Tandlægebladet 7 - 2017 by Tandlaegebladet

NR. 7 // JULI 2017

ÅRGANG 121

TANDLÆGEFORENINGENS DANISH DENTAL MEDLEMSBLAD JOURNAL

Hvem bestemmer? Udvalg skal undersøge tvivlsomme kædekontrakter

OVERENSKOMSTSTRIDIGT Tandlæger får advarsel for slagtilbud

Plastforsegling Facial asymmetri Skudlæsioner Maxillo-faciale skader

Nordenta kurser

Høst dine kursuspoint hos Nordenta Vi ved, at efteruddannelse er vigtig for dig, og derfor lægger vi os i selen for at arrangere de bedste og mest inspirerende kurser.

Alle timer tæller Alle kurser hos Nordenta og al dente lever op til Tandlægeforeningens regler for efteruddannelse, og du kan let registrere dine kurser på Tandlægeforeningens hjemmeside.

Lær fra de skarpeste hjerner Det kommende efterår har vi allieret os med de skarpeste kursusgivere inden for hvert deres felt, og vi kan bl.a. byde velkommen tilbage til tandlægerne Lone Sander og Mette Rylev, der afholder kurset ”Kirugiske PAbehandlinger og Peri-implantitis” og tandlæge Jan Tagesen, der afholder kurserne ”Lokalanalgesi i tandlægepraksis – en update” samt ”Akutte situationer og førstehjælp”. Der er masser at vælge mellem – uanset om du er tandlæge, tandplejer eller klinikassistent.

FOOD FOR THE BRAIN Dine udfordringer er vores mål

Når vi tilrettelægger kurser, lytter vi til kunder, leverandører og dentalfaglige eksperter, så vores kursusprogram bliver så relevant som muligt og afspejler de aktuelle udfordringer og problematikker, du møder i dagligdagen på klinikken.

Vil du vide mere? På siderne nordenta.dk og aldente.dk finder du alt, der er værd at vide om vores kurser. Bestil dine kurser online inden den 31. august, og få 200 kr. online rabat pr. deltager.

Vi glæder os alle til at byde jer velkommen på vores kurser!

Ekstra onlinerabat!

Nydamsvej 8, 8362 Hørning • Naverland 11, 2600 Glostrup • Suensonsvej 3, 8600 Silkeborg Tlf. 87 68 16 11 • www.nordenta.dk

INDHOLD

TANDLÆGEBLADET nr. 7/juli 2017

KORT & GODT

SAMFUND & ARBEJDSLIV

576 L eder Tænk dig om på sociale medier

624 Udvalg skal undersøge tvivlsomme kædekontrakter Hvem bestemmer egentlig på klinikken?

578 K æder føler sig forskelsbehandlet af minister

629 ” Alle papirerne skal på bordet Hemmelige kontrakter tester grænsen

579 Kort nyt

VIDENSKAB & KLINIK 586 Qvist V, Borum MK, Møller KD, Andersen TR, Blanche P, Bakhshandeh A Forsegling af okklusal dentincaries i permanente molarer: syvårs resultater af en randomiseret klinisk undersøgelse 600 Selvtest 602 Jensen SØ, Eskildsen AF, Nørholt SE, Pedersen TK Hemimandibulær hyperplasi 612 Linderup MW, Buhl J, Blomlöf J, Nørholt SE Skudtraume i ansigtet med haglgevær 618 Wegge-Larsen AM, Jensen T Kirurgisk fjernelse af softgun-plastikkugle i underlæben

631 Tandlæger får advarsel for slagtilbud LSU stadfæster endnu en gang 634 De vil gøre os klogere Mød tre forskere

INDLÆG & DEBAT 638 Læserbrev: Mangel på videnskabelige beviser lukker op for subjektive synspunkter!

SERVICESIDER 640 Nyt om navne 647 Kalender med kurser 648 Kollegiale henvisninger 654 Stillingsannoncer

”Jeg vil gøre os klogere på dentale biofilm Mød Irene Dige og to andre forskere på side 634

Er kæderne på kant med reglerne? Læs mere fra side 624

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

573 |

MEST LÆSTE PÅ TDLNET.DK Hvornår kan en grøn patient få en tandfyldning med tilskud? Kan patienter med fyldninger, der skal skiftes eller lignende, forblive i den grønne kategori? Det spørgsmål var oppe at vende til Landssamarbejdsudvalgets (LSU) møde den 9. maj. Her blev det besluttet, at en grøn patient uden aktiv sygdom i tænderne kan have behov for at få skiftet en fyldning fx på grund af en knækket fyldning, uden at det ændrer den generelle status. Og den nyhed klikkede 1.828 medlemmer ind på på tdlnet.dk og gjorde den dermed til månedens mest læste.

”

Det er helt logisk, at der bør være fuld transparens, hvis man vil have et ydernummer. Man bør ikke kunne gemme sig bag fortrolighedsklausuler PROFESSOR EMERITUS PAUL KRÜGER ANDERSEN, AARHUS UNIVERSITET

Læs mere fra side 624 >>>

om Tandlægebladet MANUSKRIPTVEJLEDNING Når du skriver manuskripter til Tandlægebladet, skal du følge bladets vejledninger. Du finder disse samt de sproglige regler, som Tandlægebladet anvender, på Tandlaegebladet.dk. Klik på ”Om Tandlægebladet” i menuen på forsiden og derefter på ”Manuskriptvejledninger”. Manuskripter sendes elektronisk til Tandlægebladet til Tina Andersen på ta@tdl.dk. TANDLÆGEBLADETS VIDENSKABELIGE PANEL Lisa Bøge Christensen Lene Baad-Hansen Erik Dabelsteen Jon E. Dahl Ellen Frandsen Lau Dorte Haubek Poul Holm-Pedersen Palle Holmstrup Flemming Isidor Mats Jontell Lise-Lotte Kirkevang Björn Klinge Anne Marie Lynge Pedersen Jesper Reibel Søren Schou Svante Twetman Ann Wenzel

574 |

TANDLÆGEBLADETS REDAKTION Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont. (ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør) nef@tdl.dk Trine Ganer (administrerende redaktør) tg@tdl.dk Gitte Almer Nielsen (redigerende journalist) gan@tdl.dk Bjarne Klausen Tandlæge, dr.odont. (faglig konsulent)

På Tandlaegebladet.dk kan du læse mere. Læs bl.a. bladets formål og mediainformation

FAGREDAKTION Flemming Isidor Professor, dr.odont. Lise-Lotte Kirkevang Professor, ph.d. Palle Holmstrup Professor, dr.odont. PRODUKT- OG LEVERANDØRANNONCER DG Media Tlf. 70 27 11 55 epost@dgmedia.dk www.dgmedia.dk STILLINGSANNONCER OG KOLLEGIALE HENV. Tina Andersen (marketingkoordinator) ta@tdl.dk SEKRETARIAT Adresseændringer og forsendelse: Kontakt medlemsregistreringen på e-mail medlemsregistrering@tdl.dk eller tlf. 70 25 77 11 og vælg medlemsregistrering

ADRESSER Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 www.tandlaegeforeningen.dk info@tandlaegeforeningen.dk Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00 – 16.00 Fredag 9.00 – 15.30 Tandlægebladet udkommer 12 gange årligt. Distribueret oplag pr. nummer: 6.138. Medlem af Dansk Oplagskontrol. Medlem af Danske Medier. Gengivelse af artikler fra Tand lægebladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen. UDGIVER Tandlægeforeningen Design og grafisk produktion: vahle+nikolaisen Forside: Morten Voigt ISSN: 0039-9353

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

KORT & GODT

ØJEBLIK EFTERTRAGTET Mia Ahlgren Gertsen landede hurtigt sit første job som klinikassistent hos Tandlægerne på Torvet 9 i Silkeborg. Hun er en af de 52 klinikassistenter, der kommer ud fra Institut for Odontologi og Oral Sundhed i Aarhus i år – et rekordlavt antal. Til næste år kan det tal være endnu lavere. Undervisningsministeriet har besluttet at dimensionere klinikassistentuddannelsen med kvote, så der fra næste år kun må optages 447 studerende på landsplan. Tandlægeforeningen frygter, det vil medføre mangel på klinikassistenter, og har derfor bedt Undervisningsministeriet om et møde.

FOTO: ANDREAS BANG KIRKEGAARD

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

575 |

KORT & GODT | Leder

TÆNK DIG OM PÅ SOCIALE MEDIER Sociale medier er en del af vores hverdag som tandlæger. Selv har jeg ikke været nogen first mover på området, men i dag må jeg erkende, at vi ikke kommer uden om sociale medier som fx Facebook og Twitter. De er her – på godt og på ondt. For den enkelte tandlæge er det især Facebook, der fylder. Mange tandklinikker i både privat og offentligt regi har egne Facebook-sider. I Tandlægeforeningen har vi også Facebook-sider – for selve foreningen, for efteruddannelsen og for Tandlægebladet. Og vi har grupper for henholdsvis privatansatte og offentligt ansatte medlemmer. Dertil kommer, at der findes forskellige andre Facebook-grupper for tandlæger. Den største hedder slet og ret ”Tandlæger”. I skrivende stund har gruppen over 2.300 medlemmer. Det er positivt, at tandlæger ligesom mange andre faggrupper har et Facebook-forum, hvor man kan udveksle erfaringer, stille spørgsmål og diskutere behandlingsmetoder, materialevalg og meget mere. Og i modsætning til mange andre diskussionsfora er gruppen ”Tandlæger” præget af en hjælpsom og konstruktiv kollegial tone, hvor det heldigvis kun er nogle ganske få, der ser gruppen som en friplads for brok og personangreb. Jeg vil imidlertid råde alle kolleger, der er tilmeldt gruppen ”Tandlæger”, til at være meget omhyggelige med at følge de retningslinjer, som gruppens administratorer har lagt op. Selv om ”Tandlæger” er en såkaldt lukket gruppe, kan man lige så godt gøre sig klart, at der er andre end tandlæger, der læser med. Og Facebook ejer de data, som brugerne lægger op. Så man skal bl.a. gøre sig meget umage for at undgå at dele personfølsomme data, ligesom man skal passe godt på ikke at overtræde konkurrencelovgivningen. Jeg har selv stor glæde af de idéer og forslag, som mange af Tandlægeforeningens medlemmer giver mig via Facebook. Og hvis vi alle bruger Facebook og andre sociale medier med omtanke, kan vi faktisk hjælpe hinanden til at blive endnu bedre tandlæger.

”

Der er heldigvis kun nogle ganske få, der ser gruppen som en friplads for brok og personangreb

Sociale medier er et af temaerne, når Tandlægeforeningen holder fagpolitisk temadag lørdag den 25. november i Vejle. Fagpolitisk temadag er åben for alle medlemmer, og det er gratis at deltage. Du kan tilmelde dig via Tdlnet.dk

576 |

E KABRÉ

FOTO: LIZETT

Freddie Sloth-Lisbjerg Formand for Tandlægeforeningen

Vi gør hverdagen lettere …

Erhvervsrådgivning Et tilbud til tandlægerne … Se mere på tryghedsordningerne.dk

Vi kender tandlægernes behov

Vi støtter Tandsundhed uden Grænser

tryghedsordningerne.dk

KORT & GODT

KÆDER FØLER SIG FORSKELS BEHANDLET AF MINISTER Det nærmer sig en hetz, mener direktøren fra Godt Smil, efter at sundhedsminister Ellen Trane Nørby har bedt Styrelsen for Patientsikkerhed om at være ekstra opmærksom på tandlæger, der er del af en kæde. Gitte Almer Nielsen

Der er behov for et særligt fokus på de tandlæger, som er del af en tandlægekæde. Det mener sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), efter at Jyllands-Posten har bragt en række kritiske artikler om tandlægekæder. – Jeg har – på baggrund af Jyllands-Postens a rtikler – bedt Styrelsen for Patientsikkerhed om at være ekstra opmærksom på tandlæger, der er en del af en kæde, og føre tilsyn der, hvor det skønnes nødvendigt, siger hun til Jyllands-Posten. I Godt Smil, som har 22 klinikker, har man godt bidt mærke i udmeldingen fra ministeren. Og her er direktør Anders Bjergegaard kritisk overfor minist erens udmelding. – Det virker helt hen i vejret, og det strider mod sund fornuft, at en tandlæge, der arbejder i en kæde, skulle være fagligt dårligere end en tandlæge, der ikke arbejder i en kæde. Det begynder at ligne en hetz, mener han og understreger, at han som udgangspunkt faktisk mener, at der bør være mere tilsyn med den sundhedsfaglige kvalitet på landets tandklinikker. Men at det tilsyn bør baseres på valide data – ikke for modninger – så man kan sætte ind der, hvor det rent faktisk giver mening. I landets største kæde, Tandlægen.dk, forstår man godt, at ministeren føler behov for at sikre sig, at der bliver holdt grundigt øje med kæderne. Men samtidig efterlyser den administrerende direktør ligebehandling for landets tandlæger. – Vi synes naturligvis, at det eneste fair konkurrencemæssigt er at behandle alle lige. Så vi regner

578 |

da med, at tingene finder en normaltilstand, hvor ligebehandling mellem tandlæger i kæder og uden for kæder bliver normalen, skriver Thomas Wallin, administrerende direktør for Tandlægen.dk, i en mail til Tandlægebladet. STPS: Ikke noget at komme efter I Styrelsen for Patientsikkerhed bekræfter enhedschef på risikoområdet, Anette Lykke Petri, at man har noteret sig opfordringen fra ministeren, og at man derfor er ekstra opmærksomme på tandlæger i kæder. Men hun afviser, at Styrelsen for Patientsikkerhed har sat et måltal på antallet af kædeklinikker, der skal have et tilsyn, fordi den politiske aftale ved indførelsen af det risikobaserede tilsyn var, at styrelsen skulle fokusere der, hvor der var størst risici for patienterne. Og ifølge enhedschefen er det styrelsens erfaring fra risikobaserede tilsyn på kædeklinikker, at patientsikkerheden ikke er specielt i fare på de tandlæge klinikker, der hører under kæderne. – Tilsynet er gået uden de store problemer, og der er ikke sanktioneret på klinikker, som hører under en kæde. Set fra et sundhedsfagligt synspunkt har der ikke været noget at komme efter, snarere tværtimod, siger Anette Lykke Petri.

Læs også voxpoppen på side 585, hvor tre tandlæger, som er en del af en kæde, svarer på, om det er i orden, at kædeklinikker skal have ekstra kontrol.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

KORT & GODT

32.000 ANSØGNINGER FRA TANDREJSENDE Sidste år sendte danskerne lidt over 32.000 ansøgninger af sted til deres region med ønske om at få tilskud til deres udenlandske tandlægeregning. Og der blev udbetalt knap 8 mio. kr. i tilskud. Det viser tal, som JydskeVestkysten har fået indblik i. Den helt store topscorer var Region Syddanmark, som modtog næsten 20.000 ansøgninger, og ifølge regionen har langt de fleste patienter opsøgt en tysk tandlæge.

Tandlægeforeningens formand Freddie SlothLisbjerg mener ikke, at danske tandlæger er truet. - Når jeg taler med kollegaer i Aabenraa, Sønderborg og Padborg, så fortæller de, at der helt klart er en gruppe af deres patienter, som også benytter sig af en tysk tandlæge, men det er ikke noget, som de mærker noget synderligt til, siger Tandlægeforeningens formand, der samtidig understreger, at der er forskel på tandturisme og grænsehandel.

519

ansøgninger

464

godkendt

Region Nordjylland

165.056 kr. udbetalt

7.615

2.479

ansøgninger

2.479

Region Midtjylland

godkendt

Region Hovedstaden

–

godkendt – ukendt

2.052.070

808.000

kr. udbetalt

19.800

ansøgninger

12.832 godkendt

4.165.731 kr. udbetalt

Region Syddanmark

Region Sjælland

1.794

ansøgninger

1.470

godkendt

624.267 kr. udbetalt

Kilde: JydskeVestkysten

ER DU INDKALDT TIL JOBSAMTALE I PRIVAT PRAKSIS? Så kontakt Afdelingen for ansatte tandlæger. Her kan du få gode råd til, hvordan du forbereder dig til samtalen, samt gode råd til selve jobsamtalen. Ikke mindst kan du få information om lønniveauet i den pågældende stilling. Kontakt Afdelingen for ansatte tandlæger på e-mail fo-ansatte@tdl.dk eller tlf. 70 25 77 11.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

579 |

KORT & GODT

DANSK FORSKNINGSNYT

GODE LANGTIDSRESULTATER VED GRADVIS EKSKAVERING Når man behandler profund caries hos voksne patienter, er det bedre at foretage gradvis ekskavering end at fortsætte ekskaveringen til den bitre ende. Det er et af resultaterne af en randomiseret patientblindet multicenterundersøgelse, som forskere fra de odontologiske institutter ved universiteterne i København, Aarhus, Malmö og Stockholm har gennemført. I undersøgelsen indgik 314 voksne patienter, som radiologisk bedømt havde caries tre fjerdedele ind i dentinen, men med klar afgrænsning til pulpa. Én gruppe patienter fik foretaget gradvis ekskavering i to seancer med 8-12 uger imellem, mens en anden gruppe fik udført nonselektiv ekskavering i én seance. 239 af patienterne kunne undersøges igen fem år senere, og på det tidspunkt opfyldte 60,2 % af tænderne med gradvis ekskavering kriterierne for succes, idet de stadig havde vital pulpa uden periapikal opklaring. I gruppen med nonselektiv ekskavering var succesraten derimod kun 46,3 % (P

Stå dog ved, at der skal spares penge, fortæl patienterne, at de skal betale mere! TANDLÆGE KIM THORNGAARD PÅ TANDLÆGEBLADET.DK I EN DEBAT TIL ARTIKLEN ”SÅDAN VIL SUNDHEDSSTYRELSEN SIKRE 50 % GRØNNE PATIENTER”.

580 |

= 0,031). Chancen for succes var mindre, hvis patienten var > 50 år, og hvis der havde været smerter fra tanden inden behandlingen. Bjørndal L, Fransson H, Bruun G, Markvart M, Kjældgaard M, Näsman P, Hedenbjörk-Lager A, Dige I, Thordrup M. Randomized clinical trials on deep carious lesions: 5-year follow-up. J Dent Res 2017;96:747-53.

Symposium 2017 Der er nu åbnet op for tilmelding til Tandlægeforeningens Symposium 2017, som handler om endodonti. Klik ind på Tdlnet.dk og gå til ”efteruddannelse”, hvor du kan læse årets program samt tilmelde dig. www

Tdlnet.dk

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

KORT & GODT

INTERNATIONALT FORSKNINGSNYT

PRF-MEMBRANER FORBEDRER IKKE BEHANDLING AF RETRAKTIONER Illustration: Mathilda Enggård Jensen

Membraner af blodpladerigt fibrin (PRF) er et produkt, der hurtigt og billigt kan udvindes af patientens eget blod, og som i dag anvendes i forbindelse med mange forskellige kirurgiske indgreb. Ifølge en ny systematisk oversigt og meta-analyse ser det dog ikke ud til, at der er nogen fordel ved at anvende PRF i behandling af gingivale retraktioner (Miller klasse 1 og 2). Undersøgelsen inddrager syv kliniske studier med i alt 122 patienter. Koronalt forskudt lapoperation (KFL) med indlæg af PRF sammenlignes med andre metoder (KFL alene, KFL + Emdogain, KFL + autologt bindevævstransplantat). KFL + PRF adskiller sig ikke fra de øvrige behandlinger med hensyn til fæsteniveau eller dækning af retraktionerne. Eneste signifikante forskel er, at der ved behandling med KFL + bindevævstransplantat ses en bredere zone keratiniseret væv end ved behandling med KFL + PRF. Kommentar ved tandlæge Peter Lindkvist, Colosseumklinikken, København: – Standardbehandlingen ved gingivale retraktioner er koronalt eller lateralt forskudt lapoperation med indlæg af bindevævstransplantat fra ganen. Den væsentligste ulempe ved denne behandling er, at man påfører patienten et ekstra operationssår i ganen; men morbiditeten ved dette indgreb er nu meget beskeden. Formålet med indlæg af materiale under den forskudte lap er at understøtte lappen samt at tilføre vækstfaktorer, der kan fremme helingen. Både PRF og bindevæv indeholder vækstfaktorer; men bindevævstransplantatet persisterer længe, mens PRF hurtigt opløses, og det kan være forklaringen på, at PRF i nogle henseender giver dårligere resultater end bindevæv. Det bør i øvrigt understreges, at der er en lang række faktorer, der har lige så stor betydning for resultatet som valget af indlæg. Fx vævets biotype og defektens bredde. Behandling af gingivale retraktioner kan være teknisk udfordrende; men det er min erfaring, at gode og langtidsholdbare resultater kan opnås med forskudt lap og indlæg af bindevæv, PRF eller Emdogain. Moraschini V, Barboza Edos S. Use of platelet-rich fibrin membrane in the treatment of gingival recession: a systematic review and meta-analysis. J Periodontol 2016; 87:281-90.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

581 |

KORT & GODT

DANSK FORSKNINGSNYT

BØRN OG FORÆLDRE GLADE FOR NON-OPERATIV CARIESBEHANDLING Både børn og forældre bedømte behandlingsforløbet som meget positivt, idet 82 % af børnene og 95 % af forældrene valgte score ”0” eller ”1” på en skala med seks trin, og ingen børn eller forældre valgte en score højere end ”2”. Undersøgelsen blev udført i Frederikshavn Kommunale Tandpleje. Forfatterne er ansat i hhv. Samsø Kommunale Tandpleje og på Aarhus Universitet. Hansen NV, Nyvad B. Non-operative control of cavitated approximal caries lesions in primary molars: a prospective evaluation of cases. J Oral Rehabilitation 2017 Mar 16. doi: 10.1111/joor. 12508. [Epub ahead of print].

Foto: colourbox.com

Det kan lade sig gøre at undgå operativ terapi af carieslæsioner i primære tænder; men det kræver en betydelig indsats fra såvel behandlere som barn og forældre. I en klinisk prospektiv undersøgelse blev 30 primære molarer med aktiv approksimal carieslæsion fulgt igennem 2-44 måneder. Børnenes forældre havde efter grundig information fravalgt fyldningsterapi og i stedet valgt en behandling bestående af: Trimning af undermineret emalje omkring læsionen; kostvejledning; instruktion i grundig tandbørstning med 1.450 ppm fluortandpasta samt approksimal rengøring 2 x/dag; kontrol, evt. reinstruktion og yderligere beslibning samt lokal fluorbehandling (22.600 ppm F) hver 4. måned. 15 af tænderne (50 %) blev betegnet som vellykkede, idet de fungerede frem til fældningstidspunktet uden at give anledning til hverken smerte eller patologiske tilstande i pulpa eller det periapikale område. De øvrige 15 tænder måtte efter gennemsnitlig 18 måneder ud fra de samme kriterier betegnes som mislykkede. Den væsentligste årsag til, at behandlingen mislykkedes, var insufficient biofilmkontrol.

HVER 10. HAR MISTILLID TIL DIN PRIS

Hver 10. har mistillid til, at de betaler den rette pris hos tandlægen. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Yougov for metroxpress. Her svarer 10 % af de

582 |

971 repræsentativt udvalgte, at de efter egen bedste vurdering har oplevet, at deres tandlæge har udført ekstra eller større behandlinger for at få prisen op.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

KORT & GODT

STPS:

MANGELFULD KONSTANSKONTROL AF RØNTGENUDSTYR Styrelsen for Patientsikkerhed har gennemført ca. 40 tilsyn på tandklinikker og har konstateret, at der generelt mangler kendskab til den vejledning om konstanskontrol af røntgenudstyr, som Sundhedsstyrelsen står bag. - Det er selvfølgelig bekymrende, at der mangler kendskab til, hvordan man skal kvalitetssikre brugen af røntgenudstyr ude i klinikkerne, siger sektionsleder Hanne Waltenburg, Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse. Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed er det ikke manglende kontroller, der er udfordringen, men at resultaterne ikke bliver brugt korrekt. Styrelsen indskærper derfor, at referencebilledet skal gemmes til fremtidig sammenligning, og hvis man mister referencebilledet, skal man sørge for at få bestilt et nyt gennem det firma, der har opsat eller servicerer udstyret. Konstanskontrollen skal foretages en gang om ugen i tre måneder, og hvis der i den periode ikke er problemer, kan intervallet sættes op til en gang månedligt. Hvis der er ændringer eller reparationer på udstyret, så skal man kontrollere forfra en gang ugentligt. Husk også at anvende samme røntgenapparat, fosforplade og referencebillede hver gang, fordi det er scanneren, der kontrolleres. Det er den røntgenansvarlige og/eller klinikejerens ansvar, at kontrollerne foretages og bruges, og derfor opfordrer STPS alle røntgenansvarlige ledere på tandklinikkerne til at læse den relevante vejledning og sikre, den bliver fulgt. www

På Sundhedsstyrelsens webside Sst.dk kan du læse vejledningen ”Konstanskontrol for digitale dentalrøntgenanlæg”.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

1. Tandlægeuddannelsen på Tandlægeskolen i Aarhus er havnet på 1.-pladsen på en top 15 over højeste indkomster for nyuddannede fra videregående uddannelser. Ifølge opgørelsen er gennemsnitslønnen 46.300 kr. for nyuddannede. Uddannelsen på Tandlægeskolen i København placerer sig på en 7.-plads med en startgennemsnitsløn på 43.300 kr. På den modsatte liste med de laveste startlønninger er kunsthistorie fra Københavns Universitet nr. 1 med en gennemsnitsløn på 19.200 kr. Kilde: Uddannelseszoom

Tryghedsordningerne har fået nye telefontider. Telefonerne er nu åbne mandag-fredag kl. 10-14 og torsdag kl. 10-16. Telefonnummeret er som altid 39 46 00 80. Du kan også sende en e-mail med dit telefonnummer til web@tryghedsordningerne.dk, hvis du ønsker at blive ringet op.

583 |

SDR® flow+ Bulk Fill Flowable

SDR® bliver nu SDR® flow+ og lanceres i tre nye farver

• Selv-udjævnende konsistens • 4 mm hærdedybde • 4 farver: Universal, A1, A2 og A3 • Indikationer: Klasse I, II, III og V • 5 års nordiske kliniske data1 1

Universal

van Dijken JWV, Pallesen U, 2016: Posterior bulk-filled resin composite restorations: A 5-year randomized controlled clinical study; J Dent 2016 Aug;51:29-35.

Voxpop | KORT & GODT

ER EKSTRA KONTROL AF KÆDEKLINIKKER I ORDEN?

KRISTINA ENGLUND ROSSEN Godt Smil, Aarhus

Er det i orden, at kædeklinikker får ekstra kontrol? – Nej, det synes jeg ikke. Man føler, at man er en dårligere tandlæge, bare fordi man arbejder hos en kæde. Men patientsikkerhed og hygiejne er præcis lige så vigtigt for os. Kan man som kædeklinik føle sig ekstra udsat? – Ja! Både pga. det her, men også helt generelt. Mange kollegaer er utilfredse med kædedannelsen, så det kan føles lidt som en hetz i nogle tilfælde. Hvordan oplever du den kritiske mediedækning? – Jeg synes, at de er for dårlige til at snakke med de folk, det handler om: både ejere og ansatte tandlæger. Hvis folk var utilfredse med forholdene, havde de nok fundet et andet sted at arbejde. Det er som om, kæderne er blevet sidestillet med dårligt fagligt arbejde.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

POUL KIRKETERP, ORIS Tandlægerne Københavns Implantat Center

Er det i orden, at kædeklinikker får ekstra kontrol? – Som udgangspunkt er det ikke, og det negative fokus, man har på kæderne, er lidt voldsomt. Det er fint, at man følger op på, om kæderne følger loven, men hos ORIS mener vi, at det giver mere patientsikkerhed, at man er i en større sammenslutning af tandlæger, og alle ORIS-klinikker er fx ISOcertificerede. Kan man som kædeklinik føle sig ekstra udsat? – Ja, det kan man godt. Det er nok mest den måde, som medierne har kørt debatten på. Det er fair nok, hvis der er noget, der skal frem, men det er lidt som om, at hvis man er en del af en kæde, så er man ”ond”, og hvis ikke, er man ”god”. Det er efter min mening usagligt, og det er i hvert fald ikke situationen i ORIS. Her er det et spørgsmål om at øge kvaliteten for både tandlægerne og patienterne.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) har bedt Styrelsen for Patientsikkerhed om at være ekstra opmærksom på tandlæger, der er en del af en kæde. Læs mere på side 578.

HENRIK DAM HANSEN Tandlægen.dk, København

Er det i orden, at kædeklinikker får ekstra kontrol? – Nej, det mener jeg ikke. Der er ikke noget belæg for, at kæderne skulle være til større fare for patienterne. Vi er ganske almindelige tandlæger, som har været tandlæger i mange år, og har ønsket at være en del af et fællesskab. Kan man som kædeklinik føle sig ekstra udsat? – Ja, hvis man tager ministerens ord for troende. Hvordan oplever du den kritiske mediedækning? – Min kæde har ikke været en del af den negative dækning, men det vil jo altid smitte af på os, når der bliver talt grimt om tandlægestanden i al almindelighed. Jeg har været tandlæge siden 1981 og medlem af en kæde i tre måneder, og jeg behandler mine patienter, som jeg altid har gjort. I kæden er man sikker på, at alt går efter reglerne, for man kan ikke køre sit eget løb. |

585 |

VIDENSKAB & KLINIK | Sekundærpublikation

ABSTRACT

Forsegling af okklusal dentin caries i permanente molarer Formålet med nærværende studie var at undersøge mulig heden for at udskyde fyldningsbehandling af manifest okklusal caries i unge permanente tænder ved non-invasiv forsegling. Den aktuelle randomiserede kliniske undersøgelse inkluderede 521 okklusale læsioner hos 521 patienter i alderen 6-17 år. Baseret på kliniske og radiologiske vurderinger var alle læsioner fyldningskrævende. Efter randomisering (ratio 2:1) blev der udført 368 plastforseglinger og 153 kompositte plastfyldninger. Behandlingerne blev udført af 68 tandlæger i ni kommuner. De primære formål var: 1) at analysere forseglingernes overlevelse indtil erstatning med fyldning; 2) at sammenligne forseglingerne og fyldningernes overlevelse indtil genbehandling; og 3) at sammenligne forseglingernes og fyldningernes effektivitet i at standse cariesprogression af forseglede læsioner og under fyldninger. Det var desuden formålet at identificere faktorer, der har indflydelse på overlevelse og effektiviteten af forseglinger og fyldninger. Behandlingerne blev kontrolleret årligt, både klinisk og radiologisk. Efter syv år var dropout på 8 %, og 54 % af behandlingerne var afsluttet pga. alder. Af forseglingerne var 48 % genbehandlet, heraf 31 % erstattet af fyldninger; 12 % var stadig funktionelle. Af fyldningerne var 7 % repareret/fornyet, og 20 % var stadig funktionelle. Der var ikke udført endodontiske behandlinger. Kaplan-Meier og Cox’ regressionsanalyser blev brugt til at vurdere overlevelsen af 341 forseglinger og 152 fyldningsbehandlinger i første- og anden molarer. Syvårs overlevelsesraten var 37 % (CI: 29-45 %) for forseglinger og 91 % (CI: 85-96 %) for fyldninger (P < 0,001). Den mediane overlevelse for forseglinger, der ikke var blevet erstattet af fyldninger, var 7,3 år (CI: 6,4 år-ikke relevant). Overlevelsen for forseglinger var øget hos patienter med lav cariesrisiko og/eller optimal mundhygiejne, anden molarer sammenlignet med første molarer, og læsioner begrænset til den yderste tredjedel af dentinen. Forseglingernes overlevelse var ikke påvirket af kommunalt tilhørsforhold, køn, eruptionsstadie eller klinisk kavitetsdannelse. Resultaterne understreger, at det er muligt at udsætte eller undgå fyldningsbehandling af okklusale carieslæsioner i unge permanente tænder ved non-invasiv plastforsegling.

