Tandlægebladet 10 - 2011

TANDLÆGEFORENINGENS MEDLEMSBLAD AUGUST 2011

Tema: Parodontologi del II Fokus på bl.a. behandling af kronisk og marginal parodontitis

WWW. Gode råd til klinikkens hjemmeside MENTOR. Klinikejere in spe kan nu få en mentor

DANISH DENTAL JOURNAL ÅRGANG 115

Hvorfor bruge mere end 2 minutter på et aftryk?

Med CEREC er dine aftryk digitale. Det betyder farvel til adhæsiver, aftryksskeer og afbindingstider og goddag til hurtige, 100% præcise og patientvenlige aftryk, der kan tages på 2 minutter. Og når aftrykket er lavet, kan du enten sende det digitalt til et laboratorium til videre forarbejdelse – eller du kan vælge selv at lave arbejdet færdigt og fræse restaureringen på klinikken, så patienten er færdigbehandlet samme dag.

Hør mere om dine fordele med Cerec – book et møde med en specialist i dag på 43 270 270.

Når du køber CEREC gennem Nordenta får du en række fordele, du ikke finder andre steder. Vi har uddannede teknikere med lang erfaring, særligt attraktive finansieringsmuligheder – og så får du gode rabatter på alle CEREC-relaterede varer (blokke o.s.v.), så du derved får god økonomi i din investering fra starten.

Nordenta A/S · Nydamsvej 8, 8362 Hørning · Tlf. 87 68 16 11 Naverland 11, 2600 Glostrup · Tlf. 43 270 270 www.nordenta.dk

INDHOLD 705

INDHOLD KORT & GODT

Tema:

PARODONTOLOGI FOTO: WINNIE BRODAM

Leder: Ja til åbenhed – nej til snageri Skæve tænder årsag til mobning Gingiva kan måske afsløre diabetes Mors dårlige tænder er en risikofaktor Rigtige mænd har store tænder Basketball giver oro-faciale skader Gode gamle eugenol – ikke så god endda?

Rygning ændrer oral bakterieflora Snif smerten væk Tandplejepersonale ikke i risikogruppe Diagnostisk rigtighed af scanografi med fosforpladesystemer og film i forbindelse med at vurdere underkæbens tredjemolar 715 Effekten af aldring på luminansen i standard LCD- (liquid crystal display) monitorer 716 Boganmeldelser 717 VOXPOP: Er du seriøs nok med din webside?

719

708 710 710 710 711 711 712 712 712 713 714

VIDENSKAB & KLINIK 719 Faglig leder: Tema om parodontologi – Del 2 720 Stavropoulos A, Holmstrup P, Karring ES, Kaarup-Christensen M, Havemose-Poulsen A. Risikovurdering af parodontitispatienter i klinikken 726 Kaarup-Christensen M. Behandling af kronisk parodontitis 734 Havemose-Poulsen A. Behandling af aggressiv marginal parodontitis 742 Stavropoulos A, Karring ES, Sculean A. Regenerativ parodontalbehandling i dag

Læs bl.a. om behandling af kronisk og aggressiv marginal parodontitis i anden del af Tandlægebladets parodontologitema.

Læs mere fra side 719

»Vi får gennemsnitligt 10 nye patienter om måneden, som fortæller, at de har fundet os via nettet CARSTEN BLOK, KLINIKEJER, KØBENHAVN I VOXPOP’EN SIDE 717

SAMFUND & ARBEJDSLIV 752 758 760 762 764 766

752

Plej din webside lige så godt som tænderne Websidetjek: »Troværdigt – men drop jordbærmetaforen« Websidetjek: »Få en professionel fotograf til at tage billeder« Websidetjek: »Styrk troværdigheden med råd om forebyggelse« Ny mentorordning for kommende klinikejere Vigtigt at vide

INDLÆG & DEBAT 768 Alternativ ulandshjælp 770 Årsmøde i Dansk Selskab for Odontofobi SERVICESIDER 771 777 784 789 790 791 792 796

Navne Kalender Kollegiale henvisninger Tandlægeforeningens kollegahjælp Stillinger Køb og salg Leverandørhenvisninger Næste nummer

WEBSIDETJEK Kig med, når en ekspert anmelder tre tandlægewebsider. Side 752

706

Om Tandlægebladet Danish Dental Journal nr. 10, August 2011, årg. 115 Forsidefoto: Jakob Hunosøe Tandlægebladets redaktion Nils-Erik Fiehn, lektor, dr.odont. (ansvarshavende og fagligvidenskabelig redaktør), nef@tdl.dk Trine Ganer (administrerende redaktør), tg@tdl.dk Gitte Almer Nielsen (redigerende journalist), gan@tdl.dk Winnie Brodam (journalist), wb@tdl.dk Sidsel Svane (redaktionel medarbejder), sis@tdl.dk Claus Kloster Elbæk (studentermedhjælp), cke@tdl.dk Fagredaktion

Tandlægebladet er Tandlægeforeningens medlemmers blad. Det er bladets formål at give læserne faglig viden samt at informere og engagere læserne på områder, der er relevante for deres virke som tandlæger og sundhedspersoner.

Alle Tandlægeforeningens medlemmer kan komme til orde i Tandlægebladet.

Det betyder, at de holdninger, der kommer til udtryk i bladets artikler og øvrige indlæg, ikke nødvendigvis er de samme som Tandlægeforeningens holdninger.

Artiklerne i sektionen Videnskab og Klinik redigeres ud fra sundhedsvidenskabelige kriterier. De øvrige artikler i Tandlægebladet redigeres ud fra journalistiske principper om aktualitet, relevans og fairness. Det betyder, at en person, der som part i en sag bliver kritiseret i et debatindlæg eller journalistisk artikel, skal have mulighed for at kommentere kritikken.

Tandlægebladets medarbejdere må ikke have nogen økonomiske interesser i produkter, der bliver omtalt i bladets redaktionelle artikler. Hvis forfattere til faglig-videnskabelige artikler eller øvrige faglige indlæg har økonomiske interesser i produkter, som omtales i artiklerne eller har modtaget støtte fra producenter eller firmaer i forbindelse med udarbejdelsen af artiklerne, skal dette oplyses.

Preben Hørsted Bindslev, tandlæge, lektor

Redaktionen

Palle Holmstrup, professor, dr.odont.

Flemming Isidor, professor, dr.odont.

Annoncer Per Christensen (account manager) pec@tdl.dk Stillings- og rubrikannoncer: Tina Andersen, ta@tdl.dk

Manuskriptvejledning Når du skriver manuskripter til Tandlægebladet, skal du følge bladets vejledninger. Du finder disse samt de sproglige regler, som Tandlægebladet anvender, på Tandlaegebladet.dk.

Klik på »Om Tandlægebladet« i menuen på forsiden og derefter på »Manuskriptvejledninger«.

Manuskripter sendes elektronisk til Tandlægebladet til Sidsel Svane på e-mail: sis@tdl.dk

Sekretariat: Adresseændringer og forsendelse: Lisbeth Pedersen Foldberg, e-mail: lpe@tdl.dk.

Tandlægebladet, Amaliegade 17, 1256 København K, Telefon 70 25 77 11.

E-mail: tb@tdl.dk.

Internet: www.tandlaegebladet.dk.

Tandlægebladet udkommer med 15 numre årligt. Distribueret oplag per nummer: 6.219.

Medlem af Dansk Oplagskontrol.

Medlem af Dansk Fagpresse.

Gengivelse af artikler fra Tandlægebladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen.

Udgiver: Tandlægeforeningen.

Design og grafisk produktion: Datagraf A/S. ISSN: 0039-9353

Tandlægebladets videnskabelige panel Lisa Bøge Christensen Erik Dabelsteen Ellen Frandsen Lau Poul Holm-Pedersen Palle Holmstrup Dorthe Holst Preben Hørsted Bindslev Flemming Isidor Mats Jontell Stig Karlsson Björn Klinge Sven Kreiborg Lars Matsson Jesper Reibel Søren Schou Peter Svensson Svante Twetman Ann Wenzel

Adresser Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 Internet: www.tandlaegeforeningen.dk E-mail: info@tandlaegeforeningen.dk Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.30 Tandlægernes Tryghedsordninger Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Telefon 39 46 00 80 Internet: www.tdl-tryghed.dk E-mail: web@tdl-tryghed.dk Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.30

Børster. Studieoptagelse, 2011 At der skulle være noget fint i en slidt tandbørste er ikke ligefrem oplagt. Men på Jakob Hunosøes billede på forsiden af Tandlægebladet kommer den slidte, og egentlig udsmidningsklare, tandbørste pludselig til live og optræder som den uregerlige og livlige tvilling til den stringente og regelrette nye tandbørste. Forsidefotograf Jakob Hunosøe fandt inspiration til forsidebilledet på det sociale medie, Facebook. Her havde en af hans venner nemlig lagt billeder op af hans søns brugte tandbørste.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

Bundsolid Professionel Personlig

VÌlg en bank, som forstür dig Hvorfor ikke vÌlge en bundsolid bank, som forstür de økonomiske muligheder eller udfordringer, du kan møde som tandlÌge?

Hos LĂĽn & Spar Bank kan vi tale om andet end renter og vilkĂĽr.

Vi stür selvfølgelig klar med økonomisk rüdgivning, nür du har brug for det. Men vi vil ligesü gerne tale med dig om udviklingen af din praksis. Og sü kan vi tilbyde dig korte beslutningsprocesser og LQGLYLGXHOOH pHNVLEOH O•VQLQJHU 'HW EHW\GHU DW GX IœU HW JRGW RYHUblik over, hvad der kan lade sig gøre og dermed større økonomisk frihed. Büde nu og pü sigt.

Det begynder med et møde Ring til os pü 3378 2388 og aftal et møde q Vœ oQGHU YL VDPPHQ XG DI KYDG GHU skal til for at skabe et solidt økonomisk fundament for dig - büde professionelt og privat.

'X NDQ RJVÂś VH PHUH SÂś www.lsb.dk

708 KORT & GODT LEDER

Ja til åbenhed – nej til snageri » Alle kontrolstatistikker skal kunne tåle dagens lys […] men vi mener ikke, at man som tandlæge uden videre skal indvillige i, at ens kontrolstatistikker bliver lagt frem på bordet, blot fordi nogen anmoder om det MARIANNE RIIS FORMAND FOR TANDLÆGEFORENINGENS KLINIKEJERFORHANDLINGSUDVALG (KFU)

M

ange offentlige myndigheder er ved at drukne i anmodninger om aktindsigt, og nu er turen kommet til tandlægerne. I flere af landets regioner er man blevet bedt om at give aktindsigt i kontrolstatistikker for navngivne tandlæger. Senest har anmodningerne drejet sig om tandlæger, der er medlemmer af de regionale samarbejdsudvalg og Landssamarbejdsudvalget. Men i princippet kan alle tandlæger blive berørt af en sådan anmodning.

I Tandlægeforeningen har vi den holdning, at alle kontrolstatistikker skal kunne tåle dagens lys. Sat på spidsen skal enhver tandlæge kunne leve med at blive kigget i kortene. Hvis en tandlæges ydelsesmønster afviger fra normen, må vi gå ud fra, at tandlægen har en god forklaring.

Men vi mener ikke, at man som tandlæge uden videre skal indvillige i, at ens kontrolstatistikker bliver lagt frem på bordet, blot fordi nogen anmoder om det.

Vi mener kun, at det er rimeligt at give aktindsigt i kontrolstatistikker, når to betingelser er opfyldt. Den ene er, at der skal være en samfundsmæssig interesse i at holde øje med tandlægers kontrolstatistikker. Den anden er, at den samfundsmæssige interesse skal være velbegrundet.

Hvis eksempelvis en journalist beder om aktindsigt, er det vores opfattelse, at han i forbindelse med anmodningen skal kunne begrunde, hvorfor det er vigtigt for befolkningen at få noget at vide om det, han søger aktindsigt i.

Hvis en journalist har en velbegrundet samfundsmæssig interesse i at få indsigt i tandlægers kontrolstatistikker, er vores bedste råd, at man viser åbenhed og lægger kortene på bordet. Ellers risikerer hele tandlægestanden at blive mistænkeliggjort.

Vi mener til gengæld ikke, at det er o.k. at give aktindsigt, blot fordi en journalist eller privatperson er ude på at snage i tandlægers ydelsesmønstre. Og vi mener slet ikke, at det er i orden, at tandlæger eller klinikmæglere forsøger at skaffe sig indsigt i klinikkers økonomi ved at bede om aktindsigt i kontrolstatistikker fra de pågældende klinikker. I sådanne tilfælde er der selvsagt ikke tale om nogen samfundsmæssig interesse. Og for at den enkelte kan sikre sig, at der ligger reelle hensigter bag en begæring om aktindsigt, er det vores holdning, at tandlæger altid må insistere på at blive hørt, inden der gives aktindsigt i kontrolstatistikker.

FOTO: RICKY MOLLOY

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

Gør hverdagen lettere …

Er du sikret hurtig behandling?

Hør om sundhedsforsikring!!!

Kontakt Tandlægernes Tryghedsordninger på tlf. 39 46 00 80 Vi støtter Tandsundhed uden grænser

710 KORT & GODT

Skæve tænder årsag til mobning Mobning g blandtt børn skal ikke accepteres, og g tandlæger skal være opmærksomme på, at børn med malokklusionerr kan være særligt udsatte forr grove drillerierr ellerr mobning. Sådanne børn skal henvises til ortodontisk k udredning og evt. behandling.

Det er konklusionen aff en artikel, bragt i majnummeret aff British Dental Journal. Artiklens forfattere erkender imidlertid, at sammenhængen imellem malokklusioner, mobning og g se selværdsfølelse er kompleks. De påpegeer, at der formentlig er mange faktorer, som i synergi er afgørende for, om et barn bliver mobbeoffer.

Seehra J, Newton JT, Dibiase AT. Bullying in schoolchildren – its relationship to dental appearance and psychosocial implications: an update forr GDPs. Brr Dent J 2011; 210: 411-5.

Gingiva kan måske afsløre diabetes Indiske forskere har undersøgt, hvordan teststrips, som registrerer gingivalt blodglukoseniveau, kan bruges til at identificere diabetespatienter.

I undersøgelsen, som er publiceret i Journal off Periodontology, blevv 356 ikke-diabetikere inddelt i tre grupper: En gruppe med sundt parodontium, en anden gruppe med gingivitis og en tredje med marginal parodontitis. Testpersonerne fik k via teststrips og blod fra punktur aff interdentalpapiller bedømt deres glukoseværdier. Værdier over 120 mg/dl medførte yderligere udredning, og de forsøgspersoner, der viste sig at have unormal glukosetolerance, blevv henvist til læge for at få mistanken om evt. diabetes bekræftet.

19,1 % aff testpersonerne blevv diagnosticeret med diabetes. 3,9 % aff dem hørte til gruppen med sundt parodontium. 7,8 % hørte til i gingivitis gruppen, og 7,3 % var personer med parodontitis.

Forskerne konkluderer, at gingivatesten kan være en metode til screening for diabetes, men de erkender, at der er behovv for flere studier aff større befolkningsgrupper.

Shettyy S, Kohad R, Yeltiwarr R. Gingival blood glucose estimation with reagent test strips – a method to detect diabetes in a periodontal population. J Periodontol 2011. (Epub ahead off print).

Mo ors dårlige tænder err en risikofaktor Et new wzealandsk k studie aff mere end 1.000 børn n født i 1973 (the Dunedin Study) er bagg grund for en nyy forskningsartikel, publiceeret i Journal off Dental Research.

De newzealandske forskere har fulgt 83 35 børn fra den oprindelige undersøgelsespopulation og sammenholdt deg res cariesstatus som 32-årige med det,

som deres mødre oplyste om egen tandsundhed, da børnene var fem år gamle.

De børn, hvis mødre angav at have dårlig tandstatus, havde i 32-års-alderen mere caries end børn aff de mødre, som angavv at have gode tænder. Forskerne konkluderer, at børn aff mødre, der mener, at de har dårlige tænder, udgør en særlig risikogruppe.

Shearerr DM, Thomson WM, Broadbent JM et al. Maternal oral health predicts theirr children’s caries experience in adulthood. J Dent Res 2011; 90: 672-7.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

KORT & GODT 711

Vidste du at … … man i middelalderen troede, at børns taleevner hang nøje sammen med, hvor tidligt de fik tænder? Derfor var der også massevis af gode råd til bekymrede forældre. Man kunne fx gnide babyens gummer med salt og honning, og hvis det ikke virkede, kunne man ty til en rangle af ulvetænder. Ifølge middelalderens sagkundskab hjalp ranglen ikke blot tænderne på vej, den garanterede også, at tænderne blev lige så stærke og hvide som ulvens.

Kilde: Historienet.dk

Riigtiige mænd d harr store tænder Små tænder passer til kvinder, og større tænder til mænd.

Folk k foretrækker firkantede fortænder. Men med afrundede hjørner. Det er nogle aff konklusionerne aff et review, som er publiceret i Journal off American Dental Association.

Den pågældende artikel har samlet lægfolks mening om tænders facon, størrelse, proportioner og stillinger, og den konkluderer ogs g å,, at: Ý bredde-længde-forholdet på fortænder skal ligge på 7585 %, og tand-til-tand-proportionerne imellem lateraler og centraler skal ligge imellem 50 og 74 % Ý tænder ikke skal bære præg aff slid Ý hjørnetænder hos mænd skal være flade Ý overbid på omkring 2 mm er klædeligt Ý vinkling aff fortænder ikke må være over 10 grader.

Det amerikanske review inkluderer 17 artikler fundet i en søgning hos MEDLINE, PubMed, Embase, Cochrane Libraryy and Web off Science.

Witt M, Flores-Mirr C. Laypeople’s preferences regarding frontal dentofacial esthetics: tooth-related factors. J Am Dent Assoc. 2011; 142: 635-45.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

Basketball giver orofaciale skader En artikel i International Dental Journal viser, at flyvende albuer, fald og sammenstød er årsag til, at mange basketballspillere rammes af oro-faciale skader.

Undersøgelsen er foretaget på baggrund af spørgeskemaer besvaret af 156 basketballspillere, mænd og kvinder – professionelle og amatører – fra Benin i Nigeria. Spillerne oplevede gennemsnitligt 3,7 skader på et år, og skaderne var ligeligt fordelt imellem alle spillertyper.

Studiet konkluderer, at der er brug for multidisciplinær forebyggelse af skader og for at lægge vægt på spillets regler.

Azodo CC, Odai CD, Osazuwa-Peters N et al. A survey of orofacial injuries among basketball players. Int Dent J 2011; 61: 43-6.

712 KORT & GODT

Gode gamle eugenol – ikke så god endda?

Et forskningsstudie, publiceret i tidsskriftet Odontology, har undersøgt, hvordan eugenol påvirker humane, dentale pulpaceller.

I studiet blev både cellevækst og celleoverlevelse påvirket, når celler blev behandlet med eugenol – en bivirkning, som blev tydeligere ved stærkere koncentration af eugenol.

Også kollagensyntesen og forhold omkring det osteogeneserelaterede BSP (bone sialoprotein) blev påvirket af eugenol. Forskerne konkluderer, at eftersom de to sidstnævnte forhold spiller en kritisk rolle ved dannelse af hårdtvæv, så kan eugenol, når det bruges i forbindelse med endodonti, muligvis have toksisk effekt på den stamcellefunktion, som er rapporteret at foregå i pulpavæv og parodontalligamenter.

Anpo M, Shirayama K, Tsutsui T. Cytotoxic effect of eugenol on the expression of molecular markers related to the osteogenic differentiation of human dental pulp cells.

Odontology 2011. (Epub ahead of print).

Rygning ændrer oral bakterieflora

Både rygning og passiv rygning har indflydelse på sammensætningen af den gingivale og orofaryngeale bakterieflora. Og rygning sætter sig spor, også hos børn. Det viser ny forskning, offentliggjort i Journal of Dental Research.

Røgen øger forekomsten af parodontale og respiratoriske patogener og giver større risiko for sygdom både parodontalt og i de øvre luftveje. Rygere har færre af de anaerobe og aerobe bakterier, som skulle beskytte imod potentielle patogener, og dermed har forældre, som ryger, flere patogener og færre beskyttende mikroorganismer – en flora, som de kan give videre til deres børn.

Den uheldige flora hos rygere bliver normal efter rygeophør.

Brook I. The impact of smoking on oral and nasopharyngeal bacterial flora. J Dent Res 2011;6:704-10.

Sniff smerten n væk Amerikansske forskere har undersøg gt, om analgetika, optaget geennem næsesllimhinde, er effektivtt i forbindelse med endod dontisk smerte. Og det er dett tilsyneladen nde.

22 patieenter med moderat til sv vær endodontisk smerte fik k »næsebehan ndling« med enten bedøvelsesmiddel eller pllacebo før og lige efter endod dontisk behan ndling.

Næsebedøvvelsen havde signifikant bedst virkning både før og effter behandling.

Forfatteerne, som står bag artikleen i Journal of Endodonticss, konkludereer, at intranasal bedøvelse kan blive en nyy og effektiv metode til smeertelindring i forbindelse med endodontisk behandliing.

Turner CL, Eg ggleston GW, Lunos S et al. Sniffi fing out endodontic pain: use of an intranasal analgesic in a randomized clinical trial. J End dod 2011; 37: 439-44.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

KORT KORT & GODT 713 KO

Tandplejepersonale ikke i risikogruppe En stor norsk k retrospektivv undersøgelse, som er publiceret i Scandinavian Journal off Work, Environment & Health, konkluderer, at der ikke var større foreko omst af medfødte misdannelser eller andre graviditetsproblemer blandt tandplejepersonale i årene 1967-2006 sammenlignet med befolkningen i øvrigt.

Undersøgelsen omfatter 4.482 klinikassistenter og 1.011 tandlæger, hvis data omkring barnefødsel blev v uddraget fra MBRN, the Medical Birth Registry y off Norway. Alle øvrige kvinder i registret (mere end en million) var kontrolgruppe.

Kvindeligt tandplejepersonale fødte ikke flere misdannede børn. De ha avde heller ikke flere tilfælde aff lavv fødselsvægt, for tidlig fødsel, for små børn,, ændret kønsratio, flerbørnsfødsler eller prænatal død.

Heggland I, Irgens Å, Tollånes M et al. Pregnancyy outcomes among female dental personnell – a registry-based retrospective cohort study. Scand J Work k Environ Health 2011. (Epub ahead o off print).

NÅR KVALITET HAR BETYDNING /

Gl. Vejlevej 57 - DK-8721 Daugaard - Tlf.: +45 75 89 57 11 - dental@zacho-ronvig.com - www.zacho-ronvig.com

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

714 KORT & GODT

Dansk forskning internationalt

Abstract

Diagnostisk rigtighed af scanografi med fosforpladesystemer og film i forbindelse med at vurdere underkæbens tredjemolar Louise Hauge Matzen, Jennifer Christensen og Ann Wenzel Afdeling for Oral Radiologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Formål At sammenligne den diagnostiske rigtighed af to digitale fosforpladesystemer og film anvendt til vurdering af mandibulære tredjemolarer før operativ fjernelse.

Metode 110 patienter blev henvist for fjernelse af begge mandibulære tredjemolarer. Der blev udført røntgenundersøgelse med stereoscanografi med brug af enten Digora-fosforpladesystem og film eller VistaScan-fosforpladesystem og film i et randomiseret parret design. To observatører registrerede følgende variable på scanogrammerne: knogledække, tandlejring (vertikal, mesioverteret, distoverteret, horisontal, inverteret), antal rødder, rodmorfologi og relationen mellem canalis mandibularis og tandens rødder (tæt/ikke tæt). Hos 75 patienter med hver to mandibulære tredjemolarer blev begge tænder fjernet operativt (Digora/film par = 38 og VistaScan/film par = 37). Under og efter operationen blev de samme variable bedømt som beskrevet ovenfor, og denne kliniske bedømmelse var referencen (”gold standard”) for røntgenvurderingen. Med Wilcoxon signed ranks-test for parrede data blev forskelle i rigtighed testet (røntgenregistreringen sam-

menlignet med den kliniske registrering) mellem Digora og film, henholdsvis VistaScan og film.

Resultater Digora-systemet opnåede en lidt højere rigtighed end film, men forskellen var ikke statistisk signifikant. Der var heller ingen signifikant forskel mellem den diagnostiske rigtighed for film og VistaScan-systemet til at vurdere de beskrevne parametre for mandibulære tredjemolarer før fjernelse (P > 0,05).

Konklusioner Stereo-scanografi er en værdifuld metode til at undersøge tredjemolarer inden fjernelse af underkæbevisdomstænder, og de to undersøgte fosforpladesystemer synes at være lige så gode som film til dette brug.

Matzen LH, Christensen J, Wenzel A. Accuracy of scanography using storage phosphor plate systems and film for assessment of mandibular third molars.

Dentomaxillofac Radiol 2011; 40: 306-9.

Deltag i debatten!

– Skriv dit eget indlæg, eller stil spørgsmål på Medlemsfora på Tdlnet.dk

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

KORT & GODT 715

Dansk forskning internationalt

Abstract

Effekten af aldring på luminansen i standard LCD- (liquid crystal display) monitorer Kristina Hellén-Halme, Bengt Hellén-Halme og Ann Wenzel Afdeling for Oral og Maxillofacial Radiologi, Odontologisk Fakultet, Malmö Universitet, Malmö, Sverige og Afdeling for Oral Radiologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, Århus, Danmark

Formål At vurdere luminansen (lysstyrke pr. fladeareal/lystæthed for en flade) blandt diagnostiske monitorer som en funktion af den tid, lampen i monitoren har været tændt, og desuden at vurdere, om der er forskel på luminans-niveauet i forskellige områder af skærmen på et givet tidspunkt.

Metoder Ni standard monitor-modeller, ofte anvendt i tandlægepraksis, af to fabrikater (Hewlett-Packard Company, Palo Alto, CA, USA og Eizo Nanao Corporation, Hakusan Ishikawa, Japan) i skærmstørrelserne 17 og 19 tommer, totalt 180 monitorer, blev vurderet.

Skærmens maksimale luminans blev målt, og den tid, lampen i monitoren havde været tændt, blev noteret. Funktionen mellem “tændt-tid” og luminans blev estimeret matematisk. På 11 tilfældigt udvalgte monitorer blev ni arealer fordelt over hele skærmarealet målt for at vurdere, om forskellige områder på skærmen havde forskelle i luminansniveau.

Resultater Alle monitormodellerne faldt i luminans over tid. Der blev ikke fundet nogen forskel mellem monitormodellerne i den hastighed, hvormed luminansniveauet faldt. Der blev fundet forskelle i luminansen i forskellige områder på skærmen, men ikke at noget område faldt hurtigere end andre.

Konklusioner Lysstyrken i standard LCD-monitorer vil gradvis forringes over tid, og luminansniveauet korrelerer til den tid, monitoren har været tændt. Luminansforringelsen vil være næsten den samme over hele skærmen.

Hellén-Halme K, Hellén-Halme B, Wenzel A. The effect of aging on luminance of standard liquid crystal display (LCD) monitors. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2011; 112: 237-42.

Søger du en ny medarbejder?

– Gå ind på Dentaljob.dk og opret en jobannonce

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

716 KORT & GODT BOGANMELDELSER

Flot bog om et meget aktuelt emne

Langhåret organisationsudvikling

Testori T, Galli F, Fabbro MD Immediate Loading. A New Era of Oral Implantology Quintessence Publishing 2011, 560 sider, ill.

ISBN: 978-1-85097-202-0 Pris i GBP 256

Molly-Søholm T (red.), Willert S (red.), Rosenmeier J, Andersen HS Action Learning Consulting. Strategisk proceskonsultation i teori og praksis Dansk Psykologisk Forlag 2010, 327 sider, ill.

ISBN 978-87-7706-665-8 Pris i DKK 408 inkl. moms

Immediat belastning af implantater – dvs. at den protetiske erstatning monteres umiddelbart eller kort tid efter, at implantatet er indsat. Dette er i modsætning til den oprindelige behandlingsprotokol, hvor man afventede op til seks måneders heling, før implantatet blev belastet. Immediat belastning af implantater stiller nogle særlige krav til behandlingens planlægning og gennemførelse. Bogen har i alt 31 forfattere og medforfattere. Den er inddelt i 21 kapitler og kommer vidt omkring. Eksempelvis er der et ganske fyldestgørende kapitel omkring den biologiske baggrund, ligesom all on four-konceptet behandles. I den anden yderlighed findes der også Bogen retter sig et kapitel om medikolegale mere mod tandlæger, implikationer ved immediat der allerede har betydebelastning. De forskellige lig erfaring med implanaspekter af immediat belasttatbehandling ning gennemgås således for forskellige patientkategorier.

Behandlingerne illustreres med et væld af flotte illustrationer, dvs. kliniske fotos, røntgenbilleder og tegninger. I bogen gøres der meget ud af at relatere behandlinger til den videnskabelige evidens for konceptet. Mange af de viste behandlinger er i den avancerede kategori. Bogens målgruppe er således ikke tandlægen, der ikke har arbejdet med implantatbehandling før eller kun har begrænset erfaring. Bogen retter sig mere mod tandlæger, der allerede har betydelig erfaring med implantatbehandling og ønsker mere viden om mulighederne og begrænsningerne ved konceptet immediat belastning af implantater.

»

Flemming Isidor

Allerede titlen fortæller, at vi er i managementkulturen med en anglificeret begrebsoverskrift, der straks i bogen bliver akronymiseret til: ALC. De fire forfattere er alle tilknyttet respekterede institutter og firmaer, der beskæftiger sig med ledelse og organisation, men hovedparten af bogen er skrevet af førsteforfatteren.

Det skal straks siges, at det er en meget professionel bog, der især henvender sig til fagfolk og ledere – for ikke at sige kursusledere – der beskæftiger sig med udvikling og forandring af organisationer. I dette arbejdsfelt er der to typer af udvikling og forandring: Den »bløde«, der Bogen kunne være sætter fokus på kompetencevelegnet som udgangsudvikling, socialpsykologipunkt for en studieske kvaliteter og kultur, og gruppe fra eksempelvis den »hårde« med fokus på et samarbejdsudvalg, struktur, strategi, systemer som med faglig vejog økonomi. ALC anviser en ledning ville søge at tredje type, der både sætudvikle og forandre en organisation mod større ter fokus på de »bløde« og effektivitet og tilpasning »hårde« styringsteknologier.

Et citat fra ophavsmanden til den pædagogiske læringsproces, som ALC repræsenterer, illustrerer meget godt dynamikken i processen: »Det er erkendt uvidenhed, ikke programmeret viden, der er nøglen til Action Learning« (Reginald Revans, 1980). Bogen har 15 kapitler, der hensigtsmæssigt præsenteres i tre dele. Efter hvert kapitel er der en tabel med kapitlets vigtigste pointer, som det kan anbefales at læse først. Bagerst i bogen er der en udmærket begrebsliste, men intet stikordsregister. Både grafikken og de udvalgte cases illustrerer ganske udmærket den sine steder tungt læselige tekst.

Bogen kunne være velegnet som udgangspunkt for en studiegruppe fra eksempelvis et samarbejdsudvalg, som med faglig vejledning ville søge at udvikle og forandre en organisation mod større effektivitet og tilpasning. For os andre skallehoveder er det langhåret læsestof. Der er for meget management og for lidt lærebog over bogen.

»

Erik Friis-Hasché

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

KORT & GODT 717

VOXPOP

Er du seriøs nok med din webside?

Tandlæger undervurderer, at klinikkens webside har betydning for troværdigheden udadtil. Det fastslår webekspert i dette nummer af Tandlægebladet og opfordrer til, at tandlæger er mere seriøse med deres websider (se side 752). Tandlægebladet har spurgt tre tandlæger, om de selv mener, at de gør nok ud af deres websider.

Carsten Blok

Kim Wrensted Jensen

Claus Dønvang

Klinikejer, København

Klinikejer, Haderslev

Klinikejer, Arden

Er I tilfredse med jeres webside?

– Ja, vores side fungerer rigtig godt. Vi har haft vores site siden 1994, og det er én af grundene til, vi har opnået en høj rating i søgemaskinesystemet. Vi kommer typisk ind blandt de 10 første hits, når man søger på «tandlæge København K« på Google, og vi får gennemsnitligt 10 nye patienter om måneden, som fortæller, at de har fundet os via nettet.

Er du tilfreds med klinikkens webside?

– Ja, i store træk mener jeg, websiden fungerer efter planen. Vi har lagt vægt på, at den er brugervenlig og overskuelig, og at priserne altid er opdaterede. Flertallet af vores nye patienter vælger os på anbefaling af familie og bekendte, men en betydningsfuld – omend mindre – andel vælger os efter at have besøgt vores hjemmeside.

Er du tilfreds med din kliniks webside?

– Ja, vi får meget positiv feedback på siden, fordi den adskiller sig fra de fleste tandlægewebsites. Siden har en stærk visuel profil, som fokuserer på at præsentere klinikkens team. Det giver bonus i form af nye patienter.

Hvordan kunne den blive bedre?

– Vi har indgået en aftale med et webfirma, som skal relancere vores side, og i aftalen har vi lagt vægt på tre ting. Vi skal have en stærkere visuel profil med mere grafik og flere billeder. Websiden skal være nem at tilgå fra mobile medier som smartphones og iPads. Og sidst, men ikke mindst skal sociale medier som Facebook og Twitter være en integreret del af vores webside.

Er I seriøse nok med klinikkens webside?

– Vi tager vores webside meget alvorligt, den er vores ansigt udadtil og af stor betydning for vores patientgrundlag.

Hvordan kunne den blive bedre?

– Siden er fra 2005, og den trænger til et brush-up. Den skal følge med tiden og ligne siderne hos de virksomheder, vi normalt sammenligner os med. Vi vil også gerne have, at man kan navigere fornuftigt rundt på siden via en smartphone.

Er I bevidste om jeres websides betydning?

– Ja, vi ved godt, at websiden spiller en rolle for vores troværdighed hos patienterne.

» Vi får gennemsnitligt 10 nye patienter

om måneden, som fortæller, at de har fundet os via nettet CARSTEN BLOK, KLINIKEJER, KØBENHAVN

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

Hvordan kunne den blive bedre?

– Vi er i gang med at skifte til en ny platform, som skal gøre det nemmere at redigere websiden hjemmefra. Med den nye platform bliver det lettere at uploade og skalere billeder og redigere i teksterne hjemmefra, og det vil gøre siden endnu mere dynamisk og up to date.

Er I bevidste om jeres websides betydning?

– Ja, helt klart, vores webside har en høj prioritering.

Er du seriøs nok med din webside?

Afgiv din stemme på Tandlaegebladet.dk, og se resultatet i næste nummer af Tandlægebladet.

4LMPMTW 7SRMGEVI *PI\'EVI

/PMRMWO XIWXIX XMP EX JNIVRI QIVI TPEOFMSJMPQ ETTVS\MQEPX WEQX XMP EX JNIVRI QIVI TPEOFMSJMPQ IRH 7SRMGEVI )PMXI KIRIVIPX

4IVWSRPMKI FÂ VWXIMRHWXMPPMRKIV

7]WXIQ XMP IPMQIRIVMRK EJ ZMFVEXMSRIV 3T XMP QMRHVI ZMFVEXMSR ƒ

7OoRWSQ ZIH HIRXMR *

4VS6IWYPXW F VWXILSZIH QIH FVIHIVI F VWXIFIZÂ&#x;KIPWI SK OSRXYV JSVQIHI F VWXILoV JSV EX  KIX HÂ&#x;ORMRK EJ XÂ&#x;RHIVRI ƒ

/PMRMWO XIWXIX XMP EX JSVFIHVI KMRKMZEW XMPWXERH QEVOERX To OYR YKIV

6LPSOLFLW\ HU PHUH HQG EDUH HQ E¡UVWH GHW HU GHW DOOHUEHGVWH LQGHQ IRU PXQGK\JLHMQH *PI\'EVI :SVIW QIWX EZERGIVIHI WSRMWOI XIORSPSKM OSQFMRIVIX QIH HIX R]I 4VS6IWYPXW F VWXILSZIH WSQ K V F VWXRMRKIR IRHRY QIVI IJJIOXMZ JSV HMK SK HMRI TEXMIRXIV *SV EX TV ZI HIR R]I *PI\'EVI SK JMRHI YH EJ QIVI FIHIW HY OSRXEOXI SW To KMXXI TSRXSTTMHER $ TLMPMTW GSQ [[[ WSRMGEVI HO

*-R ZMXVS JSVW K ƒ7EQQIRPMKRIX QIH 7SRMGEVI )PMXI 6IJIVIRGIV (I .EKIV 1 2IPWSR 6 7GLQMXX 4 1SSVI 1 4YXX 17 /YR^IPQERR /, 2]EQEE - +EVGME +SHS] * +EVGME +SHS] ' (EXE SR JMPI ,SPX . 7XYVQ ( 1EWXIV % .IROMRW ; 7GLQMXX 4 ,IJXM %* (EXE SR JMPI

VIDENSKAB & KLINIK 719

Tema om parodontologi – Del 2 Palle Holmstrup, Faglig koordinator af temaet

H

ermed kommer det andet temanummer om parodontologi med emnerne: kronisk og aggressiv marginal parodontitis, risikovurdering af parodontitispatienten og styret vævsregeneration.

Det er vort ønske, at vi på afdelingerne for parodontologi med de to temanumre har orienteret bredt om

parodontologiske emner, såvel de præ- og parakliniske som de helt praksisnære aspekter. Derigennem er det forfatternes ønske, at Afdelingerne for Parodontologi på Tandlægeskolerne i Århus og København har kunnet bidrage til den faglige ajourføring i parodontologi. God læsning!

Søger du en faglig artikel?

– Gå ind på Tandlaegebladet.dk, hvor du kan finde faglige artikler, der har været publiceret i Tandlægebladet siden nr. 11/1996

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

720 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

Risikovurdering af parodontitispatienter i klinikken

Abstract

Parodontalbehandling bør tilrettelægges efter den individuelle sygdomsrisiko Parodontalbehandling bør bl.a. tilrettelægges efter den individuelle sygdomsrisiko. Ved vurderingen af risikoprofilen for den enkelte patient indgår en række forhold, knyttet til større eller mindre sygdomstilbøjelighed.

Disse forhold er: procentdel af sites med blødning ved pochemåling, antallet af sites med pocher * 5 mm, antallet af mistede tænder, knogletab i forhold til alder, forekomst af medicinsk sygdom og tobaksrygning. En systematisk registrering af disse forhold i et diagram (Spiderweb-systemet) kan bidrage til mere objektiv vurdering af den enkelte patients risiko for sygdomsudvikling eller progression og dermed forbedre tilrettelæggelsen af vedligeholdelsesfasen.

Andreas Stavropoulos, lektor, dr.odont., ph.d., Afdeling for Parodontologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Palle Holmstrup, professor, dr.odont., ph.d., Afdelingerne for Parodontologi, De Odontologiske Institutter, De Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, Aarhus og Københavns Universiteter Eva Sidelmann Karring, studieleder, ph.d., Afdeling for Parodontologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Morten Kaarup-Christensen, afdelingstandlæge, Afdelingerne for Parodontologi, De Odontologiske Institutter, De Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, Aarhus og Københavns Universiteter Anne Havemose-Poulsen, afdelingstandlæge, ph.d., Afdeling for Parodontologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

P

arodontalbehandling sigter primært mod kontrol af infektionen, forårsaget af den orale bakterielle biofilm, og dermed at standse fæstetab og forebygge yderligere sygdomsprogression. I dag er det imidlertid erkendt, at tilstedeværelse af bakterier alene ikke er tilstrækkeligt for at udvikle marginal parodontitis (MP). Et væsentligt supplerende element er, at individet også skal være modtageligt for sygdommen. Allerede Harald Löes klassiske undersøgelse af teplantagearbejdere på Sri Lanka viste, at sygdomsmønster og -aktivitet ved MP viser betydelig interindividuel variation (1). Den forskellige tilbøjelighed til parodontal sygdomsaktivitet afhænger af en række genetiske og erhvervede tilstande, herunder medicinsk sygdom og medicinsk behandling, samt af livsstil (2-5). Det er således under planlægning og behandling hensigtsmæssigt at kende og tage hensyn til forhold, der kan bidrage til en øget risiko for, at en given patient udvikler fremtidig sygdom eller erfarer yderligere sygdomsprogression med fæstetab. I denne sammenhæng skal det dog understreges, at det generelt er accepteret, at sygdommen MP og yderligere fæstetab kan forebygges i langt de fleste tilfælde med streng plakkontrol (6).

Emneord: Periodontal diseases; risk assessment; clinical protocol

Behov for parodontal risikovurdering (PRA – periodontal risk assessment) En almindelig fejl i den daglige praksis er opfattelsen af en direkte relation af sygdommens udbredelse (omfang og sværhedsgrad) til risikoen for sygdom eller sygdomsprogression, dvs. for yderligere TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

VIDENSKAB & KLINIK 721 PARODONTITIS – RISIKOVURDERING

fæstetab. Fx tolkes fravær af sygdom ofte som udtryk for lav risiko, mens svær generaliseret MP opfattes som udtryk for stor risiko.

Således er en ung person (< 40 år) uden parodontalt fæstetab, men med flere sites med blødning ved pochedybdemåling (BOP), som er storryger og har dårlig mundhygiejne, ikke uden risiko for at udvikle sygdom i fremtiden. Derimod repræsenterer svær generaliseret sygdom hos en ældre person (> 75 år), der også er storryger og har dårlig mundhygiejne som den 40-årige, men uden nogen tandbehandling i mange år, ikke nødvendigvis en væsentlig højere risiko end risikoen hos det unge individ. Hos den ældre patient er tilstedeværelse af alvorlig sygdom det akkumulerede resultat af omsorgssvigt.

I modsætning hertil repræsenterer tilstedeværelse af samme grad af generaliseret moderat MP hos en ung og en gammel person, som begge er rygere og med samme store mængder plak, forskelle i modtagelighed for sygdommen, og dermed er de to situationer udtryk for forskellige risikoniveauer.

Mens nogle personer således udsættes for betydelig parodontal nedbrydning i ung alder, oplever andre ingen eller kun en beskeden grad af parodontal destruktion, selv om der tilsyneladende er den samme mængde og kvalitet af kendte sygdomsudløsende faktorer klinisk (dvs. plak), medicinsk (fx diabetes) og livsstilsmæssigt (fx rygning). Eksistensen af forskelle i tilbøjelighed til udvikling af plakinduceret MP er udtrykt i den nuværende overordnede klassifikation af de parodontale sygdomme, der omfatter en kronisk (KP) og en aggressiv (AgP) kategori, som repræsenterer henholdsvis den lave/moderate og den høje sygdomsrisiko (se artikler om klassifikation og om KP og AgP i dette tema).

