Tandlægebladet 9 - 2017 by Tandlaegebladet

NR. 9 // SEPTEMBER 2017 Fysisk og psykisk arbejdsmiljø på tandklinikker 2. del

ÅRGANG 121

TANDLÆGEFORENINGENS DANISH DENTAL MEDLEMSBLAD JOURNAL

RISIKOBASERET TILSYN

Under luppen i Kgs. Lyngy DYBT BETÆNKELIG Ejerskabsforhold i kæderne bekymrer regionernes formand

Arbejdsmiljø Tandklinik Fysiske værnemidler Kemiske stoffer Klorhexidinallergi Anafylaktisk shock

Nordenta App

Spar tid på varebestilling med Nordenta App

Så enkelt er det 1. Scan QR-koden eller søg på varenummer/fritekst 2. Vælg antal, og læg varen i kurven

Med Nordenta App har vi gjort det nemt for dig at bestille – direkte fra din smartphone eller IPad. Du kan bestille og finde information om varer, og du kan også bestille dine kurser med appen.

3. Afslut købet, og modtag dine varer næste dag* *Hvis bestillingen er modtaget inden kl. 14.30

Med Nordenta App kan du • Finde flere end 15.000 forskellige forbrugsvarer • Lægge de varer, du ofte køber, i ”Mit katalog” for hurtigere bestilling • Se alt der vedrører din klinik under ”Mine sider” • Læse alt om vores kurser og bestille dem i samme omgang • Blive klogere på alle forretningsområder i Nordenta og al dente

Scan koden, og hent Nordenta App i AppStore

Nordenta A/S

Nydamsvej 8, 8362 Hørning · Naverland 11, 2600 Glostrup · Suensonsvej 3, 8600 Silkeborg

Tlf. 87 68 16 11 · www.nordenta.dk

INDHOLD

TANDLÆGEBLADET nr. 9/september 2017

KORT & GODT 748 L eder Dansk tandpleje skal ikke ned på laveste EU-fællesnævner 750 B ent Hansen er ”dybt betænkelig” ved ejerskabsforhold i kæderne

778

Anafylaktisk shock udløst af klorhexidinskylning hos tandlæge

751 Kort nyt

VIDENSKAB & KLINIK 760 Bruzell EM, Rukke HV Brug af fysiske værnemidler på tandklinikker 768 Larsen T, Samuelsen JT, Johansen JD Kemiske stoffers skadevirkninger på tandklinikker 776 Selvtest 778 Kofod C, Eriksen S, Garvey LH Anafylaktisk shock udløst af klorhexidinskylning hos tandlæge

VIDENSKABELIGT TEMA:

Fysisk og psykisk arbejdsmiljø på tandklinikker Læs anden del af temaet fra side 760 >>>

SAMFUND & ARBEJDSLIV 782 T ilsyn #54 Kom med på et risikobaseret tilsyn 792 U dviklingshæmmede udsat for uetiske cariesforsøg Uetisk forskning gav et odontologisk gennembrud

INDLÆG & DEBAT 796 Brief history of the NOF 798 Kronik: Virtual Reality: Et nyt aspekt i odontologien!

ILL

ATIO

SERVICESIDER

MIK

802 Nyt om navne 806 Kalender med kurser 809 Kollegiale henvisninger 816 Stillingsannoncer

” For din egen skyld bør du skrive det i journalen med henblik på, hvis der skulle komme en klagesag MARIANNE BOCKHOFF, STYRELSEN FOR PATIENTSIKKERHED Tag med på et risikobaseret tilsyn fra side 782

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

745 |

MEST LÆSTE PÅ TDLNET.DK Har dine medarbejdere givet samtykke til, at du må indsamle og behandle deres personfølsomme oplysninger? Hvis du ikke allerede har indhentet dine medarbejderes samtykke til indsamling og behandling af deres personfølsomme oplysninger, vil det være en god idé at få det gjort. Det er nemlig en forudsætning for et ansættelsesforhold. Om læserne kunne svare ja eller nej til spørgsmålet, står usagt, men det trak i hvert fald 2.239 ind på siden. Her kunne de bl.a. læse, at Tandlægeforeningen har udarbejdet en såkaldt ”Samtykkeerklæring”, som foreningen anbefaler klinikejere at anvende. Læs mere på Tdlnet.dk, hvor der også er link til samtykkeerklæringen og relevante standardkontrakter.

”

En ting er, at nogle tandlæger går sammen om ejerskab af klinikker. Noget andet er, at der kommer kapitalkæder ind. De har ikke et tandlægefagligt formål BENT HANSEN, FORMAND FOR DANSKE REGIONER

Læs mere fra side 750 >>>

om Tandlægebladet MANUSKRIPTVEJLEDNING Når du skriver manuskripter til Tandlægebladet, skal du følge bladets vejledninger. Du finder disse samt de sproglige regler, som Tandlægebladet anvender, på Tandlaegebladet.dk. Klik på ”Om Tandlægebladet” i menuen på forsiden og derefter på ”Manuskriptvejledninger”. Manuskripter sendes elektronisk til Tandlægebladet til Tina Andersen på ta@tdl.dk. TANDLÆGEBLADETS VIDENSKABELIGE PANEL Lisa Bøge Christensen Lene Baad-Hansen Erik Dabelsteen Jon E. Dahl Ellen Frandsen Lau Dorte Haubek Poul Holm-Pedersen Palle Holmstrup Flemming Isidor Mats Jontell Lise-Lotte Kirkevang Björn Klinge Anne Marie Lynge Pedersen Jesper Reibel Søren Schou Svante Twetman Ann Wenzel

746 |

TANDLÆGEBLADETS REDAKTION Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont. (ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør) nef@tdl.dk Trine Ganer (administrerende redaktør) tg@tdl.dk Gitte Almer Nielsen (redigerende journalist) gan@tdl.dk Bjarne Klausen Tandlæge, dr.odont. (faglig konsulent)

På Tandlaegebladet.dk kan du læse mere. Læs bl.a. bladets formål og mediainformation

FAGREDAKTION Flemming Isidor Professor, dr.odont. Lise-Lotte Kirkevang Professor, ph.d. Palle Holmstrup Professor, dr.odont. PRODUKT- OG LEVERANDØRANNONCER DG Media Tlf. 70 27 11 55 epost@dgmedia.dk www.dgmedia.dk STILLINGSANNONCER OG KOLLEGIALE HENV. Tina Andersen (marketingkoordinator) ta@tdl.dk SEKRETARIAT Adresseændringer og forsendelse: Kontakt medlemsregistreringen på e-mail medlemsregistrering@tdl.dk eller tlf. 70 25 77 11 og vælg medlemsregistrering

ADRESSER Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 www.tandlaegeforeningen.dk info@tandlaegeforeningen.dk Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00 – 16.00 Fredag 9.00 – 15.30 Tandlægebladet udkommer 12 gange årligt. Distribueret oplag pr. nummer: 6.138. Medlem af Dansk Oplagskontrol. Medlem af Danske Medier. Gengivelse af artikler fra Tand lægebladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen. UDGIVER Tandlægeforeningen Design og grafisk produktion: vahle+nikolaisen Julie Asmussen Forside: Thomas Nielsen ISSN: 0039-9353

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

KORT & GODT

ØJEBLIK FARVE TIL ALLE Alle børn i Aalborg Kommunes Tandpleje får systematisk indfarvet tænderne med farvet væske, der afslører plak, ved alle undersøgelser. Sammen med bl.a. inddragelse af forældrene til børn med stor cariesaktivitet har det vist sig at være et effektivt våben i kampen for at nedbringe caries blandt de børn og unge med dårligst tandsundhed. Her er det Cecilie fra 7. klasse, der er i stolen på Tandklinikken på Gl. Hasseris Skole.

FOTO: CATHRINE ERTMANN

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

747 |

KORT & GODT | Leder

DANSK TANDPLEJE SKAL IKKE NED PÅ LAVESTE EU-FÆLLESNÆVNER En betydelig del af den lovgivning, som regulerer tandplejen og det øvrige sundhedsvæsen i Danmark, er baseret på direktiver fra EU. Men det er ikke alt, EU har adgang til at bestemme over. Og sådan skal det blive ved med at være. Vi skal ikke have trukket dansk tandpleje ned på laveste europæiske fællesnævner. Danske tandlægers prioritering af kvalitet, forebyggelse og patientsikkerhed har medvirket til, at flere og flere danskere bevarer deres egne tænder. I den sydøstlige del af Europa er forebyggelsen ikke så fremherskende, og tandsundheden er derefter. Vi skal bibeholde en tandpleje i international topklasse. Derfor skal politikerne i Folketinget fortsat kunne indføre forbedringer af tandplejen – uden at spørge EU først. Indtil nu har det kunnet lade sig gøre at vedtage national lovgivning om sundhed, fordi området er undtaget fra EU’s servicedirektiv. Men nu foreslår EUKommissionen et direktiv om såkaldt proportionalitetstest. Og her vil man ikke friholde sundhedsvæsenet. Hvis forslaget bliver vedtaget, vil Danmark ikke uden videre kunne indføre ny lovgivning på sundhedsområdet. Danmark vil blive pålagt et omfattende analyse- og dokumentationsarbejde for at vurdere, hvor nødvendig en given ny regulering af sundhedsvæsenet er i forhold til den fri bevægelighed og konkurrence inden for EU. Hvis proportionalitetstest-forslaget bliver vedtaget, risikerer vi at få en væsentlig barriere for at indføre ny lovgivning – eller ændre eksisterende lovgivning til noget nyt og bedre. Vi risikerer også, at en række af de rammer, vi har for sundhedsvæsenet i Danmark, kommer under pres. Det er fx ikke sikkert, at vi vil kunne opretholde kravet om, at tandlæger med autorisation i Danmark kan tale dansk og føre journal på dansk. Tandlægeforeningen har sammen med Apotekerforeningen og Lægeforeningen gennem det seneste halve år udført et omfattende lobbyarbejde for at få EU til at undtage sundhedsområdet fra det foreslåede EU-direktiv. Også i den europæiske tandlægeorganisation CED er vi aktive, og heldigvis bakker tandlægeforeningerne i de øvrige EU-lande op om, at tandpleje er en sundhedsydelse og ikke en serviceydelse. Der er således enighed også i CED om, at sundhed skal fjernes fra direktivet om proportionalitetstest. I skrivende stund ved jeg ikke, hvad EU ender med at beslutte. Men jeg har netop hørt, at social- og beskæftigelsesudvalget under Europa-Parlamentet nu anbefaler, at direktivforslaget bliver forkastet. Og det giver mig håb om, at vores lobbyindsats ender med at få den ønskede virkning.

”

Det giver mig håb om, at vores lobby indsats ender med at få den ønskede virkning

KABRÉ

748 |

IZET T E

F O T O: L

Freddie Sloth-Lisbjerg Formand for Tandlægeforeningen

Vi gør hverdagen lettere …

Er du sikret hurtig behandling med en Sundhedsforsikring ?

tryghedsordningerne.dk Vi kender tandlægernes behov

KORT & GODT

BENT HANSEN ER ”DYBT B ETÆNKELIG” VED EJERSKABSFORHOLD I KÆDERNE Det er usikkert, om det er tandsundhed eller indtjening, der tæller på kædeklinikkerne, mener formanden for Danske Regioner. Anders Klebak

Det giver panderynker hos formanden for Danske Regioner, at pengestærke investorer og kapitalfonde er ved at vinde fodfæste i tandlægebranchen ved at opkøbe klinikker og samle dem i kæder. Og mens overenskomstforhandlingerne kører, sår Bent Hansen (S) tvivl om, hvorvidt ejerskabsmodellen i kæderne er sund for branchen. – En ting er, at nogle tandlæger går sammen om ejerskab af klinikker. Noget andet er, at der kommer kapitalkæder ind. De har ikke et tandlægefagligt formål, de har et indtjeningsformål og intet andet, siger han.

reglerne, og han giver bl.a. udtryk for, at den reelle ejer også bør have sin daglige gang på klinikken. – Det handler om, at de økonomiske interesser og fagligheden ikke adskilles. Og fagligheden folder sig jo ud i mødet med patienterne, siger han.

Godt Smil samler dokumentation Hos Godt Smil er man ærgerlige over den mistænkeliggørelse, som man oplever, Bent Hansens udtalelser er udtryk for, og opsamler derfor lige nu dokumentation for, at kvaliteten på kædens klinikker er ”Dybt betænkeligt i orden. Bent Hansen kalder det dybt – Vi er ved at samle informatibetænkeligt, at kæderne er opon om, hvor mange klagesager og splittet mellem fagpersoner på tilsynssager, der har været på voden ene side og investorer på den res klinikker sammenlignet med anden, der går efter at tjene mest landsgennemsnittet. Det er den muligt. Det skaber usikkerhed bedst mulige måde at dokumenom, hvilke interesser der tæller tere kvaliteten på, siger direktør i højest, og stiller regionerne i en Godt Smil Anders Bjergegaard. ny situation, når de i fremtiden Han kender ikke det samlede ANDERS BJERGEGAARD, DIREKTØR, skal indgå aftaler med kæderne. resultat af opgørelsen endnu, GODT SMIL – Hvis vi skal samarbejde med men han føler sig overbevist om, nogle få kapitalkæder, som har at den vil tilbagevise de bekymet andet hovedformål end det sundhedsfaglige, så skal ringer, som løbende luftes i debatten om tandlægekæder. vi overveje, hvordan vi kontrollerer, at vi får mest mulig – Jeg er ikke i tvivl om, at opgørelsen vil vise, at vi har sundhed for pengene og ikke bare, at nogle kæder får færre klagesager og tilsynssager end gennemsnittet pga. mest muligt ud af deres investering, siger han. vores målrettede arbejde med kvalitet og patienttilfredsBent Hansen ser gerne en opstramning af ejerskabshed, siger Anders Bjergegaard.

» Vi er ved at samle information om, hvor mange klagesager og tilsynssager, der har været på vores klinikker sammenlignet med landsgennemsnittet.

750 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

KORT & GODT

MINISTER: HEMMELIGE KONTRAKTER BEKYMRER MIG Ny modregningsats i patienttilskuddet Fra 1. oktober 2017 falder modregningen i patienttilskuddet. Danske Regioner har endnu ikke bekræftet den endelig procentsats, men det vil blive oplyst på Tdlnet.dk, når der er nyt. Sidste år var rammeoverskridelsen på Tandlægeoverenskomsten på 301,0 mio. kr., og siden april er der blevet tilbagebetalt ca. 46 mio. kr. Tandlægerne modregnes halvdelen af en overskridelse op til 150 mio. kr. – dvs. 75 mio. kr., som skal tilbagebetales i løbet af et år. For at indhente den resterende overskridelse af rammen, skal der fortsat modregnes i patienttilskuddet frem til 1. april 2018.

Sundhedsministerens melding var klar, da hun på et åbent samråd redegjorde for sin holdning til tandlægekædernes kontrakter. – Når jeg hører om hemmelige kontrakter, så tror jeg sådan set, jeg bliver lige så bekymret, som jeg også hører spørgerne blive, sagde Ellen Trane Nørby (V). Med spørgerne hentydede hun til sundhedsordførerne fra Socialdemokratiet og SF, der havde indkaldt ministeren i samråd på baggrund af en række artikler i Jyllands-Posten, som Tandlægebladet også har omtalt i sommer. – Der er rejst tvivl og ængstelse i forhold til, hvem der har den reelle og bestemmende indflydelse i de klinikker, som bliver overtaget af pengemænd og kapitalfonde, sagde sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S) indledningsvist. Sundhedsministeren understregede desuden, at det for alle parter – tandlæger, regioner og patienter – er afgørende, at reglerne bliver overholdt, og at hun følger sagen tæt. Samrådet kan ses på ft.dk og ved at søge på ”Åbent samråd om øget kommercialisering af tandplejen i Danmark”

5.000

Så mange børn bliver hvert år væk fra deres tandlægetid hos den kommunale tandpleje i Randers. Det koster årligt 2.000 arbejdstimer svarende til en halv million spildte kroner om året. Kilde: TV2 Østjylland

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

751 |

KORT & GODT

FLEST FÅR ERSTATNING FOR RODBEHANDLINGSSKADER Rodbehandlingsskader udgør lidt over halvdelen af alle de skader, der er blevet anerkendt til en erstatning i 2016. Det fremgår af årsberetningen fra Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning, som behandler ansøgninger om erstatninger fra patienter. Der blev anerkendt 1.623 erstatningssager sidste år, og mens rodbehandlingsskader fylder mest, så tegner nerveskader og skader som følge af forsømt behandling sig for godt 30 % af de anerkendte skader. Antallet af anerkendte rodbehandlingsskader har ligget nogenlunde stabilt de sidste tre år, ligesom antallet af nerveskader og præparationsskader, mens der er sket et mindre fald i skader som følge af forsømt tandbehandling. Anerkendte sager

Fordeling af rodbehandlingsskader

932

3 % Knækket stift/rodfraktur 252 208

r g ng lin kade dli nd s an a e h h v r e e Ne mt b db Ro ø s r Fo

43 % Parietal perforation 44 % Knækket rodfil 10 % Øvrige

www

Læs mere på TF-tandskade.dk

”

Vi har så meget kontrol med sundhedsvæsenet, og så er det underligt, at vi på dette område nærmest ikke har kontrol. I og med at vi giver offentligt tilskud, må vi have noget mere kontrol LISELOTT BLIXT, SUNDHEDSORDFØRER FOR DANSK FOLKEPARTI, I ARTIKLEN TANDLÆGEKÆDER FÅR MILLIONER I STØTTE UDEN NÆVNEVÆRDIG KONTROL, JYLLANDS-POSTEN DEN 30. AUGUST.

752 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

KORT & GODT

INTERNATIONALT FORSKNINGSNYT

ER 20 TÆNDER STADIG NOK?

Kommentar ved professor, odont.dr., ph.d. Klaus Gotfredsen, Odontologisk Institut, Københavns Universitet: – Shortened Dental Arch (SDA)-konceptet blev introduceret af Käyser helt tilbage i 1981, og flere undersøgelser har i dag stillet spørgsmål ved, om princippet stadig er et tilfredsstillende behandlingsprincip? Det korte svar både i den engelske artikel og på Tandlægeskolen i København er JA. Det betyder ikke, at SDA i princippet altid er den bedste behandling for vore patienter, men for en lang række patienter, specielt ældre medborgere og patienter, der er medicinsk kompromitterede, vil en behandlingsstrategi baseret på SDA-princippet være fornuftig, da der ikke er evidens for, at manglende molarstøtte er direkte korreleret med kæbeledsproblemer eller andre dysfunktioner endsige sygdomme. Der er i litteraturen lidt uenighed om, hvor meget SDA påvirker tyggeeffektiviteten sammenlignet med en intakt dentition; men selv om SDA eventuelt medfører lidt flere tyggecyklus for at nedbryde fødeemner, er det næppe skadeligt for tyggemuskulaturen, nærmere tværtimod. Den engelske undersøgelse mangler imidlertid at medinddrage SDA’s indvirkning på den orale livskvalitet. Flere nyere undersøgelser viser, at tanderstatning af enkelte manglende kindtænder førende til interdentale mellemrum, dvs. præmolarer og førstemolar, forbedrer den orale livskvalitet og mange patienters opfattelse af deres egen orale sundhed. Patienters velvære og medinddragelse i behandlingsstrategien vægtes i dag højere end i 1981.

Foto: Fra udstilling i Odense Bys Museer.

Begrebet ”shortened dental arch” (SDA) blev introduceret i 1981 af Käyser, der på baggrund af en række kliniske studier konkluderede, at et tandsæt med fire okkluderende præmolarer eller tilsvarende var tilstrækkeligt til at opretholde tilfredsstillende tyggefunktion. I 1992 blev konceptet kanoniseret af WHO, der bekendtgjorde, at et funktionelt og æstetisk tilfredsstillende tandsæt bestod af mindst 20 pænt fordelte tænder. I de senere år er der dog fremkommet stadigt flere publikationer, der forholder sig skeptisk til SDA. På den baggrund har et britisk team af klinikere og forskere foretaget en gennemgang af 44 undersøgelser fra perioden 1981-2014 vedrørende langtidseffekter af SDA. Forfatterne finder det godtgjort, at personer med 20 tænder er tilfredse med deres tyggefunktion og er i stand til at spise stort set alle fødevarer, mens det er uafklaret, hvorvidt SDA har en negativ effekt på kæbeledsfunktionen. Samlet set konkluderer forfatterne, at SDA fortsat bør betragtes som en relevant behandlingsmulighed, ikke mindst hos ældre patienter, da der ikke er evidens, der taler imod konceptet.

Resttandsættet er tilsyneladende funktionsdygtigt, fordi sliddet på underkæbe tænderne viser, at der formentligt har været et tilsvarende antal tænder i overkæben. Personen er fra 1300-tallet, og mandiblen er fundet i en grav på Albani Kirkegård.

Manola M, Hussain F, Millar BJ. Is the shortened dental arch still a satisfactory option? Br Dent J 2017;223:108-112.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

753 |

KORT & GODT

DANSK FORSKNINGSNYT

DÅRLIGE TÆNDER FORRINGER LIVSKVALITET HOS SOCIALT UDSATTE

Smerter. Dårlig tandsundhed er en af grundene til, at socialt udsatte har dårlig livskvalitet. Her er Tom, der er hjemløs, i tandlægestolen hos Bisserne. Foto: Henrik Schütt/Polfoto

Honorarerne på ydelserne stiger 1. oktober forhøjes honorarerne på Tandlægeoverenskomstens ydelser, fordi reguleringstillægget stiger fra 19,6 % til 23,9 %.

Én ulykke kommer sjældent alene. En ny undersøgelse viser, at socialt udsatte personer i Danmark har så store odontologiske problemer, at det forringer deres livskvalitet. Forskere fra Københavns Universitet har i samarbejde med Tandklinikken på Kofoeds Skole gennemført en tværsnitsundersøgelse, hvor 294 socialt udsatte blev sammenlignet med 273 patienter, der var indskrevet til behandling med fast protetik (FP), 137 patienter, der var indskrevet til behandling med aftagelig protetik (AP), og en kontrolgruppe bestående af 116 regelmæssige tandlægepatienter uden behov for behandling. Alle patienter udfyldte et spørgeskema med 14 spørgsmål, der relaterer tandstatus til livskvalitet (OHIP-14). De socialt udsattes livskvalitet var på niveau med AP-gruppens og signifikant dårligere end kontrolgruppens og FP-gruppens. De socialt udsatte gav bl.a. i højere grad end de øvrige personer udtryk for, at de følte sig anspændte, forlegne eller irritable pga. problemer med tænderne eller munden, og de havde også oftere smerter fra munden og problemer i forbindelse med indtagelse af måltider. Øzhayat EB, Østergaard P, Gotfredsen K. Oral health-related quality of life in socially endangered persons in Copenhagen, Denmark. Acta Odontol Scand 2016;74:620-5.

754 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

KORT & GODT

Klinikken SKAL registreres

Ny app hjælper hjemmeplejen

Det er nu lovpligtigt at registrere et sundhedsfagligt behandlingssted hos Styrelsen for Patientsikkerhed, og det skal gøres senest den 31. december. Registreringen sker som led i styrelsens risikobaserede tilsyn, og det er første gang, at Danmark får et samlet register med alle sundhedsfaglige behandlings-steder. Forventningen er, at registret kommer til at indeholde mellem 10.000 til 12.000 behandlingssteder.

Dårlig mundog tandhygiejne i ældreplejen er et stigende problem i Viborg Kommune. Derfor har kommunen taget initiativ til en app, der skal hjælpe personalet på plejecentre og i hjemmeplejen med tandpleje. Appen fungerer som en guide, der viser alle almindelige sygdomme i munden, fx linqva geographica, odontogene abscesser og gingivitis, og dermed undgår personalet at skulle læse lange beskrivelser i fagsprog. Ifølge overtandlæge Poul Folke Christensen er der også mulighed for at sende et foto med spørgsmål til tandplejen via appen. Svaret får de samme dag eller den efterfølgende hverdag.

www

Klik ind på Stps.dk og se, om klinikken allerede er registreret. Hvis du skal registrere klinikken, kan du gøre det på Stps.dk/registrering

DANSK FORSKNINGSNYT

DIABETIKERE HAR FORØGET RISIKO FOR PERI-IMPLANTITIS Den danskfødte forsker Wenche Borgnakke har sammen med kolleger fra University of Michigan, Ann Arbor, forfattet et kritisk review om sammenhængen mellem hyperglykæmi (diabetes mellitus, prædiabetes) og peri-implantitis. Reviewet er baseret på 12 tidligere publicerede undersøgelser, hvoraf syv kunne indgå i meta-analyser. Resultaterne viste bl.a., at diabetikere havde 50 % forøget risiko for at udvikle peri-implantitis, og at ikke-rygere med hyperglykæmi havde tre gange så høj risiko for peri-implantitis som ikke-rygere med normalt blodsukker. På den baggrund konkluderer forfatterne, at personer med forhøjet blodsukker har forøget risiko for at udvikle peri-implantitis, og at denne risiko er uafhængig af patienternes rygevaner. Forfatterne anbefaler endvidere, at risikoen for peri-implantitis indgår i de overvejelser, man gør sig, når man påtænker implantatbehandling af diabetikere. Monje A, Catena A, Borgnakke WS. Association between diabetes mellitus/hyperglycaemia and peri-implant diseases: systematic review and meta-analysis. J Clin Periodontol 2017;44:636-48.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

755 |

KORT & GODT | Boganmeldelse

Lokalbedøvelse

Baart JA, Brand HS, eds. Local Anaesthesia in Dentistry, 2nd ed. Springer 2017 204 sider, ill. ISBN: 978-3-319-43705-7 Pris i EUR: 112,49

756 |

Selv om lokalbedøvelse (la) har været kendt i over 100 år, sker der stadigvæk udvikling. Denne anden udgave af Local Anaesthesia in Dentistry samler op på den nyeste udvikling. Den er på same tid en omfattende og overskuelig lærebog, der på 204 sider let læseligt engelsk og med flotte farveillustrationer opdaterer læseren på alle vigtige aspekter af la i tandlægepraksis. Elleve forfattere, overvejende hollændere inklusive redaktørerne, har bidraget til bogen. Der redegøres for grundlæggende sansefysiologi, relevant neuroanatomi og farmakologi. Teknik ved anlæg af lokalanalgesi på voksne og børn, herunder computerstyret la, er udførligt omtalt. Bogen afsluttes med kapitler om lokale og systemiske komplikationer samt juridiske aspekter.

Redaktørerne skal komplimenteres for en velskreven og overkommelig bog, som både giver teoretisk baggrund og praktisk vejledning til vellykket la. Bogen er skrevet primært for studenter,

» Redaktørerne skal komplimenteres for en velskreven og overkommelig bog men tandlæger kan også med udbytte opfriske deres viden. Den vil være oplagt som anbefalet (obligatorisk?) lærebog for tandlægestuderende, og den er hermed varmt anbefalet.

Søren Hillerup

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

SDR® flow+ Bulk Fill Flowable

SDR® bliver nu SDR® flow+ og lanceres i tre nye farver

• Selv-udjævnende konsistens • 4 mm hærdedybde • 4 farver: Universal, A1, A2 og A3 • Indikationer: Klasse I, II, III og V • 5 års nordiske kliniske data1 1

Universal

van Dijken JWV, Pallesen U, 2016: Posterior bulk-filled resin composite restorations: A 5-year randomized controlled clinical study; J Dent 2016 Aug;51:29-35.

Et skridt foran.

Nano-hybrid ORMOCER®

2003

ORMOCER®

L E NT EL

NO ERS M O MON E

1999

Nano-hybrid

Kompomer

DEN FØRSTE KERAMIK TIL DIREKTE FYLDNINGER

Micro-hybrid

I T Y

1993

I B C O M P A T

Admira Fusion

• Ren Silikat teknologi: Filler og resin matrix baseret udelukkende på siliciumoxid • Laveste Polymerisationskontraktion (1,25 vol.-%) og særdeles lav kontraktionsstress* • Inaktivt materiale, der sikrer en høj biokompabilitet og meget stor farvestabilitet • Fremragende håndteringsegenskaber, enkel højglanspolering og høj overfladehårdhed garanterer førsteklasses langtidsholdbare resultater • Kompatibel med alle konventionelle bondingsystemer • Føres også I flow og bulk fill *i sammenligning med alle konventionelle plastfyldningsmaterialer

VOCO GmbH · Anton-Flettner-Straße 1-3 · 27472 Cuxhaven · Tyskland · Tel. +49 4721 719-0 · www.voco.dental

Voxpop | KORT & GODT

ER DU KLAR TIL ET RISIKOBASERET TILSYN?

