tilfælde TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

| 815 |

”

Så har man en situation, hvor en potentielt livstruende lungebetændelse pludselig er meget svær at behandle BJARNE KLAUSEN, TANDLÆGE OG FAGLIG KONSULENT FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

tandlæger at håndtere et konkret hverdagshensyn til en patient, der er træt af et langvarigt og dyrt forløb med marginal parodontitis, og et mere abstrakt, overordnet hensyn til samfundet.

– Der er ikke nogen tvivl om, at patientpresset har en betydning.

Når de hører ordet ”betændelse”, vil de kræve antibiotika, siger han.

Men der skal ske en kulturændring på klinikkerne, og her må tandlægerne være bedre til at stå fast overfor patienterne. Han peger bl.a. på, at Tandlægeforeningen netop har udarbejdet en ny patientvejledning om antibiotika, som tandlægerne kan henvise patienterne til.

Det er også vigtigt at forklare den enkelte patient, at der er en

individuel risiko for at udvikle resistente bakterier i sin egen krop, som kan overføre resistens til andre bakteriearter.

– Så har man en situation, hvor en potentielt livstruende lungebetændelse kan være meget svær at behandle, fordi man har opbygget resistente bakterier i kroppen, siger han.

Tandlægers antibiotikabrug udgør dog kun en lille del af det samlede regnskab, så hvorfor lige slå ned på det med en ny retningslinje?

– Hvis vi i sundhedssektoren ikke reducerer forbruget, gør landbruget det heller ikke. Vi har et medansvar for at bringe forbruget ned på de områder, hvor antibiotika ikke har en dokumenteret

effekt eller kun hjælper meget få af dem, man giver det. Samtidig er det en beskeden pris at betale for at bekæmpe et globalt sundhedsproblem og hjælpe til, at vi har livsvigtig medicin til rådighed fremover, siger han.

www

Læs hele vejledningen på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk Opdateret information til patienter om antibiotika og tandbehandling findes på Tandlaegeforeningen.dk

Fra 2005 til 2014 steg antallet af personer, der fik ordineret antibiotika i forbindelse med tandlæge­ behandling, med 24 %

Læs også lederen "Hold igen med antibiotika" på side 768. På Tandlaegebladet.dk kan du læse den videnskabelige artikel "Antibiotic prescribing by dentists has increased. Why?" Artiklen har webnummer 395. Artiklen bringes også i næste nummer af Tandlægebladet. | 816 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

Hvornår skal du cementere og hvornår

skal du bonde en indirekte restaurering?

Kan jeg virkelig bonde

zirkonium?

Hvilke cementeringsmuligheder har jeg

for facader og og inlays?

Hvor lang tid skal keramik ætses?

Kan lys penetrere mine restaureringer?

Hvornår skal jeg bruge dualhærdende cement?

Har du

spørgsmål

om cementering?

Dr. Jan Thomsen, København: ”til cementering af metalbaserede restaureringer, har FujiPlus været min favoritcement i mange år. Let at håndtere, tolerant overfor fugt, god binding til dentin og indholdet af fluor er klare fordele. Et nyt alternativ til adhæsiv cementering af keramiske restaureringer er G-Cem Link Force. De opgivne bindingsstyrker til både tand og restaurering, samt farve udvalget, gør den meget interessant.”

Kontakt GC eksperter!

Et team af 8 erfarne tandlæger sidder klar til at svare på dine spørgsmål om cementering. Du kan også se deres cases. Kontakt: GC Nordic +45 23 26 03 82

SAMFUND & ARBEJDSLIV

”Jeg har ikke tabt,

jeg har vundet

| 818 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

SAMFUND & ARBEJDSLIV

E Efter at være gået ned med stress måtte Lars Nielsen tage et opgør med arbejdsliv, privatforbrug og værdier i tilværelsen, inden han fandt balancen som klinikleder på fuld tid.

Freelancejournalist Lasse Højsgaard Foto Lizette Kabré

n tirsdag i sommeren 2015 sidder Lars Nielsen i sin have og ser på et arbejdsliv, der er løbet ham af hænde. Nogle timer inden har han måttet forlade sin klinik med føle- og synsbesvær – utvetydige symptomer på stress – og en erkendelse af, at han simpelthen ikke er i stand til at passe sit arbejde på den klinik, han i løbet af 18 år har arbejdet op til en succes.

En succes målt på indtjening, kunder og antallet af medarbejdere, men også en succes, der har betydet stadigt større arbejdsbelastning og nu har sendt ham til tælling – med mistet arbejdsglæde og dybt påvirket livskvalitet.

LARS NIELSENS HISTORIE DEL II I juni åbnede Lars Nielsen en ny tandlægeklinik på Islands Brygge. En klinik, hvor den nu tidligere tandlæge ikke selv vil praktisere, men i stedet hellige sig jobbet som fuldtidsleder af klinikken.

Bag den utraditionelle beslutning ligger et forløb, hvor Lars Nielsen på sin egen krop og psyke kom til at mærke, hvordan dobbeltrollen som tandlæge og klinikleder for nogle skaber et arbejdspres, der hverken er sundt eller fagligt tilfredsstillende.

Tandlægebladet bragte i forrige nummer første del af historien om den rejse og proces, Lars Nielsen har været igennem, fra han måtte sygemeldes med stress til den nye klinik og et bedre, værdibaseret arbejdsliv som leder på fuld tid.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

| 819 |

SAMFUND & ARBEJDSLIV

Men selv om han har måttet kaste håndklædet i ringen, er han først og fremmest lettet. Lettet over den beslutning, han netop har taget: Han skal ikke være tandlæge mere. Han skal noget andet.

– Dagen efter bliver jeg ringet op af Tandlægeforeningen, der med det samme sørger for, at jeg kommer til en erhvervspsykolog. Så møder jeg op og bruger den første time på bare at sidde og tude over at være blevet skilt, over ikke at være tandlæge længere, ikke at vide, hvad jeg skal, eller hvordan jeg skal tjene penge – hold fast, hvor var det bare synd for mig, fortæller Lars Nielsen.

Offerfølelse Erhvervspsykologen er dog mere interesseret i at få ham til at lægge planer og struktur for sin fremtid end at høre om, hvordan han har det.

– Hun begyndte at snakke om planer, og det kunne jeg slet ikke overskue. Men jeg fik alligevel færten af, at det her var noget, jeg selv havde ansvaret for at komme ud af. Hvis jeg kunne være proaktiv i denne proces, kunne jeg redde mig selv og få den ukonstruktive offerfølelse væk, siger Lars Nielsen.

I det øjeblik, han beslutter sig for at kvitte sit tandlægejob, åbner en verden af nye muligheder sig pludselig. Først er han meget opsat på at skifte karriere og uddanne sig inden for et helt nyt fag. Men samtidig har han ikke lyst til at skille sig af med sin klinik, hvilket han også har lovet sine medarbejdere.

– Jeg er jo glad for den arbejdsplads, jeg har skabt, og glad for mine medarbejdere, der har udvist stor loyalitet i processen, som for dem selvsagt indebar stor usikkerhed og utryghed. Så på et tidspunkt dropper jeg alt det med at studere igen og begynder at overveje, om jeg ikke skulle prøve at få det vendt til en succes.

Simpelthen bearbejde det råstof – den her klinik og det her personale, som jeg også har et ansvar for. Og så beslutter jeg mig for, at jeg skal være leder på fuld tid – og helst en dygtig leder, siger han.

Opgør med stort forbrug Efter at have diskuteret klinikkens økonomi med en

| 820 |

revisor står det klart, at det reelt godt kan lade sig gøre for Lars Nielsen at ansætte en tandlæge i den stilling, han selv har passet, for til gengæld at kunne koncentrere sig på fuld tid om at lede klinikken. Men det kræver nogle ofre, eller rettere: Det kræver, at Lars Nielsen gør op med sin livsstil.

– Jeg har haft nogle enormt høje udgifter til hus, bil, sommerhus mv. ... sådan nogle ting, man får skrabet til sig, når man har en høj løn. ”Nice to have”, men ikke ”need to have”. Så jeg solgte mit hus og købte et lille hus, og jeg solgte min bil og købte en lille bil. Jeg ville generobre min frihedsfølelse og min mulighed for at træffe mere uafhængige valg, fortæller han.

Det økonomiske frirum var den ene side af sagen.

Den anden var det værdimæssige valg. I den proces, Lars Nielsen var i, var han begyndt at overveje nøje, hvilke værdier der var vigtige for ham – kvalitet i arbejdslivet, kvalitet og tid i familielivet med hans børn, nærvær i hans relationer og måden, han behandlede sig selv på. De materielle goder var ikke en kerneværdi.

– Jeg følte helt bogstaveligt, jeg stod ved en skillevej. Jeg kunne fortsætte ad den der motorvej, eller jeg kunne vælge at gøre noget helt anderledes og sige: OK, nu sælger du alt, hvad du har. For at komme videre var det meget vigtigt for mig at føle, at jeg tog kontrol over mit liv og mine prioriteringer.

Trivsel skulle genopbygges Efter otte ugers pause begyndte Lars Nielsen på klinikken, nu som leder på fuld tid. Foran ham lå et stort arbejde med at genopbygge trivslen og tilliden blandt hans medarbejdere. Et arbejde, som han tog systematisk fat på med en række møder og samtaler både på tomandshånd og i grupper.

– Det, jeg har arbejdet meget på, er, at vi skal se hinandens funktioner og behov, og ikke kun tænke på, hvad vi selv har brug for. Skabe en følelse af synergi.

Det er en lang proces, der ikke er færdig. Men vi har taget hul på den, fortæller han.

Han var også klar over, at ledelseskvalifikationerne ikke kommer af sig selv. Han havde brug for at udvikle

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

I TRIVSEL. Før i tiden frygtede Lars Nielsen at skulle på arbejde.

I dag har han genvundet SAMFUND & ARBEJDSLIV arbejdsglæden som leder på fuld tid i sin nyåbnede klinik på Islands Brygge.

”

Jeg følte helt bogstaveligt, jeg stod ved en skillevej.

Jeg kunne fortsætte ad den der motorvej, eller jeg kunne vælge at gøre noget helt anderledes

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

sig som leder og menneske, og starten for ham var et kursus på FranklinCovey Institute i København.

– I udgangspunktet har det været højt prioriteret at lære noget om mig selv og om interaktionen mellem mennesker, såvel på arbejdspladsen som andre steder.

Franklin Covey Institute arbejder med en metode i form af syv gode vaner, der gør det muligt at nå de ting, du gerne vil i livet. Det handler om proaktivitet, identifikation af værdier og om disciplinering for at nå målene om at få et godt samarbejde mellem mennesker ved at respektere relationen, lytte, forstå, definere en missionserklæring og skabe synergi og om at tage ansvar for sin egen balance og sin egen udvikling. God ledelse er en meget lang læringsproces – og jeg er kun lige begyndt, siger Lars Nielsen.

Karriereskifte ses som nederlag Lars Nielsen fortæller om sin vej fra tandlæge til leder som en proces med flere trin. En ting var det identitetstab og den tomhed, han selv oplevede, da han endegyldigt havde besluttet sig for, at han havde lavet tænder for sidste gang. Men selv da han var kommet over det, oplevede han, at andre stadig så hans beslutning som et nederlag.

| 821 |

SAMFUND & ARBEJDSLIV

– Jeg kunne mærke, at mine omgivelser syntes, det var synd for mig. Det er lidt underligt, for i andre faggrupper er det helt OK at skifte karriereretning, men når man kommer i tandlæge-sammenhænge, synes folk, man har tabt spillet og sig selv, hvis man ikke skal lave tænder mere. Så for mig og min stolthed var det vigtigt at definere en ny succes. Noget, hvor jeg kunne sige: Jeg gjorde det sgu! siger han.

Plads til værdier I dag er det et år siden den sommer i 2015, hvor Lars Nielsens liv ændrede sig for altid. Han tager imod Tandlægebladet i sin nyindrettede klinik. Den ligger kun et stenkast fra Islands Brygge, hvor den gamle klinik lå, men alligevel er der en verden til forskel – både i konkret og mere overført betydning.

Først og fremmest har han fået plads. Klinikken er med sine 420 kvadratmeter tre gange større end det, han kom fra, og de nyindrettede lokaler flyder med kvadratmeter. Der er omklædningsrum, møderum, frokoststue, lagerrum, og i stedet for tre tandlægestole har han nu 10. For Lars Nielsen er den nye klinik svaret på et konkret behov for mere plads, men den er også

”

| 822 |

Jeg kunne mærke, at mine omgivelser syntes, det var synd for mig. Det er lidt underligt, for i andre faggrupper er det helt OK at skifte karriereretning

udtryk for den fokusering på værdier, som gerne skal være den røde tråd i hans arbejdsliv og virksomhedsledelse. Fx har han tænkt meget over det visuelle udtryk i lokalerne, som han har indrettet med hjælp fra indretningsfirmaet Hay House.