Korrespondance til førsteforfatter: Vibeke Qvist, e-mail: viq@sund.ku.dk

586 |

Forsegling af okklusal dentincaries i permanente molarer: syvårs resultater af en randomiseret klinisk undersøgelse Vibeke Qvist, lektor em, dr.odont., ph.d., Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Mette Kit Borum, overtandlæge, ph.d., MPP, Aarhus Kommunale Tandpleje Kirsten Dynes Møller, overtandlæge, Gentofte Kommunale Tandpleje Tove Rokkedal Andersen, overtandlæge, MPA, Hørsholm Kommunale Tandpleje Paul Blanche, cand.scient., ph.d., Institut for Folkesundhedsvidenskab, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Azam Bakhshandeh, adjunkt, ph.d., Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Denne artikel er en dansk udgave af en publikation: JDR Clinical & Translational Research 2016;2:73-86. DOI: 10.1177/2380084416680191

iagnosticering og behandlingsvalg i forbindelse med okklusal caries er særlig vigtigt hos børn og unge. Omtrent halvdelen af alle carieslæsioner i unge permanente tænder er okklusalt lokaliseret (1,2), på trods af at okklusalfladerne kun udgør 12,5 % af alle tandflader. Okklusalflader behandles løbende for caries og cariesfølger fra barndom til voksenliv, og dette resulterer i meget få ubehandlede okklusalflader hos ældre patienter (3). Det er dokumenteret, at caries og den tradiEMNEORD tionelle fyldningsbehandling har en modsatretClinical study; tet effekt på befolkningens tandsundhed, fordi longevity; effeclevetiden af fyldningsbehandlinger er begræntiveness; sealing; set, og fordi løbende genbehandling resulterer i composite resin, dental restoration tab af tandvæv samt svækkede tænder (4). TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

Plastforsegling af dentincaries | VIDENSKAB & KLINIK

Fissurforseglinger har været brugt som forebyggende tiltag i årtier og viser en betydelig reduktion i okklusal caries i det unge permanente tandsæt også efter en årrække (5-7). Lovende resultater er desuden opnået ved hjælp af terapeutisk forsegling af tidlige ikke-kaviterede emaljelæsioner i permanente tænder (6,7). Der ses en meget stor reduktion i levedygtige mikroorganismer under en intakt forsegling (6,8). Cariesudvikling kan også standses under tæt forseglede dentinlæsioner (9,10). Der er dog stadig begrænset viden om forsegling af dentincaries (8,11-13). Over de seneste årtier er der sket en udvikling i fissurforseglingsmaterialer, hvilket har resulteret i forbedret overlevelse og effektivitet af aktuelle markedsførte produkter (14,15). De primære formål med dette studie var: 1. At analysere overlevelsen af plastforseglinger indtil erstatning med plastfyldninger. 2. At sammenligne overlevelsen af plastforseglinger og plastfyldninger indtil genbehandling. 3. At sammenligne plastforseglingers og plastfyldningers effektivitet med hensyn til at standse cariesprogression af forseglede læsioner og under fyldninger. Derudover var det målet at identificere patient-, læsion- og behandlingsrelaterede faktorers medindflydelse på overlevelsen og effektiviteten af plastforseglinger og plastfyldninger. Materiale og metode Studiet blev udført som en prospektiv, randomiseret, kontrolleret klinisk undersøgelse med to parallelle behandlingsforløb: Non-invasiv plastforsegling og konventionel komposit plastfyldning. Randomisering blev udført, så to tredjedele af læsion erne blev allokeret til forseglingsgruppen og én tredjedel til fyldningsgruppen. Dette fordi vi allerede har tilstrækkelig viden om Klasse I-fyldninger (4). Materialets størrelse blev beregnet udfra hypotesen om forskellig overlevelse af plastforseglinger og plastfyldninger samt følgende præmisser: To tredjedele af læsionerne behandles med plastforsegling og én tredjedel med plastfyldning. Der vil være en årlig fejlprocent på 10 for forseglinger og 1,5 for fyldninger; α = 5 % og ß = 10 % (4). Med en opfølgningsperiode på et år var det nødvendigt at have 164 patienter (læsioner) i forseglingsgruppen og 82 i fyldningsgruppen. Fordi det primære fokus var at undersøge muligheden for en udvidet brug af forseglinger, planlagde vi en opfølgningsperiode på 5 til 10 år med en estimeret årlig dropoutprocent på 5. Dette resulterede i en fordobling af det estimerede antal behandlinger. For hver behandler blev der foretaget en computerrandomisering mellem forsegling og fyldning på Københavns Universitet. Resultaterne blev opbevaret på klinikkerne i forseglede kuverter med fortløbende nummerering. For at undgå selektionsbias var randomiseringen ukendt, indtil informeret samtykke var indhentet. Efter randomisering blev to tredjedele af tænderne behandlet med plastforsegling og én tredjedel med plastfyldning. Blinding var ikke mulig. TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

Kohorten bestod af 521 patienter i alderen 6-17 år med manifest okklusal caries (Appendiks Tabel). For at blive inkluderet i studiet skulle hver patient have mindst én behandlingskrævende okklusal carieslæsion, vurderet klinisk og radiologisk af en tandlæge; den radiologiske dybde af læsionen skulle være begrænset til halvdelen af dentinen; skriftligt samtykke fra barn og forældre skulle være indhentet inden behandling, og patienten skulle være yngre end 17 år for at opnå en observationsperiode på minimum et år, før patienten blev udskrevet af den kommunale tandpleje ved det fyldte 18. år. Patienter blev ekskluderet, hvis læsionen var i kontakt med en approksimal carieslæsion eller en okklusal/ approksimal fyldning; tanden var hypomineraliseret, eller hvis patienten havde alvorlige kroniske sygdomme, der havde betydning for carieserfaring og -aktivitet. Behandling blev udført af 68 tandlæger i den kommunale tandpleje i ni kommuner i samarbejde med Odontologisk Institut, Københavns Universitet. Baseline Bitewings blev optaget inden behandling, medmindre der var taget bitewings indenfor de seneste seks måneder. Den kliniske og radiologiske graduering af læsionen blev foretaget af tandlægen som vist i Appendiks Tabellen. Deltagernes mundhygiejne og cariesrisiko blev vurderet subjektivt (Appendiks Tabel). Tildeling til en af de to behandlingsgrupper blev besluttet i klinikken ved åbning af den forseglede kuvert, hvori det randomiserede behandlingsvalg var angivet. Tandlægerne brugte plastforseglingsmateriale og komposit plastfyldningsmateriale efter eget valg og fulgte de sædvanlige kliniske procedurer baseret på instruktioner fra producenter samt retningslinjer fra Københavns Universitet. Opfølgning Behandlingerne blev kontrolleret årligt. Efter klinisk vurdering blev forseglingernes tilstand registreret som: Optimal, behov for reparation, behov for erstatning med ny forsegling eller behov for erstatning med fyldning. Fyldningernes tilstand blev registreret som: Optimal, behov for reparation, behov for erstatning med ny fyldning eller behov for udvidelse pga. primær caries. Den radiologiske læsionsdybde blev sammenlignet med dybden ved baseline og vurderet som: Regression, uændret dybde eller progression. Radiologisk vurderet caries under en fyldning blev registreret som: Progression af læsion. Behandlingerne blev fulgt indtil erstatning af forsegling med fyldning og indtil genbehandling af fyldning. Den løbende observation blev afsluttet, hvis patienten flyttede, blev udskrevet fra den kommunale tandpleje eller selv ønskede at udgå af undersøgelsen (Tabel 1). Årsagerne til genbehandling blev registreret. De kliniske kriterier for genbehandling eller erstatning af forseglinger og fyldninger var: Delvist eller totalt tab, cariesprogression, vedvarende pulpale symptomer eller primær caries et andet sted på tanden, som krævede behandling, der involverede den undersøgte forsegling eller fyldning. |

587 |

VIDENSKAB & KLINIK | Sekundærpublikation

Oversigt over de 521 deltagende patienter Inklusion og randomisering (n = 521) Forseglingsgruppe

Fyldningsgruppe Baseline

Allokeret til plastforsegling (n = 368) Ikke allokeret til intervention (n = 0)

Allokeret til plastfyldning (n = 153) Ikke allokeret til intervention (n = 0) 0-1 års kontrol

Afsluttet – erstattet med fyldning (n = 15) Afsluttet – primær caries (n = 1) Afsluttet – fyldt 18 år (n = 0) Dropout – patients/forældres ønske (n = 0) Dropout – flyttet (n = 1) Dropout – ortodontisk behandling (n = 0) Fortsat observation (n = 354)

Afsluttet – fyldning fornyet (n = 2) Afsluttet – primær caries (n = 0) Afsluttet – fyldt 18 år (n = 0) Dropout – patients/forældres ønske (n = 0) Dropout – flyttet (n = 0) Dropout – ortodontisk behandling (n = 0) Fortsat observation (n = 151) 1-2 års kontrol

Afsluttet – erstattet med fyldning (n = 32) Afsluttet – primær caries (n = 1) Afsluttet – fyldt 18 år (n = 2) Dropout – patients/forældres ønske (n = 5) Dropout – flyttet (n = 3) Dropout – ortodontisk behandling (n = 0) Fortsat observation (n = 311)

Afsluttet – fyldning fornyet (n = 2) Afsluttet – primær caries (n = 1) Afsluttet – fyldt 18 år (n = 2) Dropout – patients/forældres ønske (n = 0) Dropout – flyttet (n = 1) Dropout – ortodontisk behandling (n = 0) Fortsat observation (n = 145) 2-3 års kontrol

Afsluttet – erstattet med fyldning (n = 29) Afsluttet – primær caries (n = 5) Afsluttet – fyldt 18 år (n = 13) Dropout – patients/forældres ønske (n = 3) Dropout – flyttet (n = 3) Dropout – ortodontisk behandling (n = 0) Fortsat observation (258)

Afsluttet – fyldning fornyet (n = 3) Afsluttet – primær caries (n = 1) Afsluttet – fyldt 18 år (n = 9) Afsluttet – patients/forældres ønske (n = 1) Dropout – flyttet (n = 1) Dropout – ortodontisk behandling (n = 0) Fortsat observation (n = 130) 3-4 års kontrol

Afsluttet – erstattet med fyldning (n = 20) Afsluttet – primær caries (n = 2) Afsluttet – fyldt 18 år (n = 39) Dropout – patients/forældres ønske (n = 3) Dropout – flyttet (n = 2) Dropout – ortodontisk behandling (n = 0) Fortsat observation (n = 192)

Afsluttet – fyldning fornyet (n = 1) Afsluttet – primær caries (n = 4) Afsluttet – fyldt 18 år (n = 23) Dropout – patients/forældres ønske (n = 2) Dropout – flyttet (n = 1) Dropout – ortodontisk behandling (n = 1) Fortsat observation (n = 98) 4-5 års kontrol

Afsluttet – erstattet med fyldning (n = 9) Afsluttet – primær caries (n = 3) Afsluttet – fyldt 18 år (n = 58) Dropout – patients/forældres ønske (n = 3) Dropout – flyttet (n = 3) Dropout – ortodontisk behandling (n = 1) Fortsat observation (n = 115)

Afsluttet – fyldning fornyet (n = 2) Afsluttet – primær caries (n = 1) Afsluttet – fyldt 18 år (n = 23) Dropout – patients/forældres ønske (n = 0) Dropout – flyttet (n = 2) Dropout – ortodontisk behandling (n = 1) Fortsat observation (n = 69) 5-6 års kontrol

Afsluttet – erstattet med fyldning (n = 7) Afsluttet – primær caries (n = 2) Afsluttet – fyldt 18 år (n = 35) Dropout – patients/forældres ønske (n = 1) Dropout – flyttet (n = 0) Dropout – ortodontisk behandling (n = 0) Fortsat observation (n = 70)

Afsluttet – fyldning fornyet (n = 1) Afsluttet – primær caries (n = 1) Afsluttet – fyldt 18 år (n = 23) Dropout – patients/forældres ønske (n = 0) Dropout – flyttet (n = 0) Dropout – ortodontisk behandling (n = 0) Fortsat observation (n = 44) 6-7 års kontrol

Afsluttet – erstattet med fyldning (n = 5) Afsluttet – primær caries (n =0) Afsluttet – fyldt 18 år (n = 21) Dropout – patients/forældres ønske (n = 0) Dropout – flyttet (n = 0) Dropout – ortodontisk behandling (n = 0) Fortsat observation (n = 44)

Afsluttet – fyldning fornyet (n = 0) Afsluttet – primær caries (n = 0) Afsluttet – fyldt 18 år (n = 11) Dropout – patients/forældres ønske (n = 0) Dropout – flyttet (n = 2) Dropout – ortodontisk behandling (n = 0) Fortsat observation (n = 31) Analyser efter 0-7 års kontrol

Tabel 1. Flowdiagrammet viser en oversigt over de 521 deltagende patienter, der efter randomisering blev allokeret til behandling med plastforsegling (n = 368) eller plastfyldning (n = 153), samt status ved de årlige kontrolbesøg. Table 1. Overview of the 521 patients/lesions randomly assigned for resin sealing (n = 368) or composite resin restoration (n = 153), and annual follow-ups. |

588 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

Plastforsegling af dentincaries | VIDENSKAB & KLINIK

De radiologiske kriterier for evaluering af forsegling var: Cariesregression, uændret dybde eller cariesprogression. For fyldninger var kriterierne: Uændret dybde eller cariesprogression. I løbet af opfølgningsperioden overgik otte af de ni kommunale tandplejer fra analog til digital røntgen. Statistik 341 af de 368 forseglinger og 152 af de 153 fyldninger blev inkluderet i bi- og multivariate statistiske analyser. Otte forseglinger og en fyldning i præmolarer samt ni forseglinger i Delton FS blev ekskluderet pga. utilstrækkeligt antal. Manglende information om lokalisation af caries og forsegling medførte eksklusion af yderligere tre og syv forseglinger. Det kommunale tilhørsforhold blev sammenfattet i tre kategorier med lav, moderat og høj cariesrisiko baseret på den gennemsnitlige carieserfaring hos 12-årige, fluoridkoncentrationen i drikkevandet samt den gennemsnitlige hustandsindkomst i hver af de ni kommuner. Cariesrisiko, mundhygiejne og radiologisk vurdering blev også sammenfattet i de statistiske analyser (Tabel 2 og 3, Appendiks Tabel). For at imødegå sammenhængen mellem patientens alder og tandtype genererede vi variablen ”eruptionsalder”, hvor patientens alder på behandlingstidspunktet blev fratrukket gennemsnitsalderen for eruptionen af første og anden molarer i relation til køn og kæbe i Danmark (16). Herefter blev eruptionsalderen kategoriseret som ≤ 2 år og > 2 år (Tabel 2 og 3, Appendiks Tabel). Mislykkede behandlinger blev defineret som følger: For formål 1 blev forseglingerne registreret som mislykkede, hvis de var erstattet af en fyldning. For formål 2 blev forseglingerne registreret som mislykkede, hvis de var repareret eller erstattet af ny forsegling eller fyldning, og fyldninger blev registreret som mislykkede, hvis de var repareret eller erstattet. For formål 3 blev forseglinger og fyldninger registreret som mislykkede, hvis der var observeret radiologisk cariesprogression. Observationsperioden for mislykkede forseglinger og fyldninger blev defineret som perioden mellem behandlingsdatoen og den dato, hvor behandlingen blev registreret som mislykket. Observations perioden for afsluttede behandlinger blev defineret som perioden mellem behandlingsdatoen og den dato, hvor patienten blev udskrevet fra den kommunale tandpleje pga. alder eller, i tilfælde af dropout, datoen for den sidste kontrol. For fortsatte observationer var observationsperioden tiden fra behandlingsdatoen til den 31. januar 2015. Chi-square test og Fischer Exact test blev brugt til at analysere korrelationen mellem de uafhængige prædiktorvariable. Kaplan-Meier test blev brugt til at vurdere overlev elsessandsynligheden for forseglinger og fyldninger under hensyntagen til ”cluster-effekten” af behandlinger udført af den samme tandlæge. Pga. det begrænsede antal mislykkede fyldninger blev der kun udført bivariate analyser af fyldningsdata (Tabel 3). Cox regressionsanalyse, som er særlig velegnet til overlevelsesdata med censurerede (afsluttede)

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

KLINISK RELEVANS Den første restaurering kan på sigt blive fatal for en ung permanent tand. En restaurering er ikke nødvendigvis den endelige behandling, men kan være begyndelsen på en fortsat behandling, der medfører stadigt større tab af tandsubstans. Det aktuelle

studie præsenterer muligheden for at behandle okklusal dentincaries med non-invasiv plastforsegling i stedet for konventionel plastfyldning hos børn og unge. Med den pågældende ændring af behandlingsmønstret forventes en forbedret tandsundhed.

observationer, blev brugt til at analysere bi- og multivariate indflydelser af kategoriske prædiktorvariable på forseglingernes overlevelse og effektivitet (Tabel 2), (17,18). Residual plots og Goodness of Fit tests baseret på de anvendte registreringsmetoder blev brugt til at vurdere, om forudsætningerne for anvendelsen af Cox regressionsmodellerne var opfyldt. Baglæns elimination af uafhængige variable blev brugt i de multivariate Cox regressionsmodeller. 95 % konfidensinterval og P-værdier blev beregnet ved hjælp af en sandwich variansformel egnet for ”clusterdata”. Signifikansniveauet blev sat til 5 %. Analyserne blev udført ved hjælp af R version 3.2.2 (19) og softwarepakkerne Survival, prodlim og timereg (19,20) samt SPSS version 22.0 (IBM). Resultater Patienterne blev inkluderet i undersøgelsen fra november 2006 til juni 2009. Herefter omfattede studiet 368 plastforseglinger udført med syv forskellige markedsførte forseglingsmaterialer og 153 kompositte plastfyldninger udført med otte markedsførte materialer. Behandlingerne blev udført på 521 patienter af 68 tandlæger fra ni danske kommuner. Generelle resultater, baseline Deltagernes baselinekarakteristika er vist i Appendiks Tabellen sammen med P-værdierne for forskelle mellem de to behandlingsgrupper (forsegling og fyldning). Patienternes gennemsnitsalder på behandlingstidspunktet var 11,9 (± 2,2) år. Forseglings- og fyldningsgruppen var balancerede ved baseline i forhold til følgende prædiktionsvariable: Kommunalt tilhørsforhold, køn, alder, mundhygiejne, tandtype, side, kæbe, eruptionsalder, klinisk vurdering af carieslæsion, radiologisk vurdering af carieslæsion, behandlingsindikation samt caries lokalisation (P = 0,07-0,98). Der var en overrepræsentation af patienter med lav cariesrisiko i fyldningsgruppen (P = 0,02). Behandling ens udstrækning afspejlede carieslæsionens ud-

589 |

VIDENSKAB & KLINIK | Sekundærpublikation

Statistiske analyser af plastforseglinger efter 7 år Variabel

Kategori

Bivariat

Multivariat

Risikoratio (CI)

P-værdi

Risikoratio (CI)

P-værdi

Forseglinger erstattet med fyldninger (n = 109 tilfælde) Kommune

Lav cariesrisiko Moderat cariesrisiko Høj cariesrisiko

78 201 62

1 0,9 (0,7-1,6) 1,4 (0,8-2,5)

0,83 0,27

0,26

Køn

Dreng Pige

161 180

1 0,7 (0,4-1,1)

0,12

0,30

Cariesrisiko

Lav Middel/Høj

149 192

1 1,4 (1,0-1,9)

0,03

0,58

Oral hygiejne

God Middel/Dårlig

156 185

1 1,5 (1,0-2,1)

0,03

1 1,6 (1,1-2,3)

0,02

Tandtype

Første molar Anden molar

253 88

1 0,4 (0,3-0,8)

0,003

1 0,4 (0,2-0,7)

0,002

Side

Højre Venstre

162 179

1 0,7 (0,5-1,1)

0,09

0,13

Kæbe

Overkæbe Underkæbe

152 189

1 0,7 (0,5-1,0)

0,03

0,14

Eruptionsalder

< 2 år > 2 år

64 277

1 1,5 (0,9-2,3)

0,13

0,93

Klinisk vurdering af carieslæsion

Sund Emaljecaries uden kavitet Emaljecaries med kavitet Dentincaries uden kavitet Dentincaries med kavitet

15 22 134 90 80

0,4 (0,1-1,0) 1,3 (0,7-2,6) 0,8 (0,5-1,2) 0,9 (0,6-1,4) 1

0,04 0,44 0,29 0,70 -

0,51

Radiologisk vurdering af carieslæsion

Sund/caries i emalje EDJ/caries <1/3 i dentin Caries >1/3 i dentin

31 209 101

0,6 (0,3-1,1) 0,6 (0,4-0,9) 1

0,11 0,02 -

0,11

Carieslokalisation

Centrale fossa Mesiale fossa Distale fossa Multiple fossae

141 32 105 63

1 1,1 (0,4-2,8) 1,7 (1,0-2,8) 2,0 (1,1-3,5)

0,82 0,04 0,02

0,06

Behandlings ekstension

Svarende til carieslæsion Hele fissursystemet

40 301

1 1,2 (0,6-2,2)

0,59

0,57

Forseglingsmateriale

Delton LC Clinpro Sealant Grandio Seal Helioseal Clear Helioseal F UltraSeal XT

179 18 16 34 48 46

1 0,9 (0,5-1,9) 1,1 (0,4-2,5) 0,7 (0,4-1,1) 1,1 (0,6-2,1) 0,7 (0,4-1,4)

0,81 0,91 0,12 0,70 0,33

0,19

Genbehandling af forseglinger (n = 165 tilfælde)

Kommune

Lav cariesrisiko Moderat cariesrisiko Høj cariesrisiko

78 201 62

1 1,3 (0.8-2.3) 1,7 (1,0-3,0)

0,27 0,06

0,46

Køn

Dreng Pige

161 180

1 0,7 (0,5-1,1)

0,10

0,37

Cariesrisiko

Lav Middel/Høj

149 192

1 1,6 (1,2-2,1)

0,003

1 1,6 (1,2-2,1)

0,003

Oral hygiejne

God Middel/Dårlig

156 185

1 1,4 (1,0-1,2)

0,08

0,99

Tandtype

Første molar Anden molar

253 88

1 0,6 (0,4-0,9)

0,01

1 0,6 (0,4-0,8)

0,003

Side

Højre Venstre

162 179

1 0,8 (0,6-1,1)

0,19

0,64

Kæbe

Overkæbe Underkæbe

152 189

1 0,8 (0,6-1,0)

0,07

0,45

Eruptionsalder

≤ 2 år > 2 år

64 277

1 1,2 (0,8-1,7)

0,31

0,77

590 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

Plastforsegling af dentincaries | VIDENSKAB & KLINIK

Klinisk vurdering af carieslæsion

Radiologisk vurdering af carieslæsion Carieslokalisation

Behandlings ekstension Forseglingsmateriale

Sund Emaljecaries uden kavitet Emaljecaries med kavitet Dentincaries uden kavitet Dentincaries med kavitet Sund/caries i emalje EDJ/caries <1/3 i dentin Caries >1/3 i dentin Centrale fossa Mesiale fossa Distale fossa Multiple fossae Svarende til carieslæsion Hele fissursystemet

15 22 134 90 80 31 209 101 141 32 105 63 40 301

0,3 (0,2-0,6) 0,8 (0,5-1,5) 0,7 (0,5-1,0) 1,0 (0,6-1,4) 1 0,7 (0,4-1,2) 0,6 (0,4-0,9) 1 1 1,4 (0,8-2,7) 1,6 (1,1-2,5) 1,7 (1,1-2,5) 1 1,2 (0,8-1,8)

0,001 0,56 0,02 0,80 0,16 0,009 0,27 0,02 0,01 0,48

Delton LC Clinpro Sealant Grandio Seal Helioseal Clear Helioseal F UltraSeal XT

179 18 16 34 48 46

1 0,9 (0,7-1,1) 0,6 (0,2-1,3) 0,8 (0,6-1,1) 1,1 (0,7-1,7) 0,7 (0,4-1,0)

78 201 62 161 180 149 192 156 185 253 88 162 179 152 189 64 277 15 22 134 90 80 31 209 101 141 32 105 63 40 301 179 18 16 34 48 46

1 1,.2 (0,6-2,2) 1,4 (0,7-2,8) 1 0,7 (0,4-1,1) 1 1,7 (1,2-2,4) 1 1,7 (1,4-2,4) 1 0,5 (0,3-0,9) 1 0,7 (0,5-1,1) 1 0,7 (0,5-1,0) 1 1,2 (0,8-1,7) 0,5 (0,2-1,3) 1,3 (0,6-3,0) 0,9 (0,5-1,4) 1,1 (0,7-1,9) 1 0,9 (0,5-1,7) 0,7 (0,4-1,2) 1 1 0,9 (0,3-2,9) 1,7 (1,0-2,8) 2,0 (1,1-3,9) 1 1,5 (0,8-2,9) 1 0,6 (0,3-1,3) 0,7 (0,2-2,1) 0,7 (0,4-1,2) 1,1 (0,6-2,0) 0,7 (0,4-1,3)

0,08

0,7 (0,4-1,2) 0,6 (0,4-0,8) 1 1 1,5 (0,8-2,8) 1,8 (1,1-2,8) 2,0 (1,3-3,1) 1

0,21 0,002 0,18 0,01 0,003 0,53

0,17 0,19 0,25 0,57 0,05

1 0,6 (0,5-0,8) 0,5 (0,2-1,2) 0,6 (0,4-0,9) 1,2 (0,8-1,7) 0,6 (0,4-0,9)

<0,001 0,14 0,01 0,48 0,01

0,62 0,40 0,11 0,002 0,008 0,02 0,10 0,07 0,17 0,14 0,53 0,50 0,70 0,76 0,23 0,91 0,04 0,03 0,26 0,23 0,49 0,20 0,83 0,20

0,85

0,39

0,49

1 1,8 (1,3-2,7) 1 0,4 (0,3-0,8) 1

0,001 0,003 0,29

0,29

0,81

0,52

0,38

1 0,9 (0,3-2,6) 1,8 (1,1-2,9) 2,5 (1,3-2,9) 1

0,79 0,03 0,009 0,47

1 0,5 (0,3-0,7) 0,6 (0,2-2,3) 0,5 (0,3-0,9) 1,0 (0,6-1,8) 0,6 (0,4-1,1)

0,002 0,48 0,02 0,94 0,09

Cariesprogression under forsegling (n = 95 tilfælde) Kommune Køn Cariesrisiko Oral hygiejne Tandtype Side Kæbe Eruptionsalder Klinisk vurdering af carieslæsion

Radiologisk vurdering af carieslæsion Carieslokalisation

Behandlings ekstension Forseglingsmateriale

Lav cariesrisiko Moderat cariesrisiko Høj cariesrisiko Dreng Pige Lav Middel/Høj God Middel/Dårlig Første molar Anden molar Højre Venstre Overkæbe Underkæbe < 2 år >2 år Sund Emaljecaries uden kavitet Emaljecaries med kavitet Dentincaries uden kavitet Dentincaries med kavitet Sund/caries i emalje EDJ/caries <1/3 i dentin Caries >1/3 i dentin Centrale fossa Mesiale fossa Distale fossa Multiple fossae Svarende til carieslæsion Hele fissursystemet Delton LC Clinpro Sealant Grandio Seal Helioseal Clear Helioseal F UltraSeal XT

Tabel 2. Bivariate og multivariate analyser af plastforseglinger efter 7 år med angivelse af prædiktionsvariables indflydelse på plast forseglinger erstattet med plastfyldninger, alle typer genbehandling af plastforseglinger samt cariesprogression under plastforsegling (n = 341). Fremhævede tal indikerer P < 0,05. CI: 95 % konfidensinterval. Table 2. Bi- and multivariate analyses of 341 resin sealings after 7 years. Influences of predictor variables on replacement of sealings by restorations (aim 1), all kinds of retreatment of sealings (aim 2), and caries progression beneath sealings (aim 3). Bold P values indicate P < 0.05. 95% CI, 95% confidence interval. TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

591 |

VIDENSKAB & KLINIK | Sekundærpublikation

Statistiske analyser af plastfyldninger efter 7 år

Variabel

Kategori

Kommune

Lav cariesrisiko Moderat cariesrisiko Høj cariesrisiko Dreng Pige Lav Middel/Høj God Middel/Dårlig Første molar Anden molar Højre Venstre Overkæbe Underkæbe < 2 år >2 år Sund Emaljecaries uden kavitet Emaljecaries med kavitet Dentincaries uden kavitet Dentincaries med kavitet Sund/caries i emalje EDJ/caries <1/3 i dentin Caries >1/3 i dentin Centrale fossa Mesiale fossa Distale fossa Multiple fossae Svarende til carieslæsion Hele fissursystemet Nej Ja Nej Ja Tetric Evoceram Spectrum AB Z100 HFO Z250 Herculite Charisma

Køn Cariesrisiko Oral hygiejne Tandtype Side Kæbe Eruptionsalder Klinisk vurdering af carieslæsion

Radiologisk vurdering af carieslæsion Carieslokalisation

Behandlings ekstension Kavitet lakeret Resin coating Komposit plastmateriale

37 86 29 71 81 86 66 79 73 112 40 61 91 55 97 17 135 4 17 56 40 35 12 89 51 54 14 53 31 144 8 85 67 58 94 53 48 10 11 4 11 13

Behov for genbehandling (n = 11 tilfælde)

Cariesprogression (n = 5 tilfælde)

Bivariat

Risikoratio (CI)

P-værdi

Risikoratio (CI)

P-værdi

1 1,8 (0,4-7,4) 0,6 (0,1-6,3) 1 1,0 (0,3-3,4) 1 0,5 (0,1-1,8) 1 0,6 (0,2-2,3) 1 0,8 (0,2-3,7) 1 0,8 (0,2-2,6) 1 1,0 (0,3-4,0) 0,0 (0,0-0,0) 1 1 1 0,5 (0,2-1,8) 1 0,5 (0,2-1,8) 0,0 (0,0-0,0) 2,4 (0,6-10,0) 1 1 3,2 (0,5-19,3) 1,8 (0,4-7,8) 0,6 (0,1-5,5) 1 0,0 (0,0-0,0) 1 1,1 (0,4-3,2) 1 0,8 (0,2-2,4) 1 2,5 (0,4-17,3) 6,9 (0,8-65,0) 2,2 (0,1-37,8) 0,0 (0,0-0,0) 2,3 (0,2-26,4) 0,0 (0,0-0,0)

0,45 0,70 1,00 0,30 0,48 0,75 0,70 1,00 < 0,001 1 0,30 0,30 < 0,001 0,22 0,20 0,41 0,67 1 < 0,001 0,85 0,64 0,35 0,09 0,58 < 0,001 0,50 < 0,001

1 1,2 (0,2-6,9) NA

0,83 NA

1 1,1 (0,1-8,6) 1 2,7 (0,3-21,8) 1 2,3 (0,3-21,0) NA

0,94 0,36 0,46 NA

Tabel 3. Bivariate analyser af plastfyldninger efter 7 år med angivelse af prædiktionsvariables indflydelse på genbehandling/ erstatning af fyldninger samt cariesprogression under fyldninger (n = 152). Fremhævede tal indikerer P < 0,05. CI: 95 % konfidensinterval. NA: Ikke tilgængelig. Table 3. Bi- and multivariate influences of predictor variables of 152 Restorations after 7 y. The influences of predictor variables on retreatment or replacement of restorations (aim 2); and caries progression beneath restorations (aim 3). Bold P values indicate P < 0.05. 95% CI, 95% confidence interval; NA, not available.

592 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

Plastforsegling af dentincaries | VIDENSKAB & KLINIK

Seks års kontrolundersøgelser af plastforseglet 6+ hos en 13-årig dreng

Tand 6+ Dreng - 13 år ved baseline i 2008

Fig. 1. Patientkasus – kliniske fotos og røntgenbilleder fra seks års kontrolundersøgelser. Den okklusale carieslæsion var registreret i den distale fossa af 6+ hos en 13-årig dreng. Ved baseline i 2008 blev carieslæsionen vurderet af den behandlende tandlæge som følger: Klinisk vurdering: dentinlæsion uden kavitet; Radiologisk vurdering: caries i den yderste 1/3 i dentin. Carieslæsionen blev efter randomisering behandlet med plastforsegling. Registreringer under kontrolundersøgelserne: kliniske vurderinger: intakt forsegling; radiologiske vurderinger: ingen cariesprogression. Der foreligger ikke klinisk foto fra baseline. Fig. 1. Patient case. Registrations at baseline in 2008. Clinical assessment: dentin lesion without cavity formation in distal fossa of tooth #61. No clinical photo available. Radiographical assessment: less than one-third in dentin. Treatment after randomization: resin sealing. Registrations during 6 y follow-ups. Clinical assessments: intact sealing. Radiographical assessments: no caries progression.

strækning for fyldningerne, hvorimod 89 % af forseglingerne dækkede hele fissursystemet (P = 0,03). Postoperative symptomer af et par dage til ugers varighed blev registreret for otte forseglede tænder og to fyldte tænder, men genbehandling var ikke nødvendig, og der blev ikke udført endodontisk behandling af nogle af de 521 tænder i studiet i løbet af den syvårige opfølgningsperiode. Korrelationsanalyse, baseline Der blev observeret flere signifikante korrelationer mellem prædiktionsvariablene. Optimal mundhygiejne og lav caries risiko var hyppigst hos piger. Carieslæsioner var oftest lokaliseret i den centrale fossa i molarer i underkæben og den distale fossa i overkæbemolarer. 92 % af de 382 inkluderede første molarer og 51 % af de 130 anden molarer var behandlet senere end to år efter eruption. Som en mulig følge af denne forskel blev 55 % af første molarerne, men kun 35 % af anden molarerne klinisk vurderet til at have dentinlæsioner ved baseline (P < 0,001). Der sås desuden en korrelation mellem den radiologiske læsionsdybde og tandtypen (P = 0,003).

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

Dropout De 40 dropoutpatienter var fordelt ligeligt mellem forseglinger og fyldninger (P = 0,43) uden signifikant association til prædiktionsvariablene (P = 0,21-0,95). Generelle resultater, 0-7 år Flowdiagrammet (Tabel 1) sammenfatter antal og årsager til gennemførelse og dropout i de to behandlingsgrupper for hvert år i observationsperioden. Efter en gennemsnitlig observationsperiode på syv år (1,8-8,1 år) var 31 % af de oprindelige 368 forseglinger erstattet med fyldninger, 46 % var afsluttet pga. alder og 3 % pga. primær caries. Dropout udgjorde 8 %, og 12 % var stadig under observation (Tabel 1). Af de oprindelige 153 fyldinger var 7 % erstattet med nye fyldninger, 59 % var afsluttet pga. alder og 5 % pga. primær caries. Dropout udgjorde 8 %, og 21 % var stadig under observation. Tallene for de 27 ekskluderede forseglinger afspejler tallene for alle 368 forseglinger (P= 0,55) og for de 341 forseglinger, der var inkluderet i analyserne (P = 0,53). Der blev ikke rapporteret skader eller bivirkninge r i opfølgningsperioden. Fig. 1 viser et patienttilfælde fulgt over seks år.

593 |

VIDENSKAB & KLINIK | Sekundærpublikation

Overlevelseskurver for plastforseglinger og plastfyldninger

Fig. 2. Kumulative overlevelseskurver for A) Plastforseglinger erstattet med fyldninger; B) Alle typer genbehandlinger af plastforseglinger og plastfyldninger; og C) Cariesprogression under plastforseglinger og plastfyldninger. 7-års overlevelsesresultater med korresponderende 95 % konfidensintervaller er markeret med pile på ordinatakserne. 75 % og 50 % overlevelsestider med korresponderende 95 % konfidensintervaller er markeret med pile på abscissen. Overlevelseskurver for plastforseglinger er grønne og for fyldninger blå. Fig. 2. Cumulative survival curves for (A) sealings replaced by restorations; (B) all types of retreatments of sealings and restorations; and (C) caries progression beneath sealings and restorations. The 7-y survival results with corresponding 95% confidence intervals are marked with arrows on the ordinates. The 75% and 50% survival times with corresponding 95% CIs are marked with arrows on the abscissa. Survival curves for sealings are in green, and restorations in blue.

