Tandlægebladet 11 - 2011

Page 1

NR. 11 TANDLÆGEBLADET SEPTEMBER

TANDLÆGEFORENINGENS MEDLEMSBLAD SEPTEMBER 2011

DANISH DENTAL JOURNAL ÅRGANG 115

2011 . 115 . 797-884

Flysæde på 1. klasse?

Retentionscementen afgør bindingsstyrken mellem restaureringsmateriale og dentin Læs undersøgelsen af forskellige retentionscementer

METODEFRIHED. Kofferdam skaber debat blandt tandlæger KVALITET. Undgå eksponering af pulpa med gradvis ekskavering E. COLI. Vandforureningen ramte københavnske tandklinikker hårdt

Nej, det er Planmecas Sovereign til Gud og hver mand! Det er legende let at opnå den helt perfekte arbejdsstilling med Sovereign. Elektrisk justerbar nakkestøtte og ryglæn, lodret benstøtte og drejbar stol – alt sammen detaljer, der gør Planmeca Sovereign helt unik og komfortabel. Den tilpasser sig automatisk patienterne fra størrelse S til XL – det kan vel næppe blive bedre. Vi kalder det 1. klasses komfort. Er du interesseret? Send os en e-mail på info@plandent.dk

131739_TB1111_Omslag.indd 4-6

14/09/11 11.03


Derfor valgte vi Nordenta

Ombygning optimerer drift

EVENTYRET STARTER HER DEN NYE VOLVO XC70 OPEN AIR

I den nye Volvo XC70 bevæger du dig ubesværet gennem naturens barske terræn eller byens hektiske puls. Open Air er en meget veludstyret kampagnebil med blandt andet automatgear og el-soltag – og med fem cylindre og hele 163 hk kommer du sikkert frem i alt slags vejr og til alle destinationer. Så uanset om det er den friske forårssol eller de højteknologiske Dual Xenon-forlygter, der viser vejen, så er det bare om at komme af sted. Eventyret starter med en prøvetur hos din Volvo forhandler.

VOLVO XC70 D3

VOLVO XC70 OPEN AIR HAR BL.A. FØLGENDE UDSTYR

UDVALGT VOLVO XC70 TILBEHØR

6-trins automatgear, 163 hk.

Elektrisk glassoltag Dual Xenon-forlygter Performance lydanlæg 4x20 W, 6 højtalere, singel cd og aux-indgang Air Quality System Elektrisk parkeringsbremse El-opvarmede og justerbare sidespejle Fartpilot Forlygtevaskere

Læderrat, R-design kr. 4.176 Gearknop i læder, R-design kr. 1.083 Sportspedaler i børstet alu. kr. 1.083 Parkeringsassistance, bag kr. 8.492 Parkeringsassitance, for kr. 7.199 (kun i kombi med p-assistance bag)

KAMPAGNEPRIS

KR. 560.600

Home Safe belysning IDIS, Intelligent Driver Information System Kabinevarmer Klimaanlæg, ECC 2-zonet Lastbeskyttelsesnet i stål bag Ratfjernbetjening Roof-rails Varme i bagsædet

Priser er inkl. moms og montering Volvo XC70 D3 FWD aut.: 14,7 km/l, CO 2 udledning 179 g/km. Bilen er vist med ekstraudstyr. Læs mere på volvocars.dk.

SONDRUP BILCENTER A/S tilbyder eksklusivt Volvo V60 til en helt speciel pris!

RØR VED DEN, OPLEV DEN, KØR DEN. V60

Tandlægerne Anne Kathrine Rossing og Vibeke Greven Bastue, Lyngby Vi overtog i 2008 en klinik med næsten 20 år gammelt udstyr og indretning. Høje serviceudgifter og produktionstab gjorde, at vi hurtigt besluttede at bygge om. Det var vigtigt for os, at ombygningen kunne klares hurtigt og effektivt. Derfor fik Nordenta ordren, der inkluderede to XO 4-2 units, røntgenapparater fra Soredex, nye skabe og sterilisation fra inform samt autoklaver og andet småudstyr. Nordentas håndtering var meget professionel. Indretningen blev tegnet, håndværkere hyret og byggeprocessen styret. Det betød, at vi kunne klare hele ombygningen på kun 3 uger i sommerferien. Vi havde derfor et minimalt driftstab i forbindelse med ombygningen. Efterfølgende har vi fået en klinik, der til fulde lever op til vores forventninger om ergonomi, funktionalitet og god driftsøkonomi – og et miljø, som både medarbejdere og patienter er glade for at komme i. Vil du vide mere om Nordentas indretningsprojekter landet over? Så kontakt vores salgsafdeling på telefon 43 270 270 for at booke et uforpligtende møde på din klinik.

VOLVO

Volvo V60 D3 Summum

5 cylindrer, diesel, 163 Hk, 6-trins Geartronic automatgear =^\] eZg[dgbVcXZ VjY^d bZY 5” LCD farve skærm 6`i^kZ mZcdc an\iZg A¨YZg^cYig¨` :a"[©gZghida &,º Vaj[¨a\Z 8^in HV[Zin HnhiZb 9HI8 9ncVb^X HiVW^a^in VcY IgVXi^dc 8dcigda :aZ`ig^h` E"WgZbhZ >c[dXZciZg

6aVgb bZY WZk¨\ZahZhhZchdg @VW^cZkVgbZg bZY i^bZg 7ajZiddi] ] cY[g^ i^a iZaZ[dc bZY higZVb^c\ bjh^X ^EdY ^ciZg[VXZ ' odcZ `a^bV KVgbZ ^ WV\h¨YZi H^akZg gV^ah H^akZg gjYZa^hiZg :a"^cY[¨aYWVgZ h^YZheZ_aZ E"hZchdg WV\

En god køreoplevelse er karakteriseret af to følelser: Forventning og opstemthed. Se på den helt nye V60, og du ved, at der venter dig noget helt særligt.

SPECIALPRIS

kr. 548.800,-

(Nypris incl. udstyr - kr. 633.000,-)

G^c\ i^a HVa\hX]Z[ @aVjh K^ci]Zg d\ ]©g bZgZ " iZa#/ )& .%% .%&

www.sondrup-bilcenter.dk

Nordenta A/S · Nydamsvej 8, 8362 Hørning · Tlf. 87 68 16 11 Naverland 11, 2600 Glostrup · Tlf. 43 270 270 www.nordenta.dk

131739_TB1111_Omslag.indd 2-3

14/09/11 11.03


INDHOLD 797

INDHOLD

816

KORT & GODT 800 802 802 802 803 803 804 804 805 806 806 808 808 810

Leder: Glem ikke debatten om brugerbetaling efter valget Bakterietest for omfattende Orale sygdomme og cancerudvikling Dronning Gunhild under tangen Bonding forbedrer reparationer MTA hæmmer tilsyneladende knogleresorption Gratis seminar sætter fokus på vold mod børn Alle får fremover nyhedsmails fra Tandlægeforeningen Titanallergi – årsag til mistede implantater? Banebrydende system giver forældre adgang til barnets journal Digital verdensnyhed til rygestoppere Erstatningssager er steget med 25 % Parodontalbehandling af gravide Freys syndrom – en underrapporteret komplikation i forbindelse med mandibel-kondyl-fraktur? En caserapport med litteraturgennemgang 812 Bakteriers rolle i cariesprocessen: Økologiske perspektiver 814 Boganmeldelser 815 VOXPOP: Bruger du altid kofferdam ved rodbehandling?

SAMMENLIGNING AMMENLI A MMENLIGN AF F RETENTI RETENTIONSRETENTIO CEMENTER Læs mere om forskellige retentionscementers evne til at binde på side 816

VIDENSKAB & KLINIK 816 Peutzfeldt A, Sahafi A, Flury S. Binding af indirekte restaureringsmaterialer til dentin med forskellige typer retentionscementer 824 Autoreferat: Bjørndal L. Endodontisk behandling: Årsager, forebyggelse og kvalitetsformende faktorer 828 Cochrane-review: Behandling af symptomgivende oral lichen planus er uden sikker evidens

»Det er udtryk for en overdrevet faglig fundamentalisme, der snarere sinker fagets udvikling end fremmer det INDLÆG OG DEBAT OM KOFFERDAM. SIDE 850

SAMFUND & ARBEJDSLIV

830

830 834 836 838 842 844

Unge forskere Tandlægeforeningen skal have ny formand Kalibrering skal sikre ens klagesagsbehandling Når vandet er giftigt … Tandlæger skal stramme op på ordination Sagen kort: Tandlæge vandt retssag om opsigelse af gravid medarbejder 846 Vigtigt at vide 848 Kredsgeneralforsamling 2011 INDLÆG & DEBAT

FOT O WIN NIE BRO DAM

850 851 852 853 851

10 gode grunde til at anvende kofferdam PTO hylder kravet om metodefrihed Lad os ikke smide kliniktøjet ud med badevandet Der mangler evidens for desinfektion ved vask af kliniktøj på 40 °C Pas på ikke at overskride tavshedspligten

SERVICESIDER 857 861 870 875 876 879 880 884

Navne Kalender Kollegiale henvisninger Tandlægeforeningens kollegahjælp Stillinger Køb og salg Leverandørhenvisninger Næste nummer

131739_TB1111.indd 797

DE KAN ÆNDRE DIT FREMTIDIGE ARBEJDSLIV I august blev der afholdt en konference for unge nordiske forskere i odontologi. Mød tre af deltagerne på side 830

14/09/11 10.58


798

Om Tandlægebladet Danish Dental Journal nr. 11, September 2011, årg. 115 Forsidefoto: Jakob Hunosøe Tandlægebladets redaktion Nils-Erik Fiehn, lektor, dr.odont. (ansvarshavende og fagligvidenskabelig redaktør), nef@tdl.dk Trine Ganer (administrerende redaktør), tg@tdl.dk Gitte Almer Nielsen (redigerende journalist), gan@tdl.dk Winnie Brodam (journalist), wb@tdl.dk Sidsel Svane (redaktionel medarbejder), sis@tdl.dk Claus Kloster Elbæk (studentermedhjælp), cke@tdl.dk Fagredaktion

Tandlægebladet er Tandlægeforeningens medlemmers blad. Det er bladets formål at give læserne faglig viden samt at informere og engagere læserne på områder, der er relevante for deres virke som tandlæger og sundhedspersoner. Alle Tandlægeforeningens medlemmer kan komme til orde i Tandlægebladet. Det betyder, at de holdninger, der kommer til udtryk i bladets artikler og øvrige indlæg, ikke nødvendigvis er de samme som Tandlægeforeningens holdninger. Artiklerne i sektionen Videnskab og Klinik redigeres ud fra sundhedsvidenskabelige kriterier. De øvrige artikler i Tandlægebladet redigeres ud fra journalistiske principper om aktualitet, relevans og fairness. Det betyder, at en person, der som part i en sag bliver kritiseret i et debatindlæg eller journalistisk artikel, skal have mulighed for at kommentere kritikken. Tandlægebladets medarbejdere må ikke have nogen økonomiske interesser i produkter, der bliver omtalt i bladets redaktionelle artikler. Hvis forfattere til faglig-videnskabelige artikler eller øvrige faglige indlæg har økonomiske interesser i produkter, som omtales i artiklerne eller har modtaget støtte fra producenter eller firmaer i forbindelse med udarbejdelsen af artiklerne, skal dette oplyses.

Preben Hørsted Bindslev, tandlæge, lektor

Redaktionen

Palle Holmstrup, professor, dr.odont. Flemming Isidor, professor, dr.odont. Annoncer Per Christensen (account manager) pec@tdl.dk Stillings- og rubrikannoncer: Tina Andersen, ta@tdl.dk

Manuskriptvejledning Når du skriver manuskripter til Tandlægebladet, skal du følge bladets vejledninger. Du finder disse samt de sproglige regler, som Tandlægebladet anvender, på Tandlaegebladet.dk. Klik på »Om Tandlægebladet« i menuen på forsiden og derefter på »Manuskriptvejledninger«. Manuskripter sendes elektronisk til Tandlægebladet til Sidsel Svane på e-mail: sis@tdl.dk

Sekretariat: Adresseændringer og forsendelse: Lisbeth Pedersen Foldberg, e-mail: lpe@tdl.dk. Tandlægebladet, Amaliegade 17, 1256 København K, Telefon 70 25 77 11. E-mail: tb@tdl.dk. Internet: www.tandlaegebladet.dk. Tandlægebladet udkommer med 15 numre årligt. Distribueret oplag per nummer: 6.219. Medlem af Dansk Oplagskontrol. Medlem af Dansk Fagpresse. Gengivelse af artikler fra Tandlægebladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen. Udgiver: Tandlægeforeningen. Design og grafisk produktion: Datagraf A/S. ISSN: 0039-9353

Tandlægebladets videnskabelige panel Lisa Bøge Christensen Erik Dabelsteen Ellen Frandsen Lau Poul Holm-Pedersen Palle Holmstrup Dorthe Holst Preben Hørsted Bindslev Flemming Isidor Mats Jontell Stig Karlsson Björn Klinge Sven Kreiborg Lars Matsson Jesper Reibel Søren Schou Peter Svensson Svante Twetman Ann Wenzel

Adresser Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 Internet: www.tandlaegeforeningen.dk E-mail: info@tandlaegeforeningen.dk Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.30 Tandlægernes Tryghedsordninger Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Telefon 39 46 00 80 Internet: www.tdl-tryghed.dk E-mail: web@tdl-tryghed.dk Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.30

Tandstikker. Studieoptagelse, 2011 Tandlægebladets forsidefotograf, Jakob Hunosøe, bruger, som tidligere beskrevet, ofte fotografiet til at afsløre hverdagsobjekter i nye overraskende, skæve konstellationer. Denne gang er det tandstikkeren, som har fået et lille snit og er afsløret som en kniv. Skærebrættet er dog skiftet ud med et æble, da frugt og tandstikkere hænger tæt sammen i fotografens verden.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB1111.indd 798

14/09/11 10.58


Det sikre valg.

Anvend kvalitetssikrede og holdbare rekonstruktioner.

Vælg fra et komplet sortiment af biokompatible kvalitetsløsninger.

TILMELD DIG!

Få adgang til redskaber til effektiv patientkommunikation.

Nobel Biocare Symposium 22-23 marts 2012 Tilmeld dig på www.nobelbiocare.com/ symposia2012 NobelProcera Implant Bridge

Det handler om NobelProcera. Ét komplet system, som giver dig mulighed for at tilbyde dine patienter individuelle protetiske løsninger til enhver indikation. Opnå den sikkerhed, der kommer af fuld dækning, herunder omfattende garanti, kvalitetssikring og certificerede materialer. Vælg fra et bredt sortiment af individuelle rekonstruktioner, alle af biokompatible materialer, som giver optimal pasform og

uovertruffen æstetik. Som pionér inden for CAD/ CAM-dentalteknik anvender NobelProcera innovativ digital teknologi og central præcisionsfræsning til tand- og implantatbaserede kapper til fuldbroer samt barreløsninger. Du og Nobel Biocare gør tilsammen en reel og varig forskel for dine patienters velbefindende. Deres smil, din ekspertise, vores løsninger.

Ring til 39 40 48 46, eller besøg nobelbiocare.com/dental © Nobel Biocare Services AG, 2011. Alle rettigheder forbeholdes. Nobel Biocare, Nobel Biocare-logoet og alle andre varemærker er, hvis intet andet angives eller tydeligt fremgår af sammenhængen i et bestemt tilfælde, varemærker tilhørende Nobel Biocare. Ansvarsfraskrivelse: Visse produkter er muligvis ikke myndighedsgodkendt/frigivet til salg på alle markeder. Kontakt det lokale Nobel Biocare-salgskontor, hvis du vil have oplysninger om det aktuelle produktsortiment og det tilgængelige sortiment.

131739_TB1111.indd 799

14/09/11 10.58


800 KORT & GODT LEDER

Glem ikke debatten om brugerbetaling efter valget » Tandlægeforeningen håber, at politikerne ikke bare bruger de mange ord om brugerbetaling som valgflæsk. SUSANNE ANDERSEN, FORMAND FOR TANDLÆGEFORENINGEN

D

enne leder er skrevet før folketingsvalget, så valgets udfald kender jeg ikke i skrivende stund. Men uanset hvem der nu skal danne regering, har politikerne en væsentlig udfordring. Og den handler om at få kigget grundigt på brugerbetalingen for ydelser på sundhedsområdet. I forbindelse med valgkampen luftede flere af de politiske partier tanker om brugerbetaling. Den konservative leder, Lars Barfoed, foreslog, at der indføres brugerbetaling for besøg hos praktiserende læge, hvilket skulle gøre det muligt at øge det offentlige tilskud til tandpleje. Og Villy Søvndal fra SF talte for et brugerbetalingsstop inden for sundhedsvæsenet. I Tandlægeforeningen har vi ingen partipolitiske præferencer. Vi håber blot, at politikerne ikke bare bruger de mange ord om brugerbetaling som valgflæsk. Vi sætter vores lid til, at politikerne også efter valget har mod nok til at tage en åben og fordomsfri diskussion om, hvor meget det er rimeligt, at patienter selv skal betale for sundhedsydelser. Som tandlæger kan vi se, at brugerbetalingen rammer skævt. På klinikkerne har vi patienter, der uforskyldt har så stort et behov for tandbehandling, at de har svært ved at betale regningen. Der er også patienter, der økonomisk er så dårligt stillet, at de ikke har en chance for at betale for en tidssvarende behandling. Som tilskudsmulighederne er nu, ligger der en stor udfordring i at reducere ulighed i tandsundhed. Nogle af de politiske partier har været inde på at gøre tandbehandling billigere – eller endda helt gratis – for udvalgte aldersgrupper, eksempelvis de ældre. I Tandlægeforeningen mener vi, at det vil være en bedre løsning at målrette eventuelle ekstra midler til de patienter, der har det største behov – enten pga. et ekstraordinært stort behandlingsbehov eller af økonomiske grunde. Blandt disse patienter er der mange, der bør have mere i tilskud. Og dette tilskud skal vel at mærke ikke tages fra den vigtige forebyggende indsats inden for tandplejen. Vi har ikke noget imod brugerbetaling som sådan. Det er vores opfattelse, at brugerbetalingen hos tandlægen motiverer til, at man tager et medansvar for sin egen tandsundhed. Desuden giver brugerbetalingen en større gennemsigtighed. Man kan se på regningen, hvad man har fået udført, og hvad man betaler for. Men det er helt urimeligt, når folk må betale over 100.000 kr. for behandling af tandsygdomme, som skyldes eksempelvis arvelige sygdomme eller handicap. Det håber vi, at Christiansborg-politikerne husker, at de er enige med os i – også her efter valget.

FOTO: LIZETTE KABRÉ

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB1111.indd 800

14/09/11 10.58


Gør hverdagen lettere …

Er din klinik forsikret ved vandskade!!!

Kontakt Tandlægernes Tryghedsordninger på tlf. 39 46 00 80 Vi støtter Tandsundhed uden grænser

131739_TB1111.indd 801

14/09/11 10.58


802 KORT & GODT

Ba akterietest fo or omfattende Test af parodontale patogener fra subgingival plak er blevet brugt som et led i parodontal praksis, fremgår det af en artikel i European Journal of Oral Sciences. I artiklen har man kigget nærmere på, hvad nye testmetoder betyder for vores viden om sammensætningen af den orale mikroflora, og forskerne konkluderer, at den subgingivale plak er meget mere kompleks, end man hidtil har antaget. Ud over de patogener, som vi normalt kæder sammen med parodontitis, er der adskillige ikke- og vanskeligt dyrkbare patogener, som også har relation til parodontitisudvikling. Sammensætningen er så kompleks, at forfatterne til denne hollandske undersøgelse konkluderer, at rutinemæssig analyse af subgingival plak ikke nødvendigvis gavner patienterne.

Orale sygdomme og cancerudvikling Orale infektioner kan muligvis foranledige malign vævstransformation. Der er imidlertid kun sparsomt med videnskabelig evidens for at sammenkæde udviklingen af orale sygdomme med udvikling af cancer, og der skal forskes mere, før man kan føje can cancer til listen over orale infektionsrelaterede infektionsrelate systemiske sygdomme. Sådan konkluderer konklu et helt nyt finsk-spansk review, re som er publiceret i Oral D Diseases. Meurman JH, B Bascones-Martinez A. dental diseases linked Are oral and d Oral Diseases 2011. to cancer? Ora (Epub ahead o of print).

Fernandez y Mostajo M, Zaura E, Crielaard W et al. Does routine analysis of subgingival microbiota in periodontitis contribute to patient benefit? Eur Jour Oral Sci 2011. (Epub ahead of print).

Dronning Gunhild under tangen – Der var i sagens natur ikke brug for lokalbedøvelse, men det krævede en sikker og varsom hånd, fortæller tandlæge Susanne Wittorff, som i juni måned forestod en tandekstraktion på Vejles berømte moselig, kaldet dronning Gunhild. Dronning Gunhild – eller det, der er tilbage af hende – vejer i alt omkring 2 kg, så Susanne Wittorff måtte ekstrahere »med fløjlshandsker på«. Operationen forløb dog uden komplikationer, og nu skal tanden, formentlig en 3– eller 4–, strontiumundersøges. Det skal give ny viden om, hvor dronning Gunhild er født og opvokset. Dermed vil man formentlig effektivt kunne udelukke myten om, at det vejlensiske moselig er den sagadronning, som Harald Blåtand angiveligt lod drukne i en mose i slutningen af 900-tallet.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB1111.indd 802

14/09/11 10.58


KORT & GODT 803

Vidste du at … … hvert 17. medlem af Tandlægeforeningen arbejder i udlandet? Det svarer til, at 245 medlemmer i den erhvervsaktive alder har adresse uden for landets grænser. Det er især lande som Spanien, Schweiz og Tyskland samt Norge, Kuwait og Qatar, der lokker de danske tandlæger til udlandet.

Bonding forbedrer reparationer

Kilde: Avisen.dk

Bindingen imellem ny og gammel komposit bliver stærkest, hvis man anvender bonding imellem materialerne. Det viser ny norsk forskning. I et in vitro-forsøg har forskerne undersøgt seks almindeligt anvendte kompositmaterialer og deres tilhørende bondingsystemer. Forsøgsobjekter med ny og gammel komposit blev udsat for diverse ældnings- og termopåvirkninger, og under alle undersøgte forhold viste bindingen imellem ny og gammel komposit sig at være stærkest, når der var anvendt bonding.

MTA hæmmer tilsyneladende knogleresorption

Staxrud F, Dahl JE. Role of bonding agents in the repair of composite resin restorations. Eur J Oral Sci 2011; 119: 316-22.

MTA har, ifølge en ny artikel fra Journal of Dental Research, en veldefineret virkning på osteoblastdifferentiering. Men MTA’s virkning på osteoklas issk knog st ogleereeso sorp ption o ved ed man mindr d e om o , og det e er netop emnet for den pågældende publikation. Forskerne, som er fra Japan, har in vitroundersøgt sidstnævnte forhold og fundet, at MTA-opløsninger dosisafhængigt reducerer knogleresorption. De konkluderer, at MTA er et nyttigt materiale, fordi det på én gang stimulerer osteoblast-differentiering og hæmmer knogleresorption. FOTO: WINNIE BRODAM

Hashiguchi D, Fukushima H, Yasuda H et al. Mineral trioxide aggreg agg regate ate inhib inhibits its osteo osteocla clasti sticc bone bone re resor sorpti ption. on. J Den Dentt res res 2011; 90: 912-7.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB1111.indd 803

14/09/11 10.58


804 KORT & GODT

Gratis seminar sætter fokus på vold mod børn Servicestyrelsen lancerede den 22. august kampagnen »Vores ansvar – Nej til vold mod børn«. Kampagnen sætter fokus på, at vi alle har et ansvar for at forhindre vold mod børn, og at børn skal gøres opmærksomme på deres muligheder for at få hjælp. Som led i kampagnen bliver der i oktober måned aff holdt fem gratis opkvalificerende eftermiddagsseminarer i landets regioner. Formålet med møderne er at klæde fagpersoner på til at håndtere situationer, hvor børn er udsat for omsorgssvigt og vold.

Seminarerne er halvdagsarrangementer, hvor der vil være fokus på viden om voldsramte børns tegn og reakk tioner, om betydningen af tidlig opsporing og kvalificeret underretning. Der vil bl.a. være oplæg fra enten den kendte socionom og forfatter Kari Killén eller professor Ask Elklit, som vil tale om voldens konsekvenser og det forebyggende arbejde. Børns Vilkår vil fortælle om børns perspektiv på vold. Til slut vil SISO (Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn) holde oplæg om dilemmaer, handlemuligheder og handlepligt ved håndtering af sager om vold mod børn. Læs mere om eftermiddagsseminaret i din region, og tilmeld dig her: www.servicestyrelsen.dk/voresansvar/ for-fagpersoner/5-regionale-netvaerksmoder-for-fagfolk-i-efteraret-2011. Tilmelding fungerer efter først til mølle-princippet. www Læs mere om kampagnen på www.voresansvar.dk

Alle får fremover nyhedsmails fra Tandlægeforeningen Fremover vil alle Tandlægeforeningens medlemmer modtage en mail med et link, når der kommer en nyhed på Tdlnet.dk. Tidligere skulle man aktivt tilmelde sig nyhedsservicen – men nu skal man aktivt framelde sig, hvis man ikke ønsker de automatisk

genererede mailnotitser. Der er tale om nyhederne under kategorierne »Nyt fra Tandlægeforeningen« og »Aktuelt«. Det nye tiltag er et led i Tandlægeforr eningens elektroniske medlemskommunikation, der blev indført ved årsskiftet. www

Ønsker du at framelde nyhedsmailene fra Tdlnet.dk, kræver det blot et par klik på Tdlnet.dk under »abonnement«. Du skal dog være opmærksom på, at du kan risikere at gå glip af information, der er vigtig for dit virke som tandlæge. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Tandlægeforeningen på tlf. 70 25 77 11.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB1111.indd 804

14/09/11 10.58


KORT & GODT 805

Internationalt forskningsnyt

Titanallergi – årsag til mistede implantater? Det diskuteres, om overfølsomhed over for titan kan forårsage implantattab. Det aspekt er netop diskuteret grundigt i to oversigtsartikler publiceret i henholdsvis Clinical Oral Implants Research og Clinical Implant Dentistry and Related Research. Forskere fra New Zealand har gennemgået litteraturen kritisk med fokus på såvel orale som andre titanimplantattyper, inkl. ortopædiske implantater og osteosyntesemateriale. Der blev identificeret patienttilfælde, hvor en allergisk reaktion muligvis kan være forårsaget af titan, men generelt er der rapporteret få patienttilfælde, hvor implantattab blev formodet at være relateret til titanallergi. Der konkluderes derfor, at en sammenhæng mellem titanallergi oge implantattab ikke kan udelukkes, men det understreges, at vores viden om allergi over for titan er mangelfuld. Forskere fra Saudi-Arabien og USA har fokuseret på, om titan kan medføre allergiske reaktioner på patienter med tandimplantater. Der blev inkluderet i alt syv undersøgelser. I overensstemmelse med ovenstående oversigtsartikel fra New Zealand blev det konkluderet, at der fortsat mangler dokumentation for, at titan kan medføre allergisk reaktion på patienter med tandimplantater.

Kommentar fra professor, dr.odont. Flemming Isidor og professor, dr.odont. Søren Schou, Tandlægeskolen i Århus: – Titan er et særdeles biokompatibelt og korrosionsresistent metal. Imidlertid korroderer titan som alle andre metaller. Titan korroderer faktisk monumentalt, når det udsættes for oxygen. Herved dannes titanoxid på implantatets overflade. Det unikke ved titan er, at korrosionen ikke fortsætter, når oxidlaget er intakt. Dette er en væsentlig årsag til, at titan ofte anvendes til forskellige implantater, inkl. orale implantater. Der er derfor en teoretisk risiko for, at frigjorte korrosionsprodukter kan initiere en allergisk reaktion med deraf følgende risiko for implantattab. Der er rapporteret enkeltstående patienttilfælde, hvor allergi over for titan hævdes at være den primære årsag til implantattab eller allergisk reaktion. Et væsentligt problem er imidlertid, at der endnu ikke er udviklet en sikker test til påvisning af titanallergi. Derfor er det fortsat uklart, om implantattab kan skyldes titanallergi. Det er ligeledes usikkert, om titan kan medføre en allergisk reaktion. Under alle omstændigheder må det være meget sjældent, at implantattab overhovedet kan formodes at skyldes allergi.

Siddiqi A, Payne AGT, De Silva RK et al. Titanium allergy: could it affect dental implant integration? Clin Oral Implants Res 2011; 22: 673-80. Javed F, Al-Hezaimi K, Almas K et al. Is titanium sensitivity associated with allergic reactions in patients with dental implants? A systematic review. Clin Implant Dent Relat Res 2011. Online before print.

Deltag i debatten! – Skriv dit eget indlæg, eller stil spørgsmål på Medlemsfora på Tdlnet.dk

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB1111.indd 805

14/09/11 10.58


806 KORT & GODT

Banebrydende system giver forældre adgang til barnets journal Som de første i landet får forældre på Frederiksberg nu mulighed for at følge med i deres barns journal. Frederiksberg Kommunes Tandpleje lancerede 16. august en ny selvbetjeningsløsning på nettet, som giver forældre adgang til både den originale version af barnets journal og en »oversat« udgave, som er forståelig for lægmænd. Det almindelige DSI-journalsystem er blevet udbygget med et modul, der erstatter faglige termer med begreber, som forældrene er fortrolige med. Når tandlægerne fx skriver »1,8 ml. cit.oct.ma.« i barnets journal, er systemet kodet til automatisk at skrive »lokalbedøvelse« i den oversatte udgave. Og i det øjeblik en journal er blevet opdateret, modtager forældrene besked pr. mail eller sms om, at der nu er nye oplysninger at læse i deres barns journal. Initiativtageren til projektet er overtandlæge i Frederiksberg Kommunes Tandpleje Lene Esmark. Ønsket om at skabe mere åbenhed i tandplejens kommunikation med forældrene er nemlig et emne, der rangerer højt på overtandlægens dagsorden. – Jeg har meget længe drømt om at skabe fuldstændig åbenhed omkring tandplejens journaler. Det er mit indtryk, at nogle forældre føler, at tandlægerne »skjuler noget«, men med den oversatte journal og den øgede

brugervenlighed, der gør det muligt at bestille tid hos tandplejen hjemmefra om aftenen, kommer vi forældrene i møde og skaber grundlag for et godt samarbejde, fortæller Lene Esmark. Tandplejen har da også allerede fået mange begejstrede tilbagemeldinger fra forældrene på Frederiksberg. Og nyheden om selvbetjeningssystemet har allerede bredt sig til andre danske kommuner. – På nuværende tidspunkt har vi været i kontakt med knap 20 kommuner, som er interesserede i at få et lignende system. Vi er stolte af at være foregangskommune, og vi har jo brugertestet systemet, så det er lige til at overtage for andre kommuner, siger overtandlægen fra Frederiksberg Kommunes Tandpleje. I selvbetjeningssystemet kan forældrene også booke tider, ajourføre helbredsoplysninger og læse nyheder fra tandlægen. Det frigiver mange ressourcer, som før har været brugt på administration i tandplejen. Selvbetjeningssystemet er udviklet med økonomisk støtte på 1 mio. kr. fra Finansministeriets ABT-fond, og to af tandplejens it-kyndige tandplejere har gennem halvandet år viet en stor del af deres arbejdstid til at optimere systemet.

Digital verdensnyhed til rygestoppere Den 1. oktober bliver et nyt digitalt rygestopprogram, Dit Digitale Stopprogram, lanceret på internettet. Programmet er gratis og helt unikt af sin art, da brugerne selv kan skræddersy programmet, så de får lige præcis de hjælpemidler, de har brug for. De kan fx vælge at få hjælp via sms eller e-mail, mens de på selve siden kan få hjælp i form af video, tips og øvelser – fx øvelser, der kan hjælpe, når trangen til røg eller nikotin bliver for overvældende. Programmet kan følge den enkelte bruger med individuel hjælp i op til et

år. I den periode udvikler programmet sig sammen med brugeren, så brugeren altid får den bedst mulige hjælp – lige fra beslutningen til selve dagen g for rygestoppet over til at væ ære røgfri. Der er også hjælp at hente tiil udtrapnin ng af nikotinsubstitution, hvis man efter nogle måneder stadig bru uger produkter med nikotin hver dag. Programmet er udviklet i et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse, Danmarks Apotekeerforening og Sundhedsstyrelsen. Dett ligger på en række websider – www..apoteket.dk, www.stoplinien.dk og ww ww.cancer.dk.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB1111.indd 806

14/09/11 10.58


KORT & GODT 807

»Jeg blev overbevist af GrandioSO’s

sammenlignelighed med den naturlige tand!« Dr. H. Gräber

SO

TÆTTEST PÅ DEN NATURLIGE TAND I summen af sine fysiske egenskaber, er Grandio®SO det fyldningsmateriale der på en verdensomspændende skala, mest ligner den naturlige tand.* Hvad dette betyder for dig er: holdbare, pålidelige restaureringer, og frem for alt tilfredse patienter.

NY

r Lever op til selv de højeste krav, til universelt brug anterior og posterior områder r Naturlig opacitet giver smukke tand-lignende resultater, med bare brug af en enkelt farve r Intelligent farvesystem med nye farver der giver god mening: VCA3.25 og VCA5 r Blød konsistens, høj lysstabilitet, nemt at højglanspolere

* Kontakt os endelig for af få vores videnskablige produktinformation

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

VOCO GmbH · P.O. Box 767 · 27457 Cuxhaven · Tyskland · Tel. +49 (0) 4721 719-0 · Fax +49 (0) 4721 719-140 · www.voco.com

131739_TB1111.indd 807

14/09/11 10.58


808 KORT & GODT

Erstatniingssager er steget med d 25 % Antallet af nye erstatningssager i Tandlægeforeningens Patientforsikring er steget med 25 % fra 2009 til 2010. Det kan man læse i patientforsikringens netop offentliggjorte årsberetning for 2010. Ifølge Tandlægeforeningens Patientforsikring kan stigningen bl.a. skyldes større opmærksomhed påå muligheden for at søge erstatning. Det er især Region Sjælland, som har oplevet en stigning i anmeldte sager. Her er der tale om en fordobling, mens de øvrige regi re gion oner er sto stort rt set set lig ligge gerr på sam samme me niv nivea eau u so som m i 20 2009 09.

Ca. 65 % af de sager, der bliver anmeldt, bliver anerkendt, og det er især forsømte behandlinger og parietal perforation, som fylder meget i statistikken. Ifølge årsberetningen udgør de tilsammen halvdelen af de anerkendte skader. Tandskadeankenævnet har også å netop off ffentliggjort deres årsberetning for 2010. Her fremgår det, at 64 % af Tandlægeforeningens Patientforsikrings afgørelser blev stadfæstet, og knap 33 % af afgørelserne blev bl ev æ ænd ndre ret/ t/hj hjem emvi vist st, og 2,7 7 % bl blev ev a afv fvis istt. www Læs Tandlægeforeningens Patientforsikrings årsberetning for 2010 på www.tf-patientskade.dk. Læs T Tandsk d kadeank d kenævnets t å årsbe b rettning i for 2010 på www.tsan.dk.

Internationalt forskningsnyt

Parodontalbehandling af gravide Der er voksende evidens for, at kronisk parodontitis hos kommende mødre har en sammenhæng med for tidlig fødsel. Det fastslår ungarske forskere i en artikel, som netop er publiceret i tidsskriftet Journal of Dental Research. Forskerne fulgte 41 gravide, som var i risiko for at føde for tidligt. Kvinderne fik foretaget hygiejneinstruktion iejneinstruktion og parodontalbehandling i tredje trimester. ster. Sideløbende fulgte forskerne en kontrolgruppe på å 42 gravide, som var i samme risikogruppe, men som ikke fik parodontalbehandling. I den behandlede gruppe var gennemsnitsvægnemsnitsvægten af de nyfødte 3.079,9 g. I kontrolgruppen uppen vejede børnene kun 2.602,4 g i gennemsnit. Forekomsten af for tidlig fødsel og lav fødselsvægt var signifikant mindre i den gruppe, som havde fået foretaget parodontalbehandling. Artiklen konkluderer, at parodontalbehandling albehandling før 35. uge kan have gavnlig effekt på å fødselsvægt og fødselstidspunkt.