– Jeg har forsøgt at rense stedet for unødvendig distraktion, så vi alle trækker vejret lidt lettere. Vores venteværelse skal være en ø af ro og nærvær i travle menneskers liv. Det skal være en god arbejdsplads for mine medarbejdere og sende et signal til patienterne om, at det her sted handler om kvalitet og nærvær.

På den måde vil jeg prøve at skabe et firma, der bygger på nogle af de kerneværdier, jeg selv står for, siger han. ”Jeg har vundet” I dag er Lars Nielsen klinikejer og leder på fuld tid.

En opgave, der for ham handler om administrativt arbejde, korrespondancer med kunder, leverandører og myndigheder, lovgivning og markedsføring af klinikken og så i det hele taget have føling med, om samarbejdet og trivslen på klinikken er i orden. Han har indrettet arbejdstiden, så han kan gå tidligt i de uger, han har sine to børn – hans primære kerneværdi, som han kalder dem – og arbejde længe de andre uger.

– Forskellen fra før er, at jeg nu elsker at gå på arbejde. Før tænkte jeg op til en weekend: Øv, du skal på arbejde igen på mandag! Nu glæder jeg mig til at komme herind igen. Så jeg føler en enorm gevinst, en gave, som jeg selv har været med til at pakke ind og op i et samarbejde og fællesskab med mange gode mennesker. Jeg har ikke tabt, jeg har vundet, siger han.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

Kurér tandlægens skræk

Leje

3.150,-/md inkl. serv ice

Er din største skræk store investeringer i udstyr?

Lej og få pulsen ned igen.

KaVo 1058S Life komplet behandlingsenhed Med patientstol og KaVo 540 LED operationslampe.

5 instrumenter på bordet. Fuldautomatisk desinfektionsanlæg og intensiv slangeskyllesystem sikrer vandkvaliteten. Forberedt for vådsug.

• • • • •

Du beholder likviditeten i virksomheden Omkostningen er 100% fradragsberettiget Altid muligt at opgradere til nyeste model Let at budgettere med lejeomkostningerne Service og support er inkluderet i lejeaftalen

Lejevilkår Månedlig leje inkl. moms (afregnes kvartalsvis forud) kr. 3.150,00. Monteringsomkostning til korrekt fremført lovlig installation (opkræves med første måneds leje) kr. 15.000. Gebyr dokumentoprettelse (opkræves med første måneds leje) kr. 2.500. Demontering efter endt lejeperiode (opkræves over mdl. leje i opsigelsesperioden) kr. 10.000. Lejeaftale uopsigelig i 12 måneder. Herefter kan aftalen opsiges med 6 måneders varsel. Alle priser inkl. moms. Årligt serviceefterrsyn + sædvanlig løbende service indgår i lejeaftalen. Forbrugsvarer/sliddele som f.eks. håndstykker, spidser, o-ringe på bordets instrumenter, sugerens, sugehaner og sugeslanger m.v. er ikke indeholdt i lejeaftalen.

Dent Support a/s +45 70 233 121 . info@dentsupport.dk . www.dentsupport.dk

SAMFUND & ARBEJDSLIV

Et slankere fagpolitisk system skal holde kontingentet i ro Forslag om færre politiske udvalg og regions­baserede ­kredse er til debat på efterårets kredsgeneralforsamlinger.

Formålet er at sikre en robust T ­ andlægeforening i fremtiden.

Tekst Trine Ganer

Færre erhvervsaktive tandlæger i de kommende år kommer til at betyde færre kontingentkroner i Tandlægeforeningens kasse. Det er baggrunden for et forslag om at reducere antallet af fagpolitiske udvalg og antallet af medlemmer, der sidder i dem. Forslaget skal drøftes på efterårets kredsgeneralforsamlinger og på hovedgeneralforsamlingen den 26. november, hvor det kan vedtages.

– For at undgå kontingentstigninger i de kommende år må vi kigge på, hvordan vi kan slanke det fagpolitiske system, uden at det går ud over medlemsdemokratiet. Derfor har vi valgt at gennemgå Tandlægeforeningens struktur i tæt samarbejde med eksterne konsulenter, siger formand for Tandlægeforeningen, Freddie Sloth-Lisbjerg.

Målet er at skære 20 % af omkostningerne til det fagpolitiske system i 2020, og man er allerede i gang.

På hovedgeneralforsamlingen i 2014 besluttede man at reducere repræsentantskabet og at reducere antallet af medlemmer af hovedbestyrelsen.

Halvering af antallet af kredse Og nu lægger man altså op til at tage det næste hug, der udover at kigge på Tandlægeforeningens politiske udvalg og deres størrelse også indebærer en diskussion af, om antallet af kredse skal reduceres, så der bliver fem regionskredse fremfor de nuværende 11 kredsforeninger.

| 824 |

– Det vil styrke vores muligheder for indflydelse lokalt og lette samarbejdet med myndigheder og det offentlige i det hele taget, hvis Tandlægeforeningens lokale organisering matcher strukturen i det omgivende samfund, siger Freddie Sloth-Lisbjerg.

TF forbliver enhedsforening Det står dog klart, at Tandlægeforeningen forbliver en enhedsforening, fastslår Freddie Sloth-Lisbjerg.

– Der er bred enighed om, at vi står stærkest, ved at Tandlægeforeningen vedbliver at være en enhedsforening med sektorsuverænitet på de enkelte områder. Det betyder bl.a., at hver medlemsgruppe for sig tager stilling til de overenskomster, der vedrører dem. Vi skal have stærke udvalg, der varetager interesserne for de enkelte sektorer, men vi tror ikke på, at tandlægers interesser varetages bedst i et forbund af sektorforeninger. Det står helt klart, siger han.

Vil du være med til at drøfte Tandlægeforeningens fremtidige organisering, kan du møde op på generalforsamlingen i din lokale kreds. Se hvornår din kreds afholder generalforsamling på modsatte side.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

SAMFUND & ARBEJDSLIV

Kredsgeneral­forsamlinger

2016

7

8 Københavns Tandlægeforening 1. KREDS Hvornår: Torsdag den 29. september kl. 17.00.

Sted: Radisson Blu Scandinavia Hotel, København.

Spisning: Der bliver serveret en treretters gratis menu.

Tilmelding: Fra 1. september på www.ktf.dk.

I år fejrer kredsen 110-års jubilæum, og generalforsamlingen starter derfor med optræden af standupper og satiriker Huxi Bach.

5

9

1 6

2 4

Sjællands Tandlægeforening 2. KREDS Hvornår: Torsdag den 6. oktober kl. 19.30.

Sted: Restaurant Snekken, Vindeboderne 16, Roskilde.

Spisning: Kredsbestyrelsen byder på middag kl. 18.00.

Tilmelding til spisning: Senest den 2. oktober kl. 20 på mail poulxtand@gmail.com.

Lolland-Falster og Møns Tandlægeforening 3. KREDS Hvornår: Onsdag den 5. oktober kl. 18.30.

Sted: Restaurant Bangs Have, Bangshavevej 23, Maribo.

Spisning: Der er spisning efter generalforsamlingen.

Tilmelding: Senest den 27. september på mail kursus@tandlaegeallanbosvendsen.dk.

Fyns Tandlægeforening 4. KREDS Hvornår: Tirsdag den 4. oktober kl. 19.30.

Sted: Restaurant Næsbyhoved Skov, Kanalvej 52, Odense C. Spisning: Der vil være buffet fra kl. 18.00.

Tilmelding: Tilmelding på www.ftfnet.dk.

Østjysk Tandlægeforening 5. KREDS Hvornår: Torsdag den 6. oktober kl. 19.30.

Sted: Frederikshøj, Oddervej 19, Aarhus.

Spisning: Der er middag kl. 18.00.

Tilmelding: Tilmelding på www.oetf.dk.

3 Nordjysk Tandlægeforening 7. KREDS Hvornår: Tirsdag den 4. oktober kl. 19.30.

Sted: Hotel Scheelsminde, Aalborg.

Spisning: Middag fra kl. 18.00.

Tilmelding: Senest den 30. september på mail nordtand@gmail.com.

Bornholms Tandlægeforening 8. KREDS Hvornår: Torsdag den 13. oktober kl. 19.00.

Sted: Hotel Fredensborg, Strandvejen 116, Rønne.

Spisning: Der er middag kl. 18.00.

Tilmelding: Senest den 6. oktober på mail dorthe_adjoa@hotmail.com.

Midtjysk Tandlægeforening 9. KREDS Hvornår: Torsdag den 6. oktober kl. 19.30.

Sted: Hotel Eyde, Mindegade 2, Herning.

Spisning: Kl. 18.00 for tilmeldte.

Tilmelding til spisning: Senest den 29. september på mail fruhunt@gmail.com.

Grønlands Tandlægeforening 10. KREDS Har afholdt generalforsamling i Ilulissat i maj.

Sydjydsk Tandlægeforening 6. KREDS Hvornår: Mandag den 10. oktober kl. 19.30.

Sted: Aagaard Kro, Bramdrupvej 136, Egtved.

Spisning: Kredsen er vært for en buffet kl. 18.00.

Tilmelding: Senest den 3. oktober på mail mr.mr.rasmussen@gmail.com eller telefon 75 13 75 13.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

Færøernes Tandlægeforening 11. KREDS Hvornår: Fredag den 7. oktober kl. 18.00.

Sted: Hotel Hafnia i Torshavn.

Tilmelding: Ikke nødvendig. | 825 |

SAMFUND & ARBEJDSLIV

TRYGHEDSORDNINGERNE INFORMERER

Erhvervsrådgivning til klinikejere og ansatte tandlæger – et nyt tilbud fra Tryghedsordningerne Har du konkrete, uoverskuelige personlige udfordringer, som påvirker din rolle som klinikejer eller ansat tandlæge, kan Tryghedsordningerne nu tilbyde dig hjælp gennem Erhvervsrådgivningen. Med dette nye tilbud har Tryghedsordningerne et håb om at kunne forebygge potentielle sygemeldinger blandt tandlægerne og hjælpe klinikejere gennem svære udfordringer omkring driften af klinikken.

Hvad går Erhvervsrådgivningen ud på?

Erhvervsrådgivningen er et nyt tilbud til privatpraktiserende tandlæger – både ansatte og klinikejere.

Formålet med Erhvervsrådgivningen er at hjælpe tandlæger, som befinder sig i en fastlåst, arbejdsrelateret situation, og som har konkrete udfordringer, der påvirker evnen til at kunne udføre deres daglige arbejde.

Erhvervsrådgivningen består af forskellige tilbud indenfor coaching, rådgivning og sparring, som Tryghedsordningerne kan henvise til: Erhvervspsykolog Gennem dialog med erhvervspsykologen bliver den konkrete situation klarlagt og udfordringerne drøftet.

Hvis erhvervspsykologen, enten via coaching eller rådgivning, vil kunne hjælpe dig, vil et forløb blive igangsat. Tryghedsordningerne kan bevillige op til 12 timers konsultation.

Erhvervskonsulent Gennem dialog med erhvervskonsulenten vil konsulenten vurdere de konkrete udfordringer og herudfra rådgive omkring mulige driftsmæssige tiltag. Tryghedsordningerne kan bevillige op til 6 ½ timers rådgivning.

Fagligt netværk Tryghedsordningerne har i samarbejde med Tandlægeforeningen etableret et fagligt netværk af særligt udvalgte

| 826 |

tandlæger. Er det faglige forhold, der ligger til grund for den konkrete situation, du befinder dig i, kan Tryghedsordningerne bevillige op til 6 timers sparring fra en supervisor gennem telefonisk eller fysisk møde.

Hvornår kan jeg få Erhvervsrådgivning?

Tryghedsordningerne vil altid vurdere individuelt, om den aktuelle situation og udfordring er så konkret og alvorlig, at den kan berettige til hjælp via Erhvervsrådgivningen. Erhvervsrådgivning kunne eksempelvis være relevant for en klinikejer eller ansat tandlæge, som befinder sig i en eller flere af følgende situationer: • Frygten for at begå fejl i sit arbejde har udviklet sig til reel ”præstationsangst” • Klinikejeren kan ikke magte en svær samtale med en eller flere medarbejdere (advarsler, opsigelser m.m.)

