Tandlægebladet 12 - 2012 by Tandlaegebladet

12 tANDLÆGeFoReNINGeNS MeDLeMSbLAD DANISH DENTAL JOURNAL oktobeR 2012 ÅRGANG 116

STIL SKARPT!

VENNER BLIVER TIL FJENDER Tandlæger ved for lidt om at drive forretning i fællesskab

Dentale implantater Røntgenkontrol Omsorgstandpleje Ældretandpleje

Derfor valgte jeg Nordenta

Drømmen der blev til virkelighed Tandlæge Tove Axelgaard, Silkeborg ”Jeg besluttede i 2009 at starte min egen klinik. Drømmen var at skabe en stor og lys klinik med rummelig reception, 6 klinikrum med det nyeste udstyr samt tidssvarende lokaler til steril og personale. Sammen med Peer Schneevoigt fra Nordenta planlagde jeg et projekt, der indebar units fra XO Care, intraorale kameraer, digital intraoral røntgen samt panoramarøntgen fra Soredex. Desuden indretning og steril fra inform. Projektet er med Peers støtte blevet koordineret og gennemført på uhyre professionel vis – intet var overladt til tilfældighederne. Det er i høj grad Nordentas og Peers fortjeneste, at min drøm blev til virkelighed.” Vil du vide mere om Nordentas indretningsprojekter landet over? Så kontakt vores salgsafdeling på telefon 43 270 270 for at booke et uforpligtende møde på din klinik.

Nordenta A/S · Nydamsvej 8 · 8362 Hørning · Tlf. 8768 1611 · www.nordenta.dk

indhold

INDHOLD KORT & GODT 866 870 871 871 871 871 872 873 874 874 875 875 876 877 878

eder: Ingen besparelse at hente på at fjerne frit valg L Ny bekendtgørelse: Tandlæger får monopol på at blege tænder Mere brystmælk giver ikke mere caries Eksstirpation til tiden Operation for følsomme tandhalse tvivlsom Sportsdrik misfarver fyldninger Japanere går til tandlæge 3 gange om året Der er ikke evidens for, at parodontitis medfører hjertesygdom Set, hørt og læst Tandlægebladet har ansøgt om indeksering KL: Kommunerne skal hanke op i omsorgstandplejen Vitalitetstesten bør tage aldershensyn Boganmeldelser VOXPOP: Medlemsmøde i Herning – hvad fik du ud af det? Dansk forskning internationalt

Videnskab & klinik 880

Schropp L, Stavropoulus A, Spin-Neto R, Wenzel A. Huskeregel (RB-RB/LB-LB) til røntgenoptagelse af tandimplantater

888

Dokumenteret efteruddannelse: Optjen point med Tandlægebladet

890

Hede B, Christensen LB. Omsorgstandpleje efter kommunalreformen

SAMFUND & ARBEJDSLIV 898 901 905 906 908

Huskeregel sikrer skarpere røntgenbilleder

Ulykkelige ægteskaber skal forebygges gennem social kontakt I medgang og i modgang Ny kampagne skal få unge til tandlægen Medlemmer gav input til overenskomsten Forsikringsordningernes dækningsperiode

Læs mere om huskereglen på side 880

»Det er overraskende, at flertallet af de unge har en forestilling om, at det koster mellem 700 og 1.200 kr. for et almindeligt, regelmæssigt tandlægebesøg Lasse Zurbrügg, tandlægestuderende Side 905

indlæg & debat 910

Parfait l’eminence

SERVICESIDER 912 916 920 928 929 931 932 936

Navne Kalender Kollegiale henvisninger Tandlægeforeningens kollegahjælp Stillinger Køb og salg Leverandørhenvisninger Ny start

Fællesskab Det minder om et parforhold at drive en klinik i fællesskab. Læs mere på side 901

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 12

865 |

KORT & GODT | Leder

Ingen besparelse at hente på at fjerne frit valg » Når ministeriet

påstår, at der er penge at spare ved at afskaffe det frie valg, er jeg stået af

or snart 10 år siden indførte regeringen Anders Fogh Rasmussen frit valg inden for børne- og ungdomstandplejen. Det blev dermed muligt for børn og unge at vælge en privatpraktiserende tandlæge frem for en kommunal klinik mod en egenbetaling på 35 %. Set i bakspejlet var indførelsen af det frie valg dengang et led i et ideologisk felttog, hvor frit valg nærmest var et mantra, uanset hvilken udfordring regeringen stod over for. Nu lægger Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse op til at afskaffe tre fritvalgsordninger – heriblandt den, der omfatter børn og unge. Ministeriet begrunder forslaget om at fjerne fritvalgsordningerne med, at de er administrativt besværlige, og at de kun benyttes af et ”yderst begrænset” antal patienter. Meget tyder dog på, at det aktuelle forslag først og fremmest er af politisk og ideologisk karakter. Og hvis der – som jeg antager – er tale om et forslag, der reelt er baseret på et politisk ønske, ville det have klædt Sundhedsministeriet at tone rent flag i stedet for at pakke forslaget ind i argumenter om administration og økonomi. Jeg skal da gerne medgive, at der er administrative rutiner forbundet med de nuværende fritvalgsordninger. Men når ministeriet påstår, at der er penge at spare ved at afskaffe det frie valg, så er jeg stået af. For der er jo en egenbetaling på 35 %, hvis man ønsker at benytte en privatpraktiserende tandlæge. Så udgifterne til administration burde være dækket. Og derfor er jeg ikke enig i Sundhedsministeriets påstand om, at man samlet set opnår mere sundhed og en bedre ressourceudnyttelse ved at gennemføre ændringer som dem, der er beskrevet i forslaget. Det undrer mig også, at ministeriet ikke fremlægger konkrete tal på, hvor mange der bruger fritvalgsordningerne. Det virker ikke seriøst at fremlægge et forslag på baggrund af nogle upræcise gætterier om, at der er et yderst begrænset antal brugere. Som formand for Tandlægeforeningen har jeg til opgave at finde de løsninger, der gavner foreningen som helhed. Det vil sige de løsninger, hvor vi med vores odontologiske faglighed som ballast tager udgangspunkt i patienternes behov. Derfor kan jeg ikke gå ind for, at der udøves købmandsretorik i privat praksis. Men jeg kan heller ikke gå ind for en lovændring, som er baseret på ideologi og et kommunalt ønske om budgetsikkerhed.

866 |

FOTO :

LIZETTE KABRE

FREDDIE SLOTH-LISBJERg, FORMAND FOR TANDLægEFORENINgEN

TANDLægEBLADET 2012 | 116 | NR. 12

Spytkirtler: Struktur og funktion | kort & godt

Gør hverdagen lettere …

Er du sikret hurtig behandling med en Sundhedsforsikring ?

Læs mere på tryghedsordningerne.dk Vi støtter Tandsund uden Grænser tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 12

867 |

Om Tandlægebladet

andlægebladet er Tandlægeforeningens medlemmers blad. Det er bladets formål at give læserne faglig viden samt at informere og engagere læserne på områder, der er relevante for deres virke som tandlæger og sundhedspersoner. Alle Tandlægeforeningens medlemmer kan komme til orde i Tandlægebladet. Det betyder, at de holdninger, der kommer til udtryk i bladets artikler og øvrige indlæg, ikke nødvendigvis er de samme som Tandlægeforeningens holdninger. Artiklerne i sektionen Videnskab og Klinik redigeres ud fra sundhedsvidenskabelige kriterier. De øvrige artikler i Tandlægebladet redigeres ud fra journalistiske principper om aktualitet, relevans og fairness. Det betyder, at en person, der som part i en sag bliver kritiseret i et debatindlæg eller journalistisk artikel, skal have mulighed for at kommentere kritikken. Tandlægebladets medarbejdere må ikke have nogen økonomiske interesser i produkter, der bliver omtalt i bladets redaktionelle artikler. Hvis forfattere til fagligvidenskabelige artikler eller øvrige faglige indlæg har økonomiske interesser i produkter, som omtales i artiklerne eller har modtaget støtte fra producenter eller firmaer i forbindelse med udarbejdelsen af artiklerne, skal dette oplyses. Redaktionen

TaNDLÆGebLaDeTs ReDaKTION Nils-Erik Fiehn lektor, dr.odont. (ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør) nef@tdl.dk Trine ganer (administrerende redaktør) tg@tdl.dk gitte Almer Nielsen (redigerende journalist) gan@tdl.dk Sidsel Svane (redaktionel medarbejder) sis@tdl.dk Claus Kloster Elbæk (studentermedhjælp) cke@tdl.dk

868 |

faGReDaKTION Flemming Isidor professor, dr.odont. Lise-Lotte Kirkevang professor, ph.d. Palle Holmstrup professor, dr.odont. aNNONceR Per Christensen (account manager) pec@tdl.dk Tina Andersen (marketingkoordinator) ta@tdl.dk seKReTaRIaT Adresseændringer og forsendelse: Lisbeth Pedersen Foldberg lpe@tdl.dk Tandlægebladet Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11 – tb@tdl.dk. www.tandlaegebladet.dk.

Røntgenoptagelse En nem huskeregel fortæller, i hvilken retning røntgenstrålens hældning skal ændres, hvis der ikke er opnået en korrekt projicering. Reglen tager udgangspunkt i, at en forkert projicering i det vertikale plan vil resultere i et uskarpt gevind på den ene eller begge sider af implantatskruen. Læs mere på side 880. Illustrator: Claus Lunau www.lunau.biz

Manuskriptvejledning Når du skriver manuskripter til Tandlægebladet, skal du følge bladets vejledninger. Du finder disse samt de sproglige regler, som Tandlægebladet anvender, på Tandlaegebladet.dk. Klik på »Om Tandlægebladet« i menuen på forsiden og derefter på »Manuskriptvejledninger«. Manuskripter sendes elektronisk til Tandlægebladet til Sidsel Svane på sis@tdl.dk

Tandlægebladets videnskabelige panel Lisa Bøge Christensen Erik Dabelsteen Ellen Frandsen Lau Poul Holm-Pedersen Palle Holmstrup Dorthe Holst Flemming Isidor Mats Jontell Stig Karlsson Lise-Lotte Kirkevang Björn Klinge Sven Kreiborg Lars Matsson Jesper Reibel Søren Schou Peter Svensson Svante Twetman Ann Wenzel

aDResseR Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 www.tandlaegeforeningen.dk info@tandlaegeforeningen.dk

gengivelse af artikler fra Tandlægebladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen.

Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.30

Design og grafisk produktion: vahle+nikolaisen

UDGIveR Tandlægeforeningen.

Trykning: KLS grafisk Tandlægernes Tryghedsordninger Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Telefon 39 46 00 80 www.tryghedsordningerne.dk web@tryghedsordningerne.dk

ISSN: 0039-9353

Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.30 Tandlægebladet udkommer med 15 numre årligt. Distribueret oplag per nummer: 6.219. Medlem af Dansk Oplagskontrol. Medlem af Dansk Fagpresse.

TANDLægEBLADET 2012 | 116 | NR. 12

spytkirtler: struktur og funktion | KORT & GODT

NYHED

ProClinical A1500 ®

ENDELIG EN ELEKTRISK TANDBØRSTE, DER

AUTOMATISK TILPASSER TANDBØRSTNINGEN TIL DE FORSKELLIGE TANDFLADER*

SONISK VIBRATIONSTEKNOLOGI Udsender op til 32.500 vibrationer per minut, der skaber mikrobobler i det orale væskemiljø, som effektivt fjerner plak på alle tandflader*

ÉN INDSTILLING Sikrer optimal børsteteknik og mere effektiv plakfjernelse**

UNIKKE INTELLIGENTE SENSORER Justerer automatisk hastighed og børstebevægelse i forhold til børstens placering i munden. Dette sikrer effektiv plakfjernelse

GLATFLADER Langsomme bevægelser fra side til side

GINGIVALRANDEN Masserende bevægelser ved medium hastighed

OKKLUSALFLADER Hurtige op/nedbevægelser

For yderligere oplysninger om kliniske resultater, se: www.colgateprofessional.dk *Baseret på placeringen i munden. **imod en manuel tandbørste. TANDLægEBLADET 2012 | 116 | NR. 12

869 |

KORT & GODT

Ny bekendtgørelse:

Tandlæger får monopol på at blege tænder Fremover er det forbeholdt tandlæger at blege tænder. Til gengæld må blegemidlerne til kosmetisk blegning maksimalt indeholde 6 % H2O2-aktivt stof. Det betyder, at det reelt er slut med kosmetisk klinikblegning. Trine Ganer

Vil man have bleget sine tænder, har man i dag flere muligheder ud over at konsultere sin tandlæge. Man kan købe et hjemmeblegekit over nettet eller få klaret det hos kosmetologen, frisøren eller den selvstændigt praktiserende tandplejer. Men det er snart slut. En ny EU-bekendtgørelse betyder, at blegemidler med en koncentration mellem 0,1 og 6 % hydrogenperoxid kun må sælges til og distribueres af tandlæger, og den første anvendelsesperiode skal foregå under en tandlæges direkte opsyn. Blegebehandlingen skal med andre ord påbegyndes hos tandlægen, og tandlægen kan derefter stille produktet til rådighed for patienten, så vedkommende kan fortsætte behandlingen derhjemme, hvis det er nødvendigt. Og det er en styrkelse af både patientsikkerheden og tandlægens virksomhedsområde, lyder vurderingen fra Ole Marker, der er underdirektør i Tandlægeforeningen. – Den nye bekendtgørelse fra EU betyder, at tandlægen får en gatekeeper-funktion på det her område. På den måde sikrer vi som tandlæger, at patientsikkerheden styrkes og vores faglige vurdering kommer i højsædet, siger Ole Marker. Slut med kosmetisk klinikblegning Netop patientsikkerhedshensynet er også grunden til, at der indføres en maksimumgrænse på 6 % i forhold til H2O2-indhold. Det betyder i praksis, at det ikke længere er lovligt at forhandle produkter til kosmetisk klinikblegning, som har meget højere koncentrationer. Og på

det punkt er Tandlægeforeningen, ifølge Ole Marker, ikke helt så begejstret. – Vi har ikke kendskab til, at der skulle være problemer med brugen af de høje koncentrationer, som anvendes ved klinikblegning. EU er bekymret for, at patienterne sluger for meget H2O2, men det kan man jo netop ikke komme til ved korrekt klinikblegning, hvor der anvendes kofferdam. Og det kommer desværre til at gå ud over mange tandlæger, der har investeret i udstyr til klinikblegning, siger Ole Marker. Med den begrundelse bad Tandlægeforeningen i høringsfasen om, at kravet blev fjernet, hvilket ikke er blevet imødekommet. Skrappere midler ikke nødvendigvis forbudt Den nye bekendtgørelse betyder dog ikke, at al blegning med de skrappere midler fremover er forbudt. Hvis tandblegning indgår som en del af en behandling af følgevirkninger af sygdomme og medførte anomalier, er det if. Sundhedsstyrelsens opfattelse en del af tandlægens virksomhedsområde. Det bekræfter overtandlæge i Sundhedsstyrelsen, Mette Halberstadt. Tandlæger kan med andre ord, ifølge Mette Halberstadt, foretage tandblegning med hydrogenperoxid i højere koncentrationer end de i bekendtgørelse om kosmetiske produkter tilladte, hvis det er led i behandling af en sygdom og journalføres som sådan. Den nye maksgrænse på 6 % gælder således kun behandlinger, der udelukkende er kosmetisk begrundede.

Fakta

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Ole Marker, Tandlægeforeningen på om@tdl.dk.

870 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 12

kort & godt

Operation for følsomme tandhalse tvivlsom Der er ikke tilstrækkelig evidens til at konkludere, at kirurgisk tildækning af følsomme tandhalse reducerer problemet. Sådan lyder sammenfatningen af et review, publiceret i Journal of Periodontology. Forfatterne til artiklen har gennemtrevlet den videnskabelige litteratur om plastiske operationer for følsomme tandhalse og ekstraheret ni relevante artikler. På baggrund af dem konkluderer reviewet, at der ikke er evidens for, at kirurgisk tildækning af tandrødder med sikkerhed reducerer cervikal dentinfølsomhed.

Douglas de Oliveira DW, Oliveira-Ferreira F, Flecha OD et al. Is surgical root coverage effective for the treatment of cervical dentin hypersensitivity? – A systematic review. J Periodontol 2012 May 1. (Epub ahead of print).

Mere brystmælk

giver ikke mere caries Et studie, publiceret i Community Dentistry and Oral Epidemiology, afviser, at “forlænget” amning kan være årsag til early childhood caries. Studiet har fulgt 260 børn, og det konkluderer, at amning ikke er en risikofaktor mht. caries. Det konkluderer også, at det snarere er højt indtag af sucrose imellem måltider og kvaliteten af mundhygiejne, som bærer hovedansvaret.

Nunes AM, Alves CM, Borba de Araújo F et al. Association between prolonged breast-feeding and early childhood caries: a hierarchical approach. Community Dent Oral Epidemiol 2012 Jun 23. doi: 10.1111/j.1600-0528.2012.00703.x. (Epub ahead of print).

Eksstirpation til tiden Eksartikulerede tænder, som replanteres, bør pulpaeksstirperes inden for 10 til 14 dage for at undgå rodresorption. Det konkluderer et systematisk review, som er publiceret i The Journal of the American Dental Association. Det amerikanske review konkluderer, at forsinket eksstirpation af pulpa (efter mere end 14 dage) ikke kompromitterer den parodontale og funktionelle heling. Men eksstirpation ”til tiden” nedsætter risikoen for inflammatorisk resorption. Konklusionen stemmer godt overens med guidelines fra International Association for Dental Traumatology.

Ritwik P. Pulp exstirpation within 14 days after tooth replantation reduces inflammatory root resorption. J Am Dent Assoc 2012;143:496-7.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 12

871 |

KORT & GODT

Japanere går til tandlæge 3 gange om året Med lidt over tre besøg om året hos tandlægen er japanerne de flittigste gæster i tandlægestolen blandt OECD’s medlemslande. Samtidig har landet også den laveste brugerbetaling blandt de 34 medlemslande. Det viser en rapport over forbruget af sundhedsydelser blandt medlemslandene, som OECD udgav i november 2011. Og det er ikke tilfældigt, at Japan indtager begge førstepladser i OECD’s undersøgelse, mener sundhedsøkonom. Han ser en klar sammenhæng mellem forskellige nationale niveauer af brugerbetaling og frekvensen af tandlægebesøg i de enkelte lande. – Al erfaring tyder på, at jo lavere brugerbetaling der er på et område, desto mere vil folk bruge det, siger

Jes Søgaard, sundhedsøkonom hos Dansk Sundhedsinstitut. Japanere besøger i gennemsnit tandlægen 3,2 gange om året med en brugerbetaling på 23,6 %. Til sammenligning går danskere kun til tandlæge 0,9 gange om året, og vi betaler 70,5 % af regningen selv.

www

Læs OECD-rapporten “Health at a Glance 2011” på www.oecd.org/health/healthpoliciesanddata/ healthataglance2011.htm

Energidrikke misfarver fyldninger Et studie, som er publiceret i Journal of Dentistry, har vist, at energidrikke som Powerade, Red Bull og Burn misfarver kompositfyldninger. Omfanget af misfarvning afhænger af eksponeringen, af hvilken drik det drejer sig om og af fyldningsmaterialet. De tyrkiske forfattere anfører, at patienter bør informeres om risikoen for misfarvningen på linje med advarsel om risiko for erosion ved stort forbrug af energidrikke.

872 |

Erdemir U, Yıldız E, Eren MM. Effects of sports drinks on colour stability of nanofilled and microhybrid composites after long-term immersion. J Dent 2012 Jun 17. (Epub ahead of print).

TANDLægEBLADET 2012 | 116 | NR. 12

kort & godt

Internationalt forskningsnyt

Der er ikke evidens for, at parodontitis medfører hjertesygdom Der er ingen evidens for en direkte sammenhæng mellem parodontitis og udvikling af hjerte-karsygdom. Det fastslår en rapport fra ”American Heart Association”. Et statement i tidsskriftet Circulation konkluderer, på baggrund af granskning af 537 studier, at behandling af parodontitis godt nok ser ud til at sænke systemisk inflammation – men der er ikke evidens for, at behandlingen forebygger hjerte-karsygdomme. Det er heller ikke bevist, at parodontitis øger frekvensen af hjerte-kar-sygdom. I en kommentar til artiklen udtaler den amerikanske tandlægeforening, ADA, at parodontitis ofte optræder i forbindelse med hjerte-kar-sygdom, og at der er fælles risikofaktorer. ADA understreger dog, at det ikke indebærer, at den ene sygdom forårsager den anden. Kommentar af professor Palle Holmstrup, Tandlægeskolen i København og i Aarhus: – Det er rigtigt, at der ikke for tiden er evidens for en kausal sammenhæng mellem marginal parodontitis og hjerte-kar-sygdom. Der er imidlertid en række undersøgelsesresultater, der kan tyde på det, bl.a. at: • parodontitis påvirker den systemiske inflammation, • parodontitis ændrer fedtmetabolismen, • parodontitisbakterier er fundet i ateromatøse kar samt at behandling af parodontitis medfører forbedring af den endoteliale dysfunktion. Der savnes i dag langtidsundersøgelser af behandlingen af parodontitis og denne behandlings betydning for udvikling af hjerte-kar-sygdom. Årsagen til, at de ikke findes, er vanskelighed med

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 12

at gennemføre dem, da de skal omfatte mange patienter, der følges i mange år, og finansieringen er ikke nem at opnå. Det er dog på den ene side vigtigt at understrege, at den sammenhæng mellem marginal parodontitis og hjerte-kar-sygdom, der er vist i mange studier, ikke nødvendigvis er kausal. Der kan være tale om en sammenhæng pga. kendte og ukendte fælles risikofaktorer. På den anden side er det også vigtigt at forstå, at selv om der ikke for tiden er dokumentation for en kausal sammenhæng, kan den jo godt være der.

www http://www.fdiworldental.org /fr/news?p_p_id=56_INSTANCE_HjF1&newsId=272099 http://circ.ahajournals.org /content/early/2012/04/18/CIR.0b013e31825719f3

873 |

KORT & GODT

SeT, HØRT OG LÆST 06.09.2012 / 24TIMER KøBENHAVN

MANGeLFULde TANdLÆGeReGNINGeR GØR deT VANSKeLIGT AT FÅ eRSTATNING Patienter har svært ved at dokumentere fejlbehandling hos tandlægen, når tandlægeregningen ikke specificerer, hvilke tænder der er blevet behandlet. Forbrugerrådet og sundhedsordførerne hos S, V og SF kritiserer den gældende praksis blandt tandlæger, og Tandlægeforeningens formand Freddie Sloth-Lisbjerg oplyser, at praksis nu vil blive ændret. 07.09.2012 / DR P3 NYHEDERNE

ReGeRINGeNS FINANSLOV BeTYdeR dYReRe TANdBeHANdLING Det vil blive dyrere at gå til tandlæge, hvis regeringen får sine ønsker til finansloven gennemført. Det udtaler Susanne Kleist, formand for Klinikejerudvalget i Tandlægeforeningen. Hun mener, at regeringens planer om at sætte afgiften på virksomheder, der er fritaget for moms, i vejret, vil øge prisen på tandbehandlinger, og dermed vil regeringen ramme patienterne. 10.09.2012 / INFORMATION

KARIUS OG BAKTUS OVeRSÆTTeS TIL URdU OG SOMALISK Den norske forfatter bag børnebogen Karius og Baktus, Thorbjørn Ege, har 100-års jubilæum i år, og det fejres med en oversættelse af klassikeren til urdu og somalisk. Bogen udgives i tosprogede versioner, så de norske minoritetsbørn kan dele historien med både deres forældre og pædagoger eller skolelærere.

Tandlægebladet har ansøgt om indeksering Det skal være endnu mere attraktivt for danske forskere at få deres videnskabelige artikler bragt i Tandlægebladet. Derfor har bladets ansvarshavende redaktør, Nils-Erik Fiehn, netop indsendt en ansøgning om at få bladet optaget i den internationale database over sundhedsvidenskabelige tidsskrifter, Medline. Skriver man som forsker en artikel til et Medlineindekseret tidsskrift, styrker det adgangen til forskningsbevillinger, og af den årsag er det naturligvis mere attraktivt at få en artikel bragt i et indekseret tidsskrift, forklarer Nils-Erik Fiehn. – Det er blandt Tandlægebladets hovedformål at bidrage til, at Tandlægeforeningens medlemmer kan holde sig opdateret fagligt. Og arbejdet med at tiltrække artikler af høj kvalitet, der dækker odontologiens discipliner bredt, bliver alt andet lige nemmere, hvis det lykkes at få bladet indekseret, siger han. At gøre bladet klar til ansøgning har, ifølge den ansvarshavende redaktør, været en langstrakt proces, der har været i gang i de sidste 3-4 år. I den periode har man bl.a. etableret en formaliseret reviewproces, hvor alle artikler, der publiceres i Tandlægebladet, bedømmes af relevante fagpersoner. Hvornår der kommer svar på, om bladet, som du sidder med i hånden, optages i det prestigefulde selskab, vides ikke. Opfølgning følger naturligvis.

