APRIL 2017
NR. 1
: temarsu s/ årsku scandefa 2017
Få fans i stedet for patienter
Kampdisciplin og mikroskop blev redningen
Tandregulering uden togskinner! Antibiotika – tro tjener og værste fjende
En forskudt nakkehvirvel satte en brat stopper for Marc Onuohas tandlægekarriere. Dentalmikroskopi blev redningen. Mød tandlægen, der hverken giver op i klinikken eller på karatemåtten.
PRAKTIK
TEKNIK
NYE PRODUKTER
ØKONOMI
KOMMUNIKATION
UDDANNELSE
--- DETTE NUMMER ---
INDHOLD
06 Kommunikation: Gør læring til et kvalitetsstempel 08 Efteruddannelse: Årskursus og Scandefa 2017
temars:us/
14
46
årsku scandefa 2017
12 Scandefa: Passion og hjerteblod førte til Ultradent 14 Tema om Årskursus: Få fans i stedet for patienter
54
18 Tema om Årskursus: Vores tro tjener og værste fjende. 28 Tema om Årskursus: Gør din klinik til en vindervirksomhed 32 Tema om Årskursus: Tandregulering uden togskinner! 40 Tema om Årskursus: Lokalbedøvelse: Same procedure – eller?
60 annonce
44 Portræt: Bygget til at leve længere
Ekstra meget om Årskursus og Scandefa KlinikLiv er vanen tro på banen med smagsprøver på noget af alt det, der kommer til at foregå på det kommende Årskursus 2017, og denne gang har vi udvidet med endnu flere siders artikler om sessionerne, ligesom vi igen har smugkigget i messetaskerne hos udstillere på Scandefa. Vi har prøvet at favne bredt, så alle forhåbentligt bliver inspireret til både faglige, produktorienterede, sundhedsmæssige og tekniske og input den 27.-29. april 2017 i Bella Center.
46 Scandefa: Tandlæge med kærlighed – og øje for mikroskopi 54 Tema om Årskursus: Kofferdam – wellness for både patient og os 60 Tema om Årskursus: Danskerne vil have hvide tænder 70 Tema om Årskursus: Ældre patienter kræver ekstra opmærksomhed
God fornøjelse med Scandefa, Årskursus og rigtig god læselyst! 78 Tema om Årskursus: Det hurtige overblik over e-cigaretter
Redaktionen
Udgiver: Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K tandlaegeforeningen.dk
APRIL 2017
NR. 1
tema:
årskursus/ scandefa 2017
MG 8807
Få fans i stedet for patienter
Kampdisciplin og mikroskop blev redningen
Tandregulering uden togskinner! Antibiotika – tro tjener og værste fjende
En forskudt nakkehvirvel satte en brat stopper for Marc Onuohas tandlægekarriere. Dentalmikroskopi blev redningen. Mød tandlægen, der hverken giver op i klinikken eller på karatemåtten.
PRAKTIK
TEKNIK
NYE PRODUKTER
ØKONOMI
KOMMUNIKATION
UDDANNELSE
Ansvarshavende redaktør: Nils-Erik Fiehn nef@tdl.dk
Annoncer: DG Media Tlf. 7027 1155
Tryk: Jørn Thomsen Elbo Oplag: 6.500 stk.
Redaktion: Malene Tonnung Trine Ganer
Forsidefoto: Lars H. Laursen
Design & produktion: Mediegruppen as
KlinikLiv
Tandlægeforeningen påtager sig ikke noget ansvar for omtalerne i produktomtalerne, ligesom meninger og ytringer i artiklerne ikke nødvendigvis deles af Tandlægeforeningen. Trykt på miljøgodkendt papir hos svanemærket trykkeri, der er kvalitets- og miljøcertifiseeret iht. ISO 9001/14001.
3
april 2017
--- MELLEMRUM ---
Download E-magasinet
Åbningstider for Scandefa i Bella Center
På messens hjemmeside – www.scandefa.dk – kan du finde både online kataloget og E-magasinet, der er fyldt med alle de informationer du har brug for, når du besøger Scandefa. Du finder informationerne under fanen ‘Besøg’ – ‘E-magasin/online katalog 2017’. I online-kataloget kan du søge informationer om alle udstillere, mens E-magasinet desuden præsenterer udstillernes aktiviteter på standene, samt øvrige aktiviteter under messen.
Scandefas åbningstider er i år:
Torsdag 27. april kl. 09.00-18.00 Fredag 28. april kl. 09.00-18.00
Scandefa 2017
annonce
Til maven undervejs
50 års jubilæum fejres med bobler og jubilæumskage
Det kræver kalorier at bruge hoved og ben, og i Bella Center er der flere muligheder for at købe og nyde forfriskninger og mad. Er du tilmeldt Årskursets frokost, foregår det i Hal C4 kl. 12.0013.00. Derudover har The Gastro i Hal E forskelligt mad og drikke på menuen hele dagen, ligesom Orangulounge i Hal C2 byder på kaffe og bæredygtige mellemmåltider dagen igennem. Mellem 11.00 og 14.30 kan du desuden finde noget til mave og gane i Food Grap i Hal E og i Tree House på 1. sal.
I år kan Scandefa fejre 50 års jubilæum. Det markeres ved, at alle besøgende og udstillere inviteres til et glas bobler og jubilæumskage på åbningsdagen, torsdag den 27. april, i tidsrummet kl. 15-16. Vel mødt til alle ved de opstillede borde i de brede gangarealer på Scandefa.
4
--- ÅRSKURSUS ---
Gør livslang læring til et kvalitetsstempel Af: Freddie Sloth-Lisbjerg
Ny teknologi og nye behandlingsstrategier – vi bliver klogere hele livet som tandlæger. Men det er også vigtigt, at vi dokumenterer det.
Foto: Jeppe Carlsen
Den teknologiske udvikling går hurtigt inden for tandplejen. Digital røntgen, scanning af præparationer og 3D-printere er blot tre eksempler på teknologiske landvindinger, som har forandret vores hverdag på klinikkerne. Også vores forebyggelses- og behandlingsstrategier ændrer sig. For nogle år siden var det kutyme at fjerne visdomstænder præventivt. Det gør vi ikke mere. Og det er ikke voldsomt længe siden, at vi i langt større grad end i dag behandlede caries med fyldninger – hvoraf mange blev udført med sølvamalgam. Disse eksempler fortæller noget om, hvorfor det er en afgørende nødvendighed, at vi som tandlæger gennem hele vores arbejdsliv opdaterer vores viden gennem efteruddannelse. I vores verden er begrebet livslang læring ikke bare et buzzword. Husk at registrere din efteruddannelse! I 2009 indførte Tandlægeforeningen et krav om, at man som erhvervsaktivt medlem af foreningen skal dokumentere mindst 25 timers efteruddannelse om året (10 timer for de nyeste årgange). På Tdlnet kan man relativt enkelt registrere sin efteruddannelse. Deltagelse i Tandlægeforeningens kurser bliver automatisk registreret. Så hvis man ellers lever op til kravet om at holde sin viden up-to-date, er det let at dokumentere det. Ikke desto mindre er der en del af Tandlægeforeningens medlemmer, der år efter år ikke registrerer deres efteruddannelse. Enten fordi de ikke lige har fået gjort det, fordi de ikke gider, eller fordi de ikke kan se, hvilket udbytte det giver dem selv. Dokumentation for faglighed Det ville ellers være en kæmpe fordel for hele tandlægestanden, hvis vi i fællesskab kunne dokumentere over for politikere og myndigheder, at vi selv kan finde ud af at holde os fagligt opdaterede. Måske kunne vi dermed slippe for nogen af de mange myndighedskrav, som vi også skal efterleve. Dertil kommer, at man som tandlæge kan bruge sin efteruddannelsesaktivitet positivt i sin markedsføring over for patienterne. Derfor: Husk at registrere din efteruddannelse. Livslang læring kan blandt meget være et kvalitetsstempel – både for standen og for dig selv. Freddie Sloth-Lisbjerg Formand for Tandlægeforeningen
6
annonce
--- ÅRSKURSUS ---
--- ÅRSKURSUS ---
Mere hands-on
Åbningstider på Årskursus i Bella Tandlægeforeningen byder på efteruddannelse over tre dage i perioden 27.-29. april. Torsdag den 27. og fredag den 28. april: • Centerhallen er åben fra kl. 07.30 til kl. 18.00. • Scandefa-messen er åben fra kl. 09.00 til kl. 18.00. • Frokostpause kl. 12.00-13.00 – herefter messetid, inden sessionerne starter igen kl. 14. Lørdag den 29. april er en ren undervisningsdag uden messe. Sessionerne er lagt mellem 8.00 og 12.30 med en kaffepause kl. 10.00 – ingen frokost lørdag.
en Kom og fåe kop kaff
Tandlægeforeningens profiltorv På Tandlægeforeningens profiltorv kan du hver dag møde: • Repræsentanter for juridisk rådgivning for hhv. klinikejere og ansatte tandlæger • Medierne – Tandlægebladet, Dentaljob.dk og Praksisbasen.dk • Tandlægernes Tryghedsordninger – forsikring og pension Og så byder Tandlægeforeningen igen medlemmerne på gratis kaffe og samvær på Torvet. Det er også på profiltorvet, vi trækker vinderne af konkurrencen (se side xx) fredag kl. 16.30.
16 timer Så mange dokumenterede efteruddannelsestimer kan du få på Årskursus 2017. Derfor er det vigtigt, at du registrerer dig hver dag ved ankomst til Årskursus – husk at benytte indgang VEST. Herefter vil timetallet automatisk blive registreret hos medlemmer af tandlægeforeningen. Du kan også downloade et diplom fra Tandlægeforeningen, når du har opnået dine 25 timers dokumenterede efteruddannelse.
Madrid eller Moskva? Tandlægeforeningen og OurWorld udbyder to spændende rejser, som du kan orientere dig om på OurWorld-standen i Centerhallen. FDI 2017 afvikles i Madrid den 29.-31. august – med rundrejse i perioden den 25. august til 1. september til Barcelona, Andorra, Lourdes og Zaragoza. Moskva Dental Salon 2017 afholdes i Moskva den 17.-20. april – dernæst rundrejse i Sibirien den 20.-28. april til Ulan-Ude, Irkutsk, Krasnoyarsk samt Novosibirsk. En del af rejsen foregår med den transsibiriske jernbane.
8
Den officielle åbning Tandlægeforeningen afholder officiel åbning af Årskursus 2017 torsdag den 27. april kl. 16.45 i auditorierne på 1. sal i lighed med tidligere år. Der kræves tilmelding (session nr. 16) og er gratis for alle, der er tilmeldt torsdagen, ellers kan deltagelse købes separat til kr. 300. Tandlægeforeningens formand Freddie Sloth-Lisbjerg byder velkommen, og Sundhedsministeren er inviteret til at tale. De to klassiske sangere, tenor Bo Kristian Jensen og baryton Morten Ernst Lassen vil sammen give deres fortolkning og synge evergreens akkompagneret af pianist Carol Conrad. ‘Kender du typen’-Flemming Møldrup, der er kreativ direktør i Kommunikationsbureauet Grizzly og kendt fra tv-programmet, kommer med et oplæg på den officielle åbning om, hvordan patienterne vælger deres deres tandlæge? Hvem appellerer du til som tandlæge og hvad går de forskellige typer af patienter efter med fokus på sundhedsydelser. Umiddelbart efter den officielle åbning er der socialt samvær omkring en let buffet i foyeren, hvor pianist Louise Preisler vil underholde på flygel. Arrangementet slutter omkring kl. 19.30.
Velgørende og faglige I Centerhallen kan du møde både faglige organistationer og uddannelser samt foreninger, der støtter tandsundheden. Kig forbi og få en snak med Praktiserende Tandlægers Organisation, Grønlandstandplejen, Tandsundhed Uden Grænser, Dansk Tandplejerforening, HK Privat/Kommunalt for tandklinikassistenter, Skolerne for Klinikassistenter og Tandplejere, Danske Dental Laboratorier, Det Nationale Netværk for Patientsikkerhed i Praksissektoren og Bisserne, der yder gratis tandbehandling til hjemløse. En time før lukketid af Scandefa-messen går repræsentanter fra Bisserne rundt og samler overskydende produkter – tag godt imod dem!
Årskursus 2017 sætter rekord med hele 69 kursusgivere fordelt på 44 sessioner og udarbejdet af et nyt Årskursuskollegie. Der er kommet flere hands-on sessioner, som har kørt i flere år for klinikassistenter, men som i år også findes til tandlæger. Derfor er der i programmet også kommet en farvet bjælke under handson sessioner, der indikerer, hvem sessionen er tilegnet. Hands-on for tandlæger: • Fortandsplast Hands-on for tandlæger og tandplejere: • Kalibrering i cariesdiagnostik og valg af behandling
#
Hands-on for klinikassistenter: • Blegning og blegeskinner • Vejen til gode provisoriske kroner • Brugen af kofferdam Hands-on-sessionerne har begrænsede pladser og koster lidt mere. Derudover er det værd at vide at: • Session 19 og 30 om Parodontologi – Part 1 og Part 2 – kan vælges uafhængigt af hinanden. • Session 18 Mini-Symposium om Protetik og ætsbroer kører over hele dagen. • Session 17 om Special- og omsorgstandplejen starter kl. 08.00 og kører til frokost. • Lørdag er der fem sessioner, og her er der emner for alle kategorier i år.
Brug hashtag! Der er et officielt hashtag, som du kan bruge, hvis du poster fra Årskursus på SoMe: #aarskursus2017
annonce
KlinikLiv
9
april 2017
--- ÅRSKURSUS ---
Ved ankomst
--- ÅRSKURSUS ---
TUG-generalforsamling
På Bella Centers elektroniske skærme ved lokalerne kan du hele tiden se, hvilke sessioner der afholdes i de respektive lokaler. Når du ankommer og tjekker ind ved indgang VEST, kan du vælge indgang for enten Årskursus eller Scandefa. Vælg den aktuelle registrering i forhold til, hvad du skal bruge dagen til. Der er garderobe – for deltagere i Årskursus er den gratis – så henvend dig i den side, der er aktuel for dig den pågældende dag. Program og lokaleoversigt vil ligge dels i Registreringen ved indgang VEST, dels på udleveringsstedet for kursusmateriale, som er i nærheden af garderoben. Hent dit adgangskort i god tid! Alle adgangskort udleveres som noget nyt i Bella Center. Der åbnes kl. 7.30 for afhentning af navnekort, der også er dit adgangskort til Årskursus. Stil dig i kø efter fornavn.
Fredag den 28. april kl. 16.00-17.00 afholder Tandsundhed Uden Grænser generalforsamling i Bella Center. TUG arbejder med akut hjælp og bæredygtige udviklingsprojekter i nogle af verdens fattige lande. Du kan møde repræsentanter for TUG begge dage under messen i Centerhallen. Læs mere om deres projekter og bestyrelsen m.m. på www.tug-dk.org.
Kan du bruge vores samarbejdspartnere? De firmaer, som Tandlægeforeningen har et formaliseret samarbejde med, vil være tilstede i Centerhallen i tilknytning til vores profiltorv. Så kom forbi og hør, hvilke aftaler eller rabatordninger, du kan drage nytte af som medlem af foreningen. Du kan møde: • Eurofins – hygiejne • Healthcare Channel – kommunikation med Dental TV • Lån & Spar Bank – bank og økonomi • OurWorld A/S – rejseselskab
Sponsorer
Du kan selvfølgelig også møde Tandlægernes Tryghedsordning og Tandlægeforeningens Praksisforsikring, som svarer på spørgsmål vedrørende forsikrings- og pensionsordninger.
