Tandlægebladet 15 - 2012 by Tandlaegebladet

15 Tandlægeforeningens medlemsblad Danish Dental Journal december 2012 årgang 116

Fagligt referat:

DET BEDSTE FRA SYMPOSIUM 2012

tandlæger råber vagt i gevær Pensionister får andenrangs tandbehandlinger

pakke! s lu P e ic v r Nu med Se å unitten og ingen ti p Fuld garan 3 år! r de første e t if g d u e ic serv

Garanti for ekstraordinære behandlinger En XO4-unit hjælper dig med at lave ekstraordinær tandpleje. De avancerede funktioner hjælper dig til at lave bedre behandlinger, du får en uovertruffen ergonomi, der gør, at du passer bedre på dig selv under dit arbejde, og du får gladere patienter med stolens gennemtænkte design og komfort. Og så får du en bedre forretning med unittens mange muligheder og store stabilitet. Som noget nyt kan du nu købe XO CARE units med ServicePlus-pakke og få masser af ekstra fordele – bl.a. udvidet garanti i hele 3 år. Læs mere om ServicePlus i vores nye brochure. Se den på www.nordenta.dk eller på din smartphone. Service til tide n

– i hele lande t

Nordentas serviceorganisatio bosiddende n er landsdæ i kkende. Vores Samtidig er alle landsdele. Det er hovedkvarter vores teknikere din garanti for, at du ligger i alle specialud dannede hos hurtigt og effektivt Glostrup, men vi har kan få lavet teknikere XO Care. Vi reparationer kan derfor og eftersyn. tilbyde at hurtig og effektiv service.

Seriøs rådgivn ing er altid

Oplev selv de med en XO mange fordele 4-unit

Nu med ServicePlus-pakke!

Fuld garanti på unitten og ingen serviceudgifter de første 3 år! tilgifter i denne

avis tæller

Vil du prøve XO4-unittens Her kan du ekstraordinære prøve de forskellig kvaliteter? ser på, om Så book et e modeller du kan have møde i vores både økonom , ligesom vi gerne showrooms iske og arbejdsm laver en uforpligt i Hørning Du kan også eller Glostrup ende vurderin æssige fordele starte på www.no . g af dine nuværen af at skifte glade tandlæg til XO4. de units og er, som bruger rdenta.dk, hvor du kan læse mere XO4 overalt om XO4 samt i landet. finde udtalelse r fra nogle Kontakt os af de mange for at høre mere:

Tilbud og

en del af pak ken

Sjælland/Fyn/Øe rne

ikke med i

Du får meget mere end en tilsammen har mere end unit, når du er kunde hos Nordent 100 års erfaring. for at dine units installere a. Du får også Vi hjælper kvit og frit s en naturlig rådgivning del af produkte både lovmæssigt korrekt med alt fra projektp lanlægning fra konsulen til SmartLin t hos Nordent og ergonom til byggesty ter, der k. Det sikrer, isk hensigtsm a. Du er sikret at du hurtigt æssigt. Desuden ring, så du har tryghed bliver fortrolig grundig oplæring er efterudd i X04-unittens med unitten mange funktion annelse – og derfor hurtigt får er – fra hygiejne udbytte af din investerin g.

bonusregnskab

Jesper Vejlø Salgskonsul ent Mobil: 26 87 19 Mail: jve@norden20 ta.dk

og prisændringer. Priser er inkl.

8, 8362 Hørning

· Tlf. 87 68

16 11 Naverland

moms.

A/S Nydamsv ej

Tina Stoustrup Salgskonsul ent Mobil: 26 88 06 Mail: ts@nordent05 a.dk

for trykfejl

Peer Schneevoig t Salgskonsul ent Mobil: 26 87 19 Mail: psh@norde24 nta.dk

Vi tager forbehold

Nordenta

Michael Jessen Salgkonsule nt Mobil: 26 87 19 Mail: mj@norden19 ta.dk

(PTO-partneraft aler og lign).

Jens Petersen

Projektsalgs chef Mobil: 26 87 19 Mail: jkp@norden22 ta.dk

bonusaftaler

270 · www.no rdenta.d

Frits Gandrup Salgschef Mobil: 26 87 19 Mail: fga@norden23 ta.dk

der har indgået

Tlf. 43 270

for kunder,

Pia Eis Salgschef Mobil: 26 88 06 Mail: pe@norden04 ta.dk

Jylland

11, 2600 Glostrup

· Tlf. 43 270

Garanti for ekstraordin ære behand linger

En XO4-un it hjælper dig med dig til at lave bedre behand at lave ekstraordinær selv under linger, du får tandpleje. dit De avancer du en bedre arbejde, og du får gladere en uovertruffen ergonom ede funktio forretning ner hjælper patienter med i, der med unitten XO CARE stolens gennem gør, at du passer bedre units med ServicePlus-pas mange muligheder på dig tænkte design og store stabilite kke og få masser og t. Som noget komfort. Og så får af ekstra fordele – bl.a. udvidet nyt kan du nu købe garanti i hele 3 år.

270 www.nor denta.dk

www.nordenta.d

Nordenta A/S · Nydamsvej 8 · 8362 Hørning · Tlf. 8768 1611 Naverland 11, 2600 Glostrup · Tlf. 43 270 270 www.nordenta.dk

indhold

INDHOLD

Symposium 2012

KORT & GODT 1076 1078 1079 1079 1079 1080 1080 1081 1081 1082 1082 1082 1083 1084 1085 1086

Leder: 180 millioner først den ene vej og så den anden vej Rapport anbefaler seks nye odontologiske specialer Kun få tandlæger rådgiver om vægtproblemer Stress forværrer parodontitis Vitalitetstesten bør tage aldershensyn Ny TF-kampagne sætter fokus på sukkermængder i fredagsslik Bakterieprofiler er ikke arvelige Mange klinikejere kan fremover trække hele deres TF-kontingent fra Pres fra Konkurrencestyrelsen får Tandlægeforeningen til at ændre etiske regler Set, hørt og læst Kokosnød bekæmper caries HUSK! Pensionister skal anmode om Tandlægebladet Erhvervsudygtighedsforsikringen bliver billigere Boganmeldelser VOXPOP: Er det i orden, at erhvervsudygtighedsforsikringen er obligatorisk? Dansk forskning internationalt

Læs fagligt referat på side 1100

Videnskab & klinik 1088 Cochrane-Review: Behandling af peri-implantitis

»Vi kom fra en

1090 Cochrane-Review: Arthritis-behandling dårligt belyst SAMFUND & ARBEJDSLIV 1092 Kommunerne afviser tandbevarende behandlinger 1098 Hovedgeneralforsamling 2012: Alle medlemmer inviteres til visionsdag i 2013

toværelseslejlighed, og nu har vi et hus på Nordbornholm med klipper i baghaven

indlæg & debat

KARINA PIIL KRISTENSEN, ANSAT TANDLÆGE, BORNHOLM Side 1132

1100 Referat: Symposium 2012: Oral Medicin 1112 Debatindlæg: Regeringen øger brugerbetalingen i sundhedsvæsnet 1113 Svar til debatindlæg: Fri og lige adgang til sundhedsvæsnet SERVICESIDER 1114 1117 1119 1125 1126 1126 1127 1128 1132

Navne Kalender Kollegiale henvisninger Tandlægeforeningens kollegahjælp Stillinger Quickannoncer fra Dentaljob.dk Køb og salg Leverandørhenvisninger Ny start

Kommuner svigter folkepensionisters tænder tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 15

Side 1092

Om Tandlægebladet

andlægebladet er Tandlægeforeningens medlemmers blad. Det er bladets formål at give læserne faglig viden samt at informere og engagere læserne på områder, der er relevante for deres virke som tandlæger og sundhedspersoner. Alle Tandlægeforeningens medlemmer kan komme til orde i Tandlægebladet. Det betyder, at de holdninger, der kommer til udtryk i bladets artikler og øvrige indlæg, ikke nødvendigvis er de samme som Tandlægeforeningens holdninger. Artiklerne i sektionen Videnskab og Klinik redigeres ud fra sundhedsvidenskabelige kriterier. De øvrige artikler i Tandlægebladet redigeres ud fra journalistiske principper om aktualitet, relevans og fairness. Det betyder, at en person, der som part i en sag bliver kritiseret i et debatindlæg eller journalistisk artikel, skal have mulighed for at kommentere kritikken. Tandlægebladets medarbejdere må ikke have nogen økonomiske interesser i produkter, der bliver omtalt i bladets redaktionelle artikler. Hvis forfattere til faglig- videnskabelige artikler eller øvrige faglige indlæg har økonomiske interesser i produkter, som omtales i artik lerne eller har modtaget støtte fra producenter eller firmaer i forbindelse med udarbejdelsen af artiklerne, skal dette oplyses. Redaktionen

Tandlægebladets redaktion Nils-Erik Fiehn lektor, dr.odont. (ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør) nef@tdl.dk Trine Ganer (administrerende redaktør) tg@tdl.dk Gitte Almer Nielsen (redigerende journalist) gan@tdl.dk Claus Kloster Elbæk (studentermedhjælp) cke@tdl.dk

Fagredaktion Flemming Isidor professor, dr.odont. Lise-Lotte Kirkevang professor, ph.d. Palle Holmstrup professor, dr.odont. Annoncer Per Christensen (account manager) pec@tdl.dk Tina Andersen (marketingkoordinator) ta@tdl.dk Sekretariat Adresseændringer og forsendelse: Lisbeth Pedersen Foldberg lpe@tdl.dk Tandlægebladet Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11 – tb@tdl.dk. www.tandlaegebladet.dk.

1074 |

Symposium 2012 Forsiden viser otte forskellige slimhindelidelser, som man som tandlæge kan møde hos sine patienter. Læs mere om disse – og meget andet i det faglige referat på s. 1100 Illustrator: Claus Lunau www.lunau.biz

Manuskriptvejledning Når du skriver manuskripter til Tandlægebladet, skal du følge bladets vejledninger. Du finder disse samt de sproglige regler, som Tandlægebladet anvender, på Tandlaegebladet.dk. Klik på »Om Tandlægebladet« i menuen på forsiden og derefter på »Manuskriptvejledninger«. Manuskripter sendes elektronisk til Tandlægebladet til Tina Andersen på ta@tdl.dk

Tandlægebladets videnskabelige panel Lisa Bøge Christensen Erik Dabelsteen Ellen Frandsen Lau Poul Holm-Pedersen Palle Holmstrup Dorthe Holst Flemming Isidor Mats Jontell Stig Karlsson Lise-Lotte Kirkevang Björn Klinge Sven Kreiborg Lars Matsson Jesper Reibel Søren Schou Peter Svensson Svante Twetman Ann Wenzel

adresser Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 www.tandlaegeforeningen.dk info@tandlaegeforeningen.dk

Gengivelse af artikler fra Tandlæge bladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen.

Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.30

Design og grafisk produktion: vahle+nikolaisen

Udgiver Tandlægeforeningen.

Trykning: KLS Grafisk Tandlægernes Tryghedsordninger Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Telefon 39 46 00 80 www.tryghedsordningerne.dk web@tryghedsordningerne.dk

ISSN: 0039-9353

Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.30 Tandlægebladet udkommer med 15 numre årligt. Distribueret oplag per nummer: 6.219. Medlem af Dansk Oplagskontrol. Medlem af Dansk Fagpresse.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 15

KUNSTEN AT LAVE USYNLIGE FYLDNINGER Fra det enkle og smukke med én farve til det unikke og karakteristiske med flere lag

G-ænial Anterior - komposit fra GC

Med G-ænial Anterior får du: - Lang arbejdstid og dermed stressfri opbygning - En konsistens som er nem at arbejde med, klistrer ikke - I 95% af tilfældene smukke resultater med kun én farve - Bredt farvevalg til lagvis opbygning - En komposit med højglans www.gceurope.com

Scan QR koden og send en sms, så modtager du en prøvepakke på G-ænial. Du kan også ringe på 23260382

GC Nordic www.gceurope.com www.facebook.com/gcnordic

KorT & GoDT | Leder

180 millioner først den ene vej og så den anden vej

foTo: liZ eTT

e KabRe

» den socialpolitiske omfordeling, som regeringen og enhedslisten har aftalt, må vi se som et led i kampen mod ulighed

år vi møder på arbejde igen efter jul og nytår, vil en ny finanslov være trådt i kraft. En finanslov, hvor der mangler 180 mio. kr. i tilskud til tandrensninger, men hvor der er tilført det samme beløb til initiativer, der skal reducere ulighed i oral sundhed. Der er bevilget offentlige midler til tandpleje til kontanthjælpsmodtagere og til epilepsipatienter – samt til et serviceeftersyn af omsorgstandplejen. Jeg har sagt til medierne, at jeg finder det tåbeligt, at regeringen har stjålet 180 mio. kr. fra patienterne og givet pengene til narkohunde og nye pladser i fængslerne. De ord står jeg ved. Jeg ville gerne have haft mulighed for at være med til at foretage en omfordeling af tilskud ud fra sundhedspolitiske overvejelser. Den mulighed er væk nu, hvor de 180 mio. kr. er fjernet fra Tandlægeoverenskomstens økonomiske ramme. Jeg har også sagt til medierne, at vi igen kan tro på regeringen. Dermed mener jeg ikke, at vi i Tandlægeforeningen har særlige partipolitiske præferencer. Vi taler med alle de politiske partier – uden undtagelse. Og hvis nogen skulle have hørt om en tandlægeforening, der i særlig grad yder service til Enhedslisten, så er det ikke os. Når vi har sagt, at vi igen kan tro på regeringen, mener vi, at vi kan fæste lid til, at regeringen mener det alvorligt, når den siger, at den vil bekæmpe ulighed i tandsundhed. Den socialpolitiske omfordeling, som regeringen og Enhedslisten har aftalt, må vi se som et led i kampen mod ulighed – en indsats, som vi selv gentagne gange har opfordret til. Det er positivt, at det kommende tilskud til kontanthjælpsmodtagere tilsyneladende vil blive givet efter en model, hvor der bliver taget udgangspunkt i patienternes behov og ikke i foreningen De Offentlige Tandlægers behov for at føre territorialkrig mod privat tandlægepraksis. Tandlægeforeningens holdning er, at opgaver inden for tandplejen skal løses dér, hvor de udføres bedst – og ikke ud fra ideologiske hensyn til en bestemt sektor. Vi vil i Tandlægeforeningen holde et vågent øje med, at de 180 mio. kr. ender med reelt at komme patienterne til gode, og at tilskuddet til kontanthjælpsmodtagere og epilepsipatienter forvaltes uden unødigt bureaukrati. Men aftalen mellem regeringen og Enhedslisten giver os også nogle udfordringer. Den almene voksentandpleje har nu fire år til at bevise, at etikken og fagligheden er stærk nok til, at den almene voksentandpleje kan og vil håndtere ulighed. Den bekymring skal dog ikke afholde mig fra at være godt tilfreds med, at regeringen for andet år i træk har lyttet til Tandlægeforeningen. Sidste år blev der indført et særligt tilskud til patienter med sjældne sygdomme. Nu er det to andre udsatte patientgrupper, der får en økonomisk håndsrækning. Og serviceeftersynet af omsorgstandplejen? Ja, det er præcis, hvad Tandlægeforeningen har foreslået.

fReddie sloTH-lisbJeRg, foRmaNd foR TaNdlægefoReNiNgeN |

1076 |

TaNdlægebladeT 2012 | 116 | NR. 15

Gør Gør hverdagen hverdagen lettere lettere … … Gør hverdagen lettere … 0 0 Tlf. Tl6f. 0068000 8 T3lf9. 4369 040 8 39 4

D D e Dettestksaka hhuhsusskall jlegjeg k j usk e e e g ✓✓ i i k U U å å e ✓ dndyny r r i ! U å t t d t t r frafrnay e me m !!

radgtrtaegmineine frad dragsmsum inue ✓✓ s muliglhieghe ✓ IndIn ligh derd! er! bedtbaeta I n eder le m penpdebnet le m ! saioln e e r r pension e e e sion! !mere til til ✓✓ til Kon ! ✓ Kon takttakt o n TK T rygry tagkte Tean Try hedheedT Tdan læ ghe sorsdaornddlædg dsor ninnliængergneerne dni gerg!eerrn! s s es nge r!

Tandlægernes Tandlægernes Tandlægernes Tryghedsordninger Tryghedsordninger Tryghedsordninger

KORT & GODT

Rapport anbefaler seks nye odontologiske specialer Ny rapport fra en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man etablerer seks nye odontologiske specialer. Trine Ganer

ompleksiteten inden for diagnostik og behandling er øget i gennem de sidste par årtier, og det stiller nye krav til tandlæger og til tandlægeuddannelsen. Bl.a. derfor har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet en rapport, hvori man analyserer behovet for flere odontologiske specialer i Danmark. Og behovet er der, mener arbejdsgruppen, der hovedsageligt består af repræsentanter fra de to tandlægeskoler. Mere specifikt anbefaler man, at der etableres seks nye odontologiske specialer foruden de to, der findes i forvejen inden for ortodonti og tand-, mundog kæbekirurgi. Den årlige udgift til etableringen af de seks specialer vil ifølge arbejdsgruppens beregninger være mellem 27-41,4 mio. kr. Alene en faglig vurdering Om arbejdsgruppens anbefalinger bliver fulgt, er der imidlertid ingen garanti for. I indledningen til rapporten

skriver Sundhedsstyrelsen, at rapporten ”alene er en vurdering fra faglige miljøer”. Og at ”styrelsens endelige anbefalinger kan dermed komme til at fravige fra rapportens anbefalinger”. Tandlægeforeningen har haft en repræsentant med i arbejdsgruppen, og man bakker, ifølge formand Freddie Sloth-Lisbjerg, også op om anbefalingerne. - Det afgørende for os er, at det ikke går ud over grunduddannelsen, og så skal man være sikker på, at et tilsvarende kvalitetsløft ikke vil kunne opnås ved at indføre en formaliseret turnus, siger formanden og understreger i øvrigt, at man forudsætter, at specialeuddannelserne i givet fald bliver forankret på universiteterne og finansieres for offentlige kroner. Rapporten skal nu danne baggrund for Det Nationale Råd for Tandlægers Videreuddannelses arbejde med at rådgive Sundhedsstyrelsen på området. I sidste ende er det en politisk beslutning, hvorvidt man vil følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Fakta

Specialer Arbejdsgruppen nedsat af Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der etableres seks nye odontologiske specialer: Parodontologi Antal specialister: 100 Antal uddannelsespladser pr. år: 3-4

Endodonti Antal specialister: 25 Antal uddannelsespladser pr. år: 0,5-1

Protetik Antal specialister: 85 Antal uddannelsespladser pr. år: 2-3

Klinisk oral fysiologi Antal specialister: 20 Antal uddannelsespladser pr. år: 0,5-1

Pædodonti Antal specialister: 40 Antal uddannelsespladser pr. år: 1-2

Oral radiologi Antal specialister: 15 Antal uddannelsespladser pr. år: 0,5

Kilde: ”En vurdering af behovet for odontologiske specialer og fagområder”, Sundhedsstyrelsen den 16. oktober 2012.

1078 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 15

KorT & GoDT

Kun få tandlæger rådgiver om vægtproblemer Tandlæger, der behandler børn, er i den ideelle position til at opdage og gribe ind i problemer som overvægt eller fedme. Det skriver det amerikanske tidsskrift Pediatric Dentistry, som for nylig har publiceret en undersøgelse af, hvilke barrierer der er imellem tandlæger og vægtrådgivning af børnepatienter. Studiet er en spørgeskemaundersøgelse blandt næsten 2.000 børnetandlæger, og den viser, at mens et stort flertal af tandlægerne rådgiver om cariesforebyggelse, så er det et mindretal, knap 10 %, der også rådgiver om vægt. Barriererne er ifølge undersøgelsen: frygt for at fornærme patienter og forældre, fornemmelsen af at virke fordømmende, manglende tro på patient-

accept samt tidspres. Artiklen konkluderer, at der er behov for særlig uddannelse på området.

Lee JY, Caplan DJ, Gizlice Z et al. US Pediatric Dentists’ Counseling Practices in Addressing Childhood Obesity. Pediatr Dent 2012;34:245-50.

foTo: wiNNie bRodam

Stress forværrer parodontitis

TaNdlægebladeT 2012 | 116 | NR. 15

Stress påvirker kroppen – og også mundhulen. Det fastslår en artikel i det norske Tannlegetidende. Artiklen konkluderer, at epidemiologiske data tyder på, at stresspåvirkninger af forskellig slags kan bidrage til at udvikle eller forværre parodontal sygdom. Årsagerne menes at være ændringer i immunsystemet og øgning i inflammationsbelastningen forårsaget af stresshormoner – i denne forbindelse især kortisol.

Jacobsen N. Stress og periodontal sykdom. Nor Tannlegeforen Tid 2012;122:580-7.

1079 |

KORT & GODT

Tandlægeforeningen:

Ny kampagne sætter fokus på sukkermængder i fredagsslik Tandlægeforeningen stiller nu skarpt på den slikskål, der er en fast del af fredagsritualet i mange børnefamilier, når Disney Sjov ruller over skærmen. En ny kortfilm skal gøre familierne opmærksomme på, at man nemt kommer til at servere mere end en uges sukkerration for sine børn på en enkelt aften. Ifølge Tandlægeforeningens formand er formålet med indsatsen ikke at pege fingre ad børnefamilierne. – Slik, kage og sodavand smager jo godt. Det er bare utrolig vigtigt både for børn og voksne at være opmærksom på, hvor meget man indtager, og hvor ofte man gør det, siger Freddie Sloth-Lisbjerg. Som et led i kampagnen har Tandlægeforeningen fået undersøgt en række populære og kendte produkter for sukkerindhold. Og resultatet er overraskende – selv for tandlæger. Det er fx nok de færreste, der forestiller sig, at en chokofantstang indeholder, hvad der svarer til ca. otte sukkerknalder. – Selv som fagperson kan man godt blive overrasket over, at produkterne indeholder så store mængder sukker. Der er hverken vitaminer eller mineraler i sukker. Det er bare tomme

kalorier, der i for store mængder kommer til at optage pladsen for den sunde mad, som kroppen har brug for, siger professor i ernæring og uddannet tandlæge Berit Heitmann fra Institut for Sygdomsforebyggelse, Region Hovedstaden. www

Se, hvor mange sukkerknalder forskellige kendte produkter indeholder, på Tandlaegeforeningen.dk. Filmen, der hedder ”Hvor meget sukker er der i slik?”, kan ses på Youtube.com. Håbet er, at den vil sprede sig via de sociale medier.

Bakterieprofiler er ikke arvelige Det er miljøet og i mindre grad generne, der afgør, hvilke bakterier der koloniserer saliva. Det konkluderer amerikanske forskere efter igennem 10 år at have undersøgt saliva hos enæggede og tveæggede tvillinger. Forskerne har registreret det orale ”mikrobiom” hos enæggede tvillinger, som er vokset op i samme miljø og med samme gener – og man har registreret tveæggede tvillinger, som har samme miljø, men delvist forskellige gensammensætninger.

1080 |

Bakteriesammensætningen var ikke mere ens hos enæggede tvillinger end hos tveæggede, og det tager forskerne som et bevis for, at det er miljøet mere end generne, der afgør bakteriesammensætningen i saliva.

Stahringer SS, Clemente JC, Corley RP et al. Nurture trumps nature in a longitudinal survey of salivary bacterial communities in twins from early adolescence to early adulthood. Genome Res 2012;22:2146-52.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 15

kort & godt

Mange klinikejere kan fremover trække hele deres TF-kontingent fra Klinikejere, der driver deres klinik som A/S eller ApS, vil fremover kunne betale kontingentet til Tandlægeforeningen via deres selskab. Det betyder, at de ca. 1.000 medlemmer, som den nye mulighed vil være relevant for, kan fratrække kontingentet som en driftsomkostning i tandlægeselskabet. Det har Skatteministeriet bekræftet over for Tandlægeforeningen på et møde mellem parterne for nylig. Hvis klinikejeren betaler kontingentet via selskabet, undgår vedkommende således at blive lønbeskattet af kontingentet og undgår desuden, at fradraget for kontingentet beskæres til 3.000 kr.

Tandlægeforeningen arbejder i øjeblikket på at omlægge foreningens medlemsregistrering, så kontingentopkrævninger fremover sendes til tandlægeselskabet, og at den årlige indberetning af kontingentet til SKAT sker på tandlægeselskabets CVR-nummer. Ændringen gælder allerede fra 2012-kontingentet, der indberettes senest 20. januar 2013. www

Vigtigt! Følg med på Tdlnet.dk. Her vil der løbende blive informeret om sagen.

Pres fra Konkurrencestyrelsen får Tandlægeforeningen til at ændre etiske regler Som man kunne læse i Tandlægebladet fra august i år (nr. 9) har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udtrykt betænkelighed over for Tandlægeforeningens Etiske Regler og Kollegiale Vedtægt. Styrelsen har særligt fokus på tre paragraffer, som man mener lægger bånd på medlemmerne i forhold til at konkurrere frit om patienterne, og man mener, at der er tale om en slags kundedeling. Det drejer sig bl.a. om en paragraf, hvoraf det fremgår, at hvis tandlægen henviser en patient til behandling hos en specialtandlæge eller en anden kollega, må denne kun overtage den del af behandlingen, for hvilken patienten er henvist. Det er, ifølge styrelsen, i strid med konkurrenceloven, og derfor har man krævet, at Tandlægeforeningen ophæver eller ændrer reglerne. Alternativt vil man idømme foreningen en bod. Ser man på lignende sager i andre foreninger,

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 15

er der tilfælde med boder på omkring 400.000 kr. Tandlægeforeningen har været i dialog med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, og de ændringsforslag, som hovedbestyrelsen lagde op til repræsentantskabet, var udtryk for, hvor langt foreningen kunne få styrelsen til at strække sig. Presset fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fik repræsentantskabet på den netop overståede hovedgeneralforsamling i Tandlægeforeningen til at beslutte at imødekomme Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens krav og ændre foreningens Etiske Regler og Kollegiale Vedtægt. www

I reportagen fra hovedgeneralforsamlingen 2012 på Tdlnet.dk kan man se de præcise ændringer.