Kommentar af professor, dr.odont. Palle Holmstrup, Tandlægeskolen i København: – Dette studie er interessant, fordi det er et interventionsstudie, og det viser effekt af parodontalbehandling af gravide. I Danmark k kunne vi ikke påvise sammenhæng mellem parodontal inflammation p og præterm fødsel, men det udelukker ikke, at der i andre populationer popul kan være en sådan sammenhæng. Undersøgelsen Un her tyder på, at det gælde gælder for de ungarske kvinder i undersøgelsen, om end disse kvinder undersøge nok havd havde gingivitis, men ikke udbredt ma marginal parodontitis.

Radnai M, Pál A, Novák T et al. Benefits of periodontal therapy when preterm birth threatens. J Dent Res 2009; 88: 280-4.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB1111.indd 808

14/09/11 10.58


KaVo ESTETICAÂŽ E70

Experience a whole new dimension in treatment comfort. Simply comfortable. Comfortably simple. 4HE NEW +A6O %34%4)#!š % s Free (available) tubing length of 90 cm, for high freedom of movement & dentist element positioning s Reduced risk of interference with the Operating Light, due to the low table height of 45 cm s Flexibly adjustable swing-arms with locking positions, to prevent constant retraction forces s Unique hygiene standards

for micromotors: new benchmark

25% shorter er 30% liginht Germany e Hightech – mad

4HE NEW +A6O ).42! ,58 +, ,%$ s .%7 Comfortable, fatigue-free and precise work, due to reduced weight and a perfectly positioned balance point s .%7 SMARTdrive which provides full torque even at a minimum speed of only 100 rpm

The new KaVo ERGOcam 5.

s .%7 Sharp, true-colour and high resolution images, due to the latest sensor technology and bright light intensity of 40,000 Lux

KaVo Scandinavia AB ¡ Madeleine Christoffersson ¡ Mobil +46 70 190 79 98 ¡ www.kavo.se

131739_TB1111.indd 809

14/09/11 10.58


810 KORT & GODT

Dansk forskning internationalt

Abstract

Freys syndrom – en underrapporteret komplikation i forbindelse med mandibel-kondyl-fraktur? En caserapport med litteraturgennemgang Tue Wenzel Kragstrup, Jennifer Christensen, Karin Fejerskov og Ann Wenzel Ortopædkirurgisk Afdeling, Bispebjerg Hospital, København, og Afdeling for Oral Radiologi, Afdeling for Oral Kirurgi og Oral Patologi og Afdeling for Klinisk Oral Fysiologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, Århus

Baggrund Hypotesen bag Freys syndrom er, at regenererede parasympatiske fibre til spytkirtlerne fejlkobler med hudens svedkirtler og subkutane blodkar. Symptomerne ved denne autonome neuropati er episoder med varme, rødme og sveden i den præ-aurikulære region af ansigtet initieret af gustatoriske stimuli. Formål At beskrive en caserapport, hvor udvikling af Freys syndrom opstod efter mandibel-kondyl-fraktur. Yderligere at give en litteraturoversigt over rapporter, der beskriver Freys syndrom. Metoder En 23-årig kvinde blev undersøgt for bidfunktionelle problemer som følge af et cykeluheld 18 måneder tidligere. I forbindelse med uheldet sås fraktur af adskillige tænder, mandiblen mellem tand 42 og 41, højre processus coronoideus og begge kondyler. Højre kondylhoved var displaceret medialt. Behandlingen var åben reduktion og intern fiksation af symfysen og intermaksillær fiksation af coronoideus- og kondylfrakturerne. Gennem de seneste måneder havde patienten oplevet episoder med varme, rødme og sveden i den højre præ-aurikulære region, og der løb dråber ned ad kinden, når hun spiste. Hun satte ikke selv dette i relation til traumet. Der blev udført Minors jod-stivelses-test dokumenteret ved kliniske billeder. Desuden blev der udført termografi, før og efter patienten spiste en sandwich. Der blev søgt i PubMed i perioden 1969 til 2010 på kriterierne: »Frey’s syndrome« i kombination med »mandibular fracture« eller »jaw trauma«.

Termogram: Højre side, før tygning.

Termogram: Højre side, 10 min. efter tygning.

Resultater Diagnosen Freys syndrom blev stillet ved hjælp af Minors jod-stivelses-test og temperaturstigning dokumenteret ved termografi. Efter tygning af en sandwich steg temperaturen gennemsnitligt 2,2 oC (fra 32,5 oC til 34,7 oC) på højre side af kinden og 1,1 oC (fra 32,0 oC til 33,1 oC) på venstre side aflæst på termogrammer. Ved litteratursøgningen fandtes ét prospektivt studie og 10 caserapporter, der beskriver udvikling af Freys syndrom efter lukket behandling af mandibel-kondyl-frakturer. I det prospektive studie var incidensen næsten 1 %. Kondylen var disloceret i 6/10 cases, og 9/10 patienter havde mere end en mandibelfraktur. I 5/10 cases havde patienten ændret sensibilitet i det afficerede område. Latenstiden for symptomdebuten blev beskrevet at variere fra to måneder til to år, og kun 1/10 patienter oplevede spontan remission. Symptomerne kan behandles med subkutan infiltration med botulinumtoksin.

Konklusioner Det er vigtigt, at kirurger, kæbeledsspecialister og orale radiologer overvejer diagnosen Freys syndrom, når de undersøger patienter med tidligere kondylfraktur. Minors jod-stivelsestest og termografi kan supplere den kliniske undersøgelse. Diagnosen er vigtig og bør have indflydelse på patientens mengrad og dermed en eventuel erstatnings størrelse.

Wenzel Kragstrup T, Christensen J, Fejerskov K, Wenzel A. Frey’s syndrome – an underreported complication to closed treatment of mandibular condyle fracture? Case report and literature review. J Oral Maxillofac Surg 2011; 69: 2211-6.

Termogram: Venstre side, før tygning.

Termogram: Venstre side, 10 min. efter tygning.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB1111.indd 810

14/09/11 10.58


Planmeca Compact i Touch Kompakt i størrelse, stor i ydeevne

Stort integreret touch kontrolpanel Enkel og nem at bruge Perfekt ergonomi og arbejdsflow n ProMax 3D a nS c a Pl nation for ope Pro xis combi nC AD Face me 3D /CA Ro ique M Un

Planmeca, Jydekrogen 16, 2625 Vallensbæk tlf. 4615 5251, fax 4615 5248, planmeca@planmeca.dk

131739_TB1111.indd 811

Mere information

www.planmeca.com

**

Plandent A/S, tlf. 4366 4444 Dentronic A/S, tlf. 8610 4122 Vestjydsk Dental A/S, tlf. 9742 4044

*20* & + )

14/09/11 10.58


812 KORT & GODT

Dansk forskning internationalt

Abstract

Bakteriers rolle i cariesprocessen: Økologiske perspektiver Nobuhiro Takahashi1 og Bente Nyvad2 1

Tohoku University Graduate School of Dentistry, Sendai, Japan, 2 Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Formål Formålet med dette oversigtsarbejde var at reevaluere orale bakteriers rolle i cariesprocessen ud fra et økologisk perspektiv. Resultater Dentale biofilm producerer syre fra kulhydrater, som resulterer i caries. Ifølge den udvidede cariesøkologiske hypotese består cariesprocessen af tre reversible stadier. Stadie 1: Mikrofloraen på klinisk sunde tandoverflader udgøres hovedsagelig af nonmutans streptokokker og Actinomyces, i hvilken syreproduktionen er mild og sjælden. Dette er foreneligt med opretholdelse af ligevægt i de- og remineraliseringsbalancen eller forskyder mineralbalancen mod nettomineralgevinst (det dynamiske stabilitetsstadie). Stadie 2: Når sukker tilføres regelmæssigt, bliver forsuringen af biofilmen moderat og hyppig. Dette øger det acidogene og aciduriske potentiale af non-mutans streptokokkerne adaptativt. Desuden sker der en selektiv udvikling af mere aciduriske bakteriearter, herunder de såkaldte »lav-pH« non-mutans streptokokker. Sådanne syre-inducerede adaptations- og selektionsprocesser i mikrofloraen kan over tid forskyde

de- og remineralisationsbalancen mod nettomineraltab, hvilket resulterer i udvikling/progression af caries (det acidogene stadie). Stadie 3: Under udtalte og langvarige syreeksponeringer favoriseres overvækst af aciduriske bakteriearter som følge af generel syrehæmning af mikrofloraen (det aciduriske stadie). På dette stadie kan mutans streptokokker og laktobaciller samt andre aciduriske arter som non-mutans streptokokker, Actinomyces, bifidobakterier og gærsvampe komme til at dominere.

Konklusion Mange forskellige acidogene og aciduriske bakteriearter er involveret i cariesprocessen. Forsuring af miljøet er hovedårsagen til de fænotypiske og genotypiske ændringer, der finder sted i mikrofloraens sammensætning i relation til udvikling af caries.

Takahashi N, Nyvad B. The role of bacteria in the caries process: Ecological perspectives. J Dent Res 2011; 90: 294-303.

Deltag i debatten! – Skriv dit eget indlæg, eller stil spørgsmål på Medlemsfora på Tdlnet.dk

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB1111.indd 812

14/09/11 10.58


4LMPMTW 7SRMGEVI *PI\'EVI

/PMRMWO XIWXIX XMP EX JNIVRI QIVI TPEOFMSJMPQ ETTVS\MQEPX WEQX XMP EX JNIVRI QIVI TPEOFMSJMPQ IRH 7SRMGEVI )PMXI KIRIVIPX

4IVWSRPMKI FÂ VWXIMRHWXMPPMRKIV

7]WXIQ XMP IPMQIRIVMRK EJ ZMFVEXMSRIV 3T XMP QMRHVI ZMFVEXMSR ƒ

7OoRWSQ ZIH HIRXMR *

4VS6IWYPXW F VWXILSZIH QIH FVIHIVI F VWXIFIZÂ&#x;KIPWI SK OSRXYV JSVQIHI F VWXILoV JSV EX  KIX HÂ&#x;ORMRK EJ XÂ&#x;RHIVRI ƒ

/PMRMWO XIWXIX XMP EX JSVFIHVI KMRKMZEW XMPWXERH QEVOERX To OYR YKIV

6LPSOLFLW\ HU PHUH HQG EDUH HQ E¡UVWH GHW HU GHW DOOHUEHGVWH LQGHQ IRU PXQGK\JLHMQH *PI\'EVI :SVIW QIWX EZERGIVIHI WSRMWOI XIORSPSKM OSQFMRIVIX QIH HIX R]I 4VS6IWYPXW F VWXILSZIH WSQ K V F VWXRMRKIR IRHRY QIVI IJJIOXMZ JSV HMK SK HMRI TEXMIRXIV *SV EX TV ZI HIR R]I *PI\'EVI SK JMRHI YH EJ QIVI FIHIW HY OSRXEOXI SW To KMXXI TSRXSTTMHER $ TLMPMTW GSQ [[[ WSRMGEVI HO

*-R ZMXVS JSVW K ƒ7EQQIRPMKRIX QIH 7SRMGEVI )PMXI 6IJIVIRGIV (I .EKIV 1 2IPWSR 6 7GLQMXX 4 1SSVI 1 4YXX 17 /YR^IPQERR /, 2]EQEE - +EVGME +SHS] * +EVGME +SHS] ' (EXE SR JMPI ,SPX . 7XYVQ ( 1EWXIV % .IROMRW ; 7GLQMXX 4 ,IJXM %* (EXE SR JMPI

131739_TB1111.indd 813

14/09/11 10.58


814 KORT & GODT BOGANMELDELSER

Håndbog om temporomandibulær dysfunktion (TMD) til brug i klinikken

Bogen, der gør »Kofferdamtvivlere« til »Kofferdambrugere«!

Gray R, Al-Ani Z Temporomandibular Disorders: A Problem-Based Approach Wiley-Blackwell 2011, 224 sider, ill. ISBN: 978-1-4051-9958-2 Pris i GBP 37,99

Sequeira JF Treatment of Endodontic Infections Quintessence Publishing 2011, 404 sider ISBN: 978-1-85097-205-1 Pris i GBP 106

Bogen omfatter kapitler om anatomiske forhold, undersøgelse og de almindeligste TMD-lidelser. Den udmærker sig frem for alt ved sine mange relevante case-stories med typiske patienteksempler ført helt igennem fra henvendelsessymptomer til behandling, nærmest i kogebogsform (hvorfor og hvordan). Der gives råd om relevante spørgsmål og undersøgelser til hjælp i tilsvarende patientsituationer. Den diagnostiske gennemgang er god, selvom billeddiagnostikken virker lidt gammeldags. Det største minus er, at behandlingerne ikke er evidensbaserede eller nødvendigvis »good clinical practice« efter skandinaviske forhold. Så den del skal bruges Det største minus er, at behandlingerne ikke med omtanke. Som noer evidensbaserede elget nyt i en sådan bog er ler nødvendigvis »good der også hjælp til papirclinical practice« efter arbejdet i forbindelse skandinaviske forhold. med patientklager, til Så den del skal bruges henvisninger af patienmed omtanke ter og lignende forhold. Afsnittet om patientrådgivning og kostvejledning er ligeledes meget anvendeligt. Samlet set er bogen anbefalelsesværdig, men kan ikke stå alene som lærebog i fagområdet.

Nærværende bog er en fornøjelse at kigge i, for pludselig er man i fuld gang med at læse. Forfatteren guider os alene igennem en stor del af kapitlerne og på en letlæselig facon. Den er opdelt i to sektioner med underinddelte kapitler. Første del omhandler opdaterede aspekter af den mikrobiologiske kompleksitet samt de immunologiske forhold vedrørende apikal parodontitis (AP), med flotte skitser af inflammationscellernes virke. Der gives en solid baggrund for at forstå vores endodontiske behandlingsstrategier, som præsenteres i sektion 2. Efter hvert kapitel listes en bogstavrække op med små faktaafsnit, og som ofte ender med en forklaring, man kan bruge i klinikken. Eksempelvis hvad er status omkring AP og betydning for det generelle orale helbred. Den enkeltstående infektionsbelastning fra en rodkanal er måske ikke et umiddelbart generelt helbredstruende problem, men det bidrager til den samlede mikrobiologiske belastning Kort sagt: Bogen er af kroppen. Derfor er det ikke henet must for »kofferdamsigtsmæssigt at overse den kroniske tvivlere« AP på en rodbehandlet tand. I en tid hvor debatten blomstrer i vores fagkredse omkring nødvendigheden af kofferdam eller ej, underbygger denne bog dette aktuelle emne utrolig elegant. Det fremstår som en naturlig og åbenlys konsekvens af hele bogens fokus omkring forebyggelsen og behandling af den endodontiske infektion. Fordi rodkanalsinfektionen er den primære årsag til AP, er det afgørende at undgå introduktion af mikroorganismer. Den såkaldte non-kirurgiske rodbehandling omtales som et mikrokirurgisk koncept, hvorfor strikt aseptisk teknik altid skal følges gennem hele proceduren. Endvidere er det sundt at læse sætningen, der afspejler den internationale holdning, at hvis kofferdam ikke kan placeres, så kan rodbehandling ikke udføres med det forventede resultat. Kort sagt, bogen er et must for »kofferdamtvivlere«. I mange år har man involveret få ikke-mikrobiologiske faktorer i ætiologien af den persisterende AP. Eksempler herpå er fremmedlegemereaktion på ekstruderede fyldningsmaterialer, kolesterolkrystaller og såkaldte»sande« cyster. Tekstbogsforfatterne træder her i karakter og betragter ovenstående som spekulativt og fastholder infektionen som hovedårsag til den persisterende AP. Markedet i dag er omfattende vedr. valg af behandlingsprocedurer efter etablering af det aseptiske arbejdsfelt. I 2. sektion er der mange eksempler på protokoller med velkendte roterende maskinelle teknikker, som kan give inspiration, og hele den endodontiske behandlingspakke fra primær behandling til revisionsbehandling konventionelt og kirurgisk bliver ledsaget med fine illustrationer. Afslutningsvis kan det nævnes, at reel dokumentation for brug af laser endnu ikke synes at være til stede.

»

Merete Bakke

Søger du job? – Gå ind på Dentaljob.dk og opret en profil

»

Lars Bjørndal TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB1111.indd 814

14/09/11 10.58


KORT & GODT 815

VOXPOP

Bruger du altid kofferdam ved rodbehandling? Forskerne mener, at kofferdam bør bruges, hver gang man som tandlæge laver en rodbehandling. Praktiserende Tandlægers Organisation (PTO) mener på den anden side, at der bør være metodefrihed. Det er synspunkterne, der kommer til udtryk i debatten fra side 850. Tandlægebladet har spurgt tre tandlæger, om de bruger kofferdam.

Knud Søgaard Iversen

Erling Kristensen

Jens Ilfeldt Lassen

Tandlæge, Borup

Tandlæge, Skjern

Tandlæge, Korsør

Bruger du altid kofferdam ved rodbehandling? – Ja, som udgangspunkt. Kofferdam giver et langt bedre arbejdsfelt, og behandlingen kan ofte udføres mere effektivt.

Bruger du altid kofferdam ved rodbehandling? – Ja. Det er en stor fordel at bruge kofferdam, fordi man tørlægger godt, samtidig med at man kan se, hvad man laver. Og så er det behageligt for patienten. Jeg har ofte patienter, der giver udtryk for, at de føler sig bedre tilpas uden sug i munden.

Bruger du altid kofferdam ved rodbehandling? – Nej, det gør jeg ikke.

Hvordan forholder du dig til debatten om brug af kofferdam? – Jeg synes, det må være behandlingsresultatet, der tæller. Jeg synes ikke, spørgsmålet om metodefrihed er så vigtigt, når det er bevist, at kofferdam har en effekt. Hvad kunne være et argument for ikke at bruge kofferdam? – I starten kan det være lidt bøvlet og tidskrævende. Men efterhånden som man får noget erfaring, tager det jo ikke mere end to minutter, og de er hurtigt sparet på det forbedrede arbejdsfelt. Hvis det giver et par ekstra procentpoint i forhold til succesen af det endelige resultat, synes jeg, de to minutter er godt givet ud. Der er måske også nogen, der synes, at det er kostbart, men det er jeg ligeglad med – jeg er ansat tandlæge!

Hvordan forholder du dig til debatten om brug af kofferdam? – Jeg går ind for metodefrihed, men jeg mener, man gør tingene besværlige for sig selv, hvis man ikke bruger kofferdam. Hvad kunne være et argument for ikke at bruge kofferdam? – Tandlæger i min generation, som gik på tandlægeskolen i 1970’erne, kan være blevet afskrækket af den måde, undervisningen i brugen af kofferdam foregik på. Det var meget omstændeligt, og der blev stillet nogle krav til de studerende, som var nærmest umulige at leve op til. Jeg fik heldigvis en chef, der insisterede på, at jeg lærte det.

» Spørgsmålet om metodefrihed er ikke så vigtigt, når det nu er bevist, at kofferdam har en effekt KNUD SØGAARD IVERSEN, TANDLÆGE, BORUP

Hvordan forholder du dig til debatten om brug af kofferdam? – Jeg mener ikke, at man som tandlæge skal kunne tabe en klagesag på, at man ikke har brugt kofferdam. Tænder er ikke altid lige efter bogen, så det er nødvendigt med metodefrihed. Selvfølgelig skal der være en behandlingsmæssig succesrate for resultatet af en rodbehandling, men man skal selv være dommer over sit eget arbejde. I hvilke situationer bruger du ikke kofferdam? – Der kan være tilfælde, hvor jeg kan tørlægge ordentligt uden at bruge kofferdam. Jeg vurderer situationen fra gang til gang i stedet for at følge et fast princip.

Bruger du altid kofferdam ved rodbehandling? Afgiv din stemme på Tandlaegebladet.dk

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB1111.indd 815

14/09/11 11.58


816 VIDENSKAB & KLINIK SEKUNDÆRARTIKEL

Binding af indirekte restaureringsmaterialer til dentin med forskellige typer retentionscementer

Abstract

Bindingsstyrken mellem restaureringsmateriale og dentin afhænger af retentionscementen Introduktion – Såvel udbuddet af restaureringsmaterialer som udbuddet af retentionscementer stiger til stadighed. Indikationsområderne for de mange typer af materialer overlapper delvis, mens kompleksiteten i deres håndtering varierer meget. Formålet med denne in vitro-undersøgelse var at sammenligne forskellige typer retentionscementer, hvad angår deres evne til at binde forskellige, indirekte fremstillede restaureringsmaterialer til dentin. Materiale og metoder – Cylinderformede prøver blev fremstillet af seks restaureringsmaterialer (guld, titan, feldspatisk porcelæn, glaskeramik, zirkoniumdioxid og komposit plast). Cylindernes ene endeflade blev slebet og sandblæst. Herudover blev cylinderne af feldspatisk porcelæn og glaskeramik ætset med flussyre og silaniseret. Cylinderne blev cementeret til slebne, plane dentinoverflader med otte forskellige retentionscementer (en zinkfosfatcement (DeTrey Zinc), en konventionel glasionomercement (Fuji I), en plastmodificeret glasionomercement (Fuji Plus), en konventionel plastcement (Variolink II), to selvætsende plastcementer (Panavia F2.0 og Multilink) og to selvadhærerende plastcementer (RelyX Unicem Aplicap og Maxcem)). Styrken af bindingen mellem restaureringsmateriale og dentin blev målt efter opbevaring af prøvelegemerne (n = 8 pr. gruppe) i 37° varmt vand i en uge, og brudtypen blev undersøgt i stereomikroskop. Resultater – Bindingsstyrken afhang af såvel typen af restaureringmateriale som typen af retentionscement. Zinkfosfatcementen og de to glasionomercementer gav de laveste bindingsstyrker, mens de højeste bindingsstyrker blev opnået med de to selvætsende plastcementer og den ene af de to selvadhærerende plastcementer. Brudtypen afhang generelt af restaureringsmaterialet. Konklusion – Bindingsstyrken mellem restaureringsmateriale og dentin afhang i højere grad af retentionscementen end af restaureringsmaterialet. Artiklen er baseret på: Peutzfeldt A, Sahafi A, Flury S. Bonding of restorative materials to dentin with various luting agents. Oper Dent 2011;36:266-73.

Anne Peutzfeldt, dr.odont., ph.d., Afdeling for forebyggende og restaurerende tandpleje samt pædodonti, Berns Universitet Alireza Sahafi, tandlæge, ph.d., privat praksis, Kgs. Lyngby Simon Flury, dr.med.dent., Afdeling for forebyggende og restaurerende tandpleje samt pædodonti, Berns Universitet

U

Emneord: Dental cements; luting agents; dental bonding; dental restorations; dental laboratory

dbuddet af restaureringsmaterialer er steget enormt de seneste årtier. Hvad indirekte restaureringer angår, har guld og metalkeramik fået følge af en række keramiske materialer, af komposit plast og af titan. En række af disse restaureringer er blevet tilgængelige pga. samtidig udvikling af nye typer retentionscementer. Igennem mange år blev retentionen af indirekte restaureringer sikret vha. mekanisk forankring af retentionscementen i de ru overflader af henholdsvis den præparerede tand og restaureringens inderside (1,2). Den hyppigst anvendte cement var zinkfosfatcement, som har vist gode resultater i klinikken (3-6). I 1976 kom glasionomercementerne på markedet, også i en udgave beregnet til cementering. Glasionomercementer er mekanisk stærkere og mindre opløselige end zinkfosfatcement, de afgiver fluorid og binder kemisk til emalje og dentin (7). Ikke desto mindre har man i kliniske studier ikke fundet, at glasionomercementer er bedre end zinkfosfatcementer (6,8-10). Det var således udviklingen af dentinbindingssystemer, der revolutionerede ikke blot området for direkte restaureringer, men også området for indirekte restaureringer: Adhæsiv binding af restaureringer via plastcement gjorde det muligt at anvende nye typer materialer til fremstilling af mere æstetiske og/eller tandsubstansbevarende restaureringer såsom fuldkeramiske facader og kroner, plastindlæg og ætsbroer. Bindingssystemer og plastcementer er gradvist blevet forbedret, og udviklingen går nu i retning af en forsimpling af systemerne mhp. reduktion af appliceringstiden og teknikfølsomheden. Der foreligger således forskellige typer af plastcementer. Én type kræver forbehandling af tandoverfladen i form af syreætsning, skylning med vand og applicering af en primer (konventionel etch-and-rinse plastcement). En anden type plastcement anvendes efter applicering af en selvætsende primer (selvætsende plastcement), mens en tredje type anvendes uden nogen som TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB11_s816_823.indd 816

14/09/11 07.43


VIDENSKAB & KLINIK 817 RETENTIONSCEMENTER

helst forbehandling af emalje og dentin og kaldes således for selvadhærerende plastcement (11,12). Der findes kort sagt adskillige typer retentionscementer på markedet, og der kommer hele tiden nye til. Cementerne varierer mht., hvor snævre/brede deres anvendelsesmuligheder er, hvor tidskrævende de er at anvende, og hvor teknikfølsomme de er. Det må formodes at være i enhver tandkliniks interesse, at antallet af retentionscementer, som det er nødvendigt at have til rådighed på klinikken, minimeres, og at der vælges cementer, som er lettest mulige at anvende, uden at der gås på kompromis med kvaliteten, hvilket bl.a. vil sige styrken af den binding, hvormed cementen binder en given restaurering til tanden. Formålet med nærværende in vitro-undersøgelse var at sammenligne forskellige typer retentionscementer, når de blev anvendt til at cementere en række forskellige indirekte restaureringsmaterialer til dentin. Nulhypotesen var, at alle retentionscementer bandt alle restaureringsmaterialer til dentin med samme styrke.

(kornstørrelse 50 μm) i 10 sek. fra en afstand på 10 cm med et tryk på 4,2 bar (Basic Duo, Renfert, Hilzingen, Tyskland). Efter sandblæsningen blev overfladen skyllet med 96 % ætanol og blæst tør. Cylindere af feldspatisk porcelæn eller af glaskeramik blev ætset med flussyre (Top Dent Porcelain Etch Gel 9,6 %, DAB Dental, Upplands Väsby, Sverige) i 2 min., skyllet med vand i 2 min. og blæst tør. Flussyreætsningen blev efterfulgt af applicering af silan (Top Dent Bond Enhancer Silane, DAB Dental), som fik lov at virke og tørre i 4 min. Inden cylindere eventuelt blev genbrugt, blev den tidligere anvendte endeflade slebet og sandblæst på ny.

Materiale og metoder Cylindere af restaureringsmateriale Undersøgelsen omfattede seks restaureringsmaterialer beregnet til indirekte fremstilling af restaureringer (Tabel 1). På et dentallaboratorium (CoDENT dentallaboratorium, Århus, Danmark) fremstilledes otte cylindere (diameter = 5 mm, højde = 5 mm) af hvert restaureringsmateriale i overensstemmelse med producenternes anvisninger. Cylinderne blev genbrugt flere gange undervejs. Den ene af cylindernes endeflader blev slebet plan på karborundumpapir nr. 500 og derefter sandblæst med korundpartikler

Cementering De klargjorte cylindere blev cementeret til de slebne dentinoverflader med otte forskellige retentionscementer (Tabel 2) ifølge de procedurer, der er angivet i Tabel 3. Retentionscementen blev anbragt på cylinderens endeflade, som så blev bragt i kontakt med dentinoverfladen. Cylinderen blev vha. en særlig messingholder og -stang presset i kontakt med dentinoverfladen med en kraft på 2 N. De lyshærdende retentionscementer blev med en Bluephase LED polymerisationslampe indstillet på »High Power« (Ivoclar Vivadent AG, Schaan, Liechtenstein) belyst i 1 sek. på hver af to modstående sider langs cylinderens omkreds. Over-

Dentinoverflader Ikke-carierede, humane molarer, som havde været opbevaret i 0,5 % kloramin ved stuetemperatur efter ekstraktion, blev støbt ind i en selvhærdende resin (Epofix; Struers, København, Danmark). Efter hærdningen blev mesialfladen på hver tand slebet på karborundumpapir nr. 500 (Struers), indtil fladen var plan og beliggende udelukkende i dentin.

Restaureringsmaterialer Restaureringsmateriale

Navn og specifikationer

Producent

Guldlegering

Esteticor Avenir (Au 84 vægt %, Pt 10,9 vægt %, Pd 2,4 vægt %, Ag 0,2 vægt %)

Cendres & Métaux, Biel-Bienne, Schweiz

Titan

Tritan Titan grad 1, ISO 5832-2 (Ti * 99,5 vægt %, bal. Fe, O, H, N, C)

Dentaurum, Ispringen, Tyskland

Feldspatisk porcelæn

NobelRondo Feldspatisk krone-bro-porcelæn

Nobel Biocare, Göteborg, Sverige

Glaskeramik

Finesse All-Ceramic Leucitforstærket glaskeramik

Dentsply Ceramco, Burlington, NJ, USA

Zirkoniumdioxid

Lava Yttriumstabiliseret zirkoniumdioxidkernemateriale

3M ESPE, Seefeld, Tyskland

Komposit plast

Sinfony Mikrohybridplast til indirekte restaureringer

3M ESPE, Seefeld, Tyskland

Tabel 1. De indirekte restaureringsmaterialer der indgik i undersøgelsen. Table 1. Restorative materials included in the study.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB11_s816_823.indd 817

14/09/11 07.43


818 VIDENSKAB & KLINIK SEKUNDÆRARTIKEL

Retentionscementer Retentionscement

Navn og specifikationer

Producent

Zinkfosfatcement

DeTrey Zinc

Dentsply DeTrey, Konstanz, Tyskland

Konventionel glasionomercement

Fuji I Capsule

GC Corporation, Tokyo, Japan

Plastmodificeret glasionomercement

Fuji Plus Capsule

GC Corporation, Tokyo, Japan

Konventionel plastcement

Variolink II Anvendt efter syreætsning og applicering af adhæsivet Excite DSC

Ivoclar Vivadent, Schaan, Liechtenstein

Selvætsende plastcement

Panavia F2.0 Anvendt efter applicering af ED Primer II

Kuraray Medical, Okayama, Japan

Selvætsende plastcement

Multilink Anvendt efter applicering af Multilink Primer

Ivoclar Vivadent, Schaan, Liechtenstein

Selvadhærerende plastcement

RelyX Unicem Aplicap

3M Espe, Seefeld, Tyskland

Selvadhærerende plastcement

Maxcem

Kerr, Orange, CA, USA

Tabel 2. De retentionscementer der indgik i undersøgelsen. Table 2. Luting agents included in the study.

skud af cement blev fjernet, og cementen blev herefter belyst i i alt 40 sek. fordelt på 10 sek. fire steder langs cylinderens omkreds (Bluephase LED, »High Power«). Cementoverskud fra de retentionscementer, der ikke var lyshærdende, blev fjernet straks efter cementering af cylinderen. Samtlige cementerede prøvelegemer henstod ved stuetemperatur i 10 min. målt fra det tidspunkt, hvor blanding af cementen påbegyndtes. Prøvelegemet blev herefter taget ud af messingholderen og anbragt i et vandbad ved 37° C i en uge. Fremstillingsproceduren er summeret i Fig. 1. Prøvelegemerne i de 48 forsøgsgrupper blev fremstillet i vilkårlig rækkefølge, og det blev, inden fremstilling af prøvelegemerne påbegyndtes, sikret, at polymerisationslampens intensitet var * 950 mW/cm2 (Demetron LED Radiometer, sds Kerr, Middleton, WI, USA). Bindingsstyrke og brudtype Efter en uges vandlagring blev prøvelegemerne udsat for en forskydningstest i en universal testmaskine (Instron 5566, Instron Ltd, High Wycombe, England), og bindingsstyrken af hvert prøvelegeme blev udregnet. Efter forskydningstesten blev brudfladerne studeret i stereomikroskop ved 18 x forstørrelse (Ernst Leitz No. 509088, Ernst Leitz GmbH, Wetzlar, Tyskland), og bruddet blev klassificeret som værende enten adhæsivt mellem restaureringsmateriale og retentionscement eller adhæsivt mellem retentionscement og dentin.

Statistik Bindingsstyrkeresultaterne blev analyseret statistisk vha. 2-faktoriel variansanalyse og Newman-Keuls Multiple Range Test med et signifikansniveau på 5 %. Resultater Bindingsstyrkeresultaterne er vist i Tabel 4. Den 2-faktorielle variansanalyse viste, at såvel faktoren restaureringsmateriale (P = 0,0006) som faktoren retentionscement (P < 0,0001) havde signifikant effekt på bindingsstyrken, ligesom der var en signifikant interaktion mellem de to faktorer (P < 0,0001). Interaktionen indebærer, at der ikke var ét restaureringsmateriale, der konsekvent gav højest eller lavest bindingsstyrke, og at der ikke var én retentionscement, der konsekvent gav det bedste resultat uanset restaureringsmateriale. Hvilke(n) retentionscement(er) der gav højest bindingsstyrke, afhang således af restaureringsmaterialet og på følgende måde: 1) guldlegering: Multilink, Panavia F2.0 og RelyX Unicem; 2) titan: Panavia F2.0, Multilink, Variolink II og RelyX Unicem; 3) feldspatisk porcelæn: RelyX Unicem, Multilink og Panavia F2.0; 4) glaskeramik: Multilink, Panavia F2.0 og RelyX Unicem; 5) zirkoniumdioxid: Panavia F2.0 og RelyX Unicem; 6) komposit plast: Multilink. Overordnet set kunne retentionscementerne deles ind i tre grupper, hvor cementerne i den første gruppe gav de laveste bindingsstyrker, og cementerne i den tredje gruppe gav de højeste bindingsstyrker. Gruppe 1: DeTrey Zinc, TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB11_s816_823.indd 818

14/09/11 07.43


VIDENSKAB & KLINIK 819 RETENTIONSCEMENTER

Forsøgsopstillingen

KLINISK RELEVANS

Bindingen af indirekte restaureringsmaterialer til dentin afhænger af den valgte retentionscement. Plastcementerne giver højere bindingsstyrke end de vandbaserede cementer (zinkfosfatcement samt konventionel og plastmodificeret glasionomercement). Blandt plastcementerne giver de to selvætsende cementer (Panavia F2.0 og Multilink) samt den ene selvadhærerende plastcement (RelyX Unicem) højere bindingsstyrker end den konventionelle plastcement (Variolink II anvendt med bindingssystemet Excite DSC). Den anden selvadhærerende plastcement (Maxcem) giver imidlertid lavere bindingsstyrke end samtlige andre plastcementer. Hovedparten af de plastcementer, der er mere simple at anvende, giver således ligeså god binding af restaureringsmaterialerne til dentin som den plastcement, der pga. separat syreætsning og efterfølgende skylning med vand, er mere kompliceret at anvende.

voldsomt afhængigt af restaureringsmaterialet, men for et par cementer var procentdelen ret konstant: Når Maxcem var blevet anvendt, skete bruddet altid mellem Maxcem og dentin, mens bruddet for Multilinks vedkommende som oftest skete mellem restaureringsmaterialet og Multilink.

Fig. 1. Resumé af prøvelegemefremstillingen og forsøgsbetingelser. Fig. 1. Summary of specimen production and testing conditions.

