Tandlægebladet 8 - 2017

Page 1

NR. 8 // AUGUST 2017 Fysisk og psykisk arbejdsmiljø på tandklinikker 1. del

ÅRGANG 121

TANDLÆGEFORENINGENS DANISH DENTAL MEDLEMSBLAD JOURNAL

VIDENSKABELIGT TEMA

Arbejdsmiljø på tandklinikken NY TANDLÆGEOVERENSKOMST Svære forhandlinger venter forude

Arbejdsmiljø Tandklinik Ledelse Psykisk stress Muskel-skelet-sygdom


FMK - Det Fælles Medicinkort

Ét klik!

Fra FMK til journal med kun ét klik

Nu er det lettere end nogensinde før at holde styr på dine patienters medicin. Med kun ét klik kan du overføre oplysninger fra Det Fælles Medicinkort til din patients journal. Du slipper for manuelt tastearbejde og minimerer risikoen for fejl. I dag har alle sundhedsfaglige personer mulighed for at slå patienters medicin op i FMK. Derfor er der ingen undskyldning for ikke at kende din patients aktuelle medicin. Undgå fejlmedicinering FMK er integreret i al dente, og med CPR-opslag er der mulighed for adressekontrol og patientidentifikation. Ordinerer du ny medicin, kan du straks se, hvorvidt medicinen er forenelig med patientens øvrige medicin. Derudover kan du redigere den supplerende tekst fx omkring kontraindikationer, bivirkninger og samtykke, inden recepten automatisk journaliseres. FMK-modulet giver hurtigt og enkelt overblik over dine patienters medicin.

al dente

Nydamsvej 8, 8362 Hørning

Med FMK-modulet får du: • Opslag i al dente på patientens medicinkort i FMK • Overførsel af medicin fra FMK til journalen • Oplysninger om lægemiddelinteraktioner, indikationer, kontraindikationer og bivirkninger • Elektronisk receptudskrivning fra al dente • Journalisering af relevante oplysninger og ændringer • CPR-opslag og kontrol af adresse Vil du vide mere om det nye FMK-modul, kan du

kontakte os på 87 68 16 39 eller support@aldente.dk

Tlf. 87 68 16 01 · www.aldente.dk


INDHOLD

INDHOLD

TANDLÆGEBLADET nr. 8/august 2017

KORT & GODT 668 L eder Mød op og få indflydelse 670 Kun seks klinikker er ”dumpet” i tilsynet 671 Kort nyt

VIDENSKAB & KLINIK

710

s.

Ny tandlægeoverenskomst Læs sundhedsøkonomens bud på, hvor den lander

683 Faglig leder 684 M adsen JA Tandlægen som leder af arbejdsmiljø på tandklinikker 690 Nyqvist E, Arnrup K, Berthelsen H Belastningssymptomer og nedsat arbejdsevne – en udfordring for dagens og morgendagens tandpleje 698 Fredslund G, Sjøgaard G Muskel-skelet-besvær hos tandplejepersonalet: Prævalens, forebyggelse og rehabilitering 706 Selvtest

VIDENSKABELIGT TEMA:

Fysisk og psykisk arbejdsmiljø på tandklinikker Læs første del af to fra side 683 >>>

EL HENSSE

L

SAMFUND & ARBEJDSLIV

ILLUSTRAT

ION: MIKK

710 T andlæger og regioner går hårde forhandlinger i møde Spillet om en ny tandlægeoverenskomst er i gang 714 T andlægeforeningen inviterer til Fagpolitisk temadag 2017 Aktuelle emner skal debatteres 716 Generalforsamlinger i regioner og kredse 2017 Kredse bliver til regioner landet over dette efterår

INDLÆG & DEBAT 718 Kronik: Læringsprojekt gav mere at smile af

SERVICESIDER 724 Nyt om navne 728 Kalender med kurser 731 Kollegiale henvisninger 738 Stillingsannoncer

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8

|

665 |


MEST LÆSTE PÅ TDLNET.DK Hvad gælder, hvis du giver dine patienter garanti på kvaliteten af dit arbejde? Hvad indebærer det at give patienter garanti på en behandling, hvad dækker garantien over, og hvilke regler gælder for patienter uden garanti? Det er spørgsmål, som Tandlægeforeningen ofte får stillet, og måske derfor har mange klikket sig ind på en nyhed om emnet, som blev lagt op på Tdlnet.dk den 12. juli. Det blev sommermånedens mest læste med sine 1.902 klik.

Tilskuddet er så ringe, at både vi og patienterne ville være bedre tjent uden. Rammen begrænser os i korrekt faglig behandling TANDLÆGE LEILA SEIDELIN BACHE, HOLBÆK

Læs mere fra side 681 >>>

om Tandlægebladet MANUSKRIPTVEJLEDNING Når du skriver manuskripter til Tandlægebladet, skal du følge bladets vejledninger. Du finder disse samt de sproglige regler, som Tandlægebladet anvender, på Tandlaegebladet.dk. Klik på ”Om Tandlægebladet” i menuen på forsiden og derefter på ”Manuskriptvejledninger”. Manuskripter sendes elektronisk til Tandlægebladet til Tina Andersen på ta@tdl.dk. TANDLÆGEBLADETS VIDENSKABELIGE PANEL Lisa Bøge Christensen Lene Baad-Hansen Erik Dabelsteen Jon E. Dahl Ellen Frandsen Lau Dorte Haubek Poul Holm-Pedersen Palle Holmstrup Flemming Isidor Mats Jontell Lise-Lotte Kirkevang Björn Klinge Anne Marie Lynge Pedersen Jesper Reibel Søren Schou Svante Twetman Ann Wenzel

|

666 |

TANDLÆGEBLADETS REDAKTION Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont. (ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør) nef@tdl.dk Trine Ganer (administrerende redaktør) tg@tdl.dk Gitte Almer Nielsen (redigerende journalist) gan@tdl.dk Bjarne Klausen Tandlæge, dr.odont. (faglig konsulent)

På Tandlaegebladet.dk kan du læse mere. Læs bl.a. bladets formål og mediainformation

FAGREDAKTION Flemming Isidor Professor, dr.odont. Lise-Lotte Kirkevang Professor, ph.d. Palle Holmstrup Professor, dr.odont. PRODUKT- OG LEVERANDØRANNONCER DG Media Tlf. 70 27 11 55 epost@dgmedia.dk www.dgmedia.dk STILLINGSANNONCER OG KOLLEGIALE HENV. Tina Andersen (marketingkoordinator) ta@tdl.dk SEKRETARIAT Adresseændringer og forsendelse: Kontakt medlemsregistreringen på e-mail medlemsregistrering@tdl.dk eller tlf. 70 25 77 11 og vælg medlemsregistrering

ADRESSER Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 www.tandlaegeforeningen.dk info@tandlaegeforeningen.dk Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00 – 16.00 Fredag 9.00 – 15.30 Tandlægebladet udkommer 12 gange årligt. Distribueret oplag pr. nummer: 6.138. Medlem af Dansk Oplagskontrol. Medlem af Danske Medier. Gengivelse af artikler fra Tand­ lægebladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen. UDGIVER Tandlægeforeningen Design og grafisk produktion: vahle+nikolaisen Julie Asmussen Forside: Mikkel Henssel ISSN: 0039-9353

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8


KORT & GODT

ØJEBLIK SOMMERFERIEJOB For andet år i træk bruger stud.odont. Pernille Baun­ gaard og hendes studiemakker Anne Ritter to uger af deres sommerferie på at lave modeller, som de nye studerende på Tandlæge­skolen i Aarhus kan øve sig på, når de starter efter sommerferien. Kæberne er lavet af akryl, men tænderne er ægte nok. De er ekstraheret hos tandlæger i privat praksis og efterfølgende indsamlet til formålet.

FOTO: ANDREAS BANG KIRKEGAARD

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8

|

667 |


KORT & GODT | Leder

MØD OP OG FÅ INDFLYDELSE ”Danskerne findes i mange modeller”, skriver Ebbe Kløvedal Reich i en af Højskolesangbogens sange, som jeg lærte at kende i min sommerferie. Sangen handler om at tale åbent om tingene og udvise respekt for hinanden, selv om man grundlæggende er forskellige mennesker. Sangen kunne også have handlet om tandlæger. For vi findes også i mange modeller. Vi er tandlæger på mange måder. Og vi har mange forskellige holdninger til vores arbejde, vores vilkår – og vores forening. Jeg er stolt af at tilhøre en stand, hvor engagementet er så stort. Det er et engagement, som jeg oplever næsten hver dag, så snart jeg åbner min mailboks. Jeg ser det også, når jeg logger på Facebook, hvor der er en levende debat tandlæger imellem. Ikke mindst har mange tandlæger meninger om, hvad Tandlægeforeningen bør gøre – og ofte om, hvad foreningen burde have gjort. Til de kolleger, der sender mails til mig eller laver opslag på Facebook, vil jeg sige: Mød op på de lokale generalforsamlinger, som finder sted i slutningen af september og begyndelsen af oktober. Det er på generalforsamlingerne i regioner og kredse, at I har muligheden for at påvirke Tandlægeforeningens politiske linje. I får indflydelse på, hvem der bliver valgt til at varetage standens interesser. I kan også selv stille op til fagpolitiske poster. Som aktive i fagpolitik får I både indflydelse, viden og netværk. I år sker der den forandring, at de hidtidige kredsforeninger afløses af regionsforeninger. Derfor vil det primært være på regionsgeneralforsamlingerne, at den fremadrettede linje bliver lagt. Midtjysk Tandlægeforening holder dog en kredsgeneralforsamling forud for regionsgeneralforsamlingen. Jeg håber, at fremmødet på årets regions- og kredsgeneralforsamlinger bliver stort. Vi går nemlig en udfordrende tid med store forandringer i møde. Så vi har brug for at tale åbent sammen om tingene for at blive skarpe på, hvilken udvikling vi selv som tandlægestand ser som den bedste. Jeg håber også, at debatten på generalforsamlingerne vil være konstruktiv og præget af respekt for vores indbyrdes forskelligheder. For tandlæger findes i mange modeller.

Vi går en udfordrende tid med store forandringer i møde

FOTO

: LI Z E TTE K

ABRÉ

Freddie Sloth-Lisbjerg Formand for Tandlægeforeningen

Se en oversigt over tid og sted for årets regionsgeneralforsamlinger og kredsgeneralforsamlinger på side 716.

|

668 |


Vi gør hverdagen lettere …

Sygeforsikring Erhverv Nu kan du sikre ALLE klinikkens ansatte ved sygdom !

Vi kender tandlægernes behov

Vi støtter Tandsundhed uden Grænser

tryghedsordningerne.dk


KORT & GODT

KUN SEKS KLINIKKER ER ”DUMPET” I TILSYNET Med 54 gennemførte tilsyn er Styrelsen for Patientsikkerhed nu halvvejs i målsætningen om at nå 100 tilsyn i 2017. Kun seks klinikker har fået et påbud. Gitte Almer Nielsen

Tandlægerne gør det rigtig godt. Sådan lyder meldingen fra Styrelsen for Patientsikkerhed, som med 54 gennemførte tilsyn er lidt over halvvejs i målsætningen om 100 udførte tilsyn i 2017. Hele 48 klinikker har bestået tilsynet – for nu at bruge styrelsens terminologi – mens seks klinikker har fået beskeden ”ikke bestået”. Her har styrelsen vurderet, at der har været ”kritiske problemer med betydning for patientsikkerheden”, og klinikkerne har derfor fået et påbud om midlertidigt at indstille dele af arbejdet, indtil de kunne dokumentere, at de patientsikkerhedsmæssige krav var opfyldt. – Tandlægerne gør det rigtig godt, og vi oplever, at de rigtig gerne vil efterleve lovgivningen, og som tallene afslører, er det ganske få klinikker, som har fået et påbud, oplyser Marianne Bockhoff, chefkonsulent, tandlæge i Styrelsen for Patientsikkerhed. Ifølge chefkonsulenten er fire ud af de seks påbud givet, fordi bekendtgørelsen om autoriserede sundhedspersoners brug af medhjælp ikke var overholdt. Det kan fx være, fordi der ikke er blevet udformet en instruks for arbejdet, eller at den udførende person ikke er blevet oplært i den delegerede opgave. – Vi oplever, at dialogen er positiv ude på klinikkerne også de steder, hvor der er blevet givet et påbud. Klinikkerne har opfattet vores besøg konstruktivt og som en mulighed for at få rettet op på nogle procedurer, som måske trængte til at blive strammet, forklarer Marianne Bockhoff. Kalibrering i styrelsen Når en tandklinik ”består” et tilsyn, er det, fordi der er ”ingen forhold af betydning for patientsikkerheden”, eller

|

670 |

der er ”få forhold af mindre betydning for patientsikkerheden”. En gennemgang af de offentliggjorte tilsynsrapporter viser, at ”forhold af mindre betydning for patientsikkerheden” fx kan dække over, at instrumenter, der kan penetrere til underliggende væv, ikke har været pakket sterilt, at der har manglet datomærkning på sterile pakninger, eller at den korrekte procedure for konstanskontrol ikke har været kendt. Men hvornår et fund er af ”mindre betydning for patientsikkerheden” eller ”et kritisk problem”, er ikke hugget i sten, men er et fagligt skøn, medgiver Marianne Bockhoff. – Det er bl.a. derfor, at der altid er en tandlæge med ude, når vi gennemfører tilsyn på tandklinikker. Men det er klart, at det kræver kalibrering fra vores side, mener Marianne Bockhoff. I næste nummer af Tandlægebladet kan du tage med på et tilsynsbesøg på en tandklinik i Lyngby.

Sådan er klinikkerne blevet valgt 22 af de 54 tandklinikker er blevet valgt, fordi de den 1. oktober 2016 ikke havde registreret en virksomhedsansvarlig tandlæge, mens de resterende 32 tandklinikker er tilfældigt valgt. Der har været gennemført tilsyn på fire kommunale klinikker. Kilde: Styrelsen for Patientsikkerhed.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8


KORT & GODT

TECH

NY APP SKAL HJÆLPE HANDICAPPEDE PÅ FARTEN – DU KAN REGISTRERE DIN KLINIK En ny app fra Dansk Handicap Forbund skal hjælpe mennesker med bevægelseshandicap med nemt og hurtigt at finde ud af, om nærmeste café, apotek eller tandklinik har handicapegnede adgangsforhold. Den er baseret på brugeranmeldelser af tilgængeligheden suppleret med virksomheders egne registreringer. Appen hedder Lige Adgang, og Dansk Handicap Forbund håber ifølge kommunikations- og presseansvarlig i forbundet, Mads Stampe, at alle vil registrere sig, også de klinikker, der ikke har gode adgangsforhold for personer med bevægelseshandicap. – Tanken med appen er ikke, at det skal være en blåstempling eller en anbefaling af bestemte steder. Den er tænkt som en service til mennesker med et bevægelseshandicap, og for dem kan det være lige så nyttig information, at et sted ikke har gode adgangsforhold, som at det har, siger Mads Stampe. Appen kan downloades i App Store og Google Play.

2.461.143 fyldninger blev der i 2016 lavet på landets tandklinikker. Det er 24.829 færre end året før, og de sidste mange års støtte fald i antallet af fyldninger fortsætter dermed. Det er især amalgamfyldninger, der laves færre af, men også antallet af fyldninger i plast og glasionomer er for nedadgående. Kilde: Tandlægeforeningen

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8

|

671 |


KORT & GODT

Foto: Shutterstock

NY VIDEN

TANDTRÅD KAN FORVÆRRE PERI-IMPLANTITIS Det er ikke nogen god idé at opfordre patienter med peri-implantitis til at være mere ihærdige med tandtråden. Faktisk kan de ru implantatoverflader rive stumper af tråd af, som bliver liggende i pochen og bidrager til forøget plakdannelse og inflammation og dermed en forværring af tilstanden. Sådan lyder den opsigtsvækkende konklusion på et hollandsk observationsstudie. Undersøgelsen omfattede 10 patienter, som stadig havde manifest peri-implantitis efter et intensivt behandlingsforløb, der omfattede såvel mundhygiejneinstruktion som professionel rengøring og kirurgi. Patienterne blev underkastet en eksplorativ opklapning, og det viste sig, at de alle havde spor af tandtråd i den koronale ende af fiksturen. Efter omhyggelig fjernelse af tandtrådsresterne og grundig rensning af implantaterne sås betydelig forbedring af tilstanden hos ni af de 10 patienter. En efterfølgende in vitro-undersøgelse bekræftede formodningen om, at forskellige typer tandtråd let kan beskadiges, når de anvendes på ru implantatoverflader. Ikke overraskende opfordrer forfatterne til, at man instruerer patienter med peri-implantitis i brug af mellemrumsbørster eller tandstikkere i stedet for tandtråd. van Velzen FJJ, Lang NP, Schulten EAJM et al. Dental floss as a possible risk for the development of peri-implant disease: an observational study of 10 cases. Clin Oral Implants Res 2016;27:618-21.

Den virkelige skandale er ikke, om kæderne er på kant med overenskomsten. Den virkelige skandale er overenskomstens begrænsninger på konkurrence og udvikling LEDER I DAGBLADET BØRSEN DEN 13.7.2017

|

672 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8


KORT & GODT

INTERNATIONALT FORSKNINGSNYT

STUDIE VISER INGEN EFFEKT VED BRUG AF CA(OH)2 VED GRADVIS EKSKAVERING Gradvis ekskavering er en procedure, der igennem årene har reddet mange carierede tænder fra rodbehandling. Sædvanligvis lægger man Ca(OH)2 i bunden af kaviteten efter den indledende ekskavering; men brasilianske forskere har nu sat spørgsmålstegn ved effekten af dette indlæg. I en randomiseret kontrolleret klinisk undersøgelse indgik 98 unge patienter (< 30 år), som havde carieslæsioner i den inderste tredjedel af dentinen på en molar eller præmolar. Halvdelen fik efter 1. seance lagt bunddækning (liner) af Ca(OH)2 og en provisorisk fyldning af resinmodificeret glasionomer (RMGI), mens de øvrige fik RMGI-provisorium uden bunddækning. Ved revurdering tre måneder senere fandt man, at dentinen generelt var blevet hårdere, mørkere, mere tør og mindre kontamineret. Men ingen af de kliniske eller mikrobiologiske undersøgelser afslørede signifikante forskelle imellem de to grupper, og forfatterne konkluderede på det grundlag, at der ikke havde været nogen ekstra gevinst ved at lægge Ca(OH)2 i kaviteterne. Kommentar ved adjunkt, ph.d. Merete Markvart, Odontologisk Institut, Københavns Universitet: – Jeg mener ikke, man på baggrund af artiklen kan konkludere, at Ca(OH)2 ikke har en effekt. Når der udføres en selektiv ekskavering, ønsker vi at opnå en miljøændring i carieslæsionen, så sygdomsaktiviteten sænkes eller helt standses. Baggrunden for at anvende Ca(OH)2 er bl.a., at det skal medvirke til at desinficere læsionen, hvilket samtidig forudsætter en tæt provisorisk fyldning, så der ikke kan tilføres næring til bakterierne mellem de to behandlingsseancer. I artiklen konkluderes det, at Ca(OH)2 ikke yder et bidrag til standsning af sygdomsaktiviteten, når der sammenlignes med syreætsning og applikation af resinforstærket GIC. Der er flere forbehold omkring studiet, som er aktuelle at fremhæve. Carieslæsionerne, der inkluderes, er ikke så dybe som i flere af de studier, forfatterne refererer til og sammenligner med. Man kan også overveje, om powerberegningen har de korrekte forudsætninger, da interventionsgrupperne er relativt små. Forfatterne udtrykker tillige, at der ikke er mikrobiologisk indikation for at foretage 2. seance med ekskavering. Men der er endnu ikke klinisk evidens for, at vi kan undlade 2. seance; det kræver flere kliniske studier, hvor selektiv ekskavering i hhv. én og to seancer sammenlignes.

CA(OH)2?

Pereira MA, dos Santos-Junior RB, Tavares JA et al. No additional benefit of using a calcium hydroxide liner during stepwise caries removal. A randomized clinical trial. J Am Dent Assoc 2017;148:369-76.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8

|

673 |


KORT & GODT

Foto: Shutterstock

DANSK FORSKNINGSNYT

FORSKELLIGE DEFINITIONER PÅ MARGINAL PARODONTITIS GIVER ENS RESULTATER

SST EVALUERER NKR Sundhedsstyrelsen er gået i gang med at evaluere den nationale kliniske retningslinje vedrørende fastlæggelse af intervaller mellem diagnostiske undersøgelser i tandplejen. Styrelsen vil bl.a. foretage journalaudits for patienter, der har fået foretaget en diagnostisk undersøgelse og lave fokusgruppeinterviews med privatpraktiserende tandlæger og tandplejere. www

Hold øje med Tdlnet.dk for at læse resultatet af evalueringen.

Det lyder måske underligt; men der er faktisk ikke universel enighed om, hvordan man definerer marginal parodontitis. Denne fundamentale uenighed kan give anledning til betydelig usikkerhed, når man sammenligner forskellige undersøgelser vedrørende sygdommens udbredelse, risikofaktorer og behandlingsresultater. Forskere fra Københavns Universitet har derfor i en befolkningsundersøgelse af 3.665 voksne personer valgt at inddrage fem forskellige parodontitisdefinitioner i analysen af fundene. Den mest snævre definition klassificerede 9,2 % af personerne som parodontitispatienter, mens den videste definition inddrog 31,0 %. 224 personer blev defineret som parodontitispatienter, uanset hvilke kriterier der blev lagt til grund. Resultaterne viste, at rygning, alder og hankøn var risikofaktorer for marginal parodontitis, uanset hvordan man definerede sygdommen. Generelt gav regressionsanalyserne nogenlunde de samme resultater uanset definitionen; men der var dog enkelte udsving, så forfatterne anbefaler, at man i fremtidige undersøgelser inddrager flere definitioner i analysefasen. Kongstad J, Enevold C, Christensen LB, Fiehn N-E, Holmstrup P. Impact of periodontitis case criteria: a cross-sectional study of lifestyle. J Periodontol 2017;88:602-9.

|

674 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8


KORT & GODT

DANSK FORSKNINGSNYT

FOTODYNAMISK TERAPI – ET MULIGT SUPPLEMENT TIL RODSKYLNING Foto: Shutterstock

Fotodynamisk terapi (FDT) har de senere år været markedsført som middel til behandling af parodontale og endodontiske infektioner; men den videnskabelige dokumentation har hidtil været begrænset. Metodens anvendelighed som supplement til skylning af inficerede rodkanaler er imidlertid nu blevet undersøgt ex vivo af forskere fra Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet, og universitetsklinikken Charité, Berlin. 160 ekstraherede enrodede tænder blev steriliseret, mekanisk udrenset og inokuleret med en biofilm bestående af tre bakterieisolater fra inficerede rodkanaler. Rodkanalerne blev derefter udsat for forskellige kombinationer af mekanisk udrensning, skylning med saltvand, NaOCl eller klorhexidin samt FDT. Mængden af fritsvømmende og fastsiddende bakterier blev vurderet umiddelbart efter behandlingerne samt fem dage senere. Kombinationen af klorhexidin og NaOCl gav en større reduktion af bakterieantallet end NaOCl alene, og resultatet kunne yderligere forbedres, hvis skylningen blev suppleret med FDT. Ingen af de undersøgte behandlingsprotokoller kunne imidlertid udrydde bakterierne fra rodkanalerne, så forfatterne understreger nødvendigheden af mellemseanceindlæg og påpeger desuden, at der er behov for yderligere forbedring af FDT-metoden. Hoedke D, Enseleit C, Gruner D, Dommisch H, Schlafer S, Dige I, Bitter K. Effect of photodynamic therapy in combination with various irrigation protocols on an endodontic multispecies biofilm ex vivo. Int Endod J 2017; doi:10.1111/iej.12763.

Videregivelse af patientjournaler: HAR DU TJEK PÅ REGLERNE? Vidste du, at du ikke må tilbageholde en journal, fordi patienten skylder klinikken penge? I den situation anbefaler Tandlægeforeningen, at du beholder en kopi af journalen, så du kan dokumentere dit krav mod patienten.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8

www

Læs Tandlægeforeningens guide til korrekt videregivelse af patientjournaler på Tdlnet.dk

|

675 |


KORT & GODT

Illustration: Shutterstock

NY VIDEN

PARODONTAL REGENERATION – 20 ÅR EFTER

NY VIDEN

DAMPERE BLIVER OFTERE RYGERE Unge, der damper løs på e-cigaretten, vil oftere blive tobaksrygere senere hen end unge, der ikke bruger e-cigaretter. Det viser en netop offentliggjort amerikansk litteraturgennemgang og meta-analyse. Sammenhængen mellem e-cigaretforbrug og senere rygning får forskerne i undersøgelsen til at konkludere, at kraftig regulering på e-cigaretområdet muligvis vil kunne begrænse cigaretrygning på sigt. Soneji S, Barrington-Trimis JL, Wills TA et al. Association between initial use of e-cigarettes and subsequent cigarette smoking among adolescents and young adults: a systematic review and metaanalysis. JAMA Pediatr 2017;171:788-97.

Det kan godt betale sig for patienter med intraossøse parodontale defekter at få udført regenerativ kirurgi – både sundhedsmæssigt og økonomisk. En italiensk forskergruppe har foretaget en genundersøgelse af 41 patienter, som 20 år tidligere gennemgik et behandlingsforløb med enten lapoperation, lapoperation + membranbehandling eller papilbevarende lapoperation + membranbehandling. Alle patienterne havde i den mellemliggende tid gået til kontrol og støttebehandling hos deres egen tandlæge hver 3. måned. I løbet af de 20 år havde patienterne i alt kun mistet to tænder (begge i lapoperationsgruppen). I lapoperationsgruppen var der sket et fæstetab på 1,7 mm; mens de to andre grupper udviste fæstetab på 0,5 mm eller mindre. I lapoperationsgruppen havde der været 15 tilfælde af recidiv, mens de to membranbehandlede grupper havde henholdsvis fem og seks tilfælde af recidiv. Behandling af recidiverne havde i gennemsnit kostet patienterne i lapoperationsgruppen 501 euro, mens de membranbehandlede patienter i gennemsnit havde haft ekstraudgifter på under 100 euro. Cortellini P, Buti J, Pini Prato G et al. Periodontal regeneration compared with access flap surgery in human intra-bony defects 20-year follow-up of a randomized clinical trial: tooth retention, periodontitis recurrence and costs. J Clin Periodontol 2017;44:58-66.

|

676 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8


KORT & GODT

Vil DU have indflydelse på privatansatte tandlægers vilkår? • Vil du være med til at forbedre privatansatte tandlægers arbejdsvilkår? • Er du optaget af – og har du en holdning til – emner som turnus og barselsregler? • Vil du skabe et større netværk? Så er Privatansatte Tandlægers Udvalg (PATU) i Tandlægeforeningen måske noget for dig.

Vil du stille op? Skriv til ja@tdl.dk senest den 25. september 2017, og husk at skrive, hvilken kreds du stiller op for. Så sørger vi for at give besked til din kredsformand. Har du spørgsmål? Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte formand for PATU Marie-Louise Berntsen på formandpatu@tdl.dk eller tlf. 29 46 38 83.

NY VIDEN

ARTIKAIN ER MERE EFFEKTIV END LIDOKAIN VED IRREVERSIBEL PULPITIS Alle tandlæger har oplevet den frustrerende situation, hvor en tand med irreversibel pulpitis stadig gør ondt, selv efter at der er lagt sufficient ledningsanalgesi. Tidsskriftet Journal of Evidence-Based Dental Practice har for nylig taget emnet op i en kommentar til en række tidligere publicerede kliniske undersøgelser. Konklusionen på 10 undersøgelser med i alt 746 patienter er, at der ved ledningsanalgesi i underkæben og infiltration i overkæben generelt set er dobbelt så stor chance for tilfredsstillende analgesi ved brug af artikain frem for lidokain. Tre af undersøgelserne beskæftiger sig specifikt med supplerende infiltrationsanalgesi efter sufficient analgesi af n. alveolaris inferior, og i den situation er chancen for vellykket analgesi af den besværlige tand mere end tre gange højere med artikain. Der blev ikke rapporteret bivirkninger hos nogen af de 746 patienter, og på den baggrund konkluderer forfatterne, at det er sikkert at anvende artikain med henblik på at opnå vellykket analgesi hos voksne patienter med irreversibel pulpitis. Peters MC, Botero TM. In patients with symptomatic irreversible pulpitis, articaine is 3.5 times more efficacious than lidocaine in achieving anesthetic success when used for supplementary infiltration after mandibular block anesthesia. J Evid Based Dent Prac 2017;17:99-101.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8

|

677 |


KORT & GODT | Boganmeldelse

For den historisk interesserede

Bjørndal-Mølgaard G Parodontologi. Strømninger i det 20. århundrede kahrius.dk Forlagsaktieselskab 134 sider, ill. ISSN: 978-87-71531-89-3 Pris i DKK: 249 kr.

|

678 |

”Man burde dyrke mere faghistorisk forskning inden for vort område”, lyder et centralt citat i denne lille bog, og det er præcis, hvad forfatteren gør. Bogens centrale kapitler gengiver længere passager af Waerhaugs arbejder fra 1952 og 1978 og fyldige referater af f lere tyske lærebøger fra 1920’erne. Disse afsnit er absolut bogens bedste, mens de kapitler, der skulle afspejle nutiden, står noget svagere. Fx er afsnittet ”Kontemporær paradontologi” udelukkende baseret på mødereferater og boganmeldelser fra midten af 1990’erne, og argumentationen for, at skylning med klorfenol, kamfer og mentol, som Walkhoff introducerede i behandlingen

af apikal parodontitis i 1928, bør bruges til behandling af marginal parodontitis i vore dage, forekommer temmelig tynd.

» Der kan være gode læseoplevelser for kolleger med interesse i odontologiens historie Bogen kan ikke anbefales som guide til behandling af patienter med marginal parodontitis; men der kan være gode læseoplevelser for kolleger med interesse i odontologiens historie. Bjarne Klausen

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8


SDR® flow+ Bulk Fill Flowable

SDR® bliver nu SDR® flow+ og lanceres i tre nye farver

• Selv-udjævnende konsistens • 4 mm hærdedybde • 4 farver: Universal, A1, A2 og A3 • Indikationer: Klasse I, II, III og V • 5 års nordiske kliniske data1 1

Universal

van Dijken JWV, Pallesen U, 2016: Posterior bulk-filled resin composite restorations: A 5-year randomized controlled clinical study; J Dent 2016 Aug;51:29-35.

A1

A2

A3


Spar tid ®

– med din 3Shape TRIOS Cart Mange klinikker har lynende travlt i hverdagen, og digitalt aftryk med 3Shape TRIOS er ofte en del heraf. Med det unikke Scanbiz PowerUp batteri monteret på jeres TRIOS Cart, får I mulighed for at optimere jeres arbejdsgange yderligere. Med Scanbiz PowerUp batteri undgår I at slukke Cart’en, når den flyttes – træk stikket ud af stikkontakten og flyt scanneren på batteristrømmen. Herefter tilsluttes TRIOS Cart atter elnettet. Enkelt og hurtigt.

15.000

inkl. moms

– leveres i standardfarven sort. For andre farver tillæg på kr. 3.800,-

Undgå at slukke Cart’en, når den flyttes.

K u n h os Sca n biz

Nyhavnsgade 13, 6700 Esbjerg / Tlf.: +45 5073 3333 / info@scanbiz.dk / www.scanbiz.dk


Voxpop | KORT & GODT

HVILKE KRAV SKAL TF STILLE TIL NY TANDLÆGEOVERENSKOMST?

