Tandlægebladet 5 - 2012 by Tandlaegebladet

5 Tandlægeforeningens medlemsblad Danish Dental Journal april 2012 årgang 116

KASUISTIK:

USÆDVANLIGT SLID PÅ EMALJE OG DENTIN Arbejdsmiljøet er under mistanke

DE SVAGESTE BØRN SKAL LØFTES Kom med til København og Odense, hvor projekter hjælper svage familier til gode tandplejevaner

Osteonekrose Osteosarkom Amyloidose Tanderosioner

Totaloplevelser på Scandefa Overvejer du at skifte unitten ud eller ombygge klinikken, anskaffe digital røntgen, se nærmere på digital journalisering, eller er du blot nysgerrig efter at se spændende nyheder inden for forbrugsvarer? Så besøg Nordentas stand under Scandefa. Vi har igen i år messens største stand fyldt med inspirerende udstillinger af både udstyr, indretning, al dente og forbrugsvarer. Vi glæder os til at se dig til en god snak og en kop kaffe fra vores traditionsrige kaffebar!

Kom og besøg os på stand 03-010! På vores stand kan du opleve units fra XO CARE og Sirona, røntgenløsninger fra intraoral til 3D, spændende demonstrationer i CAD/CAM, se nyhederne i al dente og ikke mindst opleve alle årets nyheder inden for forbrugsvarer.

Du finder Nordenta på stand C3-010 – du kan ikke undgå at lægge mærke til os!

HUSK! ilbud Masser af messeter og flotte gav Nordenta A/S · Nydamsvej 8, 8362 Hørning · Tlf. 87 68 16 11 Naverland 11, 2600 Glostrup · Tlf. 43 270 270 www.nordenta.dk

indhold

INDHOLD KORT & GODT 328 330 330 331 331 332 333 333 334 336 337 338

339

Leder: Alle har et ansvar for at efteruddanne sig Rygning gavner skadelige bakterier Ny plakat til venteværelset Akupunktur kan tilsyneladende afhjælpe xerostomi Ny patientbrochure om mundtørhed Bifidobakterier afslører cariesaktive børn PsykiatriFonden træder ud af samarbejde med Krisehjælpen Enkelte attachments gav mindre peri-implantitis Nye hjemmesider på vej Boganmeldelser Voxpop: Hvordan løfter man de svageste børn? Associationen mellem brug af astmamedicin og forekomsten af velafgrænsede opaciteter i første permanente molar hos 6-8-årige danske børn Kvalitet af implantatrøntgenbilleder taget ved hjælp af en individuelt fremstillet ”guide” eller en standard filmholder

Fire kasuistikker fra klinikken

341

Videnskab & klinik 341 342 348 354

358 362

Faglig leder: Fire spændende kasuistikker Andersen K, Folkmar TB, Nørholt SE. Osteonekrose efter behandling med lavdosis bisfosfonat Fogh K, Hillerup S. Rekonstruktion efter mandibulært osteosarkom Callesen A, Matras R, Filtenborg-Barnkob BE. Lokaliseret amyloidose i ganen som differentialdiagnose til protesestomatitis Dige I, Gjørup H, Nyvad B. Erhvervsbetinget erosion? COCHRANe-ReVIeW. Ingen evidens for effekt af tandtråd

»Vi har ikke indført obligatorisk efteruddannelse for at behage nogen, eller fordi nogen har trukket kravet ned over hovedet på os ANNE RØMER LUND, FORMAND FOR TANDLÆGEFORENINGENS EFTERUDDANNELSESUDVALG. side 328

SAMFUND & ARBEJDSLIV 364 370 373 374

Ikke alle kender historien om Karius og Baktus Vollsmoses institutioner børster tænder FAQ Obligatorisk efteruddannelse Vigtigt at vide

SERVICESIDER 376 378 381 388 389 391 392 396

Navne Kalender Kollegiale henvisninger Tandlægeforeningens kollegahjælp Stillinger Køb og salg Leverandørhenvisninger Ny start

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 5

Hvordan løfter tandlægen de svageste? Kom med til Nørrebro og Vollsmose på side 364 og 370

Om Tandlægebladet

Forsiden

andlægebladet er Tandlægeforeningens medlemmers blad. Det er bladets formål at give læserne faglig viden samt at informere og engagere læserne på områder, der er relevante for deres virke som tandlæger og sundhedspersoner. Alle Tandlægeforeningens medlemmer kan komme til orde i Tandlægebladet. Det betyder, at de holdninger, der kommer til udtryk i bladets artikler og øvrige indlæg, ikke nødvendigvis er de samme som Tandlægeforeningens holdninger. Artiklerne i sektionen Videnskab og Klinik redigeres ud fra sundhedsvidenskabelige kriterier. De øvrige artikler i Tandlægebladet redigeres ud fra journalistiske principper om aktualitet, relevans og fairness. Det betyder, at en person, der som part i en sag bliver kritiseret i et debatindlæg eller journalistisk artikel, skal have mulighed for at kommentere kritikken. Tandlægebladets medarbejdere må ikke have nogen økonomiske interesser i produkter, der bliver omtalt i bladets redaktionelle artikler. Hvis forfattere til faglig- videnskabelige artikler eller øvrige faglige indlæg har økonomiske interesser i produkter, som omtales i artik lerne eller har modtaget støtte fra producenter eller firmaer i forbindelse med udarbejdelsen af artiklerne, skal dette oplyses. Redaktionen

Tandlægebladets redaktion Nils-Erik Fiehn lektor, dr.odont. (ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør) nef@tdl.dk Trine Ganer (administrerende redaktør) tg@tdl.dk Gitte Almer Nielsen (redigerende journalist) gan@tdl.dk Sidsel Svane (redaktionel medarbejder) sis@tdl.dk Claus Kloster Elbæk (studentermedhjælp) cke@tdl.dk

| 326 |

Fagredaktion Flemming Isidor professor, dr.odont. Lise-Lotte Kirkevang lektor, ph.d. Palle Holmstrup professor, dr.odont. Annoncer Per Christensen (account manager) pec@tdl.dk Stillings- og rubrikannoncer: Tina Andersen ta@tdl.dk Sekretariat Adresseændringer og forsendelse: Lisbeth Pedersen Foldberg lpe@tdl.dk Tandlægebladet Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11 – tb@tdl.dk. www.tandlaegebladet.dk.

Erhvervsbetingede erosioner Syredampe og slibestøv fra arbejdet som pladesmed er den sandsynlige årsag til slid af emalje og dentin hos en yngre patient. Læs kasuistikken s. 358. Illustrator: Claus Lunau www.lunau.biz

Manuskriptvejledning Når du skriver manuskripter til Tandlægebladet, skal du følge bladets vejledninger. Du finder disse samt de sproglige regler, som Tandlægebladet anvender, på Tandlaegebladet.dk. Klik på »Om Tandlægebladet« i menuen på forsiden og derefter på »Manuskriptvejledninger«. Manuskripter sendes elektronisk til Tandlægebladet til Sidsel Svane på sis@tdl.dk

Tandlægebladets videnskabelige panel Lisa Bøge Christensen Erik Dabelsteen Ellen Frandsen Lau Poul Holm-Pedersen Palle Holmstrup Dorthe Holst Preben Hørsted Bindslev Flemming Isidor Mats Jontell Stig Karlsson Björn Klinge Sven Kreiborg Lars Matsson Jesper Reibel Søren Schou Peter Svensson Svante Twetman Ann Wenzel

adresser Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 www.tandlaegeforeningen.dk info@tandlaegeforeningen.dk

Gengivelse af artikler fra Tandlæge bladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen.

Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.30

Design og grafisk produktion: vahle+nikolaisen

Udgiver Tandlægeforeningen.

Trykning: KLS Grafisk Tandlægernes Tryghedsordninger Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Telefon 39 46 00 80 www.tdl-tryghed.dk web@tdl-tryghed.dk

ISSN: 0039-9353

Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.30 Tandlægebladet udkommer med 15 numre årligt. Distribueret oplag per nummer: 6.219. Medlem af Dansk Oplagskontrol. Medlem af Dansk Fagpresse.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 5

‘‘Endelig, en ny teknologi, der giver en enkel og hurtig rengøring af approximal rummet.’’ – Birgitta Söder, Professor em, Dr., PhD., exam. Tandplejer

Oplev banebrydende innovation: Philips Sonicare AirFloss Patienter, som bare ikke får brugt tandtråd, vil elske den nye Philips Sonicare AirFloss. Dens nyskabende microburst teknologi udstøder hurtige luftpust og mikrodråber, som giver en mild men effektiv rensning mellem tænderne. Effektiv: Sonicare AirFloss bidrager til op mod 75% reduktion af tandkødsbetændelse og op til 86% reduktion af antal områder med blødninger på 4 uger 1

Nem at anvende: Nemmere at anvende ifølge 86% interviewede patienter

Foretrukken: 96% af patienter, som uregelmæssigt brugte tandtråd, anvendte Sonicare AirFloss mindst 4 gange om ugen efter 1 måned 3

Kontakt venligst Kira Victorin på 30 45 00 96 eller Helle Tornslev på 30 45 00 97 for et prøveeksemplar, så du kan opleve Sonicare AirFloss sonicare.com 1. de Jager M, Jain V, Schmitt P, DeLaurenti M, Jenkins W, Milleman J, et al. Clinical efficacy and safety of a novel interproximal cleaning device. J Dent Res. 2011;90 (special issue A). 2. Krell S, Kaler A, Wei J. In-home use test to evaluate ease of use for Philips Sonicare AirFloss versus Reach string floss and WaterpikUltra Water Flosser. Data on file, 2010. 3. Krell S, Kaler A, Wei J. In-home use test to assess compliance of Philips Sonicare AirFloss. Data on file, 2010.

KORT & GODT | Leder

Alle har et ansvar for at efteruddanne sig » Vi kan bare ikke

dokumentere medlemmernes høje faglige niveau, hvis det ikke bliver registreret.

om tandlæger har vi påtaget os et professionelt ansvar for andre menneskers sundhed og for behandling af sygdom. Det er rimeligt, at de patienter og myndigheder, som har betroet os dette ansvar, kan have tillid til, at vi holder os på et fagligt opdateret niveau. Vi skal med andre ord være i stand til at se vores uddannelse som livslang læring, så vi til enhver tid kan rådgive og behandle patienterne bedst muligt. Vores forpligtelse til livslang læring følger naturligt af det ansvar, vi har påtaget os. Vi kan diskutere, hvordan vi dokumenterer, at vi efteruddanner os. Men det er ikke til diskussion, om vi skal opdatere vores viden. På den baggrund indførte vi i Tandlægeforeningen i 2009 obligatorisk efteruddannelse, som indebærer, at alle erhvervsaktive medlemmer af foreningen skal efteruddanne sig mindst 25 timer om året. Vi har ikke indført obligatorisk efteruddannelse for at behage nogen, eller fordi nogen har trukket kravet ned over hovedet på os. Vi har jo her i Danmark ikke det samme myndighedskrav som i visse andre lande, hvor man årligt skal have fornyet sin autorisation ved at fremvise dokumentation for efteruddannelse. Vi er stolte af at have truffet beslutningen selv, og vi er klar over, at vi har nogle udfordringer. Vi har sat en proces i gang ud fra nogle etiske overvejelser, og vi mener, at obligatorisk efteruddannelse har en høj signalværdi over for omverdenen. Obligatorisk efteruddannelse giver rigtig god mening i forhold til branding af tandlægestanden såvel som vores forening. Giver det så også mening, at Tandlægeforeningen stiller et sådant krav til foreningens medlemmer? Ja, for dels skal det være et kvalitetsstempel at være medlem af Tandlægeforeningen, dels arbejder foreningen for et varieret udbud af efteruddannelse, som vi ved, at medlemmerne benytter sig af. Vi kan bare ikke dokumentere medlemmernes høje faglige niveau, hvis det ikke bliver registreret. Mange tandlæger har desværre misforstået kravet om efteruddannelse derhen, at kun deltagelse i traditionelle kurser kan regnes med, når antallet af efteruddannelsestimer skal gøres op. Nogle tror endda, at det kun er Tandlægeforeningens egne kurser, der tæller. Det er ikke rigtigt. Alle relevante kurser kan registreres – og man kan også få godskrevet timer for fx læsning af faglitteratur og møder i kvalitetscirkler. Måske er udtrykket ”obligatorisk efteruddannelse” lidt tungt, så det kan godt være, at det vil være bedre at tale om ”dokumenteret efteruddannelse”. Men at vi skal holde vores viden opdateret, er der ingen tvivl om. Og så kan vi lige så godt også dokumentere det.

re ab eK i z e tt Foto: L

| 328 |

ANNE RØMER LUND, FORMAND FOR TANDLÆGEFORENINGENS EFTERUDDANNELSESUDVALG Se, hvilke aktiviteter der tæller som efteruddannelse, og hvordan du registrerer dem, på side 373.

Gør hverdagen lettere …

Vidste du at vi årligt udbetaler 38 millioner kr. i sygedagpenge?

Læs mere om Sygedagpenge på tryghedsordningerne.dk Vi støtter Tandsundhed uden grænser

KORT & GODT

Rygning gavner skadelige bakterier Ifølge et nyt amerikansk studie indebærer rygning, at kroppen vender sig imod sin naturlige bakterieflora. På den måde bliver rygere mere udsat for sygdom. På trods af, at den naturlige orale bakterieflora dagligt forstyrres ved fx tandbørstning og mundskylning, så har en sund person et stabilt oralt økosystem af bakterier. Den nye amerikanske forskning viser, at rygere har et mere kaotisk og spredt økosystem, som er mere modtageligt over for invasion af patogene bakterier. De samme amerikanske forskere har vist, at rygere er længere om at danne en stabil oral

mikroflora efter behandling – og at den mikroflora, de danner, er mere patogen. Forskellen indebærer ifølge de amerikanske forskere, at rygere har behov for mere aggressiv behandling eller, allerhelst, for at stoppe rygningen.

Kilde: Kumar PS, Matthews CR, Joshi V et al. Tobacco smoking affects bacterial acquisition and colonization in oral biofilms. Infect Immun 2011 Nov;79:4730-8.

Ny plakat til venteværelset

konstateret Har du fx fået r fået diabetes? Elle icin mod en med t nere ordi r for højt depression elle red og blodtryk? Dit helb hænger medicinforbrug din med tæt sammen dhulen. tilstand i mun e, læg Så fortæl din tand et eller hvis du fejler nog . Det kan tager medicin e betydning have afgørend ling. for din behand

Som tandlæge ved du alt om, at patientens almene helbred og medicinforbrug påvirker tilstanden i mundhulen og kan være afgørende for, at en behandling går som ønsket. Men denne sammenhæng kender patienterne ikke nødvendigvis til. Mange tænker ikke over at orientere deres tandlæge, hvis de fx er begyndt at tage medicin mod en depression eller for højt blodtryk. Men det er vigtigt, at tandlægen ved besked. Tandlægeforeningens Forlag har derfor udarbejdet en ny plakat til venteværelset, der skal gøre patienterne opmærksomme på, at de skal fortælle deres tandlæge, hvis de fejler noget eller tager medicin.

ns ninge e r o f ge s andlæ Årskursu T i b l Kø i t stand

Plakaten koster 25 kr. og kan bestilles via Tandlægeforeningens Forlag på tlf. 70 25 77 11 eller info@tandlaegeforeningen.dk

22/02/12 10.11

d 1

læge.plakat.ind

Fortæl.din.tand

| 330 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 5

kort & godt

Akupunktur kan tilsyneladende afhjælpe xerostomi En artikel i tidsskriftet Cancer konkluderer, at akupunktur kan hjælpe patienter, som lider af xerostomi efter strålebehandling af cancer i hoved- og halsområdet. Amerikanske forskere har fulgt 86 patienter, som er blevet behandlet i Kina. 40 af patienterne fik akupunkturbehandling tre gange ugentligt i den tid, strålebehandlingen stod på; de øvrige 46 fik standardbehandling. Patienterne bedømte deres xerostomi undervejs, og der var signifikant færre af de akupunkturbehandlede, der følte sig hårdt ramt

både under og efter strålebehandlingen. De test, som forskerne udførte, viste tilsvarende, at de akupunkturbehandlede objektivt bedømt havde et større salivaflow.

Meng Z, Garcia MK, Hu C et al. Randomized controlled trial of acupuncture for prevention of radiation-induced xerostomia among patients with nasopharyngeal carcinoma. Cancer 2011 Nov 9. doi: 10.1002/cncr.26550. (Epub ahead of print).

Ny patientbrochure om mundtørhed Ca. 20 % af den voksne befolkning i Danmark er generet af mundtørhed. Det kan dels være en konsekvens af fx medicinindtag, men det kan også være et symptom på diabetes, gigt eller anden sygdom. Mundtørheden kan være meget ubehagelig for den enkelte patient og føre til alvorlige helbredsmæssige problemer. I samarbejde med lektor Anne Marie Lynge Pedersen fra Tandlægeskolen i København har Tandlægeforeningen udarbejdet en patientbrochure om mundtørhed. Her kan patienterne bl.a. læse nærmere om de typiske årsager til mundtørhed, samt hvilke symptomer og følgetilstande der kan være ved nedsat spytproduktion. Brochuren indeholder også en række gode råd til, hvad man som patient selv kan og bør gøre, hvis man døjer med mundtørhed. Den nye patientbrochure kan rekvireres via Tandlægeforeningens Forlag på tlf. 70 25 77 11 eller info@tandlaegeforeningen.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 5

cen i Se pje reningens o ægef skursus l d n a T på År d n a t s Nr. 34

Mundtørhed

Mundtørhed kan være meget generen de og føre til alvo rlige helbredsmæssig e problemer

| 331 |

KORT & GODT

set, hørt og læst

Bifidobakterier

20.03.2012 DR P4 NORDJYLLAND

afslører cariesaktive børn

UDSATTE UNGE SKAL TIL TANDLÆGE I AALBORG Selvtillid og jobchancer øges, hvis man har pæne tænder. Derfor søger Aalborg Kommune 900.000 kr. fra satspuljen til et treårigt projekt, der skal hjælpe op mod 50 unge i kommunen, som lider under arbejds- og hjemløshed. 13.03.2012 DR ØSTJYLLAND OG ANDRE

TANDLÆGER ÆNDRER SYN PÅ VISDOMSTÆNDER I årevis har danskere fået fjernet visdomstænder uden grund. Forskning viser nemlig, at selv skæve visdomstænder i de fleste tilfælde kan sidde i kæben uden at volde problemer. – Tidligere fjernede vi stort set alle visdomstænder (…) I dag er vi mere nuancerede og fjerner kun de visdomstænder, der er problemer med, siger professor Søren Schou fra Aarhus Universitet. 12.03.2012 FYENS STIFTSTIDENDE

FOR FÅ TANDLÆGER Rundt om i landet må borgerne køre stadigt længere for at komme til tandlæge. Det skyldes, ifølge Praktiserende Tandlægers Organisation (PTO), at de store årgange trækker sig tilbage til villahaverne og golfbanerne i disse år, og tandklinikkerne bliver svære at sælge. – Om vi har mangel på tandlæger i Danmark? Det korte svar er ja, siger sekretariatschef Karsten P. Larsen fra PTO. 10.03.2012 DR1 TV AVISEN OG ANDRE

”DIN TANDLÆGE” PÅ CHARMEOFFENSIV Fire ud af 10 danskere er bange for at gå til tandlæge. For at komme dem i møde gik 68 tandklinikker fra kæden dinTANDLÆGE landet over i dag (den 10. marts, red.) på gaden for at invitere de tandlægeangste på besøg i klinikken. 8.03.2012 POLITIKEN OG ANDRE

FOLK ER DÅRLIGERE TIL AT BØRSTE, END DE TROR En stor del af befolkningen har dårlig mundhygiejne, selv om de børster tænder flere gange dagligt. Det viser første delrapport af den store tandundersøgelse (under KRAM-projektet, red.). – Undersøgelsen understreger, at det er vigtigt, at man går regelmæssigt til tandlæge, siger Tandlægeforeningens formand Freddie Sloth-Lisbjerg. | 332 |

Hos voksne har man påvist en sammenhæng imellem bifidobakterier og carieserfaring, men sammenhængen har ikke været påvist hos børn. Det viser en ny artikel i International Journal of Pediatric Dentistry. Samme artikel beskriver et studie, hvor salivaprøver fra 38 cariesaktive og 22 cariesfri børn blev undersøgt for antal bifidobakterier, mutans streptokokker og laktobaciller. Tallene blev vurderet i sammenhæng med bl.a. alder, køn, sukkerindtag, plakindeks og hygiejnevaner. De signifikante variabler imellem de to grupper var antal mutans streptokokker, mundhygiejnevaner og ikke mindst antallet af bifidobakterier: 95 % af de cariesaktive børn fik påvist bifidobakterier, mens det kun gjaldt 9 % af de cariesfri. De engelske forfattere konkluderer, at salivaniveauet af bifidobakterier hos børn kan anvendes som markør i vurdering af cariesrisiko.

Kaur R, Gilbert SC, Sheehy EC et al. Salivary levels of bifidobacteria in caries-free and caries-active children. Int J Paediatr Dent 2012. (Epub ahead of print).

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 5

kort & godt

PsykiatriFonden træder ud af samarbejde med Krisehjælpen Ønsker man at gøre brug af tilbuddet om gratis psykologhjælp via Krisehjælpen under Tandlægernes Tryghedsordninger, skal man ikke længere kontakte PsykiatriFonden. PsykiatriFonden har lukket sin virksomhedsordning og overdraget administrationen til Erhvervspsykologisk Rådgivning ved erhvervspsykolog Majken Blom Søefeldt, som har været ansat i fonden. Majken Blom Søefeldt har overtaget kontakten til hele det landsdækkende netværk af psykologer, så ordningen vil køre videre på samme vilkår som tidligere.