Fuji I, Maxcem og Fuji Plus, gruppe 2: Variolink II og gruppe 3: RelyX Unicem, Panavia F2.0 og Multilink. Opgørelsen over brudtyper er vist i Tabel 5 som procentdelen af adhæsive brud mellem retentionscement og dentin. For de fleste retentionscementers vedkommende varierede procentdelen

Diskussion Undersøgelsen her målte styrken af den binding, hvormed otte retentionscementer bandt seks forskellige indirekte restaureringsmaterialer til dentin. Bindingen til dentin afhang signifikant af kombinationen af restaureringsmateriale og retentionscement, og nulhypotesen måtte således forkastes. Generelt gav zinkfosfatcementen de laveste bindingsstyrker. Dette resultat er i overensstemmelse med, hvad andre tidligere har fundet (13-16) og kan forklares med zinkfosfatcements manglende kemiske binding til tandsubstans (17,18). Zinkfosfatcement kan derfor kun anvendes i situationer, hvor der er temmelig meget resttandsubstans, der kan præpareres med små konvergensvinkler. Det samme gælder for den konventionelle glasionomercement Fuji I. Selv om glasionomercement giver en vis kemisk binding til dentin (19), var de bindingsstyrker, som blev målt med Fuji I, ikke signifikant højere end dem, der blev målt med zinkfosfatcement. Hvad den plastmodificerede glasionomercement Fuji Plus angår, var den kun signifikant bedre end zinkfosfatcement med to restaureringsmaterialer, titan og zirkoniumoxid. De laveste bindingsstyrker blev målt i de tilfælde, hvor Fuji I eller Fuji Plus var blevet anvendt til cementering af feldspatisk porcelæn eller glaskeramik, og når Fuji Plus var blevet anvendt til cementering af komposit plast. Hvad brudtype angår, viste de to glasionomercementer dårlig binding til de netop nævnte restaureringsmaterialer, idet

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB11_s816_823.indd 819

14/09/11 07.43


820 VIDENSKAB & KLINIK SEKUNDÆRARTIKEL

Cementeringsprocedurer Retentionscement

Anvendelse (if. producentens anvisninger)

DeTrey Zinc

Pulver tilsættes portionsvist til væsken under spatulering

Tid 90 sek.

Applicering af DeTrey Zinc Fuji I

Aktivering af kapsel Blanding af kapsel i rysteapparat (DeTrey Dentsply)

10 sek.

Applicering af Fuji Fuji Plus

Aktivering af kapsel Blanding af kapsel i rysteapparat (DeTrey Dentsply)

10 sek.

Applicering af Fuji Plus Variolink II

Applicering af Total Etch gel (37 % fosforsyre)

10-15 sek.

Skylning med vandspray

> 5 sek. + luftpust

Applicering af Excite DSC

10 sek. + luftpust

Blanding af Variolink II base og katalysator (1:1)

10 sek.

Applicering af Variolink II Panavia F2.0

Blanding af ED Primer II væske A og B (1:1) Applicering af ED Primer II

30 sek. + luftpust

Blanding af Panavia F2.0 paste A og B (1:1)

20 sek.

Applicering af Panavia F2.0 Multilink

Blanding af Multilink Primer A og B (1:1) Applicering af Multilink Primer

15 sek. + luftpust

Applicering af Multilink vha. blandetip RelyX Unicem

Aktivering af kapsel

2-4 sek.

Blanding af kapsel i rysteapparat (DeTrey Dentsply)

15 sek.

Applicering af RelyX Unicem Maxcem

Applicering af Maxcem vha. blandetip

Tabel 3. De cementeringsprocedurer der blev anvendt. Table 3. Luting procedures included in the study.

der i 86-100 % af tilfældene var tale om adhæsive brud mellem retentionscement og restaureringsmateriale. Andre har ligeledes fundet, at glasionomercementer udviser ringe binding. Fx fandt Piwowarczyk et al., at plastmodificerede glasionomercementer gav signifikant lavere bindingsstyrker end plastcementer (15). Fuji Plus var dog i stand til at binde zirkoniumdioxid til dentin med en styrke, der var statistisk sammenlignelig med den, som blev opnået med såvel den konventionelle plastcement Variolink II som den selvætsende plastcement Multilink. Brudtypen varierede dog, idet Multilink altid udviste brud ind mod zirkoniumdioxiden, mens Fuji Plus (med 50 % adhæsive brud mod zirkoniumdioxid og 50 % mod dentin) syntes at binde lige godt til zirkoniumdioxid som til dentin. Fuji Plus bandt oven i købet zirkoniumdioxid til dentin med en bindingsstyrke, der var højere end den, som blev målt med den selvadhærerende plastcement Maxcem. I det hele

taget kunne Maxcem mht. bindingsformidlende evne generelt sammenlignes med zinkfosfatcement og glasionomercement og ikke med de andre plastcementer. Maxcem var endvidere den eneste retentionscement, som uanset restaureringsmateriale udviste brud mod dentin i 100 % af tilfældene, hvilket tyder på, at denne såkaldte selvadhærerende cement nærmest ingen selvadhæsion har til dentin. Maxcem har også i andre undersøgelser vist ringe evne til at formidle en binding til dentin (12,20,21). Variolink II og Multilink resulterede som regel i højere bindingsstyrker mellem restaureringsmateriale og dentin end Maxcem. Dog gav de ikke bedre resultat med zirkoniumdioxid, og for Variolinks vedkommende ej heller med feldspatisk porcelæn. En sammenligning mellem den konventionelle etch-and-rinseplastcement Variolink II og de to selvætsende plastcementer viste, at såvel Panavia F2.0 som Multilink generelt gav bedre TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB11_s816_823.indd 820

14/09/11 07.43


VIDENSKAB & KLINIK 821 RETENTIONSCEMENTER

Resultater af bindingsstyrkemålingerne Retentionscement

De Trey Zinc

Fuji I

Fuji Plus

Variolink II

Panavia F2.0

Multilink

RelyX Unicem

Maxcem

Restaureringsmateriale Guldlegering

1,4 (0,4) AB

3,1 (1,2) ABCD 4,7 (2,5) BCD

9,8 (2,6) FGH

Titan

1,8 (0,7) ABC

3,5 (1,7) ABCD 6,7 (2,7) DEF

11,5 (2,1) GHIJ 13,8 (4,1) JKL

AB

Feldspatisk porcelæn

0,8 (0,4)

Glaskeramik

1,3 (0,6) AB ABC

Zirkoniumdioxid

2,2 (0,5)

Komposit plast

0,1 (0,2) A

1,2 (0,4)

AB

1,3 (0,9) AB 4,6 (2,6)

BCD

3,4 (1,9)

ABCD

4,0 (2,9)

BCD

3,8 (1,5) ABCD 8,8 (1,8) EFG 9,2 (3,2)

EFG

6,5 (1,9)

DE

3,4 (1,2) ABCD 2,9 (0,9) ABCD 9,4 (3,1) EFG

13,2 (2,2) HIJKL 13,9 (2,7) JKL

10,3 (1,8)

GHIJ

10,9 (2,8) GHIJ

11,6 (2,7) GHIJ 11,4 (1,5) GHIJ 11,0 (1,9)

GHIJ

11,2 (2,2)

GHIJ

10,6 (2,8) GHIJ 13,5 (2,9) IJKL 9,9 (2,5) FGHI 15,0 (3,7)

KL

6,2 (1,3)

DE

11,9 (3,6) GHIJK 16,1 (4,3) L

13,2 (3,2)

HIJKL

9,0 (1,9) EFG

4,2 (1,3) BCD 5,6 (2,1) CD 4,3 (1,2) BCD 4,0 (1,5) BCD 4,2 (2,1) BCD 4,6 (2,1) BCD

Tabel 4. Bindingsstyrke (MPa) af restaureringsmaterialer til dentin med forskellige retentionscementer (n = 8 pr. gruppe). Middelværdier og standarddeviationer. Middelværdier med samme bogstav var ikke statistisk signifikant forskellige (P > 0,05). Table 4. Strength of bond (MPa) of restorative materials to dentin mediated by various luting agents (n = 8 per group). Mean values and standard deviations. Mean values with same superscript letter were not significantly different (P > 0.05).w

Brudtyper Retentionscement

DeTrey Zinc

Fuji I

Fuji Plus

Variolink II

Panavia F2.0

Multilink

RelyX Unicem

Maxcem

29

0

0

38

13

0

0

100

Titan

63

25

14

57

100

0

71

100

Feldspatisk porcelæn

13

0

13

71

13

13

14

100

Restaureringsmateriale Guldlegering

Glaskeramik

0

13

14

50

78

13

38

100

Zirkoniumdioxid

63

0

50

38

88

0

75

100

Komposit plast

0

50

0

57

88

38

88

100

Tabel 5. Den relative andel (%) af adhæsive frakturer mellem retentionscement og dentin (n = 8/gruppe). Table 5. Percentage (%) of adhesive fractures between luting agent and dentin (n = 8/group).

bindingsstyrker, end Variolink II gjorde. Tidligere undersøgelser har ligeledes fundet, at Panavia F2.0 gav højere bindingsstyrker end Variolink II (22,23). Multilink er dog ikke tidligere blevet fundet at være bedre end Variolink II. Toman et al. fandt således, at Multilink gav signifikant lavere bindingsstyrker end Variolink II anvendt sammen med Excite DSC-bindingssystemet (24), og Zhang & Degrange fandt, at Variolink II og Multilink var lige gode til at formidle en binding mellem forskellige restaureringsmaterialer og dentin (25). En mulig forklaring på de divergerende resultater er forskelle i forsøgsopstillingerne, fx hvorvidt prøvelegemerne blev udsat for såkaldt termocykling eller ej, inden bindingsstyrken blev målt. Hvad de to selvætsende plastcementer angår, fandt Mirmohammadi et al., at Multilink enten gav lavere eller samme bindingsresultat som Panavia F2.0 afhængigt af målemetoden (26). I en anden undersøgelse, hvor Panavia F og ikke Panavia F2.0 blev anvendt, gav Multilink lavere bindingsstyrker (27). En sammenligning af den konventionelle etch-and-rinse-

plastcement Variolink II med den selvadhærerende plastcement RelyX Unicem, hvad angår deres bindingsformidlende evne til dentin, er heller ikke entydig, når man gennemgår den eksisterende litteratur. På den ene side har to studier fundet, at Variolink II anvendt enten sammen med Excite DSC (28) eller med Syntacbindingssystemet (29) gav signifikant højere bindingsstyrker end RelyX Unicem (28). På den anden side er der adskillige undersøgelser, der bekræfter nærværende undersøgelses resultat, nemlig at Variolink II enten gav sammenlignelige eller lavere bindingsstyrker end RelyX Unicem (12,22,23,30). Det er tidligere blevet fundet, at den selvadhærerende plastcement RelyX Unicem binder lige så godt til dentin som selvætsende plastcementer (12,22,29-31), hvilket også var tilfældet i nærværende undersøgelse i 10 ud af 12 mulige sammenligninger. De to undtagelser var, at RelyX Unicem formidlede en signifikant lavere binding af komposit plast til dentin, end Multilink gjorde, mens Multilink til gengæld formidlede en lavere binding af zirkoniumdioxid til dentin, end RelyX Unicem gjorde. Uanset

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB11_s816_823.indd 821

14/09/11 07.43


822 VIDENSKAB & KLINIK SEKUNDÆRARTIKEL

restaureringsmateriale gav RelyX Unicem og Panavia F2.0 således altid lige høje bindingsstyrker. Undersøgelsens resultater kan opsummeres som følger: 1. Plastcementerne gav højere bindingsstyrker til dentin end de vandbaserede cementer (zinkfosfatcement og glasionomercementerne). 2. De selvætsende plastcementer (Panavia F2.0 og Multilink) gav generelt højere bindingsstyrker end den konventionelle etch-and-rinse-plastcement (Variolink II). 3. Den ene af de to selvadhærerende plastcementer (RelyX Unicem) gav lige så høje bindingsstyrker som de selvætsende plastcementer, mens den anden selvadhærerende plastcement (Maxcem) gav bindingsstyrker, der var sammenlignelige med dem, der blev opnået med de vandbaserede cementer. Taksigelser Forfatterne retter en stor tak til Codent dentallaboratorium for fremstilling af de mange cylindere af restaureringsmateriale og til 3M ESPE, GC Corporation, Ivoclar Vivadent, Kerr og RH Dental for donering af retentionscementer. Laborant Liselotte Larsen, Odontologisk Institut, Københavns Universitet, takkes for veludført arbejde og stor hjælpsomhed ved undersøgelsens afslutning.

Abstract (English)

Bonding of restorative materials to dentin with various luting agents Introduction – The number of restorative materials as well as the number of luting agents on the market continue to increase. The indications of the materials tend to overlap and their handling varies widely. The purpose of this in vitro study was to compare various types of luting agents when used to bond different indirect, laboratory restorative materials to dentin. Material and Methods – Cylinders of six restorative materials (gold alloy, titanium, feldspathic porcelain, glass ceramics, zirconia, and resin composite) were ground and air-abraded. Cylinders of feldspathic porcelain and glass ceramics were additionally etched with hydrofluoric acid and silane-treated. The cylinders were luted to ground, human dentin with eight luting agents (1 zinc phosphate cement (DeTrey Zinc), 1 conventional glass ionomer cement (Fuji I), 1 resin-modified glass ionomer cement (Fuji Plus), 1 conventional etch-and-rinse resin cement (Variolink II), 2 self-etch resin cements (Panavia F2.0 and Multilink), and 2 self-adhesive resin cements (RelyX Unicem Aplicap og Maxcem)). After water storage at 37° C for 1 week, the shear bond strength of the specimens (n = 8 per group) was measured and the fracture mode was examined stereo-microscopically. Results – Restorative material and luting agent both had a significant effect on bond strength. The zinc phosphate cement and the glass ionomer cements resulted in the lowest bond strengths, whereas the highest bond strengths were found with the two selfetch and one of the self-adhesive resin cements. Generally, the fracture mode varied considerably with the restorative material. Conclusions – The luting agents had a bigger influence on the strength of the bond between restorative materials and dentin than had the restorative material.

Litteratur 1. Öilo G, Jørgensen KD. The influence of surface roughness on the retentive ability of two dental luting agents. J Oral Rehabil 1978; 5: 377-89. 2. Rosenstiel SF, Fujimoto J, Land MF. Contemporary fixed prosthodontics 3rd ed. St Louis: Mosby; 2001: 81-5. 3. Rosenstiel SF, Land MF, Crispin BJ. Dental luting agents: a review of the current literature. J Prosthet Dent 1998; 80: 280-301. 4. Morgano SM, Brackett SE. Foundation restorations in fixed prosthodontics: current knowledge and future needs. J Prosthet Dent 1999; 82: 643-57. 5. Creugers NH, Kayser AF, van’t Hof MA. A meta-analysis of durabil-

ity data on conventional fixed bridges. Community Dent Oral Epidemiol 1994; 22: 448-52. 6. Jokstad A, Mjör IA. Ten years’ clinical evaluation of three luting cements. J Dent 1996; 24: 309-15. 7. Mount GJ. Buonocore Memorial Lecture. Glass-ionomer cements: past, present and future. Oper Dent 1994; 19:82-90. 8. Knibbs PJ, Walls AW. A laboratory and clinical evaluation of three luting cements. J Oral Rehabil 1989; 16: 467-73. 9. Black SM, Charlton G. Survival of crowns and bridges related to luting cements. Restorative Dent 1990; 6: 26-30. 10. Pameijer CH, Nilner K. Long-term clinical evaluation of three luting

materials. Swed Dent J 1994; 18: 59-67. 11. Radovic I, Monticelli F, Goracci C, Vulicevic ZR, Ferrari M. Selfadhesive resin cements: a literature review. J Adhes Dent 2008; 4: 251-8. 12. Sarr M, Mine A, De Munck J, Cardoso MV, Kane AW, Vreven J, Van Meerbeek B, Van Landuyt KL. Immediate bonding effectiveness of contemporary composite cements to dentin. Clin Oral Investig 2010;14:569-77. 13. Taira Y, Suzuki S, Givan DA, Lacefield W, Atsuta M. Bond strength of prosthodontic luting materials to titanium after localized cyclic loading. Am J Dent 2000; 5: 251-4. 14. Fonseca RG, Dos Santos Cruz CA,

Adabo GL, Vaz LG. Comparison of the tensile bond strengths of cast metal crowns luted with resin cements. J Oral Rehabil 2004; 31: 1080-4. 15. Piwowarczyk A, Lauer HC, Sorensen JA. In vitro shear bond strength of cementing agents to fixed prosthodontic restorative materials. J Prosthet Dent 2004; 92: 265-73. 16. Piwowarczyk A, Lauer HC, Sorensen JA. The shear bond strength between luting cements and zirconia ceramics after two pre-treatments. Oper Dent 2005; 3: 382-8. 17. Philips RW, Swartz ML, Lund MS, Moore BK, Vickery J. In vivo disintegration of luting cements. J Am Dent Assoc 1987; 114: 489-92.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB11_s816_823.indd 822

14/09/11 07.43


VIDENSKAB & KLINIK 823 RETENTIONSCEMENTER

18. Diaz-Arnold AM, Vargas MA, Haselton DR. Current status of luting agents for fixed prosthodontics. J Prosthet Dent 1999; 81: 135-41. 19. Powis DR, Follerås T, Merson SA, Wilson AD. Improved adhesion of a glass-ionomer cement to dentin and enamel. J Dent Res 1982; 61: 1416-22. 20. Goracci C, Cury AH, Cantoro A, Papacchini F, Tay FR, Ferrari M. Microtensile bond strength and interfacial properties of self-etching and self-adhesive resin cements used to lute composite onlays under different seating forces. J Adhes Dent 2006; 5: 327-35. 21. Viotti RG, Kasaz A, Pena CE, Alexandre RS, Arrais CA, Reis AF. Microtensile bond strength of new

self-adhesive luting agents and conventional multistep systems. J Prosthet Dent 2009; 102: 306-12. 22. Hikita K, Van Meerbeek B, De Munck J, Ikeda T, Van Landuyt K, Maida T, Lambrechts P, Peumans M. Bonding effectiveness of adhesive luting agents to enamel and dentin. Dent Mater 2007; 23: 71-80. 23. Bitter K, Paris S, Pfuertner C, Neumann K, Kielbassa AM. Morphological and bond strength evaluation of different resin cements to root dentin. Eur J Oral Sci 2009; 117: 326-33. 24. Toman M, Toksavul S, Akin A. Bond strength of all-ceramics to tooth structure using new luting systems. J Adhes Dent 2008; 5: 373-8.

25. Zhang C, Degrange M. Shear bond strengths of self-adhesive luting resins fixing dentine to different restorative materials. J Biomater Sci Polym Ed 2010; 21: 593-608. 26. Mirmohammadi H, Aboushelib MN, Salameh Z, Feilzer AJ, Kleverlaan CJ. Innovations in bonding to zirconia based ceramics: Part III. Phosphate monomer resin cements. Dent Mater 2010; 26: 786-92. 27. Escribano N, de la Macorra JC. Microtensile bond strength of self-adhesive luting cements to ceramic. J Adhes Dent 2006; 5: 337-41. 28. Piwowarczyk A, Bender R, Ottl P, Lauer HC. Long-term bond between dual-polymerizing cementing agents and human hard

dental tissue. Dent Mater 2007; 23: 211-7. 29. Lührs AK, Guhr S, Günay H, Geurtsen W. Shear bond strength of self-adhesive resins compared to resin cements with etch and rinse adhesives to enamel and dentin in vitro. Clin Oral Investig 2010; 14: 193-9. 30. Abo-Hamar SE, Hiller KA, Jung H, Federlin M, Friedl KH, Schmalz G. Bond strength of a new universal self-adhesive resin luting cement to dentin and enamel. Clin Oral Investig 2005; 9: 161-7. 31. De Munck J, Vargas M, Van Landuyt K, Hikita K, Lambrechts P, Van Meerbeek B. Bonding of an auto-adhesive luting material to enamel and dentin. Dent Mater 2004; 20: 963-71.

4 mm i et lag Husk! s Flydende komposit som adapterer til kavitetsvæggene s 4 mm hærdedybde – færre lag, enkelt og hurtigt s Kan anvendes sammen med alle methakrylatbaserede adhesiver og kompositter

For better dentistry

Dentsply DeTrey | www.dentsply.eu Sjælland: Ann Hindsbøl | Tlf: 24 22 36 08 | Jylland & Fyn: Henrik Schütt | Tlf: 20 46 56 80

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB11_s816_823.indd 823

14/09/11 07.43


824 VIDENSKAB & KLINIK AUTOREFERAT

Endodontisk behandling: Årsager, forebyggelse og kvalitetsformende faktorer Doktorafhandlingen dokumenterer 1) et øget og mere vanskeligt endodontisk behandlingsbehov over en 25-årig periode, hvor hyppigste årsag til rodbehandling fortsat skyldes caries, hvorfor 2) effekten af pulpabevarende behandlinger af profund caries er undersøgt, og endelig 3) afdækkes faktorer, der former rodbehandlingskvaliteten blandt alment praktiserende tandlæger i Danmark – mere fokus på forebyggelse og behandling af den endodontiske infektion er ønskeligt. Lars Bjørndal, Afdeling for Cariologi og Endodonti, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

E

ndodontisk behandling kan ses som et sæt af procedurer, der enten fører til forebyggelse eller behandling af apikal parodontitis. Udviklingen af apikal parodontitis er resultatet af en bakterial infektion i den nekrotiske rodkanal, og resultatet af en vellykket behandling medfører symptomfrihed og gendannelse af periapikal knogle. Til trods for at behandlingen er teknisk kompliceret, kan den omhyggeligt udført føre til succesfulde resultater. På den anden side har epidemiologer observeret høj forekomst af suboptimal rodfyldningskvalitet og radiologiske tegn på apikal parodontitis på rodfyldte tænder. Inden for endodontisk behandling er der således en stor forskel mellem de helingsprocenter, der er mulige at opnå, også dem der typisk rapporteres i de fleste populationer, hvor rodbehandlingerne er udført af alment praktiserende tandlæger. Denne forskel var udgangspunktet for doktorafhandlingen. Faktorer, der influerer på endodontisk behandlingskvalitet i almen praksis, er ikke undersøgt og beskrevet i detaljer. Kvalitet er formet i et samspil mellem tandlægens viden, attitude og færdighed samt ud fra krav og tilfredshed ikke bare fra patienten, men også i en kontekst, der involverer hele samfundet. Det overordnede formål med afhandlingen har været at beskrive årsager, forebyggelse og kvalitetsformende faktorer, der påvirker endodontisk behandling i almen tandlægepraksis. I Fig. 1 er gengivet en række

faktorer, som er udvalgt, og som kan tænkes at medvirke til at forme og bestemme kvaliteten af rodbehandlinger, herunder pulpabevarende procedurer. Den første del af afhandlingen undersøger forekomst samt årsager til, at der udføres endodontisk behandling i Danmark. Baseret på en 25års registrering af årlige behandlingsstatistikker fra Tandlægeforeningen og Sundhedsstyrelsen har de endodontisk relaterede serviceydelser udført af alment praktiserende tandlæger vist en stigning i antallet af udførte rodfyldninger pr. 1.000 patienter på 17 % (Studie I) samt en øget andel af mere vanskelige flerrodede tænder. Rodfyldninger blev hyppigt registreret i alle aldersgrupper, men den største andel af rodbehandlinger lå i aldersgruppen 40-60 år. I samme registreringsperiode blev antallet af årlige ekstraktioner halveret. På baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, udført blandt 600 tilfældigt udvalgte tandlæger, kunne det konstateres, at den hyppigste grund til sidst udførte rodbehandling var caries i en vital tand (55 %), og langt den hyppigste pulpadiagnose var pulpitis (Studie II). Kort sagt, mange pulpektomibehandlinger i relation til caries samt på flerrodede tænder på et midaldrende klientel, der understreger en udvikling hen imod flere og flere komplekse endodontiske behandlinger. Til trods for den veldokumenterede stigende tandsundhed blandt børn og unge kan det konTANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB11_s824_827.indd 824

14/09/11 07.54


VIDENSKAB & KLINIK 825 DOKTORDISPUTATS

Fig. 1. Layout af doktorafhandlingen. I samspillet mellem patient og tandlæge er målet at opnå det bedste behandlingsresultat. Inden for denne kontekst har nærværende doktorafhandling udvalgt nogle faktorer (Studie I-VI), som formentlig former og bestemmer kvalitet af rodbehandlinger, herunder pulpabevarende procedurer.

stateres, at endodonti fortsat spiller en vigtig rolle blandt alment praktiserende tandlæger, og at den hyppigste årsag til rodbehandling udført af praktiserende tandlæger var caries. I dette lys var det naturligt at undersøge effekten af en pulpabevarende behandling af profund caries. Den næste del af afhandlingen viser potentialet i en endodontisk forebyggende behandlingsstrategi af profund caries hos voksne. Ekskavering af profund caries blev undersøgt på 314 voksne patienter i et randomiseret klinisk multicenterforsøg (Studie III, ekskaveringsforsøget), hvor gradvis ekskavering blev sammenlignet med én endelig ekskavering. I et efterfølgende randomiseret forsøg blev to pulpaoverkapningsprocedurer (direkte overkapning versus partiel pulpotomi) sammenlignet i patienter, hvor ekskavering havde ført til eksponering af pulpa (Studie III, pulpaoverkapningsforsøget). Gradvis ekskavering var signifikant bedre til at forebygge eksponering af pulpa. An-

delen af patienter med vedvarende vital pulpa uden apikal opklaring efter et års kontrol var signifikant højere i gradvis ekskaveringsgruppen (74,1 %) versus gruppen, hvor én endelig ekskavering blev udført (62,4 %). Eksempler på hhv. succesfuld behandling og mislykket behandling er illustreret i Fig. 2. Hos patienter, hvor pulpaoverkapningsprocedurerne var udført, havde både den direkte overkapning (31,8 %) og den partielle pulpotomi (34,5 %) overraskende lave succesfrekvenser efter et års kontrol, og hovedparten af behandlingerne mislykkedes som følge af smerter inden kontrolbesøget. Eftersom antallet af personer, der blev behandlet med en pulpaoverkapningsprocedure (n = 58), var relativt lavt, var det ikke muligt at fastslå, om forskellen mellem de to pulpabehandlinger var signifikante. Med erfaringerne fra ovenstående kliniske forsøg omhandlende potentiel forebyggelse af pulpaskader efter profund caries kan det fastslås, at på indikationer,

der ellers lægger op til en pulpabevarende behandling, er der en betragtelig andel, der ender med rodbehandling. Sidste del af afhandlingen har fokus på mulige faktorer, der kan forme endodontisk behandlingskvalitet blandt alment praktiserende tandlæger. Indledende faktorer, som kunne forklare en suboptimal behandlingskvalitet, var en lav adoptering af ny teknologi (såsom nikkel-titan-hånd-instrumenter, roterende nikkel-titan-instrumenter, apexlokatorer og varm guttaperkateknik), men også den sjældne anvendelse af kofferdam som en del af det aseptiske arbejdsfelt blev noteret (Studie IV). Af andre faktorer, der blev undersøgt blandt de alment praktiserende tandlæger, var deres endodontiske viden vedrørende langtidsprognose af en behandling (baseret på selvvurdering) samt tandlægernes attitude og færdigheder i relation til relevante endodontiske emner. Udfærdigelsen af et aseptisk arbejdsfelt blev opfattet som en relativt vanskelig procedure, hvorimod selve rodbehandlingen blev vurderet som værende relativt let og til at kunne blive udført hurtigt (Studie II). Hvad angik faktorer, der kunne påvirke en rodbehandlingsprognose, syntes de praktiserende tandlæger at tillægge for mange præoperative faktorer for stor betydning sammenlignet med en konsensusvurdering fra syv verdensforskere inden for området endodonti og prognose, hvor deres opfattelse blev defineret som guld standard. Eksempelvis var der meget fokus på, at akutte kliniske symptomer i sig selv kunne forværre prognosen for rodbehandling (Fig. 3). Mindre betydning blev tilegnet faktorer, der var årsagsrelateret til infektion, såsom periapikal status samt bakterier i rodkanalen (Studie V). På samme tid anerkendte de alment praktiserende tandlæger vigtigheden af den tekniske kvalitet af rodfyldningen i forhold til behandlingens prognose (Studie V). Størstedelen af tandlægerne vurderede sig selv som værende på et tilfredsstillende niveau, hvad angik mekanisk udrensning og rodfyldning. Mikrobiologi var det eneste emne, hvor man vurderede niveauet som værende ikke tilfredsstillende.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB11_s824_827.indd 825

14/09/11 07.54


826 VIDENSKAB & KLINIK AUTOREFERAT

fra klagenævnene blev der ikke noteret særlig opmærksomhed omkring vigtigheden af en aseptisk procedure, herunder en manglende anvendelse af kofferdam under rodbehandling. Med forbehold kan det konstateres, at fokus på endodontisk infektionskontrol endnu ikke synes fuldstændig sammenfaldende med de retningslinjer, der udgår fra universiteterne i Danmark, og dem, der blev praktiseret i de undersøgte klagenævn. På baggrund af nærværende afhandling gengives her summarisk de opnåede konklusioner: Til trods for nedgang i cariesprogression og forekomst: ÝÛ Ûm\^uj]kÛ]f\g\gflakc]ÛZ]`Yf\daf_]jÛklY\a_Ûg^l] ÝÛ Û]jÛ[Yja]kÛ^gjlkYlÛ\]fÛ`qhha_kl]Û!jkY_ÛladÛjg\Z]`Yf\daf_ Endodontisk forebyggelsesstrategi: ÝÛ Û>jY\nakÛ]ckcYn]jaf_ÛaÛeg\kslfaf_ÛladÛ\aj]cl]Û]ckcYn]jaf_Û`Yn\]Û en signifikant højere succes, defineret som en ikke-eksponeret pulpa med vedvarende pulpavitalitet uden apikal opklaring efter ~1½ års kontrol ÝÛ Û=j]cn]fk]fÛY^ÛnalYdÛhmdhYÛm\]fÛYhacYdÛghcdYjaf_Ûnakl]Ûaf_]fÛ signifikant forskel mellem partiel pulpotomi og direkte pulpaoverkapning efter ~1½ års kontrol ÝÛ Û;aj]cl]ÛhmdhYgn]jcYhfaf_Ûg_ÛhYjla]dÛhmdhglgeaÛh!Ûhjg^mf\Û caries havde begge lav succesfrekvens blandt voksne patienter Fig. 2.A, B: Præoperative røntgenbilleder af en 5+ (profund caries behandlet med en gradvis ekskaveringssekvens). Ved røntgenologisk langtidskontrol (C) er den klassificeret som en vellykket behandling (vital pulpa uden apikal radiolucens) D, E: Præoperative røntgenbilleder af 6– (profund caries behandlet med én endelig ekskaveringssekvens). Ved røntgenologisk kontrol (F) er tanden klassificeret som en mislykket behandling (ingen pulpavitalitet og apikal radiolucens). (Kilde: Fig. 3, Studie III. Reprinted with permission from European Journal of Oral Sciences, Wiley-Blackwell, Oxford).

Den afsluttende faktor i fokus involverede patienten. Patienten forventer bedst mulig behandling, men opstår der utilfredshed med behandlingsforløb og resultat, er der risiko for en patientklage. Klagesager kan således afspejle konsekvenser og aspekter af insufficiente rodbehandlingsprocedurer. I samspillet mellem tandlæge og patient var den næsthyppigste årsag til en patientklage blandt de tandlægefaglige områder fra det endodontiske område: Dette var baseret på en undersøgelsesperiode på 10 år (Studie VI). Den hyppigste grund til endodontisk klage var suboptimal endodontisk behandling, dvs. tekniske mangler samt tekniske behandlingskomplikationer. Mandlige tandlæger og kvindelige patienter var tillige overrepræsenteret i det undersøgte klagemateriale, hvilket indikerer en mulig kønspåvirkning i relation til en patient-behandler-kommunikation, som kan forårsage udvikling af en patientklagesag. I det tilgængelige materiale

Potentielle faktorer, der kan influere på rodbehandlingskvalitet udført blandt alment praktiserende tandlæger, var: ÝÛ Û<fÛdYnÛY\ghl]jaf_£Yfn]f\]dk]k^j]cn]fkÛY^ÛfqÛl]cfgdg_aÛkYelÛ kofferdam ÝÛ ÛL\^sj\a_]dk]fÛY^Û]lÛYk]hlakcÛYjZ]b\k^]dlÛZd]nÛYfk]lÛkgeÛ\]fÛnYfskeligste procedure, hvorimod rodbehandling blev betragtet som relativt nemt og kunne udføres hurtigt ÝÛ ÛJYee]fda_f]lÛe]\Û]fÛ_md\ÛklYf\Yj\Ûladds__]jÛYde]flÛhjYctiserende tandlæger akutte kliniske symptomer en for stor betydning, mens periapikal diagnose og bakterier i rodkanalen en for lille, hvad angår prognosen for behandlingsresultatet ÝÛ ÛJ]dngh^Yll]dk]fÛZdYf\lÛYde]flÛhjYclak]j]f\]ÛlYf\ds_]jÛY^kdurede høj grad af selvtillid i at udføre rodbehandling ÝÛ Û@fkm^x[a]flÛjg\^qd\faf_kcnYdal]lÛZdan]jÛ^gjeg\]flda_ÛY[[]hl]ret, så længe den ikke resulterer i udvikling af akutte kliniske symptomer ÝÛ Û8de]flÛhjYclak]j]f\]ÛlYf\ds_]jÛnmj\]j]\]Û\]j]kÛ]_]lÛna\]fkniveau som værende ikke tilfredsstillende kun inden for emnet mikrobiologi ÝÛ Û<f\g\gflakcÛj]dYl]j]\]ÛhYla]flcdY_]kY_]jÛnYjÛ\]fÛfskl`qhpigste kategori inden for de tandlægefaglige områder ÝÛ ÛFh^Yll]dk]fÛY^Ûl]cfakc]ÛeYf_d]jÛY^Ûjg\Z]`Yf\daf_]jf]Û\geanerede de endodontiske patientklagesager ÝÛ ÛDYf\da_]ÛlYf\ds_]jÛg_Ûcnaf\]da_]ÛhYla]fl]jÛnYjÛgn]jj]hjsk]fteret i klagesagsmaterialet, hvilket indikerer en kønspåvirkning i relation til en patient-behandler-kommunikation ÝÛ ÛMa_la_`]\]fÛY^ÛYk]hlakc]ÛYjZ]b\kl]cfacc]jÛZd]nÛacc]ÛfsnflÛaÛ\]Û TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB11_s824_827.indd 826

14/09/11 07.54


VIDENSKAB & KLINIK 827 DOKTORDISPUTATS

Preoperative factors Patient's age Patient's gender Patient's general health condition Tooth type Status of the pulp (Vital or necrotic) Periapical status (Radiolucency or not) Preoperative acute pain Fever and localized swelling in relation to the tooth Fistula Infected root canal Initial bad smell from the root canal Antibiotic

Gold Standard: No influence

Decisive influence p = 0.0018

0 0

GDP:

100

50

100

0

p = 0.0132

100 p = 0.0010

0

0

0

100

p = 0.0010

100 p < 0.0001

0

100 p = 0.0062

0

0

0 0

100 100

0

p = 0.0110

100

100

p = 0.0446

100

p < 0.0001

50

100

Fig. 1. Guld standard vurdering af præoperative faktorer, der påvirker endodontiske prognoseresultater sammenlignet med vurderinger udført af alment praktiserende tandlæger (stiplet linje). Til vurderingen er anvendt VAS-skalaer, hvor et kryds helt til venstre angiver, at den pågældende faktor tilegnes ingen betydning for behandlingens prognose (No influence), og et kryds helt til højre angiver, at den pågældende faktor tilegnes afgørende betydning. P-værdierne viser de signifikante resultater fra en Wilcoxon test. (GDP = General Dental Practitioner). (Kilde: Fig. 1, Studie V. Reprinted with permission from OOOOE, Elsevier Inc., Philadelphia, PA).

tilgængelige klagesagsrapporter fra de involverede tandlægeklagenævn. Sammenfattende ved danske alment praktiserende tandlæger i Danmark godt, hvad de behandlingsteknisk skal gøre, og synes selv, de er gode, men udførelsen er ofte utilstrækkelig, hvilket er underbygget ud fra epidemiologiske data. Konklusioner for klinikken Ved forebyggelse af endodontiske behandlinger blandt voksne med profund caries kan en gradvis ekskaveringsprocedure formentlig anbefales frem for direkte ekskavering. Begge de undersøgte pulpaoverkapningsprocedurer udviste lave helingsresultater, og spørgsmålet

er, om disse procedurer overhovedet skal udføres hos voksne patienter, hvor ekskavering af profund caries har ført til eksponering af pulpa. Forskellen mellem mulige endodontiske helingsresultater og dem, der er rapporteret i de fleste populationer, kan formodentlig mindskes, hvis: ÝÛ Û;]jÛansjcksll]kÛ]fÛu_]lÛY\ghl]jaf_Û af nyere endodontisk teknologi kombineret med fokus på de præoperative faktorer, der reelt influerer på det endodontiske behandlingsresultat ÝÛ Û;]jÛ]lYZd]j]kÛ]lÛu_]lÛ^gcmkÛh!Ûaffektionskontrol (såsom obligatorisk anvendelse af afvasket desinficeret kofferdam) under udførelsen af en endodontisk behandling.