LEILA SEIDELIN BACHE klinikejer, Holbæk

Hvilke krav synes du, at forhandlerne skal tage med til møderne med Danske Regioner? – Det er svært at svare på, for jeg er i bund og grund imod den overenskomst. Den fratager os mulighed for at behandle vores patienter på den måde, som vi burde. Hvad mener du med det? – Jeg får tit henvendelser fra patienter, som har været ude af systemet i årevis, og hvor jeg ville ønske, at jeg kunne invitere til en undersøgelse og måske give dem en gratis tandrensning, så de kunne mærke, hvordan det føltes bagefter. Det kunne i nogle tilfælde give dem den motivation, de mangler. Det betyder vel også noget for patienterne at få tilskud? – Tilskuddet er så ringe, at både vi og patienterne ville være bedre tjent uden. Rammen begrænser os i korrekt faglig behandling. Og hvis vi ikke kan slippe for overenskomsten, må der sættes penge af til at geare klinikkernes IT-systemer efter den. Vi bør ikke betale for et gilde, som hverken gavner os eller vores patienter.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8

Forhandlingerne om en ny tandlægeoverenskomst er i gang. Tandlægebladet har spurgt to tandlæger, hvilke krav TF skal stille.

MARTIN KARPF klinikejer, Hellerup

Hvilke krav synes du, at forhandlerne skal tage med til mødet med Danske Regioner? – Tandlægeforeningen skal træde i karakter som en stærk fagligt orienteret interesseorganisation og nedtone det evindelige konkurrenceparameter og produktivitetsfokus, som RLTN (Regionernes Lønnings- og Takstnævn, red.) bevidstløst lægger op til. Konkurrencen er der helt naturligt, og flertallet af klinikkerne er i forvejen finjusterede forretninger, hvor der, som jeg ser det, ikke er en kæmpe gevinst at komme efter. Hvad fungerer ikke i den nuværende overenskomst? – Jeg synes personligt, at parodontalydelserne hurtigt bliver meget omstændelige og dyre for patienterne. Jeg kunne godt tænke mig en forsimpling, men samtidig nuancering af disse ydelser. Det er trods alt ca. 40 % af befolkningen, som har marginal parodontitis i en eller anden grad. Synes du, at det er rimeligt, at tandlægerne skal være med til at finansiere det, hvis rammen overskrides igen? – Nej, for problemet er, at rammen ikke er stor nok. Jeg synes, RLTN stiller store krav til tandlægerne, hvis man kigger på den stadigt svindende andel, som tilskuddet udgør af finansieringen. Jeg mener i øvrigt også, at tandlægerne bør kompenseres for de bureaukratiske byrder, som diverse kvalitetsmodeller og retningslinjer helt uundgåeligt afføder. |

681 |


Helt op til 1 ud af 3 af dine patienter lider af isninger* Således ser den eksponerede dentin ud igennem et mikroskop.

Sensodyne® Repair & Protect giver klinisk bevist langvarig beskyttelse mod dentin-hypersensibilitet**

* Addy M. Int Dent J 2002; 52: 367-375. ** Danner et beskyttende lag på de sårbare områder af tænderne. Børst to gange dagligt for varig beskyttelse mod isninger.

CDK/CHSENO/0048/16 211216

Ved hjælp af NovaMin® teknologi dannes et hydroxyapatit-lignende lag på tændernes eksponerede dentin. Dette lag beskytter de sårbare områder på tænderne og modvirker isninger.


Faglig leder | VIDENSKAB & KLINIK

ILLUSTRAT

ION: MIKK

EL HENSSE

L

Fysisk og psykisk arbejdsmiljø på tandklinikker 1. del

Faglig leder

Tema: Fysisk og psykisk arbejdsmiljø på tandklinikker I 2015 gennemførte Akademikerne for de forskellige medlemsgrupper en stor spørgeskemaundersøgelse om det psykiske arbejdsmiljø. I Tandlægebladet omtaltes denne undersøgelse i flere journalistiske artikler med hovedvægt på resultaterne for de 1.276 tandlæger, der indgik i undersøgelsen. Overordnet viste det sig, at danske tandlæger i høj grad trives på deres arbejdspladser sammenlignet med andre akademikergrupper. Undersøgelsen viste dog også, at 10 % af tandlægerne beskriver sig i høj grad eller meget høj grad som stressede i hverdagen. I dette og næste nummer af Tandlægebladet bringes et tema om fysisk og psykisk arbejdsmiljø på tandklinikker. Der præsenteres en række oversigtsartikler, som suppleres med en kasuistik. Temaet indledes med en artikel om tandlægen som leder af arbejdsmiljøet på tandklinikker. Lovgivning om arbejdsmiljø omtales kort; artiklen fokuserer især på grundparadigmer for ledelses- og organisationsprocesser samt om klinikkens arbejdsmiljøpolitik, kultur, sociale aspekter, trivsel og kommunikation. Den anden artikel i dette nummer er en svensk spørgeskemaundersøgelse, som drejer sig om stress, udbrændthed og søvnbesvær hos forskellige personalegrupper i offentlig tandpleje i Sverige. Artiklen viser bl.a., at især tandlæger i underordnede stillinger i den almene tandpleje har et belastende arbejdsmiljø; ud fra Akademikernes undersøgelse nævnt ovenfor adskiller dette sig næppe nævneværTANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8

digt fra danske forhold. I den sidste artikel i dette nummer er fokus rettet mod det fysiske arbejdsmiljø på tandklinikker. Artiklen konkluderer, at tandlægegerningen er et højrisikofyldt erhverv i forhold til at udvikle muskel-skelet-besvær. Forebyggelse og afhjælpning heraf kræver indgreb i ergonomiske, organisatoriske og tekniske forhold. Næste nummer med dette tema indledes med en oversigtsartikel om den eksponering i tandklinikken, som kræver fysiske værnemidler. I artiklen præsenteres de oftest forekommende eksponeringsagenser, og hvilke værnemidler som skal, bør og kan benyttes. Den efterfølgende oversigtsartikel drejer sig om kemiske stoffers skadevirkninger i form af allergier, irritative, cancerogene og organtoksiske effekter. Forebyggelse og brug af værnemidler er igen i fokus. Temaet afsluttes med en kasuistik, hvor en patient udviklede fulminant anafylaktisk shock udløst af klorhexidin på en tandklinik. Temaet er tilrettelagt af Tandlægebladets redaktion i samarbejde med Marianne Kock Uhre, Tandlægeforeningen. Artiklerne er skrevet af forfattere fra Danmark, Norge og Sverige. Tandlægebladet takker for alle bidrag. God læselyst.

Nils-Erik Fiehn, ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør |

683 |


VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

ABSTRACT

Ledelse af arbejdsmiljøet på klinikken I artiklen ses der indledningsvis kort på den danske arbejdsmiljølovgivning, herunder hvilke ansvar ledere og medarbejdere har, samt gevinster ved et godt arbejdsmiljø. I forlængelse heraf introduceres kort forskellige paradigmer for ledelse. Et centralt argument her er, at en leder med fordel kan have kendskab til forskellige grundparadigmer for at få en så bred og nuanceret forståelse for forskellige måder at anskue ledelse og organiseringsprocesser på. Efterfølgende sættes der fokus på lederens arbejde med strategier, sociale mikroprocesser, kultur, motivation og trivsel samt kommunikation ud fra en betragtning om, at det er centrale processer i forbindelse med ledelse af arbejdsmiljøarbejdet på en tandklinik. Hvert emne beskrives og diskuteres kort, og efterfølgende gives en række råd til lederen. Artiklen rundes af med nogle centrale betragtninger omkring refleksioner, som lederen med fordel kan gøre sig i forbindelse med ledelsesarbejdet.

Tandlægen som leder af arbejdsmiljø på tandklinikker Jens Astrup Madsen, ekstern lektor, cand.scient.pol., Institut for Organisation, Copenhagen Business School (CBS)

Accepteret til publikation den 30. maj 2017

Den danske arbejdsmiljølovgivning – kort fortalt I Danmark er der en lang tradition for lovgivning om arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøloven er en såkaldt rammelov. Det betyder, at det er nogle overordnede principper, der er fastlagt i loven, mens de mere detaljerede bestemmelser udmøntes i bekendtgørelser. Netop bekendtgørelserne bliver ofte ændret ud fra filosofien om, at arbejdsmiljølovgivningen til enhver tid skal afspejle udviklingen i samfundet. Der kommer hele tiden ny viden til om fx farlige stoffer, fysisk arbejde, teknologi, stress etc. Det er vigtigt, at den nye viden løbende kan omsættes i reglerne for arbejdsmiljøet. Et andet vigtigt princip i lovgivningen er, at der er stort fokus på forebyggelse (1). I de tidligere udgaver af arbejdsmiljøloven lå hovedvægten på især det fysiske og ”beskidte” arbejde samt de forhold, der kunne øge risikoen for arbejdsulykker. Senere blev der øget fokus på forebyggelse, sundhed og ikke mindst det psykosociale arbejdsmiljø. I dag er den danske arbejdsmiljøindsats koncentreret om: • Fysiske påvirkninger • Fx støj, indeklima (varme, kulde) • Ergonomiske påvirkninger • Fx belastende arbejdsstillinger og bevægelser, tunge løft • Kemiske påvirkninger • Farlige stoffer (fx allergifremkaldende stoffer) • Biologiske påvirkninger • Fx smittefarlige stoffer, bakterier, svampe, mikroorganismer • Psykiske påvirkninger • Fx stor arbejdsmængde, tidspres, modstridende krav, skiftende arbejdstider, ringe indflydelse på eget arbejde • Sociale påvirkninger •  Fx konflikter, mobning, chikane, vold og traumatiske hændelser EMNEORD

Henvendelse til forfatter: Jens Astrup Madsen, e-mail: jam.ioa@cbs.dk

|

684 |

Dental clinics; environment; legislation; management

Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Set med moralske briller så har alle på en arbejdsplads et ansvar for et godt og sikkert arbejdsmiljø. TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8


Ledelse af arbejdsmiljø | VIDENSKAB & KLINIK

Ser vi på ansvaret med juridiske briller, så skelnes der i den danske arbejdsmiljølovgivning mellem virksomhedsansvar og personligt ansvar. Virksomhedsansvaret påhviler den, der både juridisk og fysisk er arbejdsgiver. Det vil sige den, der har de afgørende beslutninger med hensyn til arbejdets tilrettelæggelse. Arbejdsgiveren har ifølge loven pligt til at sørge for, at arbejdsforholdene ”er sikkert og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige”, samt at ”arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres på fuldt forsvarlig vis”. Som arbejdsgiver har man ansvaret for, at de ansatte får oplæring og instruktion, så de kan udføre deres arbejde uden fare for sig selv eller andre. Man skal både fortælle og vise dem, hvordan de løser deres opgaver, herunder hvordan arbejdsredskaber og maskiner fungerer. Det gælder også, hvis de får nye arbejdsopgaver, hvis de skal arbejde med nyt udstyr eller ny teknologi. Arbejdsopgaverne skal endvidere matche de ansattes forudsætninger. Et vigtigt værktøj i lovgivningen er kravet om udarbejdelse af en arbejdspladsvurdering (i daglig tale kaldet en APV). Arbejdspladsvurderingen er et centralt redskab i den dynamiske proces på arbejdspladsen, hvor både arbejdsgiver og de ansatte i fællesskab arbejder for et godt arbejdsmiljø. Alle virksomheder, hvor der er ansatte, skal endvidere holde en årlig arbejdsmiljødrøftelse, hvor man drøfter, hvordan det står til med arbejdsmiljøet. Det personlige ansvar påhviler den enkelte person. Det kan således være både arbejdsgiveren, mellemlederen og den ansatte. Her er det den enkelte person, der skal sikre, at der i forhold til vedkommendes arbejde ikke er udført eller tilladt handlinger, der kan betyde, at vedkommende selv eller andre kommer til skade. Både arbejdsgiver, leder og medarbejder har således et ansvar for, at arbejdsmiljølovens regler overholdes. Regelsættet er omfattende, men både Arbejdsmiljømyndighederne og de fleste arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger har informationsmateriale og rådgivningstjenester, der kan bistå ledere og medarbejdere med reglerne. Fx har Arbejdstilsynet en såkaldt startpakke for virksomheder og et online APV-værktøj. Endvidere kan man elektronisk søge på forskellige jobfunktioner og se, hvilke typiske arbejdsmiljøproblemer der er knyttet til arbejdet. På en tandklinik vil det typisk være belastende arbejdsstillinger og -bevægelser, omgang med forskellige stoffer, tidspres (stress) mv. (1). Gevinster ved et godt arbejdsmiljø Det er godt dokumenteret, at der er en række gevinster ved et godt arbejdsmiljø. Det giver større arbejdsglæde hos ledelsen og de ansatte, det mindsker sygefravær og stress, det reducerer potentialet for konflikter, det er godt i rekrutteringsøjemed, og det styrker arbejdspladsens omdømme. Samlet set så vil ovennævnte forhold også give en bedre økonomi på klinikken (2). TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8

Ledelse af arbejdsmiljøet på klinikken – hvor tager lederen afsæt? Hvordan tænker lederen? Litteraturen inden for ledelses- og organisationsteori er særdeles omfattende og dækker over en myriade af teoretiske tilgange, modeller og normative råd. Går man bag ved teorierne, ser man også, at de bygger på forskellige grundforståelser og paradigmer. Det er vigtigt, at man som leder har kendskab til forskellige grundparadigmer, samt at man er bevidst om antagelser og for-forståelser. Det medvirker til at se sammenhænge, potentialer og blinde pletter i teorierne. Ved at anskue ledelsesmæssige forhold og spørgsmål ud fra forskellige (modstridende!) synsvinkler kan lederen få skærpet sit blik for at forstå ”virkeligheden” på klinikken på forskellige måder og øge sin evne til kritisk refleksion. Mange ledere forsømmer desværre denne øvelse og refleksion. Det kan skyldes vanetænkning og det forhold, at det er mest bekvemt at blive i sit eget grundparadigme. I dansk organisations- og ledelsesteori har man i de seneste årtier ofte sondret mellem to grundparadigmer; nemlig det realistiske paradigme og det konstruktivistiske paradigme (3). Det realistiske paradigme har historisk rod i positivismen og senere neopositivismen. Realismetilgangen er hovedparadigmet inden for naturvidenskaberne. Det er imidlertid også et paradigme, der har spillet en markant rolle – og stadig gør det – indenfor samfundsvidenskaberne, herunder i relation til organisation og ledelse. Kendetegnene for arbejdet inden for paradigmet er: • En objektiv og neutral tilgang til verden og beskrivelse af faktiske forhold • Fokus på rationalitet – mennesket optræder (tilnærmet) rationelt • Fokus på årsags-virknings-kæder • Søgen efter forklaringer • Generaliseringer og lovmæssigheder ud fra repræsentative undersøgelser • Primært brug af kvantitative undersøgelsesmetoder. Tingene skal kunne måles og vejes • Stort fokus på kontrollerbarhed og dokumenterbarhed Det konstruktivistiske perspektiv har inspirationskilder fra især sociologien, antropologien, psykologien og sprogvidenskab­ erne. Centralt står dog fænomenologien og hermeneutikken. Fænomenologien betyder læren om fænomenerne og er dybest set en lære om, hvordan virkeligheden fremtræder for den menneskelige bevidsthed. I hermeneutikken er der fokus på fortolkning. I denne fortolkningslære er der særlig opmærksomhed på, hvilken rolle fortolkning spiller i forhold til vore handlingsvalg og erkendelse af virkeligheden. Kendetegnene for arbejdet inden for den konstruktivistiske tilgang er: • En subjektiv tilgang til verden og vores opfattelse (konstruktion) af virkeligheden. • Fokus på vores sprog, diskurser og meningsskabelse • Fokus på de narrativer, historier og fortællinger, vi hver især bruger |

685 |


VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

• Fokus på fortolkninger frem for forklaringer • Fokus på processer • Fokus på kvalitative metoder Da tandlægeuddannelsen er baseret på den naturvidenskabe­ lige tilgang, er det forståeligt, at tandlægers forståelse og fortrukne paradigmer ofte er det realistiske paradigme. I forhold til ledelse og ledelse af arbejdsmiljøarbejdet på klinikken vil det imidlertid være en stor fordel også at have kendskab til det konstruktivistiske paradigme. Især fordi dette paradigme har langt større fokus på det irrationelle, individets relationer og meningsskabelse. En leder af arbejdsmiljøet på klinikken må også spørge sig selv (4): • Hvilken viden og hvilke kompetencer skal lederen og medarbejderne have for at arbejde med arbejdsmiljøet? • Hvordan tilrettelægges arbejdet bedst, og hvilke ressourcer er der brug for? • Hvordan kommunikeres der om arbejdsmiljøforhold? Lad os nu vende tilbage til lederens arbejde med arbejds­ miljøet efter denne korte rejse ud i ledelsesparadigmer. At arbejde med strategier og sociale mikroprocesser Enhver tandklinik må have en arbejdsmiljøpolitik, der tager afsæt i de lovgivningsmæssige regler. En sådan politik bør som minimum indeholde overordnede principper og retningslinjer samt en beskrivelse af ansvarsfordelingen. Det vil være nyttigt, at politikken er bundet op på klinikkens mission og vision. Med en mission inden for strategi- og ledelseslitteraturen forstås typisk ”hvad virksomheden står for, og hvordan virksomheden ønsker at blive opfattet hos kunder/patienter, øvrige eksterne interessenter og blandt medarbejderne. Fx i forhold til klinikkens arbejdsmiljø. En vision derimod udtrykker ”en fremtidig ønskværdig tilstand (mål)”. Uanset om vi taler om politikken, missionen eller visionen, er det vigtigt, at de afspejler klinikkens grundværdier, samt at de er udtrykt og formidlet kommunikativt klart og forståeligt. I forlængelse af ovennævnte vil det være naturligt at udarbejde en strategi for arbejdsmiljøet på klinikken. Store dele af strategilitteraturen tager afsæt i det realistiske paradigme, og hermed en rationel tankegang (5). En strategi­ analyse her vil ofte foregå på følgende måde: • Hvad er problemet og udfordringen? • En analyse af problemet og udfordringen. Fx gennem en såkaldt SWOT-analyse (Strengths, Weaknesses, Opportunities and Threats. På dansk styrker, svagheder, mulig­ heder og trusler • På baggrund af analysen opstiller man forskellige strategier og vurderer fordele og ulemper ved hver strategi • Herefter vælger man den strategi, der har flest fordele og færrest ulemper • Til slut implementerer man strategien • Efter nogen tid evalueres strategien. Virker den i praksis? |

686 |

Ovennævnte fremgangsmåde afspejler en stærk tro på rationel planlægning, og at man kan køre efter en velgennemtænkt masterplan, der kan omsættes, så den virker i praksis. Det vil sige at få strategien gjort operationel, herunder at få forhold på klinikken tilpasset strategien, og få strategien omsat kommunikativt og forankret i det daglige arbejde. Virker strategien ikke, er der noget galt med analysen, valget af strategi og/eller implementeringen. Så er rationalet, at man må starte forfra. Ud fra en konstruktivistisk tilgang afvises behovet for en masterplan ikke, men her vil man i langt højere grad sætte spørgsmålstegn ved rationalitetstanken. Dette gøres ud fra et synspunkt om, at når vi arbejder med mennesker (her ledere og ansatte), så er der stort set altid begrænset rationalitet, og ofte handles der faktisk irrationelt i det organisatoriske liv. Det, der giver mening for dig, giver ikke nødvendigvis mening for mig (3). Et andet kritikpunkt fra konstruktivisterne går på, at den rationelle tilgang ikke har tilstrækkeligt fokus på de sociale mikroprocesser, herunder meningsdannelsen, der konstant er mellem de forskellige aktører. I begrebet de sociale mikroprocesser ligger de relationer, interaktioner, magtforhold og kommunikative mønstre, som de enkelte personer har med hinanden. Disse processer påvirker hinanden på kryds og tværs og hver dag i en uendelig strøm, hvor tingene genfortolkes og ”genforhandles” i nuet og ofte spontant, så uforudsigelighed mere bliver normen end undtagelsen. Det er disse forhold, der producerer den endelige forståelse og meningsskabelse hos den enkelte. Det er også her, at forhold som tillid, retfærdighed, føl­elser (fx angst, vrede, glæde begejstring etc.), sympatier – og antipatier, modstand, opbakning, konflikter etc. er i spil og samlet giver sig udslag i en form for social kapital eller mangel på samme på arbejdspladsen (6-8). Det er alle disse mikroprocesser, der forstyrrer rationaliteten og ofte viser sig som irrationel adfærd, der gør, at den såkaldte masterplan sjældent holder i sin tænkte og planlagte form. Ud fra ovennævnte vil jeg argumentere for, at lederen skal kunne forstå, acceptere og arbejde med disse sociale mikroprocesser som en naturlig del af arbejdet med strategier og forandringer i forhold til arbejdsmiljøet. Nøglen til dette ligger bl.a. i lederens evne til at acceptere, at strategi og processer er en løbende og kontinuerlig proces, der i princippet aldrig stopper, og som er omgivet af en masse tilfældigheder, irrationel adfærd etc. Det kræver også lederens aktive medvirken i de sociale mikroprocesser, herunder en udstrakt evne hos lederen til at forstå meningsskabelsen hos den enkelte og i gruppen og til selv at være med til at forme meningsskabelsen gennem daglig dialog, brug af fortællinger etc. Du skal som leder på samme tid lede ud fra ovennævnte og tale det ind i de forskellige opgaver, der er på klinikken. Alle beslutninger skal være meningsfulde og retningsvisende for dine medarbejdere (8,9). Det er lederens evne til at navigere i og håndtere disse komplicerede samspilsformer mellem rationel planlægning og (irrationelle) menneskelige processer, der er bestemmende for, hvor godt det lykkes lederen at arbejde med og få opbakning TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8


Ledelse af arbejdsmiljø | VIDENSKAB & KLINIK

til strategier og forandringsprojekter i forhold til arbejdsmiljøet på klinikken. Netop i forhold til arbejdsmiljøet, herunder ikke mindst det psykiske arbejdsmiljø, som fx stress, hvor følelser ofte spiller en stor rolle, vil det være vigtigt for lederen at forstå og kunne fortolke de mange sociale mikroprocesser. Herunder deres betydning og effekter, og hvad de producerer af opbakning og modstand i forhold til lederens arbejde (6,10). Kultur Også kultur er vigtigt at have blik for, når man som leder skal arbejde med arbejdsmiljøet og den sociale kapital på klinikken. Litteraturen om kultur er særdeles omfangsrig og dækker over en lang række tilgange og begreber. Centralt i mange defini­ tioner er, at kultur handler om vores grundlæggende antagelser, værdier og normer. Professor Majken Schultz, CBS, har forsøgt at opstille en række fællestræk ved virksomhedskultur. Fremhæves her skal: • Hvordan organisationens medlemmer (alle på klinikken, min fremhævning) med deres værdier, meninger, historier og fortolkninger påvirker kulturen • Hvilke værdier der over tid udvikles på arbejdspladsen og disse værdiers betydning for handlinger • Hvordan der gennem symboler, historier, ritualer og historier skabes mening i det daglige arbejde • Hvordan kulturens værdier, meninger og antagelse kommer til udtryk igennem materielle og immaterielle manifestationer og udtryk • Hvordan kulturen udvikles i takt med, at organisationen vokser (11) Mange kulturteoretikere og ikke mindst ledelsesteoretikere har (næppe overraskende) fokus på, hvordan man som leder kan arbejde aktivt med kulturen, påvirke den, forandre den og hermed bruge kultur som et konkret ledelsesværktøj. Grundantagelsen er her, at jo stærkere kultur der er på klinikken, desto større tillid og sammenhold vil der være mellem de ansatte indbyrdes og mellem de ansatte og ledelsen. En stærk kultur bidrager endvidere til at fremme samarbejde, koordinering, fællesskab og tilhørsforhold og minimerer potentielle dysfunktionelle sider og handlinger i forhold til arbejdet på klinikken. Et dårligt arbejdsmiljø på klinikken registreres ofte først af personalet og vil med stor sandsynlighed give en række dysfunktionelle forhold. Bl.a. i form af konflikter, utilfredshed og nedsat motivation hos de ansatte samt dårlig stemning og kommunikation. Samlet set vil det resultere i lavere produktivitet. Det kan være særdeles svært for lederen at rette op på sådanne forhold, hvilket er et yderligere argument for, at arbejdsmiljøet og ledelse af dette bør have særdeles høj prioritet hos lederen. Den kendte kulturteoretiker Edgar Schein argumenterer til­ lige for, at kulturens funktion er tosidet. Dels at sikre den ­eksterne tilpasning, og dels at sikre den interne integration. Kort fortalt handler det om, at kulturen eksternt skal medvirke til, at virksomhedens strategier, målopfyldelse og relationer til kunder/paTANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8

PERSPEKTIV Et godt arbejdsmiljø på tandklinikken giver trivsel og motivation hos medarbejderne. Det kan også ses positivt på klinikkens bundlinje. Lederen

skal tænke arbejdet med arbejdsmiljøet ind i klinikkens strategier, kultur, kommunikation og i arbejdet med personalepolitikken.

tienter og andre eksterne interessenter forløber godt. Internt skal kulturen hjælpe med at udvikle fælles sprog, fælles historier, god gruppedannelse, læring mv. Fx i forhold til arbejdsmiljøet (12). Når man fra lederens side skal arbejde med kultur i forhold til arbejdsmiljøet, så kan der argumenteres for, at det er afgørende, at lederen får etableret en stærk og troværdig arbejdsmiljøkultur; en kultur, der understøtter arbejdsmiljøarbejde på klinikken, og som fremmer åbenhed og dialog internt mellem de ansatte og mellem lederen og medarbejderne; en kultur, der ikke bare har en symbolsk rolle, men som giver en reel meningsskabelse og legitimitet hos de ansatte til at arbejde med arbejdsmiljøkulturen (13). Et af de konkrete styringsværkværktøjer, der kan benyttes, er at arbejde med værdier og normer, der understøtter den ønskede kultur. Et andet værktøj er brug af stærke artefakter – her defineret som observerbare udtryk for kulturen. Det kan fx være informationsmateriale, skilte, billeder og nudging. Alt sammen konkrete værktøjer, der kan bruges til at arbejde med adfærd og adfærdsændringer i forhold til arbejdsmiljøet på klinikken. En stærk og konstruktiv arbejdsmiljøkultur, som de ansatte kan se en mening i, trives i og bakker op om, er et effektivt middel til at undgå et dårligt psykisk arbejdsmiljø, herunder stress. Motivation og trivsel Det er velkendt, at ledere og medarbejdere, der trives, både præsterer bedre, er mere motiverede, har en større loyalitet over for virksomheden, har mindre stress og er mere robuste til at indgå i forandringer. Motivationsteorier drejer sig om bevæggrunde til adfærd, og at vi skal have forskellige behov opfyldt via vores arbejde som fx tilfredshed, belønning, anerkendelse, indflydelse, socialt tilhørsforhold, læring og udvikling. Trivsel spiller en særlig rolle, når vi taler om arbejdsmiljø – både det fysiske og psykosociale arbejdsmiljø. Et godt arbejdsmiljø er en særdeles vigtig forudsætning, om end langtfra den eneste, for at alle medarbejdere kan trives på klinikken. Der kan derfor argumenteres for, at det er vigtigt, at lederen ser trivsel og arbejdet med et godt arbejdsmiljø som to sider af samme sag (11,14,15). Lederen kan tage forskellige midler i brug for at motivere medarbejderne til at medvirke til et godt arbejdsmiljø på tandklinikken. For det første ved at sikre, at de formelle rammer omkring arbejdsmiljøarbejdet er på plads, og at det afspejler sig |

687 |


VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

i klinikkens strategier, indretning, kultur og arbejdsprocesser, herunder udformning af de enkelte jobs. For det andet ved at medarbejderne bliver inddraget i en åben dialog om arbejdsmiljøet og har reel indflydelse på deres arbejdsmiljø, samt at dette er en integreret del af klinikkens personalepolitik. For det tredje at medarbejderne får en form for belønning for at medvirke til et godt arbejdsmiljø og selv gør en indsats for dette. Det kan være anerkendelse og ros, og det kan være i forhold til løn, bonus og personlige udviklingsmuligheder. Kommunikation Alt ledelsesarbejde skal bindes sammen af kommunikation. Formår lederen ikke at formidle sine tanker, sine værdier, de valgte strategier og processer på en sådan måde, at de forstås og giver mening for de andre på klinikken, er det hele ofte tabt på gulvet. Jeg vil her pege på følgende kommunikationsaspekter, som lederen bør beherske i forhold til arbejdet med arbejdsmiljø: • Evnen til metakommunikation. Metakommunikation betyder, at man er god til at sætte sig i modtagerens sted og ikke kun tænker på sig selv som afsender. Metakommunikation betyder også, at lederen på en pædagogisk, klar og entydig måde kan fortælle, hvad der skal gøres, hvorfor noget skal gøres, og hvordan det skal gøres. At kommunikere entydigt er også at kommunikere forskelligt og fleksibelt afhængigt af modtageren. • En stærk skriftlig og mundtlig kommunikation. Det kan fx være skriftlig udformning af strategiplaner, dagsordner og mødereferater. Det kan være ledelse af møder, at afgive en ordre, at komme med ris og ros, at kunne samtale om såvel formelle som uformelle forhold, smalltalk etc. • Retorisk styrke. En god retoriker kan tale i et ­overbevisende sprog, så det forstås og skaber motivation hos andre. En god retoriker kan anvende retorikkens grundregler for argumentation. Det vil sige: Bruge logos, når der skal appelleres til logik og sund fornuft hos modtageren. Bruge ethos, når man ønsker at blive mødt troværdigt og tillidsfuld hos modtageren. Bruge pathos, når man appellerer til modtagerens følelser. En stærk retoriker har tillige et godt samspil mellem det sagte (ord, tempo, tonehøjde, kunstpauser etc.), kropsbevægelser, gestikulation og brug af billeder og ting, der understøtter budskabet. • Evnen til at lytte og stille spørgsmål. God kommunikation indebærer også en evne til at lytte til andre, at lytte til det usagte og det non-verbale, at kunne stille forskellige typer af spørgsmål i forskellige situationer for på den måde at få indblik i, hvordan andre tænker, føler og udtrykker sig. Ved svære og problematiske arbejdsmiljøforhold vil meg­ en utilfredshed ofte være usagt, kamufleret eller komme til udtryk på forskellige indirekte måder. En særdeles dårlig cirkel at komme ind i (10,11,16). Et godt råd til lederen er i øvrigt at sørge for, at der sker en løbende drøftelse af arbejdsmiljøforholdene, herunder også |

688 |

det forebyggende, på personalemøder, ved medarbejderudviklingssamtaler, ved tavlemøder, ved 1 til 1 møder etc. Refleksion En central opgave for enhver leder og for alle på en arbejdsplads er evnen til at reflektere. Der er ikke en udtømmende definition af begrebet i ledelseslitteraturen, men i daglig tale forbindes ord­et ofte med spejling, eftertanke, betragtninger og overvejelser over vores tanker, gøren og laden. I et organisatorisk perspektiv er Donald A. Schön en af de teoretikere, der har arbejdet mest med refleksion. Schön har fokus på den refleksive praktiker (kan både være leder og medarbejder) og kobler refleksionsbegrebet tæt sammen med evnen til at lære. Et centralt begreb hos Schön er ”reflectionin-­action”. Begrebet dækker over flere forhold, men grundliggende handler det om at se refleksion som samspillet mellem erfaring, tænkning og handling samt en understregning af, at refleksion er en kontinuerlig proces, som der ikke bare kan (bør!) tændes og slukkes for efter forgodtbefindende (3,17). Refleksion er en proces, der skal arbejdes med vedvarende, så den fremmer konsistensen (sammenhængen) og kvaliteten af det daglige arbejde på klinikken. Det er evnen til at kunne have fornemmelser og tanker om omverdenens skiftende krav (fx fra patienter), og hvilke bevægelser der er i gang i forhold til det tandlægefaglige, det politiske (regulering), det teknologiske mv. Det gælder også, hvad der sker på medarbejdersiden, herunder at gårsdagens dagsordner og stemninger på klinikken ikke nødvendigvis gælder i dag. Som leder må du derfor skabe rum i din ledelse til at observere og analysere disse forhold, herunder evnen til at tænke nyt om den organisatoriske og ledelsesmæssige praksis og handlinger. Også i forhold til arbejdsmiljøet. Fx hvordan nye arbejdsmiljøregler bliver implementeret på klinikken. Hermed bliver refleksion også en proces, der både skal og bør udfordre den eksisterende opfattelse af tingenes tilstand, den måde vi tænker på, vores for-forståelser etc. Der er således ikke tale om refleksion, når vi automatisk gør, som vi plejer og konstant bruger de velkendte procedurer og rutiner. Vi skal løbende turde sætte spørgsmålstegn ved tingene. Refleksion kan foregå på mange måder, og det, som er refleksivt og giver god mening for nogen, er ikke nødvendigvis det samme for andre. Som mennesker vil vi ofte tage forskellige ting for givet, og det, vi umiddelbart ser og tænker over, er i høj grad præget af vores personlighed, vores uddannelse, vores værdier, normer og erfaringer. En leders refleksion bør også afspejle sig som mere fundamentale overvejelser over det paradigme og de for-forståelser, man som leder arbejder indenfor, og hvad et alternativt ­paradigme kan tilbyde af forståelser, metoder og teorier. Er man fx meget funktionelt orienteret (realistisk paradigme) kan det være nyttigt at forsøge at se tingene ud fra et konstruktivistisk perspektiv for at få blik for de tilgange, metoder og teorier, som netop dette paradigme tilbyder. Paradigmeskift bringer ny viden og nye vinkler i spil og bidrager til at udfolde og forstå kompleksitet (3). TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8


Ledelse af arbejdsmiljø | VIDENSKAB & KLINIK

Som afrunding på afsnittet om refleksion skal der knyttes nogle kommentarer til lederens arbejde med analyser, refleksioner etc. i hans egen klinik. Der er mange åbenlyse fordele ved at arbejde med disse aspekter i egen klinik. Man har et godt kendskab til egne forhold, man har interesse i det og kan se nødvendigheden af arbejdet. Som leder af en tandklinik kender du den kontekst, der både er knyttet til tandlægefaget og til din egen klinik, ganske godt. Du er fortrolig med tingene. Denne ”nærhed” og frøperspektiv producerer på den anden side ofte blinde pletter, en selektiv perception, og en mang­ lende evne til at se tingene i et fugleperspektiv og hermed til at se de potentielle problemer med forhold i egen ”baggård”. Som leder er man selv en del af arbejdsfællesskabet på klinikken og hermed involveret i de mere eller mindre intime sociale bånd og relationer. Man er på samme tid leder, kollega og medmenneske. Det sætter ofte både bevidst og ubevidst en række begrænsninger for, hvad man som leder ser, ønsker at se, og hvad man vælger at handle på. Det er svært ikke at være biased. En anden barriere for lederen kan være en udfordring ved at

få tilstrækkelige og relevante informationer på tværs af hierarkiske skel. Vil medarbejdere vinkle det, de siger og gør (fx i forhold til arbejdsmiljøet) anderledes, når de arbejder tæt sammen med lederen og i forhold til lederens position? Hvilke typer af informationer har man som leder let ved versus svært ved at få på tværs af de hierarkiske skel? Det ideelle er, at du som leder evner at skifte mellem frø- og fugleperspektiv, og at du som leder er bevidst om behovet for at flyve op i helikopteren og se det hele fra oven med et godt overblik. Også her kan det anbefales at få sparring med en udefrakommende og mere neutral iagttager (3,18,19). Til sidst nogle få ord om etik i ledelsesarbejdet. Ledelse er en uendelig rejse i at træffe valg og hermed udøve forskellige former for magt. I et etisk perspektiv handler det om at være bevidst om sine valg og deres potentielle konsekvenser – a ­ rbejdsmæssigt, personligt og socialt – for andre. Som leder bør man derfor altid tænke på de fundamentale principper for handling (regeletik) og på handlingernes mulige konsekvenser (konsekvensetik). Begge etikformer bør være en del af lederens etiske kompas (3).