14.09.2012 / DR P4 RADIOAVISEN

dANSKeRNe SPØRGeR IKKe TIL PRISeN HOS TANdLÆGeN Danskerne er for loyale over for dyre tandlæger. Det mener Forbrugerrådet, som opfordrer befolkningen til at spørge efter en anbefaling af en god og billig tandlæge i deres personlige netværk. 16.09.2012 / AARHUS STIFTSTIDENDE

NY KAMPAGNe SKAL FÅ UNGe TIL TANdLÆGe Mellem 10 og 12 % af voksenbefolkningen går ikke regelmæssigt til tandlæge. Det er især de unge, der dropper tandlægebesøgene, og en af grundene er ifølge en ny undersøgelse nervøsitet for tandlægeregningen. Tandlægeforeningen sætter med en kampagne nu fokus på, at regelmæssige eftersyn kan betale sig, og på Aarhus Hovedbanegård blev budskabet afleveret sammen med 900 poser med tandbørster og tandpasta. |

874 |

TANDLægEBLADET 2012 | 116 | NR. 12

KORT & GODT

KL:

Kommunerne skal hanke op i omsorgstandplejen Landets kommuner skal sikre, at alle, som er i målgruppen for omsorgstandpleje, bliver informeret om tilbuddet. Det skriver Kommunernes Landsforening (KL) i et brev til kommunernes ældrechefer. Opfordringen sker, efter at Tandlægebladet i juni satte fokus på omsorgstandplejen og det faktum, at alt for få ældre blev visiteret til ordningen. Artiklen førte til medieomtale i flere landsdækkende medier, ligesom Tandlægeforeningens formand tog ordningen op på møder med partiernes sundhedsordførere. I Tandlægeforeningen er Freddie Sloth-Lisbjerg yderst tilfreds med KL’s initiativ. – Det er fantastisk, at Tandlægeforeningens indsats har båret frugt, og at der nu kommer en reaktion, som kommer patienterne til gode. Vi kan kun være glade for, at vores arbejde har virket, siger Freddie Sloth-Lisbjerg. Også på Christiansborg har der været fokus på omsorgstandplejen. Hen over sommeren blev der rejst tre spørgsmål til sundheds- og forebyggelsesminister Astrid Krag (SF), og ministeren blev bl.a. spurgt, om hun ville tage initiativ til et eftersyn af ordningen. Det afviste Astrid Krag med henvisning til det eksisterende retsgrundlag samt de eksisterende klagemuligheder. Ifølge ministeren er patienterne sikret adgang til omsorgstandplejen, og de er beskyttet mod uretmæssig afvisning af visitation samt mod behandling, der ikke lever op til de fastsatte krav. Trods sundheds- og forebyggelsesministerens afvisning af en evaluering af ordningen, mener Tandlæge-

foreningens formand, at det går den rigtige vej, og at KL’s brev vil gøre en forskel. – Der er ikke nogen kommuner, der er interesseret i dårlig presseomtale, så jeg er overbevist om, at omsorgstandplejen kommer på dagsordenen ude i kommunerne, mener Tandlægeforeningens formand, der også ser positivt på, at KL har valgt at fremhæve plejepersonalets rolle i at forebygge tandproblemer hos ældre i deres brev. Tandlægeforeningen vil nu følge udviklingen og se, om der er flere borgere, der bliver visiteret til omsorgstandplejen. I brevet opfordrer KL desuden kommunerne til at sikre, at tilbuddet om omsorgstandpleje er beskrevet på kommunens hjemmeside og er kommunikeret ud til relevante aktører, fx de praktiserende læger. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra KL. Læs også artiklen Omsorgstandpleje efter kommunalreformen på side 890.

www

Læs brevet "Henvisning til omsorgstandpleje - og fokus på forebyggelse af tandproblemer" fra Kommunernes Landsforening på www.kl.dk Brug søgeordet "omsorgstandpleje" i søgefeltet.

Vitalitetstesten bør tage aldershensyn Ældre pulpae reagerer senere, og smerten er ikke så udtalt hos ældre personer, som hos yngre. Det viser en ny undersøgelse publiceret i tidsskriftet Gerodontology. Undersøgelsen er foretaget ved registreringer hos 50 unge og 50 ældre patienter. Smerten er

TANDLægEBLADET 2012 | 116 | NR. 12

påført med kølespray og pulpareaktionstiden blev målt i sekunder. Smerteniveauet blev bedømt med VAS skala. Farac RV, Morgental RD, Lima RK et al. Pulp sensibility test in elderly patients. Gerodontology 2012;29:135-9.

875 |

KORT & GODT | boganmeldelser

Virksom lokalbedøvelse

Ny bog om fast protetik – god, men næsten for meget Wiskott A Fixed Prosthodontics. Principles and Clinics Quintessence Publishing 2012, 768 sider, ill. ISBN: 978-1-85097-208-2 Pris i GBP 90

Reader A, Nussstein J, Drum M Successful Local Anesthesia Quintessence Publishing, 2011, 168 sider, ill. ISBN: 987-0-86715-513-6 Pris i GBP 52

Denne lille bog handler om lokalbedøvelse ved restaurerende tandpleje og endodonti. Dens udgangspunkt er, at lokalbedøvelse ikke altid er virksom ved endodonti i første forsøg, og en bedøvet underlæbe er ikke ensbetydende med pulpa-anæstesi. Forfatterne beskriver, hvad man derefter kan gøre for at få bedøvelsen til at virke. Bogen refererer en lang række undersøgelser, hvor resultatet er opgivet i diagrammer med procentandelen af virksom lokalbedøvelse på y-aksen, og tiden over et forløb på 60 minutter på x-aksen. Derved kan et stort antal specifikke problemstillinger og sammenligninger Der er masser af anskueliggøres, og således relevante og nyttige betragtninger, herunder sammenlignes succesraten systematiske flowdiafor forskellige lokalbedøvegrammer for opnåelse midler og teknikker. Ikke af virksom lokalbedøoverraskende er pulpa-anævelse for alle tænder stesi vanskeligst opnåelig i underkæbens præmolar- og molarregion. Forfatterne beskriver så, hvorledes fx en mandibular-analgesi kan suppleres med infiltration, intraligamentær og intraossøs injektion, hvor cortex penetreres med en roterende nål. Sidstnævnte doseres for tiden ikke på danske tandlægeskoler. Stoffet er ekstremt systematisk og pædagogisk bygget op i fem kapitler. Hvert kapitel indledes med en målbeskrivelse, og hver problemstilling afsluttes med en opsummerende konklusion. Der er masser af relevante og nyttige betragtninger, herunder systematiske flowdiagrammer for opnåelse af virksom lokalbedøvelse for alle tænder (tandgrupper). Afslutningsvis behandles specifikt ”endodontisk lokalbedøvelse” med kliniske tips. Bogen er letlæst, og det saglige stof er peppet op med små humoristiske knaldperler. Den kan læses med udbytte af alle tandlæger, der beskæftiger sig med lokalbedøvelse.

Dette er en helt ny lærebog om fast protetik. I bogens forord angives det, at den er tiltænkt tandlægestuderende. Den beskæftiger sig således med de principielle begreber og forskellige kliniske behandlinger inden for fast protetik. De kliniske behandlinger bliver gennemgået trin for trin i de forskellige relevante afsnit. Illustrationer er langt overvejende stregtegninger og er næsten alle i sort-hvid – angiveligt for at reducere bogens pris. I modsætningen til mange andre protetiske lærebøger refereres der i teksten hyppigt til originallitteratur, og der er således også efter hvert kapitel en omfattende De behandlingsprinreferenceliste. Dette styrker cipper, der omtales i bogen, ligner overordnet på sin vis troværdigheden set dem, der anvendes af teksten, men betyder i Danmark og det øvrige også, at teksten bliver mere Skandinavien omfattende, uden at den indeholder flere budskaber. Bogen indeholder flere meget omfattende kapitler om at udføre behandlinger i tilgrænsende områder som ortodonti, tandsygdomslære og parodontologi. Disse områder er selvfølgelig meget relevante i en protetisk behandlingsplanlægning; men ligefrem at have afsnit som eksempelvis det om kraftens størrelse under ortodontisk behandling er ikke nødvendigt i denne sammenhæng. Modsat er der relativt lidt tekst om mere avanceret fast protetik på tænder. Implantatprotetik er behandlet ganske udførligt i flere afsnit. Bogen viser de principielle teknikker og metoder, men rekommanderer ikke et specielt mærke eller produkt, fx implantatsystem. De behandlingsprincipper, der omtales i bogen, ligner overordnet set dem, der anvendes i Danmark og det øvrige Skandinavien. Der er megen rigtig god tekst i bogen. I forhold til, at den er tænkt til at være en basal bog om fast protetik, kunne den dog godt være strammet op i flere af kapitlerne, ikke mindst i de afsnit, der omhandler de tilgrænsende områder.

Søren Hillerup Flemming Isidor

876 |

TANDLægEBLADET 2012 | 116 | NR. 12

VOXPOP | kort & godt

Medlemsmøde i Herning

– hvad fik du ud af det?

Jens Christian Diernæs

Anne Mette Juul Obling

Hvad synes du om medlemsmødet? – Jeg synes, det var et fint møde. Det gav medlemmerne en ”live” opdatering på de sager, som Tandlægeforeningen arbejder med lige nu, og det er mere værd end bare at læse sig til, hvad der foregår. Og selvom der ikke var mange medlemmer, der ytrede sig eller kom med indlæg, så var det fint at have muligheden.

Hvad synes du om medlemsmødet? – Jeg synes, at mødets indhold var lidt tyndt. I mine øjne var Sundhedsstyrelsens retningslinjer for indkaldeintervaller det vigtigste emne i forhold til overenskomstforhandlingerne. Og eftersom der stadig ikke er klarhed om, hvordan retningslinjerne skal bygges ind i overenskomstforhandlingerne, blev diskussionen lidt tam.

Hvad synes du om medlemsmødet? – Det var helt klart værd at køre de 30 min. til Herning for at deltage. Det var spændende, og mødet gav en god fornemmelse af, hvad der vil ske i forhold til genforhandling af sygesikringsoverenskomsten.

Hvad var særligt interessant? – Jeg bed især mærke i formandens tale om tandlægens rolle som sundhedsperson kontra købmand, og det er et emne, jeg er meget optaget af. Og så bemærkede jeg, at der med den kommende kvalitetsmodel bliver stillet større krav til journalføring. Det er noget, jeg mener, vi bør have honorar for.

Hvad skulle være gjort anderledes? – Timingen skulle være bedre gennemtænkt. Det ville være mere logisk at lægge mødet, efter vi kendte Sundhedsstyrelsens udspil.

Harald Pehrson Klinikejer, Kjellerup

Klinikejer, Roslev

Bør andre medlemmer deltage i et medlemsmøde? – Ja, både for deres egen skyld og også for at vise opbakning til de fagpolitikere, der gør et stykke arbejde.

» Mødet gav en god fornemmelse af, hvad der vil ske i forhold til genforhandling af sygesikringsoverenskomsten

Klinikejer, Skjern

Hvad var særligt interessant? – Jeg synes, at især diskussionen om den danske kvalitetsmodel var spændende. Det er godt, at Tandlægeforeningen er med til at præge kvalitetsmodellen, for det vil også smitte positivt af på standens image, at vi er engageret i at sætte nogle klare standarder for kvaliteten. Bør andre medlemmer deltage i et medlemsmøde? – Ja, jeg synes, det er en rigtig god ide at deltage, hvis man har interesse i, hvordan den nye sygesikringsoverenskomst skal udformes.

se I ØVRIGT Se reportagen fra medlemsmødet i Herning på side 906

Anne Mette Juul Obling, klinikejer, Skjern tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 12

| 877 |

KORT & GODT

dansk forskning internationalt

Abstract

Kompositte plastmaterialers polymerisationsdybde: Egner ISO 4049-metoden sig til bulkfillmaterialer? Simon Flury1, Stefanie Hayoz2, Anne Peutzfeldt1, Jürg Hüsler2 og Adrian Lussi1 1 Afdeling for forebyggende og restaurerende tandpleje samt pædodonti, Berns Universitet, og 2Institut for matematisk statistik og forsikringsvidenskab, Berns Universitet

Formål At undersøge, om polymerisationsdybden DISO bestemt vha. ISO 4049-metoden giver et korrekt mål for polymerisationsdybden af bulkfillmaterialer sammenlignet med den polymerisationsdybde, Dny, der bestemmes ud fra Vickershårdhedsprofiler. Materialer og metoder DISO blev målt ifølge ISO 4049-standarden for plastmaterialer og prøvelegemer (n = 6/gruppe) blev fremstillet af to kontrolmaterialer (Filtek Supreme Plus og Filtek Silorane) samt af fire bulkfillmaterialer (Surefil SDR, Venus Bulk Fill, Quixfil, Tetric EvoCeram Bulk Fill). Prøvelegemerne blev lyspolymeriseret i enten 10 eller 20 sek. Mhp. måling af Dny blev et af de seks plastmaterialer fyldt i en form og lyspolymeriseret i enten 10 eller 20 sek. (n = 22/ gruppe). Formen blev anbragt under en mikrohårdhedsmåler, og Vickershårdheden (VHN) blev målt på veldefinerede punkter ned gennem plastmaterialet begyndende med det materiale, der havde været tættest på polymerisationslampen, og sluttende med det plast, der havde været længst fra polymerisationslampen, og som slet ikke var blevet polymeriseret. Ud fra VHN-målingerne konstrueredes Vickershårdhedsprofiler for alle grupper.

Resultater DISO varierede mellem 1,76 og 6,49 mm. De højeste værdier blev målt med bulkfillmaterialerne. Dny varierede mellem 0,2 og 4,0 mm. Dny var mindre end DISO for alle plastmaterialer på nær Filtek Silorane.

Konklusion ISO 4049-metoden overvurderede bulkfillmaterialernes polymerisationsdybde i forhold til den polymerisationsdybde, der blev beregnet på basis af Vickershårdhedsprofiler.

Flury S, Hayoz S, Peutzfeldt A, Hüsler J, Lussi A. Depth of cure of resin composites: Is the ISO 4049 method suitable for bulk fill materials? Dent Mater 2012;28:521-8.

Vidste du, at du selv kan opdatere dine medlemsoplysninger? – Log ind på Tdlnet.dk og klik på Mine medlemsdata

878 |

TANDLægEBLADET 2012 | 116 | NR. 12

KORT & GODT

dansk forskning internationalt

Abstract

Effekten af overfladeruhed på de mekaniske egenskaber af to keramiske materialer beregnet til CAD/CAM Simon Flury, Anne Peutzfeldt og Adrian Lussi Afdeling for forebyggende og restaurerende tandpleje samt pædodonti, Berns Universitet

Formål At undersøge, hvilken betydning overfladeruheden af to keramiske materialer beregnet til CAD/CAM-teknologien har for overfladernes hårdhed (Vickershårdhed, VHN), elasticitetsmodul (EM) og bøjestyrke (BS). Materialer og metoder Overfladen af 162 skiver af Vitablocs Mark II (VMII) keramik og 162 skiver IPS Empress CAD (IPS) keramik blev givet seks forskellige ruheder vha. slibning på karborundumpapir med faldende grovhed (n = 27/ruhed): 1) karborundumpapir nr. 80, 2) nr. 120, 3) nr. 220, 4) nr. 320, 5) nr. 500 og 6) nr. 1000. Overfladeruheden (Ra/Rz) blev målt vha. en ruhedsmåler, VHN og EM vha. en hårdhedsmåler og BS vha. trepunktsbøjeprøvning. Spearman korrelationskoefficienter blev beregnet mhp. at undersøge, hvorvidt det var en korrelation mellem overfladeruhed (Ra/Rz) og VHN, EM eller BS.

VHN, en stigning i EM fra 45,4/41,0 GPa til 66,8/58,4 GPa og en stigning i BS fra 49,5/44,3 MPa til 73,0/97,2 MPa. For begge keramiske materialer fandtes en stærk negativ korrelation mellem overfladeruhed (Ra/Rz) og VHN eller EM samt en mindre stærk negativ korrelation mellem Ra/Rz og BS.

Konklusion For de to undersøgte keramiske materialer medførte en reduktion af overfladeruheden generelt en forbedring af de mekaniske egenskaber. Bøjestyrken blev dog reduceret i mindre grad end forventet.

Flury S, Peutzfeldt A, Lussi A. Influence of surface roughness on mechanical properties of two computer-aided design/computer-aided manufacturing (CAD/CAM) ceramic materials. Oper Dent 2012. (Epub ahead of print).

Resultater Et fald i overfladeruhed resulterede i en stigning i VHN fra 263,7/256,5 VHN (VMII/IPS; medianværdier) til 646,8/601,5

søger du job? – gå ind på Dentaljob.dk og opret en profil

TANDLægEBLADET 2012 | 116 | NR. 12

879 |

videnskab & klinik | Sekundærartikel

Abstract

RB-RB/LB-LB-huskeregel til røntgenoptagelser af implantater Introduktion – Optimale periapikale røntgenbilleder er en forudsætning for at kunne kontrollere knogleforholdene omkring implantater efter indsættelse. Formål – At evaluere en huskeregel i forbindelse med røntgenkontrol af skrueformede implantater. Materiale og metoder – Tandlægestuderende blev instrueret i anvendelse af RB-RB/LB-LBhuskereglen: Hvis gevindet fremstår uskarpt på højre side af implantatet (Right Blur), skal røntgenstrålen hæves (Raise Beam) for at opnå skarpt gevind på begge sider af implantatet, og tilsvarende, hvis gevindet er uskarpt på venstre side af implantatet (Left Blur), skal røntgenstrålen sænkes (Lower Beam). Periapikale røntgenoptagelser blev foretaget af fire implantater indsat med forskellig vinkling i en Frasaco OK/UK-model. De studerende optog et nyt billede af hvert implantat – med anvendelse af reglen – indtil et acceptabelt resultat var opnået. Alle billeder blev vurderet ”blindt” til én af fire kategorier; 1: perfekt, 2: ikke perfekt, men klinisk acceptabelt, 3: ikke acceptabelt og 4: håbløst. Resultater – For alle implantater gjaldt, at der opnåedes en bedre score i 64 % af omtagningerne, 28 % fik samme score, og 8 % fik en dårligere score. Der sås kun en lille variation mellem implantater med forskellig vinkling. I gennemsnit skulle der to optagelser til pr. implantat (interval: 1-8) for at opnå et klinisk acceptabelt billede. Konklusion – RB-RB/LB-LB-huskereglen anvendt i forbindelse med optagelse af optimalt projicerede periapikale røntgenbilleder af tandimplantater kunne nemt implementeres af uerfarne klinikere. Originalartikel var publiceret i Dentomaxillofacial Radiology: Schropp L, Stavropoulos A, Spin-Neto R, Wenzel A. Evaluation of the RB-RB/LB-LB mnemonic rule for recording optimally projected intraoral images of dental implants: an in-vitro study. Dentomaxillofac Radiol 2012;41:298-304.

✔ | 880 |

selvtest

Huskeregel (RB-RB/LB-LB) til røntgenoptagelse af tandimplantater Lars Schropp, lektor, ph.d., Protetik, Institut for Odontologi, Health, Aarhus Universitet Andreas Stavropoulos, lektor, dr.odont., ph.d., Parodontologi, Institut for Odontologi, Health, Aarhus Universitet Rubens Spin-Neto, ph.d.-studerende, Oral Radiologi, Institut for Odontologi, Health, Aarhus Universitet Ann Wenzel, professor, dr.odont., ph.d., Oral Radiologi, Institut for Odontologi, Health, Aarhus Universitet

entale implantater skal kontrolleres med regelmæssige intervaller efter indsættelse. Kontrollen inkluderer oftest en røntgenoptagelse med det formål at vurdere det peri-implantære knogleniveau marginalt og de omgivende knogleforhold samt implantatkomponenterne (1-3). Normalt er periapikale optagelser førstevalget, da disse giver den skarpeste gengivelse af knogle til implantat-kontakt. For at sikre en korrekt bestemmelse af det marginale knogleniveau og vurdering af implantatkomponenternes indbyrdes tilpasning skal det tilstræbes, at røntgenstrålen rammer vinkelret på implantatets længdeakse, og at filmen eller den digitale receptor placeres parallelt med denne akse. Det kan dog være en udfordring at opnå optimale billeder, da implantater ikke i alle tilfælde er placeret med samme hældning som alveolarkammen eller nabotænderne. Problemet ses specielt hos tandløse patienter, men også ved enkelttandserstatninger hos agenesipatienter, hvor større dele af den alveolære knogle kan mangle. Det er klart, at det kan være vanskeligt at forudsige den korrekte vinkling af røntgenstrålen, så længe implantatet er dækket af slimhinde, eller inden den protetiske restaurering er påsat. Og selv efter montering af suprastrukturen kan det være svært at bedømme implantatets akse, da abutment og restaurering kan være vinklet i forhold til implantatskruen. Når man skal vurdere røntgenbilleder af implantater med et skruegevind, er det forholdsvist nemt at emneord bestemme, om vinklingen af røntgentubus i Dental implants; forhold til implantatets akse har været korrekt dental radiography; under optagelsen. Ved optimal projektion i det diagnosis; vertikale plan ses skarpe skruevindinger uden in vitro tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 12

Huskeregel til implantatrøntgenoptagelser | vIDeNsKab & KLINIK

Rb-Rb/Lb-Lb-reglen

fig. 1a. Hvis gevindet er mest uskarpt på højre side af implantatet (Right blur), er vinklen spids, og røntgenstrålen skal hæves (Raise beam) mere mod loftet (for at ramme vinkelret på implantatets længdeakse).

fig. 1b. Hvis gevindet er mest uskarpt på venstre side af implantatet (Left blur), er vinklen stump, og røntgenstrålen skal sænkes (Lower beam) mere mod gulvet (for at ramme vinkelret på implantatets længdeakse).

Fig. 1a. If implant threads are mostly blurred at the right side of the implant (Right Blur), the angle is acute, and the radiation beam direction must be raised (Raise Beam) more towards the ceiling (to aim perpendicular to the long axis of the implant).

Fig. 1b. If implant threads are mostly blurred at the left side of the implant (Left Blur), the angle is obtuse, and the radiation beam direction must be lowered (Lower Beam) more towards the ﬂoor (to aim perpendicular to the long axis of the implant).

overlapning mellem disse på begge sider af implantatet. Omvendt indikerer uskarpe vindinger på den ene eller begge sider, at vinklingen mellem røntgenstrålen og implantatets længdeakse har været enten spids eller stump (4). Baseret på dette princip kan man anvende en huskeregel, så stråleretningen ændres i den rigtige retning ved omtagningen, og der dermed opnås et billede med skarpt implantatgevind. Et simpelt engelsk akronym kan hjælpe med at huske reglen, nemlig RB-RB/LBLB: if Right Blur then Raise Beam, dvs. hvis implantatgevindet er mest uskarpt i højre side, skal røntgenstrålen pege mere mod loftet for at opnå et skarpt gevind på begge sider af implantatet (Fig. 1a); og if Left Blur then Lower Beam, dvs. hvis implantatgevindet er mest uskarpt i venstre side, skal røntgenstrålen pege mere mod gulvet for at opnå et skarpt gevind på begge sider af implantatet (Fig. 1b). Man skal huske her, at filmholderen ligeledes skal genplaceres, således at røntgenstrålen stadig rammer vinkelret på filmen/den digitale receptor. RB-RB/LBLB-reglen gælder, uanset om implantatet er indsat i overkæben eller underkæben og i hvilken side af kæberne. Det er venstre/ højre side af implantatet, som set af betragteren, der vurderes, og det er ligegyldigt, om det er placeret i patientens venstre eller højre side. Formålet med denne undersøgelse var at evaluere studerendes anvendelse af RB-RB/LB-LB-reglen i forbindelse med røntgenkontrol af skrueformede tandimplantater.

illustrerede vigtigheden af et skarpt periapikalt billede ved opfølgende kontroller af dentale implantater med fokus på en optimal projektionsgeometri. I samme forbindelse blev RB-RB/LB-LBreglen forklaret, og de studerende fik en almindelig 6 x 55 mm metalskrue i hånden som en hjælp til at kunne visualisere konceptet og øve dette inden anvendelse i praksis (Fig. 2). Alle studerende optog umiddelbart efter instruktionen periapikale billeder af fire implantater placeret i en Frasaco modelkæbe (Frasaco GmpH, Tettnang, Tyskland), som var fikseret i et fantomhoved sammen med en antagonistmodel (Fig. 3). En over- og en underkæbemodel blev fremstillet, og halvdelen af de studerende arbejdede med overkæbemodellen og vice versa. Fire tænder i hver model (højre sides andenmolar (17), højre sides førstemolar (16), venstre sides hjørnetand (23), venstre sides førstemolar (26) i overkæben og højre sides førstemolar (46), højre sides hjørnetand (43), venstre sides førstemolar (36), venstre sides andenmolar (37) i underkæben) blev fjernet og erstattet med implantater med skruegevind (Nobel Biocare AB, Gøteborg, Sverige). Et implantat i hver model blev placeret parallelt med nabotænderne og hældningen af alveolarkammen (dvs. et lige implantat). De tre andre blev placeret med

Materiale og metoder 30 tandlægestuderende blev instrueret i at foretage periapikal røntgenoptagelse af implantater som en del af deres radiologiundervisning på 6. semester. I en ottedages periode fik 16 grupper (14 med hver to studerende og to med hver en studerende) en kort instruktion på ca. 10 minutter bestående af en mundtlig præsentation suppleret med otte Power-Point-dias. Sidstnævnte TANDLægEBLADET 2012 | 116 | NR. 12

Faktaboks engelsk udgave af huskereglen: Rb-Rb / Lb-Lb: if Right blur then Raise beam / if Left blur then Lower beam Huskereglen kan fordanskes til: Hs-Hs / vs-vs: hvis Højre slør så Hæv strålen opad / hvis venstre slør så vip strålen nedad

881 |

vIDeNsKab & KLINIK | sekundærartikel

en distal, bukkal, eller lingval/palatinal, respektivt, hældning på ca. 25°. Implantaterne blev fikseret i alveolen ved hjælp af et silikoneaftryksmateriale og dækket med voks på toppen, så hældningen af implantatet ikke var synlig for de studerende. Til øvelsen blev anvendt en standard filmholder (TAKE-ALL™ Denbur, Inc., Oak Brook, IL, USA) og et digitalt fosforplade-

system (Digora, Soredex, Tuusula, Finland) (Fig. 4). Størrelsen på fosforpladerne var 22 x 31 mm (Str. 0). De studerende blev instrueret i at foretage en omtagning af hvert implantat, indtil et acceptabelt resultat var opnået. Det betød, at en anden (og tredje og fjerde osv.) optagelse blev udført med anvendelse af RB-RB/LB-LB-reglen, når den første

almindelig metalskrue Upper jaw

Lower jaw

fig. 2. Ved instruktionen i RB-RB/LB-LB-reglen blev anvendt en skrue som instrument til indlæring, der skulle gøre det nemmere at forstå princippet bag. a. Betragt skruen vinkelret på – skarpt gevind ses på begge sider. b. Betragt skruen fra oven (spids vinkel) – uskarpt gevind ses på højre side. c. Betragt skruen fra neden (stump vinkel) – uskarpt gevind ses på venstre side. Reglen gælder, uanset hvordan skruen vender (om implantatet er placeret i overkæben eller underkæben) Fig. 2. For the instruction of the RB-RB/LB-LB rule, a standard screw was used as a teaching tool to facilitate the understanding of the principle. A. Watch the screw at a right angle, sharp threads are displayed on both sides. B. Watch the screw from above (acute angle), blurred threads are displayed on the right side. C. Watch the screw from below (obtuse angle), blurred threads are displayed on the left side. The rule applies irrespective of how the screw is turned (whether the implant is placed in the upper or lower jaw).

frasaco model

Røntgenoptagelsen

fig. 3. En Frasaco underkæbemodel med fire implantater placeret i et fantomhoved.

fig. 4. En standard filmholder og et digitalt fosforpladesystem blev anvendt til røntgenoptagelse af implantater.

