Tandlægebladet 7 - 2019 by Tandlaegebladet

T TANDLÆGEFORENINGENS MEDLEMSBLAD DANISH DENTAL JOURNAL N°07

∕

JULI 2019

∕

#123

Primære tænder Restaurering Holdbarhed Early childhood caries Fluoridlak Ankylose Segmentosteotomi Ludwigs angina

Skru ned for tidsforbruget og op for effektiviteten

Elektronisk førstehjælp til klinikken

Spar kr. 15.500,og få installeret begge moduler i aug/sep til kr. 0,-*

Skru ned for tidsforbruget og op for effektiviteten med al dentes moduler Elektronisk bogføring og Fakturabetaling. Elektronisk bogføring

Sikker og hurtig fakturabetaling

Elektronisk bogføring gør det lettere for dig at håndtere dine fakturaer. Tandfaktura.dk konverterer dine papirfakturaer til elektroniske filer og tager hånd om fakturaerne – hele vejen fra modtagelse til bogføring. Det eneste, du skal gøre, er at godkende eller afvise fakturaerne elektronisk, inden de klargøres til bogføring i al dente.

Med al dentes betalingsmodul kan du sikkert og nemt betale dine leverandører og spare tid på indtastning af betalinger i netbanken. Du kan nemt og hurtigt finde betalinger i al dente og sende dem elektronisk til netbanken i én fil. Når betalingerne er godkendt i banken, bogføres betalingen automatisk i al dente.** Fakturabetaling kr. 250,- pr måned

Elektronisk bogføring kr. 250,- pr måned + tandfaktura.dk

Ring og hør mere på 87 68 16 39 eller support@aldente.dk

*Tilbuddet er gældende til og med 30. september 2019. **Fakturabetaling via Bankconnect.

Nordenta A/S | Nydamsvej 8, 8362 Hørning · Suensonsvej 3, 8600 Silkeborg · Naverland 11, 2600 Glostrup | Tlf. 87 68 16 11 · www.nordenta.dk

T ∕ indhold

REDAKTION Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont. Ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør nef@tdl.dk

Gitte Almer Nielsen Administrerende redaktør gan@tdl.dk

Anne Burlund Redigerende journalist abu@tdl.dk

Bjarne Klausen Tandlæge, dr.odont. Faglig konsulent

Louise Bolvig Hansen Studentermedhjælp lbh@tdl.dk

FAGREDAKTION Flemming Isidor Professor, dr.odont.

Palle Holmstrup Professor, dr.odont.

Lise-Lotte Kirkevang Professor, ph.d.

”Hvis man giver, får man igen” Mød Jette Møller, der er frivillig mentor for to unge tandlæger fra Nepal og Egypten

VIDENSKABELIGE PANEL Lisa Bøge Christensen, Lene Baad-Hansen Erik Dabelsteen, Jon E. Dahl, Ellen Frandsen Lau, Dorte Haubek, Anne Havemose-Poulsen, Palle Holmstrup, Flemming Isidor, Siri Beier Jensen, Mats Jontell, Lise-Lotte Kirkevang, Björn Klinge, Anne Marie L. Pedersen, Jesper Reibel, Søren Schou, Gunvild V. Strand, Svante Twetman, Ann Wenzel

602

MANUSKRIPTVEJLEDNING Videnskabelige manuskripter sendes til den faglig-videnskabelige redaktør på nef@tdl.dk. Find i øvrigt Tandlægebladets manuskriptvejledninger på Tandlægebladet.dk under menupunktet “Om Tandlægebladet”.

ANNONCER Stillingsannoncer og kollegiale henvendelser: Marketingkoordinator Tina Andersen ta@tdl.dk Produkt- og leverandørannoncer varetages af DG Media +45 70 27 11 55, epost@dgmedia.dk, www.dgmedia.dk

UDEBLIVER TANDLÆGEBLADET? Ved adresseændring, udeblivelse mv. skriv til tblevering@tdl.dk eller kontakt medlemsregistreringen på +45 70 25 77 11

UDGIVER Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 Kbh K Tandlægebladet udkommer 12 gange årligt Distribueret oplag pr. nummer: 6.138 Medlem af Danske Medier ISSN: 0039-9153

LAYOUT OG GRAFISK PRODUKTION Rikke Reimann (AD) vahle+nikolaisen (layout og tryk)

Det skal du være opmærksom på ved AK-behandling, INR-måling, oralkirurgiske indgreb og mulig blødning

607

Effekten af fluoridlak på cariesudvikling hos børn med høj cariesrisiko

FORSIDE Foto: Jeppe Carlsen

572 542

Videnskab & klinik

D U R B D N I Omfattende indbrud og tyveri på tandklinikker over hele landet

596 Guide:

Sådan opdager du sagittale afvigelser i tide

594

558 Chisini LA, Collares K, Cademartori MG, de Oliveira LJC, Conde MCM, Demarco FF, Corrèa MB Restaurering af primære tænder: en systematisk oversigt over holdbarhed og årsager til svigt 572 Paek AE, Li Y, Wang Z, So P, Janal MN, Herman NG, Hopkins A, Chinn C Cariesudvikling efter intensiv behandling med fluoridlak hos småbørn med høj cariesrisiko 580 Kristjánsdóttir K, Thesbjerg K, Rosbjerg LS, Ingerslev J Ankyloseret incisiv i infraposition behandlet med segmentosteotomi 586 Azarmehr I, Buch-Rasmussen F, Mohamed A, Thygesen T Ludwigs angina – En livstruende tilstand 592 Selvtest

Fast stof

Leder 544 Update 546 Voxpop 552 Medlemsservice 610 Ny Start 628 Læs mere på tandlægebladet.dk eller følg os på facebook, og få faglige nyheder, guides og tips

Ny Start ”Jeg hader at operere med en sidste salgsdag” 74-årige Karin Bodil Schmidt Juhl har solgt sin klinik, men fortsætter med at arbejde

∕

2019

∕

123

∕

628 543

T ∕ leder

Velkommen til de nye tandlæger

544

Vi har hårdt brug for jer både i den kommunale tandpleje og i privat praksis

ske årsager. Fra Tandlægeforeningens side arbejder vi fortsat på at få oprettet en turnusordning til gavn for de nye kandidater og for tandsundheden. I nye tandlæger er eftertragtede. Vi har hårdt brug for jer både i den kommunale tandpleje og i privat praksis. En undersøgelse fra Tandlægebladet viser, at 85 % af jer allerede har fået job inden afsluttende eksamen, og resten følger sikkert hurtigt efter. For vi har mangel på tandlæger navnlig udenfor de store byer. Prognoser fra Sundhedsstyrelsen viser, at det kun bliver værre i de kommende år. Vi har en stor gruppe ældre tandlæger, som går på pension inden for de næste år, og allerede nu er det svært at rekruttere tandlæger specielt til den kommunale tandpleje. Tandlægeforeningen har brug for jer nye tandlæger som en del af det faglige fællesskab. Som forening har vi brug for nye kræfter og nye måder at se verden på. Vi er i gang med at diskutere en ny model for fremtidens voksentandpleje, og Tandlægeforeningen har sat gang i udviklingen af en vision for den optimale tandsundhed i Danmark. Undersøgelsen fra Tandlægebladet viser også, at I som tandlægekandidater har nye værdier og ser anderledes på jobbet som tandlæge. I vægter fx et godt arbejdsmiljø og faglig udvikling og sparring meget højere end lønforholdene. Det lyder spændende og er vigtige input, når der skal udvikles. Derfor håber jeg, at I vil tage aktivt del i Tandlægeforeningen og deltage i diskussionerne om fremtidens udfordringer og løsninger. Velkommen til jobbet som tandlæge – velkommen til Tandlægeforeningen. ♦

SUSANNE KLEIST

Formand for Tandlægeforeningen

FOTO: NIELS HOUGAARD

ære nyuddannede tandlæger. Tillykke med en veloverstået eksamen og velkommen til livet som tandlæge. Vi glæder os til at samarbejde med jer både som kolleger i praksis og som medlemmer af Tandlægeforeningen. Jeg deltog selv i dimissionen for nye tandlæger i Aarhus i år, og det var dejligt at se den energi og entusiasme, som stråler ud af alle jer nye kandidater. Det er dejligt, at I er parate til at bidrage med ny viden og nye perspektiver på tandlægefaget. Tandlægeuddannelsen har udviklet sig meget i de senere år. Det er en krævende akademisk uddannelse, og udviklingen af ny teknologi betyder, at kandidaterne skal have både teoretisk og klinisk erfaring indenfor stadigt flere områder. Men samtidig bliver uddannelsen hele tiden udsat for besparelser fra politisk hold, og det betyder, at det er en udfordring at nå at lære det hele. Nyuddannede tandlæger er på mange områder mere vidende og bedre uddannede end os gamle tandlæger. Men den kliniske og praktiske del af tandlægeuddannelsen er blevet skåret ned, og de nye kandidater har behov for mere praktisk erfaring, end de kan nå at få på studiet. Derfor har Tandlægeforeningen foreslået, at der indføres en egentlig turnusuddannelse på et år for nyuddannede tandlæger. Turnusuddannelsen vil være en markant forbedring i forhold til den nuværende ordning, hvor man skal arbejde et vist antal timer for at opnå ret til selvstændigt virke. Forslaget er allerede flere år gammelt, og myndighederne er principielt positivt indstillet, men der sker ikke så meget primært af økonomi-

Tilmeld dig og vind … Tilmeld dig vores nyhedsmail og vind et årskort til en af de mange populære forlystelser og seværdigheder i Danmark Tilmeld dig på tandlaegetryghed.dk Vi støtter Tandsundhed uden Grænser

Vi kender tandlægernes behov

T ∕ update

FOTO / MADS CLAUS RASMUSSEN / RITZAU SCANPIX

Ny regering vil mindske egenbetaling på tandpleje for socialt udsatte DEN NYE REGERING med Mette Frederiksen i spidsen vil ”føre en aktiv og ambitiøs socialpolitik og hjælpe de mest udsatte og mennesker på kanten af samfundet”. Det fremgår af det såkaldte politiske forståelsespapir ”Retfærdig retning for Danmark”, som regeringen i slutningen af juni forhandlede på plads med støttepartierne Enhedslisten, SF og De Radikale. Regeringen vil ifølge forståelsespapiret bl.a. fremlægge forslag, der mindsker egenbetalingen ved tandpleje – og helst gør det helt gratis – for de mest socialt udsatte. Hvilke konkrete forslag og hvilke grupper der skal omfattes af forslaget, har regeringen endnu ikke meldt ud. Den daværende socialdemokratiske sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, understregede over for Tandlægebladet umiddelbart før folketingsvalget, at det var en socialdemokratisk kerneopgave at komme den sociale ulighed inden for tandsundhed til livs gennem bedre forebyggelse: – Man kan med stor fordel lade nogle af de mest udsatte grupper fortsætte i kommunal tandpleje og derefter omsorgstandpleje. Der skal ikke være penge mellem tandlægen og den socialt udsatte. Det har vi forsøgt at implementere, da vi sad i regering sidst. Men det er vanskeligt at administrere, så det er ikke kommet ordentligt i spil. Tandlægeforeningens formand, Susanne Kleist, ser frem til at samarbejde med den nye sundhedsminister, Magnus Heunicke, om at komme den store sociale ulighed inden for tandsundhed til livs: – Vi hilser alle forslag om at sænke brugerbetalingen på tandpleje velkomne. Den sociale ulighed viser sig i tænderne, og det kan vi ikke være bekendt i en velfærdsstat som Danmark. Den høje brugerbetaling gør det svært for økonomisk dårligt stillede borgere at betale tandlægeregningen oven i alle de andre udgifter. Ifølge Tandlægeforeningen skal der derfor være fri og lige adgang til tandpleje, eksempelvis ved at øge tilskuddet til socialt udsatte som kontanthjælpsmodtagere, patienter, der er mundtørre pga. sygdom eller medicinforbrug, sårbare unge, økonomisk dårligt stillede pensionister, de hjemløse samt misbrugere.

JA NEJ ELLER

Må jeg sende en patients journal via alm. mail? NEJ! Journalen indeholder personfølsomme oplysninger (helbredsoplysninger) og skal derfor sendes via sikker/krypteret mail.

Ny pjece fra STPS: Ansættelse af sundhedsfagligt personale Styrelsen for Patientsikkerhed udgiver en ny version af pjecen ”Ansættelse af sundhedsfagligt personale”, som henvender sig til private og offentlige arbejdsgivere inden for sundhedsområdet. Pjecen indeholder gode råd og vejledninger om ansættelse af sundhedsfagligt personale og giver overblik over, hvad man bør huske i ansættelsesprocessen.

Tandlægebladet bringer i et af de kommende numre et interview med den nye sundhedsminister Magnus Heunicke. Ansættelse af sun dhedsfagligt personale Juni 2019

546

NINA BOE-HAUGGAARD Privatansat, København

FOTO / PRIVATFOTO

Brug udstyr, som er gennemprøvet

Arranger interne kurser på klinikken. Det kan anbefales både fagligt og socialt. Hos os bliver indholdet af kurserne bestemt ud fra de ansattes ønsker, eller hvis der er nye behandlingsmetoder. Det er en god idé at dele sig op i faggrupper, da man beskæftiger sig med forskelligt arbejde, og derfor vil de forskellige kurser typisk ikke have relevans for alle.

Udnyt den enkelte faggruppes kompetencer bedst muligt. Vi gør meget ud af at bruge kollegaer på tværs af faggrupper. Fx involverer vi vores tandplejere rigtig meget, og det letter arbejdet at kunne bruge hinanden og have et godt samarbejde.

Brug udstyr, som er gennemprøvet, inden du investerer i det, så du ved, det virker. Dermed slipper du for børnesygdomme, hvilket letter hverdagen og gør, at du kan hjælpe patienterne bedst og hurtigst muligt. Panoramarøntgen og CBCTscanner er blot ét af vores redskaber og et eksempel på udstyr, der letter vores arbejde og nedsætter behandlingstiden.

ILLUSTRATION / FREEPIK.COM

Mest læste på

TDlnet Hvor varmt må der være på klinikken? SOMMEREN HAR ALLEREDE BUDT PÅ VARME DAGE – nogle endda med regulær hedebølge og temperaturer over 30 grader. Men hvor varmt må der egentlig være på klinikken ifølge Arbejdstilsynet? Det ville 1.067 af jer gerne vide mere om, hvilket gjorde denne nyhed til månedens mest læste på Tdlnet.dk

1.067 klik ∕

2019

∕

123

∕

Ferielov-FAQ for ansatte tandlæger Hvad betyder den nye ferielov for dig? Hvor meget betalt sommerferie kan du holde i 2020? Og hvor meget ferie indefryses? Få svarene i Tandlægeforeningens FAQ for ansatte tandlæger, der netop er opdateret om den nye ferielov. Læs mere på Tdlnet.dk

547

T ∕ update

Greater Copenhagen Health Science Partners har lanceret et stort projekt om sammenhængen mellem parodontitis og kroniske betændelsessygdomme, der skal lede til bedre behandling af patienterne. Professorerne Peter Riis Hansen og Palle Holmstrup skal drive projektet.

Millionbøde for håndtering af kunde- og personaleoplysninger IDdesign A/S, der står bag kæderne ILVA, IDEmøbler og IDdesign, står til en bøde på 1,5 mio. kr. for manglende sletning af oplysninger om ca. 385.000 kunder. Det fremgår af en indstilling fra Datatilsynet, der også har politianmeldt virksomheden. Læs, hvordan I på klinikken sikrer korrekt håndtering af personfølsomme oplysninger og datasikkerhed på Tdlnet.dk.

Vestsjællands Tandlægecenter kåret til Årets elevplads Vestsjællands Tandlægecenter er blevet kåret til Årets elevplads af EUC og HK/Sjælland. Titlen tildeles for at give klinikassistenteleverne en ”stærk faglig ballast og en exceptionelt god behandling med den rette mængde tillid, frihed og selvstændigt ansvar."

Særlov: Ingen tilskudshjælp til socialt udsatte TF har – igen – på baggrund af en sag fra Bornholm gjort myndighederne opmærksomme på ulighed i behandlingen af socialt udsatte, fordi tandlæger uden for særloven ikke kan hjælpe socialt udsatte med tilskud efter aktivloven.

548

Hvordan skal voksentandplejen fiansieres? OK Som den gamle overenskomstmodel, med samme tilskud

ILLUSTRATION / FREEPIK.COM

Nyt forskningsprojekt skal forbedre behandling af kronikere

Fuldt patientbetalt

Fuldt offentligt finansieret

OK + KR.

21 %

Som den gamle overenskomstmodel, men med et højere tilskud

69 %

Kilde: 1.080 erhvervsaktive medlemmer af Tandlægeforeningen (eksl. studerende).

Hjernen styrer bruksisme ET NYT STUDIE BEKRÆFTER, at tænderskæren ikke skyldes et skævt bid. Det er hjernen, der får kæbemusklerne til at arbejde, og derfor kan stræk- og afslapningsøvelser være bedre end bidskinner og tandslibning. Det siger professor Peter Svensson fra Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet, der står bag studiet. – Når vi kan bevise, at tænderskæren hænger sammen med centralnervesystemet – altså hjernen – er vi også kommet tættere på forståelsen af, hvorfor op mod 20 % af alle danskere skærer eller presser tænder. Og dermed er vi også tættere på en behandling af den ofte smertefulde lidelse, siger han. – For når vi kan vænne hjernen til at skære tænder, kan vi også afvænne den igen, tilføjer professoren, der nu arbejder på at finde en metode til at afvænne hjernen fra at skære tænder.

15%

af danskerne har ikke været til tandlægen i over to år Kilde: YouGov. 1.011 har deltaget i undersøgelsen.

Øjeblik HVEM: Ayah Abdel Rehman og Sevgi Kilic. HVAD: Fejrer deres nye titel som cand.odont. ved dimissionshøjtideligheden for kandidater fra Tandlægeskolen i København HVOR: Københavns Universitets festsal den 27. juni. FOTO PETER HELLES ERIKSEN

∕

2019

∕

123

∕

549

T ∕ update

ILLUSTRATION / JULIE ASMUSSEN

Tandtråd kan indeholde uønskede stoffer TANDTRÅD KAN INDEHOLDE FLUORSTOFFET PTFE, som er bedre kendt under navnet Teflon. Det skriver Forbrugerrådet TÆNK. PTFE gør det bl.a. lettere for tandtråden at glide mellem tænderne, men fluorstoffer kan være problematiske for både sundhed og miljøet. Tandtråd med PTFE er ikke i sig selv problematisk, men effekten af den samlede udsættelse for kemiske stoffer kan udgøre en sundhedsrisiko – den såkaldte cocktaileffekt, skriver TÆNK. Undgå tandtråd med PTFE Kig på indpakningen – den oplyser ofte, hvis tandtråden indeholder PTFE. Virksomheden er dog ikke forpligtiget til at oplyse, om produktet indeholder PTFE. Spørg producenten eller forhandleren direkte, hvis du vil være sikker på, at tandtråden er uden PTFE. Læs mere på www.kemi.taenk.dk

Kilde: Forbrugerrådet TÆNK

Fra Arkivet 1927 Ved Præparation af en Kavitet til immune Flader maa følgende 5 Faktorer nøje overholdes:

1 Udbredelse af Kaviteten til immune Flader for at hindre sekundær Karies

2 Udformning af Kaviteten, saaledes at Voksmodellen ikke forandrer sig, naar den fjernes, men dog saaledes, at Indlægget kan modstaa Tyggetrykket.

3 Fuldstændig Fjernelse af cariøs Dentin

4 Rensning og Polering af Nabotandens Aproximalflade.

Jeg tror aldrig, jeg har set nogen nyde en rejemad så meget MORTEN SCHIØDT Overtandlæge, dr.odont. og kæbekirurg på Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Klinik på Rigshospitalet, på Cancer.dk. Solstrålehistorien om en cancerpatient, som i et år havde levet af blendet mad pga. osteonekrose, men som blev opereret og fik indsat implantater.

550

5 Rette Nabotænderne op i den rigtige Stilling i Tilfælde, hvor disse paa Grund af en total nedbrudt Krone hælder mod hinanden og derved formindsker Mellemrummet.

Tandlægebladet 1927:31;243.

NYHED

LINDRER ISNINGER

KLINISK BEVIST LINDRING PÅ KUN

SEKUNDER

1,2

Den nye Sensodyne Rapid Relief er med sin unikke formulering, designet til at give hurtig og holdbar okklusion af dentinkanalerne. Det giver klinisk dokumenteret lindring på kun 60 sekunder,1,2 ved børstning på de sensitive områder. Sensodyne Rapid Relief giver dine patienter en langvarig beskyttelse mod isninger og derfor en forbedret livskvalitet.* 3,4 For mere information: www.sensodyne.dk *Ved anvendelse to gange daglig Referencer: 1. GSK Data on File 207211. January 2017. 2. Accepted for presentation at IADR 2017, Abstract no: 2635085. 3. Parkinson CR et al. Am J Dent. 2015 Aug;28(4):190-196. 4. GSK Data on File RH01897. Trade marks are owned by or licensed to the GSK group of companies. ©2019 GSK group of companies or its licensor. CHNOR/CHSENO/0003/19

T ∕ voxpop

VoxPop Hvad ville du gøre, hvis du var sundhedsminister for en dag?

552

SVEN RIBER Greve

SØREN ZEDLITZ MIKKELSEN Randers

FLEMMING BEKKER-GREGERSEN Helsingør

Jeg ville tilbageføre nogle af de penge, der er blevet taget fra os. Og ellers som minimum sikre, at tilskuddet ikke bliver beskåret yderligere. Så ville jeg også indføre gratis tandpleje til unge op til 26 år og til socialt udsatte. Mange i disse grupper kommer ikke til tandlæge i rette tid. Det giver en dårlig spiral, hvor problemerne bliver større, jo længere tid der går – og det bliver i sidste ende dyrere og mere besværligt at rette op. Og så ville jeg arbejde for, at vi tandlæger bliver anerkendt for vores viden. Hvis en patient har problemer med tænder og mund, kan det manifestere sig andre steder i kroppen. Og der har tandlæger en unik mulighed for at opdage og forebygge problemer. Så der skal mere fokus på tandlægen som en sundhedsfaglig person – vi er også læger, bare med tænder som speciale.

Jeg tror, det er urealistisk, at der bliver tilført flere midler til vores del af sundhedssektoren, som det er nu. Og da tilskud til behandlingsydelser alligevel er så forsvindende lille, så ville jeg fjerne tilskuddet helt og lægge det over på undersøgelser, forebyggelse og paradentosebehandling. Hvis vi giver fuldt tilskud til forebyggelse, så er det folks eget ansvar, hvis man alligevel skal have lavet en behandling. I forhold til særloven ville jeg se at komme videre. Jeg synes, det er pinligt, at man trækker den så langt. Jeg vil sige det, som det er, at vi ikke prioriterer flere penge til tandsundhedsområdet og nok heller ikke har tænkt at gøre det, når der er andre sundhedsområder, som sikkert trænger mere.

Hvis jeg var sundhedsminister, ville jeg kigge på skævvridningen af sundhedssystemet. Hvorfor skal det være så dyrt at gå til tandlæge, når lægen er gratis? Jeg mener godt, at man kunne betale 50-100 kr. for at gå til læge. Og de penge, man kunne hente dér, kunne man så bruge til tandplejen, så man får delt brugerbetalingen ud over flere sundhedsydelser, og det ikke kun er tandplejen, der trækker læsset. Ved at sænke brugerbetalingen taber vi ikke en masse mennesker på gulvet. Jeg tror ikke på, at hvis noget bare bliver gratis, så bliver det også automatisk bedre. Der skal være en form for selvjustits.

ny viden ∕ T

Læger advarer mod tungepiercing og tungesplitning Tandlægeskræk smitter fra forældre til børn TANDLÆGESKRÆK HOS BØRN er en tilstand, der kan gøre selv den enkleste tandbehandling til en prøvelse for behandleren og et mareridt for barnet. Brasilianske forskere har i en toårig prospektiv kohorteundersøgelse underkastet tandlægeskræk en nærmere analyse. Undersøgelsen omfattede 423 skolebørn i alderen fem til syv år. Som led i et større epidemiologisk studie blev børnenes forældre spurgt, om deres børn var bange for at gå til tandlæge. Svarmulighederne var ”Nej”, ”Ja, lidt”, ”Ja” og ”Ja, meget”, og børn i kategorien ”Ja, meget” blev bedømt til at have tandlægeskræk. Ved undersøgelsens start var prævalensen af tandlægeskræk 16,2 %. Tilsyneladende voksede mange af børnene fra deres tandlægeskræk, for to år senere havde 62 % af børnene skiftet ”Ja, meget” ud med en mindre alvorlig kategori. Til gengæld var der dukket en masse nye tilfælde op, så prævalensen ved undersøgelsens afslutning var steget til 18,9 %. Ikke overraskende havde børn med stor carieserfaring højere risiko for at udvikle tandlægeskræk; men også børn med generelt dårligt helbred (bedømt ud fra medicinforbrug) var i farezonen, idet de havde dobbelt så høj risiko for tandlægeskræk. Den faktor, der havde stærkest korrelation til børnenes tandlægeskræk, var dog forældrenes tandlægeskræk, idet børn med odontofobe forældre havde 2,6 gange så høj risiko for selv at lide af tandlægeskræk. Drukteinis LB, Aponte SE. Incidence of dental anxiety in schoolchildren may be associated with poor oral health, unstable general health, and parental high dental anxiety. J Evidence-Based Dental Practice 2019; doi: https://doi.org/10.1016/j.jebdp.2019.05.004. Soares FC, Lima RA, de Barros MVG et al. Development of dental anxiety in schoolchildren: a 2-year prospective study. Community Dent Oral Epidemiol 2017;45:281-8.

∕

2019

∕

123

∕

KROPSPIERCINGER ER BLEVET POPULÆRE de senere år. I England regner man med, at ca. 10 % af den voksne befolkning har en eller flere piercinger. 1,5 % har en tungepiercing, og 0,6 % har piercing i læben. Det er en tendens, der vækker bekymring i lægelige kredse, og nu har to faglige selskaber (Faculty of Dental Surgery at the Royal College of Surgeons og the British Association of Plastic Reconstructive and Aesthetic Surgeons) vedtaget en fællesudtalelse om læbe- og tungepiercing. Selskaberne præciserer, at der opstår komplikationer i forbindelse med hver femte læbepiercing og hver anden tungepiercing, som foretages på unge voksne (16-24-årige). Blandt komplikationerne nævnes tandfrakturer, gingivaretraktioner, infektioner, slimhindelæsioner samt hævelser, som kan vanskeliggøre vejrtrækningen. Desuden er der risiko for, at de ringe eller andre smykker, der sidder i piercingen, kan sluges eller aspireres. Som konsekvens heraf har myndighederne i Wales forbudt tungepiercing for alle personer under 18 år. I udtalelsen advares der også kraftigt mod en anden mutilerende kropsudsmykning, der dyrkes i visse kredse: tungesplitning. Det er et indgreb, hvor tungen flækkes i midtlinjen, så den får et slangeagtigt udseende. Selskaberne understreger, at personer, der får foretaget tungesplitning, løber en stor risiko for voldsomt blodtab, nerveskader, infektion og problemer med at spise og trække vejret. Desuden er indgrebet forbudt i England og Wales, og forbud er på vej i Skotland og Nordirland.

Der opstår komplikationer i forbindelse med hver femte læbepiercing og hver anden tungepiercing Surgeons warn against tongue splitting due to high risks. Brit Dent J 2018;225:83. FDS and BAPRAS. Joint Statement on Oral Piercing and Tongue Splitting (Set 2018 august).Tilgængelig fra: URL: http://www.bapras.org.uk/docs/defaultsource/News-cuttings/fds-bapras-joint-statement-on-oral-piercing-andtongue-splitting-final.pdf ?sfvrsn=2

553

T ∕ internationalt forskningsnyt

Mindre gingivitis ved anti-inflammatorisk kost TYSKE FORSKERE har i en randomiseret kontrolleret undersøgelse påvist, at anti-inflammatorisk kost kan påvirke den udbredte inflammatoriske tilstand gingivitis. I undersøgelsen indgik 30 unge voksne personer, som blev inddelt i en forsøgsgruppe og en kontrolgruppe. Kontrolgruppen fortsatte i forsøgsperioden med deres normale, vesteuropæiske kost, mens forsøgsgruppen skiftede til en anti-inflammatorisk kost, som var rig på grøntsager, frugt og omega 3-fedtsyrer, men fattig på animalske proteiner, transfedtsyrer og raffinerede kulhydrater. Forsøgsgruppen skulle bl.a. hver dag indtage C-vitamin (fx kiwi), D-vitamin (15 minutters sol eller en tablet med 25 μg), antioxidanter (fx bær, grøn te, kaffe uden mælk), fibre (frugt, grove grøntsager, klid) og nitratholdige planter (fx spinat, rødbede). Begge grupper opretholdt deres normale mundhygiejne, men afstod dog i forsøgsperioden fra approksimal rengøring. Efter fire uger kunne man registrere et lige stort fald i plakindeks i de to grupper, men ingen kvalitative forskelle i mikrobiomets sammensætning. Gingivalindekset (Løe & Silness) faldt også i begge grupper, men signifikant mere i forsøgsgruppen (slutværdi 0,61 vs. 0,74; P = 0,03). Desuden steg D-vitaminkoncentrationen i blodet hos forsøgsgruppen, og som en ekstra bonus tabte de sig i gennemsnit 1,5 kg i løbet af de fire uger. Forfatterne konkluderer, at den anti-inflammatoriske kost havde en klinisk relevant effekt på personernes gingivitis, og anbefaler praktiserende kolleger at inddrage kostrådgivning i behandlingen af gingivitis.

Gingivalindekset faldt også i begge grupper, men signifikant mere i forsøgsgruppen

kommentar PH.D. CHRISTIAN DAMGAARD Odontologisk Institut, Københavns Universitet – Denne undersøgelse er overordnet velgennemført, men begrænser sig til gingivitis, hvorfor man bør være varsom med at overføre resultaterne til parodontitis og andre inflammationssygdomme i mundhulen. Forskerne har med sammensætningen af den anti-inflammatoriske kost valgt at justere på flere samtidige variabler, hvilket på den ene side kan være med til at gøre interventionen virkelighedsnær, men på den anden side kan vanskeliggøre vægtningen af interventionens enkelte variabler. I litteraturen er det veletableret, at et højt kalorieindtag i sig selv kan virke pro-inflammatorisk. Det er derfor væsentligt, at den anti-inflammatoriske kost medførte, at forsøgsgruppen gennemsnitligt indtog færre kalorier end kontrolgruppen. Dette understreges af, at deltagerne i forsøgsgruppen på blot fire uger gennemsnitlig tabte 1,5 kg. Som tandlæger er vi vant til at kostrådgive i forhold til caries og erosioner. På baggrund af fremtidige undersøgelser, som det nærværende, virker det naturligt, at vi også skal kunne rådgive om kost med henblik på at styrke vores behandling af patienter med parodontal inflammation samt at mindske risikoen for systemiske sygdomme som diabetes via kostrådgivning.

Woelber JP, Gärtner M, Breuninger L et al. The influence of an antiinflammatory diet on gingivitis. A randomized controlled trial. J Clin Periodontol 2019;46:481-90.

554

dansk forskningsnyt ∕ T

Rygere har forøget Afvigende mikrobiom cariesrisiko – hos patienter med snusbrugere har ikke parodontitis og levercirrose SALG AF SNUS ER FORBUDT i Danmark, men tilladt i Norge og Sverige, hvor denne form for tobaksnydelse har vundet stor udbredelse, især blandt unge mænd. Der er mange helbredsrisici forbundet med brug af snus: cancer, blodpropper, præmatur fødsel, orale slimhindelæsioner, gingivaretraktioner m.m. Men ifølge en ny prospektiv undersøgelse, som forskere fra universiteterne i København og Malmö har gennemført, har snusbrugere ikke forøget risiko for caries. 1.295 19-årige personer fra det sydlige Sverige blev udspurgt om deres tobaksvaner og undersøgt klinisk og radiologisk for carieserfaring (DFS). Tre år senere kunne 982 (75,8 %) af dem genundersøges og cariestilvæksten beregnes. 21,4 % af de unge kvinder og 16,1 % af mændene var rygere, mens 12,8 % af mændene og kun 0,9 % af kvinderne brugte snus. Cariestilvæksten var signifikant større hos rygerne end hos personer uden tobaksforbrug (relativ risiko 1,5; P < 0,001), mens dette ikke var tilfældet for snusbrugerne (relativ risiko 0,8; P > 0,05). Forfatterne påpeger, at svensk snus har et højt pH (7,8-8,5), og at dette kan være en forklaring på den lave cariestilvækst. Men de understreger også, at tandplejepersonale fortsat bør medvirke aktivt til at nedbringe befolkningens tobaksforbrug – med eller uden røg.

TIDLIGERE DANSKE UNDERSØGELSER har påvist, at parodontitis er meget udbredt blandt patienter med levercirrose, og at risikoen for at dø af levercirrose er dobbelt så høj, hvis patienterne samtidig har parodontitis. Forskere fra Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital og Københavns Universitet har nu foretaget en omfattende analyse af det subgingivale mikrobiom hos 21 patienter med både cirrose og parodontitis. Mikrobiomet adskilte sig væsentligt fra det, man normalt finder ved parodontitis, idet bakterierne i det røde kompleks (Porphyromonas gingivalis, Tannerella forsythia og Treponema denticola) kun optrådte sporadisk og i lave antal. Derimod var floraen domineret af bakterier fra rækkerne Firmicutes, Actinobacteria og Bacteroidetes, der normalt optræder som ikke-patogene kommensaler. Forskerne konkluderer, at det subgingivale mikrobiom hos patienter med kombinationen parodontitis og levercirrose har en unik sammensætning, der hverken ligner mikrobiomerne hos parodontitispatienter uden cirrose eller hos raske individer. En forklaring herpå kunne ifølge forfatterne være, at patienternes svækkede immunsystem har medført en dysbiotisk tilstand, hvor bakterier, der normalt er uskadelige, bliver patogene. Forfatterne understreger desuden vigtigheden af at overvåge den orale sundhedstilstand hos patienter med levercirrose.

Cariestilvæksten var signifikant større hos rygerne

Mikrobiomet adskilte sig væsentligt fra det, man normalt finder ved parodontitis

Petterson GH, Twetman S. Tobacco use and caries increment in young adults: a prospective observational study. BMC Res Notes 2019;12:218: https://doi.org/10.1186/s13104019-4253-9.

∕

2019

∕

123

∕

Jensen A, Grønkjær LL, Holmstrup P, Vilstrup H, Kilian M. Unique subgingival microbiota associated with periodontitis in cirrhosis patients. Scientific Reports 2018;8:10718.

555

Måler I trivselen på din klinik? Vi måler på trivselen - og det er vi glade for. Vi mener det giver et bedre arbejdsmiljø.

Vores trivsel generelt ligger over gennemsnittet: Tandlægen.dk

Eksternt benchmark 3

5 Meget uenig

Meget enig

Niveauet er ikke tilfredsstillende. Der bør ske forbedringer. Niveauet er tilfredsstillende. Der er dog plads til forbedringer. Niveauet er meget tilfredsstillende

Fordi fællesskab, faglighed og fremtiden betyder alt Vil du glæder dig til at gå på arbejde hver dag, så søg job i tandlægen.dk Læs mere på tandlagen.dk/jobogkarrierer og følg os på LinkedIn.

*Tilfredshedsmålingen er gennemført af Enalyser 2018 med over 500 besvarelser

Andelen af ansatte i tandlægen.dk, der ser frem til at gå på arbejde, ligger over landsgennemsnittet.