MICHAEL SECHER klinikejer, København K

Er I klar, hvis I får et tilsyn? – Ja, sådan rimelig. Vi har taget et par kurser og snakket med tandlæger, som har haft besøg, og de siger, at Styrelsen slet ikke er så nøjeregnende, som man skulle tro. Har du oplevet, at det gav værdi? – Ja og nej. Ja, fordi vi er blevet opmærksomme på nogle arbejdsprocedurer, der kunne strammes op. Nej, fordi det har taget så meget tid. Ikke af klinikkens tid, men af min tid som klinikejer. Og det er tid, som ikke bliver honoreret. Hvori ligger den største udfordring? – Det er ingen udfordring, men nærmere et irritationsmoment. Hvorfor skal jeg betale ca. 7.000 kr. om året, for at de kan besøge mig en gang på 10 år for i et par timer at tjekke tilfældige krav?

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

SØREN ZEDLITZ MIKKELSEN klinikejer, Skødstrup

Er I klar til et tilsyn? – Det tænker vi. Administrativt har det taget lidt tid, og det har været udfordrende i den forstand, at der har været tvivl om, hvordan det risikobaserede tilsyn ville blive håndteret. Men vi har hørt fra kollegaer, at det har været en fin oplevelse. Hvordan har I forberedt jer? – Vi har haft det oppe at vende på personalemøder, og vi er blevet skarpere på, hvem der har hvilke ansvarsområder. Alle ansatte har for nylig været på journalføringskursus for at sikre os, at alt er, som det skal være, og at vi ikke lever i gamle vaner. Har du oplevet, at det gav værdi? – Nej, det synes jeg ikke. De konstant stigende krav til dokumentation er administrativt tunge og kræver mange klinikassistenttimer. Selvfølgelig skal tandlægebranchen holde et højt niveau, men mange krav bliver kørt for stift og firkantet.

Tag med på et planlagt risikobaseret tilsyn på en klinik i Kgs. Lyngby. Læs mere fra side 782.

ANETTE SEJRUP klinikejer, Kruså

Er I klar, hvis I får et tilsyn? – Ja, det vil vi mene. De sidste småting kan blive finpudset på en halv time. Hvordan har I forberedt jer? – Vi har lavet kvalitetssikring ud fra Sundhedsstyrelsens oplæg. Så vi har arbejdet med bedre journalskrivning, ansvarsfordelinger, markering af sterilt gods osv. Vi har i det hele taget bare optimeret strukturen. Har du oplevet, at det gav værdi? – Ja, det synes jeg. Det har hjulpet med at sætte fingeren på de ting, som kunne forbedres, og det har virkelig givet et løft. Det virkede temmelig træls, lige da vi fik de nye retningslinjer, men vi har vendt det til noget positivt.

759 |

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

ABSTRACT

Erhvervsmæssig eksponering i tandklinikken kræver fysiske værnemidler I tandklinikken bliver personalet eksponeret for biologiske, kemiske og fysiske agenser. Disse kan variere fra mikroorganismer til støj og optræde i så forskellige former som aerosoler og stråling. Nationale og internationale direktiver, love og retningslinjer for smitteværn og sundheds-, miljø- og sikkerhedsprocedurer i tandklinikken bestemmer, hvilke fysiske og andre værnemidler personalet skal anvende. Desuden er det vigtigt, at man sætter sig ind i, hvorfor man skal bruge det aktuelle værneudstyr, hvornår man skal bruge det, hvornår man ikke skal bruge det, og hvornår man skal ændre brugen. Eksempler på dette kan være anskaffelse af nye instrumenter eller udbrud af epidemier med nye eller ændrede smitsomme mikroorganismer, som kræver en ny eller ændret beskyttelse. Det er vigtigt at tilpasse de forskellige værnemidler til et acceptabelt og praktisk niveau, som inkluderer alle ansatte. Oplæring i klinikhygiejne bør starte tidligt i studieforløbet for de enkelte odontologiske uddannelser. Kompetence vedrørende anvendelsen skal sikres ved nyindkøb af udstyr. Artiklen præsenterer de oftest forekommende grupper af eksponeringsagenser i tandklinikken, og hvilke fysiske og andre værnemidler der skal, bør og kan benyttes.

Henvendelse til førsteforfatter: Ellen M. Bruzell, email: ebr@niom.no

760 |

Brug af fysiske værnemidler på tandklinikker Ellen M. Bruzell, seniorforsker, civilingeniør, dr.scient., NIOM – Nordisk Institutt for Odontologiske Materialer as, Oslo, Norge Håkon Valen Rukke, forsker, tandlæge, dr.odont., NIOM – Nordisk Institutt for Odontologiske Materialer as, Oslo, Norge

Accepteret til publikation den 31. oktober 2016

andplejepersonale og patienter vil være udsat for en række biologiske, kemiske og fysiske agenser ved forskellige procedurer på klinikken. Anvendelsen af fysiske værnemidler bliver mere effektiv, hvis man har et aktivt og fleksibelt forhold til den påvirkning, man beskytter sig imod. En sådan holdning kræver, at man sætter sig ind i, hvorfor man har behov for værneudstyr, hvornår man skal bruge det, og hvorvidt man skal skifte til andre eller nye værnemidler, fordi påvirkningen har ændret sig. Øget rejseaktivitet blandt befolkningen generelt kan såvel som øget immigration medføre øget forekomst af mikroorganismer, herunder mikroorganismer med ændrede egenskaber (1). Disse forhold nødvendiggør en kontinuerlig gennemgang af infektionsbeskyttende rutiner og eventuelt et udvidet behov for beskyttelse fra vacciner (2). Der kan også opstå beskyttelsesbehov, som ikke er nedfældet i retningslinjer eller klinikkens procedurer, men hvor fysisk beskyttelse alligevel kan være nyttig af hensyn til sundhed og velvære. Det kan fx være anvendelse af høreværn ved støjende operationer under grænseværdier såsom boring eller sandblæsning. Der kan være forskelligt behov for beskyttelse ved tilsyneladende ens eksponering. Fx vil indtrængen af kemikalier være forskellig ved forskellige handskematerialer (3). Personligt tilpasset beskyttelse bidrager til, at man føler sig komfortabel i arbejdssituationen og ikke undlader at anvende værnemidlet. Man vil måske være tilbøjelig til at undlade at bruge beskyttelsesbriller, som ikke sidder godt, eller handsker, som giver håndeksem. Brugen af sikkerhedsudEMNEORD styr må også tilpasses arbejdets art. I enkelte tilDental clinic; fælde kan det være hensigtsmæssigt, at patienpersonal protective ten benytter beskyttelsesbriller mod stænk af equipment; kemikalier og partikler fra bindingsmaterialer electromagnetic radiation; og endodontiske skyllemidler og ved mulighed transmissible for stænk, der indeholder mikroorganismer. Der pathogens; occupational health har været øget fokus på arbejdsmiljø og beskytTANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

Værnemidler på tandklinikker | VIDENSKAB & KLINIK

telse mod forskellige agenser med årene i takt med øget kendskab til, hvilke eksponeringer der kan medføre akut og/eller langsigtet skade. Derudover stiller myndigheder større krav til sikkerhed og arbejdsmiljø end tidligere, fx gennem EU’s direktiver. Ændrede procedurer kan også ændre eksponeringen. I en sammenligning af arbejdsrelaterede sundhedsproblemer hos specialtandlæge i ortodonti i 1987 og 2000 fandt man, at procentandelen af rapporterede dermatoser blev halveret i dette tidsrum. Andelen af tilstande, som ikke havde hudoprindelse, blev ligeledes halveret (4). Hos andre erhvervsgrupper kan øget brug af bestemte materialer eller procedurer medføre øget eksponering, uden at tilstrækkelige beskyttende foranstaltninger er indført: En nyere tyrkisk undersøgelse viste, at der var sket en øgning i lungerelateret sygdom hos tandteknikere i løbet af en syvårsperiode (2005-2012) (5). Tidligt fokus på beskyttelsesforanstaltninger i de odontologiske uddannelser, herunder tandteknikeruddannelsen, danner et godt grundlag for senere vurdering af eksponeringsrisiko. Retningslinjer og krav til beskyttelse mod forskellige agenser kan variere mellem de nordiske lande. I denne artikel tages udgangspunkt i norske forhold, men der refereres til danske love og retningslinjer, hvor det er naturligt, som fx når der er forskel på landenes lovgivning. Eksponeringsagenser og fysisk beskyttelse Inddelingen af fysiske værnemidler er foretaget efter, hvilket agens de skal beskytte imod (Tabel 1). Biologisk smitte Der hersker ingen tvivl om, at den største risiko for alvorlig sundhedsskade hos tandplejepersonale skyldes smitte med mikroorganismer som virus og bakterier. Forekomsten af erhvervsbetingede infektioner blandt medarbejdere i sundhedssektoren er sandsynligvis stærkt underrapporteret (6). Blandt de kendte patogene mikroorganismer som, om end i stærkt varierende grad, kan smitte på tandklinikken, er hepatitis B- og C-virus, herpesvirus (6), humant immundefektvirus (HIV) og bakterien Mycobacterium tuberculosis. Derudover vil Legionella species og Pseudomonas species (6) kunne smitte fra vandsystemer i dentale units til både tandplejepersonale og patienter. Mikroorganismerne kan komme fra diverse kilder, og smittevejene er mange: Overføring kan forekomme bl.a. ved direkte og indirekte kontakt med kontaminerede overflader, stikuheld og perforering af hud med skarpe, kontaminerede (eller utilstrækkeligt dekontaminerede) instrumenter samt kontakt med sårvæske og saliva. Smitte kan også overføres gennem aerosoler, som stammer fra luftvejene eller bliver dannet ved brug af trefunktionssprøjte, ultralydsinstrumenter og roterende instrumenter (6) eller ved ablation med laser. Et ventilationssystem, som ikke fungerer optimalt, kan også sprede luftbåren smitte (6). Rent unitvand kan sikres ved gennemskylning, kemisk desinfektion (7,8), brug af filter (8) og eventuelt ultraviolet stråling. Nødvendige beskyttelsestiltag mod infektioner er at bevare huden intakt, tildække sår, og vaske og desinficere hænTANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

derne. Dertil kommer brug af personlige, fysiske værnemidler som mund/næsebind, egnede handsker, briller eller visir, arbejdstøj og lukkede arbejdssko (7,9). I specielle situationer som fx ved høj risiko for skade på handsker bør man overveje at bruge to lag (9). En amerikansk undersøgelse viste, at handsker kun blev brugt af 80 % af de almenpraktiserende tandlæger (10). For at opnå et effektivt smitteværn mod mikroorganismer er det vigtigt, at alle, som arbejder på klinikken, følger procedurerne. Der er beskrevet et tilfælde, hvor en tandplejer, som havde herpesudbrud på fingrene (herpes whitlow), og som undlod at bruge handsker, smittede 20 ud af 46 patienter (6). Klinikkerne bør have rutiner for smitteværn ved akut behandling af patienter med aktiv tuberkulose. Generelt bør tandbehandling udsættes, til patienten har modtaget behandling for tuberkulose og anses for smittefri. Den globale stigning i forekomst af (multi-)resistente bakterier kan nødvendiggøre supplerende infektionsforebyggende tiltag. Brug af vandtæt overtrækskittel med lange ærmer til engangsbrug ved behandling af patienter med kendt bærerstatus af methicillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA) er et eksempel (11,12). Beskyttelse mod smitte af prioner, som kan give overførbar spongiform encefalopati som Creutzfeldt-Jakobs sygdom (CJS), stiller særlige krav til smitteværn og desinfektionskontrol (13,14), da prioner (som er proteiner) er yderst resistente mod varme og desinfektionsmidler. Der er dog ingen påviselig sammenhæng mellem CJS og arbejde i sundhedssektoren eller mellem tandlægebehandling og overførbar spongiform encefalopati. EU’s direktiv om stikuheld blev indført i 2013 (15). Dette direktiv var ikke optimalt tilpasset tandklinikker (16), men nationale ændringer i Danmark (17) og Norge (18) har gjort direktivet enklere at følge. Det er vigtigt at finde rutiner (7,9), som alle ansatte følger, og som reducerer risikoen for skade. Partikler og aerosoler fra væv og materialer Både patient- og laboratorieprocedurer såsom boring, brug af trefunktionssprøjte, tandrensning og sandblæsning genererer aerosoler og partikler af varierende størrelse fra mange forskellige materialer. Disse kan nå luftveje, øjne og hud og give anledning til ubehag og skader af varierende sværhedsgrad. De samme fysiske værnemidler, som anbefales mod biologiske agenser, vil også beskytte mod materialebaserede agenser med enkelte undtagelser som fx monomerer. Desuden vil punktsug og emhætte være nødvendige i tandtekniske laboratorier. En britisk spørgeskemaundersøgelse om øjenskader i almenpraksis giver en oversigt over øjentraumer, som skyldes fysiske, kemiske og infektiøse kilder (19). Ifølge svarene fra 138 almenpraktiserende tandlæger havde omtrent halvdelen erfaring med øjenskader, og 70 % af disse gjaldt dem selv. De fleste skader (52 %) skyldtes amalgampartikler som penetrerede eller ridsede øjet, mens akrylater stod for 17 %. 87 % af tandlægerne brugte en form for beskyttelsesbriller rutinemæssigt. Om luftvejsreaktioner hos tandplejepersonale skyldes indånding af |

761 |

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

Agens og værnemidler Agens (påvirket mål)

Nærmere beskrivelse/kilde

Udstyr/ instrument

Fysisk værnemiddel, tand plejepersonale

Fysisk værnemiddel, patient

Andre værnetiltag

Biologisk smitte (øjne, luftveje, hud, overflader)

Virus, bakterier, svampe, prioner fra patientens pus, slim, blod, spyt, oralt væv, hud (inkl. partikler/aerosoler) og fra instrumenter og overflader

Alt som er i kontakt med patientens væv/ væsker

Mundbind, handsker, tekstiler, klæder og sko, briller/visir, plaster over sår

Briller/visir, beskyttelsesplast til røntgenfilm og hærdelampe

Rengøring, desinfektion, sterilisering.

Partikler og aerosoler (øjne, luftveje, hud, overflader)

Materialer i patientklinik og tandteknisk laboratorium

Fx slibestøv fra materialer

Mundbind, briller/ visir, handsker, klæder og sko, sug, emhætte

Briller/visir

Ventilation

Faste og flydende stoffer (øjne, luftveje, hud)

Kemikalier og materialer

Dentale materialer og “hjælpestoffer”, skyllemidler, brintoverilte

Mundbind, briller/ visir, handsker, klæder

Kofferdam, briller/visir

Ventilation, "non touch"-teknik

Gasser (luftveje, hud)

Lattergas

Lattergasapparat

Sug/ventilation

Gasmåling, lækagekontrol og vedligehold af udstyr, udsatte personer forlader lokalet

Stråling (øjne, hud, orale slimhinder og væv

Røntgen

Røntgenapparatur: bite-wing, panorama (OPG), cefalostat og Cone Beam CT

Afskærmning mellem lokaler og personlig beskyttelse (fx blyforklæde, blyhandsker)

Behandler forlader lokalet, afstand

Synligt lys

Hærdelampe

Beskyttelsesbriller

Beskyttelsesbriller ved arbejde på fortænder? Kofferdam?

Begrænse irradians, undgå bestråling af blødtvæv hos patient

Synligt lys og infrarød stråling

Laser

Beskyttelsesbriller/ visir, tildækning af hud

Beskyttelsesbriller

Anden (tekstil-) afskærmning for vindue, dør, mellem units

Ultralydsrenser, håndinstrumenter, turbine, sug, sandblæsning

Høreværn

Øvrige ansatte kan forlade lokalet

Støj (øre)

Tabel 1. Oversigt over sædvanligt forekommende biologisk, kemisk og fysisk påvirkning hos tandplejepersonale og patienter og etableret og foreslået (ikke udtømmende liste) fysisk og anden beskyttelse. Table 1. Overview of commonly occurring biological, chemical and physical exposure to dental personnel and patients as well as established and suggested (not exhaustive list of) physical and other forms of protection.

partikler, damp (gasser) eller en kombination af disse, er vanskeligt at fastslå. Hyppigheden af sådanne reaktioner var på ca. 4 % blandt norske specialtandlæger i ortodonti i 2000 (4). Faste og flydende kemikalier og materialer Produktudvikling, enkeltdosispakninger, engangsartikler og ”non touch”-teknik har bidraget til at mindske risikoen for eks|

762 |

ponering for materialekomponenter og kemikalier. Under al behandling med dentale materialer, inklusive brintoverilte ved blegning, vil brug af briller, mundbind og handsker reducere risikoen for utilsigtet eksponering. I nogle tilfælde bør patienten bruge briller som beskyttelse mod stænk af kemikalier og materialer. Kofferdam er indiceret ved enkelte behandlingsprocedurer bl.a. for at beskytte patienten mod stænk og hindre, at TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

Værnemidler på tandklinikker | VIDENSKAB & KLINIK

patienten kan få instrumenter i svælget som fx ved endodontisk behandling. Man bør være særlig påpasselig ved tilstande, hvor autonome reflekser er nedsatte (20). Ifølge den norske Bivirkningsgruppe for odontologiske biomaterialer var andelen af rapporter, som kunne relateres til metaller/legeringer samt plastfyldningsmaterialer og cementer i 2015 stort set lige så stor som andelen af rapporter, der var relateret til amalgam (21). I 2015 var der ingen rapporter fra tandplejepersonale. Antallet af rapporter (totalt 73) var lavere end det gennemsnitlige antal på 109 pr. år (2003-2015). Fordelingen af antallet af indsendte rapporter til Bivirkningsgruppen i 2015 mellem erhvervsbetingede og patientrelaterede bivirkninger reflekterer ikke det historiske forhold mellem disse grupper, når det drejer sig om frekvensen af rapporterede bivirkninger. Tidligere rapporter om patientrelaterede bivirkninger fra dentale biomaterialer (inklusive handsker) var under 1 % ifølge undersøgelser i tidsrummet 1991-2002 (22), mens frekvensen af tilsvarende bivirkninger blandt tandplejepersonale varierede mellem 15 % og 38 % i skandinaviske studier fra årene 1996-2000 (22). Selv om antallet af rapporterede bivirkninger hos patienter er lavt, når det store antal behandlinger tages i betragtning, har vi begrænset viden om mulige langtidsskadevirkninger af eksponering fra dentale materialer ud over amalgam (23). Et studie, som undersøgte hudproblemer på hænderne hos danske tandteknikere, fandt, at forekomsten af sådanne lidelser var 36 %. Forekomsten var stabil over 10 år og 38 % højere end hos kontrolpersoner, som ikke arbejdede med akrylater (24). Selv om man benytter ”non touch”-teknik, kan man få materialesnavs på hænderne, og egnede handsker vil yde en vis beskyttelse i nogen tid. Handskerne skal fortrinsvis være pudderfrie. The U.S. Food and Drug Administration har foreslået at forbyde brug af pudderhandsker (25), fordi pudderet i latexhandsker kan være bundet til proteiner, som kan give anledning til allergiske reaktioner i luftvejene. Gasser Lattergas Flere norske sygehuse er holdt op med at bruge lattergas (kvælstofforilte) som smertelindring på fødeafdelingerne, efter at der er påvist for høje værdier af gassen i lokalerne. På tandklinikker, hvor lattergas kun bruges af og til, vil eksponeringen af personalet være lav, forudsat at gasapparaturet er sufficient vedligeholdt, og gasniveauerne er under grænseværdierne. På klinikker, som hyppigt anvender lattergas, er risikoen for utilsigtet eksponering naturligvis større. Lattergas er reproduktionstoksisk ved, at den kan inaktivere vitamin B12, som har betydning for DNA-syntesen (26). Forskningslitteraturen er ikke entydig med hensyn til, hvilken dosis lattergas der kan give uønskede effekter; men fosterskader er demonstreret i dyreforsøg, og nedsat frugtbarhed hos amerikanske klinikassistenter blev påvist i en undersøgelse, som blev publiceret i 1992 ((26) og referencer heri). Det er vigtigt at beskytte medarbejdere, som planlægger at blive gravide eller er i første del af svangerskabet. TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

KLINISK RELEVANS Øget bevidsthed om overføring af smitsomme mikroorganismer i sundhedssektoren førte til, at der blev indført generelle infektionshygiejniske retningslinjer i Danmark i 1988. Den tekniske udvikling af hærdelamper, som er gået i retning af stærkere og mere øjenskadeligt lys, ændrede

behovet for øjenbeskyttelse. Øget fokus på sundhed, miljø og sikkerhed kan føre til ny viden om potentielt skadelige agenser såsom fx materialekomponenter, resistente mikroorganismer og støj. Valg af beskyttelsesudstyr er en kontinuerlig proces, som hele klinikteamet må inddrages i.

Lattergas er tungere end luft, men også ekstremt ekspansiv. Det vil sige, at gaslækage let kan opstå, og at eksponering kan forekomme fra gas, som patienten puster ud, når operatøren står tæt på. Et velfungerende udsug har vist sig at være nødvendigt for at holde gasniveauerne under grænseværdierne (26). Amalgamdamp En canadisk undersøgelse af koncentrationer af kviksølvdamp i rumluften under præklinisk træning for tandlægestuderende viste, at brug af vandspray og sug holdt kviksølvdampen under de fastsatte grænseværdier (27). Forfatterne anbefalede også kliniktøj og åndedrætsværn, når studenterne skulle øve amalgambehandling. Fysiske agenser Generelle stråleværnsprincipper indebærer, at behandling eller diagnosticering skal være forsvarlig og berettiget, og at eksponeringen skal holdes så lav, som det er praktisk muligt at opnå (As Low As Reasonably Achievable; ALARA). Ved vurdering og rådgivning om forhold, hvor man er usikker på grad og effekt af eksponering, og/eller der ikke foreligger kendt sundhedspåvirkning, bruges ofte forsigtighedsprincippet. Røntgenstråling Der stilles krav til bygningsmæssig afskærmning af rum, hvor der foregår røntgeneksponering (28-30). Kravene er afhængige af afstanden til personer i tilstødende lokaler, spændingen på røntgenapparatet og det daglige antal røntgenoptagelser (gælder anlæg < 70 kV). Afskærmningen angives i blyækvivalenter, hvilket vil sige, at andre bygningsmaterialer end bly kan anvendes (29,30). Ifølge dansk lovgivning skal røntgenapparatet placeres i et særskilt rum, hvis der tages flere end 25 røntgenoptagelser pr. dag (under 70 kV) (28). Siden 2007 er det ikke obligatorisk at beskytte patienten ved dental røntgenundersøgelse i Danmark (31,32). Norske stråleværnsmyndig|

763 |

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

heder anbefaler derimod, at patienten bruger thyreoideakrave ved intraoral tandrøntgen, hvis glandula thyreoidea kan rammes af eller ligger nær primærstrålen (33). Den internationale stråleværnskommission for ioniserende stråling, International Commission on Radiological Protection (ICRP), som de nordiske stråleværnsbestemmelser er baseret på, sætter dosisgrænser for arbejdere på 20 milli-Sievert (mSv)/år i gennemsnit over fem år. For eksponering af enkeltorganer, som et mindre hudområde, gælder en årlig dosisgrænse på 500 mSv/år (34). Hvis man antager, at en enkeltdosis til huden på en operatør modsvarer en typisk patientdosis ved intraorale undersøgelser, 5 µSv (35), skal der 100.000 eksponeringer til for at nå denne dosisgrænse. Dog gælder ALARA-princippet under dosisgrænsen, så operatøren skal først og fremmest beskyttes af de eksisterende afskærmningsmuligheder eller holde mindst to meters afstand fra den direkte stråling (28). Personer, som støtter patienter eller holder i film eller kassetter, må heller ikke udsættes for direkte stråling, og de skal bruge beskyttelsesudstyr mod spredt stråling (gælder anlæg > 70 kV) (29). Digital intraoral røntgen udsætter patienten for meget lave doser (< 0,0015 mSv) (33). Brug af digital film, som nu anvendes mest, og firkantet kollimering i stedet for rund kan reducere dosis yderligere (36). Røntgenapparatur med firkantet kollimering har et mindre strålingsfelt end apparatur med rund kollimering (36). I Norge anbefales det generelt at benytte firkantet kollimering ved intraoral røntgen for at opnå dosisreduktion på mere end 60 % (33,36). Imidlertid kan det ved enkelte røntgenundersøgelser være berettiget at benytte rund kollimering. Optisk stråling Dagens tandklinikker kan have flere forskellige optiske kilder, som udsender ultraviolet, synlig eller infrarød stråling (37). Blandt disse er arbejdslampen og hærdelampen de mest udbredte, og de udsender stråling, som består af flere bølgelængder. Endvidere benyttes lasere (ofte kun én bølgelængde) til en række forskellige behandlinger. Diagnostisk værktøj kan være udstyret med optiske kilder, og flere anvender mikroskop ved endodonti og lupbriller med lys ved visse behandlinger. Dagens LED-baserede hærdelamper er stærke nok til potentielt at kunne give både akutte og kroniske øjenskader. Dette kan undgås ved at bruge blålysbeskyttende briller eller håndholdte skærme af relevant størrelse (37). I særlige tilfælde, fx ved arbejde med fortænder og på børn, kan det være aktuelt også at udstyre patienten med beskyttelsesbriller. Ved brug af lasere af en vis styrke og med bølgelængder i det synlige og infrarøde område skal både operatør og patient anvende egnede beskyttelsesbriller for at undgå diverse øjenskader (38). I enkelte behandlingssituationer med lasere af bestemte bølgelængder kan man opleve, at biologisk væv, mikroorganismer, virus eller materialedele slynges ud (38). Brug af stærke optiske kilder i mundhulen kan give termisk skade i patientens blødtvæv. Selv |

764 |

om man skulle forvente, at kofferdam ville yde en vis beskyttelse, har det vist sig ikke altid at være tilfældet, og patienter har fået sår i mundhulen efter fyldningsterapi med en helt ordinær hærdelampe og under anvendelse af kofferdam (39). Et godt beskyttende tiltag mod optisk stråling både overfor patient og operatør vil være at undgå stærkere lamper end nødvendigt for at hærde fyldningen. Elektromagnetisk interferens og funktionssvækkelse I visse tilfælde, dvs. ved kombinationer af enkelte dentale instrumenter og implanterbart medicinsk udstyr, kan der opstå interferens mellem udstyrets elektromagnetiske felter, eller der kan opstå funktionssvækkelse på udstyret af andre årsager. Ud over et enkelttilfælde om rapporteret hovedpine efter lyshærdning hos en patient med implanterede hjerneelektroder (23) er det påvist, at en batteridreven LED hærdelampe interfererede med ydeevnen ved pacemakere og implanterbare hjertedefibrillatorer (23). To tidligere studier med andre hærdelamper bekræftede ikke en sådan sammenhæng (23). Det er også vist, at funktionen af cochlearimplantater kan svækkes i nærværelse af elektrokirurgiske instrumenter, og brug af sådanne instrumenter er derfor kontraindiceret (23,40). Under røntgenoptagelse skal man slå cochlearimplantatets taleprocessor fra og placere den i god afstand fra røntgenapparatet (40). Støj Det gennemsnitlige lydtryksniveau i løbet af en arbejdsdag skal være under 85 dB (41), og det maksimale lydtryk (impulslyd) skal være under henholdsvis 137 dB i Danmark (42) og 130 dB i Norge (41). Over disse niveauer er høreværn påbudt (41,42). Måling af lydtryksniveauet fra turbiner, vinkelstykker, sug og scalere i relevant arbejdsafstand i en norsk tandklinik gav lydtryksværdier i området 80-85 dB. Turbiner kan i enkelte tilfælde komme op på 90-100 dB. Disse værdier var fra enkeltmålinger, så arbejdsdagens gennemsnitlige støjniveau blev lavere. Rapporten konkluderede dog, at tandplejepersonale i perioder kan opleve høreskadelig støj på klinikken. De norske decibelniveauer er af samme størrelsesorden som de værdier, der er målt i tilsvarende klinikker i andre lande (43). Målinger fra en universitetsklinik i Syrien viste, at det i klinikken var håndstykker, som gav det højeste lydtryk (92 dB), mens sandblæsning gav den højeste værdi i det tandtekniske laboratorie (96 dB) (44). I en undersøgelse af 20 amerikanske tandplejere og 20 kontroller fandt man, at støj fra ultralydsrensere med en vis frekvens gav hørenedsættelse (45). I en nyere undersøgelse af 372 amerikanske tandplejere med gennemsnitsalder på 56 år var forekomsten af selvrapporterede høreproblemer 40 % mod 17 % i den generelle befolkning over 70 år. Af tandplejerne med høreproblemer mente 17 %, at problemerne skyldtes eksponering fra ultralydsrensere. Flertallet af dem havde fået bekræftet diagnose fra audiograf (45). Også patienter påvirkes af støj fra TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

Værnemidler på tandklinikker | VIDENSKAB & KLINIK

dentalt udstyr: En indisk undersøgelse med 180 patienter viste en sammenhæng mellem støjniveau og følelse af ubehag og frygt i forbindelse med tandlægebehandling (46). Det er beskrevet, at ældre turbiner støjer mere med tiden, så det er vigtigt at vedligeholde disse instrumenter (43). Det kan også være fornuftigt at vurdere støjniveauet på instrumenter før nyanskaffelser. Det kan være hensigtsmæssigt at bruge ørepropper, gerne med snor, ved støjende arbejdsopgaver, selv om det kan vanskeliggøre kommunikationen.