• Verserende klagesag/tilsynssag påvirker klinikejeren i det daglige arbejde og driften af klinikken • Tilbagevendende eller nylige konflikter, dårlig trivsel og dårligt arbejdsmiljø på arbejdspladsen ”truer” evnen til at fungere på arbejdet.

Erhvervsrådgivningen kan her hjælpe med værktøjer til at skabe overblik over situationen og komme videre i arbejdet som tandlæge.

Ring til os Står du med en konkret, uoverskuelig udfordring, og er du i tvivl, om du kan gøre brug af tilbuddet om Erhvervsrådgivning, kan du kontakte Tryghedsordningerne og høre mere om dine muligheder. Du kan ringe til os på 39 46 00 80 eller sende en mail på web@tryghedsordningerne.dk.

Du kan læse mere om Erhvervsrådgivningen på tryghedsordningerne.dk.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

Eidorff dental kan IGEN tilbyde et nyt revolutionerende produkt

Translucent som e-max® og styrke som zirkon til kun kr.

895,-

Det nye DD cubeX2 - cubic zirconia-system er en revolution for alle der elsker æstetik og kvalitet. Et yderst biokompatibelt materiale med høj translucens.

DD cubeX2 systemet kombinerer de kendte positive egenskaber af zirconiumoxid med en væsentlig højere translucens, som det kendes fra lithium disilikat porcelæn.

DD cubeX2 er perfekt til alle højæstetiske erstatninger i både front- og kindtands regionen. DD cubeX2 har ydermere den store fordel, at man kan benytte konventionel cementering. Dog skal stubfarve stadig oplyses.

Fordele ved cubeX²: • • • •

Knif edge eller Chamfer præperation Konventionel cementering Enkelt kroner eller op til 3 leddet broer Styrke på 720 MPa

Eidorff dental / Herlev Hovedgade 195, 3 tv / 2730 Herlev / T: 44 94 90 09 / M: info@lab.dk / www.edd.dk

SERVICE | Navne

NAVNE Hvis ikke du ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. Skulle du senere ønske at få offentliggjort din fødselsdag igen, bedes du ligeledes kontakte os senest 3 måneder før dagen.

Spalten redigeres af Lisbeth Pedersen Foldberg, Tandlægeforeningens sekre­ tariat, tlf. nr. 7025 7711 eller via mail; info@tandlaegeforeningen.dk

FØDSELSDAGE 12. SEPTEMBER 2016 TIL 9. OKTOBER 2016 30 år Line Vejrup Ibsen, Ribe, 18. september Anders Vogt, Aalborg, 19. september Maria Selmar Pedersen, Aalborg, 19. september Keshia Schallert Kamp, Tønder, 22. september Hanne Fredsgaard, København SV, 25. september Rasmus Ryhl, Vanløse, 28. september Mette Sinkjær Kenney, Højbjerg, 29. september Nicoline Mie Therkildsen, Valby, 30. september 40 år Karina Møller Pedersen, Aalborg SV, 12. september Ditte Marie Hørmand, Svendborg, 15. september Dorte Nielsen, Frederiksberg, 24. september Malene Rosen, Birkerød, 30. september Annemette Munk, Hvidovre, 1. oktober Trine Palmelund, Horsens, 6. oktober Simon Kold, Herning, 7. oktober 50 år Ane Jørgensen, Askeby, 17. september Tine Medum Olesen, Beder, 20. september Thomas Rahbek Jønsson, Charlottenlund, 25. september Dorthe Oredsen, Grenå, 26. september Anna Margrethe Birk, Kibæk, 27. september Rolf Frederiksen, Harrislee, 1. oktober Tina Sørensen, Ejby, 3. oktober |

828 |

Janek Dalsgaard Jensen, Højbjerg, 4. oktober Tina Winkel Svendsen, København Ø, 4. oktober Andreas Stavropoulos, Risskov, 4. oktober Gitte Flensborg, Frederikssund, 8. oktober 60 år Karin Birgitte Larsen, Vedbæk, 13. september Jan Cramer, København NV, 15. september Søren Gorm Hansen, Frederikssund, 17. september Liselotte Carslund, Egå, 23. september Hanne Jørgensen, Svaneke, 23. september Henrik Ehlers-Hansen, Virum, 25. september

Mogens Bøhlke, Aabenraa, 3. oktober Michael Due Jensen, Ballerup, 7. oktober 70 år Henning Nyholm Jensen, Rødkærsbro, 20. september Ole Pind Jensen, Ishøj, 23. september Vedel Sandmann, Hjørring, 25. september Marianne Juhl, Allerød, 5. oktober Dagmar Ellekilde, Odense NØ, 7. oktober 75 år Ole Hammer, Harlev J, 18. september Jørgen Hørmand, Frederiksberg, 22. september 80 år Jens Olav Holm Christensen, Næstved, 15. september

Afskedsreception

Efter mange års god og tro tjeneste takker Per Hansen af som tandlæge.

Vi inviterer derfor kolleger, Pers patienter, venner, familie og øvrige samarbejdspartnere til reception: Fredag den 23. september 2016 kl. 14-18 På

Østerbro TandlægeCenter Hans Knudsens Plads 2, 2100 København Ø www.de5smil.dk

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

Navne | SERVICE

Det blev til to priser til Tandlægeskolen i Aarhus, da European Association of DentoMaxilloFacial Radiology holdt ­deres 15. kongres i sommer i Cardiff i Wales.

Ph.d. og adjunkt Louise Hauge Matzen fik prisen for bedste posterpræsentation, mens ph.d. og adjunkt Rubens Spin-Neto modtog prisen for kongressens bedste mundtlige indlæg. Begge er fra Sektion for Oral Radiologi, hvor de forsker i Cone Beam Computed Tomography (CBCTscanning).

- At vi vinder internationale priser, er selvfølgelig et stort personligt skulderklap og en anerkendelse af vores arbejde.

Prisen er med til at understrege, at den forskning, vi bedriver inden for oral radiologi i Aarhus, er på topniveau og med til at udstikke retningslinjerne for fremtidig forskning, siger Louise Hauge Matzen, der forsker i, hvordan man kan bruge CBCT til at diagnosticere ikke-frembrudte tænder, særligt visdomstænder, og som

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

Foto: Martin Woodcock

AU-tandlæger høster førstepladser

DOBBELT OP. Både Louise Hauge Matzen og Rubens Spin-Neto vandt førstepræmier, da European Association of DentoMaxilloFacial Radiology holdt kongres i Cardiff. skal munde ud i forskningsbaserede retningslinjer til brug i tandplejen.

Det er anden gang, at Rubens SpinNeto vinder prisen for bedste mundtlige indlæg ved kongressen – første gang var i 2014.

- Prisen er med til at vise omverdenen, at vi arbejder hårdt for at skabe

bedre, forskningsbaseret viden inden for tandsundhed, der kommer både forskere, tandlæger og patienter til gode, siger ph.d. og adjunkt Rubens Spin-Neto, der undersøger, hvordan man kan sikre optimal billedkvalitet under CBCT-scanning, når patienten bevæger sig under undersøgelsen.

|

829 |

Vaskeriløsninger til vask af kliniktøj

D

E H Y N

En professionel Miele vaskemaskine, som efterlever myndighedskrav til vasketemperatur og temperaturholdetid…

Myndighedskrav til vask af klinikbeklædning

Vask og håndtering af klinikbeklædning fra en tandklinik skal ske i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens ”Vejledning om arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren” (2011) samt ”NIR for Tandklinikker” (2015). Og overholdelse af NIR er et af de områder, som Styrelsen for Patientsikkerhed bl.a. forventes at kigge nærmere på, når det nye risikobaserede tilsyn for alvor træder i kraft.

I relation til vask af klinikbeklædning er hhv. Sundheds-styrelsen og NIR meget præcise i deres specifikation af vasketemperatur og temperaturholdetid: ”Kliniktøj skal vaskes ved minimum 80°C i mindst 10 minutter.

Alternativt kan der vaskes ved minimum 60°C i mindst 1 time, såfremt skyllevandet ikke genbruges”1 Ovenstående betyder, at vaskeprogrammet skal fastholde den anviste temperatur under hele den definerede tidsperiode.

Program, som efterlever min. 60°C i min. 1 time

De seneste år har Miele oplevet stor efterspørgsel efter et program, som kan overholde min. 60°C i mindst 1 time jf. NIR. Og resultatet er vores nye PW 6065 LP MED med 2 programmer, som overholder myndighedskrav: ■ Desinfektion 60ºC / 60 min. NYHED ■ Termisk desinfektion 85ºC / 15 min.

For at kunne garantere hhv. temperatur og holdetid er begge programmer udviklet som desinfektionsprogrammer og ikke som et almindeligt koge-/kulørtprogram.

Høj sikkerhed med et desinfektionsprogram ■ Automatisk temperaturkontrol under desinfektionsfasen - dvs. varmelegemer reaktiveres ved behov

■ Desinfektionsfase og dermed temperaturholdetid starter først, når den ønskede temperatur er nået

■ Under den programspecifikke holdetid (fx 60 min.) falder

vasketemperaturen ikke på noget tidspunkt til under den programspecifikke temperatur (fx 60ºC) ■ Opstår en uregelmæssighed, går maskinen på fejl, og programmet afbrydes ■ Når programmet er startet, kan det ikke ændres eller afbrydes

Økonomiske fordele ved in-house vask

En række undersøgelser har tidligere vist, at et programvalg på 60°C på en typisk husholdningsmaskine gennemsnitlig præsterer en temperatur på knap 50°C 2, hvilket ikke er i overensstemmelse med myndighedskrav vedr. vask af kliniktøj.

En nærliggende tanke kunne derfor være at benytte en ekstern vaskeleverandør….

For en tandlægepraksis med eks. 6 personer vil den årlige vaskeudgift ved outsourcing til en ekstern vaskeleverandør være i størrelsesorden 35-40.000 kr. årligt.

Samme proces foretaget ”in-house”, dvs. i eget vaskeri på klinikken og med brug af en industriel vaskemaskine og tørretumbler, vil være maks. 10.000 kr. årligt inkl. el, vand og sæbe.

I ovenstående tilfælde en bruttogevinst på ca. 25-30.000 kr. årligt, men dit dentaldepot foretager gerne en lønsomhedsberegning for din klinik.

Ønsker du yderligere information, skal du kontakte dit lokale dentaldepot.

1:Kildeangivelse: NIR for Tandklinikker, 2015 afsnit 13.5 2:Kildeangivelse: Artikel i Ingeniøren online: www.ing.dk/artikel/temperaturfejl-i-vaskemaskiner-lader-stovmider-overleve-tojvasken-114299

Miele A/S

Erhvervsvej 2

2600 Glostrup

Tlf. 43 27 15 10

Jylland 97 12 70 66

www.miele.dk

Tandlægeforeningens kollegahjælp | SERVICE

KOLLEGAHJÆLP Gratis og anonym formidling af

KREDS 3

Peter Boch

hjælp til medlemmer i krise.