Overlevelsesanalyser, 0-7 år Kaplan-Meier overlevelseskurver med korresponderende konfidensintervaller er vist grafisk for forseglinger og fyldninger. Fejlrater er baseret på resultater opnået over de første syv år. For forseglinger, der blev erstattet med fyldninger (Fig. 2A), var der en 75 % overlevelsessandsynlighed på 3,7 år (CI: 2,9-4, 4 år), en 50 % overlevelsessandsynlighed på 7,3 år (CI: 6,4 til NA). Den årlige fejlprocent var 6,4 % (CI: 5,1-7,7 %). For genbehandling af forseglinger (Fig. 2B) var der en 75 % overlevelsessandsynlighed på 2,1 år (CI: 1,9-2,5 år), en 50 % overlevelsessandsynlighed på 4,9 år (CI: 4,0-5,9 år). Den årlige fejlprocent var 9,0 (CI: 7,9-10,1 %). 75 % overlevelsessandsynligheden og den mediane overlevelsessandsynlighed for genbehandlinger af fyldninger kunne ikke estimeres (> 7 år). Den årlige fejlprocent var 1,3 (CI: 0,6-2,1 %). For cariesprogression af forseglede læsioner (Fig. 2C) var der en 75 % overlevelsessandsynlighed på 4,1 år (CI: 3,4-5,4 år). 50 % overlevelsessandsynligheden for progression kunne ikke estimeres (> 7 år), men den årlige fejlprocent var 6,1 (CI: 4,77,4 %). 75 % overlevelsessandsynligheden og den mediane overlevelsessandsynlighed for cariesprogression under fyldninger kunne ikke estimeres (> 7 år). Den årlige fejlprocent var 0,7 (CI: 0,1-1,4 %).

594 |

Bi- og multivariate analyser af forseglinger, 0-7 år Bivariate analyser af forseglinger erstattet med fyldninger (109 tilfælde) viste, at cariesrisiko, mundhygiejne, tandtype, kæbe, klinisk vurdering, radiologisk vurdering og carieslokalisation havde en statistisk signifikant indflydelse (Tabel 2). Kun mundhygiejne og tandtype viste signifikans i den multivariate analyse, hvor de bedste resultater blev observeret for patienter med særlig god mundhygiejne samt for anden molarer. Bivariate analyser af genbehandling af forseglinger dvs. reparation/fornyelse/erstatning med fyldning (165 tilfælde) viste, at cariesrisiko, tandtype, klinisk vurdering, radiologisk vurdering, carieslokalisation og type af fissurforseglingsprodukt havde en statistisk indflydelse. De samme prædiktionsvariable, undtagen klinisk vurdering, viste signifikans i den multivariate analyse. Patienter med gennemsnitlig/høj cariesrisiko, læsioner i første molarer og læsioner lokaliseret i den distale fossa eller multiple fossae viste en øget fejlprocent. Læsioner radiologisk lokaliseret omkring EDJ og afgrænset til den yderste tredjedel af dentinen havde den laveste fejlprocent. Færrest genbehandlinger blev registreret for forseglinger udført med Clinpro Sealant, Helioseal Clear og UltraSeal XT. Der blev registreret cariesprogression i 28 % (95 tilfælde) af de forseglede læsioner. Heraf blev 92 % erstattet af fyld-

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

Plastforsegling af dentincaries | VIDENSKAB & KLINIK

ninger og 8 % repareret eller fornyet. Bivariate analyser viste signifikans for cariesrisiko, mundhygiejne, tandtype og carieslokalisation. De samme variable, undtagen cariesrisiko, viste signifikans i den multivariate analyse. Cariesprogression blev oftest registreret hos patienter med gennemsnitlig eller dårlig mundhygiejne, læsioner i første molarer og læsioner lokaliseret i den distale fossa eller multiple fossae. Færrest tilfælde af cariesprogression blev registreret under forseglinger udført med Clinpro Sealant og Helioseal Clear. Bivariate analyser af fyldninger, 0-7 år Af de 152 fyldninger inkluderet i analyserne blev 7 % (11 tilfælde) repareret eller erstattet med en ny fyldning (Tabel 3). Eruptionsalder, radiologisk vurdering, fyldningsudstrækning samt fabrikat af komposit plastmateriale viste en signifikant effekt, hvor de bedste resultater blev observeret for behandlinger udført to år eller mindre efter tanderuption, læsioner uden udbredelse til dentin, fyldninger udvidet til hele fissursystemet, og når der var brugt Z250 eller Charisma. Der blev registreret cariesprogression under 3 % af fyldningerne (fem tilfælde), og de blev alle erstattet. Kun få prædiktionsvariable kunne analyseres for indflydelsen på cariesprogression, og der blev ikke observeret signifikant effekt. Diskussion Syvårs resultaterne af det aktuelle studie viser, at dentincaries på okklusale flader i unge permanente tænder kan behandles med forsegling, så operativ behandling kan udsættes eller undgås. Den mediane overlevelsestid indtil restaurering af forseglede læsioner var 7,3 år (CI: 6,4 til NA), selvom alle læsionerne var vurderet til at være operativt behandlingskrævende ved baseline. Det kunne derudover dokumenteres, at forseglinger stopper progressionen af dentinlæsioner med en median overlevelse på mere end syv år. Set i dette perspektiv er det interessant, at læsionernes kliniske udbredelse, inklusive tilstedeværelsen af kavitetsdannelse, ikke havde nogen signifikant indflydelse på holdbarheden eller effektiviteten af plastforseglingerne. I modsætning hertil havde læsionens radiologiske dybde signifikant indflydelse på holdbarheden af forseglingen med de bedste resultater for superficielle dentinlæsioner. Pga. manglende registreringer samt et lavt antal behand linger i specifikke grupper måtte 27 forseglinger og 1 fyldning udgå i de multivariate analyser og i overlevelsesanalyserne. Holdbarheden af disse 27 forseglinger var stort set identisk med holdbarheden af de forseglinger, der var inkluderet i analyserne. Eksklusionerne har derfor ikke givet nogen fordrejning af resultaterne, så resultaterne kan betragtes som værende repræsentative for hele materialet. For at sikre at resultaterne kunne generaliseres, blev der lagt særlig vægt på studiedesignet. Vi var interesseret i at afspejle et bredt spektrum af patient-, behandlings- og behandlerrelate-

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

rede variable af betydning for cariesudvikling og -behandling. Derfor blev der inkluderet kommuner med forskellig carieserfaring hos 12-årige, forskellig fluoridkoncentration i drikkevandet og forskellig husstandsindkomst. Alle 68 tandlæger i de ni kommuner deltog i studiet med deres forskelligartede patientpopulationer, personlige faglige færdigheder samt varierende erhvervserfaring. Den eksterne validitet af resultaterne blev yderligere styrket ved, at kun én behandling pr. patient blev inkluderet i undersøgelsen for at sikre uafhængige resultater. I løbet af rekrutteringsfasen deltog tandlægerne i diskussioner om diagnostisk vurdering af carieslæsioner, hensigtsmæssigt tidspunkt for operativ intervention, optimal procedure for forsegling af okklusalflader samt udfyldning af de forskellige registreringsskemaer, herunder klassifikation af den kliniske og radiologiske udbredelse af carieslæsionerne. Behandlerne i det aktuelle studie fulgte således retningslinjerne for deltagelse i et kontrolleret, klinisk studie (RCT), selvom der ikke blev foretaget egentlig kalibrering af tandlægernes cariesdiagnostik eller deres kvalitetsvurdering af forseglinger og fyldninger. Brug af foreliggende indices for evaluering af mundhygiejne og cariesrisiko kunne have forbedret disse evalueringer, men dette ville have været tidskrævende, og kalibrering ville have været nødvendig. Det blev derfor besluttet at stole på tandlægernes kliniske indtryk samt at benytte en trepunktsgraduering, der fremhævede outsidere i begge retninger. Det blev desuden besluttet ikke at intervenere med tandlægens valg af plastforseglings- eller fyldningsmateriale. Studiets udformning tilgodeser derfor fordelene ved et praksisbaseret design uden at gå på kompromis med kravene og fordelene ved en klassisk, randomiseret klinisk undersøgelse. I løbet af opfølgningsperioden oplevede vi udskiftning af tandlæger og en opgradering af røntgenudstyr fra analog til digital. Disse udfordringer blev diskuteret ved årlige møder, hvor de præliminære resultater blev præsenteret, og de blev løst ved interne tiltag i de kommunale tandplejer. Erfaring med plastforsegling af dentincaries er sparsom, og de fleste tidligere studier er udført i den sidste fjerdedel af det 20. århundrede. Dette indebærer, at der er brugt forløbere af aktuelle plastmaterialer og -metoder (15,21). Desuden er den aktuelle information vedr. signifikante faktorer for forseglingernes overlevelse oftest udledt af studier, hvor man har udført profylaktisk forsegling af sunde okklusalflader samt terapeutisk forsegling af okklusal emaljecaries (21,22). De multivariate analyser blev brugt til at finde patient-, læsions- og behandlingsrelaterede variable, som i signifikant grad influerede på forseglingernes holdbarhed (Tabel 2). Vurderingen af patienternes cariesrisiko og mundhygiejne var subjektiv, og forudsætningerne for kategoriseringen kunne være påvirket af det generelle niveau i den enkelte kommune. På trods af dette viste de to patientrelaterede variable at have en signifikant indflydelse på alle tre overlevelsesresultater for forseglinger. Dette er i overensstem-

595 |

VIDENSKAB & KLINIK | Sekundærpublikation

melse med nylige resultater vedrørende holdbarhed af forseglinger i relation til cariesrisiko hos børn (7,23-25). I modsætning hertil var det kommunale tilhørsforhold og barnets køn ikke signifikante i de bi- og multivariate analyser. Et nyligt dansk feltstudie af fissurforseglinger i plast og glasionomer viste, at flest genbehandlinger var nødvendige på posteriort placerede tænder (26). I modsætning hertil viste et studie af forseglede carieslæsioner på voksne, at tandtypen ikke havde nogen indflydelse (24), og det aktuelle studie viste signifikant bedre resultater for anden molarer sammenlignet med første molarer. Disse afvigelser er svære at forklare. Patientens alder kunne være af betydning pga. vanskelighederne ved at udføre optimal forsegling på yngre børn – lille arbejdsfelt samt mangel på samarbejde og modenhed. Imidlertid var gennemsnitsalderen for patienterne ved forsegling af første molarer 12 år, blot to år yngre end gennemsnitsalderen ved forsegling af anden molarerne. Som følge heraf blev flere anden end første molarer forseglet i løbet af den toårige eruptionsperiode, hvor det kunne være svært at opnå et tørt arbejdsområde uden brug af kofferdam. Derfor må de dårligere resultater for første molarer snarere være relateret til læsionsudbredelse end til tandtype eller patientens alder. Denne antagelse understøttes af, at den kliniske og radiologiske vurdering af carieslæsionerne havde signifikant betydning for resultaterne i modsætning til variablen erup tionsalder (Tabel 2). I overensstemmelse med tidligere studier viste de få klinisk sunde okklusalflader i studiet øget holdbarhed af forseglingerne sammenlignet med demineraliserede, cari erede flader (13), men det er bemærkelsesværdigt, at kavitetsdannelse ikke havde nogen indflydelse på resultaterne. Vi konstaterede, at det anvendte forseglingsmateriale påvirkede resultaterne, men at der ikke var forskel på transparente og opake materialer (Tabel 2). Disse fund er ikke underbygget i litteraturen. Fordi vi ikke randomiserede materialevalget, må der tages forbehold for prioriteringen af forseglingsmaterialerne, og fundene må bekræftes i fremtidige studier. Som forventet var overlevelsen for fyldninger langt bedre end for forseglinger. Den årlige fejlprocent var 1,3 for fyldninger og 9,0 for forseglinger. Disse tal er i overensstemmelse med tidligere resultater (4,7,15,21,27,28). I betragtning af, at alle forseglinger i det aktuelle studie var udført på carieslæsioner, som ellers skulle have været restaureret, er det bemærk elsesværdigt, at overlevelsen er på niveau med resultaterne fra tidligere studier af forseglinger brugt på sunde okklusalflader eller emaljecaries (7). Pga. den lave fejlprocent for fyldninger blev der kun udført bivariate analyser. Disse viste, at eruptionsalder, radiologisk læsionsdybde, ekstension af fyldning og valg af fyldningsmateriale influerede på behovet for genbehandling. Imidlertid er den bedre holdbarhed af fyldninger udført i løbet af den toårige eruptionsperiode og for ekstenderede vs. lokale restaureringer |

596 |

overraskende og ikke i overensstemmelse med tidligere studier (27,28). Det overordnede formål med studiet var at forbedre tandsundheden hos børn og unge ved at udskyde eller undgå operativ behandling af okklusale carieslæsioner i unge permanente tænder. Set i dette perspektiv er det vigtigt at understrege, at de 50 % af de forseglede læsioner, som efter 7,3 år stadig ikke var erstattet af fyldning, ikke nødvendigvis vil ende op med at blive restaureret. De positive resultater vedrørende holdbarhed og effektivitet af forseglinger understreger, at kriterierne for non-invasiv forsegling af okklusale læsioner kan udvides til at inkludere dentincarieslæsioner. Imidlertid resulterer forsegling af dybe dentinlæsioner ofte i erstatning med fyldning pga. cariesprogression. I det aktuelle studie blev cariesprogressionen evalueret subjektivt af tandlægerne ved parvise sammenligninger af præ- og postoperative bitewings. Hos patienter med dybe læsioner kunne progressionsvurderingen være påvirket af en frygt for pulpale komplikationer forårsaget af hurtig progression, fordi forseglingen af dentincaries er eller var et nyt tiltag i den kommunale tandpleje i Danmark. Der er derfor et klart behov for at verificere de subjektive vurderinger af cariesprogression ved hjælp af en nyligt udviklet metode for måling af den radiologiske udstrækning af dentincarieslæsioner (29). Konklusion Vi kan konkludere, at det er muligt at udskyde operativ behandling af okklusale dentincarieslæsioner i unge permanente tænder ved non-invasiv forsegling og derved forlænge tændernes levetid. Selvom alle læsioner var fyldningskrævende ved baseline, havde mere end halvdelen af de forseglede læsioner ikke brug for restaurering indenfor de første syv år. Profunde dentinlæsioner skal dog ikke forsegles. Andre forhold som fx patienters vaner og cariesrisiko samt mulighederne for regelmæssig kontrol vil også have indflydelse på, hvorvidt forsegling er den optimale behandling. Fejlprocenten for forseglinger er højere end for fyldninger, og mislykkede forseglinger vil ofte medføre cariesprogression. Derfor er klinisk og radiologisk kontrol af forseglede læsioner nødvendigt for at vurdere forseglingens kvalitet samt eventuel progression af læsionen; vi anbefaler kontrolundersøgelser efter 1-3 år og 5 år. Forfatterbidrag V. Qvist bidrog med idé, udformning, dataindsamling, analyse og fortolkning; skrev udkast til og revision af manuskriptet. M.K. Borum, K.D. Møller og T.R. Andersen bidrog til idé, udformning og dataindsamling samt revision af manuskriptet. P. Blanche bidrog til dataanalyse og fortolkning samt reviderede manuskriptet. A. Bakhshandeh bidrog til dataindsamling, analyse og fortolkning; skrev udkast til og reviderede manuskriptet. Alle forfattere har godkendt det endelige manuskript og er ansvarlige for alle aspekter af studiet. TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

Plastforsegling af dentincaries | VIDENSKAB & KLINIK

Tak Forfatterne takker laborant Ulla Larsen for hendes vedholdende indsats i forbindelse med indsamling af kliniske registrerings skemaer og røntgenbilleder samt arbejde med at arrangere årlige symposier for deltagerne i undersøgelsen. En stor tak til lektor Dennis Pipenbring og lektor Jakob Hermann for deres uvurderlige indsats i forbindelse med oprettelse af database samt præliminære dataanalyser. Professor Torben Martinussen takkes for bidrag til de statistiske analyser. Tak til alle de deltagende børn og unge samt deres forældre og til overtandlæger, tandlæger og øvrige personale i den kommunale tandpleje i Allerød, Gentofte, Helsingør, Herlev, Hillerød, Høje-Taastrup, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Nordfyn for deres indsats i dette studie. Forfatterne takker også 3M ESPE, Ansatte Tandlægers Organisation, Ivoclar Vivadent, Stiftelsen Patentmedelsfonden för Odontologisk Profylaxforskning og VOCO for donation af

materialer og/eller økonomisk støtte til præsentation af præliminære resultater ved årlige symposier. Maria Julie Kvetny takkes for dansk oversættelse af den engelske version af artiklen. Forfatterne bekræfter, at der ikke er interessekonflikter i forbindelse med forfatterskab og/eller udgivelse af artiklen. Note Studiet er registreret hos www.ClinicalTrials.gov (NCT02573090) og godkendt af Videnskabsetisk komité for København og Frederiksberg Kommuner (j.nr. KF 03 324580) samt Datatilsynet (j.nr. 2006-41-7099). Adgang til den fulde undersøgelsesprotokol kan fås ved henvendelse til Vibeke Qvist eller Azam Bakhshandeh. På hjemmesiden for Tandlægeskolen, Københavns Universitet www.odont.ku.dk/Forskning/SEAL-DK er der yderligere information om forsegling af okklusale dentin caries – SEAL-behandling.

ABSTRACT (ENGLISH) Sealing occlusal dentin caries in permanent molars: 7-year results of a randomized controlled trial The purpose of this study was to investigate the possibility of postponing restorative intervention of manifest occlusal caries in young, permanent dentition by non-invasive sealing. This RCT-designed study included 521 occlusal lesions in 521 patients aged 6 to 17 y. Based on clinical and radiographic assessments, all lesions required restorative treatment. After randomization (ratio 2:1), 368 resin sealings and 153 composite-resin restorations were performed by 68 dentists in 9 municipalities. The primary aims were to 1) analyze survival of sealings until replacement by restoration, 2) compare longevity of sealings and restorations until retreatments, and 3) compare effectiveness of sealings and restorations to halt caries progression in sealed lesions and beneath restorations. Furthermore, we aimed to identify factors influencing longevity and the effectiveness of sealings and restorations. Treatments were annually controlled, clinically and radiographically. After 7 y, the drop out

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

rate was 8%, and 54% of the treatments were completed due to age. Of the sealings, 48% were retreated, including 31% replaced by restorations; 12% were still functioning. Of the restorations, 7% were repaired/renewed and 20% were still functioning. No endodontics was performed. Kaplan-Meier and Cox regression survival analyses were performed on 341 sealings and 152 restorations in first and second molar teeth. The 7-y survival was 37% (CI, 29% to 45%) for sealings and 91% (CI, 85% to 96%) for restorations (P < 0.001). The median survival time for sealings not replaced by restorations was 7.3 y (CI, 6.4 y to NA). Survival of sealings was increased in patients with low caries risk and/or excellent oral hygiene, second molars compared with first molars, and lesions not extending the middle one-third of the dentin. Survival of sealings was not influenced by municipality, sex, eruption stage or clinical surface cavitation. The results underline that it is possible to postpone or avoid restorative intervention of occlusal dentin caries lesions in young permanent teeth by non-invasive sealing.

597 |

VIDENSKAB & KLINIK | Sekundærpublikation

Litteratur 1. Carvalho JC. Caries process on occlusal surfaces: evolving evidence and understanding. Caries Res 2014;48:339-46. 2. Nørrisgaard PE, Qvist V, Ekstrand K. Prevalence, risk surfaces and intermunicipality variations in caries experience in Danish children and adolescents in 2012. Acta Odontol Scand 2016;74:291-7. 3. Kongstad J, Ekstrand K, Qvist V et al. Findings from the oral health study of the Danish Health Examination Survey 2007-2008. Acta Odontol Scand 2013;71:1560-9. 4. Qvist V. Longevity of restorationsthe death spiral”. In: Fejerskov O, Nyvad B, Kidd E, eds. Dental caries – the disease and its clinical management. 3rd ed. Chichester, West Sussex: John Wiley & Sons Inc., 2015;387-404. 5. Bhuridej P, Damiano PC, Kuthy RA et al. Natural history of treatment outcomes of permanent first molars: a study of sealant effectiveness. J Am Dent Assoc 2005;136:1265-72. 6. Beauchamp J, Caufield PW, Crall JJ et al. Evidence-based clinical recommendations for the use of pit-and-fissure sealants: a report of the American Dental Association Council on Scientific Affairs. J Am Dent Assoc 2008;139:257-68. 7. Ahovuo-Saloranta A, Forss H, Walsh T et al. Sealants for preventing dental decay in the permanent teeth.

598 |

Cochrane Database Syst Rev 2013; 3. 8. Handelman SL, Washburn F, Wopperer P. Two-year report of sealant effect on bacteria in dental caries. J Am Dent Assoc 1976; 93:967-70. 9. Handelman SL. Microbiologic aspects of sealing carious lesions. J Prev Dent 1976;3:29-32. 10. Going RE, Loesche WJ, Grainger DA et al. The viability of microorganisms in carious lesions five years after covering with a fissure sealant. J Am Dent Assoc 1978,97:455-62. 11. Handelman SL, Leverett DH, Solomon ES et al. Use of adhesive sealants over occlusal carious lesions: radiographic evaluation. Community Dent Oral Epidemiol 1981;9:256-9. 12. Mertz-Fairhurst EJ, Curtis JW Jr, Ergle JW et al. Ultraconservative and cariostatic sealed restorations: results at year 10. J Am Dent Assoc 1998;129:55-66. 13. Bakhshandeh A, Qvist V, Ekstrand KR. Sealing occlusal caries lesions in adults referred for restorative treatment: 2-3 years of follow-up. Clin Oral Investig 2012;16:521-9. 14. Simonsen RJ. Pit and fissure sealant: review of the literature. Pediatr Dent 2002;24:393-414. 15. Simonsen RJ, Neal RC. A review of the clinical application and performance of pit and fissure sealants. Aust Dent J 2011;56(Supp 1):4558. 16. Koch G, Kreiborg S, Andreasen JO.

Eruption and shedding of teeth. In: Koch G, Kreiborg S, eds. Pediatric Dentistry. A clinical approach. 2nd ed. Oxford:Wiley-Blackwell, 2009;197-211. 17. Therneau TM, Grambsch PM. Modelling survival data: Extending the Cox model. 1st ed. New York: Springer, 2000. 18. Martinussen T, Scheike TH. Dynamic Regression Models for Survival Data. 1st ed. New York, N.Y.: Springer, 2006. 19. R CORE TEAM R. A language and enviroment for statistical computing. R foundation for statistical computing. (Set 2017 juni). Tilgængelig fra: URL: https:// www.r-project.org/. r 20. Gerds TA. Prodlim: product-limit estimation for censored event history analysis. R package verison 1.5.4/ r221. (Set 2017 juni). Tilgængelig fra: URL: http://www.r-forge.rproject.org/projects/eventhistory. 21. Kühnisch J, Mansmann U, Heinrich-Weltzien R et al. Longevity of materials for pit and fissure sealingresults from a meta-analysis. Dent Mater 2012;28:298-303. 22. Llodra JC, Bravo M, Delgado-Rodriguez M et al. Factors influencing the effectiveness of sealants – a metaanalysis. Community Dent Oral Epidemiol 1993;21:261-8. 23. Azarpazhooh A, Main PA. Pit and fissure sealants in the prevention of dental caries in children and

adolescents: a systematic review. J Can Dent Assoc 2008;74:171-7. 24. Oulis CJ, Berdouses ED. Fissure sealant retention and caries development after resealing on first permanent molars of children with low, moderate and high caries risk. Eur Arch Paediatr Dent 2009;10:211-7. 25. Splieth CH, Ekstrand KR, Alkilzy M et al. Sealants in dentistry:outcomes of the ORCA Saterday Afternoon Symposium. Caries Res 2010;44;313. 26. Poulsen S, Laurberg L, Vaeth M et al. A field trial of resin-based and glass-ionomer fissure sealants: clinical and radiographic assessment of caries. Community Dent Oral Epidemiol 2006;34:36-40. 27. Manhart J, Chen H, Hamm G et al. Buonocore Memorial Lecture. Review of the clinical survival of direct and indirect restorations in posterior teeth of the permanent dentition. Oper Dent 2004;29:481508. 28. Demarco FF, Corrêa MB, Cenci MS et al. Longevity of posterior composite restorations: not only a matter of materials. Dent Mater 2012;28:87-101. 29. Bakhshandeh A, Ekstrand KR, Qvist V. Measurement of histological and radiographic depth and width of occlusal caries lesions: a methodological study. Caries Res 2011;45:54755.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

Plastforsegling af dentincaries | VIDENSKAB & KLINIK

Baseline karakteristika Variabel

Kategori

Forsegling (n = 368)

Fyldning (n = 153)

P-værdi

Kommune

Allerød Gentofte Helsingør Herlev Hillerød Høje-Taastrup Hørsholm Lyngby-Taarbæk Nordfyn Dreng Pige Interval (år) Gennemsnit (år)

34 39 28 39 50 89 26 24 39 177 191 6,2-16,8 12,4

21 22 11 11 19 36 8 7 18 72 81 6,2-16,5 12,4

0,98

Lav Middel Høj God Middel Dårlig Første molar Anden molar Præmolar Højre Venstre Overkæbe Underkæbe ≤ 2 år > 2 år Sund Emaljecaries uden kavitet Emaljecaries med kavitet Dentincaries uden kavitet Dentincaries med kavitet Sund Caries i emalje/EDJ Caries < 1/3 i dentin Caries 1/3 - 2/3 i dentin Caries > 2/3 i dentin Klinisk Radiologisk Klinisk og radiologisk Mesiale fossa Centrale fossa Distale fossa Multiple fossae Ikke registreret Svarende til carieslæsion Hele fissursystemet Clinpro Sealant Delton FS Delton LC Grandio Seal Helioseal Clear Helioseal F UltraSeal XT Tetric Evoceram Spectrum AB Z100 Venus HFO Z250 Herculite Charisma

161 167 40 172 158 38 270 90 8 171 197 166 202 76 292 17 25 139 101 86 20 61 177 108 2 87 41 240 36 148 117 64 3 42 326 18 9 191 16 35 53 46 -

86 58 9 79 67 7 112 40 1 62 91 56 97 17 136 4 17 56 41 35 9 18 74 50 2 25 23 105 15 54 53 31 145 8 53 49 10 2 11 4 11 13

0,02

Køn Alder Cariesrisiko Mundhygiejne Tandtype Side Kæbe Eruptionsalder Klinisk vurdering af carieslæsion

Radiologisk vurdering af carieslæsion

Indikation for behandling Carieslokalisation

Behandlings ekstension Plastforseglingsmateriale

Komposit plastfyldningsmateriale

0,83 0,72

0,10 0,46 0,21 0,07 0,79 0,46

0,57

0,12 0,70

0,03 NA

Appendiks Tabel. Baseline karakteristika og statistisk sammenligning af forseglings- og fyldningsgrupperne (n = 521). Fremhævede tal indikerer P < 0,05. NA: Ikke tilgængelig. Appendix Table. Baseline characteristics and comparison of sealing and restoration groups (n = 521). Figures in bold indicate P < 0.05. NA, not available.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

599 |

VIDENSKAB & KLINIK | Selvtest

✔ SELVTEST

Dokumenteret efteruddannelse:

Optjen point med Tandlægebladet I forbindelse med dokumenteret efteruddannelse har Tandlægeforeningens erhvervsaktive medlemmer mulighed for ved hjælp af en selvtest at dokumentere, at de har sat sig ind i fagligvidenskabelige artikler, bragt i Tandlægebladet. Selvtestene bringes i forbindelse med originalartikler og oversigtsartikler. De består af tre spørgsmål, som dækker artiklens faglige indhold. Hvert spørgsmål har tre svarmuligheder, hvoraf der kan være flere korrekte svar pr. opgave. Besvares selvtesten korrekt (alle svar er rigtige), opnås 1 point svarende til en times efteruddannelse. Hvordan gør jeg? Gå ind på tandlaegebladet.dk og log ind med dine koder til Tdlnet.dk. Herefter gennemføres selvtesten ved afkrydsning i svarrubrikkerne. Det er muligt at gentage selvtesten, indtil den er bestået. For at overføre 1 point til dine efteruddannelsesaktiviteter skal du selv indberette dem på Tdlnet.dk. Klik på banneret med overskriften ”Klik her for at registrere dine eksterne kurser” på forsiden af Tdlnet.dk. Du kan også gå ind på Efteruddannelsens sider og vælge menupunktet Kurser ➝ Mine kurser. For at registrere selvtesten korrekt skal du under ”Kursusnavn” skrive ”Selvtest” og evt. bladnummer, fx ”Selvtest TB15”. Under ”Kursusdato” vælger du dags dato, og under ”Kursusansvarlig” skriver du Tandlægebladet. Til slut anfører du 1 point. Slut med at trykke ”Gem”. Selvtest for artiklen: Forsegling af okklusal dentincaries i permanente tænder: syvårs resultater af en randomiseret undersøgelse. Tandlægebladet 2017;121:586-99.

Spørgsmål 1. Forsegling af dentincaries på okklusalflader i det permanente tandsæt bør ikke udføres ved: Svar A. Læsioner i den yderste 1/3 i dentinen. Svar B. Læsioner i den midterste 1/3 i dentinen. Svar C. Læsioner i den inderste 1/3 i dentinen.

Spørgsmål 2. Den årlige fejlfrekvens ved plastforsegling af okklusal dentincaries er: Svar A. 5-10 %. Svar B. 10-15 %. Svar C. 15-20 %.

Spørgsmål 3. Progression af caries under plastforseglingerne var i dette studie influeret af: Svar A. Klinisk kavitetsdannelse. Svar B. Den radiologiske læsionsdybde. Svar C. Mundhygiejne, tandtype og carieslæsionens lokalisation på okklusalflader.

Tag testen på din smartphone! Som noget nyt kan du nu tage testen på din smartphone. Scan QR-koden eller indtast Selvtest.tandlaegebladet.dk i browseren.

600 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

Nu er det tid til at rykke. Fra analog til digital, fra metal til plastik. Vi hjælper dig med at effektivisere din klinik og forbedre patientoplevelsen. Få mere information, og spil en rolle i fremtidens odontologi på Unidentdanmark.dk/invisalign.

Invisalign®, Invisalign-logoet, ClinCheck®, iTero®, Invisalign Teen®, SmartForce®, SmartTrack® og Vivera® er blandt de varemærker og/eller servicemærker, der tilhører Align Technology, Inc. eller et af dets datterselskaber eller associerede selskaber, og kan være registreret i USA og/eller andre lande. 202371 Rev. A

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

ABSTRACT

Hemimandibulær hyperplasi er en sjælden udviklingsfor styrrelse, som først opdages i puberteten Introduktion og formål – Hemimandibulær hyperplasi (HH) er en udviklingsbetinget, tredimensionel forstørrelse af den ene halvdel af mandiblen, hvilket resulterer i asymmetri med okklusale, funktionelle og æstetiske problemer til følge. HH viser sig klinisk i puberteten. Behandlingen afhænger af vækstaktiviteten. Øget vækstaktivitet i et eller begge kæbeled kan diagnosticeres med en knoglescintigrafi og ved behandling og observation med en bidskinne. Ofte er det nødvendigt at korrigere både maksillen og mandiblen i behandlingen af den dento-faciale deformitet, fordi den maksillære vækst kompenserer for vækstafvigelser i mandiblen. Formålet med denne artikel er at belyse ætiologi, forekomst og behandling af hemimandibulær hyperplasi. Som illustration gennemgås en gruppe patienter behandlet på Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. Materiale og metoder – 26 patienter i behandling for hemimandibulær hyperplasi eller hemimandibulær elongering blev gennemgået på Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. Røntgenundersøgelser og patient journaloptagelser blev evalueret og relateret til den relevante litteratur. Resultater og konklusion – Hemimandibulær hyperplasi bør diagnosticeres og behandles så tidligt som muligt med henblik på optimal vurdering af unormal vækstaktivitet og vækstmønster. Kompensatorisk vækst og dento-alveolære forandringer minimeres herved, og delvis kondylektomi bør overvejes i tilfælde med aktiv vækst. Det er ofte nødvendigt med en kirurgisk korrektion på begge kæber for at korrigere asymmetrien på mandiblen og maksillen. Det er vanskeligt at forudsige stabiliteten af den ortokirurgiske behandling, da hyperaktiv vækst kan vende tilbage efter såvel kondylektomien som det korrigerende indgreb. Ætiologien er ukendt, selvom genetiske faktorer, tidligere traume og infektion bl.a. diskuteres som mulige faktorer.

