Tandlægebladet 4 - 2017 by Tandlaegebladet

NR. 4 // APRIL 2017

ÅRGANG 121

Kost, ernæring og sygdomme i mundhulen 1. del TANDLÆGEFORENINGENS DANISH DENTAL MEDLEMSBLAD JOURNAL

Kost, ernæring og sygdomme i mundhulen

EKSPERT ADVARER Lukket Facebook-gruppe er ikke fortroligt rum

Kost Kostråd Kostvaner Cancer Marginal parodontitis Fedme Mejeriprodukter Diabetes mellitus

Nordenta LAB

Tandlæge Ole Klitgård, Klinikhuset Klitgård, Rudkøbing

Vores samarbejde er præget af åbenhed og dialog Jeg oplever hele teamet som meget professionelle og ordentlige.

”Jeg har været trofast kunde hos Nordenta LAB Vest siden opstarten. Vi har gennem alle årene sparret med hinanden og er på den måde blevet tæt forbundne. Vores samarbejde har været fantastisk og er præget af stor åbenhed og dialog. Det har bl.a. gjort sig gældende, når teamet har taget nye materialer i brug.

muligheder. Det er vigtigt for en virksomhed i denne branche at have en vis størrelse, der muliggør investeringer i ny tekno logi. Derfor er jeg ikke i tvivl om, at Nordenta LAB de næste mange år fortsætter med at være en værdifuld samarbejds partner for min klinik.

Jeg oplever hele teamet som meget professionelle og ordent lige. Kvaliteten har været stabil og god, og har der har været udfordringer undervejs, har vi taget dialogen løbende. Det giver tryghed og tillid for mig som kunde.

Hvis jeg kort skal karakterisere Nordenta LAB, vil jeg bruge ordene dialog, åbenhed og kvalitet.”

Jeg ser positivt på Nordentas opkøb af Design Dental & East Design og er sikker på, at fremtiden byder på spændende

Vil du vide mere om dine muligheder med Nordenta LAB som samarbejdspartner, er du velkommen til at kontakte os på 87 68 16 11 eller sende en mail til lab@nordenta.dk.

Nydamsvej 8, 8362 Hørning · Naverland 11, 2600 Glostrup · Suensonsvej 3, 8600 Silkeborg

Tlf. 87 68 16 11 · www.nordenta.dk

INDHOLD

TANDLÆGEBLADET nr. 4/april 2017

KORT & GODT

SAMFUND & ARBEJDSLIV

296 L eder Kontrol for kontrollens skyld skaber ingen værdi

352 F acebook-gruppe samler over 1.800 tandlæger Tænk dig om, når du agerer i gruppen, siger ekspert

298 T andlægeforeningen lægger sag an mod Danske Regioner

356 Ekspert: Kapitalfonde skal holde sig til det forretningsmæssige Kapitalfonde kan være en gevinst, hvis de lader tandlægerne om det faglige

299 Kort nyt

VIDENSKAB & KLINIK 311 Faglig leder 312 G rønlund TE De officielle danske kostråd 316 Fagt S, Pedersen AN Hvad spiser danske børn og voksne? 322 Kyrø C, Olsen A Kost og kræft

360 1 0 ting du skal vide om snus Snus er på kort tid blevet populært blandt unge

SERVICESIDER 362 Nyt om navne 366 Kalender med kurser 368 Kollegiale henvisninger 374 Stillingsannoncer

330 Kongstad J, Keller AC, Rohde JF Fedme og risiko for marginal parodontitis 334 Selvtest 336 Adegboye ARA, Tomaz MR, Jeavons CA, Heitmann BL Intake of dairy foods and oral health: review of epidemiological data 344 Damgaard C, Holmstrup P Kost, diabetes mellitus og parodontal inflammation 348 Selvtest 350 Autoreferat

TEMA:

SNUS HITTER

10 ting du skal vide om snus Læs mere på side 360

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

Kost, ernæring og sygdomme i mundhulen Læs første del af to fra side 311

293 |

MEST LÆSTE PÅ TDLNET.DK Tandlægeforeningen er uenig i udmelding fra Danske Regioner Nyheden om, at Tandlægeforeningen ikke er enig i udmeldingen i det brev, som Danske Regioner sendte til alle klinikejere i starten af april, blev den mest læste den sidste måned. 2.983 gange er der klikket på artiklen vedr. regionernes udlægning af brugen af IFB, som Tandlægeforeningen altså er uenig i.

”

Kapitalfonde er ikke en stor grå masse. Der er meget stor forskel på, hvordan de arbejder. Nogle går efter meget hurtige gevinster, andre er indstillet på et langt sejt træk ROBERT SPLIID, EKSTERN LEKTOR, CBS

Læs mere på side 356 >>>

om Tandlægebladet MANUSKRIPTVEJLEDNING Når du skriver manuskripter til Tandlægebladet, skal du følge bladets vejledninger. Du finder disse samt de sproglige regler, som Tandlægebladet anvender, på Tandlaegebladet.dk. Klik på ”Om Tandlægebladet” i menuen på forsiden og derefter på ”Manuskriptvejledninger”. Manuskripter sendes elektronisk til Tandlægebladet til Tina Andersen på ta@tdl.dk. TANDLÆGEBLADETS VIDENSKABELIGE PANEL Lisa Bøge Christensen Lene Baad-Hansen Erik Dabelsteen Jon E. Dahl Ellen Frandsen Lau Dorte Haubek Poul Holm-Pedersen Palle Holmstrup Flemming Isidor Mats Jontell Lise-Lotte Kirkevang Björn Klinge Anne Marie Lynge Pedersen Jesper Reibel Søren Schou Svante Twetman Ann Wenzel

294 |

TANDLÆGEBLADETS REDAKTION Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont. (ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør) nef@tdl.dk Trine Ganer (administrerende redaktør) tg@tdl.dk Gitte Almer Nielsen (redigerende journalist) gan@tdl.dk Bjarne Klausen Tandlæge, dr.odont. (faglig konsulent)

På Tandlaegebladet.dk kan du læse mere. Læs bl.a. bladets formål og mediainformation

FAGREDAKTION Flemming Isidor Professor, dr.odont. Lise-Lotte Kirkevang Professor, ph.d. Palle Holmstrup Professor, dr.odont. PRODUKT- OG LEVERANDØRANNONCER DG Media Tlf. 70 27 11 55 epost@dgmedia.dk www.dgmedia.dk STILLINGSANNONCER OG KOLLEGIALE HENV. Tina Andersen (marketingkoordinator) ta@tdl.dk SEKRETARIAT Adresseændringer og forsendelse: Kontakt medlemsregistreringen på e-mail medlemsregistrering@tdl.dk eller tlf. 70 25 77 11 og vælg medlemsregistrering

ADRESSER Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 www.tandlaegeforeningen.dk info@tandlaegeforeningen.dk Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00 – 16.00 Fredag 9.00 – 15.30 Tandlægebladet udkommer 12 gange årligt. Distribueret oplag pr. nummer: 6.138. Medlem af Dansk Oplagskontrol. Medlem af Danske Medier. Gengivelse af artikler fra Tand lægebladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen. UDGIVER Tandlægeforeningen Design og grafisk produktion: vahle+nikolaisen Julie Asmussen Forside: Underwerket ISSN: 0039-9353

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

KORT & GODT

ØJEBLIK TANDBØRSTEAPPS Børstevenner og Avatand er to nye tandbørste-apps, som skal hjælpe forældre og børn i gang med gode, livslange tandbørstevaner. Her tjekker 4.c på Tranbjerg Skole de to apps ud, som er udviklet af Aarhus Kommunale Tandpleje.

FOTO: ANDREAS BANG KIRKEGAARD

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

295 |

KORT & GODT | Leder

KONTROL FOR KONTROLLENS SKYLD SKABER INGEN VÆRDI Hvis man som tandlæge i Danmark importerer dentalteknik fra et andet EU-land, skal det registreres. Men registreringen har ingen betydning for patienternes sikkerhed, for dentallaboratorier i andre EU-lande er underlagt de samme regler som danske dentallaboratorier. Og dentallaboratorierne i de andre EU-lande bliver kontrolleret lokalt efter de samme regler som i Danmark. Lyder det som grotesk spild af ressourcer? Det mener vi i hvert fald i Tandlægeforeningen. Og eksemplet er blot et enkelt ud af i alt 14 konkrete eksempler på unødvendigt bureaukrati, som Tandlægeforeningen har samlet i en oversigt. Vi har sendt oversigten til minister for offentlig innovation Sophie Løhde. Vores intention med at sende eksemplerne på unødvendigt bureaukrati er at give et konstruktivt input til arbejdet i regeringens nye ledelseskommission. Ved præsentationen af ledelseskommissionen sagde Sophie Løhde, at kommissionen bl.a. skulle arbejde for mindre bureaukrati. Det ser vi frem til med store forventninger. Vi vil gerne have luget ud i de dokumentationskrav, som myndighederne stiller til tandlæger, så vi bedre kan koncentrere os om det, vi er sat i verden til – nemlig at hjælpe vores patienter til at opnå den bedst mulige orale sundhed. Jeg skal gerne medgive, at kontrol og dokumentation i et vist omfang er en nødvendighed inden for sundhedsvæsenet. Også inden for tandplejen. For både patienter, tandlæger og klinikpersonale giver det sikkerhed og tryghed, at vi på tandklinikkerne kan dokumentere, at vi har styr på fx lovgivning, hygiejne og journalføring. Men når bureaukratiet tager overhånd, og det mere får karakter af kontrol for kontrollens skyld, så mister det sin værdi, både for patienter, tandlæger og samfund. Når bureaukratiet bliver til en slavisk og ureflekteret oplistning af instrukser og afkrydsninger på tjeklister, skaber det ingen værdi for nogen. Det er ikke usædvanligt, at man på en tandklinik bruger 30 % af tiden på arbejde, som ikke er direkte patientrelateret. Dermed har vi de samme tilstande inden for tandplejen som inden for resten af sundhedsvæsenet: Vi bliver i dokumentationens navn gradvist berøvet muligheden for at løse vores kerneopgave. Den udvikling håber jeg, at politikerne vil hjælpe os med at få sat en stopper for.

”

Når bureaukratiet bliver til en slavisk og ureflekteret oplistning af instrukser og afkrydsninger på tjeklister, skaber det ingen værdi for nogen

296 |

F O T O : LI Z E T T E K A B R É

Freddie Sloth-Lisbjerg Formand for Tandlægeforeningen

Vi gør hverdagen lettere …

BREAKING NEWS ! Hør om vores nye pakkeløsning: Pension + forsikring.

Vi kender tandlægernes behov

Vi støtter Tandsundhed uden Grænser

tryghedsordningerne.dk

KORT & GODT

TANDLÆGEFORENINGEN LÆGGER SAG AN MOD REGIONERNE Uenighed om reguleringen af honorarerne får nu Tandlægeforeningen til at anlægge voldgiftssag mod Danske Regioner. Gitte Almer Nielsen

Tandlægeforeningen og Danske Regioner står så stejlt overfor hinanden i spørgsmålet om den halvårlige honorarregulering, at foreningen har besluttet at anlægge en voldgiftssag mod regionerne. Hvert år i april og oktober bliver honorarerne i overenskomsten reguleret efter beregningsprincipper fastlagt i overenskomstens paragraf 27. I år er reguleringstillægget for første gang faldet - fra 20,4 % til 19,6 %, hvilket svarer til, at økonomirammen sættes ned med 4,6 mio. kr. Og det er konsekvensen af faldet, som regionerne og Tandlægeforeningen er uenige om. Danske Regioner mener, at honorarerne skal sættes ned, mens Tandlægeforeningen mener, at konsekvensen af, at beregningerne går i minus, alene er, at der ikke er grundlag for en forhøjelse. – Vi havde ikke forestillet os, at der kunne være uenighed om det her. Men det viste det jo så, at der er. Derfor har vi valgt at anlægge voldgiftssagen til afklaring af spørgsmålet, udtaler formanden for klinikejerne i Tandlægeforeningen, Torben Schønwaldt. Er det ikke et uheldigt tidspunkt at anlægge en voldgiftssag, når man står overfor at forhandle en ny overenskomst med regionerne? – Det er da rigtig ærgerligt. Men efter min opfattelse har den opståede uoverensstemmelse ikke noget at gøre med de kommende forhandlinger, som jeg naturligvis forventer, at begge parter takler super professionelt. Og det er da netop også med henblik på at kunne håndtere tvister af den her karakter, at vi i Tandlægeoverenskomsten har været så forudseende at have regler for, hvordan man takler en sådan problemstilling, mener Torben Schønwaldt.

298 |

Det har tidligere været skrevet på Tdlnet.dk, at regionerne er forpligtet til ikke at nedregulere, hvis der kom et sags anlæg. Alligevel har de valgt at nedsætte honoraret? – Det er selvfølgelig ærgerligt, at der heller ikke kunne opnås enighed om det. Men – forudsat at Tandlægeforeningen vinder voldgiftssagen – vil det få som konsekvens, at regionerne alligevel vil skulle erstatte medlemmerne for det tab, de har lidt, indtil sagen er afgjort, siger Torben Schønwaldt, der ikke giver en nærmere tidshorisont for sagens afslutning end ”hurtigst muligt”. Ifølge formanden for klinikejerne har Tandlægeforeningen fået udarbejdet klageskriftet, og man drøfter nu med regionerne, hvilken dommer der skal være opmand under voldgiften.

Hvad er en voldgiftssag Voldgift er betegnelsen for en indgået aftale om, at parter i en eventuel tvist giver afkald på at indbringe uoverensstemmelserne for domstolene, men i stedet erklærer sig indforstået med at lade en sagkyndig opmand afgøre tvisten endeligt og bindende for de involverede parter. Ved voldgift opnås ofte en hurtigere afgørelse, og i visse tilfælde er den billigere end en retssag, fordi der ikke skal betales retsafgift. Kilde: Wikipedia

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

KORT & GODT

ENDNU EN KÆDE MELDER SIG I KAMPEN Syv tandklinikker, en privat investor og en stor dansk bank. Det er ingredienserne i den nyeste tandlægekæde på markedet. ORIS, som kæden hedder, ser sig selv som alternativ til kapitalfondsejede kæder. Virksomheden er nemlig skruet sammen, så tandlægerne minimum ejer 67 % af kædeselskabet – både hvad angår indflydelse og andel i overskuddet – mens investoren Søren Bach og ansatte i kædeselskabet ejer resten. – Vi har formået at finde en model, hvor tandlægerne bevarer den største indflydelse, samtidig med at vi har en privat investor med, så vi har midler til at investere i et stærkt kædekontor og områder

som fælles uddannelse, markedsføring og HR, siger bestyrelsesformand Christel Piron. ORIS udspringer af det forliste forsøg på at lave en stor kæde ud af de godt 40 klinikker i dinTANDLÆGE. Flertallet valgte at fortsætte i det gamle samarbejde, mens et mindretal altså er trådt ud og har etableret ORIS. Kæden har ambitioner om at udvide markant fra de nuværende syv klinikker. I løbet af 3-4 år skal omsætningen, ifølge Christel Piron, tidobles svarende til 1 mia. kr. via opkøb af nye klinikker. Læs hele historien på Tandlaegebladet.dk.

SUKKERINDTAG KAN FORÅRSAGE HJERTESTOP Mennesker med problemer med hjerterytmen bør ikke indtage store sukkermængder på én gang. Det kan i værste fald forårsage hjertestop. Det viser ny forskning foretaget af en forskergruppe på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. En ud af 2.000 personer lider af et såkaldt langt QT-syndrom (LQTS), og det er disse patienter, der skal være forsigtige med et stort indtag af sukker. Sukkerindtag får nemlig blodsukkeret til at falde, hvilket for længer Q10-intervallet yderligere. Det kan i allerværste fald give rytmeforstyrrelser og hjertestop.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

Foto: Shutterstock

Hyltén-Cavallius L, Lepsen EW, Albrechtsen NJW et al. Patients with long QT syndrome due to impaired hERG-encoded Kv11.1. Potassium channel have exaggerated endocrine pancreatic and incretin function associated with reactive hypoglycemia. Circulation 2017 Feb 24. doi.org/10.1161/CIRCULATIONAHA.116.024279

299 |

Foto: Thomas Nielsen

KORT & GODT

UDGIFTER TIL TANDBEHANDLING TIL ASYLANSØGERE FORDOBLET Udgifterne til tandbehandling af beboerne på landets asylcentre er steget fra 11,3 mio. kr. i 2015 til 21,7 mio. kr. i 2016 – altså næsten en fordobling. Det oplyser Udlændingestyrelsen i forbindelse med et spørgsmål stillet af Peter Skaarup (DF) til udlændingeminister Inger Støjberg (V). Forklaringen på stigningen er dels flere beboere på asylcentrene, dels at udgifterne pr. asylansøger er steget. Tallene får DF til at kræve besparelser på området. Asylansøgerne må simpelthen vente med at få tilset tænderne, til de evt. har fået asyl, mener Peter Skaarup. De Radikale advarer mod at skære i tandbehandlingen til asylansøgerne. – Det dummeste, vi kan gøre, er at gøre folk syge og dårlige. Så risikerer vi jo, at det bliver sværere for dem at få job og bidrage, siger integrationsordfører Sofie Carsten Nielsen.

mio. kr.

2015 2016

KILDE: JYLLANDS-POSTEN

300 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

KORT & GODT

INTERNATIONALT FORSKNINGSNYT

RETTIDIG OMHU: SÆT KRONE PÅ TANDEN HURTIGST MULIGT EFTER RODBEHANDLINGEN En amerikansk retrospektiv undersøgelse har beskæftiget sig med betydningen af den efterfølgende restaurering for overlevelsen af endodontisk behandlede tænder. Undersøgelsen var baseret på journalmateriale for 882 præmolarer og molarer, som var blevet sufficient rodbehandlede uden periapikal kirurgi i perioden 20082015. Tænderne var parodontalt sunde og udviste ikke tegn på fraktur under rodbehandlingen. 105 tænder måtte ekstraheres i løbet af undersøgelsesperioden, hovedsagelig på grund af krone- eller rodfrakturer. Overlevelsesraten var højere for tænder, der efterfølgende blev behandlet med fuldkrone. Tænder, der var bygget op i plast eller amalgam, havde større risiko for at gå tabt, og for tænder, der ikke fik nogen permanent restaurering, var risikoen endnu større. Også tidspunktet for fremstilling af fuldkrone var af væsentlig betydning. Tænder, der blev forsynet med krone inden for de første fire måneder efter rodbehandlingen, havde den højeste overlevelsesrate, mens tænder, der ventede fire måneder eller længere på kronebehandling, havde tre gange så høj risiko for at gå tabt. Forfatterne konkluderer, at endodontisk behandling og rettidig kronebehandling af posteriore tænder er et fornuftigt alternativ til ekstraktion og implantatbehandling. Kommentar ved professor, dr.odont. Flemming Isidor, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet: – Dette er en interessant undersøgelse, som bruger tandens overlevelse, dvs. at tanden ikke er blevet ekstraheret, som parameter. Undersøgelsen viser, at en rodbehandlet molar eller præmolar har den bedste overlevelse, hvis den forsynes med en krone. Dette er også vist i andre undersøgelser. Den beregnede overlevelse efter otte år på 84 %, 71 % og 54 % for tænder forsynet med henholdsvis fuldkrone, plast-/amalgamfyldning eller provisorisk fyldning er også i samme størrelsesorden som set i tidligere undersøgelser. Det nye i denne undersøgelse er, at det nu er vist, at det har stor betydning for overlevelsen af tanden, at den bliver forsynet med en krone inden for de første måneder efter rodbehandlingen. Tommelfingerreglen med at vente ½-1 år efter rodbehandling, før der sættes krone på tanden, er nok ikke rigtig. Tværtimod, når man først er sikker på, at rodbehandlingen er lykkedes uden sygdom periapikalt, bør tanden nok forsynes med en krone. Pratt I, Aminoshariae A, Montagnese TA et al. Eight-year retrospective study of the critical time lapse between root canal completion and crown placement: its influence on the survival of endodontically treated teeth. J Endod 2016:42:1598-1603.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

301 |

KORT & GODT

NY VIDEN

RYGERE FÅR OFTERE BØRN MED LÆBE-GANE-SPALTE

Foto: Shutterstock

Læbe-gane-spalter skyldes en kombination af genetiske og miljømæssige faktorer. En af de miljømæssige faktorer, der har været under mistanke, er moderens rygevaner under svangerskabet. I en ny kinesisk meta-analyse har man samlet data fra 29 tidligere publicerede undersøgelser. Både for ganespalte, læbespalte og kombinerede spalter fandt man en beskeden, men statistisk signifikant sammenhæng mellem aktiv rygning under graviditeten og forekomst af spalter. Odds ratio lå typisk på 1,2-1,4. Forfatterne konkluderer, at risikoen for at føde børn med læbegane-spalte er endnu en god grund til at anbefale, at vordende mødre kvitter tobakken, mens de er gravide. Xuan Z, Zhongpeng Y, Yanjun G et al. Maternal active smoking and risk of oral clefts: a metaanalysis. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol 2016;122:680-90.

”

Måske er tandlægeområdet modent til at prøve helt nye veje. Jeg håber, at regeringen vil være med til at se hurtigt, åbent og fordomsfrit på indretningen af tandlægeområdet i den kommende tid BENT HANSEN, FORMAND FOR DANSKE REGIONER I SIN ÅBNINGSTALE PÅ DANSKE REGIONERS GENERALFORSAMLING D. 6. APRIL

302 |

FLERE KVOTE 2-ANSØGERE VIL VÆRE TANDLÆGE 390 ansøgere har i år søgt om optagelse på tandlægestudiet på Københavns Universitet via kvote 2. Det er 3,8 % mere end i 2016, og tandlægestudiet er dermed det femte mest populære blandt årets kvote 2-ansøgere på Københavns Universitet. Det skriver Universitetsavisen. Tendensen er, at de hårde naturvidenskabelige fag som Medicin og Odontologi har fået flere ansøgere end sidste år, mens de humanistiske uddannelser generelt har taget et dyk, skriver Universitetsavisen. Det mest søgte fag er Medicin med sine 1.684 ansøgere, herefter følger Psykologi og dernæst Jura.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

KORT & GODT

Illustration: Julie Asmussen

NY VIDEN

Øget dødelighed hos kroniske nyrepatienter med samtidig marginal parodontitis Listen over systemiske lidelser, som påvirkes af marginal parodontitis, vokser støt. I en retrospektiv undersøgelse baseret på data fra den amerikanske befolkningsundersøgelse NHANES III har man undersøgt sammenhængen mellem marginal parodontitis og kronisk nyresygdom. Der indgik 13.784 personer, hvoraf 6 % havde kronisk nyresygdom, og den gennemsnitlige observationsperiode var 13,5 år. Patienterne med kronisk nyresygdom havde mere fæstetab, mere gingival blødning og færre tænder end gennemsnittet, og andelen af tandløse var ligeledes forhøjet. Dødeligheden for personer med nyresygdom og marginal parodontitis var 41 %, mens den var 32 % for nyrepatienter uden marginal parodontitis. Til sammenligning var dødeligheden for nyrepatienter med samtidig diabetes 43 %. Den hyppigste dødsårsag hos kroniske nyrepatienter er kardiovaskulære komplikationer, og risikoen herfor forøges af systemisk inflammation, hvilket kan være en forklaring på den påviste overdødelighed hos nyrepatienter med marginal parodontitis eller diabetes. Sharma P, Dietrich T, Ferro CJ et al. Association between periodontitis and mortality in stages 3-5 chronic kidney disease: NHANES III and linked mortality study. J Clin Periodontol 2016;43:104-13.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

DANSK FORSKNINGSNYT

ORD ÆNDRER SMERTETÆRSKLEN Det er ikke ligegyldigt, hvordan man formulerer sig, når man skal teste folks smertetærskel. Det er et af resultaterne fra et metodestudie udført på Aarhus Universitet. 16 frivillige forsøgspersoner blev undersøgt to gange med 1-2 ugers mellemrum. Begge gange blev den mekaniske smertetærskel fastlagt ved hjælp af nålestik med stigende kraft på tre punkter på hhv. ansigtshud, gingiva og tungespids. Der blev anvendt to forskellige apparater til målingerne. Eneste forskel på de to seancer var, at personerne den ene gang blev bedt om at markere, når de kunne mærke den mindste smerte, mens ordet smerte den anden gang blev erstattet af ordet nålestik. Uanset testmetode og -lokalisation lå personernes mekaniske smertetærskel signifikant højere, når ordet smerte blev anvendt, end når der var tale om nålestik (p < 0,001). Rækkefølgen af de to seancer påvirkede ikke resultatet. Resultaterne understreger vigtigheden af at anvende standardiserede metoder og instruktioner ved under søgelser af somato-sensorisk sensitivitet. Suzuki K, Baad-Hansen L, Svensson P. Verbal instructions influence pain thresholds assessment: A study using manual and electronic mechanical stimulators. Eur J Pain 2017 Jan 10. doi:10.1002/ejp992 [Epub ahead of print].

303 |

KORT & GODT

NY VIDEN

HPV-VACCINE BESKYTTER FORMENTLIG MOD MUNDSVÆLGKRÆFT Antallet af HPV-relaterede tilfælde af mundsvælgkræft er steget markant igennem de senere år. Faktisk forventes forekomsten af HPV-induceret mundsvælgkræft, hvor smitten er overført i forbindelse med oralsex, at overgå incidensen af livmoderhalskræft i Østdanmark inden udgangen af 2016. Mange af disse kræfttilfælde vil formentlig kunne forebygges. Selv om det ikke endeligt er bevist, tyder meget nemlig på, at HPV-vaccinen ikke kun beskytter mod livmoderhalskræft, men den kan også have en beskyttende effekt mod infektionen i mundsvælget og i sidste ende mod mundsvælgkræft. Bohr A, Grønhøj C, Lajer C et al. Transmission af og i infektion med humant papillomavirus i mundsvælget. Ugeskr Læger 2017;79:V10160700.

Et flertal af klinikejerne i Tandlægeforeningen stemte for nylig ja til overenskomsterne med HK og Dansk Tandplejerforening. Læs mere om overenskomsterne på Tdlnet.dk

304 |

NY VIDEN

Caries i syveren, når otteren ikke bliver fjernet Der bliver ikke længere fjernet så mange visdomstænder som i de gode gamle dage. Bl.a. har det britiske National Institute of Health and Care Excellence (NICE) i 2000 udgivet en retningslinje, der fraråder rutinemæssig fjernelse af asymptomatiske semiretinerede tredjemolarer i underkæben. Dette har imidlertid medført en stigning i forekomsten af caries i andenmolarernes distalflader. På en kæbekirurgisk afdeling i Manchester har man gennemført en prospektiv undersøgelse, hvor 210 konsekutive patienter, som var henvist for vurdering af visdomstænder i underkæben, indgik. Det viste sig, at 38 % af patienterne havde caries i distalfladen på den tilstødende andenmolar. I en fjerdedel af tilfældene var cariesdestruktionen så omfattende, at de afficerede tænder måtte ekstraheres, mens de øvrige tilfælde kunne klares med fyldningsterapi eller profylaktiske tiltag. Cariesrisikoen var særlig høj, hvis visdomstanden var mesioverteret, og kontaktpunktet lå under emalje-cement-grænsen. Forfatterne anbefaler omhyggelig klinisk og radiologisk overvågning af risikotænder. Toedtling V, Coulthard P, Thackray G. Distal caries of the second molar in the presence of a mandibular third molar – a preventing protocol. Br Dent J 2016;221:297-302.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

KORT & GODT

DANSK FORSKNINGSNYT

HYALURONSYRE IKKE VELEGNET TIL GENOPBYGNING AF GINGIVALE PAPILLER Injektion af hyaluronsyre er en hyppigt anvendt minimalt invasiv behandling inden for kosmetisk medicin, fx til udfyldning af rynker eller genetablering af aldersrelateret vævstab i huden. Men kan stoffet også bruges til at genopbygge skrumpede interdentalpapiller? En ny randomiseret kontrolleret klinisk undersøgelse tyder ikke på det. I undersøgelsen, der er foretaget i samarbejde mellem universiteterne i Malmö, Wien og København samt Rigshospitalet i København, indgik 21 patienter, som alle havde mindst én reduceret papil mellem et implantat og en naturlig tand i overkæbefronten. 11 patienter fik injiceret i alt 0,36 ml af en natriumhyaluronatopløsning tre steder i den defekte papil, mens 10 patienter fik injiceret en tilsvarende mængde saltvand. Behandlingen blev gentaget fire uger senere. Ved baseline samt tre og seks måneder efter behandlingen blev der foretaget målinger af papilhøjde, slimhindevolumen, knogleniveau og det æstetiske udseende.

Der blev ikke observeret nogen forskelle mellem grupperne, hverken ved baseline eller ved undersøgelse tre og seks måneder efter behandlingen. Man kunne således ikke konstatere nogen positiv effekt af behandling med hyaluronsyre hos denne patientgruppe. Derimod kunne forfatterne rapportere, at to af de 11 patienter, der fik injiceret hyaluronsyre, oplevede ubehagelige bivirkninger i form af hævelse, ekstrem ømhed samt brændende fornemmelse i læben efter den anden injektion. Symptomerne varede i op til syv dage; men der var ingen tegn på permanent skade. Bertl K, Gotfredsen K, Jensen SS, Bruckmann C, Stavropoulos A. Can hyaluronan injections augment deficient papillae at implantsupported crowns in the anterior maxilla? A randomized controlled clinical trial with 6 months follow-up. Clin Oral Impl Res 2016 Jul 15. doi: 10.1111/clr.12917 [Epub ahead of print]. Bertl K, Gotfredsen K, Jensen SS, Bruckmann C, Stavropoulos A. Adverse reaction after hyaluronan injection for minimally invasive papilla volume augmentation. A report of two cases. Clin Oral Impl Res 2016 Jun 1. doi: 10.1111/clr.12892 [Epub ahead of print].

NR. 25

Tandkødsbetændelse og parodontitis

BROCHURE OM PARODONTITIS PÅ LAGER IGEN Patientinformationsbrochuren ”Tandkødsbetændelse og parodontitis”, der i nogen tid har været udsolgt fra Tandlægeforeningens Forlag, er nu tilbage på hylderne i en revideret udgave. [WWW]

Hvad er tandkødsbetændelse og parodontitis? Hvordan opstår sygdommene? Og hvordan behandles de?

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

Brochuren kan bestilles via Tdlnet.dk/Medier/Forlag eller på Tandlaegeforeningen.dk/Om foreningen/Forlag.

305 |

KORT & GODT | Boganmeldelse

10 personlige fortællinger om oplevelsen af stress

Schou IA, Jensen KM Tillykke du har fået stress – 10 beretninger om at vende sammenbrud til gennembrud Griffle 2016 166 sider. Ill. ISBN: 978-87-93234-21-5 Pris i DKK: 249,95

306 |

10 mennesker, som har været ramt af alvorlig stress, står frem med hver deres personlige beretninger og refleksioner. De fortæller åbent om alt fra deres første symptomer på stress til sammenbrud, konsekvenserne for deres liv og relationer samt deres egen tolkning af årsager. Bogen er skrevet af henholdsvis en journalist og en stresskonsulent, som begge selv har været igennem alvorlige stressforløb. Forfatterne ønsker med bogen at sætte spotlight på de omfattende problemer, som stress medfører. Forfatternes egne beretninger indgår på lige fod med otte fortællinger fra stressramte, som er kommet videre i deres liv. Bogen afrundes med tre kapitler med refleksioner om selvværd, arbejdspladsens rolle og samfundsudviklingen i relation til forebyggelse og behandling af stress. Bogen er letlæst, skrevet i et levende sprog og ledsaget af billeder. Trods de gode intentioner bag bogen fremstår vinklingen dog noget ensidig, idet den udelukkende bygger på de gode eksempler med fortællinger, hvor mennesker kommer styrket ud af alvorlige stressproblemer og

livskriser. Imidlertid opstår og håndteres et komplekst samspil mellem individ og omgivelser, som forfatterne også selv fremhæver i de afsluttende kapitler. Man kan derfor savne en bredere belysning, fx ved at nogle af fortællingerne havde taget udgangspunkt i kollegers eller pårørendes

» Man ikke undgå at få tanken, at den mere er et reklameindslag end en bog perspektiv. Det fremgår ikke tydeligt, hvilken målgruppe bogen retter sig til, men med succesvinklingen og det fællestræk, at samtlige medvirkende har fået hjælp af den ene af bogens forfattere, så kan man ikke undgå at få tanken, at den mere er et reklameindslag end en bog, som beriger læseren med nye indsigter.

Hanne Berthelsen, forsker og projektleder Odontologiske fakulteten Malmö, Sverige

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

Vores bud på en optimal klasse II fyldning 2017-12

SDR U

1109181

Optimale kontaktpunkter

Pålidelig binding

Palodent V3

Prime&Bond active™ SDR flow+

ceram.x®

Sektionsmatricesystem

Universalbonding

Universal nanokeramisk komposit

www.dentsply.eu

Perfekt adaption i kaviteten

Selvudjævnende bulkfyldningsmateriale

Udmærket æstetik

VÆRDIEN LIGGER I DETALJEN Her er den nye XO FLEX – et nyt medlem af XO unit-familien. Med tanke på de legendariske Flex units præsenterer vi hermed XO FLEX. En unit, der er baseret på mere en 65 års erfaring, produktudvikling og kontinuerlig forbedring af alle detaljer. En unit, der giver dig fuld fleksibilitet, når du udfører kvalitetsbehandlinger. Få mere at vide på xo-care.com.

EXTRAORDINARY DENTISTRY

Voxpop | KORT & GODT

ER DER BLEVET FOR MEGET KONTROL FOR KONTROLLENS SKYLD?

MICHAEL SECHER klinikejer, København

Har kravene til dokumentation udviklet sig til kontrol for kontrollens skyld? – Ja! Dokumentationsmodeller fritager folk fra at tænke selv. Og du bruger en uhyggelig bunke tid. I stedet bør man stole på, at folk kan det, de har lært. De har brugt fem år på deres uddannelse. Så hvis du er i tvivl, om folk kan lave tænder, så start der, gør uddannelsen bedre. De, der sidder og laver reglerne, DJØF’ere, har ikke den fjerneste idé om, hvad man laver på en tandlæge klinik, og hvordan den fungerer. Hvad er det mest meningsløse krav fra myndighederne? – Røntgenkontrollen. Man bruger tid på at tage et røntgenbillede og gemme det for at vide, om der er noget galt, hvilket er himmelråbende idiotisk. Hvis røntgenbillederne ikke er gode, så kasseres de, og hvis de ofte kasseres, så er der jo noget galt, og det må man få rettet. Har du et råd, du vil give til ministeren? – Lad være med at overdrage enhver form for tankevirksomhed til folk, der er økonomer og jurister. De er gode til tal – ikke til tænder. Find nogle fagfolk – snak med Tandlægeforeningen, PTO – og lyt. TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

LILIAN NICOLAISEN

privatansat tandlæge, Nordborg

Har kravene til dokumentation udviklet sig til kontrol for kontrollens skyld? – Ja, det synes jeg. Der er meget snak indbyrdes, og det fylder meget på klinikken, at vi føler, vi skal leve op til kravene. Men det er jo for at fange de brodne kar. For os er det bare naturligt at efterleve kravene. Hvad er det mest meningsløse krav fra myndighederne? – At vi skal pakke undersøgelsesinstrumenter og curetter, der bruges invasivt, sterilt, hvorefter vi tager handsker på og lægger dem op på en bakke – for så er det jo ikke sterilt længere. Det giver ingen mening. Har du et råd, du vil give videre til ministeren? – Det kunne være interessant for hende at komme og se, hvordan kravene fungerer på klinikkerne. Så ville hun nok være fornuftig nok til at lave om på det, som ikke fungerer i praksis.

Tandlægeforeningen vil hjælpe minister for offentlig innovation, Sophie Løhde, med at rydde op i unødvendigt bureaukrati. Læs mere side 296.

KAREN BORCHERT klinikejer, Roskilde

Har kravene til dokumentation udviklet sig til kontrol for kontrollens skyld? – Ja, jeg synes, der er meget kontrol for kontrollens skyld. Vi er jo bange for at blive kontrolleret, så vi er meget omhyggelige med journalføring, og så tager det administrative fokus fra patienterne. Hvad er det mest meningsløse krav fra myndighederne? – Kravene til vaskemaskiner. Og hver gang der bliver stillet et nyt krav, er det en merudgift. Man er nødt til at lønne mere personale for at klare de administrative opgaver og eksempelvis indpakning af alle instrumenter. Har du et råd, du vil give videre til ministeren? – At man principielt kun skal dokumentere, hvis der er noget galt, og ikke spørge ind til ting, som ikke er relevante for patienten – kun for at få udfyldt journalen korrekt.

309 |

Det bedste gjort bedre Leje eller leasing? Vidste du, at du nu kan leje eller lease udstyr hos Dent Support?