Det er indlysende, at tilpasning af behandling til en forhøjet risikoprofil i fravær af sygdommen er vanskelig at begrunde og gennemføre. På den anden side er det rimeligt, at behandlingstiltag og behandlingsintensitet, herunder vedligeholdelse af behandlingsresultatet, skal være tilpasset risikoen for sygdomsprogression hos den enkelte person. Således kan parodontalbehandling af et højrisikoindivid indebære udvidet behandling med kirurgi og/ eller anvendelse af systemisk antibiotikum i modsætning til en mere konservativ tilgang hos en patient med lavere risiko. Tilsvarende bør behandlingsform og intensitet for en patient med en given sygdomstilbøjelighed afhænge af tand- og siteforhold, som repræsenterer forskellige risikoniveauer for sygdomsprogression på site/tand niveau. Fx kræver en enkeltrodstand med en pochedybde (PD) på 5 mm og ingen BOP i en KP-patient en mere konservativ behandlingstilgang end en molar med 5 mm PD og furkaturinvolvering. Ligeledes kan en intraossøs defekt på 8 mm mesialt på en tand kræve mere intensiv behandling end den distale flade, der viser en poche på 4 mm med BOP. Adskillige undersøgelser har således vist, at øget PD i forbindelse med en dyb intraossøs defekt eller furkaturinvolvering samt BOP er associeret med en højere risiko for yderligere fæstetab ved utilstrækkelig behandling (7-10).

Hyppigheden af vedligeholdelseskontrolbesøg efter den aktive parodontalbehandling af en given patient er selvsagt også afhænTANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

gig af en samlet vurdering af risikoen for recidiv (dvs. progression af fæstetab). Tidligere sygdomserfaring hos behandlede parodontitispatienter indebærer en forhøjet risiko for sygdomsprogression sammenlignet med personer, som ikke har haft MP. Betydningen af parodontitispatienters deltagelse i et organiseret vedligeholdelsesprogram med understøttende parodontalbehandling (SPT – supportive periodontal therapy) for langsigtet stabilitet af de opnåede behandlingsresultater er veldokumenteret (6,11-13).

Ud over motivation og korrektion af tandbørsteprocedurer, sigter løbende SPT således mod hurtig imødegåelse af yderligere sygdomsprogression i tilfælde af ikke-optimal mundhygiejne (14) ved tidlig identifikation af eventuelle problemer.

Spiderweb-systemet Flere systemer, herunder computerbaserede, er blevet udviklet mhp. estimering af den relative risiko for tilbagefald med sygdomsprogression. I Afdelingerne for Parodontologi i København og Århus er implementeret et enkelt system – Spiderweb-systemet (15). Systemet anvender et funktionelt diagram, som indeholder seks relevante vektorer, der hver har sin egen graduering for lav, moderat og høj risiko (Fig. 1):

Spiderweb-systemets vektorer og felter for forskellige risikoniveauer

BOP 50 36 25

Rygning

>12

16

≥ 5 mm

10

20 8

9

19 <10

6 TR

4

4 2

IR

2 0.25

4 6

0.5

8 10

Syst./Gen

0.75

1.0

12

Tandtab

1.25

1.5

KT/Alder Fig. 1. Spiderweb-systemet anvender seks vektorer, der hver har sin egen graduering og indeholder tre felter, der afspejler forskellige risikoniveauer: Indre felt (gul) for lav risiko; midterste felt (blå) for moderat risiko; ydre felt (rød) for høj risiko.

Fig.1. The Spiderweb system uses six vectors, each with its own grading, and includes three fields reflecting different levels of risk: Inner field (yellow) for low risk; middle field (blue) for moderate risk; outer field (red) for high risk.

722 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

1. Procentdel af sites med BOP BOP er en indikator for inflammatorisk status i det parodontale væv på det specifikke site, og det afspejler det samlede resultat af den bakterielle udfordring og individets inflammatoriske reaktion. Selvom BOP ikke er en stærk indikator for yderligere fæstetab (16), betragtes fravær af BOP som en stærk indikator for sygdommens stabilitet (17) på siteniveau, og lav scoring (< 25 %) ved fuldmundsregistrering af blødning har været forbundet med stabile forhold på patientniveau (18,19). I Spiderweb-systemet repræsenterer BOP i 10 % af sites en lav risiko, mens BOP i > 25 % af sites indebærer højt risikoniveau.

Registrering af parodontitispatient med lav risiko i Spiderweb-systemet

2. Antallet af sites med PD * 5 mm Dybe pocher repræsenterer økologiske nicher, som med øget risiko for reinfektion er vanskelige at kontrollere, mens mindre dybe pocher anses for at indebære mindre risiko, hvis patienten opretholder god mundhygiejne. Tilstedeværelse af PD * 5 mm, med eller uden BOP, er blevet identificeret som en stærk indikator for fremtidigt tandtab, mens øget antal af sites med PD * 5 mm er forbundet med større chancer for sygdomsprogression på patientniveau (9). I det nuværende system indebærer op til fire pocher med PD * 5 mm en lav risiko, mens > 8 pocher indebærer højrisikoniveau.

Registrering af parodontitispatient med høj risiko i Spiderweb-systemet

BOP

BOP

A

C 50

50

36

36

≥ 5 mm

25

Rygning

>12

16 10

20

TR

6 TR

2

IR

4

4 2

IR

2

2 0.25

8

9 <10

4

4

10 19

6

<10

>12

16 20

8

9

19

≥ 5 mm

25

Rygning

0.25

4

0.5

8

0.5

12

0.75

8 10

10

Syst./Gen

4 6

6

Tandtab

1.0

Syst./Gen

0.75

1.0

1.25

1.25

1.5

1.5

KT/Alder

12

Tandtab

KT/Alder

Registrering af parodontitispatient med moderat risiko i Spiderweb-systemet

BOP

B 50 36 25

Rygning

>12

16

≥ 5 mm

10

20 19

8

9 <10

6 TR

4

4 2

IR

2 0.25

4 6

0.5

8 10

Syst./Gen

0.75

1.0 1.25

1.5

KT/Alder

12

Tandtab

Fig. 2. (A) Hvis alle punkter, undtaget et, falder inden for det indre felt i diagrammet, har patienten lav risiko. (B) Denne patient har tre punkter i det midterste felt og anses for at have moderat risiko. (C) Denne patient har to punkter i det ydre felt og anses for at have høj risiko.

Fig. 2. (A) If all points but one are within the inner field in the diagram the patient has a low risk. (B) This patient has three points in the middle field and is regarded as having a moderate risk. (C) This patient has two points in the outer field reflecting a high risk.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

VIDENSKAB & KLINIK 723 PARODONTITIS – RISIKOVURDERING

3. Antallet af mistede tænder Selvom tandtab selvfølgelig kan have flere årsager, synes det rimeligt at acceptere, at parodontitispatienter, især dem med stor tilbøjelighed til sygdomsaktivitet, mister de fleste tænder på grund af fremskreden parodontal destruktion. Således kan antallet af mistede tænder (ud af 28) betragtes som udtryk for tilbøjelighed til sygdomsaktivitet. I det nuværende system indebærer op til fire mistede tænder lav risiko, mens > 8 mistede tænder indebærer højrisikoniveau.

4. Knogletab i forhold til alder (KT/alder) Udbredelsen og sværhedsgraden af det parodontale fæstetab hos en given person er en god indikator for fremtidig sygdomsprogression (20). Denne information i forhold til alderen er et velegnet udtryk for den enkeltes følsomhed over for sygdom, især hos yngre personer. På denne baggrund er det rimeligt at relatere knogletab til eksponeringstiden for plak, hvilket er afspejlet i patientens alder. AgP-patienter med en given mængde parodontal destruktion er således yngre end KP-patienter med den samme mængde sygdom (21).

Denne vektor beregnes vha. en bruttoestimering af radiologisk knogletab, enten på periapikale røntgenbilleder som en procentdel af rodlængden eller på bitewings i mm (1 mm = 10 %), i de hårdest ramte sites posteriort i munden, divideret med patientens alder. Det blev for nylig vist, at stedet med mest knogletab posteriort i tandrækken er et godt udtryk for sygdomserfaring i hele tandsæt (22). Hvis fæstetab i de værst ramte sites kan have andre årsager (fx fyldningsoverskud), er det indlysende, at det næstværste sted bør indgå i vurderingen. I denne forbindelse kunne antagelsen være, at brugen af et enkelt site kan medføre undervurdering af modtageligheden hos ældre patienter med generaliseret AgP. Imidlertid kan det forventes, at de fleste af disse patienter ville være sporet af den forrige vektor. Formentlig ville en ældre patient med generaliseret AgP således have et større antal mistede tænder efter gennemført parodontalbehandling end en KP-patient.

I det nuværende system repræsenterer en KT/alder-ratio på ) 0,5 lav risiko, mens en ratio > 1 repræsenterer høj risiko for sygdomsprogression.

5. Medicinsk sygdom Flere medicinske sygdomme påvirker homeostasen i parodontiet. Bortset fra dårligt reguleret diabetes mellitus (type 1 og type 2), der er anerkendt som en sand risikofaktor for parodontitis, disponerer flere hæmatologiske lidelser for øget tilbøjelighed til MP (23). Eksempler på sådanne sygdomme er de forskellige kvalitative og kvantitative neutrofildefekter, herunder syndromer (fx Chediak-Higashi, Down), leukæmi, immunosuppression osv.

I det nuværende system repræsenterer ingen kendt sygdom med indflydelse på de parodontale væv lav risiko, men tilstedeværelsen af en af de nævnte sygdomme udgør en høj TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

KLINISK RELEVANS

Det er afgørende for parodontalbehandlingens forløb, at tandlægen vurderer den enkelte patients risiko for udvikling af fæstetab og risiko for recidiv efter gennemført behandling.

Tandlægen bør registrere de forhold, der er væsentlige for udvikling af parodontal sygdomsaktivitet, og systematisere dem ved at sætte dem i et diagram (Spiderweb-systemet).

Dette kan bidrage til en mere objektiv vurdering af den enkelte patients risiko for sygdomsudvikling eller progression og dermed forbedre tilrettelæggelsen af vedligeholdelsesfasen.

risiko (dvs. der findes ingen moderat risikomulighed for denne vektor).

6. Tobaksrygning Tobaksforbrug, især cigaretrygning, er anerkendt som risikofaktor for MP, og effekten er dosisafhængig. Patienter, der ryger regelmæssigt, viser mere udbredt og svær sygdom end ikke-rygere (24). Derudover har rygning en negativ indflydelse i alle faser af parodontalbehandlingen; dårligere kliniske resultater hos rygere er således konstateret efter konservativ (25), kirurgisk (26) eller regenerativ behandling (27), herunder hyppigere recidiv i forløbet af SPT (28).

I det nuværende system fastsættes ikke-rygere og personer, der har seponeret tobak i mindst fem år, med lav risiko for recidiv, mens patienter, der ryger * 20 cigaretter om dagen, har høj risiko.

Praktisk anvendelse af Spiderweb-systemet Information om Spiderweb-vektorer er lettilgængelig efter en korrekt udført parodontal undersøgelse i løbet af vedligeholdelsesfasen, og dermed kræves kun en beskeden ekstraindsats for at udfylde Spiderweb-diagrammet.

Ved at forbinde punkterne for de forskellige vektorer til hinanden tegnes et areal i diagrammet. Afhængigt af punkternes lokalisering vises risikoen for en given patient. Jo større areal, jo større risiko har patienten. Hvis alle punkter, undtaget et, falder inden for det indre felt i diagrammet (Fig. 2a), har patienten lav risiko. Hvis mindst to punkter ligger i det midterste eller ydre felt i diagrammet, er der en henholdsvis moderat eller en høj risiko (Fig. 2b og c). Patienter, som konstateres at have lav risiko, behøver ikke kontrolundersøgelse mere end ca. en gang om året; patienter med moderat eller høj risiko bør ses oftere, ca. 2-5 gange om året, afhængigt af forholdene hos den enkelte patient.

Hyppigheden af kontrolundersøgelser i relation til de tre risikoniveauer bør også variere afhængigt af det indtegnede areal: En patient med moderat risiko for sygdomsprogression med kun

724 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

Registrering af parodontitispatient med moderat risiko i Spiderweb-systemet

BOP 50 36 25

Rygning

>12

16

≥ 5 mm

10

20 8

9

19 <10

6 TR

4

4 2

IR

2 0.25

4 6

0.5

8 10

Syst./Gen

0.75

1.0

12

Tandtab

1.25

1.5

KT/Alder Fig. 3. Selvom denne patient kun har et punkt i det ydre felt og alle andre fem punkter inden for det midterste felt, dvs. patienten anses for at have moderat risiko, skal den ses oftere end patienten fra Fig. 2B, som også har moderat risiko, da det indtegnede areal er betydeligt større end arealet for patienten i Fig. 2B. Fig. 3. Although this patient has only one point in the outer field and all other points in the middle field, thus reflecting a moderate risk. Because the registered area is considerably larger than the areafor the patient in Fig. 2B, however, the patient must be seen more often for supportive periodontal therapy than the moderate risk patient shown in Fig. 2B.

tre punkter inden for det midterste felt (Fig. 2b) kan således ses to gange om året, mens en anden patient med dårligt reguleret diabetes og alle andre fem punkter inden for det midterste felt (Fig. 3) bør ses mindst hver tredje måned. Som allerede nævnt må vurdering af risikoen for sygdomsprogression også tage hensyn til tand- og siterelaterede forhold. Således skal en patient med moderat risiko, hvor de fleste sites med BOP vedrører enkeltrodstænder, sædvanligvis til mindre hyppige kontroller end en anden patient med moderat risiko, hvor alle blødningssites er i relation til furkaturinvolverede molarer. Spiderweb-systemet indebærer imidlertid ikke mulighed for vurdering med inddragelse af disse specifikke oplysninger.

Nogle kan mene, at erfarne behandlere ikke behøver at bruge et særligt redskab til evaluering af risikoen for sygdomsaktivitet, idet det antages, at de intuitivt eller bevidst kan håndtere og direkte omsætte de kliniske data og alle relevante oplysninger om en given patient til en vurdering af patientens risikoniveau.

En nylig undersøgelse har imidlertid vist, at specialister i paro-

dontalbehandling primært ansatte risikoniveauer for sygdomsprogression for specifikke patienter på basis af en vurdering af sygdommens sværhedsgrad – bedømt ud fra radiologisk knogletab og tilstedeværelse af pocher med PD * 6 mm – og ikke på en omfattende evaluering af kliniske data og dokumenterede risikofaktorer såsom rygning, dårlig mundhygiejne og diabetes mellitus. En sådan praksis syntes dog at undervurdere risikoen for sygdomsprogression (29,30).

Det nuværende PRA-værktøj er for nylig blevet valideret i en 10-årig retrospektiv undersøgelse (31). Med udgangspunkt i Spiderweb-systemet viste undersøgelsen, at patienter med en høj risikoprofil efter aktiv parodontalbehandling var mere tilbøjelige til at opleve recidiv og tandtab end patienter med en moderat eller lav risiko. Endnu vigtigere viste det sig, at patienter, som fulgte et SPTforløb med kontrolintervaller tilrettelagt efter Spiderweb-systemet, havde mindre forekomst af recidiv og tandtab end patienter, som ikke nøje fulgte SPT-programmet. Dette peger på vigtigheden af at følge SPT-intervaller angivet af Spiderweb-systemet for at reducere tilbøjeligheden til recidiv og tandtab.

Spiderweb-systemet kræver naturligvis opdatering, således at oplysningerne i systemet er aktuelle. Det indebærer den yderligere fordel, at det er illustrativt og dermed kan anskueliggøre betydningen af de enkelte risikoforhold for patienterne og derved styrke motivationen.

Det kan konkluderes, at MP’s multifaktorielle karakter med individuel variation i sygdomstilbøjelighed og betydning af lokale forhold for risikoen for sygdomsprogression bør vurderes på en systematisk måde i forbindelse med den aktive fase af parodontalbehandlingen såvel som under tilrettelæggelse af vedligeholdelsesfasen. Alle sådanne systemer har med deres begrænsninger naturligvis kun vejledende karakter, da de er baseret på forhold, der nok anses for relevante, men ikke nødvendigvis er præcise og gennemprøvede. Det omtalte Spiderweb-system er imidlertid nemt at håndtere i klinikken, nemt forståeligt for patienten, og systemet har vist sin berettigelse.

Abstract (English)

Risk assessment of periodontitis patients Effective periodontal treatment planning should be based on evaluation of individual risk for disease. On a patient basis, risk is dependent on a number of factors associated with high or low risk profiles. These factors are: proportion of sites with bleeding on probing, number of sites with probing pocket depth * 5 mm, number of lost teeth, bone loss relative to age, medical disease and tobacco smoking. Systematic registration of these factors in a diagram (The Spiderweb-system) has been shown to improve evaluation of the periodontal risk profile which again may improve planning of the supportive periodontal therapy.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

VIDENSKAB & KLINIK 725 PARODONTITIS – RISIKOVURDERING

Litteratur 1. Löe H, Anerud A, Boysen H et al.

Natural history of periodontal disease in man. Rapid, moderate and no loss of attachment in Sri Lankan laborers 14 to 46 years of age. J Clin Periodontol 1986; 13: 431-45.

2. Michalowicz BS, Diehl SR, Gunsolley JC et al. Evidence of a substantial genetic basis for risk of adult periodontitis. J Periodontol 2000; 71:1699-707.

3. Salvi GE, Lawrence HP, Offenbacher S et al. Influence of risk factors on the pathogenesis of periodontitis. Periodontol 2000 1997; 14:173-201.

4. Grossi SG, Zambon JJ, Ho AW et al. Assessment of risk for periodontal disease. I. Risk indicators for attachment loss. J Periodontol 1994;65:260-7.

5. Hart TC, Kornman KS. Genetic factors in the pathogenesis of periodontitis. Periodontol 2000 1997;14:202-15.

6. Axelsson P, Nystrom B, Lindhe J. The long-term effect of a plaque control program on tooth mortality, caries and periodontal disease in adults. Results after 30 years of maintenance. J Clin Periodontol 2004;31:749-57.

7. Papapanou PN, Wennström JL. The angular bony defect as indicator of further alveolar bone loss. J Clin Periodontol 1991;18:317-22.

8. Paulander J, Wennström JL, Axelsson P et al. Some risk factors for periodontal bone loss in 50-year-old individuals. A 10-year cohort study. J Clin Periodontol 2004;31:489-96.

9. Matuliene G, Pjetursson BE, Salvi GE et al. Influence of residual pockets on progression of periodontitis and tooth loss: results after 11 years of maintenance. J Clin Periodontol 2008;35:685-95.

10. Huynh-Ba G, Kuonen P, Hofer D et al. The effect of periodontal therapy on the survival rate and incidence of complications of multirooted teeth with furcation involvement after an observation period of at least 5 years: a systematic review.

J Clin Periodontol 2009;36:164-76.

11. Axelsson P, Lindhe J. Effect of controlled oral hygiene procedures on caries and periodontal disease in adults. Results after 6 years. J Clin Periodontol 1981;8:239-48.

12. Axelsson P, Lindhe J, Nyström B. On the prevention of caries and periodontal disease. Results of a 15-year longitudinal study in adults. J Clin Periodontol 1991;18:182-9.

13. Axelsson P, Lindhe J. The significance of maintenance care in the treatment of periodontal disease.

J Clin Periodontol 1981;8:281-94.

14. Morrison EC, Lang NP, Löe H et al. Effects of repeated scaling and root planing and/or controlled oral hygiene on the periodontal attachment level and pocketdepth in beagle dogs. I. Clinical findings.

J Periodontal Res 1979;14:428-37.

15. Lang NP, Tonetti MS. Periodontal risk assessment (PRA) for patients in supportive periodontal therapy (SPT). Oral Health Prev Dent 2003;1:7-16.

16. Lang NP, Joss A, Orsanic T et al.

Bleeding on probing. A predictor for the progression of periodontal disease? J Clin Periodontol 1986;13:590-6.

17. Lang NP, Adler R, Joss A et al. Absence of bleeding on probing. An indicator of periodontal stability.

J Clin Periodontol 1990;17:714-21.

18. Joss A, Adler R, Lang NP. Bleeding on probing. A parameter for monitoring periodontal conditions in clinical practice. J Clin Periodontol 1994;21:402-8.

19. Badersten A, Nilvéus R, Egelberg J. Scores of plaque, bleeding, suppuration and probing depth to predict probing attachment loss.

5 years of observation following nonsurgical periodontal therapy.

J Clin Periodontol 1990;17:102-7.

20. Machtei EE, Dunford R, Hausmann E et al. Longitudinal study of prognostic factors in established periodontitis patients. J Clin Periodontol 1997; 24: 102-9.

21. Ar mitage GC, Cullinan MP. Comparison of the clinical features of chronic and aggressive periodontitis. Periodontol 2000 2010;53:12-27.

22. Persson RE, Tzannetou S, Feloutzis AG et al. Comparison between panoramic and intra-oral radiographs for the assessment of alveolar bone levels in a periodontal maintenance population.

J Clin Periodontol 2003;30:833-9.

23. Stabholz A, Soskolne WA, Shapira L. Genetic and environmental risk factors for chronic periodontitis and aggressive periodontitis. Periodontol 2000 2010;53:138-53.

Søger du en ny medarbejder?

– Gå ind på Dentaljob.dk og opret en jobannonce

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

24. Haber J, Wattles J, Crowley M et al.

Evidence for cigarette smoking as a major risk factor for periodontitis.

J Periodontol 1993;64:16-23.

25. Preber H, Bergström J. The effect of non-surgical treatment on periodontal pockets in smokers and non-smokers. J Clin Periodontol 1986;13:319-23.

26. Preber H, Bergström J. Effect of cigarette smoking on periodontal healing following surgical therapy.

J Clin Periodontol 1990;17:324-8.

27. Stavropoulos A, Mardas N, Herrero F et al. Smoking affects the outcome of guided tissue regeneration with bioresorbable membranes: a retrospective analysis of intrabony defects. J Clin Periodontol 2004;31:945-50.

28. Rieder C, Joss A, Lang NP. Influence of compliance and smoking habits on the outcomes of supportive periodontal therapy (SPT) in a private practice. Oral Health Prev Dent 2004;2:89-94.

29. Persson GR, Mancl LA, Martin J et al. Assessing periodontal disease risk: a comparison of clinicians’ assessment versus a computerized tool. J Am Dent Assoc 2003;134:575-82.

30. Persson GR, Attström R, Lang NP et al. Perceived risk of deteriorating periodontal conditions. J Clin Periodontol 2003;30:982-9.

31. Matuliene G, Studer R, Lang NP et al. Significance of periodontal risk assessment in the recurrence of periodontitis and tooth loss. J Clin Periodontol 2010;37:191-9.

726 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

Behandling af kronisk parodontitis

Abstract

Behandling af kronisk parodontitis Den kroniske parodontitis er den hyppigst forekommende marginale parodontitissygdom og som sådan en tilstand, som langt de fleste behandlere ofte skal tage stilling til. Nærværende artikel beskriver den sekvensvise behandling heraf. Behandlingen er årsagsrelateret, dvs. rettet imod den ætiologiske faktor, som er de parodontale patogene mikroorganismer i de bløde og hårde belægninger på tænderne. Behandlingen indeholder grundig – men ikke overdreven – bearbejdning af rodoverfladen ved en såkaldt lukket eller non-kirurgisk depuration. Til dette formål kan anvendes forskellige instrumenter, men kun anvendelsen af håndinstrumenter og ultralydsinstrumenter beskrives. I de tilfælde, hvor den lukkede depuration ikke har tilvejebragt inflammationsfrie forhold, kan en åben depuration i form af et parodontalkirurgisk indgreb komme på tale. For at undgå en reinfektion og videre progression af den kroniske parodontitis er placeringen af patienten i et livslangt regelmæssigt vedligeholdelsesprogram af største betydning.

Morten Kaarup-Christensen, afdelingstandlæge, dr.med.dent., EFPspecialist i parodontologi, Afdelingerne for Parodontologi, Tandlægeskolerne i København og Århus og Henvisningspraksis, Middelfart

N

ærværende artikel beskriver behandlingen af kronisk parodontitis og er opbygget som en kort oversigtsartikel baseret på retningslinjer fra de parodontologiske afdelinger ved Tandlægehøjskolerne i Århus og København tillige med klassisk og ny litteratur på området.

Den kroniske parodontitis er den mest udbredte af de marginale parodontitissygdomme. Sygdommen kan optræde i alle aldre, men forekommer hyppigst hos ældre voksne. Studier har vist, at belægninger af mikroorganismer i den dentale plak initierer gingivitis (1), mens det er arvelige forhold og patientens immunforsvar, der definerer, om der sker en overgang til parodontitis med tab af klinisk fæste og knogle. Prævalensen af patienter med kronisk parodontitis stiger med stigende alder (Tabel 1). Samtidig ses med stigende alder en stigning i antallet af inficerede sites samt fæstetabets størrelse (2).

Klassifikation og kliniske karakteristika Kronisk parodontitis er en langsomt progredierende sygdom, hvor der normalt er en god korrelation mellem ætiologi og klinik. Sygdommen kan inddeles efter udbredelsesgrad, hvor den karakteriseres som lokal, hvis antallet af angrebne sites er ) 30 % og generaliseret ved > 30 %. Den kan endvidere inddeles efter fæstetabets størrelse i let/mild (1-2 mm fæstetab), moderat (3-4 mm fæstetab) og svær (* 5 mm fæstetab) (3). De kliniske karakteristika ved kronisk parodontitis er gingival inflammation, blødning ved pochemåling (BOP), pochedannelse samt tab af

Prevalence (%) of subjects with Clinical Attachment Loss (CAL) Patient age (years) 18-35 36-55 > 55 Emneord: Chronic periodontitis; therapy; periodontal debridement; surgery

CAL 3-4 mm 9-35 18-70 44-81

CAL *5 mm 0.3-6 12-27 35-51

Tabel 1. Prævalensen af patienter med fæstetab stiger med stigende alder (2).

Table 1. The prevalence of subjects with clinical attachment loss increases with increasing age (2).

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

VIDENSKAB & KLINIK 727 BEHANDLING AF KRONISK PARODONTITIS

Behandlingsforløbet ved kronisk parodontitis

Faktaboks 1

Behandlingens fire faser Systemisk fase

Undersøgelse I

Diagnoser + prognoser Initial behandlingsplan

Hygiejnefase Motivation Instruktion Depuration

Undersøgelse II Revaluering af hygiejnefasen Plak, BOP, pochemål,

Evt.

Korrektiv fase PA-kirurgi Vedligeholdelsesfase

Undersøgelse III Revaluering af PAkirurgi

Regelmæssige besøg for at forhindre videre sygdomsprogression

Fig. 1. Figuren viser et flow-diagram, som skematisk illustrerer det faseinddelte behandlingsforløb ved kronisk parodontitis.

Fig. 1. The flow-diagram shows the phase dependent treatment of chronic periodontitis.

klinisk fæste og alveolarknogle. Endvidere kan der forekomme retraktioner af gingiva.

Behandling Behandlingen er rettet imod den sygdomsfremkaldende mikrobielle plak og har som formål at standse den fortsatte progression af sygdommen og forhindre reinfektion. Behandlingsforløbet ved kronisk parodontitis ses skematiseret i Fig. 1 og kan med fordel inddeles i fire faser: Den systemiske fase, hygiejnefasen, den korrektive fase og vedligeholdelsesfasen/recall (Faktaboks 1).

I de forskellige faser afsluttes behandlingen, tilknyttet samme fase, før der fortsættes med behandlingen i den følgende, og på denne måde opretholdes en logisk sekvens i behandlingen, samtidig med at overblikket lettere bevares. Behandlingen i de fire faser, hvoraf det kun er den parodontalbehandlingsrelaterede del, der beskrives nærmere nedenfor, gennemføres efter udarbejdelse af den initiale behandlingsplan.

Efter den indledende kliniske og røntgenologiske undersøgelse (Undersøgelse I), foretages en risikovurdering for hver enkelt tand. På baggrund af denne kan man opstille en såkaldt præterapeutisk enkeltandsprognose, hvor hver tand placeres i en af følgende tre grupper: 1. Tænder med god/sikker prognose.

2. Tænder med tvivlsom/usikker prognose. 3. Tænder uden for terapeutisk mulighed (Faktaboks 2). Ud fra de stillede diagnoser TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

Systemisk fase Û ÝÛ Û=Yklds__]ÛcgfljYaf\acYlagf]jÛ^gjÛl]jYha Û ÝÛ Û@\]flax[]j]Ûkqkl]eakc]ÛladklYf\] ÛkgeÛeg\ax[]j]jÛhYtientens modtagelighed for parodontale sygdomme (fx diabetes) Û ÝÛ ÛLf\]jku_]ÛZ]`gnÛ^gjÛhjg^qdYclakcÛYflaZaglacme Û ÝÛ Û<nl Ûhjse]\a[af]jaf_Ûn]\ÛYf_kl Û ÝÛ ÛI!\_anfaf_Ûn]\Ûjq_faf_ Hygiejnefase Û ÝÛ Û<ckljYclagfÛY^Ûacc]¤Z]nYjaf_knsj\a_]Ûlsf\]jÛ¨mZ]laf_]lÛ ekstraktion) Û ÝÛ ÛDglanYlagf ÛafkljmclagfÛg_Û\]hmjYlagf Û ÝÛ Û<nl ÛhjgnakgjakcÛhjgl]lakcÛZ]`Yf\daf_ Û ÝÛ Û<ckcYn]jaf_ÛY^Û[Yja]kYf_j]Z Û]nl Ûh!Z]_qf\]dk]ÛY^Ûjg\behandlinger Û ÝÛ ÛJladdaf_lY_]fÛladÛ]nl ÛZ]laf_]\]Û]ckljYclagf]j Korrektiv fase Û ÝÛ ÛGYjg\gflYdÛcajmj_a Û ÝÛ Û<nl Û]ckljYclagfÛ¨Z]laf_]\]Û]ckljYclagf]j© Û ÝÛ Û<nl ÛhjgnakgjakcÛg_£]dd]jÛ\]xfalanÛhjgl]lakcÛZ]`Yf\daf_ Vedligeholdelsesfase Û ÝÛ ÛIakacgnmj\]jaf_Û^gjÛna\]j]Ûkq_\gekhjg_j]kkagf Û ÝÛ Û9FG Ûhg[`]e!daf_ Û]nl ÛhdYcaf\^Yjnfaf_Ûg_Ûj]afÛkljmc¤ tion/-motivation Û ÝÛ Û9]`Yf\daf_ÛY^Ûafx[]j]\]Ûkal]k Û ÝÛ Û<nl ÛymgjZ]`Yf\daf_ Û ÝÛ ÛMalYdal]lkl]klÛh_Y Ûu_]lÛjakacgÛ^gjÛhmdhYcgehdacYlagf]jÛ efter depuration

og prognoser samt under hensyntagen til patientens forventninger til behandlingen kan man opstille en initial behandlingsplan.

Fase 1: Systemisk fase I den systemiske fase fastlægger man på basis af de anamnestiske oplysninger og helbredsskemaet, om der er behov for yderligere tiltag, før den egentlige behandling kan iværksættes. Det kan fx dreje sig om medicinske tilstande, som kontraindicerer en behandling eller kræver forudgående kontakt til patientens læge.

Det kan også være tilstande, hvor man skal afgøre, om der er behov for profylaktisk antibiotikum forud for det parodontale indgreb. En anden og vigtig faktor, som hører ind under den systemiske fase, er rygning, hvis betydning som risikofaktor for marginal parodontitis er velkendt. I en metaanalyse fandt man en statistisk signifikant øget risiko for udvikling af parodontal

728 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

Faktaboks 2

Præterapeutisk enkelttandsprognose Tænder med god/sikker prognose Û ÝÛ Û?YjÛZjm_Û^gjÛaf_]fÛ]dd]jÛcmfÛ]fc]dÛhYjg\gflYdZ]`Yf\daf_Û og kan indgå i normal funktion uden yderligere tiltag Tænder med tvivlsom/usikker prognose Û ÝÛ Û?gjakgflYdlÛcfg_d]lYZÛ* 2/3 Û ÝÛ ÛM]jlacYdlÛcfg_d]lYZ Û ÝÛ Û=mjcYlmjafngdn]jaf_ Û ÝÛ Û@fkm^x[a]fl]Ûjg\Z]`Yf\daf_]j Û ÝÛ ÛG]jaYhacYd]Û^gjYf\jaf_]j Tænder uden for terapeutisk mulighed Û ÝÛ ÛGYjg\gflalakÛlglYdak Û ÝÛ ÛM]jlacYd]Ûjg\^jYclmj]j Û ÝÛ ÛL\lYdlÛ[Yja]k

sygdom (4), og patienter, som ryger, har mere fæstetab, knogletab og tab af tænder sammenlignet med ikke-rygere (5,6).

Hvis patienten er ryger, bør den systemiske fase derfor også indeholde en samtale med patienten om ændring af vaner og anbefaling af rygestop, evt. med henvisning til rygestopkursus, fx via apotek.

Fase 2: Hygiejnefase Hvis der ikke er kontraindikationer for den egentlige behandling, fortsætter man med den såkaldte årsagsrelaterede behandling i hygiejnefasen. Den parodontale del af hygiejnefasen består af motivation, instruktion og depuration, hvor det kun er depurationen, som vil blive gennemgået i det følgende.

Da den mikrobielle plak er den primære ætiologiske faktor, rettes behandlingen mod fjernelse af denne samt calculus supra- og subgingivalt. Denne behandling er velkendt, men der er dog også studier, som har beskrevet, hvad der sker, hvis man kun udfører supragingival plakkontrol uden subgingival depuration. Her har man i pocher under 6 mm kunnet fastslå en ændring i sammensætningen af den subgingivale mikroflora med reduktion af bl.a. Porphyromonas gingivalis, som tilhører gruppen af parodontale patogene mikroorganismer (7). I et studie, hvor man har udført subgingival depuration uden supragingival plakkontrol, har man fundet, at en enkelt behandling med subgingival depuration reducerede den totale mængde af subgingivale mikroorganismer (8), mens man i et andet studie kunne påvise en retablering af den præoperative mikroflora efter 4-8 uger (9). Det er derfor klart, at standsning af sygdomsprogressionen kun kan finde sted, hvis samspillet mellem supra- og subgingival plakfjernelse er til stede. Effekten af denne behandling ved kronisk parodontitis er påvist i mange

studier. I et tidligt studie foretog Badersten et al. (10) supra- og subgingival depuration efter tre, seks og ni måneder på patienter med god plakkontrol og fandt efter 12 måneder en statistisk signifikant forbedring i den parodontale situation hos patienterne. Denne forbedring kunne med parodontal støtteterapi opretholdes i de to år, som studiet varede. I en reviewartikel fra 2005 sammenlignede forfatteren artikler fra perioden mellem 1985 og 2005, der alle omhandlede effekten af supra- og subgingival plakfjernelse, og konklusionen var også her, at denne behandling er i stand til at stoppe sygdomsprogressionen ved marginal parodontitis (11).

Calculus dannes for langt den største del som mineraliseret plak, og både eksperimentelle og epidemiologiske studier har tidligt påvist en sammenhæng mellem calculus og parodontal sygdom (12,13). Dets rolle i sygdomsudviklingen skyldes mikroorganismerne i det lag af umineraliseret plak, som altid dækker overfladen af calculus, og ikke, som man tidligere mente, en irritativ påvirkning fra dets ru overflade. Hvis dette lag af plak ikke er til stede, kan man opnå normal parodontal heling, selv under tilstedeværelse af subgingival calculus. Dette blev vist i forsøg på aber, hvor man, efter fjernelse af det umineraliserede plaklag med klorhexidin, kunne påvise heling med epitelialt fæste med hemidesmosomer mellem calculus og kontaktepitelet (14).

Depuration er defineret som fjernelse af bløde og hårde belægninger samt plakretinerende faktorer. Den subgingivale depuration omfatter en fuldstændig fjernelse af de subgingivale belægninger og en efterfølgende afglatning af rodoverfladen.

Formålet med denne rodafglatning er at fjerne retentionsmuligheder for plak som fx ridser, mindre ujævnheder og nekrotisk cement. En sådan behandling indebærer naturligvis en fare for unødig fjernelse af tandsubstans og rejser uvilkårligt spørgsmålet om, hvor meget tandsubstans, der skal fjernes for at opnå heling. I et studie fra 1988 (15), hvor al rodcementen blev fjernet med roterende bor på testtænder efter kirurgisk opklapning, mens man ved kontroltænderne kun foretog plakfjernelse ved afpudsning, var reduktionen i BOP og pochemål efter 24 måneder ens for de to grupper. Skønt forsøget blev foretaget under omstændigheder, der næppe er mulige i normal tandlægepraksis, er forfatternes konklusion om, at overdreven fjernelse af tandsubstans ikke er nødvendig for at opnå parodontal heling, alligevel værd at mærke sig. Et studie fra 2005, hvor rodoverfladerne efter kirurgisk opklapning blev bearbejdet mere eller mindre intensivt, kunne heller ikke påvise forskelle i de forskellige modaliteter (16).

Det er i sagens natur svært at give retningslinjer for, hvor meget man skal rodafglatte, og man må som behandler bygge på egne erfaringer. Det vigtigste ved depurationen er anvendelsen af skarpe instrumenter, som på én gang både glatter mest effektivt og samtidig letter arbejdet for behandleren, da man skal bruge langt mindre kraft, end hvis instrumentet er uskarpt.

Selve udførelsen af depurationen er i litteraturen beskrevet med brugen af forskellige instrumenter: Håndinstrumenter, ultraTANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

VIDENSKAB & KLINIK 729 BEHANDLING AF KRONISK PARODONTITIS

lydsinstrumenter, Periotor-systemet, roterende instrumenter og laser. Kun anvendelsen af håndinstrumenter og ultralyd omtales i nærværende artikel, da det udelukkende er disse instrumenter, som er veldokumenterede og anvendes til depuration på begge tandlægeskolers parodontologiske afdelinger.

Håndinstrumenter Håndinstrumenter til subgingival depuration kan inddeles i universal- og specialkuretter, hvor de førstnævnte har to skæreflader og specialkuretterne kun én. Begge instrumenter har afrundede spidser, hvilket formindsker risikoen for læsion af _af_anYÛn]\ÛZjm_]fÛkmZ_af_anYdl ÛMafcd]fÛe]dd]eÛafkljme]fl]lkÛ arbejdende del og skaftet er ved universalkuretten 90º, mens den ved specialkuretten er 70º. Dette muliggør en lettere tilgang til svære steder i tandsættet fx distalt i tandrækken. Den arbejdende del ved specialkuretten har på den skærende side tillige et konvekst forløb, hvilket forbedrer anlægget mod tanden ved lette konkaviteter. Brugen af specialkurretter kan derfor af ovennævnte grunde kun anbefales. Et standardsæt af specialkuretter kunne bestå af Gracey-kuretter med følgende numre: 5/6 (til fronttænder), 11/12 (til mesialflader på præmolarer og molarer), 13/14 (til distalflader på præmolarer og molarer) samt 7/8 ¨ladÛ^Y[aYd¤Ûg_ÛgjYdyY\]j© ÛM]\ÛkdaZfaf_]fÛY^Ûkh][aYdafkljme]fterne er det vigtigt, at de ovennævnte instrumentkarakteristika, dvs. afrundet spids og konvekst forløb af skærekanten, bevares.

Slibningen af instrumenterne kan foregå enten manuelt eller maskinelt, hvor der ved den sidstnævnte metode må antages at være mindre risiko for fejlslibning. Den maskinelle slibning er nem, reproducerbar for flere brugere og samtidig skånsom for instrumentet.

Ultralydsinstrumenter MYf\h!khjublfaf_]fÛn]\ÛZjm_ÛY^ÛmdljYdq\kafkljme]fl]jÛ_an]jÛ en god oversigt over operationsfeltet, og set fra behandlerens side er det også en mere skånsom teknik, da der med disse skal anvendes langt mindre kraft ved depurationen, end det er tilfældet ved brug af håndinstrumenter. Den taktile følelse ved brug af ultralydsinstrumenter er nedsat sammenlignet med håndinstrumenter, og anvendelsen af ultralydsinstrumenterne kan efterlade rodoverfladen mere ru, hvorfor der kan anbefales

KLINISK RELEVANS

Succes i behandlingen af kronisk parodontitis afhænger både af patientens evne til mundhygiejne og af tandlægens færdigheder med hensyn til depurationen. Tandlægen kan kontrollere patientens evne til mundhygiejne ved hjælp af indfarvninger og kan gennemføre depurationen både med hånd- og ultralydsinstrumenter. Den taktile sans tilgodeses dog bedst ved at bruge håndinstrumenter. Benyttes håndinstrumenter, er det vigtigt, at de er skarpe, hvilket samtidig letter arbejdet for tandlægen.

I vedligeholdelsesfasen er det vigtigt, at patienten får en regelmæssig parodontal kontrolundersøgelse, da man i undersøgelsen kan opdage tidlige tegn på reinfektion og progression af sygdommen.

en afsluttende bearbejdning af rodoverfladen med håndinstrumenter. Sammenlignende studier af depuration med håndinstrumenter og ultralydsinstrumenter har vist lige god effekt af begge (11).

Effekten af den årsagsrelaterede behandling er veldokumenteret. På det mikrobiologiske område ses en reduktion af de parodontale patogene mikroorganismer, mens der ses en stigning i antallet af de mikroorganismer, som man normalt finder under sunde forhold (17). På de kliniske parametre ses efter hygiejnefasen reduktion i BOP og pochedybde samt en ladnscklÛY^ÛcdafakcÛ^skl]Û¨~ ~ © ÛDYfÛkcYdÛkgeÛZ]`Yf\d]jÛ\g_Û være opmærksom på, at der generelt ses et fæstetab efter depuration i pocher ) 3 mm, hvorfor disse ikke bør bearbejdes overdrevent (11,12). I Tabel 2 ses ændringerne i pochemål og klinisk fæste, som kan forventes efter hygiejnefase på enrodede lsf\]jÛ¨~ © ÛDYfÛcYfÛk] ÛYlÛ\]jÛ]jÛklujklÛhg[`]j]\mclagfÛg_Û tilvækst af klinisk fæste ved de initialt dybe pocher, men tabellen viser samtidig begræsningerne i den lukkede/non-kirurgiske depuration i netop de dybe pocher. Sådanne begræsninger kan være behandlerrelaterede, men anatomi og lokalisation spiller

Ændringer i pochedybde og fæstemål efter depuration (gennemsnitsværdier) Initial probing depth (mm) )3.5 4-6.5 *7

Probing depth 0 1-2 2-3

Probing attachment level -0,5 0-1 1-2

Recession 0.5 0-1 1-2

Tabel 2. Efter depuration ses størst reduktion i pochedybden og tilvækst af klinisk fæste ved initialt dybe pocher. Ved pocher )3,5 mm ses fæstetab efter depuration (20).

