NR. 11 // NOVEMBER 2016
ÅRGANG 120
Dentale materialer SamfundsodonDel 1 2015 tologi 2. del TANDLÆGEFORENINGENS DANISH DENTAL MEDLEMSBLAD JOURNAL
Dentale materialer – bliv opdateret
KÆDERNE KOMMER Kampen om klinikkerne er sat ind
Dentale materialer Kompositte materialer Holdbarhed Bindingssystemer Restaureringsmaterialers biologi
Rådgivning om risikobaseret tilsyn
Er du klar til det nye
risikobaserede tilsyn? - hos Nordenta hjælper vi dig gerne på vej Kontakt os og hør hvordan vi kan hjælpe dig og din klinik med at leve op til kravene. Eksempler på områder, hvor vi kan rådgive dig hele vejen: • Konstanskontrol af dit røntgenanlæg samt dokumentation af dette. • Ryddeligt klinikrum og hygiejne i top – se mulige dispenserløsninger, så handsker, håndsprit og håndklæder kommer væk fra vasken. • Autoklavetest – dagligt og månedligt – hvordan gør I det i praksis? • Vandkvalitet – hvilke krav skal være opfyldt, og hvordan dokumenterer du det? • Vask af kliniktøj – hør om vaskemaskinen, som sørger for at I lever op til NIR. • 25 timers efteruddannelse om året - Nordentas kursustilbud kan hjælpe dig her. • Chairside CAD/CAM. • Disaster Recovery – i tilfælde af total nedbrud skal it-drift som helhed kunne genskabes.
Du er altid meget velkommen til at kontakte din konsulent i området eller Nordentas kundeservice på 87 68 16 11.
Hele landet
Jylland
Claus Nielsen CAD/CAM 25 12 04 71
Lene Langgaard Forbrug 26 87 19 20
Claus David Hansen Peer Schneevoigt Forbrug Udstyr 26 88 06 05 26 87 19 24
Poul Jensen Udstyr/Service 87 68 16 11
Michael Jessen Forbrug 26 87 19 19
Jens K. Petersen Udstyr 26 87 19 22
Autoklavetest
Vask af kliniktøj
CAD/CAM
Sjælland/Fyn
al dente Support 87 68 16 39
Nordenta A/S
Lotte Bjerre Forbrug 26 87 19 30
Pia Eis Forbrug 26 88 06 04
Nydamsvej 8, 8362 Hørning · Naverland 11, 2600 Glostrup
Tlf. 87 68 16 11 · www.nordenta.dk
INDHOLD
INDHOLD
TANDLÆGEBLADET nr. 11/november 2016
KORT & GODT
SAMFUND & ARBEJDSLIV
0964 Leder I direkte kontakt med patienterne
1022 K æderne kommer ”Det vil ændre hele spillet”
0966 Sundhedsstyrelsen vil have en moderne omsorgstandpleje
1028 HIV-smittede oplever diskrimination hos tandlægen Men smittefaren er tæt på ikke-eksisterende
0967 Kort nyt
INDLÆG & DEBAT VIDENSKAB & KLINIK 0978 D ahl JE NIOM – 45 år for nordisk tandsundhed 0984 Kopperud HBM, Peutzfeldt A Kompositte materialer – basale egenskaber
1032 Læserbrev: Man taler da ordentligt til hinanden. Ikke? 1034 F agligt referat: Skandinavisk endodontimøde i København
0994 Kopperud SE, Ástvaldsdóttir Á, Jacobsen T Hvordan går det med kompositte restaureringer?
SERVICESIDER
1000 Benetti AR, Peutzfeldt A Bindingssystemer og deres anvendelse
1036 Nyt om navne
1008 Selvtest
1047 Kollegiale henvisninger
1010 Björkman L, Gjerdet NR, Samuelsen JT, Valen H, Lægreid T Dentale restaureringsmaterialer: Biologiske egenskaber og deres kliniske konsekvenser
1054 Stillingsannoncer
1044 Kalender med kurser
Foto: Thomas Nielsen
1020 Dansk forskning internationalt
Kampen om de attraktive klinikker er gået ind Læs mere på side 1022 >>>
DENTALE MATERIALER Læs første del af det store tema om dentale materialer Læs mere fra side 977 >>>
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
|
961 |
MEST LÆSTE PÅ TDLNET.DK IFB, tandrodsrensninger og tandrensninger i fortsat stigning Tendensen fortsætter. Antallet af udførte IFB’er, tandrodsrensninger og tandrensninger er i fortsat stigning. Det viser nye opgørelser fra Danske Regioner, som blev omtalt på Tdlnet.dk den 22. september og blev denne måneds mest læste nyhed. I alt 3.339 klikkede ind og læste oversigten over ydelsesforbruget, der afslører, at det især er PA-ydelserne, der er i stigning.
”
Der kommer til at ske rigtig meget i den kommende tid, og det vil ændre hele spillet STEN PETERS, PARTNER I DELOITTE, OM KÆDERNES INDTOG I TANDLÆGEBRANCHEN.
Læs mere på side 1022 >>>
om Tandlægebladet MANUSKRIPTVEJLEDNING Når du skriver manuskripter til Tandlægebladet, skal du følge bladets vejledninger. Du finder disse samt de sproglige regler, som Tandlægebladet anvender, på Tandlaegebladet.dk. Klik på ”Om Tandlægebladet” i menuen på forsiden og derefter på ”Manuskriptvejledninger”. Manuskripter sendes elektronisk til Tandlægebladet til Tina Andersen på ta@tdl.dk. TANDLÆGEBLADETS VIDENSKABELIGE PANEL Lisa Bøge Christensen Lene Baad-Hansen Erik Dabelsteen Jon E. Dahl Ellen Frandsen Lau Dorte Haubek Poul Holm-Pedersen Palle Holmstrup Flemming Isidor Mats Jontell Lise-Lotte Kirkevang Björn Klinge Anne Marie Lynge Pedersen Jesper Reibel Søren Schou Svante Twetman Ann Wenzel
|
962 |
TANDLÆGEBLADETS REDAKTION Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont. (ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør) nef@tdl.dk Trine Ganer (administrerende redaktør) tg@tdl.dk Gitte Almer Nielsen (redigerende journalist) gan@tdl.dk Bjarne Klausen Tandlæge, dr.odont. (faglig konsulent)
På Tandlaegebladet.dk kan du læse mere. Læs bl.a. bladets formål og mediainformation
FAGREDAKTION Flemming Isidor Professor, dr.odont. Lise-Lotte Kirkevang Professor, ph.d. Palle Holmstrup Professor, dr.odont. PRODUKT- OG LEVERANDØRANNONCER DG Media Tlf. 70 27 11 55 epost@dgmedia.dk www.dgmedia.dk STILLINGSANNONCER OG KOLLEGIALE HENV. Tina Andersen (marketingkoordinator) ta@tdl.dk SEKRETARIAT Adresseændringer og forsendelse: Lisbeth Pedersen Foldberg lpe@tdl.dk Tandlægebladet Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11 – tb@tdl.dk www.tandlaegebladet.dk
ADRESSER Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 www.tandlaegeforeningen.dk info@tandlaegeforeningen.dk Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00 – 16.00 Fredag 9.00 – 15.30 Tandlægebladet udkommer 12 gange årligt. Distribueret oplag pr. nummer: 6.138. Medlem af Dansk Oplagskontrol. Medlem af Danske Medier. Gengivelse af artikler fra Tand lægebladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen. UDGIVER Tandlægeforeningen Design og grafisk produktion: vahle+nikolaisen Julie Asmussen Forside: Thomas Nielsen. Taget på Colosseumklinikken København ISSN: 0039-9353
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
KORT & GODT
ØJEBLIK GODE VANER 50 studerende fra Tandlægeskolen i København fik en ergonimisk-øjenåbner, da de deltog i et kursus med ergonomisk konsulent Mette Krebs. ”Det sjove er, at man ofte oplever, at selv underviserne sidder dårligt ved stolen og ikke indstiller unit og nakkestøtte på en hensigtsmæssig måde, siger Frej Nørgaard Petersen, formand for Odontologisk Forening (OF) i København, som havde arrangeret kurset med støtte fra Tandlægeforeningen. Kurset er en konsekvens af, at undervisningen i ergonomi er sparet væk i København, men OF-formanden håber, at weekendkurset kan blive en fast tradition, så de studerende får indarbejdet gode vaner fra starten.
FOTO: JEPPE CARLSEN
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
|
963 |
LEDER
I DIREKTE KONTAKT MED PATIENTERNE I disse dage får omkring 270.000 danskere en brochure om god tandsundhed ind ad døren sammen med deres morgenavis. Det er Tandlægeforeningen, der står bag brochuren, som vi her i starten af november udsender sammen med dagbladene Berlingske, JyllandsPosten og Politiken. Med brochuren, som har fået titlen ”Tænder for livet”, sætter vi fokus på forebyggelse, egenomsorg og tandlægers faglighed. Vi kommer direkte ud til patienterne med en række budskaber om de store orale folkesygdomme. Vi bringer også personlige beretninger fra patienter, for hvem tandplejen har gjort en forskel. Det er naturligvis ikke gratis at udgive en brochure i så mange eksemplarer, og som tandlæge sidder du måske nu og spørger dig selv, hvorfor Tandlægeforeningen bruger energi, tid og penge på en sådan udgivelse. Det gør vi, fordi vi på én gang er en klassisk interesseorganisation og en sundhedspolitisk forening. Og det er ikke bare noget, vi siger. Vi har også skrevet det i Tandlægeforeningens formålsparagraf. Vi varetager tandlægers interesser, men arbejder også for befolkningens tandsundhed. Det har længe været et ønske fra mange tandlæger, at vi i endnu højere grad fortæller danskerne historien om det rigtig gode og fagligt funderede stykke arbejde, der bliver udført hver eneste dag på landets tandklinikker. Så når vi nu udgiver brochuren ”Tænder for livet”, er der tale om et initiativ, der både skal tilgodese tandlæger og patienter. Vi har gennem mange år gjort en stor indsats for at komme igennem i nyhedsmedier og magasiner med nyheder og gode råd om tænder og tandsundhed. Indimellem går det godt, men det sker også, at vi kun får to korte citater med i en nyhedsartikel, fordi journalisten har fastlagt vinklen på forhånd. Vi fortsætter ufortrødent med at forsøge at påvirke nyhedsmediernes dækning af tandlægeområdet, men med brochuren ”Tænder for livet” prøver vi nu også at henvende os direkte og ufiltreret til patienterne. Jeg håber, at patienterne vil tage godt imod brochuren. Jeg håber også, at du som tandlæge vil kunne lide den. Vi vedlægger tre eksemplarer af brochuren sammen med dette nummer af Tandlægebladet, så du har nogle stykker til venteværelset.
”
Med brochuren ”Tænder for livet” prøver vi nu også at henvende os direkte og ufiltreret til patienterne
KABRÉ
964 |
IZET T E
|
F O T O: L
Freddie Sloth-Lisbjerg Formand for Tandlægeforeningen
Vi gør hverdagen lettere …
30%-reglen for virksomhedsskatteejere er stadig attraktiv.
Vi kender tandlægernes behov
Vi støtter Tandsundhed uden Grænser
tryghedsordningerne.dk
KORT & GODT
SUNDHEDSSTYRELSEN VIL HAVE EN MODERNE OMSORGSTANDPLEJE Der skal være tidssvarende behandlingsløsninger og individuelle tandplejeplaner, mens tandbehandling med mobilt udstyr skal begrænses. Sundhedsstyrelsen er kommet med en række anbefalinger til en modernisering af omsorgstandplejen. Gitte Almer Nielsen
Omsorgstandplejen skal føres ind i det 21. århundrede. Slut med ”køkkenbordstandpleje” og ind med tidssvarende løsninger som implantater. Sundhedsstyrelsen har netop udgivet rapporten ”Modernisering af omsorgstandplejen”, der rummer en lang række anbefalinger, der skal sikre en moderne omsorgstandpleje. En af anbefalingerne er, at beboerne på ældre- og plejecentre skal have en individuel plan for, hvordan deres tænder skal plejes, og at omsorgstandplejen skal instruere plejepersonalet i, hvordan de kan hjælpe den enkelte beboer med at passe på tænderne. Samtidig skal brugerne af omsorgstandpleje have økonomisk og praktisk hjælp til transport til og fra omsorgstandplejens klinikker, så behandlingen i højere grad kan flyttes fra brugerens eget hjem til klinikker, hvor moderne krav til hjælpemidler, hygiejne og arbejdsmiljø er opfyldt. Og så vil man have løst problemet med, at alt for få ældre bliver visiteret til omsorgstandplejen. Derfor
Sammenlægning kan blive realitet Det bliver anbefalet i rapporten, at omsorgstandplejen og specialtandplejen bliver sammenlagt til ét tandplejetilbud. Ifølge rapporten skyldes anbefalingen en række forhold af faglig, økonomisk og administrativ karakter.
bliver det anbefalet, at kommunerne styrker deres visitation til omsorgstandplejen ved fx at være mere opsøgende, og at øvrige dele af sundhedsvæsenet fremover også skal kunne henvise til den kommunale visitation til omsorgstandpleje. Glæde i Tandlægeforeningen I Tandlægeforeningen er Freddie Sloth-Lisbjerg tilfreds med anbefalingerne. — Vi er utrolig glade for, at der nu er kommet nogle konkrete anbefalinger til, hvordan omsorgstandplejen kan komme til at fungere bedre. Det har vi i Tandlægeforeningen set frem til i årevis, og vi kan kun være tilfredse med, at alle vores anbefalinger er blevet hørt og taget med i de officielle anbefalinger. Tandlægernes formand krydser nu fingre for, at rapporten ikke havner i en skuffe. – Vi forventer, at kommunerne tager konklusionerne til sig og tilpasser omsorgstandplejen på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Tandlæge Maiken Bagger, der har været Tandlægeforeningens repræsentant i en arbejdsgruppe, som har bistået Sundhedsstyrelsen med rapporten, er også godt tilfreds med resultatet. – Noget af det mest positive er, at vi har fået en række anbefalinger, som det vil være let for kommunerne at omsætte til konkret handling, siger Maiken Bagger. www
Læs rapporten på Sundhedsstyrelsen.dk
|
966 |
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
KORT & GODT
”
Det er det eneste, der ærgrer mig. Der har været arbejdet på det i to-tre år, men ingen har turdet binde an med det. De har syntes, det har været for stor en klinik. Det er lidt trist, at ens livsværk på den måde skulle pilles fra hinanden TANDLÆGE JENS OLAV HOLM CHRISTENSEN, DER PÅ SIN 80 ÅRS FØDSELSDAG SAGDE FARVEL TIL SIN KLINIK EFTER 52 ÅR. DAGBLADET RINGSTED DEN 14. OKTOBER.
NYE RETNINGSLINJER
MRSA-PATIENTER HAR KRAV PÅ BEHANDLING Tidligere måtte tandlæger gerne udsætte undersøgelsen af en patient med MRSA i udbrud. Men ikke længere. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens reviderede udgave af ”Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA”. – Der bliver lagt meget vægt på, at patienter med MRSA ikke bliver stigmatiseret. Det betyder bl.a., at de har krav på både undersøgelse og behandling, og at man ikke må udsætte hverken undersøgelse eller behandling pga. MRSAsmitten, siger Marianne Koch Uhre, odontologisk konsulent i Tandlægeforeningen. Som noget nyt fremhæver Sundhedsstyrelsen også, at primærsektoren, herunder tandlæger, ikke kan blive underrettet om, at en patient er smittet med MRSA – i modsætning til resten af sundhedssektoren. Noget som Tandlægeforeningen, ifølge Marianne Koch Uhre, uden held har opponeret imod. Det er derfor vigtigt, at tandlæger nøje følger de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) til alle patienter, siger Marianne Koch Uhre og pointerer, at håndhygiejne er den vigtigste faktor mod overførsel af MRSA-smitte. Hvis det er oplyst, at patienten har MRSA, kan man ifølge vejledningen anvende supplerende infektionshygiejniske foranstaltninger. www
Du kan finde ”Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA” og NIR på Tdlnet.dk. Vælg arbejdsmiljø og sundhed > hygiejne
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
Infektionshygiejniske
retningslinjer - ved alle patienter
Udfør håndhygiejne √
• Før alle rene opgaver, efter
alle urene opgaver og efter
brug af handsker
Anvend altid medicinsk
e engangshandsker √
• Når der er risiko for forurening
af hænderne med spyt,
blod og vævsvæsker
Anvend rent kliniktøj √
• Ved alt klinisk arbejde og
håndtering af instrumenter,
udstyr og inventar
Anvend forklæde/overtræks
• Når der er risiko for forurening
kittel √
med biologisk materiale
Anvend kirurgisk maske/mu
ndbind og beskyttelsesbriller/v
• Når der er risiko for aerosoldannel
se, stænk eller sprøjt med
biologisk materiale
isir √
Rengør og desinficer instrumen
• Dentalopvaskemaskine
ter √
er førstevalg til at rengøre
Steriliser instrumenter
• Rengør, desinficer og pak
og desinficere instrumenter
og udstyr
√
instrumenter inden sterilisation
Desinficer alt tandteknis
k arbejde
√ • Både inden det sendes fra klinik til dentallaborato rium, og når det kommer inden det prøves i munden retur, på patienten Rengør klinikken √
• Rengør/desinficer unit og det omgivende udstyr og inventar efter hver patient • Rengør kliniklokaler dagligt ved brug og ved synlig forurening • Der må ikke støvsuges • Brug arbejdsdragt, handsker og evt. andre værnemidler under rengøringen
Sorter affald (efter Miljøstyre
• Inddel affald i dagrenovation
lsens og kommunens retningslin
, klinisk risikoaffald, kemikalieaffal
jer) √
d, lægemidler og materiale
til genbrug
Kilder: • Bilag 4, Infektionshygie jniske retningslinjer: Klinikker, herunder tandlægeklinikk • Nationale Infektionshygie er, Statens Serum Institut, jniske Retningslinjer for 2016. Tandklinikker (NIR), Statens Serum Institut, 1.1 udgave, 2015. Bemærk - dette er kun et uddrag og kan ikke stå alene. Læs retningslinjerne i sin helhed via Tdlnet.dk.
Print-selvhygiejneråd til klinikken Du har modtaget et lamineret ark med en række hygiejneråd sammen med dette nummer af Tandlægebladet til brug på klinikken. Hvis I ønsker flere eksemplarer, kan I printe dem fra Tdlnet.dk. Klik ind på arbejdsmiljø og sundhed ≥ hygiejne
|
967 |
KORT & GODT
FLERE VIL VÆRE TR
998.000 Trygfonden har doneret 998.000 kr. til projektet ”Tandfe”, som Odense Kommune har iværksat. Formålet med projektet er at forbedre mundhygiejnen hos borgerne på kommunens plejecentre, og personalet skal bl.a. undervises i betydningen af god mundhygiejne og i, hvordan de kan forbedre tand- og mundhygiejnen hos de ældre.
For to år siden var der ni. I dag er der 19. Stadigt flere offentligt ansatte medlemmer af Tandlægeforeningen lader sig vælge til tillidsrepræsentant. Det viser nye tal fra afdelingen for ansatte tandlæger i Tandlægeforeningen. – Jeg er utrolig glad for, at stadigt flere offentligt ansatte medlemmer lader sig vælge til TR eller TR-suppleant. De udfører et stort og vigtigt stykke arbejde for deres kolleger og kan fx gøre noget ved dårligt arbejdsmiljø og spiller en vigtig rolle som støtte i vanskelige situationer, hvor de er kollegernes garanti for, at reglerne følges, siger Kristine Thorlacius, formand for Tandlægeforeningens udvalg for kommunalt ansatte tandlæger (KATU). Også medlemmer, der lader sig vælge til TR-suppleanter, er i stigning. I 2014 var der otte, mens der i dag er 13. www
Hvis du også går med en tillidsvalgt i maven, så klik ind på Tdlnet.dk under offentligt ansat. Her er al relevant information samlet under punktet ”Tillidsvalgte”. Du har fx mulighed for at deltage i en årlig temadag for TR-repræsentanter og TR-suppleanter, som Tandlægeforeningen afholder.
DLAEGEBLADET.DK N TA F A G N LI D N VA DIGITAL FOR Tandlaegebladet.dk har gennemgået en digital forvandling og er netop blevet relanceret. Ønsket med relanceringen er bl.a. at imødekomme de læsere, der foretrækker at få deres tandlægeblad digitalt, og som en ekstra gevinst til de ”digitale læsere” vil det nye site have unikt indhold, som ikke kan læses i bladet. Hvis du fx klikker ind på Tandlaegebladet.dk nu, kan du få 7 gode råd til restaurering af rodbehandlede tænder. Som noget nyt vil du fremover også modtage nyhedsbreve fra Tandlægebladet, så du er opdateret på nyheder og praksisrelevant stof.
|
968 |
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
KORT & GODT
Foto: Polfoto
INTERNATIONALT FORSKNINGSNYT
ER SUTTER GIFTIGE? Bisphenol A (BPA) er et syntetisk stof, som indgår i en lang række plastprodukter. Inden for odontologien kan BPA forekomme som forurening i bl.a. kompositfyldninger, fissurforseglingsmaterialer, brackets og retentionsapparatur. Biologisk set er BPA et endokrint forstyrrende stof med østradiollignende virkning, og i USA, Canada og EU er stoffet deklareret som toksisk. Mange nybagte eller vordende forældre er derfor bekymrede for, om de plastprodukter, deres småbørn sutter på eller drikker af, kan frigive BPA. I en ny canadisk in vitro-undersøgelse har man målt frigivelsen af BPA i et spytlignende miljø under temperaturudsving af samme størrelse, som man kan finde i munden. Målingerne blev foretaget igennem 14 dage på 10 forskellige produkter, som man har i munden i længere tid: tandbeskyttere, blegeskinner, sutter og sutteflasker. Kun ét af produkterne, en flaskesut af silikone, frigav BPA, og i dette tilfælde lå den frigivne mængde under den fastsatte faregrænse. Forfatterne understreger, at indtaget af BPA skal reduceres mest muligt, og de anbefaler børneforældre kun at købe sutter og sutteflasker, der er mærket BPA-fri. Kommentar ved projektchef, cand.techn. soc. Claus Jørgensen, Forbrugerrådet Tænk Kemi: – Det er positivt, at kun et produkt afgiver BPA. Vi eksponeres nemlig for BPA fra mange forskellige kilder, herunder fyldninger og lakker, som tandlæger bruger. Som opfølgning på undersøgelsen ville det derfor være oplagt at se nærmere på brugen af BPA og dets alternativer i tandplejen. I Forbrugerrådet Tænk Kemi mener vi, at det er nødvendigt at minimere udsættelsen for hormonforstyrrende stoffer, herunder BPA, bisphenol S (BPS) og bisphenol F (BPF). Udsættelse for hormonfor-
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
styrrende stoffer kan være problematisk selv i meget små doser. Det har bl.a. danske forskere, Miljøstyrelsen, EU og FN/WHO meldt ud. Reguleringen af de hormonforstyrrende stoffer er i dag utilstrækkelig, og derfor arbejdes der også på at få lavet en bedre regulering i EU, men det går langsomt. Det er svært at fravælge den uønskede kemi. Problemet er bl.a., at forbrugerne oftest ikke kan læse på produkterne, hvilke stoffer der er i. Flere produkter reklamerer i dag med, at de er BPA-fri, men undersøgelser har dog vist, at de erstatningsstoffer, man bruger, fx BPS og BPF, har samme eller lignende effekter, som BPA. Det er derfor vigtigt at se på effekterne af de stoffer, man bruger i stedet for BPA. Forbrugerrådet Tænk Kemi har fundet BPA i flere af de produkttest, vi har lavet gennem det seneste 1½ år, bl.a. i emballagen til flåede tomater, i emballagen til babymad og pizzabakker. Det ér svært! Derfor har vi lavet en række gode råd for, hvordan man kan undgå hormonforstyrrende stoffer: www
http://kemi.taenk.dk/bliv-groennere/saadanundgaar-du-hormonforstyrrende-stoffer Sharma R, Kotyk MW, Wiltshire WA. An investigation into bisphenol A leaching from materials used intraorally. JADA 2016;147:545-50.
|
969 |
Foto: Lizette Kabré
KORT & GODT
Røde Kors søger frivillige tandlæger til en ny sundhedsklinik for udokumenterede migranter i Aarhus. Klinikken åbner i slutningen af 2016 eller i begyndelsen af 2017. I København har en tilsvarende klinik eksisteret siden 2012, og ifølge klinikkens leder, Vibeke Lenskjold, er behovet for akutbehandling enormt. Røde Kors søger både tandlæger og klinikassistenter, gerne 2-3 af hver, som på skift kan hjælpe med at behandle. Frivillige arbejder typisk hver 4. eller 6. uge fra kl. 17-20. Hvis du er interesseret i at blive frivillig i sundhedsklinikken i Aarhus, kan du kontakte klinikkens leder Vibeke Lenskjold på e-mail vilen@rodekors.dk eller tlf. 31 71 61 64. www
Læs mere om klinikkens arbejde på www.rodekors.dk/sundhedsklinik
|
970 |
HUSK!
SUNDHEDSKLINIKKEN SØGER FRIVILLIGE
Tandlægeforeninge ns hovedgeneralfo rsamling 26. november kl. 9.00 på Hotel Munkebje rg i Vejle
KOM OG SIG DIN M ENING! Se dagsordenen på Tdlnet.dk
HISTORISK LAVE PRISSTIGNINGER Selv om priserne på tandlægebesøg stiger, så sker det med historisk langsommelighed. De seneste 12 måneder er priserne for tjenester generelt steget med 1,3 %, mens priserne for tandlægebesøg isoleret set er steget med 1 %. Det er den laveste stigning for tjenester samlet set i over 50 år, skriver Danmarks Statistik. Økonom for Dansk Erhverv, Jens U. Hjarsbech, påpeger overfor Ritzau, at den lave inflation skyldes, at økonomien stadig ikke er kommet op i et normalt gear efter krisen.
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
KORT & GODT
Tænder for livet
NY VIDEN
Er du en af dem? Hver anden dansk er over 50 har parodontiti s
TUSIND ÅR GAMMEL TANDPASTA Tandlægeuddannelsen er ældre, end du måske tror. Allerede for tusind år siden blev der på den berømte lægeskole i Salerno i Norditalien undervist i behandling af tandsygdomme. Man gik ud fra, at sygdomme generelt skyldtes ubalance imellem kroppens væsker, og at caries skyldtes invasion af orme, så det faglige niveau var beskedent set med nutidens øjne. En af skolens medarbejdere var dog ret fremsynet: Trotula de Ruggiero, verdens første kvindelige læge. Hun var stærkt interesseret i hygiejne og opfandt bl.a. en slags tandbørste bestående af uld og knust marmor omviklet med en ren klud. Trotula anbefalede daglig tandbørstning suppleret med mundskylning og tygning af lægeplanter for at holde tænderne rene og hvide og opnå frisk ånde. Blandt de medikamenter, hun anbefalede, var adskillige, som den dag i dag indgår i visse tandpastaer og mundskyllevæsker: natriumcarbonat, calciumcarbonat, fennikel, persille, peber, græskarkerner og alkohol. Sidstnævnte ingrediens var i form af ”god vin”, så på det punkt er der ligefrem sket et kvalitetsskred fra middelalderen til vore dage.
Tandbørstning Smit dit barn med gode vaner Huller i tænderne Sådan undgår du boret Alvorligt Min tandlæge opda syg gede min kræftsygdo m
TÆNDER FOR LIVET Mere end 250.000 husstande modtager lørdag den 5. november brochuren ”Tænder for Livet” sammen med deres morgenavis. Brochuren er udarbejdet af Tandlægeforeningen med det formål at øge befolkningens bevidsthed om vigtigheden af en god tandsundhed og ikke mindst at styrke tillidsforholdet mellem befolkningen og tandlægerne. – Vi vil gerne fortælle danskerne, at tandlægerne her i landet er fagligt dygtige, påtager sig et socialt ansvar og tænker i hele mennesker frem for diagnoser, fortæller Tandlægeforeningens formand Freddie Sloth-Lisbjerg. Du kan selv få syn for sagen, idet ”Tænder for Livet” er vedlagt dette nummer af Tandlægebladet i tre eksemplarer, som du kan lægge i klinikkens venteværelse.
Bifulco M, Amato M, Gangemi G et al. Dental care and dentistry practice in the medieval medical school of Salerno. Br Dent J 2016;221:87-9.
STYRELSEN FOR PATIENTSIKKERHED INDSKÆRPER:
IKKE TILLADT AT HANDLE MED PATIENTKARTOTEKER Styrelsen for Patientsikkerhed har på det seneste fået kendskab til flere eksempler på, at der er handlet med patientkartoteker i forbindelse med kliniklukning (praksisophør). Det får nu styrelsen til at indskærpe, at det ikke er tilladt. Journaler må kun videregives til andre tandlæger, hvis der er indhentet tilladelse hos den enkelte patient, der aktivt har givet samtykke
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
til, at journalen overgives til en anden navngiven tandlæge. Det fremgår af bekendtgørelsen om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler. Hvis ikke en sådan tilladelse er indhentet og journalført, skal journalmaterialet (patientkartoteket) videregives til Styrelsen for Patientsikkerhed ved praksisophør. Sanktionen er bødestraf.
|
971 |
KORT & GODT | Boganmeldelser
Få dybtgående viden om det danske sundhedsvæsen
Vallgårda S, Krasnik A, eds. Sundhedsvæsenet og Sundhedspolitik 248 sider ISBN: 978-87-628-1435-6 Pris i DKK: 218,05 kr. inkl. moms
Bogen henvender sig til studerende og alle, der arbejder inden for eller har relation til sundhedssektoren, og som vil vide mere om opbygningen af det danske sundhedsvæsen og det teoretiske grundlag, som sundhedslovgivningen er baseret på. De første kapitler handler om overordnede centrale begreber og definitioner samt om sundhedspolitik og de politiske ideologier, der ligger bag den sundhedspolitik, som gennemføres. De næste kapitler handler om, hvordan sundhedsvæsenet styres administrativt og økonomisk, og hvad denne styring er baseret på. Videre et afsnit om, hvordan og hvornår sundhedsvæsenet har gennemgået ændringer eller reformer, samt hvordan sådanne processer foregår. Kapitel 6 er forbeholdt opbygningen af det danske sundhedsvæsen. Bogens seks kapitler har righoldige referencelister. Bogen er desuden velegnet som opslagsværk, idet der er en god indholdsfortegnelse samt et fyldestgørende stikordsregister. Der er generelt tale om en gennemgang af sundhedsvæsenet, hvor vægten er lagt på lægers og sygeplejerskers arbejdsområder. Som tandlæge savner man et overblik over tandplejesystemet og dets tilbud til forskellige befolkningsgrupper, ligesom det ikke er helt ligetil at relatere de indle-
dende afsnit til tandplejen, som trods alt er en væsentlig del af sundhedssektoren. Bogen er i øvrigt forsynet med tre annekser. I anneks 2 savnes dog information om, at der i sygesikringsregistret siden år 2000 forefindes tandsundhedsdata hos den overvejende del af 25-, 40- og 65-årige, som har modtaget tandplejeydelser under overenskomsten mellem danske regioner og Tandlægeforeningen. I anneks 3 er det i lighed med andre erhvervsgrupper inden for sundhedssektoren ganske kort beskrevet, hvordan tandlægerne er organiseret etc. Her undrer det, at der står Dansk Tandlægeforening, et navn
» Bogen kan absolut anbefales til alle, der har interesse i det danske sundhedsvæsen og dansk sundhedspolitik
|
972 |
som blev ændret for nogle år siden til Tandlægeforeningen. Videre fremhæves den 30 år gamle konflikt, som resulterede i, at der er to tandlægeforeninger. Når forfatterne finder det relevant at nævne denne konflikt, så bør den forklares mere korrekt og nuanceret, end tilfældet er. På trods af de nævnte unøjagtigheder kan bogen absolut anbefales til alle, der har interesse i et lidt mere dybdegående kendskab til det danske sundhedsvæsen og dansk sundhedspolitik. Lisa Bøge Christensen
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
Boganmeldelser | KORT & GODT
Parodontalbehandling med klorfenol
Gert Bjørndal-Mølgaard Paradentoseforebyggelse og -behandling – Hvorfor ses undertiden recidiv? 40 sider ISBN: 978-87-7153-135-0 Pris i DKK: 149 kr. inkl. moms
Gert Bjørndal-Mølgaard (GB-M) drev i mange år en tandlægepraksis i Høng, og han har nu samlet nogle af sine erfaringer i en lille bog. GB-M interesserede sig især for marginal parodontitis og udviklede sit eget behandlingskoncept med følgende ingredienser: parodontalundersøgelse under lokalanalgesi, subgingival rensning med ultratynde håndinstrumenter samt anvendelse af en klorfenol-mentolgel, der både blev brugt som lokalanalgetikum og som antiseptisk /vævskoagulerende middel. Bogen rummer en sporadisk gennemgang af udvalgt faglitteratur fra årene 1928-2004 samt en redegørelse for undersøgelse og behandling af 156 patienter med optimal mundhygiejne, som henvendte sig til GB-M’s klinik, fordi deres parodontale problemer havde nået et sådant omfang, at de havde besluttet at opgive deres hidtidige tandlæge. Det fremgår, at både patienter og behandler var overmåde tilfredse med resultaterne af behandlingen hos GB-M. Der er dog ikke oplyst nærmere om patienternes videre skæbne i form af kontrolundersøgelser,
støttebehandling eller vedligeholdelse af de opnåede resultater, og dermed heller ikke om langtidseffekten af behandlingen. Det må bemærkes, at der ikke findes kontrollerede kliniske undersøgelser af den anvendte metode, og den kan derfor ikke anbefales til brug i tandlægepraksis. GB-M har en vigtig pointe i sit afsluttende kapitel, hvor han påpeger, at der ”fortsat er patienter, der, trods konventionel parodontalprofylakse og -behandling, befinder sig i en udsigtsløs parodontal situation med truende tandtab”. Det er dog nærværende anmelders opfattelse, at de senere års øgede fokus på parodontale
» Der er ikke oplyst om patienternes videre skæbne i form af kontrolundersøgelser, støttebehandling eller vedligeholdelse
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
sygdomme, som bl.a. kommer til udtryk i den nye overenskomst, vil bidrage til, at disse patienter opdages i tide og bliver behandlet tilfredsstillende på evidensbaseret grundlag. Bjarne Klausen
|
973 |
Prime&Bond active™
Aktiv kontrol for sikre fyldninger
Prime&Bond active™ – en universalbonding med patenteret Active-Guard teknologi, sikrer et fuldstændigt dækkende adhæsivlag, og meget lav risiko for postoperativ sensitivitet, uanset om dentinet er lidt for fugtigt eller lidt for tørt.1 • Aktiv blanding med fugt i kaviteten • Aktiv spredning og selvudjævning • Aktiv penetration af dentin tubuli • Tynd filmtykkelse og lav viskositet www.dentsplysirona.eu
1
Data on file.
Voxpop | KORT & GODT
KÆDERNE KOMMER
KÆDERNE KOMMER – GODT ELLER SKIDT?
SOFIE LINSAA
ansat tandlæge, Frederiksberg
Er du bekymret for kædernes indtog i tandlægebranchen? – Ja, det er jeg faktisk. Jeg er på en lille klinik, og vi kan godt mærke, at patienterne søger over mod kæderne, bl.a. fordi de kan tilbyde fleksible åbningstider og bedre priser, men også fordi de tror, at tandlægerne er mere specialiserede. Hvordan vil I tage konkurrencen op? – Min chef har aldrig haft behov for at markedsføre, men jeg, som nyere tandlæge, bliver nok nødt til det for at få nye patienter. Kunne du være ansat i en kæde? – Det har jeg svært ved at forestille mig. Jeg kan godt lide, at jeg selv kan bestemme, hvordan jeg vil være tandlæge. Jeg har hørt om kæder, hvor der fx er krav om, hvilke behandlingsforslag der skal fremlægges for nye patienter. Jeg vil gerne tage udgangspunkt i den enkelte patient og have min frihed til at bestemme. TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
KRISTIAN KIRKEVANG klinikejer, Skanderborg
Er du bekymret for kædernes indtog i tandlægebranchen? – Ja, det er jeg nok en lille smule. Der kommer til at være nogle klinikker, der vil få det svært. Der burde blive åbnet op for, at tandlæger kan eje mere end to klinikker, så vi kan konkurrere på lige vilkår. Kunne du sælge til en kæde? – Nej, det kunne jeg ikke. Jeg er nok bygget sådan, at jeg selv vil bestemme. Nogle vil gerne slippe for det administrative, men jeg har kendskab til, at ikke alle, der har solgt til en kæde, slipper helt eller delvist for det administrative. Jeg kan også frygte, at der ville blive lagt større vægt på økonomi og indtjening end det sundhedsfaglige.
Læs mere om tandlægekæder på side 1022, hvor vi bl.a. sætter fokus på de fem største tandlægekæder netop nu.
DORTHE LANGE-KORNBAK klinikejer, Harlev
Er du bekymret for kædernes indtog i tandlægebranchen? – Ja, selvfølgelig. Jeg er bekymret for, om vi som små enheder kan modstå konkurrencen, og jeg kan frygte, at de små og mellemstore klinikker forsvinder. Vi kan ikke mærke en øget konkurrence endnu, men vi diskuterer da allerede, hvordan vi evt. kan tage konkurrencen op. Hvordan påvirker kædernes indtog branchen? – Det hele er så usikkert lige nu, og jorden ryster lidt under os. Det føles lidt som et tog, der er i bevægelse, og man ved ikke rigtig, om man skal hoppe ombord eller lade være. Og hvad sker der på sigt – presser kæderne priserne ned, og når de så sidder på markedet, presser de dem så op igen?
|
975 |
INTRODUCING XO FLEX Med tanke på de legendariske Flex units præsenterer vi hermed XO FLEX. En unit baseret på mere end 65 års erfaring, produktudvikling og kontinuert forbedring af alle detaljer. Kontakt en af vores samarbejdspartnere Dansk Nordenta A/S (87 68 16 11), Unident Danmark ApS (70 21 16 26), Dent Support A/S (tlf. 70 23 31 21), Vestjydsk Dental A/S (97 42 40 44) eller besøg os på xo-care.com for at høre mere.
EXTRAORDINARY DENTISTRY
Faglig leder | VIDENSKAB & KLINIK
Dentale Materialer
Foto: Thomas Nielsen
Faglig leder
Tema – Dentale Materialer Tandlægebladet har igennem de seneste år bragt en række kliniske temaer inden for cariologi, endodonti og pædodonti, hvor hovedvægten naturligt har ligget på klinisk praksis, men hvor materialemæssige aspekter også har indgået. I dette og næste nummer af Tandlægebladet er de dentale materialer, som vi i dagligdagen bruger, i fokus, men dog med inddragelse af biologiske og kliniske egenskaber og aspekter. Temaet er tilrettelagt i samarbejde med NIOM, som er et af de førende forskningsinstitutter inden for området i Norden. I planlægningen af temaet har professor og videnskabelig redaktør på Den Norske Tannlegeforenings Tidende, Nils Roar Gjerdet, også været inddraget. Formålet med temaet er gennem 10 artikler i en relativt kort form at opdatere tandlægers viden i de almindeligst anvendte materialer inden for enkelttands- og flertandsrestaureringer samt inden for endodonti. Emneområder, der således præsenteres i temaet, er: kompositte materia-
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
ler, bindingsystemer, keramer, legeringer, protesematerialer, skyllemidler og rodfyldningsmaterialer. Artiklerne er skrevet af en bred kreds af skandinaviske forfattere, som herved takkes for bidragene. Artikler, som er skrevet på norsk eller svensk, er oversat til dansk. Endvidere rettes en tak til de mange bedømmere af manuskripterne, som også udgør en bred kreds af skandinaviske forskere. Et længe næret ønske om at præsentere et tema om dentale materialer i Tandlægebladet er således lykkedes, og redaktionen ønsker læserne god læselyst. Jon E. Dahl, administrerende direktør, dr.odont. et dr.scient., NIOM Nils-Erik Fiehn, ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør
|
977 |
VIDENSKAB & KLINIK | Indledende artikel
ABSTRACT
45 år med NIOM i Norden NIOM – Nordisk institut for odontologiske materialer er et nordisk samarbejdsorgan på tandplejeområdet, som er organiseret som et norsk statsaktieselskab. NIOM’s formål er at sikre, at medikotekniske produkter, som benyttes inden for tandplejen i Norden, opfylder de sundhedsmæssige og tekniske krav, som kan stilles under hensyntagen til udviklingen inden for området. I dag finansieres NIOM hovedsagelig af Nordisk ministerråd (NMR) og norske sundhedsmyndigheder. NMR og NIOM har en aftale om, hvilke opgaver der skal løses for NMR’s bevillinger. Dette omfatter informationsaktivitet, forskning vedrørende biomaterialer og gæsteforskerordningen. NIOM indså tidligt, at det var nødvendigt med fælles internationale krav til materialekvalitet. NIOM har derfor et stort engagement i international og europæisk standardisering for at sikre høje og relevante krav til materialekvalitet. Bedre patientsikkerhed er ledetråden for forskningen. Ud over kliniske projekter har NIOM projekter inden for toksikologi, mikrobiologi og materialeegenskaber. Målet er resultater, som kan sikre, at patienterne i Norden bliver behandlet med bedst mulige materialer.
NIOM – 45 år for nordisk tandsundhed Jon E. Dahl, administrerende direktør, dr.odont., dr.scient., NIOM – Nordisk institutt for odontologiske materialer as, Oslo, Norge
Accepteret til publikation den 27. juni 2016
N
IOM – Nordisk institut for odontologiske materialer blev etableret i 1972 som et fælles nordisk institut lokaliseret til Oslo-området. NIOM’s ejere var på det tidspunkt de nordiske lande gennem styring og bevillinger fra Nordisk ministerråd. I 2009 bestemte Nordisk ministerråd, at NIOM skulle være et nordisk samarbejdsorgan med norske ejere. UniRand as, et aktieselskab ejet af Universitetet i Oslo og Helse- og omsorgsdepartementet, blev ejere af det statslige aktieselskab NIOM (Fig. 1). NIOM’s vision og værdier NIOM’s vision er at bidrage til, at patienter i de nordiske lande får sikre og velfungerende biomaterialer. Al aktivitet hviler på NIOM’s værdigrundlag: viden, innovation og kvalitet. NIOM’s formål NIOM’s formål var og er fortsat at sikre, at medikotekniske produkter, som benyttes inden for tandplejen i Norden, opfylder de sundhedsmæssige og tekniske krav, som kan stilles på baggrund af udviklingen inden for området. Måden, dette gøres på, har ændret sig en del som følge af udviklingen i Europa. Fra etableringen og frem til 1998 blev dentale materialer for det nordiske marked testet og certificeret af NIOM. Hvert år udgav NIOM oversigter over certificerede produkter, som myndighederne i de nordiske lande enten påbød eller anbefalede tandlægerne at benytte. Fra 1998 blev der indført fælles europæiske regler for godkendelse af dentale materialer i henhold til reglerne for medicinsk udstyr, hvilket indebar, at regionale certificeringsordninger som NIOM’s certificeringer måtte ophøre.