1081 |

KORT & GODT

set, hørt og læst 26.11.2012 / Horsens Folkeblad

Nyt projekt skal få socialt udsatte i Horsens til tandlægen Socialt udsatte i Horsens får nu bedre mulighed for tandpleje. Med 2 mio. kr. i ryggen fra Satspuljen vil kommunen ansætte en tandplejer, der skal opsøge socialt udsatte og opfordre dem til at gå til tandplejen. Arbejdet kommer til at udgå fra en sundhedsklinik, og på sigt har man planer om, at huset også skal indeholde en tandklinik. Det anslås, at 100 borgere kommer til at kunne drage nytte af det nye projekt. Ifølge Ellen T. Schmidt (S), formand for udvalget for sundhed og socialservice i Horsens, så er planen, at patienterne selv skal betale for deres tandbehandlinger i forbindelse med projektet.

Kokosnød bekæmper caries Kokosnøddeolie kan anvendes som aktiv substans i mundplejemidler. Det foreslår forskere fra universitetet i Athlone, Irland. Kokosnøddens olie har i deres studier vist sig effektiv imod bl.a. Streptococcus mutans bakterier og imod Candida albicans. Olien er imidlertid ikke virksom i naturlig form – den skal behandles med enzymer, svarende til dem, der virker i fordøjelsessystemet. Enzymbehandlingen giver tilsyneladende olien en antimikrobiel effekt. www

25.11.2012 / Ekstra Bladet

Øget interesse for at få lavet tænder i Thailand Det er ikke længere kun sol og strand, der trækker turister til Thailand. Også muligheden for at få billige tandbehandlinger har turisternes interesse. Det fortæller Tourism Authority of Thailand i Stockholm, som oplever, at turister i stigende grad spørger ind til pris, kvalitet, og hvordan de kan finde en tandlæge på rejsen. Og der er mange penge at spare. Ofte betaler man kun halvdelen eller helt ned til en tredjedel af prisen i forhold til en tandlæge hjemme, siger Nalinee Pananon, der er chef for det thailandske turistbureau i Norden. Påsætning af en krone koster ca. 1.500 kr. i Thailand. 19.11.2012 / Astma-Allergi.dk

Astma fordobler risikoen for huller i tænderne Ny forskning peger på, at et stort forbrug af astmamedicin fordobler risikoen for caries. Det fastslår professor Svante Twetman fra Tandlægeskolen i København. Den høje cariesrisiko skyldes, at 80 % af inhalationsmedicinen bliver siddende i mundhulen, og da medicinen indeholder laktose og samtidig har en lav pH-værdi, skaber det gode vækstbetingelser for cariesbakterierne. 16.11.2012 / Dagbladet Roskilde

Gavekort skal få unge til tandlægen Kæden dinTandlæge går til kamp for at få flere unge til at gå til tandlægen ved at indføre et gavekort, som forældre, bedsteforældre og andre kan købe. Blandt de 18-25-årige dropper 20 % ud af tandlægesystemet, enten fordi de ikke har fået taget sig sammen til at finde en ny tandlæge, eller fordi økonomien er knap. Forældrene er de eneste, der kan tvinge de unge til at tage helbredsmæssigt ansvar for sig selv, udtaler Claus Poulsen fra dinTandlæge. |

1082 |

http://www.ait.ie/aboutaitandathlone/newsevents/ pressreleases/2012pressreleases/title-16107-en.html

HUSK!

Pensionister skal anmode om Tandlægebladet Pensionerede medlemmer af Tandlægeforeningen skal huske at forny deres abonnement 1 gang årligt og senest den 1. december hvert år. Alle pensionerede medlemmer, der ønsker bladet tilsendt i 2013, skal derfor huske at give Tandlægeforeningen besked. Det gælder også pensionister, der har modtaget Tandlægebladet i 2012. Henvendelser skal rettes til Tandlægeforeningen på e-mail: tb@tdl.dk eller telefon 70 25 77 11. Husk også at opdatere din e-mailadresse, så du kan modtage relevant information fra Tandlægeforeningen. Log ind på Tdlnet.dk og klik på Mine medlemsdata.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 15

kort & godt

Erhvervsudygtighedsforsikringen bliver billigere Tandlægernes Tryghedsordninger har forhandlet sig til en række forbedringer af erhvervsudygtighedsforsikringen med PFA Pension. Det kunne formand Kirsten Melchior fortælle på den netop afholdte generalforsamling i Tandlægernes Tryghedsordninger. Forbedringerne, der træder i kraft fra årsskiftet, er: • Præmien falder med 15 % i forhold til 2012-niveau. Det fastholdes til udgangen af 2015. • Indtægtskriteriet fjernes (skete allerede pr. 1. oktober 2012). • Aldersgrænsen for forsikringens udløb hæves fra 65 år til 67 år. • Forsikringen er gratis de første to år efter kandidatåret.

Forbedringerne imødekommer en del af den kritik, der har været af ordningen fra flere sider, heriblandt fra Praktiserende Tandlægers Organisation (PTO). På trods af forbedringerne er der dog stadig en akilleshæl, som man endnu ikke er sluppet af med: Der er 10 % af TF’s medlemmer, der ikke kan tegne forsikringen pga. helbredskriteriet. Skal de 10 % med i ordningen, vil det, i følge Kirsten Melchior, betyde en prisstigning på forsikringen på mindst 20 %. På Tandlægeforeningens hovedgeneralforsamling diskuterede man i øvrigt, om foreningens medlemmer skal stemme om, hvorvidt ordningen fortsat skal være obligatorisk ved en urafstemning. Et knebent flertal af repræsentantskabet sagde nej.

Planmeca Sovereign® & Planmeca ProMax® 3D K Ø B E N HDin AV førsteklasses N S U N I V E R Spartner ITET

Tandlægeskolen – Odontologisk Institut

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet First announcement Tandlægeskolen i København præsenterer sin ekspertise inden for diagnostik og behandlinger.

KASUISTIK-SYMPOSIUM PÅ TANDLÆGESKOLEN den 25. og 26. januar 2013 FOR: Offentlige og privatpraktiserende tandlæger OM: Diagnostik, traditionelle og nye behandlingsmetoder samt principper indenfor: Cariologi

Dental materialer

Oral Fysiologi

Oral Kirurgi

Oral Medicin

Oral Radiologi

Ortodonti

Parodontologi

Pædodonti

Rehabilitering

Perfekt tilpasningsevne til alle behandlingsbehov

De ﬂeste af emnerne belyses ved relevante patient cases. røntgen • 3D foto • panorama • cephalostat

Scan™ • ProMax® 3D • Pl a n ® • combination for open ProF CA a c e D D/ e3 CA ™ M

Optimal komfort for dig og dine patienter Mere information

Plandent A/S, tlf. 4366 4444 Dentronic A/S, tlf. 8610 4122

Sæt derfor allerede nu kryds i kalenderen: fredag og lørdag d. 25. og 26. januar 2013.

www.planmeca.com

Planmeca, Jydekrogen 16, 2625 Vallensbæk tlf. 2041 5254 planmeca@planmeca.dk

Guldsponsor

Kursusbeskrivelse, pris og tilmelding se: www.odontefteruddannelse.ku.dk Begrænset antal pladser, derfor gælder først-til-mølle-princippet

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 15

1083 |

KorT & GoDT | Boganmeldelser

Flot bog om kirurgiske komplikationer

Al-Faraje L surgical complications in oral implantology Quintessence Publishing 2011, 236 sider, ill. ISBN: 978-0-86715-506-8 Pris i GBP 126

Bogen, som er inddelt i fem afsnit, fokuserer på kirurgiske komplikationer i forbindelse med implantatkirurgi. Den første del omhandler præoperative forhold, som vil kunne øge risikoen for komplikationer. Herefter følger en systematisk gennemgang af forskellige intraoperative komplikationer. Det tredje afsnit omhandler postoperative komplikationer. Der fokuseres på komplikationer såvel umiddelbart postoperativt som i helingsperioden. Det fjerde afsnit fokuserer på komplikationer i forbindelse med sinusløftprocedure. Dette afsnit er klart bogens bedste afsnit. Det sidste afsnit fo..... bogen kan varmt kuserer på forebyggelse og anbefales til alle, som beskæftiger sig med oral håndtering af postoperativ implantologi smerte, infektion og medicininducerede komplikationer. Ved de fleste komplikationer diskuteres, hvordan risikoen for den pågældende komplikation kan minimeres. Der gives også informationer om, hvordan komplikationerne kan håndteres. Bogen indeholder et meget stort antal kliniske billeder og tegninger af helt enestående kvalitet. Flere figurer kunne med fordel have været udeladt, hvorved der ville have været mulighed for en mere detaljeret beskrivelse af hver enkelt komplikation. Flere procedurer, inkl. håndtering af komplikationerne, er præget af, at bogen er skrevet af amerikanske kolleger. Især bogens sidste afsnit bærer meget præg af dette. Dette ændrer imidlertid ikke på, at bogen varmt kan anbefales til alle, som beskæftiger sig med oral implantologi. Dette er den bedste kommercielt tilgængelige bog om komplikationer i forbindelse med implantatkirurgi.

karius og Baktus i det 21. århundrede

Dahlén G, Fiehn N-E, Olsen I, Dahlgren U oral microbiology and immunology Munksgaard Danmark, 2012, 350 sider, ill. ISBN: 9788762810891 Pris i DKK 479 inkl. moms

Den orale mikrobiologi har gennemgået en rivende udvikling det seneste par årtier, hvor nye teknikker har ført til opdagelse af mange tidligere ukendte arter og stammer. Det er derfor velgørende, at der nu kommer en udtømmende og godt tilrettelagt lærebog, der kan hjælpe os med at opdatere vores viden om mundhulens normalflora og de orale infektionssygdommes ætiologi og patogenese samt give gode råd om fx diagnostiske metoder, antibiotika, probiotika, mundskyllemidler og klinikhygiejne. Bogen er skrevet af tre erfarne skandinaviske midet er velgørende, krobiologer og en ditto imat der nu kommer en udtømmende og godt munolog. Den er pædagogisk tilrettelagt lærebog, der opbygget med mange stregkan hjælpe os med at tegninger af høj kvalitet opdatere vores viden samt et væld af fotos, tabelom mundhulens normaller, faktabokse og resuméer. flora og de orale infekFaktisk kan man lære ganske tionssygdommes ætiomeget bare ved at studere logi og patogenese …. de mange bokse med Main points; men det vil nu være synd at nøjes med det, for brødteksten er også yderst velskrevet. Bogen er uundværlig for alle skandinaviske tandlægestuderende, og den kan desuden anbefales alle tandlæger, som ønsker at blive lidt bedre til det daglige arbejde med cariologi, endodonti, parodontologi, oral kirurgi, oral medicin og smitteforebyggelse.

Bjarne Klausen, tandlæge Søren Schou

1084 |

TaNdlægebladeT 2012 | 116 | NR. 15

VOXPOP | kort & godt

Er det i orden, at erhvervsudygtighedsforsikringen er obligatorisk? Wenche Kjellerup Tandlæge, Herfølge

Allan Bjerregaard Tandlæge, København NV

Jens Christian Hansen Tandlæge, Tørring

Er det i orden, at erhvervsudygtighedsforsikringen er obligatorisk? – Ja, så længe det er grundmodulet, der er obligatorisk, er det okay. Det ville først være problematisk, hvis der var krav om, at det var et større modul, der skulle tegnes. Det obligatoriske grundmodul betyder, at jeg har et mindstebeløb at leve for, hvis jeg ikke længere kunne være tandlæge og var nødt til at tage en ny uddannelse. Hvorfor foretrækker du en obligatorisk ordning? – Jeg synes, det er godt, at forsikringen er obligatorisk, fordi det er en forsikringstype, som tandlæger ville komme til at vælge fra uden helt at kende konsekvenserne. Samtidig var det nok ikke en forsikring, jeg selv som nyuddannet tandlæge ville være kommet i tanke om, at jeg skulle tegne, og derfor er det godt, at den er obligatorisk.

Er det i orden, at erhvervsudygtighedsforsikringen er obligatorisk? – Ja, jeg synes, det er okay på den måde, som det er nu, hvor grundmodulet er obligatorisk, og hvor der er valgfrihed opefter. Hvorfor foretrækker du en obligatorisk ordning? – Jeg foretrækker, at forsikringen er obligatorisk af økonomiske grunde. Når der er flere, der betaler til den samme forsikring, vil det også blive billigere at have forsikringen. Jeg ville også tegne forsikringen, hvis der var valgfrihed, så derfor giver det af økonomiske grunde god mening for mig, at den er obligatorisk. Var det ikke mere fair, hvis man selv kunne vælge? – Det ville selvfølgelig være mere fair ud fra liberale tanker, men for mig er det vigtigere at få en billig forsikring.

» Når der er flere, der betaler til den samme

forsikring, vil det også blive billigere at have forsikringen

Er det i orden, at erhvervsudygtighedsforsikringen er obligatorisk? – Jeg kan se fordele og ulemper ved, at den er obligatorisk. Jeg kan godt forstå, at det for flere er problematisk, at den er obligatorisk, fordi man fratager den enkelte det frie valg. Men sådan er det jo med flere forsikringer – det er fx også obligatorisk at tegne en husforsikring. Hvorfor foretrækker du så en obligatorisk ordning – Jeg er glad for, at der betales til en obligatorisk ordning på grund af det økonomiske. Det giver en lavere pris, når vi er flere, der betaler. Ser du problemer i, at det er obligatorisk at tegne den hos Tryghedsordningerne? – Nej, slet ikke. Når det er bestemt, at forsikringen er obligatorisk, er det godt, at den er obligatorisk at tegne hos Tryghedsordningerne. Det må give den billigste forsikring, hvis alle medlemmer betaler til det samme forsikringsselskab.

SE I ØVRIGT omtalen af hovedgeneralforsamlingen på s. 1048 og omtalen af ændringerne i forsikringen s. 1083

allan bjerregaard, klinikejer, københavn nv tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 15

| 1085 |

KORT & GODT

Dansk forskning internationalt

Abstract

Histologisk evaluering af sinusløft med rekombinant humant vækst- og differentieringsfaktor-5 (GDF-5) coatet -tricalciumphosphat: resultater fra et multicenter randomiseret klinisk forsøg Andreas Stavropoulos1, Jürgen Becker2, Björn Capsius3, Yahya Açil4, Wilfried Wagner5 og Hendrik Terheyden6 1 Sektion for Parodontologi, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet, 2Afdeling for Oral Kirurgi, Heinrich Heine Universitet, Tyskland, 3Scil Technology GmbH, Martinsried, Tyskland, 4Afdeling for Oral og Maxillofacial Kirurgi, UK-SH, Campus Kiel, Tyskland, 5 Afdeling for Oral og Maxillofacial Kirurgi, University Medical Centre, Johannes Gutenberg Universitet Mainz, Mainz, Tyskland, 6 Klinik for Oral og Maxillofacial Kirurgi, Røde Kors Hospital, Kassel, Tyskland

Formål Formålet med denne prospektive multicenter- og randomiserede kliniske undersøgelse var at evaluere det histologiske resultat af sinusløftbehandling med en rekombinant humant vækst- og differentiering faktor-5 coatet β-tricalciumphosphat (rhGDF-5/β-TCP) eller med en β-TCP og autogent knogle (β-TCP/ AB) komposit. Materialer og metoder 31 patienter med behov for unilateral sinusløftbehandling (resterende alveoleknoglehøjde < 5 mm) blev tilfældigt fordelt i tre behandlingsgrupper: a) rhGDF-5/β-TCP med en tremåneders helingsperiode, b) rhGDF-5/β-TCP med en firemåneders helingsperiode og c) β-TCP og intraoral kortikotrabekulær autolog knogle (ratio 1:1) med en firemåneders helingsperiode. Cylindriske biopsier blev høstet ved hjælp af et trepanbor under præparation af implantat-sitet og evalueret histologisk og histometrisk. Resultater En patient udgik af undersøgelsen før indsættelse af implantatet; 66 implantater blev indsat i de resterende 30 patienter. Fire ud af 47 (8,5 %) implantater mislykkedes (dvs. osseointegration fandt ikke sted) hos patienter behandlet med rhGDF-5/βTCP. Mængden af nydannet knogle var ens mellem grupperne

1086 |

og i gennemsnit 31,4 % (±17 %) i rhGDF-5/β-TCP/3-mdr. helingsgruppen, 28 % (±15,5 %) i rhGDF-5/β- TCP/4-mdr. helingsgruppen og 31,8 % (±17, 9%) i β-TCP/AB gruppen. Mængden af tilbageværende β-TCP var i gennemsnit 12,6 % (±14,4 %) i rhGDF-5/b-TCP/3-mdr. gruppen, 6,6 % (±6,3) i rhGDF-5/b-TCP/4-mdr. gruppen og 16,5 % (±12,3 %) i β-TCP/ AB gruppen. Den nydannede knogle var primært ikke-lamellær og karakteriseret af slanke trabeculae og smalle osteoidzoner; i mange tilfælde var knogle i kontakt med resterende biomaterialepartikler. Der var sjældent tilstedeværelse af AB-partikler, og minimale mængder af inflammation blev kun observeret i få tilfælde.

Konklusion Sinusløftbehandling med rhGDF-5/β-TCP resulterede i sammenlignelige mængder af nydannet knogle og af samme kvalitet som den, der opnås med et β-TCP/AB komposittransplantat.

Stavropoulos A, Becker J, Capsius B et al. Histological evaluation of maxillary sinus floor augmentation with recombinant human growth and differentiation factor-5-coated β-tricalcium phosphate: results of a multicenter randomized clinical trial. J Clin Periodontol 2011;38:966-74.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 15

kort & godt

Dansk forskning internationalt

Abstract

En fase IIa randomiseret, kontrolleret klinisk og histologisk pilotundersøgelse af rhGDF-5/β-TCP for parodontal regeneration Andreas Stavropoulos1, Péter Windisch2, István Gera2, Björn Capsius3, Anton Sculean4 og Ulf M. E. Wikesjö5 1 Sektion for Parodontologi, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet, 2Afdeling for Parodontologi, Semmelweis Universitet, Budapest, Ungarn, 3Scil Technology GmbH, Martinsried, Tyskland, 4Afdeling for Parodontologi, Universitet Bern, Schweiz, 5 Laboratoriet for Appliceret Parodontal og Kraniofacial Regeneration, Afd. for Parodontologi og Oral Biologi, Medical College of Georgia School of Dentistry, Augusta, USA

Formål Det primære formål med denne undersøgelse var at evaluere klinisk og histologisk parodontal sårheling/regeneration efter kirurgisk implantation af rekombinant human vækst/differentieringsfaktor-5 (rhGDF-5) adsorberet på en partikulær β-tricalciumphosphat (β-TCP) -bærer (rhGDF-5/β-TCP) i intraossøse parodontaldefekter i mennesket. Materialer og metoder 20 kroniske marginal parodontitis-patienter, hver med mindst en tand planlagt til ekstraktion, som udviste pochedybde ≥ 6 mm og en associeret intraossøs knogledefekt ≥ 4 mm dyb, deltog i undersøgelsen efter skriftligt informeret samtykke. Sites (en defekt pr. patient) blev randomiseret til at modtage konventionel parodontalkirurgi (OFD) i kombination med implantation af rhGDF-5/β-TCP (n = 10) eller OFD alene (kontrol, n = 10). Blokbiopsier af defekte sites blev opsamlet seks måneder efter kirurgi og forberedt til histologisk evaluering. To maskerede undersøgere evaluerede den dybeste del af hver defekt i forhold til nydannet knogle (både vedr. højde og areal), parodontal-ligament (PDL), cementregeneration og resterende β-TCP-areal. Resultater Sites, der blev behandlet med rhGDF-5/β-TCP, viste numerisk større pochedybdereduktion (3,7 mm ± 1,2 mm mod 3,1 mm ± 1,8 mm, P = 0,26), mindre gingival retraktion (0,5 mm ± 0,8 mm versus 1,4 mm ± 1,0 mm, P < 0,05) og større klinisk fæsteniveau (CAL) gevinst (3,2 mm ± 1,7 mm versus 1,7 mm

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 15

± 2,2 mm, P = 0,14) ved den dybeste del af defekten i forhold til sites behandlet med OFD alene. En biopsi i rhGDF-5/β-TCP og fire biopsier i OFD-gruppe var ikke egnede til evaluering. Histologisk var den nydannede knoglehøjde næsten tre gange større efter rhGDF-5/β-TCP behandling sammenlignet med den efter OFD alene (2,19 mm ± 1,59 mm versus 0,81 mm ± 1,02 mm, P = 0,08). Desuden blev der observeret næsten en fordobling i PDL (2,16 mm ± 1,43 mm versus 1,23 mm ± 1,07 mm, P = 0,26) og cement (2,16 mm ± 1,43 mm versus 1,23 mm ± 1,07 mm, P = 0,26) -højde samt i nydannet knogleareal (0,74 mm ± 0,69 mm versus 0,32 mm ± 0,47 mm, P = 0,14), i forholdsvis rhGDF-5/β-TCP og OFD-grupper. Rodresorption/ankylose blev der ikke observeret. Tilbageværende β-TCP optog 8,4 % ± 11,5 % af defektens areal i biopsier af patienter, der blev behandlet med rhGDF-5/β-TCP.

Konklusion Der blev set større PD-reduktion og CAL-gevinst og større alveoleknogle og parodontal regeneration på sites, som blev behandlet med OFD samt rhGDF-5/β-TCP, sammenlignet med kontrolgruppen behandlet kun med OFD. Disse forskelle var ikke statistisk signifikante. Fremtidige studier med større deltagerantal skal udføres for at validere disse resultater.

Stavropoulos A, Windisch P, Gera I et al. A phase IIa randomized controlled clinical and histological pilot study evaluating rhGDF-5/β-TCP for periodontal regeneration. J Clin Periodontol 2011;38:1044-54.

1087 |

viDENsKAB & KLiNiK | Evidens i klinikken

COCHRANE-REVIEW

Behandling af peri-implantitis Det er fortsat usikkert, hvilken behandling der er mest effektiv. Winnie brodam

er er ikke evidens for, hvilken metode der er mest effektiv ved behandling af peri-implantitis. Men det betyder ikke, at de metoder, som vi anvender i dag, ikke virker. Sådan konkluderer et nyligt publiceret review fra Cochrane. Reviewet inkluderede ni studier. Der er udelukkende inkluderet randomiserede kontrollerede kliniske undersøgelser. Der blev fokuseret på såvel ikke-kirurgisk som kirurgisk behandling. Observationsperioden varierede fra tre måneder til fire år. Alle undersøgelser var karakteriseret ved varierende grad af bias. kommentar af professor, dr.odont., ph.d. søren schou, tandlægeskolen i aarhus: – Som det konkluderes i denne oversigtsartikel, er der foretaget få undersøgelser, hvor effekten af forskellige behandlinger af peri-implantitis er sammenlignet. Der er imidlertid publiceret flere undersøgelser, hvor effekten af forskellige behandlinger er vurderet uden sammenligning med andre behandlinger. Der er fokuseret på såvel kirurgiske som ikke-kirurgiske behandlinger. Vores viden om behandling af peri-implantitis er på flere områder fortsat mangelfuld. Der er imidlertid i dag enighed om, at effekten af ikke-kirurgisk behandling i de fleste tilfælde er begrænset. Derfor involverer behandling af peri-implantitis som hovedregel kirurgisk behandling.

Den kirurgiske behandling kan involvere en resektiv procedure mhp. pochereduktion eller en regenerativ procedure. Vores viden om, hvornår der med fordel kan anvendes en resektiv procedure eller en regenerativ procedure, er fortsat mangelfuldt belyst. Valg af kirurgisk behandling afhænger blandt andet af lokalisation, defektmorfologi og tilstedeværelse af nabotænder eller -implantater. Hvis der ønskes yderligere information om behandling af peri-implantitis, afholdt European Association for Osseointegration (EAO) i februar den 3. EAO-konsensuskonference. Konsensusrapporterne er netop publiceret i Clinical Oral Implants Research. To af disse rapporter omhandler henholdsvis ikke-kirurgisk og kirurgisk behandling af peri-implantitis (1,2). • Muthukuru M, Zainvi A, Esplugues EO et al. Non-surgical therapy for the management of peri-implantitis: a systematic review. Clin Oral Implants Res 2012;23(Supp 6):77-83. • Renvert S, Polyzois I, Claffey N. Surgical therapy for the control of peri-implantitis. Clin Oral Implants Res 2012;23(Supp 6):84-94.