ABSTRACT (ENGLISH) The dentist as manager of the working environment on dental clinics The article focuses on Danish working environment legislation and management of this at dental clinics. Different paradigms of leadership are presented and discussed to give a nuanced ­understanding of different ways of looking at management and or-

ganizational processes. Subsequently, focus is on management's work with strategies, social microprocesses, culture, motivation and well-being as well as communication. Each topic is described and discussed and concluded with advice to the leader. The article concludes with a number of thoughts on how the manager can work reflecting this in the daily management work.

Litteratur 1. BESKÆFTIGELSESMINISTERIET. Bekendtgørelse af lov om arbejds­ miljø. (Set 2017 juni). Tilgængelig fra: URL: https://www.­retsinformation .dk/pdfPrint.aspx?id=133159 2. Andersen MF, Kingston M. Stop stress. Århus: Klim, 2016. 3. Astrup Madsen J, Darmer P, Jordansen B et al., eds. (2010). Paradigmer i praksis – anvendelse af metoder til studier af organiseringsog ledelsesprocesser. København: Handelshøjskolens Forlag, 2010. 4. Yukl G. Leadership in Organisations. 8th ed. Harlow: Pearson Education Ltd., 2013. 5. Holst-Mikkelsen M, Poulfelt F. Strategi med mening – hvordan sikrer virksomheder strategisk effektivitet. 1. udg. København: Børsens Forlag,

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8

2008. 6. Haslebo G. Relationer i organisa­ tioner – en verden til forskel. 1. udg. Virum: Dansk Psykologisk Forlag, 2006. 7. Larsen HH, Larsen H. Mening i forandring – komplekse interaktioner i arbejdslivet. 1. udg. København: Ju­ rist- og Økonomforbundets Forlag, 2013. 8. Weick KE. Sensemaking in Organiza­ tions. 1st ed. Thousand Oaks: SAGE Publications, Inc., 1995. 9. Andersen T, Høpner J, Jørgensen TB et al. Modstillinger i organisationsog ledelsesteori. 3. udg. København: Hans Reitzels Forlag, 2016. 10. Moeslund P. Processer og forandring­ er – proceskonsulenten på arbejde i organisationen. 1. udg. København:

Hans Reitzels Forlag, 2016. 11. Jacobsen Dag I, Thorsvik J. Hvordan organisationer fungerer. 2. udg. København: Hans Reitzels Forlag, 2008. 12. Schein EH. Organisationskultur og ledelse. 2. udg. København: Valmuen, 1994. 13. Nielsen K, ed. Institutionel teori – en tværfaglig introduktion. 2. udg. Fred­ eriksberg: Roskilde Universitetsfor­ lag, 2005. 14. Alsted J, Haslund D. Ledelse og me­ darbejdere – samarbejdets psykologi. 2. udg. Frederiksberg: Samfundslit­ teratur, 2012. 15. Rennison BW, Kristensen AR, Ped­ ersen M et al. In: Helth P, ed. Leder­ skabelse – Det personlige lederskab. 3. udg. Frederiksberg: Samfundslit­

teratur, 2013. 16. Hermansen M, Løw O, Petersen V. Kommunikation og samarbejde. 2. udg. København: Akademisk Forlag, 2010. 17. Andersen OS, Goldschmidt L, Ras­ mussen SB. Den refleksive leder – se dig selv udefra. 1. udg. København: Børsens Forlag, 2008. 18. Nielsen JC, Ry, Repstad P. Når mauren også skal være ørn. Om å analysere sin egen organisasjon. In: Nyeng F, Wennes G, eds. Tall, tolkning og tvil. Oslo: Cappelen Akademisk Forlag, 2006. 19. Trillingsgaard A. Ledelsesteamet gentænkt – sådan skaber I kurs, koordinering og commitment. 1. udg. København: Dansk Psykologisk Forlag A/S, 2015.

|

689 |


VIDENSKAB & KLINIK | Sekundærartikel

ABSTRACT

Stress, udbrændthed og søvnbesvær hos forskellige personalegrupper i offent­lig tandpleje i Sverige Den offentlige tandpleje i Sverige (Folktandvården) udfordres af stigende sygefravær, vanskeligheder med at rekruttere personale og en forventning om høj personaleudskiftning de kommende år på grund af pensionering. Formålet med denne artikel er at beskrive og sammenligne selvvurderet helbred og belastningssymptomer for forskellige jobkategorier indenfor tandplejen samt at analysere sammenhænge mellem belastningssymptomer, indstilling til arbejdspladsen og selvvurderet helbred. Samtlige ansatte fra Folktandvården i fire regioner modtog et personligt link til et elektronisk spørgeskema, som hovedsageligt var baseret på spørgsmål og skalaer fra Copenhagen Psychosocial Questionnaire (COPSOQ II). Efter to påmindelser var der indkommet svar fra 76 % (n = 1.345). Foruden korrelationsanalyser og deskriptive analyser anvendtes ANOVA variansanalyser samt clusteranalyser. Undersøgelsen bekræfter det overordnede billede fra tidligere forskning om ansattes trivsel i Folktandvården. Det er især tandlæger fra ikke-specialiserede klinikker og uden ledelsesopgaver, som har en stresset arbejdssituation. Undersøgelsen bidrager med ny viden om forskelligheder i arbejdsrelateret stress, udbrændthed og søvnbesvær (belastningssymptomer) mellem de forskellige jobkategorier og ansættelsesområder inden for tandplejen. Desuden konstateredes en sammenhæng mellem belastningssymptomer og selvvurderet arbejdsevne samt indstilling til arbejdspladsen. Denne viden er vigtig for tandplejesektoren med henblik på mulighederne for at integrere arbejdsmiljø, helbred og medarbejdernes trivsel i planlægningen af en holdbar fremtidig tandpleje.

Henvendelse til førsteforfatter: Eva Nyqvist, email: eva.nyqvist@regionorebrolan.se

|

690 |

Belastningssymptomer og nedsat arbejdsevne – en udfordring for dagens og morgendagens tandpleje Eva Nyqvist, HR-konsulent, Område HR, Folktandvården, Region Örebro län, Örebro, Sverige Kristina Arnrup, overtandtandlæge/virksomheds-chef og docent, Odontologiska forskningsenheten, Folktandvården, Region Örebro län og Institutionen for Helsevidenskaber, Örebro, Sverige Hanne Berthelsen, forsker, odont.dr., Centrum för tillämpad arbets­ livsforskning och utvärdering (CTA), Odontologiska fakulteten, Malmö högskola, Malmö, Sverige

Denne artikel er oprindelig publiceret i Tandläkartidningen 2016;no.14:54-60.

D

er er meget godt at sige om arbejdslivet inden for tandplejen i dag. Vi har fine klinikker med gode fysiske muligheder for at udføre arbejdet, og vi har gode materialer at arbejde med. Alligevel er antallet af anmeldte arbejdsskader i Sverige steget kraftigt de seneste år, og pleje- og omsorgssektoren er den sektor, der anmelder flest tilfælde (1). Det gennemsnitlige antal sygedage er steget fra 10 til 14 i perioden 2011 til 2015 (2). Især de psykosociale arbejdsmiljøproblemer er stigende, og de viser sig at være svære at håndtere på arbejdspladserne (3). Arbejdsrelateret stress er et betydeligt problem i hele Europa, og i 2014 angav 25 % af den arbejdende befolkning, at de var stressede en stor del af arbejdsdagen (4). Udviklingen ses altså ikke kun i Sverige, men er et internationalt fænomen på arbejdsmarkedet generelt. Gennem næsten fire årtier har forskningen EMNEORD påvist, at tandlæger oplever stress under udDentistry; health øvelsen af deres erhverv (5,6). I Sverige er der services; stress; især sat spørgsmålstegn ved arbejdsvilkårene psychosocial work inden for Folktandvården (7,8). På trods af at environment; public health teamarbejde bliver mere og mere almindeligt, TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8


Svigtende arbejdsevne | VIDENSKAB & KLINIK

og arbejdsopgaver omfordeles, mangler der dog forskning, som inkluderer samtlige personalegrupper inden for den kliniske tandpleje. En ny rapport fra den svenske socialstyrelse (som svarer til Sundhedsstyrelsen i Danmark) beskriver en ubalance mellem efterspørgsel og tilgang af tandlæger, tandplejere og klinikassistenter, især erfarne medarbejdere (9). Tandplejen, som er karakteriseret ved hastige forandringer, øget sygefravær og vanskeligheder med at rekruttere og fastholde personale, står over for mange forskellige udfordringer. Formålet med dette arbejde er derfor: • at beskrive selvvurderet helbred og belastningssymptomer hos tandplejepersonale i fire svenske len • at undersøge forskelle i selvvurderet helbred og belastningssymptomer mellem arbejdsområder og personalegrupper • at undersøge eventuelle sammenhænge mellem belastningssymptomer, indstillingen til arbejdspladsen og selvvurderet arbejdsevne Materiale og metode Studiet er en tværsnitsundersøgelse med anvendelse af elektroniske spørgeskemaer. Spørgeskemaerne bestod af skalaer fra den svenske oversættelse af Copenhagen Psychosocial Questionnaire (COPSOQ II) (10-12) samt yderligere spørgsmål af særlig relevans for sundhedssektoren. Data blev indsamlet 2014-2015 inden for Folktandvården i fire len. Samtlige ansatte (n = 1.782) modtog pr. mail informationsbrev og personligt link til en elektronisk enquete. Efter to påmindelser var der indgået svar fra 1.345 personer (76 %). Af disse var 90 % kvinder, gennemsnitsalderen var 48,5 år (SD 11,3), og de havde arbejdet inden for organisationen i gennemsnitligt 17,3 år (SD 13,8). Fordelingen mellem arbejdsområder og personalekategorier fremgår af Tabel 1. De, der svarede, var i gennemsnit næsten tre år ældre end de, der ikke svarede (P < 0,001). Medarbejdere med ledelses-

ansvar var mere tilbøjelige til at svare end øvrige ansatte (92 % vs. 74 %; P < 0,001), og besvarelsesprocenten varierede mellem personalegrupperne (alm. tandlæger 68 %, specialtandlæger 70 %, tandplejere 76 %, klinikassistenter 79 %, tandteknikere 79 % og ansatte med anden uddannelsesbaggrund 84 %; (P < 0,001). Globalt selvvurderet helbred (et spørgsmål) samt belastningssymptomer i form af stress (fire spørgsmål), udbrændthed (fire spørgsmål) samt søvnbesvær (fire spørgsmål) blev målt med COPSOQ II (10-12). En skala vedrørende positiv indstilling til arbejdspladsen blev etableret med to spørgsmål fra COPSOQ II: ”Ville du anbefale andre at søge ansættelse på din arbejdsplads?” og ”Hvor ofte overvejer du at søge et andet job?”. Hvert spørgsmål havde fem svaralternativer (Likert-type), som i analysefasen blev tildelt henholdsvis 0, 25, 50, 75 og 100 point. Skalapoint (mulig variationsbredde 0-100) blev beregnet som gennemsnitsværdien for spørgsmålene i hver skala, forudsat at mindst halvdelen var besvaret (11). Nuværende arbejdsevne ”Work Ability Score” (WAS) blev bedømt på en skala fra 0-10 point, hvor 0 betyder, at man slet ikke kan arbejde nu, og 10, at arbejdsevnen er helt i top lige nu (13). Selvoplevet fremtidig helbredsrelateret arbejdsevne blev bedømt med spørgsmålet: ”Med tanke på dit helbred – tror du, at du kan arbejde i din nuværende stilling også om to år?”. Svaralternativerne var Ja, formentlig; Måske; Nej, næppe. Undersøgelsen er godkendt af den regionale videnskabsetiske myndighed for det sydlige Sverige (DN2013/256 (12/62013) & 2013/505 (31/7-2013) og er finansieret af Forte. Dataanalyse Univariat fordelingsanalyse af studiepopulationen blev foretaget, og ved frafaldsanalyse anvendtes Mann-Whitney U test og Pearson Chi2-test. Til vurdering af intern konsistens af skalaerne for stress, udbrændthed og søvnbesvær anvendtes Cronbach’s alpha. Resultatvariable præsenteredes med de-

Arbejdsområder og personalegrupper Almen tandpleje

Specialisttandpleje

Anden funktion

Totalt

Antal

%

Antal

%

Antal

%

Antal

%

Klinikassistenter

516

52

139

58

30

26

685

51

Tandplejere

213

22

20

8

3

3

236

18

Tandlæger

250

25

76

32

15

13

341

25

19

17

19

1

48

42

64

5

1345

100

Tandteknikere Øvrige

10

Totalt

989

1

6 241

2

115

Tabel 1. Fordelingen af deltagerne mellem tandplejens personalegrupper og arbejdsområder. Table 1. Distribution of occupational background for respondents within each work area. TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8

|

691 |


VIDENSKAB & KLINIK | Sekundærartikel

skriptiv statistik i form af gennemsnit og standarddeviation (SD) eller frekvensfordeling. Forskelle mellem grupper blev for parametriske data analyseret med t-test eller ANOVA. Forskelle for ikke-parametriske data blev analyseret med Chi2-test. Til analyse af sammenhænge brugtes Pearsons eller

Spearmans korrelationskoefficient afhængigt af dataniveau. Eksplorativ hierarkisk clusteranalyse a.m. Ward blev foretaget med selvvurderet helbred og de tre belastningsdimensioner som clustervariable. Samtlige analyser blev foretaget i IBM SPSS statistics version 22.

Selvoplevet helbred og belastningssymptomer Generelt helbred

G.snit

SD

Pværdi

Stress

G.snit

SD

Udbrændthed Pværdi

G.snit

SD

Pværdi

Søvnbesvær G.snit

Arbejdsområde Almen tandpleje 31,8 39,8 24,2 36,2 24,4 61,1 21,2 (n = 988) Specialisttandpleje 0,009 21,5 < 0,001 25,3 28,2 21,7 < 0,001 32,6 65,0 19,4 (n = 240) Øvrige funktioner 28,2 32,5 20,5 30,8 21,7 65,5 22,5 (n = 115) Personalekategori Klinikassistenter 60,6 20,9 31,3 23,8 35,8 23,6 29,7 (n = 684) Tandplejere 61,4 19,5 35,9 23,2 37,7 22,8 29,1 (n = 236) 0,090 < 0,001 < 0,001 Tandlæger (n = 340) 63,9 22,7 40,2 24,2 43,4 24,3 33,8 Øvrige personale* 65,4 19,6 30,3 20,6 32,6 19,8 25,5 (n = 83) Ledelsesansvar Ja (n = 154) 30,1 69,6 20,5 30,8 21,6 35,5 21,4 0,037 0,001 < 0,001 Nej (n = 1.189) 61,2 20,9 34,7 24,2 38,6 23,9 30,4 Patientkontakt >10 timer/uge inden for almen eller specialisttandpleje Ja (n = 1.066) 62,2 20,5 35,1 23,9 38,8 23,9 30,2 0,003 0,916 0,016 Nej (n = 277) 34,1 22,0 30,8 62,3 23,0 31,2 22,9 Vedrørende kliniske personalegrupper uden ledelsesansvar og med patientkontakt > 10 timer/uge (n = 981) Almen tandpleje Klinikassistenter 33,3 24,5 37,0 24,2 30,3 (n = 395) < 0,001 < 0,001 Tandplejere (n = 188) 37,4 23,1 39,2 23,1 29,8 Tandlæger (n = 208) 44,0 23,9 49,4 24,0 35,5 Specialisttandpleje Klinikassistenter 25,6 20,2 33,2 22,3 24,1 (n = 114) 0,001 0,238 Tandplejere (n = 18) 24,7 18,4 27,8 22,0 18,1 Tandlæger (n = 58) 37,8 22,8 37,3 21,1 29,1

SD

Pværdi

25,4 22,5

0,001

21,6

25,2 24,0 0,012 25,0 19,7

24,4 24,8

0,881

24,9 24,1

0,724

25,3 24,7 25,9

0,030

23,2 0,161 19,8 23,3

*Inklusive tandteknikere Tabel 2. Gennemsnit og standarddeviationer for generelt selvoplevet helbred samt symptomer på stress, udbrændthed og søvnbesvær fordelt på arbejdsområde, personalekategori, ledelsesansvar og omfang af patientkontakt for hele materialet (valid n = 1.343). P-værdier fra ANOVA respektive t-test. Gennemsnit og standarddeviationer for de tre belastningsdimensioner for kliniske personalegrupper inden for almen tandpleje respektive specialisttandpleje (n = 981). P-værdier fra ANOVA respektive t-test. Table 2. Mean and standard deviation for self-rated health, symptoms of distress, burnout and sleeping troubles according to work area, job category, managerial responsibility and amount of patient work (based on all data, n = 1,343). Mean and standard deviation for the three strain dimensions for different occupational groups with clinical work in general practice and specialized practice, respectively (n = 981). P-values from ANOVA and t-test. respectively. |

692 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8


Svigtende arbejdsevne | VIDENSKAB & KLINIK

Resultater Helbred og belastningssymptomer Globalt selvvurderet helbred (gennemsnit 62,2; SD 21,0) var signifikant dårligere inden for almen tandpleje end inden for de øvrige arbejdsområder og ligeledes blandt medarbejdere uden ledelsesansvar end blandt medarbejdere med ledelsesansvar (Tabel 2). Vurderingerne af stress (gennemsnit 34,3, SD 23,9; α=0,91), udbrændthed (gennemsnit 37,9, SD 23,7; α = 0,91) og søvnbesvær (gennemsnit 30,4, SD 24,7; α = 0,90) udviste tilsvarende mønster med konsekvent højere belastningssymptomer inden for almen tandpleje end inden for de øvrige arbejdsområder. Tandlæger rapporterede værre belastningssymptomer end de øvrige personalegrupper (Tabel 2). Medarbejdere uden ledelsesansvar og medarbejdere med patientkontakt > 10 timer/uge havde højere score for stress og udbrændthed end de øvrige (Tabel 2). Med henblik på specifikt at kortlægge belastningssymptomer blandt dem, som arbejder i ”tandplejens frontlinje”, blev der foretaget separate analyser for kliniske personalegrupper uden ledelsesansvar og med >10 timers patientkontakt pr. uge (n = 981). De højere angivelser for almen tandpleje og for tandlæger blev bekræftet (Tabel 2). Indstilling til arbejdspladsen og selvvurderet arbejdsevne Tandlæger, især i ”tandplejens frontlinje” inden for almen tandpleje, havde en mindre positiv indstilling end de øvrige; dvs. de

Fire clustre med forskellige profiler Kluster 1, god hälsa och mycket låga belastningssymptom Kluster 2, god hälsa men höga belastningssymptom

KLINISK RELEVANS Undersøgelsen bekræfter det overordnede billede fra tidligere forskning, at ansatte inden for Folktandvården, især tandlæger i underordnede stillinger inden for almen tandpleje, har et belastende arbejdsmiljø. Undersøgelsen bidrager med ny viden omkring belastningen inden for forskellige arbejdsområder

og personalegrupper. Belastningen relaterer sig også til arbejdsevne og indstilling til arbejdspladsen. Denne viden kan bidrage til en diskussion om, hvordan arbejdsmiljøaspekter kan integreres i planlægningen af en stabil fremtidig tandplejeorganisation med et arbejdsliv, medarbejderne kan holde ud.

var mindre tilbøjelige til at anbefale arbejdspladsen og overvejede i større udstrækning at søge væk (Tabel 3). Medarbejdere med ledelsesansvar afgav betydeligt mere positive vurderinger end medarbejdere uden ledelsesansvar, og medarbejdere uden patientkontakt vurderede mere positivt end medarbejdere med patientkontakt (Tabel 3). Den nuværende arbejdsevne (WAS) blev vurderet højest inden for specialisttandpleje respektive for medarbejdere med ledelsesansvar (Tabel 3). Flertallet (86 %) angav også, at de mente fortsat at kunne arbejde i deres nuværende stilling om to år, medens 11 % svarede ”måske” og 3 % ”nej, næppe” på det spørgsmål. De højeste andele af usikre fandtes inden for kategorierne almen tandpleje respektive klinikassistenter og tandlæger (Tabel 3).

Kluster 3, försämrad hälsa och mycket höga belastningssymptom Kluster 4, försämrad hälsa men ordinära belastningssymptom 100 80 60 40 20 0

Självskatted hälsa

Stress

Utbrändhet

Sömnbesvär

Fig. 1. Clusterudfald med fire clustre, som er identificeret gennem hierarkisk clusteranalyse. Analysen baseres på 1.302 individers vurderinger af helbred, stress, udbrændthedssymptomer og søvnbesvær. Y-aksen angiver clustergennemsnittet for de respektive variable. Fig. 1. Cluster results showing the four clusters identified by hierarchical cluster analysis. The analysis is based on 1,302 respondents’ reporting of self-rated health, stress, burnout and sleeping troubles. Y-axe represent cluster mean value for each variable.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8

Sammenhæng mellem helbred, belastningssymptomer, indstilling til arbejdspladsen og arbejdsevne Jo lavere vurdering af helbred (r = 0,287) respektive højere vurdering af stress (r = -0,478), udbrændthed (r = -0,504) eller søvnbesvær (r = -0,385), desto mindre tilbøjelig var man til at anbefale arbejdspladsen til andre og mere tilbøjelig til at søge nyt job (samtlige P < 0,01). Samme mønster sås, når det gjaldt sammenhængen med arbejdsevnen. Højere vurdering på helbredsskalaen var korreleret til højere vurdering af den nuværende (WAS; r = 0,501) og fremtidige (rs = 0,252) arbejdsevne, medens højere vurderinger af stress, udbrændthed eller søvnbesvær var korreleret til dårligere nuværende (r= -0,408, r = -0,434 og r = -0,379) og fremtidig (rs = -0,226, -0,248 og -0,248) arbejdsevne (samtlige P < 0,01). Fire clustre med forskellige profiler Med udgangspunkt i hvert individs profil for selvvurderet helbred, stress, udbrændthed og søvnbesvær kunne man identificere fire clustre (Fig. 1). Cluster 1 (godt helbred og meget beskedne belastningssymptomer) havde den laveste andel af medarbejdere fra almen tandpleje, højeste andel fra specia|

693 |


VIDENSKAB & KLINIK | Sekundærartikel

Indstilling til arbejdspladsen og arbejdsevne Indstilling til arbejdspladsen*

G.snit

SD

P-værdi

WAS (1-10)

G.snit

SD

P-værdi

Med tanke på dit helbred – tror du, at du kan arbejde i din nuværende stilling også om to år? Måske Ja, forP-værdi Nej, mentlig % næppe % %

Arbejdsområde Almen tandpleje 3 12 8,2 1,5 67,1 24,5 (n = 988) Specialisttandpleje 0,001 0,134 1 9 8,6 1,3 70,6 24,2 (n = 240) Øvrige funktioner 0 9 8,4 1,3 68,2 22,3 (n = 115) Personalekategori Klinikassistenter 69,9 23,7 8,3 1,5 3 14 (n = 684) Tandplejere 66,9 23,2 8,3 1,3 2 7 (n = 235) 0,008 0,276 Tandlæger (n = 341) 64,5 26,7 8,2 1,6 4 10 Øvrige personale* 67,2 20,3 8,4 1,1 0 7 (n = 82) Ledelsesansvar Ja (n = 154) 78,6 19,3 8,6 1,1 3 6 < 0,001 0,002 Nej (n = 1.182) 66,4 24,6 8,2 1,5 3 12 Patientkontakt >10 timer/uge inden for almen eller specialisttandpleje Ja (n = 1.065) 67,0 24,8 8,3 1,5 3 11 0,006 0,440 Nej (n = 277) 3 12 71,2 22,3 8,2 1,5 Vedrørende kliniske personalegrupper uden ledelsesansvar og med patientkontakt > 10 timer/uge (n = 981) Almen tandpleje Klinikassistenter 68,6 23,3 8,3 1,5 3 13 (n = 395) < 0,001 0,007 Tandplejere (n = 188) 65,5 23,8 8,2 1,3 2 8 Tandlæger (n = 208) 58,5 27,8 7,9 1,7 5 12 Specialisttandpleje Klinikassistenter 67,8 26,3 8,5 1,4 1 12 (n = 114) 0,882 0,719 Tandplejere (n = 18) 70,8 19,6 8,6 1,0 6 6 Tandlæger (n = 58) 68,4 21,4 8,5 1,2 2 5

85 90

0,041

91

83 91

0,019

86 93

91 85

86 85

0,128

0,850

84 0,061 90 83 87 0,319 89 93

*Modificeret indeks med udgangspunkt i to spørgsmål: Vil du anbefale andre at søge ansættelse på din arbejdsplads? Hvor ofte overvejer du at søge et nyt job? (omvendt skala) Højere værdier angiver mere positiv indstilling til arbejdspladsen. Tabel 3. Gennemsnit og standarddeviationer for positiv indstilling til arbejdspladsen og selvoplevet nuværende (Work Ability Score; WAS) og fremtidig (specifikt spørgsmål) arbejdsevne, fordelt på arbejdsområde, personalekategori, ledelsesansvar og omfang af patientkontakt. P-værdier fra ANOVA, t-test og Chi2-test. Table 3. Mean and standard deviation for affective commitment and self-rated current and prospective work ability according to work area, job category, managerial responsibility and amount of patient work. P-values from ANOVA, t-test and Chi2-test.

|

694 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8


Svigtende arbejdsevne | VIDENSKAB & KLINIK

Clusterbeskrivelser

Cluster 1 (n = 439)

Cluster 2 (n = 203)

Cluster 3 (n = 225)

Cluster 4 (n = 435)

P-værdi

49,0; 11,0

46,8; 11,9

45,9; 11,2

49,9; 11,1

< 0,001

89

91

92

91

0,592

65 25

77 14

84 12

75 16

< 0,001

54 16 22 8

43 17 34 5

44 20 34 2

55 19 19 7

< 0,001

Ledelsesansvar

16

15

5

9

< 0,001

Patientkontakt >10 timer/uge

77

82

87

78

0,008

79,2; 19,8

64,9; 23,6

47,6; 25,1

68,2; 21,1

< 0,001*

9,1; 0,9

8,6; 1,3

7,1; 1,7

8,0; 1,4

< 0,001**

3 12 85

< 0,001

Alder i år (gennemsnit; SD) Køn, andel af kvinder Arbejdsområde Almen tandpleje Specialisttandpleje Personalekategori Klinikassistenter Tandplejere Tandlæger Øvrige

Indstilling til arbejdspladsen CW (gennemsnit; SD) Nuværende arbejdsevne WAS (gennemsnit; SD)

Med tanke på dit helbred – tror du, at du kan arbejde i din nuværende stilling også om 2 år? Nej, næppe 1 2 5 Måske 3 8 29 Ja, sandsynligvis 96 90 66

*Bonferroni post hoc-test for CW: Cluster 1 respektive cluster 3 adskiller sig signifikant fra samtlige andre clustre. Cluster 2 og cluster 4 adskiller sig signifikant fra cluster 1 respektive cluster 3, men ikke fra hinanden. **Bonferroni post hoc-test for WAS: Samtlige clustre adskiller sig signifikant fra hinanden. Tabel 4. Beskrivelse af de fire clustre med hensyn til baggrundsvariable, indstilling til arbejdspladsen og arbejdsevne. Værdierne angiver, hvis ikke andet fremgår, andele i %. P-værdierne fra ANOVA respektive Chi2-test. Table 4. Description of the four clusters concerning background variables, affective commitment and work ability. The values represent distribution in percentage, if nothing else is stated. P-values from ANOVA and Chi2-test, respectively.