Delarbejder Afhandlingen med titlen »Endodontic treatment: reasons, prevention and qualityshaping factors« omfatter 64 sider og er baseret på følgende seks arbejder: I. Bjørndal L, Reit C. The annual frequency of root fillings, tooth extractions and pulp-related procedures in Danish adults during 1977-2003. Int Endod J 2004; 37: 782-8. II. Bjørndal L, Laustsen MH, Reit C. Root canal treatment in Denmark is most often carried out in carious vital molar teeth and retreatments are rare. Int Endod J 2006; 39: 785-90. III. Bjørndal L, Reit C, Bruun G et al. Treatment of deep caries lesions in adults: randomized clinical trials comparing stepwise vs. direct complete excavation, and direct pulp capping vs. partial pulpotomy. Eur J Oral Sci 2010; 118: 290-7. IV. Bjørndal L, Reit C. The adoption of new endodontic technology amongst Danish general dental practitioners. Int Endod J 2005; 38: 52-8. V. Bjørndal L, Laustsen MH, Reit C. Danish practitioners’ assessment of factors influencing the outcome of endodontic treatment. Oral surg Oral med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2007; 103: 570-5. VI. Bjørndal L, Reit C. Endodontic malpractice claims in Denmark 1995-2004. Int Endod J 2008; 41: 1059-65.

Afsluttende forelæsning Den afsluttende forelæsning med titlen: »Endodontic treatment: reasons, prevention and quality-shaping factors«, fandt sted den 27. maj 2011 kl. 14.00 i Victor Haderup auditoriet, Panum Instituttet, Københavns Universitet, Blegdamsvej 3, 2200 København N. Medlemmerne af bedømmelsesudvalget var professor, dr.odont., ph.d. Palle Holmstrup (formand) Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet og Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, professor, BDS, MScD, PhD, Paul M.H. Dummer, School of Dentistry, Cardiff University, Cardiff, Wales, UK, og Senior Lecturer, BChD, MSc, PhD, School of Dentistry, University of Manchester, Manchester, UK. Forsvarshandlingen blev ledet af professor, dr.odont. Erik Dabelsteen, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB11_s824_827.indd 827

14/09/11 07.54


828 VIDENSKAB & KLINIK EVIDENS I KLINIKKEN

COCHRANE-REVIEW

Behandling af symptomgivende oral lichen planus er uden sikker evidens Oral lichen planus kan være smertegivende, men kan kun symptombehandles og ikke kureres. Winnie Brodam

I dette Cochrane-review blev 28 standardiserede kliniske studier (RCT) inkluderet. Heraf blev 18 studier vurderet som værende i »høj risiko« for bias pga. selektionsbias, højt dropoutantal og uklarhed omkring resultater. I flere af studierne blev både den subjektive smerteopfattelse og det objektive udseende af Oral lichen planus (OLP) vurderet. Standardbehandlingen af OLP er, ifølge Cochranes nye review, lokal steroidbehandling, men der findes ikke RCT, som sammenligner steroidbehandling med placebo. Ligeledes er der ingen undersøgelser, der kan påvise klare forskelle i effekt imellem forskellige steroider og kombinationer af disse. Behandling med det immunsuppressivt- og antiinflammatorisk-virkende pimecrolimus, der anvendes mod eksem, blev undersøgt i tre RCT, men i ingen af studierne var der forskel på virkning af medikament og placebo. To RCT sammenlignede aloe vera med placebo. Det ene studie fandt ingen forskel. I det andet var der en signifikant smertereduktion, dette studie blev dog klassificeret som »uklart« mht. bias. To små placebokontrollerede undersøgelser med cyklosporin viste svag og usikker effekt på smerter og klinisk udseende, igen pga. »høj risiko« for bias. Forfatterne konkluderer overordnet, at der ikke er evidens for at fremhæve effekten af én behandling frem for andre. Dog er lokal steroidbehandling generelt anerkendt som værende første behandlingsvalg.

behandling. Her er det vigtigt, at tandlægen udelukker, at symptomerne skyldes svampeinfektion i OLP-forandringerne, da OLP-patienter har øget risiko for oral candidose. Ligeledes må patienten opretholde en god mundhygiejne, da også bakteriel infektion i slimhinden kan forøge OLP-symptomerne. Her kan der være behov for hyppig professionel tandrensning. Som det fremgår af Cochrane-reviewet, er der meget få RCT, der omhandler behandling af symptomgivende OLP, dette på trods af at OLP er en hyppig lidelse. Hovedparten af studierne har under 30 deltagere i hver gruppe, hvilket er et problem, da det, groft sagt, kan være svært at opnå statistisk signifikante forskelle med få deltagere. Ydermere mangler studierne et ensartet design, der muliggør, at de kan sammenlignes indbyrdes i større meta-analyser. Samlet medfører dette, at der ikke er stor videnskabelig viden/evidens bag behandlingen af symptomgivende OLP. Behandling med pimecrolimus, ciclosporin og aloe vera kan betegnes som eksperimentel, men ikke alle OLP-patienter har virkning af lokal steroidbehandling, så der er behov for RTC. Ligeledes bør der ud fra et akademisk synspunkt udføres placebokontrollerede undersøgelser af lokal steroidbehandling for at verificere behandlingseffekten, ligesom der mangler RCT, der kan give retningslinjer for steroidvalg, dispenseringsform (fx gel), daglig dosis og behandlingsvarighed. På Klinikken for Oral medicin på Tandlægeskolen i København er lokal steroidbehandling også første behandlingsvalg mod symptomgivende OLP, hvor oral candidose er udelukket.

Kommentar af adjunkt, tandlæge, ph.d. Camilla Kragelund, Fagområdet Oral Medicin, Tandlægeskolen i København: – Omkring 2 % af den privatpraktiserende tandlæges patienter har OLP. Heraf vil mange i perioder have symptomer i sådant omfang, at det nedsætter deres livskvalitet, hvorfor de ønsker

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB11_s828_829.indd 828

14/09/11 07.51


VIDENSKAB & KLINIK 829 EVIDENS I KLINIKKEN

Abstract

Background Oral lichen planus (OLP) is a common chronic autoimmune disease associated with cell-mediated immunological dysfunction. Symptomatic OLP is painful and complete healing is rare. Objectives To assess the effectiveness and safety of any form of therapy for symptomatic OLP. Search strategy The following electronic databases were searched: the Cochrane Oral Health Group Trials Register (to 26 January 2011), the Cochrane Central Register of Controlled Trials (CENTRAL) (The Cochrane Library 2011, Issue 1), MEDLINE via OVID (1950 to 26 January 2011) and EMBASE via OVID (1980 to 26 January 2011). There were no restrictions regarding language or date of publication. Selection criteria All randomised controlled clinical trials (RCTs) of therapy for symptomatic OLP which compared treatment with a placebo or between treatments or no intervention were considered in this review. Data collection and analysis The titles and abstracts of all reports identified were scanned independently by two review authors. All studies meeting the inclusion criteria were assessed for risk of bias, and data were extracted. For dichotomous outcomes, the estimates of effects of an intervention were expressed as risk ratios (RR) together with 95 % confidence intervals. For continuous outcomes, mean differences (MD) and 95 % confidence intervals were used to summarise the data for each group. The statistical unit was the patient. Meta-analyses were done only with studies of similar comparisons reporting the same outcome measures. Main results 28 trials were included in this review. Pain is the primary outcome of this review because it is the indication for treatment of OLP, and therefore this review indicates as effective, only those treatments which significantly reduce pain. Although topical steroids are considered first line treatment for symptomatic OLP, we identified no RCTs that compared steroids with placebo. There is no evidence from the three trials of pimecrolimus that this treatment is better than placebo in reducing pain from OLP. There is weak evidence from two trials, at unclear and high risk of bias respectively, that aloe vera may be associated with a reduction in pain compared to placebo, but it was not possible to pool the pain data from these trials. There is weak and unreliable evidence from two small trials, at high risk of bias, that cyclosporin may reduce pain and clinical signs of OLP, but meta-analysis of these trials was not possible. There were five trials that compared steroids with calcineurin inhibitors, each evaluating a different pair of interventions. There is no evidence from these trials that there is a difference between treatment with steroids compared to calcineurin inhibitors with regard to reducing pain associated with OLP. From six trials there is no evidence that any specific steroid therapy is more or less effective at reducing pain compared to another type or dose of steroid. Authors’ conclusions Although topical steroids are considered to be first line treatment, we identified no RCTs that compared steroids with placebo in patients with symptomatic OLP. From the trials in this review there is no evidence that one steroid is any more effective than another. There is weak evidence that aloe vera may reduce the pain of OLP and improve the clinical signs of disease compared to placebo. There is weak and unreliable evidence that cyclosporin may reduce pain and clinical signs of OLP. There is no evidence that other calcineurin inhibitors reduce pain compared to either steroids or placebo. From the 28 trials included in this systematic review, the wide range of interventions compared means there is insufficient evidence to support the effectiveness of any specific treatment as being superior. Thongprasom K, Carrozzo M, Furness S, Lodi G. Interventions for treating oral lichen planus. Cochrane Database of Systematic Reviews 2011, Issue 7. Art. No.: CD001168. DOI:10.1002/14651858.CD001168.pub2.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB11_s828_829.indd 829

14/09/11 07.51


830 SAMFUND & ARBEJDSLIV

Tekst og foto: Winnie Brodam

I august måned satte 75 unge, nordiske forskere hinanden stævne i Helsingør. Anledningen var konferencen Nordic Young Scientist Conference in Dentistry, hvor de unge forskere fik mulighed for at præsentere deres forskning for et større publikum i form af posters og oplæg. Mød tre af de danske deltagere og hør, hvordan de håber at kunne påvirke fremtidens odontologi.

oget, n i e k s r o f il »Jeg v ges« der kan bru

Hvem: Louise Hauge Matzen Hvad: Ph.d.-studerende på Tandlægeskolen i Århus og sideløbende ansat i privat praksis

– De kan ændre dit fremtidige arbejdsliv

Hvad forsker du i? – Radiologiske metoder til diagnostik af visdomstænder i underkæben. Jeg kigger på den diagnostiske rigtighed af billederne og på, hvilken indflydelse de forskellige metoder har på behandlingsplanlægning: Om der skal foretages amotio eller koronektomi. Det handler om intraorale optagelser, panoramarøntgen, stereo-scanogrammer og Cone Beam CT (CBCT) med hovedvægt på det sidste.

Hvordan vil din forskning påvirke andre tandlægers arbejde? – Det er vigtigt for mig at forske i noget, som helt tydeligt kan anvendes i klinikken. Jeg håber, at mit projekt kan kaste lys over, hvornår vi skal tage hvilke røntgenbilleder: Skal alle visdomstænder scannes? Giver CBCT tandlægen yderligere information? Ændres behandlingsplanen, når CBCT er til rådighed? I dag er det blevet mere almindeligt at foretage koronektomi, hvis der er særlig risiko for komplikationer i forhold til nervus alveolaris inferior. Kan vi, med CBCT, finde guidelines for, hvornår det er indiceret at foretage koronektomi frem for amotio? Det er det, der er det spændende.

Hvorfor har du valgt forskervejen? – Jeg havde et forskningsår efter 8. semester, og det var starten på både forskerinteressen og mit emne. Efter kandidateksamen har jeg nydt godt af muligheden for halvtids ph.d., sådan at jeg kombinerer tandlægehåndværket og forskeruddannelsen – det er en perfekt kombination. Samtidig var det vigtigt for mig, at ph.d.en også indebar noget praktisk, og jeg har det sidste par år opereret et hav af visdomstænder.

Skal du forske eller være tandlæge? – Uanset hvad, så vil jeg altid være tandlæge. Jeg vil gerne fortsætte med at kombinere forskertandlægen og praktiktandlægen. Om jeg på et tidspunkt skal tage et valg, det må tiden vise, men jeg har svært ved at se mig væk fra tandlægeskolen.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB1111.indd 830

14/09/11 11.00


SAMFUND & ARBEJDSLIV 831

Hvad forsker du i? – Min forskning handler overordnet set om, hvordan orale bakterier unddrager sig kroppens immunsystem. Det passer ind under den paraply, som hedder: Orale sygdommes betydning for udvikling af hjerte-kar-sygdomme. Rent praktisk er det laboratoriestudier, hvor jeg virkelig har »fingrene dybt nede i suppen«.

Hvordan kommer andre tandlæger til at kunne bruge din forskning?

»Jeg har fingrene dybt nede i suppen«

– Det, jeg undersøger, er nogle af de bittesmå mekanismer, som viser sig i de store billeder – men vi er så langt nede i substansen, at det måske er lidt langt fra tandlægens hverdag. Relevansen ligger nok mest på det politiske og mediemæssige plan, hvor studiet kan være med til at skabe bevågenhed omkring vigtigheden af parodontal behandling.

Hvorfor har du valgt forskervejen? – Jeg har vidst siden 9. semester, at jeg ville forske. Efter kandidateksamen gik jeg i gang med at hente min jus i praksis, og samtidig arbejdede jeg i fritiden på Rigshospitalet med det, der nu er mit ph.d.-projekt.

Skal du forske eller være tandlæge? Det håber jeg, at ph.d.-studiet vil give svaret på. Om talentet og lysten til forskning holder. I øjeblikket tror jeg på det. Men fremtiden på universiteterne er måske ikke den mest sikre, og jeg har stadig et lille ben (en dag om ugen) i almen praksis.

Hvem: Daniel Belstrøm Hvad: Ph.d.-studerende på Tandlægeskolen i Århus og deltidsansat i privat praksis

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB1111.indd 831

14/09/11 11.00


832 SAMFUND & ARBEJDSLIV

– De kan ændre dit fremtidige arbejdsliv

praksis »Efter 12 år i privat ere« havde jeg brug for m

em:: Hvem Hv n en bse bse cobs Jaco r p Ja dru nd le En r nillle rnil Pern Pern Pe de nde derend dere tude -stu d -s h d. d: Ph. ad a vad v Hv H ollen i g skkolen læge dlæ ndlæ and Ta ved T ve de de ende ben eløb el deløb g sid huss og Århu År den den d de ved satt ve nsa ansa an alialcia ec pe pec ale ssp onal on giional eg re e, eje, plej dp dpl nd tan ta tand u hus geh geh yyg Syg gS borrg Vibo

Hvad forsker du i? – Jeg undersøger, om børn får emaljehypoplasier, hvis deres mødre tager epilepsimedicin. Emnet er en udløber af, at jeg i forbindelse med mit arbejde i en specialtandpleje har beskæftiget mig en del med epilepsi og epilepsibehandling. I dag ved man, at medicinen kan give en række misdannelser hos børn – jeg undersøger, om det også drejer sig om mineraliseringsforstyrrelser.

Hvordan vil din forskning påvirke andre tandlægers arbejde? – Den kliniske relevans af mit studie ligger nok mest hos de tandlæger, der har børnepatienter. Projektet handler om hypomineralisering og om vigtigheden af at få hurtigt fat i de børn, som er i risikozonen. Det er helt afgørende, at man får behandlet disse børn så tidligt som muligt.

Hvorfor har du valgt forskervejen? – Jeg blev færdig som kandidat i 1995, og efter 10-12 år i privat praksis havde jeg behov for noget mere. Jeg havde egentlig en ide om, at jeg ville have en specialuddannelse, og for at komme ind på den kastede jeg mig, i min fritid, over et videnskabeligt projekt. Jeg fik smag for det og fandt ud af, at det var det, jeg skulle. I dag er jeg ca. halvvejs i ph.d.studiet.

Skal du så forske eller være tandlæge? – Jeg håber, mit arbejde i specialtandplejen vil få gavn af mine studier og af den mere forskningsprægede tilgang, som ph.d.-studiet har givet mig. Den tilgang betyder bl.a., at jeg nu ser en masse muligheder for, hvad der kan skrives om, hvad der burde undersøges, og hvad man kunne forske i. Det giver noget begge veje, videnskaben og det kliniske.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB1111.indd 832

14/09/11 11.00


SAMFUND & ARBEJDSLIV 833

Ingeniør fik pris for bedste oplæg

Fakta om Nordic Young Scientist Conference in Dentistry Formål: Det primære formål med konferencen er erfaringsudveksling mellem unge forskere samt at give dem erfaring i at fremlægge deres forskning for et større publikum. Networking er også et centralt element, ligesom ønsket er, at konferencerne kan fremme fremtidige fællesnordiske forskningsprojekter.

Overraskende nok blev det en ingeniør, som fik tildelt prisen for det bedste oplæg på konferencen for unge nordiske forskere i odontologi. Tyskfødte Matthias Frank er ph.d.-studerende på universitetet i Oslo, hvor han forsker i nanostruk-

turer på implantatoverflader. Sigtet med hans forskning er gennem biologisk modificering af titanoverflader at forbedre implantaters osseointegration hos patienter med almensygdomme som fx cancer og diabetes.

Se interview med Matthias Frank Hør mere om Matthias Franks forskningsprojekt. Du skal pege dit kamera på QR-koden, og via et scannerprogram i din telefon fører en mobilbrowser dig til websiden. Scannerprogrammet findes som standard i de fleste moderne mobiltelefoner. Hvis du ikke har et scannerprogram, kan du hente et gratis program til din iPhone eller din Androidmobil ved at søge på »QR codes« i App Store eller i Android Market.

Interview med Matthias Frank

www

Videoen kan også ses på internettet: Interview med Matthias Frank http://vimeo.com/27964700

Økonomien: De helt store sponsorer er Acta Odontologica Scandinavica og NOF, Nordisk Odontologisk Forening. Men der er også firmaer og foreninger, som fx Tandlægeforeningen, som sponsorerer konferencen. Deltagere: Deltagerne kommer så langt fra som Tanzania og Sudan, men alle deltagere er indskrevet med forskningsprojekter ved et universitet i Norden eller Baltikum. I år var der 75 tilmeldte deltagere. Der er postersessioner og mundtlige sessioner. Sidstnævnte bliver udvalgt efter forhåndsbedømmelse af posters. Arrangør: Konferencen er et fællesnordisk projekt, der også omfatter det baltiske område. I år stod Young Scientists Club ved Tandlægeskolen i København for at arrangere selve konferencen. Konferencen blev afholdt for første gang for to år siden i Lillehammer i Norge.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB1111.indd 833

14/09/11 11.00


834 SAMFUND & ARBEJDSLIV

Hovedgeneralforsamling 2011:

Tandlægeforeningen skal have ny formand eningen (TF) bliver den sidste med Susanne Andersen i formandsstolen. Ifølge TF’s vedtægter må man kun være formand i op til seks år ad gangen. Susanne Andersen blev valgt til formand i 2005, og dermed kan hun ikke genvælges. Susanne Andersen forlader ikke alene formandsposten, men også TF's hovedbestyrelse. Ud af hovedbestyrelsen går også Anders Hasselbalch Christensen, der ikke ønsker genvalg efter at have siddet i hovedbestyrelsen siden 2008. Det har på nuværende tidspunkt ikke været muligt for Anders Hasselbalch Christensen at forene sit arbejdsliv med de tidskrævende fagpolitiske opgaver, som en plads i TF's hovedbestyrelse indebærer. – Min beslutning har på ingen måde noget at gøre med samarbejdet med den øvrige hovedbestyrelse eller sekretariatet, som jeg i mine knap tre år i hovedbestyrelsen har opfattet som særdeles udmærket. Det kommende formandsskift har heller ikke haft indflydelse på min beslutning, understreger Anders Hasselbalch Christensen. Forud for HGF har hovedbestyrelsen besluttet, hvilke temaer der skal tages op til diskussion som »særlige emner«. De særlige emner bliver i år obligatorisk efteruddannelse samt sundheds- og forebyggelsespolitik. Derudover vil Susanne Andersen i sin formandsberetning lægge op til debat om klagesystemet for den almene voksentandpleje og om problemstillinger vedr. habilitet både i TF’s fagpolitiske system og i det uafhængige klageog erstatningssystem. Tekst: Claus Jørgensen, kommunikationschef i Tandlægeforeningen

HGF hvert andet år? Hovedbestyrelsen vil endvidere stille forslag om, at hovedgeneralforsamlingen (HGF) fremover holdes hvert

andet år. Baggrunden for forslaget er, at afholdelse af HGF hvert andet år vil åbne mulighed for, at TF holder en strategidag de år, hvor der ikke er HGF. – Hvis vi indfører en strategidag, får vi meget bedre rammer for at tage nogle grundige og principielle debatter om, hvordan vi ønsker, at foreningen og tandplejen skal udvikle sig, forklarer Susanne Andersen. Alle medlemmer af TF har adgang til hovedgeneralforsamlingen, som finder sted den 26. november 2011 på Munkebjerg Hotel i Vejle.

Tandlægeforeningens hovedbestyrelse Følgende medlemmer er valgt til Tandlægeforeningens hovedbestyrelse: Susanne Andersen (formand) Kreds 2. Valgt 2005 – kan ikke genvælges Anders Hasselbalch Christensen Kreds 1. Valgt 2008 – genopstiller ikke i 2011 Charlotte Juhl Groule Kreds 1. Valgt 2009 – på valg i 2012 Freddie Sloth-Lisbjerg Kreds 6. Valgt 2010 – på valg i 2013 Henrik Paul Nielsen (næstformand) Kreds 1. Valgt 2009 – på valg i 2012 Inge Marie Behrndtz Kreds 4. Valgt 2007 – på valg i 2013

FAKTA

Fakta om HGF 2011 I år bliver hovedgeneralforsamlingen (HGF) afholdt den 26. november på Munkebjerg Hotel i Vejle. Alle Tandlægeforeningens medlemmer har adgang til HGF, men det er kun repræsentantskabet, der har stemmeret.

Jan A. Frederiksen (næstformand) Kreds 2. Valgt 2007 – på valg i 2013 Majbritt Jensen Kreds 7. Valgt 2006 – på valg i 2012 Michael Rasmussen Kreds 6. Valgt 2008 – på valg i 2011

Årets »særlige emner« er obligatorisk efteruddannelse samt sundheds- og forebyggelsespolitik.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB1111.indd 834

14/09/11 11.00


Endelig stærk binding til både tand og æstetiske erstatninger - specielt øget retention til zirkonium.

Dualhærdende kompositcement ensioner. med nye dimensioner. mix G-CEM Automix fra GC. Lineær ekspansion GC R&D, Internal Data Japan, April 2008

[%] 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 -0,2 1

7

14

G-CEM Automix

Unicem Clicker

G-CEM Capsule

Unicem Capsule

21 DAYS

Maxcem

Du opår følgende fordele:

GC EUROPE N.V. Head Office Tel. +32.16.74.10.00 info@gceurope.com www.gceurope.com

- Hurtig og enkel blanding - mixes automatisk - Enkel at applicere også, i rodkanaler - Ideel hærdetid og enkel fjernelse af overskud - Lav lineær ekspansion sikrer dine keramiske erstatninger atninger

GC NORDIC AB Danish Branch Tel. +45 23 26 03 82 info@denmark.gceurope.com www.nordic.gceurope.com

131739_TB1111.indd 835

14/09/11 11.00


836 SAMFUND & ARBEJDSLIV

Seminar:

Kalibrering skal sikre ens klagesagsbehandling Tandlægeforeningen og Danske Regioner inviterer alle involverede i klagesagssystemet til seminar om kalibrering.

E

Tekst: Trine Ganer

n klage skal behandles ens – uanset hvor i landet behandlingen af klagen foregår. For at sikre en kalibrering på tværs af regioner har Danske Regioner og Tandlægeforeningen inviteret klagesagsbehandlere fra hele landet til seminar den 30. november i Vejle. Marianne Riis, der er formand for Klinikejernes forhandlingsudvalg i Tandlægeforeningen og medlem af Landssamarbejdsudvalget, håber, at mange vil deltage i det gratis arrangement. – Klagesager skal behandles ens i de forskellige regioner, og det kræver, at de folk, der sidder og behandler sagerne, snakker sammen og får lagt sig fast på nogle fælles principper, siger Marianne Riis. På seminaret bliver man i løbet af dagen delt op i grupper, hvor man skal diskutere en række cases, der er relevante for den del af klagesagssystemet, man er involveret i. Planen er, at dagen skal munde ud i en række konklusioner, som samles i en manual, der fremover skal være et vigtigt redskab i klagesagsbehandlingen.

FAKTA

Kalibreringsseminar HVAD? Seminaret vil overordnet indeholde fire emner: 1) Kort præsentation af det nye website www.tandklage.dk. 2) Fokus på habilitetsregler, v. direktør Jens Møller, Ombudsmandsinstitutionen. 3) Gennemgang af praksis om klagefrister og forældelsesregler, v. landsdommer Kjeld Wiingaard. 4) Faglig/overenskomstmæssig/forvaltningsretlig kalibrering i vurderingen og behandlingen af klagesager. (Under dette punkt opdeles deltagerne i tre grupper jf. ovenstående). HVEM? Alle personer med berøring til klagesagssystemet vedrørende faglige og overenskomstmæssige klagesager opfordres til at deltage. Dvs. medlemmer af: s s s s s s

visitationsudvalg besigtigelsesudvalg regionstandlægenævn samarbejdsudvalg Landstandlægenævnet Landssamarbejdsudvalget

HVOR? Hotel Vejlefjord i Stouby. HVORNÅR? Den 30. november 2011 fra kl. 10.00 til kl. 16.00, startende med ankomstbuffet fra kl. 9.00.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB1111.indd 836

14/09/11 11.00


PA-behandling anno 2011 CMS DENTAL TILBYDER PRAKTISK ORIENTERET ”GÅ-HJEM” KURSUS TIL TANDLÆGER OG TANDPLEJERE ͻ ͻ ͻ ͻ ͻ ͻ ͻ

KURSUSGIVER dĂŶĚůčŐĞ ^ƵƐĂŶŶĞ ĂůƐŐĂĂƌĚ

ůŝǀ ŽƉĚĂƚĞƌĞƚ ŝŶĚĞŶ ĨŽƌ ĚĞƚ ŶLJĞƐƚĞ ƟůƚĂŐ Ɵů ďĞŚĂŶĚůŝŶŐ ĂĨ ƉĂƌŽĚŽŶƟƟƐͬƉĞƌŝŝŵƉůĂŶƟƟƐ͘ ,ǀĂĚ ƐƟůůĞƌ ǀŝ ŽƉ ŵĞĚ ĚĞ ƉĂƟĞŶƚĞƌ ĚĞƌ ŝŬŬĞ ƌĞƐƉŽŶĚĞƌĞƌ ƉĊ ǀŽƌĞƐ W ͲďĞŚĂŶĚůŝŶŐĞƌ͍ ,ǀŽƌĚĂŶ ĚĞƐŝŶĮĐĞƌĞƌ ǀŝ ĞŶ ƌƵ ŝŵƉůĂŶƚĂƚ ŽǀĞƌŇĂĚĞ͍ ƌ ĚƵ ƟůĨƌĞĚƐ ŵĞĚ ǀĞĚŚŽůĚĞŶĚĞ ďĞŚĂŶĚůŝŶŐ ƵĚĞŶ ĨŽƌďĞĚƌŝŶŐ͍ ƌ ĚŝŶĞ ƉĂƟĞŶƚĞƌ ƟůĨƌĞĚƐĞ ŵĞĚ ƐƚĂƚƵƐ ƋƵŽ ďĞŚĂŶĚůŝŶŐ͍ dƆƌ ĚƵ ůĂĚĞ ĚŝŶĞ ƉĂƟĞŶƚĞƌ ŐĊ ŵĞĚ ǀĞĚǀĂƌĞŶĚĞ ŝŶĨĞŬƟŽŶĞƌ ŝ ŵƵŶĚŚƵůĞŶ͍ ůŝǀ ŽƉĚĂƚĞƌĞƚ Žŵ ĨƆůŐĞƐLJŐĚŽŵŵĞŶĞ ǀĞĚ ǀĞĚǀĂƌĞŶĚĞ ŝŶĨĞŬƟŽŶ ŝ ŵƵŶĚŚƵůĞŶ͕ ŽŐ ĨĊ ŵƵůŝŐŚĞĚ ĨŽƌ Ăƚ ĂĨƉƌƆǀĞ &ŽƚŽ^ĂŶ ƐŽŵ Ğƚ ƐƵƉƉůĞŵĞŶƚ ďů͘Ă͘ Ɵů ĚŝŶĞ W ͲďĞŚĂŶĚůŝŶŐĞƌ͘

KURSUS DATOER ϱͬϭϬ ϮϲͬϭϬ Ϯͬϭϭ Ϯϯͬϭϭ Ϯϯͬϭ ϮϳͬϮ Ϯϲͬϯ

>LJƐĂŬƟǀĞƌĞƚ ĚĞƐŝŶĨĞŬƟŽŶ ;> Ϳ Ğƌ ŐŽĚƚ ƉĊ ǀĞũ Ɵů Ăƚ ďůŝǀĞ ĞŶ ƵƵŶĚŐĊĞůŝŐ ĚĞů ĂĨ ƚĂŶĚůčŐĞƌ ŽŐ ƚĂŶĚƉůĞũĞƌĞƐ ǀčƌŬƚƆũƐŬĂƐƐĞ ŝ ďĞŚĂŶĚůŝŶŐĞŶ ĂĨ ŵƵŶĚŚƵůĞŝŶĨĞŬƟŽŶĞƌ͕ ŚĞƌƵŶĚĞƌ ŝŬŬĞ ŵŝŶĚƐƚ ƉĂƌŽĚŽŶƟƟƐ͘ KŐ ŚǀŽƌĨŽƌ ŶƵ ĚĞƚ͍

TID ϭϳ͘ϬϬ Ͳ ĐĂ͘ ϮϬ͘ϯϬ

ŶǀĞŶĚƚ ŝ ƟůůčŐ Ɵů ƚĂŶĚƌŽĚƐƌĞŶƐŶŝŶŐ ŐŝǀĞƌ > ĚŝƐƐĞ ĨŽƌĚĞůĞ͗ ͻ Ŷ ůŽŐ ϯ ;ĨĂŬƚŽƌ ϭϬϬϬͿ ƌĞĚƵŬƟŽŶ ĂĨ ƉĂƚŽŐĞŶĞ ďĂŬƚĞƌŝĞƌ ŝ ƉŽĐŚĞƌ ŝ ƐĂŵŵĞŶůŝŐŶŝŶŐ ŵĞĚ ĞŶ ůŽŐ ϭ ƌĞĚƵŬƟŽŶ ;ĨĂŬƚŽƌ ϭϬͿ ĞŌĞƌ ƚĂŶĚƌŽĚƐƌĞŶƐŶŝŶŐ ĂůĞŶĞ͕ ŵĊůƚ ϯ ŵĊŶĞĚĞƌ ĞŌĞƌ ĠŶ ďĞŚĂŶĚůŝŶŐ͘ ͻ ĞƩĞ ƌĞƐƵůƚĞƌĞƌ ŝ ĞŶ ŽƉŚƆƌ ĂĨ ďůƆĚŶŝŶŐ ǀĞĚ ƐŽŶĚĞƌŝŶŐ ; KWͿ ŝ Ϯͬϯ ĂĨ ƉŽĐŚĞƌŶĞ ʹ ŽŐƐĊ ĞŌĞƌ ϯ ŵĚƌ͘ dŝůƐǀĂƌĞŶĚĞ ƚĂů ĨŽƌ ƚĂŶĚƌŽĚƐƌĞŶƐŶŝŶŐ ĂůĞŶĞ Ğƌ ϮϬй͘ ͻ Ƶ ƐĞƌ ĞŶ ƉŽĐŚĞƌĞĚƵŬƟŽŶ ƉĊ ϭͲϮ ŵŵ ĞŌĞƌ ϯ ŵĚƌ͘ ZĞƐƵůƚĂƚĞƌ ĨŽƌ ƚĂŶĚƌŽĚƐƌĞŶƐŶŝŶŐ ĂůĞŶĞ Ğƌ ĐĂ͘ Ϭ͕ϱ ŵŵ

KORT OM FOTOSAN BEHANDLINGSKONCEPTET ϭ͘ Ŷ ĨŽƚŽƐĞŶƐŝƟnjĞƌ ďŝŶĚĞƌ ƐŝŐ Ɵů ŵŝŬƌŽŽƌŐĂŶŝƐŵĞƌŶĞƐ ŽǀĞƌŇĂĚĞ Ϯ͘ &ŽƚŽƐĞŶƐŝƟnjĞƌĞŶ ĂďƐŽƌďĞƌĞƌ ůLJƐ ŝ Ğƚ ƐƉĞĐŝĮŬƚ ƐƉĞŬƚƌƵŵ͕ ŽŐ ŽƉƚĂŐĞƌ ĚĞƌŵĞĚ ĞŶĞƌŐŝ ϯ͘ ĞŶ ŽƉƚĂŐŶĞ ĞŶĞƌŐŝ ƉĊǀŝƌŬĞƌ ƟůƐƚĞĚĞǀčƌĞŶĚĞ KϮ͕ ƐŽŵ ƐƉĂůƚĞƐ Ɵů ĞŶƚĞŶ KͲ ĞůůĞƌ Kͻ ͕ ƐŽŵ ĨčůůĞƐ ŬĂůĚĞƐ ZK^ ;с ZĞĂĐƟǀĞ KdžŝŐĞŶ ^ƉĞĐŝŵĞŶͿ ϰ͘ ZK^ Ğƌ ƐƚčƌŬƚ ƌĞĂŬƟǀƚ ŽŐ ĚĞƐƚƌƵĞƌĞƌ ŵŝŬƌŽďŝĞůůĞ ĐĞůůĞǀčŐŐĞ ŽŐ ĂŶĚƌĞ ƐƚƌƵŬƚƵƌĞƌͲ ŵŽŵĞŶƚĂŶƚ͘

CMS Dental ApS Ragnagade 7 2100 København Ø

<ďŚ͘ T͘ ĂůďŽƌŐ KĚĞŶƐĞ <ďŚ͘ T͘ sĞũůĞ <ďŚ͘ T͘ ĂƌŚƵƐ

PRIS <ƌ͘ ϴϬϬ͕Ͳ Ɖƌ͘ ƉĞƌƐŽŶ Ğƌ ďůŝǀĞƌ ƐĞƌǀĞƌĞƚ ĞŶ ůĞƚ ĂŶƌĞƚŶŝŶŐ ŝŶŬů͘ ĚƌŝŬŬĞǀĂƌĞƌ͘

TILMELDING ŝŶĚĞŶĚĞ ƟůŵĞůĚŝŶŐ ϭϰ ĚĂŐĞ ĨƆƌ ŬƵƌƐƵƐĚĂƚŽ Ɵů D^ ĞŶƚĂů͗ dĞůĞĨŽŶ ϯϮ ϱϳ ϯϬ ϬϬ ĞůůĞƌ ŬũĂĞƌďLJĞΛĐŵƐĚĞŶƚĂů͘ĚŬ

www.cmsdental.dk info@cmsdental.dk Tlf.: 32 57 30 00 Our innovation Y r success You

131739_TB1111.indd 837

14/09/11 11.00


838 SAMFUND & ARBEJDSLIV

Når vandet er giftigt …

Tandlægerne Bech og Moustgaard, Nørrebrogade 13, København N Ordene kommer fra klinikassistent Ayten Özel, som har fået til opgave at sørge for rent vand til tandklinikken. Det er muligt at anvende eksternt vand fra en flaske på klinikkens units, men det har indtil videre krævet tre teknikerbesøg at få plads. For at sikre de ca. 12-14 liter vand, som klinikken bruger hver dag til behandlinger og instrumentvask, har Ayten Özel udviklet

et sindrigt system i frokoststuen. Her kører elkedlen ca. hvert 10. minut, hvorefter vandet bliver sat på køl i en skål, inden det bliver filtreret ned i store dunke. Herfra kan det hældes over i en dunk i unitten. Derudover har hun også en daglig tur ned på Nørrebrogade, hvor hun går på jagt efter kildevand, som bliver brugt til mundskyllevand til patienterne.