Konklusion Valg og brug af fysisk og anden beskyttelse mod biologiske, kemiske og fysiske agenser i tandklinikken skal, ud over at nationale retningslinjer og love bliver efterlevet, være en kontinuerlig, praktisk og videnskabeligt baseret proces. Tak Vi vil takke professor emeritus Arne Hensten og direktør, professor Jon E. Dahl, NIOM, for interessante og nyttige diskussioner om klinikhygiejne.

ABSTRACT (ENGLISH) Use of physical protective equipment at dental clinics Members of the dental team are exposed daily to biological, chemical and physical agents. These vary for example, from microorganisms to noise, and are present in forms as diverse as aerosols and gasses. National and international directives, legislation and guidelines for infection control, and occupational health issues intended for the dental clinic, govern the physical and other types of protection required. In addition, it is important to be acquainted with the justification for any specific protective item, when and when not to use it and when an upgrade is required. Examples are the purchase of new instruments and

equipment or the outbreak of epidemics of new or altered microorganisms that require a new or a different type of protection. It is important to adapt the use of personal protection to an acceptable and practical level that includes the entire dental team. Occupational health education should be introduced at an early stage in the curriculum of the dental team. User competence in using personal protection must be ensured when new equipment is acquired. This article presents the types of exposure agents most frequently met in the dental clinic and the corresponding physical and other personal protection devices that should or may be used.

Litteratur 1. Steinbakk M, Sunde M, Urdahl AM et al. Antibiotikaresistens – kunnskapshull, utfordringer og aktuelle tiltak. Rapport fra tverrsektoriell ekspertgruppe. Nasjonalt folkehelseinstitutt, Divisjon for smittevern, Oslo, Norge, 2014. (Set 2016 oktober). Tilgængelig fra: URL: https:// www.fhi.no/globalassets/migrering/dokumenter/pdf/2014antibiotikaresistens.pdf 2. Gade C, Skinhøj P, Larsen HL. Vaccination af tandlæger. Tandlægebladet 2013;117: 922-30. (Set 2016 oktober). Tilgængelig fra: URL: http://kliniskfarmakologi. dk/uf/90000_99999/93571/ f5e1a7c59443acd83d862823 6383b670.pdf 3. Lönnroth EC, Wellendorf H, Ruyter E. Permeability of different types of medical protective gloves to acrylic monomers. Eur J Oral Sci 2003;111:440-6. 4. Jacobsen N, Hensten-Pettersen A. Changes in occupational health problems and adverse

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

patient reactions in orthodontics from 1987 to 2000. Eur J Orthod 2003;25:591-8. Dogan DÖ, Berk S, Gumus C et al. A longitudinal study on lung disease in dental technicians: what has changed after seven years? Int J Occup Med Environ Health 2013;26:693-701. Laheij AM, Kistler JO, Belibasakis GN et al. European Oral Microbiology Workshop (EOMW) 2011. Healthcare-associated viral and bacterial infections in dentistry. J Oral Microbiol 2012;4:17659. CENTRAL ENHED FOR INFEKTIONSHYGIEJNE. Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) for tandklinikker. 1.1 udgave. Statens Serum Institut 2015. (Set 2016 oktober). Tilgængelig fra: URL: http:// www.ssi.dk/~/media/Indhold/ DK%20-%20dansk/Smitteberedskab/Infektionshygiejne/NIR/ NIR%20Tandklinikker.ashx Pettersen JE. Vannrapport 123. Forebygging av legionellasmitte

– en veiledning. 4. utgave. Nasjonalt folkehelseinstitutt, Divisjon for miljømedisin, Oslo, Norge, 2014. (Set 2016 oktober). Tilgængelig fra: URL: https://www.fhi.no/ globalassets/migrering/dokumenter/pdf/forebygging-avlegionellasmitte---en-veiledning. pdf 9. UNIVERSITETENE I BERGEN, OSLO OG TROMSØ. Retningslinjer for smittevern ved de odontologiske læresteder i Norge. 2015. (Set 2016 oktober). Tilgængelig fra: URL: http:// www.uib.no/sites/w3.uib.no/ files/attachments/retningslinjer_for_smittevern_ved_de_odontologiske_laeresteder_i_ norge._januar_2015_0.pdf 10. Myers R, Larson E, Cheng B et al. Hand hygiene among general practice dentists: a survey of knowledge, attitudes and practices. J Am Dent Assoc 2008;139:948-57. 11. CENTRAL ENHED FOR INFEKTIONSHYGIEJNE. Vejledning

om forebyggelse af spredning af MRSA, 3. udgave, Sundhedsstyrelsen. Statens Serum Institut 2016 (Set 2016 oktober). Tilgængelig fra: URL: http:// www.ssi.dk/~/media/Indhold/ DK%20-%20dansk/Smitteberedskab/Infektionshygiejne/MRSA/ MRSA%20Bilag%204%20Klinikker.ashx 12. DEN NORSKE TANNLEGEFORENING. Tannbehandling og MRSA- Informasjon til tannhelsepersonell. (Set 2016 oktober). Tilgængelig fra: URL: https://www.tannlegeforeningen.no/ViewFile.aspx?id=6938 13. Azarpazhooh A, Fillery ED. Prion disease: the implications for dentistry. J Endod 2008;34:1158-66. 14. Lingaas E. Prioner og smittevern. Oslo universitetssykehus –Rikshospitalet, Oslo, Norge. 2012. (Set 2016 august). Tilgængelig fra: URL: http://www.infeksjonskontroll.no/ikbViewer/Content/461442/Prioner%20og%20 smittevern.pdf

765 |

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

15. EUROPEAN UNION. EU Council Directive 2010/32/EU of 10 May 2010 implementing the Framework Agreement on prevention from sharp injuries in the hospital and healthcare sector concluded by HOSPEEM and EPSU. Official Journal of the European Union. 2010 (June 1): L 134(53):66-72. Eur-Lex website. 2010. (Set 2016 oktober). Tilgængelig fra: URL: http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ: L:2010:134:0066:0072:EN:PDF 16. Skoglund LA, Vigen EC, Teigmo BO. Stikkskadedirektivet og lokalanestesi i odontologisk praksis. Nor Tannlegeforen Tid 2014;124:216-19. (Set 2016 oktober). Tilgængelig fra: URL: http://www.tannlegetidende.no/ asset/2014/P14-03-216-9.pdf 17. ARBEJDSTILSYNET. Stik- og sk æresk ader. At-vejledning 10.1.1. November 2013 (Set 2016 oktober). Tilgængelig fra: URL: https://arbejdstilsynet.dk/da/ regler/at-vejledninger/s/10-1-1stik-og-skaereskader 18. ARBEIDS- OG SOSIALDEPARTEMENTET. Forskrift om utførelse av arbeid. Oppbevaring, håndtering, transport og avfallsbehandling. 2011. Hefte 14, § 6-10. (Set 2016 august). Tilgængelig fra: URL: https://lovdata.no/dokument/ SF/forskrift/2011-12-06-1357/ KAPITTEL_2-5#KAPITTEL_2-5 19. Farrier SL, Farrier JN, Gilmour AS. Eye safety in operative dentistry – a study in general dental practice. Br Dent J 2006;200:218-23. 20. Mahesh R, Prasad V, Menon PA. A case of accidental aspiration of an endodontic instrument by a child treated under conscious sedation. Eur J Dent 2013;7:225-8. 21. BIVIRKNINGSGRUPPEN FOR ODONTOLOGISKE BIOMATERIALER UNI HELSE / UNI RESEARCH AS. Årsrapport 2015, Bergen, Norge. 2016. (Set 2016 oktober). Tilgængelig fra: URL: bivirkningsgruppen_arsr_2015.pdf 22. Hensten A, Jacobsen N. Occupational exposures. In: Schmalz G, Arenholt-Bindslev D, eds. Biocom-

766 |

patibility of dental materials. Berlin: Springer-Verlag, 2009;311-24. 23. EUROPEAN UNION. SCENIHR (Scientific Committee on Emerging and Newly-Identified Health Risks). Scientific Opinion on The safety of dental amalgam and alternative dental restoration materials for patients and users. 2015. (Set 2016 oktober). Tilgængelig fra: URL: http://ec.europa.eu/ health/scientific_committees/ emerging/docs/scenihr_o_046. pdf 24. Mürer AJL, Poulsen OM, RoedPetersen J et al. Skin problems among Danish dental technicians. Contact Dermatitis 1995;33:42-7. 25. FDA (U.S. Food and Drug Administration). FDA proposes ban on most powdered medical gloves. 2016. (Set 2016 oktober). Tilgængelig fra: URL: http:// www.fda.gov/NewsEvents/Newsroom/PressAnnouncements/ ucm491466.htm 26. Brunick A, Clark M. Nitrous oxide and oxygen sedation: an update. Dent Assist 2010;79:22-30. 27. Warwick R, O’Connor A, Lamey B. Mercury vapour exposure during dental student training in amalgam removal. J Occup Med Toxicol. 2013;8:27. 28. SUNDHEDSSTYRELSEN. Bekendtgørelse om dentalrøntgenanlæg til intraorale optagelser med spændinger til og med 70 kV. Bekendtgørelse nr. 209 af 6. april 1999. (Set 2016 oktober). Tilgængelig fra: URL: https:// www.retsinformation.dk/Forms/ R0710.aspx?id=21117 29. SUNDHEDSSTYRELSEN. Bekendtgørelse om større dentalrøntgenanlæg. Bekendtgørelse nr. 663 af 16. august 1999. (Set 2016 oktober). Tilgængelig fra: URL: https://www.retsinformation. dk/Forms/R0710.aspx?id=21233 30. Widmark A, Friberg EG, Olerud HM et al. Veileder om medisinsk bruk av røntgen- og MR-apparatur. Veileder til forskrift om strålevern og bruk av stråling. Veileder nr. 5 Østerås, Norge: Statens strålevern, 2005. (Rev. september 2014).

(Set 2016 oktober). Tilgængelig fra: URL: http://www.nrpa.no/ filer/2e5ac2ed79.pdf 31. SUNDHEDSST YRELSEN. Be kendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om dentalrøntgenanlæg til intraorale optagelser med spændinger til og med 70 kV. Bekendtgørelse nr. 1091 af 03. september 2007. (Set 2016 oktober). Tilgængelig fra: URL: https://www.retsinformation. dk/Forms/R0710.aspx?id=11439 32. SUNDHEDSSTYRELSEN. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om større dentalrøntgenanlæg. Bekendtgørelse nr 1092 af 03. september 2007. (Set 2016 oktober). Tilgjengelig fra: URL: https://www.retsinformation. dk/Forms/R0710.aspx?id=11440 33. STATENS STRÅLEVERN. Tannrøntgen. (Set 2016 oktober). Tilgængelig fra: URL: http:// www.nrpa.no/tannroentgen 34. Nucleonica [wiki]. Radiological limits. (Set 2016 oktober). Tilgængelig fra: URL: http:// www.nucleonica.com/wiki/index.php?title=Radiological_limits 35. Hart D, Wall BF. Radiation exposure of the UK population from medical and dental x-ray examinations. Chilton, NRPB (National Radiological Protection Board)W4, 2002. (Set 2016 oktober). Tilgængelig fra: URL: http:// cloud.medicalphysicist.co.uk/ nrpb_w4.pdf 36. EUROPEAN COMMISSION. Radiation Protection 136. European guidelines on radiation protection in dental radiology. The safe use of radiographs in dental practice. 2004. (Set 2016 august). Tilgængelig fra: URL: http:// ec.europa.eu/energy/sites/ener/ files/documents/136_0.pdf 37. Bruzell E, Christensen T, Johnsen B. Sufficient øjenbeskyttelse reducerer risikoen for øjenskader fra hærdelamper. Tandlægebladet 2015;119:368-78. (Set 2016 august). Tilgængelig fra: URL: http://www.tandlaegebladet.dk/ tbarkiv/TB052015-368-381.pdf

38. Bruzell EM, Nilsen LTN. Trygg bruk av laser i tannpleien. In: Holmstrup P, ed. Aktuel Nordisk Odontologi 2014. København: Munksgaard Danmark, 2014;39:167-82. (Set 2016 august). Tilgængelig fra: URL: http://aktuel-nordisk-odontologi. munks.gyldendaluddannelse. dk/fileadmin/filer/ubeskyttede_filer/2014/12_Trygg_bruk_ av_laser_i_tannpleien.pdf 39. Spranley TJ, Winkler M, Dagate J et al. Curing light burns. Gen Dent 2012;60(4):e210-14. 40. BRITISH COCHLEAR IMPLANT GROUP. Recommended guidelines on safety for cochlear implant users. 2014. (Set 2016 oktober). Tilgængelig fra: URL: http://ais.southampton.ac.uk/ f iles/2013/09/BCIG-SafetyGuidelines-2014.pdf 41. ARBEIDSTILSYNET. Støy og h e l s e ( S et 2 016 o k to b e r ) . Tilgængelig fra: URL: http:// www.arbeidstilsynet.no/fakta. html?tid=78245 42. ARBEJDSTILSYNET. Høreskadende støy. (Set 2016 oktober). Tilgængelig fra URL: http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/stoj/ horeskadende-stoj 43. Lazar A, Kauer R, Rowe D. Hearing difficulties among experienced dental hygienists: A Survey. J Dent Hyg 2015;89:378-83. 44. Qsaibati ML, Ibrahim O. Noise levels of dental equipment used in dental college of Damascus University. Dent Res J (Isfahan) 2014;11:624-30. 45. Wilson JD, Darby ML, Tolle SL et al. Effects of occupational ultrasonic noise exposure on hearing of dental hygienists: a pilot study. J Dent Hyg 2002;76:262-9. 46. Yousuf A, Ganta S, Nagaraj A et al. Acoustic noise levels of dental equipments and its association with fear and annoyance levels among patients attending different dental clinic setups in Jaipur, India. J Clin Diagn Res 2014;8:ZC29-34.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

Behandl patienternes bruksisme – ikke kun symptomerne Måler og reducerer bruksisme

Tilmeld dig kurset d. 24. november på www.dentalkurser.dk

Fordi gode dage starter med gode nætter Book en tid hos en af vores konsulenter for demonstration! Sunstar | Midt- & Nordjylland 25 64 70 76 | Sjælland/Lolland-Falster 21 20 54 45 | København/Nordsjælland 30 30 48 16 |Sydjylland & Fyn 31 32 43 44 | www.GrindCare.dk

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

ABSTRACT

Kemiske stoffers skadevirkninger på tandklinikker: forekomst og forebyggelse Arbejdet på en tandklinik indebærer kontakt med en række kemiske stoffer, der kan medføre udvikling af temporære eller permanente skader hos personalet, oftest i form af allergiske reaktioner, men også som irritative, cancerogene eller organtoksiske effekter. Allergi kan optræde som straksallergi eller kontaktallergi, og tandlæger og klinikassistenter hører til de faggrupper, der hyppigst får arbejdsbetinget eksem, der også kan være irritativt betinget. De kemiske stoffer kan stamme fra tandfyldningsmaterialer, fx kviksølv fra amalgam og monomer fra resinbaserede materialer. Stofferne kan frigives ved både fremstilling, pudsning og fjernelse af fyldninger. Derudover anvendes forskellige biocider/kemiske desinfektionsmidler til både kliniske og infektionshygiejniske formål som hånd-, overflade- og henstandsdesinfektion. Endelig kan handsker indeholde allergifremkaldende latexprotein og gummikemikalier samt give anledning til irritativt eksem efter langvarig brug. Grundlæggende kan skaderne forebygges ved substitution af farlige stoffer, valg af godkendte produkter, overholdelse af fastsatte grænseværdier og sundhedsmæssigt forsvarlig tilrettelæggelse af arbejdet, herunder udarbejdelse af lokale brugsanvisninger. Da udvikling af skader sker efter enten direkte kontakt eller indånding af kemiske stoffer, kan skaderne forebygges ved tiltag som anvendelse af ”no touch teknik”, god udsugning/ventilation, der reducerer stænk, sprøjt og aerosoldannelse og anvendelse af personlige værnemidler i form af beskyttelseshandsker, -briller og mundbind/maske.

Henvendelse til førsteforfatter: Tove Larsen, email: tla@sund.ku.dk

768 |

Kemiske stoffers skadevirkninger på tandklinikker Tove Larsen, lektor, ph.d., Odontologisk Institut, Det Sundheds videnskabelige Fakultet, Københavns Universitet Jan Tore Samuelsen, seniorforsker, dr.philos., NIOM – Nordisk institutt for odontologiske materialer as, Oslo, Norge Jeanne Duus Johansen, professor, overlæge, dr.med., Videncenter for Allergi, Hud- og Allergiafdelingen, Herlev-Gentofte Hospital

Accepteret til publikation den 6. januar 2017

n række af de stoffer og materialer, der anvendes i arbejdet på en tandklinik, indeholder kemikalier, der på forskellig vis kan have skadelige virkninger for patienter eller personale (1,2). I denne artikel behandles udelukkende de arbejdsmiljømæssige risici for personalet. Kemikalierne kan findes i fx tandfyldningsmaterialer som amalgam, komposit plast og akrylater, i biocider til klinisk eller infektionshygiejnisk brug eller endda i de handsker, der anvendes for at beskytte mod udsættelse for smitsomme mikroorganismer og kemikalierne selv (3,4). De skadelige virkninger kan manifestere sig på huden i form af ætsning, irritativt eksem eller allergiske reaktioner som eksem, kløe og astma, men der kan også være tale om fx mutagene, cancerogene eller øvrige organtoksiske effekter (5). Udvikling af skadevirkninger forudsætter, at personalet eksponeres for stofferne ved enten direkte kontakt eller indånding af indholdsstoffer eller partikler. Dette indebærer, at de skadelige virkninger kan forebygges ved tiltag, der eliminerer eller reducerer kontakt med og risiko for indånding af stofferne. Derfor er det vigtigt at kende til de mulige risici ved de specifikke stoffer, så de korrekte forebyggende tiltag kan tages i brug ved arbejde med forskellige kemiske stoffer (5). I det følgende gennemgås de væsentligste kendte skadevirkninger ved henholdsvis tandfyldningsmaterialer og biocider anvendt i infektionshygiejnen. Flere biocider anvendes også i mindre mængder i klinikken, og her skal tages samme forholdsregler som ved infektionshygiejnisk anvendelse. EMNEORD Derefter afrundes med et samlet afsnit om allergiske reaktioner og eksem som nok de mest Methacrylate; disinfectants/ udbredte skadevirkninger. Undervejs angives biocides; allergy; mulige beskyttelsesforanstaltninger i forhold til hand eczema; de enkelte eksponeringstyper. gloves TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

Kemiske stoffers skadevirkninger | VIDENSKAB & KLINIK

Skadevirkning af dentalmaterialer I klinikken er dentalmaterialerne en vigtig kilde til kemikalieeksponering. Tandplejepersonale håndterer dagligt materialer, som eksempelvis kan bestå af metallegeringer, keramer, hærdet og uhærdet resin, silikatglas, ZnO-eugenol og glasionomer. Eksponering sker hovedsagelig ved direkte kontakt og indånding, hvor både flygtige indholdsstoffer og partikler frigjort ved beslibning kan give anledning til luftvejseksponeringen. Den mest omtalte eksponering er traditionelt kviksølv fra amalgam. Tidligere studier har vist, at tandplejepersonale har et højere niveau af kviksølv i kroppen end den generelle befolkning. Det er også sandsynligt, at erhvervsmæssig eksponering har været årsag til sundhedsproblemer (3). Øget viden, bedre arbejdsteknik, æstetiske hensyn og indførelse af strenge restriktioner eller totalforbud mod amalgam har imidlertid ført til kraftig reduktion i anvendelse og eksponering. I 2015 var andelen af nye amalgamfyldninger i Danmark så lav som 2,5 % (6). Så længe amalgam fortsat er i brug og findes i patienternes tænder, vil det være en eksponeringskilde, som det er vigtigt at være opmærksom på og tage forholdsregler imod. Vandafkøling og højvolumensug bør altid anvendes for at reducere kviksølveksponeringen til et minimum, når man pudser og udborer amalgam. Amalgamfyldninger fjernes i større stykker. Man bør bruge nye, skarpe hårdtmetalbor, så fyldningen ikke pulveriseres. Det mest benyttede alternativ til amalgam er resinbaserede kompositter, som hærdes i munden på patienten. Både kompositterne og de primer-/bindingsystemer, der benyttes ved denne behandling, har i uhærdet form reaktive metakrylatmonomerer som en hovedkomponent. Disse kemikalier har et allergisk potentiale, og kontaktdermatitis forårsaget af direkte kontakt er et dokumenteret problem. Selv om “no-touch teknik” reducerer direkte hudeksponering, vil tandplejepersonale eksponeres for lavere metakrylatkoncentrationer, som forekommer i luften (4). Arbejdsprocedurer for både fremstilling, pudsning/tilpasning og fjernelse af gamle fyldninger vil kunne give øget frigivelse/fordampning af metakrylater til luften. De kliniske fund vedrørende allergisk potentiale er uddybet i laboratorieforsøg med celler i kultur, hvor der er påvist interaktioner mellem metakrylater og molekyler i cellerne samt ændringer i intracellulære signaler efter metakrylateksponering. Flere metakrylater har vist sig at reagere spontant med aminosyren cystein, som findes i proteiner (7). En sådan binding til proteiner vil kunne ændre proteinernes struktur. Ændrede proteinstrukturer kan forklare metakrylaternes allergiske potentiale, men vil også generelt kunne forstyrre proteiners funktioner. I enkelte laboratorieundersøgelser er det desuden antydet, at metakrylater kan forårsage skader på generne (8). Der foreligger imidlertid ikke dokumentation for, at sådanne skader optræder i kroppen hos eksponerede individer. Ved pudsning/tilpasning og fjernelse af materialer vil partikler fra materialerne frigives til luften. Målinger har vist, at niveauet af svævestøv i klinikken øges i løbet af en arbejdsdag TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

(9). Som fyldstof i mange materialer benyttes i dag partikler med en størrelse helt ned til nanometerområdet (nm), og studier har vist, at frigivne slibepartikler også kan være i denne størrelsesorden (10). Mindre partikler kan lettere optages i celler; men der er kun få undersøgelser, som viser, hvordan partikler, der frigives ved håndtering af dentalmaterialer, påvirker levende celler. Det er påvist i laboratorieforsøg, at eksponering for silikatpartikler, som indgår i kompositter, kan påvirke immunresponset (11); men det vides foreløbig ikke, om partikler, der frigives fra hærdede materialer, også påvirker celler på denne måde. Den hyppigst forekommende sundhedseffekt, som er forårsaget af dentalmaterialer, er metakrylatallergi. Der er også andre dentalmaterialer, som indeholder allergener; men sammenlignet med metakrylatallergi er sundhedsproblemerne som følge af håndtering af disse materialer få. ZnO-eugenol og legeringer, som indeholder nikkel, kobolt og krom, er eksempler på sådanne materialer. Biocider anvendt i infektionshygiejnen I den kliniske hygiejne kan både sterilisationsopgaver og en række desinfektionsopgaver udføres vha. fysiske metoder, dvs. varme i form af sterilisation, typisk ved autoklavering, og termisk desinfektion i dentalopvaskemaskine eller evt. mikrobølgeovn. Men der resterer en række nødvendige desinfektionsopgaver, hvor de fysiske metoder ikke kan anvendes, så det er nødvendigt at anvende kemisk desinfektion. Det drejer sig om hånddesinfektion (samt hud- og slimhindedesinfektion), henstandsdesinfektion af tandtekniske arbejder, desinfektion af dentalunits vandsystemer og overfladedesinfektion af forskellige materialer, større udstyr og inventar. Ved disse opgaver kan huden eller de involverede materialer ikke tåle de temperaturer, der er nødvendige for at opnå en desinfektion, eller det kan rent praktisk ikke lade sig gøre at udføre varmedesinfektion, fx ved overfladedesinfektion af inventar. Til disse desinfektionsopgaver udvælges kemiske desinfektionsmidler/biocider på basis af deres antimikrobielle effekt overfor deres mulige skadevirkninger på især personalet, dvs. arbejdsmiljøet, samt på materialer og omgivende miljø (12). I dette afsnit omtales kun de mulige arbejdsmiljømæssige problemer forbundet med biociderne. Anvendelse af kemiske midler kan i yderste konsekvens indebære en risiko for fysisk fare i form af brand eller eksplosion. Herudover består skadevirkningerne ved biocider i mulig sundhedsfare som følge af ætsning og irritation, akut giftighed, kroniske sundhedsskader samt sensibilisering. Her kan fx være tale om stoffer, der er kræftfremkaldende, mutagene, reproduktionstoksiske, hormonforstyrrende eller fremkalder allergi i forskellige former. Skaderne kan opstå enten efter indånding af biocider ved fordampning eller aerosol- og støvdannelse eller efter kontakt med eller optagelse gennem hud og/eller slimhinder (5) (Faktaboks 1). Risikoen for disse skadevirkninger knyttet til det enkelte stof er en væsentlig parameter ved |

769 |

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

Faktaboks 1 Sundhedsskader ved biocider Typer: Ætsning Irritation Akut giftighed Kroniske sundhedsskader Sensibilisering Årsag: Indånding • Fordampning • Aerosoldannelse • Støvdannelse • Stænk og sprøjt

Kontakt med/optagelse gennem hud og slimhinder • Direkte kontakt • Stænk og sprøjt

godkendelse af biocider. Ifølge EU’s Biocidforordning skal alle kemiske desinfektionsmidler godkendes, inden de må sælges og anvendes. Det gælder i første omgang de indeholdte aktivstoffer, og denne proces er i fuld gang på EU-niveau. Derefter følger godkendelse af hele biocidproduktet til anvendelse i sundhedssektoren. Bemærk, at et produkt, der er godkendt til anvendelse i fødevaresektoren, ikke automatisk er godkendt til sundhedssektoren (5). Forebyggelse af skadevirkninger For at forebygge/reducere de mulige arbejdsmiljømæssige skader ved anvendelse af biocider foreligger der en række bekendtgørelser og forordninger udarbejdet på nationalt eller EU-plan, der foreskriver, hvorledes arbejdet skal planlægges og tilrettelægges, således at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt (13-15). Til tiltagene hører substitution eller begrænsning af anvendelse af farlige stoffer samt fastsættelse og overholdelse af grænseværdier for de enkelte stoffer. Grænseværdierne skal ikke opfattes som veldefinerede grænser mellem, hvad der er farligt og ufarligt, for sådanne værdier kan ikke fastsættes. De er derimod et udtryk for det bedst mulige skøn på basis af den aktuelt tilgængelige viden om, hvilken koncentration der ikke vil udgøre nogen sundhedsfare selv ved daglig udsættelse for stoffet gennem et helt arbejdsliv. For at leve op til ovenstående skal der udarbejdes brugsanvisninger til personale, der anvender kemiske stoffer. Det drejer sig dels om sikkerhedsdatablade, som leverandøren af stoffet skal sikre er tilgængelige, dels om arbejdspladsbrugsanvisnin|