Henvendelse til forfatter: Jon E. Dahl, email: jon.dahl@niom.no
|
978 |
NIOM’s opgaver I dag har NIOM to store bidragydere, Nordisk ministerråd og de norske sundhedsmyndigheder. Nordisk EMNEORD ministerråd (NMR) og NIOM har en aftale Dental materials; om, hvilke opgaver der skal løses for NMR’s research; bevillinger. Dette omfatter informationsakstandardization; tivitet, forskning vedrørende biomaterialer information TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
NIOM og Norden | VIDENSKAB & KLINIK
NIOM’s domicil
Laboratorium
Fig. 1. Samtidig med omdannelsen til nordisk samarbejdsorgan flyttede NIOM ind i nye lokaler ved Ullevål stadion i Oslo. NIOM disponerer over 2.000 m2 til laboratorier og kontorer. Foto NIOM as. Fig. 1. NIOM changed it status from Nordic institute to Nordic collaborative body and moved to new premises at Ullevål stadion, Oslo, Norway. A space of 2000 m2 is provided for a number of specially equipped laboratories and offices.
Gæsteforskere på NIOM
Land
1979-2016
Danmark
7
Finland
20
Island
2
Norge
21
Sverige
46
Tabel 1. Oversigt over, hvilket nordisk land gæsteforskere kommer fra i perioden 1979-2016. Totalt er 76 årsværk fordelt på 96 gæsteforskere finansieret af NIOM. Table 1. Resident country for Nordic visiting scientists from 1979 to 2016. In total NIOM has covered costs for 96 visiting scientists representing 76 man-years.
og gæsteforskerordningen. To årsværk er øremærket til gæsteforskere, som opholder sig i kortere eller længere tid ved NIOM. Tabel 1 viser, hvor gæsteforskerne kommer fra. Hensigten med gæsteforskerordningen er at øge samarbejdet i Norden inden for biomaterialeforskning. Norske sundhedsmyndigheder finansierer husleje og instrumentpark, standardisering, forskning og dele af informationsvirksomheden. Flere forskerstillinger er øremærket til samarbejde med tandplejens kompetencecentre i Norge og tilsvarende institutioner i de øvrige nordiske lande. NIOM har velegnede lokaler og omfattende instrumentpark for fysisk, kemisk og biologisk forskning (Fig. 2). Nordisk nytte NIOM’s informationsvirksomhed, forskningsvirksomhed og forskningssamarbejde er rettet mod nordisk aktivitet og de nordiske lande. Gæsteforskeraktiviteten, hvor forskere fra de norTANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
Fig. 2. Et af NIOM’s forskningslaboratorier, hvor der arbejdes med biologiske analyser. Foto NIOM as. Fig. 2. Research laboratory facilities for biological analyses.
diske lande får lønnet ophold ved NIOM, står centralt i denne aktivitet, og en række af NIOM’s forskningsprojekter har været og er af fællesnordisk karakter. Forskningsresultaterne publiceres i anerkendte internationale tidsskrifter, som også læses af andre nordiske forskere og kan blive til gavn for deres videre forskning. Nordiske tandlæger orienteres om NIOM’s forskningsresultater og råd gennem foredrag på tandlægernes årsmøder, publicering i nordiske tandlægetidsskrifter og via NIOM’s hjemmeside (www.niom.no). NIOM udgiver et månedligt nyhedsbrev, som især fokuserer på den kliniske relevans af vores forskning. NIOM besvarer også en række henvendelser fra nordiske tandlæger vedrørende materialeanvendelse og materialevalg. Brug af standarder og materialeafprøvning NIOM indså tidligt, at det var nødvendigt med fælles internationale krav til materialekvalitet. Den bedste måde, dette kunne opnås på, var gennem internationalt standardiseringsarbejde. Forskere fra NIOM deltager derfor i det arbejde, som ISO (International Standardization Organization) udfører for at udarbejde kvalitetskrav til dentale produkter. NIOM har haft og har stadig en stor indflydelse på de krav, som bliver nedfældet i standarder for dentale biomaterialer, ved at resultater fra NIOM’s forskning er med til at danne grundlaget for kravene og prøvemetoderne. Vort mål er at opstille krav, som har betydning for patientsikkerheden, og at kravene ikke skal favorisere enkelte producenter. Sådanne standarder er blevet og bliver stadig benyttet ved kvalitetsvurdering af dentale materialer. NIOM tester i dag materialer for producenter, som ønsker uafhængig dokumentation til brug ved godkendelse af produktet (fx CE-mærkning) og som et led i deres kvalitetssikring (Fig. 3). NIOM bistår også sundhedsmyndigheder, som ønsker at kontrollere produkter på markedet. |
979 |
VIDENSKAB & KLINIK | Indledende artikel
Laboratorium
Fig. 3. Temperatur- og fugtighedskontrolleret laboratorium for materialeafprøvning. Foto NIOM as. Fig. 3. Specially designed and carefully air conditioned laboratory for materials testing.
NIOM’s forskning Bedre patientsikkerhed er ledetråden for NIOM’s forskning. Ud over kliniske projekter har NIOM projekter inden for toksikologi, mikrobiologi og materialeegenskaber. Målet er at få resultater, som kan sikre, at patienter i Norden bliver behandlet med bedst mulige materialer. Aktuelle problemstillinger er relateret til polymere materialer, keramer og legeringer. Resultaterne fra forskningen meddeles til forskersamfundet i forskningspublikationer og til den udøvende tandpleje via kurser, foredrag, artikler i tandlægetidsskrifter og NIOM’s nyhedsblad. NIOM har publiceret ca. 90 artikler relateret til vor forskning i internationale og nordiske medier i perioden 2011-2015. Vore gæsteforskere og andre samarbejdspartnere har ydet et vigtigt bidrag til publiceringen med tværfaglige og nordiske samarbejdsprojekter. NIOM’s forskningsaktivitet er øget de seneste år, ved at NIOM har fået flere stillinger og mulighed for at ansætte unge, dygtige forskere. NIOM’s forskning er koncentreret om materialernes biokompatibilitet. Et biokompatibelt materiale er et materiale, som ikke påvirker patienten i negativ retning, samtidig med at patienten ikke kan påvirke materialets kvalitet og egenskaber. I det følgende gives en kortfattet oversigt over nogle publicerede resultater fra sådanne undersøgelser. Eksponeringskortlægning Korrosion og nedbrydning er årsag til, at patienten udsættes for stoffer fra dentale materialer. Lækage fra polymerbaserede materialer og legeringer er blevet bestemt i en række laboratorieundersøgelser ved NIOM (1-5). Målinger i saliva fra patienter efter tandbehandling med polymerbaserede materialer viser imidlertid lave og kortvarige værdier (6,7). Cellebiologiske undersøgelser Metakrylater, som indgår i polymerbaserede dentale materialer, er toksiske for celler, der dyrkes i laboratoriet. Observeret |
980 |
celledød forårsages tilsyneladende af oxidative skader (8). Koncentrationer af metakrylater, som ikke giver akut celledød, påvirker også cellerne, bl.a. ved at ændre deres vækstmønster. Direkte binding til cellulære proteiner eller DNA-skader er også observeret (9-12). Celler, som er isoleret fra forsøgsdyr (primærceller) og eksponeret for metakrylater, dør ved langt lavere koncentrationer, end celler fra etablerede cellelinjer gør (13). Dette kan have sammenhæng med, at primærceller har større evne til at omdanne kropsfremmede stoffer, og når det drejer sig om metakrylater, til mere toksiske stoffer. Laboratorieforsøg har vist, at metakrylater forstyrrer produktion og frigivelse af betændelsesfremmende stoffer (14). Samme effekt er observeret, når cellerne udsættes for partikler, som benyttes i fyldningsmaterialer (15,16). Der sås større celledrab-koeksponering med metakrylater og blåt lys end ved eksponering for den enkelte agens hver for sig (17). Denne observation blev sat i forbindelse med en metakrylat-induceret svækkelse af antioxidantforsvaret hos cellerne, som gjorde dem mere modtagelige for de reaktive oxygenforbindelser, som dannes ved lysabsorption (18). Bakterier og biofilm Der arbejdes med en antibakteriel metode baseret på et formuleret lysabsorberende stof i kombination med synligt lys. Fuldstændigt bakteriedrab er blevet demonstreret in vitro i flere forskellige bakteriestammer og med flere forskellige lysabsorberende stoffer og formuleringer (19-22). Adsorption af liposomer til fyldningsmaterialer er studeret med henblik på mulig inhibition af biofilmdannelse og forsegling af kanttilslutningen på restaureringer (23). Materialeegenskaber Frakturrisikoen ved brug af helkeramiske kroner påvirkes af udformningen af præparationsgrænsen og selve restaureringen. Høj approksimal kurvatur øger risikoen for fraktur (24). For zirkoniakroner med dækkeram reduceres frakturrisikoen, hvis den gingivale afslutning udformes i zirkonia og ikke i dækkeram (25). NIOM har undersøgt, om importerede og norskproducerede tandtekniske arbejder opfyldte kravene i Direktivet for Medicinsk udstyr (93/42/EØF) (26). Uoverensstemmelse mellem bestilt og leveret legering var særlig udtalt ved de importerede arbejder, men blev også observeret i de norskproducerede. Mange arbejder blev leveret uden den pålagte patienterklæring. Betydningen af hærdetid (5, 10, 20 sek.) ved brug af LEDlamper er undersøgt i relation til materialeegenskaber (27). Materialernes overfladeegenskaber, målt som omsætningsgrad i overfladen og slitage, blev ikke påvirket af kort hærdetid. Kort hærdetid medførte imidlertid reducerede materialeegenskaber i form af lavere hærdedybde og forøget mængde restmonomer. Undersøgelse af træk- og skærekræfter har været benyttet for at finde metoder til at forbedre mulighederne for reparation og udvidelse af kompositfyldninger. Brug af emaljedentinbindere TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
NIOM og Norden | VIDENSKAB & KLINIK
Blegningsskade
KLINISK RELEVANS Nordiske tandlæger kan benytte NIOM som kilde til uaf-
Fig. 4. Hvidlige ætseskader på gingiva efter klinikblegning. Foto: overtandlæge Ulla Pallesen. Fig. 4. Patient with white erosive lesion on the gingiva after tooth bleaching in the surgery.
og silanisering af restfyldningen har vist sig at forbedre bindingen mellem gammel og ny komposit (28-30). Tandblegning Blegeeffektiviteten af kombinationen af hydrogenperoxidbaserede blegemidler blev ikke forstærket ved tilsætning af lys, mens bivirkninger af lys kunne opstå, viste en in vitro-undersøgelse
hængig information om dentale materialer.
(31). En skandinavisk praksisbaseret undersøgelse påpegede, at uønskede bivirkninger hyppigt forekommer ved tandblegning, uanset om der er tale om hjemme- eller klinikblegning (32). Ca. 50 % af patienterne ved begge typer behandling rapporterede om isninger og smerter i tænderne, og skader på gingiva blev observeret hos 14 % i forbindelse med hjemmeblegning og hos 35 % ved klinikblegning (Fig. 4). ”Over-the counter” blegeprodukter gav endnu hyppigere bivirkninger (33). Erhvervsmæssige aspekter NIOM har undersøgt, hvor godt forskellige briller og skærme beskytter øjnene mod blåt lys ved hærdning af polymere materialer (34,35). De europæiske regler for individuelt tilpasset medicinsk udstyr er blevet gennemgået for at finde frem til retningslinjer for tandlæger, som selv anskaffer CAD/CAM-system til fabrikation af kroner og broer. Det konkluderes, at europæiske klinikker i modsætning til amerikanske er pålagt et kvalitetsansvar, som ikke kan overdrages til producenten af CAD/ CAM-systemet (36).
ABSTRACT (ENGLISH) NIOM – Fortyfive years of Nordic dentistry NIOM – Nordic Institute of Dental Materials is a Nordic cooperative body in the oral health field organized as a Norwegian State stock company. NIOM’s purpose is to ensure that the dental materials and products, used in dental care in the Nordic countries, meet the health and technical requirements which are in place regarding development in the area. NIOM is funded mainly by Nordic Council of Ministers (NCM) and Norwegian health authorities. NCM and NIOM have an agreement about the work to be
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
undertaken within NCM funding. This includes dissemination of information, research on biomaterial, and the visiting scientist program. It was realized early on that joint international requirements for material quality were essential for patient safety. NIOM therefore has an extensive involvement in international and European standardization to ensure good and relevant requirements for quality of materials. Increased patient safety is the goal for the research at NIOM. NIOM has research in toxicology, microbiology and materials properties in addition to clinical projects.
|
981 |
VIDENSKAB & KLINIK | Indledende artikel
Litteratur 1. Kjelland D, Syverud M, Kvam K et al. Korrosjon av selvligerende kjeveortopediske fester in vitro. Nor Tannlegeforen Tid 2009; 119:708-12. 2. Kopperud HM, Schmidt M, Kleven IS. Elution of substances from a silorane-based dental composite. Eur J Oral Sci 2010;118:100-2. 3. Kopperud HM, Kleven IS, Wellendorf H. Identification and quantification of leachable substances from polymer-based orthodontic base-plate materials. Eur J Orthod 2011;33:26-31. 4. Lodienė G, Kopperud HM, Ørstavik D et al. Detection of leachables and cytotoxicity after exposure to methacrylate- and epoxy-based root canal sealers in vitro. Eur J Oral Sci 2013;121:488-96. 5. Holm C, Morisbak E, Kalfoss T et al. In vitro element release and biological aspects of base-metal alloys for metal-ceramic applications. Acta Biomater Odontol Scand 2015;1:70-5. 6. von Kageneck JG, Kopperud HM, Kleven IS et al. Helserisiko ved bruk av resinforsterket glassionomermateriale til barn. Nor Tannlegeforen Tid 2011; 121:360-3. 7. Michelsen VB, Kopperud HM, Lygre GB et al. Detection and quantification of monomers in unstimulated whole saliva after treatment with resin-based composite fillings in vivo. Eur J Oral Sci 2012;120:89-95. 8. Samuelsen JT, Dahl JE, Karlsson S et al. Apoptosis induced by the monomers HEMA and TEGDMA involves formation of ROS and differential activation of the MAPkinases p38, JNK and ERK. Dent Mater 2007;23:34-9. 9. Samuelsen JT, Holme JA, Becher R et al. HEMA reduces cell proliferation and induces apoptosis in vitro. Dent Mater 2008;24:13440. 10. Samuelsen JT, Kopperud HM,
|
982 |
Holme JA et al. Role of thiolcomplex formation in 2-hydroxyethyl- methacrylate-induced toxicity in vitro. J Biomed Mater Res A 2011;96:395-401. 11. Ansteinsson V, Solhaug A, Samuelsen JT et al. DNA-damage, cell-cycle arrest and apoptosis induced in BEAS-2B cells by 2-hydroxyethyl methacrylate (HEMA). Mutat Res 2011;723:158-64. 12. Morisbak E, Ansteinsson V, Samuelsen JT. Cell toxicity of 2-hydro xyethyl methacrylate (HEMA): the role of oxidative stress. Eur J Oral Sci 2015;123:282-7. 13. Samuelsen JT, Holme JA, Låg M et al. Biotransformation enzymes and lung cell response to 2-hydroxyethyl-methacrylate. J Biomed Mater Res A 2012;100:4629. 14. Bølling AK, Samuelsen JT, Morisbak E et al. Dental monomers inhibit LPS-induced cytokine release from the macrophage cell line RAW264.7. Toxicol Lett 2013;216:130-8. 15. Ansteinsson VE, Samuelsen JT, Dahl JE. Filler particles used in dental biomaterials induce production and release of inflammatory mediators in vitro. J Biomed Mater Res B Appl Biomater 2009;89:86-92. 16. Mathisen GH, Ansteinsson V, Samuelsen JT et al. TEGDMA and filler particles from dental composites additively attenuate LPSinduced cytokine release from the macrophage cell line RAW 264.7. Clin Oral Investig 2015;19:61-9. 17. Bruzell EM, Dahl JE, Runningen GR et al. Cell death induced in rat submandibular acinar cell line by irradiation and chemicals relevant for dental applications; doseresponse and potentiation effects. Eur J Oral Sci 2004;112:273-9. 18. Christensen T, Bruzell EM. Methacrylate monomers lower the level of reduced glutathione and
increase the in vitro sensitivity of cells to optical radiation. Photochem Photobiol Sci 2010;9:1597600. 19. Haukvik T, Bruzell EM, Kristensen S et al. Photokilling of bacteria by curcumin in selected polyethyleneglycol 400 (PEG 400) preparations. Studies on curcumin and curcuminoids XLI. Pharmazie 2010;65:600-6. 20. Hegge AB, Andersen T, Melvik JE et al. Formulation and bacterial phototoxicity of curcumin loaded alginate foams for wound treatment applications. Studies on curcumin and curcuminoids XLII. J Pharm Sci 2011;100:174-85. 21. Tovsen ML, Bruzell EM, Ferrari E, Sa et al. Antibacterial phototoxic effect of synthetic asymmetric and glycosylated curcuminoids in aqueous formulations. Studies on curcumin and curcuminoids. LIV. J Photochem Photobiol B 2014;140:150-6. 22. Wikene KO, Bruzell E, Tønnesen HH. Improved antibacterial phototoxicity of a neutral porphyrin in natural deep eutectic solvents. J Photochem Photobiol B 2015;148:188-96. 23. Nguyen S, Adamczak M, Hiorth M et al. Interactions of liposomes with dental restorative materials. Colloids Surf B Biointerfaces 2015;136:744-51. 24. Øilo M, Kvam K, Gjerdet NR. Load at fracture of monolithic and bilayered zirconia crowns with and without a cervical zirconia collar. J Prosthet Dent 2016;115:630-6. 25. Øilo M, Kvam K, Reisegg K et al. The Effects of Margin Curvature on Load at Fracture of Ceramic Crowns. Int J Prosthodont 2015;28:357-9. 26. Syverud M, Austrheim EK. Importerte og norskproduserte tanntekniske arbeider – får vi det vi bestiller? Nor Tannlegeforen Tid 2014;124:804-8.
27. Kopperud HM, Johnsen GF, Lamolle T et al. Effect of short LED lamp exposure on wear resistance, residual monomer and degree of conversion for Filtek Z250 and Tetric EvoCeram composites. Dent Mater 2013;29:824-34. 28. Staxrud F, Dahl JE. Role of bonding agents in the repair of composite resin restorations. Eur J Oral Sci 2011;119:316-22. 29. Eliasson ST, Tibballs J, Dahl JE. Effect of different surface treatments and adhesives on microtensile repair bond strength of resin composites. Oper Dent 2014:39:E206-16. 30. Staxrud F, Dahl JE. Silanising agents promote resin-composite repair. Int Dent J 2015;65:311-5. 31. Bruzell EM, Johnsen B, Aalerud TN et al. In vitro efficacy and adverse effects of light-assisted tooth bleaching. Photochem Photobiol Sci 2009; 8:377-85. 32. Bruzell EM, Pallesen U, Thoresen NR et al. Side effects of external tooth bleaching: A multi-centre practice-based prospective study. Br Dent J 2013;215:E17. doi:10.1038/sj.bdj.2013.1047. 33. H einisch C, Larsson K, Mattsson J et al. Patients' satisfaction and complications of over-thecounter bleaching products. Oral Hyg Health 2015;3:176. doi: 10.4172/2332-0702.1000176. 34. Bruzell EM, Christensen T, Johnsen B. Sufficient øjenbeskyttelse reducerer risikoen for øjenskader fra hærdelamper. Tandlægebladet 2015;119:368-78. 35. Price RB, Labrie D, Bruzell EM et al. The Dental Curing Light: A Potential Health Risk. J Occup Environ Hyg 2016;13:639-46. 36. Tibballs JE, Dahl BE. Digital fremstilling av protetiske konstruksjoner på tannlegekontor – hvilke krav stilles? Aktuel Nordisk Odontologi. København: Munkgaard, 2015;141-53.
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
Planmeca high-tech units
Få den mest gennemtænkte brugeroplevelse
Innovative Ekstra Planmeca® forindelsesbrugerinterface PlanScan muligheder med stolemonteret intraoral scanner tablet
Plandent Jydekrogen 16, 2625 Vallensbæk Telefon 43 66 44 44
Optimale arbejdspositioner
Dentronic Sommervej 9, 8210 Aarhus V Telefon 86 10 41 22
Brug touchpad som en mus
Fiskers Dental Service Broenge 1-9, 2635 Ishøj Telefon 43 61 18 44
Unit datalogging
Trådløs fodkontrol
www.planmeca.com
Plug-and-Play Instrumenter
VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel
ABSTRACT
Kompositte materialers egenskaber I denne oversigtsartikel ser vi på udviklingen af kompositter som fyldningsmaterialer. Vi diskuterer sammensætningen af resinen/matrixen og ser på, hvilke nye monomerer der er blevet introduceret. Vi kommenterer også udviklingen af fillers. Enkelte specielle materialetyper bliver kort omtalt. Bulk-fill materialer omtales og viser sig ikke væsentlig forskellige fra traditionelle kompositter med hensyn til sammensætning. Hærdningen af materialerne er vigtig for optimale egenskaber, og vi kommer med råd og tips om, hvilke faktorer der kan påvirke hærdningen, samt ser på nogle af de effekter, som en dårlig hærdning kan medføre. En tilstrækkelig lang hærdetid uden brug af en for stærk hærdelampe synes at være et godt valg. Materialernes egenskaber bliver kort omtalt i lyset af sammensætning og hærdning. Vi diskuterer især lækage af monomer fra materialerne, mens mulige biologiske effekter af lækagen vil blive omtalt i en anden artikel i dette tema om dentalmaterialer. Materialernes mekaniske egenskaber bliver kort omtalt. Sammenfattende synes der at være sket en stadig, om end til tider langsom, udvikling af materialerne siden introduktionen i 1960’erne. Igennem tiden har fokus for udviklingen varieret, fx nye monomerer for forbedret håndtering og lavere kontraktion, nye typer og nye størrelser fillers for bedre mekaniske egenskaber og polerbarhed, alternative materialer og sammensætninger for bedre biokompatibilitet. Den nyeste forskning synes at centrere sig om udviklingen af selvadhærerende kompositter og kompositter med terapeutiske virkninger.
Henvendelse til forfatter: Hilde Beate Molvig Kopperud, hilde.kopperud@niom.no
|
984 |
Kompositte materialer – basale egenskaber Hilde Beate Molvig Kopperud, laboratorieleder, dr.scient., NIOM – Nordisk institut for odontologiske materialer as, Oslo, Norge Anne Peutzfeldt, seniorforsker, dr.odont. ph.d., Afdeling for forebyggende og restaurerende tandpleje samt pædodonti, Berns Universitet, Schweiz
Accepteret til publikation den 12. september 2016
K
ompositmaterialer dominerer som direkte fyldningsmateriale og har gjort det i en årrække. Materialerne er dog ikke helt de samme som ved introduktionen af disse polymerbaserede materialer. Der er sket en udvikling i sammensætningen, og dermed også i egenskaberne. Desuden er der sket en udvikling i hærdning af materialerne siden introduktionen af LED-hærdelamper omkring årtusindskiftet. Teknologiudviklingen har endvidere medført, at der i de senere år er fremkommet meget kraftige lamper, som udfordrer hærdeprocesserne. I denne artikel vil vi se på relevante momenter i udviklingen af kompositmaterialer samt diskutere hærdningen i relation til moderne udstyr og teknikker. Polymerbaserede fyldningsmaterialer kom på markedet allerede i 1960’erne efter Bowens udviklingsarbejde (1), men materialerne fik ikke det store gennembrud før i 1980/90’erne, da de for alvor begyndte at erstatte amalgam. Teknikken med minimalt invasivt indgreb skabte et behov for materialer, som kunne lægges i mindre kaviteter og som havde de nødvendige materialeegenskaber. Dette førte til udvikling af egenskaber ved både kompositter og adhæsiver, som efterfølgende har sikret kompositfyldningerne kliniske succes. Sammensætning De vigtigste polymerbaserede fyldningsmaterialer er kompositter, som pr. definition er materialer bestående af (mindst) to forskellige faser, som udgør en fælles enhed med forbedrede egenskaber. For dentale kompositter er de to faser den organiske matrix (monomer/polymer), som genereres under hærdning (polymerisering) af monomererne EMNEORD i råmaterialet samt fillerpartiklerne, primært Composite resins; uorganiske, som forstærker materialet. For at composition; få optimalt forstærkende virkning af fillerparproperties; tiklerne skal disse bindes til polymermatrixen. light-curing TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
Kompositfyldninger | VIDENSKAB & KLINIK
Dette opnås gennem at overfladebehandle fillerpartiklerne, ofte med funktionelle silaner (fx methacryloxypropyltrimethoxysilan) i en proces, som kaldes silanisering. Dette muliggør en kemisk reaktion mellem fillerpartiklerne og den organiske matrix, som stabiliserer og danner et materiale, der fremstår som en enhed. Polymermatrixen Polymermatrixen dannes under hærdning af monomermatrixen. Sidstnævnte består af monomerer, de såkaldte byggesten i materialet, samt tilsætningsstofferne initiator og katalysator eller aktivator. Monomererne er væsker af forskellig viskositet og molekylvægt. Traditionelt er de vigtigste monomerer Bowens monomer (1) (Bis-GMA) og trietylenglykoldimetakrylat (TEGDMA) (Fig. 1A og B). Begge monomerer er såkaldte dimetakrylater, dvs. at de indeholder to reaktive grupper. Under polymerisation af dimetakrylater vil kædedannelsen ske via begge metakrylatgrupper. Dette medfører en høj grad af krydsbinding, så man opnår et tredimensionalt og stabilt polymernetværk. TEGDMA er en såkaldt fortyndermonomer, som tilsættes den meget viskøse Bis-GMA monomer for
at tillade et øget fillerindhold og dermed større styrke og mindre polymerisationskontraktion (omtales nærmere i afsnittet ”Fyldstof”). Andre hyppigt anvendte monomerer er uretandimetakrylat og ethoxyleret BisGMA (Bis-EMA) (2). Løbende forskning har bl.a. resulteret i udvikling af modificerede uretandimetakrylater (fx Fig. 1C), der finder anvendelse i enkelte kommercielt tilgængelige restaurerende kompositter (3). Vigtige momenter i udviklingen er store monomer-molekyler for at opnå reduceret polymerisationskontraktion samt en vis stivhed i strukturen på molekylært niveau, som vil opretholde materialeegenskaberne. Flere producenter har anvendt varianter af monomerer med såkaldt TCD-kerne (Tri-Cyclo-Dekan-kerne, Fig. 1D), som kan minde om Bis-GMA, dvs. en relativt stor monomer med en stiv kernestruktur (4). En tillægsgevinst med TCD-monomerer kan være, at man undgår brugen af kernestrukturen fra Bis-GMA og eventuelle diskussioner omkring mulig bisfenol-A-forurening eller lækage. Man forsøger endvidere at udvikle kompositter med adhæsive egenskaber. Ved at inkorporere sure monomerer som dem, der finder anvendelse i dentinbindingssystemer, fx glycerol-
Monomerstrukturer
A
B
C
D
Fig. 1. Strukturen på forskellige monomerer, som benyttes i kompositte fyldningsmaterialer: A Bis-GMA, B TEGDMA, C modificeret uretan-dimetakrylat fra GC (3), D TCD-di-HEA, et akrylat. Fig. 1. Structures of different monomers used in composite restoratives: A Bis-GMA, B TEGDMA, C modified urethanedimethacrylate from GC (3), D TCD-di-HEA, an acrylic monomer.
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
|
985 |
VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel
fosfatdimetakrylat (GPDM) (5), håber man at opnå binding til emalje og dentin, såvel mekanisk som kemisk. Foreløbig anbefales sådanne materialer imidlertid kun som linere og til små kaviteter. Trods fremkomsten af nye typer af monomerer må det konkluderes, at polymermatrixen i langt de fleste af nutidens kompositter stadig udgøres af højmolekylære dimetakrylater som især Bis-GMA, forskellige uretandimetakrylater, Bis-EMA og TEGDMA. Monomererne anvendes i forskellige kombinationer og blandingsforhold bl.a. afhængigt af den ønskede konsistens af kompositten, der varierer med det tiltænkte anvendelsesområde, indikationen og størrelsen på fyldningen. Fyldstof Fyldstoffets funktion er primært at forstærke det polymerbaserede materiale og at reducere polymerisationskontraktionen (6). Øget fillerindhold vil normalt give øget modstand mod frakturer (se værdier for bøjestyrke i Tabel 1) og bedre abrasionsresistens. Samtidig er det kun polymermatrixen, som kontraherer ved hærdning, hvorfor kontraktionen også reduceres, når fillerindholdet er højt. Fyldstofferne er sædvanligvis uorganiske partikler af forskellige metaloxider: amorft og krystallinsk silika, glas, zirkoniumoxid. Oxiderne er tilsat røntgenopake elementer (barium, strontium) for at sikre kontrast i materialet, hvis oxidet i sig selv ikke er røntgenopakt. Nogle materialer indeholder fillerpartikler af zirkoniumdioxid (zirkonia), som er røntgenopakt. Zirkonia er en krystallinsk keramik, som har meget gode mekaniske egenskaber. Til forskel fra den tidlige produktion af fyldstof ved fx knusning af glas til ønskede partikelstørrelser, benyttes i dag en række moderne teknikker for at kontrollere produktionen og resultatet, som kan være veldefinerede kugleformede partikler eller submikron- eller nanopartikler af varierende form. Dette gør, at man nu kan designe materialer med mere optimal filler-
Fysiske egenskaber Bøjestyrke (MPa) Elasticitetsmodul (GPa) Fillerindhold (volumen-%)
Mikrohybrid
Nanohybrid
Flowable
125
125
110
6,9
6,2
4,1
63,1
62,5
47,5
Tabel 1. Resultater fra undersøgelse af Ilie, Rencz og Hickel (24): Gennemsnitlig bøjestyrke (MPa), elasticitetsmodul (GPa) og fil indhold (volumen-%) for tre typer komposit. Der indgik 9 mikrohybrid-, 15 nanohybrid- og 10 flowable kompositter i undersøgelsen. Table 1. Average values for flexural strength (MPa), modulus of elasticity (GPa), and filler content (volume-%) for three types of composites, from (24). The study included 9 micro-hybrid, 15 nano-hybrid, and 10 flowable composites. |
986 |
sammensætning for at sikre både tilstrækkelig styrke og gode æstetiske egenskaber udtrykt ved bl.a. polerings- og abrasionsegenskaber. Fx benyttes pyrolyse (partikler dannet ved termisk reaktion af uorganiske salte og oxygen) og sol-gel-teknikker (partikler formet via opløsning og gelering). I dag anvendes fillerpartikler i størrelser fra nanometer-området (> 3 nm) og op til nogle mikrometer (maks. ca. 5 µm). Ved ikke at bruge for store partikler kan man få øget polerbarhed og glans i den færdige fyldning (5), samtidig med at abrasion ikke vil medføre øget ruhed i overfladen af materialet ved bortslidning af fillerpartikler. Øget ruhed kan give retentionsmulighed for bakterier. En del materialer benytter sig af præpolymeriserede fillerpartikler. Dette er i princippet færdighærdet komposit i partikelform, dvs. meget små enheder. Præpolymeriserede fillere dannes enten under produktionen (hærdningen) af partiklerne med specielle teknikker, som bl.a. kan generere sfæriske mikropartikler af komposit (fx Sphere TEC af Dentsply), eller efter produktion ved hjælp af forskellige knuseteknikker. Initiatorsystemet Der er primært to mekanismer, som anvendes til initiering af materialernes hærdning (polymerisation), såkaldt kemisk initiering og fotoinitiering. I kemisk hærdning starter polymeriseringen ved sammenblandingen af et tokomponentmateriale, idet initiator- og aktivatormolekylerne kommer i kontakt, og reaktionen starter. I fotoinitiering er det fotoner fra en strålingskilde (lys eller UV), som giver initiatoren den energi, som er nødvendig for spaltning og reaktionsstart. I dag er de fleste kompositter lyshærdende, men der findes også kemisk hærdende materialer på markedet samt såkaldte ”dual-cure” materialer, hvor begge mekanismer benyttes i ét materiale. Sidstnævnte type anvendes især i plastcementer for at sikre, at også områder, der kan være svære at bestråle tilstrækkeligt, hærder ordentligt. I mange år har kompositmaterialerne hovedsagelig haft kamferkinon (CQ) som initiator. Denne forbindelse har absorptionsmaksimum (λ max) ved 468 nm og spaltes ved den energi, som fås fra blåt lys, dvs. lys med bølgelængder i området 440-480 nm. Alle kompositmaterialer har derfor kunnet hærde ved belysning med samme hærdelampe. I de senere år har vi kunnet se en udvikling af initiatorsystemet ved, at der også benyttes andre initiatorer, eventuelt kombineret med CQ. Nogle af disse initiatorer er phenylpropandion (PPD), Lucirin TPO og Ivocerin (Ivoclar Vivadent) (7). Disse initiatorer kræver lys med andre bølgelængder for at kunne starte en reaktion, eftersom de har andre absorptionsmaksima (PPD: λ max = 393 nm, TPO: λ max = 385 nm, Ivocerin: λ max = 408 nm. Specielle materialer Formbare fyldningsmaterialer må principielt gennemgå en hærdningsproces in situ for at fungere. Keramiker er uorganiske, ikke-metalliske materialer, traditionelt bestående af metaloxider og silikater med gode mekaniske egenskaber. Deres TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
Kompositfyldninger | VIDENSKAB & KLINIK
egenskaber opnås ved præparering (sintring) ved meget høj temperatur. Det kan derfor virke meningsløst, når enkelte producenter bruger udtryk som ”formbar keramik”, ”nano-ceramic restorative” osv. i markedsføringen af noget, som faktisk er kompositter, men med keramiske fillerpartikler. Dette betyder dog ikke, at der ikke har været en teknologisk udvikling i samspillet mellem fyldstof og polymermatrix. Ormocer er et begreb, som er sammensat af ”organically modified ceramic” (organisk modificeret keramik). Denne betegnelse betyder, at der findes en kemisk binding mellem uorganisk matrix, primært silikat/siliciumoxid, og organiske matrixmolekyler. Dette er ikke ulig bindingen mellem fillerpartikler og koblingsforbindelsen i traditionelle kompositter. Det første Ormocer-materiale (Admira fra Voco, 1999) indeholdt dog også traditionelle monomerer ved siden af Ormocer-teknologien, således at lækage af metakrylater stadig var mulig. Producenten hævder, at der i det nye materiale Admira fusion ikke benyttes klassiske monomerer, men kun modificerede partikler og en matrix baseret på siliciumoxid. Dette muliggør et mere biokompatibelt materiale, hvor lækage af ureageret monomer vil være elimineret. Materialet kan benyttes med konventionelle adhæsiver. Dette betyder, at den organiske modificering må kunne reagere med metakrylat i adhæsivet, og at den derfor også vil være af en lignende kemisk struktur. Fiberforstærkning findes nu i kommercielt tilgængelige materialer (fx everX Posterior, GC). Glasfiberforstærkning er det almindeligst anvendte, eftersom disse fibre giver god æstetik og ikke misfarver materialet. Korte fibre imprægneres med resin, og en overfladebehandling af fibrene med en silan er nødvendig for god binding mellem faserne. Dette er ikke ulig koblingen mellem traditionelle fillerpartikler og resin. Enkelte studier viser, at fiberforstærkning kan give bedre modstand mod dynamisk udmatning (gentagne belastninger som fx simuleret tygning) end partikelforstærket komposit (8). Eftersom fibrene efter hærdning vil stå op fra overfladen som små hår, er det nødvendig med et dækkende lag af traditionel komposit. Fiberforstærket materiale benyttes derfor primært til dentinerstatning i restaurerende behandling af større kaviteter. Siloran-materialer blev introduceret i 2007 (Filtek Silorane, 3M ESPE) og indebar en helt ny kemi i restaurerende materialer. Teknologien benyttede en ringåbningsreaktion mellem epoxy-modificerede siloksanstrukturer. I dag findes materialet ikke længere på markedet. Det er uklart, om produktets begrænsede succes skyldes materialets kliniske egenskaber eller det faktum, at der skal benyttes et særligt adhæsiv til materialet. Det medfører behov for flere materialer på tandlægeklinikken, hvilket måske ikke fungerer så godt i praksis. Ved markedsføringen af silorankompositter blev der især lagt vægt på, at materialet havde lavere polymerisationskontraktion end typisk dimetakrylatbaserede kompositter, formentlig takket være åbning af monomerens oxiranring under polymeriseringen; men det havde desværre ikke lavere polymerisationsspænding eller bedre kanttilslutning. Komposit baseret på siloraner har vist sig TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
KLINISK RELEVANS Der sker en gradvis udvikling af kompositters sammensætning med det formål at forbedre materialernes egenskaber – og dermed de fremstillede kompositfyldningers holdbarhed – eller at forenkle materialernes anvendelse. Hyppige skift af
materiale er uhensigtsmæssige, da et skift indebærer en vis indkøringsperiode for hele tandplejeteamet. Til gengæld må tandlægen holde sig ajour for at vide, hvornår der er sket en så stor forbedring, at et materialeskift er indiceret.
at have mekaniske egenskaber, der svarer til traditionelle kompositter (9). Materialetyper Kompositter findes i mange udgaver med varierende sammensætning og anvendelsesformål, og det kan derfor være hensigtsmæssigt at inddele materialerne i typer. Efter én metode inddeles de kompositte fyldningsmaterialer i tre typer alt efter konsistens: universelle, flowable og packable materialer. Universelle fyldningsmaterialer Universelle fyldningsmaterialer kan appliceres enten vha. en sprøjte eller et håndinstrument, og de varierer en del i konsistens afhængigt af deres sammensætning. Takket være udviklingen inden for fyldstofferne kan man nu fremstille fyldningsmaterialer, der på én gang har tilstrækkelig lav polymerisationskontraktion dvs. ned til 2 volumen-% (10-12) og er tilstrækkeligt stærke til at kunne anvendes i store kaviteter i kindtandsområdet og samtidig kan pudses til stor glathed, der bevares over længere tid, således som det kræves af fortandsfyldninger. Flowable materialer Flowable materialer er beregnet til at appliceres gennem gracile sprøjter i små eller svært tilgængelige kaviteter med henblik på optimering af disse materialers adaptering til kavitetsvæggene. Den forbedrede adaptering opnås gennem en bedre flydeevne, dvs. lavere viskositet. Den lavere viskositet opnås til gengæld enten ved en reduktion af fillerindholdet eller ved at tilsætte overflademodificerende stoffer, der øger flydeevnen, således at der ikke kræves en så stor reduktion af fillerindholdet, hvilket ville medføre dårligere mekaniske egenskaber og øget polymerisationskontraktion (10). Packable materialer Packable materialer er skabt til at yde modstand mod et kondenseringsinstrument og til at være formstabile og ikke flyde ud for dermed at lette dannelsen af tætte approksimale kontaktpunkter. Disse materialer opnår deres tykkere konsistens |
987 |
VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel
gennem et indhold af andre typer fyldstof, med variationer i mængde, størrelse og form (11). En anden måde at inddele kompositter på er efter størrelsen/ størrelsessammensætningen af materialets fillerpartikler, fx mikrofiller og makrofiller. De første kompositter indeholdt fillerpartikler med størrelser på 10-100 µm. Disse ”makrofil kompositter” var stærke, men de var til gengæld svære at pudse glatte, og glatheden forsvandt relativt hurtigt. Med det formål at forbedre polérbarheden udviklede man siden materialer med stadigt mindre fillerpartikler: midfil (10-1 µm), minifil (1-0,1 µm), mikrofil (0,1-0,01 µm), nanofil (0,1-0,005 µm). Fillers med størrelse under 0,1 µm (100 nm) kan pr. definition kaldes nanofillere. Såkaldte ”mikrofil kompositter” burde derfor retteligen også kaldes for ”nanofil kompositter”, men på daværende tidspunkt var begrebet ”nano” endnu ikke blevet et trendbegreb. ”Mikro fil kompositterne” havde lavt fillerindhold, hvilket dog kunne øges ved inkorporering af partikler af højfyldt, præpolymeriseret komposit. ”Mikrofil kompositterne” havde god polérbarhed og æstetik, men lav styrke, og man søgte derfor efter et kompromis: hybridmaterialer med større variation i fillerstørrelse, både små og større partikler i samme materiale. ”Mikrohybridkomposit” (middelpartikelstørrelse 0,4-1,0 µm) anses for at være et universelt komposit, der med en favorabel balance mellem styrke og polérbarhed kan anvendes til såvel fortands- som kindtandsfyldninger. Der er et vist overlap mellem de forskellige typer komposit, og det kan være svært at skelne klart mellem dem. Ofte giver et kommercielt produkt en kort/enkel beskrivelse af det fyldstof,
som er benyttet, i tilknytning til produktnavnet, fx nano-hybrid, mikrofiller o.l., men det kan være vanskeligt at få detaljeret information om fyldstoffet. Nogle producenter opgiver en oversigt over sammensætning og størrelse i produktdatablad, brugsanvisning eller teknisk information. Bulk-fill kompositter Som bekendt har lyspolymeriserende, kompositte fyldningsmaterialer begrænset polymerisationsdybde. Dette betyder, at kaviteter normalt skal fyldes og hærdes i lag af maksimalt 2 mm, hvilket kan være tidskrævende i store, dybe kaviteter. Med henblik på at opnå en tidsbesparelse har man udviklet såkaldte bulk-fill kompositter, som af fabrikanterne angives at have en polymerisationsdybde på 4-5 mm. Bulk-fill kompositternes sammensætning ligner meget de konventionelle kompositters sammensætning (12). Monomerblandingen består således hyppigst af uretandimetakrylat, ofte kombineret med ethoxyleret BisEMA. Disse relativt lavviskøse, men stadig højmolekylære monomerer benyttes for at mindske plas tets viskositet samt opnå mindre kontraktion. Mange bulkfill kompositter har dog også et vist indhold af TEGDMA og BisGMA. Derudover har fabrikanterne tilsat stoffer, som skal optimere polymerisationen og øge polymerisationsdybden. Udover de initiatorer, som benyttes i langt de fleste konventionelle plastmaterialer (CQ, PPD og Lucirin TPO), indeholder bulk-fill kompositterne enten en polymerisationsmodulerende komponent eller en såkaldt initiator booster (16).