Deltag i debatten! – skriv dit eget indlæg, eller stil spørgsmål på medlemsfora på Tdlnet.dk

1088 |

TaNdlægebladeT 2012 | 116 | NR. 15

Evidens i klinikken | videnskab & klinik

Abstract

Background One of the key factors for the long-term success of oral implants is the maintenance of healthy tissues around them. Bacterial plaque accumulation induces inflammatory changes in the soft tissues surrounding oral implants and it may lead to their progressive destruction (peri-implantitis) and ultimately to implant failure. Different treatment strategies for peri-implantitis have been suggested, however it is unclear which are the most effective. Objectives To identify the most effective interventions for treating peri-implantitis around osseointegrated dental implants. Search methods We searched the Cochrane Oral Health Group's Trials Register, CENTRAL, MEDLINE and EMBASE. Handsearching included several dental journals. We checked the bibliographies of the identified randomised controlled trials (RCTs) and relevant review articles for studies outside the handsearched journals. We wrote to authors of all identified RCTs, to more than 55 dental implant manufacturers and an Internet discussion group to find unpublished or ongoing RCTs. No language restrictions were applied. The last electronic search was conducted on 9 June 2011. Selection criteria All RCTs comparing agents or interventions for treating peri-implantitis around dental implants. Data collection and analysis Screening of eligible studies, assessment of the methodological quality of the trials and data extraction were conducted in duplicate and independently by two review authors. We contacted the authors for missing information. Results were expressed as random-effects models using mean differences for continuous outcomes and risk ratios for dichotomous outcomes with 95% confidence intervals (CI). Heterogeneity was to be investigated including both clinical and methodological factors. Main results Non-surgical interventions (five trials); adjunctive treatments to non-surgical interventions (one trial); different surgical interventions (two trials); adjunctive treatments to surgical interventions (one trial). Follow-up ranged from 3 months to 4 years. No study was judged to be at low risk of bias. Statistically significant differences were observed in two small single trials judged to be at unclear or high risk of bias. After 4 months, adjunctive local antibiotics to manual debridement in patients who lost at least 50% of the bone around implants showed improved mean probing attachment levels (PAL) of 0.61 mm (95% confidence interval (CI) 0.40 to 0.82) and reduced probing pockets depths (PPD) of 0.59 mm (95% CI 0.39 to 0.79). After 4 years, patients with peri-implant infrabony defects > 3 mm treated with Bio-Oss and resorbable barriers gained 1.4 mm more PAL (95% CI 0.24 to 2.56) and 1.4 mm PPD (95% CI 0.81 to 1.99) than patients treated with a nanocrystalline hydroxyapatite. Authorsâ&#x20AC;&#x2122; conclusions There is no reliable evidence suggesting which could be the most effective interventions for treating peri-implantitis. This is not to say that currently used interventions are not effective. A single small trial at unclear risk of bias showed the use of local antibiotics in addition to manual subgingival debridement was associated with a 0.6 mm additional improvement for PAL and PPD over a 4-month period in patients affected by severe forms of peri-implantitis. Another small single trial at high risk of bias showed that after 4 years, improved PAL and PPD of about 1.4 mm were obtained when using Bio-Oss with resorbable barriers compared to a nanocrystalline hydroxyapatite in peri-implant infrabony defects. There is no evidence from four trials that the more complex and expensive therapies were more beneficial than the control therapies which basically consisted of simple subgingival mechanical debridement. Follow-up longer than 1 year suggested recurrence of peri-implantitis in up to 100% of the treated cases for some of the tested interventions. As this can be a chronic disease, re-treatment may be necessary. Larger well-designed RCTs with follow-up longer than 1 year are needed. Esposito M, Grusovin MG, Worthington HV. Interventions for replacing missing teeth: treatment of peri-implantitis. Cochrane Database of Systematic Reviews 2012, Issue 1. Art. No.: CD004970. DOI:10.1002/14651858.CD004970.pub5.

tandlĂŚgebladet 2012 | 116 | nr. 15

1089 |

viDENsKAB & KLiNiK | Evidens i klinikken

COCHRANE-REVIEW

Arthritis-behandling dårligt belyst Der savnes især evidens om den kirurgiske behandling. Winnie brodam

t nyt Cochrane-review har vurderet forskellige kirurgiske og ikke-kirurgiske behandlinger af osteoarthritis i kæbeleddet. Reviewet omfatter tre studier, men på grund af studiernes forskellighed har forfatterne ikke udført en egentlig metaanalyse. Studierne indikerer, at der ikke er den store forskel på effekten af intra-artikulære injektioner af natriumhyaluronat og kortikosteroid. Der er heller ikke forskel på smertelindring ved behandling med henholdsvis natriumdiclofenac (et non-steroid, antiinflammatorisk medikament) og bidskinner. Endvidere synes behandling med indtag af glucosamin at være lige så effektiv som indtag af ibuprofen. Cochranes forfattere understreger, at der er behov for veldesignede studier af problemet – ikke mindst af gavnen af kirurgisk intervention. kommentar af lektor, dr. et lic.odont. merete bakke, tandlægeskolen i københavn: – Temporomandibular joint osteoarthritis eller kæbeledsartrose er slidgigt i kæbeleddet. Tab af ledbrusk samt knogleforandringer (erosioner, affladninger og sklerosering) er karakteristisk for slidgigt. Kardinalsymptomet for denne degenerative ledsygdom er smerter. Nedsat ledbevægelighed er et andet symptom. Ved slidgigt i knæ og hofter anvendes flere behandlingsmodaliteter, enten enkeltvis eller i kombinationer, primært rådgivning, aflastning, øvelser samt termo- og farmakoterapi. Sidstnævnte omfatter typisk paracetamol, NSAID og intraarti-

kulære injektioner. Hertil kommer artroskopi og artroplastik. Behandlingerne ved kæbeledsartrose er de samme blot suppleret med bidskinne. Imidlertid er behovet for invasive behandlinger væsentlig mindre på grund af den gunstigere prognose, fordi kæbeledsartrosen typisk ”brænder ud” over en treårig periode. Cochrane-reviewet inkluderer kun randomiserede kliniske undersøgelser, hvor diagnosen er stillet ud fra ”Research Diagnostic Criteria for Temporomandibular Disorders”. Kriterierne for den internationalt standardiserede diagnose er kæbeledssmerter (palpationsømhed kombineret med hvile- og/eller funktionssmerter) og -krepitation. Kun tre af de 512 artikler fundet ved elektronisk søgning kunne opfylde samtlige kriterier for at indgå i reviewet, hvilket formodentlig er udtryk for vanskelighederne ved at gennemføre sådanne patientundersøgelser, der både skal tage videnskabsetiske hensyn og give mulighed for randomisering og blinding. De tre undersøgelser sammenlignede hver to forskellige behandlinger, intraartikulær kortison versus hyaluronsyre, diclofenac versus bidskinner samt ibuprofen versus glucosamin. Behandlingseffekten var generelt signifikant, men moderat med en smertereduktion på 5-17 mm på en 100 mm VAS efter 3-6 måneder. Da der samtidig overraskende nok ikke var signifikante forskelle mellem behandlingerne i undersøgelserne, kunne det indikere, at resultaterne mere afspejlede artrosens naturlige forløb og/eller placeboeffekt end den enkelte behandlingsmodalitets betydning.

Søger du job? – gå ind på dentaljob.dk og opret en jobannonce

1090 |

TaNdlægebladeT 2012 | 116 | NR. 15

Evidens i klinikken | videnskab & klinik

Abstract

Background Osteoarthritis (OA) is the most common form of arthritis of the temporomandibular joint (TMJ), and can often lead to severe pain in the orofacial region. Management options for TMJ OA include reassurance, occlusal appliances, physical therapy, medication in addition to several surgical modalities. Objectives To investigate the effects of different surgical and non-surgical therapeutic options for the management of TMJ OA in adult patients. Search methods We searched the following databases: the Cochrane Oral Health Group Trials Register (to 26 September 2011); CENTRAL (The Cochrane Library 2011, Issue 3); MEDLINE via OVID (1950 to 26 September 2011); EMBASE via OVID (1980 to 26 September 2011); and PEDro (1929 to 26 September 2011). There were no language restrictions. Selection criteria Randomised controlled trials (RCTs) comparing any form of non-surgical or surgical therapy for TMJ OA in adults over the age of 18 with clinical and/or radiological diagnosis of TMJ OA according to the Research Diagnostic Criteria for Temporomandibular Disorders (RDC/TMD) guideline or compatible criteria. Primary outcomes considered were pain/tenderness/discomfort in the TMJs or jaw muscles, self assessed range of mandibular movement and TMJ sounds. Secondary outcomes included the measurement of quality of life or patient satisfaction evaluated with a validated questionnaire, morphological changes of the TMJs assessed by imaging, TMJ sounds assessed by auscultation and any adverse effects. Data collection and analysis Two review authors screened and extracted information and data from, and independently assessed the risk of bias in the included trials. Main results Although three RCTs were included in this review, pooling of data in a meta-analysis was not possible due to wide clinical diversity between the studies. The reports indicate a not dissimilar degree of effectiveness with intra-articular injections consisting of either sodium hyaluronate or corticosteroid preparations, and an equivalent pain reduction with diclofenac sodium as compared with occlusal splints. Glucosamine appeared to be just as effective as ibuprofen for the management of TMJ OA. Authorsâ&#x20AC;&#x2122; conclusions In view of the paucity of high level evidence for the effectiveness of interventions for the management of TMJ OA, small parallel group RCTs which include participants with a clear diagnosis of TMJ OA should be encouraged and especially studies evaluating some of the possible surgical interventions. Plain language summary Interventions for treating osteoarthritis in the temporomandibular joint The temporomandibular joint (TMJ) or jaw joint is located in front of the ear on either side of the face. However, it is the only joint that the dentists and maxillofacial surgeons predominantly have to deal with. As with many of the other joints, the TMJ can be affected by osteoarthritis (OA). This is characterized by progressive destruction of the internal surfaces of the joint which can result in debilitating pain and joint noises. Several disorders other than OA may affect the TMJ and the correct diagnosis is important such that it can be matched with appropriate therapy. A range of therapeutic options are available for TMJ OA, which include non-surgical modalities such as control of contributory factors, occlusal appliances, cold or warm packs applied to the joint, pharmacological interventions as well as physiotherapy. Surgical treatment options include intra-articular injections, arthrocentesis (lavage of the joint) as well as attempts at repair or replacement of portions of the TMJ. This review found weak evidence indicating that intra-articular injections of sodium hyaluronate (a natural constituent of cartilage) and betamethasone (an anti-inflammatory steroid) had equivalent effectiveness in reducing pain and discomfort. Occlusal appliances when compared with diclofenac sodium (a non-steroid anti-inflammatory drug) showed a similar pain reduction, as did a comparison between the food supplement glucosamine and ibuprofen (a non-steroid anti-inflammatory). Future studies should aim to provide reliable information about which therapeutic modality is likely to be more effective for the reduction of pain and other symptoms (e.g. joint sounds) of TMJ OA. Moreover, because the limited evidence available only covers a restricted number of interventions, comparisons with other therapeutic modalities should be encouraged. One of the authors' concerns was the large number of trials which included mixed groups of participants diagnosed with TMJ OA, in addition to other disorders of the TMJ, which could not be considered in this review. de Souza RF, Lovato da Silva CH, Nasser M, Fedorowicz Z, Al-Muharraqi MA. Interventions for the management of temporomandibular joint osteoarthritis. Cochrane Database of Systematic Reviews 2012, Issue 4. Art. No.: CD007261. DOI: 10.1002/14651858.CD007261.pub2. tandlĂŚgebladet 2012 | 116 | nr. 15

1091 |

samfund & arbejdsliv

Ulige tænder Ulighed i sundhed er kommet på den politiske dagsorden. Regeringens mål er fri og lige adgang til sundhed, og Tandlægeforeningen har kaldt til kamp mod uligheden i den orale sundhed. Tandlægebladet sætter gennem en række artikler fokus på uligheden i tandsundheden i serien Ulige tænder. Den første artikel blev bragt i maj og beskrev problemer med omsorgstandplejeordningen. Redaktionen

Kommunerne afviser tandbevarende behandlinger Mange folkepensionister får trukket tænder ud, der kunne være blevet bevaret. Uanstændigt, mener flere tandlæger og henviser til, at det stort set er umuligt at få godkendt tandbevarende behandlinger til folkepensionister i kommunerne. Tekst: Gitte Almer Nielsen

Illustration: Mikkel Henssel

ndenrangs tandbehandlinger, fagligt uforsvarligt og på grænsen til det etisk ukorrekte. Det er nogle af de beskrivelser, som danske tandlæger bruger om kommunernes tilbud til de folkepensionister, der er berettiget til at få støtte til tandbehandlinger via det såkaldte helbredstillæg. I dag bevilliger danske kommuner stort set kun aftagelig protetik til folkepensionister og ikke tandbevarende behandlinger. Som konsekvens får patientgruppen trukket tænder ud, der kunne være blevet bevaret. – Kommunen blæser på, at det har en lang række fysiske og psykiske konsekvenser for patienten at få trukket en tand ud. Det er klart, at det ikke er den optimale behandling, mener tandlæge Peter Tillge, der har praksis på Nørrebro i København.

| 1092 |

Derfor kalder Nørrebrotandlægen det også ”et menneskeligt lavpunkt”, at de offentlige midler bliver prioriteret på den måde. – Mange af de svageste patienter får et problem. De får trukket tænder ud, som ikke ville være trukket ud før i tiden, og det får ubetinget en konsekvens for deres tyggefunktion. Det er trist, siger Peter Tillge. Og Peter Tillge er langtfra den eneste tandlæge, der sidder med den oplevelse. Tandlægebladet har talt med 25 tandlæger, fordelt ligeligt mellem landets fem regioner, og knap halvdelen har trukket en tand ud på en folkepensionist, fordi kommunen ikke godkendte en tandbevarende behandling. Yderligere omkring en femtedel af tandlægerne kan genkende situationen, men har fravalgt kommunens løsning, fordi de ikke kunne stå inde for

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 15

samfund & arbejdsliv

» Det er enormt utilfredsstillende, når en tand kunne bevares, og der så bliver bevilliget en protese i stedet. Det er ikke fagligt forsvarligt Tandlæge i Region Hovedstaden

Fakta

Fakta om helbredstilægget Folkepensionister og førtidspensionister har mulighed for at søge om helbredstillæg enten i form af det almindelige helbredstillæg eller det udvidede helbredstillæg. Det almindelige helbredstillæg dækker udgifter til de ydelser, som regionsrådet yder tilskud til, og det bliver beregnet i forhold til 85 % af pensionistens egen andel af udgiften. Det udvidede helbredstillæg bliver givet som tillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til tandproteser, som der ikke ydes tilskud til efter sundhedsloven. Det er kommunen, der vurderer, om udgiften eller behandlingen er nødvendig, og afgørelsen bliver truffet på et fagligt grundlag, når der foreligger dokumentation for, at udgiften er nødvendig. Helbredstillægget bliver ydet til den billigste (men tilstrækkelige) aftagelige tandprotese. Kilde: Social- og Integrationsministeriets webside, www.sm.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 15

| 1093 |

samfund & arbejdsliv

den. Som en tandlæge siger til Tandlægebladet: – Jeg tager den på mig og prøver at lave en anden løsning. Kun ca. en tredjedel kan ikke genkende situationen. Tandlægers faglighed bliver trumfet Esben Boeskov Özhayat er ansat på Tandlægeskolen i København. Han har gennem de sidste otte år forsket i oral rehabilitering og bl.a. undersøgt livskvalitetsaspekter i forhold til protetik, og han bakker Peter Tillge op og kalder det en meget uheldig udvikling. – Hvis man fagligt vurderer, at en tand skal bevares, er det yderst uheldigt, hvis det ikke sker. Det kan virkelig være til gene for patienten både i forhold til livskvalitet og tyggefunktion, siger Esben Boeskov Özhayat. Også i Tandlægeforeningen er formand Freddie Sloth-Lisbjerg frustreret på sine medlemmers vegne. – Det er en frustrerende situation, som tandlægerne bliver stillet i. Og det går stik imod, hvad vi har lært på uddannelsen, fastslår Freddie Sloth-

» Kommunen tilbyder tandbehandling som vi skrev 1950 og ikke 2012 Tandlæge i Region Midtjylland

Lisbjerg og indrømmer samtidig, at han er overrasket over, at så mange tandlæger i rundspørgen har oplevet at trække en tand ud pga. afslag på en tandbevarende behandling. Kommunernes manglende vilje til at give grønt lys til en tandbevarende behandling får også Esben Boeskov Özhayat og Freddie Sloth-Lisbjerg til at se rødt. Forskeren peger bl.a. på, at aftagelig protetik medfører både fysiologiske og psykiske udfordringer for patienten. Det er fx svært at acceptere en aftagelig protese rent fysiologisk, jo ældre man er, og det betyder, at patienten vil opleve en del ubehag ved at have den. Men der er også psykiske udfordringer på spil. Esben Boeskov Özhayat oplever bl.a., at patienterne ser det som et tabu at få aftagelig protese, og at det er noget, som de ikke ønsker at tale om. Et tabu, som formentlig blot vil blive større, fordi flere og flere ældre beholder egne tænder. For Tandlægeforeningens formand er kommunernes tilbud om aftagelig protetik også et udtryk for, at de offentlige tilbud om tandpleje til folkepensionister ikke er fulgt med tiden. – Aftagelig protetik er som udgangspunkt ikke moderne tandpleje, men kan selvfølgelig undertiden være en faglig forsvarlig behandling. Det er jo løsninger, som vi tilbød i 70’erne og 80’erne, og tiden har ikke stået stille, og i dag har vi langt flere tidssvarende muligheder, forklarer Freddie Sloth-Lisbjerg. Der er sket et skred Et eksempel på en særdeles utidssvarende løsning er, ifølge Freddie Sloth-Lisbjerg, en overgangsprotese. Derfor finder Tandlægeforeningens formand det også stærkt bekymrende, når tandlæger i rundspørgen fortæller, at der er sket et skred i bevillingerne til den aftagelige protetik. En tandlæge fra Region Hovedstaden fortæller frustreret, at ”selvom vi søger om en unitor, bliver

Fakta

Sådan gjorde vi Tandlægebladet udførte rundringningen til tilfældigt udvalgte danske tandlæger i oktober og november. I alt 25 tandlæger indgik i undersøgelsen – fem i hver region.

| 1094 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 15

samfund & arbejdsliv

» Borgerne tilbydes virkelig andenrangs tandbehandlinger. Og det er meget svært etisk og fagligt at trække tænder ud, der nemt kan bevares Tandlæge i Region Midtjylland

det afvist. I stedet får vi godkendt en overgangsprotese, selvom man med meget få midler kunne have lavet en bedre løsning. Patienterne bliver jo tandinvalide, og proteserne skøjter rundt i munden”. – Det er ikke fagligt acceptabelt, når en folkepensionist bliver tilbudt en overgangsprotese. Det bør kun være en midlertidig løsning, og da folkepensionisters økonomiske situation formentlig ikke vil ændre sig betydeligt, så kan det nemt blive en permanent løsning, mener Freddie Sloth-Lisbjerg. Når Social- og Integrationsministeriet derfor skriver om helbredstillægget, at kommunerne skal dække udgiften til den billigste, men tilstrækkelige, aftagelige protese, mener Tandlægeforeningens formand ikke, at en overgangsprotese lever op til den formulering. – Min holdning er, at man skal tilbyde så lidt som muligt, men så meget som nødvendigt. Dvs. patienterne skal have den billigst mulige, men tilstrækkelige behandling, som er fagligt indiceret. Det mener jeg ikke, at en overgangsprotese er, understreger Freddie Sloth-Lisbjerg. Argumentet kan man genfinde hos Esben Boeskov Özhayat, som også finder det ”uheldigt”, at overgangsproteser er en bredt accepteret løsning. Han mener, at det er

en meget uheldig udvikling, fordi overgangsproteser kan være til stor gene for patienten. Samtidig mener han, at det er uacceptabelt, at kommunerne træffer et endeligt valg på patientens vegne om, at tænderne skal ud på et tidspunkt. Uacceptabelt, at alle skæres over en kam En overgangsprotese er med andre ord en uacceptabel løsning, men det behøver en aftagelig protese ikke at være. Esben Boeskov Özhayat og Freddie Sloth-Lisbjerg anerkender begge, at en aftagelig protese kan være den rigtige løsning for nogle folkepensionister. Det, som de begge opponerer imod, er, at kommunerne skærer alle patienter over en kam i stedet for at lave individuelle skøn. Derfor gør det også ondt i Esben Boeskov Özhayats tandlægehjerte, som han formulerer det, at flere af de adspurgte i Tandlægebladets rundspørge fortæller, at kommunerne ikke længere skeler til, om patienten har et velbehandlet tandsæt. En tandlæge fra Region Sjælland fortæller bl.a., at "det mest forfærdelige er, når en folkepensionist har haft et fornuftigt liv og har postet penge i et velbehandlet tandsæt og så kun får støtte til den billigste overgangsprotese. Som tandlæge ved jeg jo godt, at det kommer til at påvirke patientens livskvalitet". – Det er meget trist, at det er sådan. Man bør se på patienter som enkeltindivider, og jeg synes, det er

» Kommunerne forventer, at man er en tryllekunstner, der kan få alt til at holde i plast Tandlæge i Region Sjælland

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 15

| 1095 |

samfund & arbejdsliv

enormt interessant, at det overhovedet er acceptabelt at skære alle over en kam, siger Esben Boeskov Özhayat. Og problemets omfang øges, ifølge Esben Boeskov Özhayat. – Når stadig flere ældre patienter beholder deres egne tænder hele livet, skaber det et øget behov for

» Aftagelig protetik er en dårlig løsning, og det er patienten, der bliver sorteper Tandlæge i Region Nordjylland

tandunderstøttede løsninger hos den enkelte patient, siger forskeren og forklarer, at også det voksende medicinforbrug og den medfølgende mundtørhed blandt ældre patienter skaber problemer i forhold til aftagelige proteser og forstærker behovet for andre løsninger. Økonomi har slået faglighed Freddie Sloth-Lisbjerg efterlyser også et individuelt skøn. I hans optik har den økonomiske tænkning sendt den odontologiske faglighed, og dermed også den individuelle tilgang, til tælling. – Når sundhedsministeren går ud og siger, at vi skal fokusere på at gøre det rigtige for patienten – og gøre det rigtige første gang, så er det jo ikke det, som sker her. Behandlingerne er ikke længere fagligt indiceret, men besluttet ud fra et økonomisk perspektiv, og det kan blive dyrere for samfundet på længere sigt, forklarer Freddie Sloth-Lisbjerg. Formanden understreger, at det er fejlagtigt at pege fingre af kommunerne, eller tandlægekonsulenterne for den sags skyld. De arbejder blot indenfor de rammer, som der er. Han mener, at løsningen er flere ressourcer til rammerne ved hjælp af en omfordeling af de eksisterende midler i sundhedsvæsenet. – Det handler om at få skabt et økonomisk handlerum for kommunerne, og det bør vi gøre ved at fordele brugerbetalingen på sundhedsområdet anderledes, mener Freddie Sloth-Lisbjerg.

| 1096 |

Hele diskussionen om helbredstillægget placerer han derfor i kølvandet på diskussionen om brugerbetaling i sundhedsvæsenet. Og for ham viser tandlægernes erfaringer blot, at Tandlægeforeningen har fat i den lange ende, når man gang på gang går ud og påpeger, at brugerbetalingen er for høj på tandpleje i Danmark. Derfor bør helbredstillægget evalueres og meget gerne set fra en faglig optik, mener Freddie Sloth-Lisbjerg. – Jeg synes, det er tankevækkende, at det er i orden, at det offentlige anvender en økonomisk vurdering, når de skal vælge patienternes tandbehandling. Ingen andre steder i sundhedsvæsenet anvender man i samme grad en økonomisk tænkning i tilbuddet til patienterne. Jeg forstår simpelthen ikke logikken, siger Tandlægeforeningens formand og sammenligner det med en knæoperation. – Danske borgerne får heller ikke en støttebandage med besked om, at det kan løse deres problem, hvis de har brug for en knæoperation, siger Tandlægeforeningens formand og understreger uligheden, der følger med den skæve brugerbetaling. En ulighedsproblematik, som han også genkender i diskussionen om helbredstillægget. Tilbage på Nørrebro i København sidder tandlæge Peter Tillge fortsat og kæmper for patienterne. – Vi er naturligvis underlagt lovgivningen, men i dag vil jeg formulere det således, at vi efterlader mennesker i stikken. Det er utroligt trist.

Tandlægebladet kender identiteterne på de tandlæger, der optræder anonymt i artiklen og i forbindelse med illustrationerne. Deres citater er taget fra rundspørgen.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 15

Sektionsmatrissystem

* Burgess, Munoz, University of Alabama, USA

• Optimale kontaktpunkter kontaktpunkter • Slutter tæt gingivalt • Mindre overskud

• 4 mm i et lag • 4 mm i et lag • Fordeler sig selv i kaviteten • Fordeler sig • 3 års kliniske data* • 3 års kliniske

Optimale klasse II fyldninger, på en enklere måde! Dentsply DeTrey I www.dentsply.dk I Henrik Schütt Tlf: 20 46 56 80 I Rikke Henriksen Tlf: 29 60 90 57

SDR_Palodent_171x115_DK.indd 1

2012-11-05 15:50

Stor tak til kolleger, venner og forretningsforbindelser for al den opbakning vi har modtaget under opstarten af vores nye henvisningsklinik. Også tak for alle de flotte gaver og den særdeles festlige deltagelse i vores åbningsreception d. 9. november på klinikken i Bredgade 29. Det er bestemt ikke sidste gang vi inviterer indenfor. Og skulle vi have glemt en og anden, så giv endelig besked og I kommer med næste gang.