T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel ABSTRACT

BAGGRUND – Der anvendes mange forskellige materialer med specifikke indikationer i forbindelse med restaurering af primære tænder. FORMÅL – En systematisk litteraturgennemgang med henblik på at undersøge holdbarheden af restaureringer i primære tænder samt årsager til restaureringssvigt. METODER – Der blev foretaget indledende litteratursøgning i elektroniske databaser, og udvalgte referencer blev nærlæst med henblik på at finde longitudinelle kliniske undersøgelser, der evaluerede holdbarheden af restaureringer (klasse I, klasse II og kroner) med forskellige materialer i primære tænder med mindst et års opfølgning. RESULTATER – 31 undersøgelser blev inkluderet i den kvalitative analyse, og der blev fundet en høj risiko for bias. I alt blev 12.047 restaureringer evalueret, og den årlige fejlrate (ÅFR) androg 12,5 % med en betydelig variation (0-29,9 %). Komposit plast havde de laveste fejlrater (1,7-12,9 %). Rustfri stålkroner havde den højeste succesrate (96,1 %). Klasse I-fyldninger og fyldninger, der var udført efter anlæg af kofferdam, havde generelt bedre ÅFR. Den hyppigste årsag til fyldningssvigt var sekundær caries (36,5 %). KONKLUSIONER – Et stort antal fyldningssvigt skyldtes cariesrecidiv, hvilket understreger behovet for en sundhedsfremmende tilgang til cariesbehandlingen. De store variationer i fejlrater mellem materialerne kan hænge sammen med børnenes adfærd under behandlingen, som fordrer korte behandlingstider og god kontrol over behandlings situationen.

EMNEORD

Primary teeth | restorative materials | survival | failure rate

Korrespondanceansvarlig sidsteforfatter: MARCOS BRITTO CORRÉA marcosbrittocorrea@hotmail.com

558

Restaurering af primære tænder: en systematisk oversigt over holdbarhed og årsager til svigt LUIZ ALEXANDRE CHISINI, Department of Restorative Dentistry, School of Dentistry, Federal University of Pelotas, Pelotas, RS, Brazil KAUÊ COLLARES, Department of Restorative Dentistry, School of Dentistry, Federal University of Pelotas, Pelotas, RS, Brazil MARIANA GONZALES CADEMARTORI, Department of Pediatric Dentistry, School of Dentistry, Federal University of Pelotas, Pelotas, RS, Brazil LUÌSA JARDIM CORRÈA DE OLIVEIRA, School of Dentistry, Catholic University of Pelotas, Pelotas, RS, Brazil MARCUS CRISTIAN MUNIZ CONDE, Department of Graduate Program in Dentistry, School of Dentistry, Univates, Lajeado, RS, Brazil FLÀVIO FERNANDO DEMARCO, Department of Restorative Dentistry, School of Dentistry, Federal University of Pelotas, Pelotas, RS, Brazil MARCOS BRITTO CORRÈA, Department of Restorative Dentistry, School of Dentistry, Federal University of Pelotas, Pelotas, RS, Brazil Tandlægebladet 2019;123;558-70

Denne artikel er oprindeligt publiceret i: International Journal of Paediatric Dentistry 2018;28:123-39.

aries er et globalt sundhedsproblem, der rammer 2,4 milliarder mennesker med permanente tænder og 621 millioner børn med primære tænder (1). Størstedelen af tandlægernes tid går med fremstilling eller omlavning af fyldninger og andre restaureringer (2-6). Inden for det pædodontiske område findes der flere tilgængelige restaureringsmaterialer, fx kompositplast, glasionomercement og stålkroner. Selv om disse materialer har tilfredsstillende egenskaber, bliver der alligevel rapporteret om mange fyldningssvigt, især i forbindelse med sekundær caries (2,7,8). Langtidsholdbarheden af fyldninger afhænger af en række faktorer som kliniske forhold, materialeegenskaber, behandlerens evner og patientkarakteristika (9,10). Undersøgelser af

permanente tænder har vist, at de vigtigste kliniske risikofaktorer for fyldningssvigt er store kaviteter og rodbehandlede tænder, men også tandtypen har betydning. Desuden spiller patientfaktorer som bruksisme og cariesaktivitet en afgørende rolle (9-11). I en retrospektiv praksisbaseret undersøgelse med 10 års observationstid blev overlevelsen af direkte klasse II-restaureringer vurderet, og det viste sig, at overlevelsestiden var kortere hos børnepatienter, især hvis børnene havde forhøjet cariesrisiko (12). Patientens alder er således en risikofaktor for kortere holdbarhed af fyldninger (13,14). Når det drejer sig om børnepatienter, er alder og adfærd vigtige faktorer. God kooperation er en forudsætning, hvis en restaurering skal fremstilles på kort tid. Kompositte plastfyldninger er mere teknikfølsomme og tidskrævende, mens glasionomerfyldninger er mindre teknikfølsomme og kan udføres i ét trin (15). Overlevelsestiden kan også påvirkes af forskelle i tandlægernes behandlingsvalg (12,16), idet man kan vælge en proaktiv eller reaktiv holdning til indgreb i tandsubstansen (12), og dette kan være særlig kritisk ved behandling af børn. Selv om mange kliniske undersøgelser (2-5,7,11,17-24) har beskæftiget sig med kvaliteten af forskellige materialer og teknikker til restaurering af primære tænder, er der ikke publiceret systematiske oversigter, som fokuserer på restaureringernes holdbarhed og faktorer af betydning for behandlingssvigt. Vores formål med arbejdet har derfor været at foretage en systematisk gennemgang af litteraturen og undersøge holdbarheden af posteriore restaureringer i primære tænder med forskellige materialer. Endvidere undersøgte vi de vigtigste årsager til behandlingssvigt. MATERIALER OG METODER Udvælgelseskriterier Denne systematiske oversigt er udarbejdet i overensstemmelse med PRISMA Statement guidelines (25). Vi inddrog longitudinelle kliniske undersøgelser (prospektive, retrospektive og randomiserede kliniske studier), der evaluerede restaureringer (klasse I, klasse II og kroner) i primære tænder med komposit, amalgam, kompomer, glasionomercement, stålkroner, resinmodiﬁceret glasionomercement (RMGIC) og metalforstærket glasionomercement (MRGIC). Vi inkluderede kun undersøgelser med en observationsperiode på mindst et år og mindst 40 restaureringer i hver gruppe. Der blev kun inkluderet undersøgelser, som var publiceret på engelsk i perioden fra 1996 til 2017, og der blev ikke inddraget undersøgelser med andre udfald end restaureringernes overlevelse. Udfaldsparametre Undersøgelsens udfaldsparametre var holdbarhed af restaureringer defineret ved årlig fejlrate (ÅFR), overlevelsesrate eller succesrate. Søgestrategi Der blev foretaget søgning i flere elektroniske databaser (SciVerse Scopus, ISIS Web of Science, Cochrane Library, National Library of Medicine-MEDLINE/ PubMed) i februar 2017 med henblik på besvarelse af spørgsmålene ”Hvad er det bed-

∕

2019

∕

123

∕

ste materiale til restaurering af carierede primære tænder?” og ”Hvilke faktorer er hyppigst relateret til restaureringssvigt?” PICO-rammen for undersøgelsen var: P: Primære tænder I: Fyldninger klasse I eller II eller kroner C: Materialer, teknikker og andre faktorer af betydning for behandlingssvigt O: Restaureringernes holdbarhed Referencelisterne i alle de inkluderede studier blev gennemset for at finde yderligere relevante undersøgelser, og desuden blev der søgt efter ”grå” publikationer. Udvælgelse af undersøgelser Undersøgelserne blev gemt i et virtuelt bibliotek i Endnote Basic (www.myendnoteweb.com). To uafhængige undersøgere (L.A.C. og K.C.) gennemlæste titel og abstract på de fundne artikler og vurderede, om inklusionskriterierne var opfyldt. Artikler, der levede op til kriterierne, blev derefter nærlæst, og de to undersøgere tog i fællesskab stilling til, om hver enkelt artikel skulle indgå i analyserne. Hvis der ikke kunne opnås enighed om en artikel, tog en erfaren undersøger (F.F.D.) den endelige beslutning. Der blev redegjort for begrundelserne for eksklusion af artikler i et flowdiagram (Fig. 1). Dataudtræk Dataudtræk blev foretaget af to uafhængige undersøgere. Eventuelle uoverensstemmelser blev afgjort gennem diskussioner. Følgende oplysninger blev indsamlet: forfatternavne, publikationsår, formål, undersøgelsesdesign, administration af kliniske faser, antal behandlere, forskningsstøtte fra dentalindustrien, observationsperiode, antal deltagere, deltagernes alder, antal restaureringer ved baseline og afsluttende undersøgelse, dentalmaterialer, restaureringstyper, brug af kofferdam, kriterier for evaluering, faktorer relateret til fejl, årsager til fejl, risikofaktorer på patientniveau, samt hvilket land undersøgelsen blev foretaget i. Markører for holdbarhed (overlevelsesrate, succesrate og ÅFR) blev også indsamlet. Risiko for bias Risikoen for bias i de inkluderede undersøgelser blev bedømt ved hjælp af Cochrane risk of bias tool (26). Dataanalyse De inkluderede undersøgelser varierede meget med hensyn til design, bedømmelseskriterier og udfaldsparametre, og det var derfor kontraindiceret at foretage meta-analyse. I stedet blev der foretaget kvalitativ analyse af de indsamlede data. I den kvalitative analyse blev ÅFR, overlevelse eller succesrate brugt som sammenligningsgrundlag for de inkluderede undersøgelser. Hvis ÅFR ikke var angivet, blev den beregnet ved hjælp af følgende formel: (1=y)z = (1=x), hvor ‘y’ er den gennemsnitlige ÅFR, og ‘x’ er den totale fejlrate ved ‘z’ år (14). RESULTATER Fig. 1 viser ﬂowdiagrammet for den systematiske oversigt. Ud af de 776 undersøgelser, der blev fundet i første omgang

559

T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel

Identifikation

Litteraturudvælgelse 1.193 artikler identificeret i databaser

4 artikler fundet via andre kilder

Screening

776 artikler screenet

696 artikler ekskluderet ud fra titel og/eller abstract

Udvælgelse

80 artikler nærlæst og vurderet

49 artikler ekskluderet:

Inkludering

421 gengangere fjernet

31 studier inkluderet i kvalitativ syntese

• • • • • • • • • • •

Fortænder: 1 Kritisk rapport: 1 Observationstid uoplyst: 2 Materiale uoplyst: 1 Manglende dokumentation: 3 Permanente tænder: 4 Oversigt: 4 For få restaureringer: 15 Teknik: 3 Uklar evaluering: 1 Uklare overlevelsesdata: 8

Fig. 1. Flowdiagram for den systematiske oversigt. Fig. 1. Flow diagram of the systematic review.

Inkluderede undersøgelser Formål Undersøgelsesdesign Klinisk regi (Antal behandlere) Økonomisk støtte fra industrien (ja eller nej) Land

Observations- Antal Antal periode deltagere restaure(år) (alder i år) ringer ved baseline/ sidste kontrol

Materiale (fabrikat)

Type af restaurering (brug af kofferdam)

Bedømmelses- Kumulative kriterier overlevelsesrate* eller succesrate†/ ÅFR

Abo-Hamar, et al.61, 2015

Nanofiller RMGIC vs konventionel RMGIC Split-mouth RCT Universitet (1) Nej Ægypten

29 (5-8)

60/60

RMGIC (Ketac Nano/Vitremer)

Klasse I (Ja)

Modificeret USPHS

95 %/2,5 %†

AnderssonWenckert, et al.6, 1995

Kavitetsudformningens effekt på holdbarhed Multicenter NRCT (PBR) Offentlig tandpleje (2) Nej Sverige

1‡

25 (6-10)

56/48

GIC (ChemFill II)

Klasse II (Nej)

Modificeret USPHS

93,8 %/6,2 %†

AnderssonWenckert, et al.62, 1997

Kliniske resultater med kompomer Multicenter NRCT (PBR) Offentlig tandpleje (6) Nej Sverige

79 (5-12)

159/148

Kompomer (Dyract)

Klasse II (Nej)

Modificeret USPHS

78 %/11,7 %*

Attin, et al.7, 2001

Kompomer vs komposit Parallelgruppe RCT Privat praksis (3) § Tyskland

52 (3-10)

96/46 94/46

Kompomer (Compoglass) Komposit (TPH spectrum)

Klasse II (Nej)

Ryge

79,5 %/7,4 % Kompomer* 85,8 %/5,0 % Komposit*

Faktorer som er associeret til restaureringssvigt

Tabel 1 fortsættes næste side

560

efter rensning for gengangere, blev 80 artikler nærlæst, og 31 kunne derefter indgå i den kvalitative analyse. De inkluderede undersøgelser vurderede kliniske resultater ved fyldninger af klasse I eller klasse II og kronebehandling med syv forskellige materialer: amalgam (seks studier), kompomer (ni studier), kompositplast (seks studier), konventionel GIC (fem studier), MRGIC (fire studier), RMGIC (10 studier) og stålkroner (tre studier). Data fra de 11 studier, der bedømte mere end et restaureringsmateriale, blev behandlet hver for sig. Observationsperioderne varierede fra ét til fire år, og i alt blev 12.047 restaureringer bedømt. Generelt Tabel 1 viser alle de studier, der indgik i den systematiske oversigt, samt de indsamlede variable. De inkluderede undersøgelser blev publiceret mellem 1996 og 2016, og observationsperioderne varierede fra et til fire år. De fleste af undersøgelserne var prospektive (83,9 %), europæiske (61,3 %), havde flere behandlere (54,8 %) og var udført på universitetsklinikker (45,2 %). Flertallet var randomiserede kliniske undersøgelser, der sammenlignede forskellige materialer i parallelle grupper eller ved hjælp af split-mouth design. Antallet af restaureringer ved afsluttende vurdering varierede fra 40 til 1.834; men de fleste undersøgelser omfattede < 100 restaureringer. Knap 50 % af

Formål Undersøgelsesdesign Klinisk regi (Antal behandlere) Økonomisk støtte fra industrien (ja eller nej) Land

Observations- Antal Antal periode deltagere restaure(år) (alder i år) ringer ved baseline/ sidste kontrol

klinisk relevans Tandlæger, som arbejder med børnepatienter, bør hæfte sig ved følgende resultater: • Kompositplast havde den laveste årlige fejlrate (1,7-12,9 %), og stålkroner havde den højeste succesrate (96,1 %). • Fejlraten var mindre ved rene klasse I-restaureringer og ved brug af kofferdam. • Den hyppigste årsag til fyldningssvigt var sekundær caries (36,5 %). • Da mange fyldningssvigt skyldtes cariesrecidiv, er det påkrævet, at behandlerne inddrager sundhedsfremmende tiltag i deres daglige arbejde. • Børnenes adfærd under behandlingen kan påvirke kvaliteten af det færdige arbejde. Man bør derfor tilstræbe korte behandlingsseancer og god kontrol over behandlingssituationen.

undersøgelserne omhandlede udelukkende klasse II-restaureringer, og 36 % angav, at der blev lagt kofferdam ved alle Fortsættes side 11

Materiale (fabrikat)

Type af restaurering (brug af kofferdam)

Bedømmelses- Kumulative kriterier overlevelsesrate* eller succesrate†/ ÅFR

Faktorer som er associeret til restaureringssvigt

Alder Behandler Kofferdam Adhæsivsystem

Kliniske resultater med Buecher, et al.29, 2015 komposit Sekundære data Universitet (8) Nej Tyskland

667 (1-13) 1834/1834 Komposit (§)

416 Klasse I 1.418 Klasse II (Ja og Nej)

FDI

79,0 %/11,1 % Klasse I† 75,0 %/13,4 % Klasse II†

Croll, et al.33, 2001

I gennemsnit 4,2

306 (uoplyst)

799/799

RMGIC (Vitremer)

393 Klasse I 406 Klasse II (§)

Modificeret USPHS

92,6 % Klasse I/1,8 %† 93,3 % Klasse II/1,6 %†

284 (gennemsnit 6,8)

364/258

Amalgam (§)

Klasse I Klasse II (Nej)

Egne

77,3 %/12,1 %*

60 (4-7)

78/60 78/60

Amalgam (Contour) Kompomer (Dyract)

Klasse II (Nej)

Modificeret USPHS

66,6 %/18,4 % Amalgam† 71,6/ %15,4 % Kompomer†

Kliniske resultater med RMGIC Sekundære data Privat praksis (1) § USA

Amalgam vs ART¶ de Amorim, et al.59, 2014 Parallelgruppe NRCT Underskole (3) Ja Brasilien Duggal, et al.34, 2002

Amalgam vs kompomer Split-mouth RCT Privat praksis og universitet (§) Nej England

Tabel 1 fortsættes næste side

∕

2019

∕

123

∕

561

T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel Formål Undersøgelsesdesign Klinisk regi (Antal behandlere) Økonomisk støtte fra industrien (ja eller nej) Land Dutta, et al.17, Amalgam vs RMGIC 2002 Parallelgruppe RCT § (1) § Indien

Observations- Antal Antal periode deltagere restaure(år) (alder i år) ringer ved baseline/ sidste kontrol

Materiale (fabrikat)

Type af restaurering (brug af kofferdam)

Bedømmelses- Kumulative kriterier overlevelsesrate* eller succesrate†/ ÅFR

120 (4-9)

120/100 360/290

Amalgam (Solila) RMGIC (Fuji II LC)

Klasse II (Nej)

Modificeret USPHS

72,0 %/28,0 % Amalgam* 83,1 %/16,9 % RMGIC*

Espelid, et al.22, 1999

MRGIC vs RMGIC Split-mouth RCT § (§) § Norge

43 (5,511)

49/49 49/49

RMGIC (Vitremer) MRGIC (Ketacsilver)

Klasse II (§)

Modificeret USPHS

73,0/ %10,0 % MRGIC† 97,0/ %1,0 % RMGIC†

Folkesson, et al.63, 1999

Kliniske resultater med RMGIC Multicenter (PBR) Offentlig tandpleje (6) Nej Sverige

85 (4-12)

174/174

RMGIC (Vitremer)

Klasse II (Nej)

Modificeret USPHS

80,2 %/7,1 %*

Franzon, et al.2, 2015

Fuld ekskavering vs partiel ekskavering†† Parallelgruppe RCT Universitet (3) § Brasilien

48 (3-8)

54/39 Fuld 66/65 Partiel

Komposit (Filtek Z350)

Klasse I Klasse II (Ja)

Modificeret USPHS

86 %/7,3 % Fuld* 66 %/18,8 % Partiel*

Gross, et al.60, 2001

Kliniske resultater med kompomer Split-mouth RCT § (2) Ja USA

49 (5-8)

86/58

Kompomer (Hytac/Dyract)

Klasse II (Ja)

Egne

89,7 %/5,3 %†

Holst32, 1996

Kliniske resultater med MRGIC NRCT Privat praksis (1) Nej Sverige

48 (4-7)

172/119

MRGIC (Ketac-silver)

Klasse I Klasse II (§)

Modificeret USPHS

46 %/22,8 %†,**

Hübel & Mejare3, 2003

Konventionel GIC vs RMGIC Split-mouth RCT Universitet (1) Nej Sverige

40 (4-7)

62/61 53/53

GIC (Fuji II) RMGIC (Vitremer)

Klasse II (Nej)

Modificeret USPHS

81 %/6,8 % GIC* 94 %/2,0 % RMGIC*

Kavvadia, et al.4, 2004

Amalgam vs kompomer Split-mouth RCT Privat praksis (2) Ja Grækenland

75 (6-9)

75/57 75/57

Amalgam (Dispersalloy) Compomer (F2000)

Klasse II (Ja)

Ryge

98 %/1,0 % Amalgam† 98 %/1,0 % Kompomer†

Kilpatrick, et al.21, 1995

Konventional GIC vs MRGIC Split-mouth NRCT § (1) Nej England

I gennemsnit 1,5

37 (4-10)

46/46 46/46

GIC (Ketac Fill) MRGIC (Ketac-silver)

Klasse II (§)

Modificeret USPHS

76,1 %/16,6 % GIC† 58,7 %/29,9 % MRGIC†

Faktorer som er associeret til restaureringssvigt

Ufuldstændig ekskavering Okklusoproksimal restaurering

Tabel 1 fortsættes næste side

562

Kitty and Wei20, 1997

Formål Undersøgelsesdesign Klinisk regi (Antal behandlere) Økonomisk støtte fra industrien (ja eller nej) Land

Observations- Antal Antal periode deltagere restaure(år) (alder i år) ringer ved baseline/ sidste kontrol

Materiale (fabrikat)

Type af restaurering (brug af kofferdam)

Bedømmelses- Kumulative kriterier overlevelsesrate* eller succesrate†/ ÅFR

Kompomer vs komposit Split-mouth RCT Universitet (1) Nej Hong Kong

36 (4-7)

59/59 59/59

Kompomer (Dyract) Komposit (Prisma TPH)

76 Klasse I 42 Klasse II (Ja)

Ryge

98,3 %/1,7 % Kompomer† 98,3 %/1,7 % Komposit†

I gennemsnit 2.7

58 (3,58,5)

86/86

RMGIC (Vitremer)

Klasse II (Ja)

Modificeret USPHS

88,4 %/4,5 %†

Kotsanos and Kliniske resultater med RMGIC‡‡ Arizos23, 2011 Parallelgruppe NRCT Privat praksis (1) § Grækenland

Faktorer som er associeret til restaureringssvigt

Kramer and Frankenberger24, 2001

Kliniske resultater med MRGIC NRCT Universitet (1) § Tyskland

17 (3-11)

42/42

MRGIC (Hidense)

Klasse I Klasse II (§)

Modificeret USPHS

92,0 %/4,1 % Klasse I* 66,0 %/18,8 % Klasse II*

Leith and O’Connell31, 2011

Kliniske resultater med SSC Split-mouth RCT Universitet (2) § Irland

18 (2-9)

48/48

Stålkrone (NuSmile Kinder Krown)

Stålkrone (Ja)

Egne

81 %/19,0 %†

Papagiannoulis, et al.8, 1999

Kliniske resultater med kompomer NRCT Privat praksis (2) § Grækenland

25 (6-9)

68/55

Kompomer (Dyract)

Klasse II (Ja)

Ryge

90 %/5,1 %†

Peters, et al.37, 1996

Kliniske resultater med kompomer NRCT Privat praksis og universitet (3) § Holland

55 (4-9)

91/86

Kompomer (Dyract)

11 Klasse I I80 Klasse II (Nej)

Ryge

96,5 %/3,5 %†

Pinto, et al.5, 2014

Kliniske resultater med komposit, RMGIC og GIC Sekundære data Universitet (§) Nej Brasilien

Op til 4

329 (gennemsnit 8.4)

129/129 354/354 175/175

Komposit (§) GIC (§) RMGIC (§)

Klasse I Klasse II (Ja og Nej)

Egne

NR/9,5 % Materiale Komposit Indgreb i NR/12,9 % GIC pulpa NR/12,2 % RMGIC

Roberts, et al.19, 2005

MRGIC vs stålkrone Sekundære data (PBR) Privat praksis (1) § England

I gennemsnit 2.1 Klasse I 1,7 Klasse II 2,1 Stålkrone

Uoplyst (Uoplyst)

1506/1506 RMGIC (Photac 1010/1010 Fill)

544 Klasse I 962 Klasse II 1010 Stålkrone (Ja og Nej)

Egne

98,3 %/0,8 % Klasse I† 97,3 %/1,6 % Klasse II† 97,0 %/ 1,4 % Stålkrone† Tabel 1 fortsættes næste side

∕

2019

∕

123

∕

563

T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel Formål Undersøgelsesdesign Klinisk regi (Antal behandlere) Økonomisk støtte fra industrien (ja eller nej) Land Rutar, et al.36, Kliniske resultater med 2002 GIC NRCT Universitet (1) Nej Australien

Observations- Antal Antal periode deltagere restaure(år) (alder i år) ringer ved baseline/ sidste kontrol

Materiale (fabrikat)

Type af restaurering (brug af kofferdam)

Bedømmelses- Kumulative kriterier overlevelsesrate* eller succesrate†/ ÅFR

1‡

69 (uoplyst)

129/129

GIC (Fuji IX GP)

48 enkeltfladede 65 flerfldede (§)

Modificeret USPHS

100 % Enkeltfladede/0,0 %† 98,6 % Flerfladede/1,4 %†

171 (1,18.6)

56/56

Stålkrone (3M ESPE)

Stålkrone (§)

Egne

89,3 %/3,7 %†

Komposit (Valux Plus)

Klasse II (Ja)

FDI

77,5 %/12,0 %†

Faktorer som er associeret til restaureringssvigt

Schueler, et al.42, 2014

Kliniske resultater med stålkrone NRCT § (1) Nej Tyskland

Sengul and Gurbuz18, 2015

Kliniske resultater med 2 komposit, RMGIC, kompomer og giomer§§ Parallelgruppe RCT Universitet (1) § Tyrkiet

41 (5-7)

40/40

Soncini, et al.11, 2007

Amalgam vs kompomer Multicenter parallelgruppe RCT Privat praksis, offentlig tandpleje og universitet (6) Nej England og USA

2,8

461 (610)

Amalgam 954/954 1088/1088 (Dispersalloy) Kompomer (Dyract)

Lille, Mellem eller Stor restaurering (Ja)

Egne

96 %/1,4 % Amalgam† 94,2 %/2,1 % Kompomer†

Taifour, et al.30, 2002

Amalgam vs ART¶ Parallelgruppe NRCT Underskole (8) Ja Syrien

253 (6-7)

805/§

Amalgam (Avalloy)

380 enkeltfladede 425 flerfladede (No)

Frencken et al., 1996 (REF)

79,6 % Enkelt- Behandler fladede/7,3 %* 42,9 % Flerfladede/24,6 %*

Webman, et al.35, 2016

Kliniske resultater med RMGIC NRCT Privat praksis (1) Nej USA

NR (2,711)

427/427

RMGIC (Vitremer)

Klasse II (Ja)

Egne

97,4 %/0,9 %†

* † ‡ § ¶ ** †† ‡‡ §§

Kumulative overlevelsesrate. Succesrate. Den totale observationsperiode var 3 år; men kun resultater for 1 år er medtaget på grund af antallet af restaureringer. Ikke oplyst i undersøgelsen. ART gruppen blev ikke inkluderet. Fældede og ekstraherede tænder blev ekskluderet. Klinisk overlevelse af kompositfyldninger som udfaldsparameter. Kliniske resultater med RMGIC som overkapningsmateriale og som fyldningsmateriale. Kun grupper med komposit blev inkluderet.

Tabel 1. Longitudinelle kliniske undersøgelser med mindst et års observationstid, som vurderer restaureringer i primære tænder: resultaterne af den systematiske oversigt. Table 1. Longitudinal clinical studies with at least one year of follow-up evaluating restorations on primary teeth: the systematic review results.

564

restaureringer. De fleste bedømte restaureringerne ved hjælp af modificerede USPHS-kriterier (United States Public Health Service) (27); otte brugte deres egne kriterier, og to nyligt publicerede brugte FDI-kriterier (28). Risikofaktorer Risikofaktorer for fejl blev bedømt i 10 studier, og seks af disse fandt sammenhæng mellem de undersøgte faktorer og restaureringssvigt. De risikofaktorer, der blev rapporteret, var: behandleren (29,30), kavitetspræparationen (2,29), brug af kofferdam (29), alder (29), adhæsivsystem (29), materiale (3,5,22), ufuldstændig ekskavering (2) og rodbehandlede tænder (5). Kun få undersøgelser inkluderede patienter med høj cariesrisiko (18,31-33).

Overlevelsesdata for restaureringsmaterialer Tabel 2 viser overlevelsesresultaterne (succesrate og ÅFR) som funktion af restaureringsmateriale, brug af kofferdam og kavitetstype. Der var stor variation i ÅFR blandt undersøgelserne (0-29,9 %). Generelt havde kompositplast den laveste ÅFR (1,7-12,9 %), og MRGIC havde den højeste ÅFR (10,0-29,9 %). Klasse I-restaureringer og restaureringer, der var fremstillet under kofferdam, havde lidt bedre ÅFR-resultater. Den samlede fejlrate i undersøgelserne var 12,5 % (1.507 restaureringer), uafhængigt af observationstiderne (Tabel 2). Stålkroner havde den højeste succesrate (96,1 %) med RMGIC (93,6 %) og kompomer (91,2 %) på de næste pladser, mens MRGIC havde den laveste succesrate (57,4 %). Uafhængigt af restaureringsmaterialet var succesraten højere, når der blev

Overlevelsesdata ÅFR (%) Observationsperiode

Materiale Amalgam Komposit Konventionel GIC Kompomer

Variation i ÅFR (%) / Antal studier

Totalt Totalt antal antal besvigt dømte restaureringer

Totale succes rate (%)

1,00-28,0/6 1,70-12,9/6 0,80-16,6/5

2360 2266 639

425 470 72

82,0 79,3 88,7

1,70-15,4/9

1723

152

91,2

0,90-16,9/10

3689

235

93,6

10,00-29,9/4 1,40-19,0/3

256 1114

109 44

57,4 96,1

1,70-9,50-12,20-12,9 2,00-28,0/14

2498

562

77,5

1 år

2 år

3 år

4 år

28,0 (meget caries) 1,7 0,80-6,2

1,0-12,10-18,4 7,30-12,00-12,9 16,6

1,40-16,3 5,0 6,8

9,5 12,9

1,70-3,5

1,00-5,10-5,30-11,7015,4 1,30-2,5

2,10-7,4 1,70-12,2

RMGIC

16,9

MRGIC Stålkrone

19,0

11,50-29,9 1,4

0,90-1,00-2,00-4,507,1 10,00-22,8 3,7

3,50-6,20-16,90-28,0 1,70-1,70-19,0

11,70-12,10-15,4018,4

2,00-5,00-6,80-7,107,40-16,4

0,8

1,00-1,00-2,50-5,105,30-7,30-12,0 1,30-1,40-11,50-12,90 -16,60-29,9

0,90-1,40-2,10-4,5

0,90-19,0/14

3158

202

93,6

1,00-3,70-10,00-22,8

0,80-29,9/15

6391

742

88,4

Brug af kofferdam Nej

Ja Ikke angivet Kavitet Klasse I Klasse II

0,0 1,40-6,20-16,90-28,9

0,80-0-2,50-4,10-11,1 1,00-1,00-1,60-5,105,30-11,70-12,0013,40-15,40-16,60-

7,3 0,90-1,00-2,00-4,505,00-6,80-7,10-7,4010,00-24,6

1,8 1,6

0,00-11,1/7 0,90-29,9/28

1377 4049

105 595

92,4 85,3

Klasse I og II

1,70-1,70-3,50-19,0

18,40-18,80-29,9 1,40-7,30-12,1

1,40-2,10-3,70-22,8

9,50-12,20-12,9

1,40-22,8/14

6627

807

87,8

Tabel 2. Årlig fejlrate, succesrate og totalt antal bedømte restaureringer i de inkluderede undersøgelser fordelt efter materiale, brug af kofferdam og kavitetstype. Table 2. Annual failure rates, success rate, and total of restorations evaluated from included studies distributed by materials, use of rubber dam, and type of cavity.

∕

2019

∕

123

∕

565

T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel lagt kofferdam (93,6 % kontra 77,5 %), og fejlprocenten var mindre ved klasse I (7,6 %) end ved klasse II (14,7 %). Årsager til fejl Tabel 3 viser årsagerne til restaureringssvigt i primære tænder ifølge de inkluderede undersøgelser. Ni undersøgelser angav ingen specifikke årsager til restaureringssvigt (5,17,18,21,31,3437), og de er derfor ikke med i Tabel 3. En enkelt undersøgelse angav desuden ingen årsager til fejl ved brug af MRGIC, og dette materiale er derfor heller ikke med i tabellen (4). Den hyppigste fejlårsag var sekundær caries; 86 % af undersøgelserne fandt mindst ét svigt som følge af caries (variation 4-100 %). 36,5 % af alle registrerede fejl var på grund af caries, mens de 19,6 % skyldtes tab af restaurering og 15,6 % skyldtes svigtende kanttilslutning. Vurdering af risiko for bias De inkluderede undersøgelser havde generelt høj risiko for bias. DISKUSSION Restaurering af primære tænder som følge af caries er den hyppigst forekommende behandling i pædodontisk praksis og kan omfatte en række forskellige materialer og teknikker (2-5). Holdbarheden af restaureringer i permanente tænder har været behandlet i flere oversigtsartikler (9,14,38-41); men denne systematiske oversigt er den første, der vurderer holdbarheden af flere restaureringsmaterialer i primære tænder og desuden afdækker årsagerne til restaureringssvigt. På tværs af de 31 artikler med i alt 12.047 posteriore restaureringer i primære tænder blev der fundet en fejlrate på 12,5 %, især som følge af

sekundær caries (36,5 %). Det var desuden muligt at påvise en højere fejlrate på restaureringer, der var fremstillet uden kofferdam, og på restaureringer, der omfattede mere end én flade. Med hensyn til holdbarheden af dentalmaterialer fandt vi en betydelig variation i ÅFR blandt de inkluderede undersøgelser. Stålkroner havde den højeste succesrate, og der blev ikke fundet sekundær caries som fejlårsag ved dette restaureringsmateriale; men det bør bemærkes, at stålkroner kun er undersøgt i tre studier med høj risiko for bias (19,31,42). Årsagerne til svigt ved stålkroner var tandfraktur, tab af kronen og endodontiske komplikationer. Roberts et al. (19) inddelte svigt ved stålkroner i ”ægte” og ”falske” fejl. Tab af kronen på grund af cementeringssvigt eller perforation af okklusalfladen som følge af slid blev betragtet som ægte fejl, mens svigt af endodontiske årsager blev betragtet som falske fejl. Det må understreges, at tilfælde, hvor indgreb på tanden ikke medførte fjernelse eller erstatning af kronen (fx endodontisk behandling), ved observationsperiodens udløb blev registreret som ”overlevet” (43). Der kan derfor være tale om en vis overestimering af fejlprocenten ved andre materialer sammenlignet med stålkroner, da endodontiske komplikationer og tandfrakturer ved disse materialer blev registreret som fejl. Dertil kommer, at svigt som følge af caries ikke blev rapporteret ved stålkroner, hvilket bidrager til den lave ÅFR på trods af, at en af undersøgelserne viste 19 % ÅFR som følge af små frakturer på okklusal- og bukkalfladerne (31). Selv om vores undersøgelse bekræfter tidligere undersøgelser i, at stålkroner er den mest pålidelige og langtidsholdbare behandling for primære molarer (19,31,44-46), bør behandling med stålkrone imidlertid overvejes nøje. Præparation til stålkrone vil i mange tilfælde

Årsager til fejl Årsager til fejl/svigt Forfatter, år Patientrisiko

Materiale

Svigt (n)

Fraktur af tænder

Fraktur af restaurering

Caries

Endodon- Tab af tisk restaurekompliring kation

Kanttilslut- Æstetik ning

Ukendt årsag

Abo-Hamar, et al.61, 2015

Uoplyst

RMGIC

–

3 (100 %)

–

AnderssonWenckert, et al.6, 1995

Uoplyst

GIC

1 (33,4 %)

–

1 (33,3 %)

–

1 (33,3 %)

–

AnderssonUoplyst Wenckert, et al.62, 1997

Kompomer

2 (6,3 %)

–

14 (43,8 %)

–

12 (37,5 %) 3 (9,4 %)

–

1 (3,1 %)

Attin, et al.7, 2001

Uoplyst

Kompomer Komposit

14 10

1 (7,1 %) –

– –

13 (92,9 %) 10 (100 %)

– –

Buecher, et al.29, 2015

Uoplyst

Komposit

410

–

212 (51,7 %) –

–

196 (47,8 %)

Croll, et al.33, 2001

Både høj og lav caries

RMGIC (Klasse I) 29 RMGIC (Klasse II) 28

– –

– 1 (3,6 %)

– –

29 (100 %) – 27 (96,4 %) –

– –

Tabel 3 fortsættes næste side

566

Årsager til fejl/svigt Forfatter, år Patientrisiko

Materiale

Svigt (n)

Fraktur af tænder

Fraktur af restaurering

Caries

Endodon- Tab af tisk restaurekompliring kation

Kanttilslut- Æstetik ning

Ukendt årsag

de Amorim, et al.59, 2014

Uoplyst

Amalgam

3 (4,5 %)

2 (2,9%)

24 (35,8 %)

–

23 (34,4 %) 15 (22,4 %) –

–

Espelid, et al.22, 1999

Uoplyst

MRGIC RMGIC

18 1

– –

6 (33,4 %) 1 (100 %)

– –

12 (66,6 %) – – –

– –

Folkesson, et al.63, 1999

Uoplyst

RMGIC

4 (15,4 %)

–

11 (42,3 %)

–

8 (30,8 %)

3 (11,5 %)

–

Franzon, et al.2, 2015

Uoplyst

FE + Komposit PE + Komposit

8 20

– –

7 (87,5 %) 12 (60 %)

– –

– 5 (25 %)

1 (12,5 %) 3 (15 %)

– –

Gross, et al.60, Uoplyst 2001

Kompomer

1 (16,7 %)

–

4 (66,7 %)

–

1 (16,7 %)

–

Holst32, 1996 Cariesrisiko

MRGIC

–

10 (15,6 %)

–

32 (50 %)

12 (18,8 %) 10 (15,6 %)

–

Hübel & Mejare3, 2003

Uoplyst

RMGIC GIC

2 11

1 (50 %) 1 (9,1 %)

– –

– 4 (36,4 %)

– –

1 (50 %) 6 (54,5 %)

– –

Kavvadia, et al.4, 2004

Lav cariesrisiko

Kompomer Amalgam

1 1

– –

1 (100 %) –

– –

– 1 (100 %)

– –

Kitty & Wei20, 1997

Uoplyst

Kompomer Komposit

1 1

– –

1 (100 %) 1 (100 %)

– –

Kotsanos & Arizos23, 2011

Uoplyst

RMGIC

5 (27,8 %)

–

1 (5,6 %)

3 (16,7%)

–

1 (5,6 %)

8 (44,5 %)

–

Kramer & Frankenberger24, 2001

Uoplyst

MRGIC

–

1 (12,5%)

5 (62,5 %)

–

2 (25 %)

Papagiannoulis, et al.8, 1999

Lav cariesrisiko

Kompomer

5 (33,3 %)

–

10 (66,6 %)

–

Roberts, et al.19, 2005

Uoplyst

RMGIC (Klasse I) 9 RMGIC (Klasse II) 26 Stålkrone 30

– 2 (7,7 %) 21 (70 %)

– – –

4 (44,4 %) 12 (46,2 %) –

– 1 (3,8%) –

– – 9 (30 %)

5 (65,6 %) – 11 (42,3 %) – – –

– – –

Schueler, et al.42, 2014

Cariesrisiko vurderet ud fra dmft

Stålkrone

–

3 (50 %)

–

Soncini, et al.11, 2007

Uoplyst

Amalgam Kompomer

38 63

4 (11 %) 7 (11 %)

– –

23 (60 %) 46 (73 %)

– –

10 (26 %) 8 (13 %)

– –

1 (3 %) 2 (3 %)

Taifour, et al.30, 2002

Uoplyst

Amalgam (enkeltfladet) Amalgam (flerfladet)

4 (6,3 %)

7 (10,9 %)

9 (14,1 %)

–

24 (37,5 %) 12 (18,8 %) –

201

5 (2,5 %)

27 (13,4 %)

11 (5,5 %)

–

92 (45,8 %) 58 (28,9 %)

Total

8 (12,5 %) 8 (4 %)

1234

67 (5,4 %)

36 (2,9 %)

450 (36,5 %) 8 (0,6 %)

242 (19,6 %)

193 (15,6 %)

18 (1,5%) 218 (17,7 %)

FE: Fuld ekskavering, PE: Partiel ekskavering, Følgende studier specificerede ikke årsager til fejl / svigt: Duggal. et al.34; Dutta, et al.17; Webman, et al.35; Sengul & Gurbuz18; Rutar, et al.36; Pinto, et al.5; Leith & O’Connell31; 37; Kilpatrick, et al.21. Tabel 3. Årsager til fejl i de enkelte studier i relation til patientens cariesrisiko. Table 3. Reasons for failures by included studies and by patient caries risk.