MELAG 40B Evolution Med den nye MELAG 40B Evolution har MELAG taget endnu et stort skridt i udviklingen af fremtidens autoklaver. Med DRYtelligence® udføres intelligent tørring helt automatisk og med en kapacitet på hele 9 kg klares det meste. Med muligheden for integration af software til dokumentation, godkendelse og tracking er du ﬂyvende. Dent Support supporterer og servicerer dit dentale udstyr. Ring på 70 233 121 – uanset om du har brug for akut service, ny montering eller skal aftale tid til serviceeftersyn.

Dent Support a/s +45 70 233 121 . info@dentsupport.dk . www.dentsupport.dk

MELAtherm 10 opvaskemaskine

Faglig leder | VIDENSKAB & KLINIK

Kost, ernæring og sygdomme i mundhulen 1. del

Faglig leder

Tema: Kost, ernæring og sygdom i mundhulen I dette og næste nummer af Tandlægebladet bringes et tværfagligt tema om kost, ernæring og sygdom i mundhulen. Området belyses i ni oversigtsartikler og to fokusartikler. Temaet indledes med artikler om de officielle danske kostråd og om, hvad danske børn og voksne faktisk spiser. Herefter bringes en generel artikel om sammenhæng mellem kost, ernæring og kræft. De sygdomme i mundhulen, som der primært fokuseres på i temaet, er marginal parodontitis og caries. Det lykkedes ikke at inkludere en artikel om kost, ernæring og hoved-halscancer, men aspekter af området er indeholdt i en af temaets sidste artikler vedrørende mundtørhed og fødeindtagelse og i Tandlægebladets tidligere tema om oral cancer i nummer 9 i 2014 om senfølger af behandling af hoved-hals-cancer, hvor kompromitteret tygning og synkning kan føre til vanskelighed med fødeindtagelse (Ref. Orale senfølger af behandling af hoved-hals-cancer. Tandlægebladet 2014;118:714-7). Endvidere indeholder dette nummer to artikler, hvor vægten er lagt på sammenhænge mellem marginal parodontitis og fedme samt diabetes. En tredje artikel omhandler betydningen af indtagelse af mejeriprodukter og disses mulige beskyttende effekt mod parodontal inflammation. Næste nummer i dette tema indledes med tre artikler om caries. Den første af disse artikler har fokus på WHO’s anbe-

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

falinger vedrørende begrænsning af indtagelse af sukker af hensyn til oral og almen sundhed. Herefter følger en artikel om caries, fedme og kost hos børn og unge, hvor mejeriprodukter igen er i spil, nu med henblik på mulig positiv effekt på forekomsten af caries. Den sidste cariesartikel drejer sig bl.a. om tilsætning af probiotiske bakterier til kosten med mulig mindskelse af mutans streptokokker og dermed at bidrage til cariesforebyggelse. Som ovenfor nævnt handler den ene af temaets to sidste artikler om mundtørhed og fødeindtagelse, hvor samspillet mellem spytkirteldysfunktion, fødeindtagelse og ernæringstilstand er centralt. Temaets sidste artikel drejer sig om, hvad tandlæger skal være opmærksomme på med hensyn til fødevareallergi og -intolerance. Redaktionen takker alle forfatterne, som kommer fra syv danske og to engelske institutioner, for deres bidrag til temaet. Sluttelig takkes professor, ph.d. Berit L. Heitmann for en rådgivning, som var afgørende for dette temas tilblivelse. God læselyst.

Nils-Erik Fiehn, ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør

311 |

VIDENSKAB & KLINIK | Fokusartikel

ABSTRACT

Hvorfor skal vi spise efter De officielle kostråd? I 2013 udkom de officielle danske kostråd i en revideret udgave. Ansvaret for de danske officielle kostanbefalinger ligger hos Fødevarestyrelsen. DTU Fødevareinstituttet fungerede som tovholder på den videnskabelige del af opdateringen af kostrådene. Fødevarestyrelsen udarbejdede i samarbejde med en række professionelle kommunikatører på baggrund af den videnskabelige evidens 10 kostråd. De reviderede kostråd fra 2013 ligner i høj grad de tidligere kostråd fra 2005, dog med et par justeringer og præciseringer. Antallet af danskere, der er overvægtige eller svært overvægtige, er stigende. Dette er også tilfældet for antallet af danskere, der lider af livsstilssygdomme. Danskerne anbefales derfor at følge de officielle kostråd, idet man derved vil få dækket sit behov for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer. Samtidig er det nemmere at holde en sund vægt. Kostrådene forebygger bl.a. en række livsstilssygdomme som fx hjerte-kar-sygdomme, diabetes type 2 og kræftsygdomme.

Henvendelse til forfatter: Trine Enevold Grønlund, e-mail: trgn@fvst.dk

312 |

De officielle danske kostråd Trine Enevold Grønlund, akademisk medarbejder og projektleder for de officielle kostråd, cand.scient. i biologi, Fødevarestyrelsen

Accepteret til publikation den 18. marts 2016

Otte kostråd blev til 10, da Danmark i september 2013 fik nye officielle kostråd. ”Nye” er måske så meget sagt, for faktisk ville det være mere korrekt at sige, at de tidligere kostråd blev revideret og udbygget med ny viden. Men hvad er egentlig nyt, og hvorfor er det en god idé at spise efter de officielle anbefalinger? Få svaret her.

Danmark er Fødevarestyrelsen ansvarlig for de officielle kostråd. Siden ”De 8 Kostråd” udkom i 2005, er der sket meget inden for ernæringsforskning. Da revisionen af de nordiske næringsstofanbefalinger startede i 2011, besluttede Fødevarestyrelsen i 2011 at igangsætte en opdatering af de danske kostråd fra 2005. Vigtigt at holde forskning og formulering hver for sig I forbindelse med revideringen af kostrådene blev der nedsat to arbejdsgrupper: en evidensgruppe og en formuleringsgruppe. Evidensgruppen bestod af en gruppe eksperter fra aktive forskningsmiljøer indenfor kost- og ernæringsområdet. Denne gruppe havde til opgave at opdatere den samlede evidens om sammenhængen mellem kost og sundhed, og DTU Fødevareinstituttet fik til opgave at lede den faglige proces i gruppen. En formuleringsgruppe blev nedsat med den opgave at formulere de officielle kostråd, der skal formidles til befolkningen. Det har været vigtigt for at holde de to opgaver adskilt. Derved bliver de officielle kostråd troværdige. Opgaven for forskerne var at se på den samlede evidens for sammenhængen mellem mad og sundhed og sammenholde den med danskernes spisevaner. Forskerne overdrog derefter en liste over fødevaregrupper, hvor der blev fundet en stærk sammenhæng mellem indtag og et sundt liv til formuleringsgruppen. Evidensgruppen afsluttede deres arbejde med at udgive rapporten ”Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet”. Formuleringsgruppen bestod af en række interessenter, bl.a. Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Foreningen af Kliniske Diætister og Coop, der gennem mange EMNEORD år har erfaring med formidling af ernæringsDietary guidelines; budskaber i den offentlige debat. Gruppens official recommen dations; nutrition arbejde bestod i at formulere og visualisere en TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

De 10 kostråd | VIDENSKAB & KLINIK

Faktaboks De danske officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv 2. Spis frugt og mange grønsager 3. Spis mere fisk 4. Vælg fuldkorn 5. Vælg magert kød og kødpålæg 6. Vælg magre mejeriprodukter 7. Spis mindre mættet fedt 8. Spis mad med mindre salt 9. Spis mindre sukker 10. Drik vand Kilde: Altomkost.dk

række officielle kostråd på baggrund af evidensgruppens liste over fødevaregrupper, hvor vi danskere med fordel kan være opmærksomme. Fokusgruppeinterviews samt andre undersøgelser blev brugt til at kvalificere ordlyden af de nye kostråd. Det var en lang, men nødvendig proces, hvilket resulterede i gode og evidensbaserede kostråd, som vil kunne bruges mange år fremover. Men hvorfor skal vi spise efter de officielle anbefalinger? Kost og fysisk aktivitet hænger sammen med flere livsstilsrelaterede sygdomme. Den stigende forekomst af overvægt og svær overvægt medfører øget risiko for følgesygdomme som diabetes type 2 og hjerte-kar-sygdom og kan relateres til usund kost og lav fysisk aktivitet (1). Sunde kostvaner er således nødvendige for at forbedre folkesundheden. Ved at følge de officielle kostråd vil kroppen få dækket behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer, mens det er nemmere at holde en sund vægt. Du forebygger bl.a. en række livsstilssygdomme som fx hjerte-kar-sygdomme, diabetes type 2 og kræftsygdomme. Er der i bund og grund noget nyt? Som sagt er de officielle kostråd fra 2013 ikke revolutioneret i forhold til de tidligere fra 2005. De er blevet mere nuanceret, og så er der kommet lidt ekstra til. Bl.a. peger nye videnskabelige artikler på, at det er klogt at spise op til 350 g fisk om ugen, hvor de tidligere kostråd anbe-

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

KLINISK RELEVANS Siden 1970’erne har vi i Danmark haft officielle anbefalinger til, hvordan den danske befolkning kan spise, hvis de ønsker at få dækket kroppens behov for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstof-

fer, og samtidig vil have lettere ved at holde en sund vægt. Kostrådene forebygger bl.a. en række livsstilssygdomme som fx hjerte-kar-sygdomme, diabetes type 2 og kræftsygdomme.

falede 200-300 g. En saltnedsættelse med 3 g pr. dag, svarende til, at der gennemsnitligt skæres 1/3 det det daglige saltindtag, vil betyde ca. 1.000 færre dødsfald af hjerte-kar-sygdomme årligt, ligesom der vil kunne forventes 400.000 færre personer med forhøjet blodtryk (2). Og endelig ved vi, at hvis vi justerer på kvaliteten af det fedt, vi bruger og fx skærer lidt ned på forbruget af produkter med højt indhold af mættet fedt som smør, smørblandinger, ost og fede kødudskæringer og fx erstatter smør med rapsolie eller andre olier med god fedtsyresammensætning, så får vi ligeledes mindre risiko for hjerte-kar-sygdomme. Undersøgelserne viser, at mænd, der dør som følge af for meget indtag af mættet fedt, taber 13 leveår, og for kvinder drejer det sig om 10 tabte leveår (3). Men det er vigtigt at understrege, at der er sket en evolution af kostrådene – ikke en revolution. Vi er blevet klogere på nuancerne og kommunikationen – der er sket justeringer. Også plads til en gammel klassiker Danskerne har en sød tand – det er der ingen tvivl om. Den seneste undersøgelse af, hvad vi danskere spiser, viser, at 50 % af 4-14-årige samt 34 % af voksne får mere end 10 % af deres daglige energiindtag fra tilsat sukker (4). Samtidig er der evidens for, at en kost med et højt indhold af tilsat sukker både øger risikoen for udvikling af caries samt overvægt betydelig. I de officielle kostråd fra 2013 er der derfor stadig et kostråd, der lyder ”Spis mindre sukker”.

313 |

VIDENSKAB & KLINIK | Fokusartikel

ABSTRACT (ENGLISH) The official Danish dietary guidelines In 2013 a revised version of The official Danish dietary guidelines were published. The Danish Veterinary and Food Administration is by law responsible for these dietary recommendations. DTU Food National Food Institute was head of a working group responsible for the scientific part of the update of the dietary guidelines. Based on the scientific evidence provided by DTU Food, The Danish Veterinary and Food Administration in cooperation with a number of professional communicators prepared ten dietary guidelines. The revised dietary guidelines from 2013 are very

similar to the previous dietary guidelines published 2005, except for a few adjustments and clarifications. The number of overweight or obese Danes has increased. The number of Danes who suffer from lifestyle diseases has also increased. In order to cover the need for vitamins, minerals and other essential nutrients it is recommended that the Danish population follow the official dietary guidelines. Following the dietary guidelines also makes it easier to keep a healthy weight. Therefore the Dietary guidelines prevent a number of lifestyle diseases such as cardiovascular diseases, diabetes type 2, and cancer.

Litteratur 1. Tetens I, Andersen LB, Astrup A et al. Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet. 1st ed. Copenhagen: DTU Fødevareinstituttet, 2013.

314 |

2. FORSKNINGSCENTER FOR FOREBYGGELSE OG SUNDHED. Konsekvensberegninger for reduktion af danskernes saltindtag. København; 2012.

3. Juel K, Sørensen J, BrønnumHansenet H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed for Sundhedsstyrelsen. København,

2006. 4. Pedersen AN, Christensen T, Matthiessen J et al. Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater, DTU Fødevareinstituttet, 2015.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

Behandl patienternes bruksisme – ikke kun symptomerne Måler og reducerer bruksisme

Fordi gode dage starter med gode nætter Book en tid hos en af vores konsulenter for demonstration! Sunstar | Midt- & Nordjylland 25 64 70 76 | Sjælland/Lolland-Falster 21 20 54 45 | København/Nordsjælland 30 30 48 16 |Sydjylland & Fyn 31 32 43 44 | www.GrindCare.dk

VIDENSKAB & KLINIK | Fokusartikel

ABSTRACT

Spiser danskerne sundt? Danskernes indtag af fødevarer og næringsstoffer kan vurderes på basis af bl.a. den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysisk aktivitet. Undersøgelsen gennemføres blandt 4-75-årige danskere, som registrerer deres indtag af fødevarer i en uge. Den seneste undersøgelse 2011-13 viser, at sammensætningen af kostens indhold af fødevarer og næringsstoffer har ændret sig siden 2003-08 i såvel positiv som negativ retning. I de observerede ændringer over tid skal der tages forbehold for, at deltagere med kort uddannelse i 2011-13 udgør en mindre del af populationen end i 2003-2008, hvorved positive ændringer kan overfortolkes, mens en negativ udvikling kan underfortolkes. Undersøgelserne viser, at kosten både blandt børn og voksne indeholder en større mængde af grøntsager og fisk i 2011-13 end i 2003-08, og kostens indhold af federe mælkeprodukter er mindsket, mens de fedtbegrænsede varianter er øget. Desuden er der sket et fald i de sukkersødede sodavand. Samtidig er kostens indhold af kartofler og rugbrød faldet, mens indholdet af kød og kødprodukter er steget. Ydermere er der sket et mindre fald i kostens indhold af frugt og grove, fiberrige grøntsager. Når kosten vurderes i forhold til de officielle kostråd, er det tydeligt, at mange danskere fortsat spiser for usundt.

Henvendelse til forfatter: Sisse Fagt, E-mail: sisfa@food.dtu.dk

316 |

Hvad spiser danske børn og voksne? Sisse Fagt, seniorrådgiver, cand.brom., DTU Fødevareinstituttet Agnes N. Pedersen, seniorrådgiver, cand.med., ph.d., DTU Fødevare instituttet

Accepteret til publikation den 28. februar 2017

osten spiller en betydelig rolle for udvikling af overvægt og kostrelaterede livsstilssygdomme som type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og kræft (1). Danskernes stigende forekomst af overvægt og fedme (2) og disses følgesygdomme lægger sammen med bl.a. knogleskørhed og kræftsygdomme stort pres på det danske sundhedsvæsen. For at bremse denne udvikling er viden om befolkningens kostvaner og fysiske aktivitetsniveau nødvendig. Viden om kosten kan fås gennem fx Den Nationale Sundhedsprofil (1), Det Nordiske Monitoreringssystem (3) og Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet, DANSDA (4), idet disse undersøgelser måler kosten på et bredt udsnit af befolkningen. Men DANSDA er den eneste nationale befolkningsundersøgelse, som måler hele kosten på individniveau og har informationer om både fødevarer og næringsstoffer i danskernes kost. DANSDA har gennem de sidste årtier indsamlet detaljerede data om danskernes kost, og den seneste dataindsamling er gennemført i 2011-2013 blandt 3.946 danskere i aldersgruppen 4-75 år (4). Den samlede svarprocent var 54,4. Undersøgelsesdeltagerne har fortløbende registreret deres indtag af mad og drikke i syv dage. Samtidig er der indsamlet oplysninger om deltagernes fysiske aktivitet og om baggrundsforhold. I det følgende beskrives udviklingen fra 2003 til 2013, idet resultater fra de seneste to kostundersøgelser (2003-08 og 2011-13) sammenlignes. Metode Resultaterne for 2011-13 er baseret på en landsdækkende undersøgelse med et repræsentativt udsnit af den danske befolkning mellem fire og 75 år. Data er indsamlet mellem april 2011 og august 2013, og der er EMNEORD indsamlet kostdata for i alt 3.946 personer. Dietary habits; nutrition; Undersøgelsens metode svarer til tidligere food intake; kostundersøgelser gennemført af DTU Fødevaenergy intake; reinstituttet i perioden fra 1995 til 2008 (6-8). national dietary survey Der foretages indledningsvis et personligt inTANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

Danskernes kostvaner | VIDENSKAB & KLINIK

Faktaboks Formålet med DANSDA er at monitorere indtaget af fødevarer og næringsstoffer samt det fysiske aktivitetsniveau i et repræsentativt udsnit af den danske befolkning, suppleret med analyser af faktorer, der er associeret med kostvaner, fysisk aktivitet og overvægt. Denne viden kan danne baggrund for initiativer til fremme af sunde kostvaner, der kan forebygge de kostrelaterede sygdomme. Der er gennemført nationale undersøgelser af danskernes kostvaner i 1985 (5), 1995 (6), 2000-2002 (7) og 2003-2008 (8). Siden 2000 er kostundersøgelsen blevet suppleret med undersøgelse af befolkningens fysiske aktivitetsniveau (9). Rapporter og videnskabelige artikler med uddybende delresultater om måltidsmønstre, sociale forskelle i kost og fysisk aktivitet, efterlevelse af kostråd m.m. er fortløbende publiceret (9-13, www.food.dtu.dk). Undersøgelserne danner baggrund for: • forskning inden for folkesundheds- og ernæringsområdet, fx om determinanter for sundhed og sygdom, om berigelse af fødevarer og vurdering af nye ingredienser til fødevarer • rådgivning af myndigheder • målretning af kostråd og sundheds- og ernæringsoplysninger til befolkningen • vurderinger, som DTU Fødevareinstituttet foretager for at undersøge, om befolkningen er udsat for sygdomsrisici gennem den kost, de indtager.

terview med baggrundsspørgsmål og holdningsspørgsmål om mad med hver enkelt undersøgelsesdeltager. Efterfølgende registrerer deltagerne, hvad de spiser i syv på hinanden følgende dage i et kostregistreringsskema med prækodede svarkategorier og mulighed for åbne svar. Mængder registreres i husholdningsmål og estimeres ud fra billeder med portionsstørrelser. Deltagerne har siden år 2000 registreret deres fysiske aktivitet udførligt, og i den seneste dataindsamling 2011-13 har alle deltagere desuden båret en skridttæller (Yamax SW 200) i de syv kostregistreringsdage. Deltagerne har dagligt registreret antal skridt i en skridttællerdagbog (14). Yderligere har deltagere i undersøgelsen fået målt deres vægt, højde og taljeomkreds i forbindelse med det afsluttende interview. Undersøgelsen er foretaget på baggrund af en simpel tilfældig stikprøve udtrukket fra CPR-registeret (8). For at sikre fornødne sprogkundskaber og viden om den indtagne mad er stikprøven begrænset til danske statsborgere, mens personer, der bor på institution eller får mad leveret udefra, er ekskluderet fra undersøgelsen. I alt har 54,4 % udfyldt og returneret et anvendeligt kostregistreringsskema med kosten registreret for minimum fire dage. Den samlede svarprocent på 54,4 ligTANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

ner svarprocenten for andre landsdækkende repræsentative befolkningsundersøgelser med eksempelvis en svarprocent på 54,0 i Den Nationale Sundhedsprofil 2013 (2). Der er i undersøgelsen en betydelig underrepræsentation af personer med grundskoleniveau som den længste gennemførte uddannelse. I andre af DTU Fødevareinstituttets analyser anvendes vægte for at balancere i forhold til baggrundsbefolkningens befolkningsniveau, men i nærværende analyse er der ikke anvendt vægte, idet der anvendes data fra 2000-2013, og det er for omstændeligt at anvende vægte for hele dette datamateriale. Dog peger analyser af bortfald og repræsentativitet på, at undersøgelsens deltagere udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen baseret på alder og køn, og at resultaterne derfor har god generaliserbarhed (med undtagelse af en underrepræsentation af personer med korte uddannelser). Analyser af sociale forskelle har vist, at personer med kort uddannelse har mindre sunde kostvaner end personer med lang uddannelse (10), og underrepræsentationen af de kortuddannede kan derfor resultere i en vis overvurdering af, hvor sundt danskerne spiser, og hvor gunstig udviklingen har været, især for indtaget af grøntsager og fisk. Udvikling i kostens sammensætning fra 2003-08 til 2011-13 Sammensætningen af kostens indhold af fødevarer har ændret sig siden 2003 i såvel positiv som negativ retning. Disse ændringer afspejles i kostens indhold af de energigivende næringsstoffer samt vitaminer og mineraler. Ændringerne er vist for henholdsvis børn (4-14 år) og voksne (15-75 år). Forskellene er testet med Mann-Whitneys test, medmindre anden test er angivet, og signifikans (p < 0,05) er markeret med * (Tabel 1 og 2). Skønt flere af ændringerne er statistisk signifikante, er en del af dem så små, at de er uden ernæringsmæssig betydning. I gennemgangen er der fremdraget ændringer af specifikke fødevarer inden for fødevaregruppen, når det skønnes relevant. I de observerede ændringer over tid skal der tages forbehold for, at deltagere med kort uddannelse udgør en mindre del af populationen end i 2003-2008, hvorved positive ændringer kan overfortolkes, mens en negativ udvikling kan underfortolkes. Børns kost Fra 2003 til 2013 er indholdet af fedt og protein steget i børns kost, mens indholdet af tilsat sukker er faldet. Tabel 1 viser ændringer i kostens indhold af fødevarer for de 4-14-årige (Median og gennemsnit (Gns)). Siden 2003-2008 har der for børnenes vedkommende været et fald i kostens indhold af mælk, primært som fald i letmælk/ sødmælk, der delvist modsvares af en stigning i minimælk. Surmælksprodukter viser ligeledes et skift til de fedtbegrænsede varianter. Som en konsekvens af det samlede faldende mælkeindtag ses et mindre fald i børnekostens indhold af calcium på 6 % (data ikke vist), men børnekostens indhold af calcium er fortsat tilfredsstillende. For brød og korn er der sket en svag stigning, primært fra groft hvedebrød og havregryn, og et lille |

317 |

VIDENSKAB & KLINIK | Fokusartikel

fald i rugbrød. Indtaget af kartofler er faldet. Grøntsagsindtaget er steget, primært i form af de mindre kostfiberholdige grøntsager som eksempelvis agurk og salat, mens kostens indhold af frugt og særligt juice er faldet. Der er sket en mindre stigning i indtaget af rødt kød, primært i form af svinekød (data ikke vist), mens æg viser en kraftig procentvis stigning, der på grund af det relativt lille indtag dog ikke har den store ernæringsmæssige betydning. For fisk er der ligeledes sket en stor stigning, der på trods af det relativt lille indtag har en vis ernæringsmæssig betydning på grund af fiskens rolle som særlig bidragyder af eksempelvis D-vitamin og selen. Fedtstofferne er ligeledes steget, især fedtkilder med et højt indhold af umættede fedtsyrer er steget (data ikke vist). Børnekostens indhold af sukker og slik er faldet. Indtaget af drikkevarer viser en mindre stigning, der er nettoresultatet af et fald i de sukkersødede sodavand og en stigning i drikkevand. Overordnet er der sket en positiv udvikling i børnenes gennemsnitskost, idet sukker, slik og sukkersødede sodavand er faldet, mens indholdet af drikkevand, fisk, groft hvedebrød, og mindre kostfiberholdige grøntsager er steget. Mælkeindtaget går i retning af de fedtbegrænsede varianter. Imidlertid udviser den samlede gennemsnitlige mængde af frugt og grønt, inkl. juice, en faldende tendens, men ændringen kan primært tilskrives et fald i kostens indhold af juice. En negativ udvikling ses i

form af et fald i kostens indhold af kartofler og rugbrød samt et lille fald i frugt. Det vil være ønskeligt at øge kostens indhold af de grove, dvs. mere kostfiberholdige, grøntsager som eksempelvis rodfrugter, kål og løg. Voksnes kost Fra 2003 til 2013 er indholdet af fedt og protein øget i de voksnes kost, mens indholdet af tilsat sukker er faldet. Ændringer i kostens indhold af fødevarer for de 15-75-årige (median og gennemsnit) vises i Tabel 2. Siden 2003-2008 viser de voksnes kost en stigning i indholdet af ost, primært fuldfed ost. Det faldende mælkeindtag skyldes primært et fald i letmælk/sødmælk, mens indtaget af minimælk er steget. For surmælksprodukter er der ligesom i børnekosten sket et skift til de fedtbegrænsede varianter. Kostens indhold af brød og kornprodukter er svagt faldende, men ligesom i børnekosten ses et øget indhold af havregryn og groft hvedebrød og et fald i rugbrødet i kosten. Kostens indhold af kartofler viser et stort fald. Svarende til udviklingen i børnekosten har de voksnes kost et øget indhold af grøntsager, primært de mindre kostfiberholdige grøntsager, mens indholdet af frugt og juice er faldet. Kostens indhold af rødt kød og æg er steget, men ligesom hos børnene har sidstnævnte ikke en stor ernæringsmæssig betydning. Derimod er stigningen i kostens

Børns indtag af fødevarer pr. 10 MJ* Fødevaregruppe

2003-2008 (n = 903)

2011-2013 (n = 758)

Median

Gns

Median

Gns

Ændring (median) %

Mælk

552

569

476

509

-14**

Ost

-4

Brød & korn

250

252

258

262

+3*

Kartofler

-25*

Grøntsager

140

157

162

184

+16*

Frugt ekskl. Juice

189

220

175

207

-7*

Kød

105

109

113

119

+8*

Fjerkræ

-11

Fisk

+22*

Æg

+42*

Fedtstoffer

+17*

Sukker & slik

-11*

Drikkevarer

961

1.059

1.003

1.080

Juice

108

-36*

*MJ, Megajoule; ** p < 0,05 Tabel 1. Relativt indhold fra fødevaregrupper hos børn (4-14 år) i kosten 2003-2008 og 2011-2013. Table 1. Relative content of children’s (4-14 years) food from different food groups in the diet in 2003-2008 and 2011-2013. |

318 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

Danskernes kostvaner | VIDENSKAB & KLINIK

indhold af fisk af en vis ernæringsmæssig betydning. Kostens indhold af fedtstoffer viser desuden en stigning. Drikkevarer er faldet, primært i form af et fald i de sukkersødede sodavand. Fedtstof på brød Fig. 1 viser andelen af voksne, som ikke anvender fedtstof på hhv. rugbrød og franskbrød. Udviklingen fra 1985 til 2013 er vist for at illustrere de store forandringer, der er sket i befolkningens fedtstofvaner, især i starten af perioden, hvor der i starten af 90’erne var en landsdækkende kampagne for at nedsætte fedtstofforbruget i befolkningen. Mellem 2007-08 og 2011-13 ses et fald i andelen, som ikke anvender fedtstof på rugbrød, så den positive udvikling ser ud til at være standset. Samtidig ses, at fra 2007-2013 er der kun sket få ændringer i andelen, som ikke anvender fedtstof på franskbrød. Generelt en positiv udvikling i kostens ernæringsmæssige kvalitet Overordnet er der sket en positiv udvikling i de 15-75-åriges gennemsnitskost i form af et øget indhold af de mindre kostfiberholdige grøntsager og fisk og et skift i mælkeprodukterne til de fedtbegrænsede varianter samt et fald i de sukkersødede sodavand, mens en negativ udvikling ses i form af en stigning i indtaget af fuldfed ost, rødt kød og fedtstoffer samt et fald i kos

KLINISK RELEVANS Kosten spiller en betydelig rolle for udvikling af overvægt og kostrelaterede livsstilssygdomme som type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og kræft. For at forbedre befolkningens kostmæssige sundhed er viden om befolk-

ningens kostvaner og fysiske aktivitetsniveau nødvendig. Gen nem denne viden kan potentielle sundhedsmæssige problemer i befolkningen identificeres, og initiativer for at støtte sundhedsfremmende kostvaner kan igangsættes.

tens indhold af kartofler, rugbrød, grove grøntsager og frugt. Den gennemsnitlige mængde af grøntsager og frugt, inkl. juice, pr. 10 MJ på i alt 481 g ligger ligesom tidligere under anbefalingen på de 600 g dagligt. Et styk frugt og en grov grøntsag mere dagligt ville i den henseende være ønskværdigt. Sammenfattende om såvel børne- som voksenkosten kan det konstateres, at kostens fedtindhold er steget, mens sukker- og fiberindholdet viser en positiv udvikling. For sukkerindholdets vedkommende er det sandsynligvis primært det faldende ind-

Voksnes indtag af fødevarer pr. 10 MJ* Fødevaregruppe

2003-2008 (n = 3.528)

2011-2013 (n = 3.188)

Median

Gns

Median

Gns

Ændring (median) %

Mælk

314

366

278

324

-11**

Ost

+15*

Brød & korn

235

236

224

226

-5*

Kartofler

112

-20*

Grøntsager

156

187

185

213

+19*

Frugt ekskl. Juice

203

246

170

206

-16*

Kød

114

119

129

137

+13*

Fjerkræ

-9

Fisk

+56*

Æg

+40*

Fedtstoffer

+11*

Sukker & slik

Drikkevarer

2.333

2.599

2.170

2.354

-7*

Juice

-33*

*MJ, Megajoule; ** p < 0,05 Tabel 2. Relativt indhold fra fødevaregrupper hos voksne (15-75 år) i kosten 2003-2008 og 2011-2013. Table 2. Relative content of adult’s (15-75 years) food from different food groups in the diet in 2003-2008 and 2011-2013. TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

319 |

VIDENSKAB & KLINIK | Fokusartikel

Voksne – brug af fedtstof på brød 1985

1995

2000-02

2003-06

2007-08

2011-13

40 37

37 32

20 17

10 7 4

Rugbrød

Franskbrød

Fig. 1. Udvikling i andel (%) af voksne, der ikke bruger smør eller margarine på brød. Fig. 1. Proportion of adults not using fat on rye bread and wheat bread.

tag af sukkersødede sodavand, der slår igennem. Kostens indhold af protein er ligeledes steget for hele populationen. Indholdet af vitaminer og mineraler generelt tilfredsstillende Danskerne får generelt dækket deres behov for vitaminer og mineraler gennem kosten, men for vitamin D og jern er der en reel risiko for, at betydelige dele af befolkningen ikke får opfyldt deres behov, selv om de spiser sundt og får dækket deres energibehov. Kosten vurderet i forhold til de officielle kostråd Når kosten vurderes i forhold til udvalgte kostanbefalinger og de officielle kostråd, ses i Fig. 2, at størstedelen af befolkningen har lang vej endnu, før kosten kan kaldes sund. Kun for tilsat sukker opfylder over halvdelen af befolkningen anbefalingen om, at maksimalt 10 % af energien bør stamme fra tilsat sukker. Knap hver 5. voksne og godt hvert 3. barn spiser tilstrækkeligt med frugt og grønt. Indtaget af kostfiber og fuldkorn opfyldes kun blandt mindre end 1/3 af alle. Indtaget af fisk er ligeledes alt for lavt, og kun hver 5. spiser nok. Konklusion På fødevareniveau er der hos børn og voksne sket en både positiv udvikling i form af et øget indhold i kosten af grøntsager og fisk og et skift i mælkeprodukterne til de fedtbegrænsede varianter samt et fald i de sukkersødede sodavand og en negativ |

320 |

udvikling i form af et fald i kostens indhold af kartofler og rugbrød samt et mindre fald i frugt og grove, fiberrige grøntsager. Anvendelse af kostrådene

100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Frugt og grønt: Børn

Frugt og grønt: Voksne

Mættet fedt

Kostfibre

Fuldkorn

Fisk

Tilsat sukker

Fig. 2. Andel, der følger udvalgte kostanbefalinger og kostråd (% af befolkningen 4-75 år i 2011-13). Fig. 2. Proportion following different dietary guidelines (% of population 4-75 y in 2011-13).

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

Danskernes kostvaner | VIDENSKAB & KLINIK

For hele populationen ses en stigning i kostens indhold af kød og kødprodukter, der bl.a. bidrager til en øgning i indholdet af protein samt lille øgning i kostens indhold af salt. Særligt for voksenkosten medvirker det øgede indhold af fuldfed ost og fedtstoffer til et ugunstigt fedtsyremønster. I de observerede ændringer over tid skal der tages forbehold for, at deltagere med kort uddannelse i 2011-13 udgør en mindre del af populationen end i 2003-2008, hvorved positive ændringer kan overfortolkes, mens en negativ udvikling kan underfortolkes. Både blandt børn og voksne er kostens fedtindhold steget fra 2003-08 til 2011-13, mens sukkerindholdet er faldet, sandsyn-

ligvis primært begrundet i det faldende indtag af sukkersødede sodavand. Kostens fiberindhold er steget for de mindre børns vedkommende, mens kostfiberindholdet fortsat er for lavt for resten af populationen. Kostens indhold af protein er ligeledes steget for hele populationen. I forhold til de officielle kostråd indeholder danskernes kost stadig for meget mættet fedt, er for sukkerholdig og indeholder for lidt kostfiber og fuldkorn. Selvom der er observeret en stigning i kostens indhold af fisk, er der fortsat en stor andel af befolkningen, der sjældent eller aldrig spiser fisk. Desuden er der en stor andel, der ikke spiser nok frugt og grønt eller fuldkorn.

ABSTRACT (ENGLISH) Dietary habits in Denmark Dietary habits in Denmark can be evaluated on basis of the Danish National Survey of diet and physical activity. The survey covers the dietary intake of Danes aged 4-75 y and the diet is recorded for 7 days. The latest survey 2011-13 shows that the dietary composition has changed both in a positive and negative direction since 2003-08. In the observed changes over time it is important to take into account that participants with low educations are underrepresented in 2011-13 compared to 2011-08. Positive dietary changes may therefore be overestimated while negative changes might be underestimated.

The surveys show that the diet contains more vegetables and fish in 2011-13 than in 2003-08. The content of fatty milk pro ducts is reduced while the content of fat reduced milk products has increased. The content of sugar sweetened fizzy drinks has decreased. Simultaneously, the proportion of potatoes and whole meal rye bread has been reduced while the content of meat and meat products has increased. Furthermore, the dietary content of fruits and vegetables rich in dietary fiber has decreased slightly. Evaluation of the diet against the food based dietary guidelines shows that many Danes still eat unhealthily.

Litteratur 1. WHO. Diet, nutrition and the prevention of chronic diseases. Report of a Joint WHO/FAO Expert Consultation. Geneva: WHO Technical Report Series;916, 2002. 2. SUNDHEDSSTYRELSEN. Danskernes sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2013. København: Sundhedsstyrelsen, 2014. 3. Matthiessen J, Andersen LF, Barbieri HE et al. The Nordic Monitoring System 2011-2014. Status and development of diet, physical activity, smoking, alcohol and overweight. TemaNord 2016:561. Nordic Council of Ministers, 2017. 4. Pedersen AN, Christensen T, Matthiessen J et al. Danskernes kostvaner 2003-2008. Hovedre-

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

sultater. Søborg: DTU Fødevareinstituttet, 2010. Haraldsdóttir J, Holm L, Jen sen JH et al. Danskernes kostvaner 1985. Hovedresultater. Søborg: Levnedsmiddelstyrelsen, 1986. (Set 2017 februar. Tilgængelig fra: URL: http://findit.dtu.dk/en/catalog/2304921396 Andersen NL, Fagt S, Groth MV et al. Danskernes kostvaner 1995. Hovedresultater. Søborg: Levnedsmiddelstyrelsen, 1996. Lyhne N, Christensen T, Groth MV et al. Danskernes kostvaner 20002002. Hovedresultater. Søborg: Danmarks Fødevareforskning, 2005. Pedersen AN, Fagt S, Groth MV et al. Danskernes kostvaner 2003-

2008. Hovedresultater. Søborg: DTU Fødevareinstituttet, 2010. 9. Matthiessen J, Rothausen BW, Sørensen MR et al. Fysisk aktivitet i den voksne danske befolkning 2003-2006 – med fokus på anbefalingerne for fysisk aktivitet. Søborg: DTU Fødevareinstituttet, 2009. 10. Groth MV, Christensen LM, Knudsen VK et al. Sociale forskelle. Børns kostvaner, fysiske aktivitet og overvægt & Voksnes kostvaner. Søborg: DTU Fødevareinstituttet, 2013. 11. Groth MV, Sørensen MR, Matthiessen J et al. Disparities in dietary habits and physical activity in Denmark and trends from 1995 to 2008. Scand J Public Health 2014;42:611-20.

12. Knudsen VK, Fagt S, Trolle E et al. Evaluation of dietary intake in Danish adults by means of an index based on food-based dietary guidelines. Food Nutr Res 2012;56. 13. K nudsen VK, Matthiessen J, Biltoft-Jensen A et al. Identifying dietary patterns and associated health related lifestyle factors in the adult Danish population. Eur J Clin Nutr 2014;38:736-40. 14. Rothausen BW, Gille M-B, BiltoftJensen A et al. Afprøvning af simple objektive målinger til vurdering af deltagernes fysiske aktivitet og antropometri i Den Nationale Undersøgelse af Danskernes Kostvaner og Fysiske Aktivitet 2007-2008. Søborg: DTU Fødevareinstituttet, 2010.