770 |

ger, som skal udarbejdes lokalt, så de er tilpasset de aktuelle arbejdsforhold på klinikken (5). Herudover skal alle kemiske stoffer klassificeres og faremærkes med fælles rød/hvide EUfarepiktogrammer (16). Mere konkret drejer forebyggelsen i det daglige arbejde sig om at undgå stænk, sprøjt og aerosoldannelse og dermed indånding af biocider samt at undgå kontakt. Dette opnås ved at undgå biocider på sprayform, at udføre henstandsdesinfektion i lukkede kar med en lille overflade og under udsugning/god ventilation, at udføre grundig afskylning under rindende vand efter endt desinfektion samt ikke mindst at anvende relevante personlige værnemidler. Ved arbejde med biocider drejer det sig om engangshandsker, beskyttelsesbriller, mundbind/maske og evt. plastforklæde (5,12). Krav til og anvendelse af disse værnemidler omtales nærmere i separat artikel andetsteds i dette tema. Endelig bør biocider så vidt muligt indkøbes færdigblandede for at undgå kontakt med koncentrerede opløsninger (5). Aktuelle biocider Nu om dage inddeles biocider i grupper med henholdsvis maksimal, medium og minimal antimikrobiel effekt. Denne inddeling refererer til graduering af stoffernes antimikrobielle effekt og virkningsspektrum, men siger ikke noget om deres potentielle skadevirkninger på mennesker. På tandklinikker er de mest velegnede stoffer til desinfektionsopgaver, hvor der kræves maksimal eller medium antimikrobiel effekt, henholdsvis klorforbindelser og alkoholer/ethanol. Aldehyder har derimod ingen plads på tandklinikker, da de er stærkt sensibiliserende og lokalirriterende; de anvendes i dag kun i lukkede systemer i hospitalssektoren. Ligeledes er jod i form af jodsprit i dag generelt afløst af klorhexidinsprit på grund af jodens betydelige hudirriterende effekt. Gruppen med minimal antimikrobiel effekt indeholder forskellige stoffer og blandingsprodukter; en del af disse har en tvivlsom indikation og kan i mange situationer erstattes af rengøring (5,12). Klorforbindelser og beslægtede stoffer På tandklinikker anvendes klor oftest i form af natriumhypoklorit eller diklorisocyanurat. I klorforbindelser er koncentrationen af aktiv hypoklorsyre pH-afhængig, således at aktiviteten aftager ved stigende pH. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at ved et pH < 3 omdannes hypoklorsyren til giftigt frit klor. Derfor må klorforbindelser aldrig anvendes sammen med fx sure rengøringsmidler. Herudover er klorforbindelser i almindelige brugsopløsninger ret ufarlige, og kun koncentrerede opløsninger kan virke lokalirriterende og i høje koncentrationer ætsende (5). Blandt øvrige iltende desinfektionsmidler findes persyrer/ pereddikesyre og hydrogenperoxid (evt. som aktiveret/accelereret hydrogenperoxid). Koncentrerede opløsninger er kraftigt ætsende og farlige at indånde og indtage. Hydrogenperoxid anvendes i meget lave koncentrationer til desinfektion af dentalunits’ vandsystemer, hvor det er helt ugiftigt (5). TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

Kemiske stoffers skadevirkninger | VIDENSKAB & KLINIK

Alkoholer Alkoholer anvendes til både hånd- og overfladedesinfektion i form af 70-85 % (v/v) ethanol. Arbejdstilsynet foretrækker anvendelse af ethanol frem for propanoler (der dog kan udgøre op til 10 % af den samlede alkoholkoncentration med henblik på den påbudte denaturering). Ethanol har mindre øjen- og slimhindeirriterende effekt end propanoler, og ethanol og isopropanol optages ikke som n-propanol gennem huden. Indånding af ethanoldampe i forbindelse med hånd- og overfladedesinfektion medfører ikke målbare helbredsskadelige koncentrationer i kroppen. Gentagen hududsættelse for alkohol kan medføre hudtørhed og irritation, men dette undgås ved tilsætning af glycerol til hånddesinfektionsmidler (5). Stoffer med minimal antimikrobiel effekt Klorhexidin anbefales til hud- og slimhindedesinfektion og mundskylning, mens det er for smalspektret til henstands- og overfladedesinfektion. Klorhexidin er kun lokalirriterende i høje koncentrationer; men allergi kan forekomme hos patienter efter skylning med brugsopløsninger. Klorhexidin er neurotoxisk og kan give døvhed ved kontakt med mellemøre og indre øre. Biocider med øvrige polymere biguanider i form af de beslægtede PHMB og PHMG er markedsført til desinfektionsopgaver. Koncentrerede opløsninger af disse er lokalirriterende og farlige at indtage, og PHMB er mistænkt for at være sensibiliserende. PHMG er kommet på EU’s negativliste under Biocidforordningen og må ikke længere sælges i EU. På tilsvarende vis er triclosan ikke blevet godkendt som følge af sine miljøskadelige effekter og skal fjernes fra alle biocider (17). Endelig er der den store gruppe af kvartære ammoniumforbindelser indeholdende det gamle benzalkoniumklorid og diverse nyere modifikationer udviklet med henblik på at opnå øget antimikrobiel effekt. Dette er dog endnu kun påvist for enkelte produkter, mens der savnes dokumentation for mere end en minimal antimikrobiel effekt for hovedparten af disse produkter. Dermed er der tvivlsom indikation for anvendelse af disse produkter, der kan fremkalde hudirritation og være ætsende i koncentreret form. Risikoen for skadevirkninger kan elimineres ved i stedet at udføre rengøring med almindelige rengøringsmidler. Dette forudsætter selvfølgelig, at der altid vælges rengøringsmidler – såvel som biocider – uden tilsat farve, duft- eller parfumestoffer (5). Arbejdsbetinget allergi og eksem blandt tandlæger og klinikpersonale Tandlæger og klinikassistenter er blandt de faggrupper, der hyppigst får arbejdsbetinget eksem. I en opgørelse over erhverv med øget risiko for eksem var tandlæger og klinikassistenter blandt top 10 (1). I undersøgelsen ”Arbejdsmiljø og Helbred 2014”, baseret på en stikprøve af befolkningen på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år, rapporterede 16,8 % af tandlæger, farmaceuter og dyrlæger at have haft håndeksem inden for det sidste år og 25,7 % af klinikassistenter (18). I en lidt ældre undersøgelse fra 1996 blandt 2.208 TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

KLINISK RELEVANS Tandlægen og personalet på tandklinikken kommer i kontakt med en række kemiske stoffer i det daglige arbejde på klinikken. De kemiske stoffer kan findes i så forskellige produkter som tandfyldningsmaterialer, desinfektionsmidler og engangshandsker. For at undgå at udvikle allergi el-

ler andre skadelige bivirkninger som følge af kontakt med eller indånding af skadelige kemiske stoffer er det vigtigt at kende til, hvor disse stoffer optræder, samt hvordan man forebygger udvikling af skadelige bivirkninger, når man skal arbejde med de enkelte stoffer.

tandlæger angav 27,2 % at have haft hudreaktioner på grund af påvirkninger i arbejdsmiljøet. De hyppigste årsager var hyppig håndvask, latexhandsker og akrylater (2). Allergifremkaldende stoffer i arbejdsmiljøet Der er beskrevet ca. 4.000 forskellige kemiske stoffer, som kan give allergi ved kontakt med huden, også kaldet kontakt allergi. Allergien viser sig ved eksem, dvs. rødme, hævelse og evt. blærer på de hudområder, hvor man er i kontakt med det allergifremkaldende stof. Reaktionen skyldes en aktivering af immunsystemets T-lymfocytter til specifikt at kunne genkende og reagere mod allergenet. Kontaktallergi påvises ved en epikutantest, hvor de stoffer, der mistænktes for at give allergi, lægges i små aluminiumskamre, der sættes på ryggen med specialplaster. Man aflæser herefter, om der kommer en allergisk reaktion i huden. Hudkontakt med proteiner kan give en anden form for allergi, kaldet straksallergi. Denne allergi viser sig ved ”nælder” i huden (urticaria), der kan opstå astma og ved de meget alvorlige reaktioner shock, som kan føre til død. Latex er et eksempel på proteiner, der kan give straksallergi. Ved straksallergi er der dannet antistoffer af IgE-typen, der sidder på overfladen af immunceller, mastceller, som indeholder histamin. Udsættes man for et protein, man er allergisk overfor, bindes det til antistofferne på overfladen af mastcellerne. Mastcellerne frigiver histamin, der medierer den allergiske reaktion. Straksallergi påvises ved en priktest og/eller ved at måle antistoffer i blodet. Har man først fået allergi, er det en livsvarig tilstand, og man vil kunne reagere, hver gang man kommer i kontakt med stoffet. Allergi er årsagen til halvdelen af håndeksemtilfælde hos tandlæger; hyppigst er det allergi over for kemiske stoffer, det vil sige kontaktallergi (19). Akrylater Første tilfælde af kontaktallergi over for dentale akrylater (methyl metacrylat) blev beskrevet i 1941. Allergi over for |

771 |

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

Allergisk eksem

Fig. 1. Allergi over for akrylat med eksem på finger spidser. Fig. 1. Allergy to methacrylate showing as eczema on finger tips.

akrylater viser sig på hænder, ofte i form af eksem på fingerspidser med dybe smertefulde revner, som har vanskeligt ved at hele (Fig. 1). Visse akrylater kan også give langvarige føleforstyrrelser i fingrene. Eksemet kan også sprede sig til øjenlåg, ansigt og hals, da man uforvarende kan røre sig i ansigtet med kontaminerede handsker på. De akrylater, som oftest er vist at give allergi hos tandlæger, er 2-HEMA (2-hydroxyethylmetacrylate); bis-GMA (2,2-bis[4-(2-hydroxy-3-methacryloxypropoxy)phenyl]propane) og EDGMA (ethylene glycol dimethacrylate) (20). Problemet med allergi over for akrylater er mindsket efter brug af ”no touch teknik” og er nu et sjældent fænomen. Akrylater vil hurtigt kunne trænge igennem gummihandsker, så det er vigtigt at skifte handsker straks, hvis de bliver kontamineret. Biocider Klorhexidin kan give allergi, men dette er sjældent erhvervsbetinget. Det ses oftest hos patienter, hvor allergien opstår i forbindelse med operation og kateteranlæggelse. Klorhexidin kan give både straksallergi og kontaktallergi. Isothiazolinoner som fx methylisothiazolinone er meget udbredt i en række produkter, som også anvendes på tandklinikker. Det gælder flydende sæber, desinficerende vådservietter og hudplejende cremer. Methylisothiazolinone har været årsag til mange allergitilfælde i Europa (21), og det anbefales, at man ikke bruger produkter med dette biocid i på grund af risikoen for allergi. Formaldehyd og formaldehyd-releasere anvendes ligeledes til konservering af produkter og kan være årsag til allergi, men sjældnere end det er tilfældet med methylisothiazolinone. |

772 |

Handsker kan også give allergi Handsker anvendes dagligt af tandlæger; ofte anvendes mere end 60 par handsker pr. uge (19). Gummihandsker kan være af naturgummi (latex) eller af syntetisk gummi (fx nitril). Der er altid tilsat gummikemikalier til latexhandsker og ofte, men ikke altid, til syntetiske gummihandsker. Gummikemikalier tilsættes for at tilføre slidstyrke og elasticitet. Gummikemikalier, som benævnes thiuramer, mercaptoforbindelser eller carbamater, kan være allergifremkaldende og give kontaktallergi. Gummikemikalier er generelt den hyppigste årsag til arbejdsbetinget allergi (22). Hvis man vil undgå gummikemikalieallergi, kan man bruge såkaldte acceleratorfri nitrilhandsker, som ikke indeholder gummikemikalier. Latex er et naturprotein, det tappes fra gummitræer og kan give straksallergi, det vil sige nældefeber, astma eller shock. I 1980’ og 1990’erne var der en stor stigning i brugen af latexhandsker pga. HIV-epidemien. Op mod 17 % af sundhedsarbejdere udviklede allergi over for latex, og heraf fik 5 % arbejdsbetinget astma. Det skyldtes handsker af dårlig kvalitet med højt indhold af allergifremkaldende latexprotein samt pudder i handskerne. Det allergifremkaldende protein bindes til pudderet og frigives til luften, når handskerne tages af. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at latexhandsker skal være pudderfri og have et lavt indhold af allergifremkaldende latex, dvs. mindre end 10 μg protein/g handske (23). Desuden anbefaler Sundhedsstyrelsen, at personer med eksem ikke anvender latexhandsker, da eksem øger risikoen for latexallergi. Latexallergi er nu sjælden blandt sundhedsarbejdere som tandlæger. Hvis man vil anvende latexhandsker, bør man følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Hudirritation og hudpleje Mange stoffer kan irritere huden og fremkalde inflammation, som viser sig ved rødme af huden, som ved fortsat udsættelse kan blive til eksem, såkaldt irritativt eksem. Den hyppigste årsag til irritativt eksem er håndvask mere end 20 gange dagligt, langvarig eller hyppig brug af gummihandsker eller våde hænder mere end to timer pr. arbejdsdag. I Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø fra 2014 svarede 26,4 % af tandlæger, farmaceuter og dyrlæger at have våde hænder mindst ¼ af arbejdstiden, mod 22,3 % som gennemsnit af alle erhvervsgrupper (18). En række råd kan mindske risikoen for at få irritativt eksem. De vigtigste er at erstatte håndvask og sæbe med hånddesinfektion/afspritning af hænder, når det er muligt. Brug af håndsprit er mere skånsomt ved huden end sæbevask. Det er også vigtigt at bruge en fed hudcreme (uden parfume) ved længere pauser og efter arbejdet. Man må dog ikke bruge håndcreme, lige før man anvender handsker, da det mørner gummiet. Mere information og film om håndeksem og forebyggelse kan findes på www.videncenterforallergi.dk. (Faktaboks 2). TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

Kemiske stoffers skadevirkninger | VIDENSKAB & KLINIK

Faktaboks 2 Gode råd om hudpleje og forebyggelse af håndeksem •

• • • •

• • • • •

Brug beskyttelseshandsker ved vådt arbejde: Brug dem, når det er nødvendigt, men så kort tid som muligt Beskyttelseshandsker skal være intakte og rene og tørre indvendigt Brug bomuldshandsker (evt. uden fingre) inden i beskyttelseshandsker for at beskytte og undgå fugt Vask hænder i køligt vand, skyl og tør dem godt Brug alkoholbaserede desinfektionsmidler i stedet for håndvask med sæbe, når hænderne ikke er synligt snavsede Undgå fingerringe ved arbejde med handsker Anvend en fugtighedscreme med højt fedtindhold og uden parfume Fugtighedscremen skal fordeles over hele hånden, inklusive mellem fingre og på håndryggen Pas godt på hænderne i fritiden Brug varme handsker udendørs om vinteren

Konklusion Arbejdet på en tandklinik indebærer kontakt med en række kemiske stoffer, der kan medføre udvikling af temporære eller permanente skader hos personalet. Grundlæggende kan skaderne forebygges ved at reducere eksponering for disse kemikalier. Viden om de enkelte kemiske stoffer giver mulighed for substitution af farlige stoffer, hvor det er muligt. Hvis dette ikke er muligt, kan tiltag som anvendelse af ”no touch teknik”, god udsugning/ventilation, arbejdsteknik, der reducerer stænk, sprøjt og aerosoldannelse og rigtig anvendelse af personlige værnemidler, forebygge skader.

ABSTRACT (ENGLISH) Side effects of chemical compounds used in dental clinics The work at a dental clinic implies getting in contact with different chemical substances, which may cause temporary or permanent injury to the staff, primarily allergic reactions, but also local irritation, carcinogenic or toxic effects. Dentists and dental assistants belong to the professional groups most frequently experiencing work-related eczema. The chemical substances may originate from dental materials, such as mercury from amalgam and monomers from resin based materials. The substances may be released during preparation, polishing and removal of restorations. In addition, different biocides/chemical disinfectants are used for both clinical an infection control purposes. Finally, medi-

cal gloves contain allergenic latex protein and rubber chemicals and may cause irritant eczema. Basically, damages can be prevented by substitution of hazardous substances, the choice of approved products, compliance with set threshold limits and thorough planning of the work considering health aspects including the preparation of local guidelines. As development of injury follows either direct contact or inhalation of chemical substances, the damage can be prevented by measures such as the use of “no touch technique”, high-volume evacuation reducing spatter and aerosol formation and proper use of personal protective equipment in the form of protective gloves and eyewear and surgical masks.

Litteratur 1. Schwensen JF, Menné T, Andersen KE et al. Occupations at risk of developing contact allergy to isothiazolinones in Danish contact dermatitis patients: results from a Danish multicentre study (2009-2012). Contact Dermatitis 2014;71:295-302.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

2. Munksgaard EC, Hansen EK, Engen T et al. Self-reported occupational dermatological reactions among Danish dentists. Eur J Oral Sci 1996;104 (Pt 1):396-402. 3. Ritchie KA, Gilmour WH, Macdonald EB et al. Health and neuropsychological functioning

of dentists exposed to mercury. Occup Environ Med 2002;59:28793. 4. Henriks-Eckerman ML, Alanko K, Jolanki R et al. Exposure to airborne methacr ylates and natural rubber latex allergens in dental clinics. J Environ Monit

2001;3:302-5. 5. STATENS SERUM INSTITUT. CENTRAL ENHED FOR INFEKTIONSHYGIEJNE. Nationale infektionshygiejniske retningslinjer (NIR) for desinfektion i sundhedssektoren 2016. 1.1 udgave. 6. Kort & Godt. Antallet af amalgam-

773 |

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

fyldninger styrtdykker. Tandlægebladet 2016;8:677. 7. Ansteinsson V, Kopperud HB, Morisbak E et al. Cell toxicity of methacrylate monomers-the role of glutathione adduct formation. J Biomed Mater Res A 2013;101:3504-10. 8. Schweikl H, Schmalz G, Racke brandt K. The mutagenic activity of unpolymerized resin monomers in Salmonella typhimurium and V79 cells. Mutat Res 1998;415:119-30. 9. Hong YJ, Huang YC, Lee IL et al. Assessment of volatile organic compounds and particulate matter in a dental clinic and health risks to clinic personnel. J Environ Sci Health A Tox Hazard Subst Environ Eng 2015;50:1205-14. 10. Van Landuyt KL, Yoshihara K, Geebelen B et al. Should we be concerned about composite (nano-)dust? Dent Mater 2012;28:1162-70.

774 |

11. Mathisen GH, Ansteinsson V, Samuelsen JT et al. TEGDMA and filler particles from dental composites additively attenuate LPSinduced cytokine release from the macrophage cell line RAW 264.7. Clin Oral Investig 2015;19:61-9. 12. STATENS SERUM INSTITUT. CENTRAL ENHED FOR INFEKTIONSHYGIEJNE. Nationale infektionshygiejniske retningslinjer (NIR) for tandklinikker 2015. 1.1 udgave. 13. BESKÆFTIGELSESMINISTERIET. Bekendtgørelse om arbejdets udførelse. BEK nr. 559 af 17/06/2004 med efterfølgende ændringer. 14. BESKÆFTIGELSESMINISTERIET. Bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (kemiske a ge n s e r ) . B E K n r. 2 9 2 a f 26/04/2001 med efterfølgende ændringer. 15. BESKÆFTIGELSESMINISTERIET. Bekendtgørelse om grænseværdier for stoffer og materialer. BEK

nr. 507 af 17/05/2011 med efterfølgende ændringer. 16. BESKÆFTIGELSESMINISTERIET. Bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af stoffer og blandinger (Klassificeringsbekendtgørel sen). BEK nr. 1075 af 24/11/2011. 17. MILJØSTYRELSEN. EU forbyder miljøskadeligt stof efter dansk anbefaling 2015. (Set 2017 januar). Tilgængelig fra: URL: http:// mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2015/dec/eu-forbydermiljoeskadeligt-stof-efter-danskanbefaling/ 18. DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ. Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2014. (Set 2017 januar). Tilgængelig fra: URL: http:// www.arbejdsmiljoforskning. dk/da/arbejdsmiljoedata/ arbejdsmiljoe-og-helbred-20/ arbejdsmiljoeet-i-tal. 19. Lindberg M, Silverdahl M. The use of protective gloves and the

prevalence of hand eczema, skin complaints and allergy to natural rubber latex among dental personnel in the county of Uppsala, Sweden. Contact Dermatitis 2000;43:4-8. 20. Aalto-Korte K, Alanko K, Kuu liala O et al. Met hacr ylate and acrylate allergy in dental personnel. Contact Dermatitis 2007;57:324-30. 21. Latheef F, Wilkinson SM. Methyl isothiazolinone outbreak in the European Union. Curr Opin Allergy Clin Immunol 2015;15:4616. 22. Carøe TK, Ebbehøj NE, Wulf HC et al. Recognized occupational skin cancer in Denmark – data from the last ten years. Acta Derm Venereol 2013;93:369-71. 23. DANSK STANDARD. DS/EN 455-3:2015. Medicinske engangs handsker – Del 3: Krav til og prøvning i forbindelse med biologisk evaluering. 3. ed. Dansk Standard 2015.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

Dent Support – din skarpe røntgenpartner Røntgenudstyr er i rivende udvikling – så vi har ansat Søren Andersen.

Gendex, Instrumentarium, Soredex og i-CAT har længe stået side om side som en del af KaVos dentale platform. Nu samles de fire røntgen mærker under ét stærkt, globalt mærke: KaVo. KaVo-certificeret røntgenpartner Dent Support er KaVo’s certificerede røntgenpartner. Og med KaVo’s seneste lancering af en omfattende røntgenportefølje er mulighederne og fordelene så interessante, at vi hos Dent Support har valgt at øge vores indsats med endnu mere professionel vejledning og information om røntgenudstyr til tandlæger. Mød vores nye røntgenspecialist Du kender sikkert Søren allerede. Han har dybe rødder i røntgensektoren og har arbejdet i dentalbranchen i mange år. Sammen vil Stig og Søren udgøre det dedikerede røntgenteam, som kan tilbyde dig lige præcis den erfaring, ekspertise og service, du har brug for, når du skal vælge nyt røntgenudstyr. Ring 70 233 121 – og hør mere om KaVo Røntgen.

Dent Support a/s +45 70 233 121 . info@dentsupport.dk . www.dentsupport.dk

Søren Andersen Røntgenspecialist · Mobil: 28 74 87 80

VIDENSKAB & KLINIK | Selvtest

✔ SELVTEST

Dokumenteret efteruddannelse:

Optjen point med Tandlægebladet I forbindelse med dokumenteret efteruddannelse har Tandlægeforeningens erhvervsaktive medlemmer mulighed for ved hjælp af en selvtest at dokumentere, at de har sat sig ind i faglig-videnskabelige artikler, bragt i Tandlægebladet. Selvtestene bringes i forbindelse med originalartikler og oversigtsartikler. De består af tre spørgsmål, som dækker artiklens faglige indhold. Hvert spørgsmål har tre svarmuligheder, hvoraf der kan være flere korrekte svar pr. opgave. Besvares selvtesten korrekt (alle svar er rigtige), opnås 1 point svarende til en times efteruddannelse. Hvordan gør jeg? Gå ind på tandlaegebladet.dk og log ind med dine koder til Tdlnet.dk. Herefter gennemføres selvtesten ved afkrydsning i svarrubrikkerne. Det er muligt at gentage selvtesten, indtil den er bestået. For at overføre 1 point til dine efteruddannelsesaktiviteter skal du selv indberette dem på Tdlnet.dk. Klik på banneret med overskriften ”Klik her for at registrere dine eksterne kurser” på forsiden af Tdlnet.dk. Du kan også gå ind på Efteruddannelsens sider og vælge menupunktet Kurser ➝ Mine kurser. For at registrere selvtesten korrekt skal du under ”Kursusnavn” skrive ”Selvtest” og evt. bladnummer, fx ”Selvtest TB15”. Under ”Kursusdato” vælger du dags dato, og under ”Kursusansvarlig” skriver du Tandlægebladet. Til slut anfører du 1 point. Slut med at trykke ”Gem”.

Spørgsmål 1. For at forebygge sundhedsskader ved hånd desinfektion anvendes: Svar A. Biocider med minimal antimikrobiel effekt. Svar B. Biocider baseret på triclosan. Svar C. Biocider indeholdende ethanol frem for propanol.

Spørgsmål 2. Henstandsdesinfektion af tandtekniske arbejder bør udføres med: Svar A. Klorforbindelser med maksimal antimikrobiel effekt. Svar B. Klorforbindelser med højt pH. Svar C. Aldehydforbindelser med maksimal antimikrobiel effekt.

Spørgsmål 3. Kontaktallergi kan skyldes: Svar A. Immunsystemets T-lymfocytter. Svar B. Metakrylatmonomer. Svar C. Nitrilhandsker.

Selvtest for artiklen: Kemiske stoffers skadevirkninger på tandklinikker Tandlægebladet 2017;121:768-74.

Tag testen på din smartphone! Som noget nyt kan du nu tage testen på din smartphone. Scan QR-koden eller indtast Selvtest.tandlaegebladet.dk i browseren.

776 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

ZENDIUMS FORSKERPRIS 2017 30. NOVEMBER 2017 RADISSON BLU ROYAL HOTEL I KØBENHAVN KL. 16.45 Vi byder hermed dig og dine kolleger velkommen

PROGRAM:

til Zendiums Forskerpris 2017. Arrangementet

16.45 - 17.45 Let reception

foregår på Radisson Blu Royal Hotel,

17.45 - 18.45 Prisoverrækkelse og foredrag v/. Klaus Gotfredsen

Hammerichsgade 1, 1611 København V

18.45 - 19.45 Foredrag v/. Christine Feldthaus

PRISMODTAGER ER PROFESSOR KLAUS GOTFREDSEN FRA KØBENHAVNS TANDLÆGESKOLE Det største gennembrud indenfor odontologien i de seneste fem decennier er utvivlsomt implantologien, hvor patienter med manglende tænder og eventuelt løstsiddende proteser har fået mulighed for at blive behandlet med fastsiddende tanderstatninger. Det har ikke kun givet en bedre oral funktion, men også et betydeligt løft i den orale livskvalitet. Med udvikling af nye implantatoverflader har de odontologiske implantater ikke kun opnået en bedre holdbarhed, men ortopædkirurgerne har kunnet anvende vore forskningsresultater med biologiske overflader til fx hofteledsproteser, som i dag i lighed med de odontologiske implantater kan og hyppigt bliver indsat uden cement. I modsætning til de ortopædiske implantater får vore implantater lettere kontakt til biofilm og en af de store udfordringer for fremtiden bliver at undgå og behandle peri-implantære sygdomme.

FOREDRAGSHOLDER ER CHRISTINE FELDTHAUS HVAD HAR DANSKERNE EGENTLIG GANG I? Christine Feldthaus er som foredragsholder et naturtalent. Hun sætter en ære i at bruge sig selv. Taler ærligt om tabuerne og mestrer nærvær med sit publikum. I dette foredrag tegner hun et lidt ironisk portræt af os danskere, vores adfærd, livsstil og forbrug.

Tilmelding og praktiske oplysninger Arrangementet er gratis og hele teamet er velkommen. Endelig og bindende tilmelding skal ske pr. email til: Destination Copenhagen: gsv@destcph.dk senest den 1. november 2017 eller på tlf.: 7027 2124.

Anfør venligst: Navn, klinikadresse, kliniktelefon samt eget mobilnummer. Bemærk der er begrænset antal pladser. I tilfælde af overtegning oprettes en venteliste. Tilmeldinger fordeles efter ”først til mølle princippet”.

STYRKER MUNDENS NATURLIGE FORSVAR

VIDENSKAB & KLINIK | Kasuistik

ABSTRACT

Klorhexidinallergi kan være livstruende Baggrund – Livstruende allergiske reaktioner forekommer sjældent i tandlægepraksis. Diagnosen er vanskelig at stille, men det er vigtigt at erkende og behandle anafylaktiske reaktioner hurtigt. Symptomer fra luftveje og kredsløb samt til tider fra mave-tarm-kanalen ledsages i de fleste tilfælde af hudsymptomer såsom kløe, udslæt eller hævelser. Behandlingen er intramuskulær adrenalin 0,3 mg evt. gentaget. Efterfølgende allergiudredning er nødvendig for at identificere den udløsende årsag. Patienttilfælde – Her beskrives en ung kvinde, som får anafylaktisk shock efter skylning med klorhexidin ved eftersyn og tandrensning hos tandlægen. Kort efter skylning får hun opkastning og diarré, bliver svimmel og besvimer og får udslæt. Hun responderer på intramuskulær adrenalin og køres på hospital. Efterfølgende allergiudredning bekræfter allergi overfor klorhexidin. Konklusion – Patienttilfældet illustrerer behovet for at erkende anafylaktiske reaktioner samt vigtigheden af hurtig og korrekt behandling af disse livstruende situationer. Desuden gøres opmærksom på allergi overfor klorhexidin, som er en sjælden allergi, der ikke må overses.

Anafylaktisk shock udløst af klorhexidinskylning hos tandlæge Camilla Kofod, tandlæge, Centertandlægerne Rødovre Sascha Eriksen, tandlæge, Centertandlægerne Rødovre Lene Heise Garvey, overlæge, ph.d., Klinik for allergi, Hud- og allergiafdelingen, Herlev og Gentofte Hospital

Accepteret til publikation den 29. maj 2017

ivstruende allergiske straksreaktioner (anafylaksi) forekommer sjældent i relation til tandlægebesøg. Hyppigheden er i ét studie anslået til 0,013 pr. år pr. tandlæge, dvs. at der går omkring 75 år imellem, at en given tandlæge ser en anafylaktisk reaktion (1). Anafylaksi kan være vanskelig at erkende, men det er vigtigt, at diagnosen stilles, og at korrekt behandling initieres så hurtigt som muligt. Symptomer som utilpashed, svimmelhed, hjertebanken, trykken for brystet og påvirket vejrtrækning ses relativt ofte i relation til smerter, angst eller bivirkninger til lokalbedøvelse. De kan være svære at skelne fra anafylaksi, som dog oftest ledsages af hudsymptomer som udslæt og kløe. Anafylaksi i relation til tandlægebesøg kan udløses af forskellige eksponeringer, fx latex, klorhexidin, lokalbedøvelse og antibiotika. Allergi overfor lokalbedøvelse er uhyre sjælden, og hyppigheden af reaktioner på latex er aftagende. Klorhexidin bliver ofte beskrevet som et skjult eller overset allergen, og der er beskrevet et stigende antal reaktioner på klorhexidin igennem de sidste år, især i forbindelse med operation og bedøvelse (2). Her beskrives et patienttilfælde, hvor en patient får anafylaktisk shock efter klorhexidinskylning ved afslutning af et tandeftersyn. I diskussionen er der fokus på diagnosticering og korrekt behandling af anafylaksi i tandlægepraksis samt på klorhexidin som et sjældent allergen, der ikke må overses.