Fig. 3. A lower jaw Frasaco dental model with four implants placed in a phantom head.

Fig. 4. A standard film holder and a digital photostimulable phosphor plate system were used for recording the implants.

| 882 |

TANDLægEBLADET 2012 | 116 | NR. 12

Huskeregel til implantatrøntgenoptagelser | vIDeNsKab & KLINIK

optagelse viste en tydelig sløring af eller overlapning mellem vindingerne i den højre, venstre eller begge sider af implantatet. Endvidere blev billedet taget om, hvis færre end tre vindinger på hver side var synlige i den koronale del af implantatet (dvs. ved forkert placering af receptor eller tubus). Den samme instruktør bedømte, om billedet var acceptabelt eller skulle tages om for alle grupperne. De studerende havde 80 minutter til rådighed til optagelse af de fire implantater i modelkæben. Efterfølgende blev alle røntgenoptagelserne vurderet ”blindt” af en tandlæge, som ikke var yderligere involveret i undersøgelsen, og som heller ikke havde kendskab til, hvilket nummer billederne havde i optagelsesrækken (første, anden osv.). Hvert billede blev vurderet med hensyn til skarphed af implantatgevindet på begge sider og fordelt til én af fire kategorier; 1: perfekt (dvs. skarpt gevind på begge sider af implantatet), 2: ikke perfekt, men klinisk acceptabelt (dvs. mindre sløring af gevindet på én af siderne; ingen overlapning af vindinger), 3: ikke acceptabelt (dvs. uskarpt gevind på én eller begge sider af implantatet) og 4: håbløst (dvs. overlapning af vindinger på én eller begge sider og/eller færre end tre synlige vindinger på begge sider). Et atlas med fire billedeksempler fra hver kategori (Fig. 5) blev brugt som reference ved scoringen. Bedømmeren gentog scoringerne efter en uge. Reproducerbarheden af de to scoringer blev testet med kappa-test, og ved uoverensstemmelse mellem score 1 og 2 vurderede tre andre tandlæger billedet, hvorved konsensus blev opnået. For at vurdere, om de studerende var i stand til at implementere RB-RB/LB-LB-reglen, blev det undersøgt, om omoptagelsen (anden, tredje osv.) fik en bedre, den samme eller en dårligere score end den foregående. Medianer og intervaller for antallet af optagelser, der skulle til for at opnå et perfekt/acceptabelt billede (score 1 eller 2), blev beregnet for hvert implantat, og

KLINIsK ReLevaNs Røntgenbilleder er en væsentlig del af undersøgelsen, når en behandler vil kontrollere knogleforholdene omkring implantater. Behandleren kan sikre en korrekt bestemmelse af det marginale knogleniveau og være i stand til at vurdere implantatkomponenternes indbyrdes tilpasning ved at tilstræbe, at røntgenstrålen rammer vinkelret på implantatets længdeakse, samtidig med at han placerer film eller den digitale receptor parallelt med denne akse. Til dette formål kan behandleren anvende en simpel huskeregel,

som fortæller, i hvilken retning røntgenstrålens hældning skal ændres i tilfælde af, at der ikke i første omgang er blevet opnået en korrekt projicering. Reglen tager udgangspunkt i, at en forkert projicering i det vertikale plan vil resultere i et uskarpt gevind på den ene eller begge sider af implantatskruen. Anvender behandleren denne huskeregel, kan han reducere antallet af omtagninger. Dette vil spare tid både for behandler og patient, samtidig med at det vil nedsætte den stråledosis, patienten udsættes for.

forskelle mellem det lige og de tre vinklede implantater blev undersøgt med Mann-Whitney U-test. Resultater Der sås en god overensstemmelse mellem scoren ved den første og anden vurdering af implantatbilledernes kvalitet (kappa = 0,861), og forskellen mellem de to scorer var aldrig mere end ét trin.

billedatlas category 1: perfect

category 3: not acceptable

category 2: not perfect, but clinically acceptable

category 4: unusable

fig. 5. Ved bedømmelse af billedkvaliteten af implantaterne blev anvendt et atlas med fire eksempler på billeder fra hver score-kategori (1-4) som sammenligningsgrundlag. Fig. 5. An illustration with four examples of images for each score (1-4) was used as a reference to compare with when scoring the implant image quality.

TANDLægEBLADET 2012 | 116 | NR. 12

883 |

videnskab & klinik | SekundĂŚrartikel

Implantatbilledernes kvalitets-scorer Vinkling

Tand

Lige

Bukkal

Lingval / palatinal

| 884 |

Gruppe

1 2

2 2

. .

(2)

(3)

(1)

(2)

(1)

(2)

tandlĂŚgebladet 2012 | 116 | nr. 12

Huskeregel til implantatrøntgenoptagelser | videnskab & klinik

Vinkling

Tand

Distal

Gruppe

(1)

Table 1. Scorer for billederne af de otte implantater (fire i overkæbe, fire i underkæbe) optaget af 16 studentergrupper. Tal i parentes indikerer, at et perfekt røntgenbillede (score 1) allerede var opnået ved en tidligere optagelse. Table 1. Scores for the images of the 8 implant sites (4 in the maxilla, 4 in the mandible) taken by 16 groups of students. Figures in brackets indicate that a perfect radiograph (score 1) was already obtained at a previous exposure.

Tabel 1 viser scoren for alle billeder fra de otte implantater. Én gruppe klarede ikke at opnå et acceptabelt billede af to af de fire implantater, og en anden gruppe opnåede ikke et acceptabelt billede af ét af de fire implantater inden for de 80 minutter, der var afsat til øvelsen. Et perfekt billede ved første optagelse blev opnået i fem af 64 tilfælde (8 %), og i 14 tilfælde (22 %) blev et perfekt billede opnået ved anden optagelse. Tabel 2 viser antallet og den procentvise andel af tilfælde, som opnåede en bedre, den samme, eller en dårligere score fra første til anden optagelse, fra anden til tredje optagelse osv. I 64 % af tilfældene blev der givet en bedre score for den efterfølgende optagelse samlet for alle implantater, mens kun 8 % fik en dårligere score (Tabel 2). Procentandelen af billeder, hvor kvaliteten blev bedre eller værre ved den efterfølgende optagelse, varierede kun lidt mellem de forskellige implantatvinklinger. Ser man på alle implantater, skulle der i gennemsnit to (interval på 1-8) optagelser til pr. implantat for at opnå et perfekt/acceptabelt billede (score 1 eller 2). Der sås kun en lille variation mellem implantaterne, dog krævede det færrest optagelser for det bukkalt vinklede implantat i underkæben med en median på 1 (P > 0,11). Diskussion Efter indsættelse af et tandimplantat bør dette kontrolleres klinisk og radiologisk med periapikale optagelser af høj kvalitet. I og med implantatbehandling er blevet en standardmetode ved oral rehabilitering, bør undervisning i oral radiologi inkludere træning i, hvordan man optager optimale røntgenbiltandlægebladet 2012 | 116 | nr. 12

leder af implantater. En regel, som kan hjælpe med at placere røntgenstrålen i en korrekt projektion, således at man opnår en skarp gengivelse af et skrueformet implantat, er tidligere blevet præsenteret i lærebøger om implantatbehandling (4,5). Reglen baserer sig på det faktum, at alle implantater med gevind drejes ”med uret” under indsættelsen; således vil et gevind, der er mest sløret på venstre eller højre side af implantatet, indikere, at røntgenstrålens vinkel i forhold til implantatets længdeakse er for stump, henholdsvis for spids. For at opnå et skarpt gevind på begge sider af implantatet må man derfor hæve stråleretningen mod loftet, hvis gevindet er mest uskarpt i højre side, og tilsvarende sænke stråleretningen mere mod gulvet, hvis gevindet er mest uskarpt i venstre side. Denne regel er imidlertid ikke beskrevet i de lærebøger i radiologi, som er mest udbredt på verdensplan (6,7), og derfor heller ikke almindelig kendt. Desuden er den, til trods for at princippet bag synes simpelt, aldrig blevet valideret. Vi foreslår et akronym ”RB-RB/LB-LB” (Right side Blur-Raise Beam/Left side Blur-Lower Beam) til denne regel som en mnemoteknik til at huske, hvordan den skal anvendes, og vi evaluerede, om den gør det nemmere gennem korrekt vinkling af røntgenstrålen at opnå optimalt projicerede periapikale røntgenbilleder af skrueformede implantater, der er isat med forskellig hældning. Resultaterne viste, at selv uerfarne klinikere som tredjeårs tandlægestuderende på basis af RB-RB/LB-LB-reglen var i stand til at forbedre kvaliteten af implantatbillederne i 2/3 af tilfældene ved at ændre den vertikale projektionsvinkel i den rigtige |

885 |

videnskab & klinik | Sekundærartikel

Score-ændringer Bedre score

Samme score

Dårligere score

Vinkling

Lige

Bukkal

Lingval / palatinal

Distal

Alle

Table 2. Antal og procentandel af tilfælde med en bedre, den samme eller en dårligere score fra første til anden optagelse, fra anden til tredje, osv. Når score 1 (perfekt billede) var opnået, blev der ikke sammenlignet med den næste optagelse (hvis til stede). Table 2. Number and percentage of cases with a better, the same, or a worse score from first to second exposure, from second to third, etc. When a score 1 (perfect image) was obtained, a comparison with the following exposure (if any) was omitted.

retning fra én optagelse til den næste. Vi fandt ligeledes, at to optagelser pr. implantat i gennemsnit var nødvendigt for at opnå et klinisk acceptabelt røntgenbillede (score 1 og 2). I et parallelt studie med et lignende setup (8) blev kvaliteten af implantatbilleder (udtrykt ved gengivelsen af et skarpt implantatgevind) optaget med anvendelse af RB-RB/LB-LB-reglen og en standard filmholder sammenlignet med kvaliteten af billeder, hvor en specialfremstillet filmholder med bideaftryk blev anvendt ved optagelserne. Undersøgelsen viste, at den førstnævnte metode klarede sig dårligere end metoden med en specialfremstillet filmholder med hensyn til kvaliteten af den første optagelse, mens der ikke sås nogen forskel mellem metoderne, når den anden optagelse blev medtaget i evalueringen. Det blev vurderet, at der kan være en økonomisk og tidsmæssig besparelse ved at tilegne sig og anvende RB-RB/LB-LB-reglen i forhold til det arbejde, der skal til for at fremstille specialfilmholderen. I denne undersøgelse blev der kun ofret 10 minutter på teoretisk undervisning og en udleveret almindelig skrue til indøvelse af RB-RB/LB-LB-reglen. Dette simple og billige undervisningssetup så ud til at gavne de uerfarne klinikeres forståelse og evne til at implementere reglen. Dog var der en vis variation i gruppernes formåen. Én gruppe lavede otte optagelser uden at opnå et acceptabelt billede, og de studerende i denne gruppe måtte standse optagelserne grundet efterfølgende planlagt undervisning. Det er rimeligt at forvente, at resultaterne ville have været bedre, hvis RB-RB/LB-LB-reglen var blevet anvendt af klinikere eller røntgenfotografer med mere erfaring i periapikal røntgenundersøgelse, men denne formodning mangler at blive efterprøvet. Man kunne forestille sig, at hældningen af implantatet i alveolekammen vil være et potentielt problem ved anvendelse af reglen. Det kan forventes, at det vil være vanskeligere at optage et røntgenbillede af et implantat, der er vinklet anderledes end alveolarkammen eller nabotænderne, sammenlignet med implantater, som er indsat parallelt med disse. Vi fandt dog ikke | 886 |

generelt store forskelle i hverken kvaliteten af det første billede eller med hensyn til forbedring fra én optagelse til den næste mellem de implantater, som var placeret lige i alveolen, og dem med en ekstremt bukkal, lingval/palatinal eller distal hældning. Faktisk var der dobbelt så mange billeder af de bukkalt vinklede implantater, som blev bedømt til at være perfekte eller acceptable (score 1 og 2) ved første optagelse sammenlignet med de andre implantater. Umiddelbart kan der ikke gives en god forklaring på dette fund. Det skal understreges, at vurderingen af implantatbilledernes kvalitet var baseret på et subjektivt skøn. Ikke desto mindre viste testen for reproducerbarhed, at der var en næsten perfekt overensstemmelse (9) mellem scoren i første og anden bedømmelse af billederne. Det er oplagt, at implementering af RB-RB/LB-LB-reglen ved røntgenoptagelse af implantater på patienter bør evalueres i en fremtidig undersøgelse. I den forbindelse kan visse forskelle tænkes mellem det her anvendte setup og den kliniske situation. Når man optager billeder af implantater i en kæbemodel isat et fantomhoved, kan det være forholdsvist nemt at kontrollere en ændring i røntgenstrålens vinkling – hvis en ny optagelse er nødvendig – da fantomhovedet selvklart ikke flytter sig i løbet af de gentagne optagelser. Omvendt kan det forventes at være en større udfordring i klinikken, da det er sværere at sørge for, at patienterne ikke flytter hovedet mellem to optagelser. Det kan konkluderes, at anvendelsen af RB-RB/LB-LB-reglen forbedrede kvaliteten af periapikale optagelser af implantater i 2/3 af tilfældene ved at ændre den vertikale projektionsvinkel i den rigtige retning fra én optagelse til den næste. Således kan det sluttes, at uerfarne klinikere efter en kort teoretisk undervisning og udlevering af en almindelig skrue til brug for indlæringen i størstedelen af tilfældene kunne implementere den simple RB-RB/LB-LB-regel og optage optimalt projicerede periapikale røntgenbilleder af tandimplantater. tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 12

Huskeregel til implantatrøntgenoptagelser | videnskab & klinik

Abstract (English) The RB–RB/LB–LB mnemonic rule for radiographs of implants Introduction – Optimal periapical radiographs are a prerequisite in controlling the bone conditions around implants after placement. Aim – To evaluate a simple mnemonic rule in relation to radiographic follow-up of screw-type implants. Methods – Dental students were instructed in the RB–RB/LB–LB mnemonic rule: if implant threads are blurred at the right side of the implant (Right Blur), the x-ray beam direction must be raised (Raise Beam) to obtain sharp threads on both implant sides; and correspondingly if implant threads are blurred at the left side of the implant (Left Blur), the x-ray beam direction must be lowered (Lower Beam). Intraoral radiographs of four screw-type implants placed with different inclination in a Frasaco upper or lower jaw dental model were recorded. The students were instructed to re-

expose each implant, implementing the mnemonic rule, until an image of the implant with acceptable quality was obtained. Subsequently, each radiograph was assessed blind and assigned to one of four quality categories; 1: perfect, 2: not perfect, but clinically acceptable, 3: not acceptable, and 4: unusable. Results – For all implants, a better score was obtained in 64% of the re-exposures, 28% received the same score, and 8% obtained a worse score. Only a small variation was observed among exposures of implants with different inclination. On average, two exposures per implant (range: 1-8) were needed to obtain a clinically acceptable image. Conclusions – The RB–RB/LB–LB mnemonic rule for recording periapical radiographs of dental implants with a correct projection was easy to implement by inexperienced examiners.

Litteratur 1. Gröndahl HG. Radiographic examination. In: Lindhe J, Karring T, Lang NP, eds. Clinical periodontology and implant dentistry. 3rd ed. Copenhagen: Munksgaard, 1997;873-89. 2. Jacobs R, van Steenberghe D. Radiographic follow-up of endosseous implants. In: Jacobs R, van Steenberghe D, eds. Radiographic planning and assessment of endosseous oral implants. Berlin: Springer, 1998;61-102.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 12

3. Kircos LT, Misch CE. Diagnostic imaging and techniques. In: Misch CE, ed. Contemporary implant dentistry. 2nd ed. St. Louis: Mosby, 1999;73-87. 4. G röndahl K, Ekestubbe A , Gröndahl HG. Postoperative radiographic examinations. In: Gröndahl K, Ekestubbe A, Gröndahl HG, eds. Radiography in oral endosseous prosthetics. Göteborg: Nobel Biocare AB, 1996;111-26. 5. Gröndahl HG, Gröndahl K. High

quality radiology – a sine qua non in planning and monitoring of osseointegration-based treatment in the oro-facial area. In: Brånemark P-I, ed. The osseointegration book: from calvarium to calcaneus. Berlin: Quintessenz Verlag, 2005;177208. 6. Whaites E. Essentials of dental radiography and radiology. Edinburgh: Churchill Livingstone, 2006. 7. White SC, Pharoah MJ. Oral radiol-

ogy: principles and interpretation. St. Louis, Mo.: Mosby/Elsevier, 2009. 8. Schropp L, Stavropoulos A, SpinNeto R et al. Implant image quality in dental radiographs recorded using a customized imaging guide or a standard film holder. Clin Oral Implants Res 2012;23:55-9. 9. Landis JR, Koch GG. The measurement of observer agreement for categorical data. Biometrics 1977; 33:159-74.

887 |

videnskab & klinik | Selvtest

✔ selvtest

Dokumenteret efteruddannelse:

Optjen point med Tandlægebladet I forbindelse med dokumenteret efteruddannelse har Tandlægeforeningens erhvervsaktive medlemmer mulighed for ved hjælp af en selvtest at dokumentere, at de har sat sig ind i fagligvidenskabelige artikler, bragt i Tandlægebladet. Selvtestene bringes i forbindelse med originalartikler og oversigtsartikler. De består af tre spørgsmål, som dækker artiklens faglige indhold. Hvert spørgsmål har tre svarmuligheder, hvoraf op til to af svarene kan være korrekte. Besvares selvtesten korrekt (alle svar er rigtige), opnås 1 point svarende til en times efteruddannelse. Hvordan gør jeg? Gå ind på Tandlægebladets hjemmeside: www.tandlaegebladet.dk; klik på det aktuelle nummer af Tandlægebladet, og klik på linket i boksen til højre på siden. For at tage testen kræver det, at du logger dig ind med dine koder til Tdlnet.dk. Herefter gennemføres selvtesten ved afkrydsning i svarrubrikker. Selvtesten kan gentages, såfremt den ikke blev bestået. For at overføre 1 point til dine efteruddannelsesaktiviteter skal du selv indberette dem på Tdlnet.dk. Klik på banneret med overskriften ”Klik her for at registrere dine eksterne kurser” på forsiden af Tdlnet.dk, eller gå ind på Efteruddannelsens sider og vælg menupunktet Kurser/Mine kurser. Selvtest for artiklen: Huskeregel (RB-RB/LB-LB) til røntgenoptagelse af tandimplantater. Tandlægebladet 2012;116: 880-7.

Spørgsmål 1. Hvad vil du gøre, hvis du har taget et røntgenbillede af et implantat, og gevindet er mest uskarpt til venstre? Svar A. Hvad vil du gøre, hvis du har taget et røntgenbillede af et implantat, og gevindet er mest uskarpt til venstre? Svar B. Ændre vinkel på tubus, så stråleretningen peger mere mod loftet. Svar C. Følge første del af RB-RB/LB-LB-reglen.

Spørgsmål 2. Hvordan klarede de studerende at anvende RB-RB/LB-LB-reglen? Svar A. Den følgende optagelse blev kun bedre i 20 % af tilfældene. Svar B. Godt. Den følgende optagelse havde højere kvalitet i ca. 65 % af tilfældene. Svar C. Kunne ikke vurderes, da 90 % af billederne var perfekte ved første optagelse.

Spørgsmål 3. For huskereglen gælder? Svar A. Reglen gælder kun for implantater i overkæben (skal bruges ”omvendt” i underkæben). Svar B. Teoretisk undervisning i reglen kan gøres på ca. 10 minutter. Svar C. Reglen kan anvendes ved alle skrueformede tandimplantater uanset placering i kæberne.

888 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 12

” Giv mig noget, der virker hurtigt – så er jeg interesseret.” Patient

Den nye Sensodyne Rapid – øjeblikkelig smertelindring til sensitive tænder Hvordan fungerer Sensodyne Rapid? Formuleringen med strontiumacetat blokerer dentinkanalerne i dybden.1,2

Sensodyne Rapid: • Klinisk dokumenteret lindring3,4 • Virker efter kun 60 sekunder*3 • Dokumenteret langvarig lindring ved brug to gange dagligt4 • Skaber en dyb, syreresistent blokering af dentinkanalerne1, 2 • Blokeringen opretholdes efter 10 minutters syrepåvirkning in vitro2

Referencer: 1. Banfield N. og Addy M. J Clin Periodontol 2004; 31: 325-335. 2. Parkinson C. og Willson R. J Clin Dent 2010. 3. Mason S. et al. J Clin Dent 2010. 4. Hughes N. et al. J Clin Dent 2010.

• Indeholder ﬂuor

*Ved brug i henhold til instruktionerne på pakningen

Bestil gratis vareprøver via www.gskdental.dk GlaxoSmithKline (GSK) er en af verdens førende forskningsbaserede medicinalvirksomheder. Via vores nyetablerede skandinaviske division GSK Dental tilbyder vi dansk tandplejepersonale faktabaseret information og rådgivning for at hjælpe dem med at hjælpe deres patienter.

videnskab & klinik | Originalartikel

Abstract

Omsorgstandpleje i tilbagegang Introduktion og formål – Omsorgstandpleje blev etableret ved lov i Danmark i 1994. Siden har flere evalueringer af ordningen vist, at den ikke har fået den udbredelse, som man forudsatte. Formålet med denne undersøgelse var at kortlægge, hvorledes udbredelsen af omsorgstandplejen har udviklet sig efter kommunalreformen. Materiale og metoder – Undersøgelsen blev gennemført på baggrund af registerdata bl.a. fra den Sociale Ressourcetælling, som foretages af Danmarks Statistik. Følgende data blev indsamlet om kommunerne: antal visiterede borgere til omsorgstandplejen i årene 20082011, befolkningstal, regional beliggenhed, Udkantsdanmark, praksis/klinikkommune og kommunesammenlægning i forbindelse med kommunalreformen. Data blev analyseret vha. non-parametrisk statistik. Resultater – Undersøgelsen viser, at antallet af modtagere af omsorgstandpleje er faldet med ca. 10 % i perioden 2008-2011. Der kan desuden konstateres betydelige variationer i andelen af modtagere af omsorgstandpleje kommunerne imellem. Forskelle, som er statistisk signifikant associeret til såvel befolkningstal, regional beliggenhed, Udkantsdanmark, praksis/klinikkommune som sammenlægningskommune. Konklusion – De fundne variationer kan relateres til forskellige karakteristika ved kommunerne. Imidlertid kan der ikke fremlægges nogen åbenbar forklaring på det generelle fald i antallet af modtagere af omsorgstandplejen, som derfor må tilskrives forhold, som ligger uden for denne undersøgelse.

| 890 |

Omsorgstandpleje efter kommunalreformen Børge Hede, overtandlæge, adjungeret lektor, ph.d., Voksentandplejen, Københavns Kommune og Afdeling for Samfundsodontologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Lisa Bøge Christensen, lektor, ph.d., Afdeling for Samfundsodontologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

undhedslovens § 131 pålægger kommunalbestyrelserne at tilbyde forebyggende og behandlende tandpleje til personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud (1). Ordningen kaldes omsorgstandpleje og blev oprindeligt etableret ved revision af Lov om Tandpleje i 1994 (2). Omsorgstandpleje tilbydes primært ældre i plejehjemslignende ældrebolig (3). Baggrunden for lovgivningen var dokumentation af, at plejehjemsbeboere og hjemmeplejeklienter, som er helt afhængige af andres omsorg pga. fysisk/psykisk funktionsnedsættelse, ofte har vanskeligt ved at benytte de almene tandplejetilbud (4). Det har desuden vist sig som et stadigt stigende problem, at orale sygdomme for alvor sætter ind, når disse ældre borgere bliver afhængige af andres hjælp til den daglige hjemmetandpleje (5,6). Dette forhold forstærkes yderligere af, at ældre mennesker i stigende omfang bevarer flere naturlige tænder og dermed er i en øget risiko for udvikling af tandsygdomme (7). Endelig modtager svage ældre ofte omfattende medicinsk behandling, som øger risikoen for mundtørhed og dermed risikoen for fx caries og candidiasis (8). Omsorgstandplejen er søgt evalueret ved flere undersøgelser (9-11). Ved den seneste evaluering i 2005 blev det bl.a. konkluderet, at ”omsorgstandplejen ikke har fået den udbredelse som oprindelig antaget, og at der ses betydelige variationer kommunerne imellem med hensyn til antallet af deltagere. Dette tyder på en uensartet visitation til omsorgstandplejen, og der ses desuden et varierende indhold i emneord omsorgstandplejetilbuddet på trods af foreGeriatric dentistry; liggende og ganske omfattende skriftlige vejnursing home; ledninger fra sundhedsmyndighederne. Store community health services; kommuner og kommuner med involvering af home care services; kommunalt ansat tandplejepersonale ser ud til dental care for the at have den fornødne kapacitet til at gennemdisabled tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 12