Table 2. Mean changes after scaling and rootplaning showing greater reduction in probing depth and gain of probing attachment in deep pockets. For shallow pockets scaling and rootplaning results in loss of probing attachment (20).

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

730 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

naturligvis også en stor rolle. I et studie, hvor tandlæger med stor erfaring i depuration depurerede tænder planlagt til ekstraktion, blev de ekstraherede tænder efterfølgende undersøgt klinisk og mikroskopisk for rester af calculus. Der blev i gennemsnit brugt ni minutter pr. tand til depurationen. Klinisk blev der fundet rester af calculus på 18,8 % af tænderne, mens tallet mikroskopisk bedømt var 57,7 %. Den største andel af calculus blev fundet på approksimalflader (63,3 %) og på tænder med de dybeste præoperative pochemål (65,9 % i pocher > 6 mm) (20).

Generelt er den non-kirurgiske depuration sværere at udføre sufficient, jo dybere pochen er, og desuden ved arbejde distalt i tandrækken, ved flerrodede tænder, ved brede approksimalflader og ved rodfurer og rodkonkaviteter.

En anbefaling af tidsforløbet ved behandlingen i hygiejnefasen kan være svær at give. Kvadrantvis depuration over 2-4 m_]jÛ]jÛ^gjÛeYf_]ÛZ]`Yf\d]j]Û\]fÛ^gj]ljmcf]Ûeg\]d ÛDYfÛ`YjÛ dog kunnet påvise kolonisering af de parodontale patogene mikroorganismer i nicher overalt i mundhulen som fx på tunge og tonsiller (21,22) og kan derfor ikke udelukke, at der kan ske en reinfektion af allerede behandlede rodoverflader, inden etableringen af en ikke-patogen mikroflora finder sted (21).

Denne formodning har ført til behandlingsprincippet om »full egml`Û\akaf^][lagf Û¨=D;©ÛZ]kl!]f\]ÛY^Û\]hmjYlagfÛY^Û`]d]Û tandsættet inden for 24 timer i kombination med klorhexidinbehandling af alle orale nicher (23). Forfatterne til en systematisk gennemgang af litteraturen på dette område i behandlingen Y^ÛcjgfakcÛhYjg\gflalakÛcmff]Û\g_Ûacc]ÛYfZ]^Yd]Û=D;Û^j]eÛ^gjÛ konventionel behandling, da forskellene mellem de to behandlingsmodaliteter var for små (24).

Antibiotikum og kronisk parodontitis Flere studier har undersøgt virkningen af systemisk administreret antibiotikum som supplement i behandlingen af kronisk parodontitis. Konklusionen i en reviewartikel fra 2004 var, at der ikke var tilstrækkelige data til at anbefale anvendelsen heraf ved kronisk parodontitis (25). En undersøgelse fra 2009 viser, at behovet for kirurgisk terapi kan formindskes, hvis hygiejnefasen suppleres med systemisk antibiotikum (26). Det skal dog nævnes, at brugen af systemisk antibiotikum ikke indgår i standardbehandlingen af kronisk parodontitis ved de parodontologiske afdelinger på de to tandlægeskoler i Danmark.

For brugen af antibiotikum i parodontalbehandlingen henvises i øvrigt til artiklen om behandlingen af aggressiv parodontitis i dette temanummer af Tandlægebladet.

Fase 3: Korrektiv fase (kirurgi) I de tilfælde, hvor behandlingen i hygiejnefasen ikke har været tilstrækkelig til at kontrollere infektionen, kommer den kirur_akc]£!Zf]Û\]hmjYlagfÛaÛ\]fÛcgjj]clan]Û^Yk]ÛladÛYfn]f\]dk] ÛI]valueringen af resultatet af hygiejnefasen (Undersøgelse II) kan foretages 2-3 måneder efter den sidste depuration og danner basis for den endelige parodontale behandlingsplan. Bedømt

ud fra gingivas udseende, BOP og pochemål, registreres sites med persisterende tegn på inflammation og relateres i forhold ladÛ^gj]cgekl]fÛY^ÛhdYc ÛM]\Û_g\Ûcggh]jYlagfÛ^jYÛhYla]fl]fkÛka\]Û må den persisterende inflammation tilskrives efterladte hårde eller bløde belægninger subgingivalt. Hvis tilgængeligheden taler for det, kan man foretrække at forsøge en fornyet nonkirurgisk bearbejning af rodoverfladen. Kan der ikke forventes yderligere effekt af en sådan, må sygdomsprogressionen forsøges standset med kirurgisk terapi. Langt størstedelen af de kirurgiske indgreb, der foretages på patienter med kronisk parodontitis, er sådanne, hvor formålet er at få direkte adgang til rodoverfladen for at udføre en sufficient depuration (eng. acces flaps). Teknikken i forbindelse med udførelsen af det kirurgiske indgreb har igennem tiden ændret sig i takt med den til hver tid herskende forståelse af den parodontale sygdom.

Hvor indikationerne tidligere dikterede fjernelse af, hvad man mente var patologisk gingiva samt inficeret og nekrotisk knogle, er teknikken i dag langt mere vævsbevarende. Teknikker, som den modificerede Widmann lap, blev i 1974 foreslået for at imødekomme krav om en mere skånsom teknik (27). Da den herskende opfattelse på denne tid var, at en kirurgisk fjernelse af pocheepitelet var nødvendig for at opnå sunde forhold, indeholdt denne teknik en snitføring paramarginalt med fjernelse af 1-2 mm gingiva, men var dog stadig langt mere vævsbevarende end den oprindelige Widmann lap og den apikalt forskudte lap (for detaljer vedr. forskellige kirurgiske teknikker henvises til lærebøger i området). Den manglende betydning af pocheepitelets fjernelse for opnåelse af heling efter kirurgisk parodontalbehandling blev dokumenteret allerede i 1984 af Lindhe & Nyman (28). I deres studie blev resultatet efter non-kirurgisk og kirurgisk behandling, med og uden fjernelse af pocheepitel, sammenlignet, og der var ingen forskel i de tre modaliteter. Den samme konklusion er opnået i andre studier (29,30). Ligeledes er fjernelse af knogle for at opnå heling heller ikke nødvendig.

Tværtimod berøver man sig muligheden for knogleudfyldelse i eventuelle vertikale defekter, hvis man fjerner disse (31). Konkluderende kan en vævsbevarende tilgang til den kirurgiske parodontalbehandling med intrasulkulær snitføring (randsnit) og undladelse af knoglekirurgi medføre parodontal heling og samtidig facilitere den kirurgiske behandling. I Fig. 2 kan ses et eksempel på en sådan heling efter en vævsbesparende kirurgi, hvor der blev foretaget snit i sulcus uden afsluttende forskydning af lapperne. Distalt for –5 reduceredes pochen fra 10 til 3 mm, og den kraftige reaktion ved gingiva, som præoperativt lå i niveau med kronekanten distalt på –5 og postoperativt ca. 6 mm apikalt derfor, ses tydeligt. Forløbet ved en standardoperation vil være som følger: 1) Initialt randsnit, som strækker sig så langt ind approksimalt som muligt. Denne vævsbevarende tilgang giver bedre muligheder for at opnå primær heling, da sandsynligheden for, at den faciale og orale lap kan nå sammen ved sutureringen, bliver større. Dette mindsker samtidig risikoen for dannelsen af negative papiller, som ofte opstår TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

VIDENSKAB & KLINIK 731 BEHANDLING AF KRONISK PARODONTITIS

Heling efter vævsbevarende parodontalkirurgi

A

B

Fig. 2. A. Beliggenheden af margo gingivae distalt for –5 ligger før behandling i niveau med kroneranden.

B. Beliggenhed af margo gingivae distalt for –5 efter parodontalkirurgi udført med randsnit.

Fig. 2. A. Before treatment the gingival margin distally of –5 is situated at the same level as the crown margin.

B. The gingival margin distally of –5 after acces flap using intracrevicular incision.

pga. dårlig lapadaptation. En negativ papil skyldes, at der ved helingen er dannet en større eller mindre defekt mellem den faciale og orale papiltop. Den besværede adgang for plakfjernelse i sådanne negative papiller gør en bestræbelse på at undgå \akk]Ûgn]jgj\]flda_Ûna_la_ Û ©ÛIgm_af]jaf_Ûk!ÛcmfÛ~¤ ÛeeÛY^Û knoglen blotlægges. 3) Fjernelse af granulationsvæv, hvilket letter oversigten, og der bliver mindre blødning. 4) Depuration.

5) Sårtoilette og evt. korrektion af lappen for optimal lapadaptation. 6) Suturering.

Den kliniske evidens for effektiviteten af kirurgisk parodontalterapi ved kronisk parodontitis er for en stor dels vedkommende opgjort som sammenligninger mellem, hvad der kan opnås efter henholdsvis non-kirurgisk og kirurgisk behandling.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

Overordnet giver den non-kirurgiske behandling den største tilvækst af klinisk fæste i lave (1-3 mm) og moderate pocher (4-6 mm), mens den kirurgiske behandling giver de største værdier både i pochereduktion og tilvækst af klinisk fæste i dybe pocher (> 6 mm) (32).

I]kmdlYl]lÛ]^l]jÛ\]fÛcajmj_akc]Ûj]fkfaf_Û]nYdm]j]kÛ ¤ Û e!f]\]jÛhgklgh]jYlanlÛ¨Lf\]jku_]dk]Û@@@© ÛI]kmdlYl]lÛ]^l]jÛ]fÛ parodontalterapi bedømmes ud fra BOP og pochedybde, men selvfølgelig også patientens kooperation. Der skal tilstræbes et så lavt BOP som muligt, da studier har vist, at fravær af BOP indikerer parodontal stabilitet (33). Det er også vist, at sandsynligheden for videre progression af sygdommen efter endt aktiv behandling stiger med antallet af restpocher * 5 mm (34).

Bedømmes resultatet af den parodontale behandling som vellykket, skal patienten overgå til vedligeholdelsesfase.

Fase 4: Vedligeholdelsesfase Allerede i den indledende samtale med patienten om behandlingen er det af overordentlig stor betydning, at denne får forståelse for den parodontale sygdoms kroniske karakter og for vigtigheden af en livslang vedligeholdelsesfase efter endt aktiv behandling. Klassiske studier har vist vigtigheden af denne fase. Hos patienter, som blev tilset hver 3. måned efter endt parodontalbehandling, kunne det opnåede resultat opretholdes, mens de parodontale forhold ved gruppen af patienter, som ikke indgik i dette forløb, langsomt vendte tilbage til situationen før behandling (35). Det er dog ikke nødvendigt, at alle behandlede patienter skal ses hver 3. måned, da risikoen for en videre progression af sygdommen vil være forskellig fra patient til patient.

Intervallet mellem vedligeholdelsesbesøgene kan fastlægges efter en risikovurdering, som omtales i artiklen om risikovurdering i dette tema af Tandlægebladet. De efterfølgende besøg skal indeholde en bedømmelse af plaksituationen, som med fordel vurderes ud fra indfarvning. Til at måle blødningstendensen bør der anvendes et tryk med pochemåleren på 25 g. Der findes forskellige pochemålere, som automatisk kan sikre dette tryk, `ngj^gjÛk!\Yff]ÛcYfÛYfZ]^Yd]k ÛM]\Û`bsdhÛY^Û\akk]Ûe!daf_]jÛ samt optegnelse af poche- og fæstemål kan man afgøre behov for yderligere behandling, som kan bestå af reinstruktion af mundhygiejnen, fluorbehandling samt behandling af sites med reinfektion.

Konklusion Behandlingen af patienter med kronisk parodontitis følger et standardiseret program og vil, pga. den hyppige forekomst af sygdommen, være bestanddel af behandlingen i de fleste lYf\ds_]hjYckak ÛD]\Û\]fÛj]ll]ÛZ]`Yf\daf_ÛcYfÛaf^]clagf]fÛ i parodontiet kontrolleres og progressionen af sygdommen standses. Dog vil hyppige kliniske undersøgelser altid være nødvendige for at kunne identificere sites med reinfektion, som ubehandlet vil medføre videre progression af den kroniske parodontitis.

732 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

Abstract (English)

Therapy for chronic periodontitis Chronic periodontitis is the most commonly occurring form of periodontitis, and as such, a condition which the entire dental team will meet on a regular basis. This article describes the various phases in the treatment of chronic periodontitis. Current treatment is cause-related and therefore directed towards the periopathogenic microorganisms in the soft and hard deposits on the teeth. The treatment includes a thorough but not excessive mechanical debridement of the involved root surfaces, so

called closed or nonsurgical scaling and root planing. For this purpose different instruments can be used, but only the use of handinstruments and ultrasonic instruments is described herein.

In those cases where nonsurgical therapy does not result in resolution of the inflammation, surgical therapy in the form of open debridement can be used. To maintain the result after treatment and to avoid reinfection, the enrollment of the patient in a wellorganized maintenance program is of the utmost importance.

Litteratur 1. Löe H, Theilade E, Jensen SB. Experimental gingivitis in man. J Periodontol 1965; 36: 177-87.

2. Flemming TF. Periodontitis. Ann Periodontol 1999; 4: 32-8. Û Û:gfk]fkmkÛI]hgjlÛgfÛ:jgfa[ÛG]jaodontitis. Ann Periodontol 1999; 4: 38. Û Û?Y^^Yb]]Û8; ÛJg[jYfkcqÛJJ ÛI]dYtionship of cigarette smoking to attachment levels profiles. J Clin Periodontol 2001; 28: 283-95 5. Bergstrom J, Eliasson S, Dock J. Exposure to tobacco smoking and periodontal health. J Clin Periodontol 2000; 27: 61-8.

6. Krall EA, Dawson-Hughes B, Garvey AJ et al. Smoking, smoking cessation, and tooth loss. J Dent I]kÛ~ Û Û~ ¤ Û Û ÛD[EYZZÛ? ÛDgeZ]dd]aÛ8 ÛCYf_ÛEG ÛÛ Supragingival cleaning 3 times a week. The microbiological effects in moderately deep pockets. J Clin Periodontol 1992; 19: 348-56. Û ÛDgmkim$kÛK ÛCakl_Yjl]fÛD8 ÛG`addahkÛIN Û<^^][lÛg^Ûk[Ydaf_ÛYf\ÛjgglÛ planning on the composition of the human subgingival microbial ygjY ÛAÛG]jag\gflgdÛI]kÛ~ Û~ Û 144-51. Û ÛDY_fmkkgfÛ@ ÛCaf\`]ÛA ÛPgf]qYeYÛ KÛ]lÛYd ÛI][gdgfarYlagfÛg^ÛYÛkmZ_afgival microbiota following scaling in deep pockets. J Clin Periodontol 1984; 11: 193-207. ~ ÛÛ9Y\]jkl]fÛ8 ÛEadn#mkÛI Û<_]dZ]j_ÛA Û Effect of nonsurgical periodontal therapy. II. Severely advanced periodontitis. J Clin Periodontol 1984; 11: 63-76.

11. Suvan JE. Effectiveness of mechanical nonsurgical pocket therapy.

Periodontol 2000 2005; 37: 48-71. ~ ÛÛNsj`Ym_ÛA ÛDa[jgk[gha[Û\]egfstration of tissue reaction incident to removal of dental calculus. J Periodontol 1955; 26: 26-9.

13. Lövdal A, Arnö A, Wærhaug J. Incidence of clinical manifestations of periodontal disease in light of oral hygiene and calculus formation. J Am Dent Assoc 1958; 56: 21-33. ~ ÛÛC akl_Yjl]fÛ D8 Û <dd]_YYj\Û 9 Û Electron microscopic evidence of a cellular attachment between junctional epithelium and dental [Yd[mdmk ÛAÛG]jag\gflYdÛI]kÛ~ Û 8: 143-50.

15. Nyman S, Sarhed G, Ericsson @Û ]lÛ Yd Û Igd]Û g^Û \ak]Yk]\ Û jgglÛ cementum in healing following treatment of periodontal disease.

An experimental study in the dog.

AÛG]jag\gflgdÛI]kÛ~ Û ~ Û ¤ 503. ~ ÛÛJYddmeÛ8N Û8dn]kÛIM Û;YeakÛC=Û]lÛ al. Open flap debridement with or without intentional cementum removal: a 4-month follow-up. J Clin Periodontol 2005; 32: 1007-10. ~ ÛÛ?Y^^]b]]Û8; Û:m_afaÛD8 Û;aZYjlÛ JÛ]lÛYd ÛK`]Û]^^][lÛg^ÛJIGÛgfÛl`]Û clinical and microbiological parameters of periodontal disease. J Clin Periodontol 1997; 24: 324-34. ~ ÛÛMYfÛ\]jÛN]ab\]fÛ>8 ÛKaee]jeYfÛ D= Û8Ûkqkl]eYla[Ûj]na]oÛgfÛl`]Û clinical efficacy of subgingival debridement in the treatment of chronic periodontitis. J Clin Periodontol 2002; 29 (Suppl 3): S55-71. ~ ÛÛIqdYf\]jÛ? ÛCaf\`]ÛA Û:Yk]¤j]dYl]\Û periodontal therapy. In: Lindhe J, Karring T, Lang NP, eds. Clinical

periodontology and implant dentistry. 4th ed. Oxford: Blackwell Dmfck_YYj\ Û Û ¤ ÛÛJ`]jeYfÛGI Û?ml[`]fkÛCD ÛA]o¤ son LG et al. The effectiveness of the subgingival scaling and root planing. 1. Clinical detection of residual calculus. J Periodontol 1990;61:3-8. ~ ÛÛMYfÛNafc]d`g^^Û8A ÛMYfÛ\]jÛM]d\]fÛ L Û:d]e]flÛDÛ]lÛYd Û@fljY¤gjYdÛ\aktribution of black-pigmented Bacteroides species in periodontitis hYla]flk ÛFjYdÛDa[jgZagdÛ@eemfgdÛ 1988; 3: 83-5.

22. Beikler T, Abdeen G, Schnitzer S et Yd ÛDa[jgZagdg_a[YdÛk`a^lkÛafÛafljY¤Û and extraoral habitats following mechanical periodontal therapy. J Clin Periodontol 2004; 31: 777-83. ÛÛHmajqf]fÛD Û9gdd]fÛ:D ÛMYf\]kerckhove BN et al. Full- vs. partial-mouth disinfection in the treatment of periodontal infections: short-term clinical and microbiological observations. J ;]flÛI]kÛ~ Û Û~ ¤ ÛÛ< Z]j`Yj\Û A Û A]jnu]¤JlgjeÛ GD Û Needleman I et al. Full-mouth treatment concepts for chronic periodontitis: a systematic review.

J Clin Periodontol 2008; 35: 591604. ÛÛGj]k`YoÛGD ÛJqkl]ea[ÛYflaZagla[kÛ in the management of chronic periodontitis. Eur J Prosthodont I]klgjÛ;]flÛ Û~ Û ¤ 26. Cionca N, Giannopoulou, Ugolotti G et al. Amoxicillin and metronidazole as an adjunct to full-mouth scaling and root planing of chronic periodontitis. J Periodontol 2009; 80: 364-71.

ÛÛIYe^bgj\ÛJG ÛEakkd]ÛII ÛK`]Ûeg\afied Widman flap. J Clin Periodontol 1974; 45: 601-7.

28. Lindhe J, Nyman S. Scaling and granulation tissue removal in periodontal therapy. J Clin Periodontol 1985; 12: 374-88. ÛÛJngZg\YÛGA ÛI]]n]Û:D ÛJ`]ja\YfÛ PJ. Effect of retention of gingival sulcular epithelium on attachment and pocket depth after periodontal surgery. J Periodontol 1984; 55: 563-6. ÛÛJeal`Û98 Û<[`]n]jjaÛD Û:Y^^]kk]Û I> ÛDm[gh]jagklYdÛyYhkÛoal`ÛYf\Û without removal of the pocket epithelium. J Periodontol 1987; 58: 78-85.

31. Lang NP. Focus on intrabony defects – conservative therapy.

Periodontol 2000 2000; 22: 51-8. ÛÛ?]alr¤DYqx]d\ÛCA Û?goÛ]^^][lan]Û is surgical therapy compared with nonsurgical debridement? Periodontology 2000 2005; 37: 72-87. ÛÛCYf_ÛEG Û8\d]jÛI ÛAgkkÛ8Û]lÛYd Û8Zsence of bleeding on probing. An indicator of periodontal stability. J Clin Periodontol 1990; 17: 714-21. ÛÛDYlmda]f]Û> ÛGb]lmjkkgfÛ9< ÛJYdn]Û GE et al. Influence of residual pockets on progression of periodontitis and tooth loss: results after 11 years of maintenance. J Clin Periodontol 2008; 35: 68595.

35:Axelsson P, Lindhe J. The significance of maintenance care in the treatment of periodontal disease.

J Clin Periodontol 1981; 8: 281-94.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

â&#x201E;˘

Lava Zirkonia ! ! ! !

Der er en forskel!

Zirkoniamaterialer er forskellige Selvom zirkonia materialer kan vÌre kemisk identiske, er de ikke nødvendigvis ens.

Materialets renhed, massefylde, porøsitet, partikelstørrelse, krystallinske struktur og selve fremstillingsprocessen er alle vigtige faktorer, som püvirker den endelige kvalitet.

Desuden vil den valgte CAD/CAM teknologi ogsĂĽ have en stor indďŹ&#x201A;ydelse pĂĽ den endelige restaurerings pasform.

Lavaâ&#x201E;˘ kroner og broer har en hvid eller individuelt farvet hĂŚtte med høj translucens, fremstillet af zirkonia â&#x20AC;&#x201C; et materiale, der kombinerer styrke med imponerende ĂŚstetik.

Lava Zirkonia har vĂŚret markedsført i mere end 10 ĂĽr i Europa, og vi har mere end 5 ĂĽrs erfaring med Lava Zirkonia i Danmark. Siden introduktionen er adskillige tandlĂŚger blevet overrasket over den fremragende marginale pasform, høje styrke, optimale translucens og det ďŹ&#x201A;otte ĂŚstetiske resultat, der opnĂĽs med Lava Zirkonia.

Umiddelbare fordele: s )NDIVIDUELT FARVEDE ZIRKONIA HÂ?TTER I otte farver s .ATURLIG DENTINLIGNENDE TRANSLUCENS s 3Â?RDELES GOD PASFORM OG PRÂ?CISION s Â&#x2030;STETISKE KANTER MED GLIDENDE OVERgange, selv i supragingivale omrĂĽder s )NGEN VÂ?SENTLIG FORANDRING I DE VANTE arbejdsprocesser

Ring til 3M ESPE og hør mere om Lavaâ&#x201E;˘ Zirkonia til kroner og broer, og hvor du kan fĂĽ det lavet. Du kan ogsĂĽ rekvirere vores prĂŚparations- og hĂĽndteringsvejledning, sĂĽ du kan komme i gang med Lava restaureringer med det samme.

Denne mĂŚrkat er din sikkerhed for, at du fĂĽr en Lava restaurering:

Lava kroner og broer er fremstillet af zirkonia af meget høj kvalitet, hvilket betyder førsteklasses dentale restaureringer, som dine patienter vil blive glade for.

ORI

3M a/s 3M ESPE Dentalprodukter Fabriksparken 15 2600 Glostrup Tel: 43 48 01 00 Fax: 43 96 85 96 )NTERNET HTTP WWW MESPE DK e-mail: dkdental@mmm.com

3M, ESPE, Lava er varemÌrke for 3M ESPE eller 3M ESPE AG. Š 3M 2011. Alle rettigheder forbeholdes

A IN

L LA V A Z â&#x201E;˘

Zirkonia inderker ne er fremstill 3M a/s et hos i Glostru p

NIA KO IR

G

Klinisk erfaring

734 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

Behandling af aggressiv marginal parodontitis

Abstract

Behandling af aggressiv parodontitis Aggressiv parodontitis underinddeles i en lokaliseret og en generaliseret form. De har flere fællesnævnere, og begge er karakteriseret ved høj progressionshastighed af fæstetabet. Behandlingen af aggressiv parodontitis er en faglig udfordring for klinikeren.

Hvis behandlingen skal lykkes, så patienten ikke mister tænder, eller så tandtab begrænses så meget som muligt, skal behandlingen være intensiv og omhyggelig med baggrund i kendskab til ætiologiske, patogenetiske, mikrobiologiske og kliniske karakteristika for sygdommen tilpasset det enkelte individ.

Behandlingen omfatter en kort hygiejnefase med eller uden anvendelsen af antibiotikum, hos nogle patienter parodontalkirurgi og i alle tilfælde en nøje tilrettelagt vedligeholdelsesplan. Anvendelsen af antibiotikum skal altid foregå som supplement, dvs. samtidig med lokalbehandling (depuration), og denne kan således ikke stå alene. I visse situationer er der behov for mikrobiologisk udredning af den subgingivale mikroflora og resistensbestemmelse, inden antibiotikum vælges. Under alle omstændigheder bør anvendelsen af antibiotikum begrænses så meget som muligt og forbeholdes patienter med aggressiv parodontitis for at mindske de globale problemer med resistente mikroorganismer så meget som muligt.

Anne Havemose-Poulsen, afdelingstandlæge, ph.d., Afdeling for Parodontologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet samt Henvisningspraksis, Lyngby

A

ggressiv parodontitis er en alvorlig tilstand, og patienterne har behov for hurtig og effektiv behandling. For klinikeren er et indgående kendskab til de kliniske karakteristika af de enkelte parodontale sygdomme et nødvendigt redskab i planlægningen af sygdommenes forebyggelse, behandling og kontrol. Fx er det vigtigt at vide, om det, vi klinisk ser som gingivitis, er plakinduceret og kræver instruktion i optimal mundhygiejne, mekanisk induceret og kræver seponering af tandbørstning eller skyldes medicinske lidelser eller medicin, hvor behandlingen bør inddrage andre sundhedspersoner end tandlægeteamet. Tilsvarende er det vigtigt at kunne skelne mellem kronisk parodontitis, hvor der er god korrelation mellem mængden af plak og tandsten og graden af parodontal sygdom og aggressiv parodontitis, hvor den samme grad af korrelation ikke er til stede. Kun ved at klassificere sine patienter korrekt og kende til de enkelte parodontale sygdommes ætiologi, patogenese og behandling kan vi opfylde patienternes og samfundets forventninger og krav til oral og almen sundhed. Nærværende artikel vil fokusere på behandlingen af aggressiv parodontitis og inddrage de elementer, der er særlig vigtige for klinikeren, når behandlingen skal planlægges og gennemføres. Behandlingen beskrives på baggrund af retningslinjer fra Afdeling for Parodontologi, Tandlægeskolen i København. Den internationale litteratur, der danner baggrund for retningslinjerne, præsenteres. For supplerende viden om øvrige faktorers betydning for aggressiv parodontitis henvises til en nyligt publiceret artikel herom (1).

Emneord: Aggressive periodontitis; anti-bacterial agents; amoxicillin; metronidazole; therapeutics

Klassifikation Flere klassifikationssystemer har været anvendt gennem årene.

Den senest godkendte af The American Academy of Periodontology (AAP) er fra 1999, hvor man skelner mellem kronisk og aggressiv parodontitis (2) (se anden artikel i dette tema). Både kronisk og aggressiv parodontitis inddeles yderligere efter udbredelsen af fæstetabet i tandsættet som »lokaliseret« eller »generaliseret« (2). Udbredelsen karakteriseres overordnet som lokaliseret, når ) 30 % af alle tandflader har parodontitis, og som generaliseret, når * 30 % af alle tandflader har parodontitis. Alvorligheden kaTANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

VIDENSKAB & KLINIK 735 BEHANDLING AF AGGRESSIV PARODONTITIS

1A

1B

Fig. 1A viser en radiologisk helstatus af en 14-årig pige med lokaliseret aggressiv parodontitis. Bemærk de karakteristiske skålformede vertikale defekter på 6+6. Fig. 1B viser det kliniske udseende af samme patient. Bemærk den gode mundhygiejne og de kliniske tegn på inflammation og fæstetab regio 3,2– og +3,4. Patienten har aplasi 5+5 og –5.

Fig. 1A shows the full mouth radiograph of a 14-year-old girl with localized aggressive periodontitis. Note the characteristic bowlshaped vertical defects 6 +6. Fig. 1B shows the clinical appearance of the same patient. Note the good oral hygiene and weak clinical signs of inflammation and attachment loss 3,2 – and +3,4. The patient has aplasia 5 +5 and –5.

rakteriseres som størrelsen af det kliniske fæstetab (CAL): Let, når CAL er 1-2 mm, moderat, når CAL er 3-4 mm, og svær, når CAL er * 5 mm (2).

Patienter med en almensygdom klassificeres separat som »parodontitis som manifestation af systemisk sygdom« (2), hvis almensygdommen modificerer individets immunrespons over for mikroorganismer, og personen derfor er i særlig risiko for at udvikle marginal parodontitis. Ligeledes klassificeres»akut nekrotiserende gingivitis/parodontitis« for sig selv (2).

Kliniske karakteristika Kronisk og aggressiv parodontitis må klinisk betragtes som forskellige sygdomme grundet forskelle i kliniske karakteristika mht.

A) alder for debut, B) progressionshastighed, C) vævsdestruktionernes udbredelse og fordeling, D) graden af inflammation og E) den relative mængde af plak og tandsten. Aggressiv parodontitis (lokaliseret og generaliseret) har flere fællesnævnere, herunder progressionshastighed, som ofte er 3-4 gange hurtigere end for TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

kronisk parodontitis (3), og at progressionen ofte foregår i perioder (4). Væsentlige forskelle i de øvrige faktorer gør imidlertid, at lokaliseret og generaliseret aggressiv parodontitis alligevel bør betragtes som forskellige sygdomme, og behandlingen tilpasses herefter. Præpubertal parodontitis og juvenil parodontitis er ofte synonyme med lokaliseret aggressiv parodontitis, mens adult hurtigt progredierende parodontitis ofte er synonym med generaliseret aggressiv parodontitis. I den lidt ældre engelsksprogede litteratur anvendes andre synonymer som: early-onset periodontitis, rapidly progressive periodontitis og refractory periodontitis.

Lokaliseret aggressiv parodontitis I henhold til klassifikationen fra 1999 (2) er afficerede patienter alment sunde og raske og indtager ingen medicin. Sygdommen debuterer ofte omkring puberteten, men der sættes ikke længere aldersgrænse for debut af sygdommen. Udbredelsen karakteriseres overordnet som lokaliseret, når ) 30 % af alle sites har approksimalt fæstetab, ofte lokaliseret til incisiver og 1.-mola-

736 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

2A

2B

Fig. 2A viser en radiologisk helstatus af en 30-årig kvinde med generaliseret aggressiv parodontitis. Fig. 2B viser det kliniske udseende af samme patient. Bemærk den perfekte mundhygiejne og de ringe kliniske tegn på inflammation og fæstetab trods stort knogletab på røntgenbillederne.

Fig. 2A shows the full mouth radiograph of a 30-year-old woman with generalized aggressive periodontitis. Fig. 2B shows the clinical appearance of the same patient. Note the perfect oral hygiene and poor clinical signs of inflammation and attachment loss despite severe marginal bone loss.

Kliniske karakteristika Lokaliseret aggressiv parodontitis

Generaliseret aggressiv parodontitis

Præpubertal parodontitis

Juvenil parodontitis

Adult hurtigt progredierende parodontitis

Debut før puberteten

Debut omkring puberteten (10-20-årsalderen)

Debut efter det fyldte 20. år

Sædvanligvis affektion af det temporære tandsæt undertiden også permanente tænder

Approksimalt fæstetab på mindst to permanente tænder, hvoraf én er en 1.-molar, og involverer ikke mere end to tænder ud over 1.-molarer og incisiver

Approksimalt fæstetab på mindst tre permanente tænder ud over 1.-molarer og incisiver

Primært vertikalt knogletab på røntgen

Primært vertikalt knogletab på røntgen

Vertikalt og horisontalt knogletab på røntgen

Misforhold plak/fæstetabets størrelse

Misforhold plak/fæstetabets størrelse

Misforhold plak/fæstetabets størrelse

Moderat inflammation

Moderat inflammation

Kraftig inflammation

Varierende respons på behandling

Varierende respons på behandling

Dårlig respons på behandling

Varierende recidivtendens

Varierende recidivtendens

Stor recidivtendens

Tabel 1. Viser kliniske karakteristika som kan hjælpe med at differentiere mellem lokaliseret og generaliseret aggressiv parodontitis.

Table 1. Shows clinical characteristics that can help differentiate between localized and generalized aggressive periodontitis.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

VIDENSKAB & KLINIK 737 BEHANDLING AF AGGRESSIV PARODONTITIS

rer, og involverer ikke mere end to tænder ud over 1.-molarer og incisiver. Såfremt alle incisiver og molarer er afficeret hos en fuldt betandet person, er udbredelsen dog væsentligt over 30 %. Sygdommen har en tendens til at brænde ud og være selvbegrænsende hos nogle patienter (3,5). De kliniske tegn på inflammation som rødme og hævelse er ofte beskedne, mens blødning ved pochemåling og pus fra pocher er som ved generaliseret aggressiv parodontitis (3,6). Der er et betydeligt antistofrespons mod det infektiøse agens (5), men tandplakken er ofte tynd og kun lidt mineraliseret (7). Knoglepocherne er typisk intraossøse og skålformede. Fig. 1 viser en helstatus og kliniske fotos af en patient med lokaliseret aggressiv parodontitis.

Generaliseret aggressiv parodontitis Som for lokaliseret aggressiv parodontitis er de afficerede patienter alment sunde og raske, og de indtager sædvanligvis ingen medicin (2). Sygdommen debuterer ofte før 30-års-alderen, men der sættes ingen øvre aldersgrænse for debut af sygdommen.

Udbredelsen karakteriseres som generaliseret, når * 30 % af alle tandflader har approksimalt fæstetab på mindst tre permanente tænder ud over 1.-molarer og incisiver. Kliniske tegn på inflammation er ofte tydeligere, og der kan være dårlig korrelation mellem mængden af plak og tandsten og sygdomsaktiviteten.

God korrelation kan dog også forekomme. Der ses et dårligere antistofrespons mod det infektiøse agens (5). Fig. 2 viser en helstatus og kliniske fotos af patient med generaliseret aggressiv parodontitis.

I Tabel 1 præsenteres kliniske karakteristika, som skal hjælpe med at differentiere mellem lokaliseret og generaliseret aggressiv parodontitis.

Behandling De overordnede retningslinjer for behandlingen af aggressiv parodontitis er følgende: ÝÛ ÛBgfn]flagf]d Ûe]fÛ]^^]clanÛg_ÛcgjlÛ`q_a]bf]^Yk] Û ÝÛ ÛL\na\]lÛaf\acYlagfÛ^gjÛhYjg\gflYdcajmj_a ÝÛ @Û f\acYlagfÛ^gjÛkmhhd]j]f\]ÛYflaZaglacmeÛn]\Ûge^Yll]f\]Û destruktioner og/eller recidiv efter konventionel behandling. ÝÛ Û?qhha_]Ûn]\da_]`gd\]dk]kZ]`Yf\daf_]jÛg_Û_g\Ûemf\`qgiejne Den udvidede indikation for parodontalkirurgi skyldes både den hyppige forekomst af intraossøse pocher og dermed dårlig adgang til depuration, men også at Aggregatibacter actinomycetemcomitans (A.a.) grundet dens evne til at invadere epitelet ikke elimineres sufficient ved depuration, men efter lapoperation (8,9).

Indikation for supplerende systemisk antibiotikum ?gkÛhYla]fl]jÛe]\ÛY__j]kkanÛhYjg\gflalakÛcYfÛ\]lÛnsj]Ûaf\a[]j]lÛ at anvende systemisk antibiotikum i en begrænset periode som supplement til mekanisk plakfjernelse (depuration og paroTANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

KLINISK RELEVANS

Tandlægen spiller en vigtig rolle i diagnostikken og behandlingen af patienter med aggressiv parodontitis. Kun hvis tandlægen har en forståelse for de anamnestiske og kliniske faktorer, der har betydning for sygdommen hos den enkelte patient, kan den mest effektive individuelle behandling planlægges. Det er vigtigt, at behandlingen gennemføres som et optimalt samarbejde mellem patient og tandlægen, såfremt konsekvenserne af sygdommen skal minimeres mest muligt.

Behandlingen af aggressiv parodontitis bør foretages af en tandlæge, så parodontal kirurgi ikke fravælges. Føler tandlægen sig ikke tilstrækkelig kompetent til at gennemføre diagnostikken og behandlingen, bør patienten henvises til specialistbehandling.

dontalkirurgi) (10,11). Der er enighed om, at gevinsten i CAL herved er begrænset og ligger på ca. 0,5 mm i gennemsnitlig ekstra klinisk fæstegevinst, hvis pocherne er *6 mm (10,11). ?gkÛhYla]fl]jÛe]\ÛknsjÛYde]fkq_\geÛ]jÛaf\acYlagfkgej!\]lÛ for systemisk antibiotikumadministration som supplement til parodontalbehandling udvidet. Antibiotikumadministration kan imidlertid ikke stå alene. Det skyldes, at bakterierne forekommer i en biofilm, bestående af tætpakkede bakterier, bundet sammen i en matrix af polysakkarider, der også indeholder andre organiske og uorganiske komponenter. Biofilmen er svært gennemtrængelig for antibiotikum og er således med til at beskytte bakterierne (12,13). Bakterier i biofilm er 100-1.000 gange mindre følsomme end fritsvømmende bakterier over for antibiotika. Kun ved at bryde biofilmen mekanisk ved depuration kan antibiotikum udøve sin effekt mod de parodontale patogener. At antibiotikum kan have en supplerende effekt på behandlingsresultatet ved mekanisk plakfjernelse, skyldes, at der ofte efterlades parodontale patogener i de parodontale væv, i furkaturer, konkaviteter og dentintubuli, som, hvis de ikke elimineres, kan give anledning til rekolonisering af pocher og dermed recidiv.

Når der i det enkelte tilfælde er truffet beslutning om at supplere den konventionelle behandling med systemisk antibiotikum, kan der vælges imellem to principielt forskellige behandlingsplaner: I) Antibiotikum administreret i forbindelse med parodontalkirurgi (Faktaboks 1).

II) Antibiotikum administreret under hygiejnefasen (Faktaboks 2).

Antibiotika Det endelige valg af præparat træffes almindeligvis på grundlag af anamnese, det kliniske billede og evt. resistensbestem-

738 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

Faktaboks 1

Faktaboks 2

Behandlingsplan I

Behandlingsplan II

Anvendes især ved tilfælde med lokaliserede defekter som ved lokaliseret aggressiv parodontitis. Kan også anvendes ved tilfælde med multiple defekter som ved generaliseret aggressiv parodontitis. Planen omfatter:

Kan anvendes ved tilstande med udbredt inflammation og multiple defekter som ved generaliseret aggressiv parodontitis. Planen omfatter:

ÝÛ Û?mjla_Û`q_a]bf]^Yk]Û ¤ Ûm_]j ÛeglanYlagfÛY^ÛhYla]fl]f Û instruktion i optimal renholdelse og supra- og subgingival depuration. Formål er at mindske inflammationen i gingiva inden parodontalkirurgi. Risiko for abscesdannelse i relation til dybe pocher, såfremt depurationen ikke er sufficient subgingivalt. ÝÛ ÛBgfljgdÛY^Ûemf\`q_a]bf]Ûg_Û\]lYdb]j]lÛhdYfÛ^gjÛhYjg\gftalkirurgi udfærdiges. ÝÛ ÛGYjg\gflYdcajmj_aÛmf\]jÛY\eafakljYlagfÛY^ÛYflaZaglacme Û Antibiotisk behandling påbegyndes på dagen for første kirurgiske indgreb. Alle øvrige kirurgiske indgreb skal være afsluttet inden otte dage. Antibiotisk behandling fortsættes fem dage efter sidste kirurgiske indgreb. Klorhexidinskylning til der kan holdes rent med almindelig tandbørstning og interdental rengøring. Evt. børste med klorhexidin om aftenen i en længere periode. ÝÛ Û?qhha_]Ûcgfljgdd]jÛ¨e]\Ûm_]jkÛe]dd]ejme©Û\]Û^ujkl]Û tre måneder. ÝÛ ÛM]\da_]`gd\]dk]kZ]`Yf\daf_Ûg_Ûafl]fkanÛhdYccgfljgd

ÝÛ ÛBgjlÛ`q_a]bf]^Yk]Û¨lgÛZ]`Yf\daf_kk]Yf[]jÛaf\]fÛ^gjÛ Û timer): motivation af patienten, instruktion i optimal renholdelse samt grundig supra- og subgingival depuration og rodafglatning under anvendelse af lokalanalgesi og administration af antibiotikum. Antibiotikumbehandlingen påbegyndes dagen før første depuration. Antibiotikum gives i alt i otte dage. Klorhexidin anvendes på interdentalbørster startende efter anden depuration og fortsættes i fire uger herefter. ÝÛ Û?qhha_]Ûcgfljgdd]jÛ¨e]\Ûm_]jkÛe]dd]ejme©Û`]jmf\]jÛ løbende reinstruktion i mundhygiejne. ÝÛ Û<^l]jÛlj]Ûe\j kÛcgfljgdmf\]jku_]dk]Ûe]\Ûhg[`]e!daf_Û og vurdering af inflammation udfærdiges detaljeret plan for parodontalkirurgi. Der er ofte indikation for parodontalkirurgi ved intraossøse knogledefekter og furkaturinvolveringer. Klorhexidinskylning til der kan holdes rent med tandbørstning og interdentalbørster. Evt. børste med klorhexidin om aftenen i en længere periode. Alternativt bruges klorhexidin på interdentalbørste en gang dagligt. ÝÛ Û?qhha_]Ûcgfljgdd]jÛ¨e]\Ûm_]jkÛe]dd]ejme©Û\]Û^ujkl]Û tre måneder. ÝÛ ÛM]\da_]`gd\]dk]kZ]`Yf\daf_Ûg_Ûafl]fkanÛhdYccgfljgd

melse. De hyppigst anvendte antibiotika som supplement til parodontalbehandling er amoxicillin, metronidazol, amoxicillin + clavulansyre og doxycyklin. Amoxicillins antibakterielle spektrum er bredt og virker baktericidt på Gram-positive kokker, Gram-positive stave, Gram-negative diplokokker og visse Gram-negative stave. Metronidazols antibakterielle spektrum er smallere og virker næsten udelukkende på strengt anaerobe bakterier. Metronidazol kombineret med amoxicillin har vist sig at have en synergistisk effekt over for A.a. som er fakultativ (14). Amoxicillin + matronidazol kan således have en positiv effekt på patienter, hvor A.a. findes i den subgingivale flora, fx lokaliseret aggressiv parodontitis. Amoxicillin + clavulansyres antibakterielle spektrum er identisk med amoxicillins, men omfatter desuden `-lactamaseproducerende varianter af de bakterier, der normalt er amoxicillinfølsomme. Doxycyklin er et meget bredspektret antibiotikum af tetracyklingruppen og har vist sig at være mindre effektiv over for parodontale blandingsinfektioner med A.a. (15). Tetracyklin bør derfor ikke anvendes til patienter, hvor A.a. findes i den subgingivale flora. Desuden bør anvendelsen af tetracykliner reduceres mest muligt grundet risikoen for udviklingen af bakteriel resistens (15).