Tandlægeforeningen takker for sponsorater til Årskursus 2017:
Brug for en jurist? Du har mulighed for at møde en jurist, ligesom du allerede nu kan booke en samtale med juristen under fire øjne i Bella Center. Hvis du har juridiske spørgsmål, du gerne vil drøfte, så book en aftale på tf.evenzu.com/Aarskursus2017 eller send en mail. Klinikejere skal sende en mail til fo-ejere@tdl.dk, ansatte tandlæger til fo-ansatte@tdl.dk Du har også chancen for at lave en aftale under Årskursus, hvis du finder ud af, at du gerne vil møde en jurist – henvend dig blot til Juridisk rådgivning på Tandlægeforeningens profiltorv for at høre, om der er tider tilbage.
En times efteruddannelse optjent! Dentsply afholder en konkurrence for tandlægestuderende fra Norden, Baltikum og Nederlandene – Student Clinical Research Program. Forskningsprojekterne bliver præsenteret på posters efter torsdag den 27. april kl. 14, hvor konkurrencen finder sted. Du kan optjene en times efteruddannelse, som du selv skal registrere, ved at studere posterne.
Sponsor af bånd til navnekort Mød Climo på SCANDEFA – Stand C3-006 Udlån af udstyr til hands-onsessioner med fortandsplast Mød GC på Scandefa – stand C3-025 Foto: Tandlæge Javier Tapia
Sponsor af 5.000 flasker kildevand
annonce
Mød Unident på SCANDEFA – stand C3-010
S T Y R K E R M U N D E N S E G E T F O R S VA R
Sponsor af 5.000 flasker kildevand
Sponsor af notesbøger
Mød Zendium på SCANDEFA – stand C1-010
Mød Lån og Spar Bank i Centerhallen
10
Muligheden for juridisk rådgivning er et tilbud torsdag og fredag under Årskursus.
KlinikLiv
11
april 2017
--- SCANDEFA ---
Passion og hjerteblod førte til Ultradent
Hurtig stands af blødninger ning forbedrede behandlinger
På tre årtier er Ultradent vokset til at blive én af verdens største producenter af udstyr og præparater til tandbehandling. Og virksomhedens grundlægger er stadig i gang med at udvikle nye patenter og produkter.
Af: Jette Warrer Knudsen Foto: Xxxxxx Xxxxxxxxx
En stor passion for at medvirke til at højne tandsundheden over hele verden, har på 30 år gjort Ultradent til én af verdens førende producenter af udstyr og produkter til professionel tandpleje. Virksomheden har i alle årene haft non-stop vækst, og Ultradent-produkterne bliver da også brugt af tandlæger, specialister i tandregulering, tandlaboratorier, offentlige klinikker og på universiteter over alt på kloden. Virksomhedens grundlægger er Dan Fischer, der som ung tandlæge fandt ud
af, at hurtig og effektiv standsning af blødninger var afgørende for, at operative tandindgreb kunne blive vellykkede og mest skånsomme for patienterne. Der var dengang ingen produkter på markedet, som kunne kontrollere blødninger og andre væskeansamlinger, så Dan Fischer gik simpelthen selv i gang med at opfinde sådanne produkter. Eget blod i udviklingen Resultatet blev Ultradents flagskibspræparater, Astringedent og ViscoStat, som
S tand
C3-027+ C2-008
Dan Fischer bogstaveligt talt udviklede med sit hjerteblod. For han brugte faktisk sit eget blod til de mange forsøg og tests, der skulle til – efter ihærdig forskning og i det hele taget masser af arbejde i fritiden. Men så opnåede han også sit mål og kunne efterfølgende præsentere markedet for produkterne. Og eftertiden har jo så dokumenteret, at han var ganske skarpsynet i sin markedsanalyse. Dan Fischer er stadig aktiv opfinder, men arbejder også ofte i sin datters tandlægeklinik, så han på den måde har tæt føling med praksis og fortsat kan øge sine og Ultradents patenter på innovative produkter inden for tandbehandling. En ny kongstanke, som Dan Fischer for tiden går rundt med er, at han vil opfinde en behandling af caries, så invasive indgreb kan undgås. Stærke værdier giver priser Ifølge Ultradent er de en stærkt værdibaseret virksomhed, hvor kerneværdierne er skabt ud fra et stærkt moral kodeks. En af de væsentligste er et tæt og tillidsfuldt forhold til kunderne, og virksomheden sætter en ære i stærke og loyale kunderelationer over hele verden. Integritet, kvalitet, hårdt arbejde, innovation og omhyggelighed er de kerneværdier, som Ultradent har valgt at bygge sin forretning på – og både i 2015 og sidste år modtog virksomheden fornemme priser – Golden Hands Award of Xcellence – for sin etiske og troværdige måde at drive forretning på. På Scandefa kan du se mere til Ultradents produkter både på Nordentas og Plandents stande.
12
annonce
--- ÅRSKURSUS ---
---ÅRSKURSUS ---
xx xx xx Xxxxx xx xxx xx x x x x x xxx xxxxx. xxx xx xx
Livsstilsekspert Flemming Møldrup opfordrer til et opgør med den klassiske måde at drive tandlægeklinik på: ”I skal turde brande jer selv og se jeres patienter som kunder i jeres forretning”.
Af: Marie-Louise Kjær Foto: Xxxxxxx Xxxxxxxxxxx
Få fans i stedet for patienter 14
Tiden er løbet fra den gammeldags måde at drive tandlægeklinik på. Patienter er ikke længere hengivne konstanter, som kan forventes troligt at vende tilbage til den samme tandlæge livet igennem. Flemming Møldrup, også kendt fra ’Kender du Typen’ på DR, forudser et paradigmeskift for tandlægestanden. Til Tandlægeforeningens årskursus holder han blandt andet oplægget ”Få fans i stedet for patienter”, der skal inspirere til håndtering af fremtidens udfordringer. Ifølge Flemming Møldrup er den ”gamle” og trofaste tandlægepatient ved at uddø. Tilbage står blandt andre de nyere generationer, Generation Y og Z, født i henholdsvis 1978-89 og 1990-2001. Og disse årgange giver nogle udfordringer rent markedsføringsmæssigt. – Generation Y er troløse. De shopper rundt og vil kun have det bedste, og de er illoyale som forbrugere. Man skal overbevise dem om, at man er noget særligt og kan noget særligt for at fastholde dem som patienter. Gammel markedsføring er yt Flemming Møldrup forklarer, at vores tillid til markedsføring og annoncer er
Generation Y er troløse. De shopper rundt og vil kun have det bedste, og de er illoyale som forbrugere
slidt, nærmest ikke-eksisterende. Den personlige anbefaling betyder derimod alting, og den er ubetalelig. – Du vil gerne have, at folk sidder ved et middagsselskab og siger: ”Du skal altså ringe til Benny-tandlæge. Han er så dygtig, og de er så søde derinde, og nu skal du høre, hvad jeg oplevede sidste gang…”. – Vi lever i et anbefalingssamfund. Vi har mere tillid til vores venner, familie og kolleger, end vi har til brands og reklame. Vi vil meget hellere spørge på facebook: ”Er der nogen, der kender en god bank eller en god tandlæge?”, end vi vil vælge ud fra en annonce, siger Flemming Møldrup. Bliv modvægt til kæderne Tendensen er, at der kommer flere og flere unge tandlæger, der ikke har lyst til at eje deres egen klinik. Samtidig overtager tandlægekæder danske klinikker, køber nogle ydernumre, ekspanderer og ansætter i nogle tilfælde udenlandske tandlæger. Derfor må tandlægerne oppe sig. Det nytter ikke noget, at man lader stå til. Vel kan fryns være billige tricks, men: – Markedet er i konkurrence. Faren er at blive ved med at betragte sig selv som en hellig institution. Før du får set dig om, så står der altså nogle polakker og roder i dine tidligere kunders mund. Til en anden pris. Så hvad vil du helst – være stædig omkring principper og titel eller beholde din patient?, spørger Møldrup retorisk. Når tandlægerne ikke kan konkurrere på priser, bør de gøre noget andet. – Hvis man betragter sin patient som en patient, og vedkommende siger tak for i dag og går ud af døren og først hører fra dig igen et år senere – så har man jo en ikke-relation.
KlinikLiv
15
april 2017
Om Flemming Møldrup ∞ Født 1970. ∞ Konceptudvikler og tekstforfatter på reklamebureauer. ∞ De sidste ti år som kreativ direktør med kommunikationsbureau – Grizzly. ∞ Senest har han specialiseret sig i purpose marketing og derigennem arbejdet med at få virksomheder og forbrugere til at møde hinanden i stærke fællesskaber baseret på en sag – eller såkaldt purpose. ∞ Flemming Møldrup er dedikeret surfer – helst på vestkysten, hvor Klitmøller er den foretrukne surferdestination. ∞ Livsstilsekspert i DRs Kender du Typen.
--- ÅRSKURSUS ---
SÅDAN FÅR DU FANS I STEDET FOR PATIENTER
1 Stop med at se dine patienter som patienter. Start med at se dem som kunder og potentielle fans.
2 Se din klinik som en virksomhed og en forretning.
3 Find ud af, hvad der er særligt ved dig og lige netop din klinik og fokuser på det – fx ved at lade din stil og særlige måde at være tandlæge på skinne igennem i venteværelset.
4
Tandlægerne må ikke være bange for at holde kontakten til patienten året rundt. De skal vise, at de hører til. Det kønsløse indkaldelsespostkort en gang årligt må ikke stå alene. – Det handler om at finde frem til, hvad der gør din klinik til noget særligt. Så skal du stoppe med at se dine kunder som patienter og begynde at se dem som potentielle fans af dit brand. Det fede ved fans er, at de altid er i gang med at rekruttere flere fans. Med plastikkirurgen som inspiration Flemming Møldrup mener, at man med fordel kan skele til plastikkirurgernes markedsføringsteknikker. – Plastikkirurgen er dygtig til at lægge den medicinske tilgang til side og sige: ”Her er jeg – jeg kan noget helt særligt. Vil du have det?”, siger Flemming Møldrup. – De er megagode, markedsfører sig i et væk og bruger gerne deres produkter til at løfte sig selv og deres kunder ud af patientkategorien og ind i en kategori, der handler om at se godt ud. De spiller på drømme og den slags. Og hvordan gør man så det som tandlæge? Man skal allerførst finde ud af, hvad det er for en historie, man gerne vil fortælle sin kunde om sig selv. Finde sin egen stil. Det handler om andet end pris Prissammenligningssider på nettet gør det let at shoppe rundt efter det bedste tilbud, og derfor er det vigtigt, at tandlægerne har det lille ekstra, der skiller dem ud.
Se dig selv og klinikken som et brand, der skal appellere til patienterne.
5 Vær ikke bange for at tilbyde ekstraservices og andet fryns, der kan sikre kundens loyalitet.
6 Skab en personlig relation til kunden.
Alle tandlæger kan bore et hul, og hvad så. Hvad er særegent for din stil? Det handler om at stjæle kunder fra hinanden, som i enhver anden branche 16
– Min bank har sådan en flabet ting med, at hvis jeg henviser en ny kunde, så får jeg en flaske vin. Det er en gammeldags måde at skabe loyalitet på. Har tandlægerne den slags? Tør de overhovedet tænke i de baner? For at skille sig ud bør man altså udvikle sit brand og fokusere på et særligt image. – Alle tandlæger kan bore et hul, og hvad så. Hvad er særegent for din stil? Det handler om at stjæle kunder fra hinanden, som i enhver anden branche. Flemming Møldrup fremhæver kundeloyalitetsprogrammer som et vigtigt strategisk greb, man som tandlæge ikke skal være bange for at beskæftige sig med. – Man kan for eksempel lave særtilbud på tandblegning for stamkunderne og andre add-ons, som man kalder det. Det behøver ikke koste virksomheden særlig meget, til gengæld vil man opnå ekstra loyalitet. – Personlig relation, god service og unikke tilbud er alfa og omega, slutter Flemming Møldrup.
annonce
VIL DU VIDE MERE? Flemming Møldrup kommer til den officielle åbning af Årskursus torsdag den 27. april (starttidspunkt kl. 16.45). Her vil han guide tilhørerne igennem teknikken bag ’typer’, og hvad de går efter – med specielt fokus på sundhedsydelser og tænder. Fredag den 28. april kl. 9.0011.30 kan du også møde Flemming Møldrup til sessionen: ’Få fans i stedet for patienter’, hvor han går i dybden med emnet om, hvordan du opbygger langvarige relationer til patienter ved hjælp af et holdningsfællesskab – altså skaber et brand som tiltrækker de patienter, der kan relatere til holdningerne bag.
--- ÅRSKURSUS---
--- ÅRSKURSUS ---
Et eksempel er hofteoperationer, hvor det herhjemme er gængs praksis, at der gives forebyggende behandling med antibiotika. I den forbindelse nævner Peder Worning et eksempel med en amerikansk kvinde, som døde, efter at hun havde fået foretaget en hofteoperation i Indien. Hun døde af en simpel urinvejsinfektion efter at have prøvet 26 forskellige antibiotika-præparater. Det skal nævnes, at både Indien og USA er storforbrugere af antibiotika og i en helt anden målestok end Danmark, men alligevel vidner eksemplet om, hvad der venter os forude, hvis vi ikke sadler om, siger Peder Worning og henviser til, at der i dag i EU er 25.000, der årligt dør på grund af bakteriel resistens.
Vores tro tjener og værste fjende
Slået tilbage til start – Vi kan stå i den situation, at vi før en operation må stille spørgsmålet, om det ikke ville være bedre at lade patienten fortsætte med krykker end at udsætte vedkommende for en stor infektionsrisiko. Det samme vil være tilfældet med fx kemobehandlinger, kæbekirurgiske indgreb, transplantationer og andre orto-
Af: Jette Warrer Knudsen
Takket være antibiotika har vores folkesundhed blomstret igennem mange generationer. Men det kan snart være slut, hvis vi ikke får bedre styr på, hvordan vi bruger antibiotika mest hensigtsmæssigt, vurderer bakterieforsker Peder Worning, Hvidovre Hospital.
Foto: iStock
Nøglen til at forebygge en lang række sygdomme ligger i bakterierne i vores tarm og i vores mundflora. Det er efterhånden dokumenteret i adskillige undersøgelser verden over og dermed også i Danmark, hvor bakterieforsker Peder Worning, Hvidovre Hospital, er med helt fremme i forreste række. Det kræver ikke bare viden, men også målrettet handling, hvis vi skal udnytte bakteriernes gode egenskaber, pointerer han. Den største hindring er vores overforbrug af antibiotika, som til trods for
øget fokus stadig ligger alt for højt. Antibiotika har igennem generationer hjulpet os af med en række sygdomme, men nu kræver den sin pris. Vi bruger for meget af den, og overforbruget gør i stigende grad bakterierne resistente, og denne resistens er nok den allerstørste trussel mod vores sundhed, pointerer Peder Worning. – Hvis vi ikke gør noget radikalt ved vores omgang med antibiotika, så får vi så store resistensproblemer, at der vil være en række indgreb, som vi i dag ta-
18
Meget tyder på, at vi skal til at gentænke vores holdning til afføring
pædkirurgiske indgreb. Vi kommer til at sænke vores ambitionsniveau ganske markant, siger Peder Worning, der vurderer, at vi kan blive slået tilbage til tiden før 2. Verdenskrig. Det, vi skal gøre, er at fastlægge langt skarpere handlingsplaner for, hvornår der kan ordineres bredspektret antibiotika, siger han. – Vi må ikke starte med det tunge skyts. Vi skal vide, hvad vi gør, og vi skal være meget mere specifikke, end vi er i dag. – Det helt afgørende er, at vi virkelig forstår alvoren i, at det, der kan hjælpe os, også kan skade os. Vi skal være omhyggelige i vores omgang med bakterier lige dér, hvor det er nødvendigt. Og så være mindre hysteriske over for dem i andre sammenhænge. Og mere kompliceret er det heller ikke, for det allervigtigste er at have styr på god hygiejne i forbindelse med toiletbesøg og ved håndtering af fødevarer i køkkenet. Mindre hysteri – Og så skal vi være påpasselige med at bruge antibiotika forebyggende – fx i
annonce
ger for givet, men som om få år vil være for risikable at udføre. Og det er ikke bare en risiko, men stensikkert, at vi ender dér, hvis vi ikke ændrer adfærd. Der vil være en række banale sygdomme, som vi reelt ikke kan behandle, og der vil også være en lang række operative indgreb, som vi i dag tager som en selvfølge, men som vi vil være tilbageholdne med at udføre, fordi risikoen for efterfølgende infektioner vil være for høj, forklarer Peder Worning.