321 |

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

ABSTRACT

Kost og kræft

Kost og kræft Kræft er den hyppigste dødsårsag i Danmark. Omkring 10 % af tilfældene kan tilskrives kost og ernæring og yderligere omkring 5 % kan tilskrives overvægt/fedme og 4 % alkohol. I artiklen gives en overordnet gennemgang af evidensen for sammenhænge mellem kost, ernæring og kræft. Der er god evidens for, at overvægt, alkohol, rødt og forarbejdet kød er relateret til forhøjet risiko for visse kræftformer – særligt kræft i fordøjelseskanalen samt brystkræft. Et højt indtag af kostfibre er relateret til en lavere risiko for særligt tyktarmskræft. Baseret på den tilgængelige evidens anbefales en kost rig på fuldkorn, bælgfrugter, grøntsager og frugt. Det anbefales, at indtaget af alkohol, energitætte fødevarer, sukkerholdige drikkevarer, salt samt rødt og forarbejdet kød begrænses.

Henvendelse til forfatter: Cecilie Kyrø, email: Ceciliek@cancer.dk

322 |

Cecilie Kyrø, postdoc, cand.techn.al., ph.d., Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Anja Olsen, seniorforsker, cand.scient., ph.d., Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse

Accepteret til publikation den 7. juli 2016

ræft er ikke én, men mange forskellige sygdomme, der har forskellige forløb og forskellig ætiologi. Der er dog også mange fælles træk for sygdommene. Kræft er en sygdom i cellerne, der omfatter seks karakteristika, hvoraf de vigtigste er, at de til stadighed deler sig, undgår aldring og celledød og kan invadere andre væv (1). Kræft er den hyppigste dødsårsag i Danmark (2). I løbet af livet diagnosticeres en ud af tre med kræft. Generelt er alder en meget stærk risikofaktor for kræft, som er en sjælden sygdom blandt børn og unge (3). Omkring 50 % af alle kræfttilfælde i Danmark forventes at kunne tilskrives vores levevis. Tobaksrygning er den største enkelte risikofaktor for kræft, og ca. 20 % af kræfttilfælde i Danmark kan tilskrives rygning. Kost, overvægt/ fedme og alkohol spiller tilsammen en lige så stor rolle – 20 % af tilfældene i Danmark kan tilskrives disse tre faktorer (Fig. 1) (4). Der har de seneste 50 år været fokus på, at kost og ernæring kan spille en rolle i forhold til kræftrisiko. I 1970’erne blev det beskrevet, at forekomsten af kræft varierede markant på verdensplan; dels var der forskelle i, hvor hyppig en sygdom kræft var, men derudover var der store forskelle på, hvilke typer af kræft befolkningen forskellige steder i verden blev ramt af. Det blev observeret, at kostvaner var en del af livsstilen, der adskilte de forskellige lande, og man begyndte at sætte kostvaner og kræftforekomst i relation til hinanden. Ofte foregik sammenligningen mellem asiatiske eller afrikanske lande på den ene side og lande med en ”moderne” vestlig livsstil, særligt USA på den anden. Det, man først og fremmest faldt over, var, at kosten i asiatiske og afrikanske lande var fedtfattig og i høj grad baseret på vegetabilier, mens man i USA og andre vestlige lande spiste mere fedt, sukker og langt mere kød. Mistanken, om at der virkelig var en sammenhæng, blev bestyrket af såkaldte ”emigrationsstudier”. Hvis man fulgte asiater, der emigrerede, typisk til USA, tog det ikke mange år, før deres risiko for at udvikle fx brystkræft, tarmkræft eller prostatakræft begyndte at ændre sig i den gale retning, og i løbet af en generation EMNEORD eller to var de emigreredes kræftforekomst Neoplasms; diet; på linje med den risiko, der var gældende prevention and control; epidemiology i det land, de havde slået sig ned i. ProbleTANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

Kost og kræft | VIDENSKAB & KLINIK

Årsager til kræft

Beregnet antal tilfælde i 2012

M K M+K

Årsager 19,4%

23,0 15,6 6.800

Kost

9,4%

11,9 7,2 3.300

Overvægt

5,5%

4,1 6,9 1.900

Alkohol

4,0%

Erhverv

3,7%

UV stråling

3,5%

Infektioner

3,1%

Radioaktiv stråling

1,8%

Tobak

4,6 3,3 1.400 4,9 2,4 1.300 3,5 3,6 1.250 2,5 3,7 1.100 1,7 2,0 650 0,4 1,1 350

Fysisk inaktivitet

1,0%

Ingen amning

0,9%

Hormonbehandling

- 1,7 300 - 1,1 175

0,5%

45,3 40,1 15.000

0 1000 2000 3000 4000 5000 6000 7000 Antal tilfælde Kød

Salt

÷ Frugt og grønt

÷ Fibre

Man øger sin risiko for kræft, hvis man ikke spiser fibre, frugt og grønt. Kilde: Parkin DM, et al. Br J Cancer. 2011

Fig. 1. Kendte årsager til kræft med danske estimater af årlige kræfttilfælde. Modificeret fra Parkin et al., 2011 (4). Fig. 1. Known causes of cancer with Danish estimates of annual cases. Modified from Parkin et al., 2011 (4).

met med disse første studier var, at man ikke vidste noget om den enkelte person. Man kunne se på kostvaner og forekomst af kræft i grupper af personer, men man vidste ikke med sikkerhed, om de personer, der fik kræft, også spiste som gennemsnittet (5). Evidensen for sammenhæng mellem kost, ernæring og kræft er i dag primært baseret på observationelle studier, hvor man netop har information om kostvaner og kræftforekomst på individniveau. Randomiserede, kontrollerede studier (RCT), som ellers regnes som den gyldne standard, er ofte umulige at gennemføre. Det skyldes dels den lange sygdomsudvikling, problemer med ”blinding” samt vanskelighed ved at finde passende kost til sammenligningsgruppen. Derfor er de bedst egnede studier til at lave forskning i sammenhængen mellem kost, ernæring og kræft i praksis de såkaldte kohortestudier. Her følges en gruppe raske personer fra start (baseline), hvor personerne udfylder spørgeskemaer om kost og livsstil og afleverer biologiske prøver – fx blodprøver, fedtbiopsi og spytprøver. Personerne bliver fulgt fra baseline, og i løbet af nogle år vil en del af TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

personerne have udviklet kræft. Sammenhængen mellem kost, ernæring og kræft undersøges ved at sammenligne kostvaner blandt dem, som har fået kræft, sammenlignet med dem, som ikke har fået kræft. Kohortestudier er den mest overlegne observationelle studietype, men har dog begrænsninger ift. risiko for confounding samt måleusikkerheder. I Danmark har særligt den danske kohorte ”Kost, kræft og helbred” bidraget til resultater inden for sammenhæng mellem kost, ernæring og kræft. I ”Kost, kræft og helbred” er 57.000 midaldrende danskere fulgt fra midten af 1990’erne frem til i dag (6). Information om nye kræfttilfælde opnås ved kobling til det danske Cancerregister. I denne artikel vil evidensen for kost og ernæringsrisikofaktorer for kræft – primært baseret på kohortestudier – blive gennemgået. Metode Forskningen i kost, ernæring og kræft er primært baseret på observationelle studier, og der er derfor behov for konsistente fund i flere studier, før anbefalinger eller konklusioner kan drages. |

323 |

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

Vi har valgt at bruge følgende rapporter samt reviews som primære kilder i denne oversigtsartikel, og vi har valgt at beskrive sammenhængen, hvor der er god evidens bag. Ligeledes er der kun fokus på kræftformer, hvor der er god evidens for sammenhængen med kost/ernæring – herunder særligt kræft i fordøjelseskanalen samt hormonafhængige kræftformer (særligt brystkræft): • Rapporten World Cancer Research Fund/American Institute for Cancer Research. Food, Nutrition, Physical Activity, and the prevention of Cancer: a Global Perspective. Washington DC, AICR, 2007 (7). Her er den samlede evidens for kost, ernæring, fysisk aktivitet samt kræftrisiko grundigt gennemgået. Rapporten er siden opdateret for nogle kræftformer, og en komplet opdateret rapport forventes publiceret i 2017. • Bouvard V, Loomis D, Guyton KZ et al. Carcinogenicity of consumption of red and processed meat. Lancet Oncol 2015;16:1599-1600. Artikel som beskriver hovedkonklusionerne fra World Health Organizations kræftforskningsagenturs (International Agency for Research on Cancer) gennemgang af evidensen for sammenhængen mellem rødt og forarbejdet kød og kræft (8). • Norat T, Scoccianti C, Boutron-Ruault MC et al. European Code against Cancer 4th Edition: Diet and cancer. Cancer Epidemiol 2015;39 (Supp 1): S56-66. Artikel som beskriver den videnskabelige baggrund og de evidens-baserede råd for kræftforebyggelse i Europa vedr. kost og ernæring ”The European Code Against Cancer” (9). Gennemgang af foreliggende videnskabelig litteratur Overvægt og fedme Overvægt er formentlig den kvantitativt vigtigste ”kostfaktor” i relation til kræftudvikling i de vestlige lande. Der findes stærk evidens for, at overvægt øger risikoen for kræft i tyk- og endetarm, bryst (efter overgangsalderen), livmoder, lever, nyrer, spiserør og bugspytkirtel (7,9). Endvidere er der mistanke om, at overvægt også har betydning for en lang række andre kræftformer. Det antages, at overvægt øger risikoen via en stigning af østrogen i blodet for de hormonrelaterede kræftformer (brystog livmoderkræft), mens hyperinsulinæmi muligvis spiller en rolle i relation til tyktarmskræft. De endelige mekanismer er dog ikke fastlagt. Det er vanskeligt at estimere præcist, hvor stor en betydning overvægt har for kræftforekomsten i den vestlige del af verden, da vægten er så nøje forbundet med anden livsstil, fx kost, motion og rygning. Fx er rygere generelt slankere end ikke-rygere, uden at dette er positivt i forhold til kræftforebyggelse. Men for nogle kræftformer har overvægt utvivlsomt en markant betydning, fx kan BMI over 25 kg/m2 tilskrives omkring 40 % af alle tilfælde af kræft i livmoderen, omkring 25 % af tilfældene af nyrekræft, 11 % af alle tilfælde af kræft i tyktarmen og 12 % af alle tilfælde af brystkræft efter overgangsalderen (10). |

324 |

Energitætte fødevarer og sukkerholdige drikkevarer Energitætte fødevarer og sukkerholdige drikkevarer er i fokus ift. kræftrisiko, da et højt indtag af disse formentlig forøger risikoen for at blive overvægtig og fed (7). Ydermere anbefales det, at indtaget af disse begrænses, da de efterlader mindre plads til sunde fødevarer – fx indeholder en energitæt kost ofte kun lave mænger kostfibre (9). Frugt og grønt Frugt og grøntsager blev i 1990’erne fremhævet som nogle af de vigtigste kostfaktorer til forebyggelse af kræft. Nyere studier har dog ikke helt bekræftet de tidligere fund. Baseret på 30.604 tilfælde af kræft blandt de 478.478 deltagere i den fælleseuropæiske European Investigation into Cancer and Nutrition (EPIC) kohorte blev det i 2010 rapporteret, at 200 g ekstra dagligt indtag af frugt og grøntsager kun var relateret til 3 % reduceret risiko for kræft (11). Mekanismerne bag en mulig kræftbeskyttende effekt af frugt og grøntsager skal sandsynligvis findes flere steder. Frugt og grøntsager er en væsentlig kilde til kostfibre, der, som senere beskrevet, er relateret til nedsat forekomst af tarmkræft (12). Frugt og grøntsager er også vigtige kilder til en lang række vitaminer, mineraler og phytokemikaler, mange med antioxidative effekter eller effekter på vores enzymatiske forsvar mod giftstoffer. Netop betydningen af antioxidanter i kræftforebyggelse havde stort fokus for 20 år siden. Meget tyder dog på, at et højt indtag af antioxidanter ikke i sig selv er kræftforebyggende. Der er en tendens til, at den mulige beskyttende effekt af frugt og grøntsager primært ses i forhold til forebyggelse af kræftformer, der er stærkt relateret til særligt rygning (lunge, blære, nyrer, øvre luftveje, mave og bugspytkirtel), men også til alkoholindtag (13). Dette kunne pege i retning af, at man i studierne ikke har justeret nok for alkoholindtag og rygning (residual confounding) og/eller, at personer, der er udsat for en stor belastning fra giftstoffer, har særligt gavn af at spise frugt og grøntsager. Kostfibre og fuldkorn Netop kostens indhold af kostfibre var en af de ting, der tidligt fremstod som forskellig mellem den traditionelle vestlige kost og den kost, der blev spist i Asien og Afrika; det var derfor også en af de kostkomponenter, der tidligt kom i fokus som mulig kræftforebyggende. Set fra en mere mekanistisk vinkel er der mange plausible forklaringer på en mulig beskyttende effekt af fibre i forhold til særligt kræft i tyktarmen. Kostfibre nedsætter transittiden i tarmen og mindsker påvirkningen fra kræftfremkaldende stoffer på tarmslimhinden. Nedbrydningen af fibre stimulerer dannelsen af kortkædede fedtsyrer som butyrat, acetat og propionat, som antages at beskytte mod tarmkræft ved at inducere celledød (apoptose) og/eller hæmme produktionen af sekundære galdesyrer ved at reducere pH i tarmen (14). Desuden har en kost rig på fibre en positiv indvirkning på sammensætningen TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

Kost og kræft | VIDENSKAB & KLINIK

Faktaboks Fuldkorn • Fuldkorn kan være både hele og forarbejdede kerner – fx knækkede, skårne eller fuldkornsmel. For at være fuldkorn skal alle dele af kernen tages med. • Udover at det ser ud til, at fuldkorn beskytter mod tyktarmskræft, så beskytter fuldkorn også mod type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom. • I De Officielle Kostråd anbefales et dagligt indtag på 75 g fuldkorn. Hvert af de tre nedenstående træbræt illustrerer, hvor meget 75 g fuldkorn er:

Kilde www.fuldkorn.dk

af mikrobiomet (bakteriebestanden) i tarmen. Betydningen af mikrobiomet for udvikling af kræft er kun undersøgt i mindre grad, men er et område, der forventes meget af i de kommende år (15). Den epidemiologiske forskning peger i høj grad mod, at kostfibre nedsætter risikoen for kræft i tarmen. World Cancer Research Fund publicerede i 2011 en opdatering og konkluderede, at der var overbevisende evidens for, at en kost rig på fibre nedsætter risikoen for kræft i tyk- og endetarm (16). Et øget indtag på 10 g fibre pr. dag blev relateret til en 10 % nedsat risiko for udvikling af tarmkræft (12). Blandt de studier, der har undersøgt sammenhænge mellem indtag af kostfiber og risiko for udvikling af tarmkræft, er der i flere fundet, at kostfibre fra kornprodukter ser ud til at være stærkere relateret til lavere risiko for tarmkræft end kostfibre fra frugt, grøntsager og bælgplanter. Fuldkorn er udover at være en særdeles god kilde til kostfibre også en kilde til vitaminer (særligt vitamin B og E), mineraler og polyfenoler. En række studier har fundet en lavere forekomst af tarmkræft blandt personer med et højt indtag af fuldkornsprodukter, og i 2011 konkluderede en meta-analyse, at tre portioner fuldkorn dagligt, svarende til 48 g/dag, var relateret til en 17 % reduceret forekomst af tarmkræft (12). Evidensen i forhold til forebyggelse af andre kræftsygdomme er endnu utilstrækkelig. Kød World Cancer Research Fund/American Institute for Cancer Research har konkluderet, at der er overbevisende evidens for, at et højt indtag af rødt kød (kød fra ko, kalv, svin og får) er relateret til forøget risiko for kræft i tyk- og endetarm. Et estimat opsummeret på baggrund af litteraturen publiceret frem mod seneste rapport (2007) (7) fandt, at 100 g ekstra rødt kød dagTANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

ligt var relateret til 29 % forøget risiko. Den forøgede risiko var endnu stærkere for forarbejdede kødprodukter som bacon, pølser og lignende, hvor 50 g ekstra dagligt indtag var relateret til 21 % forøget risiko. Der er ikke fundet en relation mellem indtag af kød fra fjerkræ og udvikling af kræft, mens nogle studier peger på, at fisk muligvis har en beskyttende effekt i relation til tyktarmskræft (17). Evidensen er mindre stærk for kræft andre steder i kroppen, men der er også foreslået en sammenhæng mellem indtag af rødt og forarbejdet kød og forøget risiko for kræft i spiserør, lunger, bugspytkirtel, livmoder, mave og prostata (7). World Health Organization har ligeledes vurderet evidensen for sammenhængen mellem rødt kød samt forarbejdet kød ift. kræftrisiko og konkluderede, at der var ”established (group 1)” evidens for, at forarbejdet kød er kræftfremkaldende – dette er højeste evidensniveau. Der var ”probable” (group 2A) evidens for, at rødt kød er kræftfremkaldende – næsthøjeste evidensniveau (8). Faktaboks Rødt og forarbejdet kød I forhold til kræftforebyggelse anbefaler de danske myndigheder, World Cancer Research Fund (7) og Verdenssundhedsorganisationen WHO (9), at man maks. spiser 500 g rødt kød pr. uge og undgår forarbejdet kød. • Rødt kød defineres som kød fra firbenede dyr herunder: oksekød, kalvekød, fårekød, lammekød samt kød fra hest og ged. • Forarbejdet kød defineres som kød, der er blevet saltet, røget eller konserveret på anden vis.

325 |

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

Der er forskellige hypoteser om, hvorfor kød øger risikoen for kræft. Ved tilberedning af kød ved høj temperatur dannes mutagene heterocykliske aminer og polycykliske aromatiske hydrocarboner. Ved indtagelse af forarbejdet kød dannes Nnitroso-forbindelser i tarmen, som er kræftfremkaldende. Endelig har det været foreslået, at et højt indhold af hæm-jern i tyktarmen skulle øge dannelsen af mutagene frie radikaler (9). Risikoen for tyktarmskræft ved en høj indtagelse af kød kan dog variere afhængigt af den enkeltes genetiske disposition (18). Alkohol Alkohol øger risikoen for kræft i mund, svælg, strube og spiserør, hvor alkoholen kommer i direkte kontakt med slimhinden (7). Fælles for kræft disse steder er, at alkohol påvirker risikoen i synergi med tobak, således at personer, der både drikker alkohol og ryger, har en markant forøget risiko (19). Der er ingen sikker nedre grænse for alkoholindtag i forhold til disse kræftformer. Herudover er der stærk evidens for, at alkohol øger risikoen for kræft i tyk-/endetarm, lever og bryst. Kræft i tarm og bryst er blandt de hyppigste kræftformer i Danmark og andre vestlige lande, og derfor har den forøgede risiko relateret til alkoholindtag en betydelig folkesundhedsmæssig betydning. For kræft i tyk- og endetarm samt leverkræft ses der primært en forøget risiko relateret til indtag over 2-3 genstande/dag. For brystkræft er der ingen sikker nedre grænse, og hver ekstra genstand drukket dagligt (10 g alkohol/dag) er relateret til en forøget risiko på ca. 4 % (20). Der har været forsket i, om typen af alkohol har betydning for risikoen, ud fra en hypotese om, at fx vin indeholder beskyttende stoffer, der kan opveje den negative effekt af alkoholen (21). Det generelle billede er dog, at den øgede risiko er relateret til alkohol som sådan og ikke til de enkelte typer som øl, vin og spiritus (22). Kosttilskud I World Cancer Research Funds rapport fra 2007 er en af de afsluttende anbefalinger: ”Aim to meet nutritional needs through diet alone” (7). Denne anbefaling kan ses som en opsummering på en årtier lang og stadig uafsluttet debat om betydningen af vitaminer og mineraler for udvikling af kræft. Som tidligere anført var en af de første observationer inden for kost-kræftområdet, at befolkninger med en kost baseret på ikke-raffinerede vegetabilier havde en lavere kræftforekomst sammenlignet med befolkninger, der spiste meget kød, sukker og fedt (5). Én af de markante forskelle på disse to kosttyper er indholdet af vitaminer og mineraler. Netop mikronæringsstofferne kom tidligt i fokus; celle- og dyreforsøg viste kræfthæmmende virkninger af stoffer med antioxidative effekter (fx vitamin A, C og E), og i humane studier kunne man måle lavere niveauer af disse stoffer i blodet hos kræftpatienter sammenlignet med raske kontroller. Siden er der udført en lang række interventionsstudier med vitaminer og/eller mineraler givet som kosttilskud. Adskillige |

326 |

af disse studier har været baseret på mange tusind personer og har løbet over adskillige år. Det samlede billede er, at kosttilskud med vitaminer og mineraler ikke forebygger udvikling af kræft i vestlige populationer (7,9). Enkelte stoffer har vist sig at øge risikoen for kræft, fx øget risiko for lungekræft efter tilskud af β-caroten (23) og øget risiko for prostatakræft blandt mænd efter tilskud af vitamin E (24), samt en forøget risiko for polypper (et forstadie til tarmkræft) i tarmen ved intervention med folinsyre (25). En meta-analyse baseret på interventionsstudier med antioxidanter, fandt ingen relation til udvikling af kræft i mavetarm-kanalen, men en signifikant forøget dødelighed blandt personer randomiseret til kosttilskud med antioxidanter (26). Den mulige kræftforebyggende effekt af vitaminer og mineraler har ofte været forklaret med en antioxidativ virkning i kroppen. Imidlertid har ingen af dem vist sig at have denne rolle blandt personer med et normalt kostindtag. Hvorfor kosttilskud med vitaminer og mineraler ligefrem kan lede til øget forekomst af kræft, er ikke endeligt afklaret, men der er talrige hypoteser. Et af de nyeste fund er, at E-vitamin nedsætter mængden af det såkaldte ”tumor suppressor protein” p53, som er en vigtig brik i kroppens forsvar mod kræft (27). Evidensen på dette område peger således kraftigt på, at en kost rig på vitaminer og mineraler, dvs. særligt fuldkorn, grønt-

Oversigt over sammenhængen mellem kost og kræft med overbevisende evidens Kræftform

Risikofaktorer

Mundhule, svælg, spiserør

Alkohol Overvægt (spiserør)

Lunge

Kosttilskud med beta-caroten

Bugspytkirtel

Overvægt

Lever

Aflatoksin

Tyk-/endetarm

Rødt og forarbejdet kød Overvægt Alkohol

Bryst

Alkohol Overvægt

Livmoder

Overvægt

Nyrer

Overvægt

Beskyttende faktor

Kostfibre

Tabel 1. Oversigt over sammenhængen mellem kost og kræft med overbevisende evidens opdelt på kræftformer. Baseret på World Cancer Research Funds løbende vurdering af evidensen. Table 1. Summary of convincing evidence on diet and cancer according to cancer type. Based on judgement of the evidence by World Cancer Research Fund Continuous Update Project. TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

Kost og kræft | VIDENSKAB & KLINIK

EUROPEAN CODE AGAINST CANCER ways to reduce your cancer risk 12

Do not smoke. Do not use any form of tobacco.

Make your home smoke free. Support smoke-free policies in your workplace.

Take action to be a healthy body weight.

Be physically active in everyday life. Limit the time you spend sitting.

Have a healthy diet:  Eat plenty of whole grains, pulses, vegetables and fruits.  Limit high-calorie foods (foods high in sugar or fat) and avoid sugary drinks.  Avoid processed meat; limit red meat and foods high in salt.

If you drink alcohol of any type, limit your intake. Not drinking alcohol is better for cancer prevention.

Avoid too much sun, especially for children. Use sun protection. Do not use sunbeds.

In the workplace, protect yourself against cancer-causing substances by following health and safety instructions.

Find out if you are exposed to radiation from naturally high radon levels in your home. Take action to reduce high radon levels.

For women:  Breastfeeding reduces the mother’s cancer risk. If you can, breastfeed your baby.  Hormone replacement therapy (HRT) increases the risk of certain cancers. Limit use of HRT.

Ensure your children take part in vaccination programmes for:  Hepatitis B (for newborns)  Human papillomavirus (HPV) (for girls).

Take part in organized cancer screening programmes for:  Bowel cancer (men and women)  Breast cancer (women)  Cervical cancer (women). The European Code Against Cancer focuses on actions that individual citizens can take to help prevent cancer. Successful cancer prevention requires these individual actions to be supported by governmental policies and actions.

Find out more about the European Code Against Cancer at: http://cancer-code-europe.iarc.fr

These recommendations are the result of a project coordinated by the International Agency for Research on Cancer and co-financed by the

Fig. 2. European Code Against Cancer – Anbefalinger for kræftforebyggelse rettet mod den europæiske befolkning (9). Fig. 2. European Code Against Cancer – Cancer Prevention Recommendations made especially for the European population (9).

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

327 |

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

sager og frugt, forebygger kræft, men at kosttilskud med de samme indholdsstoffer ikke kan anbefales. Anbefalinger Kræft er i høj grad en forebyggelig sygdom, og kosten er en af de væsentligste modificerbare faktorer. I 2010 blev det estimeret, at kendte risikofaktorer tilsammen kunne forklare ca. 43 % af alle kræfttilfælde (Fig. 1). Dertil kan lægges, at omkring 5 % af alle kræfttilfælde er direkte arvelige, altså skyldes nedarvede mutationer. Årsagerne til de resterende omkring 50 % af alle kræfttilfælde er stadig ukendte. Efterhånden som vores viden vedrørende kost og kræft bliver større på basis af en fælles indsats fra laboratorieforskning til populationsbaserede undersøgelser og med inddragelse af metabolismestudier, molekylærbiologi og genetik vil den andel af kræfttilfælde, som kan tilskrives kostfaktorer, sandsynligvis blive større. Tabel 1 opsummerer de kost-kræft-sammenhænge, hvor evidensen regnes som værende overbevisende. I samspil med den eksisterende viden om kostens betydning for udvikling af andre sygdomme danner denne viden grundlag for de officielle kostanbefalinger

og kampagner. Der er i store træk ingen modsætninger mellem den kost, der anbefales til forebyggelse af kræft, hjertesygdom og diabetes, og en bred efterlevelse af de generelle kostråd har derfor brede sundhedsmæssige gevinster. World Health Organization har i 2015 opsummeret evidensbaserede anbefalinger for kræftforebyggelse (Fig. 2). Med hensyn til kost anbefales det, at man har et højt indtag af fuldkorn, bælgfrugter, grøntsager og frugt. Derudover bør man undgå at spise energitætte fødevarer og sukkerholdige drikkevarer, og indtag af forarbejdet kød frarådes helt, mens det anbefales, at man begrænser indtaget af rødt kød. Endelig anbefales det, at man er fysisk aktiv og bevarer en normalvægt, samt at man begrænser sit alkoholindtag. Tak Forfatterne takker projektansvarlige for kohorten ”Kost, kræft og helbred” Anne Tjønneland og Kim Overvad. Forskningsresultater fra kohorten er kilde til en stor del af den viden, som gennemgås i artiklen. Endvidere takkes projektkoordinator Jytte Fogh Larsen for administrativ assistance.

ABSTRACT (ENGLISH) Diet and cancer Cancer is the most common cause of death in Denmark. Approximately 10% of the deaths are attributable to diet and nutrition and 5% are attributable to overweight/obesity and 4% to alcohol. In this article, we will review the associations between diet, nutrition and cancer. There is strong evidence that overweight/ obesity, alcohol, red and processed meat are related to higher

risk of certain cancers – especially cancers of the gastrointestinal tract and breast cancer. A high intake of dietary fibre is related to a lower risk of especially colorectal cancer. Based on the current evidence, a diet rich in whole grains, pulses, vegetables and fruit is advised. Further preventive health advice is to limit the intake of alcohol, “high-calorie foods” (foods high in sugar or fat), sugary drinks, salt, and red and processed meat.

Literatur 1. Hanahan D, Weinberg RA. Hallmarks of cancer: the next generation. Cell 2011;144:646-74. 2. SUNDHEDSSTYRELSEN. Dødsårsagsregistret 2014 – Tal og analyse. (Set 2016 juli). Tilgængelig fra: URL:http://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/tal-og-analyser/ analyser-og-rapporter/andreanalyser-og-rapporter/doedsaarsagsregisteret. 3. SUNDHEDSSTYRELSEN. Nye Kræfttilfælde i Danmark 2014 – Cancerregistret. (Set 2016 juli). Tilgængelig fra: URL: http:// sundhedsdatastyrelsen.dk/da/ tal-og-analyser/analyser-ograpporter/sygdomme/cancerregisteret. 4. Parkin DM. The fraction of can-

328 |

cer attributable to lifestyle and environmental factors in the UK in 2010. Br J Cancer 2011;105 (Supp 2):S2-5. 5. Key TJ, Schatzkin A, Willett WC et al. Diet, nutrition and the prevention of cancer. Public Health Nutr 2004;7:187-200. 6. Tjønneland A, Olsen A, Boll K et al. Study design, exposure variables, and socioeconomic determinants of participation in Diet, Cancer and Health: a population-based prospective cohort study of 57,053 men and women in Denmark. Scand J Public Health 2007;35:432-41. 7. WORLD CANCERR RESEARCH FUND/AMERICAN INSTITUTE FOR CANCER RESEARCH. Food,

Nutrition, Physical Activity, and the prevention of Cancer: a Global Perspective. Washington DC: AICR, 2007. 8. Bouvard V, Loomis D, Guyton KZ et al. Carcinogenicity of consumption of red and processed meat. Lancet Oncol 2015;16:1599-600. 9. Norat T, Scoccianti C, BoutronRuault MC et al. European Code against Cancer 4th Edition: Diet and cancer. Cancer Epidemiol 2015;39 (Supp 1):S56-66. 10. Arnold M, Pandeya N, Byrnes G et al. Global burden of cancer attri butable to high body-mass index in 2012: a population-based study. Lancet Oncol 2015;16:3646.

11. Boffetta P, Couto E, Wichmann J, Ferrari P et al. Fruit and vegetable intake and overall cancer risk in the European Prospective Investigation into Cancer and Nutrition (EPIC). J Natl Cancer Inst 2010;102:529-37. 12. Aune D, Chan DS, Lau R et al. Dietary fibre, whole grains, and risk of colorectal cancer: systematic review and dose-response metaanalysis of prospective studies. BMJ 2011;343:d6617. 13. K ey TJ. Fruit and vegetables and cancer risk. Br J Cancer 2011;104:6-11. 14. Slavin J. Whole Grains and Digestive Health. Cereal Chem 2010;87:292-6. 15. Z hao L. Genomics: The tale

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

Kost og kræft | VIDENSKAB & KLINIK

of our other genome. Nature 2010;465:879-80. 16. WORLD CANCER RESEARCH FUND / AMERICAN INSTITUTE FO R C A NC E R R E S E A RC H . Continuous Update Project Report. Food, Nutrition, Physical Activity, and the Prevention of Colorectal Cancer. (Set 2016 juli). Tilgængelig fra: URL: http://www.wcrf.org/sites/ default/files/Colorectal-Cancer2011-Report.pdf. 17. Norat T, Bingham S, Ferrari Pet al. Meat, fish, and colorectal cancer risk: the European Prospective Investigation into cancer and nutrition. J Natl Cancer Inst 2005;97:906-16.

18. Egeberg R, Olsen A, Autrup H et al. Meat consumption, N-acetyl transferase 1 and 2 polymorphism and risk of breast cancer in Danish postmenopausal women. Eur J Cancer Prev 2008;17:39-47. 19. P rabhu A, Obi KO, Rubenstein JH. The synergistic effects of alcohol and tobacco consumption on the risk of esophageal squamous cell carcinoma: a meta-analysis. Am J Gastroenterol 2014;109:822-7. 20. Romieu I, Scoccianti C, Chajes V et al. Alcohol intake and breast cancer in the European prospective investigation into cancer and nutrition. Int J Cancer 2015;137:1921-30.

21. Aluyen JK, Ton QN, Tran T et al. Resveratrol: potential as anticancer agent. J Diet Suppl 2012;9:45-56. 22. Li Y, Baer D, Friedman GD et al. Wine, liquor, beer and risk of breast cancer in a large population. Eur J Cancer 2009;45:843-50. 23. Albanes D, Heinonen OP, Taylor PR et al. Alpha-Tocopherol and beta-carotene supplements and lung cancer incidence in the alpha-tocopherol, beta-carotene cancer prevention study: effects of base-line characteristics and study compliance. J Natl Cancer Inst 1996;88:1560-70. 24. K lein EA, Thompson IM Jr., Tangen CM et al. Vitamin E and

the risk of prostate cancer: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA 2011;306:1549-56. 25. C ole BF, Baron JA, Sandler RS et al. Folic acid for the prevention of colorectal adenomas: a randomized clinical trial. JAMA 2007;297:2351-9. 26. Bjelakovic G, Nikolova D, Simonetti RG et al. Antioxidant supplements for prevention of gastrointestinal cancers: a systematic review and meta-analysis. Lancet 2004;364:1219-28. 27. Sayin VI, Ibrahim MX, Larsson E et al. Antioxidants accelerate lung cancer progression in mice. Sci Transl Med 2014;6:221ra15.

Beauty beyond aesthetics.

Giving a hand to oral health.

Venus Kompositter Perfekte fyldninger hver gang! Zandra Morris Mobil nr. 22 35 57 37

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

Morten Thomsen Mobil nr. 40 35 93 91

329 |

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

ABSTRACT

Fedme og marginal parodontitis Oversigtsartiklen, der er af narrativ karakter, beskriver sammenhængen mellem overvægt/ fedme og marginal parodontitis. Artiklen er baseret på et udvalg af nyere engelsksproget litteratur og motiveres af den øgede forekomst af overvægtige og fede i befolkningen. Desuden er det afgørende, at tandlæger forholder sig kritisk til systemiske tilstandes mulige konsekvens for udvikling, forværring og behandling af marginal parodontitis. Der nævnes forskellige mål for fedme, hvor body mass index (BMI) og talje omkreds er de mest anvendte. Problematikken vedrørende tidligere studiers anvendelse af forskellige kriterier for marginal parodontitis berøres. Litteraturgennemgangen tager udgangspunkt i de biologiske mekanismer, der udløses i fedtvæv ved overvægt/fedme og medfører en kronisk inflammatorisk tilstand med frigivelse af bl.a. adipokiner. Epidemiologiske tværsnitsog longitudinelle studier af relationen mellem overvægt/fedme og parodontitis resumeres. Endelig konkluderes, at overvægt, fedme, stort taljemål og vægtstigning er associeret med øget risiko for udvikling af marginal parodontitis. Fedtakkumulering kan dermed tænkes at spille en rolle i udviklingen af marginal parodontitis hos voksne.