∕

2019

∕

123

∕

567

T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel med klasse II-læsioner medføre fjernelse af store mængder sundt tandvæv, og derfor bør man altid overveje alternative materialer og teknikker (19). Resinmodiﬁceret glasionomercement og kompomer klarede sig også godt i undersøgelsen med succesrater over 90 %. Der var dog stor variation fra studie til studie. I de fleste tilfælde, hvor RMGIC blev sammenlignet med andre materialer, sås gode resultater med RMGIC (3,4,11,17,20,22,34), selv om enkelte undersøgelser viste afvigende resultater (5,7,21). Hübel & Mejare (3) viste en kumulativ overlevelsesrate på 94 % for RMGIC (Vitremer) mod 81 % for GIC (Fuji II). Derimod var resultaterne dårligere med MRGIC, som havde ÅFR fra 10 % til 29,9 % (21,22,32). Selv om kompositplast i nogen tid har været førstevalget til direkte restaurering af permanente tænder med ÅFR fra 1-3 % (9,14,47), har vores undersøgelse vist væsentligt dårligere kliniske resultater i primære tænder. Den totale succesrate for kompositplast var 79,3 %, og ÅFR varierede fra 1,7 % til 12,9 %. Ved behandling af børn kan patientrelaterede faktorer have væsentlig betydning for arbejdsbetingelserne og dermed også for slutresultatet (48,49). Kompositplast er et yderst teknikfølsomt materiale, der fordrer totalt fravær af vand og spyt under fremstillingen. Teknikken bliver derfor kompromitteret ved behandling af børn med dårlig kooperation, hvor tørlægning ikke er mulig, og slutresultatet bliver dermed dårligt. Dette kan forklare det signifikante ”tab af fyldninger”, som kunne observeres i de inkluderede undersøgelser. Årsagen til, at RMGIC, kompomer og GIC i flere undersøgelser gav bedre resultater end kompositplast skal formentlig også søges i, at disse materialer er hurtigere og lettere at applicere end komposit. Disse materialer kan være biologisk acceptable i den relativt korte funktionstid, indtil de primære tænder fældes. Brug af kofferdam ved fremstilling af fyldninger i amalgam eller kompositplast (klasse I og II) har forøget fyldningernes langtidsholdbarhed i undersøgelser med 10 års observationstid (39). En ny Cochrane-analyse har påvist, at brug af kofferdam medfører færre tilfælde af behandlingssvigt end tørlægning med vatruller (50). Disse resultater, som er opnået i permanente tænder, bekræftes af vores undersøgelse, som påviser betydeligt fald i fejlraten, når fyldningerne fremstilles under kofferdamanlæg. Kofferdam sikrer et overskueligt og tørt operationsfelt og forhindrer spytkontamination, som kan kompromittere materialernes adhæsive egenskaber. På grund af børnepatienternes unge alder og eventuelt svigtende kooperation kan det til tider være umuligt at opnå så god tørlægning, at kompositrestaureringer kan fremstilles (33). I sådanne tilfælde kan GIC, RMGIC eller kompomer anvendes, da disse materialer er mindre følsomme for fugt (33,51). Nogle forfattere har fremført, at frigivelse af fluorid fra GICmaterialer kan forebygge caries (52,53), og at GIC kan reducere demineralisering af tilstødende områder (54-56). Selv om undersøgelser in vitro og in situ har vist, at disse materialer kan frigive fluorid og forebygge demineralisering, mangler der stærke kliniske undersøgelser, som kan underbygge, at materialer, der frigiver fluorid, rent faktisk også forebygger sekundær caries (54). Indtil videre er der kun stærk evidens for, at tandbørst-

568

ning med fluoridtandpasta kan medføre cariesreduktion (57). I vores analyse var sekundær caries den hyppigste årsag til restaureringssvigt ved fyldninger med komposit og glasionomer, hvilket ikke tyder på, at fluoridfrigivelsen fra GIC påvirkede holdbarheden af fyldningerne. I permanente tænder påvirker den individuelle cariesrisiko restaureringernes langtidsholdbarhed. Dette forhold kunne tænkes at være endnu mere udtalt ved børnepatienter, hvor tandplejevanerne stadig er under udvikling. Dårlig mundhygiejne og højt indtag af sukker forekommer ofte hos børn med høj cariesrisiko og bidrager til cariesudviklingen hos disse børn. Eftersom sekundær caries er underlagt de samme risikofaktorer som primær caries, vil tandlægens og familiens manglende succes med at ændre patientens sundhedsadfærd bidrage til tidligt svigt af restaureringer i børnetandplejeregi. Dette understreger, at tandplejepersonalet bør satse mere på sundhedsfremmende tiltag, hvis restaureringernes langtidsholdbarhed skal forbedres (58). I betragtning af, at patienterne i de fleste undersøgelser havde mindst to carierede kindtænder (forudsætning for at gennemføre split-mouth design), må vi gå ud fra, at de fleste patienter havde en signifikant cariesrisiko. Dette kan forklare det høje antal svigt som følge af sekundær caries, som 86 % af undersøgelserne rapporterer. Variationen i ÅFR mellem undersøgelserne skyldes bl.a. forskelle i bedømmelseskriterierne. Nogle undersøgere anlagde deres egne kriterier (31,59,60) eller definerede svigt som behov for omlavning (tabt fyldning, pulpanekrose, ekstraktion) (5), mens andre anvendte mere rigide kriterier som FDI (18) eller modificeret USPHS (21,34,61-63), og det påvirker naturligvis de resultater, undersøgelserne munder ud i (58). Den nyere videnskabelige litteratur har introduceret mindre invasive behandlinger som fx åbnede kaviteter uden fyldning (64), atraumatisk restaurering (ART) (65) eller Halls teknik (66). Disse behandlingsmuligheder blev imidlertid ikke inddraget i undersøgelsen, da vores formål var at undersøge holdbarheden af restaureringsmaterialer i konventionelt præparerede kaviteter. Det er vigtigt at understrege, at beregningen af den totale succesrate var en måde at sammenfatte data på uden hensyntagen til observationsperioden, og dette er en svaghed ved analysen. Dette bekræftes af den store variation i ÅFR, som vi fandt i undersøgelser, der inddrog tidsfaktoren i beregningerne. Resultater vedrørende den totale succesrate bør derfor fortolkes med forsigtighed. Randomiserede kliniske undersøgelser (RCT) er den bedste måde at sammenligne forskellige behandlingsalternativer på; men på grund af de høje økonomiske omkostninger og vanskelighederne ved at rekruttere og følge patienter med ens karakteristika er der ikke mange tilgængelige undersøgelser med strikt metodologi og tilstrækkeligt antal patienter. En systematisk oversigt, der kun inddrog randomiserede og kontrollerede undersøgelser, ville derfor blive meget snæver, og antallet af bedømte restaureringer dermed også begrænset. Dertil kommer, at en oversigt, der kun inddrog RCT’er, ville være behæftet med et selektionsbias, idet man som regel kun inkluderer patienter med lav cariesrisiko i en RCT. Vi har derfor valgt også at inkludere prospektive og retrospektive kliniske studier med

patientmaterialer, der er tættere på den kliniske hverdag. Med denne strategi kunne vi inddrage et meget stort antal restaureringer (12.047) i vores analyser; men til gengæld var risikoen for bias høj. En anden begrænsning ved vores arbejde er, at dataanalysen generelt kun blev foretaget på ét niveau (restaureringen), hvor en hierarkisk model fx kunne have taget højde for, at alle restaureringer i den samme patient har de samme risikofaktorer.

Konklusionerne på resultaterne af denne systematiske oversigt er, at holdbarheden af restaureringer i primære kindtænder varierer betydeligt, at kompositplast har den laveste ÅFR, at MRGIC har den højeste ÅFR, at stålkroner har den højeste succesrate, at succesraten er højere ved restaureringer på en enkelt flade og restaureringer fremstillet under kofferdamanlæg, samt at sekundær caries er den hyppigste årsag til svigt af restaureringer.

ABSTRACT (ENGLISH) RESTORATIONS IN PRIMARY TEETH: A SYSTEMATIC REVIEW ON SURVIVAL AND REASONS FOR FAILURES BACKGROUND – Several restorative materials with specific indications are used for filling cavities in primary teeth. AIM – To systematically review the literature in order to investigate the longevity of primary teeth restorations and the reasons for failure. DESIGN – Electronic databases were screened, and eligible studies were hand-searched to find longitudinal clinical studies evaluating the survival of restorations (class I, class II, and crown) placed with different materials in primary teeth with at least one year of follow-up. RESULTS – Thirty-one studies were included, and a high bias risk was observed. Overall, 12,047 restorations were evalu-

ated with 12.5% of failure rate. A high variation on annual failure rate (AFR) was detected (0–29.9%). Composite resin showed the lowest AFRs (1.7–12.9%). Stainless steel crowns (SSC) had the highest success rate (96.1%). Class I restorations and restorations placed using rubber dam presented better AFR. The main reason for failure observed was secondary caries (36.5%). CONCLUSIONS – An elevated number of failures were observed due to recurrent caries, highlighting the need for professionals to work with a health-promoting approach. The high variation on failure rate among the materials can be due to children’s behavior during the procedure, which demands short dental appointments and a controlled environment.

LITTERATUR 1. Kassebaum NJ, Bernabé E, Dahiya M et al. Global burden of untreated caries: a systematic review and metaregression. J Dent Res 2015;94:650-8.

5. Pinto Gdos S, Oliveira LJ, Romano AR et al. Longevity of posterior restorations in primary teeth: results from a paediatric dental clinic. J Dent 2014;42:1248-54.

9. Demarco FF, Correa MB, Cenci MS et al. Longevity of posterior composite restorations: not only a matter of materials. Dent Mater 2012;28:87-101.

2. Franzon R, Opdam NJ, Guimarães LF et al. Randomized controlled clinical trial of the 24-months survival of composite resin restorations after one-step incomplete and complete excavation on primary teeth. J Dent 2015;43:123541.

6. Andersson-Wenckert IE, van Dijken JW, Stenberg R. Effect of cavity form on the durability of glass ionomer cement restorations in primary teeth: a threeyear clinical evaluation. ASDC J Dent Child 1995;62:197-200.

10. van de Sande FH, Collares K, Correa MB et al. Restoration survival: revisiting patients’ risk factors through a systematic literature review. Oper Dent 2016;41:S7-26.

7. Attin T, Opatowski A, Meyer C et al. Three-year follow up assessment of Class II restorations in primary molars with a polyacidmodiﬁed composite resin and a hybrid composite. Am J Dent 2001;14:148-52.

3. Hübel S, Mejáre I. Conventional versus resin-modiﬁed glass-ionomer cement for Class II restorations in primary molars. A 3-year clinical study. Int J Paediatr Dent 2003;13:2-8. 4. Kavvadia K, Kakaboura A, Vanderas AP et al. Clinical evaluation of a compomer and an amalgam primary teeth class II restorations: a 2year comparative study. Pediatr Dent 2004;26:245-50.

∕

2019

∕

123

∕

8. Papagiannoulis L, Kakaboura A, Pantaleon F et al. Clinical evaluation of a polyacid-modiﬁed resin composite (compomer) in Class II restorations of primary teeth: a two-year follow-up study. Pediatr Dent 1999;21:231-4.

11. Soncini JA, Maserejian NN, Trachtenberg F et al. The longevity of amalgam versus compomer/ composite restorations in posterior primary and permanent teeth: ﬁndings From the New England Children’s Amalgam Trial. J Am Dent Assoc 2007;138:763-72. 12. Laske M, Opdam NJ, Bronkhorst EM et al. Longevity of direct restorations in Dutch dental practices. Descriptive study out of a practice based research network. J Dent 2016;46:12-7. 13. van de Sande FH, Opdam NJ, Rodolpho PA et al. Patient risk

factors’ inﬂuence on survival of posterior composites. J Dent Res 2013;92(Supp 7):78S-83. 14. Opdam NJ, van de Sande FH, Bronkhorst E et al. Longevity of posterior composite restorations: a systematic review and metaanalysis. J Dent Res 2014;93:9439. 15. Casagrande L, Dalpian DM, Ardenghi TM et al. Randomized clinical trial of adhesive restorations in primary molars. 18-month results. Am J Dent 2013;26:351-5. 16. Kopperud SE, Tveit AB, Opdam NJ et al. Occlusal caries management: preferences among dentists in Norway. Caries Res 2016;50:407. 17. Dutta BN, Gauba K, Tewari A et al. Silver amalgam versus resin modiﬁed GIC class-II restorations in primary molars: twelve month clinical evaluation. J Indian Soc Pedod Prev Dent 2001;19:118-22.

569

T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel

18. Sengul F, Gurbuz T. Clinical evaluation of restorative materials in primary teeth class II lesions. J Clin Pediatr Dent 2015;39:315-21. 19. Roberts JF, Attari N, Sherriff M. The survival of resin modified glass ionomer and stainless steel crown restorations in primary molars, placed in a specialist paediatric dental practice. Br Dent J 2005;198:427-31. 20. Hse KM, Wei SH. Clinical evaluation of compomer in primary teeth: 1-year results. J Am Dent Assoc 1997;128:1088-96. 21. Kilpatrick NM, Murray JJ, McCabe JF. The use of a reinforced glassionomer cermet for the restoration of primary molars – a clinical-trial. Br Dent J 1995;179:175-9. 22. Espelid I, Tveit AB, Tornes KH et al. Clinical behaviour of glass ionomer restorations in primary teeth. J Dent 1999;27:437-42. 23. Kotsanos N, Arizos S. Evaluation of a resin modified glass ionomer serving both as indirect pulp therapy and as restorative material for primary molars. Eur Arch Paediatr Dent 2011;12:170-5. 24. Krämer N, Frankenberger R. Clinical performance of a condensable metal-reinforced glass ionomer cement in primary molars. Br Dent J 2001;190:317-21. 25. Moher D, Liberati A, Tetzlaff J et al. Preferred reporting items for systematic reviews and metaanalyses: the PRISMA statement. PLoS Med 2009;6:e1000097. 26. Higgins J, Green S. Cochrane Handbook for Systematic Reviews of Interventions. Version 5.1.0. London: The Cochrane Collaboration, 2011. 27. Barnes DM, Blank LW, Gingell JC et al. A clinical evaluation of a resin-modified. Glass ionomer restorative material. J Am Dent Assoc 1995;126:1245-53. 28. Hickel R, Peschke A, Tyas M et al. FDI World Dental Federation – clinical criteria for the evaluation of direct and indirect restorations. Update and clinical examples. J Adhes Dent 2010;12:259-72. 29. Bücher K, Metz I, Pitchika V et al J. Survival characteristics of composite restorations in primary teeth. Clin Oral Investig 2015;19:165362. 30. Taifour D, Frencken JE, Beiruti N et al. Effectiveness of glass-ionomer (ART) and amalgam restorations in the deciduous dentition:

570

results after 3 years. Caries Res 2002;36:437-44. 31. Leith R, O’Connell AC. A clinical study evaluating success of 2 commercially available preveneered primary molar stainless steel crowns. Pediatr Dent 2011;33:300-6. 32. Holst A. A 3-year clinical evaluation of Ketac-Silver restorations in primary molars. Swed Dent J 1996;20:209-14. 33. Croll TP, Bar-Zion Y, Segura A et al. Clinical performance of resinmodiﬁed glass ionomer cement restorations in primary teeth – A retrospective evaluation. J Am Dent Assoc 2001;132:1110-6. 34. Duggal MS, Toumba KJ, Sharma NK. Clinical performance of a compomer and amalgam for the interproximal restoration of primary molars: a 24-month evaluation. Br Dent J 2002;193:339-42. 35. Webman M, Mulki E, Roldan R et al. A retrospective study of the 3year survival rate of resinmodiﬁed glass-ionomer cement class ii restorations in primary molars. J Clin Pediatr Dent 2016;40:8-13. 36. Rutar J, McAllan L, Tyas MJ. Three-year clinical performance of glass ionomer cement in primary molars. Int J Paediatr Dent 2002;12:146-7. 37. Peters TC, Roeters JJ, Frankenmolen FW. Clinical evaluation of Dyract in primary molars: 1-year results. Am J Dent 1996;9:83-8. 38. Demarco FF, Collares K, Coelhode-Souza FH et al. Anterior composite restorations: a systematic review on long-term survival and reasons for failure. Dent Mater 2015;31:1214-24. 39. Heintze SD, Rousson V. Clinical effectiveness of direct class II restorations – a meta-analysis. J Adhes Dent 2012;14:407-31. 40. Moraschini V, Fai CK, Alto RM et al. Amalgam and resin composite longevity of posterior restorations: a systematic review and metaanalysis. J Dent 2015;43:1043-50. 41. Heintze SD, Rousson V, Hickel R. Clinical effectiveness of direct anterior restorations – a meta-analysis. Dent Mater 2015;31:481-95. 42. Schueler IM, Hiller M, Roloff T et al. Clinical success of stainless steel crowns placed under general anaesthesia in primary molars: an observational follow up study. J Dent 2014;42:1396-403.

43. Anusavice KJ. Standardizing failure, success, and survival decisions in clinical studies of ceramic and metal-ceramic fixed dental prostheses. Dent Mater 2012;28:102-11. 44. Roberts JF, Sherriff M. The fate and survival of amalgam and preformed crown molar restorations placed in a specialist paediatric dental practice. Br Dent J 1990;169:237-44. 45. Innes NP, Ricketts D, Chong LY et al. Preformed crowns for decayed primary molar teeth. Cochrane Database Syst Rev 2015;31:CD005512. 46. Attari N, Roberts JF. Restoration of primary teeth with crowns: a systematic review of the literature. Eur Arch Paediatr Dent 2006;7:58-62;discussion 63. 47. Manhart J, Chen H, Hamm G et al. Buonocore Memorial Lecture. Review of the clinical survival of direct and indirect restorations in posterior teeth of the permanent dentition. Oper Dent 2004;29:481-508. 48. Waggoner WF. Restoring primary anterior teeth: updated for 2014. Pediatr Dent 2015;37:163-70. 49. Goettems ML, Zborowski EJ, Costa FD et al. Nonpharmacologic intervention on the prevention of pain and anxiety during pediatric dental care: a systematic review. Acad Pediatr 2017;17:110-19. 50. Wang Y, Li C, Yuan H et al. Rubber dam isolation for restorative treatment in dental patients. Cochrane Database Syst Rev 2016;9:CD009858. 51. Donly KJ. Restorative dentistry for children. Dent Clin North Am 2013;57:75-82. 52. Raggio DP, Tedesco TK, Calvo AF et al. Do glass ionomer cements prevent caries lesions in margins of restorations in primary teeth? A systematic review and meta-analysis. J Am Dent Assoc 2016;147:17785. 53. Hara AT, Magalhaes CS, Serra MC et al. Cariostatic effect of fluoridecontaining restorative systems associated with dentifrices on root dentin. J Dent 2002;30:205-12. 54. Cury JA, de Oliveira BH, dos Santos AP et al. Are fluoride releasing dental materials clinically effective on caries control? Dent Mater 2016;32:323-33. 55. Cenci MS, Tenuta LM, Pereira-Cenci T et al. Effect of microleakage

and fluoride on enamel-dentine demineralization around restorations. Caries Res 2008;42:369-79. 56. Yengopal V, Mickenautsch S. Caries-preventive effect of resinmodified glass-ionomer cement (RM-GIC) versus composite resin: a quantitative systematic review. Eur Arch Paediatr Dent 2011;12:514. 57. Marinho VC, Higgins JP, Sheiham A et al. Combinations of topical fluoride (toothpastes, mouthrinses, gels, varnishes) versus single topical fluoride for preventing dental caries in children and adolescents. Cochrane Database Syst Rev 2004;CD002781. 58. Demarco FF, Collares K, Correa MB et al. Should my composite restorations last forever? Why are they failing? Braz Oral Res 2017;31(Supp 1):e56. 59. de Amorim RG, Leal SC, Mulder J et al. Amalgam and ART restorations in children: a controlled clinical trial. Clin Oral Investig 2014;18:117-24. 60. Gross LC, Griffen AL, Casamassimo PS. Compomers as Class II restorations in primary molars. Pediatr Dent 2001;23:24-7. 61. Abo-Hamar SE, El-Desouky SS, Abu Hamila NA. Two-year clinical performance in primary teeth of nano-filled versus conventional resin-modified glassionomer restorations. Quintessence Int 2015;46:381-8. 62. Andersson-Wenckert IE, Folkesson UH, Van Dijken JW. Durability of a polyacid-modified composite resin (compomer) in primary molars – A multicenter study. Acta Odontol Scand 1997;55:255-60. 63. Folkesson UH, Andersson-Wenckert IE, van Dijken JW. Resinmodified glass ionomer cement restorations in primary molars. Swed Dent J 1999;23:1-9. 64. Innes NP, Clarkson JE, Speed C et al. The FiCTION dental trial protocol – filling children’s teeth: indicated or not? BMC Oral Health 2013;13:25. 65. Frencken JE. The state-of-the-art of ART restorations. Dent Update 2014;41:218-20, 222-4. 66. Welbur y RR. The Hall Technique 10 years on: its effect and influence. Br Dent J 2017;222: 421-2.

∕

2019

∕

123

∕

571

T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel ABSTRACT

FORMÅL – At evaluere cariestilvæksten i en kohorte af 2-4-årige børn med høj cariesrisiko efter intensiv behandling med fluoridlak. METODER – 80 børnepatienter indgik i undersøgelsen. 40 af børnene var i højrisikogruppe og fik intensiv behandling med fluoridlak (tre behandlinger i løbet af to uger, genbehandling efter en og tre måneder) i perioden 2009-2010. I behandlingsperioden blev forekomsten af mutans streptokokker (MS) i saliva løbende evalueret. En kontrolgruppe på 40 børn blev sammensat efter søgning i det elektroniske journalsystem på New York University College of Dentistry. Disse børn havde samme fordeling som testgruppen med hensyn til alder, køn og etnicitet, men havde ikke forhøjet cariesrisiko. Kontrolgruppen fik standardbehandlingen, som er fluoridlakering hvert halve år. Der blev indsamlet detaljerede data vedrørende diagnostik og behandling af caries for alle børnene fra 2009 til 2014. RESULTATER – Der var en signiﬁkant reduktion (P < 0,001) i MS i gruppen med intensiv fluoridbehandling efter tre måneder sammenlignet med baseline. Der var ingen effekt af den intensive fluoridbehandling på cariessituationen ved de anteriore tænder, og ved de posteriore tænder steg cariesscoren signifikant. KONKLUSION – Den intensive behandling med fluoridlak synes ikke at være tilstrækkelig til at forhindre cariestilvækst hos børn med høj cariesrisiko.

EMNEORD

ANGELINA E. PAEK, Department of Pediatric Dentistry, New York University College of Dentistry, New York, NY, USA YIHONG LI, Department of Basic Science and Craniofacial Biology, New York University College of Dentistry, New York, NY, USA ZHEMENG WANG, Department of Pediatric Dentistry, New York University College of Dentistry, New York, NY, USA PATRICK SO, Department of Pediatric Dentistry, New York University College of Dentistry, New York, NY, USA MALVINN N. JANAL, Department of Epidemiology and Health Promotion, New York University College of Dentistry, New York, NY, USA NEAL G. HERMAN, Department of Pediatric Dentistry, New York University College of Dentistry, New York, NY, USA ANDREW HOPKINS, Department of Basic Science and Craniofacial Biology, New York University College of Dentistry, New York, NY, USA COURTNEY CHINN, Department of Pediatric Dentistry, New York University College of Dentistry, New York, NY, USA D enne artikel er oprindeligt publiceret i: International Journal of Paediatric Dentistry 2018;28:291-9. Tandlægebladet 2019;123;572-8

Dental caries | children | fluoride varnish

Henvendelse til andenforfatter: YIHONG LI yihong.li@nyu.edu

572

Cariesudvikling efter intensiv behandling med fluoridlak hos småbørn med høj cariesrisiko

ARIES HOS SMÅBØRN (Early childhood caries, ECC) er en alvorlig og relativt hyppigt forekommende tilstand. Der er ikke konsensus om definitionen på ECC, men de fleste børnetandlæger er enige om, at børn under tre år med mindst én glatflade med kavitetsdannelse må klassificeres som alvorlig ECC (S-ECC) (1). Tidligere undersøgelser har vist, at børn fra familier med lav socioøkonomisk status oftere rammes af sygdommen end den gennemsnitlige børnepopulation (2). En række andre faktorer er også forbundet med ECC, fx højt antal mutans streptokokker, forekomst af andre cariogene bakterier i saliva (3-5), hyppige sukkerholdige mellemmåltider, dårlig mundhy-

giejne, mødre med aktiv caries og udtalt cariogen mikroflora (6,7) samt emaljedefekter (genetiske eller erhvervede) (8). Hvis sygdommen ikke behandles, kan børn med ECC blive fejlernærede på grund af vanskeligheder med at spise og pladsproblemer som følge af skader på de permanente tandanlæg. Det er derfor vigtigt så hurtigt som muligt at iværksætte forebyggende tiltag, som kan forsinke, begrænse eller forhindre udvikling af caries hos børn med særlig høj risiko for ECC. Fluorid har været et element i cariesforebyggelsen i USA, siden man begyndte at fluoridere drikkevandet i 1945 (9). Mange undersøgelser har dokumenteret effekten af hyppig tilførsel af fluorid i lave doser til behandling og forebyggelse af caries (10). Kliniske undersøgelser har påvist, at lokalbehandling med fluorid kan medføre remineralisering af emaljeoverflader og heling af initiale carieslæsioner samt forebygge kavitetsdannelse som følge af svækket tandstruktur (11). Fluoridbehandling virker ved at forbedre og styrke emaljens krystalstruktur (9). Undersøgelser har vist, at lokalbehandling med fluorid i høje koncentrationer (fx fluoridlak) på småbørn med ECC fører til dannelse af beskyttende globuli med calciumioner, der forebygger eller standser cariesudvikling i emaljen på både primære og permanente tænder (11,12). Selv om det har været foreslået, at en antimikrobiel virkning kan være en vigtig årsag til fluorids cariesreducerende egenskaber, er det stadig uvist, hvordan lokalbehandling med fluorid bidrager til cariesforebyggelse. Tidligere kliniske undersøgelser har givet varierende resultater, idet nogle ikke finder direkte korrelation mellem fluoridfrigivelse og antimikrobiel aktivitet, mens andre har konkluderet, at fluorid forebygger caries in vivo, når det doseres i tilstrækkelig mængde og under cariogene omstændigheder som surt miljø og rigeligt med kulhydrater (13,14). Weintraub et al. har fundet en signifikant reduceret cariesincidens (dfs ved seneste undersøgelse) hos børn, der fik fluoridlakering sammenlignet med børn uden denne behandling (15). Disse undersøgelser understøtter brugen af fluoridlakering til forebyggelse af ECC og reduktion af cariesincidensen hos meget små børn (15). For børn med høj cariesrisiko i det primære tandsæt er standardbehandlingen (fluoridlakering hvert halve år) muligvis ikke tilstrækkelig til at forebygge ECC. Det har derfor været foreslået, at et intensivt genbehandlingsprogram (tre lakeringer i løbet af to uger) kunne give en bedre beskyttelse mod cariesprogression end en enkelt behandling (16). Formålet med denne undersøgelse var at vurdere effekten af et intensivt fluoridlakeringsprogram (tre initiale behandlinger i løbet af to uger, én behandling en måned senere og én behandling tre måneder senere), som er udviklet på Department of Pediatric Dentistry ved New York University College of Dentistry, på cariestilvæksten og forekomsten af mutans streptokokker (MS), især Streptococcus mutans hos en gruppe børn med forhøjet cariesrisiko. Vi undersøgte samtidig effekten af halvårlige fluoridlakeringer hos en gruppe børn med beskeden cariesrisiko. Begge kohorter blev fulgt igennem fem år. MATERIALE OG METODER Deltagere i undersøgelsen Undersøgelsen bestod af to faser. Det oprindelige kliniske interventionsstudie blev gennemført i perioden 2009-2010. Der-

∕

2019

∕

123

∕

efter blev der i perioden 2015-2016 foretaget en retrospektiv undersøgelse af journalmateriale til vurdering af cariesudviklingen i en femårsperiode efter den intensive behandling med fluoridlak. I alt 80 børn i alderen 2-4 år indgik i undersøgelsen. Børnene var diagnosticeret med ECC og taget i behandling på Pediatric Dental Clinic of the New York University College of Dentistry i perioden 2009-2010. Undersøgelsen blev godkendt af Institutional Review Board of New York University School of Medicine (IRB 06783 for fase I, IRB i15-00093 for fase II). 40 af børnene fik en intensiv behandling med fluoridlak og overgik derefter til klinikkens normale indkaldesystem og behandlingsregi. Inklusionskriterierne for børnene i denne gruppe var: 1) børnene skulle være sunde og raske uden andre kroniske sygdomme end caries; 2) børnene havde mindst én carieret tand i for- og hjørnetandsregionerne; 3) carieslæsionerne inkluderede white spot lesions, og der var ikke smerte eller ubehag forbundet med læsionerne; 4) læsioner med kavitetsdannelse var højst 2 mm i diameter og ikke i nærheden af pulpa; 5) børnene var ikke allergiske over for fluoridlak. Kontrolgruppen bestod af 40 børn med tilsvarende alder, køn, etnicitet og socioøkonomisk status og var udvalgt efter søgning i klinikkens elektroniske journalsystem. Disse børn blev tilset på den samme klinik i samme periode som testgruppen, fik samme indkald og undersøgelser, fik behandling med fluoridlak hvert halve år og gik i fast behandling på klinikken i fem år efter den initiale undersøgelse. Undersøgelsesprotokol Alle kliniske undersøgelser blev udført af erfarne børnetandlæger (ZM, PS, kalibreret med NGH og CC) på en klinik med tilstrækkelig belysning og ved hjælp af standardinstrumenter. Der blev anvendt visuelt-taktile cariesdiagnostiske kriterier udviklet af The American Academy for Pediatric Dentistry (AAPD) (17) for ECC samt WHO’s deft/s index (cavitated decay, extracted due to caries, and filled teeth/tooth surfaces) (18). Caries blev registreret, hvis der i fissurer, i foramina eller på glatflader var en læsion med tydelig kavitetsdannelse, undermineret emalje eller tydeligt blød bund eller sidevæg (18). Efter cariesundersøgelsen blev der indhentet informeret samtykke fra forældrene, og børnene i testgruppen fik intensiv behandling med tre lokalbehandlinger med fluoridlak (Durashield CV 5 % sodium fluoride clear varnish, SultanHealthcare, York, PA, USA) i løbet af to uger og derefter en ekstra behandling efter en og tre måneder. Børnenes cariesstatus og MS-niveau i saliva blev registreret ved hvert besøg. Efter den initiale undersøgelse blev alle børn indkaldt med seks måneders interval i de følgende tre år. Cariestilvækst blev defineret som tilstedeværelse af mindst én ny carieslæsion med kavitetsdannelse, der nødvendiggjorde boring og fyldning (19). En flade blev registreret med ny caries mellem to undersøgelser, hvis den var cariesfri ved første undersøgelse og udviste tegn på carieserfaring ved en senere undersøgelse (16). For at undgå overestimering af carieserfaringen blev en tand, der på grund af caries var blevet ekstraheret eller forsynet med en krone, registreret med tre carierede flader (16). Hvis en tand havde tre eller flere flader med tegn på caries ved én undersøgelse og senere blev

573

T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel noteret som manglende eller kronet, blev der registreret én ny flade med caries i den mellemliggende periode (16). Vurdering af MS-niveau I testgruppen blev forekomsten af mutans streptokokker målt ved hjælp af The Dentocult SM Strip mutans test (Orion Diagnostica, Finland). Børnene blev bedt om at tygge på et stykke paraffinvoks i et minut under nøje overvågning. Strippene blev roteret på tungeoverfladen 10 gange, og overskud af spyt blev fjernet som beskrevet af Jensen og Bratthall (20). Strippene blev straks overført til reagensglas med selektivt medium og bacitracin, inkuberet i 48 timer ved 37 °C og lufttørret ved stuetemperatur. Graden af kolonisation med MS blev ud fra antallet af kolonier (colony forming units, CFU) på strippene rubriceret i fire kategorier: ’0’, ’1’, ’2’ og ’3’, svarende til henholdsvis < 104 S. mutans CFU, 104-105 S. mutans CFU, 105-106 S. mutans CFU og > 106 S. mutans CFU pr. ml saliva (20). MS-resultaterne blev foretaget individuelt for hver patient og registreret af tre undersøgere (ZW, PO, og YL). Kappa-værdierne varierede fra 0,85 til 0,92. Der var således stor enighed mellem undersøgerne indbyrdes. Statistiske analyser Sammenligninger mellem de to grupper børn med hensyn til alder, køn, etnicitet og carieserfaring (deft) blev foretaget ved hjælp af t-test for uafhængige stikprøver eller Pearsons chi2test. Cariesscorer blev hen over de 60 måneders observationstid sammenlignet hver behandlingsgruppe for sig ved hjælp af en lineær model for blandet effekt. Planlagte sammenligninger af gennemsnitlige cariesværdier ved hver followup-periode sammenlignet med baselineværdierne blev foretaget ved hjælp af ttest baseret på samlede estimater af residualfejl. På tilsvarende vis blev de gennemsnitlige MS-værdier i testgruppen sammenlignet før og efter den intensive behandling med fluoridlak. Associationer mellem ændringer i deft-score i løbet af et år og MS-niveauer i løbet af tre måneder blev bedømt ved hjælp af Pearsons korrelationer. Alle analyser blev udført ved hjælp af SPSS (v24; IBM Corp., Armonk, NY, USA) med tosidede tests, og signifikansniveauet blev sat til P < 0,05. RESULTATER I alt 40 børn fik tilbudt den intensive fluoridbehandling i perioden fra november 2007 til december 2008. 37 børn fuldførte behandlingen, 22 kunne følges i op til 12 måneder, og 12 blev fulgt i op til 60 måneder. I løbet af samme periode blev 40 børn, som fik den normale fluoridbehandling, inddraget i undersøgelsen, og 33 af dem kunne følges i op til 60 måneder. Der kunne således inkluderes data fra 73 børn i den afsluttende dataanalyse. Blandt de 73 undersøgte børn var der 55 (75 %) af latinamerikansk afstamning, og 47 % var piger. Børnenes gennemsnitsalder var 32,2 måneder (14-56 måneder) i testgruppen og 36,6 måneder (19-50 måneder) i kontrolgruppen. Der var ingen signifikante forskelle i alder, køn eller etnicitet imellem de to grupper (Tabel 1). I overensstemmelse med undersøgelsens design havde børnene i testgruppen høj cariesrisiko, og

574

deres gennemsnitlige deft-score var 4,86. Børnene i kontrolgruppen havde lav cariesrisiko og en gennemsnitlig deft-score på 0,47. Forskellene mellem de to grupper ved baseline og efter 60 måneder var tydelige både ved anteriore og posteriore tænder (Tabel 1). Som vist i Fig. 1, kunne initiale carieslæsioner på fortænder bremses på en uge efter kombination af fluoridbehandling, professionel afpudsning og mundhygiejneinstruktion. Progressionen af carieslæsioner i anteriore tænder ser ud til at falde efter 4-12 måneder; men der kunne ikke ved statistisk analyse påvises nogen effekt over tid (MIXED analyse; F = 1,98; P = 0,09). Kohorten begyndte og sluttede observationsperioden med deft-værdier omkring 4 på anteriore tænder. Samtidig steg deft-værdierne på posteriore tænder fra 1 til >4 efter intensiv fluoridbehandling (MIXED analyse; F = 18,43; P < 0,001; Fig. 2A). Afsluttende test viste, at de gennemsnitlige cariesværdier var højere efter 13-24 måneder, 2536 måneder og 37-60 måneder end ved baseline (P = 0,002 til

Kliniske billeder

B Fig. 1. Kliniske billeder af anteriore tænder. Initial carieslæsion (A) ved baseline før behandling med fluoridlak og (B) en uge efter fluoridlakering, afpudsning og mundhygiejneinstruktion. Fig. 1. Clinical images of anterior teeth. Early carious lesion (A) at the baseline visit before ﬂuoride varnish (FV) treatment and (B) one week after the FV treatment in additional to prophylaxis procedures and oral hygiene instruction.