Det nye er altså blot, at man skal ringe til et nyt telefonnr., hvis man ønsker henvisning til en psykolog via krisehjælpsordningen. En henvendelse via Krisehjælpen indebærer, at man får betalt de første otte timers samtale. Kontaktinfo Erhvervspsykologisk Rådgivning v/erhvervspsykolog Majken Blom Søefeldt Tlf.nr. 60 40 72 10 E-mail: mail@blomsoefeldt.dk

Enkelte attachments gav mindre peri-implantitis Patienter, hvis undermundsprotese baseredes på fire enkelte implantater, udviklede mindre peri-implantitis end patienter, hvis protese sad på en barre. Det har en ny italiensk undersøgelse vist. Undersøgelsen har fulgt 39 implantatpatienter i mindst 12 måneder. Patienterne var behandlet med enten Locator® attachment eller med CAD-CAM-fremstillet barre, og i begge grupper var patienttilfredsheden stor. Men de objektive mål: pochedybde samt plak- og blødningsindeks var bedre for enkeltimplantaterne end for barrerne. Forfatterne konkluderer, at de enklere hygiejneforhold omkring enkelte implantater gør dem mindre udsatte for implantitis.

Kilde: Cordaro L, di Torresanto VM, Petricevic N et al. Single unit attachments improve peri-implant soft tissue conditions in mandibular overdentures supported by four implants. Clin Oral Implants Res 2012 Feb 10. Doi: 10.1111/j.1600-0501.2012.02426.x.(Epub ahead of print).

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 5

| 333 |

KORT & GODT

Nye hjemmesider på vej Om kort tid kommer Tandlægeforeningens hjemmesider i nye klæder. Det betyder, at Tandlaegeforeningen.dk og Tdlnet.dk kommer til at se anderledes ud – og forhåbentlig bliver endnu nemmere at bruge. I centrum for udviklingen af de nyehjemmesider har været ønsket om øget brugervenlighed og et flot og tidssvarende udseende.

| 334 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 5

NYHED KaVoLUX® 540 LED operationsbelysning Det 5-stjernede lys til din klinik: Naturligt lys af højeste kvalitet takket være fire forskelligtfarvede LED-lamper og et unikt optisk system.

FR EM TI DE N S

LY S ER H ER

5 stjernet fra

KaVo

Jævnt fordelt lysfelt præcist afgrænset og skyggefrit med individuel indstillelig farve på lyset. COMPOsave-indstilling for problemfri håndtering af fyldningsmaterialet. Uønsket hærdning undgås. Komfortabel og praktisk takket være låsbar 3D-indstilling og berøringsfri håndtering. Lang levetid og lavt energiforbrug ved hjælp af moderne LED-teknologi og blæserfri køling.

KaVo ESTETICA® E50 Det bedste i livet er enkelt. • Fuld frihed med trådløs fodkontrol • Altid parat med USB 2.0 på broen • Kompakt behandlingsenhed i attraktive farver • SMARTdrive - motorstyring for fuldt drejningsmoment allerede fra 100 omdr./min.

Velkommen til vores stand på Scandefa, C3-001

KaVo Scandinavia AB · SE-194 84 Upplands Väsby, Sverige · Telefon +46 (0)8 59 00 47 00 · www.kavo.se

KORT & GODT | Boganmeldelser

Aktuel nordisk odontologi 2012 – en ny god bog i serien Holmstrup P Aktuel nordisk odontologi 2012 Munksgaard Danmark 2011, 256 sider, ill. ISBN: 9788762811140 Pris i DKK 320 inkl. moms

” Aktuel nordisk odontologi 2012” er bygget op efter samme princip som tidligere år, nemlig at en række forfattere fra de nordiske lande skriver artikler om forskellige aktuelle emner. I årets udgave er dog godt halvdelen af forfatterne fra Danmark. Desuden er de svenske og norske artikler ganske lette at læse, også for en dansker. I ”Aktuel nordisk odontologi 2012” kommer man vidt omkring fra artikler om hygiejne i tandlægepraksis og mikrobiologisk diagnostik til artikler om parodontologi, endodonti, behandling Artiklerne er baseret af slid og erosioner, CTpå forskning, men alligevel skrevet i en stil, scanning, importprotetik, så læsbarheden er stor, lasersintring af protetiske og man ikke behøver at konstruktioner, ortodonti, være ekspert på områbehandling under tvang, det for at læse artiklerne orale bivirkninger ved ikkemed udbytte kirurgisk cancerbehandling og endelig en artikel om hjernens (psykologiske/pædagogiske) udvikling ved børn og unge mennesker. Alle artikler er velskrevne og giver en hurtig og letlæselig opdatering inden for de behandlede emner. Artiklerne er baseret på forskning, men alligevel skrevet i en stil, så læsbarheden er stor, og man ikke behøver at være ekspert på området for at læse artiklerne med udbytte. Alt i alt er det lykkedes for forfatterne og redaktion med ”Aktuel nordisk odontologi 2012” at skabe en ny bog i serien, som må have interesse for alle praktiserende tandlæger.

Flemming Isidor

En kort opdatering i marginal parodontitis Kinane DF, Mombelli A Periodontal Disease Karger 2012, 180 sider, ill. ISBN 978-3-8055-9833-0 Pris i EUR 152

Den første halvdel af bogen giver et godt overblik over de ætiologiske og patogenetiske aspekter ved parodontose, selv om det kan være relativt tung læsning for klinikeren på grund af kompleksiteten af det omhandlede emne. Denne del af bogen indledes med to kapitler, som beskriver den subgingivale biofilms struktur og sammensætning, både vedrørende dens mikrobielle komponenter og den ekstracellulære matrix, som er blevet undersøgt med moderne visualiserings- og analyseteknikker. De efterfølgende kapitler beskriver Bogen behandler releværtens respons mod den vante spørgsmål for den kliniske behandling af orale biofilm, herunder det marginal parodontitis og medfødte, inflammatoriske er skrevet på en enkel, immunforsvar samt de vigletlæselig og forståelig tigste cellulære komponenmåde ter, der er involveret i disse processer, dvs. epitelcellerne og polymorfnukleære neutrofile granulocytter. Herudover diskuteres den potentielle rolle, de antimikrobielle proteiner og peptider (AMP) – som findes primært i spyttet og den gingivale sulcus – spiller i værtens respons mod biofilmen, men også som potentielle markører for sygdomsaktiviteten. Den anden del af bogen behandler relevante spørgsmål for den kliniske behandling af marginal parodontitis og er skrevet på en enkel, letlæselig og forståelig måde. Den ikke-kirurgiske parodontalbehandling og emner som effektivitet af håndinstrumenter kontra mekaniske instrumenter mht. at forstyrre biofilmen, effektivitet af standard kvadrantvis behandling eller engangsbehandling af hele tandsættet samt tidsrammen for behandlingen gennemgås. Herudover præsenteres baggrunden for og resultaterne af systemisk og lokal behandling med antibiotika som supplement til ikke-kirurgisk parodontalbehandling. Der er også et kapitel vedr. regenerativ parodontalbehandling, og til sidst diskuteres en fremtidig mulighed for en ny farmakologisk kontrol af marginal parodontitis ved manipulation af de komponenter, der indgår i det inflammatoriske respons.

Andreas Stavropoulos

| 336 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 5

kort & godt

VOX POP

Hvordan løfter tandlægen de svageste børn? Tandsundheden blandt børn og unge i Danmark er god, men der findes stadig en gruppe, som sjældent børster tænder og har masser caries. På s. 364 og s. 370 kan du læse om projekter i København og Odense, hvor man gør en særlig indsats for den gruppe børn og deres familier, hvoraf mange har anden etnisk baggrund end dansk. Tandlægebladet har spurgt tre tandlæger, hvordan de arbejder med at hjælpe den gruppe børn i deres kommune. Susanne H Lahrmann Tandlæge, Hillerød Tandpleje

Oplever du særlige problemstillinger, når du behandler børn med anden etnisk baggrund end dansk? – Der er store forskelle inden for gruppen af børn med anden etnisk baggrund, men hos de mest ressourcesvage familier ser vi ofte meget caries hos de mindre. Halvdelen af tænderne er simpelthen væk, og de er lige til at trække ud. Heldigvis ser vi ofte et skift, når børnene når teenagealderen, for der begynder mange af dem at få en god mundhygiejne. Har du oplevet, at kulturforskelle stiller særlige krav til forebyggelsen af caries? – Både jeg og mine kolleger har observeret, at små børn i familier med arabisk baggrund har meget få restriktioner. Forældrene siger ikke nej, når børnene vil have søde sager. Børnene får lov til at udvikle sig frit, indtil de når femårsalderen, og først derefter må forældrene begynde at opdrage på deres børn.

Katja Kirk

Vibeke Würtz

Tandlæge, Randers Tandpleje

Specialtandlæge, Brønderslev Tandpleje

Har I særligt fokus på børn med anden etnisk baggrund? – Nej, ikke specifikt på børn med anden etnisk baggrund. Vi laver behovsorienteret tandpleje. Vores cariestal har vist, at vi må have særligt fokus på tandsundheden hos børn i Nordbyen, som er kommunens mest socialt udsatte område. Der bor størstedelen af byens indvandrerfamilier, men der bor også etnisk danske familier.

Oplever du nogen særlige udfordringer ved reguleringsbehandlingen af børn med anden etnisk baggrund end dansk? – Ja, der kan være nogle sproglige udfordringer i kommunikationen med forældrene. Der skal gives en masse informationer, når man starter en reguleringsbehandling. Der er vi nødt til at få en tolk fra kommunen, som kan deltage i mødet og oversætte den samtykkeerklæring, som forældrene skal underskrive.

Hvilke tiltag har I iværksat? – For nylig igangsatte vi projektet ”Vi børster bare bedre”, hvor vi tilbyder Nordbyens børnehaver månedlige besøg af tandplejere og klinikassistenter, som børster samtlige børns tænder og instruerer personale og forældre. Desuden fluorpensles børnene hver fjerde måned. Vi deltager også i forældremøder og beboermøder. Tandplejen har ikke fået ekstra ressourcer til projektet, men vi har internt prioriteret indsatsen og regner med, at det på sigt vil være ressourcesparende, fordi vi får sundere børn med færre huller.

» Heldigvis ser vi ofte et skift, når børnene når teenagealderen, for der begynder mange af dem at få en god mundhygiejne. SUSANNE H. LAHRMANN, TANDLÆGE, HILLERØD TANDPLEJE

Hvordan oplever du samarbejdet med børnene selv? – Jeg oplever børnene som meget samarbejdsvillige. Når de bliver visiteret til behandling hos os, er de typisk i 11-12-års alderen, og der er de meget interesserede i at få flotte tænder. Ved interceptive behandlinger hos de 8-9-årige børn kan caries være et problem, men hos de større børn er tandsundheden lige så god som hos etnisk danske børn.

Hvad synes du? Er der fokus nok på svage grupper i den kommunale tandpleje? Afgiv din stemme på www Tandlaegebladet.dk | 337 |

KORT & GODT

Dansk forskning internationalt

Abstract

Associationen mellem brug af astmamedicin og forekomsten af velafgrænsede opaciteter i første permanente molar hos 6-8-årige danske børn Dorte Haubek1, Pia Wogelius2, Alin Nechifor3, Mette Nørgaard2, Torben Tvedebirk4,5 og Sven Poulsen1 Afdeling for Pædodonti, Institut for Odontologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, 2Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aalborg og Århus Universitetshospitaler, 3Universitet for Medicin og Farmakologi, Targu/Mures, Rumænien, 4 Center for Kardiovaskulær Forskning, Aalborg Universitetshospital, 5Afdeling for Matematisk Videnskab, Aalborg Universitet 1

Formål Velafgrænsede opaciteter i første permanente molar er en hyppigt forekommende dental udviklingsforstyrrelse, der er karakteriseret af områder med insufficient mineralisering af emaljen. Læsionerne præsenterer sig klinisk som et kontinuum fra hvidlige, velafgrænsede opaciteter over gullig-brunlige læsioner til makroskopisk overfladetab på tanden. Årsagerne er ikke fuldt kendte, men indtag af astmamedicin har været foreslået som en årsag. Formålet med denne undersøgelse er at undersøge prævalensen af velafgrænsede opaciteter i første permanente molar hos 6-8-årige danske børn, der har fået ordineret astmamedicin, sammenlignet med børn, som ikke har fået ordineret astmamedicin. Metode Undersøgelsen omfattede alle børn i to danske kommuner (n = 891). Af disse blev 745 (83,6 %) klinisk undersøgt for forekomsten af velafgrænsede opaciteter og overfladetab i relation til disse læsioner. Analyserne blev begrænset til 647 børn, der havde alle fire første permanente molarer frembrudt. Data om astmamedicin siden fødslen og indtil undersøgelsestidspunktet blev indhentet fra en farmakoepidemiologisk, populationsbaseret database.

Resultater Blandt de 47 børn, der havde fået ordineret såvel β2agonister som kortikosteroider før treårsalderen, havde 15 (31,9 %) velafgrænsede opaciteter, og seks (12,8 %) havde overfladetab relateret hertil. Blandt de 264 børn, som ikke havde fået ordineret astmamedicin, havde 96 (36,4 %) velafgrænsede opaciteter, og 13 (4,9 %) havde overfladetab relateret hertil. Odds ratio (OR) for velafgrænsede opaciteter og for overfladetab relateret hertil hos børn, der havde fået ordineret såvel β2-agonister som kortikosteroider før treårsalderen, var henholdsvis 0,82 (95 % CI: 0,39-1,65) og 2,42 (95 % CI: 0,70-7,43).

Konklusion Børn, der har fået ordineret astmamedicin før treårsalderen, havde ikke en generelt øget risiko for velafgrænsede opaciteter, men syntes at have en øget risiko for at udvikle alvorligere læsioner, dvs. læsioner med overfladetab og deraf følgende behov for fyldningsterapi.

Wogelius P, Haubek D, Nechifor A et al. Association between use of asthma drugs and prevalence of demarcated opacities in permanent first molars in 6-to-8-yearold Danish children. Community Dent Oral Epidemiol 2010;38:145-51.

Søger du en ny medarbejder? – Gå ind på Dentaljob.dk og opret en jobannonce

| 338 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 5

kort & godt

Dansk forskning internationalt

Abstract

Kvalitet af implantatrøntgenbilleder taget ved hjælp af en individuelt fremstillet ”guide” eller en standard filmholder Lars Schropp1, Andreas Stavropoulos2, Rubens Spin-Neto3 og Ann Wenzel3 Afdeling for Protetik, 2Afdeling for Parodontologi og 3Afdeling for Oral Radiologi, Institut for Odontologi, Health, Aarhus Universitet

Formål At sammenligne en individuelt fremstillet ”guide”- og en standard filmholder med det formål at opnå optimalt projicerede intraorale røntgenoptagelser af dentale implantater. Materiale og metode Intraorale røntgenoptagelser blev udført af fire implantater (skruetype med gevind) placeret med forskellig vinkling (henholdsvis parallelt med hældning af nabotænder og alveolarproces eller med distal, bukkal eller lingval/palatinal vinkling på ca. 25°) i en fantommodel af plastik. To overkæbeog to underkæbemodeller blev brugt i alt, og fire tænder i hver model blev erstattet med implantaterne: i region 17, 16, 23, 26 i overkæben og 46, 43, 36 og 37 i underkæben. Optagelserne blev udført af 32 grupper af tredjeårs tandlægestuderende efter en kort instruktion i brugen af huskereglen RB-RB/LB-LB. Reglen siger: Er implantatets gevind sløret i højre side, skal røntgenstrålens retning hæves mere mod loftet for at opnå en skarp gengivelse af gevindet på begge sider af implantatet (RB-RB: ”Right side Blur – Raise Beam”). Er gevindet sløret i venstre side, skal strålens retning sænkes mere mod gulvet (LB-LB: ”Left side Blur – Lower Beam”). De studerende blev instrueret i at udføre optagelser af hvert implantat, indtil et acceptabelt resultat (= skarpe implantatvindinger på begge sider af implantatet) var opnået. Halvdelen af grupperne tog billederne vha. en standard filmholder, og den anden halvdel anvendte en individuelt fremstillet guide. Guiden bestod af en filmholder med sigtepind, på hvilken en bidklods tilpasset modellens tænder blev fremstillet vha. et akrylmateriale. Guiden kunne således placeres entydigt på modellen og skulle sikre, at røntgenstrålen ville ramme vinkelret på henholdsvis film og implantat under optagelsen. Hver røntgenoptagelse blev vurderet blindet med hensyn til gengivelsen af implantatvindingerne og fik en af følgende fire kvalitetsscorer: 1) perfekt, 2) ikke perfekt, men klinisk acceptabelt, 3) ikke acceptabelt og 4) håbløst.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 5

Resultater For overkæben blev det samme antal røntgenoptagelser udført for at opnå et acceptabelt resultat (P = 0,86) med standard filmholder-metoden (median = 2) og guidemetoden (median = 2). For underkæben var medianerne for guidemetoden og filmholdermetoden henholdsvis 1 og 2 (P = 0,004). For guidemetoden blev den første optagelse bedømt til at være perfekt/acceptabel i 62 % af tilfældene og for filmholdermetoden i 41 % af tilfældene (P = 0,013). Efter maksimalt to optagelser (dvs. maks. en omtagning) var 78 % (guidemetoden) og 69 % (filmholdermetoden) af implantatbillederne perfekte/acceptable (P = 0,23). Implantatvinklingen i alveolen havde ikke en væsentlig indflydelse på resultaterne.

Konklusion Perfekte eller acceptable røntgenoptagelser af implantater blev i lige mange tilfælde opnået efter maks. to optagelser ved anvendelse af en individuelt fremstillet guide og en standard filmholder. Dog var guidemetoden alt i alt signifikant bedre end filmholdermetoden til at opnå perfekte eller acceptable billeder efter kun én optagelse.

Schropp L, Stavropoulos A, Spin-Neto R, Wenzel A. Implant image quality in dental radiographs recorded using a customized imaging guide or a standard film holder. Clin Oral Impl Res 2012;23:55-9.

| 339 |

Kvalificeret kommunikation i venteværelset

HCC indholdsportal

Aktuelle nyheder Leveringstid 14 dage

Klinikkens info-system

Medlemsfordele: • 20% rabat til Tandlægeforeningens medlemmer • Alle HCC temaer er kvalitetstestet af foreningen

heder på Se vores ny and E-006 Scandefa st

• Redaktionelt HCC indhold produceres i samarbejde med foreningen • Foreninges eget indhold opdateres løbende til medlemmerne

• Speciel landsdækkende installations- og serviceaftale samt call center

e be jd ar is am u

| 340 |

Er du interesseret i at vide mere om Healthcare Channel eller se en demonstration, så kontakt os på tlf: 70 20 99 15 eller klik ind på www.healthcarechannel.dk eller læs mere på www.tdlnet.dk under medlemsfordele.

Kontakt os allerede i dag

Faglig leder | videnskab & klinik

Fire spændende kasuistikker Nils-Erik Fiehn, ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør, Tandlægebladet

dette nummer af Tandlægebladet bringes fire kasuistikker, som alle har relevans for privatpraktiserende tandlæger, selv om udredning og behandling af disse patienttilfælde har fundet sted i sekundærsektoren. Kasuistikkerne drejer sig om relativt sjældne sygdomme, men da praktiserende tandlæger i deres klinik kan møde mange sjældne lidelser, giver det anledning til i sådanne tilfælde at overveje henvisning til fx kæbekirurgisk afdeling på et sygehus for nærmere udredning og/eller behandling. I nogle tilfælde kan patientens læge medvirke mhp. generelle medicinske oplysninger om patienten, før den praktiserende tandlæge udfører behandling. Den første kasuistik i dette nummer drejer sig om en opstået osteonekrose efter ekstraktion på en patient, som igennem lang tid er blevet behandlet med lavdosis bisfosfonat pga. osteoporose og glukokortikoid som følge af lupus erythematosus. Patienten blev henvist til en kæbekirurgisk afdeling, som gennemførte udredning og behandling af osteonekrosen. Bisfosfonatinduceret osteonekrose efter tandekstraktion er tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 5

sjælden, men i forbindelse med samtidig indtagelse af glukokortikoid øges risikoen, hvorfor den medicinske anamnese er vigtig, ligesom samråd med patientens læge, før evt. kirurgisk indgreb udføres. Den næste kasuistik omhandler diagnostik, behandling og rekonstruktion hos en patient med mandibulært osteosarkom. Patienten er henvist til en kæbekirurgisk klinik, som står for udredning og behandling, der er meget kompliceret og inddrager onkologer og hoved-hals-kirurger. Når en sådan behandling er afsluttet, gennemføres den tandrehabiliterende behandling af en praktiserende tandlæge, som således bliver en del af det samlede behandlingsteam. Patienten, som indgår i den tredje kasuistik, har en lokaliseret amyloidose i ganen. Det er en sjælden tilstand, men differentialdiagnostisk vanskelig i forhold til protesestomatitis. En kæbekirurgisk afdeling modtager patienten fra primærsektoren og gennemfører udredning og behandling. Den praktiserende tandlæge ser typisk patienterne først og har en indlysende rolle i vurderingen af sådanne sygdomstilfælde. En henvisning til en kæbekirurgisk afdeling er afgørende for at minimere fremtidige funktionelle gener hos patienten. Den sidste kasuistik adskiller sig fra de tre førstnævnte, idet den drejer sig om erosioner, der typisk vurderes i primærsektoren. Erosionerne hos den pågældende patient var dog så atypiske, at udredningen blev gennemført på et af landsdels- og videnscentrene. Det viste sig at dreje sig om erhvervsbetinget erosion og ikke erosioner som følge af overdreven indtagelse af sure læskedrikke. Det pågældende tilfælde er opstået hos en pladesmed, som arbejder i syredampe. Da erosioner ikke er optaget på Arbejdsskadestyrelsens liste over erhvervssygdomme, kan erosioner ikke anerkendes som arbejdsskade. I artiklen slås der til lyd for, at tandlæger ved mistanke om erhvervsbetinget erosion anmelder dette til Arbejdsskadestyrelsen, da selv samme instans og Arbejdstilsynets anbefaling er, at tandlæger har pligt til at anmelde erhvervsbetingede tandskader. God fornøjelse med læsningen.

| 341 |

videnskab & klinik | Kasuistik

Abstract

Forholdsregler ved oralkirurgiske indgreb og tandekstraktioner Baggrund – Bisfosfonater hæmmer osteoklastaktiviteten og knogleomsætningen og anvendes i lave doser til behandling af osteoporose. Risiko for udvikling af osteonekroser efter behandling med lavdosis bisfosfonater er minimal og mindre end risikoen ved højdosis behandling. Desuden synes der at være en forøget risiko ved samtidig, systemisk glukokortikoidbehandling. Lavdosis bisfosfonat gives i tabletform eller intravenøst i modsætning til højdosis bisfosfonat, der altid gives intravenøst med ugers mellemrum. Patienttilfælde – En 67-årig kvinde henvises til Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, på grund af dunkende smerter og blottet, nekrotisk knogle efter ekstraktion af –2 samt cystefjernelse. Patienten var pga. lupus erythematosus i langvarig behandling med systemisk glukokortikoid og pga. osteoporose i behandling med lavdosis bisfosfonat (Alendronat 70 mg/uge) gennem fire år. Patienten blev symptomfri efter rodbehandling af –3 samt konserverende behandling af den bisfosfonatinducerede osteonekrose med antibiotikum og klorhexidin, mens den nekrotiske, blottede knogle persisterede. Konklusion – Risikoen for udviklingen af osteonekroser efter eksponering for lavdosis bisfosfonater og oralkirurgiske indgreb eller tandekstraktioner er lav, men forøges ved samtidig systemisk glukokortikoidbehandling. Såfremt patienten er i lavdosis bisfosfonater samt i systemisk glukokortikoidbehandling, anbefales forud for oralkirurgiske indgreb og tandekstraktioner en tre måneders ”drug holiday” , hvor bisfosfonatbehandling efter samråd med ordinerende læge seponeres og først genoptages, når der er slimhindedække.

| 342 |

Osteonekrose efter behandling med lavdosis bisfosfonat Kristian Andersen, tandlæge, ph.d.-studerende, Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, og Afdeling for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet Troels B. Folkmar, overtandlæge, specialtandlæge, Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Sven Erik Nørholt, forskningsovertandlæge, ph.d., specialtandlæge, Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

isfosfonater er syntetiske pyrofosfatanaloger, der bindes i knoglevævet og hæmmer osteoklastaktiviteten og knogleomsætningen. Bisfosfonater har et bredt anvendelsesområde og kan administreres peroralt eller intravenøst (Tabel 1). Lavdosis bisfosfonat gives i tabletform eller intravenøst i modsætning til højdosis bisfosfonat, der altid gives intravenøst med ugers mellemrum. Bisfosfonatinduceret osteonekrose er defineret som et område af eksponeret knogle i den maxillo-faciale region, som ikke heler i løbet af otte uger hos en patient, der er behandlet med bisfosfonat, og som ikke har fået strålebehandling i regionen. Det er velkendt, at patienter i aktuel eller tidligere eksponering for højdosis bisfosfonater har en forøget risiko for udvikling af osteonekroser efter oralkirurgiske indgreb eller tandekstraktioner (1). Risiko for udvikling af osteonekroser efter eksponering for lavdosis bisfosfonater er tidligere vurderet til at være minimal og i omfanget 0,09-0,34 % (2). Denne kasuistik beskriver udvikling af bisfosfonatinduceret osteonekrose efter tandekstraktion hos en patient eksponeret for lavdosis bisfosfonat gennem fire år.