Henvendelse til forfatter: Johanne Kongstad, email: jkg@sund.ku.dk

330 |

Fedme og risiko for marginal parodontitis Johanne Kongstad, adjunkt, ph.d., fagområde Parodontologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Amélie Cléo Keller, MPH, ph.d.-studerende, Enheden for Epidemiologisk Kostforskning, Parker Instituttet og Institut for Sygdomsforebyggelse, Region H, Bispebjerg og Frederiksberg Universitetshospital, Frederiksberg, Danmark Jeanett Friis Rohde, cand.scient.san.publ., ph.d.-studerende, Enheden for Epidemiologisk Kostforskning, Parker Instituttet og Institut for Sygdomsforebyggelse, Region H, Bispebjerg og Frederiksberg Universitetshospital, Frederiksberg, Danmark

Accepteret til publikation den 29. juni 2016

ennem de seneste årtier har der været øget opmærksomhed på sammenhængen mellem marginal parodontitis og systemiske sygdomme (1) og ligeledes systemiske tilstandes betydning for udvikling af marginal parodontitis, herunder overvægt og fedme (2). Andelen af overvægtige og fede i verdens befolkning er stigende (3), og i mange tilfælde ser den praktiserende tandlæge sine patienter oftere og mere regelmæssigt end den praktiserende læge. Derfor er det oplagt, at tandlægen bidrager til information om systemiske sygdomme og tilstandes konsekvens for det generelle helbred og i særlig grad for mundhulen (4). Tandlæger er blevet bedre til at vejlede deres patienter i forhold til rygevaner, hvorimod der er sparsom evidens for tandlægers rådgivning i forbindelse med andre risikofaktorer end dårlig mundhygiejne, fx afhjælpning af fedme ved kostomlægning og motion (5). Desuden er det en udfordring for klinikeren at vurdere risiko for sygdomsdebut og/eller -progression på det individuelle patientniveau og dermed beslutte, om fx information om overvægt/fedme er afgørende for forebyggelse og behandling af marginal parodontitis hos den enkelte patient (6). Formålet med nærværende narrative oversigtsartikel er at belyse sammenhængen mellem overvægt/fedme og marginal parodontitis. Artiklen er baseret på nyere engelsksproget litteratur, der er udvalgt efter søgning i Medline-databasen (PubMed) med søgeordene: obesity, overweight, body mass EMNEORD index, waist circumference AND periodontiOverweight; tis, periodontal disease, clinical attachment obesity; BMI; periodontitis loss, probing pocket depth. TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

Fedme og marginal parodontitis | VIDENSKAB & KLINIK

Baggrund Marginal parodontitis Marginal parodontitis er som bekendt en kronisk inflammationssygdom. Ætiologien er multifaktoriel med dental biofilm som initierende faktor. Inflammationen er ikke begrænset til parodontiet, idet bakterier og inflammationsmarkører cirkulerer via blodbanen med potentielle systemiske konsekvenser (7). Kriterier for marginal parodontitis i videnskabelige undersøgelser varierer meget i forhold til inddragelse af kliniske og radiologiske parametre og antallet af inkluderede sites/tænder, hvilket vanskeliggør sammenligning af forskningsresultater (8). De inkluderede studier i nærværende artikel adskiller sig ikke fra denne svaghed og spænder dermed over en bred variation indenfor parodontitiskriterier med krav om et eller flere sites med enten kun klinisk fæstetab på fx mindst 3 mm og/eller pochedybde på fx mindst 4 mm. Overvægt og fedme Overvægt og fedme defineres som akkumulering af fedt i en sådan grad, at det generelt har konsekvenser for helbredet. Almindeligvis benyttes body mass index (BMI) til at fastlægge, om en person er overvægtig (25-29,9 kg/m2) eller fed (BMI ≥ 30 kg/m2) (9), men andre mål som taljeomkreds/livvidde, talje-hofte-ratio, hudfoldmålinger, DXA-scanning (DEXA) og bioelektrisk impedans er også anvendelige (10). Afhængigt af formålet, fx fedme i relation til hjerte-kar-sygdomme, har det vist sig, at taljeomkreds og talje-hofte-ratio fremfor BMI er mere anvendelige til at beskrive fedme. Dertil kan forskelle blandt etniske grupper gøre, at grænseværdierne for de enkelte fedmemål bør justeres i forhold til studiedesign og -po-

Oversigt over fedmemarkører Body Mass Index (kg/m2) Undervægtig

< 18,4

Normalvægtig

≥ 18,5-24,9

Overvægtig

≥ 25-29,9

Fed

≥ 30

Taljeomkreds/ livvidde (cm)

Normal

Let overvægtig

Svært overvægtig

Kvinde

< 80

80-88

> 88

Mand

< 94

94-102

> 102

Talje-hofteratio

Normal område

For stort

Kvinde

< 0,8

≥ 0,8

Mand

< 1,0

≥ 1,0

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

KLINISK RELEVANS Fedme og overvægt er et voksende problem, også blandt danskere. Tilstanden har systemiske såvel som orale inflammatoriske konsekvenser. Oversigtsartiklen giver baggrundsviden om sammenhængen mellem overvægt/

fedme og marginal parodontitis ved at berøre de biologiske mekanismer og resumere nyere epidemiologisk litteratur. Det er relevant for klinikeren at være opdateret om disse sammenhænge i sin rådgivning og behandling af patienter.

pulation (11). Forekomsten af overvægt og fedme er steget de seneste årtier på verdensplan, hvilket har medført stigning i de sundhedsmæssige og socioøkonomiske konsekvenser (12). I 2014 var 39 % af alle voksne (≥ 18 år) overvægtige, og 13 % var fede. Dette billede kan også ses i Danmark, hvor forekomsten af fedme blandt børn og voksne ligeledes har været stigende (13). Biologiske mekanismer Med overvægt følger en inflammatorisk tilstand i kroppen, som kan føre til flere forskellige kroniske sygdomme såsom hjertekar-sygdomme, diabetes og potentielt også marginal parodontitis (14). Der er imidlertid endnu ikke tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag for en direkte sammenhæng mellem overvægt/ fedme og udvikling af marginal parodontitis. Det er muligt, at udskillelse af inflammatoriske mediatorer, som fx øget produktion af adipokiner og andre proteiner fra fedtvævet, kan påvirke det parodontale væv (15). Der er dog evidens for, at marginal parodontitis er forbundet med fedme, og at det især er abdominal fedme, forstyrrelser i fedtstofskiftet, insulinresistens og forhøjet C-reaktivt protein, som influerer på denne association (16,17). Dette underbygger, at fedme og udvikling af marginal parodontitis er forbundet af en inflammatorisk mekanisme, hvor forstyrrelser i fedtmetabolismen spiller en væsentlig rolle (Fig. 1). Netop forstyrrelse i fedtmetabolismen er også en central faktor i udvikling af metabolisk syndrom, der i et helt nyt studie ligeledes viser relation til marginal parodontitis. I undersøgelsen involverede metabolisk syndrom bl.a. taljemål og forekomst af triglycerider samt high-density lipoprotein (18). Den fundne sammenhæng er i overensstemmelse med et nyligt publiceret review (19). Gennemgang af foreliggende videnskabelig litteratur Allerede i 1977 blev der rapporteret om en association mellem overvægt og marginal parodontitis, da et studie fandt, at fede rotter sammenlignet med normalvægtige rotter havde |

331 |

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

Inflammatoriske mekanismer

Miljøfaktorer (rygning, tandhygiejne, socioøkonomi etc.) Genetiske faktorer bl.a. køn og alder Overvægt Fedme Fedtvæv

Marginal parodontitis

Insulinresistens

Inflammatoriske markører, fx TNF-∝, IL-6, CRP

Kroniske sygdomme fx diabetes

Fig. 1. Figur af inflammatoriske mekanismer, der forbinder overvægt/fedme og marginal parodontitis. Fig. 1. Figure of inflammatory mechanisms linking overweight/obesity and periodontitis.

større alveolar knogleresorption (20). Tværsnitsstudier blandt mennesker viser, at fedme kan være direkte eller omvendt associeret med marginal parodontitis (21-26). Selvom tværsnitsundersøgelser er nyttige til at rapportere øjebliksrelationer, er designet ikke brugbart til at vurdere den tidsafhængige sammenhæng mellem fedme og marginal parodontitis, og hvordan vægtændringer kan påvirke udviklingen af marginal parodontitis. I et nyt større tværsnitsstudie, der anvender genanalyse for at afdække relation mellem fedme og marginal parodontitis, kunne hypotesen om en kausal association ikke bekræftes (27). En oversigtsartikel viser, at der i de seneste 10 år kun er blevet publiceret meget få longitudinelle studier, hvor man ser på sammenhængen mellem fedme og marginal parodontitis. Tre af studierne fandt en positiv sammenhæng mellem fedme ved baseline og efterfølgende udvikling af marginal parodontitis, og to studier fandt en direkte sammenhæng mellem overvægt og udvikling af marginal parodontitis. Ydermere var vægtforøgelse (tre studier) og taljemål (fire studier) direkte associeret med udvikling af marginal parodontitis (16).

332 |

I en undersøgelse af Gorman et al. (28) fandt man ved opfølgningen 27 år efter en hazard ratio på 1,40 (95 % CI; 1,021,91) for udvikling af marginal parodontitis blandt overvægtige mænd sammenlignet med normalvægtige. Vægtforøgelse og stort taljemål var også her direkte associeret med marginal parodontitis. Jimenez et al. (29) fandt, at fedme øgede risikoen for udvikling af marginal parodontitis med 30 %, mens overvægt øgede risikoen med 9 % over en periode på 20 år. Yderligere var stort taljemål associeret med udvikling af marginal parodontitis. Morita et al. (30) fandt ligeledes en trefoldig risiko for udvikling af marginal parodontitis blandt fede kvinder samt en øget risiko blandt overvægtige mænd og kvinder sammenlignet med normalvægtige. Til sammenligning fandt Saxlin et al. (31) og de Castillos et al. (32) ikke sammenhæng mellem fedme, overvægt og udvikling af marginal parodontitis. Men denne undersøgelse fandt en direkte sammenhæng mellem taljemål og udvikling af marginal parodontitis, som Gorman et al. (33) også gjorde. Høj vægt var ligeledes direkte associeret med marginal parodontitis i studiet af Ekuni et al. (34), dog fandt Linden et al. (35) ingen sammenhæng. Opsummering og konklusioner Nærværende oversigtsartikel inkluderer studier, der viser, at overvægt, fedme, vægtstigning og stort taljemål kan være risikofaktorer for udvikling og forværring af marginal parodontitis. Akkumulering af fedt kan derfor tænkes at spille en vigtig rolle i udviklingen af marginal parodontitis blandt voksne. Fedmerelateret inflammation kan fremme marginal parodontitis ved sekretion af inflammatoriske markører fra fedtvævet, og derved øge responset på plakakkumulering med udslag i parodontal destruktion (36,37). Der er for nylig blevet publiceret to systematiske reviews, som begge fandt, at overvægt, fedme, stort taljemål og vægtstigning er associeret med øget risiko for udvikling af marginal parodontitis. Studierne, der er baseret på longitudinelle undersøgelser, viser desuden, at personer med abdominalt fedt har en øget risiko for udvikling af marginal parodontitis (16,38). Med stigende forekomst af overvægtige og fede personer i tandlægepraksis er det afgørende, at klinikeren har viden om betydningen af systemisk og oral inflammation og er opmærksom på ændringer i parodontiet, der kan kræve justering i den planlagte behandling. Dette kan være i form af information til patienten om den formodede sammenhæng mellem fedme og marginal parodontitis samt hyppigere kontrolundersøgelser og depurationer.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

Fedme og marginal parodontitis | VIDENSKAB & KLINIK

ABSTRACT (ENGLISH)

Obesity and the risk for periodontitis The present narrative review article is based on current literature, published in English, on the association between overweight and obesity and periodontitis. The prevalence of overweight and obesity in the population is on the rise and its potential association with the development of periodontitis raises concern. Moreover, it is crucial that dentists remain critical towards the potential impact of overweight and obesity on the development, deterioration and treatment of periodontitis. In practice and in the literature, different measures of overweight and obesity are used,

such as the body mass index or waist circumference which can make study comparisons laborious. This literature review of epidemiological cross-sectional and longitudinal studies highlights possible biological mechanisms of inflammation, as part of the causal pathway between overweight/obesity and periodontitis. In conclusion, this review suggests that overweight, obesity, weight gain and increased waist circumference may be risk factors for development or worsening of periodontal disease. Fat accumulation may therefore play a role in the development of periodontitis in adults.

Literature 1. Borgnakke WS, Glick M, Genco RJ. Periodontitis: the canary in the coal mine. J Am Dent Assoc 2013;144:764-6. 2. Chaffee BW, Weston SJ. Association between chronic periodontal disease and obesity: a systematic review and meta-analysis. J Periodontol 2010;81:1708-24. 3. Ng M, Fleming T, Robinson M et al. Global, regional, and national prevalence of overweight and obesity in children and adults during 1980-2013: a systematic analysis for the Global Burden of Disease Study 2013. Lancet 2014;384:766-81. 4. Paquette DW, Bell KP, Phillips C et al. Dentists’ knowledge and opinions of oral-systemic disease relationships: relevance to patient care and education. J Dent Educ 2015;79:626-35. 5. Ramseier CA, Suvan JE. Behaviour change counselling for tobacco use cessation and promotion of healthy lifestyles: a systematic review. J Clin Periodontol 2015;42 (Supp 16):S47-58. 6. Tonetti MS, Eickholz P, Loos BG et al. Principles in prevention of periodontal diseases: Consensus report of group 1 of the 11th European Workshop on Periodontology on effective prevention of periodontal and peri-implant diseases. J Clin Periodontol 2015;42 (Supp 16):S5-11. 7. Van Dyke TE, van Winkelhoff AJ. Infection and inflammatory mechanisms. J Periodontol 2013;40(4 Supp 14):S1-7. 8. K o n g s t a d J . P a r o d o n t i t i s epidemiologi. Tandlægebladet 2011;115:640-4. 9. WHO. Obesity and Overweight. (Set 2016 juli) Tilgængelig fra: URL: http://www.who.int/mediacentre/factsheets/fs311/en/. 10. Hu F. Measurements of Adiposity

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

and Body Composition. In: Hu F, ed. Obesity Epidemiology. New York City: Oxford University Press, 2008;53-83. 11. Huxley R, Mendis S, Zheleznyakov et al. Body mass index, waist circumference and waist: hip ratio as predictors of cardiovascular risk – a review of the litterature. Eur J Clin Nut 2010;64:16-22. 12. WHO. Obesity: preventing and managing the global epidemic. Report of a WHO consultation. World Health Organ Tech Rep Ser 2000;894:1-253. 13. Due P, Heitmann BL, Sørensen TI. Prevalence of obesity in Denmark. Obes Rev 2007;8:187-9. 14. Suvan J, D’Aiuto F, Moles DR et al. Association between overweight/ obesity and periodontitis in adults. A systematic review. Obes Rev 2011;12:e381-404. 15. Kershaw EE, Flier JS. Adipose tissue as an endocrine organ. J Clin Endocrinol Metab 2004;89:254856. 16. Keller A, Rohde JF, Raymond K et al. Association between periodontal disease and overweight and obesity: a systematic review. J Periodontol 2015;86:766-76. 17. Levine RS. Obesity, diabetes and periodontitis – a triangular relationship? Br Dent J 2013;215:359. 18. Kaye EK, Chen N, Cabral HJ et al. Metabolic Syndrome and Periodontal Disease Progression in Men. J Dent Res 2016;95:822-8. 19. Watanabe K, Cho YD. Periodontal disease and metabolic syndrome: a qualitative critical review of their association. Arch Oral Biol 2014;59:855-70. 20. Perlstein MI, Bissada NF. Influence of obesity and hypertension on the severity of periodontitis in rats. Oral Surg Oral Med Oral Pathol 1977;43:707-19.

21. Saito T, Shimazaki Y, Koga T et al. Relationship between upper body obesity and periodontitis. J dent res 2001;80:1631-6. 22. Al-Zahrani MS, Bissada NF, Borawski EA. Obesity and periodontal disease in young, middle-aged, and older adults. J Periodontol 2003;74:610-5. 23. Wood N, Johnson RB, Streckfus CF. Comparison of body composition and periodontal disease using nutritional assessment techniques: Third National Health and Nutrition Examination Survey (NHANES III). J Clin Periodontol 2003;30:321-7. 24. Saito T, Shimazaki Y, Kiyohara Y et al. Relationship between obesity, glucose tolerance, and periodontal disease in Japanese women: the Hisayama study. J Periodontal res 2005;40:346-53. 25. Ylostalo P, Suominen-Taipale L, Reunanen A et al. Association between body weight and periodontal infection. J Clin Periodontol 2008;35:297-304. 26. Kongstad J, Hvidtfeldt UA, Grnbaek M et al. The relationship between body mass index and periodontitis in the Copenhagen City Heart Study. J Periodontol 2009;80:1246-53. 27. Shungin D, Cornelis MC, Divaris K et al. Using genetics to test the causal relationship of total adiposity and periodontitis: Mendelian randomization analyses in the Gene-Lifestyle Interactione and Dental Endpoints (GLIDE) Consortium. Int J Epi 2015;44:63850. 28. Gorman A, Kaye EK, Apovian C et al. Overweight and obesity predict time to periodontal disease progression in men. J Clin Periodontol 2012;39:107-14. 29. Jimenez M, Hu FB, Marino M et al. Prospective associations between

measures of adiposity and periodontal disease. Obesity (Silver Spring) 2012;20:1718-25. 30. M orita I, Okamoto Y, Yoshii S et al. Five-year incidence of periodontal disease is related to body mass index. J Dent Res 2011;90:199-202. 31. Saxlin T, Ylostalo P, SuominenTaipale L et al. Overweight and obesity weakly predict the development of periodontal infection. J Clin Periodontol 2010;37:105967. 32. d e Castilhos ED, Horta BL, Gigante DP et al. Association between obesity and periodontal disease in young adults: a population-based birth cohort. J Clin Periodontol 2012;39:717-24. 33. Gorman A, Kaye EK, Nunn M et al. Changes in body weight and adiposity predict periodontitis progression in men. J Dent Res 2012;91:921-6. 34. Ekuni D, Mizutani S, Kojima A et al. Relationship between increases in BMI and changes in periodontal status: a prospective cohort study. J Clin Periodontol 2014;41:772-8. 35. Linden G, Patterson C, Evans A et al. Obesity and periodontitis in 60-70-year-old men. Journal of Clinical Periodontology 2007;34:461-6. 36. Bullon P, Morillo JM, RamirezTortosa MC et al. Metabolic syndrome and periodontitis: is oxidative stress a common link? J Dent Res 2009;88:503-18. 37. Pischon N, Heng N, Bernimoulin JP et al. Obesity, Inflammation, and Periodontal Disease. J Dent Res 2007;86:400-9. 38. Nascimento GG, Leite FR, Do LG et al. Is weight gain associated with the incidence of periodontitis? A systematic review and meta-analysis. J Clin Periodontol 2015;42:495-505.

333 |

VIDENSKAB & KLINIK | Selvtest

✔ SELVTEST

Dokumenteret efteruddannelse:

Optjen point med Tandlægebladet I forbindelse med dokumenteret efteruddannelse har Tandlægeforeningens erhvervsaktive medlemmer mulighed for ved hjælp af en selvtest at dokumentere, at de har sat sig ind i fagligvidenskabelige artikler, bragt i Tandlægebladet. Selvtestene bringes i forbindelse med originalartikler og oversigtsartikler. De består af tre spørgsmål, som dækker artiklens faglige indhold. Hvert spørgsmål har tre svarmuligheder, hvoraf der kan være flere korrekte svar pr. opgave. Besvares selvtesten korrekt (alle svar er rigtige), opnås 1 point svarende til en times efteruddannelse. Hvordan gør jeg? Gå ind på tandlaegebladet.dk og log ind med dine koder til Tdlnet.dk. Herefter gennemføres selvtesten ved afkrydsning i svarrubrikkerne. Det er muligt at gentage selvtesten, indtil den er bestået. For at overføre 1 point til dine efteruddannelsesaktiviteter skal du selv indberette dem på Tdlnet.dk. Klik på banneret med overskriften ”Klik her for at registrere dine eksterne kurser” på forsiden af Tdlnet.dk. Du kan også gå ind på Efteruddannelsens sider og vælge menupunktet Kurser ➝ Mine kurser. For at registrere selvtesten korrekt skal du under ”Kursusnavn” skrive ”Selvtest” og evt. bladnummer, fx ”Selvtest TB15”. Under ”Kursusdato” vælger du dags dato, og under ”Kursusansvarlig” skriver du Tandlægebladet. Til slut anfører du 1 point. Slut med at trykke ”Gem”. Selvtest for artiklen: Fedme og risiko for marginal parodontitis. Tandlægebladet 2017;121:330-3.

Spørgsmål 1. BMI benyttes almindeligvis til at slå fast, om en person er overvægtig, Svar A. men hovedomfang, håndrøntgen og HbA1cmåling anvendes også. Svar B. men taljemål, hudfoldmålinger og DXA-scanning anvendes også. Svar C. men muskelbiopsi, fedtsugning og INR-værdi anvendes også.

Spørgsmål 2. Fedme og marginal parodontitis er forbundet af inflammatoriske mekanismer, Svar A. hvor registrering af alveolar knogleresorption og gingival blødning indgår som vurdering. Svar B. hvor kontrol af TNF-α-hæmmere og MMPniveau indgår som behandling. Svar C. hvor inflammatoriske cytokiner som TNF-α og IL-6 indgår som forbindelse.

Spørgsmål 3. Sammenhæng mellem fedme og marginal parodontitis Svar A. er kausalt bekræftet ved genanalyse i et nyt større tværsnitsstudie. Svar B. kan ikke kausalt bekræftes i tværsnitsstudier, der ikke kan bevise den tidsafhængige association. Svar C. er fundet positiv i tre longitudinelle studier.

Tag testen på din smartphone! Som noget nyt kan du nu tage testen på din smartphone. Scan QR-koden eller indtast Selvtest.tandlaegebladet.dk i browseren.

334 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

ZENDIUM – EN UNIK KOMBINATION AF INGREDIENSER, DER ARBEJDER PERFEKT SAMMEN MED DIN MUND 1 2 3 1 4 2 1 5 3 2 4 3 5 1 4 2 1 5 3 2 4 3 5 4 5

STYRKER MUNDENS NATURLIGE FORSVAR

Munden er fantastisk, da den har et naturligt forsvar af enzymer og proteiner for at beskytte sig mod caries og tandkødsproblemer. Zendium understøtter bestanddele i spyttet og styrker mundens naturlige forsvar.

MED ENZYMER OG PROTEINER

Zendium indeholder de samme enzymer og proteiner, som munden bruger til at bekæmpe bakterier og bidrager til et balanceret mikrobiom.

UDEN SLS

(SODIUM LAURYL SULFATE)

Zendium indeholder ikke SLS, et skummemiddel, der er kendt for at kunne virke lokalirriterende og desuden ændre smagsopfattelsen. Den lave skummende konsistens gør den velegnet for selv de mest fintfølende munde.

MILD OG EFFEKTIV

Ved hver tandbørstning giver Zendium dig ekstra styrke* til at bekæmpe årsagerne til huller, tandkødsproblemer og sensitivitet.

ET PÅLIDELIGT VAREMÆRKE Nr. 1 varemærke, som skandinaviske tandlæger stoler på **.

* Øger spyttets beskyttende effekt mod bakterier vs en standard fluortandpasta. ** Undersøgelse udført blandt 608 tandlæger i Skandinavien 2015, Ipsos.

BESØG ZENDIUM PÅ STAND C1 010 og hør mini foredrag v/ Dr. Emanuele Cotroneo “A BALANCED MICROBIOME IS KEY TO ORAL HEALTH” Tilmelding på standen

* Referencer 1. Amerongen AV & Veerman EC. Saliva--the defender of the oral cavity. Oral Dis 2002; 8:12–22; 2. van‘t HW, Veerman EC, Nieuw Amerongen AV & Ligtenberg AJ. Antimicrobial defense systems in saliva. Monogr Oral Sci 2014; 24:40–51; 3. Marsh PD, Head DA & Devine DA. Prospects of oral disease control in the future – an opinion. J Oral Microbiol 2014; 6:26176; 4. Unilever. Data on file; 5. Midda M & Cooksey MW. Clinical uses of an enzyme containing dentifrice. J Clin Periodontol 1986; 13:950–956; 6. Hoogendoorn H & Moorer WR. Lactoperoxidase in the prevention of plaque accumulation, gingivitis and dental caries. I. Effect on oral streptococci and lactobacilli. Odontol Revy 1973; 24:355–366; 7. Berlutti F, et al. Both lactoferrin and iron influence aggregation and biofilm formation in Streptococcus mutans. Biometals 2004; 17:271–278; 8. Berlutti F, et al. Lactoferrin and oral diseases: current status and perspective in periodontitis. Ann Stomatol (Roma) 2011; 2:10–18; 9. Lenander-Lumikari M & Loimaranta V. Saliva and dental caries. Adv Dent Res 2000; 14:40–47; 10. Lenander-Lumikari M, Mansson-Rahemtulla B & Rahemtulla F. Lysozyme enhances the inhibitory effects of the peroxidase system on glucose metabolism of Streptococcus mutans. J Dent Res 1992; 71:484–490; 11. Soukka T, Lumikari M & Tenovuo J. Combined inhibitory effect of lactoferrin and lactoperoxidase system on the viability of Streptococcus mutans, serotype c. Eur J Oral Sci 1991; 99:390–396. 12. Koscielniak D, Jurczak A, Zygmunt A & Krzysciak W. Acta Biochim Pol 2012; 59:451–457; 13. Rantonen PJ & Meurman JH. Acta Odontol Scand 2000; 58:160–165; 14. Zaura E & ten Cate JM. Caries Res 2015; 49 Suppl 1:55–61; 15. Straka M. Neuro Endocrinol Lett 2011; 32:34–38; 16. Sheibaninia A. Biol Trace Elem Res 2014; 162:58–63; 17. Fabian T, et al. Saliva in health and disease. In: Wiley Encyclopaedia of Chemical Biology, vol.2008; 1–9. Begley TP (Editor). Hoboken, NJ, USA: John Wiley & Sons, Inc; 18. Wade WG. Pharmacol Res 2013; 69:137–143; 19. Lamont RJ & Hajishengallis G. Trends Mol Med 2015; 21:172 -183; 20. Segovia C, Hutchinson I, Laing DG & Jinks AL. Brain Res Dev Brain Res 2002; 138:135–146; 21. Majorana A, et al. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2010.

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

ABSTRACT

Longitudinal studies are warranted to conclude whether dairy products protect oral health Introduction – The relationship between diet and oral health is intriguing. Various components of milk have been suggested to be protective against oral health problems, although specific mechanisms linking dairy components to the pathogenesis of certain diseases are still unclear. Purpose – To provide an overview of the associations between intake of milk and dairy products and dental plaque, periodontal disease and tooth loss, based on currently available literature. Method – We performed a review of relevant literature with critical appraisal of those human epidemiological studies evaluating the association between intake of milk or dairy products and periodontal disease, plaque score or tooth loss among adults and elderly. Results – Nine studies were included in the review, eight of which were cross-sectional and only one applied a longitudinal design. None of the studies included institutionalised participants. Overall, reported studies suggested an inverse association between dairy intake and plaque score and periodontal disease. Results related to tooth loss were inclusive. Conclusion – The methodological quality of reviewed studies was moderate to low with only one longitudinal design. Therefore, welldesigned, confounding-controlled, longitudinal studies are warranted to be able to evaluate the potential protective effect of dairy intake on periodontal disease, dental plaque and tooth loss.

Intake of dairy foods and oral health: review of epidemiological data Amanda R. A. Adegboye, senior lecturer, ph.d., Department of Life Sciences Food, Nutrition and Public Health Division, Faculty of Science and technology, University of Westminster, London, UK Mariana Rodrigues Tomaz, bachelor, Department of Life Sciences Food, Nutrition and Public Health Division, Faculty of Science and technology, University of Westminster, London, UK Charlotte A. Jeavons, senior lecturer, Psychology, Social Work and Counseling Department, Faculty og Education and Health, University of Greenwich, Greenwich, UK Berit L. Heitmann, professor, ph.d., Research Unit for Dietary Studies, at The Parker Institute, Bispebjerg and Frederiksberg University Hospital, The Capital Region, Denmark, Department of Public Health, University of Copenhagen, Denmark, and National Institute of Public Health, University of Southern Denmark, Denmark

Accepted for publication September 13, 2016

ecently, the possibility that consumption of dairy foods may be beneficial to the prevention of oral health problems has received attention (1). Various components of bovine milk have been considered to be protective against periodontal disease, dental plaque and tooth loss, namely minerals (e.g. calcium), vitamins, proteins (e.g. casein and whey) as well as lipids (2-4). In many countries, cow’s milk is the most common type of milk consumed, and there is little information on dental properties of milk other than bovine milk (2,3). The systemic effects of such nutrients may include the influence on tooth development and growth or the resistance to development of dental disease. In addition, diet may affect the virulence of certain microorganisms (5,6). Local effects include the influence of diet on dental plaque formation, which is the primary aetiological factor for the initiation of periodontal disease. The amount, composition and acidity of the saliva (3,5) are also factors that affect periodontitis and caries risk.

EMNEORD Communication with author: Dr. Amanda R. A. Adegboye, e-mail: a.adegboye@westminster.ac.uk

336 |

Dairy foods; dental plaque; milk; oral health; periodontal disease

Effect of milk and dairy products on mineral retention and prevention of alveolar bone loss Tooth loss has been associated with low bone mineral status in the alveolar and hip bones (7). Loss of natural teeth that are replaced with a TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

Dairy foods and oral health | VIDENSKAB & KLINIK

partial denture is known to increase the risk of periodontal disease in sites near to the abutment (8). Studies have suggested that high intakes of calcium and vitamin D may enhance enamel remineralisation, reduce demineralization (9), and prevent alveolar bone loss with consequent improvement in retention of the natural dentition (10). In addition, dietary calcium has a local enamel-protective effect which improves tooth retention by reducing the risk of extraction due to carious lesions (11). The nutrient content of dairy foods such as lactose and casein phosphopeptides may also enhance calcium absorption and mineral retention (4,12). Previous Danish studies in adults (30-60 years) and elderly (66-95 years) found that higher intake of dairy calcium, but not non-dairy calcium, was protective against tooth loss and periodontal disease (13,14). It has been suggested that sufficient vitamin D in the diet is of importance for the appearance of the significant benefits of higher calcium intakes (15). During a randomized controlled trials for prevention of osteoporosis, 11 of the 82 (13%) elderly subjects taking supplement of calcium citrate (500 mg) and vitamin D (700 IU) and 17 of the 63 subjects (27%) taking placebo lost one or more teeth. Similar results were reported after two years of follow-up and suggest that intake levels of calcium and vitamin D aimed at preventing osteoporosis in elderly (71 years ± 5 years) may also have a beneficial effect on tooth retention (10). Effect of milk and dairy foods on dental plaque and periodontal disease Adequate plaque control from an optimal oral hygiene routine is essential for preventing the development of dental plaque and subsequent oral diseases (16). The presence of saliva is vital for the maintenance of healthy oral tissues. Saliva contains antimicrobial lysozyme and histatins that control bacterial growth, including those associated with caries and periodontal disease (17). The saliva-stimulating effect from consuming dairy products, particularly hard cheese, has been debated in the dental literature for some time, although much of this research has focused on the potential benefits of minimising caries rather than periodontal disease (18). An experimental study found that Cheddar consumption after ingestion of a sugary food rapidly returned plaque pH toward neutrality (19). In addition, it was observed that cheese consumption stimulated salivary flow, and as such it was proposed that the pH-raising effect of cheese was attributable to the stimulation of salivary flow (19). Several studies have measured the effects of milk on acid production in human dental plaque (20). It has been found that ingestion of milk produced only a minimal drop in plaque pH, but cheese consumption seems to not lead to decrease in pH and may even help to neutralise the plaque pH after consumption of acidogenic foods (20,21). More specifically, in a recent study by Ravishankar et al. (22), consumption of cheese and yogurt was followed by a statistically significant rise in mean TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

plaque concentrations of calcium and phosphorus, whereas milk showed a lower rise (22). As such high concentrations of calcium and phosphate in saliva may inhibit bacterial biofilm formation (4,23) and whey protein might enhance immune system function and inhibit plaque formation (24). Furthermore, oral lactobacilli may play an important role on oral health by regulating the immune system and preventing the growth of periodontal pathogens in the oral cavity (25), suggesting that fermented milk products with probiotic properties may have a prophylactic effect in the oral cavity. Additionally, it has been proposed that milk has bioactive peptides with activity against bacterial adhesion and may have prophylactic and therapeutic values in controlling the development of oral pathologies such as caries and periodontal disease (26). The effect of probiotics, defined as living microorganisms that, when administered in adequate amounts, confer a health benefit on the host and periodontal disease has been investigated in a number of clinical trials (27-30). These studies have indicated that probiotics may be effective in reducing bacterial plaque deposition (27), in lowering cytokine levels (a marker of inflammation) and by reducing bleeding on probing (BOP) (29). However, even if the results may seem promising, the majority of the studies were short-term and the magnitude of the effect was limited. Consequently the clinical relevance of these findings is still questionable (25). The aim of this paper is to provide an overview of the epidemiological studies linking intake of milk and dairy products to dental plaque, periodontal disease and tooth loss. Despite the fact that dietary guidelines are usually based on nutrient contents, individuals eat ‘food’; thus, nutritional advice for health promotion and disease prevention should be based on foods or combinations of foods that can meet nutrient requirements rather than on how each specific nutrient is provided in adequate amounts. Therefore, this review is not particularly focused on the effects of consumption of specific nutrients, but rather on the overall effect of dairy consumption. Methods The following sources were searched: MEDLINE, Cochrane Database of Systematic Reviews (CDSR) and Cochrane Central Register of Controlled Trials (CENTRAL). Reference lists of original studies and other systematic reviews were also examined. The following words were applied in the Title/ Abstract field: ‘periodont*’ OR ‘pocket depth’ OR ‘attachment loss’ OR ‘dental plaque’ OR ‘dental’ OR ‘plaque’ OR ‘tooth loss’ AND ‘milk’ OR ‘dairy’ OR ‘cheese’ OR ‘yogurt’ OR ‘cream’ OR ‘icecram’. MeSH terms were also used: "periodontitis" and "dairy product" and "tooth loss". A filter for human studies was applied in MEDLINE search. Electronic searches and reviewing of results were performed by one reviewer. Another reviewer also assessed the relevance of identified studies for inclusion, and disagreements were resolved by consensus. No restrictions regarding date of publication and language were applied. |

337 |

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

Studies were included on the basis of: (i) human epidemiological studies (cross-sectional, cohort, case-control or clinical trials) in adult (aged 18 years or older) and/or elderly population (aged 65 years or older); (ii) milk or dairy products considered as independent variable; and (iii) periodontitis (defined according to the authors), pocket depth (PD), bleeding on probing (BOP), clinical attachment loss (CAL), dental plaque (including plaque index or plaque score) or tooth loss (including number of remaining teeth) as one of the main outcomes. In vitro studies, animal studies and studies on human milk were not considered in this review. Experimental studies and observational human studies focusing on probiotics or specific mi-

cronutrients, such as calcium, vitamin D, casein and whey proteins, instead of dairy consumption per se were not included. Results The search yield 1012 hits in MEDLINE and 281 hits in the Cochrane Library. Two additional studies were found via hand search. After excluding duplication and ineligible studies on the basis of title and abstract examination, 17 studies were selected for full-text assessment. Only nine studies met the inclusion criteria. Of the nine studies included in this review, four were carried out in Japan (31-34), one in USA (35) three in Europe (13,15,36), and one in Georgia (37). Most studies includ-

General characteristics Author, year

Country

Adegboye, 2013

606

Adegboye, 2012

135

Al-Zahrani, 2006

USA

12,764

Kantorowicz, 2014

Poland

Shimazaki, 2008

Population Older Danish adults (men & women)

Age

Study Design

Dairy

Dietary Assessment

Outcome

≥ 65y

< 3 vs ≥ 3 servings of dairy/d

Diet history interview

Plaque score

≥ 65y

Dairy food intake (g/d) classified into 4 groups: milk, cheese, fermented foods and other foods.