Polymerisationskontraktion
6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0
Filtek Bulk
sdr
Tetric Bulk
Venus Bulk
x-tra base
Fig. 2. Polymerisationskontraktion (volumenprocent) målt efter ISO 17304 ved NIOM. Alle materialer undtagen Tetric EvoCeram Bulk Fill er såkaldte flowables og skal dækkes med et toplag. Fig. 2. Polymerization shrinkage (volume-%) measured by ISO 17304 at NIOM. All materials except Tetric EvoCeram Bulk Fill are flowables and need a top layer.
|
988 |
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
Kompositfyldninger | VIDENSKAB & KLINIK
Omsætning ved forskellige hærdetider
60
Degree of conversion [%]
50
40
5 sec
30
10 sec 20 sec
20
30 sec
10
0 Tetric Evo Ceram®
Venus® Diamond
FiltekTM Supreme XTE
Fig. 3. Omsætningsgraden af forskellige kompositter øges med længere hærdetid, fra (17). For kort hærdetid kan give lav omsætning. Fig. 3. Degree of conversion for different composites increase with increased curing time, from (17). Too short a curing time may give low conversion.
Disse tjener til enten at modificere polymerisationsprocessen, og derved reducere spændingsudviklingen, eller til at opnå større polymerisationsdybde. Bulk-fill kompositterne adskiller sig også en smule fra de konventionelle kompositte plast, hvad angår fillerindholdet. For at kunne opnå en øget polymerisationsdybde og en acceptabel omdannelsesgrad er det nødvendigt at gøre kompositten mere translucent. Dette gøres ved at mindske mængden af filler og/eller ved at øge størrelsen af filpartiklerne. Herved mindskes mængden af lys, der ”går tabt” i plastet, og polymerisationsdybden øges. Materialernes større transparens kan imidlertid resultere i en mørk fyldning, idet mørk underliggende dentin kan skinne igennem. På basis af fillerindholdet kan bulk-fill kompositter inddeles i to hovedtyper: lavviskøse (flowable) og højviskøse (universal). De lavviskøse bulk-fill kompositter har et lavere fillerindhold og bliver noget mere flydende, og deres konsistens ligner de flowable kompositters konsistens. Det mindskede fillerindhold nedsætter imidlertid de lavviskøse bulk-fill kompositters styrke og øger polymerisationskontraktionen (Fig. 2), hvorfor disse skal dækkes af et okklusalt lag af konventionel komposit. De højviskøse bulk-fill kompositter har derimod et højere fillerTANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
indhold og dermed en viskositet, som ligner de konventionelle kompositters viskositet. Dette gør, at okklusal overdækning ikke er nødvendig. Hærdning En så god hærdning som muligt er afgørende for et polymerbaseret materiales egenskaber. En god hærdning indebærer, at så mange som muligt af de reaktive grupper i monomermatrixen er polymeriseret til polymernetværket, det vil sige en høj omsætningsgrad. En længere hærdetid vil give en højere omsætningsgrad (17) (Fig. 3), og tilstrækkelig lang hærdning er derfor nødvendig for et godt resultat. Et gennemhærdet materiale vil have forbedrede mekaniske egenskaber i forhold til et dårligt hærdet materiale. Undersøgelse af et materiales hærdning foretages bedst i laboratoriet, og man kan der benytte sig af flere teknikker. Man vil ikke kunne afgøre, om et materiale er godt hærdet under overfladen ved at skrabe eller mærke på materialets overflade. Bl.a. derfor har man påpeget vigtigheden af at erkende, at der er forskel på overfladeegenskaber og materialeegenskaber som helhed, dvs. i bulk. Ud over reducerede mekaniske egenskaber kan dårlig hærdning også medføre øget mængde af rest|
989 |
VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel
Hærdetider LED 1
LED 2
LED 3
Halogen
5 sek
20 sek
5 sek
20 sek
10 sek
20 sek
20 sek
Hærdedybde (mm)
2,28 a,*
2,99*
1,90 b,*
2,66*
2,37*
2,58*
2,75
Restmonomer, total vægt-%
14,6 a,*
12,5*
17,6 b,*
13,7
16,0 c,*
14,4*
13,6
Tabel 2. Hærdedybde (mm) og total restmonomermængde (vægtprocent af resindelen) målt i et kompositmateriale hærdet i kort og lang tid med tre forskellige LED-hærdelamper eller med en halogen referencelampe, fra (18). a/b/c: signifikant forskellig fra lang tid med samme LED, *: signifikant forskellig fra halogen. Table 2. Depth of cure (mm) and total amount of residual monomers (weight-% of resin matrix) for a composite material cured for short and long curing times, using three different LED curing lamps or a halogen reference lamp, from (18). a/b/c: significant difference from long time using the same LED, *: significant difference from halogen.
monomer (ureageret monomer), som potentielt kan sive ud af materialet. En undersøgelse viser sammenhængen mellem reduceret hærdedybde og øget restmonomerindhold ved brug af kortere hærdetider (Tabel 2) (18). Klinisk vil et dårligt hærdet materiale ikke blot kunne medføre materialesvigt ved tyggebelastning og potentiel smerte hos patienten, men også føre til reduceret adhæsion og dermed til dårlig retention af fyldningen og alt i alt til nedsat holdbarhed. De fleste producenter af kompositter anbefaler en belysningstid på 20 sekunder, såfremt man bruger hærdelamper med minimum ca. 500 mW/cm2, og 10 sekunder, hvis man bruger en hærdelampe med minimum ca. 1000 mW/cm2. Begge metoder tilfører samme mængde energi (10 J/cm2) til kompositten. På den anden side hævdes det fra enkelte lampeproducenter, at belysning med deres højintensitetslampe vil kunne hærde kompositmaterialer i løbet af meget kort tid (1-3 sekunder). Forfatterne ønsker ikke at anbefale så korte hærdetider: Hærdeprocessen er en kemisk reaktion, som slet og ret tager lidt tid! (19) Anbefalinger angående hærdning blev udarbejdet på et symposium for lyshærdning holdt ved Dalhousie University i Canada og refereres kort her (20). Det er vigtigt at kende sin egen hærdelampes muligheder og begrænsninger. Parametre som irradians (mW/cm2), strålingstoppe eller bølgelængdeområder (kun blåt lys eller blåt + violet/UV), lysledertippens areal, samt jævnhed i stråleintensitet er afgørende for hærdeproceduren (Fig.4). Det anbefales ikke at bruge for stærke hærdelamper eller for korte hærdetider. Her, som så mange andre steder, gælder den gyldne middelvej: Det bedste er hverken for meget eller for lidt. Det er også vigtigt jævnlig at kontrollere hærdelampen for at sikre, at den gode funktion er opretholdt. Kontrol mod et radiometer kan være aktuelt; men det er da vigtigt, at den samme lampe kontrolleres med samme radiometer hele tiden, eftersom der vil være variationer mellem forskellige radiometre. Lysintensiteten fra en hærdelampe vil aftage med kvadratet på afstanden fra lampens tip (Fig. 5) (21). Dette betyder, at hvis fyldningen er vanskeligt tilgængelig, så afstanden bliver stor mellem komposittens overflade og lampen, må man kom|
990 |
Forskellige lysledertips/hærdelamper
Fig. 4. Ved valg af hærdelampe bør man sikre sig tilstrækkeligt areal af lyset fra lysledertippen, samt at lyset har en jævn (uniform) intensitet over hele arealet. Dette sikrer ensartet hærdning over hele området som vist i øverste billede. Nederst: Illustration af et lille areal med ujævn lysintensitet som vil give ujævn hærdning (fra R. Price). Fig. 4. When choosing a curing device, one needs to ensure uniform light distribution over the entire tip area, and that the area covers the entire restoration. This will assure an even curing over the area. The bottom figure illustrates a small light output area with “hotspots” of high irradiance (from R. Price).
pensere med længere hærdetid. Vi anbefaler altid at benytte egnede beskyttelsesbriller eller -skjold. Dette vil både sikre god kontrol af proceduren og skærme øjnene mod skadelige stråler fra det blå lys. Der gøres også opmærksom på, at forskellige farver af kompositten samt materialer fra forskellige producenter kan kræve forskellige hærdetider. Det anbefales derfor at læse komposittens brugsanvisning og følge anbefalingerne fra producenten. TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
Kompositfyldninger | VIDENSKAB & KLINIK
Reduceret irradians med øget afstand
7,000 Light A Light B
6,000
Light C Light D Light E
Irradiance (mW/cm2)
5,000
4,000
3,000
2,000
1,000
0
Distance (0 – 10 mm)
Fig. 5. Irradiansen (intensiteten) af hærdelyset aftager med kvadratet af afstanden fra lysledertippen, fra (21). Fig. 5. The irradiance of the curing light decreases by the square of the distance to the light tip, from (21).
Lækage Hærdning af polymerbaserede fyldningsmaterialer er aldrig fuldstændig, ligegyldigt hvor længe man belyser. Der vil derfor være mulighed for lækage af ubundet monomer fra materialet til mundhulen. Flere studier har undersøgt lækage under forskellige betingelser, hvor hærdeprocessen, udløsningsmedium og tid er faktorer, som påvirker resultatet. Et nylig publiceret studie (22) undersøgte omsætning og udsivning af monomerer i alkohol over seks uger for konventionelt, flowable, og bulkflowable komposit. Omsætningen var nogenlunde ens for alle materialerne, men blev signifikant lavere på undersiden af et 4 mm højt prøvelegeme, når bulk-fill teknik blev benyttet sammenlignet med sædvanlig lagvis teknik. Endvidere viste det sig, at den totale mængde udsivet monomer efter seks uger var størst for et bulk-fill materialet (1,16 µmol) og mindst for konventionelt komposit lagt lagvist (0,51 µmol). I en anden undersøgelse blev der fundet større mængder restmonomer i TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
materialerne, når de blev hærdet i kortere tid end i længere tid (Tabel 2) (18). En meta-analyse af lækagestudier viser, at metodikken og resultaterne er meget varierende (23). Mere standardiserede metoder vil sikkert være en fordel for fremtidige evalueringer; men det kan dog opsummeres, at en lav omsætning giver større lækage. Mekaniske egenskaber Kompositmaterialernes mekaniske egenskaber afhænger især af fillerindholdet, således at de materialer, der har det højeste fillerindhold, er stærkest, stivest og sejest (5). Dette fremgår også af Tabel 1, der viser bøjestyrke og elasticitetsmodul for tre typer komposit. Mens der ikke er de store forskelle mellem mikrohybrid- og nanohybridkomposit, har flowable kompositter ringere mekaniske egenskaber, hvilket i høj grad forklares af et lavere fillervolumen (5,24). Kompositter har omtrent samme styrke og sejhed som porcelæn og amalgam og bedre mekaniske egenskaber end glasio nomercement. Sammenlignet med amalgam har kompositter generelt et lavere elasticitetsmodul. Denne mindre stivhed medfører øget tendens til deformering på okklusalflader under stor belastning med risiko for dannelse af defekter eller øget slid pga. mere udbredte kontaktområder. Det skønnes, at de bedste af nutidens kompositter har tilstrækkelige mekaniske egenskaber til at kunne anvendes i alle områder af mundhulen. Dog viser kliniske undersøgelser, at slid og fraktur af plastfyldninger stadig er en risiko i store kaviteter og i kaviteter, hvor kompositten anvendes til opbygning af cuspides (25) og/eller anvendes i stærkt belastede kaviteter som fx hos patienter, der lider af bruksisme. Fremtiden Det er vanskeligt at spå om fremtiden; men man kan ane visse tendenser i udviklingen af dentale materialer. Der arbejdes med antibakterielle og bioaktive materialer, såkaldte ”smart materials”, for stadig at forbedre materialernes funktion og levetid. Samtidig arbejdes der med selv-adhærerende, flydende kompositter, som indeholder typiske adhæsivmonomerer (5). De to vigtigste grunde til omlavning af kompositfyldninger er sekundær caries og fraktur af restaureringen (26). Det forekommer derfor velmotiveret, at der til stadighed arbejdes på at forbedre kompositternes mekaniske egenskaber samt at sænke polymerisationskontraktion og -spænding. Ligeledes er kompositter kommet i anvendelse ved CAD/ CAM, 3-D eller andre digitale teknikker inden for indirekte restaurering. Disse teknikker samt brug af andre materialetyper kan forbedre materialernes omsætning og egenskaber, men kan også give dårligere funktion og biokompatibilitet, hvis teknikken og materialet ikke optimaliseres. Selv om det er sandsynligt, at moderne teknologi vil vinde indpas ved større og komplicerede behandlinger fremover, så vil den direkte terapi med egnede fyldningsmaterialer til in situ-hærdning fortsat være den dominerende teknik i restaurerende tandbehandling. |
991 |
VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel
ABSTRACT (ENGLISH) Composite restorative materials – basic properties In this article we look at the development of composite restorative materials. We discuss the composition of the resin matrix, and describe the introduction of some new monomers. We also comment on the development of fillers. Some materials are discussed in more detail. Bulk-fill materials do not seem to be essentially different to traditional composites with regards to the composition. Curing of the materials is important to achieve optimal properties. We give tips and advice on which factors that affect the curing, and explain some of the effects caused by insufficient curing. A sufficiently long curing time, without using a curing device with very high irradiance, seems to be the best choice. The material properties are briefly discussed with reference to
the curing and the composition of the materials. Leakage of monomers from the materials is discussed, while possible biological effects of leakage are the subject of another article in this series. Mechanical properties are briefly reviewed. In summary, there seems to be an ongoing, although sometimes slow, process of development of the composite restoratives. Throughout time, the focus of the developing work has changed, and it has been on new monomers for improved handling properties and low shinkage, on new fillers, both types and sizes, for better mechanical properties and improved polis hability, and on alternative materials and compositions for better biocompatibility. The trends of today seem to be on the development of self-adhesive composites and composites with bioactive effects.
Litteratur 1. Bowen RL. Dental filling material comprising vinylsilane treated fused silica and a binder consisting of the reaction product of bis phenol and glycidyalcrylate. United States Patent 1962:3066112. 2. Peutzfeldt A. Resin composites in dentistry: the monomer systems. Eur J Oral Sci 1997;105:97-116. 3. GC AMERICA. Kalore – Technichal Manual. Alsip: GC America, 2012;4. (Set 2016 september).Tilgængelig fra: URL: http://www.gcamerica.com/ products/operator y/Kalore/ KALORE_Technical_Manual.pdf 4. Ilie N, Hickel R. Resin composite restorative materials. Austr Dent J 2011;56:59-66. 5. Ferracane JL. Resin composite – state of the art. Dent Mater 2011;27:29-38. 6. Shah PK, Stansbury JW. Role of filler and functional group conversion in the evolution of properties in polymeric dental restoratives. Dent Mater 2014;30:586-93. 7. Moszner N. State of the art: Photopolymerization in dentistry. In: Ivoclar Vivadent Report. Liechtenstein: Ivoclar Vivadent AG, 2013;19. 8. Bijelic-Donova J, Garoushi S,
|
992 |
Vallittu PK et al. Mechanical properties, fracture resistance, and fatigue limits of short fiber reinforced dental composite resin. J Prosthet Dent 2016;115:95-102. 9. Ilie N, Hickel R, Watts DC. Spatial and cure-time distribution of dynamic-mechanical properties of a dimethacrylate nano-composite. Dent Mater 2009;25:411-8. 10. Benetti AR, Havndrup-Pedersen C, Honoré D et al. Bulk-fill resin composites: polymerization contraction, depth of cure, and gap formation. Oper Dent 2015;40:190-200. 11. Kim RJ, Kim YJ, Choi NS et al. Polymerization shrinkage, modulus, and shrinkage stress related to tooth-restoration interfacial debonding in bulk-fill composites. J Dent 2015;43:430-9. 12. Z orzin J, Maier E, Harre S et al. Bulk-fill resin composites: polymerization properies and extended light curing. Dent Mater 2015;31:293-301. 13. Bayne SC, Thompson JY, Swift EJ, Jr. et al. A characterization of first-generation f lowable composites. J Am Dent Assoc 1998;129:567-77. 14. Choi KK, Ferracane JL, Hilton TJ et al. Properties of packable den-
tal composites. J Esthetic Dent 2000;12:216-26. 15. Alshali RZ, Salim NA, Sung R et al. Qualitative and quantitative characterization of monomers of uncured bulk-fill and conventional resin-composites using liquid chromatography/mass spectro metry. Dent Mater 2015;31:71120. 16. Moszner N, Fischer UK, Ganster B et al. Benzoyl germanium derivatives as novel visible light photoinitiators for dental materials. Dent Mater 2008;24:901-7. 17. Durner J, Obermaier J, Draenert M et al. Correlation of the degree of conversion with the amount of elutable substances in nanohybrid dental composites. Dent Mater 2012;28:1146-53. 18. Kopperud HM, Johnsen GF, Lamolle S et al. Effect of short LED lamp exposure on wear resistance, residual monomer and degree of conversion for Filtek Z250 and Tetric EvoCeram composites. Dent Mater 2013;29:824-34. 19. Odian G. Principles of polymerization. 3rd ed. USA: Wiley, 1991. 20. Roulet JF, Price R. Light curing – guidelines for practitioners – a consensus statement from the 2014 symposium on light curing
in dentistry held at Dalhousie University, Halifax, Canada. J Adhesive Dent 2014;16:303-4. 21. Strassler HE, Price RB. Understanding light curing, Part I. Delivering predictable and successful restorations. Dentistry today 2014;33:114, 116, 118 passim; quiz 21. 22. P ongprueksa P, De Munck J, Duca RC et al. Monomer elution in relation to degree of conversion for different types of composite. J Dent 2015;43:1448-55. 23. Van Landuyt KL, Nawrot T, Geebelen B et al. How much do resinbased dental materials release? A meta-analytical approach. Dent Mater 2011;27:723-47. 24. Ilie N, Rencz A, Hickel R. Investigations towards nano-hybrid resin-based composites. Clin Oral Invest 2013;17:185-93. 25. Krämer N, Reinelt C, Richter G et al. Nanohybrid vs. fine hybrid composite in Class II cavities: clinical results and margin analysis after four years. Dent Mater 2009;25:750-9. 26. Sarrett DC. Clinical challenges and the relevance of materials testing for posterior composite restorations. Dent Mater 2005;21:9-20.
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
Kom og oplev vores showrooms Vi har samlet det bedste fra de førende producenter. Så bliver det lettere for dig at sammenligne løsningerne.
t Aftenåben0* 17.00-20.0et hele
u nå d Så kan d e ss . uden str
NY MODEL
UnicLine S Funktionalitet med en nordisk streg Den helt nye UnicLine S, er skabt med tryghed og trivsel for øje. Den gennemførte unit giver dig og din assistent mulighed for at overvåge indstillingerne på det aktive instrument, som projiceres ned på patientens serviet.
*Dent Support holder aftenåbent én gang ugentlig. Ring og hør hvornår.
Dent Support a/s +45 70 233 121 . info@dentsupport.dk . www.dentsupport.dk
VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel
ABSTRACT
Kompositte restaureringer Fyldningsterapi udgør stadig en stor del af tandlægers hverdag. Efter at brugen af amalgam er udfaset, er komposit i dag det mest anvendte fyldningsmateriale. Udviklingen af både materialer og metoder har til hensigt at forbedre behandlingsresultaterne. På markedet findes der et bredt udvalg af kompositmaterialer, og udviklingen af nye produkter går hurtigt. Mulighederne for at forudsige resultater i klinikken med in vitro-tests synes imidlertid at være begrænsede. Det er derfor nødvendigt med kliniske studier, som tester materialerne under realistiske forhold. Kliniske undersøgelser af fyldningsmaterialer omfatter randomiserede kontrollerede studier (RCT), retrospektive tværsnitsstudier og praksisbaserede studier, som alle har både styrker og svagheder. Et antal systematiske oversigtsartikler har sammenfattet og vurderet studier om fyldningers overlevelse i den kliniske situation. Sekundær caries og frakturer er de hyppigste årsager til udskiftning af kompositfyldninger. Eftersom det tager tid, før caries og fyldningsdefekter udvikles, må kliniske undersøgelser have lang observationstid for at kunne give pålidelige resultater. Kompositter anses i dag for at have lige så god holdbarhed som amalgam med en Annual Failure Rate (AFR) på 1-3 %. Fire hovedfaktorer påvirker fyldningers holdbarhed: materialet, metoden, operatøren og patienten. Dagens kompositter er generelt gode, så fyldningernes holdbarhed er frem for alt afhængig af forhold, som relaterer til patienten og operatøren.
Henvendelse til forfatter: Simen E. Kopperud, email: s.e.kopperud@niom.no
|
994 |
Hvordan går det med kompositte restaureringer? Simen E. Kopperud, seniorforsker, ph.d., NIOM - Nordisk institutt for odontologiske materialer as, Oslo, Norge Álfheiður Ástvaldsdóttir, universitetsadjunkt, ph.d., Avdelningen för cariologi, Institutionen för odontologi, Karolinska Institutet, Stockholm, Sverige Thomas Jacobsen, universitetslektor, ph.d., Avdelningen för cariologi, Institutionen för odontologi, Göteborgs universitet, Göteborg, Sverige
Accepteret til publikation den 23. juni 2016
T
il trods for faldende cariesforekomst i alle de skandinaviske lande udgør fyldningsterapi stadig en stor del af tandlægers hverdag. Data fra en spørgeskemaundersøgelse blandt offentligt ansatte tandlæger i Norge i 2015 anslår, at næsten 60 % af tandlægers arbejdstid går med at fremstille fyldninger; 45 % af disse fyldninger er udskiftninger af ødelagte fyldninger (1). Dette fund støttes af en ældre oversigtsartikel af Sarret (2005), som viste, at 39-51 % af alle de fyldninger, som indgik i undersøgelser, der blev publiceret omkring årtusindskiftet, var omlavninger af tidligere fyldninger (2). Det er vist i studier af bl.a. Brantley og medarbejdere, at størrelsen på kaviteten forøges en smule, hver gang en fyldning lægges om (3). Med tiden vil flere omlavninger kunne resultere i behov for krone, rodfyldning og på sigt muligvis også ekstraktion af tanden – en ”dødsspiral”. Det er derfor vigtigt, at tandlæger gør alt, hvad de kan, for at opnå længst mulig holdbarhed på de fyldninger, de lægger. I Skandinavien er brugen af amalgam mere eller mindre udfaset. I Danmark har myndighederne indført strenge restriktioner på brugen af amalgam, mens det i Norge og Sverige er blevet forbudt at bruge (med nogle få undtagelser). I fraværet af amalgam er komposit det foretrukne fyldningsmateriale blandt næsten alle tandlæger (4,5). Mange tandlæger var skeptiske over for indførelsen af et amalgamforbud, til trods for at brugen af amalgam allerede længe havde været faldende (6). Dette kan have sammenhæng med tidligere tværsnitsstudier, som har vist betydeligt bedre holdbarhed på amalgamfyldninger sammenlignet med komposit (7-9). Disse tværsnitsstudier er imidlertid blevet kritiseret for at undervurdere levetiden på nye fyldningsmaterialer, EMNEORD som kun har været anvendt i kort tid, og Dental restoration; dermed give et forkert billede af holdbardental restoration heden på de nye kompositfyldninger samfailure; composite menlignet med amalgam (10). Det er altså resin; longevity TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
Hvordan går det med kompositte restaureringer? | VIDENSKAB & KLINIK
vigtigt, at tandlæger også har et bevidst forhold til kvaliteten af de undersøgelser, de lægger til grund for deres opfattelse af fyldningers holdbarhed, og er i stand til kritisk at vurdere fordele og ulemper ved forskellige undersøgelsestyper. For tandlæger er det også vigtigt at erkende, at flere faktorer end selve fyldningsmaterialet er afgørende for fyldningens holdbarhed. Kliniske undersøgelser, som også vurderer metodens, operatørens og patientens effekt på fyldningernes holdbarhed, kan derfor tillægges større værdi end rene sammenligningsstudier mellem materialer (11). En rapport fra Det Norske Miljødirektorat konkluderer, at tandplejepersonale nu generelt er godt tilfreds med alternativerne til amalgam (12). Denne artikel vil derfor fokusere på den forventede holdbarhed af posteriore kompositfyldninger og belyse faktorer, som kan påvirke levetiden. Kvaliteten af de undersøgelser, som ligger til grund for vurderingerne, vil også blive belyst. Oversigtsartiklen tager udgangspunkt i relevant litteratur og omfatter 57 referencer, som er søgt og udvalgt af forfatterne ved hjælp af PubMed. Undersøgelser af fyldningers holdbarhed Udbuddet af forskellige kompositmaterialer på markedet er stort, og nye produkter lanceres regelmæssigt. Det er rimeligt at antage, at udviklingen af både materiale og metoder medvirker til at forbedre behandlingsresultatet og dermed øge patienttilfredsheden. Behovet for produktudvikling identificeres ofte i klinikken, men kan også baseres på et teoretisk ræsonnement. Det er nødvendigt, at vurdering af materialer sker i laboratoriemiljø, især i visse faser af udviklingen. Men muligheden for at forudse kliniske effekter med in vitro-metoder er omdiskuteret (13). Ferracane (2013) mener, at eftersom et stort antal faktorer påvirker fyldningers overlevelse, er det usandsynligt, at in vitro-tests kan erstatte kliniske undersøgelser (14). Polymerisationsskrumpning er en egenskab hos kompositter, som har tiltrukket sig stor opmærksomhed, især i in vitro-studier (15). Skrumpning indebærer en volumenændring, som enten skulle kunne manifestere sig som svigtende adaptation af fyldningen til kaviteten eller, når materialet er bundet til kavitetsvæggene, som en forbigående spænding i materiale og tand. Det er blevet anført, at svigtende adaptation af fyldningsmaterialet til tanden skulle forøge risikoen for sekundær caries- og pulpaskader. Det er imidlertid højst usikkert, om dentale kompositter med mindre skrumpning faktisk forbedrer fyldningers overlevelse. Allerede i starten af 2000-tallet viste langtidsopfølgninger af kompositindlæg, at disse ikke havde signifikant bedre overlevelse end direkte fyldninger (16,17). Ved fremstilling af kompositindlæg polymeriseres materialet, inden det placeres i tanden. Hvis polymerisationsskrumpning havde en afgørende effekt på overlevelsen af restaureringer i komposit, ville man have forventet et andet udfald. Endvidere har kliniske undersøgelser af direkte fyldninger hidtil ikke kunnet påvise nogen positiv effekt af materialer med lav skrumpning sammenlignet med mere konventionelle kompositter (18,19). TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
For at kunne bedømme materialers holdbarhed må man kræve lang klinisk opfølgning, så effekter af fx sekundær caries og andre biologiske årsager til fyldningsomlavning når at vise sig. På grund af den hurtige udvikling af materialer erstattes fyldningsmaterialer hurtigt af nyere varianter, hvilket medfører, at vurdering i den kliniske situation bliver problematisk. Det undersøgte materiale bliver ofte erstattet af en nyere variant, inden den kliniske afprøvning er klar til publikation. Undersøgelser har derfor ofte kun korte observationstider eller præsenterer resultater for materialer, som ikke længere findes på markedet, dvs. resultater, som måske ikke umiddelbart kan overføres til dagens materialer. Typer af undersøgelser til klinisk vurdering Når man læser om kliniske vurderinger af fyldningers holdbarhed, vil man støde på forskellige undersøgelsesdesign. Disse design har både styrker og svagheder, som påvirker udfaldet og har indflydelse på de konklusioner, der kan drages. Retrospektive undersøgelser Et antal større retrospektive studier har undersøgt holdbarheden af kompositfyldninger. I et retrospektivt design kan en større mængde fyldninger og årsager til omlavninger undersøges og et større antal operatører inkluderes i det undersøgte materiale. Svagheder ved studierne er ofte et mindre standardiseret design og dermed mere heterogent materiale, både med hensyn til inkluderede forsøgspersoner, udførelse af behandlinger samt kriterier for den kliniske bedømmelse. Dette blev påpeget for nylig i en retrospektiv undersøgelse af Laske og medarbejdere i 2016, som omfattede 359.548 fyldninger i 75.556 patienter. Studiet viste stor variation i fyldningsoverlevelsen mellem forskellige klinikker og operatører, men påpegede også, at årsagerne til fyldningsomlavning var ukendte (20). Prospektive randomiserede kliniske studier (RCT) Det undersøgelsesdesign, der har størst troværdighed, er den prospektive randomiserede undersøgelse, hvor to forskellige fyldningsmaterialer sammenlignes indbyrdes i to ensartede patientgrupper, en interventionsgruppe og en kontrolgruppe. Et andet hyppigt anvendt design er sammenligning af to ensartede kaviteter i hver sin side af munden, såkaldt split-mouth eller intra-individuel sammenligning. På denne måde kan de to materialer bedømmes på samme patientgruppe med samme forudsætninger, når det drejer sig om fx cariesrisiko eller okklusal belastning og frakturrisiko. Ved en systematisk gennemgang af disse undersøgelser vurderer man undersøgelsernes kvalitet ved at se på de risici, der er for forskellige systematiske fejlkilder. Oversigtsartikler og kriterier for kvalitetsvurdering I oversigtsartikler sammenfatter man på systematisk vis kvalitetsvurdering og syntetisering af resultater fra relevante publicerede undersøgelser. Derved skabes et evidensbaseret |
995 |
VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel
Årsager til, at kompositte restaureringer svigter
Fig. 1. I en fyldnings første leveår er endodontiske problemstillinger hovedårsagen til svigt; men derefter er de to hyppigste årsager til, at kompositfyldninger svigter, sekundær caries og frakturer. Illustration baseret på Opdam et al. 2014. Fig. 1. During the first year after a restoration is placed, most failures are due to endodontic complications. Later, however, secondary caries and fractures are the most common causes of restoration failure. Illustration based on Opdam et al. 2014.
grundlag for de resultater, som ønskes undersøgt. Det kan være varierende, hvilke typer af originale undersøgelser man inkluderer i oversigtsartikler; men som regel medtager man kun prospektive kliniske studier. I Sverige har Statens beredning för medicinsk utvärdering (SBU) fastlagt kriterier for kvalitetsvurdering af sådanne undersøgelser, bl.a. bedømmes faktorer som udvælgelsen af forsøgspersoner, udførelsen af behandlingen, vurdering af fyldningernes kvalitet, håndtering af frafald blandt forsøgspersonerne og rapporteringen af undersøgelserne (21). Et eksempel på fejl, som kan indtræffe ved valg af forsøgspersoner, er, at den valgte gruppe ikke er sammenlignelig med kontrolgruppen eller den population, som resultaterne skal appliceres på. Variation i cariesaktivitet blandt forsøgspersonerne er et eksempel på en faktor, som kan have afgørende effekt på fyldningernes overlevelse. Vurdering af fyldningernes kvalitet er et andet eksempel, som har afgørende effekt på udfaldet af fyldningsoverlevelse. I de fleste RCT’er anvendes standardiserede bedømmelseskriterier; men det kan være vanskeligt at gennemføre dobbeltblinde studier, da både den, som udfører fyldningsterapien og den, som bedømmer den, i nogle tilfælde kan se forskel på de to materialer, der sammenlignes. Dette forøger naturligvis risikoen for bias i bedømmelsen. Flere nye oversigtsartikler har understreget manglen på større kliniske undersøgelser med tilstrækkelig kvalitet og tilstrækkelig lang observationstid (11, 22-24). Kan resultaterne fra kliniske studier overføres til almen praksis? Mange kliniske undersøgelser er udført under meget kontrollerede omstændigheder, hvor ganske få tandlæger udfører fyldningsterapien under optimale forhold. I videnskabelig sammenhæng plejer man at udtrykke dette som efficacy respektive effectiveness. Men fungerer en metode lige så godt, når den ud|
996 |
Sekundær caries og frakturer
Fig. 2. De to hyppigste årsager til, at kompositfyldninger svigter, er sekundær caries (A) og frakturer (B). Foto: Thomas Jacobsen (A) / Frode Staxrud (B). Fig. 2. The two most common reasons for failure of resin composite restorations are secondary caries (A) and fractures (B). Photo: Thomas Jacobsen (A )/ Frode Staxrud (B).
føres i almen praksis, som da den indgik i en klinisk afprøvning? I en systematisk oversigt konstateres, at ca. 80 % af kompositfyldninger i molarer overlever i 10 år (22). I registerstudier af fyldningsoverlevelse i almen praksis er den tilsvarende andel betydeligt lavere (25,26). Forholdene i almen praksis er ikke lige så kontrollerede, og variationen mellem både tandlæger og patienter har vist sig at være betragtelig (26-28). I nyligt publicerede studier har man med et prospektivt praksisbaseret studiedesign vurderet fyldningsoverlevelse med et større antal deltagende tandlæger, som fremstiller fyldningerne som en del af deres kliniske hverdag (29,30). Disse undersøgelser har vist stor variation i fyldningsoverlevelse mellem forskellige operatører. Selv om disse undersøgelser ikke er helt sammenlignelige, er det rimeligt at antage, at der er betydelig forskel mellem resultater fra kontrollerede prospektive studier og almen praksis. Årsager til svigt af posteriore kompositfyldninger I en systematisk oversigt af Opdam og medarbejdere i 2014 baseret på 25 nøje udvalgte kliniske studier af fyldningers holdbarhed viser forfatterne, at de to hyppigste årsager til, at kompositfyldninger svigter, er sekundær caries og frakturer (22). I fyldningens første leveår er endodontiske problemstillinger ganske vist hovedårsagen til svigt; men derefter tager sekundær caries og frakturer over (Fig. 1 og Fig. 2). Årsagen til dette er sandsynligvis, at endodontiske komplikationer opstår som et umiddelbart respons på grund af dybe cariesangreb eller påvirkninger fra præpareringen. Frakturer og sekundær caries udvikles over længere tid og opdages derfor senere. Frakturer dominerer som hovedårsag til udskiftning af fyldninger de første tre år efter, at fyldningen er fremstillet, mens sekundær caries er den mest almindelige årsag til svigt efter 3-5 år (22,24,31). Sekundær caries er hovedårsagen til fyldningssvigt hos patienter med høj cariesaktivitet. Det er vist, at fyldninger lagt hos cariesTANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
Hvordan går det med kompositte restaureringer? | VIDENSKAB & KLINIK
aktive patienter har 2,5 gange højere risiko for svigt end fyldninger lagt hos patienter med lav cariesaktivitet (32). Mange klinikere oplever, at sekundær caries er den hyppigste årsag til udskiftning af fyldninger blandt unge patienter, mens frakturer er mere hyppige blandt voksne patienter. Dette understøttes af studier, som har vist, at børn og unge generelt er en mere cariesaktiv gruppe end voksne patienter (33,34). Meget tyder imidlertid på, at der kan foreligge en overregistrering af sekundær caries blandt tandlæger (35,36). Kantmisfarvning og små kantfrakturer/sprækker, hvor sonden hænger i forbindelse med cariesregistrering, kan fejltolkes og udløse en fejlagtig diagnostik af sekundær caries (36-38). Andre årsager til udskiftning af kompositfyldninger er mindre almindelige, men kan være fx dårlig approksimal kontakt (food impaction), kantmisfarvning, kantdefekter og uacceptabel æstetik (29). Holdbarhed af kompositte restaureringer I kliniske undersøgelser beregner man ofte holdbarheden af fyldninger med Annual Failure Rate (AFR). Det er det gennemsnitlige antal fyldninger, som må skiftes ud pr. år i den respektive undersøgelse. Posteriore kompositter anses i dag for at have lige så god holdbarhed som amalgam med en AFR på 1-3 % (11,22-24,39). De kliniske udfordringer varierer fra enkle og begrænsede fyldninger hos unge individer med primær caries til store restaureringer hos ældre med sekundær caries og omfattende tab af tandsubstans. I princippet kan man relatere faktorer, som påvirker prognosen for kompositfyldninger til materialet, metoden, operatøren og patienten. I klinikken er der som regel flere faktorer i spil, og betydningen af de enkelte faktorer kan variere. Efter at de første produkter blev kommercielt tilgængelige i 1960’erne, har dentale kompositter gennemgået en betydelig udvikling (40). På det seneste har industrien især fokuseret på at mindske skrumpningen hos kompositter samt på at forenkle den kliniske håndtering, bl.a. med bulkfyldningsteknik og selvætsende adhæsiver. Et vigtigt spørgsmål er, hvilken nytte patienterne har haft af de senere årtiers materialeudvikling. I en nylig publiceret undersøgelse (41) har man vurderet kompositfyldninger efter 30 år. I en systematisk oversigt (24) diskuteres resultaterne fra denne langtidsopfølgning, og resultaterne sammenlignes med andre studier. Konklusionen er, at den årlige andel af mistede fyldninger ikke er væsentligt anderledes med ældre end med mere moderne materialer. Levetiden for fyldninger påvirkes af mange forskellige faktorer, og meget taler for, at materialet per se kun har begrænset betydning (11). De fleste mener i dag, at primær caries og caries i tilknytning til en restaurering har samme ætiologi. Der mangler kliniske studier, som udelukkende fokuserer på primær og sekundær forebyggelse af sekundær caries. Forudsat at sygdomsårsagen er identisk med primær caries, bør konventionel sygdomsbehandling have en god effekt. I en nylig publiceret oversigtsartikel diskuteres, om forudsætningerne for sekundær caries desuden påvirkes af andre TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
KLINISK RELEVANS Komposit er i dag det mest anvendte fyldningsmateriale til posteriore restaureringer. Kompositterne er under stadig udvikling hos producenterne, og flere kliniske undersøgelser viser meget god holdbarhed på fyldninger. Trods dette angiver tandlæ-
ger stadig, at en stor del af deres arbejdsdag går med at udskifte ødelagte fyldninger. Det er derfor vigtigt, at tandlægen, i samarbejde med patienten, gør sit bedste for, at kompositfyldninger skal få så lang holdbarhed som muligt.
egenskaber ved den fyldte tand (42). At caries hurtigt kan progrediere under løse fyldninger eller kroner, er ubestrideligt. Men det er desuden gennem længere tid blevet hævdet, at svigtende marginal adaptation og forekomst af spalter mellem fyldning og tand forøger risikoen for caries. Det videnskabelige grundlag for denne antagelse er vanskeligt at tolke og til dels selvmodsigende. Desuden er der sat kraftige spørgsmålstegn ved både terminologi, metodik og relevans ved sådanne in vitro- eller in situ-studier (43). Nedeljkovic et al. (2015) understreger, at selv om fyldningen og materialet kan påvirke udviklingen af caries, er individuel risikoprofil stadig den vigtigste afgørende faktor ved udvikling af sekundær caries (42). Det er derfor vigtigt, at patienter, som får fyldninger på grund af caries, også får tilbud om adækvat sygdomsbehandling. Kliniske beslutninger, fx diagnostik og behandlingsforslag, varierer fra operatør til operatør (44). I forbindelse med vurdering af fyldninger kan diagnostik af sekundær caries have en betragtelig effekt på beslutningen om at intervenere operativt. Registerstudier (7,26) antyder, at patienter oftere risikerer at få fyldninger udskiftet, hvis de vælger at skifte tandlæge. Vanskelighederne ved at diagnosticere sekundær caries og risikoen for overdiagnostik har som nævnt længe været et diskussionsemne (35). Klinikerens stillingtagen til, om fyldningens kvalitet ikke længere er acceptabel, afgør dens holdbarhed. Hvis der ikke anvendes standardiserede kriterier ved bedømmelsen, bliver tandlægens subjektive vurdering og beslutning om en omlavning afgørende for udfaldet. Variationen mellem tandlæger har vist sig at være stor og har derfor stor effekt på den endelige overlevelse (45,46). Dette vanskeliggør sammenligninger mellem undersøgelser og materialer (39). En vigtig patientrelateret faktor er, hvilke forudsætninger der er for en restaurering. Det kan fx være carieslæsionens lokalisation, men også læsionens udbredelse. Restaurering af tænder øger risikoen for frakturer (47). Dette er en medvirkende årsag til, at større fyldninger overlever i kortere tid (22). Mindre brud i materialer, som fx tandsubstans og porcelæn, udgår |
997 |
VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel
som regel fra sprækker (48). Disse initieres ofte af belastning, men kan også være resultatet af uforsigtig bearbejdning. Det kan ikke udelukkes, at risikoen for sprækker øges, jo hyppigere tanden udsættes for mekanisk bearbejdning. Nogle forfattere mener desuden, at rodbehandlede tænder med omfattende koronalt substanstab overlever længere, hvis de forsynes med en indirekte fremstillet krone i stedet for en direkte fyldning i komposit (49). Tiden, fra sprækken opstår, til frakturen sker, kan være lang. Patienten oplever derfor ofte, at frakturen opstår helt uden årsag. Dette kan forklares med, at sprækken vokser gennem udmatning, og bruddet kommer spontant, når sprækken når en kritisk størrelse. Afhængigt af sprækkens lokalisation og belastningens retning kan risikoen for frakturer variere. I tænder er sprækker med høj risiko ofte lokaliserede på indersiden af kaviteten, i overgangen mellem kavitetsbunden og kavitetsvæggen. Disse sprækker resulterer ofte i cuspisfrakturer. Afhængigt af sprækkens retning kan der også opstå symptomer ved belastning. Banerjee et al. (2010) har publiceret to oversigtsartikler, som beskriver problemerne med diagnostik og behandling (50,51). Der er ikke konsensus om, hvordan frakturer skal forebygges i forbindelse med restaurering af tænder (52). Problemet er komplekst, eftersom mange forskellige faktorer påvirker styrken af den restaurerede tand. Det er ikke helt klarlagt, i hvilken grad en adhæsiv restaureringsteknik kan modvirke frakturer. Nogle forfattere anbefaler, at cuspides aflastes for at lindre eventuelle symptomer og for at forøge holdbarheden af den restaurerede tand (53). Eftersom forudsætningerne for frakturer varierer fra tilfælde til tilfælde, er det vanskeligt at give generelle anbefalinger for, hvordan problemet skal forebygges og behandles. Som tidligere nævnt bliver fyldningerne større, jo oftere man lægger dem om (3). Desuden fjernes mere intakt tandsubstans, når man skifter en kompositfyldning ud, end tilfældet er
med amalgam (54). For at mindske risikoen for komplikationer som frakturer og pulpaskader bør man overveje, om reparation kan være et alternativ til udskiftning af hele fyldningen. Reparation af kompositfyldninger kan være et middel til at forøge fyldningernes levetid. I en klinisk undersøgelse med 22 års opfølgning var AFR 1,9 %. Hvis imidlertid forfatterne kategoriserede reparerede fyldninger som vellykkede, eftersom størstedelen af fyldningen var intakt, blev AFR imidlertid nedjusteret til 0,7 % (55). Opdam og medarbejdere (2012) har vist lignende resultater med en reduktion i AFR fra 1,8 % til 0,7 %, hvis reparerede fyldninger blev regnet som vellykkede i det statistiske materiale (56). En Cochrane-rapport fra 2014 påpeger imidlertid, at der til dato ikke findes publicerede RCT’er om effekten af reparation vs. total udskiftning af fyldningen, så baseret på tilgængelig litteratur kan man indtil videre ikke konkludere, at reparation af kompositfyldninger er en bedre behandling end total udskiftning (57). Konklusion Dentale kompositter har gennemgået en betydelig udvikling, siden de blev lanceret for over 50 år siden, og holdbarheden på kompositfyldninger bør i dag kunne forventes at være den samme som – eller bedre end – den, vi havde for amalgamfyldninger. Dagens kompositter er generelt gode, så fyldningernes holdbarhed er fremfor alt afhængig af forhold, som er relateret til patienten og operatøren. Da sekundær caries og frakturer i dag er de hyppigste årsager til fyldningssvigt, bør tandlæger være ekstra opmærksomme, når de lægger fyldninger hos patienter med høj cariesaktivitet og hård okklusion. Cariesaktive patienter bør behandles parallelt med et strengt profylaktisk regime, som repeteres ved hver fokuseret undersøgelse, med det formål at reducere deres cariesrisiko. Fyldningsmaterialer er i en konstant udvikling, og vi opfordrer klinikere til at holde sig opdateret ved at læse producentuafhængige studier af god kvalitet.