Omsorgstandpleje efter kommunalreformen | videnskab & klinik

føre omsorgstandplejeprogrammet, som foreskrevet af myndighederne” (11). Oprindeligt estimerede Sundhedsstyrelsen, at ca. 100.000 personer ville være berettiget til at modtage tilbuddet, og at ca. 60 % dvs. ca. 60.000 af disse ville tage imod tilbud om omsorgstandpleje (12). Disse 60.000 personer udgør 6-7 % af befolkningen over 65 år, afhængigt af hvilket år man lægger til grund. Ved den seneste evaluering af omsorgstandplejen i 2005 (11) var ca. 30.000 personer tilmeldt ordningen. Sundhedsstyrelsen har i den gældende vejledning fra 2006 (3) udførligt beskrevet, hvilken personkreds tilbuddet er rettet imod, og under hvilke kriterier visitation bør ske. I vejledningen anføres, at ”målgruppen for omsorgstandpleje er personer, som bor på plejehjem … samt personer, der bor i eget hjem/ældrebolig eller lignende med mange hjælpeforanstaltninger, og som reelt kan sidestilles med plejehjemsbeboere. Loven sigter mod personer med varigt funktionstab, personer hvis egenomsorg er så begrænset, at de ikke kan udnytte eksisterende ordninger” (3). Målgruppen består desuden af udviklingshæmmede og sindslidende borgere, der ikke har særlige odontologiske problemer, som kræver specialbehandling i specialtandplejen (3). For denne patientgruppe er det også et afgørende kriterium for at få tilbud om omsorgstandpleje, ”at egenomsorgen er så ringe, at patienterne har vanskeligt ved at få kontakt til det etablerede tandplejesystem, og at de har vanskeligt ved at bevare kontinuiteten i deres tandpleje” (3). Omsorgstandpleje skal omfatte såvel forebyggelse af orale lidelser, som regelmæssige tandundersøgelser samt de nødvendige behandlinger (3). I lyset af den radikale forbedring (7), der er sket i de ældres tandstatus siden den oprindelige etablering af omsorgstandplejen og pga. den øgede viden, der i dag er om sammenhængen mellem tandsundhed og almentilstand hos svage ældre (13-17), synes behovet for et opsøgende, systematisk og forebyggende tandplejetilbud til svage ældre aldrig at have været mere nødvendigt. Siden omsorgstandplejen blev evalueret i 2005, er der i forbindelse med strukturreformen foretaget omfattende sammenlægninger af kommuner. Derved er det gennemsnitlige befolkningsunderlag for en kommune blevet væsentligt forøget (18). Evalueringen af omsorgstandplejen i 2005 konkluderede, at den enkelte kommunes befolkningsunderlag var af betydning for udbredelsen af omsorgstandplejen (11). Man kunne derfor antage, at strukturreformen har betydet en øget udbredelse af omsorgstandpleje, en udbredelse, som i højere grad er i overensstemmelse med de beregninger, som lå til grund for etableringen i 1994, og hvis forudsætninger ikke siden er blevet draget i tvivl. Formålet med denne undersøgelse er derfor at kortlægge udbredelsen af omsorgstandplejen i kommunerne efter kommunalreformen, herunder at analysere, om forskelle i karakteristika ved de enkelte kommuner er relateret til markante variationer i udbredelsen af omsorgstandpleje. tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 12

Materiale og metoder Undersøgelsespopulationen bestod af samtlige 98 kommuner i Danmark. Data blev indhentet fra flere kilder. Data vedr. antallet af borgere, som modtager omsorgstandpleje i den enkelte kommune, blev indhentet fra Danmarks Statistik. Ved Den Sociale Ressourcetælling (19) indhenter Danmarks Statistik hvert år ved en tværsnitsundersøgelse oplysninger fra de enkelte kommuner vedr. visse nøgletal, bl.a. oplysninger om, hvor mange borgere der modtager omsorgstandpleje, dels hos kommunens egne tandlæger, dels hos private tandlæger. Fra Danmarks Statistik blev der desuden indhentet data vedr. den enkelte kommunes totale folketal og antal borgere over 65 år fordelt i femårs aldersintervaller (19). Der blev indhentet data fra årene 2007, 2008, 2009, 2010 og 2011 både mht. folketal, borgere over 65 år og modtagere af omsorgstandpleje. Pga. mangelfuld kommunal rapportering vedr. modtagere af omsorgstandpleje til Den Sociale Ressourcetælling i 2007 blev data fra 2007 ekskluderet fra dataanalysen. Data blev modtaget i Excel-format. Ud fra de modtagne data blev antallet af borgere over 65 år i hver enkelt kommune og for hvert år beregnet. Data blev eksporteret til SPSS ver. 20 for videre analyse. I SPSS blev tillige

Baggrundsdata om kommunerne %

Region

Folketal

Udkantsdanmark

Sammenlægningskommune Leverandørtype

Hovedstaden

Sjælland

Syd

Midt

Nord

Under 30.000

30-50.000

50-100.000

Over 100.000

Bykommune

Mellemkommune

Landkommune

Yderkommune

Nej

Praksiskommune

Klinikkommune

Table 1. Kommunerne beskrevet mht. region, folketal, udkantsdanmark, kommunesammenlægning og leverandørtype. Table 1. The Danish municipalities described according to region, population, residential area, uniting and type of provider of public dental services. |

891 |

videnskab & klinik | Originalartikel

indtastet oplysninger for den enkelte kommune vedr. ”Udkantsdanmark”, hvilken region kommunen var beliggende i, om der var tale om en sammenlægningskommune ved kommunalreformen, og om hvorvidt der var tale om en kommune, der kun bliver betjent af praktiserende tandlæger (praksiskommune) eller der var tale om en kommune, som helt eller delvist bliver serviceret af kommunalt ansatte tandlæger (klinikkommune). Opdelingen efter Udkantsdanmark skete ud fra en kategorisering fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (20). Oplysninger om sammenlægningskommune og regional placering blev indhentet fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet (18), medens oplysninger vedrørende klinikkommune/praksiskommune blev indhentet fra De Offentlige Tandlæger (21). Undersøgelsespopulationen er beskrevet mht. de nævnte variabler i Tabel 1. På baggrund af de indhentede data blev det for hver enkelt kommune og for hvert af årene 2008, 2009, 2010 og 2011 beregnet, hvor stor en procentdel det rapporterede antal omsorgstandplejepatienter udgjorde i forhold til antallet af borgere over 65 år i hvert af årene. Denne variabel kaldes i det følgende ”visitationsprocenten”. Der manglede data fra enkelte kommuner i årene 20082011. To ud af seks kommuner havde på intet tidspunkt rapporteret data (Lejre og Ærø). De øvrige manglende data var næsten udelukkende fraværende fra kommuner i Region Sjælland. Der manglede ikke data fra kommuner i Region Hovedstaden, Region Nord eller Region Midt og kun fra en enkelt kommune i Region Syd og kun for et år. Antallet af manglende rapporteringer indgår af Tabel 2. Der blev foretaget bivariate analyser for årene 2008-2011 med visitationsprocenten som afhængig variabel og region, Udkantsdanmark, sammenlægningskommune, kommunestørrelse og kommunens leverandørtype (klinik/praksiskommune) som uafhængige variabler. Ballerup Kommune blev udeladt af analyserne, da Ballerup Kommune har en særlig ældretandplejeordning (22), hvis deltagere indgår som omsorgstandplejepatienter i Den Sociale Ressourcetælling.

Ved den statistiske evaluering anvendtes non-parametriske test. Der blev anvendt Mann-Whitneys U-test ved testning af forskelle mellem to grupper (sammenlægningskommuner/ ikke sammenlægningskommuner, praksis-/klinikkommuner), medens der ved sammenligning af flere grupper blev anvendt Kruskal-Wallis-test (region, befolkningsunderlag og Udkantsdanmark). Der blev fastsat et signifikansniveau på 5 %. Resultater Af de indhentede data fremgår, at kommunerne tilsammen rapporterede, at 29.913 personer (inkl. Ballerup Kommune = 4.470) modtog omsorgstandpleje i 2008. Antallet af patienter faldt dog gradvist til 27.082 modtagere (inkl. Ballerup Kommune = 3.195) i 2011. I Fig. 1 ses udviklingen i antal omsorgstandplejepatienter (eksklusive Ballerup Kommune) sammenlignet med udviklingen i antallet af borgere over 65 år i hele landet (eksklusive Ballerup Kommune) i perioden 20082011. I perioden 2008-2011 faldt kommunernes gennemsnitlige visitationsprocent fra 2,8 til 2,3. I Tabel 2 er kommunerne beskrevet mht. visitationsprocent i perioden 2008-2011. I 2008 havde 19 kommuner eller ca. 20 % en visitationsprocent på 4 eller derover. Dette var i 2009 og 2010 faldet til henholdsvis 14 og 17 kommuner med en visitationsprocent på over 4, medens der kun var 12 kommuner, som havde en visitationsprocent på over 4 i 2011. Af disse 12 kommuner var de 9 beliggende i Region Hovedstaden. I Fig. 2 ses den gennemsnitlige visitationsprocent i perioden 2008-2011 i forhold til kommunens regionale placering. Af de tre kommuner uden for Region Hovedstaden, som i 2011 havde en visitationsprocent over 4, var de to den næststørste og den tredjestørste kommune i landet (Aarhus og Aalborg). I Fig. 3 er kommunerne fordelt efter gennemsnitligt befolkningsunderlag. Samtlige kommuner i samtlige år med en visitationsprocent større end 4 var klinikkommuner, og kun en enkelt var en sammenlægningskommune. I Fig. 4, 5 og 6 er

Visitationsprocentens udvikling 2008-2011 Under 1 %

1-2 %

2-3 %

3-4 %

4-5 %

5-6 %

Mere end 6 %

Mangler data

2008

2009

2010

2011

Table 2. Kommunerne fordelt efter visitationsprocenten vedr. omsorgstandpleje og år. Table 2. The municipalities distributed according to the percentages of citizens older than 65 years receiving special dental home care in 2008-2011. | 892 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 12

Omsorgstandpleje efter kommunalreformen | videnskab & klinik

kommunerne tillige fordelt efter visitationsprocent i forhold til Udkantsdanmark, sammenlægningskommune ja/nej og efter leverandørtype (klinikkommune/praksiskommune). Samtlige undersøgte relationer viste statistisk signifikans undtagen relationen mellem det totale befolkningsunderlag og visitationsprocenten i 2008 og 2010. Diskussion Der er tidligere rejst kritik af validiteten af de data vedr. tandregulering, som rapporteres ved Den Sociale Ressourcetælling (23), men de kritikpunkter, som har været fremført, lader sig ikke overføre til data vedrørende omsorgstandpleje. Den manglende rapportering af data fra enkelte kommuner skønnes ikke at svække den eksterne validitet af undersøgelsen, da der kun er tale om få kommuner, kommuner, der ikke afviger voldsomt fra andre kommuner inden for de samme kategorier. Der vil altid kunne rejses tvivl om, hvorvidt den kommunale rapportering er korrekt, men kommunerne har ingen interesse i hverken underrapportering eller en overrapportering, og da omsorgstandpleje er belagt med en egenbetaling (2), er det relativt simpelt at opgøre antallet af tilmeldte. Der vil næppe kunne indhentes mere valide data ved en spørgeskemaundersøgelse, således som det blev gjort ved evalueringen i 2005. Her blev der også konstateret mangel på data fra flere kommuner (11). Totalt kan observeres et fald i antallet af tilmeldte til omsorgstandplejen i perioden 2008-2011 på ca. 10 %. I perioden skete et fald i visitationsprocenten fra 2,8 til 2,3, hvilket skyldes, at der dels er færre modtagere af omsorgstandpleje, men også at målgruppen af 65+årige er forøget. Der er altså meget langt til den forudsatte visitationsprocent på 6-7, som kun nås af en enkelt kommune. Alle kommunerne repræsenterer imidlertid ikke et fald i visitationsprocenten, idet praksiskommunerne har en nogenlunde stabil visitationsprocent, som til gengæld er meget lav med et gennemsnit på ca. 1 %. Men også kommuner med stort befolkningsunderlag på over 100.000 synes at bevare visitationsprocenten – her dog med en højere gennemsnitlig visitationsprocent på ca. 4 eller fire gange så meget som i praksiskommunerne. Det generelle fald i antal modtagere af omsorgstandpleje kan ikke forklares ved demografiske ændringer, idet antallet af ældre med funktionstab, ikke har været faldende i perioden – tværtimod (24). En anden forklaring på, at færre og færre modtager omsorgstandpleje, kunne være en ændring i de ældres tandstatus, men også her ses en modsatrettet tendens, nemlig at de ældre får flere og flere naturlige tænder og dermed større behov for egentlig systematisk tandpleje (25). En tredje forklaring kunne være, at ældre mennesker fravælger omsorgstandplejen for i stedet at benytte praktiserende tandlæge. Der er dog ingen data, der taler for dette forhold, og med omsorgstandplejens målgruppe in mente forekommer denne forklaring ikke sandsynlig. Endelig kunne den generelle reduktion i antallet af modtagere af omsorgstandpleje forklares ved, at der ved omsorgstandplejens indførelse har været tale om en tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 12

”first wave”-effekt, og at der klinisk nu ses en afmatning. Imidlerrelevans tid er det snart 20 år siden, at Danskernes gennemsnitsleomsorgstandplejen blev etableret, og med den store udvetid er stødt stigende. Det skiftning, der ses i klientellet, samme er tilfældet for antallet synes denne forklaring heller af ældre med funktionssvigt. ikke sandsynlig. Derfor må reDet er derfor vigtigt, at tandduktionen muligvis finde sin lægen er opmærksom på de forklaring i andre forhold end ældre borgere, som ikke kan i dem, der har været inddraklare sig selv, hverken for så get i denne undersøgelse. Det vidt angår tandlægebesøg kunne fx dreje sig om genesom den daglige hjemmerelle politisk-administrative tandpleje. Når der er behov trends i den offentlige sektor. for det, kan det være aktuelt Der kan konstateres beat henvise til omsorgstandtydelige forskelle mellem de plejen, og det er derfor vigtigt, forskellige typer af kommuat tandlægen både har kendner. Omsorgstandplejen synes skab til omsorgstandpleje og mest udbredt i større kliniktil visitationen til denne. kommuner i hovedstadsområdet, som ikke har været ramt af kommunesammenlægninger, uden dette dog har forhindret et fald i udbredelsen også i disse kommuner. Den konstaterede geografiske forskel kan delvist forklares ved tandsygdommenes epidemiologi. Den større udbredelse af omsorgstandpleje i Region Hovedstaden kan hænge sammen med, at antallet af ældre med naturlige tænder er større her end i resten af landet, men dette kan ikke forklare hele forskellen. Når det kommer til variablen Udkantsdanmark, har denne i høj grad sammenhæng med den regionale tilknytning, hvorfor disse to variabler kan være udtryk for den samme tendens. Der kan imidlertid ikke konstateres nogen særlig variation mht. udkantskommunerne, hvorimod kommunerne i Region Sjælland synes at skille sig ud i negativ retning. Dette kan skyldes, at mange af denne regions kommuner i mange år har fået leveret omsorgstandpleje fra region/amt, og at omsorgstandplejen derfor ikke har været forankret i den lokale kommunale tandpleje. De største forskelle i tilmelding ses mellem praksis- og klinikkommuner, hvorfor det er nærliggende at antage, at tilstedeværelsen af en kommunal tandpleje er en forudsætning for udbredelsen af omsorgstandplejen. Dette blev også konkluderet ved evalueringen i 2005. Tilsvarende synes kommunesammenlægninger at have influeret negativt på udbredelsen af omsorgstandplejen. Men dette forhold kan også forklares ved, at mange sammenlægningskommuner består af klinikkommuner, som er blevet tillagt praksiskommuner, der i deres rene form repræsenterer en meget lav visitationsprocent. Sammenlægningen har dog ikke bevirket en større visitationsprocent, for også sammenlægningskommunerne præsenterer et fald i visitationsprocenten. |

893 |

vIDeNsKab & KLINIK | Originalartikel

befolkningsudvikling og visitationsprocent 115 % 109 %

110 % 105 %

Befolkningen over 65 år

106 % 103 % 100 %

100 %

Antal indskevet i omsorgstandplejen

96 % 94 %

95 %

93 %

90 % 85 % 80 % 2008 2009 2010 2011 fig. 1. Udviklingen i antal borgere over 65 år på landsplan med befolkningstallet i 2008 som indeks = 100 % og udviklingen i antal rapporterede modtagere af omsorgstandpleje på landsplan med antallet i 2008 som indeks = 100 %. Fig. 1. The relative change in number of citizens older than 65 years in Denmark (population in 2008 = 100%), compared to the relative change in number of citizens receiving special dental home care (participants in 2008 = 100%).

visitationsprocent og region 4,50 4,00

3,82

Hovedstaden

3,56

3,40

3,50

Sjælland

3,24

Nord

3,00

2,49 2,51 2,46

2,50

2,38

1,91

2,00

2,34

2,33 2,30

2,47 2,19

1,79

Midt

2,31 2,06

1,73

1,85

Syd

1,59

1,50 1,00 0,50 0,00

2008

2009

2010

2011

fig. 2. Udviklingen i visitationsprocenten i kommunerne. Kommunerne fordelt efter år og region. Fig. 2. The change in the percentages of citizens older than 65 years receiving special dental home care in the municipalities. The municipalities distributed according to region and year.

visitationsprocent og befolkningstal 4,50 4,13 4,00

4,00

3,90

3,84

under 30.000 30-50.000

3,50 3,00

2,87

2,85

2,88

2,70

2,50

2,25

50-100.000

2,65

2,59 2,25

2,40

2,35

over 100.000

2,00

2,00 1,50 1,00 0,50 0,00

2008

2009

2010

2011

fig. 3. Udviklingen i visitationsprocenten i kommunerne. Kommunerne fordelt efter år og region. Fig. 3. The change in the percentages of citizens older than 65 years receiving special dental home care in the municipalities. The municipalities distributed according to region and year. | 894 |

TANDLægEBLADET 2012 | 116 | NR. 12

Omsorgstandpleje efter kommunalreformen | vIDeNsKab & KLINIK

visitationsprocent og Udkantsdanmark 4,00 3,59 3,50

3,49 3,29

3,00 2,50

3,25

3,04 2,70 2,11 2,15

2,12

2,00

1,95

Landkommune

2,53 2,06 1,97

Yderkommune

Mellemkommune 1,83

2,02 1,75

Bykommune

1,50 1,00 0,50 0,00

2008

2009

2010

2011

fig. 4. Udviklingen i visitationsprocenten i kommunerne. Kommunerne fordelt efter år og Udkantsdanmark. Fig. 4. The change in the percentages of citizens older than 65 years receiving special dental home care in the municipalities. The municipalities distributed according to residential area and year.

visitationsprocent og kommunesammenlægning 3,70 4,00 3,67

3,51

3,50

3,32

3,00 2,50

Sammenlægningskommune Bevaret kommune

2,36 2,11

2,08

1,86

2,00 1,50 1,00 0,50 0,00

2008

2009

2010

2011

fig. 5. Udviklingen i visitationsprocenten i kommunerne. Kommunerne fordelt efter år og sammenlægningskommune/ikke sammenlægningskommune. Fig. 5. The change in the percentages of citizens older than 65 years receiving special dental home care in the municipalities. The municipalities distributed according to uniting municipality/non-uniting municipality and year.

visitationsprocent og leverandørtype 3,50 3,00

2,90 2,70

Klinikkommune

2,63 2,39

2,50

Praksiskommune

2,00 1,50

1,02

1,20

1,29

1,19

1,00 0,50 0,00

2008

2009

2010

2011

fig. 6. Udviklingen i visitationsprocenten i kommunerne. Kommunerne fordelt efter år og praksiskommune/klinikkommune. Fig. 6. The change in the percentages of citizens older than 65 years receiving special dental home care in the municipalities. The municipalities distributed according to region and type of provider of public dental service.

TANDLægEBLADET 2012 | 116 | NR. 12

895 |

videnskab & klinik | Originalartikel

Omsorgstandplejen synes bedst forankret i de store kommuner, der har et tilstrækkeligt befolkningsunderlag til, at der kan ske en beskeden grad af specialisering inden for omsorgstandpleje. På den baggrund kunne fælleskommunale omsorgstandplejeordninger og specialisering være en vej for en øget udbredelse af omsorgstandplejen. De store kommuner har også bedre muligheder for at kvalificere visitationen, hvilket kan være en anden forklaring på, at de største kommuner også har den mest omfattende tilmelding. Man kan hævde, at samtlige uafhængige variabler er varianter over indbyggertallet. Dette er imidlertid ikke korrekt for så vidt angår kommunesammenlægninger og regional beliggenhed, da kommunesammenlægningerne har resulteret i ganske store kommuner i det jyske område, medens der i Region Hovedstaden er mange mindre kommuner. Men når det kommer til praksis/klinikkommuner og Udkantsdanmark, er der en vis sammenhæng til indbyggertallet. Alt i alt synes denne undersøgelse at bekræfte de konklusioner, der blev draget i 2005, men med den yderligere udvikling, at antallet af tilmeldte i omsorgstandplejen ikke er steget, men faldet efter kommunalreformen. Kommunalreformen har således ikke bidraget til omsorgstandplejens udbredelse – tværtimod.

Konklusion Det kan ud fra de foreliggende data konkluderes, at der ikke kan observeres en øget udbredelse af omsorgstandplejen efter kommunalreformen, men derimod en reduktion. Udbredelsen af omsorgstandplejen lever ikke op til de forudsætninger, som blev opstillet ved etableringen i 1994. Der blev som i 2005 fundet en sammenhæng mellem omsorgstandplejens udbredelse, befolkningsunderlag og tilstedeværelsen af en kommunal tandpleje, men tillige en sammenhæng med Udkantsdanmark og kommunesammenlægninger. De observerede variationer i omsorgstandplejens udbredelse kan ikke alene forklares ved demografiske og/eller epidemiologiske forhold, men der må sandsynligvis også findes forklaringer i andre forhold, fx administrative og politiske forhold. Taksigelse Fuldmægtig Steffen Hougaard fra Danmarks Statistik takkes for beredvillig hjælp ved rekvirering af data.

Abstract (English) Public dental home care in Denmark 2008-11 Introduction – Severely disabled Danish citizens are offered a special oral care programme by the local municipality. This was established in 1994, but take up by those eligible is far from complete. Objectives – The aim of the present study was to assess whether certain characteristics of the municipalities could explain the great variation in participation between them. Materials and methods – Data were collected be means of public registers and included information of the total population of the

municipality, geographical location, degree of urbanization, type of provider of dental care (private/public) and whether the municipality was merged with other municipalities according to an administrative reform which took place in Denmark in 2007. Results – Data showed that all variables in question were statistically significant associated with the variance in attendance to the program in the municipalities. Conclusion – However none of the variables could explain a general decrease in number of participants of the special oral care program during the years 2008-2011.

Litteratur 1. I N D E N R I G S - O G S U N D HEDSMINISTERIET. LBK nr 913 af 13/07/2010. (Sundhedsloven). København, 2006. 2. I N D E N R I G S - O G S U N D HEDSMINISTERIET. LBK nr 411 af 26/05/1994 HISTORISK. Bekendtgørelse af lov om tandpleje mv. København, 1994. 3. SUNDHEDSSTYRELSEN. Omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje: Vejledning. København: Sundhedsstyrelsen, 2006. 4. Vigild M. Odontologiske forhold hos gamle mennesker på institution. Disputats. Tandlægebladet 1990;94:169-94.

| 896 |

5. Christensen LB, Hede B, Nielsen E. Oral health and oral health related quality of life among frail elderly admitted to a special oral health care program. Gerondontology 2012;29:e392-400. 6. Ellefsen B. The impact of dementia on oral health: a longitudinal study on dental caries in elderly patients with and without dementia. (ph.d.-afhandling). København: University of Copenhagen, 2007. 7. Petersen PE, Kjøller M, Christensen LB et al. Changing dentate status of adults, use of dental health services, and achievement of national dental health goals in

Denmark by the year 2000. J Public Health Dent 2004;64:127-35. 8. Martin KU, Martin JO. Meeting the oral health needs of institutionalized elderly. Dysphagia 1992;7:73-80. 9. Vigild M, Pedersen P, Hedeboe PH et al. Den kommunale omsorgstandplejes omfang, organisation, klientel og økonomi – en landsdækkende undersøgelse 1996. Tandlægernes Nye Tidskrift 1997;12:133-7. 10. Vigild M, Brinck JJ, Hede B. A oneyear follow-up of an oral health care programme for residents with severe behavioural disorders at special nursing homes in Den-

mark. Community Dent Health 1998;15:88-92. 11. Christensen LB, Hede B, Petersen PE. Public dental health care program for persons with disability. Acta Odontol Scand 2005;63:27883. 12. S UNDHEDSSTYRELSEN. Retningslinier for omfanget af og kravene til den kommunale og amtskommunale tandpleje. København: Sundhedsstyrelsen, 2001. 13. Sjögren P, Nilsson E, Forsell M et al. A systematic review of the preventive effect of oral hygiene on pneumonia and respiratory tract infection in elderly people

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 12

Omsorgstandpleje efter kommunalreformen | vIDeNsKab & KLINIK

in hospitals and nursing homes: effect estimates and methodological quality of randomized controlled trials. J Am Geriatr Soc 2008;56:2124-30. 14. Adachi M, Ishihara K, Abe S et al. Professional oral health care by dental hygienists reduced respiratory infections in elderly persons requiring nursing care. Int J Dent Hyg 2007;5:69-74. 15. Soell M, Hassan M, Miliauskaite A et al. The oral cavity of elderly patients in diabetes. Diabetes Metab 2007;33(Supp 1):S10-8. 16. Khader YS, Albashaireh ZS, Alomari MA. Periodontal diseases

and the risk of coronary heart and cerebrovascular diseases: a meta-analysis. J Periodontol 2004;75:1046-53. 17. FøDEVAREINSTITUTTET, DTU. Forebyggelse af tab af fysisk, mental og social funktionsevne ved fokus på ældres ernæringstilstand og risikofaktorer. København: Fødevareinstitutttet, DTU, 2007. 18. I N D E N R I G S - O G S U N D H E D S M I N I S T E R I E T. K o m munalreformen – kort fortalt. København: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2005. 19. Danmarks Statistik.(set september 2012) Tilgængelig fra: URL:

www.dst.dk 20. MINISTERIET FOR FøDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI. Det danske Landdistriktprogram 2007-2013. København: Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, 2008. 21. De Offentlige Tandlægers Forening. Personlig meddelelse. København. 2012. 22. Petersen PE, Nørtov B. The effect of a three-year trial of a community dental care program for aged pensioners in Denmark. Ugeskr Laeger 1995;157:2712-6. 23. Brodam W. Rette tal om ret-

tede tænder?. Tandlægebladet 2004;108:760-3. 24. Chr istensen AI, Ekholm O, Davidsen M et al. Sundhed og sygelighed i Danmark 2010 & udviklingen siden 1987. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, 2012. 25. Petersen PE, Ekholm O, Jürgensen N. Overvågning af voksenbefolkningens tandstatus og tandlægebesøg i Danmark. Situationen i 2005 og udviklingen siden 1987. Tandlægebladet 2010;114:480-91.