Henvendelse til førsteforfatter: Simone Østergaard Jensen, email: Simone@tandsundhed.dk

602 |

Hemimandibulær hyperplasi Simone Østergaard Jensen, ansat tandlæge, cand.odont, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Agnethe Fiil Eskildsen, ansat tandlæge, cand.odont, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Sven Erik Nørholt, klinisk professor, overtandlæge, ph.d., Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Aarhus Universitetshospital og Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Thomas Klit Pedersen, professor MSO, overtandlæge, ph.d., Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Aarhus Universitetshospital, og Sektion for Ortodonti, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet

Accepteret til publikation den 10. april 2017

ormålet med artiklen er at belyse ætiologi og forekomst af hemimandibulær hyperplasi samt behandling af afvigende kondylær vækst og den deraf følgende ansigtsanomali. Som illustration gennemgås de initiale radiologiske fund hos en gruppe patienter diagnosticeret på Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. Patologi, ætiologi og forekomst Hemimandibulær hyperplasi (HH) er en udviklingsmæssig tredimensionel forstørrelse af den ene halvdel af mandiblen med involvering af kondylen, ramus og corpus frem til symfysen i den pågældende side. Den forøgede vækst gør, at hagen devierer mod den ikke-afficerede side, og der opstår en asymmetri ved basis af mandiblen (1). Da tilstanden ofte viser sig før puberteten, hvor kæberne stadig er i vækst, vil maksillen følge mandiblens vækst vertikalt med overeruption af tænderne i den afficerede side for derved at opretholde okklusionen (2). Herved opstår der en hældning af okklusalplanet omkring en akse vinkelret på koronal planet (z-aksen), kaudalt i den afficerede side. Åbent bid kan forekomme grundet manglende maksillær dento-alveolær kompensation. Disse ændringer i okklusionen medfører, at der opstår forskellige grader af malokklusion (3) (Fig. 1). I litteraturen er der uenighed om foreEMNEORD komsten af hemimandibulær hyperplasi. Facial asymmetry; De fleste studier peger mod en ligelig forhyperplasia; mandibular condyle; deling mellem mænd og kvinder (1,4,5), malocclusion; men enkelte studier viser størst prævalens orthognathic surgical hos kvinder (6). Den afvigende vækst starprocedures TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

Hemimandibulær hyperplasi | VIDENSKAB & KLINIK

Hemimandibulær hyperplasi (A) og hemimandibulær elongering (B) A

Fig. 1. A: 45-årig kvinde med hemimandibulær hyperplasi i højre side. Mandiblen er roteret om z-aksen med åbent bid i højre side. Højre processus condylaris fremstår med øget knoglemængde, som fortsat er i vækst. Der er ligeledes øget knoglemasse i basis mandibulae i højre side. B: 19-årig kvinde med hemimandibulær elongering i venstre side. Mandiblen er forskudt til højre med åbent bid i venstre side. Hver for sig er kæbeleddene normale, men der ses en forskel i længden af kondylerne. Der er fortsat kondylær vækst trods alderen. Fig. 1. A: 45-year-old woman with hemimandibular hyperplasia on the right side. The mandible is rotated around the z-axis with a lateral open bite on the right side. The bone mass of the right condyle appears increased and continues growing. Furthermore the bone mass of the right mandibular body is increased. B: 19-year-old woman with hemimandibular elongation on the left side. The mandible is displaced to the right with a lateral open bite on the left side. Separately the joints are normal but a length difference of the condyles appears. Condylar growth activity continues despite the age.

ter normalt i 5-8 års alderen, men hyperplasien opdages oftest først i puberteten, hvor væksten er på sit maksimale. Overvæksten aftager som regel samtidig med den almindelige vækst, men kan i sjældne tilfælde fortsætte mange år efter normal vækstafslutning (7). Ætiologien til hemimandibulær hyperplasi er ukendt, men flere forskellige faktorer, som menes at være medvirkende til udvikling af sygdommen, har været diskuteret. De faktorer, som hyppigt nævnes i litteraturen, er genetiske faktorer, hormonelle forstyrrelser, traume, infektion og hypervaskularitet (1,4,6). Obwegeser og Makek (7) har ud fra histologiske undersøgelser påvist en hyperaktiv vækst i kæbeleddets fibrocartilago hos patienter med hemimandibulær hyperplasi, hvorfor de mener, at stimulationen af tilstanden kommer fra dette lag, og at hyperaktivitet i brusken medfører en forøget produktion af vækstfaktorer, som herved kan stimulere en overvækst af den ene halvdel af mandiblen. TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

Klassificering I litteraturen hersker der uenighed om, hvorledes HH bør klassificeres (2-5,7-18). Særligt karakteristisk for HH er, at ramus og corpus mandibulae er involverede, hvilket resulterer i en øget afstand mellem tandrødderne og canalis mandibularis (7). Termen ”condylar hyperplasia (CH)” bruges nogle gange synonymt med HH, andre gange dækker CH både over HH og hemimandibulær elongering (HE) (4,8,10-13) (Tabel 1). Differentialdiagnostik Differentialdiagnostisk findes der en række tilstande, der kan være årsag til overvækst/undervækst og facial asymmetri, og som kan forveksles med HH. De i litteraturen hyppigst beskrevne er gennemgået i Tabel 1. Behandlingsstrategi Behandlingen retter sig mod to problemstillinger: 1) den fort|

603 |

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

Differentialdiagnoser

Differentialdiagnose

Beskrivelse

Hemimandibulær elongering (HE)

Ifølge Obwegesers klassifikation af HH, bør HE ses som en differentialdiagnose. HE er karakteriseret af en horisontal displacering af hagen mod den raske side af mandiblen, som primært skyldes en længdeforøgelse af collum mandibulae (se Fig. 1). Den rene form af HE involverer altså hverken kondylhovedet eller corpus mandibulae. Der findes eksempler på, at HE og HH optræder på samme tid i en såkaldt unilateral hybrid form. HE og HH kan desuden optræde i en bilateral kombinationsform, med HE i den ene side og HH i den anden side (2-5,7-10,12-18).

Mandibulær progeni, skeletal cl.III udvikling

Patienter med skeletal cl.III udvikling og mandibulært horisontalt overbid, idet mandiblen kan udvikle sig asymmetrisk evt. grundet lateral tvangsføring (4).

Kontralateral kondylær hypoplasi

Ved denne tilstand ses en undervækst af kondylen, hvorved kæben vil deviere mod den syge side i stedet for mod den raske, som det er tilfældet ved HH (4,7,9).

Non-kondylær hemimandibulær hyperplasi

Unilateral hyperplasi af corpus mandibulae og nederste del af ramus, dvs. uden involvering af kondylen og collum mandibulae (5,6,11).

Tumorer

Tumorer (osseochondrom, osteom og eksostoser) lokaliseret til kondylen kan påvirke symmetrien. En tumor lokaliseret til corpus mandibulae kan, hvis den vokser ekspansivt, ligeledes forårsage asymmetri (4,7).

Kongenitte anomalier

Hemifacial mikrosomi viser sig som en formindskelse af den ene halvdel af ansigtet (9,13), mens fibrøs dysplasi og partiel hemifacial hyperplasi især medfører hyperplasi af blødtvævene medførende et asymmetrisk udseende af ansigtet (4,25).

Acromegali

Overproduktion af væksthormon medfører bilateral overvækst af mandiblen (4,7,9).

Tabel 1. Eksempler på sygdomme/tilstande som kan være årsag til hyperplasi/hypoplasi og facial asymmetri. Table 1. Examples of diseases/conditions that may lead to hyperplasia/hypoplasia and facial asymmetry.

satte overvækst af processus condylaris og 2) den opståede dento-faciale afvigelse og malokklusion. Tilsyneladende kan væksten standses med høj kondylektomi (1), mens den vækstbetingede ansigtsanomali skal håndteres gennem en ortognatkirurgisk behandling. Det optimale tidspunkt for kondylektomi kan ikke entydigt bestemmes (5,12). På den ene side vil tidlig operativ behandling begrænse asymmetrien, men på den anden side er der risiko for, at væksten helt standser i den opererede side, og det skal derfor vurderes, om den resterende vækst i den raske side kan kompensere for asymmetrien eller endog udvikle en asymmetri til modsatte side. Det er således baseret på et skøn, hvornår i forløbet et kirurgisk indgreb i kæbeleddet skal foretages. Ved diagnostik af hemimandibulær hyperplasi under vækst vil det ifølge Obwegeser og Makek (7) være en fordel at lave et tidligt indgreb i form af en delvis kondylektomi. Ved dette indgreb foretages en incision foran øret, og der laves en lateral åbning i ledkapslen, så kondylhovedet bliver tilgængeligt, og de øverste 3-4 mm af kondylen fjernes. Efterfølgende kan der, afhængigt af alder og afvigelsens størrelse, påsættes ortodontisk apparatur for at etablere stabil okklusion og fastholde normale intermaksillære forhold. Tidlig høj kondylektomi (condylar shaving) vil medføre standsning af væksten, og at kompensatorisk vækst af maksillen undgås, hvorved den faciale asymmetri |

604 |

begrænses. Risikoen ved indgrebet er, foruden uforudsigelig vækst, skade på nervus facialis og skæmmende ar ved hudincisionen. Det er vigtigt at påpege, at kondylektomi udelukkende udføres, når der kan påvises aktiv patologisk vækst af kondylen. Ved aktiv vækst, som resulterer i udtalt asymmetri, kan det være indiceret at foretage en korrektiv ortognatkirurgisk behandling ved vækstens afslutning (19). Anvendelse af funktionelt apparatur kan være en behandlingsmulighed, hvor overvæksten vurderes at være begrænset. Formålet er at undgå kompensatorisk vækst på maksillen for derved at undgå eller begrænse den senere kirurgiske korrektion til mandiblen (2). Der kan anvendes en bidskinne med fuld okklusal overdækning, som løbende justeres for at begrænse maksillens kompensatoriske vækst. Skinnen udfylder det åbne bid og anvendes fuld tid. Behandlingen fortsættes indtil ophørt vækst, hvor behovet og omfanget af den endelige korrektion kan vurderes. Væksten følges nøje, således at der kan tages beslutning om kondylektomi, hvis væksten resulterer i en betydelig asymmetri. Metoder til vurdering af vækstaktivitet Det er vigtigt for behandlingsplanlægningen at vurdere tilstedeværelse af vækstaktivitet og hastigheden af progression. I litteraturen skelner man derfor mellem øget vækstaktivitet og normal/ingen vækstaktivitet (2,4,9,20-23). TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

Hemimandibulær hyperplasi | VIDENSKAB & KLINIK

Klinisk ses påvirket funktion og okklusion samt dento-alveolære og dento-faciale asymmetriske ændringer efter en periode med overvækst. Anamnestisk findes der ofte oplysninger om forandringer i sammenbid og kæbestilling. Ud fra serielle røntgenoptagelser kan man vurdere eventuelle ændringer over tid i de skeletale og dentale relationer, hvilket kræver mindst to optagelser taget med mindst 12 mdr. interval. Cephalometrisk analyse af frontale cephalogrammer kan anvendes til at evaluere skeletale ændringer i vinkler og afstande. Derudover benyttes røntgen i form af panorama til at få et indtryk af størrelsen og morfologien af anomalien (4,7,8,10,12,13,20). Oftest suppleres dette med knoglescintigrafi, hvor områder med øget osteoblastaktivitet vises ved opladning af det knoglesøgende radioaktive stof 99m technetium methylendifosfat (99m TcMDP). Følgende tre typer af knoglescintigrafi anvendes ofte: Scintigrafi, SPECT (Single Photon Emission Computed Tomography) og senest SPECT/CT (23). SPECT vurderes i flere studier at være mere anatomisk præcis og reproducerbar i forhold til den oprindelige scintigrafi (12,20,21,23). SPECT/CT kombinerer konventionel SPECT med CT, så anatomiske strukturer endnu lettere kan identificeres. Denne metode giver et mere præcist billede af vækstaktiviteten i kondylen. Til gengæld er denne metode også dyrere, mere tidskrævende og giver en større stråledosis (7-10,12,20-23). Udover knoglescintigrafi til vurdering af øget vækstaktivitet kan en okklusal skinne med små impressioner og dermed entydig okklusion anvendes. 6-12 måneder efter tilpasning af skinnen kontrolleres okklusionen på skinnen. I tilfælde af asymmetrisk ændret okklusion på skinnen vil fortsat aktiv vækst afsløres. Patienten får herefter foretaget en knoglescintigrafi for at be- eller afkræfte, om der ses fortsat vækst (2). Korrektiv behandling Formålet med den afsluttende korrektion ved behandling af hemimandibulær hyperplasi er at genoprette symmetrisk okklusion, funktion og udseende. Der er beskrevet forskellige behandlingsstrategier, som afhænger af diagnosetidspunktet, graden af asymmetri, malokklusionen og aktiviteten af væksten (12). En ortognatkirurgisk behandling med ortodontisk for- og efterbehandling og kirurgisk flytning på begge kæber er ofte nødvendig. Den ubekendte faktor i behandlingen er usikkerheden omkring vækstaktivitet, og det er vigtigt at kunne afgøre, om der fortsat er vækst, som kan resultere i recidiv og manglende stabilitet (12,15). Herefter vil den kirurgiske behandling bestå i korrektion af asymmetri og malokklusion. Hvor der er sket kompensatorisk vækst af maksillen, vil det ofte være nødvendigt med kirurgisk korrektion af både mandibel og maksil. Oftest anvendes Le Fort I maksilosteotomi, hvor maksillen roteres i koronalplanet med oprettelse af okklusalplanet. Mandiblens position kan korrigeres ved bilateral sagittal split osteotomi (BSSO), hvor den mandibulære rotation kan korrigeres. Osteotomi af basis mandibulae med samtidig repositionering af nerTANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

KLINISK RELEVANS Hemimandibulær hyperplasi er sjældent forekommende, men det kan have store konsekvenser for ansigtsskelettets udvikling og dermed for udseende og funktion hos patienter, som rammes af sygdommen. Rettidig diagnostik

og behandling kan begrænse følgevirkningerne til tilstanden. Den kliniske relevans for denne artikel er således at oplyse praktiserende tandlæger om ætiologi, forekomst og behandling af hemimandibulær hyperplasi.

vus alveolaris inferior, kan udføres om nødvendigt for at skabe en symmetri mellem basis mandibulae i højre og venstre side. Ortodontisk behandling udføres i kombination med den kirurgiske for at opnå bedst mulige okklusionsforhold (24). Patienter og metode Patientmaterialet består af 26 patienter fra kæbekirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital, hvor diagnostik og behandling af hyperplasi af mandiblen i form af HH eller HE enten er igangværende eller afsluttet. Patienterne er anonymiserede ved nummerering. Epidemiologiske og kliniske data (køn, alder, diagnosetidspunkt, scintigrafisvar etc.) er hentet fra patientjournalerne sammen med relevante røntgenoptagelser (Tabel 2 og 3). Patienterne er inddelt i følgende tre alderskategorier: Børn fra 11-14 år, unge fra 15-17 år og voksne fra 18 år. Cephalometrisk analyse Følgende afstande måltes på cephalogrammer i Newtom-programmet (Newtom 3D imaging, Verona, Italien) (Tabel 4 og Fig. 2): 1. Højden af ramus fra kondylhovedet til basis mandibulae 2. Længden af basis mandibulae fra angulus til symfysen 3. Okklusalplanets hældning målt som differensen mellem afstanden målt vinkelret på en linje gennem sutura frontozygomatica i begge sider til øverste cuspistop på den bagerste molar i hhv. højre og venstre side af mandiblen. Der foretages undersøgelse af sammenhængen mellem alder på diagnosetidspunktet og henholdsvis længdeforskellen af corpus og højdeforskellen af ramus mellem den afficerede og ikke-afficerede side. Ligeledes undersøges sammenhængen mellem størrelsen af okklusalplanets hældning og højdeforskellen mellem ramus på den afficerede og ikke-afficerede side (Fig. 3). Her testes der for signifikans i sammenhængen mellem variable. Resultater Patientkarakteristika ses i Tabel 2 og 3. Gruppen bestod af 26 patienter, hvoraf 19 var kvinder og syv var mænd. Gennemsnitsalderen ved diagnosetidspunktet var 20,6 år. Patienterne i |

605 |

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

Patientkarakteristika

Patient nr.

Køn

Alder på diagnose tidspunkt (år)

Alder på Operationstidspunkt (år) 13

Scintigrafi Operationstype

Kondylektomi

Malokklusion

ønsker ikke OP

21 + 23

Skylning af TMJ

Cl. III

Kondylektomi

Syg side

Rask side

Cl. III, åben H Cl. II.2, åben V

Cl. III, åben H

Cl. II.2

Krydsbid, åben H

Cl. III, åben H

BSSO + LeFort I

åben V

Kondylektomi

Cl. III

BSSO + LeFort I

Cl. III

26 + 28

Kondylektomi/ BSSO + LeFort I + nerverepositionering og artroskopi

Cl. II.2

Cl. II

18 + 22

Kondylektomi /BSSO + LeFort I

Cl. III, åben front

LeFort I

Cl. II.2, åben bilat

Kondylektomi

Cl. III

Cl. III, åben V

Kondylektomi

Cl. III, åben H

LeFort I

Cl. III, åben bilat

BSSO + LeFort I

Cl. II.2 Cl. III

Cl. II.2

Operationstyper: Kondylektomi, BSSO: Bilateral Sagittal Split Osteotomi, Genioplastik, Nerverepositionering, LeFort I, Artroskopi Scintigrafi: 0: Ingen aktivitet, 1: Øget aktivitet, 2: Normal aktivitet Andre: K: Kvinde, M: Mand, H: højre side, V: venstre side, Bilat: Bilateralt Tabel 2. Epidemiologiske og kliniske data på i alt 26 patienter diagnosticeret med HH eller HE er indsamlet fra den Elektroniske Patient Journal (EPJ) på kæbekirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital. Table 2. Patient characteristics. Epidemiologic and clinical data for 26 patients diagnosed with HH or HE are collected from the Electronic Patient Journal (EPJ) at the Department of Oral and Maxillofacial Surgery, Aarhus University Hospital, Denmark. |

606 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

Hemimandibulær hyperplasi | VIDENSKAB & KLINIK

Cephalometrisk undersøgelse

Påvirket side

Højde forskel ramus (mm)

Længde forskel corpus (mm)

Okklusalplanets hældning (mm nedad mod afficeret side)

17,3

3,8

2,4

0,4

3,4

5,4

17,1

5,0

4,0

2,0

4,2

12,6

1,6

10,2

4,6

18,3

5,6

Pt. nr.

Oplysning om tidl. traume

*TMJD symptomer Ja

Tentativ Diagnose HH

HH HH

10 HE - forskudt horisontalt

0,6

3,8

10,4

1,3

6,4 (OBS H længst)

1,6

3,7

16,5

-0,8

8,6

11,1

4,6

6,9

7,7

3,1

5,0

8,0

1,0

4,9

0,1

3,2

HE/HH

0,1

2,7

4,2

17,6

4,7

3,4

3,3

0,2

4,3

0,8

2,5

5-6 år gl. samt for 1 år siden

13 14 HH Ja

HH Ja

Signaturforklaring: H: højre side, V: venstre side, TMJD: Temporo Mandibular Joint Disorder *TMJD symptomer omfatter ledsmerter, knæk, muskelsmerter, bruksisme. HH: Hemimandibulær hyperplasi, HE: Hemimandibulær elongering Tabel 3. Cephalometriske mål, ætiologi og diagnose. En tentativ diagnose, som skelner mellem HH og HE, stilles for hver patient ud fra den cephalometriske analyse sammenholdt med kliniske fotos. Patienter, som har tydelig hyperplasi af corpus mandibulae, har fået diagnosen HH. Table 3. Cephalometric measurements, aetiology and diagnosis. A tentative diagnosis that distinguishes between HH and HE is made for each patient using the cephalometric analysis combined with clinical photos. Patients who have a distinct hyperplasia of the mandibular corpus are diagnosed with HH. TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

607 |

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

Cephalometriske mål

Målepunkt

Forkortelse

Definition

Condylion h/v

Cor, Col

Mest superiore punkt af kondylens midtpunkt

Gonion h/v

Gor, Gol

Midtpunkt af posteriore/inferiore ramus – midtpunkt på den sagittale og koronale kurvatur

Gnathion

Det laveste punkt på den nederste begrænsning af symfysen

Latero Orbitale h/v

LOr, LOl

Zygomatico-frontale sutur på den laterale væg af orbita h/v

Mesiobuccuale cusp på 2. molar h/v

Mmbr, Mmbl

Mest superiore punkt på mesiobuccale cusp på 2. molar i underkæben h/v

Konstruerede linier Linien LOr og LOl

LOr-LOl

Anvendte mål Højden af ramus højre side

Cor-Gor

Højden af ramus venstre side

Col-Gol

Længden af basis mandibulae højre side

Gor-Gn

længden af basis mandibulae venstre side

Gol-Gn

LOr-LOl vinkelret til Mmbr LOr-LOl vinkelret til Mmbl Differencen mellem LOr-LOl/Mmbr og LOr-LOl/ Mmbl udtrykker okklusalplanets hældning Tabel 4. Disse målepunkter og linjer blev anvendt til at analysere cephalogrammer taget før operation af patienterne. Table 4. These measurement points and lines were used to analyse cephalograms taken before patient surgery.

Cephalometriske mål

Fig. 2. 1. Højden af rami mandibulae Cor-Gor/Col-Gol. 2. Længden af basis mandibulae Gor-Gn/Gol-Gn. 3. Okklusalplanets hældning vist ved LOr-LOl vinkelret til Mmbr/LOr-LOl vinkelret til Mmbl. Fig. 2. 1. Height of rami mandibulae Cor-Gor/Col-Gol. 2. Length of basis mandibulae Gor-Gn/Gol-Gn. 3. Occlusal slope shown by LOr-LOl perpendicular to Mmbr/LOr-LOl perpendicular to Mmbl.

608 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

Hemimandibulær hyperplasi | VIDENSKAB & KLINIK

Sammenligning af cephalometriske parametre

Længdeforskel corpus ift alder

10 R2 = 0,0595

5 0

-5

-10

10 8 6

R2 = 0,3504

4 2 0 0

Alder på diagnosetidspunkt (år)

Okklusalplanets hældning (mm)

Højdeforskel ramus ift okklusalplanets hældning

Højdeforskel ramus ift alder Højdeforskel ramus (mm)

Længdeforskel corpus (mm)

6 5 4 3 2 1 0

R2 = 0,0757

4 6 8 Højdeforskel ramus (mm)

Fig. 3. Determinationskoefficienterne R2 er for alle tre grafer meget lav, og der er dermed ingen statistisk signifikant sammenhæng mellem variable. Fig. 3. The coefficients of determination R2 are very low for the three graphs, and thus there is no statistic significant correlation between the variables.

aldersgruppen 11-14 år ved diagnosetidspunktet udgjorde 29,2 %. Patienterne i aldersgruppen 15-17 år ved diagnosetidspunktet udgjorde 25 %. Patienterne i aldersgruppen 18+ ved diagnosetidspunktet udgjorde 45,8 %. Patienter med en cl. III malokklusion udgjorde 57,1 %, og 33,3 % af patienterne havde en cl. II malokklusion. Yderligere havde 47,5 % af patienterne med enten cl. III eller cl. II malokklusion ligeledes åbent bid i den afficerede side. Hos 14 patienter var det muligt at finde oplysninger om scintigrafi. Hos 11 af disse patienter sås en øget vækstaktivitet i den syge side og tilsyneladende normal eller ingen aktivitet i den raske side vurderet ved røntgenologisk sammenligning af de to sider. Hos de resterende tre patienter sås normal aktivitet både i den syge og i den raske side. Kondylektomi blev foretaget hos syv patienter. Operation indgik som et led i behandlingen hos 12 patienter. Hos fem patienter fandtes vækstafvigelserne at være af så svær grad, at en ortognatskirurgisk behandling var indiceret og blev tilbudt og accepteret, og hvor alle fik foretaget bimaksillært indgreb. To patienter havde tidligere fået foretaget kondylektomi. Cephalometrisk undersøgelse Af de 19 patienter, hvor det var muligt at måle okklusalplanets hældning, havde 16 (84,2 %) af patienterne hældende okklusalplan kaudalt mod den afficerede side (Tabel 3). To patienter havde et lige okklusalplan, mens en enkelt patient havde et okklusalplan kaudalt hældende mod den raske side. Fig. 3 viser graden af deformitet relateret til alder samt relationen mellem okklusalplanets hældning og forskellen på ramushøjden. Determinationskoefficienten R2 er for alle tre grafer meget lav, og der er dermed ingen statistisk signifikant sammenhæng mellem variable. Der fandtes således ingen sammenhæng mellem diagnosetidspunktet og længdeforskellen på normale og afficerede sides corpus eller mellem graden af okklusalplanets hældning og forskellen i højden af rami manTANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

dibulae. Højdeforskellen på normale og afficerede sides ramus havde en ikke statistisk signifikant tendens til at øges, jo senere tilstanden diagnosticeredes. Diskussion Hemimandibulær hyperplasi er en udviklingsmæssig tredimensionel forstørrelse af den ene halvdel af mandiblen, som involverer kondylen, ramus og corpus af mandiblen i den pågældende side. Ud fra Obwegesers klassifikation af HH og HE stilles en tentativ diagnose på hver af patienterne. 18 patienter har fået diagnosen HH, idet der sås en tydelig involvering af corpus mandibulae, mens kun to patienter udviste tegn på HE. Det er dog også en mulighed, at tilstanden kan forekomme som en hybrid form. Normalt diagnosticeres HH i puberteten, hvorfor en gennemsnitsalder på 20,6 år i denne undersøgelse er en relativ høj alder for diagnosticering. I gennemgangen af patientjournaler er diagnosetidspunktet angivet på det tidspunkt, hvor patienterne var henvist til Aarhus Universitetshospital. En betydelig del af patienterne var henvist efter puberteten, hvilket var medvirkende til, at der blev fundet en højere gennemsnitsalder, end man finder i litteraturen. Disse patienter udgjorde både patienter med fortsat aktiv vækst af mandiblen og patienter, der havde gået med en skævhed og først senere blev henvist. I denne undersøgelse udgør kvinder 73 %, mens der i litteraturen hyppigst ses en ligelig fordeling af HH og HE mellem mænd og kvinder (1,4,9). Visse artikler finder dog størst prævalens hos kvinder (6). Der er ikke påvist korrelation mellem parametrene illustreret i de tre grafer i Fig. 3. Dette kan skyldes, at der reelt ikke er nogen sammenhæng, men det begrænsede antal patienter i gruppen kan gøre det vanskeligt at opnå statistisk signifikant sammenhæng. De konstruerede linjer ved den cephalometriske analyse er behæftet med en vis usikkerhed, og der kan derfor være intra- og intereksaminatorisk bias. Desuden er der en måleusikkerhed ved den brugte metode, da patienterne kan |

609 |

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

have stået lidt forskelligt ved optagelse af cephalogrammerne. Tendenslinjen for sammenhængen mellem alder på diagnosetidspunktet og højdeforskellen på normale og afficerede sides ramus har en positiv hældning, hvilket kan antyde, at tidlig diagnosticering og indgreb med kondylektomi kan bremse udviklingen af asymmetri i kæberne. Tendenslinjen for sammenhængen mellem alder på diagnosetidspunktet og længdeforskellen på normale og afficerede sides corpus er negativt hældende, hvilket kunne tyde på, at øget længdevækst af corpus i den syge side giver en mere tydelig asymmetri end forøget højdevækst af ramus, og at sygdommen i disse tilfælde diagnosticeres tidligere. Syv patienter har fået foretaget kondylektomi, hvilket kan synes som en relativ lille andel, og årsagen hertil er formentlig den høje gennemsnitsalder for diagnosetidspunktet. Syv patienter fik foretaget korrektiv behandling, hvoraf de to også tidligere havde fået foretaget kondylektomi. Der er for patienterne i denne undersøgelse ikke påvist nogen klar ætiologisk faktor. Undersøgelsen stemmer således overens med undersøgelser i litteraturen, hvor den ætiologiske faktor ligeledes er ukendt. Størstedelen af patienterne blev diagnosticeret, mens de var mellem 10-18 år (53,8 %). Dette kan tyde på, at danske

børnetandlæger generelt er gode til at få henvist patienter med udtalt asymmetri til kæbekirurgisk afdeling. Hos de patienter, som henvises til kæbekirurgisk afdeling lang tid efter vækstens ophør, må den asymmetriske vækst ikke formodes at være udtalt, idet hverken patient eller tandlæge har reageret tidligere. Konklusion HH medfører ofte hældning af okklusalplanet mod den afficerede side. Samtidig ses hyppigt udvikling af malokklusion, oftest en cl. III malokklusion. Patienterne kan være generet af den store asymmetri såvel funktionelt som kosmetisk. Diagnostik foretages ved hjælp af en okklusal skinne med entydig okklusion, røntgen og scintigrafi, hvor den afficerede side undersøges for øget vækstaktivitet. Behandling af HH afhænger af mandiblens vækstaktivitet ved diagnosetidspunktet. Med baggrund i nuværende viden anbefales det at foretage kondylektomi ved fortsat vækstaktivitet. Ved gennemgang af 26 patienter, som alle var henvist til Kæbekirurgisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, fandt vi 18 patienter, som passer under Obwegesers klassificering af HH (7). Ætiologien er fortsat ukendt, men tidlig diagnostik i tandlægepraksis er vigtig for optimal behandling.

ABSTRACT (ENGLISH)

Hemimandibular hyperplasia Introduction and purpose – Hemimandibular hyperplasia (HH) is a developmental unilateral three-dimensional enlargement of the mandible resulting in distortion of the mandible with occlusal, functional and aesthetic problems. HH typically becomes apparent in puberty. The treatment depends on the growth activity. Ongoing growth activity can be detected with a bone scintigraphy, and treatment and observation with an occlusal splint. In order to treat the dentofacial deformity both the maxilla and the mandible often need to be corrected, because the maxillary growth compensates for the mandibular growth deviation. The purpose of this article is to elucidate the aetiology, incidence and treatment of hemimandibular hyperplasia. As a supplement, a presentation of a group of patients treated in the Department of Oral and Maxillofacial surgery, Aarhus University Hospital, Denmark, is included.

Material and methods – 26 patients with hemimandibular hyperplasia or hemimandibular elongation in treatment at the Department of Oral and Maxillofacial Surgery, Aarhus University Hospital, Denmark, were reviewed. Radiographic analysis and patient records were evaluated and related to the literature. Results and conclusions – Hemimandibular hyperplasia should be diagnosed as early as possible in order to assess abnormal growth activity and growth pattern and determine the optimal time for treatment. Compensatory growth and dentoalveolar alterations should be minimized and high condylectomy considered in cases with active growth. Two-jaw surgery is needed to correct deformities of the mandible and maxilla. Stability of the orthognathic surgical treatment is difficult to predict because hyperactive growth may recur after high condylectomy and orthognathic surgery. The aetiology is unknown, though genetic determinants, trauma and infection are discussed as possible factors.

Litteratur 1. Lippold C, Kr use-Losler B, Danesh G et al. Treatment of hemimandibular hyperplasia: the biological basis of condylectomy. Br J Oral Maxillofac Surg 2007;45:353-60.

610 |

2. Marchetti C, Cocchi R, Gentile L et al. Hemimandibular hyperplasia: treatment Strategies. J Craniofac Surg 2000;11:46-53. 3. Obwegeser HL. Mandibular Growth Anomalies: Terminol-

ogy, Aetiology, Diagnosis, Treatment. 1st ed. Berlin: Springer, 2001;139-329. 4. Wolford LM, Mehra P, ReicheFischel O et al. Efficacy of high condylectomy for management

of condylar hyperplasia. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2002;121:136-50. 5. Xu M, Chan FC, Jin X et al. Hemimandibular hyperplasia: classification and treatment

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

Hemimandibulær hyperplasi | VIDENSKAB & KLINIK

algorithm revisited. J Craniofac Surg 2014;25:355-8. 6. Ravi V, Srinivasan S, Jacob M et al. Hyperplasia of the mandibular body: An anomaly in a developmental anomaly. J Pharm Bioallied Sci 2013;5 (Supp 2):S139-41. 7. Obwegeser HL, Makek MS. Hemimandibular hyperplasia hemimandibular elongation. J Maxillofac Surg 1986;14:183-208. 8. Mishra S, Mishra YC. Hemimandibular elongation: A case report with a 7-year follow up. J Oral Maxillofac Surg Med Pathol 2013;25:347-50. 9. Pirttiniemi P, Peltomäki T, Müller L et al. Abnormal mandibular growth and the condylar cartilage. Eur J Orthod 2009;31:1-11. 10. Chen YR, Bendor-Samuel RL, Huang CS. Hemimandibular hyperplasia. Plast Reconstr Surg 1996;97:730-7. 11. Khorsandian G, Lapointe HJ, Armstrong JE et al. Idiopathic noncondylar hemimandibular hyperplasia. Int J Paediatr Dent

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

2001;11:298-303. 12. Alyamani A, Abuzinada S. Management of patients with condylar hyperplasia: A diverse experience with 18 patients. Ann Maxillofac Surg 2012;2:17-23. 13. Obwegeser HL, Obwegeser JA. New clinical-based evidence for the existence of 2 growth regulators in mandibular condyles: hemimandibular elongation in hemifacial microsomia mandible. J Craniofac Surg 2010;21:1595-600. 14. da Costa Araújo FA, de Santana Santos T, de Oliveira e Silva ED et al. One-Stage treatment of hemimandibular hyperplasia. J Craniofac Surg 2012;23:635-6. 15. Kaya B, Arman A, Uçkan S. Orthodontic and surgical treatment of hemimandibular hyperplasia. Angle Orthod 2007;77:557-63. 16. Walters M, Claes P, Kakulas E et al. Robust and regional 3D facial asymmetry assessment in hemimandibular hyperplasia and hemimandibular elongation anomalies. Int J Oral Maxillofac

Surg 2013;42:36-42. 17. Ferguson JW. Definitive surgical correction of the deformity resulting from hemimandibular hyperplasia. J Craniomaxillofac Surg 2005;33:150-7. 18. Brasileiro BF, Van Sickels JE. A modified sagittal split ramus osteotomy for hemimandibular hyperplasia and simultaneous inferior alveolar nerve repositioning. J Oral Maxillofac Surg 2011;69:533-41. 19. Pelo S, Correra P, Gasparini G et al. Three-dimensional analysis and treatment planning of hemimandibular hyperplasia. J Craniofac Surg 2011;22:2227-34. 20. Saridin CP, Raijmakers PG, Tuinzing DB et al. Comparison of planar bone scintigraphy and single photon emission computed tomography in patients suspected of having unilateral condylar hyperactivity. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2008;106:426-32. 21. Kao YH, Magsombol BM, Ng DC.