ABSTRACT (ENGLISH) How do resin composites perform in the long run? Restorative dental treatment still lays claim to a large proportion of dentists’ working day. After the phase-out of amalgam as a restorative material, composite resin has become the dominating material of choice among dentists. The development of both restorative materials and techniques aim to improve treatment outcomes. At present, there is a wide variety of resin composite materials on the market and the development of new products is rapid. The ability to predict results in the clinic based on only in vitro studies, is however limited. It is therefore necessary to perform clinical trials that test the restorative materials under realistic conditions. Clinical trials of restoration longevity include randomized controlled trials (RCTs), retrospective cross-sectional studies and practice-based studies, which all have different |
998 |
strengths and weaknesses. Some few systematic reviews have compared and evaluated clinical studies on restoration longevity. Secondary caries and fractures are considered to be the most common reasons for replacement of resin composite fillings. Since the development of secondary caries and other restoration failures takes some time, it is crucial that clinical studies have long observation times to be able to provide a reliable result. Resin composites are today considered to have comparable longevity with amalgam, presenting annual failure rates (AFRs) of 1-3%. Four main factors seem to influence restoration longevity; the material, the method, the operator and the patient. Today’s resin composites are generally of good quality, so the longevity of a restoration is above all dependent on factors related to the patient and operator. TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
Hvordan går det med kompositte restaureringer? | VIDENSKAB & KLINIK
Litteratur 1. Staxrud F, Tveit AB, Rukke HV et al. Repair of defective composite restorations. A questionnaire study among dentists in the Public Dental Service in Norway. J Dent 2016:2016;52:50-4. 2. Sarrett DC. Clinical challenges and the relevance of materials testing for posterior composite restorations. Dent Mater 2005;21:9-20. 3. Brantley CF, Bader JD, Shugars DA et al. Does the cycle of rerestoration lead to larger restorations? J Am Dent Assoc 1995;126:140713. 4. Sunnegårdh-Grönberg K, van Dijken JW, Funegård U et al. Selection of dental materials and longevity of replaced restorations in Public Dental Health clinics in northern Sweden. J Dent 2009;37:673-8. 5. Kopperud SE, Tveit AB, Opdam NJ et al. Occlusal Caries Management: Preferences among Dentists in Norway. Caries Res 2016;50:40-7. 6. Vidnes-Kopperud S, Tveit AB, Gaarden T et al. Factors influencing dentists' choice of amalgam and tooth-colored restorative materials for Class II preparations in younger patients. Acta Odontol Scand 2009;67:74-9. 7. Bogacki RE, Hunt RJ, del Aguila M et al. Survival analysis of posterior restorations using an insurance claims database. Oper Dent 2002;27:488-92. 8. Jokstad A, Mjör IA, Qvist V. The age of restorations in situ. Acta Odontol Scand 1994;52:234-42. 9. Mjör IA, Moorhead JE. Selection of restorative materials, reasons for replacement, and longevity of restorations in Florida. J Am Coll Dent 1998;65:27-33. 10. Opdam NJ, Bronkhorst EM, Cenci MS et al. Age of failed restorations: A deceptive longevity parameter. J Dent 2011;39:225-30. 11. Demarco FF, Correa MB, Cenci MS et al. Longevity of posterior composite restorations: not only a matter of materials. Dent Mater 2012;28:87-101. 12. THE NORWEGIAN CLIMATE AND POLLUTION AGENCY. Review of Norwegian experiences with the phase-out of dental amalgam use. Oslo, Norway 2012. 13. Heintze SD. Clinical relevance of tests on bond strength, microlea kage and marginal adaptation. Dent Mater 2013;29:59-84. 14. Ferracane JL. Resin-based composite performance: are there some things we can't predict? Dent Mater 2013;29:51-8. 15. Ferracane JL, Hilton TJ. Polymerization stress – Is it clinically meaningful? Dent Mater
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
2016;32:1-10. 16. van Dijken JW. Direct resin composite inlays/onlays: an 11 year follow-up. J Dent 2000;28:299306. 17. Pallesen U, Qvist V. Composite resin fillings and inlays. An 11year evaluation. Clin Oral Investig 2003;7:71-9. 18. S chmidt M, Dige I, Kirkevang LL et al. Five-year evaluation of a low-shrinkage Silorane resin composite material: a randomized clinical trial. Clin Oral Investig 2015;19:245-51. 19. van Dijken JW, Lindberg A. A 15-year randomized controlled study of a reduced shrinkage stress resin composite. Dent Mater 2015;31:1150-8. 20. Laske M, Opdam NJ, Bronkhorst EM et al. Longevity of direct restorations in Dutch dental practices. Descriptive study out of a practice based research network. J Dent 2016;46:12-7. 21. STATENS BEREDNING FÖR MEDICINSK UTVÄRDERING. Utvärdering av metoder i hälso-och sjukvården: En handbok. 2 uppl. Stockholm: Statens beredning för medicinsk utvärdering (SBU), 2014. 22. O pdam NJ, van de Sande FH, Bronkhorst E et al. Longevity of Posterior Composite Restorations: A Systematic Review and Meta-analysis. J Dent Res 2014. 23. Heintze SD, Rousson V. Clinical effectiveness of direct class II restorations – a meta-analysis. J Adhes Dent 2012;14:407-31. 24. Astvaldsdottir Á, Dagerhamn J, van Dijken JW et al. Longevity of posterior resin composite restorations in adults – A systematic review. J Dent 2015;43:934-54. 25. Suni J, Vähänikkilä H, Päkkilä J et al. Review of 36,537 patient records for tooth health and longevity of dental restorations. Caries Res 2013;47:309-17. 26. Burke FJ, Lucarotti PS, Holder RL. Outcome of direct restorations placed within the general dental services in England and Wales (Part 2): variation by patients' characteristics. J Dent 2005;33:817-26. 27. Heaven TJ, Gordan VV, Litaker MS et al. Agreement among dentists' restorative treatment planning thresholds for primary occlusal caries, primary proximal caries, and existing restorations: findings from The National Dental Practice-Based Research Network. J Dent 2013;41:718-25. 28. Lucarotti PS, Holder RL, Burke FJ. Outcome of direct restorations placed within the general dental services in England and Wales (Part 3): variation by dentist fac-
tors. J Dent 2005;33:827-35. 29. Kopperud SE, Tveit AB, Gaarden T et al. Longevity of posterior dental restorations and reasons for failure. Eur J Oral Sci 2012;120:539-48. 30. McCracken MS, Gordan VV, Litaker MS et al. A 24-month evaluation of amalgam and resin-based composite restorations: Findings from The National Dental Practice-Based Research Network. J Am Dent Assoc 2013;144:583-93. 31. Brunthaler A, König F, Lucas T et al. Longevity of direct resin composite restorations in posterior teeth. Clin Oral Investig 2003;7:63-70. 32. O pdam NJ, Bronkhorst EM, Loomans BA et al. 12-year survival of composite vs. amalgam restorations. J Dent Res 2010;89:1063-7. 33. Mejàre I, Stenlund H, ZeleznyHolmlund C. Caries incidence and lesion progression from adolescence to young adulthood: a prospective 15-year cohort study in Sweden. Caries Res 2004;38:130-41. 34. Hawthorne WS, Smales RJ. Factors influencing long-term restoration survival in three private dental practices in Adelaide. Aust Dent J 1997;42:59-63. 35. Kidd EA. Diagnosis of secondary caries. J Dent Educ 2001;65:9971000. 36. Mjör IA. Clinical diagnosis of recurrent caries. J Am Dent Assoc 2005;136:1426-33. 37. Kidd EA, Beighton D. Prediction of secondary caries around toothcolored restorations: a clinical and microbiological study. J Dent Res 1996;75:1942-6. 38. Magalhaes CS, Freitas AB, Moreira AN et al. Validity of staining and marginal ditching as criteria for diagnosis of secondary caries around occlusal amalgam restorations: an in vitro study. Braz Dent J 2009;20:307-13. 39. Beck F, Lettner S, Graf A et al. Survival of direct resin restorations in posterior teeth within a 19-year period (1996-2015): A meta-analysis of prospective studies. Dent Mater 2015;31:95885. 40. Ferracane JL. Resin composite – state of the art. Dent Mater 2011;27:29-38. 41. Pallesen U, van Dijken JW. A randomized controlled 30 years follow up of three conventional resin composites in Class II restorations. Dent Mater 2015;31:1232-44. 42. Nedeljkovic I, Teughels W, De Munck J et al. Is secondar y caries with composites a material-based problem? Dent Mater
2015;31:e247-77. 43. J okstad A. Secondary caries and microleakage. Dent Mater 2016;32:11-25. 44. Bader JD, Shugars DA. Variation in dentists' clinical decisions. J Public Health Dent 1995;55:1818. 45. Demirci M, Sancakli HS. Five-year clinical evaluation of Dyract in small Class I cavities. Am J Dent 2006;19:41-6. 46. E l d e r t o n R J , Nu t t a l l N M . Variation among dentists in planning treatment. Br Dent J 1983;154:201-6. 47. Miyamoto T, Morgano SM, Kumagai T et al. Treatment history of teeth in relation to the longevity of the teeth and their restorations: outcomes of teeth treated and maintained for 15 years. J Prosthet Dent 2007;97:150-6. 48. G riffith AA. The Phenomena of Rupture and Flow in Solids. Philos Trans A Math Phys Eng Sci 1921;221:582-93. 49. Stavropoulou AF, Koidis PT. A systematic review of single crowns on endodontically treated teeth. J Dent 2007;35:761-7. 50. Banerji S, Mehta SB, Millar BJ. Cracked tooth syndrome. Part 1: aetiology and diagnosis. Br Dent J 2010;208:459-63. 51. Banerji S, Mehta SB, Millar BJ. Cracked tooth syndrome. Part 2: restorative options for the management of cracked tooth syndrome. Br Dent J 2010;208:50314. 52. Lubisich EB, Hilton TJ, Ferracane J. Cracked teeth: a review of the literature. J Esthet Restor Dent 2010;22:158-67. 53. Opdam NJ, Roeters JJ, Loomans BA et al. Seven-year clinical evaluation of painful cracked teeth restored with a direct composite restoration. J Endod 2008;34:808-11. 54. K rejci I, Lieber CM, Lutz F. Time required to remove totally bonded tooth-colored posterior restorations and related tooth substance loss. Dent Mater 1995;11:34-40. 55. Da Rosa Rodolpho PA, Donassollo TA et al. 22-Year clinical evaluation of the performance of two posterior composites with different filler characteristics. Dent Mater 2011;27:955-63. 56. O pdam NJ, Bronkhorst EM, Loomans BA et al. Longevity of repaired restorations: A practice based study. J Dent 2012;40:82935. 57. Sharif MO, Catleugh M, Merry A et al. Replacement versus repair of defective restorations in adults: resin composite. Cochrane Database Syst Rev 2014;2:Cd005971.
|
999 |
VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel
ABSTRACT
Hvad har vi i dag af bindingssystemer? I denne artikel gennemgås litteraturen med særligt fokus på ydeevnen af de bindingssystemer, som anvendes i dag. I PubMed-data basen søgtes efter emneordene ”dental adhesive” og publikationer fra de sidste fem år blev prioriteret. Så vidt muligt fokuseredes på meta-analyser af de begrænsede kliniske data, således at retentionsevnen for etch & rinse, selvætsende og universelle bindingssystemer kan ses uafhængigt af forskningsgrupper eller behandlere. Relevante reviews og nyere kliniske undersøgelser blev ligeledes inkluderet. Den foreliggende evidens for de tre typer af bindingssystemer præsenteres og diskuteres. Etch & rinse og selvætsende bindingssystemer har været længst på markedet, og for nogle af disse systemer viser kliniske data god retentionsevne. Da de universelle bindingssystemer er relativt nye, er kliniske studier med længere opfølgningstid begrænsede. De få eksisterende studier har givet lovende resultater, og det ser ud som om, at disse adhæsiver er vejen frem.
Henvendelse til forfatter: Ana Raquel Benetti, email: arbe@sund.ku.dk
|
1000 |
Bindingssystemer og deres anvendelse Ana Raquel Benetti, lektor, ph.d., Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Anne Peutzfeldt, seniorforsker, dr.odont., ph.d., Afdeling for forebyggende og restaurerende tandpleje samt pædodonti, Bern Universitet, Bern, Schweiz Accepteret til publikation den 26. september 2016
U
dviklingen i adhæsiv teknologi inden for de sidste årtier har givet mulighed for bedre binding mellem restaureringsmaterialer og såvel emalje som dentin, trods den store forskel mellem disse to typer af hårdt tandvæv. Emalje er relativt homogen og indeholder primært mineraler i form af hydroxylapatitkrystaller i prismatisk opbygning, hvorfor etablering af en stærk og stabil binding ikke er nogen særlig udfordring (1). Dentin derimod indeholder udover hydroxylapatit også en vis mængde kollagen og vand. Derudover indebærer dentins opbygning radial organisering af tubuli med varierende diameter og indhold af væske, inter- og peritubulær dentin, afhængigt af afstanden til pulpa og emaljedentin grænsen. Denne komplekse struktur har igennem en årrække resulteret i særlige udfordringer hvad angår binding til dentin (2). Heldigvis bidrager en intens forskningsindsats løbende til at løse problemerne relateret til binding til et sådant fugtigt, heterogent væv, således at bindingen til dentin til stadighed bliver stærkere og mere holdbar (3). Den relativt hurtige udvikling inden for adhæsiv teknologi resulterer imidlertid i en kontinuerlig lancering af produkter og/eller nye, opdaterede udgaver på markedet (Fig. 1), som gør det svært for os tandlæger at følge med og som kan skabe forvirring omkring valg af bindingssystem. Formålet med denne artikel er derfor at diskutere bindingssystemernes anvendelse og holdbarhed på basis af den tilgængelige evidens. Med henblik på vurdering af bindingssystemernes effektivitet har man i gennem mange år gennemført laboratorieundersøgelser til afprøvning af bl.a. bindingsstyrke og stabilitet ved opbevaring af prøvelegemer af ekstraherede tænder i forskellige vandopløselige medier. Disse in vitro undersøgelser specielt efter ældning af prøvelegemerne giEMNEORD ver et godt indtryk af bindingssystemernes Dental bonding; ydeevne og kan indenfor kort tid og for reladentin bonding tivt beskedne midler estimere, hvordan et adagents; review TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
Bindingssystemer | VIDENSKAB & KLINIK
hæsiv vil opføre sig (4). Bindingssystemerne undersøges også i kliniske studier. En velkendt klinisk forsøgsmodel til vurdering af bindingssystemer, er placering af plastfyldninger i cariesfri, cervikale læsioner, som ingen makromekanisk retention har, og hvor tilstedeværelsen af emalje er begrænset. Dér undersøger man bindingssystemernes evne til at retinere plastfyldningerne samt kontrollerer for postoperative symptomer, kanttilslutning og -misfarvning. Manglende adhæsion vil givetvis være mindre kritisk for retentionen af restaureringer i selvretinerende kaviteter, såsom efter ekskavering af carieslæsioner. Det må imidlertid formodes, at manglende eller dårlig adhæsion i disse tilfælde betyder udeblivelse af den forstærkende virkning, som adhæsion har på resttandsubstansen. Selvom et klinisk forsøg er det ideelle testmiljø for dentalmaterialer, er disse langt mere sjældne end laboratorieundersøgelser pga. behovet for rigtigt mange patienter, hvilket giver store logistiske og økonomiske udfordringer. Opsamling af de begrænsede kliniske data i form af meta-analyser forstærker derfor fortolkning af resultaterne og viser materialernes ydeevne uafhængig af forskningsgrupper eller behandlere.
Produkter på marked
Fig. 1. Eksempler på produkter til binding af plastmaterialer til tandvæv. Fig. 1. Example of products used for bonding of resin-based materials to the dental tissues.
Typer af bindingssystemer
Metode I PubMed-databasen søgtes efter emneordene ”dental adhesive”, relevant litteratur blev udvalgt og publikationer fra de sidste fem år blev prioriteret. Den foreliggende litteratur blev gennemgået med særligt fokus på meta-analyser og reviews samt nyere kliniske undersøgelser, specielt dem med længere opfølgningstid. Faktaboks 1 En meta-analyse er en statistisk opsummering af resultater fra flere videnskabelige kilder af en afgrænset problemstilling, imens et review omfatter en litteraturgennemgang for et givet emne. Et systematisk review er en litteraturoversigt, som kan gennemføres med eller uden en meta-analyse.
Hvilke bindingssystemer findes i dag? Den løbende udvikling af bindingssystemer har resulteret i adskillige generationer af produkter siden 1960’erne. I dag anvendes en mere simpel og overskuelig måde at klassificere bindingssystemerne på alt efter, hvordan materialerne interagerer med de hårde tandvæv. I anno 2016 klassificeres bindingssystemer således som etch & rinse, selvætsende eller universelle (Fig. 2). Etch & Rinse bindingssystemer Disse bindingssystemer kaldes også for total etch og fremgangsmåden omfatter et trin, hvor emaljen og dentinen ætses med fosforsyre, som efterfølgende skylles bort. Denne teknik resulterer i et ru relief på emaljeoverfladen og i demineralisering af dentinen i nogle få mikrometers dybde, hvorved smørelaget fjernes og et hydroxylapatitfattigt kollagennetværk eksponeres TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
Fig. 2. Typer af bindingssystemer anno 2016 afhængig af deres interaktion med de hårde tandvæv. De første systemer krævede ætsning af tandoverfladen med fosforsyre. Efterfølgende udvikledes selvætsende bindingssystemer. I dag kan de universelle adhæsiver anvendes enten iflg. etch & rinse- eller selvætsningsteknikken. Fig. 2. Types of bonding agents available in 2016 according to their mode of interaction with the hard dental tissues. The first systems required etching of the dental surfaces with phosphoric acid. Later self-etch bonding agents were developed. Today it is possible to use universal adhesives in either the etch & rinse or the self-etch technique.
(4). I 3-trin etch & rinse systemer behandles de hårde tandvæv derefter først med en primer, som er en relativ hydrofil komponent, der indeholder plastmonomerer opløst i organisk solvent. Primeren erstatter vandet i vævene og befugter emaljen og kollagenfibrene i dentinen (5). Herefter appliceres og hærdes en resin, som er en relativt hydrofob komponent, der udfylder både emaljens mikrorelief og dækker det eksponerede kolla|
1001 |
VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel
gennetværk ved dannelse af et såkaldt hybridlag (5). I 2-trin etch & rinse systemer er primer- og resindelen kombineret således, at både hydrofile og hydrofobe monomerer er opløst i solventen. Denne blanding gør generelt 2-trin bindingssystemerne mere hydrofile, hvorfor disse har vist sig at være mere følsomme overfor vandoptagelse og hydrolyse end 3-trin systemerne (6). Dette resulterer i, at den bindingsstyrke, der opnås med 2-trin systemer, er mindre stabil i langtidsforsøg (7). Etch & rinse bindingssystemer etablerer adhæsion ved indtrængning og in situ polymerisering i det porøse, og for dentins vedkommende, fugtige overfladelag skabt af fosforsyren samt ved mikromekanisk retention i tandvævene. Da ætsning af dentin med fosforsyre opløser hydroxylapatitkrystaller, som derefter skylles bort, udsættes den ikke-infiltrerede kollagen for vandoptagelse og enzymatisk nedbrydning (8). Derudover skaber etch & rinse bindingssystemer begrænset kemisk binding mellem resinen og det organiske materiale, der eksponeres som følge af ætsning af dentinen, hvilket af visse forskere anses som én af de største begrænsninger ved denne type bindingssystemer (4). Faktaboks 2 Som bekendt har etch & rinse bindingssystemer i mange år været de mest anvendte og betragtet som gold standard indenfor adhæsivteknikken. En ny spørgeskemaundersøgelse besvaret af 732 offentligt ansatte tandlæger i Norge viste, at 73,3 % benytter etch & rinse imens 26,7 % anvender selvætsende bindingssystemer (9). En ny trend ses dog med forbedrede selvætsende adhæsiver samt udvikling af universelle bindingssystemer.
Selvætsende bindingssystemer Som navnet antyder, kræver disse bindingssystemer ikke nogen forudgående fosforsyreætsning. Dette skyldes, at den primer, der anvendes til konditionering af emalje og dentin indeholder sure, hydrofile monomerer (såsom fosforsyreestere eller carboxylsyreestere) (5), og at primeren derved er i stand til at opløse smørelaget og det øverste overfladelag af emalje og dentin. Det opløste calciumfosfat skylles ikke bort, men forbliver i hybridlaget, da demineralisering af tandvævene og infiltrering af plastmonomer sker synkront (10). Denne teknik er derfor også blevet kaldt etch & dry. Efterfølgende appliceres en mere hydrofob resin, som gør grænsefladen mere modstandsdygtig overfor vandoptagelse og hydrolyse og dermed bidrager til bindingsholdbarhed (11). Ved visse selvætsningssystemer er primer- og resindelen kombineret således, at disse appliceres samtidigt. De sidstnævnte systemers tendens til faseadskillelse og høj hydrofilicitet har resulteret i utilstrækkelig polymerisering af monomerer, i nanolækage samt i vandoptagelse i grænsefladelaget med tiden (10). Disse såkaldte all-in-
|
1002 |
one eller 1-trin bindingssystemer har således vist mindre gunstige in vitro og in vivo resultater (4). Det bør dog nævnes, at de nyere, 1-trin selvætsende bindingssystemer, der ses i dag, især de milde og HEMA-fri, klarer sig langt bedre end de tidligere udgaver (3,12-14). De hårde tandvævs demineraliseringsevne er afhængig af primerens pH-værdi, og selvætsende bindingssystemer kan kategoriseres som værende stærke (pH ≤ 1), mellemstærke (pH mellem 1-2), milde (pH ≈ 2) eller ultra milde (pH ≥ 2,5) (10). Stærke selvætsende systemer har vist at klare sig bedre, hvad angår binding til emalje (15), men disse systemer har imidlertid en lavere ydeevne, hvad angår bindingen til dentin, da det resin-indkapslede calciumfosfat viser sig at være forholdsvis let opløseligt (4). Til gengæld reagerer milde selvætsende bindingssystemer bedre med smørelaget og producerer et submikrometrisk hybridlag, mens en vis mængde hydroxylapatitkrystaller stadig beskytter kollagenfibrene (4). Derudover vil visse af de tilstedeværende funktionelle monomerer etablere ionbindinger til den resterende hydroxylapatit (16). Således suppleres den mikromekaniske retention med en kemisk binding, hvilket synes at øge bindingsholdbarheden (10). Den funktionelle monomer 10-MDP (10-methacryloyloxydecyldihydrogenfosfat), forekommer at være mere effektiv og stabil i vand end andre funktionelle monomerer såsom 4-MET (4-methacryloyloxyethyl-trimellitsyre) og phenyl-P (2-methacryloyloxyethylphenylhydrogenfosfat) i nævnte rækkefølge (16). Ifølge adhæsion-demineraliseringskonceptet, der blev introduceret af Yoshida et al. (17), bindes funktionelle monomerer såsom 10-MDP og carboxylsyreestere til calcium fra hydroxylapatit ved dannelse af stabile calciumfosfat- eller calciumcarboxylatsalte samtidig med en begrænset demineralisering af tandoverfladen (16,18). Det bør imidlertid nævnes, at en forudgående, selektiv ætsning af emaljen med fosforsyre inden applicering af det selvætsende bindingssystems primer (Fig. 3) i flere undersøgelser har vist sig at øge bindingsstyrken til emalje (10) og at resultere i bedre kanttilslutning og nedsat kantmisfarvning (19-22). Faktaboks 3 Ønsker man at anvende et selvætsende bindingssystem peger forskningsresultaterne på, at man bør vælge et af de milde systemer og at kombinere det med selektiv emaljeætsning. De milde selvætsende bindingssystemer viser lige så god ydeevne som gold standard 3-trin etch & rinse teknikken (3).
Universelle bindingssystemer Universelle bindingssystemer er de nyeste inden for adhæsivteknologien (23). Ligesom de selvætsende bindingssystemer
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
Bindingssystemer | VIDENSKAB & KLINIK
indeholder disse universelle adhæsiver også funktionelle monomerer, og da de kan anvendes såvel i forbindelse med en etch & rinse- som en selvætsningsteknik, kaldes disse adhæsiver også for multimodale adhæsiver. Med samme adhæsiv som basis kan tandlægen vælge, hvilken bindingsteknik, der er den mest hensigtsmæssige i en given behandlingssituation. Man kan dog spørge sig selv, hvorvidt disse såkaldt universelle adhæsiver adskiller sig fra 1-trin selvætsende bindingssystemer mht. sammensætning eller om der mere er tale om en markedsføringsmæssig udvidelse af materialernes anvendelighed (24). Visse fabrikanter anbefaler endvidere deres adhæsiver til forbehandling af andre bindingsoverflader, såsom keramik eller komposit plast, i stedet for anvendelse af en traditionel silan (24). I ét studie har visse universelle adhæsiver vist lovende resultater, hvad angår binding til zirkoniumdioxid (25), imens et andet studie kun viste god binding til zirkoniumdioxid, når de universelle adhæsiver blev kombineret med sandblæsning af keramikoverfladen (26). Herudover har et tredje studie, der omhandlede reparation af plastfyldninger, vist, at behandling med et universelt adhæsiv var ligeså effektivt som silanbehandling, når nyt komposit plast skulle bindes til gammelt plast (27). Spørgsmålet er, hvilken appliceringsteknik der bør anvendes i forbindelse med de universelle adhæsiver for at få den bedste og mest stabile binding til emalje og til dentin. In vitro undersøgelser viser, at universelle adhæsivers bindingsstyrke til emalje med fordel kan øges ved forudgående ætsning med fosforsyre (28,29), ligesom det også gør sig gældende for de selvætsende bindingssystemer. Ætsning øger overfladeenergien og overfladens befugtningsevne samt forbedrer infiltrationen af adhæsivet i emaljen. Selv en meget kort emaljeætsning (3 sek.) fjerner smørelaget på emaljen og gør hydroxylapatitten tilgængelig for reaktion med de funktionelle monomerer i adhæsivet, hvilket synes at bidrage til holdbarheden af bindingen (29). På denne baggrund anbefales ætsning af emalje med fosforsyre inden applicering af universelle bindingssystemer (23).
Kliniske billeder af syreætsning og applicering af adhæsiv
Fig. 3. Emaljeætsning inden applicering af bindingssystemet øger retention, optimerer kanttilslutning og nedsætter kantmisfarvning af plastfyldningen med tiden. Fig. 3. Enamel etching before application of the bonding agent increases retention, optimizes marginal integrity and minimizes marginal discoloration of composite restorations over time.
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
KLINISK RELEVANS Binding af plastmaterialer til de hårde tandvæv har revolutioneret tandlægepraksis inden for de sidste 50 år. I dag er adhæsiv binding involveret i alt fra forbyggende fissurforseg-
ling til ekstensive protetiske behandlinger. Den konstante udvikling af bindingssystemer bidrager til at øge mulighederne samt kvaliteten af tandbehandlinger.
Hvad dentin angår, ses imidlertid ikke nødvendigvis signifikant bedre binding af universelle bindingssystemer ved anvendelse af etch & rinse teknikken frem for selvætsningsteknikken, selvom den forudgående ætsning med fosforsyre øger penetrationsdybden af disse adhæsiver i dentinen (30). Det, at der med de universelle adhæsiver opnås identiske bindingsstyrker til dentin uanset den valgte teknik, gør de universelle bindingssystemer pålidelige at arbejde med under forskellige kliniske betingelser (23,24,30). Anvendelse af selvætsningsteknikken på dentin frem for etch & rinse teknikken menes at beskytte kollagenfibrene og at sikre bindingsstyrken til dentin bedre mod ældning, i hvert fald for visse universelle bindingssystemer (31). Faktaboks 4 Trods en vis produktafhængighed giver de universelle bindingssystemer generelt en relativ stærk binding til de hårde tandvæv. Selektiv emaljeætsning anbefales ved anvendelse af universelle bindingssystemer.
Hvad siger evidensen? Der foreligger adskillige kliniske studier af såvel etch & rinse som selvætsende bindingssystemer, især af de systemer, der har været længst på markedet. En meta-analyse har fornyligt samlet data fra kliniske studier, i hvilke mindst to bindingssystemer anvendt til restaurering af cariesfri, cervikale læsioner blev sammenlignet efter minimum 18 måneders funktionstid (3). Selvom disse studier også vurderede andre kliniske parametre såsom kanttilslutning og kantmisfarvning, var det retentionen af plastfyldningerne, der blev anvendt til vurdering af materialernes bindingsevne. Således blev tab af restaureringer per år beregnet som en procentisk årlig fejlrate (AFR). Resultaterne giver et overblik over den bedste tilgængelige evidens for forskellige produkter, som har været på markedet i et stykke tid (Tabel 1). Det bør dog understreges, at retentionen af plastfyldninger bundet til cariesfri, cervikale læsioner med bindingssystemer ikke kun afhænger af det valgte bindingssystem, men også af det valgte plastfyldningsmateriale, samt at der ses en signifikant forskel på bindingsevnen mellem |
1003 |
VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel
Bindingssystemer og årlig tab af retention
Etch & Rinse
Type
Fabrikant
Navn
3M Oral Care
Adper Scotchbond Multi-Purpose
3,9 (2)
Adper Scotchbond 1 XT
1,4 (1)
Ivoclar Vivadent
Excite F
Kerr Dental
OptiBond FL OptiBond Solo Plus
Universelle
Selv ætsende
Dentsply Sirona
Prime & Bond NT
Kuraray Noritake Clearfil SE Bond Voco
Futurabond DC
GC
G-Bond
Ivoclar Vivadent
Adhese Universal
Voco
Futurabond U
3M Oral Care
Scotchbond Universal, etch & rinse Scotchbond Universal, selvætsende
% AFR (SD)
10,6 (0,6)* 1,8 (0,8) 4,6 (-) 6,3 (1) 2,2 (1,2) 1,3 (0,6)
0,5 (0,7) 4 (-) * Data fra Excite
Tabel 1. Liste over nogle af de meste solgte bindingssystemer i Danmark og Norden (juli 2016) indenfor de forskellige kategorier af bindingssystemer. Den procentvise årlige fejlrate (AFR) samt standarddeviation (SD) for plastfyldninger i cariesfri, cervikale læsioner blev rapporteret i et studie af Peumans et al. 2014. Årsag til fejl var tab af retention. Table 1. Some of the most sold bonding agents in Denmark and the Nordic countries (July 2016) within each category. The per cent annual failure rate (AFR) – related to loss of retention – and standard deviation (SD) for restorations made with resin composite in caries-free, cervical lesions were reported in the study of Peumans et al. 2014.
produkter af samme kategori (dog med undtagelse af 2-trin milde selvætsende bindingssystemer) (3). Ifølge meta-analysen ses ingen signifikant forskel i retentionen af plastfyldninger fremstillet med 3-trin etch & rinse bindingssystemer (AFR 3,1; SD 2) eller med milde selvætsende bindingssystemer (2-trin: AFR 2,5; SD 1,5/1-trin: AFR 3,6; SD 4,3) eller - for den sags skyld - fyldninger af glasionomercement (AFR 2; SD 1,4). Disse tre typer af fyldninger havde signifikant bedre retention end plastfyldninger lagt med 2-trin etch & rinse (AFR 5,8; SD 4,9) eller stærke 2-trin selvætsende bindingssystemer (AFR 8,4; SD 7,9). De 1-trin stærke selvætsende bindingssystemer (AFR 5,4; SD 4,8) klarede sig kun signifikant dårligere end glasionomercementfyldninger (3). Her er det interessant at konstatere, at de milde selvætsende bindingssystemer havde lige så god retentionsevne til tandvæv som 3-trin etch & rinse bindingssystemerne, der hidtil har været betragtet som gold standard. Det gode resultat for de milde selvætsende bindingssystemer skyldes formentlig den kemiske binding til hydroxylapatit kombineret med en relativ smal zone af mikromekanisk hybridisering (32). |
1004 |
Meta-analysen viste endvidere, at den årlige fejlrate AFR var relativt konstant for 2-trin og 3-trin etch & rinse bindingssystemerne samt for 2-trin milde selvætsende bindingssystemerne i såvel kort- (18 mdr. til 3 år), mellem- (3-5 år) og langtidsstudier (> 5 år). Resultaterne var desuden gunstige, når der blev anvendt selektiv emaljeætsning inden applicering af milde selvætsende bindingssystemer, idet AFR faldt fra 1,43 (SD 1,77) til 0,43 (SD 0,49) i kliniske studier med en opfølgningstid fra 18 måneder op til 5 år (3). Selvom denne forskel ikke var signifikant, har en nyere meta-analyse vist, at den selektive emaljeætsning har en markant positiv effekt på andre kliniske parametre såsom kanttilslutning og kantmisfarvning (22). Den sidstnævnte metaanalyse har desuden vist signifikant mindre tab af plastfyldninger inden for de første 3 år, når der var blevet anvendt selektiv emaljeætsning i forbindelse med selvætsende bindingssystemer. Forskellen var imidlertid ikke til stede efter 5 år (22). Den øgede bindingsstyrke, som er en konsekvens af emaljeætsning (28,29) kan derudover være en fordel i kliniske situationer, hvor fyldningerne udsættes for usædvanligt stor belastning. For universelle bindingssystemer findes indtil videre langt færre kliniske undersøgelser. De foreliggende undersøgelser har begrænset opfølgningstid, men viser lovende resultater. Én af de kliniske undersøgelser viste, at det universelle adhæsiv Scotchbond Universal havde lige så god retention i cariesfri, cervikale læsioner efter 2 år som 3-trin etch & rinse bindingssystemet Adper Scotchbond Multi-Purpose (33). Et andet studie med en opfølgning på 3 år viste, at det anvendte adhæsiv Scotchbond Universal i etch & rinse teknikken havde lige så god retentionsevne i cariesfri, cervikale læsioner såvel på tør som fugtig dentin (34). Da den optimale fugtighedsgrad i dentinen både kan være subjektiv og svær at vurdere, kan det ses som en fordel, at adhæsivets ydeevne er mindre følsom for, hvor fugtig eller tør dentinen er. Følsomhed for dentinens fugtighedsgrad er dog afhængig af bindingssystemets sammensætning og gælder ikke kun universelle adhæsiver: som regel kan de adhæsiver, der bl.a. indeholder vand og ætanol som solventer ekspandere, eventuelle kollaberede kollagenfibre og dermed lette indtrængningen af hydrofile monomerer i dentinen. Derudover blev såvel etch & rinse som selvætsningsteknikken undersøgt i begge studier, og i det sidstnævnte blev selektiv emaljeætsning også inkluderet. Selvom der ikke blev fundet nogen signifikant forskel mellem de forskellige teknikker i op til 3 år efter behandlingen, sås mindre god kanttilslutning og øget kantmisfarvning (33,34) samt større tab af plastfylding, når det universelle adhæsiv var blevet anvendt i følge selvætsningsteknikken fremfor ved anvendelse af etch & rinse- eller selektiv emaljeætsningsteknik (34). Meta-analysen af in vitro data for universelle adhæsiver viser på trods af et relativ stor spredning, at bindingsstyrken til dentin (Tabel 2) er uafhængig af appliceringsteknikken for milde universelle systemer (23). Til gengæld kan bindingsstyrken til dentin øges for ultra milde universelle adhæsiver ved forudgående ætsning af dentinoverfladen, da deres demineraliseringsevne er begrænset pga. den højere pH (23). Selvom der forventes TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
Bindingssystemer | VIDENSKAB & KLINIK
en mere stabil og holdbar binding mellem universelle adhæsiver og dentinen pga. indholdet af funktionelle monomerer, ses alligevel en ældning i grænsefladen og et fald i bindingsstyrke efter termobelastning eller opbevaring i vand for visse produkter (24,31). Et studie fandt, at bindingsstyrken til dentin faldt for alle undersøgte universelle adhæsiver (All-Bond Universal, Cleafil Universal Bond, Futurabond U, Prime & Bond Elect og Scotchbond Universal) anvendt ifølge etch & rinse teknikken efter opbevaring i vand i 1 år, til trods for at nogle af disse adhæsiver indeholder 10-MDP. Derimod var bindingsstyrken konstant for to adhæsiver anvendt ifølge selvætsningsteknikken (Prime & Bond Elect – som indtil videre ikke markedsføres i Europa – og Scotchbond Universal), selvom ét af adhæsiverne ikke indeholder 10-MDP (31). Degraderingen af grænsefladen ses på trods af tilstedeværelsen af funktionelle monomerer, hvilket tyder på, at problematikkerne angående holdbarhed af bindingssystemerne endnu ikke er helt afklaret (24,31). Da data peger på, at selvætsningsteknikken fungerer bedre på dentin (31), imens forudgående ætsning er signifikant bedre
på emalje (23,33,34), anbefales selektiv ætsning af emalje også for de universelle adhæsiver. Det forventes, at der i nær fremtid publiceres forskningsresultater vedr. effekten af ældning på bindingsstyrken og ikke mindst flere kliniske data for disse nyere bindingssystemer. Hvad er de fremtidige perspektiver? Muligheden for binding til emalje og dentin har revolutioneret tandlægepraksis og adhæsive teknikker anvendes på daglig basis. Den øgede forståelse af bindingsmekanismer og degraderingsprocesser bidrager løbende til forbedring af bindingssystemerne, således at kvalitet og holdbarhed af behandlingen til stadighed forbedres. Det forventes, at udviklingen vil fortsætte med henblik på udvidelse af de universelle adhæsivers indikationsområde gennem yderligere forbedret interaktion med de hårde tandvæv, plastmaterialets- og keramikkens overflader samt en minimering af den degradering grænsefladen undergår med tiden. Sideløbende arbejdes på at inkorporere bindingsmekanismerne i selve plastfyldningsmaterialet og således opnå den selvadhærerende komposit.
Faktaboks 5 Tandlægen skal ikke kun foretage et valg mellem de forskellige kategorier af bindingssystemer, men også vælge et specifikt produkt. Ifølge en meta-analyse har det anvendte bindingssystem stor betydning for retentionsevnen af plastfyldninger i cervikale læsioner. Andre parametre, der bidrager positivt til retention af disse plastfyldninger er en ru overflade og anvendelse af kofferdam (35).
Konklusioner Den tilgængelige evidens støtter anvendelsen af 3-trin etch & rinse eller milde selvætsende bindingssystemer. Desuden har nylige in vitro og in vivo undersøgelser vist lovende resultater for flere universelle adhæsiver. Tak Forfatterne takker Eva Marie Reinwald for gennemlæsning af manuskriptet, samt repræsentanter for producenterne for produktoplysninger.
Bindingssystemer og årlig tab af retention
Adhæsiv
Fabrikant
Bindingsstyrke til emalje (MPa)
Bindingsstyrke til dentin (MPa)
Etch & Rinse teknik Selvætsningsteknik Etch & Rinse teknik All-Bond Universal
Selvætsningsteknik
39,3 (3,7) - 44,8 (10,8)* 13,4 (1,9) - 52,6 (12,7)*
Bisco Inc.
54,6 (8,3)**
50,1 (6,8)**
Clearfil Universal Bond
Kuraray Noritake
49,1 (4,2)**
48,0 (7,4)**
Futurabond U
Voco
41,2 (10,7)*
37,9 (14,0)*
46,5 (7,2)**
48,2 (9,7)**
19,1 (0,7) - 29,4 (8,2)*
11,5 (3,3) - 30,5 (7,6)*
G-Bond Plus
GC
34,5 (13,8)*
23,1 (9,8)*
Scotchbond Universal
3M Oral Care
33,6 (9,3)*
27,4 (8,5)*
32,3 (3,7) - 49,1 (11,1)* 32,3 (4,8) - 44,0 (21,9)* 55,7 (10,7)**
59,9 (11,8)**
Tabel 2. Variation i bindingsstyrke (MPa) til emalje og dentin for en række universelle adhæsiver og standarddeviation (SD). Data stammer enten fra en meta-analyse gennemført af Rosa et al. (2015)* eller fra en undersøgelse af Chen et al. (2015)**. Bindingsstyrken var blevet målt ved mikrotrækforsøg efter opbevaring af prøvelegemerne i vand eller kunstigt spyt ved 37 °C i 24 timer. Table 2. Variation in bond strength (MPa) to enamel and dentine from some universal adhesives and standard deviation (SD). Data was gathered either from the meta-analysis made by Rosa et al. (2015)* or from the study of Chen et al. (2015)**. Bond strength was tested using micro-tensile tests after storage of samples in water or artificial saliva at 37 °C during 24 hours. TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
|
1005 |
VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel
ABSTRACT (ENGLISH) Bonding agents and their indication This article presents a review of the literature with special focus on the performance of the dental bonding agents that are used today. The database PubMed was searched using the terms “dental adhesive” and among the selected articles priority was given to publications from the last five years. The collection of clinical data in the form of meta-analyses was included, thereby allowing the bonding properties of etch & rinse, self-etch and universal adhesives to be examined independently of the research group or the clinician performing the bonding. Relevant reviews
and recent clinical trials were also considered. The existing evidence is presented and discussed for the three types of bonding agents. Etch & rinse and self-etch systems have been on the market for a longer period of time, hence their bonding properties can be confirmed by clinical data. Since the universal adhesives are relatively new, only a limited number of clinical studies with longer evaluation periods are available at this time. So far, the universal adhesives show good potential and seem to be the way forward in adhesive dentistry.