EMNEORD

Henvendelse til førsteforfatter: Camilla Kofod, email: cammy_ifh@hotmail.com

778 |

Chlorhexidine; anaphylaxis; anaphylactic shock, anaphylactic therapy; dentist

Patienttilfælde Kliniske oplysninger En 19-årig kvinde kommer til årligt tandeftersyn. Hun er sund og rask uden kendte allergier. Hun har god mundhygiejne og velholdt tandsæt, men beskriver gener fra underkæbens TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

Klorhexidinallergi | VIDENSKAB & KLINIK

venstre side. Klinisk ses semiretineret -8, plakbelagt, med randrødme, hævelse og blødning fra gingiva. Diagnosen pericoronitis acuta stilles, og hun instrueres i renhold med solotandbørste og opfordres til skylning med klorhexidin. Der foretages tandrensning inkl. regio -8 for at fjerne belægninger, og der ses blødning fra området. Ved behandlingens afslutning skylles under gingivallappen med ca. 0,2 ml 0,05 % klorhexidin med stump sprøjte. Patienten skyller med vand ved vasken. Efterfølgende, i forbindelse med udredning, har patienten oplyst, at hun fik sunket en smule klorhexidin, og at det straks medførte brænden i spiserøret og stikken i huden over hele kroppen. Da hun rejser sig fra stolen, bliver hun utilpas med kvalme, voldsomme mavesmerter og afføringstrang. Undervejs til toilettet bliver hun svag og siger, at det sortner for hendes øjne. Hun lægges på gulvet med eleverede ben, og en tandlægekollega tilkaldes. Man mistænker et vasovagalt anfald. Hun har dog voldsom afføringstrang og må hjælpes på toilettet. Her ses udslæt på hendes lår, og allergisk reaktion mistænkes. Der tilkaldes ambulance. Mens hun sidder på toilettet, besvimer hun og bliver straks lagt ned på gulvet i sideleje pga. risiko for at inhalere opkast. Hun er bleg, har haft voldsom opkastning og diarré og er kun kontaktbar ved voldsomme klap på kinden. Der er frie luftveje og ingen hævelser af mund og svælg. Der rykkes for ambulancen. Hun bliver tiltagende bevidsthedspåvirket og bliver til sidst ukontaktbar, hvorefter der administreres intramuskulær adrenalin 1 mg dybt i låret. Adrenalinen har øjeblikkelig effekt, hun kommer til bevidsthed og svarer relevant på spørgsmål, men er fortsat svært utilpas. Hun forbliver ved bevidsthed, indtil ambulancen ankommer ca. 25 minutter efter første opringning. Hendes blodtryk måles af ambulancepersonale til 70/30 ca. 15 minutter efter indgift af adrenalin. Blodtrykket normaliseres efter væskebehandling i ambulancen. Da reaktionen kom i umiddelbar tilknytning til administration af klorhexidinskyllevæske, mistænkes denne som årsag. Klorhexidin fra samme flaske havde været brugt til andre patienter uden problemer. Videre forløb Patienten blev indlagt til observation, men frembød ikke yderligere symptomer, fraset at hun var træt og rystet. Patienten og hendes mor blev informeret om mistanken til klorhexidin som årsag til reaktionen, og at udredning burde iværksættes via egen læge. Patienten besøgte tandlægeklinikken et par dage senere og snakkede hændelsen igennem til gavn for tandplejepersonale og patienten selv. Opfølgning Patienten blev henvist til udredning på Klinik for allergi, Hud og allergiafdelingen, Gentofte Hospital. Her blev allergi overfor klorhexidin bekræftet på priktest og i en blodprøve med fund af antistoffer af IgE-typen mod klorhexidin. Hun fik udleveret CAVE-kort og blev informeret om vigtigheden af at undgå al kontakt med klorhexidin samt om den omfattende brug af klorhexidin i sundhedssektoren og i hjemmet. TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

KLINISK RELEVANS Allergiske reaktioner forekommer i tandlægepraksis, men er sjældent alvorlige og livstruende. Når livstruende anafylaksi forekommer, er det imidlertid ofte dramatiske forløb med hurtig symptomudvikling. Det er derfor vigtigt, at tandlæger kan genkende relevante symptomer på anafylaksi og har en plan for behandling, som omfatter intramuskulær adrenalin 0,3 mg evt. i form af

en adrenalinpen. Efterfølgende allergiudredning på specialistafdeling er nødvendig for at påvise årsagen til reaktionen. Klorhexidin overses ofte som årsag, og hyppigheden af allergiske reaktioner overfor klorhexidin er stigende. Da klorhexidin bruges meget udbredt i sundhedssektoren, inklusive i tandlægepraksis, er der stor risiko for accidentiel re-eksponering.

Som 10-årig havde patienten fået voldsomme hævelser af ørerne efter desinfektion med klorhexidin i forbindelse med, at hun fik huller i ørerne. Hun havde selv troet, der var tale om nikkelallergi. Hun havde ikke været eksponeret for klorhexidin i mange år, men havde netop fire uger før reaktionen købt klorhexidinsæbe til vask af huden på benene pga. follikulit. Hun fortalte, at benene kløede, men der var ingen sikker lokal reaktion i huden efter vask. Nogle måneder efter den voldsomme reaktion fik patienten smerter svarende til samme visdomstand og fik konsultation hos akuttandlæge. Hun informerede grundigt om sin allergi og fremviste CAVE-kort flere gange. Før behandling gik i gang, kom tandlægen med en sprøjte, som patienten genkendte fra tidligere. Patienten spurgte, om sprøjten indeholdt klorhexidin, hvilket tandlægen bekræftede, og der blev herefter skyllet med et alternativ. Behandlingen forløb uden allergisk reaktion.

Faktaboks 1 Klorhexidinallergi • Klorhexidin er et særdeles effektivt desinfektionsmiddel • Bruges udbredt i sundhedssektoren til desinfektion af hud og slimhinder • Straksallergi overfor klorhexidin er uhyre sjælden • Symptomer varierer fra lokale hudsymptomer til systemiske livstruende shockreaktioner • Patienter har ofte haft mild reaktion ved tidligere eksponering • Patienter med kendt allergi overfor klorhexidin har høj risiko for accidentiel re-eksponering i sundhedssektoren

779 |

VIDENSKAB & KLINIK | Kasuistik

Anafylaktisk reaktion?

$QDI\ODNWLVN UHDNWLRQ"

$LUZD\ %UHDWKLQJ &LUFXODWLRQ 'LVDELOLW\ ([SRVXUH

/LYVWUXHQGH $ % HOOHU & SUREOHPHU â&#x20AC;˘ â&#x20AC;˘ /LYVWUXHQGH $ % HOOHU & SUREOHPHU

6\PSWRPHU ď&#x201A;ˇ /XIWYHMV RJ HOOHU YHMUWUÂ NQLQJVSUREOHPHU V\QNHEHVYÂ U KÂ VKHG VWULGRU G\VSQÂĄ EURQNRVSDVPH F\DQRVH UHVSLUDWLRQVVWRS

2IWH OHGVDJHW DI KXGV\PSWRPHU â&#x20AC;˘ â&#x20AC;˘ 2IWH OHGVDJHW DI KXGV\PSWRPHU

ď&#x201A;ˇ %ORGWU\NVIDOG WDN\NDUGL V\QNRSH NRQIXVLRQ LQNRQWLQHQV NROODSV

'LDJQRVH 'LDJQRVH $NXW GHEXW DI V\PSWRPHU PLQ WLO In WLPHU

â&#x20AC;˘ â&#x20AC;˘ $NXW GHEXW DI V\PSWRPHU PLQ WLO In WLPHU

ď&#x201A;ˇ +XG RJ HOOHU VOLPKLQGHU JHQHUDOLVHUHW NOÂĄH IOXVKLQJ XUWLFDULD DQJLRÂĄGHP

.$/' +-Â?/3 RJ EOLY YHG SDWLHQWHQ

3ULPÂ UEHKDQGOLQJ DGUHQDOLQ DXWRLQMHNWRU

$GUHQDOLQ L P

- %ÂĄUQ NJ - 9RNVQH RJ EÂĄUQ Â&#x2022; NJ

PJ L P PJ L P

.DQ JHQWDJHV HIWHU PLQXWWHU YHG XWLOVWUÂ NNHOLJ HIIHNW

Â&#x2021; )MHUQ HYHQWXHO XGOÂĄVHQGH nUVDJ Â&#x2021; /Â J SDWLHQWHQ QHG PHG HOHYHUHGH EHQ HYW OÂĄIWHW RYHUNURS YHG EHVYÂ UHW UHVSLUDWLRQ Â&#x2021; (WDEOHU IULH OXIWYHMH Â&#x2021; 5LQJ

Fig. 1. Algoritme til erkendelse og behandling af anafylaksi modificeret fra tvĂŚrregional vejledning (Region H og Region SjĂŚlland) 0RGLILFHUHW IUD WYÂ UUHJLRQDO 5HJLRQ+ RJ 5HJLRQ 6MÂ OODQG YHMOHGQLQJ Â´(UNHQGHOVH RJ EHKDQGOLQJ DI DQDI\ODNVL â&#x20AC;?Erkendelse og behandling af anafylaksi hos voksne og bĂ¸rnâ&#x20AC;? 2017. KRV YRNVQH RJ EÂĄUQÂ´ Fig. 1. Algorithm for the diagnosis and treatment of anaphylaxis, modified from a Regional guideline (Region Hovedstaden and Region SjĂŚlland) â&#x20AC;?Diagnosis and treatment of anaphylaxis in adults and childrenâ&#x20AC;? 2017.

Diskussion Dette patienttilfĂŚlde illustrerer fĂ¸rst og fremmest vigtigheden af at kunne erkende og behandle anafylaksi. Patienten har ini tialt symptomer, som kunne vĂŚre et vasovagalt anfald, men symptomerne forvĂŚrres og ledsages af symptomer fra andre organsystemer inklusive hudsymptomer. Anafylaksi defineres som livstruende symptomer fra luftveje (Airway-truende tillukning i hals eller Breathing â&#x20AC;&#x201C; svĂŚr astma) og/eller kredslĂ¸b (Cirkulation â&#x20AC;&#x201C; nĂŚrbesvimelse og symptomer pĂĽ lavt blodtryk) oftest ledsaget af hudsymptomer (Fig. 1). I fĂĽ tilfĂŚlde er der ogsĂĽ pĂĽvirkning af tarmsystemet, som i dette tilfĂŚlde med mavesmerter, opkastning og diarrĂŠ. Da patienten ikke retter |

780 |

sig hurtigt som forventet ved et vasovagalt anfald, mistĂŚnkes anafylaksi, og denne diagnose understĂ¸ttes af udslĂŚt pĂĽ benene og fortsat kredslĂ¸bspĂĽvirkning med besvimelse. Der kaldes 112, og man planlĂŚgger at give adrenalin. Dette forsinkes ca. 5 minutter, da det krĂŚver to personer at lĂŚgge hende pĂĽ gulvet, og ligeledes distraheres man grundet opkast og diarrĂŠ. I de efterfĂ¸lgende ca. 5 minutter det tager for tandlĂŚgen at finde og optrĂŚkke adrenalin, nĂĽr patienten at blive ukontaktbar. Hun responderer dog Ă¸jeblikkeligt pĂĽ intramuskulĂŚr adrenalin i alt 1 mg og vĂĽgner op. Retningslinjer for behandling af anafylaksi anbefaler 0,3 mg adrenalin intramuskulĂŚrt, sĂĽ snart diagnosen mistĂŚnkes, som TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

Klorhexidinallergi | VIDENSKAB & KLINIK

kan gentages ved manglende virkning (Fig. 1). Da anafylaksi er en sjælden tilstand, kan der opstå tvivl om den rette dosering. Ved brug af forfyldt adrenalinautoinjektor indeholdende 0,3 mg til voksne og 0,15 mg til børn undgås tvivl om dosis eller unødigt tidsforbrug på optræk af medicin. Overdosering kan have alvorlige bivirkninger pga. adrenalins potente effekt på kredsløbet, især hos ældre og hjertesyge patienter. I det beskrevne patienttilfælde blev der givet 1 mg adrenalin, og der tilkom ikke væsentlige bivirkninger, da patienten var en ung rask kvinde med svært kompromitteret kredsløb. Adrenalinbehandling blev imidlertid forsinket af flere årsager, og ved behandling tidligere i forløbet ville den rekommanderede dosis på 0,3 mg i.m. sandsynligvis have været tilstrækkelig. Da reaktionen skete umiddelbart efter subgingival administration af klorhexidin, blev dette mistænkt som udløsende årsag, hvilket blev bekræftet ved efterfølgende allergiudredning. Allergi overfor klorhexidin er sjælden, men hyppigheden er stigende, sandsynligvis pga. øget brug af klorhexidin i sundhedssektoren. Reaktioner varierer i sværhedsgrad fra udslæt til anafylaktisk shock og i sjældne tilfælde dødsfald. To patienter er døde af reaktioner på klorhexidin i England efter skylning af ”dry socket” (2,3). I en oversigtsartikel fra 2008 er det oplyst, at der på daværende tidspunkt ikke var rapporteret om dødsfald i relation til tandlægebehandling i Danmark i en længere årræk-

ke (4). Anafylaksi er meget sjælden, og reaktioner på klorhexidin er uhyre sjældne, hvilket betyder, at man nemt kan overse klorhexidin som muligt allergen. Patienter med klorhexidinallergi har ikke sjældent haft en mild reaktion ved tidligere eksponering, som de ofte ikke selv har erkendt. Hos denne patient havde der været én reaktion i forbindelse med desinfektion af huller i ørerne mange år i forvejen. Der er ingen tvivl om, at klorhexidin er et særdeles effektivt desinfektionsmiddel med en favorabel bivirkningsprofil (5), men det er vigtigt at identificere de få patienter, som har allergi. Direkte udspørgen om symptomer såsom rødme, kløe og hævelse efter eksponering for klorhexidin (eller latex og antibiotika) giver ofte mere detaljerede oplysninger, end man får ved at spørge patienterne mere overordnet ”om de har nogle allergier”. Endelig er det ekstremt vigtigt at sikre, at de få patienter, som er diagnosticeret med klorhexidinallergi, ikke bliver reeksponeret ved kontakt med sundhedssektoren. En undersøgelse af patienter med tidligere perioperative reaktioner udløst af klorhexidin har vist, at 1/3 bliver accidentielt re-eksponeret, nogle gange med alvorlige reaktioner til følge (6). I dette tilfælde var det patientens egen årvågenhed, som kun få måneder efter den beskrevne reaktion afværgede en potentielt livstruende re-eksponering ved besøg hos akuttandlæge trods forevisning af CAVE-kort til relevant klinikpersonale.

ABSTRACT (ENGLISH) Anaphylactic shock provoked by rinsing with chlorhexidine in the dental surgery Background – Life-threatening allergic reactions (anaphylaxis) in relation to dental treatment are rare. The diagnosis may be difficult to make, but it is important to identify and treat anaphylaxis promptly. Symptoms from airways and/or circulation, and occasionally from the gut, are usually accompanied by skin symptoms e.g. itch, rash or swelling. The treatment is intramuscular adrenalin 0,3 mg, repeated if needed. Allergy investigations should be carried out to identify the culprit.

Case study – This case describes a young woman who developed anaphylaxis after rinsing with chlorhexidine following a routine dental check. Shortly after rinsing she developed vomiting, diarrhoea, dizziness and fainting associated with a rash. She responded well to intramuscular adrenalin and is brought to the hospital. Allergy investigations confirm allergy to chlorhexidine. Conclusion – This case illustrates the need for recognizing anaphylaxis promptly and the importance of rapid and correct treatment of these life-threatening reactions. It also draws attention to chlorhexidine allergy; a rare allergy, which must not be overlooked.

Litteratur 1. Wilson MH, McArdle NS, Fitzpatrick JJ et al. Medical emergencies in dental practice. J Ir Dent Assoc 2009;55:134-43. 2. Pemberton MN, Gibson J. Chlorhexidine and hypersensitivity reactions in dentistry. BritDent J 2012;213:547-50. 3. Pember ton MN. Allergy to chlorhexidine. Dent Update 2016;43:272-4.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

4. Sewerin I. Dødsfald med relation til behandling i tandlægepraksis. Tandlægebladet 2008;112:70819. 5. Petersen JK. Er præoperativ skyl ning af mundhulen med chlorhexidin en god idé? Tandlægebladet 1998;102:1018-21. 6. Opstrup MS, Poulsen LK, Malling HJ et al. Dynamics of plasma levels specific IgE in chlorhexidine

allergic patients with and without accidental re-exposure. Clin Exp Allergy 2016;46:1090-8. Supplerende litteratur Link til tværregional vejledning (Region H og Region Sjælland) ”Erk endelse og behandling af anafylaksi hos voksne og børn” (Set april 2017). Tilgængelig fra: URL:_http://vip.regionh.dk/

VIP/Admin/GUI.nsf/Desktop. html?open&openlink=http://vip. regionh.dk/VIP/Slutbruger/Portal. nsf/Main.html?open&unid=X98F8 B1D35E653B4BC12580FA002E13 9F&dbpath=/VIP/Redaktoer/RH.n sf/&windowwidth=1100&window height=600&windowtitle=S%F8g &level=1501

781 |

SAMFUND & ARBEJDSLIV

Tilsyn #54 Det var med følelserne uden på tøjet, at VORES TÆNDER i Kgs. Lyngby den 15. august bød Styrelsen for Patientsikkerhed indenfor til et planlagt risikobaseret tilsyn. To timer havde chefkonsulent, tandlæge Marianne Bockhoff og fuldmægtig Emil Johannessen afsat til tilsyn nr. 54 ud af 100 planlagte risikobaserede tilsyn i år. Og selv om klinikejer Paulina Kempa flere gange under forberedelserne troede, at hun var på vej i fødsel, så kom nerverne i ro, og klinikken klarede sig igennem de 23 målepunkter. Tekst Gitte Almer Nielsen Foto Thomas Nielsen

| 782 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

SAMFUND & ARBEJDSLIV

FOTOREPORTAGE HVAD Planlagt risikobaseret tilsyn

HVOR VORES TÆNDER i Kgs. Lyngby Helt ny klinik med fem klinikrum

HVEM Klinikejer Paulina Kempa To tandlæger To tandplejere Tre klinikassistenter En bogholder En administrativ

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

| 783 |

SAMFUND & ARBEJDSLIV

Kl. 10.10 Det er til tonerne af Nespressomaskinen i køkkenet, at Marianne Bockhoff kan byde velkommen til det planlagte risikobaserede tilsyn i Kgs. Lyngby. Personalet har trukket ud mod væggen og står tæt sammen. ”Vi tager et punkt ad gangen, og I får hele tiden at vide, hvordan vi ser på klinikken. Og når vi forlader klinikken i dag, så ved I også, hvad vores overordnede vurdering er,” forklarer chefkonsulenten og understreger, at det ikke handler om at få ”10” eller ”12”, men om at bestå. Kl. 10.23 ”Tag ikke mig, tag ikke mig,” joker klinikassistenterne, da de tager plads ude i sterilisationen, hvor Emil Johannessen tager fat i målepunkt 18, opdelingen af sterilisationen. Og selv om der ikke er rift om at komme i centrum, så træder klinikassistent, Josephine Lyngby, til. Hun viser, hvordan de skiller rent fra urent. Skuffer bliver åbnet og lukket, og Emil Johannessen konstaterer, at instrumenter, der penetrerer eller opnår kontakt til det underliggende væv, er pakket sterilt og korrekt datomærket.

| 784 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

SAMFUND & ARBEJDSLIV

Kl. 10.28 ”Hvem vil sige noget om konstanskontrol?” spørger Marianne Bockhoff? Svaret udebliver. ”I skal byde ind,” forsøger hun igen. Styrelsen for Patientsikkerhed lægger stor vægt på, at det risikobaserede tilsyn er dialogbaseret, så det bliver en læringsproces for alle parter. Kl. 10.47 Marianne Bockhoff beder Paulina Kempa om at åbne en journal efter eget valg. Chefkonsulenten skal læse tre forskellige journaler fra hver tandlæge på klinikken. Den eneste betingelse er, at den skal være skrevet i det tidsrum, hvor klinikken har vidst, at de vil få et risikobaseret tilsyn. Mens Paulina får åbnet journalen, kan man høre grin inde fra den anden klinik, hvor Emil Johannessen er i gang med at gennemgå andre målepunkter med klinikassistenterne. I en af de tre journaler, som chefkonsulenten gennemgår, har Paulina Kempa noteret to accepter fra patienten. Ikke noget, som hun vil blive skældt ud for, som Marianne Bockhoff udtrykker det, men hun påpeger, at det gør journalen mindre overskuelig, og det bliver svært at læse journalen for den næste tandlæge. Hun understreger, at man kun behøver at indhente samtykke en enkelt gang for et behandlingsforløb. TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

Kl. 11.06 I en af journalerne konstaterer Marianne Bockhoff, at der er blevet udleveret Paracetamol til en patient. ”Hvordan gør I det?” Og på oplysningen om, at de får udleveret en pose med medicinen, spørger hun efter en. Marianne Bockhoff konstaterer hurtigt, at der mangler datomærkning på posen, og understreger, at håndkøbsmedicin kun har holdbarhed i en måned, efter at emballagen er brudt. Hun noterer fundet og foreslår, at klinikken anskaffer håndkøbsmedicin i blister med påtrykt holdbarhed i stedet for.

| 785 |

SAMFUND & ARBEJDSLIV

Kl. 11.08 Der er stille, mens Marianne Bockhoff læser journalen. Hun nikker anerkendende. ”Jeg kan godt lide, at I beskriver knogleniveauet.” Paulina Kempa klikker over på røntgenbilledet.”Fine røntgenbilleder. Det er dejligt, at det er så let at se,” konstaterer Marianne Bockhoff og beder om at se journalen igen. Kl. 11.15 ”Jeg kan se, du har brugt kofferdam, Julie. For din egen skyld bør du skrive det i journalen med henblik på, hvis der skulle komme en klagesag,” rådgiver Marianne Bockhoff. ”Det ser rigtig fint ud,” fortsætter hun. Det er også relevant at notere, hvis man ikke har brugt det. Det handler om at vise, at man har tænkt sig om. Kl. 11.20 Hos alle tre tandlæger finder Marianne Bockhoff et enkelt tilfælde, hvor de har glemt at notere anamnesen inden en lokalbedøvelse. Paulina Kempa, Sara Taylor Søgaard og Julie Gyldensted Klein bliver synligt ærgerlige. ”Det er jo dumt, at vi ikke har fået det noteret, for vi spørger jo altid patienten,” forklarer Paulina Kempa. Marianne Bockhoff opfordrer tandlægerne til at få ændret journalsystemet, så anamnesen bliver lagt ind som en makro.

| 786 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

SAMFUND & ARBEJDSLIV

Kl. 11.25 I et behandlerrum finder Emil Johannessen en applikationsspids til en Duraphat, hvor selve spidsen, ikke indholdet, har overskredet holdbarhedsdatoen. Det kommer til at tælle som et fund under målepunkt 23, øvrige fund, og bliver noteret i tilsynsrapporten. Rapporten vil efter høringsperioden blive lagt på Stps.dk, og klinikken er også forpligtet til at have den på egen webside i tre år. Kl. 11.28 Da repræsentanterne for Styrelsen for Patientsikkerhed har været igennem alle 23 målepunkter, trækker de sig tilbage og samler op på tilsynet. Men allerede inden de forlader rummet, tilkendegiver de, at klinikken ikke har noget at være bekymret for. Emil Johannessen og Marianne Bockhoff gennemgår, hvad de hver især har på blokken, inden de igen går ind i frokoststuen. ”I har en virkelig fin klinik,” begynder Marianne Bockhoff. ”I lander på bestået. Helt klart bestået,” understreger hun. Kl. 11.36 ”Det har været super hyggeligt,” siger Paulina Kempa afsluttende til de to repræsentanter fra styrelsen ”– og udfordrende for min OCD,” griner hun.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

| 787 |

SAMFUND & ARBEJDSLIV

“Har vi nu styr på det?

Hvordan forbereder man sig på et risikobaseret tilsyn? PAULINA KEMPA har netop overstået et tilsyn. Her er hendes erfaringer. Hvordan var det at modtage brev om, at klinikken var udtaget til et risikobaseret tilsyn? – Det er klart, der går mange tanker igennem ens hoved. Hvorfor os? Har vi nu styr på det? Men jeg synes, vi har fået god information fra Tandlægeforeningen, så derfor var jeg egentlig også ganske rolig. Jeg vidste, at mange vil blive udtaget, og da jeg kontaktede Styrelsen, bekræftede de også, at vi var en tilfældigt udvalgt grøn klinik, hvor man forventede, at vi havde styr på retningslinjerne.

| 788 |

Hvordan har I forberedt jer rent praktisk? – Jeg har tænkt meget i, at det her var en fælles opgave for hele teamet. Det var ikke kun mig, der skulle have tilsyn. Og på den måde har forberedelsen også været en rigtig god anledning til at løfte hele personalet. Vi har været alle processer igennem i fællesskab: Kan vi gøre noget smartere eller måske mere logisk? Men også forskellige fortolkninger har været oppe og vende. Rent praktisk er alle i teamet blevet bedt om at læse målepunkterne og vores procedurer igennem, så har alle fået ansvar for et område, som de har stået for at fremlægge på vores ugentlige møde. Forberedelsen har nok strakt sig over en måned eller halvanden, og timemæssigt har vi nok

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

SAMFUND & ARBEJDSLIV

PAULINA KEMPA / 33 ÅR 2011: 2011-13: 2013-16: 2016-: 2017:

Uddannet fra Tandlægeskolen i Aarhus Ansat tandlæge i den kommunale tandpleje i Norddjurs og i privat praksis i Aalborg Ansat tandlæge hos PLUS1 København Klinikejer, VORES TÆNDER i Kgs. Lyngby VORES TÆNDER flyttes til ny adresse i Kgs. Lyngby.

brugt 10-15 timer. Men det har været en god proces, hvor personalet har taget ansvar, og hvor de har haft mulighed for at få indflydelse på finpudsningen af vores processer. Har I også forberedt jer mentalt? – Personalet har været meget nervøse, og de har fx været bekymret for, om de nu kunne svare på spørgsmålene, om de fx ville blive hørt i stoffet osv. Så vi har talt meget om det over frokosten og til vores ugentlige personalemøde. Og jeg har understreget, at vi er et team, som løfter sammen, og at det ikke er sådan, at man skal kunne svare på alt selv, men at det handler om at have en grundlæggende faglig forståelse. Hvordan var det at have styrelsen gående på klinikken? – Jeg var egentlig bare stolt. Over mit personale og over klinikken. Vi vil rigtig gerne følge retningslinjerne, de er jo ikke skrevet for at irritere os, og det er rart at få bekræftet, at vi gør det rigtigt. Men altså, det er jo også en helt ny klinik, og vi har bestræbt os på at gøre tingene rigtigt fra start og få tænkt gode vaner og processer ind helt fra selve byggeprocessen. Hvordan oplevede du det, da de gennemgik dine journaler? – På samme måde, men jeg vidste selvfølgelig, at man altid kan finde et eller andet i en journal. Men det er selvfølgelig vigtigt at få opdaget, hvis vi laver fejl. Det kan vi kun lære af. Hvordan har du det med fundene? – Argh, jeg blev da lidt ærgerlig, men omvendt ... Vi er jo også bare mennesker. Vi spørger altid til anamnesen inden et invasivt indgreb, så det er en tanketorsk, at der var tilfælde, hvor vi ikke har fået det noteret. Ja, øv altså. Og det var da også brandærgerligt, at de fandt en enkelt applikationskanyle, der havde overskredet

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

holdbarhedsdatoen. Den havde gemt sig blandt alle de nye, der var lagt i skuffen. Men det går nok, selvom man selvfølgelig gerne vil være så perfekt som muligt. Datomærkningen på håndkøbsmedicin var også noget, de pointerede? – Ja, der havde vi tolket NIR forkert. Vi har dato på al vores medicin, og når emballage bliver brudt, skriver vi, hvem der har gjort det, og hvornår. Men vi havde ikke tænkt på, at når vi pakker Panodil og instruktioner i en særskilt pose til en patient, så skal posen datomærkes. Gav Styrelsen for Patientsikkerhed jer råd, som I kan bruge? – Ja, det gjorde de. Det var fx et godt råd at købe håndkøbsmedicin i blisterindpakninger, hvor der er forhåndstrykt udløbsdato, og de fortalte også, at vores EPI-pen findes i en anden og billigere udgave og endda med længere holdbarhed. Og fremover vil anamnesen også blive automatisk opdateret i journalsystemet ved invasive indgreb. Noget der overraskede jer? – Det overraskede mig, at de ikke tog tandplejernes journaler med. Det var vi ærgerlige over, bl.a. fordi vi taler meget sammen om journaler i dagligdagen, og tandplejerne stod derfor lidt tilbage og savnede en tilbagemelding. De ville også gerne vise, at de er en faggruppe, der har styr på det. Hvad har du fået ud af tilsynet? – Vi er blevet bekræftet i, at vores tanker og procedurer er gode, og at personalet er dygtigt. Alle har fået en god portion selvtillid, og det er rigtig dejligt at se. Jeg synes, vi har fået et stærkere sammenhold og er kommet styrket ud af det som et team. Et godt råd til andre tandlæger? – Der er ingen grund til at frygte et tilsyn. På ingen måde. Det er tværtimod en god anledning til at tage målepunkterne frem og vende dem på klinikken. Det kan måske godt lægge sig lidt i baggrunden i den daglige trummerum, men det her er en mulighed for at ryste støvet af sig og få kigget tingene igennem. Jeg synes, det er ærgerligt, at tilsynet har fået så dårligt et ry. Se det som et værktøj til at sikre patientsikkerheden.