Patienttilfælde Anamnese 67-årig kvinde henvist fra privatpraktiserende tandlæge til Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. Patienten har 1) kendt iskæmisk hjertesygdom og er i medicinsk behandling herfor (Marevan, Hjertemagnyl 75 mg/dag, Uniloc 50 mg/dag), 2) kendt med lupus erythematosus gennem ca. 50 år og i den forbindelse behandlet med systemisk glukokortikoid (Prednisolon 10 mg/ Emneord dag) og er 3) pga. osteoporose de seneste fire Osteonecrosis; år blevet behandlet med lavdosis bisfosfobisphosphonates; nat (tabl. Alendronat, 70 mg/uge). Patienten alendronate; glucocorticoids havde efter ekstraktion af –2 samt enukleatandlægebladet 2012 | 116 | nr. 5

Osteonekrose efter bisfosfonatbehandling | videnskab & klinik

Bisfosfonat medicin Indholdsstof Etidronat

Handelsnavn

Indikation

Dosis

Administrationsform

Didronel®

Osteoporose

400 mg dgl. i 14 dage, herefter 11 ugers pause, hvorefter cyklus gentages

Peroral

Pagets knoglesygdom

Varierende doser

Heterotop ossifikation

Varierende doser

Alendronat

Alendronat® Fosamax® Fosavance®

Osteoporose

70 mg/uge

Peroral

Risedronat

Actonel® Riseratio® Risostad® Optinat®

Osteoporose

35 mg/uge

Peroral

Ibandronat

Bonviva®

Osteoporose

150 mg/mdr.

Peroral

eller Bondronat®

Pamidronat

Aredia® Pamifos®

Zoledronsyre

Zometa®

Aclasta®

3 mg/hver 3. mdr. Hyperkalkæmi

Varierende doser

Knogle metastaser

90 mg/hver 3.-4. uge

Hyperkalkæmi

Varierende doser

Pagets knoglesygdom

Varierende doser

Fibrøs dysplasi

Varierende doser

Osteogenesis imperfecta

Varierende doser

Knoglemetastaser

4 mg/hver 3.-4. uge

Hyperkalkæmi

Varierende doser

Osteoporose

5 mg/år

Pagets knoglesygdom

Varierende doser

Intravenøst

Tabel 1. Tilgængelige bisfosfonater i Danmark samt terapeutisk anvendelse (3,10). Table 1. Available bisphosphonates in Denmark and their therapeutic use (3,10).

tion af formodet radikulær cyste gennem tre måneder været generet af periodevise, kraftige smerter af dunkende karakter fra underkæbens fortandsregion, og smerterne forstærkedes ved indtagelse af varm kost. Klinisk undersøgelse Ved undersøgelsen blev der konstateret nekrotisk knogle med let pusflåd regio –2 uden tegn til sekvestrering. Slimhinden omtandlægebladet 2012 | 116 | nr. 5

kring den blottede knogle var tydeligt inflammeret. Endvidere blev –3 konstateret avital ved gentagne vitalitetstest. (Fig. 1.) Panoramaoptagelse viste ændret knogletegning regio –2 med sklerosering samt radiolucente områder af pars alveolaris mandibulae. Endvidere observeredes periapikale forandringer ved –3 (Fig. 2). Konklusionen på den kliniske og røntgenologiske undersøgelse var, at der var tale om bisfosfonatinduceret osteonekrose, | 343 |

videnskab & klinik | Kasuistik

Før behandling – klinik

Fig. 1. Klinisk foto før konserverende behandling. Der ses blottet, nekrotisk knogle samt inflammeret slimhinde regio –2,3. Fig. 1. Clinical image before conservative treatment. Exposed, necrotic bone and inflamed mucosa is observed in region 32 and 33.

da kriterierne herfor var opfyldt: 1) blottet knogle gennem mere end otte uger, 2) ingen tidligere strålebehandling samt 3) forudgående behandling med bisfosfonat. Endvidere konstateredes –3 nekrotisk ud fra kliniske og røntgenologiske fund. Behandling og kontrol – Der blev ved egen tandlæge iværksat kanalbehandling af –3 samt i kæbekirurgisk regi konserverende behandling af osteonekrosen i form af optimering af mundhyEfter behandling – klinik

Fig. 3. Klinisk foto efter ca. to mdr. konserverende behandling. Slimhindedehiscensen er forøget, og der ses derfor et større område med blottet, nekrotisk knogle regio –2,3. Fig. 3. Clinical image after two months of conservative treatment. The mucosal dehiscence is increased, hence an increased area of exposed, necrotic bone is observed in region 32 and 33.

| 344 |

Før behandling – røntgen

Fig. 2. Panoramaoptagelse viser sklerosering samt radiolucente områder af pars alveolaris mandibulae regio –2. Endvidere kan periapikale forandringer observeres –3. Fig. 2. Panoramic x-ray showed sclerotic and radiolucent areas in pars alveolaris mandibulae region 32. Furthermore periapical changes are observed region 33.

giejne, to daglige skylninger med klorhexidin 0,12 % ved brug af skyllesprøjte samt behandling med antibiotikum (Vepicombim 1 MIE x 3 dgl.). Efter aftale med patientens egen læge blev bisfosfonatbehandling seponeret. Det valgtes at afstå fra metronidazolbehandling pga. risiko for interaktion med patientens antikoagulantiumbehandling. Ved kontrol efter tre uger, hvor også kanalbehandlingen af –3 var afsluttet ved egen tandlæge, var smerterne ophørt, og patienten var symptomfri. Osteonekrosen persisterede fortsat, mens der ikke var kliniske tegn til inflammation i den tilstødende slimhinde (Fig. 3). Patienten er fortsat symptomfri og i konserverende behandling af kæbenekrosen, og yderligere behandlingstiltag er ikke aktuelt indicerede. Ved fem måneders kontrol var kronen af 6– affraktureret. Da patienten allerede var kendt med bisfosfonatinduceret osteonekrose, blev rodbehandling af rødderne ved egen tandlæge anbefalet. Diskussion Ovenstående patienttilfælde beskriver udviklingen af en bisfosfonatinduceret kæbenekrose efter eksponering for lavdosis bisfosfonat gennem fire år og tandekstraktion. Patienten havde været i langvarig, systemisk glukokortikoidbehandling, hvilket formentlig er en risikofaktor for udvikling af osteonekrosen. Det er velkendt, at oralkirurgiske indgreb udført på patienter behandlet med højdosis bisfosfonater kan inducere osteonekroser (1), og risikoen for dette vurderes at være op til 12 % (3). Risiko for udvikling af osteonekroser efter eksponering for lavdosis bisfosfonater er tidligere vurderet til at være minimal og i omfanget 0,09-0,34 % (2). Studier indikerer, at samtidig systemisk glukokortikoidbehandling forøger risikoen for udvikling af osteonekroser efter eksponering for lavdosis bisfosfonater og oralkirurgiske indgreb. I en serie på tolv patienttilfælde beskritandlægebladet 2012 | 116 | nr. 5

Osteonekrose efter bisfosfonatbehandling | videnskab & klinik

Medicinske forholdsregler Medicinsk behandling Lavdosis bisfosfonatbehandling < 3 år Lavdosis bisfosfonatbehandling > 3 år

Lavdosis bisfosfonatbehandling uanset varighed samt glukokortikoidbehandling

Oralkirurgiske indgreb og ekstraktioner Ingen forholdsregler.

Kan foretages efter 3 mdr. ”drug holiday” med seponering af bisfosfonat. Ossøs opheling skal afventes inklusive intakt slimhindedække, inden bisfosfonatbehandlingen kan genoptages.

Tabel 2. Forholdsregler før oralkirurgiske indgreb og ekstraktioner ved patienter eksponeret for lavdosis bisfosfonat og i glukokortikoidbehandling. Table 2. Precautions before surgery or extractions in patients treated with low doses bisphosphonates and glucocorticoids.

ves forekomsten af bisfosfonatinducerede osteonekroser efter behandling med lavdosis bisfosfonater og systemisk glukokortikoidbehandling (4). Tilsvarende fund i andre undersøgelser er tidligere publiceret (5,6). I en opgørelse over 99 patienttilfælde med bisfosfonatinduceret osteonekrose efter behandling med lavdosis bisfosfonat var der i 52 % af patienttilfældene oplysninger om samtidig, systemisk glukokortikoidbehandling (7). Den amerikanske kæbekirurgiske forening, AAOMS, anbefaler en ”drug holiday”, dvs. seponering af lavdosis bisfosfonater i tre måneder forud for oralkirurgiske indgreb og tandekstraktioner uanset varigheden af bisfosfonatbehandlingen, hvis patienten har været i glukokortikoidbehandling. Endvidere anbefales det at afvente heling inden bisfosfonatbehandlingen genoptages (3). Patienter behandlet med lavdosis bisfosfonater under tre år og uden samtidig glukokortikoidbehandling kan derimod behandles uden forholdsregler, mens der ved behandling over tre år anbefales tre måneders ”drug holiday” forud for oralkirurgiske indgreb eller tandekstraktioner og at afvente heling, inden bisfosfonatbehandlingen genoptages (Tabel 2). Evidensen bag en ”drug holiday” er lav (8), men på baggrund af den foreliggende litteratur kan der forventes en effekt af denne (9). Hensynet til patientens almene tilstand skal tilgodeses, og således kan der foretages umiddelbar behandling af akutte, behandlingskrævende tilstande i form af oralkirurgiske indgreb eller tandekstraktioner. Som hovedregel kan behandlingen foregå hos patientens egen tandlæge, såfremt disse forholdsregler kan efterleves. I de få tilfælde, hvor der optræder osteonekrose efter behandling, skal der henvises til en Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk afdeling. tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 5

Klinisk relevans Lavdosis bisfosfonater bliver i stadigt stigende omfang anvendt til behandling af osteoporose. Oralkirurgiske indgreb eller tandekstraktioner på patienter behandlet med lavdosis bisfosfonater medfører kun sjældent bisfosfonatinduceret osteonekrose. Risikoen bliver dog forøget, hvis der samtidig er systemisk glukokortikoidbehandling. Derfor anbefaler man, forud for oralkirurgiske indgreb og tandekstraktioner, at patienten holder en tre måneders ”drug holiday” (dvs. en medicinfri periode), hvor bisfosfonatbehandling efter samråd med ordinerende læge seponeres og først genoptages, når der er slimhindedække. Samtidig må patienten informeres om risikoen for udvikling af bisfosfonatinduceret osteonekrose.

Konklusion Selvom risikoen for udviklingen af osteonekroser er lav efter oralkirurgiske indgreb eller tandekstraktioner hos patienter i behandling med lavdosis bisfosfonater, er det vigtigt at være opmærksom på den. Det er således obligatorisk, at tandlægen under indhentning af patientens medicinske anamnese får oplysninger om årsag, varighed og dosis af bisfosfonatindtag samt om andet medicinindtag, især glukokortikoidbehandling. Såfremt patienten er i behandling med såvel lavdosis bisfosfonater som systemisk glukokortikoidbehandling, anbefales der forud for oralkirurgiske indgreb og tandekstraktioner en tre måneders ”drug holiday”, hvor bisfosfonatbehandling efter samråd med ordinerende læge seponeres og først genoptages, når der er heling. Der vil dog fortsat være en risiko for udvikling af bisfosfonatinducerede osteonekroser, hvilket patienten skal gøres opmærksom på før evt. behandling. I tilfælde af at der opstår osteonekrose, henvises til en Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk afdeling

Taksigelser Tak til overlæge, lektor, dr.med., ph.d. Peter Vestergaard, Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, for hjælp til udformning af Tabel 1. | 345 |

videnskab & klinik | Kasuistik

Abstract (English) Osteonecrosis following low doses bisphosphonate therapy Background – Treatment with low doses bisphosphonates decreases the osteoclastic activity and bone turn over. It is used in the treatment of osteoporosis. The risk for developing osteonecrosis after treatment with low doses bisphosphonates is minimal and smaller than the risk for developing osteonecrosis after treatment with high doses bisphosphonates. Concomitant, systemic glucocorticoid therapy may increase the risk. Low doses bisphosphonates are administered perorally or intravenously while high doses bisphosphonates are always administered intravenously every other week Case study – A 67-year-old woman was referred to the Department of Oral and Maxillofacial Surgery, Aarhus University Hospital, Denmark, because of pain and exposed, necrotic bone following extraction of 32 and removal of a cyst. The patient suffered from lupus erythematosus and had received long-term treatment with

systemic glucocorticoids and because of osteoporosis, was also treated with low doses bisphosphonates (Alendronat) for the last 4 years. After root canal treatment of necrotic 33 and conservative treatment of the exposed, necrotic bone with antibiotics and chlorhexidine gluconate the patient was symptom free but the exposed and necrotic bone persisted. Conclusion – The risk for developing osteonecrosis after treatment with low doses bisphosphonates and oral surgery or tooth extractions is low but increases with concomitant, systemic glucocorticoid therapy. Discontinuation of oral bisphosphonates for a period of three months before oral surgery or toothextractions and until healing is observed is recommended in patients treated with low doses bisphosphonates and systemic, concomitant glucocorticoid therapy in consultation with the treating physician.

Litteratur 1. Marx RE, Sawatari Y, Fortin M et al. Bisphosphonate-induced exposed bone (osteonecrosis/ osteopetrosis) of the jaws: risk factors, recognition, prevention, and treatment. J Oral Maxillofac Surg 2005;63:1567-75. 2. Mavrokokki T, Cheng A, Stein B et al. Nature and frequency of bisphosphonate-associated osteonecrosis of the jaws in Australia. J Oral Maxillofac Surg 2007;65:415-23. 3. Ruggiero SL, Dodson TB, Assael LA et al. American Association of Oral and Maxillofacial Surgeons

position paper on bisphosphonaterelated osteonecrosis of the jaws 2009 update. J Oral Maxillofac Surg 2009 (Supp 5);67:S2-12. 4. Chiu CT, Chiang WF, Chuang CY et al. Resolution of oral bisphosphonate and steroid-related osteonecrosis of the jaw – a serial case analysis. J Oral Maxillofac Surg 2010;68:1055-63. 5. Malden NJ, Pai AY. Oral bisphosphonate associated osteonecrosis of the jaws: three case reports. Br Dent J 2007;203:93-7. 6. Park W, Kim NK, Kim MY et al.

Osteonecrosis of the jaw induced by oral administration of bisphosphonates in Asian population: five cases. Osteoporos Int 2010;21:52733. 7. Hess LM, Jeter JM, Benham-Hutchins M et al. Factors associated with osteonecrosis of the jaw among bisphosphonate users. Am J Med 2008;121:475-83. 8. Edwards BJ, Hellstein JW, Jacobsen PL et al. Updated recommendations for managing the care of patients receiving oral bisphosphonate therapy: an advi-

sory statement from the American Dental Association Council on Scientific Affairs. J Am Dent Assoc 2008;139:1674-7. 9. Patel V, McLeod NM, Rogers SN et al. Bisphosphonate osteonecrosis of the jaw: a literature review of UK policies versus international policies on bisphosphonates, risk factors and prevention. Br J Oral Maxillofac Surg 2011;49:251-7. 10.Dansk Lægemiddel Information A/S (Set 2011 oktober). Tilgængelig fra: URL: http://www. medicin.dk

Vidste du, at du selv kan opdatere dine medlemsoplysninger? – Log ind på Tdlnet.dk og klik på dit navn

| 346 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 5

Mød os på

stand C2-002B

Vi taler samme sprog! Flere og flere af vores kunder begynder at orientere sig mod digitale aftryk i stedet for konventionel aftryksteknik. Det har

på SCANDEFA

Vi kan modtage intra-orale scans fra:

vi længe forberedt os på, og vi har nu scannere og software, så vi kan modtage filer fra de mest udbredte intra-orale scannere. Er du mest til konventionel aftryksteknik? Så laver vi stadig masser af kroner og broer på baggrund af traditionel aftryksteknik til kunder i hele landet. Kontakt os på tlf.: 7512 3688 og hør mere om hvad vi kan tilbyde din klinik.

Perfektion siden 1949 · Tlf.: 7512 3688 · www.esbjergdental.dk Esbjerg Dentallaboratorium er et af landets ældste dentallaboratorier. Mange års erfaring og høj fagkyndighed giver os grundlaget for at kunne udføre alle former for tandtekniske ydelser. Siden 2000 har vi haft et tæt samarbejde med Tandlægehøjskolen i København.

3Shape TRIOS CADENT iTero / Straumann 3M Lava COS Cerec Sirona Plandent i4D

videnskab & klinik | Kasuistik

Abstract

Rekonstruktion efter mandibulært osteosarkom Baggrund – Osteosarkom er en malign knoglesygdom med en femårs overlevelsesrate på 65 %. Kirurgi er den vigtigste behandlingsmodalitet. Patienttilfælde – En 23-årig mand blev i 2002 henvist til Tand-Mund-Kæbe-kirurgisk Klinik, Rigshospitalet, med en vævsnydannelse, der blev diagnosticeret som osteosarkom regio 3– ad –3. Patienten fik efter resektion af primær tumor rekonstrueret mandiblen med småpartikulært kortikospongiøst transplantat fra crista iliaca. Dental rehabilitering blev opnået ved implantatforankrede faste tanderstatninger. Fem år efter resektion, transplantation og indsættelse af implantatforankret protetik var patienten recidivfri og velbefindende. Konklusion – Rekonstruktion af mandiblen kan udføres forudsigeligt med autolog knogletransplantation. Ved avaskulært knogletransplantat, som i beskrevne tilfælde er udtaget fra crista iliaca, er det muligt at genopbygge mandiblen i fuld højde og med en kæberelation, som er velegnet til senere implantatbaseret protetik med tilfredsstillende kosmetisk og funktionelt udfald. Artiklen er baseret på en bacheloropgave på medicinstudiet.

Rekonstruktion efter mandibulært osteosarkom Kamille Fogh, stud.med., Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Søren Hillerup, professor, overtandlæge, dr.odont., ph.d., Rigshospitalets Tand-Mund-Kæbe-kirurgiske Klinik samt Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

steosarkom er en højmalign tumor, som oftest rammer den metafysiale del af ekstremitetsknoglerne, oftest led udsat for fysisk belastning såsom knæ, hofte, skulder og kæbeled (1). Tumor kan imidlertid involvere alle knogler (for oversigt, se http://sarcomahelp.org/osteosarcoma.html). Kun 5-8 % af alle tilfælde af osteosarkom findes i kæberne (2). For 30 år siden var femårs overlevelsesraten 20 %. Den er nu steget til 65 % (1), hvilket formentlig skyldes forbedret behandling samt bedre og tidligere diagnostik. Førhen var den eneste mulighed for behandling af osteosarkom kirurgisk, og kirurgi er fortsat førstevalgsbehandling. Osteosarkom metastaserer hurtigt til lungerne, og tumor vil på diagnosetidspunktet ofte have spredt sig. Ved kemoterapi og strålebehandling i kombination med kirurgi (multimodal behandling) er chancerne for overlevelse forbedret væsentligt (1). Incidensen for osteosarkom varierer med alderen med øget forekomst i ungdomsårene (3,4), hvorfor knoglevækst og hormonændringer kan have en betydning for udviklingen af sygdommen. Størstedelen af de diagnosticerede osteosarkomer er af ukendt ætiologi, uden familiær prædisposition eller relation til stråling eller anden skadelig miljøpåvirkning (4). Formålet med denne artikel er at beskrive et patienttilfælde med rekonstruktion af mandiblen efter resektion af osteosarkom, hvor man ved et multidisciplinært samarbejde opnåede overlevelse, god kæbefunktion og undgik vansir trods tumors kritiske placering.