P < 0,001). I kontrolgruppen steg den gennemsnitlige cariesscore støt med tiden ved både posteriore og anteriore tænder (MIXED analyse; F = 5,84 og F = 10,09; begge P < 0,001), fra en gennemsnitsværdi på < 0,5 til ca. 1 (Fig. 2B). Ved alle intervaller efter 13 måneder var deft-værdierne forskellige fra baseline ved både anteriore og posteriore tænder (P = 0,009 til P < 0,001). Parallelle analyser indikerede, at resultaterne ikke var påvirket af attrition-bias. MS-værdierne blev bestemt i testgruppen ved baseline og efter en uge, to uger, en måned og tre måneder (Tabel 2). Der kunne påvises et signifikant skift i retning af lavere MS-værdier (score ‘0’ og ‘1’) over tid (F = 95,8; P < 0,001). Afsluttende tests v iste en reduktion i løbet af en uge efter intensiv ﬂuoridbehandling (P < 0,001) og yderligere reduktion efter to uger (P < 0,001). MS-værdierne forblev derefter på dette lavere niveau i resten af observationsperioden (P > 0,5). Der var ingen korrelation mellem ændringer i deft-score og ændringer i MS over et år (r = 0,09 og r = -0,12; P > 0,45 for henholdsvis

klinisk relevans I USA anbefaler både tandlægeforeningen (American Dental Association) og selskabet for pædodonti (American Academy of Pediatric Dentistry) behandling med fluoridlak to gange om året til børn med forhøjet cariesrisiko; men denne undersøgelse tyder ikke på, at ekstra fluorid lakeringer forøger behandlingseffekten eller reducerer cariestilvæksten i primære tænder. Der er behov for mere omfattende tiltag ud over intensiv fluoridbehandling for at forhindre udvikling eller recidiv af caries hos børn i højrisikogruppe.

anteriore og posteriore tænder), hvilket antyder, at ændringer i MS-niveau ikke var relateret til ændringer i carieserfaring.

Populationsoplysninger Study group Variables

N (%)

Comparative

32.15 ± 10.2

36.57 ± 19.0

N.S.

Age, mean (month ± SD)

Significance

Gender* Boy

39 (53.4)

Girl

34 (46.6)

Hispanic

25 (20,0)

Non-Hispanic White

7 (9.6)

Non-Hispanic Black

7 (9.6)

Asian

4 (5.5)

deft at baseline total deft score deft on anterior teeth deft on posterior teeth

2.70 ± 3.2 4.86 ± 3.0 4.08 ± 2.4 0.78 ± 2.0

0.47 ± 1.1 0.33 ± 0.9 0.14 0.4

P < 0.001 P < 0.001 P = 0.058

deft at 60-months follow-up total deft score deft on anterior teeth deft on posterior teeth

5.12 ± 5.6 9.09 ± 6.2 4.25 ± 3.6 4.84 ± 3.3

2.52 ± 3.6 1.08 ± 1.7 1.44 ± 2.2

P < 0.001 P < 0.001 P < 0.001

Ethnicity† N.S.

Caries score (mean ± SD)‡

*Pearson’s chi-square test = 0,484; P = 0,487. †Fisher’s exact test = 1,560; P = 0,726. ‡Student’s t-test; alle sammenligninger er foretaget mellem intensivt behandlede (FV) og kontrolgruppe (comparative). Tabel 1. Fordelingen af demografiske data og cariesdata i de to undersøgte grupper. Table 1. The distribution of main characteristics and caries status of the study participants.

∕

2019

∕

123

∕

575

T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel Effekt af behandlinger med fluoridlak

Posterior

Group: FV intensive treatment

7.0

n =12

Mean caries score (deft)

5.0

n =37

n =22

4.0

3.0 **

2.0

n =33

2.0

n =12

n =37

Group: Comparison

2.5

n =12

6.0

1.0

Mean caries score (deft)

Teeth

n =33

1.5

n =33 **

n =33

1.0

n =36

** **

0 Error bars: 95% CI

Error bars: 95% CI –.5

–1.0 Baseline

1–3

4–12

13–24

25–36

Baseline

37–60

Time (month) of visit

4–12

13–24

25–36

37–60

Time (month) of visit

Fig. 2. Sammenligning af effekten af to behandlinger med fluoridlak på cariestilvæksten (A). I gruppen med intensiv fluoridbehandling faldt den gennemsnitlige cariesscore ved kontrolundersøgelsen efter tre måneder. Den intensive behandling med fluoridlak havde ingen statistisk signifikant effekt på cariessituationen ved de anteriore tænder (MIXED analyse: F = 1,98; P = 0,09). Til gengæld steg den gennemsnitlige cariesscore ved de posteriore tænder, efter at den intensive behandling ophørte (MIXED analyse: F = 18,43; P < 0,001) (B). I kontrolgruppen steg cariesscoren støt med tiden ved både anteriore og posteriore tænder (MIXED analyse: F = 5,84 ved anteriore tænder og F = 10,09 ved posteriore; i begge tilfælde P < 0,001). **Post hoc-test. Caries score ved kontrolundersøgelserne efter 13-24 måneder, 25-36 måneder og 37-60 måneder var signifikant højere end ved baseline (P = 0,002 til P < 0,001). Fig. 2. Comparison of the effect of two fluoride varnish (FV) treatments on caries progression (A). For the intensive FV treatment group, the mean anterior caries scores decreased slightly at 3-month visit. The intensive FV treatment had no statistical effect on caries outcome in the anterior teeth (MIXED analysis, F = 1.98, P = 0.09). Meanwhile, the mean caries scores was significantly increased in the posterior teeth once the intensive FV treatment recessed (MIXED analysis, F = 18.43, P < 0.001) (B). For the comparison group, the overall caries scores increased steadily with time in both anterior and posterior teeth (MIXED analysis, F = 5.84, and F = 10.09, respectively, both P < 0.001). **Post hoc tests. Caries score at 13–24 month, 25–36 month, and 37- to 60month visits were significantly higher compared to the baseline caries score (P = 0.002 to P < 0.001).

Effekt på S. mutans MS Strip mutans Score*

Baseline (%) n = 40

1st week (%) n = 40

2nd week (%) n = 40

1 month (%) n = 40

3 months (%) n = 26

0 (0.0%)

11 (27.5%)

26 (65.0%)

18 (69.0%)

3 (7.5%)

15 (37.5%)

9 (22.5%)

11 (27.5%)

6 (23.1%)

12 (30%)

11 (27.5%)

5 (12.5%)

3 (7.5%)

2 (7.7%)

25 (62.5%)

3 (7.5%)

0 (0.0%)

Tabel 2. Fordelingen af MS Strip mutans-scorer før den intensive behandling med fluoridlak (baseline) og op til tre måneder efter denne behandling. *MS Strip mutans-score ‘0’, ‘1’, ‘2’ og ‘3’, svarende til henholdsvis < 104 S. mutans CFU, 104-105 S. mutans CFU, 105-106 S. mutans CFU og > 106 S. mutans CFU pr. ml saliva (1). Andelen af børn med høje MS-niveauer blev reduceret signifikant ved kontrolundersøgelser en uge, to uger, en måned og tre måneder efter fluoridlakeringen sammenlignet med baseline (Pearsons Chi2-test; P < 0,001). Table 2. The distribution of MS Strip mutans scores before the intensive FV treatment (baseline) and up to 3 months after the ﬂuoride varnish (FV) treatment. *MS Strip mutans score 0, 1, 2, and 3, which corresponded to < 104 S. mutans CFU, 104–105 S. mutans CFU, 105–106 S. mutans CFU and > 106 S. mutans CFU per ml of saliva, respectively (1). The percentage of children with high MS levels was signiﬁcantly reduced at the 1-week, 2-week, 1-month, and 3-month visits after FV applications compared with the baseline counts (Pearson’s Chi-square test; P < 0.001).

576

DISKUSSION I USA har behandling af primære tænder med fluoridlak to gange om året vundet stor udbredelse i både offentlige og private klinikker. Metoden anbefales både af faglige organisationer (American Dental Association, American Academy of Pediatrics, American Academy of Pediatric Dentistry) og af ekspertpanelet US Preventive Services Task Force som et middel til reduktion af risikoen for ECC (21-23). Selv om kliniske undersøgelser har påvist en vis cariesforebyggende effekt af fluoridlakering på børnepatienter (12,15), er der stor variation i resultaterne med forskellige behandlingsprotokoller (24), og cariesrecidiv forekommer hyppigt (25). Hyppig behandling med fluoridlak har været foreslået som et middel til at forlænge kontaktperioden mellem fluoridet og emaljeoverfladen, fremme dannelsen af fluorhydroxyapatit, reducere emaljens opløselighed i surt miljø og således fremme den gavnlige virkning af fluoridbehandlingen (26). To in vitro-studier af en intensiv ﬂuoridlakbehandling viste, at hyppigt gentagne fluoridapplikationer medførte høj fluoridkoncentration på emaljeoverfladen (26,27), og i overfladiske, mikroskopiske kaviteter kunne behandlingen stort set standse alle cariesprocesser. I vores undersøgelse medførte intensiv fluoridbehandling imidlertid ingen ændring i deft-score på de anteriore tænder, og der var endog cariesprogression på de posteriore tænder. MS-niveauerne faldt signifikant efter intensiv fluoridbehandling; men disse reduktioner medførte ikke reduktioner i deft. Disse resultater er i overensstemmelse med en tidligere undersøgelse af Weinstein et al., hvor intensiv behandling (tre applikationer i løbet af to uger) en gang om året blev sammenlignet med en enkelt applikation hvert halve år i op til tre år. Da den cariesforebyggende fluoridkoncentration i saliva mindskedes seks timer efter lokalbehandlingen (28), konkluderede forfatterne, at der ikke var nogen praktisk fordel ved at bruge den intensive behandling (16). Det er dog muligt, at den intensive fluoridbehandling kan have haft klinisk relevans, i og med at cariesprogressionen kunne have været endnu større uden denne behandling. Vurdering af dette spørgsmål kræver randomiserede studier, hvor intensiv behandling sammenlignes med standardbehandlingen hos børn med høj cariesrisiko. Resultaterne sætter spørgsmålstegn ved, om det er nødvendigt at tilbyde denne behandling til lavindkomstfamilier, hvor børnene har høj cariesrisiko, når langtidsresultaterne tilsyneladende er så nedslående. Hvis en intervention med fluoridlak skal være effektiv, er det nødvendigt, at familierne forpligter sig til at bakke op om gentagne opfølgende behandlinger. Forældre i fattige familier har mange sociale, kulturelle og beskæftigelsesmæssige problemer at slås med, og det kan gøre det vanskeligt for dem at deltage i fuldt omfang i langvarige forebyggelsesprogrammer. En fremtidig undersøgelse af langtidseffekten af årlige intensive fluoridlakeringer ville derfor være af stor interesse. Børn med ECC har højere forekomst af MS og andre orale bakterier end børn uden denne sygdom. Hvis man kan reducere forekomsten af disse mikroorganismer, kan det medføre en signifikant reduktion i cariesprævalensen. Ældre undersøgelser

∕

2019

∕

123

∕

af Marquis et al. har vist, at fluoridlakering i kombination med andre cariesforebyggende tiltag ikke blot medfører remineralisering af initiale carieslæsioner, men også reducerer forekomsten af cariogene bakterier, især MS, i saliva og forebygger sygdomsprogression (29). Det er også påvist, at MS-niveauet stiger signifikant, og at en stor andel af børnene får nye carieslæsioner kort efter ophør af intensiv fluoridbehandling (30). Som forventet så vi en ændret fordeling af børnene i hver MS-kategori de første tre måneder efter intensiv fluoridbehandling; men undersøgelsens værdi begrænses dog af, at der kun blev foretaget mikrobiologisk evaluering i testgruppen og ikke i kontrolgruppen. Selv om ændringerne i MS-niveau var signifikante sammenlignet med baseline i testgruppen, var der ikke mulighed for at drage konklusioner vedrørende effekten af intensiv fluoridbehandling på småbørnsgruppen som helhed. Men de præliminære fund understøtter dog tidligere undersøgelser i, at fluoridlakering især er velegnet til at nedbringe cariesrisikoen på glatflader (26). Hvis man skal reducere den mikrobiologiske belastning effektivt, er der behov for en kontrolleret protokol for fluoridbehandling af børn med høj cariesrisiko. Der er hidtil kun få kliniske rapporter, som har beskæftiget sig med fluoridbehandling og MS-niveauer hos småbørn, selv om det har været påvist, at carieslæsioner på glatflader reverterer efter lokalbehandling med fluorid (30). Vi har i denne artikel præsenteret et klinisk observationsstudie med en række interessante fund og enkelte begrænsninger. Undersøgelsen var retrospektiv, og kontrolgruppen var ikke ideel, selv om den var udvalgt på baggrund af elektronisk journalmateriale og matchet for køn, alder og etnicitet. Diagnostikken af ECC (inklusionskriterier), risikovurderingen for den enkelte patient og placeringen af de halvårlige fluoridbehandlinger kunne over tid afvige betydeligt fra forholdene i testgruppen. Dertil kommer, at intervallet mellem de halvårlige behandlinger kunne variere fra tre måneder til et år. Disse uregelmæssigheder kunne forøge variabiliteten i cariesregistreringen og vanskeliggøre sammenligninger mellem de to grupper. Disse forhold understreger, hvor udfordrende det kan være at gennemføre kliniske interventionsstudier vedrørende caries, især på børnepatienter. KONKLUSIONER Følgende konklusioner kan drages på baggrund af undersøgelsens resultater: 1) Selv om intensiv behandling med ﬂuoridlak havde en gavnlig virkning på antallet af mutans streptokokker tre måneder efter behandlingen, var der ingen signiﬁkant reduktion i cariestilvæksten et til flere år senere. Denne behandling er således næppe alene tilstrækkelig til at forhindre cariesrecidiv hos børn med høj risiko for ECC. 2) Det er muligt, at der rent faktisk var en gavnlig effekt af den intensive fluoridbehandling, idet cariestilvæksten muligvis kunne have været endnu større uden denne behandling. Der er derfor behov for randomiserede prospektive studier, der sammenligner langtidseffekten af standardfluoridbehandling og intensiv fluoridbehandling på cariogene bakterier, mutans streptokokker og det samlede orale mikrobiom hos børn med høj cariesrisiko.

577

T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel TAK Følgende medarbejdere ved New York University College of Dentistry, New York, NY, USA, takkes for bistand i forbindelse med projektet: Dr. Mark Wolff (Professor and Chairman, De-

partment of Cariology and Comprehensive Care), som har leveret journalmateriale for alle deltagere; Dr. Amr Moursi og de ansatte på Department of Pediatric Dentistry, som har deltaget i patientbehandlingen.

ABSTRACT (ENGLISH) CARIES OUTCOME FOLLOWING AN INTENSIVE FLUORIDE VARNISH TREATMENT REGIMEN FOR CHILDREN AT HIGH RISK FOR EARLY CHILDHOOD CARIES PURPOSE – To evaluate the caries relapse rate for a cohort of 2- to 4-year-old children at high risk of early childhood caries when treated with an intensive ﬂuoride varnish (FV) regimen. METHODS – Eighty paediatric patients were recruited. Forty of these patients were high risk and received the FV treatment (three applications within 2 weeks and additional applications at 1 and 3 months) during 2009–2010. Mutans streptococci (MS) levels in the saliva were evaluated during the treatment period. A comparative group of 40 children, selected from an electronic record search at the New York

University College of Dentistry to be of similar age, gender, and ethnicity, but not at elevated risk for ECC, received the standard of care (semi-annual FV treatment). Detailed caries examination and treatment records were obtained for all patients from 2009 to 2014. RESULTS – A significant reduction (P < 0.001) in MS levels was observed in the intensive FV treatment group at the 3-month visit compared with baseline. There was no effect of the intensive FV treatment on caries outcome in the anterior teeth, and the overall caries scores were significantly increased on the posterior teeth. CONCLUSION – The intensive FV regimen appears insufficient to prevent caries relapse in children at high risk for caries.

LITTERATUR 1. Dock M, Creedon RL. The teeth. In: Rudolph CD, Rudolph AM, Lister G et al, eds. Rudolph’s Pediatrics. 21st ed. New York: McGrawHill Medical Pub. Division, 2003. 2. Dye BA, Thornton-Evans G, Li X et al. Dental caries and sealant prevalence in children and adolescents in the United States, 2011–2012. NCHS Data Brief 2015;1-8. 3. Berkowitz RJ. Causes, treatment and prevention of early childhood caries: a microbiologic perspective. J Can Dent Assoc 2003;69:304-7.

ly childhood caries in a group of inner-city children. Quintessence Int 2006;37:527-36. 7. Ribeiro AG, de Oliveira AF, Rosenblatt A. Early childhood caries: prevalence and risk factors in 4year-old preschoolers in Joao Pessoa, Paraiba, Brasil. Cad Saude Publica 2005;21:1695-700. 8. Cauﬁeld PW, Li Y, Bromage TG. Hypoplasia-associated severe early childhood caries – A proposed deﬁnition. J Dent Res 2012;91:544-50.

4. Chase I, Berkowitz RJ, MundorffShrestha SA et al. Clinical outcomes for Early Childhood Caries (ECC): the inﬂuence of salivary mutans streptococci levels. Eur J Paediatr Den 2004;5:143-6.

9. CENTERS FOR DISEASE CONTROL AND PREVENTION. Recommendations for using ﬂuoride to prevent and control dental caries in the United States. Centers for Disease Control and Prevention. MMWR Recomm Rep 2001;50:1-42.

5. Childers NK, Momeni SS, Whiddon J et al. Association between early childhood caries and colonization with Streptococcus mutans genotypes from mothers. Pediatr Dent 2017;39:130-5.

10. Bratthall D, Hansel-Petersson G, Sundberg H. Reasons for the caries decline: what do the experts believe? Eur J Oral Sci 1996;104:416-22; discussion 423415, 430-412.

6. Martens L, Vanobbergen J, Willems S et al. Determinants of ear-

11. Ogaard B. The cariostatic mechanism of ﬂuoride. Compend Contin

578

Educ Dent 1999;20 (Supp 1):10 -7. 12. Marinho VC, Worthington HV, Walsh T et al. Fluoride varnishes for preventing dental caries in children and adolescents. Cochrane Database Syst Rev 2013;7:CD002279. 13. Li YH, Bowden GH. The effect of environmental pH and fluoride from the substratum on the development of biofilms of selected oral bacteria. J Dent Res 1994;73:1615-26. 14. Shashikiran ND, Subba Reddy VV, Patil R. Evaluation of fluoride release from teeth after topical application of NaF, SnF2 and APF and antimicrobial activity on mutans streptococci. J Clin Pediatr Dent 2006;30:239-45.

17. AMERICAN ACADEMY OF PEDIATRIC DENTISTRY. Policy on early childhood caries (ECC): classiﬁcations, consequences, and preventive strategies. Pediatr Dent 2016;38:52-4. 18. WORLD HEALTH ORGANIZATION. Oral Health Surveys: Basic Methods. 5th ed. Geneva: World Health Organization, 2013. 19. Berkowitz RJ, Amante A, Kopycka-Kedzierawski DT et al. Dental caries recurrence following clinical treatment for severe early childhood caries. Pediatr Dent 2011;33:510-4. 20. Jensen B, Bratthall D. A new method for the estimation of mutans streptococci in human saliva. J Dent Res 1989;68:468-71.

15. Weintraub JA, Ramos-Gomez F, Jue B et al. Fluoride varnish efﬁcacy in preventing early childhood caries. J Dent Res 2006;85:172-6.

21. AMERICAN ACADEMY OF PEDIATRIC DENTISTRY. Guideline on ﬂuoride therapy. Pediatr Dent 2014;36:171-4.

16. Weinstein P, Spiekerman C, Milgrom P. Randomized equivalence trial of intensive and semiannual applications of ﬂuoride varnish in the primary dentition. Caries Res 2009;43:484-90.

22. Moyer VA, Force USPST. Prevention of dental caries in children from birth through age 5 years: US Preventive Services Task Force recommendation statement. Pediatrics 2014;133:1102-11.

23. Weyant RJ, Tracy SL, Anselmo TT et al. Topical ﬂuoride for caries prevention: executive summary of the updated clinical recommendations and supporting systematic review. J Am Dent Assoc 2013;144:1279-91. 24. Beltran-Aguilar ED, Goldstein JW, Lockwood SA. Fluoride varnishes. A review of their clinical use, cariostatic mechanism, efﬁcacy and safety. J Am Dent Assoc 2000;131:589-96.

∕

2019

∕

123

∕

25. Twetman S, Dhar V. Evidence of effectiveness of current therapies to prevent and treat early childhood caries. Pediatr Dent 2015;37:24653. 26. Petersson LG, Arthursson L, Ostberg C et al. Caries-inhibiting effects of different modes of Duraphat varnish reapplication: a 3-year radiographic study. Caries Res 1991;25:70-3.

27. Sköld L, Sundquist B, Eriksson B et al. Four-year study of caries inhibition of intensive Duraphat application in 11-15-year-old children. Community Dent Oral Epidemiol 1994;22:8-12. 28. Twetman S, Sköld-Larsson K, Modéer T. Fluoride concentration in whole saliva and separate gland secretions after topical treatment with three different ﬂuoride varnishes. Acta Odontol Scand

1999;57:263-6. 29. Marquis RE, Clock SA, Mota-Meira M. Fluoride and organic weak acids as modulators of microbial physiology. FEMS Microbiol Rev 2003;26:493-510. 30. Li Y, Tanner A. Effect of antimicrobial interventions on the oral microbiota associated with early childhood caries. Pediatr Dent 2015;37:226-44.

579

T ∕ videnskab & klinik ∕ kasuistik ABSTRACT

BAGGRUND – Ankylose af traumatiserede tænder er et velkendt fænomen og skyldes alvorlig skade på parodontalligamentet med efterfølgende resorption og erstatning med alveoleknogle. Hos patienter i vækst resulterer ankyloserede incisiver ofte i hæmmet vækst af processus alveolaris og deraf følgende kompromitteret æstetik, hvilket komplicerer efterfølgende ortodontiske og protetiske løsninger. Der findes flere behandlingsmuligheder ved ankyloserede tænder i infraposition afhængigt af graden af infraposition, graden af resorption, patientens alder samt forventninger. PATIENTTILFÆLDE – En 13-årig sund og rask pige blev henvist fra Børne- og Ungetandplejen til Kæbekirurgisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, Syddansk Universitetshospital, med henblik på segmentosteotomi af ankyloseret +1. Klinisk undersøgelse viste, at +1 var 4 mm i infraposition. Ingen marginale patologiske forandringer. Radiologisk undersøgelse viste forandringer i form af ekstern resorption og apikale forandringer. Der blev foretaget segmentosteotomi omkring +1 med nedføring af tanden og stabilisering med autologt knogletransplantat. KONKLUSION – Behandling af en ankyloseret tand i form af segmentosteotomi er et kirurgisk indgreb, som tidligst bør udføres ved den skeletale væksts afslutning. Det er samtidig en enkel og forudsigelig procedure, hvor der opnås tilfredsstillende æstetik og en funktionel god position. Yderligere optimeres blødt- og hårdvævsforholdene til eventuel senere implantatbaseret protetisk erstatning.

EMNEORD

Tooth ankylosis | tooth replantation | osteotomy | tooth avulsion | orthodontic tooth movement

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: KLARA KRISTJÁNSDÓTTIR klarakriss@hotmail.com

580

Ankyloseret incisiv i infraposition behandlet med segmentosteotomi KLARA KRISTJÁNSDÓTTIR, tandlæge, Tandreguleringshuset Esbjerg og Esbjerg kommunale Tandpleje KRISTIAN THESBJERG, specialtandlæge i tand-, mund og kæbekirurgi, Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk afdeling, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg – Syddansk Universitetshospital LENE SINDBERG ROSBJERG, specialtandlæge i ortodonti, Vejle kommunale Tandpleje, Vejle JANNE INGERSLEV, uddannelsesansvarlig overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mundog kæbekirurgi, Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk afdeling, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg – Syddansk Universitetshospital Accepteret til publikation den 1. marts 2019 Tandlægebladet 2019;123;580-5

nkylose efter et traume af permanente tænder er en velkendt og velbeskrevet komplikation. Tilstanden opstår pga. alvorlig skade på parodontalligamentet (PDL). Traumet forårsager skade på det inderste lag af PDL og cementlaget på rodoverfladen, hvilket resulterer i ekstern resorption. Helingsprocessen sker via knogledannelse uden dannelse af nyt PDL, og ankylose opstår efterfølgende (1,2). Hos patienter i vækst vil den ankyloserede tand medføre manglende vækst af processus alveolaris. Dette resulterer ofte i kompromitteret æstetik og komplicerer en eventuel senere ortodontisk og implantatbaseret protetisk behandling (2). Der er beskrevet flere behandlingsmuligheder ved ankyloserede tænder på patienter i vækst. Mest simpelt kan der foretages fjernelse af tanden. Dette vil dog ofte have konsekvenser for en senere protetisk rehabilitering, da der vil mangle både hårdt- og blødtvæv (2,3). Løsning af tanden og efterfølgende påsætning af ortodontisk træk kan også forsøges. Såfremt der diagnosticeres ankylose tidligt, og infrapositionen er minimal (< 2 mm), kan koronektomi af tanden foretages, hvorved den vertikale vækst af processus alveolaris vil følge nabotænderne. Såfremt der er tale om en incisiv, vil dette oftest kræve en

temporær protetisk løsning (2-4). Diagnosticeres ankylose først senere i forløbet, og er infrapositionen større (2-5 mm), vil en koronektomi ikke kunne løse problemet. I denne situation kan med fordel vælges en segmentosteotomi indeholdende den ankyloserede tand til at genskabe en normaliseret position af tanden. Det har samtidig den store fordel, at hårdt- og blødtvævsprofilen kan normaliseres (5-8). Herved opnås umiddelbart en forbedring af de funktionelle og æstetiske forhold, og samtidig optimeres forholdene for en evt. senere implantatbehandling eller protetisk løsning. Hvis behandlingen foretages efter vækstens afslutning, forventes væksten ikke at påvirke positionen i væsentlig grad. I tilfælde med mere udtalt infraposition (> 5 mm) kan en alveolær osseodistraktion foretages (6). Ifølge et Cochrane-review fra 2015 (3) omhandlende traumebetinget ankylose af fortænder findes ingen af de nævnte behandlingsmodaliteter bedre end de andre, og evidensniveauet er primært baseret på kasuistikker. I nærværende kasuistik gennemgås et patienttilfælde, hvor en ankyloseret tand replaceres ved hjælp af en segmentosteotomi, som stabiliseres med autolog knogletransplantat.

PATIENTTILFÆLDE En 13-årig rask pige blev henvist fra Børne- og Ungetandplejen, Vejle, til Kæbekirurgisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, Syddansk Universitetshospital, med henblik på segmentosteotomi af +1. I 10-årsalderen blev patienten udsat for traume svarende til 1+1. Tanden +1 blev eksartikuleret og efterfølgende reimplanteret og fikseret efter ca. 45 minutter uden for munden. Tanden blev opbevaret fugtigt, først i vand, herefter i mælk og slutteligt i munden. Der blev diagnosticeret kompliceret kronefraktur på +1. Efterfølgende blev der foretaget endodontisk behandling af begge centrale incisiver. To år senere blev der registreret ankylose af +1. Kort tid efter blev der igangsat ortodontisk vækstadapterende behandling, hvor der blev planlagt segmentosteotomi af +1 umiddelbart efter vækstens afslutning. Patienten udtrykte på henvisningstidspunktet et stort ønske om bedre æstetik og ønskede i samråd med forældrene en fastsiddende løsning til erstatning af den ankyloserede traumetand, indtil en permanent løsning kunne foretages (Fig. 1A og B).

Før segmentosteotomi A

Fig. 1. En 13-årig pige før segmentosteotomi af ankyloseret +1 i udtalt infraposition. A. Klinisk ansigtsfoto, før indledende ortodontisk behandling, viser kompromitteret æstetik ved smil. B. Udtalt infraposition af +1 på 4 mm. C. Fortsat udtalt infraposition af +1 efter indledende ortodontisk nivellering. D. Præoperativ CBCT udsnit viser acceptabel afstand til nabotænderne. Fig. 1. A 13-year-old girl before segmentosteotomy of an ankylosed left maxillary central incisor. A. Clinical photo én face before orthodontic treatment showing compromised aesthetics B. Severe infraposition of the left central incisor of 4 mm. C. Persistent severe infraposition after the orthodontic treatment prior to segment osteotomy. D. Preoperative CBCT reconstruction showing an acceptable distance to the neighbouring teeth.

∕

2019

∕

123

∕

581

T ∕ videnskab & klinik ∕ kasuistik Klinisk undersøgelse Patienten havde fast apparatur i over- og underkæbe. Intraoralt fandtes acceptabel mundhygiejne og ingen tegn på marginal patologi. Der var neutrale molar- og hjørnetandsrelationer med et lille åbent bid fra 3+ til +3 med pladsoverskud. +1 var 4 mm i infraposition (Fig. 1C). Yderligere fandtes tydelig ankylotisk perkussionstone svarende til +1.

Radiologisk undersøgelse Cone Beam Computed Tomography (CBCT) af området afslørede mindre radiolucens apikalt på +1 og med generaliserede eksterne resorptionslakuner. Som bifund fandtes apikal radiolucens på den endodontisk behandlede nabotand 1+. På baggrund af den kliniske og radiologiske undersøgelse blev der stillet følgende diagnoser: Ankylosis dentis +1, resorptio dentis +1, parodontitis apicalis chronica 1+, +1 (Fig. 1D).

Segmentosteotomi Efter segmentosteotomi A A

B B

C C

Fig. 2. A. Intraoperativt foto efter osteotomi med piezosav før mobilisering af segmentet og efter rodresektion og retrograd rodfyldning 1+. B. Postoperativt foto visende den aktuelle position af +1 efter repositionering og fiksering. C. Klinisk foto 2 uger efter indgrebet. Fig. 2. A. Intraoperative photo showing the actual segment osteotomy with piezo saw before mobilisation after resection of the right maxillary central incisor. B. Postoperative photo showing the position of the left maxillary central incisor after reposition and fixation. C. Clinical photo 2 weeks after surgery, showing the left maxillary central incisor as seen on the postoperative photo.

582

Fig. 3. A. Klinisk ansigtsfoto, 1 år efter segmentosteotomi. B. CBCT ved 1 års kontrol viser opheling af den apikale forandring 1+ og knogleopheling sv.t. knogletransplantatet apikalt for +1. C. Klinisk foto af okklusionen 1 år efter operation. Fig. 3. A. Clinical photo én face, 1-year after segment osteotomy. B. CB-CT at 1-year follow up shows healing of the apical pathology of the right maxillary central incisor and at the augmented area apically to the left maxillary central incisor. C. Clinical photo of the occlusion 1 year after surgery.