Louise Wilhelmsdal

Stadionvej 32

VED ALKOHOL- OG MISBRUGSPROBLEMER

Nørregade 11

6510 Gram

Alkolog

4930 Maribo

Tlf. 74 82 12 12

Birgit Juul Nielsen

Tlf. 54 78 03 70

E-mail: pboch@grambynet.dk

Tlf. 40 28 92 85

KREDS 1 Dan Altmann Arnesvej 1

Helle Gamst Skov

2700 Brønshøj

KREDS 4

Torvet 3

VED STEMNINGSLIDELSER

Tlf. 38 28 18 35

Kristina Hansen

6100 Haderslev

Erhvervspsykologisk

Rosengårdcentret, Rød Gade

Tlf. 74 52 28 02

Rådgivning

Charlotte Groule

5220 Odense SØ

E-mail: helle@gamst-skov.dk

v/erhvervspsykolog

Frederiksberg Kommunale

Tlf. 66 15 80 35

Majken Blom Søefeldt Tlf. 60 40 72 10

Tandpleje Sofus Francks Vænge 30-32

Flemming Tolbod

KREDS 7

2000 Frederiksberg

Torvet 2

Majbritt Jensen

Tlf. 38 21 03 00

5900 Rudkøbing

Østerågade 20, 1. th

Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02

9000 Aalborg

E-mail: mail@blomsoefeldt.dk

Tlf. 98 10 20 86

Sidsel Fogh Pedersen Børne- og Ungdomstandplejen i Københavns Kommune

KREDS 5

Ove Elmelund Kaarsbo

Tandklinikken

Per Ilsøe

Østergade 61

Christianshavns Skole

Klostergade 56

9800 Hjørring

Prinsessegade 45

8000 Århus C

Tlf. 98 92 08 05

1422 København K

Tlf. 86 12 45 00

E-mail: sfp@ktf.dk Tina El-Dabagh

KREDS 9

Marie Winding

Tordenskjoldsgade 37, 1. th

Lars Rasch

Turpinsvej 2

8200 Århus N

Nørgaards Allé 11

2605 Brøndby

E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

7400 Herning

Tlf. 36 75 48 75

Tlf. 97 22 07 00

KREDS 6 KREDS 2

Michael Rasmussen

Ulla Friberg

Gl.Vardevej 191

TANDLÆGERNES TRYGHEDSORDNINGER

Algade 33

6715 Esbjerg N

Lena Hedegaard

4000 Roskilde

Tlf. 75 13 75 13

Susanne Raben

Tlf. 46 35 01 28

E-mail:

Svanemøllevej 85

mr.mr.rasmussen@gmail.com

2900 Hellerup Tlf. 39 46 00 80

Thomas Hjort Platanvej 1, Fensmark

Pia Graversgaard

4684 Holmegaard

Tandplejen i Bredebro

Tlf. 55 54 64 49 – 42 70 05 00

Søndergade 11

TANDLÆGEFORENINGEN

6261 Bredebro

Vivian Riel

Tlf. 74 71 11 33

Amaliegade 17

E-mail: pg@toender.dk

1256 København K Tlf. 70 25 77 11

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

|

831 |

SERVICE | Kalender

KALENDER Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 10 2016: Deadline: 14. september 2016 Udkommer: 1. oktober 2016 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 11 2016: Deadline: 19. oktober 2016 Udkommer: 5. november 2016 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk.

Kurser udbudt kommercielt: Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms Kurserne faktureres efter hver udgivelse

KURSER UDBUDT AF FORENINGER, SKOLER OG FAGLIGE SELSKABER

2016 SEPTEMBER ITI Sektion Danmark – Aftensmøde Soft tissue management before and after implant placement Foredragsholder: Dr. Mario Roccuzzo (Torino, Italien) Dato: 6.9.2016 Sted: Glostrup Park Hotel Hovedvejen 41 DK - 2600 Glostrup Mødet starter kl. 18.30 og der serveres sandwich fra kl. 18 Deltagelse i mødet er gratis for ITI medlemmer.

Yderlige oplysninger og tilmelding findes på: www.iti.org og www.iti.org/sites/ denmark

|

832 |

AOP Tandpleje for 0-6 årige og nonoperativ behandling Nyt valgmodul på Akademiuddannelse i Odontologisk Praksis. Modulet har fokus på at den studerende opnår færdigheder og kompetencer til at vurdere og fremme oral sundhed og udføre non-operativ behandling på førskolebørn.

Modulansvarlig: AOP koordinator Susanne Schiøler Målgruppe: Privat eller offentligt ansatte klinikassistenter med minimum 2 års relevant klinisk erfaring.

Varighed: 8 undervisningsdage på SKT, KU i perioden 6. september 2016 – januar 2017 Pris: DKK 8.900,Yderligere info og tilmelding: www.skt. ku.dk ITI Sektion Danmark – Sektionsmøde 2016 “Oral anatomy related to implant dentistry and pre-operative diagnostic imaging” Dato: 24.9.2016 Sted: Hotel Legoland, Billund.

Mødet varer normalt fra kl. 9.00 til ca. kl.

16.00, inkl. frokost og kaffepauser.

Deltagelse i mødet er gratis for ITI medlemmer.

Foredragsholdere: Prof. Thomas von Arx & Prof. Michael Bornstein (Bern, Schweiz) Yderlige oplysninger kan findes på: www. iti.org og www.iti.org/sites/denmark Selskabet for Oral Rehabilitering, SOR (tidligere SPBT) Dato: 29.9 2016 kl.17.30 Sted: Tandlægeforeningen Titel: Ortodontisk-protetisk samarbejde om rehabilitering Moderne tandbehandling er andet og mere end fyldninger, kroner og broer.

Med et øget fokus på æstetik og funktion er en multidisciplinær tilgang til større behandlinger nødvendig. Tandretning er blevet populært blandt voksne og et godt samarbejde mellem tandlæge og ortodontist er derfor vigtigere end nogensinde. Forelæsningen vil med case-

præsentationer fokusere på muligheder for anvendelse af tandretning som led i præ-protetisk behandling.

Foredragsholdere er Liselotte Sonnesen og Lennart Jacobsen Kig også på www. sorehab.dk Tilmelding og spørgsmål til sekretær Jens Thiel på mig@jenstand.dk

OKTOBER Dansk Selskab for odontofobi DSO, heldagskursus om skam Dato: 8.10.2016 Sted: Grønlykkevej 30, 1 sal. 5000 Odense Arrangør DSO. Chefpsykolog Lars J. Sørensen fortæller om skam som en væsentlig forværrende faktor hos patienter, der lider af tandlægeskræk. Skammen er odontofobiens usynlige ledsager, forstærker og forværrer.

Hvis du vil være bedre til at behandle disse patienter er dette kursus lige noget for dig.

Se mere: odontofobi.org Internationalt retsodontologikursus: Disaster Victim Identification.

Ugekursus: 17. – 21.10.2016 (begge dage inkl.).

Sted: Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitetshospital, Skejby Kursusansvarlig: Adj. professor Dorthe Arenholt Bindslev, Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet (i regi af IOFOS - International Organization for ForensicOdontostomatology).

Kursussprog: engelsk Målgruppe: tandlæger med speciel interesse i retsodontologi, med eller uden tidligere erfaring på området.

Omfang: Ca. 40 timers konfrontationsundervisning/hands-on øvelser og ca. 20 timers forberedelse; i alt ca. 60 timer, sv.t.

2 ETCS point.

Kursusgebyr: 1000 Euro Yderligere oplysninger, herunder flyer, pre-registration og relevante links på kursets hjemmeside: http://forensic. au.dk/#news-8469

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

Behandl patienternes bruksisme – ikke kun symptomerne Måler og reducerer bruksisme

Smart, kompakt og komfortabel Fordi gode dage starter med gode nætter Sunstar | Midt- & Nordjylland 25 64 70 76 | Sjælland/Lolland-Falster 21 20 54 45 | København/Nordsjælland 30 30 48 16 |Sydjylland & Fyn 31 32 43 44 | www.GrindCare.dk

SERVICE | Kalender

KALENDER 40 års Jubilæums årsmøde i DSOI Dato: Fredag og lørdag den 28.1029.10.2016 Mere info på: www.dsoi.dk

NOVEMBER AOP Implantologi og kirurgi Valgmodul på Akademiuddannelse i Odontologisk Praksis. Når modulet er gennemført har den studerende opnået øget viden om oral-kirurgiske indgreb og implantatbehandlinger, har opgraderet sine færdigheder i at forberede og assistere ved kirurgiske indgreb, fået skærpet opmærksomheden på kvalitet, patientsikkerhed, patientinformation og er rustet til at tage teten i vejledning af kolleger inden for det oralkirurgiske behandlingsområde.

Målgruppe: Klinikassistenter med minimum 2 års relevant klinisk erfaring Varighed: 9 undervisningsdage på SKT i perioden 1. november 2016 – april 2017 Pris: DKK 11.200,Mere info og tilmelding: www.skt.ku.dk

ITI Sektion Danmark – Aftensmøde 2016 “How to manage complications in implant dentistry?"

Foredragsholder: Prof. Steven Barter (London, England) Dato: 16.11.2016 Sted: Glostrup Park Hotel, Hovedvejen 41, DK-2600 Glostrup Møderne varer normalt fra kl. 18.00 til ca. kl. 21.00, inkl. pause; der serveres lidt at spise og drikke.

Deltagelse i mødet er gratis for ITI ­medlemmer.

Yderlige oplysninger kan findes på: www.iti.org og www.iti.org/sites/denmark

KURSER UDBUDT AF FORENINGER, SKOLER OG FAGLIGE SELSKABER

2017 FEBRUAR

AOP Ortodonti Valgmodul på Akademiuddannelse i Odontologisk Praksis. Når modulet er gennemført har den studerende opnået øget viden om ortodontiske behandlinger og fast og aftageligt apparatur og kan varetage en lang række kliniske og praktiske opgaver på reguleringsklinikken.

Underviser og modulansvarlig: Specialtandlæge Mostafa Zargham Målgruppe: Privat og offentligt ansatte klinikassistenter med minimum 2 års relevant klinisk erfaring Varighed: 9 undervisningsdage på SKT, KU i perioden 3. november 2016 – april 2017 Pris: DKK 11.100,Mere info og tilmelding: www.skt.ku.dk

|

834 |

AOP Tandpleje for børn og unge Nyt valgmodul på Akademiuddannelse i Odontologisk Praksis. Modulet har fokus på at udvikle den studerendes færdigheder og kompetencer til at støtte børn og unge i at udvikle adækvat egenomsorg og træffe sunde valg i forhold til tænder og mundhule samt udføre supragingival tandrensning.

Modulansvarlig: AOP Koordinator Susanne Schiøler Målgruppe: Privat og offentligt ansatte klinikassistenter med minimum 2 års relevant klinisk erfaring Varighed: 8 undervisningsdage på SKT, KU i perioden februar – juni 2017 Pris: DKK 8.900,Mere info og tilmelding: www.skt.ku.dk

AOP Service og kvalitetsudvikling Obligatorisk modul på Akademiuddannelse i Odontologisk Praksis. Modulet har fokus på at udvikle den studerendes færdigheder og kompetencer til at tilrettelægge, gennemføre og evaluere kvalitetsudvikling og patientsikkerhed på tandklinikken.

Modulansvarlig: AOP Koordinator Susanne Schiøler Målgruppe: Privat og offentligt ansatte klinikassistenter med minimum 2 års relevant klinisk erfaring Varighed: 8-9 undervisningsdage på SKT, KU i perioden februar – juni 2017 Pris: DKK 8.900,Mere info og tilmelding: www.skt.ku.dk AOP Tandpleje for borgere med særlige behov Valgmodul på Akademiuddannelsen i Odontologisk Praksis. Når modulet er gennemført har den studerende opnået øget viden om de særlige udfordringer blandt andet ældre, fysisk og psykisk handicappede og socialt udsatte borgere har i relation til tandpleje og kan forberede og gennemføre sundhedsfremme og forebyggelse samt uddelegerede behandlinger i disse patientgrupper.

Modulansvarlig: Tandlæge Ulla Kortegaard Bendtsen Målgruppe: Privat og offentligt ansatte klinikassistenter med minimum 2 års relevant klinisk erfaring Varighed: 9 undervisningsdage på SKT i perioden februar – juni 2017 Pris: DKK 10.050,Mere info og tilmelding: www.skt.ku.dk

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

AAG NITRIL ENGANGSHANDSKER rd nda

Nitr

0 38,5

Sta

il

kr.

ort omf C a r Xt

kr.n 5 9 49, f karto

Ekstra slidstærke

Latexfri

Super fingerføling

Pudderfri

K VA L I T E T S H A N D S K E R F R A A A G

a er) æsk køb ved ton lig 10

AAG STANDARD NITRIL - 3,5 GRAM Handskerne er pudder- og latexfri, elastiske, af virkelig god kvalitet med en ekstra god komfort og en optimal pasform.

Fri for phtalater (blødgørere) og allergifremkaldende latexproteiner. Desuden fremstillet i overensstemmelse med direktiverne EN 420 og EN 374-3.

(kar

AAG XTRA COMFORT NITRIL - 5,2 GRAM En eksklusiv handske med samme godkendelser og høje kvalitet, som vores standard model. Xtra Comfort har dog dobbelt tykkelse, hvilket øger holdbarheden og giver en endnu fastere pasform.