WWW. BREDGADE.DK

samfund & arbejdsliv

Hovedgeneralforsamling 2012:

Alle medlemmer inviteres til visionsdag i 2013 Erhvervsudygtighedsforsikring og visionsdag 2013 var blandt emnerne på den netop afholdte hovedgeneralforsamling i Tandlægeforeningen. Tekst: Trine Ganer

Foto: Anders Bach

På sidste års hovedgeneralforsamling (HGF) blev det besluttet, at HGF hvert andet år skal erstattes af en visionsdag. Idéen er at skabe rammerne for at diskutere politik og fremtidige visioner for tandlægestanden og foreningen. På årets netop afholdte generalforsamling skulle repræsentantskabet så beslutte, hvordan den første

visionsdag, der afholdes næste år, skal forløbe. Og her var holdningen ret klar hos repræsentantskabet: Arrangementet skal vare en hel lørdag uden efterfølgende overnatning, og alle interesserede medlemmer skal kunne deltage. Datoen er endnu ikke fastlagt, men selve arrangementet vil blive et centralt sted i landet.

Valg til hovedbestyrelsen sket ved urafstemning Valget til fire ud af de i alt ni pladser i Tandlægeforeningens hovedbestyrelse er i år sket ved urafstemning. Afstemningen er afsluttet efter redaktionens slutning.

HVAD Tandlægeforeningens hovedgeneralforsamling HVOR Munkebjerg Hotel, Vejle HVORNÅR 24. november 2012 HVEM Tandlægeforeningens repræsentantskab (91 personer)

BERETNING. Tandlægeforeningens formand Freddie Sloth-Lisbjerg kom vidt omkring i sin mundtlige beretning. Blandt meget andet orienterede han om hovedbestyrelsens arbejde med at indkredse fire kerneværdier.

| 1098 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 15

samfund & arbejdsliv

DEMOKRATI. De elektroniske stemmebokse var i brug mange gange i løbet af dagen. Her stemmer Kresten Mikkelstrup, Anna Kirstine Vestager Sunesen og Pernille Palsbo Tøttrup, alle fra Østjysk Tandlægeforening.

Det besluttede man bl.a.: • Tandlægeforeningen vil kæmpe for, at klagesagssystemet bevares Det overenskomstbaserede klagesystem for privat praksis fungerer godt set med både patient- og tandlægeøjne. Så hvis der skulle rejses spørgsmål ved, om det skal lægges ind under Patientombuddet, skal Tandlægeforeningen kæmpe for, at det bevares i sin nuværende form. • Lempelse af efteruddannelseskrav til nyuddannede Nyuddannede skal nu de første tre år efter kandidateksamen registrere minimum 10 timers efteruddannelse årligt mod tidligere 25 timer på linje med andre medlemmer af foreningen. • Ingen urafstemning om erhvervsudygtighedsforsikringens obligatorium Spørgsmålet om, hvorvidt erhvervsudygtighedsforsikringen fortsat skal være obligatorisk for nogle medlemmer i TF, skal ikke til urafstemning blandt medlemmerne. • Tandlægeforeningen ændrer etiske regler efter pres fra Konkurrencestyrelsen Læs i øvrigt s. 1081

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 15

| 1099 |

indlæg & debat

TANDLÆGEBLADETS DEBATSIDER

I Indlæg & debat har Tandlægebladets læsere ordet. Her kan luftes synspunkter, deles erfaringer, refereres fra kurser og faglige møder og stilles spørgsmål. Man kan indsende følgende typer af indlæg:

Spørgsmål til Tandlægebladet (maks. 100 ord), læserbrev (maks. 500 ord), kommentar (maks. 500 ord), fagligt referat af kurser eller møder (maks. 500 ord), essay (maks. 1.000 ord), kronik (maks. 2.000 ord). For yderligere vejledning se Tandlaegebladet.dk under »Om Tandlægebladet«. Synspunkter, som fremsættes i indlæggene, står for indsenderens egen regning og kan ikke opfattes som værende dækkende for tandlægestandens og Tandlægeforeningens synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere det indsendte. Man kan kommentere indlæggene ved enten selv at skrive til Tandlægebladet eller ved at gå ind på Tandlaegebladet.dk, hvor det er muligt at klikke sig frem til det pågældende indlæg og kommentere på nettet. Ud over ovenstående typer af indlæg bringes også i denne sektion af Tandlægebladet: Nyt fra NIOM. Redaktionen

| 1100 |

Indlæg & debat Referat

Symposium 2012: Oral Medicin Anders Nattestad, Morten Schiødt og Jesper Reibel

ymposiets faglige koordinatorer var overtandlæge Morten Schiødt og professor Jesper Reibel. Mødet blev holdt på Scandinavian Congress Center i Aarhus 2. til 3. november. Formand for Tandlægeforeningen, Freddie Sloth-Lisbjerg, bød velkommen til en fuld sal med 1.622 deltagere og til satellitlokalet på Hotel Marselis, hvor der var 119 deltagere. Der var således i alt 1.741 deltagere, det største antal nogensinde i symposiernes historie (Faktaboks 1). Der var inviteret 19 Faktaboks 1

• 1.741 tandlæger og 562 klinikassistenter deltog i årets symposium om oral medicin

foredragsholdere, heraf 13 fra Danmark og seks fra USA og England. Sideløbende var der fredag en meget velbesøgt session for klinikassistenter med 562 deltagere koordineret af tandlæge Caroline Hørsted, Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og Kliniske Tandteknikere, Aarhus Universitet. I forlængelse af succesen fra sidste år var det muligt at stille spørgsmål via SMS. Dette var igen i år en stor succes. Der kom i alt 143 spørgsmål, som desværre ikke alle kunne besvares under symposiet.

Symposiet bestod af fem sessioner, der sammenfattes i det følgende. SESSION I: Diagnostik og undersøgelsesmetoder Hvad er Oral Medicin? Jesper Reibel, professor, dr.odont., Odontologisk Institut, København Jesper Reibel indledte symposiet med en understregning af J.J. Pindborgs betydning for den orale medicin nationalt som internationalt og måtte konstatere, at oral medicin er et område, der er vanskeligt at afgrænse. Der er imidlertid god overensstemmelse mellem den gængse danske opfattelse af oral medicin som fag- og arbejdsområde og europæiske og amerikanske definitioner. Oral medicin omfatter i store træk diagnostik og ikke-kirurgisk behandling af sygdomme i tandlægens arbejdsområde. Anamnesens betydning blev fremhævet med et citat fra Sir William Osler (1849-1919): ”Listen to your patient, he is telling you the diagnosis”. Endvidere omtaltes skandinaviske bestræbelser på at koordinere curriculum i oral medicin og oral patologi. Afslutningsvis understregedes betydningen af adækvat henvisningsprocedure, idet henvisninger til specialafdelinger ofte er mangelfulde, specielt hvad angår information om medicinforbrug og almensygdomme. tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 15

Symposium 2012 | iNDLÆG & DEBAT

Den diagnostiske proces med fokus på mundslimhindelidelser Erik Dabelsteen, professor emeritus, dr.odont., Odontologisk Institut, København Erik Dabelsteen indledte med en vigtig pointe, nemlig at der generelt er fokus på behandlinger og ikke på diagnoser, idet honoraret er knyttet til behandlingen og ikke til diagnosen. Dette er et stort problem, ikke kun indenfor oral medicin, men for hele vores fagområde som tandlæger. Mange patienter søger ivrigt en diagnose for at få sikkerhed for, hvad de fejler, så de ikke efterlades i uvidenheden. Citatet ”Giv mig en diagnose – så jeg ikke er tosset – ellers starter jeg en forening for patienter med mine symptomer” illustrerer dette problem ganske præcist (Faktaboks 2). Tvivlsom information over internettet gør ikke situationen bedre. Faktaboks 2

• Vi skal lære at fokusere på diagnoser og ikke kun behandlinger

oral medicin symposium 2012 i aarhus Kongres center med rekorddeltagelse.

Undersøgelsesmetoder Morten Schiødt, overtandlæge, dr.odont., Rigshospitalet, København, og Jesper Reibel, professor, dr.odont., Odontologisk Institut, København Morten Schiødt indledte denne session med at fokusere på instrumenter til undersøgelse af mundslimhindeforandringer og lagde vægt på, at de vigtigste instrumenter er to mundspejle samt grundig omtanke (Faktaboks 3). Faktaboks 3

Diagnoserne er menneskeskabte formålsbestemte konstruktioner, der tjener som et katalog af viden indsamlet om patienter, der ligner hinanden. Diagnostikken af slimhindesygdomme er vanskeliggjort af, at de kliniske forandringer ofte ikke er stationære og kan have flere forskellige årsager. Et vigtigt diagnostisk redskab er mønstergenkendelse, som aktiverer en tidligere viden og erfaring om en given sygdom. Med de eksisterende undersøgelsesmetoder er det oftest umuligt eller meget vanskeligt at vurdere sygdommens videre forløb. I fremtiden bliver det sandsynligvis muligt at behandle den enkelte patient mere specifikt og ikke blot som en diagnostisk gruppe, baseret på diagnostik ved hjælp af avanceret genteknologi. TaNdlægebladeT 2012 | 116 | NR. 15

• Brug to mundspejle til din undersøgelse

Efter gennemgang af basale undersøgelsesmetoder blev forskellige biopsimetoder gennemgået, herunder incisions- og excisionsbiopsi, knoglebiopsi og skrab. Det blev pointeret, at privatpraktiserende tandlæger ikke må tage biopsi, hvis der er mistanke om malignitet. Instrumentarium til biopsitagning blev gennemgået, og det blev forklaret, hvordan en god biopsi tages, hvilket, hvis muligt, inkluderer randzonen af forandringen med tilstødende normal slimhinde og en passende størrelse og dybde. Biopsien kan med fordel fæstes til et stykke pap,

og monteringen af biopsien på pappet (fx på skærefladen) anføres på henvisningen. Henvisningen skal indeholde en skematisk illustration af, hvorfra prøven er taget og skal inkludere væsentlige patientsymptomer samt de objektive kliniske fund og en tentativ diagnose. Biopsier fra mundbunden er vanskelige på grund af tilstedeværelsen af kar, nerver, spytkirtler og deres udførselsgange. Biopsier fra denne region kan med fordel monteres på pappet med bindevævsfladen nedad på grund af præparatets tynde karakter. Hvis der tages biopsi med mistanke om granulomatøse forandringer, som fx Morbus Crohn og sarkoidose, er det vigtigt, at der tages en dyb biopsi, da disse infiltrater ofte ligger ganske dybt i vævet. Herefter blev det beskrevet, hvorledes knoglebiopsier tages med trepanbor. Afslutningsvis blev undersøgelse med skrab for candidainfektion gennemgået, og der blev lagt vægt på nødvendigheden af at få tilstrækkeligt materiale til en pålidelig mikroskopisk undersøgelse. Jesper Reibel fortsatte med at vise histologiske eksempler, hvor præparatet var beskadiget – og diagnostikken dermed kompromitteret – med pincet eller laser. Det blev anbefalet at bruge en kirurgisk pincet og holde fast i biopsien kun ét sted og |

1101 |

indlæg & debat | Symposium 2012

uden for vigtige områder. Tilsvarende blev det anbefalet at undgå laserpåvirkning i tilsvarende vigtige områder af biopsien. Vævsprøven skal omgående fikseres i 4 % formaldehyd (10 % formalin), og hvis der er tale om større vævsstykker, kan de med fordel gennemskæres før fiksering, således at vævet hurtigt fikseres i sin helhed. Husk at mærke glasset med patientens navn og CPR-nr., således at det ikke i laboratoriet kan forveksles med andre vævsprøver. Diagnostik af visse autoimmune sygdomme som fx pemfigoid kræver ufikseret, frosset væv for undersøgelse med immunofluorescensmetoder. Disse specielle patienter kan med fordel henvises til kæbekirurgiske hospitalsafdelinger eller en af tandlægeskolerne for biopsitagning (Faktaboks 4). Faktaboks 4

• Montér din biopsi på et stykke af pappet fra suturen, og skriv på henvisningen hvordan • Tag ikke biopsi, hvis du er i tvivl om, hvordan eller hvor den skal tages • Undgå at lædere biopsien med pincet eller laserpåvirkning • Fiksér vævet hurtigst muligt i 4 % formaldehyd (10 % formalin)

I spørgetiden blev der bl.a. rejst spørgsmål om økonomien ved biopsitagning, som er forbundet med udgift for patienten i tandlægepraksis, men fx ikke hos øre-næse-hals-læger. Det kan efterfølgende tilføjes, at Tandlægeforeningen er opmærksom på problemstillingen og vil tage det op ved næste overenskomstforhandling. SESSION II: Almensygdomme og mundslimhinden Sjögrens syndrom Troy Daniels, professor, DDS, MS, San Francisco, USA Sjögrens syndrom (SS) er den femtehyppigst forekommende autoim| 1102 |

mune sygdom. Troy Daniels beskrev de forskellige systemiske anomalier ved SS (Faktaboks 5), hvoraf redukFaktaboks 5

• Det er nu fastslået, at der er en genetisk prædisposition for Sjögrens syndrom

tion af spyt- og tårekirtelfunktion er de mest fremtrædende. Blodprøver vil vise SSA-/SSB-antistoffer hos to ud af tre patienter. Nye undersøgelser har fastslået, at der er en arvelig prædisposition for SS. Reduktionen af spyt i mundhulen kan føre til øget forekomst af caries og svampeinfektioner. I udredning af SS indgår en spytkirtelbiopsi fra underlæben. Der fjernes 5-6 små spytkirtler, som undersøges histologisk for tilstedeværelse af fokale lymfocytinfiltrater. Der er ingen globalt anerkendte officielle klassifikationskriterier for SS på trods af tidligere forsøg herpå. Dette har hæmmet udviklingen af diagnostik og behandling. For at afhjælpe dette blev der i 2003 startet et internationalt register kaldet SICCA (Sjögren’s Syndrome International Collaborative Clinical Alliance), hvor der er indsamlet standardiserede kliniske data og vævsprøver og på baggrund heraf udviklet standardiserede klassifikationskriterier for SS. Projektet afsluttes i 2013, og der er nu ni centre, hvoraf Rigshospitalet er en af de fem grupper, der har været med fra starten. Mere information om projektet kan findes online på http://sicca.ucsf.edu. Der er indsamlet information og prøver på mere end 3.000 patienter, hvoraf 93 % er kvinder i alderen 21-90 år med et gennemsnit på 54 år. De typiske symptomer er mundtørhed (90 %), øjentørhed (85 %) eller begge dele (79 %). Kun 4 % havde ingen symptomer fra tørhed i øjne og

mund. Det mest pålidelige objektive fund var øjenforandringer på grund af keratoconjunctivitis sicca (KCS) (72 %), øget antinukleært antistof (ANA) i serum med en titer ≥ 1:40 (67 %) og en ustimuleret spytsekretion på under 0,5 ml /5 min. (56 %). Spytkirtelbiopsierne viste, at 41 % af patienterne havde en focus score ≥ 1 pr. 4 mm2. Disse fund understreger, at der ikke findes en test eller et subjektivt symptom, som alene er diagnostisk for SS. Projektet har ført til fastlæggelse af et klassifikationskriterium for SS, som er blevet godkendt af American College of Rheumatology. De præcise tests og grænseværdier er beskrevet ovenfor og er uddybet på sicca websitet. De nye kriterier skal valideres, før de kan godkendes globalt. Mundtørhed: Hvordan skal man i praksis forholde sig til diagnostik, henvisning og behandling? Anne Marie Lynge Pedersen, lektor, ph.d., Odontologisk Institut, København Anne Marie Lynge Pedersen indledte med at forklare, at mundtørhed er et symptom (xerostomi) på reduceret spytsekretion, og selv om der ikke er direkte relation mellem mundtørhed og nedsat spytsekretion (hyposalivation), føler patienter sig typisk mundtørre, når spytsekretionen er reduceret til halvdelen af det normale. Evaluering af spytkirtelfunktionen foretages ved måling af ustimuleret og stimuleret spytsekretion. Hyposalivation defineres som ustimuleret sekretion mindre end 0,1 ml/min. (normalt 0,3-0,4 ml/min.) eller stimuleret sekretion mindre end 0,5-0,7 ml/min. (normalt 1,0-2,0 ml/min.). Omkring 10 % af alle patienter klager over xerostomi, og blandt ældre er tallet 25%. Mundtørhed kan være iatrogen: forårsaget af medicin, kemoterapi eller strålebehandling (Faktaboks 6). Mundtørhed kan også skyldes tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 15

Symposium 2012 | indlæg & debat

Faktaboks 6

• Hvis mundtørhed skyldes medicin, er det typiske billede lav ustimuleret og næsten normal stimuleret spytsekretion

kroniske forandringer i spytkirtlerne, fx som det er tilfældet ved Sjögrens syndrom. Det blev beskrevet, hvordan mundtørheden giver anledning til forandringer i mundslimhinden, og en Challacombe-skala blev beskrevet (http://www.challacombescale. co.uk/) til at klassificere graden af mundtørhed. Behandling inkluderer forebyggelse og evt. ændring af medicinindtag i samråd med patientens læge. Symptombehandling kan være med vand, vandspray eller sukkerfri bolsjer med svag æblesyre. Som led i behandlingen af mundtørhed bør følgevirkningerne holdes under kontrol, hvilket betyder hyppig kontrol af mundhygiejne og fluorbehandling og/eller tandpasta med 5.000 ppm fluor. Granulomatøse sygdomme Stephen Challacombe, professor, BDS, PhD, FRCPath, FDSRCS, FMedSci, FKC, DSc (h.c.), London, England Stephen Challacombe indledte med at forklare, at orofacial granulomatose (OFG) er en gruppe af granulomatøse forandringer, som fører til forstørrelse af læber og/eller gingiva/ mundslimhinde samt i nogle tilfælde aftelignende ulcerationer. Gruppen omfatter sygdomme som spedalskhed, tuberkulose, sarkoidose og Crohns sygdom (CD). Sidstnævnte er kendetegnet ved manifestationer i tarmsystemet. OFG manifesterer sig hyppigst i kindslimhinde, læber (mest underlæben) og gingiva som hævelse og rødme. OFG uden kendt tilknytning til anden sygdom kan udvikle sig til CD i omkring 10 % af tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 15

tilfældene hos voksne og 30 % hos børn. Behandlingen af OFG inkluderer en diæt uden kanel og benzoat (fødevarekonserveringsmiddel (E 221)). Undersøgelser har således vist, at 54-78 % af patienter med OFG har effekt af diæt fri for kanel og benzoat, som hos 23 % af patienterne var den eneste behandling, som var nødvendig (Faktaboks 7). Faktaboks 7

• Oro-facial granulomatose kan bedres væsentligt ved en diæt uden kanel og benzoat

Lokal behandling med steroid eller systemisk behandling med thalidomid har vist sig at have yderligere effekt på patienter, hvor ændring af diæt alene ikke har ønsket effekt. Yderligere kan systemisk immunsuppressiv behandling komme på tale. En skala for sværhedsgrad findes på nettet (https://www.kcl.ac.uk/ medicine/research/divisions/dns/ projects/ofg/index.aspx). Aftøs stomatitis Stephen Challacombe, professor, BDS, PhD, FRCPath, FDSRCS, FMedSci, FKC, DSc (h.c.), London, England Recidiverende aftøs stomatitis (RAS), som findes hos 8-10 % af befolkningen, ses typisk hos yngre personer. Stephen Challacombe klassificerede sår i mundhulen i fire forskellige typer: 1) recidiverende sår, 2) persisterende sårdannelser, 3) en enkelt episode af sår og 4) et enkelt persisteFaktaboks 8

• Der er fire forskellige slags sår i mundhulen, og forståelse af forskellene mellem disse peger ofte i retning af en bestemt årsag

rende sår (Faktaboks 8). RAS hører til i den første kategori. Kategori 2 er ofte led i en systemisk sygdom, som fx hematologisk mangelsygdom eller dermatologisk sygdom. RAS adskiller sig fra alle andre sår i mundhulen ved at være recidiverende. RAS opdeles i fire grupper: Minor (simple after), major (cicatricielle after), herpetiforme og atypiske. Sidstnævnte anvendes om tilfælde, der ikke kan klassificeres i de første tre kategorier. Minor RAS er små ovale sår på under 10 mm med en grågul farve (fibrin) og rød randzone. Der kan ses flere sår i samme område. Den typiske patient er 10-20 år og varigheden typisk 1-2 uger. Major RAS er større (over 10 mm) irregulære eller ovale sår, og der er ofte flere af dem (3-10). Den typiske patient er under 10 år og varigheden 2-12 uger. Disse sår heler sædvanligvis med ardannelse. Herpetiform RAS er kendetegnet ved mange (5-40) små (0,5-3 mm) sår med grågul farve og rød randzone. Den typiske patient er i 20’erne og varigheden typisk 1-2 uger. Hvis en patient med RAS også har forandringer på huden og/eller genitalier, bør patienten henvises, da der kan være tale om Behcets sygdom, som skal behandles i dermatologisk regi. RAS er en autoimmun sygdom, hvor der ses cellulær cytotoksicitet mod det orale epitel. Det er velkendt, at stress er en medvirkende årsag, og stressproteiner (”heat-shock proteins”) menes at være involveret. Behandlingen består i at kontrollere infektion og smerte samt forhindre recidiver. Nogle patienter oplever forebyggende effekt ved at skifte til en tandpasta uden natrium-lauryl-sulfat. RAS minor og major kan behandles med lokalt steroid, RAS major kræver dog ofte systemisk steroid. Herpetiform RAS kan behandles lokalt med tetracyclin og eventuelt med thalidomid. Som |

1103 |

indlæg & debat | Symposium 2012

led i opfølgningen af aftepatienter er der udviklet et scoringssystem for sværhedsgraden. I denne scoring indgår antallet af sår, størrelse i mm, varighed i uger, smerte, lokalisation og ardannelse. Ved brug af dette scoringssystem kan effekten af behandlinger monitoreres. Lichen planus og bulløse sygdomme: Kutane manifestationer Gregor B.E. Jemec, professor, ledende overlæge, dr.med., Dermatologisk Afdeling, Roskilde Sygehus Gregor Jemec omtalte først kutan lichen planus (LP), som sædvanligvis er en karakteristisk klinisk diagnose, hvor det kun sjældent er nødvendigt med en biopsi. Kutan LP er langt sjældnere end oral LP og ses hos 0,3 % af befolkningen (Faktaboks 9).

Faktaboks 9

• 0,3 % af befolkningen har kutan lichen planus, mens omkring 2 % af befolkningen har oral lichen planus

Kutan LP ses hyppigere hos kvinder end hos mænd, oftest med debut i 50-60-års alderen. Af patienter med oral LP har hver femte også kutan LP. Den kutane LP forekommer hyppigst ved hår, negle, håndled, ankler og genitalier. Kutan LP kan behandles lokalt med kortikosteroider. Endvidere anvendes fototerapi. Systemisk behandling kan være immunosuppression eller retinoider. Gregor Jemec fortsatte med at beskrive bulløse lidelser (blæredannelser, der efterlader sår). En af disse er pemfigus, som er en alvorlig og sjælden autoimmunsygdom, som ses hos 1-2 pr. million. Den afficerer især torso og ansigt og er kendetegnet ved, at blærerne brister hurtigt, hvorfor blærerne ses relativt sjældent. Årsagen til sygdommen er ukendt. Den typiske patient er over 40 år, og | 1104 |

sygdommen er smertefuld. En anden sygdom i denne gruppe er bulløs pemfigoid, som typisk ses hos ældre (gennemsnit 75 år). Sygdommen er hyppigere end pemfigus (10-15 pr. million). Blærerne brister langsommere og kan induceres ved trykpåvirkning og ”skubbes” hen over huden (Nikolskys tegn). Den afficerer typisk arme og ben, hvilket adskiller den fra pemfigus, som primært afficerer torso og ansigt. Behandlingen omfatter immunosuppression og immunomodulation. Lichen planus og bulløse sygdomme: Orale manifestationer Thomas P. Sollecito, professor, DMD, FDS RCS(Ed), Philadelphia, USA Tom Sollecito nævnte, at omkring 2 % af befolkningen har oral lichen planus (OLP). Den typiske patient er 30-60 år, hyppigere kvinde end mand. OLP er en præmalign forandring, men kun 0,4-2 % viser malign udvikling over en femårs periode. OLP må adskilles fra lichenoide forandringer, som ofte skyldes et lægemiddel eller kontakt med dentalmaterialer. Disse lichenoide forandringer er kendtegnet ved at forsvinde, når årsagen fjernes. Tom Sollecito viste en række kliniske tilfælde af forskellige typer af OLP, der især er karakteriseret ved hvide stregtegninger, ofte i et netagtigt mønster. Slimhindepemfigoid, hvor den typiske patient er over 60 år, er karakteriseret ved blæredannelse i/ under basalmembranen. Herefter blev oral pemfigus vulgaris beskrevet som en sjælden sygdom, der især afficerer patienter i alderen 40-60 år. Sygdommen manifesterer sig med blæredannelse i selve epitelet og med mindre inflammation end to tidligere beskrevne lidelser. Sygdommen kan være medicininduceret. Afslutningsvis omtaltes paraneoplastisk pemfigus, som er en sjælden sygdom associeret med lymfom eller leukæmi og med en høj dødelighed.