Litteratur 1. Buonocore MG. A simple method of increasing the adhesion of acrylic filling materials to enamel surfaces. J Dent Res 1955;34:849-53. 2. Liu Y, Tjäderhane L, Breschi L et al. Limitations in bonding to dentin and experimental strategies to prevent bond degradation. J Dent Res 2011;90:953-68. 3. Peumans M, De Munck J, Mine A et al. Clinical effectiveness of contemporary adhesives for the restoration of non-carious cervical lesions. A systematic review. Dent Mater 2014;30:1089-103. 4. Van Meerbeek B, Peumans M, Poitevin A et al. Relationship between bond-strength tests and clinical outcomes. Dent Mater 2010;26:e100-21. 5. Tezvergil-Mutluay A, Tjäderhane L. Current concepts in dental a d h e s i o n . Ta n d l æ ge b l a d et 2011;115:36-42. 6. Ito S, Hashimoto M, Wadgaonkar B et al. Effects of resin hydrophilicity on water sorption and changes in modulus of elasticity. Biomater 2005;26:6449-59. 7. Pashley DH, Tay FR, Breschi L et al. State of the art etch-and-rinse adhesives. Dent Mater 2011;27:116. 8. Mazzoni A, Tjäderhane L, Checchi V et al. Role of dentin MMPs in caries progression and bond stability. J Dent Res 2015;94:241-51. 9. Staxrud F, Tveit AB, Rukke HV et al. Repair of defective composite restorations. A questionnaire study among dentists in the public dental service in Norway. J Dent 2016;52:50-4. 10. Van Meerbeek B, Yoshihara K, Yoshida Y et al. State of the art of
|
1006 |
self-etch adhesives. Dent Mater 2011;27:17-28. 11. Reis A, Albuquerque M, Pegoraro M et al. Can the durability of one-step self-etch adhesives be improved by double application or by an extra layer of hydrophobic resin? J Dent 2008;36:309-15. 12. Van Dijken JWV. A randomized controlled 5-year prospective study of two HEMA-free adhesives, a 1-step self-etching and a 3-step etch-and-rinse, in noncarious cervical lesions. Dent Mater 2013;29:e271-80. 13. Van Landuyt KL, De Munck J, Ermis RB et al. Five-year clinical performance of a HEMA-free one-step self-etch adhesive in noncarious cervical lesions. Clin Oral Investig 2014;18:1045-52. 14. Van Landuyt KL, De Munck J, Peumans M et al. Nine-year linical performance of a HEMA-free onestep self-etch adhesive. (Abst 970) Int Assoc Dent Res, Seoul, Jun 24, 2016. 15. Perdigão J, Lopes MM, Gomes G. In vitro bonding performance of self-etch adhesives. II. Ultramorphological evaluation. Oper Dent 2008;33:534-49. 16. Yoshida Y, Nagakane K, Fukuda R et al. Comparative study on adhesive performance of functional monomers. J Dent Res 2004;83:454-8. 17. Yoshida Y, Van Meerbeek B, Nakayama Y et al. Adhesion to and decalcification of hydroxyapatite by carboxylic acids. J Dent Res 2001;80:1565-9. 18. Fukegawa D, Hayak awa S, Yoshida Y et al. Chemical interaction of phosphoric acid ester
with hydroxyapatite. J Dent Res 2006;85:941-4. 19. Peumans M, De Munck J, Van Landuyt KL et al. Eight-year clinical evaluation of a two-step self-etch adhesive with and without selective enamel etching. Dent Mater 2010;26:1176-84. 20. Peumans M, De Munck J, Van Landuyt K, Van Meerbeek B. Thirteen-year randomized controlled clinical trial of a two-step self-etch adhesive in non-carious cervical lesions. Dent Mater 2015;31:308-14. 21. Can Say E, Özel E, Yurdagüven H et al. Three-year clinical evaluation of a two-step self-etch adhesive with or without selective enamel etching in non-carious cervical sclerotic lesions. Clin Oral Invest 2014;18:1427-33. 22. Szesz A, Parreiras S, Reis A et al. Selective enamel etching in cervical lesions for self-etch adhesives: a systematic review and metaanalysis. J Dent 2016;53:1-11. 23. Rosa WL, Piva E, Silva AF. Bond strength of universal adhesives: A systematic review and metaanalysis. J Dent 2015;43:765-76. 24. Chen C, Niu LN, Xie H et al. Bonding of universal adhesives to dentine – old wine in new bottles? J Dent 2015;43:525-36. 25. Seabra B, Arantes-Oliveira S, Portugal J. Influence of multimode universal adhesives and zirconia primer application techniques on zirconia repair. J Prosthet Dent 2014;112:182-7. 26. Amaral M, Belli R, Cesar PF et al. The potential of novel primers and universal adhesives to bond to zirconia. J Dent 2014;42:90-8. 27. Staxrud F, Dahl JE. Silanising
agents promote resin-composite repair. Int Dent J 2015;65:311-5. 28. Suzuki T, Takamizawa T, Barkmeier WW et al. Influence of etching mode on enamel bond durability of universal adhesive systems. Oper Dent 2016 DOI: 10.2341/15-347-L. [Epub ahead of print] 29. Tsujimoto A, Barkmeier WW, Takamizawa T et al. Influence of duration of phosphoric acid preetching on bond durability of universal adhesives and surface freeenergy characteristics of enamel. Eur J Oral Sci 2016;124:377-86. 30. Wagner A, Wendler M, Petschelt A et al. Bonding performance of universal adhesives in different etching modes. J Dent 2014;42:800-7. 31. Zhang ZY, Tian FC, Niu LN et al. Defying ageing: An expectation for dentine bonding with universal adhesives? J Dent 2016;45:43-52. 32. Van Landuyt KL, Yoshida Y, Hirata I et al. Influence of the chemical structure of functional monomers on their adhesive performance. J Dent Res 2008;87:757-61. 33. Lawson NC, Robles A, Fu CC et al. Two-year clinical trial of a universal adhesive in total-etch and selfetch mode in non-carious cervical lesions. J Dent 2015;43:1229-34. 34. Loguercio AD, de Paula EA, Hass V et al. A new universal simplified adhesive: 36-month randomized double-blind clinical trial. J Dent 2015;43:1083-92. 35. Mahn E, Rousson V, Heintze S. Meta-analysis of the influence of bonding parameters on the clinical outcome of tooth-colored cervical restorations. J Adhes Dent 2015;17:391-403.
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
Original. Proven. Life changing.
All-on-4® behandlingskonceptet. Fire implantater. En fast midlertidig protese. Samme dag.* Siden det først blev introduceret i 1998, har All-on-4® behandlingskonceptet ændret livet for hundredtusinder af patienter. Idag er All-on-4® konceptet etableret som det bedste indenfor den type af behandlinger, men kun når Nobel Biocare produkter kombineres i behandlingen. All-on-4® konceptet er understøttet af 34 kliniske studier med 2400 patienter, mange har forsøgt at imitere dette banebrydende koncept, men kun Nobel Biocare har den videnskabelige dokumenterede succes, til at bakke det op. Tilbyd din patient en optimal behandling i begge kan stole på.
Nyt All-on-4® online kursus Tilmeld dig på nobelbiocare.com/all-on-4course
*Såfremt kriteriet for immediate loading er opfyldt.
GMT 48638 © Nobel Biocare Danmark A/S, 2016. All rights reserved. Nobel Biocare, the Nobel Biocare logotype and all other trademarks are, if nothing else is stated or is evident from the context in a certain case, trademarks of Nobel Biocare. Please refer to nobelbiocare.com/trademarks for more information. Product images are not necessarily to scale. Disclaimer: Some products may not be regulatory cleared/released for sale in all markets. Please contact the local Nobel Biocare sales office for current product assortment and availability.
VIDENSKAB & KLINIK | Selvtest
✔ SELVTEST
Dokumenteret efteruddannelse:
Optjen point med Tandlægebladet I forbindelse med dokumenteret efteruddannelse har Tandlægeforeningens erhvervsaktive medlemmer mulighed for ved hjælp af en selvtest at dokumentere, at de har sat sig ind i fagligvidenskabelige artikler, bragt i Tandlægebladet. Selvtestene bringes i forbindelse med originalartikler og oversigtsartikler. De består af tre spørgsmål, som dækker artiklens faglige indhold. Hvert spørgsmål har tre svarmuligheder, hvoraf der kan være flere korrekte svar pr. opgave. Besvares selvtesten korrekt (alle svar er rigtige), opnås 1 point svarende til en times efteruddannelse. Hvordan gør jeg? Gå ind på Tandlægebladets webside Tandlaegebladet.dk. På forsiden til højre finder du boksen ”selvtest”, hvor du kan logge ind med dine koder til Tdlnet.dk. Herefter gennemføres selvtesten ved afkrydsning i svarrubrikkerne. Det er muligt at gentage selvtesten, indtil den er bestået. For at overføre 1 point til dine efteruddannelsesaktiviteter skal du selv indberette dem på Tdlnet.dk. Klik på banneret med overskriften ”Klik her for at registrere dine eksterne kurser” på forsiden af Tdlnet.dk. Du kan også gå ind på Efteruddannelsens sider og vælge menupunktet Kurser / Mine kurser. For at registrere selvtesten korrekt skal du under ”Kursusnavn” skrive ”Selvtest” og evt. bladnummer fx ”Selvtest TB15”. Under ”Kursusdato” vælger du dags dato, og under ”Kursusansvarlig” skriver du Tandlægebladet. Til slut anfører du 1 point. Slut med at trykke ”Gem”.
Spørgsmål 1. Funktionelle monomerer såsom fosforsyreestere eller carboxylsyreestere, som findes i visse bindingssystemer, synes at bidrage til binding ved at danne: Svar A. En dybere infiltrering i tandoverfladen og dermed dannelse af et tykkere hybridlag. Svar B. En kemisk forbindelse med calciumioner fra hydroxylapatit. Svar C. Et hybridlag, som er mindre stabilt og mere tilbøjeligt til degradering.
Spørgsmål 2. Hvilke kliniske fordele ses ved selektiv emaljeætsning inden applicering af milde selvætsende eller universelle bindingssystemer? Svar A. Mindre postoperativ sensitivitet og mindre tab af restaureringer. Svar B. Mindre sekundær caries og mindre tab af restaureringer. Svar C. Bedre kanttilslutning og mindre kantmisfarvning samt mindre tab af restaureringer.
Selvtest for artiklen: Bindingssystemer og deres anvendelse. Tandlægebladet 2016;120:1000-6.
Tag testen på din smartphone! Som noget nyt kan du nu tage testen på din smartphone. Scan QR-koden eller indtast Selvtest.tandlaegebladet.dk i browseren.
Spørgsmål 3. På trods af den fleksibilitet, der kan opnås ved at anvende universelle bindingssystemer ifølge forskellige teknikker, peger data på, at det bedste resultat opnås ved: Svar A. Forudgående ætsning af emalje med fosforsyre og selvætsning af dentin. Svar B. Forudgående ætsning med fosforsyre af både emalje og dentin. Svar C. Selvætsning af både emalje og dentin.
|
1008 |
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
Til tandlægerne:
Patienter med primær Sjögren syndrom søges til implantatbehandling Tand-Mund-Kæbekirurgisk Klinik, Rigshospitalet og Odontologisk Institut, Københavns Universitet,er i gang med et studiefor at undersøge prognosen for implantatbehandling på patienter med primær Sjögren Syndrom sammenlignet med en rask kontrolgruppe. Projektet er godkendt af etisk komite. Patienter, der opfylder følgende kriterier, kan være egnet til at deltage: 1) Voksne (> 18 år) med dokumenteret primær Sjögrens syndrom (Københavnerkriterier eller EUkriterier) (sekundær Sjøgren modtages ikke) 2) M angler én eller flere tænder, eller er tandløse i overmunden og/eller undermunden. Patienter, der opfylder ovennævnte vil blive kontaktet mhp. en screening, som foregår på Rigshospitalet. Her vil det blive afgjort om vi kan tilbyde et implantatbehandling. I givet fald vil implantatindsættelsen være gratis. Hvis du mener, at du har en egnet patient, som er interesseret i implantat kan du sende en henvisning med patientoplysninger inkl. dokumentationen for diagnosen Primær Sjögren til: Morten Schiødt, Overtandlæge, dr. odont. Afsnit 5811, Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Klinik Rigshospitalet Blegdamsvej 9 København 2100 Ø Ved spørgsmål kontakt: morten.schioedt@regionh.dk Projektet er godkendt af etisk komité og er et samarbejde mellem Tand- Mund- Kæbekirurgisk Klinik, Rigshospitalet og Odontologisk Institut, Københavns Universitet. Vi er interesserede i patienter fra hele landet, som dog selv må betale transport til og fra Rigshospitalet, men alle patienter får betalt udgifter til implantatindsættelse samt efterfølgende protetik.
Bilag: Københavner-/EU kriterier
Københavnerkriterierne Primært Sjögrens Syndrom er til stede, når både nr. 1 og nr. 2 er opfyldt. Sekundært Sjögrens Syndrom er til stede, når nr. 3 og nr. 1 og/eller nr. 2 er opfyldt. 1. Keratoconjunctivitis sicca (KCS): mindst to af følgende tre forandringer: a) Schirmer-1: < eller = 5 mm/5 min. hvert øje b) Break-up time: < 10 sek. hvert øje c) Rose-bengal score: > eller = 4 hvert øje 2. Xerostomi/hyposalivation: Mindst to af følgende tre forandringer: a) Ustimuleret sialometri:<1,5 ml/15 min. (stimuleret sialometri: < 3,5 ml/5 min.) b) Læbespytkirtelbiopsi: > 1 focus/4 mm2 c) Spytkirtelscintigrafi abnorm 3. Anden bindevævssygdom: (Reumatoid artrit, systemisk lupus erythematosus, sklerodermi, blandet bindevævssygdom (Mixed connective tissue disease, MCTD), polymyositis, andre) EU-kriterierne Primært Sjögrens Syndrom er til stede, når mindst fire af nedennævnte seks kriterier er opfyldt uden anden bindevævssygdom. Sekundært Sjögrens Syndrom er til stede, når fire af seks kriterier er opfyldt plus forekomst af anden bindevævssygdom. 1. Subjektivt tørt øje 2. Subjektivt tør mund 3. Keratoconjunctivitis sicca: Mindst én af følgende to forandringer: a) Schirmer test: < eller = 5 mm/ 5 min. hvert øje b) Rose Bengal score: > eller = 4 hvert øje 4. Xerostomi/hyposalivation: Mindst én af følgende tre forandringer: a) Ustimuleret sialometri: < eller = 1,5 ml/15 min. b) Spytkirtelscintigrafi: abnorm c) Spytkirtelsialografi: abnorm 5. Spytkirtelhistologi (læbebiopsi): > eller = 1 focus/4mm2 6. Autoantistoffer: Mindst ét af følgende fire: a) SS-A/Ro eller b) SS-B/La c) ANA d) IgM-RF
VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel
ABSTRACT
Biologiske reaktioner på dentale materialer Tandrestaureringsmaterialer indeholder en mængde forskellige stoffer med ulige biologiske egenskaber. I mundhulen udsættes materialerne for både mekaniske, kemiske, mikrobielle og enzymatiske påvirkninger, og substanser kan frigives fra materialerne. Frigivne substanser kan medføre biologiske effekter i mundslimhinden, eller de kan absorberes og distribueres systemisk og give generelle reaktioner. I artiklen diskuteres biologiske mekanismer, som kan have betydning for frigivelse af stoffer fra polymerbaserede tandrestaureringsmaterialer, samt de biologiske konsekvenser på celleniveau. Endvidere diskuteres mekanismer for mulige kliniske konsekvenser af eksponering for frigivne stoffer med fokus på overfølsomhed, allergi og toksicitet. Patienter med reaktioner, som antages at være relaterede til tandmaterialer, bør gennemgå en systematisk udredning. Allergisk kontaktmucositis kan fx forekomme hos patienter med allergi overfor guld, som samtidig har restaureringer, der indeholder guld. Ved kontaktallergiske læsioner i mundslimhinden, fx lichenoid kontaktlæsion, er det indiceret at udskifte det materiale, som patienten reagerer på. Artiklen giver kliniske råd om, hvordan risikoen for bivirkningsreaktioner kan minimeres, samt om, hvordan reaktioner mod tandrestaureringsmaterialer rapporteres.
Henvendelse til forfatter: Lars Björkman, Lars.Bjorkman@uni.no
|
1010 |
Dentale restaureringsmaterialer: Biologiske egenskaber og deres kliniske konsekvenser Lars Björkman, forskningsleder, med.dr., Bivirkningsgruppen for odontologiske biomaterialer, Uni Research Helse, Uni Research, Bergen og Institutt for klinisk odontologi, Det medisinsk-odontologiske fakultet, Universitetet i Bergen, Norge Nils Roar Gjerdet, professor, dr.odont., Institutt for klinisk odontologi, Det medisinsk-odontologiske fakultet, Universitetet i Bergen og NIOM – Nordisk institutt for odontologiske materialer as, Oslo, Norge Jan Tore Samuelsen, seniorforsker, dr.philos., NIOM – Nordisk institutt for odontologiske materialer as, Oslo, Norge Håkon Valen, forsker, ph.d., NIOM – Nordisk institutt for odontologiske materialer as, Oslo, Norge Torgils Lægreid, sektionsovertandlæge, ph.d., Institutt for klinisk odontologi, Det medisinsk-odontologiske fakultet, Universitetet i Bergen, Norge
Accepteret til publikation den 15. september 2016
T
andrestaureringsmaterialer er blandt de mest anvendte kunstige materialer hos mennesker. De spænder fra materialer for forebyggelse til materialer, som anvendes til omfattende restaureringer af tænder. De fleste i befolkningen bliver på et tidspunkt eksponeret for dentale materialer i en eller anden form. Der er et meget stort, men ukendt antal produkter fra forskellige producenter på det europæiske marked. Alle tandrestaureringsmaterialer er klassificeret som medicinsk-teknisk udstyr i henhold til det aktuelle europæiske direktiv (MDD 93/42/EEC) og bliver CE-mærket i henhold hertil. CE-mærkningen indebærer, at direktivets grundlæggende krav opfyldes. Disse krav er generelle, fx at materialerne er egnede til formålet, og at de ikke har skadevirkninger. Dette er procedurer, som ligger i hænderne på producenterne, kontrolleret af såkaldte tekniske kontrolorganer, dvs. firmaer som er akkrediteret til dette. EMNEORD Selv om CE-mærkning ikke sikrer detaljeret Dental materials; odontologisk kvalitet, er det vigtigt, at mærkadverse effects; ningen indebærer en ansvarliggørelse af produtoxicity tests; centerne med hensyn til uønskede hændelser hypersensitivity; registries og kvalitetsproblemer med materialerne. TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
Uønskede reaktioner på dentalmaterialer | VIDENSKAB & KLINIK
Holdbarhed og årsager til revision af restaureringer afhænger af mange faktorer: biologiske og tekniske egenskaber, og ikke mindst operatør- og patientfaktorer. Tandfyldningsmaterialer degraderes i mundhulen i varierende grad. Substanserne, som frigives, kan forårsage biologiske virkninger, som efterfølgende kan give uønskede kliniske reaktioner, fx ved toksiske mekanismer, overfølsomhedsreaktioner og allergi (Fig. 1). Denne artikel handler om biologiske egenskaber ved tandrestaureringsmaterialer og deres eventuelle kliniske betydning, baseret på information fra laboratorieforsøg (in vitro-studier) og observerede kliniske reaktioner. Potentielle bivirkningsreaktioner ved tandrestaureringsmaterialer diskuteres med hensyn til stoffer, som kan antages at være primære risikofaktorer for materialereaktioner ved brug af det pågældende materiale. Dette er et ræsonnement, som i princippet kan omfatte alle kunstige biomaterialer, som anvendes på mennesker. Frigørelse af substanser fra materialer Dentale restaureringsmaterialer er udsat for store mekaniske, kemiske, mikrobielle og enzymatiske påvirkninger under klinisk brug.
Frigivelse af substanser fra polymere materialer Mekanismerne ved frigivelse af substanser fra polymere materialer er komplekse. Det kan ske gennem nedbrydning (degradering) af materialet eller via diffusion og frigivelse af ikke-polymeriserede monomerer eller andre stoffer. Umiddelbart efter at en ny plastfyldning er lagt, kan monomerer fra materialerne påvises i saliva; men allerede efter en uge er niveauerne ikke detekterbare (5). Enzymatisk nedbrydning I saliva findes der en række enzymer, som bl.a. bidrager ved fordøjelse og antibakterielt forsvar. Salivære esteraser har også evnen til at spalte esterbindinger i polymerbaserede materialer. In vitro-studier har vist, at human saliva har enzymaktivitet, som kan nedbryde esterbindinger i bisfenol A glycidyl-metakrylat (BisGMA; Fig. 2) og trietylenglykol-dimetakrylat (TEGDMA), altså monomerer som benyttes i binding og kompositter, og at human saliva forøger degradering og frigivelse af degraderingsprodukter fra kompositter (6).
Korrosion af metaller og keramer Metaller og legeringer anvendes mest til kroner og broer samt til aftagelige protetiske konstruktioner. Metaller kan være ædle som de klassiske guldlegeringer eller uædle, hvoraf kobolt-krom-legeringer nok er de mest anvendte i dag (se egen artikel herom i dette tema). Alle metalliske legeringer afgiver metaller til omgivelserne, enten i ionisk form eller som partikler (1-3). Dette gælder også metalliske ortodontiske materialer og metaller, som anvendes i forbindelse med implantatbehandling. Også keramiske materialer afgiver substanser, men mængden bedømmes at være lav (3,4).
Mikrobiel nedbrydning og biodegradering Udover enzymer og vand i saliva vil materialer, som benyttes oralt, være eksponeret for mikroorganismer. Det orale mikrobiom består af mange forskellige bakterielle arter (7), som kan kolonisere restaureringsmaterialer og danne biofilm. Der er rapporteret dannelse af tykkere biofilm på kompositter og keramer sammenlignet med glasionomer in situ (8), og biofilm på komposit angives at have højere vitalitet sammenlignet med biofilm på amalgamfyldninger (9). Der er også beskrevet forøget mængde af Streptococcus mutans ved fyldninger af komposit sammenlignet med amalgam og glasionomer (10) samt forøget proportion af cariesassocierede bakterier ved kompositrestaurerede
Bivirkningssekvens
Strukturen på bisfenol A glycidyl-metakrylat (Bis-GMA)
Fig. 2. Bis-GMA er eksempel på en dimetakrylatmonomer, som benyttes i kompositter og bonding. Cirklerne angiver esterbindinger, og hvor disse kan degraderes ved tilstedeværelse af esterase (enzym) og vand. Esterbindingen vil også være eksponeret i polymeriseret tilstand. Fig. 1. Fra tilstedeværelse af et materiale til mulig uønsket klinisk reaktion. Fig. 1. From the presence of a material to possible undesirable clinical response.
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
Fig. 2. Bis-GMA is an example of a dimethacrylate monomer used in composites and bonding materials. The circles indicate ester bond and where this can be degraded by the presence of esterase (enzyme) and water. Ester bonds will also be exposed in the polymerized state.
|
1011 |
VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel
flader sammenlignet med ikke-restaureret dentin og emalje (11). In vitro-studier har vist, at biofilm på komposit kan øge degradering og overfladeruhed (12,13). Enzymer med esteraseaktivitet produceret af S. mutans har i denne sammenhæng vist sig at øge degradering af binding og komposit (14). In vitro-studier indikerer også, at biodegradering kan øge bakteriel mikrolækage i interfasen mellem dentin og materiale (15). Nedbrydningsprodukter fra dentale monomerer har vist sig at kunne påvirke bl.a. bakteriel vækst og gen-ekspression (13,16,17). Det er også rapporteret, at eluater fra og monomerer benyttet i komposit forøger produktionen af vanduopløseligt glukan, et ekstracellulært polysakkarid, der er knyttet til bakteriens cariesfremmende egenskaber, hos Streptococcus sobrinus (18). Materialet, man benytter ved en restaurering, kan således efter alt at dømme påvirke dental biofilm ved afgivelse af monomerer og nedbrydningsprodukter fra kompositter og antibakterielle produkter som kviksølv og kobber fra amalgam (19,20) og fluor og aluminium fra glasionomerbaserede materialer (21). Der har været indikationer på, at restaureringsmaterialet synes at påvirke sammensætningen af den mikrobielle flora ved sekundærcaries, da der har været påvist forøget antal mikroorganismer og større mikrobiel mangfoldighed fra sekundærcaries under kompositfyldninger sammenlignet med amalgam (22). En nyere undersøgelse rapporterede derimod ingen signifikant forskel i sammensætningen af den mikrobielle flora fra sekundærcaries, hvor der var benyttet komposit hhv. amalgam (23). Basale mekanismer for biologiske reaktioner Interaktion med cellulære molekyler Metakrylatmonomererne HEMA og TEGDMA, som ofte benyttes i kompositter, binding og for sidstnævntes vedkommende også i resinmodificeret glasionomer, er blandt de mest undersøgte i cellekultursystemer. Det er påvist, at monomererne binder til glutation (GSH) i celler relativt hurtigt (minutter til timer) efter eksponering (24,25). En sådan reaktion er generelt detoksificerende og giver lavere reaktivitet af fremmedstoffet og øget vandopløselighed (letter udskillelsen fra kroppen) (26). Ved højere eksponeringskoncentrationer vil underskud af GSH i eksponerede celler imidlertid kunne forstyrre cellernes redoxbalance. Endvidere antager man, at monomerernes cysteinreaktivitet ikke er specifik for GSH, men også sker i proteiner. Strukturelle forandringer af kroppens proteiner som følge af en sådan protein-monomer-kompleksdannelse kan være en forklaring på stoffernes allergiske potentiale. Cystein og modifikationer af cystein i proteiner er vigtige for mange proteiners funktion. Binding af monomer til cystein kan derfor også have andre effekter på levende celler, end vi til dato kender. Det har været antydet, at metakrylater kan interagere med andre cellulære molekyler end proteiner og GSH som fx lipider og DNA (27,28). Det er påvist, at celler aktiverer DNAskaderesponsmekanismer ved eksponering for både HEMA og TEGDMA (29,30). I de fleste forsøg er der imidlertid benyttet koncentrationer, som er relativt høje sammenlignet med dem, |
1012 |
som måles klinisk. Ved brug af klinisk mere relevante koncentrationer foreligger der ikke undersøgelser, som giver et sikkert grundlag for at sige, at metakrylaterne er gentoksiske. Partikler. Nanopartikler Hvordan nedbrydningsprodukter fra materialerne påvirker levende celler, er sparsomt undersøgt. Dette gælder både de nævnte polymer- og monomernedbrydningsprodukter og fyldpartikler, som frigives ved slitage, pudsning og udskiftning af komposit. Partiklerne, som benyttes i materialerne, er af forskellig størrelse, og de mindste er nanopartikler (fra 1 til 100 nanometer). Fra partikelforskning generelt ser man, at nanopartikler kan give andre biologiske effekter end større partikler med samme kemiske sammensætning. Dette kan bl.a. forklares ved, at enkelte barrierer, som fx cellemembraner, er mindre effektive over for mindre partikler. Kortlægningen af eksponering for partikler, der frigives fra tandbehandlingsmaterialer, er mangelfuld, både med hensyn til mængde og karakterisering. En sådan kortlægning er vigtig for at afdække et eventuelt bivirkningspotentiale. Studier, som har undersøgt toksiciteten af tandrestaureringsmaterialer, er stort set udført i cellelinjer, som ikke kan forventes at være en sufficient model for en kompleks multicellulær organisme. Undersøgte stoffer kan fremstå som enten mere eller mindre skadelige i cellekulturer sammenlignet med celler i kroppen. Resultaterne må derfor tolkes med forsigtighed med henblik på kliniske konsekvenser. Trods forskelle er in vitro-modeller et vigtigt værktøj til at afdække mulige molekylære interaktioner i celler, og de kan således give et godt udgangspunkt for en risikovurdering. Kliniske biologiske reaktioner Dentalmaterialer er i høj grad biokompatible, og uønskede reaktioner (bivirkninger) på dentalmaterialer, som anvendes i henhold til brugsanvisningen, er sjældne; men der kan dog ske svigt i rutiner, fx spild af bindingsmateriale på gingiva. Dette øger risikoen for en uønsket reaktion. Disse tilfælde kan i teorien betragtes som afvigelser; men det er ikke praktisk muligt at skelne mellem uønskede reaktioner, som er sket på grund af, at brugsanvisningen ikke er blevet fulgt, og tilfælde hvor materialet er blevet anvendt ifølge anvisningen. Derfor omfattes alle uønskede reaktioner på dentalmaterialer hos patienter af begrebet ”bivirkning”. Større epidemiologiske undersøgelser om forekomst af bivirkninger ved dentalmaterialer savnes. Det anslås dog, at uønskede reaktioner mod alle typer af dentalmaterialer forekommer ved ca. 0,1 % af alle behandlinger (31). Kliniske manifestationer Bivirkninger fra dentalmaterialer kan klinisk manifestere sig som fx orale lichenoide kontaktlæsioner, stomatitis/mucositis, sårdannelser, ødem og rubor (Fig. 3-4). Symptomer kan være fx smerte og stikken. Andre tegn og symptomer kan være urTANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
Uønskede reaktioner på dentalmaterialer | VIDENSKAB & KLINIK
ticaria og dermatitis. Samtidig kan det antages, at en relativt stor andel af bivirkningerne efter tandbehandling heler relativt hurtigt og dermed aldrig bliver observeret af den behandlende tandlæge. Patienter kan også være bekymrede for risikoen for bivirkninger fra et bestemt materiale, og dermed kan uønskede reaktioner af subjektiv natur medieres. Sådanne mekanismer tager vi ikke op i denne oversigt. Der er en række omstændigheder, som skal være opfyldt, før en klinisk reaktion mod et dentalmateriale kan opstå. Materialet skal frigive en eller flere substanser, som kan optages i mundslimhinde, mave-tarm eller lunger, og distribueres til celler, hvor substansen giver en biologisk effekt. Ved tilstrækkeligt høj dosis kan en klinisk effekt observeres (Fig. 1). Den kliniske effekt kan være forårsaget af toksiske mekanismer eller overfølsomhedsreaktioner/allergi.
KLINISK RELEVANS Inden for tandplejen anvendes mange forskellige typer af materialer, som kan frigive substanser og i sjældne tilfælde forårsage uønskede b iologiske reaktioner. Reaktionerne kan være lokale i mundslimhinden eller generelle og forårsagede af overfølsomhedsreaktioner, allergiske reaktioner og eventuelt toksiske effekter. Allergisk kontaktmucositis kan opstå hos patienter med allergi mod substanser som frigives, fx guld fra guldlegeringer og kviksølv fra amalgamfyldninger.
Ved kontaktallergisk læsion i mundslimhinden (lichenoid kontaktlæsion), er det indiceret at udskifte det materiale, som er årsag til reaktionen. Alle alvorlige reaktioner, som fx har forårsaget eller kunne have forårsaget alvorlig svækkelse af helbredet, skal rapporteres til de ansvarlige myndigheder. Det er vigtigt, at alle typer af reaktioner rapporteres til fabrikanten eller importøren samt om muligt også gennem producentuafhængige rapporteringssystemer.
Toksiske og allergiske mekanismer Eksponering for toksiske stoffer giver – afhængigt af dosis – toksiske effekter. I princippet kan alle stoffer være toksiske, det er kun et spørgsmål om dosis (”sola dosis facit venenum”; Paracelsus, 1493-1541). Den toksiske effekt kan medieres af, at stoffet bindes til vigtige kemiske grupper i fx proteiner og på den måde påvirker funktionen af enzymer, membraner, transportmekanismer og strukturelle proteiner. Stoffer kan også generere frie radikaler eller påvirke DNA og derigennem være mutagene. Et centralt begreb inden for toksikologien er sammenhængen mellem dosis og respons. Generelt gælder, at ved højere doser vil flere personer i en eksponeret gruppe fremvise en vis
effekt. Ved eksperimentelle studier er det normalt, at man forsøger at bestemme, hvilket dosisniveau som er det højeste, der kan administreres, uden at det giver observerbare skadelige effekter (NOAEL; No Observed Adverse Effect Level). Eksponeringer kan være akutte (dvs. mindre end 14 dage)
Lichenoid kontaktreaktion
Reaktion efter behandling med plastbaseret cement
Fig. 3. Lichenoid reaktion ved en bukkal amalgamfyldning: Før udskiftning (A) og tre uger efter udskifting til glasionomercement (B). Reaktionen var knap synlig efter ca. to måneder. Fig. 3. Lichenoid reaction adjacent to a buccal amalgam filling: Before replacement (A), and after 3 weeks following replacement of the buccal filling with a glass ionomer cement (B). The reaction was barely visible after about two months.
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
Fig. 4. Sår i den marginale gingiva efter behandling med plastbaseret cement. Patienten var allergisk mod monomererne EGDMA og 2-HEMA. En samtidig toksisk reaktion mod akrylater kan ikke udelukkes. Fig. 4. Ulcers in the marginal gingiva after treatment with a polymer based cement. The patient was allergic to the monomers EGDMA and 2-HEMA. A simultaneous toxic reaction to acrylates cannot be excluded.
|
1013 |
VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel
eller kroniske (mere end et år) (32), og effekter kan være reversible eller irreversible. Det er vanskeligere at påvise sundhedsskadelige virkninger ved kronisk eksponering end ved akutte eksponeringer. Risikoen for, at en toksisk effekt skal opstå efter kronisk eksponering, anses for at være proportionel med den kumulative dosis. Eksponeringsmåden har stor betydning for, hvilke effekter der kan forventes efter eksponering for en toksisk substans. Eksponering kan ske på flere måder, og absorptionen kan variere betydeligt alt efter, om den sker via hud eller slimhinder, efter synkning eller efter inhalation. Desuden kan individuelle faktorer (fx alder, køn, prædisponerende faktorer og genetisk polymorfi) have betydning for effekten af et toksisk stof efter optagelse i kroppen. En generel regel for minimering af risikoen for toksiske effekter fra dentalmaterialer er at holde eksponeringen for skadelige stoffer så lav som muligt og tage særligt hensyn til sårbare grupper (fx gravide, børn, allergikere, individer med gentagen eksponering). Ved valg af materiale er
det relevant at spørge sig selv, om der findes andre alternative materialer, og man bør følge substitutionsprincippet, dvs. at materialer med relativt høj risiko for bivirkninger erstattes med materialer med mindre risiko. Overfølsomhedsreaktioner og allergi Individer, som er overfølsomme for et stof, får reproducerbare ”tegn og symptomer” ved eksponering for doser, som tolereres af raske individer uden denne overfølsomhed. Overfølsomhedsreaktioner, som medieres via immunologiske mekanismer, kaldes allergiske reaktioner, og disse kan være antistofmedierede (fx via IgE eller IgG) eller cellemedierede (33). Overfølsomhedsreaktioner, hvor immunologiske mekanismer ikke kan påvises, kaldes ”ikke-allergisk overfølsomhed”. Inflammation, som skyldes allergisk (eller ikke-allergisk) overfølsomhed, kan resultere i forøget følsomhed – hyperreaktivitet – hvorved inflammationen kan forværres af infektioner, irritanter, fysisk anstrengelse etc. (33).
Materialekategorier – bivirkninger Eksempler på kliniske manifestationer
Referencer
Materiale
Kritisk substans*
Eksponering
Mekanismer
Polymerbaserede materialer (inklusive bondingmaterialer og fissurforseglingsmaterialer, cementeringsmaterialer)
Metakrylater (monomerer)
Lokal (intraoral) Inhalation
Overfølsomhed/ allergi
Intraoral kontaktlæsion Luftvejsreaktion Urticaria
(35,48)
Temporære cementer med eugenol
Eugenol
Lokal (intraoral)
Overfølsomhed/ allergi
Intraoral kontaktlæsion
(49,50)
Temporære cementer med kolofonium (harpikssyre)
Kolofonium
Lokal (intraoral) Systemisk
Overfølsomhed/ allergi
Intraoral kontaktlæsion Allergisk kontaktdermatitis
(51)
Aftryksmaterialer (polyæter)
”Base paste component”
Lokal (intraoral)
Overfølsomhed/ allergi
Intraoral kontaktlæsion
(52)
Kobolt-kromlegeringer
Kobolt
Lokal (intraoral)
Overfølsomhed/ allergi
Palmoplantar pustuløs (PPP)
(53)
Guld- og palladiumlegeringer
Guld Palladium
Lokal (intraoral) Systemisk (optagelse via mave/tarm)
Overfølsomhed/ allergi
Oral lichenoid læsion
(54)
Allergisk kontaktmucositis
(55)
Allergisk kontaktdermatitis
(46)
Oral lichenoid læsion
(56)
Allergisk kontaktdermatitis Luftvejsreaktion
(57,58)
”Mikromercurialisme”
(59,60)
Amalgam
Kviksølv
Lokal (intraoral)
Overfølsomhed/ allergi
Systemisk (inhalation, optagelse via mave/tarm) Toksicitet * Frigivet substans, som kan antages at udgøre primær risiko for bivirkning
Tabel 1. Eksempler på potentielle bivirkningsreaktioner overfor dentalmaterialer. Table1. Examples of potential adverse reactions to dental materials. |
1014 |
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
Uønskede reaktioner på dentalmaterialer | VIDENSKAB & KLINIK
Anafylaksi Anafylaksi er en alvorlig og potentielt livstruende, systemisk overfølsomhedsreaktion, som kan karakteriseres ved bl.a. blodtryksfald, kløende udslæt, angioødem og åndedrætsbesvær. Ved anafylaksi frigives inflammatoriske mediatorer (fx histamin) og cytokiner fra mastceller og basofile granulocytter. Ved en allergisk anafylaksi er personen altid tidligere blevet eksponeret for stoffet. Reaktionen medieres af en immunologisk mekanisme, fx via IgE-, IgG- eller immunkomplekser. Et eksempel på dette er fødevareanafylaksi udløst af jordnødder, som er en IgE-medieret allergisk anafylaksi. Når en anafylaktisk reaktion opstår på grund af ikkeimmunologiske forhold, kaldes den ”ikke-allergisk anafylaksi” (33). Anafylaktiske reaktioner mod dentalmaterialer er beskrevet i litteraturen. Fx kan formaldehyd, som frigives fra rodfyldningsmaterialer, forårsage alvorlige anafylaktiske reaktioner (34). Urticaria Ved urticaria (”nældefeber”) frigives histamin fra mastceller gennem immunologiske eller ikke-immunologiske mekanismer. De ikke-immunologiske mekanismer kan være fysiske, fx berøring, tryk, friktion og vand. Urticaria er beskrevet i forbindelse med behandling med fissurforsegling (35) og i forbindelse med rodbehandling med materialer, som indeholder formaldehyd (34). Kontaktdermatitis Dermatitis er lokal inflammation i huden. Hvis tilstanden skyldes immunologiske mekanismer, kaldes den allergisk kontakt-
dermatitis. Denne kan forårsages af fx nikkel, krom, kviksølv, kolofonium (harpikssyre) og andre kemikalier med lav molekylvægt (såkaldte haptener). I de tilfælde, hvor kontaktdermatitis ikke skyldes nogen immunologisk mekanisme, anvendes begrebet ”ikke-allergisk kontaktdermatitis” (eller ”irritativ kontaktdermatitis”) (33). Tilsvarende begreber bør anvendes om inflammation i mucosa (mucositis, allergisk kontaktmucositis, ikke-allergisk kontaktmucositis/irritativ kontaktmucositis). I Tabel 1 angives eksempler på materialekategorier, kritisk substans (frigivet substans, som kan antages at udgøre den primære risiko for bivirkning fra materialetypen), eksponeringsmåde, mekanismer og eksempler på kliniske manifestationer for potentielle bivirkningsreaktioner, som kan tænkes at opstå i forbindelse med tandbehandling. I tabellen henvises generelt til kasusrapporter med beskrivelser af reaktioner, hvor årsagen sandsynligvis har været det mistænkte materiale. Vurderingen af sammenhæng mellem eksponering og reaktion baserer sig på en sandsynlighedsvurdering tilsvarende den, der anlægges ved bivirkninger af lægemidler (36). Problemstillinger, som kan være aktuelle, er bl.a. (i), er reaktionen beskrevet tidligere? (ii) er der et tidsmæssigt sammenfald? (iii) mindskes symptomerne eller forsvinder reaktionen, hvis eksponeringen ophører? (iv) kan reaktionen være bivirkning fra noget andet, fx lægemidler? (v) har patienten fået en lignende reaktion ved tidligere eksponering. Af naturlige årsager er det sjældent, man kan teste, om reaktionen kommer igen ved fornyet eksponering for det mistænkte tandrestaureringsmateriale.
Lichenoid kontaktallergisk reaktion hos patient med guldallergi
A
B
Fig. 5. Intraoral lichenoid kontaktreaktion ved en guldkrone, som var fremstillet fem år tidligere (A). Patienten havde også reaktioner ved hoftepartiet (B). Fem måneder efter at kronen var blevet fjernet, var reaktionen helt forsvundet. Reaktionen blev af dermatolog tolket som systemisk kontaktdermatitis (fjernreaktion) i forbindelse med guldallergi (Tilpasset efter (46), med tilladelse fra forlaget). Fig. 5. Intraoral lichenoid reaction associated with a gold crown placed 5 years earlier (A). The patient also had a skin rash in the hip area (B). Five months after removal of the gold crown the reaction healed completely. The dermatologist's assessment indicated a systemic contact dermatitis associated with gold allergy (Adapted from (46), with permission from the publisher).