S

GRATI

Fragt

Aalborg Gummivarefabrik

AAG | Aalborg Gummivarefabrik A/S | Sundsholmen 3 | 9400 Nr. Sundby | Tel. +45 98 15 80 22 | info@aag-gummi.dk | aag-gummi.dk

Arbejdstøj fra Hejco skræddersyet til dig og dit arbejde

SE VORES SORTIMENT PÅ HEJCO.DK

HERREBUKSER

Art nr: 102186 Vejl. pris: 478,-*

Nu kun 406,30*

BUSSERONNE HERRE

Art nr: 121276 Vejl. pris: 455,-*

Nu kun 386,75*

DAMEBUKSER

KLASSISKE TRÆSKO

Nu kun 358,70*

Vejl. pris: 419,-*

Art nr: 102183 Vejl. pris: 422,-*

Art nr: 104118

Nu kun 356,15*

DAMETUNIKA

15%

rabat på Hejco webshoppen Tilbuddet gælder til den 20. september 2016

Alle priser er ekskl. moms

Art nr: 121310

Vejl. pris: 455,-*

Nu kun 386,75*

hejco.dk

Blangstedgårdsvej 66, 5220 Odense SØ tlf.: 3537 7700, info@hejco.dk, www.hejco.dk

Som ledig får du nedsat kontingent. Så husk at kontakte Tandlægeforeningen, hvis du bliver arbejdsledig

Ring på 70 25 77 11, eller send en mail til tdl@tdl.dk

Kollegiale henvisninger | SERVICE

KOLLEGIALE HENVISNINGER Henvendelse angående kollegiale henvisninger: Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris: kr. 35,50 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. juni og den 1. december.

Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer.

Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen. : Tandlæger, der lever op til Tandlægeforeningens krav om dokumenteret efteruddannelse

ADIPOSITAS Tandklinikken Ravn behandling af overvægtige ­patienter op til 350 kg.

Patienterne kan køres ind, men skal kunne gå de sidste 4 m til stolen Handicapvenlig parkering og indgang Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

BEHANDLINGSCENTRE Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Fulde rekonstruktioner Knoglegenopbygning Bidfunktion Endodonti Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger.

Implantologi Panoramarøntgen

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

Franklin Læssø Kirsten Læssø Mia Herning Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Hausergaarden Hauser Plads 20, 1127 København K v/Nørreport Station Tlf. 33 15 15 34 info@hausergaarden.dk www.hausergaarden.dk Bidfunktion * Smerter Implantologi * Komplikationer Kirurgi * Knogle-opbygning Endodonti * Protetik Rekonstruktioner * Æstetik John Orloff Dip Imp Dent RCS (Eng) Jens Kristiansen Narkose * Brian Lerche, speciallæge Specialklinik f. tandregulering Harry Fjellvang, Specialtandlæge, ph.d. www.tandregulering.info mail@tandregulering.info Giorgia Thomsen, Keramik, 3Shape Tlf. 29 76 11 80 Morten Rye lab.tek. 3Shape Tlf. 22 94 68 00 morten@ryedental.dk Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion.

Bidrekonstruktion, Cerec3.

Implantologi, Invisalign.

Knogleopbygning, Kirurgi.

Parodontal kirurgi.

Beh. af retraktioner.

Protetik, Æstetik, Endodonti.

Panoramarøntgen.

Cone-Beam scanning.

LiteWire.

Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Lennart Jacobsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Lars Bo Petersen Kenneth Jordy Ib Sewerin

Evident Tandlægerne www.etand.dk Brøndby tlf. 36 75 01 33 Hellerup tlf. 39 62 66 66 Hørsholm tlf. 45 86 76 96 klinik@etand.dk Implantologi Kirurgi Protetik Kæbeprotetik Behandlingsplanlægning Parodontologi Ortodonti Panoramarøntgen Fuldnarkose Erik Andersen Hanne Bahrt Lars Nygaard Lars Rossel Cathrine Holst Lars Hansen Anne Louise Lund Hanne Schüssler Lene Hansen Specialklinikken Tandlægeskolen i København Københavns Universitet Nørre Allé 20 2200 København N Hjemmeside: www.odont.ku.dk/specialklinik Henvisning til diagnostik og behandling Inden for følgende fagområder: Endodonti Parodontologi Radiologi Telefonisk henvendelse: Connie Baagøe Områdeleder Tlf. 35 32 66 65 E-mail: odont-specialklinik@sund.ku.dk Skriftlig henvendelse: Henvisningsblanketter på hjemmesiden www.odont.ku.dk/specialklinik

Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk Gunver Madsen Tandlægerne Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 www.tandskræk.dk Orofaciale smerter og kæbe­ funktion, Søvnapnø og snorken Karin Fejerskov Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Bidfunktion, ansigtssmerter og snorken Steen Rosby Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 15 45 Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet

Sjælland Anders Vilmann, ph.d.

Bidfunktion i GreveKlinikhus Håndværkerbyen 57 C 2670 Greve Tlf. 43 43 98 98 info@greveklinikhus.dk Marianne Holst-Knudsen Engløbet 8 2730 Herlev Tlf.: 44 94 16 16 www.herlevtandlaegerne.dk Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85

BIDFUNKTION Jylland Birgitte Skadborg Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Bidfunktion og oral bid­ rehabilitering

BØRNETANDPLEJE Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46 D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

|

837 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Brædstrup Implantat

DENTAL OG MAKSILLOFACIAL RADIOLOGI Aarhus Tandlægeskole CBCT og panorama-undersøgelse Henvisning og prisliste på www.au.dk/tls/for-tandlaeger Pernille Egdø SpecialTandlægeCenter ­Gentofte Implantater, knogleopbygning­, amotio, rodresektioner, ­autotransplantationer Panorama (OTP), ­oral medicin Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf: 39 64 65 14 Online henvisning: www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Specialtandlægerne Seedorffs Stræde Panorama, CBCT (3D) og billedbeskrivelse Hanne Hintze, dr.odont.

Søren Schou, dr.odont.

Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www. sptand.dk Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT scanning (3D scanning) CBCT kæbeledsoptagelser Også panorama- og kranie­ optagelser.

Henvisningsblanket hentes på www.specialtandklinikken.dk Haderslevvej 54, 6200 Aabenraa Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled) Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/specialklinik/radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen.

Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

HJEMMEBEHANDLING HjemmeTandlægen Tandlæge Nadir Handhal m. fl.

Telefon 70 27 52 85 info@hjemmetandlaegen.dk www.hjemmetandlaegen.dk

IMPLANTATER Fyn Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart B. Pade N. Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Sinusløft, knogleopbygning www.petermarker.dk Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 E-mail: info@klinik21.dk www.klinik21.dk Panoramarøntgen Cone-Beam 3d-scanning

Jylland Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl.

Thomas Jensen PROT. Michael Decker Lisbeth Lynderup Mette Løth Munkholm Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk E-mail: mail@tandlaegecentret9000.dk Aarhus Implantat Center Klostergade 56, 8000 Aarhus C Tlf. 86 12 45 00 Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.implantatcentret.dk

|

838 |

­Center

KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev PROT Birgitte Skadborg Implantologi, kirurgi, narkose Protetiske rekonstruktioner 3D scanning Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Herning Implantat Center Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik.

Mulighed for narkose Horsens Implantatcenter Bent Rønn, Løvenørnsgade 1A 8700 Horsens. Tlf. 75 62 10 70 www.horsensimplantatcenter.dk info@horsensimplantatcenter.dk KOHBERGTANDKLINIK.DK Peter Kohberg Implantatcenter Speciale: immediat implantologi Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk Kolding Implantat Center Carl-Otto Hedegaard Jens Thorn, spec.tdl., ph.d.

Sundhedshuset Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Implantatkirurgi og -protetik Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik

Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk

Sjælland Bagsværd Implantatklinik Henrik Gutte Koch Bagsværd Hovedgade 99, 1.

2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk www.tandimplant.dk – rimelige kollegiale priser Jørgen Rostgaard Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren A. C. Krarup, specialtdl. TMK Niels Ulrich Hermund, specialtdl. TMK Jesper Øland, specialtdl. TMK Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Astra, Nobel, Straumann Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik Niels Gersel Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40

Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Nino Fernandes Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Astra, Straumann, Nobel, Xive, Camlog, Dio Pernille Egdø SpecialTandlægeCenter ­Gentofte Implantater, knogleopbygning­, amotio, rodresektioner, ­autotransplantationer Panorama (OTP), ­oral medicin Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf: 39 64 65 14 Online henvisning: www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Specialtandlægerne Ph.d. Ole Schwartz og Ph.d. Thomas Kofod Alt indenfor Tand-, Mundog Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer.

Lyngby Implantat Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater

KIRURGI Fyn Klinik for Kæbekirurgi Torben Thygesen, ­Kæbekirurg, PhD. Knogleopbygn/Straumann/ Astra/Camlog/Nobel Vestre Stationsvej 15, 5000 Odense C. Tlf.50 65 62 66 Mail:tht@tmk-klinik.dk www.tmk-klinik.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Mulighed for narkose www.petermarker.dk

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl.

Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk Aarhus C, Borgporten Thomas Guldborg Store Torv 18, 8000 C Tlf. 86 12 03 05 www.tandborg.dk Straumann/KIR./PRO Bjarne Neumann Specialtandlæge – Aalborg www.tandsyn.dk Tlf. 98 12 19 72 e-mail: b.neumann@stofanet.dk Brædstrup Implantat Center KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d.

Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

Kirurgiklinik – Klinik f. TMK-kirurgi Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.kirurgiklinik.dk Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran.

Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16 E-mail: leif@tdlfagernaes.dk www.tdlfagernaes.dk Kirurgi Implantater Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk E-mail: post@tandherning.dk Mulighed for narkose Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Specialtandlægerne Seedorffs Stræde Oral kirurgi og implantater Søren Schou, dr.odont.

Hanne Hintze, dr.odont.

Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www. sptand.dk

Sjælland Bagsværd TandlægeCenter Dagligdagens kirurgi Henrik Gutte Koch & Jens Tang Mærkedahl Amotio, rodresectioner m.v.

(Vi bruger retroplast) ”Kort/ingen ventetid” Bagsværd Hovedgade 99, 1 2880 Bagsv. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 Mulighed for narkose Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 E-mail: barfod@tandkir.dk Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren A. C. Krarup, specialtdl. TMK Niels Ulrich Hermund, specialtdl. TMK Jesper Øland, specialtdl. TMK Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Rodresektioner.

Operativ fjernelse af tænder, cyster og tumorer.

Mundslimhindelidelser.

Knoglerekonstruktioner, nervelateraliseringer samt implantatbehandlinger.

Generel anæstesi.

Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7 A 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Mulighed for narkose Avanceret kirurgi: Specialtandlæge Lars Pallesen Kirurgi: Tandlæge Kristian Lee

|

839 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh.

Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st.

1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk

Natashia IngemarssonMatzen

Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt ­narkosebeh., søvnapnø og snorken Niels Gersel Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi Pernille Egdø SpecialTandlægeCenter ­Gentofte Implantater, knogleopbygning­, amotio, rodresektioner, ­autotransplantationer Panorama (OTP), oral medicin Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf: 39 64 65 14 Online henvisning: www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantat­ behandling Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

|

840 |

NARKOSE Fyn Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Odense klinikken Tlf.: 66 12 62 26 info@centrumtandlaegerne.dk Middelfart klinikken Tlf.: 64 40 24 03 middelfart@ centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Jylland Brædstrup Implantat Center

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk L.M. Christensen og F. Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05

Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 E-mail:post @tandherning.dk Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling.

Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Aarhus klinikken Tlf.: 86 13 26 36 aarhus@centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Sjælland Lone Lange Dronningensgade 48, 1.

1420 København K Tlf. 32 57 00 19

Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 52 A 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4.

2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose.

Der er mulighed for at leje sig ind.

ORTODONTI Fyn Helle Lindtoft Specialtandlæge i ortodonti Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 E-mail: mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 E-mail: klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7.

5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk

Jylland

ODONTOFOBI Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38 Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

ORAL HISTOPATOLOGI Oral Patologisk Laboratorium

J. Reibel Blegdamsvej 3 C 2200 København N Tlf. 21 46 16 42 Væv modtages til histologisk diagnostik. Præparatglas m.m. tilsendes på forlangende

Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1.

7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti Carsten Lemor Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 98 13 48 70 Specialtandlæge i ortodonti Janne Grønhøj Morten G. Laursen Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæger i ortodonti mail@specieltandlaegerne.dk Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlæger i ortodonti Specialtandlægen Vesterbro 68 7900 Nykøbing M Tlf. 97 72 59 88 Specialtandlæge i ortodonti

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Lisbeth Nielsen, ph.d.

Tandreguleringsklinikken Sct. Ibsgade 33 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk Borchorst tandregulering Vesterbro 95, 1. th.

9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00 administration@borchorsttandregulering.dk Specialtandlæge i ortodonti Henvisninger for røntgenoptagelser og CBCT-scanninger på www. borchorsttandregulering.dk/ rtg_henvisning.html Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT-scanning Ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Haderslevvej 54, 6200 Aabenraa Tlf. 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk Søren Povlsen Nørre Boulevard 61 7500 Holstebro Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland Harry Fjellvang Specialtandlæge, ph.d.

Specialklinik for tandregulering Tlf. 33 93 07 23 www.tandregulering.info mail@tandregulering.info Helen Torkashvand Specialtandlæge i ortodonti Indenta Clinic Løngangstræde 37, 1.