Lichen planus og bulløse sygdomme: Hvordan skal man i praksis forholde sig til diagnostik, henvisning og behandling? Camilla Kragelund, adjunkt, tandlæge, ph.d., Odontologisk Institut, København Camilla Kragelund indledte med nogle differentialdiagnostiske overvejelser i forbindelse med oral lichen planus (OLP), herunder kontaktlæsioner og medicininducerede forandringer, som ofte betegnes lichenoide læsioner. Det er vigtigt, at en eventuel sekundær infektion, som fx gingivitis eller candidose, bliver behandlet inden biopsitagning for at undgå, at de histologiske fund sløres heraf. De karakteristiske Wickhams striae, som er diagnostiske for OLP, blev beskrevet. Henvisning af patienter med OLP er kun indiceret, hvis forandringerne ikke har en typisk klinisk manifestation eller der er mistanke om en bulløs sygdom, lupus erythematosus eller malignitet. Hvis OLP har et typisk klinisk billede, er der ikke indikation for biopsi, men ved atypiske forandringer kan diagnosen sædvanligvis be- eller afkræftes med biopsi. Kontaktlæsioner og medicininducerede forandringer kræver udredning, der kan inkludere fjernelse af et dentalmateriale fra området, allergitest og seponering/ændring af medicinindtag (i samråd med læge). En væsentlig del af behandlingen af OLP er etablering af optimal mundhygiejne, som kan inkludere instruktion, regelmæssig og hyppig professionel rensning, tandpasta med 5.000 ppm fluorid, klorhexidin i kortere perioder og hyppig kontrol (Faktaboks 10). Lichen planus kan ikke kureres og behandles kun, hvis der er symtomer. Hvis Faktaboks 10

• Optimal mundhygiejne er vigtigt for patienter med symptomatisk oral lichen planus

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 15

Symposium 2012 | indlæg & debat

der er candidainfektion, kan denne behandles lokalt med antimykotika x 4 dagligt i en måned. De foretrukne antimykotiske midler er sukkerfri Mycostatin® (nystatin) mikstur 100.000 IE/ml, 1 ml x 4 dagligt eller Brentan® (miconazol) oral gel 2 % 62,5 mg (skefuld) x 4 dagligt. Som alternativ kan den antimykotiske behandling i visse tilfælde ske systemisk fx med fluconazol 50-100 mg x 1 dagligt i 7-14 dage. Hvis lichen-læsionen fortsat er symptomatisk, kan der behandles lokalt med steroid (Synalar® (fluocinolonacetonid) gel 0,025 %) i tre uger (3 gange dagligt i uge 1, 2 gange dagligt i uge 2 og 1 gang dagligt i uge 3). Hvis antimykotisk behandling med brentan eller fluconazol planlægges og patienten tager andre lægemidler, bør interaktioner undersøges, da azolpræparaterne har vigtige interaktioner med andre lægemidler (www.interaktionsdatabasen.dk) (Faktaboks 11). Vedrørende bulløse sygdomme i Faktaboks 11

• Pas på lægemiddelinteraktioner, når du ordinerer medicin mod svampeinfektioner – tjek på interaktionsdatabasen

mundslimhinden er henvisning sædvanligvis indiceret, da udredningen er vanskelig at udføre i primærsektoren. SESSION III: Svampe-, virus- og bakterieinfektioner Candidose: Ætiologi og patogenese Stephen Challacombe, professor, BDS, PhD, FRCPath, FDSRCS, FMedSci, FKC, DSc (h.c.), London, England Stephen Challacombe indledte med at konstatere, at candida-arter er til stede som en del af normalfloraen i mundhulen hos over halvdelen af vores patienter. Den dominerende art er Candida albicans, og tungeryggen er det primære kolonisationssted. Aktive infektioner kan tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 15

opstå ved graviditet, alderdom eller kompromitteret immunforsvar som ved HIV-infektion og AIDS. Det kan endvidere forårsages af en diæt med meget sukker, i forbindelse med vitaminmangel eller af mekaniske/ kemiske årsager som rygning og brug af proteser. Endelig kan en svampeinfektion opstå som følge af antibiotikabehandling eller ved behandling med steroid. En række eksempler på akutte og kroniske svampeinfektioner blev demonstreret.

folkningen, selv om mange ikke har symptomer på infektion. Således bærer 85 % af befolkningen Herpes simplex virus type 1 (HSV-1), 90 % Varicella zoster virus og 90 % Epstein-Barr virus (EBV). Der er tale om livslange latente infektioner. Der frigøres ofte virus i mundhulen selv hos raske personer uden kliniske symptomer. Det er dog især HSV og i mindre grad EBV, der frigøres i spyt, hvor Varicella zoster virus ikke er påvist (Faktaboks 12).

Candidose: Diagnostik og behandling i Danmark Camilla Kragelund, adjunkt, tandlæge, ph.d., Odontologisk Institut, København Camilla Kragelund indledte med at redegøre for, hvorledes diagnostik af en candidainfektion gennemføres med skrab. Der er nyere mere avancerede metoder til at analysere, hvilke gærsvampearter der er til stede med såkaldt ”traffic light rapid identification”, hvor forskellige arter farves forskelligt. Dette har stor betydning for behandlingen, da nogle gærsvampe er blevet resistente overfor azolpræperater som miconazol og fluconazol. Behandlingen af gærsvampeinfektion er gennemgået tidligere i dette referat, og betydningen af lægemiddelinteraktioner er nævnt. Hvis valget falder på nystatin, er det vigtigt at ordinere sukkerfri mikstur og undlade substitution.

Faktaboks 12

Orale virusinfektioner: Typer, epidemiologi, påvisning af virus Lars Peter Nielsen, adj. professor, speciallæge i klinisk mikrobiologi og virologi, Statens Serum Institut Orale virusinfektioner diagnosticeres oftest på det kliniske billede alene. Det er teknisk muligt at dyrke virus, men det er langsommeligt og i dag i vid udstrækning erstattet af genforstærknings- metoder (PCR). Herpes virus er meget udbredt i be-

• Omkring 90 % af befolkningen er inficeret med Herpes simplex virus, Varicella zoster virus og Epstein-Barr virus • Information om virus: http:// www.ssi.dk/Diagnostik/DiagnostiskHaandbog.aspx.

Orale herpesinfektioner: Diagnostik og behandling Court Pedersen, professor, dr.med., Infektionsmedicinsk Afdeling, Odense Universitetshospital Court Pedersen indledte med at forklare, at herpesvirus er en stor gruppe af meget forskellige virus. Der er på nuværende tidspunkt otte kendte humane herpesvirus. De har alle det fællestræk, at de fører til livslang infektion, og at der ofte er klinisk forskel på en primær infektion og senere reaktivering. Den primære infektion kommer oftest kun én gang, og senere reaktivering kan komme flere gange. Som eksempel nævnes primær HSV-infektion, som kan manifestere sig som en herpetisk gingivostomatitis og senere reaktiveres som herpes labialis (forkølelsessår) med varierende mellemrum. Den akutte primære HSV-infektion er dog i langt de fleste tilfælde ikke symptomatisk. Hvis reaktiveringen (forkølelsessår) skal behandles, skal det ske tidligt i forløbet med valaciclo|

1105 |

indlæg & debat | Symposium 2012

Faktaboks 13

• Forkølelsessår skal behandles tidligt med valaciclovir 2 g x 2 i 1 dag

vir 2 g x 2 i 1 dag (Faktaboks 13). En anden variant i herpesgruppen er Varicella zoster, hvor primærinfektionen er skoldkopper, og reaktiveringen er Herpes zoster (helvedesild), som behandles tidligt i forløbet med valaciclovir 1 g x 3 i 7 dage. En tredje variant er Epstein-Barr virus, som giver mononukleose (kyssesyge) som primær infektion. Er endvidere involveret i ”håret” leukoplaki og visse typer af malignt lymfom. Orale HPV-infektioner: Diagnostik og behandling Morten Schiødt, overtandlæge, dr.odont., Tand-Mund-Kæbekirurgisk Klinik, Rigshospitalet Morten Schiødt startede sit indlæg om orale infektioner med Humant papillomavirus (HPV) med at forklare, at der findes over 100 forskellige typer af HPV. HPV kan findes i klinisk normal slimhinde. Orale manifestationer af HPV forekommer hos 0,5 % , op til 5 % hos HIVpositive patienter og hos mere end 20 % af HIV-patienter i behandling med HAART (highly active antiviral treatment) (Faktaboks 14). Faktaboks 14

• Hver femte HIV-patient i antiviral behandling har oral manifestation af HPV-infektion

HPV-infektioner i mundslimhinden omfatter papillomer (HPV 6, 11), verruca vulgaris (HPV 2, 4), fokal epitelial hyperplasi (FEH) (HPV 13, 32) og kondylomer (HPV 2, 6, 11). Behandlingen er kirurgisk fjernelse. | 1106 |

Orale bakterieinfektioner: Diagnostik og behandling Niels Ulrich Hermund, overtandlæge, Tand-Mund-Kæbekirurgisk Klinik, Rigshospitalet Niels Ulrich Hermund indledte med at beskrive akut nekrotiserende ulcerativ gingivitis (ANUG) og behandlingen heraf: Optimal mundhygiejne med hyppige tandrensninger samt antibiotisk behandling med metronidazol. Øvrige bakterielle slimhindeinfektioner som fx tuberkulose, aktinomykose og syfilis er meget sjældne, selv om der er flere og flere, som er inficeret med tuberkulosebakterien i verden. En bakteriel infektion, som er i stigning, er methicillin-resistent Staphylococcus aureus (MRSA). MRSA kan spredes gennem tandklinikker og giver sår på huden, som er vanskelige at behandle (Faktaboks 15). Niels Ulrich Hermund afslutFaktaboks 15

• MRSA kan spredes gennem tandklinikker

tede med at beskrive behandling af akutte odontogene infektioner, som er kirurgisk med incision og drænage (gummidræn fastholdt med sutur) samt antibiotisk med Bioclavid® (amoxicillin kombineret med clavulansyre) 500 mg x 3 eller clindamycin ved allergi. Hvis der er pus og antibiotisk behandling ikke har effekt, anbefales resistensbestemmelse. Tandlæger udskriver 6 % af al antibiotika i Danmark, hovedsageligt smalspektrede typer. Det anbefales at anføre specifikke indikationer på recepten, fx ”mod tandbyld” eller ”mod betændelse i kæbe” i stedet for blot ”mod infektion”.

SESSION IV: Oral cancer Orale potentielt maligne lidelser og cancer: Epidemiologi, ætiologi og forebyggelse Ross Kerr, Associate Professor, New York University College of Dentistry, New York, USA Ross Kerr indledte symposiets anden dag. 91 % af orale cancere er planocellulære carcinomer, og tunge, mundbund og det retromolære område er typiske lokalisationer. De resterende 9 % er maligne spytkirteltumorer, melanomer, lymfomer og sarkomer. De planocellulære carcinomer klassificeres med TNM-systemet, og på baggrund heraf inddeles cancere i stadie I, II (cancer i stigende størrelse, men uden spredning til regionære lymfeknuder), III, IVA, IVB (enten stor tumor eller stigende grad af involvering af regionære lymfeknuder) og IVC (fjernmetastaser). Der blev vist en række kliniske eksempler på carcinomer i forskellige stadier, og det fremgik, at behandlingen bliver mere og mere omfattende med stigende stadier. Blandt de potentielt maligne forandringer findes de kendte leukoplakier og erytroplakier, og også bl.a. lichen planus, aktinisk elastose og diskoid lupus erythematosus. Den gyldne standard for diagnostik af potentielt maligne forandringer er incisionsbiopsi og histopatologisk undersøgelse. Den potentielt maligne forandring, som har vist størst tendens til malign udvikling, er erytroplakien. Der blev vist en række kliniske eksempler på disse hvide og røde læsioner med tilhørende histopatologi. Herefter blev den orale cancers epidemiologi dækket. Der diagnosticeres årligt 4-6 tilfælde af oral cancer pr. 100.000 (ekskl. læbecancer). Dette svarer i Danmark til ca. 300 tilfælde pr. år. Dobbelt så mange mænd som kvinder får oral cancer. tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 15

Symposium 2012 | indlæg & debat

Der er sket en stigning i antallet af nye tilfælde i de senere år. Det er nu klarlagt, at humant papillomvirus er en risikofaktor for udvikling af oral cancer. Femårsoverlevelsen for hoved-hals-kræft er omkring 30-95 % afhængigt af cancerens lokalisation og andre prognosefaktorer (se senere). Herefter diskuteredes risikofaktorer, hvoraf de væsentligste er tobak og alkohol med den velkendte synergistiske effekt. Oral cancer og humant papillomvirus (HPV) Pernille Lassen, læge, ph.d., Aarhus Sygehus Pernille Lassen indledte med mere epidemiologi om hoved-hals-cancere. I 2009 var der 907 nye tilfælde, som fordelte sig på næse (71 = 8 %), mund (214 = 23 %), pharynx (406 = 45 %) og larynx (24 %). De bliver ikke behandlet ens, da cancere i larynx og pharynx primært bestråles, og cancere i næse og mund behandles kirurgisk med eventuel efterfølgende stråling. Der er også forskel på ætiologien, idet tobak og alkohol er de primære årsager bortset fra cancere i oro-pharynx, hvor HPV er den primære årsag. Det er især HPV 16, der er fokus på i forbindelse med hoved-hals-cancere, hvor 90 % af de cancere, der er positive for HPV, er positive for HPV 16. På HPV 16 er der idenficeret to oncoproteiner (E6 og E7), som er ansvarlige for det maligne potentiale. Der er sket en 12 gange øgning i incidensen for oro-faryngeale cancere i de sidste 30 år og et mindre fald i incidensen af larynxcancere. HPV er klart sat i forbindelse med denne stigning, og i dag tilskrives 80 % af alle cancere i oro-pharynx HPV. Der er tale om en anden type patienter end tidligere. De er yngre og sunde, ikke-rygere og uden væsentligt alkoholforbrug. HPV-positive cancere i oro-pharynx er meget strålefølsomme, hvilket tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 15

fører til bedre overlevelse. Således har patienter uden eller med lavt tobaksforbrug og en HPV-positiv oro-pharynxcancer 95 % femårsoverlevelse, mens en lignende patient med en HPV-negativ cancer i oro-pharynx har en femårsoverlevelse på 29 % (Faktaboks 16). Un-

er behov for behandling, vil denne finde sted uden forsinkelse (Faktaboks 17). Faktaboks 17

• Ved mistanke om malignitet skal der omgående henvises

Faktaboks 16

• Human papillomvirus (HPV) er årsag til 80 % af alle cancere i oro-pharynx • Patienter med HPV-positiv oro-pharynxcancer med intet eller lavt tobaksforbrug har 95 % chance for at overleve

dersøgelser har vist, at vaccination kan begrænse livmoderhalskræft, men der er endnu ingen data om hoved-hals-kræft, men det virker sandsynligt, at der vil være en lignende effekt. Cancermistanke: Hvad gør man? Peter Marker, ledende overtandlæge, specialtandlæge, Kæbekirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital Peter Marker indledte med en gennemgang af forandringer, som skal få alarmklokkerne til at ringe hos tandlæger, nemlig ulcerationer, som ikke har en umiddelbar årsag, eller som ikke forsvinder, efter en mulig årsag er elimineret, forandringer med induration, ganehævelser, følelsesforstyrrelser og forandringer på tungens siderand. Der blev vist en række kliniske eksempler med differentialdiagnostiske muligheder. Hvis tandlægen har mistanke om malignitet, skal der ikke tages biopsi, men omgående henvises til en kollega, der har stor erfaring inden for denne problemstilling, på en kæbekirurgisk afdeling eller tandlægeskole. Patienten vil blive indkaldt inden for 48 timer, og en vurdering vil finde sted. Hvis der

Præmaligne lidelser: Hvad gør man? Jesper Reibel, professor, dr.odont., Odontologisk Institut, København Jesper Reibel fokuserede på, hvornår en potentielt malign lidelse bør henvises. Erytroplakier vil stort set altid vise epiteldysplasi/carcinoma in situ eller karcinom, hvorfor de altid skal henvises til specialist. Leukoplakier bør som hovedregel altid biopseres, dels for at udelukke anden sygdom eller årsag, dels for at fastlægge, om der er tale om epiteldysplasi eller eventuelt karcinom. Hvis leukoplakien er non-homogen eller stor, bør de altid henvises til specialist. Hvis biopsi viser moderat eller svær epiteldysplasi, vil behandlingen oftest være en kirurgisk fjernelse af hele læsionen. Homogene leukoplakier skal ikke nødvendigvis henvises, men biopsi er sædvanligvis indiceret. Hvis patienten ryger, kan et rygestop få disse forandringer til at forsvinde, og dette bør kunne håndteres i privat regi. Homogene leukoplakier kan principielt biopseres i primærsektoren, men hvis der er tvivl om proceduren, eller hvor i læsionen/læsionerne biopsi mest hensigtsmæssigt tages, bør patienten henvises. En anden forandring, som bør holdes i kort snor, er aktinisk elastose. Informér sådanne patienter om anvendelse af læbepomade med solfaktor og om, at de straks skal henvende sig, hvis der opstår skorper/sår på læberne, der ikke heler på 7-10 dage. En sådan patient bør straks henvises (Faktaboks 18).

1107 |

indlæg & debat | Symposium 2012

Faktaboks 18

• Henvis patienter med erytroplakier eller non-homogene leukoplakier • Henvis patienter med aktinisk elastose på læberne, som udvikler skorpe eller sår, der ikke heler

Tandlægens rolle før, under og efter cancerbehandlingen Peter Marker, ledende overtandlæge, specialtandlæge, Kæbekirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital Peter Marker indledte med at beskrive det team på sygehusene, som tager sig af patienter med hoved-halscancer. Gruppen omfatter onkologer, øre-næse-hals-læger, plastikkirurger, tand-, mundog kæbekirurger, patologer og kliniske radiologer. Det er således en udpræget tværfaglig opgave. Årsagen til det bredt sammensatte team er den vifte af tilgængelige behandlinger, som bl.a. omfatter kirurgi (resektion og rekonstruktion), bestråling, kemoterapi, dental screening og rehabilitering samt diætrådgivning. Tandlægens rolle i dette forløb er opdagelsen af canceren og henvisning samt senere tæt kontrol efter endt behandling på sygehuset på grund af mulig mundtørhed og øget cariesforekomst, men også på grund af øget risiko for ny cancer eller recidiv. Sygehuset vil normalt screene for tænder, der skal fjernes og monitorere patienten under behandlingsforløbet. Hvis der skal fjernes tænder, bør dette ske meget tidligt i forløbet, da der helst skal gå to uger, før strålebehandling kan påbegyndes for at mindske risikoen for osteoradionekrose. Indikationerne for at fjerne tænder inden strålebehandling blev gennemgået: Caries, der ikke kan restaureres, periapikale sygdomme, moderat til svær parodontal sygdom, delvist frembrudte tænder og efterladte rødder. Under strålebehandling | 1108 |

er det vigtigt at opretholde en god mundhygiejne, applicere fluor lokalt, skylle med klorhexidin, justere proteser, undersøge mundslimhinden og om nødvendigt behandle mod gærsvampeinfektion. Tandlægens rolle efter afsluttet strålebehandling er desuden at informere om økonomisk støtte til tandbehandling. Peter Marker afsluttede med at vise en række tilfælde, hvor patienter med cancer fik resektion og rekonstruktion med knogletransplantation og implantater. Mucositis Douglas E. Peterson, professor, University of Connecticut Health Center, Connecticut, USA Douglas Peterson talte om en følgevirkning til behandling af cancer, nemlig mucositis, som kan være en meget smertefuld tilstand. Det er vigtigt, at patienterne bliver informeret om dette både inden, under og efter behandlingen af cancer. Der er hjælp at hente på internettet, hvis patienterne kan læse engelsk: http://www. cancer.gov/cancer_information/ pdq/. Cellerne i mundslimhinden er kendetegnet ved at have en hurtig omsætning. Cancerceller har også en hurtig omsætning, og flere typer af behandlinger er rettet mod væv med hurtig omsætning. Derved bliver mundslimhinden et uskyldigt offer som følge af cancerbehandlingen. Risikoen for mucositis under kemoterapi er 5-40 %, mens den tilsvarende risiko ved bestråling af hoved og hals er 85-100 %, og risikoen ved stamcelletransplantation er 75-100 %. Problemet er således stort, og for nogle patienter må behandlingen udsættes eller reduceres på grund af symptomgivende mucositis. Hospitalsudgifterne for patienter, som udvikler oral mucositis, er dobbelt så høje som for patienter, der ikke udvikler denne komplikation (Faktaboks 19). Der er inden for de

Faktaboks 19

• 85-100 % af patienter udvikler mucositis under strålebehandling af hoved-hals-cancer – dette fordobler udgifterne til deres cancerbehandling • Nye strålebehandlingsmetoder reducerer mundtørhed på længere sigt

sidste par år kommet et præparat på markedet, som kan reducere forekomsten af mucositis med 40 % hos patienter, som får stamcelletransplantat. Præparatet er palifermin, en modificeret rekombinant human keratinocytvækstfaktor, der stimulerer proliferation af epitelceller, herunder pladeepitel i mundhulen. Præparatet er dyrt, men bivirkningerne i sig selv er meget mere kostbare at behandle. Foredragsholderen afsluttede med at forudse, at vi i fremtiden vil se øget tumorkontrol med mindre toksicitet, fordi fremtidens midler mod cancer vil være mere selektive, end de er i dag. Cancerbehandling og mundtørhed: Forebyggelse og behandling Siri Beier Jensen, lektor, tandlæge, ph.d., Odontologisk Institut, København Traditionel strålebehandling af hoved-hals-området fører til reduktion af den stimulerede spytsekretion fra 1,4 ml/min til 0,4 ml/min. De nye strålebehandlingsmetoder (intensitetsmoduleret stråleterapi (IMRT)) reducerer mængden af bestråling af spytkirtlerne, men der ses stadig reduktion af spytsekretionen initialt, som gradvis forbedres de næste to år. Kemoterapi fører til en midlertidig reduktion i spytsekretionen, men det bliver næsten normalt igen efter et år, selvom 39 % af patienterne stadig føler sig mundtørre. Allogen stamcelletransplantation kan føre til graft-versus host-sygdom og tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 15

Symposium 2012 | indlæg & debat

nedsat spytsekretion. Behandlingen af nedsat spytsekretion afhænger af, om kirtlen kan stimuleres til øget sekretion. Dette afgøres ved måling af ustimuleret og stimuleret spytsekretion målt i ml/min. over 5 minutter. Hvis kirtlerne kan stimuleres, kan forskellige stimulanser anvendes som fx sukkerfrit tyggegummi, sukkerfri bolsjer eller sukkerfri tabletter med svag syre og kun syreprodukter, som er beregnet til at afhælpe en tør mund. Kirtlerne kan også stimuleres farmakologisk med pilocarpin, men præparatet er ikke godkendt i Danmark til brug mod mundtørhed. Pilocarpin kan dog anvendes efter særlig tilladelse fra Sundhedsstyrelsen. En nyere mulighed er neuroelektrostimulation med et batteri indbygget i en bidskinne. Resultaterne er forholdsvis beskedne, men patienterne føler nogen forbedring. Endelig har akupunktur været evalueret og fundet at give nogen forbedring, men der er tale om meget foreløbige resultater. Hvis kirtlerne ikke kan stimuleres, handler det om at få fugt ind i munden hele tiden. Vandspray er patienternes foretrukne metode, men effekten er kortvarig. Alternative fugtmidler er gel og salte. Ved svær mundtørhed kan gel med fordel bruges især om natten, men det skal bruges rigtigt, og omhyggelig instruktion er vigtig. Det tager endvidere nogen tid at vænne sig til gelen, så patienten skal opfordres til at bruge den i 1-2 uger, før resultatet evalueres. Afslutningsvis kom foredragsholderen ind på nye spændende resultater fra dyreforsøg med stamcelleimplantering i udførselsgangen og med genterapi. Osteoradionekrose Jørgen Rostgaard, afdelingstandlæge, Tand-Mund-Kæbekirurgisk Klinik, Rigshospitalet Jørgen Rostgaard talte om en komplikation til strålebehandling, hvor knogle eksponeres og bliver nekrotandlægebladet 2012 | 116 | nr. 15

tisk, osteoradionekrose (ORN). ORN opstår som følge af stråleskade på slimhinde, kar, spytkirtler, tænder, muskler og knogle. Strålebehandlingen reducerer vaskulariteten af knogle og bløddele, og gør vævet mindre modstandsdygtigt over for beskadigelse med reduceret regerationsevne. Den kliniske manifestation af sygdommen er eksponeret knogle intraoralt eller ekstraoralt. Tidligere blev det postuleret, at knoglen ville genvinde normal helingsevne efter et år eller to, men det er nu accepteret, at risikoen for udvikling af osteonekrose efter strålebehandling er livslang (Faktaboks 20). Denne komplikation Faktaboks 20