KlinikLiv
19
april 2017
Bakterier i et nyt og bedre lys I 2014 skrev Peder Worning bogen: ‘Der er flere bakterier i et gram lort, end der er mennesker i hele verden’. Bogen giver en historisk gennemgang af vores forhold til bakterier og kaster et nyt og bedre lys på dem. Bogen er udgivet på FADL´S Forlag.
--- ÅRSKURSUS ---
VIL DU VIDE MERE? Peder Worning er en af oplægsholderne på Årskursus 2017, hvor han sammen med Bente Klarlund Pedersen og Mahtab Chehri har sessionen ‘Kost, motion, ernæring og tarmens hemmeligheder’ torsdag den 27. april kl. 9-12.00.
– Det er også vigtigt, at medicinalindustrien arbejder på, at den kan blive opfattet som et forbillede. Hvis vi bare fortsætter som nu, så vil konkurrencen og krav om massiv økonomisk vækst gribe negativt ind alle vegne, og den vil være med til at stimulere forbruget af antibiotika, siger Peder Worning. Vi skal passe på tarmfloraen Selv gør han en stor indsats for at lære os at håndtere bakterier på en måde, så de bliver gode for vores sundhed. Han er meget optaget af de store forskningsmæssige fremskridt, der er sket, når det handler om vores tarmflora, som er meget sårbar over for antibiotika. Et stort forbrug af antibiotika tynder ud i vores tarmflora, som dermed bliver frarøvet den diversitet, der kan holde os sunde. Han nævner også, at det nu er bevist i praksis, at transplantation af afføring fra andre til patienter med voldsom diarré og tarmbetændelse har vist sig at kunne hjælpe markant. – Meget tyder på, at vi skal til at gentænke vores holdning til afføring, siger han og nævner det sidste nye inden for
forskning i tarmbakterier, der viser, at tarmfloraen faktisk også hænger sammen med vores psykiske tilstand. Vi taler faktisk om psykobiotika og dermed en sund sjæl i en sund tarm. – Det er virkelig spændende og endnu et eksempel på, hvor langt vi kan komme sundhedsmæssigt, hvis vi er omhyggelige med at passe på vores tarm- og mundflora – og undgå antibiotika, med mindre det er strengt nødvendigt. Vi skal forstå, at det, der tjener os også kan være vores værste fjende, og så handle derefter, siger Peder Worning, der kalder det et stort fremskridt, at sammenhængen mellem enkelte hjertekar-sygdomme og mundfloraen nu er dokumenteret. – Mundfloraen ændrer sig hurtigt og er i det hele taget mere dynamisk end tarmfloraen. Derfor er det rigtig vigtigt at spotte de dårlige bakterier i mund og svælg hurtigt, fordi et hul i tandkødet – som det fx er tilfældet ved paradentose, rent faktisk betyder, at vi får en mindre og kortvarig blodforgiftning hver gang, vi børster tænder, forklarer Peder Worning.
annonce
forbindelse med fjernelse af visdomstænder, men på den anden side skal vi heller ikke tøve med at gribe ind med antibiotika, når det er alvorligt. Lad være med at blive bange, hvis dit barn putter en sten, der har ligget på jorden, i munden. Du skal højst være bange for, at det knækker en tand, siger Peder Worning, der også mener, at vi forbrugere skal være mere kritiske, når vi køber ind. Når vi køber en flæskesteg, så skal vi spørge om, hvor meget antibiotika, der er blevet brugt for at producere den, mener Peder Worning, der også opfordrer os til at købe økologisk pga. de restriktive regler for brug af antibiotika i økologisk kødproduktion. Han mener overordnet, at det er nødvendigt med en politisk, global indsats, hvis vi skal komme det store overforbrug af antibiotika til livs. – Det kunne være en opgave, som de store verdensfonde kunne trække, siger Peder Worning, der dog erkender, at der er forskel på behovet for antibiotika i verdens rigeste lande contra de mest fattige. Netop det forhold gør det ekstra vigtigt med en global fokuseret indsats, siger han.
Det er også vigtigt, at medicinalindustrien arbejder på, at den kan blive opfattet som et forbillede
20
--- MELLEMRUM ---
annonce
22
--- SCANDEFA ---
Spørg om hvad som helst!
S tand
Når Nordenta LAB møder op på Scandefa, er det med så stor en del af holdet, at alle faglige vinkler fra laboratoriet er dækket. Så de opfordrer gæsterne til at komme med alle spørgsmål, der har relation til laboratorie-arbejde. Af: Malene Tonnung Foto: Nordenta
Nordenta LAB har eksisteret i fire år. En periode, hvor især den digitale udvikling har rykket, men også en spændende tid for Nordenta, der med laboratoriet gik fra at være en indkøbsvirksomhed til også at have en produktionsdel. – De sidste fire år har givet os en masse erfaring, og det har været en tid, hvor tendensen har ændret sig til endnu større efterspørgsel på digitale løsninger og med nye muligheder for også at lave større restaureringer via digitale værktøjer, fortæller market director Pia Eis fra Nordenta. Da Nordenta opkøbte Design Dental & East Design i Silkeborg og slog de to laboratorier sammen under en organisation i starten af året, gav det også mulighed for at ramme bredere i landet – og bredere rent tandteknisk.
– Henvendelser angående mere avanceret tandteknik, og kunder, der efterlyste dansk produceret tandteknik på traditionelt og digitalt arbejde, bekræftede os i, at det var nu, vi skulle opruste os til fremtiden. Vi vil gerne kunne tilbyde hele paletten af tandteknik i en fremtid, hvor både klinikker og patienter efterspørger mere æstetisk arbejde – og vi vil gerne favne alle typer klinikker. Design Dental & East Design i Silkeborg – der nu hedder Nordenta LAB Vest – har eksisteret siden 2011 og har specialiseret sig i professionelt og avanceret tandteknik af højeste kvalitet, der bliver udført på to produktionslinjer – én inhouse i Silkeborg og én oversøisk i Kina. Både indlands og udenlands Indtil fusionen fik Nordenta LAB udført det meste traditionelle arbejde oversøisk, men nu får kunderne mere at vælge imellem, da det traditionelle arbejde nu også kan udføres herhjemme.
C3-027
– Vi ser jo, at mindre klinikker i endnu højere grad dygtiggør sig med efteruddannelse og netværk. Og mange af kæderne har til formål at højne det faglige niveau, så vi er som laboratorie også nødt til at følge med og tilbyde mere avanceret tandteknik, siger Pia Eis. Samtidig har Nordenta LAB den fordel, at det er vokset ud af en indkøbsvirksomhed, som tilbyder alle de værktøjer og produkter, der er knyttet til laboratoriearbejdet. – Vi forhandler instrumenter, scannere, software osv., så vores kunder skal kun henvende sig ét sted, hvis noget i processen driller. Det er en fordel, som vi kan mærke, at kunderne er glade for. Og Nordenta LAB er det eneste laboratorie, der har forbrugsvarer og forhandlertilgangen bag sig, siger Pia Eis. Spørgsmål er velkomne På Scandefa-messen kan gæsterne om fredagen bl.a. møde tandlæge Ole Klitgård på Nordentas stand, hvor han vil fortælle om sin oplevelse af at samarbejde med Nordenta LAB. – Vi har en komplet opstartspakke med, som gør det lettere og billigere at starte op med Nordenta LAB, og den kan tandlæger få bare ved at komme forbi og få en snak, siger Pia Eis. Samtidig har Nordenta LAB hele seks ud af otte tandteknikere med – og dermed alle faglige vinkler dækket. Så de udfordrer de besøgende på messen til at komme med alle faglige spørgsmål, de måtte have vedrørende laboratorie-arbejdet.
Med LAB blev Nordenta også en produktionsvirksomhed, og der er flere fordele ved både at producere og forhandle.
24
annonce
--- XXXXXXXX ---
26
--- XXXXXXXX ---
KlinikLiv
27
april 2017
--- ÅRSKURSUS ---
--- ÅRSKURSUS ---
Gør din kl i n til en vind ik e virksomh r®ed
Af: Marianne Nørup
2
Foto: Colourbox, Privat
Der er nogen, der skaber fremtiden – og det kan lige så godt være dig! Ellers overlader du det til dine konkurrenter og tidens strømninger. Vend udfordringerne til muligheder – og bliv en vinder!
1 Er din klinik en god forretning? Er svaret nej, hvad vil du så gøre ved det? Er svaret ja, er du så sikker på, at den også er det om fire eller fem år? Sådan spørger Mikael Vest, som er strategisk rådgiver og partner i rådgivningsvirksomheden Vinderstrategi A/S. Han mener, at uanset om svaret er ’ja’, ’nej’ eller ’tjaeh, bopbop’, så kan det betale sig at se nærmere på, om din klinik
28
3
Selvom din virksomhed er god i dag, er det ikke sikkert, den er det om to-tre år sker en masse i forhold til digitalisering og nye teknologier. Kæder og kapitalfonde stormer frem. Der er nok at forholde sig til. Men udfordringerne er heldigvis også spændende, ja, måske endda ’forretningsmæssige muligheder’, som Mikael Vest udtrykker det, når han tager ja-hatten på. Og det gør han. For det gælder om at se på udviklingen som muligheder frem for forhindringer, mener han. – Der er en del udefrakommende faktorer, som er uden for den enkelte kliniks indflydelse. Dem kan man vælge at fokusere på som et problem, man ikke kan gøre noget ved, eller man kan forholde
sig aktivt og dermed være med til at få indflydelse på sin egen fremtid, siger Mikael Vest. Og uddyber med et smil sin pointe: – Det er kun døde fisk, der flyder med strømmen! At skille sig ud Mange faktorer er det faktisk muligt at forholde sig aktivt til, påpeger han. Det gælder om at kunne navigere i udfordringerne og minimere de eventuelle skader; allerhelst vende udviklingen til noget positivt. Men hvordan gør man det? – Jeg undrer mig for eksempel over, at tandlægeklinikker generelt er så ens. De tilbyder alle det samme. Der er en kæmpe masse, der har ”alt for alle” og dermed måske er halvgode til det hele, forklarer Mikael Vest. – Et eksempel kunne være, at klinikken vælger at skille sig ud. Man kunne fx vælge at specialisere sig i tandlægeskræk, i ældre mennesker – eller i yngre mennesker for den sags skyld. Jeg kan også forestille mig et marked for en slags ’premium koncept’ for de kunder, der ønsker luksus, nem adgang til tider og en duft af wellness frem for tandlæge.
annonce
kan gøre det (endnu) bedre, og ikke mindst om den er gearet til at klare sig i fremtiden. Danske tandlægeklinikker står nemlig over for en række udfordringer, mener Mikael Vest. Den uundgåelige globalisering, med blandt andet tandlæge-busrejser til billigere lande, er allerede en realitet. Der er stigende krav om prisgennemsigtighed, øget konkurrence, og der
KlinikLiv
29
april 2017
– Mange tænker, at danske tandlæger ikke kan konkurrere på prisen, men hvorfor ikke? En niche-specialisering kunne måske være at være ’den billigste’, fortsætter han. Mikael Vest nævner også muligheden for at blive en del af et fællesskab, fx et lokalt sundhedscenter, en kæde eller en kapitalfond. Alternativt starte sin egen kæde. – I yderområderne kunne man måske forestille sig, at en ejer eller ejerkreds
Er DU en vinder? Svar på 13 spørgsmål, og se om du er rød, gul eller grøn! På www.vindervirksomhedstjek.dk kan du tage din egen gratis test og få en rapport med konklusion og anbefalinger.
--- ÅRSKURSUS ---
Jeg undrer mig for eksempel over, at tandlægeklinikker generelt er så ens. De tilbyder alle det samme Mikael Vest, strategisk rådgiver og partner i rådgivningsvirksomheden Vinderstrategi A/S
opkøbte flere oplandsklinikker, med de fordele, det ville give, siger han. En strategi er nødvendig Også ledelsesmæssigt er der greb, man kan gøre, for at sikre fremtiden. – Som klinikejer med tre-fire ansatte tandlæger kan man fx stille sig selv spørgsmålet: Hvem er bedst for forretningen? Hvem er bedst til at trække kunder til, bedst at arbejde sammen med, bedst at sparre med? Og skal vi være en stor klinik eller en mindre klinik?, siger Mikael Vest. Han påpeger, at man også er nødt til at forholde sig til den digitale udvikling og de nye teknologier. Moderne udstyr kan forbedre behandlingerne, indkaldelses- og journalprogrammer kan spare kostbar tid, websites og sociale medier kan måske understøtte klinikkens brand. Men før klinikken kaster sig ud i nye tiltag, er det vigtigt at gennemføre et grundigt analysearbejde, så beslutningsgrundlaget er sikkert. – Man skal for eksempel se på: Hvilke trusler og udfordringer har vi – og hvilke muligheder og styrker har vi? Først når man har styr på analysearbejdet, kan man gå til spørgsmålet: Hvordan vil vi positionere os i fremtiden? Og hvordan kommer vi dertil? – Der er ikke en ”one-size-fits-all” her, den rigtige strategi og løsning er forskellig fra klinik til klinik, påpeger Mikael Vest, og anbefaler, at klinikken engagerer så mange medarbejdere som muligt i alle strategifaserne. Det vil være til gavn for både analysen og strategi-eksekveringen, men også for den enkelte medarbejder og arbejdspladsens generelle trivsel. Mikael Vest er strategisk rådgiver og partner i Vinderstrategi A/S. Desuden professionelt bestyrelsesmedlem og -formand i en række virksomheder. Mikael Vest er endvidere ekstern lektor i strategi og forfatter til bestselleren ”Strategi i vindervirksomheder”.
SÅDAN BLIVER DU EN VINDER At arbejde med klinikkens strategi giver selvtillid og lyst til selv at afgøre fremtiden. Inddrag og engager gerne alle medarbejdere i alle faser. • Strategisk analyse: Eksterne trusler, interne svagheder/udfordringer, herunder lovkrav, regulativer, brancheglidninger, krav fra kunder mm.? Eksterne muligheder og interne styrker, herunder hvad kan vi konkurrere på – pris, ekspertise, beliggenhed, åbningstider…? • Strategisk intention: Hvad er vores mål – vores vision? Hvem vil vi være noget for? Hvad skal vi tilbyde? Og hvordan gør vi det? Eksempler: • Vil vi være en del af et klinikfællesskab? • Vil vi specialisere os (fx i ’tandlægeskræk’)? • Vil vi skabe et koncept (fx ’premium plus’)? • Vil vi være forrest mht. ny teknologi? • Hvordan skaber vi gode kundeoplevelser? • Hvordan kan vi rationalisere (skal vi digitalisere yderligere, skære ned på antallet af ansatte…)? • Strategisk handlekraft: Hvordan lukker vi gabet mellem den nuværende situation (der er konkretiseret via analysearbejdet) og den strategiske intention, altså den fremtidige positionering? Bliv konkret på, hvordan I når jeres mål.