listtandplejen og en relativt høj andel af medarbejdere med ledelsesansvar (Tabel 4). Cluster 2 (godt helbred, men betydelige belastningssymptomer) var karakteriseret ved en høj andel af tandlæger og, ligesom cluster 1, en relativt høj andel af medarbejdere med ledelsesansvar. Cluster 3 (dårligt helbred og meget store belastningssymptomer) var det yngste cluster, havde den højeste andel af medarbejdere fra almen tandpleje, en høj andel af tandlæger, den laveste andel af medarbejdere med ledelsesansvar og den højeste andel af medarbejdere med patientkontakt > 10 timer/uge. Cluster 4 (dårligt helbred, men begrænsede belastningssymptomer) var ældst, men i øvrigt det cluster, som var mindst karakteristisk med hensyn til sammensætning (Tabel 4). Cluster 3 skilte sig ud med betydeligt mindre positiv indstilling, lavere selvoplevet nuværende arbejdsevne (WAS) og en

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8

høj andel af personer, som var usikre på deres fremtidige arbejdsevne (5 + 29 %, Tabel 4). Kontrasten udgjordes af cluster 1, som udviste den mest positive indstilling til arbejdspladsen og den største tiltro til nuværende og fremtidig arbejdsevne. Diskussion Det selvvurderede helbred inden for specialisttandplejen såvel som blandt det øvrige personale var på niveau med den danske referenceværdi (66,0) (11), medens medarbejdere inden for almen tandpleje oplevede deres helbred som dårligere. Forskellene mellem personalegrupper bekræfter den forventede sociale gradient (jo højere uddannelse og ansvar, desto bedre helbred), hvilket er en generel tendens i samfundet (Folkhälsan i Sverige 2016. Årlig rapport udarbejdet af Folkehälsomyndigheten). Belastningssymptomerne var generelt højere end de danske

|

695 |


VIDENSKAB & KLINIK | Sekundærartikel

referenceværdier (stress: 26,7; udbrændthed: 34,1; søvnbesvær: 21,3), især for tandlæger i almen tandpleje. Vilkårene for tandlæger, der arbejder inden for almen tandpleje i Sverige, har været diskuteret, især mulighederne for indflydelse og de eksplicitte krav til produktiviteten (7,8,14,15). Også i et internationalt perspektiv er erhvervet associeret med stress og udbrændthed (16-19). At specialtandlæger oplever mindre belastningssymptomer, stemmer overens med tidligere forskning inden for den offentlige tandpleje i Sverige (20). Også forskning vedrørende tandplejeres arbejdsmiljø peger i samme retning som vores undersøgelse (19,21,22), medens klinikassistenters psykosociale arbejdsmiljø er et stort set uudforsket område. Der blev identificeret fire clustre, hvoraf cluster 2 og 3 ud fra et forebyggende perspektiv er af størst interesse. Ud over de høje andele af tandlæger i almen tandpleje er begge disse clustre yngre end cluster 1 og 4. Cluster 3 udgør en højrisikogruppe både i relation til individernes helbred og risikoen for at forlade jobbet eller endog erhvervet i utide. Cluster 2 karakteriseres også ved mange belastningssymptomer, men mindre påvirket helbred. Det kan bero på, at individerne i denne gruppe er mindre stressfølsomme, eller at de ikke har været udsat for stor belastning i lige så lang tid. Uanset årsagen er det vigtigt, at man er opmærksom på belastningerne, så risikoprofilen ikke forværres i retning mod cluster 3. Resultaterne viser en tydelig sammenhæng mellem oplevet stress på arbejdspladsen og medarbejdernes selvrapporterede arbejdsevne samt deres indstilling til arbejdspladsen. Medarbejdernes helbred og velbefindende har også betydning for produktiviteten (23,24), hvilket, ligesom sygemeldinger, rekruttering og introduktion af nyansatte, indebærer store omkostninger for arbejdsgiveren (25,26). Folktandvården i Sverige har allerede været opmærksom på stressproblematikken og tilbyder i dag forskellige goder (fx forebyggende sundhedspleje, arbejdstidsnedsættelse). Vore resultater viser dog, at belastningsproblematikken i høj grad kan relateres til bestemte grupper af medarbejdere, hvilket indebærer, at generelle og organisatoriske indsatser må overvejes. Belastninger og konsekvenser heraf kan forstås ud fra jobkrav-ressource-modellen (27,28). For at kunne ændre situationen må man identificere såvel de belastninger som de ressourcer, der ligger i arbejdet. Kravene har betydning for udvikling af stress og udbrændthed (29,30), men kan balanceres af ressourcer i form af fx indflydelse, muligheder for udvikling, velfungerende samarbejdsrelationer samt forudsætninger for at udøve en god kvalitet i patientarbejdet (8,20,22,31-34). Tandplejeforskning betoner endvidere betydningen af meningsfuldhed i arbejdet (35). Det er tidligere vist, at arbejdsrelaterede belastningssymptomer kan ”smitte”, især fra tandlæge til klinikassistent (36).

|

696 |

Resultaterne er derfor særligt interessante i relation til planlægningen af generationsskiftet for klinikassistenter. Det kan blive problematisk for virksomheden, hvis der, når gruppen af erfarne, tilfredse og velfungerende klinikassistenter går på pension, indtræder nye klinikassistenter i et miljø, som kendetegnes af et ungt tandlægekorps med udtalte belastningssymptomer. Det er derfor vigtigt at se belastningsproblemerne i en større sammenhæng fra et samfundsperspektiv. Vores undersøgelse har såvel styrker som svagheder. Anvendelsen af validerede spørgsmål og skalaer samt den høje svarprocent er styrker; men det er værd at notere, at fx langtidssygemeldte ikke indgik, hvorfor niveauet af belastningssymptomer sandsynligvis er underestimeret. De deltagende organisationer er ikke tilfældigt udvalgt, hvilket begrænser generaliserbarheden. Organisationer, som valgte at indgå i projektet, må antages at have en tydelig interesse i arbejdsmiljø og organisationsudvikling, hvilket yderligere taler for en underestimering af belastningsniveauet. Sammenhængen mellem belastningssymptomer og arbejdsevne samt indstilling til arbejdspladsen må dog formodes at være generaliserbare i et bredere perspektiv. Undersøgelsens tværsnitsdesign tillader dog ingen konklusioner om årsagssammenhæng. Resultaterne indikerer et betydeligt forebyggelsespotentiale i systematisk arbejde med det sociale og organisatoriske arbejdsmiljø. Dette arbejde skal udføres i henhold til principper i gældende lovgivning for arbejdsmiljø, både med hensyn til policy og organisering og arbejdets daglige udførelse. I Socialstyrelsens oplæg vedrørende fremtidens tandpleje (9) anvendes allerede flere forskellige grundlag for etablering af prognoser for udviklingen. Resultaterne fra undersøgelser som vores bør kunne bidrage yderligere til et godt grundlag for planlægningen. Konklusion • Ansatte inden for Folktandvården, især underordnede tandlæger inden for almen tandpleje, har et belastende arbejdsmiljø • Belastningerne er forskellige for de enkelte arbejdsområder og personalegrupper • Selvrapporterede belastningssymptomer kan anvendes til at identificere særlige risikogrupper • Belastningerne relaterer sig til arbejdsevne og indstillingen til arbejdspladsen Undersøgelsen bidrager med ny viden, som bør tages i betragtning i en diskussion om, hvordan arbejdsmiljøaspekter kan integreres i planlægningen af en holdbar fremtidig organisering af tandplejen med et bæredygtigt arbejdsliv for medarbejderne.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8


Svigtende arbejdsevne | VIDENSKAB & KLINIK

ABSTRACT (ENGLISH) Strain symptoms and work ability – a challenge for the public dental health service The Public Dental Health Service (PDHS) in Sweden is challenged by increasing sickness rates, difficulties in recruitment and an expected high staff turnover due to upcoming retirements. The aim of this study was to describe and compare self-rated health and strain symptoms for different work areas and occupational groups among dental care staff and to analyse associations between strain symptoms, effective commitment to the workplace and self-rated work ability. An online questionnaire based mainly on scales and items from the Copenhagen Psychosocial Questionnaire was sent to all PDHS staff in four regions of Sweden resulting in a response

rate of 76% (n = 1,345). ANOVA and exploratory cluster analyses were used in addition to descriptive and correlational analyses. The current study confirms the overall picture from previous research with respect to employees of the Swedish PDHS. In particular, dentists from general practice, have a stressful work environment. The study contributes with new knowledge on how work-related stress, burnout symptoms and sleeping trouble (strain symptoms) differ according to work area and occupation. Also, strain symptoms were related to self-rated work ability and affective commitment to the workplace. This knowledge is important for the sector in order to consider the opportunity of integrating work environment, health, and wellbeing of staff into the planning of a sustainable future dental organization.

Litteratur 1. ARBETSMILJÖVERKET. Arbetsbelastning. Korta arbetsskadefakta Nr 4/2015. Stockholm: Arbetsmiljöverket, 2015. 2. FÖRSÄKRINGSKASSAN. Bred samverkan krävs för att minska sjukfrånvaron. 2015. Utökad sammanfattning till Socialförsäkringsrapport Stockholm: Socialforsäkringskassan, 2015:11. 3. van Stolk C. Management of psychosocial risks at work: an analysis of the findings of the European Survey of Enterprises on New and Emerging Risks (ESENER). Luxembourgh: Publications Office of the European Union, 2012. 4. EUROFOUND, EU-OSHA. Psychosocial risks in Europe: Prevalence and strategies for prevention. Luxembourgh: Publications Office of the European Union, 2014. 5. Cooper CL, Mallinger M, Kahn R. Identifying sources of occupational stress among dentists. J Occ Psychol 1978;51:227-34. 6. Katz CA. Reducing interpersonal stress in dental practice. Dent Clin North Am 1978;22:347-59. 7. Bejerot E. Dentistry in Sweden Healthy work or ruthless efficiency? Lund: Lunds universitet, 1998. Doktorsavhandling. 8. Hjalmers K. Good work for dentists-ideal and reality for female unpromoted general practice dentists in a region of Sweden. Swed Dent J 2006;182 (Supp):10-136. 9. NATIONELLA PLANERINGSSTÖDET 2016. Tillgång och efterfrågan på vissa personalgrupper inom hälso- och sjukvård samt tandvård. Stockholm: Socialstyrelsen, 2016. 10. Berthelsen H, Westerlund H, Kristensen TS. COPSOQ II – en uppdatering och språklig vali-

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8

dering av den svenska versionen av en enkät för kartläggning av den psykosociala arbetsmiljön på arbetsplatser. Stressforskningsrapport 326. Stockholm: Stressforskningsinstitutet Stockholm universitet, 2014. 11. Pejtersen JH, Kristensen TS, Borg V et al. The second version of the Copenhagen Psychosocial Questionnaire. Scand J Pub Health 2010;38(3 Supp):8-24. 12. Kristensen TS, Hannerz H, Høgh A et al. The Copenhagen Psychosocial Questionnaire – a tool for the assessment and improvement of the psychosocial work environment. Scand J Work Environ Health 2005;31:438-49. 13. Cotrim T, da Silva CF, Amaral V et al. Work Ability and Psychosocial Factors in Healthcare Settings: Results from a National Study. In: Advances in Human Aspects of Healthcare. Duffy VG, ed. New York: CRC Press, 2012;3:32. 14. Franzén C. Att vara en tandläkare i folktandvården. Malmö: Malmö högskola, 2009. Doktorsavhandling. 15. Franzén C, Söderfeldt B. Changes in employers’ image of ideal dentists and managers in the Swedish public dental sector. Acta Odontol Scand 2002;60:290-6. 16. Puriene A, Janulyte V, Musteikyte M et al. General health of dentists. Literature review. Stomatologija 2007;9:10-20. 17. Moore R. Psychosocial Aspects of Dental Anxiety and Clinical Pain Phenomena. Aarhus: Aarhus University, 2006. Doctoral dissertation. 18. Brake HT, Bouman AM, Gorter R et al. Professional burnout and work engagement among den-

tists. Eur J Oral Sci 2007;115:1805. 19. Gorter RC. Work stress and burnout among dental hygienists. Int J Dent Hyg 2005;3:88-92. 20. Pilgård G, Söderfeldt B, Hjalmers K et al. Dimensions of good work for employees in oral and maxillofacial surgery in Sweden. Swed Dent J 2007;31:147-54. 21. Lang RJ, Gilpin JL, Gilpin AR. Stress-related symptoms among dental hygienists. Psychol Rep 1990;66(3 Pt 1):715-22. 22. Candell A, Engstrom M. Dental hygienists’ work environment: motivating, facilitating, but also tr ying. Int J Dent Hyg 2010;8:204-12. 23. Taris TW. Is there a relationship between burnout and objective performance? A critical review of 16 studies. Work Stress 2006;20:316-34. 24. Hakanen JJ, Koivumäki J. Engaged or exhausted – How does it affect dentists’ clinical productivity? Burnout Res 2014;1:12-8. 25. Kocakulah MC, Kelley AG, Mitchell KM et al. Absenteeism problems and costs: causes, effects and cures. IBER 2016;15:89. 26. Li Y, Jones CB. A literature review of nursing turnover costs. J Nurs Manage 2013;21:405-18. 27. Schaufeli WB, Taris TW. A critical review of the Job DemandsResources Model: Implications for improving work and health. In: Bridging occupational, organizational and public health. Bauer, GF, Hämmig, O, editors. London: Springer, 2014;43-68. 28. Demerouti E, Bakker AB, Nachreiner F et al. The job demands-resources model of burnout. J Appl Psychol 2001;86:499-502.

29. Hakanen JJ, Schaufeli WB, Ahola K. The Job Demands-Resources model: A three-year cross-lagged study of burnout, depression, commitment, and work engagement. Work Stress 2008;22:22441. 30. H akanen JJ, Bakker AB, Demerouti E. How dentists cope with their job demands and stay engaged: The moderating role of job resources. Eur J oral Sci 2005;113:479-87. 31. Berthelsen H, Hjalmers K, Pejtersen JH et al. Good Work for dentists – a qualitative analysis. Com Dent Oral Epidmiol 2010;38:15970. 32. Berthelsen H, Hjalmers K, Söderfeldt B. Perceived social support in relation to work among Danish general dental practitioners in private practices. Eur J Oral Sci 2008;116:157-63. 33. Hjalmers K, Söderfeldt B, Axtelius B. Healthy work for female unpromoted general practice dentists. Acta Odontol Scand 2004;62:10710. 34. Petren V, Levin G, Chohan T et al. Swedish dental hygienists’ preferences for workplace improvement and continuing professional development. Int J dent Hyg 2005;3:117-25. 35. L indström B, Eriksson M. The hitchhiker’s guide to salutogenesis: Salutogenic pathways to health promotion. Health Promotion Research Report 2010:2. Helsinki: Health Promotion research Centre, 2010. 36. Hakanen JJ, Perhoniemi R, Bakker AB. Crossover of Exhaustion between Dentists and Dental Nurses. Stress Health 2014;30:11021.

|

697 |


VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

ABSTRACT

Tandlæge – pas på din krop Introduktion – Prævalensen af muskel-skeletbesvær (MSB) i lænd, nakke, skuldre og underarme/hænder er meget høj hos tandlæger, klinikassistenter og tandplejere. Dette kan skyldes ensidigt gentaget arbejde og meget fastlåste arbejdsstillinger. Formål – At give et indblik i, hvilke jobsituationer der kan være årsag til jobrelateret MSB hos tandlægerne, og at give forslag til, hvad man som tandlæge selv kan gøre ift. disse jobrelaterede belastninger, og dermed at forebygge, lindre eller afhjælpe allerede opstået MSB. Materiale og metode – Oversigtsartikel udarbejdet primært på baggrund af videnskabelige oversigtsartikler, tværsnitsundersøgelser og interventionsstudier (randomized controlled trials, RCT’er) indhentet via elektroniske databaser som PubMed MEDLINE, Cochrane Library og Google Scholar. Emneord i søgningen har bl.a. været: musculoskeletal disorders, dental hygienists, dental assistants, dentist, ergonomics, occupational health, safety interventions, physical training, resistance training, strength training, exercise therapy, endurance training. Resultater/konklusion – Tandlægegerningen er et højrisikofyldt erhverv i forhold til at udvikle MSB. For at forebygge, afhjælpe eller bedre MSB kræver det interventioner i form af ergonomiske, organisatoriske og tekniske forbedringer samt øgning af den fysiske kapacitet hos den enkelte medarbejder, hvilket kan opnås ved styrketræning.

Henvendelse til førsteforfatter: Gitte Fredslund , e-mail: gitte@fredslund.com

|

698 |

Muskel-skeletbesvær hos tandpleje­ personalet: Prævalens, forebyggelse og rehabilitering Gitte Fredslund, adjunkt, Fysioterapeutuddannelsen, UC Syd, og projektforsker, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Odense Gisela Sjøgaard, professor, dr.med., ph.d., Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Odense

Accepteret til publikation den 1. november 2016

S

merter i muskler og led ses på tværs af jobgrupper, alder og køn. Indenfor tandlægeerhvervet er risikoen endog meget høj for at udvikle jobrelateret muskelskelet-besvær (MSB) sammenlignet med mange andre jobgrupper. Op mod 64-93 % har oplevet MSB i løbet af det sidste år (1,2). Tabel 1 opsummerer prævalensen af MSB rapporteret i reviews og randomiserede kontrollerede studier (RCT) gennemført i forskellige lande. Således ses det, at forekomsten af MSB, målt som etårs prævalensen af disse symptomer hos tandlægerne, er størst i nakken op mod 84 % og i skuldrene op mod 65 % (2-6). For lænden angives der prævalenser på op mod 60 % og på håndled/hænder 54 %. Det er ikke kun tandlæger, der har risiko for at udvikle MSB i tandplejen, men også tandplejere og klinikassistenter har høje prævalenser af MSB i såvel nakke op mod 84 %, skulder op mod 81 %, lænd op mod 57 % som håndled/hænder op mod 69 % (Tabel 1). MSB kan udvikles, når der er et misforhold mellem de fysiske krav i jobbet og den fysiske kapacitet af arbejdstagerens krop; dette har store menneskelige og samfundsmæssige omkostninger, som i betydelig grad påvirker arbejdsmarkedet. Således er det blevet vist for tandlæger, at 15-30 % var nødt til at forlade deres job eller nedsætte deres arbejdsmængde (1,4), og op mod 20 % havde nedsat arbejdsevne pga. MSB (5). Disse tal for tandlæger er i overensstemmelse med tal i en rapport fra 2008 for den danske nationale arbejdsmiljøkohorte fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, KEYWORDS NFA (7). Her anslås det, at ca. 25 % af det samMusculoskeletal lede sygefravær for det danske arbejdsmarked diseases; dentists; resistance training og 20 % af alle førtidspensioner skyldes MSB. TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8


Tandlæge – pas på din krop | VIDENSKAB & KLINIK

Prævalensen af muskel-skelet-besvær hos tandlæger, klinikassistenter og tandplejere Nakke

Skulder

Nakke/skulder

Lænd

Hånd/håndled

20-57 % 26-73 % 56 % 84 % 54-84 % 28-68 %

21-53 % 20-65 % 44 % 41 % 35-76 % 26-81 %

60-85 % 64 %

36-60 % 32 % 21-57 %

14-54 % 34 % 18,4 % 60-69,5 %

2 3 4 5 3 2

Klinikassistenter

38-62 %

27-62 %

-

-

-

3

Tandlæger/tandplejere/ klinikass.

26-73 %

20-63 %

-

20-74 %

7-54 %

6

Tandlæger

Tandplejere

Reference

Tabel 1. Etårs prævalens af muskel-skelet-besvær fordelt på forskellige kropsregioner. Reference 2, 3 og 6 er oversigtsartikelreviews, 4 og 5 er nyere (2014 og 2015) tværsnitsundersøgelser fra den generelle tandpleje. Table 1. 1 year prevalence of musculoskeletal disorders divided into different body regions. References 2, 3 and 6 are reviews, 4 and 5 are newer (2014 and 2015) cross-sectional studies from the general dentistry.

Formålet med denne artikel er – med udgangspunkt i den nyeste litteratur – at give et indblik i, hvilke jobsituationer der kan være årsag til jobrelateret MSB hos tandlægerne, og at give forslag til, hvad man som tandlæge selv kan gøre ift. disse jobrelaterede belastninger. Litteraturen, som denne artikel bygger på, er primært videnskabelige oversigtsartikler, tværsnitsundersøgelser og interventionsstudier (randomized controlled trials, RCT’er) indhentet via elektroniske databaser som PubMed MEDLINE, Cochrane Library og Google Scholar. Emneord i søgningen har bl.a. været: musculoskeletal disorders, dental hygienists, dental assistants, dentists, ergonomics, workability, prevention, occupational health, safety interventions, physical training, resistance training, strength training, exercise therapy, endurance training. Arbejdsrelaterede risikofaktorer Tandlægens overkrop er ofte positioneret i en sidebøjning, armene er løftet ud fra kroppen og er ikke understøttet. Nakken er foroverbøjet og måske drejet og bøjet lidt til siden, således at der skabes de mest optimale forhold for at lette udførelsen af den præcisionskrævende tandlægegerning i patientens mund, hvor tandlægens fokus er rettet (Fig. 1). Fig. 1 er et billede af tandlægers arbejdsstillinger, der er meget fastlåst, og som indebærer, at det er et højrisikofyldt erhverv, der kan give alt fra ømhed til invaliderende muskel-skelet-smerter især i og omkring lænd, nakke, skuldre og underarme/hænder. Medarbejdere i tandplejen arbejder helt op mod 82 % af deres arbejdstid med flekteret nakke over 30°, og en tredjedel af tiden med abducerede (løftede) arme over 30° (8). Arbejde udført med løftede arme over 30°, der ikke er understøttede, medfører høj statisk aktivitet i skulderregionen og udgør, sammen med en nakkefleksion over 30°, der holdes i mere end 75 % af tiden, en høj arbejdsrelateret risikofaktor for at udvikle MSB i nakke- og skulderregionerne (8,9). Det er da også nogle af disse faktorer, der går igen og igen, når man ser på de studier, der er lavet omkring de jobrelaterede belastninger, tandlægerne udsættes for. TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8

Tandlægens arbejdsstillinger og udsatte kropsregioner

Fig. 1. Tandlægens positionering med udsatte krops­ regioner markeret. Billedet er udlånt af Mette Krebs, KrebsErgonomi. Fig. 1. The dentist’s working posture where exposed body regions are marked. The picture is from Mette Krebs, KrebsErgonomi.

|

699 |


VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

På de fleste arbejdspladser arbejdes der med ergonomi for at minimere de arbejdsrelaterede risikofaktorer. Det brede ergonomibegreb er af International Ergonomics Association (IEA) defineret som ”næsten alle aspekter af arbejdsmiljø” (10). Ifølge IEA omfatter ergonomien delelementer som: 1) fysisk ergonomi (arbejdsstillinger, fysisk håndtering af arbejdskrav, arbejdspladsindretning osv.), 2) kognitiv ergonomi (psykisk belastning, beslutningstagning og mand-maskineinteraktion og oplæring, når disse faktorer hænger sammen med forholdet mellem mennesket og arbejdspladsdesign) samt 3) organisatorisk ergonomi (kommunikation, arbejdstider, arbejdsprocesser osv.) (10). De risikofaktorer, der er mest undersøgte for tandlæger, er indenfor den fysiske ergonomi og omfatter især biomekaniske risikofaktorer som akavede arbejdsstillinger for især nakke og arme med ensidigt gentagne belastninger og statiske arbejdsstillinger (8,9,11,12). Den fysiske ergonomi omfatter endvidere brug af højvibrationsinstrumenter (11,12), positionering af arbejdslys, patient- og tandlægestol (11,13). Kognitiv og organisatorisk ergonomi omfatter for tandlæger faktorer såsom organiseringen af arbejdet (fx lange arbejdstider med mange patientkonsultationer), jobkrav, typer af supervision, jobkontrol, og arbejds-hjemme-konflikter (konflikter i forhold til lange arbejdstider, krav i arbejdet og forpligtigelser i hjemmet) (3,6). Alle disse faktorer er mulige årsager til udvikling af arbejdsbetinget MSB, som således er en multifaktoriel lidelse. MSB kan være svært at behandle (3,6), fordi det kan være vanskeligt at afgøre, hvilke(n) faktor(er) der påvirker den enkelte tandlæge, og dermed hvor der skal sættes ind for at hjælpe. Der er dog enighed om, at de biomekaniske faktorer spiller en vigtig rolle i mange tilfælde af MSB hos tandlæger. Et review over ergonomiske interventioner viser, at det at komme tilbage i arbejde efter en sygemelding pga. MSB ser ud til at være påvirket af personens evne til at tilpasse sig smerte og symptomer snarere end at være fuldstændig fri for smerte og andre symptomer (14). Udover de arbejdsbetingede risikofaktorer kan individuelle faktorer i forskellig grad prædisponere udvikling af MSB og dets følgevirkninger. Disse omfatter genetiske egenskaber, fysisk kapacitet, køn og alder (13,15). Symptomer på muskel-skelet-besvær Symptomerne på MSB i og omkring nakke, skuldre og håndled/hænder hos den enkelte tandlæge kan være mangfoldige og opleves som: nedsat bevægelighed og styrke, forringet koordination af bevægelser med udpræget træthed i skuldre og nakke samt prikkende/brændende eller andre smerter i arme og hænder (11). Symptomerne på MSB i og omkring lænden hos den enkelte tandlæge kan opleves som: smerter i lænden, nedsat bevægelighed omkring hofter og bækken, nedsat styrke af de stabiliserende lændemuskler, abdominalmuskler og glutealmuskulaturen (11,13). |

700 |

Mekanismer for udvikling af muskelsmerter En forståelse for de underliggende fysiologiske mekanismer, som kan medføre MSB-problemer, er vigtig for at udvikle og implementere hensigtsmæssige tiltag, der kan minimere risikoen for arbejdsrelateret MSB. Muskler er det eneste væv, der kan udvikle mekanisk kraft under forkortelse, dvs. udføre et fysisk arbejde. Herunder omdannes kemisk bunden energi fra næringsstoffer (som er lagret i kroppen og også delvis i selve musklen) til mekanisk energi. Den kemisk bundne energi frigøres for størstedelen under brug af ilt, og musklen forsynes med begge dele via blodgennemstrømningen. Derfor er iltningen af blodet i lungerne og musklernes blodgennemstrømning helt afgørende for langvarigt arbejde, som fx under en hel arbejdsdag. Der er flere forhold under arbejdet, der kan være årsag til, at musklen ikke får tilstrækkelig ilt og næringsstoffer. Under præcisionsarbejde udført med en relativt lille andel af musklens samlede styrke vil kun nogle ganske få muskelfibre aktiveres, nemlig dem med lav tærskelværdi (de røde, langsomme, udholdende fibre, type 1). Så længe dette arbejde udføres, vil det hele tiden være netop disse muskelfibre, der arbejder, og de får derved ikke pauser, hvor de kan restituere. De betegnes også som askepotfibre – arbejder fra tidligt til silde – og det er netop i disse fibre, der er dokumenteret morfologiske forandringer blandt arbejdere med ensidigt gentaget arbejde (16). Sådant arbejde indebærer ofte en stor statisk komponent i muskelkontraktionen for at opretholde en bestemt arbejdsstilling, og skal denne stilling holdes meget stabilt, sker det ved kokontraktioner omkring leddene. Disse kontraktioner indebærer, at muskler på begge sider af leddet aktiveres, dvs. både dem, der flekterer og ekstenderer leddet – de arbejder så at sige mod hinanden for at stabilisere leddet. Når muskler kontraherer sig, øges trykket indeni musklen, hvilket kan resultere i, at blodtrykket ikke er højt nok til at presse tilstrækkeligt blod igennem musklen. Herved kan der opstå iltmangel og energikrise, hvis den statiske kontraktion opretholdes i lang tid (17). Der er påvist en række morfologiske og metaboliske forandringer i muskler med arbejdsrelateret myalgi (18,19). Det monotone arbejde med stereotyp langvarig aktivering af musklerne kan således nedslide muskler og føre til i første omgang muskeltræthed, dernæst muskelbesvær og i værste fald kroniske muskelsmerter (20). I modsætning til ovennævnte arbejdsrelaterede muskelkontraktioner kan muskeltræning styrke musklernes metaboliske og mekaniske potentiale. Effekten af muskeltræning er især studeret i forbindelse med idræt og sport samt genoptræning. Muskeltræning er karakteriseret ved, at der arbejdes med relativt intensive kontraktioner udført dynamisk (med forkortning og forlængelse af musklen) og med passende pauser til restitution af musklen. Det er under restitutionen efter aktiveringen, at musklens kapacitet øges. Det er derfor, denne fase er så afgørende for forbedret muskelfunktion. Analyser af muskelprøver efter monotont arbejde versus efter en træningsperiode har netop vist TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8


Tandlæge – pas på din krop | VIDENSKAB & KLINIK

modsatrettet morfologisk og metabolisk respons i muskelvævet blandt arbejdstagere med muskelsmerter (21). I særdeleshed har den intensive muskelstyrketræning vist sig at være effektiv mht. at reducere arbejdsrelaterede muskelsmerter (22). Forebyggelse og/eller rehabilitering af muskel-skelet-besvær Udgangspunktet for en forebyggelse og/eller en reducering af MSB er, at tandlægen selv er opmærksom på problemet og er indstillet på at gøre en indsats. En undersøgelse viser, at selv om 68 % af tandlægerne oplevede MSB i løbet af et år, var der kun 29 % af dem, der selv prøvede at afhjælpe eller behandle deres smerter (4). En af årsagerne til dette kan være, at tandlægerne ikke præcist ved, hvad de skal gøre i forhold til at forebygge eller nedsætte deres smerter i nakke, skulder, hånd/håndled og lænd. Dele af den fysiske ergonomi (arbejdsstillinger og arbejdspladsindretning) har i mange år været en hjørnesten i forhold til at forebygge og/eller bedre MSB. Dette med god grund, da det at have en oprejst og varierende holdning er medvirkende til, at led og muskulatur har de mest optimale arbejdsforhold og dermed er mindst belastet. Ergonomisk træning (uddannelse i den varierende holdning, optimale løftesituationer osv.) og arbejdspladsindretning ser dog ikke ud til at være tilstrækkelig for personer, der allerede har udviklet smerte (14,23). Det følgende afsnit vil redegøre for, hvad man som tandlæge kan gøre. Adskillige studier har præsenteret en lang række anbefalinger til forebyggelse af MSB hos tandlæger og medarbejdere i tandplejen, men blandt disse findes meget få RCTstudier. Nedenstående anbefalinger bygger derfor primært på tværsnitsundersøgelser, epidemiologiske undersøgelser og små laboratoriebaserede vurderinger af risikofaktorer. Fysisk ergonomi De fleste tandlæger (82-95 %) sidder primært ned (8,24). Studier viser, at dem, der veksler mellem siddende og stående position, har færre lændesmerter end dem, der primært arbejder i den siddende stilling (24). En af årsagerne til dette er, at en vekselvirkning mellem at stå og sidde vil betyde, at nogle muskelgrupper slapper mere af, når man sidder, end når man står og vice versa (25). Derfor er en meget vigtig faktor i forebyggelsen af MSB at variere sin arbejdsstilling: ”DEN NÆSTE STILLING ER DEN BEDSTE”. Den neutrale stående holdning betyder, at der går en lodret linje fra øreflip ned til skulderen, hoften, knæet og lige foran den ydre ankelkno. Arbejdsstillinger, der afviger fra denne, øger stresset på bl.a. hvirvelsøjlens disci (11,13). Når en given arbejdsstilling er indtaget, skal tandlægen så vidt muligt positionere sig i den neutrale holdning, således at akavede arbejdsstillinger undgås. Arbejdsstillinger i neutral holdning er med til at vedligeholde en god muskelbalance og alle led på linje (25). Det er dog i mange tilfælde en udfordring at udføre tandlægegerningen i en sådan position, da tandlægegerningen er et præcisionshåndværk på et meget lille og sværttilgængeligt område: munden, hvilket gør, at tandlægen bliver nødt til at positionere TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8