• Risikoen for udvikling af osteonekrose efter strålebehandling er livslang

optræder hyppigst i underkæbens molarregion. Behandling af ORN sigter mod at skabe smertefrihed og kontrollere infektionen. En af behandlingsmulighederne er hyperbar iltbehandling (HBO), hvor patienten udsættes for 30 sessioner af ilt under tryk, som skaber permanent øget ilttension i vævet. En anden behandlingsmetode er kirurgisk fjernelse af nekrotisk knogle, hvilket i nogle tilfælde kan føre til resektion af store dele af kæben. Da behandlingen af ORN er kostbar og debiliterende i nogle tilfælde, bør alle tiltag, som kan forebygge komplikationen, eksploreres. Disse inkluderer screening og behandling af dårlige tænder inden strålebehandling samt at undgå ekstraktioner efter strålebehandling livslangt. Endvidere er det nu velkendt, at nye strålebehandlingsmetoder (IMRT) reducerer mængden af stråling på væv uden for selve tumorområdet. Dette vil forhå-

bentlig reducere incidensen af ORN. Endelig kan fluorbehandling medvirke til at opretholde sunde tænder og nedsætte risikoen for caries. Hvis ekstraktioner ikke kan undgås, skal patienten henvises til en kæbekirurgisk afdeling med henblik på HBO og anden specialbehandling. Bivirkninger fra anden cancerrelateret medicin, herunder bisfosfonater Morten Schiødt, overtandlæge, dr.odont., Tand-Mund-Kæbekirurgisk Klinik, Rigshospitalet Bivirkninger fra bisfosfonater (BP) ses især i form at knoglenekrose. BP er medicin, som specifikt hæmmer osteoklastaktivitet i knogleomsætningen, og derved fås knogletilvækst og øget knogletæthed. Dette er gavnligt for patienter med osteoporose, og mange patienter får derfor denne medicin (omkring 80.000 eller 20 patienter hos hver tandlæge). BP har vist sig at reducere smerter samt spontanfrakturer i knogle og sænke cancerspredning i knoglerne. Ca 2.000 patienter får BP pga. af cancer (bryst- og prostatacancer, myelomatose m.m.). Der er forskellige generationer af præparatet og forskellige administrationsformer (per os, subkutant eller intravenøst). Der er stor forskel på risikoen for osteonekrose med forskellige præparater og forskellige administrationsformer. Komplikationen kaldes ONJ eller bisfosfonat-induceret osteonekrose i kæberne. Definition er eksponeret knogle i otte uger hos patienter, der har taget BP og ikke har fået strålebehandling for cancer (for at adskille sygdommen fra osteoradionekrose). Der er beskrevet tre forskellige stadier af sygdommen: 1) eksponeret knogle uden symptomer, 2) eksponeret knogle med symptomer (hævelse/smerter), 3) symptomer og infektion, svære tilfælde med fistler eller spontanfrakturer. Risi|

1109 |

indlæg & debat | Symposium 2012

koen varierer med dosis (og derved administrationsform, idet høje doser gives intravenøst). Høje doser af BP giver 0,5-20 % risiko, og lav dosis BP giver meget lille (0,04 % eller lavere) risiko. Morten Schiødt præsenterede resultaterne af forskning på Rigshospitalet med en kohorte af 94 patienter med ONJ. Behandling afhænger af stadiet: 1) konservativ behandling, klorhexidin (typisk 25 % af patienterne), 2) antibiotika og kirurgisk fjernelse af nekrotisk knogle (65 % af patienterne), 3) som 2), men mere aggressiv kirurgi med resektion (typisk 10 % af patienterne). Som altid er det bedst at forebygge, og det sker primært anamnestisk ved at få information om administrationen af BP. Spørg aktivt alle ældre patienter, om de har fået zometa (intravenøst), fosamax (oralt) eller andet BP. Hvis der er tale om lavdosis (typisk oral), kan oralkirurgisk behandling ske i primærsektoren; ekstraktioner er ikke kontraindiceret, og heling skal kontrolleres. Implantater kan laves på lavdosispatienter, hvis patienten er informeret om risiko. Hvis der er tale om højdosis BP, skal patienten henvises til en kæbekirurgisk afdeling for ekstraktioner, og der bør ikke indsættes implantater (Faktaboks 21). Morten Schiødt afsluttede med

Faktaboks 21

• Kontrollér altid heling efter kirurgi på patienter i bisfosfonatbehandling. Ved udebleven heling med blottet knogle: Henvis

at fortælle om en ny skandinavisk database for ONJ, som startes i år, hvor alle skandinaviske tilfælde bliver registreret.

| 1110 |

SESSION V: Oral medicin på tværs og fremtiden Hvad er diagnosen, og hvad gør man: Illustrative tilfælde Morten Schiødt, Jesper Reibel, Peter Marker, Anne Marie Lynge Pedersen, Camilla Kragelund En række patienttilfælde blev gennemgået, og deltagerne kunne afgive deres diagnoseforslag via SMS. Der var seks tilfælde, og for hvert tilfælde fik deltagerne fem svarmuligheder. Panelet gennemgik for hvert tilfælde de fem svarmuligheder, hvorved differentialdiagnostiske muligheder blev klarlagt. Tilfældene var ikke lette, og ingen af deltagerne fik alle seks tilfælde diagnosticeret korrekt. Der var tre deltagere med fem rigtige svar, som blev belønnet med gratis deltagelse i årskursus næste år. I de efterfølgende afsnit vil nogle af de observationer, som de seks tilfælde gav anledning til, blive beskrevet. Ved agranulomatose kan ses udstansede orale sår med tyk fibrinbeklædning. Patienterne har lavt hæmoglobin, næsten ingen neutrofile leukocytter og forhøjet CRP (C-reaktivt protein). Perniciøs anæmi (B12-mangel eller manglende evne til at optage B12) kan give erytematøse forandringer i mundslimhinden. Behandles med B12-injektioner. Med relevant behandling forsvinder symptomer og slimhindeforandringer i løbet af nogle måneder. Lupus erythematosus (LE) viser sig som erytem med hvide noduli, der er omgivet af irradierende hvide striae. Biopsi viser hyperkeratinisering med dybtliggende lymfocytinfiltrater (dyb biopsi nødvendig for at finde disse). Det skal udredes, om der er tale om en diskoid eller systemisk type af LE. Udredningen sker på specialafdeling, hvor der vil blive henvist til reumatologisk afdeling og dermatolog. De orale forandringer

kan behandles med lokalt steroid som omtalt tidligere i referatet. Blødning i væv kan vise sig som rødlige/blålige/brunlige forandringer i slimhinden og bør differentialdiagnosticeres fra melaninbaseret pigmentering (genetisk betinget, melanoplaki (der kan være tobaks-, medicin- eller sygdomsassocieret) nævus, malignt melanom). Erythema multiforme exsudativum (EME) er ofte forudgået af en Herpes simplex-infektion (herpetisk gingivostomatit eller herpes labialis). EME kan behandles med fx steroid systemisk, som normalt vil have virkning på 1-2 uger. Sygdommen vil uden behandling hele af sig selv, men det ville tage adskillige uger og være smertefuldt. Lingua geographica er en almindelig benign tilstand med rødlige områder på tungen omgivet af en let eleveret gullig-hvid randzone. Forandringerne skifter lokalisation på tungeryggen. Psoriasismanifestationer i mundslimhinden forekommer sjældent, men fremtræder med et udseende, der ligner lingua geographica, dog tillige på gingiva og/eller gane. Forandringerne er stationære. Oral medicin og oral patologi: Muligheder for fremtiden i et globalt sundhedsperspektiv John Greenspan, professor, BSc, BDS, Ph.D., FRCPath, FDSRCS(Eng), ScD (h.c.), FKC, Associate Dean, Global Oral Health, Director, AIDS Research Institute, University of California San Francisco, San Francisco, USA John Greenspan fortalte om fremtiden for oral medicin og global oral sundhed. Tiderne forandrer sig, vi ser nye sygdomme, udvikler nye videnskabeligt baserede behandlingsmuligheder, oplever forandringer i vores praksis og ser forandringer i den måde, vi uddanner tandlæger på. I det sidste årti er der draget flere tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 15

Symposium 2012 | iNDLÆG & DEBAT

foredragsholderne ved symposium 2012.

paralleller mellem oral sygdom og systemisk sygdom, og der er mere fokus på tobak og sygdom. Endvidere vil nye behandlingsmetoder inddragende genteknologi fortsat blive tilgængelige sideløbende med, at vores forståelse for sygdommes baggrund og forebyggelse øges. Mange af disse nye fremskridt involverer computer- og højteknologi, som fx saliva-diagnostik, og på længere sigt vil disse fremskridt komme hele verden til gode og bidrage til at skabe højere grad af sundhed på verdensplan. Tandlægeforeningens & Colgates Symposium 2013, Resumé af 2012 – værktøjer at tage med – gode hjemmesider Anders Nattestad, professor, ph.d., Arthur A. Dugoni School of Dentistry, San Francisco, California, USA Anders Nattestad startede det sidste indlæg på symposiet med at introducere symposiet 2013, som har emnet: ”Fremtiden – behandlinger og teknikker”. Anders Nattestad er fagligt ansvarlig for symposiet, som skal holdes i Aalborg. Der blev givet en oversigt over de forskellige emner spredt over de to dage. Symposiet vil have fokus på behandlinger og teknikker, som enten lige er introduceret eller meget snart vil blive det. Der vil være en analyse af, hvordan standen må ændre sig for at tilpasse sig til fremtidens patienter, og hvorTaNdlægebladeT 2012 | 116 | NR. 15

dan etik og valg af behandling i stigende grad er en vigtig del af vores hverdag. Derudover vil der blive fokuseret på de nyeste teknikker til at placere og restaurere implantater, på endodonti, på tandregulering og på protetik inklusive CBCT og digitale aftryk. Efter resumé af dette års symposium blev der ganske kort præsenteret nogle eksempler på gode hjemmesider for information om oral medicin. Den første var Wikipedia, som er et kollektivt vedligeholdt bibliotek af information (www. wikipedia.org). Den næste, som blev anbefalet, var Pubmed (www.ncbi. nlm.nih.gov/pubmed), hvor problemet ofte er mængden af information. Det blev anbefalet i venstre margin at vælge ”Journal categories: Dental” og “Article type: Reviews and/or clinical trials”. Dette vil reducere antallet af artikler og øge kvaliteten af søgningen. Når talen falder på evidensbaseret information, er www.Cochrane. org stedet at starte. De vedligeholder en database over evidensbaserede reviews, og der er gavnlig information både for tandlæger og patienter. I Danmark indeholder det elektroniske lægemiddelkatalog http:// pro.medicin.dk fornuftig information om lægemidler. Tilsvarende har www.sundhed.dk god information både for patienter og tandlæger. For lægemiddelinteraktioner er www.interaktionsdatabasen.dk et godt sted

at starte. Når det gælder adgang til videnskabelig litteratur som ovenstående fra Pubmed, kan Google scholar (scholar.google.dk) være behjælpelig med at finde fuldtekstartikler og visse bøger elektronisk. Som afslutning viste Anders Nattestad et online atlas om Oral og Maxillofacial Patologi. Det er en udvikling af en CD-ROM, som Morten Schiødt og Anders Nattestad udviklede for 20 år siden, og som Tandlægeforeningen solgte. Nu er informationen online og gratis. Adressen til det elektroniske atlas er http://www.nattestad.org/domp. Det er stadig under udvikling, og der vil løbende blive tilføjet materiale. Anders Nattestad viste kort funktionaliteten af det elektroniske atlas ved at søge efter forandringer i ganen, som er blå. DOMP-databasen vil nok på et tidspunkt blive flyttet til en anden adresse, men i så fald vil der være et link fra den nuværende adresse. I den sidste spørgsmålsperiode forklarede Morten Schiødt, at de kæbekirurgiske afdelinger på de danske sygehuse samt tandlægeskolerne generelt ikke har kapacitet til at håndtere alle almindelige mundslimhindeforandringer. Disse må håndteres i primærsektoren og kun henvises, når der er mistanke om alvorlige eller systemiske forandringer, herunder naturligvis mistanke om malignitet. Deltagerne fik undervejs gennem symposiet en klar indikation af, hvornår en tilstand bør henvises. Morten Schiødt afsluttede symposiet med at takke de mange deltagere og foredragsholderne.

1111 |

iNDLÆG & DEBAT

Debatindlæg

regeringen øger brugerbetalingen i sundhedsvæsenet jane heitmann, folketingsmedlem, psykiatri- og forebyggelsesordfører (V)

et er historisk, at en rød regering, uden at blinke, øger brugerbetalingen i sundhedsvæsenet. Med aftalen om kriminalforsorgen trækker regeringen tæppet væk under de tusindvis af danskere, som regelmæssigt har brug for tandrensning og tager ansvar for deres egen tandsundhed. 180 mio. kr. kanaliseres fra den forebyggende tandbehandling til mere rum i fængslerne. Socialdemokraterne og SF gik til valg på løfter om: ”stop for brugerbetalingen i sundhedsvæsenet”, ”sundhedstjek for alle 40-60-årige”, og ”psykiatrien på finansloven”. Ingen af løfterne er indfriet, tværtimod øges brugerbetalingen på sundhedsområdet altså med næste års finanslov. Sundhedsministeren har for nylig meddelt, at der ikke er evidens for, at sundhedstjek styrker folkesundheden. Og ja, så er det – selv i SF-optik – omsonst at trække danskerne til lægen. Kon-

» med aftalen om kriminalforsorgen trækker regeringen tæppet væk under de tusindvis af danskere, som regelmæssigt har brug for tandrensning klusionen er dog belejlig i lyset af, at der – uanset det hensigtsmæssige heri – ikke er råd til hverken sundhedstjekkene eller hovedparten af mange andre løfter, som S og SF gik til valg på. Tilbage står spørgsmålet, om regeringen skaber mere eller mindre lighed i sundhedsvæsenet, når behandlingsgarantien fra næste år forringes, så flere patienter vil komme til at stå på venteliste og kun de, som har råd til en privat sundhedsforsikring, kan være sikre på hurtig behandling på de private sygehuse. I Venstre bekæmper vi ventelister, for vi ved, at ingen bliver raske af at stå på ventelister, ligesom

vi sikrer, at alle har lige adgang til hurtig behandling – rig som fattig.

Deltag i debatten! – skriv dit eget indlæg, eller stil spørgsmål på medlemsfora på Tdlnet.dk

| 1112 |

TaNdlægebladeT 2012 | 116 | NR. 15

iNDLÆG & DEBAT

svar til Jane heitmanns debatindlæg

fri og lige adgang til sundhedsvæsnet astrid krag, minister for sundhed og forebyggelse (SF)

et er tæt på komisk, at Jane Heitmann, psykiatri- og forebyggelsesordfører for Venstre, forsøger at tegne et billede af, at regeringen indfører brugerbetaling på sundhedsydelser og har skabt mindre lighed i sundhedsvæsnet.

Og som om det ikke var nok, så valgte VK også at indføre brugerbetaling på behandling med kunstig befrugtning, sterilisation og tolkebistand ved lægebesøg. Denne regering ønsker ikke brugerbetaling. Vi vil sikre, at alle har fri og lige

» vi har altså givet dem med få penge og store tandproblemer mulighed for at få tandbehandling Især med tanke på, at VK-regeringen gennem 10 år systematisk har undermineret det offentlige sundhedsvæsen og skabt et A- og B-hold, hvor danskere med arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer kunne springe køen over i det offentlige sundhedsvæsen og blive behandlet før alle andre på overbetalte privatsygehuse.

adgang til sundhedsvæsnet. Derfor har vi også gjort op med de skattefri arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og afskaffet brugerbetaling for fertilitetsbehandling, sterilisation og tolkebistand. Det er dog rigtigt, at vi i forbindelse med finansloven for 2013 delvist har fjernet tilskuddet til

tandrensning for danskere, der ikke lider af paradentose eller andre tandsygdomme. De vil fortsat kunne få renset deres tænder flere gange årligt med offentligt tilskud. Vi andre kan maksimalt få tilskud til en tandrensning årligt. Heitmann glemmer dog at gøre opmærksom på, at vi samtidig har afsat 180 mio. kr., så kontanthjælpsmodtagere, modtagere af ungeydelser og andre med lave indkomster fremover vil få væsentlig lavere tandlægeregninger. Eksempelvis vil en kontanthjælpsmodtager over 25 år, der har en aggressiv form for paradentose, få halveret sin årlige tandlægeregning – fra ca. 5.200 kr. til ca. 2.300 kr. Vi har altså givet dem med få penge og store tandproblemer mulighed for at få tandbehandling. Det synes jeg egentlig godt, at vi kan være bekendt.

Søger du en ny medarbejder? – gå ind på dentaljob.dk og opret en jobannonce

TaNdlægebladeT 2012 | 116 | NR. 15

1113 |

sErvicE | Navne

NAVNE

Ønsker du på et senere tidspunkt igen at få offentliggjort en rund fødselsdag, bedes du igen kontakte os senest 3 måneder før dagen. Spalten redigeres af Lisbeth Pedersen Foldberg, Tandlægeforeningens sekretariat, tlf. 70 25 77 11.

FøDSELSDAGE 16. DEcEMBER 2012 – 13. jANuAR 2013 30 år Teitur Herup Olsen, Færøerne, 17. december. Julie Birgitte Bugge, Aarhus C, 21. december. Lasse Zurbrügg, København N, 22. december. Ina H. Aslaksen, Norge, 22. december. Susan Svane Elkjær, Grønland, 3. januar. Mette Korsbak Greve, Ørbæk, 4. januar. Pernille S. von Buchwald, Tjele, 10. januar. 40 år Jane Lei Møller, Risskov, 2. januar. Majken Sung Lee Lærkegaard, Hvidovre, 5. januar. Rikke Schyum H. Schamaitat, Allerød, 9. januar. Thomas Guldborg, Viby J, 12. januar.

1114 |

Det blødere alternativ!

Venus Pearl

Materialet med de gode modellerbare egenskaber og den naturlige æstetik.

75 år Edith Jonassen, Frankrig, 2. januar. Kirsten Inge Magnussen, Humlebæk, 8. januar. 80 år Bent Heiring, Humlebæk, 8. januar. 85 år Kirsten M. Balslev, Hundested, 30. december. Andreas Henrik Ravn, Ikast, 3. januar. 90 år Erling Lund-Hansen, Varde, 4. januar. Birte Mortensen, København S, 12. januar. Poul Gregersen, Frederikshavn, 13. januar.

”Jeg anvender Venus Pearl fordi det er det bedste valg til mine patienter” Tandlæge Michael Them, Horsens

Prøv Venus Pearl! TILBUD!

ISFIED CUST AT

ER OM

70 år Annelise Mortensen, Holte, 17. december. Bent Ole Carlson, Valby, 21. december. Henrik Noes, Odense M, 21. december. Kurt Andersen, Odense M, 31. december. Axel Witt, Virum, 4. januar. Flemming Skov Pedersen, Vildbjerg, 11. januar. Frank Borchorst, Gentofte, 12. januar.

Venus Pearl

50 år Gitte Dam, Hjørring, 18. december. Anders Nattestad, USA, 19. december. Kirsten Nørregård, Kerteminde, 19. december. Jens Pilemand, Hørsholm, 26. december. Hanne Bahrt, Hellerup, 1. januar. Helene Fiig, Frederiksberg, 5. januar. Inger Margrethe Mogensen, Charlottenlund, 8. januar.

60 år Jan Greisen, Svendborg, 24. december. Helle Vibeke Eske-Bruun, Holte, 26. december. Alice Uhrenfeldt, Skærbæk, 29. december. Niels Lindtner, Vedbæk, 29. december. Niels-Henrik Heller, Søborg, 31. december. Jan Bo Brøndum Valentini, København K, 1. januar. Steen Krarup Rasmussen, Ry, 8. januar. Lotte Eilenberg, Otterup, 9. januar. Kathrina Sand, Holstebro, 13. januar.

Hvis du ikke ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen.

R A NT EE

Køb 3 æsker Venus Pearl og få 1 ekstra æske med i købet!

DøDSFALD Erik Laub, født 1929, kandidateksamen 1954.

Gælder t.o.m. 31.12.2012 Heraeus Kulzer Nordic AB Morten Thomsen 40 35 93 91 Zandra Morris 22 35 57 37

TaNdlægebladeT 2012 | 116 | NR. 15

Navne | SERVICE

mindeord

Tandlæge Erik Laub, in memoriam Født den 4. november 1929. Død den 14. november 2012. Bekendtskabet og senere venskabet med Erik tog sin begyndelse for ca. 40 år siden med deltagelse i Selskabet for Odontologisk Praktik. Lokalt etablerede vi et VSOP (Vendsyssel Selskab for Odontologisk Praktik), og Erik blev med det samme tovholder i foretagendet. Vi mødtes med passende mellemrum på hinandens klinikker, og her gennemgik vi klinikindretning, instrument- og materialevalg, arbejdsrutiner og meget mere. Ved flere lejligheder lånte vi materiale fra Kursusnævnet. Aftenen sluttede med spisning i de respektive hjem. På et tidspunkt foreslog Erik, at vi ved hvert møde erlagde et bidrag til en

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 15

fælles kasse, hvis indhold blev brugt til selskabelig sammenkomst/udflugt med ægtefæller. Oftest arrangeret af Agnete og Erik. I den forbindelse bør vi også nævne Eriks evne til at underholde såvel med musiske som verbale parodier. Som tiden gik, aftog mødehyppighed, og den sociale dimension har i mange år været enerådende! Vore tanker går først og fremmest til Agnete, og vi siger: Æret være Eriks minde. Ove Kaarsbo, Klaus Pallesen, Niels Brodersen og Henning Bruun

1115 |

SERVICE | Navne

Bisserne fejrede 10-års jubilæum

BISSEFØDSELSDAG. Frivillige, samarbejdspartnere og politikere var mødt op til først taler og derefter mad og musik.