Diet history interview

Periodontitis (number of teeth with attachment loss ≥ 3 mm)

Adult men and women from NHANES III

≥ 18y

Milk and dairy products categorised in quintiles

24-h dietary recall

Periodontitis

Young adult men and women

≥ 19-21y

CS (pilot)

Milk and dairy products intake three times a week or less (yes/no)

FFQ

Plaque index BOP

Japan

942

Adult men and women

≥ 40-79y

Milk and dairy products intake (g/d) in quartiles

FFQ

PD, CAL

Tanaka, 2008

Japan

1002

Pregnant Japanese women

≥ 31y

Milk intake in tertiles

Validated diet history questionnaire

Tooth loss (extraction of ≥ 1 permanent teeth excluding 3rd molars, and the number of remaining teeth)

Tsitaishvili, 2014

Georgia

2,370

Adults men and women spilt in 4 age groups

20-34y 35-44 y 45-64y ≥ 65 y

CS/PBS

Dairy products categorized by no consumption, once a week or rarely, 2-4 times a week or everyday

Validated FFQ

Plaque score, Calculus score, PD, BOP, CAL & Periodontitis

Wakai, 2009

Japan

20,366

Japanese dentists

26-98y

Milk and dairy products intake (g/d)

Validated FFQ

Number of remaining teeth (calculated as 28 minus the number of lost teeth irrespective of use of dentures) divided into 5 categories

Yoshihara, 2009

Japan

600

Elderly Japanese

≥ 70y

Drinking milk everyday (yes/no) and dairy products (g/kg)

FFQ

Periodontitis progression

CAL, clinical attachment loss; CS, cross-sectional; BOP, bleeding on probing; DK, Denmark; FFQ, food frequency questionnaire; LG, longitudinal; NS, non-significant association; PBS, population-based survey; PD, Pocket depth; Y, year

Table 1. General characteristics of reviewed studies. Tabel 1. Generelle karakteristika i de gennemgåede undersøgelser. |

338 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

Dairy foods and oral health | VIDENSKAB & KLINIK

ed adult populations (31,33,35,37), three studies only included elderly (≥ 65 years) (14,15,34), one included young adults (36) and one included pregnant women (32). All studies involved community dwelling individuals. The general characteristics of included studies and main results are summarized in table 1 and 2, respectively. Dental Plaque Studies related to dental plaque levels of caries-related microorganisms such as mutans streptococci were not considered. Studies on probiotics were not included, but a summary of existing data is presented in the introduction. Only 3 studies reported data using dental plaque as an outcome. One study defined plaque score as the presence or absence of visible plaque on any surface of the tooth (17), another study as the percentage of tooth surfaces exhibiting plaque (14,37). One study used approximal plaque index (API) (36). All studies used a cross-sectional design. In a pilot cross-sectional study with 40 participants (young adults), Kantorowicz et al. (2014) (36) found that men who consumed milk and dairy products three times a week had statistically lower API values relative to the mean index value. However, the association was not statistically significant among women. Adegboye et al. (13) found that among 606 elderly Danish adults, a daily intake of three or more servings of dairy foods was significantly associated with a lower plaque score (OR = 0.54; 95% CI = 0.33-0.89) even after adjustments for age, gender, education, intakes of alcohol, sucrose and mineral supplements, smoking, diseases, number of teeth, visits to the dentist, use of dental floss/tooth pick and salivary flow. However, vitamin D intake also played a role, and associations were seen among those with relatively high vitamin D intake, only. These findings were in contrast to those of Tsitaishvili et al. (45), who did not find any association between dairy intake and plaque score. However, their sample size was small, there was no control for confounding factors, and vitamin D intake was not considered. Periodontal disease There were five cross-sectional studies (14,31,35-37) and only one longitudinal study (34), which specifically analysed the relationship between consumption of dairy products and periodontal disease or clinical measures of periodontal risk. No randomized clinical trials (RCT) were found. Most results from RCTs available in the literature involved purely calcium and vitamin D supplementation and were therefore not included in this review. Al-Zahrani (2006) (35) using data from the US NHANES III reported a significant inverse association between intake of dairy products and prevalence of periodontal disease among 12,764 adults over the age of 18 years. After adjustment for confounders, individuals who were in the highest quintile of intake of dairy products were 20% less likely to have periodontal disease than individuals in the lowest quintile. The study covered intake of various milk and milk products. The authors TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

CLINICAL PERSPECTIVE Oral health can be greatly enhanced by optimal daily oral hygiene and regular professional dental care. The role of diet, largely sugar consumption, on the development of dental plaque and its potential to increase dental disease has been known for some time, but original research of a good quality on this is surprisingly scarce. Many studies are decades old and would not meet modern criteria of quality or ethics. Therefore an overview of current research into this area is needed to equip clinicians with the knowledge they need to inform and support their patients. This paper

provides such data, mostly in relation to dairy products. Clinician’s will be able to judge for themselves the quality of the evidence sourced and presented here and subsequently trust that the messages that they are passing on to patients are based on current, peer reviewed, ethically sound research. Equally from the information provided here, clinical dental researchers will be able to identify promising areas for further much needed research into diet as a modifiable variable, using research methods not yet employed in this area, such as randomized controlled trials or longitudinal studies.

suggested that calcium and vitamin D might explain the results, partly due to the link between osteoporosis and susceptibility to loss of alveolar bone support (35). Shimazaki et al. (2008) in a multivariate analysis, found no significant inverse association between intake of milk (which was high in this population) and periodontal disease among 942 Japanese adults aged 40-79 years. Instead, a strong inverse association between intake of fermented dairy and periodontitis was reported. The authors speculated that calcium intake alone may not be important for periodontal disease prevention as the amount of calcium in milk is similar to that in yogurt, and suggested that lactic acid foods may have a beneficial effect on periodontal disease due to a probiotic effect of lactobacilli in fermented dairy foods (31). Kantorowicz et al. (36) found that a frequent consumption of dairy products was inversely associated with BOP (P = 0.02) among men, only. In contrast, data from a population-based survey in Georgia (n = 2370) demonstrated that consumption of dairy products did not directly associate with periodontal status (37). However, according to the authors, education level and family income defined food selection in general and in this way could contribute to the overall health and potentially impact oral health as well. Individuals with high education and family income were more frequent consumers of dairy and |

339 |

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

Key findings Author, year

Type of analysis

Direction/ significance of results

Results Analysis

Confounders

Adegboye, 2013

Logistic regression

Inverse association (Plaque Score*)

Intakes of dairy servings within recommendations (≥ 3 servings/d) was associated with lower plaque score, among those with higher, but not lower, vitamin D intakes

Age; gender; education; alcohol intake; sucrose intake; smoking; supplements; diseases; number teeth and dental visits

Adegboye, 2012

Poisson regression

Inverse association (Periodontitis*)

Total dairy foods, milk and fermented foods intakes were associated with reduced risk of periodontitis, but cheese and other dairy foods intakes were not

Age, gender, education, sucrose intake, alcohol consumption, smoking, physical activity, vitamin D intake, heart disease, visit to the dentist, use of dental floss, number of remaining teeth and BOP

Al-Zahrani, 2006

Logistic regression

Inverse association (Periodontitis rate***)

Prevalence of periodontitis was 41% lower for individuals in the highest quintile of intake of dairy products than those in the lowest quintile (P < 0.001 for trend). After adjusting for confounding factors individuals in the highest quintile of intake were 20% less likely to have periodontitis than those in the lowest quintile (P = 0.024 for trend)

Age, gender, race/ethnicity, cigarette smoking, education, diabetes, poverty index, vitamin use, body mass index, physical activity, time since the last dental visit, dental calculus, and gingival bleeding

Kantorowicz, 2014

T-test

Inverse association (Plaque*, BOP**)

Men who consumed milk anddairy products three times a week or less had statistically lower plaque index (P = 0.05) and BOP values (P = 0.02), relative to the mean index values

No adjustments

Shimazaki, 2008

Linear regression

Inverse association (PD***, CAL **)

Daily intake of dairy products was significantly lower in subjects with generalized PD/ severe CAL than in subjects with localized PD or slight CAL. Subjects eating ≥ OR = 55 g lactic acid foods per day had a significantly lower prevalence of PD and severe CAL compared to those not eating these foods after adjusting for confounding

For CAL: Age, gender, number of teeth, smoking, plasma glucose and HDL For PD: the above mentioned plus alcohol intake, total energy intake, tooth brushing and medication

Tanaka, 2008

Logistic regression

Inverse association (tooth loss NS)

There was no significant association of intake of milk with tooth loss

Age, gestation, parity, smoking, passive smoking at home and at work, family income, education, changes in diet in the previous month, season when data were collected and body mass index

Tsitaishvili, 2014

Chi2 test; T-test

NS association for all outcomes

Data NA

No adjustments

Wakai, 2009

Linear regression

Inverse association (tooth loss*)

The mean intakes of milk and dairy products decreased with the increasing number of teeth lost (P for trend < 0.05)

Age, sex, smoking, physical activity and history of diabetes

Yoshihara, 2009

Linear (stepwise) and logistic regression

Inverse (periodontitis NS)

Periodontal disease progression from baseline to follow-up among individuals who did not drink milk everyday compared with those who drank every day was 95.7% and 95.8% respectively. The OR of periodontal disease progression for the subjects who did not drink milk every day was 0.97, but not statistically significant after adjustment for confounding factors

Gender, age and education

NS, non-significant; * P-value < 0.05; ** P-value < 0.01; *** P-value < 0.001; NA, not available

Table 2. Summary of the key findings of reviewed studies. Tabel 2. Oversigt over nøglefund i de gennemgåede undersøgelser.

340 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

Dairy foods and oral health | VIDENSKAB & KLINIK

meat products compared to those of low household income and lower education (37). Since adjusted analysis was not presented, it is possible that the results were affected by confounders (e.g. social economic status). Adegboye et al. (13) found that total dairy foods (IRR = 0.96; P = 0.003), milk (IRR = 0.96; P = 0.028) and fermented foods intake (IRR = 0.97; P = 0.029) were associated with a reduced risk of periodontal disease among older Danish adults, but the intake of cheese and other dairy foods were not. In this study, the associations between intake of either milk or fermented foods with periodontal disease did not significantly differ (P > 0.05). However, it cannot be excluded that this lack of association with cheese intake might be due to inadequate statistical power attributable to the low range of cheese consumption (0 g to 354 g) compared to that of milk (0 g to 2197 g) or of fermented foods (0 g to 1000 g) (13). The only longitudinal study identified, involved 600 participants aged 70 and found a significant inverse relationship between the amount of daily milk intake and the incidence of root carious lesions (34). However, no associations of milk intake were found to the number of periodontal disease events during the 6 years of follow up. The authors highlighted that it was not possible to confirm a clear cause–effect relationship between nutrition and oral health (caries and periodontal disease) because of a lack of information on the longitudinal change in nutrition during the 6 years of follow up (34). To explore the actual relationship between dairy intake and periodontal disease, further prospective studies and particularly clinical trials are warranted. Tooth loss Only two cross-sectional studies have investigated the association between intake of milk or milk products and tooth loss (32,33). Wakai et al. designed a study to examine the association between number of teeth and dietary intake among 20,366 Japanese dentists, who participated in a nationwide cohort study from 2001 to 2006, and found that low consumption of milk and dairy was associated with an increasing number of teeth lost (33). The association between number of teeth (categorized as 0, 1–9, 10–19, 20–24, and 25–28 teeth) and dietary intake was independent of age, sex, smoking habits, physical activity, or history of diabetes. Tanaka et al. investigated the relationship between consumption frequencies of various beverages, including milk and the prevalence of tooth loss (defined as experience of extraction of one or more permanent teeth and the number of remaining teeth) among 1002 young pregnant adult women in Japan and found no significant associations (32). Thus, the results on diary intake and tooth loss from observational studies are inconclusive. Discussion Both caries and periodontal disease are preventable by optimal oral hygiene and this should be promoted by private and public dental care services. However, despite the increased use of denTANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

tal care system in some countries like Denmark, no significant changes in oral hygiene habits has been seen at population level (38,39) and this brings a need for identifying other preventive measures, including other modifiable lifestyle factors, such as diet to address this public health problem. This review pointed out some potential beneficial effects of dairy intake on oral health, for instance an inverse association between dairy intake and plaque score and pocket depth and attachment loss, while results related to tooth loss were inclusive. However, the methodological quality of reviewed studies was moderate to low with most studies cross sectional in design and only one longitudinal in design which provide a lower level of evidence in support of a causal effect, compared to RCTs and more longitudinal studies. Furthermore, studies focusing on specific age groups (elderly, young adults, pregnant women, etc.) were rarely found, and information on confounding and dietary intake was incomplete in some publications. Most of the studies used crude information on dairy intake and only few studies applied validated dietary assessment instruments. Dietary intake is often assessed by asking individuals to report their previous or habitual intake. However, irrespective of instrumentation used to asses habitual intake, diet reporting is prone to error as information on habitual intake always rely on self-report, and hence on individual memory, capacity to generalize and willingness to report accurate intake (40). Such biased reporting seems particularly liable to cause underestimation of consumption of unhealthy foods rich in fat (e.g. whole milk, butter, cream and ice creams) and simple carbohydrates (sugars) and overestimation of intakes of healthy foods including fruits and vegetables, and potentially of some low-fat dairy products (e.g. low-fat cheese and skimmed milk) (40). Observational studies of dietary intake and health outcomes are usually affected by confounding factors. Therefore, it is crucial to ponder the influence of confounders into the relationship between diet and periodontal disease in the analysis. Most previous studies controlled for some confounding factors, but only few actually considered a wide range of potential confounders, such as gender, socioeconomic status, caloric intake, lifestyle, dental care visits, number of remaining teeth, medication, salivary flow and oral hygiene status. The possibility that milk or dairy foods intake is merely a marker of healthier diets or diets higher in nutritional quality cannot be completed ruled out (41) .Thus, some studies might have been affected by residual confounding that may partially explain the discrepancy in their results. Furthermore, synergies between foods and/or nutrients, as those observed between dairy and vitamin D intake, were rarely considered in previous studies. When specific nutrients as well as their food groups are both associated with a health condition, those associations are less likely to be spurious (13). In many countries, dietary reference values provide population-wide guidance on intakes of various nutrients. However, people do not eat food groups and nutrients in isolation, but rather in combination. Therefore, the use of nu|

341 |

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

trient-based guidelines alone for health promotion and disease prevention is unlikely to enable changes in food consumption habits. Milk and dairy products contain minerals (particularly calcium) and proteins (casein and whey) which might have a specific role in oral health (2,5). A previous systematic review on the effect of specific nutrients such as calcium and vitamin D confirm this hypothesis (42). In a previous longitudinal study, Garcia et al. (43) reported that calcium and vitamin D supplementation had a modest direct effect on periodontal health. Nishida et al. (2003) (44) showed an inverse relation between calcium intake and risk of periodontal disease , and Dietrich et al. (2004) (45) an inverse relation between vitamin D and periodontal disease . Although this review was inconclusive regarding the effect of dairy intake and tooth loss based on cross-sectional studies, it is important to consider that due to the long-term nature of alveolar bone resorption, it might be the diet of several years ago that is responsible for the actual tooth retention. Furthermore, study results might have been affected by reverse causation, whereby once people, particularly older adults, have lost their teeth and consequently reduced chewing ability, they might have started consuming more soft foods, such as milk, yogurt and cheese. This change of behaviour after disease develops could make it seem as if a high intake of dairy is the cause of tooth loss. Therefore, long-term RCT or longitudinal

studies in which information on dairy intake is collected several years before the outcome development are needed to clarify the potential influence of dairy intake on tooth loss. Conclusion We have undertaken an overview on the impact of intake of dairy foods on oral health. Meta-analysis was not carried out and therefore it is not possible to draw firm conclusions on the benefits of dairy intake on oral health. Our findings suggest some health benefits of dairy products on oral health, however the majority of studies included in this review were based on results from cross-sectional studies with limited control for confounders. Therefore, these promising results need to be confirmed in well-designed prospective, and not least, RCT studies, in order to evaluate the possibility that dairy intake may simply be a marker of a high-quality diet or healthier lifestyle, having no favourable effect per se in oral health. Addressing these research gaps might help clarify the effect of milk and dairy products on oral health and settle their place in the healthy eating paradigm, hence contributing to better informed evidence-based decisions. We recommend that clinicians should review the literature constantly to expand their prophylactic and therapeutic options and to be able to give their patients the most appropriate advice to improve or maintain their oral health.

ABSTRACT (DANSK) Indtagelse af mejeriprodukter og oral sundhed: oversigt over epidemiologiske data Baggrund – Sammenhængen mellem kost og det orale helbred er uafklaret. Nogle tidligere studier har fundet, at mejeriprodukter yder beskyttelse mod parodontale sygdomme, men de egentlige mekanismer bag disse sammenhænge er ikke helt klarlagte. Formål – At gennemgå de tidligere studier, der har undersøgt sammenhænge mellem på den ene side indtagelse af mælk og andre mejeriprodukter, og på den anden forekomsten af plak, parodontal sygdom og tandtab. Metode – Litteraturgennemgang med fokus på epidemiologiske studier af sammenhængen mellem indtag af mejeriprodukter og orale forhold hos voksne og ældre.

342 |

Resultater – Otte ud af ni inkluderede studier var tværsnitsstudier, og kun ét havde et longitudinelt design. Studierne tydede generelt på en sammenhæng mellem et lavt indtag af mejeriprodukter og en høj plakscore eller parodontal sygdom, mens der ikke sås konsistente sammenhænge i relation til tandtab. Alle studier omfattede hjemmeboende. Konklusion – Kvaliteten af studierne var generelt moderat til lav, og kun ét studie var longitudinelt. Der er derfor stadig behov for, at nye langtidsstudier med god confounderkontrol gennemføres, før der kan drages endelige konklusioner omkring de mulige forebyggende effekter af et højt indtag af mejeriprodukter i forhold til forekomst af plak, parodontal sundhed og tandtab.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

Dairy foods and oral health | VIDENSKAB & KLINIK

Literature 1. Watt RG. Strategies and approaches in oral disease prevention and health promotion. Bull World Health Organ 2005;83:711-8. 2. Johansson I. Milk and dairy products: possible effects on dental health. Scand J Nutr 2002;46:119-22. 3. Johansson I, Lif Holgerson P. Milk and oral health. Nestle Nutr Workshop Ser Pediatr Program 2011;67:55-66. 4. Aimutis WR. Bioactive properties of milk proteins with particular focus on anticariogenesis. J Nutr 2004;134:989S-95S. 5. Bowen WH. Effects of dairy products on oral health. Scand J Nutr 2002;46:178-9. 6. Konig KG. Diet and oral health. Int Dent J 2000;50:162-74. 7. Krall EA, Garcia RI, DawsonHughes B. Increased risk of tooth loss is related to bone loss at the whole body, hip, and spine. Calcif Tissue Int 1996;59:433-7. 8. Greene PR, Jackson M. The periodontium, tooth deposits and periodontal disease. In: Ireland R, ed. Clinical Textbook of Dental Hygiene and Therapy. Oxford: Blackwell Munksgaard, 2006. 9. Ferrazzano GF, Cantile T, Quarto M et al. Protective effect of yogurt extract on dental enamel demineralization in vitro. Aust Dent J 2008;53:314-9. 10. Krall EA, Wehler C, Garcia RI et al. Calcium and vitamin D supplements reduce tooth loss in the elderly. Am J Med 2001;111:452-6. 11. Papas AS, Joshi A, Palmer CA et al. Relationship of diet to root caries. Am J Clin Nutr 1995;61:423S-9S. 12. G ueguen L, Pointillart A. The bioavailability of dietary calcium. J Am Coll Nutr 2000;19(2 Supp):119S-36S. 13. Adegboye AR, Christensen LB, Holm-Pedersen P et al. Intake of dairy products in relation to periodontitis in older Danish adults. Nutrients2012;4:1219-29. 14. Adegboye AR, Twetman S, Christensen LB et al. Intake of dairy calcium and tooth loss among

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

adult Danish men and women. Nutrition 2012;28:779-84. 15. Adegboye AR, Christensen LB, Holm-Pedersen P et al. Intakes of calcium, vitamin D, and dairy ser vings and dental plaque in older Danish adults. Nutr J 2013;12:61. 16. PUBLIC HEALTH ENGL AND. Delivering Better Oral Health: an evidence based tool kit for prevention. 3rd ed. London: Public Health England, 2014. 17. Brock GR, Butterworth CJ, Matthews JB et al. Local and systemic total antioxidant capacity in periodontitis and health. J Clin Periodontol 2004;31:515-21. 18. Herod EL. The effect of cheese on dental caries: a review of the literature. Aust Dent J 1991;36:1205. 19. Rugg-Gunn AJ, Edgar WM, Geddes DA et al. The effect of different meal patterns upon plaque pH in human subjects. Br Dent J 1975;139:351-6. 20. Jensen ME, Schachtele CF. The acidogenic potential of reference foods and snacks at interproximal sites in the human dentition. J Dent Res 1983;62:889-92. 21. Graf H. The glycolytic activity of plaque and its relation to hard tissues pathology--recent findings from intraoral pH telemetry research. Int Dent J 1970;20:42635. 22. Ravishankar TL, Yadav V, Tangade PS et al. Effect of consuming different dairy products on calcium, phosphorus and pH levels of human dental plaque: a comparative study. Eur Arch Paediatr Dent 2012;13:144-8. 23. D anielsson Niemi L, Hernell O, Johansson I. Human milk compounds inhibiting adhesion of mutans streptococci to host ligand-coated hydroxyapatite in vitro. Caries Res 2009;43:171-8. 24. Krissansen GW. Emerging health properties of whey proteins and their clinical implications. J Am Coll Nutr 2007;26:713S-23S. 25. Haukioja A. Probiotics and oral

health. Eur J Dent 2010;4:348-55. 26. Signoretto C,, Stauder M, Vezzulli L et al. Functional foods and strategies contrasting bacterial adhesion. Curr Opin Biotechnol 2012;23:160-7. 27. Krasse P, Carlsson B, Dahl C et al. Decreased gum bleeding and reduced gingivitis by the probiotic Lactobacillus reuteri. Swed Dent J 2006;30:55-60. 28. S himauchi H, Mayanagi G, Nakaya S et al. Improvement of periodontal condition by probiotics with Lactobacillus salivarius WB21: a randomized, doubleblind, placebo-controlled study. J Clin Periodontol 2008;35:897905. 29. Twetman S, Keller M, Ekstrand K et al. Short-term effect of chewing gums containing probiotic Lactobacillus reuteri on the levels of inflammatory mediators in gingival crevicular fluid. Acta Odontol Scand 2009;67:19-24. 30. Pinto GS, Cenci MS, Azevedo MS et al. Effect of yogurt containing Bifidobacterium animalis subsp. lactis DN-173010 probiotic on dental plaque and saliva in orthodontic patients. Caries Res 2014;48:63-8. 31. Shimazaki Y, Shirota T, Uchida K et al. Intake of dairy products and periodontal disease: the Hisayama Study. J Periodontol 2008;79:131-7. 32. Tanaka K, Miyake Y, Sasaki S et al. Beverage consumption and the prevalence of tooth loss in pregnant Japanese women: the Osaka Maternal and Child Health Study. Fukuoka Igaku Zasshi 2008;99:80-9. 33. Wakai K, Naito M, Naito T et al. Tooth loss and intakes of nutrients and foods: a nationwide survey of Japanese dentists. Community Dent Oral Epidemiol 2010;38:43-9. 34. Yoshihara A, Watanabe R, Hanada N et al. A longitudinal study of the relationship between diet intake and dental caries and periodontal disease in elderly Japanese subjects. Gerodontology

2009;26:130-6. 35. Al-Zahrani MS. Increased intake of dairy products is related to lower periodontitis prevalence. J Periodontol 2006;77:289-94. 36. Kantorowicz M, Olszewska-Czyz I, Kolarzyk E et al. Inf luence of diet on oral health in young adults--pilot study. Przegl Lek 2014;71:505-11. 37. Tsitaishvili L, Margvelashvili M, Kalandadze M et al. The prevalence of periodontal diseases among adult population in Georgia. Georgian Med News 2014;234:25-32. 38. C hristensen LB, Petersen PE, Krustrup U et al. Self-reported oral hygiene practices among adults in Denmark. Community Dent Health 2003;20:229-35. 39. Christensen GJ. Providing oral care for the aging patient. J Am Dent Assoc 2007;138:239-42. 40. Heitmann BL, Lissner L. Dietary underreporting by obese individuals--is it specific or non-specific? BMJ 1995;311:986-9. 41. L a m a r c h e B , G i v e n s D I , Soedamah-Muthu S et al. Does Milk Consumption Contribute to Cardiometabolic Health and Overall Diet Quality? Can J Cardiol 2016;32:1026-32. 42. van der Putten GJ, Vanobbergen J, De Visschere L et al. Association of some specific nutrient deficiencies with periodontal disease in elderly people: A systematic literature review. Nutrition 2009;25:71722. 43. Garcia MN, Hildebolt CF, Miley DD et al. One-year effects of vitamin D and calcium supplementation on chronic periodontitis. J Periodontol 2011;82:25-32. 44. Nishida M. [Calcium and the risk for periodontal disease]. Clin Calcium 2003;13:618-22. 45. Dietrich T, Joshipura KJ, Dawson-Hughes B et al. Association between serum concentrations of 25-hydroxyvitamin D3 and periodontal disease in the US population. Am J Clin Nutr 2004;80:10813.

343 |

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

ABSTRACT

Kost, diabetes og parodontal inflammation Nærværende artikel præsenterer en oversigt over den foreliggende viden om kostens betydning for diabetes mellitus (DM) og parodontal inflammation. Der er i vekslende grad dokumentation for sammenhænge mellem kost, DM og marginal parodontitis (MP). Med baggrund i forøget viden om kostens betydning for udviklingen af henholdsvis DM og parodontal inflammation bør tandlæger også rådgive om kost for derigennem at styrke behandlingen af patienter med MP og DM.

Kost, diabetes mellitus og parodontal inflammation Christian Damgaard, adjunkt, ph.d., tandlæge, Fagområde Parodontologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Palle Holmstrup, professor, dr.odont., odont.dr. (h.c.), ph.d., specialtandlæge, Fagområde Parodontologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Accepteret til publikation den 3. august 2016

Henvendelse til forfatter: Christian Damgaard, email: chrd@sund.ku.dk

344 |

ør år 1923 kunne man ikke industrielt producere det blodsukkerregulerende hormon insulin, og derfor var behandlingen af diabetes mellitus (DM) begrænset til regulering af kostindtaget gennem en diæt med få kulhydrater for på den måde at forhindre store udsving i blodsukkeret. Begrænsningen af kulhydrater i diæten har traditionelt interesseret tandlæger ud fra et cariologisk perspektiv, men erkendelsen af, at kosten også indvirker på immunforsvaret, har aktualiseret behovet for at undersøge kostens betydning for både diabetes mellitus og parodontal inflammation. Marginal parodontitis (MP) er, som bekendt, en hyppigt forekommende inflammatorisk sygdom, hvor et immunrespons, initieret af mikroorganismer på tænderne, fører til nedbrydning af det parodontale støttevæv (1). Ligeledes er det velkendt, at DM indebærer øget blodsukkerniveau, og at sygdommen kan inddeles i type 1 og 2: Type 1 DM skyldes en autoimmun destruktion af de insulinproducerende β-celler i pancreas resulterende i mangel på insulin. Type 2 DM udgør 80-90 % af de diabetesafficerede og er karakteriseret ved insulinresistens, hvor virkningen af insulin med tiden aftager. Dette fører til en stigning i produktionen af insulin for at holde blodsukkerniveaet nede, hvilket forstærker insulinresistensen over tid (2). Epidemiologiske undersøgelser peger på, at MP er en uafhængig prædiktor for udvikling af insulinresistens og dermed også type 2 DM (3-4), men også at risikoen for at udvikle MP er 2-3 gange forøget for diabetikere (5). Den væsentligste faktor for den øgede tilEMNEORD bøjelighed til udvikling af MP blandt diabePeriodontitis; tikere er formentlig dannelsen af advanced glydiabetes mellitus; cation end products (AGE), hvilket indebærer diet; antioxidants; glykering af proteiner og lipider som følge af carbohydrates

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

Kost, diabetes og parodontal inflammation | VIDENSKAB & KLINIK

forhøjet blodsukker (6). Foruden forøget dannelse af AGE fører forhøjet blodsukkerniveau til opregulering af receptorerne for AGE (RAGE). Resultatet heraf er øget produktion af proinflammatoriske cytokiner, frie iltradikaler og ultimativt kompromitteret heling gennem øget bindevævsnedbrydning, forstærket knogleresorption og nedsat knogledannelse (7-9). Det er imidlertid vigtigt at understrege, at velregulerede diabetespatienter ikke viser øget risiko for at udvikle MP, samt at ikke-kirurgisk parodontalbehandling reducerer langtidsblodsukker (HbA1c)niveauet signifikant i størrelsesordenen 0,31-0,65 % (10-11). Et større britisk studie har vist, at der kan opnås 35 % reduktion af mikrovaskulære komplikationer for hver procentpoints formindskelse af HbA1c, og at en gennemsnitlig reduktion af HbA1c på 0,2 % er relateret til en 10 % lavere mortalitet (12). Den reduktion i HbA1c-niveauet, der kan opnås ved parodontalbehandling er således væsentlig for opståen af DM-komplikationer, og der er tale om en tovejsrelation mellem MP og type 2 DM, idet de to sygdomme gensidigt kan påvirke hinanden. Formålet med nærværende artikel er at give en kort præsentation af den aktuelle viden om kostens betydning for DM og dens indvirkning på parodontal inflammation. Med kost menes i nærværende sammenhæng summen af det, vi spiser og drikker. Betydning af muligheden for at tygge mad Forarbejdningen af kosten begynder i munden, når maden tygges. Et parodontalt kompromitteret tandsæt præget af reducerede antal tandkontakter som følge af tandtab, tandvandring og løsning af tænder vil reducere evnen til at tygge visse fødeemner, hvilket kan føre til vanskeligheder med at opretholde en varieret diæt med få hurtige kulhydrater. Det, vi indtager, bliver ikke bare omsat til næring, energi og varme, som tidligere antaget. Kosten er gennem sin passage i mave-tarm-kanalen også med til at forme sammensætningen af mikroorganismerne i mave-tarm-kanalen. Den samlede tilstedeværelse af mikroorganismer, også kendt som vores mikrobiom, udgøres af 10 gange flere mikroorganismer end det samlede antal af vore egne celler, hvilket understreger omfanget og betydningen af førstnævnte (13). Mikrobiomet bestemmer ikke bare vores evne til at nedbryde og optage forskellige næringsstoffer, men er også med til at regulere og kan måske ligefrem forårsage systemiske sygdomme. Særligt udviklingen af type 2 DM lader til at være orkestreret af sammensætningen af mikroorganismerne i mave-tarm-kanalen (13). Der er ligefrem vist øget insulinsensitivitet efter fæcestransplantation, hvor mikroorganismerne i mave-tarm-kanalen på type 2 diabetikere først blev elimineret for dernæst at blive erstattet af mikroorganismer fra medicinsk raske (14). Der foreligger endnu ikke tilstrækkelige undersøgelser af, hvorvidt mikrobiomets nedbrydning af kosten til næringsstoffer, som kan optages via mave-tarm-kanalen, i sig selv har betydning for effekten af kostens bestanddele på immunforsvaret. Kulhydrater optages og omsættes ikke ens. Kulhydraterne

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

KLINISK RELEVANS Følgende kostråd kan og bør inddrages i behandlingen af MP: • Det daglige kalorieindtag bør ikke overstige 30 kcal pr. kg kropsvægt. • Spis varieret for at få essentielle vitaminer og mineraler. • Spis flerumættede fedt-

syrer fra fisk, nødder og planteolier. • Begræns indtaget af mættede fedtsyrer. • Spis langsomme kulhydrater fra grøntsager og grove kornprodukter. • Begræns indtaget af sukker og hurtige kulhydrater fra frugt.

fra grøntsager og grove kornprodukter optages og omsættes langsommere end kulhydrater fra frugt og tilsat sukker (15). Af samme grund anbefales diabetikere, ligesom cariesaktive patienter, at minimere deres indtag af fruktose fra frugt og sukker, da disse henholdsvis forårsager drastiske pH-fald i en cariogen biofilm og stigninger i blodsukkeret. Formen, hvorpå næringsstoffer, vitaminer, mineraler og fedtsyrer indtages gennem mad og drikke, påvirker altså mikrobiomet i en grad, som de tilsvarende indholdsstoffer ikke vil gøre, hvis de indtages som kosttilskud. Epidemiologiske undersøgelser peger på, at kosten ikke bare har betydning for udviklingen og manifestationen af type 2 DM, men også har betydning for risikoen for udvikling og progressionen af MP (16-17). Kalorieindtag Type 2 DM er ofte udløst af inaktiv livsstil og usund kost, og de fleste type 2-diabetikere er overvægtige (2). Fedmeforskning har bidraget til at belyse vigtigheden af det samlede kalorieindtag i forhold til både DM og MP. En kalorie defineres som den energi, der kræves til opvarmning af 1 g vand 1 grad Celsius, og det dagligt anbefalede kalorieindtag er 30 kcal pr. kg kropsvægt hos normalvægtige. Et højt kalorieindtag, i særdeleshed fra forarbejdede kulhydrater, kan i sig selv virke proinflammatorisk (18), men bidrager også til udviklingen af type 2 DM gennem forhøjede serumniveauer af glukose og lipider, hvilket kan føre til øget produktion af både AGE og frie iltradikaler, der spiller en afgørende rolle i de inflammatoriske processer, som er ansvarlige for såvel udviklingen af insulinresistens som for destruktionen af de parodontale støttevæv (19). Longitudinelle studier af ikke-humane primater har således vist, at et 30 % reduceret kalorieindtag medfører bedre serum lipid- og glukoseprofiler, fald i blodtrykket og øget insulinsensitivitet (20). Disse fund er imidlertid ikke påvist i mennesker og kan derfor ikke uden vi-

345 |

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

dere overføres til mennesker. For mennesker i den vestlige verden udgør kaloriebegrænsning fortsat en væsentlig sociologisk udfordring, hvilket understreges af, at prævalensen af fedme og type 2 DM fortsat stiger. Ændring af kosten ved at begrænse kulhydratmængden og supplere med vitaminer, mineraler og flerumættede fedtsyrer fremstår derfor umiddelbart som en mere gennemførlig strategi end samlet kaloriebegrænsning. Der er tiltagende belæg for, at få hovedmåltider er bedre end mange små mellemmåltider (15). Denne strategi kan være med til at reducere det samlede kalorieindtag. En nyligt publiceret undersøgelse fandt, at kosttilskud med calcium og vitamin D, uafhængigt af niveauerne ved baseline, i forbindelse med konventionel ikke-kirurgisk parodontalbehandling forbedrede de kliniske parametre for MP (21). I tillæg hertil er sufficiente vitamin D-niveauer associeret med nedsat risiko for at udvikle type 2 DM, hvilket, på grund af tovejsforholdet mellem MP og type 2 DM, formentlig kan afføde en tilsvarende nedsat risiko for MP (5).

monstreret i immunceller, og netop denne inkorporering af flerumættede fedtsyrer i cellemembranerne kan føre til reduktion i produktionen af proinflammatoriske cytokiner, som ellers havde bidraget til systemisk low-grade inflammation (17). Rotter med ligaturinduceret MP, hvis kost blev suppleret med n-3 flerumættede fedtsyrer, havde signifikant mindre alveolært knogletab og nedsat produktion af de proinflammatoriske cytokiner interleukin (IL)-1β og tumornekrose-faktor (TNF)-α end kontrolrotter, som ikke fik suppleret kosten med de flerumættede fedtsyrer (22). Der er imidlertid stadig mangel på undersøgelser, der klinisk vurderer konventionel behandling af MP sideløbende med administration af n-3 flerumættede fedtsyrer hos diabetikere. I the National Health and Nutrition Examination Survey (NHANES)-undersøgelsen fra 1999 til 2004 var forhøjede niveauer af docosahexaensyre associeret med lavere prævalens af MP, som i undersøgelsen blev bredt defineret som mindst én tand med pocher på > 4 mm og klinisk fæstetab på > 3mm (17).

Antioxidanter Ved både DM og MP ses forhøjede niveauer af frie iltradikaler og deraf følgende oxidativt stress bl.a. i de parodontale væv (2). Oxidativt stress forårsager øget produktion af nitrogenoxid (NO), men paradoksalt også reduktion i tilgængeligt NO, hvilket ultimativt resulterer i endoteldysfunktion (2). Antioxidanter kan nedregulere de proinflammatoriske responser, som akkumuleres med forhøjede niveauer af frie iltradikaler, og de bør dermed mindske oxidativt stress og den parodontale inflammation (19). Antioxidanter inddeles i enzymatiske antioxidanter og ikkeenzymatiske antioxidanter. De enzymatiske antioxidanter inkluderer O2- dismutase, katalase og glutationperoxidase, hvoraf førstnævnte er den mest udbredte i parodontiet. Ikke-enzymatiske antioxidanter optages primært via kosten og inkluderer de vandopløselige vitaminer B og C, de fedtopløselige vitaminer A og E samt mineraler som zink, selen og magnesium (19). Den bagvedliggende mekanisme, som giver antioxidanter gavnlige egenskaber, relaterer sig til nedsat oxidativt stress ved optagelsen af en eller flere uparrede elektroner fra reaktive molekyler, dvs. de frie iltradikaler. Der foreligger imidlertid ingen større studier, som viser, at kosttilskud med antioxidanter alene forbedrer eller forhindrer hverken DM eller MP. Effekten på MP af antioxidanter fra kosten afhænger således af, at der også udføres konventionel parodontalbehandling, samt af, om den samlede diæt indeholder et lavt indhold af kulhydrater, og slutteligt om patienten har en aktiv livsstil (19).

Fedtsyre-deriverede inflammationsopløsende mediatorer n-3 fedtsyre-deriverede inflammationsopløsende mediatorer kaldet resolviner, lipoxiner, protectiner og maresiner ændrer både de neutrofile granulocytters produktion af frie iltradikaler samt fænotypen af makrofagerne i den parodontale læsion, så de mere effektivt fagocyterer mikroorganismer og apoptotiske neutrofile granulocytter (23-24). De fedtsyre-deriverede mediatorer medfører en proaktiv opløsning af inflammation ved at virke som agonister til en vifte af receptorer på leukocytterne, hvis stimulering fører til antiinflammatoriske immunresponser. De fedtsyre-deriverede inflammationsopløsende mediatorer adskiller sig herved grundlæggende fra klassiske antiinflammatoriske lægemidler, der alle virker som antagonister til receptorer for proinflammatoriske immunresponser. n-3 fedtsyre-deriverede inflammationsopløsende mediatorer udgør af samme grund et lovende supplement til konventionel parodontalbehandling, men også til behandlingen af mikrovaskulære komplikationer ved DM (23-24). Ved opløsning af inflammationen sker lokalt i pocherne en ændring i de næringsstoffer, mikroorganismerne profiterer af (25). Dette medfører, at mikroorganismer, som under inflammation har en selektiv fordel, ikke længere kan kolonisere pocherne.

Flerumættede fedtsyrer Tilstrækkelige niveauer af n-3 flerumættede fedtsyrer i kosten indebærer en række positive immunologiske effekter (16). Inkorporering af de flerumættede fedtsyrer eicosapentaensyre og docosahexaensyre fra kosten i cellemembranerne er de-

346 |

Konklusion Nærværende gennemgang af kostens betydning for type 2 DM og parodontal inflammation, viser i vekslende grad dokumentation for sammenhænge mellem DM, MP og kostens bestanddele. Det tyder på, at indtaget af antioxidanter og flerumættede fedtsyrer i forbindelse med konventionel parodontalbehandling kan have en gavnlig effekt, men også mindske komplikationerne ved DM. Med baggrund i forøget oplysning om kostens betydning for udviklingen af DM og parodontal inflammation bør tandlæger i fremtiden rådgive om kost for derigennem at

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

Kost, diabetes og parodontal inflammation | VIDENSKAB & KLINIK

styrke behandlingen af patienter med MP og i forlængelse heraf også de systemiske sygdomme, som MP giver en øget risiko for, herunder DM. Selvom der endnu ikke foreligger stærk evidens, så kan og bør tandlægen med fordel anbefale, at det daglige kalorieindtag ikke overstiger 30 kcal pr. kg kropsvægt, at patienter

med MP spiser en varieret diæt rig på flerumættede fedtsyrer og langsomme kulhydrater fra grøntsager og grove kornprodukter. Omvendt bør indtaget af mættede fedtsyrer, sukker og hurtige kulhydrater fra frugt begrænses. Ved behandlingen af MP spiller tandlægen dermed også en aktiv rolle i behandlingen af DM.