KLINISK RELEVANS Prævalensen af muskelskelet-besvær (MSB) hos tandlæger, klinikassistenter og tandplejere ligger mellem 64 og 93 %. De mest udsatte regioner er lænd, nakke, skuldre og underarme/hænder. For at nedsætte eller

afhjælpe disse gener er det vigtigt at have et indblik i, hvilke jobsituationer der kan være årsag til det jobrelaterede MSB, samt en viden om, hvad man som tandlæge selv kan gøre ift. disse jobrelaterede belastninger.

sig i den stilling, der giver det mest optimale udsyn og mulighed for manuelt arbejde i denne. Det anbefales, at tandlægen tænker over, hvordan hjælpemidler benyttes, så tandlægestolen (med lændestøtte) og patientstolens højde indstilles således, at der opretholdes en så neutral holdning som muligt (11,13). Instrumentbordet placeres tæt på, og lyset justeres i en position ikke for langt fra patienten og i en vinkel, der gør, at udsynet for tandlægepersonalet er optimalt. Endvidere kan det være en fordel at arbejde sammen med en assistent (firhændigt). Studier viser nemlig, at dem, der arbejder firhændigt, ikke er så tilbøjelige til at opleve skuldersmerter som dem, der arbejder alene (26). Planlæg regelmæssige pauser – 6 minutter en gang i timen og 10-15 minutter hver 2.-3. time (6), således at de belastede muskler får en pause, og tandlægen kommer væk fra de statiske stillinger og ensidigt gentagne belastninger. Pauserne må gerne være aktive, sådan at de statisk arbejdende muskler får mulighed for at arbejde dynamisk. Herved øges blodgennemstrømningen, og iltmangel samt energikrise minimeres/undgås. De aktive pauser kan bestå af aktive dynamiske bevægelser i form af at ryste afslappede arme, der hænger langs siden, eller bevægelse af arme og ryg i den modsatte retning af de tidligere indtagne statiske stillinger – bøj fx hovedet bagover efter lang tids arbejde med flekteret nakke (6). Organisatoriske og tekniske ændringer I Sverige har man over en femårig periode (2003-2008) set på arbejdsforhold, sundhed og produktivitet hos medarbejdere i tandplejen efter rationaliseringer. Dette omfatter bl.a. etablering af mindre arbejdsenheder med egen økonomisk kontrol, tilbud om kompetenceudviklende uddannelse af personalet og teknologiske forbedringer. Specielt informationsteknologi er et vigtigt element i rationalisering i tandplejen og kan være et redskab for tandlæger, når de planlægger patientbehandlingen. Yderligere blev nogle tandlægeopgaver flyttet over til tandplejere og klinikassistenter. Målet med rationaliseringerne var at opnå en mere effektiv blanding af opgaver hos medarbejderne, |

701 |


VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

mere samspil mellem faggrupper for bedre at udnytte medarbejdernes færdigheder, og dermed forbedre effektiviteten i arbejdets tilrettelæggelse. Rationaliseringen medførte forbedrede fysiske arbejdsforhold for tandlæger og øget produktivitet, hvilket var medieret af en bedre forståelse af de fysiske arbejdsvilkår på helbredet og arbejdsevnen. De psykosociale arbejdsforhold blev dog forværret i forhold til den oplevede kvalitet af lederskab og grad af kontrol på arbejdspladsen (27). Et andet studie har vist, at nedsættelse af arbejdstiden hos kvindelige medarbejdere i tandplejen, fra 8 timer til 6 timer pr. dag, kan have en positiv effekt på arbejdsevne og reduktion af nakke- og skuldersmerter. Hvis de timer, arbejdstiden reduceres med, benyttes til fysisk træning, viste studiet en yderligere forøgelse af de positive effekter (28). Fysisk aktivitet og kapacitet hos den enkelte medarbejder Som ovenfor beskrevet er organisatoriske og tekniske ændringer og den fysiske ergonomi i form af arbejdspladsindretning, siddestillinger og ergonomisk træning vigtige faktorer for at skabe optimale arbejdsforhold for den enkelte tandlæge. Man kan sige, at ”den lille variation” i løbet af arbejdsdagen er variationen i at ændre arbejdsstilling, DEN NÆSTE STILLING ER DEN BEDSTE, men ”den store variation” opnås ved at udføre fysisk aktivitet i form af træning med henblik på at øge den fysiske kapacitet hos den enkelte, således arbejdskrav bedre kan tolereres. Litteraturen er meget sparsom, om træning vil kunne nedsætte omfanget af MSB blandt tandlæger. Der er flere studier, der kommer med forslag til træningsøvelser (25,29,30), men der er ikke mange studier, der har undersøgt, om øvelserne virker på MSB (31), og der mangler derfor RCT-studier på området. De anbefalinger, som præsenteres nedenfor, bygger således primært på det ene RCT-studie, der er gennemført i Danmark vedrørende styrketræningens effekt på MSB hos medarbejdere i tandplejen (31). Yderligere er der inddraget litteratur fra andre erhvervsgrupper såsom kontoransatte, laboranter, slagterimedarbejdere og plejepersonale, da disse faggruppers arbejdsbelastninger delvist er sammenlignelige med tandlægers i form af statiske arbejdsstillinger og ensidigt gentaget arbejde. Ud fra studier, der har undersøgt styrketræningens effekt på MSB hos erhvervsgrupper med ensidigt gentaget arbejde og statisk arbejdseksponering, ser det ud til, at træning i form af ”intelligent motion” har en stor effekt mht. at nedsætte MSB (20,31,32). Intelligent motion er baseret på viden om arbejdseksponering og fysisk aktivitet som metode til at forbedre relevant fysisk kapacitet og sundhed. Intelligent motion betyder, at motionen tilpasses den enkelte, så en bestemt sundhedseffekt fremmes. Motion kan omfatte alle former for fysisk aktivitet, der kan påvirke kondition, muskelstyrke, balance/stabilitet og dermed fremme sundhed. Nogle af de negative effekter, der kan forekomme ved motion, er en overdosering, hvorved det i forvejen belastede væv belastes yderligere. Ved intelligent motion designes øvelserne, så relevant væv (de specifikke muskler og led, |

702 |

Anatomisk tegning – bagfra

Fig. 2A. M. trapezius, m. supraspinatus, m. infraspinatus og m. rhomboideus. Fig. 2A. M. trapezius, m. supraspinatus, m. infraspinatus and m. rhomboideus.

Anatomisk tegning – forfra

Fig. 2B. M. deltoideus, m. sternocleidomastoideus, m. pectoralis major og m. pectoralis minor. Fig. 2B. M. deltoideus, m. sternocleidomastoideus, m. pectoralis major and m. pectoralis minor.

der er belastede pga. et bestemt arbejde) ikke vil blive overbelastet, men blive trænet således, at der opnås en øgning i vævets styrke. Intelligent motion svarer til indtagelse af den rette medicin mod en specifik sygdom i den rette mængde. I forhold til tandlæger viser flere studier, at nakke- og skuldermuskler samt muskler i underarme og hænder er de mest belastede muskler (9,13,25,31,34,35). Præcisionskrav i arbejdet påvirker den muskulære belastning af især to dominerende muskelgrupper med stabiliserende funktion af skulder og håndled. M. extensor carpi radialis longus og brevis pga. deres arbejde over håndleddet og m. infraspinatus pga. dens stabiliserende funktion af skulderleddet (36). Manglende armstøtte ser ud til at have stor betydning for belastningen af tre dominerende skuldermuskler (m. trapezius, m. supraspinatus og forreste del af m. deltoideus) (Fig. 2A og B) (9,36). TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8


Tandlæge – pas på din krop | VIDENSKAB & KLINIK

Et studie på tandlæger viser yderligere, at m. trapezius er langt mere aktiv og har 2-3 gange længere kontraktionstider under patientkonsultationer end ved dagligdagsaktiviteter (35). Den fremadlænede position kan medføre vedvarende aktivering og dermed på lang sigt svaghed af de stabiliserende muskler omkring skulderbladene (m. trapezius, m. rhomboideus og m. seratus anterior) (Fig. 2A og B), hvilket kan medføre protraherede skuldre. Samtidig har muskulaturen på forsiden af hals og bryst (m. scalenus, m. sternocleidomastoideus og m. pectoralis major og minor) en tendens til at blive stramme, og trække skuldre og hoved fremad (Fig. 2B) (13). I forhold til lænden kan en ubalance imellem lændens forskellige muskelgrupper medføre, at de bliver stramme og/eller overbelastede, og den dybe stabiliserende abdominalmuskulatur kan blive svag pga. den siddende og ofte fremadlænede arbejdsstilling. Samlet set kan disse forandringer være mulige årsager til lændesmerter (37). Intelligent motion for tandlæger I Fig. 3 ses udvalgte styrketræningsøvelser benyttet i studier blandt medarbejdere i tandplejen eller andre erhvervsgrupper med lignende arbejdseksponeringer (22,31-33,38-45). Hovedfokus er på de kropsregioner og muskelgrupper, der er mest belastede hos tandlægen altså lænd, nakke, skuldre og arme/hænder. Alle øvelser er valgt med udgangspunkt i at forbedre muskelstyrken og udholdenheden af de specifikke muskelgrupper, der er belastede ved tandlægearbejdet. Øvelserne er derfor væsentlige for at få styrket disse muskler, således at arbejdskravet bedre kan tolereres og MSB forebygges eller afhjælpes (Fig. 3). Før starten af træningsperioden skal den korrekte modstand for hver øvelse bestemmes for den enkelte person. Skal en øvelse udføres med fx 10 gentagelser (repetitioner), skal man finde den største modstand, som denne øvelse lige netop kan udføres med. Der startes med en modstand, som man med sikkerhed kan udføre øvelsen korrekt med. Derefter øges modstanden, indtil øvelsen netop kan udføres fx 10 gange – eller som angivet i træningsprogrammet. Den korrekte modstand for 10 gentagelser betegnes 10 RM (repetition maksimum). Skal øvelsen udføres 15 gange, må modstanden reduceres til 15 RM, da modstanden må være lavere, jo flere gange øvelsen skal gentages. Ved fx elastiktræning kan modstanden på elastikken øges dels ved at forkorte elastikken, dels ved at vælge en tykkere elastik (højere sværhedsgrad). Elastikken forkortes ved at vikle den omkring hånden, hvilket maksimalt gøres tre gange. Elastikken bør ikke forkortes mere end svarende til tre omgange omkring hånden, ellers skal der skiftes til en elastik med højere sværhedsgrad. Elastikkernes sværhedsgrader er ofte i relation til en farvekombination fx Rød lettest → Grøn → Blå → Sort → Sølv → Guld sværest. Man skal dog være opmærksom på, at farvekombinationen kan være forskellig afhængigt af elastikmærket. Ved fx vægttræning vælges vægte med stigende tyngde, disse kan forefindes som sandsække, træningsvægte eller andet. TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8

Træningsøvelser Udretning af nakke Long neck

Skulderblads-klem Reverse Flyes

Skulder løft Shrugs

Armløft til siden Lateral raise

Armløft frem Front raise

Håndledsbagudføring Wrist Extension

Håndledsbagudføring Wrist Extension

Bækkenløft Pelvic Lift

Planke Plank

Diagonalløft Diagonal raise

Rygbøjning Back Extension

Hånd/ håndled

Lænderyg

Fig. 3. 11 styrkeøvelser til relevante muskelgrupper hos medarbejdere i tandplejen. De røde streger ved nakke/ skulder- og hånd/håndledsøvelserne er elastikker. Ved lænderygøvelserne kan vægte benyttes (fx om håndled/ fodled/hofte) til at øge belastningen. Fig. 3. 11 strengthening exercises for relevant muscle groups of employees in dentistry. The red lines at the neck/shoulder and hand/wrist exercises are elastic tubings. For low back exercises a weight can be used (eg. around the wrist/ankle/hip) to increase the load.

|

703 |


VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

I starten af træningsforløbet udføres der gerne to sæt af 15 RM og stigende (progredierende) til tre sæt af 8-10 RM efter 4-5 uger (31,43). Alle muskelgrupper bør trænes tre gange pr. uge. Øvelserne udføres med langsomme koncentriske og excentriske bevægelser 2/0/2/0, dvs. 2 sek. koncentrisk/ingen pause/2 sek. excentrisk/ingen pause (31,32,43). I praksis kan man tænke på at løfte armene roligt og kontrolleret og sænke dem på samme vis. Efter udførelse af et sæt på fx 15 RM holdes en kort pause, og derefter udføres det næste sæt på lige netop 15 gentagelser igen, dvs. i alt to sæt med korrekt teknik. For at finde den rette modstand til næste gang, der skal trænes, er det en god idé at notere øvelse 1, 2, 3 osv. på elastikken. Med ca. to ugers mellemrum kan man for hver øvelse i sidste sæt forsøge, hvor

mange gentagelser man nu maksimalt kan nå op på. Er antallet øget ift. det planlagte, idet man er blevet stærkere, skal progressionen i træningen øges. Dette opnås ved, at elastikken gradvis strammes eller en elastikfarve med større sværhedsgrad vælges, således der hele tiden arbejdes med præcis 15 RM og senere i træningen 8-10 RM. Konklusion Tandlægegerningen er et højrisikofyldt erhverv i forhold til at udvikle MSB. For at forebygge, afhjælpe eller bedre MSB kræver det interventioner i form af forbedringer af den fysiske ergonomi, organisatoriske og tekniske ændringer samt øgning af den fysiske kapacitet hos den enkelte medarbejder, hvilket kan opnås ved styrketræning.

ABSTRACT (ENGLISH) Musculoskeletal diseases among dental personnel – prevalence, prevention, and rehabilitation Introduction – The prevalence of musculoskeletal disorders (MSD) in the lower back, neck, shoulders and forearms/hands is very high among dentists, dental assistants and dental hygienists. This may be due to repetitive work and static working postures. Purpose – The aim of the present paper is to give an introduction to the kind of job exposures and potential risk factors that may cause job-related MSD among dentists and to give suggestions how to prevent, relieve, or rehabilitate existing MSD. Material and methods – Review articles (reviews), cross-sectional studies, and intervention studies (randomized controlled

trials, RCTs) were obtained via electronic databases like PubMed MEDLINE, Cochrane Library and Google Scholar. Keywords used in the search were: musculoskeletal disorders, dental hygienists, dental assistants, dentists, ergonomics, occupational health, safety intervention, physical training, resistance training, strength training, exercise therapy, endurance training. Results/conclusion – Dentistry is a high-risk occupation for developing MSD. Prevention or rehabilitate of MSD requires interventions in terms of ergonomic, organizational and technical improvements, as well as increases in physical capacity of the individual employee, that can be achieved through strength training.

Litteratur 1. Sakzewski L, Naser-ud-Din S. Work-related musculoskeletal disorders in dentists and orthodontists: a review of the literature. Work 2014;48:37-45. 2. Hayes M, Cockrell D, Smith DR. A systematic review of musculoskeletal disorders among dental professionals. Int J Dent Hyg 2009;7:159-65. 3. Morse T, Br uneau H, Dussetschleger J. Musculoskeletal disorders of the neck and shoulder in the dental professions. Work 2010;35:419-29. 4. Rafie F, Zamani Jam A, Shahravan A et al. A. Prevalence of upper extremity musculoskeletal disorders in dentists: symptoms and risk factors. J Environ Public Health 2015;2015:517346. 5. Feng B, Liang Q, Wang Y et al.

|

704 |

Prevalence of work-related musculoskeletal symptoms of the neck and upper extremity among dentists in China. BMJ Open 2014;4:e006451. 6. Gupta A, Ankola AV, Hebbal M. Dental ergonomics to combat musculoskeletal disorders: a review. Int J Occup Saf Ergon 2013;19:561-71. 7. Mortensen OS. Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær: årsager og handlemuligheder. København: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2008. 8. Finsen L, Christensen H, Bakke M. Musculoskeletal disorders among dentists and variation in dental work. Appl Ergon 1998;29:11925.

9. Finsen L, Christensen H. A biomechanical study of occupational loads in the shoulder and elbow in dentistry. Clin Biomech 1998;13:272-9. 10. Kern Hansen L, Lund Jepsen R, Hald S. Lærebog i arbejdsmiljø. København: Munksgaard Danmark, 2013. 11. Gupta A, Bhat M, Mohammed T et al. Ergonomics in dentistry. Int J Clin Pediatr Dent 2014;7:30-4. 12. Oliveira Dantas FF, de Lima KC. The relationship between physical load and musculoskeletal complaints among Brazilian dentists. Appl Ergon 2015;47:93-8. 13. Valachi B, Valachi K. Mechanisms leading to musculoskeletal disorders in dentistry. J Am Dent Assoc 2003;134:1344-50. 14. van Oostrom SH, Driessen MT, de

Vet HC et al. Workplace interventions for preventing work disability. Cochrane Database of Syst Rev 2009 Apr 15;(2):CD006955. 15. Yamalik N. Musculoskeletal disorders (MSDs) and dental practice Part 2. Risk factors for dentistry, magnitude of the problem, prevention, and dental ergonomics. Int Dent J 2007;57:45-54. 16. Sjøgaard G, Lundberg U, Kadefors R. The role of muscle activity and mental load in the development of pain and degenerative processes at the muscle cell level during computer work. Eur J Appl Physiol 2000;83:99-105. 17. Sjøgaard G, Rosendal L, Kristiansen J et al. Muscle oxygenation and glycolysis in females with trapezius myalgia during stress and repetitive work using mi-

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8


Tandlæge – pas på din krop | VIDENSKAB & KLINIK

crodialysis and NIRS. Eur J Appl Physiol 2010;108:657-69. 18. Andersen LL, Suetta C, Andersen JL et al. Increased proportion of megafibers in chronically painful muscles. Pain 2008;139:588-93. 19. Jensen L, Andersen LL, Schrøder HD et al. Neuronal nitric oxide synthase is dislocated in type I fibers of myalgic muscle but can recover with physical exercise training. BioMed Res Int 2015;2015:265278. 20. Sjøgaard G, Søgaard K. Muscle activity patter n dependent pain development and alleviation. J Electromyogr Kinesiol 2014;24:789-94. 21. Sjøgaard G, Zebis MK, Kiilerich K et al. Exercise training and work task induced metabolic and stress-related mRNA and protein responses in myalgic muscles. BioMed Res Int 2013;2013:984523. 22. Blangsted AK, Søgaard K, Hansen EA et al. One-year randomized controlled trial with different physical-activity programs to reduce musculoskeletal symptoms in the neck and shoulders among office workers. Scand J Work Environ Health 2008;34:55-65. 23. S undstrup E, Jakobsen MD, Andersen CH et al. Effect of two contrasting interventions on upper limb chronic pain and disability: a randomized controlled trial. Pain Physician 2014;17:145-54. 24. Ratzon NZ, Yaros T, Mizlik A et al. Musculoskeletal symptoms among dentists in relation to work

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8

posture. Work 2000;15:153-8. 25. Valachi B, Valachi K. Preventing musculoskeletal disorders in clinical dentistry: strategies to address the mechanisms leading to musculoskeletal disorders. J Am Dent Assoc 2003;134:1604-12. 26. Rucker LM, Sunell S. Ergonomic risk factors associated with clinical dentistry. J Calif Dent Assoc 2002;30:139-48. 27. Rolander B, Jonker D, Winkel J et al. Working conditions, health and productivity among dentists in Swedish public dental care – a prospective study during a 5-year period of rationalisation. Ergonomics 2013;56:1376-86. 28. von Thiele Schwarz U, Lindfors P, Lundberg U. Health-related effects of worksite interventions involving physical exercise and reduced workhours. Scand J Work Environ Health 2008;34:179-88. 29. Yoser AJ, Mito RS. Injury prevention for the practice of dentistry. J Calif Dent Assoc 2002;30:170-6. 30. Kumar DK, Rathan N, Mohan S et al. Exercise prescriptions to prevent musculoskeletal disorders in dentists. J Clin Diagn Res JCDR 2014;8:ZE13-6. 31. Fredslund GH, Sjøgaard G. Specifik nakke- og skuldertræning til tandlæger, klinikassistenter og tandplejere. Tandlægebladet 2014;118:988-95. 32. Andersen LL, Kjaer M, Søgaard K et al. Effect of two contrasting types of physical exercise on chronic neck muscle pain. Arthri-

tis Rheum 2008;59:84-91. 33. Andersen LL, Zebis MK, Pedersen MT et al. Protocol for work place adjusted intelligent physical exercise reducing musculoskeletal pain in shoulder and neck (VIMS): a cluster randomized controlled trial. BMC Musculoskelet Disord 2010;11:173. 34. Maillet JP, Millar AM, Burke JM et al. Effect of magnification loupes on dental hygiene student posture. J Dent Educ 2008;72:33-44. 35. McNee C, Kieser JK, Antoun JS et al. Neck and shoulder muscle activity of orthodontists in natural environments. J Electromyogr Kinesiol 2013;23:600-7. 36. Milerad E, Ericson MO. Effects of precision and force demands, grip diameter, and arm support during manual work: an electromyographic study. Ergonomics 1994;37:255-64. 37. Gaowgzeh RA, Chevidikunnan MF, Al Saif A et al. Prevalence of and risk factors for low back pain among dentists. J Phys Ther Sci 2015;27:2803-6. 38. A ndersen CH, Andersen LL, Mortensen OS et al. Protocol for shoulder function training reducing musculoskeletal pain in shoulder and neck: a randomized controlled trial. BMC Musculoskelet Disord 2011;12:14. 39. Sihawong R, Janwantanakul P, Sitthipornvorakul E et al. Exercise therapy for office workers with nonspecific neck pain: a systematic review. J Manipulative

Physiol Ther 2011;34:62-71. 40. A ndersen LL, Saer voll C A , Mortensen OS et al. Effectiveness of small daily amounts of progressive resistance training for frequent neck/shoulder pain: randomised controlled trial. Pain 2011;152:440-6. 41. Andersen LL, Jakobsen MD, Pedersen MT et al. Effect of specific resistance training on forearm pain and work disability in industrial technicians: cluster randomised controlled trial. BMJ Open 2012;2:e000412. 42. A ndersen LL, Christensen KB, Holtermann A et al. Effect of physical exercise interventions on musculoskeletal pain in all body regions among office workers: a one-year randomized controlled trial. Man Ther 2010;15:100-4. 43. Zebis MK, Andersen LL, Pedersen MT et al. Implementation of neck/shoulder exercises for pain relief among industrial workers: a randomized controlled trial. BMC Musculoskelet Disord 2011;12:205. 44. Andersen LL, Andersen JL, Suetta C et al. Effect of contrasting physical exercise interventions on rapid force capacity of chronically painful muscles. J Appl Physiol 2009 Nov;107:1413-9. 45. Sjøgaard G, Christensen JR, Justesen JB et al. Exercise is more than medicine: The working age population’s well-being and productivity. J Sport Health Sci 2016;5:159-65.

|

705 |


VIDENSKAB & KLINIK | Selvtest

✔ SELVTEST

Dokumenteret efteruddannelse:

Optjen point med Tandlægebladet I forbindelse med dokumenteret efteruddannelse har Tandlægeforeningens erhvervsaktive medlemmer mulighed for ved hjælp af en selvtest at dokumentere, at de har sat sig ind i faglig-videnskabelige artikler, bragt i Tandlægebladet. Selvtestene bringes i forbindelse med originalartikler og oversigtsartikler. De består af tre spørgsmål, som dækker artiklens faglige indhold. Hvert spørgsmål har tre svarmuligheder, hvoraf der kan være flere korrekte svar pr. opgave. Besvares selvtesten korrekt (alle svar er rigtige), opnås 1 point svarende til en times efteruddannelse. Hvordan gør jeg? Gå ind på tandlaegebladet.dk og log ind med dine koder til Tdlnet.dk. Herefter gennemføres selvtesten ved afkrydsning i svarrubrikkerne. Det er muligt at gentage selvtesten, indtil den er bestået. For at overføre 1 point til dine efteruddannelsesaktiviteter skal du selv indberette dem på Tdlnet.dk. Klik på banneret med overskriften ”Klik her for at registrere dine eksterne kurser” på forsiden af Tdlnet.dk. Du kan også gå ind på Efteruddannelsens sider og vælge menupunktet Kurser ➝ Mine kurser. For at registrere selvtesten korrekt skal du under ”Kursusnavn” skrive ”Selvtest” og evt. bladnummer, fx ”Selvtest TB15”. Under ”Kursusdato” vælger du dags dato, og under ”Kursusansvarlig” skriver du Tandlægebladet. Til slut anfører du 1 point. Slut med at trykke ”Gem”. Selvtest for artiklen: Muskel-skelet-besvær hos tandplejepersonalet: Prævalens, forebyggelse og rehabilitering. Tandlægebladet 2017;121:698-705.

Spørgsmål 1. Hvilke(n) arbejdsstilling(er) medfører en høj risikofaktor for at udvikle muskel-skelet-besvær i nakke- og skulderregionerne? Svar A. Langvarigt flekteret nakke og løftede arme over 30°. Svar B. Langvarigt flekteret nakke og løftede arme over 40°. Svar C. Kortvarigt flekteret nakke og løftede arme omkring 20°.

Spørgsmål 2. Hvilke parametre er vigtige for at skabe optimale arbejdsforhold for den enkelte tandlæge? Svar A. Organisatoriske og tekniske optimeringer. Svar B. Den fysiske ergonomi i form af arbejdspladsindretning. Svar C. Fysisk aktivitet i form af træning, der kan øge den fysiske kapacitet hos den enkelte tandlæge.

Spørgsmål 3. Hvad ligger der i begrebet ”intelligent motion”? Svar A. At motionen tilpasses den enkelte, så en bestemt sundhedseffekt fremmes. Svar B. At øvelserne designes, så de specifikke muskler og led, der belastes under arbejdet, bliver trænet, så der opnås en øgning i vævets styrke, hvorved overbelastning minimeres. Svar C. At deltageren som motion blot udspænder ømme muskler en gang imellem.

Tag testen på din smartphone! Som noget nyt kan du nu tage testen på din smartphone. Scan QR-koden eller indtast Selvtest.tandlaegebladet.dk i browseren.

|

706 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8


Behandl patienternes bruksisme – ikke kun symptomerne Måler og reducerer bruksisme

KOM I GANG MED DEN NU! Køb en GrindCare til 2.726 kr incl. moms og få 2 æsker pads GRATIS til en værdi at 338 kr!* Kontakt os for en demonstration på klinikken! *Gælder hele september 2017

Fordi gode dage starter med gode nætter Sunstar | Midt- & Nordjylland 25 64 70 76 | Sjælland/Lolland-Falster 21 20 54 45 København/Nordsjælland 30 30 48 16 | Sydjylland & Fyn 31 32 43 44 | www.GrindCare.dk


EFTERÅRSMØDE DANSK PARODONTOLOGISK SELSKAB HINDSGAVL SLOT - MIDDELFART FREDAG DEN 29. OG LØRDAG DEN 30. SEPTEMBER 2017 TEMA: Behandling af kompliceret marginal parodontitis. TILMELDING OG MERE INFO: www.periodont.dk - Begrænset antal pladser KOM OG HØR OM: Furcation involvement. Periodontal disaster or solvable problem? Prof. Dr. med. dent. Peter Eickholz Parodontologi, Johann Wolfgang Goethe Universitet, Frankfurt Periodontal treatment planning: an every day’s challenge? Mark F Timmerman, PhD Parodontal specialist Privat praksis og undervisning Universitetet i Nijmegen The unexplainable patients Kristin M Kolltveit, Dr. odont. Parodontal specialist. Privat praksis i Oslo og en hyppig foredragsholder i Norge og i udlandet.

Dansk Parodontologisk Selskab er stolte over at kunne byde nogle af verdens førende klinikere velkommen til Efterårsmødet på Hindsgavl Slot. Fredag den 29. september 2017 Dagen starter kl. 13.00 med registrering og sandwich. Første indlæg er kl. 13.45 og om aftenen er der festmiddag. Lørdag den 30. september 2017 Første indlæg er kl. 9.30. Dagen afsluttes med en forrygende frokost med afsked kl. 13.00. Indlæggene vil foregå på engelsk. Sæt allerede nu kryds i kalenderen til næste års forårsmøde i Aarhus den 10. marts 2018 samt Europerio9 i Amsterdam den 20-23. juni 2018


Hejco har et stort udvalg af arbejdstøj til dental branchen. Se hele vores kollektion på www.hejco.com

Har du din egen klinik, har du også din egen bank I Nykredit ErhvervsBank har vi specialiseret os i at rådgive tandlæger på tværs af privat- og erhvervsøkonomi. Vi har derudover et mål om, at vores rådgivere altid er opdaterede på udviklingen og har stor indsigt i forretningsmæssige udfordringer som fx patientgrundlag, kliniktype og ydelser.

Nykredit ErhvervsBank

Ring til os på 7010 9010 og hør hvad vi kan gøre for dig eller besøg os på nykredit.dk/ dinpraksis

R7610_NYK_TANDLAEGEBLADET_165x111_klinik.indd 1 TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8

08-08-2017 12:40:19

|

709 |


SAMFUND & ARBEJDSLIV

| 710 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8


SAMFUND & ARBEJDSLIV

Tandlæger og regioner går hårde forhandlinger i møde Professor i sundhedsøkonomi har svært ved at få øje på oplagte løsninger, før de kommende forhandlinger om en ny tandlægeoverenskomst. Der mangler 300 mio. kr., som ingen vil betale. Tekst Freelancejournalist Anders Klebak Illustration Rasmus Meisler

D

et er en bred kløft, der skiller parterne, når Klinikejerudvalget (KEU) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) skal forhandle en ny overenskomst på plads. Sådan vurderer Kjeld Møller Pedersen, professor i Sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, situationen. Øverst på listen står spørgsmålet om 300 mio. kr. Det beløb, som tilskudsrammen fra staten hvert år overskrides med. I dag betaler tandlægerne 75 mio. kr. af overskridelsen, mens regionerne tager sig af resten. Men den ordning er fortid, lyder det fra begge parter. – Det er en meget fastlåst forhandlingssituation, hvor det er svært at se, at parterne vil give sig. Og der dukker ikke lige pludselig 300 mio. kr. op fra regeringen, siger Kjeld Møller Pedersen. Et kæmpe fejlskud Regeringen afviste netop at bruge flere penge på tandsundhed i den økonomiaftale, som blev indgået med regionerne før sommer. Men faktisk bærer staten, ifølge Kjeld Møller Pedersen, en stor del af ansvaret for, at den økonomiske ramme bliver sprængt. Retningslin-

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8

jerne for indkaldeintervaller blev nemlig gennemført med alt for stor optimisme, mener han. – Sundhedsstyrelsen lavede et kæmpe fejlskud, da man indførte de nye retningslinjer. Man vurderede, at patienterne ville fordele sig helt anderledes, end de i realiteten gjorde, og nu står man med et stort underskud, siger han. Torben Schønwaldt, formand for KEU, går da også ind i forhandlingslokalerne med en tydelig pointe: – Vi kommer ikke til at sige ja til en aftale, hvor klinikejerne skal betale for at overholde retningslinjer, som Sundhedsstyrelsen har indført. Vi betaler allerede rigeligt i form af øgede administrationsbyrder, vi er blevet pålagt de seneste år, slår han fast. Men på den anden side af bordet er holdningen lige så klar: – Vi kan ikke tage 300 mio. på sygehusområdet og flytte over på tandlægeområdet. Derfor skal vi have et fuldstændig fast økonomiprotokollat sammen med tandlægerne, lyder det fra formand for Danske Regioner, Bent Hansen. Han sammenligner med lægeområdet, hvor de praktiserende læger bliver modregnet i næste års indtægt fra det offentlige, hvis de sprænger den økonomiske ramme.

| 711 |


SAMFUND & ARBEJDSLIV

Klinikejerformand:

5 PUNKTER VI TAGER MED TIL FORHANDLINGERNE Forhandlingerne mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Tandlægeforeningens Klinikejerudvalg er skudt i gang. Parterne mødtes første gang midt i august. Sidste møde er sat i kalenderen i oktober. Formand for Klinikejerudvalget, Torben Schønwaldt, løfter sløret for nogle af de punkter, som klinikejerne tager med til forhandlingsbordet.