1116 |

jemløse og andre socialt udsatte i København har nu i 10 år haft et sted at gå hen, når tænderne gør ondt. Siden 2002 har frivillige tandlæger og klinikassistenter hjulpet byens allersvageste borgere, først på Falkevej i Københavns Nordvest-kvarter, siden på Mændenes Hjem i Istedgade og på Kofoeds Skole på Amager. Jubilæet blev fejret den 10. november i Kulturstaldene på Onkel Dannys Plads, hvor ca. 70 frivillige, politikere og samarbejdspartnere var mødt op for at markere 10-årsdagen. Sundheds- og omsorgsborgmester i København, Ninna Thomsen, bød velkommen og takkede for Bissernes indsats. Guitarduoen Zapffe & Marcussen spillede gratis, og den donerede mad blev lavet af personalet i Mændenes Hjems køkken.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 15

Kalender | sErvicE

KALENDER Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 1 2013: Deadline: 17. december 2012 Udkommer: 9. januar 2013 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 2 2013: Deadline: 21. januar 2013 Udkommer: 6. februar 2013 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk.

videncenter_symposium.aspx Yderligere info: Hans Gjørup (e-mail: hangjo@rm.dk; tlf. 78 46 28 85)

FEBRuAR

jANuAR Billund-kursus Dato: 4.1.2013, kl. 11.30 til 5.1.2013, kl. 13.00 Sted: Hotel Legoland i Billund Arrangør: PTO`s Børnetandplejeudvalg Målgruppe: Tandlæger i privat praksis, der behandler børn. Info: Gitte Lund, PTO`s sekretariat, tlf. 33 12 00 20 eller e-mail: pto@pto.dk Odontologiske Videncentre – 10 års symposium I anledning af 10 året for oprettelsen af Odontologisk Landsdels- og Videncenter ved Rigshospitalet og ved Aarhus Universitetshospital afholdes et fagligt 10 års symposium. Symposiets temaer er diagnostik og odontologisk behandling ved sjældne tilstande. Dato: 11.1.2013, kl. 10 - 17 Sted: Radisson Blu H.C. Andersen Hotel, Odense Kursusgivere: Inger Kjær, Sven Kreiborg, Flemming Isidor, Dorte Haubek, Birgitta Begendal, Flemming Skovby m. fl. Pris: 1300,- kr. Info og tilmelding: Http://www.dentaltraumaguide.org/ TaNdlægebladeT 2012 | 116 | NR. 15

2013

Akademiuddannelse i Odontologisk Praksis for tandklinikassistenter Oral sundhedsvurdering og non-operativ behandling Studiestart: 28.2.2013 Deltagerbetaling: 8.900 kr. Arrangør: SKT, København Info: www.skt.ku.dk

MARTS

ApRIL

Studierejse til Hongkong ”Praktisk protetik og større rekonstruktioner” med tandlæge Jacob Slavensky. Dato: 1 uge på endnu ikke fastlagte datoer i oktober 2013 Sted: Afrejse fra KBH Lufthavn Deltagerbetaling: 21.500,- kr. Arrangør: Elysee Dental ApS Info: Tlf. 73 40 44 04 el. e-mail til info@elysee-dental.dk

KuRSER uDBuDT AF FORENINGER, SKOLER OG FAGLIGE SELSKABER

2013

KuRSER uDBuDT KOMMERcIELT

Begynderkursus i Akupunktur for tandlæger Dato: 5. og 6.4.2013 Dansk Selskab for Evidensbaseret Akupunktur afholder kursus for begyndere i Odense Detaljerede oplysninger kan ses på http://www.dsea.dk 4. Danske ITI kongres “Implantat behandling på parodontalt svækkede patienter: Parodontale, kirurgiske og protetiske udfordringer” Flere nationale og internationale foredragsholdere Dato: 19.4.2013 Sted: Nyborg Strand Hotel Tidlig registrering indtil d. 31.1.2013 Yderlige oplysninger og tilmelding på: http://www.iti.org/congressdenmark/

Studierejse til grønland ”Rundt om protetikken anno 2013” med tandlæge Jan Thomsen. Dato: 1.3.2013 - 8.3.2013 Sted: Afrejse fra KBH Lufthavn Deltagerbetaling: 26.000,- kr. i enkeltværelse. Arrangør: Elysee Dental ApS Info: Tlf. 73 40 44 04 el. e-mail til info@elysee-dental.dk

ApRIL gå-HJEM MØDE: Små-kirurgi & kirurgiske overvejelser i almen praksis Målgruppen er den mindre kirurgisk erfarne prakt. tandlæge, hvor tips, gode instrumenter og mange kliniske cases vises fra vores kirurgiske praksis. Dato: 2.4.2013 kl. 17.30 - 20.00 Kursusgiver: Bagsværd TandlægeCenter Pris: 400,- inkl. spisning Undervisere: tandlæge Jens T. Mærkedahl & tandlæge Henrik Gutte Koch Info: fuldt program på www.tandgutte.dk Tilmelding/kontakt: tand@gutte.dk eller tlf. 44 98 34 20 Sted: Bagsværd Tandlæge Center Obs: kun 16 pladser

1117 |

SERVICE | Kalender

KLINIKEJER AFTEN Klinikejeren som leder Effektiv, værdibaseret ledelse, visioner, mål, retning og værdier, personaleudvikling og MUS-samtaler, krise-og konflikthåndtering, intern branding Dato: 4.4.2013 kl.18.00 - 21.30 Kursusgiver: Bagsværd Tandlæge Center Undervisere: Jørgen Almberg, direktør, Dental Management & tandlæge Henrik Gutte Koch Pris: 875,- inkl. spisning Info: fuldt program på www.tandgutte.dk Tilmelding/kontakt: tand@gutte.dk eller 44 98 34 20 Sted: Bagsværd Tandlæge Center Obs: kun 16 pladser KLINIKEJER AFTEN Flere patienter - større omsætning Lederne af 3 store klinikker med dok. succes fortæller kort om deres erfaringer, og aftenen afsluttes med gode råd og værktøjer fra Jørgen Almberg, Dental Management Dato: 18.4.2013 kl. 18.00 - 21.30 Kursusgiver: Bagsværd Tandlæge Center Undervisere: Rune Kirkeby, Plus 1 klinikkerne, tandlæge Henrik Gutte Koch & Jørgen Almberg, direktør, Dental Management Pris: 875,- inkl. spisning Info: fuldt program på www.tandgutte.dk Tilmelding/kontakt: tand@gutte.dk eller 44 98 34 20 Sted: Bagsværd Tandlæge Center Obs: kun 16 pladser AFTENMØDE: Ortodonti i almen praksis Mødets formål er at give deltageren et overblik over de kliniske muligheder og generelt accepterede beh. principper for den alm. praktiserende tandlæge. Dato: 22.4.2013 kl. 18.00 - 21.30 Kursusgiver: Bagsværd Tandlæge Center Underviser: specialtandlæge Michael Holmqvist Pris: 875,- inkl. spisning Info: fuldt program på www.tandgutte.dk

1118 |

Tilmelding/kontakt: tand@gutte.dk eller tlf. 44 98 34 20 Obs: kun 16 pladser GÅ-HJEM MØDE: Implantater: et overblik Målgruppen er den praktiserende tandlæge som ønsker et kort, generelt overblik over implantologien i dag, baseret på en praktisk gennemgang med mange kliniske eksempler fra vor implantatpraksis Dato: 24.4. kl.17.30 -20.00 Kursusgiver: Bagsværd Implantat Center Pris: 400,- inkl. spisning Undervisere: Tandlæge Jens T. Mærkedahl & tandlæge Henrik Gutte Koch Info: fuldt program på www.tandgutte.dk Tilmelding/kontakt: tand@gutte.dk eller tlf. 44 98 34 20 Sted: Bagsværd Tandlæge Center Obs: kun 16 pladser AFTENMØDE: Røntgen i almen praksis Mødets formål er at give en oversigt over de vigtigste principper og praktiske forhold ved anvendelse at røntgen i alm. praksis. Der vil desuden fokuseres på anvendelsesmuligheder og sikkerhed ved de nye Cone Beam 3D teknikker. Dato: 30.4. 2013 kl. 18.00 - 21.30 Kursusgiver: Bagsværd Tandlæge Center Underviser: tandlæge, lektor, dr. Odont. Hanne Hintze Pris: 875,- inkl. spisning Info: fuldt program på www.tandgutte.dk Tilmelding/kontakt: tand@gutte.dk eller tlf. 44 98 34 20 Obs: kun 16 pladser

Dato: 2.5.2013 kl. 18.00 – 21.30 Kursusgiver: Bagsværd Tandlæge Center Underviser: Professor, dr. Odont Jesper Reibel Pris: 875,- inkl. spisning Info: fuldt program på www.tandgutte.dk Tilmelding/kontakt: tand@gutte.dk eller tlf. 44 98 34 20 Obs: kun 16 pladser AFTENMØDE: De nye keramiske materialer – og digital scanning Deltagerne vil få en opdatering af det seneste indenfor keramik. Der vil desuden være et særligt fokus på digital aftrykstagen, med demo fra klinikkens nye Trios scanner fra 3.Shape. Dato: 7.5.2013 kl. 18.00 – 21.30 Kursusgiver: Bagsværd Tandlæge Center Underviser: tandlæge Jan Thomsen Pris: 875,- inkl. spisning Info: fuldt program på www.tandgutte.dk Tilmelding/kontakt: tand@gutte.dk eller tlf. 44 98 34 20 Obs: kun 16 pladser

maj AFTENMØDE: Orale slimhindelidelser – et overblik Nåede du ikke Symposium i Århus? Så har du hermed muligheden for at få et lille sammendrag! Fokus er kliniske eksempler på de hyppigste orale patologier og differentialdiagnoser.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 15

Kollegiale henvisninger | SERVICE

KOLLEGIALE HENVISNINGER Henvendelse angående kollegiale henvisninger: Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris: kr. 28,75 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 15 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. april og 1. oktober. Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvaret for at kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer. Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Behandlingscentre Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Fulde rekonstruktioner Knoglegenopbygning Bidfunktion Endodonti Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger. Implantologi Panoramarøntgen Franklin Læssø Kirsten Læssø Mia Herning Rikke Fahrenkrug Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34/Fax 33 15 16 34 Bidfunktion, Implantologi, Kirurgi, Narkose, Protetik Æstetik, Eget Laboratorium Henning Graversen, speciallæge Jens Kristiansen Dan Sebastiansen, specialtandlæge John Orloff

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 15

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion. Bidrekonstruktion, Cerec3. Implantologi, Invisalign. Knogleopbygning, Kirurgi. Parodontal kirurgi. Beh. af retraktioner. Protetik, Æstetik, Endodonti. Panoramarøntgen. Cone-Beam scanning. Inman aligner.

Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Lennart Jacobsen Anne Lauridsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Lars Bo Petersen Ib Sewerin Evident Tandlægerne www.etand.dk Brøndby: Nygårds Plads 3B. Hellerup: Bernstorffsvej 69A. Tlf. 36 75 01 33 – 39 62 66 66. Mail: klinik@etand.dk Implantologi. Kirurgi. Protetik. Kæbeprotetik. Behandlingsplanlægning. Parodontologi. Panoramarøntgen. Fuldnarkose. Erik Andersen, Hanne Bahrt, Lars Nygaard, Lars Rossel, Cathrine Holst, Anne Louise Lund. PSH TandlægeCenter Laserunderstøttet tandbehandling Implantatklinik og tandkirurgi Scanora® Cone Beam 3D X-ray system Frederiksgade 2, Hillerød Tlf. 48 26 76 86 E-mail: psh@psh-tand.dk www.psh-tand.dk Klinikchef: Peter Steen Hansen Master of Science – Lasers in Dentistry

Bidfunktion Jylland Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk Karin Fejerskov Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov 86 17 83 22, klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Bidfunktion og ansigtssmerter Lene Baad-Hansen, ph.d. c/o Tandlæge Lillian Marcussen Søndergade 70, 8000 Århus C Tlf. 86 12 67 30 www.tandmarcussen.dk Bidfunktion og ansigtssmerter Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Diagnostik og behandling af funktionelle lidelser i tyggeapparatet Steen Rosby Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 15 45 Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet

Sjælland Anders Vilmann, ph.d. Københavns Orofaciale Smerte Center, Rådhusvej 5, 2. 2920 Charlottenlund Tlf. 39 63 51 41 Mikkel Emmertsen Kronprinsessegade 46 1306 København K Tlf. 33 12 34 37 Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85

Børnetandpleje Dorthe Berenth Madsen c/o Tandklinikken Ravn Nørregade 9 4600 Køge Tlf. 56 65 25 09 www.tandklinikkenravn.dk Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

Dental og maksillofacial radiologi Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT scanning (3D scanning) CBCT kæbeledsoptagelser Også panorama- og kranie optagelser. Henvisningsblanket hentes på www.specialtandklinikken.dk Storegade 31, 1. 6200 Aabenraa Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama-, kranie-, kæbeledsoptagelser samt tomografi og Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling). Henvisningsblanket hentes på www.odont.ku.dk/C/radiologi og faxes eller sendes til afdelingen Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

IMPLANTATER Fyn Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart - B&N Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk

1119 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Fyns Implantatcenter Faaborgklinikkerne Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 3D scanning. Implantater. www.clinics.dk team@clinics.dk Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Sinusløft, knogleopbygning www.petermarker.dk Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 info@klinik21.dk www.klinik21.dk Panoramarøntgen Cone-Beam 3D-scanning

Jylland Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen PROT. Henny Byskov Michael Decker Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 www.tandimplantat.dk E-mail: mail@tandimplantat.dk Alfa Tandlægeklinik & Implatologi/kirurgi v/tandlægerne Johannes Fibæk & Helle Toftgaard Sct. Mathias Gade 14 8800 Viborg Tlf. 86 62 31 18 Implantologi, Kirurgi og Protetik. Kir. ved Helle Toftgaard Aros Implantatklinik Implantatbehandling med: Nobel, Straumann og Astra Nobel guide: Tænder på 1 time Protetik/kirurgi: Svenne Bech Sønder Allé 5, 8000 Århus C Narkose tilbydes Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk

Århus Implantat Center Implantatkirurgi og -protetik. Mulighed for narkose. Kirurgi: Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf. 70 22 35 53/Fax 87 30 08 70 Protetik: Bjarne Dietz Gert Nielsen Peter Nørlinger Klostergade 56, 8000 Århus C. Tlf. 86 12 45 00/Fax 86 19 12 08 www.implantatcentret.dk Brædstrup Implantat Center I/S

KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen PROT Niels Knudsen PROT Birgitte Skadborg Periimplantitisbehandling v/Eva Sidelmann Karring Lic.odont. implantologi – kirurgi Procera teknik Protetiske rekonstruktioner Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Herning Implantat Center Peder Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik. Mulighed for narkose Horsens Implantatcenter Bent Rønn, Løvenørnsgade 1A 8700 Horsens. Tlf. 75 62 10 70 www.horsensimplantatcenter.dk info@horsensimplantatcenter.dk Implantatcenter Nord Frederikshavn Bodil Diernæs Morgan Olsson, spec.tdl. Vestergade 2, 9900 Fr.havn Tlf. 98 42 97 90 Brånemark og Replace Kirurgi og protetik KOHBERGTANDKLINIK.DK Implantatcenter Speciale: immediat implantologi Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk

1120 |

Kolding Implantat Center Carl-Otto Hedegaard Jens Thorn, spec.tdl., ph.d. Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Implantatkirurgi og -protetik Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik Martin Bagger Bavnebakken 6, 9530 Støvring Tlf. 98 37 13 03 www.tandlaegehuset-stoevring.dk Ankylos og Replace Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk Søren Nitschke Tandlægerne v. Slotssøen Fredericiagade 13 6000 Kolding Tlf. 75 52 02 92 Implantat, kirurgi og protetik Tandimplantatklinikken Implantat- og TMK-kirurgi John Jensen, tlf. 20 12 27 99 Teglbakken 55, 8270 Højbjerg www.tandinplantatklinikken.dk E-mail: tandimp@post.tele.dk

Sjælland Bagsværd Implantatklinik Henrik Gutte Koch Bagsværd Hovedgade 99, 1. 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 tand@gutte.dk www.tandimplant.dk www.bonering.dk – rimelige kollegiale priser

Jørgen Rostgaard Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk Kibo Gruppen Implantat behandling og endoskopstøttet kirurgi. Du er velkommen til selv at deltage. Tandlæger: Kim S. Mogensen, Tom Olsen Henv. Kim S. Mogensen Buddingevej 54 2800 Lyngby Tlf. 45 87 16 35 Klaus Gotfredsen Lægehusets Tand- og Implantatklinik ApS Lilleholm 56, 2670 Greve Tlf. 43 90 61 63 www.tandogimplantat.dk Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren Krarup Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Astra, Nobel, Straumann Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik Niels Gersel/Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Astra, ITI, Nobel, 3i, Xive-Friadent Ole Donatsky Specialtandlæge, dr. odont. www.tandimplantater–oldo.dk Pernille Egdø specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 15

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund, TMK Lars Pallesen, TMK Louise Barnechow, ORTO Søren Hillerup, TMK Æstetiske implantatbehandlinger. Panorama og Cone Beam CT. Generel anæstesi. Multidisciplinært samarbejde. Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Specialtandlægerne Ph.d. Ole Schwartz og Ph.d. Thomas Kofod Alt indenfor Tand-, Mundog Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer. Lyngby Implantat Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater

Mobil implantatbehandling Poul Lester Specialtandlæge Svendborgvej 4 4000 Roskilde Tlf. og Fax 46 36 43 50 Mobil 30 53 80 14 E-mail: lester@post.tele.dk Behandling på din klinik

Mobilkirurgi Michael Kristensen Rosensgade 14 8000 Aarhus C Tlf. 86 19 17 11 Mobil 24 81 80 90 michael@aarhustandcenter.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 15

Kirurgi Fyn Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Torben H. Thygesen, spec. tdl., ph.d. Knogleopbyg/ITI/Astra /Nobel Jernbanegade 4, 3 5000 Odense C Tlf. 50 65 62 66 www.tmk-klinik.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Mulighed for narkose www.petermarker.dk

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandklinikken.dk Aarhus, Tdl. i Borgporten Thomas Guldborg, Lars Johannesen, spec. tdl. Store Torv 18, 8000 C www.tandborg.dk Nobel/Straumann impl. Mulighed for narkose Brædstrup Implantat Center I/S KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Freksen og Kjærgaard Perlegade 30 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 37 30 Brånemark o.a. kirurgi og protetisk rekonstruktion Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d. Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk

Klinik for tand-, mundog kæbekirurgi PRISMET Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf.: 70 22 35 53 kontor@kirurgiklinik.dk www.kirurgiklinik.dk Implantatbeh., mulighed for narkose. Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran. Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16/Fax 75 52 79 16 www.tdlfagernaes.dk Kirurgi Implantater Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Peder Kold og Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 Mulighed for narkose Tandlægerne Kæraa, Holm og Christensen Torvet 20, 8700 Horsens Tlf. 75 62 48 77 Kirurgi Implantater

Sjælland Bagsværd TandlægeCenter Dagligdagens kirurgi Henrik Gutte Koch & Jens Tang Mærkedahl Amotio, rodresectioner m.v. (Vi bruger retroplast) ”Kort/ingen ventetid” Bagsværd Hovedgade 99.1 2880 Bagsv. 44 98 34 20 tand@gutte.dk

Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 Mulighed for narkose Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 Posthusbygningen 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 E-mail: barfod@tandkir.dk Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren Krarup Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Rodresektioner. Operativ fjernelse af tænder, cyster og tumorer. Knoglerekonstruktioner og implantatbehandling. Nervetransposition samt alveolær distraktion. Mundslimhindelidelser. Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7a 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Mulighed for narkose Avanceret kirurgi: Specialtandlæge Lars Pallesen Kirurgi: Tandlæge Kristian Lee Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh. Natashia Ingemarsson-Matzen

Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, Tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt narkosebeh.

1121 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Niels Gersel/Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi Ole Donatsky Specialtandlæge, dr. odont. www.tandimplantater-oldo.dk Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantat behandling Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund, TMK Lars Pallesen, TMK Louise Barnechow, ORTO Søren Hillerup, TMK Alt indenfor oral kirurgi, ortodonti og implantater. Panorama og Cone Beam CT. Generel anæstesi. Multidisciplinært samarbejde. Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk

1122 |

Narkose Fyn Faaborgklinikkerne Fyns Implantatcenter Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 www.clinics.dk team@clinics.dk

Jylland Birthe og Peder Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling Kaarsbo, Trinskjær og Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05 Privathospitalet Mølholm A/S Leif Fagernæs Brummersvej 1 7100 Vejle Tlf. 76 43 71 57 – 75 52 16 16

Svenne Bech Aros Implantatklinik Sønder Allé 5, 8000 Århus C Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk

Sjælland Kalundborg Tandlægecenter Kordilgade 6, 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 56 50 Lone Lange Dronningensgade 48, 1. 1420 København K Tlf. 32 57 00 19 Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk

Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose. Der er mulighed for at leje sig ind.

Odontofobi Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38 Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

Oral histopatologi Oral Patologisk Laboratorium

J. Reibel Blegdamsvej 3c 2200 København N Tlf. 21 46 16 42 Væv modtages til histologisk diagnostik. Præparatglas m.m. tilsendes på forlangende

Ortodonti Fyn Helle Lindtoft Specialtandlæge i ortodonti Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti

Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7. 5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk

Jylland Allan Derry Danmarksg. 3A, 9900 Fr.havn Tlf. 98 43 13 00 www.allanderry.dk Specialtandlæge i ortodonti Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1. 7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti Bo Bloch Adelgade 54, 1. sal 9500 Hobro Tlf. 98 52 42 33 Specialtandlæge i ortodonti Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 Specialtandlæge i ortodonti Elisabet Højensgård Søndergade 2 C, 2. sal 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 51 88 www.ortolis.dk Specialtandlæge i ortodonti Hans Peter Harbo Reiersensvej 9 8900 Randers Tlf. 86 40 43 33 www.hpharbo.dk Specialtandlæge i ortodonti Janne Grønhøj Morten G. Laursen Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæger i ortodonti Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlæger i ortodonti Specialtandlægen Vesterbro 68 7900 Nykøbing Tlf. 97 72 59 88 Specialtandlæge i ortodonti

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 15

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Lisbeth Nielsen, ph.d. Tandreguleringsklinikken Sct. Ibsgade 33 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk

Helen Torkashvand Indenta Clinic Løngangstræde 37.1. 1468 København K. Tlf. 33 13 20 40 www.tandretning.com www.indentaclinic.dk mail: info@indentaclinic.dk

May Lise Hegrand Gl. Åvej 22 6760 Ribe Tlf. 75 42 38 66 hegrand@post.tele.dk Specialtandlæge i ortodonti

Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti

Borchorst tandregulering Vesterbro 95, 1. th. 9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00 administration@borchorsttandregulering.dk Specialtandlæge i ortodonti Henvisninger for røntgenoptagelser og CBCT-scanninger på www. borchorsttandregulering.dk/ rtg_henvisning.html

Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Stationsvej 16, 2840 Holte Tlf. 45 42 01 28

Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT-scanning Ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Storegade 31, 1. 6200 Aabenraa Tlf.: 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk Søren Povlsen Bredgade 67, 1. tv. 7600 Struer Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland Anette Korsaa Tuxen Specialtandlæge i ortodonti, Ph.D. Trørødvej 64, 1. tv. 2950 Vedbæk Tlf. 45 89 01 11 – 61 66 65 21 Harry Fjellvang Klinikken Hausergården Tlf. 33 93 07 23/Fax 33 15 16 34 Specialtandlæge, ph.d. tandregulering@hauser.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 15

Louise Barnechow Specialtandlæge i ortodonti v/Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7a 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Købmagergade 52, Boks 2200 1017 København K Tlf. 33 12 32 12/Fax 33 14 52 50 orto@specialtandlaegerne.dk Paul Henrik Nerder Specialtandlæge i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund, TMK Lars Pallesen, TMK Louise Barnechow, ORTO Søren Hillerup, TMK Ortodontisk behandling af børn og voksne. Facialt og lingualt apparatur. Invisalign. Skeletal forankring. Multidisciplinært samarbejde. Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Søren Haldager Specialtandlæge i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45 keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk

Parodontalbehandling Fyn Kaarup-Christensen Østergade 40,1. 5500 Middelfart Tlf. 64 41 01 88

Jylland Bjarne Klausen, ph.d.,dr.odont. Kongensgade 89 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 70 45 parodont@esenet.dk www.parodont.dk Brædstrup Implantatcenter Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Periimplantitisbehandling Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Lone Sander, ph.d. Mette Kjeldsen, ph.d. Mette Rylev, ph.d. Store Torv 6, 3. 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50

Sjælland Finn Holm-Petersen Vester Voldgade 12 1552 København V Tlf. 33 11 88 56 Jan Bjerg Andersen Kaveh Golestani Mats Christiansen Microbiologiske test, kirurgisk laserassisteret parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk Jørgen Hørmand Alhambravej 1 1826 Frederiksberg C Tlf. 33 22 46 16 pallesenoghoermand@post.tele.dk Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51

Lone Forner, ph.d. Dronningens Tværgade 41, 2. 1302 København K Tlf. 33 13 71 78 www.dronningenstvaergade41.dk Steen Jørgen Skov ph.d. Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66 klinik@sd-dental.dk www.sd-dental.dk Søren Barsted Diagnostik og behandling af marginal parodontitis. Vimmelskaftet 47, 2. 1161 København K Tlf. 33 93 03 38 sbar@sund.ku.dk

Protetik Fyn Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Jylland Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik

Sjælland Alireza Sahafi, ph.d. Lyngby Hovedgade 17 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 45 87 10 60 Fast, aftagelig og kombinationsprotetik Kirsten Christensen c/o Tandlægerne Ulla Hildorf og Peter Ejvind Hansen H.C. Ørsteds Vej 38, 1.tv. 1879 Frederiksberg C Tlf. 33 25 50 20 Aftagelige proteser, spec. vanskelige helproteser.

1123 |

sErvicE | Kollegiale henvisninger

RODBEHANDLING gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2. 1620 København V Tlf. 33 24 79 33 gitte.niels@tandlaegerne-bruun.dk Thomas Hedegaard Mads Juul Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 info@storegade3.dk www.thomas-hedegaard.dk Endodonti og endodontisk kirurgi

Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 E-mail: jb@jbendo.com Udelukkende endodonti Otto Schmidt Store Torv 18 8000 Århus C E-mail: info@ottoschmidt.dk www.ottoschmidt.dk Ortograd – og kirurgisk endodonti Vitus Jakobsen Tinghusgade 20, 5700 Svendborg Tlf. 62 21 40 11/Fax 62 21 38 11 www.tandting.dk

æSTETISK TANDpLEjE John Orloff Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34 Æstetik • Protetik Implantologi eget keramisk dent.lab. orloff@hauser.dk Jan F. Thomsen Colosseumklinikken Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 pc@colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

THE NEW POWERHOUSE IN IMPLANT DENTISTRY ™ DENTSPLY Implants offers a comprehensive line of implants, including ANKYLOS®, ASTRA TECH Implant System™, and XiVE®, digital technologies such as ATLANTIS™ patient-specific abutments, regenerative bone products and professional development programs.

DENTSPLY Implants is built upon the fundamental values of openmindedness, a thorough scientific approach, a dedication to long-term clinical evidence and a strong customer focus. Our current DENTSPLY Friadent and Astra Tech Dental customers can rest assured knowing that the world-class products they know will continue to be supported.

We are confident that dental professionals around the globe will come to recognize DENTSPLY Implants as their new partner of choice for integrated implant solutions, dedicated support and better patient care.

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

Facilitate™ We invite you to join our journey to redefine implant dentistry. DENTSPLY Implants was launched in North America April 2012. Transition to the new business in other geographical locations around the globe will follow.

www.dentsplyimplants.com

1124 |

TaNdlægebladeT 2012 | 116 | NR. 15

Tandlægeforeningens kollegahjælp | SERVICE

KOLLEGAHJÆLP Gratis og anonym formidling af

Lars Munk

Kreds 3

Nøregade 38 1.

Tandlægeforeningen

Louise Klos Anderson

6100 Haderslev

Dorte Jeppe-Jensen

Vejlegade 26

Tlf. 74 52 27 34

Amaliegade 17

Kreds 1

4900 Nakskov

Lars.munk@get2net.dk

1256 København K

Dan Altmann

Tlf. 54 92 05 13

hjælp til medlemmer i krise.