The potential of hybrid SPECT/ CT fusion imaging to improve diagnostic accuracy in the scintigraphic quantitative functional assessment of suspected unilateral mandibular hyperactivity. Oral Maxillofac Surg 2012;16:89-93. 22. Avelar RL, Becker OE, Dolzan Ado N et al. Correction of facial asymmetry resulting from hemimandibular hyperplasia: surgical steps to the esthetic result. J Craniofac Surg 2012;23:1898-900. 23. Derlin T, Busch JD, Habermann CR. 99mTc-MDP SPECT/CT for assessment of condylar hyperplasia. Clin Nucl Med 2013;38:48-9. 24. Lo J, Xia JJ, Zwahlen RA et al. Surgical navigation in correction of hemimandibular hyperplasia: a new treatment strategy. J Oral Maxillofac Surg 2010;68:1444-50. 25. da Silveira EJ, Godoy GP, Lins RD et al. Partial facial hemihyperplasia with 9 years of evolution: case report and review of the literature. Oral Surg Oral Med Pathol Oral Radiol Endod 2006;102:501-5.

611 |

VIDENSKAB & KLINIK | Kasuistik

ABSTRACT

Multiple ansigtsfrakturer og bløddelslæsioner efter selvmordsforsøg Baggrund – Skudtraumer mod ansigtet kan forårsage svære skader med komplicerede behandlingsforløb, der kræver multidisciplinært samarbejde. Hvert eneste tilfælde er unikt, og skudtraumer mod ansigtet forekommer meget sjældent i Danmark. Erfaringerne med behandling af skudtraumer er derfor begrænset, og der er behov for belysning af de enkelte patienttilfælde for erfaringsudveksling. Patienttilfælde – 57-årig mand med omfattende ansigtslæsioner og multiple frakturer i ansigtsskelettet efter skudtraume med haglgevær i suicidalt øjemed. Han gennemgår initialt en kompliceret operation, hvor tilbageværende knogle- og bløddele reponeres. Indlæggelsesperioden er 32 dage, hvor der undervejs er behov for yderligere to operationer. Fremadrettet er der planlagt rekonstruktion med både knogle- og bløddelstransplantater. Behandlingsforløbet fremstilles fra den første kontakt med ambulancen til planlægning af rekonstruktionen.

Henvendelse til førsteforfattter: Mette Werner Linderup, e-mail: MettLind2@rm.dk

612 |

Skudtraume i ansigtet med haglgevær Mette Werner Linderup, tandlæge i videreuddannelse, Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Aarhus Universitetshospital og Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital Jytte Buhl, overtandlæge, Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Aarhus Universitetshospital Johan Blomlöf, docent, overtandlæge, ph.d., Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Aarhus Universitetshospital Sven Erik Nørholt, klinisk professor, overtandlæge, ph.d., Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Aarhus Universitetshospital, og Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi, Tandlægeskolen i Aarhus, Aarhus Universitet

Accepteret til publikation den 21. marts 2017

nsigtstraumer med skud er sjældne i Danmark. Forsøg på selvmord er oftest i høj grad et råb om hjælp og ikke nødvendigvis et ønske om at dø (1). Ved forsøg på selvmord med skud mod ansigtet er skaderne oftest omfattende, men dødeligheden er ikke så høj, som man kunne forvente. Det skyldes, at det er vanskeligt at strække sin arm for at nå udløseren på et gevær uden at blive nødt til at kippe hovedet bagover. Derved vil projektilerne oftest forårsage ansigtsfrakturer og bløddelsskader, men ikke skader, der i sig selv er dødelige (2). Behandling af skudtraumer mod ansigtet er kompleks og kræver multidisciplinært samarbejde mellem flere specialer. Patienten modtages akut på det regionale traumecenter og får den nødvendige, livreddende førstehjælp efter ABCDE-principperne, og der foretages efterfølgende diagnostik inkluderende CT-scanning (3). Herefter kan der dannes et samlet overblik over omfanget af skaderne, og den videre behandling planlægges. Skud med gevær er et højenergitraume, hvor vævsheling er dårligere og oftest med nekrose i bløddele og knogle til følge. Læsionen er kontamineret, og der er profunde vævsskader, så før der foretages stabilisering af frakturer og lukning af åbne sår, skal der foretages grundig fjernelse af tydelig avital knogle og væv. Hvor der er tvivl om vitaliteten, efterEMNEORD lades vævet til opheling, og korrektion af nekrotisk væv kan foretages sekundært (4). Efter Maxillofacial injuries; gunshot opheling vil der typisk være problemer med wounds; reconarvævskontraktioner, manglende blødtvæv structive surgical procedures samt manglende ansigtsknogle og tænder. Det TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

Skudtraume med haglgevær | VIDENSKAB & KLINIK

Faktaboks

Præoperativt foto (efter trakeostomi)

WHO’s definition af selvmordsforsøg ”En handling uden dødelig udgang, hvor en person med vilje indtager en overdosis medicin eller lignende eller udviser anden ikke-vanemæssig adfærd, der vil være skadevoldende, hvis andre ikke griber ind, og hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede konsekvenser”.

vil ofte være nødvendigt at foretage sekundær rekonstruktion af kæber og bløddele, hvilket kan gøres med frie eller stilkede lapper (5). Ud over behandlingen af de fysiske skader har patienten som udgangspunkt behov for en psykiatrisk vurdering og eventuelt behandling under og efter indlæggelsesforløbet. Patienttilfælde En 57-årig mand kendt med alkoholoverforbrug blev fundet i eget hjem af nabo, der havde hørt skud. Han havde forsøgt selvmord ved at skyde mod sit eget hoved med et haglgevær. Ved ambulancens ankomst var han ved bevidsthed (Glasgow Coma Scale 12), men blev intuberet på skadestedet for sikring af luftveje. Patienten blev modtaget på hospitalet af et traumeteam, hvor der udover vanligt traumepersonale også tilkaldtes neurokirurger, kæbekirurger og øre-næse-hals-læger. Objektiv undersøgelse Der sås store skader i ansigtet, særligt i venstre side i form af et stort åbent sår strækkende sig fra underkanten af mandiblen til op over næseryggen. Der var sivende blødning, men ingen akut truende blødning. Venstre øje var tillukket og øjeæblet displaceret inferiort. Der observeredes løshed af knogledele og tænder samt manglende gane og en del af venstre side af tungen (Fig. 1). Radiologisk undersøgelse CT-scanning viste fem hagl beliggende intrakranielt, men uden synlig cerebral blødning. Multiple hagl sås fordelt i hele ansigtet, og der fandtes komminutte mandibel-, maksil- og næsefrakturer med manglende knoglesegmenter. Desuden venstresidig zygoma- og orbitafraktur med manglende knogle i bunden af øjenhulen (Fig. 2). Patienten blev sederet og indlagt på Neurointensivt afsnit (NIA), og tværfaglig planlægning af behandlingsplanen blev sat i gang. Behandling Der var fra neurokirurgisk side ikke indikation for at forsøge fjernelse af hagl intracerebralt og fra øjenlægernes side heller ikke indikation for fjernelse af hagl i øjenhulerne. Det blev TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

Fig. 1. Der ses omfattende dilacerationer strækkende sig fra undersiden af mandiblen med større åbning henover venstre side af ansigtet og op til centralt i panden. Fig. 1. Dilacerations extending from the basis of the mandible with a larger opening over the left side of the face and up to the centre of the forehead.

aftalt, at neurokirurg kunne tilkaldes, hvis der opstod behov for det. Operationen blev planlagt til udførelse samme dag i samarbejde mellem øre-næse-hals-læger, plastikkirurger og kæbekirurger. Patienten fik ved øre-næse-hals-læge anlagt en trakeostomi. Fra kæbekirurgisk side blev der først udført grundig oprensning af nekrotisk væv med fjernelse af de hagl, der blev synlige undervejs. Knogledele blev repositioneret, hvor det var muligt, og fikseret med osteosyntesemateriale (titaniumplader og -skruer). Mandiblen havde en stor kontinuitetsdefekt på venstre side, og her blev en kraftig titaniumskinne indsat fra regio 4- til ramus på venstre side for genoprettelse af mandiblens facon. Herefter foretog plastikkirurger lukning af såret |

613 |

VIDENSKAB & KLINIK | Kasuistik

CT-scanning præoperativt

Postoperativt foto

Fig. 2. Multiple ansigtsfrakturer med større knogledefekter af venstre maksil og mandibel og spredte hagl. Fig. 2. Multiple fractures with major bone injuries of left maxilla- and mandible and scattered missiles.

Fig. 3. Taget umiddelbart efter operationen. Der ses primær lukning af huden, hvor substanstabet var minimalt. Fig. 3. Taken immediately after surgery. There is primary closure of the skin in which the substance loss was minimal.

intra- og ekstraoralt. Der var primært tale om substanstab af blødtvæv intraoralt, hvorimod det stort set var muligt at lukke primært i huden ekstraoralt (Fig. 3). I efterforløbet blev patienten indlagt på intensivt afsnit, holdt sederet de første to dage og på 8.-dagen overflyttet til plastikkirurgisk sengeafdeling, hvor der blev anlagt ernæringssonde i maven og fortsat opretholdt trakeostomi indtil udskrivelsen. Under indlæggelsen blev der foretaget intens sårpleje og to gange foretaget revision af nekrotisk væv i generel anæstesi ved plastikkirurger. Patienten blev af psykiater vurderet uden risiko for fornyet selvmordsforsøg og udskrevet efter 32 dages indlæggelse til en aflastningsplads. Ved seksugers kontrol var der god opheling af vævet, men på grund af den manglende gane fortsat store problemer med væske og føde i næsen og besvær med at tale. Der var intet syn på venstre øje, og ansigtet var asymmetrisk med indfald i venstre side på grund af manglende knogleunderstøttelse (Fig. 4). Der blev foretaget postoperativ CT-scanning for visualisering af de reponerede frakturer samt omfanget af knogletab med henblik på at planlægge rekonstruktiv kirurgi (Fig. 5). Patienten er nu i tværfagligt samarbejde mellem plastikkirurger, øre-næse-halslæger og kæbekirurger planlagt til genopbygning af fylde i maksillen med musculus temporalis-lap samt knoglegenopbygning i mandiblen med hofteknogle. Han har været booket til opera|

614 |

tionen, men har selv aflyst, fordi han ikke følte sig klar, og han afventer nu en ny indkaldelse. Diskussion Hvert 40. sekund dør et menneske verden over som følge af selvmord, og World Health Organization (WHO) estimerer, at for hvert menneske der dør, er der 20 mennesker, der forsøger selvmord. Der findes ingen simpel forklaring, men sociale, kulturelle og psykologiske faktorer spiller ind (1). Register for Selvmordsforsøg i Danmark har siden 1990 registreret selvmordsforsøg i det tidligere Fyns Amt. I 2012 blev dette udvidet til hele Region Syddanmark, Region Nordjylland og Region Sjælland, og fra 2014 er der arbejdet på at gøre det landsdækkende. Ifølge Register for Selvmordsforsøg var der i 2012 og 2013 samlet 1.638 selvmordsforsøg (Region Syddanmark, Nordjylland og Sjælland). Den hyppigste metode var forgiftning og derefter skære- eller stikskader. Kun i tre tilfælde var metoden skydning (6). De indsamlede tal er kun de tilfælde, der medfører kontakt til sygehus, og således vil fx TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

Skudtraume med haglgevær | VIDENSKAB & KLINIK

Foto seks uger postoperativt

KLINISK RELEVANS Skudtraumer mod ansigtet behandles i sygehusregi med både primær og sekundær rekonstruktion af blødtvæv og knogle i samarbejde mellem flere specialer, herunder specialtandlæger i tand-, mundog kæbekirurgi. Patienterne får ofte ændret udseende på grund af arvævskontraktio-

ner og større knogledefekter, hvilket også gør rekonstruktion af god tyggefunktion vanskelig. Ved rehabilitering af tyggefunktionen vil der være behov for tæt samarbejde mellem patientens egen tandlæge og den involverede kæbekirurgiske afdeling.

CT-scanning postoperativt

Fig. 4. Udpræget indfald svarende til venstre side af mellemansigtet med ødem under venstre øje og arvævskontraktioner. Fig. 4. Excessive impression in the left side of the midface with oedema under the left eye and scar tissue contractions.

selvmordsforsøg, der kun medfører kontakt til egen læge, ikke blive registreret. Ikke to skudtraumer er ens, og der er unikke udfordringer i behandlingsforløbet for både patient og behandler. Ved modtagelse af en traumepatient efter skud er det essentielt at sikre luftveje og standse blødning, og der anlægges oftest en trakeostomi (7). Al litteratur omkring behandling er baseret på cases, og der er fortalere både for immediat rekonstruktion af vævstab og for sekundær rekonstruktion (8). Ved sekundær rekonstruktion foretages reposition og stabilisering af frakturer og lukning af bløddelsdefekter primært, men der foretages først genopbygning af manglende knogle og bløddele efter en ophelingsperiode. Til genopbygning af knogledefekter vil der, afhængigt af størrelsen på defekten, anvendes knogle fra patientens hoftekam (frit transplantat fra crista iliaca) eller en del af patientens lille underbensknogle (vaskulariseret fibulatransplantat). Bløddelsdefekter kan opbygges med både stilkede og frie lapper, og der kan fx blive brugt temporalismuskel, hudtransplantat fra underarmens inderside, hud fra lår eller muTANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

Fig. 5. Omfanget af knogletab ses efter revision af nekrotisk væv og reponering af frakturer med titaniumplader og skruer. Fig. 5. The extent of bone loss seen after debridement of necrotic tissue and repositioning of the fractures with titanium plates and screws.

skel fra maven (9). Behandlingsforløbet er langvarigt, og det kan være særdeles vanskeligt at genoprette ansigtets udseende, spise- og talefunktion, samt rehabilitering af tænder og god okklusion. Der er indhentet informeret samtykke fra patienten til at vise billederne. |

615 |

VIDENSKAB & KLINIK | Kasuistik

ABSTRACT (ENGLISH)

Facial shot with a rifle Background – Shot trauma to the face can cause severe damage with complicated treatment that requires multidisciplinary cooperation. Every case is unique and shot trauma to the face is very rare in Denmark. Experience in shot trauma is limited, and there is a need to share case studies. Case study – 57-year-old-man with extensive facial injuries and

multiple fractures of the facial skeleton after trauma with shotgun in suicide attempt. He initially undergoes a complicated operation in which the remaining bone and soft tissue is repositioned. Hospitalisation follows for 32 days with 2 additional operations needed. Plans are now made for reconstruction with bone and soft tissue grafts. The treatment is described, from the first contact with the ambulance to the planning of the reconstruction.

Litteratur 1. WORLD HEALTH ORGANIZATION. Preventing suicide: a global imperative. World Health Organization 2014. 2. Yuksel F, Celikoz B, Ergun O et al. Management of maxillofacial problems in self-inflicted rif le wounds. Ann Plast Surg 2004;53:111-7. 3. Thim T, Krarup NH, Grove EL et al. ABCDE- systematisk tilgang

616 |

til patienter med kritisk sygdom. Ugeskr Læger 2010;172:3264-6. 4. Kaufman Y, Cole P, Hollier LH Jr. Facial gunshot wounds: trends in management. Craniomaxillofaci Trauma Reconstr 2009;2:85-90. 5. Eser C, Gencel E, Kesiktaş E et al. Outcomes of anatomic reconstruction of gunshot-inflicted lower face defects by free osteoseptocutaneous fibula flap

and expanded or nonexpanded temporal scalp flap combination in males. J Craniofac Surg 2016;27:1139-42. 6. Larsen CP, Thrue Mikkelsen AK. Register for selvmordsforsøg 2012, 2013 og 2014. Center for Selvmordsforskning 2015. 7. Keller MW, Han PP, Galarneau MR et al. Airway management in severe combat maxillofacial

trauma. Otolaryngol Head Neck Surg 2015;153:532-7. 8. Firat C, Geyik Y. Surgical modalities in gunshot wounds of the face. J Craniofac Surg 2013;24:1322-6. 9. Kucuker I, Simsek T, Keles MK et al. Our treatment approaches in severe maxillofacial injuries occurring after failed suicide attempts using long-barreled guns. J Craniofac Surg 2016;27:e133-8.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

EFTERÅRSMØDE DANSK PARODONTOLOGISK SELSKAB HINDSGAVL SLOT - MIDDELFART FREDAG DEN 29. OG LØRDAG DEN 30. SEPTEMBER 2017 TEMA: Behandling af kompliceret marginal parodontitis. TILMELDING OG MERE INFO: www.periodont.dk - Begrænset antal pladser KOM OG HØR OM: Furcation involvement. Periodontal disaster or solvable problem? Prof. Dr. med. dent. Peter Eickholz Parodontologi, Johann Wolfgang Goethe Universitet, Frankfurt Periodontal treatment planning: an every day’s challenge? Mark F Timmerman, PhD Parodontal specialist Privat praksis og undervisning Universitetet i Nijmegen The unexplainable patients Kristin M Kolltveit, Dr. odont. Parodontal specialist. Privat praksis i Oslo og en hyppig foredragsholder i Norge og i udlandet.

Dansk Parodontologisk Selskab er stolte over at kunne byde nogle af verdens førende klinikere velkommen til Efterårsmødet på Hindsgavl Slot. Fredag den 29. september 2017 Dagen starter kl. 13.00 med registrering og sandwich. Første indlæg er kl. 13.45 og om aftenen er der festmiddag. Lørdag den 30. september 2017 Første indlæg er kl. 9.30. Dagen afsluttes med en forrygende frokost med afsked kl. 13.00. Indlæggene vil foregå på engelsk. Sæt allerede nu kryds i kalenderen til næste års forårsmøde i Aarhus den 10. marts 2018 samt Europerio9 i Amsterdam den 20-23. juni 2018

VIDENSKAB & KLINIK | Kasuistik

ABSTRACT

Softgun plastikkugle i underlæben Baggrund – Softgun-skudlæsioner kategoriseres som lavhastighedslæsioner og forekommer sjældent. Imidlertid kan forkert håndtering, manglende brug af beskyttelsesudstyr og beskydning på nært hold medføre voldsomme skader på øjne, tænder og ansigt. Patienttilfælde – En 12-årig dreng blev henvist til Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, for fjernelse af en softgunplastikkugle i underlæben. Skudlæsionen var hændt 10 dage forinden under leg uden brug af sikkerhedsudstyr. Oversigtsrøntgen viste en velafgrænset kuglerund radiopak forandring beliggende i bløddelene nær basis mandibulae regio -3,4. Plastikkuglen blev fjernet gennem mundslimhinden i et fredeligt postoperativt forløb. Konklusion – Softgun-plastikkugler indlejret i ansigtshuden eller mundslimhinden bør som udgangspunkt fjernes. Kuglens placering i bløddelene kan være vanskelig at lokalisere, hvorfor brug af radiologiske referencepunkter som vejledning kan være en hjælp til visualisering af kuglens placering i vævet under kirurgisk fjernelse.

Henvendelse til forfatter: Anne-Mette Wegge-Larsen, email: anwegg@rm.dk

618 |

Kirurgisk fjernelse af softgun-plastikkugle i underlæben Anne-Mette Wegge-Larsen, uddannelsestandlæge i tand-, mundog kæbekirurgi, Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital og Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitets hospital Thomas Jensen, forsknings- og uddannelsesansvarlig overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mundog kæbekirurgi, postgraduat klinisk lektor, ph.d., Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

Accepteret til publikation den 2. marts 2016

kudlæsioner kan kategoriseres i høj- og lavhastighedslæsioner, hvor softgun-skudlæsioner klassificeres som sidstnævnte (1). Softguns er våbenmarkører, der skyder med 6 mm hårde metal-, keramik- eller plastikkugler, og findes som en tro kopi af rigtige pistoler og geværer. Softguns inddeles på baggrund af deres drivmiddel i manuel fjeder, elektrisk, gas og CO2, hvor en CO2 softgun skyder hårdere og bedre opretholder sin mundingshastighed. De dyreste softguns har en mundingshastighed på 168 meter i sekundet svarende til over 600 km/t. Softguns er omfattet af våbenlovgivningens bekendtgørelse af lov om våben og eksplosivstoffer, men enhver person over 18 år kan erhverve, besidde, overdrage, bære, transportere og benytte en softgun af luft- og fjedertypen med en kaliber under 4,5 mm uden tilladelse fra politiet eller med krav om jagttegn eller en våbenpåtegning fra skytteforening (2). Personer over 16 år kan lovligt spille med i klub, såfremt der foreligger en skriftlig tilladelse fra forældre eller værge. Softguns skal transporteres forsvarligt i en skjult/tildækket hård aflåst kuffert el. lignende (2). Skudlæsioner efter højhastighedslæsioner er velbeskrevet i litteraturen, hvorimod softgun-skudlæsioner er forholdsvis sjældne (3-5). En dansk undersøgelse omhandlende 33 personer med øjenskader efter softgun-skudlæsioner viste, at størsteparten var drenge, og 94 % var under 18 år. Smerter, forhøjet tryk i øjeæblet, hyphema (blødning i øjet) og permanent retina(nethinde) dysfunktion er de hyppigst forekommende øjenskader efter skudlæsion med et lavhastighedsvåben. Kraftige smerter og hyphema fandtes hos 85 %, hvor størstedelen blev behandlet akut for forhøjet EMNEORD tryk i øjeæblet (3). Firearms; forensic I nærværende artikel præsenteres en 12ballistics; mouth soft tissue injuries; årig ung mand med en softgun-plastikkugle surgery beliggende i venstre side af underlæbe. SkudTANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

Softgun-plastikkugle | VIDENSKAB & KLINIK

Klinisk foto ekstraoralt

Klinisk foto intraoralt

Fig. 1. Viser læsionen set ekstraoralt. 3 x 3 mm rød læsion kranielt for fremmedlegemet. Kuglen kan anes under huden. Fig. 1. Illustrating the lesion extraoral. 3 x 3 mm red lesion in cranial direction from the foreign body. The bullet can be sensed under the skin.

læsionen var hændt 10 dage forinden under leg uden brug af sikkerhedsudstyr. Fig. 2. Viser den labiale slimhinde. Ingen rødme eller hæmatomer.

Patienttilfælde En 12-årig dreng blev henvist fra skadestuen til Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, for fjernelse af en softgun-plastikkugle i venstre side af underlæben. 10 dage tidligere blev patienten under leg med kammerat ramt i ansigtet af en softgun-plastikkugle. Uheldet opstod, da patienten uventet bukkede sig ned og blev ramt i ansigtet på relativt kort afstand. Patienten havde ikke anvendt beskyttelsesudstyr, og umiddelbart bemærkede han kun et lille blødende sår på huden. Efterfølgende kunne forældrene fornemme en asymptomatisk hård hævelse i huden og kontaktede egen læge, der viderehenviste til hudlæge, som henviste til Skadestuen, Aalborg Universitetshospital.

Radiologisk undersøgelse Reduceret lateral- og frontal cefalometrisk røntgenoptagelse viste en velafgrænset cirkulær 6 x 6 mm radiopak forandring beliggende facialt for basis mandibulae regio -3,4 (Fig. 3A og B).

Objektiv undersøgelse Ekstraoralt – På venstre side af hagen nær basis mandibulae kunne en velafgrænset cirkulær 6 x 6 mm hård hævelse palperes. Hævelsen var let palpationsøm og forskydelig i forhold til mandiblen. Huden over hævelse var upåfaldende uden rødme eller andre tegn på infektion, men kranielt for hævelsen fandtes et mindre sår (Fig. 1).

Behandling og opfølgning På baggrund af ovenstående anamnese samt den kliniske og radiologiske undersøgelse blev der stillet følgende tentative diagnose: Fremmedlegeme i blødtvævet. I lokalanalgesi blev der lagt en vertikal incision i omslagsfolden langs toppen af hævelsen regio -3. Med stump dissektion blev plastikkuglen lokaliseret, fritlagt og fjernet in toto (Fig. 4

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

Fig. 2. Illustrating the labial mucosa. No redness or hematomas.

Intraoralt – I omslagsfolden regio -3 kunne en velafgrænset hård forskydelig hævelse palperes (Fig. 2).

619 |

VIDENSKAB & KLINIK | Kasuistik

Præoperativt røntgen

Klinisk foto ved fjernelse

Fig. 4. Viser den vertikale intraorale incision, hvor kuglen fjernes igennem. Kuglen er lokaliseret med stump dissektion og kan anes i bunden af incisionen. Fig. 4. Illustrating the vertical intraoral incision, through which the bullet is removed. The bullet is located via blunt dissection and can be sensed through the incision.

Klinisk foto af den fjernede softgun-plastikkugle

Fig. 3A og B. Reduceret lateral- og frontal cefalometrisk røntgenundersøgelse viser en velafgrænset kuglerund radiopak forandring i venstre side af underlæben facialt regio -3,4. Forandringen er lokaliseret i blødtvævet. Ingen mistanke om kæbefraktur. Fig. 3A and B. Reduced lateral- and front cephalometric x-ray showing a well-defined round radiopaque foreign body in the left side of the lower lip facially region 33,34. The foreign body is located in soft tissue. No fracture suspicion.

620 |

Fig. 5. Plastikkuglens størrelse ses i relation til skalpel blad nr. 15. Fig. 5. The size of the plastic bullet size in relation to a scalpel blade no. 15.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

Softgun-plastikkugle | VIDENSKAB & KLINIK

og 5). Der blev foretaget almindelig sårtoilette inklusive grundig skylning med fysiologisk saltvand og primær suturering med vicryl rapid 3-0. Det postoperative forløb var komplikationsfrit, og patienten angav efterfølgende normal sensibilitet i hagen og underlæben. Diskussion Sårballistik er læren om projektilers virkning i væv. Læsionernes sværhedsgrad afhænger af den energi, som overføres til vævet, vævets fysiske karakteristika og den skadevoldende genstands størrelse og form (1,6). Skudlæsioner i ansigtet med projektiler eller softgun-plastikkugler kan have forskellig indvirkning på vævet. Skudlæsioner klassificeres som komplette (penetrerende eller perforerende) og inkomplette (strejfskud eller matte skud) samt efter afstandene til huden i berørings/kontaktskud, nærskud (0-½ m) og afstandsskud (> 1 m) (6). Indlejring af forskellige former for fremmedlegemer inklusive glassplinter, hagl, træsplinter, projektiler og granatsplinter i mundslimhinden og ansigtshuden efter mekaniske traumer, er tidligere beskrevet i litteraturen (7-9). Softguns kan ligeledes forårsage tandskader (9). Softgun-plastikkugler medfører oftest overfladiske bløddelslæsioner, som ikke kræver behandling (1). Ved penetrerende lavhastigheds skudlæsioner vil indgangssåret ofte være velafgrænset og diminutivt (1,4). Fremmedlegemer, som har medført, eller som kan forventes at medføre symptomer, bør fjernes. I det aktuelle patienttilfælde kunne softgunkuglen lokaliseres og palperes. Imidlertid kan der forekomme situationer, hvor softgun-kuglen ikke kan lokaliseres klinisk, og yderligere diagnostiske udredningsmetoder kan være nødvendige. Behov for fjernelse afhænger desuden af objektets art, den samlede infektionsrisiko samt relation i forhold til vitale anatomiske strukturer og herved risikoen for beskadigelse af disse vitale strukturer ved fjernelse (6,7,10). Fjernelse af fremmedlegemer i huden eller mundslimhinden er enklere, hvis såret undersøges i løbet af de første 24 timer, fordi indgangssåret da er synligt og åbent, hvorimod det kan være vanskeligt og lokalisere et fremmedlegeme ved en ældre skade på grund af arvævsdannelse ved indgangssåret. Overfladiske fremmedlegemer kan oftest visualiseres og umiddelbart fjernes med pincet eller pean. Dybereliggende fremmedlege-

KLINISK RELEVANS Ansigtslæsioner inklusive øjenog tandskader efter softgunskudlæsioner er sjældne i Danmark. Imidlertid har de dyreste softguns en mundingshastighed på 600 km/t, hvorfor forkert håndtering, manglende brug af beskyttelsesudstyr og beskydning på nært hold kan medføre svære ansigtsskader. Softgun-plastikkugler indlejret i ansigtshuden eller mundslim-

hinden udgør en infektionsrisiko og bør som udgangspunkt fjernes. Patienter med softgun-skudlæsioner, hvor plastikkuglen ikke umiddelbart kan lokaliseres og fjernes ved indgangssåret anbefales henvist til nærmeste kæbekirurgisk afdeling for radiologisk lokalisation og kirurgisk fjernelse af plastikkuglen.

mer kan være vanskelige at lokalisere i bløddelene, hvorfor en radiologisk undersøgelse til visualisering af fremmedlegemet er nødvendig. Enoral røntgen og ortopantomografisk optagelse vil kunne belyse placeringen af fremmedlegemet i et todimensionelt plan. Imidlertid kan det være vanskeligt at vurdere den nøjagtige placering af fremmedlegemet i forhold til de omkringliggende anatomiske strukturer udelukkende på et todimensionelt billede, hvorfor tredimensionel radiologisk diagnostik som CTscanning, Cone Beam CT-scanning eller supplerende radiologisk optagelse anbefales med henblik på visualisering af fremmedlegemet i tre dimensioner. Anvendelse af radiologiske referencepunkter som vejledning inden kirurgisk fjernelse af fremmedlegemer i mundslimhinden og ansigtshuden har tidligere været beskrevet i litteraturen (11-13). Indsættelse af en suturnål eller lignende i blødtvævet forud for en tredimensionel visualisering vil kunne bidrage til lokalisering af plastikkuglen. Endvidere vil en suturnål kunne fungere som guide for den kirurgiske dissektion i vævet (11-13). I det aktuelle patienttilfælde blev plastikkuglen fjernet uden brug af tredimensionel radiografisk diagnostik og referencepunkter, da plastikkuglen ikke var beliggende i tæt relation til vitale anatomiske strukturer og tydeligt kunne palperes gennem mundslimhinden.

ABSTRACT (ENGLISH) Surgical removal of a softgun plastic bullet from the lower lip Background – A softgun lesion is categorized as a low velocity lesion and is rarely seen. Improper handling, lack of protective equipment and fire at close range can result in injuries including damage to the eyes, teeth, and face. Case study – A 12-year-old boy was admitted to the Department of Oral and Maxillofacial Surgery, Aalborg University Hospital, for removal of a softgun plastic bullet in the lower lip. The injury had happened 10 days prior during play without use of safety equipTANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

ment. An x-ray showed a well-defined round radiopaque foreign body located in the soft tissue near the mandibular base in region 33, 34. The bullet was removed through an intraoral approach with an non-complicated healing. Conclusion – Softgun plastic bullets embedded in the facial skin or oral mucosa must be removed. The location of the bullet in the soft tissue can be challenging why the use of radiographic reference points as guidance can be useful for visualization of the location of the bullets during the surgical removal. |

621 |

VIDENSKAB & KLINIK | Kasuistik

Litteratur 1. Bartlett CS. Clinical update: Gunshot wound ballistics. Clin Orthop Relat Res 2003;408:28-57. 2. JUSTITSMINISTERIET. Arbejds områder. Våben. Erhvervelse, besiddelse og anvendelse af våben. Skydevåben og ammunition. (Set 2016 marts). Tilgængelig fra: URL: http://justitsministeriet.dk/arbejdsområder/våben/erhvervelsebesiddelse-og-anvendelse-af-våben/skydevåben-og-ammunition 3. Saunte JP, Saunte ME. 33 cases of airsoft gun pellet ocular injuries in Copenhagen Denmark, 1998-2002. Acta Ophthal Scand

622 |

2006;84:755-8. 4. Cohen MA, Shakenovsky BN, Smith I. Low velocity hand-gun injuries of the maxillofacial region. J Maxillofac Surg 1986;14:26-33. 5. Strong B, Coady M. Penetrating facial injury with an “airsoft” pellet: a case report. Br J Oral Maxillofac Surg 2014;52:129-31. 6. L a r s e n M K , K r i s te n s e n I B . Registrering og dokumentation af læsioner. Ugeskr læger 2008;170:1826-8. 7. Sewerin I. Fremmedlegemer i mundslimhinden, i øvrige orale strukturer og i tilgrænsende væv.

Tandlægebladet 2005;13:104452. 8. Oikarinen KS, Nieminen TM, Mäkäräinen H et al. Visibility of foreign bodies in soft tissue in plain radiographs, computed tomography, magnetic resonance imaging, and ultrasound. An in vitro study. Int J Oral Maxillofac Surg 1993;22:119-24. 9. Irvine GH. Air rifle injury: an unusual cause of toothache. Br Dent J 1972;133:489-90. 10. DeBoard RH, Rondeau DF, Kang CS et al. Principles of basic wound evaluation and manage-

ment in the emergency department. Emerg Med Clin North Am 2007;25:23-39. 11. Hunt CB. Triangulation for removal of foreign bodies: two illustrative cases. Tex Med 1975;71:84-7. 12. Holmes PJ, Miller JR, Gutta R et al. Intraoperative imaging techniques: A guide for retrival of foreign bodies. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2005;100:614-8. 13. M ladick RA. Easy location of foreign body wit h “t agged hemoclips”. Plast Reconstr Surg 1978;61:459-60.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

Helt op til 1 ud af 3 af dine patienter lider af isninger* Således ser den eksponerede dentin ud igennem et mikroskop.

Sensodyne® Repair & Protect giver klinisk bevist langvarig beskyttelse mod dentin-hypersensibilitet**

* Addy M. Int Dent J 2002; 52: 367-375. ** Danner et beskyttende lag på de sårbare områder af tænderne. Børst to gange dagligt for varig beskyttelse mod isninger.

CDK/CHSENO/0048/16 211216

Ved hjælp af NovaMin® teknologi dannes et hydroxyapatit-lignende lag på tændernes eksponerede dentin. Dette lag beskytter de sårbare områder på tænderne og modvirker isninger.