Behandlingsovervejelser Det blev konkluderet, at infrapositionen af +1 var så udtalt, at koronektomi ikke ville kunne genskabe bedre blødt- og hårdtvæv mhp. senere implantatbaseret protetisk restaurering. Derfor blev der tilbudt segmentosteotomi inkluderende +1 med samtidig retrograd rodbehandling af nabotanden 1+. Det blev samtidig planlagt at stabilisere osteotomien med et knogletransplantat fra højre ramus mandibulae og i den forbindelse fjernelse af 8-. Behandling I generel anæstesi blev der, via en incision i sulcus alveololabialis superior, foretaget bikortikal osteotomi. Osteotomien blev udført med piezosav (Mectron Piezosurgery White, Italien). Osteotomien fuldførtes med tynd mejsel, og segmentet inklusive den ankyloserede tand blev mobiliseret til 1 mm kaudalt for incisalkanten af 1+ for at kompensere for en forventelig restvækst af processus alveolaris. Samtidig blev der foretaget resektion af apex uden rodfyldning for at undgå yderligere fremmedlegemer i området ved eventuel senere implantatbehandling. Gennem samme adgang blev der foretaget apikal resektion og retrograd rodfyldning af 1+ med ultralydspræparation og fyldning med IRM. Via incision i højre sulcus alveolobuccalis inferior blev ramus mandibulaes forkant eksponeret, og en knogleblok tilsvarende den aktuelle defekt superiort for +1 blev høstet med piezosav. 8- blev samtidig fjernet. Knogleblokken blev tilpasset og fikseret passivt i defekten apikalt for +1. Slutteligt blev +1 fikseret til den ortodontiske bue med komposit plast (Fig. 2A og B). Opfølgning Ved tougers kontrol fandtes sunde forhold, og patienten angav normale neurosensoriske forhold i begge operationsområder (Fig. 2C). Ved kontrol et år efter osteotomien var patienten fortsat i ortodontisk behandling for sin generelle malokklusion. +1 fandtes fortsat at være i habituel position og med normaliserede gingivale forhold. 1+ præsenterede sig med gingivahyperplasi, formentlig som følgevirkning til den aktuelle ortodontiske behandling. Endvidere fandtes en betydelig bedring af de kosmetiske forhold ved smil. Kontrolrøntgen viste god ossøs heling på apex 1+ samt knogletransplantatet +1. Resorptionerne var uden entydig progression sammenlignet med CBCT fra før segmentosteotomien (Fig. 3). DISKUSSION I aktuelle artikel præsenteres en 13-årig pige med en central incisiv i betydelig infraposition efter et tidligere traume. Radiologisk undersøgelse viste tilstedeværelse af traumerelaterede forandringer i form af ankylose, ekstern resorption og apikale forandringer. På baggrund af de kompromitterede hårdt- og blødtvævsforhold samt ønsket om en fastsiddende løsning blev der foretaget segmentosteotomi omkring +1, der blev stabiliseret med et autologt knogletransplantat, som beskrevet af You et al. (5). Alternativt til lignende behandling er også beskrevet fiksering med osteosynteseplader og skruer (8).

∕

2019

∕

123

∕

klinisk relevans Ankyloserede fortænder vil hos unge patienter i vækst kunne medføre en hæmmet vækst af processus alveolaris med udtalt infraposition og utilfredsstillende æstetik. Fjernes tanden i en tidlig alder, kan det medføre en behandlingstung situation for patienten med gentagne kirurgiske indgreb, hvis der skal fremstilles en sufficient implantatbaseret protetisk løsning. Behandling med segmentosteotomi kan være en god behandling til at sikre, at tanden placeres i æstetisk og funktionel korrekt position. Samtidig skabes gode blødt- og hårdtvævsforhold, tanden er fastsiddende og kan fungere indtil en senere permanent protetisk behandling efter afsluttet vækst. De forskellige muligheder for behandling af ankyloserede tænder bør afvejes i hvert enkelt patienttilfælde.

Ankylose af tænder kan ske som følge af traume og på idiopatisk baggrund (6). I alle tilfælde vil ankylose af tænder hos et individ i vækst resultere i hæmning af væksten af processus alveolaris i området (2). Kliniske fund i form af ændret perkussionstone og infraposition samt radiologiske forandringer såsom udviskning af parodontalspalten samt resorption af roden bør give mistanke om ankylose af tanden. I sådanne tilfælde bør den lokale vækst monitoreres, og tidlig intervention i form af evt. koronektomi overvejes. Effekten af en dekoronering er størst, når patienten endnu ikke har været i sin pubertale vækstspurt. Foretages dekoronering i slutningen af væksten, vil den vertikale defekt fortsat være persisterende (9). Alternativt kan man vælge at lade infrapositionen forværres, og når restvæksten forventes minimal, kan der foretages segmentosteotomi eller distraktionsbehandling (6,10-12). Et alternativ til segmentosteotomien kan i tilfælde med udtalte infrapositioner være alveolær osseodistraktion inkluderende de aktuelle tænder. Dette kræver imidlertid patientkooperation og aktivt træk over flere uger, således at tanden inklusive den omgivende knogle flyttes langsomt mod den ønskede placering. Endvidere kræves god planlægning af distraktionsvektoren, som skal sikre, at tanden ender i den ønskede position. Ved behandling med osseodistraktion skal den behandlende ortodontist være opmærksom på uhensigtsmæssige flytninger af nabotænderne, såfremt distraktoren er forbundet til det ortodontiske apparatur (6,10). For at undgå dette kan man anvende en distraktor, der er forbundet til en akrylskinne, som fikserer nabotænderne (12). Samtidig kan det blive nødvendigt med kirurgisk reintervention, såfremt segmentet heler, før det er nået i den ønskede position (6). Alternativ til segmentosteotomien og osseodistraktion er ”bonestretching”. Her udføres dybe kortikotomier, uden at segmentet løsnes fra den omkringliggende knogle, og efterfølgende anvendes kraftigt ortodontisk træk. Bousquet et al. (13) beskriver flere succesfulde kasuistikker, men fælles for alle

583

T ∕ videnskab & klinik ∕ kasuistik patienttilfældene er, at der kræves lang behandlingstid og god patientkooperation. Ydermere er det nødvendigt med stor opmærksomhed fra ortodontisten, da uhensigtsmæssige flytninger af nabotænderne let fremkommer som følgevirkning (13). Segmentosteotomien er begrænset af mobiliteten i det omgivende blødtvæv. Derfor vil det være svært at opnå tilfredsstillende resultater på kraftige infrapositioner formentlig større end 5 mm. Ligeledes skal der udvises forsigtighed ved store flytninger, således at blodforsyningen ikke kompromitteres med risiko for gingivale retraktioner på de flyttede tænder og i yderste konsekvens nekrose af segmentet. For både segmentosteotomien og distraktionsbehandling er det væsentligt, at der er plads mellem rødderne til nabotænderne, således at osteotomierne kan foretages med minimal risiko for skade på disse. Dette kan i visse tilfælde kræve forudgående ortodontisk opretning af nabotænderne (11). I de fleste tilfælde vælges behandling i generel anæstesi af hensyn til patienten. Behandlingen skal følges op med regelmæssige kliniske og radiologiske kontroller. Tanden bevares længst muligt, og når

den mistes, vil erstatningen oftest være en implantatbaseret løsning. Dette vil dog også være gældende, når en tand i infraposition mistes. I givet fald vil der i sidstnævnte tilfælde oftest blive tale om en mere kompliceret rekonstruktiv behandling. Fælles for alle behandlingsmodaliteter af ankyloserede fortænder er, at evidensniveauet og behandlingskonsensus er mangelfuld (3). Ud fra eksisterende viden foreslås retningslinjer for behandling (Faktaboks 1). Fordelen ved segmentosteotomien som beskrevet i det aktuelle patienttilfælde er, at behandlingen er et enkeltstående kirurgisk indgreb, der ved en enkel og forudsigelig procedure repositionerer en ankyloseret tand i æstetisk og funktionel korrekt position. Samtidig skabes gode blødt- og hårdtvævsforhold til eventuel senere implantatbaseret protetisk behandling. Patienten og patientens forældre har givet Tandlægebladet tilladelse til at bringe de i artiklen identificerbare fotos af patienten.

FAKTABOKS 1 Behandlingsovervejelser ved ankyloseret incisiv

584

Infraposition

Behandling

Behandlingsovervejelse

Fordele

Ulemper

1-2 mm

Koronektomi

Ved forventet restvækst bør koronektomi overvejes. Alternativt kan der afventes større infraposition, og ved afslutning af den skeletale vækst kan der foretages en af nedenstående behandlinger.

Enkel behandling, kan ofte foretages i lokal bedøvelse.

Fremstilling af midlertidig protetisk erstatning. Risiko for hårdt- og blødtvævsrekonstruktion ved senere protetisk rehabilitering. Kan kræve sedation.

2-5 mm

Segmentosteotomi

Efter afsluttet eller ved afslutning af den skeletale vækst kan der foretages segmentosteotomi.

Enkel, forudsigelig behandling. Fastsiddende midlertidig løsning. God effekt på hårdt- og blødtvæv.

Behandling foregår ofte i generel anæstesi. Risiko for skade på nabotænderne ved indgrebet.

> 5 mm

Osseodistraktion

Osseodistraktion bør overvejes, da fleksibiliteten i blødtvævet formentlig vil overskrides ved segmentosteotomi.

Fastsiddende midlertidig løsning. God effekt på hårdt- og blødtvæv.

Som ved segmentosteotomi. Desuden er behandlingstiden lang, og der kræves god. patientkooperation. Risiko for uhensigtsmæssige flytninger på nabotænderne samt kirurgisk reintervention.

ABSTRACT (ENGLISH) ANKYLOSED INCISOR IN INFRAOCCLUSION TREATED WITH SEGMENTAL OSTEOTOMY BACKGROUND – Ankylosis of traumatized teeth is a common phenomenon after trauma and is caused by destruction of the periodontal ligament with resorption and bone healing from the alveolar bone afterwards. Ankylosis in growing individuals will often result in compromised aesthetics, resulting in a complex orthodontic and prosthetic situation. Different interventions have been proposed for treating ankylosed permanent front teeth in infraocclusion. The choice of treatment depends on the severity of infra-occlusion, the degree of resorption, patient age and expectations. CASE STUDY – A 13-year-old girl with an ankylosed left maxillary central incisor was referred to the Department of Oral and Maxillofacial Surgery, Hospital of Southwest Denmark,

University Hospital of South Denmark. The left maxillary central incisor was positioned 4 mm apically with healthy periodontal status. Radiographic examination showed external resorption and apical radiolucency at the actual tooth. The treatment of the ankylosed maxillary central incisor was done with a segmental osteotomy with autogenous bone graft for stabilisation. CONCLUSION – Segmental osteotomy with autogenous bone grafting is a single-stage surgery, which should be performed at the earliest, at the end of the skeletal growth. It is a simple and predictable surgical procedure in the treatment of ankylosed maxillary incisor in achieving acceptable aesthetics and function. At the same time the procedure provides better hardand soft tissue conditions for later implant based prosthetic rehabilitation.

LITTERATUR 1. Biederman W. Etiology and treatment of tooth ankylosis. Am J Orthod 1962;48:670-84. 2. Andreasen JO, Andreasen FM. Textbook and color atlas of traumatic injuries to the teeth. 3rd ed. Copenhagen: Munksgaard, 1994;410-5. 3. de Souza RF, Travess H, Newton T et al. Interventions for treating traumatised ankylosed permanent front teeth. Cochrane Database Syst Rev 2015;16:CD007820. 4. Lin S, Ashkenazi M, Karawani M et al. Management of ankylotic root resorption following dental trauma: a short review and proposal of a treatment protocol. Oral Health Prev Dent 2017;15:467-74.

∕

2019

∕

123

∕

5. You KH, Min YS, Baik HS. Treatment of ankylosed maxillary central incisors by segmental osteotomy with autogenous bone graft. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2012;141:495-503. 6. Ohkubo K, Susami T, Mori Y et al. Treatment of ankylosed maxillary central incisors by single-tooth dento-osseous osteotomy and alveolar bone distraction. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2011;111:561-7. 7. Rodrigues DB, Wolford LM, Figueiredo LM et al. Management of ankylosed maxillary canine with single-tooth osteotomy in conjunction with orthognathic surgery. J Oral Maxillofac Surg 2014;72:2419.el-6.

8. Chae JM, Paeng JY. Orthodontic treatment of an ankylosed maxillary central incisor through single-tooth osteotomy by using interdental space regained from microimplant anchorage. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2012;141:e39-51. 9. Mohadeb JVN, Somar M, He H. Effectiveness of decoronation technique in the treatment of ankylosis: A systematic review. Dental Traumatol 2016;32:255-63. 10. Senışık NE, Koçer G, Kaya BÜ. Ankylosed maxillary incisor with severe root resorption treated with a single-tooth dento-osseous osteotomy, vertical alveolar distraction osteogenesis, and mini-implant anchorage. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2014;146:371-84.

11. Isaacson RJ, Strauss RA, BridgesPoquis A et al. Moving an ankylosed central incisor using orthodontics, surgery and distraction osteogenesis. Angle Or t hod 2001;71:411-8. 12. Kofod T, Würtz V, Melsen B. Treatment of an ankylosed central incisor by single tooth dento-osseous osteotomy and a simple distraction device. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2005;127:72-80. 13. Bousquet P, Artz C, Renaud M et al. Relocation of infrapositioned ankylosed teeth: description of orthodontic bone stretching and case series. J Oral Maxillofac Surg 2016;74:1914-25.

585

T ∕ videnskab & klinik ∕ kasuistik ABSTRACT

BAGGRUND – Infektioner i hoved- og halsområdet er ofte associeret med et ukendt odontogent fokus. I særlige tilfælde ses en tilstand med flegmonøs interstitiel infektion og/eller konsolidering af absces med sænkning til de submandibulære spatier. Denne tilstand med bilateral involvering af de submandibulære spatier kaldes Ludwigs angina eller angina Ludovici. I disse situationer er det væsentligt med optimal odontologisk diagnostik, relevant radiologisk udredning og behandling under et indgående kendskab til anatomien i det inficerede område. PATIENTTILFÆLDE – En 53-årig kvinde, i øvrigt sund og rask, henvises til kæbekirurgisk afdeling, Odense Universitetshospital, via egen læge. Patienten har gennem tre dage haft diffuse tandsmerter, og på tredjedøgnet efter symptomernes indtræden kontakter patienten egen læge, som efter telefonisk konsultation med vagthavende kæbekirurg viderehenviser patienten til akut udredning. Klinisk undersøgelse og radiologisk vurdering bekræfter diagnose forenelig med Ludwigs angina, og patienten indlægges akut til behandling med relevant intravenøs antibiotikaterapi. KONKLUSION – Ludwigs angina er en sjælden tilstand i den danske population med bilateral involvering af de submandibulære, submentale og sublingvale spatier. Infektionen kan potentielt være livstruende. Kendskab til kliniske symptomer, radiologisk udredning samt anatomien og komplikationer til odontogene infektioner er væsentligt for at kunne foretage en optimal vurdering og behandling.

EMNEORD

Ludwig’s angina | infection | odontogenic | abscess | mortality

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: IMAN AZARMEHR iman.azarmehr@rsyd.dk

586

Ludwigs angina – En livstruende tilstand IMAN AZARMEHR, uddannelsestandlæge i tand-, mundog kæbekirurgi, Kæbekirurgisk afdeling, Odense Universitetshospital FREDERIK BUCH-RASMUSSEN, uddannelsestandlæge i tand-, mundog kæbekirurgi, Kæbekirurgisk afdeling, Odense Universitetshospital ALLIE MOHAMED, specialist i tand-, mundog kæbekirurgi, Mediclinic Constantiaberg, Cape Town, Sydafrika TORBEN THYGESEN, specialist i tand-, mundog kæbekirurgi, ph.d., Klinik for Kæbekirurgi, Odense Accepteret til publikation den 20. marts 2019 Tandlægebladet 2019;123;586-90

nfektiøse tilstande i hoved- og halsområdet er ofte af odontogen oprindelse. Ved persisterende infektioner, hvor initial behandling fx med antibiotika ikke har haft den ønskede effekt, og hvor kliniske symptomer er tiltagende, henvises patienten til hospitalsafdelinger via vagtlæge eller skadestue. I sådanne tilfælde er infektionen som regel mere fremskreden, og indlæggelse med intravenøst antibiotika, kirurgisk drænage samt sanering af odontogene foci bliver aktuelt. Ludwigs angina, også kaldt angina Ludovici, er opkaldt efter den tyske læge Wilhelm Friedrich von Ludwig, der i 1836 beskrev denne infektiøse tilstand (1,2). Dr. von Ludwig beskrev en distinkt, hård sublingval hævelse i kombination med ødem på halsen. Endvidere rapporterede han en gradvis forværring, som inden for ca. 10-12 dage resulterede i døden (3). På grund af bilateral involvering af de submandibulære spatier, herunder de sublingvale og submaksillære samt submentale spatier, kan dette medføre en massiv blødtvævshævelse. Intraoralt medfører dette elevering og posterior displacering af tungen, hvilket kan medføre respirationsbesvær og i værste tilfælde akut obstruktion af øvre luftveje, strangulering og død (Fig. 1). I litteraturen beskrives mortalitetsrater på 50 % før anvendelsen af antibiotikabehandling (4). Moderne radiologiske teknikker, herunder Cone Beam Computer Tomography (CBCT), relevante antibiotikapræparater, evt. i kombination med kirurgisk behandling, har nedsat mortaliteten globalt til 8 % (5). Den hyppigste årsag til Ludwigs angina er odontogene foci, som udgør ca. 70-85 % af tilfældene. Oftest drejer det sig om foci relateret til under-

Submandibulære spatier

Linea mylohyoidea er kritisk

Sublingvale spatier

Submentale spatier

Submandibulære spatier Linea mylohyoidea

Fig. 1. Mandibel og tungen set forfra i gennemskæring. De røde pile viser de involverede submandibulære og sublingvale spatier i forbindelse med Ludwigs angina. Fig. 1. The mandible in cross section seen from coronal angle. Red arrows indicate the submandibular, sublingual and submental spaces.

kæbens anden og tredje molar. Dette skyldes, at apices på disse tænder er positioneret inferiort for linea mylohyoidea (Fig. 2). En infektion i dette område skaber risiko for spredning under musculus mylohyoideus til de submandibulære og sublingvale spatier. Desuden ses en øget risiko for spredning af en igangværende infektiøs proces til spatium parapharyngeum og spatium retropharyngeum, hvilket i værste tilfælde kan medvirke til livstruende infektion i mediastinum (6). Potentielle årsager kan være peritonsillære og parapharyngeale flegmoner og abscesser, mandibulære frakturer, orale lacerationer, orale piercinger, submandibulær sialoadenitis og oral cancer (7). Prædisponerende faktorer for udvikling til Ludwigs angina kan være dental caries, apikal parodontitis, pericoronitis. Endvidere er patienter med kompromitteret immunforsvar mere eksponeret for udvikling af Ludwigs angina (7,8). Behandling skal initieres så tidligt som muligt i forløbet og har i første omgang til hensigt at sikre luftvejene med enten steroidbehandling eller intubation. Relevant intravenøs antibiotisk behandling opstartes, og hvis muligt skal fokussanering samt incision og drænage foretages. Selve incisionen kan være vanskelig, eftersom pusansamlingerne ofte ligger spredt og diffust i vævet. Ødemet repræsenterer ofte en flegmonøs interstitiel væskeansamling, og i disse tilfælde er incision kontraindiceret (9). PATIENTTILFÆLDE Anamnese En 53-årig kvindelig patient henvises fra egen læge til kæbekirurgisk ambulatorium, Odense Universitetshospital (OUH), med en odontogent betinget infektion, der debuterede tre dage

∕

2019

∕

123

∕

Fig. 2. Mandiblen i gennemskæring, set medialt fra. Linea mylohyoidea markeret med grøn pil, rodspidser med hyppig positionering inferiort for denne anatomiske struktur er markeret med rød farve. Fig. 2. The mandible in cross section, seen from medial angle. The mylohyoid line, indicated by the green arrow. Apices of teeth frequently positioned inferior to this anatomical landmark are indicated by red colour.

tidligere. Patienten vurderes ABC-stabil og kan transportere sig selv til OUH fra egen læge. Ved ankomst klager patienten over symptomer med smerter fra en eller flere kindtænder i underkæbens højre og venstre side. Endvidere oplyser patienten om vejrtrækningsbesvær ved vandret lejring, og der konstateres desuden hævelse og nedsat gabeevne med øget smerte ved funktion. Patientens psykiske status er stabil, og patienten forstår, at situationen er alvorlig. De parakliniske værdier ved ankomst viser hvilepuls på 100 slag/minut og blodtryk på 144/104 mm Hg. Der foreligger måling af C-reaktivt protein (CRP) fra egen læge på 160. Patienten er kendt med hypertension og er i medicinsk behandling med metroprololsuccinat 50 mg dagligt, amlodipin 5 mg dagligt og en halv tablet corodil 20/12,5 mg tablet dagligt. Objektiv undersøgelse Viser trismus med nedsat gabeevne til maksimalt 30 mm målt interincisalt. Der ses bilateral submental og submandibulær hævelse, som strækker sig fra basis mandibulae mod larynx (Fig. 3). Derudover konstateres bilateral sublingval hævelse med elevering af corpus lingvae. Videre ses suboptimal mundhygiejne, rigelige mængder calculus og flere behandlingskrævende tilstande. Radiologisk undersøgelse i form af ortopantomogram (OPG) (Fig. 4) viser et tandsæt fra 7+ til +7 og 8- til -8, desuden ses tandanlæg regio 8+ og relikte rødder regio 7-. En præmolar mangler i alle fire kvadranter, og 7+, 6+ og +2 er endodontisk behandlet. Apikale opklaringer ses på 8-, 7- samt -7. Manifesteret caries ses sv.t. relikte rødder 7-, tand 8-, -7 og -8. -8 er horisontalt lejret og med perikoronær opklaring. I øvrigt ses normale ossøse forhold og ingen mistanke om sløring

587

T ∕ videnskab & klinik ∕ kasuistik Hævelsen

Fig. 3. Klinisk udseende. Bilateral submandibulær og submental hævelse. Fig. 3. Clinical appearance. Submandibular, sublingual and submental spaces bilaterally affected by cellulitis.

af sinus maxillaris. Patienten har taget peroralt administreret analgetika, men antibiotikaterapi har ikke været igangsat. Behandling På baggrund af de kliniske fund ordineres subakut indlæggelse, ultralydsscanning af det submandibulære område, væske- og

infektionstal samt intravenøs antibiotika med benzylpenicillin 2 MIE 4 x dagligt i kombination med metronidazol 500 mg 3 x dagligt. Hævelsens periferi markeres med tusch for kontinuert vurdering af hævelsens omfang. Fornyede infektionstal, viser et CRP på 297 (normalt < 6) og leukocyttal på 12,7 (normalt 3,58,8). Ultralydsscanning (UL) udført på øre-næse-hals-afdeling viser flegmonøs interstitiel væskeansamling uden abscesdannelse. På den baggrund vælges det at afvente med CT-scanning af hensyn til udredning af abscesdannelse. Patienten forbliver indlagt i to døgn, og tænderne 8-, 7-, -7 og -8 ekstraheres i lokal analgesi under indlæggelsen i takt med, at trismus aftager. I forlængelse af intravenøs terapi og fokussanering stabiliseres de parakliniske infektionsparametre, og CRP falder til 66 og leukocytter til 8,8 efter to døgn. Under indlæggelsen foretages UL dagligt, og ingen abscesansamling kan lokaliseres. Patienten bliver udskrevet til eget hjem med phenoximetylpenicillin 800 mg 4 x dagligt og metronidazol 500 mg 3 x dagligt i en uge og anbefales regelmæssige undersøgelser og fjernelse af calculus ved tandlæge. DISKUSSION Årsagen til infektioner i hoved- og halsområdet er mange. De hyppigst forekommende er odontogen infektion, faryngitis, tonsillitis, sinusitis, mediaotitis, sialodenitis og traume i oropharynx/pharynx/øsofagus (10). Før introduktion af antibio-

Ortopantomogram

Fig. 4. Radiologisk undersøgelse. OPG, som bl.a. viser apikale opklaringer svarende til tænderne 8-, -7- og -7. -8 ses delvis erupteret i mesial lejring. Rigelige mængder calculus ses i underkæbens incisivområde. Fig. 4. Radiographic examination. Among other findings the panorama reveals apical periodontitis in conjunction to the apices of 8-, -7 and -7. -8 is partially erupted and tipped mesially. Significant amount of calculus is observed clinically.

588

tika opstod de fleste infektioner i halsens dybere spatier som en konsekvens af infektionsspredning fra pharynx og tonsillerne (11). I dag skyldes disse infektioner oftere andre årsager, såsom odontogene eller spytkirtelrelaterede problemstillinger (12). Karakteristiske symptomer kan være feber, lokale smerter og hævelse. Endvidere signalerer ødem med mørk eller rød farve fra hage ned mod brystkassen og/eller krepitation, odynofagi og dysfagi (smerter respektive synkesmerter), at luftvejene er truede. Dyspnø (respirationsproblemer) og smerter i brystet tolkes som blokering af luftvejene, og dermed er disse tilfælde mere kritiske (11). En fyldestgørende klinisk undersøgelse af patientens almentilstand, som tager hensyn til de ovenstående nævnte faktorer, er væsentlige for lege artisbehandling. Ludwigs angina er en for danske forhold sjælden tilstand. Den aktuelle kasuistik beskriver en patient med bilateral involvering af sublingvale og submandibulære spatier. Netop den diffuse spredning til anatomiske hulrum gør det essentielt, at den korrekte diagnose stilles, og i forlængelse heraf den korrekte behandling initieres (13). Ved udviklingen af Ludwigs angina ses i sene stadier subakut kompromittering af patientens luftveje, hvor både kirurgisk drænage af absces og trakeostomi på vital indikation kan blive aktuel (6). Den årsagsgivende bakterieflora i hoved- og halsregionen er oftest polymikrobiel, og Ludwigs angina er ikke en undtagelse. Det er ofte en blandingsflora af aerobe og anaerobe bakterier som fx streptokokker, stafylokokker og fusobakterier. Empirisk viden muliggør hurtig opstart med relevant antibiotika i form af benzylpenicillin (pc G) og metronidazol. Denne kombinationsterapi er oftest en tilstrækkelig kombination for at behandle den ovennævnte bakterieflora (5). Ved penicillinallergi er clindamycin et relevant alternativ, da dette præparat virker effektivt mod stafylokokker, streptokokker og penicillinresistente anaerobe bakterier (14). Det anbefales at foretage dyrkning fra det inficerede område, hvilket giver information om evt. resistensudvikling. Desuden kan antibiotikaterapien justeres i forhold til evt. resistensproblematikker. I nogle tilfælde er dette ikke muligt, da hævelsen repræsenteres af en flegmonøs interstitiel spredning i vævet uden forekomst af egentlig absces. I disse tilfælde må empirisk antibiotisk behandling og klinisk monitorering fortsætte (15). Behandlingen har til hensigt at undgå kompromitterede luftveje i form af elevering af og posterior displacering af corpus linguae med obstruktion og evt. asphyxiation samt yderligere spredning af infektionen til mediastinum, hvilket er potentielt livstruende. Med disse mulige konsekvenser er det vigtigt at holde patienten under tæt klinisk kontrol. Såfremt livstruende symptomer indtræder, kan subakut trakeotomi og drænage af absces tilbydes (13). Sådanne overvejelser var også en del af indlæggelsen af aktuelle patient. I tilfælde af unilateral involvering af de aktuelle spatier opstartes antibiotisk behandling med tostofs antibiotika i form af phenoximetylpenicillin 800 mg x 4 i kombination med metronidazol 500 mg x 3 i syv dage, og patienterne instrueres altid i at kontakte skadestuen, hvis de oplever respirations- og synkeproblemer samt almenpåvirkning. Netop hensynet til parakliniske infektionsparametre udgør en helt væsentlig del af behandlingsstrategien, men vigtigst er den kliniske vurdering.

∕

2019

∕

123

∕

klinisk relevans Ved alvorlige odontogene infektioner med spredning til de omkringliggende spatier i hoved- og halsområdet er det væsentligt med rationel og systematisk evaluering af patienten. Viden omkring anatomien og specifikke symptomer er væsentlige faktorer, når klinisk vurdering foretages. Kendskab til antibiotiske præparater og dosering er en central del i behandlingsstrategien. I tilfælde af usikkerhed kan det konfereres med en kollega, som har rutine i at behandle alvorlige odontogene infektioner, fx specialtandlæge indenfor tand-, mundog kæbekirurgi. Patienten skal opsøge nærmeste skadestue omgående ved påvirkning af almen status, synke- og/eller respirationsproblemer.

En systematisk tilgang til de forhåndenværende symptomer er afgørende for relevant diagnostik og lege artis-behandling. Diagnostikken indebærer undersøgelse af, om der foreligger synke- og/eller respirationsproblemer, og om patienten er almenpåvirket med feber, frysende og måske klamtsvedende. Især hos ældre patienter kan en infektion desuden give psykisk konfusion og tilmed septisk delirium, hvilket kan medføre, at patienten i forbindelse med klinisk udredning ikke er orienteret i egne data, tid og sted. I nærværende kasuistik var forløbet roligt, idet patienten på baggrund af hurtig reaktion og relevant klinisk diagnostik i primærsektoren kom i behandling tidligt i forløbet. Ligeledes var patienten ikke medicinsk kompromitteret og uden øvrige for diagnosen relevante lidelser. Parametre at reflektere over ved odontogen infektiøs tilstand: • Almentilstand, respirations- og synkeevne samt graden af trismus • Lokalisation af hævelse • Potentielle årsager • Psykisk tilstand • Anamnese og medicinliste • Tidligere antibiotisk behandling, hvilken slags, dosis og frekvens • Tidligere analgetisk behandling • Fokuseret klinisk og radiologisk undersøgelse Indikation for henvisning til sygehus ved svære odontogne infektioner: • Feber og/eller påvirket almentilstand • Påvirket respirations- og/eller synkeevne • Hævelse i ansigtsregionen (især de submandibulære regioner), som ikke aftager efter behandling (incision, ekstraktion, drænage) • Fluktuerende absces (især omkring hals, mandibel og mundbund)

589

T ∕ videnskab & klinik ∕ kasuistik • Klinisk og paraklinisk monitorering • Fjernelse af årsag, incision og drænage (intra- og/eller ekstraoralt) • Smertebehandling • Opfølgning

Behandlingsstrategier ved alvorlige odontogene infektioner: • Sikring af frie luftveje • Hospitalisering med intravenøs antibiotisk behandling samt væsketerapi

ABSTRACT (ENGLISH) LUDWIG’S ANGINA – A LIFE-THREATENING DISEASE BACKGROUND – Single or multiple odontogenic foci are often the origin of infections in the head and neck region. In some specific cases a submandibular cellulitis and/or an established abscess involving the submandibular, sublingual and submental spaces bilaterally, also called Ludwig’s Angina or Angina Ludovici, is observed. In such cases optimal tools for accurate diagnostics, such as knowledge of head and neck anatomy and radiographic examination, are of great importance for efficient treatment of the patient. CASE STUDY – A 53-year-old female patient, with no co-morbidities, was referred to department of Oral and Maxillofacial Surgery at Odense University hospital by her general practi-

tioner. The patient had been experiencing tooth related pain through the past three days which finally forced her to seek for professional healthcare. After telephonic consultation, the patient was referred for further examination. Clinical and radiographic findings were consistent with the diagnosis of Ludwig’s Angina and the patient was admitted to the hospital for treatment. CONCLUSION – Ludwig’s Angina is a rare condition in the Danish population, but the bilateral involvement of the submandibular, sublingual and submental spaces can be life-threatening. Knowledge regarding clinical and radiographic signs, head and neck anatomy and complications related to infections in this region is of great importance for optimal treatment.

LITTERATUR 1. Pak S, Cha D, Meyer C et al. Ludwig’s Angina. Cureus 2017;9:8895. 2. Li RM, Kiemeney M. Infections of the Neck. Emer Med Clin North Am 2019;37:95-107.

6. Candamourty R, Venkatachalam S, Babu MR et al. Ludwig's angina – An emergency: A case report with literature review. J Nat Sci Biol Med 2012;3:206-8. 7.

Fischmann GE, Graham BS. Ludwig’s angina resulting from the infection of an oral

3. Murphy SC. The person behind the eponym: Wilhelm Frederick von Ludwig (1790-1865). J Oral Pathol Med 1996;25:513-5.

malignancy. J Oral Maxillofac Surg 1985;43:795-6.

4. Bansal A, Miskoff J, Lis RJ. Otolaryngology critical care. Crit Care Clin 2003;19:55-72.

8. LeJeune HB, Amedee RG. A review of odontogenic infections. J La State Med Soc 1994;146:239-41.

5. Hodgdon A. Dental and Related Infections. Emerg Med Clin North Am 2013;31:465-80.

9. Edetanlen BE, Saheeb BD. Comparison of Outcomes in Conservative versus Surgical Treatments for

De kliniske billeder bringes med skriftlig tilladelse fra patienten.

590

Ludwig’s Angina. Med Princip Prac 2018;27:362-6. 10. Gidley PW, Ghorayeb BY, Stiernberg CM. Contemporary management of deep neck space infections. Otolaryngol Head Neck Surg 1997;116:16-22. 11. Stiernberg CM. Deep-neck space infections. Diagnosis and management. Arch Otolaryngol Head Neck Surg 1986;112:1274-9. 12. Beck AL. The influence of the chemotherapeutic and antibiotic drugs on the incidence and course of deep neck infections. Ann Otol Rhinol Laryngol 1952;61:515-32.

13. Bross-Soriano D, Arrieta-Gómez JR, Prado-Calleros H et al. Management of Ludwig’s angina with small neck incisions: 18 years experience. Otolaryngol Head Neck Surg 2004;130:712-7. 14. Brook I. Diagnosis and management of anaerobic infections of the head and neck. Ann Otol Rhinol Laryngol Supp 1992;155:9-15. 15. Parhiscar A, Har-El G. Deep neck abscess: a retrospective review of 210 cases. Ann Otol Rhinol Laryngol 2001;110:1051-4.

Aligners i kvalitet til den rigtige pris 20 Aligners overstige 20 6 900 kr 150 kr/st

Accepting files from any scanner

Made in USA

www.sundentallabs.se • Tel +46 8 457 81 90 • info@sundentallabs.se

1799

Varuvägen 9 (Älvsjö), Box 42014, SE-126 12 Stockholm, Sweden

Rengøringsservice Rengøringsservice i 20i 20 år år

Rengøring Rengøring til tiltandklinikker tandklinikker Vi Vi overholder overholder dede nationale nationale infektionshygiejniske infektionshygiejniske retningslinjer retningslinjer forfor hygiejne hygiejne hos hos tandlæger. tandlæger. Med Med højhøj faglighed faglighed er er vores vores medarbejdere medarbejdere rustet rustet til til opgaven. opgaven.

Ring Ring eller eller skriv skriv

Nyhed Nyhed

Delta Delta Rengøring Rengøring Teglvej Teglvej 1,4990 1,4990 Sakskøbing Sakskøbing Tlf.Tlf. 4054 4054 6546 6546 delta@delta-rengoering.dk delta@delta-rengoering.dk

Vi er Vi nu er nu blevet blevet landsdækkende landsdækkende

www.delta-rengoering.dk www.delta-rengoering.dk

∕

2019

∕

123

∕

591

T ∕ videnskab & klinik ∕ selvtest

selvtest

Optjen point med Tandlægebladet

Ludwigs angina – En livstruende tilstand Tandlægebladet 2019;123;586-90.