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
|
1015 |
VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel
Hvad gør man, hvis patienten reagerer mod et materiale? Som kliniker vil man fra tid til anden opleve, at patienten rapporterer om reaktioner, efter at en tand er blevet restaureret med et kunstigt materiale (37). Det kan være lokale reaktioner relateret topografisk til den aktuelle restaurering eller mere generelle reaktioner fjernt fra restaureringen (Fig. 5). Man kan også skelne mellem den objektive og identificerbare reaktion på den ene side og den subjektive og lidt mere diagnostisk vanskelige reaktion på den anden side. Det første, tandlægen må vurdere i sådanne tilfælde, er, om dentalmaterialet er den mest sandsynlige årsag til reaktionen. Er reaktionen sammenfaldende i tid med restaureringsproceduren? Har patienten oplevet lignende reaktioner før? Har patienten kendte allergier, som kan relateres til fyldningsmaterialet? Kan nogle af indholdsstofferne i materialet krydsreagere med kendte allergener? Det er velkendt, at patienter med allergi mod palladium sædvanligvis også reagerer mod nikkel. Årsagen hertil er sandsynligvis en krydsreaktion (38). Kan læsionen relateres til andre årsager, som fx traumatisk læsion, pulpitissmerter eller andre former for hud- og slimhindelidelser? Endvidere bør det vurderes, om det er nødvendigt at fjerne den restaurering, som antages at være årsag til symptomerne. Hvis der ses en kontaktlæsion, som er opstået postoperativt, og som topografisk kan bringes i kontakt med restaureringen, er dette en indikation for udskiftning af restaureringen til et alternativt materiale (39). Er reaktionerne mere generelle og fjerntliggende, kan diagnostikken være mere udfordrende. Eventuelle almensygdomme bør udelukkes som årsag, før en udskiftning påbegyndes. I sådanne tilfælde bør der samarbejdes med læge eller hudspecialist omkring den videre diagnostik (40). Forebyggelse af reaktioner: Materialehåndtering Ved kendte allergier eller på forhånd rapporterede reaktioner over for en eller flere bestanddele i et restaureringsmateriale er det et godt forsigtighedsprincip at undgå videre anvendelse af dette materiale på den pågældende patient. Ved eventuel fjernelse/udboring af restaureringer vil der blive frigivet meget borestøv. Dette kan både penetrere nærliggende slimhinder og inhaleres af patienten, og operatøren kan også blive eksponeret. Tiltag, som kan modvirke dette, er anvendelse af kraftig vandspray på det roterende instrument samt brug af vakuumsug (40). Også brug af kofferdam kan minimere eksponeringen ved udboring af restaureringsmaterialet (41) (Fig. 6). Ved fremstilling af polymerbaserede fyldningsmaterialer frarådes enhver kontakt mellem hud- og slimhindeoverflader og uhærdet materiale. For at minimere risikoen for patienten i denne sammenhæng er brug af kofferdam et godt hjælpemiddel. Kofferdamdugen vil ud over fugtighedskontrol også holde slimhinden/tungen borte fra operationsområdet. Latexfri kofferdamdug bør foretrækkes for at undgå reaktioner hos patienter med latexallergi. Endvidere vil en ufuldstændig hærdning kunne føre til lækage af upolymeriserede monomerer og dermed danne gro|
1016 |
Kofferdambeskyttelse
Fig. 6. Fjernelse af amalgamfyldning med højhastighedsbor, vakuumsug og kofferdambeskyttelse. Fig. 6. Removal of an amalgam restoration with high speed hand-piece, vacuum suction and rubber dam protection.
bund for materialerelaterede reaktioner (42). En tilstrækkelig hærdning af materialet er derfor vigtig, samtidig med at de respektive lag med komposit ikke bliver for tykke. For konventionelle lyshærdende kompositter er den anbefalede hærdedybde ca. 2 mm, mens den for såkaldte bulk-fill-kompositter er 4-5 mm. Al hærdning i større dybde er usikker med hensyn til omsætningsgrad. Effekten af hærdelampen reduceres betragteligt med afstanden fra lyskilden, og dette effekttab må kompenseres med tid (43). Det er vigtigt med tilstrækkelig hærdetid, mindst det som producenten anbefaler; men man skal være opmærksom på risiko for temperaturstigning ved brug af højeffektlamper (44). Viden om materialerne Når en patient får en materialerelateret reaktion, vil det ofte være nødvendigt at finde ud af, hvilke stoffer dette restaureringsmateriale består af. Med den gældende lovgivning (materialerne klassificeres som medicinsk-teknisk udstyr) er dette ingen enkel sag, fordi producenterne formelt set ikke behøver angive alle relevante substanser i produktdatablade, og disse datablade kan desuden være unøjagtige (45). Det mest naturlige er at kontakte producenten for oplysninger. Det vil variere, hvordan forskellige producenter vil forholde sig hertil; men det kendetegner seriøse producenter, at de er behjælpelige med svar på specifikke spørgsmål om sammensætning. TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
Uønskede reaktioner på dentalmaterialer | VIDENSKAB & KLINIK
Bivirkningsrapporter 1993 til 2015
Amalgam Plastfyldningsmaterialer, cementer Metal, legeringer Materialer for korttids anvendelse (< 30 dage)
Fig. 7. Andelen (i procent) af rapporteringer for de forskellige typer angivne materialer. Fra Bivirkningsgruppens årsrapport 2015 (47). Fig. 7. The proportion (in per cent) of reports related to different categories of dental materials. Adapted from the Annual Report 2015 of the Dental Biomaterials Adverse Reaction Unit (47).
Rapportering I henhold til grundlaget for CE-mærkning har producenterne pligt til at modtage rapporter om uønskede hændelser og bivirkninger. Dette er desværre ikke alment tilgængelig information; men under alle omstændigheder bør man rapportere i højere grad, end man gør i dag. Ved alvorlige hændelser, som potentielt er trusler mod liv og helbred, skal der også rapporteres til sundhedsmyndighederne. I Danmark er det Lægemiddelstyrelsen, som skal modtage sådanne rapporter (https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/udstyr/ lovgivning-og-vejledning/sundhedsstyrelsens-vejledninger/vejledning-til-sundhedspersonale-og-brugere-om-indberetning-afhaendelser-med-medicinsk-udstyr). Det er værd at bemærke, at de, som fremstiller medicinsk udstyr ”efter mål” (tandteknikere, tandlæger med egne produktionssystemer, fx fræseudstyr) er at betragte som producenter (https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/ udstyr/lovgivning-og-vejledning/sundhedsstyrelsens-vejledninger/vejledning-til-fabrikanter-af-medicinsk-udstyr-efter-maal). Norge har siden 1993 haft et dedikeret og producentuafhængigt nationalt rapporteringssystem for biologiske reaktioner på dentale materialer, som modtager rapporter fra sundhedspersonel vedrørende observerede og mistænkte bivirkninger ved dentale materialer. De fleste rapporterede reaktioner har ikke TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
kunnet verificeres ved fx allergitest, fjernelse af materialet og reeksponering etc., og det er tilstrækkeligt, at der er fremkommet en mistanke om, at det pågældende materiale var årsag til reaktionen. De longitudinelle data vises i Fig. 7. Data for perioden 1993-2015 viser, at andelen af rapporter om amalgam er mindsket betydeligt siden 1993, medens andelen af rapporter om metaller og legeringer er steget fra ca. 10 % i 1993 til ca. 35 % i 2015. Denne stigning kan muligvis relateres til forbedret diagnostik samt den nye viden om guldallergi, som er fremkommet i denne tidsperiode. Andelen af rapporter relateret til plastfyldningsmaterialer og cement var ca. 30 % i 2015, og denne andel er ikke steget på trods af, at anvendelsen af disse materialetyper er steget i løbet af observationsperioden. Konklusion Inden for tandplejen anvendes mange forskellige typer af materialer, som kan frigive substanser og forårsage uønskede biologiske reaktioner. Alle alvorlige reaktioner skal rapporteres til de ansvarlige myndigheder. Det er vigtigt, at alle typer af reaktioner rapporteres till producenten eller dennes repræsentant, samt om muligt også gennem producentuafhængige rapporteringssystemer. |
1017 |
VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel
ABSTRACT (ENGLISH) Dental restorative materials: Biological properties and their clinical implications Dental restorative materials contain a large number of substances with different biological properties. In the oral cavity restorations are exposed to mechanical, chemical, microbial, and enzymatic influence, and consequently some of the substances can be released. Released substances can potentially cause biological effects in the oral mucosa, or be absorbed and distributed systemically and cause general reactions. In the present article biological mechanisms which may have importance for the release of substances from polymer based restorative materials, and the biological implications on the cellular level, are discussed.
In addition, different mechanisms for clinical implications of the exposure to the released substances are discussed with a focus on hypersensitivity, allergy and toxicity. Patients with reactions allegedly related to dental materials should be examined systematically. Allergic contact mucositis may appear in patients with allergy to gold and simultaneous exposure to dental gold alloys. Patients with contact allergic lesions in the oral mucosa (e.g. lichenoid contact lesions) should have the material causing the reaction replaced. Clinical advice regarding how the risk for adverse reactions to dental materials can be minimized is provided as well as recommendations regarding reporting of adverse reactions to dental materials.
Litteratur 1. Wataha JC, Nelson SK, Lockwood PE. Elemental release from dental casting alloys into biological media with and without protein. Dent Mater 2001;17:409-14. 2. Geurtsen W. Biocompatibility of dental casting alloys. Crit Rev Oral Biol Med 2002;13:71-84. 3. Richardson GM, James KJ, Peters RE et al. Assessment of exposures and potential risks to the US adult population from the leaching of elements from gold and ceramic dental restorations. J Expo Sci Environ Epidemiol 2016;26:309-14. 4. Anusavice KJ. Degradability of dental ceramics. Adv Dent Res 1992;6:82-9. 5. Michelsen VB, Kopperud HB, Lygre GB et al. Detection and quantification of monomers in unstimulated whole saliva after treatment with resin-based composite fillings in vivo. Eur J Oral Sci 2012;120:89-95. 6. Jaffer F, Finer Y, Santerre JP. Interactions between resin monomers and commercial composite resins with human saliva derived esterases. Biomaterials 2002;23:1707-19. 7. Dewhirst FE, Chen T, Izard J et al. The human oral microbiome. J Bacteriol 2010;192:5002-17. 8. de Fucio SB, Puppin-Rontani RM, de Carvalho FG et al. Analyses of biofilms accumulated on dental restorative materials. Am J Dent 2009;22:131-6. 9. Auschill TM, Arweiler NB, Brecx M et al. The effect of dental restorative materials on dental biofilm. Eur J Oral Sci 2002;110:48-53. 10. Svanberg M, Mjör IA, Ørstavik D. Mutans streptococci in plaque from margins of amalgam, composite, and glass-ionomer restorations. J Dent Res 1990;69:861-4.
|
1018 |
11. Thomas RZ, van der Mei HC, van der Veen MH et al. Bacterial composition and red fluorescence of plaque in relation to primary and secondary caries next to composite: an in situ study. Oral Microbiol Immunol 2008;23:7-13. 12. Beyth N, Bahir R, Matalon S et al. Streptococcus mutans biofilm changes surface-topography of resin composites. Dent Mater 2008;24:732-6. 13. Gregson KS, Shih H, Gregory RL. The impact of three strains of oral bacteria on the surface and mechanical properties of a dental resin material. Clin Oral Investig 2012;16:1095-103. 14. Bourbia M, Ma D, Cvitkovitch DG et al. Cariogenic bacteria degrade dental resin composites and adhesives. J Dent Res 2013;92:989-94. 15. K ermanshahi S, Santerre JP, Cvitkovitch DG et al. Biodegradation of resin-dentin interfaces increases bacterial microleakage. J Dent Res 2010;89:996-1001. 16. Khalichi P, Cvitkovitch DG, Santerre JP. Effect of composite resin biodegradation products on oral streptococcal growth. Biomaterials 2004;25:5467-72. 17. Khalichi P, Singh J, Cvitkovitch DG et al. The influence of triethy lene glycol derived from dental composite resins on the regulation of Streptococcus mutans gene expression. Biomaterials 2009;30:452-9. 18. Kawai K, Tsuchitani Y. Effects of resin composite components on glucosyltransferase of cariogenic bacterium. J Biomed Mater Res 2000;51:123-7. 19. Ørstavik D. Antibacterial properties of and element release from some dental amalgams. Acta Odontol Scand 1985;43:231-9.
20. M orrier JJ, Suchett-Kaye G, Nguyen D et al. Antimicrobial activity of amalgams, alloys and their elements and phases. Dent Mater 1998;14:150-7. 21. Hayacibara MF, Rosa OP, Koo H et al. Effects of fluoride and aluminum from ionomeric materials on S. mutans biofilm. J Dent Res 2003;82:267-71. 22. Splieth C, Bernhardt O, Heinrich A et al. Anaerobic microflora under Class I and Class II composite and amalgam restorations. Quintessence Int 2003;34:497-503. 23. Mo SS, Bao W, Lai GY et al. The microfloral analysis of secondary caries biofilm around Class I and Class II composite and amalgam fillings. BMC Infect Dis 2010;10:241. 24. Stanislawski L, Lefeuvre M, Bourd K et al. TEGDMA-induced toxicity in human fibroblasts is associated with early and drastic glutathione depletion wit h subsequent production of oxygen reactive species. J Biomed Mater Res A 2003;66:476-82. 25. Schweikl H, Hiller KA, Eckhardt A et al. Differential gene expression involved in oxidative stress response caused by triethylene glycol dimethacrylate. Biomaterials 2008;29:1377-87. 26. Parkinson A, Ogilvie BW. Biotransformation of Xenobiotics In: Casarett LJ, Doull J, Klaassen CD, eds. Casarett and Doull's toxicology: The basic science of poisons. 7th ed. New York: McGraw-Hill, 2008;161-304. 27. Caughman GB, Schuster GS, Rueggeberg FA. Cell lipid alterations resulting from prolonged exposure to dimethylaminoethylmethacrylate. Clin Oral Investig 1999;3:181-7.
28. Schweikl H, Schmalz G. Triethy lene glycol dimethacrylate induces large deletions in the hprt gene of V79 cells. Mutat Res 1999;438:718. 29. Samuelsen JT, Holme JA, Becher R et al. HEMA reduces cell proliferation and induces apoptosis in vitro. Dent Mater 2008;24:134-40. 30. Eckhardt A, Gerstmayr N, Hiller KA et al. TEGDMA-induced oxidative DNA damage and activation of ATM and MAP kinases. Biomaterials 2009;30:2006-14. 31. Kallus T, Mjör IA. Incidence of adverse effects of dental materials. Scand J Dent Res 1991;99:23640. 32. A TSDR. Glossar y of Terms: Agency for Toxic Substances and Disease Registry. (Set 2016 september). Tilgængelig fra: URL: http://www.atsdr.cdc.gov/glossary.html 33. Johansson SG, Cardell LO, Foucard T et al. Reviderad, global nomenklatur för allergi. Entydiga termer skapar klarhet och undanröjer missförstånd. Läkartidningen 2006;103:379-83. 34. Braun JJ, Zana H, Purohit A et al. Anaphylactic reactions to formaldehyde in root canal sealant after endodontic treatment: four cases of anaphylactic shock and three of generalized urticaria. Allergy 2003;58:1210-5. 35. Hallström U. Adverse reaction to a fissure sealant: report of case. ASDC J Dent Child 1993;60:1436. 36. B eermann B, Persson I. Läkemedelsbiverkningar. (Set 2016 september). Tilgængelig fra: URL: http://www.lakemedelsboken. se/kapitel/lakemedelsanvandning/lakemedelsbiverkningar. html#x3_117.
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
Uønskede reaktioner på dentalmaterialer | VIDENSKAB & KLINIK
37. Lygre GB, Gjerdet NR, Grönningsæter AG et al. Reporting on adverse reactions to dental materials – intraoral observations at a clinical follow-up. Community Dent Oral Epidemiol 2003;31:200-6. 38. Hindsen M, Spiren A, Bruze M. Cross-reactivity between nickel and palladium demonstrated by systemic administration of nickel. Contact Dermatitis 2005;53:2-8. 39. H åheim LL, Dalen K, Eide R et al. Helseeffekt av å skifte ut amalgamfyllinger ved mistanke om plager eller helseskader fra amalgam. Oslo: Nasjonalt kunnskapssenter for helsetjenesten, 2006;Rapport fra Kunnskapssenteret nr. 10 – 2006. 40. H ELSEDIREKTORATET. Retningslinjer for utredning og behandling ved mistanke om bivirkninger fra odontologiske biomaterialer (IS-1481). Oslo: Helsedirektoratet, 2008. 41. Berglund A, Molin M. Mercury levels in plasma and urine after removal of all amalgam restorations: the effect of using rubber dams. Dent Mater 1997;13:297304.
42. Fan PL, Meyer DM. FDI report on adverse reactions to resin-based materials. Int Dent J 2007;57:9-12. 43. NIOM. Retningslinjer for lysher ding i odontologi. Nor Tannlegeforen Tid 2014;124:910. 44. Price RB, Ferracane JL, Shortall AC. Light-Curing Units: A Review of What We Need to Know. J Dent Res 2015;94:1179-86. 45. Kanerva L, Henriks-Eckerman ML, Jolanki R et al. Plastics/acrylics: material safety data sheets need to be improved. Clin Dermatol 1997;15:533-46. 46. Vamnes JS, Morken T, Helland S et al. Dental gold alloys and contact hypersensitivity. Contact Dermatitis 2000;42:128-33. 47. UNI HELSE. Årsrapport 2015: Bivirkningsgruppen for odontologiske biomaterialer, Bergen: Uni Research, 2016 (Set 2016 september). Tilgængelig fra: URL: http:// uni.no/media/manual_upload/ bivirkningsgruppen_arsr_2015.pdf 48. Moore MM, Burke FJ, Felix DH. Allergy to a common component of resin-bonding systems: a case report. Dent Update 2000;27:432-4.
49. B arkin ME, Boyd JP, Cohen S. Acute allergic reaction to eugenol. Oral Surg Oral Med Oral Pathol 1984;57:441-2. 50. S arrami N, Pemberton MN, Thornhill MH et al. Adverse reactions associated with the use of eugenol in dentistry. Br Dent J 2002;193:257-9. 51. Bruze M. Systemically induced contact dermatitis from dental rosin. Scand J Dent Res 1994;102:376-8. 52. M ittermuller P, Szeimies RM, Landthaler M et al. A rare allergy to a polyether dental impression material. Clin Oral Investig 2012;16:1111-6. 53. Song H, Yin W, Ma Q. Allergic palmoplantar pustulosis caused by cobalt in cast dental crowns: a case report. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2011;111:e8-10. 54. Tvinnereim HM, Lundekvam BF, Morken T et al. Allergic contact reactions to dental gold. Contact Dermatitis 2003;48:288-9. 55. Garau V, Masala MG, Cortis MC et al. Contact stomatitis due to palladium in dental alloys: a
clinical report. J Prosthet Dent 2005;93:318-20. 56. Issa Y, Brunton PA, Glenny AM et al. Healing of oral lichenoid lesions after replacing amalgam restorations: a systematic review. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2004;98:55365. 57. McGivern B, Pemberton M, Theaker ED et al. Delayed and immediate hypersensitivity reactions associated with the use of amalgam. Br Dent J 2000;188:73-6. 58. Kal BI, Evcin O, Dundar N et al. An unusual case of immediate hypersensitivity reaction associated with an amalgam restoration. Br Dent J 2008;205:547-50. 59. Weidenhammer W, Bornschein S, Zilker T et al. Predictors of treatment outcomes after removal of amalgam fillings: associations between subjective symptoms, psychometric variables and mercury levels. Community Dent Oral Epidemiol 2010;38:180-9. 60. Langworth S, Strömberg R. A case of high mercury exposure from dental amalgam. Eur J Oral Sci 1996;104:320-1.
NYHED DANSK FULDANATOMISK KRONE Zirkonium krone e.max krone
FRA KR. 750,FRA KR. 825,-
KONTAKT OS FOR NÆRMERE INFORMATION 86 82 83 33
Vi modtager nu digitale aftryk fra bl.a. 3Shape Trios og Sirona/Cerec SUENSONSVEJ 3 - 8600 SILKEBORG - 86 82 83 33 WWW.DESIGNDENTAL.DK - INFO@DESIGNDENTAL.DK
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
|
1019 |
VIDENSKAB & KLINIK
Dansk forskning internationalt
Abstract
Sammenhæng mellem mejeriproduktindtag og caries blandt børn og unge. Resultater fra den danske del af EYHS followupundersøgelsen Susanne M. Lemperta, c, e, Lisa B. Christensenb, Karsten Frobergd, Kyle Raymonde og Berit L. Heitmanna, e, f a National Institute of Public Health, University of Southern Denmark, bInstitute of Odontology and cSchool of Oral Health Care, Faculty of Health and Medical Sciences, University of Copenhagen, Copenhagen, dDepartment of Sports Science and Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, eInstitute of Preventive Medicine, Research Unit for Dietary Studies, Bispebjerg and Frederiksberg Hospital, Frederiksberg, Denmark og fBoden Institute of Obesity, Nutrition, Exercise and Eating Disorders, University of Sydney, Sydney, N.S.W., Australia
Baggrund Mælk og mejeriprodukter er en vigtig del af den danske kost og kan bidrage til en sund livsstil. Mælk og andre mejeriprodukter indeholder en række biologiske aktive komponenter, som kan have gavnlig effekt på sundheden. Nylige undersøgelser har antydet potentielle gavnlige effekter af mælk og andre mejeriprodukter på caries. Formål Formålet med dette studie er at undersøge sammenhængen mellem indtag af mælk og mejeriprodukter og forekomsten af caries blandt børn og unge samt at undersøge, om mælk/mejeriproduktindtag beskytter mod fremtidig cariesudvikling over en 3-6-årig periode. Materiale og metoder Dette blev undersøgt ved hjælp af data fra den danske del af ”The European Youth Heart Study” (EYHS) – en multicenter-, tværkulturel prospektiv undersøgelse af sammenhængen mellem livsstil og hjerte-kar-risikofaktorer blandt børn og unge i kombination med oplysninger fra Sundhedsstyrelsen: optegnelser om børn og unges tandsundhed – SCOR. Resultater I alt 68,9 % af de niårige børn var cariesfri (DMFS=0) mod 34,0 % af de 15-årige. En større andel af børn/unge med et indtag af
|
1020 |
mejeriprodukter over det gennemsnitlige indtag var cariesfrie sammenlignet med gruppen af børn/unge med et indtag under det gennemsnitlige (72,8 vs. 65,8 % i en alder af ni år og 41,1 vs. 30,7 % i en alder 15 år). Resultaterne fra den ”Generalized estimating equation” (GEE) viste, at mælk og mejeriproduktindtag samt indtag af enkelte bestanddele af mejeriprodukter såsom calcium, valle eller kasein, var invers associeret med cariesforekomsten (målt som DMFS). Med hensyn til cariesincidens blev den samme inverse association fundet for tilvæksten over en treårig periode.
Konklusioner Denne undersøgelse viste, at indtag af mælk/mejeriprodukter kan være en indikator for fremtidig lavere risiko for caries målt som DMFS. Denne association var invers, hvilket betyder, at et højt indtag af mejeriprodukter eller mælk var forbundet med en lav cariesprævalens eller en lavere cariesincidens. Der er behov for flere undersøgelser af større kohorter til at bekræfte disse fund.
Lempert SM, Christensen LB, Froberg K et al. Association between dairy intake and caries among children and adolescents. Results from the Danish EYHS follow-up study. Caries Res 2015;49:251-8.
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
Behandl patienternes bruksisme – ikke kun symptomerne Måler og reducerer bruksisme
Smart, kompakt og komfortabel Fordi gode dage starter med gode nætter Kontakt for yderligere information: Sunstar | Midt- & Nordjylland 25 64 70 76 | Sjælland/Lolland-Falster 21 20 54 45 | København/Nordsjælland 30 30 48 16 |Sydjylland & Fyn 31 32 43 44 | www.GrindCare.dk
SAMFUND & ARBEJDSLIV
TANDLÆGEKÆDERNE VOKSER LIGE NU HURTIGT I OMFANG OG ANTAL. KAMPEN OM DE ATTRAKTIVE KLINIKKER ER GÅET IND. Tekst Anders Klebak, freelancejournalist
| 1022 |
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
SAMFUND & ARBEJDSLIV
S
store investorer i skikkelse af pengestærke erhvervsmænd og kapitalfonde hælder for tiden millioner af kroner i tandlægekæder. Det har gjort tandklinikker til en hot handelsvare. – Tidligere var det købers marked. Det er det ikke længere alle steder, lyder det fra tandlæge og direktør Mikkel Ro Larsen i den Jyllands-baserede kæde Dentist.dk. Især har en ny stor spiller, tandlægen.dk, for alvor sat skub i udviklingen. I løbet af året har kæden, med erhvervsmanden Henrik Kølle i spidsen, opkøbt 25 klinikker. Og han har tidligere meldt ud, at han forventer en milliardomsætning i 2017. Men også andre rører på sig. Den hollandske kæde DentConnect satser på at have 10 danske klinikker i folden inden årets udløb. Dentist.dk vil fortsætte væksten fra de nuværende 15 klinikker. Godt Smil, der har kapitalfonden Maj Invest som medejer, fortsætter med at åbne nye klinikker. Og ved årsskiftet melder kæden dinTANDLÆGE sig ind i kampen.
KÆDERNE KOMMER
En del af udviklingen Kæden, der har eksisteret siden 2004 som et frivilligt samarbejde mellem en række klinikker, har inviteret en investor udefra ombord, og det ændrer væsentligt på, hvordan kæden kommer til at se ud. Fra at være et løst samarbejde, hvor klinikejerne fx kunne vælge logo, fælles markedsføring og efteruddannelse til og fra, bliver samarbejdet mere forpligtende og omfattende, forklarer bestyrelsesformand i kæden, Christel Piron. – Det sker i erkendelse af, at vi ikke længere kan stå og se på udviklingen. Vi er nødt til at være en del af den, siger Christel Piron. Kæden har i dag 42 klinikker med en omsætning på ca. 330 mio. kr. Christel Piron fortæller, at nogle klinikker vil træde fuldt ind i det nye samarbejde, mens den øvrige del fortsætter som associerede klinikker. – Den markedssituation, tandlæger har kendt igennem mange år, vil ikke fortsætte. Vi vil se nogle store og pengestærke kæder, og når først de begynder at rulle hele maskineriet ud med massiv markedsføring,
Kæderne går massivt ind den danske tandlægebranche med ekstern kapital i ryggen og store planer om optimering og vækst. Hvilke kon-sekvenser får det for klinikken, der lader sig opkøbe, for den enkelte tandlæge – og for branchen som helhed? Vil krav om indtjening stå højere end fagligheden? Og bliver der plads til dem, der vil stå udenfor kæderne? Tandlægebladet sætter i den kommende tid fokus på de store forandringer, som branchen står midt i. Vi lægger ud med at tegne et øjebliksbillede af situationen og de fem største kæder på markedet lige nu. Redaktionen
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
| 1023 |
SAMFUND & ARBEJDSLIV
DEN STORE KÆDEREAKTION
Mange kæder af forskellig størrelse er for øjeblikket aktive i den danske tandlægebranche. Vi har spurgt to revisorer med indsigt i branchen, hvem der er de største spillere. Informationer har vi fået via oplysninger fra kæderne selv samt CVR-registret. De fem kæder der går igen, er:
Etablering Dentist.dk
de
– den regionale kæ DentConnect
– den udenlandsk
e kæde
– nybygger-kæden
dinTANDLÆGE
ernes kæ
de
Tandlægen.dk
værk
– kæden med vokse
| 1024 |
Etableret som kæde i Holland i 2009, hvor man i dag har 80 klinikker. Kalder sig Europas største internationale tandlægekæde. Har været på det danske marked siden 2015 og har lidt færre end 10 klinikker på Sjælland. DentConnect har 5 ansatte i Danmark samt et servicecenter i Holland på 35.
Åbnede første klinik i 2008. Har siden ekspanderet hovedsageligt ved at åbne nye klinikker, men også opkøb. Har i dag 19 klinikker. Kæden har 30 ansatte til at varetage indkøb, call-center, juridisk hjælp og en række andre servicefunktioner for klinikkerne.
Godt Smil
– kliniej
Etableret som kæde i 2004. Består af 15 klinikker hovedsageligt i Sønder-, Midt- og Vestjylland. Dentist.dk har det seneste halvandet år investeret i ansættelse af seks personer i en service-afdeling, der skal hjælpe klinikkerne med administration, it, drift og HR.
Etableret i 2004 som et frivilligt samarbejde mellem en række klinikker. Fra årsskiftet indgår nogle af klinikkerne (svarende til ca. halvdelen af kædens samlede omsætning) i et mere forpligtende samarbejde med bl.a. fælles it, logo, markedsføring. Resten fortsætter som associerede klinikker. Kæden kommer til at bestå af 42 klinikker. dinTANDLÆGE vil fra årsskiftet have 7-9 ansatte som beskæftiger sig med drift.
Etableret i 2015 med erhvervsmanden Henrik Kølle i spidsen for en række investorer. Henrik Kølle er et kendt navn i tandlægebranchen. Han har bl.a. været chef for og medejer af Plandent, lige som han en kort overgang stod i spidsen for det såkaldte serviceselskab i Tandlægeforeningen. tandlaegen.dk har i dag 25 klinikker, og ti ansatte til at varetage servicefunktioner for klinikkerne.
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
SAMFUND & ARBEJDSLIV
Hvem ejer klinikken i en kæde? Når kæderne opkøber en klinik foregår det typisk ved, at alle aktiver og goodwill opkøbes af kæden. Herefter drives klinikken videre – ofte som interessentskab eller anpartsselskab – hvor klinikejeren ejer 51 % og kædeselskabet resten.
Ejerskab
Fremtid
Stifter og direktør, tandlæge Mikkel Ro Larsen, ejer majoriteten af selskabet bag Dentist.dk. Yderligere to investorer – hvoraf den ene er tandlæge – har ejerandel i kæden.
Dentist.dk satser på at udvide i et overskueligt tempo med udgangspunkt i Jylland. Der har været interesse fra eksterne investorer om køb af kæden. Men et salg er ikke aktuelt i øjeblikket, oplyser direktøren.
Stiftet af hollandske tandlæger, som sammen med organisatoriske managers og en kapitalfond ejer kæden.
Satser på at have mere end 10 danske klinikker inden årsskiftet. Har ambitioner om at blive den største kæde i Danmark.
Kapitalfonden Maj Invest ejer 60 % af selskabet bag kæden. Direktør Anders Bjergegaard ejer 30 %, mens de sidste 10 % ejes af tandlæger.
Godt Smil vil ekspandere ved at åbne 3-5 nye klinikker om året i Norden. Kæden forventer at åbne sine første tre klinikker i Oslo i 2018.
Klinikejerne skal eje 67 % af selskabet bag kæden. En investor – Søren Bach – skal eje 25 % og de resterende 8 % skal ejes af personer i ledergruppen.
dinTANDLÆGE har planer om at øge omsætningen gennem opkøb af klinikker med 150-300 mio. kr. årligt over de næste tre år.
Majoriteten i selskabet bag kæden ejes af de sælgende tandlæger. Den øvrige del ejes hovedsageligt af stifterne af kæden, bl.a. Henrik Kølle.
Forventer at nå op på 50 klinikker inden årsskiftet. tandlægen.dk vil være ”den førende tandlægekæde i Danmark”.
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
| 1025 |
SAMFUND & ARBEJDSLIV
bruge big data og professionalisere forretningen i klinikkerne, bliver det svært for de selvstændige tandlæger at følge med, lyder Christels Pirons vurdering. Sikker investering Men hvorfor er tandklinikker så interessante for investorer lige nu? - Klinikkerne er attraktive, fordi det er en relativt sikker branche uden de store udsving. Folk skal have lavet tænder uanset hvad. Risikoen er lav, og på mange klinikker er der et stort potentiale i at optimere driften, forklarer revisor i Deloitte, Sten Peters, der rådgiver sundhedsvirksomheder, heriblandt tandklinikker. Han peger samtidig på, at der er et generationsskifte på vej på mange klinikker, og de unge tandlæger stiller nye krav til arbejdslivet. De vil have faglige fællesskaber, uddannelse og kolleger, de kan sparre med. Og de kan se en fordel i, at der er professionelle til at styre den forretningsmæssige del af virksomheden, så de selv kan koncentrere sig om det faglige. - Kravene fra myndighederne stiger i disse år, og mange klinikejere oplever, at de bliver tynget af administrative byrder. Det gør, at mange overvejer at gå ind i et kædesamarbejde, hvor man bliver aflastet fra en del af det administrative, siger Sten Peters. Ifølge hans vurdering vil kæderne få så godt fat i markedet, at hver anden tandklinik indenfor fem år, vil være med i en kæde. - Der kommer til at ske rigtig meget i den kommende tid, og det vil ændre hele spillet, siger han.
| 1026 |
Lemmingeffekt rammer klinikejere Men så dominerende bliver kæderne ikke, hvis man spørger en anden revisor med indsigt i branchen, Kai Møller fra revisionsfirmaet Aros. - Hvis man sammenligner med England, hvor de har haft kæder i flere år, har kæderne kun 20 % af klinikkerne. Jeg tror ikke på, at det bliver meget mere i Danmark indenfor de første 5-10 år, siger han. Han mener, der bliver plads til både store og små klinikker og kæder. Og han vurderer, at det faglige fællesskab ikke behøver at blive et problem for tandlæger, der vælger at stå alene. - Tandlæger har altid været dygtige til at netværke og sparre med folk fra andre klinikker. Det vil de fortsat være, siger han. Men han fornemmer tydeligt, at kædernes indtog i branchen gør klinikejerne usikre. - Alle tandlæger kender en, som har solgt til en kæde og fået en god handel ud af det. Så det er klart, at mange spørger sig selv, om de har sovet i timen, og om de skal sælge til en kæde, inden det er for sent. Det kan være med til at skabe en lemmingeffekt, hvor folk i nogle tilfælde glemmer at tænke tingene ordentligt igennem, inden de sælger, siger han. Læs også voxpoppen på side 975, hvor tre tandlæger svarer på, om de er bekymret for udviklingen.
Har du en idé? Har du en idé til en artikel om kædernes indtog? Eller ved du noget om tandlægekæder, du vil dele med os? Så kontakt os på tandlaegebladet@tdl.dk eller tlf. 70 25 77 11.
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
Eidorff dental kan IGEN tilbyde et nyt revolutionerende produkt
Translucent som e-max® og styrke som zirkon til kun kr.
895,-
Det nye DD cubeX2 - cubic zirconia-system er en revolution for alle der elsker æstetik og kvalitet. Et yderst biokompatibelt materiale med høj translucens. DD cubeX2 systemet kombinerer de kendte positive egenskaber af zirconiumoxid med en væsentlig højere translucens, som det kendes fra lithium disilikat porcelæn. DD cubeX2 er perfekt til alle højæstetiske erstatninger i både front- og kindtands regionen. DD cubeX2 har ydermere den store fordel, at man kan benytte konventionel cementering. Dog skal stubfarve stadig oplyses.
Fordele ved cubeX²: • • • •
Knif edge eller Chamfer præperation Konventionel cementering Enkelt kroner eller op til 3 leddet broer Styrke på 720 MPa
Eidorff dental / Herlev Hovedgade 195, 3 tv / 2730 Herlev / T: 44 94 90 09 / M: info@lab.dk / www.edd.dk
SAMFUND & ARBEJDSLIV
HIV-smittede oplever diskrimination hos tandlægen Selv om smittefaren er tæt på ikke-eksisterende, trives frygt for HIV stadig på nogle tandklinikker ifølge Hiv-Danmark og AIDS-Fondet. Tekst Anders Klebak, freelancejournalist Illustration Julie Asmussen
| 1028 |
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
SAMFUND & ARBEJDSLIV
N
ogle tandlæger er så nervøse for HIVsmitte, at de vælger at se stort på, om de uretmæssigt forskelsbehandler en gruppe mennesker. Sådan lyder kritikken fra AIDS-Fondet, hvor man jævnligt får henvendelser fra HIV-smittede, der føler sig diskrimineret af personalet på tandklinikken. – I de mere ekstreme tilfælde hører vi om folk, der får at vide, at de skal betale særlige tillæg for behandlinger. Der er også et nyligt eksempel på en patient, som bliver bedt om at møde op sidst på dagen, hvor klinikken bliver dækket af med plastic, og personalet er synligt nervøse og har taget ekstra beskyttelsesudstyr på, fortæller chef for Personlig Rådgivning hos AIDS-Fondet, Lotte Kehlet. I Hiv-Danmarks medlemsblad har man også for nylig kunnet læse om en patient, som opdagede, at hans tidligere tandlæge havde sendt en journal videre til den nye tandlæge, hvor der med store typer øverst stod “OBS HIV”. Og det var uden at have spurgt om patientens tilladelse først. Ingen særlige forholdsregler At blive udsat for diskrimination er et stort problem for de HIV-smittede, det går ud over. I værste fald holder de op med at gå til tandlægen af frygt for at blive stigmatiseret, fortæller Lotte Kehlet. Hun undrer sig over de tandlæger, som hænger fast i frygt for sygdommen. – Udgangspunktet er, at man skal behandle alle patienter, som om de potentielt kunne være smittet med HIV eller hepatitis. Der er ingen grund til at tage særlige forholdsregler eller behandle folk med HIV anderledes end andre, siger hun. Frygter fordømmelse Lotte Kehlet peger på, at det i sig selv kan være grænseoverskridende for en HIV-smittet at blive konfronteret med spørgsmål om HIV hos tandlægen. – Rigtig mange HIV-smittede lever hemmeligt med det. Især kan de være skamfulde over måden, de er
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
blevet smittet på, og de frygter fordømmelse, siger hun og efterlyser en faglig begrundelse for, at HIV-smittede skal fortælle om deres sygdom til tandlægen. Formand for Tandlægeforeningen, Freddie SlothLisbjerg, understreger, at det er højst relevant som tandlæge at kende til en persons HIV-status. Både fordi man som behandler skal vide, hvordan man skal forholde sig, hvis man fx skærer sig på et instrument. Men især fordi HIV kan forårsage orale manifestationer og følgesygdomme, som tandlægen skal være opmærksom på. – Vi har en forpligtelse til at optage en fuld anamnese. Det indebærer, at vi spørger til alle sygdomme, som kan være relevante, bl.a. HIV. Det ville netop være at forskelsbehandle, hvis vi fx kun spurgte til diabetes, men ikke til HIV, siger han. ≥
Fakta om HIV: • Det skønnes, at omkring 6.000 mennesker lever med HIV i Danmark. Antallet af nye smittede har været stabilt igennem en længere periode. • Der findes ingen dokumenterede tilfælde i Danmark på sundhedspersoner, som er blevet smittet med HIV i forbindelse med deres job. • Velbehandlede personer i antiretroviral behandling (ART) vil have så lille en virusmængde i blod og vævsvæsker, at risikoen for at smitte andre er meget lille. Kilder: AIDS-Fondet og Statens Seruminstitut
| 1029 |
SAMFUND & ARBEJDSLIV
Han slår dog samtidig fast, at viden om patientens HIV-status under ingen omstændigheder må føre til diskrimination. – Det er hverken i orden at forlange ekstra tillæg, at afvise patienter med HIV eller at sætte dem til sidst på dagen, siger han. Smittefare i bund Frygten for smitte mangler også et reelt grundlag, fortæller Susan Cowan, der er afdelingslæge og ansvarlig for overvågning af HIV-smitte. Der findes nemlig ingen kendte eksempler i Danmark, hvor sundhedspersonale er blevet smittet i forbindelse med jobbet, fortæller hun. Og behandlingen af sygdommen er de seneste år blevet så effektiv til at holde virus i kroppen nede, at det næsten er umuligt at blive smittet af en person i behandling, selv hvis man ved et uheld bliver skåret eller stukket med et instrument. – Der er hvert år rigtig mange i sundhedssektoren,
| 1030 |
som stikker sig på en kanyle, der har været brugt på en patient med HIV. Men det er indtil nu aldrig sket, at folk har fået overført smitten den vej, siger hun og tilføjer, at der heller aldrig er registreret smitte fra patient til patient i en dansk tandklinik. – Man kan faktisk sige, at tandlæger kan føle sig endnu mere trygge ved patienter, som fortæller, de er i behandling for HIV, end ved folk, som de ikke kender status på. For så ved man, at man ikke bliver smittet, siger hun. Uprofessionel håndtering Når forskelsbehandling alligevel sker, hænger det sammen med utryghed og uvidenhed hos en mindre gruppe tandlæger, mener Freddie Sloth-Lisbjerg. Han vurderer samtidig, der er tale om et problem, som ikke er særlig udbredt. Lotte Kehlet fra AIDS-Fondet kan ikke sætte tal på omfanget af henvendelser fra personer, der føler sig dis-
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
SAMFUND & ARBEJDSLIV
”
Jeg har arbejdet 10-11 år med dette område, og det er desværre det samme problem, jeg ser stadigvæk LOTTE KEHLET, AIDS-FONDET
krimineret, men hun vurderer, at billedet ikke har ændret sig de sidste mange år. – Jeg har arbejdet 10-11 år med dette område, og det er desværre det samme problem, jeg ser stadigvæk, siger hun. Heller ikke Hiv-Danmark har tal på, hvor mange medlemmer der oplever diskrimination på tandklinikker. Men resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse af HIV-smittedes levekår viser, at der i hele sundhedssektoren er et problem med diskrimination. Antropolog Anders Dahl, som står bag undersøgelsen, fortæller, at 14 % af de adspurgte har oplevet diskrimination i sundhedssystemet i løbet af de seneste fem år på grund af deres HIV-status. – Det handler som regel ikke om at blive nægtet behandling, men om en uprofessionel håndtering af patienter med HIV, siger han. Anders Dahl vurderer, at grunden bl.a. skal findes i, at HIV har en dramatisk historie. – Vi har allesammen en stærk fortælling fra 80’erne i hovedet med frygten for aids og tynde, afmagrede mennesker. Og sundhedspersonale reagerer som alle andre på følelser, siger han. Samtidig er sygdommen mindre synlig i dag i takt med den forbedrede behandling. Det betyder, at tandlæger sjældent møder personer, som fortæller, de har HIV, og derfor ikke er vant til at håndtere situationen. – HIV-smittede går raske rundt iblandt os, og de fleste af dem har ikke lyst til at dele det med andre, hvilket jeg sagtens kan forstå, når man tænker på, hvordan omverdenen reagerer, siger han. Lotte Kehlet fra AIDS-Fondet mener også, at frygt spiller en rolle på tandklinikkerne. Men måske handler det mere om frygt for klinikkens omdømme end om frygt for smitte, vurderer hun. Hun har flere gange ringet klinikker op, når en HIV-smittet har fortalt om diskrimination: – Tandlægerne siger altid, at de godt ved, at det ikke er farligt, hvis de overholder de almindelige hygiejneregler. Jeg tror, de er bange for de andre patienters reaktion, hvis det kommer ud, at en HIVsmittet bruger samme klinik, og det kan gå ud over forretningen. Eller de er bange for, hvordan deres personale vil reagere, siger hun. Se det laminerede ark med de infektionshygiejniske retningslinjer, som er vedlagt dette nummer af Tandlægebladet, eller find det på Tdlnet.dk.
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
| 1031 |
INDLÆG & DEBAT
?!