1.

Fagligt forsvarligt budget, der gør det muligt at overholde de nationale kliniske retningslinjer Klinikejerne vil ikke betale for overskridelse af rammen, når tandlægerne følger retningslinjerne.

2.

Ser ikke de sorte skyer endnu På trods af de stejle positioner ser KEU-formanden dog optimistisk på forhandlingerne. – Jeg ser ikke sorte skyer på himlen allerede nu. Overordnet set er der bred interesse i, at befolkningen har sunde tænder, og jeg tror, regeringen kommer til fornuft og finder de penge, der skal til. Alternativet bliver, at patienterne må betale, men det er ikke en løsning, vi går ind for, så det vil vi ikke tage ansvaret for, siger han. Øget brugerbetaling ligner dog heller ikke den mest farbare vej ifølge professor Kjeld Møller Pedersen. – Det kan blive politisk meget komplekst, fordi der ikke er opbakning til det på Christiansborg, siger han. Kjeld Møller Pedersen ser med andre ord ikke de store muligheder for at få en overenskomst på plads. Og et scenarie, hvor KEU og RLTN må ende med at forlade forhandlingslokalet uden en aftale, anser han dermed som det mest sandsynlige scenarie.

| 712 |

Væk med uhensigtsmæssige låsninger i mellem undersøgelsesydelser De uhensigtsmæssige låsninger i mellem FU-intervaller, som begrænser tandlægen i at behandle udsatte patienter fagligt forsvarligt, skal fjernes.

3.

Tandlæger skal stadig være majoritetsejere En tandlæge skal eje majoriteten af en tandklinik for at sikre den faglige kvalitet, men Klinikejerudvalget er parat til at bløde op på, hvor mange klinikker den enkelte tandlæge kan eje.

4.

Implantater skal sidestilles med tænder Fæstetabsbehandling omkring et implantat bør sidestilles med parodontalbehandling af tænder i overenskomsten.

5.

Tandudtrækning skal være en fri ydelse Tandlæger skal selv kunne fastsætte prisen på tandudtrækning på samme måde, som det er tilfældet med operativ fjernelse af tænder.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8


SAMFUND & ARBEJDSLIV

MINUS 300 MIO. KR. – Hvem skal betale regningen?

Tandlægebladet har bedt professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, Kjeld Møller Pedersen, ridse 5 MULIGE SCENARIER op for overenskomstforhandlingerne.

SCENARIE 1 Christiansborg betaler I forbindelse med de kommende finanslovs-forhandlinger bliver partierne på Christiansborg enige om at afsætte et beløb, der enten helt eller delvist dækker de manglende 300 mio. kr. Sandsynlighed: “Det sker jo en gang i mellem, men jeg anser det som usandsynligt, at der dukker 300 mio. kr. op. Der bliver generelt sparet i sundhedssystemet, så der skal et mirakel til, for at regeringen pludselig finder en masse penge til tandlægeområdet”.

SCENARIE 2 Regioner og/eller tandlæger dækker regningen Parterne bliver enige om enten at dele regningen, eller den ene part betaler det hele, når der bliver brugt flere penge, end staten har tildelt i støtte. Modellen bruges i dag, hvor tandlæger og regionerne deler de første 150 mio. kr. overskridelse. Overskrides rammen yderligere, betaler regionerne. Sandsynlighed: “Regionerne har klart meldt ud, at de ikke ønsker at tage penge fra et i forvejen presset hospitalsvæsen, og tandlægerne vil heller ikke betale”.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8

SCENARIE 3 Gul bliver til grøn, og regnestykket går op Sundhedsstyrelsen laver måltal, og mere specifikke retningslinjer, så en stor gruppe patienter, der i dag kategoriseres som gule, nu bliver grønne. De indkaldes mindre hyppigt og får færre tilskud. Sandsynlighed: “Der kommer formentlig nye måltal, men det lyder mest som ønsketænkning, at det vil ændre ret meget. Det vil kræve nogle meget præcise definitioner i retningslinjerne, og alligevel vil der være et stort slør, fordi det altid er et tolkningsspørgsmål, når man står på klinikken med patienten”.

SCENARIE 4 Patienterne må til lommerne Parterne bliver enige om en ny fordeling af tilskud, så rammen kan overholdes. Fx at nogle ydelser tildeles lavere tilskud. Det vil betyde, at egenbetalingen for patienterne kommer til at stige. Sandsynlighed: “Det er uspiseligt for et flertal med Dansk Folkeparti og oppositionen, at det bliver dyrere at gå til tandlæge. Uanset hvordan man flytter rundt på tilskuddene, bliver det meget svært at camouflere som andet end øget brugerbetaling”.

SCENARIE 5 Slut med overenskomst Hverken regionerne eller tandlæger giver sig, og samarbejdet om overenskomst ophører. Regeringen kan vælge at gribe ind med mere eller mindre omfattende regler for tilskud, uden om tandlæger og regioner. Sandsynlighed: “Det er dette scenarie, jeg tror mest på. Jeg tror dog ikke, regeringen vil lave et særligt omfattende indgreb, hvis overhovedet. Det er nemlig ikke nemt at gå ind på et område, hvor det er private virksomheder, og fx diktere, at klinikejerne skal betale regningen, når tilskudskronerne er brugt op”.

| 713 |


SAMFUND & ARBEJDSLIV

Tandlægeforeningen inviterer til

FAGPOLITISK TEMADAG 2017 Tandlægeforeningen inviterer alle medlemmer til Fagpolitisk temadag, hvor tidens varmeste emner skal debatteres. Tekst Trine Ganer

Hvilke krav skal en VAT-tandlæge leve op til? Hvilke forventninger har yngre tandlæger til deres leder? Og hvordan udnytter man mulighederne og styrer uden om faldgruberne, når man som tandlæge bevæger sig ud på sociale medier? Det er nogle af de spørgsmål, man har mulighed for at drøfte med sine kollegaer, når Tandlægeforeningen den 25. november 2017 inviterer til Fagpolitisk temadag i Torvehallerne i Vejle. Dagen består af både oplæg og workshops, og der er lagt op til en dag med masser af spændende diskussioner, mener Lotte Junggreen, der er medlem af Tandlægeforeningens hovedbestyrelse og formand for den arbejdsgruppe, der har planlagt dagen. – Vi har valgt nogle emner, som er aktuelle, så de fleste vil kunne finde noget, som interesserer dem. Jeg er sikker på, at vi får en rigtig spændende dag, siger Lotte Junggreen.

Fagpolitisk temadag 2017

Mulighed for indflydelse Dato: 25. november 2017 De tre workshops indledes alle med et oplæg, der skal sætte Tid: kl. 10.00 – kl. 16.00 rammen for diskussionen, og der vil være en moderator, der styrer og samler op. Planen er, at hovedbestyrelsen efterSted: Torvehallerne, følgende skal arbejde videre med konklusioner og input fra Fiskergade 2-8, 7100 Vejle workshoppene. Tilmeldingsfrist: 25. oktober 2017 – Man får mulighed for at møde foreningens politikere til Pris: Deltagelse er gratis en snak, og hvis man gerne vil påvirke det, der sker i TandKursuspoint: 5 lægeforeningen, og give sin mening til kende, er her en god mulighed, siger Lotte Junggreen. Ud over workshops byder dagen på et oplæg af sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra VIVE (Viden til Velfærd). Fagpolitisk temadag afholdes som konsekvens af en beslutning på sidste års hovedgeneralforsamling, hvor man besluttede at afholde Fagpolitisk temadag i ulige år, hvor man ikke afholder hovedgeneralforsamling.

| 714 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8


SAMFUND & ARBEJDSLIV

Hvordan bliver jeg en god mellemleder ?

WORKSHOP 1: LEDELSESKOMPETENCER I FREMTIDEN Mange tandlæger har fået en ny rolle som mellemleder. Hvad betyder det for tandlægerne? Hvilke krav er der til den virksomhedsansvarlige tandlæge? Hvilke udfordringer indebærer det at være leder for den nye generation tandlæger og klinikpersonale? Og hvordan udøver man ledelse i en politisk ledet virksomhed? Bl.a. disse spørgsmål vil blive taget op til diskussion i workshoppen om ledelseskompetencer i fremtiden.

Hvordan kommunikerer jeg bedst på de sociale medier?

WORKSHOP 2: INTERN KOMMUNIKATION OG SOCIALE MEDIER Hvilke tanker ligger bag Tandlægeforeningens egne Facebook-sider og -grupper, og lever foreningens Facebook-aktiviteter op til formålet? Hvor og hvordan kommunikerer tandlæger indbyrdes på sociale medier? Hvilken rolle spiller Facebookgruppen ”Tandlæger”? Og er der særlige krav til Tandlægeforeningens fagpolitikeres ageren på Facebook og andre sociale medier? Bl.a. disse spørgsmål vil blive diskuteret på workshoppen om intern kommunikation og sociale medier.

Hvordan er det at gå fra at være ejer til ansa t? – og omvendt?

WORKSHOP 3: FREMTIDENS ARBEJDSMARKED FOR TANDLÆGER Udviklingen bevæger sig hen imod gradvist flere ansatte tandlæger og klinikejere med lønmodtagerlignende vilkår. Hvordan er det at gå fra at være ansat til at være ejer – og fra ejer til ansat? Hvordan omstiller Tandlægeforeningen sig til et ændret arbejdsmarked og en ændret medlemssammensætning? Hvordan differentierer Tandlægeforeningen service til hhv. unge og mere rutinerede ansatte tandlæger? Bl.a. disse spørgsmål vil blive diskuteret på workshoppen om fremtidens arbejdsmarked for tandlæger.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8

| 715 |


SAMFUND & ARBEJDSLIV

Generalforsamlinger i regioner og kredse

7

2017

REGION MIDTJYLLAND Kredsgeneralforsamling i 9. kreds Hvornår: Onsdag den 27. september kl. 19.30. Hvor: Hotel Eyde, Torvet, Herning. Spisning: Kl. 18.00-19.30.

5

9

Kredsgeneralforsamling i hhv. 9. kreds og 5. kreds Hvornår: Mandag den 2. oktober kl. 18-19. Hvor: Gl. Skovridergaard, Marienlundsvej 36, Silkeborg. Spisning: Kl. 19.00-20.30. Stiftende generalforsamling i Region Midtjyllands Tandlægeforening Hvornår: Mandag den 2. oktober kl. 20.30. Hvor: Gl. Skovridergaard, Marienlundsvej 36, Silkeborg.

6

REGION SYDDANMARK Stiftende generalforsamling i Region Syddanmarks Tandlægeforening Hvornår: Tirsdag den 3. oktober kl. 17.00. Hvor: Trinity Hotel & Konference Center, Gl. Færgevej 30, Fredericia. Spisning: Kl. 18.30-19.30. Kredsgeneralforsamling i hhv. 4. og 6. kreds I umiddelbar forlængelse af den stiftende generalforsamling i regionen og spisningen afholdes kredsgeneralforsamlinger i hhv. 4. og 6. kreds samme sted kl. 19.30.

| 716 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8

4


REGION NORDJYLLAND Stiftende generalforsamling i Region Nordjyllands Tandlægeforening Hvornår: Tirsdag den 3. oktober kl. 19.30. Hvor: Hotel Scheelsminde, Scheelsmindevej 35, Aalborg SV. Spisning: Kl. 18.30-19.30.

KREDSGENERALFORSAMLING I 11. KREDS Hvornår: Fredag den 22. september kl. 18. Hvor: Hotel Hafnia, Torshavn. Spisning: Der inviteres til smørrebrød og drikkelse efter generalforsamlingen. Tilmelding ikke nødvendig.

Kredsgeneralforsamling i 7. kreds I umiddelbar forlængelse af den stiftende generalforsamling i regionen afholdes kredsgeneralforsamling samme sted.

8

1 2

3

REGION HOVEDSTADEN Stiftende generalforsamling i Region Hovedstadens Tandlægeforening Hvornår: Onsdag den 4. oktober kl. 17.00. Hvor: Comwell Roskilde, Vestre Kirkevej 12, Roskilde. Spisning: Kl. 18.30-19.30. REGION SJÆLLAND Stiftende generalforsamling i Region Sjællands Tandlægeforening Hvornår: Onsdag den 4. oktober kl. 17.00. Hvor: Comwell Roskilde, Vestre Kirkevej 12, Roskilde. Spisning: Kl. 18.30-19.30. Kredsgeneralforsamlinger i 1., 2., 3. og 8. kreds I umiddelbar forlængelse af de stiftende generalforsamlinger i regionerne afholdes kredsgeneralforsamlinger samme sted.

FRA NI KREDSE TIL FEM REGIONER På sidste års hovedgeneralforsamling blev det besluttet, at Tandlægeforeningens lokale organisering skal ændres fra ni kredsforeninger til fem regionale tandlægeforeninger. Den proces skydes formelt i gang dette efterår, hvor der holdes stiftende generalforsamlinger i de nye regionsforeninger samt generalforsamlinger i de eksisterende kredse enten før eller i umiddelbar forlængelse heraf. Grønland og Færøerne forbliver selvstændige kredse. VIGTIGT! For at få nærmere informationer om de kommende generalforsamlinger skal man være tilmeldt nyhedsmailen via Tdlnet.dk under Mine sider/Mine abonnementer. Her skal være flueben i Nyheder.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8

| 717 |


INDLÆG & DEBAT

?!

INDLÆG & DEBAT

Kronik TANDLÆGEBLADETS DEBATSIDER

I Indlæg & debat har Tandlægebladets læsere ordet. Her kan luftes synspunkter, deles erfaringer, refereres fra kurser og faglige møder og stilles spørgsmål. Man kan indsende følgende typer af indlæg: Spørgsmål til Tandlægebladet (maks. 100 ord), læserbrev (maks. 500 ord), kommentar (maks. 500 ord), fagligt referat af kurser eller møder (maks. 500 ord), essay (maks. 1.000 ord), kronik (maks. 2.000 ord).

Læringsprojekt gav mere at smile af Mona Michaelsen, klinikejer og tandlæge, Godt Smil, Horsens og Vejle Gitte Karlsen, proceskonsulent, gittekarlsen.dk Anne Sophie Hensgen, organisationsudvikler, BIGGER VISION

Synspunkter, som fremsættes i indlæggene, står for indsenderens egen regning og kan ikke opfattes som værende dækkende for tandlægestandens og Tandlægeforeningens synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere det indsendte. Man kan kommentere indlæggene ved enten selv at skrive til Tandlægebladet eller ved at gå ind på Tandlaegebladet.dk, hvor det er muligt at klikke sig frem til det pågældende indlæg og kommentere på nettet.

Det var ikke kun ny viden, der kom ud af et læringsprojekt mellem Godt Smil i Horsens og to konsulenter, da projekt Mona Michaelsen MASA (Mere At Smile Af) blev sat i gang i sommeren 2016. Der kom også et bedre samarbejde blandt klinikassistenter og en mere fokuseret ledelsesindsats fx ved sygefravær. Godt Smil Horsens har haft travlt de seneste år. Der er kommet flere kunder, og medarbejdergruppen er vokset. Alle løber stærkt for at skabe en arbejdsplads med høj kvalitet og tilfredse kunder. Men når tempoet er højt, er det vigtigt hele tiden at balancere fokus på vækst og udvikling og medarbejdertrivsel på arbejdspladsen. For Godt Smil Horsens var balancen lidt udfordret.

Ud over ovenstående typer af indlæg bringes også i denne sektion af Tandlægebladet: Nyt fra NIOM. Redaktionen

”Chef, jeg er syg i dag …” Det viste sig ved, at sygefraværet generelt var ”for højt”. For mange dage ringede telefonen om morgenen med en sygemelding. Det havde hver gang store økono-

For yderligere vejledning se Tandlaegebladet.dk under »Om Tandlægebladet«.

| 718 |

miske konsekvenser med udgifter til løn og tab af omsætning. For at få driften i de ni behandlingsrum til at hænge sammen, ansattes en ekstra klinikassistent. En såkaldt ”buffer”. Men det fungerede ikke optimalt, og der var behov for at få præciseret klinikassistenternes arbejdsopgaver og indbyrdes samarbejde. Derfor takkede Godt Smil ja til at indgå i et læringsprojekt med Gitte Karlsen, gittekarlsen.dk, og Anne Sophie Hensgen,

» For mange dage ringede telefonen om morgenen med en sygemelding BIGGER VISION. Fokus var på at optimere udnyttelse af ”bufferfunktionen” i klinikassistentgruppen og sætte målrettet ind på at forebygge sygefravær. Projektet fik navnet ”Mere at smile af” – eller ”Projekt MASA” i daglig tale. Der var tale om en tostrenget indsats, der forløb parallelt over fire måneder. TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8


INDLÆG & DEBAT

Systematisk tilgang til sygefravær Godt Smils area manager arbejdede med BIGGER VISIONs onlineværktøj ”Ned med sygefraværet – op med forretningen” (www.ned-medsygefravaeret.dk). Det gav et klart billede af ”sygefraværssituationen” her og nu. Hvilket sygefravær ”fyldte mest”, hvad kostede det, og hvilke negative konsekvenser havde det på driften og arbejdsglæden. Arbejdet skærpede opmærksomheden på, at ledelsen skulle arbejde meget mere systematisk med at forebygge sygefravær i personalegruppen og gav en lang række inspiration til, hvordan det kunne foregå. Godt Smil valgte bl.a. at være mere tydelig i kommunikationen til medarbejderne om håndtering af sygemeldinger. Desuden styrkede ledelsen 1:1 dialogen med medarbejdere, der havde hyppigt sygefravær. Men det bedste har næsten været, at det har givet lyst til at arbejde meget mere med kulturen på arbejdspladsen og tænke i forebyggelse af sygefravær. Sedler på væggen gav overblik Samtidig trak gruppen af klinikassistenter i arbejdstøjet (Fig.1 ). De deltog to eftermiddage med nogle ugers mellemrum i workshops på klinikken. Ved begge workshops var ledelsen til stede ved starten for at byde velkommen og for at sætte rammen for eftermiddagen. Agendaen for workshop 1 var at få kortlagt den enkelte klinikassistents arbejdsgange på en specifik ugedag, som ledelsen havde valgt. Helt praktisk blev arbejdsgangen visualiseret med post-its på væggen i frokoststuen. Dette arbejde gav anledning til mange drøftelser om konkrete situationer fra hverdagen. Drøftelser TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8

der ikke er tid til i en travl hverdag. Der udviklede sig også helt naturligt nogle nye idéer. I perioden frem til workshop 2 kunne ledelsen og andre kolleger se, hvad der var blevet lavet på workshop 1, og der var mulighed for at stille spørgsmål og komme med forslag til forbedringer. På workshop 2 fik alle deltagere tid til helt alene at beskrive den bedste arbejdsdag af alle – et helt individuelt arbejde. Med baggrund heri udviklede deltagerne i grupper forslag til forbedringer på temaer, det var blevet tydeligt ikke fungerede optimalt. I plenum blev temaerne taget op, og gruppen kom med forbedringsforslag til ledelsen. På et efterfølgende møde mellem ledelse og konsulenter vurderede ledelsen, hvilke forslag der kunne/

skulle arbejdes videre med ved Godt Smil i Horsens. Ledelsen kvitterede for klinikassistenternes flotte arbejde på det førstkommende klinikassistentmøde. Her blev det også meldt ud, hvilke af de mange gode idéer der ville blive arbejdet videre med. Fokuseret ledelse og bedre samarbejde Læringsprojektet har været en succes for alle involverede. Godt Smil er blevet introduceret til en meget effektiv og enkel metode til at sikre godt flow i de daglige arbejdsgange for klinikassistenterne. Det har vist sig ved, at ”bufferen” i dag kan spille rollen som en værdifuld ”ekstra” klinikassistent, der får samspillet i hverdagen til at fungere. Men det bedste er, at medarbejderne aktivt og med stort engagement har bidra|

719 |


INDLÆG & DEBAT

get med at finde løsninger, der er langtidsholdbare. Samtidig er der kommet mere fokus på vigtigheden af god kommunikation – det påvirker trivslen i den rigtige retning. Status her fem måneder efter Projekt MASA’s afslutning er altså: • At vi i ledelsesgruppen har fået et langt bedre fokus på sygefravær og en bedre kontakt med vores ansatte omkring fravær grundet sygdom. Vi har i virkeligheden lært ikke at have berøringsangst med emnet, og vi har samtidig fået revurderet vores egen rolle i henhold til de ansatte i arbejdet for at nedbringe sygefraværet. • Den enkelte medarbejder byder nu i langt højere grad ind med løsningsmodeller til bedre trivsel og god stemning på jobbet. Der er ganske enkelt kommet et medejerskab til god stemning på arbejdspladsen. • Vi har i høj grad tidligere været klar over, at vi skulle have noget ekstra hjælp til at løfte arbejdsbyrden, da klinikken er vækstet markant de seneste år, derfor var bufferfunktionen hurtigt noget, vi fik introduceret, men det var dog svært at definere den rolle. Det har vi fået en klar holdning til nu, hvorledes denne rolle skal gribes an, og det er medarbejderne selv, der har budt ind med denne del. • Der er nu blevet god mulighed for at løfte driften, og den kan løftes yderligere, da rollefordelingen på klinikken ligger i helt klare rammer. Der er en klar definition af hver enkeltes opgave, og der er en struktur for arbejdsgangen i alle henseender. Det skaber tryghed for den enkelte medarbejder og for teamet som helhed. | 720 |

Fakta om arbejdsanalyser (AGA): • Ledelsen vælger den arbejdsgang, der skal analyseres med henblik på forbedringer • Medarbejderne beskriver den valgte arbejdsgang visuelt med post-it-lapper på en væg • Med baggrund i analysen kommer medarbejderne med forslag til forbedringer • Ledelsen er ”åben” og lytter til medarbejdernes forslag • Implementering af nye arbejdsgange kræver tydelig ledelse, fokuseret ledelse og tid

Fakta om sygefravær: • • • •

Kortlæg sygefraværet – brug fakta fremfor mavefornemmelse Opstil måltal for fald i sygefravær – og følg op på udviklingen Ledelse og medarbejdere samarbejder – skab fremmødekultur Vælg redskaber til at forebygge og håndtere sygefravær – brug dem systematisk • Tydelig organisering – klarhed om leders og medarbejders roller

Klinikejerens erfaringer: • Fokus på ledelsesopgaven er vigtig for at få gode arbejdsgange • Ledelse skal udøves hver dag • Tydelig kommunikation kan ikke overvurderes – man skal sikre sig, at det, man har kommunikeret, også er blevet hørt • Godt at få konsulenthjælp til processerne • Vigtigt ikke at have berøringsangst med svære emner med sine medarbejdere.

Vi har i dag et friskt, dynamisk team med dygtige og glade medarbejdere. Der er stort fokus på det sociale og nærhed i hverdagen. Vores erfaringer med forebyggelse af sygefravær bl.a. ved at inddrage medarbejderne mere i tilrettelæggelsen af det daglige arbejde og fokus på hensigtsmæssige arbejdsgange

har vi også allerede taget med os, da vi 1. maj 2017 åbnede en ny Godt Smil Klinik i Vejle. Her arbejder vi allerede fra starten med aktivt at fokusere på vigtigheden af et godt samarbejde, hensigtsmæssige og tydelige arbejdsgange og dermed et lavt sygefravær.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8


DET ER KLINISK DOKUMENTERET, AT ZENDIUM FREMMER ET BALANCERET ORALT MIKROBIOM* Et balanceret oralt microbiom er væsentligt for tandsundheden. I et nyt skelsættende klinisk mikrobiomstudie udført på verdenskendte genteknologi centre, har Zendium vist et signifikant skifte i mikrobiomet på bakterieniveau.

BASE BAKTERIEARTER:*

• Sundhedsrelateret

After 14 weeks

After 14 weeks

Baseline

Baseline

After 14 weeks

After 14 weeks

Zendium øgede sundhedsrelaterede bakterier signifikant og reducerede sygdomsrelaterede bakterier.

14 UGER • Sygdomsrelateret

• Ingen kendt sammenhæng

Visualisering af faktiske data for bakterietyper, hvis relative forekomst ændredes væsentligt i løbet af 14 uger

Et balanceret oralt mikrobiom er afgørende for oral sundhed. Banebrydende mikrobiom analyser har vist et signifikant skifte i det orale mikrobiom på arts niveau.1. Med klassifikation af over 14 millioner DNA sekvenser og 414 identificerede bakteriearter, er det klinisk dokumenteret, at Zendium fremmer et balanceret oralt mikrobiom. Ønsker du at vide mere om Zendium tandpasta og hvordan kombinationen af enzymer og proteiner kan hjælpe med at beskytte munden naturligt, så besøg www.zendium.dk

*Resultaterne viste, at Zendium øgede sundhedsrelaterede bakterier og reducerede sygdomsrelaterede bakterier i munden væsentligt efter 14 ugers tandbørstning to gange dagligt med Zendium sammenlignet med baseline.


INTERNATIONALT SYMPOSIUM OM MEDICIN RELATERET OSTEONEKROSE I KÆBERNE (MRONJ) D. 29. september 2017 afholder Rigshospitalet et internationalt symposium i København om osteonekrose i kæberne på initiativ af Tand-Mund og Kæbekirurgisk Klinik, Rigshospitalet. MRONJ er en alvorlig komplikation til antiresorptiv behandling med bisfosfonat, denosumab samt visse kemoterapeutika. MRONJ kan medføre tab af tænder og kæbedele og invalidere tyggefunktionen samt nedsætte livskvaliteten. Den antiresorptive medicin anvendes mod knoglemetastaser fra en række maligne tilstande samt mod osteoporose.

Ved symposiet har vi samlet syv europæiske eksperter, som er højt anerkendte klinikere og forskere fra Tyskland, England, Italien, Grækenland, Schweiz og Danmark. Baseret på den nyeste evidens vil disse eksperter give en opdatering af klassifikation, kliniske manifestationer, behandling, patogenese og forebyggelse af MRONJ. Symposiet foregår på Engelsk. Symposiet er målrettet mod tandlæger, kæbekirurger, specialister og klinikere med interesse sig for MRONJ. Tilmelding vil foregå efter ”først til mølle” princippet.

Hvor: Tivoli Hotel og Kongres Center, Arni Magnussons Gade 2, 1577 København V Information om detaljeret kursusprogram, pris, og tilmelding: skriv til CopenhagenMRONJsymposium.rigshospitalet@regionh.dk Symposiet er sponsoreret af Amgen.

info@sundentallabs.se

+46 8 457 81 90

Usynlig uden Monomer Fleksibel

DU KAN SENDE DIN ORDRE FRA DIN DIGITALE SCANNER. RING TIL OS FOR MERE INFORMATION

uden støbt stel

Ceram

T R A N S L U C E N T

Z I R K O N I U M

Multi-lag

fuldanatomisk

Zirkonium

Posterior Zirkonium

Sunflex

1799

Flexural strength 1200 MPa 1–3 Posterior units

*

se e

el prote

fleksib

Vores pris

799

9

1 09 n tand

/krone

Fås i fire farver

Sunflex® med støbt stel

1 999 *Modeller og tænder inkluderet i prisen.

| 722 |

SIKKERHED Sun Dental labs er certificeret med ISO 13485. Vi har sporbarhed og garanti. De materialer vi bruger er CE-mærkede.

Sun Dental laboratories AB Varuvägen 9 (Älvsjö) Box 42014 SE-126 12 Stockholm, Sweden sundentallabs.se

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8


TePe EasyPick™ Bekvemt, stabilt greb Flexibel

Hemmligheden er kombinationen af materialer TePe EasyPick™ anbefales til daglig brug alene eller i kombination med andre produkter til interdental rengøring. Kernen er holdbar og flexibel og de brede silikonelameller rengør effektivt tænderne og føles samtidig behagelige. TePe EasyPick™ fremstilles i Sverige og er udviklet i tæt samarbejde med tandpleje ekspertise. Den kan bruges af enhver, der vil passe på sit sunde smil, hvor end man befinder sig.

Rundet top

We care for healthy smiles Lang arbejdslængde To størrelser

Slidstærkt materiale

Konisk formede XS/S M/L

www.tand-profylakse.dk AD170026DK_ad_EasyPick_DK_165x111mm.indd 1

2017-06-14 11:11:44

Beauty beyond aesthetics.

Giving a hand to oral health.

Venus Kompositter Perfekte fyldninger hver gang! Zandra Morris Mobil nr. 22 35 57 37

Morten Thomsen Mobil nr. 40 35 93 91

© 2017 Kulzer GmbH. All Rights Reserved.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8

|

723 |


SERVICE | Navne

NAVNE Hvis ikke du ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. Skulle du senere ønske at få offentliggjort din fødselsdag igen, bedes du ligeledes kontakte os senest 3 måneder før dagen. Spalten redigeres af Tandlægeforeningens medlemsregistrering tlf. 70 25 77 11 eller e-mail medlemsregistrering@tdl.dk

FØDSELSDAGE 15. AUGUST 2017 - 11. SEPTEMBER 2017 30 år Nidal Taleb Murra, Brabrand, 20. august Trine Schmidt Clausen, Sønderborg, 27. august Jonas Blom, Øystese, 27. august Silje Haustveit, Bergen, 30. august

Camilla Juhl, København Ø, 3. september Mina Mousavi, København K, 4. september 40 år Anton Baunbæk Larsen, Ballerup, 21. august Lene Reff Olsen, Odense S, 31. august Dorthe Vesterby Borum, Allerød, 3. september 50 år Annette Maarup, Knebel, 31. august Thomas Harnung, Hørsholm, 31. august Miklas Götz Schiereck, Odder, 4. september 60 år Per Laursen, Grindsted, 20. august Hans Tausen, Saltangara, 30. august Ulla Hjortdal, Nørre-Nebel, 10. september

70 år Erik Lolk de Liffiac, Billund, 15. august Bo Bloch, Skødstrup, 19. august Bent Juhl Larsen, Sorø, 25. august Jan Clemmensen, Hellerup, 29. august Justinus Eliassen, FO-520 Leirvik, 3. september 75 år Jørgen Blegvad, Egå, 21. august 80 år Peter Lasse Jerlang, Klampenborg, 28. august

DØDSFALD Grete Sandberg Mortensen, født 1951 Kandidat år: 1980

Indkaldelse af ansøgninger til Tandlægeforeningens Forskningsfond, efterår 2017 Bestyrelsen indkalder hermed ansøgninger til at komme i betragtning ved den uddeling af fondens midler, der finder sted i oktober 2017. 1) Bestyrelsen kan efter ansøgning yde støtte til odontologisk forskning. Ansøgningen må nøje angive, hvortil støtten tænkes anvendt samt redegøre for ansøgerens kvalifikationer. Se ansøgningsskemaet for nærmere betingelser. Støtte til ansøgere, der ikke er medlemmer af Tandlægeforeningen, kan kun ydes, når der foreligger enstemmig beslutning. 2) Efter ansøgning kan ydes støtte til medlemmer af Tandlægeforeningen, der ønsker at studere i udlandet, uden at det dermed er tilsigtet at opnå en udenlandsk doktorgrad eller eksamen. Ansøgningen skal indeholde detaljeret redegørelse for emnet for de |

724 |

påtænkte studier samt angivelse af, hvor studiet agtes foretaget. Senest tre måneder efter hjemkomsten skal bevillingsmodtageren til fondens bestyrelse indsende en fyldestgørende skriftlig beretning om forløbet af studieopholdet. Beretningen eller dele heraf kan på bestyrelsens bekostning offentliggøres i Tandlægebladet. 3) Bestyrelsen kan efter ansøgning bevilge tilskud til sådanne formål, der skønnes at være af betydning til fremme af den praktiske odontologi. Tilskud kan dog ikke overstige 25 % af det til rådighed stående beløb. Fonden giver sædvanligvis ikke bevillinger, der overstiger 100.000 kr. til en enkelt ansøgning. Det er fastsat, at en bevillingsmodtager, der ikke opfylder de for bevillingen fastsatte betingelser, er pligtig til efter bestyrelsens anmodning at tilbagebetale bevillingen.