30
annonce
--- ÅRSKURSUS ---
Tandregulering uden togskinner! Lyder det for godt til at være sandt? Det er det måske også – i hvert fald er ræven sat til at vogte gæs, når specialtandlæge i ortodonti Michael Holmqvist-Larsen skal styre slagets gang mellem to behandlingsmuligheder af aftagelige tandbøjler.
Af: Malene Tonnung
Tandregulering – eller ortodonti – er et speciale i sig selv, netop fordi det ikke er så enkelt endda. Michael HolmqvistLarsen har rettet tænder siden 1981: – Og jeg synes stadigvæk, at det kan være svært! Jeg kan stadig begå fejl, indrømmer han. Baggrunden for snakken er hans opgave som moderator for sessionen på Årskursus 2017, hvor de to tandreguleringssystemer Invisalign og Inman aligner skal præsenteres med fordele og ulemper. Der er tale om aftagelige bøjler, der måske er diskrete på patienten, men som alligevel lover at kunne rette op
Foto: Colourbox, Privat
I tilfælde af, at patienten klager over behandlingen, vil klagen blive vurderet på specialistniveau, da det er en specialbehandling, der er foretaget 32
--- ÅRSKURSUS ---
Lav de simple behandlinger og start med dem og se, hvad der sker. Start for guds skyld med noget, der ikke er svært
VIL DU VIDE MERE? Michael Holmqvist-Larsen er moderator på ‘Invisalign kontra Inman aligner’ på Årskursus 2017, der finder sted torsdag den 27. april kl. 14.00-16.30.
Michael Holmqvist-Larsen
Her vil tandlæge Charlotte Nyby og tandlæge Nimmi Holstein gennemgå de to tandreguleringssystemer. på forskellige uregelmæssigheder i tandsættet. Behandlingen kan udføres af praktiserende tandlæger, som firmaerne dog anbefaler bliver certificeret i at bruge produktet for at lave behandlingerne. Metoderne appellerer derfor bredt til patienter, der gerne vil have rettet tænder – diskret, hurtigt og måske lidt billigere. – De aftagelige bøjler har eksisteret i mere end 100 år, så det er for så vidt ikke nyt. Spørgsmålet er, om de er blevet bedre? Man har ikke en bøjle og en patient, man har en patient, der skal have reguleret tænder, og så finder man en bøjle, der passer, siger Michael Holmqvist-Larsen. Han er dog ikke afvisende overfor, at de to systemer kan hjælpe i nogle tilfælde, så vi har samlet nogle pointer, der er værd at tage med, hvis man overvejer, at blive certificeret i et af bøjlesystemerne: Du bliver ikke bøjletandlæge! – En certificering i Invisalign eller Inman aligner betyder ikke, at du kan lave bøjlebehandlinger. Ortodonti er et speciale, og for at kunne lave en ortodontisk behandling skal der foreligge en ortodontisk behandlingsplan, der bygger på et fuldt ortodontisk materiale. Det omfatter bl.a. undersøgelser af tænder og okklusion, vurdering af pladsforhold, funktion, fysiognomi og vækst – herunder røntgenundersøgelser. I ortodontien er et profilrøntgenbillede normalt ligeså vigtigt som et ortopantomogram røntgen (oversigtsbillede af tænder og kæber). – Vi har et ansvar over for patienten og en informeringspligt. Mange praktiserende tandlæger har ikke et profilrøntgenanlæg, og så kan være svært at stille diagnoser indenfor ortodonti. Diagnosen er vigtig – som vi også kommer tilbage til sidst i artiklen.
Pas dog på … – Faren ved disse behandlinger opstår, hvis tandlæger tror, at de bøjler de får sikrer dem. Der kan stadig opstå nogle problemer undervejs, og i de tilfælde er det i sidste ende tandlægen selv, der står med ansvaret. – For begge systemers vedkommende skal man huske at man sjældent kan nøjes med at rette en kæbe, for så kan det i givet fald gå ud over okklusionen. Start i det små Michael Holmqvist-Larsen anbefaler, at man tager små skridt, hvis man vil prøve kræfter med systemerne: – Lav de simple behandlinger og start med dem og se, hvad der sker. Start for guds skyld med noget, der ikke er svært. Er du det mindste i tvivl, så er det fornuftigt at sende patienten videre til en specialtandlæge.
Nogle problematikker kan løses Når det så er sagt, kan løsningerne som Invisalign og Inman aligner bruges til specifikke problemstillinger. – Inman aligner er et aftageligt apparatur, der primært kan kippe tænderne og udvide tandbuen. Hvis folk har den rette tandstilling til det – altså tænder, der fx peger indad og sidder lidt skævt så kan Inman aligner rimeligvis rette lige præcis det forhold – op/ned relationer kan det ikke korrigere. Invisalign er et sæt gennemsigtige skinner, der under behandlingen bliver skiftet ud i takt med, at tænderne retter sig. – Invisalign ligger tættere på den faste bøjle, men er fortsat aftageligt apparatur. Hvis patienten har normal okklusion med lidt skæve tænder for oven og forneden kan Invisalign være et udemærket behandlingskoncept for den praktiserende tandlæge.
KlinikLiv
Manglende diagnose er lig med tabte sager Sidst, men ikke mindst: Uanset hvilket system, man bliver certificeret i og på hvilken baggrund, man udfører en bøjlebehandling, så har tandlægen et ansvar. – Hvis en tandlæge ikke kan dokumentere, at der er stillet de rigtige diagnoser inden behandlingen, så taber de en eventuel erstatningssag. Også derfor er hele forarbejdet, som nævnt først, så utroligt vigtigt, siger Michael Holmqvist-Larsen. – Begge bøjletyper kræver ortodontisk viden af behandleren, som har ansvaret for behandlingen. I tilfælde af, at patienten klager over behandlingen, vil klagen blive vurderet på specialistniveau, da det er en specialbehandling, der er foretaget. Michael har således lagt op til en spændende session på Årskursus om de aftagelige bøjler i almindelige tandlægepraksis.
33
april 2017
--- MELLEMRUM ---
Nice to have eller sund fornuft?
S tand
SAMLING I RULLEBORDET
C3-022
Et intraoralt kamera passer perfekt til den moderne klinik, der prioriterer god patientkommunikation højt. En gammel fyldning, en lille infraktion – ja, hvad som helst, kan hurtigt blive præsenteret for patienten, som derved nemt kan følge med i, og ikke mindst bedre forstå, hvorfor en given behandling er nødvendig, eller en rigtig god ide at få udført. Et af de nyeste intraorale kameraer på markedet, der levere billeder i HD-kvalitet, er Vistacam iX HD fra Dürr Dental. Kameraet kombinerer billeder i HD-kvalitet med et system, hvor kamerahovederne kan udskiftes, hvorefter kameraet fungerer som et diagnostisk værktøj. Til karies detektion, både okklusalt, men også aproximalt, uden brug af røntgen, men ved hjælp af infrarødt eller fluorescerende lys. Til normalt brug, kan kameraet tage ekstraorale, intraorale samt makro-optagelser. Se Vistacam iX HD hos Dürr Dental på Scandefa.
“Single Point of Operation” rullebord giver mulighed for at kombinere Implantmed og Piezomed med samme trådløse fodkontrol. Rullebordet har hylder i hærdet glas for nemmere rengøring, og fodpedalen har sin helt egen plads. Alle kabler ligger skjult i rullebordets bagpanel, så det fremstår yderst præsentabelt og funktionelt på klinikken. Besøg W&H Nordic på Scandefa.
S tand 7 C2-00
Snuptag annonce
Styr på hærdningen
Det Fælles Medicinkort – let i al dente
D-Light Pro er en LED-polymeriseringslampe med dobbelt bølgelængde. Med perioder på 20 sekunder og med et output på 1400mW/cm2 og dobbelt bølgelængde, som går fra 400-480nm, hvilket sikrer en effektiv polymerisering af kamferkinon og andre initiatorer, såsom TPO eller PPD. Low Power mode (LP) er med et reduceret power output på 700mW/cm2, hvilket er perfekt, hvis du ønsker at begrænse varmeudviklingen, hvor præparationen er tæt på pulpa. Udover de ideelle hærdefunktioner, så har D-Light Pro også et helt unikt program, Detection mode (DT), som kun benytter sig af nær-UV-lys. Med denne funktion får du mulighed for at opdage både inficeret dentin til plaque, mikrolækage og gamle komposit-restaureringer. Besøg GC Nordic på Scandefa, kontakt: info@denmark. gceurope.com
I al dentes FMK-modul finder du let den information, du har brug for, så du kan give dine patienter en sikker behandling. I modulet sikrer CPR-opslag opdaterede patientdata, og dataoverførslen er integreret i al dente, så det bliver ikke meget nemmere. Med FMK-modulet kan du lave: • Opslag i al dente på patientens Medicinkort i FMK. • Overførsel af medicin fra FMK til journalen. •O plysninger om lægemiddelinteraktioner, indikationer, kontraindikationer og bivirkninger. • Elektronisk receptudskrivning fra al dente. • Journalisering af relevante oplysninger og ændringer. • CPR-opslag og kontrol af adresse. Kom og hør mere om al dentes FMK-modul på al dentes stand på Scandefa.
S tand
C3-025
S tand C3-027
34
annonce
annonce
--- SCANDEFA ---
Helle Snedker fra Formuepleje i Hellerup.
Tandlæger skal også pleje formuen S tand
C1 009B
sikrer, at investorerne og Formuepleje har sammenfaldende interesser i at minimere omkostninger og maksimere afkastet under hensyn til risikoen. Den model har sikret kapitalforvalteren konstant vækst, så der i dag er cirka 11.000 kunder i butikken. Formueplejes ældste portefølje, Formuepleje Safe, har over 30 år formået af få en millioner kroner til at vokse til 33 millioner kroner. – Hvis man er lidt tålmodig, er der en stor belønning i udsigt. Og samtidig er vores produkter uhyre likvide, så hvis man får brug for at trække penge ud til uforudsete udgifter, kan det gøres meget hurtigt og uden ret mange omkostninger, forklarer Helle Snedker.
Af: Carsten G. Johansen
Der er større langsigtet afkast i udsigt end i normale investeringsforeninger – og mindre risiko – når du beder Formuepleje om hjælp til at få opsparingen til at vokse. Danmarks største kapitalforvalter vil gerne have flere kunder blandt tandlæger.
Foto: Formuepleje
Da firmaet startede for 30 år siden, skiftedes de to stiftere til at få løn; den ene i ulige måneder, den anden i lige. I dag har Formuepleje 67 ansatte, der ud over hjembyen Århus arbejder på kontorer i blandt andet Hellerup, London og Luxembourg. Alle med ét formål: At hjælpe formuende mennesker med at få deres formuer til at vokse. – Vi har allerede en del tandlæger som kunder, men vi vil gerne have flere. Vi tror på, at tandlæger som gruppe inde-
holder mange potentielle kunder for os. Kunder, som gerne vil have hjælp til at få formuen til at vokse, uden at de er afhængige af bankers rådgivning – og gebyrer, siger kundechef Helle Snedker. Tjener kun når kunden tjener Formuepleje tilbyder investering i en lang række forskellige værdipapirporteføljer og modtager kun et fast administrationsgebyr – plus resultathonorar for det leverede positive afkast. Modellen
38
Grundige samtaler At gennemgå Formueplejes forskellige investeringsprodukter er en omfattende øvelse. Det afhænger af den enkelte kundes temperament og personlige forhold, hvad der er den bedste løsning. – Derfor lægger vi stor vægt på at have grundige samtaler med vores kunder, før vi giver dem vores anbefaling. Jo bedre, vi kender dem, jo bedre kan vi rådgive dem om investeringer. På Scandefa kan vi forhåbentlig starte dialogen med nogle nye kunder, men samtalen fortsætter i ugerne efter messens afslutning, siger Helle Snedker. Det er første gang, Formuepleje er til stede på Scandefa-messen. Du kan få en pakke ”Nul huller i økonomien”-tyggegummi på stand C1 009B – og en lille snak, som kan have stor betydning for dine sparepenge.
annonce
--- ÅRSKURSUS ---
Hvorfor er der nogle patienter, som bedøvelsen virker bedre på end andre? Og hvordan undgår vi så, at vi kommer til at give overdosis? For selv om det er ekstremt sjældent, at det går galt, så er det alligevel vigtigt at have styr på, hvad klinikken gør, når der opstår komplikationer, forklarer Jan Tagesen. Der er faktisk statistisk set risiko for, at det vil komme til at ske oftere end tidligere. Det skyldes først og fremmest, at vi bliver ældre og ældre, og at hovedparten af gamle stadig har deres tænder. Tidligere var det en sjældenhed, da de fleste fik protese og derfor gled ud af aktiv tandbehandling.
Mange tror, der er kommet nye præparater til. Men det er der ikke – I dag er det helt anderledes, men samtidigt har nutidens ældre ofte flere diagnoser og er dermed i massiv medicinsk behandling med mange præparater. Og det kan give problemer. – Lokalbedøvelse indeholder ret potente stoffer, og hvis patienten er blevet ordineret flere præparater, er sandsynligheden for, at der sker en uheldig interaktion med stofferne i lokalbedøvelsen tilstede, forklarer Jan Tagesen. Derfor er det vigtigt, at klinikken forbereder sig på, hvad der sker i sådanne tilfælde, og ikke mindst hvordan man håndterer dem. Det kan være en allergisk reaktion eller hjertestop.
Lokalbedøvelse:
Same procedure – eller? Af: Jette Warrer Knudsen
Det mest banale og mest selvfølgelige i dagens tandbehandling er at lægge en lokalbedøvelse. Men selv om der meget sjældent opstår komplikationer, så er det vigtigt at se klinikkens anvendelse af lokalbedøvelse efter i sømmene og ikke mindst stille spørgsmålstegn ved den.
Foto: Colourbox
At lægge en lokalbedøvelse er det mest hyppige indgreb, der bliver foretaget på landets tandklinikker. Indgrebet er så almindeligt, at det både for tandlæger og patienter er blevet en selvfølge, som man ikke rigtig skænker mange kritiske tanker, når en smertefri behandling skal
sikres. Men det er der god grund til at gøre, mener Jan Tagesen, specialtandlæge i kæbekirurgi og afdelingsleder ved Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet. På Årskurset vil han give en opdatering på bedøvelsesområdet og komme ind på bl.a. komplikationer, risikopatienter,
40
præparater og maksimaldoser ved lokalbedøvelse – lokalanalgesi i tandlægepraksis. Ikke fordi der er sket noget nyt de sidste 20-30 år – for det er faktisk nøjagtig den samme metode og de samme tre til fire præparater af lokalbedøvelse, det handler om i 2017.