INDLÆG & DEBAT
TANDLÆGEBLADETS DEBATSIDER
I Indlæg & debat har Tandlægebladets læsere ordet. Her kan luftes synspunkter, deles erfaringer, refereres fra kurser og faglige møder og stilles spørgsmål. Man kan indsende følgende typer af indlæg: Spørgsmål til Tandlægebladet (maks. 100 ord), læserbrev (maks. 500 ord), kommentar (maks. 500 ord), fagligt referat af kurser eller møder (maks. 500 ord), essay (maks. 1.000 ord), kronik (maks. 2.000 ord). For yderligere vejledning se Tandlaegebladet.dk under »Om Tandlægebladet«. Synspunkter, som fremsættes i indlæggene, står for indsenderens egen regning og kan ikke opfattes som værende dækkende for tandlægestandens og Tandlægeforeningens synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere det indsendte. Man kan kommentere indlæggene ved enten selv at skrive til Tandlægebladet eller ved at gå ind på Tandlaegebladet.dk, hvor det er muligt at klikke sig frem til det pågældende indlæg og kommentere på nettet. Ud over ovenstående typer af indlæg bringes også i denne sektion af Tandlægebladet: Nyt fra NIOM. Redaktionen | 1032 |
Læserbrev
Man taler da ordentligt til hinanden. Ikke? Amanda Adamsen, klinikassistent, Tåstrup Vi ved det godt. Klinikassistenter er uundværlige på en tandlægeklinik. Vi har fingeren på pulsen; det gælder stort set alt, og gør det muligt, at tandlæger og tandplejere i ro og mag kan fokusere på deres patienter, og give dem en god klinikoplevelse. Men på trods af hvor vigtige vi er, er der et tabu, der ligger lige under overfladen. For vores vigtige rolle taget i betragtning oplever mange klinikassistenter desværre at blive talt grimt til og slet ikke lyttet til.
Når man kommer ind i faget, nyuddannet og fyldt med et brændende ønske om at yde sit bedste eller prøve på at forbedre ting, som ikke rigtigt fungerer, så kan man hurtigt løbe panden mod en mur. Mange klinikassistenters glød slukkes hurtigt, når deres forslag om forbedringer ikke bliver hørt eller taget alvorligt. Udnyt ildsjælene; god tale og lytning – god kommunikation er alfa og omega. Og det får vores patienter til at anbefale klinikken til andre. Jeg blev som nævnt nysgerrig. Hvordan lå landet egentlig? Jeg lagde en føler ud: ”Hvordan taler din tandlæge til dig?” Tilbagemeldingerne var overvældende. Mange understregede, at de havde det godt, og at der blev talt pænt til dem. Men der var også dem, der lige konfronterede tandlægen med, at det ikke skulle gentage sig. Og resultatet blev gensidig respekt. Slutteligt er der dem, jeg gerne vil dele de mere kedelige eksempler på slet tale med. Udsagnene er anonyme i respekt for både klinikassistenterne og tandlægerne:
» Mange klinikassistenters glød slukkes hurtigt, når deres forslag om forbedringer ikke bliver hørt eller taget alvorligt Min kollega fortalte mig forleden en historie om en af sine tandplejerveninder, der i en kort periode fungerede som klinikassistent for at hjælpe klinikken. Her erfarede hun, hvor grimt en klinikassistent kan blive tiltalt. Den oplevelse rystede hende; det kunne da ikke være rigtigt? Jo desværre.
”Hvis tandlægen er i skidt humør, er hele klinikken i dårligt humør.” ”Jeg kom forbi en klinik, hvor tandlægen hen over patienten siger til eleven: ”Er du dum eller hvad?” ”På min tidligere elevplads blev der bestemt ikke talt pænt til mig eller nogen af de andre.”
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
INDLÆG & DEBAT
”Det er mig, der er chef her, ikke dig!” ”Jeg har arbejdet for en tandlæge engang, hvor han kastede med instrumenter, hvis han blev stresset.” ”Ved min første elevplads, jeg var ansat, sad tandlægen og skældte mig ud foran patienterne, fordi jeg ikke kunne finde ud af aldente.” ”På min tidligere elevplads sagde de: ”Det er simpelthen så uprofessionelt, at du ikke bare kan få de handsker på med det samme!” og:
”Nej, nu holder du dig fra de helt specielle dyre instrumenter, jeg er sikker på, det er dig, der har smidt nogle væk!” Som man nok kan fornemme, er kendsgerningerne desværre, at der let bliver talt ned til klinikassistenter. Men er tandlægen under meget pres, vil klinikassistenten uundgåelig være den første, der hører det. Men alt med måde. Ifølge en af mine klinikassistentkollegaer er sagen ganske klar: Det har intet med profession eller titel
at gøre! Det er ren og skær dårlig opdragelse, som gør, at de taler dårligt til andre mennesker – og intet andet. Intet menneske, uanset profession, kan fungere, hvis man hverken føler sig set, hørt eller respekteret. Forlang som minimum god tale, god opførsel og god kommunikation. Og forsøg nu at undgå kritik i patientens nærvær – det afspejler kun ens manglende viden om god kommunikation. Spred i stedet den gode kollegakarma og tal pænt derude.
Svar til klinikassistent Amanda Adamsen ”God kommunikation er alfa og omega”, siger klinikassistenten. Og det har hun fuldstændig ret i. Det er meget trist at læse om hendes oplevelser, men jeg vil samtidig
for vores branche – og heldigvis for det. Efter min mening er det, som kendetegner en god arbejdsplads, at vi som ledere sætter retning, opstiller klare mål for vores medarbejdere på klinikken, og at vi er synlige i vores ledelse, så vi sikrer ejerskab blandt medarbejderne omkring visioner og handlingsplaner for vores virksomheder. Samtidig er det vigtigt, at vi ar-
» Det er meget trist at læse om hendes oplevelser også fremhæve, at det bestemt ikke er mit indtryk, at de erfaringer, hun her deler med os, er repræsentative
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
bejder fokuseret med motivation, engagement og prioriterer feedback i vores ledelse af medarbejderne, og at vi har fokus på faglig udvikling og optimal ressourceudnyttelse. Og at vi sætter en god kommunikation og omgangstone på klinikken i højsædet, er i den forbindelse efter min mening naturligvis en selvfølge. Susanne Kleist, den daværende formand for Klinikejerudvalget, Tandlægeforeningen
|
1033 |
INDLÆG & DEBAT
?!
Fagligt referat
Skandinavisk endodontimøde i København Lotte Hein, tandlæge, Fredensborg Gitte Bruun, tandlæge, København
Fra den 25. til 27. august 2016 var København sæde for den biennale kongres i Skandinavisk Endodontiforening med 220 deltagere. Udover fra Skandinavien kom der gæster fra baltiske lande, Holland, Belgien, Tyskland, England, Canada og Kuwait. Fra Danmark deltog ca. 60 personer. Kongressen blev organiseret af Dansk Endodontiforening med Lars Bjørndal som primus motor for det faglige program med temaer omkring biofilm, desinfektion med lys og Cone Beam CT. Den faglige del foregik på Scandic Hotel i centrum af København og med sociale fælles highlights i Tivoli rutsjebanen, på kanalrundfart samt i Operaen. Nedenfor korte indtryk fra programmet. Professor Paul Michael Petersen, Danmarks Tekniske Universitet, gennemgik den nye LED teknologi, ift. diagnostik og behandling af infektion. Et nyt grundforskningssamarbejde er etableret mellem DTU, Tandlægeskolen i København og Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet. Det har vist, at særligt UV-lys har en dramatisk reduktion på bakterievækst. Kombineret med lysudbredelse i dentin giver det nye muligheder i behandlingen af endodontiske infektioner. Professor Roeland De Moor, Belgien, talte om behovet for nye metoder til desinfektion. Kun ca. 70 % fjernes ved instrumentering; skyllevæsken kommer kun 1-2 mm længere end kanylespidsen og renser ikke i isthmus; biofilmen danner i sig selv en barriere imod antibakterielle midler. Laseraktiveret skylning har vist lovende resultater på grund af særlig ”akustisk kavitation”, som optimerer skylleprocessen. Professor Anil Kishen, University of Toronto, talte videre om udfordringerne i bekæmpelse af mikroorganismer i rodkanalen. Kun 25-65 % af kanalindholdet bliver fjernet ved konventionel biomekanisk behandling. Der arbejdes med bioaktive nanopartikler, som ved lysaktivering måske helt kan fjerne den uønskede biofilm i rodkanalen. Adjunkt Luis Cháves de Paz, Stockholm, fortalte om det specielle ved rodkanalens biofilm, hvordan den
| 1034 |
etableres, og hvordan der udvikles mikrobiel tolerance og resistens. Ph.d.-studerende Sune Demant, Tandlægeskolen i København, fortalte om et klinisk pilotstudie, hvor han gav enrodede inficerede kanaler konventionel behandling, tog mikrobiologiske prøver og derefter foretog lysaktiveret desinfektion, men uden at kunne påvise en afgørende forbedret effekt. Adjunkt Merete Markvart, Tandlægeskolen i København, havde et indlæg om effekt at LED belysning af den endodontiske biofilm og om udvikling af en særlig dentinmodel, som simulerer den inficerede rodkanal før og efter belysningsbelastninger. Som afslutning på temaet omkring LED redegjorde adjunkt Helena Fransson, Malmø, for den kliniske evidens af lysaktiveret desinfektion i endodontien. Hun fandt få videnskabelige artikler eller systematiske oversigter. De angav en reduktion i antallet af levende mikroorganismer baseret på laboratorieforsøg, men generelt var kvaliteten af artiklerne lav. Der er behov for randomiserede kliniske undersøgelser. Men først skal den rigtige lyskilde måske findes! Professor Svante Twetman, Tandlægeskolen i København, satte tingene i perspektiv med vigtigheden af den sunde biofilm. Helt afgørende for vores trivsel og helbred er, at vi har en biofilm med diversitet og balance, som er forenelig med sundhed. Adjunkt Lina Stangvaltaite, Tromsø, talte om profund caries. Prævalensen i Nordnorge for 18-årige er 26 % og højere end andre steder i Skandinavien. Pulpa er altid inflammeret under en dyb carieslæsion, hvorfor det er afgørende at undgå perforation. For voksne patienter anbefales gradvis ekskavering. Hvis der er pulpaperforation, fx efter traume, og der skal foretages en overkapning, synes MTA at være et bedre valg end calciumhydroxid. Lektor Ruben Spin-Neto, Tandlægeskolen i Aarhus, havde et tankevækkende indlæg om CBCT, og hvordan tekniske forhold påvirker de diagnostiske
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
INDLÆG & DEBAT
ENDODONTI-MØDE. Det var temaer som biofilm, desinfektion med lys og Cone Beam CT, der var på programmet, da 220 tandlæger deltog i den biennale kongres i Skandinavisk Endodontiforening i København.
muligheder. De væsentligste artefakter for CBCT-optagelser er metalartefakter og bevægelsesartefakter. Især rodfyldningsmaterialer kan gøre en CBCT ubrugelig. Det er altid vigtigt at overveje, om man kan få samme information ved at tage flere enorale billeder i forskellige vinkler. Ph.d.-studerende Casper Kruse, Tandlægeskolen i Aarhus, informerede om CBCT’s fordele og begrænsninger. Ift. resorptioner er CBCT hensigtsmæssig til at vurdere type, størrelse, lokalisation samt til rodfrakturer og til behandlingsplanlægning. Udover artefakterne er ulempen også strålingen. Børn er mere udsatte for risici ved bestråling, og deres risiko for at udvikle cancer er
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
tre gange større end voksnes. Endelig omtaltes et studie, hvor kun ganske få af en stor gruppe patienter fik ændret diagnosen og dermed behandlingsplanen ved at supplere med CBCT. Tandlæge Jørgen Buchreitz, Allerød, viste, hvordan man kan behandle en række oblitererede tænder med apikal parodontitis ved hjælp af en særlig guideskinne konstrueret ud fra CBCT samt overfladescanning. Guideskinnen styrer boret ned til den inficerede apikale del af kanalen, hvorved den mekaniske udrensning kan udføres. Metoden er udviklet på ekstraherede tænder og afprøvet på 36 behandlingskrævende incisiver i klinikken med succesfuld lokalisering af den apikale restkanal.
|
1035 |
SERVICE | Navne
NAVNE Hvis ikke du ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. Skulle du senere ønske at få offentliggjort din fødselsdag igen, bedes du ligeledes kontakte os senest 3 måneder før dagen. Spalten redigeres af Lisbeth Pedersen Foldberg, Tandlægeforeningens sekre tariat, tlf. nr. 7025 7711 eller via mail; info@tandlaegeforeningen.dk
FØDSELSDAGE 14. NOVEMBER 2016 TIL 11. DECEMBER 30 år Iman Ashour, Valby, 15. november Maj Bonde Nielsen, Aalborg, 17. november Signe A. Sørensen, Aalborg, 17. november Miriam Ndure, København V, 20. november Frey Brus Madsen, Frederiksberg, 28. november Trine Greve, København N, 9. december Mads Kortegaard, Wattwil, 9. december
40 år Jacob Nielsen, Løgstør, 14. november Karina Hansen, Næstved, 15. november Mette Krebs Havgaard, Aalborg, 23. november Bitten Hangaard Christensen, Herning, 2. december Pernille Rudmose Bindesbøl, Skanderborg, 3. december Ildiko Imre, Gørlev, 7. december 50 år Mai Reinert, Charlottenlund, 21. november Elspa Samuelsen, 188 Hoyvik, 26. november AnBeth Engholm Brauer, Risskov, 7. december 60 år Per Lien Pedersen, Birkerød, 17. november Anders Bredahl, Aalborg, 20. november Marianne Holde, Gentofte, 22. november Iwona Bergstrøm, Frederikssund, 29. november Erik Schultz, Torrig L, 3. december Kit Enø, København Ø, 5. december
70 år Karl-Otto Fjeldsted, Frederiksberg, 17. november Per Bjørn Leisby, Kgs. Lyngby, 25. november Henrik W. Veisner, Næstved, 26. november May Lise Hegrand, Egtved, 30. november Lone True, Sakskøbing, 2. december Kirsten Steen, Ringkøbing, 8. december Ellen Greve, Værløse, 8. december 75 år Lars Knudsen, Oberhofen, 27. november 80 år Jens Viggo Helsted, Hellerup, 18. november
DØDSFALD Jens Erik Pedersen, Født 1939, Kandidat år 1965
International hæder til professor emeritus Professor emeritus Birte Melsen har modtaget international hæder for sin mangeårige og internationale betydning inden for det ortodontiske fagområde. Ved American Association of Orthodontics’ årsmøde blev professor emeritus Birte Melsen udpeget til at holde den prestigefyldte “The Edvard H Angle memorial lecture”. Det er første gang, at æren er tildelt en ikke-amerikaner.
|
1036 |
Hun er desuden blevet udnævnt til æresmedlem af The World Federation of Orthodontics, en æresbevisning, der kun har været uddelt tre gange tidligere og aldrig til en person uden for USA. Birte Melsen forlod Tandlægeskolen i Aarhus i 2014, men har fortsat sit faglige virke internationalt. Foruden gæsteforelæsninger og postgraduate kurser over hele verden er hun aktuelt tilknyttet som
visiting professor ved tre universiteter: University of West Australia, Perth; University of Hannover, Tyskland, og Lexington University, Kentucky, USA. Hun driver fortsat privat ortodontisk praksis i Lübeck.
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
Navne | SERVICE
Arbejdstøj fra Hejco skræddersyet til dig og dit arbejde
SE VORES SORTIMENT PÅ HEJCO.DK
BUSSERONNE UNISEX
Art nr: 102175 Vejl. pris: 427,-*
HERREBUKSER
Art nr: 102186
FÅS I FLERE FARVER
• Syet i udvalgte materialer • Mange smarte funktioner • Fås i flotte farver • Tåler vask ved høje temperaturer
DAMEBUKSER
Art nr: 102183 Vejl. pris: 422,-*
Vejl. pris: 478,-*
DAMETUNIKA
Art nr: 102174
Vejl. pris: 427,-*
Fås også i sort
Alle priser er ekskl. moms
FLEX LBS, TRÆSKO
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
Art nr: 121599
Vejl. pris: 564,-*
hejco.dk
Blangstedgårdsvej 66, 5220 Odense SØ tlf.: 3537 7700, info@hejco.dk, www.hejco.dk
|
1037 |
SERVICE | Navne
NYT ANSIGT. Tandlæge Torben Schønwaldt fra Vejle er blevet formand for Klinikejerudvalget i Tandlægeforeningen.
NY FORMAND FOR KEU
”Merkantiliseringen er den største trussel Tekst Gitte Almer Nielsen
Foto Angelina Owino
Den største trussel mod tandlægebranchen er merkantiliseringen. Det mener Torben Schønwaldt – tandlægen, der netop er trådt i spidsen for klinikejerne i Tandlægeforeningen. En post, han overtager fra Susanne Kleist, der har været formand for Klinikejerudvalget (KEU) siden 2011. - Vi oplever et øget pres udefra – fra både politikere og forbrugerorganisationer, som ønsker større priskonkurrence på tandlægeydelser fremfor konkurrence på kvalitet. Jeg vil gerne arbejde for en udvikling, der skaber de bedste vilkår for klinikejerne, så de kan udøve faget på en måde, hvor der er økonomi til at gøre det ordentligt. Faglighed skal stå over økonomi, siger den nye formand for KEU. Med den 54-årige tandlæges egne ord er han klinikejer med stort K, der brænder for sagen, og han er helt med på, at han har sagt ja til at parkere på øretævernes holdeplads. - Mange medlemmer har givet den nuværende overenskomst hårde ord med på vejen. Men jeg synes, vi har en god overenskomst, når rammerne nu engang er, som de er. De kommende overenskomstforhandlinger tegner bestemt heller ikke til at blive nemme bl.a. med de udmeldinger, der har været fra Danske Regioner de seneste måneder, understreger Torben Schønwaldt og henviser til Bent Hansen og Anders Kühnau, der begge har været ude i medierne og undsige den nuværende overenskomst og har kritiseret tandlægernes pris- og behandlingsniveau. Igen et udtryk for fokuseringen på økonomi fremfor det sundhedsfaglige, pointerer Torben Schønwaldt og forklarer, at han mener, at en af hans kerneopgaver bliver at overbevise politikere og embedsværket om, hvad det koster at opretholde et velfungerende tandplejesystem.
Blå bog Torben Steen Schønwaldt er 54 år og uddannet fra Tandlægeskolen i Aarhus i 1992. Fra 1992-1994 arbejdede han som ansat tandlæge i Ikast og Herning, og i 1994 købte han egen klinik i Vejle. Fra 1997-2010 var Torben Schønwaldt ansat som tandskadetandlæge på kæbekirurgisk afdeling på Vejle Sygehus. Han har været i fagpolitik i fem år bl.a. som kredsbestyrelsesmedlem i 6. Kreds, derudover er han suppleant i tandskadeankenævnet og medlem af besigtigelsesudvalget i klagesager. |
1038 |
TORBEN SCHØNWALDT OM
merkantiliseringen? - Politikerne diskuterer jo aldrig priskonkurrence for de privatpraktiserende læger eller hjertekirurger for den sags skyld. Her kommer fagligheden først. Det undrer mig, at tandlægebranchen har fået det prædikat, at man godt kan presse tandlægerne på prisen.
TORBEN SCHØNWALDT OM
tandlægekæder? - Jeg ser ikke nødvendigvis tandlægekæder som en trussel for branchen. De fleste vil gerne konkurrere på kvalitet og sammenhæng i behandlingen, og det synes jeg er en positiv ting.
TORBEN SCHØNWALDT OM
Tandlægeoverenskomsten? - Mange tandlæger har givet den hårde ord med på vejen. Men jeg synes, vi har en god overenskomst, når rammerne nu engang er, som de er. Et godt aspekt ved den nuværende overenskomst er fokusset på forebyggelse.
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
ZENDIUM STYRKER MUNDENS
NATURLIGE FORSVAR
Zendium har nu fire svanemærkede varianter: Classic, Emalje Protect, Cool Mint og Fresh + White.
Zendium Sensitive en ekstra blød tandbørste til personer med følsomme tænder og/eller tandkød. Findes i Soft.
Desuden har vi udvidet vores sortiment af tandbørster udviklet i samarbejde med danske tandplejere. Alle 3 tandbørster har et lille børstehoved samt en lang fleksibel hals, der sikrer et godt ergonomisk greb.
Zendium Complete Protection med ekstra tynde fjerformede børstehår. Findes i Soft og Medium. Zendium Clinic med børstehår i to niveauer. Findes i Soft og Medium.
BESTIL PRODUKTER OG PJECER HER
Yderligere information kan findes på www.zendium.dk/fagfolk Tekniske spørgsmål rettes til Careline: Tlf.: 7027 7784, kl. 9-13 Email: forbrugerkontakt.dk@unilever.com Produkter, publikationer og patientpjecer bestilles via din dentalgrossist.
SERVICE | Navne
Tandlæge får tyggegummipris
ENDERNE MØDES. Det var et studiejob på netop tyggegummifabrikken i Vejle, som inspirerede Peter Bangsgaard Stoustrup til at forske.
Det var et weekendjob på Gumlink, tyggegummifabrikken i Vejle, tilbage i begyndelsen af 00’erne, der kickstartede lektor, specialtandlæge og ph.d Peter Bangsgaard Stoustrups forskerkarriere. Her gjorde han og en studiekammerat rørledninger rene for sødestoffer, og på de lange gange med tung, sødlig duft diskuterede de to unge studerende bl.a., om sødestoffer påvirker mundhulebakterierne. Nørdet, vil nogen måske sige, men interessen for forskning blev vakt. Nu modtager den 37-årige forsker fra Tandlægeskolen i Aarhus Bagger-Sørensen Fondens Talentpris 2016. Prisen får han for sin store videnskabelige produktion inden for gigt i kæbeleddene hos børn og unge. Hans CV tæller bl.a. en publikationsliste, som indeholder førsteforfatterskaber i anerkendte gigttidsskrifter som ”Nature Reviews Rheumatology” og ”Journal of Rheumatology”. - Det er en ekstra stor ære at modtage Bagger-Sørensen Fondens Talentpris. Prisen har nemlig rødder i Vejle, hvor jeg er fra, og
tyggegummifabrikken spillede en central rolle i min interesse for forskning. Prisen minder mig om begyndelsen på det hele og også om alle de mange timer, der er lagt i forskningen fra dengang og frem til nu, fortæller Peter Bangsgaard Stoustrup fra Institut for Odontologi og Oral Sundhed ved Aarhus Universitet. Prismodtageren er bl.a. bestyrelsesmedlem i organisationen euroTMjoint, som er et internationalt netværk for forskere og klinikere, der arbejder med forskning og behandling af børn med gigt i kæbeleddene. Derudover er Peter Bangsgaard Stoustrup forskningsansvarlig for en af netværkets internationale arbejdsgrupper, som har arbejdet på at etablere globale retningslinjer for klinisk diagnostik og forløb for børn og unge med gigt i kæbeleddene. Et arbejde, der bliver offentliggjort i 2016-2017, og det forventes, at retningslinjerne kommer til at forbedre kvaliteten af den kliniske ansigtsundersøgelse af patienter med gigt i kæbeleddene.
Tandlæge og ph.d. Lars Schropp fra Tandlægeskolen i Aarhus er blevet hædret med Implantatforskningsprisen 2016. Det er den tyske forening, Deutsche Gesellschaft für Parodontologie, som står bag uddelingen af prisen, som blev uddelt på foreningens årsmøde. For Lars Schropp er prisen en kulmination på mange års forskning og interesse i implantater. - At få en international forskningspris og dermed anerkendelse af fagkolleger er bestemt en motiverende faktor for at fortsætte med at opnå nye forskningsresultater til gavn for patienterne, siger han. Det var bl.a. en forskningsartikel om, hvilken betydning tidspunktet for implantatindsættelsen har for implan|
1040 |
tatets prognose, der sikrede Aarhusforskeren prisen. En artikel baseret på et langtidsstudie, som Lars Schropp har lavet i samarbejde med professor Ann Wenzel, ph.d. og adjunkt Rubens Spin-Neto og professor Andreas Stavropoulos. - Vi har undersøgt, hvordan implantaterne så ud 10 år efter indsættelsen, som i en testgruppe i gennemsnit skete 10 dage efter, at tanden var blevet ekstraheret. Og vi kan konkludere, at det ikke har betydning for implantatets prognose, om det bliver sat ind umiddelbart efter, at tanden er blevet fjernet eller efter flere måneder, som har været den gængse metode, fortæller Lars Schropp, der bl.a. benyttede CBCT-scanning for at vurdere knogleforholdene.
Foto: DG PARO, Jürgen Sendel
Tandlæge hædret med implantatpris
HÆDER. Lars Schropp er uddannet fra Tandlægeskolen i Aarhus i 1989 og har en ph.d.-grad med afhandlingen ”Radiographic and clinical procedures in single-tooth implant treatment”. TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
Navne | SERVICE
MINDEORD
SPECIALTANDLÆGE CARL ERIK ANDERSEN Født den 27. januar 1930 Død den 26. august 2016 Carl Erik Andersen døde den 26. august 2016, 86 år gammel. Dermed mistede vi én af pionererne for den kliniske ortodonti i Danmark. Efter endt tandlægeuddannelse på Københavns Tandlægehøjskole i 1953 var Carl Erik ansat som tandlægeassistent i Dronninglund, Odense og Schweiz, indtil han i 1959 sammen med sin ægtefælle, Inger, åbnede klinik i Jægergårdsgade i Aarhus. De første år var det en almenpraksis med særligt fokus på fast protetik, men det varede ikke længe, før interessen for ortodonti meldte sig i takt med et stigende behov for tandregulering. Imidlertid fandtes der på det tidspunkt ikke en formaliseret videreuddannelse til specialtandlæge i Aarhus, så den måtte stykkes sammen af kurser i ind- og udland og med ansættelse og uddannelse på Aarhus Tandlægehøjskole. Klinikken i Jægergårdsgade blev omdannet til specialklinik for tandregulering og var i en årrække uddannelsessted for vordende specialtandlæger med Carl Erik i klinikken og Inger i laboratoriet. Samarbejdet med indenlandske og udenlandske kolleger i forbindelse med kurser og ved gensidige besøg voksede og blev til stor gavn for klinikkens videreudvikling, hvilket vi er mange, som har draget nytte af. Også Carl Eriks mangeårige indsats for tandlægers videreuddannelse til specialtandlæge bør fremhæves. Det gælder det administrative arbejde med tildeling af specialista-
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
nerkendelse i først Dansk Tandlægeforening og senere i Sundhedsstyrelsen, men det gælder i særdeleshed den kliniske undervisning på Aarhus Tandlægehøjskole. Carl Erik var en gudbenådet kliniker, altid engageret og på jagt efter nye og bedre behandlingsmetoder. Arbejdsområdet var i begyndelsen tandregulering hos børn og unge, men som tiden gik, blev det udvidet til at omfatte voksne og senere endnu til at omfatte kirurgisk-ortodontiske behandlinger ofte med bidfunktionelle komplikationer. Udenlandsk anerkendelse opnåede han i form af et mangeårigt medlemskab af Angle Society of Europe. I mødet med patienter var Carl Erik i stand til at kombinere sin store professionalisme med en udstrakt grad af åbenhed og empati, og han skyede ingen anstrengelser for at nå til det bedst mulige resultat. Over for fagfæller var han lydhør, men principfast, når det kom til etiske spørgsmål. Over for unge på vej i uddannelsen var han hjælpsom uden at give køb på forventningen om et ekstraordinært engagement. Carl Erik fortjener en stor tak for sin indsats for ortodontien i Danmark. Ære være hans minde. Poul Erik Gjessing Hans Peter Harbo Kaj Aage Prinds Thor Troest
|
1041 |
SERVICE | Tandlægeforeningens kollegahjælp
KOLLEGAHJÆLP Gratis og anonym formidling af
KREDS 3
Peter Boch
hjælp til medlemmer i krise.
Louise Wilhelmsdal
Stadionvej 32
VED ALKOHOL- OG MISBRUGSPROBLEMER
Nørregade 11
6510 Gram
Alkolog
4930 Maribo
Tlf. 74 82 12 12
Birgit Juul Nielsen
Tlf. 54 78 03 70
E-mail: pboch@grambynet.dk
Tlf. 40 28 92 85
KREDS 1 Dan Altmann Arnesvej 1
Helle Gamst Skov
2700 Brønshøj
KREDS 4
Torvet 3
VED STEMNINGSLIDELSER
Tlf. 38 28 18 35
Kristina Hansen
6100 Haderslev
Erhvervspsykologisk
Rosengårdcentret, Rød Gade
Tlf. 74 52 28 02
Rådgivning
Charlotte Groule
5220 Odense SØ
E-mail: helle@gamst-skov.dk
v/erhvervspsykolog
Frederiksberg Kommunale
Tlf. 66 15 80 35
Majken Blom Søefeldt Tlf. 60 40 72 10
Tandpleje Sofus Francks Vænge 30-32
Flemming Tolbod
KREDS 7
2000 Frederiksberg
Torvet 2
Majbritt Jensen
Tlf. 38 21 03 00
5900 Rudkøbing
Østerågade 20, 1. th
Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02
9000 Aalborg
E-mail: mail@blomsoefeldt.dk
Tlf. 98 10 20 86
Sidsel Fogh Pedersen Børne- og Ungdomstandplejen i Københavns Kommune
KREDS 5
Ove Elmelund Kaarsbo
Tandklinikken
Per Ilsøe
Østergade 61
Christianshavns Skole
Klostergade 56
9800 Hjørring
Prinsessegade 45
8000 Århus C
Tlf. 98 92 08 05
1422 København K
Tlf. 86 12 45 00
E-mail: sfp@ktf.dk Tina El-Dabagh
KREDS 9
Marie Winding
Tordenskjoldsgade 37, 1. th
Lars Rasch
Turpinsvej 2
8200 Århus N
Nørgaards Allé 11
2605 Brøndby
E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com
7400 Herning
Tlf. 36 75 48 75
Tlf. 97 22 07 00
KREDS 6 KREDS 2
Michael Rasmussen
Ulla Friberg
Gl.Vardevej 191
TANDLÆGERNES TRYGHEDSORDNINGER
Algade 33
6715 Esbjerg N
Lena Hedegaard
4000 Roskilde
Tlf. 75 13 75 13
Susanne Raben
Tlf. 46 35 01 28
E-mail:
Svanemøllevej 85
mr.mr.rasmussen@gmail.com
2900 Hellerup Tlf. 39 46 00 80
Thomas Hjort Platanvej 1, Fensmark
Pia Graversgaard
4684 Holmegaard
Tandplejen i Bredebro
Tlf. 55 54 64 49 – 42 70 05 00
Søndergade 11
TANDLÆGEFORENINGEN
6261 Bredebro
Vivian Riel
Tlf. 74 71 11 33
Amaliegade 17
E-mail: pg@toender.dk
1256 København K Tlf. 70 25 77 11
|
1042 |
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
Zirkon hybridbro
Skarpere æstetik Skarpere pasform Skarpere farver
Frontdental.dk Danskproducerede kroner fra kr. 1000,- Trios Cadent iTero info@frontdental.dk Ring 31 36 36 76
e
. . . l i sm
tig g i r t e D
Kvalitets-tandteknik til konkurrencedygtige priser Zolid FX fuldzirkon-krone (et smukt og stærkt alternativ til lithium disilicate-kroner) med digitalt aftryk på 3Shape Trios og på Sirona Cerec, fræset på 3 dage i Odense fra kr. 695. Europa-mk-krone på Co/Cr på én uge kr. 775. Book et frokost-info-møde for hele klinikken - vi tager frokost med! Tal med Dorte eller Lotte på 66134088 eller skriv til info@larsen-dental.dk. Læs mere: www.larsen-dental.dk
Dorte Danielsen
Før
Efter
Morgens Larsens dentallaboratorier Mogens Larsen Dentallaboratorium Tlf. 66 13 40 88
AKK Dentallaboratorium Tlf. 65 91 20 16
DKM Import Dentallaboratorium Tlf. 66 13 40 88
Haderslev Dentallaboratorium Tlf. 74 52 57 95
SERVICE | Kalender
KALENDER Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 12 2016: Deadline: 16. november 2016 Udkommer: 3. december 2016
DSTMK Dato: 18.11.2016 Julemøde i DSTMK Mere info: DSTMK.dk
Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 1 2017: Deadline: 4. januar 2017 Udkommer: 21. januar 2017
AOP Implantologi og kirurgi Valgmodul på Akademiuddannelse i Odontologisk Praksis. Når modulet er gennemført har den studerende opnået øget viden om oral-kirurgiske indgreb og implantatbehandlinger, har opgraderet sine færdigheder i at forberede og assistere ved kirurgiske indgreb, fået skærpet opmærksomheden på kvalitet, patientsikkerhed, patientinformation og er rustet til at tage teten i vejledning af kolleger inden for det oralkirurgiske behandlingsområde. Målgruppe: Klinikassistenter med minimum 2 års relevant klinisk erfaring Varighed: 9 undervisningsdage på SKT i perioden 1. november 2016 – april 2017 Pris: DKK 11.200,Mere info og tilmelding: www.skt.ku.dk
Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk. Kurser udbudt kommercielt: Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms Kurserne faktureres efter hver udgivelse
KURSER UDBUDT AF FORENINGER, SKOLER OG FAGLIGE SELSKABER
2016 NOVEMBER Selskabet for Oral Rehabilitering, SOR (tidligere SPBT) Dato: 8.11 2016 kl.17.30 Sted: Tandlægeforeningen Titel: Ortodontisk-protetisk samarbejde om rehabilitering Moderne tandbehandling er andet og mere end fyldninger, kroner og broer. Med et øget fokus på æstetik og funktion er en multidisciplinær tilgang til større behandlinger nødvendig. Tandretning er blevet populært blandt voksne og et godt samarbejde mellem tandlæge og ortodontist er derfor vigtigere end nogensinde. Forelæsningen vil med casepræsentationer fokusere på muligheder for anvendelse af tandretning som led i præ-protetisk behandling. Foredragsholdere er Liselotte Sonnesen og Lennart Jacobsen Kig også på www. sorehab.dk Tilmelding og spørgsmål til sekretær Jens Thiel på mig@jenstand.dk
|
1044 |
AOP Ortodonti Valgmodul på Akademiuddannelse i Odontologisk Praksis. Når modulet er gennemført har den studerende opnået øget viden om ortodontiske behandlinger og fast og aftageligt apparatur og kan varetage en lang række kliniske og praktiske opgaver på reguleringsklinikken. Underviser og modulansvarlig: Specialtandlæge Mostafa Zargham Målgruppe: Privat og offentligt ansatte klinikassistenter med minimum 2 års relevant klinisk erfaring Varighed: 9 undervisningsdage på SKT, KU i perioden 3. november 2016 – april 2017 Pris: DKK 11.100,Mere info og tilmelding: www.skt.ku.dk ITI Sektion Danmark – Aftensmøde 2016 “How to manage complications in implant dentistry?" Foredragsholder: Prof. Steven Barter (London, England) Dato: 16.11.2016
Sted: Glostrup Park Hotel, Hovedvejen 41, DK-2600 Glostrup Møderne varer normalt fra kl. 18.00 til ca. kl. 21.00, inkl. pause; der serveres lidt at spise og drikke. Deltagelse i mødet er gratis for ITI medlemmer. Yderlige oplysninger kan findes på: www.iti.org og www.iti.org/sites/denmark
KURSER UDBUDT AF FORENINGER, SKOLER OG FAGLIGE SELSKABER
2017 JANUAR Billund-kursus Dato: 6. 1.17, kl. 10.30 til 7.1.17, kl. 13.00. Sted: Hotel Legoland i Billund. Arrangør: PTO/TF Målgruppe: Tandlæger, tandplejere og de klinikassistenter, der behandler børn og unge i privat praksis. Info: Jannie Borgstrøm, PTO`s sekretariat, tlf. 33 12 00 20 eller e-mail: pto@pto.dk
FEBRUAR AOP Tandpleje for børn og unge Nyt valgmodul på Akademiuddannelse i Odontologisk Praksis. Modulet har fokus på at udvikle den studerendes færdigheder og kompetencer til at støtte børn og unge i at udvikle adækvat egenomsorg og træffe sunde valg i forhold til tænder og mundhule samt udføre supragingival tandrensning. Modulansvarlig: AOP Koordinator Susanne Schiøler Målgruppe: Privat og offentligt ansatte klinikassistenter med minimum 2 års relevant klinisk erfaring
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
Kalender | SERVICE
Varighed: 8 undervisningsdage på SKT, KU i perioden februar – juni 2017 Pris: DKK 8.900,Mere info og tilmelding: www.skt.ku.dk AOP Service og kvalitetsudvikling Obligatorisk modul på Akademiuddannelse i Odontologisk Praksis. Modulet har fokus på at udvikle den studerendes færdigheder og kompetencer til at tilrettelægge, gennemføre og evaluere kvalitetsudvikling og patientsikkerhed på tandklinikken. Modulansvarlig: AOP Koordinator Susanne Schiøler Målgruppe: Privat og offentligt ansatte klinikassistenter med minimum 2 års relevant klinisk erfaring Varighed: 8-9 undervisningsdage på SKT, KU i perioden februar – juni 2017 Pris: DKK 8.900,Mere info og tilmelding: www.skt.ku.dk
AOP Tandpleje for borgere med særlige behov Valgmodul på Akademiuddannelsen i Odontologisk Praksis. Når modulet er gennemført har den studerende opnået øget viden om de særlige udfordringer blandt andet ældre, fysisk og psykisk handicappede og socialt udsatte borgere har i relation til tandpleje og kan forberede og gennemføre sundhedsfremme og forebyggelse samt uddelegerede behandlinger i disse patientgrupper. Modulansvarlig: Tandlæge Ulla Kortegaard Bendtsen Målgruppe: Privat og offentligt ansatte klinikassistenter med minimum 2 års relevant klinisk erfaring Varighed: 9 undervisningsdage på SKT i perioden februar – juni 2017 Pris: DKK 10.050,Mere info og tilmelding: www.skt.ku.dk
Sugesystemet r ade fl r Ove
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
Selskabet for Odontologisk Praktik holder 50 års jubilæumsmøde TEMA: Kædernes indtog i tandlægebranchen Dato: 3. – 4.3.2017 Sted: Comwell Borupgaard i Snekkersten Mulighed for ekstra overnatning med middag torsdag/fredag. Program: se hjemmeside www.sopnet.dk Kontaktperson: Inge Olsen inge.olsen@pc.dk
Vand kva lite t
ALPRO produkter er de helt rigtige produkter til hygiejne på klinikken!