1 De kliniske symptomer på Ludwigs angina er: SVAR A Trismus, nedsat respirations- og synkeevne. SVAR B Kraftig hovedpine, svimmelhed og kvalme. SVAR C Påvirket almentilstand og smerter.

2 Ludwigs angina er en infektion, der involverer: SVAR A Bilateral hævelse af de bukkale, temporale og hjørnetandsspatier. SVAR B Bilateral hævelse af de submandibulære, sublingvale og submentale spatier. SVAR C Bilateral hævelse af de peritonsillære og parafaryngeale spatier.

DOKUMENTERET EFTERUDDANNELSE Du kan læse videnskabelige artikler og samle point til dine efteruddannelsesaktiviteter jf. Tandlægeforeningens dokumenterede efteruddannelse. Du skal blot svare på de tre spørgsmål her, som dækker artiklens faglige indhold. Hvert spørgsmål har tre svarmuligheder. Der kan være flere korrekte svar pr. spørgsmål. Besvares selvtesten korrekt, opnås 1 point.

SÅDAN GØR DU Find den aktuelle artikel på www.tandlaegebladet. dk. Nederst på siden finder du et link til selvtesten. Log ind med dine koder fra Tdlnet.dk og gennemfør testen. Det er muligt at gennemføre testen til den er bestået. For at overføre 1 point til dine efteruddannelsesaktiviteter skal du selv indberette dem på Tdlnet.dk. Klik på banneret med overskriften “Klik her for at registrere dine efteruddannelsesaktiviteter” på forsiden af Tdlnet.dk eller gå ind på Efteruddannelsens sider og vælg menupunktet Kurser og derefter ¹ Mine kurser.

Det er relevant at gennemføre/ordinere: SVAR A Radiologisk undersøgelse. SVAR B Kvalmestillende medicin. SVAR C Relevant antibiotisk og analgetisk medicin.

Under Kursusnavn skriver du “Selvtest” og evt. bladnummer fx “Selvtest TB12”. Under Kursusdato vælger du dags dato og under Udbyder skriver du “Tandlægebladet”. Til slut anfører du 1 point. Afslut ved at trykke Gem.

Tag testen på din smartphone

592

Hvordan er du dækket ved tyveri på klinikken?

Klinikforsikring Få dækket klinikkens udstyr og inventar for kun 3.894 kr. pr. unit om året.

Dæk ke drift r også stab

Tyveri Indbrud

Brand Vandskade

Vi kender tandlægernes behov Tlf: 39 46 00 80 · web@tdlt.dk · www.tdlt.dk · Facebook: @tandlaegetryghed

Vi støtter Tandsundhed uden Grænser

Ring til TandlægeTryghed på 39 46 00 80 og få klinikken godt forsikret…

T ∕ guide

GUIDE

Sådan opdager du sagittale afvigelser i tide Opdager du behandlingskrævende okklusionsafvigelser i tide, så patienten kan blive henvist til udredning og behandling hos en specialtandlæge? Få genopfrisket din viden om sagittale afvigelser i denne guide, der er baseret på et svensk faktablad. BEARBEJDET AF TANDLÆGE, DR.ODONT. BJARNE KLAUSEN

Hvordan defineres sagittale afvigelser?

Postnormale afvigelser (forstørret horisontalt maksillært overbid, distal okklusion eller Angle klasse II): Underkæbetænderne i sideregionerne er forskudt mere end en halv kuspbredde distalt sammenlignet med normalrelationen, hvor mesio-faciale cuspis på 1.-molar i overkæben hviler i antagonistens mesiofaciale sulcus (Angle klasse I). Overkæbeincisiverne kan være proklinerede (Angle klasse II: 1) eller retroklinerede (Angle klasse II: 2). I en ungdomspopulation ligger prævalensen for postnormale afvigelser på 14-26 %.

Prænormale afvigelser (mandibulært overbid, mesial okklusion eller Angle klasse III): Underkæbetænderne i sideregionerne er forskudt mere end en halv kuspbredde mesialt sammenlignet med normalrelationen, hvor mesio-faciale cuspis på 1.-molar i overkæben hviler i antagonistens mesiofaciale sulcus (Angle klasse I). I de fleste tilfælde er afvigelsen kombineret med afvigelse i incisivrelationen (invertering): ¼¼ Total frontal invertering uden tvangsføring indebærer, at samtlige overkæbeincisiver okkluderer inden for underkæbeincisiverne. ¼¼ Total frontal invertering med tvangsføring indebærer, at samtlige overkæbeincisiver okkluderer inden for underkæbeincisiverne i en fremskudt position, idet patienten på grund af interferenser i okklusionen må skubbe underkæben fremad ved sammenbid for at få maksimal tandkontakt. I en ungdomspopulation ligger prævalensen for prænormale afvigelser på 0,5-5 %.

594

Hvornår skal sagittale afvigelser behandles?

eller anden molar; behandlingen involverer både over- og underkæbe. Behandlingen kan undertiden nødvendiggøre ekstraktion af tænder i den ene kæbe eller i begge kæber, og der kan også være behov for indsættelse af forankringsskruer i kæbeknoglen.

Postnormale afvigelser: ¼¼ Vanskeligheder ved afbidning ¼¼ Insufficient læbelukke ¼¼ Gingivitis facialt for overkæbeincisiverne som følge af udtørring ved insufficient læbelukke ¼¼ Kosmetisk indikation ¼¼ Gingival irritation palatinalt for overkæbeincisiverne (ved kombination af forstørret horisontalt overbid og dybt bid) ¼¼ Derudover er der risiko for bidsænkning, hvis patienten mister tænder, da der er færre antagonistkontakter end normalt.

Kirurgisk behandling Ved meget udtalte sagittale afvigelser, især hvis de skyldes skeletale afvigelser, kan en multidisciplinær behandling, som også omfatter kæbekirurgiske indgreb, være indiceret. Den ortodontiske behandling starter som regel 1-1½ år før det kirurgiske indgreb og afsluttes ca. seks måneder efter indgrebet. Under den kirurgiske behandling anvendes det ortodontiske apparatur til fiksering af okklusionen.

Hvordan vedligeholdes behandlingsresultatet?

Prænormale afvigelser: ¼¼ Vanskeligheder ved afbidning ¼¼ Kosmetisk indikation

Hvordan behandles sagittale afvigelser?

Behandlingen af sagittale afvigelser hos voksne har til formål at: ¼¼ normalisere læbelukket ¼¼ normalisere det horisontale overbid ¼¼ forbedre tygge- og afbidningsfunktionen

Videnskabelige undersøgelser og kliniske erfaringer viser klart, at behandling medfører en normalisering af det horisontale overbid og en normalisering af læbelukket. Efter al ortodontisk behandling er der indikation for en retentionsperiode med retentionsapparatur for at forhindre recidiv. Retentionsapparaturet kan være aftageligt eller fastsiddende på lingvalfladerne af fronttænderne. Nyere undersøgelser tyder på, at retentionsbehandlingen bør være livsvarig. Recidiv forekommer, men kan ikke forudsiges på individniveau. Selv i voksen alder sker der forandringer i tandstillingen, dels på grund af naturlig knogleremodellering i kæberne, dels på grund af sygdom. t

¼¼ reducere eventuelle psykosociale problemer i relation til afvigelsen ¼¼ Der må forventes en behandlingstid på 1½-2½ år afhængigt af afvigelsens omfang og det enkelte tandsæts reaktion på de kræfter, det udsættes for.

Kilder

Apparatur Den ortodontiske behandling foretages med fastsiddende apparatur på samtlige tænder fra og med første

Afdeling for Ortodonti, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet. Okklusionsafvigelser. http://odont.au.dk/fileadmin/ www.odontologi.au.dk/afdeling_for_ortodonti/Undervisningsfiler/ Okklusionsafvigelser.pdf

∕

2019

∕

123

∕

Kjellberg H. Sagittala avvikelser (Set 2019 juni). Tilgængelig fra URL: https://www.internetodontologi.se/ortodonti/sagittala-avvikelser/

595

T ∕ nyhed

INDB ET STIGENDE ANTAL TANDKLINIKKER OVER HELE LANDET FÅR UBUDNE GÆSTER. Dyrt operationsudstyr og avancerede scannere til flere hun-

dredtusinder af kroner er målet for de professionelle tyve. Hold øje med uventede patienter, og opbevar udstyret sikkert, lyder rådet fra forsikringsselskabernes brancheforening.

TEKST ANNE BURLUND

larmen på klinikken går ved 19.30-tiden onsdag 27. februar. Jeg er til generalforsamling og tænker ikke videre over det, da jeg ikke hører nærmere. Måske er det et møde i lægehuset ved siden af, som har udløst alarmen – eller rengøringen. Men da jeg nærmer mig klinikken næste morgen, kan jeg se, at vinduerne er brækket op. Og vores 3D-scanner, en fræser og en porcelænsbrændingsovn er væk, fortæller Peter Boch, klinikejer hos Tandlægerne i Gram. Peter Bochs klinik er bare én af over 80 tandklinikker, der siden starten af 2018 har

596

haft indbrud. Ved 28 af indbruddene blev der stjålet udstyr for mellem 50.000 kr. og til beløb langt over en million kr. Ifølge politiet ligner det bestillingsarbejde, da tyvene går målrettet efter det dyre klinikudstyr, de kan sælge videre – formentlig på det østeuropæiske marked. Hos Tandlægerne i Gram var en kasse implantater på et bord eksempelvis slet ikke rørt. Ifølge Peter Boch havde rengøringshjælpen i nabolægehuset lørdagen inden indbruddet set, at nogle havde stået og kigget ind ad vinduet i tandklinikken. Inden for kun 10 dage var der indbrud på hele fire klinikker inden for samme område i Sønderjylland. – De er gået efter klinikker, der alle lå i stueplan med gode adgangsforhold. Og det er tankevækkende, at alle indbrud var på klinikker, der ligger under en times kørsel fra grænsen, siger Peter

R En mand, vi ikke kendte, kom ind i klinikken dagen før indbruddet og spurgte om vej til Brugsen METTE BOUTRUP Klinikejer dinTANDLÆGE i Taulov Boch og uddyber, at politiet flere gange har standset mistænkelige varevogne, hvori de har fundet billeder af konkret klinikudstyr samt adresser på klinikker. Klog af skade Også dinTANDLÆGE i Taulov er en del af den ærgerlige indbrudsstatistik – endda hele to gange. – Vi havde indbrud tilbage i maj sidste år, hvor tyvene havde pillet cylinderlåsen ud af hoveddøren og stjålet en 3D-scanner til 350.000 kr. Og

∕

2019

∕

123

∕

så igen i februar i år, hvor de heldigvis kun slap afsted med en PH-lampe og 1.200 kr. i kontanter, fortæller Mette Boutrup, der ejer klinikken. Hun er overbevist om, at tyvene ved seneste indbrud er gået efter samme scanner, som de stjal sidste år. Men klinikken har heldigvis – klog af skade – truffet en række forholdsregler for at sikre det værdifulde udstyr bedst muligt. – Efter det første indbrud fik vi opsat låse på alle rum i klinikken, skiftet hoveddøren ud med en dør med dobbelt låsesystem og installeret kameraovervågning, der kører nonstop. Scanneren er låst inde i et rum bag flere brandsikrede, tunge døre, så det var heldigvis ikke muligt for tyvene at få fat i den denne gang. De kunne heller ikke

¾¾

597

T ∕ nyhed

Særligt siden efteråret har der været en stigning i de professionelle indbrud ARNE KNIPPEL Kontorchef i Forsikring & Pension

UBUDNE GÆSTER I 28 af de indbrud, der har fundet sted i 2018-19, er der stjålet for beløb mellem 50.000 op til over en million kr. Mange indbrud er sket nær hovedfærdselsårene, hvilket bekræfter mistanken om, at det er professionelle, der står bag.

komme igennem hoveddøren, så de havde brækket vinduerne op, forklarer Mette Boutrup. Systematisk og professionelt I forsikringsselskabernes brancheforening Forsikring & Pension bekræfter man, at tandklinikker er kommet i kriminelles søgelys. – Særligt siden efteråret har der været en stigning i de professionelle indbrud, hvor tyvene går systematisk efter dyrt operationsudstyr og avancerede scannere, forklarer kontorchef Arne Knippel. Han tilføjer, at hovedparten af indbruddene sker tæt på hovedfærdselsårene, hvilket bekræfter mistanken om, at det er professionelle gerningsmænd, der står bag. Hvorfor ser vi så mange indbrud på netop tandklinikker lige nu? – Vi ser ofte inden for tyveri og indbrud, at nogle får en god idé til hurtige penge, og så rygtes det i det kriminelle miljø. Tyvene ved jo, at det dyre udstyr hurtigt bliver erstattet – og dermed potentielt kan stjæles igen, og det udnytter de så længe, de kan, indtil tandlægerne finder ud af at beskytte sig bedre, forklarer Arne Knippel. Han understreger, at indbruddene er professionelt udført af folk, der har sat sig godt ind i tyve-

598

kosternes værdi og omsætning – og de konkrete og fysiske forhold på de klinikker, de bryder ind i. – De rekognoscerer området og undersøger for kameraer, låsesystemer m.v. De tjekker adgangsforhold – og om der er naboer eller andre i nærheden, siger Arne Knippel. Det var efter alt at dømme, præcis hvad der skete, da Mette Boutrups klinik blev udsat for indbrud. – En mand, vi ikke kendte, kom ind i klinikken dagen før indbruddet og spurgte om vej til Brugsen. Vores klinikassistenter fortalte ham vejen, men lagde mærke til, at han gik den modsatte vej, da han kom ud. Vi lagde dog ikke noget i det, før indbruddet blev opdaget næste dag. Træf forholdsregler Ifølge Arne Knippel skal klinikkerne derfor være ekstra opmærksomme på uventede, nysgerrige ”patienter”, der stiller mærkelige spørgsmål – og receptionen skal være årvågne, ift. hvem de lukker ind. Ligesom klinikkerne kan træffe en række forholdsregler ved at låse det særligt værdifulde udstyr inde og opsætte overvågning m.v. – Det handler generelt om at skabe så mange forhindringer for tyvene som muligt. Fx ved at de skal igennem flere låste døre for at komme ind

∕ T

Sådan kommer du tyvene i forkøbet Vinduerne er brækket op. Og vores 3Dscanner, en fræser og en porcelænsbrændingsovn er væk PETER BOCH Klinikejer hos Tandlægerne i Gram

til udstyret. Nogle piller også kameraer og andet værdifuldt af stativerne og låser det inde i særlige skabe eller rum. Hos Tandlægerne i Gram har man da også allerede truffet en række forholdsregler for at undgå flere indbrud. – Vi fjernede med det samme fra klinikkens hjemmeside, at vi har 3D-scanner og fræser, og kører nu alt dyrebart udstyr ind i sterilisationen, når det ikke bliver brugt, så det ikke er synligt i klinikken i løbet af dagen. Vi fik også stjålet syv Arne Jacobsen-stole, så nu har vi indkøbt almindelige stole, der ikke kan stables, så det er så svært som muligt for tyvene at slippe afsted med det, siger Peter Boch, der også er i gang med at undersøge en gitterløsning, så klinikken kan låse alt det mobile udstyr inde. Hverken han eller Mette Boutrup er blevet utrygge efter indbruddene. Mere irriterede over konsekvenserne. – Det rigtigt trælse er, at vi har skullet lave mange aftaler om, fordi vi har manglet udstyret. Det har betydet længere ventetid for en række patienter. Nogle har vi måttet lave gammeldags aftryk af i stedet, siger Peter Boch. ♦

∕

2019

∕

123

∕

Mekanisk sikring af udstyr og ejendele Tiden er knap for tyven, så det skal være besværligt at komme til værdierne. l Opsæt indvendigt rullejalousi/-gitter til indgangsdøre og de vinduer, der er lettilgængelige. l Vælg elektronisk kodepanel i stedet for nøgleboks. l Opsæt sikkerhedsståldøre godkendt efter RC4 med to højt klassificerede låse for udvalgte indgangsdøre.

Tyverialarmanlæg – elektronisk overvågning l Etabler godkendt tyverialarmanlæg i mindst sikringsniveau 20S. l Opgrader med alarmovervågning mod gennembrydning af indgangsdøre – fx med påsatte vibrationsdetektorer – og døre mod oplukning med fx magnetkontakt og bevægelsesdetektorer. l Tågesikring anbefales i områder med kostbart udstyr samt ved indgangsdørene.

Mærkning, overvågning og sporing l DNA-mærkning kan kun ses med en ultraviolet lyskilde og afdækker derfor hurtigt ejerforholdet for politiet, som har udstyr til at aflæse denne type mærkning. Det skal naturligvis suppleres af synlig skiltning på indgangsdøre og i vinduer. l Videoovervågning ved klinikkens facader og inde i klinikken, der både afskrækker tyvene, men også hjælper opklaringsarbejdet, hvis der alligevel sker indbrud. l Sporingssystem, der tracker dit udstyr – også uden for landets grænser – via GPS og GSM. Kilde: Codan

VIL DU VIDE MERE om, hvordan du bedst kan sikre din klinik – og evt. tegne en klinikforsikring – så kontakt TandlægeTryghed på 39 46 00 80 eller web@tdlt.dk

599

T ∕ nyhed Direktør indrømmer ledelsesmæssige fejldisponeringer:

Kursskifte skal bringe Tandlægen.dk

på fode efter tab på 130 mio. kr. DANMARKS STØRSTE TANDLÆGEKÆDE HAR SVÆRT VED AT TJENE NOK.

Et slanket hovedkontor, flere patienter og bedre indkøbsaftaler skal vende udviklingen, siger stifter og direktør Henrik Kølle. FREELANCEJOURNALIST ANDERS KLEBAK

600

vil bruge et komposit fra x eller y. Det er ikke noget, TÆRKT UTILFREDSSTILLENDE. Sådan vi nogensinde kommer til at blande os i, siger han. lyder Tandlægen.dk’s egen dom over Den problematiske start har fået konsekvenser på årsregnskabet for 2018. Et minus på 130 hovedkontoret, som skal servicere klinikejerne. mio. kr. sætter for tredje år i træk røde tal på kædens bundlinje. Og det har reMedarbejderstaben er halveret, og ledelsen er sat på sulteret i et markant kursskifte. Direktør Thomas porten. Men klinik-ejerne kommer ikke til at mærke Wallin blev udskiftet i begyndelsen af året. I stedårligere service fremadrettet, selv om der er færdet har investor og stifter af kæden, Henrik Kølle, re medarbejdere til at tage sig af dem, lover Henrik overtaget kommandoen. Kølle. Han forklarer, at han har skåret alle funktioner Det er især klinikkernes evne til at skabe overvæk, som ikke direkte styrker klinikkerne i deres daglige arbejde. skud sidste år, som giver panderynker. – Hvis du spurgte klinikkerne, så tror jeg, de ville – Driftsindtjeningen på vores omkring 60 kliniksige, at de har fået en tilstedeværelse, service og ker var helt nede på 27 mio. kr. Det er et meget lavt synlighed fra hovedkontoret det sidste halve år, de tal, siger Henrik Kølle og tilføjer, at det er prisen ikke har set før, og for kædens hastige som i virkeligheden vokseværk. var det, de købte Den lave driftsind på, da de valgte indtjening forklaat være med i Tandrer dog ikke det store minus i regnlægen.dk. skabet. De røde tal stammer især fra “Vi er ikke til store afskrivninger salg” på lån efter kædens Ifølge Henrik Kølle mange klinikopkøb går Tandlægen.dk og sammenlægninen lysere fremtid i møde. Han forvenger. Afskrivninger, som Henrik Kølle ter, at klinikkerne forventer vil være og dermed kæden vil øge driftsindtjeafviklet i år. Den glødende iver ningen i år. Både HENRIK KØLLE som følge af lavere efter at vokse hurInvestor og stifter omkostninger, men tigt gennem opkøb også fordi kæden er i dag også kølet oplever en tilgang af patienter. Men er der også grundigt af. To nye klinikker er tilføjet til kæden i pres på klinikejerne for at øge omsætningen? år, og der er yderligere kig på to andre. Altså en helt – Det er noget, tandlægerne styrer suverænt. I og anden vækstrate end i kædens første år. med, at de har tilgang af patienter, så stiger omsætHalveret hovedkontor ningen. Men det er klart, der er en kant, fordi den enkelte klinikejer og ansatte behandlere kan ikke Men hvorfor har kæden haft så svært ved at præbare blive ved med at tage flere timer ind, siger stere i sine første leveår? Henrik Kølle erkender, at Henrik Kølle. der er begået en række fejl: Kæden har igennem sin levetid løbende været – Opgaven med at opkøbe så mange klinikker på rygtet til salg. Erhvervsmediet Finans.dk skrev så kort tid viste sig at være enormt stor, og sikkert sidste efterår, at et par kapitalfonde havde kig på også større, end de fleste havde regnet med. Og så Tandlægen.dk, men trak følehornene til sig. Henrik er der også taget nogle ledelsesmæssige fejldispoKølle har også selv i Børsen tilbage i januar 2017 neringer, siger han. bekræftet, at man talte åbent med klinikejerne om Han peger bl.a. på, at det har taget for lang tid at et salg indenfor tre år. opnå stordriftsfordele i form af bedre indkøbsaftaTil Tandlægebladet er meldingen i dag, at salgsler. I år regner kæden dog med at kunne spare lidt over 30 mio. kr. på indkøb. tankerne er parkeret på ubestemt tid, og man vil Henrik Kølle siger samtidig, at de nye indkøbs-afkoncentrere sig om driften. – Noget af det, der har pint mig mest, er de kontaler ikke vil begrænse klinikejernes råderum, når det kommer til at vælge udstyr og materialer. stante rygter. Vi har måske heller ikke været gode – Tandlægerne i vores regi er selvstændige ernok til at slå dem ned. For jeg kan sige det helt klart: Vi er ikke til salg, siger han.♦ hvervsdrivende. De træffer selv beslutningen, om de

Opgaven med at opkøbe så mange klinikker på så kort tid viste sig at være enormt stor, og sikkert også større, end de fleste havde regnet med

∕

2019

∕

123

∕

601

T ∕ interview

Hvis man giver, får man igen JETTE MØLLER ER FRIVILLIG MENTOR for to unge tandlæger

fra Nepal og Egypten. Det er både sjovt og givende at bruge sig selv fagligt og menneskeligt for at hjælpe unge mennesker – og vigtigt at bidrage til god integration, lyder forklaringen. TEKST ANNE BURLUND FOTO KRISTOFFER JUEL POULSEN

602

¾¾

∕

2019

∕

123

∕

603

T ∕ interview – PRØV LIGE at lave en snorkelyd! Sådan rrrrrrr! illustrerer tandlæge Jette Møller med åben mund og kroppen bøjet bagover som en flitsbue. Hun er i gang med at demonstrere en ny snorkeskinne for sine to mentees Ahmed Hany fra Egypten og Sulochana Kunwar fra Nepal. – Aaaj, haha! griner de to 28-årige tandlæger i munden på hinanden. De er begge tilknyttet Jette Møller igennem Foreningen Nydanskers mentorordning for højtuddannede. Foreningen har eksisteret siden årtusindeskiftet, og erhvervsmentorordningen er et frivilligt netværk af mentorer, der hjælper med at støtte højtuddannede internationale borgere som fx tandlæger med at blive integreret på det danske jobmarked. Jette Møller, der er medejer af Tandlægerne i Vanløse, kom med i foreningens erhvervsmentorkorps for nogle år siden efter at have været mentor for sin datters veninde. – Jeg elsker at snakke og være sammen med unge mennesker – det giver mig energi! Og jeg fandt ud af, hvor givende det var at kunne hjælpe andre, siger Jette Møller og fortsætter: – Samfundet bliver kun mere multietnisk, så jeg vil gerne hjælpe med at skabe en god integration. Danmark er et lille land, og når vi sender vores unger ud i verden, vil vi gerne have, at de bliver godt modtaget. Så jeg synes, at det er vigtigt også at hjælpe den anden vej. Hvis man giver, får man igen. Med på klinikken Sulochana Kunwar har været i Danmark i to år, men kun været tilknyttet Jette i et par måneder. Hun flyttede hertil med sin nepalesiske mand, der studerer på Niels Brock og efter sommerferien skal starte på Aarhus Universitet. Jette Møller skal som hendes karrierementor give hende indsigt i, hvordan det er at arbejde som tandlæge i Danmark. Hun er derfor med Jette Møller på arbejde i klinikken i Vanløse 10 timer om ugen. – Det betyder rigtig meget, at jeg kan være hos Jette og lære af hende. Jeg har en stor teoretisk viden med fra min uddannelse i Nepal, så jeg vil gerne blive bedre til den praktiske del af faget, forklarer Sulochana Kunwar, der ved siden af mentorforløbet i klinikken går til danskundervisning otte timer om ugen. Hun tænker sig om, før hun svarer, og leder efter ordene, men taler stort set formfuldendt dansk.

604

Vi skal interessere os noget mere for hinanden. Og vi skal tage vores skyklapper af kender hinanden godt.

JETTE MØLLER TANDLÆGE OG MENTOR I FORENINGEN NYDANSKER

Selvom både Sulochana Kunwar og Ahmed Hany er uddannede tandlæger fra deres hjemlande, kan de først arbejde som tandlæger i Danmark, når de har opnået dansk autorisation gennem Styrelsen for Patientsikkerhed. Varigheden af autorisationsprocessen afhænger af, hvor hurtige de er til at lære dansk og bestå de faglige prøver. Det kan derfor tage flere år at opnå dansk autorisation og tilladelse til selvstændigt virke.

Store kulturforskelle Selvom begge unge tandlæger har en færdiggjort uddannelse med i bagagen, er der stor forskel på, hvad de har lært i deres hjemlande. – Nepal er meget længere tilbage i forhold til teknologi og digitalisering. Så det er noget af det, som jeg og Sulochana har brugt tid på indtil videre. Hvorimod Egypten ligner Danmark mere, så Ahmed har i stedet haft behov for at fokusere på at lære sproget og kulturen, forklarer Jette Møller. I april havde hun Ahmed Hany med til Tandfaglige Dage i Bella Center. Og de går også ud og spiser middag og laver kulturelle ting sammen. For Jette Møller gør det frivillige arbejde som mentor hende ikke nødvendigvis til en bedre tandlæge – men hun føler, at hun vokser som menneske. – Vi skal interessere os noget mere for hinanden. Og vi skal tage vores skyklapper af, hvis vi vil forstå hinanden bedre. ♦

Danskermor Jette Møller hiver fat i en række forskellige unitorer og skal lige til at forklare, da Ahmed Hany afbryder hendes talestrøm: – Husk handsker! siger han, og alle tre griner højt. – Godt! Tak Hany, så har du da lært noget af mig, siger Jette Møller. Ahmed Hany kom til Danmark for to år siden, da han var gift med en egyptisk-dansk tandlæge. Ægteskabet holdt desværre ikke, men han er fast besluttet på at blive i Danmark og knokle for at få dansk autorisation, så han kan arbejde som tandlæge. Han arbejder som klinikassistent hos en tandlæge på Nørrebro otte timer om ugen og har haft Jette Møller som mentor, siden han kom til landet. SOM ERHVERVSMENTOR i Foreningen Nydansker kan du – Jette er min danskermor! siger Ahvære med til at støtte udenlandske tandlæger i deres permed Hany med et stort grin. – Det er sonlige og professionelle udvikling i Danmark. utrolig vigtigt at lære sproget og kulturen DU BRUGER ca. to timer om måneden som mentor i 4-6 mågodt at kende, hvis man skal begå sig i et neder. Du kan motivere og hjælpe med fx jobsøgning, ansøgnyt land. Jette har været ligesom en ven ning, CV, netværk og uskrevne regler på arbejdsmarkedet. for mig og hjulpet med alt lige fra dansk Du vælger, hvilken opgave du finder interessant, og hvor du og ansøgningsskemaer til kærestesorger, mener, du bedst kan bidrage. Hvis du har tid og overskud, forklarer Ahmed Hany og bliver afbrudt: kan du også blive matchet med flere mentees ad gangen. – Du ER min ven nu! understreger Jette

SÅDAN BLIVER DU MENTOR FOR EN UDENLANDSK TANDLÆGE

Møller i en bestemt, men kærlig tone. Der er mange grin og drilleri mellem de to, og man kan mærke, at de efterhånden

∕

2019

∕

123

∕

Læs mere på www.foreningen-nydansker.dk

605

T∕

TandlægeTryghed orienterer og seværdigheder i hele landet: Tivoli, Legoland, Ree Park, Randers Regnskov, Danfoss Universe, zoologiske haver og mange flere. Vi trækker tre vindere – så skynd dig ind på vores hjemmeside tandlaegetryghed.dk og tilmeld dig. Her kan du også se, hvilke årskort du kan vælge imellem, hvis du bliver den heldige vinder.

Tilmeld dig og vind et årskort Tilmeld dig TandlægeTrygheds nyhedsmail og hold dig opdateret på, hvad vi kan tilbyde alle medlemmer af Tandlægeforeningen: Klinikejere, offentligt og privatansatte, pensionerede og studerende. Alle tilmeldte inden 1. september 2019 deltager i lodtrækningen om et årskort til én af udvalgte forlystelser

Giv dine patienter god information Se og bestil brochurerne på Tdlnet.dk NR. 22

Nr. 3 4 3 NR. 1

Kroner rne ogMbroer undtørh i tænde ed Revner fraktioner in n Tand ti g -edneenr o kød o NR.

18 NR.

g lige kæbeinde Alm omme i muskler sygd g tygge led o

sb rodo etænd ntitis else

g pa

gog sy ner led og e ge s nlige revner Hvilk e i kæbe findeUsy m ne kan kler dom i tænder emus t s tygg ndlegøre ond der? n beha da Hvor selv du de? ad kan Og hv ? gøre

606

Hvad er kroner og broer? Hvordan får du lavet en krone/bro? Hvor længe holder kroner og broer?

Mundtø rhed kan være meget genere nde og føre til alvorlig helbredsm e æss problemer Hvige ad

er ta og pa ndkø rodo dsbe Hvor ntiti tænd s? dan else opst men år sy e? gdom Og hv orda n be hand les de ?

baggrund ∕ T

tilsigtede

hændelser fra tandklinikker

DET SKAL DU VÆRE OPMÆRKSOM PÅ ved AK-behandling, INR-måling, oral-

kirurgiske indgreb og mulig blødning. TEKST GITTE ALMER NIELSEN

TANDLÆGEBLADET HAR SAMLET fire nyere utilsigtede hændelser (UTH) og bedt to eksperter om at komme med deres bud på læringsaspekter i de fire UTH'er. De to eksperter er overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund og kæbekirurgi Elisa Kier Swiatecka og overlæge, professor, dr.med. Jørgen Jespersen, begge fra Sydvestjysk Sygehus Esbjerg.

UTH 1 Patient kommer til tandlæge for fjernelse af kindtand i undermunden. Dagen før indgrebet er patienten telefonisk blevet instrueret i nedtrapning af AK-behandling og at få kontrolmålt INR. Ved ankomst er patient som anvist trappet ned i AK-behandling, men har ikke fået kontrolmålt INR. Tandlægen afviser derfor at fjerne tanden på grund af den ikke oplyste INR.

EKSPERTERNE MENER Patientens aktuelle INR-værdi bør kendes forud for ekstraktionsterapien, og såfremt patientens INR ligger indenfor det terapeutiske interval, bør der ikke pauseres. At pausere AK-behandlingen uden forhåndskendskab til INR-værdien øger kun risikoen for tromboem-boliske komplikationer. ¾¾

∕

2019

∕

123

∕

607

T ∕ baggrund

UTH 2

UTH 3

Patient har fået trukket fire tænder ud hos tandlæge. Dagen efter er der fortsat sivende blødning, og der har været konstant blødning natten over, hvor blod løb ned i halsen på patienten. Tandlægen har ikke sørget for at pausere Marevanbehandling forud for behandling.

En kvindelig patient får ved tandlæge foretaget knogleopbygningsbehandling samt implantatindsættelse. Patienten er kendt i Marevanbehandling, men der er ingen kontrolmåling taget forud for behandling. Tandlægen oplyser, at der postoperativt er ordineret amoxicillin. Få dage efter behandlingen indlægges patienten på sygehus grundet kraftig postoperativ blødning fra operationsområdet. Den aktuelle INR-værdi er over det anbefalede for kirurgiske indgreb.

EKSPERTERNE MENER Patientens aktuelle INR-værdi bør kendes forud for ekstraktionsterapien, og såfremt patientens INR ligger over terapeutisk niveau, bør indgrebet udsættes og Marevan-behandlingen konfereres med egen læge/stam-afdeling mhp. evt. regulering. Udover god intra- og postoperativ hæmostase kan Tranexamsyre 5 % mundskyl ordineres (10 ml i 2 min x 4 daglig i 3-5 dage) til de postoperative dage, hvis der er øget risiko for postoperativ blødning.

HVAD ER EN UTH? EN UTH ER, hvis behandlingen af en patient ikke er gået som forventet. Hændelsen giver typisk en oplevelse af, at ”det burde ikke være sket”, eller ”det her var tæt på at gå galt”. UTH'ER SKAL RAPPORTERES via STPS.dk. Hvis medicinsk udstyr er årsag eller en medvirkende årsag, skal fejlen OGSÅ rapporteres til Lægemiddelstyrelsen. Læs mere på STPS.dk

608

EKSPERTERNE MENER Patientens aktuelle INR-værdi skal kendes forud for kirurgi i mundhulen, herunder indsættelse af implantat, fordi det terapeutiske interval er relativt snævert. Behandling udenfor terapeutisk interval øger risikoen for komplikationer enten som blodpropper eller blødninger. INR-værdien kan påvirkes af kost, compliance og visse former for medicin. Interaktion med antibiotika er en kendt komplikation, der kan øge INR-værdien. Mulige interaktioner med patientens vanlige medicin bør undersøges, inden det ordineres, og patienten bør informeres grundigt om disse mulige komplikationer.

To eksperter:

Det bør du vide om Marevan® ELISA KIER SWIATECKA, overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mundog kæbekirurgi, Kæbekirurgisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg. JØRGEN JESPERSEN, overlæge, professor, dr.med., Klinisk Biokemisk Afsnit, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, og Enhed for Tromboseforskning, Syddansk Universitet.

UTH 4 En borger er i Marevanbehandling grundet kunstig mitralklap (det anbefalede INR-niveau er 2,5-3,5). Skal på tandlægebesøg til en tandekstraktion. Efterfølgende er der pågående blødning, og patienten må derefter indlægges til hæmostase på kæbekirurgisk afdeling.

EKSPERTERNE MENER INR-værdien er en ratio, der måler ændringen i koagulationstiden (protrombintiden (sek.)) hos patienten i Marevanbehandling i forhold til den gennemsnitlige protrombintid (sek.) hos normale individer, dvs. at en INR på 3 er udtryk for, at blodet er ”3 gange” så lang tid om at koagulere i forhold til ”normalen”. INR angiver således behandlingsintensiviteten under definerede og standardiserede målebetingelser. Intra- og postoperativ hæmostase bør altid sikres bl.a. ved hjælp af lokal hæmostatikum, suturering og Tranexamsyre. Patienten bør altid gives mundtlig og skriftlig vejledning mhp. postoperative forholdsregler og komplikationer, herunder blødning.