SAMFUND & ARBEJDSLIV

Udvalg skal undersøge

tvivlsomme kædekontrakter Afsløring af kontrakter fra kæderne Dentist.dk og Godt Smil rejser tvivl om, hvem der reelt er ejer og bestemmer på klinikken. Det mener Tandlægeforeningen, som vil have Landssamarbejdsudvalget til at afgøre, om kontrakterne er i strid med overenskomsten. Tekst Anders Klebak, Freelancejournalist Illustration Morten Voigt

To tandlægekæder er havnet i rampelyset, efter Jyllands-Posten har offentliggjort indholdet af kontrakter mellem kæderne og klinikejere. Kontrakterne får eksperter til at påpege, at det kan være på kant med både overenskomst og skatteregler. Og det har fået Tandlægeforeningen til at reagere. – Vi mener, kontrakterne rejser så meget tvivl om, hvorvidt reglerne for ejerskab bliver overholdt, at vi har bedt Landssamarbejdsudvalget undersøge dem, siger Tandlægeforeningens formand Freddie SlothLisbjerg. Landssamarbejdsudvalget forventes først at træde sammen i august. Men det, som bl.a. kommer til at møde medlemmerne, er en anonymiseret kontrakt mellem Dentist.dk og en klinikejer, hvor de fx kan læse, at klinikejeren får løn svarende til 40 % af omsætningen og slipper for at dække underskud i klinikken. Eksperter i selskabs- og skatteret vurderer i Jyllands-Posten, at disse punkter blandt andre gør

| 624 |

ejerskabsforholdene uklare og skaber usikkerhed, om klinikejeren skattemæssigt er lønmodtager og ikke selvstændig. Overenskomsten kræver, at man er selvstændig erhvervsdrivende for at kunne få ydernummer. En ekspert finder dog kontrakten fra Dentist.dk uproblematisk. “Godt Smil bestemmer” Kæden Godt Smil, som har været på banen siden 2008, kan også være på kant med overenskomsten. I Jyllands-Posten vurderer to professorer i selskabsret fra Aarhus Universitet, at det er Godt Smil, der har den bestemmende indflydelse på klinikken og altså ikke tandlægen. Godt Smil har nemlig strikket en selskabsform sammen, hvor tandlægen kun har den ene ud af tre poster i bestyrelsen. De to andre poster bestrides af folk, som Godt Smil udpeger. – Det er bestyrelsen, der har kompetencen til at træffe de økonomiske og driftsmæssige beslutninger i selskabet, og derfor er det min vurdering, at den bestemmende indflydelse ligger hos den part, der har kompetencen til at udpege flertallet af bestyrelsens

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

SAMFUND & ARBEJDSLIV

TANDLÃ&#x2020;GEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

||625 625 ||

SAMFUND & ARBEJDSLIV

”

Vi vil også gerne have afklaring på det her. Det er os, der er ude og hænge til tørre, men vi føler ikke, vi har gjort noget forkert MIKKEL RO, TANDLÆGE OG DIREKTØR DENTIST.DK

medlemmer, siger Hanne Søndergaard Birkmose, professor i selskabsret ved Aarhus Universitet, til avisen. Det afviser Godt Smildirektør Anders Bjergegaard og understreger, at tandlægen bestemmer over den daglige drift på alle områder. – Der er intet nyt i det her – vi har gjort det i snart 10 år – og det har været offentligt i CVRregistret. Intet sted står der noget om, at man ikke må have en bestyrelse, så jeg synes, vi bør få klarhed over, hvad man egentlig må. Og hvis man ikke kan have en bestyrelse, så retter vi selvfølgelig

| 626 |

ind. Herregud, det er ikke et issue for os, fastslår han og uddyber: – For os er konstruktionen en nødbremse, så vi har mulighed for at afskedige en tandlæge, der fx kan være skadelig for patienterne eller Godt Smils brand. Det er endnu aldrig sket, og vi har heller aldrig holdt et eneste bestyrelsesmøde på de 22 klinikker, vi har, siger direktør Anders Bjergegaard. Direktør: “Selvfølgelig er vi selvstændige” Heller ikke direktør og grundlægger af Dentist.dk, Mikkel Ro Larsen, der selv er tandlæge, mener, der er noget at komme efter. At ordet “løn” optræder i kontrakten, er en sproglig fejl, siger han. Den rigtige betegnelse er resultatandel. – Der er tale om en rådgiver, der har lavet en fejl. I de kontrakter, jeg sidder med, findes den fejl ikke, siger han og henviser til, at Dentist.dk har interessentskabskontrakter med 18 tandlæger, som alle er forskelligt formulerede. Ifølge SKAT skal man for at være selvstændig drive virksomhed for egen økonomisk risiko. Men en passage i kontrakten fritager klinikejeren for at dække underskud i klinikken. Men også her afviser

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

SAMFUND & ARBEJDSLIV

Landssamarbejdsudvalg kan kræve tilbagebetaling af tilskud • Landssamarbejdsudvalget for Tandlægehjælp kan give advarsler og udtale misbilligelse, men også til at kræve tilbagebetaling af tilskud. • Tandlæger har pligt til at give alle oplysninger der er nødvendige for, at udvalget kan komme til bunds i en sag. • Udvalget består af seks medlemmer udpeget af Tandlægeforeningen og Danske Regioner. Kilder: Tandlægeoverenskomsten og Regionernes Lønnings- og Takstnævn

Mikkel Ro Larsen kritikken. Han peger bl.a. på, at klinikejeren som medejer af interessentselskabet løber økonomisk risiko, fordi patienter, ansatte eller udlejere kan rejse krav mod virksomheden. – Det er ikke noget, du kan løbe fra. Så vi har rigtig svært ved at se, hvordan vi ikke kan være selvstændige. Selvfølgelig er vi selvstændige tandlæger, siger han. Kun vedtægter godkendes Kan du forstå, at Tandlægeforeningen mener, der er behov for at få afklaret, om jeres kontrakter lever op til overenskomsten? – Jeg kan forstå, det er vigtigt at få afklaret, hvordan tingene skal foregå fremadrettet, for der er stor tvivl om, hvordan de gældende regler tolkes og bruges, siger han og fortsætter: – Vi vil også gerne have afklaring på det her. Det er os, der er ude og hænge til tørre, men vi føler ikke, vi har gjort noget forkert. Mikkel Ro Larsen peger samtidig på, at Dentist. dk aldrig har forsøgt at hemmeligholde kontrakterne for Tandlægeforeningen. – Der er fuld åbenhed, og Tandlægeforeningen har sammen med ansøgning om ydernummer derfor

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

også fået interessentskabskontrakterne. Er det mod forventning noget, der skal laves om, når Landssamarbejdsudvalget har kigget på det, så gør vi selvfølgelig også det. Direktør i Tandlægeforeningen, Joakim Lilholt, slår dog fast, at foreningens ansatte udelukkende tager stilling til vedtægter, når de godkender ansøgninger om ydernummer. Og der har aldrig fundet blåstempling af kontrakter sted i den proces. – Hvad parterne aftaler indbyrdes i kontrakter, må vi overhovedet ikke blande ind i det. Vi kigger kun på, om virksomhedens vedtægter overholder overenskomsten. Hvis de gør, får tandlægen sit ydernummer. Hvad der ellers er sendt med i en ansøgning, er komplet irrelevant og ryger i skraldespanden. Det er en ren ekspeditionsopgave, vi foretager på vegne af regionerne, siger han. Han siger samtidig, at foreningen fremover vil gøre det meget tydeligt for ansøgere, at ydernummer kun godkendes på baggrund af vedtægter. Tandlægeforeningen har desuden bedt Landssamarbejdsudvalget undersøge, om foreningens måde at håndtere ydernummeransøgninger på er korrekt.

| 627 |

SAMFUND & ARBEJDSLIV

Det skriver Jyllands-Posten:

Kæderne tester grænsen for ejerskabsregler Jyllands-Posten har fået indsigt i kontrakter fra kæderne Godt Smil og Dentist.dk. Artikel 17/6:

Artikel 5/7:

Artikel 8/7:

“TAVSHEDSPLIGTEN ER TIDSUBEGRÆNSET”

“TANDLÆGE EJER PÅ PAPIRET 50,1 %: JEG BESTEMMER IKKE EN PIND”

“KIRA EGGERS, JIM LYNGVILD OG SARA LOUISE HJÆLPER MED AT SÆLGE TÆNDER”

I en kontrakt mellem Dentist.dk og anonym klinikejer fremgår det bl.a.: • Tandlægen skal ikke dække underskud. I hovedkontrakten står, at tandlægen skal betale 1 % af underskud i klinikken, men en underkontrakt fjerner denne ene procent. • Tandlægen år godt 40 % af sin omsætning, og det beskrives i kontrakten som “løn”. • Tandlægen får 1 % af overskuddet over 960.000 kr. De første 960.000 kr. tilfalder kædeselskabet. • Kontrakten har en passus om fuld tavshedspligt fra begge parter uden tidsbegrænsning. • Begge parter har vetoret i forhold til enhver disposition over 5.000 kr. Fx indkøb til klinikken, ansættelse og afskedigelse af medarbejdere osv.

• Sygemeldt, anonym klinikejer fra Dentist.dk kritiserer kæden og har bedt om at få lukket sine klinikker under sit fravær af faglige hensyn. • Klinikejeren beskriver, hvordan det ikke er muligt at få afskediget en ansat tandlæge, hvis arbejde betegnes som en “katastrofe”. • Klinikejeren beskriver desuden, at kæden presser på for at bruge en billig leverandør af materialer, som klinikejeren anser for ringe. • Dentist.dk’s direktør Bjørn Nedergård Nielsen afviser kritikken og siger, at det er tandlægen, der både bestemmer, om en behandler skal fyres, og hvilke materialer der skal bruges.

Kontrakter fra kæden Godt Smil kommenteres af to professorer i selskabsret ved Aarhus Universitet. • Hver klinik i kæden har tre bestyrelsesmedlemmer. To er udpeget af kædeselskabet og indgår i dens struktur. Den tredje er tandlæge og direktør. • De to eksperter vurderer på baggrund af kontrakterne, at det ikke er tandlægen, men Godt Smil, som har den bestemmende indflydelse på klinikken. • Godt Smil-direktør Anders Bjergegaard afviser og siger, at det er tandlægen, der reelt sidder på magten i klinikken. Tandlægen kan dog blive fyret, hvis vedkommende skader kædens brand eller “ikke leverer noget godt tandlægefagligt arbejde”.

• Tre eksperter sår tvivl om, hvorvidt kontrakten lever op til skatteregler og overenskomst, mens en fjerde mener, at der ikke er problemer.

| 628 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

SAMFUND & ARBEJDSLIV

“Alle papirer skal på bordet Hemmelige kædekontrakter tester grænsen for ejerskabsreglerne, mener flere politikere i Tandlægeforeningen. Nye og skrappere regler for ydernummergodkendelse kan blive konsekvensen. Tekst Anders Klebak, Freelancejournalist Illustration Morten Voigt

Alle kontrakter og underkontrakter på bordet, ellers er der intet ydernummer. Sådan lyder et forslag fra formanden fra den arbejdsgruppe, som de seneste måneder har gransket i ejerskabsforholdene hos kæderne. En spørgeskemaundersøgelse sendt rundt til kæderne viser, at de generelt ikke ønsker at vise deres kontrakter med klinikejere frem, fortæller Susanne

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

Kleist, som også er medlem af Tandlægeforeningens hovedbestyrelse. I dag skal man kun indsende vedtægter for at få godkendt ydernummer. Men en række kritiske artikler i Jyllands-Posten afslører, at kontrakter og underkontrakter, som i dag ikke indgår i godkendelsen, kan skabe tvivl om, hvorvidt kravene til ejerskab bliver overholdt. – Man kan forestille sig en model, hvor vi kræver, at alt lægges frem. På den måde undgår vi, at man bag vedtægterne kan have en række kontrakter, som under-

| 629 |

SAMFUND & ARBEJDSLIV

minerer kravet om, at tandlægen skal have majoritetsejerskab og bestemmende indflydelse, siger hun. Hun forklarer, at de nuværende regler er skrevet, før kæderne trådte ind på banen, og at de derfor ikke forholder sig til den nye virkelighed med en række nye selskabskonstruktioner og kontraktformer. Professor emeritus og ekspert i selskabsret Paul Krüger Andersen fra Aarhus Universitet ser ingen problemer i at forlange alle papirer på bordet. Tværtimod. – Det er helt logisk, at der bør være fuld transparens, hvis man vil have et ydernummer. Man bør ikke kunne gemme sig bag fortrolighedsklausuler, siger han. Og det er ikke svært at formulere sig ud af, siger han og giver som eksempel de krav, SKAT stiller til en selvangivelse: Oplysninger skal være sande, men også fuldstændige.

”

Hvad er det egentlig, man ejer, og hvad bestemmer man over? Det er for uklart

SUSANNE KLEIST, MEDLEM AF HOVEDBESTYRELSEN

TF vil af med ansvar Kædernes indtog har også lagt pres på Tandlægeforeningens rolle. I dag bliver ydernummeransøgninger godkendt af ansatte i foreningen, men sådan skal det ikke foregå i fremtiden, hvis det står til hovedbestyrelse og Klinikejerudvalg. Formand Freddie Sloth-Lisbjerg forklarer, at det dels er blevet for komplekst at håndtere og dels kan skabe usikkerhed om Tandlægeforeningens kasketter. Når samme organisation både skal rådgive medlemmer om kontrakter, have politiske holdninger til ejerskab og samtidig afgøre på vegne af en myndighed, om med-

| 630 |

lemmerne skal have ydernummer, bliver foreningen sårbar overfor anklager om brud med konkurrencelovgivningen, siger han på vegne af hovedbestyrelsen. Den seneste tids dækning i pressen og arbejdsgruppens input er årsag til, at foreningen nu mener, tiden er inde til at skille sig af med opgaven, siger han. Det bakkes op af formanden for Klinikejerudvalget, Torben Schønwaldt, som vil tage diskussionen op med Danske Regioner under de kommende overenskomstforhandlinger. – Om opgaven skal flyttes til Landssamarbejdsudvalget eller et tredje sted, ved vi ikke endnu, men det er ikke en opgave, Tandlægeforeningen bør varetage fremadrettet, siger han. Hvis din klinik var en bil … Men er selve regelsættet i overenskomsten klart nok? Det mener Susanne Kleist fra arbejdsgruppen ikke. Den nuværende formulering om, at man skal eje over 50 %, er vag og åbner for mange fortolkningsmuligheder, siger hun: – Jeg håber på, at vi kan gøre reglerne mere skarpe. For hvad er det egentlig, man ejer, og hvad bestemmer man over? Det er for uklart. Formand for Klinikejerudvalget, Torben Schønwaldt, mener, at selve ejerskabsformuleringen i overenskomsten er tydelig nok. Men han er enig i, at der er behov for en afklaring af, hvordan den skal tolkes. Ifølge hans personlige holdning er det fx udtryk for manglende bestemmende indflydelse, hvis man som klinikejer ikke selv kan hyre og fyre personale. Men om man kan udlede det af reglerne, er et åbent spørgsmål. – Hvis man sammenligner med en bil, så ville jeg sige, at man ejer den, når man selv bestemmer, om man vil sælge den. Men i det her felt er det meget mere indviklet. Er det noget fysisk, man ejer, eller er det bare retten til at behandle på klinikken og et fagligt ansvar? spørger han. Professor emeritus Paul Krüger Andersen mener ikke, det behøver at være kompliceret at lave præcise regler. – Det kræver, at Tandlægeforeningen og regionerne gør sig klart, hvad de mener om kæderne og udviklingen i branchen. Udfra det er det relativt nemt at alliere sig med nogle med forstand på jura og få dem til at udvikle et sæt holdbare rammer, siger han.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

SAMFUND & ARBEJDSLIV

Tandlæger får advarsel for slagtilbud Fem nye afgørelser fra Landssamarbejdsudvalget slår endnu en gang fast, at det er i strid med Tandlægeoverenskomsten at give rabat på overenskomstmæssige ydelser med fast pris. Tekst Gitte Almer Nielsen

lagtilbud på tilbudssite, Facebookannonce med åbningstilbud med stor rabat eller en konto på 450 kr. til fri afbenyttelse. I alt fem sager om rabatter på overenskomstmæssige ydelser med fast pris var på dagsordenen på Landssamarbejdsudvalgets (LSU) møde i maj. Fire advarsler blev det til, mens LSU i den sidste sag udtrykte misbilligelse, fordi det ikke var muligt at vurdere, om der var tale om overenskomstmæssige ydelser. - Det kan undre mig, hvorfor man tilslutter sig overenskomsten, hvis man ikke gider læse den. Men nu er det altså blevet stadfæstet – tandlæger, der har tilsluttet sig Tandlægeoverenskomsten, må ikke yde rabat på overenskomstmæssige ydelser med fast pris, siger tandlæge og medlem af LSU, Mads Bundgaard, der opfordrer tandlægekollegaer til at sætte sig ind i Tandlægeoverenskomsten. De sidste 10 år har LSU haft tre lignende sager på dagsordenen, og alle gange har udvalget slået fast, at tandlægen har pligt til at opkræve den fulde patientandel for overenskomstmæssige ydelser med fast pris. Og i 2014 fastlog udvalget endvidere, at det ikke er tilladt

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

at udføre overenskomstaftalte ydelser under et andet navn for dermed at opnå fri prisdannelse. På trods af de gentagende afgørelser i LSU, er Mads Bundgaard ikke forundret over, at sagerne fortsat opstår. – Tandlæger er empatiske mennesker, der ikke bryder overenskomsten af ond vilje, men af uvidenhed, mener Mads Bundgaard. Tandlægekæden PLUS1 er en af de klinikker, som har tilbudt nye patienter rabat på overenskomstmæssige ydelser med fast pris. Og direktør for PLUS1, Rune Kirkeby, er samtidig en af dem, der er gået forrest i kritikken af den manglende mulighed for at tilbyde patienter en billigere pris på de faste ydelser – bl.a. i Tandlægebladet. – Vi kan ikke forstå, hvordan politikerne i LSU kan gå med til at fastlåse priserne. Det skader konkurrencen, og det øger det offentliges udgifter. Vi vil ikke yde overenskomstmæssige ydelser med rabat igen, da vi risikerer at miste vores ydernummer, skriver han i en mail til Tandlægebladet.

Læs mere om de fem sager på næste side.

| 631 |

SAMFUND & ARBEJDSLIV

Få overblik over de fem sager om rabatter #1

Hvad: En tandlæge klager over en tandklinik,

der på internetsiden Tilbudibyen.dk har annonceret med følgende tilbud: ”Tandrens, røntgen + behandling af begyndende huller til 249 kr. – spar 64 %.”

Baggrund: Den indklagede har bl.a. oplyst, at patienterne, der gør brug af tilbuddet, generelt har et behandlingsbehov, og at rabatten derfor bliver fratrukket de frie ydelser og ikke overenskomstydelser. I annoncen står der, at den tilbudte behandling kun kan finde sted, hvis der er indikation for den.

Beslutning: LSU giver tandlægen en advarsel og henstiller til, at tandlægen overholder Tandlægeoverenskomstens bestemmelser. Hvis tandlægen gentager overtrædelsen, kan det medføre, at tandlægens tiltrædelse af overenskomsten ophører for et af LSU fastsat tidsrum.

Hvad: En tandlæge klager over en tandklinik,

som har indrykket en annonce med tilbud om en tandbehandling for 199 kr., som ”inkluderer en undersøgelse, tjek for sygdomme i mundhulen, en tandrensning, behandling af begyndende caries samt røntgenbilleder. Normal pris 698 kr. – du sparer 499 kr.”

Baggrund: Den indklagede oplyser bl.a., at der ikke bliver ”afregnet sygesikringstilskud af ydelser solgt med rabat”, og at det er klinikkens opfattelse, at hverken sundhedsloven eller overenskomsten forbyder tandlæger at udføre tilskudsberettigede behandlinger med rabat, så længe der ikke bliver søgt tilskud hos regionen.

| 632 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

SAMFUND & ARBEJDSLIV

Hvad: En tandlæge klager over

en tandkliniks annonce på Facebook, hvor klinikken tilbyder et ”åbningstilbud” lydende på ”første tandbehandling inkl. undersøgelse, røntgen og tandrensning for 199 kr.

Hvad: En tandlæge klager over en tandklinik, der i en biografreklame tilbyder tandbehandling til 199 kr. til alle nye patienter. Tilbuddet omfatter undersøgelse, tandrensning, IFB samt evt. bitewings.

Spar 476 kr.”

Beslutning: LSU giver tandlægen en advarsel og henstiller

Baggrund: Den indklagede oply-

til, at tandlægen overholder Tandlægeoverenskomstens be-

ser bl.a., at der ikke bliver ”afregnet sygesikringstilskud af ydelser solgt med rabat”, og at det er klinikkens opfattelse, at hverken sundhedsloven eller overenskomsten forbyder tandlæger at udføre tilskudsberettigede behandlinger med rabat, så længe der ikke bliver søgt tilskud hos regionen.

stemmelser. Hvis tandlægen gentager overtrædelsen, kan det medføre, at tandlægens tiltrædelse af overenskomsten ophører for et af LSU fastsat tidsrum.

Hvad: En tandlæge klager over, at en tandklinik har uddelt en

flyer, hvor nye patienter bliver tilbudt en konto med 450 kr. til fri afbenyttelse, når de booker den første tid på klinikken.

Baggrund:

Den indklagede oplyser, at der var tale om en

kort periode på 14 dage, og han bekræfter, at annonceringen er ophørt.

Beslutning: LSU besluttede at tildele en misbilligelse. Hvis

enskomsten ophører for et af LSU

tandlægen gentager overtrædelsen, kan det medføre, at tand-

fastsat tidsrum.

lægens tiltrædelse af overenskomsten ophører for et af LSU fastsat tidsrum. LSU understreger i afgørelsen, at man ikke har taget stilling til, om kampagnen er i strid med reglerne i lov om markedsføring af sundhedsydelser, da det er uden for LSU’s kompetence.

Kilde: Referat af mødet i Landssamarbejdsudvalget for Tandlægehjælp den 09-05-2017. Læs referatet på Tdlnet.dk

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

| 633 |

SAMFUND & ARBEJDSLIV

De vil gøre os klogere Mød tre forskere, som vil gøre os klogere. Deres forskningsprojekter er tre af de i alt syv projekter, som Tandlægeforeningen har valgt at støtte med adskillige tusinder kroner via foreningens forskningsmidler. Læs om de tre projekter, og hvad de skal gøres os klogere på.

Tekst Gitte Almer Nielsen

| 634 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

SAMFUND & ARBEJDSLIV

”Jeg vil gøre os endnu klogere på dentale biofilm Irene Dige Alder / 43 år Lektor ved Institut for Odontologi og Oral Sundhed – Sektion for Tandsygdomslære

– Dentale biofilm er det, jeg går op i og har haft fokus på siden min ph.d. Det er interessant, fordi det har stor klinisk relevans, i og med både caries og parodontitis er forårsaget af biofilm, og det dermed er noget, alle tandlæger beskæftiger sig med hver eneste dag. Hvorfor får nogle fx caries, mens andre patienter ikke gør? Hvad er anderledes hos de patienter, der får caries? Jeg håber, at mit projekt kan øge vores viden om dental biofilm og dens arkitektur. Jeg forventer, at vi kommer til at kortlægge sammenhængen mellem sukkerindtag og opbygningen af biofilmens matrix. Det kunne være spændende, hvis vi kunne identificere strukturer i matrixen, som man kunne udnytte til at hæmme biofilmdannelsen og dermed bidrage til carieskontrol. Indtil nu har forskningen mest fokuseret på fordelingen af bestemte glukaner og fruktaner i biofilmen, såkaldte polysaccharider, og hvilken rolle de har for cariesudviklingen. Men jeg skal se på glykokonjugater, der sammen med polysaccharider udgør en væsentlig bestanddel af den ekstracellulære matrix – den komplekse og tætte slim, som bakterierne i dentale biofilm er omgivet af, og som spiller en rolle for biofilmens adhæsion og stabilitet. Jeg skal bl.a. bruge pengene til at honorere forsøgspersonerne. Vi skal rekruttere 10, som alle får en specialfremstillet akrylprotese, hvor der er indsat non-fluorescerende glasstykker med overfladeruhed svarende til emalje. De skal gå med protesen i 48 timer pr. forsøg. Jeg synes, det er spændende at dykke ned og undersøge et bestemt stofområde. At forske handler også om at være nysgerrig og spørge sig selv, hvad ved vi egentlig, og finde måder, hvorpå man kan udforske en given problemstilling. Jeg får bl.a. inspiration fra privat praksis, hvor jeg arbejder 1/2 dag om ugen. Jeg holder meget af at have et ben i begge lejre på trods af de udfordringer, det også kan give.

Projekt: Dental biofilm – 3-d-studier af sammenhæng mellem den ekstracellulære matrix og bakterier 60.000 kr. fra FORSKU til honorering af forsøgspersoner

CV 1997: Cand.odont. fra Tandlægeskolen i Aarhus 1997-98: Videreuddannelse i klinisk odontologi i USA, University of Iowa 1998-: Ansat tandlæge i privat praksis 2002-2007: Klinisk lærer og faglærer på Tandlægeskolen i Aarhus og SKT i Aarhus. 2003-2008: Ph.d.-studerende ved Afdeling for Tandsygdomslære, Tandlægeskolen i Aarhus. 2008-2009: Videnskabelig assistent ved Afdeling for Tandsygdomslære, Tandlægeskolen i Aarhus. 2009-2013: Adjunkt ved Sektion for Tandsygdomslære, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet. 2013-: Lektor ved Sektion for Tandsygdomslære, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet

Foto: Andreas Bang Kirkegaard

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

| 635 |

SAMFUND & ARBEJDSLIV

”Jeg kommer sikkert til at blive rigeligt udfordret Sarah Kamounah Alder / 23 år 8. semester, Tandlægeskolen i København.

CV 2013-2016: Bachelor i Odontologi, Tandlægeskolen i København 2016: Kandidatstudie i Odontologi, Tandlægeskolen i København 2016: Studentermedhjælper, Tandlægerne på Godthåbsvej 2017: Undervisningsassistent i Oral Biokemi, Københavns Universitet

– Jeg har altid leget med idéen om at forske, bl.a. fordi jeg gerne vil udfordre mig selv på andre måder end at læse lærebøger. Også idéen om at dykke ned i noget, hvor man selv skal finde svarene, tiltaler mig. Og lige nu er jeg et sted i mine studier, hvor jeg har brug for et afbræk, men samtidig være faglig aktiv. Jeg vil gerne lave en ph.d. efter studiet, så det er oplagt at prøve kræfter med et mindre forskningsprojekt nu. Patienter med kroniske sygdomme har oftere symptomer på angst og depression end raske personer. Det gælder også for patienter med Sjögrens syndrom. Og formålet med projektet er at karakterisere personlighedsprofilen hos patienter med primært Sjögrens syndrom og hos matchende raske kontrolpersoner for at undersøge, om personlighedsforstyrrelser er relateret til stress, angst og depression dvs. kognitive forstyrrelser og nedsat livskvalitet, eller om de forekommer sekundært til sygdommen. Helt konkret skal jeg med udgangspunkt i opsamlede spytprøver undersøge, om visse personlighedstræk, angst og depression bliver afspejlet i niveauet af kortisol, dehydroepiandrosteron (DHEA) og proinflammatoriske cytokiner i helspyt. Jeg skal ni måneder til UCLA, hvor jeg bliver oplært i avancerede spytanalysemetoder under vejledning af min amerikanske vejleder, David Wong, som er anerkendt indenfor salivadiagnostik. Jeg er sikker på, jeg nok skal få lært en hel masse. Selve analyserne af spytprøverne skal jeg dog udføre på Tandlægeskolen i København, efter jeg er kommet hjem fra USA. Jeg forventer, at jeg kommer til at udvikle mig fagligt og bliver bedre til at arbejde systematisk og tænke selvstændigt og analytisk. Jeg kommer sikkert til at blive rigeligt udfordret, men det vil jeg også gerne. Det er bl.a. også derfor, jeg har valgt at skulle til USA som en del af projektet. At komme ud af de vante rammer gør det til en helt anden oplevelse.

Projekt: Sammenhæng mellem spyttets indhold af kortisol, DHEA og cytokiner og personlighedstræk, angst og depression hos patienter med primært Sjögrens syndrom blodprøvetagninger 31.000 kr. fra FORSKU til studieophold i USA

Foto: Joachim Rode

| 636 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

SAMFUND & ARBEJDSLIV

”Jeg vil finde den optimale måde at anvende knogleerstatningsmateriale på Hanna Cecilia Aludden Alder / 33 år Uddannelse til specialtandlæge i tand-, mundog kæbekirurgi på Aalborg Universitetshospital samt ph.d.-studerende samme sted.

– Jeg skal se nærmere på et af de hyppigst anvendte knogleerstatningsmaterialer til genopbygning af kæbeknoglen, Bio-Oss, og jeg skal undersøge, om det helt eller delvist vil kunne erstatte behandling med knogletransplantat i forbindelse med lateral genopbygning af kæbeknoglen. Materialet har været anvendt i over 30 år, og man har brugt det på forskellige måder, men man har endnu ikke fundet den optimale teknik eller det optimale blandingsforhold for lateral genopbygning. Men det håber vi, at vi kan i det her studie. Vi er faktisk allerede i gang. Halvdelen af patienterne er blevet opereret, og til oktober bliver de første implantater sat i. Vi har en split-mouth design, hvor patienterne i den ene side får lavet genopbygning af kæbeknoglen med 100 % Bio-Oss og i den anden side i et andet blandingsforhold med en speciel teknik, som vi tror fungerer, men som jeg dog ikke vil røbe noget om endnu. Det bliver ret spændende. Vores projekt er den første undersøgelse, der prøver knogleerstatningsmateriale alene, og som er så omfattende og arbejder med så mange parametre – kliniske, histologiske og radiologiske. Og så er det det første langtidsstudie af sin art. Vi slipper først patienterne efter en femårs opfølgning. Noget af det, der driver mig, er at gøre en forskel for patienterne. Autologt knogletransplantat fra hoften eller underkæben er forbundet med risiko for komplikationer, så vi forventer, at vi kan gøre det kirurgiske indgreb mere simpelt og med færre gener for patienterne og i sidste ende også billigere. Jeg har faktisk også fokus på knogleerstatningsmaterialer i min ph.d., så det har også inspireret mig til at fordybe mig yderligere i emnet.

Projekt: Lateral ridge augmentation with two different compositions of deproteinized bovine bone and autogenous bone. A randomized and controlled study. 60.000 kr. fra KOF, som skal bruges til histologiske undersøgelser

CV 2010: Cand.odont., Karolinska Institutet, Stockholm 2010-2012: Tandlæge, Folktandvården i Gävle 2012-2013: Tandlæge og klinikleder, specialtandplejen i Horsens 2013-2014: Tandlæge, Den regionale specialtandpleje i Viborg og Randers 2014-2019: Uddannelsesstilling til specialtandlæge i tand-, mundog kæbekirurgi, Aalborg Universitetshospital 2015-2019: Ph.d.-studerende, Aalborg Universitet

Foto: Anders Birger

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

| 637 |

INDLÆG & DEBAT

Læserbrev TANDLÆGEBLADETS DEBATSIDER

Indlæg i forbindelse med svar til Ulla Pallesen i Tandlægebladet 2017;121 (nr.5):449-51 ”10 ting du bør vide om erosioner”.

I Indlæg & debat har Tandlægebladets læsere ordet. Her kan luftes synspunkter, deles erfaringer, refereres fra kurser og faglige møder og stilles spørgsmål. Man kan indsende følgende typer af indlæg:

Mangel på videnskabelige beviser lukker op for subjektive synspunkter!

Spørgsmål til Tandlægebladet (maks. 100 ord), læserbrev (maks. 500 ord), kommentar (maks. 500 ord), fagligt referat af kurser eller møder (maks. 500 ord), essay (maks. 1.000 ord), kronik (maks. 2.000 ord). For yderligere vejledning se Tandlaegebladet.dk under »Om Tandlægebladet«. Synspunkter, som fremsættes i indlæggene, står for indsenderens egen regning og kan ikke opfattes som værende dækkende for tandlægestandens og Tandlægeforeningens synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere det indsendte. Man kan kommentere indlæggene ved enten selv at skrive til Tandlægebladet eller ved at gå ind på Tandlaegebladet.dk, hvor det er muligt at klikke sig frem til det pågældende indlæg og kommentere på nettet. Ud over ovenstående typer af indlæg bringes også i denne sektion af Tandlægebladet: Nyt fra NIOM. Redaktionen | 638 |

Ulla Pallesen. Overtandlæge, Tandlægeskolen i København

en aktuelle debat om erosioner i Tandlægebladet har udviklet sig til en uheldig prestigekamp i ”subjektive synspunkter”. Problemet er nemlig, at der savnes klinisk forskning af god kvalitet om tanderosion, som kan besvare spørgsmålene om, hvad der er ”rigtigt og forkert”. Når det er tilfældet, erstattes viden med klinisk erfaring og ”sund fornuft”, og her vil der altid være forskellige opfattelser. I virkeligheden er det desuden kun i ganske små detaljer, at synspunkterne afviger, men Carvalho og Lussi vil gerne krydre debatten med en stor mængde referencer og desuden blande andre sygdomme som caries ind. Det er en klassisk måde at slå debatter ned og imponere læserne. Men så er det nødvendigt, at referencerne er korrekte og relevante – hvilket desværre ikke er tilfældet! Undersøgelserne omkring drikkevarernes erosive potentiale er udført i in vitro-studier, og resultaterne kan naturligvis ikke overføres til det komplekse orale miljø. Et citeret klinisk eksempel er Bartlett et al. (2013); det er en epidemiologisk tværsnitsundersøgelse, som

ikke kan besvare spørgsmål om årsag og virkning. Og spørgsmålet om tandbørstning før eller efter en syrepåvirkning kan heller ikke besvares; O’Toole et al. (2017) konkluderer i deres helt nye artikel, at “Toothbrushing immediately after an acid challenge requires further investigation”. Manglen på videnskabelige beviser åbner altså døren for subjektive synspunkter, som vi alle mere eller mindre er ofre for. Jeg beklager at have anvendt stærke og mindre velvalgte ord i mit tidligere indlæg, hvilket skyldes, at jeg finder det uhensigtsmæssigt, at Tandlægebladet – selv om det har ret til det – ukritisk viderebringer andre råd til tandlæger end Tandlægeforeningen i form af 10 bud om erosioner (evigt sande?!). Det har ikke været min mening at miskreditere journalisten, som jo kun har udført sit job. Mens vi alle venter på mere og bedre klinisk forskning omkring tanderosion og dens forebyggelse, er det vigtigt, at vi står sammen for vores patienter. Derfor mener jeg, at Tandlægeforeningens nyreviderede brochure med gode råd om tanderosion fortsat varmt kan anbefales!