ABSTRACT (ENGLISH) Diet, diabetes mellitus and periodontal inflammation Increasing evidence has suggested an association between diet, diabetes mellitus and periodontal disease. Dietary modulations of the inflammatory pathways are likely to both influence the production of advanced glycation end products, periodontal inflammation and thus tissue degradation, but distinct mechanisms remain to be defined. The present article gives an overview of the evidence linking selected nutrients with diabetes mellitus and

periodontal disease. A diet containing little carbohydrates is helpful in the management of diabetes mellitus. Supplementation of antioxidants and polyunsaturated fatty acids appears to provide additional benefits to the resolution of the periodontal inflammation following periodontal treatment. This calls for increased focus from dentists on dietary modulation of the inflammatory pathways in the treatment and prevention of periodontitis and to some extent comorbidities such as diabetes mellitus.

Litteratur 1. Bartold PM, Van Dyke TE. Periodontitis: a host-mediated disruption of microbial homeostasis. Unlearning learned concepts. Periodontol 2000-2013;62:203-17. 2. Sonnenschein SK, Meyle J. Local inflammatory reactions in patients with diabetes and periodontitis. Periodontol 2000-2015;69:221-54. 3. Demmer RT, Squillaro A, Papapanou PN et al. Periodontal infection, systemic inflammation, and insulin resistance: results from the continuous National Health and Nutrition Examination Survey (NHANES) 1999-2004. Diabetes Care 2012;35:2235-42. 4. Demmer RT, Jacobs DR Jr, Desvarieux M. Periodontal disease and incident type 2 diabetes: results from the First National Health and Nutrition Examination Survey and its epidemiologic follow-up study. Diabetes Care 2008;31:1373-9. 5. Casanova L, Hughes FJ, Preshaw PM. Diabetes and periodontal disease: a two way relationship. Br Dent J 2014;217:433-7. 6. Chapple IL, Genco R, working group 2 of the joint EFP/AAP workshop. Diabetes and periodontal diseases: consensus report of the Joint EFP/AAP Workshop on Periodontitis and Systemic Diseases. J Clin Periodontol 2013;40 (Supp 14):S106-12.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

7. Brownlee M. Biochemistry and molecular cell biology of diabetic complications. Nature 2001; 414: 813-20. 8. Preshaw PM, Bissett SM. Periodontitis: oral complication of diabetes. Endocrinol Metab Clin North Am 2013;42:849-67. 9. Sima C, Rhourida K, Van Dyke TE et al. Type 1 diabetes predisposes to enhanced gingival leukocyte margination and macromolecule extravasation in vivo. J Periodontal Res 2010;45:748-56. 10. Corbella S, Francetti L, Taschieri S et al. Effect of periodontal treatment on glycemic control of patients with diabetes: A systematic review and meta-analysis. J Diabetes Investig 2013;4:502-9. 11. Sgolastra F, Severino M, Pietropaoli D et al. Effectiveness of periodontal treatment to improve metabolic control in patients with chronic periodontitis and type 2 diabetes: a meta-analysis of randomized clinical trials. J Periodontol 2013;84:958-73. 12. UK PROSPECTIVE DIABETES STUDY (UKPDS) GROUP. Intensive blood-glucose control with sulphonylureas or insulin compared with conventional treatment and risk of complications in patients with type 2 diabetes (UKODS 33). Lancet 1998;352:837-53.

13. Quin J, Li Y, Cai Z et alg. A metagenome-wide association study of gut microbiota in type 2 diabetes. Nature 2012;490:55-60. 14. Vrieze A, Van Nood E, Holleman F et al. Transfer of intestinal microbiota from lean donors increases insulin sensitivity in subjects with metabolic syndrome. Gastroenterol 2012;143:913-6. 15. Feinman RD, Pogozelski WK, Astrup A et al. Dietary carbohydrate restriction as the first approach in diabetes management: critical review and evidence base. Nutrition 2015;31:1-13. 16. Wood N, Johnson RB, Streckfus CF. Comparison of body composition and periodontal disease using nutritional assessment techniques: Third National Health and Nutrition Examination Survey (NHANES III). J Clin Periodontol 2003:30:321-7. 17. Naqvi AZ, Buettner C, Phillips RS et al. n-3 fatty acids and periodontitis in US adults. J Am Diet Assoc 2010;110:1669-75. 18. Dawson DR 3rd, Branch-Mays G, Gonzalez A et al. Dietary modulation of the inflammatory cascade. Periodontol 2000 2014;64:161-97. 19. Muniz FW, Nogueira SB, Mendes FL et al. The impact of antioxidant agents complimentary to periodontal therapy on oxidative

stress and periodontal outcomes: A systematic review. Arch Oral Biol 2015;60:1203-14. 20. Smith DL Jr, Nagy TR, Allison DB. Calorie restriction: what recent results suggest for the future of ageing research. Eur J Clin Invest 2010;40:440-50. 21. Perayil J, Menon KS, Kurup S et al. Influence of vitamin D & calcium supplementation in the management of periodontitis. J Clin Diag Res 2015;9:ZC35-8. 22. Kesavalu L, Vasudevan B, Raghu B et al. Omega-3 fatty acid effect on alveolar bone loss in rats. J Dent Res 2006;85:648-52. 23. Serhan CN, Clish CB, Brannon J et al. Novel functional sets of lipid-derived mediators with antiinflammatory actions gene rated from omega-3 fatty acids via cyclooxygenase 2-nonsteroidal antiinflammatory drugs and transcellular processing. J Exp Med 2000;192:1197-204. 24. Freire MO, Van Dyke TE. Natural resolution of inflammation. Periodontol 2000-2013;63:149-64. 25. Hasturk H, Kantarci A, Ohira T et al. RvE1 protects from local inflammation and osteoclastmediated bone destruction in periodontitis. FASEB J 2006;20:401-3.

347 |

VIDENSKAB & KLINIK | Selvtest

✔ SELVTEST

Dokumenteret efteruddannelse:

Optjen point med Tandlægebladet I forbindelse med dokumenteret efteruddannelse har Tandlægeforeningens erhvervsaktive medlemmer mulighed for ved hjælp af en selvtest at dokumentere, at de har sat sig ind i faglig-videnskabelige artikler, bragt i Tandlægebladet. Selvtestene bringes i forbindelse med originalartikler og oversigtsartikler. De består af tre spørgsmål, som dækker artiklens faglige indhold. Hvert spørgsmål har tre svarmuligheder, hvoraf der kan være flere korrekte svar pr. opgave. Besvares selvtesten korrekt (alle svar er rigtige), opnås 1 point svarende til en times efteruddannelse. Hvordan gør jeg? Gå ind på tandlaegebladet.dk og log ind med dine koder til Tdlnet.dk. Herefter gennemføres selvtesten ved afkrydsning i svarrubrikkerne. Det er muligt at gentage selvtesten, indtil den er bestået. For at overføre 1 point til dine efteruddannelsesaktiviteter skal du selv indberette dem på Tdlnet.dk. Klik på banneret med overskriften ”Klik her for at registrere dine eksterne kurser” på forsiden af Tdlnet.dk. Du kan også gå ind på Efteruddannelsens sider og vælge menupunktet Kurser ➝ Mine kurser. For at registrere selvtesten korrekt skal du under ”Kursusnavn” skrive ”Selvtest” og evt. bladnummer, fx ”Selvtest TB15”. Under ”Kursusdato” vælger du dags dato, og under ”Kursusansvarlig” skriver du Tandlægebladet. Til slut anfører du 1 point. Slut med at trykke ”Gem”. Selvtest for artiklen: Kost, diabetes mellitus og parodontal inflammation. Tandlægebladet 2017;121:344-7.

Spørgsmål 1. Hvilket af nedenstående udsagn beskriver bedst sammenhængen mellem marginal parodontitis og diabetes mellitus? Svar A. Marginal parodontitis er en risikofaktor for udvikling af diabetes mellitus, men ikke omvendt. Svar B. Diabetes mellitus er en risikofaktor for udvikling af marginal parodontitis, men ikke omvendt. Svar C. Marginal parodontitis og diabetes mellitus påvirker hinanden gensidigt og er således risikofaktorer for hinanden.

Spørgsmål 2. Hvordan påvirker flerumættede fedtsyrer fra kosten immunresponset? Svar A. Flerumættede fedtsyrer fra kosten kan omdannes til resolviner, lipoxiner, protectiner og maresiner, der alle virker som agonister til receptorer på leukocytter, hvis stimulering fører til antiinflammatoriske immunresponser. Svar B. Flerumættede fedtsyrer fra kosten påvirker ikke immunresponset. Svar C. Flerumættede fedtsyrer fra kosten kan omdannes til resolviner, lipoxiner, protectiner og maresiner, der alle virker som antagonister til receptorer på leukocytter, hvis stimulering fører til proinflammatoriske immunresponser.

Spørgsmål 3. Påvirker et dagligt kalorieindtag på mere end 30 kcal. pr. kg kropsvægt immunresponset ved marginal parodontitis? Svar A. Nej. Svar B. Ja, det påvirker immunresponset i en proinflammatorisk retning. Svar C. Ja, det påvirker immunresponset i en antiinflammatorisk retning.

Tag testen på din smartphone! Som noget nyt kan du nu tage testen på din smartphone. Scan QR-koden eller indtast Selvtest.tandlaegebladet.dk i browseren.

348 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

Computerstyret bedøvelse fra RØNVIG betyder mindre stress for dig og din patient.

Ring og hør nærmere på 7879 9989

CALAJECT™ hjælper dig til at lægge en mere behagelig bedøvelse. Computerstyringen sikrer et jævnt flow af analgesivæsken. Faktisk så kontrolleret, at selv en palatinal bedøvelse kan lægges uden ubehag for patienten. • Pennegrebet giver dig en god fingerstøtte og en mere afslappet og ergonomisk arbejdsstilling • Programmer til alle typer lokalanalgesi • Let at håndtere og betjene • Kræver ingen specielle forbrugsmaterialer Designet og fremstillet i Danmark af

Gl. Vejlevej 59 . DK-8721 Daugaard . Tlf.: +45 70 23 34 11 Fax: +45 76 74 07 98 . E-mail: export@ronvig.com

www.ronvig.com

Det bedste til dine tænder TePes produkter rengør dine tænder blidt og effektivt. Komfort, kvalitet og klassisk design! Besøg vores webshop www.tand-profylakse.dk

www.tand-profylakse.dk

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

349 |

VIDENSKAB & KLINIK | Autoreferat

Materialer til knogleopbygning – dyreeksperimentelle undersøgelser Simon Storgård Jensen, overtandlæge, dr.odont., Klinik for Tand-, mundog kæbekirurgi, HovedOrtoCentret, Rigshospitalet

Knoglegenopbygning er i dag en standardprocedure inden for ortopædkirurgi samt oral og maxillofacial kirurgi. Autolog knogle betragtes fortsat som gold standard i forbindelse med knogleopbygning. Over de seneste 50 år har man imidlertid forsket intensivt i egnede alternativer til autolog knogle, da anvendelse af autolog knogle er ledsaget af væsentlige ulemper i form af morbiditet fra donorregionen, betragtelig og uforudsigelig resorption samt begrænset tilgængelighed. Ethvert knogleopbygningsmateriale er karakteriseret ved en række materialekarakteristika, der afgør biomaterialets biologiske egenskaber. En minimal justering i den biokemiske sammensætning i biomaterialets overfladetopografi eller porøsitet kan medføre afgørende ændringer i celle- og vævsreaktioner in vitro og in vivo. Humane akutte og kroniske knogledefekter udviser stor variation i deres osteogene helingspotentiale. Det er således ikke forventeligt, at en enkelt dyreeksperimentel model vil være egnet til at besvare samtlige spørgsmål vedr. knogleopbygningsmaterialers egenskaber for samtlige kliniske indikationer. På samme vis er det heller ikke sandsynligt, at der vil kunne identificeres ét enkelt knogleopbygningsmateriale, der er ideelt til alle kliniske indikationer. Dyreeksperimentelle modeller kan imidlertid belyse dynamikken i helingen efter knogleopbygning fra den initiale organisering af koaglet til komplet ossøs heling og remodellering – information der ikke kan hentes fra humane studier. Disputatsen er baseret på otte dyreeksperimentelle undersøgelser samt to oversigtskapitler, der samlet har til formål at: • vurdere dyreeksperimentelle modeller, der anvendes til at undersøge og sammenligne knogleopbygningsmaterialer med særligt fokus på fordele og ulemper ved anvendelse af standardiserede knogledefekter i tibias epi- og diafyse på kaniner samt i mandiblen på minigrise. • vurdere og diskutere indflydelsen af knogleerstatningsmaterialers materialekarakteristika på knoglenydannelse, materialernes resorberbarhed og osteokonduktion sammenlignet med autolog knogle med særligt fokus på fremstillingsmetode, |

350 |

biokemisk sammensætning, overfladekarakteristika og resorberbarhed for xenogene og alloplastiske calciumfosfatknogleerstatningsmaterialer. På baggrund af de udførte dyreeksperimentelle undersøgelser og to oversigtskapitler konkluderes følgende: • Unikortikale knogledefekter præpareret i tibias epi- og diafyse på kaniner kan anvendes som screeningsmodel for knogleerstatningsmaterialer, der er tilgængelige i blokform (Studie I). • Standardiserede unikortikale knogledefekter i angulus mandibulae på minigrise udgør en veldokumenteret og forudsigelig dyremodel til at sammenligne nye og veletablerede materialer til opbygning af knogle (Studierne II, III, IV, V & VIII). • Et knogleopbygningsmateriale er nødvendigt i standardiserede unikortikale knogledefekter i angulus mandibulae på minigrise for at undgå kollaps af blødtvæv og barrieremembran ind i knogledefekterne (Studie IV). • Partikuleret autolog knogle var det eneste knogleopbygningsmateriale, der forudsigeligt kunne accelerere knoglenydannelsen i standardiserede knogledefekter i angulus mandibulae på minigrise. I modsætning hertil sinkede alle undersøgte knogleerstatningsmaterialer knoglenydannelsen sammenlignet med både autolog knogle og tomme kontroldefekter (Studierne II, III, IV & VIII). • Det var ikke muligt at påvise, at autologe knoglepartikler præpareret med knoglemølle, knogleskraber, piezo og knoglesug havde forskellige osteogene potentialer i standardiserede unikortikale knogledefekter i angulus mandibulae på minigrise (Studie V). Fremtidige undersøgelser med opbygning af mere biologisk udfordrende knogledefekter vil evt. yderligere kunne afdække, om en sådan forskel eksisterer. • Alloplastiske calciumfosfat- (CaP) knogleerstatningsmaterialer bestående af β-tricalciumfosfat (TCP) eller bifasiske calciumfosfater (BCP) med lav hydroxylapatit (HA)/TCP-ratio tillod øget og hurtigere knoglenydannelse end deproteiniseret bovin knogle (DBBM), ren HA og BCP med højere HA/TCP-ratio uden at nå niveauet for autolog knogle (Studierne II, III & IV). • Ren β-TCP og BCP med lav HA/TCP-ratio resorberedes via kemisk opløsning efterfulgt af phagocytose af mindre CaPfragmenter. Resorptionshastigheden var på niveau med, hvad der observeredes ved autolog knogle, men kunne reduceres ved at øge HA/TCP-ratio (Studierne II, III, IV, V). TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

Doktordisputats | VIDENSKAB & KLINIK

• Resorberbarheden af knogleerstatningmaterialer fremstillet af calcificerende koraller kunne øges ved delvis versus fuld konvertering af calciumkarbonatskelettet til HA (Studie I) • Flerkernede kæmpeceller på overfladen af BCP-partikler syntes relateret til opløsning af overfladen på knogleerstatningsmaterialet efterfulgt af phagocytose af mindre underminerede fragmenter. Cellemorfologien var flad, og de blev ikke observeret i resorptionslakuner. Cytoplasmaet farvedes positivt for tartrate-resistant acid phosphatase (TRAP), men udviste ingen øvrige morfologiske ligheder med osteoklaster (Studie VII). • Volumenfraktionen af DBBM i knogledefekter blev ikke statistisk signifikant reduceret selv efter et års observation. Tilstedeværelsen af multiple osteoklastlignende, TRAP-positive flerkernede kæmpeceller med ruffled borders og sealing zones placeret i resorptionslakuner på overfladen af DBBM-partikler indikerede imidlertid, at disse celler tog del i langsom fysiologisk remodellering (Studierne I, II, IV, VI & VII). • Fremstillingsmetoden af DBBM havde en afgørende indflydelse på det resulterende knogleerstatningsmateriales osteokonduktive egenskaber. Det sandsynliggøres, at keramisering af bovin knogle ved høje temperaturer medfører reduceret nanoporøsitet og overfladeruhed, hvilket leder til reduceret osteokonduktion sammenlignet med DBBM, der deproteiniseres ved lave temperaturer (Studie I). • DBBM med lille partikelstørrelse udviste initialt moderat øget osteokonduktion sammenlignet med DBBM med stor partikelstørrelse efter sinusløft på minigrise. Partikelstørrelsen havde imidlertid ingen effekt på mængden af nydannet knogle, resorptionsgraden af DBBM eller på graden af knogle til implantat-kontakt på implantater indsat simultant med sinusløftproceduren. • Dokumentation af alle nye og etablerede materialer til knogleopbygning bør indeholde information om både materialekarakteristika og materialeegenskaber. Materialekarakteristika fastlægges i laboratoriet og omfatter analyse af biokemisk sammensætning, overfladekarakteristika, porøsitet, form samt mekaniske karakteristika. Materialets egenskaber er et resultat af materialekarakteristika og omfatter biokompatibilitet, sikkerhed, håndteringsegenskaber, resorption – omfang og art, osteokonduktion og osteoinduktion.

Forsvar Doktordisputatsen blev forsvaret den 24. februar 2017 på Rigshospitalet. Bedømmelsesudvalget bestod af professor Karl Andreas Schlegel, Kæbekirurgisk afdeling, Universitetet i Erlangen, Tyskland, professor Søren Overgaard, Afdeling for Ortopædkirurgi og Traumatologi, Odense Universitetshospital, Danmark, og professor Jesper Reibel, Odontologisk Institut, Københavns Universitet, Danmark (formand).

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

Afhandlingen og delarbejder Afhandlingen med titlen ”Bone grafting materials in bone repair: experimental studies” omfatter 137 sider og er baseret på følgende videnskabelige artikler: I. Jensen SS, Aaboe M, Pinholt EM, Hjørting-Hansen E et al. Tissue reaction and material characteristics of four bone substitutes. Int J Oral Maxillofac Implants 1996;11:55-66. II. Jensen SS, Broggini N, Hjørting-Hansen E et al. Bone healing and graft resorption of autograft, anorganic bovine bone and synthetic β-tricalcium phosphate. A histologic and histomorphometric study in the mandibles of minipigs. Clin Oral Implants Res 2006;17:237-43. III. Jensen SS, Yeo A, Dard M et al. Evaluation of a novel biphasic calcium phosphate in standardized bone defects. A histologic and histomorphometric study in the mandibles of minipigs. Clin Oral Implants Res 2007;18:752-60. IV. Jensen SS, Bornstein MM, Dard M et al. Comparative study of biphasic calcium phosphates with different HA/TCP ratios in mandibular bone defects. A long-term histomorphometric study in minipigs. J Biomed Mater Res B Appl Biomater 2009;90:17181. V. Saulacic N, Bosshardt DD, Jensen SS et al. Influence of harvesting technique of autogenous bone particles on bone formation and graft resorption. A histomorphometric study in the mandibles of minipigs. Clin Oral Implants Res 2015;26:383-91. VI. Jensen SS, Aaboe M, Janner S et al. Influence of particle size of deproteinized bovine bone mineral on new bone formation and implant stability after simultaneous sinus floor elevation: A histomorphometric study in minipigs. Clin Implant Dent Relat Res 2015;17:274-85. VII. Jensen SS, Gruber R, Buser D et al. Osteoclastlike cells on deproteinized bovine bone mineral and biphasic calcium phosphate. Light and transmission electron microscopical observations. Clin Oral Implants Res 2015;26:859-64. VIII. Broggini N, Bosshardt DD, Jensen SS et al. Bone healing around nanocrystalline hydroxyapatite, deproteinized bovine bone mineral, biphasic calcium phosphate, and autogenous bone in mandibular bone defects. J Biomed Mater Res B Appl Biomater 2015;103:1478-87.

351 |

Facebookgruppe samler over 1.800 tandlæger En tredjedel af landets tandlæger og tandlægestuderende er samlet i den lukkede gruppe Tandlæger på Facebook. Oplagt sted at tale om faglighed og dagligdag, siger ekspert, men opfordrer også tandlægerne til at tænke sig godt om, når de agerer i gruppen. Tekst Gitte Almer Nielsen

dgangsbilletten er en cand. odont.-titel eller et studiekort fra en af de to danske tandlægeskoler. En regel, der troligt bliver håndhævet, fortæller sidens administrator, der ifølge ham selv bruger en del tid på at tjekke, om ansøgere nu også er tandlæger eller tandlægestuderende. Facebookgruppen Tandlæger tæller i dag 1.847 medlemmer – et tal, der helt sikkert er vokset, når de her ord lander på print, da der stort set hver eneste dag kommer nye medlemmer til. Bag gruppen står tandlæge Eddie Basson, der ejer

| 352 |

Tandklinikken Danmark i Brøndby. Han oprettede Facebookgruppen Tandlæger for tre år siden, hvor han arbejdede på Gran Canaria og manglede faglig sparring med andre tandlæger. – De første 50 var nemt nok. Og så gik det langsomt op til de 300, som egentlig var målet, men derefter er antallet af medlemmer af gruppen eksploderet. Det har ligesom selv taget fart, fortæller Eddie Basson. Tandlægebladet har af gode grunde ikke fået lov til at få adgang til gruppen, men har via medlemmer fået indsigt i en række tråde i gruppen, ligesom vi har talt med tandlæger, der er medlemmer af gruppen. Det er alt fra odontologi, fagpolitik og dagligdagens udfordringer, der bliver vendt og debatteret i gruppen,

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

SAMFUND & ARBEJDSLIV

”

Man kan ikke være sikker på, om fx Styrelsen for Patientsikkerhed sidder og følger med UNDERDIREKTØR I TANDLÆGEFORENINGEN OLE MARKER

men der er også plads til plat tandlægehumor, som Eddie Basson udtrykker det. De tandlæger, Tandlægebladet har talt med, oplever, at gruppen er fuld af god debat og er et nyttigt forum til at vende ting og få hjælp, hvis man er i tvivl om noget, eller man fx bare har brug for at låne værktøj til et bestemt implantatsystem. – Det er fantastisk at se, hvor gode alle er til at hjælpe hinanden, og hvor hurtigt der kommer bud på differentialdiagnoser, når man står på klinikken med noget, man ikke er helt sikker på. Det er virkelig til stor gavn – bestemt også for vores patienter, mener Eddie Basson. Det er da heller ikke kun tandlæger, der har set fordelene i at have et lukket forum, hvor man kan finde sammen om fagligheden. Også danske læger og psykologer har dannet lukkede grupper på det sociale medie med hver omkring 6.000 medlemmer. Trenden er fx også i Norge, hvor de norske tandlæger har gruppen Oss tannleger imellom med lidt over 3.000 medlemmer. Hold den gode tone Social Media-rådgiver og ekspert, Trine-Maria Kristensen, kalder da også idéen fantastisk og synes, det er ”super fedt”, at landets tandlæger har fundet et forum, hvor de kan debattere og udveksle erfaringer. – Det er en fed idé, og jeg synes, det er en stor ressource, at tandlægekollegaer kan bruge og hjælpe hinanden og dyrke et fællesskab på Facebook, siger Social Media-eksperten og understreger, at hun kun kan udtale sig i generelle termer, fordi hun ikke har haft adgang til gruppen. Og netop fællesskabet skal der værnes om, forklarer Trine-Maria Kristensen, fordi det kan mistes igen. – Hvis tonen er for hård i en gruppe, risikerer man, at gruppen bliver værdiløs, bl.a. fordi det ofte vil medføre en selvcensur. Folk bliver bange for at poste ting, siger hun.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

SOCIAL MEDIA-EKSPERTENS FEM HURTIGE RÅD

1 Skriv kun ting, som du har lyst til at sige ansigt til ansigt, eller som kan tåle at stå på lysavisen på Rådhuspladsen

2 Selv om en Facebookgruppe er lukket, er det ikke et fortroligt rum

3 Hold dig til bolden og undgå at optrappe konflikter

4 Gør altid brug af et forsigtighedsprincip – man kan ikke vide, hvor folks grænser går, og hvornår de føler sig krænket

5 Det handler ikke kun om tandlægekollegaers følelser, men også om dit eget ry Kilde: Trine-Maria Kristensen

| 353 |

SAMFUND & ARBEJDSLIV

At tonen kan være hård, fremgår i nogle af de tråde, som Tandlægebladet har set. Eddie Basson medgiver, at tonen i gruppen godt kan være udfordrende. – Jeg ville ønske, at folk tænkte lidt mere over måden, de kommunikerer på. Ofte kan det virke, som om det er vigtigere at få svaret hurtigt end at få formuleret budskabet fornuftigt. Jeg tror, de heftige formuleringer skyldes, at man som fagperson ofte er meget engageret, og det kan være svært at holde sig tilbage, når andre trykker på ens knapper og har helt ”forkerte” holdninger, mener Eddie Basson, som afviser, at det er hans rolle at blande sig i tonen i gruppen, da han ikke ser gruppen som sin egen, men som et fælles ansvar. Lukkede grupper giver falsk tryghed I nogle af de tråde, som Tandlægebladet har fået adgang til, er der tandlæger, der, uagtet, afslører, at de måske bevæger sig på kanten af overenskomsten, ligesom der er eksempler på udtalelser om navngivne personer, der kan være injurierende. I Tandlægeforeningen har man godt lagt mærke til udfordringerne i gruppen. Ifølge underdirektør Ole Marker, der også er medlem af gruppen, og som gerne træder ind i tråde, hvor han kan se, der bliver skrevet ukorrekte ting om fx Tandlægeoverenskomsten eller andre emner, så bør tandlæger tænke sig om, når de kommunikerer i gruppen.

– Man kan ikke være sikker på, om fx Styrelsen for Patientsikkerhed sidder og følger med, så min opfordring er, at man tænker over, hvad og hvordan man formulerer sig inde i gruppen, forklarer han og understreger, at han personligt som tandlæge oplever stor værdi i gruppen. Men det er nødvendigvis ikke kun Styrelsen for Patientsikkerhed, der følger med, understreger TrineMaria Kristensen. Hun har eksempler på, at medier har citeret navngivne kilder fra lukkede grupper, så man skal ikke føle sig beskyttet af, at gruppen er et lukket forum. – Jeg mener ikke, at man kan kalde en gruppe med over 1.800 medlemmer for et fortroligt rum. Man kan aldrig vide, hvem der ser med. Digital kommunikation har det med at brede sig, så man skal være meget forsigtig med, hvad man skriver i sådanne grupper, påpeger hun og råder alle medlemmer til, at de kun skriver ting i gruppen, som kan tåle at blive bragt på lysavisen på Rådhuspladsen.

Bøde for krænkende udtalelser om STPS-medarbejder I februar afsagde Advokatnævnet kendelse i en sag, hvor en advokat for en tandlæge havde fremsat krænkende udtalelser mod en ansat i Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS). Advokatnævnet gav medarbejderen medhold og pålagde advokaten en bøde. Sagen var resultat af et forløb, hvor STPS undersøgte, om der var grund til at fratage tandlægen autorisation, og under styrelsens sagsbehandling udsendte advokaten en pressemeddelelse, hvor en ansat i styrelsen blev nævnt ved navn. Pressemeddelelsen blev umiddelbart efter offentliggørelse også delt på Facebook sammen med et billede af den ansatte. I kendelsen skriver Advokatnævnet bl.a., at det var en ”unødvendig krænkelse” af medarbejderen i STPS, at advokaten i pressemeddelelsen brugte medarbejderens navn i sammenhæng med de anførte beskyldninger. Kilde: Stps.dk

| 354 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

VI INTRODUCERER

COLGATE

Colgate® PROclub er en Linkedin baseret klub kun for nordiske tandlæger, tandplejere og andre faggrupper med interesse i tandsundhed. Som medlem får du eksklusiv adgang til en bred vifte af relevante medlemsfordele, som kan hjælpe og styrke dig i dit faglige arbejde. Webshop med særlige medlemstilbud Patientmateriale og værktøjer til klinikbrug Sidste nyt og debatindlæg om tandsundhed og tandbehandling VIP invitationer til faglige seminarer, webinarer og symposia Professionelt netværk

MELD DIG IND NU & FÅ DIN GRATIS VELKOMSTPAKKE *

Log in med din Linkedin profil og anmod om medlemsskab. Alle accepterede klubmedlemmer vil modtage en gratis velkomstpakke*. Vi glæder os til at byde dig velkommen i klubben. * så længe lager haves.

Scan QR-koden eller gå til linkedin.com/groups/8589598

SAMFUND & ARBEJDSLIV

| 356 |

TANDLÃ&#x2020;GEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

SAMFUND & ARBEJDSLIV

EKSPERT: Kapitalfonde

skal holde sig til det forretningsmæssige Kapitalfonde kan give et forretningsmæssigt boost til tandlægekæder, men fondene skal tilpasse sig branchen, ellers kan det give bagslag, lyder det fra ekspert. Tekst Anders Klebak, freelancejournalist Illustration Jenz Koudahl

Kapitalfonde med milliarder i ryggen er i gang med at vinde fodfæste i tandlægeverdenen. En række danske klinikker er allerede i hænderne på fondene. Fx har både Godt Smil og den hollandske kæde DentConnect, som opkøber klinikker i Danmark, kapitalfonde med ombord. Og ejerne bag Tandlægen.dk, den helt store kæde i branchen lige nu, har planer om et salg, hvor kæden kan lande i porteføljen hos en kapitalfond. Men er det sundt for tandlægebranchen at få de omdiskuterede fonde ind? Ifølge Robert Spliid, som er ekstern lektor på Copenhagen Business School, kan ægteskabet mellem kapitalfonde og tandlægeklinikker både ende som en god og en dårlig historie. Han er forfatter til bogen “Kapitalfonde – rå pengemagt eller aktivt ejerskab” og har skrevet ph.d. om kapitalfonde. Han peger først og fremmest på, at kapitalfonde kan blive en stærk medspiller for tandlægeklinikkerne, hvis fondene formår at balancere deres rolle. – Den gode nyhed er, at kapitalfondene kommer med et fokus, som tandlægerne ikke selv har. De kan samle, effektivisere og skabe ensartethed. Tandlægerne får en partner ind, som kan finde synergier

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

og fx opnå store besparelser på indkøb, siger Robert Spliid. Med andre ord et potentielt stærkt partnerskab, som man også ser i andre succesrige virksomheder, hvor den ene part har idéen og den faglige indsigt, mens den anden har forståelse for marked, salg og økonomi, forklarer han. Svenske erfaringer skræmmer Kapitalfondene arbejder typisk ved at opkøbe en virksomhed og trimme den til et salg. Fx ved at effektivisere arbejdsgange, skære overflødige lag væk og målrette markedsføring. Ofte sælger fonden virksomheden videre indenfor en tidshorisont på 3-7 år, forklarer Robert Spliid. Der er altså ikke tale om langsigtede investeringer. Og netop her ligger en risiko for, at kapitalfondene går for langt i deres effektiviseringsiver og kun tænker i kortsigtede mål. – Så kan man frygte, at vi begynder at se historier om folk, som har fået en dårlig behandling, fordi tandlægen er for presset og skal nå for meget på for kort tid, siger han. Robert Spliid mener, at sundheds- og velfærdsområdet er et minefelt at bevæge sig ind i som privat investor eller kapitalfond. Som eksempel peger han på Sverige, hvor kapitalfondsejede virksomheder

| 357 |

SAMFUND & ARBEJDSLIV

”

Sundhedsbranchen er en farlig branche at være kapitalist i. Folk har klare forventninger om, at deres behandling er styret af kvalitet og ikke effektivitet, og kapitalfondene kan skyde sig selv i foden, hvis ikke de forstår det ROBERT SPLIID, LEKTOR, COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL

indenfor ældreplejen er blevet ramt af en serie af skandalehistorier de seneste år og har givet yderligere ridser i lakken på fondenes renommé. – Sundhedsbranchen er en farlig branche at være kapitalist i. Folk har klare forventninger om, at deres behandling er styret af kvalitet og ikke effektivitet, og kapitalfondene kan skyde sig selv i foden, hvis ikke de forstår det, siger Robert Spliid. Ikke en grå masse Hvis kapitalfondene skal have succes med at eje tandlægekæder, kræver det, at de lægger bånd på sig selv. – De skal holde sig til det forretningsmæssige. Det kan være bedre priser på indkøb, markedsføring, eller hvor man skal placere en ny klinik for at få et godt patientgrundlag. Men de skal holde sig væk fra tandlægens faglige område, siger Robert Spliid. Det kan dog være en svær balancegang, erkender han. Hvem bestemmer fx, hvor mange klinikassistenter der er behov for? Men har han tillid til, at kapitalfonde kan navigere på tandsundhedsområdet og holde sig til en begrænset rolle? – Kapitalfonde er ikke en stor grå masse. Der er meget stor forskel på, hvordan de arbejder. Nogle går efter meget hurtige gevinster, andre er indstillet på et langt sejt træk. Jeg tror, at dem, som vil kunne få succes på tandlægeområdet, er dem, som sætter sig ind i tandlægernes kultur og forbedrer processerne på en måde, som tandlægerne kan leve med, siger han. Men – understreger han – det er naivt at tro, at tandlægerne i de kapitalfondsejede kæder kommer til at arbejde, som om intet var hændt.

| 358 |

– Tandlægerne kommer helt sikkert til at opleve ændringer. Om det så er noget, de kan lide eller ej, vil jo være afhængigt af den enkelte tandlæge. I bedste fald får de lov til at koncentrere sig om patienterne, og så kan kapitalfonden tage sig af rammerne. Men kapitalfondene har udset sig tandlægeklinikkerne, fordi de kan se et potentiale for at udvikle dem. Ikke for at lade dem køre videre, som de gjorde før, siger han.

OM KAPITALFONDE • Kapitalfonde opkøber virksomheder, som de vurderer kan effektiviseres. • Formålet er at sælge virksomheden videre med fortjeneste, typisk indenfor en tidshorisont på 3-7 år. Nogle gange længere. • Investorerne i en kapitalfond er ofte pensionskasser, forsikringsselskaber, banker eller velhavende enkeltpersoner. • Kapitalfonde har været under kritik. Bl.a. for at tage store risici og gå efter hurtige gevinster, som kan skade de opkøbte virksomheder. Også brug af skattely har vakt negativ opmærksomhed. • Omvendt fremhæves kapitalfondene for deres kompetencer i at udvikle og modne virksomheder. Kilder: dvca.dk, dr.dk, business.dk

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

Essentia

3 dentinfarver

Den intuitive komposit

1 universalfarve

2 emaljefarver

• Op til 4 min stressfri arbejdstid • To farver er nok til at skabe et æstetisk resultat • Biomimetisk refleksion og spredning af lys sikrer god farveadaption • Udviklet af tandlæger til tandlæger

GC Nordic, info@denmark.gceurope.com Øst: Rikke Henriksen 51 15 03 82; Vest: Morten Grove 23 28 33 82

SAMFUND & ARBEJDSLIV

10 TING DU BØR VIDE OM

Tekst Gitte Almer Nielsen Foto Peter Hove Olesen/Polfoto

En lille pose op under overlæben, og så strømmer nikotinen ind i kroppen. Snus er blevet populært blandt unge. Det viser en ny repræsentativ undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse. Her svarer 4 % af de 16-25-årige, at de bruger snus dagligt eller ugentligt, mens 17 % svarer, at de har prøvet det. Tilbage i efteråret viste en YouGov-undersøgelse for Metroxpress, at tæt på hver femte mand mellem 18 og 29 år har brugt snus det seneste år. Det svarer til omkring 80.000 snusbrugere.

Snus er findelt tobak, der er tilsat vand, fugtighedsbevarende stoffer, pH-regulerende stoffer, salte og smagsstoffer. Producenterne er fx begyndt at sælge snus med smag af anis, mynte og mocca – produkter, der i særlig grad er rettet mod piger. Snusen kan være tør eller fugtig, pakket løst eller i portionsstørrelser. Snusen anbringes typisk i munden, og ved kontakt med mundens slimhinder bliver der frigivet nikotin til blodbanen, og det giver en stimulerende påvirkning af hjerne og centralnervesystemet.