ANTIKOAGULANSBEHANDLING med Warfarin (Marevan®) er et meget sikkert og veldokumenteret præparat til bl.a. langvarig/livslang behandling ved atrieflimren (AF), dyb venøs trombose (DVT), lungeemboli (LE) samt ved kunstige mekaniske hjerteklapper. Forud for ethvert kirurgisk indgreb i mundhulen på patienter i antitrombotisk behandling bør tandlægen altid foretage en individuel vurdering af trombose- og blødningsrisikoen. Risikoen for blødnings- og trombosekomplikationer er mindst, når INR-værdien ligger inden for det terapeutiske interval, som for AF, DVT og LE er mellem INR-værdierne 2-3, mens intervallet for de mekaniske hjerteklapper ligger højere med en INR-værdi mellem 2,5-3,5. Blødningsrisikoen afhænger bl.a. af det kirurgiske indgrebs størrelse. Blødningsrisikoen ved mindre dento-alveolær kirurgi betragtes som lav. Hvis patientens aktuelle INR ligger inden for det terapeutiske interval, bør indgrebet foretages uden pausering/nedregulering pga. den øgede risiko for tromboemboliske komplikationer. Uanset at indgrebet anses for lavrisiko for blødning, så gælder, at anden komorbiditet (e.g. høj alder, nedsat leverfunktion, compliance og anden samtidig medikamentel behandling (antibiotika, NSAID, antimykotika)) kan forøge risikoen for komplikationer. I tvivlssituationer bør risikovurderingen evt. foretages i samarbejde med patientens læge/stamafdeling. Intra- og postoperativ blødning kan reduceres ved skånsom kirurgisk teknik, anvendelse af lokalt hæmostatikum, fx oxideret cellulosepolymer (Surgicel®, Traumastem®) eller tørret gelatineskum (Spongostan®) i alveolen, omhyggelig suturering samt mundskylning/lokal applikation med Tranexamsyre 5 %. Kilder: Kier-Swiatecka E, Jespersen J. Håndtering af oral antitrombotika i tandlægepraksis. Tandlægebladet 2016:10;884-8. Jespersen J, Skov J. Vitamin K antagonists. In: Camm AJ, Lüscher TF, Mauser G et al., eds. The ESC Textbook of Cardiovascular Medicine. 3rd ed. United Kingdom: Oxford Press, 2018;262-4. ♦

∕

2019

∕

123

∕

609

T ∕ medlemsservice navne FYLDER DU RUNDT? Hvis du ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, skal du give samtykke til det. Det kan du gøre ved at logge ind på Tdlnet.dk dk → vælg ”mine sider” → vælg ”personlige oplysninger” → vælg ”mine samtykker” Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte medlemsregistreringen på e-mail medlemsregistrering@tdl.dk

Fødselsdage 27/7-30/8 2019 30

Mette Bisgaard, Aarhus C, 30. juli Sanja Sabljic, Aarhus C, 17. august Maren Fiil Hjorth, Aarhus C, 20. august Annika Rose Schwartz, Vejle Øst, 27. august Marie Kjærgaard Larsen, København Ø, 30. august

Ditte Maria Kofoed-Hansen, Virum, 28. juli Tasja Villegas, Machester, 7. august Lisette Otkjær, Lystrup, 11. august Simon Jacobsen, Næstved, 19. august Sune Bjarkow Holm, Søborg, 20. august Stine Frostholm, Skanderborg, 23. august Annette Dalgaard Kjellerup, Langå, 27. august Camilla Bach Simonsen, Viborg, 28. august Sandra Nöthling, Esbjerg V, 28. august Anja Brøndum Krogh, Aalborg, 30. august

Christina Lundtang Petersen, Roskilde, 28. juli Tomas Lerche Rosenberg, Rudkøbing, 4. august Käthe Dalstrup Thøgersen, Randers NV, 16. august Charlotte Daugaard, København S, 21. august Olena Sergeiuk, Åbyhøj, 29. august

Hanne Hauge Bach, Hammel, 28. juli Ellen Stisen Fogh-Andersen, Thisted, 6. august Preben Rohde, Solrød Strand, 12. august Fadia Fakhri Mekki, Hellerup, 12. august Annette Hagman, Birkerød, 13. august Lisbet Vang-Pedersen, Fredericia, 25. august Peter Amund Nielsen, Solrød Strand, 28. august Ole M Secher Hansen, Allerød, 30. august

Jette Krogh Michaelsen, Ugerløse, 4. august Anitha Fagernæs, Kolding, 8. august Robert Thyge Froulund, Skanderborg, 10. august Dann Lajos Jakobsen, Mørkøv, 19. august

Svend Kølsen-Petersen, Risskov, 29. juli Bent Jørgen Christiansen, Birkerød, 8. august

Carsten Færch, Skodsborg, 18. august Jess Graabæk, Charlottenlund, 22. august

Ruth Barenkop Zarp, Klampenborg, 28. august

Lars Greisen, Dragør, 7. august

610

Har du givet samtykke? Alle medlemmer af Tandlægeforeningen skal tage stilling til tre samtykker for at kunne gøre brug af alle medlemsservicer. Uden samtykke kan du fx ikke gøre brug af dagpengeordningen, erhvervsrådgivningen eller krisehjælpen i TandlægeTryghed.

Klik ind på Tdlnet.dk Vælg ”mine sider” ”personlige oplysninger” ”mine samtykker” for at give samtykke.

T ∕ medlemsservice

Tillykke til dimittenderne fra Tandlægeskolen i København

FOTO PETER HELLES ERIKSEN

1 Sevgi Kilic 2 Sarah Kamounah 3 Atakan Koca 4 Huyen Mai Tran 5 Julie Bruun Sandberg 6 Dilan Gamze Deveci 7 Elmedina Bekiri 8 Sogoud El Jomaa 9 Tea Emilie Rasmussen 10 Bjørk Herup Olsen 11 Nafeesa Ali 12 Ayah Abdel-Rehman 13 Lianna Qazo 14 Mohamad Chafiq Sibai 15 Caroline Nordahl Jørgensen 16 Sara Larsen 17 Romario Gorgis 18 Simone Petersen 19 Maria Ann Kristensen 20 Sofie Birkmose Vang 21 Anna Hoang Anh Huynh 22 Aja Mochref 23 Michelle Honoré 24 Linh Hoai Phuong Tran 25 Anna Skouw Nielsen 26 Amalie Stylvig Hovvang 27 Nicoline Moos 28 Mathias Kupper 29 Ditte Skøtt Rasmussen 30 Joachim Cederfeld de Simonsen 31 Saim Ahmed 32 Michelle Langenberg 33 Siri Emilie Schlag 34 Suzie Maja Secher 35 Julie Jaroszewski 36 Julie Birk Rasmussen

612

37 Helena Dahl Wardum 38 Simone koefoed holm 39 Line Frost Stammerjohan 40 Elisabeth Rubjerg Hejstvig-Larsen 41 Iman Hussein Refai 42 Fie Schultz 43 Sehria Hussain Saddiqi 44 Mustafa Qays Ismail 45 Mehdi Skau-Tabatabae 46 Lisa Damholt Sandgaard 47 Thang Chien Dao 48 Kristine Bachmann Hansen 49 Amalie Bach Bering 50 Nancy Nabipour 51 Omar Jahouh 52 Søren Hagemann 53 Mehmet Demir

Ikke til stede på fotoet Sogoud El Jomaa Rina Ziw Jensen Julie Jaroszewski

63 51 61 57 53 55 59 47 64 49 62 58 60 54 52 65 50 46 48 56 26 33 39 31 38 30 29 40 37 35 42 28 27 32 34 43 41 22 14 18 19 20 36 12 15 16 23 17 21 13 24 3 6 8 9 2 7 4 10 5

44 25

54 ilirida Krasniqi 55 Tamim Aryan 56 Camilla Sell 57 Oliver Norslev Albinussen 58 Lærke Fromm Andersen 59 Van Son Nguyen 60 Lisa Haulund Christensen 61 Frej Nørgaard Petersen 62 Nikolaj Bek 63 Rasmus Søndenbroe 64 Frederik Hein Petersen 65 Kawther Taleb

Tillykke til dimittenderne fra Tandlægeskolen i Aarhus

FOTO ROAR PAASKE

1 Kathrine Hove Munk 2 Andreas Schurmann Hansen 3 Martin Sørensen 4 Samer Abdulsattar Hassan 5 Marc Højland Jepsen 6 Haixiang Gao 7 Christian Aalund Krogsgaard 8 Cecilie Schneider Fogh 9 Amalie Watt Sundstrup 10 Palle Nørgaard Poulsen 11 Ditte Ejstrup Vedel Hansen 12 Mads-Peter Grønholdt Jensen 13 Stine Tang Sørensen 14 Lærke Stage Nielsen 15 Guro Forbord Anderssen 16 Mads Berggren Riisberg 17 Julie Johansen 18 Thor Bjørn Mortensen 19 Eva Ryø Hedegaard 20 Jonas Gudmann Hansen 21 Line Vang Madsen 22 Mathilde Trans 23 Louise Hermann Poulsen 24 Nicoline Thaysen Hedebo 25 Jane Hejlesen 26 Mette Katrine Lauridsen Kühl 27 Niels Peter Bøss Kristensen 28 Sissel Kammeyer 29 Sofie Gro Hansen 30 Sofie Møller Mikkelsen 31 Kathrine Jæger Christensen

∕

2019

∕

123

∕

32 Siw Løfgren Nielsen 33 Anna Marita Ristimäki 34 Simone Serve Mathiasen 35 Nina Magdalene Kratholm 36 Mathilde Frost Kristensen 37 Maja Nex 38 Pia Klim Hansen 39 Emilie Friis Jensen 40 Mette-Marie Qvist Klausen 41 Anne Skov 42 Emilie Lynge Svendsen 43 Louise Trap

1 29

2 30 44

3 4

32 45

44 Joao Marcus Fuglsig 45 Pernille Baungaard 46 Sabina Elisabeth Christensen 47 Sana Ismael Qasim Barzinji 48 Thea Thuy Maack 49 Betty Thi Quynh Dong 50 Parisa Backran 51 Tóra Frederiksberg 52 Sarah Josefine Engberg 53 Pernille Kaarup Rasmussen 54 Maria Nyeman Grunnet 55 Anne Marie Salomonsson

33 46

10 9 34

12 11 35

48 49

16 14 18 20 15 17 19 21 36

37 51

39 52

23 25 24 22 40 53

41 54

26 42

28 43

613

Er du lodret

uenig? Så kom til orde i Tandlægebladets debatsektion. Send dit indlæg til tbredaktion@tdl.dk

kalender Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 8 2019 Deadline: 14. august 2019 Udkommer: 31. august 2019 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 9 2019 Deadline: 11. september 2019 Udkommer: 28. september 2019 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 3348 7733, ta@tdl.dk. Kurser udbudt kommercielt: Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms Kurserne faktureres efter hver udgivelse

Kurser udbudt af foreninger, skoler og faglige selskaber 2019

August Sommerskole på IOOS i Aarhus Spændende kurser for hele tandplejeteamet – mange nye. Halv- og heldagskurser - foredrag og arbejdskurser. • Datoer: 13., 14. og 15. august 2019 Arrangør: Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet Info: health.au.dk/sommerskole

September Selskabet for Odontologisk Praktik holder efterårsmøde • Dato: 6.-7.9.2019 • Sted: Hotel Vejlefjord TEMA: STORT OG SMÅT OM SUNDHED Mulighed for ekstra overnatning med middag torsdag/fredag. Adgang til de thermiske bade er inkluderet. Tidligere SOP-medlemmer, der nu er seniorer, kan deltage uden kursusdelen. Program: se hjemmeside www.sopnet.dk Kontaktperson: Janne Riis jr@janneriis.dk / 26 92 22 32

∕

2019

∕

123

∕

6. Danske ITI Kongres • Dato: 6.9.2019 • Sted: Sinatur Hotel Storebælt, Østerøvej 121, 5800 Nyborg, Danmark • Info: www.iti.org/congressdenmark AOP Administration og drift af tandklinikker Er relevant for receptionister og administrative klinikassistenter. Fokus på at udvikle og vedligeholde klinikkens administrative procedurer, det gode daglige flow i driften med uddelegering af ansvar og arbejdsopgaveren anerkendende klinikkultur og et velfungerende og højtydende teamsamarbejde. Indgår i Akademiuddannelsen i odontologisk praksis. 9 undervisningsdage på IOOS og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca. 3 måneder. Ansøgningsfrist 15. maj 2019. Studiestart september 2019. • OBS: Alle klinikassistenter kan søge omstillingsfonden om kr. 10.000/år. • Info: health.au.dk/aop • Sted: Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet AOP Kirurgi og implantologi – klinikassistenter Praktisk modul, der ruster klinikassistenten til selvstændigt at varetageopgaver i forbindelser med oral kirurgi, fx planlægning af rationelle arbejdsgange, steril opdækning, patientinformation, kvalitetssikringaf procedurer mm. Indgår i Akademiuddannelsen i odontologisk praksis. 9 undervisningsdage på skolen og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca. 3 måneder. Ansøgningsfrist 15. maj 2019. Studiestart september 2019. • OBS: Alle klinikassistenter kan søge omstillingsfonden om kr. 10.000/år. • Info: health.au.dk/aop • Sted: Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet AOP Tandpleje for børn og unge Er relevant for klinikassistenter, som varetager selvstændige patientopgaver med undersøgelse og behandling af småbørn. Fokus på kommunikation, sundhedsfremme og non-operativ behandling. Indgår i Akademiuddannelsen i odontologisk praksis. 9 undervisningsdage på skolen og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca. 3 måneder. Ansøgningsfrist 15. maj 2019. Studiestart september 2019. • OBS: Alle klinikassistenter kan søge omstillingsfonden om kr. 10.000/år. • Info: health.au.dk/aop • Sted: Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet

Ortodonti I - tandplejere På modulet Ortodonti I er der fokus vækst og udvikling, alle faser i behandlingsplanlægningen, kommunikation og motivationspsykologi, lovgrundlaget og opgavefordelingen mellem tand plejer og specialtandlæge. Indgår i diplomuddannelsen i oral helse. 8 undervisningsdage over 3 måneder. Ansøgningsfrist 15. maj 2019. Studiestart september 2019. • Info: health.au.dk/oral helse • Sted: Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet Omsorgstandpleje (tandpleje for ældre) Dette modul giver dig mulighed for at udvikle dine kompetencer til at arbejde i privat praksis eller i omsorgstandplejen med ældre patienter. Du får baggrundsviden om målgruppen (fx demente patienter) samt indvirkning af aldring, almensygdomme og farmaka samt praktiske kompetencer inden for protetik. Indgår i Diplomuddannelsen i oral helse. 5-6 undervisningsdage over 3 måneder. Ansøgningsfrist 15. maj 2019. Studiestart september 2019. • Info: health.au.dk/oral helse • Sted: Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet

Oktober Alle slags hjerner - robuste og sårbare Dansk selskab for odontofobi, afholder HELDAGSKURSUS til den meget attraktive pris af 1.995 kr. for medlemmer i DSO. 2.500 kr. for ikke medlemmer. Incl. forplejning i løbet af kurset. Kursusholder er Ann Elisabeth Knudsen, lektor i psykologi og dansk. Ann har skrevet 5 forskellige bøger om hjernen, dens udvikling og funktion, hvordan den skaber og påvirker os livet i gennem. Hvis du vil være bedre til at forstå dine patienter og dine kollegaer, er dette kursus, lige noget for dig og dine medarbejdere/kolleger. • Dato: 5.10.2019 • Sted: Hotel Plaza Odense Østre Stationsvej 24, 5000 Odense C. • Yderligere info: odontofobi.org

615

T ∕ medlemsservice kollegiale henvisninger Henvendelse angående kollegiale henvisninger Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris: kr. 39,00 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen i juni måned og i december måned. Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer. Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen. D =Klinikker, der lever op til Tandlægeforeningens krav om

dokumenteret efteruddannelse

Adipositas DD Tandklinikken Ravn

• Behandling af overvægtige patienter op til 350 kg. Patienterne kan køres ind, men skal kunne gå de sidste 4 m til stolen • Handicapvenlig parkering og indgang Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

Behandlingscentre DD Colosseumklinikken

Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk • Fulde rekonstruktioner • Knoglegenopbygning • Bidfunktion • Endodonti • Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger. • Implantologi • Panoramarøntgen Franklin Læssø Kirsten Læssø Mia Herning Lisbeth Gilleshøj Henriksen

616

Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer DD Hausergaarden

Hauser Plads 20, 1127 København K v/Nørreport Station Tlf. 33 15 15 34 info@hausergaarden.dk www.hausergaarden.dk • Bidfunktion * Smerter • Implantologi * Komplikationer • Kirurgi * Knogle-opbygning • Endodonti * Protetik • Rekonstruktioner * Æstetik John Orloff Dip Imp Dent RCS (Eng) Jens Kristiansen Narkose * Brian Lerche, speciallæge Specialklinik f. tandregulering Harry Fjellvang, Specialtandlæge, ph.d. www.tandregulering.info mail@tandregulering.info Giorgia Thomsen, Keramik, 3Shape Tlf. 29 76 11 80 Morten Rye lab.tek. 3Shape Tlf. 22 94 68 00 morten@ryedental.dk

DD Colosseumklinikken

DD Amager Tandplejecenter

Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90

Tandlæge Mads Bundgaard Amager Tandplejecenter Tårnby Torv 9, 2770 Kastrup Tlf. 32 50 46 50 amagertand@gmail.com www.amagertandplejecenter.dk • Atypiske ansigtssmerter og TMD behandling.

kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk • Bidfunktion. • Bidrekonstruktion, Cerec3. • Implantologi, Invisalign. • Knogleopbygning, Kirurgi. • Parodontal kirurgi. • Beh. af retraktioner. • Protetik, Æstetik, Endodonti. • Panoramarøntgen. • Cone-Beam scanning. • LiteWire. Peter Lindkvist Jan Frydensberg Thomsen Kenneth Vikkelsø Jordy Birgitte Høgh Lars Bo Petersen Lennart Jacobsen Thomas Andersen Clara Bjerre Windeløv

Bidfunktion Jylland

DD Brædstrup Implantatcenter

Birgitte Skadborg Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Bidfunktion og oral bidrehabilitering DD Risskov Tandklinik

Karin Fejerskov Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk • Bidfunktion, ansigtssmerter og snorken DD Stylvig

Gammel Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33248585 perstylvig@bidfunktion.com DD Tømmergårdens Tandlæger

Steen Rosby Stationsvej 1, 6880 Tarm Tlf. 97 37 15 15 info@rokketand.dk • Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet.

Sjælland DD Herlev Tandpunkt

Marianne Holst Knudsen Engløbet 8 2730 Herlev Tlf. 44 94 16 16 www.herlevtandpunkt.dk

Børnetandpleje DD Sjælland Børnetandpleje

Mobilkirurgi Svend Fægteborg Tlf. 28 74 73 25

Dental og maksillofacial radiologi DD Aarhus Tandlægeskole

• CBCT og panorama-undersøgelse Henvisning og prisliste på dent.au.dk/tandlaegeskolen/forfagfolk DD Colosseumklinikken

Kongens Nytorv CBCT, panorama, beskrivelser. Lars Bo Petersen ph.d Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk DD SpecialTandlægeCenter

Gentofte v/ Pernille Egdø • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation • Panorama (OTP) oral medicin Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk DD Specialtandlægerne

Seedorffs Stræde • Panorama, CBCT (3d) og billedbeskrivelse Hanne Hintze, dr.odont. Søren Schou, dr.odont. Helle B. Nielsen Jens Hartlev Otto Schmidt Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www.sptand.dk

Tandlægeskolen Afd. for Radiologi • Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled) Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/specialklinik/radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen. Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

DD Brædstrup Implantat Center KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev PROT Birgitte Skadborg • Implantologi, kirurgi, narkose • Protetiske rekonstruktioner • 3D scanning Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

Implantater Fyn

Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart B. Pade N. Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 • Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk

DD Herning Implantat Center Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.herningimplantatcenter.dk • Kirurgi og protetik. • Mulighed for narkose

DD Højfyns Tandcenter

DD KOHBERGTANDKLINIK.DK

Søren Lindtoft Tlf. 64 47 12 20 • Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk

Peter Kohberg • Implantatcenter • Speciale: immediat implantologi • Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk

DD Oris Tandlægerne

Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 E-mail: info@klinik21.dk www.klinik21.dk • Panoramarøntgen • Cone-Beam • 3d-scanning

DD Kolding Implantat Center

Jens Thorn, specialtandlæge Henrik Hedegaard Sundhedshuset Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.ORIS.dk/kolding/ • Kirurgi og protetik

Jylland DD Aalborg Implantat Center

• Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen PROT. Michael Decker Lisbeth Lynderup Mette Løth Munkholm Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk E-mail: mail@tandlaegecentret9000.dk

DD dinTandlæge Fyrvej

Specialtandlæge Kristian Thesbjerg Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk DD Tandlægehuset i Herning

Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 • Implantatbaseret protetik

DD Aarhus Implantat Center

Klostergade 56, 8000 Aarhus C Tlf. 86 12 45 00 Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.implantatcentret.dk

∕

2019

∕

123

DD Bredt Smil Haderslev

Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 6100@bredtsmil.dk

∕

DD dinTANDLÆGE Brande

DD SpecialTandlægeCenter

Torben Lillie • Immediat implantologi • Kirurgi og protetik Torvegade 8 7330 Brande Tlf. 97 18 00 79 www.dintandlaege-brande.dk brandetand@brandetand.dk

DD Risskov Implantatklinik

– Tandlægerne Risskov v/Ulrik Holm-Christoffersen • Implantater, knogleopbygning, Amotio, Retrograd. • Straumann, Nobel, Ankylos, Astra. Rolighedsvej 30, Risskov. Tlf. 70 70 55 25 info@tandlaegernerisskov.dk

Sjælland DD Kæbekirurgisk Klinik

Niels Ulrich Hermund, ph.d., kæbekirurg Søren A. C. Krarup, kæbekirurg Esben Aagaard, kæbekirurg Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 København K Tlf. 33 12 24 04 W: kkh8.dk

DD Specialtandlægerne

i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk DD Specialtandlægerne

Maziar Talaeipour, Lars Jessen Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 • Implantatbaseret protetik

Ole Schwartz, ph.d. og Thomas Kofod, ph.d. • Alt indenfor Tand-, Mund og Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer. Lyngby Implantat Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk

DD Klinik for Tand- Mund- og

DD Tandklinikken

Kæbekirurgi Niels Gersel Pedersen Specialatndlæge, dr. odont. Klaus Gotfredsen Tandlæge, dr. odont. Teis Schjals Hansen Mette Marcussen ph.d. Specialtandlæger København & Roskilde • Astra, Straumann, Info: www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30 (8.30-16.30)

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 • Rekonstruktioner på implantater

DD Tandlægen.dk Roskilde

DD Specialtandlægerne I/S

Klinikken Vestergade Specialtandlæger i kæbekirurgi Nino Fernandes, specialtandlæge Ynn Maribo, specialtandlæge Jesper Øland, specialtandlæge Sanne W. Madsen Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk • Astra, Straumann, Nobel, Xive, Camlog, Dio • CBCT

DD Mobilkirurgi

Svend Fægteborg Tlf. 28 74 73 25 DD Specialtandlæger i Hellerup

Specialtandlæge i Kæbekirurgi Jonas Becktor Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61 www.becktor.dk becktor@becktor.dk • Klinik for Kirurgi og Ortodonti

≥

617

T ∕ medlemsservice

Kirurgi Fyn

DD Klinik for Kæbekirurgi

Torben Thygesen, Kæbekirurg, ph.d. • Knogleopbygning/Straumann/ Astra/Camlog/Nobel Vestre Stationsvej 15 5000 Odense C. Tlf. 50 65 62 66 Mail: tht@klinik-vs15.dk www.klinik-vs15.dk

Jylland DD Aalborg Implantat Center

v/specialtdl. Thomas Jensen Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk DD Brædstrup Implantat

Center KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk DD Oris Tandlægerne

Sundhedshuset Specialtandlæge, ph.d. Jens Thorn Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.oris.dk/kolding DD Kirurgiklinik

– Klinik f. TMK-kirurgi Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.kirurgiklinik.dk DD dinTANDLÆGE Fyrvej

Specialtandlæge Kristian Thesbjerg Fyrvej 26, 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk DD Tandlægerne Silkeborgvej 297

Specialtandlæge Lambros Kostopoulos • Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran. • Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44

618

DD Tandlægerne Kold

DD Kæbekirurgisk Klinik

DD Tandlægen.dk Falkonercentret

Louise Kold Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk E-mail: post@tandherning.dk • Mulighed for narkose

Niels Ulrich Hermund, ph.d., kæbekirurg Søren A. C. Krarup, kæbekirurg Jytte Buhl, kæbekirurg Esben Aagaard, kæbekirurg Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 København K T: 33 12 24 04 W: kkh8.dk • Rodresektioner • Cyster og tumorer • Slimhindeforandringer • Fjernelse af tænder • Knoglerekonstruktion • Implantater • Nervelateralisering • Generel anæstesi

Specialtandlæge Simon Storgård Jensen Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandlaegen.dk/falkonercentret • Oral kirurgi og implantatbehandling

DD Aalborg Tandplejeteam ApS

Specialtandlæge Martin Dahl Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 • Implantatbehandling DD Specialtandlægerne

Seedorffs Stræde • Oral kirurgi og implantater inkl. narkose Søren Schou, dr.odont. Helle B. Nielsen Jens Hartlev Otto Schmidt Hanne Hintze, dr.odont. Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www. sptand.dk

Sjælland DD SpecialTandlægeCenter

Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 • Mulighed for narkose • Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer

DD Tandlæge Lee ApS

Vedelsgade 7 A 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk • Mulighed for narkose Avanceret kirurgi: Tandlæge Kristian Lee DD Specialtandlæge

Merete Aaboe ApS Specialtandlæge, ph.d. Merete Aaboe Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 • TMK-kirurgi og implantatbeh. DD Klinik for Tand-, Mund- og

Kæbekirurgi Specialtandlæger Niels Gersel Pedersen Specialtandlæge, dr.odont. Teis Schjals Hansen Mette Marcussen ph.d. København & Roskilde • Astra, Straumann, Info: www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30 (8.30-16.30) DD Specialtandlægerne I/S

Klinikken Vestergade Specialtandlæger i kæbekirurgi Nino Fernandes, specialtandlæge Ynn Maribo, specialtandlæge Jesper Øland, specialtandlæge Sanne W. Madsen Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk • CBCT scanninger • Rodresektioner • Cyster og tumorer • Fjernelse af tænder • Knogleopbygning • Implantater og sinusløft • Fuld narkose

DD Specialtandlægerne

og Endodonti Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86 Online henvisning via www.endokir.dk DD Mobilkirurgi

Svend Fægteborg Privat og kommunal tandpleje Tlf. 28 74 73 25

Narkose Fyn

Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Odense klinikken Tlf.: 66 12 62 26 info@centrumtandlaegerne.dk DD Middelfart klinikken

Tlf. 64 40 24 03 middelfart@ centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Jylland DD Brædstrup Implantat

Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk DD Tandlægerne

L.M. Christensen og F. Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05

DD Tandlægerne Kold Louise Kold Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 E-mail: post@tandherning.dk • Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling.

Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Aarhus klinikken Tlf.: 86 13 26 36 aarhus@centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Ortodonti Fyn

DD Helle Lindtoft Tandregulering

Specialtandlæge i ortodonti Helle Lindtoft Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 E-mail: mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk DD Tandlægerne Bøgild

Sjælland DD Specialtandlæge

Merete Aaboe ApS Specialtandlæge, ph.d. Merete Aaboe Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00

DD Specialtandklinikken

Carsten Lemor Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk DD Specialtandlæger i Ortodonti

Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 • Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose. • Der er mulighed for at leje sig ind.

Odontofobi DD Maj-Britt Liliendahl

Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38

DD Borchorst tandregulering

Jylland

DD Brædstrup Implantatcenter

DD Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk

• Specialtandlæge i ortodonti Lone Møller Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 www.holtetandreguleringsklinik.dk

Vesterbro 95, 1. th. 9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00 administration@ borchorsttandregulering.dk • Specialtandlæge i ortodonti Henvisninger for røntgenoptagelser og CBCT-scanninger på www.borchorsttandregulering.dk/ rtg_henvisning.html

Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1. 7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 • Specialtandlæge i ortodonti

v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk

DD Din tandlæge i Holte

Lisbeth Nielsen, Specialtandlæge, ph.d. Christian Iversen, Specialtandlæge Tandreguleringsklinikken Toldboden 1, 5C 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 • Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk

Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 E-mail: klinikken@ tandlaegerne-boegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk • Specialtandlæge i ortodonti

DD Tandregulering

DD Tandlægecentret Svanen

DD Tandreguleringsklinikken

Janne Grønhøj Morten G. Laursen Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 • Specialtandlæger i ortodonti mail@specialtandlaeger.dk DD Tandreguleringshuset

Kim Carlsson Jens Kragskov • Specialtandlæger i ortodonti Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 DD Specialtandlægen

Vesterbro 68 7900 Nykøbing M Tlf. 97 72 59 88 • Specialtandlæge i ortodonti

Sønderjylland • CBCT-scanning • Ortodonti • Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Haderslevvej 54, 6200 Aabenraa Tlf. 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk DD Specialtandlægecenter

Vestjylland Søren Povlsen Stationsvej 35a 7500 Holstebro Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com • Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland Harry Fjellvang Specialtandlæge, ph.d. • Specialklinik for tandregulering Tlf. 33 93 07 23 www.tandregulering.info mail@tandregulering.info DD Specialtandlæger i Hellerup

• Specialtandlæge i ortodonti Karin Binner Becktor Strandvejen 116 A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61 www.becktor.dk becktor@becktor.dk • Klinik for Kirurgi og Ortodonti

DD Specialtandlægerne

• Specialtandlæger i ortodonti Michael Holmqvist Rosenborggade 3, 1. 1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk DD Specialtandlægerne i Roskilde

• Specialtandlæger i ortodonti Søren Wiborg Lauesen Jens Fog Lomholt Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com DD Specialtandlægerne

i Bredgade Louise Barnechow Malene Hallund Lars Pallesen Søren Hillerup • Ortodontisk behandling af børn og voksne. Facialt og lingualt apparatur. Invisalign. Skeletal forankring. Multidisciplinært samarbejde. Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Parodontalbehandling Fyn

DD Oris Tandlægerne

Det Gule Pakhus Lone Sander, ph.d. Mette Rylev, ph.d. Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg

≥

∕

2019

∕

123

∕

619

T ∕ medlemsservice

Jylland DD Tandlægen.dk Esbjerg-Hjerting

Bjarne Klausen ph.d., dr.odont. Helgolandsgade 17A 6700 Esbjerg Tlf. 75 13 14 75 E-mail: parodontologi@esenet.dk DD Brædstrup Implantat Center Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk DD Tandlægerne på Store Torv

Lone Sander, ph.d. Mette Rylev, ph.d. Mette Kjeldsen, ph.d. Martin Persson (protetik) Store Torv 6, 3. 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 http://tdl-storetorv.dk DD Tandlægerne i Løgstør

Rikke Wedell Nielsen Bredgade 1 9670 Løgstør Tlf. 98 67 18 55 tandlaegernebredgade1@os.dk • Henvisninger modtages for generel parodontitis behandling, parodontitis kirurgi med og uden knogle regeneration, periimplantitis.

Sjælland DD Københavns Paradentose-

og Implantat Klinik Marianne Hoffmeyer, M.S.,Diplomate Board Certified Periodontist (USA) Vimmelskaftet 47 (Strøget) 1161 Kbh. K. Tlf. 33 13 66 60 www.strogettand.dk DD Tandlægen.dk Roskilde

Maziar Talaeipour, Lars Jessen Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 DD Forner og Borch I/S

Lone Forner, ph.d. Tanja S. Borch, ph.d. Østergade 27, 3. sal 1100 København K Tlf. 33 13 71 78 kontakt via: EDI

620

DD Colosseumklinikken

Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21/Fax: 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk DD Colosseumklinikken

Rosenborggade 3, 2. 1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: noerreport@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

Sjælland DD Tandklinikken

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 • Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

Rodbehandling DD Tandlægen.dk Bagsværd

Kirsten Alberg Tinggade 1 4100 Ringsted Tlf. 57 61 00 86 E-mail: post@centrumklinikken.dk www.centrumklinikken.dk

• Endodonti Christian Bruun Møller Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal, 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd

DD Tandklinikken Ravn

DD Colosseumklinikken Odense

Nørregade 9 og Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 65 25 09 – 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

Kongensgade 54 5000 Odense Tlf. 66 11 67 01 odense@colosseumklinikken.dk Ref. Kirsten Rysgaard

Tandlægerne CityDent v. Rådhuspladsen Studiestræde 51, 2. sal 1554 København V Tlf. 33 11 44 99 info@citydent.dk Henvisninger modtages for generel parodontal behandling samt PA-kirurgi med eller uden knogle regeneration

DD Tandlægerne Gitte

DD Centrumklinikken

Protetik Fyn

DD ORIS Tandlægerne

Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 • Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

og Niels Bruun ApS Niels Bruun Kasper Bruun Vesterbrogade 37, 2. 1620 København V Tlf. 33 24 79 33 mail@tandlaegerne-bruun.dk DD Tandlægen.dk Bagsværd

• Retrograd endodonti Jens Tang Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal. 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd DD Tandlægen.dk Allerød

• Udelukkende endodonti Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 j.buchgreitz@gmail.com

DD Colosseumklinikken

Kongens Nytorv Kenneth Vikkelsø Jordy Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K. Tlf. 33 12 24 21 kh@colosseumklinikken.dk kongensnytorv@colosseumklinikken.dk DD Tandlægen.dk Allerød

Thomas Harnung M. D. Madsensvej 9, 1. 3450 Allerød www.endo-henvisning.dk Tlf. 48 17 27 16 • Ortograd endodonti DD Henvisningsklinik for

rodbehandling Otto Schmidt Casper Kruse, ph.d. Lise-Lotte Kirkevang, dr.odont. Store Torv 6, 3. sal 8000 Aarhus C info@ottoschmidt.dk www.ottoschmidt.dk • Ortograd og kirurgisk endodonti DD Herlev Tandpunkt

Younes Allpanah • Specialtandlægeuddannet i endodonti fra Teheran Universitet Marianne Holst-Knudsen Engløbet 8, 2730 Herlev Tlf. 44 94 16 16 www.herlevtandpunkt.dk DD dinTANDLÆGE Fyrvej

Søren Grønlund Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf: 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk DD Tandlægerne Hedegaard &

Kjærgaard Thomas Hedegaard Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 E-mail: henvisning@storegade3.dk www.storegade3.dk • Ortograd og kirurgisk endodonti DD Tandklinikken Perlegade 13 ApS

Tom Lykke Gregersen Perlegade 13 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 84 42 tandlaege@perletand.dk www.perletand.dk

DD Tandlægen.dk Roskilde

DD Risskov Tandklinik

Kasper Holm-Busk Algade 52 4000 Roskilde Tlf. 46 35 12 07 E-mail: roskilde@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/roskilde

Mads Juul Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 henvisning@risskovtand.dk www.risskovtand.dk DD Amager Tandklinik

DD Oris Tandlægerne

Andreas Riis • 3-årig efteruddannelse i endodonti fra Göteborgs Universitet • Udfører såvel ortograde som retrograde endodontiske behandlinger Amagerbrogade 175, 1. sal 2300 København S Tlf. 32 55 13 00 www.amagertandklinik.dk mail@amagertandklinik.dk

Det Gule Pakhus Vitus Jakobsen Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg

∕

2019

∕

123

∕

Æstetisk tandpleje DD Hausergaarden

John Orloff • Æstetik * eget dental lab. Se under behandlingscentre www.hausergaarden.dk

Klinik for æstetik, implantater og rekonstruktion Nicolai Yde Hovedvagtsgade 4 1103 Kbh. K Tlf. 33 14 62 78 E-mail: klinik@nicolaiyde.dk www.nicolaiyde.dk

DD Colosseumklinikken

Kongens Nytorv Jan Frydensberg Thomsen Lennart Jacobsen Peter Lindkvist Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 kongennytorv@colosseumklinikken.dk

jt@colosseumklinikken.dk lja@colosseumklinikken.dk pl@colosseumklinikken.dk

621

FAGLIG FAGLIG PROJEKTLEDER PROJEKTLEDER SØGES SØGES TIL TIL UDVIKLINGSPROJEKT UDVIKLINGSPROJEKT II PALÆSTINA PALÆSTINA TUG TUG TUG – TANDSUNDHED TANDSUNDHED TANDSUNDHED UDEN UDEN UDEN GRÆNSER GRÆNSER GRÆNSER søger søger søger en en faglig faglig faglig TUG TUG TUG –– –– – TANDSUNDHED TANDSUNDHED TANDSUNDHED UDEN UDEN UDEN GRÆNSER GRÆNSER GRÆNSER søger søger søger enen en en faglig faglig faglig stærk stærk stærk projektleder projektleder projektleder til til til et et et udviklingsprojekt udviklingsprojekt udviklingsprojekt på stærk stærk stærk projektleder projektleder projektleder tiltil til etet et udviklingsprojekt udviklingsprojekt udviklingsprojekt på påpå på på Vestbredden, Vestbredden, Vestbredden, Palæstina. Palæstina. Palæstina. Vestbredden, Vestbredden, Vestbredden, Palæstina. Palæstina. Palæstina. TUG TUG TUG har har modtaget modtaget en Danida-bevilling Danida-bevilling på 2,9 2,9 mio. mio. TUG TUG TUGhar har har harmodtaget modtaget modtaget modtageten enen en enDanida-bevilling Danida-bevilling Danida-bevilling Danida-bevillingpå påpå på på2,9 2,9 2,9 2,9mio. mio. mio. mio. kroner kroner kroner til til til at at at fortsætte fortsætte fortsætte en en en flerårig flerårig flerårig indsats indsats indsats i i Palæstina i Palæstina Palæstina kroner kroner kronertiltil tilatat atfortsætte fortsætte fortsætteenen enflerårig flerårig flerårigindsats indsats indsatsi iPalæstina i Palæstina Palæstina for for for at skabe skabe en national national løsning løsning for for skoletandpleje skoletandpleje til for for forat atat at atskabe skabe skabe skabeen enen en ennational national national nationalløsning løsning løsning løsningfor for for forskoletandpleje skoletandpleje skoletandpleje skoletandplejetil tiltil til til gavn gavn gavn for for for udsatte udsatte udsatte børn. børn. børn. I I I samarbejde samarbejde samarbejde med med med en en en gavn gavn gavn for for for udsatte udsatte udsatte børn. børn. børn. I II samarbejde samarbejde samarbejde med med med enen en administrativ administrativ administrativ projektleder projektleder projektleder fra fra fra TUG's TUG's TUG's sekretariat sekretariat skal skal skal du du administrativ administrativ administrativ projektleder projektleder projektleder fra fra fra TUG's TUG's TUG'ssekretariat sekretariat sekretariat sekretariat skal skal skal dudu du du stå stå stå for for projektledelsen projektledelsen med med vægt vægt på det det faglige faglige stå stå ståfor for for forprojektledelsen projektledelsen projektledelsen projektledelsenmed med med medvægt vægt vægt vægtpå påpå på pådet det det detfaglige faglige faglige faglige indhold. indhold. indhold. indhold. indhold. indhold.