ALPRO MEDICAL GMBH 2015.08_Anzeige_Dänemark.indd 1
MARTS
Distributør: Plandent A/S Jydekrogen 16, 2625 Vallensbæk www.plandent.dk
14.09.2015 11:45:05
|
1045 |
Køb af praksis - i praksis Kursus for tandlæger, der vil købe klinik Tandlægerådgiverne i Spar Nord Bank, Frederikshavn, Odense, Aarhus og København har igen sammen med statsaut. revisor Allan Kamp Jensen, PWC og advokat Christian Richard Ibsen, Kromann Reumert, sammensat en spændende aften med fokus på, hvad du skal være opmærksom på, når du vil købe din egen klinik. Efter kursusaftenen har du et rigtig godt overblik over finansieringsmuligheder, økonomi og forhandlingsforløb ved køb af klinik, samt en viden om, hvilke aftaler der skal laves i forbindelse med forhandling om klinik og køb. På kurset gennemgår vi også nogle af de væsentligste forskelle ved at eje fremfor at være ansat. Vel mødt til en spændende aften i følgende byer: 24. november 2016 i København, kl. 18.00 – 22.00 28. november 2016 i Odense, kl. 17.30 – 21.30 29. november 2016 i Aarhus, kl. 17.30 – 21.30 Tilmeldingsfrist 10 dage før kursusdagen. Tilmelding via mail til amh@sparnord.dk - angiv navn, mobilnr., privatadresse og ønsket kursussted. Kursusgebyr: Kurserne er sponsoreret af Spar Nord Bank, Frederikshavn, Odense, Aarhus og København. Alle kurser afholdes med lidt spisning undervejs. Fra os vil du modtage bekræftelse ca. en uge før kursusstart. Medbring bekræftelsen til kurset. Tandlægerådgiverne i Spar Nord, Aarhus, Odense, København og Frederikshavn
Lise Andersen Erhvervsrådgiver Spar Nord Odense Tlf. 63 12 52 83 lid@sparnord.dk
Ann-Brigitt Meidahl Porskrog Kunderådgiver, erhverv Spar Nord København Tlf. 33 30 87 18 abm@sparnord.dk
Kristian Bang Kunderådgiver - erhverv Spar Nord Frederikshavn Tlf. 96 20 07 23 krb@sparnord.dk
Kollegiale henvisninger | SERVICE
KOLLEGIALE HENVISNINGER Henvendelse angående kollegiale henvisninger: Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris: kr. 35,50 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. juni og den 1. december. Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer. Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen. : Tandlæger, der lever op til Tandlægeforeningens krav om dokumenteret efteruddannelse
ADIPOSITAS Tandklinikken Ravn behandling af overvægtige patienter op til 350 kg. Patienterne kan køres ind, men skal kunne gå de sidste 4 m til stolen Handicapvenlig parkering og indgang Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk
BEHANDLINGSCENTRE Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Fulde rekonstruktioner Knoglegenopbygning Bidfunktion Endodonti Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger. Implantologi Panoramarøntgen
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
Franklin Læssø Kirsten Læssø Mia Herning Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Hausergaarden Hauser Plads 20, 1127 København K v/Nørreport Station Tlf. 33 15 15 34 info@hausergaarden.dk www.hausergaarden.dk Bidfunktion * Smerter Implantologi * Komplikationer Kirurgi * Knogle-opbygning Endodonti * Protetik Rekonstruktioner * Æstetik John Orloff Dip Imp Dent RCS (Eng) Jens Kristiansen Narkose * Brian Lerche, speciallæge Specialklinik f. tandregulering Harry Fjellvang, Specialtandlæge, ph.d. www.tandregulering.info mail@tandregulering.info Giorgia Thomsen, Keramik, 3Shape Tlf. 29 76 11 80 Morten Rye lab.tek. 3Shape Tlf. 22 94 68 00 morten@ryedental.dk Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk
www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion. Bidrekonstruktion, Cerec3. Implantologi, Invisalign. Knogleopbygning, Kirurgi. Parodontal kirurgi. Beh. af retraktioner. Protetik, Æstetik, Endodonti. Panoramarøntgen. Cone-Beam scanning. LiteWire. Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Lennart Jacobsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Lars Bo Petersen Kenneth Jordy Ib Sewerin
Evident Tandlægerne www.etand.dk Brøndby tlf. 36 75 01 33 Hellerup tlf. 39 62 66 66 Hørsholm tlf. 45 86 76 96 klinik@etand.dk Implantologi Kirurgi Protetik Kæbeprotetik Behandlingsplanlægning Parodontologi Ortodonti Panoramarøntgen Fuldnarkose Erik Andersen Hanne Bahrt Lars Nygaard Lars Rossel Cathrine Holst Lars Hansen Anne Louise Lund Hanne Schüssler Lene Hansen Specialklinikken Tandlægeskolen i København Københavns Universitet Nørre Allé 20 2200 København N Hjemmeside: www.odont.ku.dk/specialklinik Henvisning til diagnostik og behandling Inden for følgende fagområder: Endodonti Parodontologi Radiologi Telefonisk henvendelse: Connie Baagøe Områdeleder Tlf. 35 32 66 65 E-mail: odont-specialklinik@sund.ku.dk Skriftlig henvendelse: Henvisningsblanketter på hjemmesiden www.odont.ku.dk/specialklinik
BIDFUNKTION
Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk Gunver Madsen Tandlægerne Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 www.tandskræk.dk Orofaciale smerter og kæbe funktion, Søvnapnø og snorken Karin Fejerskov Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Bidfunktion, ansigtssmerter og snorken Steen Rosby Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 15 45 Stationsvej 1, 6880 Tarm Tlf. 97 37 15 15 Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet
Sjælland Anders Vilmann, ph.d. Bidfunktion i GreveKlinikhus Håndværkerbyen 57 C 2670 Greve Tlf. 43 43 98 98 info@greveklinikhus.dk Marianne Holst-Knudsen Engløbet 8 2730 Herlev Tlf.: 44 94 16 16 www.herlevtandlaegerne.dk Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85
Jylland Birgitte Skadborg Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Bidfunktion og oral bid rehabilitering
BØRNETANDPLEJE Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46 D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01
|
1047 |
SERVICE | Kollegiale henvisninger
Brædstrup Implantat
DENTAL OG MAKSILLOFACIAL RADIOLOGI Aarhus Tandlægeskole CBCT og panorama-undersøgelse Henvisning og prisliste på www.au.dk/tls/for-tandlaeger Pernille Egdø SpecialTandlægeCenter Gentofte Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektioner, autotransplantationer Panorama (OTP), oral medicin Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf: 39 64 65 14 Online henvisning: www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Specialtandlægerne Seedorffs Stræde Panorama, CBCT (3D) og billedbeskrivelse Hanne Hintze, dr.odont. Søren Schou, dr.odont. Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www. sptand.dk Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT scanning (3D scanning) CBCT kæbeledsoptagelser Også panorama- og kranie optagelser. Henvisningsblanket hentes på www.specialtandklinikken.dk Haderslevvej 54, 6200 Aabenraa Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled) Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/specialklinik/radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen. Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73
HJEMMEBEHANDLING HjemmeTandlægen Tandlæge Nadir Handhal m. fl. Telefon 70 27 52 85 info@hjemmetandlaegen.dk www.hjemmetandlaegen.dk
IMPLANTATER Fyn Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart B. Pade N. Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Sinusløft, knogleopbygning www.petermarker.dk Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 E-mail: info@klinik21.dk www.klinik21.dk Panoramarøntgen Cone-Beam 3d-scanning
Jylland Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen PROT. Michael Decker Lisbeth Lynderup Mette Løth Munkholm Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk E-mail: mail@tandlaegecentret9000.dk Aarhus Implantat Center Klostergade 56, 8000 Aarhus C Tlf. 86 12 45 00 Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.implantatcentret.dk
|
1048 |
Center
KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev PROT Birgitte Skadborg Implantologi, kirurgi, narkose Protetiske rekonstruktioner 3D scanning Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Herning Implantat Center Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik. Mulighed for narkose Horsens Implantatcenter Bent Rønn, Løvenørnsgade 1A 8700 Horsens. Tlf. 75 62 10 70 www.horsensimplantatcenter.dk info@horsensimplantatcenter.dk KOHBERGTANDKLINIK.DK Peter Kohberg Implantatcenter Speciale: immediat implantologi Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk Kolding Implantat Center Carl-Otto Hedegaard Jens Thorn, spec.tdl., ph.d. Sundhedshuset Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Implantatkirurgi og -protetik Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik
Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk
Sjælland Bagsværd Implantatklinik Henrik Gutte Koch Bagsværd Hovedgade 99, 1. 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk www.tandimplant.dk – rimelige kollegiale priser Jørgen Rostgaard Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren A. C. Krarup, specialtdl. TMK Niels Ulrich Hermund, specialtdl. TMK Jesper Øland, specialtdl. TMK Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Astra, Nobel, Straumann Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik Niels Gersel Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40
Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
Kollegiale henvisninger | SERVICE
Nino Fernandes Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Astra, Straumann, Nobel, Xive, Camlog, Dio Pernille Egdø SpecialTandlægeCenter Gentofte Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektioner, autotransplantationer Panorama (OTP), oral medicin Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf: 39 64 65 14 Online henvisning: www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Specialtandlægerne Ph.d. Ole Schwartz og Ph.d. Thomas Kofod Alt indenfor Tand-, Mundog Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer. Lyngby Implantat Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater
KIRURGI Fyn Klinik for Kæbekirurgi Torben Thygesen, Kæbekirurg, PhD. Knogleopbygn/Straumann/ Astra/Camlog/Nobel Vestre Stationsvej 15, 5000 Odense C. Tlf.50 65 62 66 Mail:tht@tmk-klinik.dk www.tmk-klinik.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Mulighed for narkose www.petermarker.dk
Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk Aarhus C, Borgporten Thomas Guldborg Store Torv 18, 8000 C Tlf. 86 12 03 05 www.tandborg.dk Straumann/KIR./PRO Bjarne Neumann Specialtandlæge – Aalborg www.tandsyn.dk Tlf. 98 12 19 72 e-mail: b.neumann@stofanet.dk Brædstrup Implantat Center KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d. Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
Kirurgiklinik – Klinik f. TMK-kirurgi Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.kirurgiklinik.dk Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran. Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16 E-mail: leif@tdlfagernaes.dk www.tdlfagernaes.dk Kirurgi Implantater Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk E-mail: post@tandherning.dk Mulighed for narkose Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Specialtandlægerne Seedorffs Stræde Oral kirurgi og implantater Søren Schou, dr.odont. Hanne Hintze, dr.odont. Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www. sptand.dk
Sjælland Bagsværd TandlægeCenter Dagligdagens kirurgi Henrik Gutte Koch & Jens Tang Mærkedahl Amotio, rodresectioner m.v. (Vi bruger retroplast) ”Kort/ingen ventetid” Bagsværd Hovedgade 99, 1 2880 Bagsv. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 Mulighed for narkose Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 E-mail: barfod@tandkir.dk Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren A. C. Krarup, specialtdl. TMK Niels Ulrich Hermund, specialtdl. TMK Jesper Øland, specialtdl. TMK Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Rodresektioner. Operativ fjernelse af tænder, cyster og tumorer. Mundslimhindelidelser. Knoglerekonstruktioner, nervelateraliseringer samt implantatbehandlinger. Generel anæstesi. Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7 A 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Mulighed for narkose Avanceret kirurgi: Specialtandlæge Lars Pallesen Kirurgi: Tandlæge Kristian Lee
|
1049 |
SERVICE | Kollegiale henvisninger
Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh.
Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk
Natashia IngemarssonMatzen
Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt narkosebeh., søvnapnø og snorken Niels Gersel Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi Pernille Egdø SpecialTandlægeCenter Gentofte Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektioner, autotransplantationer Panorama (OTP), oral medicin Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf: 39 64 65 14 Online henvisning: www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantat behandling Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk
|
1050 |
NARKOSE Fyn Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Odense klinikken Tlf.: 66 12 62 26 info@centrumtandlaegerne.dk Middelfart klinikken Tlf.: 64 40 24 03 middelfart@ centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk
Jylland Brædstrup Implantat Center
Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk L.M. Christensen og F. Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05
Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 E-mail:post @tandherning.dk Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling. Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Aarhus klinikken Tlf.: 86 13 26 36 aarhus@centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk
Sjælland Lone Lange Dronningensgade 48, 1. 1420 København K Tlf. 32 57 00 19
Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose. Der er mulighed for at leje sig ind.
ORTODONTI Fyn Helle Lindtoft Specialtandlæge i ortodonti Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 E-mail: mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 E-mail: klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7. 5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk
Jylland
ODONTOFOBI Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38 Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk
ORAL HISTOPATOLOGI Oral Patologisk Laboratorium
J. Reibel Blegdamsvej 3 C 2200 København N Tlf. 21 46 16 42 Væv modtages til histologisk diagnostik. Præparatglas m.m. tilsendes på forlangende
Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1. 7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti Carsten Lemor Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 98 13 48 70 Specialtandlæge i ortodonti Janne Grønhøj Morten G. Laursen Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæger i ortodonti mail@specialtandlaeger.dk Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlæger i ortodonti
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
Kollegiale henvisninger | SERVICE
Specialtandlægen Vesterbro 68 7900 Nykøbing M Tlf. 97 72 59 88 Specialtandlæge i ortodonti Lisbeth Nielsen, ph.d. Tandreguleringsklinikken Sct. Ibsgade 33 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk Borchorst tandregulering Vesterbro 95, 1. th. 9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00 administration@borchorsttandregulering.dk Specialtandlæge i ortodonti Henvisninger for røntgenoptagelser og CBCT-scanninger på www. borchorsttandregulering.dk/ rtg_henvisning.html Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT-scanning Ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Haderslevvej 54, 6200 Aabenraa Tlf. 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk Søren Povlsen Nørre Boulevard 61 7500 Holstebro Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti
Sjælland Harry Fjellvang Specialtandlæge, ph.d. Specialklinik for tandregulering Tlf. 33 93 07 23 www.tandregulering.info mail@tandregulering.info Helen Torkashvand Specialtandlæge i ortodonti Indenta Clinic Løngangstræde 37, 1. 1468 København K. Tlf. 33 13 20 40 www.tandretning.com www.indentaclinic.dk E-mail: info@indentaclinic.dk
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116 A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 www.holtetandreguleringsklinik.dk Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Rosenborggade 3, 1. 1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk Søren Wiborg Lauesen Jens Fog Lomholt Specialtandlæger i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com Specialtandlægerne i Bredgade Louise Barnechow Malene Hallund Lars Pallesen Søren Hillerup Ortodontisk behandling af børn og voksne. Facialt og lingualt apparatur. Invisalign. Skeletal forankring. Multidisciplinært samarbejde. Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Søren Haldager Specialtandlæge i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45 keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk Evident Tandlægerne Lene Hansen Specialtandlæge i ortodonti Brøndby: Nygårds Plads 3 B Hellerup: Bernstorffsvej 69 A Tlf. 36 75 01 33 - 39 62 66 66 E-mail: klinik@etand.dk www.etand.dk
PARODONTALBEHANDLING Fyn Lone Sander, ph.d. Mette Rylev, ph.d. Tandlægerne Det Gule Pakhus Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: info@tdgp.dk www.tdgp.dk
Jylland Bjarne Klausen, ph.d.,dr.odont. Kongensgade 89 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 70 45 E-mail: parodont@esenet.dk www.parodont.dk Brædstrup Implantat Center Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Lone Sander, ph.d. Mette Kjeldsen, ph.d. Mette Rylev, ph.d. Store Torv 6, 3. 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 http://tdl-storetorv.dk Rikke Wedell Nielsen Tandlægerne Løgstør Bredgade 1 9670 Løgstør Telefon: 98 67 18 55 tandlaegernebredgade1@os.dk Henvisninger modtages for generel parodontitis behandling, parodontitis kirurgi med og uden knogle regeneration, periimplantitis.
Sjælland Jan Bjerg Andersen Kaveh Golestani Mats Christiansen Mikrobiologiske test, kirurgisk laserassisteret parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk
Marianne Hoffmeyer M.S., Board Certified Perio (USA) Vimmelskaftet 47 (Strøget) 1161 Kbh. K. Tlf. 33 13 66 60 Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Lone Forner, ph.d. Tanja S. Borch, ph.d. Dronningens Tværgade 41, 2. 1302 København K Tlf. 33 13 71 78 tandlaegerne@dronningenstvaergade41.dk
Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kongens Nytorv) 1100 København K Tlf: 33 12 24 21/Fax: 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk
www.colosseumklinikken.dk Steen Jørgen Skov, ph.d. Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: klinik@sd-dental.dk www.sd-dental.dk Kirsten Alberg CentrumKlinikken Tinggade 1 4100 Ringsted Tlf.: 57 61 00 86 E-mail: post@centrumklinikken.dk www.centrumklinikken.dk Peter Røgind Frederiksborggade 4, 1360 københavn k, 33 13 10 01 roegind@roegind.dk Tandklinikken Ravn Nørregade 9 og Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 65 25 09 – 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk
|
1051 |
SERVICE | Kollegiale henvisninger
PROTETIK Fyn Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik
Jylland Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik
Sjælland Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling
Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 Udelukkende endodonti j.buchgreitz@gmail.com Kenneth Jordy Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K. Tlf. 33 12 24 21 E-mail: kongensnytorv@ colosseumklinikken.dk kj@colosseumklinikken.dk Thomas Harnung M. D. Madsensvej 9, 1. 3450 Allerød www.endo-henvisning.dk Tlf. 48 17 27 16 Ortograd endodonti Otto Schmidt Store Torv 18 8000 Århus C E-mail: info@ottoschmidt.dk www.ottoschmidt.dk Ortograd – og kirurgisk endodonti Sune Demant Pedersen c/o
RODBEHANDLING Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2. 1620 København V Tlf. 33 24 79 33 mail@tandlaegerne-bruun.dk
Marianne Holst-Knudsen Engløbet 8, 2730 Herlev Tlf: 44 94 16 16 www.herlevtandlaegerne.dk
Søren Grønlund dinTANDLÆGE Fyrvej Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf: 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk Thomas Hedegaard Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 E-mail: henvisning@storegade3.dk www.thomas-hedegaard.dk Ortograd og kirurgisk endodonti Tom Lykke Gregersen Perlegade 13 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 84 42 www.perletand.dk Kasper Holm-Busk Klinik: Birgitte Emborg Hersegade 7E 4000 Roskilde Tlf. 46 35 12 07 E-mail: info@emborg.nu www.emborg.nu Vitus Jakobsen Tandlægerne Det Gule Pakhus Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: info@tdgp.dk www.tdgp.dk
Mads Juul Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 henvisning@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Sune Demant Pedersen Amager Tandklinik Amagerbrogade 175, 1. sal 2300 København S Tlf: 32 55 13 00 www.amagertandklinik.dk mail@amagertandklinik.dk
ÆSTETISK TANDPLEJE John Orloff Hausergaarden Æstetik * eget dental lab. Se under behandlingscentre www.hausergaarden.dk Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 E-mail: kongensnytorv@ colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk pl@colosseumklinikken.dk Nicolai Yde Klinik for æstetik, implantater og rekonstruktion Hovedvagtsgade 4 1103 Kbh. K Tlf. 33 14 62 78 E-mail: klinik@nicolaiyde.dk www.nicolaiyde.dk
Inspiration och kunskap för hela yrkeslivet andvården.
www.tandlakarforbundet.se
Välkommen till vårens kurser!
|
Tandlaegebladet sept.indd 1
1052 |
2016-09-21 10:29:49
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
Bundsolid Professionel Personlig
Hos Lån & Spar er der kort vej fra beslutning til handling, individuelle, fleksible løsninger og selvfølgelig renter og vilkår, der er blandt markedets bedste. Vil du investere og udvikle? Eller ønsker du at konsolidere din forretning endnu bedre? Du er lige så tryg og sikker hos Lån & Spar, som dine patienter er hos dig.
LIS
s
ET ER
Lån & Spar Erhverv er specialiseret i netop din branche, så du som tandlæge får den bedst mulige rådgivning i forhold til at drive en økonomisk sund forretning. Faktisk har vi allerede mange af dine kollegaer på kundelisten.
E SPLæ
L S B mere på .D K
I DIT
Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.
Du er en af de bedste i dit fag. Vi er rigtig gode i vores. CIA ER
H V E RV
Vil du høre mere, så ring til os på 3378 2388 og aftal et møde. Du kan også læse mere om Lån & Spar Erhverv på www.lsb.dk
SERVICE | Stillinger
STILLINGSANNONCER Henvendelse angående
Billetmrk.-annoncer:
Ansættelseskontrakter for
Privat ansatte tandlæger har
rubrikannoncer:
Ekspeditionsgebyr kr. 375,-
ansatte tandlæger:
ingen gældende overenskomster,
Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,
+ moms.
Ifølge loven skal du som ansat
men når du bruger Tandlæge-
have en ansættelseskontrakt, der
foreningens standardkontrakter,
Stillingsopslag i udlandet
beskriver alle relevante forhold for
bliver lovens betingelser opfyldt.
modtages ikke under billetmrk.
ansættelsen.
Kontakt altid Tandlægeforeningen,
Stillinger søges kr. 25,75 pr. spaltemm.
Sidste frist for indrykning af
Offentligt ansatte tandlægers
Læs mere om ansættelseskontrak-
Køb og salg kr. 26,75 pr. spaltemm.
rubrikannoncer:
ansættelseskontrakt skal henvise
ter på Tdlnet.dk
Brugtbørsen kr. 22,50 pr. spaltemm.
TB 12 2016: 16/11
til den relevante overenskomst,
Farvetillæg 10 % + moms. Bureaupro-
Udkommer: 3/12
mens lønnen som regel vil fremgå
vision ydes ikke for annoncer indryk-
TB 1 2017: 4/1
af en særskilt lønaftale. Lønaftalen
ket gennem bureau.
Udkommer: 21/1
indgås af Tandlægeforeningen
e-mail: ta@tdl.dk Pris: Stillingsopslag kr. 34,75 pr. spaltemm.
inden du skriver kontrakten under.
efter aftale med dig.
STILLINGER TILBYDES Privat ansættelse
Tannspenn, Klaksvik, Færøerne søger tandlæge: Vores søde dygtige ansatte tandlæge tager barselsorlov fra omkring 1. jan 2017. Der er tale om en fuldtidsstilling. Vikariatet varer i et år, varigheden kan dog forhandles.
Teamet består af en ortodontist, 2 tand læger, 2 tandplejere og hjælpepersonale.
Vi søger derfor dygtig og engageret kollega, der har lyst til at deltage aktivt i samarbejdet på vores travle og velfungerende klinik.
Skulle dette eventyr på nogen måde have din interesse, så kontakt os endelig for nærmere info.
Tannspenn er en alsidig, travl, privat klinik i Klaksvik på Færøerne.
Kontakt: Jonna Sjurdaberg tlf. 00298224565, mail jonna@tannspenn.fo Halldis a Gronastod tlf. 00298504002, mail halldis@tannspenn.fo
|
1054 |
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
Stillinger | SERVICE
VIL DU VÆRE MED?
PLUS1 er i stærk udvikling og søger lige nu klinikker og medejere, som vil være med på den spændende rejse. Ønsker du at sælge din klinik? Søger du fagligt og socialt fællesskab? Vil du undgå det administrative besvær? Vil du være en del af en større og moderne kæde? PLUS1 søger store og mellemstore klinikker som vil være en del af den udvikling som sker i tandlægebranchen i øjeblikket.
Lækker kaffe og glade patienter
Camilla Kirkeby Indehaver PLUS1 Tandlægeklinik
Lyse, store og venlige klinikker
PLUS1 er en 100% tandlæge-ejet kæde, hvor du selv har mulighed for at blive medejer og dermed få indflydelse på fremtiden for dig selv og kæden. Vi har et højt kvalitetsniveau og moderne klinikker. Vi tilbyder en høj pris for din klinik, og gode ansættelsesvilkår fremadrettet. Vil du vide mere? Kontakt Rune Kirkeby på mobil 2448 8061 eller rk@plus1.dk.
moderne udstyr og høj faglighed
plus1.dk | Amagerbrogade | Field’s | Rødovre Centrum | Healthcare Center Ballerup
TANDLÆGE SØGES
MED LYST TIL GODT ARBEJDSMILJØ Vi er en ung klinik med et godt team og et behageligt arbejdsmiljø, som søger en dygtig tandlægekollega. Vi arbejder effektivt og med de nyeste teknikker. Klinikken er moderne, humøret godt og aftalebogen fyldt. Vi lægger vægt på, at du har erfaring, kan arbejde selvstændigt, er kvalitetsbevidst og bidrager positivt til holdet. Vi har stor fokus på faglig udvikling og sparring og kursusdeltagelse er en naturlig del af at sikre et fortsat højt fagligt niveau på klinikken. Send din ansøgning til Tandlæge Trine H. Madsen på trine@jernetand.dk
Få 50 % i rabat på din jobannonce i Tandlægebladet ved også at indrykke en annonce på d entaljob.dk
www.jernetand.dk Jagtvej 43 · 6705 Esbjerg Ø · Tlf. 75 13 13 43
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
|
1055 |
SERVICE | Stillinger
Tandlægerne
KLINIKEJE RI Vil du gerne være klinikejer, men ønsker du ikke den økonomiske risiko og alt det administrative arbejde? Så er Godt Smil konceptet måske noget for dig. Godt Smil er Danmarks største og førende tandlægekæde. Vi har i dag 17 topmoderne klinikker og beskæftiger flere end 250 dygtige fagfolk. Hvert år åbner vi i fællesskab med dygtige tandlæger, 4-5 nye klinikker. I 2018 åbner Godt Smil de første klinikker i Norge. Vi hjælper klinikejerne med at etablere og udvikle professionelle klinikker i hele landet. Vi tror på at vi ved at kombinere forskellige kompetencer, opnår det bedste resultat for både klinikken, medarbejdere og patienter. Det giver klinikejerne mulighed for at fokusere på den faglige udvikling af klinikkerne.
FAKTA OM
GODT SMIL
GODT SMIL
Vores koncept om at tilbyde patienterne tandbehandling af høj kvalitet til en fair pris tiltrækker årligt over 30.000 nye patienter. Hele 96 procent af vores nye patienter bliver regelmæssige patienter på en eller flere af klinikkerne i Godt Smil. Vores unikke servicekoncept er med til at skabe landets højeste patienttilfredshed. Som klinikejer i Godt Smil bliver du en del af et bredt fagligt netværk. Vi hjælper dig med alt det administrative arbejde, og sikrer et godt og innovativt arbejdsmiljø på klinikken. Derudover giver vi dig en unik mulighed for en betalt efteruddannelse på verdens førende universiteter, blandt andet MOI og Pankey Instituttet.
..................................................................................................... • • • • •
Mona Michaelsen
Over 125.000 regelmæssige patienter En årlig tilgang på over 30.000 nye patienter Blandt landets bedst vurderede klinikker Markedsandel for implantater på 10 procent Eget dansk dentallaboratorium
Anja C. Jørgensen
Kristina Rossen
Som klinikejer i Godt Smil kæden kan jeg koncentrere mig om at være tandlæge med fokus på kvalitet og efteruddannelse. Jeg har fået mere tid til mine patienter.
Siden at min klinik sidste år blev en del af Godt Smil, har vi allerede fordoblet vores behandlerteam. Det giver mig mere faglig sparring og større arbejdsglæde.
Med en årlig tilgang på over 2.500 nye patienter, møder man som tandlæge mange spændende behandlingsbehov. Det er med til at udvikle mig fagligt.
KLINIKEJER - HORSENS
KLINIKEJER - FREDERICIA
KLINIKEJER - AARHUS
............................................................................................................................................. Kontakt administrativ CEO Anders Bjergegaard for at høre mere om Godt Smil.
Telefon: 28874914 · E-mail: arb@godtsmil.dk |
1056 | GS_Tandlaegebladet_hel_165x242.indd 1
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
09/05/16 09:42
Stillinger | SERVICE
STILLINGER TILBYDES Offentlig ansættelse
Overtandlæge til Aabenraa Kommune Vil du stå i spidsen for udviklingen af Tandplejen i Aabenraa Kommune? Sidste år gennemførte vi en strukturændring og samlede alle undersøgelser og behandlinger på tre tandklinikker, hvor medarbejderne er organiseret i seks teams. Vores mål med ændringen er at højne bæredygtigheden og den faglige kvalitet.
Version 1.1
En ting er at lave en ny struktur – noget andet er at få den til at fungere i hverdagen. Det har vi brug for din hjælp til. Du skal blandt andet understøtte medarbejderne i at lykkes med de daglige opgaver, og sammen skal I videreudvikle Tandplejen gennem en fælles kvalitets- og forbedringsstruktur. Vi har en rehabiliterende tilgang i den daglige kontakt med borgerne og har fokus på at afprøve og indføre nye teknologier i driften.
Designmanual
Tandplejen står for tandbehandling af ca. 12.000 børn og unge samt 200 omsorgspatienter. Området har i øjeblikket ca. 35 medarbejdere. Som overtandlæge får du direkte ledelsesansvar for medarbejderne og en ortoteamleder samt områdets administration. Tandplejen er en del af forvaltningen Social & Sundhed og vores kerneopgaver er: Sundhed, mestring og fællesskabelse. Det betyder blandt andet, at vi understøtter borgerne i at træffe det sunde valg og mestre eget liv. Tandplejen i Aabenraa Kommune samarbejder med Tandplejen i de øvrige sønderjyske kommuner, og det er et af vores mål at udbygge dette samarbejde yderligere fremadrettet. Vi forventer, at du har følgende uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer: • Er fagligt velfunderet som tandlæge og har kendskab til kommunal tandpleje. • Indsigt i og erfaring med økonomistyring. • Ledelseserfaring – gerne som leder i en offentlig, politisk styret organisation.
Version 1.1
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
• En diplomuddannelse i ledelse eller påbegyndt diplomuddannelse. • Dokumenterede resultater med relevans for stillingen. Til dine personlige kvalifikationer har vi følgende forventninger: • Er dialogskabende og nysgerrig og kan se situationer fra forskellige vinkler • Går logisk og systematisk til værks i vurderingen af arbejdsgange og planlægger og tilrettelægger for at sikre fremdrift • Kan optimere og omsætte de tilgængelige ressourcer til smidige arbejdsgange • Fokuserer på at anvende de tilgængelige ressourcer til at opnå et givent mål • Fremstår selvsikker og overbevisende og ser modstand og modstandere som en positiv udfordring • Kan skabe en god stemning Interesserede ansøgere er velkomne til at kontakte afdelingschef Michael Metzsch (73 76 78 20 eller mme@aabenraa.dk) eller repræsentant for MED-udvalget, Susanne Lund-Hansen (7376 8254 eller slu@aabenraa.dk) med spørgsmål om stillingen og forventningerne til den kommende overtandlæge. Ansøgningsfristen er den 10. november 2016 kl. 12. Du opfordres til at søge stillingen på www.aabenraa.dk. Klik på ”job” og send ansøgningen via "Søg stillingen" feltet. Der afholdes to ansættelsessamtaler – den første finder sted den 16. november.
|
1057 |
SERVICE | Stillinger
QUICKANNONCER Gå ind på Dentaljob.dk og se alle aktive jobopslag
Kvalitetsbevidst tandlæge søges til moderne klinik i Silkeborg Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk
Quick nr. 8111
Kan du optimere vores Front Office? Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk
Quick nr. 8112
Tandlægerne i Hørsholm midtpunkt søger tandplejer Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk
Klinik i Hillerød søger klinikassistent på fuld tid Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk
Quick nr. 8124
Tandlæge søges til vikariat i Haderslev Tandpleje Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk
Quick nr. 8127
Klinik i Auning søger tandplejer til barselsvikariat Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk
Quick nr. 8128
Quick nr. 8113 Klinik i Ølstykke søger tandplejer
Erfaren klinikassistent søges til klinik ved Høje Taastrup station Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk
Quick nr. 8114
Quick nr. 8133
Tandplejervikariat i Roskilde
Den kommunale tandpleje i Varde søger engagerede tandlæger
Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk
Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk
Aabenraa Kommune søger overtandlæge
Quick nr. 8117
Tandlægeassistent søges til travl klinik i forstad til Århus Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk
Quick nr. 8118
Tandlægeklinik i Kolding bycentrum søger en tandlæge Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk
Quick nr. 8119
Ledende klinikassistent/klinikleder søges til klinik i København K. Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk
Quick nr. 8121
Dygtig, venlig og engageret tandlæge søges til fast stilling i Hobro Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk
Quick nr. 8122
Tandlæge med erfaring og empati søges til klinik i Løgstør Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk
|
Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk
1058 |
Quick nr. 8123
Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk
Quick nr. 8134
Quick nr. 8135
Klinikassistent med solid kirurgisk erfaring søges til klinik i Lyngby Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk
Quick nr. 8136
Klinik i Sorø søger Tandlæge Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk
Quick nr. 8137
Tandplejer til barselsvikariat i Nykøbing F Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk
Quick nr. 8138
Dygtig og dedikeret tandlæge med ønske om at være medejer søges Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk
Quick nr. 8139
Tandlægestilling i Middelfart Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk
Quick nr. 8140 TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
Nykredit ErhvervsBank
Har du din egen klinik, har du også din egen bank
Stillinger | SERVICE
I Nykredit ErhvervsBank har vi specialiseret os i rådgivning til tandlæger på tværs af privat og erhverv. Vi har et mål om, at vores rådgivere altid er opdaterede på udviklingen i din branche, og at de har stor indsigt i de særlige forretningsmæssige udfordringer, du sidder med i hverdagen, som fx patientgrundlag, kliniktype og ydelser. Vi ved, at din klinik også er en opsparing til dig og din families fremtid, og din faste rådgiver kan hjælpe med at sætte fokus på udviklingen og potentialet, så den en dag kan realisere jeres drømme. Ring til os allerede i dag på 7010 9010 eller besøg os på nykredit.dk/dinpraksis
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
|
1059 |
Like us! Følg Tandlægebladet på Facebook og få nyhederne først
Køb og salg | SERVICE
KØB OG SALG
Dental Consult ApS v/ Ken Kürstein Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk
Vores særlige kompetencer er: • Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter
Spændende klinik sælges i Odense Tandlægeklinik i attraktivt boligområde. Siden 1980 i egne lokaler. Nærmeste tandlæge 7 km. Mange loyale patienter. Fokuseret på plastløsninger og alm. tandlægeydelser. Potentiale for nye patienter og behandlinger. Attraktiv mulighed til overtagelse senest 1. juni 2017.
Klinikformidling · Klinikdrift - fokus på optimering · Salg af klinik - individuel rådgivning · Køberrådgivning - fra tanke til køb · Livslang sparring · Besøg os på www.klinikformidling.deloitte.dk Mere end 2.000 tandlæger og læger benytter Deloitte i Danmark.
Per Freitag - +45 30 93 47 51 - pfreitag@deloitte.dk Per Freitag - +45 30 93 47 51 - pfreitag@deloitte.dk
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
|
1061 |
SERVICE | Leverandørhenvisninger
LEVERANDØRHENVISNINGER Henvendelse angående
Rubrikannoncerne er delt op i
Nordjylland
Sjælland
leverandørhenvisninger:
følgende hovedgrupper:
Aalborg
Roskilde Orto-Teknik Aps
Michael Jessen hos DG Media på
Advokater • Banker • Dental
Dentallaboratorium ApS
Algade 27, 1. sal, 4000 Roskilde
michael.j@dgmedia.dk og
laboratorier • Hygiejne •
Vesterbro 72, 9000 Aalborg
Tlf. 46 32 09 69, Fax 46 32 09 89
tlf. 33 70 76 45
Instrumenter • Klinik- og kontor-
Tlf. 98 12 53 88
www.rot.dk, info@rot.dk
Pris: kr. 20,75+ moms pr. spalte-mm.
inventar • Klinikudstyr • Kompres-
Farvetillæg + 10%.
sorer • Rengøring • Revision •
Standardannonce kr. 300,- pr. gang.
Service & reparation • Tandpleje-
Der faktureres for et halv år ad gan-
midler • Vikarservice • Øvrige
Storkøbenhavn
Dental Laboratorium ApS
gen den 1. juni og den 1. december.
Thorvaldsensvej 4 • 1871 Frederiksberg C Tlf. 35 39 00 76 • just@leifbertelsen.dk
DENTALLABORATORIE ApS. Nørre Farimagsgade 33, 1.th., 1364 København K. Tlf. 4587 0123
www.supradent.dk
ADVOKATER AdvokAtfirmAet holck-andersen & tyge sørensen
niels gade advokat (H)
Lou Advokatfirma att: Adv. Carsten Jensen Østergrave 4, 8900 Randers Tlf. 70 300 500 cj@louadvokatfirma.dk
nyhavn 6 ∙ dk ∙ 1051 kBh k tlf: 33 11 93 13 ∙ M: ng@adv-nyhavn.dk
FLÜGGE
DENTAL
Vi skaber smil hver dag
FASTPROTEKTIK • IMPLANTAT LØSNINGER • TRIOS READY Købmagergade 5 · 1150 Kbh. K · Tlf. 33151780 · www.flugge-dental.dk
DENTALLABORATORIER
HYGIEJNE
Midtjylland
Safe Sterilization ApS Strandagervej 27, 4040 Jyllinge
lidt friskere - lidt hurtigere
Tlf. 70 23 13 13 • Fax 70 23 12 13
Dentalopvaskemaskiner
til rengøring og desinfektion af dentalinstrumenter Projektering, salg og service af opvaskeanlæg
Metal keramik Procera - medlem af Procera netværk Empress - Inlay/Onlay/Kroner
Erhvervsvej 2 2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00 Fax 43 27 15 09 www.miele.dk
Guldarbejde - Marylandbroer Attachment - alternative special attachments Implantater - „Licens“ Proteser - alternative acryler - vinyl Regulering Bidskinner Sportsskinner
Kippervig 7 - 8700 Horsens
Tlf. 75 62 44 33 Fax 75 60 20 33
Dynamic - over alle grænser
|
1062 |
KLINIKUDSTYR – INDRETNING – INVENTAR
al Perfectio git n Di
Rectus ApS Engtoften 11-13 8260 Viby J. info@rectus.dk www.rectus.dk
Jydekrogen 16 · 2625 Vallensbæk Tlf. +45 2041 5254 · Fax +45 4615 5248 www.planmeca.com
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
Leverandørhenvisninger | SERVICE
VIKARSERVICE
REVISION – ADMINISTRATION Revision. Skat. Rådgivning. Revision. Skat. Rådgivning.
+DEN LILLE TANDFE VIKARBUREAUET FOR KLINIKASSISTENTER OG TANDPLEJERE
www.pwc.dk/tandlaege
www.pwc.dk/tandlaege
Revisionscentret for læger og tandlæger
Et stærkt alternativ!
• Erfarne klinikassistenter og tandplejere • TryB4Hire • Rekruttering • Dækker hele Danmark Kontakt os på 70 20 40 24 info@denlilletandfe.dk Læs mere på: denlilletandfe.dk
Tlf. 87101930 · Fax 86423795 · proloen@proloen.dk · www.proloen.dk
Revisorerne: Minna Hartvig Kaj T. Jensen
Vesterbrogade 69IIItv. 1620 København V Tlf. 33 31 17 00 Fax 33 29 72 00
Vikarbureauet for klinikassistenter • Landsdækkende Vikarservice
SERVICE & REPARATION
Eurocard Tandlæge ann.
07/0 • Nu også for Tandplejere • Lidt billigere
GOD SERVICE ER ET SPØRGSMÅL OM TRYGHED OG TILLID! Autoriseret service af Heka, Sirona, KaVo og Planmeca Røntgenautorisation Klinikindretning CEREC CAD/CAM-systemer
Fiskers Dental Service A/S Broenge 1-9 · 2635 Ishøj · Tlf. 43611844 www.fiskers-dental.dk
Eurocard til reduceret pris Som medlem af Tandlæge foreningen kan du få Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en særlig attraktiv pris. Ring til Tandlægeforeningen på 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.
TePe
Staktoften 8, 1. 2950 Vedbæk
E-mail: dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk www.dansk.tandprofylakse.dk Tandbørster og tandstikkere
TANDPLEJEMIDLER
www.vikartoteket.dk
ØVRIGE
DENTAL + LEASING FINANSIERING gninvigdårsesledeL
– Dansk Tandprofylakse
Tlf. 33 24 34 13
• Ring fra kl. 6.00 på tlf. 46 73 30 60
Eurocard, Park Holst Allé 292 Vej 5, Eurocard, H.J. 2605 Brøndby,www.eurocard.dk www.eurocard.dk 2605 Brøndby,
HINGE Ledelsesrådgivning egniH lidoB røtkerid .mdA
75 79 89 02 54 + .flt Fra kontakt til kontrakt fåhdage un.egnipå h@ b bh@hinge.nu • Telefon +45 20 98 97 57 www.hinge.nu • LinkedIn / Bodil Hinge HINGE har bistået ågE 0528 med A 00fremskaffelse 1 jevjøhstrojH af draagpuriV unet .egstort nih.antal wwwtandlægeklinikker markedets skarpeste finansieringspriser og vilkår. Ring eller send en e-mail, når det gælder investeringer i klinikkens dentale udstyr, indretning og it-systemer.
Curaden Scandic ApS Theilgaards Alle 5 4600 Køge Tlf. 70 26 81 70 info@curaden.dk www.curaden.dk
|
1063 |
NY START
“ Det kom lidt dumpende ned i hovedet JESPER MUNCK / 58 ÅR Fra klinikejer af Tandlægerne Christians Plads til klinikejer af Tandlægen.dk Rønne
Hvorfor har du valgt at sælge til en kæde? – Fordi jeg kunne. Min partner skulle på pension, og jeg var derfor tvunget til at finde en løsning, og da han foreslog Tandlægen.dk, gav det god mening. Det kom lidt dumpende ned i hovedet på mig, for vi havde fx også talt om at finde et ægtepar. Jeg er 58 år, og der er ikke længe til, at jeg selv skal på pension, så det var også med i overvejelserne. Desuden har jeg min bedre halvdel i København, og med salget til kæden føler jeg mig friere stillet, selv om jeg bliver på Bornholm indtil videre. Havde du betænkeligheder? –Jeg havde nok flere ved bare at skulle være mig selv. Jeg er ikke administrativt gearet, og jeg ser mere mig selv som tandlæge og håndværker. Derfor er jeg meget glad for, at de overtager de administrative opgaver. Jeg har kun hørt, at de vil satse på kvalitet, så der var ingen betænkeligheder, men det er klart, at når man går fra at være klinikejer til ansat tandlægeansvarlig, er der en forskel i aflønningen. Det lærer jeg nok at leve med. Hvad tiltaler dig ved at være en del af en kæde? – I stedet for at sidde isoleret bliver jeg en del af et større fagligt netværk, hvor jeg både kan få kollegial sparring og sparring ift. driften. Der er flere ting, som jeg ville have svært ved at løfte som solochef, fx regnskab, personale, strukturering og udvikling, og det er noget af det, som kæden er gode til. Og det betyder, at jeg kommer til at beskæftige mig mere med det, jeg finder spændende. Det giver også en tryghed, at der er hjælp at hente til fx de sværere processer som certificeringer og standardiseringer. Jeg er meget fortrøstningsfuld i forhold til klinikkens videreudvikling.
TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 11
FOTO: MORTEN BRANDBORG
| 1064 |
CV: 1983: Uddannet fra Tandlægeskolen i København 1983-84: Militærtandlæge i Rønne 1984-89: Ansat tandlæge i København og i Lyngby 1989-98: Ansat tandlæge i Nexø 1996-2001: Ansat tandlæge i Rønne 2001-: Klinikejer i Rønne 2016: Klinikken bliver en del af Tandlægen.dk
TEKST: GITTE ALMER NIELSEN
» Med salget til kæden føler jeg mig friere stillet
Kan du mærke, du er blevet en del af en kæde? – Indtil videre har det handlet om at komme up to date. De har kastet en ny klinik og OP efter os, og så har de set på, hvordan vi kan udnytte vores personalegrupper bedre. Det betyder bl.a., at vi bruger tandplejerne anderledes i dag, og de tager mere fra, så jeg laver mere rent tandlægearbejde. Alt det har givet mig fornyet arbejdsglæde, og det er en spændende proces på mange måder. Jeg har ikke mødt alle endnu, men jeg kan se på navn og gavn, at det er nogle fine ambassadører for kvalitet, som jeg har fået som kollegaer.
Ikke kun for dit syns skyld - men også for din arbejdsglæde
Lupbriller/mikroskop har mange fordele • En større sikkerhed i diagnose og behandling • En forbedret finmotorik • Mindre træthed og øget effektivitet • En meget bedre arbejdsstilling
Kom gerne og se hele lupbrilleprogrammet fra ExamVision og mikroskoper fra Global™, Leica™, Zeiss™ og Zumax™ i vores nye showroom i Daugård. Her kan vores erfarne optometrist, Dorte Gjerlev, også tilpasse lupbrillerne, så de passer 100 % til dig og dit syn. Hun kommer også gerne ud til dig på klinikken – kontakt os på 78 79 99 89 og lad os lave en aftale.
Kontakt os på 78 79 99 89 for en aftale! 70- 23 34 79 11 99 - info@ronvig.dk - www.ronvig.com Gl. Vejlevej 57 – 8721Telefon: Daugård T: 78 89 - info@ronvig.dk - www.ronvig.com/syn-ergonomi
TePe Interdental børster 9 forskellige størrelser Et bredt sortiment af størrelser i både soft & x-soft til alle mellemrum. Det brugervenlige skaft er godt at holde på og ståltråden på børsterne er plastovertrukket for større beskyttelse. Udviklet i samarbejde med førende odontologiske experter i Sverige.
14-10-2016 09:26:06
AD150019DK
Rønvig_halvsides_tandlægebladet_lupbriller_165x111 mm_131016.indd 1
Made in Sweden
www.tand-profylakse.dk
AD150054DK_ad, tandlaegebladet, 165x111mm_NY.indd 1
20/10/16 14:16
3 lette veje til din varebestilling – hurtigt og enkelt med Plandent Smartkøb Slut med kuglepen og blok! Med Plandents Smartkøb app, er det både nemmere og hurtigere at bestille dine varer. Du har 3 muligheder: 1) Scan Plandent stregkoden Når varen er genkendt, vises de varianter der findes af varen. 2) Tag billede og bestil Brug kamerafunktionen og Smartkøb genkender automatisk varens emballage og finder de varianter af varen, der findes. 3) Vedhæft billede til kurv Skal du bestille en vare, du ikke har bestilt før, eller har du ikke stregkoden, tager du et billede af varen, og vedhæfter det til din indkøbskurv. Vi hjælper med at finde den korrekte vare til dig. Læs mere på www.plandentsmartkøb.dk eller kontakt os på plandent@plandent.dk eller 43 66 44 44, hvis du har nogen spørgsmål.
Jeg har halveret tiden til varebestilling. Sabine Fauerholm, Østerbro Tandlægecenter