1468 København K. Tlf. 33 13 20 40 www.tandretning.com www.indentaclinic.dk E-mail: info@indentaclinic.dk Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116 A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 www.holtetandreguleringsklinik.dk Louise Barnechow Specialtandlæge i ortodonti v/Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7 A 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Rosenborggade 3, 1.

1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk Paul Henrik Nerder Jens Fog Lomholt Specialtandlæge i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com Specialtandlægerne i Bredgade Louise Barnechow Malene Hallund Lars Pallesen Søren Hillerup Ortodontisk behandling af børn og voksne. Facialt og lingualt apparatur. Invisalign. Skeletal forankring. Multidisciplinært samarbejde.

Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Søren Haldager Specialtandlæge i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45­ keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk Evident Tandlægerne Lene Hansen Specialtandlæge i ortodonti Brøndby: Nygårds Plads 3 B Hellerup: Bernstorffsvej 69 A Tlf. 36 75 01 33 - 39 62 66 66 E-mail: klinik@etand.dk www.etand.dk

PARODONTALBEHANDLING Fyn Lone Sander, ph.d.

Mette Rylev, ph.d.

Tandlægerne Det Gule Pakhus Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: info@tdgp.dk www.tdgp.dk

Jylland Bjarne Klausen, ph.d.,dr.odont.

Kongensgade 89 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 70 45 E-mail: parodont@esenet.dk www.parodont.dk Brædstrup Implantat Center Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Lone Sander, ph.d.

Mette Kjeldsen, ph.d.

Mette Rylev, ph.d.

Store Torv 6, 3.

8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 http://tdl-storetorv.dk Rikke Wedell Nielsen Tandlægerne Løgstør Bredgade 1 9670 Løgstør Telefon: 98 67 18 55 tandlaegernebredgade1@os.dk Henvisninger modtages for generel parodontitis behandling, parodontitis kirurgi med og uden knogle regeneration, periimplantitis.

Sjælland Jan Bjerg Andersen Kaveh Golestani Mats Christiansen Mikrobiologiske test, kirurgisk laserassisteret parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk

Marianne Hoffmeyer M.S., Board Certified Perio (USA) Vimmelskaftet 47 (Strøget) 1161 Kbh. K. Tlf. 33 13 66 60 Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Lone Forner, ph.d.

Tanja S. Borch, ph.d.

Dronningens Tværgade 41, 2.

1302 København K Tlf. 33 13 71 78 tandlaegerne@dronningens­tvaergade41.dk

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kongens Nytorv) 1100 København K Tlf: 33 12 24 21/Fax: 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk Steen Jørgen Skov, ph.d.

Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: klinik@sd-dental.dk www.sd-dental.dk Kirsten Alberg CentrumKlinikken Tinggade 1 4100 Ringsted Tlf.: 57 61 00 86 E-mail: post@centrumklinikken.dk www.centrumklinikken.dk Peter Røgind Frederiksborggade 4, 1360 københavn k, 33 13 10 01 roegind@roegind.dk Tandklinikken Ravn Nørregade 9 og Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 65 25 09 – 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

|

841 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

PROTETIK Fyn Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Jylland Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik

Sjælland Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

RODBEHANDLING Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2.

1620 København V Tlf. 33 24 79 33 mail@tandlaegerne-bruun.dk Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 Udelukkende endodonti j.buchgreitz@gmail.com

|

842 |

Kenneth Jordy Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K. Tlf. 33 12 24 21 E-mail: kongensnytorv@ colosseumklinikken.dk kj@colosseumklinikken.dk Thomas Harnung M. D. Madsensvej 9, 1.

3450 Allerød www.endo-henvisning.dk Tlf. 48 17 27 16 Ortograd endodonti Otto Schmidt Store Torv 18 8000 Århus C E-mail: info@ottoschmidt.dk www.ottoschmidt.dk Ortograd – og kirurgisk endodonti Sune Demant Pedersen c/o Marianne Holst-Knudsen Engløbet 8, 2730 Herlev Tlf: 44 94 16 16 www.herlevtandlaegerne.dk Søren Grønlund dinTANDLÆGE Fyrvej Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf: 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

Tom Lykke Gregersen Perlegade 13 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 84 42 www.perletand.dk Kasper Holm-Busk Klinik: Birgitte Emborg Hersegade 7E 4000 Roskilde Tlf. 46 35 12 07 E-mail: info@emborg.nu www.emborg.nu Vitus Jakobsen Tandlægerne Det Gule Pakhus Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: info@tdgp.dk www.tdgp.dk Mads Juul Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 henvisning@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Sune Demant Pedersen Amager Tandklinik Amagerbrogade 175, 1. sal 2300 København S Tlf: 32 55 13 00 www.amagertandklinik.dk mail@amagertandklinik.dk

ÆSTETISK TANDPLEJE John Orloff Hausergaarden Æstetik * eget dental lab.

Se under behandlingscentre www.hausergaarden.dk Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 E-mail: kongensnytorv@ colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk pl@colosseumklinikken.dk Nicolai Yde Klinik for æstetik, implantater og rekonstruktion Hovedvagtsgade 4 1103 Kbh. K Tlf. 33 14 62 78 E-mail: klinik@nicolaiyde.dk www.nicolaiyde.dk

Thomas Hedegaard Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 E-mail: henvisning@storegade3.dk www.thomas-hedegaard.dk Ortograd og kirurgisk endodonti

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

Få 50 % i rabat på din jobannonce i Tandlægebladet ved også at indrykke en annonce på dentaljob.dk

SERVICE | Stillinger

STILLINGSANNONCER Henvendelse angående

Billetmrk.-annoncer:

Ansættelseskontrakter for

Privat ansatte tandlæger har

rubrikannoncer:

Ekspeditionsgebyr kr. 375,-

ansatte tandlæger:

ingen gældende overenskomster,

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

+ moms.

Ifølge loven skal du som ansat

men når du bruger Tandlæge-

have en ansættelseskontrakt, der

foreningens standardkontrakter,

Stillingsopslag i udlandet

beskriver alle relevante forhold for

bliver lovens betingelser opfyldt.

modtages ikke under billetmrk.

ansættelsen.

Kontakt altid Tandlægeforeningen,

e-mail: ta@tdl.dk Pris: Stillingsopslag kr. 34,75 pr. spaltemm.

inden du skriver kontrakten under.

Stillinger søges kr. 25,75 pr. spaltemm. Sidste frist for indrykning af

Offentligt ansatte tandlægers

Læs mere om ansættelseskontrakter på Tdlnet.dk

Køb og salg kr. 26,75 pr. spaltemm.

rubrikannoncer:

ansættelseskontrakt skal henvise

Brugtbørsen kr. 22,50 pr. spaltemm.

TB 10 2016: 14/9

til den relevante overenskomst,

Farvetillæg 10 % + moms. Bureaupro- Udkommer: 1/10

mens lønnen som regel vil fremgå

vision ydes ikke for annoncer indryk-

TB 11 2016: 19/10

af en særskilt lønaftale. Lønaftalen

ket gennem bureau.

Udkommer: 5/11

indgås af Tandlægeforeningen efter aftale med dig.

|

844 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

Stillinger | SERVICE

STILLINGER TILBYDES Offentlig ansættelse

BLIV UDSENDT OG GØR EN FORSKEL MED TANDSUNDHED UDEN GRÆNSER

Humanitært arbejde blandt verdens udsatte Tandsundhed Uden Grænser (TUG) søger tandlæger, tandlægestuderende (med bestået 8. sem.), tandplejere, tandplejerstuderende (med bestået 4.sem.) og klinikassistenter, der vil arbejde frivilligt i to uger for at fremme tandsundheden i nogle af verdens fattige lande.

Hvor og hvornår udsendes dentalmissionerne?

Vinteren 2017 udsender vi til følgende områder: • Rwanda • Indien • Vestbredden

Hvad kræves der for at deltage?

• • • •

Du skal interessere dig for tandsundheden i udviklingslande Du skal være medlem af TUG Du skal have lyst til at møde og arbejde i en ny kultur Du skal deltage i et obligatorisk kursus den 6. november 2016 i København

Ansøgnin g 18. septe sfrist mber 20 16

Læs me re om d e en og tidlig ere delt kelte projektla n a på www geres oplevels de er .tug-dk .org Læs og så hvord a n d langsig tede ud u kan støtte vo viklings res projekte r.

Økonomi Projektdeltagerne dækker selv udgifter til rejse og ophold.

TUG sørger til gengæld for udstyr, lokal transport og projektplanlægning.

Ansøgningsskema og bilag sendes elektronisk til: dentalmission@tug-dk.org Ansøgningsfrist: 18. september 2016 Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte TUG på tlf: 33487703 eller e-mail: tug@tug-dk.org Ansøgningsskemaet og flere informationer om projekterne samt rejseperiode kan findes på TUG's hjemmeside www.tug-dk.org

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

|

845 |

SERVICE | Stillinger

OUH er en stor og attraktiv arbejdsplads. Næsten 10.000 medarbejdere behandler patienter fra hele Danmark for sjældne og komplicerede sygdomme og for mere almindelige lidelser.

Kvalitet og service over for patienterne, forskning og uddannelse samt udvikling af medarbejderne er kerneopgaver for de to sygehuse.

Uddannelsesstilling Uddannelsesstilling i tand-, mund- og kæbekirurgi i Region Syddanmark, Odense Universitetshospital Ved afdelingen for tand-, mund- og kæbekirurgi, Odense Universitetshospital, er en uddannelsesstilling til specialist i tand-, mund og kæbekirurgi ledig til besættelse pr. 1. december 2016.

Yderligere oplysninger fås hos: Ledende Overtandlæge Torben Thygesen, Odense Universitetshospital, tlf. 6541 3477, mail torben.thygesen@rsyd.dk

Vi tilbyder dig en arbejdsplads med dygtige og motiverede medarbejdere og mange varierede opgaver indenfor det kæbekirurgiske speciale. Vi har fokus på kvalitet, teknologisk udvikling og forskning. Desuden lægger vi stor vægt på den positive omgangstone i en travl hverdag og gode kommunikative evner samt lysten og viljen til at arbejde i et dynamisk arbejdsmiljø.

Uddannelsesansvarlig Overtandlæge Esben Aagaard, Odense Universitetshospital, tlf. 6541 3473, mail esben.aagaard@rsyd.dk

Det forudsættes, at ansøgeren opfylder kriterierne for ansættelse i uddannelsesstillingen, hvilket vil sige mindst 2 års praktisk/klinisk odontologi, herunder 1 års fuldtidsansættelse med voksentandpleje eller anden relevant klinisk virksomhed, som ækvivalerer hermed. Der vil herudover blive lagt vægt på dokumenteret interesse for klinisk orienteret forskning inden for fagområdet, og publikationer eller manuskripter i præparation er en fordel.

Ledende Overtandlæge Jens Thorn, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg, tlf. 7918 2141, mail jens.thorn@rsyd.dk Ansøgninger modtages elektronisk via Region Syddanmarks jobportal, dog senest d. 9. oktober 2016.

Ansættelsessamtaler planlægges afviklet d. 26. oktober 2016.

Alle med relevante kvalifikationer, uanset etnisk baggrund, opfordres til at søge jobbet.

Stillingen er en 4 + 1-årig ansættelse, hvor det ene år finder sted på Kæbekirurgisk Afdeling, ­Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg.

|

846 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

Stillinger | SERVICE

Universitetet i Oslo er Norges eldste og høyest rangerte forsknings- og undervisningsinstitusjon med 28 000 studenter og 7 000 ansatte. Faglig bredde og internasjonalt anerkjente forskningsmiljøer gjør UiO til en viktig samfunnsaktør.

Instituttleder ved Institutt for klinisk odontologi Stilling som instituttleder (SKO 1475) ved Institutt for klinisk odontologi er ledig fra 1. januar 2017. Tilsetting skjer på åremål for fire år, med mulighet for ytterligere en periode etter ny utlysning.

Nærmere informasjon om Institutt for klinisk odontologi finnes på fakultetets/ instituttets hjemmesider.

Stillingen omfatter faglig ledelse, økonomistyring og personalledelse.

Instituttleder har ansvar for den faglige og administrative virksomheten ved instituttet, og jobber innenfor rammer satt av universitetsstyret, fakultetets planer, dekanens instrukser og vedtak fattet i instituttstyret. Instituttleder har overordnet ansvar og myndighet, unntatt for de oppgaver som eksplisitt er tillagt instituttstyrets myndighetsområde, og har generell fullmakt til å avgjøre løpende enkeltsaker. Instituttlederen er leder av instituttstyret.