NORMALT BEHANDLINGSNIVEAU OPRETHOLDT

FOTO: LIZETTE KABRÉ

ng 40.000 Det var ikke kun omkri t, da et størbeboere, der blev berør n blev ramt re område i Københav i au gu st. af en va nd for ur en ing mmunale Adskillige private og ko ndlægeskotandklinikker samt Ta sig også i len i København befandt måtte se til, det berørte område og dt op og at deres hverdag blev ven besøgte tre ned. Tandlægebladet for urenintandklinikker på vand se, hvordan gens fjerde døgn for at en. de håndterede vandkris

»Det er godt nok hårdt«

Nørrebrogade 13

Tekst: Gitte Almer Nielsen

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB1111.indd 838

14/09/11 11.00


SAMFUND & ARBEJDSLIV 839

FOTO: LIZETTE KABRÉ

Guldbergsgade 99

NOGLE PATIENTER ER AFLYST, ANDRE SENDT TIL AMAGER

»Situationen er bekymrende« Københavns Kommunale Tandpleje, Guldberg Skole, Guldbergsgade 99, København N Der hænger adskillige sedler med information om vandforureningen rundt omkring på Guldberg Skole. Også på elevatoren op til den kommunale tandklinik. Her har distriktstandlæge Kathrine Nørgaard fået uventet ro til papirarbejdet, for indtil videre er patienterne aflyst eller forsøgt flyttet ud til Amager Fælled Skole. Desværre er der endnu ingen, der har ønsket at tage den 5,5 kilometer lange tur. Personalet er også blevet flyttet til andre klinikker, mens to andre klinikker i det berørte område

tilfældigvis er under renovering. Helt ro har Kathrine Nørgaard alligevel ikke, for situationen giver anledning til en del bekymringer. Hendes helt store skrækscenarie lige nu er, hvis der er kommet bakterieflora i klinikk kens units. Tandplejens budget er stramt, og pladsen til uforudsete ting er ikke ligefrem stor. I første omgang er planen at bestille ekstra skylninger, når vandet igen er rent, og så håbe på, at analyseprocessen kan blive speedet op. Arbejdspuklen står jo desværre ikke stille.

TANDLÆGEBLADET 2011 2011 · 115 · NR. · 115 · NR. 11

131739_TB1111.indd 839

14/09/11 11.00


840 Samfund & arbejdsliv

»Vi har aflyst alt« Tandlægerne Henrik Dam Hansen & Søren Lydom Meinertz, Jagtvej 68, København N Klinikassistent Charlotte Andersson sidder midt i en telefonsamtale om klinikforsikringen i den ellers tomme klinik. Spørgsmålet er, om den dækker driftstabet pga. vandforureningen. Indtil videre er mere end 100 patienter blevet aflyst. Det andet store spørgsmål lige nu er, om hun skal gå i gang med at aflyse de patienter, der er sat til i morgen. Københavns Kommune har ikke meldt ud, hvornår der kommer nyt om vandforureningen, og

det kan være svært at vurdere, hvor lang tid en eventuel aflysning kan trækkes. De andre dage har personalet taget patienternes telefonnumre med hjem, så de har kunnet ringe og aflyse om aftenen. Men selvom Københavns Kommune melder om rent drikkevand i aften, er det tvivlsomt, om klinikken er klar til i morgen tidlig (onsdag, red.). Først skal klinikkens units renses igennem ca. fem gange, og så skal kimtallene vurderes.

Foto: Lizette Kabré

Jagtvej 68

r alle patiente er aflyst

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11


SAMFUND & ARBEJDSLIV 841

FAKTA

Klinikforsikring dækker ikke driftstab Tandlægernes Tryghedsordninger mærkede også vandforureningen i København. Flere medlemmer henvendte sig for at høre, om de kunne få deres driftstab dækket via klinikforsikringen, som bliver udbudt i samarbejde med Codan Forsikring. Desværre måtte de skuffe de berørte klinikker, for klinikforsikringen dækker ikke driftstab pga. vandforurening. Driftstab bliver kun dækket, hvis der er sket en dækningsberettiget skade på klinikken. Tandlægernes Tryghedsordninger råder derfor tandlæger, der vil undgå et eventuelt fremtidigt driftstab pga. vandforurening, til at investere i stole, der kan tilsluttes en ekstern vandkilde.

Baggrund Om eftermiddagen fredag den 19. august meddelte Københavns Kommune, at der var fundet et for højt indhold af E. colibakte rier i drikkevandet. I før ste omgang mistænkte man, at store dele af København s Kommune og Frederiks berg Kommune var ram t af vandforureningen, me n lidt over et døgn sen ere kunne kommunen afb læse storalarmen og snø re det berørte område ind til indre Nørrebro og del e af indre by. Vandforureni ngen opstod i forbindel se med et gravearbejde, hvo r regnvand var trængt ind i et vandrør. Onsdag den 24. august kunne kommu nen igen melde om ren t drikkevand.

Tandlægeforeningens Tryghedsordninger understreger, at de konstant produktudvikler deres forsikringer, og at de derfor også undersøger muligheden for, at klinikforsikringen på sigt kan dække driftstab pga. vandforurening. For mere information kontakt Tandlægernes Tryghedsordninger på telefon 39 46 00 80.

NÅR KVALITET HAR BETYDNING /

Gl. Vejlevej 57 - DK-8721 Daugaard - Tlf.: +45 75 89 57 11 - dental@zacho-ronvig.com - www.zacho-ronvig.com

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB1111.indd 841

14/09/11 11.00


842 SAMFUND & ARBEJDSLIV

Tandlæger skal stramme op på ordination Flere tandlæger har »usædvanlige ordinationsmønstre«. Det fastslår Sundhedsstyrelsen og indskærper, at tandlæger kun må ordinere lægemidler, der knytter sig til virksomhedsområdet.

S

om tandlæge har man ret til at ordinere lægemidler, der bruges i forbindelse med forebyggelse eller behandling af tænder, mund og kæber. Hjertemedicin, Ritalin, p-piller og Viagra er med andre ord ikke blandt de lægemidler, som tandlæger må skrive recept på. Det indskærper Sundhedsstyrelsen, efter at man via lister fra Lægemiddelstyrelsen har konstateret, at der findes tandlæger med et »usædvanligt ordinationsmønster«, som overtandlæge i Sundhedsstyrelsen Mette Halberstadt formulerer det. – Jeg tror, at der findes tandlæger, der ikke er opmærksomme på, at man ikke kan ordinere hvad som

helst. Sådan ser det i alt fald ud, når man kigger på Lægemiddelstyrelsens lister, siger Mette Halberstadt. Det sker også jævnligt, at et apotek kontakter Sundhedsstyrelsen, fordi man undrer sig over, at en tandlæge har ordineret et lægemiddel, der ligger uden for tandlægernes virksomhedsområde. Viagra hører ikke til tandlægens virke Hun understreger, at man ikke kan lave en liste over, hvilke midler der er tilladt for tandlæger at ordinere, og det er en gråzone, erkender Mette Halberstadt. Det er nemlig situationsbestemt, og der vil være tilfælde, hvor det giver mening, at tandlægen

fx ordinerer en mindste dosis angstdæmpende medicin – hvor samme medicin i store doser vil ligge uden for tandlægens ordinationsret. – Men sikkert er det, at det ligger uden for tandlægens ordinationsret at ordinere fx Viagra eller Ritalin. Her må patienten omkring en læge, og hvis man ordinerer aff hængighedsskabende medicin, skal det være i mindste pakning og et præparat med kort halveringstid, fastslår hun. Tandlæger, der ordinerer uden for deres virksomhedsområde, risikerer, ifølge Sundhedsstyrelsen, et besøg af embedslægen.

ORDINATION. Det ligger uden for tandlægens ordinationsret at ordinere Viagra eller Ritalin. Alligevel ser Sundhedsstyrelsen eksempler på, at det sker. Det får nu styrelsen til at indskærpe, at tandlæger kun må ordinere lægemidler, der knytter sig til virksomhedsområdet.

Tekst: Trine Ganer

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB1111.indd 842

14/09/11 11.00


SAMFUND & ARBEJDSLIV 843

FAKTA

Reglerne for tandlægers ordination af lægemidler s Tandlægen må kun ordinere lægemidler som led i sin virksomhed – dvs. lægemidler, der benyttes ved forebyggelse og behandling af sygdomme i tænder, mund og kæber.

en patient for at dæmpe nervøsitet før tandbehandling, skal det altid være i så små pakninger som muligt og præparater med så lav en halveringstid som muligt.

s Tandlæger må ikke ordinere lægemidler til sygdomme uden for vedkommendes virksomhedsområde – dvs. fx p-piller, Viagra, hjertemedicin og medicin til behandling af diabetes. s Afhængighedsskabende lægemidler skal som udgangspunkt ordineres af egen læge. Hvis man som tandlæge ordinerer beroligende medicin til

Ny bulk fill - teknik til effektive restaureringer i posteriore tænder EN FYLDN

ING

1 fyldning: Fyld og modellere i et trin – der kræves ingen ekstra plastlag 1 materiale: Blød konsistens som fæstner godt mod kaviteten M AT E

RIA LE

1 lag: Effektiv bulk-fyldningsteknik med lag på 4 mm

AG

ET

ET L

Tetric EvoCeram® Bulk Fill

www.ivoclarvivadent.com Ivoclar Vivadent AB Repræsentant Clinical: Tina Hedegaard Jensen, tlf: 21 70 18 36 | Helle Thorning, tlf: 31 32 04 85

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB1111.indd 843

14/09/11 11.00


844 SAMFUND & ARBEJDSLIV

§

Sagen kort Fra Københavns Byret

Tandlæge vandt retssag om opsigelse af gravid medarbejder En tandlæge har netop fået medhold i, at han ikke handlede i strid med ligebehandlingsloven, da han i 2009 opsagde en gravid medarbejder. Dermed undgik han at betale en godtgørelse svarende til ni måneders løn.

Tekst: Trine Ganer

Sagsforløbet: Ifølge medarbejderens advokat opsagde tandlægen sin medarbejder, fordi hun var gravid. Dette afviste tandlægen. Han forklarede, at han ikke var klar over, at hun var gravid, og begrundede i stedet opsigelsen med hensynet til sin kliniks dårlige økonomi. Medarbejderens advokat påstod derimod, at tandlægen ved opsigelsen havde overtrådt ligebehandlingsloven, og krævede en godtgørelse svarende til ni måneders løn ud over løn i opsigelsesperioden. Det fik advokaten imidlertid ikke ret i. På baggrund af vidneforklaringerne vurderede retten ikke, at det var sandsynliggjort, at tandlægen skulle have kendt til med-

arbejderens graviditet på tidspunktet for opsigelsen – og retten mente i øvrigt, at tandlægens forklaring om, at han var nødt til at opsige medarbejderen af driftsmæssige grunde, var troværdig. Tandlægen blev dermed frifundet og slap for at betale en godtgørelse svarende til ni måneders løn. Vurdering: Det hører til sjældenhederne, at en arbejdsgiver vinder en afskedigelsessag, når medarbejderen er gravid på opsigelsestidspunktet. Det forklarer Sten Modvig, der som juridisk konsulent i Tandlægeforeningen rådgav tandlægen i sagen. – Afgørelsen er udtryk for, at det gennem redelig og saglig argumentation er muligt for en arbejdsgiver at løfte bevisbyrden for, at en opsigelse alene har været begrundet i driftsmæssige hensyn, siger Sten Modvig.

Binder du penge i dit dentaludstyr? Når du leaser, frigør du likviditet, der i stedet kan arbejde mere aktivt og effektivt for din kerneforretning. Ring til Danske Leasing på 70 20 12 50 og hør om dine fordele og muligheder ved leasing af udstyr til din klinik.

www.danskeleasing.dk

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB1111.indd 844

14/09/11 11.00


Kvalificeret kommunikation i venteværelset

HCC indholdsportal

Aktuelle nyheder

Klinikkens info-system

Medlemsfordele: • 20% rabat til Tandlægeforeningens medlemmer • Alle HCC temaer er kvalitetstestet af foreningen • Redaktionelt HCC indhold produceres i samarbejde med foreningen • Foreninges eget indhold opdateres løbende til medlemmerne

ed

• Speciel landsdækkende installations- og serviceaftale samt call center

is am ar be jd e N u

Er du interesseret i at vide mere om Healthcare Channel eller se en demonstration, så kontakt os på tlf: 70 20 99 15 eller klik ind på www.healthcarechannel.dk eller læs mere på www.tdlnet.dk under medlemsfordele.

m

Kontakt os allerede i dag

131739_TB1111.indd 845

14/09/11 11.00


846 SAMFUND & ARBEJDSLIV

!

Vigtigt at vide FOR ANSATTE TANDLÆGER:

Læs om dine forpligtelser ved sygdom Som ansat tandlæge har du nogle rettigheder under sygdom, fx retten til løn, men der er også en del forpligtelser, som kræver en indsats fra din side. Få et klart overblik over dine forpligtelser ved sygdom på Tdlnet.dk, hvor T Tandlægeforeningens afdeling for ansatte tandlæger har udarbejdet en vejledning i tilfælde af sygdom. Læs fx om mulighedserklæringen og sygesamtalen, som din arbejdsgiver skal indkalde dig til efter fire ugers sygdom. www Se mere på Tdlnet.dk k under »aktuelt«.

Få indflydelse på ansættelsesoverenskomsterne Tandlægeforeningen opfordrer medlemmerne til at komme med input til forhandlingerne om overenskomster for klinikpersonalet.

Søg om tilskud til tandbehandling ved Sjögrens sygdom før behandling Gigtforeningens Rådgivning har på det seneste hørt om flere sager, hvor patienter med Sjögrens sygdom ikke har fået det tilskud til tandbehandling, som de er berettiget til pga. et betydeligt og dokumenteret behov for tandbehandling. Det er vigtigt, at tandlægen søger om tilskud til behandlingen d hos regionen, og at behandlingen først bliver påbegyndt, når ansøgningen er godkendt.

Hvis man begynder at behandle patienten, før regionen har godkendt ansøgningen, mister patienten sin mulighed for tilskud.

FOTO: HENRIK SØRENSEN

I foråret 2012 skal Tandlægeforeningen forhandle overenskomster med HK/Privat, Dansk Tandplejerforening og Tandteknikerforeningen om løn- og ansættelsesvilkår for de ansatte på private tandklinikker. Derfor har Klinikejernes Forhandlingsudvalg (KFU) – som altid – bedt kredsene samt PTO om at komme med forslag til, hvilke krav Tandlægeforeningen skal rejse ved forhandlingerne. Forhandlingsudvalget vil dog også gerne opfordre medlemmer, der er direkte berørt af overenskomsterne, til at komme med konstruktive forslag til overenskomstkrav eller delagtiggøre forhandlingsudvalget i mere generelle overvejelser om overenskomsternes indhold. Krav og/eller ønsker kan fremsendes til sekretariatet til jurist Jannie Arge enten via e-mail på ja@tdl.dk (emne: overenskomstkrav) eller ved almindeligt brev senest fredag den 14. oktober 2011 til Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 Kbh. K. Udvalget vil herefter drøfte de indkomne forslag. For en ordens skyld gør udvalget opmærksom på, at man ikke kan love, at alle ønsker og krav vil blive imødekommet.

VIGTIGT!

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB1111.indd 846

14/09/11 11.00


SAMFUND & ARBEJDSLIV 847

Kommunalt ansatte kan vælge mellem pension og løn I den nye overenskomst for tandlæger, der er ansat i kommunerne, som Tandlægeforeningen og De Offentlige Tandlæger (DOFT) har indgået med Kommunernes Landsforening, er det aftalt, at det samlede pensionsbidrag pr. 1. januar 2012 hæves fra 18,9 % til 19,25 %. Månedslønnede kan vælge, at en del af pensionsbidraget i stedet for at blive indbetalt til pensionsordningen kan blive udbetalt som løn. Dette gælder den del af pensionsbidraget, der overstiger 15,8 %. Hvis du vælger kontant udbetaling, vil udbetalingen ske i form af et tillæg, der udbetales månedsvis bagud. Tillægget er ikke pensionsgivende, og der ydes ikke særlig feriegodtgørelse af det. Du skal give ansættelsesmyndigheden skriftlig besked senest den 1. oktober 2011, hvis du ønsker differencen mellem de 19,25 % og de 15,8 % udbetalt som tillæg i stedet for pension. Nyansatte skal give besked ved ansættelsen. Hvis du på et senere tidspunkt ønsker at ændre den andel, der skal indbetales til pension, kan du meddele ansættelsesmyndigheden dette. Du skal meddele det skriftligt senest den 1. oktober hvert år, og så vil den træde i kraft pr. 1. januar året efter. www

Kommunalt ansatte beholder seniordage Den midlertidige ordning med seniordage bliver permanent for kommunalt ansatte fra den 1. januar 2012. Det fremgår af den opdaterede rammeaftale mellem KL og KTO om seniorpolitik. Månedslønnede tandlæger har ret til fravær med løn efter følgende ordning: Ý 2 dage i det kalenderår, hvor medarbejderen fylder 60 år Ý 3 dage i det kalenderår, hvor medarbejderen fylder 61 år Ý 4 dage fra det kalenderår, hvor medarbejderen fylder 62 år Det er muligt at konvertere dagene til bonus eller pension, men bemærk, at arbejdsgiveren skal have besked senest den 1. oktober året før. Læs den reviderede aftale på Tdlnet.dk under »offentligt ansatte« i kommuner

Se overenskomsten på Tdlnet.dk k under »Offentligt ansatte«.

Gør det ondt?

ŶĊƌ ƉĂƟĞŶƚĞƌŶĞ ŝŬŬĞ ďĞƚĂůĞƌ

/ŶƚĞƚ ŝŶŬĂƐƐŽĂďŽŶŶĞŵĞŶƚ ŽŐ ĨĂƐƚĞ ůĂǀĞ ƉƌŝƐĞƌ KŶůŝŶĞ ĂĚŐĂŶŐƐƐLJƐƚĞŵ ƐĊ ĚƵ ŬĂŶ ĨƆůŐĞ ĚŝŶĞ ƐĂŐĞƌ Stor erfaring med inkassosager for tandlæger WƌŽĨĞƐƐŝŽŶĞů ŽŐ ĞīĞŬƟǀ ŝŶŬĂƐƐŽƉƌŽĐĞƐ sŝ ƐĞƌǀŝĐĞƌĞƌ ŝ ŚĞůĞ ĂŶŵĂƌŬ RKI-Inkasso-Partner

Kontakt Marianne Østergaard eller Tina tŝůůĂĚƐĞŶ ĨŽƌ ĞŶ ŶčƌŵĞƌĞ ĚƌƆŌĞůƐĞ ƉĊ 48 22 00 40 ĞůůĞƌ ƐĞ ŽƐ ƉĊ wtc-law.dk

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB1111.indd 847

14/09/11 11.00


848 SAMFUND & ARBEJDSLIV

Kredsgeneralforsamling 2011 Kreds

Hvornår

Sted

Spisning

Tilmelding

K1 Københavns Tandlægeforening

5. oktober. Kredsgeneralforsamling kl. 17. Middag kl. 19.

Kolle Kolle Konferencecenter, Frederiksborgvej 105, 3500 Værløse

Middag kl. 19 for tilmeldte medlemmer.

Tilmelding senest den 30. september. E-mail: ktf@ktf.dk

K2 Sjællands Tandlægeforening

4. oktober. Middag kl. 18. Kredsgeneralforsamling kl. 19.30.

Comwell, Vestre Kirkevej 12, 4000 Roskilde

Middag kl. 18 for tilmeldte medlemmer.

Tilmelding senest den 30. september. E-mail: fbju@regionsjaelland.dk tlf. 58 55 51 21

K3 Tandlægeforeningen for Lolland-Falster og Møn

10. oktober. Kredsgeneralforsamling kl. 18.30.

Bangs Have, 4930 Maribo

Middag efter kredsgeneralforsamlingen for tilmeldte medlemmer.

Tilmelding senest den 7. oktober. E-mail: vilhelmsdal@post.tele.net

K4 Fyns Tandlægeforening

4. oktober. Buffet kl. 18. Kredsgeneralforsamling kl. 19.30.

Restaurant Næsbyhoved Skov Kanalvej 52 5000 Odense

Buffet kl. 18 for tilmeldte medlemmer.

Tilmelding senest den 30. september. Ellen Øster, Søndergade 2, 5884 Gudme. E-mail: e.oe-gudme@post.tele.dk

K5 Østjysk Tandlægeforening

6. oktober. Middag kl. 18. Kredsgeneralforsamling kl. 19.30.

Varna, Ørneredevej 3, 8000 Århus C

Middag kl. 18 for tilmeldte medlemmer.

Tilmelding senest den 3. oktober kl. 12. E-mail: tilmeldkgf@oetf.dk

K6 Sydjysk Tandlægeforening

4. oktober. Middag kl. 18. Kredsgeneralforsamling kl. 19.30.

Aagaard Kro Bramdrupvej 136, Ågård By, 6040 Egtved

Middag kl. 18 for tilmeldte medlemmer.

Tilmelding til middag senest den 27. september. E-mail: sbp@esenet.dk

K7 Nordjysk Tandlægeforening

4. oktober. Middag kl. 18. Kredsgeneralforsamling kl. 19.30.

Hotel Scheelsminde Scheelsmindevej 35 9200 Aalborg SV

Middag kl. 18 for tilmeldte medlemmer.

Tilmelding til middag senest den 27. september. E-mail: nordtand@gmail.com

K8 Bornholms Tandlægeforening

6. oktober. Buffet kl. 18. Kredsgeneralforsamling efterfølgende.

Hotel Fredensborg, Strandvejen 116, 3700 Rønne

Buffet kl. 18 for tilmeldte medlemmer.

Tilmelding til middag senest den 5. oktober. E-mail: hannetand@live.com

K9 Midtjysk Tandlægeforening

6. oktober. Middag kl. 18. Kredsgeneralforsamling kl. 19.15.

Hotel Medi, Rådhusstræde 8, 7430 Ikast

Spisning kl. 18 for tilmeldte medlemmer.

Tilmelding til middag senest den 29. september til Jørn Borup, tlf. 97 10 10 97

K10 Grønlands Tandlægeforening

Kredsgeneralforsamlingen er aflyst pga. for lavt medlemstal.

K11 Færøernes Tandlægeforening

30. september. Kredsgeneralforsamling kl. 19.

Hotel Hafnia, Torshavn

Spisning efter kredsgeneralforsamlingen.

Tilmelding ikke nødvendig

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB1111.indd 848

14/09/11 11.00


SAMFUND & ARBEJDSLIV 849

Nykredit er en bank, der kan bidrage aktivt til din virksomhed

Nykredit er en ny bank, som baserer sig på 160 år med realkredit. Derfor tager vores finansielle rådgivning udgangspunkt i virksomhedens samlede balance, så du får det fulde overblik. Samtidig får du en aktiv samarbejdspartner, som kan bidrage til væksten i din virksomhed – fx med konkrete forslag til fleksible finansieringsløsninger eller placering af overskudslikviditet og opsparing. Kontakt et af vores 34 rådgivningscentre på 70 22 28 33 eller se på nykredit.dk/tandlaege, hvad en ny bank kan gøre for din virksomhed.

Tænk nyt TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB1111.indd 849

14/09/11 11.00


?!

850 INDLÆG & DEBAT

TANDLÆGEBLADETS DEBATSIDER

I Indlæg & debat har Tandlægebladets læsere ordet. Her kan luftes synspunkter, deles erfaringer, refereres fra kurser og faglige møder og stilles spørgsmål. Man kan indsende følgende typer af indlæg:

Spørgsmål til Tandlægebladet (maks. 100 ord), læserbrev (maks. 500 ord), kommentar (maks. 500 ord), fagligt referat af kurser eller møder (maks. 500 ord), essay (maks. 1.000 ord), kronik (maks. 2.000 ord). For yderligere vejledning se Tandlaegebladet.dk under »Om Tandlægebladet«. Synspunkter, som fremsættes i indlæggene, står for indsenderens egen regning og kan ikke opfattes som værende dækkende for tandlægestandens og Tandlægeforeningens synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere det indsendte. Man kan kommentere indlæggene ved enten selv at skrive til Tandlægebladet eller ved at gå ind på Tandlaegebladet.dk, hvor det er muligt at klikke sig frem til det pågældende indlæg og kommentere på nettet. Ud over ovenstående typer af indlæg bringes også i denne sektion af Tandlægebladet: Spørg NIOM. Redaktionen

Indlæg & debat 10 gode grunde til at anvende kofferdam Det er forkert, når PTO ræsonnerer, at der er evidens for, at kofferdam ikke virker.

Lars Bjørndal, Preben Hørsted Bindslev, Lise-Lotte Kirkevang, Thomas Hedegaard, Vitus Jakobsen, Gitte Bruun og Carsten Langemark, Tandlægeskolen i København, Tandlægeskolen i Århus og Bestyrelsen i Dansk Endodontiforening At noget anbefales, er ikke det samme som, at noget kræves. Krav er i vores verden som oftest lovbestemt. Det er der ingen, der taler om i forbindelse med Den Danske Kvalitetsmodel og kofferdam. Dernæst kommer ordet »evidens«. Evidens er efterhånden et temmelig misforstået og misbrugt ord. For der er jo flere grader af evidens, og det er altså ikke alle spørgsmål, det er muligt at underbygge ved hjælp af højeste grad af evidens. Man kan fristes til at postulere, at hvis vi som tandlæger kun skal foretage behandlinger, der er underbygget af højeste grad af evidens, tja, så kan vi vel gå

Det er klart, at vi som profession bør stræbe efter at højne det faglige niveau, men at tro, at det bedst gøres ved at kræve, at der altid skal foreligge undersøgelser, der ved hjælp af højeste evidensniveau dokumenterer, at en procedure forbedrer behandlingsresultatet, er udtryk for en overdrevet faglig fundamentalisme, der snarere sinker fagets udvikling end fremmer det. Man ville jo fx ikke lave en undersøgelse for at afklare, om man får bedre resultater ved at operere med sterile handsker end ved at operere uden. Lige så vel er der ikke lavet et forsøg, der sammenligner behandlingsresultatet med og uden anvendelse af kofferdam, og det er der mange gode grunde til.

»

Det, vi kan sige, er: ÝÛ ÛMaÛn]\ ÛYlÛcg^^]j\YeÛf]\ksll]jÛjakacgÛ for krydsinfektion i tandlægepraksis, da det nedsætter det mikrobielle indhold i aerosoler. ÝÛ ÛMaÛn]\ ÛYlÛZYcl]ja]jÛkhadd]jÛ]fÛnsk]fllig rolle i relation til forebyggelse og behandling af parodontitis apicalis. ÝÛ ÛMaÛn]\ ÛYlÛYfn]f\]dk]ÛY^Ûcg^^]j\YeÛ kan nedbringe mængden af bakterier i arbejdsområdet. ÝÛ ÛMaÛn]\ ÛYlÛcg^^]j\YeÛZ]kcqll]jÛhYla]fters oro-pharynx fra medikamenter, instrumenter, skyllevæsker og debris. ÝÛ ÛMaÛn]\ ÛYlÛcg^^]j\YeÛ_an]jÛ]lÛe]j]Û overskueligt arbejdsfelt. ÝÛ ÛMaÛn]\ ÛYlÛYfn]f\]dk]ÛY^Ûcg^^]j\YeÛ får patienter til bedre at forstå vig-

Det er udtryk for en overdrevet faglig fundamentalisme, der snarere sinker fagets udvikling end fremmer det

hjem inden kl. 12 mandag og kalde det for en god uges arbejde. Det er et stort problem, at man i PTO ræsonnerer: »Der er ikke evidens for, at kofferdam forbedrer prognosen for en rodbehandling,« ergo »der er evidens for, at kofferdam ikke virker.« Den følgeslutning, man herefter kommer med, er: »Derfor må tandlægen gøre, som tandlægen selv vil.« Det giver slet ikke mening.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB1111.indd 850

14/09/11 11.00


INDLÆG & DEBAT 851

tigheden af at holde munden åben og at minimere konversation. ÝÛ ÛMaÛn]\ ÛYlÛZ]`Yf\daf_kla\]fÛacc]Û^gjdsfges ved anvendelse af kofferdam. ÝÛ ÛMaÛn]\ ÛYlÛeYf_]ÛhYla]fl]jÛ^gj]ljscc]jÛ

behandling med anvendelse af kofferdam. ÝÛ ÛMaÛn]\ ÛYlÛYfn]f\]dk]fÛY^Ûcg^^]j\YeÛ influerer på valg af skyllevæske. ÝÛ ÛMaÛn]\ ÛYlÛcg^^]j\YeÛacc]Û]jÛ\qjl

PTO hylder kravet om metodefrihed Peter Kaihøj, formand for PTO’s bestyrelse Svar på kommentaren »10 gode grunde til at anvende kofferdam« af Lars Bjørndal, Preben Hørsted Bindslev, Lise-Lotte Kirkevang, Thomas Hedegaard, Vitus Jakobsen, Gitte Bruun og Carsten Langemark, Tandlægeskolen i København, Tandlægeskolen i Århus og bestyrelsen i Dansk Endodontiforening. PTO’s bestyrelse har ved flere lejligheder markeret sin holdning til anvendelse af kofferdam ved endodontiske behandlinger. Senest i Praktiserende Tandlæger som et uddybende svar til Jørgen Buchgreitz. Men lad mig slå det fast endnu en gang:

» Vi er af den klare opfattelse, at en tandlæges blotte fravalg af kofferdam ikke skal udsætte ham eller hende for faglig kritik PTO går ind for evidensbaseret tandpleje. Og vi går ind for kvalitet i tandplejen. Vi mener, det er særdeles fornuftigt at anvende kofferdam, hvis man derved øger sin succesrate. Vores mission er på ingen måde at miskreditere anvendelse af kofferdam ved rodbehandlinger; tværtimod. MEN Vi kan ikke acceptere klagesystemets eventuelle håndtering af fraværet af kofferdam, hvis ordet skal eller bør bliver indføjet i Den Danske Kvalitetsmodel.

Vi mener ikke, det er rimeligt, som der har været optræk til, at en tandlæge får beklikket sin faglighed, fordi han eller hun ikke anvender kofferdam ved en endodontisk behandling af fx 1+. Vi er af den klare opfattelse, at en tandlæges blotte fravalg af kofferdam ikke skal udsætte ham eller hende for faglig kritik, tabe en klagesag og måske blive udhængt i Sundhedsstyrelsens »gabestok«, fordi der ikke var anvendt kofferdam ledsaget af påstanden om, at behandlingen ville være lykkedes, hvis kofferdam havde været anvendt. Der er mange forskellige faktorer, der spiller ind ved det endodontiske behandlingsresultat. Rodskylninger, udvidelse af kanal, brug af roterende instrumenter, depotmateriale, provisorisk dækfyldning (cavit, glasionomer, plast), mikroskopi, evt. laser osv. Hvad bliver det næste, hvor der kræves fx anvendelse af kofferdam, og med hvilken begrundelse? Bliver det ved cariesterapi, cementeringer eller måske ved implantologi. Og skal der laves regler for, hvilken type airrotor eller opgearingsvinkelstykke der skal anvendes til præparationer? At evidensbaseret tandpleje stadigvæk er et tema i den danske tandpleje, viser Tandlægebladet nr. 8 heldigvis. På side 583 udbyder Rigshospitalet et kursus i evidensbaseret behandling af tandtraumer, og på side 587 efterlyser netop tandlægeskolerne evidens for behandlingsresultater med dentallaser.

At det så ikke skal gælde kofferdam, hvis det indføres som et krav eller danner præcedens som et bør i Den Danske Kvalitetsmodel; ja det undrer PTO’s bestyrelse. Der hersker ingen tvivl om, at infektionsbekæmpelse er formålet med rodbehandling; men giver anvendelse af kofferdam fuldstændig aseptiske arbejdsforhold? Hvis ikke, er det så rimeligt, at manglende anlæg af kofferdam danner grundlag for en klagesag? PTO mener som sagt ikke, at der bør stå hverken skal eller bør. Vi hylder kravet om metodefrihed også på dette område, og vi mener, at der angående kofferdam i vejledningen bør stå: Ved rodbehandlinger kan kofferdam anvendes, når det af tandlægen skønnes hensigtsmæssigt eller nødvendigt i den givne behandlingssituation. Vort skrækscenarium er, hvis vi ikke holder igen og indtager en sund kritisk indstilling, at alle endodontiske behandlinger, der ikke får en optimal prognose, ender hos tandlægen som tabte ikke-lege artis-sager, fordi der ikke er anvendt kofferdam, og hvor årsagen har været en ganske anden. Til slut skal nævnes, at PTO’s bestyrelse tager evidensbaseret tandpleje særdeles seriøst. PTO’s årsmøde, der finder sted 5. november 2011, er netop baseret på temaet: Evidens i tandplejen. Bl.a. med deltagelse af en af PTO’s kritikere i denne sag som indlægsgiver. Vi ønsker med dette tiltag at profilere kvalitet og seriøsitet.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB1111.indd 851

14/09/11 11.00


852 INDLÆG & DEBAT

?!

Lad os ikke smide kliniktøjet ud med badevandet Sundhedsstyrelsens nye hygiejnekrav for kliniktøj tager ikke hensyn til den økonomiske og praktiske virkelighed på klinikkerne. Men kan problemet løses ved, at tandlæger vasker ved 40 °C med et adækvat enzymprodukt, der kan udvaske de såkaldte MRSAbakterier?