Emneord Osteosarcoma; reconstructive surgical procedures; mandibular neoplasms; adolescence; dental implants

| 348 |

Beskrivelse af patienttilfælde En 23-årig mand blev i 2002 henvist til TandMund-Kæbe-kirurgisk Klinik, Rigshospitalet, fra egen tandlæge for diagnostik og behandling af tumor i underkæbens fortandsregion (regio 3– ad –3). Patienten havde observeret forandringen et år inden henvisningen, og tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 5

Rekonstruktion efter osteosarkom | videnskab & klinik

der var ikke sket væsentlig ændring i den mellemliggende tid. Patienten havde ingen egentlige gener og havde tidligere været sund og rask. Klinisk undersøgelse Intraoralt sås labialt i slimhinden på pars alveolaris mandibulae en ca. 3 x 2,5 cm stor, let bevægelig vævsnydannelse med normalt udseende af den dækkende slimhinde (Fig. 1A). Røntgenundersøgelse Røntgenoptagelse viste begyndende rodresorptioner (2,1,-1,2). I regio 3– ad –3 sås en uskarpt afgrænset opklaring (Fig. 1B). Tentativ diagnose Der var oplagt tale om en bløddelstumor, og til specifikation af diagnose blev udtaget en incisionsbiopsi bestående af tumorvæv med tilgrænsende normalt væv. Histologisk undersøgelse og diagnose ”Snit viser relativt cellerigt tumorvæv opbygget af en blanding af hyalin brusk og et eosinofilt osteoidlignende materiale indeholdende runde, ovale og tenformede celler. Såvel disse som bruskcellernes kerner viser moderat varians i størrelse, form og farvbarhed, og der ses spredte mitosefigurer i cellerne. Svarende til hvad der bedømmes som tumors slimhindenære begrænsning, ses talrige ovale/runde celler på et osteoidlignende vævs overflade, der formentlig repræsenterer tumorosteoblaster. Imellem denne brusk-/osteoidlignende substans

ses strøg af fibrøst ret cellerigt væv. Cellerne er fibroblastære med en noget mindre polymorfi end beskrevet for cellerne i den brusk-/osteoidlignende substans. På overfladen af denne substans ses stedvist flerkernede kæmpeceller af osteoklasttype. I enkelte små områder ses mineralisering af den brusk-/osteoidlignende substans. Enkelte steder ses små øer af myksoidt materiale. Konklusion: Det drejer sig om et osteosarkom – i det foreliggende af blandet kondroblastisk og osteoblastisk type.” Sign. Jesper Reibel. (Fig. 1C). Behandling Patienten blev henvist til behandling på Hoved-hals-kirurgisk Afdeling, Rigshospitalet, hvor der blev planlagt og udført PET/ CT-scanning til påvisning af eventuel spredning, samt kirurgisk behandling med resektion. Patienten skulle ifølge den oprindelige plan observeres i to år før ossøs rekonstruktion. Corpus mandibulae blev fjernet fra regio 4– til regio –4, og de to kæbehalvdele blev fikseret med en rekonstruktionsskinne (Synthes 3,2 mm, Uniloc). Der var ikke behov for efterbehandling på Onkologisk Afdeling. Skinnen knækkede i midtlinjen efter ca. fem måneder, og patienten blev henvist tilbage til Tand-MundKæbe-kirurgisk Klinik. Rekonstruktion Seks måneder efter resektion udførtes rekonstruktion af den mandibulære kontinuitetsdefekt med kortikalt og småpartikulært transplantat fra crista iliaca dxt. Via intraoral opklapning

A) Vævsnydannelse, B) Panoramaoptagelse (før), C) Histologisk snit

Fig. 1. A: Vævsnydannelse på pars alveolaris mandibulae reg. 3– ad –3. Biopsi viste kondroblastisk osteosarkom, B) udsnit af panoramaoptagelse visende diffus opklaring i regio 3– ad –3, C) histopatologisk snit, kondroblastisk osteosarkom med rodresorption. Der ses cellerigt tumorvæv opbygget af en blanding af hyalin brusk og et eosinofilt osteoid-lignende materiale, indeholdende runde, ovale og tenformede celler. Begge celletyper udviste moderat varians i størrelse, form og farvbarhed samt spredte mitosefigurer i cellerne. (Sign. J. Reibel). Fig. 1. A: Tissue neoformation in mandibular symphyseal region. Biopsy showed chondroblastic osteosarcoma, B) Section of panorama view showing diffuse osteolysisis mandibular symphyseal region, C) Histopathological section, chondroblastic osteosarcoma with root resorption. Cell rich tumour tissue, composed of a mixture of hyaline cartilage and eosinophile osteoid-like material, containing round, oval and spindle formed cells. Both cell types exhibited moderate variation in size, form and staining, as well as scattered mitosis figures. (Sign. J. Reibel).

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 5

| 349 |

videnskab & klinik | Kasuistik

A) Opbygning af resektionsdefekt, B) Gipsmodel

Fig. 2. A: Resektionsdefekt under opfyldning med småpartikulær autologt knogletransplantat. Ny rekonstruktionsskinne monteret, samt tandbuer samlet i habituel okklusion ved intermaksillær fiksation, B) og C) simulation af alveolar opbygning på okkludatormonteret gipsmodel. Fig. 2. A: Resection defect repaired with particlulate cortico-cancellous autologic bone graft. New reconstruction plate in place. Dental arches in habitual occlusion with intermaxillary fixation, B) og C) Simulation of alveolar reconstruction on occludator-mounted stone model.

langs tandrækken blev corpus mandibulae frilagt, og en ny titanrekonstruktionsskinne blev tilpasset. Fra crista iliaca dxt. blev der udtaget et kortikospongiøst transplantat, som i finpartikuleret form blev brugt til at genskabe underkæbens kontinuitet (Fig. 2A). Det postoperative forløb efter første operation var kompliceret af dehiscens med sekvestrering af overfladiske knoglechips. Titanskinnen blev blottet til mundhulen et enkelt sted, og den blev derfor fjernet tre måneder efter rekonstruktionen. Der var ingen bemærkelsesværdige gener fra donorstedet. Der var på det tidspunkt opnået kontinuitet af kæben. Derimod var det ikke lykkedes at genskabe alveolarprocessen. Sensibiliteten i underlæben blev igen normal. Supplerende

opbygning blev planlagt ved simulation på gipsmodeller, og et titannet blev tildannet efter voksskabelonen (Fig. 2C). Supplerende opbygning Patienten blev genindlagt til rekonstruktion af underkæbens pars alveolaris regio 4– ad –4. Efter frilægning af kæben blev titannettet isat og udfyldt med finpartikuleret, kondenseret transplantat fra crista iliaca sin. til opbygning af den vertikale dimension af alveolarkammen (Fig. 3A). Takket være gunstige forhold i den faciale og lingvale slimhindelap som følge af ingen strålebehandling blev der opnået primær lukning. Kontrolrøntgen viste tilfredsstillende forhold med rekonstruktion af alveolarkammen (Fig. 3B og C).

A) Opbygning af alveolarkam, B) Røntgen efter rekonstruktion, C) Rekonstrueret alveolarkam

Fig. 3. A: Opbygning af alveolarkam ved hjælp af titannet og småpartikulært transplantat fra hoftekammen, B) profilrøntgen viser kæberelation med mulighed for implantatindsættelse, C) alveolarkam efter fjernelse af titannet. Fig. 3. A: Reconstruction of alveolar ridge with the aid of titanium-net and particulate cortico cancellous graft from iliac crest, B) Profile x-ray showing jaw relation with favourable jaw relation for implant placement, C) Alveolar ridge after removal of titanium-net.

| 350 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 5

Rekonstruktion efter osteosarkom | videnskab & klinik

Efter sidste operation opstod recidiverende ranulae fortil i mundbunden, som blev behandlet med marsupialisation. Implantationsindsættelse samt fjernelse af titannet Tre måneder senere blev titannettet fjernet fra underkæben ved opklapning via den gamle cicatrice og frigørelse fra underliggende knogle (Fig. 3C). Der var i forvejen fremstillet en ”boreguide” i klar akryl ud fra en gipsmodel med tandopstilling til hjælp ved indsættelse af implantaterne. Der blev således indsat fire implantater i forudbestemt position i underkæbens for- og hjørnetandsregion, alle i den transplanterede knogle Postoperativt forløb Tre måneder efter implantatindsættelse blev der udført abutmentoperation med montering af healingabutments. Patienten blev derefter henvist til tandlæge for fremstilling af en implantatforankret bro (Fig. 4A). Kontrolrøntgen tre år efter implantationsindsættelse viste velbevaret knogletransplantat med fremadskridende funktionel adaptation af trabekelstrukturen, som havde antaget udseende som mandibelknogle (Fig. 4B). Patienten blev postoperativt fulgt på Onkologisk Afdeling, Rigshospitalet, med henblik på observation for metastasering. Thoraxrøntgen og ultralyd af halsens lymfeknuder viste fem år efter resektionsoperationen normale forhold, og patienten blev erklæret recidivfri efter et langt behandlingsforløb (Fig. 4C). Diskussion Den omtalte patient fik foretaget resektion og genopbygning af mandiblen ved indsættelse af titanrekonstruktionsskinne og kortikospongiøst transplantat fra henholdsvis højre og venstre crista iliaca. Patienten var en del plaget postoperativt af slimhindedehiscens med eksfoliering af overfladiske knoglechips,

hvorved den ønskede højde Klinisk på kæben ikke blev opnået relevans i første omgang. Der måtte således foretages endnu en operation. Fem år postoperaCancer lokaliseret til kæber tivt havde patienten en velog ansigt udgør en alvorlig fungerende kæbe uden ydre trussel med en behandlingstegn på at have gennemgået mæssig udfordring for mange et mutilerende indgreb. fagområder, hvis patienten Udfordringen ved den ombåde skal overleve og komtalte patient var både onkolome ud af en potentielt mutigisk-kirurgisk, kæbekirurgisk lerende behandling med et og protetisk, nemlig at opnå tilfredsstillende funktionelt og kurativ behandling, samt at kosmetisk resultat. Et tilfredsgennemføre en omfattende stillende resultat kan nås ved resektion med efterfølgende et interdisciplinært samarbejrekonstruktion og rehabilide mellem tand-mund-kæbetering i en kosmetisk kritisk kirurgi, hoved-hals-kirurgi, region i ansigtet. Ved den onkologi og den praktiserentransorale adgang undgik de tandlæge. man yderligere ekstraorale cicatricer, og midlertidig, peroperativ maxillo-mandibulær fiksation muliggjorde bevarelse af den habituelle okklusion på resttandsættet samt opnåelse af normal kæberelation i alle tre planer i det rekonstruerede område. Dette blev godt hjulpet af simulationskirurgi på gipsmodel monteret i okkludator. Behandlingen forløb over et par år og var ikke problemfri, men behandlingsmålet blev nået. I alt havde patienten 62 besøg på Tand-Mund-Kæbe-kirurgisk Klinik inklusive indlæggelser samt 14 besøg på Onkologisk Afdeling, og dermed et ganske omfattende behandlingsforløb.

A) Implantatprotetik, B) Panoramaoptagelse (efter), C) Patienten

Fig. 4. A: Kosmetisk tilfredsstillende implantatprotetisk rehabilitering. (Broprotetik, tandlæge Jens Bjerregaard), B) panoramaoptagelse visende godt forankrede implantater i den rekonstruerede knogle ved treårs kontrol, C) en glad patient (gengivet med tilladelse fra patienten). Fig. 4. A: Cosmetic favourable rehabilitation with implant supported fixed bridge. (Prosthodontic treatment – Jens Bjerregård DDS), B) Panorama shot showing well integrated implants in the reconstructed bone at 3-year follow-up, C) A happy patient (permission granted by patient).

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 5

| 351 |

videnskab & klinik | Kasuistik

Målet for rekonstruktionen består både i at gendanne den fjernede legemsdels (her underkæben) oprindelige morfologi og dens funktion, at bide, tygge og tale, samt sikre, at rekonstruktionen kosmetisk tilfredsstiller patienten (5). Ved omfattende resektion af kæben og de omgivende bløddele er der risiko for vansiring af ansigtet, som vil kunne påvirke patientens livskvalitet, socialt og funktionelt. Mange cancerpatienter har gavn af mikrovaskulær rekonstruktion af mandiblen (5), som udføres i tæt samarbejde mellem kæbekirurger og plastikkirurger. Dette er en forudsigelig behandling, men en meget ressourcekrævende, højteknologisk teknik. Hos den omtalte patient fravalgtes mikrovaskulær rekonstruktion, da det skønnedes, at muligheden for at ”modellere” en optimal morfologi med et finpartikuleret knogletransplantat ville give en bedre kæberelation mhp. implantat-protetisk behandling. Endvidere kunne yderligere ardannelse i ansigtet undgås som følge af den transorale adgang. Ved anvendelse af implantat-protetisk re-

Litteratur 1. Bakhshi S, Radhakrishnan V. Prognostic markers in osteosarcoma. Expert Rev Anticancer Ther 2010;10:271-87. 2. Seethala RR, Sturgis EM, Raymond AK et al. Postirradiation osteosarcoma of the mandible with heterologous differentiation. Arch Pathol Lab Med 2006;130:385-8. 3. Mirabello L, Troisi RJ, Savage SA. International osteosarcoma incidence patterns in children

and adolescents, middle ages and elderly persons. Int J Cancer 2009;125:229-34. 4. Longhi A, Errani C, De Paolis M et al. Primary bone osteosarcoma in the pediatric age: state of the art. Cancer Treat Rev 2006;32:423-36. 5. Al Mardini M. Prosthetic rehabilitation of the head and neck: the state of the art. Curr Opin Otolaryngol Head Neck Surg 2009;17:253-7.

habilitering undgik patienten både ubehaget ved en aftagelig protese og risikoen ved beslibning af de naturlige tænder mhp. behandling med en konventionel bro. Tilfældet viser, hvorledes en alvorlig sygdom i underansigtet kan behandles med et godt resultat i form af overlevelse, god funktion og tilfredsstillende æstetik som følge af et tæt samarbejde mellem hoved-hals-kirurgi, onkologi, kæbekirurgi og odontologi.

Abstract (English)

Reconstruction after mandibular osteosarcoma Background – Osteosarcoma is a malignant bone disease with a 5-year survival rate of 65 %. Radical surgery is first choice of treatment. Case study – A 23-year old man was referred to the Department of Oral and Maxillofacial Surgery, Copenhagen University Hospital (Rigshospitalet) for diagnosis of a tissue neoformation at the anterior part of the mandible. Biopsy showed osteosarcoma. After resection of the primary tumour, the patient was reconstructed with particulate cortico-cancellous bone from the iliac crest. Five years after resection, reconstruction, and dental rehabilitation with implant-supported fixed prostheses, the patient exhibited well-being and was without recurrence of the disease. Conclusion – Reconstruction of the mandible can be performed with autologous bone grafting. With avascular bone graft, as in the described case, taken from the iliac crest, it is possible to rebuild the mandible to the full height and with a jaw relation that is suitable for rehabilitation, with an implant supported prosthesis with a positive cosmetic and functional outcome.

Deltag i debatten! – Skriv dit eget indlæg, eller stil spørgsmål på Medlemsfora på Tdlnet.dk

| 352 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 5

Rekonstruktion efter osteosarkom | videnskab & klinik

esign ental

East Design

Dansk E-Max krone til

Biokompatibel krone til

1.795,-

595,-

Mulighedernes Hus: Dansk eller udenlandsk arbejde - altid samme gode service og kvalitet - selvfølgelig i samarbejde med Dansk Tekniker Suensonsvej 3 · 8600 Silkeborg · Tlf. 86 82 83 33 info@designdental.dk · www.designdental.dk · info@eastdesign.dk · www.eastdesign.dk

nyt om dental traumatologi: helingen svigter – hvad gør jeg nu? rigshospitalets symposium d. 26. – 27. oktober 2012

rigshospitalet udbyder nu et nyt 2 dages kursus i evidensbaseret behandling af helingskomplikationer efter tandtraumer. Tilmeld dig nu så du sikres en plads og bliv opdateret af 10 specialister.

I oktober 2011 blev det første Dental Trauma Symposium afholdt på Rigshospitalet omhandlende akut behandling af dentale traumer. Det blev en så stor succes at vi måtte lukke for tilmeldingen til kurset allerede i september. Deltagernes helheds vurdering af dette kursus var 35% godt og 65% meget godt.

Fredag den 26. og lørdag den 27. oktober 2012 afholdes på Rigshospitalet en opfølg ning på Traumekurset hvor helt nye emner tages op koncentreret om behandling af svære helingskomplikationer samt restorative løsninger på traume komplikationer. Kurset vil blive afholdt på engelsk. Hent brochure på: www.dentaltraumaguide.org/kursus.pdf Tilmelding på: www.dentaltraumaguide.org/tilmelding.aspx Pris for tilmelding inden 28. april: 2800 kr., efter 28. april: 3300 kr.

Jens Ove Andreasen

Leif K. Bakland

Karin Becktor

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 5

Monty Duggal

Klaus Gotfredsen

Søren Hillerup

Thomas Kofod

Eva Lauridsen

Ulla Pallesen

Nils Worsaae | 353 |

videnskab & klinik | Kasuistik

Abstract

Histopatologisk undersøgelse er nødvendig for at stille den korrekte diagnose Baggrund – Stomatitis prothetica med papillær hyperplasi (protesestomatitis lll) er en hyppigt forekommende slimhindeforandring hos protesebærere. Behandlingen vil oftest være antimykotisk med efterfølgende kirurgisk reduktion af forandringerne. Klinisk kan det være vanskeligt at skelne en sådan forandring fra amyloidose, da de makroskopisk har mange fælles træk. Om end amyloidose i ganen er en sjælden tilstand med kun seks beskrevne tilfælde i litteraturen, er histologisk undersøgelse af vævet vigtig og nødvendig for at stille den korrekte diagnose. Patienttilfældet – Vi præsenterer med denne patient det første publicerede tilfælde i Danmark hos en 67-årig mand med en forandring i ganen, der klinisk lignede en protesestomatitis type lll. Histologisk undersøgelse viste amyloidose. Konklusion – Rødlig og papillær/polypagtig vækst af slimhinden kan skyldes forskellige tilstande. En biopsi fra forandringen med efterfølgende histopatologisk undersøgelse er vigtig og nødvendig for at skelne den hyppigt forekommende stomatitis prothetica med papillær hyperplasi fra andre tilstande som fx amyloidose.

Lokaliseret amyloidose i ganen som differentialdiagnose til protesestomatitis Ann Callesen, reservelæge, Patologisk afdeling, Sygehus Syd Rannva Matras, specialtandlæge, Tand-mund-kæbe-kirurgisk afdeling, Næstved sygehus Bettina Ekvall Filtenborg-Barnkob, overlæge, Patologisk afdeling, Sygehus Syd

myloidose er en klinisk og biokemisk heterogen syg domsgruppe med fælles patogenese i form af ekstra cellulære aflejringer af uopløselige fibrillære proteiner (amyloid). Diagnosen stilles på biopsimateriale hyppigst fra subcutis på abdomen, rectumslimhinde eller det afficerede organ (1). Mikroskopisk udviser amyloid dobbeltbrydende egenskaber, når det farves med kongorød. I almindelig lysmikroskopisk belysning giver amyloidaflejringerne en orange-rød farve, mens denne skifter til æblegrøn i polariseret lys. Sygdommen kan forekomme selvstændigt, men kan være associeret til anden sygdom hos patienten. Alle organer kan infiltreres af amyloidaflejringer, men prædilektionsorganer er nyrer, hjerte, perifere nerver, subcutis, tunge, mave-tarm-kanal, lever og milt. Aflejringerne medfører organskade, og symptomerne opstår i takt med, at de normale celler fortrænges af de amyloide aflejringer. Sygdommen inddeles efter, hvilket forstadieprotein amyloidet dannes fra. De hyppigste former er monoklonale lette immunglobulinkæder (AL), amyloid A (AA), transthyretin (ATTR) og beta 2-mikroglobulin (Beta2M) (2). Amyloidose i ganen er ekstremt sjældent, og der er indtil nu kun beskrevet seks tilfælde i litteraturen (3). Vi demonstrerer med denne patient det første publicerede tilfælde i Danmark. Patienttilfældet En 67-årig mand af dansk oprindelse blev henvist til Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Ambulatorium, Næstved Sygehus, for behandling af hyperplasi i ganen. Patienten var kendt med hjerteinsufficiens, pacemaker, diabetes 2, urinsyregigt og astma. Patienten oplyste ved den kliniske undersøgelse, at forandringerne var opstået for nogen tid siden. Der var Emneord ingen smerter fra området. Forandringen gjorAmyloidosis; de det efterhånden vanskeligt at anvende prodenture stomatitis; tesen i overkæben, hvorfor der var et ønske om palate; congo red behandling. Protesen var ca. 20 år gammel.

| 354 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 5

Amyloidose i ganen | videnskab & klinik

Ved den kliniske undersøgelse fandtes en erytematøs, papillær og svampet hyperplasi i en tandløs overkæbe. Forandringerne strakte sig over processus alveolaris og hårde gane i højre side samt et tokronestort område i venstre side. Forandringen fandtes posteriort med udhæng (Fig. 1). Klinik

Fig. 1. Klinisk foto af hyperplastiske forandringer i ganen/ processus alveolaris. Fig. 1. Clinical photo of hyperplastic changes in the patient’s palate/alveolar ridge.