Samme procedure og næsten uden komplikationer, så hvorfor beskæftige sig med det? Multi-diagnoser udfordrer – Der bliver jo lagt millioner af lokalbedøvelser hver dag rundt omkring i verden, og det er ekstremt sjældent, at noget går galt. Men jeg mener, det er rigtig godt en gang imellem at stoppe op og stille kritiske spørgsmål til det, vi kender ud og ind – og som er blevet ren rutine. Det handler om at få gang i refleksioner, som vi måske kan lære noget af, forklarer Jan Tagesen og giver et par eksempler:
Skærpede regler Styrelsen for Patientsikkerhed har netop strammet reglerne for dokumentation og tilsyn betydeligt op i forhold til tandklinikker – og det ser Jan Tagesen som en ekstra sikkerhed for både tandlæger og patienter. Samtidig er der allerede pligt til ved invasive behandlinger at udrede patienterne og dermed deres medicinforbrug, inden de sætter sig i stolen og får et stik i kæben. En lokalbedøvelse, som kan forekomme rimelig banal, rubriceres som et invasivt indgreb. Og når vi tager i betragtning, at vi kan få hjertestop, hvis vi får for meget af den ud i blodbanerne, så giver
KlinikLiv
41
april 2017
det god mening. Samtidig kan der være risiko for varige føleforstyrrelser efter en lokalbedøvelse. Ikke så meget pga. stofferne i lokalbedøvelsen, men pga. nåle-læsioner. – Det er selvfølgelig vigtigt, at vi ikke bliver paranoide og bange for at benytte lokalbedøvelser, for de hjælper folk med tandlægeskræk til alligevel at kunne sætte sig i stolen og få deres tænder behandlet, understreger Jan Tagesen. Opdateringerne handler til gengæld ikke så meget om præparaterne. – Mange tror, der er kommet nye præparater til. Men det er der ikke. Det er bare det generiske navn, der har fået nye handelsnavne, oplyser Jan Tagesen, der vurderer, at det er meget forskelligt, hvor langt klinikkerne er kommet i forhold til at tage lokalbedøvelsen op til revision. – Nogle gør det, og andre gør, som de plejer, for hvorfor stille spørgsmålstegn ved noget så banalt som lokalbedøvelse. Det har jo fungeret så godt i så mange år. Men som sagt, så er det vigtigt, at vi går vores procedurer efter i sømmene, også selv om det handler om den samme boldgade, hvor der reelt ikke er sket noget nyt i mange år, siger Jan Tagesen.
Vil du vide mere? Jan Tagesen deltager på Årskursus 2017 sammen med Mette Halberstadt i sessionen ‘Lokalanalgesi update’ torsdag den 27. april kl. 9-11.00. Du kan også vælge sessionen ‘Smertebehandling – en update på lokalbedøvelse og smertestillende midler (analgetika)’ med Jan Tagesen fredag den 28. april kl. 9-11.00.
Egen ann
Egen ann
--- SCANDEFA ---
S tand C1-019
Bygget til at leve længere Det startede med en ung mand, som ville hjælpe sin mor. I dag er ASKO et internationalt varemærke, som tilbyder højeffektive hvidevarer til køkken, bryggers og professionelt brug. Af: Marianne Nørup Foto: Gorenje Group Nordic
– ASKOs produkter opfylder de strengeste krav til design, funktion, holdbarhed og bæredygtighed. Produkterne fremstilles efter ekstremt høje kvalitetsstandarder, fx testes alle professionelle produkter til at kunne holde 15.000 driftstimer. Sådan beskriver account manager hos Gorenje, Lars Aaskov, kvaliteten af ASKOs produkter. Historien om ASKO Det begyndte i Vara i Sverige i 1950 med en innovativ ung mands drøm om at bygge en vaskemaskine til sin mor for at gøre hendes liv nemmere. Det blev til en – i den tid – unik maskine, som med effektiv udnyttelse af vand og energi også afspejlede omtanken for naturen. – Med overlegen vaskeevne og pålidelighed, mulighed for selv at opvarme vandet og slynge vasketøjet rundt, og med tromle i rustfrit stål. Det har været en milepæl dengang, siger Lars Aaskov, og fortsætter: – Siden da – i mere end 60 år – har ASKOs produkter hjulpet mennesker over hele verden til at lave mad, vaske og tage sig af deres familie med størst muligt hensyn til miljøet. Med den skandinaviske tilgang kombinerer produkterne prisvindende design med smarte funktioner og løsninger. Produkter, der gør hverdagen lettere ASKOs professionelle maskiner er ideelle, hvor almindelige husholdningspro-
dukter ikke er kraftige nok, eller ikke opfylder gældende hygiejnekrav. – Maskinerne er robuste, økonomiske og pålidelige, og de er bygget til at holde længere. De er nemme at bruge, og de 28 programmer gør dem til nogle af de mest fleksible på markedet – du har endda også mulighed for at designe dit eget vaskeprogram, som passer perfekt til dine behov, fortæller Lars Aaskov. Alle ASKOs vaskemaskiner har QuattroTM-konstruktion, som består af fire kraftige støddæmpere, der er solidt forankret i en bundplade af stål, understøtter vasketromlen og giver en stabil vask og centrifugering med et minimum af støj og vibrationer. Håndværk til perfektion – ASKOs produkter bærer kendetegnene for moderne skandinavisk design, nemlig minimalisme og funktionalisme. Filiosofien fra ASKOs svenske designchef Jon er simpel: ”Kun det bedste er godt nok”. Håndværket er vores natur, og detaljerne vores passion. Høj ydelse og fleksibilitet i en smuk og stilren indpakning er, hvad ASKO handler om. Det hele er der, skjult under indpakningen og gemt i den, enkelt at få adgang til og let at betjene – et strejf af Skandinavien og intet mindre end en ren fornøjelse at anvende, slutter Lars Aaskov. Hør og se mere om ASKOs produkter på Scandefa på Dentalkompagniets stand.
44
Krav til professionelt brug Desinfektions-vask af kliniktøj i ASKOs profesionelle vaskemaskiner Statens Serum Institut stiller krav (beskrevet i NIR for tandklinikker) om vaskeprogrammer, som holder min. 80°C i mindst 10 min. eller min. 60°C i 60 min. Dette er muligt på alle ASKOs professionelle vaskemaskiner. Opvaskemaskiner med EN15883 desinfektionsvaskeprogrammer En del af ASKOs professionelle opvaskemaskiner har desinfektions-programmer, der overholder den europæiske desinfektions-standard EN15883.
annonce
--- PORTRÆT ---
--- PORTRÆT ---
En forskudt nakkehvirvel satte en brat stopper for Marc Onuohas tandlægekarriere. Dentalmikroskopi blev redningen. Arbejdsskaden fik ham i gang med en langt mere ergonomisk måde at være tandlæge på, samtidig med at mange andre fordele dukkede op i forstørrelsesglasset. Større udsyn, forøget præcision og bedre arbejdsstilling. Der er flere gode grunde til at bruge mikroskopi ved dentalbehandlinger, mener den 44-årige tandlæge Marc Onuoha. Lige i hans tilfælde var det fra den ene dag til den anden pludselig også den eneste måde, hvorpå han kunne fortsætte sin tandlægegerning. I 2007, ikke længe efter Marc var færdiguddannet fra Tandlægeskolen, fik han nemlig en protrusion i nakken efter i fem år at have benyttet sig af tandlægefagets traditionelle arbejdsstillinger, og det endda selvom Marc har en baggrund som aktiv idrætsudøver. – I over en uge kunne jeg slet ikke bevæge mig. Der lå jeg ned fysisk såvel som mentalt og tænkte, at nu var mit arbejdsliv forbi, men så fandt jeg en amerikansk hjemmeside, hvor tandlæger verden over med nakkeskader fortalte om, hvorledes de kom tilbage på arbejdsmarkedet ved at benytte mikroskop, når de behandlede, fortæller Marc. Af: Kristine Bindslev Foto: Lars H. Laursen
Tandlæge med kærlighed – og øje for mikroskopi 46
Mikroskop åbnede ny verden Med et dentalmikroskop sidder tandlægen helt oprejst, idet mikroskopet er vinklet, så nakken holdes helt lige samtidig med, man kigger ind i optikken. – Førhen brugte jeg lupbriller, men uanset, hvor godt lupbrillerne nu engang er udformet, så kan du ikke undgå, at du skal tilte hovedet en smule for at kunne se ordentligt. Med min nakke var lupbriller ikke længere en mulighed. Marc bestilte et mikroskop i Tyskland, betalte 170.000 kroner, anskaffede sig instruktionsvideoer samt bøger og gik
Med mikroskop kan du foretage kirurgiske indgreb, som du ellers ikke ville kunne lave, så prøv det, før du udtaler dig gang med at lære at bruge sit nye udstyr. Det var enten det eller at stoppe som tandlæge. Med mikroskopet foldede en hel ny verden sig ud. – Pludselig kunne jeg se meget mere. Mange tandlæger bruger lupbriller, men de kommer slet ikke i nærheden af, hvad et mikroskop kan. Et er, at du kan forstørre helt op til 20 gange, noget andet er, at lyset kommer direkte igennem det, du ser. Det vil sige, at der ikke er nogen skygger, og dermed har du mulighed for at se klart og uforstyrret hele tiden. Derudover er selve optikken i mikroskopet
KlinikLiv
47
april 2017
fremstillet på sådan en måde, at dine øjne kan slappe af. Med lupbriller konvergerer linserne, så de peger ind mod midten, og det gør, at du ikke kan sidde og arbejde med dem i timevis uden at få det, der på engelsk hedder ”eye strain”. Med mikroskopet kan du sidde og kigge en hel dag uden besvær. Learning by doing At blive dus med sit nye udstyr tog Marc cirka et år. Han medgiver, at det er svært i starten. Men det med at mobilisere alle sine kræfter, være stædig og prøve igen
--- PORTRÆT ---
--- PORTRÆT ---
gere periode, når han arbejder, får han ondt. Modstand mod mikroskop Marc har mødt en del skeptikere blandt tandlæger herhjemme fx hos kæbekirurger. – De afviste pure, at mikroskopet kunne hjælpe dem i deres arbejde, men det svarer til, at du kun har prøvet at køre rundt i en eller anden smadderkasse, og nogen anbefaler dig at prøve at køre Formel 1, hvorpå du afviser det. – Med mikroskop kan du foretage kirurgiske indgreb, som du ellers ikke ville kunne lave, så prøv det, før du udtaler dig. Personligt kan jeg slet ikke forestille mig kirurgi uden mikroskop, der gør, at jeg kan foretage nogle meget fine snit og anvende meget præcise teknikker fx ved MGES (forkortelse for Microscope Guided External Sinus lift).
Nakkeproblemerne tvang mig til en stejl indlæringskurve, og det er svært at bruge mikroskopet til alting
Hvis man kan lide at sidde i ro og mag og lave kvalitetsarbejde, så er det helt klart et mikroskop, man skal vælge
og igen var psykiske værktøjer fra sportens verden, som kom Marc til gode, da han skulle lære at anvende mikroskopet til alle former for behandling. – Nakkeproblemerne tvang mig til en stejl indlæringskurve, og det er svært at bruge mikroskopet til alting. Man skal lære at vinkle patienten rigtigt. Det er vanskeligt at få udsynet rigtigt og bruge spejlene korrekt. Klinikassistenten skal også læres op i at assistere på en speciel måde, og du skal investere i nogle andre instrumenter. I starten bliver din hastighed sat ned, men med øvelse kommer hastigheden op igen, bare aldrig helt op på den hastighed, du havde før. – Er man en tandlæge, der er vant til at spæne rundt mellem patienter, så skal man ikke anskaffe sig et mikroskop, for man kommer ikke til at arbejde ligeså
48
hurtigt igen. Men hvis man kan lide at sidde i ro og mag og lave kvalitetsarbejde, så er det helt klart et mikroskop, man skal vælge. Hvis noget er for besværligt, må man bide det i sig, eller også må man svinge mikroskopet til side og tage det på normal vis, siger Marc. Præcision og perfektion I Marcs øjne er dentalmikroskopi en hel disciplin inden for tandlægefaget. Han fortæller, hvordan man med mikroskop får et bedre overblik over det, man ser på, da det bliver forstørret. – Nøglen til bedre tandpleje er at kunne se så meget som muligt, og ved at anvende et mikroskop kan du se kanter og spalter, som du normalt ikke kan se, og dermed får du forfinet dit arbejde. Du bliver mere præcis, du bruger mindre
instrumenter og bor. Det medfører mere skånsomme og præcise behandlinger ved fyldninger, idet man ikke skal fjerne så meget tand for at komme til. Du kan opdage kanaler, som du ellers ikke ville kunne se, og således bedre rodbehandle. Trods de tilsyneladende mange fordele ved dentalmikroskopi i almen tandlægepraksis og stor anvendelse i udlandet, er det ikke særlig udbredt i Danmark. Støder man på et mikroskop i en dansk klinik, anvendes det som regel kun til rodbehandlinger. Men Marc bruger sit mikroskop til ca. 90 % af alle sine behandlinger lige fra en lille fyldning til større kirurgiske indgreb. Det hænder ved implantatbehandlinger, at han får brug for at se tingene fra flere vinkler, men så svinges mikroskopet blot til side. Bruger Marc ikke mikroskopet i en læn-
Træning og tænder Til daglig er Marc medejer af tandlægen.dk i Ordrup, hvor han arbejder fire dage i klinikken fra 8-16 om ugen. Hver tredje uge tager Marc til Dublin, hvor han sammen med tandlæger fra Irland, England og Italien arbejder i en stor klinik. Det lå ellers ikke lige i kortene, at Marc skulle være tandlæge. Karate og styrketræning fyldte hele hans liv, fra han var 17 år gammel. Men da Marc opdagede, at der ingen penge er i karate, måtte han se sig om efter et andet levebrød. Han begyndte at læse idræt på Universitetet, var inde at runde farmaceutuddannelsen, men besluttede sig i 1996 til at læse til tandlæge. – Jeg havde en enorm interesse i anatomi og fysiologi, jeg har altid været god til at lave noget med mine hænder, og jeg kunne lide at have med mennesker at gøre. Så læge eller tandlæge var oplagte muligheder. Jeg valgte tandlæge, fordi det lød interessant. Målet er at blive bedst Med lige stor forkærlighed for træning og tænder blev Marc færdig 6 år senere. Men shotokan karate, som Marc dyrker, er en meget hård form for karate, hvor især fingrene er udsatte, derfor gik træningen dårligt hånd i hånd med tandlægefaget. Marc holdt en pause på 10 år. I 2012 spurgte et par venner fra landsholdet, om han ikke ville stille op til et stævne i 2013. Holdet vandt DM i shotokan karate. – Jeg vandt alle mine kampe selv efter at have holdt så lang en pause. Jeg træner stadig hver dag, ikke så meget karate mere, men det der hedder calisthenics, som er en blanding af styrketræ-
KlinikLiv
49
april 2017
VIL DU SE OG VIDE MERE? ‘Minimally invasive approaches i tooth preparation and prosthetics: the role of magnification’ hedder Marc Onuoha og Nazariy Mykhaylyuk’s Hands-on kursus for tandlæger på Årskursus 2017 fredag den 28. april kl. 10.30-12.00 og igen kl. 14.00-15.30. Kurset kræver forudgående deltagelse i session 24 – teoridelen. Der er begrænsede pladser og et tillæg for at deltage.
ning, gymnastik og funktionel træning. I karate sætter man strenge mål. Det har dannet min karakter, og jeg har overført fokus og benhård disciplin til tandlægegerningen. Viljen til at yde det optimale har blandt andet gjort, at Marc har læst alt, hvad han kunne opdrive af internationale bøger, magasiner og dvd´er for at dygtiggøre sig yderligere, selv efter han var færdiguddannet. Og han har rejst til henholdsvis England, USA og Brasilien for at tage efteruddannelser i bl.a. æstetisk implantatbehandling, okklusion og parodontal plastikkirurgi. – Jeg går udelukkende op i at blive den bedste version af mig selv som sportsmand og som tandlæge. Det er klart, at jeg som mikroskopbruger synes, at mikroskop er bedre, men pointen er, at det har gjort MIT arbejde bedre. Jeg er blevet en bedre tandlæge. Men jeg tror også, at hver enkelt tandlæge vil kunne løfte sit faglige niveau betydeligt, hvis bare de vil bruge tiden på at sætte sig ind i dentalmikroskopi. Seeing is believing, så vil man se for sig selv, laver den internationale tandlæge Nazariy Mykhaylyuk fra Micro Vision, Ukraine og jeg to hands-on kurser på Årskurset i år.