De systemiske antibiotikumbehandlinger, som Tandlægeskolen i København anbefaler anvendt ved aggressiv parodontitis, er angivet i Faktaboks 3.

Da alle ovennævnte antibiotika kan vise potentielt problematiske interaktioner med andre lægemidler, skal kombination af det ønskede antibiotikum kontrolleres i interaktionsdatabasen med patientens øvrige lægemidler, inden administration påbegyndes se www.interaktionsdatabasen.dk. For eksempler på interaktioner se Faktaboks 4.

Mikrobiologisk undersøgelse af den subgingivale mikroflora og resistensbestemmelse inden valg af antibiotikum vil i nogle tilfælde forbedre behandlingsresultatet. Der er indikation for mikrobiologisk undersøgelse af den subgingivale mikroflora til støtte for valg af præparat ved: ÝÛ ÛDYf_d]f\]Û]^^]clÛY^Ûla\da_]j]ÛYflaZaglacmeZ]`Yf\daf_ÛaÛ forbindelse med parodontalbehandling (depuration/parodontalkirurgi). ÝÛ Û?qhha_]Û^gjm\_!]f\]ÛYflaZaglacmeZ]`Yf\daf_]j Ûg_k!ÛY^Û ikke-odontologiske årsager, særligt inden for det seneste år.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

VIDENSKAB & KLINIK 739 BEHANDLING AF AGGRESSIV PARODONTITIS

Faktaboks 3

Faktaboks 4

De systemiske antibiotikumbehandlinger, som Tandlægeskolen i København anbefaler anvendt ved aggressiv parodontitis:

Lægemiddelinteraktioner

ÝÛ Û8egpa[addafÛ Ûe_Û¶Û[dYnmdYfkqj]Û~ Ûe_Û ÛpÛ\Y_da_ÛaÛ 8 dage eller ÝÛ ÛD]ljgfa\YrgdÛ Ûe_Û ÛpÛ\Y_da_ÛaÛ Û\Y_]Û På særlig indikation kan vælges: ÝÛ Û8egpa[addafÛ Ûe_Û ÛpÛ\Y_da_Û¶Ûe]ljgfa\YrgdÛ Ûe_Û 3 x daglig i 8 dage til patienter med lokaliseret aggressiv parodontitis (juvenil parodontitis) og forekomst af Aggregatibacter actinomycetemcomitans. ÝÛ Û;gpq[qcdafÛ~ Ûe_Û~ÛpÛ\Y_da_ÛaÛ Ûm_]j ÛG!Ûksjda_Ûaf\acYlagfÛ herunder immunologisk indikation.

Hos børn <40 kg: ÝÛ Û8egpa[addafÛ ¤ Ûe_£c_Ûd]_]ekns_lÛ^gj\]dlÛh!Ûlj]Û\gk]jÛ dagligt. ÝÛ ÛD]ljgfa\YrgdÛ ¤ Ûe_£c_Ûd]_]ekns_lÛ^gj\]dlÛh!Ûlj]Û doser dagligt.

ÝÛ ÛJYela\a_Ûaf\_a^lÛY^Ûamoxicillin og simvastatin kan øge forekomsten af rhabdomyelose. Amoxicillin bør derfor undgås til patienter i behandling med statiner. ÝÛ Û;]jÛ]jÛeaklYfc]Ûge ÛYlÛamoxicillin kan nedsætte den renale clearance af højdosis methotrexat med øget risiko for bivirkninger. Lignende ses med phenoxymethylpenicillin. ÝÛ M Û etronidazol kan forårsage stigning i serumkoncentrationen af flere lægemidler herunder antiepileptika (Fenytoin, Carbanazepin), immunsuppressiva (Ciclosporin, Tacrolimus) og vitamin K-antagonister (Wafarin). Kombinationen af alkoholabstinensunderstøttende middel (Antabus ® – disulfiram) og metronidazol kan medføre konfusion og/eller psykose hos alkoholikere. ÝÛ Û9aglad_sf_]da_`]\]fÛY^Ûdoxycyklin nedsættes ved samtidig indtagelse af aluminium (Alminox®, Noacid®), magnesium og jern. www.interaktionsdatabasen.dk

ÝÛ Û;gpq[qcdafÛe!Ûacc]ÛY\eafaklj]j]kÛladÛZujfÛÞÛ~ Û!j

ÝÛ Û<lÛcdafakcÛZadd]\] Û\]jÛacc]ÛknYj]jÛladÛ\]lÛ^gjn]fl]\]Û¨^pÛemdtiple abscesser, kraftig dannelse af granulationsvæv, afvigende udseende af gingiva, ekstremt rene tænder gennem en længere periode hos patient med aggressiv parodontitis, dårligt kontrolleret diabetes mellitus hos en patient med aggressiv parodontitis). ÝÛ ÛGYla]fl]jÛe]\ÛY__j]kkanÛhYjg\gflalak ÛkgeÛ`YjÛh]fa[addafYdlergi ÝÛ G Û Yla]fl]jÛe]\ÛY__j]kkanÛhYjg\gflalak ÛkgeÛYjZ]b\]jÛaÛ]lÛ specielt mikrobiologisk miljø, fx sundhedspersonale på infektionsmedicinske afdeling.

Ved svigtende effekt af antibiotikumbehandling efter første forsøg må ordination ikke gentages, hverken med samme eller andet præparat uden forudgående mikrobiologisk undersøgelse.

Baggrunden for de anbefalede behandlingsstrategier og valg af antibiotikum Baggrunden for de foreståede behandlinger af aggressiv parodontitis bygger på internationale studier og erfaringer fra Afdeling for Parodontologi på Tandlægeskolen i København.

I begyndelsen af 1990’erne kom de første studier (16,17), der viste, at systemisk metronidazol, anvendt som supplement til tandrensning og rodafglatning, kunne reducere behovet for parodontalkirurgi ud over, hvad der kunne opnås alene ved mekaTANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

nisk plakfjernelse (svarende til Behandlingsplan II). I 2003 blev en metaanalyse publiceret vedrørende systemisk antiinfektiøs parodontalbehandling (11). En metaanalyse er en analyse af undersøgelser. En metaanalyse kan fx ved statistisk analyse af resultater af randomiserede kliniske forsøg, der er præsenteret i publicerede videnskabelige artikler, give svar på hvor godt en bestemt medicinsk behandling virker. Metaanalysen dannede grundlag for fire overordnede konklusioner (11): 1) systemisk antibiotikum har en statistisk signifikant supplerende positiv effekt på fæstegevinsten. Patienter med aggressiv parodontitis har større supplerende effekt end patienter med kronisk parodontitis. 2) Systemisk antibiotikum har en statistisk signifikant supplerende positiv effekt på fæstegevinsten, når antibiotikum bruges som supplement til depuration og rodafglatning. 3) Systemisk antibiotikum har en supplerende positiv effekt på fæstegevinst, når antibiotikum bruges som supplement til depuration + parodontalkirurgi. Effekten er dog ikke statistisk signifikant, men på grænsen af signifikans (p=0,055). 4) Der ses en statistisk signifikant supplerende positiv effekt på fæstegevinsten, når tetracyklin og metronidazol anvendes. Effekten er dog kun på grænsen af signifikans, når der anvendes amoxicillin + metronidazol. Den sidste konklusion er i modstrid med nyere data fra Mombelli og kolleger (18,19) samt andre (20). De viste signifikant lavere antal tænder med pocher > 4 mm og blødning ved pochemåling (BOP) efter depuration (afsluttet efter 48 timer) suppleret med amoxicillin + metronidazol i syv dage på

740 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

patienter med kronisk parodontitis (18,19). De konkluderede desuden, at yderligere behandling (parodontalkirurgi) kan undgås. Undersøgelsen er foretaget på patienter med kronisk parodontitis (adult langsomt progredierende parodontitis), en patientgruppe, der responderer godt på konventionel parodontalbehandling, så længe tilstanden diagnosticeres i tide, og inden der kommer furkaturinvolering. Undersøgelsen viste således den gode effekt af konventionel behandling uden brug af antibiotika, idet kontrolgruppen viste reduktion i det gennemsnitlige antal pocher > 4 mm med blødning fra 30 pocher ved baseline til tre pocher seks måneder efter behandling.

Supplement med store doser antibiotika gav, om end den var statistisk signifikant, kun en yderligere reduktion til 0,4 pocher > 4 mm (18). Den supplerende effekt af antibiotikum på det gennemsnitlige pochemål var kun 0,1 mm efter seks måneder (18). Grundlaget for at behandle med antibiotika i denne undersøgelse var tilstedeværelsen af Porphyromonas gingivalis (P.g.) og A.a (19). P.g. finder vi ikke ofte hos den danske befolkning, og A.a. finder vi sjældent (21,22, Tandlægeskolen i Københavns egne ikke-publicerede data). Grundlaget for at behandle danske parodontitispatienter med amoxicillin + metronidazol er derfor svagt. Dette synspunkt støttes yderligere af data, der viser, at den kliniske effekt af amoxicillin + metronidazol kun ses, når P.g. er til stede ved baseline (23). I en kommentar til de seneste data vedrørende effekten af amoxicillin + metronidazol blev det hævdet, at behandling af P.g.- negative patienter med antibiotika kan betragtes som overbehandling (24). En foreløbig opgørelse af Tandlægeskolen i Københavns mikrobiologiske analyser og resistensbestemmelse af 79 podninger i et tilsvarende antal patienter foretaget i årene 2009 og 2010 viste, at Prevotella intermedia (P.i.) forekommer hyppigt (58 af 79 patienter), at P.g. forekommer mindre hyppigt (21 af 79 patienter), at A.a. er sjældent forekommende (en patient), at gærsvamp kan findes (10 patienter), og at der desuden hos 25 patienter blev fundet potentielt patogene mikroorganismer, som ikke tilhører ovenstående grupper, herunder Gram-positive og Gram-negative fakultativt anaerobe og obligat anaerobe bakterier. De patienter, der er lavet analyse på, er patienter, som opfylder kriterierne for mikrobiologisk diagnostik som beskrevet ovenfor, og derfor ikke et bredt udvalg af danske patienter med aggressiv parodontitis, e]fÛ]lÛk]d]cl]j]lÛm\nYd_ Û?gkÛ ÛhYla]fl]jÛnakl]Ûj]kakl]fkZ]stemmelsen, at metronidazol efterlod en flora indeholdende potentielle periopatogener, og hos 11 patienter efterlod amoxicillin også potentielle parodontale patogener. Ved at anvende kombinationen amoxicillin + metronidazol vil der således være lad^sd\] Û`ngjÛeacjgygjY]fÛacc]ÛjYee]kÛkm^x[a]fl Û?nakÛeYfÛnadÛ være sikker på at angribe floraen sufficient, bør amoxicillin + clavulansyre anvendes, da den i alle tilfælde effektivt fjernede potentielle parodontale patogener, og hos 33 patienter var effekten bedre end efter amoxicillin uden clavulansyre. Afdeling for Parodontologi på Tandlægeskolen i København anbefaler således på baggrund af ovenstående valg af antibiotika i hen-

hold til Faktaboks 3. Det forventes ikke, at bivirkningerne af amoxicillin + calvulansyre er anderledes end for amoxicillin + metronidazol. Doxycyklin kan anvendes, hvis den antiinflammatoriske effekt (antikollagenase) ønskes (25).

Den årlige DANMAP-rapport (senest fra 2009) opsummerer det danske forbrug af antibiotika samt følger resistensudviklingen. Af denne kan man se konsekvenserne af et stigende forbrug af bredspektret antibiotikum på antallet af resistensproblemer. Den hidtidige unikke situation i Danmark med lavt forbrug af antibiotika og deraf følgende lav resistens er ændret. Brugen af antibiotika skal derfor begrænses mest muligt, se www.danmap.org.

Konklusion Behandlingen af aggressiv parodontitis er en faglig udfordring for klinikeren. Dette skyldes den individuelle tilbøjelighed til sygdomsprogression og varierende respons på behandling grundet forskelle i den subgingivale mikroflora og værtsresponset, faktorer som i klinikken ikke umiddelbart er mulige at registrere. Behandlingen er konventionel parodontalbehandling og inkluderer depuration, rodafglatning, parodontalkirurgi og evt. anvendelsen af systemisk antibiotikum. Behandlingen skal være intensiv, og en langsigtet vedligeholdelsesplan med hyppige kontroller er mindst lige så vigtig for at forhindre recidiv.

Abstract (English)

Treatment of aggressive periodontitis Aggressive periodontitis is subdivided into a localized and a generalized form. These have several common denominators and both are characterized by a high rate of disease progression of attachment loss. Treatment of aggressive periodontitis is a technical challenge for the clinician. If treatment is to succeed, i.e. the patient does not lose teeth or tooth loss is limited as much as possible, treatment should be intensive and careful. The clinician’s background in knowledge of etiology, pathogenesis, microbiology and clinical features of the disease should be adapted to the individual patient. Treatment includes an initial periodontal therapy phase with or without the use of antibiotics, in some cases periodontal surgery and in all cases, a carefully planned supportive periodontal (manitemance) therapy. The use of antibiotics should always be performed as an adjunct to scaling and root planing. In some situations, there is a need for microbiological investigation of the subgingival microflora and determination of resistance before an antibiotic regimen. The use of antibiotics should be limited and prescribed only to patients with aggressive periodontitis in order to reduce as much as possible the global problems with resistant microorganisms.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

VIDENSKAB & KLINIK 741 BEHANDLING AF AGGRESSIV PARODONTITIS

Litteratur ~ Û G Û gmdk]fÛ8? Û8__j]kkanÛhYjg\gftitis – hvad er det og hvorfor? In: ?gdekljmhÛG Û]\ ÛF\gflgdg_aÛ Û – Aktuel Nordisk Odontologi.

København: Munksgaard, 2008; 33-43.

2. Armitage GC. Development of a classification system for periodontal diseases and conditions. Ann Periodontol 1999; 4: 1-6.

3. Baer PN. The case for periodontosis as a clinical entity. J Periodontol 1971; 42: 516-20. Û Û>gg\kgfÛAD ÛKYff]jÛ8: Û?Y^^Yb]]Û AD et al. Patterns of progression and regression of advanced destructive periodontal disease. J Clin Periodontol 1982; 9: 472-81.

5. Lang N, Bartold P, Cullinan M et al.

Consensus report: aggressive periodontitis. Ann Periodontol 1999; 4: 53.

6. Burmeister JA, Best AM, Palcanis KG et al. Localized juvenile periodontitis and generalized severe periodontitis: clinical findings. J Clin Periodontol 1984; 11; 181-92.

7. Listgarten MA. Structure of the microbial flora associated with periodontal health and disease in man. A light and electron microscopy study. J Periodontol 1976; 47: 1-18.

8. Gunsolley JC, Zambon JJ, Mellott

CA et al. Periodontal theraphy in young adults with severe generalized periodontitis. J Periodontol 1994; 65: 268-73.

9. Mombelli A, Schmid B, Rutar A et al. Persistence patterns of Porphyromonas gingivalis, Prevotella intermedia/nigrescens, and Actinobacillus actinomycetemcomitans after mechanical therapy of periodontal disease. J Periodontol 2000; 71: 14-21. ~ ÛÛ?]jj]jYÛ; ÛJYfrÛD ÛA]hk]fÛJÛ]lÛYd Û A systematic review on the effect of systemic antimicrobials as an adjunct to scaling and root planning in periodontitis patients. J Clin Periodontol 2002; 29 (Suppl 3): S136-59. ~~ ÛÛ?Y^^Yb]]Û8; ÛJg[jYfkcqÛJJ Û>mfsolley JC. Systematic anti-infective periodontal therapy. A systematic review. Ann Periodontol 2003; 8: 115-81.

12. Sedlacek MJ, Walker C. Antibiotic resistance in an in vitro subgingival biofilm model. Oral Microbiol Immunol 2007; 22: 333-39. ~ ÛÛ?]jj]jYÛ; Û8dgfkgÛ9 ÛC],fÛIÛ]lÛ al. Antimicrobial therapy in periodontitis: the use of systemic antimicrobials against the subgingival biofilm. J Clin Periodontol 2008; 35 (Suppl 8): S45-66.

14. Pavici´c MJ, van Winkelhoff AJ, de Graaff J. Synergistic effects between amoxicillin, metronidazole, and the hydroxymetabolite of metronidazole against Actinobacillus actinomycetemcomitans. Antimicrob Agents Chemother 1991; 35: 961-6.

15. Walker BC, Karpinia K. Rationale for use of antibiotics in periodontics. J Periodontol 2002; 73: 1188-96. ~ ÛÛCg]k[`]ÛNA Û>agj\YfgÛAI Û?mbg]dÛGÛ et al. Metronidazole in periodontitis: reduced need for surgery. J Clin Periodontol 1992; 19: 103-12.

17. Loesche WJ, Giordano J, Soehren S et al. Nonsurgical treatment of patients with periodontal disease.

Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 1996; 81: 53343.

18. Cionca N, Giannopoulou C, Ugolotti G et al. Amoxicillin and metronidazole as an adjunct to full-mouth scaling and root planing of chronic periodontitis. J Periodontol 2009; 80: 364-71.

19. Cionca N, Giannopoulou C, Ugolotti G et al. Microbiologic testing and outcomes of full-mouth scaling and root planing with or without amoxicillin/metronidazole in chronic periodontitis. J Periodontol 2010; 81: 15-23.

20. Guerrero A, Griffiths GS, Nibali Let al. Adjunctive benefits of systemic amoxicillin and metronidazole in non-surgical treatment of generalized aggressive periodontitis: a randomized placebo-controlled clinical trial. J Clin Periodontol 2005; 32: 1096-107.

21. Fiehn NE, Larsen T, Christiansen N et al. Identification of periodontal pathogens in atherosclerotic vessels. J Periodontol 2005; 76: 731-6. ÛÛJcmd\ZudÛK ÛAg`Yfk]fÛB? Û;Y`d#fÛ G et al. Is pre-term labour associated with periodontitis in a Danish maternity ward? J Clin Periodontol 2006; 33: 177-83.

23. Winkel EG, van Winkelhoff AJ, Timmerman MF et al. Amoxicillin plus metronidazole in the treatment of adult periodontitis patients. A double-blind placebo-controlled study. J Clin Periodontol 2001; 28: 296-305.

24. van Winkelhoff AJ, Winkel EG. Antibiotics in periodontics: right or wrong? J Periodontol 2009; 80: 1555-8.

25. Kirkwood KL, Cirelli JA, Rogers JE et al. Novel host response therapeutic approaches to treat periodontal diseases. Periodontol 2000 2007; 43: 294-315.

Dentocaine i to versioner % Yjla[Yaf e]\

Y\j]fYdaf lYf\dµ_]jk ^gj]ljm

] c cf] Yfk dgcY < É dYfY d_]lac YÊ

Our innovation Y r success You

LmZmd]j ]j AKG ^Yjn]cg\]\]

CMS Dental Njalsgade 21 G, 2300 København S Tlf.: 32 57 30 00 www.cmsdental.dk

742 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

Regenerativ parodontalbehandling i dag

Abstract

Regenerativ parodontalbehandling kan give større kliniske forbedringer sammenlignet med konventionel parodontalbehandling Regenerativ parodontalbehandling sigter mod, at de kliniske forbedringer opnået efter behandling er karakteriseret ved dannelse af ny cement med indlejrede funktionelt orienterede kollagene fibre på den tidligere eksponerede del af roden, samt dannelse af ny alveoleknogle og parodontalligament med fysiologisk bredde og sammensætning. Det er nu anerkendt, at knogle mangler celler med potentiale til at regenerere parodontiet.

Behandling, som udelukkende består i at implantere knogletransplantater eller knogleerstatningsmaterialer i parodontale defekter med henblik på at opnå parodontal regeneration, bør derfor ikke i almindelighed udføres, på trods af at der kan opnås små kliniske forbedringer. Det er således nu anerkendt, at teknikker med styret vævsregeneration (GTR) og anvendelsen af emaljematrixproteiner (EMD) på de eksponerede rodoverflader er sande regenerative metoder. Generelt resulterer både GTR og EMD, alene eller i kombination med knogletransplantater eller knogleerstatningsmaterialer, i større kliniske forbedringer sammenlignet med konventionel parodontalbehandling af dybe intraossøse defekter og Klasse II-furkaturinvolveringer. Vigtige faktorer, som har en negativ indflydelse på behandlingsresultatet, er rygning, et stort antal resterende sites med blødning ved pochedybdemåling, dårlig mundhygiejne og øget tandmobilitet. Omfanget af de kliniske forbedringer er i høj grad afhængigt af operatørens færdigheder, ikke blot i form af fingerfærdighed, men også operatørens evne til at vælge den optimale kirurgiske teknik og regenerative metode til behandling af den specifikke defekt, afhængigt af forskellige patient- og sitespecifikke kriterier.

De kliniske forbedringer efter behandlingen kan bevares på langt sigt i de fleste behandlede steder, forudsat patienten ikke ryger, opretholder optimal mundhygiejne og deltager i et regelmæssigt vedligeholdelsesprogram.

Andreas Stavropoulos, lektor, dr.odont., ph.d., Afdeling for Parodontologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Eva Sidelmann Karring, studieleder, ph.d., Afdeling for Parodontologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Anton Sculean, professor and head, dr.med.dent., MSc, DDS, Department of Periodontology, School of Dental Medicine, University of Bern, Switzerland

P

Emneord: Periodontitis; guided tissue regeneration; periodontal; enamel matrix proteins; bone substitutes

arodontalbehandling sigter primært mod kontrol af infektionen i parodontiet, forårsaget af den orale bakterielle biofilm, og dermed ophør af fæstetab samt forebyggelse af yderligere sygdomsprogression, som ultimativt kan føre til tandtab. Dette betyder i klinikken, at der efter behandling ses et reduceret antal sites – ideelt set ingen sites – med blødning ved pochemåling (BOP), lav pochedybde (PD), klinisk fæstegevinst (CAL), radiologisk konstateret knoglenydannelse og dentogingivale forhold, der muliggør effektiv mundhygiejne. Ideelt set bør målet med behandlingen være regeneration af den del af tændernes støttevæv, som var tabt pga. sygdommen. Det betyder, at sårheling efter parodontalbehandling er karakteriseret ved dannelsen af ny cement med funktionelt orienterede indlejrede kollagene fibre på den tidligere eksponerede del af roden, samt dannelse af ny alveoleknogle, og et parodontalligament med fysiologisk bredde og sammensætning (1).

Igennem årene er der lanceret en lang række forskellige kliniske behandlingsmetoder og materialer til parodontalbehandling, om hvilke det har været postuleret, at de kunne fremme parodontal regeneration og/eller resultere i bedre kliniske resultater end standardbehandlingsmetoderne. De beskrevne metoder og materialer omfatter en række forskellige kirurgiske teknikker, ofte kombineret med modificering af rodoverfladen og/eller implantation af forskellige knogletransplantater eller biomaterialer, membraner og matrix-, vækst- og differentieringsfaktorer.

Anvendelse af de pågældende metoder og materialer har haft meget varierende klinisk og histologisk succes.

Baseret på nyligt akkumuleret viden fra prækliniske studier er der opnået en bedre forståelse af parodontal sårheling. Denne viden tyder på, at vigtige faktorer for parodontal regeneration er: a) sårets stabilitet, dvs. at blodkoaglet uforstyrret kan hæftes og modnes på den instrumenterede rodoverflade, b) sikring af TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

VIDENSKAB & KLINIK 743 REGENERATIV PARODONTALBEHANDLING

rum, der tillader indvækst og modning af væv fra rodhinden og c) forebyggelse af infektion under dannelsen og modningen af det parodontale væv, dvs. gode betingelser for primær heling (2).

Supplerende behandlingstiltag, der både opfylder disse kritiske biologiske kriterier og fremmer det eksisterende potentiale for parodontal sårheling/regeneration, kan således indebære en klinisk fordel.

Beviset for, at en behandlingsmetode er en ægte regenerativ behandling, er af American Academy of Periodontology defineret som følger: 1) Human histologi, der viser dannelsen af ny cement, knogle og parodontalligament koronalt for en markering i roden svarende til subgingival tandsten eller svarende til gingivalranden, 2) Kontrollerede kliniske undersøgelser, som viser forbedret klinisk fæste- og knogleniveau, og (i fald der ikke foreligger human histologisk evidens) 3) Kontrollerede dyreksperimentelle histologiske undersøgelser, der viser ny cement, parodontalligament og knogledannelse.

Formålet med denne artikel er at give en kort oversigt over de foreliggende muligheder for regenerativ parodontalbehandling i klinikken.

Hvorfor regenerativ parodontalbehandling?

Der har gennem årene været sat spørgsmålstegn ved, om tilstedeværelsen af dybe pocher efterladt efter aktiv parodontalbehandling har betydning for videre sygdomsprogression eller tandtab. På nuværende tidspunkt foreligger der imidlertid konsensusrapporter fra World Workshoppen i Parodontologi (3) og fra den 5. Europæiske Workshop i Parodontologi (4), der samstemmende konkluderer, at dybe pocher hos behandlede patienter er en risikoindikator for progression af parodontitis.

Desuden har dybe pocher, og i særdeleshed tilstedeværelsen af intraossøse defekter eller furkaturinvolveringer, været stærkt forbundet med øget risiko for tandtab (5-9). En nyligt offentliggjort retrospektiv undersøgelse af 172 patienter, der havde fulgt et individuelt tilpasset forebyggende vedligeholdelsesprogram siden udskrivningen efter aktiv parodontalbehandling – i gennemsnitlig 11,3 år – viste, at tilstedeværelse af én 5 mm dyb poche udgjorde en ca. 6-8 gange højere risiko for tandtab i forhold til pocher på ) 3 mm (8). Tilsvarende var risikoen ved tilstedeværelse af en parodontal poche på 6 mm og * 7 mm henholdsvis 9-11 gange og 38-64 gange forøget. Ligeledes medførte tilstedeværelse af en dyb furkaturinvolvering (Klasse II eller III) mellem 5-12 gange forhøjet risiko for tandtab sammenlignet med risikoen i tandsæt uden furkaturinvolveringer. Med hensyn til sygdomsprogression på patientniveau var tilstedeværelse af ét site med PD * 6 mm eller * 9 sites med PD * 5 mm signifikante risikofaktorer for sygdomsprogression. Derimod anses fravær af fordybede pocher for at være en udmærket indikator for stabile parodontale forhold (10,11). Således er reduktion – ideelt set eliminering – af antallet af fordybede pocher et optimalt klinisk mål for parodontalbehandling.

Generelt resulterer både ikke-kirurgisk og konventionel kirurTANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

gisk parodontalbehandling i pochedybdereduktion og klinisk fæstegevinst, og de opnåede resultater kan opretholdes på langt sigt, forudsat at patienten opretholder sufficient mundhygiejne og følger en regelmæssig professionel vedligeholdelsesplan (8,12,13).

Mindre gunstige resultater er opnået for furkaturinvolverede molarer sammenlignet med molarer uden furkaturinvolvering eller enkeltrodstænder (14,15). På basis af observationer fra dyreog humanhistologiske undersøgelser resulterer ikke-kirurgisk eller konventionel kirurgisk behandling i dannelsen af et langt epitelialt fæste på størstedelen af den beskadigede og instrumenterede rodoverflade og ikke i parodontal regeneration (16-18). En begrænset mængde nyt fæste og ny knogle kan dog være dannet i nogle tilfælde. Regenerativ parodontalbehandling er først og fremmest en ikke-resektiv tilgang, der giver bedre muligheder for æstetisk forbedrede behandlingsresultater. Systematiske oversigtsartikler om behandlingsmetoder, der bruges som supplement til parodontalkirurgi og sigter mod parodontal regeneration, har således generelt vist større kliniske forbedringer sammenlignet med konventionel behandling alene (19-22).

I nogle af ovennævnte systematiske oversigtsartikler vedr. intraossøse defekter (20,21), blev den gennemsnitlige fæstegevinst, knoglenydannelse og pochereduktion ved regenerativ behandling (styret vævsregeneration (GTR) eller emaljematrixproteiner (EMD)) ca. 1 mm større end ved almindelig lapoperation, og derfor blev der sat spørgsmålstegn ved forudsigeligheden af regenerativ parodontalbehandling. De ovennævnte studier viste dog signifikant heterogenitet mellem de enkelte undersøgelser vedr. de kliniske forbedringer, dvs. i nogle studier var de kliniske forbedringer betydeligt større end i andre studier.

Tilsyneladende skyldes en del af denne variation operatørens færdigheder (23,24). Det drejer sig ikke alene om tandlægens fingerfærdighed, men også om tandlægens evne til at vælge den optimale evidensbaserede regenerative behandling, afhængigt af patient- og sitespecifikke kriterier (25).

Knogletransplantaters og knogleerstatningsmaterialers rolle Brugen af knogletransplantater eller knogleerstatningsmaterialer har været en almindelig procedure til behandling af intraossøse parodontale defekter. Denne praksis var baseret på den udbredte opfattelse, at stimulering af alveoleknoglens gendannelse også ville fremme dannelsen af nyt parodontalt fæste, dvs. dannelsen af ny cement med indlejrede kollagene fibre, og dermed parodontal regeneration. Implantation af sådanne materialer kan resultere i større pochereduktion og fæstegevinst sammenlignet med almindelig lapoperation (26). Mindre mængder af parodontal regeneration efter implantation af autolog knogle, demineraliseret frysetørret allogen knogle og deproteiniseret bovin knogle i humane intraossøse defekter er også rapporteret.

Disse observationer har imidlertid været varierende, og i en lang række humanhistologiske rapporter og dyreeksperimentelle undersøgelser er det konstateret, at implantation af forskellige

744 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

GTR alene

Fig. 1. Dyb intraossøs defekt behandlet en resorberbar membran (a-d); resultatet 1 år (e,f) og 6 år (g,h) efter behandlingen.

Fig 1. A deep intrabony defect mesially to tooth 12 was treated with GTR using a biobsorbable membrane alone (a-d). A shallow pocket and almost complete resolution of the intrabony defect can be observed 1 year (e,f) and 6 years (g,h) after treatment.

former for knogletransplantater eller knogleerstatningsmaterialer i parodontale defekter sædvanligvis ikke har en gavnlig effekt på parodontal regeneration. Histologisk var sårhelingen i disse tilfælde ofte præget af knogle eller biomaterialepartikler primært indlejret i bindevæv, minimal knogledannelse og etablering af et langt epitelialt fæste på store dele af rodoverfladen

(27). Faktisk har dyreksperimentelle studier vist, at i de tilfælde, hvor knoglevævet var det eneste væv, som bidrog til helingen, var der konsekvent ankylose og rodresorption på den tidligere afficerede del af rødderne (28). Samlet set er det dermed nu anerkendt, at knogle ikke indeholder celler, der har potentiale til at regenerere parodontiet. Dette betyder, at implantation af knogletransplantater eller knogleerstatningsmaterialer alene med henblik på at styrke parodontal regeneration sædvanligvis ikke bør udføres på trods af evt. små kliniske forbedringer. I denne sammenhæng er det væsentligt at præcisere, at kun lidt er kendt om den langsigtede stabilitet af de begrænsede kliniske forbedringer, der kan opnås efter sådanne procedurer, og spørgsmålet om, hvordan vævsblandinger af biomaterialer og bindevæv og/ eller knogle reagerer i tilfælde af recidiverende inflammation, er fortsat ubesvaret.

Styret vævsregeneration – GTR I et gennemprøvet behandlingskoncept, som under de rette omstændigheder kan resultere i parodontal regeneration, er teknikken baseret på styret vævsregeneration (GTR). Teknikken indebærer kirurgisk indførelse af en fysisk barriere i form af en membran under den eleverede gingivale vævslap. Når gingiva afslutningsvis er tilbageplaceret og sutureret, isolerer membranen rodens overflade fra kontakt med gingivalt bindevæv og epitel. Samtidig skaber membranen et afgrænset rum, som giver plads til celler fra parodontalligamentet med kapacitet til at regenerere tandens støttevæv. Fra dyreforsøg (i forskellige typer af defekter) og fra humane histologiske undersøgelser (29) findes der talrige beviser for, at de kliniske forbedringer, opnået ved GTR-behandling, i høj grad afspejler sand parodontal regeneration (Fig. 1).

Den første generation af ikke-resorberbare e-PTFE-membraner var forbundet med en række ulemper, primært på grund af behovet for efterfølgende kirurgisk fjernelse af membranen, som regel 4-6 uger efter implantation. Ud over den ekstra tid, omkostninger og ubehag for patienten, som det andet kirurgiske indgreb medførte, udgjorde det også en risiko for beskadigelse af det umodne nyligt regenererede væv, udelukkende påført ved indgrebet. For at undgå disse problemer blev der udviklet en række forskellige bio-absorberbare naturlige og syntetiske materialer til brug som membran for styret vævsregeneration.

Typen af barrierematerialet per se, dvs. bio-absorberbar eller ikke-resorberbar, påvirker tilsyneladende ikke resultatet af GTR-behandlingen væsentligt, idet kliniske forbedringer af sammenlignelig størrelse er observeret med begge typer af membraner. I øjeblikket er de tilgængelige GTR-membraner – som er beregnet til parodontal applikation – næsten udelukkende bio-absorberbare, typisk fremstillet af type 1 bovin eller porcin kollagen eller poly-_-hydroxysyre), herunder poly-laktid syre (PLA), poly-glykolsyre (PGA) og deres polymerer.

Resultaterne af de seneste systematiske oversigtsartikler om effekten af GTR-behandling i intraossøse og furkatur Klasse IITANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

VIDENSKAB & KLINIK 745 REGENERATIV PARODONTALBEHANDLING

defekter har vist statistisk signifikant større klinisk forbedring efter GTR (dvs. større CAL-gevinster, PD-reduktioner og mindre gingival retraktion (REC) end efter almindelig lapoperation (20,22,30). I en analyse af GTR-behandling med bio-absorberbare membraner i intraossøse defekter var det beregnede vægtede gennemsnit (weighted mean) i CAL-gevinst og rest pochedybde fra kontrollerede kohorte- og split-mouth-undersøgelser henholdsvis 3,2 mm og 3,8 mm; desuden viste ca. 40 % af disse sites en klinisk relevant fæstegevinst på * 4 mm, mens ca. 20 % viste en fæstegevinst på * 6 mm efter behandling (27). En anden meta-analyse (20) viste, at GTR-behandlede sites havde ca. 40 % mindre chancer for ikke at vinde 2 mm i CAL sammenlignet med sites, der blev behandlet med lapoperation. I de fleste af undersøgelserne var antal af tilbageværende knoglevægge ikke identificeret som en væsentlig faktor for det kliniske resultat af behandlingen. Jo flere tilbageværende knoglevægge en defekt har, jo større er dog sandsynligheden for, at der kan opnås et optimalt regenerativt resultat (31). Defektens dimensioner og konfiguration i form af vinklen og dybden af knogledefekten synes at være en vigtig faktor for resultatet. Således heler smalle og dybe defekter bedre end brede og lave defekter (32).

Den horisontale CAL-gevinst og horisontale knoglegendannelse (PBL-H) efter GTR i forbindelse med behandlingen af Klasse II-furkaturdefekter i under- og overkæbens molarer er 1-1,5 mm større, end hvad der opnås efter almindelig lapoperation (33). Derved kan et større antal Klasse II-furkaturer ændres til Klasse I efter GTR-behandling sammenlignet med konventionel behandling. Dette anses for et vigtigt resultat, da det er påvist, at tænder med Klasse I-furkaturinvolvering har en glimrende overlevelse på langt sigt, svarende til tænder uden furkaturinvolvering (34). Generelt ses der bedre resultater efter GTR i Klasse II-furkaturinvolveringer i underkæbemolarer og bukkale furkaturer på overkæbemolarer end ved approksimale furkaturer. Dette skyldes højst sandsynligt de tekniske vanskeligheder ved at udføre en effektiv depuration og en korrekt placering af membranen i approksimale furkaturer. GTR-behandling af Klasse III-furkaturinvolveringer har i de fleste tilfælde kun givet ringe resultater, og dermed må tilstedeværelse af en Klasse III-involvering betragtes som uegnet for GTR; ligeledes er GTR-behandling kontraindiceret ved horisontalt knogletab (32).

Dyreksperimentelle undersøgelser har vist, at regenereret parodontalt væv opnået ved hjælp af GTR ikke er mere modtageligt for plakinduceret parodontal nedbrydning end det oprindelige parodontium (35,36) eller parodontiet på konventionelt behandlede sites (37). Desuden findes der rapporter om den langsigtede stabilitet af behandlingsresultaterne efter GTR med ikke-resorberbare og forskellige typer af bio-absorberbare membraner i intraossøse defekter (29) og i furkaturer (33). Disse undersøgelser har vist, at de kliniske forbedringer, opnået efter behandling, kan bibeholdes på langt sigt, hvis patienterne ikke ryger, opretholder optimal mundhygiejne og deltager regelmæssigt i systematisk vedligeholdelsesbehandling.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

KLINISK RELEVANS

Regenerativ parodontalbehandling kan give større i kliniske forbedringer sammenlignet med konventionel parodontalbehandling i dybe intraossøse defekter og Klasse II furkaturinvolveringer. Samtidig er regenerativ parodontalbehandling en ikke-resektiv tilgang, der giver bedre muligheder for æstetisk forbedrede behandlingsresultater sammenlignet med resultaterne efter almindelig flapoperation. Forbedringerne afhænger i høj grad af tandlægens færdigheder og evne til at vælge den optimale evidensbaserede regenerative behandling, afhængigt af patient- og sitespecifikke kriterier.

De kliniske forbedringer kan bevares på lang sigt på de fleste behandlede steder, forudsat at patienten ikke ryger, opretholder tilstrækkelig mundhygiejen og deltager i et regelmæssigt vedligeholdelsesprogram.

Emaljematrixproteiner En anden veldokumenteret behandlingsprotokol, som kan fremme parodontal regeneration i forbindelse med parodontalkirurgi, er anvendelse af emaljematrixproteiner i form af en gel (EMD; Emdogain ®, Straumann, Basel, Schweiz), som påføres en curetteret, EDTA-behandlet, skyllet og derefter tørlagt rodoverflade forud for repositionering af gingiva og suturering. Proteinerne i emaljematrix består af ca. 90 % amelogeniner, ca. 10 % af en mere divergerende gruppe af proteiner (kaldet non-amelogeniner) og af forskellige enzymer. Længe ansås amelogeniner for udelukkende at være produceret af ameloblaster, og deres funktion blev anset for begrænset mhp. dannelse af emalje. For nylig blev det imidlertid konstateret, at amelogeniner også er deponeret på rodoverfladen under udformning før cementdannelsen, og at amelogeniner har betydning for dannelsen af alle dentale væv.

Desuden er amelogeninekspression blevet vist i forbindelse med en række ikke-dentale celler, såsom osteoblaster, osteoklaster, og kondrocytter samt i hjernen og i det hematopoietiske system, hvilket tyder på, at en endnu bredere vifte af funktioner er knyttet til denne type af proteiner (38).

Der er voksende dokumentation for, at EMD har potentiale til at påvirke – direkte eller indirekte – en række processer på cellulært og ekstracellulært niveau. Processer, som er forbundet med parodontal sårheling og regeneration, såsom celleproliferation, vedhæftning, differentiering, biosyntese af ekstracellulær matrix, angiogenese og mineralisering af cement og alveoleknogle. Fx har både in vitro- og in vivo-undersøgelser vist, at proliferation af epitelceller hæmmes af EMD (39,40). Netop hæmningen af epitelial nedvækst kan således være en essentiel mekanisme, hvormed EMD fremmer parodontal regeneration. På trods af, at der lejlighedsvis præsenteres modstridende resultater

746 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

GTR kombineret med DBB

Fig. 2. Dyb intraossøs defekt behandlet med DBB lagt under en resorberbar membran (a-d); resultatet 1 år (e,f) og 6 år (g, h) efter behandlingen.

Fig. 2 A deep intrabony defect distally to tooth 46 was treated with implantation of deproteinized bovine bone (DBB) under a bioabsorbable membrane (a-d). A shallow pocket and almost complete resolution of the intrabony defect (radiographically) can be observed 1 year (e,f) and 6 years (g.h) after treatment. Persistence of DBB in the defect is easily discernible on the 6-year radiograph by its more radioopaque appearance intrabony defect can be observed 1 year after treatment (e,f).

vedrørende EMD’s præcise effekt på de forskellige celletyper, skal det tages i betragtning, at cementdannelse og parodontal regeneration kun kan finde sted ved tilstedeværelse af levedygtige parodontalligament celler. Eksempelvis blev der ikke registreret parodontal regeneration eller de novo-dannelse af PDL, når permanente fortænder, som var tabt i forbindelse med et traume og derved også havde tabt deres PDL, blev behandlet med EMD før re-implantationen (41). Ligeledes har anvendelsen af EMD som supplement til depuration og rodafglatning (SRP) ikke resulteret i større kliniske forbedringer end SRP alene (42,43) og har ikke medført parodontal regeneration (44). Ud over ovenstående synes EMD at bidrage til parodontal sårheling indirekte via en mindre antimikrobiel og anti-inflammatorisk effekt under sårhelingen. Da store mængder af gelen lækker ud efter laprepositionering og -tilpasning, har det været diskuteret, om EMD persisterer under lappen efter suturering. Immunhistokemiske undersøgelser har imidlertid vist, at emaljematrixproteiner forbliver på rodoverfladen i ca. fire uger efter anvendelse af EMD (45). Nyere undersøgelser har sat spørgsmålstegn ved værdien af at overfladebehandle roden med EDTA forud for EMDapplicering; det er dog rimeligt at antage, at en ren rodoverflade vil give bedre kontaktforhold for proteinerne fra EMD på den eksponerede roddentin. Rodoverfladebehandling med en 24 % EDTA med neutralt pH i to minutter har vist sig effektivt til at fjerne smearlaget og andre organiske eller uorganiske rester uden at kompromittere vitaliteten i det omgivende væv.