Klinikkens kommunikation i venteværelset out • Nyt lay lv: e s • Skriv t s k - Te - Prisliste gsoversigt - Behandlin

Nyhed!

Medlemsfordele:

HCC indholdsportal

Aktuelle nyheder

Kontakt os allerede i dag

Klinikkens info-system

• 20% rabat til Tandlægeforeningens medlemmer • Alle HCC temaer er kvalitetstestet af foreningen • Redaktionelt HCC indhold produceres i samarbejde med foreningen • Foreninges eget indhold opdateres løbende til medlemmerne • Speciel landsdækkende installationsog serviceaftale samt call center • Reklamefri

Er du interesseret i at vide mere om Healthcare Channel eller se en demonstration, så kontakt os på tlf: 70 20 99 15 eller klik ind på www.healthcarechannel.dk eller læs mere på www.tdlnet.dk under medlemsfordele.

TANDLægEBLADET 2012 | 116 | NR. 12

897 |

samfund & arbejdsliv

Så galt kan det gå i den virkelige verden:

Rudekuverter røg i skraldespanden En klinikejer blev kontaktet af fogeden, der ville indkræve gæld. Årsag: De to ejere af klinikken var havnet i en opslidende, personlig konflikt, og den ene havde løbende smidt den andens rudekuverter i skraldespanden uåbnede og uden at fortælle det. Kilde: Christian Holt

”Ulykkelige ægteskaber” skal forebygges gennem social kontrakt

Tandlæger ved for lidt om at drive forretning i fællesskab, lyder det fra Tandlægeforeningens rådgiver Christian Holt, der har set mange partnerskaber forlise. Nyt tilbud fra foreningen skal give inspiration til at opbygge succesrige fællesskaber.

Freelancejournalist Anders Klebak

| 898 |

elv om venskabet fra studietiden er i top og de juridiske papirer på plads, er det langtfra nok, hvis man skal have succes som partnere i en klinik, siger Christian Holt, der igennem seks år har rådgivet tandlæger om konflikter i fælles ejerskaber. Hvor klinikpartnere typisk er gode til at få de formelle ting på plads, fejler mange, når det gælder om at sætte ord på forventninger, drømme og værdier. – Ofte går man skævt af hinanden, fordi man ikke er enige om, hvad fællesskabet går ud på. Man har glemt at afstemme forventninger og finde ud af, om der er et grundlag for samarbejdet, mener han. Konflikterne er langtfra altid rationelle. Der er følelser på spil, og på mange måder minder partnerskabet om et parforhold, siger Christian Holt, der kender flere eksempler på årelange konflikter, hvor samarbejdet går helt i stå.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 12

samfund & arbejdsliv

Så galt kan det gå i den virkelige verden:

Talte sammen på kassettebånd To klinikejere kunne hverken finde ud af at tale sammen eller lade være. I stedet begyndte de at kommunikere på bånd. Den ene afleverede et bånd til den anden om morgenen, som så gik hjem og indtalte et nyt bånd om aftenen og afleverede det om morgenen. På trods af kommunikationsvanskelighederne forblev partnerne sammen i en årrække.

» Jeg har hørt masser af klinikejere fortælle om både fysisk og psykisk ubehag, når de møder på arbejdet om morgenen Christian Holt, rådgiver i Tandlægeforeningen

Kilde: Christian Holt

Så galt kan det gå i den virkelige verden:

Politianmeldte partner for at låne udstyr – Jeg har hørt masser af klinikejere fortælle om både fysisk og psykisk ubehag, når de møder på arbejdet om morgenen, fortæller Christian Holt. Ny inspiration til behandlingsnørder Den menneskelige faktor betyder med andre ord lige så meget for fællesskabet som jura. Derfor har Tandlægeforeningen lanceret ”Klinikejernes sociale kontrakt”. Et inspirationsværktøj, der skal få tandlæger til at gennemtænke de ”bløde” sider af fællesskabet ud fra et forretningsmæssigt perspektiv. Gennem den sociale kontrakt får partnerne mulighed for at gå i detaljer med en række punkter som fx ledelse, ansættelsespolitik, rabat til patienter og behandlingsstandard. – Helt grundlæggende handler det om at få styr på, hvad man er fælles om. Og så kan det ikke siges

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 12

Må man låne hinandens udstyr, når man deler klinik? Det skal man i hvert fald passe på med, hvis man er på kant med partneren. Da den ene ejer opdagede, at den anden havde lånt et hånd- og vinkelstykke uden at spørge, endte det i en politianmeldelse for tyveri. Politiet mente dog ikke, det var en sag for dem. Kilde: Christian Holt

| 899 |

samfund & arbejdsliv

Inspiration til et stærkt partnerskab ofte nok: Brug tid på ledelse, understreger Christian Holt. De fleste tandlæger er langt mere interesserede i behandling og kontakten med patienterne end i daglig ledelse, hvordan man håndterer dårlige betalere eller ambitionerne om den nye hjemmeside. Og selv om det kan ligne småting, der løser sig hen ad vejen, kan det også give anledning til uoverensstemmelser, der kan vokse sig til reelle konflikter, hvis man ikke får lavet klare aftaler

Hvordan undgår man, at daglig ledelse, personalets efteruddannelse og fælles behandlingsstandarder havner på gulvet i en travl hverdag, hvor der også skal bores, laves broer og tjenes penge? I Tandlægeforeningens nye tilbud ”Klinikejernes sociale kontrakt” findes en række råd til kommende og eksisterende fællesskaber. Christian Holt har mange års erfaring i at vejlede i konflikter og peger her på en række ting, man skal være opmærksom på, hvis man tænker i retning af partnerskab:

» Selv om alle er klar over, at klinikken

Afstem forventningerne De fleste konflikter opstår, fordi der er et misforhold mellem de enkelte ejeres drømme og muligheder, som aldrig er kommet frem i det åbne. Derfor er det vigtigt fra begyndelsen at få afklaret, hvor alle ejerne står, for at sikre, at der er et grundlag at bygge på.

mangler patienter, har ingen gjort noget for at sætte gang i en ny strategi Christian Holt, rådgiver i Tandlægeforeningen

om, hvordan man håndterer det fra begyndelsen, forklarer Christian Holt. Tornerosesøvn For Christian Holt er skrækeksemplet det, han kalder torneroseklinikker. Det er klinikker, hvor fællesskabet langsomt går i bakgear, fordi ejerne ikke får løst uenigheder: – Alle har fokus på sig selv, men ikke på fællesskabet. Selv om alle er klar over, at klinikken mangler patienter, har ingen gjort noget for at sætte gang i en ny strategi, fortæller han. Den sociale kontrakt er derfor henstilling til hele tiden at have fokus på fællesskabet og sørge for, at møder bliver holdt, referater bliver skrevet og visioner og politikker er klare. Også selv om det, der foregår inde i behandlingsrummet, er 10 gange sjovere, siger Christian Holt.

www

På Tdlnet.dk kan du læse mere om ”Klinikejernes sociale kontrakt” og hente vejledningen som pdf. Klik ind på Tdlnet.dk og vælg klinikejer klinikdrift i øvrigt Vejledninger.

| 900 |

Ledelse, ledelse og atter ledelse For de fleste tandlæger er ledelse ”learning by doing”. Men det er også et område, som bliver nedprioriteret til fordel for det tandlægefaglige. Og det er en stor fejl. Fokus på ledelse forebygger konflikter og sikrer, at forretningen ikke går i stå. Hav det på skrift Sørg for at tage referat fra møder. Det sikrer enighed om beslutningerne, ansvar og opgavefordeling. Hold fast i møderne Det er lige præcis på møder, at man får mulighed for at lufte uenigheder, løse konflikter og drøfte fremtiden. Derfor er det afgørende at holde fast i dem uanset tidspres. Gode venner – dårlig ide? Bare fordi man er gode kammerater fra tandlægeskolen, er det ikke ensbetydende med, at alting bliver gnidningsfrit som fælles klinikejere. Hvis man er venner, kan det være sværere at opretholde en professionel distance og i værste fald blive en hindring for at turde tage konflikterne. Hold det sociale og det professionelle adskilt så vidt muligt. Nyuddannede kan lære af andres fejl Det er sparsomt, hvad man lærer på studiet om det at drive klinik. Derfor gælder det som nyuddannet om at få indsigt i alt, hvad der foregår på klinikken i sine første ansættelser. Lær så meget som muligt omkring drift, økonomi, personale og ledelse.

I medgang og i modgang Helge Dalum, Mads Nikolaj Krabbe og Hans Alfred Juel Jensen driver tandklinikken Tandteamet på Frederiksberg sammen. Det minder på mange måder om et parforhold, siger de. Og det kræver disciplin og accept af forskelle at få fællesskabet til at køre.

Baggrund Tandteamets ejere fik besøg af Tandlægeforeningens rådgiver, Christian Holt, til et møde om Klinikejernes Sociale Kontrakt. Efterfølgende interviewede Tandlægebladet de tre klinikejere om deres tanker omkring fællesskab og samarbejde på klinikken.

Tekst: Freelancejournalist Anders Klebak

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 12

Foto: Kristian Ridder-Nielsen

| 901 |

samfund & arbejdsliv

Vi skal være large over for hinanden Hans Alfred Juel Jensen, 37 år, færdiguddannet i 2003 fra Tandlægeskolen i København, ansat på forskellige klinikker, i 2011 trådte han ind som tredje kompagnon i Tandteamet. Hvordan skaber I et godt fællesskab? – Ved at vi formår at kommunikere og udstikke samme kurs. Fx om vi skal have flere behandlere, flere patienter eller nyt apparatur. Det kræver møder, møder, møder. Hvordan får I tid til både at være dygtige tandlæger og samtidig drive en klinik i fællesskab? – Vi skal afsætte tid til det, der foregår ude på gulvet. Også selv om vi hellere vil i gang med boremaskinen og sikre noget omsætning i virksomheden. Man kan jo godt mærke, at produktionsleddet er vores styrke, mens det med ledelse egentlig er noget, man burde overveje at tage kurser i. Hvad er jeres største udfordringer? – Vi er tre ejere, der er meget forskellige steder i karrieren. Vi er to unge og en med mange års erfaring. Det kræver, at vi hver især skal være lidt large, når der kommer et udspil, hvor man umiddelbart ikke er enig.

Den sociale kontrakt – en vigtig pointe?

– Jeg kender jo Mads rigtig godt fra tandlægeskolen, og det kom lidt bag på mig, at det ligefrem er noget, man skal være varsom med.

| 902 |

Hvad er du mest bekymret for kan blive glemt i hverdagen? – Det er rigtig svært at få tid til møderne, selv om vi er enige om at prioritere dem højt. Det er her, vi taler om alle de dagligdags ting, men også får fordelt opgaverne ordentligt. Hvem står for markedsføring, hvem står for det tekniske ved IT? Vores månedlige weekendmøder mellem os tre er uundværlige. Hvordan ser klinikken ud i fremtiden? – Det er en nyrenoveret klinik, muligvis med flere klinikrum og måske med afdelinger andre steder i byen. Et sted, hvor alle medarbejdere kender deres job. Og et sted, hvor vi har alle kompetencer i huset, så vi ikke skal sende patienterne ud.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 12

samfund & arbejdsliv

Helge Dalum, 73 år,

Det gælder ikke om at være ens, men forskellige

uddannet i 1962 fra Tandlægeskolen i København, etablerede den nuværende klinik sammen med Birgit Dalum i 1966. Hun er stadig medejer, men ikke praktiserende tandlæge. Bygningen, hvor klinikken holder til, ejes også af Helge og Birgit Dalum.

Hvad er grundlaget for jeres fællesskab? – Vi har en meget stor faglig interaktion, og det er hele pointen. Hvis ikke vi havde det, kunne vi lige så godt arbejde hver for sig. Fx har jeg ikke en kæft forstand på IT, men Hans kommer ind og viser sig at være rigtig skarp på det. Og Mads er lige kommet rigtig godt i gang med et nyt implantat, som jeg mener er det helt rigtige. Det betyder, at han laver nogle implantater for mig. Til gengæld er jeg måske lidt foran i forhold til bidfunktion. På den måde styrker vi hinanden. Hvordan får I tid til både at være dygtige tandlæger og samtidig drive en klinik i fællesskab? – Det kræver disciplin. Møder er virkelig vigtige, og vi har været gode til at holde fast i både mandagsmøder og månedlige weekendmøder mellem ejerne. Men man skal også være klar over, at der kan være begivenheder i ens liv – fx når der kommer børn – der gør det sværere i perioder. Hvad er jeres største udfordringer? – At håndtere en stor personalegruppe og få alle til at arbejde for holdet som helhed. Det fungerer ikke, hvis man bliver for splittet, og de enkelte ansatte kun arbejder for den tandlæge, der har ansat dem.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 12

Den sociale kontrakt – en vigtig pointe?

– Partnerskabet minder om et ægteskab. Man skal kunne lide hinanden, respektere hinanden og få talt ud om uenigheder.

Hvad er du mest bekymret for kan blive glemt i en travl hverdag? – Vi er forskellige steder økonomisk set. Jeg kan nogle gange have lyst til nogle investeringer, som de andre ikke synes er en god ide, fordi de stadig er i gang med at etablere sig. Det kan give lidt forskellige udgangspunkter, og så gælder det om at være tålmodig og prøve at finde på løsninger, så alle kan være med. Hvordan ser klinikken ud i fremtiden? – Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at opbygge en stor, sund forretning, som også gerne må være vokset større, inden jeg forlader den. Det har jeg dog ingen planer om lige nu.

| 903 |

samfund & arbejdsliv

Skal huske mig selv på at være en god chef

Mads Nikolaj Krabbe, 36 år, uddannet i 2003 fra Tandlægeskolen i København. Fik første ansættelse på nuværende klinik og blev tilbudt at overtage halvdelen af klinikken i 2007.

Hvordan skaber I et godt fællesskab? – Hyppig kommunikation, hvor man får talt om visioner. Man må godt være forskellige, så længe man er enige om, hvor man vil hen med forretningen. Hvad er jeres største udfordringer? – At finde tid til at mødes. Alene det, at vi går fra to til tre ejere, får sværhedsgraden til at stige markant. Men der er ingen tvivl om, at møderne er afgørende for løbende at afstemme forventninger. Fx i forhold til at håndtere personalekonflikter. Det er også væsentligt, at vi finder et fælles prisleje. Det er ikke særlig hensigtsmæssigt, hvis man kan få samme behandling til forskellige priser på samme klinik. Hvad er du mest bekymret for kan blive glemt i en travl hverdag? – At vi får afstemt behandlingsmetoder. Små variationer lægger patienterne nok ikke mærke til, men hvis vi går i hver sin retning, kan det blive et problem. Det er jo uundgåeligt, at patienterne møder flere af os på grund af ferier. Men vi holder faglige møder og sørger for at kigge hinanden over skulderen.

Den sociale kontrakt – en vigtig pointe?

– Det er ofte nogle lidt irrationelle ting, der skaber konflikterne. Man kan gå og spare irritation op, og så kommer det ud på en anden måde, end man havde tænk sig.

| 904 |

Hvordan får du tid til både at være en dygtig tandlæge og samtidig drive en klinik i fællesskab? – Ud over de faste møder har jeg en målsætning om, at jeg hver uge skal have brugt tid på noget administrativt. Det kan være MUS-samtaler eller noget andet, som ikke behøver at være skemalagt. Og så skal jeg huske mig selv på at være en god chef. Det tandlægefaglige kommer af sig selv, men ledelse har jeg ikke lært nogen steder, så det kræver en ekstra indsats. Hvordan ser klinikken ud i fremtiden? – Det er en stor succesfuld klinik – gerne ekspanderet med en masse glade patienter og glade kompagnoner.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 12

saMfUND & aRbeJDsLIv

Ny kampagne skal få unge til tandlægen Det er ikke dyrt at gå til tandlæge – det er dyrt at lade være. Med det slogan har Tandlægeforeningen lanceret en ny kampagne, der opfordrer unge til at gå regelmæssigt til tandlægen. Kommunikationsmedarbejder Marie Brandt Schultz

Det er for dyrt. Og det er ubehageligt. Sådan lyd de typiske tilbagemeldinger fra de unge, som Tandlægeforeningens tandpatrulje mødte, da de besøgte uddannelsesinstitutioner i fire forskellige danske byer. Her uddelte de gratis tandbørster og tandpasta og spurgte ind til de unges tandplejevaner. Besøgene er en del af Tandlægeforeningens nye kampagne, der er særligt målrettet 18-25-årige, og som oplyser om, hvorfor man bør gå regelmæssigt til tandlæge, og at et tandlægebesøg ikke behøver at være dyrt. – Det er overraskende, at flertallet af de unge har en forestilling om, at det koster mellem 700 og 1.200 kr.

for et almindeligt, regelmæssigt tandlægebesøg. Opfattelsen bygger de bl.a. på udtalelser fra forældre eller skræmmehistorier fra venner og bekendte eller endda helt ukendte kilder, som de ikke kan definere nærmere, fortæller tandlægestuderende Lasse Zurbrügg, der var en del af tandpatruljen på Sjælland. Tandpatruljen, som bestod af tre tandlægestuderende og en medarbejder fra Tandlægeforeningen, oplevede da også, at langt de fleste blev meget overrasket, da de fik fortalt, at den samlede pris for en almindelig regelmæssig undersøgelse og en tandrensning lyder på 270 kr., når man er under 26 år.

DET ER ikke DYRT AT GÅ TIL TANDLÆGE

FOTO: THOMAS YDE

VIND EN IPAD3

ve dyrt kan bli Men det være! at lade Du kan godt have et hul, en problematisk visdomstand eller tandkødsbetændelse uden at vide det. Så gå regelmæssigt til tandlæge og få opdaget problemer i tide, inden de bliver store – og dyre!

Det koster det: Regelmæssig undersøgelse 18-25 år ...................... 86 kr. Regelmæssig undersøgelse fra 26 år .................... 147 kr. Tandrensning ..................................................... 184 kr. Få råd til sunde tænder og deltag i konkurrencen om en iPad3 på www.tandlaegeforeningen.dk Her kan du også finde en tandlæge, hvis du ikke allerede har en eller vil finde en ny.

TRÆKPLASTER. Der er en iPad3 på højkant i Tandlægeforeningens nye kampagne. En plads i lodtrækningen kræver rigtige svar på to spørgsmål om regelmæssig tandpleje, og vinderen bliver trukket efter den 21. oktober, hvor kampagnen slutter. Indtil da kan de unge finde information om regelmæssig tandpleje og hjælp til at finde en tandlæge på Tandlægeforeningens webside, hvor de også kan få svar på typiske spørgsmål omkring tandbørster, dårlig ånde, blegning osv.

TANDLægEBLADET 2012 | 116 | NR. 12

DANMARK RUNDT. Kampagnen lagde bl.a. vejen forbi banegården i Aarhus, inden turen gik videre ud til uddannelsesinstitutionerne Viby gymnasium og Aarhus Socialog Sundhedsskole. Derudover besøgte tandpatruljen København, Holbæk og Roskilde.

| 905 |

samfund & arbejdsliv

Medlemmer

gav input til overenskomsten Efterårets medlemsmøder om fornyelsen af Tandlægeoverenskomsten i 2013 er i gang. Tandlægebladet var med i Herning, hvor 65 medlemmer deltog. I oktober er Tandlægeforeningen igen vært for tre medlemsmøder i henholdsvis Aalborg, København og Ringsted (se boks).

Foto: Brøchner fotografi

SPØRGELYST. Det var ikke kun strategien til de kommende forhandlinger om fornyelsen af Tandlægeoverenskomsten, der var til debat i Herning. Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) var også på dagsordenen, og Søren Bach-Petersen, formand for Klinikejerudvalgets Forhandlingsudvalg, gav en status på udviklingen. Begge emner gav anledning til en del spørgsmål, ligesom medlemmerne kom med forslag, som fagpolitikerne kunne tage med i det videre arbejde. STRATEGI. Fornuftige driftsvilkår og mere sundhed for pengene. Under den overskrift fremlagde Klinikejerudvalgets formand, Susanne Kleist, det strategioplæg, der skal danne grundlag for forhandlingerne i 2013. Reaktionerne på medlemsmødet i Herning var positive. Udover Herning er der også blevet afholdt møder i Vejle og Maribo, hvor i alt 120 medlemmer deltog.

Se også Læs også voxpop på side 877, hvor tre tandlæger fortæller, hvad de fik ud af medlemsmødet.

| 906 |

UNGDOMMELIG SENIOR. ”Den gamle dame!” Med de ord beskrev foreningens formand, Freddie Sloth-Lisbjerg, Tandlægeforeningen i sin tale på medlemsmødet. Han opfordrede medlemmerne til at sørge for, at foreningen på én gang bevarede sine gamle dyder, men også blev ved med at udvikle sig som en moderne medlemsorganisation.

Du kan nå det endnu Aalborg: Radisson Blu Limfjord Hotel den 10.10. (Kursusnr. 1068). København: Scandic Sydhavnen den 23.10. (Kursusnr. 1069). Ringsted: Scandic i Ringsted den 8.11. (Kursusnr. 1070). Timer/CE-point: 2

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 12

KØB AF PRAKSIS I PRAKSIS KuRSuS FoR tAndlægeR, deR vIl KØBe KlInIK - nu elleR SeneRe

KlInIKFInAnSIeRIng KuRSuSdAtoeR, -Sted og -PRIS 12. november 2012 Spar Nord Bank, Sønder Alle 11, Aarhus C 21. november 2012 Spar Nord Bank Rådhuspladsen 75,København V 22. november 2012 Spar Nord Bank, Hovedsædet Skelagervej 15, Aalborg 28. november 2012 Spar Nord Bank ”Sukkerkogeriet” Fælledvej 3, Odense

Kom og få inspiration til klinikkøb ved:

Tilmelding: via mail til amh@sparnord.dk - angiv navn, mobilnr. og ønsket kursus sted

• Christian Holt fra tandlægeforeningen:

Tilmeldingsfrist: 1. november 2012

• Et indlæg om klinikdrift og sygesikringsstatistik i dagligdagen

Kursusgebyr: Kurset er sponsoreret af Spar Nord Bank

• Tandlægerådgiverne i Spar Nord Bank • Hvordan forbereder du dig på klinikkøb?

Fra os vil du modtage bekræftelse ca. 1 uge før kursusstart

• Forfatterne til bogen: ”Tandlægens aftaler ved køb af praksis”

Medbring bekræftelsen til kursus

• Revisor Allan Kamp Jensen • Få skabt økonomisk overblik i forbindelse med køb af klinik • Advokat Christian Jul Madsen • Hvilke væsentlige aftaler er der ved køb af klinik? Vi ses - og vi glæder os. Tandlægerådgiverne i Spar Nord Alle kurser afholdes fra kl. 17.00 - 20.30 med lidt spisning undervejs.

tættere på

saMfUND & aRbeJDsLIv

Nyt fra Tandlægernes Tryghedsordninger

Forsikringsordningernes dækningsperiode Flere tandlæger har på det seneste spurgt til Tandlægernes Tryghedsordningers forsikringer, hvad angår bl.a. dækningsperiodens muligheder og begrænsninger. Derfor denne lille opsummering. obligatoriske ordninger Forsikring

Hvem er omfattet?

dækningsperiode

Mulige ændringer

Dagpengeordningen

Alle, der er medlemmer af TF i privat praksis og arbejder under Tandlægeoverenskomsten

Ingen begrænsninger, så længe man er erhvervsaktiv

Erhvervsudygtighedsforsikringen

Obligatorisk for alle medlemmer af TF, der er beskæftiget i privat praksis i mere end 15 timer ugentlig og ikke er helbredsmæssigt begrænset

Udløber ved det 65. år. Er frivillig efter det fyldte 60. år

Aftalen med PFA udløber med udgangen af 2013, og forsikringen skal i udbud. Her skal der tages stilling til, om udløbsalderen skal hæves

FriVillige ordninger Forsikring

Hvem er omfattet?