Undersøgelser har vist, at snus kan være virksomt som hjælpemiddel i forbindelse med rygestop, men mange rygestoppere bliver permanente brugere af snus. I WHO fraråder man, at snus bliver brugt som rygeafvænning, fordi snus er forbundet med en helbredsrisiko.

UNGE ER VILDE MED SNUS

| 360 |

TØR, FUGTIG, LØS ELLER PORTION

DROP SNUS SOM RYGESTOPMIDDEL

SNUS KAN FØRE TIL TIDLIG FØDSEL Nye svenske undersøgelser tyder på, at brug af snus under graviditeten øger risikoen for svangerskabsforgiftning og tidlig fødsel.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

SAMFUND & ARBEJDSLIV

I Danmark har alt salg af snus været ulovligt siden 1. januar 2016, men på trods af forbuddet er det let at få fat på de små tobaksposer. Det sker bl.a. i kiosker, men Facebook er bl.a. også et livligt handelscentrum. I februar begyndte Sikkerhedsstyrelsen at banke på dørene til Facebookgrupper, der solgte snus, for at komme den ulovlige handel til livs.

Der er nogen evidens for, at snusbrugere har øget risiko for blodpropper i hjertet. Man kan måle, at snusbrugere får øget puls og blodtryk umiddelbart efter brug af snus, og det indikerer, at faktorer, der har indflydelse på hjerte-kar-systemet, bliver påvirket. Flere undersøgelser har vist en øget risiko for at dø ved blodprop i hjertet, hvis man bruger snus.

Der er evidens for, at snusbrugere får skader på den del af slimhinden, som snusen har kontakt med. Det er især den løse snus, der giver slimhindeskader. Også gingivaretraktioner er en velkendt skade, og misfarvning af tænderne forekommer også.

SNUS LEVER ET HEMMELIGT LIV PÅ FACEBOOK

AFHÆNGIGHED SOM VED CIGARETTER Nikotin er det primære afhængighedsskabende stof i snus, og mængden i snus kan sammenlignes med det, som cigaretrygere opnår ved at ryge en cigaret. Hos nogle snusbrugere er det endda højere alt afhængigt af indholdet af nikotin i produktet. Når snusbrugere stopper med at bruge snus, får de samme abstinenssymptomer, som rygere oplever ved rygestop.

RISIKO FOR BLODPROPPER I HJERTET

ORALE SKADER ER UDBREDTE

SNUS INDEHOLDER 28 KRÆFTFREMKALDENDE STOFFER

SNUS KAN GIVE CANCER Ifølge WHO’s Kræftforskningscenter er der evidens for, at snus kan forårsage cancer. Snusbrugere har fx dobbelt så stor risiko for cancer i bugspytkirtlen i forhold til ikke-tobaksbrugere. Der ses også en øget risiko for cancer i mund, svælg og hals i en del undersøgelser. Det er især de amerikanske studier, hvor deltagerne har brugt amerikanske snusprodukter, sammenhængen ses. Nordiske undersøgelser finder ikke samme sammenhæng ved brug af svensk snus.

Snus indeholder nikotin i varierende mængder. Derudover indeholder det en lang række stoffer, hvoraf nogle er kræftfremkaldende, fx tobaksspecifikke nitrosaminer, benzopyren, formaldehyd, acetaldehyd samt en række tungmetaller. Der er identificeret op til 28 kræftfremkaldende stoffer i snus, men indholdet af de tobaksspecifikke nitrosaminer er tilsyneladende mindre i den europæiske snus – herunder den svenske – end i amerikanske snusprodukter. Kilde: Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekræftelse, Sundhed.dk

Flere patienter bruger snus Hver fjerde tandlæge oplever en stigning i antallet af patienter, der bruger snus. Det viser en ny rundspørge, som Tandlægebladet har lavet. ”For bare fem år siden, brugte patienterne ikke snus.” Det skriver Connie Nielsen fra Tandlægehuset i Slangerup i Tandlægebladets rundspørge om snus. Og Sally Masri fra Tandlægerne Enghaveplads siger: ”Tidligere oplevede jeg ikke, at unge mennesker brugte snus. I dag er det ikke sjældent, at de nævner det, når jeg spørger til rygning”. Og det er ikke uden omkostninger at bruge snus. 40 % af de tandlæger, der har patienter i stolen,

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

der bruger snus, ser skader i mundhulen. Det er især slimhindeforandringer og lokal gingivaretraktion, tandlægerne ser, men også misfarvning af tænderne er hyppigt, viser rundspørgen. Hvad skal du være opmærksom på? På Tandlaegebladet.dk kan du lige nu se et video interview med lektor Camilla Kragelund fra Tandlægeskolen i København, der forklarer, hvorfor det er svært at diagnosticere snus-relaterede læsioner, og hvilke tegn i mundhulen du bør være opmærksom på.

| 361 |

SERVICE | Navne

NAVNE Hvis ikke du ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. Skulle du senere ønske at få offentliggjort din fødselsdag igen, bedes du ligeledes kontakte os senest 3 måneder før dagen. Spalten redigeres af Tandlægeforeningens medlemsregistrering tlf. 70 25 77 11 eller e-mail medlemsregistrering@tdl.dk

FØDSELSDAGE 11. APRIL 2017 TIL 15. MAJ 2017 30 år Nikoline Lauritzen, Aalborg, 26. april Christian Bruhn Korsgaard, Holstebro, 30. april Luise Svenninggaard Moltsen, Århus C, 15. maj 40 år Mette Marie Brix Banasik, Aalborg, 22. april Mandana Hosseini, Rødovre, 22. april Katja Maria Bøgebæk Jensen, Næstved, 23. april Erik Dueled, Køge, 25. april Annemarie Sloth Ottesen, Vejle, 26. april Martin Juul Hædersdal, Værløse, 29. april Line Varming, Viborg, 3. maj Mimi Malek Meier, Hørsholm, 9. maj Karen Philipp Arvedsen, Valby, 13. maj Karina Holm Larsen, Hillerød, 14. maj

50 år Lene Povlsen, Sabro, 12. april Rene Lundgaard Thomsen, Kolding, 13. april Karin Binner Becktor, Hellerup, 15. april Thomas Jørgensen, København SV, 15. april Helena Holm, Farum, 22. april Dorthe Lange-Kornbak, Aarhus V, 1. maj Taraneh Souresrafil, Frederiksberg, 4. maj 60 år Helle Hornhaver, Hørning, 11. april Pia Andre Strabo, Randers NØ, 12. april Sten Schultz, Herning, 14. april Inge Sundbøll, Odense M, 17. april Johanne Nelly Gøtze, Hørsholm, 18. april Jesper Schiønning, Randers, 22. april Elsibeth Hymøller Brøndsted, Ranum, 25. april Knud Thorberg Stangegård, Stege , 25. april Frank Dalsten, Virum, 29. april Niels Christian Moselund, Cassino (FR), 30. april Morten Schinkel, Hørsholm, 30. april Niels Peter Dumrath, Frederiksberg, 2. maj Gitte Aasøe Rasmussen, Kolding, 2. maj Kristian Håhr Larsen, Bomlitz, 11. maj Lone Rittig, Ringsted, 11. maj Anne Merete Dissing, Bielefeld, 14. maj Anette Kjøller, USA, 14. maj

70 år Merete Østerby, Skanderborg, 11. april Holger Ruckteschler, Paamiut, 11. april Tove Hovmand-Olsen, Esbjerg V, 17. april Laila Sneum, Højbjerg, 24. april Claus Henrik Petersen, Nykøbing M, 24. april Leif Møller, Vejle, 30. april Flemming Knudsen, Silkeborg, 1. maj Steen Rosby, Århus C, 5. maj Annette Skov-Madsen, Odense SV, 15. maj 75 år Niels L Ingeman Olsen, Slagelse, 30. april Jette Bisgaard, Klampenborg, 14. maj 80 år Ole Jølst, Stubbekøbing, 21. april Torben Elk Hansen, Rudkøbing, 24. april Preben Kjærsgaard, Odense NV, 24. april 85 år Jan Robert Jakobsen, Borre, 1. maj

DØDSFALD Jakku T. A. Heinesen, født 1956 Kandidat år 1983

Meddelelse PRAKSIS Tandlæge Brit Frydenlund Engelsbæk har pr. 1. maj 2017 overtaget klinikken på adressen Samsøgade 22, 9000 Aalborg, efter tandlæge Jens Lauridsen Sleiborg.

362 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

Navne | SERVICE

Skal du sælge din klinik? Som medlem af Tandlægeforeningen kan du gratis vise din klinik frem på Praksisbasen.dk

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

363 |

SERVICE | Tandlægeforeningens kollegahjælp

KOLLEGAHJÆLP Gratis og anonym formidling af

TANDLÆGERNES TRYGHEDSORDNINGER

VED STEMNINGSLIDELSER

Per Ilsøe Klostergade 56

Lena Hedegaard

Rådgivning

KREDS 1

8000 Århus C

Susanne Raben

v/erhvervspsykolog

Marie Winding

Tlf. 86 12 45 00

Svanemøllevej 85

Majken Blom Søefeldt

2900 Hellerup

Tlf. 60 40 72 10

Tlf. 39 46 00 80

E-mail: mail@blomsoefeldt.dk

hjælp til medlemmer i krise.

KREDS 5

Turpinsvej 2 2605 Brøndby

Tina El-Dabagh

Tlf. 36 75 48 75

Tordenskjoldsgade 37, 1. th

Erhvervspsykologisk

8200 Århus N Sidsel Fogh Pedersen

E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

TANDLÆGEFORENINGEN

H. C. Ørstedsvej 38

Tlf. 86 16 85 10

Vivian Riel

1879 Frederiksberg C

Amaliegade 17

Tlf. 33 25 50 20

1256 København K

KREDS 6

Tlf. 70 25 77 11

Michael Rasmussen

KREDS 2

Gl. Vardevej 191

Thomas Hjorth

6715 Esbjerg N

Platanvej 1

E-mail:

VED ALKOHOL- OG MISBRUGSPROBLEMER

4684 Holmegaard

mr.mr.rasmussen@gmail.com

Alkolog

55 54 64 49 - 42 700 500

Tlf. 75 13 75 13

Birgit Juul Nielsen Tlf. 40 28 92 85

Helle Gamst Skov

KREDS 3

Torvet 3

Louise Wilhelmsdal

6100 Haderslev

Nørregade 11

E-mail: helle@gamst-skov.dk

4930 Maribo

Tlf. 74 52 28 02

Tlf. 54 78 03 70 Peter Boch Stadionvej 32

KREDS 4

6510 Gram

Kristina Hansen

Tlf. 74 82 12 12

Rosengårdscentret, Rød Gade 5220 Odense SØ Tlf. 66 15 80 35

KREDS 7 Majbritt Jensen

Flemming Tolbod

Strandvejen 3

Torvet 2

9000 Aalborg

5900 Rudkøbing

Tlf. 20 77 32 66

Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02

KREDS 9 Lars Rasch Nørgaards Allé 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00

364 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

Hver tubule er pakket for sig i blisterpakninger, hvilket hjælper med at holde en god hygiejne.

Lægemidler skal bestilles på apoteket

Bedøvelse i singlepakninger – sikker opbevaring i skuffen Septodont har fokus på hygiejne Undgå kontaminering under opbevaring på klinikken Septodont leverer alle tubuler i enkeltpakkede blisterpakninger. Du åbner først den enkelte blister, når bedøvelsen skal lægges. På denne måde forhindres en kontaminering af ydersiden af tubulen og gummimembranen, mens den ligger i skuffen. Husk stadig at afspritte membranen før brug. Optimal sikkerhed for patienten Septodont slutsteriliserer de fyldte tubuler, inden de pakkes. Dette er ikke et lovgivningskrav, men en ekstra hygiejnisk sikkerhedsforanstaltning. Se produktinfo andetsteds i Tandlægebladet eller hent komplet produktresumé på www.produktresumé.dk

SERVICE | Kalender

KALENDER Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 5 2017: Deadline: 5. maj 2017 Udkommer: 27. maj 2017 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 6 2017: Deadline: 7. juni 2017 Udkommer: 24. juni 2017 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk. Kurser udbudt kommercielt: Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms Kurserne faktureres efter hver udgivelse

KURSER UDBUDT AF FORENINGER, SKOLER OG FAGLIGE SELSKABER

2017 MAJ

Generalforsamling efterfulgt af foredrag og middag: Eruptionsafvigelser og rodresorption – hvornår vælger vi kirurgisk behandling? ved Inger Kjær, Professor emerita Dato: 16.5.2017 Sted: Vi holder forårets foredrag i Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 Kbh. K

AUGUST Sommerskole på IOOS i Aarhus 16 spændende kurser for hele tandplejeteamet – 10 helt nye.. Halv- og heldagskurser - foredrag og arbejdskurser. Datoer:15., 16. og 17.8.2017 Arrangør: Institut for Odontologi og Oral sundhed, Aarhus Universitet Info: www.dent.au.dk (efterog videreuddannelse) |

366 |

Skandinavisk Selskab for Protetik (SSPD) Årsmøde Dato: 17-19.8.2017 Sted: I Mærsk-bygningen ved Panum Instituttet, Blegdamsvej 3, København N I samarbejde med Dansk Selskab for Oral Implantologi (DSOI) og Selskab for Oral Rehabilitering (SOR) foredrag indenfor 3D, mucogingivale teknikker og Protetik. Af internationale foredragsholdere Yderligere information: sspdcongress2017.com

Tandpleje for 0-6 årige og nonoperativ behandling – klinik assistenter Er relevant for klinikassistenter, som varetager selvstændige patientopgaver med undersøgelse og behandling af småbørn. Fokus på kommunikation, sundhedsfremme og non-operativ behandling. Indgår i Akademiuddannelsen i odontologisk praksis. 9 undervisningsdage på skolen og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca.3 måneder. Ansøgningsfrist 1. juni 2017 (hvis plads mulighed for senere tilmelding). Studiestart august. Yderligere info: www.dent.au.dk (efterog videreuddannelse) Sted: Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet

SEPTEMBER Kirurgi og implantologi – klinik assistenter Praktisk modul, der ruster klinikassistenten til selvstændigt at varetage opgaver i forbindelser med oral kirurgi, fx planlægning af rationelle arbejdsgange, steril opdækning, patientinformation, kvalitetssikring af procedurer mm.

9 undervisningsdage på skolen og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca.3 måneder. Ansøgningsfrist 1. juni 2017 (hvis plads mulighed for senere tilmelding). Studiestart september 2017. Yderligere info: www.dent.au.dk (efterog videreuddannelse) Sted: Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet Ortodonti – klinikassistenter Et must for klinikassistenter på OR-klinikker. Giver et godt teoretisk og praktisk fundament til at opnå større ansvar og selvstændighed i løsningen af arbejdsopgaverne på en ortoklinik. Indgår i Videreuddannelsen i odontologisk praksis. 9 undervisningsdage på skolen og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca.3 måneder. Studiestart september. Ansøgningsfrist 1. juni 2017 (hvis plads mulighed for senere tilmelding). Studiestart september 2017. Yderligere info: www.dent.au.dk (efterog videreuddannelse) Sted: IOOS Aarhus Oral diagnostik og prognose vurdering – tandplejere På modulet Oral diagnostik og prognosevurdering er der fokus på behandlingsplanlægning og prognosevurdering af komplekse patienttilfælde. Bredt modul, hvor tandplejeren bliver opdateret i cariologi, parodontologi, klinisk oral fysiologi, slimhindelidelser, risikopatienter mm. på samme niveau som professionsbachelor i tandpleje. Indgår i diplomuddannelsen i oral helse.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

Kalender | SERVICE

9 undervisningsdage over 3 måneder. Studiestart september 2017. Ansøgningsfrist 1. juni 2017 (hvis plads mulighed for senere tilmelding). Studiestart september 2017. Yderligere info: www.dent.au.dk (efterog videreuddannelse) Sted: Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet Pædodonti – tandplejere Modulet har fokus på anerkendende kommunikation, okklusionsudvikling, cariologi, risikovurdering, tværfagligt samarbejde og behandlingsplanlægning. Indgår i Diplomuddannelsen i oral helse. Nyt forløb over 3 måneder med færre undervisningsdage og e-læring. Studiestart oktober. Ansøgningsfrist 1. juni 2017 (hvis plads mulighed for senere tilmelding). Studiestart september 2017.

Yderligere info: www.dent.au.dk (efterog videreuddannelse) Sted: Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet Ortodonti I – tandplejere På modulet Ortodonti I er der fokus vækst og udvikling, alle faser i behandlingsplanlægningen, kommunikation og motivationspsykologi, lovgrundlaget og opgavefordelingen mellem tandplejer og specialtandlæge. Indgår i diplomuddannelsen i oral helse. 8 undervisningsdage over 3 måneder. Ansøgningsfrist 1. juni 2017 (hvis plads mulighed for senere tilmelding). Studiestart september 2017. Yderligere info: www.dent.au.dk (efterog videreuddannelse) Sted: Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet

Produktinformation til Septodont annoncen i Tandlægebladet Septanest injektionsvæske Produktresume for Septanest (Articainhydrochlorid 40 mg/ml, Adrenalin 5 mikrogram/ml som adrenalintartrat hjælpestof: natrium) injektionsvæske, opløsning, fyldt injektionssprøjte. De med * markerede afsnit er omskrevet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé fra den 14. august 2012. Det fulde produktresumé er tilgængeligt på www. produktresume.dk samt på www.plandent.dk og tlf. 43664444. Terapeutiske indikationer: Lednings- og infiltrationsanalgesi. Dosering og indgivelsesmåde: Septanest bør kun anvendes af læger eller tandlæger, der er uddannet i lokalbedøvelses-teknikker og disses komplikationer. Administration: Lokal injektion (blokade eller infiltrering). Dosering: * Voksne: Ved almindelige indgreb, er en ampul (68 mg) tilstrækkelig. * Børn: Må ikke bruges til børn under 4 år. Anbefalet dosis ved mere enkle indgreb: 0,04 ml/kg. Dette svarer til en 1/2 ampul til børn, der vejer 20 kg og til 1 ampul til børn, der vejer 40 kg. Anbefalet dosis ved komplekse indgreb: 0,07 ml/kg. Dette passer med ¾ ampul til børn, der vejer 20 kg og 1,5 ampul til børn, der vejer 40 kg. Dosisreduktion bør overvejes til svækkede, ældre og reelt syge patienter. Kontraindikationer*: Dette produkt må under ingen omstændigheder gives til børn under 4 år, ved overfølsomhed over for articain eller alle andre lokalbedøvelsesmidler af amid-typen, samt ved overfølsomhed over for hjælpestofferne. Kardiovaskulære sygdomme: Arytmi. Hjerte- og iskæmiske sygdomme. Ubehandlet eller ukontrolleret alvorlig hypertension. Alvorlig hypotension. Tyrotoksikose. Dysreguleret svær diabetes. Samtidig behandling med MAO-hæmmere eller tricykliske antidepressiva. Alvorlig myasthenia og mangel på plasmacholinesteraseaktivitet. Hæmorrhagisk diatese – især ved blokade analgesi. Intravaskulær injektion er strengt kontraindiceret; det er derfor bydende nødvendigt at sørge for at injektionsnålen ikke indføres i et kar. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen* Advarsler: Intravaskulær injektion er strengt kontraindiceret. *Genoplivningsudstyr, ilt samt andre genoplivningsmidler skal være tilgængelige til umiddelbar anvendelse. Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med leversygdomme.Septanest skal administreres med forsigtighed hos patienter, der tidligere har haft epilepsi. Bør anvendes med forsigtig til patienter med lungesygdomme, især allergisk astma. Der er indberettet meget sjældne tilfælde af langvarig eller uoprettelig nerveskade (både sensorisk og gustativt tab) efter mandibulær blokade analgesi. Patienter i behandling med antikoagulantia*: Ved samtidig behandling med antikoagulantia bør der tages hensyn til at en utilsigtet karpunktur kan føre til alvorlig blødning, og at blødningstendensen er forhøjet i al almindelighed Patienter i benhandling med phenothiaziner: Phenotiaziner kan reducere eller modvirke den karkontraherende virkning af adrenalin. Patienter i behandling med non-selektive betablokkere: Samtidig behandling med non-selektive betablokkere kan føre til en stigning i blodtrykket på grund af adrenalin. Sikkerhedsregler: Hver gang lokalbedøvelse anvendes skal følgende være

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

tilgængeligt: Krampestillende medicin*, muskelafslappende midler, atropin og vasopressorer og benadryl eller adrenalin ved alvorlige allergiske eller anafylaktiske reaktioner. Genoplivningsudstyr (især ilt) som, om nødvendigt, muliggør assisteret ventilering. De anbefalede doser bør ikke overskrides. Den laveste dosis, som resulterer i effektiv bedøvelse bør anvendes for at undgå høje plasmaniveauer og alvorlige bivirkninger. Toksiske koncentrationer i blodet nedsætter hjertets ledningsevne og excitabilitet*. Det anbefales at patienten er fastende indtil han/hun fuldt ud har genvundet følelsen i det bedøvede område. Grundig og konstant overvågning af kardiovaskulære og respiratoriske (tilstrækkelig ventilation) vitale tegn og patientens bevidsthedstilstand skal foretages efter hver lokalbedøvende injektion. Vær her opmærksom på, at rastløshed, uro, tinnitus, svimmelhed, tågesyn, tremor, depression, eller døsighed kan være tidlige advarselstegn på CNS-toksicitet . Septanest indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. dosis (beregnet ud fra maksimal dosis). Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion: MAO-hæmmere og tricykliske antidepressiva* kan forøge den kardiovaskulære effekt af adrenalin*. Phenothiaziner og butyrophenoner kan reducere eller modvirke adrenalinens pressor-effekt. Samtidig behandling med non-selektive betablokkere* kan føre til en stigning i blodtrykket på grund af adrenalin. Septanest bør gives med forsigtighed til alle patienter, der får midler mod arytmi. Visse inhalationsanæstetika kan sensibilisere hjertet over for katekolaminer og kan derfor fremkalde arytmier ved administration af Septanest. Adrenalin kan hæmme frigørelse af insulin fra pankreas og dermed mindske virkningen af orale antidiabetika. Under behandling med antikoagulantia, er blødningstendensen forhøjet. Graviditet: *Dette præparat bør kun anvendes til gravide når fordelene opvejer risikoen ved brugen. Amning: *Ammende kvinder bør kassere det første mælk efter en lokalbedøvelse med articain. Bivirkninger: *Articain og adrenalin kan nå op på tilstrækkelige koncentrationer i blodet til, at systemiske bivirkninger fremkaldes. Hjerte, Almindelig: Bradykardi, takykardi. Nervesystemet, Almindelig: Hovedpine, paræstesi (tab af følelse, brænden og snurrende fornemmelse) i læben, tungen eller begge. Hypæstesi. Nervesystemet, sjælden: Smag af metal, svimmelhed, tremor, sygelig taletran*. Koma, facialisparese, søvnighed. Nervesystemet, meget Sjælden (<1/10.000): Vedvarende hypoesthesia og gustativt tab efter mandibulære eller inferiore alveolare nerveblokader. Hud og subkutant væv, almindelig: Ansigtsødem. Vaskulære sygdomme, almindelig: Hypotension. *Længerevarende forstyrrelse af nerveoverførslen kan forekomme, når articain er givet. De sensoriske symptomer ophører sædvanligvis i løbet af 8 uger. Overdosering: De fleste bivirkninger forårsaget af lokalbedøvelse er pga. overdosering. Overdosering inden for odontologi er ofte forårsaget af utilsigtede intravaskulære injektioner. Behandling af komplikationer: Hvis der opstår tegn på akut forgiftning, skal al injektion af Septanest øjeblikkeligt indstilles. Ilt bør hurtigt gives, om nødvendigt med assisteret

OKTOBER Kommunikation i tandplejen – klinikassistenter Bredt modul, relevant for klinikassistenter, som arbejder med administrative opgaver og/eller patientbehandling. Gode værktøjer til professionel kommunikation på tandklinikken. Indgår i Akademieuddannelsen i odontologisk praksis. 8 undervisningsdage på skolen og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca.3 måneder. Ansøgningsfrist 1. juni 2017 (hvis plads mulighed for senere tilmelding). Studiestart oktober 2017. Yderligere info: www.dent.au.dk (efterog videreuddannelse) Sted: Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet

ventilation. Hvis kramperne ikke standser spontant inden for 15 – 20 sekunder skal der intravenøst gives et krampestillende middel (f. eks. diazepam 5-10 mg eller thiopental 100 – 150 mg). Muskelafslappende midler kan blive nødvendige, men kræver trakeal intubering. Hypotension og/eller bradykardi kan behandles intravenøst med ephedrin 5 – 10 mg. I tilfælde af hjertestop skal genoplivning af hjerte og lunger øjeblikkelig indledes. Den anbefalede dosis er adrenalin 1 mg i.v. hvert 3.-5. minut efter behov og atropin 1 mg i.v. hvert 3.-5. minut efter behov (maks. dosis 0,04 mg/kg). Acidosis skal behandles. Udlevering: B. Farmakodynamiske egenskaber: * se fuldt produktresume. Farmakokinetiske egenskaber: * se fuldt produktresume. Hjælpestoffer: Natriumchlorid; natriummetabisulfit; dinatriumedetat; natriumhydroxid; vand, sterilt. Opbevaringstid: 2 år. Særlige opbevaringsforhold: Må ikke opbevares over 25 °C. Opbevares i original beholder. Regler for destruktion og anden håndtering: Der anvendes én tubule til én patient. Eventuelt ubenyttet injektionsvæske kasseres. Pakninger og priser (4. april 2017): Varenr. 003022 – 4 x 50 tubuler – kr 1189,30, Varenr. 003047 – 8 x 50 tubuler – kr 2006,30, Varenr. 535853 – 12 x 50 tubuler – kr 2672,40, Varenr. 003071 – 50 tubuler – kr. 330,75. Se dagsaktuelle priser på www.medicinpriser.dk. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Spécialités Septodont -58, rue du Pont de Créteil - 94100 Saint-Maur-des Fossés – Frankrig. Scandonest injektionsvæske Produktinformation: Scandonest, 30 mg/ml, injektionsvæske, opløsning. Præparatbeskrivelse: De med * markerede afsnit er omskrevet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé fra den 21. september 2011. Det fulde produktresumé er tilgængeligt på www.produktresume.dk og kan fås ved henvendelse til Plandent A/S, tlf. 43664444. Terapeutiske indikationer: Lednings- og infiltrationsanalgesi. Dosering og indgivelsesmåde. Dosering: Individuel. Pædiatrisk population Børn fra 4 år (ca. 20 kg kropsvægt) og ældre ( se kontraindikationer) Anbefalet terapeutisk dosis: Det injicerede volume skal bestemmes af barnets alder og vægt samt ingrebets varighed. Den gennemsnitlige dosis er 0,75mg/kg=0,025ml mepivacain opløsning pr kg kropsvægt. Maximum anbefalet dosis: Overstig ikke 3 mg mepivacain/kg (0,1ml mepivacain/ kg) kropsvægt. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Atrioventrikulære ledningsforstyrrelser som ikke kompenseres ved hjælp af pacemaker. Epileptiske anfald som ikke kontrolleres af behandling Intermitterende akut porfyri. Børn under 4 år (kropsvægt på ca. 20 kg). Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen. Scandonest skal anvendes på en sikker måde og må ikke gives intravenøst. Må ikke injiceres i inflammerede eller betændte områder og skal injiceres under overvågning af patientens kardiovaskulære og respiratoriske livstegn og bevidsthedstilstand. Der skal udvises særlig forsigtighed ved: patienter med hjerterytmeforstyrrelser. Ældre patienter eller patienter med alvorlig eller ubehandlet hypertension, alvorlig hjertesygdom, alvorlig anæmi, alvorlig leversygdom,

kraftigt nedsat nyrefunktion, kredsløbssvigt eller med generelt nedsat almentilstand. Patienter som tager samtidig medicin (se Interaktion med andre lægemidler). Atleter skal advares om, at dette lægemiddel indeholder et aktivt stof som sandsynligvis vil forårsage et positivt resultat ved dopingprøver. Forsigtighedsregler vedrørende brugen. Lokalanæstetika til dental anvendelse har et relativt højt indhold af det aktive lægemiddel på grund af behovet for knoglepenetration. Kombinationen af det høje tryk, der fremkommer ved at anvende tubule-systemet i injektionen, og den korte anslagstid, kan fremkalde komplikationer, selvom den injicerede dosis er relativt lille. Det gælder især utilsigtet intravaskulær injektion, hvor der er risiko for, at lægemidlet spredes retrogradt langs karrene, og derved kan nå hjernen, uden at være fortyndet som i tilfælde af intravenøs injektion. Procedurer i forbindelse med regional anæstesi skal derfor altid foregå i et rum, der er forsynet med genoplivningsudstyr. Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion: Forsigtighedsregler herunder dosisjustering. Mepivacain bør anvendes med forsigtighed til patienter der er i behandling med andre lokalanæstetika, eller med stoffer, som er strukturelt beslægtede med lokalanæstetika af amidtypen (f.eks. visse antiarytmika såsom lidocain) da de toksiske virkninger er additive. Cimetidin reducerer clearance af mepivacain, og en lavere dosis af Scandonest er derfor muligvis nødvendig. Hvis der anvendes sedativa for at nedsætte patientens ængstelse, skal der anvendes mindre doser af bedøvelsen i betragtning af risikoen for additive virkninger, når disse beroligende midler til centralnervesystemet kombineres. *Graviditet og amning. Graviditet Da teragogenicitet hos dyr ikke er påvist, forventes der ingen misdannelser hos mennesker. Amning Da mange lægemidler udskilles i human mælk skal risk-benefit-forholdet tages i betragtning, når lokalanæstetika gives til en ammende kvinde. *Bivirkninger. Bivirkninger på grund af Scandonest forekommer meget sjældent med de doser, der anvendes ved dentale procedurer. *Overdosering I tilfælde af utilsigtet intravaskulær injektion er der generelt tegn på overdosering inden for 1-3 minutter, hvorimod det kan tage 20-30 minutter, før der ses nogen tegn på toksicitet, hvis produktet blev administreret korrekt, men i en for høj dosis afhængigt af injektionsstedet. Behandling af overdosering. Øjeblikkelige foranstaltninger: Tilgængeligheden af genoplivningsudstyr og medicin skal sikres inden injektion lokalanæstetika for at muliggøre hurtig behandling af alle respiratoriske og kardiovaskulære nødsituationer. Udlevering B. Opbevaringstid 2 år. Emballagetype og pakningsstørrelser. Cylinderampuller (tubuler) i blister. Regler for destruktion og anden håndtering. Der anvendes én tubule til én patient. Evt. ikke benyttet injektionsvæske kasseres. Pakninger og priser (4. april 2017): Varenr. 094425 – 50 tubuler – kr. 367,95, Varenr. 062844 – 4 x 50 tubuler – kr. 1321,90, Varenr. 161414 – 8 x 50 tubuler – kr. 2229,70. Se dagsaktuelle priser på www.medicinpriser.dk. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Specilites Septodont, 58, rue du Pont de Créteil, 94100 Saint-Maur-Des-Fosses, Frankrig.

367 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

KOLLEGIALE HENVISNINGER Henvendelse angående kollegiale henvisninger: Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris: kr. 37,25 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. juni og den 1. december. Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer. Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen. : Tandlæger, der lever op til Tandlægeforeningens krav om dokumenteret efteruddannelse

ADIPOSITAS Tandklinikken Ravn Behandling af overvægtige patienter op til 350 kg. Patienterne kan køres ind, men skal kunne gå de sidste 4 m til stolen Handicapvenlig parkering og indgang Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

BEHANDLINGSCENTRE Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Fulde rekonstruktioner Knoglegenopbygning Bidfunktion Endodonti Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger. Implantologi Panoramarøntgen

368 |

Franklin Læssø Kirsten Læssø Mia Herning Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Hausergaarden Hauser Plads 20, 1127 København K v/Nørreport Station Tlf. 33 15 15 34 info@hausergaarden.dk www.hausergaarden.dk Bidfunktion * Smerter Implantologi * Komplikationer Kirurgi * Knogle-opbygning Endodonti * Protetik Rekonstruktioner * Æstetik John Orloff Dip Imp Dent RCS (Eng) Jens Kristiansen Narkose * Brian Lerche, speciallæge Specialklinik f. tandregulering Harry Fjellvang, Specialtandlæge, ph.d. www.tandregulering.info mail@tandregulering.info Giorgia Thomsen, Keramik, 3Shape Tlf. 29 76 11 80 Morten Rye lab.tek. 3Shape Tlf. 22 94 68 00 morten@ryedental.dk Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion. Bidrekonstruktion, Cerec3. Implantologi, Invisalign. Knogleopbygning, Kirurgi. Parodontal kirurgi. Beh. af retraktioner. Protetik, Æstetik, Endodonti. Panoramarøntgen. Cone-Beam scanning. LiteWire. Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Lennart Jacobsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Lars Bo Petersen Kenneth Jordy Ib Sewerin

Evident Tandlægerne www.etand.dk Brøndby tlf. 36 75 01 33 Hellerup tlf. 39 62 66 66 Hørsholm tlf. 45 86 76 96 klinik@etand.dk Implantologi Kirurgi Protetik Kæbeprotetik Behandlingsplanlægning Parodontologi Ortodonti Panoramarøntgen Fuldnarkose Erik Andersen Hanne Bahrt Lars Nygaard Lars Rossel Cathrine Holst Lars Hansen Anne Louise Lund Hanne Schüssler Lene Hansen

Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk

Specialklinikken Tandlægeskolen i København Københavns Universitet Nørre Allé 20 2200 København N Hjemmeside: www.odont.ku.dk/specialklinik Henvisning til diagnostik og behandling Inden for følgende fagområder: Endodonti Parodontologi Radiologi Telefonisk henvendelse: Connie Baagøe Områdeleder Tlf. 35 32 66 65 E-mail: odont-specialklinik@sund.ku.dk Skriftlig henvendelse: Henvisningsblanketter på hjemmesiden www.odont.ku.dk/specialklinik

Sjælland

BIDFUNKTION Jylland Birgitte Skadborg Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Bidfunktion og oral bid rehabilitering

Karin Fejerskov Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Bidfunktion, ansigtssmerter og snorken Steen Rosby Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 15 45 Stationsvej 1, 6880 Tarm Tlf. 97 37 15 15 Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet

Marianne Holst-Knudsen Engløbet 8 2730 Herlev Tlf.: 44 94 16 16 www.herlevtandlaegerne.dk Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85

BØRNETANDPLEJE Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46 D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

DENTAL OG MAKSILLOFACIAL RADIOLOGI Aarhus Tandlægeskole CBCT og panorama-undersøgelse Henvisning og prisliste på www.au.dk/tls/for-tandlaeger

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Pernille Egdø SpecialTandlægeCenter Gentofte Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektioner, autotransplantationer Panorama (OTP), oral medicin Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf: 39 64 65 14 Online henvisning: www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Specialtandlægerne Seedorffs Stræde Panorama, CBCT (3D) og billedbeskrivelse Hanne Hintze, dr.odont. Søren Schou, dr.odont. Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www. sptand.dk pecialtandklinikken S Sønderjylland CBCT scanning (3D scanning) CBCT kæbeledsoptagelser Også panorama- og kranie optagelser. Henvisningsblanket hentes på www.specialtandklinikken.dk Haderslevvej 54, 6200 Aabenraa Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled) Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/specialklinik/radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen. Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

HJEMMEBEHANDLING HjemmeTandlægen Tandlæge Nadir Handhal m. fl. Telefon 70 27 52 85 info@hjemmetandlaegen.dk www.hjemmetandlaegen.dk

Brædstrup Implantat C enter

IMPLANTATER Fyn Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart B. Pade N. Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Sinusløft, knogleopbygning www.petermarker.dk Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 E-mail: info@klinik21.dk www.klinik21.dk Panoramarøntgen Cone-Beam 3d-scanning

Jylland Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen PROT. Michael Decker Lisbeth Lynderup Mette Løth Munkholm Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk E-mail: mail@tandlaegecentret9000.dk Aarhus Implantat Center Klostergade 56, 8000 Aarhus C Tlf. 86 12 45 00 Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.implantatcentret.dk

IR. v/spec.tdl. John Jensen K KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev PROT Birgitte Skadborg Implantologi, kirurgi, narkose Protetiske rekonstruktioner 3D scanning Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Herning Implantat Center Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik. Mulighed for narkose Horsens Implantatcenter Bent Rønn, Løvenørnsgade 1A 8700 Horsens. Tlf. 75 62 10 70 www.horsensimplantatcenter.dk info@horsensimplantatcenter.dk KOHBERGTANDKLINIK.DK Peter Kohberg Implantatcenter Speciale: immediat implantologi Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk Kolding Implantat Center Carl-Otto Hedegaard Jens Thorn, spec.tdl., ph.d. Sundhedshuset Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Implantatkirurgi og -protetik Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk Ulrik Holm-Christoffersen Implantater, knogleopbygning. Straumann, Nobel, Ankylos, Dio, Astra. Panorama, CBCT. Narkose Sønder Allé 5, Aarhus C, Tlf. 86 13 26 36 aarhusimplantater@gmail.com

Sjælland Bagsværd Implantatklinik Henrik Gutte Koch Bagsværd Hovedgade 99, 1. 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk www.tandimplant.dk – rimelige kollegiale priser Jørgen Rostgaard Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk Kæbekirurgisk Klinik Niels Ulrich Hermund, ph.d., kæbekirurg Søren A. C. Krarup, kæbekirurg Jytte Buhl, kæbekirurg Esben Aagaard, kæbekirurg Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 København K T: 33 12 24 04 W: kkh8.dk Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik Niels Gersel Specialtandlæge, dr.odont. København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40

369 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Nino Fernandes Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Astra, Straumann, Nobel, Xive, Camlog, Dio Pernille Egdø SpecialTandlægeCenter Gentofte Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektioner, autotransplantationer Panorama (OTP), oral medicin Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf: 39 64 65 14 Online henvisning: www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Specialtandlægerne Ole Schwartz, ph.d. og Thomas Kofod, ph.d. Alt indenfor Tand-, Mundog Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer. Lyngby Implantat Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater

KIRURGI Fyn Klinik for Kæbekirurgi Torben Thygesen, Kæbekirurg, PhD. Knogleopbygning/Straumann/ Astra/Camlog/Nobel Vestre Stationsvej 15, 5000 Odense C. Tlf.50 65 62 66 Mail:tht@klinik-vs15.dk www.klinik-vs15.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Mulighed for narkose www.petermarker.dk

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk Bjarne Neumann Specialtandlæge – Aalborg www.tandsyn.dk Tlf. 98 12 19 72 e-mail: b.neumann@stofanet.dk Brædstrup Implantat Center KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d. Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Kirurgiklinik – Klinik f. TMK-kirurgi Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.kirurgiklinik.dk

370 |

Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran. Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16 E-mail: leif@tdlfagernaes.dk www.tdlfagernaes.dk Kirurgi Implantater Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk E-mail: post@tandherning.dk Mulighed for narkose Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling Nørgaard Mobil Kæbekirurgi Lena Nørgaard, Spec. tdl. i tand-, mundog kæbekirurgi. Oral kirurgi og Implantat behandling. Erfaring i operationer på børn. www.mobilkaebe.dk E-mail: lena@mobilkaebe.dk Tlf. 21 62 32 94 Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Specialtandlægerne Seedorffs Stræde Oral kirurgi og implantater Søren Schou, dr.odont. Hanne Hintze, dr.odont. Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www. sptand.dk Ulrik Holm-Christoffersen Kirurgi, implantater. Mulighed for narkose. Sønder Allé 5, Aarhus C Tlf. 86 13 26 36 aarhusimplantater@gmail.com

Sjælland Bagsværd TandlægeCenter Dagligdagens kirurgi Henrik Gutte Koch & Jens Tang Mærkedahl Amotio, rodresectioner m.v. (Vi bruger retroplast) ”Kort/ingen ventetid” Bagsværd Hovedgade 99, 1 2880 Bagsv. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 Mulighed for narkose Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 E-mail: barfod@tandkir.dk Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Kæbekirurgisk Klinik Niels Ulrich Hermund, ph.d., kæbekirurg Søren A. C. Krarup, kæbe kirurg Jytte Buhl, kæbekirurg Esben Aagaard, kæbekirurg Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 København K T: 33 12 24 04 W: kkh8.dk Rodresektioner Cyster og tumorer Slimhindeforandringer Fjernelse af tænder Knoglerekonstruktion Implantater Nervelateralisering Generel anæstesi Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7 A 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Mulighed for narkose Avanceret kirurgi: Specialtandlæge Lars Pallesen Kirurgi: Tandlæge Kristian Lee

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh.

Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk

Fyn

Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk

Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Odense klinikken Tlf.: 66 12 62 26 info@centrumtandlaegerne.dk

Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk

Middelfart klinikken Tlf.: 64 40 24 03 middelfart@ centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose. Der er mulighed for at leje sig ind.

Natashia IngemarssonMatzen

Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt narkosebeh., søvnapnø og snorken Niels Gersel Specialtandlæge, dr.odont. København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi Pernille Egdø SpecialTandlægeCenter Gentofte Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektioner, autotransplantationer Panorama (OTP), oral medicin Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf: 39 64 65 14 Online henvisning: www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantat behandling Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00

NARKOSE

Jylland Brædstrup Implantat Center

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk L.M. Christensen og F. Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05

ouise Kold & L Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 E-mail:post @tandherning.dk Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling. Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Aarhus klinikken Tlf.: 86 13 26 36 aarhus@centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Sjælland Lone Lange Dronningensgade 48, 1. 1420 København K Tlf. 32 57 00 19

ORTODONTI Fyn Helle Lindtoft Specialtandlæge i ortodonti Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 E-mail: mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 E-mail: klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7. 5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk

Jylland

ODONTOFOBI Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38 Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

ORAL HISTOPATOLOGI Oral Patologisk Laboratorium

J. Reibel Blegdamsvej 3 C 2200 København N Tlf. 21 46 16 42 Væv modtages til histologisk diagnostik. Præparatglas m.m. tilsendes på forlangende

Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1. 7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti Carsten Lemor Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 98 13 48 70 Specialtandlæge i ortodonti Janne Grønhøj Morten G. Laursen Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæger i ortodonti mail@specialtandlaeger.dk Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlæger i ortodonti

371 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Specialtandlægen Vesterbro 68 7900 Nykøbing M Tlf. 97 72 59 88 Specialtandlæge i ortodonti Lisbeth Nielsen, ph.d. Tandreguleringsklinikken Sct. Ibsgade 33 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk Borchorst tandregulering Vesterbro 95, 1. th. 9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00 administration@borchorsttandregulering.dk Specialtandlæge i ortodonti Henvisninger for røntgenoptagelser og CBCT-scanninger på www.borchorsttandregulering. dk/rtg_henvisning.html Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT-scanning Ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Haderslevvej 54, 6200 Aabenraa Tlf. 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk Søren Povlsen Nørre Boulevard 61 7500 Holstebro Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland Harry Fjellvang Specialtandlæge, ph.d. Specialklinik for tandregulering Tlf. 33 93 07 23 www.tandregulering.info mail@tandregulering.info Helen Torkashvand Specialtandlæge i ortodonti Indenta Clinic Løngangstræde 37, 1. 1468 København K. Tlf. 33 13 20 40 www.tandretning.com www.indentaclinic.dk E-mail: info@indentaclinic.dk

372 |

Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116 A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 www.holtetandreguleringsklinik.dk Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Rosenborggade 3, 1. 1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk Søren Wiborg Lauesen Jens Fog Lomholt Specialtandlæger i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com Specialtandlægerne i Bredgade Louise Barnechow Malene Hallund Lars Pallesen Søren Hillerup Ortodontisk behandling af børn og voksne. Facialt og lingualt apparatur. Invisalign. Skeletal forankring. Multidisciplinært samarbejde. Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Søren Haldager Helen Torkashvand Specialtandlæger i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45 keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk Evident Tandlægerne Lene Hansen Specialtandlæge i ortodonti Brøndby: Nygårds Plads 3 B Hellerup: Bernstorffsvej 69 A Tlf. 36 75 01 33 - 39 62 66 66 E-mail: klinik@etand.dk www.etand.dk

PARODONTALBEHANDLING Fyn Lone Sander, ph.d. Mette Rylev, ph.d. Tandlægerne Det Gule Pakhus Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: info@tdgp.dk www.tdgp.dk

Marianne Hoffmeyer M.S., Board Certified Perio (USA) Vimmelskaftet 47 (Strøget) 1161 Kbh. K. Tlf. 33 13 66 60 Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Lone Forner, ph.d. Tanja S. Borch, ph.d. Dronningens Tværgade 41, 2. 1302 København K Tlf. 33 13 71 78 tandlaegerne@dronningenstvaergade41.dk

Jylland Bjarne Klausen, ph.d., dr.odont. Kongensgade 89 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 70 45 E-mail: parodont@esenet.dk www.parodont.dk Brædstrup Implantat Center Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Lone Sander, ph.d. Mette Kjeldsen, ph.d. Mette Rylev, ph.d. Store Torv 6, 3. 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 http://tdl-storetorv.dk Rikke Wedell Nielsen Tandlægerne Løgstør Bredgade 1 9670 Løgstør Telefon: 98 67 18 55 tandlaegernebredgade1@os.dk Henvisninger modtages for generel parodontitis behandling, parodontitis kirurgi med og uden knogle regeneration, periimplantitis.

Sjælland Jan Bjerg Andersen Kaveh Golestani Mats Christiansen Mikrobiologiske test, kirurgisk laserassisteret parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kongens Nytorv) 1100 København K Tlf: 33 12 24 21/Fax: 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk Steen Jørgen Skov, ph.d. Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: klinik@sd-dental.dk www.sd-dental.dk Kirsten Alberg CentrumKlinikken Tinggade 1 4100 Ringsted Tlf.: 57 61 00 86 E-mail: post@centrumklinikken.dk www.centrumklinikken.dk Peter Røgind Frederiksborggade 4, 1360 københavn k, 33 13 10 01 roegind@roegind.dk Tandklinikken Ravn Nørregade 9 og Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 65 25 09 – 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

Kollegiale henvisninger | SERVICE

PROTETIK Fyn Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Jylland Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik

Sjælland Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

RODBEHANDLING Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2. 1620 København V Tlf. 33 24 79 33 mail@tandlaegerne-bruun.dk

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 Udelukkende endodonti j.buchgreitz@gmail.com Kenneth Jordy Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K. Tlf. 33 12 24 21 E-mail: kongensnytorv@ colosseumklinikken.dk kj@colosseumklinikken.dk Thomas Harnung M. D. Madsensvej 9, 1. 3450 Allerød www.endo-henvisning.dk Tlf. 48 17 27 16 Ortograd endodonti Otto Schmidt Store Torv 18 8000 Århus C E-mail: info@ottoschmidt.dk www.ottoschmidt.dk Ortograd – og kirurgisk endodonti Sune Demant Pedersen c/o Marianne Holst-Knudsen Engløbet 8, 2730 Herlev Tlf: 44 94 16 16 www.herlevtandlaegerne.dk

Søren Grønlund dinTANDLÆGE Fyrvej Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf: 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk Thomas Hedegaard Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 E-mail: henvisning@storegade3.dk www.thomas-hedegaard.dk Ortograd og kirurgisk endodonti Tom Lykke Gregersen Perlegade 13 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 84 42 www.perletand.dk Kasper Holm-Busk Klinik: Birgitte Emborg Hersegade 7E 4000 Roskilde Tlf. 46 35 12 07 E-mail: info@emborg.nu www.emborg.nu Vitus Jakobsen Tandlægerne Det Gule Pakhus Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: info@tdgp.dk www.tdgp.dk

Mads Juul Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 henvisning@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Sune Demant Pedersen Amager Tandklinik Amagerbrogade 175, 1. sal 2300 København S Tlf: 32 55 13 00 www.amagertandklinik.dk mail@amagertandklinik.dk

ÆSTETISK TANDPLEJE John Orloff Hausergaarden Æstetik * eget dental lab. Se under behandlingscentre www.hausergaarden.dk Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 E-mail: kongensnytorv@ colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk pl@colosseumklinikken.dk Nicolai Yde Klinik for æstetik, implantater og rekonstruktion Hovedvagtsgade 4 1103 Kbh. K Tlf. 33 14 62 78 E-mail: klinik@nicolaiyde.dk www.nicolaiyde.dk

373 |

SERVICE | Stillinger

STILLINGSANNONCER Henvendelse angående

Billetmrk.-annoncer:

Ansættelseskontrakter for

Privat ansatte tandlæger har

rubrikannoncer:

Ekspeditionsgebyr kr. 375,-

ansatte tandlæger:

ingen gældende overenskomster,

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

+ moms.

Ifølge loven skal du som ansat

men når du bruger Tandlæge-

have en ansættelseskontrakt, der

foreningens standardkontrakter,

Stillingsopslag i udlandet

beskriver alle relevante forhold for

bliver lovens betingelser opfyldt.

modtages ikke under billetmrk.

ansættelsen.

Kontakt altid Tandlægeforeningen,

Stillinger søges kr. 25,75 pr. spaltemm.

Sidste frist for indrykning af

Offentligt ansatte tandlægers

Læs mere om ansættelseskontrak-

Køb og salg kr. 26,75 pr. spaltemm.

rubrikannoncer:

ansættelseskontrakt skal henvise

ter på Tdlnet.dk

Brugtbørsen kr. 22,50 pr. spaltemm.

TB 5 2017: 5/5

til den relevante overenskomst,

Farvetillæg 10 % + moms. Bureaupro-

Udkommer: 27/5

mens lønnen som regel vil fremgå

vision ydes ikke for annoncer indrykket

TB 6 2017: 7/6

af en særskilt lønaftale. Lønaftalen

gennem bureau.

Udkommer: 24/6

indgås af Tandlægeforeningen

e-mail: ta@tdl.dk Pris: Stillingsopslag kr. 34,75 pr. spaltemm.

inden du skriver kontrakten under.

efter aftale med dig.

Få 50 % i rabat på din jobannonce i Tandlægebladet ved også at indrykke en annonce på dentaljob.dk

374 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

Stillinger | SERVICE

STILLINGER TILBYDES Offentlig ansættelse

Udvikling og samarbejde Det er mit job

job.rn.dk - i gode hænder

Uddannelsesstilling Specialtandlæge i tand-, mundog kæbekirurgi Kæbekirurgisk afdeling, Aalborg Universitetshospital Ved Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetssygehus er en videreuddannelsesstilling til specialtandlæge i tand-, mundog kæbekirurgi ledig til besættelse pr. 1. august 2017. Stillingen er en 5-årig blokansættelse, hvor af 1 år af uddannelsen foregår ved Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling på Århus Universitetshospital. Vi tilbyder en stilling i en udviklingsorienteret afdeling med et engageret personale. Ved ansættelsen vil der blive lagt vægt på interesse for klinisk orienteret forskning indenfor fagområdet. Løn og ansættelsesvilkår iht. gældende overenskomst. Yderligere oplysninger (herunder stillings- og funktionsbeskrivelse) kan indhentes hos: Ledende overtandlæge Janek Dalsgaard Jensen, tlf. 9766 2796 eller e-mail: jdj@rn.dk, eller uddannelsesansvarlig overtandlæge Thomas Jensen, tlf. 9766 2795 eller e-mail: thomas.jensen@rn.dk. Ansøgningsfrist: Mandag den 15. maj 2017. Der vil blive indkaldt til ansættelsessamtaler i uge 24, 2017. Ansøgninger modtages elektronisk via Region Nordjyllands jobportal. Hent mere information på www.aalborguh.rn.dk

Uddannelsesstilling som specialtandlæge i Tand-, Mund og Kæbekirurgi Ved Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Aarhus Universitetshospital er en uddannelsesstilling ledig til besættelse pr. 1. august 2017 eller snarest herefter. Afdelingen har et godt arbejdsklima og et fantastisk uddannelsesmiljø. Du vil få en bred og spændende uddannelse indenfor hele det kæbekirurgiske område. Så har du mindst 2 års klinisk erfaring og lyst til kirurgi, så send din ansøgning til os! Stillingen er en 5-årig blokansættelse, hvoraf seks måneder foregår på Aarhus Tandlægeskole og 1 år på Aalborg Universitetshospital. Du skal indgå i en 4- eller 5-skiftet forvagt i form af tilkaldevagt fra hjemmet. Løn og ansættelse efter overenskomst for tandlæger. Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest. Målbeskrivelsen for uddannelsen kan findes på www.sst.dk. Læs mere om vores spændende afdeling på www.kaebekir.auh.dk Har du brug for flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte uddannelsesansvarlig overtandlæge, Jytte Buhl på 78 46 15 30 eller jyttbuhl@rm.dk Sidste ansøgningsfrist: Mandag den 15. maj 2017. Ansættelsessamtaler bliver afholdt i uge 24, 2017. Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Søg et job med hjerne og hjerte på midtjob.dk

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

375 |

SERVICE | Stillinger

STILLINGER TILBYDES Privat ansættelse

HIGH END PRAKSIS SØGER SAMARBEJDSPARTNERE TIL GENERATIONSSKIFTE En veldrevet klinik med godt 2000 aktive patienter. Hurtig overtagelse af den bestemmende indflydelse, men fortsat samarbejde med nuværende ejer. Overtagelse af 260 m2 bolig ugeneret, men i tilknytning til klinikken. Hjælp med finansiering af overtagelsen.

Billetmrk. 463 Modtager tandlægebladets redaktion

Som ledig får du nedsat kontingent. Så husk at kontakte Tandlægeforeningen, hvis du bliver arbejdsledig

STILLING SOM KONSULENT VED TANDSKADEANKENÆVNET Grundet stigning i sagsantallet søger Tandskadeankenævnet en fagligt og teoretisk velanskrevet Tandlæge til funktionen som odontologisk konsulent til besættelse snarest. Konsulenten indgår i sekretariatsbetjeningen af Tandskadeankenævnet. Den væsentligste arbejdsopgave er at vurdere og afgive skriftlige udtalelser i sager, der skal afgøres af Tandskadeankenævnet. Sagerne vurderes og afgøres efter lov om klage- og erstatnings adgang inden for sundhedsvæsenet. Det er en forudsætning, at konsulenten er bredt velfunderet inden for samtlige odontologiens områder og har et indgående kendskab til anerkendte behandlingsmetoder. Det er ikke et krav, men en fordel, hvis konsulenten har erfaring fra undervisning og/eller videnskabeligt arbejde. For yderligere oplysninger om tandlægefaglige krav kan der rettes henven delse til professor Palle Holmstrup på telefon 35 32 66 90 eller lektor, ph.d., dr.odont. Lene Baad-Hansen på telefon 51 40 19 84 Konsulenten har mulighed for at deltage i nævnsmøderne, men det er ikke et krav for at bestride stillingen. Eventuel deltagelse i møder vil være indeholdt i den aftalte honorering. Der afholdes i gennemsnit 16 møder om året på Svanemøllevej 85. Af hensyn til sagsbehandlingstiden forventes som udgangspunktet faste leveringsfrister for indgivelse af vurderingerne på ca. 2 uger. Honorering vil ske ved en fast månedsløn efter nærmere aftale. Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til formanden Henrik Nielsen på telefon nr. 35 45 63 58 eller direktør Mette Heegaard, Tandlægeforeningens Praksisforsikring på telefon 39 46 00 80.

Ansøgningsfrist senest mandag, den 15. maj 2017, kl. 12.00 på web@tsan.dk. Ring på 70 25 77 11, eller send en mail til tdl@tdl.dk

376 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

Stillinger | SERVICE

Er du tandlægen, der kunne tænke dig en karriere inden for tandretning, med vægt på æstetikken, så har vi den ultimative karrieremulighed til dig SMíLEDESíGNS er en af landets førende klinikker, der tilbyder kosmetisk tandretning af højeste kvalitet. Vores vigtigste målsætning og ambition er, at give flere mennesker et skønt smil uden bekymringer, hvor kvalitet, service og indsigt i kundens behov er nøgleord for den måde, vi driver vores virksomhed på. Vores arbejde omfatter kosmetisk tandretning med Invisalign; et revolutionerende system til æstetiske behandlinger inden for tandretning, da behandlingen foregår med næsten usynlige skinner. Invisalign har med stor succes givet nye smil til over 4 millioner mennesker i hele verden, og i Danmark har SMíLEDESíGNS allerede igangsat over 500 behandlinger med Invisalign. På denne baggrund er SMíLEDESíGNS også branchens hurtigst voksende virksomhed i Danmark når det kommer til tandretning med Invisalign. Med vores unikke position i markedet, og tætte samarbejde med Align Technology, som er det børsnoterede amerikanske selskab bag Invisalign, har vi ambitioner om at blive landsdækkende og den største udbyder af Invisalign inden for få år. Vi er derfor i fuld gang med at opstarte filialer i hele landet.

På denne baggrund søger vi en tandlæge, der skal indgå i et tæt samarbejde med SMíLEDESíGNS’ faglige chef, tandlæge Claus Rislin, og vores specialist i London, Dr. Raman Aulakh - Specialist Orthodontist & Director for SAFE Ortho Ltd, som er SMíLEDESíGNS’ internationale samarbejdspartner. For at være den rette ansøger skal du være indstillet på, at du som tandlæge fremover ikke længere skal lave almindeligt tandlægearbejde. I denne stilling vil dit fokus være på at skabe smukke og æstetiske smil med Invisalign, som kræver faglig kompetence og dedikation, men du skal kunne diagnosticere potentielle behandlingskrævende tandbehandlinger, som et supplement til tandretningsprocessen. Vi søger derfor en tandlæge til vores SMíLEDESíGNS team, som er passioneret omkring at skabe flere skønne smil i Danmark, men som også er målbevidst og ambitiøs, og derfor deler vores ambition om at blive landets førende klinik inden for kosmetisk tandretning. Hvis ovenstående lyder som et godt match for dig, kan vi tilbyde et job, som indeholder store udviklingsmuligheder, hvor du kan være med til at præge retningen for din stilling. I jobbet til du få indflydelse, og vi værdsætter en person, som godt kan lide at tænke nyt og optimere den måde, vi arbejder på. Vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår for den rette kandidat. Lyder jobbet som noget for dig, så send en skriftlig ansøgning til cbrandgaard@searchogco.dk. NB! Kun ansøgninger med foto og CV vil komme i betragtning.

Har du spørgsmål til stillingen og jobindhold, er du velkommen til at kontakte tandlæge Claus Rislin på mail: claus@smiledesigns.dk eller telefon: +45 33152033. Vi vil løbende indkalde potentielle kandidater til samtale indtil vi finder den rette til jobbet.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

377 |

SERVICE | Stillinger

QUICKANNONCER Gå ind på Dentaljob.dk og se alle aktive jobopslag

Klinik i Greve engageret og dygtig tandlæge

Godt Smil søger tandlæge til Esbjerg

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8696

Klinik i Gentofte søger kompetent og humørfyldt tandplejer på deltid Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8700

Tandplejen Sønderborg Kommune søger tandplejer Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8706

Ambitiøse tandplejere med flair for salg søges til SMíLEDESíGNS i vores Ribe og Københavner filialer Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8719

Tandlæge søges til klinik Højslev Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8721

Dygtig og selvstændig tandplejer søges til klinik i hjertet af Fredericia Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8734

Tandlægerne Enghave Plads 6 søger tandlæge Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8735

Quick nr. 8709 SMíLEDESíGNS søger tandlæge

Tandlæge søges til velrenommeret klinik i Nykøbing Mors Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8710

Tandplejer søges til Omsorgstandplejen i Odense Kommune Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8713

Tandplejer søges til klinik i hjertet af Østerbro Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8716

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Lyngetand søger en tandplejer

378 |

Quick nr. 8741

Klinik i Søborg søger tandplejer

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8738

Kompetent og humørfyldt tandplejer til skøn klinik i hjertet af København

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8717

Quick nr. 8737

Klinik i Viby søger dygtig tandplejer

Tandlæge søges til klinik i Middelfart

Godt Smil søger tandlæge til Silkeborg

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8743

Quick nr. 8745

Quick nr. 8718

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

Stillinger | SERVICE

Kvalitetsbevidst og ambitiøs tandlæge søges til klinik i Kolding

Klinik i Tønder søger tandlæge Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8746

Engageret tandplejer søges til klinik i Hillerød Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8747

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8757

Tandlinikassistent-elev søges til Strandvejens Tandklinik i Taastrup Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8758

Vil du faglig udvikling? (evt. implantater?) Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8748

Dygtig og alsidig tandplejer til tandklinik i København Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8749

Tandplejen i Ballerup Kommune søger to tandlæger Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8750

Amager Tandplejecenter på Tårnby Torv søger ny klinikassistent? Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8751

Tandplejer søges til Strandvejens Tandklinik i Taastrup Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8752

TandCity, Østerport station søger Tandlæge Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8753

Distriktsleder til Tandplejen, Silkeborg Kommune Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Tandlægevikarer til Silkeborg Kommune Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8759

Fuldtidsstilling som Tandlæge hos Tandlægerne på Frederiksberg Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8771

Klinik i Søndersø søger tandlæge Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8774

Talentfuld Tandplejer til Schiffs i centrum af Slagelse Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8775

leder af Aarhus Universitets tandfaglige klinikker søges til nyoprettet stilling Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8777

Barselsvikar søges snarest til klinik i Bjerringbro Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8781

Tandplejer i Roskilde ca 37 timer/uge

Quick nr. 8755

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8782

Tandlægevikar til Vesthimmelands Kommunale Tandpleje

Klinik centralt beliggende i København søger tandlæge evt. med henblik på kompagniskab

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

Quick nr. 8756

Quick nr. 8784 |

379 |

Det komplette implantat workflow - nemt med èn software

At lede en implantat planlægning frem til praktisk kirurgisk niveau er nu nemmere end nogensinde. Lige fra optagelsen til implantat planlægning og ”guide” design. Alle workflowets trin kan enkelt styres og færdiggøres i Planmeca Romexis® software. Slutteligt skabes ”guiden” nemt og præcist med Planmeca Creo™ 3D printeren.

Plandent Jydekrogen 16, 2625 Vallensbæk Telefon 43 66 44 44

Dentronic Sommervej 9, 8210 Aarhus V Telefon 86 10 41 22

www.planmeca.com

Køb og salg | SERVICE

KØB OG SALG

Dental Consult ApS v/ Ken Kürstein Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er: • Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter

Klinikformidling · Klinikdrift - fokus på optimering · Salg af klinik - individuel rådgivning · Køberrådgivning - fra tanke til køb · Livslang sparring · Besøg os på www.klinikformidling.deloitte.dk Mere end 2.000 tandlæger og læger benytter Deloitte i Danmark.

Per Freitag - +45 30 93 47 51 - pfreitag@deloitte.dk

Kurser året om för hela yrkeslivet andvården.

www.tandlakarforbundet.se

Välkommen till höstkurserna!

Tandlaegebladetapril 2017.indd 1

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

2017-04-06 12:30:44

381 |

SERVICE | Leverandørhenvisninger

LEVERANDØRHENVISNINGER Henvendelse angående

Rubrikannoncerne er delt op i

leverandørhenvisninger:

følgende hovedgrupper:

Michael Jessen hos DG Media på

Advokater • Banker • Dental

michael.j@dgmedia.dk og

laboratorier • Hygiejne •

tlf. 33 70 76 45

Instrumenter • Klinik- og kontor-

Pris: kr. 20,75+ moms pr. spalte-mm.

inventar • Klinikudstyr • Kompres-

Farvetillæg + 10%.

sorer • Rengøring • Revision •

Standardannonce kr. 300,- pr. gang.

Service & reparation • Tandpleje-

Der faktureres for et halv år ad gan-

midler • Vikarservice • Øvrige

gen den 1. juni og den 1. december.

holck-andersen & tyge sørensen

niels gade advokat (H)

PARTNER, ADVOKAT

DENTAL

Vi skaber smil hver dag

FASTPROTEKTIK • IMPLANTAT LØSNINGER • TRIOS READY Købmagergade 5 · 1150 Kbh. K · Tlf. 33151780 · www.flugge-dental.dk

www.supradent.dk

Lou Advokatfirma att: Adv. Carsten Jensen Østergrave 4, 8900 Randers

HYGIEJNE

Dentalopvaskemaskiner

Tlf. 70 300 500

Safe Sterilization ApS

cj@louadvokatfirma.dk

Strandagervej 27, 4040 Jyllinge

nyhavn 6 ∙ dk ∙ 1051 kBh k tlf: 33 11 93 13 ∙ M: ng@adv-nyhavn.dk

Mette Neve

FLÜGGE

DENTALLABORATORIE ApS. Nørre Farimagsgade 33, 1.th., 1364 København K. Tlf. 4587 0123

ADVOKATER AdvokAtfirmAet

Storkøbenhavn

Tlf. 70 23 13 13 • Fax 70 23 12 13

Erhvervsvej 2 2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00 Fax 43 27 15 09 www.miele.dk

M: + 45 50 74 41 73 neve@clemenslaw.dk www.clemenslaw.dk

Advokat Martin Hector Erhvervsret, virksomhedsoverdragelse, herunder praksisoverdragelser, generel selskabsret og ejendomshandler. Indiavej 1, 2100 København Ø, tlf. 33155050, e-mail mh@hps-law.dk, www.hps-law.dk

til rengøring og desinfektion af dentalinstrumenter Projektering, salg og service af opvaskeanlæg

KLINIKUDSTYR – INDRETNING – INVENTAR

al Perfectio git n Di

Rectus ApS Engtoften 11-13 8260 Viby J. info@rectus.dk www.rectus.dk

Jydekrogen 16 · 2625 Vallensbæk Tlf. +45 2041 5254 · Fax +45 4615 5248 www.planmeca.com

DENTALLABORATORIER Midtjylland Fugl Speciallaboratorium ApS Støbte stel Mejsevej 3 Lichtenbergsgade 1 8700 Horsens Tlf. 75 40 62 15 88 80 30 41

Fugl

Nordjylland Aalborg Vesterbro 72, 9000 Aalborg Tlf. 98 12 53 88

Roskilde Orto-Teknik Aps Tlf. 46 32 09 69, Fax 46 32 09 89 www.rot.dk, info@rot.dk

382 |

Revision. Skat. Rådgivning. Revision. Skat. Rådgivning.

Sjælland Algade 27, 1. sal, 4000 Roskilde

REVISION – ADMINISTRATION

Dentallaboratorium ApS

www.pwc.dk/tandlaege

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

Leverandørhenvisninger | SERVICE

Revisionscentret for læger og tandlæger

Et stærkt alternativ! Tlf. 87101930 · Fax 86423795 · proloen@proloen.dk · www.proloen.dk

Revisorerne: Minna Hartvig Kaj T. Jensen

Vesterbrogade 69 tv. 1620 København V Tlf. 33 31 17 00 Fax 33 29 72 00 III

SERVICE & REPARATION GOD SERVICE ER ET SPØRGSMÅL OM TRYGHED OG TILLID! Autoriseret service af Heka, Sirona, KaVo og Planmeca Røntgenautorisation Klinikindretning CEREC CAD/CAM-systemer

Fiskers Dental Service A/S Broenge 1-9 · 2635 Ishøj · Tlf. 43611844 www.fiskers-dental.dk

VIKARSERVICE +DEN LILLE TANDFE VIKARBUREAUET FOR KLINIKASSISTENTER OG TANDPLEJERE • Erfarne klinikassistenter og tandplejere • TryB4Hire • Rekruttering • Dækker hele Danmark

Eurocard Tandlæge ann.

Kontakt os på 70 20 40 24 info@denlilletandfe.dk

07/0

Læs mere på: denlilletandfe.dk

Eurocard til reduceret pris Som medlem af Tandlæge foreningen kan du få Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en særlig attraktiv pris. Ring til Tandlægeforeningen på 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

Vikarbureauet for klinikassistenter • Landsdækkende Vikarservice • Nu også for Tandplejere • Lidt billigere • Ring fra kl. 6.00 på tlf. 46 73 30 60

TePe – Dansk Tandprofylakse

www.vikartoteket.dk

Staktoften 8, 1. 2950 Vedbæk Tlf. 33 24 34 13

Eurocard, Park Holst Allé 292 Vej 5, Eurocard, H.J. 2605 Brøndby,www.eurocard.dk www.eurocard.dk 2605 Brøndby,

E-mail: dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk www.dansk.tandprofylakse.dk Tandbørster og tandstikkere

TANDPLEJEMIDLER Curaden Scandic ApS Theilgaards Alle 5 4600 Køge Tlf. 70 26 81 70 info@curaden.dk www.curaden.dk

ØVRIGE

DENTAL + LEASING FINANSIERING gninvigdårsesledeL

HINGE Ledelsesrådgivning egniH lidoB røtkerid .mdA

75 79 89 02 54 + .flt Fra kontakt til kontrakt fåhdage un.egnipå h@ b bh@hinge.nu • Telefon +45 20 98 97 57 www.hinge.nu • LinkedIn / Bodil Hinge HINGE har bistået ågE 0528 med A 00fremskaffelse 1 jevjøhstrojH af draagpuriV unet .egstort nih.antal wwwtandlægeklinikker markedets skarpeste finansieringspriser og vilkår. Ring eller send en e-mail, når det gælder investeringer i klinikkens dentale udstyr, indretning og it-systemer.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 4

383 |

SAMFUND NY START & ARBEJDSLIV

” Salget er den bedste måde at fremtidssikre HELLE BREMER / 51 ÅR Fra klinikejer af Tandlægerne Brøndsted & Bremer til ansat tandlæge hos Tandlægerne Berthelsen & Valdimarsson

Hvorfor fusionere to klinikker? – Salget er den bedste måde at fremtidssikre. Vores tandlægepraksis er slidt, og der er ingen mulighed for at udvide. I den nye klinik bliver vi syv behandlere, og vi får mulighed for at tilbyde patienterne mange flere specialfunktioner. Det ville ikke have været muligt, hvis det kun havde været os. Du er kun 51 år og har masser af tid tilbage på arbejdsmarkedet. Hvorfor fortsætter du ikke som klinikejer? – Vi har været kollegaer i 25 år og kompagnoner de sidste 15, og jeg ville ikke have mod på at starte forfra med en ny. Derudover har vi en ældre klinik, og det ville kræve store investeringer, hvis jeg skulle fortsætte selv. Og hvad hvis jeg blev syg? Med den nye klinik fremtidssikrer vi vores patienter. Der er mulighed for, at klinikken kan køre hele tiden, så der altid bliver taget ordentligt vare på vores patienter. Hvilken betydning har det, at Kim og Erling er af en yngre generation af tandlæger? – De har en nyere uddannelse, hvilket betyder, at de kommer med nyere indgangsvinkler og viden. Selvom vi følger med, skal man virkelig være på dupperne. De er to unge mennesker med fuld fart på, antennerne ude og videreuddannelse i udlandet. Det giver ny og mere inspiration. En yngre klinik gør det også nemmere at opfylde kravene fra Sundhedsstyrelsen. En ældre, nedslidt klinik kræver bare mere vedligeholdelse. Den klinik, vi rykker over i, er helt ny, hvilket gør den nem at renholde, nem at arbejde med og nem at vedligeholde. Er der noget, du kommer til at have svært ved i forhold til din nye rolle som ansat? – I sidste uge ringede én af pigerne og havde brug for at få fri. Jeg gik straks i gang med at tænke over, hvem jeg kunne kontakte. Men det er ikke min hovedpine længere. Før var jeg konstant på med hensyn til opdateringer af det administrative – nu behøver jeg ikke engang læse det. Jeg følger stadig med, men det gør mig glad, at jeg kan lægge tingene fra mig og sige farvel, når den sidste journal er skrevet kl. 17. Omsorgen for sine kollegaer holder aldrig op, men det administrative er lagt væk. Hvad kommer til at være den største udfordring i fusionen af de to klinikker? – Den største udfordring bliver ikke de nye chefer, nye ansigter eller andre ledelsesprincipper, men det at vi bliver mange flere. Vi har været en lille familie med 3-4 patienter siddende i venteværelset. Nu får vi omkring 15. Folk kommer til at vandre ind og ud, både behandlere og patienter. Det kommer til at blive en helt anden verden. Lidt ligesom Københavns Hovedbanegård.

| 384 |

TANDLÆGEBLADET 2017 2017 | 121 | 121 NR. |2NR. 4 TANDLÆGEBLADET

FOTO: RED STAR

CV: 1991: Uddannet fra Tandlægeskolen 1991-2002: Ansat tandlæge hos Poul Brøndsted 2002: Klinikejer af Tandlægerne Brøndsted & Bremer 2017: Solgte klinikken til Tandlægerne Valdimarsson & Berthelsen

TEKST: SOFIE KATRINE JOHANSEN

» Det kommer til at blive en helt anden verden

Klinikrejser for dig og dine medarbejdere

Vi tilrettelægger alt, så I kan koncentrere jer om at opleve. Kontakt OurWorld på: info@ourworld.dk eller på telefon 9742 5040. Nupark, 7500 Holstebro Kontoret er åbent på hverdage mellem 9.00-16.00.

OPLEV NÆSTE GENERATION

AF 3D RØNTGEN! Kom og se den på Scandefa

120kV

Knivskarpe billeder – hver gang!

Dækker alle dine behov Planmeca Viso dækker alle dine behov for røntgenoptagelser. Du får 3D optagelser lige fra Ø3 x 3 cm til Ø30 x 30 cm. Planmeca Viso dækker hele det maxillofaciale område i én optagelse uden sammensætning af billeder. 2D optagelser er også muligt. TM

Bedre 3D behandlingsplaner Tag skarpe og detaljerede fotos fra fire kameraer indbygget i sensoren. Kombinér dine foto med modelscans af patienten og få en langt bedre 3D behandlingsplan. Skarpe billeder med høj kontrast Når du har udfordrende cases, sikrer Planmeca Visos 120kV røntgenhoved dig en optimeret billedkvalitet med reduktion af artefakter og høj kontrast. TM

Undgå uskarpe billeder Med Planmeca Visos software CALM, får du skarpe billeder hver gang – også selv på patienter, der bare ikke kan stå stille! TM

Ring til os på 43 66 44 24, hvis du har brug for hjælp eller har spørgsmål til noget af dit udstyr.