Instituttleder har det overordnede ansvar for at den kliniske virksomheten utøves i samsvar med lover, forskrifter, reglementer, avtaler og retningslinjer gitt av overordnet myndighet.

Nærmere orientering om myndighetsområde, arbeidsoppgaver, kvalifikasjonskrav med mer finnes i vedtatt stillingsbeskrivelse. Denne fås ved henvendelse via epost til postmottak@odont.uio.no.

Kvalifikasjonskrav • Helsevitenskapelig kompetanse på professornivå.

• Klinisk kompetanse og erfaring som tannlege.

• Realkompetanse innen ledelse, administrasjon/ forvaltning.

• Personlig egnethet og motivasjon for stillingen.

• Må beherske norsk, dansk eller svensk språk.

Personlige egenskaper Blant annet: • God evne til kommunikasjon, samarbeid, lagbygging.

• Evne til å inspirere og motivere medarbeidere, samt evne til å kunne håndtere konflikter.

• Evne til å skape tillit og mestre stress.

Vi tilbyr • Et hyggelig arbeidsmiljø med høy faglig kompetanse og utfordrende arbeidshverdag.

• Lønn etter lønnstrinn 80 – 92 (NOK 781.100 1.062.700) per år avhengig av kompetanse.

• God pensjonsordning i Statens Pensjonskasse.

• Stilling i en IA-virksomhet, gode veldferdsordninger og trening i arbeidstiden.

Søknaden skal inneholde: NB: Dette bør være skannet og klart for opplasting til rekrutteringssystemet før søker begynner å søke elektronisk: http://uio.easycruit.com/vacancy/1657513/71018?iso=no

• Søknadsbrev med begrunnelse for søknaden.

• CV med fullstendig oversikt over utdanning, yrkespraksis og faglig arbeid. Du anmodes om å oppgi referanser.

• Fullstendig liste over vitenskapelige/faglige publikasjoner.

• Dokumentasjon på utdanning og yrkespraksis.

Aktuelle søkere vil bli innkalt til intervju.

Universitetet i Oslo har særskilte avtaler om universitetets rettigheter til arbeidsresultater frembragt av ansatte, herunder rettigheter til forskningsresultater.

Universitetet i Oslo har som personalpolitisk mål om å oppnå en balansert alders- og kjønnssammensetning og rekruttere personer med minoritetsbakgrunn.

I henhold til offentlighetsloven § 25, 2. ledd kan opplysninger om søkeren bli offentliggjort selv om søkeren har anmodet om ikke å bli oppført på søkerlisten.

Fylke: Oslo Søknadsfrist: 2. oktober 2016 Referansenummer:2016/775 Hjemmeside: http://www.odont.uio.no/ Kontaktpersoner: Dekan professor Pål Barkvoll tlf: +47 22852226 Fakultetsdirektør Tove Langhaug tlf: +47 22852239 Rådgiver Hilde Kvamme Titlestad (Kun ved spørsmål om elektronisk søknad) tlf: +47 22852194

For fullstendig utlysingstekst, se www.uio.no/om/jobb/ledige-stillinger/

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

|

847 |

SERVICE | Stillinger

STILLINGER TILBYDES Privat ansættelse

SKAL VORES NÆSTE KLINIK VÆRE DIN?

Camilla Kirkeby

PLUS1 søger både medejere og nye klinikker Kan du se dig selv som klinikejer i PLUS1, men mangler en klinik? Eller har du en klinik, som du vil sælge og måske fortsætte som medejer af PLUS1?

Vi mangler dig på holdet PLUS1 Tandlægeklinik er startet af Camilla Kirkeby i 2006. Siden da er vi vokset til fire klinikker på Amagerbrogade, i Field’s, i Rødovre Centrum og i WTC Healthcare Center i Ballerup. Men ambitionerne rækker endnu længere, og nu udvider vi igen. Derfor leder vi efter klinikker som vil være en del af familien. Og erfarne tandlæger, som vil være med til at starte nye klinikker op – tandlæger med et

højt energiniveau, en høj etik og et drive, der kan gøre deres PLUS1 klinik til et fyrtårn for medarbejdere og patienter.

Fordelene som klinikejer i PLUS1 du får masser af faglig sparring og udvikling i en moderne virksomhed

PLUS1 i ét ord

du kan blive intern henvisningsspecialist

Kvalitet. Det er vores nøgleord. Det gælder ikke bare vores fire klinikker – nye, indbydende og designet til at give de bedste rammer for medarbejdere og patienter.

Det gælder de folk vi ansætter – ambitiøse, søde og fagligt dygtige. Det gælder kundeoplevelsen – vi er aldrig bedre end vores sidste behandling. Og det gælder vores personaleforhold – med ligeværdighed, faglige udviklingsmuligheder og attraktive lønninger.

du får det sjovt i hverdagen du slipper for alt det administrative bøvl du bliver en bedre leder du får travlt Hvis du overvejer om den næste PLUS1 klinik skal være din, kan du tage en uformel snak med Rune Kirkeby på tlf. 2448 8061 eller skrive til partner@plus1.dk.

PLUS1 er 100% ejet af tandlæge Camilla Kirkeby. Ingen investorer eller fonde står bag PLUS1.

Amagerbrogade | Field’s | Rødovre Centrum | WTC Healthcare Center Ballerup

|

848 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

Tandlægerne

KLINIKEJE RI Vil du gerne være klinikejer, men ønsker du ikke den økonomiske risiko og alt det administrative arbejde? Så er Godt Smil konceptet måske noget for dig.

Godt Smil er Danmarks største og førende tandlægekæde. Vi har i dag 17 topmoderne klinikker og beskæftiger flere end 250 dygtige fagfolk. Hvert år åbner vi i fællesskab med dygtige tandlæger, 4-5 nye klinikker.

I 2018 åbner Godt Smil de første klinikker i Norge.

Vi hjælper klinikejerne med at etablere og udvikle professionelle klinikker i hele landet. Vi tror på at vi ved at kombinere forskellige kompetencer, opnår det bedste resultat for både klinikken, medarbejdere og patienter. Det giver klinikejerne mulighed for at fokusere på den faglige udvikling af klinikkerne.

FAKTA OM

GODT SMIL

GODT SMIL

Vores koncept om at tilbyde patienterne tandbehandling af høj kvalitet til en fair pris tiltrækker årligt over 30.000 nye patienter. Hele 96 procent af vores nye patienter bliver regelmæssige patienter på en eller flere af klinikkerne i Godt Smil. Vores unikke servicekoncept er med til at skabe landets højeste patienttilfredshed.

Som klinikejer i Godt Smil bliver du en del af et bredt fagligt netværk. Vi hjælper dig med alt det administrative arbejde, og sikrer et godt og innovativt arbejdsmiljø på klinikken. Derudover giver vi dig en unik mulighed for en betalt efteruddannelse på verdens førende universiteter, blandt andet MOI og Pankey Instituttet.

.....................................................................................................

• • • • •

Mona Michaelsen

Over 125.000 regelmæssige patienter En årlig tilgang på over 30.000 nye patienter Blandt landets bedst vurderede klinikker Markedsandel for implantater på 10 procent Eget dansk dentallaboratorium

Anja C. Jørgensen

Kristina Rossen

Som klinikejer i Godt Smil kæden kan jeg koncentrere mig om at være tandlæge med fokus på kvalitet og efteruddannelse. Jeg har fået mere tid til mine patienter.

Siden at min klinik sidste år blev en del af Godt Smil, har vi allerede fordoblet vores behandlerteam. Det giver mig mere faglig sparring og større arbejdsglæde.

Med en årlig tilgang på over 2.500 nye patienter, møder man som tandlæge mange spændende behandlingsbehov.

Det er med til at udvikle mig fagligt.

KLINIKEJER - HORSENS

KLINIKEJER - FREDERICIA

KLINIKEJER - AARHUS

.............................................................................................................................................

Kontakt administrativ CEO Anders Bjergegaard for at høre mere om Godt Smil.

Telefon: 28874914 · E-mail: arb@godtsmil.dk

GS_Tandlaegebladet_hel_165x242.indd 1

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

09/05/16 | 09:42 | 849

SERVICE | Stillinger

QUICKANNONCER Gå ind på Dentaljob.dk og se alle aktive jobopslag

Frisk tandplejer til moderne klinik i København Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 1238

Søde patienter søger tandplejer til klinik i Holstebro Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7603

PLUS1 søger både medejere og nye klinikker Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7737

Godt Smil Esbjerg søger tandplejer Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7870

Tandlæge søges til Specialtandplejen i Odense Kommune Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7871

Specialtandlæge fuld tid søges til Køge Kommune Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7872

Klinik i Holte søger erfaren tandplejer til deltidsstilling, mulighed for fuldtid Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7873

Tandlæge søges til Palæklinikken i København K Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7875

Implantatklinikken København søger Tandlæge vikar med mulighed for fastansættelse Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7877

Fagligt dygtig tandlæge søges til klinik på Østerbro Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7878

Dygtig tandplejer søges til klinik på Østerbro Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7881

Ringsted Kommunale Tandpleje søger tandlæge Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7883

Tandlæge søges til ønskejob i Københavns centrum Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7884

Godt Smil søger tandlæge til Esbjerg Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7885

Klinikassistentelev søges til topmoderne tandlægecenter i Søborg Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7889

Tandlæge søges til barselsvikariat i klinik nær Århus Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7890

Godt Smil Viborg søger dygtig tandlæge Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

|

850 |

Quick nr. 7876

Tandlægeassistent søges til klinik i Hvidovre Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7891 TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

Stillinger | SERVICE

Den Kommunale Tandpleje i Holstebro Kommune søger overtandlæge

Godt Smil søger tandlæge til Silkeborg Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7892

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Klinikassistentelev søges til klinik i Abybro Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Tandlæge søges til klinik i Hedensted

Quick nr. 7893

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Tandlæge søges til en travl og spændende fuldtidsstilling midt i Roskilde by Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7902

Quick nr. 7905

Dygtig og rutineret tandlæge søges til klinik på Frederiksberg

Quick nr. 7895

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7907

Dygtig tandplejer søges til klinik i Kronprinsessegade, København K Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7896

ige

. . . l i sm

t Det rig

Kvalitets-tandteknik til konkurrencedygtige priser Zolid FX fuldzirkon-krone (et smukt og stærkt alternativ til lithium disilicate-kroner) med digitalt aftryk på 3Shape Trios og på Sirona Cerec, fræset på 3 dage i Odense fra kr. 695.

Europa-mk-krone på Co/Cr på én uge kr. 775.

Book et frokost-info-møde for hele klinikken - vi tager frokost med!

Tal med Dorte eller Lotte på 66134088 eller skriv til info@larsen-dental.dk.

Læs mere: www.larsen-dental.dk

Dorte Danielsen

Før

Efter

Morgens Larsens dentallaboratorier Mogens Larsen Dentallaboratorium Tlf. 66 13 40 88

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

AKK Dentallaboratorium Tlf. 65 91 20 16

DKM Import Dentallaboratorium Tlf. 66 13 40 88

Haderslev Dentallaboratorium Tlf. 74 52 57 95

|

851 |

Skal du ansættes i privat praksis?

Få gennemgået din kontrakt, inden du skriver under

Hvilken løn kan du forvente?

Hvordan kan du sikre optimal efteruddannelse?

Og hvad med opsigelsesvarsel og pension?

Send os din ansættelseskontrakt og få en professionel, juridisk vurdering inden du skriver under. Du får kommentarer til kontrakten, og vi rådgiver dig, så du kan opnå de bedst mulige ansættelsesvilkår.

Kontakt afdelingen for ansatte tandlæger på fo-ansatte@tdl.dk

Køb og salg | SERVICE

KØB OG SALG

Dental Consult ApS v/ Ken Kürstein Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er: • Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter

TANDLÆGEKLINIK KØBES

Klinikformidling

· Klinikdrift - fokus på optimering · Salg af klinik - individuel rådgivning · Køberrådgivning - fra tanke til køb · Livslang sparring · Besøg os på www.klinikformidling.deloitte.dk Mere end 2.000 tandlæger og læger benytter Deloitte i Danmark.

2 kvindelige tandlæger søger en tandlægeklinik nord for København med min. 1.500 patienter til overtagelse i 2016 eller 2017.

Henvendelse skal ske til Per Freitag (Deloitte Klinikformidling), pfreitag@deloitte.dk eller telefon 30 93 47 51

København: Jane Dyhr Gadegaard +45 22 20 24 84 jgadegaard@deloitte.dk

Aarhus: Per Freitag +45 30 93 47 51 pfreitag@deloitte.dk

København/Frederiksberg Tandlæge søger nye lokaler, og medbringer ­kartotek

600 patienter sælges nu!