Sygedriftstabsforsikringen

Sundhedsforsikringen

Enten som firma eller individuel ordning

Gruppelivsforsikringen

dækningsperiode

Mulige ændringer

Udløber ved det 65. år

Vi er i dialog med Codan om at hæve aldersgrænsen, men de er ikke interesseret i at forlænge dækningsperioden

Intet aldersmaksimum, som én af de få sundhedsforsikringer på markedet

Dækningen ophører ved det 70. år

Ulykkesforsikringer

Kan tegnes, så de dækker enten som hel- eller deltid eoverenskomsten

Ingen aldersbegrænsning

Skadesforsikringer

Kan tegnes af alle

Ingen aldersbegrænsning

www

Læs mere om ordningernes muligheder og begrænsninger på tryghedsordningerne.dk | 908 |

TANDLægEBLADET 2012 | 116 | NR. 12

Har du patienter med tørre og sarte slimhinder? zendium Saliva Gel En gel, der tilfører fugt til munden • Anvendes ved problemer med tørre og følsomme slimhinder • Danner en beskyttende hinde • Stimulerer mundens spytproduktion • Supplerer og understøtter spyttets naturlige beskyttende egenskaber • Indeholder fluorid • Mild behagelig smag • Dokumenteret effekt på basis af publiceret videnskabeligt studie* zendium Saliva gel 12 x 75 ml Varenr. T331310 Minitube 50 x 15 ml Varenr. T312415 *Pedersen AM, Andersen LT, Reibel J, Holmstrup P, Nauntofte B Oral Findings in patients with primary Sjögren’s Syndrome and Oral Lichen Planus – a preminilary study on the effects of bovine colostrumcontaining oral hygiene products. Clin Oral Invest (2002) 6:11-20

Produkter, publikationer og patientpjecer bestilles via din dentalgrossist. Yderligere information kan findes på www.zendium.dk/fagfolk Tekniske spørgsmål rettes til Careline: Tlf.: 7027 7784, kl. 9-13 Email: forbrugerkontakt.dk@unilever.com

indlæg & debat

TANDLÆGEBLADETS DEBATSIDER

I Indlæg & debat har Tandlægebladets læsere ordet. Her kan luftes synspunkter, deles erfaringer, refereres fra kurser og faglige møder og stilles spørgsmål. Man kan indsende følgende typer af indlæg:

Spørgsmål til Tandlægebladet (maks. 100 ord), læserbrev (maks. 500 ord), kommentar (maks. 500 ord), fagligt referat af kurser eller møder (maks. 500 ord), essay (maks. 1.000 ord), kronik (maks. 2.000 ord). For yderligere vejledning se Tandlaegebladet.dk under »Om Tandlægebladet«. Synspunkter, som fremsættes i indlæggene, står for indsenderens egen regning og kan ikke opfattes som værende dækkende for tandlægestandens og Tandlægeforeningens synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere det indsendte. Man kan kommentere indlæggene ved enten selv at skrive til Tandlægebladet eller ved at gå ind på Tandlaegebladet.dk, hvor det er muligt at klikke sig frem til det pågældende indlæg og kommentere på nettet. Ud over ovenstående typer af indlæg bringes også i denne sektion af Tandlægebladet: Nyt fra NIOM. Redaktionen

| 910 |

Indlæg & debat Kommentar til kronik om ”Tandskader og ulykkesforsikringen” i Tandlægebladet 2012;116:754-7.

Parfait l’eminence Per Deleuran, tandlæge og forsikringskonsulent

et er med interesse, at jeg læser de tre kronikørers indlæg om, hvordan man sikrer en god sagsbehandling i forbindelse med tandskader. Imellem linjerne læser jeg en stor kritik af vore kolleger pga. mere eller mindre mangelfuld omgang med både kvalitet og sandhed. Der bruges stærke ord og eksempler, som i mange tilfælde dækker over langt mere end den høflige tone, som kronikken er skrevet i. Det er beskæmmende for standen. Ikke mindst fordi det er kollega mod

» Imellem linjerne læser jeg en stor kritik af vore kolleger pga. mere eller mindre mangelfuld omgang med både kvalitet og sandhed kollega, tandlæge mod konsulent, og det er bestemt ikke nogen rar situation for nogen af parterne. Som konklusion på kronikken synes fingeren kun at pege én vej hen imod en løsning. For godt et års tid siden rettede undertegnede henvendelse til daværende formand for Tandlægeforeningen, Susanne Andersen, hvor jeg omtalte lignende situationer, som beskrives i kronikken. Dette gjorde jeg for at gøre opmærksom

på de problemer, som forsikringsselskaberne og deres konsulenter står med i dagligdagen. Jeg opfordrede ved samme lejlighed Tandlægeforeningen til at finde en løsning på problemet med honorering af ydelser, som falder uden for det, som tandlægerne er forpligtet til at fremlægge i en skadessag ifølge Tandlægeforeningens overenskomst med Forsikring og Pension. Den nævnte overenskomst tillader forsikringsselskaberne at forlange fuldgyldig dokumentation for skadens forløb og omfang, herunder også levering af yderligere materiale fx i form af kliniske billeder og modeller. Jeg talte også med embedsmænd i Tandlægeforeningen, som sagtens kunne se, at der i overenskomsten burde være en takst for kliniske billeder mv. i lighed med taksten for et røntgenbillede. Dette lovede man at bringe videre til de forhandlende parter. I skrivende stund er der ikke sket videre i den sag. Når jeg påpeger det rimelige i, at vore kolleger får den rette honorering for deres indsats, skyldes det i stort omfang hensynet til skadelidte, som derved kan få en bedre vurdering af sin sag. Men det skyldes også hensynet til mig selv, fordi det derved bliver meget lettere at forlange fx kliniske billeder uden ideligt at skulle slås med kollegerne om det rimelige i det. Mange meddeler, tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 12

INDLÆG & DebaT

at de ikke ejer et digitalt kamera, uagtet at de fleste vel ejer et ”sommerferiekamera”, med hvilket man faktisk kan tage endog ganske gode kliniske billeder, i hvert tilfælde af en kvalitet, som kan accepteres. Personligt har jeg i en sag været ude for, at da skadelidtes tandlæge på min opfordring indsendte kliniske fotos, var der fem af slagsen – hvor ét havde været tilstrækkeligt – mod et honorar på 1.100 kr., hvilket er en helt uhørt pris. Når jeg henviser til overenskomsten mellem Tandlægeforeningen og Forsikring og Pension, skyldes det, at de fleste tandlæger, som er tilmeldt

» Jeg kan forsikre om, at der ofte møder én fornemmelsen af, at ”denne konsulent har jo ikke nok faglig indsigt Tandlægeforeningens nyhedsservice, har fået denne aftale i hånden, hvilket ikke synes at have smittet af på kvaliteten af skadeanmeldelser endsige efterkommelsen af de berettigede krav, jeg som konsulent har på fuldgyldigt materiale. Derfor

nikker jeg helt genkendende til de vurderingssituationer, som kronikørerne har været ude for, og jeg ved, at mange af mine konsulentkolleger ofte slås med lignende problemer. Jeg skal ikke trætte læserne med en opremsning af de til tider sjuskede og fejlbehæftede anmeldelser og den usigelige brøstholdenhed og arrogance, der møder én, når man sætter spørgsmålstegn ved skadens omfang og behandling. Jeg kan forsikre om, at der ofte møder én fornemmelsen af, at ”denne konsulent har jo ikke nok faglig indsigt”. Ved nærmere eftertanke og ved granskning af utallige behandlingsforslag synes det, som om fingeren atter peger i en bestemt retning. Jeg tør næsten ikke nævne tyggeskader, som er ”årsag” til mange tandskader. Alle forsikringsselskaber burde overveje at udelade disse skader i forsikringsbetingelserne. Misbrug af denne bestemmelse er nærliggende. Uagtet det noget pessimistiske billede, der er tegnet i kronikken, skal der sandelig også lyde rosende ord til de mange kolleger, som sender materialer i form af fremragende røntgen- og kliniske billeder. Det er en fornøjelse – trods de kedelige omstændigheder et uheld er – at se, hvorledes kvalitetsbevidste kolleger

på den måde hjælper deres patienter. Det giver en hurtig og smidig sagsbehandling og tilfredse parter. Jeg ønsker hermed, at kronikken

» Der skal sandelig også lyde rosende ord til de mange kolleger, som sender materialer i form af fremragende røntgen- og kliniske billeder. Det er en fornøjelse og mine kommentarer til denne samt opfordringen til, at Tandlægeforeningen løser de honorarmæssige problemer, vil give kollegerne bedre vilkår til at løse de krav, som vi som konsulenter af og til og fuldt berettiget må stille til dem. Jeg kunne også ønske mig, at der udarbejdes relevante kurser i, hvorledes kvalitetssikkert materiale fremlægges i en skadesag. Det er så lidt, der skal til, og det burde ikke være svært at lære. Jeg mener at kunne huske fra min tid i Tandlægeforeningen, at der i et af kurserne for færdige tandlæger er medtaget forsikringsforhold. Noget tyder alligevel på, at der mangler yderligere lærdom.

deltag i debatten! – Skriv dit eget indlæg, eller stil spørgsmål på Medlemsfora på Tdlnet.dk

TANDLægEBLADET 2012 | 116 | NR. 12

911 |

seRvIce | navne

NAVNE Hvis du ikke ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. ønsker du på et senere tidspunkt igen at få offentliggjort en rund fødselsdag, bedes du igen kontakte os senest 3 måneder før dagen. Spalten redigeres af Lisbeth Pedersen Foldberg, Tandlægeforeningens sekretariat, tlf. 70 25 77 11.

FØDSELSDAGE 15. OKTOBER – 4. NOVEMBER 2012 30 år Sultan Fulya Akbaba, Aarhus C, 16. oktober. Linh Vy Truc, Frederiksberg C, 17. oktober. Anna Kirstine Vestager Sunesen, Aarhus N, 17. oktober. Zakaria Zuraigat, Kgs. Lyngby, 22. oktober. Neel De Vos, Aarhus C, 22. oktober. Ellen Skat Nielsen, Aabenraa, 28. oktober.

40 år Elena Boeck-Hansen, Silkeborg, 18. oktober. Pernille Mikkelsen, Birkerød, 20. oktober. Karen Louise Agnete W. Wille, Valby, 21. oktober. Jesper Heide Thomsen, Køge, 28. oktober. Susanne Wallbohm, Grønland, 31. oktober. Mille Kjær, Brønshøj, 4. november. 50 år Jack Rene Munch, Bolderslev, 17. oktober. Marianne Bockhoff, København S, 29. oktober. Lotte Ledgaard Steffensen, Silkeborg, 30. oktober. 60 år Hanne Bille Brahe, Viby Sjælland, 15. oktober. Marcus Lindarstein, Søborg, 27. oktober. Lone Vinskov Fynne, Skive, 29. oktober. Joos Mørk-Hansen, Valby, 30. oktober. Jesper Goth Petersen, Hillerød, 2. november.

70 år Paul Vig Nissen, Sunds, 20. oktober. Svend Vibe Andreasen, Langeskov, 23. oktober. Jørgen Barlebo, Køge, 24. oktober. 75 år Ib Krøyer, Vodskov, 18. oktober. Ole Svinth, Jyderup, 21. oktober. Finn Queitsch, Nyborg, 27. oktober. 80 år Mogens Ifversen, Humlebæk, 1. november. 95 år Vera Louise Hornung, Egå, 16. oktober. Vibeke Asboe Jørgensen, Risskov, 19. oktober.

DØDSFALD Thorkild Sandermann, født 1927, kandidateksamen 1950. Elin Damslund Jensen, født 1940, kandidateksamen 1964.

Vidste du, at du selv kan opdatere dine medlemsoplysninger? – Log ind på Tdlnet.dk og klik på Mine medlemsdata

912 |

TANDLægEBLADET 2012 | 116 | NR. 12

Navne | SERVICE

mindeord

Jørgen Hougaard, Hougaard gruppen A/S Født den 27. maj 1951. Død den 19. september 2012 Jørgen Hougaard, min inderlige nære ven og begejstrende samarbejder, tabte efter seks års kamp mod kræften. Selv i den seneste svære tid og situation formåede Jørgen at udfordre og inspirere læger og sygeplejersker på Rigshospitalet og Herlev Hospital med sin særlige kreative tænkning og sit lyse smittende sind.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 12

Jeg tænker, at Jørgen bedst mindes ved, at vi viderebruger det fornyende og forfriskende, som Jørgen så villigt gav til menneskerne omkring sig. Tak for lån. Carsten Dahl, EQ

913 |

seRvIce | navne

Ny Danmarksmester i golf for tandlæger Med 35 point vandt tandlæge Gitte Almsøe fra Møldrup ved Viborg årets Danmarksmesterskaber i golf for tandlæger. I år var det 58. gang, at turneringen blev afholdt, og traditionen tro var der også en gave til Tandsundhed Uden Grænser (TUG). Efter matchen kunne Niels Rühne fra Rühnes Golf Challenge sende en check på 9.000 kr. til TUG. Rühne betalte desuden matchfee og bespisning, mens samtlige deltagere betalte et symbolsk beløb for at deltage i turneringen, som blev afholdt i Horsens Golfklub.

Tandlægernes golfmatch ønsker at rette en stor tak til sponsor Niels Rühne, som også vil stå for matchen til august 2013 på Horsens Golfbane.

Resultater

1. 2. 3. 4. 5.

Gitte Almsøe Esben Bitch Niels Christian Skalkhøj Frank Dalsten Poul Erik Vestergaard

35 point 34 point 34 point 34 point 33 point

TANDRENSNING Tandrensning under gingiva Double-Gracey™ - Ny innovation fra American Eagle 2 Curetter Double Gracey Anterior og Double Gracey Posterior klarer hele munden Instrumentet skal ikke ud af munden og vendes for at skifte fra mesialt til distal - kun vinkles/flyttes fra tand til tand

NEW

• Skånsomt for håndled • Øjnene skal ikke flyttes fra mund til bakke for at tage et nyt instrument • Tidsbesparende XP teknologi - superskarpe instrumenter i lang tid - skal ikke slibes Double Gracey Anterior erstatter Gracey 1-2 & 7-8 Double Gracey Posterior erstatter Gracey 11-12 & 13-14

Kontakt os på telefon 75 89 57 11 for yderligere information

ZACHO.RØNVIG AS |

914 |

Gl. Vejlevej 57 - DK-8721 Daugaard - Tlf.: +45 75 89 57 11 - dental@zacho-ronvig.com - www.zacho-ronvig.com

TANDLægEBLADET 2012 | 116 | NR. 12

BENDT WIKKE MARKETING A/S

Sikker og effektiv løsning til rengøring, termisk desinfektion samt sterilisation – en praktisk, hygiejnisk og økonomisk løsning Enkelt, sikkert og hygiejnisk. Med desinfektionsmaskine fra Miele sikrer du samme høje hygiejne hver gang og undgår unødig risiko for smitte ved manuel håndtering af instrumenterne og kontakt med kemikalier. Ny sterilisator fra Miele. Kompakt bordmodel med integreret vandbehandlingsanlæg alt i enløsning. Hurtig procestid ca. 30 minutter. Effektiv tørring. Nedsætter den samlede procestid før instrumenterne kan anvendes igen. Dokumentationssystem. Intelligent system til at dokumentetere og gemme processerne fra rengøring, desinfektion og sterilisation. Lad os hjælpe med at finde den optimale løsning på, hvordan jeres instrument rengøring kan løses sikkert og økonomisk fordelagtigt. Rengøring, desinfektion, sterilisation og service fra én leverandør.

Sterilisation i Autoclave PS 1201 B

Dokumentationssystem og validering

Rengøring og desinfektion i G 7881 eller G 7891

Rengøring/desinfektion Sterilisation Dokumentation/Validering Garanti og service

Miele Professional A/S · Erhvervsvej 2 · 2600 Glostrup · Tlf. 43 27 15 00 · www.miele-professional.dk

seRvIce | Kalender

KALENDER Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 13 2012: Deadline: 15. oktober 2012 Udkommer: 31. oktober 2012 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 14 2012: Deadline: 5. november 2012 Udkommer: 21. november 2012 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk.

KURSER UDBUDT AF FORENINGER, SKOLER OG FAGLIGE SELSKABER

2012 OKTOBER Kursus for tandklinikassistenter Afpudsning af bløde belægninger og eksterne misfarvninger Dato: 23.10.2012 Tilmeldingsfrist: 2.10.2012 Deltagerbetaling: 890 kr. Arrangør: SKT, København Info: www.skt.ku.dk PRAKTISK ARBEJDSKURSUS Hovedpiner og ansigtssmerter med odontologiske overlap ved professor, dr.med. Rigmor Jensen, Leder af Dansk Hovedpinecenter Dato: 29.10.2012 Sted: Panum Instituttet Arrangør: Dansk Selskab for Tand-, Mund- og Kæbekirurg Ikke-medlemmer kan deltage mod gebyr på kr. 600,-. Tilmelding for ikke-medlemmer skal ske på DSTMK@tusenisserne.dk senest 25.10.2012 Info: www.dstmk.dk

NOVEMBER Dansk ITI aftenmøde “Digital impressions and CAD/ CAM restorations – How far are we from daily clinical practice?” Foredragsholder: Prof. Frank Higginbottom, Dallas, Texas, USA Dato: 13.11.2012 Sted: Roskilde Comwell Aftenmøder varer normalt fra kl. 18.00 til ca. kl. 20.30-21.00, inkl. pause hvor der serveres lidt at spise og drikke Deltagelse i mødet er gratis for ITI medlemmer Yderlige oplysninger på: www.iti.org og www.itinet.iti.org/group/denmark Selskabets 60 års fødselsdag i Domus Medica Foredrag om Sydafrikas historie med vinkel til den maxillofaciale uddannelse gennem apartheid-tiden samt flere spændende kasus fra hverdagens tand,mundog kæbekirurgi i Sydafrika ved Dr. Rushdi Hendricks, Department of Plastic and Reconstructiv Surgery, University of Cape Town, South Africa Efter foredraget afholdes jubilæumsmiddag Dato: 16.11.2012 Sted: Domus Medica Arrangør: Dansk Selskab for Tand-, Mund- og Kæbekirurg Info: www.dstmk.dk

KURSER UDBUDT AF FORENINGER, SKOLER OG FAGLIGE SELSKABER

2013 JANUAR Odontologiske Videncentre – 10 års symposium I anledning af 10 året for oprettelsen af Odontologisk Landsdels- og Videncenter ved Rigshospitalet og ved Aarhus

916 |

Universitetshospital afholdes et fagligt 10 års symposium. Symposiets temaer er diagnostik og odontologisk behandling ved sjældne tilstande. Dato: 11.1.2013, kl. 10.00-17.00 Sted: Radisson Blu H.C. Andersen Hotel, Odense Kursusgivere: Inger Kjær, Sven Kreiborg, Flemming Isidor, Dorte Haubek, Birgitta Begendal, Flemming Skovby m. fl. Pris: 1300,- kr. Info og tilmelding: Http://www.dentaltraumaguide.org/ videncenter_symposium.aspx Yderligere info: Hans Gjørup (e-mail: hangjo@rm.dk; tlf. 78 46 28 85)

APRIL 4. Danske ITI Kongres “Implantat behandling på parodontalt svækkede patienter: Parodontale, kirurgiske og protetiske udfordringer” Flere nationale og internationale foredragsholdere Dato: 19.4.2013 Sted: Nyborg Strand Hotel Tidlig registrering indtil d. 31.1.2013 Yderlige oplysninger og tilmelding på: http://www.iti.org/congressdenmark/

KURSER UDBUDT KOMMERcIELT

2012 Kurser for klinikassistenter og tandplejere Kurserne afholdes ad hoc efter forespørgsel og kan finde sted på egen klinik. Ekstern tandlæge forestår undervisningen. Kontakt og nærmere information: Markedsassistent Annemarie Boeberg, annemarie.boeberg@astratech.com

TANDLægEBLADET 2012 | 116 | NR. 12

Kalender | seRvIce

Extraction socket management (København) Dato: 28.9.2012, kl. ca. 16.00-20.00 Arrangør: Unident Danmark Kursusgivere: Dr. Dietmar Weng – Germany Info: www.unidentdental.dk eller tlf. 70 21 16 26

OKTOBER Rodbehandling keep it simple – med næste generation af rodfile (København) Dato: 1.10.12 Arrangør: Unident Danmark Kursusgivere: Tandlæge Jørgen Buchgreitz Info: www.unidentdental.dk eller tlf. 70 21 16 26 GÅ-HJEM MØDE De nye sociale medier: Klinikkens muligheder Facebook – Linkedin – Smartphones – Twitter – You-tube - hotspots – QR, apps etc. Dato: 2.10.2012 kl. 17.30 – 20.00 Kursusgiver: Bagsværd Tandlæge Center Undervisere: Niklas Laugesen, AppZense & tandlæge Henrik Gutte Koch Pris: 500,- inkl. spisning Info: fuldt program på www.tandgutte.dk Tilmelding/kontakt: tand@gutte.dk eller tlf. 44 98 34 20 Obs: kun 16 pladser

PRAKTISK ARBEJDSKURSUS Implantat kirurgi: Jeg er nystarter Praktisk gennemgang, operationsteknikker, bone grafting – mange kliniske cases Dato: 10.10.2012 kl. 18.00-21.30 Kursusgiver: Bagsværd Implantatklinik Pris: 850,- inkl. spisning Undervisere: tandlæge Jens T. Mærkedahl & tandlæge Henrik Gutte Koch Info: fuldt program på www.tandgutte.dk Tilmelding/kontakt: tand@gutte.dk eller tlf. 44 98 34 20 Sted: Bagsværd Tandlæge Center Kursus i "Keramik til protetik" Tandtekniker Poul Madsen gennemgår materialevalg og indikationer for keramiske materialer til protetik. Dato: 17.10.2012 kl. 17.30 – 20.30 Sted: Skovkanten, Odensevej 92, 5260 Odense S. Deltagerbetaling: 1.395 kr. Arrangør: Elysee Dental ApS Info: Tlf. 73 40 44 04 el. e-mail til info@elysee-dental.dk

Det blødere alternativ!

Venus Pearl

Materialet med de gode modellerbare egenskaber og den naturlige æstetik.

”Jeg anvender Venus Pearl fordi det er nemt og hurtigt at fremstille fyldningerne” Tandlæge Mads Lindkær, Horsens

Prøv Venus Pearl! TILBUD!

ISFIED CUST AT

ER OM

Lav bedre rodfyldninger Dato: 23.10.2012 kl. 17.30-21.00 Kursusgiver: Bagsværd TandlægeCenter Undervisere: Tandlæge Omid Shirazi & Tandlæge Jens Tang Mærkedahl Pris: kr. 500,- inkl. spisning Tilmelding: /kontakt: tand@gutte.dk eller tlf. 44 98 34 20 Fuldt program: tandgutte.dk/for tandlæger Sted: Bagsværd TandlægeCenter

Venus Pearl

Bedøvelseskursus i brugen af The Wand (Århus) Dato: 2.10.2012 Arrangør: Unident Danmark Kursusgivere: Tandlæge Eva Allin Info: www.unidentdental.dk eller tlf. 70 21 16 26

Praktikvejledning af elever i tandklinikken Dato: 9.10.2012 Arrangør og sted: HANSENBERG, Kolding Kursusgiver: Faglærer/Tandplejer Jette Schou Pris: 59,- kr. (AMU kursus med mulighed for løngodtgørelse) Mere information www.hansenberg.dk

SEPTEMBER

R A NT EE

Køb 3 æsker Venus Pearl og få 1 ekstra æske med i købet! Gælder t.o.m. 31.12.2012 Heraeus Kulzer Nordic AB Morten Thomsen 40 35 93 91 Zandra Morris 22 35 57 37

TANDLægEBLADET 2012 | 116 | NR. 12

917 |

seRvIce | Kalender

Kirurgi – Knogleopbygning lettere defekter (Århus) Dato: 24.10.2012 Arrangør: Unident Danmark Kursusgivere: Specialtandlæge Ph.d. Thomas Jensen Info: www.unidentdental.dk eller tlf. 70 21 16 26 Bliv mere fortrolig med tandblegning (København) Dato: 25.10.2012 Arrangør: Unident Danmark Kursusgivere: Tandplejer Maria Helligsøe Info: www.unidentdental.dk eller tlf. 70 21 16 26

Implantat protetik Aftryk, fast/aftagelig protetik, skrue/ ikke skruefix, cementering, teknikerinfo, locator/kugler/barre m.m. Dato: 25.10.2012 kl. 18.00-21.30 Kursusgiver: Bagsværd Implantat klinik Undervisere: tandlæge Jens T. Mærkedahl, tandlæge Henrik Gutte Koch & klin.tandtekniker Jens Broman Pris: 850,- inkl. spisning Info: fuldt program på www.tandgutte.dk Tilmelding/kontakt: tand@gutte.dk Sted: Bagsværd Tandlæge Center

Bliv mere fortrolig med tandblegning (Vejle) Dato: 31.10.2012 Arrangør: Unident Danmark Kursusgivere: Tandplejer Maria Helligsøe Info: www.unidentdental.dk eller tlf. 70 21 16 26 GrindCare – Bidfunktionel diagnostik og Grindcare Measure (Århus) Dato: 31.10.2012 Arrangør: Unident Danmark Kursusgivere: Tandlæge Per Stylvig Info: www.unidentdental.dk eller tlf. 70 21 16 26

Sektionsmatrissystem

* Burgess, Munoz, University of Alabama, USA

• Optimale kontaktpunkter kontaktpunkter • Slutter tæt gingivalt • Mindre overskud

918 |

• 4 mm i et lag • 4 mm i et • Fordeler sig selv i kaviteten • Fordeler sig • 3 års kliniske data* • 3 års kliniske

Optimale klasse II fyldninger, på en enklere måde! Dentsply DeTrey I www.dentsply.eu I Henrik Schütt I Tlf: 20 46 56 80

SDR_Palodent_171x115_DK.indd 1

TANDLægEBLADET 2012 | 116 | NR. 12

2012-09-14 13:45

Kalender | seRvIce

GÅ-HJEM MØDE Lava Fuldzirkonia & farveprøven Dato: 31.10.2011 Sted: Silkeborg Undervisere: Tandlæge Inge Lundgaard, 3M Espe, Salgskonsulent, Anders- Vilsbøl Møller, 3M Espe & Ole Henriksen, PRO:DENTAL Arrangør: PRO:DENTAL Pris: Gratis Kontakt: PRODENTAL tlf.: 86 80 50 40 - 86 80 50 55

Bedøvelseskursus i brugen af The Wand (Kolding) Dato: 22.11.2012 Arrangør: Unident Danmark Kursusgivere: Tandlæge Inge Madsen Info: www.unidentdental.dk eller tlf. 70 21 16 26

KURSER UDBUDT KOMMERcIELT

2013 MARTS Studierejse til Grønland ”Rundt om protetikken anno 2013” med tandlæge Jan Thomsen. Dato: 1.3.2013 – 8.3.2013 Sted: Afrejse fra KBH Lufthavn Deltagerbetaling: 26.000,- kr. i enkeltværelse. Arrangør: Elysee Dental ApS Info: tlf. 73 40 44 04 el. e-mail til info@elysee-dental.dk

DEcEMBER

NOVEMBER Bedøvelseskursus i brugen af The Wand (København) Dato: 5.11.2012 Arrangør: Unident Danmark Kursusgivere: Tandlæge Inge Madsen Info: www.unidentdental.dk eller tlf. 70 21 16 26

Hygiejne i tandklinikken Dato: 6.- og 13.12. 2012 Kursusgiver: Faglærer/Tandlæge Dorte Bonnerup Arrangør og sted: HANSENBERG, Kolding Pris: 236 kr. (AMU kursus med mulighed for løngodtgørelse) Mere information www.hansenberg.dk

Studierejse til Hongkong ”Praktisk protetik og større rekonstruktioner” med tandlæge Jacob Slavensky. Dato: 1 uge på endnu ikke fastlagte datoer i oktober 2013 Sted: Afrejse fra KBH Lufthavn Deltagerbetaling: 21.500,- kr. Arrangør: Elysee Dental ApS Info: tlf. 73 40 44 04 el. e-mail til info@elysee-dental.dk

GrindCare – Bidfunktionel diagnostik og Grindcare Measure (København) Dato: 7.11.2012 Arrangør: Unident Danmark Kursusgivere: Tandlæge Per Stylvig Info: www.unidentdental.dk eller tlf. 70 21 16 26

Kurser våren 2013 Utbildningar hösten 2013

Välkommen till våra kurser, nu antagning i turordning!

från sver veriiges ges t tandläK Karförbund

Handpl kurser föcr kdaigde

Mejla pia.saavala@tandlakarforbundet.se för att få anmälningsblankett! Sveriges Tandläka rförbund

TANDLægEBLADET 2012 | 116 | NR. 12

utbildning VÅ REn E 2013 KursKat Kata K alog log

Till våren erbjuder vi omkring 100 kurser inom olika odontologiska ämnesområden. Läs mer i kurskatalogen och anmäl dig på hemsidan: www.tandlakarforbundet.se

Antalet kursplatser är begränsat anmäl dig före 26 november på www.tandlakarfo rbundet.se

919 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

KOLLEGIALE HENVISNINGER Henvendelse angående kollegiale henvisninger: Tina Andersen, tfl. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris: kr. 28,75 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 15 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. april og 1. oktober. Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvaret for at kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer. Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Behandlingscentre Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Fulde rekonstruktioner Knoglegenopbygning Bidfunktion Endodonti Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger. Implantologi Panoramarøntgen Franklin Læssø Kirsten Læssø Mia Herning Rikke Fahrenkrug Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34/Fax 33 15 16 34 Bidfunktion, Implantologi, Kirurgi, Narkose, Protetik Æstetik, Eget Laboratorium Henning Graversen, speciallæge Jens Kristiansen Dan Sebastiansen, specialtandlæge John Orloff

920 |

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion. Bidrekonstruktion, Cerec3. Implantologi, Invisalign. Knogleopbygning, Kirurgi. Parodontal kirurgi. Beh. af retraktioner. Protetik, Æstetik, Endodonti. Panoramarøntgen. Cone-Beam scanning. Inman aligner.

Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Lennart Jacobsen Anne Lauridsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Lars Bo Petersen Ib Sewerin Evident Tandlægerne www.etand.dk Brøndby: Nygårds Plads 3B. Hellerup: Bernstorffsvej 69A. Tlf. 36 75 01 33 – 39 62 66 66. Mail: klinik@etand.dk Implantologi. Kirurgi. Protetik. Kæbeprotetik. Behandlingsplanlægning. Parodontologi. Panoramarøntgen. Fuldnarkose. Erik Andersen, Hanne Bahrt, Lars Nygaard, Lars Rossel, Cathrine Holst, Anne Louise Lund. PSH TandlægeCenter Laserunderstøttet tandbehandling Implantatklinik og tandkirurgi Scanora® Cone Beam 3D X-ray system Frederiksgade 2, Hillerød Tlf. 48 26 76 86 E-mail: psh@psh-tand.dk www.psh-tand.dk Klinikchef: Peter Steen Hansen Master of Science – Lasers in Dentistry

Specialklinikken Tandlægeskolen i København Københavns Universitet Nørre Allé 20 2200 København N Hjemmeside: www.odont.ku.dk/specialklinik Henvisning til diagnostik og behandling inden for følgende fagområder: Endodonti Klinisk Oral Fysiologi Oral Kirurgi Oral Patologi og Medicin Parodontologi Radiologi Telefonisk henvendelse: Connie Baagøe Områdeleder Tlf. 35 32 69 95 E-mail: odont-specialklinik@sund.ku.dk Skriftlig henvendelse: Henvisningsblanketter på hjemmesiden www.odont.ku.dk/specialklinik

Bidfunktion Jylland Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk Karin Fejerskov Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov 86 17 83 22, klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Bidfunktion og ansigtssmerter Lene Baad-Hansen, ph.d. c/o Tandlæge Lillian Marcussen Søndergade 70, 8000 Århus C Tlf. 86 12 67 30 www.tandmarcussen.dk Bidfunktion og ansigtssmerter Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Diagnostik og behandling af funktionelle lidelser i tyggeapparatet

Sjælland Anders Vilmann, ph.d. Københavns Orofaciale Smerte Center, Rådhusvej 5, 2. 2920 Charlottenlund Tlf. 39 63 51 41 Mikkel Emmertsen Kronprinsessegade 46 1306 København K Tlf. 33 12 34 37 Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85

Børnetandpleje Dorthe Berenth Madsen c/o Tandklinikken Ravn Nørregade 9 4600 Køge tlf. 56 65 25 09 www.tandklinikkenravn.dk Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

Dental og maksillofacial radiologi Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT scanning (3D scanning) CBCT kæbeledsoptagelser Også panorama- og kranie optagelser. Henvisningsblanket hentes på www.specialtandklinikken.dk Storegade 31, 1. 6200 Aabenraa

Steen Rosby Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 15 45 Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 12

Kollegiale henvisninger | seRvIce

Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama-, kranie-, kæbeledsoptagelser samt tomografi og Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling). Henvisningsblanket hentes på www.odont.ku.dk/C/radiologi og faxes eller sendes til afdelingen Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

IMPLANTATER Fyn Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart - B&N Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk

Fyns Implantatcenter Faaborgklinikkerne Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 3D scanning. Implantater. www.clinics.dk team@clinics.dk Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Sinusløft, knogleopbygning www.petermarker.dk Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 info@klinik21.dk www.klinik21. Panoramarøntgen Cone-Beam 3D-scanning

Har din patient fluxet i dag?

Jylland Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen PROT. Henny Byskov Michael Decker Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 www.tandimplantat.dk E-mail: mail@tandimplantat.dk Alfa Tandlægeklinik & Implatologi/kirurgi v/tandlægerne Johannes Fibæk & Helle Toftgaard Sct. Mathias Gade 14 8800 Viborg Tlf. 86 62 31 18 Implantologi, Kirurgi og Protetik. Kir. ved Helle Toftgaard

Aros Implantatklinik Implantatbehandling med: Nobel, Straumann og Astra Nobel guide: Tænder på 1 time Protetik/kirurgi: Svenne Bech Sønder Allé 5, 8000 Århus C Narkose tilbydes Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk Århus Implantat Center Implantatkirurgi og -protetik. Mulighed for narkose. Kirurgi: Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf. 70 22 35 53/Fax 87 30 08 70 Protetik: Bjarne Dietz Gert Nielsen Peter Nørlinger Klostergade 56, 8000 Århus C. Tlf. 86 12 45 00/Fax 86 19 12 08 www.implantatcentret.dk

Lider dine patienter af tør mund? Xerodent® har 3-dobbelt effekt 1. Æblesyre, som øger spytsekretionen 2. Fluor, som forebygger karies 3. Xylitol, som hæmmer de plakfremkaldende bakterier

Stærke tænder! Flux er et mundskyl med højt fluorindhold (0,2% NaF). Det høje fluorindhold styrker tænderne og forebygger karies.

TANDLægEBLADET 2012 | 116 | NR. 12

Xerodent

Gør tør mund til sund mund

921 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Brædstrup Implantat Center I/S

KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen PROT Niels Knudsen PROT Birgitte Skadborg Periimplantitisbehandling v/Eva Sidelmann Karring Lic.odont. implantologi – kirurgi Procera teknik Protetiske rekonstruktioner Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Herning Implantat Center Peder Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik, Mulighed for narkose Horsens Implantatcenter Bent Rønn, Løvenørnsgade 1A 8700 Horsens. Tlf. 75 62 10 70 www.horsensimplantatcenter.dk info@horsensimplantatcenter.dk Ikast-Brande Implantatteam Nobel Biocare Ole Nørgaard, Strøget 12, 7430 Ikast. Tlf. 97 15 10 25 Torben Lillie, Torvegade 8, 7330 Brande. Tlf. 97 18 00 79 Implantatcenter Nord Frederikshavn Bodil Diernæs Morgan Olsson, spec.tdl. Vestergade 2, 9900 Fr.havn Tlf. 98 42 97 90 Brånemark og Replace Kirurgi og protetik KOHBERGTANDKLINIK.DK Implantatcenter Speciale: immediat implantologi Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk Kolding Implantat Center Carl-Otto Hedegaard Jens Thorn, spec.tdl., ph.d. Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Implantatkirurgi og -protetik |

922 |

Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik Martin Bagger Bavnebakken 6, 9530 Støvring Tlf. 98 37 13 03 www.tandlaegehuset-stoevring.dk Ankylos og Replace Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk Søren Nitschke Tandlægerne v. Slotssøen Fredericiagade 13 6000 Kolding Tlf. 75 52 02 92 Implantat, kirurgi og protetik Tandimplantatklinikken Implantat- og TMK-kirurgi John Jensen, Tlf. 20 12 27 99 Teglbakken 55, 8270 Højbjerg www.tandinplantatklinikken.dk E-mail: tandimp@post.tele.dk

Sjælland Bagsværd Implantatklinik Henrik Gutte Koch Bagsværd Hovedgade 99, 1. 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 tand@gutte.dk www.tandimplant.dk www.bonering.dk – rimelige kollegiale priser Jørgen Rostgaard Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk

Kibo Gruppen Implantat behandling og endoskopstøttet kirurgi. Du er velkommen til selv at deltage. Tandlæger: Kim S. Mogensen, Tom Olsen Henv. Kim S. Mogensen Buddingevej 54 2800 Lyngby Tlf. 45 87 16 35 Klaus Gotfredsen Lægehusets Tand- og Implantatklinik ApS Lilleholm 56, 2670 Greve Tlf. 43 90 61 63 www.tandogimplantat.dk Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren Krarup Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Astra, Nobel, Straumann Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik Niels Gersel/Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Astra, ITI, Nobel, 3i, Xive-Friadent Ole Donatsky Specialtandlæge, dr. odont. www.tandimplantater–oldo.dk Pernille Egdø specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk

Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund, TMK Lars Pallesen, TMK Louise Barnechow, ORTO Søren Hillerup, TMK Æstetiske implantatbehandlinger. Panorama og Cone Beam CT. Generel anæstesi. Multidisciplinært samarbejde. Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Specialtandlægerne Ph.d. Ole Schwartz og Ph.d. Thomas Kofod Alt indenfor Tand-, Mundog Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer. Lyngby Implantat|Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater

Mobil implantatbehandling Poul Lester Specialtandlæge Svendborgvej 4 4000 Roskilde Tlf. og Fax 46 36 43 50 Mobil 30 53 80 14 E-mail: lester@post.tele.dk Behandling på din klinik

Kirurgi Fyn Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Torben H. Thygesen, spec. tdl., ph.d. Knogleopbyg/ITI/Astra /Nobel Jernbanegade 4, 3 5000 Odense C Tlf. 50 65 62 66 www.tmk-klinik.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 12

seRvIce

DENTSPLY Implants – the new powerhouse in implant dentistry DENTSPLY Implants is the union of two successful and innovative dental implant businesses: DENTSPLY Friadent and Astra Tech Dental*. DENTSPLY Implants offers a comprehensive line of implants, including ANKYLOS®, ASTRA TECH Implant System™, and XiVE®, digital technologies such as ATLANTIS™ patient-specific abutments, regenerative bone products and professional development programs. DENTSPLY Implants is built upon the fundamental values of openmindedness, a thorough scientific approach, a dedication to longterm clinical evidence and a

strong customer focus. Our current DENTSPLY Friadent and Astra Tech Dental customers can rest assured knowing that the world-class products they know will continue to be supported. We are confident that dental professionals around the globe will come to recognize DENTSPLY Implants as their new partner of choice for integrated implant solutions, dedicated support and better patient care.

We invite you to join our journey to redefine implant dentistry.

*DENTSPLY Implants was launched in North America April 2012. Transition to the new business in other geographical locations around the globe will follow.

Facilitate™ www.dentsplyimplants.com

79571-USX-1208_The New Powerhouse_165x242mm.indd 1

2012-08-30 08.12

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Mulighed for narkose www.petermarker.dk

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandklinikken.dk Aarhus, Tdl. i Borgporten Thomas Guldborg, Lars Johannesen, spec. tdl. Store Torv 18, 8000 C www.tandborg.dk Nobel/Straumann impl. Mulighed for narkose Brædstrup Implantat Center I/S KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Freksen og Kjærgaard Perlegade 30 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 37 30 Brånemark o.a. kirurgi og protetisk rekonstruktion Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d. Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Klinik for tand-, mundog kæbekirurgi PRISMET Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf.: 70 22 35 53 kontor@kirurgiklinik.dk www.kirurgiklinik.dk Implantatbeh., mulighed for narkose.

924 |

Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran. Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16/Fax 75 52 79 16 www.tdlfagernaes.dk Kirurgi Implantater Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Peder Kold og Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 Mulighed for narkose Tandlægerne Kæraa, Holm og Christensen Torvet 20, 8700 Horsens Tlf. 75 62 48 77 Kirurgi Implantater

Sjælland Bagsværd TandlægeCenter Dagligdagens kirurgi Henrik Gutte Koch & Jens Tang Mærkedahl Amotio, rodresectioner m.v. (Vi bruger retroplast) ”Kort/ingen ventetid” Bagsværd Hovedgade 99.1 2880 Bagsv. 44 98 34 20 tand@gutte.dk Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 Mulighed for narkose Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer

Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 Posthusbygningen 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 E-mail: barfod@tandkir.dk Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren Krarup Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Rodresektioner. Operativ fjernelse af tænder, cyster og tumorer. Knoglerekonstruktioner og implantatbehandling. Nervetransposition samt alveolær distraktion. Mundslimhindelidelser. Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7a 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Mulighed for narkose Avanceret kirurgi: Specialtandlæge Lars Pallesen Kirurgi: Tandlæge Kristian Lee Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh.

Ole Donatsky Specialtandlæge, dr. odont. www.tandimplantater-oldo.dk Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantat behandling Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund, TMK Lars Pallesen, TMK Louise Barnechow, ORTO Søren Hillerup, TMK Alt indenfor oral kirurgi, ortodonti og implantater. Panorama og Cone Beam CT. Generel anæstesi. Multidisciplinært samarbejde. Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk

Natashia Ingemarsson-Matzen

Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, Tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt narkosebeh. Niels Gersel/Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi

Narkose Fyn Faaborgklinikkerne Fyns Implantatcenter Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 www.clinics.dk team@clinics.dk

Jylland Birthe og Peder Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 12

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Kaarsbo, Trinskjær og Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05 Privathospitalet Mølholm A/S Leif Fagernæs Brummersvej 1 7100 Vejle Tlf. 76 43 71 57 – 75 52 16 16

Svenne Bech Aros Implantatklinik Sønder Allé 5, 8000 Århus C Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk

Sjælland Kalundborg Tandlægecenter Kordilgade 6, 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 56 50 Lone Lange Dronningensgade 48, 1. 1420 København K Tlf. 32 57 00 19 Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose. Der er mulighed for at leje sig ind.

Odontofobi Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 12

Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

Oral histopatologi Oral Patologisk Laboratorium

J. Reibel Blegdamsvej 3c 2200 København N Tlf. 21 46 16 42 Væv modtages til histologisk diagnostik. Præparatglas m.m. tilsendes på forlangende

Bo Bloch Adelgade 54, 1. sal 9500 Hobro Tlf. 98 52 42 33 Specialtandlæge i ortodonti Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 Specialtandlæge i ortodonti Elisabet Højensgård Søndergade 2 C, 2. sal 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 51 88 www.ortolis.dk Specialtandlæge i ortodonti

Fyn

Hans Peter Harbo Reiersensvej 9 8900 Randers Tlf. 86 40 43 33 www.hpharbo.dk Specialtandlæge i ortodonti

Helle Lindtoft Specialtandlæge i ortodonti Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk

Janne Grønhøj Morten G. Laursen Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæger i ortodonti

Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti

Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlæger i ortodonti

Ortodonti

Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7. 5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk

Jylland Allan Derry Danmarksg. 3A, 9900 Fr.havn Tlf. 98 43 13 00 www.allanderry.dk Specialtandlæge i ortodonti Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1. 7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti

Specialtandlægen Vesterbro 68 7900 Nykøbing Tlf. 97 72 59 88 Specialtandlæge i ortodonti Lisbeth Nielsen, ph.d. Tandreguleringsklinikken Sct. Ibsgade 33 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk May Lise Hegrand Gl. Åvej 22 6760 Ribe Tlf. 75 42 38 66 hegrand@post.tele.dk Specialtandlæge i ortodonti Morten Borchorst Vesterbro 95 1, th. 9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00/Fax 98 12 88 66 Specialtandlæge i ortodonti

Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT-scanning Ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Storegade 31, 1. 6200 Aabenraa Tlf.: 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk Søren Povlsen Bredgade 67, 1. tv. 7600 Struer Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland Anette Korsaa Tuxen Specialtandlæge i ortodonti, Ph.D. Trørødvej 64, 1. tv. 2950 Vedbæk Tlf. 45 89 01 11 – 61 66 65 21 Harry Fjellvang Klinikken Hausergården Tlf. 33 93 07 23/Fax 33 15 16 34 Specialtandlæge, ph.d. tandregulering@hauser.dk Helen Torkashvand Specialtandlæge i ortodonti Vimmelskaftet 47, 2. th. 1161 København K. Tlf. 33 14 03 01 – 33 93 03 38 www.tandretning.com hto@tandretning.com Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Stationsvej 16, 2840 Holte Tlf. 45 42 01 28 Louise Barnechow Specialtandlæge i ortodonti v/Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7a 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Købmagergade 52, Boks 2200 1017 København K Tlf. 33 12 32 12/Fax 33 14 52 50 orto@specialtandlaegerne.dk

925 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Paul Henrik Nerder Specialtandlæge i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund, TMK Lars Pallesen, TMK Louise Barnechow, ORTO Søren Hillerup, TMK Ortodontisk behandling af børn og voksne. Facialt og lingualt apparatur. Invisalign. Skeletal forankring. Multidisciplinært samarbejde. Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Søren Haldager Specialtandlæge i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45 keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk

Parodontalbehandling Fyn Kaarup-Christensen Østergade 40,1. 5500 Middelfart Tlf. 64 41 01 88

Jylland Bjarne Klausen, ph.d.,dr.odont. Kongensgade 89 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 70 45 parodont@esenet.dk www.parodont.dk Brædstrup Implantatcenter Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Periimplantitisbehandling Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

926 |

Lone Sander, ph.d. Mette Kjeldsen, ph.d. Mette Rylev, ph.d. Store Torv 6, 3. 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50

Søren Barsted Diagnostik og behandling af marginal parodontitis. Vimmelskaftet 47, 2. 1161 København K Tlf. 33 93 03 38 sbar@sund.ku.dk

Sjælland Finn Holm-Petersen Vester Voldgade 12 1552 København V Tlf. 33 11 88 56 Jan Bjerg Andersen Malene Halliday Mats Christiansen – Microbiologiske og genotypebestemmelser på DNA-niveau – Laserassisteret parodontalbehandling – Kirurgisk parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K. Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk Jess Graabæk Specialklinikken for Parodontalbehandling Smakkegårdsvej 137, 2820 Gentofte Tlf. 33 13 34 45 Reattachmentbehandling med membraner www.parodontose.dk Jørgen Hørmand Alhambravej 1 1826 Frederiksberg C Tlf. 33 22 46 16 pallesenoghoermand@post. tele.dk Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Lone Forner, ph.d. Dronningens Tværgade 41, 2. 1302 København K Tlf. 33 13 71 78 www.dronningenstvaergade41.dk Steen Jørgen Skov ph.d. Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66 klinik@sd-dental.dk www.sd-dental.dk

Protetik Fyn Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Jylland Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik

Thomas Hedegaard Mads Juul Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 info@storegade3.dk www.thomas-hedegaard.dk Endodonti og endodontisk kirurgi Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 E-mail: jb@jbendo.com Udelukkende endodonti Otto Schmidt Store Torv 18 8000 Århus C E-mail: info@ottoschmidt.dk www.ottoschmidt.dk Ortograd – og kirurgisk endodonti Vitus Jakobsen Tinghusgade 20, 5700 Svendborg Tlf. 62 21 40 11/Fax 62 21 38 11 www.tandting.dk

Sjælland Alireza Sahafi, ph.d. Lyngby Hovedgade 17 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 45 87 10 60 Fast, aftagelig og kombinationsprotetik Kirsten Christensen c/o Tandlægerne Ulla Hildorf og Peter Ejvind Hansen H.C. Ørsteds Vej 38, 1.tv. 1879 Frederiksberg C Tlf. 33 25 50 20 Aftagelige proteser, spec. vanskelige helproteser. Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

Æstetisk tandpleje John Orloff Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34 Æstetik • Protetik Implantologi eget keramisk dent.lab. orloff@hauser.dk Jan F. Thomsen Colosseumklinikken Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 pc@colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

Rodbehandling Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2. 1620 København V Tlf. 33 24 79 33 gitte.niels@tandlaegerne-bruun.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 12

Tetric® EvoCeram BulkFill Bulk-komposit & Bluephase® Style Polymeriseringslampe

Til endnu mere effektive

posteriore restaureringer

• Fyld op til 4 mm – takke være den patenterede initiator Ivocerin • Modeller med lethed – konsistensen er smidig • Polymeriserer i ti sekunder – med Bluephase Styles 10 mm lysleder • Din æstetiske restaurering er færdig

Se Tetric EvoCeram Bulk Fill & Bluephase Style animation på: www.ivoclarvivadent.com/bulkfill_en

www.ivoclarvivadent.se Ivoclar Vivadent AB Repræsentant Clinical: Tina Hedegaard Jensen, tlf: 21 70 18 36 | Helle Thorning, tlf: 31 32 04 85

SERVICE | Tandlægeforeningens kollegahjælp

KOLLEGAHJÆLP Gratis og anonym formidling af hjælp til medlemmer i krise.

Preben Søndergaard

Kreds 3

Vestergade 20,

Louise Klos Anderson

7100 Vejle

Ved alkohol- og misbrugsproblemer

Vejlegade 26

Tlf. 75 82 01 63

IOGT

Kreds 1

4900 Nakskov

Dan Altmann

Tlf. 54 92 05 13

Alkolog Niels Christian Poulsen

Arnesvej 1

Kreds 7

man-to 10-17, fr 10-14

2700 Brønshøj

Majbritt Jensen

Tlf. 40 25 08 99

Tlf. 38 28 18 35

Kreds 4

Østerågade 20, 1. th

Mogens Brunhøj

9000 Aalborg

Alkolog

Charlotte Groule

Østergade 45

Tlf. 98 10 20 86

Jørgen Byrgesen

Frederiksberg Kommunale

5500 Middelfart

Tandpleje

Tlf. 64 41 00 45 – 64 40 10 02

Sofus Francks Vænge 30-32

Tlf. 61 10 72 05 Ove Elmelund Kaarsbo

2000 Frederiksberg

Flemming Tolbod

9800 Hjørring

Tlf. 38 21 03 00

Torvet 2

Tlf. 98 92 08 05

5900 Rudkøbing Niels-Henrik Heller

www.iogt.dk

Østergade 61

Ved stemningslidelser Erhvervspsykologisk

Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02

Rådgivning

Buddingevej 342

Kreds 9

v/erhvervspsykolog

2860 Søborg

Lars Rasch

Majken Blom Søefeldt

Kreds 5

Nørgaards Allé 11

Tlf.nr. 60 40 72 10

Per Ilsøe

7400 Herning

E-mail: mail@blomsoefeldt.dk

Sidsel Fogh Pedersen

Klostergade 56

Tlf. 97 22 07 00

Børne- og Ungdomstandplejen

8000 Århus C

i Københavns Kommune

Tlf. 86 12 45 00

Tlf. 39 67 73 91

Christianshavns Skole

Tina El-Dabagh

Tandlægernes Tryghedsordninger

Prinsessegade 45

Tordenskjoldsgade 37, 1. th

Lena Hedegaard

1422 København K

8200 Århus N

Susanne Kristensen

E-mail: sfp@ktf.dk

E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

Svanemøllevej 85

Tandklinikken

2900 Hellerup Tlf. 39 46 00 80

Kreds 2

Kreds 6

Ulla Friberg

Claus Palmgren

Algade 33

Jernbanegade 24

Tandlægeforeningen

4000 Roskilde

6330 Padborg

Dorte Jeppe-Jensen

Tlf. 46 35 01 28

Tlf. 74 67 36 86

Amaliegade 17

Thomas Hjort

Kaj Oluf Sørensen

Smedelundsgade 39

Vestergade 20, 1. sal

4300 Holbæk

6800 Varde

Vivian Riel

Tlf. 59 43 43 11

Tlf. 75 22 02 60

Amaliegade 17

1256 København K

Privat 61 77 55 43

Tlf. 70 25 77 11

1256 København K Michael Rasmussen

Tlf. 70 25 77 11

G. Vardevej 191 6715 Esbjerg N Tlf. 75 13 75 13

928 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 12

Stillinger | SERVICE

STILLINGSANNONCER Henvendelse angående

Billetmrk.-annoncer:

Ansættelseskontrakter for

Privat ansatte tandlæger har

rubrikannoncer:

Ekspeditionsgebyr kr. 375,-

ansatte tandlæger:

ingen gældende overenskomster,

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

+ moms.