Klik ind på Tandlægebladet.dk og se et interview med Paulina Kempa, der fortæller om tilsynet.

| 789 |

SAMFUND & ARBEJDSLIV

Her er de 7 hyppigste fejl Styrelsen for Patientsikkerhed har offentliggjort tilsynsrapporter fra 27 planlagte risikobaserede tilsyn på deres hjemmeside. Tandlægebladet har gennemgået dem og giver her en oversigt over de syv hyppigste fund.

MÅLEPUNKT 2: MEDICINSK ANAMNESE

MÅLEPUNKT 17: STERILE PAKNINGER AF INSTRUMENTER TIL FLERGANGSBRUG

REGISTRERET HOS 4 KLINIKKER Eksempel på fund ”I én enkelt journal var der ikke sammenhæng mellem det journalførte i kontinuationen og anamnesebilaget.” Krav Ved alle invasive behandlinger, også anlæggelse af lokal analgesi, skal der være journalført en medicinsk anamnese.

Det er sundhedspersonens vurdering af patienten, der skal lægges til grund for, om patientens egne oplysninger omkring medicinforbrug antages at være korrekte. Et invasivt indgreb defineres som et indgreb med penetration eller kontakt til underliggende væv, fx blodbanen, dog med undtagelse af indgreb i tændernes hårdtvæv.

| 790 |

REGISTRERET HOS 3 KLINIKKER Eksempler på fund ”Undersøgelsesinstrumenter, der kan penetrere til underliggende væv, blev steriliseret dagligt i åben kassette og opbevaret i lukket skab, men var ikke sterilt pakket.” ”Styrelsen fandt en enkelt steril pakning med overskredet holdbarhedsdato.” Krav Instrumenter, der penetrerer eller opnår kontakt til underliggende væv eller blodbanen, må ikke forefindes i skufferne uden at være sterilt pakket. Den sterile pakning skal være datomærket, og holdbarheden må ikke være overskredet.

På tandklinikker anvendes sterilisation til kritisk og semikritisk udstyr/instrumenter. Kritisk udstyr omfatter instrumenter, som anvendes til kirurgiske eller andre invasive indgreb, der medfører kontakt til blodbanen (fx tandrensning) eller andet sterilt væv (fx rodkanalen). Semikritisk udstyr anvendes ved kontakt med intakte slimhinder uden penetration til underliggende væv og blodbanen.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

SAMFUND & ARBEJDSLIV

MÅLEPUNKT 11: RØNTGENBESKRIVELSE

MÅLEPUNKT 20: DAGLIG RENGØRING AF KLINIKKEN

REGISTRERET HOS 3 KLINIKKER Eksempel på fund ”Styrelsen fandt at røntgenbillederne manglede en komplet journalført beskrivelse” Krav Der skal være anført en røntgenbeskrivelse af de optagede røntgenoptagelser.

#4 MÅLEPUNKT 16: KONSTANSKONTROL AF RØNTGENFREMKALDNING OG ARTEFAKTKONTROL REGISTRERET HOS 3 KLINIKKER Krav Alle resultater skal gemmes på en ordnet og systematisk måde, der tydeligt viser, om testen er fundet ”ok” eller ”ikke ok”. Ved ”ikke ok” skal problemet afklares, og testen skal gentages til et tilfredsstillende resultat opnås.

REGISTRERET HOS 3 KLINIKKER Eksempel på fund ”Der var gulvtæppe på klinikken, hvilket umuliggjorde korrekt daglig rengøring.” Krav Lokaler skal rengøres dagligt samt ved synlig forurening. Støvsugning må ikke anvendes på tandklinikker. Klinikrum, røntgenrum og sterilisation har hygiejneniveau 5, hvilket betegner særligt renhedskrævende rum, og det indebærer rengøring med våd ren klud eller børste og rent vand tilsat rengøringsmiddel med mekanisk bearbejdning af overfladen og eftertørring med ren klud. Enkelte bakterier, fx stafylokokker og mykobakterier (tuberkulose), tåler indtørring og kan overleve længere tid i støv.

MÅLEPUNKT 4: INFORMERET PATIENTSAMTYKKE Alle røntgenansvarlige ledere bør læse den relevante bekendtgørelse, som blandt andet stiller krav til den ansvarlige leder om at sørge for, at der etableres et effektivt kvalitetssystem, herunder at der udføres dokumenteret konstanskontrol.

#5 MÅLEPUNKT 23: ØVRIGE FUND REGISTRERET HOS 3 KLINIKKER Eksempler på fund ”Medikamenter overhældt til uoriginal emballage skal mærkes med medikamentets navn og korrekt holdbarhedsdato.” ”Natriumhypochlorit 2,5 % var overhældt på uoriginal emballage og manglede korrekt holdbarhedsdato.” ”Styrelsen fandt medikamenter i uoriginal emballage uden påtegning af navnet på medikamentet eller holdbarhedsdato.”

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

REGISTRERET HOS 6 KLINIKKER Eksempel på fund ”Der manglede informeret patientsamtykke i to ud af seks gennemgåede journaler.” Krav Når der bliver udført en behandling, skal der være journalført et informeret patientsamtykke. Mundtlig og evt. skriftlig information, der er givet til patienten, skal også fremgå, og patientens tilkendegivelser skal være journalført.

Det er ikke nødvendigt at indhente yderligere samtykke under et behandlingsforløb, hvis patienten allerede har givet samtykke, medmindre der forekommer afvigelser fra det planlagte behandlingsforløb.

Klik ind på Tandlægebladet.dk og få Styrelsen for Patientsikkerheds tre gode råd til at komme godt igennem et planlagt risikobaseret tilsyn

| 791 |

SAMFUND & ARBEJDSLIV

5 ODONTOLOGISKE GENNEMBRUD

I år kan Nordisk Odontologisk Forening (NOF) fejre 100-års jubilæum. I den anledning sætter Tandlægebladet fokus på de fem største odontologiske gennembrud, som nordiske forskere står bag, og som er blevet præsenteret på årsmøder i gennem årene. De fem odontologiske gennembrud bliver bragt over fem numre. I dette nummer sætter vi fokus på Vipeholm-undersøgelserne

| 792 |

Nr. 1

Nr. 2

Nr. 3

Nr. 4

Nr. 5

VIPEHOLMUNDERSØGELSERNE

FLUORTANDPASTA:

ORAL MEDICIN OG PATOLOGI

VERDENS FØRSTE

PARADIGMESKIFTET KOMMER

Udviklingshæmmede udsat for uetiske cariesforsøg

Endelig en effektiv cariesprofylakse

Slimhinderne bliver et fokusområde

Patient får osseointegreret implantat

Gåden om marginal parodontitis bliver løst

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

SAMFUND & ARBEJDSLIV

Nr. 1

VIPEHOLM-UNDERSØGELSERNE

Udviklingshæmmede udsat for uetiske cariesforsøg At give psykisk udviklingshæmmede store mængder af karameller for at undersøge sammenhængen mellem cariesaktivitet og sukker er uetisk. Men det er ikke desto mindre det fundament, som nutidens tandlæger står på i forståelsen af caries. Vipeholm-undersøgelserne var banebrydende, men havde også store konsekvenser for de involverede. Tekst Tandlæge, dr.odont. Bjarne Klausen og Gitte Almer Nielsen

Hvad Sverige gennemførte man i slutningen af 1940’erne og begyndelsen af 1950’erne en række undersøgelser, som skulle belyse sammenhængen mellem cariesaktivitet og indtag af sukker. Undersøgelserne blev udført som kliniske forsøg, og forsøgspersonerne var 436 psykisk udviklingshæmmede beboere på institutionen Vipeholm, der lå lidt uden for Lund. Der indgik flere undersøgelser i projektet, men de vigtigste var vitaminstudiet og kulhydratstudierne (I og II). I vitaminstudiet fik forsøgspersonerne en kost, hvor sukkerindholdet var reduceret til 50 %, samt forskellige kosttilskud som fx vitaminer og fluor. I kulhydratstudierne fik forsøgsperso-

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

nerne igennem tre år store mængder sukker enten i opløst form eller i mere klæbrig form, fx karameller. Nogle personer fik kun sukkeret i forbindelse med hovedmåltiderne, mens andre fik fire daglige mellemmåltider med fem eller seks karameller.

Hvem Beslutningen om undersøgelserne kom fra øverste sted. Cariessituationen i Sverige var på det tidspunkt løbet løbsk, og derfor bad det svenske Storting og den svenske regering Socialstyrelsen og Tandlægeskolen i Stockholm om at foretage ”generelle undersøgelser vedrørende de forholdsregler, der bør tages for at reducere forekomsten af de hyppigste tandsygdomme i Sverige”. Undersø-

| 793 |

SAMFUND & ARBEJDSLIV

Nr. 1

VIPEHOLM-UNDERSØGELSERNE gelserne fik da også økonomisk støtte fra en række offentlige fonde for ikke at nævne sukkerindustrien og producenter af chokolade og slik. Forskerholdet blev sammensat af Socialstyrelsens direktør, der personligt overvågede projektet gennem hyppige besøg på institutionen. Den daglige leder var en læge, som også var chef for det lægevidenskabelige forskningsråd og sekretær for Nobel-komitéen. Holdet bestod bl.a. også af en statistiker og biokemiker, og så var der tre nyuddannede tandlæger tilknyttet: Hans Grahnén, Bo Erik Bonow og Bo Krasse. Krasse var den sidste, der kom med på holdet. Han havde efter eksamen arbejdet to år som tandlæge i Nordsverige og med egne øjne konstateret, hvor fortvivlende cariessituationen var i Sverige på den tid. Han kvittede derpå Folktandvården og fik jobbet som plakopsamler i Vipeholm-projektet. Krasse og Grahnén, der var studiekammerater, blev begge senere professorer, Krasse i cariologi ved Göteborgs Universitet og Grahnén i pædodonti ved Umeå Universitet.

Det store gennembrud Resultaterne af vitaminstudiet viste, at cariesincidensen var lav, når forsøgspersonerne fik en kost med relativt lavt sukkerindhold, og at tilskud af vitaminer eller fluor ikke havde nogen indflydelse på cariesaktiviteten. Resultaterne af kulhydratstudierne viste, at cariesincidensen også var lav, når sukker blev indtaget i forbindelse med hovedmåltider, men meget høj, når sukkeret blev indtaget i klæbrig form ved mellemmåltider. Faktisk var der omkring 50 af forsøgspersonerne, der endte med totalt nedcarierede tandsæt. Det var bemærkelsesværdigt, at omkring en fjerdedel af forsøgspersonerne trods klæbrige mel-

| 794 |

lemmåltider ikke udviklede nye carieslæsioner. De mikrobiologiske undersøgelser viste, at personer med høj forekomst af laktobaciller havde større risiko for at udvikle caries, når de fik en sukkerholdig kost.

Betydning Undersøgelserne dokumenterede, at caries er en sygdom, der kan relateres til lokale forhold som fx kosten. Indtil da var det faktisk en udbredt opfattelse, at caries var et udtryk for generelt svækket helbred eller en form for mangelsygdom. Demonstrationen af, at hyppige sukkerholdige mellemmåltider er skadelige for tandsundheden, førte til generelle anbefalinger af at samle slikforbruget på en enkelt ugentlig aften. Fredagsslik er en tradition, der stadig bliver praktiseret i mange familier. Vipeholm-undersøgelserne gav endvidere inspiration til udvikling af alternative sødemidler. De mange sukkerfri pastiller, tyggegummier og læskedrikke, der findes på markedet i dag, er et direkte resultat af en udvikling, som Vipeholmundersøgelserne lagde grunden til. Siden udgivelsen i 1954 er ”The Vipeholm Dental Caries Study” blevet citeret 1.003 gange i andre videnskabelige publikationer, heraf otte gange alene i 2017. Dette understreger, at undersøgelserne fortsat bliver betragtet som banebrydende inden for den odontologiske forskning. De åbenlyse etiske problemer ved studierne fyldte ikke meget i de deltagende forskeres hoveder. Så sent som i 2001, da Bo Krasse revurderede projektet, udviste han ingen tegn på anger. Han nøjedes blot med at konkludere, at hensigten somme tider helliger midlet, og at det er let at være bagklog!

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

Tjek Forlagets brochurer på tandlaegeforeningen.dk – De kan være til gavn for både dig og dine patienter

INDLÆG & DEBAT

TANDLÆGEBLADETS DEBATSIDER

I Indlæg & debat har Tandlægebladets læsere ordet. Her kan luftes synspunkter, deles erfaringer, refereres fra kurser og faglige møder og stilles spørgsmål. Man kan indsende følgende typer af indlæg: Spørgsmål til Tandlægebladet (maks. 100 ord), læserbrev (maks. 500 ord), kommentar (maks. 500 ord), fagligt referat af kurser eller møder (maks. 500 ord), essay (maks. 1.000 ord), kronik (maks. 2.000 ord). For yderligere vejledning se Tandlaegebladet.dk under »Om Tandlægebladet«. Synspunkter, som fremsættes i indlæggene, står for indsenderens egen regning og kan ikke opfattes som værende dækkende for tandlægestandens og Tandlægeforeningens synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere det indsendte. Man kan kommentere indlæggene ved enten selv at skrive til Tandlægebladet eller ved at gå ind på Tandlaegebladet.dk, hvor det er muligt at klikke sig frem til det pågældende indlæg og kommentere på nettet. Ud over ovenstående typer af indlæg bringes også i denne sektion af Tandlægebladet: Nyt fra NIOM. Redaktionen | 796 |

Nordisk Odontologisk Forening fylder 100 år I år fejrer Nordisk Odontologisk Forening (NOF) 100-års jubilæum. Det markerer Tandlægebladet ved at sætte fokus på de fem største odontologiske gennembrud, som nordiske forskere står bag. Læs om det store gennembrud i forståelsen af caries på side 792.

Brief history of the NOF Nordisk Odontologisk Förening, (NOF) – Scandinavian Association for Dental Research Yrsa Le Bell, former president of NOF Jukka Meurman, former president of NOF and IADR

Nordisk Odontologisk Förening, (NOF) is the Scandinavian Division of the International Association for Dental Research (IADR). However, NOF is older than the mother organization. The upcoming jointmeeting with the Continental European Division (CED) in Vienna in 2017 is the 100th anniversary of NOF, while the 2017 annual meeting of IADR in San Francisco was the 95th meeting of the organization. NOF was founded in January 1917 in Gothenburg (Sweden), by a group of Scandinavian dentists, to complement the Scandinavian Dentists' Association. NOF was originally also referred to in English as the Nordic Association of Odontology. The first annual meeting was held the same year 1917, in August in Stockholm, Sweden. The president was Swedish Uno Hylin, who also presided over the second meeting in Oslo, Norway, in 1918. The objectives of NOF were, and still are, to promote the advancement of dental science and teaching of dentistry. In March 1969 NOF joined the IADR and became recognized as the Scandinavian Division of IADR with its own sections in each of the Nordic countries, Sweden, Denmark, Norway and Finland. Several Scandinavian colleagues have served as president of IADR (Table). The latest Scandinavian president was Professor Jukka Meurman (2016-2017) from Helsinki University. His

inaugural address was presented at the annual meeting in Seoul, South Korea, and was focused on the ever important topic of ethics in research. In 1989 also the Icelandic section joined the NOF. At that time the organization functioned as a federation of independent national sections, each section being responsible in one-year rotation cycles for the administration of the association. This functioned well as long as NOF was a small group of researchers. When the organization grew, however, soon having some 700 members in the late 1980s, the need for continuity in the leadership became evident and updating the constitution was started. In 1995 the General Assembly of the association unanimously approved the new Constitution, according to which the officers, namely, national Board Members, Treasurer and Secretary General served for periods of five years. The President was usually elected from the country where the next meeting was being organized. NOF meetings were characterized by an informal atmosphere. Scientific communications covered all areas of dental research, offering an excellent opportunity for researchers in Scandinavia to meet. The inter-disciplinary nature of the meetings allowed interaction between different areas of research, not easily achieved in TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

INDLÆG & DEBAT

meetings devoted to one field only. Presentations by young research students have always been particularly encouraged at NOF meetings and several awards and prizes have been allocated for them throughout the years. However, during the late 1990s, membership numbers of the association started to decline. This was partly because of the great number of competitive international meetings and partly because of the closing of several dental schools in Scandinavia. Also members´ interest in attending specialist meetings seemed to undermine their interest in coming to the NOF meetings, keeping in mind the tight travel budgets of Nordic universities with limited possibilities for awarding travel stipends. This led to a situation where it was no longer sensible to organize meetings for NOF members only. The last sole NOF meeting was held in Copenhagen in 2001. After that NOF focused on joint meetings especially together with the CED, but also with the British and Irish divisions of the IADR. From this cooperation the Pan European Federation (PEF) emerged including NOF, the CED, British and Irish divisions. The first meeting of PEF was held in Cardiff in 2002. Later PEF evolved becoming the Pan European Region (PER) of the IADR. PER is now one of the five IADR Regions and formally legislated under Belgian law. PER meetings have been organized every second or third year gathering 7001000 participants. In the beginning of 2000 our Baltic colleagues joined the NOF. Estonia was the first country to join in 2002 and then Latvia became member in 2012 and Lithuania in TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

Scandinavian presidents of IADR President

Country

Years served as IADR president

Reidar Sognnaes

Norway (moved to USA in 1938)

1957-58

Mogens Skougaard

Denmark

1973-74

Finn Brudevold

Norway (moved to USA in 1941)

1978-79

Harald Löe

Norway (moved to USA in 1974)

1979-80

Marie Nylén

Denmark (moved to USA in 1955)

1981-82

Ivar Mjör

Norway

1986-87

Per-Olof Glantz

Sweden

1997-98

Jukka Meurman

Finland

2016-17

2015. In 2016, NOF had 250 members and is a flourishing and active organization. The concept of joint meetings with the other IADR Divisions in Europe seems to work very well. The Journal NOF´s own scientific journal is even older than NOF. It all began in 1885 with an unpresumptuous journal called “Skandinavisk Tidsskrift for Tandlaeger” (Scandinavian journal for dentists, in Danish). However, the journal survived for only two years and was followed by another periodical called “Skandinavisk Tidskrift för tandläkare” now published in Sweden. The survival of this journal was also short, only three years. Then came the “Odontologisk Tidskrift” (Journal of odontology). In an editorial the editor, E. Sjöberg, wrote that he felt it a challenge to fill the gap with a new journal with the aim of publishing original papers by

Scandinavian authors. “Odontologisk Tidskrift” was published from 1893 to 1969. In 1970, the editorship and the publisher moved to Copenhagen. The journal received a facelift, and was renamed “Scandinavian Journal of Dental Research”. It was announced that in future issues all papers would be published in English, thus creating an international forum for Nordic dental research. In 1993 the 100th anniversary of the journal was celebrated with Jens J Pindborg as the editor. He wrote in the special centennial issue: “this issue illustrates very well the vast progress of dental research in recent years. The last couple of decades have witnessed a dramatic change in the scope of dentistry. Dentistry is moving towards a comprehensive concept of oral health and is becoming an integrated part of medicine”. Today, 25 years later, we can see that this prediction has indeed come true. |

797 |

INDLÆG & DEBAT

In 1995 Anders Linde took over as the editor and the name of the journal was once more changed, now becoming the “European Journal of Oral Sciences”. This title reflected better the scientifically more comprehensive international character. During the leadership of A. Linde the change from paper manuscripts to online handling also took place.

Today the journal is a renowned multidisciplinary journal devoted to all scientific disciplines relating to dentistry and oral health. Since 2016 Vibeke Baelum has been the Editor. In 2016-2017 the IADR President was Professor Jukka Meurman from Helsinki University. His inaugural address was presented at the IADR annual meeting in Seoul, South

Korea and was focused on the ever important topic of ethics in research. To finish off, we wish NOF, all the best for the next hundred years with many active members, and a flourishing scientific future in the best Nordic atmosphere and traditions.

Kronik

Virtual Reality: Et nyt aspekt i odontologien! Eren Cicek, klinikejer, Lotus Tandklinikken, København Yassine Harrichane, dr., Clinique Dentaire, Sherbrooke QC, Canada

Forestil jer følgende scenarie: En patient møder op på jeres klinik, rolig, afklaret og fuldt ud indforstået omkring den Eren Cicek forestående behandling, som venter ham eller hende. Dette er til trods for, at patienten lider af en mild form for tandlægeskræk. Læg dertil oveni, at dette er patientens første besøg på klinikken, og til trods for dette forekommer klinikken ham ikke som et nyt, uudforsket, og skræmmende territorie. | 798 |

Han kender klinikken, personalet og kan fint navigere rundt derinde uden eventuelle overraskelser og ubehageligheder. Uden yderligere introduktion sætter patienten sig i tandlægestolen, og behandlingsseancen igangsættes straks. Det hele forløber roligt og uden nævneværdige udfordringer. Forestil jer at arbejde på sådan en patient, under de omtalte omstændigheder! Skuer man oplevelsen igennem patientens øjne, kunne det være nærliggende at antage, at det hele måske blev opfattet som værende en smule behageligt. Vi er ikke langt fra dette scenarie, idet sundhedssektorens dynamiske natur på den ene eller anden måde er i færd med at finde

sig til rette iblandt det 21. århundredes teknologiske vidundere. Virtual Reality-konceptet er et eksempel på denne innovative symbiose af forunderlighed, effektivitet og komfort, hvor konventionel tandpleje møder teknologien til fordel for patienten. VR, eller Virtual Reality, er en proces, som tillader brugeren at træde ind i et computersimuleret miljø, som både kunne være et kunstigt et, men ligeledes en reel gengivelse af et eksisterende område. Hertil kommer, at man kan navigere 360 grader rundt i dette imaginære miljø ved at dreje hovedet i en ønsket retning. Således kan brugeren træde ind i en eksotisk jungle eller befinde sig på toppen af Mount Everest, alt afhænTANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

INDLÆG & DEBAT

Fig. 2.B

Fig. 1.

Fig. 2.A

gigt af præferencer og behov. Processen er ganske simpel; brugeren, i dette tilfælde patienten, indsætter sin smartphone i et headset (Fig. 1). En indbygget gyroskopisk sensor i brugerens smartphone ville dernæst projicere et billede, som er tilsvarende ens bevægelser. Sagt på anden vis: Bevæger brugeren sit hoved i opadgående retning, ser han himlen, mens at han med stor sandsynlighed ville møde synet af sine fødder ved at kigge nedad igennem den førnævnte anordning. Teknikken er muliggjort TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

af et 360 graders fotografi, som er blevet taget af et passende kamera og et billedredigerings-software, som efterfølgende overføres til telefonen (Fig. 2A og B). Resultaterne er intet mindre end forbløffende og lovende. Mulighederne indenfor odontologiens verden er adskillige, og potentialet er umådeligt stort. Da virtuelle teknikker endnu er et nyt område, kan det være svært at forstå disse, men det skal ses som en ny indgangsvinkel til visualiseringen

af praktisk talt alt! Det er på ingen måde en underdrivelse at påstå, at det kun er fantasien, som sætter grænser, når det kommer til VR. I det følgende giver vi vores bud på eventuelle muligheder ved brugen af VR-teknologi. Vores hypotetiske patient, fra indledningen, har ved brugen af et 360-graders billede samt en Virtual Reality-anordning været i stand til at aflægge klinikken et ”virtuelt besøg” fra sit eget hjems trygge rammer og omgivelser. En nærliggende tanke |

799 |

INDLÆG & DEBAT

kunne være, at patienten har valgt netop jeres klinik på baggrund af sit virtuelle besøg. Herigennem har han formået at forberede sig og måske endda nærstuderet omgivelserne, som han snart skal befinde sig i. Tanken med dette koncept i denne henseende er, at patienten bliver fortrolig med personalet og klinikken mhp. at indgyde tillid og ro. Dagen derpå hvor patienten tropper op, får han udleveret et VR-headset, så han kan vælge og få visualiseret et ønsket miljø efter eget valg. Distraktionsaspektet under behandlingsseancen er hele pointen med VR som værende et odontologisk koncept, idet patienten glider væk fra tandklinikken og ind i et andet univers. Den instinktive reaktion er, at patienten i visse tilfælde ender med at slappe af. Enhver form for VR-video er acceptabel, så længe det formår at eksekvere sin opgave, som består i at berolige patienten. Dette muliggør også en behageligere, og i visse tilfælde en grundigere, behandlingsseance for tandlægen. Hertil kommer, at de fleste af os kan nikke genkendende til, at en positiv og behagelig atmosfære i højere grad resulterer i en højere rate af klinisk succes. I mange tilfælde kan sådan en atmosfære være korreleret til patientens medgørlighed, da denne unægteligt kan have en afsmittende effekt på behandlerteamet. Compliance er en finurlig størrelse, og succesraten af vores indgreb kan delvist eller helt være betinget af denne. Vi læner os ret ofte opad

færdigskrevne pamfletter, mundtlige informationer samt den sagesløse patients fulde opmærksomhed. Det kan hænde, at vi fra tid til anden bliver skuffede over, hvilken effekt (eller mangel på samme) disse tilvejebragte informationer har haft ved det næste besøg. Med VR kan man potentielt bevare en nogenlunde fordelagtig compliance ved komplicerede behandlinger, hvad enten dette måtte være ved postoperative forhold efter et kirurgisk indgreb eller vedligeholdelse af en accepta-

» Tør man være så fræk at foreslå, at det måske kunne betragtes som en slags digital lattergas for den nervøse eller angste patient?

| 800 |

bel mundhygiejne efter påsætning af fast apparatur. Det er i denne forbindelse muligt for behandleren på forhånd at optage en VR-video, hvori informationsstrømmen gengives. Tanken er, at lyd, billede og informationer fungerer synergistisk ved at oplagre informationerne i patientens bevidsthed ad andre veje, sammenlignet med de førnævnte pamfletter. For tandlæger, som har behov for at deltage i udenlandske kongresser og konferencer, kan det være et logistisk mareridt at finde en afløser på netop de dage, hvor ens favorit-

forelæser snakker om ens favoritemne. VR-teknologien kan være et kærkomment redskab og afhjælpe dette problem, idet man indenfor den nærmeste fremtid ville være i stand til at deltage i internationale konferencer, mens man sidder komfortabelt i sin egen stue. Slutteligt er det værd at fremhæve, at VR ej heller har været et ukendt redskab i læringens tjeneste. Diversiteten af faggrupper, der har benyttet sig af VR, strækker sig lige fra piloter til atomanlægsfysikere, som har brugt VRteknologien til at optimere effektiviteten af indlæringen, mens det på samme tid har reduceret risici ved deres respektive opgaver. Derfor er det nærliggende at antage, at det kan fungere som et supplerende læringsværktøj i landets tandlægeskoler ved den prækliniske undervisning. Tandlægestuderende kan optimere deres motoriske færdigheder på virtuelle patienter, førend de kaster sig ud i vanskelige førstegangsoplevelser. Den notoriske alsidighed ved denne teknologi taler sit eget tydelige sprog, og VR har allerede ved sin spæde start i tandlægeverdenen vist sig at være et lovende værktøj. Tør man være så fræk at foreslå, at det måske kunne betragtes som en slags digital lattergas for den nervøse eller angste patient? Det er svært at sige på nuværende tidspunkt, men der er ingen tvivl om, at VR er et interessant aspekt indenfor sundhedssektoren, og at det er kommet for at blive!