--- SCANDEFA ---
Når forebyggelse møder wellness
C3-022
At passe på os selv er ikke kun fornuftigt og sundt i længden – det kan også være rart at pleje og passe sin krop. Men lige når det kommer til tandpleje, tænker de færreste på wellness. Det vil Dürr Dental gerne ændre på med deres nye profylakse-system.
Af: Malene Tonnung Foto: Dürr Dental
Normalt tænker vi på hudpleje og massage, når vi snakker om wellness. Også selvom en omgang ved hudplejedamen sagtens kan være forbundet med smerte og ubehag. Til gengæld har hun et par trick i ærmet til at få os til at slappe af og nyde andre dele af behandlingen. Når vi taler om forebyggelse i forbindelse med tandpleje, spænder samtalen som regel fra sur pligt til historier om tandlægeskræk – de færreste forbinder det med wellness at læne sig tilbage i tandlægestolen. Hos Dürr Dental vil man dog udfordre de gængse opfattelser med deres nye Premium profylakse-system: Lunos. – Det er et komplet – og det mest omfattende program – til en premium profylaktisk behandling, hvor der er tænkt på det hele. Både at det skal være komfortabelt og let for tandlægen, og at patienten skal opleve det som en behagelig behandling, fortæller Scandinavian area manager for Dürr Dental, Robert Hansen.
Varme servietter til patienten Lunos-systemet indeholder derfor alt fra nakkepude med memoryfoam til wellnessservietter med aloe vera til patienten. – Servietterne kan varmes op i mikrobølgeovnen, ligesom vi kender det fra flyene, hvor man får en dejlig lun serviet at tørre sig over med. Men det centrale – og grundstammen – i Lunos er pulverblæseren. Pulver-tandrensere har været på markedet i mange år, men har ikke altid været lige brugbare på klinikken, eller lige behagelig en oplevelse for patienterne. – Med det geniale nye design og de nyudviklede pulvere retter vi op på det. Det kan faktisk være helt simpelt og ligetil at bruge en pulver-tandrenser som den i Lunos, siger Robert Hansen. Håndstykket, der hedder MyFlow, ligger ergonomisk i hånden, og så er pulvermagasinerne lavet så lette at udskifte, at det uden problemer kan ske uden afbrydelser i behandlingen.
S tand
Selvopløseligt pulver Selv pulveret til pulver-tandrenseren er unikt. Lunos profylakse-pulveret indeholder nemlig trehalose, der forsvinder fuldstændigt i vand. Så hverken tandlæge eller patient skal døje med rester efter endt behandling. For patienten er det især rart, at der ikke sidder rester i munden eller i pocher. For tandlæge/klinikejer er det rart, at pulverresterne ikke ender op i klinikken sugesystem, hvor det kan stoppe til. – Hos Dürr Dental ved vi jo fra vores arbejde med motorerne i sugesystemerne, hvad der stopper systemerne til, og det gør f.eks. pulverrester, siger Robert Hansen. På Scandefa kan du se hele Lunossystemet med hele den store wellnesspakke til klinikken og patienten – fra pulvertandrenseren, 2-i-1 pudsepastaen, der tilbyder pudsning og polering i et og samme produkt, den perfekt udformet Lunos fingerring til pudsepastaen samt selvfølgelig nakkepude og servietter til patienterne. Det hele sammen med Dürr Dentals øvrige sortiment på stand C3-022.
Ovidem recte lis aut ipicimus voluptior rem esse apienditat qu.
Ovidem recte lis aut ipicimus voluptior rem esse apienditat.
Ovidem recte lis aut ipicimus voluptior rem esse apienditat qu.
50
Ovidem recte lis aut ipicimus voluptior rem esse apienditat qu.
annonce
--- XXXXXXXX ---
annonce
52
--- ÅRSKURSUS ---
--- ÅRSKURSUS ---
klæde klinikassistenterne rigtig godt på til at hjælpe med kofferdamdelen hjemme på klinikken, siger Mads Juul. I privat praksis arbejder han med en rutine, hvor klinikassistenten klargør kofferdammen. Ved første besøg er det ham selv, der introducerer patienten til kofferdam og anlægger det tynde gummiklæde. Fordi metoden endnu er ukendt af et stort antal patienter, glider det simpelthen lettere, når det er tandlægen, der gør det første gang. – Men allerede ved et eventuelt næste besøg kan det fungere fint, at klinikassistenten sætter kofferdammen på – så åbner det mulighed for, at jeg kan bruge tiden på noget andet, smiler Mads Juul. – Det giver noget smidighed i arbejdsflowet.
Kofferdam – wellness for både patienten og os
Af: Carsten G. Johansen
Kofferdam bliver stadig mere almindeligt i forbindelse med rodbehandlinger, og det letter oplevelsen for både patient, tandlæge og klinikassistent. Og en klinikassistent kan endda nemt lære at sætte kofferdam på plads før behandling.
Foto: Mads Juul
– Jeg opfatter det lidt populært sagt som wellness for både patient og tandlæge. – Min oplevelse var, at når først man har prøvet kofferdam, vil man ikke undvære det til rodbehandlinger. Mads Juul, privatpraktiserende tandlæge i henvisningspraksis for rodbehandlinger samt klinisk lærer ved Tandlægeskolen i Århus, er en varm tilhænger af kofferdam. Han har de sidste 12 år
rutinemæssigt anvendt det til rodbehandling. På Tandlægeskolen underviser han de tandlægestuderende i at bruge kofferdam. – Metoden bliver mere og mere udbredt på danske klinikker, men den er mig bekendt ikke en del af klinikassistenternes uddannelse. Derfor er det det relevant at lade klinikassistenterne stifte bekendtskab med det på Årskurset. Det er et praktisk orienteret kursus, som kan
54
Flere rodbehandlinger undervejs Gennemsnitsalderen er stigende, og flere mennesker beholder deres tænder til en høj alder. Dette sammen med de senere års erkendelse af, at behandlingsalternativet – implantatbehandling – også kan have sine begrænsninger, betyder, at rodbehandlingen er en behandling, der bliver ved med at være relevant de næste mange år.
Tid til at strække ryggen Pointen med at slappe af er noget, som går igen, når Mads Juul skal forklare, hvorfor kofferdam er så praktisk og behageligt et hjælpemiddel i klinikken. Deraf hans indledende joke om, at det er ren wellness. – Før man har prøvet det første gang, tror man, at det er besværligt. Jeg ved også, at nogle tandlæger er bekymrede for, at gummiklædet giver deres patient en ubehagelig oplevelse. Men faktisk forholder det sig lige omvendt, siger Mads Juul. Han forklarer, at der naturligvis er en teknik til at sætte kofferdam på, som lige skal læres først. Men sådan er det jo med det meste i tandlægefaget. Og når teknikken er lært, giver den mulighed for en meget mere afslappet og rolig behandling for alle deltagere.
En rodbehandling kan tage længere tid, derfor synes Mads Juul, at det er en klar fordel at bruge kofferdam, som giver mulighed for, at tandlægen kan rejse sig og strække ryggen undervejs.
Kofferdam holder tunge kind væk – ogog opgaven i foku s
Rodbehandling handler grundlæggende om infektionskontrol. Oftest er det sådan, at vi skal forsøge at fjerne nogle bakterier, der er inde i tanden. I den forbindelse er det desværre meget let at komme til at ”putte” nye bakterier ned til dem, man er ved at forsøge at fjerne, fordi tænderne befinder sig i et ”besværligt” miljø omgivet af naturligt bakteriefyldt spyt. Derfor vil vi gerne holde spyt og tand adskilt. Det gør vi ved at lade tanden isolere med kofferdam. KlinikLiv
55
april 2017
--- ÅRSKURSUS ---
runde i lokalet. Ja, du kan forlade rummet for at gå ind ved siden af og lægge en bedøvelse, uden at det betyder noget negativt for den rodbehandling, du er i gang med. – Vi ved alle sammen, at en rodbehandling ofte er en behandling, som sagtens kan vare en time eller mere. Alternativet til kofferdam er, at der skal bruges vatruller, suges og holdes til side, og selv med en dygtig assistent kan man føle, at der mangler en femte hånd. Med kofferdam slipper man for alt det. Ingen langvarig, statisk arbejdsstilling. Det er ren bekvemmelighed. Det er helt sikkert også en vigtig faktor, når de tandlæger, som laver mange rodbehandlinger, bruger kofferdam hver gang, siger han. For ganske vist handler kofferdam primært om at forhindre, at der kommer bakterier ind i tanden under behandling. Men der er nogle mærkbare sidegevinster, fordi man får fjernet en masse forstyrrende elementer i behandlingen. – Du skal slet ikke tænke på at holde spyt, kind og tunge af vejen. Det klarer kofferdammen. Du kan ”slippe patienten” og i stedet fokusere 100 % på opgaven. Alle forstyrrende elementer er fjernet. Hvis du har brug for at strække ryggen, kan du uden videre rejse dig og gå en
Til patientens fordel Når tandlægestuderende undervises i kofferdam, øver de sig to og to i at montere det tynde gummiklæde på hinanden. Det giver enkelte uheldige studerende anledning til at mærke på egne gummer, hvordan det føles, hvis kofferdamklammerne ved et uheld bliver sat oven på tandkødet. På årskurset skal klinikassistenterne øve sig på et fantomhoved, så de risikerer ikke at rive hinanden til blods. Og de har stadig stor gavn af øvelserne.
DERAF NAVNET Begrebet kofferdam betyder vandtæt afskærmning – at man holder et område tørt, som normalt er vådt. Den fysiske afskærmning omkring den tørlagte havbund i Roskilde Fjord, hvor arkæologer gravede vikingeskibsvrag fri, eller en tørlægning i forbindelse med støbning af bropiller, kaldes også kofferdam. Inden for tandlægefaget har man kendt til kofferdam i mere end 150 år. Pointen i forbindelse med en rodbehandling er at holde tanden isoleret fra mundens bakterier, mens man behandler. Kofferdam i forbindelse med rodbehandling anses for ”standard of care” i hele verden.
56
– Der er nogle ting i teknikken, der er vigtige at lære. Klammen skal sidde rigtigt på tanden, for ellers kan det gøre ondt. Og afhængig af, hvilken tand, der skal behandles, er der forskellige metoder til at få det til at sidde godt, forklarer Mads Juul. Det er naturligvis også vigtigt, at klædet ikke sidder i vejen for patientens vejrtrækning gennem næsen. Når først kofferdam er på plads, er der en række fordele for patienten.
Du skal slet ikke tænke på at holde spyt, kind og tunge af vejen. Det klarer kofferdammen For det første opfatter mange patienter det behageligt, at arbejdsfeltet er helt adskilt fra deres mund, og de slapper således mere af, når der kun arbejdes ”på den ene side af klædet”. Patienten har så at sige sin mund i fred. Klædet beskytter samtidig patienten imod de skyllevæsker, der benyttes under rodbehandlingen. Tandlægen får sjældent ros, hvis patienten får lejlighed til at prøve, hvor dårligt de egentlig smager. – Endelig beskytter kofferdam jo også imod de sjældne uheld, hvor et instrument tabes ned i halsen på patienten. Det kan være livsfarligt, og vi ønsker alle, at vi aldrig vil komme til at opleve det selv, siger Mads Juul.
Vil du blive bedre? ’Brugen af kofferdam – teori og øvelser’ foregår på Årskusus 2017 fredag 28. april klokken 9-11.30. Det er målrettet klinikassistenter.
annonce
--- MELLEMRUM ---
Til lidt for vådt og lidt for tørt
Et balanceret mikrobiom På Zendiums stand på Scandefa får besøgende mulighed for at høre miniforedraget ’A balance microbiome is key to oral health’ ved Dr. Emanuele Cotroneo. Muliggjort af de seneste års teknologiske fremskridt, kan man i dag udrede kompleksiteten af det orale mikrobiom, hvilket har givet ny indsigt i mikrobiomets rolle for både sundhed og sygdom. Forstyrrelser af det orale mikrobiom forårsaget af moderne livsstil kan have skadelige konsekvenser for vores generelle og orale sundhed. Produktnyheden Zendium BioGum – udviklet til patienter med tandkødsproblemer – bliver også præsenteret på standen. Zendium hjælper med at bekæmpe årsagerne til inflammation og blødning relateret til tandkødsproblemer, da produkterne er inspireret af spyttet og indeholder enzymer og proteiner – herunder lactoferrin, der hjælper med at beskytte tandkødet ved at styrke mundens naturlige forsvar. Man tilmelder sig miniforedraget på standen – C1-010.
Prime&Bond active™ er en universalbonding med patenteret Active-Guard teknologi, som sikrer et fuldstændigt dækkende adhæsivlag og meget lav risiko for postoperativ sensitivitet, uanset om dentinet er lidt for fugtigt eller lidt for tørt. Prime&Bond active giver: • Aktiv blanding med fugt i kaviteten. • Aktiv spredning og selvudjævning. • Aktiv penetration af dentin tubuli. • Tynd filmtykkelse og lav viskositet. Info: www.dentsply.eu
S tand C1-006
S tand C1-010
Stand
C2-009A
annonce
Balance Genopret fugten
Balance med tre viskositeter
GUM Hydral Spray er en fugtende spray - mod mundtørhed. Den er specielt fremstillet til brug på farten takket være en bekvem lille og meget diskret beholder med 50 ml. Sprøjtes direkte ind i munden flere gange om dagen og så ofte som nødvendigt. Info: www.sunstargum.com
Kraftfuld, men fleksibel S tand C2-007
Den nye Implantmed SI-1023 har en kraftfuld motor med 6.2 Ncm torque samt et stort og tydeligt display med intuitiv brugermenu, der kan programmeres med individuelle programmer. Med Implantmed får du en pålidelig enhed, som kan flyttes mellem behandlingsrummene. Der kan tilvælges trådløs fodkontrol, LED-tilslutning eller tilslutning af Osstell ISQ modul for stabilitetskontrol af implantat.
Med Essentia Universal shade fra GC bliver det nu endnu mere simpelt at lave molarfyldninger. Essentia Universal farve er den ultimative løsning til restaurering af molarer: Én farve som på en uovertruffen måde smelter sammen med tandens farve. Den findes nu i tre viskositeter. Vælg mellem en pasta, en heavy flow (LoFlo) og en flow viskositet (HiFlo) afhængig af, hvad der passer til situationen. Uanset om det er cervicale eller okklusale fyldninger, er alle variationer af Universal farve stærk nok til alle typer fyldninger. Info: GC Nordic, info@denmark.gceurope. com
Info: www.wh.com
S tand C3-025
58
--- ÅRSKURSUS ---
--- ÅRSKURSUS ---
år øget opmærksomheden endnu mere på området, ikke mindst blandt de unge, mener hun. – Der findes virkelig mange tilbud om blegeprodukter, både på skønhedsklinikker rundt omkring, men i høj grad også på internettet. På trods af en skrap lovgivning er det et ureguleret område, fortæller hun. Derfor er det som tandfagligt personale vigtigt, mener hun, at være godt informeret, så man kan vejlede sine patienter om produkter, metoder, kontraindikationer osv. Uanset om klinikken tilbyder blegning eller ej. Ifølge lovgivning fra 2012 må blegemidler kun distribueres fra tandlæger, og tandlægerne har i den forbindelse pligt til at informere om bl.a. metoder og mulige bivirkninger. Det er dog muligt at uddelegere en del af opgaven til klinikassistenter og tandplejere, som fx kan fremstille blegeskinnen og instruere patienten, mens tandlægen altid skal stå for den indledende undersøgelse og information, indhente samtykke mv. Sober information er essentielt – Det er væsentligt, at klinikken informerer ud fra et såvel fagligt som etisk grundlag, siger Helle Hornhaver.