På baggrund af forandringens kliniske udseende var den tentative diagnose papillær hyperplasi og candidiasis med baggrund i en dårligt fungerende protese. Protesen blev seponeret og patienten sat i antimykotisk behandling med Fluconazol 100 mg

x 1 daglig peroralt i 14 dage Klinisk forud for en kirurgisk redukrelevans tion af forandringen. På operationsdagen sås ingen effekt En histopatologisk undersøaf den antimykotiske behandgelse er vigtig og nødvenling. dig for at stille den korrekte Patienten fik foretaget diagnose, så man kan skelne reduktion af forandringen, mellem den hyppigt forekomog biopsimaterialet blev mende slimhindeforandring sendt til patologiafdelingen hos protesebærere fra andre på Næstved Sygehus. I det tilstande som fx amyloidose. underliggende stroma viste biopsierne rigelige mængder af eosinofilt aflejret materiale, som ved dobbeltbrydning i kongofarvning sås æblegrønt. Forandringerne var forenelige med at repræsentere amyloidaflejringer (Fig 2.). Det kan på biopsimaterialet ikke afgøres, om det drejer sig om primær eller sekundær, fokal eller systemisk amyloidose. Patienten er nu henvist til hæmatologisk afdeling med henblik på videre udredning. Diskussion Amyloidose i hoved-hals-regionen er sjælden og ofte lokaliseret, men kan undertiden være tegn på systemisk sygdom. Prædilektionsstederne for oral amyloidose er tungen og gingiva. Symptomerne er forskellige og afhænger af lokalisationen. Amyloidose i ganen er ekstremt sjælden med kun få publicerede tilfælde. Denne form har indtil videre kun vist sig at være lokaliseret og er generelt ikke systemisk eller associeret til anden sygdom. I de seks publicerede tilfælde har der således været tale om lokaliseret amyloidose uden systemisk involvering (3).

Histopatologi

Fig. 2. a. HE-farvning af biopsi fra mundforandringerne, som viser amorft eosinofilt aflejret materiale i stroma. b. Kongorødfarvning fra samme område som i Fig. 2a. Her ses amyloidaflejringerne æblegrønne ved dobbeltbrydning. Fig. 2. a. Hematoxylin and eosin staining of biopsy showing an eosinophilic amorphous material in the connective tissue. b. Congo red staining from same area as in Fig. 2a, showing amyloid deposits as appel green birefringence under polarized light.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 5

| 355 |

videnskab & klinik | Kasuistik

Dårligt tilpasset protese og uømme forandringer lokaliseret til ganen har i tre af tilfældene, inklusive det her rapporterede, vist sig at være første symptom på amyloidose (3,5,6). Klinisk kan det være vanskeligt at skelne papillær hyperplasi fra amyloidose, da der ved begge lidelser ses rødlig og papillær/ polypagtig vækst af slimhinden. Papillær hyperplasi er en variant af stomatitis prothetica, som er en hyppigt forekommende slimhindeforandring hos protesebærere. Affektionen er overvejende lokaliseret til overkæben sv.t. protesebasis, med varierende udstrækning. Forandringen er formentlig forårsaget af mekanisk irritation fra en dårligt fungerende protese igennem mange år med ophobning af proteseplak indeholdende bakterier og gærsvampe mellem slimhinde og protese. Andre kliniske differentialdiagnoser til amyloidose er ifølge litteraturen: makroglossi, kronisk bulløs sygdom, lipoid proteinose, sarkoidose, Chrohns sygdom, neurofibromatose og Kaposis sarkom (7). Der er ingen dokumenterede retningslinjer for behandling af lokaliseret amyloidose i ganen. Behandlingen er generelt symptomatisk. Ifølge litteraturen har askorbinsyre, kolkicin, systemisk kortikosteroid, melphalan og dimethyl sulfoxide været anvendt (8). Kirurgisk excision er også blevet anvendt som i vores tilfælde (6). Dette kan minimere de funktionelle gener i ganen. Læsionen kan recidivere. I vores tilfælde blev der foretaget delvis excision med god effekt. Prognosen for patienter med lokaliseret amyloidose i ganen er uvis, da tilstanden er sjælden, og det anbefales derfor at følge og monitorere disse patienter (7).

Abstract (English) Localized amyloidosis in the palate as a differential diagnosis to denture stomatitis Background – Denture stomatitis with papillary hyperplasia is a frequent mucosal change in denture weareres. Treatment most often includes antimycotic medication and surgical reduction. Clinically it may be difficult to distinguish this condition from amyloidose because they macroscopic have several features in common. Even though amyloidosis in the palate is rare (only six cases have been reported in the literature so far), histological examination of the tissue is important and necessary to make the correct diagnosis. Case – We present the first published case in Denmark – a 67-year-old man presenting with a lesion in the palate clinically similar to denture stomatitis. Histological examination, however, revealed amyloidosis. Conclusion – Reddish papillary/nodular mucosal changes in the palate may have a variety of causes. A biopsy from the tumour and histopathological examination is necessary and important to distinguish the comparatively common denture stomatitis with papillary hyperplasia from other rarer diseases such as amyloidosis.

Litteratur 1. Stoopler ET, Sollecito TP, Chen SY. Amyloid deposition in the oral cavity: a retrospective study and review of the literature. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2003;95:674-80. 2. Thomsen JS, Horn T, Schlichting P. Amyloidose. En oversigt. Ugeskr

Læger 1999;161:3079-83. 3. Aono J, Yamagata K, Yoshida H. Local amyloidosis in the hard palate: a case report. Oral Maxillofac Surg 2009;13:119-22. 4. Balatsouras DG, Eliopoulos P, Assimakopoulos D et al. Primary local amyloidosis of the palate.

Otolaryngol Head Neck Surg 2007;137:348-9. 5. Henley E, Houghton N, Bucknall R et al. Localized amyloidosis of the palate. Clin Exp Dermatol 2008;33:100-1. 6. Stoor P, Suuronen R, Lindqvist C et al. Local primary (AL) amyloidosis

in the palate. A case report. J Oral Maxillofac.Surg 2004;33:402-3. 7. Laskaris G. Color atlas of oral diseases. 3rd ed. Stuttgart: Thieme, 2003;290-1. 8. Alvi A, Goldstein MN. Amyloidosis of the palate. Otolaryngol Head Neck Surg 1999;120:287.

Vidste du, at du selv kan opdatere dine medlemsoplysninger? – Log ind på Tdlnet.dk og klik på dit navn

| 356 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 5

Annonce

60 % får dentinhypersensitivitet efter tandblegning Patienter i blegebehandling kan have gavn af supplerende behandling mod dentinhypersensitivitet

Af Tanja Borch Tandlæge, PhD Academic Affairs Advisor Colgate-Palmolive Nordic

Tandlæger og tandplejere oplever et stadigt stigende ønske fra patienter om hvide tænder. Tandblegning er imidlertid ofte forbundet med følsomme tænder. Dentinhypersensitivitet forekommer både efter klinik- og hjemmeblegning og er anset som den mest almindelig bivirkning til blegning1,2. Den rapporterede incidens er omkring 60 % og graden af sensitivitet i disse rapporter varierer fra meget milde til uudholdelige smerter 3,4,5. Der er flere årsager til, at blegede tænder bliver følsomme. Der er sandsynligvis tale om en kombination af øget væskeflow i dentinkanalerne, lavt pH og penetration af perioxider gennem emalje og dentin6.

Følsomme flotte hvide tænder kan lindres

Colgate® Sensitive Pro-Relief ™ behandlingsprogram er velegnet til alle patienter med dentinhypersensitivitet eller med øget risiko for følsomme tænder, som patienter i blegebehandling.

Værd at vide om dentinhypersensitivitet Udover tandblegning er der en række andre tandbehandlinger og tilstande, som kan give følsomme tænder. Vil du vide mere om håndtering af dentinhypersensitivitet hos forskellige patienttyper, kan du hente inspiration i det nye materiale: Værd at vide om dentinhypersensitivitet. Materialet er udviklet sammen med internationale forskere og tilpasset Norden i samarbejde med en række nordiske eksperter. Materialet består af et kompendium målrettet tandlæger og tandplejere og en informationsfolder til patienter.

Selvom patienterne oplever varierende grader af følsomhed under og efter blegeprocessen, har studier vist, at patienter i blegebehandling kan have gavn af klinikbehandling af dentinhypersensitivitet og råd om forebyggelse7. Et pilotstudie har vist, at ved at supplere blegebehandlingen med Colgate® Sensitive Pro-Relief™ behandlingsprogram, kan patienterne opnå signifikant lindring af den blegerelaterede dentinhypersensitivitet 8.

Colgate® Sensitive Pro-Relief™ behandlingsprogram Colgate® Sensitive Pro-Relief ™ er et komplet behandlingsprogram, som består af en desensibiliserende pasta til klinikbrug og en tandpasta til hjemmebrug. Begge produkter er baseret på den evidensbaserede Pro-Argin™ teknologi, som ved at danne et calciumog fosfatrigt minerallag blokerer åbne dentinkanaler og reparerer og beskytter de følsomme tandområder på tanden9,10.

Materialet kan bestilles gratis hos Colgate Professional Oral Care på: cpocdk@colpal.com Tilbuddet gælder så længe lager haves.

1. Pohjola RM, Browning WD, Hackman ST, Myers ML, Downey MC. Sensitivity and tooth whitening agents. J Esthet Restor Dent 2002;14:85-91. 2.Auschill TM, Hellwig E, Schmidale S, Sculean A, Arweiler NB. Efficacy, side effects, and patients’ acceptance of different bleaching techniques (OTC, in-office, at-home). Oper Dent 2005;30(2):156-63. 3. Haywood VB. Treating tooth sensitivity during whitening. Compend Contin Educ Dent 2005;26 (supp 3):11-20. 4. Sterrett J, Price RB, Bankey T. Effects of home bleaching on the tissues of the oral cavity. J Can Dent Assoc 1995;61:412-20. 5. Jorgensen MG, Carroll WB. Incidence of tooth sensitivity after home whitening treatment. J Am Dent Assoc 2002; 133:1076-82. 6. Hewlett ER. Etiology and management of whitening-induced tooth hypersensitivity. J Calif Dent Assoc 2007;35(7):499-506.. 7. Seow LL: Novel clinical applications of Colgate Sensitive Pro-Relief in the management of dentin hypersensitivity. J Clin Dent 2012;23:7-10. 8. Data on file, Colgate-Palmolive Technology Centre, Piscataway, NJ, USA, 2011. 9.Petrou I et al. J Clin Dent. 2009; Vol 20 ( Spec Iss): 23-31 10. Cummins D. J Clin Dent. 2009; Vol 20(Spec Iss): 1-9

videnskab & klinik | Kasuistik

Abstract

Erhvervsbetinget erosion? – Opfordring til indberetning af kasus Baggrund – I forbindelse med dental erosion er en grundig udredning af patienten vigtig, således at årsagen til erosionernes opståen findes, og der kan iværksættes adækvat forebyggende indsats. En sådan udredning er ikke mindst vigtig, når arbejdsmiljøet mistænkes. Patienttilfælde – En 30-årig patient, der arbejder som pladesmed, blev henvist til Landsdels- og Videnscenter, Århus Sygehus, med henblik på udredning af patientens kraftige slid. Patienten udviste ikke-alderssvarende tandslid af emalje og dentin svarende til erosion forårsaget af syredampe i arbejdsmiljøet, muligvis forstærket af abrasion på grund af slibestøv. Ifølge anamnesen var der ikke grund til at antage, at erosionerne havde baggrund i stort forbrug af sure læskedrikke eller refluksproblemer. Konklusion – I dette tilfælde mistænkes patientens arbejdsmiljø som hovedårsagen til erosionsskaderne. Sagen blev anmeldt som arbejdsskade, men ikke anerkendt, da erosioner ikke er optaget på Arbejdsskadestyrelsens liste over erhvervssygdomme. En systematisk registrering af lignende tilfælde kunne imidlertid på sigt ændre retspraksis for fremtidige patienter med arbejdsbetinget erosion.

Erhvervsbetinget erosion? Irene Dige, adjunkt, ph.d., Sektion for Tandsygdomslære, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Hans Gjørup, overtandlæge, Odontologisk Landsdels- og Videncenter, Århus Universitetshospital Bente Nyvad, professor, MPH, lic. et dr.odont., Sektion for Tandsygdomslære, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet

rosion defineres som en kemisk opløsning af emalje og dentin forårsaget af syre uden involvering af bakterier. Syren kan komme fra mad, drikke, medicin, opkast, sure opstød, syreholdige dampe fra f.eks. arbejdsmiljøet etc. (1). Erosioner inddeles i hovedgrupper efter den primære årsag til deres opståen: eksterne, interne og idiopatiske erosioner (2). Inden for de eksterne ætiologiske faktorer kan man igen underinddele i miljømæssige faktorer, kost, medicin og livsstilsfaktorer, hvoraf der i de seneste år herhjemme har været mest fokus på sammenhængen mellem erosion og sure læskedrikke (1,3). Arbejdsbetingede erosioner var tidligere almindelige i industrier med anvendelse af syrer som fx ved galvanisering og elektrolyse og i akkumulatorindustri (4). En nyere oversigtsartikel (5) om arbejdsrelateret dental erosion viser ligeledes evidens for, at arbejde i akkumulatorindustri og med galvanisering giver øget risiko for dental erosion. Artiklens forfattere anfører endvidere, at arbejdere, der er udsat for svovl- eller saltsyre, har højere risiko for dental erosion, men antagelsen er ikke bekræftet i større undersøgelser. Med forbedring af arbejdsmiljøet på mange arbejdspladser er forekomsten af disse skader i dag blevet sjældnere i industrialiserede lande, i modsætning til i udviklingslande (5). Formålet med denne kasuistik er derfor at beskrive et patienttilfælde, som efter grundig anamnese og klinisk undersøgelse udviser tegn på erosion, hvis baggrund kun kan findes i patientens erhverv. Patienttilfælde En 30-årig sund og rask mand bliver henvist fra egen tandlæge til Landsdels- og Videncenter, Århus Universitetshospital, med henblik på diagnostik af kraftigt slid. Tandlægen beskriver manglende emalje og spørger, om der kan ligge en mineraliseringsforstyrrelse bag det kraftige slid.

Emneord Tooth erosion; occupational diseases; tooth wear; acids; dental enamel

| 358 |

Anamnese Patienten har gået regelmæssigt til tandlæge. Patienten oplyser, at hans far har haft kraftigt slid af sine tænder. Han er pladesmed af profession (12 år på visitationstidspunktet) og arbejtandlægebladet 2012 | 116 | nr. 5

Erhvervsbetinget erosion | videnskab & klinik

der på et pladeværksted. Det er kendetegnet ved en del slibestøv, og der anvendes også syreholdige remedier (flussyre) samt opløsningsmidler. Der angives at være den foreskrevne udsugning og værnemidler til rådighed på arbejdspladsen. Patienten har ingen smerter fra tænder eller kæbemuskulatur. Patienten er dog generet af fødenedpresning ved en tand med stort slid. Patienten oplyser, at han har et normalt kost- og drikkemønster. Til daglig indtages ikke sure fødeemner og læskedrikke. Vand og mælk er de foretrukne drikkevarer. Patienten har ikke problemer med refluks eller sure opstød.

Klinisk foto

Objektiv undersøgelse Ekstraoralt – Patienten havde normal gabeevne. Der var kæbeledsknæk i begge sider samt palpationsømhed ved højre sides kæbeled. Der observeredes kraftig kæbemuskulatur, dog uden palpationsømhed. Intraoralt – Patienten var fuldt betandet fra 7+ til +7. Tænderne var stort set uden fyldninger. Der var markant reduktion af emaljetykkelsen med afrundede konturer, især på okklusalfladerne af præmolarer og molarer. På præmolarerne i underkæben stod okklusalfladen som udhulet dentin med emaljeskal i periferien og en persisterende central del af emaljen (Grad 2 ifølge Lussi, (6)) (Fig. 1a og b). Facialfladerne på overkæbefronten var også med tydeligt substanstab, og den blankpolerede overflade havde udviskning af de normale anatomiske emaljestrukturer, dog uden eksponering af dentin (Grad 1, (6)) (Fig. 1c). Incisiverne lingvalt i overkæben havde ligeledes udtalt tab af emalje på hele fladen og med tydelig markering af underkæbeincisivernes kontaktområde længere incisalt (”hyldedannelse”, se Fig. 2a). Desuden stod incisalkanterne ganske skarpe og tynde med lokal affrakturering (”chipping”) af emaljedele (Fig. 1c). Okklusionen var neutral og entydig, og der var tæt okklusionskontakt på samtlige tænder.

Klinisk foto

Fig. 2. a. Lingvalfladerne af overkæbes incisiver, hjørnetænder og første præmolarer viser affladede, glatte og skinnende emaljeoverflader (erosionsgrad 1) med tydelig ”hyldedannelse” på incisiverne. b. Erosion af okklusalfladerne på 5,4– med udhulet dentin og perifer afrundet emaljeskal samt persisterende emalje centralt (erosionsgrad 2).

Fig. 1. Klinisk foto af patient med dentale erosioner i henholdsvis overkæbe (a), underkæbe (b) og okklusion (c). Fig. 1. Clinical photo of patient with dental erosion of upper tooth arch (a), lower tooth arch (b) and occlusion (c), respectively.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 5

Fig. 2. a. Lingual surfaces of upper incisors, canines and first premolars showing flattened, smooth and shiny surfaces (grade 1) with a shelf-like furrow fretted by the mandibular teeth. b. Eroded occlusal surfaces of tooth 45 and 44 with partial exposure of dentin with deepened hollowed out areas leaving the rounded enamel rim elevated over the dentin (grade 2).

| 359 |

videnskab & klinik | Kasuistik

Røntgen – Bite-wing-optagelser fra 2009 (Fig. 3c og d) viste normal emaljetykkelse approksimalt på tænderne, mens emaljelaget okklusalt på hjørnetænder, præmolarer og til dels første molarer var helt borte. Til sammenligning viste bite-wing-optagelser fra 1997 (Fig. 3a og b) normal emaljetykkelse på de samme tænder (Fig. 3). Kontrolundersøgelse – Et år efter første undersøgelse blev patienten indkaldt til en opfølgende konsultation. Her så vi mere fremskredent emaljesubstans-tab på overkæbeincisiverne. Incisalkanterne var yderligere udtyndede med skarpe kanter og tydelig affrakturering

Bite-wings

Fig. 3. Bite-wing-optagelser af patientens tandsæt i 1997 (a,b) og 2009 (c,d). Bemærk tab af emaljetykkelse i den mellemliggende periode. Fig. 3. Bite-wings of the patient exposed in 1997 (a,b) and 2009 (c,d). Note the remarkable loss of occlusal enamel during the intervening years.

af emaljesegmenter. Desuden kunne også ses insufficient approksimalkontakt mellem 5– og 4– på grund af okklusalt substanstab, resulterende i irriteret tand-papil (Fig. 2b). Tentativ diagnose og diagnostisk udredning På baggrund af ovenstående anamnese samt klinisk og radiologisk undersøgelse blev der stillet følgende diagnose for patientens tandsubstanstab: Erosio dentium. Den opfølgende kontrol viste klare tegn på ikke-alderssvarende tandslid, som ud fra læsionernes afrundede morfologi vurderes at have ekstern erosiv baggrund. Det kan ikke udelukkes, at erosionsskaderne i dette tilfælde er forstærket af samtidig abrasion på grund af slibestøv i luften. Hvis skaderne alene havde været forårsaget af bruksisme, ville der være tale om attrition, og man måtte forvente, at slidfacetterne stod blanke med skarpe | 360 |

kanter. Ifølge anamnesen synes det ikke sandsynligt, at erosionerne har deres baggrund i stort forbrug af sure læskedrikke eller lignende. Der er angiveligt heller ikke refluksproblemer. Diskussion I nærværende artikel præsenteres en 30-årig patient med et tandsæt præget af et ikke-alderssvarende tab af emalje og dentin. På grund af tændernes afrundede morfologi vurderes det, at tandsliddet skyldes erosion, evt. forstærket af abrasion. Patientens anamnese er grundigt gennemgået, og det synes nærliggende at mistænke patientens arbejdsmiljø som en væsentlig del af årsagen til de skader, der er udviklet over den seneste tiårsperiode. Det forekommer sandsynligt, at langvarigt ophold i et miljø med syreholdige dampe og meget støv, kombineret med en aktiv og kraftig kæbemuskulatur, kan være baggrunden for det udtalte tandsubstanstab, der ses i tandsættet. Da tænderskæren er kendt som en forstærkende faktor for progression af erosion (7), konkluderer vi, at der er tale om en arbejdsbetinget skade, der skal anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen. I dette tilfælde blev patientens skade ikke anerkendt som en arbejdsskade. Arbejdsskadestyrelsen anførte som begrundelse herfor, at erosioner ikke er optaget på Arbejdsskadestyrelsens liste over erhvervssygdomme, der udløser erstatning. Patientens arbejdsgiver oplyser, at der på patientens arbejdsplads findes den efter lovgivningen relevante udsugning og værnemidler. Desuden skønnede Arbejdsskadestyrelsen, at sygdommen ikke ville kunne anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, da der ”ikke er lægelig erfaring for, at tandsygdommen skyldes de påvirkninger, som patienten har været udsat for på arbejdet”. Set i lyset af denne patientkasuistik forventer vi, at der findes andre patienter inden for samme faggruppe med eksponering til syredampe og støv i luften, som har problemer med excessivt tandsubstanstab. Hvis man på baggrund af en række patientkasuistikker kan påvise en sammenhæng mellem dental erosion og pladesmedsarbejde, er der mulighed for, at erhvervsbetinget erosion fremover kan optages på listen over tilstande, der anerkendes af Arbejdsskadestyrelsen som en arbejdsskade (8). I den forbindelse kan nævnes, at sukker- og melcaries først blev anerkendt som erhvervssygdom, efter der blev observeret en øget cariesforekomst hos chokoladearbejdere (9). Vi anbefaler, at man som praktiserende tandlæge er særlig opmærksom på patienter i denne branche og i tilfælde af kliniske forandringer i form af erosion informerer patienten om sammenhængen mellem syre og erosion, opfordrer til brug af værnemidler under arbejdet samt instruerer patienten i at minimere indtaget af sure drikke- og fødevarer. Denne anbefaling er i øvrigt i fuld overensstemmelse med Arbejdsskadestyrelsens og Arbejdstilsynets pålæg af 1. juli 2010, hvoraf det fremgår, at tandlæger har pligt til elektronisk at anmelde erhvervsbetingede tandskader (10). Arbejdstilsynet bruger anmeldelserne som dokumentation for arbejdsskadernes omfang og udbredelse og som grundlag for at forebygge arbejdsskader. tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 5

Erhvervsbetinget erosion | videnskab & klinik

Klinisk relevans

Abstract (English) Occupational dental erosion – a call for the systematic reporting of cases Background – Thorough examination and careful history taking is essential to clarify the likely cause of dental erosion. This should always precede any treatment and prophylactic intervention, not least when the working environment is suspected as a causative factor. Case study – A 30-year-old male sheet metal worker, was referred to the Centre for Oral Health in Rare Conditions, Aarhus University Hospital, for examination and diagnosis of severe tooth wear. The patient showed a significant loss of enamel and dentin, considerably more severe than expected for his age. The tooth wear was diagnosed as erosion due to acid fumes in the working environment; possibly enhanced by abrasion from powdered abrasives. Conclusion – In this case the working environment was considered the major cause of the tooth wear. The case was reported to the National Board of Industrial Injuries, but the case was not approved by the authorities because dental erosion is not listed as an occupational disease. Systematic registration of similar cases might potentially change the legal position of future patients suffering from occupational erosion.