Ansøgningen udformes på en særlig formular, som kan downloades på medlemsdelen på www.tdlnet.dk under Om foreningen/organisation/ Udvalgsreferater mv./andre udvalg/ FORSKU/KOF/Tandlægeforeningens Forskningsfond/ansøgningsskemaer. Til ansøgningsformularen er udarbejdet en vejledning som bedes anvendt ved udfyldelse og fremsendelse af formularen. Kun ansøgninger der efterlever vejledningen vil blive behandlet. Ansøgningsfrist den 1. oktober 2017. Ansøgninger sendes til: Forskningsmidler@tdl.dk Mrk. Tandlægeforeningens Forskningsfond Ansøgninger modtages kun ­elektronisk.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8


Navne | SERVICE

Indkaldelse af ansøgninger til Tandlægeforeningens Forskningskonto, FORSKU, efterår 2017 Tandlægeforeningens Forskningskontos formål er at yde støtte til alle former for forskning inden for odontologi. Udvalget uddeler sædvanligvis ikke beløb over 100.000 kr. til en enkelt ansøgning. Igangværende projekter og projekter, som tidligere har modtaget støtte fra Tandlægeforeningens Forskningskonto, kan kun modtage yderligere støtte efter indsendelse af årligt rapportskema, regnskaber og lignende for tidligere bevilget støtte. Støtte til ansøgere, der ikke er medlemmer af Tandlægeforeningen, kan kun ydes, når der foreligger enstemmig beslutning.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8

Ansøgere, som tidligere har modtaget støtte fra Forskningskontoen, og som har undladt at indsende ovennævnte dokumentationer i forbindelse med tidligere projekter, vil ikke kunne komme i betragtning. Dansk offentliggørelse over for danske tandlæger af den pågældende undersøgelses resultater mv. skal publiceres i Tandlægebladet, ligesom det gerne ses, at foredrag eller kursus tilbydes Tandlægeforeningens Efteruddannelse. Ansøgningen udformes på en særlig formular, som kan downloades på Tdlnet.dk under Om foreningen/organisation/ Udvalgsreferater mv./andre udvalg/

FORSKU/KOF/Tandlægeforeningens Forskningsfond/ansøgningsskemaer. Til ansøgningsformularen er udarbejdet en vejledning, som bedes anvendt ved udfyldelse og fremsendelse af formularen. Kun ansøgninger, der efterlever vejledningen, vil blive behandlet. Ansøgningsfrist den 1. oktober 2017. Ansøgninger sendes til: Forskningsmidler@tdl.dk Mrk. FORSKU Ansøgninger modtages kun ­elektronisk.

|

725 |


SERVICE | Tandlægeforeningens kollegahjælp

KOLLEGAHJÆLP Gratis og anonym formidling af

TANDLÆGERNES TRYGHEDSORDNINGER

VED STEMNINGSLIDELSER

Per Ilsøe Klostergade 56

Lena Hedegaard

Rådgivning

KREDS 1

8000 Århus C

Susanne Raben

v/erhvervspsykolog

Marie Winding

Tlf. 86 12 45 00

Svanemøllevej 85

Majken Blom Søefeldt

2900 Hellerup

Tlf. 60 40 72 10

Tlf. 39 46 00 80

E-mail: mail@blomsoefeldt.dk

hjælp til medlemmer i krise.

KREDS 5

Turpinsvej 2 2605 Brøndby

Tina El-Dabagh

Tlf. 36 75 48 75

Tordenskjoldsgade 37, 1. th

Erhvervspsykologisk

8200 Århus N Sidsel Fogh Pedersen

E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

TANDLÆGEFORENINGEN

H. C. Ørstedsvej 38

Tlf. 86 16 85 10

Vivian Riel

1879 Frederiksberg C

Amaliegade 17

Tlf. 33 25 50 20

1256 København K

KREDS 6

Tlf. 70 25 77 11

Michael Rasmussen

KREDS 2

Gl. Vardevej 191

Thomas Hjorth

6715 Esbjerg N

Platanvej 1

E-mail:

VED ALKOHOL- OG MISBRUGSPROBLEMER

4684 Holmegaard

mr.mr.rasmussen@gmail.com

Alkolog

Tlf. 55 54 64 49 – 42 700 500

Tlf. 75 13 75 13

Birgit Juul Nielsen Tlf. 40 28 92 85

Helle Gamst Skov

KREDS 3

Torvet 3

Louise Wilhelmsdal

6100 Haderslev

Nørregade 11

E-mail: helle@gamst-skov.dk

4930 Maribo

Tlf. 74 52 28 02

Tlf. 54 78 03 70 Peter Boch Stadionvej 32

KREDS 4

6510 Gram

Kristina Hansen

Tlf. 74 82 12 12

Rosengårdscentret, Rød Gade 5220 Odense SØ Tlf. 66 15 80 35

KREDS 7 Majbritt Jensen

Flemming Tolbod

Strandvejen 3

Torvet 2

9000 Aalborg

5900 Rudkøbing

Tlf. 20 77 32 66

Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02

KREDS 9 Lars Rasch Nørgaards Allé 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00

|

726 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8


INDBYDELSE TIL...

Onsdag den 4. oktober 2017 kl. 17.00 på Kunstmuseet ARoS i Aarhus.

Vi har i mange år haft et godt og tillidsfuldt samarbejde med tandlæger. For at udbygge disse relationer yderligere inviterer vi til et spændende arrangement på Kunstmuseet ARoS i Aarhus.

Vi har sammensat følgende program: 17.00

Vi mødes i museets forhal til en vand og frugt

17.15

Indlæg ved specialtandlægerne i kæbekirurgi Lone Lenk-Hansen og Thomas Urban • Tips og tricks til fjernelse af tænder med live operation

17.45

Indlæg ved Aros statsautoriserede revisorer ved Morten B. L. Birkebæk og Henning Juel Møller • Indtjeningsoptimering og udvikling i tandlægebranchen herunder kædedannelse • Nyeste nøgletal

18.15 19.15

Rundvisning på museet Let anretning i museets restaurant.

Arrangementet finder sted onsdag den 4. oktober 2017 kl. 17.00 på Kunstmuseet ARoS. Vi ser frem til nogle hyggelige timer sammen i områdets bedste omgivelser.

Tilmelding:

Tilmelding sker på: www.arosrevision.dk/tilmeld Begrænset deltagerantal. Først til mølle princippet anvendes. Senest tilmelding 20. september 2017. OBS: Arrangementet er GRATIS og giver kursuspoint på 1 time. Tilsvarende arrangement kommer i København onsdag den 15. november 2017.

Værkmestergade 3, 4 · 8000 Aarhus C. Tlf. 86 270 271


SERVICE | Kalender

KALENDER Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 9 2017: Deadline: 6. september 2017 Udkommer: 23. september 2017 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 10 2017: Deadline: 5. oktober 2017 Udkommer: 28. oktober 2017 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk. Kurser udbudt kommercielt: Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms Kurserne faktureres efter hver udgivelse

KURSER UDBUDT AF FORENINGER, SKOLER OG FAGLIGE SELSKABER

2017 SEPTEMBER Selskabet for Odontologisk Praktik holder efterårsmøde Dato: 1.-2.september 2017 På Hotel Munkebjerg ved Vejle Emne: se hjemmeside www.sopnet.dk Kontaktperson: Janne Riis jr@janneriis.dk

|

728 |

OKTOBER Årsmøde DSOI Arrangør: Dansk Selskab for Oral Implantologi Dato: 27.-28. Oktober 2017 (Golfturnering d. 26. oktober) Sted: Hotel Munkebjerg, Vejle Emner: Piezokirurgi, ”the conometric concept” og IT i nutidens implantatbehandlinger Foredragsholdere: Angelo Trödhan Marco Degidi Henny Meijer Gerry Raghoebar Yderligere information på: www.dsoi.dk

2 ETCS point. Kursusgebyr: 1200 Euro Yderligere oplysninger, herunder relevante links samt pre-registration på kursets hjemmeside: http://forensic. au.dk/disaster-victim-identification/

Internationalt retsodontologikursus: Disaster Victim Identification. Ugekursus: 30. oktober – 3. november 2017 (begge dage incl.). Sted: Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitetshospital, Skejby Kursusansvarlig: Adj. professor, specialtandlæge Dorthe Arenholt Bindslev, Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet (i regi af IOFOS - International Organization for Forensic-Odontostomatology). Kursussprog: engelsk Målgruppe: tandlæger med speciel interesse for retsodontologi, med eller uden tidligere erfaring på området. Omfang: Ca. 40 timers konfrontationsundervisning/hands-on øvelser og ca. 20 timers forberedelse; i alt ca. 60 timer, sv.t.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8


Bundsolid Bundsolid Professionel Professionel Personlig Personlig

Hos Lån & Spar er der kort vej fra beslutning til handling, Hos Lån & Spar er der kort vej fra beslutning til handling, individuelle, fleksible løsninger og selvfølgelig renter og individuelle, fleksible løsninger og selvfølgelig renter og vilkår, der er blandt markedets bedste. vilkår, der er blandt markedets bedste. Vil du investere og udvikle? Eller ønsker du at konsolidere Vil du investere og udvikle? Eller ønsker du at konsolidere din forretning endnu bedre? Du er lige så tryg og sikker din forretning endnu bedre? Du er lige så tryg og sikker hos Lån & Spar, som dine patienter er hos dig. hos Lån & Spar, som dine patienter er hos dig.

SejrAndreas AndreasJensen Jensen Sejr Erhvervsdirektør, Lån& &Spar Spar Erhvervsdirektør, Lån

ET ERRET E

Lån & Spar Erhverv er specialiseret i netop din branche, Lån & Spar Erhverv er specialiseret i netop din branche, så du som tandlæge får den bedst mulige rådgivning i så du som tandlæge får den bedst mulige rådgivning i forhold til at drive en økonomisk sund forretning. Faktisk forhold til at drive en økonomisk sund forretning. Faktisk har vi allerede mange af dine kollegaer på kundelisten. har vi allerede mange af dine kollegaer på kundelisten.

EP LI S SPSLæLæs m S

er s LLSSBBm.ere peåpå .DDKK

I DDI TI T I

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl. Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Du er er en en af af de de bedste bedste ii dit dit fag. fag. Du Vi er er rigtig rigtig gode gode ii vores. vores. Vi EC IAIALI C

E ERR H V E RV V HVER

Vil du høre mere, så ring til os på Vil du høre mere, så ring til os på 3378 2388 og aftal et møde. 3378 2388 og aftal et møde. Du kan også læse mere om Du kan også læse mere om Lån & Spar Erhverv på www.lsb.dk Lån & Spar Erhverv på www.lsb.dk


”Jeg har truffet mit valg. Hvad med dig?” Det er nye tider i tandlægebranchen. Og nye tider kræver nye måder at arbejde på. ”Selvom vi har en større klinik, har vi et behov for at være en del af et stærkt fællesskab, for at vi fremover kan tilhøre superligaen. De traditionelle kæders målsætning om at opkøbe og videresælge tiltaler os ikke. Vi har derfor sammen med gode kolleger og folk med solid erfaring i kædedrift etableret ORIS Tandlægerne.” ORIS er stiftet og ejet af tandlæger, der deler ambitionen om at udvikle fagligheden og have de mest tilfredse patienter.

ORIS’ selskabskonstruktion er forhåndsgodkendt af SKAT Sammen med eksperter har vi brugt et års tid på at udvikle konstruktionen af ORIS, således at den ikke giver ubeha­ gelige overraskelser men tilgodeser tandlægernes behov for selvstændighed og god indtjening på bedst mulig vis. Konstruktionen er godkendt af SKAT og giver tillige mulighed for at sammenligne klinikkernes nøgletal og dermed opti­ mere resultaterne. Der er ORIS og alle de andre kæder ORIS Tandlægerne er en fusion af klinikker i et fælles selskab, som du kan blive medejer af. Derved kan du sikre dig både en markant kontant betaling ved fusionen og en særdeles attraktiv løbende indtjeningsmulighed som medejer af selskabet. Få mere detaljeret og konkret information om ORIS: Se vores info­videoer på www.oris.dk/tandlæge, læs brochuren ”Hvad er rettidig omhu for klinikejer i 2017?” og få en uforpligtende snak med en af de stiftende tandlæger eller direktør Søren Bach på telefon 6168 1112.

”ORIS forener det bedste fra den kommercielle og den tandlægefaglige verden.” Mai-Britt Massbüll Tandlæge og medstifter af ORIS Medejer af ORIS Tandlægerne Sundhedshuset, Kolding.

Lyshøjen 2 8520 Lystrup T. 6168 1112 oris@oris.dk www.oris.dk

Stiftet og ejet af tandlæger


Kollegiale henvisninger | SERVICE

KOLLEGIALE HENVISNINGER Henvendelse angående kollegiale henvisninger: Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris: kr. 37,25 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. juni og den 1. december. Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer. Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen. : Tandlæger, der lever op til Tandlægeforeningens krav om dokumenteret efteruddannelse

ADIPOSITAS Tandklinikken Ravn Behandling af overvægtige ­patienter op til 350 kg. Patienterne kan køres ind, men skal kunne gå de sidste 4 m til stolen Handicapvenlig parkering og indgang Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

BEHANDLINGSCENTRE Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Fulde rekonstruktioner Knoglegenopbygning Bidfunktion Endodonti Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger. Implantologi Panoramarøntgen

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8

Franklin Læssø Kirsten Læssø Mia Herning Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Hausergaarden Hauser Plads 20, 1127 København K v/Nørreport Station Tlf. 33 15 15 34 info@hausergaarden.dk www.hausergaarden.dk Bidfunktion * Smerter Implantologi * Komplikationer Kirurgi * Knogle-opbygning Endodonti * Protetik Rekonstruktioner * Æstetik John Orloff Dip Imp Dent RCS (Eng) Jens Kristiansen Narkose * Brian Lerche, speciallæge Specialklinik f. tandregulering Harry Fjellvang, Specialtandlæge, ph.d. www.tandregulering.info mail@tandregulering.info Giorgia Thomsen, Keramik, 3Shape Tlf. 29 76 11 80 Morten Rye lab.tek. 3Shape Tlf. 22 94 68 00 morten@ryedental.dk Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion. Bidrekonstruktion, Cerec3. Implantologi, Invisalign. Knogleopbygning, Kirurgi. Parodontal kirurgi. Beh. af retraktioner. Protetik, Æstetik, Endodonti. Panoramarøntgen. Cone-Beam scanning. LiteWire. Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Lennart Jacobsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Lars Bo Petersen Kenneth Jordy Ib Sewerin

Evident Tandlægerne www.etand.dk Brøndby tlf. 36 75 01 33 Hellerup tlf. 39 62 66 66 Hørsholm tlf. 45 86 76 96 klinik@etand.dk Implantologi Kirurgi Protetik Kæbeprotetik Behandlingsplanlægning Parodontologi Ortodonti Panoramarøntgen Fuldnarkose Erik Andersen Hanne Bahrt Lars Nygaard Lars Rossel Cathrine Holst Lars Hansen Anne Louise Lund Hanne Schüssler Lene Hansen

BIDFUNKTION Jylland Birgitte Skadborg Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Bidfunktion og oral bid­ rehabilitering Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk Karin Fejerskov Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Bidfunktion, ansigtssmerter og snorken Steen Rosby Stationsvej 1, 6880 Tarm Tlf. 97 37 15 15 info@rokketand.dk Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet.

Sjælland Marianne Holst-Knudsen Engløbet 8, 2730 Herlev Tlf.: 44 94 16 16 www.herlevtandlaegerne.dk

Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85 Tandlæge Mads Bundgaard Amager Tandplejecenter Tårnby Torv 9, 2770 Kastrup Tlf. 32 50 46 50 amagertand@gmail.com www.amagertandplejecenter.dk Atypiske ansigtssmerter og TMD behandling.

BØRNETANDPLEJE Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46 D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

DENTAL OG MAKSILLOFACIAL RADIOLOGI Aarhus Tandlægeskole CBCT og panorama-undersøgelse Henvisning og prisliste på www.au.dk/tls/for-tandlaeger Pernille Egdø SpecialTandlægeCenter ­Gentofte Implantater, knogleopbygning­, amotio, rodresektioner, ­autotransplantationer Panorama (OTP), ­oral medicin Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf: 39 64 65 14 Online henvisning: www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Specialtandlægerne Seedorffs Stræde Panorama, CBCT (3D) og billedbeskrivelse Hanne Hintze, dr.odont. Søren Schou, dr.odont. Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www. sptand.dk pecialtandklinikken S Sønderjylland CBCT scanning (3D scanning) CBCT kæbeledsoptagelser Også panorama- og kranie­ optagelser. Henvisningsblanket hentes på www.specialtandklinikken.dk Haderslevvej 54, 6200 Aabenraa |

731 |


SERVICE | Kollegiale henvisninger

Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled) Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/specialklinik/radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen. Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

HJEMMEBEHANDLING HjemmeTandlægen Tandlæge Nadir Handhal m. fl. Telefon 70 27 52 85 info@hjemmetandlaegen.dk www.hjemmetandlaegen.dk

IMPLANTATER Fyn Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart B. Pade N. Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 E-mail: info@klinik21.dk www.klinik21.dk Panoramarøntgen Cone-Beam 3d-scanning

Jylland Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen PROT. Michael Decker Lisbeth Lynderup Mette Løth Munkholm Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk E-mail: mail@tandlaegecentret9000.dk |

732 |

Aarhus Implantat Center Klostergade 56, 8000 Aarhus C Tlf. 86 12 45 00 Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.implantatcentret.dk Brædstrup Implantat ­Center

KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev PROT Birgitte Skadborg Implantologi, kirurgi, narkose Protetiske rekonstruktioner 3D scanning Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Herning Implantat Center Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik. Mulighed for narkose Horsens Implantatcenter Bent Rønn, Løvenørnsgade 1A 8700 Horsens. Tlf. 75 62 10 70 www.horsensimplantatcenter.dk info@horsensimplantatcenter.dk KOHBERGTANDKLINIK.DK Peter Kohberg Implantatcenter Speciale: immediat implantologi Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk Kolding Implantat Center Jens Thorn, specialtandlæge Henrik Hedegaard Carl-Otto Hedegaard Sundhedshuset Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.ORIS.dk/kolding/ Kirurgi og protetik Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik

Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk Torben Lillie Immediat implantologi Kirurgi og protetik Torvegade 8 7330 Brande Tlf. 97 18 00 79 www.dintandlaege-brande.dk brandetand@brandetand.dk Ulrik Holm-Christoffersen Implantater, knogleopbygning. Straumann, Nobel, Ankylos, Dio, Astra. Panorama, CBCT. Narkose Sønder Allé 5, Aarhus C, Tlf. 86 13 26 36 aarhusimplantater@gmail.com

Sjælland Bagsværd Implantatklinik Henrik Gutte Koch Bagsværd Hovedgade 99, 1. 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk www.tandimplant.dk – rimelige kollegiale priser Jørgen Rostgaard Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk Kæbekirurgisk Klinik Niels Ulrich Hermund, ph.d., kæbekirurg Søren A. C. Krarup, kæbekirurg Jytte Buhl, kæbekirurg Esben Aagaard, kæbekirurg Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 København K T: 33 12 24 04 W: kkh8.dk

Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik Niels Gersel Specialtandlæge, dr.odont. Klaus Gotfredsen Tandlæge, dr. odont København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Astra, Straumann, Nobel, Xive, Camlog, Dio Pernille Egdø SpecialTandlægeCenter ­Gentofte Implantater, knogleopbygning­, amotio, rodresektioner, ­autotransplantationer Panorama (OTP), ­oral medicin Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf: 39 64 65 14. Online henvisning: www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Specialtandlægerne Ole Schwartz, ph.d. og Thomas Kofod, ph.d. Alt indenfor Tand-, Mundog Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer. Lyngby Implantat Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8


Kollegiale henvisninger | SERVICE

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater

KIRURGI Fyn Klinik for Kæbekirurgi Torben Thygesen, ­Kæbekirurg, ph.d. Knogleopbygning/Straumann/ Astra/Camlog/Nobel Vestre Stationsvej 15, 5000 Odense C. Tlf.50 65 62 66 Mail:tht@klinik-vs15.dk www.klinik-vs15.dk

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk Bjarne Neumann Specialtandlæge – Aalborg www.tandsyn.dk Tlf. 98 12 19 72 e-mail: b.neumann@stofanet.dk Brædstrup Implantat Center KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d. Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Kirurgiklinik – Klinik f. TMK-kirurgi Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.kirurgiklinik.dk

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8

Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran. Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16 E-mail: leif@tdlfagernaes.dk www.tdlfagernaes.dk Kirurgi Implantater Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk E-mail: post@tandherning.dk Mulighed for narkose Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling Nørgaard Mobil Kæbekirurgi Lena Nørgaard, Spec. tdl. i tand-, mund- og kæbekirurgi. Oral kirurgi og Implantat­ behandling. Erfaring i operationer på børn. www.mobilkaebe.dk E-mail: lena@mobilkaebe.dk Tlf. 21 62 32 94 Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Specialtandlægerne Seedorffs Stræde Oral kirurgi og implantater Søren Schou, dr.odont. Hanne Hintze, dr.odont. Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www. sptand.dk Ulrik Holm-Christoffersen Kirurgi, implantater. Mulighed for narkose. Sønder Allé 5, Aarhus C Tlf. 86 13 26 36 aarhusimplantater@gmail.com

Sjælland Bagsværd TandlægeCenter Dagligdagens kirurgi Henrik Gutte Koch & Jens Tang Mærkedahl Amotio, rodresectioner m.v. (Vi bruger retroplast) ”Kort/ingen ventetid” Bagsværd Hovedgade 99, 1 2880 Bagsv. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 Mulighed for narkose Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 E-mail: barfod@tandkir.dk Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Kæbekirurgisk Klinik Niels Ulrich Hermund, ph.d., kæbekirurg Søren A. C. Krarup, kæbe­ kirurg Jytte Buhl, kæbekirurg Esben Aagaard, kæbekirurg Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 København K T: 33 12 24 04 W: kkh8.dk Rodresektioner Cyster og tumorer Slimhindeforandringer Fjernelse af tænder Knoglerekonstruktion Implantater Nervelateralisering Generel anæstesi Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7 A 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Mulighed for narkose Avanceret kirurgi: Specialtandlæge Lars Pallesen Kirurgi: Tandlæge Kristian Lee

Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh. Natashia IngemarssonMatzen

Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt ­narkosebeh., søvnapnø og snorken Niels Gersel Specialtandlæge, dr.odont. København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi Pernille Egdø SpecialTandlægeCenter ­Gentofte Implantater, knogleopbygning­, amotio, rodresektioner, ­autotransplantationer Panorama (OTP), oral medicin Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf: 39 64 65 14 Online henvisning: www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantat­ behandling Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

|

733 |


SERVICE | Kollegiale henvisninger

Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk

Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk

NARKOSE

Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk

Fyn Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Odense klinikken Tlf.: 66 12 62 26 info@centrumtandlaegerne.dk Middelfart klinikken Tlf.: 64 40 24 03 middelfart@ centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose. Der er mulighed for at leje sig ind.

Jylland

ODONTOFOBI

Brædstrup Implantat Center

Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk L.M. Christensen og F. Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05

ouise Kold & L Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 E-mail: post @tandherning.dk Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling. Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Aarhus klinikken Tlf.: 86 13 26 36 aarhus@centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Sjælland Lone Lange Dronningensgade 48, 1. 1420 København K Tlf. 32 57 00 19 Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 |

734 |

Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

ORTODONTI Fyn Helle Lindtoft Specialtandlæge i ortodonti Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 E-mail: mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 E-mail: klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7. 5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk

Jylland Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1. 7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti Carsten Lemor Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 98 13 48 70 Specialtandlæge i ortodonti Janne Grønhøj Morten G. Laursen Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæger i ortodonti mail@specialtandlaeger.dk Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlæger i ortodonti Specialtandlægen Vesterbro 68 7900 Nykøbing M Tlf. 97 72 59 88 Specialtandlæge i ortodonti Lisbeth Nielsen, ph.d. Tandreguleringsklinikken Toldboden 1, 5C 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk Borchorst tandregulering Vesterbro 95, 1. th. 9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00 administration@borchorsttandregulering.dk Specialtandlæge i ortodonti Henvisninger for røntgenoptagelser og CBCT-scanninger på www.borchorsttandregulering. dk/rtg_henvisning.html

Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT-scanning Ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Haderslevvej 54, 6200 Aabenraa Tlf. 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk Søren Povlsen Nørre Boulevard 61 7500 Holstebro Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland Harry Fjellvang Specialtandlæge, ph.d. Specialklinik for tandregulering Tlf. 33 93 07 23 www.tandregulering.info mail@tandregulering.info Helen Torkashvand Specialtandlæge i ortodonti Indenta Clinic Løngangstræde 37, 1. 1468 København K. Tlf. 33 13 20 40 www.tandretning.com www.indentaclinic.dk E-mail: info@indentaclinic.dk Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116 A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 www.holtetandreguleringsklinik.dk Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Rosenborggade 3, 1. 1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk Søren Wiborg Lauesen Jens Fog Lomholt Specialtandlæger i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8


Kollegiale henvisninger | SERVICE

Specialtandlægerne i Bredgade Louise Barnechow Malene Hallund Lars Pallesen Søren Hillerup Ortodontisk behandling af børn og voksne. Facialt og lingualt apparatur. Invisalign. Skeletal forankring. Multidisciplinært samarbejde. Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Søren Haldager Helen Torkashvand Specialtandlæger i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45­ keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk

PARODONTALBEHANDLING Fyn Lone Sander, ph.d. Mette Rylev, ph.d. Tandlægerne Det Gule Pakhus Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: info@tdgp.dk www.tdgp.dk

Jylland Bjarne Klausen, ph.d., dr.odont. Tandlægerne Sundhedshuset Helgolandsgade 17A 6700 Esbjerg Tlf. 75 13 14 75 E-mail: parodontologi@esenet.dk Brædstrup Implantat Center Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8

Lone Sander, ph.d. Mette Kjeldsen, ph.d. Mette Rylev, ph.d. Store Torv 6, 3. 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 http://tdl-storetorv.dk Rikke Wedell Nielsen Tandlægerne Løgstør Bredgade 1 9670 Løgstør Tlf. 98 67 18 55 tandlaegernebredgade1@os.dk Henvisninger modtages for generel parodontitis behandling, parodontitis kirurgi med og uden knogle regeneration, periimplantitis.