Et stort antal dyreforsøg og humanhistologiske undersøgelser har konsekvent vist, at parodontal regeneration kan opnås efter anvendelse af EMD i intraossøse defekter (46). I en nyligt publiceret systematisk oversigtsartikel af 21 nøje udvalgte kontrollerede kliniske undersøgelser blev den beregnede vægtede gennemsnitlige CAL-gevinst og restpochedybden henholdsvis 4,1 mm og 4,2 mm. Der fandtes ingen forskel mellem EMD- og almindelig flapoperation med hensyn til knoglegendannelse. På trods af dannelse af betydelige mængder ny cement efter anvendelse af EMD har gendannelse af alveoleknogle undertiden været rapporteret som minimal. Disse observationer bekræfter EMD’s sparsomme/manglende evne til at opretholde plads, hvor knogledannelsen kan finde sted, men også det faktum, at knoglegendannelse efter anvendelse af EMD kan være en langsom proces, som først er afsluttet lang tid efter behandlingen. Kun få studier har evalueret EMD’s effektivitet i forbindelse med behandling af Klasse II-furkaturinvolveringer (47,48). På underkæbemolarer (47) og i approksimale furkaturer på overkæbens molarer (48) resulterede EMD behandling i ca. 70 % positiv ændring af furkaturens klassificering (dvs. alvorlighed). Ikke desto mindre er korrekt udvælgelse af den egnede furkatur til EMD-behandling af afgørende betydning for resultatet. Tilstedeværelse af approksimal knogle på samme niveau som ved furkaturens indgang, tyk gingival biotype og tilstedeværelse af tilstrækkeligt keratiniseret væv ser ud til at forbedre resultatet. I lighed med GTR har EMD heller ikke på forudsigelig vis medført betydelige forbedringer TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

VIDENSKAB & KLINIK 747 REGENERATIV PARODONTALBEHANDLING

EMD kombineret med DBB

Fig. 3. Dyb intraossøs defekt behandlet med EMD + DBB (a-d); resultatet 1 år (e,f) efter behandlingen.

Fig 3.A deep intrabony circumferential (distally-orally-mesially) defect on tooth 13 was treated with EMD application in combination with implantation of DBB (a-d). Shallow pockets and almost complete resolution of the defect (radiographically) can be observed 1 year after treatment (e,f). The DBB is easily discernible in the defect space on the 1-year radiograph by its more radio-opaque appearance.

af prognosen for tænder med Klasse III-furkaturinvolvering eller horisontalt fæstetab.

Samlet er de opnåede kliniske forbedringer meget ens, når EMD sammenlignes med GTR i behandlingen af intraossøse defekter og furkaturinvolveringer (47,49). Yderligere er der betydeligt færre postoperative komplikationer forbundet med EMD-behandling i forhold til GTR (49). Endelig har en række publikationer – i lighed med observationerne i forbindelse med GTR – vist, at de kliniske forbedringer, der er opnået med EMD, kan opretholdes på langt sigt – op til 10 år (50). Afslutningsvis skal nævnes, at anvendelse af kombinationen af EMD og GTR også er undersøgt. Resultaterne af både dyreeksperimenter og kliniske studier har ikke kunnet vise nogen forbedring af behandlingsresultatet ved anvendelse af en kombination af EMD og GTR sammenlignet med anvendelse af enten EMD eller GTR alene (46).

Kombinationer til at fremme resultatet af regenerativ parodontalkirurgi Som allerede nævnt er sikring af plads under den mukoperiostale lap og i defekten essentielt for, at regeneration kan finde sted.

Parodontaldefektens dimension og morfologi dikterer gingivallappens evne til at understøtte og sikre opretholdelsen af dette rum. I store/brede defekter og/eller defekter med få knoglevægge er der derfor stor risiko for, at lappen kollaberer under helingen – med reduktion eller eliminering af det tilgængelige rum til regeneration til følge. I små/smalle defekter og/eller defekter med TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

flere knoglevægge er risikoen for, at pladsen forsvinder, derimod betydeligt mindre. Yderligere skal præciseres, at hverken de tilgængelige bio-absorberbare membraner eller EMD-produkter er i stand til at forhindre kollaps af lapperne. Således kan kombinationen af GTR eller EMD med et knogletransplantat eller knogleerstatningsmateriale forbedre behandlingsresultatet på grund af de mekaniske egenskaber, som disse materialer tilbyder.

For at udrede det biologiske grundlag for brugen af GTR i kombination med et knogletransplantat eller knogleerstatningsmateriale blev der for få år siden fremlagt en systematisk gennemgang af de tilgængelige prækliniske forskningsresultater (dvs. histologiske data fra dyreforsøg) (51). Der blev kun fundet forbedrede histologiske resultater efter kombinationsbehandlingen i tilfælde, hvor ikke-understøttede parodontale defekter (dvs. intraossøse defekter med manglende bukkal væg eller supraalveolære defekter) blev behandlet. I modsætning hertil gav kombination af GTR med et knogletransplantat eller et knogleerstatningsmateriale i selv-understøttende defekter ikke nogen forbedring af behandlingsresultatet sammenlignet med enten membraner eller knoglebiomaterialer alene. Disse histologiske fund er i overensstemmelse med resultaterne fra kliniske undersøgelser, hvor der ikke blev observeret yderligere fordele i form af kliniske forbedringer efter kombinationsbehandling sammenlignet med dem, der kan opnås gennem GTR alene (22). Ikke desto mindre viste denne systematiske gennemgang, at kombinationen af knoglebiomaterialer og membraner giver større forbedringer i form af horisontalt

748 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

Faktaboks

ÝÛ ÛI]_]f]jYlanÛhYjg\gflYdZ]`Yf\daf_Û]jÛgh]jYluj^udkge Û men kan resultere i kliniske forbedringer, der er større end ved konventionel parodontalbehandling i dybe intraossøse defekter og Klasse II-furkaturinvolveringer. ÝÛ ÛCa_f]f\]Ûj]kmdlYl]jÛ]jÛghf!]lÛe]\Û>KIÛg_Û<D; Ûe]fkÛ kombination af de to behandlingsmetoder ikke forbedrer behandlingsresultatet. ÝÛ Û<D;Ûj]kmdl]j]jÛaÛ^sjj]Ûk!j\]`ak[]fk]jÛg_Û_an]jÛemda_`]\Û for mindre invasiv kirurgi end GTR. ÝÛ Û<D;ÛaÛcgeZafYlagfÛe]\ÛJIGÛ^gjZ]\j]jÛacc]Ûj]kmdlYl]lÛ af SRP. ÝÛ Û>KIÛ]dd]jÛ<D;ÛcgeZaf]j]lÛe]\Û]lÛcfg_d]ljYfkhdYflYlÛ eller et knogleerstatningsmateriale kan give en ekstra fordel i tilfælde af store defekter eller defekter med ikkeunderstøttende anatomi og øget risiko for membran- og/ eller flapkollaps. ÝÛ ÛJeYdd]Ûg_Û\qZ]ÛafljYgkkuk]Û\]^]cl]jÛ`]d]jÛZ]\j]Û]f\ÛZj]\]Û og lave defekter. ÝÛ Û<lÛklujj]ÛYflYdÛBdYkk]Û@@¤^mjcYlmjafngdn]jaf_]jÛcYfÛsf\j]kÛ til Klasse I efter regenerativ behandling sammenlignet med konventionel behandling. ÝÛ ÛBdYkk]Û@@¤^mjcYlmjafngdn]jaf_Ûh!Ûmf\]jcsZ]fkÛegdYj]jÛg_Û bukkalt på overkæbens molarer reagerer bedre på regenerativ parodontalbehandling end approksimale furkaturer på overkæbens molarer. ÝÛ ÛBdYkk]Û@@@¤^mjcYlmjafngdn]jaf_Ûg_Û\]^]cl]jÛe]\Û`gjakgflYdlÛ knogletab er uegnet til regenerativ parodontalbehandling. ÝÛ ÛKYf\egZadal]lÛcgehjgeall]j]jÛj]kmdlYl]lÛY^Ûj]_]f]jYlanÛ behandling. Mobile tænder bør derfor fikseres forud for behandlingen. ÝÛ ÛKadkl]\]nsj]dk]ÛY^Û]fÛ_g\Ûjg\Z]`Yf\daf_Û]jÛacc]Û]fÛcgftraindikation for regenerativ parodontalbehandling. ÝÛ ÛIq_]j]Ûnak]jÛj]\m[]j]\]Ûcdafakc]Û^gjZ]\jaf_]jÛ]^l]jÛj]_]nerativ behandling og hyppigere tilbagefald på længere sigt. ÝÛ ÛDsf_\]fÛY^Ûj]kl]j]f\]ÛhYjg\gflYdÛafyYeeYlagf ÛkgeÛ er til stede før behandling, har negativ indflydelse på resultatet. Det er derfor vigtigt, at den parodontale infektion er under kontrol i hele munden før regenerativ behandling. ÝÛ Û;]lÛj]_]f]j]j]\]ÛnsnÛ]jÛacc]Ûe]j]Ûeg\lY_]da_lÛ^gjÛhdYcafduceret parodontal sygdom end det oprindelige parodontium eller parodontiet på konventionelt behandlede sites. ÝÛ Û;]Ûcdafakc]Û^gjZ]\jaf_]jÛghf!]lÛ]^l]jÛj]_]f]jYlanÛZ]`Yf\ling kan bibeholdes på langt sigt på de fleste af de behandlede sites, forudsat patienterne ikke ryger, opretholder sufficient mundhygiejne og deltager i et systematisk regelmæssigt vedligeholdelsesprogram.

fæste og knoglegevinst i Klasse II-furkaturer sammenlignet med GTR alene (22). Desuden har humane histologiske undersøgelser påvist parodontal regeneration efter kombination af visse typer af knoglebiomaterialer (fx deproteiniseret bovin knogle: DBB) med GTR, og det er påvist, at de klinisk opnåede forbedringer er stabile på langt sigt (52) (Fig. 2).

Kombinationen af EMD sammen med forskellige former af knoglebiomaterialer, såsom autolog knogle (AB), frysetørret eller demineraliseret frysetørrede knogleallograft (FDBA eller DFDBA), DBB, beta-tricalciumphosphat (`-TCP) eller en bifasisk calciumphosphat (BCP) er blevet evalueret. Resultater fra kontrollerede kliniske undersøgelser har vist statistisk signifikant større forbedringer i form af fæstegenvinst eller defekt udfyldning efter behandling af intraossøse defekter med EMD kombineret med AB, DFDBA eller DBB sammenlignet med behandling med EMD alene. Desuden har dyre- og humanhistologiske undersøgelser vist, at kombinationen af EMD med AB, DBB og BCP er forbundet med parodontal regeneration (46) (Fig. 3). Dog har andre kliniske studier vist kontroversielle resultater med hensyn til en ekstra fordel ved at kombinere EMD med knoglesubstitutter sammenlignet med EMD alene eller knoglebiomaterialer alene (53,54). Derfor, på samme måde som for GTR, bør den kirurgiske teknik og materialerne, der tænkes anvendt, nøje vurderes i forhold til site-relaterede forhold.

Forhold, der påvirker resultatet Flere forhold, som kan påvirke resultatet af de forskellige regenerative behandlinger, er identificeret. Selvom disse forhold hovedsageligt stammer fra evaluering af én type regenerativ behandling (oftest GTR), virker det rimeligt at antage, at de har betydning for andre regenerative behandlingsformer, da de interfererer med væsentlige biologiske aspekter ved parodontal sårheling. Eksempelvis er tandmobilitet før behandling et ugunstigt fund, der resulterer i dårligere resultater efter GTR (55); formentlig skyldes dette dels, at blodkoagelet ikke kan bevare sin stabilitet i defekten i den tidlige helingssekvens, dels at membranstabiliseringen kompromitteres. På denne baggrund konkluderes generelt vedrørende regenerative behandlinger, at mobile tænder bør fikseres forud for regenerativ behandling.

Tilstedeværelse af en sufficient rodbehandling er ikke en kontraindikation for en regenerativ behandling (56). Et forhold, som har negativ effekt på resultaterne af regenerativ parodontalbehandling, er rygning (24,57). Fx fik rygere i gennemsnit 1 mm mindre i CAL-gevinst og havde markant dårligere chancer end ikke-rygerne for at opnå en gevinst af klinisk relevant størrelse (* 4 mm CAL) efter GTR med bioabsorberbare membraner i det sidstnævnte forsøg (58). Desuden har omfanget af inflammation i mundhulen i øvrigt, udtrykt ved procentdelen af sites med blødning ved pochemåling, vist sig at påvirke resultatet af behandlingen negativt, mens forbedrede resultater blev opnået, hvor forekomsten af sites med blødning ved sondering var lav forud for behandlingen (59). Dette betyder, at det er TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

VIDENSKAB & KLINIK 749 REGENERATIV PARODONTALBEHANDLING

vigtigt at opnå infektionskontrol i hele mundhulen før GTRbehandling. En mulig uønsket komplikation til enhver oral kirurgisk behandling er åbning af såret efter suturering med heraf følgende eksponering af det underliggende umodne væv.

I tilfælde af GTR resulterer løsning af lappen og membraneksponering i omfattende mikrobiel kolonisering af membranen.

Høj forekomst (op til 100 %) af membraneksponering er rapporteret, men membraneksponering synes ikke altid at påvirke det kliniske resultat negativt (27). Alligevel må man formode, at membraneksponering vil kompromittere helingsresultatet og det æstetiske resultat af behandlingen.

Endnu en faktor, der for nylig er anerkendt som værende af betydning for behandlingsresultatet, er den kirurgiske teknik, herunder manipulation og suturering af blødtvævet. Yderligere har det vist sig, at anvendelse af en minimal invasiv kirurgisk teknik, fx M-MIST, i kombination med EMD, kan give betydelige kliniske forbedringer i dybe intraossøse parodontaldefekter i de tilfælde, hvor sårstabilitet og ikke-inficerede forhold kan opretholdes (60).

Afsluttende bemærkninger Generelt vil regenerativ parodontalbehandling – i form af GTR eller EMD alene eller i kombination med knogletransplantater eller knogleerstatningsmaterialer – resultere i større kliniske forbedringer sammenlignet med konventionel parodontalbehandling i dybe intraossøse defekter og furkaturinvolveringer. Forbedringernes størrelse afhænger i høj grad af operatørens færdigheder, ikke blot i form af fingerfærdighed, men også i form af operatørens evne til at gennemføre en evidensbaseret regenerativ strategi – med valg af den bedste fremgangsmåde med hensyn til både den kirurgiske teknik og regenerative teknologi til den konkrete defekt afhængigt af patient- og sitespecifikke kriterier. De kliniske forbedringer opnået efter regenerativ parodontalbehandling kan bevares på langt sigt på de fleste behandlede steder, forudsat at patienten ikke ryger, opretholder sufficient mundhygiejne og deltager i et regelmæssigt vedligeholdelsesprogram.

Abstract (English)

Periodontal regenerative therapy today Periodontal regenerative therapy aims to achieve clinical improvements, (i.e., shallower probing pocket depths (PDs), clinical attachment level (CAL) gains, and radiographic bone gains), which are well maintained after treatment. These improvements are characterized by the formation of new cementum with functionally oriented inserting collagen fibers on the previously exposed or affected portion of the root, and also by new alveolar bone formation, and a periodontal ligament with appropriate physiologic width and composition. It is now recognized that bone lacks those cells which have the potential to regenerate the periodontal attachment apparatus. Therefore treatment should not be performed if it involves only the implantation of bone grafts or bone substitutes in periodontal defects with the aim of enhancing periodontal regeneration. There is plenty of evidence that the guided tissue regeneration (GTR) technique and the application of enamel matrix proteins (EMD) onto the exposed root are true regenerative techniques. In general, both GTR and EMD, alone or in combination with bone grafts or substitutes – result in larger clinical improvements as compared with conventional periodontal treatment in deep intrabony defects and Class II furcations.

Important factors which can influence the outcome negatively are smoking, a large number of remaining sites with bleeding on probing, poor oral hygiene, and increased tooth mobility. The scale of improvements depends largely on operator skills, not only in terms of dexterity but also, crucially, on his or her ability to determine the best approach. This include choice of surgical technique and of the regenerative technology in relation to specific patient and site criteria. The clinical improvements after regenerative treatment can be preserved on a long-term basis in the majority of treated sites, provided that the patients do not smoke, keep a high oral hygiene standard and attend supportive periodontal therapy regularly.

Litteratur 1. Laurell L, Bose M, Graziani F et al. The structure of periodontal tissues formed following guided tissue regeneration therapy of intra-bony defects in the monkey.

J Clin Periodontol. 2006;33:596603.

2. Wikesjö UM, Polimeni G, Xiropaidis AV et al. Periodontal wound healing/regeneration. In: Sculean A, ed. Periodontal regenerative therapy. 1st ed. London: Quintessence Publishing; 2010:25-45.

3. Armitage GC. Periodontal diseases: diagnosis. Ann. Periodontol 1996;1:37-215.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

4. Tonetti MS, Claffey N, European Workshop in Periodontology group C. Advances in the progression of periodontitis and proposal of definitions of a periodontitis case and disease progression for use in risk factor research. Group C consensus report of the 5th European Workshop in Periodontology.

J Clin Periodontol. 2005;32 (Suppl 6):S210-3.

5. Papapanou PN, Wennström JL. The angular bony defect as indicator of further alveolar bone loss. J Clin Periodontol 1991;18:317-22.

6. McGuire MK, Nunn ME. Prognosis

versus actual outcome. III. The effectiveness of clinical parameters in accurately predicting tooth survival. J Periodontol 1996;67:66674.

7. Dannewitz B, Krieger JK, Hüsing J et al. Loss of molars in periodontally treated patients: a retrospective analysis five years or more after active periodontal treatment. J Clin Periodontol 2006;33:53-61.

8. Matuliene G, Pjetursson BE, Salvi GE et al. Influence of residual pockets on progression of periodontitis and tooth loss: results after 11 years of maintenance. J

Clin Periodontol 2008;35:685-95.

9. Pretzl B, Kaltschmitt J, Kim TS et al. Tooth loss after active periodontal therapy. 2: toothrelated factors. J Clin Periodontol 2008;35:175-82.

10. Haffajee AD, Socransky SS, Goodson JM. Clinical parameters as predictors of destructive periodontal disease activity. J Clin Periodontol 1983;10:257-65.

11. Halazonetis TD, Haffajee AD, Socransky SS. Relationship of clinical parameters to attachment loss in subsets of subjects with destructive periodontal diseases.

750 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

J Clin Periodontol 1989;16:563-8.

12. Axelsson P, Nystrom B, Lindhe J. The long-term effect of a plaque control program on tooth mortality, caries and periodontal disease in adults. Results after 30 years of maintenance. J Clin Periodontol 2004;31:749-57.

13. Matuliene G, Studer R, Lang NP et al. Significance of periodontal risk sssessment in the recurrence of periodontitis and tooth loss. J Clin Periodontol 2010;37:191-9.

14. Loos B, Nylund K, Claffey N et al.

Clinical effects of root debridement in molar and non-molar teeth. A 2-year follow-up. J Clin Periodontol 1989;16:498-504.

15. Nordland P, Garrett S, Kiger R et al. The effect of plaque control and root debridement in molar teeth. J Clin Periodontol 1987;14:231-6.

16. Caton JG, Zander HA. The attachment between tooth and gingival tissues after periodic root planing and soft tissue curettage. J Periodontol 1979;50:462-6.

17. Bowers GM, Chadroff B, Carnevale R et al. Histologic evaluation of new attachment apparatus formation in humans. Part I. J Periodontol 1989;60:664-74.

18. Wilson TG Jr, Carnio J, Schenk R et al. Absence of histologic signs of chronic inflammation following closed subgingival scaling and root planing using the dental endoscope: human biopsies - a pilot study. J Periodontol 2008;79:2036-41.

19. Trombelli L, Farina R. Clinical outcomes with bioactive agents alone or in combination with grafting or guided tissue regeneration. J Clin Periodontol 2008;35(Suppl 8):S117-35.

20. Needleman IG, Worthington HV, Giedrys-Leeper E et al. Guided tissue regeneration for periodontal infra-bony defects. Cochrane Database Syst Rev 2006;CD001724.

21. Esposito M, Grusovin MG, Papanikolaou N et al. Enamel matrix derivative (Emdogain(R)) for periodontal tissue regeneration in intrabony defects. Cochrane Database Syst Rev 2009;CD003875.

22. Murphy KG, Gunsolley JC. Guided tissue regeneration for the treatment of periodontal intrabony and furcation defects. A systematic review. Ann Periodontol 2003;8:266-302.

23. Tonetti MS, Cortellini P, Suvan JE et al. Generalizability of the added benefits of guided tissue regeneration in the treatment of deep intrabony defects. Evaluation in a multi-center randomized controlled clinical trial. J Periodontol 1998;69:1183-92.

24. Tonetti MS, Lang NP, Cortellini P et al. Enamel matrix proteins in the regenerative therapy of deep intrabony defects. J Clin Periodontol 2002;29:317-25.

25. Cortellini P, Tonetti MS. Clinical

performance of a regenerative strategy for intrabony defects: scientific evidence and clinical experience. J Periodontol 2005;76:34150.

26. Trombelli L, Heitz-Mayfield LJA, Needleman I et al. A systematic review of graft materials and biological agents for periodontal intraosseous defects. J Clin Periodontol.

2002;29 (Suppl 3):S117–35; discussion 160-2.

27. Stavropoulos A. Guided tissue regeneration in combination with deproteinized bovine bone and gentamicin. Aarhus: Faculty of Health Sciences, University of Aarhus; 2002:162.

28. Karring T, Nyman S, Lindhe J. Healing following implantation of periodontitis affected roots into bone tissue. J Clin Periodontol 1980;7:96-105.

29. Stavropoulos A, Windisch P, Gera I et al. Guided tissue regeneration: biological concept and clinical application in intrabony defects. In: Sculean A, ed. Periodontal regenerative therapy. 1st ed. London: Quintessence Publishing; 2010:4756.

30. Aichelmann-Reidy ME, Reynolds MA. Predictability of clinical outcomes following regenerative therapy in intrabony defects. J Periodontol 2008;79:387-93.

31. Kim C-S, Choi S-H, Chai J-K et al.

Periodontal repair in surgically created intrabony defects in dogs: influence of the number of bone walls on healing response. J Periodontol 2004;75:229-35.

32. Eickholz P. Prognostic and risk factors for periodontal regenerative therapy. In: Sculean A, ed. Periodontal regenerative therapy. 1st ed. London: Quintessence Publishing; 2010:231-9.

33. Eickholz P, Jepsen S. Guided tissue regeneration: application in furcation defects. In: Sculean A, ed. Periodontal regenerative therapy. 1st ed. London: Quintessence Publishing; 2010:57-67.

34. Huynh-Ba G, Kuonen P, Hofer D et al. The effect of periodontal therapy on the survival rate and incidence of complications of multirooted teeth with furcation involvement after an observation period of at least 5 years: a systematic review. J Clin Periodontol 2009;36:164-76.

35. Ling LJ, Lai YH, Hwang H et al.

Response of regenerative tissues to plaque: a histological study in monkeys. J Periodontol 1994;65:781-7.

36. Kostopoulos L, Karring T. Susceptibility of GTR-regenerated periodontal attachment to ligature-induced periodontitis. J Clin Periodontol 2004;31:336-40.

37. Cortellini P, Paolo G, Prato P et al. Long-term stability of clinical attachment following guided tissue regeneration and conven-

tional therapy. J Clin Periodontol 1996;23:106-11.

38. Hammarström L, Sculean A, Lyngstadaas SP. The biological background of Emdogain. In: Sculean A, ed. Periodontal regenerative therapy. 1st ed. London: Quintessence Publishing; 2010:6987.

39. Hammarström L, Heijl L, Gestrelius S. Periodontal regeneration in a buccal dehiscence model in monkeys after application of enamel matrix proteins. J Clin Periodontol 1997;24:669-77.

40. Gestrelius S, Andersson C, Johansson AC et al. Formulation of enamel matrix derivative for surface coating. Kinetics and cell colonization. J Clin Periodontol 1997;24:678-84.

41. Barrett EJ, Kenny DJ, Tenenbaum HC et al. Replantation of permanent incisors in children using Emdogain. Dent Traumatol 2005;21:269-75.

42. Gutierrez MA, Mellonig JT, Cochran DL. Evaluation of enamel matrix derivative as an adjunct to non-surgical periodontal therapy.

J Clin Periodontol 2003;30:73945.

43. Mombelli A, Brochut P, Plagnat D et al. Enamel matrix proteins and systemic antibiotics as adjuncts to non-surgical periodontal treatment: clinical effects. J Clin Periodontol 2005;32:225-30.

44. Sculean A, Windisch P, Keglevich T et al. Histologic evaluation of human intrabony defects following non-surgical periodontal therapy with and without application of an enamel matrix protein derivative.

J Periodontol 2003;74:153-60.

45. Sculean A, Windisch P, Keglevich T et al. Presence of an enamel matrix protein derivative on human teeth following periodontal surgery.

Clin Oral Investig 2002;6:183-7.

46. Sculean A, Alessandri R, Myron R et al. Enamel matrix proteins and periodontal wound healing and regeneration. Clinical Advances in Periodontics 2011;1:1-17.

47. Jepsen S, Heinz B, Jepsen K et al. A randomized clinical trial comparing enamel matrix derivative and membrane treatment of buccal Class II furcation involvement in mandibular molars. Part I: Study design and results for primary outcomes. J Periodontol 2004;75:1150-60.

48. Casarin RCV, Del Peloso Ribeiro E, Nociti FH Jr et al. A double-blind randomized clinical evaluation of enamel matrix derivative proteins for the treatment of proximal classII furcation involvements. J Clin Periodontol 2008;35:429-37.

49. Sanz M, Tonetti MS, Zabalegui I et al. Treatment of intrabony defects with enamel matrix proteins or barrier membranes: results from a multicenter practice-based clinical trial. J Periodontol 2004;75:726-33.

50. Sculean A, Kiss A, Miliauskaite A et al. Ten-year results following treatment of intra-bony defects with enamel matrix proteins and guided tissue regeneration. J Clin Periodontol 2008;35:817-24.

51. Sculean A, Nikolidakis D, Schwarz F. Regeneration of periodontal tissues: combinations of barrier membranes and grafting materials – biological foundation and preclinical evidence: a systematic review. J Clin Periodontol 2008;35´(Suppl 8):S106-16.

52. Stavropoulos A, Karring T. Guided tissue regeneration combined with a deproteinized bovine bone mineral (Bio-Oss) in the treatment of intrabony periodontal defects: 6-year results from a randomizedcontrolled clinical trial. J Clin Periodontol 2010;37:200-10.

53. Scheyer ET, Velasquez-Plata D, Brunsvold MA et al. A clinical comparison of a bovine-derived xenograft used alone and in combination with enamel matrix derivative for the treatment of periodontal osseous defects in humans. J Periodontol 2002;73:42332.

54. Sculean A, Barbé G, Chiantella GC et al. Clinical evaluation of an enamel matrix protein derivative combined with a bioactive glass for the treatment of intrabony periodontal defects in humans. J Periodontol 2002;73:401-8.

55. Cortellini P, Tonetti MS, Lang NP et al. The simplified papilla preservation flap in the regenerative treatment of deep intrabony defects: clinical outcomes and postoperative morbidity. J Periodontol 2001;72:1702-12.

56. Cortellini P, Tonetti MS. Evaluation of the effect of tooth vitality on regenerative outcomes in infrabony defects. J Clin Periodontol 2001;28:672-9.

57. Stavropoulos A, Kostopoulos L, Nyengaard JR et al. Fate of bone formed by guided tissue regeneration with or without grafting of Bio-Oss or Biogran. An experimental study in the rat. J Clin Periodontol 2004;31:30-9.

58. Stavropoulos A, Mardas N, Herrero F et al. Smoking affects the outcome of guided tissue regeneration with bioresorbable membranes: a retrospective analysis of intrabony defects. J Clin Periodontol 2004;31:945-50.

59. Tonetti MS, Pini Prato G, Cortellini P. Periodontal regeneration of human intrabony defects. IV. Determinants of healing response.

J Periodontol 1993;64:934-40.

60. Cortellini P, Tonetti MS. Minimally invasive surgical technique and enamel matrix derivative in intrabony defects. I: Clinical outcomes and morbidity. J Clin Periodontol 2007;34:1082-8.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

Endelig stærk binding til både tand og æstetiske erstatninger - specielt øget retention til zirkonium.

Dualhærdende kompositcement ensioner. med nye dimensioner. mix G-CEM Automix fra GC. Lineær ekspansion GC R&D, Internal Data Japan, April 2008

[%] 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 -0,2 7

1

14

G-CEM Automix

Unicem Clicker

G-CEM Capsule

Unicem Capsule

21 DAYS

Maxcem

Du opår følgende fordele:

GC EUROPE N.V. Head Office Tel. +32.16.74.10.00 info@gceurope.com www.gceurope.com GC NORDIC AB Danish Branch Tel. +45 23 26 03 82 info@denmark.gceurope.com www.nordic.gceurope.com

- Hurtig og enkel blanding - mixes automatisk - Enkel at applicere også, i rodkanaler - Ideel hærdetid og enkel fjernelse af overskud atninger - Lav lineær ekspansion sikrer dine keramiske erstatninger

752 SAMFUND & ARBEJDSLIV

Du skal være lige så seriiøs med din webside, som du er med tænderne, lyder rådet til tandlæge g rne fra to webeksperter. En uopdateret side med gamle fotos af personalet og nyhedeer fra sidste årti efterlader et tilsvarende indtryk af den professionelle standard d. et er lidt op ad bakk ke, indrømmer klinikejer Henrik Højgaard f ra Ringkøbing. Hans ny ye webside gik i luften i marts, og det er stadig ikke helt gået op for Ringk købing og omegn, at den findes. I hveert fald er der ikke så mange besøgend de på siden endnu.

Men det holder ham ikke søvnlløs af bekymring. Markedsføringen af siden er kun lige gået i gang, og mållet med den har aldrig været at kap pre nye kunder. Snarere at give et kla art billede af, hvad klinikken kan, og hvad der adskiller den fra de and dre i byen.

– Vi ville gerne have et vindu ue ud til verden. Jeg bryder mig ikk ke om at skulle ringe til lokalavisen og fortælle om nye tiltag og være uda advendt på den måde. Så jeg tænkte, at vi kan bruge websiden til at fortællle om det, vi er gode til, forklarer han n.

Det er en god investering at sattse på en professionel webside, hvis maan vil fremstå som fagligt opdateret og kompetent, siger Karen Margreth he Österlin,, der er uddannelsesled der på Interaktivt Design på Medie- og og Journalisthøjskolen.

Tekst: Freelancejournalist Anders Klebak Illustration Llustra

slipset sidder skævt, kan det nemt give bange anelser om den kommende flyvetur. Sådan er det også med tandlæger og deres websider, siger Karen Margrethe Österlin.

– Går man ind på en tandlægehjemmeside, og den ser lidt gammeldags og uprofessionel ud, så er det også det indtryk, man får af tandlægen. Tandlæger skal være lige så grundige med deres kommunikation på nettet, som de er med tænderne, understreger hun.

Hun får opbakning af Jeannette Refstrup, der er partner i Strup & Strup Kommunikation, som bl.a. rådgiver små virksomheder i markedsføring på nettet. Hun er ikke overvældet over niveauet på de tandlægehjemmesider, hun har besøgt.

– Rigtig mange har en hjemmeside, fordi de ved, at det skal man have. Men det er ikke helt klart, hvad det er, vi som

patienter skal på siderne. Er det serviceinformationer, skal vi blive nye kunder i butikken, eller skal vi bare ringe og bestille tid? Det skal være klart, hvad man vil med sin hjemmeside, slår hun fast.

Hun advarer også mod at tro, at det at lave en webside er en afsluttet proces, så snart siden er åbnet.

Mange forsømmer at holde siderne opdateret, fortæller hun. Og det giver bagslag.

– Det værste er, når man har en plads til nyheder, og så står der ingenting. Eller også er seneste nyhed fra 2008. Udviklingen går utrolig stærkt på nettet, og man kan lynhurtigt komme til at se umoderne ud. Det er jo lidt synd, hvis man investerer store summer i det mest moderne udstyr, mens billeder og tekster på hjemmesiden signalerer noget helt andet, siger hun.

Pletter på skjorten Hvis du går ud til flyveren og på vejen møder piloten, som har so ovsepletter på skjorten, fedtet hår, og TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

SAMFUND & ARBEJDSLIV 753

» Det er jo lidt synd, hvis man investerer store summer i det mest moderne udstyr, mens billeder og tekster på hjemmesiden signalerer noget helt andet JEANNETTE REFSTRUP, PARTNER I STRUP & STRUP KOMMUNIKATION

TANDLÆGEBLADET TANDLÆGEBLADE E T 2011 · 115 · NR. 10

754 SAMFUND & ARBEJDSLIV

» Jeg bryder mig ikke om at skulle ringe til lokalavisen og fortælle om nye tiltag og være udadvendt på den måde. Så jeg tænkte, at vi kan bruge websiden til at fortælle om det, vi er gode til HENRIK HØJGAARD, KLINIKEJER I RINGKØBING

Til tops hos Google Et tredje problem er, at mange glemmer, at folk ofte kommerr in me ind d på sid siden en via via en en sø søge gema mask skin inee – is især ær via via Goo Googl glee.

Derfor er det meget vigtigt, hvis man vil findes på nettet, at man tilpasser tekster og overskrifter, så Google placerer én højt på listen over søgeresultater. Det kaldes søgemaskineoptimering og er egentlig ikke så mystisk, som det lyder, fortæller Jeannette Refstrup.

– Der hersker en del forvirring om begrebet, og mange små virksomheder har prøvet at blive ringet op af en revolversælger, der slynger en masse tal og begreber ud om søgemaskineoptimering, siger hun.

Grundlæggende handler det om, at søgeord og sætninger, som er relevante for klinikken, indgår bestemte steder på siderne. Ord, som man forventer brugeren vil skrive, når han googler. Fx er den geografiske placering vigtig at få med.

– Hvis jeg var tandlæge i Horsens, ville jeg gerne

op som nummer ét på Googles liste, når folk søger på »tandlæge Horsens«. Og jeg tror, det ville være relativt nemt ne mt, fo forr de dett er ttil ilsy syne nela lade dend nde e ik ikke ke n nog oget et, ta tand ndlæ læge gerr satser stort på. Men en ny, dyr hjemmeside, som ingen kan finde, er jo ikke meget værd, mener hun.

Tænk som din patient For klinikejer Henrik Højgaard har det kostet penge og især arbejdstimer at få websiden klar. Regningen fra reklamebureauet lød på 70.000 kr. Samtidig har en af hans klinikassistenter været afsat i tre måneder på halv tid til at lave tekster, holde møder med bureauet og få skik på siden.

Resultatet er til gengæld en række bevidste valg om, hvad siden skal udstråle. Fx går et portrætbillede af Henrik Højgaard igen i toppen på alle siderne, og det skal sende et signal om tryghed og genkendelighed til patienterne i Ringkøbing, fortæller han.

Tre gode råd fra Jeannette Refstrup, partner i Strup & Strup Kommunikation Bliv set – hvad nytter en flot, dyr hjemmeside, hvis ingen ser den?

De fleste leder efter din hjemmeside via Google. Det gælder derfor om at tilpasse teksterne på hjemmesiden, så søgemaskinerne fører dig til tops. Gode, velskrevne tekster giver ikke automatisk topplacering.

Løsningen er at lade vigtige ord og sætninger, der siger noget om klinikkens navn, specialer, bynavn, servicer osv., indgå i overskrifter og tekster på siderne på en naturlig måde.

1

Opdatér – din nye hjemmeside bliver hurtigt umoderne Mange begår den fejl at tro, at en hjemmeside er en fiks og færdig løsning. Det er det ikke. Hjemmesiden kræver løbende opdatering.

Fx nye billeder, opdaterede priser og nye tekster, når der er noget vigtigt at fortælle. Hvis du har valgt at satse på at have nyheder på siden, skal du også opdatere dem jævnligt. Ellers drop idéen. Det ser sjusket ud, når seneste nyhed er tre år gammel. Eller når brillemoden er skiftet fem gange, siden du tog portrætbilleder til din side.

2

Gør valget enkelt – en forvirret hjerne siger nej Du skal beslutte dig for nogle ganske enkle valg, brugerne skal foretage på din side. Skal de bestille tid, tjekke priser eller have telefonnummeret til klinikken? Er det hovedsageligt en side, der skal tiltrække nye patienter, eller én, der skal servicere eksisterende? Hjemmesider kan ikke det hele på én gang. Hvis du vil undgå, at folk hurtigt klikker væk, så lad være med at forvirre dem med mange valgmuligheder.

3

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

SAMFUND & ARBEJDSLIV 755

» Går man ind på en tandlægehjemmeside, og den ser lidt gammeldags og uprofessionel ud, så er det også det indtryk, man får af tandlægen KAREN MARGRETHE ÖSTERLIN, UDDANNELSESLEDER PÅ INTERAKTIVT DESIGN PÅ MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLEN

Tre gode råd fra Karen Margrethe Österlin, uddannelsesleder på Interaktivt Design på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Kom i øjenhøjde – Hvad vil brugerne have svar på?

Alle, der besøger din side, er styret af en bestemt motivation. Fx vil en ny patient vide, om du virker kompetent og fagligt opdateret, eller hvordan du forholder dig til tandlægeskræk. En eksisterende patient skal måske bare booke en tid, mens hun sidder på caféen med sin laptop.

I stedet for at tænke, hvordan du tager dig godt ud i andre tandlægers øjne, så stil dig selv en række spørgsmål, der får dig i øjenhøjde med patientens behov og situation.

1

Hårdt og blødt – Hvad er dit formål med hjemmesiden?

Gør det klart, hvad du vil kommunikere på din side. Det kan både være hårde værdier som fx »her kan du booke tid online, se prisoversigt, få serviceinformationer om tandlægevagt og behandlingstilbud«.

Og bløde værdier som fx »du er i trygge hænder hos os, vi er fagligt kompetente, og vi viser gerne klart og tydeligt vores ydelser, garantier, priser og kvalifikationer«.

2

Fremtiden er mobil – Er hjemmesiden tilpasset tablets og smartphones?

Mange brugere – især de yngre generationer – sætter sig ikke hjem foran skærmen og leder i ro og mag efter din hjemmeside. De vil søge efter dig på smartphonen eller iPad’en, mens de er på farten. Og det er ikke alle hjemmesider, der er lige nemme at navigere på i et lille display. Hvis du alligevel skal lave ny hjemmeside, så sørg for, at den kan bruges nemt og bekvemt på smartphones og tablets.

3

Og det er den slags overvejelser, man skal være meget bevidst om, mener Karen Margrethe Österlin fra Medieog Journalisthøjskolen. Hun opfordrer til, at man stiller sig selv en række spørgsmål, når man laver sin webside.

Man skal prøve at komme i øjenhøjde med brugerne og forstå, hvad de er på udkig efter.

– Alle har nogle motivationsfaktorer for at besøge en hjemmeside. Nogle af de vigtigste ting, jeg vil have afklaret, vil være, om tandlægen kan finde ud af sit arbejde, om p pri risn sniv ivea eaue uett pa pass sser er m mig ig, om jjeg eg k kan an fføl ølee mi mig g tr tryg yg, og hvem skal behandle mig, mener hun.

I stedet for at designe en webside, der ser flot ud for andre tandlæger, gælder det om hele tiden at være inde i brugerens hoved. Hun opfordrer også til, at man gennemtænker det visuelle udtryk. Billeder af mennesketomme klinikker med golde fliser på væggene og forladte patientstole kan måske se seriøst og professionelt ud, hvis man selv er tandlæge, men lider man af tandlægeskræk, hjælper sådan et billede nok ikke.

Det kan betale sig at få fat i en professionel fotograf til at få en ensartet linje, der underbygger klinikkens profil.

– Alle kan finde ud af at tage et billede, men en fotograf har en visuel forestillingsevne, som de fleste tandlæger ikke har, understreger hun.

mig tre-fire forskellige forslag. Derfor ville tandlægens hjemmeside alligevel ende med at være udslagsgivende, fordi jeg ville gå hjem og kigge på hjemmesiden for de tandlæger, jeg havde fået anbefalet. Hvis jeg altså kunne huske, hvad de hed. Kunne jeg ikke huske det, ville jeg google »tandlæge Horsens«0 og så håbe, at der ringede en klokke, når navnene dukkede op – hvilket de jo så kun ville gøre, hvis siden var søgemaskineoptimeret, fortæller hun.

Klin Kl inik ikej ejer er Hen Henri rik k Hø Højg jgaa aard rd er er ti tilf lfre reds ds med med sin sin inv inveestering, selv om den ikke bliver overrendt af patienterne endnu.

– Jeg har en god mavefornemmelse. Det har været en proces, hvor vi har været tvunget til at formulere vores profil og tænke over, hvad vi vil. Det skærper ens syn på, hvad man vil med sit fag, fastslår han.

Skarpere profil Men tillægger de to webeksperter ikke websider lige lovlig meget betydning? De fleste patienter finder vel deres tandlæge gennem familie og netværk. Betyder tillid og gode mundtlige anbefalinger ikke mere end en webside?

– Jo, det gør det, siger Jeannette Refstrup og fortsætter: – Hvis jeg skulle finde en ny tandlæge, ville jeg forhøre mig hos venner, kolleger og naboer. Det ville give

FAKTA

Få ny webside til 0 kr.

Alle medlemmer af Tandlægeforeningen kan få en gratis webside.

Det er resultatet af en ny aftale, som Tandlægeforeningen har indgået med CMS Partner.

hedsbrevmodul, e-mail-konti og et bagvedliggende CMS-system, der gør det muligt selv at opdatere og administrere websiden uden krav til særlige forkundskaber.

Tilbuddet fra CMS Partner inkluderer en total webløsning. Dvs. design af websiden, statistikmodul, ny-

Det eneste krav for at få medlemstilbuddet fra CMS Partner er, at websiden skal hostes af firmaet (dvs.

drive siden). Det koster inkl. support og moms 4.750 kr. pr. år.