Danskerne vil have hvide tænder Af: Marianne Nørup Foto: iStock, Privat
Interessen for at få hjælp til et blændende hvidt smil er stor. Tandlæger er de eneste, der må foretage tandblegninger; alligevel findes der en underskov af udbydere. Derfor er det vigtigt for alt tandfagligt personale at kunne vejlede deres patienter. For hvordan er det med bivirkningerne, og er det overhovedet forsvarligt at blege tænder? Smukke tænder er for mange af os lig med hvide tænder, og i dag er et kridhvidt smil ikke længere forbeholdt film og tv, catwalken og den røde løber. Ifølge Helle Hornhaver, som er tandlæge og koordinator for efter- og videre-
uddannelse på Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet, har der i mange år været stor interesse for tandblegning blandt danskerne. Men blandt andet YouTube og internettets udbud af skønhedsblogs har de seneste
60
IKKE ALLE BØR BLEGE DERES TÆNDER
Eksempelvis vil nogle have en urealistisk forestilling om, hvordan de kan komme til at se ud. Her er en forventningsafstemning naturligvis vigtig, ligesom tandlægens undersøgelse kan afsløre evt. årsager til misfarvningen. Resultatet af blegningen afhænger nemlig af årsagen til misfarvningen. – Hvis tænderne primært er blevet gullige på grund af rygning, kaffe, te eller rødvin, og hvis patienten fortsætter sin livsstil, så vil behandlingen naturligvis have en dårligere holdbarhed, siger Helle Hornhaver. Der kan også være forhindringer, som patienten måske ikke er klar over. Fx vil plastfyldninger og kroner ikke respondere på en blegning, så hvis de senere skal skiftes, vil udgiften for patienten blive større. Risici Ifølge Helle Hornhaver er den hyppigste bivirkning øget følsomhed i tænderne. Det oplever cirka halvdelen af patienterne. – Man kan så prøve at skifte til et blegemiddel med en lavere koncentration af brintoverilte; det hjælper nogle. Under alle omstændigheder er den øgede følsomhed som regel forbigående, uddyber hun.
annonce
Har man syreskader eller følsomme tænder/tandhalse, bør man ikke blege tænderne. Husk også, at det kan være nødvendigt at udskifte plastfyldninger eller kroner i fortænderne, hvis tænderne skal se ensfarvede ud efter en blegning.
KlinikLiv
61
april 2017
Hvorfor får vi gule tænder? Vores tænder er fra naturens hånd forskellige nuancer af hvid. Med alderen slides emaljen, og derfor bliver tændere mere gule med alderen. Misfarvning kan desuden skyldes sygdomme, medicin eller livsstilsfaktorer som rygning, rødvin, kaffe og te. NB: Ved blegning kan ens tænder ikke blive mere hvide, end de var, før de blev misfarvede.
--- ÅRSKURSUS ---
Irritation af tandkødet er en anden bivirkning, så derfor er en individuel blegeskinne og en korrekt mængde blegegel vigtig. Til gengæld ved man ikke med sikkerhed, om emaljen bliver påvirket. Ved helt lave koncentrationer af brintoverilte (som de 3-6 pct., der må bruges på tandklinikker) påvirkes emaljen stort set ikke, forklarer Helle Hornhaver. – Men ligesom med andre ting, så virker sikkerheden kun, hvis man overholder reglerne. Hvis folk bleger længere tid eller bruger mere blegemiddel end anbefalet, så kan der opstå skader, måske også varige skader. Det kan vi desværre aldrig gardere os imod. – Det samme gælder produkterne. De midler til hjemmeblegning, der an-
Op til 20 pct. af alle unge har syreskader fra sodavand og sportsdrikke mv., og et tyndt emaljelag egner sig ikke til blegning
vendes i forbindelse med en behandling på en tandlægeklinik, kender man virkningen af. Køber man andre steder, fx på nettet, eller blander produkter selv, vil man kunne risikere, at produkterne ikke virker efter hensigten, eller ligefrem er skadelige. Kontraindikationer Nogle tænder egner sig ikke til at blive bleget. Er tænderne fx i forvejen meget følsomme, eller har man blottede tandhalse, frarådes blegning. Har patienten syreskader, bør man heller ikke blege. – Op til 20 pct. af alle unge har syreskader fra sodavand og sportsdrikke mv., og et tyndt emaljelag egner sig ikke til blegning. Det er en af grundene til, at tandlægen altid skal lave en forundersøgelse. Mange af disse unge har misfarvninger og vil netop være i målgruppen for blegninger, forklarer Helle Hornhaver. Hvor hvide skal tænder være? – Det vil være etisk korrekt at tale med patienten om, hvilken tandfarve, der er den naturlige. Skønhedsblogs, YouTube, reklamer, film og tv-serier betyder meget for moden og flytter måske normen for, hvilken farve tænder skal have. Men tænder kan bestemt blive for hvide, siger Helle Hornhaver.
VIL DU VIDE MERE? Helle Hornhaver og Mikael Røll, tandtekniker og faglærer med speciale i protetik holder hands-on-kurset ‘Blegning og blegeskinner – teori og praksis’ på Årskursus 2017 torsdag den 27. april kl. 9.00-12.00 og 13.00-16.00 for klinikassistenter. Kurset omhandler bl.a. lovgivning, bivirkninger, (kontra)indikationer, produkter og patientvejledning, og i den praktiske del af kurset lærer deltagerne at fremstille individuelle blegeskinner. Kurset koster en merpris på 1700 kr. 62
Sådan foregår hjemmeblegning Patienten kommer typisk på klinikken to gange. Første gang er der forundersøgelse hos tandlægen. Herefter tages aftryk til en skinne – ofte klarer klinikassistenten eller tandplejeren dette. Skinnen fremstilles (dette tager ca. 20 min.). Ved sit andet besøg prøver kunden skinnen, får instruktion og får blegemiddel med til hjemmeblegning. Normalt bleger man 1-2 timer om dagen i to uger. Af hensyn til sikkerheden er det vigtigt at følge anvisningerne nøje. Prisen ligger typisk på 3.000-3.500 kr. og omfatter skinne, instruktion og produkter til hjemmebehandling i to uger. Hvis kunden overholder anvisningerne, holder effekten op til to år. Ved næste blegning behøver man sandsynligvis ikke blege så længe. Helle Hornhaver anbefaler, at klinikken investerer i en skinnepresser. Det er mere tidskrævende og dyrt at sende den opgave ud af huset. Med et aftryk af patientens tænder og en skinnepresser tager det kun kort tid at lave skinnen.
annonce
--- SCANDEFA ---
Banebrydende dansk opfindelse mod tænderskæren Af: Marie-Louise Kjær Foto: Xxxxxx xxxxxxxxx
Tænderskæren er et problem for mange mennesker. Natlig skæren tænder kan give patienten slem hovedpine, for ikke at tale om betydelige slidskader på tænderne. Det har Sunstar Gum nu en løsning på.
Førhen var en bideskinne den eneste mulighed for lindring for patienter, der døjer med natlig tænderskæren. Men det eneste bideskinnen gør, er at forhindre, at tænderne slibes ned. Roden til problemet gør den ikke noget ved. Sunstar et verdensomspændende firma, der producerer innovative tandplejeprodukter af høj kvalitet til forbrugere, tandlæger og tandplejere. Firmaets filosofi er blandt andet en stræben efter at fremme den orale helse og derved fremme livskvaliteten hos mennesker verden over. Sunstar Gum har i flere år arbejdet på et produkt, der gør mere end at symptombehandle tænderskæren, og nu er det her. Grindcare er navnet på den pæredanske opfindelse, der stille og roligt er på vej ud på det internationale marked. Først og fremmest lanceres det i Danmark og Tyskland, hvor Sunstar Butlers produktchef Birgitte Grønvald siden august har stået i spidsen for lanceringen. Tænderskæren klares udefra Med Grindcare skal patienten end ikke åbne munden: Pads med bittesmå elektroder skal klistres i tindingen, hvorefter en app vil overvåge muskelimpulserne under huden.
S tand
C2-009A
x xx xx Xxxxx xx x xx xx x xx xxx xx xx xxx
64
Hver gang patienten spænder eller bider hårdt sammen, sender Grindcare-apparatet et svagt elektrisk impuls, der via hjernestammen får kæben til at slappe af igen. – Det er det eneste produkt mod tænderskæren på markedet, der virker på det sensoriske system og løser problemet ved roden, forklarer Birgitte Grønvald, der i øvrigt garanterer, at man ikke mærker noget til impulserne. Til leje eller eje Apparatet og dets virkning er så diskret, at patienten uden problemer kan sove med det. – Primært sælger vi til tandklinikker, der så kan vælge at leje det ud til patienterne, men man kan også købe Grindcare som privatperson, forklarer Birgitte og tilføjer, at prisen for privatpersoner vil være omkring 3800 kroner. Produktet har været ti år undervejs og er blevet til i tæt samarbejde med universiteter og tandlægeskoler. Første udgave var ikke trådløs som denne, så det er i sandhed en revolutionerende produktpremiere, der vil være at finde på Sunstars stand nr C2-009A på Scandefa.
annonce
annonce
annonce
--- MELLEMRUM ---
Effektiv tandteknik
GODT SYN UDEN BELASTNING
Easy Dent A/S i Silkeborg tilbyder kroner, broer, implantatkroner samt bidskinner fra digitale aftryk modtaget fra 3Shape Trios, Planmeca PlanScan, Itero samt Sirona scannere! Høj stabil kvalitet på få dage og til fair priser – prøv f.eks. de nyeste FX solid kroner/broer. FX solid er Zirconium-materiale, som er stærkt og samtidigt med god æstetik! Arbejdet foregår på laboratorium i Silkeborg, som har tre fræsemaskiner fra Amann Girrbach. Alt arbejde fremstilles i originale materialer fra Girrbach og Ivoclar. Easy Dent er Danmarks største digital dental fræsecenter med 12 medarbejdere.
MO VinKep er et fuldt udviklet og patenteret kikkert-system med unikke vinkel egenskaber, billedkvalitet og synsfelt, der revolutionerer syn og kropsbelastning inden for kirurgi og tandpleje. MO VinKep gør en oprejst holdning i nakken mulig både ved stående og siddende arbejde. Synsfeltet og dybdeskarpheden er ikke tidligere set ved så høje forstørrelser. Magnesiumkammeret i den færdige løsning vejer bare fra 35 gram, og forstørrelserne findes i 3x, 4x og 5x. MO har siden starten haft fokus på både synet og ergonomien indenfor tandlægearbejdet og kirurgi. De prisme og ultralette optiske løsninger fra MO har tidligere opnået stor succes, hvilket nu tages til et nyt niveau. MO VinKep-systemer giver brugeren mulighed for at forblive i en afslappet, afbalanceret oprejst stilling og samtidig udføre fokuseret mikrodetaljeret arbejde. For mere info:
Kontakt: www.info@easydent.dk
Kontakt: www.krebssolutions.dk mail: helle@krebssolutions.dk tlf. 31 32 64 35
annonce
Konkurrence – VIND EN TUR TIL BRUXELLES
KlinikLiv-konkurrence Du skal på jagt efter tre ens billeder fra Bruxelles, som vi har spredt ud over dette nummer af KlinikLiv. Det billede, vi viser her, tæller ikke med – du skal finde de tre andre. Find derefter kuponen i Kuponhæftet, som du fik i samme foliering som KlinikLiv og noter de tre sidetal, hvor du finder Bruxelles-billederne. Udfyld og aflever den i boksen på Tandlægeforeningens profiltorv på Årskursus/Scandefa. Vinderen får: • Flybilletter til to personer fra København eller Billund til Bruxelles. • 2 overnatninger på 4-stjernet hotel i Bruxelles (Rejseperioden er mellem 1. september 2017 og 30. maj 2018 Vinderen bedes kontakte os senest to mdr. før ønsket afrejsedato). Fredag den 28. april kl. 17.00 trækker vi vinderen.
68
lleder af Find de tre bir i bladet he s le Bruxel ikke) (dette tæller
---ÅRSKURSUS ---
annonce
Ældre patienter kræver ekstra opmærksomhed Af: Carsten G. Johansen Foto: iStock, Colourbox
Det påvirker patienternes evne til at holde tænderne ved lige. Tandlægen skal altså være ekstra opmærksom på, om den ældre patient har brug for supplerende assistance med tandplejen. Der skal også ekstra fokus på risikoen for, at der udvikler sig behandlingskrævende tilstande i munden. Ved tiltagende problemer kan patienten henvises til specialog omsorgstandpleje. Det kan også blive relevant for tandlægen at råde sin patient til et besøg hos den almene læge, hvis tandproblemerne giver mistanke om, at patienten lider af en anden, behandlingskrævende sygdom.
Med alderen stiger risikoen for at blive ramt af både somatiske og mentale lidelser. Det stiller nye krav til tandlægens opmærksomhed, når patienten hører til i gruppen af gråt guld. Elektriske tandbørster har en række gode egenskaber. I kombination med ældre patienter måske endda nogle fordele, som ikke er det første, man som tandlæge tænker på. Men det kan vi vende tilbage til. For egentlig handler denne artikel jo om de ældre patienter med egne tænder, vi ser flere og flere af i vores daglige praksis. Efterhånden som patienterne bliver ældre, stiger sandsynligheden for, at de bliver ramt af livsstilssygdomme og andre kroniske lidelser.
Relevante tandlæge-bekymringer Mest udbredt er naturligvis de aldersbetingede, kroniske sygdomme.
70
Demens i Danmark Op imod 90.000 danskere lider i dag af demens. Sygdommens udbredelse er stigende, og det vurderes, at 120.000 vil lide af demens om 25 år i Danmark. Hertil kommer det store antal pårørende, hvis hverdag påvirkes af sygdommen.
KlinikLiv
71
april 2017
---ÅRSKURSUS ---
– Det er relevant for tandlægen at være opmærksom i forbindelse med en del forskellige, kroniske sygdomme, konstaterer overlæge Lillian Mørch Jørgensen, Institut for Folkesundhedsvidenskab. Et emne, som har fået stigende opmærksomhed i de senere år, er sammenhængen mellem paradentose og hjertekarsygdomme. Bakterierne i tandbelægninger, som er årsagen til marginal paradentose, kan overføres via blodbanen til resten af kroppen, hvor den kan skabe problemer på hjerteklapperne og muligvis i blodkar omkring hjertet. Denne forbindelse kræver naturligvis, at tandlægen er ekstra opmærksom, når det er kendt, at patienten har været ramt af hjertekarsygdom. Men det kan også være relevant, at tandlægen råder sin paradentose-patient til at lade den praktiserende læge undersøge hjertet.
Selvom alle bliver lidt langsommere med alderen, både fysisk og mentalt, betyder det ikke, at man har en begyndende demenssygdom – Den afgørende årsag til paradentose er altid belægninger på tænderne. Derfor er det ofte et godt råd, at patienten ændrer sin børsteteknik. Meget gerne til en elektrisk tandbørste, som ikke kræver så mange kræfter at benytte, understreger Lillian Mørch Jørgensen. Dér var den elektriske tandbørste, som vi nævnte i indledningen. En stort antal undersøgelser peger på, at mennesker med svækkede motoriske funktioner har stor gavn af sådan én. Drik vand og gå til lægen Et typisk symptom for patienter med kronisk sygdom er mundtørhed. Det kan fx skyldes diabetes eller den gigt-relaterede lidelse Sjögrens syndrom. – Men det er endnu mere udbredt som bivirkning til forskellige typer medicin, så det kan være vigtigt for tandlægen af kende til, hvilke præparater patienten tager. Mundtørhed gør det svært at fjerne plak fra tænderne, fordi der ikke er spyt nok, og derfor har det også stor betydning, at patienten forstår, det er vigtigt at drikke meget. Og vel at mærke drikke vand, ikke sodavand eller lignende, forklarer Lillian Mørch Jørgensen. Mundtørhed i forbindelse med diabetes, hvor der kan være lavt blodsukker og øget infektionsrisiko, øger også risikoen for både svampeinfektion og paradentose. I sådan et tilfælde er det tandlægens opgave at henvise videre til egen læge eller specialtandpleje – også selvom patienten er vant til at være i kontakt med mange læger i forbindelse med kontrol af kronisk sygdom. – Det betyder meget for behandlingen, at de rette specialister får lejlighed til at se patienten, siger Lillian Mørch Jørgensen.