Sjælland Jan Bjerg Andersen Kaveh Golestani Mats Christiansen Mikrobiologiske test, kirurgisk laserassisteret parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk Marianne Hoffmeyer M.S., Board Certified Perio (USA) Vimmelskaftet 47 (Strøget) 1161 Kbh. K. Tlf. 33 13 66 60 Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Lone Forner, ph.d. Tanja S. Borch, ph.d. Dronningens Tværgade 41, 2. 1302 København K Tlf. 33 13 71 78

Steen Jørgen Skov, ph.d. Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: klinik@sd-dental.dk www.sd-dental.dk Kirsten Alberg CentrumKlinikken Tinggade 1 4100 Ringsted Tlf. 57 61 00 86 E-mail: post@centrumklinikken.dk www.centrumklinikken.dk Peter Røgind Frederiksborggade 4 1360 København K Tlf. 33 13 10 01 roegind@roegind.dk Tandklinikken Ravn Nørregade 9 og Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 65 25 09 – 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

PROTETIK Fyn Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

tandlaegerne@dronningens­tvaergade41.dk

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kongens Nytorv) 1100 København K Tlf. 33 12 24 21/Fax: 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk

Jylland Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik

Sjælland Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

RODBEHANDLING Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2. 1620 København V Tlf. 33 24 79 33 mail@tandlaegerne-bruun.dk Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25  Udelukkende endodonti j.buchgreitz@gmail.com Kenneth Jordy Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K. Tlf. 33 12 24 21 E-mail: kongensnytorv@ colosseumklinikken.dk kj@colosseumklinikken.dk Mette Karlsbjerg Shiran Gunhilds Plads 8 7100 Vejle Tlf. 79 30 12 21 E-mail: info@mette-shiran.dk www.mette-shiran.dk Thomas Harnung M. D. Madsensvej 9, 1. 3450 Allerød www.endo-henvisning.dk Tlf. 48 17 27 16 Ortograd endodonti Otto Schmidt Store Torv 18 8000 Århus C E-mail: info@ottoschmidt.dk www.ottoschmidt.dk Ortograd – og kirurgisk endodonti

|

735 |


SERVICE | Kollegiale henvisninger

Younes Alipanah, Specialtandlægeuddannet i endodonti fra Shiraz Universitet Marianne Holst-Knudsen Engløbet 8, 2730 Herlev Tlf: 44 94 16 16 www.herlevtandlaegerne.dk Søren Grønlund dinTANDLÆGE Fyrvej Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf: 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk Thomas Hedegaard Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 E-mail: henvisning@storegade3.dk www.storegade3.dk Ortograd og kirurgisk endodonti

Tom Lykke Gregersen Perlegade 13 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 84 42 www.perletand.dk Kasper Holm-Busk Klinik: Birgitte Emborg Hersegade 7E 4000 Roskilde Tlf. 46 35 12 07 E-mail: info@emborg.nu www.emborg.nu Vitus Jakobsen Tandlægerne Det Gule Pakhus Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: info@tdgp.dk www.tdgp.dk

Produktinformation til Septodont annoncen i Tandlægebladet Septanest injektionsvæske Produktresume for Septanest (Articainhydrochlorid 40 mg/ml, Adrenalin 5 mikrogram/ml som adrenalintartrat hjælpestof: natrium) injektionsvæske, opløsning, fyldt injektionssprøjte. De med * markerede afsnit er omskrevet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé fra den 14. august 2012. Det fulde produktresumé er tilgængeligt på www. produktresume.dk samt på www.plandent.dk og tlf. 43664444. Terapeutiske indikationer: Lednings- og infiltrationsanalgesi. Dosering og indgivelsesmåde: Septanest bør kun anvendes af læger eller tandlæger, der er uddannet i lokalbedøvelses-teknikker og disses komplikationer. Administration: Lokal injektion (blokade eller infiltrering). Dosering: * Voksne: Ved almindelige indgreb, er en ampul (68 mg) tilstrækkelig. * Børn: Må ikke bruges til børn under 4 år. Anbefalet dosis ved mere enkle indgreb: 0,04 ml/kg. Dette svarer til en 1/2 ampul til børn, der vejer 20 kg og til 1 ampul til børn, der vejer 40 kg. Anbefalet dosis ved komplekse indgreb: 0,07 ml/kg. Dette passer med ¾ ampul til børn, der vejer 20 kg og 1,5 ampul til børn, der vejer 40 kg. Dosisreduktion bør overvejes til svækkede, ældre og reelt syge patienter. Kontraindikationer*: Dette produkt må under ingen omstændigheder gives til børn under 4 år, ved overfølsomhed over for articain eller alle andre lokalbedøvelsesmidler af amid-typen, samt ved overfølsomhed over for hjælpestofferne. Kardiovaskulære sygdomme: Arytmi. Hjerte- og iskæmiske sygdomme. Ubehandlet eller ukontrolleret alvorlig hypertension. Alvorlig hypotension. Tyrotoksikose. Dysreguleret svær diabetes. Samtidig behandling med MAO-hæmmere eller tricykliske antidepressiva. Alvorlig myasthenia og mangel på plasmacholinesteraseaktivitet. Hæmorrhagisk diatese – især ved blokade analgesi. Intravaskulær injektion er strengt kontraindiceret; det er derfor bydende nødvendigt at sørge for at injektionsnålen ikke indføres i et kar. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen* Advarsler: Intravaskulær injektion er strengt kontraindiceret. *Genoplivningsudstyr, ilt samt andre genoplivningsmidler skal være tilgængelige til umiddelbar anvendelse. Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med leversygdomme.Septanest skal administreres med forsigtighed hos patienter, der tidligere har haft epilepsi. Bør anvendes med forsigtig til patienter med lungesygdomme, især allergisk astma. Der er indberettet meget sjældne tilfælde af langvarig eller uoprettelig nerveskade (både sensorisk og gustativt tab) efter mandibulær blokade analgesi. Patienter i behandling med antikoagulantia*: Ved samtidig behandling med antikoagulantia bør der tages hensyn til at en utilsigtet karpunktur kan føre til alvorlig blødning, og at blødningstendensen er forhøjet i al almindelighed Patienter i benhandling med phenothiaziner: Phenotiaziner kan reducere eller modvirke den karkontraherende virkning af adrenalin. Patienter i behandling med non-selektive betablokkere: Samtidig behandling med non-selektive betablokkere kan føre til en stigning i blodtrykket på grund af adrenalin. Sikkerhedsregler: Hver gang lokalbedøvelse anvendes skal følgende være

|

736 |

tilgængeligt: Krampestillende medicin*, muskelafslappende midler, atropin og vasopressorer og benadryl eller adrenalin ved alvorlige allergiske eller anafylaktiske reaktioner. Genoplivningsudstyr (især ilt) som, om nødvendigt, muliggør assisteret ventilering. De anbefalede doser bør ikke overskrides. Den laveste dosis, som resulterer i effektiv bedøvelse bør anvendes for at undgå høje plasmaniveauer og alvorlige bivirkninger. Toksiske koncentrationer i blodet nedsætter hjertets ledningsevne og excitabilitet*. Det anbefales at patienten er fastende indtil han/hun fuldt ud har genvundet følelsen i det bedøvede område. Grundig og konstant overvågning af kardiovaskulære og respiratoriske (tilstrækkelig ventilation) vitale tegn og patientens bevidsthedstilstand skal foretages efter hver lokalbedøvende injektion. Vær her opmærksom på, at rastløshed, uro, tinnitus, svimmelhed, tågesyn, tremor, depression, eller døsighed kan være tidlige advarselstegn på CNS-toksicitet . Septanest indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. dosis (beregnet ud fra maksimal dosis). Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion: MAO-hæmmere og tricykliske antidepressiva* kan forøge den kardiovaskulære effekt af adrenalin*. Phenothiaziner og butyrophenoner kan reducere eller modvirke adrenalinens pressor-effekt. Samtidig behandling med non-selektive betablokkere* kan føre til en stigning i blodtrykket på grund af adrenalin. Septanest bør gives med forsigtighed til alle patienter, der får midler mod arytmi. Visse inhalationsanæstetika kan sensibilisere hjertet over for katekolaminer og kan derfor fremkalde arytmier ved administration af Septanest. Adrenalin kan hæmme frigørelse af insulin fra pankreas og dermed mindske virkningen af orale antidiabetika. Under behandling med antikoagulantia, er blødningstendensen forhøjet. Graviditet: *Dette præparat bør kun anvendes til gravide når fordelene opvejer risikoen ved brugen. Amning: *Ammende kvinder bør kassere det første mælk efter en lokalbedøvelse med articain. Bivirkninger: *Articain og adrenalin kan nå op på tilstrækkelige koncentrationer i blodet til, at systemiske bivirkninger fremkaldes. Hjerte, Almindelig: Bradykardi, takykardi. Nervesystemet, Almindelig: Hovedpine, paræstesi (tab af følelse, brænden og snurrende fornemmelse) i læben, tungen eller begge. Hypæstesi. Nervesystemet, sjælden: Smag af metal, svimmelhed, tremor, sygelig taletran*. Koma, facialisparese, søvnighed. Nervesystemet, meget Sjælden (<1/10.000): Vedvarende hypoesthesia og gustativt tab efter mandibulære eller inferiore alveolare nerveblokader. Hud og subkutant væv, almindelig: Ansigtsødem. Vaskulære sygdomme, almindelig: Hypotension. *Længerevarende forstyrrelse af nerveoverførslen kan forekomme, når articain er givet. De sensoriske symptomer ophører sædvanligvis i løbet af 8 uger. Overdosering: De fleste bivirkninger forårsaget af lokalbedøvelse er pga. overdosering. Overdosering inden for odontologi er ofte forårsaget af utilsigtede intravaskulære injektioner. Behandling af komplikationer: Hvis der opstår tegn på akut forgiftning, skal al injektion af Septanest øjeblikkeligt indstilles. Ilt bør hurtigt gives, om nødvendigt med assisteret

Mads Juul Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 henvisning@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Sune Demant Pedersen Amager Tandklinik Amagerbrogade 175, 1. sal 2300 København S Tlf: 32 55 13 00 www.amagertandklinik.dk mail@amagertandklinik.dk

ÆSTETISK TANDPLEJE John Orloff Hausergaarden Æstetik * eget dental lab. Se under behandlingscentre www.hausergaarden.dk

ventilation. Hvis kramperne ikke standser spontant inden for 15 – 20 sekunder skal der intravenøst gives et krampestillende middel (f. eks. diazepam 5-10 mg eller thiopental 100 – 150 mg). Muskelafslappende midler kan blive nødvendige, men kræver trakeal intubering. Hypotension og/eller bradykardi kan behandles intravenøst med ephedrin 5 – 10 mg. I tilfælde af hjertestop skal genoplivning af hjerte og lunger øjeblikkelig indledes. Den anbefalede dosis er adrenalin 1 mg i.v. hvert 3.-5. minut efter behov og atropin 1 mg i.v. hvert 3.-5. minut efter behov (maks. dosis 0,04 mg/kg). Acidosis skal behandles. Udlevering: B. Farmakodynamiske egenskaber: * se fuldt produktresume. Farmakokinetiske egenskaber: * se fuldt produktresume. Hjælpestoffer: Natriumchlorid; natriummetabisulfit; dinatriumedetat; natriumhydroxid; vand, sterilt. Opbevaringstid: 2 år. Særlige opbevaringsforhold: Må ikke opbevares over 25 °C. Opbevares i original beholder. Regler for destruktion og anden håndtering: Der anvendes én tubule til én patient. Eventuelt ubenyttet injektionsvæske kasseres. Pakninger og priser (10. august 2017): Varenr. 003022 – 4 x 50 tubuler – kr 1190,40, Varenr. 003047 – 8 x 50 tubuler – kr 2008,15, Varenr. 535853 – 12 x 50 tubuler – kr 2674,85, Varenr. 003071 – 50 tubuler – kr. 331,05. Se dagsaktuelle priser på www.medicinpriser.dk. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Spécialités Septodont -58, rue du Pont de Créteil - 94100 Saint-Maur-des Fossés – Frankrig. Scandonest injektionsvæske Produktinformation: Scandonest, 30 mg/ml, injektionsvæske, opløsning. Præparatbeskrivelse: De med * markerede afsnit er omskrevet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé fra den 21. september 2011. Det fulde produktresumé er tilgængeligt på www.produktresume.dk og kan fås ved henvendelse til Plandent A/S, tlf. 43664444. Terapeutiske indikationer: Lednings- og infiltrationsanalgesi. Dosering og indgivelsesmåde. Dosering: Individuel. Pædiatrisk population Børn fra 4 år (ca. 20 kg kropsvægt) og ældre ( se kontraindikationer) Anbefalet terapeutisk dosis: Det injicerede volume skal bestemmes af barnets alder og vægt samt ingrebets varighed. Den gennemsnitlige dosis er 0,75mg/kg=0,025ml mepivacain opløsning pr kg kropsvægt. Maximum anbefalet dosis: Overstig ikke 3 mg mepivacain/kg (0,1ml mepivacain/ kg) kropsvægt. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Atrioventrikulære ledningsforstyrrelser som ikke kompenseres ved hjælp af pacemaker. Epileptiske anfald som ikke kontrolleres af behandling Intermitterende akut porfyri. Børn under 4 år (kropsvægt på ca. 20 kg). Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen. Scandonest skal anvendes på en sikker måde og må ikke gives intravenøst. Må ikke injiceres i inflammerede eller betændte områder og skal injiceres under overvågning af patientens kardiovaskulære og respiratoriske livstegn og bevidsthedstilstand. Der skal udvises særlig forsigtighed ved: patienter med hjerterytmeforstyrrelser. Ældre patienter eller patienter med alvorlig eller ubehandlet hypertension, alvorlig hjertesygdom, alvorlig anæmi, alvorlig leversygdom,

Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 E-mail: kongensnytorv@ colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk pl@colosseumklinikken.dk Nicolai Yde Klinik for æstetik, implantater og rekonstruktion Hovedvagtsgade 4 1103 Kbh. K Tlf. 33 14 62 78 E-mail: klinik@nicolaiyde.dk www.nicolaiyde.dk

kraftigt nedsat nyrefunktion, kredsløbssvigt eller med generelt nedsat almentilstand. Patienter som tager samtidig medicin (se Interaktion med andre lægemidler). Atleter skal advares om, at dette lægemiddel indeholder et aktivt stof som sandsynligvis vil forårsage et positivt resultat ved dopingprøver. Forsigtighedsregler vedrørende brugen. Lokalanæstetika til dental anvendelse har et relativt højt indhold af det aktive lægemiddel på grund af behovet for knoglepenetration. Kombinationen af det høje tryk, der fremkommer ved at anvende tubule-systemet i injektionen, og den korte anslagstid, kan fremkalde komplikationer, selvom den injicerede dosis er relativt lille. Det gælder især utilsigtet intravaskulær injektion, hvor der er risiko for, at lægemidlet spredes retrogradt langs karrene, og derved kan nå hjernen, uden at være fortyndet som i tilfælde af intravenøs injektion. Procedurer i forbindelse med regional anæstesi skal derfor altid foregå i et rum, der er forsynet med genoplivningsudstyr. Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion: Forsigtighedsregler herunder dosisjustering. Mepivacain bør anvendes med forsigtighed til patienter der er i behandling med andre lokalanæstetika, eller med stoffer, som er strukturelt beslægtede med lokalanæstetika af amidtypen (f.eks. visse antiarytmika såsom lidocain) da de toksiske virkninger er additive. Cimetidin reducerer clearance af mepivacain, og en lavere dosis af Scandonest er derfor muligvis nødvendig. Hvis der anvendes sedativa for at nedsætte patientens ængstelse, skal der anvendes mindre doser af bedøvelsen i betragtning af risikoen for additive virkninger, når disse beroligende midler til centralnervesystemet kombineres. *Graviditet og amning. Graviditet Da teragogenicitet hos dyr ikke er påvist, forventes der ingen misdannelser hos mennesker. Amning Da mange lægemidler udskilles i human mælk skal risk-benefit-forholdet tages i betragtning, når lokalanæstetika gives til en ammende kvinde. *Bivirkninger. Bivirkninger på grund af Scandonest forekommer meget sjældent med de doser, der anvendes ved dentale procedurer. *Overdosering I tilfælde af utilsigtet intravaskulær injektion er der generelt tegn på overdosering inden for 1-3 minutter, hvorimod det kan tage 20-30 minutter, før der ses nogen tegn på toksicitet, hvis produktet blev administreret korrekt, men i en for høj dosis afhængigt af injektionsstedet. Behandling af overdosering. Øjeblikkelige foranstaltninger: Tilgængeligheden af genoplivningsudstyr og medicin skal sikres inden injektion lokalanæstetika for at muliggøre hurtig behandling af alle respiratoriske og kardiovaskulære nødsituationer. Udlevering B. Opbevaringstid 2 år. Emballagetype og pakningsstørrelser. Cylinderampuller (tubuler) i blister. Regler for destruktion og anden håndtering. Der anvendes én tubule til én patient. Evt. ikke benyttet injektionsvæske kasseres. Pakninger og priser (10. august 2017): Varenr. 094425 – 50 tubuler – kr. 368,25, Varenr. 062844 – 4 x 50 tubuler – kr. 1323,15, Varenr. 161414 – 8 x 50 tubuler – kr. 2231,75. Se dagsaktuelle priser på www.medicinpriser.dk. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Specilites Septodont, 58, rue du Pont de Créteil, 94100 Saint-Maur-Des-Fosses, Frankrig.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8


Hver tubule er pakket for sig i blisterpakninger, hvilket hjælper med at holde en god hygiejne.

Lægemidler skal bestilles på apoteket

Bedøvelse i singlepakninger – sikker opbevaring i skuffen Septodont har fokus på hygiejne Undgå kontaminering under opbevaring på klinikken Septodont leverer alle tubuler i enkeltpakkede blisterpakninger. Du åbner først den enkelte blister, når bedøvelsen skal lægges. På denne måde forhindres en kontaminering af ydersiden af tubulen og gummimembranen, mens den ligger i skuffen. Husk stadig at afspritte membranen før brug. Optimal sikkerhed for patienten Septodont slutsteriliserer de fyldte tubuler, inden de pakkes. Dette er ikke et lovgivningskrav, men en ekstra hygiejnisk sikkerhedsforanstaltning. Se produktinfo andetsteds i Tandlægebladet eller hent komplet produktresumé på www.produktresumé.dk


SERVICE | Stillinger

STILLINGSANNONCER Henvendelse angående

Billetmrk.-annoncer:

Ansættelseskontrakter for

Privat ansatte tandlæger har

rubrikannoncer:

Ekspeditionsgebyr kr. 375,-

ansatte tandlæger:

ingen gældende overenskomster,

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

+ moms.

Ifølge loven skal du som ansat

men når du bruger Tandlæge-

have en ansættelseskontrakt, der

foreningens standardkontrakter,

Stillingsopslag i udlandet

beskriver alle relevante forhold for

bliver lovens betingelser opfyldt.

modtages ikke under billetmrk.

ansættelsen.

Kontakt altid Tandlægeforeningen,

Stillinger søges kr. 25,75 pr. spaltemm.

Sidste frist for indrykning af

Offentligt ansatte tandlægers

Læs mere om ansættelseskontrak-

Køb og salg kr. 26,75 pr. spaltemm.

rubrikannoncer:

ansættelseskontrakt skal henvise

ter på Tdlnet.dk

Brugtbørsen kr. 22,50 pr. spaltemm.

TB 9 2017: 6/9

til den relevante overenskomst,

Farvetillæg 10 % + moms. Bureaupro-

Udkommer: 23/9

mens lønnen som regel vil fremgå

vision ydes ikke for annoncer indrykket

TB 10 2017: 5/10

af en særskilt lønaftale. Lønaftalen

gennem bureau.

Udkommer: 28/10

indgås af Tandlægeforeningen

e-mail: ta@tdl.dk Pris: Stillingsopslag kr. 34,75 pr. spaltemm.

inden du skriver kontrakten under.

efter aftale med dig.

QUICKANNONCER

STILLINGER TILBYDES

Gå ind på Dentaljob.dk og se alle aktive jobopslag

Offentlig ansættelse

Bliver du vores nye tandlæge - og måske partner i PLUS1's nye klinik i hjertet af København? Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Overtandlæge til Silkeborg Kommune

Overtandlæge

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Frederikssund Kommune tilbyder en stilling som leder for en velfungerende tandpleje, der er kendetegnet ved god og stabil drift, tilbud af høj kvalitet og et godt arbejdsmiljø. Overtandlægen skal stå i spidsen for fortsat udvikling af tandplejen med fokus på personaleledelse samt medvirke til at udvikle sammenhængende og helhedsorienterede løsninger på sundhedsområdet.

|

738 |

Quick nr. 9118

Rutineret tandlæge søges til veletableret stilling i Esbjerg 28-32 timer ugentligt Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9142

Tandlæge søges til en veletableret klinik beliggende i Odense

Læs mere på

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9143

www.frederikssund.dk Søg stillingen på www.muusmann.com/ stillinger

Frist: 10. september 2017.

Quick nr. 9064

TandlægeCentret Silkeborg søger tandlæge Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9153

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8


Stillinger | SERVICE

Nordjyllands Implantatcenter søger tandlæge til klinik i Hirtshals Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9158

Klinik i Faxe søger rutineret tandplejer Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9163

Tandlæge søges til klinik i Aalborg Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9165

Quick nr. 9166

Quick nr. 9171

Overtandlæge til Hjørring Kommune Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9173

Quick nr. 9192

Quick nr. 9203

Klinikassistent vikar til klinik på Frederiksberg Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9219

Grønlandstandplejen har ledige stillinger! Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9229

Vil du ha' masser af patienter? Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9230

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9232

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9242

Tandlæge søges til moderne og charmerende klinik i hjertet af Aarhus Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9247

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9256

Engageret og kvalitetsorienter klinikassistentelev til klinik i Silkeborg

Tandlæge søges til Sønderborg Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Godt Smil søger tandlæge til Aarhus C

Klinikassistentelev med ambitioner søges til klinik i København

Ambitiøs tandlæge med erfaring søges til klinik på Amager Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9224

Tandlægerne Nørrebrogade søger en dygtig Klinikassistent

Vil du arbejde på en moderne klinik i rivende udvikling? Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Hilsen fra Grønlandstandplejen

Distriktstandlæge på fuld tid til Gladsaxe Kommunale Tandpleje Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Er du vores nye kollega?

Quick nr. 9221

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9259

Klinik i Esbjerg søger tandplejer til fuldtidsstilling med fast patientgruppe Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9261

Klinikassistent der søger nye udfordringer! Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9265

|

739 |


SERVICE | Stillinger

Tandlæge Østerbro Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

TandCity søger tandlæge

Quick nr. 9266

Quick nr. 9269

Tandlæge til barselsvikariat søges! Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9270

Selvstændig og kvalitetsbevidst tandplejer Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9274

Tandplejer søges til fuldtidsstilling i Nykøbing Falster med start snarest muligt Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9276

Tandplejer til lille klinik i Odense Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9280

Klinikassistent eller elev søges per 1. september 2017 til Vejle Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9282

Quick nr. 9283

Ringsted Kommunale Tandpleje søger tandlæge Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9284

|

740 |

Quick nr. 9293

Tandplejer søges Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9297

Tandplejer søges 12 timer ugentlig til travl privat praksis i Aalborg Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9299

Godt Smil søger dygtig tandlæge til Vejle Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9302

Esbjerg Kommunale Tandpleje søger tandlæge Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9303

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9306

Tandklinik i Køge søger tandplejer Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9309

Herning midtby søger tandlæge Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9310

Klinik på Amager søger erfaren tandlæge med interesse for parodontologi eller protetik

Kalundborg kalder! Byens Smil søger tandlæge eller tandplejer Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Klinik i Kolding søger tandplejer til vikariat

Erfaren og kvalitetsbevidst tandplejer til tandklinik på Amager Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9291

Barselsvikariater for klinikassistenter (hhv. 32 timer og 10 timer)

Ærø søger tandlæge Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9287

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9312

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8


Køb og salg | SERVICE

KØB OG SALG

Kurser året om för hela yrkeslivet andvården.

www.tandlakarforbundet.se

Välkommen till höstkurserna!

Tandlaegebladetapril 2017.indd 1

Klinik i Aarhus C tilbyder: Kollega med egne patienter. Leje af stol op til 5 dage om ugen. Mulighed for at medbringe egen KA. Billetmærke: 466 Modtager Tandlægebladets redaktion

2017-04-06 12:30:44

Dental Consult ApS v/ Ken Kürstein Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er: • Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter

En tandklinik med to store behandlings rum, tæt til Valby station Er du tandlæge med dine egne patienter og har du et ønske om at flytte til bedre og større lokaler. Eller er du tandlæge med speciale inden for tandregulering, kirurgi og større protetiske behandlinger, der kunne tænke dig at starte sin egen virksomhed, er du velkommen til at rette henvendelse på mobil nr. 25 33 01 72.

Stor klinik i lejede lokaler i Randers Lejemålet er på 324 m2, indeholder 5 units, Planmeca panoramarøntgen, rumventilation og laboratorium. Kan overtages uden patienter. Velegnet til tandlægekæde. Se evt. www.hpharbo.dk. Henvendelse: hph@hpharbo.dk

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8

|

741 |


SERVICE | Leverandørhenvisninger

LEVERANDØRHENVISNINGER Henvendelse angående

Pris: kr. 20,75+ moms pr. spalte-mm.

Rubrikannoncerne er delt op i

inventar • Klinikudstyr • Kompres-

leverandørhenvisninger:

Farvetillæg + 10%.

følgende hovedgrupper:

sorer • Rengøring • Revision •

Michael Jessen hos DG Media på

Standard­annonce kr. 300,- pr. gang.

Advokater • Banker • Dental­

Service & reparation • Tandpleje-

michael.j@dgmedia.dk og

Der faktureres for et halv år ad gan-

laboratorier • Hygiejne •

midler • Vikarservice • Øvrige

tlf. 33 70 76 45

gen den 1. juni og den 1. december.

Instrumenter • Klinik- og kontor-

ADVOKATER

HYGIEJNE Safe Sterilization ApS

AdvokAtfirmAet holck-andersen & tyge sørensen

Lou Advokatfirma

Strandagervej 27, 4040 Jyllinge

att: Adv. Carsten Jensen

Tlf. 70 23 13 13 • Fax 70 23 12 13

Østergrave 4, 8900 Randers

niels gade advokat (H)

Tlf. 70 300 500 cj@louadvokatfirma.dk

nyhavn 6 ∙ dk ∙ 1051 kBh k tlf: 33 11 93 13 ∙ M: ng@adv-nyhavn.dk

KLINIKUDSTYR – INDRETNING – INVENTAR

al Perfectio git n Di

Rectus ApS Engtoften 11-13 Advokat Martin Hector Erhvervsret, virksomhedsoverdragelse, herunder praksisoverdragelser, generel selskabsret og ejendomshandler. Indiavej 1, 2100 København Ø, tlf. 33155050, e-mail mh@hps-law.dk, www.hps-law.dk

8260 Viby J. info@rectus.dk www.rectus.dk

Jydekrogen 16 · 2625 Vallensbæk Tlf. +45 2041 5254 · Fax +45 4615 5248 www.planmeca.com

DENTALLABORATORIER

REVISION – ADMINISTRATION

Nordjylland

Sjælland

Aalborg

Roskilde ­Orto-Teknik Aps

Dentallaboratorium ApS

Algade 27, 1. sal, 4000 Roskilde

Vesterbro 72, 9000 Aalborg

Tlf. 46 32 09 69, Fax 46 32 09 89

Tlf. 98 12 53 88

www.rot.dk, info@rot.dk

Revision. Skat. Rådgivning.

Et stærkt alternativ!

Tlf. 87101930 · Fax 86423795 · proloen@proloen.dk · www.proloen.dk

www.pwc.dk/tandlaege

Revision. Skat. Rådgivning. Storkøbenhavn

DENTALLABORATORIE ApS. Nørre Farimagsgade 33, 1.th., 1364 København K. Tlf. 4587 0123

www.pwc.dk/tandlaege Klinikformidling

www.supradent.dk

FLÜGGE

DENTAL

Vi skaber smil hver dag

FASTPROTEKTIK • IMPLANTAT LØSNINGER • TRIOS READY Købmagergade 5 · 1150 Kbh. K · Tlf. 33151780 · www.flugge-dental.dk

|

742 |

· Klinikdrift - fokus på optimering · Salg af klinik - individuel rådgivning · Køberrådgivning - fra tanke til køb · Livslang sparring · Besøg os på www.klinikformidling.deloitte.dk Mere end 2.000 tandlæger og læger benytter Deloitte i Danmark.

Per Freitag - +45 30 93 47 51 - pfreitag@deloitte.dk

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8


Leverandørhenvisninger | SERVICE

SERVICE & REPARATION GOD SERVICE ER ET SPØRGSMÅL OM TRYGHED OG TILLID! Autoriseret service af Heka, Sirona, KaVo og Planmeca Røntgenautorisation Klinikindretning CEREC CAD/CAM-systemer

Fiskers Dental Service A/S Broenge 1-9 · 2635 Ishøj · Tlf. 43611844 www.fiskers-dental.dk

Eurocard Tandlæge ann.

Eurocard til reduceret pris Som medlem af Tandlæge foreningen kan du få Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en særlig attraktiv pris. Ring til Tandlægeforeningen på 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

07/0

TANDPLEJEMIDLER Curaden Scandic ApS Theilgaards Alle 5 4600 Køge Tlf. 70 26 81 70 info@curaden.dk www.curaden.dk

VIKARSERVICE +

DEN LILLE TANDFE

TePe – Dansk Tandprofylakse

Vikarbureauet for klinikassistenter

Staktoften 8, 1. 2950 Vedbæk Tlf. 33 24 34 13

Eurocard, Park Holst Allé 292 Vej 5, Eurocard, H.J. 2605 Brøndby,www.eurocard.dk www.eurocard.dk 2605 Brøndby,

• Landsdækkende Vikarservice

E-mail: dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk www.dansk.tandprofylakse.dk Tandbørster og tandstikkere

VIKARBUREAUET FOR KLINIK­ASSISTENTER OG TANDPLEJERE • Erfarne klinikassistenter og tandplejere • TryB4Hire • Rekruttering • Dækker hele Danmark

• Nu også for Tandplejere • Lidt billigere • Ring fra kl. 6.00 på tlf. 46 73 30 60 www.vikartoteket.dk

Kontakt os på 70 20 40 24 info@denlilletandfe.dk Læs mere på: denlilletandfe.dk

ØVRIGE

DENTAL + LEASING FINANSIERING gninvigdårsesledeL

HINGE Ledelsesrådgivning egniH lidoB røtkerid .mdA

75 79 89 02 54 + .flt Fra kontakt til kontrakt fåhdage un.egnipå h@ b bh@hinge.nu • Telefon +45 20 98 97 57 www.hinge.nu • LinkedIn / Bodil Hinge HINGE har bistået ågE 0528 med A 00fremskaffelse 1 jevjøhstrojH af draagpuriV unet .egstort nih.antal wwwtandlægeklinikker markedets skarpeste finansieringspriser og vilkår. Ring eller send en e-mail, når det gælder investeringer i klinikkens dentale udstyr, indretning og it-systemer.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 8

|

743 |


SAMFUND NY START & ARBEJDSLIV

” Dejligt endelig at være sin egen chef JOHN HJORTH KLOS / 45 ÅR Fra ansat tandlæge på Banegårdspladsen til klinikejer af guldborgSUND TAND

Du har været ansat tandlæge i 19 år. Hvorfor blive klinikejer nu? – Jeg har faktisk været ansat på den samme klinik i mere end 19 år, og i de fleste af årene har jeg ønsket at købe mig ind. Da generati­ onsskiftet så skulle være, kunne vi ikke blive enige om betingelser­ ne, så købte jeg en anden klinik, for det kunne jeg selv styre. Det er dejligt, endelig at have foden under eget bord og være sin egen chef. Og hvorfor så lige denne klinik? – Den er ikke så stor, så jeg kan få lov til at vokse i mit eget tempo. Den ligger i det samme område som min tidligere arbejdsplads og flere af mine egne patienter kan komme med. Min ambition siger mig dog, at den om nogle år vil være for lille. Derfor har jeg lagt billet ind på det kommende sundhedshus. Du overtager en klinik, der har været 20 år i de samme hænder. Giver det nogle udfordringer? – Det er krævende at overtage en bog med gamle patienter, der har en idé om, at ”der ikke er nogen som hende”. Inden jeg overtog, formulerede jeg et brev sammen med Birthe, som jeg har købt kli­ nikken af, hvor vi skrev, hvad klinikken står for, så kunne folk selv tage stilling. Generelt har jeg kun fået positive tilbagemeldinger.

| 744 |

TANDLÆGEBLADET 2017 2017 | 121 | 121 NR. |7NR. 8 TANDLÆGEBLADET

FOTO: JOACHIM RODE

CV: 1996: Cand. odont. fra Københavns Tandlægeskole 1996-1997: Værnepligtig tandlæge på Vordingborg Kaserne. 1997: Barselsvikariat hos Tandlæge Jørn Friis Jepsen i Næstved 1998- 2017: Ansat tandlæge hos Tandlæge Ole Friis Jensen/ Tandlægerne på Banegårdspladsen i Nykøbing Falster 2017->: Klinikejer, guldborgSUND TAND i Nykøbing Falster.

TEKST: SOFIE KATRINE JOHANSEN

Var udviklingen med kæder en del af dine overvejelser i forbindelse med købet af klinikken? – Ja, men overvejelsen gik ikke på, om jeg skulle være en del af en kæde, men som nystartet klinikejer kan man ikke undgå at tænke på, om man vil blive presset af kæderne. Jeg tror ikke, at vi kommer til at slås om hver enkelt patient. Jeg er formentlig ikke den billigste tandlæge, men for mig er det kvalitet, der tæller. Tandlægevirksom­ hed handler om mere end penge – det handler om tillid og tryghed.


Et smukt og funktionelt nordisk design Lysergonomi, hvor indstillingerne for spray og luft projiceres på patientens serviet, er bare et eksempel på nyskabende funktionalitet i UnicLine S - og så er den designet og produceret i Danmark.

Tag kontakt til en autoriseret Heka Dental forhandler: Sjælland: Dentalmontering: 4492 4425 Dentotal: 7020 3280 DentSupport: 7023 3121 Focus Dental Service: 4056 5008 JTA Dental: 4492 5400 Scandinavisk Dentalservice: 4343 0039 Vestsjællands Dental: 4058 8397 Wessels Dental: 3255 6544

Fyn: DentSupport: 7023 3121 Fyns Dental: 6592 6977 Dental Kompagniet: 7070 7770 Jylland: AB Dental: 8681 4800 Dental 2000: 8622 1721 Dentalværkstedet: 2082 2138 DentSupport: 7023 3121 Vestjydsk Dental: 9742 4044 Østjydsk Dentalteknik: 4034 0009

Heka Dental Baldershøj 38, 2635 Ishøj 4332 0990 www.heka-dental.dk


Er du tilmeldt?

PLANDENT MARKEDSDAGE

2017

HAR DU STYR PÅ NIR? farmaceut og hygiejneekspert

HEIDI LYKKE

6. september AARHUS 7. september FREDERICIA

11. oktober

VALLENSBÆK

12. oktober

VALLENSBÆK

QUICK AND STICKY! adhæsiver og cementer

JAN THOMSEN

HVORDAN SKABER JEG ET TRYGT KLINIKMILJØ?

MIKKEL BEHA

HANDS-ON WORKSHOP

WHAT´S HOT SPEEDDATING Tilmeld dig på plandentmarkedsdage.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.