Ring til CMS Partner ApS på telefon 33 98 65 65, eller læs mere om medlemstilbuddet på Tdlnet.dk under medlemstilbud.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

ʹͺǤ È&#x201A; ʹͻǤ ʹͲͳͳ

5,*6+263,7$/(7 8'%<'(5 18 (7 '$*(6 .85686 , (9,'(16%$6(5(7 %(+$1'/,1* $) 7$1'75$80(5 7LOPHOG GLJ QX RJ EOLY RSGDWHUHW DI VSHFLDOLVWHU

, IRUELQGHOVH PHG XGDUEHMGHOVHQ DI GHQ ZHEEDVHUHGH 'HQWDO 7UDXPD *XLGH HU GHW PHJHW VWRUH WUDXPH PDWHULDOH EHVWnHQGH DI ODQJWLGVRSIXOJWH SDWLHQWIRUO¡E Sn 5LJVKRVSLWDOHW EOHYHW XGE\JJHW RJ DQDO\VHUHW 'HWWH KDU WLOI¡UW WUDXPDWRORJLHQ KHOW Q\ YLGHQ Sn Ã&#x20AC;HUH RPUnGHU VRP YLO EOLYH IUHPODJW YHG V\PSRVLHW LQNOXGHUHQGH HQGRQWLVNH PHWRGHU VDPW Q\H UHVWDXUDWLYH EHKDQGOLQJHU KHUXQGHU LPSODQWDWHU .XUVHW YLO EOLYH DIKROGW Sn HQJHOVN

+HQW EURFKXUH Sn ZZZ GHQWDOWUDXPDJXLGH RUJ NXUVXV SGI 7LOPHOGLQJ Sn ZZZ GHQWDOWUDXPDJXLGH RUJ WLOPHOGLQJ DVS[ 3ULV IRU GDJHV WLOPHOGLQJ LQGHQ VHSWHPEHU NU 3ULV IRU GDJHV WLOPHOGLQJ HIWHU VHSWHPEHU NU

-HQV 2YH $QGUHDVHQ

(YD /DXULGVHQ

/HLI . %DNODQG

0HWWH %RUXP

8OOD 3DOOHVHQ

.DULQ %HFNWRU

1LOV :RUVDDH

4 mm i et lag Husk! s Flydende komposit som adapterer til kavitetsvæggene s 4 mm hærdedybde â&#x20AC;&#x201C; færre lag, enkelt og hurtigt s Kan anvendes sammen med alle methakrylatbaserede adhesiver og kompositter Dentsply DeTrey | www.dentsply.eu Sjælland: Ann Hindsbøl | Tlf: 24 22 36 08 | Jylland & Fyn: Henrik Schütt | Tlf: 20 46 56 80

For better dentistry

758 SAMFUND & ARBEJDSLIV

Webtjek Hvad fungerer godt, og hvad fungerer ikke? Webekspert Karen-Margrethe Österlin fra Interaktivt Design på Medie- og Journalisthøjskolen bedømmer tre tandklinikkers websider.

Læs hvordan de tre sider klarer sig i anmeldelsen.

W We Websidetjek:

Webside:

www.clemenstand.dk

Hvem Hv em::

Tandlæ Tand læge ge JJan an K Ker erst stei ein n, T Tan andl dlæg ægec ecen enteret Clemens Torv i Århus.

Lancering:

Marts 2011.

Baggrund:

Websiden er udarbejdet af et professionelt firma.

Århus. Derudover fik han udarbejdet et nyt logo til klinikken. Alt sammen for at kommunik ikere, att kl kliinik ikk ken ik ikk ke b bllott er et rart sted, men også professionel og moderne. Samtidig skal sidens brugere have et tydeligt indblik i, hvad klinikken står for, og hvem der står bag klinikken.

Bonusinfo:

Målsætning: Websiden er et led i en større strategi om at markere tandklinikken udadtil.

En strategi, som tandlæge Jan Kerstein iværksatte, da han overtog klinikken ved indgangen til 2010. Ud over den nye webside og websideadresse ændrede han klinikkens navn, som skulle være nemmere at huske samt relatere til beliggenheden på Clemens Torv i

Websiden er blevet redigeret og opdateret siden lanceringen, og det er en af tandlægerne fra klinikken, der står for det. Jan Kerstein er selv blevet tilfreds med den nye side, men understreger, at det er for tidligt at vurdere, om den kan tiltrække nye patienter, ligesom han ikke har overblik over, hvor mange besøgende siden har.

Webekspertens dom: Websiden fremstår enkel og frisk med afbalancerede farver og en konventionel opbygning af både indhold og navigationsstruktur.

Topbanneret vidner om, at klinikken har fokus på forebyggelse og særlige problemstillinger inden for tandplejeområdet.

Til højre i skærmbilledet er der en umiddelbar kontaktmulighed, der får

websiden til at fremstå åben og serviceminded.

Et moderne tandlægesite med et enkelt og troværdigt design. Det virker seriøst uden at være nørdet. Klinikken virker, som om den kan det, den skal.

Men samtidig får man ikke fornemmelsen af, at den vil patienten noget særligt. Der mangler simpelthen personlighed. Det kan dog også være et bevidst

valg at undgå for meget personlighed.

Klinikken ligger i en stor by, hvor nogle patienter måske bliver tiltrukket af det mere anonyme og derved mindre forpligtende look.

Karen-Margrethe Österlin, Medie- og Journalisthøjskolen

www Læs hele anmeldelsen i artiklen på Tandlaegebladet.dk

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

SAMFUND & ARBEJDSLIV 759

Gode råd fra web-eksperten: Lidt mere personlighed kunne styrke klinikkens »tryghedsfaktor« og vise, at klinikken er i øjenhøjde med patienterne. Indarbejd fx flere personlige billeder fra klinikken, gerne positive situationer. Men fasthold den høje kvalitet, det styrker klinikkens moderne look og enkle kommunikation. Tilføj gerne statements fra patienterne, det styrker også personligheden.

Drop metaforen mellem implantater og jordbær i banneret. Det virker søgt og understøtter ikke seriøsiteten.

Emnerne i topog undermenuen står svagt, når de ikke er valgt, og der mangler kontrast mellem de to grå/røde nuancer. Vælg en lysere nuance til teksten – skærme er forskellige, så overdriv altid kontrasten.

Gør billeder af klinik og personale større, så man kan få en bedre fornemmelse af klinikken.

Læsetypografien kan godt tåle at blive lidt større, det samme gælder overskrifterne.

Klinikken vil stå stærkt med onlinebestilling og en vejledende prisliste – websider er nemme at opdatere, så hvorfor ikke give den travle bybo et endnu bedre beslutningsgrundlag, når der skal vælges tandlæge.

Tandlæge Jan Kersteins reaktion på bedømmelsen: – Jeg er ikke enig i kritikpunkterne, og flere finder jeg ikke nuancerede nok. Fx søger jeg argumentation for, hvorfor det skulle være søgt at anvende et billede af et jordbær på siden. De fleste forbinder jordbær med noget rart, og tanken er at overføre den fornemmelse på implantater. På samme måde savner jeg argumentation for, hvorfor siden mangler personlighed, og hvad der evt. kan skabe personlighed på en webside.

Jeg er heller ikke enig i, at siden burde have online bestilling. Det har jeg nemlig bevidst fravalgt, da det dermed bliver for nemt at melde afbud over nettet, og vi kommer til at stå med en tom tid. En væsentlig indvending mod hendes forslag. Endelig har jeg også lagt vægt på, at brugerne skal kunne se siden på smartphones og iPad, og her vil for store billeder få siden til at virke endnu mere uoverskuelig.

760 SAMFUND & ARBEJDSLIV

W We Websidetjek:

Webside:

www.flemmingbrandt.dk

Hvem:

Tandlæge Flemming Brandt, Østfyns Implantat- og Kirurgiklinik i Nyborg

Lanc La ncer erin ing: g:

Halv Ha lvan ande dett år g gam amme mel.l.

Baggrund:

Tandlæge Flemming Brandt har selv udarbejdet og kodet hele websiden samt skrevet alle tekster.

Målsætning: Det har været Flemming Brandts ambition at lave en webside med masser af faglig information og tyngde rettet mod både tandlægekollegaer og patienter.

På den måde ønsker han at underbygge både klinikkens og sin faglige troværdighed. Samtidig fungerer den faglige information som et kommunikationsredskab med patienterne, hvilket han sætter stor pris på i det daglige.

Siden fungerer derfor mere som et arbejdsredskab, ikke en reklamesøjle, som han udtrykker det. I forlængelse heraf har det også været vigtigt for Flemming Brandt, at siden har fået et personligt udtryk fx ved at benytte fotos fra klinikken. Det skulle gerne signalere nærvær og en form for ægthed i modsætning til en anonym webside med »tomme« modelbilleder.

Bonusinfo:

Siden har i gennemsnit over 1.000 besøgende om måneden og har rekord på 3.000 besøgende på en måned.

Flemming Brandt oplever, at siden har været medvirkende til en øget patienttilgang, ligesom den fungerer rigtig godt som udgangspunkt for en dialog med patienterne.

Webekspertens dom: Websiden har meget indhold, der støtter op om en høj faglighed. I det hele taget har klinikken i Nyborg meget på hjerte og virker transparent og personlig i sin kommunikation, fx på forsiden, hvor der ud over et billede af Flemming Brandt i kliniktøj også er et billede af privatpersonen Flemming Brandt. At kommunikere tryghed fungerer godt, da det er alfa og omega for de fleste mennesker, når de skal vælge tandlæge.

Nogle steder er indholdet grænsende til det nørdede. Nogle brugere vil mene, at der er for meget information, som ikke er målrettet dem. Mens andre brugere vil mene, det understøtter klinikkens høje faglighed.

Meget af det faglige indhold er lagt i venstre side af menuen, som er lidt kompleks. Konventionen i navigationsdesign er, at en undermenu i siden præsenterer underpunkter oppe fra topmenuen.

Men her på websiden er det en slags indholdsfortegnelse, som ikke relaterer til topmenuen. Og det skaber forvirring og kræver unødig scrollning.

Den sorte baggrund overrasker, da jeg normalt ikke forbinder farven med sundhed og hygiejne.

Helt anderledes.

Karen-Margrethe Österlin, Medie- og Journalisthøjskolen www

Læs hele anmeldelsen i artiklen på Tandlaegebladet.dk

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

SAMFUND & ARBEJDSLIV 761

Gode råd fra web-eksperten: Få en professionel fotograf til at tage fotografier fra klinikken, så klinikken fremstår i en renere stil og tone. Dermed understøtter billedstilen den høje faglighed, der er i teksterne. Et mindre rodet billedunivers ville øge brugerens afkodning af klinikkens evne til at give kunderne tryghed og service, så brugeren i højere grad ville opleve sammenhæng mellem tekst og billeder.

Fjern den lange indholdsfortegnelse i venstre side, og læg undermenuerne ind under emnerne fra topmenuen.

Dermed kan brugeren overskue hvert emne med de underliggende punkter i ét skærmbillede.

Teksten bør kun være hvid samt to lyse farver, fx gul og blå.

Giv brugerne mere onlineservice, fx onlinetidsbestilling.

Gå væk fra den sorte baggrundsfarve og erstat den med en mere hygiejnisk og elegant mørkeblå.

Tandlæge Flemming Brandts reaktion på bedømmelsen: – Der er naturligvis altid plads til forbedringer, men jeg er ikke interesseret i at få en mere professionel side, der minder om andre tandlægesider. Jeg er fx meget glad for den sorte baggrund, som er et meget bevidst forsøg på at gøre noget anderledes. Forslaget omkring undermenuen vil jeg

TANDLÆGEBLADET T 2011 · 115 · NR. 10

se nærmere på og overveje, om det skal laves om. Men det er vigtigt for mig ikke at skabe for mange niveauer i menupunkterne, da folk hurtigt skal kunne finde og klikke sig ind på det ønskede emne.

762 SAMFUND & ARBEJDSLIV

Websidetjek: We

Webside:

www.tandlaegerne-hjallerup.dk

Hvem:

Tandlæge Anette Madsen, T Tandlægerne Hjallerup i Hjallerup i Nordjylland.

Lancering:

Tre år gammel.

Baggrund:

Et professionelt firma har lavet alt det tekniske og taget nogle af billederne til siden. Anette Madsen har skrevet teksterne og selv bestemt sidens struktur.

Målsætning: Tandklinikken er den eneste klinik i Hjallerup, og det har haft betydning for målsætningen for websiden. Siden skal ikke nødvendigvis tiltrække nye patienter, men den skal vise klinikkens behandlingsmuligheder samt give patienterne mulighed for at finde åbningstider og telefonnummer. Det var netop patienternes efterspørgsel

om en webside med åbningstider og telefonnummer, der var baggrunden for lanceringen. Det er vigtigt for klinikken, at siden er enkel og g overskuelig, g og at sproget er letforståeligt. Ud over patienternes behov for en side med telefonnummer m.m. så er Anette Madsen også opmærksom på, at det er vigtigt at følge med og vise klinikkens behandlingstilbud.

Bonusinfo:

Siden har gennem det sidste år haft ca.

3.000 besøgende, og til sammenligning bor der knap 3.500 borgere i Hjallerup.

Siden bliver sjældent opdateret, men når det sker, så står de selv for det på klinikken. Anette Madsen så gerne, at nogle af billederne på websiden blev skiftet ud med billeder i højere opløsning.

Webekspertens dom: Websiden præsenterer sig i lyse kliniske farver, enkelt og overskueligt. Tandlægerne byder velkommen på forsiden – de er klar til at modtage patienterne.

Det virker personligt uden nogen dikkedarer – her er der skåret ind til, hvad det handler om, »ganske almindelig« tandpleje.

Klinikken ligger i en lille by, hvor

konkurrencen er begrænset. Det påvirker naturligvis sidens formål og det udtryk, som den bør have. Siden informerer kort og præcist om det allermest nødvendige uden at gøre særligt væsen af sig.

Farveholdning og billeder er forventelige og understreger klinikkens klassiske faglighed. Her bliver du mødt

professionelt med godt håndværk, der er til at betale. Prislisten understøtter, at kunderne ikke får ubehagelige overraskende tandlægeregninger. Der er ikke fokus på fleksibilitet og service, det vidner åbningstiderne om.

Karen-Margrethe Österlin, Medie- og Journalisthøjskolen www

Læs hele anmeldelsen i artiklen på Tandlaegebladet.dk

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

SAMFUND & ARBEJDSLIV 763

Undersøg blandt patienterne, hvor vigtigt det er, at åbningstiderne har en så central plads på siden. Måske ville en online tidsbestilling være bedre og i stedet kommunikere åbenhed og service?

Gode råd fra web-eksperten:

Den tegnede illustration i bunden til venstre virker useriøs i forhold til resten af den kliniske webside.

Hvis tegningen er udført af en yngre patient, så knyt en historie til. Hvis det er et forsøg på at gøre sitet mere personligt, så integrér flere tegninger og historier om patienternes oplevelse af klinikken på siden.

Gode råd og information om forebyggelse kunne styrke klinikkens kommunikation, så den virkede mere serviceminded og engageret i patienterne.

Lidt mere personlighed kunne styrke klinikkens »tryghedsfaktor« og vise, at klinikken er i øjenhøjde med patienterne. Indarbejd fx flere personlige billeder fra klinikken, gerne positive situationer. Men fasthold den høje kvalitet, det styrker klinikkens moderne look og enkle kommunikation.

Tilføj gerne statements fra patienterne, det styrker også personligheden.

Tandlæge Anette Madsens reaktion på bedømmelsen – Det er interessant at høre, hvordan andre ser på siden.

Det kommer lidt bag på mig, at hun synes, at vi mangler at kommunikere service og engagement i patienterne. Men det er noget, som jeg gerne vil arbejde videre med, fx ved at sætte fokus på profilakse og evt. være mere opmærksom på

TANDLÆGEBLADET T 2011 · 115 · NR. 10

at formidle vores kursusaktiviteter. Mht. onlinetidsbestilling er det ikke muligt i øjeblikket. Det ville kræve, at vi skiftede it-system, og da jeg ikke mener, at det er værd at lave den prioritering, er det ikke noget, vi vil kaste os ud i.

764 SAMFUND & ARBEJDSLIV

Ny mentorordning for kommende klinikejere Tandlægeforeningens klinikejerudvalg har lavet en mentorordning for tandlæger, der tænker på at blive klinikejere.

D

er kan ligge mange overvejelser bag at gå fra den trygge tilværelse som ansat tandlæge til at købe sin egen klinik. Og det handler ikke bare om økonomi og jura. Tanker som: Hvornår er det rigtige tidspunkt? Hvilken organisationsform er den bedste for mig? Og hvad betyder det for mit familieliv? er også i spil for mange, når de overvejer at få foden under eget bord.

I den proces kan det være en god hjælp at spille bold op ad nogen, der selv har prøvet det. Og det er netop baggrunden for, at Tandlægeforeningens klinikejerudvalg nu tilbyder en mentorordning for tandlæger, der overvejer at blive klinikejere.

Tekst: Trine Ganer Illustration: Mikkel Henssel

Godt at tale med en udenforstående Ordningen henvender sig til alle, der går i tanker om måske på et tidspunkt at købe en klinik, fortæller Nina Kümmel, der er formand for udvalget.

– Mange taler med familien og folk i deres omgangskreds i den situation, og det kan også være fint. Men man kan også få rigtig meget ud af at vende nogle spørgsmål med en udenforstående, som ikke kender en, siger hun.

Spørgsmål om økonomi og jura må man som udgangspunkt finde svar på et andet sted – fx i Tandlægeforeningens sekretariat og efteruddannelse. Det er primært andre emner, man skal bruge sin mentor til, forklarer Nina Kümmel.

– Som klinikejer er man meget andet end tandlæge.

Man er personaleleder, økonomiansvarlig, marketingchef osv. Og fordi man er en dygtig tandlæge, er man

ikke nødvendigvis gearet til at have sin egen klinik med alt, hvad det indebærer. I den overvejelsesproces kan det være godt at tale med en, der har erfaring, siger hun.

Nina Kümmel understreger, at begge parter kan få noget ud af en mentorordning i form af bl.a. øget selvindsigt og mulighed for selvudvikling. Og for mentors vedkommende kan mødet med mentee også være med til at give en fornemmelse af, hvad der rører sig blandt yngre kollegaer.

Det rigtige match Det er klinikejerudvalget, der matcher mentor og mentee på baggrund af et ansøgningsskema, som mentee har udfyldt. Heri skal man præcisere, hvilke spørgsmål man særligt ønsker at diskutere, og udvalget finder så en mentor, der egner sig.

– Vi bruger en del energi på at lave det rigtige match, for hvis vi nu har en ung tandlæge, der overvejer at købe en større klinik, så kan det jo ikke nytte, at vi matcher vedkommende med en tandlæge, der har en enkeltmandspraksis, siger Nina Kümmel.

Indtil videre har man udpeget tre mentorer fra klinikejerudvalget, men på sigt er det meningen, at alle i princippet kan melde sig som mentorer. Ordningen vil løbende blive evalueret.

– Det er meningen, at ordningen skal vokse og sprede sig blandt Tandlægeforeningens medlemmer, siger Nina Kümmel, der håber, at ordningen kan bygge bro mellem tandlæger fra de forskellige sektorer.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

SAMFUND & ARBEJDSLIV 765

FAKTA

Vil du være med i ordningen?

Kunne du tænke dig en mentor, kan du læse mere om ordningen på Tdlnet.dk under »Særligt for klinikejer«. Klik dig videre til »Vejledninger« og igen videre til »Kort om, hvad man skal overveje i forbindelse med køb af klinik«. Her ligger en nærmere beskrivelse af ordningen.

Du kan også kontakte klinikejerudvalgets formand, Nina Kümmel, på Formand-KEU@tdl.dk

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

766 SAMFUND & ARBEJDSLIV

!

Vigtigt at vide Alt om løn for offentligt ansatte tandlæger

En ny principiel dom fra Højesteret uden for tandlægeområdet slår fast, at det kan koste dyrt at videregive personfølsomme oplysninger til tredjemand. I sagen er en tidligere arbejdsgiver nemlig blevet dømt til at betale en godtgørelse på 25.000 kr. for at videregive oplysninger om en mistanke om alkoholmisbrug under en referencesamtale. www Læs mere om sagen på TDLnet.dk

FOTO: HENRIK SØRENSEN

Pas på med udtalelser om tidligere ansatte

På Tdlnet.dk kan du bl.a. finde aktuelle løntabeller for det offentlige område, og der er udarbejdet vejledninger med tips til lønforhandling for kommunalt og statsansatte tandlæger.

Derudover kan du finde løn- og overenskomstoplysninger for alle offentligt ansatte tandlæger på Tdlnet.dk, dvs. tandlæger ansat i hhv. staten, kommunerne, regionerne samt på Færøerne og i Grønland.

Få mere information på Tdlnet.dk, se menupunktet »særligt for« og vælg »offentligt ansat«. Her skal du vælge dit område for at komme til overenskomster, løntabeller og vejledninger.

Du er også altid velkommen til at kontakte Tandlægeforeningen, hvis du har spørgsmål vedr. din løn og/eller ønsker inspiration, vejledning eller bistand i forbindelse med en lønforhandling.

Ring til Tandlægeforeningen på telefon 70 25 77 11. www Læs mere på Tdlnet.dk

Særligt for ansatte tandlæger:

Kend dine rettigheder ved ansættelsessamtalen Tandlægeforeningen har udarbejdet en oversigt over ansatte tandlægers rettigheder ved ansættelsessamtaler. Læs mere om,

hvilke spørgsmål en arbejdsgiver må stille, og hvordan man skal forholde sig til dem. Få også svar på, hvilke informationer en tidli-

gere arbejdsgiver må videregive om dig.

Vejledningen findes på Tdlnet. dk under Særligt for Privatansat. www Læs mere på Tdlnet.dk

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

SAMFUND & ARBEJDSLIV 767

tættere på

VELKOMMEN TIL ”BLIV KLÆDT PÅ TIL KØB AF KLINIK” KURSUS Brug 5 timer sammen med os. Kurset er for tandlæger og er bygget op om de faser, du skal igennem inden du køber klinik. Vi har samlet en række erfarne mennesker, som hver især vil dele mange års erfaring med dig. ä ) RUIDWWHUQH WLO ERJHQ à7DQGO¨JHQV DIWDOHU YHG NºE DI SUDNVLVà $OODQ .DPS -HQVHQ RJ &KULVWLDQ -XO 0DGVHQ YLO fortælle om faldgruber og muligheder ved køb af klink ä ( Q HOOHU ćHUH WDQGO¨JHU IUD ORNDORPU§GHW EHUHWWHU RP GHUHV NºE DI NOLQLN Ú RP JRGH RSOHYHOVHU RJ XGIRUGULQJHU L forløbet ä 7 DQGO¨JHU§GJLYHUQH IUD 6SDU 1RUG %DQN LQIRUPHUHU RP ĆQDQVLHULQJ RJ XGIRUGULQJHQ L DW WDQGO¨JHU RIWH HU E§GH adm. direktør, personalechef, økonomi-chef, sælger og tandlæge

KURSET – SOM FOREGÅR I TIDSRUMMET 16-21.30 (INKL. SPISNING) – VIL OMHANDLE: ä +YRUGDQ XGY¨OJHU GX GHQ UHWWH NOLQLN Ú RJ KYRUGDQ I§U GX KM¨OS WLO DW YXUGHUH RP GHQ XGEXGWH SULV HU GHQ UHWWH SULV" ä 9L NLJJHU S§ HQ VDOJVRSVWLOOLQJ RJ S§ PDWHULDOHW IUD V¨OJHU DI NOLQLN ä .ºEVSURFHV Ú KYRUGDQ" ä +YLONH DIWDOHU VNDO LQGJ§V" Ú RJ KYDG HU YLJWLJW Q§U YL VHU S§ GH HQNHOWH DIWDOHU" ä +YRUGDQ NDQ GX HWDEOHUH GLQ YLUNVRPKHG Ú RJ KYRUGDQ ĆQDQVLHUHU GX GLW NºE" ä +YDG VNDO GHU WLO IRU DW NXQQH O§QH SHQJH L EDQNHQ" ä (UIDULQJHU IUD YLUNHOLJKHGHQV NOLQLN 9L SU¨VHQWHUHU HQ HOOHU ćHUH ORNDOH WDQGO¨JHU ä 6SºUJVP§O HU PHJHW YHONRPQH XQGHUYHMV Ú RJ YL VOXWWHU PHG WLG WLO ćHUH VSºUJVP§O

DU FÅR ERJHQ à7DQGO¨JHQV DIWDOHU YHG NºE DI SUDNVLVà 6SDU 1RUG %DQN HU VSRQVRU IRU GHQQH JDYH RJ IRU UHOHYDQW NXUVXVPDWHULDOH 9L VHU IUHP WLO DW NXQQH E\GH GLJ YHONRPPHQ WLO JRGH WLPHU (W ĆQW LQGEOLN RJ HW JRGW JUXQGODJ L IRUELQGHOVH PHG NºE DI NOLQLN 6H RP WLOPHOGLQJ GDWRHU VWHG RJ SULV QHGHUVW Bedste hilsner Tandlægerådgiverne i Spar Nord Bank

”BLIV KLÆDT PÅ TIL KØB AF KLINIK”- KURSUS - DATOER, STED OG PRIS ä ä ä ä

RNWREHU Ú 6SDU 1RUG %DQN +RYHGV¨GHW 6NHODJHUYHM $DOERUJ QRYHPEHU Ú 6SDU 1RUG %DQN 6ºQGHU $OO« $DUKXV & QRYHPEHU Ú 6SDU 1RUG %DQN )¨OOHGYHM 2GHQVH & QRYHPEHU Ú 6SDU 1RUG %DQN 5§GKXVSODGVHQ .ºEHQKDYQ 9

Kursusgebyr: 500 kr.

Indbetaling af kursusgebyr skal ske samtidig med tilmelding. ,QGEHWDOLQJ WLO NRQWR Ú L 6SDU 1RUG %DQN $QIºU YHQOLJVW QDYQ VRP UHIHUHQFH

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

TILMELDING NDQ VNH YLD PDLO WLO DPK#VSDUQRUG GN $QJLY QDYQ SULYDW telefonnr. og ønsket kursussted.

7LOPHOGLQJVIULVW IRU DOOH NXUVHU RNWREHU

BEKRÆFTELSE PÅ DELTAGELSE YLO GX PRGWDJH FD XJH IºU kursusstart.

0HGEULQJ YHQOLJVW EHNU¨IWHOVHQ til kursus.

?!

768 INDLÆG & DEBAT

TANDLÆGEBLADETS DEBATSIDER

I Indlæg & debat har Tandlægebladets læsere ordet. Her kan luftes synspunkter, deles erfaringer, refereres fra kurser og faglige møder og stilles spørgsmål. Man kan indsende følgende typer af indlæg:

Spørgsmål til Tandlægebladet (maks. 100 ord), læserbrev (maks. 500 ord), kommentar (maks. 500 ord), fagligt referat af kurser eller møder (maks. 500 ord), essay (maks. 1.000 ord), kronik (maks. 2.000 ord).

For yderligere vejledning se Tandlaegebladet.dk under »Om Tandlægebladet«.

Synspunkter, som fremsættes i indlæggene, står for indsenderens egen regning og kan ikke opfattes som værende dækkende for tandlægestandens og Tandlægeforeningens synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere det indsendte. Man kan kommentere indlæggene ved enten selv at skrive til Tandlægebladet eller ved at gå ind på Tandlaegebladet.dk, hvor det er muligt at klikke sig frem til det pågældende indlæg og kommentere på nettet.

Ud over ovenstående typer af indlæg bringes også i denne sektion af Tandlægebladet: Spørg NIOM. Redaktionen

Indlæg & debat Alternativ ulandshjælp En kollegial opfordring Arno Walther Poulsen, tandlæge, Vanløse Vi kender alle den fornemmelse af magtesløshed, når jordskælv, oversvømmelser og andre katastrofer rammer ikke mindst den tredje verden. De fleste danskere vil gerne hjælpe, men omfanget af katastroferne er ofte så store, at det kan føles omsonst. Efter nogle dage eller uger melder diverse nødhjælpsorganisationer sig på banen, og vi bliver opfordret til at give et bidrag. Ikke sjældent bliver der arrangeret rock-koncerter, og DR arrangerer underholdning med det ene formål at samle ind til katastrofeområderne.

Disse indsamlinger er som regel en succes. Naturligvis. Hvem kan sige nej til at bidrage efter – via medierne – at have været vidne til en så stor uforskyldt elendighed. Efter et stykke tid fortoner

» Hvert år i januar og juli måned er der team af bl.a. danske tandlæger i Cebu, hvor der i slumområder bliver udført nødtandpleje på patienter, som ikke selv har råd til at gå til tandlæge mediernes trøstesløse billeder sig, og en ubehagelig tanke melder sig: Vil de indsamlede midler lande de rigtige steder, eller vil de gå i de forkerte lommer? Ofte er det sidste tilfældet med det resultat, at nogle fremover holder op med at bidrage. Hvis man hører til denne gruppe, som tænker, at bidrag til indsamlingerne ikke nytter noget pga. korruption og svindel, bør man læse videre! Jeg vil i det følgende beskrive en oplevelse uden korruption og svindel, som virkelig nyttede noget.

For ca. et år siden landede en mail fra Filippinerne pludselig i min mailboks. »Kunne jeg forestille mig at bruge min sommerferie på – under primitive forhold – at udføre tandbehandling på fattige filippinske børn?« Nej, tænkte jeg. Ens krop og sind har godt af en pause fra den daglige trummerum. Det er vel derfor, man holder ferie! Måske, når jeg om nogle år skal gå på pension, kunne det være en overvejelse værd.

Men nu gider jeg ikke.

Min hustru, som jeg havde videresendt mailen til, var dog af en anden opfattelse. Allerede planlagte ferieprogrammer blev skrinlagt, og vi meldte os til – skulle det vise sig – en spændende og berigende rejse, arrangeret af en for mig ukendt organisation ved navn Rise Above Foundation.

Som behandlere var vi en gruppe på 12 personer fordelt på seks tandlæger i alderen 26 til 64 år, tre tandlægestuderende, som manglede et år af uddannelsen, én klinikassistent samt to ikkemedicinalpersoner, som fungerede med hjælp og trøst – ikke mindst til de mange små børn, hvis tænder vi skulle ekstrahere. Vi i behandlergruppen havde kun to opgaver: At stille vores arbejdskraft gratis til rådighed i de tre uger, missio-

» Der blev bl.a. ekstraheret mere end 2.000 tænder på ca. 1.000 patienter på ca. 12 arbejdsdage nen varede, og så ellers slappe af med dykning, læsning, strækøvelser for ryggen samt social hygge akkompagneret af en fadbamse eller et glas vin.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

INDLÆG & DEBAT 769

Arrangøren Rise Above Foundation sørgede for, at behandlergruppens arbejdsbetingelser var så optimale som muligt under de selvsagt rimelig primitive arbejdsbetingelser.

Efter at være landet på den store ø Cebu, blev vi sejlet til den lille ø,Olango, hvor et mildt sagt beskedent hotel skulle være vores base den første uge. Rise Above Foundation havde via sponsorer – ikke mindst CMS-Dental – sørget for, at der var udstyr til at udføre simpel fyldningsterapi, lettere kirurgi samt ekstraktioner. Desuden havde en hollandsk rigmand stillet to Banka-både (en slags katamaraner) til rådighed for missionen.

Kompressorer, autoklaver og andet dentaludstyr blev læsset på disse både, som sejlede udstyret og os til en lille ø ved navn Caubian på størrelse med to fodboldbaner beboet af 4.000 mennesker.

Et klasselokale var blevet indrettet til en klinik med otte units. Og de næste dage var vi rigeligt beskæftiget med at hjælpe børnene af med deres tandpine.

» Den glæde og taknemmelighed, som lyser ud af øjnene på det barn, hvis tandpine man har afhjulpet, bærer lønnen i sig selv

Den anden uge sejlede vi til en anden lille ø, Leite, hvor tilstrømningen af børn med tandproblemer var så stor, at vi måtte foretage en hård visitering, således at i hvert fald alle med tandpine kunne blive hjulpet i de fire dage, vi havde til rådighed.

Den sidste ø på missionen hedder Cabilao. Her var vi fem dage, som behandlingsmæssigt ikke adskilte sig fra de øvrige to øer.

Filippinerne er et land med ca. 100 millioner indbyggere, hvoraf halvdelen lever under fattigdomsgrænsen på en dollar om dagen. Der er stort set ingen tandbørster, men masser af slik, cola og limstifter, som indimellem bliver sniffet for at glemme en trist dagligdag.

Det vil være for omfattende at beskrive forskellene på tandstatus i vores land sammenlignet med Filippinerne.

Men ét spørgsmål måtte jeg have svar på, da vi var derude: Hvad gør man, når der ikke er nogen tandlæge på øen, og der heller ikke kommer nogen det første par år, og man har en masse smerter fra en pulpitis, der står og banker. Svar: Man lider med sin tandpine eller, hvis pulpa står åben, hælder noget batterisyre på den åbne pulpa. Sic. Når denne mission var så stor en

succes både behandlingsmæssigt (der blev bl.a. ekstraheret mere end 2.000 tænder på ca. 1.000 patienter på ca. 12 arbejdsdage) og også arrangementsmæssigt, skyldes det helt klart Rise Above Foundation, som var en topprofessionel arrangør. Denne organisation, tidligere kendt under navnet Channel of Hope, har siden 2002 arrangeret dental missions i Cebu på Filippinerne. Hvert år i januar og juli måned er der team af bl.a. danske tandlæger i Cebu, hvor der i slumområder bliver udført nødtandpleje på patienter, som ikke selv har råd til at gå til tandlæge.

Jeg har igennem et langt liv rejst over det meste af verden, men sidste sommers dental mission til Filippinerne er den tur, jeg i tanke reflekterer mest over.

Mine unge kolleger i behandlergruppen erhvervede sig selvsagt en stor faglig rutine i kirurgi; men »what’s in it for you?«, som en af dem spurgte mig, der kunne have været hendes far. Mit svar faldt nemt: »Det har været berigende at arbejde og leve med jer unge kolleger under disse rimelig primitive forhold.« Men af frygt for, at det lyder som en kliche, må jeg alligevel sige: Den glæde og taknemmelighed, som lyser ud af øjnene på det barn, hvis tandpine man har afhjulpet, bærer lønnen i sig selv.

Gør det ondt?

ŶĊƌ ƉĂƟĞŶƚĞƌŶĞ ŝŬŬĞ ďĞƚĂůĞƌ

/ŶƚĞƚ ŝŶŬĂƐƐŽĂďŽŶŶĞŵĞŶƚ ŽŐ ĨĂƐƚĞ ůĂǀĞ ƉƌŝƐĞƌ KŶůŝŶĞ ĂĚŐĂŶŐƐƐLJƐƚĞŵ ƐĊ ĚƵ ŬĂŶ ĨƆůŐĞ ĚŝŶĞ ƐĂŐĞƌ Stor erfaring med inkassosager for tandlæger WƌŽĨĞƐƐŝŽŶĞů ŽŐ ĞīĞŬƟǀ ŝŶŬĂƐƐŽƉƌŽĐĞƐ sŝ ƐĞƌǀŝĐĞƌĞƌ ŝ ŚĞůĞ ĂŶŵĂƌŬ RKI-Inkasso-Partner

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

Kontakt Marianne Østergaard eller Tina tŝůůĂĚƐĞŶ ĨŽƌ ĞŶ ŶčƌŵĞƌĞ ĚƌƆŌĞůƐĞ ƉĊ 48 22 00 40 ĞůůĞƌ ƐĞ ŽƐ ƉĊ wtc-law.dk

770 INDLÆG & DEBAT

?!

Årsmøde i Dansk Selskab for Odontofobi Mindfulness-meditation og Tapas Acupressure Technique var spændende emner.

Jack Øgendahl, tandlæge For andet år i træk afholdt Dansk Selskab for Odontofobi den 28. maj 2011 sit årsmøde på Parkhotel i Odder. Formand Else Baden Jensen bød velkommen til de 30 deltagere, et flot fremmøde ud af 53 medlemmer.

Foreningen, der er for hele tandplejeteamet, er nu etableret med en hjemmeside, hvor alle kan søge oplysning om formål, gode råd, aktiviteter, læse artikler og få kontakt til medlemmer og behandlingsmuligheder.

Mødets hovedemne var en introduktion til mindfulness-meditation (MBKT) ved tandlæge, psykoterapeut og MBKT-instruktør Mariann Lundgren Andersen (MLA). Emnet gennemførtes med foredrag, indlagte øvelser og workshop med mulighed for nærmere at afprøve teknikken, set i relation til at arbejde med behandlingsangste, børn, unge og voksne og betydningen af selv at være i balance uden stress.

MLA fortalte først levende om sit virke som aktiv tandlæge i Danmark over et ophold i Indien og tilbage igen, med mange spændende udfordringer gennem årene med en

Stillingsannoncer i farverr bliverr sett …

bagage bestående af mesterlære i meditation, gestaltterapi, studier i filosofi, teologi og psykologi, der førte frem til en i dag etableret psykoterapeutisk praksis med samtaleterapi, parterapi og sjælesorg.

Herefter fulgte en indføring i tanker bag mindfulness: Angst som en del af vore betingede reflekser, den afsmittende effekt på patienten ved som behandler at være i balance gennem meditation, den vigtige opmærksomhedstræning, teorier og neurologiske mekanismer bag meditation, gennemgang af den kognitive diamant, eksistentielle livsvilkår og om hjernetræning og hjernens funktioner.

Undervejs var der indlagt små sekvenser med mulighed for at afprøve meditationsøvelser. Der er dokumenteret helende virkning ved brug af mindfulness på en lang række sygdomme, bl.a. fibromyalgi, træthedssyndrom, kronisk piskesmæld, spiseforstyrrelser, cancer og Parkinson.

Senere fremlagde tandlæge Rikka Poulsen og psykolog Søren

Staugaard resultaterne af en netop afsluttet prospektiv undersøgelse af effekten på en kort intensiv behandling i daglig praksis af patienter med tandlægeskræk. Den praktiske del af undersøgelsen blev foretaget på tandklinikken i Hjelmensgade i Århus i 2007-2009, og den videnskabelige del blev siden bearbejdet af psykologer på Aarhus Universitet.

I undersøgelsen, som med sine 106 patienter er en af de største på området og den første herhjemme, rejses spørgsmålene: Virker kort intervention, hvem virker den over for, og er virkningen langtidsholdbar. Desværre var der afsat alt for kort tid til en mere uddybende dialog mellem de to ansvarlige og mødedeltagerne, men undersøgelsen vil forhåbentlig blive publiceret inden længe i diverse fagtidsskrifter, hvorved det bliver muligt at nærlæse resultaterne.

Ud over den ovenfor omtalte workshop i mindfulness-meditation afholdtes en workshop i TAT – Tapas Acupressure Technique – ved tandlæge og psykoterapeut Else Baden Jensen. TAT er en overraskende hurtig og effektiv helingsmetode, som kan anvendes på et bredt spektrum af problemer spændende fra voldsomme traumer og posttraumatisk stress til allergier og fobier. Metoden er let at lære og kan anvendes til selvbehandling med stort udbytte.

Børn har stor glæde af metoden og reagerer oftest med en hurtigere heling end voksne.

Til slut blev dagen rundet af med dannelse af lokale erfa-grupper samt evaluering. Næste møde i foreningen bliver generalforsamling i oktober.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

SERVICE 771 NAVNE

NAVNE Hvis du ikke ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. Ønsker du på et senere tidspunkt igen at få offentliggjort en rund fødselsdag, bedes du igen kontakte os senest 3 måneder før dagen. Spalten redigeres af Lisbeth Pedersen Foldberg, Tandlægeforeningens sekretariat, tlf. 70 25 77 11.

PRAKSIS

Mette Skov Nielsen og Charlotte Holm-Nielsen har overtaget Susanne Mardahls klinik på adressen Algade 17, 2., 4000 Roskilde pr. 1. januar 2011.

FØDSELSDAGE 29. AUGUST – 25. SEPTEMBER 2011 30 ÅR Bettina Plambech, Søborg, 29. august.

Olja Glisic, Frederiksberg, 30. august.

Kristina Englund Rossen, Viby J, 3. september.

Anne Christina Eriksen, København NV, 4. september.

Tina Bøgelund, Silkeborg, 6. september.

Stine Tick, Ålsgårde, 11. september.

Helle Baungaard Nielsen, København K,

13. september.

Kristine Damsgaard, København Ø, 22. september.

40 ÅR Birgitte Daugbjerg, Ringkøbing, 30. august.

Britt Christoffersen, Ballerup, 2. september.

Pia Bjerregaard Thomsen, Højbjerg, 9. september.

Annette Munch-Hansen, Kastrup, 10. september.

Tatiana Christensen, København V, 10. september.

Marianne Deneke, Brønshøj, 18. september.

Christina Pilgaard Zinglersen, Dragør, 20. september.

Caspar Boelsmand, Holte, 23. september.

50 ÅR Inge Aarslev, Beder, 3. september.

Inge Møller, Thorsø, 6. september.

Marianne O. Vedsted, Århus C, 7. september.

Annie Rindom Formann, København N, 11. september.

Birgitte Lundsberg Binzer, Esbjerg V, 11. september.

Eric Eggers-Lura, Hellerup, 12. september.

Henrik Stampe Frandsen, Højbjerg, 14. september.

Lisbeth Bønløkke Pedersen, Herning, 20. september.

Deltag i debatten!

Per Skov-Johansen, Ølstykke, 23. september.

Niels Christian Skalkhøj, Ribe, 25. september.

60 ÅR Per Anders Jensen, Gråsten, 29. august.

Lene Bøgild, Tommerup, 6. september.

Henrik Heltø, Vanløse, 6. september.

Elsebeth Krone Hvidberg, Holstebro, 15. september.

Lone Krintel, Kgs. Lyngby, 18. september.

Karen Therkelsen, Brønshøj, 19. september.

Birthe Vestergaard Nielsen, Odder, 20. september.

Anne-Marie Mikkelsen, Skævinge, 21. september.

Kirsten Hørlyck, Fåborg, 21. september.

70 ÅR Flemming Harder, København K, 6. september.

Karsten Ebbesen, København Ø, 11. september.

Ole Hammer, Harlev J, 18. september.

Jørgen Hørmand, Frederiksberg C, 22. september.

75 ÅR Mogens Malte Pedersen, Roskilde, 1. september.

Asla Poulsen, Færøerne, 12. september.

Jens Olav Holm Christensen, Næstved, 15. september.

Knud Baastrup Dam, Brønderslev, 17. september.

Vita Hanne Reves, Hellerup, 22. september.

85 ÅR Hilding Ekman, Padborg, 4. september.

– Skriv dit eget indlæg, eller stil spørgsmål på Medlemsfora på Tdlnet.dk DØDSFALD Birgit Stenz Egestad, født 1939, kandidateksamen 1974.

Else Borup, født 1955, kandidateksamen 1980.

Lars Coff, født 1942, kandidateksamen 1966.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

772 SERVICE NAVNE

FOLK OG PRAKSIS

Ny klinik i gammel villa

Godt kollegaskab er vigtigt" – Personalegruppen i Hedehusene er et klart forbillede for, hvordan jeg gerne vil have, at det skal køre på min klinik.

Jeg kan slet ikke få armene ned over, hvor godt kollegaskabet fungerer der, forklarer han.

Kristian Lee har altså været så glad for at være på klinikken i Hedehusene, at han, til trods for at han nu har sin egen klinik, har valgt at fortsætte der en enkelt dag om ugen.

– Jeg er et meget socialt menneske, og jeg trives bedst med at være omgivet af livsglade mennesker på mit arbejde, fortæller han.

Den nye klinik i Sorø er en henvisningsklinik, og Kristian Lee udfører selv en stor del af det kirurgiske arbejde.

Han har dog også allieret sig med specialister inden for kæbekirurgi og ortodonti, som skal arbejde efter behov.