Arnesvej 1

Tlf. 70 25 77 11 Peter Boch Stadionvej 32

Vivian Riel

Kreds 4

6510 Gram

Amaliegade 17

Mogens Brunhøj

Tlf. 74 82 12 12

1256 København K

Charlotte Groule

Østergade 45

pboch@grambynet.dk

Tlf. 70 25 77 11

Frederiksberg Kommunale

5500 Middelfart

Tandpleje

Tlf. 64 41 00 45 – 64 40 10 02

2700 Brønshøj Tlf. 38 28 18 35

Helle Gamst Skov

2000 Frederiksberg

Flemming Tolbod

6100 Haderslev

Ved alkohol- og misbrugsproblemer

Tlf. 38 21 03 00

Torvet 2

Tlf. 74 52 28 02

IOGT

5900 Rudkøbing

helle@gamst-skov.dk

Alkolog

Torvet 3

Sofus Francks Vænge 30-32

Niels-Henrik Heller

Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02

Niels Christian Poulsen

Buddingevej 342

man-to 10-17, fr 10-14

Kreds 7

2860 Søborg Tlf. 39 67 73 91

Kreds 5

Majbritt Jensen

Tlf. 40 25 08 99

Per Ilsøe

Østerågade 20, 1. th

Alkolog

Sidsel Fogh Pedersen

Klostergade 56

9000 Aalborg

Jørgen Byrgesen

Børne- og Ungdomstandplejen

8000 Århus C

Tlf. 98 10 20 86

Tlf. 61 10 72 05

i Københavns Kommune

Tlf. 86 12 45 00

Tandklinikken

www.iogt.dk Ove Elmelund Kaarsbo

Christianshavns Skole

Tina El-Dabagh

Østergade 61

Prinsessegade 45

Tordenskjoldsgade 37, 1. th

9800 Hjørring

Ved stemningslidelser

1422 København K

8200 Århus N

Tlf. 98 92 08 05

Erhvervspsykologisk

E-mail: sfp@ktf.dk

E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

Rådgivning v/erhvervspsykolog

Kreds 9

Majken Blom Søefeldt

Kreds 2

Kreds 6

Lars Rasch

Tlf.nr. 60 40 72 10

Ulla Friberg

Michael Rasmussen

Nørgaards Allé 11

E-mail: mail@blomsoefeldt.dk

Algade 33

Gl.Vardevej 191

7400 Herning

4000 Roskilde

6715 Esbjerg N

Tlf. 97 22 07 00

Tlf. 46 35 01 28

Tlf. 75 13 75 13 Mr.mr.rasmussen@webspeed.dk

Smedelundsgade 39

Pia Graversgaard

Tandlægernes Tryghedsordninger

4300 Holbæk

Tandplejen i Bredebro

Lena Hedegaard

Tlf. 59 43 43 11

Søndergade 11

Susanne Kristensen

Privat 61 77 55 43

6261 Bredebro

Svanemøllevej 85

Tlf. 74 71 11 33

2900 Hellerup

pg@toender.dk

Tlf. 39 46 00 80

Thomas Hjort

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 15

1125 |

sErvicE | Stillinger / Quickannoncer fra Dentaljob.dk

STILLINGSANNONcER Henvendelse angående

Billetmrk.-annoncer:

ansættelseskontrakter for

privat ansatte tandlæger har

rubrikannoncer:

Ekspeditionsgebyr kr. 375,-

ansatte tandlæger:

ingen gældende overenskomster,

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

+ moms.

Ifølge loven skal du som ansat

men når du bruger Tandlægefor-

have en ansættelseskontrakt, der

eningens standardkontrakter, bliver

Stillingsopslag i udlandet

beskriver alle relevante forhold for

lovens betingelser opfyldt. Kontakt

modtages ikke under billetmrk.

ansættelsen.

altid Tandlægeforeningen, inden

offentligt ansatte tandlægers

du skriver kontrakten under. Læs

e-mail: ta@tdl.dk Pris: Stillinger tilbydes kr. kr. 34,75 pr. spaltemm, stillinger søges kr. 25,75 pr. spaltemm. Køb og salg kr.

Sidste frist for indrykning af

ansættelseskontrakt skal henvise

mere om ansættelseskontrakter på

26,75 pr. spaltemm. Brugtbørsen

rubrikannoncer:

til den relevante overenskomst,

Tdlnet.dk

kr. 22,50 pr. spaltemm. Farvetillæg

TB 1: 17/12

mens lønnen som regel vil fremgå

10% + moms. Bureauprovision

Udkommer: 9/1

af en særskilt lønaftale. Lønaftalen

ydes ikke for annoncer indrykket

TB 2: 21/1

indgås af Tandlægeforeningen efter

gennem bureau.

Udkommer: 6/2

aftale med dig.

STILLINGER TILByDES

Privat ansættelse

Offentlig ansættelse

Tandlæge søges til stor klinik i Næstved Stor, moderne og alsidig klinik i det charmerende Næstved søger en tandlæge. Vores team består af 3 tandlæger, 2 tandplejere samt 7 klinikassistenter. I første omgang vil der være tale om 2 - 3 dage om ugen; men det er meningen at stillingen skal øges til fuld tid på sigt. Ansøgere med erfaring fra privat praksis vil blive foretrukket. Ansøgningen sendes til: Banegårdspladsens Tandklinik Banegårdspladsen 1 • 4700 Næstved reception@sundmund.dk • www.sundmund.dk

TANDLÆGE T Tandplejen i Tønder Kommune søger fuldtidsansat tandlæge. Hvis du er interesseret i en ansættelse på mindre end fuld tid, er du også velkommen til at søge. T ndplejen har til huse på fem kommunale klinikker, og det er Ta klinikken i Skærbæk, der aktuelt mangler en tandlæge. Vi er i alt 33 medarbejdere, og vi kan tilbyde dig en arbejdsplads med søde, samarbejdsvillige og imødekommende kolleger. Du kan læse mere om stillingen på Tønder Kommunes hjemmeside under "job" og på www.tandlaegejob.dk

QuIcKANNONcER FRA DENTALjOB.DK Quickannoncerne er en oversigt over de jobopslag, der var aktive på Dentaljob.dk ved redaktionens afslutning, og hvor ansøgningsfristen

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

ligger efter den dato, hvor bladet udkommer.

Deltids stilling i hjertet af Hellerup

Deltidstandlæge søges til ny klinik.

Tandlæge søges

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3426

Tandlæge søges til stor klinik i Næstved

Tandlæge søges

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

1126 |

Quick nr. 3427

Quick nr. 3433

Quick nr. 3434

Quick nr. 3432 TaNdlægebladeT 2012 | 116 | NR. 15

Køb og salg | sErvicE

KøB OG SALG

Dental Consult ApS v/ Ken Kürstein Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er: • Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter

DPF

Dansk Praksis Formidling

Erik Loft

E-mail: eld-dpf@mail.tele.dk

Tlf. 86 30 98 22

Total klinik / inventar vurdering

DPA Dansk Praksis Analyse

Kun seriøse henvendelser. Tandlæge Niels Bahn Christensen tandkliniknu@mail.dk

Xo 4 – 6 unit (2008 model) Foræres væk. Der gives absolut ingen garanti.

Regnskabsanalyse & rådgivning · Alt til nu eller senere brug for salg

BLIV SELVSTÆNDIG TANDLÆGE – UDEN ADMINISTRATION OG INVESTERING På attraktiv moderne klinik i Hellerup, med stor patienttilgang, tilbydes leje af klinikfaciliteter for selvstændig tandlæge med jus, med eller uden eget patientkartotek. Der er mulighed for at starte op på få timer om ugen, og eksempelvis at kombinere det med en assistentstilling sideløbende.

Tandlægeklinikken Helleruphus

• Strandvejen 102e

Vores klinikfællesskab adskiller sig fra andre klinikker ved en fast pris per time (ikke omsætningsbestemt) og hvor alle administrative opgaver herunder personale varetages centralt, så man som tandlæge kan fokusere på fagligheden. For yderligere oplysninger omkring klinikken, se www.byensklinik.dk eller kontakt tandlæge Anne Charlotte Glahn på telefon 70 24 80 28

• 2900 Hellerup

• Tel. 7024 8020

•

info@byensklinik.dk

Fra nedlagt klinik sælges Flex integral unit med stol Atlas Copco SF4 kompressor, bruges på hospitaler, da den giver ren tør luft med stor kapacitet. Kørt 600 timer. Juko suge/vacuum system. Ny Lysta LED polymeriserings lampe i ubrudt emballage til unit montering. 2 stk Atelje Lyktan supertube system klinikbelysning. Diverse instrumenter og småudstyr. Tlf. 26258288 Mail: mn@privat.tdcadsl.dk”

TaNdlægebladeT 2012 | 116 | NR. 15

1127 |

sErvicE | Leverandørhenvisninger

LEVERANDøRHENVISNINGER Henvendelse angående

Advokater • Banker • Dental-

leverandørhenvisninger:

laboratorier • Hygiejne •

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

Instrumenter • Klinik- og kontor-

e-mail: ta@tdl.dk

inventar • Klinikudstyr • Kompres-

Pris: kr. 18,75+moms pr. spalte-mm.

sorer • Rengøring • Revision •

Farvetillæg + 10%.

Service & reparation • Tandpleje-

Standardannonce kr. 300,- pr. gang.

midler • Vikarservice • Øvrige

Rubrikannoncerne er delt op i følgende hovedgrupper:

ADVOKATER Advokatfirmaet Lou & Partnere

AdvokAtfirmAet holck-andersen & tyge sørensen

att: Adv. Carsten Jensen Østergrave 4, 8900 Randers Tlf. 87 12 34 56/Fax 87 12 34 55 cj@louogpartnere.dk

BANKER

Hvor stort dækningsbidrag har du på dine medarbejdere? Spar Nords specialuddannede rådgivere går tættere på. De mange års samarbejde med tandlæger i Danmark betyder dyb indsigt i branchen. Derfor tør vi stille de nærgående, men relevante spørgsmål.

københavn: Ann-Brigitt Meidahl, Tlf. 33 30 87 18, abm@sparnord.dk

aarhus: Jytte Blokager Tlf. 87 30 31 97 jbl@sparnord.dk

odense: Lise Andersen Tlf. 63 12 52 83 lid@sparnord.dk

frederikshavn: Kristian Bang Tlf. 96 20 07 23 krb@sparnord.dk

holbæk: Casper Lund Tlf. 59 45 42 25 clu@sparnord.dk

vejgaard: Brian Rank Larsen Tlf. 96 30 33 17 brl@sparnord.dk

vejle: Martin Holbech Tlf. 76 41 47 57 mab@sparnord.dk

niels gade advokat (H) nyHavn 6 ∙ dk 1051 købenHavn k Telefon 33 11 93 13 Telefax 33 32 08 48 e-mail: ng@adv-nyhavn.dk

Søger du job? – gå ind på dentaljob.dk og opret en jobannonce

Vi deltager på Scandefa, DSOI, på Tandlægeskolerne og holder kvalitetscirkler og kurser for din branche. Tandlæge - tal med en bank, der forstår dig.

tættere på

1128 |

TaNdlægebladeT 2012 | 116 | NR. 15

Leverandørhenvisninger | sErvicE

Midtjylland Dinilab

landtved dental

Vi skaber sunde betingelser for udvikling. Også i praksis.

Special laboratorium for aftageligt Protetik.

Ortodonti og Proteseteknik

SDL

Sydjyllands Dental Laboratorium www.syddental.dk • 75509804

”Stor imødekommenhed og kompetente løsninger tilpasset mig og mine behov”, Tandlæge Peter Pein-Lorenzen, Aalborg “En menneskelig bank med en god og ærlig dialog”, John Orloff, Tandlæge Hausergården, København og kunde i banken siden drengeårene. Ring og lad os aftale et møde eller læs mere på vestjyskbank.dk/sundhed Velkommen i vestjyskBANK.

Klostergade 56, 8000 Århus Tlf. 86 18 36 77

Torvegade 8a 6800 Varde Tlf. 52173305

Kunderne siger:

Dentallaboratorium I-S

Fugl Speciallaboratorium ApS Støbte stel Mejsevej 3 Lichtenbergsgade 1 8700 Horsens Tlf. 75 40 62 15 88 80 30 41

Fugl

lidt friskere - lidt hurtigere

Lad os finansiere din tandlægeklinik

Metal keramik Procera - medlem af Procera netværk Empress - Inlay/Onlay/Kroner Guldarbejde - Marylandbroer Attachment - alternative special attachments

Mette Ostersen Skjern afdeling Tlf 96 80 25 73 mko@vestjyskbank.dk

Implantater - „Licens“ Proteser - alternative acryler - vinyl Regulering Bidskinner

Jan Nissum Aarhus afdeling Tlf 96 63 36 33 jni@vestjyskbank.dk

Sportsskinner

Kippervig 7 - 8700 Horsens

Tlf. 75 62 44 33 Fax 75 60 20 33

Dynamic - over alle grænser vestjyskbank.dk/sundhed

DENTALLABORATORIER Fyn

europakroner

Mogens Larsen

Postboks 346

Dentallaboratorium A/S

5100 Odense C

Carl Blochsvej 16

Tlf. 66 13 40 88 www.dkmdental.dk

5230 Odense M Tlf. 66 13 40 88

Medlem af Danske Dental Laboratorier

dkm@dkmdental.dk CODENT DENTALLABORATORIUM A/S

NDC

SØNDER ALLÉ 33 . BOX 420 . 8100 ÅRHUS C

www.larsen-dental.dk TLF.: 86 121426 / 86 121417 . FAX: 86 198315 SE / CVR-NR.: DK-1153 7677 WWW.CODENT.DK . CODENT@CODENT.DK

info@larsen-dental.dk

– eneste CeRtIFICeRet LABORAtORIUM I DK MeD nORDIC DentAL CeRtIFICAtIOn

CERTIFIED

CODENT DENTALLABORATORIUM A/S SØNDER ALLÉ 33 – 8000 ÅRHUS C – TLF. 86 12 14 26 codent@codent.dk– www.codent.dk

Nordjylland Aalborg Dentallaboratorium ApS Vesterbro 72, 9000 Aalborg Tlf. 98 12 53 03

TaNdlægebladeT 2012 | 116 | NR. 15

1129 |

sErvicE | Leverandørhenvisninger

Sjælland

KLINIKuDSTyR – INDRETNING – INVENTAR Rectus ApS Engtoften 11-13 8260 Viby J. info@rectus.dk Tlf.: 4020 1750 • www.bienair.com

www.rectus.dk

Storkøbenhavn

DENTALLABORATORIE ApS. Nørre Farimagsgade 33, 1.th., 1364 København K. Tlf. 4587 0123

www.supradent.dk

Scanline

Dental Laboratorium ApS

Svingarm til fladskærm og keyboard BienAir.indd 1 www.scanline.biz ALLE TYPER AF scanline@mail.dk TANDLÆGETlf. 86 30 18 18 FORMULARER

Thorvaldsensvej 4 • 1871 Frederiksberg C Tlf. 35 39 00 76 • just@leifbertelsen.dk

tandlægebladet annonce_40x20.indd 1

FLÜGGE

06/09/07 14:40:00

Bestil fra vores webshop på: www.htodense.dk eller tlf. 66 12 60 91

10/11/10 10:22:30

DENTAL

Vi skaber smil hver dag

★ IMPLANTATER ★ PROCERA ★ EMPRESS Flügge Dental aps · Købmagergade 5 · 1150 København K Tlf. 33 15 17 80 · Fax 33 15 70 78

Inventar til tandlægeklinikker

al Perfectio git n Di

klinikrum · sterilisation · reception · venteværelse · personalerum · kontor · graﬁsk proﬁlering

HyGIEjNE Safe Sterilization ApS Strandagervej 27, 4040 Jyllinge Tlf. 70 23 13 13 • Fax 70 23 12 13

Dentalopvaskemaskiner

til rengøring og desinfektion af dentalinstrumenter Projektering, salg og service af opvaskeanlæg

Erhvervsvej 2 2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00 Fax 43 27 15 09 www.miele.dk

inform a|s Tel.: +45 98 18 77 00 E-mail: inform@ inform-as.dk www.inform-as.dk

Jydekrogen 16 · 2625 Vallensbæk Tlf. +45 2041 5254 · Fax +45 4615 5248 www.planmeca.com

REVISION – ADMINISTRATION Revision. Skat. Rådgivning.

INSTRuMENTER

www.pwc.dk/tandlaege

ZACHO.RØNVIG AS Gl. Vejlevej 57 DK-8721 Daugaard •

Tlf.: +45 75 89 57 11 • Fax: +45 75 89 57 44 dental@zacho-ronvig.com • www.zacho-ronvig.com

Et stærkt alternativ!

Revisionscentret for læger og tandlæger

Tlf. 87101930 · Fax 86423795 · proloen@proloen.dk · www.proloen.dk

Vinkelstykker, turbiner, autoklaver, kirurgimotor m.m.

W&H Nordic

Revisorerne: Minna Hartvig Kaj T. Jensen

Vesterbrogade 69IIItv. 1620 København V Tlf. 33 31 17 00 Fax 33 29 72 00

Mandal Allé 8 B 5500 Middelfart t +45 64 41 41 42 e info@whnordic.dk wh.com

1130 |

TaNdlægebladeT 2012 | 116 | NR. 15

Leverandørhenvisninger | sErvicE

TANDpLEjEMIDLER

SERVIcE & REpARATION GOD SERVICE ER ET SPØRGSMÅL OM TRYGHED OG TILLID! Autoriseret service af Heka, Sirona, KaVo og Planmeca Røntgenautorisation Klinikindretning CEREC CAD/CAM-systemer

Curaden Scandic ApS tepe

Theilgaards Alle 5

– dansk tandprofylakse

4600 Køge

Staktoften 8, 1.

Tlf. 70 26 81 70

2950 Vedbæk

info@curaden.dk

Tlf. 33 24 34 13

www.curaden.dk

E-mail: dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk

Fiskers Dental Service A/S Broenge 1-9 · 2635 Ishøj · Tlf. 43611844 www.fiskers-dental.dk

www.dansk.tandprofylakse.dk tandbørster og tandstikkere

Eurocard Tandlæge ann.

07/0

VIKARSERVIcE

Bestil varer til klinikken

Eurocard til reduceret pris

Tekniske spørgsmål rettes til Careline: Tlf.: 7027 7784, kl. 9-13 Email: forbrugerkontakt.dk@unilever.com

Som medlem af Tandlæge foreningen kan du få Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en særlig attraktiv pris.

Du kan søge information om vores produkter på www.zendium.dk Produkter, publikationer og patientpjecer kan bestilles via dentalgrossister.

Ring til Tandlægeforeningen på 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

JTA DENTAL salg & service ApS - det handler om tillid

• Landsdækkende Vikarservice • Nu også for Tandplejere • Lidt billigere • Ring fra kl. 6.00 på tlf. 46 73 30 60 www.vikartoteket.dk

JTA DENTAL salg & service ApS

Vikarbureauet for klinikassistenter

- det handler om tillid KaVo Specialisten

- det handler om tillid

KaVo Specialisten

Statoil kundekort til dig Statoil fyringsolie til dit hjem Kontakt Tandlægeforeningen for information om rabataftaler www.statoil dk

Eurocard, ParkHolst Allé 292 Eurocard, H.J. Vej 5, 2605 Brøndby, www.eurocard.dk www.eurocard.dk 2605 Brøndby,

KaVo Specialisten

Udstyr Rådgivning Instrumenter Udstyr Klinikindretning Rådgivning Røntgenautoriseret Instrumenter

Udstyr Rådgivning Reparation af: Instrumenter Hekafor reparation Planmeca KaVo m.m. Specialværksted af roterende instrumenter Klinikindretning Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Reparation af: 92 54 00 Røntgenautoriseret Telefon: 44 Klinikindretning Specialværksted for reparation af Røntgenautoriseret roterende instrumenter

Heka

Planmeca KaVo m.m. www.jtadental.dk

E-mail: jta@jtadental.dk Sønderlundvej 2, 2730 Herlev www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk Specialværksted for reparation af roterende instrumenter

Telefon: 44 92 54 00

TBL-055.indd 1

Heka

21/05/07 Reparation af: 11:03:10 Planmeca KaVo m.m.

øVRIGE

DENTAL gninvigdårsesledeL FINANSIERING

HINGE Ledelsesrådgivning egniH lidoB røtkerid .mdA

Bodil Hinge 75 79 89 02 54 + .flt Adm. direktørun.egnih@hb

Virupgaard • 8250 Egå • Hjortshøjvej 100 A tlf. +45 20 98 97 57 • bh@hinge.nu • www.hinge.nu ågE 0528 med A 00fremskaffelse 1 jevjøhstrojHaf draagpuriV unet .egstort nih.antal wwwtandlægeklinikker HINGE har bistået markedets skarpeste finansieringspriser og vilkår. Ring eller send en e-mail, når det gælder investeringer i klinikkens dentale udstyr, indretning og it-systemer.

Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Telefon: 44 92 54 00

www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk

TaNdlægebladeT 2012 | 116 | NR. 15

1131 |

Ny sTArT

“Overlever man den første vinter, så klarer man den” kaRiNa piiL kRiStENSEN / 32 åR Fra ansat tandlæge på klinik i Køge og i den kommunale tandpleje i København til ansat tandlæge på klinik i Klemensker og rønne Foto: beRiT HVassUm

Fra Østerbro i København til Nordbornholm. Det er noget af et spring? – Haha, ja, det må man sige. Det var også en svær beslutning, men min kæreste er bornholmer, så jeg har ladet mig overtale. Men det har da været en stor omvæltning. Vi kom fra en toværelseslejlighed, og nu har vi et hus på Nordbornholm med klipper i baghaven. Den første tid savnede jeg København rigtig meget, men nu efter to måneder synes jeg, det går rigtig fint. Også selv om her er noget dødt nu. De siger, at hvis man overlever den første vinter, så klarer man den på Bornholm.

Måske er det fjollet – men er der sproglige barrierer? – Jeg havde faktisk frygtet dialekten en del. Men jeg synes, det går rigtig godt, selvom jeg selvfølgelig må bede om at få gentaget sætninger en gang imellem. Den bornholmske dialekt lærer jeg dog aldrig, den er for svær.

Hvordan adskiller arbejdet på Bornholm sig fra andre steder, du har været? – Jeg bliver helt sikkert fagligt udfordret. Her er et stort behandlingsbehov, også større end jeg er vant til fra fx Køge. Mange af mine patienter har ikke været til tandlæge i mange år bl.a. pga. tandlægemangel på øen. Der er derfor mulighed for at lave store behandlinger, men økonomien spiller samtidig også en større rolle her. Vi er naturligvis også begrænset af, at man ikke bare lige kan henvise.

Mærker du også en kulturforskel? – Hmm, den er lidt svær. Det er nok en lidt større udfordring at vinde patienternes tillid her, men det kan også hænge sammen med, at alle mine patienter er nye på klinikken, fordi jeg selv skal bygge mit patientkartotek op.

CV 2006: 2006 - 2008: 2006 - 2008: 2008 - 2009: 2008 - 2012: 2009 - 2012: 2012 : | 1132 |

Kandidat fra Tandlægeskolen i København ansat på klinik i Nykøbing falster ansat i guldborgsund Kommunale Tandpleje ansat på klinik på frederiksberg ansat i Københavns Kommunale Tandpleje ansat på klinik i Køge ansat på klinik i hhv. Klemensker og Rønne TaNdlægebladeT 2012 | 116 | NR. 15

BEDRE MUNDHYGIEJNE

ER INDEN FOR RÆKKEVIDDE FOR DINE PATIENTER IS

V GI

MIS

FA RV N

G IN

ING

R LE

U G RE

N TA

A PL

TA TE

E l E k t r i s k E ta n d b ø r s t E r

Én anbefaling til et langt helt liv med god mundhygiejne.

Anbefal en elektrisk Oral-B®-tandbørste til dine patienter, så de kan få bedre mundhygiejne. Effektiv til daglig brug, og til brug hjemme af forskellige patienttilstande som:

• GINGIVITIS: Gingival blødning reduceret med 32 % sammenlignet med baseline efter 6 måneder§1 • TANDREGULERINGER: Plak hos patienter med tandreguleringer reduceret med 32 % over 8 uger†2 • PLAK/BIOFILM: Fjernet op til 99,7 % af plak fra svært tilgængelige områder hos patienter med massiv plakdannelse‡*3

*sammenlignet med en standard manuel tandbørste § Resultater er opnået med Oral-B Triumph Series i Daily Clean-indstilling med FlossAction®-børstehoved. † Resultater er opnået med Oral-B Triumph Series i Daily Clean-indstilling med Ortho-børstehoved. ‡ Resultater er opnået med Oral-B Triumph Series i Deep Clean-indstilling med FlossAction®-børstehoved. Henvisninger: 1. Rosema NAM et al. J Periodontol. 2008;79(8):1386-1394. 2. Clerehugh V, Williams P, Shaw WC, Worthington HV, Warren P. A practice-based randomised controlled trial of the efficacy of an electric and a manual toothbrush on gingival health in patients with fixed orthodontic appliances. J Dent. 1998;26(8):633-639. 3. Sharma NC et al. J Dent Res. 2010;89(specialudgave A):599. © 2011 P&G

PGW-4114

kOntakt din Oral-b-sÆlGEr PÅ: østdanmark: susanne therkelsen: 20963182 Jylland: ann-dorte Gaarsted: 40553881 Midt-/ sønderjylland og Fyn: Helen Hvalsø nielsen: 33269132

P12657.DK

continuing the care that starts in your chair

Vi gi’r

50.000,-

for din gamle unit* *gælder ved køb af Planmeca Compact i eller Planmeca Sovereign

Din Planmeca unit – din arbejdsplads Den skal leve op til dine krav om funktionalitet, hygiejne og ergonomi – og så skal den, ikke mindst, være komfortabel for dine patienter. Plandent forhandler Planmecas brede sortiment af units. Planmecas udstyr er i højeste kvalitet og er blandt andet brugt af tandlægeskolerne i både København og Aarhus. Vi har også en løsning til dig – og så er den til at betale! Er du interesseret? Send os en e-mail på plandent@plandent.dk

gæ

ld er t

il den 31. de c

r be

12 20