Grundet ønske om ikke længere at være selvstændig, søges nye lokaler i veldrevet klinik. ­Ansættelse, eller leje ca. to gange ugentligt, med start ca. 1/1-2017.

Generel info: Patienterne er fleksible, trofaste og pålidelige. De er generelt tilvænnet kontant ­afregning efter behandling og er vant til flere ­forskellige behandlere.

Tandlægen er erfaren, har egne specialer ­(odontofobi og parodontose), er vellidt, empatisk og har ingen ”klinikejer-nøkker” Kontaktoplysninger: Mail: boognina@gmail.com

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

|

853 |

SERVICE | Leverandørhenvisninger

LEVERANDØRHENVISNINGER Henvendelse angående

Rubrikannoncerne er delt op i

Nordjylland

Sjælland

leverandørhenvisninger:

følgende hovedgrupper:

Aalborg

Roskilde ­Orto-Teknik Aps

Michael Jessen hos DG Media på

Advokater • Banker • Dental­

Dentallaboratorium ApS

Algade 27, 1. sal, 4000 Roskilde

michael.j@dgmedia.dk og

laboratorier • Hygiejne •

Vesterbro 72, 9000 Aalborg

Tlf. 46 32 09 69, Fax 46 32 09 89

tlf. 33 70 76 45

Instrumenter • Klinik- og kontor-

Tlf. 98 12 53 88

www.rot.dk, info@rot.dk

Pris: kr. 20,75+ moms pr. spalte-mm.

inventar • Klinikudstyr • Kompres-

Farvetillæg + 10%.

sorer • Rengøring • Revision •

Standard­annonce kr. 300,- pr. gang.

Service & reparation • Tandpleje-

Der faktureres for et halv år ad gan-

midler • Vikarservice • Øvrige

Storkøbenhavn

Dental Laboratorium ApS

gen den 1. juni og den 1. december.

Thorvaldsensvej 4 • 1871 Frederiksberg C Tlf. 35 39 00 76 • just@leifbertelsen.dk

DENTALLABORATORIE ApS. Nørre Farimagsgade 33, 1.th., 1364 København K. Tlf. 4587 0123

www.supradent.dk

ADVOKATER AdvokAtfirmAet holck-andersen & tyge sørensen

niels gade advokat (H)

Lou Advokatfirma att: Adv. Carsten Jensen Østergrave 4, 8900 Randers Tlf. 70 300 500 cj@louadvokatfirma.dk

nyhavn 6 ∙ dk ∙ 1051 kBh k tlf: 33 11 93 13 ∙ M: ng@adv-nyhavn.dk

FLÜGGE

DENTAL

Vi skaber smil hver dag

FASTPROTEKTIK • IMPLANTAT LØSNINGER • TRIOS READY Købmagergade 5 · 1150 Kbh. K · Tlf. 33151780 · www.flugge-dental.dk

DENTALLABORATORIER

HYGIEJNE

Midtjylland

Safe Sterilization ApS Strandagervej 27, 4040 Jyllinge

lidt friskere - lidt hurtigere

Tlf. 70 23 13 13 • Fax 70 23 12 13

Dentalopvaskemaskiner

til rengøring og desinfektion af dentalinstrumenter Projektering, salg og service af opvaskeanlæg

Metal keramik Procera - medlem af Procera netværk Empress - Inlay/Onlay/Kroner

Erhvervsvej 2 2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00 Fax 43 27 15 09 www.miele.dk

Guldarbejde - Marylandbroer Attachment - alternative special attachments Implantater - „Licens“ Proteser - alternative acryler - vinyl Regulering Bidskinner Sportsskinner

Kippervig 7 - 8700 Horsens

Tlf. 75 62 44 33 Fax 75 60 20 33

Dynamic - over alle grænser

KLINIKUDSTYR – INDRETNING – INVENTAR

al Perfectio git n Di

Rectus ApS Engtoften 11-13 8260 Viby J. info@rectus.dk www.rectus.dk

Jydekrogen 16 · 2625 Vallensbæk Tlf. +45 2041 5254 · Fax +45 4615 5248 www.planmeca.com

NAVNE- BORD- & KLINIKSKILTE WWW.RUHNECOMPANY.DK |

854 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

Leverandørhenvisninger | SERVICE

VIKARSERVICE

REVISION – ADMINISTRATION Revision. Skat. Rådgivning.

+DEN LILLE TANDFE VIKARBUREAUET FOR KLINIKASSISTENTER OG TANDPLEJERE

www.pwc.dk/tandlaege

Revisionscentret for læger og tandlæger

Et stærkt alternativ!

• Erfarne klinikassistenter og tandplejere • TryB4Hire • Rekruttering • Dækker hele Danmark Kontakt os på 70 20 40 24 info@denlilletandfe.dk Læs mere på: denlilletandfe.dk

Tlf. 87101930 · Fax 86423795 · proloen@proloen.dk · www.proloen.dk

Revisorerne: Minna Hartvig Kaj T. Jensen

Vesterbrogade 69IIItv. 1620 København V Tlf. 33 31 17 00 Fax 33 29 72 00

Vikarbureauet for klinikassistenter • Landsdækkende Vikarservice

SERVICE & REPARATION

Eurocard Tandlæge ann.

07/0 • Nu også for Tandplejere • Lidt billigere

GOD SERVICE ER ET SPØRGSMÅL OM TRYGHED OG TILLID! Autoriseret service af Heka, Sirona, KaVo og Planmeca Røntgenautorisation Klinikindretning CEREC CAD/CAM-systemer

Fiskers Dental Service A/S Broenge 1-9 · 2635 Ishøj · Tlf. 43611844 www.fiskers-dental.dk

Eurocard til reduceret pris Som medlem af Tandlæge foreningen kan du få Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en særlig attraktiv pris.

Ring til Tandlægeforeningen på 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

TePe

Staktoften 8, 1.

2950 Vedbæk

E-mail: dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk www.dansk.tandprofylakse.dk Tandbørster og tandstikkere

TANDPLEJEMIDLER

www.vikartoteket.dk

ØVRIGE

DENTAL + LEASING FINANSIERING gninvigdårsesledeL

– Dansk Tandprofylakse

Tlf. 33 24 34 13

• Ring fra kl. 6.00 på tlf. 46 73 30 60

Eurocard, Park Holst Allé 292 Vej 5, Eurocard, H.J. 2605 Brøndby,www.eurocard.dk www.eurocard.dk 2605 Brøndby,

HINGE Ledelsesrådgivning egniH lidoB røtkerid .mdA

75 79 89 02 54 + .flt Fra kontakt til kontrakt fåhdage un.egnipå h@ b bh@hinge.nu • Telefon +45 20 98 97 57 www.hinge.nu • LinkedIn / Bodil Hinge HINGE har bistået ågE 0528 med A 00fremskaffelse 1 jevjøhstrojH af draagpuriV unet .egstort nih.antal wwwtandlægeklinikker markedets skarpeste finansieringspriser og vilkår. Ring eller send en e-mail, når det gælder investeringer i klinikkens dentale udstyr, indretning og it-systemer.

Curaden Scandic ApS Theilgaards Alle 5 4600 Køge Tlf. 70 26 81 70 info@curaden.dk www.curaden.dk

|

855 |

NY START

“ Jeg er ydmyg overfor historien IBEN SCHMIDT / 34 ÅR Fra ansat tandlæge til klinikejer af Tandlægerne Tørring

Klinikken har været i tandlægefamilien Giljes eje siden 1951. Det er en stor arv, du overtager?

– Ja, jeg kan godt mærke, navnet betyder noget i byen – det fandt jeg hurtigt ud af. Jeg taler nærmest også, som om jeg har kendt Poul (Gilje, red.), som startede klinikken. Jeg har en vis ydmyghed overfor klinikkens historie, og jeg har nærmest brugt det første år på at undskylde, at jeg skal overtage klinikken. Mange af patienterne har jo gået hos Eva (Gilje, red.) og hendes mand Ole i 40 år, men Eva har været sød til at forklare patienterne, at det er mig, der skal overtage, og at hun er glad og tryg ved det. Det har også været en meget stor hjælp, at min mand, Jacob, tager sig af alt det administrative og en del af ledelsen. Det har gjort, at jeg kan bruge mere tid på patienterne, så de kan lære mig at kende. Men det betyder meget for mig, at jeg kommer til at leve op til klinikkens gode renommé.

Kommer I til at videreføre den tætte tilknytning til byen?

– Vi kommer selvfølgelig til at støtte de lokale butikker og dermed byens vækst og sponsorere lokale aktiviteter, men vi kommer ikke til at spille samme rolle som Eva og Ole. De bor i Tørring, så de har engageret sig i mange ting. Vi har to små børn, så der er rigeligt at se til, og vi vil nok vælge at engagere os i vores børns fritidsaktiviteter.

Hvordan har I sikret en god overtagelsesproces – mange bliver dødeligt uvenner?

– Vi har fra starten været ærlige overfor hinanden, og jeg har været meget opmærksom på, at de skulle orienteres på forhånd, når der var breve på vej, for at de var forberedt på brevets indhold. Så jeg fortalte fx, at det og det var på vej, og at det ikke var for at træde dem over tæerne, men at jeg var blevet anbefalet dette. Og det er gået begge veje. Selvfølgelig har der været uenigheder, men jeg synes, vi er kommet fint over dem, bl.a. fordi vi har ladet vores advokater tage kampene og endda har kunnet grine sammen over advokaternes kæpheste. I bund og grund handler det nok om, at vi begge gerne har villet have det til at fungere.

| 856 |

Hvordan er det at stå med tøjlerne?

– Det er blevet sjovt på en helt anden måde at gå på arbejde, nok fordi jeg går lidt mere op i det hele. Tingene betyder mere end før, hvor andre traf beslutningerne.

Så nu bruger jeg meget tid på at få ændret de ting, jeg har haft i tankerne.

CV: 2008: Uddannet fra Tandlægeskolen i Aarhus 2008: Ansat i den kommunale tandpleje i Skanderborg 2008: Ansat hos Tandlægerne Bindesbøl og Rasmussen, Ryomgård 2015: Ansat hos Tandlægerne Gilje og Jørgensen, Tørring TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 9

FOTO: ANGELINA OWINO

» Jeg har nærmest brugt det første år på at undskylde, at jeg skal overtage klinikken

TEKST: GITTE ALMER NIELSEN

Har det været svært at få lov til at overtage tøjlerne?

– Jeg er helt sikker på, det må være underligt at overlade det hele til nogle nye, men Eva og Ole er fuldt ud bevidste om det, så de kan sagtens udtrykke deres holdning omkring en problemstilling, men lader den endelige beslutning være op til mig. Men altså, de har været klinikejer i 40 år, og jeg har været det i 40 dage, så jeg vil rigtig gerne høre, hvilke tanker de gør sig.

The moment you see a hidden detail reveal a visible success.

This is the moment we work for.

// DENTAL OPTICS MADE BY ZEISS

e!

Se mer

S100 / OPMI pico

de nt al Z E I SS kopi mik ros

ZEISS OPMI® pico. Resultater, du kan se. Komfort, du kan mærke.

Fordelene ved at anvende et dental mikroskop i behandlingerne er indlysende: • Bedre ergonomi: Se ALT helt uden anstrengelse, inkl. de fineste detaljer i den anatomiske struktur.

Med Varioskop® 100 kan arbejdsafstanden justeres lynhurtigt og trinløst mellem 200mm og 300mm, uden at din arbejdsstilling ændres.

• Bedre syn: True-to-color LED belysning, som er både økonomisk og stort set vedligeholdelses- og støjfrit.

• Er det noget for dig? For mere information og demonstration kontakt: Carl Zeiss A/S | T: 70 15 70 15 | info.meditec@zeiss.com

Carl Zeiss A/S info.dk@zeiss.com www.zeiss.dk - www.meditec.zeiss.com/dental

Få 25.000,-

for dit gamle røntgensystem når du køber en Dürr Vistascan Mini View* Ring

NU til

udstyrsafdelingen

på 43 66 44 24

VistaScan Mini View Lille kompakt fosforpladescanner fra Dürr, der giver billeder i den højeste kvalitet (helt op til 22 lp) og sikrer dig sikker diagnostik. Nem og hurtig betjening via touch screen og let styring af flere klinikkers brug af scanneren på samme tid. Fuld integration med DentalSuite og andre journalsystemer, så billedet kommer direkte ind i patientjournalen.

Vil du vide mere?

Kontakt os på 43 66 44 24 eller udstyr@plandent.dk.

*Tilbuddet gælder hele august og september måned 2016