Så snart patientkartoteket tillader det, er det også planen at ansætte en tandlæge eller en tandplejer, for der er

» Når man lægger så mange timer et sted er det vigtigt, at omgivelserne siger én noget KRISTIAN LEE, KLINIKEJER, SORØ

indrettet to fungerende klinikker i villaen og gjort klar til en tredje. Og klinikejeren er mere end godt tilfreds med, hvordan hans virksomhed er kommet fra start.

– Det er gået over al forventning de her første par uger.

Jeg startede med et blankt kartotek k og har kun reklameret i tre lokalaviser, men jeg har haft mellem fem og 14 behandlinger dagligt, siger den nybagte klinikejer i Sorø.

FOTO: LIZETTE KABRÉ

»Drømmeklinik«. Sådan kalder tandlæge Kristian Lee den tandklinik, som han i juli måned slog dørene op for.

I den gamle domicilvilla i Sorø, der danner rammen om klinikken, øjnede den 40-årige tandlæge muligheden for at skabe en tandklinik helt efter sit eget hoved. Det var det, der blev udslagsgivende for, at det netop blev nu, Kristian Lee sprang ud som klinikejer.

– Jeg synes jo selv, at jeg har fundet en perle i den gamle villa her, som jeg har indrettet i moderne stil. Meget smagfuldt, efter min egen mening, siger han.

Kristian Lee understreger, at hans primære fokus er høj faglig kvalitet, men når det er sagt, mener han ikke, at man skal underkende betydningen af de omgivelser, man arbejder i.

– Jeg tror, at de fysiske rammer på en arbejdsplads er vigtige for, at medarbejderne trives. Når man lægger så mange timer et sted, er det vigtigt, at omgivelserne siger en noget. Så er der også plads til, at man indimellem har nogle dårlige oplevelser, fortæller den nye klinikejer, som blev uddannet fra Tandlægeskolen i København i 2004.

Kristian Lee har gjort sig en del tanker om, hvordan kollegafællesskabet skal udfolde sig i den nye klinik. Han har fra tidligere arbejdspladser oplevet store forskelle på dynamikken i en medarbejdergruppe, og han tøver ikke med at fremhæve Tandlægerne i Hedehuscentret, hvor han i øvrigt stadig arbejder, som det store forbillede.

VELVÆRE. Tandlæge Kristian Lee lægger vægt på, at det skal være behageligt at opholde sig på hans tandlægeklinik. Det gælder både klinikkens fysiske rammer og den gode kemi i personalegruppen.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

SERVICE 773 NAVNE

Kandidater fra Tandlægeskolen i Århus 2011 FOTO: OLE HEIN PEDERSEN

1. Nebras Shawkat Alyass 2. Elham Ensafi 3. Susanne Skals Oldenborg 4. Majbritt Risager Knudsen 5. Anne Simmelskjær Kalms 6. Sultan Fulya Akbaba 7. Christian Boel 8. Rune Nyvang Warming W 9. Frey Demissie Jensen 10. Jennifer Anagrius Hofman 11. Louise Bang Schou 12. Maria V Vad Brændgaard 13. Lykke Winther Gravesen 14. Kristina Bay 15. Mads Steensbak Kortegaard 16. Connie Dreyer Sørensen 17. Marie T Trier Simonsen 18. Stefan Bruun Østergaard 19. Camilla Holm 20. Paulina Kempa 21. Mats Gade Philipson 22. Malene Ledet 23. Christian Stensborg Jensen 24. Christina Mariager Dalsager 25. Marie Elisabeth Friborg Hjorth 26. Anna Carstensen 27. Mette Jespersen Hansen 28. Susan Svane Elkjær

29. Frank Kornum 30. Line Møller Hansen 31. Kathrine Bøgh Ulriksen 32. Kristina Kjærgaard 33. Lise Eriksen 34. Sasan Vaziri Tehrani 35. Ina Ravn 36. Kristin Erla Ólafsdóttir 37. Henrik Hedegaard 38. Julie Suhr-Krogh 39. Marie Holm Thestrup 40. Helene Banner Pedersen TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

41. Katrine Kragh Sørensen 42. Tina Bøgelund Nielsen 43. Christina Schulze 44. Arinnguaq Olsen 45. Lea Yung Mejnertz 46. Ditte Husted Andersen 47. Mette Hedegaard Pedersen 48. Hoang Tien Than 49. Rikke V Vestergaard Dam 50. Andrea Groth 51. Sarah Isabell Bie L Lyngby 52. Sami Hussein

774 SERVICE NAVNE

Kandidater fra Tandlægeskolen i København 2011

FOTO: JEPPE CARLSEN

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

SERVICE 775 NAVNE

Søren Borello Lausen Vlad-Andrei Florescu Sirwan F. Gurani Christian Damgaard Anette Hansen Sune Demant Marc Quist Andersen Charlotte Drejer Anders Skovgaard Byrel David Sylvester Sørensen Majken Romundstad Mette Due Fahmy Kasper Østergreen Frederik Stærkær Justesen Bilal Itani Kami Karimian Frederik Lindkær Jensen Nina Andreé Friedstrup Johansen Camilla A. Neldam Heidi K. Andreasen Rene B. Færch Monika Nydal Adolfsen Anna Charlotte Dageborn Louise Caspersen Agnes Czerwinska Cathrine Haugaard Nørgaard Mie Thielow Simonsen Katja Weien W Roest Thomas Groth-Lauritsen Nina Nissen Annemarie Holm Mette Barfoed Vicki Føns Christensen Mette Riisby Mortensen Marlene Eskol Helle Merete Wiborg-Nissen Henriette Marie Holmgård Anne Oppedal Katja Maria Bøgebæk Jensen Lene Samsø Rudebeck Ploug Sarah Rødland Michelle Sys Traberg Sadia Ahmed Mira Hansen Trine Greve Jørgensen Marie-Louise Berntsen Petronella Stam Christina Eriksen Maria Brolykke Nielsen Line Groth Clausen Tine Rusbjerg Karina Dam Lorentzen

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

53 54 55 56 57 58 59 60 61

Anne Louise Grevsen Victoria Bidstrup Bente Katherine Palm-Nielsen Rasha Hadi Iman Ali Aboutaleb Ashour Cecilie Aaen Mikela Sparre Julie Cobcroft f Stine Nishanthi Flandrup

62 63 64 65 66 67 68 69

Rojan Kakehzadeh Irene Mandrup Nielsen Lea Astrid Edske Christina Nørregaard Holmquist Qian Qian Anahita Taherloo T Mariam Mohammed Hamide Demir

Højeste gennemsnit i København FOTO: JEPPE CARLSEN

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52

I TOP. Thomas Groth-Lauritsen og Christina Nørregaard Holmquist fik højeste gennemsnit blandt henholdsvis de mandlige og de kvindelige studerende. Som anerkendelse har de hver modtaget 2.500 kr. og et kursus fra Tandlægeskolen i København.

776 SERVICE NAVNE

FRIVILLIGE

TANDLÆGER TANDPLEJERE

Ny y Account Manager på Tandlægebladet

Vi søger tandlæger, tandplejere, læger og sygeplejersker til vores næste spændende frivillige læge-/tandlægeprojekt på Filippinerne. Vi er en lille gruppe tandlæger, der har rejst ud og lavet frivilligt tandlægearbejde før – bl.a. har vi været i Cambodja og Uganda de seneste otte år.

Tandlægeforeningen har ansat en nyy mand i spidsen for Tandlægebladets kommercielle aktiviteter.

Per Christensen, der er 45 år, er oprindeligt bankuddannet, men har igennem de sidste mange år arbejdet med salg og marketing på bl.a. DG Media og Arkitektens Forlag, der udgiver arkitekternes fagblad.

Ud over salg aff annoncer til Tandlægebladet bliver Per Christensen ansvarlig for de kommercielle aktiviteter på Tandlaegebladet.dk k og Dentaljob.dk.

Per Christensen overtager efter annoncecheff Michael Lentz, der er gået på pension.

Denne gang tager vi til byen Anva på øen Bohol på Filippinerne. Vores samarbejdspartner er borgmesteren, som også er sygeplejerske. Vi er af sted i uge 47 og 48.

Vi planlægger også en tur til Sydafrika i samarbejde med Dansk Folkehjælp i uge 47 og 48 i 2012. Her søger vi også frivillige.

Vil du høre mere, så kontakt tandlæge Hasse Lundgaard på ortofuturedk@hotmail.com eller 61 65 57 40.

FOTO: JAN STJERNE

OG SØGES TIL PROJEKTER PÅ FILIPPINERNE OG I SYDAFRIKA

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

SERVICE 777 KALENDER

KALENDER Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 11 2011: Deadline: 5. september 2011 Udkommer: 21. september 2011 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 12 2011: Deadline: 26. september 2011 Udkommer: 12. oktober 2011 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk.

KURSER UDBUDT AF FORENINGER, SKOLER OG FAGLIGE SELSKABER

2011

Arrangør: Dansk Selskab for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Ikke-medlemmer kan deltage mod betaling af deltagergebyr på 550,- kr.

Tilmelding for ikke-medlemmer skal ske på leif@tdlfagernaes.dk senest den 29.8.2011 Info og indmeldelse: www.dstmk.dk Akupunktur basiskursus

Diplomkursus i 8 moduler, med anvendt akupunktur (teori-, praksis-, kinesisk og medicinsk med bl.a. microsystemer, øre-, triggerpunkt- og periostalakupunktur).

Dato: 1. modul 10.-11.9.2011 Sted: Skibby, Region Hovedstaden Kursusleder: Alm.prakt. læge Peter Strøm Tilmelding og info: annette@laegerne-birkevj.dk Arrangør: Dansk Medicinsk Selskab for Akupunktur (for læger, tandlæger og dyrlæger)

SOP – Selskabet for odontologisk praktik

Dato: 2.-3.9.2011 Sted: Comwell Borupgaard, Snekkersten Emne: »Bonding All Over« v. tandlæge Andreas Kurbad Henvendelse: Steen Sloth Madsen: tandsten@youmail.dk, www.sop-net.dk Undervisningsteknik for kursusgivere (København)

Dato: 3.9.2011, kl. 10-16 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Jacob Barnes Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Blødtvævskirurgi

Dato: 5.9.2011 Sted: Panum Instituttet Foredragsholder: Tandlæge Peter Lindkvist, Colosseumklinikken, København TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

OKTOBER Effekten af tandlægeskrækbehandling – og hvad gør de i Norge og Sverige

Dato: 1.10.2011 kl. 9.30-17.00 Arrangør: Dansk Selskab for Odontofobi Sted: Odense Kommunale Tandpleje Info: www.odontifobi.org De svære mundslimhindeforandringer

Medlemsmøde Region Hovedstaden

SEPTEMBER

Christian Holt og Ole Marker Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Artistry & Technology 30.9.-1.10.2011 Sted: Dubrovnik, Kroatien Arrangør: ESCD (European Society of Cosmetic Dentistry) Info: Escdonline.eu eller Escd.dk Allan Chor: allanc@tandl.dk

(København)

Dato: 27.9.2011, kl. 18-20 Arrangør: Tandlægeforeningen Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Tandlægeoverenskomsten – kort og godt (København)

Dato: 29.9.2011, kl. 10-18 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Marianne Riis, Tina Raben Skaarup Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Dato:5.10.2010 Sted: Panum Instituttet Foredragsholder: Overtandlæge Morten Schiødt, Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Rigshospitalet Arrangør: Dansk Selskab for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Ikke-medlemmer kan deltage mod betaling af deltagergebyr på 550,- kr.

Tilmelding for ikke-medlemmer skal ske på leif@tdlfagernaes.dk senest den 28.9.2011 Info og indmeldelse: www.dstmk.dk Undgå journalens faldgruber

Medlemsmøde Region Syddanmark

(Aalborg)

(Kolding)

Dato: 5.10.2011, kl. 17-20 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Charlotte Bonde og Ole Marker Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Dato: 29.9.2011, kl. 18-20 Arrangør: Tandlægeforeningen Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Ny i praksis (Horsens)

Dato: 30.9., kl. 10-19 og 1.10., kl. 9-15 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Sven Bak-Jensen,

778 SERVICE KALENDER

Fokus – Når økonomien er en

Fokus – Plast i kindtænder

medspiller (Vallensbæk)

(Roskilde)

(Ringsted)

Dato: 5.10.2011, kl. 17-21 Arrangør: Plandent og Tandlægeforeningen Kursusgivere: Peter Kohberg Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Dato: 11.10.2011, kl. 18-22 Arrangør: Plandent og Tandlægeforeningen Kursusgivere: Ulla Pallesen og Jan Frydensberg Thomsen Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Dato: 24.10.2011, kl. 18-20 Arrangør: Tandlægeforeningen Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Personlig effektivitet (Fredericia)

Dato: 6.10.2011, kl. 10-17 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Carsten Lund Madsen Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Tandlægeoverenskomsten – kort og godt (Århus)

Dato: 6.10.2011, kl. 10-18 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Marianne Riis, Tina Raben Skaarup Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Positiv arbejdskultur og rummelighed (København)

Dato: 6.10.2011, kl. 13-17 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Karen-Marie Lillelund og Frank Dalsgaard Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk God kultur på klinikken (Odense)

Dato: 7.10.2011, kl. 9-16 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Lisbet Theilgaard Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk ADA Las Vegas

Dato: 6.-16.10.2011 Arrangør: OurWorld og Tandlægeforeningen Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Systematisk Parodontologi modul IV (Fredericia)

Dato: 12.10.2011, kl. 9-17 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Palle Holmstrup og Mats Jontell Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Fokus – Plast i kindtænder (Aalborg)

Dato: 12.10.2011, kl. 18-22 Arrangør: Plandent og Tandlægeforeningen Kursusgivere: Ulla Pallesen og Jan Frydensberg Thomsen Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Fokus – Stifter og opbygninger –

Medlemsmøde Region Sjælland

Medlemsmøde Region Midtjylland (Viborg)

Dato: 25.10.2011, kl. 18-20 Arrangør: Tandlægeforeningen Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk HK Uddannelsesdag (Korsør)

Dato: 26.10.2011 Arrangør: HK og Tandlægeforeningen Kursusgivere: Dorthe Holm, Charlotte Bonde og Ann-Elisabeth Knudsen Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Fokus – Kirurgi i praksis (Fredericia)

Dato: 26.10.2011, kl. 18-22 Arrangør: Plandent og Tandlægeforeningen Kursusgivere: Niels Ulrich Hermund Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

klinisk set! (Århus)

Dato: 13.10.2011, kl. 18-22 Arrangør: Plandent og Tandlægeforeningen Kursusgivere: Jan Frydensberg Thomsen og Poul Cappelørn Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Undgå journalens faldgruber (Horsens)

Dato: 27.10.2011, kl. 17-20 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Charlotte Bonde og Ole Marker Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Oktoberkursus i Alsace, Bidfunktion og fuldkeramik

Ny i praksis (Horsens)

Dato: 21.-23.10.2011 Arrangør: DDL og Tandlægeforeningen Kursusgivere: Jan F. Thomsen, Vanik Kaufmann-Jinoian, Søren Ahlmann og Claes Bülow Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Dato: 28.10., kl. 10-19 og 29.10., kl. 9-15 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Sven Bak-Jensen, Christian Holt og Ole Marker Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

PA-behandling anno 2011 CMS DENTAL TILBYDER PRAKTISK ORIENTERET ”GÅ-HJEM” KURSUS TIL TANDLÆGER OG TANDPLEJERE ͻ ͻ ͻ ͻ ͻ ͻ ͻ

ůŝǀ ŽƉĚĂƚĞƌĞƚ ŝŶĚĞŶ ĨŽƌ ĚĞƚ ŶLJĞƐƚĞ ƟůƚĂŐ Ɵů ďĞŚĂŶĚůŝŶŐ ĂĨ ƉĂƌŽĚŽŶƟƟƐͬƉĞƌŝŝŵƉůĂŶƟƟƐ͘ ,ǀĂĚ ƐƟůůĞƌ ǀŝ ŽƉ ŵĞĚ ĚĞ ƉĂƟĞŶƚĞƌ ĚĞƌ ŝŬŬĞ ƌĞƐƉŽŶĚĞƌĞƌ ƉĊ ǀŽƌĞƐ W ͲďĞŚĂŶĚůŝŶŐĞƌ͍ ,ǀŽƌĚĂŶ ĚĞƐŝŶĮĐĞƌĞƌ ǀŝ ĞŶ ƌƵ ŝŵƉůĂŶƚĂƚ ŽǀĞƌŇĂĚĞ͍ ƌ ĚƵ ƟůĨƌĞĚƐ ŵĞĚ ǀĞĚŚŽůĚĞŶĚĞ ďĞŚĂŶĚůŝŶŐ ƵĚĞŶ ĨŽƌďĞĚƌŝŶŐ͍ ƌ ĚŝŶĞ ƉĂƟĞŶƚĞƌ ƟůĨƌĞĚƐĞ ŵĞĚ ƐƚĂƚƵƐ ƋƵŽ ďĞŚĂŶĚůŝŶŐ͍ dƆƌ ĚƵ ůĂĚĞ ĚŝŶĞ ƉĂƟĞŶƚĞƌ ŐĊ ŵĞĚ ǀĞĚǀĂƌĞŶĚĞ ŝŶĨĞŬƟŽŶĞƌ ŝ ŵƵŶĚŚƵůĞŶ͍ ůŝǀ ŽƉĚĂƚĞƌĞƚ Žŵ ĨƆůŐĞƐLJŐĚŽŵŵĞŶĞ ǀĞĚ ǀĞĚǀĂƌĞŶĚĞ ŝŶĨĞŬƟŽŶ ŝ ŵƵŶĚŚƵůĞŶ͕ ŽŐ ĨĊ ŵƵůŝŐŚĞĚ ĨŽƌ Ăƚ ĂĨƉƌƆǀĞ &ŽƚŽ^ĂŶ ƐŽŵ Ğƚ ƐƵƉƉůĞŵĞŶƚ ďů͘Ă͘ Ɵů ĚŝŶĞ W ͲďĞŚĂŶĚůŝŶŐĞƌ͘

>LJƐĂŬƟǀĞƌĞƚ ĚĞƐŝŶĨĞŬƟŽŶ ;> Ϳ Ğƌ ŐŽĚƚ ƉĊ ǀĞũ Ɵů Ăƚ ďůŝǀĞ ĞŶ ƵƵŶĚŐĊĞůŝŐ ĚĞů ĂĨ ƚĂŶĚůčŐĞƌ ŽŐ ƚĂŶĚƉůĞũĞƌĞƐ ǀčƌŬƚƆũƐŬĂƐƐĞ ŝ ďĞŚĂŶĚůŝŶŐĞŶ ĂĨ ŵƵŶĚŚƵůĞŝŶĨĞŬƟŽŶĞƌ͕ ŚĞƌƵŶĚĞƌ ŝŬŬĞ ŵŝŶĚƐƚ ƉĂƌŽĚŽŶƟƟƐ͘ KŐ ŚǀŽƌĨŽƌ ŶƵ ĚĞƚ͍ ŶǀĞŶĚƚ ŝ ƟůůčŐ Ɵů ƚĂŶĚƌŽĚƐƌĞŶƐŶŝŶŐ ŐŝǀĞƌ > ĚŝƐƐĞ ĨŽƌĚĞůĞ͗ ͻ Ŷ ůŽŐ ϯ ;ĨĂŬƚŽƌ ϭϬϬϬͿ ƌĞĚƵŬƟŽŶ ĂĨ ƉĂƚŽŐĞŶĞ ďĂŬƚĞƌŝĞƌ ŝ ƉŽĐŚĞƌ ŝ ƐĂŵŵĞŶůŝŐŶŝŶŐ ŵĞĚ ĞŶ ůŽŐ ϭ ƌĞĚƵŬƟŽŶ ;ĨĂŬƚŽƌ ϭϬͿ ĞŌĞƌ ƚĂŶĚƌŽĚƐƌĞŶƐŶŝŶŐ ĂůĞŶĞ͕ ŵĊůƚ ϯ ŵĊŶĞĚĞƌ ĞŌĞƌ ĠŶ ďĞŚĂŶĚůŝŶŐ͘ ͻ ĞƩĞ ƌĞƐƵůƚĞƌĞƌ ŝ ĞŶ ŽƉŚƆƌ ĂĨ ďůƆĚŶŝŶŐ ǀĞĚ ƐŽŶĚĞƌŝŶŐ ; KWͿ ŝ Ϯͬϯ ĂĨ ƉŽĐŚĞƌŶĞ ʹ ŽŐƐĊ ĞŌĞƌ ϯ ŵĚƌ͘ dŝůƐǀĂƌĞŶĚĞ ƚĂů ĨŽƌ ƚĂŶĚƌŽĚƐƌĞŶƐŶŝŶŐ ĂůĞŶĞ Ğƌ ϮϬй͘ ͻ Ƶ ƐĞƌ ĞŶ ƉŽĐŚĞƌĞĚƵŬƟŽŶ ƉĊ ϭͲϮ ŵŵ ĞŌĞƌ ϯ ŵĚƌ͘ ZĞƐƵůƚĂƚĞƌ ĨŽƌ ƚĂŶĚƌŽĚƐƌĞŶƐŶŝŶŐ ĂůĞŶĞ Ğƌ ĐĂ͘ Ϭ͕ϱ ŵŵ

KURSUSGIVER dĂŶĚůčŐĞ ^ƵƐĂŶŶĞ ĂůƐŐĂĂƌĚ

KURSUS DATOER ϯϭͬϴ ϱͬϭϬ ϮϲͬϭϬ Ϯͬϭϭ Ϯϯͬϭϭ

ĂƌŚƵƐ <ďŚ͘ T͘ ĂůďŽƌŐ KĚĞŶƐĞ <ďŚ͘ T͘

TID ϭϳ͘ϬϬ Ͳ ĐĂ͘ ϮϬ͘ϯϬ

PRIS <ƌ͘ ϴϬϬ͕Ͳ Ɖƌ͘ ƉĞƌƐŽŶ Ğƌ ďůŝǀĞƌ ƐĞƌǀĞƌĞƚ ĞŶ ůĞƚ ĂŶƌĞƚŶŝŶŐ ŝŶŬů͘ ĚƌŝŬŬĞǀĂƌĞƌ͘

TILMELDING ŝŶĚĞŶĚĞ ƟůŵĞůĚŝŶŐ ϭϰ ĚĂŐĞ ĨƆƌ ŬƵƌƐƵƐĚĂƚŽ Ɵů D^ ĞŶƚĂů͗ dĞůĞĨŽŶ ϯϮ ϱϳ ϯϬ ϬϬ ĞůůĞƌ ŬũĂĞƌďLJĞΛĐŵƐĚĞŶƚĂů͘ĚŬ

KORT OM FOTOSAN BEHANDLINGSKONCEPTET ϭ͘ Ŷ ĨŽƚŽƐĞŶƐŝƟnjĞƌ ďŝŶĚĞƌ ƐŝŐ Ɵů ŵŝŬƌŽŽƌŐĂŶŝƐŵĞƌŶĞƐ ŽǀĞƌŇĂĚĞ Ϯ͘ &ŽƚŽƐĞŶƐŝƟnjĞƌĞŶ ĂďƐŽƌďĞƌĞƌ ůLJƐ ŝ Ğƚ ƐƉĞĐŝĮŬƚ ƐƉĞŬƚƌƵŵ͕ ŽŐ ŽƉƚĂŐĞƌ ĚĞƌŵĞĚ ĞŶĞƌŐŝ ϯ͘ ĞŶ ŽƉƚĂŐŶĞ ĞŶĞƌŐŝ ƉĊǀŝƌŬĞƌ ƟůƐƚĞĚĞǀčƌĞŶĚĞ KϮ͕ ƐŽŵ ƐƉĂůƚĞƐ Ɵů ĞŶƚĞŶ KͲ ĞůůĞƌ Kͻ ͕

ƐŽŵ ĨčůůĞƐ ŬĂůĚĞƐ ZK^ ;с ZĞĂĐƟǀĞ KdžŝŐĞŶ ^ƉĞĐŝŵĞŶͿ ϰ͘ ZK^ Ğƌ ƐƚčƌŬƚ ƌĞĂŬƟǀƚ ŽŐ ĚĞƐƚƌƵĞƌĞƌ ŵŝŬƌŽďŝĞůůĞ ĐĞůůĞǀčŐŐĞ ŽŐ ĂŶĚƌĞ ƐƚƌƵŬƚƵƌĞƌͲ

ŵŽŵĞŶƚĂŶƚ͘

CMS Dental ApS Ragnagade 7 2100 København Ø

www.cmsdental.dk info@cmsdental.dk Tlf.: 32 57 30 00 Our innovation Y r success You

780 SERVICE KALENDER

DSOI: 35-års jubilæum/Årsmøde

Ny i praksis (Snekkersten)

Infomøde om kvalitetsstyring

Arrangør: DSOI Dato: 28.-29.10.2011 Sted Munkebjerg Hotel Info www.dsoi.dk

Dato: 4.11., kl. 10-19 og 5.11., kl. 9-15 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Sven Bak-Jensen, Christian Holt og Ole Marker Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

(København)

Medlemsmøde Region Nordjylland (Aalborg)

Dato: 31.10.2011, kl. 18-20 Arrangør: Tandlægeforeningen Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Fokus – Kirurgi i praksis (Holte)

Dato: 31.10.2011, kl. 18-22 Arrangør: Plandent og Tandlægeforeningen Kursusgivere: Niels Ulrich Hermund Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Arbejdskursus – Plast i kindtænder (København)

Ny i praksis (Snekkersten)

Dato: 4.11.2011, kl. 10-21 Arrangør: Københavns Tandlægeskole og Tandlægeforeningen Kursusgivere: Ulla Pallesen, Jan F. Thomsen og Carsten Langemark Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Dato: 18.11., kl. 10-19 og 19.11., kl. 9-15 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Sven Bak-Jensen, Christian Holt og Ole Marker Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Arbejdskursus – Endodonti

Surgical and prosthetic aspects

(København)

of implants in the esthetic region.

Dato: 18.11.2011, kl. 10-21 Arrangør: Københavns Tandlægeskole og Tandlægeforeningen Kursusgivere: Lars Bjørndal og Carsten Langemark Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Advantages and hazards

NOVEMBER Undgå journalens faldgruber (København)

Dato: 2.11.2011, kl. 17-20 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Charlotte Bonde og Ole Marker Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Gåhjemmøde – Live-kirurgi (København)

Dato: 2.11.2011, kl. 17.00-19.30 Arrangør: Tandlægeskolen i København og Tandlægeforeningen Kursusgivere: Else Marie Pinholt, specialtandlæger og kliniske lærere ved Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Dato: 8.11.2011 Sted: Panum Instituttet Foredragsholder: Overtandlæge Lars-Åke Johansson, Specialisttandvården, Länsjukhuset, Halmstad, Sverige Arrangør: Dansk Selskab for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Ikke-medlemmer kan deltage mod betaling af deltagergebyr på 550,- kr.

Tilmelding for ikke-medlemmer skal ske på leif@tdlfagernaes.dk senest den 31.10.2011 Info: www.dstmk.dk

Fokus – Parodontologi – up to date (Århus)

Dato: 21.11.2011, kl. 18-22 Arrangør: Plandent og Tandlægeforeningen Kursusgivere: Lone Sander Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Konference for klinikassistenter

Infomøde om kvalitetsstyring

2011 (Aalborg)

(Århus)

Dato: 11.11.2011 Arrangør: Tandlægeforeningen Se program under »Nyt fra efteruddannelsen« på www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Dato: 22.11.2011, kl. 18-20 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Marianne Uhre og Peter Trudslev Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Fokus – Når økonomien er en

Symposium 2011 (Aalborg)

medspiller (Fredericia)

Dato: 11.-12.11.2011 Arrangør: Tandlægeforeningen Se program under »Nyt fra efteruddannelsen« på www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Dato: 2.11.2011, kl. 17-21 Arrangør: Plandent og Tandlægeforeningen Kursusgivere: Peter Kohberg Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Dato: 15.11.2011, kl. 18-20 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Marianne Uhre og Peter Trudslev Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Proteser – Hvordan er det nu lige, jeg gør? (Horsens)

Dato: 23.11.2011, kl. 17-20 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Lone Nyhuus Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

SERVICE 781 KALENDER

Basal oral implantologi (Fredericia)

Hjælp, jeg overvejer at købe klinik

Videreuddannelsen i odontologisk

Dato: 25.11.2011, kl. 9-15 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Merete Aaboe, Søren Schou, Simon Storgård Jensen, Peter Kohberg og Flemming Isidor Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

(Horsens)

praksis for klinikassistenter

Dato: 29.11.2011, kl. 15-21 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Kai Møller, Jørn Steenfeldt, Mette Juel-Berg, Christian Carpentier m.fl.

Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

I efteråret 2011 udbydes modulerne Kommunikation i tandplejen samt Oral sundhedsvurdering og non-operativ behandling.

Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse)

Julemøde

Dato:25.11.2011 Arrangør: Dansk Selskab for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Info: www.dstmk.dk Fokus – Parodontologi – up to date (Vallensbæk)

Dato: 28.11.2011, kl. 18-22 Arrangør: Plandent og Tandlægeforeningen Kursusgivere: Lone Sander Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Proteser – Hvordan er det nu lige, jeg gør? (København)

Dato: 30.11.2011, kl. 17-20 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Lone Nyhuus Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Fokus – Når økonomien er en medspiller (Aalborg)

Dato: 30.11.2011, kl. 17-21 Arrangør: Plandent og Tandlægeforeningen Kursusgivere: Peter Kohberg Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

DECEMBER Hjælp, jeg overvejer at købe klinik (København)

Dato: 6.12.2011, kl. 15-21 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Kai Møller, Jørn Steenfeldt, Mette Juel-Berg, Christian Carpentier m.fl.

Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

782 SERVICE KALENDER

Kursusdag for offentligt ansatte tandlæger – Balance i hverdagen (Odense)

Dato: 7.12.2011, kl. 10-16 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Jens Astrup Madsen og Mark Mayland Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

KURSER UDBUDT KOMMERCIELT

2011

Attachment- & teleskopproteser

AUGUST Forøg din omsætning

Fokus – Stifter og opbygninger – klinisk set! (Roskilde)

Dato: 8.12.2011, kl. 18-22 Arrangør: Plandent og Tandlægeforeningen Kursusgivere: Jan Frydensberg Thomsen og Poul Cappelørn Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Dato: 29.8.11 Sted: Haderslev Kursusgiver: Lars Ole Holm & Henrik Sørensen Arrangør: DD-Dental Info: Tlf. 40 15 21 57 eller 36 95 03 76 og www.dd-dental.dk Pris: 250,- kr.

Helkæberekonstruktioner

2012 JANUAR

Klinikejerkonference (Odense)

Dato: 28.1.2012, kl. 10-18 Arrangør: Tandlægeforeningen Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Dato: 31.8.11 Sted: Farum Tandplejecenter Kursusgiver: Lars Ole Holm & Henrik Sørensen Arrangør: DD-Dental Info: Tlf. 40 15 21 57 eller 36 95 03 76 og www.dd-dental.dk Pris: 250,- kr.

Dato: 2.2.2012, kl. 9-17 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Jan Frydensdal Thomsen og Mette Halberstadt Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Dato: 2.9.2011 Sted: København Kursusgivere: Prof., ph.d., dr.odont., spec.tdl. Søren Schou, lektor, ph.d., specialist i parodontologi Andreas Stavropoulos, afd.tdl., MSc, specialist i parodontologi Morten Kaarup-Christensen Arrangør: Straumann Danmark ApS Info: Straumann Danmark, tlf. 46 16 06 66 eller info.dk@straumann.com www.straumann.dk

Faglig temadag for nyuddannede

Arbejdskursus i implantatprotetik

(Horsens)

og -kirurgi – Grundkursus i 3 trin

Dato: 9.2.2012, kl. 9-17 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Jan Frydensdal Thomsen og Mette Halberstadt Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Dato: 9.9., 18.11., 19.11.2011 Sted: Aalborg Kursusgivere: Spec.tdl. Simon Storgård Jensen, tdl. Erik Andersen, kl.ass. Conny Petersen, kl.ass. Kristina Knudsen, kl.ass.

Lis Faurholt

Faglig temadag for nyuddannede (København)

Dato: 14.9.11 Sted: Vinderup Kurususgiver: Lars Ole Holm & Henrik Sørensen Arrangør: DD-Dental Info: Tlf. 40 15 21 57 eller 36 95 03 76 og www.dd-dental.dk Pris: 250,- kr.

Parodontitis- og periimplantitis patienten

Dato: 23.9.2011 Sted: AstraZeneca, Roskildevej 22 i Albertslund Underviser: Specialtandlæge Lambros Kostopoulos, Åbyhøj Arrangør: Astra Tech A/S Info: Pris. 3.250,Kontakt: Markedsassistent Annemarie Boeberg, annemarie.boeberg@astratech.com Lokal knogleopbygning i forbindelse

SEPTEMBER Parodontitis-patienten i fokus

FEBRUAR

Arrangør: Straumann Danmark ApS Info: Straumann Danmark, tlf. 46 16 06 66 eller info.dk@straumann.com www.straumann.dk

med implantatbehandling

Dato: 24.9.2011 Sted: København Kursusgivere: Spec.tdl. Nino Fernandes og spec.tdl. Lars Pallesen Arrangør: Straumann Danmark ApS Info: Straumann Danmark, tlf. 46 16 06 66 eller info.dk@straumann.com www.straumann.dk Implantatkirurgi: »Jeg er nystarter«

Implantatklinikkens basiskursus GÅHJEMMØDE Dato: 26.9.2011, kl. 17.30-20.00 Sted: Bagsværd Pris: 400,- kr. inkl. spisning Undervisere: Tandlæge Henrik Gutte Koch Tandlæge Jens Tang Mærkedahl Arrangør: Bagsværd Implantatklinik Program & info: Se www.bonering.dk eller tlf. 44 98 34 20

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

SERVICE 783 KALENDER

Tandimplantater og implantat-

Protetik på implantater

Teoretisk kursus i protetisk

protetik i almen praksis –

GÅHJEMMØDE Dato: 6.10.2011, kl. 17.30-20.00 Sted: Bagsværd Pris: 400,- kr. inkl. spisning Undervisere: Tandlæge Henrik Gutte Koch Tandlæge Jens Tang Mærkedahl, klin. tandtekniker Jens Broman Arrangør: Bagsværd Implantatklinik Program & info: Se www.bonering.dk eller tlf. 44 98 34 20

implantologi

basiskursus

Dato: 27.9.2011 Sted: AstraZeneca, Roskildevej 22 i Albertslund Undervisere: Tandlæge Peter Lindquist og tandlæge Jan Thomsen, Colosseumklinikken, København Arrangør: Astra Tech A/S Pris: 656,25 kr.

Kontakt: Markedsassistent Annemarie Boeberg, annemarie.boeberg@astratech.com

Dato: 28.10.2011 Sted: AstraZeneca, Roskildevej 22 i Albertslund Arrangør: Astra Tech A/S Undervisere: Tandlæge Lars Nygaard, Brøndby, og tandlæge Carsten Daugaard, Maribo Pris. 4.750,- kr.

Kontakt: Markedsassistent Annemarie Boeberg, annemarie.boeberg@astratech.com

Digital teknologi – fremtidens protetik

Lav bedre rodfyldninger

GÅHJEMMØDE Dato: 28.9.2011, Kl. 17.30-20.00 Sted: Bagsværd Pris: 400,-kr. inkl. spisning Underviser: tandlæge Omid Shirazi Arrangør: Bagsværd Tandlæge Center Program & info: Se www.bonering.dk eller tlf. 44 98 34 20

Dato: 7.10.2011 Sted: Vejle Kursusgiver: Tdl. Kaspar Hermansen Arrangør: Straumann Danmark ApS Info: Straumann Danmark, tlf. 46 16 06 66 eller info.dk@straumann.com www.straumann.dk Akupunktur ved kæbeleds-, ansigts-,

MART R S Begynderkursus i akupunktur

Begynderkursus for tandlæger og tandplejere Dato: 16.-17.3.2012 Yderligere oplysninger og kursusprogram på www.dsea.dk Evt. henvendelse til Mads Bundgaard 32 50 46 50

nakkesmerter og hovedpine for

OKTOBER Teoretisk kursus i kirurgisk implantologi

Dato: 1.10.2011 Sted: AstraZeneca, Roskildevej 22 i Albertslund Underviser: Professor, specialtandlæge Søren Hillerup, Rigshopsitalet, København Arrangør: Astra Tech A/S Pris: 4.750,- kr.

Kontakt: Markedsassistent Annemarie Boeberg, annemarie.boeberg@astratech.com Tandklinikken som en moderne Virksomhed

GÅHJEMMØDE Dato: 4.10.2011, kl. 17.30-20.00 Sted: Bagsværd Pris: 400,- kr. inkl. spisning Underviser: Tandlæge Henrik Gutte Koch Arrangør: Bagsværd Tandlæge Center Program & info: Se www.bonering.dk eller tlf. 44 98 34 20 TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

tandlæger, læger og kiropraktorer

Dato:13.-15.10.2012 Sted: Alsace Yderligere oplysninger og kursusprogram på www.dsea.dk Evt. henvendelse til Mads Bundgaard, 32 50 46 50

Kurser for klinikassistenter og tandplejere

Kurserne afholdes ad hoc efter forespørgsel og kan finde sted på egen klinik. Ekstern tandlæge forestår undervisningen.

Kontakt og nærmere information: Markedsassistent Annemarie Boeberg, annemarie.boeberg@astratech.com

Søger du job?

– Gå ind på Dentaljob.dk og opret en profil

784 SERVICE KOLLEGIALE HENVISNINGER

KOLLEGIALE HENVISNINGER Ekspedition af kollegiale henvisninger: Henvendelse: Tina Andersen, tfl. 33 48 77 33.

Pris: kr. 28,75 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 15 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. april og 1. oktober.

Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvaret for at kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer.

Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

BEHANDLINGSCENTRE Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44940920/Fax: 44949109 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Fulde rekonstruktioner Knoglegenopbygning Bidfunktion Endodonti Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger.

Implantologi Panoramarøntgen Franklin Læssø Kirsten Læssø Addi Pilegaard Mia Herning Rikke Fahrenkrug Kirurgisk tdl. Tina Noer Kirurgi: Thomas Kofod Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34/Fax 33 15 16 34 Bidfunktion, Implantologi, Kirurgi, Narkose, Protetik Æstetik, Eget Laboratorium Henning Graversen, speciallæge Jens Kristiansen Niels Ulrich Hermund, specialtandlæge John Orloff

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 info@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion, bidrekonstruktion.

Cerec3, Implantologi, Invisalign, knogleopbygning.

Kirurgi, parodontal kirurgi, beh. af retraktioner.

Protetik, æstetik.

Endodonti.

Panoramarøntgen.

Cone-Beam scanning.

Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Poul Cappelørn Anne Lauridsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Hanne Lindkvist Jørgen Buchgreitz Lars Bo Petersen Ib Sewerin PSH TandlægeCenter Laserunderstøttet tandbehandling Implantatklinik og tandkirurgi Scanora® Cone Beam 3D X-ray system Frederiksgade 2, Hillerød Tlf. 48 26 76 86 E-mail: psh@psh-tand.dk www.psh-tand.dk Klinikchef: Peter Steen Hansen Master of Science – Lasers in Dentistry

BIDFUNKTION Jylland Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk Karin Fejerskov Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov 86 17 83 22, klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Bidfunktion og ansigtssmerter Lene Baad-Hansen, ph.d. c/o Tandlæge Lillian Marcussen Søndergade 70, 8000 Århus C Tlf. 86 12 67 30 www.tandmarcussen.dk Bidfunktion og ansigtssmerter

Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Diagnostik og behandling af funktionelle lidelser i tyggeapparatet Steen Rosby Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 15 45 Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet Sjælland Anders Vilmann, ph.d.

Københavns Orofaciale Smerte Center, Rådhusvej 5, 2.

2920 Charlottenlund Tlf. 39 63 51 41 Mikkel Emmertsen Kronprinsessegade 46 1306 København K Tlf. 33 12 34 37

Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT scanning (3D scanning) CBCT kæbeledsoptagelser Også panorama- og kranieoptagelser.

Henvisningsblanket hentes på www.specialtandklinikken.dk Storegade 31, 1.

6200 Aabenraa Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama-, kranie-, kæbeledsoptagelser samt tomografi og Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling).

Henvisningsblanket hentes på www.odont.ku.dk/C/radiologi og faxes eller sendes til afdelingen Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

IMPLANTATER Fyn

Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85

BØRNETANDPLEJE

Dorthe Berenth Madsen Stationsalleen 42 st th 2730 Herlev Tlf. 44 91 92 82 www.herlevsmil.dk Lone Tangø Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

DENTAL OG MAKSILLOFACIAL RADIOLOGI Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk

A J & I Johansen, Odense John Jensen, spec.tdl. ph.d.

Kirurgi/protetik: Astra, 3i Brånemark, ITI og Replace info@tandlaegerneodense.dk Tlf. 66 11 03 55 – 40 63 29 74 www.tandlaegerneodense.dk Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart - B&N Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Fyns Implantatcenter Faaborgklinikkerne Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 3D scanning. Implantater. www.clinics.dk team@clinics.dk Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Sinusløft, knogleopbygning www.petermarker.dk Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Ortopan, Spiral-Tomo

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

SERVICE 785 KOLLEGIALE HENVISNINGER

Jylland Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen PROT. Henny Byskov Michael Decker ÝÛ9gmd]nYj\]fÛ Û Û8YdZgj_ Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 www.tandimplantat.dk E-mail: mail@tandimplantat.dk Alfa Tandlægeklinik & Implatologi/kirurgi v/tandlægerne Johannes Fibæk & Helle Toftgaard Sct. Mathias Gade 14 8800 Viborg Tlf. 86 62 31 18 Implantologi, Kirurgi og Protetik.

Kir. ved Helle Toftgaard Aros Implantatklinik Implantatbehandling med: Nobel, Straumann og Astra Nobel guide: Tænder på 1 time Protetik/kirurgi: Svenne Bech Sønder Allé 5, 8000 Århus C Narkose tilbydes Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk Aarhus, Tdl. i Borgporten Thomas Guldborg Lars Johannesen, spec. tdl.

Store Torv 18, 8000 C Tlf. 86 12 03 05 www.tandborg.dk Nobel/Straumann Århus Implantat Center Implantatkirurgi og -protetik.

Mulighed for narkose.

Kirurgi: Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf. 70 22 35 53/Fax 87 30 08 70 Protetik: Bjarne Dietz Gert Nielsen Peter Nørlinger Klostergade 56, 8000 Århus C. Tlf. 86 12 45 00/Fax 86 19 12 08 www.implantatcentret.dk

Brædstrup Implantat Center I/S

KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen PROT Niels Knudsen PROT Birgitte Skadborg Periimplantitisbehandling v/Eva Sidelmann Karring Lic.odont. implantologi – kirurgi Procera teknik Protetiske rekonstruktioner Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Herning Implantat Center Peder Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik, Mulighed for narkose Ikast-Brande Implantatteam Nobel Biocare Ole Nørgaard, Strøget 12, 7430 Ikast. Tlf. 97 15 10 25 Torben Lillie, Torvegade 8, 7330 Brande. Tlf. 97 18 00 79 Implantatklinikken i Århus Fredens Torv 8 8000 Århus C Alfred Wolthers Kirurgi og protetik Tlf. 86 13 91 66/Fax 86 12 84 01 kaw@mail.dk www.implantatklinikken-iaarhus.dk Implantatcenter Nord Frederikshavn Bodil Diernæs Morgan Olsson, spec.tdl.