Opgaverne Opgaverne Opgaverne vilvil vil bl.a. bl.a. bl.a. omfatte: omfatte: omfatte: Opgaverne Opgaverne Opgaverne vilvil vil bl.a. bl.a. bl.a. omfatte: omfatte: omfatte: - To - -To To årlige årlige årlige monitoreringsrejser monitoreringsrejser monitoreringsrejser tiltiltil Vestbredden, Vestbredden, Vestbredden, Palæstina, Palæstina, Palæstina, med med med afholdelse afholdelse afholdelse afafaf workshops workshops workshops ogog og møder møder møder - To - -To To årlige årlige årlige monitoreringsrejser monitoreringsrejser monitoreringsrejser tiltiltil Vestbredden, Vestbredden, Vestbredden, Palæstina, Palæstina, Palæstina, med med med afholdelse afholdelse afholdelse afafaf workshops workshops workshops ogog og møder møder møder - Fortalervirksomhed - -Fortalervirksomhed Fortalervirksomhed forfor for enen en national national national løsning løsning løsning forfor for skoletandpleje skoletandpleje skoletandpleje i samarbejde i isamarbejde samarbejde med med med TUG’s TUG’s TUG’s lokale lokale lokale partner: partner: partner: Palestinian Palestinian Palestinian Medical Medical Medical Relief Relief Relief Society Society Society - Fortalervirksomhed - -Fortalervirksomhed Fortalervirksomhed forfor for enen en national national national løsning løsning løsning forfor for skoletandpleje skoletandpleje skoletandpleje i samarbejde i isamarbejde samarbejde med med med TUG’s TUG’s TUG’s lokale lokale lokale partner: partner: partner: Palestinian Palestinian Palestinian Medical Medical Medical Relief Relief Relief Society Society Society - Træning - -Træning Træning afafaf sundhedspersonale sundhedspersonale sundhedspersonale i profylakse i iprofylakse profylakse ogog og 'oral 'oral 'oral urgent urgent urgent treatment' treatment' treatment' - ud - -ud ud frafra fra især især især WHO WHO WHO metoden, metoden, metoden, Basic Basic Basic Package Package Package ofof of Oral Oral Oral Care Care Care - Træning - -Træning Træning afafaf sundhedspersonale sundhedspersonale sundhedspersonale i profylakse i iprofylakse profylakse ogog og 'oral 'oral 'oral urgent urgent urgent treatment' treatment' treatment' - ud - -ud ud frafra fra især især især WHO WHO WHO metoden, metoden, metoden, Basic Basic Basic Package Package Package ofof of Oral Oral Oral Care Care Care - Udarbejdelse - -Udarbejdelse Udarbejdelse afafaf undervisningsmateriale undervisningsmateriale undervisningsmateriale - Udarbejdelse - -Udarbejdelse Udarbejdelse afafaf undervisningsmateriale undervisningsmateriale undervisningsmateriale - Løbende - -Løbende Løbende dialog dialog dialog med med med TUG’s TUG’s TUG’s administrative administrative administrative projektleder, projektleder, projektleder, partner partner partner ogog og lokale lokale lokale projektansatte projektansatte projektansatte forfor for atatat sikre sikre sikre god god god planlægning planlægning planlægning ogog og gennemførelse gennemførelse gennemførelse - Løbende - -Løbende Løbende dialog dialog dialog med med med TUG’s TUG’s TUG’s administrative administrative administrative projektleder, projektleder, projektleder, partner partner partner ogog og lokale lokale lokale projektansatte projektansatte projektansatte forfor for atatat sikre sikre sikre god god god planlægning planlægning planlægning ogog og gennemførelse gennemførelse gennemførelse - Afrapportering - -Afrapportering Afrapportering tiltiltil TUG’s TUG’s TUG’s styregruppe styregruppe styregruppe ogog og bestyrelse bestyrelse bestyrelse - Afrapportering - -Afrapportering Afrapportering tiltiltil TUG’s TUG’s TUG’s styregruppe styregruppe styregruppe ogog og bestyrelse bestyrelse bestyrelse - Rapporter - -Rapporter Rapporter tiltiltil donor, donor, donor, CISU CISU CISU – –Civilsamfund –Civilsamfund Civilsamfund i Udvikling i iUdvikling Udvikling - Rapporter - -Rapporter Rapporter tiltiltil donor, donor, donor, CISU CISU CISU – –Civilsamfund –Civilsamfund Civilsamfund i Udvikling i iUdvikling Udvikling ViVi Vi lægger lægger lægger vægt vægt vægt påpå på følgende: følgende: følgende: ViVi Vi lægger lægger lægger vægt vægt vægt påpå på følgende: følgende: følgende: - Du - -Du Du ererer tandlæge tandlæge tandlæge eller eller eller har har har enen en lignende lignende lignende relevant relevant relevant akademisk akademisk akademisk baggrund baggrund baggrund inden inden inden forfor for odontologi odontologi odontologi - Du - -Du Du ererer tandlæge tandlæge tandlæge eller eller eller har har har enen en lignende lignende lignende relevant relevant relevant akademisk akademisk akademisk baggrund baggrund baggrund inden inden inden forfor for odontologi odontologi odontologi - Stort - -Stort Stort engagement engagement engagement i -i og i- -og og gerne gerne gerne erfaring erfaring erfaring med med med - udviklingsarbejde - -udviklingsarbejde udviklingsarbejde - Stort - -Stort Stort engagement engagement engagement i -i og i- -og og gerne gerne gerne erfaring erfaring erfaring med med med - udviklingsarbejde - -udviklingsarbejde udviklingsarbejde - Undervisningskompetencer - -Undervisningskompetencer Undervisningskompetencer - Undervisningskompetencer - -Undervisningskompetencer Undervisningskompetencer - Kendskab - -Kendskab Kendskab tiltiltil fortalervirksomhed fortalervirksomhed fortalervirksomhed ogog og kan kan kan styrke styrke styrke ’tandsundhedens ’tandsundhedens ’tandsundhedens stemme’ stemme’ stemme’ nationalt nationalt nationalt i Palæstina i iPalæstina Palæstina - Kendskab - -Kendskab Kendskab tiltiltil fortalervirksomhed fortalervirksomhed fortalervirksomhed ogog og kan kan kan styrke styrke styrke ’tandsundhedens ’tandsundhedens ’tandsundhedens stemme’ stemme’ stemme’ nationalt nationalt nationalt i Palæstina i iPalæstina Palæstina - Evne - -Evne Evne tiltiltil atatat samarbejde samarbejde samarbejde påpå på tværs tværs tværs afafaf kulturer kulturer kulturer ogog og tiltiltil atatat danne danne danne relationer relationer relationer - Evne - -Evne Evne tiltiltil atatat samarbejde samarbejde samarbejde påpå på tværs tværs tværs afafaf kulturer kulturer kulturer ogog og tiltiltil atatat danne danne danne relationer relationer relationer - Erfaring - -Erfaring Erfaring med med med projektledelse projektledelse projektledelse - Erfaring - -Erfaring Erfaring med med med projektledelse projektledelse projektledelse - Stærke - -Stærke Stærke mundtlige mundtlige mundtlige ogog og skriftlige skriftlige skriftlige kompetencer kompetencer kompetencer påpå på engelsk engelsk engelsk ogog og dansk, dansk, dansk, arabisk arabisk arabisk enen en fordel fordel fordel - Stærke - -Stærke Stærke mundtlige mundtlige mundtlige ogog og skriftlige skriftlige skriftlige kompetencer kompetencer kompetencer påpå på engelsk engelsk engelsk ogog og dansk, dansk, dansk, arabisk arabisk arabisk enen en fordel fordel fordel Arbejdsvilkår Arbejdsvilkår Arbejdsvilkår Arbejdsvilkår Arbejdsvilkår Arbejdsvilkår Arbejdet Arbejdet Arbejdet ererer delvist delvist delvist frivilligt frivilligt frivilligt ogog og vilvil vil kunne kunne kunne varetages varetages varetages ved ved ved siden siden siden afafaf enen en normal normal normal fuldtidsstilling. fuldtidsstilling. fuldtidsstilling. DuDu Du skal skal skal forvente forvente forvente atatat bruge bruge bruge 5 5arbejdstim 5 arbejdstim arbejdstim ererer Arbejdet Arbejdet Arbejdet ererer delvist delvist delvist frivilligt frivilligt frivilligt ogog og vilvil vil kunne kunne kunne varetages varetages varetages ved ved ved siden siden siden afafaf enen en normal normal normal fuldtidsstilling. fuldtidsstilling. fuldtidsstilling. DuDu Du skal skal skal forvente forvente forvente atatat bruge bruge bruge 5 5arbejdstim 5 arbejdstim arbejdstim ererer gennemsnitligt gennemsnitligt gennemsnitligtom om omugen, ugen, ugen,dog dog dogmere mere mereomkring omkring omkringmonitoreringsrejser. monitoreringsrejser. monitoreringsrejser.Arbejdet Arbejdet Arbejdetudføres udføres udføresulønnet, ulønnet, ulønnet,tiltiltilgengæld gengæld gengældudbetales udbetales udbetalesder der derhonorar honorar honorarved ved ved gennemsnitligt gennemsnitligt gennemsnitligtom om omugen, ugen, ugen,dog dog dogmere mere mereomkring omkring omkringmonitoreringsrejser. monitoreringsrejser. monitoreringsrejser.Arbejdet Arbejdet Arbejdetudføres udføres udføresulønnet, ulønnet, ulønnet,tiltiltilgengæld gengæld gengældudbetales udbetales udbetalesder der derhonorar honorar honorarved ved ved monitoreringsrejser monitoreringsrejser monitoreringsrejser i Palæstina. i iPalæstina. Palæstina. Dertil Dertil Dertil afholder afholder afholder TUG TUG TUG udgifter udgifter udgifter i forbindelse i iforbindelse forbindelse med med med rejse rejse rejse ogog og ophold, ophold, ophold, ogog og der der der udbetales udbetales udbetales diæter. diæter. diæter. Der Der Der ererer krav krav krav om, om, om, monitoreringsrejser monitoreringsrejser monitoreringsrejser i Palæstina. i iPalæstina. Palæstina. Dertil Dertil Dertil afholder afholder afholder TUG TUG TUG udgifter udgifter udgifter i forbindelse i iforbindelse forbindelse med med med rejse rejse rejse ogog og ophold, ophold, ophold, ogog og der der der udbetales udbetales udbetales diæter. diæter. diæter. Der Der Der ererer krav krav krav om, om, om, atatat dudu du foretager foretager foretager tototo projektrejser projektrejser projektrejser om om om året året året afafaf enen en otte otte otte dages dages dages varighed. varighed. varighed. Projektperioden Projektperioden Projektperioden strækker strækker strækker sig sig sig over over over tretre tre årårår med med med start start start 1.1.1. september september september 2019. 2019. 2019. atatat dudu du foretager foretager foretager tototo projektrejser projektrejser projektrejser om om om året året året afafaf enen en otte otte otte dages dages dages varighed. varighed. varighed. Projektperioden Projektperioden Projektperioden strækker strækker strækker sig sig sig over over over tretre tre årårår med med med start start start 1.1.1. september september september 2019. 2019. 2019. Ansøgning Ansøgning Ansøgning Ansøgning Ansøgning Ansøgning Ansøgningsfrist: Ansøgningsfrist: Ansøgningsfrist: 4.4.4. august august august 2019 2019 2019 Ansøgningsfrist: Ansøgningsfrist: Ansøgningsfrist: 4.4.4. august august august 2019 2019 2019 Tiltrædelse: Tiltrædelse: Tiltrædelse: snarest snarest snarest muligt muligt muligt herefter herefter herefter Tiltrædelse: Tiltrædelse: Tiltrædelse: snarest snarest snarest muligt muligt muligt herefter herefter herefter Send Send Send venligst venligst venligst ansøgning, ansøgning, ansøgning, CV CV CV ogog og andre andre andre relevante relevante relevante papirer papirer papirer elektronisk elektronisk elektronisk tiltiltil lmt@tug-dk.org lmt@tug-dk.org lmt@tug-dk.org Send Send Send venligst venligst venligst ansøgning, ansøgning, ansøgning, CV CV CV ogog og andre andre andre relevante relevante relevante papirer papirer papirer elektronisk elektronisk elektronisk tiltiltil lmt@tug-dk.org lmt@tug-dk.org lmt@tug-dk.org For For For yderligere yderligere yderligere information information information vedr. vedr. vedr. stillingen stillingen stillingen kan kan kan dudu du kontakte kontakte kontakte TUG’s TUG’s TUG’s administrative administrative administrative projektleder, projektleder, projektleder, Louise Louise Louise Munch Munch Munch Thomsen, Thomsen, Thomsen, påpå på e-mail e-mail e-mail lmt@tuglmt@tuglmt@tugFor For For yderligere yderligere yderligere information information information vedr. vedr. vedr. stillingen stillingen stillingen kan kan kan dudu du kontakte kontakte kontakte TUG’s TUG’s TUG’s administrative administrative administrative projektleder, projektleder, projektleder, Louise Louise Louise Munch Munch Munch Thomsen, Thomsen, Thomsen, påpå på e-mail e-mail e-mail lmt@tuglmt@tuglmt@tugdk.org dk.org dk.org eller eller eller telefon telefon telefon 33487703 33487703 33487703 (NB: (NB: (NB: kontoret kontoret kontoret holder holder holder sommerlukket sommerlukket sommerlukket frafra fra den den den 15.-31. 15.-31. 15.-31. juli juli juli 2019) 2019) 2019) dk.org dk.org dk.org eller eller eller telefon telefon telefon 33487703 33487703 33487703 (NB: (NB: (NB: kontoret kontoret kontoret holder holder holder sommerlukket sommerlukket sommerlukket frafra fra den den den 15.-31. 15.-31. 15.-31. juli juli juli 2019) 2019) 2019) TUG TUG TUG – –TANDSUNDHED –TANDSUNDHED TANDSUNDHED UDEN UDEN UDEN GRÆNSER GRÆNSER GRÆNSER ererer enen en dansk dansk dansk humanitær humanitær humanitær organisation, organisation, organisation, som som som arbejder arbejder arbejder forfor for atatat forbedre forbedre forbedre TUG TUG TUG – –TANDSUNDHED –TANDSUNDHED TANDSUNDHED UDEN UDEN UDEN GRÆNSER GRÆNSER GRÆNSER ererer enen en dansk dansk dansk humanitær humanitær humanitær organisation, organisation, organisation, som som som arbejder arbejder arbejder forfor for atatat forbedre forbedre forbedre livsmulighederne livsmulighederne livsmulighederne forfor for børn børn børn i verdens i iverdens verdens fattigste fattigste fattigste lande lande lande gennem gennem gennem bedre bedre bedre tandsundhed. tandsundhed. tandsundhed. livsmulighederne livsmulighederne livsmulighederne forfor for børn børn børn i verdens i iverdens verdens fattigste fattigste fattigste lande lande lande gennem gennem gennem bedre bedre bedre tandsundhed. tandsundhed. tandsundhed. Læs Læs Læs mere mere mere påpå på www.tug-dk.org www.tug-dk.org www.tug-dk.org Læs Læs Læs mere mere mere påpå på www.tug-dk.org www.tug-dk.org www.tug-dk.org

Henvendelse angående rubrikannoncer Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris Stillingsopslag kr. 36,00 pr. spaltemm. Køb & salg kr. 28,00 pr. spaltemm. Brugtbørsen kr. 24,00 pr. spaltemm. Farvetillæg 10 % + moms. Bureauprovision ydes ikke for annoncer indrykket gennem bureau. Billetmrk.-annoncer: Ekspeditionsgebyr kr. 375,- + moms. Stillingsopslag i udlandet modtages ikke under billetmrk. Sidste frist for indrykning af rubrikannoncer Tandlægebladet nr. 8 2019: 14/8. Udkommer: 31/8. Tandlægebladet nr. 9 2019: 11/9. Udkommer: 28/9. Ansættelseskontrakter for ansatte tandlæger Ifølge loven skal du som ansat have en ansættelseskontrakt, der beskriver alle relevante forhold for ansættelsen. Offentligt ansatte tandlægers ansættelseskontrakt skal henvise til den relevante overenskomst, mens lønnen som regel vil fremgå af en særskilt lønaftale. Lønaftalen indgås af Tandlægeforeningen efter aftale med dig. Privat ansatte tandlæger har ingen gældende overenskomster, men når du bruger Tandlægeforeningens standardkontrakter, bliver lovens betingelser opfyldt. Kontakt altid Tandlægeforeningen, inden du skriver kontrakten under. Læs mere om ansættelseskontrakter på Tdlnet.dk

Tandlæge til moderne og udviklingsorienteret klinik Du vælger selv: Fast ansættelse eller leje af stol med egne patienter Klinikken ligger i Aabybro, i et dejligt naturområde kun ca. 19 min. kørsel fra den store spændende provinsby, Aalborg, med mange kulturelle og andre tilbud. Samtidig har vi også en dejlig golfbane. Vi arbejder med de nyeste teknologier og behandlings metoder, herunder scannere og computerteknologier, og klinikken har bl.a. egen CT-scanner. Vi lægger naturligvis vægt på et tæt samarbejde med vores patienter og satser ikke på billige ”her og nu løsninger,” og vi har patienter fra hele Nordjylland. Du bliver den 3. tandlæge på klinikken, der desuden består af 2 tandplejere, 1 klinisk tandtekniker, og 5 klinikassistenter. Hvis du vælger en fast stilling, tilbyder vi meget attraktive vilkår, hvor du selv sætter dine egne grænser for din faglige udvikling, og du får mulighed for løbende at deltage i kurser m.m. På sigt har du også mulighed for et partnerskab. Du kan også vælge et samarbejde med klinikken, der er baseret på leje af din egen stol på attraktive vilkår, hvor du kan passe egne patienter og med egen økonomi. Hvis du er interesseret og gerne vil høre mere om stillingen, så kontakt klinikken på mail: info@tandland.nu eller ring på tlf. 98243444 og spørg efter klinikejer Asger Bluhme. Du er også velkommen til i første omgang og fuldt fortroligt at kontakte konsulent Ib Nilsson hos vores konsulentfirma Point Marketing på telefon 40262693 eller på e-mail: in.point@mail.dk der kun videregiver dine oplysninger til klinikken efter nærmere aftale med dig. Du kan læse mere om klinikken på www.tandland.nu. Vi glæder os til at høre fra dig.

Tandklinik - Tandkirurgi - Implantatcenter Nordstjernevej 6, 9440 Aabybro · Tlf.: 98243444 info@tandland.nu · www.tandland.nu

∕

2019

∕

123

∕

623

T ∕ medlemsservice quickannoncer Større klinik i Ringe på Midtfyn søger ny tandlæge

tandlægen.dk i Esbjerg søger en tandplejer

QUICK NR. 11211

Klinik i indre København søger klinikassistent QUICK NR. 11216

QUICK NR. 11276

Skødstrup Tandklinik søger en dygtig og stabil klinikassistent QUICK NR. 11277

Haderslev Tandpleje søger tandlæge QUICK NR. 11246

Stor klinik på Frederiksberg søger rutineret og serviceminded klinikassistent QUICK NR. 11278

Klinik i Svendborg søger engageret tandlæge QUICK NR. 11268

Tandlægehuset i Målev søger dygtig og kvalitetsbevidst tandlæge med min. 4-5 års erfaring

Klinik i Assens sørger tandplejer

QUICK NR. 11279 QUICK NR. 11269 Godt Smil Sønderborg søger tandplejer

Klinik i Aalborg søger deltids klinikassistent

QUICK NR. 11280

QUICK NR. 11270 Godt Smil Frederiksberg søger tandlæge Klinik i skønne Svendborg søger tandlæge med lederpotentiale QUICK NR. 11271

QUICK NR. 11281

Tandlægerne Virum Torv søge klinikassistent QUICK NR. 11283

Bliv en del af Danmarks bedste tandplejer team i Godt Smil Tandlægerne Hillerød QUICK NR. 11272

Klinik i Aabybro søger tandlæge til moderne og udviklingsorienteret klinik QUICK NR. 11284

Center for Tandpleje i Odense søger dynamisk overtandlæge QUICK NR. 11273

Moderne klinik i Thy søger tandlæger QUICK NR. 11285

ORIS tandlægerne i Assens på Sydvestfyn søger dygtig tandlæge QUICK NR. 11274

ORIS tandlægerne i Assens på Sydvestfyn søger dygtig tandplejer QUICK NR. 11275

624

Klinik i Aarhus søger tandplejer QUICK NR. 11286

Colosseumklinikken Kongens Nytorv søger dygtig tandplejer QUICK NR. 11287

www.dentaljob.dk Klinik på smukke Ærø søger tandplejer

køb og salg Dental Consult ApS

QUICK NR. 11288

v/ Ken Kürstein Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Skønt beliggende Klinik på Ærø søger tandlæge eller tandlægepar QUICK NR. 11289

Privat praksis mellem Randers og Aalborg søger tandlæge

Vores særlige kompetencer er: • Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter

QUICK NR. 11291

FREITAG’S

Privat klinik i Videbæk søger tandlæge

KØB / SALG

Specialist i køb, salg og drift -> tandlægeklinikker

QUICK NR. 11294

Gribskov Kommune søger to tandlæger til barselsvikariater QUICK NR. 11295

Klinik i Esbjerg søger ny tandlægekollega

Klinikanalyser, klinikdrift, goodwillberegning m.m.

T. 30 93 47 51 Klinikbørsen ApS Kvæsthusgade 6 E, 3. sal 1251 København K. Tlf.: +45 70 20 69 79 Mobil: +45 20 24 49 79 E-mail: bc@klinikborsen.dk www.klinikborsen.dk

MAIL@FREITAGS.DK FREITAGS.DK

QUICK NR. 11296

Aarhus Universitet søger tandlæge til undervisning af tandplejerstuderende og kliniske tandteknikerstuderende QUICK NR. 11297

Godt Smil i Aalborg søger tandlæge QUICK NR. 11298

Tandlægen.dk i Thisted søger tandplejer QUICK NR. 11299

Tandregulering.dk i København søger ny klinikassistent QUICK NR. 11300

Godt Smil Viborg søger en smilende og energisk klinikassistent QUICK NR. 11301

∕

2019

∕

123

∕

625

T ∕ medlemsservice

leverandørhenvisninger Henvendelse angående leverandørhenvisninger Heidi Dyhr hos DG Media, tlf. 28 34 29 21, e-mail: heidi.d@dgmedia.dk Pris Pakke 1: 12 annoncer, format: Br. 80 x 40 H. mm Årlig pakkepris kr. 9.900 ex. moms Pakke 2: 12 annoncer, format: Br. 40 x 40 H. mm Årlig pakkepris kr. 6.900,- ex. moms Der faktureres for et halvt år ad gangen; den 1. juni og den 1. december Rubrikannoncerne er delt op i følgende hovedgrupper: Advokater • Banker • Dentallaboratorier • Hygiejne • Instrumenter • Klinik- og kontor-inventar • Klinikudstyr • Kompressorer • Rengøring • Revision • Service & reparation • Tandplejemidler • Vikarservice • Øvrige om dokumenteret efteruddannelse

Hygiejne

Ta’ en test

Ta’ Ta’en entest test Ta’ test

Så du ved, at dit udstyr virker og Så ved,at udstyr virkerog og Sådokumentere dudu ved, virker Så du ved, atatdit ditditudstyr udstyr virker og du kan din sterilproces.

kan dokumenteredin dinsterilproces. sterilproces. dudu kan dokumentere du kan dokumentere din sterilproces. SAFE leverer biologiske og kemiske SAFE leverer biologiskeog ogkemiske kemiske SAFE leverer biologiske SAFE leverer biologiske og kemiske indikatorer i abonnementsordning. indikatorer i abonnementsordning. indikatorer i abonnementsordning. indikatorer i abonnementsordning.

Ring aftale, Ring og fåogog en aftale, Ring fåfå enenaftale, Ring og få entilaftale, som passer dig. som passer til dig. som som passer til dig. passer til dig. SAFE Sterilization ApS • Strandagervej 27 • DK-4040 Jyllinge SAFE Sterilization ApS • Strandagervej 27 • DK-4040 Jyllinge

• Tlf. 70 ApS 23 13 • Strandagervej www.safeint.com •• info@safeint.com SAFE Sterilization •13 Strandagervej 2727 DK-4040 SAFE ApS DK-4040Jyllinge Jyllinge • Tlf.Sterilization 70 23 13 13 ••www.safeint.com ••info@safeint.com • Tlf. 70 2370 132313 www.safeint.com •• info@safeint.com • Tlf. 13•13 • www.safeint.com info@safeint.com

KUN 16,80 kr. pr. vask – alt inklusiv*

*Afskrivning på maskine og tilbehør, lev. og installering, kemi, el, vand og moms.

Ring 4327 1510 for mere info.

Advokater Revision – administration

AdvokAtfirmAet AdvokAtfirmAet AdvokAtfirmAet AdvokAtfirmAet holck-andersen & holck-andersen & holck-andersen & tygesørensen sørensen & holck-andersen tyge tyge sørensen tyge sørensen

niels gade niels gade niels gade (H) advokat (H) advokat advokat (H) nyhavn 6 ∙ dk ∙ 1051 kBh k

tlf:nyhavn 33 11 93 13 ∙ M: dkng@adv-nyhavn.dk ∙ 1051 kBh k nyhavn 66∙∙dk ∙ 1051 kBh nyhavn kBh kk tlf: 33 11 93 13 ∙ M: ng@adv-nyhavn.dk

tlf: 33 33 11 11 93 93 13 ∙ M: ng@adv-nyhavn.dk tlf: ng@adv-nyhavn.dk

TAL MED EN ERFAREN RÅDGIVER OM DIN KLINIKOVERDRAGELSE Mette Neve Advokat, partner neve@clemenslaw.dk +45 5074 4173

Dentallaboratorier FLÜGGE

DENTAL

Vi skaber smil hver dag

FASTPROTEKTIK IMPLANTAT LØSNINGER TRIOS READY Købmagergade 5 · 1150 Kbh. K · Tlf. 33151780 · www.flugge-dental.dk

626

Deloitte rådgiver mere end 2.000 tandlæger og læger i Danmark om: - Optimering af klinikdrift - Køb og salg af klinik - Økonomi og regnskab. Kontakt Sten Peters på tlf. 40 41 77 35 | www.deloitte.dk

GRATIS

Øvrige

HOTLINE

Både hjemmeblegning og klinikblegning

når løn og overenskomst driller

www.proloen.dk

Danmarks bedste Tandblegning, med prisgaranti!

Ring eller send en email til info@nytsmil med TANDLÆGEPRØVE i emnefeltet og få tilsendt en startpakke med prisliste, og rabatkupon på 50% til dit første køb. Tlf. 3313 0505 | www.nytsmil.dk

Vikarservice

Vikarbureauet for klinikassistenter • Landsdækkende Vikarservice

• Lidt billigere • Ring fra kl. 6.00 på tlf. 40 40 12 18

• Nu også for Tandplejere

NAVNESKILTE BORDSKILTE ONE WAY VISION STREAMERS POSER KRUS PROMOTION

WWW.RUHNECOMPANY.DK anonce dekoform.pdf

07/05/19

11.29

www.vikartoteket.dk

Klinikindretning! +DEN LILLE TANDFE VIKARBUREAUET FOR KLINIKASSISTENTER OG TANDPLEJERE • • • •

Erfarne klinikassistenter og tandplejere TryB4Hire Rekruttering Dækker hele Danmark

Jeg laver indretningsløsninger med udgangspunkt i menneskers trivsel. Mit afsæt er, at brugerne af stedet skal føle harmoni og velvære gennem det rumlige design. Derfor lytter jeg til dig, og jer som virksomhed. Jeg ﬁnder frem til meningen med indretningen og den vej, der efterfølgende bliver gået sammen.

Kontakt os på 70 20 40 24 / info@denlilletandfe.dk Læs mere på: denlilletandfe.dk

ER JERES KLINIK KLAR TIL AKKREDITERING? ABC Førstehjælp hjælper jer med førstehjælpsuddannelsen af jeres personale.

Uddannelse og klinikudvikling

Optimer din klinik

Førstehjælpskurser Hjertestartere Førstehjælpsudstyr Undervisning i hele Danmark

Kontakt os på tlf. 24 48 23 60 info@abcførstehjælp.dk

Kurser * rådgivning * inspiration markedsføring * indkøbsklub H.C. Hidalgo Wulff giver tandlæge til tandlæge sparring

∕

2019

∕

123

∕

627

T ∕ ny start

Jeg hader at operere med en sidste salgsdag TEKST LOUISE BOLVIG HANSEN FOTO NIELS HOUGAARD

Du havde været klinikejer i 40 år, da du valgte at sælge klinikken i 2016. Hvorfor gik du ikke på pension? – Jeg valgte at sælge klinikken i sin tid, da jeg følte, at jeg havde nået alderen til det. Efterfølgende reflekterede jeg længe over, hvad jeg ville. Jeg følte dog, at jeg havde en opsparet viden, kompetence og erfaring, som jeg ønskede at vedligeholde og udvide. Jeg havde stadig arbejdsevnen og vigtigst stor arbejdsglæde. Derudover kunne jeg ikke slippe faget hverken teoretisk eller i praksis. Mine tre døtre har altid postuleret, at klinikken, som min mand og jeg byggede op fra bunden, var mit fjerde barn – det er nok korrekt. Arbejdet er indbygget i mit DNA, men det skal være sjovt, meningsfyldt og hyggeligt. Hvordan ser din arbejdsuge ud nu? – Jeg arbejder to dage om ugen ca. 15 timer og holder fem dages fri. Det giver en dejlig struktureret tilværelse, hvor jeg får fantastisk meget ud af tiden. Hvad giver arbejdet dig? – Det er inspirerende at komme til en anden klinik med nye kollegaer, klinikassistenter, udstyr, IT, journalsystemer og ikke mindst en ny kultur. Det kræver lidt tilpasning, men jeg er barnligt nysgerrig og omstillingsparat. Det undrer mig, at patienterne ikke har sat flere spørgsmålstegn ved min alder, men jeg har kun oplevet positiv respons. Jeg undskylder pænt, at jeg ikke er helt ny – det kan man sgu godt se, siger nogle – men jeg beroliger med, at jeg har prøvet det før, og her er

628

KARIN BODIL SCHMIDT JUHL

74 år

FRA Klinikejer af Tandlægerne Bodil og Svend Aage Juhl TIL Vikariat

CV 1971 Færdiguddannet fra Tandlæge højskolen i Aarhus 1971 1971-82 Deltidsansat i den kommunale tandpleje i Fredericia 1971-73 Deltidsansat i privatpraksis i Fredericia 1971-1973 1975-2016 Klinikejer Tandlægerne Bodil og Svend Aage Juhl 2016-2018 Vikar hos Tandlægerne Stina Juhl-Berg og Christian Voskjær 2018-2019 Vikar hos Tandlæge Frank Mulvad

folk utrolig søde. De giver udtryk for, at det er dejligt at blive behandlet af en, som har tid, modenhed og erfaring. Dette videregives gerne til andre kollegaer, der måske er tøvende med at fortsætte deres arbejdsliv. Hvor længe har du planer om at fortsætte? – Bare jeg vidste det. Jeg er så privilegeret, at jeg har stor arbejdsglæde og et godt helbred. Jeg føler mig hverken nedslidt eller udbrændt. Jeg starter i nyt kortvarigt vikariat den 1. juli – også med reduceret tid. Jeg hader at operere med en sidste ”salgsdag“, men den nærmer sig! Vil du opfordre andre tandlæger til at blive ved med at arbejde efter pensionsalderen? – Det vil jeg! Efter mere end 40 år slipper du for ledelsesansvaret samt at sætte dig ind i tidens utallige regler og håbløse påbud. Du kan hygge dig med det arbejde, du holder af. Kombinationen af lidt arbejde, meget frihed til familie, venner, rejser og intellektuelle interesser passer mig fint. Det burde alle have chancen for at prøve. For få år siden var en som jeg en del af ældrebyrden – i dag er man en eftertragtet ressource.

I NY START går Tandlægebladet tæt på skift i (arbejds)livet som tandlæge. Hvis du selv eller en kollega står overfor et karriereskift eller en omvæltning, som du har lyst til at fortælle om, hører redaktionen gerne fra dig på TBredaktion@tdl.dk

ARBEJDSGLĂ&#x2020;DE. 74-ĂĽrige Karin Bodil Schmidt Juhl er fortsat med at arbejde, selvom hun har solgt sin klinik.

MUSIKHUSET & RADISSON, AARHUS

FREDAG 20. SEPTEMBER 2019 NYHED

Kurser med Tandlægeforeningen

ris

Martin Br ygmann

r he top

ti kus

Tim

Ch ris

n te

a n, se

P ete rL

Madsen und

Over 60 dentale messeudstillere Tips & tricks til DentalSuite og al dente Anerkendte faglige foredragsholdere Hands-on Live demo

Et brag af

en fest HUSK AT TILMELDE JER PÅ WWW.DENTALMEETUP.DK

- før det er for sen