Peter Østergaard, tandlæge, MPH Sundhedsstyrelsen (SST) har gjort det igen. Nemlig udstedt et myndighedskrav, hvilket i øvrigt er en af SST’s opgaver. Det handler senest om, at en ny vejledning for kliniktøj er trådt i kraft pr. 8. juni. Vejledningen var ellers aflyst – formuleret som udskudt – pga. »politiske og økonomiske forhold«, som SST formulerede det til de respektive faglige organisationer i efteråret 2010. De, der deltog i debatten for tandplejen i foråret 2010 og foreslog moderationer af ordningen, hilste i efteråret SST’s demokratiske og faglige

» Den nye vejledning medfører et unødvendig højt energiforbrug og økonomiske omkostninger, der skønnes til ca. 50 mio. kr. pr. år for tandplejen lytteevne velkommen. Som deltagere i den offentlige debat og høring var vi glade for udskydelsen. »Vi« var PTO via kontakter til SST, Tandlægeforeningen og PTOrientering samt

jeg via Tandlægebladets debatsider. Udskydelsen blev fagpolitisk forstået som, at den praktiske virkelighed – som vi påpegede – overskyggede en teoretisk opfattelse af, at tandplejens kliniktøj er smittekilde til sygdom blandt vores patienter. Baggrunden for ordningen er også, at undersøgelser på hospitaler påpeger, at problemer med hygiejnen på hospitaler begrunder, at 8-10 % af de indlagte pådrager sig en infektion. I debatten udbad vi os bl.a. et mindstemål af evidens for tandplejen. Og vi påpegede de negative konsekvenser i energiforbrug og økonomiske omkostninger, der skønnes til ca. 50 mio. kr. pr. år for tandplejen. PTO anviste også et praktisk løsningsforslag med nye enzymvaskemidler, der kan klare opgaven ved 40 0C. Underbygget af viden fra enzymeksperter fra Novozymes. Når nu SST så alligevel kommer med et myndighedskrav (hvor flere procedurer allerede er opfyldt af tandplejens almindelige høje krav til klinikhygiejne), må det noteres, at vejledningen er en såkaldt »Vejledning om arbejdsdragt inden for

sundheds- og plejesektoren«, som indbefatter andre grupper end tandplejen. Så i tandplejen kan vi stort set melde hus forbi med vores standard. Lad os ikke i en efterfølgende debat og forståelse af vejledningen »smide kliniktøjet ud med badevandet«. Som jeg forstår vejledningen, så handler det om at undgå smittespredning. Hvis vi i tandplejen forvalter dette ansvar med at vaske ved 40 0C med et adækvat enzymprodukt, der kan udvaske de såkaldte MRSA-bakterier, så opfylder vi kravene. Således kan vi vaske vores poloshirts og klinikbukser med samme hygiejniske effekt som ved 60 0C minimum i en time. Herved opfylder vi både SST’s hygiejnekrav og krav for samfunds- og klinikøkonomien samt for energiforbruget. Hvis Sundhedsstyrelsen opfatter det anderledes, må der vel redegøres for dette i et svar herefter. Et afværgende svar må her forventes at have et vist mål af evidens, der kan holdes op mod de tyske og engelske undersøgelser, som enzymeksperterne fra Novozymes henviser til.

Stillingsannoncer i farver bliver set …

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB1111.indd 852

14/09/11 11.00


INDLÆG & DEBAT 853

Der mangler evidens for desinfektion ved vask af kliniktøj på 40 °C Asja Lemcke, ass. læge, og Tove Rønne, overlæge, Det Borgernære Sundhedsvæsen, Sundhedsstyrelsen Kommentar til Peter Østergaards læserbrev »Lad os ikke smide kliniktøjet ud med badevandet«. Det overordnede formål med »Vejledning om arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren« er at reducere forekomsten af infektioner hos både patienter/ borgere og personale i sundheds- og plejesektoren. Behovet for at forebygge smitte i sundheds- og plejesektoren vokser, i takt med at der kommer flere kronisk syge, og der kommer flere resistente bakterier, herunder methicillinresistente Staphylococcus aureus-stammer (MRSA). Det er korrekt, at »Vejledning om ar-

» Under debatten om arbejdsdragtvejledningen fremførte de tandlægefaglige organisationer et ønske om en lavere vasketemperatur, og dette blev efterkommet af Sundhedsstyrelsen bejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren« blev udskudt, hvilket imidlertid ikke skyldtes det faglige indhold, men andre forhold i forbindelse med færdiggørelsesprocessen. Hvad angår tandlægeklinikker er det vigtigt at holde sig for øje, at arbejdet indebærer tæt kontakt med patienter og patienters sekreter (1). I udkastet til »Vejledning om arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren« var kravet, at vask af kliniktøj skulle foregå ved mindst 80 °C i 10 min. eller en desinfektionsmetode med samme effekt. Dette krav gælder for hele sundhedsvæ-

senet og har også hidtil været gældende for tandlæger (2). Under debatten om arbejdsdragtvejledningen fremførte de tandlægefaglige organisationer et ønske om en lavere vasketemperatur, hvilket blev efterkommet af Sundhedsstyrelsen, således at den krævede minimumstemperatur for vask på bl.a. tandklinikker nu er 60 °C, dog forudsat at vasketiden øges til en time, og at vaskevandet ikke genbruges. I Peter Østergaards indlæg rejses spørgsmålet om, hvorvidt vask ved 40 °C med et enzymprodukt i stedet for 60 °C i en time har den ønskede antimikrobielle effekt på vask af tekstiler fra tandlægeklinikker. Sundhedsstyrelsen er ikke bekendt med, at der foreligger tilstrækkelig videnskabelig evidens i dette spørgsmål. Sundhedsstyrelsen har tidligere kontaktet producenter, Teknologisk Institut og brancheforeninger vedrørende vask af tøj med enzymprodukter uden at kunne få endelig dokumentation. Enkelte test viser lovende resultater i simple laboratorieforsøg, men en tilfredsstillende effekt under praktiske forhold er ikke dokumenteret specielt med henblik på anvendelse i sundheds- og plejesektoren.

Aktuelt oplyser Novozymes, at deres enzymer i nuværende vaskemidler ikke sikrer desinfektion. Vaskepulver til hvid vask tilsættes dog blegemiddel (fortrinsvis perborat og perkarbonat, som danner hydrogenperoxid (H2O2), brintoverilte, når det reagerer med vand), som har en antimikrobiel effekt (3,4,5). Desinfektionsevnen vil således afhænge af, hvor meget H2O2 der dannes, og om det er nok til at levere en desinfektion. H2O2 er virkningsfuldt over for vegetative bakterier, sporer, virus og svampe, men stoffet inaktiveres let (4,5), hvorfor desinfektionsresultatet er usikkert. »Vejledning om arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren« blev sendt i høring den 5. februar 2010 og trådte i kraft 8. juni 2011. Litteratur 1. Bentley CD, Burkhart NW, Crawford JJ. Evaluating spatter and aerosol contamination during dental procedures. JADA 1994: 125: 579-84. 2. DS 2451-12 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren. Del 12: Krav til procedurer på tandklinikker. Dansk Standard, 2001. 3. Personlig meddelelse, Novozymes, september 2011. 4. Block SS (ed.) Disinfection, sterilization, and preservation, 5. udg. Lippincott, Williams, and Wilkins, 2001. 5. Råd og anvisninger om desinfektion i sundhedssektoren. 7. udg., Statens Serum Institut, 2004.

Vidste du, at du selv kan opdatere dine medlemsoplysninger? – Log ind på Tdlnet.dk og klik på dit navn

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB1111.indd 853

14/09/11 11.00


854 INDLÆG & DEBAT

?!

Pas på ikke at overskride tavshedspligten Kommentar af Stephen Vestbirk, tandlæge, Esbjerg Hvis en patient har en tandskadeforsikring og kommer ud for en skade, har forsikringsselskabet ret til at rekvirere journaloplysninger. Når vores patienter anmelder skaden, står der med småt, at man, samtidig med at skaden anmeldes, skriver under på, at forsikringsselskabet har ret til at rekvirere alle journaloplysninger – også de oplysninger, der ikke har med skaden at gøre. Jeg har derfor forespurgt Sundhedsstyrelsen om lovligheden i denne procedure. For overskrider vi ikke vores tavshedspligt, når vi udleverer disse oplysninger?

Sundhedsstyrelsen svarede ved at henvise til vejledning nr. 155 af 14. september 1998 om aktindsigt i helbredsoplysninger, punkt 5, der vedrører aktindsigt til tredjemand. Af den fremgår det, at man kun må udlevere helbredsoplysninger til forsikringsselskabet, der har relevans for den pågældende skade. Tandlægen må således ikke blot videresende hele patientens journal i forbindelse med en skadesanmeldelse. Vejledningen foreslår, at man imødegår dette ved simpelthen at overstrege informationer, der ikke er relevante i forhold til den pågælden-

» Man må kun udlevere helbredsoplysninger til forsikringsselskabet, der har relevans for den pågældende skade

de skade, eller ved at tilbageholde dele af journalen og så naturligvis gøre opmærksom på dette. Jeg synes, det er en vigtig og brugbar information, som jeg gerne vil dele med mine kollegaer. Det er hermed gjort.

FenderPrime muliggør en hurtig, enkel og sikker fyldning af primære tænder

Beskyttelse og matrice til primære tænder

3397-1109 © Directa AB

En unik kombination af præparations-beskyttelse og sektionsmatrice til kl. II-fyldninger på primære tænder. Den bådformede kile gør at gingiva ikke læderes og mindsker risikoen for blødning. Ved fyldning kan beskyttelsesplade og kile bukkes, så fyldningen får en anatomisk form. Findes i to str., en lang og en kort. Hvis du synes om FenderPrime synes du sikkert også om

Beskytter og separerer

Matrice

Beskytter nabotanden og gingiva ved større præparationer til fx kroner og facader

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB1111.indd 854

14/09/11 11.00


� Giv mig noget, der virker hurtigt – sü er jeg interesseret.� Patient

Den nye Sensodyne Rapid – øjeblikkelig smertelindring til sensitive tĂŚnder Hvordan fungerer Sensodyne Rapid? Formuleringen med strontiumacetat blokerer dentinkanalerne i dybden.1,2

Sensodyne Rapid: 8 +(-(1* #.*3,$-2$0$2 +(-#0(-&3,4 8 (0*$0 $%2$0 *3- 1$*3-#$0*3 8 .*3,$-2$0$2 + -&4 0(& +(-#0(-& 4$# !03& 2. & -&$ # &+(&24 8 * !$0 $- #5! 150$0$1(12$-2 !+.*$0(-& % #$-2(-* - +$0-$1, 2 8 +.*$0(-&$- ./0$2'.+#$1 $%2$0 ,(-322$01 150$/=4(0*-(-& (- 4(20.2

E13078 2011/02

$%$0$-"$0 -%($+# .& ##5 +(- $0(.#.-2.+ 0*(-1.- .& (++1.- +(- $-2 1.- $2 + +(- $-2 3&'$1 $2 + +(- $-2

8 -#$'.+#$0 6 3.0

$# !03& ( '$-'.+# 2(+ (-1203*2(.-$0-$ /= / *-(-&$-

GlaxoSmithKline (GSK) er en af verdens førende forskningsbaserede medicinalvirksomheder. Via vores nyetablerede skandinaviske division GSK Dental tilbyder vi dansk tandplejepersonale faktabaseret information og rüdgivning for at hjÌlpe dem med at hjÌlpe deres patienter. For mere information kan du maile til vores produktchefer: dental.dk@gsk.com For at bestille gratis vareprøver kan du ringe pü: 44 86 10 88

131739_TB1111.indd 855

14/09/11 11.00


Ren gevinst for klinikken

På en tandlægeklinik er hygiejnen vigtig. HåndfriHygiejne på toiletterne forbedrer håndhygiejnen hos alle klinikkens medarbejdere, så smitteoverførsel og sygefravær nedbringes. Samtidig sender man et stærkt signal til patienterne om, at klinikken tager håndhygiejne alvorligt. HåndfriHygiejne er en lille investering, der betaler sig på flere måder. Spørg din vvs-installatør om HåndfriHygiejne eller besøg www.haandfrihygiejne.dk

131739_TB1111.indd 856

14/09/11 11.00


SERVICE 857 KALENDER

NAVNE Hvis du ikke ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. Ønsker du på et senere tidspunkt igen at få offentliggjort en rund fødselsdag, bedes du igen kontakte os senest 3 måneder før dagen. Spalten redigeres af Lisbeth Pedersen Foldberg, Tandlægeforeningens sekretariat, tlf. 70 25 77 11.

FØDSELSDAGE 26. SEPTEMBER – 16. OKTOBER 2011 30 ÅR Marie Karkov Nørgaard, København Ø, 29. september. Elham Ensafi, Horsens, 2. oktober. Faten Ahmed, Vanløse, 3. oktober. Anders Secher, Skive, 10. oktober. Rikke Rothe Gielfeldt, København S, 14. oktober.

50 ÅR Per van Deurs Formann, København S, 30. september. Solveig Julie Thorø Pedersen, Odense M, 2. oktober. Ole Skadkær Jørgensen, Hjørring, 3. oktober. Jørgen Rask Thomsen, Kolding, 12. oktober.

75 ÅR Svenn Ohm, Odense C, 12. oktober.

60 ÅR Tania Imbæk, Herlev, 30. september. Jørgen Steen Rasmussen, Værløse, 1. oktober. William G. Geelen, Holland, 2. oktober. Laura Poulsen, Åbyhøj, 9. oktober. Marianne Møgelmose Laurent, Schweiz, 10. oktober. Mogens Andersen, Roskilde, 11. oktober. Inge Amstrup Hannibal, København V, 12. oktober.

DØDSFALD Ebbe Leander, født 1922, kandidateksamen 1947. Ruth Andersen, født 1926, kandidateksamen 1954. Dan Ibsen-Bjerget, født 1927, kandidateksamen 1951. Kirsten Grodum, født 1928, kandidateksamen 1951. Hans Sahl, født 1928, kandidateksamen 1967. Jørgen Struer Kragelund, født 1942, kandidateksamen 1969. Gert Ravnholt, født 1942, kandidateksamen 1968.

70 ÅR Sonja Wollesen, København K, 2. oktober. Lise Staggemeier, Hørning, 16. oktober.

80 ÅR Erik Holst, Odense M, 10. oktober. 85 ÅR Jørgen Ole Vorting, Vejle, 6. oktober.

40 ÅR Mette Berg Brix, Schweiz, 13. oktober.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB1111.indd 857

14/09/11 11.00


858 SERVICE NAVNE

Århus-professor får otte millioner kinesere som patientgrundlag Professor, ph.d., dr.odont. Peter Svensson er for en treårig periode blevet udnævnt til honorary director og visiting professor for et nyetableret kinesisk forskningscenter i Nanjing. Her skal han bl.a. være med til at opbygge et forskningsmiljø i orofaciale smerter og temporomandibulær dysfunktion (TMD) samt styrke den lokale behandling af patienter med smerter i ansigtet og problemer med kæberne. – Inden for vores specifikke forskningsområde er samarbejdet interessant, fordi Nanjing med sine godt otte mil-

» Kina vil i fremtiden spille en stor rolle inden for forskningen, fordi de har ressourcerne til at investere i forskning PROFESSOR, PH.D., DR.ODONT. PETER SVENSSON

lioner indbyggere har et patientflow, som gør det muligt at lave kliniske undersøgelser hurtigere. Man rekrutterer hurtigere specielle typer af ansigtssmertepatienter, fortæller Peter Svensson, der til daglig er leder af Afdeling for Klinisk Oral Fysiologi ved Aarhus Universitet. Samarbejdet er, ifølge Peter Svensson, et resultat af en målrettet indsats for at skabe samarbejdsrelationer til Kina. Et land, der har en stor fremtid inden for forskningen, spår professoren. – Kina vil i fremtiden spille en stor rolle inden for forskningen, fordi de har ressourcerne til at investere i forskning. Jeg forventer også, vi får opbygget et slagkraftigt laboratorium, som kan være helt med i front og skabe fundament for, hvordan vi i fremtiden diagnosticerer og behandler orofaciale smerter, forklarer Peter Svensson, der skal besøge centret i det østlige Kina to gange om året.

DANSK FREMMARCH. Professor, ph.d., dr.odont. Peter Svensson er for en treårig periode blevet udnævnt til honorary director og visiting professor for et nyt kinesisk forskningscenter i millionbyen Nanjing. Han skal opbygge et forskningsmiljø i orofaciale smerter og temporomandibulær dysfunktion (TMD) samt styrke den lokale behandling af patienter med smerter i ansigtet og problemer med kæberne.

Den ansete universitetsby har bl.a. investeret i forskningsmæssigt apparatur og nye lokaler i satsningen på at få forskningsfeltet til at blomstre. Åbningen fandt sted den 1. august, og ud over Peter Svensson er der tre kinesiske ph.d.-studerende tilknyttet samt en lokalt forankret klinisk professor. Som led i aftalen skal de tre ph.d.-studerende på kortere forskningsophold på Aarhus Universitet, ligesom danske ph.d.-studerende sandsynligvis også skal til Nanjing for at deltage i bl.a. kliniske forskningsprojekter ved »Sino-Denmark Orofacial Pain and TMD Research Centre, Stomatological School of Nanjing Medical Centre«.

Søger du en ny medarbejder? – Gå ind på Dentaljob.dk og opret en jobannonce

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB1111.indd 858

14/09/11 11.00


SERVICE 859 NAVNE

FOLK OG PRAKSIS

Ny klinikejer satser på kirurgiske udfordringer overtog klinikken, var at sørge for, at der blev afsat tid til personalemøder og medarbejderudviklingssamtaler. Jeg ville gerne signalere klart, at jeg prioriterer medarbejderr indflydelse blandt de ansatte, understreger den nye ejer af Tandlægehuset i Laurids Skaus Gade.

» Jeg sørgede straks for, at der blev afsat tid til personalemøder og medarbejderudviklingssamtaler. Jeg ville gerne signalere klart, at jeg prioriterer medarbejderindflydelse blandt de ansatte KARINA MØLLER STEENBERG, KLINIKEJER, HADERSLEV

FOTO: HEINRICH CLAUSEN

Tandlæge Karina Møller Steenberg har haft god tid til at forberede sig på sit nye liv som klinikejer. Det har ligget mellem linjerne i flere år, at hun skulle overtage klinikken Tandlægehuset i Laurids Skaus Gade i Haderslev, hvor hun har arbejdet på deltid i næsten 15 år. Pr. 1. september bytter hun rolle med den tidligere ejer, tandlæge Knud Jeppe Hald Nielsen, og går på fuld tid, mens den tidligere ejer skal arbejde som ansat tandlæge på deltid det næste års tid. Det er en overgangsmodel, der passer den nybagte klinikejer rigtig godt. – Jeg forventer, at rolleskiftet vil gå helt gnidningsfrit, for vi arbejder ud fra de samme synspunkter og har et godt fælles fodslag. Og det gode ved, at Hald Nielsen fortsætter i en periode, er, at jeg får mulighed for at danne mig et overblik over, hvor travlt der egentlig er på klinikken. Herefter kan jeg afgøre, om jeg skal ansætte en tandplejer eller en tandlæge, siger den 40-årige klinikejer, som sideløbende med deltidsstillingen som ansat tandlæge har arbejdet i tandplejen i Haderslev Kommune. Hvis patientgrundlaget er i orden, vil Karina Møller Steenberg foretrække at ansætte en tandlæge. Så kan hun få mere tid til implantologien og kirurgien, hvilket faktisk også er én af grundene til, at hun har valgt at blive klinikejer. – Som deltidsansat er der begrænset mulighed for at lave implantologi og oral kirurgi. Jeg har fulgt den systematiske efteruddannelse i oral kirurgi, og det er mit mål at komme til at bruge de kompetencer mere, end jeg gør i dag. Jeg har haft gavn af mine faglige kvalifikationer inden for kirurgien i tandplejen, hvor jeg har fungeret som en slags ”henvisningstandlæge”, som kunne fjerne visdomstænder. Men jeg ser frem til at få endnu flere faglige udfordringer inden for det kirurgiske område, fortæller Karina Møller Steenberg, der blev færdig fra Tandlægeskolen i København i 1996. Tandlægen ser det som en stor fordel at have erfaring fra både det offentlige og privat praksis, når det gælder opgaven som leder. – Tandplejen er et stort arbejdsfællesskab. I Haderslev er der omkring 40 ansatte, og det skaber en åben ledelseskultur, hvor man sørger for, at alle bliver hørt. Den åbenhed vil jeg gerne tage med mig i min nye rolle som leder. Det første, jeg gjorde, da det var blevet meldt ud, at jeg

YDEROMRÅDE. Klinikejer Karina Møller Steenberg håber, at patientgrundlaget i Tandlægehuset i Laurids Skaus Gade i Haderslev er solidt nok til at ansætte en tandlæge på deltid. Samtidig ved hun godt, det kan blive en udfordring at rekruttere en tandlæge til en deltidsansættelse i Sønderjylland.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB1111.indd 859

14/09/11 11.00


860 SERVICE NAVNE

Ole Fejerskov hædret med Bagger-Sørensen Prisen Professor, dr.odont. Ole Fejerskov fra Tandlægeskolen i Århus har modtaget Bagger-Sørensen Prisen 2011. Prisen gives som anerkendelse af hans udforskning af årsager til og behandling af caries og parodontitis. Bagger-Sørensen Prisen er på 500.000 kr. og bliver uddelt hvert år til en person, som har ydet en »elitær forskningsindsats på allerhøjeste internationale niveau objektiviseret ved bibliometrisk analyse.« Halvdelen af prisen er en personlig hædersgave, mens den anden halvdel skal anvendes inden for forskningsområdet. Ole Fejerskov er uddannet som tandlæge fra Tandlægeskolen i Århus i 1967 og forsvarede i 1970 sin licentiatgrad og i 1973 sin doktorgrad, begge ved Aarhus Universitet. Kun afbrudt af flere studieophold i udlandet har Fejerskov haft sin arbejdsplatform på Aarhus Universitet gennem sit 40-årige virke. Ved siden af sit arbejde som forsker og forskningsleder har han også beklædt en række andre lederstillinger som rektor for Tandlægeskolen og leder af Anatomisk Institut. Desuden har Fejerskov været rektor for Forskerakademiet og direktør for Grundforskningsfonden.

HÆDER. Den 26. august g fik p professor,, dr.odont. Ole Fejerskov fra Tandlægeskolen i Århus overrakt Bagger-Sørensen Fondens hæderspris på 500.000 kr. af fondens bestyrelsesformand Holger Bagger-Sørensen (til højre, red.). Han modtog prisen som anerkendelse af sin udforskning af årsager til og behandling af caries og parodontitis.

www Læs mere om Bagger-Sørensen Fondens priser på www.baggersoerensenfonden.dk

Vidste du, at du selv kan opdatere dine medlemsoplysninger? – Log ind på Tdlnet.dk og klik på dit navn

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB1111.indd 860

14/09/11 11.00


SERVICE 861 KALENDER

KALENDER Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 12 2011: Deadline: 26. september 2011 Udkommer: 12. oktober 2011 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 13 2011: Deadline: 17. oktober 2011 Udkommer: 2. november 2011 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk.

Medlemsmøde Region Syddanmark

Fokus – Når økonomien er en

(Kolding)

medspiller (Vallensbæk)

Dato: 29.9.2011, kl. 18-20 Arrangør: Tandlægeforeningen Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Dato: 5.10.2011, kl. 17-21 Arrangør: Plandent og Tandlægeforeningen Kursusgivere: Peter Kohberg Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Ny i praksis (Horsens)

Dato: 30.9., kl. 10-19 og 1.10., kl. 9-15 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Sven Bak-Jensen, Christian Holt og Ole Marker Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Personlig effektivitet (Fredericia)

Dato: 6.10.2011, kl. 10-17 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Carsten Lund Madsen Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Artistry & Technology

KURSER UDBUDT AF FORENINGER, SKOLER OG FAGLIGE SELSKABER

30.9.-1.10.2011 Sted: Dubrovnik, Kroatien Arrangør: ESCD (European Society of Cosmetic Dentistry) Info: Escdonline.eu eller Escd.dk Allan Chor: allanc@tandl.dk

2011

OKTOBER

SEPTEMBER

Effekten af tandlægeskræk-

Tandlægeoverenskomsten – kort og godt (Århus)

Dato: 6.10.2011, kl. 10-18 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Marianne Riis, Tina Raben Skaarup Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Videre i praksis (Snekkersten)

Medlemsmøde Region Hovedstaden

i Norge og Sverige

(København)

Dato: 1.10.2011, kl. 9.30-17.00 Arrangør: Dansk Selskab for Odontofobi Sted: Odense Kommunale Tandpleje Info: www.odontifobi.org

Dato: 7.10.2011, kl. 10-18 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Mads Lønnerup, Tore Wanscher, Allan Kamp Jensen og Vicky Maja Jensen Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

behandling – og hvad gør de

Dato: 27.9.2011, kl. 18-20 Arrangør: Tandlægeforeningen Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

De svære mundslimhinde-

ADA Las Vegas

Ansættelse og afskedigelse af

forandringer

medarbejdere (København)

Dato: 5.10.2010 Sted: Panum Instituttet. Foredragsholder: Overtandlæge Morten Schiødt, Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Rigshospitalet Arrangør: Dansk Selskab for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Ikke-medlemmer kan deltage mod betaling af deltagergebyr på 550,- kr. Tilmelding for ikke-medlemmer skal ske på leif@tdlfagernaes.dk senest den 28.9.2011 Info og indmeldelse: www.dstmk.dk

Dato: 6.-16.10.2011 Arrangør: OurWorld og Tandlægeforeningen Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Dato: 28.9.2011, kl. 17-20 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Nanna Lindstrøm Hessel og Jannie Arge Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Tandlægeoverenskomsten – kort og godt (København)

Dato: 29.9.2011, kl. 10-18 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Marianne Riis, Tina Raben Skaarup Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Fokus – Plast i kindtænder (Roskilde)

Dato: 11.10.2011, kl. 18-22 Arrangør: Plandent og Tandlægeforeningen Kursusgivere: Ulla Pallesen og Jan Frydensberg Thomsen Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB1111.indd 861

14/09/11 11.00


862 SERVICE KALENDER

Fokus – Plast i kindtænder

Fokus – Kirurgi i praksis

(Aalborg)

(Fredericia)

Dato: 12.10.2011, kl. 18-22 Arrangør: Plandent og Tandlægeforeningen Kursusgivere: Ulla Pallesen og Jan Frydensberg Thomsen Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Dato: 26.10.2011, kl. 18-22 Arrangør: Plandent og Tandlægeforeningen Kursusgivere: Niels Ulrich Hermund Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Undgå journalens faldgruber

Fokus – Stifter og opbygninger –

(Horsens)

klinisk set! (Århus)

Dato: 27.10.2011, kl. 17-20 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Charlotte Bonde og Ole Marker Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Dato: 13.10.2011, kl. 18-22 Arrangør: Plandent og Tandlægeforeningen Kursusgivere: Jan Frydensberg Thomsen og Poul Cappelørn Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Oktoberkursus i Alsace, Bidfunktion og fuldkeramik

Dato: 21.-23.10.2011 Arrangør: DDL og Tandlægeforeningen Kursusgivere: Jan F. Thomsen, Vanik Kaufmann-Jinoian, Søren Ahlmann og Claes Bülow Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Medlemsmøde Region Sjælland

Ny i praksis (Horsens)

Dato: 28.10., kl. 10-19 og 29.10., kl. 9-15 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Sven Bak-Jensen, Christian Holt og Ole Marker Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

NOVEMBER Undgå journalens faldgruber (København)

Dato: 2.11.2011, kl. 17-20 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Charlotte Bonde og Ole Marker Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Gåhjemmøde – Live-kirurgi (København)

Dato: 2.11.2011, kl. 17-19.30 Arrangør: Tandlægeskolen i København og Tandlægeforeningen Kursusgivere: Else Marie Pinholt, specialtandlæger og kliniske lærere ved Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Fokus – Når økonomien er en medspiller (Fredericia)

Arrangør: DSOI Dato: 28.-29.10.2011 Sted Munkebjerg Hotel Info www.dsoi.dk

Dato: 2.11.2011, kl. 17-21 Arrangør: Plandent og Tandlægeforeningen Kursusgivere: Peter Kohberg Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Medlemsmøde Region Nordjylland

Ny i praksis (Snekkersten)

(Aalborg)

Dato: 4.11., kl. 10-19 og 5.11., kl. 9-15 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Sven Bak-Jensen, Christian Holt og Ole Marker Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

DSOI: 35-års jubilæum/Årsmøde

(Ringsted)

Dato: 24.10.2011, kl. 18-20 Arrangør: Tandlægeforeningen Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Medlemsmøde Region Midtjylland

Dato: 31.10.2011, kl. 18-20 Arrangør: Tandlægeforeningen Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

(Viborg)

Dato: 25.10.2011, kl. 18-20 Arrangør: Tandlægeforeningen Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk HK Uddannelsesdag (Korsør)

Dato: 26.10.2011 Arrangør: HK og Tandlægeforeningen Kursusgivere: Dorthe Holm, Charlotte Bonde og Ann-Elisabeth Knudsen Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Fokus – Kirurgi i praksis (Holte)

Dato: 31.10.2011, kl. 18-22 Arrangør: Plandent og Tandlægeforeningen Kursusgivere: Niels Ulrich Hermund Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Arbejdskursus – Plast i kindtænder (København)

Dato: 4.11.2011, kl. 10-21 Arrangør: Københavns Tandlægeskole og Tandlægeforeningen Kursusgivere: Ulla Pallesen, Jan F. Thomsen og Carsten Langemark Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB1111.indd 862

14/09/11 11.00


SERVICE 863 KALENDER

Surgical and prosthetic aspects of implants in the esthetic region.

nelsen« på www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Advantages and hazards

Dato: 8.11.2011 Sted: Panum Instituttet. Foredragsholder: Overtandlæge Lars-Åke Johansson, Specialisttandvården, Länsjukhuset, Halmstad, Sverige Arrangør: Dansk Selskab for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Ikke-medlemmer kan deltage mod betaling af deltagergebyr på 550,- kr. Tilmelding for ikke-medlemmer skal ske på leif@tdlfagernaes.dk senest den 31.10.2011 Info: www.dstmk.dk Konference for klinikassistenter

Symposium 2011 (Aalborg)

Dato: 11.-12.11.2011 Arrangør: Tandlægeforeningen Se program under »Nyt fra efteruddannelsen« på www.tandlægeforeningen. dk eller www.tdlnet.dk

Ny i praksis (Snekkersten)

Dato: 18.11., kl. 10-19 og 19.11., kl. 9-15 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Sven Bak-Jensen, Christian Holt og Ole Marker Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Arbejdskursus – Endodonti (København)

Infomøde om kvalitetsstyring (København)

Dato: 15.11.2011, kl. 18-20 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Marianne Uhre og Peter Trudslev Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Dato: 18.11.2011, kl. 10-21 Arrangør: Københavns Tandlægeskole og Tandlægeforeningen Kursusgivere: Lars Bjørndal og Carsten Langemark Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

2011 (Aalborg)

Dato: 11.11.2011 Arrangør: Tandlægeforeningen Se program under »Nyt fra efteruddan-

Dentocaine i to versioner % Yjla[Yaf e]\

Y\j]fYdaf lYf\dµ_]jk ^gj]ljm ] c cf] Yfk dgcY < É dYfY d_]lac YÊ

Our innovation Y r success You

LmZmd]j ]j AKG ^Yjn]cg\]\]

CMS Dental Njalsgade 21 G, 2300 København S Tlf.: 32 57 30 00 www.cmsdental.dk

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB1111.indd 863

14/09/11 11.00


864 SERVICE KALENDER

Fokus – Parodontologi – up to date (Århus)

Dato: 21.11.2011, kl. 18-22 Arrangør: Plandent og Tandlægeforeningen Kursusgivere: Lone Sander Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Infomøde om kvalitetsstyring (Aarhus)

Dato: 22.11.2011, kl. 18-20 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Marianne Uhre og Peter Trudslev Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Proteser – Hvordan er det nu lige jeg

Kursusgivere: Lone Nyhuus Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Basal Oral Implantologi (Fredericia)

Dato: 25.11.2011, kl. 9-15 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Merete Aaboe, Søren Schou, Simon Storgård Jensen, Peter Kohberg og Flemming Isidor Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Julemøde

Dato:25.11.2011 Arrangør: Dansk Selskab for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Info: www.dstmk.dk

Fokus – Parodontologi – up to date (Vallensbæk)

Dato: 28.11.2011, kl. 18-22 Arrangør: Plandent og Tandlægeforeningen Kursusgivere: Lone Sander Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Hjælp, jeg overvejer at købe klinik (Horsens)

Dato: 29.11.2011, kl. 15-21 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Kai Møller, Jørn Steenfeldt, Mette Juel-Berg, Christian Carpentier m.f. Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

gør? (Horsens)

Dato: 23.11.2011, kl. 17-20 Arrangør: Tandlægeforeningen

INVESTER I SOLENERGI HØJT AFKAST, LAV RISIKO Obton Solenergi Italien er en pulje af solcelleanlæg, der er færdigbyggede og i drift. Investeringen kendetegnes ved: Gennemsnitligt årligt udbytte på 15% Kun anlæg, der allerede er taget i drift Høj sikkerhed og gennemskuelig risikoprofil Få mere information eller rekvirer materiale på www.obton.com eller kontakt Obton A/S på tlf. 86 26 12 00, obton@obton.dk.