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

Originalen,nu endnu bedre NobelProcera® Implant Bridge Den Nye NobelProcera Implant Bridge kombinerer højtranslucent Zirconia i flere lag med fuldanatomi og vinklede skruekanaler. Det giver en cementfri, stærk og estetisk løsning.

Minimer risikoen for porcelænsfraktur og omlavning.

Optimer estetik og okklusal tilgang med vinklede skruekanaler.

Spar tid og undgå problemer med cementoverskud ved at vælge en skrueretineret løsning.

NobelProcera kvalitet med præcis pasform hver gang.

Nu me d v skruinklet eka n al

Læs mere på: nobelbiocare.com/fcz GMT 53036 © Nobel Biocare Danmark A/S 2017. All rights reserved. Nobel Biocare, the Nobel Biocare logotype and all other trademarks are, if nothing else is stated or is evident from the context in a certain case, trademarks of Nobel Biocare. Please refer to nobelbiocare. com/trademarks for more information. Product images are not necessarily to scale.

SERVICE | Navne

NAVNE Hvis ikke du ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. Skulle du senere ønske at få offentliggjort din fødselsdag igen, bedes du ligeledes kontakte os senest 3 måneder før dagen. Spalten redigeres af Tandlægeforeningens medlemsregistrering tlf. 70 25 77 11 eller e-mail medlemsregistrering@tdl.dk

FØDSELSDAGE 12. SEPTEMBER 2017 - 9. OKTOBER 2017 30 år Camilla Dietrichson Vognæs, Odense C, 20. september Christian Blønd, Frederiksberg, 24. september Amin Fallah Zadeh, Frederiksberg, 24. september Nete Olsen, København V, 28. september Dorthe Hansen Warming, København N, 30. september Peter Lyksholm Sønderby, Aarhus C, 4. oktober Søren Ruf Larsen, Frederiksberg, 9. oktober 40 år René B. Færch, Odense C, 17. september Mette Kolding, Birkerød, 18. september Susanna Botticelli, Risskov, 19. september

Anne Rikke Faarup Sørensen, Aalborg, 27. september Birgitte Zehngraff Poulsen, Roskilde, 8. oktober 50 år Henrietta Caroline Sharma, Humlebæk, 15. september Torunn Dalsgard, København K, 25. september Merete Kolding Bøcher, Aarhus C, 3. oktober Susan Henningsen, Nykøbing F., 4. oktober Hanne Teglhøj, Svendborg, 9. oktober 60 år Susanne Juul Nielsen, Vodskov, 16.september Linda Andsager, Mårslet, 17. september Preben Ulrik Wachmann, Nivå, 20. september Lene Petri Petersen, Klarup, 24. september Anne Stentebjerg Jensen, Odense N, 30. september Hanne Moesmann, Tønder, 3. oktober Niels Iver Carlsen, Kongens Lyngby, 3. oktober Else Abildgaard, DE-25582 Hohenaspe, 6. oktober 70 år Jannik Marvits, Virum, 12. september Flemming Hallas, Nykøbing Sj, 12. september Mikael Wulff Grabowski, Juelsminde, 17. september

Vibeke Selchau Poulsen, Korsør, 24. september Anders Peder Egemar, Slagelse, 24. september Elsebeth Lüthje Karstoft, FR 34500 Beziers, 25. september Mogens Thornild, Vejle, 4. oktober Erik Petersen, Brønderslev, 7. oktober Jørn Sædam Frandsen, Randers, 8. oktober Tino Enoch Petersen, København Ø, 9. oktober 75 år Anders Peder Knudsen Kold, Herning, 18. september Karen Jensen, Charlottenlund, 25. september 80 år Anne-Marie Würtz, Hornslet, 23. september Arne Vædele Madsen, Hellerup, 25. september Henning Egeskov Brodersen, Langå, 4. oktober

DØDSFALD Flemming Rejnholdt, født 1942, Kandidat år: 1967 Kit Enø, født 1956, Kandidat år: 1985

Fornem tysk pris til Birte Melsen Birte Melsen, professor emeritus ved Institut for Odontologi og Oral Sundhed ved Health, Aarhus Universitet, har modtaget ”Fränkel-prisen”, en fornem tysk udmærkelse indenfor ortodonti fra Deutsche Board of Orthodontics (DBO). I den forbindelse kvitterede Birte Melsen med den såkaldte Fränkel-forelæsning. Prisen bærer navn efter Professor Rolf Fränkel, der arbejdede i det tidligere Østtyskland og efter murens fald blev æret internationalt for sine funktionelle apparaturer. Birte Melsen er tilknyttet universitetet i Hannover som gæsteprofessor og er specialtandlæge i en interdisciplinær praksis i Lübeck.

802 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

Navne | SERVICE

Få 50 % i rabat på din jobannonce i Tandlægebladet ved også at indrykke en annonce på dentaljob.dk

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

803 |

SERVICE | Tandlægeforeningens kollegahjælp

KOLLEGAHJÆLP Gratis og anonym formidling af

KREDS 5

KREDS 9

VED STEMNINGSLIDELSER

Per Ilsøe

Lars Rasch

Erhvervspsykologisk

Klostergade 56

Nørgaards Allé 11

Rådgivning

KREDS 1

8000 Århus C

7400 Herning

v/erhvervspsykolog

Marie Winding

Tlf. 86 12 45 00

Tlf. 97 22 07 00

Majken Blom Søefeldt

hjælp til medlemmer i krise.

Tlf. 60 40 72 10

Turpinsvej 2

E-mail: mail@blomsoefeldt.dk

2605 Brøndby

Tina El-Dabagh

Tlf. 36 75 48 75

Tordenskjoldsgade 37, 1. th

KREDS 10

8200 Århus N

Karen Haarbo-Nygaard

Sidsel Fogh Pedersen

E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

Tuapannguit 40

H. C. Ørstedsvej 38

Tlf. 86 16 85 10

3900 Nuuk

1879 Frederiksberg C

E-mail: karenhaarbo@yahoo.com

Tlf. 33 25 50 20

Tlf. (+299) 547373

KREDS 6 Michael Rasmussen

KREDS 2

Gl. Vardevej 191

Thomas Hjorth

6715 Esbjerg N

TANDLÆGERNES TRYGHEDSORDNINGER

Platanvej 1

E-mail:

Susanne Raben

4684 Holmegaard

mr.mr.rasmussen@gmail.com

Britt Betina Jørgensen

Tlf. 55 54 64 49 – 42 700 500

Tlf. 75 13 75 13

Svanemøllevej 85 2900 Hellerup

Helle Gamst Skov

Tlf. 39 46 00 80

KREDS 3

Torvet 3

Louise Wilhelmsdal

6100 Haderslev

Nørregade 11

E-mail: helle@gamst-skov.dk

TANDLÆGEFORENINGEN

4930 Maribo

Tlf. 74 52 28 02

Vivian Riel

Tlf. 54 78 03 70

Amaliegade 17 Peter Boch

1256 København K

Stadionvej 32

Tlf. 70 25 77 11

KREDS 4

6510 Gram

Kristina Hansen

Tlf. 74 82 12 12

VED ALKOHOL- OG MISBRUGSPROBLEMER

Rosengårdscentret, Rød Gade 5220 Odense SØ

KREDS 7

Alkolog

Majbritt Jensen

Birgit Juul Nielsen

Flemming Tolbod

Strandvejen 3

Tlf. 40 28 92 85

Torvet 2

9000 Aalborg

5900 Rudkøbing

Tlf. 20 77 32 66

Tlf. 66 15 80 35

Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02

804 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

Ultradent Products Nordics

LED-polymeriseringslys

Accessibility. Durability. Power. • Bredspektret-LED’er med høj energi og lystæthed hærder alle dentalmaterialer homogen • Tre polymeriseringstilstande muliggør et indikationsbetinget valgindikation

2015

U LT R A D E N T. C O M / E U

• Slank, ergonomisk udformning sikrer ideel adgang til alle tænder og deres flader • Stabil konstruktion og rimelige genopladelige batterier sikrer økonomien og miljøbeskyttelsen

SERVICE | Kalender

KALENDER Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 10 2017: Deadline: 5. oktober 2017 Udkommer: 28. oktober 2017 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 11 2017: Deadline: 8. november 2017 Udkommer: 25. november 2017 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk. Kurser udbudt kommercielt: Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms Kurserne faktureres efter hver udgivelse

KURSER UDBUDT AF FORENINGER, SKOLER OG FAGLIGE SELSKABER

2017 OKTOBER DSSO invitere til efterårskursus torsdag d. 12. oktober i Odense Programmet ligger også på www.dsso.dk Efterårskurset byder på "Modernisering af omsorgstandplejen" ved Lene Vilstrup, Sundhedsstyrelsen, Maiken Bagger, tandlæge fra Specialcenter for Voksentandpleje i Ålborg Kommunale Tandpleje og Lone Engell Mehlsen, tandplejer i Albertslund Kommunale Tandpleje.

"Velfærdsteknologi" ved Stefan Wagner lektor og forsker fra Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet. Tilmelding til kurset senest d. 3. oktober 2017 Vi gør opmærksom på, at efter denne dato er tilmeldingen bindende, man må dog gerne sende en stedfortræder for en tilmeldt. NYT: Vi vil denne gang gerne forsøge at efter|

806 |

komme ønsket om at reservere frokostbordpladser på forhånd. Så hvis I er flere afsted, der gerne vil sidde sammen under frokosten, kan I sende en mail til: dsso@hotmail.dk emne: "bordreservering", og skrive hvor mange I er, der gerne vil sidde sammen, og hvad reservationen hedder (fx "Tønder") Årsmøde DSOI Arrangør: Dansk Selskab for Oral Implantologi Dato: 27.-28. Oktober 2017 (Golfturnering d. 26. oktober) Sted: Hotel Munkebjerg, Vejle Emner: Piezokirurgi, ”the conometric concept” og IT i nutidens implantatbehandlinger Foredragsholdere: Angelo Trödhan Marco Degidi Henny Meijer Gerry Raghoebar Yderligere information på: www.dsoi.dk Internationalt retsodontologikur sus: Disaster Victim Identification. Ugekursus: 30. oktober – 3. november 2017 (begge dage incl.). Sted: Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitetshospital, Skejby Kursusansvarlig: Adj. professor, specialtandlæge Dorthe Arenholt Bindslev, Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet (i regi af IOFOS - International Organization for Forensic-Odontostomatology). Kursussprog: engelsk Målgruppe: tandlæger med speciel interesse for retsodontologi, med eller uden tidligere erfaring på området. Omfang: Ca. 40 timers konfrontationsundervisning/hands-on øvelser og ca. 20 timers forberedelse; i alt ca. 60 timer, sv.t. 2 ETCS point. Kursusgebyr: 1200 Euro Yderligere oplysninger, herunder relevante links samt pre-registration på kursets hjemmeside: http://forensic. au.dk/disaster-victim-identification/

AOP Tandpleje for børn og unge Er relevant for klinikassistenter i kommunal tandpleje eller praksis-kommuner. Giver en god tandfaglig og sundhedspædagogisk baggrund for at arbejde med målgruppen samt praktisk kompetence i supragingival tandrensning, Indgår i Akademiuddannelsen i odontologisk praksis. 10 undervisningsdage på skolen og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca. 3 måneder. Ansøgningsfrist 1. december 2017 (hvis plads mulighed for senere tilmelding). Studiestart februar 2018. Yderligere info: www.dent.au.dk (efterog videreuddannelse) Sted: Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet AOP Kirurgi og implantologi – klinikassistenter Praktisk modul, der ruster klinik assistenten til selvstændigt at varetage opgaver i forbindelser med oral kirurgi, fx planlægning af rationelle arbejdsgange, steril opdækning, patientinformation, kvalitetssikring af procedurer mm. Indgår i Akademiuddannelsen i odontologisk praksis. 9 undervisningsdage på skolen og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca.3 måneder. Ansøgningsfrist 1. december 2017 (hvis plads mulighed for senere tilmelding). Studiestart marts 2018. Yderligere info: www.dent.au.dk (efterog videreuddannelse) Sted: Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet AOP Service- og kvalitetsudvikling - klinikassistenter Modul for den erfarne klinikassistent, som ønsker at udbygge kompetencer til at varetage opgaver med udvikling og styring af service og kvalitet på klinikken, fx instrukser, procedurebeskrivelser, brugerundersøgelser mv. Indgår i Akademiuddannelsen i odontologisk praksis. TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

Kalender | SERVICE

8 undervisningsdage på skolen og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca.3 måneder. Ansøgningsfrist 1. december 2017 (hvis plads mulighed for senere tilmelding). Studiestart februar 2018. Yderligere info: www.dent.au.dk (efterog videreuddannelse) Sted: Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet Parodontologi - tandplejere Modul, der giver en grundig opdatering inden for alle aspekter af parodontologien og træning i en systematisk tilgang til parodontalbehandling. Teori og klinik samt arbejde med patientkasus fra egen klinik. Indgår i Diplomuddannelsen i oral helse. 10 undervisningsdage over 3 måneder. Ansøgningsfrist 1. december 2017.

Studiestart januar 2018. Yderligere info: www.dent.au.dk (efterog videreuddannelse) Sted: Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet Diplom Specialtandpleje – tandplejere Modulet for tandplejere, der arbejder i specialtandplejen. Fokus på etik, karakteristika, behandlingsprincipper, planlægning og behandling af patientgruppen. Indgår i Diplomuddannelsen i oral helse. 5-6 undervisningsdage over 3 måneder. Ansøgningsfrist 1. december 2017. Studiestart januar 2018. Yderligere info: www.dent.au.dk (efterog videreuddannelse) Sted: Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet

Kursus Elevansvarlig på klinikken Er du elevansvarlig på klinikken, eller har du lyst til at være det? På kurset får du værktøjer til at varetage opgaven. Du får inspiration f ra praksis samt fra skolens praktikpladskoordinator. Heldagskursus kl. 9-16. Yderligere info om næste kursus: grete.pedersen@au.dk Sted: Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet

Beauty beyond aesthetics.

Giving a hand to oral health.

Venus Kompositter Perfekte fyldninger hver gang! Zandra Morris Mobil nr. 22 35 57 37

Morten Thomsen Mobil nr. 40 35 93 91

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

807 |

Hver 5. voksne lider af mundtørhed!

Mundtørhed giver øget cariesrisiko med behov for ekstra fluor. Duraphat® 5 mg/g tandpasta er en højfluoridtandpasta klinisk dokumenteret til at give bedre cariesbeskyttelse end en almindelig fluortandpasta 1-10. Den er derfor særligt velegnet til voksne patienter med øget caries risiko på grund af mundtørhed. Receptpligtig lægemiddel.

Bestil patientfoldere på: ColgateProClubShop.com

www.colgatetalks.com

1. Ekstrand 2008 Gerodontology 2008;25: 67–75 2. Tavss et al: American Journal of Dentistry, Vol 16, No. 6, December 2003 3. Baysan 2001 Caries Res 2001;35:41–46 4.Srinivasan 2014 Community Dent Oral Epidemiol 2014; 42; 333–340 5. Bizhang 2009 BMC Research Notes 2009, 2:147 6. Al Mulla 2010 Acta Odontologica Scandinavica, 2010; 68: 323–328 (Orthodontic) 7. Nordström 2010 Caries Res 2010;44:323–331 8. Ekstrand 2013 Caries Res 2013;47:391–398 9. Schirrmeiser 2007 Am J Dent 2007;20:212-216 10. Stanley 2000,Angle Orthod 2000; 70 (6):424-430 *) www.tandlaegeforeningen.dk Duraphat® 5 mg/g fluor som natriumfluorid, tandpasta Indikation: Forebyggelse af dental caries hos unge og voksne, specielt hos patienter med risiko for multipel caries (i tandkronen og/eller tandroden). Dosering og indgivelsesmåde: Personer over 16 år: 2 cm stribe tandpasta på tandbørsten før hver tandbørstning; tænderne børstes 3 gange dagligt efter hvert måltid, børst lodret fra gumme til tandkant i ca. 3 min. Dental anvendelse. Må ikke synkes. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Særlige advarsler og forsigtighedsregler: Må ikke anvendes af børn og unge under 16 år. Anvendelse af flere fluoridkilder kan føre til fluorose. Der skal foretages en overordnet vurdering af det totale fluorindtag før brug. Fluoridtabletter, -dråber, -tyggegummi, -geler, -lakker eller fluorideret vand eller salt bør undgås ved samtidig brug af Duraphat tandpasta. Risikoen for at synke noget tandpasta skal tages i betragtning, når beregning af den anbefalede indtagelse af fluorid beregnes. Produktet indeholder natriumbenzoat. Benzoater virker mildt irriterende på hud, øjne og slimhinder. Graviditet og amning: Denne tandpasta bør ikke anvendes under graviditet eller amning, med mindre der er foretaget en omhyggelig vurdering af risici og fordele. Bivirkninger: Hyppighed ukendt (kan ikke vurderes ud fra tilgængelige data): Brændende fornemmelse i munden. Sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000): Overfølsomhedsreaktioner. Overdosering: Den toksiske fluordosis er 5 mg pr. kg legemsvægt. Symptomer på overdosering: fordøjelsesproblemer: opkastning, diarré, mavesmerter. I ekstremt sjældne tilfælde kan en overdosis være dødelig. Hvis der er indtaget en betydelig mængde af produktet ved en fejltagelse, skal patienten straks have foretaget en maveskylning, eller opkastning skal fremprovokeres; calcium bør indtages (store mængder mælk), og patienten skal holdes under opsyn i flere timer. Duraphat indeholder menthol, som kan forårsage kramper især hos spædbørn og børn, hvis det ved et uheld indtages i store mængder. Tandemaljen vil få et plettet eller spættet udseende, hvis der absorberes mere end 1,5 mg fluor daglig over flere måneder eller år, afhængig af graden af overdosering. Dette vil blive efterfulgt af øget, alvorlig skørhed i emaljen. Knoglefluorose ses kun ved høj, vedvarende absorption af fluor (over 8 mg daglig). Pakningsstørrelser: 1 x 51 g tube eller 3 x 51 g tuber. For dagsaktuel pris se www.medicinpriser.dk. Udlevering og tilskud: B – ikke tilskudsberettiget. Andre lægemiddelformer: Duraphat® findes også som dentalsuspension. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Colgate-Palmolive A/S. Forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresume, der kan rekvireres vederlagsfrit fra Colgate-Palmolive A/S, Bredevej 2A, 2830 Virum, telefon: 43 20 92 00. Opdateret juni 2016.

Kollegiale henvisninger | SERVICE

KOLLEGIALE HENVISNINGER Henvendelse angående kollegiale henvisninger: Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris: kr. 37,25 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. juni og den 1. december. Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer. Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen. : Tandlæger, der lever op til Tandlægeforeningens krav om dokumenteret efteruddannelse

ADIPOSITAS Tandklinikken Ravn Behandling af overvægtige patienter op til 350 kg. Patienterne kan køres ind, men skal kunne gå de sidste 4 m til stolen Handicapvenlig parkering og indgang Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

BEHANDLINGSCENTRE Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Fulde rekonstruktioner Knoglegenopbygning Bidfunktion Endodonti Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger. Implantologi Panoramarøntgen

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

Franklin Læssø Kirsten Læssø Mia Herning Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Hausergaarden Hauser Plads 20, 1127 København K v/Nørreport Station Tlf. 33 15 15 34 info@hausergaarden.dk www.hausergaarden.dk Bidfunktion * Smerter Implantologi * Komplikationer Kirurgi * Knogle-opbygning Endodonti * Protetik Rekonstruktioner * Æstetik John Orloff Dip Imp Dent RCS (Eng) Jens Kristiansen Narkose * Brian Lerche, speciallæge Specialklinik f. tandregulering Harry Fjellvang, Specialtandlæge, ph.d. www.tandregulering.info mail@tandregulering.info Giorgia Thomsen, Keramik, 3Shape Tlf. 29 76 11 80 Morten Rye lab.tek. 3Shape Tlf. 22 94 68 00 morten@ryedental.dk Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion. Bidrekonstruktion, Cerec3. Implantologi, Invisalign. Knogleopbygning, Kirurgi. Parodontal kirurgi. Beh. af retraktioner. Protetik, Æstetik, Endodonti. Panoramarøntgen. Cone-Beam scanning. LiteWire. Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Lennart Jacobsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Lars Bo Petersen Kenneth Jordy Ib Sewerin

Evident Tandlægerne www.etand.dk Brøndby tlf. 36 75 01 33 Hellerup tlf. 39 62 66 66 Hørsholm tlf. 45 86 76 96 klinik@etand.dk Implantologi Kirurgi Protetik Kæbeprotetik Behandlingsplanlægning Parodontologi Ortodonti Panoramarøntgen Fuldnarkose Erik Andersen Hanne Bahrt Lars Nygaard Lars Rossel Cathrine Holst Lars Hansen Anne Louise Lund Hanne Schüssler Lene Hansen

BIDFUNKTION Jylland Birgitte Skadborg Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Bidfunktion og oral bid rehabilitering Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk Karin Fejerskov Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Bidfunktion, ansigtssmerter og snorken Steen Rosby Stationsvej 1, 6880 Tarm Tlf. 97 37 15 15 info@rokketand.dk Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet.

Sjælland Marianne Holst-Knudsen Engløbet 8, 2730 Herlev Tlf.: 44 94 16 16 www.herlevtandlaegerne.dk

Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85 Tandlæge Mads Bundgaard Amager Tandplejecenter Tårnby Torv 9, 2770 Kastrup Tlf. 32 50 46 50 amagertand@gmail.com www.amagertandplejecenter.dk Atypiske ansigtssmerter og TMD behandling.

BØRNETANDPLEJE Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46 D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

DENTAL OG MAKSILLOFACIAL RADIOLOGI Aarhus Tandlægeskole CBCT og panorama-undersøgelse Henvisning og prisliste på www.au.dk/tls/for-tandlaeger Pernille Egdø SpecialTandlægeCenter Gentofte Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektioner, autotransplantationer Panorama (OTP), oral medicin Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf: 39 64 65 14 Online henvisning: www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Specialtandlægerne Seedorffs Stræde Panorama, CBCT (3D) og billedbeskrivelse Hanne Hintze, dr.odont. Søren Schou, dr.odont. Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www. sptand.dk pecialtandklinikken S Sønderjylland CBCT scanning (3D scanning) CBCT kæbeledsoptagelser Også panorama- og kranie optagelser. Henvisningsblanket hentes på www.specialtandklinikken.dk Haderslevvej 54, 6200 Aabenraa |

809 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled) Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/specialklinik/radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen. Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

HJEMMEBEHANDLING HjemmeTandlægen Tandlæge Nadir Handhal m. fl. Telefon 70 27 52 85 info@hjemmetandlaegen.dk www.hjemmetandlaegen.dk

IMPLANTATER Fyn Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart B. Pade N. Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 E-mail: info@klinik21.dk www.klinik21.dk Panoramarøntgen Cone-Beam 3d-scanning

Jylland Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen PROT. Michael Decker Lisbeth Lynderup Mette Løth Munkholm Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk E-mail: mail@tandlaegecentret9000.dk |

810 |

Aarhus Implantat Center Klostergade 56, 8000 Aarhus C Tlf. 86 12 45 00 Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.implantatcentret.dk Brædstrup Implantat Center

KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev PROT Birgitte Skadborg Implantologi, kirurgi, narkose Protetiske rekonstruktioner 3D scanning Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Herning Implantat Center Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik. Mulighed for narkose Horsens Implantatcenter Bent Rønn, Løvenørnsgade 1A 8700 Horsens. Tlf. 75 62 10 70 www.horsensimplantatcenter.dk info@horsensimplantatcenter.dk KOHBERGTANDKLINIK.DK Peter Kohberg Implantatcenter Speciale: immediat implantologi Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk Kolding Implantat Center Jens Thorn, specialtandlæge Henrik Hedegaard Carl-Otto Hedegaard Sundhedshuset Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.ORIS.dk/kolding/ Kirurgi og protetik Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik

Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk Torben Lillie Immediat implantologi Kirurgi og protetik Torvegade 8 7330 Brande Tlf. 97 18 00 79 www.dintandlaege-brande.dk brandetand@brandetand.dk Ulrik Holm-Christoffersen Implantater, knogleopbygning. Straumann, Nobel, Ankylos, Dio, Astra. Panorama, CBCT. Narkose Sønder Allé 5, Aarhus C, Tlf. 86 13 26 36 aarhusimplantater@gmail.com

Sjælland Bagsværd Implantatklinik Henrik Gutte Koch Bagsværd Hovedgade 99, 1. 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk www.tandimplant.dk – rimelige kollegiale priser Jørgen Rostgaard Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk Kæbekirurgisk Klinik Niels Ulrich Hermund, ph.d., kæbekirurg Søren A. C. Krarup, kæbekirurg Jytte Buhl, kæbekirurg Esben Aagaard, kæbekirurg Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 København K T: 33 12 24 04 W: kkh8.dk

Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik Niels Gersel Specialtandlæge, dr.odont. Klaus Gotfredsen Tandlæge, dr. odont København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Astra, Straumann, Nobel, Xive, Camlog, Dio Pernille Egdø SpecialTandlægeCenter Gentofte Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektioner, autotransplantationer Panorama (OTP), oral medicin Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf: 39 64 65 14. Online henvisning: www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Specialtandlægerne Ole Schwartz, ph.d. og Thomas Kofod, ph.d. Alt indenfor Tand-, Mundog Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer. Lyngby Implantat Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater

KIRURGI Fyn Klinik for Kæbekirurgi Torben Thygesen, Kæbekirurg, ph.d. Knogleopbygning/Straumann/ Astra/Camlog/Nobel Vestre Stationsvej 15, 5000 Odense C. Tlf.50 65 62 66 Mail:tht@klinik-vs15.dk www.klinik-vs15.dk

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk Bjarne Neumann Specialtandlæge – Aalborg www.tandsyn.dk Tlf. 98 12 19 72 e-mail: b.neumann@stofanet.dk Brædstrup Implantat Center KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d. Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Kirurgiklinik – Klinik f. TMK-kirurgi Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.kirurgiklinik.dk

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran. Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk E-mail: post@tandherning.dk Mulighed for narkose Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling Nørgaard Mobil Kæbekirurgi Lena Nørgaard, Spec. tdl. i tand-, mundog kæbekirurgi. Oral kirurgi og Implantat behandling. Erfaring i operationer på børn. www.mobilkaebe.dk E-mail: lena@mobilkaebe.dk Tlf. 21 62 32 94 Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Specialtandlægerne Seedorffs Stræde Oral kirurgi og implantater Søren Schou, dr.odont. Hanne Hintze, dr.odont. Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www. sptand.dk Ulrik Holm-Christoffersen Kirurgi, implantater. Mulighed for narkose. Sønder Allé 5, Aarhus C Tlf. 86 13 26 36 aarhusimplantater@gmail.com

Sjælland Bagsværd TandlægeCenter Dagligdagens kirurgi Henrik Gutte Koch & Jens Tang Mærkedahl Amotio, rodresectioner m.v. (Vi bruger retroplast) ”Kort/ingen ventetid” Bagsværd Hovedgade 99, 1 2880 Bagsv. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 Mulighed for narkose Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 E-mail: barfod@tandkir.dk Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Kæbekirurgisk Klinik Niels Ulrich Hermund, ph.d., kæbekirurg Søren A. C. Krarup, kæbe kirurg Jytte Buhl, kæbekirurg Esben Aagaard, kæbekirurg Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 København K T: 33 12 24 04 W: kkh8.dk Rodresektioner Cyster og tumorer Slimhindeforandringer Fjernelse af tænder Knoglerekonstruktion Implantater Nervelateralisering Generel anæstesi Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7 A 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Mulighed for narkose Avanceret kirurgi: Specialtandlæge Lars Pallesen Kirurgi: Tandlæge Kristian Lee

Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh. Natashia IngemarssonMatzen

Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt narkosebeh., søvnapnø og snorken Niels Gersel Specialtandlæge, dr.odont. København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi Pernille Egdø SpecialTandlægeCenter Gentofte Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektioner, autotransplantationer Panorama (OTP), oral medicin Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf: 39 64 65 14 Online henvisning: www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantat behandling Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

811 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk

Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk

NARKOSE

Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk

Fyn Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Odense klinikken Tlf.: 66 12 62 26 info@centrumtandlaegerne.dk Middelfart klinikken Tlf.: 64 40 24 03 middelfart@ centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose. Der er mulighed for at leje sig ind.