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

INDLÆG & DEBAT

Svar til Ulla Pallesen

Tiago Saads Carvalho, DDS, MSc, ph.d., University of Bern Adrian Lussi, professor, dr.med.dent., University of Bern

e would like to thank Dr Ulla Pallesen for showing yet more interest on the subject. In reply to the comments, our aim in presenting the scientific data was not to impress the readers, but simply to promote Evidence Based Dentistry, for dentists to make the best decisions when caring for their patients. When dealing with patients, we must acknowledge that caries is still the most prevalent oral disease worldwide. So, caries must be included in the debate. One cannot only focus one’s attention on Erosive Tooth Wear (ETW) and ignore other important conditions occurring in the human mouth. Dr Pallesen again mentioned the question of toothbrushing. Both studies cited in her letter (Bartlett et al. 2013, and O’Toole et al. 2017) present clinical data. Although Bartlett et al. (2013) is a cross-sectional study, this does not at all undermine its validity. It is an epidemiological trial that included over 3000 patients, where the authors state: “We found in our large sample study no evidence that waiting after breakfast before tooth brushing has any effect on the degree of tooth wear” (1). Likewise, in the clinical study by O’Toole et al. (2017), if one reads beyond the abstract, one finds that the authors clearly conclude that: “Brushing after meals was not associated with erosive tooth wear suggesting universal preventive advice to delay brushing after meals is not substantiated” (2). Indeed, further investigations are always welcome, and they may deliver refreshing views, but scientific investigations so far point to the same direction. Having considered these, and other studies, we cannot agree with Dr Pallesen that:

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

“the lack of scientific evidence thus opens the door to subjective views”. On the contrary, there are clear evidences showing the lack of association between brushing moment and ETW that support the statement on the consensus report of the European Federation of Conservative Dentistry: “…postponing brushing after eating acidic products is not a useful preventive measure, especially as brushing is a vehicle for delivery of fluoride in the prevention of caries” (3). We do, however, fully agree with one of Dr Pallesen’s statement, that: “…it is important that we stand together for our patients”. It was in this sense that many different authors, from different European universities, have come together to write the Consensus. We can only hope that the Dental Associations from different countries would be willing to consider such evidence in future revisions of their brochures.

References 1. Bartlett DW, Lussi A, West NX et al. Prevalence of tooth wear on buccal and lingual surfaces and possible risk factors in young European adults. J Dent 2013;41:1007-13. 2. O'Toole S, Bernabe E, Moazzez R et al. Timing of dietary acid intake and erosive tooth wear: A case-control study. J Dent. 2017;56:99-104. 3. Carvalho TS, Colon P, Ganss C et al. Consensus report of the European Federation of Conservative Dentistry: erosive tooth wear--diagnosis and management. Clin Oral Investig 2015;19:1557-61.

Debatten om nuværende viden om erosioner er hermed afsluttet. Redaktionen

639 |

SERVICE | Navne

NAVNE Hvis ikke du ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. Skulle du senere ønske at få offentliggjort din fødselsdag igen, bedes du ligeledes kontakte os senest 3 måneder før dagen. Spalten redigeres af Tandlægeforeningens medlemsregistrering tlf. 70 25 77 11 eller e-mail medlemsregistrering@tdl.dk

FØDSELSDAGE 11. JULI 2017 14. AUGUST 2017 30 år Mie Thielow Simonsen, Glostrup, 21. juli Mina Arshadi Juul, København Ø, 21. juli Marie Louise Lønne Sørensen, Risskov, 28. juli Charlotte Astrid Gehrt. København V, 2. august Line Louise Albrechtsen, København NV, 9. august Frederik Stærkær Justesen, København Ø, 10. august Christina Nørregaard Holmquist, Hvidovre, 12. august Peter Bødker-Petersen, København Ø, 12. august

640 |

40 år Mikkel Ro Larsen, Tønder, 16. juli Otto Thorsson, Viby J, 11. juli 50 år Peter Steen Rasmussen, Næstved, 15. juli Amir Gharadjeh Barhagh, Fåborg, 16. juli Bente Krarup Hjortshøj, Odder, 19. juli Morten Fals Vind, Vejle Øst, 21. juli Helle Brøgger, Hørsholm, 9. august 60 år Lars Ølund Larsen, Svendborg , 12. juli Marianne Poulin, Haderslev, 22. juli Boe Larsen, Brøndby, 26. juli Birgitte Sperup, Roskilde, 31. juli Karin Marie Rasmussen, Rødvig Stevns, 4. august Pia-Merete Jervøe-Storm, Dr.med.dent, Priv.-Doz., Bonn, 5. august Jesper Lüdemann, Højbjerg, 10. august Iben Støving, Kirke Hyllinge, 10. august 70 år Bente Lis Dietrich, Glumsø, 13. juli Per Erik Pedersen, Humlebæk, 21. juli Finn Ole Morell, Mørke, 26. juli Jørgen Boel, Fårevejle St., 27. juli Terkel Handberg Mikkelsen, Esbjerg V, 30. juli

80 år Gert Bjørndal-Mølgaard, Høng, 14. juli Johan Münster-Swendsen, Helsingør, 26. juli 85 år Per Bundgaard Albertsen, Humlebæk, 9. august 90 år Karin Vigant Madsen, Nakskov, 17. juli

DØDSFALD Erik Holst, født 1931 Kandidat år: 1956 Tove Aarslev, født 1927 Kandidat år: 1951 Troels Bliksted, født 1941 Kandidat år 1968 Tidligere kredsformand i 9. kreds.

75 år Arne Toft Jøhnk, Ringe, 12. juli Mogens Tinglev Åside, Askeby, 14. juli

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

Navne | SERVICE

Ny professor i kæbekirurgi i Aalborg Forskningsansvarlig overtandlæge, ph.d. Thomas Starch-Jensen er pr. 1. juni 2017 tiltrådt som klinisk professor ved Klinisk Institut, AAU, og det kæbekirurgiske speciale på Aalborg UH. Det skriver Aalborg Universitetshospital. Thomas Starch-Jensen er uddannet tandlæge fra Tandlægeskolen i Aarhus i 1995 og blev i 2004 specialtandlæge i tand-, mundog kæbekirurgi. Efterfølg ende blev han ansat som overtandlæge ved Kæbekirurgi, Aalborg Universitets hospital, og har siden 2013 været speciale ansvarlig overtandlæge for behandling af de vækstbetingede kæbedeformiteter og ansigtstraumatologien. Thomas Starch-Jensen har især forsket i behandlingen af vækstbetingede kæbedeformiteter og genopbygning

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

af kæbeknoglen involverende kliniske og dyreeksperimentelle undersøgelser. I 2012 forsvarede han sin ph.d.-afhandling, som omhandlede genopbygning af kæbeknoglen med knogletransplantat og knogleerstatningsmaterialer. Thomas Starch-Jensen er hovedvejleder for flere ph.d.-studerende og har etableret en international forskningsgruppe ved Kæbekirurgi på Aalborg Universitetshospital i samarbejde med skandinaviske og europæiske universiteter, der har til formål at udvikle nye metoder til genopbygning af kæbeknoglen ved hjælp af knogleerstatningsmaterialer, vækstfaktorer og stamceller samt indførelse af tredimensionel virtuel behandlingsplanlægning af patienter med vækstbetingede kæbedeformiteter.

NY TITEL. Den nye professor, Thomas Starch-Jensen, har også været uddannelsesansvarlig overtandlæge og hovedkursusleder i Sundhedsstyrelsen.

641 |

SERVICE | Navne

Kandidater fra Tandlægeskolen i København

Foto: Lizette Kabré

1 Sonja Tummasdóttir Lamhauge 2 Maria Lyduch Kleven 3 Leila Samadi 4 Teresa Fredslund Rasmussen 5 Lasse Gunnersen 6 Asad Shahbaz Khan 7 Eva Maria Sønnersgaard 8 Muska Sina 9 Cecilie Carrasco Bjørn-Larsen 10 Sofie Wilkens Knappe 11 Anita Ohm 12 Mia Hassing Eriksen 13 Christian Lerche 14 Ali Jihad Badran 15 Kristine Lyngstad Bjørshol 16 Mette Jessen 17 Sára Fossá 18 Maria Isabell Skov Binderup 19 Sofie Pilgaard Wriedt 20 Mette Libak Nielsen 21 Pernille Knudsen 22 Daniel Lindbjerg Christiansen 23 Ida Sofie C Gaardmand 24 Mette Bervig Kjær 25 Ann-Sofie Dorrit H. Møllerhøj 26 Sofie Amalie W. Steiness 27 Minna Krätzel Ørdam 28 Karina Beiter Lauridsen 29 Jason Liu 30 Rikke Hallgren Kaas 31 Nicolai Vorting 32 Frederik Hallengren 33 Mathilde Karlsen Hansen 34 Pernille Grønbech-Jensen 35 Kristine Gross Højland

642 |

36 Camilla Hansen 37 Sadia Monahil Javed 38 Caroline Westphal Rasmussen 39 Mette Køtter Sørensen 40 Julie Roland Hjorth Hansen 41 Henrik Kjær Andersen 42 Diana Shams Onib 43 Anne Bjørg Smedstrup Andersen 44 Nina Bjerregaard Nielsen 45 Marita Fríðgerð Mortensen 46 Ida Johanne Nyberg Garnæs 47 Anna Barbara Krüger Mønster 48 Ebru Sahin 49 Sara Sibai 50 Emine Büyükkahveci 51 Mellanie Stensgaard Vendt

52 Maryam Al Sawaf 53 Hanne Brødbæk Jespersen 54 Zahraa Hassan Jallaw 55 Ihsan El Boayadi 56 Doa Adel Ahmed 57 Ala'a Ahmad Ikke til stede på billedet: Sepehr Sobhaniyan Coral Nakku Annika Langvad Zakia Liaqat Khan Sara Kalhor Michael Weinrich Jensen Maria Atroshchenko Mariam Laith Al-Shahrestani

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

Navne | SERVICE

Kandidater fra Tandlægeskolen i Aarhus 27 Maj Elisabeth Ellehammer Hansen 28 Laura Kjærsgaard Kristensen 29 Mie Spanggaard Petersen 30 Peter Lyksholm Sønderby 31 Mia Portz Dybdal 32 Jónrid Edel Davidsen 33 Maren Fiil Hjort 34 Kristina Lervig 35 Louise Schmidt Nissen 36 Hanna Isaksen Højgaard 37 Maria Ravn Holm 38 Krenar Lepia 39 Julie Gade 40 Emilie Rask Odgaard 41 Anne Christensen 42 Mads Vemb Hansen 43 Adam Sommer Frimand 44 Mathilde Kronborg Breum

33 32 31 29 30 21 20

Foto: Ole Hein Pedersen 1 Trine Godtberg Kjeldgaard 2 Amalie Christine Qvist 3 Trinh Tuy Truong 4 Aleksander Jul Qvist 5 Poul Martin Thorlund 6 Rakul Mikkjalsdóttir 7 Stefanie Bo Nielsen 8 Venuka Rasaratnam 9 Anders Holm Madsen 10 Sunny Khaleque 11 Nick Schnell 12 Bjarke Juul Larsen 13 Michelle Hansen

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

14 Mette Bach Le 15 Hannah Malling Longworth 16 Linda Jørgensen 17 Eva Ring 18 Marie Hauge Mårtensson 19 Anne Skovbjerg Nygaard Thomsen 20 Marie Louise Nørgård Møller 21 Christian Møller Jensen 22 Najaaraq Rosa Svendsen Jakobsen 23 Jonas Mølgaard Longerich 24 Betina Jørgensen 25 Mette Heidi Blaksteen Skotte 26 Helene Vognstoft Kristensen

44 38

39 34 28

22 19

37 35

9 10

8 1

2 3

15 6

7 4

643 |

SERVICE | Navne

MINDEORD

FORHENVÆRENDE OVERTANDLÆGE OG LEKTOR ERIK HOLST Født den 10. oktober 1931 Død den 13. juni 2017 Erik Holst var kandidat fra Danmarks Tandlægehøjskole i 1956. Efter tjeneste i Sverige, Grønland og Schweiz blev han ansat ved Aarhus Tandlægehøjskole samt påbegyndte medicinstudiet ved Aarhus Universitet. Her blev hans interesse for kæbekirurgien vakt, hvilket førte til specialistuddannelse i Sverige, USA og Japan og fra 1964 ansættelse ved Rigshospitalet, Tandlægehøjskolens Kirurgiske Afdeling samt som konsulent ved flere københavnske hospitaler. Specialistanerkendelsen opnåede han i 1969, og i 1971 blev han udnævnt til overtandlæge ved Odense Sygehus og nogle år senere til lektor ved Odense Hospital.

644 |

I de følgende år og frem til han måtte lade sig pensionere på grund af sygdom, etablerede han med stor energi og dygtighed en velanskreven kæbekirurgisk afdeling, og han blev betragtet som en af pionererne inden for moderne kæbekirurgi herhjemme. Han deltog tillige i flere af Sundhedsstyrelsens arbejdsgrupper ved rørende kæbekirurgiens organisation og uddannelse af kæbekirurger, ligesom han var stærkt engageret i nordisk samarbejde inden for faget. Han har været censor i kirurgi ved både Københavns og Aarhus U niversitet samt skrevet adskillige artikler i danske og udenlandske tidsskrifter. Kilde: Berlingske 15. juni 2017

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

Skal du ansættes i privat praksis? Få gennemgået din kontrakt, inden du skriver under

Hvilken løn kan du forvente? Hvordan kan du sikre optimal efteruddannelse? Og hvad med opsigelsesvarsel og pension? Send os din ansættelseskontrakt og få en professionel, juridisk vurdering inden du skriver under. Du får kommentarer til kontrakten, og vi rådgiver dig, så du kan opnå de bedst mulige ansættelsesvilkår.

Kontakt afdelingen for ansatte tandlæger på fo-ansatte@tdl.dk

SERVICE | Tandlægeforeningens kollegahjælp

KOLLEGAHJÆLP Gratis og anonym formidling af

TANDLÆGERNES TRYGHEDSORDNINGER

VED STEMNINGSLIDELSER

Per Ilsøe Klostergade 56

Lena Hedegaard

Rådgivning

KREDS 1

8000 Århus C

Susanne Raben

v/erhvervspsykolog

Marie Winding

Tlf. 86 12 45 00

Svanemøllevej 85

Majken Blom Søefeldt

2900 Hellerup

Tlf. 60 40 72 10

Tlf. 39 46 00 80

E-mail: mail@blomsoefeldt.dk

hjælp til medlemmer i krise.

KREDS 5

Turpinsvej 2 2605 Brøndby

Tina El-Dabagh

Tlf. 36 75 48 75

Tordenskjoldsgade 37, 1. th

Erhvervspsykologisk

8200 Århus N Sidsel Fogh Pedersen

E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

TANDLÆGEFORENINGEN

H. C. Ørstedsvej 38

Tlf. 86 16 85 10

Vivian Riel

1879 Frederiksberg C

Amaliegade 17

Tlf. 33 25 50 20

1256 København K

KREDS 6

Tlf. 70 25 77 11

Michael Rasmussen

KREDS 2

Gl. Vardevej 191

Thomas Hjorth

6715 Esbjerg N

Platanvej 1

E-mail:

VED ALKOHOL- OG MISBRUGSPROBLEMER

4684 Holmegaard

mr.mr.rasmussen@gmail.com

Alkolog

Tlf. 55 54 64 49 – 42 700 500

Tlf. 75 13 75 13

Birgit Juul Nielsen Tlf. 40 28 92 85

Helle Gamst Skov

KREDS 3

Torvet 3

Louise Wilhelmsdal

6100 Haderslev

Nørregade 11

E-mail: helle@gamst-skov.dk

4930 Maribo

Tlf. 74 52 28 02

Tlf. 54 78 03 70 Peter Boch Stadionvej 32

KREDS 4

6510 Gram

Kristina Hansen

Tlf. 74 82 12 12

Rosengårdscentret, Rød Gade 5220 Odense SØ Tlf. 66 15 80 35

KREDS 7 Majbritt Jensen

Flemming Tolbod

Strandvejen 3

Torvet 2

9000 Aalborg

5900 Rudkøbing

Tlf. 20 77 32 66

Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02

KREDS 9 Lars Rasch Nørgaards Allé 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00

646 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

Kalender | SERVICE

KALENDER Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 8 2017: Deadline: 9. august 2017 Udkommer: 26. august 2017 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 9 2017: Deadline: 6. september 2017 Udkommer: 23. september 2017 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk. Kurser udbudt kommercielt: Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms Kurserne faktureres efter hver udgivelse

KURSER UDBUDT AF FORENINGER, SKOLER OG FAGLIGE SELSKABER

2017 AUGUST Sommerskole på IOOS i Aarhus 16 spændende kurser for hele tandplejeteamet – 10 helt nye.. Halv- og heldagskurser - foredrag og arbejdskurser. Datoer:15., 16. og 17.8.2017 Arrangør: Institut for Odontologi og Oral sundhed, Aarhus Universitet Info: www.dent.au.dk (efter- og videreuddannelse)

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

Skandinavisk Selskab for Protetik (SSPD) Årsmøde Dato: 17-19.8.2017 Sted: I Mærsk-bygningen ved Panum Instituttet, Blegdamsvej 3, København N I samarbejde med Dansk Selskab for Oral Implantologi (DSOI) og Selskab for Oral Rehabilitering (SOR) foredrag indenfor 3D, mucogingivale teknikker og Protetik. Af internationale foredragsholdere Yderligere information: sspdcongress2017.com Sektionsmøde, ITI Sektion Danmark 2017 Dato: 26.8.2017, kl. 08.30-15.45 Sted: Comwell Hotel Sorø, Abildvej 100, 4180 Sorø Tilmelding: Gratis deltagelse ude lukkende for ITI-medlemmer Tilmelding senest den 12.8 2017 via ITI-net

SEPTEMBER Selskabet for Odontologisk Praktik holder efterårsmøde Dato: 1.-2.september 2017 På Hotel Munkebjerg ved Vejle Emne: se hjemmeside www.sopnet.dk Kontaktperson: Janne Riis jr@janneriis.dk

OKTOBER Årsmøde DSOI Arrangør: Dansk Selskab for Oral Implantologi Dato: 27.-28. Oktober 2017 (Golfturnering d. 26. oktober) Sted: Hotel Munkebjerg, Vejle Emner: Piezokirurgi, ”the conometric concept” og IT i nutidens implantatbehandlinger Foredragsholdere: Angelo Trödhan Marco Degidi Henny Meijer Gerry Raghoebar Yderligere information på: www.dsoi.dk Internationalt retsodontologikursus: Disaster Victim Identification. Ugekursus: 30. oktober – 3. november 2017 (begge dage incl.). Sted: Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitetshospital, Skejby Kursusansvarlig: Adj. professor, specialtandlæge Dorthe Arenholt Bindslev, Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet (i regi af IOFOS - International Organization for Forensic-Odontostomatology). Kursussprog: engelsk Målgruppe: tandlæger med speciel interesse for retsodontologi, med eller uden tidligere erfaring på området. Omfang: Ca. 40 timers konfrontationsundervisning/hands-on øvelser og ca. 20 timers forberedelse; i alt ca. 60 timer, sv.t. 2 ETCS point. Kursusgebyr: 1200 Euro Yderligere oplysninger, herunder relevante links samt pre-registration på kursets hjemmeside: http://forensic. au.dk/disaster-victim-identification/

647 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

KOLLEGIALE HENVISNINGER Henvendelse angående kollegiale henvisninger: Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris: kr. 37,25 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. juni og den 1. december. Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer. Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen. : Tandlæger, der lever op til Tandlægeforeningens krav om dokumenteret efteruddannelse

ADIPOSITAS Tandklinikken Ravn Behandling af overvægtige patienter op til 350 kg. Patienterne kan køres ind, men skal kunne gå de sidste 4 m til stolen Handicapvenlig parkering og indgang Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

BEHANDLINGSCENTRE Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Fulde rekonstruktioner Knoglegenopbygning Bidfunktion Endodonti Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger. Implantologi Panoramarøntgen

648 |

Franklin Læssø Kirsten Læssø Mia Herning Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Hausergaarden Hauser Plads 20, 1127 København K v/Nørreport Station Tlf. 33 15 15 34 info@hausergaarden.dk www.hausergaarden.dk Bidfunktion * Smerter Implantologi * Komplikationer Kirurgi * Knogle-opbygning Endodonti * Protetik Rekonstruktioner * Æstetik John Orloff Dip Imp Dent RCS (Eng) Jens Kristiansen Narkose * Brian Lerche, speciallæge Specialklinik f. tandregulering Harry Fjellvang, Specialtandlæge, ph.d. www.tandregulering.info mail@tandregulering.info Giorgia Thomsen, Keramik, 3Shape Tlf. 29 76 11 80 Morten Rye lab.tek. 3Shape Tlf. 22 94 68 00 morten@ryedental.dk Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion. Bidrekonstruktion, Cerec3. Implantologi, Invisalign. Knogleopbygning, Kirurgi. Parodontal kirurgi. Beh. af retraktioner. Protetik, Æstetik, Endodonti. Panoramarøntgen. Cone-Beam scanning. LiteWire. Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Lennart Jacobsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Lars Bo Petersen Kenneth Jordy Ib Sewerin

Evident Tandlægerne www.etand.dk Brøndby tlf. 36 75 01 33 Hellerup tlf. 39 62 66 66 Hørsholm tlf. 45 86 76 96 klinik@etand.dk Implantologi Kirurgi Protetik Kæbeprotetik Behandlingsplanlægning Parodontologi Ortodonti Panoramarøntgen Fuldnarkose Erik Andersen Hanne Bahrt Lars Nygaard Lars Rossel Cathrine Holst Lars Hansen Anne Louise Lund Hanne Schüssler Lene Hansen

BIDFUNKTION Jylland Birgitte Skadborg Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Bidfunktion og oral bid rehabilitering Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk Karin Fejerskov Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Bidfunktion, ansigtssmerter og snorken Steen Rosby Stationsvej 1, 6880 Tarm Tlf. 97 37 15 15 info@rokketand.dk Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet.

Sjælland Marianne Holst-Knudsen Engløbet 8, 2730 Herlev Tlf.: 44 94 16 16 www.herlevtandlaegerne.dk

Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85 Tandlæge Mads Bundgaard Amager Tandplejecenter Tårnby Torv 9, 2770 Kastrup Tlf. 32 50 46 50 amagertand@gmail.com www.amagertandplejecenter.dk Atypiske ansigtssmerter og TMD behandling.

BØRNETANDPLEJE Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46 D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

DENTAL OG MAKSILLOFACIAL RADIOLOGI Aarhus Tandlægeskole CBCT og panorama-undersøgelse Henvisning og prisliste på www.au.dk/tls/for-tandlaeger Pernille Egdø SpecialTandlægeCenter Gentofte Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektioner, autotransplantationer Panorama (OTP), oral medicin Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf: 39 64 65 14 Online henvisning: www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Specialtandlægerne Seedorffs Stræde Panorama, CBCT (3D) og billedbeskrivelse Hanne Hintze, dr.odont. Søren Schou, dr.odont. Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www. sptand.dk pecialtandklinikken SønS derjylland CBCT scanning (3D scanning) CBCT kæbeledsoptagelser Også panorama- og kranie optagelser. Henvisningsblanket hentes på www.specialtandklinikken.dk Haderslevvej 54, 6200 Aabenraa TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled) Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/specialklinik/radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen. Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

HJEMMEBEHANDLING HjemmeTandlægen Tandlæge Nadir Handhal m. fl. Telefon 70 27 52 85 info@hjemmetandlaegen.dk www.hjemmetandlaegen.dk

IMPLANTATER Fyn Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart B. Pade N. Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 E-mail: info@klinik21.dk www.klinik21.dk Panoramarøntgen Cone-Beam 3d-scanning

Jylland Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen PROT. Michael Decker Lisbeth Lynderup Mette Løth Munkholm Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk E-mail: mail@tandlaegecentret9000.dk

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

Aarhus Implantat Center Klostergade 56, 8000 Aarhus C Tlf. 86 12 45 00 Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.implantatcentret.dk Brædstrup Implantat Center

IR. v/spec.tdl. John Jensen K KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev PROT Birgitte Skadborg Implantologi, kirurgi, narkose Protetiske rekonstruktioner 3D scanning Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Herning Implantat Center Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik. Mulighed for narkose Horsens Implantatcenter Bent Rønn, Løvenørnsgade 1A 8700 Horsens. Tlf. 75 62 10 70 www.horsensimplantatcenter.dk info@horsensimplantatcenter.dk KOHBERGTANDKLINIK.DK Peter Kohberg Implantatcenter Speciale: immediat implantologi Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk Kolding Implantat Center Jens Thorn, specialtandlæge Henrik Hedegaard Carl-Otto Hedegaard Sundhedshuset Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.ORIS.dk/kolding/ Kirurgi og protetik Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik

Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk Ulrik Holm-Christoffersen Implantater, knogleopbygning. Straumann, Nobel, Ankylos, Dio, Astra. Panorama, CBCT. Narkose Sønder Allé 5, Aarhus C, Tlf. 86 13 26 36 aarhusimplantater@gmail.com

Sjælland Bagsværd Implantatklinik Henrik Gutte Koch Bagsværd Hovedgade 99, 1. 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk www.tandimplant.dk – rimelige kollegiale priser Jørgen Rostgaard Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk Kæbekirurgisk Klinik Niels Ulrich Hermund, ph.d., kæbekirurg Søren A. C. Krarup, kæbekirurg Jytte Buhl, kæbekirurg Esben Aagaard, kæbekirurg Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 København K T: 33 12 24 04 W: kkh8.dk Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik

Niels Gersel Specialtandlæge, dr.odont. Klaus Gotfredsen Tandlæge, dr. odont København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Astra, Straumann, Nobel, Xive, Camlog, Dio Pernille Egdø SpecialTandlægeCenter Gentofte Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektioner, autotransplantationer Panorama (OTP), oral medicin Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf: 39 64 65 14 Online henvisning: www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Specialtandlægerne Ole Schwartz, ph.d. og Thomas Kofod, ph.d. Alt indenfor Tand-, Mundog Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer. Lyngby Implantat Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater

649 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

KIRURGI Fyn Klinik for Kæbekirurgi Torben Thygesen, Kæbekirurg, ph.d. Knogleopbygning/Straumann/ Astra/Camlog/Nobel Vestre Stationsvej 15, 5000 Odense C. Tlf.50 65 62 66 Mail:tht@klinik-vs15.dk www.klinik-vs15.dk

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk Bjarne Neumann Specialtandlæge – Aalborg www.tandsyn.dk Tlf. 98 12 19 72 e-mail: b.neumann@stofanet.dk Brædstrup Implantat Center KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d. Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Kirurgiklinik – Klinik f. TMK-kirurgi Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.kirurgiklinik.dk

Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran. Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16 E-mail: leif@tdlfagernaes.dk www.tdlfagernaes.dk Kirurgi Implantater Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk E-mail: post@tandherning.dk Mulighed for narkose Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling Nørgaard Mobil Kæbekirurgi Lena Nørgaard, Spec. tdl. i tand-, mundog kæbekirurgi. Oral kirurgi og Implantat behandling. Erfaring i operationer på børn. www.mobilkaebe.dk E-mail: lena@mobilkaebe.dk Tlf. 21 62 32 94 Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Specialtandlægerne Seedorffs Stræde Oral kirurgi og implantater Søren Schou, dr.odont. Hanne Hintze, dr.odont. Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www. sptand.dk Ulrik Holm-Christoffersen Kirurgi, implantater. Mulighed for narkose. Sønder Allé 5, Aarhus C Tlf. 86 13 26 36 aarhusimplantater@gmail.com

650 |

Sjælland Bagsværd TandlægeCenter Dagligdagens kirurgi Henrik Gutte Koch & Jens Tang Mærkedahl Amotio, rodresectioner m.v. (Vi bruger retroplast) ”Kort/ingen ventetid” Bagsværd Hovedgade 99, 1 2880 Bagsv. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 Mulighed for narkose Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 E-mail: barfod@tandkir.dk Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Kæbekirurgisk Klinik Niels Ulrich Hermund, ph.d., kæbekirurg Søren A. C. Krarup, kæbe kirurg Jytte Buhl, kæbekirurg Esben Aagaard, kæbekirurg Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 København K T: 33 12 24 04 W: kkh8.dk Rodresektioner Cyster og tumorer Slimhindeforandringer Fjernelse af tænder Knoglerekonstruktion Implantater Nervelateralisering Generel anæstesi Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7 A 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Mulighed for narkose Avanceret kirurgi: Specialtandlæge Lars Pallesen Kirurgi: Tandlæge Kristian Lee

Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh. Natashia IngemarssonMatzen

Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt narkosebeh., søvnapnø og snorken Niels Gersel Specialtandlæge, dr.odont. København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi Pernille Egdø SpecialTandlægeCenter Gentofte Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektioner, autotransplantationer Panorama (OTP), oral medicin Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf: 39 64 65 14 Online henvisning: www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantat behandling Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk

Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk

NARKOSE

Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk

Fyn Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Odense klinikken Tlf.: 66 12 62 26 info@centrumtandlaegerne.dk Middelfart klinikken Tlf.: 64 40 24 03 middelfart@ centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose. Der er mulighed for at leje sig ind.

Jylland

ODONTOFOBI

Brædstrup Implantat Center

Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk L.M. Christensen og F. Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05

ouise Kold & L Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 E-mail: post @tandherning.dk Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling. Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Aarhus klinikken Tlf.: 86 13 26 36 aarhus@centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Sjælland Lone Lange Dronningensgade 48, 1. 1420 København K Tlf. 32 57 00 19 Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

ORTODONTI Fyn Helle Lindtoft Specialtandlæge i ortodonti Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 E-mail: mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 E-mail: klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7. 5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk

Jylland Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1. 7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti Carsten Lemor Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 98 13 48 70 Specialtandlæge i ortodonti Janne Grønhøj Morten G. Laursen Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæger i ortodonti mail@specialtandlaeger.dk Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlæger i ortodonti Specialtandlægen Vesterbro 68 7900 Nykøbing M Tlf. 97 72 59 88 Specialtandlæge i ortodonti Lisbeth Nielsen, ph.d. Tandreguleringsklinikken Toldboden 1, 5C 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk Borchorst tandregulering Vesterbro 95, 1. th. 9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00 administration@borchorsttandregulering.dk Specialtandlæge i ortodonti Henvisninger for røntgenoptagelser og CBCT-scanninger på www.borchorsttandregulering. dk/rtg_henvisning.html

Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT-scanning Ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Haderslevvej 54, 6200 Aabenraa Tlf. 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk Søren Povlsen Nørre Boulevard 61 7500 Holstebro Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland Harry Fjellvang Specialtandlæge, ph.d. Specialklinik for tandregulering Tlf. 33 93 07 23 www.tandregulering.info mail@tandregulering.info Helen Torkashvand Specialtandlæge i ortodonti Indenta Clinic Løngangstræde 37, 1. 1468 København K. Tlf. 33 13 20 40 www.tandretning.com www.indentaclinic.dk E-mail: info@indentaclinic.dk Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116 A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 www.holtetandreguleringsklinik.dk Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Rosenborggade 3, 1. 1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk Søren Wiborg Lauesen Jens Fog Lomholt Specialtandlæger i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com

651 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Specialtandlægerne i Bredgade Louise Barnechow Malene Hallund Lars Pallesen Søren Hillerup Ortodontisk behandling af børn og voksne. Facialt og lingualt apparatur. Invisalign. Skeletal forankring. Multidisciplinært samarbejde. Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Søren Haldager Helen Torkashvand Specialtandlæger i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45 keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk

PARODONTALBEHANDLING Fyn Lone Sander, ph.d. Mette Rylev, ph.d. Tandlægerne Det Gule Pakhus Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: info@tdgp.dk www.tdgp.dk

Jylland Bjarne Klausen, ph.d., dr.odont. Kongensgade 89 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 70 45 E-mail: parodont@esenet.dk www.parodont.dk Brædstrup Implantat Center Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

652 |

Lone Sander, ph.d. Mette Kjeldsen, ph.d. Mette Rylev, ph.d. Store Torv 6, 3. 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 http://tdl-storetorv.dk Rikke Wedell Nielsen Tandlægerne Løgstør Bredgade 1 9670 Løgstør Tlf. 98 67 18 55 tandlaegernebredgade1@os.dk Henvisninger modtages for generel parodontitis behandling, parodontitis kirurgi med og uden knogle regeneration, periimplantitis.