Toldkammeret · Nordhavnsgade 1 · DK-8000 Aarhus C · Tlf. 86 26 12 00 · Fax 86 26 12 70 · obton@obton.com · www.obton.com

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB1111.indd 864

14/09/11 11.00


SERVICE 865 KALENDER

Proteser – Hvordan er det nu lige, jeg gør? (København)

Dato: 30.11.2011, kl. 17-20 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Lone Nyhuus Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Fokus – NÃ¥r økonomien er en

ring og non-operativ behandling. Arrangør: SKT, Ã…rhus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse)

DECEMBER Hjælp, jeg overvejer at købe klinik

medspiller (Aalborg)

(København)

Dato: 30.11.2011, kl. 17-21 Arrangør: Plandent og Tandlægeforeningen Kursusgivere: Peter Kohberg Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Dato: 6.12.2011, kl. 15-21 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Kai Møller, Jørn Steenfeldt, Mette Juel-Berg, Christian Carpentier m.f. Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Videreuddannelsen i odontologisk praksis for klinikassistenter

Kursusdag for offentligt ansatte tandlæger – Balance i hverdagen (Odense)

Dato: 7.12.2011, kl. 10-16 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Jens Astrup Madsen og Mark Mayland Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Fokus – Stifter og opbygninger klinisk set! (Roskilde)

Dato: 8.12.2011, kl. 18-22 Arrangør: Plandent og Tandlægeforeningen Kursusgivere: Jan Frydensberg Thomsen og Poul Cappelørn Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

I efteråret 2011 udbydes modulerne Kommunikation i tandplejen samt Oral sundhedsvurde-

ʹͺǤ È‚ ʹͻǤ ʹͲͳͳ

5,*6+263,7$/(7 8'%<'(5 18 (7 '$*(6 .85686 , (9,'(16%$6(5(7 %(+$1'/,1* $) 7$1'75$80(5 7LOPHOG GLJ QX RJ EOLY RSGDWHUHW DI VSHFLDOLVWHU , IRUELQGHOVH PHG XGDUEHMGHOVHQ DI GHQ ZHEEDVHUHGH 'HQWDO 7UDXPD *XLGH HU GHW PHJHW VWRUH WUDXPH PDWHULDOH EHVWnHQGH DI ODQJWLGVRSIXOJWH SDWLHQWIRUO¡E Sn 5LJVKRVSLWDOHW EOHYHW XGE\JJHW RJ DQDO\VHUHW 'HWWH KDU WLOI¡UW WUDXPDWRORJLHQ KHOW Q\ YLGHQ Sn ÀHUH RPUnGHU VRP YLO EOLYH IUHPODJW YHG V\PSRVLHW LQNOXGHUHQGH HQGRQWLVNH PHWRGHU VDPW Q\H UHVWDXUDWLYH EHKDQGOLQJHU KHUXQGHU LPSODQWDWHU .XUVHW YLO EOLYH DIKROGW Sn HQJHOVN +HQW EURFKXUH Sn ZZZ GHQWDOWUDXPDJXLGH RUJ NXUVXV SGI 7LOPHOGLQJ Sn ZZZ GHQWDOWUDXPDJXLGH RUJ WLOPHOGLQJ DVS[ 3ULV IRU GDJHV WLOPHOGLQJ LQGHQ VHSWHPEHU NU 3ULV IRU GDJHV WLOPHOGLQJ HIWHU VHSWHPEHU NU

-HQV 2YH $QGUHDVHQ

(YD /DXULGVHQ

/HLI . %DNODQG

0HWWH %RUXP

8OOD 3DOOHVHQ

.DULQ %HFNWRU

1LOV :RUVDDH

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB1111.indd 865

14/09/11 11.00


866 SERVICE KALENDER

2012 JANUAR

KURSER UDBUDT KOMMERCIELT

2011

Arrangør: Bagsværd Tandlæge Center Program & info: Se www.bonering.dk eller tlf. 44 98 34 20

OKTOBER Billund-kursus

Dato: 6.1.12, kl. 11.30 til 7.1.12, kl. 13.00 Sted: Hotel Legoland i Billund Arrangør: PTO/TF Målgruppe: Tandlæger i privat praksis, der behandler børn. Info: Gitte Lund, PTO's sekretariat, tlf. 33 12 00 20 eller e-mail: pto@pto.dk Klinikejerkonference (Odense)

Dato: 28.1.2012, kl. 10-18 Arrangør: Tandlægeforeningen Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

FEBRUAR Faglig temadag for nyuddannede (København)

Dato: 2.2.2012, kl. 9-17 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Jan Frydensdal Thomsen og Mette Halberstadt Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

SEPTEMBER

implantologi

bindelse med implantatbehandling

Dato: 24.9.2011 Sted: København Kursusgivere: Spec.tdl. Nino Fernandes og spec.tdl. Lars Pallesen Arrangør: Straumann Danmark ApS Info: Straumann Danmark, tlf. 46 16 06 66 eller info.dk@straumann.com www.straumann.dk

Dato: 1.10.2011 Sted: AstraZeneca, Roskildevej 22 i Albertslund Underviser: Professor, specialtandlæge Søren Hillerup, Rigshospitalet, København Arrangør: Astra Tech A/S Pris: 4.750,- kr. Kontakt: Markedsassistent Annemarie Boeberg, annemarie.boeberg@astratech.com

Implantatkirurgi: »Jeg er nystarter«

Tandklinikken som en moderne

Implantatklinikkens basiskursus Gåhjemmøde Dato: 26.9.2011, kl. 17.30-20.00 Sted: Bagsværd Pris: 400,- kr. inkl. spisning Underviser: Tandlæge Henrik Gutte Koch Tandlæge Jens Tang Mærkedahl Arrangør: Bagsværd Implantatklinik Program & info: se www.bonering.dk eller tlf. 44 98 34 20

virksomhed

(Horsens)

Dato: 9.2.2012, kl. 9-17 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Jan Frydensdal Thomsen og Mette Halberstadt Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Gåhjemmøde Dato: 4.10. 2011, kl. 17.30-20.00 Sted: Bagsværd Pris: 400,- kr. inkl. spisning Underviser: Tandlæge Henrik Gutte Koch Arrangør: Bagsværd Tandlæge Center Program & info: Se www.bonering.dk eller tlf. 44 98 34 20 Protetik på implantater

Tandimplantater og implantatprotetik i almen praksis – basiskursus

Faglig temadag for nyuddannede

Teoretisk kursus i kirurgisk

Lokal knogleopbygning i for-

Dato: 27.9.2011 Sted: AstraZeneca, Roskildevej 22 i Albertslund Undervisere: Tandlæge Peter Lindquist og tandlæge Jan Thomsen, Colosseumklinikken,København Arrangør: Astra Tech A/S Pris: 656,25 kr. Kontakt: Markedsassistent Annemarie Boeberg, annemarie.boeberg@astratech.com Lav bedre rodfyldninger

Gåhjemmøde Dato: 28.9.2011, Kl. 17.30-20.00 Sted: Bagsværd Pris: 400,- kr. inkl. spisning Underviser: Tandlæge Omid Shirazi

Gåhjemmøde Dato: 6.10.2011, kl. 17.30-20.00 Sted: Bagsværd Pris: 400,- kr. inkl. spisning Underviser: Tandlæge Henrik Gutte Koch Tandlæge Jens Tang Mærkedahl, Klin. tandtekniker Jens Broman Arrangør: Bagsværd Implantatklinik Program & info: Se www.bonering.dk eller tlf. 44 98 34 20 Digital teknologi – fremtidens protetik

Dato: 7.10.2011 Sted: Vejle Kursusgiver: Tdl. Kaspar Hermansen Arrangør: Straumann Danmark ApS Info: Straumann Danmark, tlf. 46160666 eller info.dk@straumann.com www.straumann.dk TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB1111.indd 866

14/09/11 11.00


Bundsolid Professionel Personlig

VĂŚlg en bank, som forstĂĽr dig Hvorfor ikke vĂŚlge en bundsolid bank, som forstĂĽr de økonomiske muligheder eller udfordringer, du kan møde som tandlĂŚge? Hos LĂĽn & Spar Bank kan vi tale om andet end renter og vilkĂĽr. Vi stĂĽr selvfølgelig klar med økonomisk rĂĽdgivning, nĂĽr du har brug for det. Men vi vil ligesĂĽ gerne tale med dig om udviklingen af din praksis. Og sĂĽ kan vi tilbyde dig korte beslutningsprocesser og LQGLYLGXHOOH pHNVLEOH O•VQLQJHU 'HW EHW\GHU DW GX IÂśU HW JRGW RYHUblik over, hvad der kan lade sig gøre og dermed større økonomisk frihed. BĂĽde nu og pĂĽ sigt.

131739_TB1111.indd 867

Det begynder med et møde Ring til os pü 3378 2388 og aftal et møde q Vœ oQGHU YL VDPPHQ XG DI KYDG GHU skal til for at skabe et solidt økonomisk fundament for dig - büde professionelt og privat. 'X NDQ RJVœ VH PHUH Sœ www.lsb.dk

14/09/11 11.00


868 SERVICE KALENDER

Akupunktur ved kæbeleds-, ansigts-, nakkesmerter og hovedpine for tandlæger, læger og kiropraktorer

Dato:13.-15.10.2012 Sted: Alsace Yderligere oplysninger og kursusprogram på www.dsea.dk Evt. henvendelse til Mads Bundgaard, 32 50 46 50 Teoretisk kursus i protetisk implantologi

Dato: 28.10.2011 Sted: AstraZeneca, Roskildevej 22 i Albertslund Arrangør: Astra Tech A/S Undervisere: Tandlæge Lars Nygaard, Brøndby og tandlæge Carsten Daugaard, Maribo Pris. 4.750,- kr.

Kontakt: Markedsassistent Annemarie Boeberg, annemarie.boeberg@astratech.com

NOVEMBER Snorkeskinnekursus

v. tandlæge og forskningsassistent på OUH Lillian Marcussen Henvender sig til: Tandlæger, klinikassistenter, tandplejere Dato: 22.11.2011 Sted: Helnan Hotel Marselis, Strandvejen 25, 8000 Århus C Arrangør: Elysee Dental Pris: 450,00 kr. pr. person Tilmelding: Ring til Elysee Dental på tlf. 73 404 404, se mere info på www.elysee-dental.com

Snorkeskinnekursus

v. tandlæge og forskningsassistent på OUH Lillian Marcussen Henvender sig til: Tandlæger, klinikassistenter, tandplejere Dato: 29.11.2011 Sted: Rungstedgaard, Rungsted Strandvej 107, 2960 Rungsted Kyst Arrangør: Elysee Dental Pris: 450,00 kr. pr. person Tilmelding: Ring til Elysee Dental på tlf. 73 404 404, se mere info på www.elysee-dental.com

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB1111.indd 868

14/09/11 11.00


GHQWDO $QQH (LGRUII

*LY SULVHQ Sn GHQWDONURQHU HQ WDQG QHGDG 8GHQ DW U¡UH YHG NYDOLWHWHQ 0HG (LGRUII GHQWDO NDQ GX NRPELQHUH +RQJ .RQJV IDQWDVWLVNH SULVHU RJ WHNQRORJLVNH IRUVSULQJ PHG  JWH GDQVN YLGHQ HNVSHUWLVH RJ WU\JKHG IRU SDWLHQWHQ

)DUYHSU¡YH ,QGSU¡YQLQJ RJ WLOSDVQLQJ Sn SDWLHQW

0HG (LGRUII GHQWDO NDQ GX NRPELQHUH +RQJ .RQJV IDQWDVWLVNH SULVHU RJ WHNQRORJLVNH IRUVSULQJ PHG Â JWH GDQVN YLGHQ HNVSHU WLVH RJ WU\JKHG IRU SDWLHQWHQ

NU NU

0HG GDQVN IDUYHSU¡YH RJ WLOSDVQLQJ VRP GH HQHVWH L 'DQPDUN 3U¡Y (LGRUII GHQWDO L GDJH WLO NDPSDJ QHSULV

9L OHYHUHU XGHOXNNHQGH NURQHU PHG OH YHULQJVFHUWL¿NDW RJ GRNXPHQWDWLRQ IRU 'HW HU QHPW IRU GLJ DW SU¡YH (LGRUII GHQWDO L 0. .URQHU 8QLWRU ,QGLYLGXHOW IUHPVWLOOHW DEXWPHQW FDG OHJHULQJ RJ PDWHULDOHU 2J QnU NURQHUQH GDJH RJ VH RP GX HU WLOIUHGV PHG NYDOLWHWHQ FDP 1RQ SUHFLRXV NU 6W¡EW VWHO NU 5LQJ L GDJ Sn RJ DIWDO KYRUQnU GLQ NRPPHU WLO 'DQPDUN V¡UJHU GH SURIHV NU 7LWDQ 3UHFLRXV HNVNO JXOG NU 6W¡EW VWHO I UGLJ VLRQHOOH SRUFHO QVWHNQLNHUH L VWXGLHW KRV SU¡YHSHULRGH WLO NDPSDJQHSULV VWDUWHU =LUNRQ NU NU PRQWHUHW (LGRUII GHQWDO IRU GDQVN NRQWURO WLOSDVQLQJ RJ LQGIDUYQLQJ Sn SDWLHQWHUQH 'HUHIWHU InU 5LQJ RJ K¡U PHUH Sn GX NURQHQ OHYHUHW VRP DIWDOW RJ NDQ DIVOXWWH EHKDQGOLQJHQ Sn In PLQXWWHU 1HPPHUH NDQ GHW LNNH Y UH

H PD[ 3UHVV .URQH LQGOÂ J )DFDGH &HUFRQ

NU NU

.URQH %UR SU OHG

NU NU

9DOSODVW ÀHNVLEOH SURWHVHU

,PSODQWDW NURQHU

3DUWLHO SURWHVH NU 6PLOH SURWHVH NU

0. QRQ SUHFLRXV NU =LUNRQ H PD[ NU

(LGRUII GHQWDO ‡ +HUOHY +RYHGJDGH WY ‡ +HUOHY ‡ WOI ‡ LQIR#HLGRUIIGHQWDO GN ‡ ZZZ HLGRUIIGHQWDO GN

9RUHV WLOWDJ HU HQ QDWXUOLJ GHO DI YRUHV IRUWVDWWH HNVSDQVLRQ RJ ¿ORVR¿ RP DW EU\GH GH JDPOH YDQHU IRU DW NXQQH WLOE\GH ÀHUH RJ ÀHUH RPNRVWQLQJVUHGXFHUHQGH SURGXNWHU WLO GDQVNH WDQGO JHU 8G IUD GHWWH SULQFLS NDQ NOLQLNNHUQH \GH NRQNXUUHQFHG\JWLJH SULVHU WLO GHUHV SDWLHQWHU 9HO DW P UNH XGHQ DW Jn Sn NRPSURPLV PHG VHUYLFH RJ NYDOLWHW

131739_TB1111.indd 869

14/09/11 11.00


870 SERVICE KOLLEGIALE HENVISNINGER

KOLLEGIALE HENVISNINGER Ekspedition af kollegiale henvisninger: Henvendelse: Tina Andersen, tfl. 33 48 77 33. Pris: kr. 28,75 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 15 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. april og 1. oktober. Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvaret for at kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer. Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

BEHANDLINGSCENTRE Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44940920/Fax: 44949109 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Fulde rekonstruktioner Knoglegenopbygning Bidfunktion Endodonti Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger. Implantologi Panoramarøntgen Franklin Læssø Kirsten Læssø Addi Pilegaard Mia Herning Rikke Fahrenkrug Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34/Fax 33 15 16 34 Bidfunktion, Implantologi, Kirurgi, Narkose, Protetik Æstetik, Eget Laboratorium Henning Graversen, speciallæge Jens Kristiansen Niels Ulrich Hermund, specialtandlæge John Orloff

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 info@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion, bidrekonstruktion. Cerec3, Implantologi, Invisalign, knogleopbygning. Kirurgi, parodontal kirurgi, beh. af retraktioner. Protetik, æstetik. Endodonti. Panoramarøntgen. Cone-Beam scanning. Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Poul Cappelørn Anne Lauridsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Hanne Lindkvist Jørgen Buchgreitz Lars Bo Petersen Ib Sewerin PSH TandlægeCenter Laserunderstøttet tandbehandling Implantatklinik og tandkirurgi Scanora® Cone Beam 3D X-ray system Frederiksgade 2, Hillerød Tlf. 48 26 76 86 E-mail: psh@psh-tand.dk www.psh-tand.dk Klinikchef: Peter Steen Hansen Master of Science – Lasers in Dentistry

Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Diagnostik og behandling af funktionelle lidelser i tyggeapparatet Steen Rosby Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 15 45 Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet Sjælland Anders Vilmann, ph.d. Københavns Orofaciale Smerte Center, Rådhusvej 5, 2. 2920 Charlottenlund Tlf. 39 63 51 41 Mikkel Emmertsen Kronprinsessegade 46 1306 København K Tlf. 33 12 34 37

Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT scanning (3D scanning) CBCT kæbeledsoptagelser Også panorama- og kranieoptagelser. Henvisningsblanket hentes på www.specialtandklinikken.dk Storegade 31, 1. 6200 Aabenraa Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama-, kranie-, kæbeledsoptagelser samt tomografi og Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling). Henvisningsblanket hentes på www.odont.ku.dk/C/radiologi og faxes eller sendes til afdelingen Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

IMPLANTATER Fyn

Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85

BØRNETANDPLEJE

A J & I Johansen, Odense John Jensen, spec.tdl. ph.d. Kirurgi/protetik: Astra, 3i Brånemark, ITI og Replace info@tandlaegerneodense.dk Tlf. 66 11 03 55 – 40 63 29 74 www.tandlaegerneodense.dk

Dorthe Berenth Madsen Stationsalleen 42 st th 2730 Herlev Tlf. 44 91 92 82 www.herlevsmil.dk

Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart - B&N Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk

Lone Tangø Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

Fyns Implantatcenter Faaborgklinikkerne Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 3D scanning. Implantater. www.clinics.dk team@clinics.dk

BIDFUNKTION Jylland Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk Karin Fejerskov Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov 86 17 83 22, klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Bidfunktion og ansigtssmerter Lene Baad-Hansen, ph.d. c/o Tandlæge Lillian Marcussen Søndergade 70, 8000 Århus C Tlf. 86 12 67 30 www.tandmarcussen.dk Bidfunktion og ansigtssmerter

DENTAL OG MAKSILLOFACIAL RADIOLOGI Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk

Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Sinusløft, knogleopbygning www.petermarker.dk Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Ortopan, Spiral-Tomo

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB11_s870_883.indd 870

14/09/11 07.47


SERVICE 871 KOLLEGIALE HENVISNINGER

Jylland Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen PROT. Henny Byskov Michael Decker ÝÛ9gmd]nYj\]fÛ Û Û8YdZgj_ Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 www.tandimplantat.dk E-mail: mail@tandimplantat.dk Alfa Tandlægeklinik & Implatologi/kirurgi v/tandlægerne Johannes Fibæk & Helle Toftgaard Sct. Mathias Gade 14 8800 Viborg Tlf. 86 62 31 18 Implantologi, Kirurgi og Protetik. Kir. ved Helle Toftgaard Aros Implantatklinik Implantatbehandling med: Nobel, Straumann og Astra Nobel guide: Tænder på 1 time Protetik/kirurgi: Svenne Bech Sønder Allé 5, 8000 Århus C Narkose tilbydes Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk Aarhus, Tdl. i Borgporten Thomas Guldborg Lars Johannesen, spec. tdl. Store Torv 18, 8000 C Tlf. 86 12 03 05 www.tandborg.dk Nobel/Straumann Århus Implantat Center Implantatkirurgi og -protetik. Mulighed for narkose. Kirurgi: Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf. 70 22 35 53/Fax 87 30 08 70 Protetik: Bjarne Dietz Gert Nielsen Peter Nørlinger Klostergade 56, 8000 Århus C. Tlf. 86 12 45 00/Fax 86 19 12 08 www.implantatcentret.dk

Brædstrup Implantat Center I/S

KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen PROT Niels Knudsen PROT Birgitte Skadborg Periimplantitisbehandling v/Eva Sidelmann Karring Lic.odont. implantologi – kirurgi Procera teknik Protetiske rekonstruktioner Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Herning Implantat Center Peder Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik, Mulighed for narkose Ikast-Brande Implantatteam Nobel Biocare Ole Nørgaard, Strøget 12, 7430 Ikast. Tlf. 97 15 10 25 Torben Lillie, Torvegade 8, 7330 Brande. Tlf. 97 18 00 79 Implantatklinikken i Århus Fredens Torv 8 8000 Århus C Alfred Wolthers Kirurgi og protetik Tlf. 86 13 91 66/Fax 86 12 84 01 kaw@mail.dk www.implantatklinikken-iaarhus.dk Implantatcenter Nord Frederikshavn Bodil Diernæs Morgan Olsson, spec.tdl. Vestergade 2, 9900 Fr.havn Tlf. 98 42 97 90 Brånemark og Replace Kirurgi og protetik KOHBERGTANDKLINIK.DK Implantatcenter Speciale: immediat implantologi Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk

Kolding Implantat Center Carl-Otto Hedegaard Jens Thorn, spec.tdl., ph.d. Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Implantatkirurgi og -protetik Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik Martin Bagger Bavnebakken 6, 9530 Støvring Tlf. 98 37 13 03 www.tandlaegehuset-stoevring.dk Ankylos og Replace Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk Søren Nitschke Tandlægerne v. Slotssøen Fredericiagade 13 6000 Kolding Tlf. 75 52 02 92 Implantat, kirurgi og protetik Tandimplantatklinikken Implantat- og TMK-kirurgi John Jensen, Tlf. 20 12 27 99 Teglbakken 55, 8270 Højbjerg www.tandinplantatklinikken.dk E-mail: tandimp@post.tele.dk Sjælland Bagsværd Implantatklinik Henrik Gutte Koch Bagsværd Hovedgade 99, 1. 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 tand@gutte.dk www.tandimplant.dk www.bonering.dk – rimelige kollegiale priser

Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 Posthusbygningen 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 Jørgen Rostgaard Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk Kibo Gruppen Implantat behandling og endoskopstøttet kirurgi. Du er velkommen til selv at deltage. Tandlæger: Kim S. Mogensen Tom Olsen Henv. Kim S. Mogensen Buddingevej 54 2800 Lyngby Tlf. 45 87 16 35 Klaus Gotfredsen Lægehusets Tand- og Implantatklinik ApS Lilleholm 56, 2670 Greve Tlf. 43 90 61 63 www.tandogimplantat.dk Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik Niels Gersel/Malene Hallund København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Flemming Harder Lars Pallesen Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Astra, ITI, Nobel, 3i, Xive-Friadent Ole Donatsky Specialtandlæge, dr.odont. Klinik for Implantat-, Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Glostrup Implantatcenter Hovedvejen 158 2600 Glostrup Tlf. 43 96 12 16 Pernille Egdø specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB11_s870_883.indd 871

14/09/11 07.47


872 SERVICE KOLLEGIALE HENVISNINGER

Specialtandlægerne Ph.d. Ole Schwartz og Ph.d. Thomas Kofod Alt indenfor Tand-, Mundog Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer. Lyngby Implantat|Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk

Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Mulighed for narkose www.petermarker.dk

Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. 1103 Kbh.K Tlf. 33 12 24 04/Fax 33 12 24 05 Straumann implantater

Aarhus, Tdl. i Borgporten Thomas Guldborg, Lars Johannesen, spec. tdl. Store Torv 18, 8000 C www.tandborg.dk

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater Vibeke Taaning Hauser Plads 28 1127 København K Tlf. 33 91 11 90 info@taaning.com Astra og Brånemark Alle former for implantatbeh. Fast og aft. protetik

MOBIL IMPLANTATBEHANDLING Poul Lester Specialtandlæge Svendborgvej 4 4000 Roskilde Tlf. og Fax 46 36 43 50 Mobil 30 53 80 14 E-mail: lester@post.tele.dk Behandling på din klinik

KIRURGI

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandklinikken.dk

Bjarne Neumann Specialtandlæge Aalborg Sygehus Syd Postad.: Las Poulsens Vej 1 9000 Aalborg Tlf. 99 32 27 94 Brædstrup Implantat Center I/S KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Freksen og Kjærgaard Perlegade 30 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 37 30 Brånemark o.a. kirurgi og protetisk rekonstruktion Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d. Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk

Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran. Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16/Fax 75 52 79 16 www.tdlfagernaes.dk Kirurgi Implantater Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Peder Kold og Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 Mulighed for narkose

Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh. Natashia Ingemarsson-Matzen

Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, Tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt narkosebeh. Niels Gersel/Malene Hallund København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Flemming Harder Lars Pallesen Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi

Sjælland Bagsværd TandlægeCenter al dento-alveolær kirurgi Henrik Gutte Koch Gode parkerings forhold Bagsværd Hovedgade 99.1 2880 Bagsv. 44 98 34 20 tand@gutte.dk Mulighed for narkose Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 Mulighed for narkose Specieltandlæge Thomas Kofoed Kirurgisk tandlæge Tina Noer

Ole Donatsky Specialtandlæge, dr.odont. Klinik for Implantat-, Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Glostrup Implantatcenter Hovedvejen 158 2600 Glostrup Tlf. 43 96 12 16 Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk

Fyn Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Torben H. Thygesen, spec. tdl., ph.d. Knogleopbyg/ITI/Astra /Nobel Jernbanegade 4, 3 5000 Odense C Tlf. 50 65 62 66 www.tmk-klinik.dk

Klinik for tand-, mundog kæbekirurgi PRISMET Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf.: 70 22 35 53 kontor@kirurgiklinik.dk www.kirurgiklinik.dk Implantatbeh., mulighed for narkose.

Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 Posthusbygningen 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 E-mail: barfod@tandkir.dk

Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantatbehandling

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB11_s870_883.indd 872

14/09/11 07.47


SERVICE 873 KOLLEGIALE HENVISNINGER

Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. 1103 Kbh. K Tlf. 33 12 24 04/Fax 33 12 24 05 Søren Hillerup Specialtandlæge, dr.odont. Frederiksberggade 14, 2. 1459 København K Tlf. 33 15 36 14 TMK-kirurgi og implantatbeh.

Sjælland ORAL HISTOPATOLOGI Kalundborg Tandlægecenter Kordilgade 6, 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 56 50 Lone Lange Dronningensgade 48, 1. 1420 København K Tlf. 32 57 00 19

Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk

Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00

NARKOSE

Ole Esmark Nygårds Terrasserne 233A 3520 Farum. Tlf. 44 95 42 00

Fyn Faaborgklinikkerne Fyns Implantatcenter Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 www.clinics.dk team@clinics.dk

Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk

Aarhus, Tdl. i Borgporten Store Torv 18, 8000 C www.tandborg.dk

Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk

Birthe og Peder Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling

Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose. Der er mulighed for at leje sig ind.

Jylland

Kaarsbo, Trinskjær og Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05 Privathospitalet Mølholm A/S Leif Fagernæs Brummersvej 1 7100 Vejle Tlf. 76 43 71 57 – 75 52 16 16

Svenne Bech Aros Implantatklinik Sønder Allé 5, 8000 Århus C Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk

ODONTOFOBI Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38 Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

Oral Patologisk Laboratorium

J. Reibel Blegdamsvej 3c 2200 København N Tlf. 21 46 16 42 Væv modtages til histologisk diagnostik. Præparatglas m.m. tilsendes på forlangende

ORTODONTI Fyn Helle Lindtoft Specialtandlæge i ortodonti Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7. 5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk Jylland Allan Derry Danmarksg. 3A, 9900 Fr.havn Tlf. 98 43 13 00 www.allanderry.dk Specialtandlæge i ortodonti Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1. 7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti Bo Bloch Adelgade 54, 1. sal 9500 Hobro Tlf. 98 52 42 33 Specialtandlæge i ortodonti Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 Specialtandlæge i ortodonti

Elisabet Højensgård Søndergade 2 C, 2. sal 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 51 88 www.ortolis.dk Specialtandlæge i ortodonti Hans Peter Harbo Reiersensvej 9 8900 Randers Tlf. 86 40 43 33 www.hpharbo.dk Specialtandlæge i ortodonti Janne Grønhøj Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæge i ortodonti Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlæger i ortodonti Specialtandlægen Vesterbro 68 7900 Nykøbing Tlf. 97 72 59 88 Specialtandlæge i ortodonti Lisbeth Nielsen, Phd. Tandreguleringsklinikken Sct. Ibsgade 33 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæge i ortodonti May Lise Hegrand Gl. Åvej 22 6760 Ribe Tlf. 75 42 38 66 hegrand@post.tele.dk Specialtandlæge i ortodonti Morten Borchorst Vesterbro 97 9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00/Fax 98 12 88 66 Specialtandlæge i ortodonti Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT-scanning Ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Storegade 31, 1. 6200 Aabenraa Tlf.: 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB11_s870_883.indd 873

14/09/11 07.47


874 SERVICE KOLLEGIALE HENVISNINGER

Søren Povlsen Bredgade 67, 1. tv. 7600 Struer Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti Sjælland Harry Fjellvang Klinikken Hausergården Tlf. 33 93 07 23/Fax 33 15 16 34 Specialtandlæge, ph.d. Helen Torkashvand Specialtandlæge i ortodonti Vimmelskaftet 47, 2. th. 1161 København K. Tlf. 33 14 03 01 – 33 93 03 38 www.tandretning.com hto@tandretning.com Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Købmagergade 52, Boks 2200 1017 København K Tlf. 33 12 32 12/Fax 33 14 52 50 orto@specialtandlaegerne.dk Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Stationsvej 16, 2840 Holte Tlf. 45 42 01 28 Paul Henrik Nerder Specialtandlæge i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com Søren Haldager Specialtandlæge i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45 keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk

PARODONTALBEHANDLING Fyn Dorte Kaarup-Christensen, Dr.med.dent. Morten Kaarup-Christensen, Dr.med.dent. Østergade 40,1. 5500 Middelfart Tlf. 64 41 01 88 EFP-cert.specialister i parodontologi Jylland Bjarne Klausen, ph.d.,dr.odont. Kongensgade 89 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 70 45 parodont@esenet.dk www.parodont.dk EFP-certificeret specialist Brædstrup Implantatcenter Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Periimplantitisbehandling Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Kirsten Warrer, ph.d. Store Torv 16, 2. 8000 Århus C Tlf. 86 20 13 00 E-mail: post@evaallin.dk EFP-cert. specialist i parodontologi Lone Sander, ph.d Mette Kjeldsen, ph.d Mette Rylev, ph.d. Store Torv 6, 3. 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 EFP-cert. specialister i parodontologi

Jan Bjerg Andersen Henrik Holm Malene Halliday Francesco Martelli – Microbiologiske og genotypebestemmelser på DNA-niveau – Laserassisteret parodontalbehandling – Kirurgisk parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K. Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk Jess Graabæk Specialklinikken for Parodontalbehandling Hovedvagtsgade 8 1103 København K Tlf. 33 13 34 45 Reattachmentbehandling med membraner www.parodontose.dk Jørgen Hørmand Alhambravej 1 1826 Frederiksberg C Tlf. 33 22 46 16 pallesenoghoermand@post.tele.dk EFP-cert.specialist i parodontologi Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51

Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik Sjælland Alireza Sahafi, ph.d. Lyngby Hovedgade 17 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 45 87 10 60 Fast, aftagelig og kombinationsprotetik Kirsten Christensen c/o Tandlægerne Ulla Hildorf og Peter Ejvind Hansen H.C. Ørsteds Vej 38, 1.tv. 1879 Frederiksberg C Tlf. 33 25 50 20 Aftagelige proteser, spec. vanskelige helproteser. Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

RODBEHANDLING

Lone Forner, ph.d Dronningens Tværgade 41, 2. 1302 København K Tlf. 33 13 71 78 www.dronningenstvaergade41.dk

Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2. 1620 København V Tlf. 33 24 79 33 gitte.niels@tandlaegerne-bruun.dk

Steen Jørgen Skov ph.d. Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk

Thomas Hedegaard Mads Juul Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 info@storegade3.dk www.thomas-hedegaard.dk Endodonti og endodontisk kirurgi

Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66

Sjælland Finn Holm-Petersen Vester Voldgade 12 1552 København V Tlf. 33 11 88 56

Jylland

PROTETIK Fyn Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Jørgen Buchgreitz ÝÛ D ; ÛDY\k]fkn]bÛ 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 ÝÛ Tkl]j_Y\]Û~ 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21 E-mail: jb@endodontics.dk Udelukkende endodonti Otto Schmidt Store Torv 6, 3. sal 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 E-mail: post@tdl-storetorv.dk

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB11_s870_883.indd 874

14/09/11 07.47


SERVICE 875 KOLLEGIALE HENVISNINGER/TANDLÆGEFORENINGENS KOLLEGAHJÆLP

Tandlægerne i Skibby Hovedgaden 31,1. sal, 4050 Skibby www.tandlaegeniskibby.dk Tlf. 47 52 84 70 Vitus Jakobsen Tinghusgade 20, 5700 Svendborg Tlf. 62 21 40 11/Fax 62 21 38 11 www.tandting.dk

KOLLEGAHJÆLP Gratis og anonym formidling af hjælp til medlemmer i krise.

Kreds 4

Kreds 9

Mogens Brunhøj Østergade 45 5500 Middelfart Tlf. 64 41 00 45 – 64 40 10 02

Lars Rasch Nørgaards Allé 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00

Flemming Tolbod Torvet 2 5900 Rudkøbing Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02 Kreds 1

ÆSTETISK TANDPLEJE John Orloff Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34 Rkl]lacÛÝÛGjgl]lac Implantologi eget keramisk dent.lab. orloff@hauser.dk Poul Cappelørn Jan F. Thomsen Colosseumklinikken Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 pc@colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

Dan Altmann Arnesvej 1 2700 Brønshøj Tlf. 38 28 18 35 Charlotte Groule Frederiksberg Kommunale Tandpleje Sofus Francks Vænge 30-32 2000 Frederiksberg Tlf. 38 21 03 00 Niels-Henrik Heller Formand for Københavns Tandlægeforening Amaliegade 17 1256 København K KTF: Tlf. 33 15 48 88 E-mail: nhh@ktf.dk Klinik: Tlf. 39 67 73 91

Vidste du, at du selv kan opdatere dine medlemsoplysninger?

Sidsel Fogh Pedersen Børne- og Ungdomstandplejen i Københavns Kommune Tandklinikken Christianshavns Skole Prinsessegade 45 1422 København K E-mail: sfp@ktf.dk

– Log ind på Tdlnet.dk og klik på dit navn

Kreds 2 Ulla Friberg Algade 33 4000 Roskilde Tlf. 46 35 01 28 Thomas Hjort Smedelundsgade 39 4300 Holbæk Tlf. 59 43 43 11 Privat 61 77 55 43

Kreds 3 Louise Klos Anderson Vejlegade 26 4900 Nakskov Tlf. 54 92 05 13

Kreds 5 Per Ilsøe Klostergade 56 8000 Århus C Tlf. 86 12 45 00 Sargiz Naibin Søndergade 3 8464 Galten E-mail: sargon@mail.tele.dk Tina El-Dabagh Tordenskjoldsgade 37, 1. th 8200 Århus N E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

Tandlægernes Tryghedsordninger Lena Hedegaard Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Tlf. 39 46 00 80

Tandlægeforeningen Dorte Jeppe-Jensen Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11 Vivian Riel Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11

Kreds 6

Ved alkohol- og misbrugsproblemer

Claus Palmgren Jernbanegade 24 6330 Padborg Tlf. 74 67 36 86

IOGT Alkolog Birgit Juul Nielsen man-to 10-17, fr 10-14 Tlf. 70 11 42 00 – 35 55 05 17

Kaj Oluf Sørensen Vestergade 20, 1. sal 6800 Varde Tlf. 75 22 02 60 Michael Rasmussen G. Vardevej 191 6715 Esbjerg N Tlf. 75 13 75 13 Preben Søndergaard Vestergade 20, 7100 Vejle Tlf. 75 82 01 63

Kreds 7 Majbritt Jensen Østerågade 20, 1. th 9000 Aalborg Tlf. 98 10 20 86

Alkolog Jørgen Byrgesen Tlf. 61 10 72 05 www.iogt.dk

Ved stemningslidelser PsykiatriFonden Anne Marie Kahr Nielsen Tlf. 39 25 25 19 PsykiatriFondens Erhvervsrådgivning Tlf. 39 25 25 10 E-mail: pfer@psykiatrifonden.dk www.psykiatrifonden.dk

Ove Elmelund Kaarsbo Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB11_s870_883.indd 875

14/09/11 07.47


876 SERVICE STILLINGER STILLINGER TILBYDES Offentlig ansættelse

STILLINGSANNONCER Ekspedition af rubrikannoncer: Henvendelse: Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33 eller mail: ta@tdl.dk Pris: Stillinger tilbydes kr. kr. 34,75 pr. spaltemm, stillinger søges kr. 25,75 pr. spaltemm. Køb og salg kr. 26,75 pr. spaltemm. Brugtbørsen kr. 22,50 pr. spaltemm. Farvetillæg 10% + moms. Bureauprovision ydes ikke for annoncer indrykket gennem bureau. Billetmrk.-annoncer: Ekspeditionsgebyr kr. 375,- + moms. Stillingsopslag i udlandet modtages ikke under billetmrk. Sidste frist for indrykning af rubrikannoncer: Annoncer til TB 12: 26/9 udkommer 12/10 Annoncer til TB 13: 17/10 udkommer 2/11 Stillinger som slås op i Tandlægebladet, skal kunne søges på baggrund af annonceteksten i bladet – altså uden at man skal søge oplysninger andre steder. Kravet

til stillingsopslag er at annoncen indeholder: Kommunens navn/tjenestested – korrekt stillingsbetegnelse – ansættelsesvilkår – ansøgningsfrist. For alle typer stillingsannoncer er mindsteprisen, hvad der svarer til betalingen for 110 mm, når der henvises til en hjemmeside på internettet. Benyt Tandlægeforeningens standardkontrakter Det er fastsat ved lov, at arbejdsgiveren har pligt til at underrette lønmodtagerne om vilkårene for ansættelsesforholdet. Ved brug af Tandlægeforeningens standardkontrakter er der sikkerhed for at lovens betingelser opfyldes. Ved behov for råd eller juridisk vejledning opfordrer Tandlægeforeningen parterne til at rette henvendelse til Tandlægeforeningens sekretariat inden kontrakten underskrives.

STILLINGSKONTROL: Stillinger mærket med ° Må kun søges efter forud indhentet godkendelse fra Tandlægeforeningen, jf. § 8.5 i Tandlægeforeningens etiske regler og kollegiale vedtægt. Stillinger mærket med 4 Tandlægeforeningen skal gøre opmærksom på at pr. 1. april 2002 skal den samlede beskæftigelse udgøre mindst 8 timer om ugen for at være pensionsberettiget.