Patienten, der er pladesmed på et autoværksted, har sandsynligvis en særlig risiko for at få dental erosion. Derfor skal tandlægen være opmærksom på det som mulig forklaring på sygdommen. Har tandlægen en mistanke om, at hovedårsagen til erosioner er arbejdsmiljøfaktorer og ikke overdreven brug af sure læskedrikke, har tandlægen pligt til at anmelde tandskaden til Arbejdsskadestyrelsen. På nuværende tidspunkt er erosioner ikke optaget på Arbejdsskadestyrelsens liste over erhvervssygdomme, men en mere systematisk registrering af lignende tilfælde kan på sigt ændre retspraksis for fremtidige patienter med arbejdsbetinget erosion.

Litteratur 1. Larsen MJ, Poulsen S, Hansen I. Erosioner. Forekomst og klinik hos en gruppe danske unge. Tandlægebladet 2003; 107: 240-6. 2. Imfeld T. Dental erosion. Definition, classification and links. Eur J Oral Sci 1996; 104: 151-5. 3. Esmark L. Forekomst af tanderosioner hos en gruppe danske 12-17-årige. Tandlægebladet 2009; 113: 662-5.

4. Bertram U, Birn B, Bollerup J et al. Tandskader hos arbejdere på en akkumulatorfabrik. Tandlægebladet 1985; 89: 747-50. 5. Wiegand A, Attin T. Occupational dental erosion from exposure to acids: a review. Occup Med (Lond) 2007; 57: 169-76. 6. Lussi A. Dental erosion clinical diagnosis and case history taking. Eur J Oral Sci 1996; 104: 191-8.

7. El Aidi H, Bronkhorst EM, Huysmans MC et al. Multifactorial analysis of factors associated with the incidence and progression of erosive tooth wear. Caries Res 2011; 45: 303-12. 8. Arbejdsskadestyrelsen. Vejledning om arbejdsbetingede tandskader. (2006 Juni). Tilgængelig fra: URL: http://www.ask.dk/Udgivelser/ Vejledninger/Arbejdsbetingede-

tandskader.aspx 9. Petersen PE. Tandforholdene på en dansk chokoladefabrik. Tandlægebladet 1984; 88: 291-6. 10. Arbejdsskadestyrelsen. Anmeldelse af erhvervssygdomme for læger og tandlæger. (2010 Januar). Tilgængelig fra: URL: http://www. ask.dk/da/Selvbetjening/Anmeldskade-EASY/Anmeld erhvervssygdom - for laeger og tandlaeger.aspx.

Vidste du, at du selv kan opdatere dine medlemsoplysninger? – Log ind på Tdlnet.dk og klik på dit navn

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 5

| 361 |

videnskab & klinik | Evidens i klinikken

COCHRANE-REVIEW

Ingen evidens for effekt af tandtråd Cochranes forfattere kan ikke fastslå, at der er evidens for, at tandtråd fjerner plak og forebygger caries. Winnie Brodam

12 studier indgår i et nyt Cochrane-review, som bedømmer effekten af approksimal plakfjernelse ved hjælp af tandtråd, men desværre er studierne af dårlig kvalitet – og Cochranes forfattere finder, at studiernes konklusioner ikke kan betragtes som pålidelige. Dette helt nye Cochrane-review viser, at personer, der børster og ”flosser” regelmæssigt, har mindre gingival blødning end personer, som kun bruger tandbørste. Men der er kun svag og meget upålidelig evidens for, at tandtråd fjerner mere plak. Studierne, som er baggrund for reviewet, giver heller ikke oplysninger om den cariesforebyggende effekt, fordi studierne forløb over kort tid – så kort, at approksimal caries ikke kunne nå at opstå, eller i hvert tilfælde ikke kunne diagnosticeres. Kommentar af forsker, ph.d. Britta Tendal, The Nordic Cochrane Centre: – Tandtråd har været brugt siden 1882 og har været almindeligt tilgængeligt siden 1887, hvor Johnson & Johnson lancerede tandtråd lavet af overskydende silke fra produktionen af suturer. Tandtråd har således en lang historie bag sig og er alment accepteret. Dette er dog ikke nødvendigvis nogen garanti for en

effekt af en intervention. Forholder det sig fx således, at personer, der bruger tandtråd, også samtidig er meget omhyggelige med at børste tænder, vil effekten af at børste tænder blive blandet sammen med effekten af at bruge tandtråd. Hvis man gerne vil vise effekten af tandtråd, er det derfor nødvendigt med et randomiseret forsøg, hvor den eneste forskel imellem personerne er, hvorvidt de bruger tandtråd eller ej. For at kunne vurdere pålideligheden af sådan et studies resultater er det vigtigt, at forfatterne rapporterer om eventuelle fejlkilder i studierne, der kan skævvride resultaterne, således at man som læser kan danne sig et indtryk af risikoen for bias (systematiske fejl, der kan lede til en over- eller undervurdering af effekten af en intervention). Flere af de forsøg, der er inkluderet i denne systematiske oversigt, er mangelfuldt rapporterede, og det er derfor svært at danne sig et overblik over kvaliteten af disse forsøg. En af styrkerne ved at lave systematiske oversigtsartikler er, at man får et overblik over den samlede forskning på området. I dette tilfælde er konklusionen, at interventionen ikke er tilstrækkeligt undersøgt, henholdsvis at de studier, der findes, er mangelfuldt rapporterede.

Søger du en ny medarbejder? – Gå ind på Dentaljob.dk og opret en jobannonce

| 362 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 5

Evidens i klinikken | videnskab & klinik

Abstract Background Good oral hygiene is thought to be important for oral health. This review is to determine the effectiveness of flossing in addition to toothbrushing for preventing gum disease and dental caries in adults. Objectives To assess the effects of flossing in addition to toothbrushing, as compared with toothbrushing alone, in the management of periodontal diseases and dental caries in adults. Search methods We searched the following electronic databases: the Cochrane Oral Health Group Trials Register (to 17 October 2011), the Cochrane Central Register of Controlled Trials (CENTRAL) (The Cochrane Library 2011, Issue 4), MEDLINE via OVID (1950 to 17 October 2011), EMBASE via OVID (1980 to 17 October 2011), CINAHL via EBSCO (1980 to 17 October 2011), LILACS via BIREME (1982 to 17 October 2011), ZETOC Conference Proceedings (1980 to 17 October 2011), Web of Science Conference Proceedings (1990 to 17 October 2011), Clinicaltrials.gov (to 17 October 2011) and the metaRegister of Controlled Clinical Trials (to 17 October 2011). We imposed no restrictions regarding language or date of publication. We contacted manufacturers of dental floss to identify trials. Selection criteria We included randomised controlled trials conducted comparing toothbrushing and flossing with only toothbrushing, in adults. Data collection and analysis Two review authors independently assessed risk of bias for the included studies and extracted data. We contacted trial authors for further details where these were unclear. The effect measure for each meta-analysis was the standardised mean difference (SMD) with 95 % confidence intervals (CI) using random-effects models. We examined potential sources of heterogeneity, along with sensitivity analyses omitting trials at high risk of bias. Main results Twelve trials were included in this review, with a total of 582 participants in flossing plus toothbrushing (intervention) groups and 501 participants in toothbrushing (control) groups. All included trials reported the outcomes of plaque and gingivitis. Seven of the included trials were assessed as at unclear risk of bias and five were at high risk of bias. Flossing plus toothbrushing showed a statistically significant benefit compared to toothbrushing in reducing gingivitis at the three time points studied, the SMD being -0.36 (95% CI -0.66 to -0.05) at 1 month, SMD -0.41 (95% CI -0.68 to -0.14) at 3 months and SMD -0.72 (95% CI -1.09 to -0.35) at 6 months. The 1-month estimate translates to a 0.13 point reduction on a 0 to 3 point scale for Loe-Silness gingivitis index, and the 3 and 6 month results translate to 0.20 and 0.09 reductions on the same scale. Overall there is weak, very unreliable evidence which suggests that flossing plus toothbrushing may be associated with a small reduction in plaque at 1 or 3 months. None of the included trials reported data for the outcomes of caries, calculus, clinical attachment loss, or quality of life. There was some inconsistent reporting of adverse effects. Authorsâ&#x20AC;&#x2122; conclusions There is some evidence from twelve studies that flossing in addition to toothbrushing reduces gingivitis compared to toothbrushing alone. There is weak, very unreliable evidence from 10 studies that flossing plus toothbrushing may be associated with a small reduction in plaque at 1 and 3 months. No studies reported the effectiveness of flossing plus toothbrushing for preventing dental caries. Sambunjak D, Nickerson JW, Poklepovic T, Johnson TM, Imai P, Tugwell P, Worthington HV. Flossing for the management of periodontal diseases and dental caries in adults. Cochrane Database of Systematic Reviews 2011, Issue 12. Art. No.: CD008829. DOI: 10.1002/14651858.CD008829.pub2.

tandlĂŚgebladet 2012 | 116 | nr. 5

| 363 |

Bedre tandsundhed til de svageste Det går rigtig godt med tandsundheden i Danmark. Mange års massivt fokus på forebyggelse i den kommunale tandpleje har virket. Men en lille gruppe børn falder uden for de flotte statistikker, medmindre man gør en særlig indsats for at fange dem. Tandlægebladet er denne gang taget til Nørrebro og Vollsmose for at høre om erfaringerne fra to forskellige projekter, der skal hjælpe svage familier til bedre tandplejevaner.

Ikke alle kender historien om

Karius og Baktus

Projekt ”Sund mund til byens børn” i København går nye veje for at højne tandsundheden hos børn med anden etnisk baggrund. Personalet i Børne- og Ungdomstandplejen uddannes i kulturforståelse til at spørge og lytte og til at anerkende de små succeser.

halil fra 5. b fisker sin iPhone op af lommen og taster ind i kalenderen: ”Husk at børste tænder klokken 19”. Så glider telefonen ned i lommen igen. – Han glemmer at børste om aftenen, fordi han først kommer i seng ved tolvtiden. Men han har prøvet at blive boret, og det har han ikke lyst til igen. Så motivationen er der, siger klinikassistent Tanzila Rafiq, efter at hun har fulgt drengen ud af den

mobile tandklinik, der står i skolegården på Rådmandsgade Skole på Nørrebro. Tandsundheden blandt børn med etnisk minoritetsbaggrund i København er markant dårligere end blandt børn med dansk baggrund. Det slog en rapport fast i 2008. Den forebyggende indsats har ikke virket, som den skulle på denne gruppe, og derfor har Børne- og Ungdomstandplejen i kommunen de sidste to år forsøgt sig frem med nye tiltag.

Erfaringer fra ”Sund mund til byens børn”: Målgruppen har ikke brug for løftede pegefingre, og en lang liste med ting, de skal huske. Det virker ikke. Hvis man kan få dem til selv at pege på løsninger, der passer ind i deres hverdag, er der større chance for succes. • Små fremskridt er bedre end ingen fremskridt. Personalet skal forstå, at der skal andre målsætninger til over for målgruppen. • Sociale og økonomiske vilkår spiller ind. Også etnisk danske familier kan have svært ved at bruge de traditionelle forebyggende råd og anbefalinger. • Vedholdenhed virker – ved bl.a. at tage telefonisk kontakt til forældre, som udebliver fra første besøg med deres børn i 12 måneders alderen i Børne- og Ungdomstandplejen, har projektet formået at få stort set alle ind til første besøg. • Godt at adskille behandling og forebyggende samtaler. Børnene er mere afslappede og klar til dialog, hvis de ikke kommer i sammenhæng med en behandling. •

Tekst: Anders Klebak, freelancejournalist Foto: Kristian Ridder-Nielsen

| 364 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 5

samfund & arbejdsliv

TILGÆNGELIGHED. Den mobile tandklinik gør det nemmere at komme i dialog med børnene, oplever tandplejer Bibi Kazim, der er ansat i projektet "Sund mund til byens børn"

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 5

| 365 |

samfund & arbejdsliv

– Vi bruger meget tid på at fortælle disse familier, hvordan de skal blive bedre til at børste tænder, men uden den store effekt, fortæller distriktstandlæge Kathrine Nørgaard, der er leder af projektet ”Sund mund til byens børn” på Nørrebro. Sværere at nå Ifølge rapporten er risikoen for caries op til fire gange så høj hos børn med anden etnisk baggrund som hos børn med etnisk dansk baggrund. – Vi vidste det jo godt i forvejen, og det har også været vældig frustrerende, at vi ikke har haft redskaberne til at ændre på situationen, siger Kathrine Nørgaard. De samme børn dukkede gang på gang op med nye huller, og der var stor udeblivelsesprocent, når fami-

lier blev indkaldt til første besøg på tandklinikken med deres småbørn. Spørgsmålet var, hvad man skulle gøre ved de kedelige tal.

» Hvis der aldrig har været tradition for tandbørstning i familien, nytter det ikke, at vi bare viser, hvordan man børster tænderne rigtigt. KATHRINE NØRGAARD, DISTRIKTSTANDLÆGE

Kathrine Nørgaard har mødt forældre, der ikke vidste, at de skulle børste tænder på deres små børn, men også forældre, som kender alle anbefalingerne, men ikke kan overskue at gennemføre dem i hverdagen.

– Hvis der aldrig har været tradition for tandbørstning i familien, nytter det ikke, at vi bare viser, hvordan man børster tænderne rigtigt. Vi skal tage højde for, at det kan være svært for forældrene at forstå alvoren i budskabet – og at de ikke kender historien om Karius og Baktus, siger hun. Undersøgelsen viser, at socioøkonomiske faktorer som uddannelse, indkomstniveau og antal af børn i familien har betydning for tandsundheden hos børnene. Men selv hvis man skræller det bort, har børn, hvis mor har etnisk minoritetsbaggrund, halvanden gang større risiko for at have caries. En del af forklaringen skal findes i, at forældregenerationen i familier med anden etnisk baggrund ofte har

Fakta

Fakta om ”Sund mund til byens børn” •

Projektet begyndte i 2010, og der er søgt penge til en femårs periode.

•

Københavns Kommune har bevilget ca. 2 mio. kr. til projektet

•

Tre klinikker på skoler med høj andel af børn med caries og med etnisk minoritetsbaggrund indgår i projektet.

To tandplejere er ansat som projektmedarbejdere til at supervisere personalet i kontakten med målgruppen, stå for opsøgende arbejde i lokalområder med høj andel af etniske minoritetsfamilier og til at gennemføre forskellige initiativer som undervisning, tandbørstning og fluorbehandling i klasserne. •

• Klinikkernes

personale har gennemgået kurser i anerkendende kommunikation. I stedet for at give de sædvanlige råd og anbefalinger spørger man ind til, hvad barnet/familien selv ser af muligheder for at forbedre tandsundheden. • Særlig

fokus på småbørnsfamilier. Allerede fra 12-måneders alderen bliver familien indkaldt til samtale om tandpleje.

| 366 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 5

samfund & arbejdsliv

SUPERVISION. Uddannelse af personalet i en ny måde at tænke forebyggelse på, er en vigtig del af projektet. Her taler tandplejer Bibi Kazim med en klinikassistent om en elev, der lige har været i stolen.

andre kostvaner – meget sukkerholdig mad og slik – og i mange tilfælde ikke er opvokset med de traditioner for tandhygiejne, som findes i Danmark, fortæller hun. Lyt og vær nysgerrig En af de nye tankegange i projektet er, at små succeser er bedre end in-

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 5

gen succes overhovedet, forklarer distriktstandlægen. Hvis en dreng som Khalil fra Rådmandsgade Skole kan bruge mobiltelefonen til at huske sig selv på at børste tænder lidt oftere, er det et fremskridt, der er værd at tage med. Metoden til bedre at trænge igennem til forældre og børn hed-

der anerkendende kommunikation. Det betyder, at man i stedet for at have sin egen dagsorden skal lytte til børn og forældre og være nysgerrig for at finde ud af, hvad de synes er vigtigt for at ændre vaner. Tjeklisten med de faste huskeregler og gode råd er derfor lagt i skuffen. I stedet er der skruet

| 367 |

samfund & arbejdsliv

Vi prøver at finde frem til, hvad der vil motivere dem, siger hun.

op for spørge- og lytteteknikken. Personalet på de tre tandklinikker (på skoler med ringe tandsundhed), der indgår i projektet, har været igennem kurser i denne metode. Bibi Kazim er en af to tandplejere, som er ansat til bl.a. at supervisere det øvrige personale i kontakten med målgruppen. Hun forklarer det på følgende måde: – De f leste børn ved jo godt, hvad de bør gøre. Men i stedet for at banke dem oven i hovedet med faste huskeregler og løftede pegefingre giver vi dem mulighed for selv at foreslå, hvad de kan gøre bedre.

| 368 |

”Det lyder nemt” Projektfolkene understreger, at det langt hen ad vejen ikke er raketvidenskab. Men det er et opgør med en lang indgroet tradition for, hvordan det forebyggende arbejde skal foregå. – Vores tro på, at hvis vi bare fortæller dem alt, hvad vi ved, så har vi gjort vores job, den holder ikke. Det har faktisk været lidt af en øjenåbner for os, siger Kathrine Nørgaard. Bibi Kazim er enig. – Det lyder så nemt, at nu skal vi bare lytte lidt bedre. Men det tager tid, før det for alvor synker ind, fordi det er en ny måde at tænke vores arbejde på, siger hun. Projektet gør også mere ud af det opsøgende arbejde. Fx indkaldes forældre med småbørn, allerede når deres børn er tolv måneder. Og i modsætning til tidligere bliver tandplejen ved med at kontakte familien på telefon, hvis de ikke dukker op til aftalen. Vedholdenhed betaler sig Det koster arbejdstimer og kræver vedholdenhed. Nogle familier skal kontaktes flere gange, før de møder op. Men udeblivelsesprocenten er nedbragt fra 20 til næsten 0. Det er for tidligt at konkludere, om projektet har haft en afgørende effekt på tandsundheden. – Vi forventer naturligvis, at vi får et fald i cariesforekomsten, men det vil vi først kunne se om nogle år, siger Kathrine Nørgaard. På den anden side er der tydelige tegn på, at personalet føler sig bedre

» Vores tro på, at hvis vi bare fortæller dem alt, hvad vi ved, så har vi gjort vores job, den holder ikke KATHRINE NØRGAARD, DISTRIKTSTANDLÆGE

klædt på til dialogen med børnene. Klinikassistent Tanzila Rafiq bruger en dag om ugen på forebyggende samtaler i den mobile klinik med børn fra 4. til 6. klasse. En helt anden situation, end den hun kender fra sit vanlige klinikarbejde. – Det giver en bedre dialog, at vi ikke skal blande det forebyggende arbejde sammen med behandling. Og at vi står her midt i skolegården, betyder også, at børnene er trygge ved os. De vil ligefrem gerne på besøg hos os, fortæller hun. Erfaringer skal bruges Projektet har kørt i to år nu og udløber sidst på året. Men tandplejen håber, der bliver penge til at forlænge. – Jeg håber selvfølgelig, at vi kan få lov til at fortsætte. Vi er kommet et godt stykke vej, og der er mange erfaringer, vi kan bruge. Men det er også et arbejde, som tager tid og kræver tålmodighed, siger Bibi Kazim. I skolegården i Rådmandsgade har det ringet ud til frikvarter, og det myldrer med børn. En lille flok kredser nysgerrigt ved døren til den mobile klinik. Et par af dem stikker hovedet indenfor.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 5

Planmeca røntgen

Det bredeste udvalg er til din rådighed

Annonce

Intelligent 2D og 3D billedbehandling Excellent billedkvalitet giver en præcis diagnose En sikker investering

Scan™ • ProMax® Plan bination for op 3D • Pr ®• en C oFa xis D com AD ce me e 3 /CA ™ Ro iqu M Un

Plandent A/S, tlf. 4366 4444 Dentronic A/S, tlf. 8610 4122

Planmeca, Jydekrogen 16, 2625 Vallensbæk tlf. 2041 5254 planmeca@planmeca.dk

Mere information

www.planmeca.com

samfund & arbejdsliv

BØRSTEHJÆLPER Pædagog Anne Mi Eriksen giver Hadils tænder en tur. Hun og hendes kolleger er begejstrede for projektet og dets resultater.

Vollsmoses institutioner

børster tænder Et etårigt forsøg med fluoridbehandling og daglig tandbørstning i seks børnehaver i Vollsmose er blevet så stor en succes, at det nu er blevet fast praksis i alle områdets børnehaver og vuggestuer.