Vestergade 2, 9900 Fr.havn Tlf. 98 42 97 90 Brånemark og Replace Kirurgi og protetik Kolding Implantat Center Carl-Otto Hedegaard Jens Thorn, spec.tdl., ph.d.

Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Implantatkirurgi og -protetik Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

Martin Bagger Bavnebakken 6, 9530 Støvring Tlf. 98 37 13 03 www.tandlaegehuset-stoevring.dk Ankylos og Replace Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk Søren Nitschke Tandlægerne v. Slotssøen Fredericiagade 13 6000 Kolding Tlf. 75 52 02 92 Implantat, kirurgi og protetik Tandimplantatklinikken Implantat- og TMK-kirurgi John Jensen, Tlf. 20 12 27 99 Teglbakken 55, 8270 Højbjerg www.tandinplantatklinikken.dk E-mail: tandimp@post.tele.dk

Kibo Gruppen Implantat behandling og endoskopstøttet kirurgi. Du er velkommen til selv at deltage.

Tandlæger: Kim S. Mogensen Tom Olsen Henv. Kim S. Mogensen Buddingevej 54 2800 Lyngby Tlf. 45 87 16 35 Klaus Gotfredsen Lægehusets Tand- og Implantatklinik ApS Lilleholm 56, 2670 Greve Tlf. 43 90 61 63 www.tandogimplantat.dk Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik Niels Gersel/Malene Hallund København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Flemming Harder Lars Pallesen Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Astra, ITI, Nobel, 3i, Xive-Friadent

Sjælland

Ole Donatsky Specialtandlæge, dr.odont.

Klinik for Implantat-, Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Glostrup Implantatcenter Hovedvejen 158 2600 Glostrup Tlf. 43 96 12 16

Bagsværd Implantatklinik Henrik Gutte Koch Bagsværd Hovedgade 99, 1.

2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 tand@gutte.dk www.tandimplant.dk www.bonering.dk – rimelige kollegiale priser

Pernille Egdø specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk

Team Syd Peter Kohberg Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.gotand.dk

Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 Posthusbygningen 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 Jørgen Rostgaard Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk

786 SERVICE KOLLEGIALE HENVISNINGER

Specialtandlægerne Ph.d. Ole Schwartz og Ph.d. Thomas Kofod Alt indenfor Tand-, Mundog Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer.

Lyngby Implantat|Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk

Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Mulighed for narkose www.petermarker.dk

Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. 1103 Kbh.K Tlf. 33 12 24 04/Fax 33 12 24 05 Straumann implantater

Aarhus, Tdl. i Borgporten Thomas Guldborg, Lars Johannesen, spec. tdl.

Store Torv 18, 8000 C www.tandborg.dk

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater Vibeke Taaning Hauser Plads 28 1127 København K Tlf. 33 91 11 90 info@taaning.com Astra og Brånemark Alle former for implantatbeh.

Fast og aft. protetik

MOBIL IMPLANTATBEHANDLING Poul Lester Specialtandlæge Svendborgvej 4 4000 Roskilde Tlf. og Fax 46 36 43 50 Mobil 30 53 80 14 E-mail: lester@post.tele.dk Behandling på din klinik

KIRURGI

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandklinikken.dk

Bjarne Neumann Specialtandlæge Aalborg Sygehus Syd Postad.: Las Poulsens Vej 1 9000 Aalborg Tlf. 99 32 27 94 Brædstrup Implantat Center I/S KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Freksen og Kjærgaard Perlegade 30 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 37 30 Brånemark o.a. kirurgi og protetisk rekonstruktion Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d.

Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk

Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran.

Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16/Fax 75 52 79 16 www.tdlfagernaes.dk Kirurgi Implantater Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Peder Kold og Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 Mulighed for narkose

Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh.

Natashia Ingemarsson-Matzen

Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, Tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt narkosebeh.

Niels Gersel/Malene Hallund København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Flemming Harder Lars Pallesen Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi

Sjælland Bagsværd TandlægeCenter al dento-alveolær kirurgi Henrik Gutte Koch Gode parkerings forhold Bagsværd Hovedgade 99.1 2880 Bagsv. 44 98 34 20 tand@gutte.dk Mulighed for narkose Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 Mulighed for narkose Specieltandlæge Thomas Kofoed Kirurgisk tandlæge Tina Noer

Ole Donatsky Specialtandlæge, dr.odont.

Klinik for Implantat-, Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Glostrup Implantatcenter Hovedvejen 158 2600 Glostrup Tlf. 43 96 12 16 Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk

Fyn Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Torben H. Thygesen, spec. tdl., ph.d.

Knogleopbyg/ITI/Astra /Nobel Jernbanegade 4, 3 5000 Odense C Tlf. 50 65 62 66 www.tmk-klinik.dk

Klinik for tand-, mundog kæbekirurgi PRISMET Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf.: 70 22 35 53 kontor@kirurgiklinik.dk www.kirurgiklinik.dk Implantatbeh., mulighed for narkose.

Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 Posthusbygningen 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 E-mail: barfod@tandkir.dk

Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantatbehandling

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

SERVICE 787 KOLLEGIALE HENVISNINGER

Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. 1103 Kbh. K Tlf. 33 12 24 04/Fax 33 12 24 05 Søren Hillerup Specialtandlæge, dr.odont.

Frederiksberggade 14, 2.

1459 København K Tlf. 33 15 36 14 TMK-kirurgi og implantatbeh.

Sjælland ORAL HISTOPATOLOGI Kalundborg Tandlægecenter Kordilgade 6, 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 56 50 Lone Lange Dronningensgade 48, 1.

1420 København K Tlf. 32 57 00 19

Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st.

1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk

Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 52 A 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00

NARKOSE

Ole Esmark Nygårds Terrasserne 233A 3520 Farum. Tlf. 44 95 42 00

Fyn Faaborgklinikkerne Fyns Implantatcenter Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 www.clinics.dk team@clinics.dk

Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4.

2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk

Aarhus, Tdl. i Borgporten Store Torv 18, 8000 C www.tandborg.dk

Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk

Birthe og Peder Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling

Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose.

Der er mulighed for at leje sig ind.

Jylland

Kaarsbo, Trinskjær og Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05 Privathospitalet Mølholm A/S Leif Fagernæs Brummersvej 1 7100 Vejle Tlf. 76 43 71 57 – 75 52 16 16

Svenne Bech Aros Implantatklinik Sønder Allé 5, 8000 Århus C Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk

ODONTOFOBI Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38 Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

Oral Patologisk Laboratorium

J. Reibel Blegdamsvej 3c 2200 København N Tlf. 21 46 16 42 Væv modtages til histologisk diagnostik. Præparatglas m.m. tilsendes på forlangende

ORTODONTI Fyn Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7.

5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk Jylland Allan Derry Danmarksg. 3A, 9900 Fr.havn Tlf. 98 43 13 00 www.allanderry.dk Specialtandlæge i ortodonti Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1.

7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti Bo Bloch Adelgade 54, 1. sal 9500 Hobro Tlf. 98 52 42 33 Specialtandlæge i ortodonti Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 Specialtandlæge i ortodonti Elisabet Højensgård Søndergade 2 C, 2. sal 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 51 88 www.ortolis.dk Specialtandlæge i ortodonti

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

Hans Peter Harbo Reiersensvej 9 8900 Randers Tlf. 86 40 43 33 www.hpharbo.dk Specialtandlæge i ortodonti Janne Grønhøj Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæge i ortodonti Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlæger i ortodonti Specialtandlægen Vesterbro 68 7900 Nykøbing Tlf. 97 72 59 88 Specialtandlæge i ortodonti Lisbeth Nielsen, Phd. Tandreguleringsklinikken Sct. Ibsgade 33 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæge i ortodonti May Lise Hegrand Gl. Åvej 22 6760 Ribe Tlf. 75 42 38 66 hegrand@post.tele.dk Specialtandlæge i ortodonti Morten Borchorst Vesterbro 97 9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00/Fax 98 12 88 66 Specialtandlæge i ortodonti Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT-scanning Ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Storegade 31, 1.

6200 Aabenraa Tlf.: 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk Søren Povlsen Bredgade 67, 1. tv.

7600 Struer Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti

788 SERVICE KOLLEGIALE HENVISNINGER

Sjælland

Jylland

Harry Fjellvang Klinikken Hausergården Tlf. 33 93 07 23/Fax 33 15 16 34 Specialtandlæge, ph.d.

Bjarne Klausen, ph.d.,dr.odont.

Kongensgade 89 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 70 45 parodont@esenet.dk www.parodont.dk EFP-certificeret specialist

Helen Torkashvand Specialtandlæge i ortodonti Vimmelskaftet 47, 2. th.

1161 København K. Tlf. 33 14 03 01 – 33 93 03 38 www.tandretning.com hto@tandretning.com Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Købmagergade 52, Boks 2200 1017 København K Tlf. 33 12 32 12/Fax 33 14 52 50 orto@specialtandlaegerne.dk Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Stationsvej 16, 2840 Holte Tlf. 45 42 01 28 Paul Henrik Nerder Specialtandlæge i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com Søren Haldager Specialtandlæge i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45 keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk

PARODONTALBEHANDLING Fyn Dorte Kaarup-Christensen, Dr.med.dent.

Morten Kaarup-Christensen, Dr.med.dent. Østergade 40,1.

5500 Middelfart Tlf. 64 41 01 88 EFP-cert.specialister i parodontologi

Brædstrup Implantatcenter Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Periimplantitisbehandling Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Kirsten Warrer, ph.d.

Store Torv 16, 2.

8000 Århus C Tlf. 86 20 13 00 E-mail: post@evaallin.dk EFP-cert. specialist i parodontologi Lone Sander, ph.d Mette Kjeldsen, ph.d Mette Rylev, ph.d.

Store Torv 6, 3.

8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 EFP-cert. specialister i parodontologi

Jess Graabæk Specialklinikken for Parodontalbehandling Hovedvagtsgade 8 1103 København K Tlf. 33 13 34 45 Reattachmentbehandling med membraner www.parodontose.dk Jørgen Hørmand Alhambravej 1 1826 Frederiksberg C Tlf. 33 22 46 16 pallesenoghoermand@post.tele.dk EFP-cert.specialist i parodontologi Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Lone Forner, ph.d Dronningens Tværgade 41, 2.

1302 København K Tlf. 33 13 71 78 www.dronningenstvaergade41.dk Steen Jørgen Skov ph.d.

Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66

Sjælland Finn Holm-Petersen Vester Voldgade 12 1552 København V Tlf. 33 11 88 56 Jan Bjerg Andersen Henrik Holm Malene Halliday Francesco Martelli – Microbiologiske og genotypebestemmelser på DNA-niveau – Laserassisteret parodontalbehandling – Kirurgisk parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K. Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk

PROTETIK

Kirsten Christensen c/o Tandlægerne Ulla Hildorf og Peter Ejvind Hansen H.C. Ørsteds Vej 38, 1.tv.

1879 Frederiksberg C Tlf. 33 25 50 20 Aftagelige proteser, spec. vanskelige helproteser.

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

RODBEHANDLING Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2.

1620 København V Tlf. 33 24 79 33 gitte.niels@tandlaegerne-bruun.dk Thomas Hedegaard Mads Juul Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 info@storegade3.dk www.thomas-hedegaard.dk Endodonti og endodontisk kirurgi Jørgen Buchgreitz ÝÛ D ; ÛDY\k]fkn]bÛ 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 ÝÛ Tkl]j_Y\]Û~ 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21 E-mail: jb@endodontics.dk Udelukkende endodonti

Fyn Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik Jylland Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik Sjælland

Otto Schmidt Store Torv 6, 3. sal 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 E-mail: post@tdl-storetorv.dk Tandlægerne i Skibby Hovedgaden 31,1. sal, 4050 Skibby www.tandlaegeniskibby.dk Tlf. 47 52 84 70 Vitus Jakobsen Tinghusgade 20, 5700 Svendborg Tlf. 62 21 40 11/Fax 62 21 38 11 www.tandting.dk

Alireza Sahafi, ph.d.

Lyngby Hovedgade 17 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 45 87 10 60 Fast, aftagelig og kombinationsprotetik

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

SERVICE 789 KOLLEGIALE HENVISNINGER/TANDLÆGEFORENINGENS KOLLEGAHJÆLP

ÆSTETISK TANDPLEJE KOLLEGAHJÆLP

John Orloff Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34 Rkl]lacÛÝÛGjgl]lac Implantologi eget keramisk dent.lab. orloff@hauser.dk

Gratis og anonym formidling af hjælp til medlemmer i krise.

Kreds 4

Kreds 9

Mogens Brunhøj Østergade 45 5500 Middelfart Tlf. 64 41 00 45 – 64 40 10 02

Lars Rasch Nørgaards Allé 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00

Flemming Tolbod Torvet 2 5900 Rudkøbing Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02 Kreds 1

Poul Cappelørn Jan F. Thomsen Colosseumklinikken Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 pc@colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

Vidste du, at du selv kan opdatere dine medlemsoplysninger?

– Log ind på Tdlnet.dk og klik på dit navn

Dan Altmann Arnesvej 1 2700 Brønshøj Tlf. 38 28 18 35 Charlotte Groule Frederiksberg Kommunale Tandpleje Sofus Francks Vænge 30-32 2000 Frederiksberg Tlf. 38 21 03 00 Niels-Henrik Heller Formand for Københavns Tandlægeforening Amaliegade 17 1256 København K KTF: Tlf. 33 15 48 88 E-mail: nhh@ktf.dk Klinik: Tlf. 39 67 73 91 Sidsel Fogh Pedersen Børne- og Ungdomstandplejen i Københavns Kommune Tandklinikken Christianshavns Skole Prinsessegade 45 1422 København K E-mail: sfp@ktf.dk Kreds 2 Ulla Friberg Algade 33 4000 Roskilde Tlf. 46 35 01 28 Thomas Hjort Smedelundsgade 39 4300 Holbæk Tlf. 59 43 43 11 Privat 61 77 55 43

Kreds 3 Louise Klos Anderson Vejlegade 26 4900 Nakskov Tlf. 54 92 05 13

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

Kreds 5 Per Ilsøe Klostergade 56 8000 Århus C Tlf. 86 12 45 00 Sargiz Naibin Søndergade 3 8464 Galten E-mail: sargon@mail.tele.dk Tina El-Dabagh Tordenskjoldsgade 37, 1. th 8200 Århus N E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

Tandlægernes Tryghedsordninger Lena Hedegaard Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Tlf. 39 46 00 80

Tandlægeforeningen Dorte Jeppe-Jensen Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11 Vivian Riel Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11

Kreds 6

Ved alkohol- og misbrugsproblemer

Claus Palmgren Jernbanegade 24 6330 Padborg Tlf. 74 67 36 86

IOGT Alkolog Birgit Juul Nielsen man-to 10-17, fr 10-14 Tlf. 70 11 42 00 – 35 55 05 17

Kaj Oluf Sørensen Vestergade 20, 1. sal 6800 Varde Tlf. 75 22 02 60 Michael Rasmussen G. Vardevej 191 6715 Esbjerg N Tlf. 75 13 75 13 Preben Søndergaard Vestergade 20, 7100 Vejle Tlf. 75 82 01 63

Kreds 7 Majbritt Jensen Østerågade 20, 1. th 9000 Aalborg Tlf. 98 10 20 86 Ove Elmelund Kaarsbo Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05

Alkolog Jørgen Byrgesen Tlf. 61 10 72 05 www.iogt.dk

Ved stemningslidelser PsykiatriFonden Anne Marie Kahr Nielsen Tlf. 39 25 25 19 PsykiatriFondens Erhvervsrådgivning Tlf. 39 25 25 10 E-mail: pfer@psykiatrifonden.dk www.psykiatrifonden.dk

790 SERVICE STILLINGER STILLINGER TILBYDES Offentlig ansættelse

STILLINGSANNONCER Ekspedition af rubrikannoncer: Henvendelse: Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33 eller mail: ta@tdl.dk Pris: Stillinger tilbydes kr. kr. 34,75 pr. spaltemm, stillinger søges kr.

25,75 pr. spaltemm. Køb og salg kr. 26,75 pr. spaltemm. Brugtbørsen kr. 22,50 pr. spaltemm.

Farvetillæg 10% + moms. Bureauprovision ydes ikke for annoncer indrykket gennem bureau.

Billetmrk.-annoncer: Ekspeditionsgebyr kr. 375,- + moms.

Stillingsopslag i udlandet modtages ikke under billetmrk.

Sidste frist for indrykning af rubrikannoncer: Annoncer til TB 11: 5/9 udkommer 21/9 Annoncer til TB 12: 26/9 udkommer 12/10 Stillinger som slås op i Tandlægebladet, skal kunne søges på baggrund af annonceteksten i bladet – altså uden at man skal søge oplysninger andre steder. Kravet

til stillingsopslag er at annoncen indeholder: Kommunens navn/tjenestested – korrekt stillingsbetegnelse – ansættelsesvilkår – ansøgningsfrist.

For alle typer stillingsannoncer er mindsteprisen, hvad der svarer til betalingen for 110 mm, når der henvises til en hjemmeside på internettet.

Benyt Tandlægeforeningens standardkontrakter Det er fastsat ved lov, at arbejdsgiveren har pligt til at underrette lønmodtagerne om vilkårene for ansættelsesforholdet. Ved brug af Tandlægeforeningens standardkontrakter er der sikkerhed for at lovens betingelser opfyldes.

Ved behov for råd eller juridisk vejledning opfordrer Tandlægeforeningen parterne til at rette henvendelse til Tandlægeforeningens sekretariat inden kontrakten underskrives.

Privat ansættelse

Tandlæge søges til Odense Større klinik i Odense søger tandlægeassistent.

Da vores ansatte tandlæge søger nye udfordringer i udlandet bliver en stilling deltid eller fuldtid ledig til besættelse i løbet af efteråret.

Vi er klinik med 5 tandlæger 4 tandplejere og 10 klinikassistenter. Klinikken har stor tilgang af nye patienter.

Klinikken er moderne indrettet og fuldt digitaliseret. Udover almindelige tandbehandlinger tilbyder vi alle former for protetisk arbejde ,de fleste former for kirurgiske indgreb, implantatbe-

Stillinger mærket med ° Må kun søges efter forud indhentet godkendelse fra Tandlægeforeningen, jf. § 8.5 i Tandlægeforeningens etiske regler og kollegiale vedtægt.

Stillinger mærket med 4 Tandlægeforeningen skal gøre opmærksom på at pr. 1. april 2002 skal den samlede beskæftigelse udgøre mindst 8 timer om ugen for at være pensionsberettiget.

Uddannelsesstilling i tand-, mund- og kæbekirurgi Ved afdelingen for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Odense Universitetshospital er en uddannelsesstilling ledig til besættelse pr. 1. december 2011.

Det forudsættes, at ansøgeren opfylder kriterierne for ansættelse i uddannelsesstillingen, hvilket vil sige 2 års praktisk/klinisk odontologi, herunder 1 års fuldtidsansættelse med voksentandpleje eller anden relevant klinisk virksomhed, som ækvivalerer hermed.

STILLINGER TILBYDES

Seniortandlæge søger job som vikar eller deltidsassistent i alm. voksenpraksis, gerne landpraksis.

Billetmrk. 750 Modtager TB’s redaktion

STILLINGSKONTROL:

handlinger, mindre ortodontiske behandlinger vha Inmann alligner samt behandling i narkose.

Vi søger en engageret tandlæge, der som os sætter pris på en travl hverdag krydret med et godt humør, hvor der er plads til smil og et godt grin.

Vi søger en tandlæge, som indenfor en årrække er interesseret i kompagniskab eller alternative ejerskabsmodeller.

Vi forventer at du som medarbejder er indstillet på at deltage aktivt i klinikkens drift. At deltage i kurser anser vi som en naturlig del af et fremsynet engageret virke som tandlæge.

Se klinikken på www.tandros.dk Tandlægerne Kristina og Leif Hansen Rosengaardcentret, Rød Gade 5220 Odense SØ eller på mail kh@tandros.dk kristina@dsa-net.dk

Der vil herudover blive lagt vægt på interesse for klinisk orienteret forskning inden for fagområdet og dokumenteret forskningsmæssig aktivitet. Uddannelsen er en 5-årig blokansættelse, hvor det ene år finder sted på Kæbekirurgisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg. I uddannelsesplanen forventes et 3-måneders ophold på en kæbekirurgisk afdeling i udlandet.

Yderligere oplysninger fås hos ledende overtandlæge Peter Marker, Odense Universitetshospital, tlf. 6541 3478, e-mail: peter.marker@ouh.regionsyddanmark.dk, uddannelsesansvarlig overtandlæge Esben Aagaard, Odense Universitetshospital, tlf. 6541 3473, e-mail: esben.aagaard@ouh.regionsyddanmark.dk eller ledende overtandlæge Jens Thorn, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg, tlf. 7918 2141, e-mail: jens.thorn@svs.regionsyddanmark.dk Ansøgningsfrist er 23. september 2011.

Ansættelsessamtaler planlægges til d. 10. oktober 2011.

Ansøgningen sendes til Uddannelsesansvarlig overtandlæge Esben Aagaard, Kæbekirurgisk Afdeling K, Odense Universitetshospital, Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C, e-mail: esben.aagaard@ouh.regionsyddanmark.dk.

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

SERVICE 791 STILLINGER, KØB & SALG

Universitetet i Bergen (UiB) er eit byuniversitet der sentrale delar av campus ligg i Bergen sentrum. Vi har ca.

14 300 studentar og omlag 3 300 tilsette. UiB er kjend for forsking på høgt europeisk nivå og har mellom anna fleire senter for framifrå forsking (SFF). Vi har ein sterk internasjonal profil, som medfører tett samarbeid med universitet over heile verda.

Førsteamanuensis/universitetslektor (100 %) i odontologi (forebyggende tannhelse) ved Institutt for klinisk odontologi

Fullstendig utlysingstekst på:

Jobbnorge.no

Søknadsfrist: 24.09.2011

uib.no/stilling

Overtandlæge Tandplejen i Herning Kommune er en af de bedste arbejdspladser i Danmark – vi søger en ny Overtandlæge, som vil være med til at gøre os endnu bedre. t Vi behandler ca. 20.000 børn og unge og ca. 400 voksne. t Der er 15 velfungerende og digitaliserede behandlings- og forebyggelsesklinikker samt en fuldt udbygget og moderne tandreguleringsklinik. t Vi er ca. 65 engagerede ansatte fordelt i 3 distrikter og en OR-afdeling.

Der er ansøgningsfrist til stillingen d. 7. september 2011 kl. 12.00.

Du kan læse nærmere om stillingen på www.herning.dk under ledige job.

KØB OG SALG

Patientkøb i Odense Jeg har en praksis i Odense, som ønsker køb af ca. 800 patienter, gerne med følge af sælger og klinikassistent, som ansættes af køber i en mellem parterne aftalt ansættelsesperiode.

DPF

Dansk Praksis Formidling

Erik Loft E-mail: eld-dpf@mail.tele.dk

Tlf. 86 30 98 22 Total klinik / inventar vurdering

DPA Dansk Praksis Analyse

Regnskabsanalyse & rådgivning · Alt til nu eller senere brug for salg

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

Hjemmeside Danmarks største odontologiske hjemmeside www.Tandogmund. dk, som har ca. 25.000 besøgende om måneden, er til salg.

Hjemmesiden benyttes i stort omfang af patienter, som på hjemmesiden kan få besvaret tandlægefaglige spørgsmål, ligesom de kan søge informationer i de svar, der tidligere er givet.

Desuden besøges hjemmesiden på den professionelle del af tandlæger. Der vil være behov for fast tilknyttet tandlægefaglig ekspertise for at videreføre hjemmesiden. Hjemmesiden har et antal faste annoncører.

Henv. Kurt Birk, 57 67 06 37.

Pga. klinikophør sælges 1 DEMETRON Kerr (lysp.-lampe) kr. 2.000 3 ROTOMIX (Espe) a kr. 1.500 1 KAVO PROPHYFLEX + CLEANING PULVER kr. 3.500 1 KAVO CORONAFLEX kronebrofjerner kr. 3.500 1 DENTSPLY PROTAPER XSMART + 2 VINKELSTYKKER+ div. file kr. 6.000 1 DENTSPLAY PROPLEX APEXFINDER kr. 1.500 1 ALDENTE ICAM (alCAM) kr.

4.000 1 KERR VOLUME MIXER kr.

1.500 1 DENTATUS ARTICULATOR MED ANSIGTSBUE kr.500 tlf.: 2440 7326.

Tandlæge søger tandlægeklinik til overtagelse i København eller op til en afstand af en times kørsel fra København.

Kontakt på tlf.: 2225 4258 eller på mail: tandkliniksoeges@gmail.com.

Herning En meget velholdt og moderne klinik sælges for en beskeden pris ved en snarlig handel. I 2010 havde klinikken 1.200 patienter i behandling, og omsætningen var på 3,3 mio. kr. Der er elektroniske journaler og digital røntgen.

Klinikken giver et højt overskud.

Henv. Kurt Birk, 57 67 06 37.

Silkeborg Flot klinik beliggende lige uden for Silkeborg midtby til salg.

Klinikken er moderne med det nyeste udstyr samt selvfølgelig digital røntgen m.m.

Klinikken har gode muligheder for udvidelse.

Omsætning ca. 3 mio.

Hør nærmere – fuld diskretion.

Billetmrk. 749.

Køb af praksis i Haderslev eller nærmeste omegn Går du med tankerne om salg af din praksis, har jeg en henvendelse fra et yderst seriøs køberemne til køb af praksis. En henvendelse fra et sælgeremne vil blive behandlet med største diskretion fra DPF, indtil andet er aftalt mellem sælger og mægler.

792 SERVICE LEVERANDĂ&#x2DC;RHENVISNINGER

SPAR NORDS

LEVERANDĂ&#x2DC;RHENVISNINGER Ekspedition af leverandørhenvisningerne: Henvendelse:Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33 Pris: kr. 18,75 + moms pr. spaltemm.

FarvetillĂŚg + 10%. Standardannonce kr. 300,- pr. gang.

Rubrikannoncerne er delt op i følgende hovedgrupper: Advokater â&#x20AC;&#x201C; Banker â&#x20AC;&#x201C; Dentallaboratorier â&#x20AC;&#x201C; Hygiejne â&#x20AC;&#x201C; Instrumenter â&#x20AC;&#x201C; Klinik- og kontorinventar â&#x20AC;&#x201C; Klinikudstyr â&#x20AC;&#x201C; Kompressorer â&#x20AC;&#x201C; Rengøring â&#x20AC;&#x201C; Revision â&#x20AC;&#x201C; Service & reparation â&#x20AC;&#x201C; Tandplejemidler â&#x20AC;&#x201C; Vikarservice â&#x20AC;&#x201C; Ă&#x2DC;vrige

ADVOKATER

AdvokatďŹ rmaet Lou & Partnere att: Adv. Carsten Jensen Ă&#x2DC;stergrave 4, 8900 Randers Tlf. 87 12 34 56/Fax 87 12 34 55 cj@louogpartnere.dk

Advokat Nikolaj Fjellvang-Sølling Ny Ă&#x2DC;stergade 3, 1101 Kbh. K www.aumento.dk T: 70255770, @: nf@aumento.dk

BANKER

Ring til en af os! ...og fĂĽ en snak om din nuvĂŚrende eller kommende praksis!

Søger du en ny medarbejder?

TANDLĂ&#x2020;GETEAM

â&#x20AC;&#x201C; GĂĽ ind pĂĽ Dentaljob.dk og opret en jobannonce

Jytte Blokager Spar Nord Ă&#x2026;rhus Tlf. 87 30 31 97 jbl@sparnord.dk Ann-Brigitt Meidahl Spar Nord København Tlf. 33 30 87 18 abm@sparnord.dk

Lise Andersen Spar Nord Odense Tlf. 63 12 52 83 lid@sparnord.dk

Kristian Bang Spar Nord Frederikshavn Tlf. 96 20 07 23 krb@sparnord.dk

Karsten Nielsen Tlf. 9975 1289

Margit Korsgaard Tlf. 9975 1299

Uffe Haubjerg Tlf. 9975 1327

Martin Holbech Spar Nord Vejle Tlf. 76 41 47 57 mab@sparnord.dk DENTALLABORATORIER Storkøbenhavn

Torvet 1 / 6950 Ringkøbing praksis@landbobanken.dk / www.landbobanken.dk/praksis www.sparnord.dk/tandlaege

% !# %!# & " Thorvaldsensvej 4 ( rederiksberg C ( &$% #% $

FLĂ&#x153;GGE

'(17$/

Vi skaber smil hver dag

Stillingsannoncer i farver bliver set â&#x20AC;Ś

+ IMPLANTATER + PROCERA + EMPRESS Flßgge Dental Aps ¡ Købmagergade 5 ¡ 1150 København K Tlf. 33 15 17 80 ¡ Fax 33 15 70 78

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2011 ¡ 115 ¡ NR. 10

SERVICE 793 LEVERANDĂ&#x2DC;RHENVISNINGER

Fyn DENTALLABORATORIE ApS. 1ÂĄUUH )DULPDJVJDGH WK .ÂĄEHQKDYQ .

Tlf. 4587 0123

www.supradent.dk

SjĂŚlland

Mogens Larsen Dentallaboratorium A/S Carl Blochsvej 16 5230 Odense M Tlf. 66 13 40 88 www.larsen-dental.dk info@larsen-dental.dk europaKroner Postboks 346 5100 Odense C Tlf. 66 13 40 88 www.dkmdental.dk dkm@dkmdental.dk

Kim Bay Dentallaboratorium Fredens Torv 7 8000 Ă&#x2026;rhus C Tlf. 86 13 19 60 kimbay@kbd.dk Fugl Speciallaboratorium ApS Støbte stel Lichtenbergsgade 1 8700 Horsens Tlf. 75 62 88 30

Fugl

Midtjylland

lidt friskere - lidt hurtigere a a a a a a a a a a

Dinilab Dentallaboratorium I-S Klostergade 56, 8000 Ă&#x2026;rhus Tlf. 86 18 36 77

Metal keramik Procera - medlem af Procera netvĂŚrk Empress - Inlay/Onlay/Kroner Guldarbejde - Marylandbroer Attachment - alternative special attachments Implantater - â&#x20AC;&#x17E;Licensâ&#x20AC;&#x153; Proteser - alternative acryler - vinyl Regulering Bidskinner Sportsskinner

Kippervig 7 - 8700 Horsens

Tlf. 75 62 44 33 Fax 75 60 20 33

Dentalopvaskemaskiner til rengøring og desinfektion af dentalinstrumenter Projektering, salg og service af opvaskeanlÌg

Erhvervsvej 2 Čż 2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00 Čż Fax 43 27 15 09 www.miele.dk

INSTRUMENTER

ZACHO.RĂ&#x2DC;NVIG AS Gl. Vejlevej 57 ( DK-8721 Daugaard

Tlf.: +45 75 89 57 11 ( Fax: +45 75 89 57 44 dental@zacho-ronvig.com ( www.zacho-ronvig.com

Landtved Dental Special laboratorium for aftageligt Protetik.

Torvegade 8a 6800 Varde Tlf. 52173305

Nordjylland

Aalborg Dentallaboratorium ApS Vesterbro 72, 9000 Aalborg Tlf. 98 12 53 03

Vinkelstykker, turbiner, autoklaver, kirurgimotor m.m.

W&H Nordic Mandal AllĂŠ 8 B 5500 Middelfart t +45 64 41 41 42 e info@whnordic.dk wh.com

Dynamic - over alle grĂŚnser KLINIKUDSTYR â&#x20AC;&#x201C; INDRETNING â&#x20AC;&#x201C; INVENTAR

HYGIEJNE

Rectus ApS Engtoften 11-13 8260 Viby J. info@curaden.dk www.curaden.dk

Safe Sterilization ApS Strandagervej 27, 4040 Jyllinge Kd^Â?Ă&#x203A;Â&#x201E;Â&#x2021;Ă&#x203A; Ă&#x203A;~Â&#x201A;Ă&#x203A;~Â&#x201A;Ă&#x203A;Ă?Ă&#x203A;=YpĂ&#x203A;Â&#x201E;Â&#x2021;Ă&#x203A; Ă&#x203A;~Â Ă&#x203A;~Â

CODENT DENTALLABORATORIUM A/S NDC CERTIFIED

4LF s www.bienair.com

SĂ&#x2DC;NDER ALLĂ&#x2030; 33 â&#x20AC;&#x201C; 8000 Ă&#x2026;RHUS C â&#x20AC;&#x201C; TLF. 86 12 14 26 codent@codent.dkâ&#x20AC;&#x201C; www.codent.dk

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2011 ¡ 115 ¡ NR. 10

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2011 ¡ 115 ¡ NR. 10

794 SERVICE LEVERANDĂ&#x2DC;RHENVISNINGER

Scanline

Svingarm til fladskĂŚrm og keyboard www.scanline.biz scanline@mail.dk Tlf. 86 30 18 18

Revisionscentret for lĂŚger og tandlĂŚger ALLE TYPER AF TANDLĂ&#x2020;GEFORMULARER

Bestil fra vores webshop pĂĽ: www.htodense.dk eller tlf. 66 12 60 91

Unikke helhedsløsninger

- det handler om tillid KaVo Specialisten

Revisorerne: Minna Hartvig Kaj T. Jensen

Kunst, logo & Klinik design

JTA DENTAL salg & service ApS

Vesterbrogade 69IIItv. 1620 København V Tlf. 33 31 17 00 Fax 33 29 72 00

www.pro-visuel.dk Peter Reumert, arkitekt maa, 40 19 09 23

SERVICE & REPARATION al Perfectio git n Di

aut. Salg, Service og klinikindretning Kavo, planmeca, UnicLine

Udstyr Rüdgivning Instrumenter Klinikindretning Røntgenautoriseret SpecialvÌrksted for reparation af roterende instrumenter

Reparation af: Heka Planmeca KaVo m.m.

Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Telefon: 44 92 54 00 www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk

www.ďŹ skers-dental.dk info@ďŹ skers-dental.dk

Jydekrogen 16 ¡ 2625 VallensbÌk

Ventrupvej 13 C, 2670 Greve Tlf. 43 61 18 44 ¡ Fax 43 40 44 18

Tlf. +45 2041 5254 ¡ Fax +45 4615 5248 www.planmeca.com

Basispakken giver dig maksimal synlighed )NVENTAR TIL TANDLÂ?GEKLINIKKER KLINIKRUM q STERILISATION q RECEPTION q VENTEVÂ?RELSE q PERSONALERUM q KONTOR q GRAlSK PROlLERING INFORM A\S 4EL % MAIL INFORM INFORM AS DK WWW INFORM AS DK

KOMPRESSORER

JUN-AIR International A/S Sundsholmen 3-5 9400 Nr. Sundby Tlf. 96 32 36 00 E-mail: info@jun-air.dk

s 3TANDARDANNONCE UNDER ,EVERANDÂ&#x2019;RHENVISNINGER et helt ĂĽr s /PTAGELSE UNDER ,EVERANDÂ&#x2019;RREGISTER PĂ? www.tandlaegebladet.dk s VISNINGER AF BANNERANNONCE PĂ? FORSIDEN af www.tandlaegebladet.dk s 'RATIS Ă?RSABONNEMENT PĂ? 4ANDLÂ?GEBLADET Og du kan opnĂĽ helt op til 33% rabat â&#x20AC;&#x201C; det kalder vi synlighed for alle pengene.

REVISION â&#x20AC;&#x201C; ADMINISTRATION

www.pwcglobal.com/dk Et stĂŚrkt alternativ!

Tlf. 87101930 ¡ Fax 86423795 ¡ proloen@proloen.dk ¡ www.proloen.dk

5.000 tandlĂŚger lĂŚser TandlĂŚgebladet hver gang, bedste dĂŚkning der ďŹ ndes.

10.000 personer klikker ind pĂĽ www.tandlaegebladet.dk hver mĂĽned.

1.800 kroner + moms er prisen for et ürsabonnement pü TandlÌgebladet for ikke-medlemmer Vil du have effektiv kontakt med et købedygtigt erhverv, sü gür vejen forbi TandlÌgeforeningens medier.

Kontakt Annoncecenter og fĂĽ mere at vide.

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2011 ¡ 115 ¡ NR. 10

SERVICE 795 LEVERANDĂ&#x2DC;RHENVISNINGER

- mere end god service...

a s

Salg Service Klinikindretning

Bestil varer til klinikken Unilever Kundeservice trÌffes mellem 8.00-16.00 pü tlf.: +45 4328 4328 Faxnr.: +45 4344 5445 E-mail: kundeservice.dk@unilever.com Du kan søge information om vores produkter pü www.zendium.dk Produkter, publikationer og patientpjecer kan bestilles via dentalgrossister.

VIKARSERVICE

>Q MZ TM^MZIVLŒZ IN" ¡ Fleksibel arbejdskraft til tandlÌgebranchen ¡ Kvalitet til tiden ¡ Konkurrencedygtige priser

Statoil kundekort til dig

Mandal AllÊ 12 B ¡ DK-5500 Middelfart Tlf. 64 41 00 14 ¡ Fax 63 40 10 10 info@dentsupport.dk

Statoil fyringsolie til dit hjem

www.dentsupport.dk

Kontakt TandlĂŚgeforeningen for information om rabataftaler

Eurocard til reduceret pris Som medlem af TandlĂŚge foreningen kan du fĂĽ Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en sĂŚrlig attraktiv pris.

Ring til TandlÌgeforeningen pü 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

TePe â&#x20AC;&#x201C; Dansk Tandprofylakse Staktoften 8, 1.

2950 VedbÌk Tlf. 33 24 34 13 E-mail: dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk www.dansk.tandprofylakse.dk Tandbørster og tandstikkere

>MZU]VL[OILM ) \P 3JP Â&#x2013; Ă&#x2C6; \TN ___ LMV\ITNWK][ LS QVNW(LMV\ITNWK][ LS

Vikarbureauet for klinikassistenter TANDPLEJEMIDLER

Curaden Scandic ApS Theilgaards Alle 5 4600 Køge info@curaden.dk www.curaden.dk

Â&#x2026; LandsdĂŚkkende Vikarservice Â&#x2026; Nu ogsĂĽ for Tandplejere Â&#x2026; Lidt billigere Â&#x2026; Ring fra kl. 6.00 pĂĽ tlf. 46 73 30 60 www.vikartoteket.dk

Eurocard, Holst Vej 5, Eurocard,H.J. Park AllÊ 292 2605 www.eurocard.dk 2605Brøndby, Brøndby, www.eurocard.dk

Vidste du, at du selv kan opdatere dine medlemsoplysninger? â&#x20AC;&#x201C; Log ind pĂĽ Tdlnet.dk og klik pĂĽ dit navn

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2011 ¡ 115 ¡ NR. 10

www.statoil dk

Stil St illi il ling li ng gsa sann nnon once cerr i far arve verr bli live verr set â&#x20AC;Ś

796

NÆSTE NUMMER

Retentionscementen er afgørende g for bindingsstyrken g y mellem restaureringsg materiale og g dentin Læs undersøgelsen aff forskellige retentionscementer i næste nummer aff Tandlægebladet.

Fremtidens forskere Mød tre unge forskere i odontologi i næste nummer af Tandlægebladet.

Her er bladet taget til Helsingør, hvor »Young Scientist Club Department of Odontology« fra Tandlægeskolen i København har taget initiativ til en tredages konference for unge, nordiske forskere.

Gradvis ekskavering er bedst til at forebygge eksponering af pulpa Læs mere om årsager, forebyggelse og de kvalitetsformende faktorer, der påvirker endodontiske behandlinger i næste nummer af Tandlægebladet.

TANDLÆGEBLADET NR. 11 UDKOMMER DEN 21. SEPTEMBER 2011

TANDLÆGEBLADET 2011 · 115 · NR. 10

Mød årets modtager af zendium-prisen og en kendt TV-læge Prisen tildeles i år Professor Svante Twetman, Odontologisk Institut, Københavns Universitet

zendium-prisen overrækkes i Dronningesalen på Den Sorte Diamant Torsdag, den 6. oktober 2011, kl. 16.30 Denne eftermiddag holder Svante Twetman et fagligt foredrag med titlen:

Balance og mangfoldighed – hvad har det med caries at gøre?

Caries er en biofilmsmedieret sygdom, og dental plaque er et eksempel på en af kroppens biofilm. Aktuel forskning har vist, at biofilmens funktion har en afgørende betydning for, hvordan vi har det. En stabil og balanceret biofilm kan modvirke kolonisation af sygdomsfremkaldende bakterier, mens en pH-stresset biofilm favoriserer vækst af caries-associerede bakterier.

Foredraget giver eksempler på hvordan man påvirker den orale biofilm for at forebygge og behandle caries.

Professor Svante Twetman

Desuden er det lykkedes os, at få fat i lægen og journalisten Peter Qvortrup Geisling, der vil holde et foredrag med følgende titel:

Hvordan massekommunikerer man sundhed?

Tilsat en masse humor og finurlige historier fra tv-konsultationen.

Programmet er sammensat således, at der er ny viden for hele teamet.

Praktiske oplysninger: 16.00 – 16.30 Registrering 16.30 – 16.40 Velkomst 16.40 – 16.50 Motivering af årets prismodtager 16.50 – 18.00 Foredrag v/ Svante Twetman med mulighed for diskussion 18.10 – 19.10 Foredrag v/ Peter Qvortrup Geisling Afrunding og spørgsmål.

Herefter reception i diamantens foyer.

Læs mere på www.zendium.dk

Læge Peter Qvortrup Geisling

Arrangementet er gratis og hele teamet er velkommen.

Endelig og bindende tilmelding skal ske per mail til vores kongresbureau: Destination Copenhagen, Carl Johans gade 11, 2100 København Ø. Tel: +45 70 27 21 24.

Githa Svendsen, mail: gsv@destcph.dk senest 26. september kl.12.00. Anfør venligst: navn, klinikadresse, telefon, email samt eget mobilnummer.

I tilfælde af overtegning oprettes en venteliste. Der er begrænset plads, derfor max 8 personer pr. klinik. Tilmeldingerne fordeles efter ”først til mølle princippet”.

Fyld hullerne ud!

Med DentalSuite Online booking og SMS service undgår du tomme stole DentalSuite journalsystemet har mange muligheder. Blandt andet kan du med Online booking servicere dine patienter 24 timer i døgnet og samtidig spare masser af tid ved telefonen. Patienterne kan selv bestille tid på nettet og få en påmindelse pr. SMS eller e-mail. Derved yder du bedre service til dine patienter og kan samtidig optimere din forretning.

Er du interesseret?

Send os en e-mail på info@plandent.dk