Ledigt hverv som særlig sagkyndig i odontologi for Retslægerådet. Se mere på www.justitsministeriet.dk eller www.retslaegeraadet.dk

STILLINGER TILBYDES

Tandlæge til Bornholm

Privat ansættelse

Tandplejer søges Moden og omsorgsfuld tandplejer søges pr. 1. nov ca. 20-25 timer om ugen. Teamet består af 2 tandlæger, 1 tandplejer og 4 klinikassistenter, der yder kvalitet til den enkelte. Tandlægerne Ryesgade Ryesgade 29 8000 Århus C. Att.: Susanne Groth

Søger du en ny medarbejder? – Gå ind på Dentaljob.dk og opret en jobannonce

Tandlæge med erfaring søges i Aalborg C Tandklinik centralt i Aalborg søger en ekstra kvalitetsbevidst tandlæge 2 dage om ugen. Pga. stor patienttilgang skal du være indstillet på, at gå op i tid om ca. et år. Vi er et ungt team, der fungerer rigtigt godt sammen. Vi er 1 tdl., 1 tp og 2 kl.ass. Du kan forvente en høj omsætning, da du hovedsageligt skal lave behandlinger. Vi er fleksible mht. starttidspunkt. Aalborg Tandpleje Østerågade 4, 2.tv 9000 Aalborg info@aalborg-tandpleje.dk www.aalborg-tandpleje.dk

Bornholms Kommunale Tandpleje søger pr. 1. december eller efter aftale en filialleder til tandklinikken i Nexø. Vi søger en erfaren tandlæge s DER ER INTERESSERET I AT ARBEJDE MED BÍDE B RN UNGE OG omsorgstandpleje s DER ER ENGAGERET OG mEKSIBEL s DER VIL V RE MED TIL AT UDVIKLE TANDPLEJEN s DER HAR LYST TIL AT INDGÍ I LEDELSESM SSIGE OPGAVER Vi tilbyder: s ET GODT FAGLIGT MILJ s ENGAGEREDE KOLLEGER s GODE EFTERUDDANNELSESMULIGHEDER s MULIGHED FOR AT BESK FTIGE SIG BREDT MED ODONTOLOGI Tandplejen omfatter ca. 8.000 børn og unge og ca. 200 omsorgspatienter. Vi er 31 medarbejdere, der arbejder på 4 klinikker beliggende i Rønne, Nexø, Aakirkeby og Klemensker. Vi bruger TK 2 og har digital røntgen på alle klinikker. Ortodontien varetages af specialtandlæge på klinikken i Rønne. Den ugentlige arbejdstid er 35 timer. Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse. Du er velkommen til at kontakte tandlæge Jette Ludvig, tlf. 56 92 75 22, for flere oplysninger. Se også på www.brk.dk/tandpleje. Send din ansøgning med relevante bilag til tandplejen@brk.dk eller Bornholms Kommunale Tandpleje, Aakirkebyvej 25C, 3700 Rønne, så vi har den senest 3. oktober 2011.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB11_s870_883.indd 876

14/09/11 07.47


SERVICE 877 STILLINGER

SpecialtandlĂŚge til Tandreguleringen (Hvidovre kommunale Tandpleje)

TandlĂŚge – genopslag Sorø Kommunale Tandpleje genopslĂĽr hermed stillingen som tandlĂŚge, idet vi ønsker at udvide ansøgerfeltet med tandlĂŚger, der har en vis erfaring som tandlĂŚge. Vi søger pr. 1. november 2011 eller snarest derefter en tandlĂŚge til en fuldtidsstilling, men en arbejdstid pĂĽ 28 timer om ugen er ogsĂĽ en mulighed. Vi søger en fagligt dygtig tandlĂŚge, som kan lide at arbejde og kommunikere med mennesker – sĂĽvel smĂĽ som store. Vi tilbyder dig en arbejdsplads med glade, dygtige og udviklingsparate medarbejdere, som lĂŚgger vĂŚgt pĂĽ at bevare en høj tandsundhed og levere professionel og god service. Løn- og ansĂŚttelsesvilkĂĽr er efter gĂŚldende overenskomst og regler om Ny Løn. LĂŚs mere om os og stillingen pĂĽ vores hjemmeside www.0-huller.dk, eller kontakt overtandlĂŚge Birgitte Villadsen, tlf. 57 87 67 51. Ansøgning med relevante bilag sendes til Tandplejens Kontor, Smedeparken 1, 4180 Sorø eller til bv@soroe.dk senest den 3. oktober. Sorø Kommune har 30.000 indbyggere, og med sine ďŹ ne traďŹ kale forbindelser ligger Sorø bekvemt for bĂĽde Fyn og Hovedstaden. Vil du vide mere om Sorø Kommune, sĂĽ kik ind pĂĽ www.soroe.dk.

TANDLÆGEVIKARER til Vesthimmerlands Kommunes tandpleje Da 2 af vores dejlige tandlĂŚger gĂĽr pĂĽ barsel, søger vi fra 1.12.2011 eller snarest derefter 2 tandlĂŚger til dĂŚkning af 1,4 stilling pĂĽ klinikken i Aars. Arbejdet vil give mulighed for at beskĂŚftige sig med alle omrĂĽder inden for den kommunale tandpleje. Vi er 18 ansatte og er alle samlet i et klinikhus med 5 moderne og meget velfungerende klinikker. Til daglig løser vi den kommunale tandplejeopgave i et samarbejde med 8 privatklinikker. Vi har en spĂŚndende arbejdsplads med lidt anderledes opgaver end i en almindelig kommunal tandpleje. Vi har et godt kollegialt samvĂŚr og vi vĂŚgter kvalitet og faglig udvikling højt. Vi glĂŚder os til at byde jer velkommen! Løn og ansĂŚttelsesvilkĂĽr efter gĂŚldende overenskomst og aftale om Ny Løn. Yderligere information om stillingerne kan fĂĽs ved henvendelse til overtandlĂŚge Birgitte Millung, 99 66 89 30 eller 22 33 50 56. Ansøgning mailes til bmi@vesthimmerland.dk med relevante bilag. Ansøgningsfrist: Onsdag d. 5.10.2011. AnsĂŚttelsessamtaler: Onsdag d. 12.10.2011 pĂĽ klinikken, Ă˜stermarken 18, 9600 Aars.

Vi søger en specialtandlĂŚge til Hvidovre kommunale Tandpleje (Bødkerporten 6B, 2650 Hvidovre). Reguleringsklinikken her bliver ved ĂĽrsskiftet en del af det tvĂŚrkommunale samarbejde Tandreguleringen I/S med placering i: ~ =hTcPQ[TaTc Z[X]XZ X 7eXS^eaT ~ =haT]^eTaTc Z[X]XZ X 0[QTacb[d]S 3Ta Q[XeTa d]Xcb X 7eXS^eaT ^V # d]Xcb X 0[bertslund. Tandreguleringen I/S og Hvidovre kommunale Tandpleje anvender tandplejeY^da]P[bhbcT\Tc C:! [TeTaTc PU 3B8 bP\c digitalrøntgen og -foto. Patientgrundlaget i de 6 kommuner er ca. 42.000 børn og unge. ~ 3d eX[ Zd]]T bT UaT\ cX[ Tc PccaPZcXec UPV ligt miljø med andre specialtandlĂŚger. ~ EX U^aeT]cTa Sd ZP] QXSaPVT cX[ Pc bXZaT udvikling og høj faglig kvalitet. Løn- og ansĂŚttelsesvilkĂĽr efter gĂŚldende ^eTaT]bZ^\bc ^V _aX]RX__Ta]T X =h [Ă&#x;] 0]bĂ?ccT[bT b]PaTbc Mere info om stillingen: OvertandlĂŚge EXQTZT =hW^[\ BĂ&#x;aT]bT] c[U "%"# &!% 0]bĂ&#x;V]X]V \TS aT[TeP]cT QX[PV bT]STb cX[) Hvidovre kommunale Tandpleje CP]S_[TYT]b 0S\X]XbcaPcX^] 0cc >eTacP]S[Ă?VT EXQTZT =hW^[\ BĂ&#x;aT]bT] Bødkerporten 6B, 2650 Hvidovre Eller til tandplejenadm@hvidovre.dk 0]bĂ?ccT[bTbbP\cP[Ta PUW^[STb ^V Tandreguleringen I/S er et tvĂŚrkommunalt samPaQTYST \T[[T\ 0[QTacb[d]S 1aĂ&#x;]SQh 7eXS^eaT 8bWĂ&#x;Y CĂŒa]Qh ^V EP[[T]bQĂ?Z :^\\d]T Plantegninger over de to klinikker ďŹ ndes pĂĽ hvidovre.dk > service til borgerne > børn og unge. NB! Ansøgningsfrist: 30. september kl. 12.00.

TANDLÆGEBLADET 2011 ¡ 115 ¡ NR. 11

131739_TB11_s870_883.indd 877

14/09/11 07.47


878 SERVICE STILLINGER

Holstebro Kommunale Tandpleje søger tandlæge Da en af vore tandlæger har fået andet arbejde, søger vi snarest en tandlæge Vi er interesserede i din henvendelse, uanset om du kan tilbyde at arbejde fuldtid eller deltid. · Tandplejen omfatter 10.000 børn mellem 0 og 18 år samt omsorgstandpleje med 300 brugere. · Ortodontien foretages dels af privatpraktiserende specialtandlæge og dels af overtandlægen. · Strukturmæssigt har vi én stor centralklinik, en filialklinik samt 3 mobile klinikker. · Personalemæssigt er vi 35 ansatte fordelt på alle 3 dontologiske faggrupper, der fungerer med et godt samarbejde på tværs af faggrænserne i en travl og afvekslende hverdag. Så har du lyst til at prøve kræfter med hele spektret i tandlægeuddannelsen er Vestjylland måske stedet for dig. Holstebro er en driftig by, som byder på mange tilbud både m.h.t. uddannelse, jobmuligheder, kulturog fritidsaktiviteter m.m. Endelig ligger Holstebro placeret kun ca. ½ times kørsel fra Vesterhavet med den smukke og barske natur og kun få kilometer fra Limfjorden, der byder på meget afvekslende naturoplevelser. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og aftale om decentral løn. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at henvende dig til Holstebro Kommunale Tandpleje, v/overtandlæge Mogens Jessen, Nr. Boulevard 61, 7500 Holstebro, tlf. 9611 6000. Ansøgning, mrk. stilllngsopslagsnr. 115/2011, sendes samme sted, så vi har den senest d. 30-92011 med morgenposten. Vi påregner, at afholde ansættelsessamtaler i uge 40. Vi glæder os til at høre fra dig.

I Holstebro Kommune bruger vi kultur som drivkraft for udvikling og vækst og til at skabe oplevelser for vore borgere og gæster. Vi tænker utraditionelt og satser med både hjerne og hjerte. Holstebro Kommune er landsdelens kraftcenter for kultur, uddannelse og erhverv. Vi er godt 57.000 indbyggere og 5.500 ansatte.

HOLSTEBRO.DK HOLSTEBRO KOMMUNE f RÅDHUSET f 7500 HOLSTEBRO

Humanitært arbejde i nogle af verdens fattigste lande Tandsundhed Uden Grænser søger tandlæger, tandlægestuderende (bestået 8. sem.), tandplejere, tandplejerstuderende (bestået 4. sem.) og klinikassistenter, der vil arbejde frivilligt og ulønnet for at fremme tandsundheden i nogle af verdens fattigste lande. Hvor og hvornår har TUG projekter: Vietnam: Uge 7 Se flere projektlande på vores hjemmeside: www.tug-dk.org/jegvilafsted/ Hvad kræves der for at deltage? 1. Du skal interessere dig for tandsundheden i verdens fattigste lande. 2. Du skal være medlem af TUG. 3. Du skal udfylde og indsende en ansøgning samt bilag inkl. Certificate of Good Standing eller dokumentation for bestået teoretisk og praktisk undervisning inden ansøgningsfristen. Ligeledes skal du ved introkurset udfylde en Børneattest. 4. Du skal afse tid før afrejse til praktiske gøremål, bl.a. skal du selv sørge for at booke din rejse, have vaccinationerne og rejseforsikring i orden. 5. Du skal deltage i det obligatoriske introkursus søndag den 6. november 2011 i København. 6. Du skal i fællesskab med dine medrejsende skrive en rejsebeskrivelse samt sende min. 10 billeder fra projektet, der skal være TUG i hænde senest fire uger efter hjemkomst. Økonomi Projektdeltagerne betaler selv udgifter til rejse og ophold. Læs mere om betingelserne på www.tug-dk.org. Ansøgningsskema og bilag sendes elektronisk til: E-mail: maf@tug-dk.org, mærket »Ansøgning«. Ansøgningsfrist: 1. oktober 2011 Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte TUG på: Tlf: 3348 7703 eller mail tug@tug-dk.org. Ansøgningsskemaet og flere informationer om projekterne kan findes på TUGs hjemmeside: www.tug-dk.org. Støt TUG Gør en forskel, giv et bidrag til vores arbejde for at sikre tandsundhed til verdens fattigste – se hvordan på www.tug-dk.org/givetbidrag.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB11_s870_883.indd 878

14/09/11 07.47


SERVICE 879 KØB & SALG

KØB OG SALG

Næstved: Stor praksis i velholdte lokaler med alt i moderne udstyr. Den samlede praksis har over 10 mio. kr. i årlig omsætning på 3.300 patienter. Det er muligt at overtage en tredjedel eller mere af klinikken efter nærmere aftale. Klinikken giver et højt overskud. Henv. til Kurt Birk, 57 67 06 37. Drøm om egen klinikk i Norge? Pga. familære årsaker søker jeg med tungt hjerte etter en tannlege til å overta min enmannstannlegeklinikk. Ligger på et lite sted i Norge, nært vintersportssteder og store fjellområder: perfekt for den friluftslivsinteresserte! Deler lokaler med annen hyggelig tannlege. Utstyr ikke av aller nyeste dato, men alt man behøver. Hyggelig og pliktoppfyllende sekretær. Stor pasienttilgang. Meget gunstige overtagelsesbetingelser! Overtagelse sommeren 2012, evt. før etter avtale. Ta kontakt for nærmere info: tilnorge@hotmail.no

Annoncer Kollegiale henvisninger vises både på TDLNET og i Tandlægebladet Annoncer tegnes for 15 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. april og 1. oktober. Prisen er kr. 28,00 pr. mm + moms pr. gang. Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvaret for, at kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer. Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen. Henvendelse til Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk

Driftig midtjysk handelsby Med 6 klinikrum hvoraf de 5 er fuldt mont. med hhv. 3 x XOunit og 2 x Unic 5D, sælges denne meget lækkert indrettede praksis med et samlet behandlingsareal på 220 m2 i et af byens kendte og driftige erhvervslejemål. Klinikken er beliggende meget centralt i det midtjyske, tæt på lufthavn og diverse kendte og benyttede indfaldsveje. Praksis kan sælges som totalkøb, hvis ønskes, eller som ½-part, da køber er til stede for den resterende part. Praksis har de seneste 3 år haft en pæn og stigende omsætning på de i gennemsnit 3.200 reg.syges.pt. fordelt på klinikejer og 2 ansatte tandlæger. Komplet salgsmateriale er selvsagt tilgængeligt, så ring til DPF og lad os få en snak om mulighederne i denne praksishandel.

Århus forstad Pga. sygdom må denne praksis sælges til kraftig nedsat pris i forhold til oprindeligt udbud. Praksis er etableret i eget nyere klinikhus med mulighed for udvidelse på en pænt stor grund beliggende centralt i byen. Klinikken har en pæn og meget stabil omsætning med en meget ensartet og stabil patientmængde gennem de seneste år. Klinikken har stort set alt i moderne udstyr, man kan ønske sig, herunder 2 nye Kavo-units indkøbt i efteråret 2010. Kontakt DPF og lad os få en snak om denne klinik, og hvis interessen stadig er til stede efter en personlig eller telefonisk samtale om samme, kan interesseret køber afgive et bud på praksis. Her kan årets handel laves til den hurtige og beslutsomme køber. Klinikhus og praksis skal sælges samlet under et. Komplet salgsmappe er selvsagt tilgængelig for seriøs køberemne. Alt i alt en praksis, der er et besøg værd.

DPF

Dansk Praksis Formidling

Erik Loft E-mail: eld-dpf@mail.tele.dk

Tlf. 86 30 98 22 Total klinik / inventar vurdering

DPA Dansk Praksis Analyse

Regnskabsanalyse & rådgivning · Alt til nu eller senere brug for salg Kliniksalg Attraktiv tandlægeklinik med optimal beliggenhed i nordlig udkant af Århus centrum sælges. Alle behandlingsrum er udstyret med digital røntgen og journal. Billetmrk. 750 Modtager TB’s redaktion

Tandlæge søger tandlægeklinik til overtagelse i København eller op til en afstand af en times kørsel fra København. Kontakt på tlf.: 22 25 42 58 eller på mail: tandkliniksoeges@gmail.com.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB11_s870_883.indd 879

14/09/11 07.47


880 SERVICE LEVERANDĂ˜RHENVISNINGER

SPAR NORDS

LEVERANDĂ˜RHENVISNINGER Ekspedition af leverandørhenvisningerne: Henvendelse:Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33 Pris: kr. 18,75 + moms pr. spaltemm. FarvetillĂŚg + 10%. Standardannonce kr. 300,- pr. gang. Rubrikannoncerne er delt op i følgende hovedgrupper: Advokater – Banker – Dentallaboratorier – Hygiejne – Instrumenter – Klinik- og kontorinventar – Klinikudstyr – Kompressorer – Rengøring – Revision – Service & reparation – Tandplejemidler – Vikarservice – Ă˜vrige

ADVOKATER

AdvokatďŹ rmaet Lou & Partnere att: Adv. Carsten Jensen Ă˜stergrave 4, 8900 Randers Tlf. 87 12 34 56/Fax 87 12 34 55 cj@louogpartnere.dk

Advokat Nikolaj Fjellvang-Sølling Ny Ă˜stergade 3, 1101 Kbh. K www.aumento.dk T: 70255770, @: nf@aumento.dk

BANKER

Ring til en af os! ...og fĂĽ en snak om din nuvĂŚrende eller kommende praksis!

Søger du en ny medarbejder?

TANDLÆGETEAM

– Gü ind pü Dentaljob.dk og opret en jobannonce

Jytte Blokager Spar Nord Ă…rhus Tlf. 87 30 31 97 jbl@sparnord.dk Ann-Brigitt Meidahl Spar Nord København Tlf. 33 30 87 18 abm@sparnord.dk

Lise Andersen Spar Nord Odense Tlf. 63 12 52 83 lid@sparnord.dk

Kristian Bang Spar Nord Frederikshavn Tlf. 96 20 07 23 krb@sparnord.dk

Karsten Nielsen Tlf. 9975 1289

Margit Korsgaard Tlf. 9975 1299

Uffe Haubjerg Tlf. 9975 1327

Martin Holbech Spar Nord Vejle Tlf. 76 41 47 57 mab@sparnord.dk DENTALLABORATORIER Storkøbenhavn

Torvet 1 / 6950 Ringkøbing praksis@landbobanken.dk / www.landbobanken.dk/praksis www.sparnord.dk/tandlaege

% !# %!# & " Thorvaldsensvej 4 ( rederiksberg C ( &$% #% $

FLĂœGGE

'(17$/

Vi skaber smil hver dag

Stillingsannoncer i farver bliver set ‌

+ IMPLANTATER + PROCERA + EMPRESS Flßgge Dental Aps ¡ Købmagergade 5 ¡ 1150 København K Tlf. 33 15 17 80 ¡ Fax 33 15 70 78

TANDLÆGEBLADET 2011 ¡ 115 ¡ NR. 11

131739_TB11_s870_883.indd 880

14/09/11 07.47


SERVICE 881 LEVERANDĂ˜RHENVISNINGER

Fyn DENTALLABORATORIE ApS. 1ÂĄUUH )DULPDJVJDGH WK .ÂĄEHQKDYQ . Tlf. 4587 0123

www.supradent.dk

SjĂŚlland

Mogens Larsen Dentallaboratorium A/S Carl Blochsvej 16 5230 Odense M Tlf. 66 13 40 88 www.larsen-dental.dk info@larsen-dental.dk europaKroner Postboks 346 5100 Odense C Tlf. 66 13 40 88 www.dkmdental.dk dkm@dkmdental.dk

Kim Bay Dentallaboratorium Fredens Torv 7 8000 Ă…rhus C Tlf. 86 13 19 60 kimbay@kbd.dk Fugl Speciallaboratorium ApS Støbte stel Lichtenbergsgade 1 8700 Horsens Tlf. 75 62 88 30

Fugl

Midtjylland

lidt friskere - lidt hurtigere a a a a a a a a a a

Dinilab Dentallaboratorium I-S Klostergade 56, 8000 Ă…rhus Tlf. 86 18 36 77

Metal keramik Procera - medlem af Procera netvĂŚrk Empress - Inlay/Onlay/Kroner Guldarbejde - Marylandbroer Attachment - alternative special attachments Implantater - „Licens“ Proteser - alternative acryler - vinyl Regulering Bidskinner Sportsskinner

Kippervig 7 - 8700 Horsens

Tlf. 75 62 44 33 Fax 75 60 20 33

Dentalopvaskemaskiner til rengøring og desinfektion af dentalinstrumenter Projektering, salg og service af opvaskeanlÌg

Erhvervsvej 2 Čż 2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00 Čż Fax 43 27 15 09 www.miele.dk

INSTRUMENTER

ZACHO.RĂ˜NVIG AS Gl. Vejlevej 57 ( DK-8721 Daugaard

Tlf.: +45 75 89 57 11 ( Fax: +45 75 89 57 44 dental@zacho-ronvig.com ( www.zacho-ronvig.com

Landtved Dental Special laboratorium for aftageligt Protetik. Torvegade 8a 6800 Varde Tlf. 52173305

Nordjylland

Aalborg Dentallaboratorium ApS Vesterbro 72, 9000 Aalborg Tlf. 98 12 53 03

Vinkelstykker, turbiner, autoklaver, kirurgimotor m.m.

W&H Nordic Mandal AllĂŠ 8 B 5500 Middelfart t +45 64 41 41 42 e info@whnordic.dk wh.com

Dynamic - over alle grÌnser KLINIKUDSTYR – INDRETNING – INVENTAR

HYGIEJNE

Rectus ApS Engtoften 11-13 8260 Viby J. info@curaden.dk www.curaden.dk

Safe Sterilization ApS Strandagervej 27, 4040 Jyllinge Kd^Â?ۄ‡Û Ă›~‚Û~‚ÛĂ?Ă›=Ypۄ‡Û Ă›~ Û~Â

CODENT DENTALLABORATORIUM A/S NDC CERTIFIED

4LF s www.bienair.com

SĂ˜NDER ALLÉ 33 – 8000 Ă…RHUS C – TLF. 86 12 14 26 codent@codent.dk– www.codent.dk

TANDLÆGEBLADET 2011 ¡ 115 ¡ NR. 11

131739_TB11_s870_883.indd 881

TANDLÆGEBLADET 2011 ¡ 115 ¡ NR. 11

14/09/11 07.47


882 SERVICE LEVERANDĂ˜RHENVISNINGER

Scanline

Svingarm til fladskĂŚrm og keyboard www.scanline.biz scanline@mail.dk Tlf. 86 30 18 18

Revisionscentret for lÌger og tandlÌger ALLE TYPER AF TANDLÆGEFORMULARER

Bestil fra vores webshop pĂĽ: www.htodense.dk eller tlf. 66 12 60 91

Unikke helhedsløsninger

- det handler om tillid KaVo Specialisten

Revisorerne: Minna Hartvig Kaj T. Jensen

Kunst, logo & Klinik design

JTA DENTAL salg & service ApS

Vesterbrogade 69IIItv. 1620 København V Tlf. 33 31 17 00 Fax 33 29 72 00

www.pro-visuel.dk Peter Reumert, arkitekt maa, 40 19 09 23

SERVICE & REPARATION al Perfectio git n Di

aut. Salg, Service og klinikindretning Kavo, planmeca, UnicLine

Udstyr Rüdgivning Instrumenter Klinikindretning Røntgenautoriseret

SpecialvĂŚrksted for reparation af roterende instrumenter

Reparation af: Heka Planmeca KaVo m.m. Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Telefon: 44 92 54 00 www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk

www.ďŹ skers-dental.dk info@ďŹ skers-dental.dk

Jydekrogen 16 ¡ 2625 VallensbÌk Tlf. +45 2041 5254 ¡ Fax +45 4615 5248

Ventrupvej 13 C, 2670 Greve Tlf. 43 61 18 44 ¡ Fax 43 40 44 18

www.planmeca.com

Basispakken giver dig maksimal synlighed )NVENTAR TIL TANDLÂ?GEKLINIKKER KLINIKRUM q STERILISATION q RECEPTION q VENTEVÂ?RELSE q PERSONALERUM q KONTOR q GRAlSK PROlLERING INFORM A\S 4EL % MAIL INFORM INFORM AS DK WWW INFORM AS DK

KOMPRESSORER

JUN-AIR International A/S Sundsholmen 3-5 9400 Nr. Sundby Tlf. 96 32 36 00 E-mail: info@jun-air.dk

s 3TANDARDANNONCE UNDER ,EVERAND’RHENVISNINGER et helt ür s /PTAGELSE UNDER ,EVERAND’RREGISTER P� www.tandlaegebladet.dk s VISNINGER AF BANNERANNONCE P� FORSIDEN af www.tandlaegebladet.dk s 'RATIS �RSABONNEMENT P� 4ANDL�GEBLADET Og du kan opnü helt op til 33% rabat – det kalder vi synlighed for alle pengene.

REVISION – ADMINISTRATION

www.pwcglobal.com/dk Et stÌrkt alternativ! Tlf. 87101930 ¡ Fax 86423795 ¡ proloen@proloen.dk ¡ www.proloen.dk

5.000 tandlĂŚger lĂŚser TandlĂŚgebladet hver gang, bedste dĂŚkning der ďŹ ndes. 10.000 personer klikker ind pĂĽ www.tandlaegebladet.dk hver mĂĽned. 1.800 kroner + moms er prisen for et ĂĽrsabonnement pĂĽ TandlĂŚgebladet for ikke-medlemmer Vil du have effektiv kontakt med et købedygtigt erhverv, sĂĽ gĂĽr vejen forbi TandlĂŚgeforeningens medier. Kontakt Annoncecenter og fĂĽ mere at vide.

TANDLÆGEBLADET 2011 ¡ 115 ¡ NR. 11

131739_TB11_s870_883.indd 882

14/09/11 07.47


SERVICE 883 LEVERANDĂ˜RHENVISNINGER

- mere end god service...

a s

Salg Service Klinikindretning

Bestil varer til klinikken Unilever Kundeservice trÌffes mellem 8.00-16.00 pü tlf.: +45 4328 4328 Faxnr.: +45 4344 5445 E-mail: kundeservice.dk@unilever.com Du kan søge information om vores produkter pü www.zendium.dk Produkter, publikationer og patientpjecer kan bestilles via dentalgrossister.

VIKARSERVICE

>Q MZ TM^MZIVLŒZ IN" ¡ Fleksibel arbejdskraft til tandlÌgebranchen ¡ Kvalitet til tiden ¡ Konkurrencedygtige priser

Statoil kundekort til dig

Mandal AllÊ 12 B ¡ DK-5500 Middelfart Tlf. 64 41 00 14 ¡ Fax 63 40 10 10 info@dentsupport.dk

Statoil fyringsolie til dit hjem

www.dentsupport.dk

Kontakt TandlĂŚgeforeningen for information om rabataftaler

Eurocard til reduceret pris Som medlem af TandlÌge foreningen kan du fü Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en sÌrlig attraktiv pris. Ring til TandlÌgeforeningen pü 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

TePe – Dansk Tandprofylakse Staktoften 8, 1. 2950 VedbĂŚk Tlf. 33 24 34 13 E-mail: dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk www.dansk.tandprofylakse.dk Tandbørster og tandstikkere

>MZU]VL[OILM ) \P 3JP – Ăˆ \TN ___ LMV\ITNWK][ LS QVNW(LMV\ITNWK][ LS

Vikarbureauet for klinikassistenter TANDPLEJEMIDLER

Curaden Scandic ApS Theilgaards Alle 5 4600 Køge info@curaden.dk www.curaden.dk

www.statoil dk

Stil St illi il ling li ngsa sann nnon once cerr i fa farv rver er b bli live verr se sett ‌

Â… LandsdĂŚkkende Vikarservice Â… Nu ogsĂĽ for Tandplejere Â… Lidt billigere Â… Ring fra kl. 6.00 pĂĽ tlf. 46 73 30 60 www.vikartoteket.dk

Eurocard, Holst Vej 5, Eurocard,H.J. Park AllÊ 292 2605 www.eurocard.dk 2605Brøndby, Brøndby, www.eurocard.dk

Vidste du, at du selv kan opdatere dine medlemsoplysninger? – Log ind pü Tdlnet.dk og klik pü dit navn

TANDLÆGEBLADET 2011 ¡ 115 ¡ NR. 11

131739_TB11_s870_883.indd 883

14/09/11 07.47


884

NÆSTE NUMMER

Læs mere om no onn-st ster teerroi oide oide de ant n ii in i fla fl mm mato atoriskee at (NSAID) prræp æpar araterss eefffe ara fekt fekt k p på å kn knog ogle ogle lehe leh helliing ng omk kri rin ing ng impl p antater i næste nummer err af af T Ta and ndllæ æge æge gebllad a et e.

Få din ege e n t v - k a n a l i v e n t e v æ re l s e t Me M ed Healthcare He re Cha h nn nnel e ka el kan n ta tand ndlæ æge gerr få å kva valilific fic cer eret e et kom mmun u ikation på tvv sk skær ærme men n i ve vent ntev nt evær ærel e se el set. t.. Læs mere me i næste te num umme merr af a Tan andl dlæg ægeb ebla lade d t. de

Læs mere i næste nummer af Tandlægebladet, hvor et medlem af Tandlægeforeningen fortæller om at være i Sundhedsstyrelsens gabestok.

ILLUSTRATION: MIKKEL HENSSEL

BISIDDER KAN RED DDE TANDLÆGER FRA GABESTOKKEN

TANDLÆGEBLADET NR. 12 UDKOMMER ER DEN 12. OKTOBER 2011

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 11

131739_TB1111.indd 884

14/09/11 11.01


Derfor valgte vi Nordenta

Ombygning optimerer drift

EVENTYRET STARTER HER DEN NYE VOLVO XC70 OPEN AIR

I den nye Volvo XC70 bevæger du dig ubesværet gennem naturens barske terræn eller byens hektiske puls. Open Air er en meget veludstyret kampagnebil med blandt andet automatgear og el-soltag – og med fem cylindre og hele 163 hk kommer du sikkert frem i alt slags vejr og til alle destinationer. Så uanset om det er den friske forårssol eller de højteknologiske Dual Xenon-forlygter, der viser vejen, så er det bare om at komme af sted. Eventyret starter med en prøvetur hos din Volvo forhandler.

VOLVO XC70 D3

VOLVO XC70 OPEN AIR HAR BL.A. FØLGENDE UDSTYR

UDVALGT VOLVO XC70 TILBEHØR

6-trins automatgear, 163 hk.

Elektrisk glassoltag Dual Xenon-forlygter Performance lydanlæg 4x20 W, 6 højtalere, singel cd og aux-indgang Air Quality System Elektrisk parkeringsbremse El-opvarmede og justerbare sidespejle Fartpilot Forlygtevaskere

Læderrat, R-design kr. 4.176 Gearknop i læder, R-design kr. 1.083 Sportspedaler i børstet alu. kr. 1.083 Parkeringsassistance, bag kr. 8.492 Parkeringsassitance, for kr. 7.199 (kun i kombi med p-assistance bag)

KAMPAGNEPRIS

KR. 560.600

Home Safe belysning IDIS, Intelligent Driver Information System Kabinevarmer Klimaanlæg, ECC 2-zonet Lastbeskyttelsesnet i stål bag Ratfjernbetjening Roof-rails Varme i bagsædet

Priser er inkl. moms og montering Volvo XC70 D3 FWD aut.: 14,7 km/l, CO 2 udledning 179 g/km. Bilen er vist med ekstraudstyr. Læs mere på volvocars.dk.

SONDRUP BILCENTER A/S tilbyder eksklusivt Volvo V60 til en helt speciel pris!

RØR VED DEN, OPLEV DEN, KØR DEN. V60

Tandlægerne Anne Kathrine Rossing og Vibeke Greven Bastue, Lyngby Vi overtog i 2008 en klinik med næsten 20 år gammelt udstyr og indretning. Høje serviceudgifter og produktionstab gjorde, at vi hurtigt besluttede at bygge om. Det var vigtigt for os, at ombygningen kunne klares hurtigt og effektivt. Derfor fik Nordenta ordren, der inkluderede to XO 4-2 units, røntgenapparater fra Soredex, nye skabe og sterilisation fra inform samt autoklaver og andet småudstyr. Nordentas håndtering var meget professionel. Indretningen blev tegnet, håndværkere hyret og byggeprocessen styret. Det betød, at vi kunne klare hele ombygningen på kun 3 uger i sommerferien. Vi havde derfor et minimalt driftstab i forbindelse med ombygningen. Efterfølgende har vi fået en klinik, der til fulde lever op til vores forventninger om ergonomi, funktionalitet og god driftsøkonomi – og et miljø, som både medarbejdere og patienter er glade for at komme i. Vil du vide mere om Nordentas indretningsprojekter landet over? Så kontakt vores salgsafdeling på telefon 43 270 270 for at booke et uforpligtende møde på din klinik.

VOLVO

Volvo V60 D3 Summum

5 cylindrer, diesel, 163 Hk, 6-trins Geartronic automatgear =^\] eZg[dgbVcXZ VjY^d bZY 5” LCD farve skærm 6`i^kZ mZcdc an\iZg A¨YZg^cYig¨` :a"[©gZghida &,º Vaj[¨a\Z 8^in HV[Zin HnhiZb 9HI8 9ncVb^X HiVW^a^in VcY IgVXi^dc 8dcigda :aZ`ig^h` E"WgZbhZ >c[dXZciZg

6aVgb bZY WZk¨\ZahZhhZchdg @VW^cZkVgbZg bZY i^bZg 7ajZiddi] ] cY[g^ i^a iZaZ[dc bZY higZVb^c\ bjh^X ^EdY ^ciZg[VXZ ' odcZ `a^bV KVgbZ ^ WV\h¨YZi H^akZg gV^ah H^akZg gjYZa^hiZg :a"^cY[¨aYWVgZ h^YZheZ_aZ E"hZchdg WV\

En god køreoplevelse er karakteriseret af to følelser: Forventning og opstemthed. Se på den helt nye V60, og du ved, at der venter dig noget helt særligt.

SPECIALPRIS

kr. 548.800,-

(Nypris incl. udstyr - kr. 633.000,-)

G^c\ i^a HVa\hX]Z[ @aVjh K^ci]Zg d\ ]©g bZgZ " iZa#/ )& .%% .%&

www.sondrup-bilcenter.dk

Nordenta A/S · Nydamsvej 8, 8362 Hørning · Tlf. 87 68 16 11 Naverland 11, 2600 Glostrup · Tlf. 43 270 270 www.nordenta.dk

131739_TB1111_Omslag.indd 2-3

14/09/11 11.03


NR. 11 TANDLÆGEBLADET SEPTEMBER

TANDLÆGEFORENINGENS MEDLEMSBLAD SEPTEMBER 2011

DANISH DENTAL JOURNAL ÅRGANG 115

2011 . 115 . 797-884

Flysæde på 1. klasse?

Retentionscementen afgør bindingsstyrken mellem restaureringsmateriale og dentin Læs undersøgelsen af forskellige retentionscementer

METODEFRIHED. Kofferdam skaber debat blandt tandlæger KVALITET. Undgå eksponering af pulpa med gradvis ekskavering E. COLI. Vandforureningen ramte københavnske tandklinikker hårdt

Nej, det er Planmecas Sovereign til Gud og hver mand! Det er legende let at opnå den helt perfekte arbejdsstilling med Sovereign. Elektrisk justerbar nakkestøtte og ryglæn, lodret benstøtte og drejbar stol – alt sammen detaljer, der gør Planmeca Sovereign helt unik og komfortabel. Den tilpasser sig automatisk patienterne fra størrelse S til XL – det kan vel næppe blive bedre. Vi kalder det 1. klasses komfort. Er du interesseret? Send os en e-mail på info@plandent.dk

131739_TB1111_Omslag.indd 4-6

14/09/11 11.03


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.