I Tekst: Anders C. Østerby, freelancejournalist Foto: Hung Tien Vu

| 370 |

Odense-bydelen Vollsmoses børnehaver har mange af børnene alarmerende tandproblemer. Mere end halvdelen har huller, og samlet set har førskolebørnene i Vollsmose op til fem gange så meget caries i mælketænderne som børn i resten af Odense. Derfor satte Odense Tandpleje gang i profylakseprogrammet ”Vollsmose børster tænder”. I seks interventionsbørnehaver har pædagogerne gennem et år børstet børnenes tænder, og en gang i kvartalet har børnene fået fluoridbehandlet tænderne. tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 5

samfund & arbejdsliv

Lovende resultater Efter at projektet har kørt i et år, melder Birgit Klausen, tandlæge og souschef ved Odense Tandpleje, om lovende resultater. Især når man kigger på begyndende caries, er der en markant forskel på børnene i interventionsbørnehaverne og børnene i kontrolbørnehaverne. – Der er færre begyndende huller i interventionsgruppen. Og af dem, der slet ingen huller har, er der flere i interventionsgruppen. Det er to gode parametre, der siger noget om, hvordan det vil se ud i fremtiden.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 5

I forhold til, at forsøget kun har varet et år, viser resultatet, at det går den rigtige vej, siger Birgit Klausen. Det har dog ikke været helt nemt at implementere tandbørstningen i børnehaverne. Pædagogernes registreringer viste, at børnene kun fik børstet tænder ca. halvdelen af dagene. Enten fordi børnene var fraværende, eller fordi der manglede personale til at udføre opgaven. Birgit Klausen mener, at resultatet ville have været endnu bedre, hvis deltagelsen havde været på 100 %. | 371 |

samfund & arbejdsliv

– Der er mange ting, vi ikke har korrigeret for. Børster de tænder derhjemme? Hvor meget slik spiser de? Vi har heller ikke randomiseret, men valgt aktivt, hvilke børnehaver der skulle være i interventionsgruppen. Det er risikofaktorer, der ikke er korrigeret for, siger hun. Sat i drift Alligevel mener Birgit Klausen, at der er gode tegn på, at indsatsen virker. Derfor har tandplejen valgt at sætte projektet i drift i alle Vollsmoses otte børnehaver. Det indebærer bl.a. et besøg af en profylakseassistent, der kommer hvert halve år, og at pædagogerne fortsat børster børnenes tænder. Og det stopper ikke ved børnehaverne. Ordningen skal også spredes til vuggestuer og dagplejer, så tandplejen også får behandlet børn i 1-3-årsalderen. – Man kan ikke registrere caries på en etårig, men hvis man sætter ind helt tidligt i processen, virker fx lakken endnu bedre. Hvis vi virkelig skal forebygge, skal vi tidligt ud, forklarer Birgit Klausen. Ifølge Birgit Klausen medfører en sådan behandling, at man i tandplejen møder langt færre huller hos de 3-4-årige børn, og at udviklingen holder hele vejen op til skolealderen. Og det giver perspektiver. – Målet er, at tandhygiejnen bliver bedre, så børnene kan slippe for tandpine og tandbylder. Også for at trække

Fakta

Om ”Vollsmose børster tænder” Odense Tandpleje igangsatte i 2009 et etårigt profylakseprogram. Programmet indebar bl.a. daglig tandbørstning og fluoridbehandling en gang i kvartalet i seks børnehaver i Vollsmose. I fire andre børnehaver gjorde man ikke noget – de fungerede som kontrolgruppe. Resultaterne fra projektet var så gode, at det i dag er sat i drift i alle børneinstitutioner i Vollsmose.

tidspunktet for, hvornår de skal have tandbehandling, så vi ikke skal trække tænder ud alt for tidligt. Det er en barsk oplevelse, siger Birgit Klausen, som dog ikke mener, at det er realistisk, at denne gruppe får lige så sunde tænder som etnisk danske børn, der har været vant til at børste tænder i længere tid. – Det tog 50 år for danskere, og det er idealistisk at tro, at uligheden i tandsundheden forsvinder. Målet er at have en fornuftig tandsundhed, så man kan tygge maden. Om der mangler en tand inde bagved, er måske ikke så væsentligt, slutter hun.

Gode råd fra Vollsmose 1. Flyt tandplejen ud af klinikken. Mød børnene, hvor de er, og flyt profylakseindsatsen til områder, hvor behovet er stort. Besøg i skoler er et normalt program, men indsatsen i børnehaver og vuggestuer giver større resultater. 2. Arbejd mere med fluorlak til de mindre børn. Det er let at komme ud til børnene og give dem det, og det giver en større effekt end fluorskylning. 3. Sæt overliggeren ned med hensyn til hygiejne, når fluorbehandlingen foregår uden for klinikken. Når man behandler med fluorid i fx børnehaver, kan hygiejnen ikke være den samme som i klinikken. Men hvad er alternativet? 4. Arbejd mere sammen i de forskellige faggrupper, o g gør brug af hinandens kompetencer og erfaringer. 5. Samarbejd med personalet i børnehaverne. De vil gerne og tager ejerskab til børnenes tandhygiejne. 6. Indfør legedage i klinikken. Det er god tilvænning, som kurerer tandlægeangst. 7. Fortæl de gode historier, og dvæl ved de positive oplevelser. 8. Tag udgangspunkt i det, der virker, og udbyg det til andre områder. Kilde: Tandlæge og souschef Birgit Klausen og profylakseassistent Pia Glud Stisager, Odense Tandpleje.

| 372 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 5

samfund & arbejdsliv

FAQ

Obligatorisk efteruddannelse

I 2009 indførte Tandlægeforeningen et krav til alle erhvervsaktive medlemmer om minimum 25 timers efteruddannelse om året (se lederen s. 328). Rigtig mange lever op til kravene og registrerer deres efteruddannelse på Tdlnet.dk, men Tandlægeforeningen får stadig jævnligt spørgsmål fra medlemmer om reglerne og om, hvordan man registrerer.

Skal det være kurser med odontologisk indhold? – Nej, ikke nødvendigvis. Kurser om fx ledelse eller kommunikation gælder også. Så længe de er fagligt relevante.

Hvor mange timer skal man uddanne sig om året? – 25 timer om året.

Er det kun Tandlægeforeningens kurser, der tæller? – Nej, alle kurser i regi af tandlægelige fag- og specialselskaber, tandlægeskolerne og andre tandlægeforeninger i Norden tæller. Det samme gør efteruddannelsesaktiviteter i udlandet i regi af anerkendte tandlægeforeninger, hvis de også er akkrediteret i hjemlandet.

Tæller kurser udbudt af kommercielle aktører? – Ja, hvis de er fagligt relevante, og der er formuleret en præcis kursusbeskrivelse med mål og udbytte. Desuden skal deltagerne have mulighed for at evaluere (skriftligt eller mundtligt), og der skal udstedes kursusbeviser.

Nu også i Norge Den Norske Tandlægeforening har ladet sig inspirere af Danmark og har for nylig indført krav om efteruddannelse til foreningens medlemmer efter dansk model.

Gælder reglerne også mig, hvis jeg er på barselsorlov? – Nej. Reglerne gælder kun for erhvervsaktive medlemmer. Det er dog vigtigt, at du informerer Tandlægeforeningen om, at du er på orlov.

Er det kun kurser, der tæller som efteruddannelsesaktivitet? – Nej, bl.a. arbejde i kvalitetscirkler og læsning af videnskabelige artikler gælder også. På Tdlnet.dk kan man læse om de nærmere retningslinjer for, hvad der tæller. – Om kort tid lancerer Tandlægebladet i øvrigt en ny funktion på bladets hjemme side, hvor du kan teste dig selv efter at have læst de fagvidenskabelige artikler. Der bliver udarbejdet test på baggrund af original- og oversigtsartikler. Består man testen, udløser det et efteruddannelsespoint.

Hvordan registrerer jeg? Gå ind på Tdlnet.dk under Efteruddannelse og bliv guidet igennem. Når Tdlnet. dk om kort tid relanceres, vil man fra forsiden kunne komme direkte til det sted, hvor man registrerer. Har du spørgsmål, kan du ringe til Tandlægeforeningen på tlf. 70 25 77 11. tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 5

| 373 |

samfund & arbejdsliv

Vigtigt at vide Fornyelse af Tandlægeforeningens lønoverenskomster på arbejdsgiversiden pr. 1. april 2012

Satsstigninger Løn

Klinikassistenter

Tandplejere

Pr. 1. april 2012, kr.: b1 19.700 b2 19.820 b3 20.025 b4 20.240 b5 20.550 a1 11.384 a2 12.068 a3 12.525

Pr. 1. april 2012, kr.: 24.568 pr. md.

Satserne efter § 27, stk. 3 og 5, reguleres til hhv. kr. 5.346 og kr. 898

| 374 |

Tillæg for forskudt tid

Kr. 36,50

Kr. 50,70

Forhøjet pension under 14 ugers barselsorlov

Pr. måned fra arbejdsgiver kr. 1.120 fra medarbejder kr. 560 i alt kr. 1.680

Som på HK-området

Fravær uden lønafkortning

Hvis enighed mellem arbejdsgiver og medarbejder, kan det valgfri element konverteres til frihed med løn i 2 dage pr. år.

Funktionsløn

Medarbejdere, der er omfattet af HKoverenskomstens § 1, stk. 2, kan fra 1. januar 2013 ansættes på funktionsløn.

Grundlovsdag er fremover for tandplejerne, som for klinik-assistenterne, arbejdsfri uden lønafkortning fra kl. 12.00

Elektroniske dokumenter

Der er aftalt en procedure for, hvordan arbejdsgiveren kan aflevere lønsedler mv. via elektroniske postløsninger.

Senior ordninger

Intravenøst

Tandlægeforeningens lønoverenskomster på arbejdsgiversiden er fornyet efter forhandlinger med hhv. HK Privat, Dansk Tandplejerforening og Serviceforbundet/Faglig Puls. Indholdet af de enkelte aftaler om overenskomstfornyelserne findes i en udførlig gennemgang på Tdlnet.dk, ligesom der er mulighed for at se samtlige de protokollater, der er indgået i overenskomstfornyelsen. I tabellen ved siden af finder du de væsentligste ændringer i oversigtsform gældende for hhv. klinik assistenter og tandplejere, der er ansat på private tandklinikker. Når overenskomstresultaterne er endeligt godkendte, får du løbende besked herom på Tdlnet.dk og via Tandlægeforeningens daglige nyhedsmails. Du skal således ikke regulere medarbejdernes lønninger mv., før overenskomstresultaterne ligger endeligt fast. BEMÆRK! På HK-området kan de overenskomst mæssige stigninger i minimallønnen ikke modregnes i personlige tillæg, uanset hvilken løn klinikassistenten modtager. På tandplejerområdet kan stigningen derimod modregnes i personlige tillæg, medmindre det udtrykkeligt er aftalt med tandplejeren, at stigninger i minimallønnen ikke kan modregnes

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 5

Ønsker du stærk binding til både

tand og restaureringer

- og specielt øget retention til zirkonium?

Prøv G-CEM Selvætsende og bondende. Dualhærdende kompositcement til alle typer restaureringer*

G-CEM Automix - enkel, hurtig og tekniksikker

Fyld cementen direkte i restaureringen og sæt den på plads

Lyshærd alle synlige ﬂader i 2-4 sek

Overskuddet bliver gummiagtigt og er let at fjerne

Scan QR koden om send en sms, så modtager du prøver på G-CEM kapsler GC NORDIC AB info@denmark.gceurope.com www.nordic.gceurope.com * dog ikke facader

Eller ring på 23 26 03 82

SERVICE | Navne

NAVNE Hvis du ikke ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. Ønsker du på et senere tidspunkt igen at få offentliggjort en rund fødselsdag, bedes du igen kontakte os senest 3 måneder før dagen. Spalten redigeres af Lisbeth Pedersen Foldberg, Tandlægeforeningens sekretariat, tlf. 70257711.

Fødselsdage 23. april – 13. maj 2012 30 år Mette Thostrup, Aarhus N, 28. april. Christian Brøndum Dalby, Aarhus V, 28. april. Helene Sperling Pedersen, Ikast, 30. april. Kaveh Yazdanyar, Roskilde, 1. maj. Jennifer Anagrius Hofman, Aarhus C, 2. maj. Tobias Balskilde Hansen, København N, 2. maj. Majken Wahl Andersen, Dyssegård, 9. maj. Kasper Bruun, København Ø, 11. maj.

376 |

40 år Johanne Kongstad, Herfølge, 27. april. Anne Christensen, Frederiksberg, 3. maj. Morten Steensbak Kortegaard, Knebel, 3. maj. Mikal Lynge Olsen, Vallensbæk Strand, 5. maj. Jeppe Lund Borkfelt, Tommerup, 8. maj. Charlotte Rosby Adser, Bagsværd, 12. maj. 50 år Roozbeh Jasemi, Kokkedal, 2. maj. Astrid Normann Larsen, Nykøbing M, 5. maj. Dorthe Elisabeth Skougaard, Farum, 9. maj. Henrik Højgaard, Ringkøbing, 10. maj. Claus Bjerg, Løgumkloster, 13. maj. 60 år Geir Johan Haugen, Thisted, 23. april. Susanne Andersen, Frederiksværk, 30. april. Jørgen Ole Petersen, Bagsværd, 3. maj.

75 år Torben Elk Hansen, Rudkøbing, 24. april. Kirsten Seest Pedersen, Hellerup, 13. maj. 80 år Erik With Lund, Farsø, 23. april. John Ivar Møhl, Espergærde, 26. april. Tom Bjørn Christensen, Jyllinge, 27. april. Jan Robert Jakobsen, Borre, 1. maj. Kurt Heesgaard Kjær, Skødstrup, 2. maj. Inge Grønlund, Espergærde, 8. maj. Poul Peter Larsen, Frederiksberg, 8. maj.

DØDSFALD Poul Arne Buch, født, 1932, kandidateksamen 1955. Karen Enevold Poulsen, født 1943, kandidateksamen 1968. Klavs Grud Fisker, født 1946, kandidateksamen 1974.

70 år Lennart Pedersen, Skive, 30. april. Niels Olsen, Slagelse, 30. april. Finn Hoel, Esbjerg V, 3. maj.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 5

Navne | SERVICE

mindeord

tandlæge henrik holm in memoriam Født den 1. marts 1961. Død den 6. februar 2012.

n stjerne er slukket, Henrik Holm er ikke mere i denne verden. Allerede under studiet på Tandlægeskolen søgte Henrik Holm viden ud over de faglige krav. Han kom ofte på Kæbeprotetisk Afdeling, for ”a look over the shoulder”, og for at se andre teknikker og behandlingsformer på et vanskeligt klientel. Da Henrik var i militærtjenesten i Aalborg, kom han i forbindelse med Peter Staunsbæk, og da Gl. Strand Tandlægerne på samme tid tilbød en assistentstilling, blev Henrik deltidsansat begge steder og pendlede i fem år imellem klinikkerne. I samarbejdet med Henny Byskov og Peter Staunsbæk fik Henrik en stor viden om komposit plast, ”hvide tænder” og æstetik.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 5

Og på Gl. Strand indsigt i protetik og implantologi. Henrik havde visioner og mange idéer, som skubbede til vores drømme. Henrik var teambuilder. Allerede i slutningen af 1980’erne var han med til at etablere holdene bag Københavns Implantat Center, KIC. Både på Erichsen’s Privathospital og i Vester Voldgade. Henrik var tidligt medlem af DSOI’s og NDLS’s bestyrelse. Henrik fik sin viden og visioner fra mange kurser i ind- og udland. I en lang periode gav han også kurser til videreuddannelse af det odontologiske team. Henrik tog en masteruddannelse i Aachen og havde indleveret sit afslutningsarbejde, Master Thesis: ”Clinical trial with PDS and microbiological tests in periodontology”. Han var dermed en af de få tandlæger, som havde en systematisk uddannelse vedrørende laserbehandling i cavum oris. Henrik flyttede grænser, måske ikke altid forstået blandt kollegaer. Men grænser blev flyttet! Han forsøgte altid at finde den bedst mulige evidens, og først derefter implementerede han behandlingerne i praksis. Med sine visioner forudså han den aktuelle debat om mikrobiologisk resistens, og han forsøgte at implementere test med resistensbestemmelse mod forskellige typer antibiotika og dermed målrettet behandling af patienter. Henriks mål var

at samle alle odontologiske behandlingsformer under samme tag. Alt fra konventionelle behandlinger til implantologi og ortodonti. Han skabte med sin udadvendte og smilende facon mange kontakter og et stort klientel, hvor han nød stor respekt fra både kollegaer og personale. Han havde mange bolde i luften, mange idéer og projekter, og måske for mange? Men Henriks engagement og arbejdsmoral var altid seriøs. Henrik var en stolt person, der magtede alt; trist, at en alvorlig hudcancer skulle blive hans skæbne. Han var elsket og respekteret af sine børn og familien, og derfor er det et stort tab for dem, at Henrik ikke er her længere. Vores dybeste medfølelse går til hans hustru Jonna Bork, fire børn og familien. Æret være hans minde. Jan Bjerg Andersen Mogens Helbo Mats Christiansen Malene Halliday

377 |

SERVICE | Kalender

KALENDER Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 6 2012: Deadline: 23. april 2012 Udkommer: 9. maj 2012 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 7 2012: Deadline: 21. maj 2012 Udkommer: 6. juni 2012 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk.

KURSER UDBUDT AF FORENINGER, SKOLER OG FAGLIGE SELSKABER

2012 April Årsmøde i Dansk Selskab for Oral Implantologi Dato: 20. - 21.4.2012 Sted: Hotel Munkebjerg, Vejle Arrangør: Dansk Selskab for Oral Implantologi info og program: www.dsoi.dk

Maj Forårsmøde Dato: 11.5.2012 Arrangør: Dansk Selskab for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Info: www.dstmk.dk Behandlingsangst Dato: Fredag den 11.5.2012 kl. 9.15-15.15 Sted: DGI – byen København. Arrangør: NFH Info: www.nfh-danmark.dk

378 |

Årsmøde i Dansk Selskab for Odontofobi Dato: 11.5.2012 kl. 9.00 - 17.00 Sted: Odder Parkhotel, Torvald Køhlsvej 25, 8300 Odder Emne: Kommunikation med den bange patient Læge Rikke Wesselhøft om kommunikation der integrerer patientens perspektiv og psykosocialt fokus Tdl. Else Baden-jensen om ”Hvordan får jeg penge for min tandlægeskrækbehandling” Tdlr. Christina Krohn og Susanne Buus Thomsen om ”Nonoperativ cariesterapi - helt konkret” Målgruppe: Tandlæger, tandplejere, klinikassistenter Se mere på www.odontofobi.org

Videreuddannelsen i odontologisk praksis for klinikassistenter Bliv rustet til at varetage selvstændige arbejdsopgaver på tandklinikken – både med patientbehandling og administrative opgaver. 8-10 undervisningsdage på SKT og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca.3 måneder. I efteråret 2012 udbydes modulerne: Service- og kvalitetsudvikling på tandklinikker, Ortodonti samt Oral sundhedsvurdering og non-operativ behandling. Studiestart endnu ikke fastlagt. Ansøgningsfrist 1. maj 2012. Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse)

Generalforsamling og foredrag: Tissue Engineering: Integration af Stem Cells Biology and Biomaterial Scaffolds Dato: 22.5.2012 Foredragsholder: Professor Jeremy J. Mao, Center for Craniofacial Regeneration, Columbia University, New York, USA Arrangør: Dansk Ortodontisk Selskab, Dansk Selskab for Parodontologi og Selskab for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Ikke-medlemmer kan deltage i foredraget mod betaling af deltager gebyr på kr. 550,Tilmelding for ikke-medlemmer skal ske på leif@tdlfagernaes.dk senest d.15.5.2012 Info: www.dstmk.dk

Diplomuddannelsen i oral helse for tandplejere Få udbygget din viden og dine færdigheder inden for: Oral diagnostik og prognosevurdering (caries og PA, 8-10 undervisningsdage på SKT i et forløb over ca.3 måneder Omsorgstandpleje (3-4 uger, 5 undervisningsdage). Samme niveau som den nye professionsbachelorudd. Studiestart endnu ikke fastlagt Ansøgningsfrist 1. maj 2012 Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse)

Juni EUROPERIO 7 Dato: 6.6.2012 Arrangør: European Federation of Periodontology Info: europerio7.com

SKT’s sommerskole Spændende kurser for hele tandplejeteamet Halv- og heldagskurser Datoer:14., 15. og 16. august 2012 Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse)

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 5

Kalender | SERVICE

Kontakt info@dentsply.dk for bookning af demonstration!

Sektionsmatricesystem • Holdbare og fleksible ringe i nikkel-titanium • Anatomisk formede matricer og stabelbare kiler • Smarte præparationsskjold, skjoldet kan fjernes, og kilen forbliver på plads Dentsply DeTrey I w w w.dentsply.eu Sjælland: Ann Hindsbøl I Tlf: 24 22 36 08 I Jylland & Fyn: Henrik Schütt I Tlf: 20 46 56 80

Palodent_171x115_DK.indd 1

KURSER UDBUDT kommercielt

2012 Kurser for klinikassistenter og tandplejere Kurserne afholdes ad hoc efter forespørgsel og kan finde sted på egen klinik. Ekstern tandlæge forestår undervisningen. Kontakt og nærmere information: Markedsassistent Annemarie Boeberg, annemarie.boeberg@astratech.com

2012-02-09 20.25

Maj Gå-hjem møde: Små-kirurgi og kirurgiske overvejelser Målgruppe: Tandlæger med mindre kirurgisk erfaring. Dato: torsdag d. 3.5.2012 kl. 17.30 - 20.00 Kursusgiver: Bagsværd Tandlæge Center Underviser: Tandlæge Henrik Gutte Koch & Tandlæge Jens Tang Mærkedahl Pris: kr. 400,- inkl. spisning Tilmelding/kontakt: tand@gutte.dk eller tlf. 44 98 34 20 Sted: Bagsværd Tandlæge Center Obs: kun 15 pladser Gå-hjem møde: Implantater: Få et overblik Opdatering: D.S.O.I, litteraturen, det sidste nye Dato: 8.5.2012 kl. 17.30 til 20.00: Implantater – en Update Kursusgiver: Bagsværd Tandlæge Center

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 5

Undervisere: Tandlæge Henrik Gutte Koch og Tandlæge Jens Tang Mærkedahl Pris: kr. 400,- inkl. spisning Tilmelding/kontakt: tand@gutte.dk eller tlf. 44 98 34 20 Sted: Bagsværd TandlægeCenter Kirurgi – Knogleopbygning lettere defekter (Århus) Dato: 9.5.2012 Arrangør: Unident Danmark Kursusgivere: Thomas Jensen Info: www.unidentdental.dk eller Tlf. 70 21 16 26 Fremstilling af blegeskinner Dato: 10.5.2012 Kursusgiver: Faglærer/Tandlæge Dorte Bonnerup Arrangør og sted: HANSENBERG, Kolding Pris: 118 kr. (AMU kursus med mulighed for løngodtgørelse) Mere information www.hansenberg.dk |

379 |

SERVICE | Kalender

Vi er din driftsikkerhed Hos Dent Support er vi specialister i salg, service og reparation af udstyr samt klinikindretning. Vi tror på langsigtede kunderelationer, og vi ved, at faglighed, professionalisme og et højt serviceniveau er vejen til succes – for både vores virksomhed og for vore mange trofaste kunder over hele landet. Hvis du vil vide mere om, hvad vi kan gøre for din klinik, er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.