Ifølge loven skal du som ansat

men når du bruger Tandlægefor-

have en ansættelseskontrakt, der

eningens standardkontrakter, bliver

Stillingsopslag i udlandet

beskriver alle relevante forhold for

lovens betingelser opfyldt. Kontakt

modtages ikke under billetmrk.

ansættelsen.

altid Tandlægeforeningen, inden

Offentligt ansatte tandlægers

du skriver kontrakten under. Læs

e-mail: ta@tdl.dk Pris: Stillinger tilbydes kr. kr. 34,75 pr. spaltemm, stillinger søges kr. 25,75 pr. spaltemm. Køb og salg kr.

Sidste frist for indrykning af

ansættelseskontrakt skal henvise

mere om ansættelseskontrakter på

26,75 pr. spaltemm. Brugtbørsen

rubrikannoncer:

til den relevante overenskomst,

Tdlnet.dk

kr. 22,50 pr. spaltemm. Farvetillæg

TB nr. 13: 15/10

mens lønnen som regel vil fremgå

10% + moms. Bureauprovision

Udkommer: 31/10

af en særskilt lønaftale. Lønaftalen

ydes ikke for annoncer indrykket

TB nr. 14: 5/11

indgås af Tandlægeforeningen efter

gennem bureau.

Udkommer: 21/11

aftale med dig.

Stillinger tilbydes Offentlig ansættelse

UNIVERSITETET I BERGEN (UiB) er et internasjonalt anerkjent forskningsuniversitet med over 14 000 studenter og vel 3 500 ansatte ved seks fakulteter. Vi holder til midt i hjertet av Bergen og har våre røtter tilbake til etableringen av Bergens Museum i 1825. Vårt viktigste bidrag til samfunnet er fremragende forskning og utdanning av høyt kvalifiserte kandidater over en stor faglig bredde.

Aalborg job Tandlæge til Aalborg Kommunes Tandpleje specialcenter for voksentandplejen Aalborg Kommunes Tandpleje søger tandlæge til en fast stilling på 21 timer om ugen.

Professor/førsteamanuensis (100 %) i odontologi (kjeveortopedi) Ved Institutt for klinisk odontologi er det ledig en fast stilling som professor (100 %) i odontologi (kjeveortopedi). Dersom det ikke melder seg kvalifiserte søkere for fast tilsetting som professor, kan det bli aktuelt med fast tilsetting som førsteamanuensis. For å bli tilsatt som professor/førsteamanuensis må en ha doktorgrad eller tilsvarende kompetanse, og være godkjent spesialist i kjeveortopedi.

Søknadsfrist: 01.12.2012 Fullstendig utlysingstekst på:

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 12

Det nyetablerede specialcenter for voksentandpleje i Aalborg søger en deltidstandlæge gerne med erfaring fra privat praksis og/eller tandpleje for handicappede. Voksentandplejen er beliggende i en nybygget klinik centralt i Aalborg, med fire store behandlerrum, hvoraf de to er også er indrettet til behandling i narkose. For yderligere oplysninger kontakt Maiken Bagger på tlf. 9982 3451 eller Line Hartmann på tlf. 9931 7660. Stillingen er omfattet af lokal løn. Øvrige ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og DOFT. Der indhentes straffe- og børneattest inden endelig ansættelse. Ansøgning med påført job nr. 3376 sendes til Aalborg Kommunes Tandpleje, Filstedvej 10, 9000 Aalborg eller e-mail: jlin-fb@aalborg.dk. Ansøgningsfrist den 24. oktober 2012. Vi forventer at holde samtaler i uge 46 2012.

929 |

SERVICE | Stillinger

www.hillerod.dk

TAndLæger

til engageret dynamisk tandpleje i Nordsjælland

Hillerød Kommunale Tandpleje søger fuldtidsansat tandlæge pr. 1. december 2012 og barselsvikar 14 timer ugentlig pr. 1. januar 2013. Vi søger fagligt dygtige tandlæger, som har vilje og evne til at indgå i tandplejens tværfaglige teams. Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med udviklingsmuligheder og god kollegial sparring. Vi er 55 ansatte og servicerer 12.000 børn og unge i basistandplejen. Vi foretager alle behandlinger inklusiv kirurgi. Derudover har vi omsorgstandpleje og et fælleskommunalt samarbejde med Halsnæs Kommune om tandregulering. Vi varetager specialtandplejen for kommunens egne borgere og udbyder narkosebehandlinger ca. 1 gang om måneden.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til konstitueret overtandlæge Marie Hviid på tlf. 48 20 30 82, mahv@hillerod.dk og www.hillerod.dk Ansøgningsfrist onsdag den 24. oktober 2012 kl. 12.00. Der bliver afholdt ansættelsessamtaler mandag den 29. oktober 2012. Ansøgningen sendes til gibe@hillerod.dk eller til Tandplejen att. Gitte Bendsen, Hillerødsholmsalle 2B, 3400 Hillerød. Angiv om du er interesseret i den faste stilling eller barselsvikariatet.

Quickannoncer Tandlæge søges snarest Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3323

Erfaren tandplejer søges til 25 timer ugentligt Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3324

930 |

Erfaren receptionist / klinikassistent

Quick nr. 3337

Tandlæge søges til Charlottenlund Tandlægerne

Quick nr. 3331

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3339

Erfaren tandplejer søges til klinik i Korsør

Tandlægehuset Hjørring Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3336

Quick nr. 3328

Tandplejer Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Erfaren tandplejer Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Tandlæge med eget patientkartotek søges // Klinik lokaler tilbydes til leje // Klinik med stor lejebolig til salg

Quick nr. 3342

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3340 tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 12

Køb og salg | SERVICE

KØB OG SALG

Vi er din driftsikkerhed Hos Dent Support er vi specialister i salg, service og reparation af udstyr samt klinikindretning. Vi tror på langsigtede kunderelationer, og vi ved, at faglighed, professionalisme og et højt serviceniveau er vejen til succes – for både vores virksomhed og for vore mange trofaste kunder over hele landet. Hvis du vil vide mere om, hvad vi kan gøre for din klinik, er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.

DPF

Dansk Praksis Formidling

Erik Loft

E-mail: eld-dpf@mail.tele.dk

Tlf. 86 30 98 22

Total klinik / inventar vurdering

DPA Dansk Praksis Analyse

Driller udstyret

eller er det tid til service?

Regnskabsanalyse & rådgivning · Alt til nu eller senere brug for salg

Dental Consult ApS v/ Ken Kürstein Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er: • Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter

Kontakt vores serviceafdeling på:

64 41 00 14 ( åbent alle hverdage fra 7.00-16.30 )

Flensburg Specialpraksis, der udelukkende udfører implantatbehandlinger på danske patienter. Kliniklokalerne ejes af sælger, men de kan lejes og behøver ikke at indgå i en overdragelse. I lokalerne er der 2 behandlingsrum, hvoraf sælger kun anvender det ene. Klinikken har en årlig omsætning på mere end 3 mio. kr. Sælger er indstillet på at assistere en ny ejer i en periode efter overtagelsen. Henv. Kurt Birk, 57 67 06 37.

Vi dækker hele Danmark Tre afdelinger, ét nummer: Kontakt os på telefon 64410014 Telefon er åben alle hverdage 7.00-16.30

Dent Support a/s Mandal Allé 12 B . DK-5500 Middelfart +45 64410014 . info@dentsupport.dk www.dentsupport.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 12

931 |

seRvIce | Leverandørhenvisninger

LEVERANDØRhENVISNINGER Henvendelse angående

Advokater • Banker • Dental-

leverandørhenvisninger:

laboratorier • Hygiejne •

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

Instrumenter • Klinik- og kontor-

e-mail: ta@tdl.dk

inventar • Klinikudstyr • Kompres-

Pris: kr. 18,75+moms pr. spalte-mm.

sorer • Rengøring • Revision •

Farvetillæg + 10%.

Service & reparation • Tandpleje-

Standardannonce kr. 300,- pr. gang.

midler • Vikarservice • øvrige

Rubrikannoncerne er delt op i følgende hovedgrupper:

ADVOKATER Advokatfirmaet Lou & Partnere

AdvokAtfirmAet holck-andersen & tyge sørensen

att: Adv. Carsten Jensen østergrave 4, 8900 Randers Tlf. 87 12 34 56/Fax 87 12 34 55 cj@louogpartnere.dk

BANKER

Hvor stort dækningsbidrag har du på dine medarbejdere? Spar Nords specialuddannede rådgivere går tættere på. De mange års samarbejde med tandlæger i Danmark betyder dyb indsigt i branchen. Derfor tør vi stille de nærgående, men relevante spørgsmål.

københavn: Ann-Brigitt Meidahl, Tlf. 33 30 87 18, abm@sparnord.dk

aarhus: Jytte Blokager Tlf. 87 30 31 97 jbl@sparnord.dk

odense: Lise Andersen Tlf. 63 12 52 83 lid@sparnord.dk

frederikshavn: Kristian Bang Tlf. 96 20 07 23 krb@sparnord.dk

holbæk: Casper Lund Tlf. 59 45 42 25 clu@sparnord.dk

vejgaard: Brian Rank Larsen Tlf. 96 30 33 17 brl@sparnord.dk

vejle: Martin Holbech Tlf. 76 41 47 57 mab@sparnord.dk

niels gade advokat (H) nyHavn 6 ∙ dk 1051 købenHavn k Telefon 33 11 93 13 Telefax 33 32 08 48 e-mail: ng@adv-nyhavn.dk

søger du job? – gå ind på Dentaljob.dk og opret en jobannonce

Vi deltager på Scandefa, DSOI, på Tandlægeskolerne og holder kvalitetscirkler og kurser for din branche. Tandlæge - tal med en bank, der forstår dig.

tættere på

932 |

TANDLægEBLADET 2012 | 116 | NR. 12

Leverandørhenvisninger | seRvIce

DENTALLABORATORIER Fyn

europaKroner

Mogens Larsen

Postboks 346

Dentallaboratorium A/S

5100 Odense C

Carl Blochsvej 16

Tlf. 66 13 40 88

5230 Odense M

www.dkmdental.dk

Tlf. 66 13 40 88

dkm@dkmdental.dk

www.larsen-dental.dk

Medlem af Danske Dental Laboratorier

CODENT DENTALLABORATORIUM A/S

info@larsen-dental.dkSØNDER ALLÉ 33 . BOX 420 . 8100 ÅRHUS C

TLF.: 86 121426 / 86 121417 . FAX: 86 198315 SE / CVR-NR.: DK-1153 7677 WWW.CODENT.DK . CODENT@CODENT.DK

NDC

– eneste CeRtIFICeRet LABORAtORIUM I DK MeD nORDIC DentAL CeRtIFICAtIOn

CERTIFIED

CODENT DENTALLABORATORIUM A/S SØNDER ALLÉ 33 – 8000 ÅRHUS C – TLF. 86 12 14 26 codent@codent.dk– www.codent.dk

Midtjylland

Landtved dental

Special laboratorium for aftageligt Protetik. Torvegade 8a 6800 Varde Tlf. 52173305

Fugl Speciallaboratorium ApS Støbte stel Lichtenbergsgade 1 8700 Horsens Tlf. 75 62 88 30

Fugl

Dinilab

Nordjylland Aalborg Dentallaboratorium ApS Vesterbro 72, 9000 Aalborg Tlf. 98 12 53 03

Sjælland

Dentallaboratorium I-S Klostergade 56, 8000 Århus Tlf. 86 18 36 77

Ortodonti og Proteseteknik

SDL

Sydjyllands Dental Laboratorium www.syddental.dk • 75509804

lidt friskere - lidt hurtigere Metal keramik Procera - medlem af Procera netværk Empress - Inlay/Onlay/Kroner Guldarbejde - Marylandbroer Attachment - alternative special attachments

Storkøbenhavn

DENTALLABORATORIE ApS. Nørre Farimagsgade 33, 1.th., 1364 København K. Tlf. 4587 0123

www.supradent.dk

Dental Laboratorium ApS Thorvaldsensvej 4 • 1871 Frederiksberg C Tlf. 35 39 00 76 • just@leifbertelsen.dk

Implantater - „Licens“ Proteser - alternative acryler - vinyl Regulering Bidskinner Sportsskinner

Kippervig 7 - 8700 Horsens

FLÜGGE

DENTAL

Vi skaber smil hver dag

Tlf. 75 62 44 33 Fax 75 60 20 33

★ IMPLANTATER ★ PROCERA ★ EMPRESS Flügge dental Aps · Købmagergade 5 · 1150 København K Tlf. 33 15 17 80 · Fax 33 15 70 78

Dynamic - over alle grænser

TANDLægEBLADET 2012 | 116 | NR. 12

933 |

seRvIce | Leverandørhenvisninger

hYGIEJNE

al Perfectio git n Di

Dentalopvaskemaskiner

Safe Sterilization ApS Strandagervej 27, 4040 Jyllinge Tlf. 70 23 13 13 • Fax 70 23 12 13

til rengøring og desinfektion af dentalinstrumenter Projektering, salg og service af opvaskeanlæg

Jydekrogen 16 · 2625 Vallensbæk Tlf. +45 2041 5254 · Fax +45 4615 5248 Erhvervsvej 2 2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00 Fax 43 27 15 09 www.miele.dk

www.planmeca.com

Inventar til tandlægeklinikker klinikrum · sterilisation · reception · venteværelse · personalerum · kontor · graﬁsk proﬁlering inform a|s Tel.: +45 98 18 77 00 E-mail: inform@ inform-as.dk www.inform-as.dk

INSTRUMENTER

ZACHO.RØNVIG AS Gl. Vejlevej 57 • DK-8721 Daugaard

Tlf.: +45 75 89 57 11 • Fax: +45 75 89 57 44 dental@zacho-ronvig.com • www.zacho-ronvig.com

REVISION – ADMINISTRATION

Vinkelstykker, turbiner, autoklaver, kirurgimotor m.m.

www.pwcglobal.com/dk

W&H Nordic Mandal Allé 8 B 5500 Middelfart t +45 64 41 41 42 e info@whnordic.dk wh.com

Et stærkt alternativ!

Revisionscentret for læger og tandlæger

Tlf. 87101930 · Fax 86423795 · proloen@proloen.dk · www.proloen.dk

KLINIKUDSTYR – INDRETNING – INVENTAR

Revisorerne: Minna Hartvig Kaj T. Jensen

Rectus ApS Engtoften 11-13

Vesterbrogade 69IIItv. 1620 København V Tlf. 33 31 17 00 Fax 33 29 72 00

8260 Viby J. info@rectus.dk www.rectus.dk

Scanline

Svingarm til fladskærm og keyboard www.scanline.biz scanline@mail.dk Tlf. 86 30 18 18

ALLE TYPER AF TANDLÆGEFORMULARER

Bestil fra vores webshop på: www.htodense.dk eller tlf. 66 12 60 91

tandlægebladet annonce_40x20.indd 1

Tlf.: 4020 1750 • www.bienair.com

10/11/10

SERVIcE & REPARATION GOD SERVICE ER ET SPØRGSMÅL OM TRYGHED OG TILLID! Autoriseret service af Heka, 10:22:30 Sirona, KaVo og Planmeca Røntgenautorisation Klinikindretning CEREC CAD/CAM-systemer

TePe – dansk Tandprofylakse Staktoften 8, 1. 2950 Vedbæk Tlf. 33 24 34 13 E-mail: dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk

enAir.indd 1

06/09/07 14:40:00

934 |

Fiskers Dental Service A/S Broenge 1-9 · 2635 Ishøj · Tlf. 43611844 www.fiskers-dental.dk

www.dansk.tandprofylakse.dk Tandbørster og tandstikkere

TANDLægEBLADET 2012 | 116 | NR. 12

Leverandørhenvisninger | seRvIce

Eurocard Tandlæge ann.

Bestil varer til klinikken

Eurocard til reduceret pris

Tekniske spørgsmål rettes til Careline: Tlf.: 7027 7784, kl. 9-13 Email: forbrugerkontakt.dk@unilever.com

Som medlem af Tandlæge foreningen kan du få Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en særlig attraktiv pris.

Du kan søge information om vores produkter på www.zendium.dk Produkter, publikationer og patientpjecer kan bestilles via dentalgrossister.

Ring til Tandlægeforeningen på 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

JTA DENTAL salg & service ApS - det handler om tillid

07/0

VIKARSERVIcE

Statoil kundekort til dig

Vikarbureauet for klinikassistenter • Landsdækkende Vikarservice

Statoil fyringsolie til dit hjem

• Nu også for Tandplejere • Lidt billigere

JTA DENTAL salg & service ApS

• Ring fra kl. 6.00 på tlf. 46 73 30 60

JTA DENTAL salg & service ApS

- det handler om tillid KaVo Specialisten

- det handler om tillid

Eurocard, ParkHolst Allé 292 Eurocard, H.J. Vej 5, 2605 Brøndby, www.eurocard.dk www.eurocard.dk 2605 Brøndby,

KaVo Specialisten

Udstyr Rådgivning Instrumenter Udstyr Klinikindretning Rådgivning Røntgenautoriseret Instrumenter

Udstyr Rådgivning Reparation af: Instrumenter Hekafor reparation Planmeca KaVo m.m. Specialværksted af roterende instrumenter Klinikindretning Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Reparation af: 92 54 00 Røntgenautoriseret Telefon: 44

Kontakt Tandlægeforeningen for information om rabataftaler

www.vikartoteket.dk

www.statoil dk

ØVRIGE

Klinikindretning Specialværksted for reparation af Røntgenautoriseret roterende instrumenter

Opdatér jeres profilering og markedsføring – kontakt Dentalfotograferne allerede idag

Heka

Planmeca KaVo m.m. www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk

Sønderlundvej 2, 2730 Herlev www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk Specialværksted for reparation af roterende instrumenter

Telefon: 44 92 54 00

TBL-055.inddTANDPLEJEMIDLER 1 21/05/07 Reparation af: 11:03:10

Heka

Planmeca

KaVo m.m.

- en del af JK|M@rketing ®

Curaden Scandic ApS Theilgaards Alle 5 4600 Køge

Sønderlundvej 2, 2730 Herlev

Telefon: 44 92 54 00 www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk info@curaden.dk

www.curaden.dk

Dentalfotograferne® – Detaljen i Fokus info@dentalfotograferne.dk • www.dentalfotograferne.dk Agerhatten 16 B • 5220 Odense Sø • + 45 4040 7800

DENTAL gninvigdårsesledeL FINANSIERING

HINGE Ledelsesrådgivning egniH lidoB røtkerid .mdA

Bodil Hinge 75 79 89 02 54 + .flt Adm. direktørun.egnih@hb

Virupgaard • 8250 Egå • Hjortshøjvej 100 A tlf. +45 20 98 97 57 • bh@hinge.nu • www.hinge.nu ågE 0528 med A 00fremskaffelse 1 jevjøhstrojHaf draagpuriV unet .egstort nih.antal wwwtandlægeklinikker HINGE har bistået markedets skarpeste finansieringspriser og vilkår. Ring eller send en e-mail, når det gælder investeringer i klinikkens dentale udstyr, indretning og it-systemer.

TANDLægEBLADET 2012 | 116 | NR. 12

935 |

NY sTaRT

“Bisserne kan noget helt særligt annette Hein-sørensen / 52 åR fra sundhedschef til sundhedschef og frivillig hos bisserne Foto: JOHAN ROSENMUNTHE

Hvad fik dig til at starte som frivillig hos Bisserne? – Faglig nysgerrighed. Bisserne har været rigtig gode til at få fat i en gruppe mennesker, som sundhedsvæsnet har svært ved at nå. Jeg har derfor længe været interesseret i deres arbejde, fordi de kan noget helt særligt. Og nu hvor mine børn er blevet store, har jeg tiden til at tage en vagt på Mændenes Hjem en eller to eftermiddage om måneden. Hvad er det, Bisserne kan? – Jeg er så overrasket over, at en klinik, der tilbyder tandbehandling til en gruppe borgere, der slet ikke kan bruge det eksisterende system, kører så godt. Det er helt unikt. Kate, der er klinikassistent på klinikken, er fuldstændig guddommelig. Hun kan takle alle, selv om de er skæve og sejler rundt. Hun får dem til at komme til tiden, selvom de ikke har noget ur. Jeg tror, hele forcen i klinikken ligger i stemningen – der er en utrolig let og humoristisk stemning derinde. Hvordan har du det efter en vagt hos Bisserne? – Jeg er altid helt fyldt med energi efter en vagt i Mændenes Hjem. Jeg får rigtig meget ud af at være i en sammenhæng med meget få administrative procedurer. Vi skal ikke igennem tidskrævende procedurer for at få bevillinger til at hjælpe patienterne. Det er meget tilfredsstillende at tage imod en patient, som har store smerter og ikke er i stand til at tygge, og så se ham gå fra klinikken smertefri og med evne til at tygge igen kort tid efter. Og så får man oven i købet knus og blomster, der er plukket i en eller anden have, som tak for hjælpen. Giver Bisserne dig inspiration til dit daglige arbejde? – Vi kan lære meget af Bissernes taktik med at skrælle de administrative lag væk. Vores tilbud skal være nemme at komme til, og det betyder, at vi måske skal blive bedre til at hjælpe folk på vej fx med tilbud om at blive fulgt til bussen. Og så er den personlige kontakt altafgørende. CV • Uddannet ved Tandlægeskolen i København 1985 • Klinikchef Vallensbæk Kommunale Tandpleje • Master of Public Administration 2004 • Sundhedschef Vallensbæk Kommune 2007 • Frivillig hos Bisserne 2012 | 936 |

TANDLægEBLADET 2012 | 116 | NR. 12

Mød årets modtager af zendium-prisen på ARoS Aarhus Kunstmuseum - og se Edward Munch-udstillingen

Torsdag den 25. oktober 2012 kl. 17.30.

Prisen tildeles Lektor Andreas Stavropoulos, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet Program: REGENERATIV PARODONTALBEHANDLING – EN SKANDINAVISK SAG Fagligt foredrag af Andreas Stavropoulos Reduktion af fordybede pocher er det optimale kliniske mål for parodontalbehandling med henblik på at minimere risikoen for sygdomsprogression. Regenerativ parodontalbehandling, i form af styret vævs-regeneration, emalje-matrix-proteiner, vækstfaktorer, alene eller i kombination med knogletransplantater eller knogle-erstatningsmaterialer, kan give større kliniske forbedringer sammenlignet med konventionel parodontalbehandling i dybe intraossøse defekter og furkaturinvolveringer. Nyere forskning viser desuden, at regenerative teknologier også kan øge succesen af kosmetisk parodontalbehandling.

Andreas Stavropoulos

MUNCH BAG MASKEN En mester i gys og uhygge med en dybtliggende angst for livet, kærligheden og døden Direktør for ARoS Kunstmuseum, Jens Erik Sørensen – i daglig tale kaldet JES – vil fortælle om sin store fascination af Edward Munch og om hvordan han i en årrække har arbejdet på at kunne præsentere en stor og vægtig Edward Munch-udstilling i Danmark. Det er nu lykkedes! Udstillingen er i hus og omfatter en række unikke Munch–værker inden for maleri og grafik. Det faglige program er sammensat således, at der er ny viden for hele teamet.

Praktiske oplysninger: 15.30 -17.30

Registrering & udlevering af adgangsbilletter til Munch-udstillingen 16.00 –17.00 Besøg på Munch-udstilling – hold 1 17.30 –17.45 Velkomst - samt motivering af årets prismodtager 17.45 –18.30 Foredrag v/ Andreas Stavroupolos med mulighed for diskussion 18.35 – 19.15 Foredrag v/ Jens Erik Sørensen 19.15 Afrunding og spørgsmål 19.30-21.00 Reception i lobby uden for auditoriet 20.00-21.00 Besøg på Munch-udstilling – hold 2 21.00-22.00 Besøg på Munch-udstilling – hold 3

Læs mere på www.zendium.dk

Jens Erik Sørensen

Du har mulighed for at se Munch-udstillingen samt den faste udstilling på ARoS, enten før eller efter zendium-arrangementet, men af hensyn til planlægningen bedes du informere Destination Copenhagen hvilket tidspunkt du vil se Munch-udstillingen, når du tilmelder dig. Du kan vælge mellem kl. 16.00-17.00, kl. 20.00-21.00 eller 21.0022.00. Arrangementet er gratis og hele teamet er velkommen. Endelig og bindende tilmelding skal ske per mail til Destination Copenhagen, Carl Johans Gade 11, 2100 København Ø. Tel: +45 70 27 21 24. Githa Svendsen, mail: gsv@destcph.dk senest d. 8. oktober 2012 kl. 12.00. Anfør venligst: navn, klinikadresse, telefon, email samt eget mobilnummer. I tilfælde af overtegning oprettes en venteliste. Der er meget begrænset plads, derfor max. 6 personer pr. klinik. Tilmeldingerne fordeles efter ”først til mølle princippet”.

Vi gi’r

50.000,-

for din gamle unit* *gælder ved køb af Planmeca Compact i eller Planmeca Sovereign

Din Planmeca unit – din arbejdsplads Den skal leve op til dine krav om funktionalitet, hygiejne og ergonomi – og så skal den, ikke mindst, være komfortabel for dine patienter. Plandent forhandler Planmecas brede sortiment af units. Planmecas udstyr er i højeste kvalitet og er blandt andet brugt af tandlægeskolerne i både Københavns og Aarhus. Vi har også en løsning til dig – og så er den til at betale! Er du interesseret? Send os en e-mail på plandent@plandent.dk

gæ

ld er t

il den 12. de c

e mb

2 01