Sjælland Jan Bjerg Andersen Kaveh Golestani Mats Christiansen Mikrobiologiske test, kirurgisk laserassisteret parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk Marianne Hoffmeyer M.S., Board Certified Perio (USA) Vimmelskaftet 47 (Strøget) 1161 Kbh. K. Tlf. 33 13 66 60 Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Lone Forner, ph.d. Tanja S. Borch, ph.d. Dronningens Tværgade 41, 2. 1302 København K Tlf. 33 13 71 78

Steen Jørgen Skov, ph.d. Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: klinik@sd-dental.dk www.sd-dental.dk Kirsten Alberg CentrumKlinikken Tinggade 1 4100 Ringsted Tlf. 57 61 00 86 E-mail: post@centrumklinikken.dk www.centrumklinikken.dk Peter Røgind Frederiksborggade 4 1360 København K Tlf. 33 13 10 01 roegind@roegind.dk Tandklinikken Ravn Nørregade 9 og Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 65 25 09 – 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

PROTETIK Fyn Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

tandlaegerne@dronningenstvaergade41.dk

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kongens Nytorv) 1100 København K Tlf. 33 12 24 21/Fax: 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk

Jylland Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik

Sjælland Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

RODBEHANDLING Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2. 1620 København V Tlf. 33 24 79 33 mail@tandlaegerne-bruun.dk Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 Udelukkende endodonti j.buchgreitz@gmail.com Kenneth Jordy Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K. Tlf. 33 12 24 21 E-mail: kongensnytorv@ colosseumklinikken.dk kj@colosseumklinikken.dk Mette Karlsbjerg Shiran Gunhilds Plads 8 7100 Vejle Tlf. 79 30 12 21 E-mail: info@mette-shiran.dk www.mette-shiran.dk Thomas Harnung M. D. Madsensvej 9, 1. 3450 Allerød www.endo-henvisning.dk Tlf. 48 17 27 16 Ortograd endodonti Otto Schmidt Store Torv 18 8000 Århus C E-mail: info@ottoschmidt.dk www.ottoschmidt.dk Ortograd – og kirurgisk endodonti

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Younes Alipanah, Specialtandlægeuddannet i endodonti fra Shiraz Universitet Marianne Holst-Knudsen Engløbet 8, 2730 Herlev Tlf: 44 94 16 16 www.herlevtandlaegerne.dk Søren Grønlund dinTANDLÆGE Fyrvej Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf: 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk Thomas Hedegaard Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 E-mail: henvisning@storegade3.dk www.storegade3.dk Ortograd og kirurgisk endodonti

Tom Lykke Gregersen Perlegade 13 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 84 42 www.perletand.dk Kasper Holm-Busk Klinik: Birgitte Emborg Hersegade 7E 4000 Roskilde Tlf. 46 35 12 07 E-mail: info@emborg.nu www.emborg.nu Vitus Jakobsen Tandlægerne Det Gule Pakhus Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: info@tdgp.dk www.tdgp.dk

Mads Juul Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 henvisning@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Sune Demant Pedersen Amager Tandklinik Amagerbrogade 175, 1. sal 2300 København S Tlf: 32 55 13 00 www.amagertandklinik.dk mail@amagertandklinik.dk

ÆSTETISK TANDPLEJE John Orloff Hausergaarden Æstetik * eget dental lab. Se under behandlingscentre www.hausergaarden.dk

Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 E-mail: kongensnytorv@ colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk pl@colosseumklinikken.dk Nicolai Yde Klinik for æstetik, implantater og rekonstruktion Hovedvagtsgade 4 1103 Kbh. K Tlf. 33 14 62 78 E-mail: klinik@nicolaiyde.dk www.nicolaiyde.dk

Beauty beyond aesthetics.

Giving a hand to oral health.

Venus Kompositter Perfekte fyldninger hver gang! Zandra Morris Mobil nr. 22 35 57 37

Morten Thomsen Mobil nr. 40 35 93 91

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

653 |

SERVICE | Stillinger

STILLINGSANNONCER Henvendelse angående

Billetmrk.-annoncer:

Ansættelseskontrakter for

Privat ansatte tandlæger har

rubrikannoncer:

Ekspeditionsgebyr kr. 375,-

ansatte tandlæger:

ingen gældende overenskomster,

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

+ moms.

Ifølge loven skal du som ansat

men når du bruger Tandlæge-

have en ansættelseskontrakt, der

foreningens standardkontrakter,

Stillingsopslag i udlandet

beskriver alle relevante forhold for

bliver lovens betingelser opfyldt.

modtages ikke under billetmrk.

ansættelsen.

Kontakt altid Tandlægeforeningen,

Stillinger søges kr. 25,75 pr. spaltemm.

Sidste frist for indrykning af

Offentligt ansatte tandlægers

Læs mere om ansættelseskontrak-

Køb og salg kr. 26,75 pr. spaltemm.

rubrikannoncer:

ansættelseskontrakt skal henvise

ter på Tdlnet.dk

Brugtbørsen kr. 22,50 pr. spaltemm.

TB 8 2017: 9/8

til den relevante overenskomst,

Farvetillæg 10 % + moms. Bureaupro-

Udkommer: 26/8

mens lønnen som regel vil fremgå

vision ydes ikke for annoncer indrykket

TB 9 2017: 6/9

af en særskilt lønaftale. Lønaftalen

gennem bureau.

Udkommer: 23/9

indgås af Tandlægeforeningen

e-mail: ta@tdl.dk Pris: Stillingsopslag kr. 34,75 pr. spaltemm.

inden du skriver kontrakten under.

efter aftale med dig.

STILLINGER TILBYDES Privat ansættelse

Få 50 % i rabat på din jobannonce i Tandlægebladet ved også at indrykke en annonce på dentaljob.dk

TANDLÆGE SØGES TIL KLINIK I AALBORG Da vores erfarne tandlæge har valgt at gå på pension, søger vi en tandlæge til ansættelse på deltid/fuldtid. Vi består til dagligt af et team på 3 tandlæger, 1 tandplejer og 4 klinikassistenter, samt en tilknyttet kæbekirurg. Vi udfører alle former for tandbehandling og bestræber os på at arbejde med rettidig omhu og efter en høj faglig standard, hvor patienten altid er i fokus. Vi søger en tandlæge gerne med erfaring. Ansøgningen kan sendes til maltbaek@tandsyn.dk Tandlæge Henrik Maltbæk Jensen Tandlægerne Nørregade 19 9000 Aalborg

654 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

Stillinger | SERVICE

Bliver du vores nye tandlæge og måske partner i PLUS1’s nye klinik i hjertet af København? Vil du arbejde på byens flotteste klinik og med en af Københavns bedste udsigter? Nærmeste naboer bliver Hovedbanegården og Tivoli, når vi 1/11 åbner vores nybyggede klinik på 10. sal i Panoptikon-bygningen. Klinikken bliver en top-moderne og lækker arbejdsplads, med 7 klinikrum. Er du erfaren tandlæge og har du mod på, og kompetencer til, at blive klinikchef for vores nye klinik? Som klinikchef vil du få ansvaret for klinikkens daglige drift og personale i samarbejde med den øvrige ledelse af PLUS1. Vi har brug for en tandlæge som har jus og minimum 3 års erfaring fra privatpraksis. Som klinikchef med de rette kvalifikationer, vil der være mulighed for, på sigt, at indtræde som partner. Du får mulighed for at sætte dit eget præg på klinikkens drift og daglige liv. Vi søger vi en person som kan lide at kommunikere med andre og møder verden med et smil. Vi tager hånd om hinanden – og vores patienter.

Stillingen er på 35 stoletimer ugentligt. Du må påregne at skulle deltage i ledelsesmøder og administration. Vi sammensætter et helt nyt team med dig i spidsen. Derudover vil du få følgeskab af de ca. 40 super søde og dygtige kollegaer på PLUS1-klinikkerne i Rødovre, Ballerup og Ørestad.

Kvaliteten er i fokus Hos PLUS1 arbejder vi fokuseret på at sikre et ensartet højt kvalitet- og behandlingsniveau, gerne med fokus på kosmetiske behandlinger. Vi har ugentlige personalemøder, månedlige behandlermøder samt in- og eksterne kursusdage. Har du et fagområde du interesserer dig ekstra meget for, er der gode muligheder for specialisering indenfor PLUS1-kæden.

Et socialt og kollegialt miljø Det er vigtigt for os, at arbejdet foregår i et godt socialt og kollegialt miljø. Derfor har vi fælles julefrokoster og sommerfester - og jævnligt fælles fredagsbar.

Dygtige kollegaer PLUS1 har klar fokus på at tiltrække og fastholde de dygtigste medarbejdere, da et job hos os er præget af travlhed og høje faglige krav. Vi tilbyder generelt udfordrende stillinger med gode udviklingsmuligheder og stort ansvar.

Søg stillingen i dag Vi ønsker stillingen besat per 1. november 2017. Ansøgning, CV og eventuelle referencer skal sendes senest 15. august 2017. Vi afholder løbende ansættelsessamtaler. Hvis du er interesseret i stillingen anbefaler vi derfor, at du sender din ansøgning hurtigst muligt. Send din ansøgning per e-mail til job@plus1.dk. For yderligere oplysninger kan du kontakte Rune Kirkeby på ovennævnte e-mail eller på telefon 2448 8061. Vi glæder os til at høre fra dig.

Ny klinik

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

655 |

SERVICE | Stillinger

BLIV UDSENDT OG GØR EN FORSKEL MED TANDSUNDHED UDEN GRÆNSER

Humanitært arbejde blandt verdens udsatte Tandsundhed Uden Grænser (TUG) søger tandlæger, tandlægestuderende (med bestået 8. sem.), tandplejere, tandplejerstuderende (med bestået 4.sem.) og klinikassistenter, der vil arbejde frivilligt i to uger for at fremme tandsundheden i nogle af verdens fattige lande.

Hvor og hvornår udsendes dentalmissionerne? Februar 2018 udsender TUG i en uge til følgende områder: • Rwanda • Vestbredden

Hvad kræves der for at deltage? • • • •

Du skal interessere dig for tandsundheden i udviklingslande Du skal være medlem af TUG Du skal have lyst til at møde og arbejde i en ny kultur Du skal deltage i et obligatorisk kursus den 5. november 2017 i København

Ansøgnin g 15. septe sfrist mber 20 17

Læs me re om d e en og tidlig ere delt kelte projektla n a på www geres oplevels de er .tug-dk .org Læs og så hvord an d langsig tede ud u kan støtte vo viklings res projekte r.

Økonomi Projektdeltagerne dækker selv udgifter til rejse og ophold. TUG sørger til gengæld for udstyr, lokal transport og projektplanlægning. Ansøgningsskema og bilag sendes elektronisk til: dentalmission@tug-dk.org Ansøgningsfrist: 15. september 2017 Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte TUG på tlf: 33487703 eller e-mail: tug@tug-dk.org Ansøgningsskemaet og flere informationer om projekterne samt rejseperiode kan findes på TUG's hjemmeside www.tug-dk.org

656 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

Stillinger | SERVICE

STILLINGER TILBYDES Offentlig ansættelse

GENOPSLAG - KLINIKCHEF / OVERTANDLÆGE TIL TANDPLEJEN - HEDENSTED KOMMUNE Leder til Tandplejen - Lyst til at sikre tandsundheden for 11.000 børn og unge? Om jobbet Vores leder af Tandplejen går på pension efter 38 år i kommunen. Det fortæller, at Hedensted i almindelighed og Tandplejen i særdeleshed er en meget attraktiv arbejds plads, hvor man har lyst til at blive lidt længere. Dette afspejles også hos de 17 stabile og en gagerede medarbejdere, som har fokus på at opgaver løses bedst i fællesskab, og at udvik ling og forandring er en naturlig del af at op retholde et godt fagligt miljø med høj kvalitet i opgaveløsningen. Fleksibilitet er derfor et nøgleord, når der arbej des på tværs af vores to klinikker i Juelsminde og Hornsyld og det, forventer vi også, er en kernekompetence hos vores nye leder. Udover de to kommunale klinikker samarbejder vi med private tandlæger om at sikre optimal tandsundhed for vores knap 11.000 børn og unge i Hedensted. Aktuelt er lederskiftet forbundet med at specialet omkring tandregulering skal gentænkes, idet led eren har varetaget denne opgave i samarbejde med specialtandlægekonsulent. Også inden for de øvrige specialeområder kirurgi, omsorgs og specialtandpleje er der et generationsskifte på vej, hvilket giver anledning til at se på udviklingen af disse områder isoleret og som en helhed.

For en ny leder betyder det, at der er et stort selvstændigt ledelsesrum, og samtidig en sam arbejdskultur, hvor alle forpligter sig på at spille hinanden gode. Du skal komme med en stor faglighed og lyst og vilje til at drive Tandplejen, således at vi fort sat leverer en god kerneopgave og udvikler os i tæt samspil med borgere, private aktører og kollegaer på tværs. Løn og ansættelsesvilkår Løn og ansættelse i henhold til gældende over enskomst. Der kan forhandles kvalifikations og funktionsløn. Hvis du vil vide mere Er du blevet nysgerrig, kan du på vores hjemmeside www.hedensted.dk/borger/ sundhedogsygdom/tandplejen læse meget mere om os. Du kan også kontakte læringschef Marianne Berthelsen på tlf. 2920 9077 for yder ligere uddybning og spørgsmål.

Ansøgning Ansøgningsfristen er mandag den 10. august 2017. Ansøgningen sendes via link på kommunens hjemmeside. Der udvælges kandidater mandag den 14. august 2017. Første samtale finder sted onsdag den 16. august 2017. Der vil være testning foretaget af Hedensted Kommunes HR afdeling mellem første og anden samtale.

Hedensted kommune er kendetegnet ved en flad ledelsesstruktur og et tæt og godt sam arbejde med det politiske niveau. Det giver mulighed for innovation og handlekraft på alle niveauer.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

657 |

SERVICE | Stillinger

Sammen om København

Tandlæge Vi søger en tandlæge, som har lyst til at være klinikleder. Som klinikleder vil du, ud over at arbejde som tandlæge, også stå for den daglige drift og udvikling af klinikken. Derudover skal du stå for planlægning og koordinering af arbejdet på klinikken i samarbejde med teamet, have ansvar for faglig rådgivning af medarbejderne og prioritere klinikkens ressourcer i forhold til risikogrupper, indkaldeintervaller, sundhedsfremmende aktiviteter mv. Stillingen kræver, at du har opnået ret til selvstændigt virke for at varetage funktionen som klinikleder. Ansøgningsfrist den 15. august 2017. Søg stillingen på www.kk.dk/job – “Pleje”

www.tksor.no Tannhelsetjenestens kompetansesenter Sør (TkS) er et av seks regionale odontologiske kompetansesentre i Norge. TkS eies av fem fylkeskommuner: Buskerud, Vestfold, Telemark, Aust- og Vest-Agder. Senteret ligger i sørlandsbyen Arendal. TkS sitt mandat er odontologisk spesialistbehandling, etter- og videreutdanning, rådgivning, forskning, og folkehelsearbeid. TkS skal bidra til å heve forskningskompetansen og stimulere til forskningsaktivitet på tannhelsefeltet i region Sør.

Forskningsleder

Hausers Plads

Har du lyst på en utfordrende og interessant jobb i en av Norges fineste kystbyer? Har du forskerkompetanse og stor interesse for å stimulere fram gode og relevante forskningsprosjekter innen tannhelsefeltet?

Sammen om København

Tandlæger Stillingerne indebærer et stort ansvarsområde, et godt arbejdsmiljø med spændende og afvekslende arbejdsopgaver og et stort kollegialt netværk. Børne- og Ungsdomstandplejen er en velorganiseret og kvalitetsbevidst tandpleje, der er fuldt digitaliseret både med patientjournal og røntgen.Vi er mange, så du skal være en teamplayer, dvs. besidde gode samarbejdsevner, være udadvendt og have et positivt livssyn. Vi vægter faglighed, børnekompetence og evnen til at arbejde med børn og unge højt.

Vi søker etter en engasjert person med doktorgrad/ph.d. innen odontologi, som kan være med å bygge opp og videreutvikle vår forskeravdeling ved kompetansesenteret. Vi kan tilby en ansvarsfull og utfordrende stilling i et aktivt og hyggelig arbeidsmiljø, med mulighet for egne forskningsprosjekter. For mer informasjon om stillingen, og elektronisk søknadsskjema se vår nettside www.tksor.no

Ansøgningsfrist den 15. august 2017. Søg stillingen på www.kk.dk/job – “Pleje”

Ørestad

658 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

Stillinger | SERVICE

Ledende overtandlæge Er du modig og tydelig? Og har du erfaring med at lede dygtige medarbejdere? Så er du måske den rette til at blive vores nye overtandlæge i Slagelse Kommune Stillingen som ledende overtandlæge bliver ledig, da vores nuværende ledende overtandlæge går på pension til efteråret. Vi ønsker at besætte stillingen pr. 1 oktober eller snarest derefter. Slagelse Kommunale tandpleje har i de senere år gennemgået en omfattende udvikling med forandret ledelsesog klinikstruktur. En udvikling med fokus på i fællesskab at løfte vores kerneopgave og yde den bedste service. Vi er 48 engagerede medarbejdere, som løser opgaverne i tæt samarbejde og i et godt fagligt stærkt miljø. Tandpleje er primært målrettet forebyggende og behandlende indsatser for børn og unge i alderen 0-18 år. Vi søger en overtandlæge, som sammen med tandplejens filialledergruppe og medarbejdere sørger for stabil og effektiv daglig drift – men også har blik for en fortsat udvikling af tandplejens visioner og mål. Vi forventer, at overtandlægen er en kompetent og erfaren personaleleder og har blik for både den faglige og økonomiske styring. Organisatorisk refererer overtandlægen til centerchefen i Center for Børn og Familie, men vil også indgå i tæt samarbejde med øvrige ledere og interessenter på velfærdsområdet. Den Kommunale tandpleje er struktureret med otte ny-renoverede klinikker – seks behandlingsklinikker, to tandreguleringsklinikker og en klinik, hvor der alene foregår undersøgelse og forebyggelse. Medarbejdergruppen består af tandlæger, tandplejere, klinikassistenter og administrative medarbejdere.

Den Kommunale Tandpleje er en værdifuld aktør i det forebyggende arbejde. Der er således et forpligtende samarbejde med blandt andre sundhedsplejen, det specialiserede børne- og ungeområde og det almene dagtilbud- og skoleområde. Slagelse Kommune arbejder efter, at ”opgaven sætter holdet”. Det betyder, at du som leder går foran, og indgår i relevante tværfaglige sammenhænge – og tilsvarende har blik for, hvornår andre skal inviteres ind i tandplejens virke. Som ledende overtandlæge skal du være uddannet tandlæge. Du skal kunne dokumentere ledelsesmæssige kompetencer med gode faglige, menneskelige og strategiske resultater. Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og relevant faglig organisation. Den Kommunale Tandpleje har egen hjemmeside, hvor du kan orientere dig yderligere: tandplejen.slagelse.dk På hjemmesiden kan du både læse om børn og unge tandplejen, omsorgstandplejen og specialtandplejen. Frist 21. august kl. 8.00. Vi forventer, at du orienterer dig i ”job- og personprofil” for stillingen. Stillingen søges på slagelse.dk, hvor du også finder job- og personprofilen.

Om Slagelse Kommune Med 78.000 indbyggere er Slagelse Kommune blandt de større kommuner i Danmark. Kommunen vokser i både indbyggertal og arbejdspladser, hvilket tilskrives en kombination af dygtige virksomheder, smuk natur og god infrastruktur med en times transport til både Odense og København. Slagelse Kommune ser mangfoldighed som et aktiv og menneskers forskellighed som en ressource. Derfor opfordres alle uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger. Læs mere om Slagelse Kommune på www.slagelse.dk Der skal ved ansættelse i Slagelse Kommune indhentes offentlig straffeattest og børneattest på denne stilling.

slagelse.dk

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

659 |

SERVICE | Stillinger

QUICKANNONCER Gå ind på Dentaljob.dk og se alle aktive jobopslag

Klinikchef / Overtandlæge til Tandplejen - Hedensted Kommune Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8917

Tandlægevikar søges akut i Aarhus C Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8971

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9136

Klinikassistent, Klinik manager til Hørsholm Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9139

Klinik i Esbjerg søger rutineret tandlæge til veletableret stilling 28-32 timer ugentligt

Velfungerende tandlægeklinik med stort patientkartotek søger kompetent, kvalitetsbevidst og erfaren tandlæge -mulighed for efterfølgende fastansættelse

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Tandlæge søges til klinik i Odense

Quick nr. 9027

GladTand på Frederiksberg søger en dygtig tandlæge til barselsvikariat Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9092

Til travl klinik i det midtjyske søges tandlæge til barselsvikariat Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9098

Tandlæger til Københavns Kommunale Børne- og Ungdomstandpleje Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9100

Taastrup Tandlæge Center søger kompetent klinikassistent Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9128

Klinikassistent 26½ time i København Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9132

Erfaren Tandplejer i SMILETS KLINIK Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9133

ORIS Tandlægerne, Tandlægehuset Assens søger klinikassistent Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Tandlæge til Fredericia

660

Quick nr. 9135

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9142

Quick nr. 9143

Dygtig receptionist/klinikassistent søges til ORIS Tandlægerne Kolding Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9145

Tandplejer til privat praksis i dispensations kommune nær København Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9147

Tandlæge søges til travl privat praksis i Aalborg 25-30 timer om ugen Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9151

TandlægeCentret Silkeborg søger tandlæge Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9153

Ledende overtandlæge til Slagelse Kommune Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9155

Tandlæge søges til Nordjyllands Implantatcenter Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9158

Tandlæge søges til klinik i Svendborg Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9159

Køb og salg | SERVICE

Tandlæge søges til fast job i spændende stor klinik

Klinik i Faxe søger rutineret Tandplejer

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9160

Tandlæge med funktion som klinikleder til Børneog Ungdomstandplejen i Københavns Kommune Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9161

Quick nr. 9163

Tandlæge søges til klinik i Aalborg Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9165

KØB OG SALG

Kurser året om för hela yrkeslivet andvården.

www.tandlakarforbundet.se

Välkommen till höstkurserna!

Tandlaegebladetapril 2017.indd 1

Dental Consult ApS v/ Ken Kürstein Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er: • Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter

2017-04-06 12:30:44

Klinikandel på Fyn sælges Kontakt søges med en rutineret og etisk velfunderet kollega, der vil overtage en andel af veldrevet, velrenommeret gruppepraksis (I/S) med pænt overskud og stor patienttilgang. Andelen har ca. 1.100 loyale og regelmæssige patienter. Fuldtidsarbejde kan påregnes. Andelen sælges til en særdeles rimelig pris inkl. andel af lokaler med små lokaleomkostninger. Billetmærke 465 Modtager Tandlægebladets redaktion

Køb eller leje af klink i Østjylland/trekantområdet søges. Gerne uden patienter Ring: 51600469 eller amf@moenster.dk

661 |

SERVICE | Leverandørhenvisninger

LEVERANDØRHENVISNINGER Henvendelse angående

Pris: kr. 20,75+ moms pr. spalte-mm.

Rubrikannoncerne er delt op i

inventar • Klinikudstyr • Kompres-

leverandørhenvisninger:

Farvetillæg + 10%.

følgende hovedgrupper:

sorer • Rengøring • Revision •

Michael Jessen hos DG Media på

Standardannonce kr. 300,- pr. gang.

Advokater • Banker • Dental

Service & reparation • Tandpleje-

michael.j@dgmedia.dk og

Der faktureres for et halv år ad gan-

laboratorier • Hygiejne •

midler • Vikarservice • Øvrige

tlf. 33 70 76 45

gen den 1. juni og den 1. december.

Instrumenter • Klinik- og kontor-

ADVOKATER

HYGIEJNE Safe Sterilization ApS

AdvokAtfirmAet holck-andersen & tyge sørensen

Lou Advokatfirma

Strandagervej 27, 4040 Jyllinge

att: Adv. Carsten Jensen

Tlf. 70 23 13 13 • Fax 70 23 12 13

Østergrave 4, 8900 Randers

niels gade advokat (H)

Tlf. 70 300 500 cj@louadvokatfirma.dk

nyhavn 6 ∙ dk ∙ 1051 kBh k tlf: 33 11 93 13 ∙ M: ng@adv-nyhavn.dk

KLINIKUDSTYR – INDRETNING – INVENTAR

al Perfectio git n Di

Rectus ApS Engtoften 11-13 Advokat Martin Hector Erhvervsret, virksomhedsoverdragelse, herunder praksisoverdragelser, generel selskabsret og ejendomshandler. Indiavej 1, 2100 København Ø, tlf. 33155050, e-mail mh@hps-law.dk, www.hps-law.dk

8260 Viby J. info@rectus.dk www.rectus.dk

Jydekrogen 16 · 2625 Vallensbæk Tlf. +45 2041 5254 · Fax +45 4615 5248 www.planmeca.com

DENTALLABORATORIER

REVISION – ADMINISTRATION

Nordjylland

Sjælland

Aalborg

Roskilde Orto-Teknik Aps

Dentallaboratorium ApS

Algade 27, 1. sal, 4000 Roskilde

Vesterbro 72, 9000 Aalborg

Tlf. 46 32 09 69, Fax 46 32 09 89

Tlf. 98 12 53 88

www.rot.dk, info@rot.dk

Revision. Skat. Rådgivning.

Et stærkt alternativ!

Tlf. 87101930 · Fax 86423795 · proloen@proloen.dk · www.proloen.dk

www.pwc.dk/tandlaege

Revision. Skat. Rådgivning. Storkøbenhavn

DENTALLABORATORIE ApS. Nørre Farimagsgade 33, 1.th., 1364 København K. Tlf. 4587 0123

www.pwc.dk/tandlaege Klinikformidling

www.supradent.dk

FLÜGGE

DENTAL

Vi skaber smil hver dag

FASTPROTEKTIK • IMPLANTAT LØSNINGER • TRIOS READY Købmagergade 5 · 1150 Kbh. K · Tlf. 33151780 · www.flugge-dental.dk

662 |

· Klinikdrift - fokus på optimering · Salg af klinik - individuel rådgivning · Køberrådgivning - fra tanke til køb · Livslang sparring · Besøg os på www.klinikformidling.deloitte.dk Mere end 2.000 tandlæger og læger benytter Deloitte i Danmark.

Per Freitag - +45 30 93 47 51 - pfreitag@deloitte.dk

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

Leverandørhenvisninger | SERVICE

SERVICE & REPARATION GOD SERVICE ER ET SPØRGSMÅL OM TRYGHED OG TILLID! Autoriseret service af Heka, Sirona, KaVo og Planmeca Røntgenautorisation Klinikindretning CEREC CAD/CAM-systemer

Fiskers Dental Service A/S Broenge 1-9 · 2635 Ishøj · Tlf. 43611844 www.fiskers-dental.dk

Eurocard Tandlæge ann.

Eurocard til reduceret pris Som medlem af Tandlæge foreningen kan du få Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en særlig attraktiv pris. Ring til Tandlægeforeningen på 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

07/0

TANDPLEJEMIDLER Curaden Scandic ApS Theilgaards Alle 5 4600 Køge Tlf. 70 26 81 70 info@curaden.dk www.curaden.dk

VIKARSERVICE +

DEN LILLE TANDFE

TePe – Dansk Tandprofylakse

Vikarbureauet for klinikassistenter

Staktoften 8, 1. 2950 Vedbæk Tlf. 33 24 34 13

Eurocard, Park Holst Allé 292 Vej 5, Eurocard, H.J. 2605 Brøndby,www.eurocard.dk www.eurocard.dk 2605 Brøndby,

• Landsdækkende Vikarservice

E-mail: dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk www.dansk.tandprofylakse.dk Tandbørster og tandstikkere

VIKARBUREAUET FOR KLINIKASSISTENTER OG TANDPLEJERE • Erfarne klinikassistenter og tandplejere • TryB4Hire • Rekruttering • Dækker hele Danmark

• Nu også for Tandplejere • Lidt billigere • Ring fra kl. 6.00 på tlf. 46 73 30 60 www.vikartoteket.dk

Kontakt os på 70 20 40 24 info@denlilletandfe.dk Læs mere på: denlilletandfe.dk

ØVRIGE

DENTAL + LEASING FINANSIERING gninvigdårsesledeL

HINGE Ledelsesrådgivning egniH lidoB røtkerid .mdA

75 79 89 02 54 + .flt Fra kontakt til kontrakt fåhdage un.egnipå h@ b bh@hinge.nu • Telefon +45 20 98 97 57 www.hinge.nu • LinkedIn / Bodil Hinge HINGE har bistået ågE 0528 med A 00fremskaffelse 1 jevjøhstrojH af draagpuriV unet .egstort nih.antal wwwtandlægeklinikker markedets skarpeste finansieringspriser og vilkår. Ring eller send en e-mail, når det gælder investeringer i klinikkens dentale udstyr, indretning og it-systemer.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 7

663 |

SAMFUND NY START & ARBEJDSLIV

” Man må stole på, at man har fået det med, man skulle MIA HASSING ERIKSEN / 26 ÅR Fra stud.odont. på Tandlægeskolen i København til tandlæge i den kommunale tandpleje i Aalborg og ansat tandlæge hos Tandlægerne Hanne Juhl og Anne Rikke Sørensen

Er det mærkeligt at kunne kalde sig tandlæge? – Nu kommer jeg lige fra at have afgivet tandlægeløftet, men ja, lidt. Her til sidst har det jo mest været eksaminer, så der har ikke været så meget tid til at tænke over det. Det er nok ikke før den første dag på jobbet, når man trykker patienten i hånden og siger ”velkommen”, at det går op for én, at man er blevet tandlæge. Så jeg glæder mig til at starte og få en patientkreds og det flow, der følger med. Hvad skal der ske nu? – Jeg flytter tilbage til Aalborg, hvor jeg har fået job i den kommunale tandpleje og i privat praksis. Det er en fod indenfor i begge sektorer, og jeg tror, at det er en god måde at prøve kræfter med begge dele – mest af alt for at finde ud af, hvad jeg kunne tænke mig nu og på sigt. Flytning og ud på arbejdsmarkedet? Lyder som en mundfuld? – Det kræver selvfølgelig noget omstilling, men det skal nok gå. Det giver mulighed for at dygtiggøre mig inden for alle aspekter af tandplejen. I star ten kommer jeg nok til at lave en del undersøgelser og mindre behandlinger såsom plastfyldninger. Og så kommer de større behandlinger henad vejen. Det kommer nok til at gå ret stærkt, og jeg forventer hurtigt at møde mange udfordringer i form af forskellige patienttyper og behandlinger. Hvad var vigtigt for dig, da du valgte din kommende arbejdsplads? – Kemien var rigtig vigtig for mig; det at man også kan fungere sammen uden at snakke om tænder. Og så selvfølgelig arbejdsmiljøet og de forhold, jeg kommer til at arbejde under – der skal være plads til at være ny. Jeg ville også gerne arbejde et sted, hvor de laver forskellige behandlinger, så jeg kunne få hænderne i det hele.

TANDLÆGEBLADET 2017 2017 | 121 | 121 NR. |7NR. 7 TANDLÆGEBLADET

FOTO: LIZETTE KABRÉ

| 664 |

CV: 2011-2017: Studentermedhjælper hos Tandlæge Agnes Rise Damkjær 2017: Færdiguddannet på Tandlægeskolen i København 2017: Den kommunale tandpleje i Aalborg 2017: Ansat tandlæge hos Tandlægerne Hanne Juhl og Anne Rikke Sørensen

TEKST: SOFIE KATRINE JOHANSEN

» Man vil selvfølgelig altid ønske, at man havde lavet lidt flere kroner eller lidt flere rodbehandlinger

Føler du dig rustet til at komme ud på arbejdsmarkedet? – Jeg synes, at vi får en rigtig god uddannelse med mange forskellige under visere, kliniske og teoretiske forløb samt faglig sparring fra starten. Man vil selvfølgelig altid ønske, at man havde lavet lidt flere kroner eller lidt flere rodbehandlinger, men man må stole på, at man har fået det med, man skulle have fra uddannelsen. Det er erfaringen, der mangler, men jeg vil sige, at jeg efter fem fantastiske år på Tandlægeskolen er klar til at komme ud og i gang med det, jeg brænder for. Og jeg glæder mig rigtig meget!

Et smukt og funktionelt nordisk design Balance - når instrumentet hviler perfekt i hånden. Optimal bevægelsesfrihed og minimal belastning. På UnicLine S unitten indstilles fjedersystemet individuelt til hvert instrument, så den bedst mulige balance opnås.

Tag kontakt til en autoriseret Heka Dental forhandler: Sjælland: Dentalmontering: 4492 4425 Dentotal: 7020 3280 DentSupport: 7023 3121 Focus Dental Service: 4056 5008 JTA Dental: 4492 5400 Scandinavisk Dentalservice: 4343 0039 Vestsjællands Dental: 4058 8397 Wessels Dental: 3255 6544

Fyn: DentSupport: 7023 3121 Fyns Dental: 6592 6977 Dental Kompagniet: 7070 7770 Jylland: AB Dental: 8681 4800 Dental 2000: 8622 1721 Dentalværkstedet: 2082 2138 DentSupport: 7023 3121 Vestjydsk Dental: 9742 4044 Østjydsk Dentalteknik: 4034 0009

Heka Dental Baldershøj 38, 2635 Ishøj 4332 0990 www.heka-dental.dk

Perfekt til et hurtigt og effektivt chairside workflow Den nye intraorale scanner Planmeca Emerald™ er en lille og hurtig letvægtsscanner, med overlegen præcision.

Kun 183 g Digital aftrykstagning har aldrig været nemmere. En yderst avanceret optik og overlegen hastighed samt præcision, gør Planmeca EmeraldTM til det perfekte værktøj til et hurtigt og effektivt chairside workflow. Scanneren er kompakt og ergonomisk, og med sine kun 183g, ligger den perfekt i hånden og giver dig den bedste kontrol over dit arbejde. Du får desuden en fremragende brugervenlighed, fuld integration i DentalSuite og Romexis, kvalitetsfarvescanning, autoklavérbare spidser, anti-dug funktion, åbent STL format og ingen årlige fees. Ring til os på 43 66 44 24, hvis du har spørgsmål til Planmeca EmeraldTM, eller du ønsker en demonstration af, hvordan scanneren kan gøre din hverdag lettere.