Jylland

ODONTOFOBI

Brædstrup Implantat Center

Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk L.M. Christensen og F. Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05

ouise Kold & L Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 E-mail: post @tandherning.dk Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling. Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Aarhus klinikken Tlf.: 86 13 26 36 aarhus@centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Sjælland Lone Lange Dronningensgade 48, 1. 1420 København K Tlf. 32 57 00 19 Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 |

812 |

Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

ORTODONTI Fyn Helle Lindtoft Specialtandlæge i ortodonti Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 E-mail: mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 E-mail: klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7. 5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk

Jylland Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1. 7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti Carsten Lemor Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 98 13 48 70 Specialtandlæge i ortodonti Janne Grønhøj Morten G. Laursen Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæger i ortodonti mail@specialtandlaeger.dk Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlæger i ortodonti Specialtandlægen Vesterbro 68 7900 Nykøbing M Tlf. 97 72 59 88 Specialtandlæge i ortodonti Lisbeth Nielsen, ph.d. Tandreguleringsklinikken Toldboden 1, 5C 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk Borchorst tandregulering Vesterbro 95, 1. th. 9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00 administration@borchorsttandregulering.dk Specialtandlæge i ortodonti Henvisninger for røntgenoptagelser og CBCT-scanninger på www.borchorsttandregulering. dk/rtg_henvisning.html

Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT-scanning Ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Haderslevvej 54, 6200 Aabenraa Tlf. 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk Søren Povlsen Nørre Boulevard 61 7500 Holstebro Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland Harry Fjellvang Specialtandlæge, ph.d. Specialklinik for tandregulering Tlf. 33 93 07 23 www.tandregulering.info mail@tandregulering.info Helen Torkashvand Specialtandlæge i ortodonti Indenta Clinic Løngangstræde 37, 1. 1468 København K. Tlf. 33 13 20 40 www.tandretning.com www.indentaclinic.dk E-mail: info@indentaclinic.dk Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116 A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 www.holtetandreguleringsklinik.dk Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Rosenborggade 3, 1. 1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk Søren Wiborg Lauesen Jens Fog Lomholt Specialtandlæger i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Specialtandlægerne i Bredgade Louise Barnechow Malene Hallund Lars Pallesen Søren Hillerup Ortodontisk behandling af børn og voksne. Facialt og lingualt apparatur. Invisalign. Skeletal forankring. Multidisciplinært samarbejde. Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Søren Haldager Helen Torkashvand Specialtandlæger i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45 keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk

PARODONTALBEHANDLING Fyn Lone Sander, ph.d. Mette Rylev, ph.d. Tandlægerne Det Gule Pakhus Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: info@tdgp.dk www.tdgp.dk

Jylland Bjarne Klausen, ph.d., dr.odont. Tandlægerne Sundhedshuset Helgolandsgade 17A 6700 Esbjerg Tlf. 75 13 14 75 E-mail: parodontologi@esenet.dk Brædstrup Implantat Center Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

Lone Sander, ph.d. Mette Kjeldsen, ph.d. Mette Rylev, ph.d. Store Torv 6, 3. 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 http://tdl-storetorv.dk Rikke Wedell Nielsen Tandlægerne Løgstør Bredgade 1 9670 Løgstør Tlf. 98 67 18 55 tandlaegernebredgade1@os.dk Henvisninger modtages for generel parodontitis behandling, parodontitis kirurgi med og uden knogle regeneration, periimplantitis.

Sjælland Jan Bjerg Andersen Kaveh Golestani Mats Christiansen Mikrobiologiske test, kirurgisk laserassisteret parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk Marianne Hoffmeyer M.S., Board Certified Perio (USA) Vimmelskaftet 47 (Strøget) 1161 Kbh. K. Tlf. 33 13 66 60 Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Lone Forner, ph.d. Tanja S. Borch, ph.d. Dronningens Tværgade 41, 2. 1302 København K Tlf. 33 13 71 78

Steen Jørgen Skov, ph.d. Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: klinik@sd-dental.dk www.sd-dental.dk Kirsten Alberg CentrumKlinikken Tinggade 1 4100 Ringsted Tlf. 57 61 00 86 E-mail: post@centrumklinikken.dk www.centrumklinikken.dk Peter Røgind Frederiksborggade 4 1360 København K Tlf. 33 13 10 01 roegind@roegind.dk Tandklinikken Ravn Nørregade 9 og Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 65 25 09 – 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

PROTETIK Fyn Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

tandlaegerne@dronningenstvaergade41.dk

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kongens Nytorv) 1100 København K Tlf. 33 12 24 21/Fax: 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk

Jylland Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik

Sjælland Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

RODBEHANDLING Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2. 1620 København V Tlf. 33 24 79 33 mail@tandlaegerne-bruun.dk Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 Udelukkende endodonti j.buchgreitz@gmail.com Kenneth Jordy Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K. Tlf. 33 12 24 21 E-mail: kongensnytorv@ colosseumklinikken.dk kj@colosseumklinikken.dk Mette Karlsbjerg Shiran Gunhilds Plads 8 7100 Vejle Tlf. 79 30 12 21 E-mail: info@mette-shiran.dk www.mette-shiran.dk Thomas Harnung M. D. Madsensvej 9, 1. 3450 Allerød www.endo-henvisning.dk Tlf. 48 17 27 16 Ortograd endodonti Otto Schmidt Store Torv 18 8000 Århus C E-mail: info@ottoschmidt.dk www.ottoschmidt.dk Ortograd – og kirurgisk endodonti

813 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Younes Alipanah, Specialtandlægeuddannet i endodonti fra Shiraz Universitet Marianne Holst-Knudsen Engløbet 8, 2730 Herlev Tlf: 44 94 16 16 www.herlevtandlaegerne.dk

Tom Lykke Gregersen Perlegade 13 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 84 42 www.perletand.dk Kasper Holm-Busk Klinik: Birgitte Emborg Hersegade 7E 4000 Roskilde Tlf. 46 35 12 07 E-mail: info@emborg.nu www.emborg.nu

Søren Grønlund dinTANDLÆGE Fyrvej Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf: 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

Vitus Jakobsen Tandlægerne Det Gule Pakhus Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: info@tdgp.dk www.tdgp.dk

Thomas Hedegaard Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 E-mail: henvisning@storegade3.dk www.storegade3.dk Ortograd og kirurgisk endodonti

Mads Juul Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 henvisning@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Sune Demant Pedersen Amager Tandklinik Amagerbrogade 175, 1. sal 2300 København S Tlf: 32 55 13 00 www.amagertandklinik.dk mail@amagertandklinik.dk

ÆSTETISK TANDPLEJE John Orloff Hausergaarden Æstetik * eget dental lab. Se under behandlingscentre www.hausergaarden.dk

Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 E-mail: kongensnytorv@ colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk pl@colosseumklinikken.dk Nicolai Yde Klinik for æstetik, implantater og rekonstruktion Hovedvagtsgade 4 1103 Kbh. K Tlf. 33 14 62 78 E-mail: klinik@nicolaiyde.dk www.nicolaiyde.dk

info@sundentallabs.se

+46 8 457 81 90

Usynlig uden Monomer Fleksibel

DU KAN SENDE DIN ORDRE FRA DIN DIGITALE SCANNER. RING TIL OS FOR MERE INFORMATION

uden støbt stel

Ceram

T R A N S L U C E N T

Z I R K O N I U M

Multi-lag

fuldanatomisk

Zirkonium

Posterior Zirkonium

Sunflex Flexural strength 1200 MPa 1–3 Posterior units

* 9 179 se

el prote

fleksib

Vores pris

799

d 10 en tan

/krone

Fås i fire farver

Sunflex® med støbt stel

1 999 *Modeller og tænder inkluderet i prisen.

814 |

SIKKERHED Sun Dental labs er certificeret med ISO 13485. Vi har sporbarhed og garanti. De materialer vi bruger er CE-mærkede.

Sun Dental laboratories AB Varuvägen 9 (Älvsjö) Box 42014 SE-126 12 Stockholm, Sweden sundentallabs.se

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Dentsply Sirona Orthodontics

tilbyder dig det bedste med ESSIX® Kontakt os for yderligere information eller planlæg en gratis ’lær og frokost’!

Dentsply Sirona Danmark +45 80 38 00 12 www.dentsply-gac.dk

AD-Denmark.indd 3

29/06/2017 14:39

Har du din egen klinik, har du også din egen bank I Nykredit ErhvervsBank har vi specialiseret os i at rådgive tandlæger på tværs af privat- og erhvervsøkonomi. Vi har derudover et mål om, at vores rådgivere altid er opdaterede på udviklingen og har stor indsigt i forretningsmæssige udfordringer som fx patientgrundlag, kliniktype og ydelser.

Nykredit ErhvervsBank

Ring til os på 7010 9010 og hør hvad vi kan gøre for dig eller besøg os på nykredit.dk/ dinpraksis

R7610_NYK_TANDLAEGEBLADET_165x111_klinik.indd 1

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

22-08-2017 13:03:21

815 |

SERVICE | Stillinger

STILLINGSANNONCER Henvendelse angående

Billetmrk.-annoncer:

Ansættelseskontrakter for

Privat ansatte tandlæger har

rubrikannoncer:

Ekspeditionsgebyr kr. 375,-

ansatte tandlæger:

ingen gældende overenskomster,

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

+ moms.

Ifølge loven skal du som ansat

men når du bruger Tandlæge-

have en ansættelseskontrakt, der

foreningens standardkontrakter,

Stillingsopslag i udlandet

beskriver alle relevante forhold for

bliver lovens betingelser opfyldt.

modtages ikke under billetmrk.

ansættelsen.

Kontakt altid Tandlægeforeningen,

Stillinger søges kr. 25,75 pr. spaltemm.

Sidste frist for indrykning af

Offentligt ansatte tandlægers

Læs mere om ansættelseskontrak-

Køb og salg kr. 26,75 pr. spaltemm.

rubrikannoncer:

ansættelseskontrakt skal henvise

ter på Tdlnet.dk

Brugtbørsen kr. 22,50 pr. spaltemm.

TB 10 2017: 5/10

til den relevante overenskomst,

Farvetillæg 10 % + moms. Bureaupro-

Udkommer: 28/10

mens lønnen som regel vil fremgå

vision ydes ikke for annoncer indrykket

TB 11 2017: 8/11

af en særskilt lønaftale. Lønaftalen

gennem bureau.

Udkommer: 25/11

indgås af Tandlægeforeningen

e-mail: ta@tdl.dk Pris: Stillingsopslag kr. 34,75 pr. spaltemm.

inden du skriver kontrakten under.

efter aftale med dig.

STILLINGER TILBYDES Offentlig ansættelse

Klinikleder til Hjortebroklinikken i Haderslev Tandpleje Tandlæge med en leder i ”maven” Som klinikleder vil du stå for den daglige ledelse på Hjortebroklinikken, ligesom du som tandlæge vil deltage i den daglige drift. Den rette profil… Du er uddannet tandlæge, har en baggrund som leder eller et brændende ønske om at blive det. Du sætter din faglighed højt og vil investere dig selv i fortsat faglig udvikling. Vi forventer, at du: • Møder vores brugere og kollegaer i øjenhøjde og med et positivt sind • Vil bidrage både med engagement i vores patienter og i videreudvikling af vores tandpleje. Du kan læse mere om vores mål og planer på Tand-

816 |

plejens hjemmeside www.tandplejen.haderslev.dk Vi tilbyder: • En spændende og afvekslende fuldtidsstilling i et uformelt arbejdsmiljø • Mulighed for faglig- og personlig udvikling • Gode muligheder for, at skabe en god balance mellem arbejdsliv og privatliv. Interesseret i jobbet? Få flere oplysninger hos: Overtandlæge Chris Holm Christensen, telefon 74 34 80 18, e-mail: chch@haderslev.dk Læs hele stillingsopslaget på www.haderslev.dk/job hvorfra du kan sende din ansøgning elektronisk senest onsdag den 4. oktober 2017, kl. 12.00.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

Stillinger | SERVICE

Udvikling og samarbejde Det er mit job

AARHUS UNIVERSITET

GER STIL LIN OPSLAG AF CENSORATER I CENSORKORPSET FOR TANDLÆGEUDDANNELSERNE I DANMARK I overensstemmelse med Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) af 30. juni 2016 (BEK nr. 1062) opslås censorater for perioden 1. april 2018 - 31. marts 2022. Beskikkelsen foretages af Uddannelses- og Forskningsministeriet efter indstilling fra Censorformandskabet. På http://health.au.dk/censor-odontologi ses • En oversigt over de fag, der opslås censorater i • En beskrivelse af censorernes opgaver • Krav til censorernes kvalifikationer • Honorar Ansøgning Spørgsmål af odontologifaglig karakter rettes til Censorformand Judith Autrup på e-mail autrup@oncable.dk. Evt. yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Aarhus Universitet, Studieadministrationen, Health, Tobias Abell Nielsen, tlf. 87152825 eller e-mail abell@au.dk.

Tandlæge med særlig fagligt ansvar søges til Regional Specialtandpleje, Regionshospitalet Viborg, RegionMidt Vi søger en dygtig tandlæge, som værdsætter et godt tværfagligt arbejdsmiljø og faglige udfordringer til landets største specialtandpleje. Vi udfører alle typer af behandlinger på klinik og under anvendelse af generel anæstesi. Vore patienter har psykisk og /eller fysisk funktionsnedsættelse, hvorfor vi forventer, at du er en tandlæge med en solid klinisk erfaring og god pædagogisk indsigt. Det er dog ikke nødvendigt, at du har erfaring med hverken specialtandpleje eller behandling i generel anæstesi. Stillingen indbefatter derudover 1-2 administrationsdage, hvor man vil have et tandlægefagligt ansvar i forhold til den almindelige klinikdrift, hygiejne og tandlægefaglig kvalitet. Læs mere og søg stillingen på www.hospitalsenhedmidt.dk. Ansøgningsfrist 5. oktober 2017.

Søg et job med hjerne og hjerte på midtjob.dk

Ansøgning til censorbeskikkelse foretages elektronisk via https://sundhedsvidenskabelige uddannelser.censor-it.dk Ansøgningen skal være Censorformandsskabet i hænde senest 1. november 2017 kl. 12.00.

Aarhus Universitet er et moderne, fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelsesog forskningsmiljø for 42.500 studerende og 11.500 medarbejdere og har et årligt budget på 6,3 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

817 |

SERVICE | Stillinger

GENOPSLAG GRUNDET FÅ ANSØGERE

STILLING SOM KONSULENT VED TANDSKADEANKENÆVNET Grundet stigning i sagsantallet søger Tandskadeankenævnet en fagligt og teoretisk velanskrevet Tandlæge til funktionen som odontologisk konsulent til besættelse snarest. Konsulenten indgår i sekretariatsbetjeningen af Tandskadeankenævnet. Den væsentligste arbejdsopgave er at vurdere og afgive skriftlige udtalelser i sager, der skal afgøres af Tandskadeankenævnet. Sagerne vurderes og afgøres efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Det er en forudsætning, at konsulenten er bredt velfunderet inden for samtlige odontologiens områder og har et indgående kendskab til anerkendte behandlingsmetoder. Det er ikke et krav, men en fordel, hvis konsulenten har erfaring fra undervisning og/eller videnskabeligt arbejde. For yderligere oplysninger om tandlægefaglige krav kan der rettes henvendelse til professor Palle Holmstrup på telefon 35 32 66 90 eller lektor, ph.d., dr.odont. Lene Baad-Hansen på telefon 51 40 19 84

Universitetet i Bergen har ledige stillinger som

Professor/førsteamanuensis i odontologi (periodonti) Førsteamanuensis i odontologi (kariologi) INSTITUTT FOR KLINISK ODONTOLOGI Søknadsfrist: 12.11.2017

Finn din stilling på uib.no

Konsulenten har mulighed for at deltage i nævnsmøderne, men det er ikke et krav for at bestride stillingen. Eventuel deltagelse i møder vil være indeholdt i den aftalte honorering. Der afholdes i gennemsnit 16 møder om året på Svanemøllevej 85. Af hensyn til sagsbehandlingstiden forventes som udgangspunktet faste leveringsfrister for indgivelse af vurderingerne på ca. 2 uger. Honorering vil ske ved en fast månedsløn efter nærmere aftale. Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til formanden Henrik Nielsen på telefon nr. 35 45 63 58 eller direktør Mette Heegaard, Tandlægeforeningens Praksisforsikring på telefon 39 46 00 80.

Ansøgningsfrist senest onsdag, den 11. oktober 2017, kl. 12.00 på web@tsan.dk

818 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

Stillinger | SERVICE

QUICKANNONCER Gå ind på Dentaljob.dk og se alle aktive jobopslag

Klinik i Holbæk søger tandlæge til barselsvikariat Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Tandlæge søges til fast stilling i Køge

Quick nr. 5312

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9358

Tandplejer søges til klinik i Odense

Klinikassistentelev til topmoderne tandlægecenter i Søborg

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9329

Quick nr. 9359

Klinikassistent med receptionist erfaring søges til klinik i København SV.

Tandlæge på fuld tid til Gribskov Kommunale Tandpleje

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9346

GladTand på Frederiksberg søger en dygtig og ambitiøs elev til vores klinik snarest muligt Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9347

GladTand søger en dygtig barselsvikar Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9348

Quick nr. 9360

Klinikassistent søges til klinik i Allerød Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9362

Tandlæge søges til klinik i Tilst Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9363

Tandlæge søges til klinik i Randers C

HJEMMETANDLÆGEN – Søger Tandlæge eller Tandlægevikar

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9349

Quick nr. 9367

Engageret og ambitiøs tandlæge søges til Sydfyn

Tandlæge i Forsvaret, to dage om ugen i Birkerød

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9350

Quick nr. 9369

Kan du optimere vores klinikassistent team?

Tandplejer søges til klinik i Holstebro

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9351

Klinikassistent-elev søges til Strandvejens Tandklinik i Taastrup Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9353

Klinik i Hornslet søger fleksibel tandlægevikar Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

Quick nr. 9357

Quick nr. 9370

Klinik i Herning søger tandplejer til barselsvikariat Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9372

Godt Smil søger tandlæge til Slagelse Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9373

819 |

SERVICE | Stillinger

Klinikassistent søges til barselsvikariat i København S.

Klinikassistent/klinikkoordinator til Tandklinik i Ølstykke

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9378

Ambitiøs tandlæge med erfaring søges til klinik i København

Ølstykke søger tandplejer Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9379

Godt Smil søger tandplejer til Brørup Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9381

Klinik i København S. søger tandplejer ca. 20 timer om ugen Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9392

Quick nr. 9382

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9393

Godt Smil søger tandplejer til Esbjerg Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9394

Tandlæge med særlig fagligt ansvar til Regional Specialtandpleje, Regionshospitalet Viborg, Region Midt Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9395

Tandlæge til Næstved kommunale Tandpleje Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9383

Godt Smil søger tandplejer til Slagelse Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9396

Tandplejer til klinik i Holbæk Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9384

Klinikassistent til Kirurgisk Tandkliniki Åbyhøj Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9397

Godt Smil søger dygtig tandlæge til Sønderborg Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9387

Tandlæge til Tandplejen i Gentofte Kommune Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9398

Godt Smil søger dygtig tandlæge til Brørup Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9388

Roskilde tandklinik søger tandplejer Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9399

Godt Smil søger dygtig tandlæge til Frederikshavn Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9389

Nordjysk Implantatcenter søger tandlæge Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9400

Klinik i Pandrup søger Tandplejere - fuldtid/deltid Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

820 |

Quick nr. 9390

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

Køb og salg | SERVICE

KØB OG SALG

Dental Consult ApS v/ Ken Kürstein Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er: • Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter

Bliv klinikejer! Andel af veldrevet gruppepraksis på Fyn sælges. Pænt overskud og stor patienttilgang. Egne pæne lokaler med lave omkostninger. Billetmærke: 467 til Tandlægebladet.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

Skal du sælge din klinik? Som medlem af Tandlægeforeningen kan du gratis vise din klinik frem på Praksisbasen.dk

821 |

SERVICE | Leverandørhenvisninger

LEVERANDØRHENVISNINGER Henvendelse angående

Pris: kr. 20,75+ moms pr. spalte-mm.

Rubrikannoncerne er delt op i

inventar • Klinikudstyr • Kompres-

leverandørhenvisninger:

Farvetillæg + 10%.

følgende hovedgrupper:

sorer • Rengøring • Revision •

Michael Jessen hos DG Media på

Standardannonce kr. 300,- pr. gang.

Advokater • Banker • Dental

Service & reparation • Tandpleje-

michael.j@dgmedia.dk og

Der faktureres for et halv år ad gan-

laboratorier • Hygiejne •

midler • Vikarservice • Øvrige

tlf. 33 70 76 45

gen den 1. juni og den 1. december.

Instrumenter • Klinik- og kontor-

ADVOKATER

HYGIEJNE Safe Sterilization ApS

AdvokAtfirmAet holck-andersen & tyge sørensen

Lou Advokatfirma

Strandagervej 27, 4040 Jyllinge

att: Adv. Carsten Jensen

Tlf. 70 23 13 13 • Fax 70 23 12 13

Østergrave 4, 8900 Randers

niels gade advokat (H)

Tlf. 70 300 500 cj@louadvokatfirma.dk

nyhavn 6 ∙ dk ∙ 1051 kBh k tlf: 33 11 93 13 ∙ M: ng@adv-nyhavn.dk

KLINIKUDSTYR – INDRETNING – INVENTAR

al Perfectio git n Di

Rectus ApS Engtoften 11-13 Advokat Martin Hector Erhvervsret, virksomhedsoverdragelse, herunder praksisoverdragelser, generel selskabsret og ejendomshandler. Indiavej 1, 2100 København Ø, tlf. 33155050, e-mail mh@hps-law.dk, www.hps-law.dk

8260 Viby J. info@rectus.dk www.rectus.dk

Jydekrogen 16 · 2625 Vallensbæk Tlf. +45 2041 5254 · Fax +45 4615 5248 www.planmeca.com

DENTALLABORATORIER

REVISION – ADMINISTRATION

Nordjylland

Sjælland

Aalborg

Roskilde Orto-Teknik Aps

Dentallaboratorium ApS

Algade 27, 1. sal, 4000 Roskilde

Vesterbro 72, 9000 Aalborg

Tlf. 46 32 09 69, Fax 46 32 09 89

Tlf. 98 12 53 88

www.rot.dk, info@rot.dk

Revision. Skat. Rådgivning.

Et stærkt alternativ!

Tlf. 87101930 · Fax 86423795 · proloen@proloen.dk · www.proloen.dk

www.pwc.dk/tandlaege

Revision. Skat. Rådgivning. Storkøbenhavn

DENTALLABORATORIE ApS. Nørre Farimagsgade 33, 1.th., 1364 København K. Tlf. 4587 0123

www.pwc.dk/tandlaege Klinikformidling

www.supradent.dk

FLÜGGE

DENTAL

Vi skaber smil hver dag

FASTPROTEKTIK • IMPLANTAT LØSNINGER • TRIOS READY Købmagergade 5 · 1150 Kbh. K · Tlf. 33151780 · www.flugge-dental.dk

822 |

· Klinikdrift - fokus på optimering · Salg af klinik - individuel rådgivning · Køberrådgivning - fra tanke til køb · Livslang sparring · Besøg os på www.klinikformidling.deloitte.dk Mere end 2.000 tandlæger og læger benytter Deloitte i Danmark.

Per Freitag - +45 30 93 47 51 - pfreitag@deloitte.dk

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

Leverandørhenvisninger | SERVICE

SERVICE & REPARATION GOD SERVICE ER ET SPØRGSMÅL OM TRYGHED OG TILLID! Autoriseret service af Heka, Sirona, KaVo og Planmeca Røntgenautorisation Klinikindretning CEREC CAD/CAM-systemer

Fiskers Dental Service A/S Broenge 1-9 · 2635 Ishøj · Tlf. 43611844 www.fiskers-dental.dk

Eurocard Tandlæge ann.

Eurocard til reduceret pris Som medlem af Tandlæge foreningen kan du få Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en særlig attraktiv pris. Ring til Tandlægeforeningen på 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

07/0

TANDPLEJEMIDLER Curaden Scandic ApS Theilgaards Alle 5 4600 Køge Tlf. 70 26 81 70 info@curaden.dk www.curaden.dk

VIKARSERVICE +

DEN LILLE TANDFE

TePe – Dansk Tandprofylakse

Vikarbureauet for klinikassistenter

Staktoften 8, 1. 2950 Vedbæk Tlf. 33 24 34 13

Eurocard, Park Holst Allé 292 Vej 5, Eurocard, H.J. 2605 Brøndby,www.eurocard.dk www.eurocard.dk 2605 Brøndby,

• Landsdækkende Vikarservice

E-mail: dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk www.dansk.tandprofylakse.dk Tandbørster og tandstikkere

VIKARBUREAUET FOR KLINIKASSISTENTER OG TANDPLEJERE • Erfarne klinikassistenter og tandplejere • TryB4Hire • Rekruttering • Dækker hele Danmark

• Nu også for Tandplejere • Lidt billigere • Ring fra kl. 6.00 på tlf. 46 73 30 60 www.vikartoteket.dk

Kontakt os på 70 20 40 24 info@denlilletandfe.dk Læs mere på: denlilletandfe.dk

ØVRIGE

DENTAL + LEASING FINANSIERING gninvigdårsesledeL

HINGE Ledelsesrådgivning egniH lidoB røtkerid .mdA

75 79 89 02 54 + .flt Fra kontakt til kontrakt fåhdage un.egnipå h@ b bh@hinge.nu • Telefon +45 20 98 97 57 www.hinge.nu • LinkedIn / Bodil Hinge HINGE har bistået ågE 0528 med A 00fremskaffelse 1 jevjøhstrojH af draagpuriV unet .egstort nih.antal wwwtandlægeklinikker markedets skarpeste finansieringspriser og vilkår. Ring eller send en e-mail, når det gælder investeringer i klinikkens dentale udstyr, indretning og it-systemer.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 9

823 |

SAMFUND NY START & ARBEJDSLIV

” Jeg vil jo dybest set gerne koncentrere mig om at lave tænder RIKKE BJERREGAARD / 46 ÅR Fra klinikejer af Tandlægehuset på Magnolievej i Brørup til klinikejer af Tandlægeselskabet Godt Smil Brørup ApS

Hvorfor sælger du en andel af din klinik til Godt Smil? – Jeg har haft tandlægepraksis på den samme adresse i 14 år og er nu ene tandlæge på klinikken. Jeg ser frem til at blive en del af et større fællesskab med flere tandlæger. Godt Smil kan hjælpe mig med at udvide klinikken ved at tiltrække flere patienter og få flere tandlæger ind i løbet af de kommende år. Hvorfor netop nu? – Muligheden bød sig, og der var god kemi. Branchen udvikler sig i de her år i retning af større enheder. Den udvikling vil jeg gerne være en del af. Og så vokser mængden af administrative opgaver, og her kan jeg se en masse fordele i at blive en del af Godt Smil. Hvor er det, at kæden skal aflaste? – Jeg ser frem til hjælp til at overholde alle de krav, vi mødes af i forhold til bl.a. datasikkerhed, NIR, risikobaseret tilsyn osv. Og så glæder jeg mig til aflastning med andre administrative opgaver ift. IT, bogholderi etc. Jeg vil jo dybest set gerne koncentrere mig om at lave tænder og om patienterne. Det er det, jeg er bedst til. Har du ingen forbehold i forhold til at gå ind i en kæde? – Nej, det har jeg faktisk ikke. Jeg mener, at det er en god måde at sikre klinikkens fremtid på. Stadigt flere patienter finder deres nye tandlæge via internettet, så der er et øget behov for markedsføring sammenlignet med tidligere. Og der kan man som lille enkeltmandspraksis bare ikke hamle op med den markedsføring, som kæderne har mulighed for. CV: 1998: Færdiguddannet fra Tandlægeskolen i København 2004: Klinikejer af Tandlægehuset på Magnolievej i Brørup 2017: Klinikejer af Tandlægeselskabet Godt Smil Brørup ApS

TANDLÆGEBLADET 2017 2017 | 121 | 121 NR. |7NR. 9 TANDLÆGEBLADET

FOTO: GODT SMIL

| 824 |

TEKST: TRINE GANER

»Man kan som enkeltmandspraksis ikke hamle op med den markedsføring, som kæderne har mulighed for

Tandlægeforeningen er på Facebook. Få relevante nyheder fra din forening direkte på din væg

NYHED

5 års garanti

inkl. årlige eftersyn

Planmeca Sovereign er den mest gennemtænkte unit, jeg nogensinde har arbejdet med! Gennem de snart 30 år jeg har været tandlæge, har jeg arbejdet med stort set alle unittyper, men Sovereign tager prisen! Tandlæge Per-Rune Alvestad, Tandlægerne i Skibby Du sidder ergonomisk optimalt ved Planmeca units, og med balancerede ophæng til instrumenterne, har du alt inden for rækkevidde. Det unikke vandrensningssystem til både suge- og instrumentslanger gør det nemt for personalet at overholde hygiejnekravene. Din nye unit leveres altid med Romexis Clinic Management software, som blandt andet giver dig overblik over hvordan din unit bliver brugt og kontrol af instrumentog sugeslangerens samt hjælper ved fejlsøgning. Nu kan du få 5 års garanti inkl. årlige eftersyn på din Planmeca unit! Det giver dig tryghed i hverdagen og færre uforudsete udgifter. Ring og hør mere på: ØST 43 66 44 24 VEST 86 10 41 22