KRONISKE SYGDOMME I DANMARK ∞ 20 pct. af danskerne over 18 år har mindst én af de hyppigste kroniske sygdomme. ∞ Omkring 80 procent af de samlede udgifter i sundhedsvæsnet går til kronisk syge. ∞ De tre mest udbredte kroniske sygdomme er diabetes, KOL og astma. ∞ 45 pct. af befolkningen over 85 år har mindst en af følgende kroniske sygdomme: KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1 eller 2-diabetes, hjertesvigt og astma.
Begrebet demens dækker over et større antal forskellige hjernesygdomme, hvoraf den mest udbredte er Alzheimers sygdom. De første symptomer er typisk glemsomhed og manglende overblik. – Ofte har en tandlæge kendt sin patient i mange år og har dermed mulighed for at vurdere, om patientens adfærdsmønster ændrer sig, forklarer overlæge, dr.med. Birgitte Bo Andersen, Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet. Hvis en punktlig patient, der altid kommer til tiden, begynder at glemme sin tandlægeaftale, eller ophører med sine gode vaner i forhold til mundhygiejne, har mange nye problemer med caries kan det være tegn på en begyndende demens. Derfor er det altid en god ide at opfordre en patient at blive undersøgt, hvis man oplever en pludselig ændring i patientens vaner. Det har været vist i en tidligere ph.d.-afhandling af cand.odont. Birita Ellefsen, at patienter allerede tidligt i deres demensudvikling har betydeligt mere caries end en ikke-dement gruppe af ældre. Det er derfor en god ide at reagere hurtigt på en ændret adfærd. Undersøgelser har vist, at der ofte går alt for lang tid, før der bliver taget beslutning om at undersøge patienter for en demenssygdom – også selvom omgivelserne, familie og venner er opmærksomme på problemet, siger Birgitte Bo Andersen.
--- ÅRSKURSUS ---
Hun peger på, at det kan være meget gavnligt at indkalde den demente til hyppigere kontroller for at forhindre, at sygelige tilstande udvikler sig yderligere i tænderne. Det kan være en god ide, at den demente børster tænder med en elektrisk tandbørste, da den kan være lettere at håndtere – og fordi børsten kan blive ved med at snurre i to minutter og dermed medfører en bedre og længere tandbørstning.
Demenssygdomme kan på nuværende tidspunkt ikke helbredes, men der findes symptomatisk behandling og mulighed for at få den rette støtte via kommunens tilbud. – Demens er hyppigere, jo ældre man bliver. Men selvom alle bliver lidt langsommere med alderen, både fysisk og mentalt, betyder det ikke, at man har en begyndende demenssygdom. Langt de fleste ældre har ikke en demenssygdom og er særdeles skarpe højt oppe i alderen. Uanset årsagen til at patienten ændrer sig, anbefaler Birgitte Bo Andersen, at tandlægen er opmærksom og overvejer at anbefale patienten at gå til læge, hvis en patient fx bliver glemsom, er mere sjusket i tøjet eller har svigtende hygiejne i forhold til tidligere. – Man skal ikke bare sige: ”Nåja, de er bare blevet gamle”. Når ændringer i adfærd er tydelige for tandlægen, kan det sagtens være tegn på sygdom – demens eller en anden sygdom, siger Birgitte Bo Andersen.
Demens eller ej Når et ældre menneske bliver henvist til udredning for demens – ofte på opfordring af de nærmeste pårørende – viser det sig hyppigt, at det er noget andet, der er galt. Næsten halvdelen af de patienter, som er henvist til udredning på Rigshospitalet, har ikke en demenssygdom. – De kan have andre sygdomme som påvirker hjernen, såsom følgevirkning af svær hjertesygdom, kræftsygdom, depression eller anden psykisk belastning. Det kan være svært at blive gammel; man kan være ramt af kronisk sygdom, være belastet af at have en syg ægtefælle, have mistet nære venner og pårørende eller være påvirket af fysisk svækkelse, siger Birgitte Bo Andersen. – Der kan således være mange forskellige årsager til svækkelse, som ofte medfører social isolation og depression. Det er tit årsagen til, at patienter kan glemme detaljer i hverdagen. Men det er ikke demens, forklarer overlægen. – Og det er vigtigt at afklare, da nogle sygdomme kan helbredes.
L illian Mørch Jørgensen
Birgitte Bo Andersen
VIL DU VIDE MERE? Sessionen ’Special- og Omsorgstandplejen’ foregår fredag 28. april klokken 8.00-12.00. Der deltager fem forskellige fagpersoner, herunder Lillian Mørch Jørgensen (Hyppigst forekommende aldersbetingede somatiske sygdomme – af betydning for tandplejen) og Birgitte Bo Andersen (Hvad er demens og hvad er almindelig aldring?).
1/3 annonce
Ændret adfærd og glemsomhed Fagpersoner kan også være nødvendige, når det skal vurderes, om en ældre patient er ved at udvikle demens. Men ofte kan tandlægen få øje på en række tidlige tegn, der kan give grund til at anbefale en patient at få en vurdering hos den praktiserende læge.
72
KlinikLiv
73
april 2017
annonce
annonce
--- SCANDEFA ---
Spørgsmål til din skat ...
S tand C3-027
Hvordan er det nu, det hænger sammen med hensyn til at afskrive på klinikudstyr, hvis du køber, eller hvis du leaser? Bliv lidt klogere her – og på Scandefa.
Af: Bodil Hinge Foto: Privat
Bodil Hinge fra Hinge Ledelsesrådgivning har et par guidelines her til, hvad du kan afskrive: Driftsmidler: Såfremt investeringen i et aktiv er mindre end kr. 13.200 (2017-niveau), og det vurderes som et selvstændigt aktiv, (f. eks. en klinik-arbejdsstol eller lign.) kan denne fratrækkes 100 % med samme. Investeringer i driftsmidler, som f. eks. en ny unit, kan du fratrække i den skattepligtige indkomst med 25 % af restværdien hvert år. Dette kaldes saldometoden. Hvis den nye unit f. eks. har kostet kr. 300.000, vil det i år 1 give et fradrag på 25 % af kr. 300.000 svarende til kr. 75.000. Året efter vil det være muligt at afskrive 25 % af restværdien på kr. 225.000 svarende til kr. 56.250. Det har ingen betydning på fradraget, hvornår på året du laver investeringen. Hvis du får leveret og installeret unit’en ultimo året, f.eks. i december, giver det samme fradrag, som hvis du havde købt den primo året, f.eks. ti måneder tidligere i februar. Det vigtigste i denne forbindelse er, at udstyret er klar til brug inden årsskiftet. Leasing: Som alternativ til at købe driftsmidler, altså klinikudstyr, kan du lease aktivet i stedet. Dvs. du leaser/lejer udstyret for en periode typisk mellem 4 og 7 år. Her betaler du en månedlig leje/ ydelse. En leasingaftale kan f.eks. omfatte et nyt klinikrum, hvor alle leverancer indgår, dvs. units, tandkronefræsemaskine, autoklaver, opvaskemaskine, røntgen, CAD/CAM, inventar, arbejdsstole, håndog vinkelstykker, instrumenter, software, server og PC hardware, montage- og leveringsomkostninger.
Leasingaftalen kan rumme flere leverandører og flere underleverandører – med vidt forskellige aktiver og anskaffelsespriser – på én og samme aftale. Du kan lease klinikudstyr i såvel egne, som lejede lokaler. Efter udløbet af perioden, skal du enten levere udstyret retur, eller du kan købe det til en favorabel pris. Af og til vil man skulle betale en ekstraordinær engangsydelse, en ekstraordinær leasingafgift, i forbindelse med modtagelsen af udstyret, og herefter et beløb hver måned. Skattemæssigt er der fuld fradragsret for leasingydelser som driftsudgift i det øjeblik, hvor man betaler ydelsen.
Dvs. hvis du leaser en unit i december, hvor du skal betale kr. 50.000 som ekstraordinær engangsydelse og derudover kr. 5.000 pr. måned, så får du fuldt fradrag for dette i din skat med det samme, og skattefradraget pr. 31. december vil således kunne opgøres til kr. 55.000. Ekstraordinære engangsydelser optræder mest ved nyetablerede klinikker. Hvis man køber aktivet efter leasingperiodens udløb, skal den pris, man betaler, behandles som et driftsmiddel og afskrives efter reglerne herfor. Mød Hinge på Scandefa på Nordentas stand C3-027. www.hinge.nu
Afskrivning, aftaler og aktiver – spør løs på Scand g efa
76
annonce
--- ÅRSKURSUS ---
Det hurtige overblik over e-cigaretter Fakta om e-cigaretter
Dampen har bredt sig blandt rygerne, der enten ser e-cigaretter som et mere uskadeligt alternativ til rygningen eller som en mulighed for at trappe ned og stoppe. Men ingen af delene ser ud til at være tilfældet. I samarbejde med forskningsoverlæge Charlotta Pisinger opsummerer vi her, hvad vi ved om e-cigaretter.
Af: Malene Tonnung Foto: iStock, Privat
1
2
E-cigaretter er langtfra uskadelige – E-cigaretter er et helt andet produkt end tobak, men i de studier, der er lavet, ledte man oftest efter de skadelige stoffer, vi kender fra cigaretter. Derfor ved vi endnu ikke nok om, hvilke nye potentielle andre skadelige stoffer, e-cigaretterne udsætter os for, siger Charlotta Pisinger. Fx er der mange skadelige smagsstoffer, toksiske metaller m.m. – Mange studier viser, at dampene fra e-cigaretter rummer kræftfremkaldende stoffer og har en toksisk effekt, og at de også påvirker munden, bl.a. ved at øge oxidativt stress og inflammation. Genudtrykket bliver ændret på samme måde som ved tobaksrøg, hvilket giver bekymring om, at det kan føre til mundhulekræft.
E-cigaretter påvirker munden og tandsundheden – Mange brugere af e-cigaretter stopper faktisk, fordi de oplever ubehag (tørhed, svien) i munden. Forskere konkluderer da også, at e-cigaretter på sigt vil give tandkødsproblemer og tandtab. Nye studier viser nemlig, at cellerne udskiller inflammatoriske proteiner efter brug af e-cigaretter, som fører til celledød. I løbet af få dages udsættelse for e-cigaretter observeres, at raten af celledød, der normalt ligger på 2 %, stiger helt op til 50 %. Charlotta Pisinger nævner også ulykker, hvor e-cigaretten eksploderer og forårsager store ødelæggelser på tænder og mundhule, som en risiko, der er opstået ved brug af e-cigaretten.
78
I en undersøgelse i 2013 angav 5 %, at de brugte e-cigaretter – ca. 200.000 danskere, heraf ca. 50.000 dagligt. I dag, hvor e-cigaretten er kommet på butikshylderne i dagligvarebutikker, anslås tallet at være højere. Sidste år fik vi en ny lov, der gjorde e-cigaretten lovlig at sælge, hvilket også betød starten på en regulering af området, så indhold og koncentrationer i det lovlige salg kan kontrolleres af myndighederne. Det er forbudt at sælge e-cigaretter til børn og unge under 18 år. Det er forbudt at dampe i kollektive transportmidler, børnehaver og på skoler.
annonce
--- ÅRSKURSUS ---
3
4
Omgivelserne kan også mærke e-cigaretten Selvom dampen fra e-cigaretten ikke generer omgivelserne i så høj grad som røgen fra en cigaret, er den ikke uskadelig. E-cigaretten er dog ikke blevet bandlyst fra det offentlige rum på helt samme vilkår som den almindelige cigaret, så det er faktisk op til arbejdsgivere at vurdere, om og hvor der må dampes. Dog må der ikke dampes, hvor børn og unge under 18 år opholder sig. – Man kan faktisk måle tilsvarende nikotin i blodet hos mennesker, der opholder sig i nærheden af en, der damper, som hvis de havde stået ved siden af en almindelig ryger. Nikotin påvirker bl.a. hjertet via det sympatiske system, og børn og unges kognitive udvikling bliver påvirket af nikotin, så der er tale om passiv dampning, siger Charlotta Pisinger. Desuden er der målt andre partikler i dampene, som kan påvirke f.eks. lungerne og hjertet.
Det er ikke en let vej til rygestop! Mange vælger e-cigaretten som et supplement eller en erstatning for cigaretterne i håbet om at skære ned eller stoppe. – Det er fristende og tillokkende at se e-cigaretten som en vej ud af afhængigheden. Det smager oven i købet som slik. Men mange, otte ud af ti, ender i stedet med at bruge både/og, og så hænger de på begge dele. Det kan oven i købet undergrave rygerens intention om at stoppe – det bliver en sovepude, så man ikke behøver tage det helt store skridt.
Det er fristende og tillokkende at se e-cigaretten som en vej ud af afhængigheden. Det smager oven i købet som slik
5 E-cigaretten bør med i forebyggelsessnakken – Hvis patienterne – ligesom ved cigaretterne – ender med at få tandkødsproblemer og løse tænder af e-cigaretten, kan det jo ses af tandlægen. Så det er oplagt at tage en snak om det sundhedsskadelige i e-cigaretten. Genudtrykket bliver ændret på samme måde som ved tobaksrøg, og her ved vi, at det kan føre til mundhulekræft. Charlotta Pisinger formoder, at vi på sigt vil se lignende problemer med e-cigaretterne som fra tobaksrøgen. Lige nu er det bare svært at konkludere noget endegyldigt, da e-cigaretten kun har været på markedet i en årrække, og vi derfor ikke har set skaderne fra et mangeårigt forbrug.
VIL DU VIDE MERE? Charlotta Pisinger, der er forskningsoverlæge på Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed ved Københavns Universitet, holder foredraget ‘E-cigaretter og snus – Helbredseffekterne og rygestopeffekten’ ved Årskursus 2017 Torsdag den 27. april 14.00-16.00. Ved samme session kan du også møde biolog Astrid Knudsen, som vil fortælle om, hvordan e-cigaretter bruges i Danmark, og forskningsleder Vibeke Ansteinsson, der fortæller om effekter i mundhulen ved brug af snus. 80
Snus – et andet misbrug i stigning Selvom det er forbudt i Danmark at sælge snus i mindre portionspakker, har man de senere år set en stigning i antallet af snus-brugere i Danmark. Det viser tal fra Ungeprofilundersøgelsen, der udføres i flere større kommuner i Danmark. Eksperter vurderer, at det primært er de unge mellem 15 og 25 år, der er tiltrukket af denne form for nikotin. Højst sandsynligt er forbuddet mod tobaksrøg på mange offentlige steder en af årsagerne til stigningen af forbruget. Snusen, som bliver solgt i mange københavnske kiosker og på nettet, er ulovligt importeret fra Sverige. På trods af, at snus er uskadeligt for omgivelserne, er det absolut ikke uskadeligt for brugeren. Udover at være en vej til nikotinafhængighed – og dermed også til senere rygning, er snus i sig selv kræftfremkaldende. Især mundhule og bugspytkirtel er udsat i forbindelse med et forbrug af snus.
annonce
--- MELLEMRUM ---
annonce
82
annonce