Driller udstyret

eller er det tid til service?

Bedøvelseskursus i brugen af The Wand (København) Dato: 21.5.2012 Arrangør: Unident Danmark Kursusgivere: Inge Madsen Info: www.unidentdental.dk eller Tlf. 70 21 16 26 Bliv mere fortrolig med tandblegning (København) Dato: 24.5.2012 Arrangør: Unident Danmark Kursusgivere: Maria Helligsøe Info: www.unidentdental.dk eller Tlf. 70 21 16 26

juni

Kontakt vores serviceafdeling på:

64 41 00 14 ( åbent alle hverdage fra 7.00-16.30 )

Vi dækker hele Danmark Tre afdelinger, ét nummer: Kontakt os på telefon 64410014 Telefon er åben alle hverdage 7.00-16.30

Dent Support a/s Mandal Allé 12 B . DK-5500 Middelfart +45 64410014 . info@dentsupport.dk www.dentsupport.dk

380 |

Hygiejne i tandklinikken Dato: 7.6.2012 og 14.6.2012 Kursusgiver: Faglærer/Tandlæge Dorte Bonnerup Arrangør og sted: HANSENBERG, Kolding Pris: 236 kr. (AMU kursus med mulighed for løngodtgørelse) Mere information www.hansenberg.dk Teoretisk samt Hands-on kursus om retraktioner og karakteriseret væv med brug af Geistlich Mucograft (Alternativet til blødtvævs transplantat) (København) Dato: 14.6.2012 Arrangør: Unident Danmark Kursusgivere: Peter Lindkvist Info: www.unidentdental.dk eller Tlf. 70 21 16 26 ”Tips & Tricks” i klinisk foto Bliv bedre til at tage dine kliniske foto (Århus) Dato: 19.6.2012 Arrangør: Unident Danmark Kursusgivere: Håkan Johansson Info: www.unidentdental.dk eller Tlf. 70 21 16 26

”Tips & Tricks” i klinisk foto Bliv bedre til at tage dine kliniske foto (København) Dato: 20.6.2012 Arrangør: Unident Danmark Kursusgivere: Håkan Johansson Info: www.unidentdental.dk eller Tlf. 70 21 16 26

september Fissurforsegling Dato: 4.9.2012 Arrangør og sted: HANSENBERG, Kolding Kursusgiver: Faglærer/Tandplejer Jette Schou Pris: 59 kr. (AMU kursus med mulighed for løngodtgørelse) Mere information www.hansenberg.dk

oktober Praktikvejledning af elever i tandklinikken Dato: 9.10.2012 Arrangør og sted: HANSENBERG, Kolding Kursusgiver: Faglærer/Tandplejer Jette Schou Pris: 59 kr. (AMU kursus med mulighed for løngodtgørelse) Mere information www.hansenberg.dk

december Hygiejne i tandklinikken Dato: 6.12.2012 og 13.12.2012 Kursusgiver: Faglærer/Tandlæge Dorte Bonnerup Arrangør og sted: HANSENBERG, Kolding Pris: 236 kr. (AMU kursus med mulighed for løngodtgørelse) Mere information www.hansenberg.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 5

Kollegiale henvisninger | SERVICE

KOLLEGIALE HENVISNINGER Ekspedition af kollegiale henvisninger: Henvendelse: Tina Andersen, tfl. 33 48 77 33. Pris: kr. 28,75 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 15 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. april og 1. oktober. Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvaret for at kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer. Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Behandlingscentre Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44940920/Fax: 44949109 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Fulde rekonstruktioner Knoglegenopbygning Bidfunktion Endodonti Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger. Implantologi Panoramarøntgen Franklin Læssø Kirsten Læssø Addi Pilegaard Mia Herning Rikke Fahrenkrug Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34/Fax 33 15 16 34 Bidfunktion, Implantologi, Kirurgi, Narkose, Protetik Æstetik, Eget Laboratorium Henning Graversen, speciallæge Jens Kristiansen Dan Sebastiansen, specialtandlæge John Orloff

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 5

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 info@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion, bidrekonstruktion. Cerec3, Implantologi, Invisalign, knogleopbygning. Kirurgi, parodontal kirurgi, beh. af retraktioner. Protetik, æstetik. Endodonti. Panoramarøntgen. Cone-Beam scanning. Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Poul Cappelørn Anne Lauridsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Lars Bo Petersen Ib Sewerin PSH TandlægeCenter Laserunderstøttet tandbehandling Implantatklinik og tandkirurgi Scanora® Cone Beam 3D X-ray system Frederiksgade 2, Hillerød Tlf. 48 26 76 86 E-mail: psh@psh-tand.dk www.psh-tand.dk Klinikchef: Peter Steen Hansen Master of Science – Lasers in Dentistry

Bidfunktion Jylland Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk Karin Fejerskov Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov 86 17 83 22, klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Bidfunktion og ansigtssmerter Lene Baad-Hansen, ph.d. c/o Tandlæge Lillian Marcussen Søndergade 70, 8000 Århus C Tlf. 86 12 67 30 www.tandmarcussen.dk Bidfunktion og ansigtssmerter

Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Diagnostik og behandling af funktionelle lidelser i tyggeapparatet Steen Rosby Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 15 45 Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet

Sjælland Anders Vilmann, ph.d. Københavns Orofaciale Smerte Center, Rådhusvej 5, 2. 2920 Charlottenlund Tlf. 39 63 51 41 Mikkel Emmertsen Kronprinsessegade 46 1306 København K Tlf. 33 12 34 37 Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85

Børnetandpleje Dorthe Berenth Madsen Stationsalleen 42 st th 2730 Herlev Tlf. 44 91 92 82 www.herlevsmil.dk Lone Tangø Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

Dental og maksillofacial radiologi Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk

Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT scanning (3D scanning) CBCT kæbeledsoptagelser Også panorama- og kranie optagelser. Henvisningsblanket hentes på www.specialtandklinikken.dk Storegade 31, 1. 6200 Aabenraa Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama-, kranie-, kæbeledsoptagelser samt tomografi og Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling). Henvisningsblanket hentes på www.odont.ku.dk/C/radiologi og faxes eller sendes til afdelingen Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

Implantater Fyn Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart - B&N Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Fyns Implantatcenter Faaborgklinikkerne Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 3D scanning. Implantater. www.clinics.dk team@clinics.dk Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Sinusløft, knogleopbygning www.petermarker.dk Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 info@klinik21.dk www.klinik21. Panoramarøntgen Cone-Beam 3D-scanning

381|

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Jylland Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen PROT. Henny Byskov Michael Decker • Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 www.tandimplantat.dk E-mail: mail@tandimplantat.dk Alfa Tandlægeklinik & Implatologi/kirurgi v/tandlægerne Johannes Fibæk & Helle Toftgaard Sct. Mathias Gade 14 8800 Viborg Tlf. 86 62 31 18 Implantologi, Kirurgi og Protetik. Kir. ved Helle Toftgaard Aros Implantatklinik Implantatbehandling med: Nobel, Straumann og Astra Nobel guide: Tænder på 1 time Protetik/kirurgi: Svenne Bech Sønder Allé 5, 8000 Århus C Narkose tilbydes Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk Århus Implantat Center Implantatkirurgi og -protetik. Mulighed for narkose. Kirurgi: Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf. 70 22 35 53/Fax 87 30 08 70 Protetik: Bjarne Dietz Gert Nielsen Peter Nørlinger Klostergade 56, 8000 Århus C. Tlf. 86 12 45 00/Fax 86 19 12 08 www.implantatcentret.dk

Herning Implantat Center Peder Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik, Mulighed for narkose Ikast-Brande Implantatteam Nobel Biocare Ole Nørgaard, Strøget 12, 7430 Ikast. Tlf. 97 15 10 25 Torben Lillie, Torvegade 8, 7330 Brande. Tlf. 97 18 00 79 Implantatcenter Nord Frederikshavn Bodil Diernæs Morgan Olsson, spec.tdl. Vestergade 2, 9900 Fr.havn Tlf. 98 42 97 90 Brånemark og Replace Kirurgi og protetik KOHBERGTANDKLINIK.DK Implantatcenter Speciale: immediat implantologi Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk Kolding Implantat Center Carl-Otto Hedegaard Jens Thorn, spec.tdl., ph.d. Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Implantatkirurgi og -protetik Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik

Brædstrup Implantat Center I/S

KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen PROT Niels Knudsen PROT Birgitte Skadborg Periimplantitisbehandling v/Eva Sidelmann Karring Lic.odont. implantologi – kirurgi Procera teknik Protetiske rekonstruktioner Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

382 |

Martin Bagger Bavnebakken 6, 9530 Støvring Tlf. 98 37 13 03 www.tandlaegehuset-stoevring.dk Ankylos og Replace Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49

Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk Søren Nitschke Tandlægerne v. Slotssøen Fredericiagade 13 6000 Kolding Tlf. 75 52 02 92 Implantat, kirurgi og protetik Tandimplantatklinikken Implantat- og TMK-kirurgi John Jensen, Tlf. 20 12 27 99 Teglbakken 55, 8270 Højbjerg www.tandinplantatklinikken.dk E-mail: tandimp@post.tele.dk

Sjælland Bagsværd Implantatklinik Henrik Gutte Koch Bagsværd Hovedgade 99, 1. 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 tand@gutte.dk www.tandimplant.dk www.bonering.dk – rimelige kollegiale priser Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 Posthusbygningen 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 Jørgen Rostgaard Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk Kibo Gruppen Implantat behandling og endoskopstøttet kirurgi. Du er velkommen til selv at deltage. Tandlæger: Kim S. Mogensen, Tom Olsen Henv. Kim S. Mogensen Buddingevej 54 2800 Lyngby Tlf. 45 87 16 35 Klaus Gotfredsen Lægehusets Tand- og Implantatklinik ApS Lilleholm 56, 2670 Greve Tlf. 43 90 61 63 www.tandogimplantat.dk

Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren Krarup Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Astra, Nobel, Straumann Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik Niels Gersel/Malene Hallund København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Astra, ITI, Nobel, 3i, Xive-Friadent Ole Donatsky Specialtandlæge, dr.odont. Klinik for Implantat-, Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Glostrup Implantatcenter Hovedvejen 158 2600 Glostrup Tlf. 43 96 12 16 Pernille Egdø specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Specialtandlægerne Ph.d. Ole Schwartz og Ph.d. Thomas Kofod Alt indenfor Tand-, Mundog Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer. Lyngby Implantat|Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 5

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater

Mobil implantatbehandling Poul Lester Specialtandlæge Svendborgvej 4 4000 Roskilde Tlf. og Fax 46 36 43 50 Mobil 30 53 80 14 E-mail: lester@post.tele.dk Behandling på din klinik

Kirurgi Fyn Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Torben H. Thygesen, spec. tdl., ph.d. Knogleopbyg/ITI/Astra /Nobel Jernbanegade 4, 3 5000 Odense C Tlf. 50 65 62 66 www.tmk-klinik.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Mulighed for narkose www.petermarker.dk

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandklinikken.dk Aarhus, Tdl. i Borgporten Thomas Guldborg, Lars Johannesen, spec. tdl. Store Torv 18, 8000 C www.tandborg.dk Nobel/Straumann impl. Mulighed for narkose Bjarne Neumann Specialtandlæge Aalborg Sygehus Syd Postad.: Las Poulsens Vej 1 9000 Aalborg Tlf. 99 32 27 94

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 5

Brædstrup Implantat Center I/S KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Freksen og Kjærgaard Perlegade 30 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 37 30 Brånemark o.a. kirurgi og protetisk rekonstruktion Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d. Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Klinik for tand-, mundog kæbekirurgi PRISMET Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf.: 70 22 35 53 kontor@kirurgiklinik.dk www.kirurgiklinik.dk Implantatbeh., mulighed for narkose. Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran. Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16/Fax 75 52 79 16 www.tdlfagernaes.dk Kirurgi Implantater Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99

Peder Kold og Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 Mulighed for narkose Tandlægerne Kæraa, Holm og Christensen Torvet 20, 8700 Horsens TLF. 75 62 48 77 Kirurgi Implantater

Sjælland Bagsværd TandlægeCenter al dento-alveolær kirurgi Henrik Gutte Koch Gode parkerings forhold Bagsværd Hovedgade 99.1 2880 Bagsv. 44 98 34 20 tand@gutte.dk Mulighed for narkose Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 Mulighed for narkose Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 Posthusbygningen 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 E-mail: barfod@tandkir.dk Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren Krarup Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Rodresektioner. Operativ fjernelse af tænder, cyster og tumorer. Knoglerekonstruktioner og implantatbehandling. Nervetransposition samt alveolær distraktion. Mundslimhindelidelser.

Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh. Natashia Ingemarsson-Matzen

Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, Tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt narkosebeh. Niels Gersel/Malene Hallund København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi Ole Donatsky Specialtandlæge, dr.odont. Klinik for Implantat-, Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Glostrup Implantatcenter Hovedvejen 158 2600 Glostrup Tlf. 43 96 12 16 Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantat behandling Søren Hillerup Specialtandlæge, dr.odont. Frederiksberggade 14, 2. 1459 København K Tlf. 33 15 36 14 TMK-kirurgi og implantatbeh. Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk |

383 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Narkose Fyn Faaborgklinikkerne Fyns Implantatcenter Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 www.clinics.dk team@clinics.dk

Jylland Birthe og Peder Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling Kaarsbo, Trinskjær og Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05 Privathospitalet Mølholm A/S Leif Fagernæs Brummersvej 1 7100 Vejle Tlf. 76 43 71 57 – 75 52 16 16

Svenne Bech Aros Implantatklinik Sønder Allé 5, 8000 Århus C Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk

Sjælland Kalundborg Tandlægecenter Kordilgade 6, 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 56 50 Lone Lange Dronningensgade 48, 1. 1420 København K Tlf. 32 57 00 19 Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk

384 |

Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose. Der er mulighed for at leje sig ind.

Odontofobi Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38 Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

Oral histopatologi Oral Patologisk Laboratorium

J. Reibel Blegdamsvej 3c 2200 København N Tlf. 21 46 16 42 Væv modtages til histologisk diagnostik. Præparatglas m.m. tilsendes på forlangende

Ortodonti Fyn Helle Lindtoft Specialtandlæge i ortodonti Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti

Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7. 5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk

Lisbeth Nielsen, ph.d. Tandreguleringsklinikken Sct. Ibsgade 33 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæge i ortodonti

Jylland

May Lise Hegrand Gl. Åvej 22 6760 Ribe Tlf. 75 42 38 66 hegrand@post.tele.dk Specialtandlæge i ortodonti

Allan Derry Danmarksg. 3A, 9900 Fr.havn Tlf. 98 43 13 00 www.allanderry.dk Specialtandlæge i ortodonti Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1. 7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti

Morten Borchorst Vesterbro 97 9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00/Fax 98 12 88 66 Specialtandlæge i ortodonti

Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 Specialtandlæge i ortodonti

Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT-scanning Ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Storegade 31, 1. 6200 Aabenraa Tlf.: 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk

Elisabet Højensgård Søndergade 2 C, 2. sal 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 51 88 www.ortolis.dk Specialtandlæge i ortodonti

Søren Povlsen Bredgade 67, 1. tv. 7600 Struer Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti

Hans Peter Harbo Reiersensvej 9 8900 Randers Tlf. 86 40 43 33 www.hpharbo.dk Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland

Janne Grønhøj Morten G. Laursen Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæger i ortodonti

Helen Torkashvand Specialtandlæge i ortodonti Vimmelskaftet 47, 2. th. 1161 København K. Tlf. 33 14 03 01 – 33 93 03 38 www.tandretning.com hto@tandretning.com

Bo Bloch Adelgade 54, 1. sal 9500 Hobro Tlf. 98 52 42 33 Specialtandlæge i ortodonti

Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlæger i ortodonti Specialtandlægen Vesterbro 68 7900 Nykøbing Tlf. 97 72 59 88 Specialtandlæge i ortodonti

Harry Fjellvang Klinikken Hausergården Tlf. 33 93 07 23/Fax 33 15 16 34 Specialtandlæge, ph.d.

Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Stationsvej 16, 2840 Holte Tlf. 45 42 01 28

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 5

SWISS DENTAL ACADEMY KURSUS I PROFFESSIONEL TANDRENSNING OPTIMER DIN BEHANDLING – HVER GANG Swiss Dental Academy er et hands-on kursus. Der sætter fokus på de nyeste teknologier inden for professionel tandrensning. Som deltager på dette kursus går du hjem med ny viden, nye behandlingsmuligheder og har masser af værktøjer til at starte på denne unikke behandlingsmetode. PERIO polishing, PERIO-FLOW og ”NO PAIN”-teknikker er blandt de nyeste tiltag fra schweiziske EMS, som er førende indenfor profylaksebehandlinger. På kurset er der en grundig introduktion til både AIR-FLOW, PERIOFLOW samt de nyeste Piezo teknikker, som giver både behandler og patient den største tryghed samt effektive behandlingsresultater. Kurset består af teori og hands-on træning. Du kommer hjem med redskaber der er effektive, hurtige og skånsomme.

Pris kr. 1.975,- Inkl. morgenkaffe/te, frokost samt kaffe/te med kage (maks. 12 deltagere). Kurset foregår i tidsrummet 09:00 – 15:00 SDA dato 2012: Torsdag 10. maj i Middelfart Torsdag 7. juni i Middelfart Tirsdag 18. september i Middelfart Fredag 5. oktober i Vallensbæk Fredag 26. oktober i Århus Torsdag 29. november Vallensbæk

Kontakt os for yderligere information eller tilmeldelse. W&H Nordic, t: 64 41 41 42, e: info@whnordic.dk

EMS–SWISSQUALITY.COM

SDA kursus i Middelfart.

SERVICE | Kollegiale henvisninger

KOLLEGIALE HENVISNINGER Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Købmagergade 52, Boks 2200 1017 København K Tlf. 33 12 32 12/Fax 33 14 52 50 orto@specialtandlaegerne.dk Paul Henrik Nerder Specialtandlæge i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com Søren Haldager Specialtandlæge i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45 keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk

Parodontalbehandling Fyn Dorte Kaarup-Christensen, Dr.med.dent. Morten Kaarup-Christensen, Dr.med.dent. Østergade 40,1. 5500 Middelfart Tlf. 64 41 01 88 EFP-cert.specialister i parodontologi

Jylland Bjarne Klausen, ph.d.,dr.odont. Kongensgade 89 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 70 45 parodont@esenet.dk www.parodont.dk Brædstrup Implantatcenter Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Periimplantitisbehandling Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Kirsten Warrer, ph.d. Store Torv 16, 2. 8000 Århus C Tlf. 86 20 13 00 E-mail: post@evaallin.dk EFP-cert. specialist i parodontologi

386 |

Lone Sander, ph.d. Mette Kjeldsen, ph.d. Mette Rylev, ph.d. Store Torv 6, 3. 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 EFP-cert. specialister i parodontologi

Sjælland Finn Holm-Petersen Vester Voldgade 12 1552 København V Tlf. 33 11 88 56 Jan Bjerg Andersen Henrik Holm Malene Halliday Francesco Martelli – Microbiologiske og genotypebestemmelser på DNA-niveau – Laserassisteret parodontalbehandling – Kirurgisk parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K. Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk Jess Graabæk Specialklinikken for Parodontalbehandling Smakkegårdsvej 137, 2820 Gentofte Tlf. 33 13 34 45 Reattachmentbehandling med membraner www.parodontose.dk Jørgen Hørmand Alhambravej 1 1826 Frederiksberg C Tlf. 33 22 46 16 pallesenoghoermand@post.tele.dk EFP-cert.specialist i parodontologi Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Lars Nielsen Tandklinik på Islands Brygge Islands Brygge 17 st. th., 2300 København S. Tlf.: 32 57 75 44 www.islandtand.dk Lone Forner, ph.d. Dronningens Tværgade 41, 2. 1302 København K Tlf. 33 13 71 78 www.dronningenstvaergade41.dk

Steen Jørgen Skov ph.d. Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66 klinik@sd-dental.dk www.sd-dental.dk Søren Barsted Diagnostik og behandling af marginal parodontitis. Vimmelskaftet 47, 2. 1161 København K Tlf. 33 93 03 38 sbar@sund.ku.dk

Protetik Fyn Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Jylland Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik

Sjælland Alireza Sahafi, ph.d. Lyngby Hovedgade 17 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 45 87 10 60 Fast, aftagelig og kombinationsprotetik Kirsten Christensen c/o Tandlægerne Ulla Hildorf og Peter Ejvind Hansen H.C. Ørsteds Vej 38, 1.tv. 1879 Frederiksberg C Tlf. 33 25 50 20 Aftagelige proteser, spec. vanskelige helproteser. Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

Rodbehandling Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2. 1620 København V Tlf. 33 24 79 33 gitte.niels@tandlaegerne-bruun. dk Thomas Hedegaard Mads Juul Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 info@storegade3.dk www.thomas-hedegaard.dk Endodonti og endodontisk kirurgi Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 E-mail: jb@jbendo.com Udelukkende endodonti Otto Schmidt Store Torv 18 8000 Århus C E-mail: info@ottoschmidt.dk Tandlægerne i Skibby Hovedgaden 31,1. sal, 4050 Skibby www.tandlaegeniskibby.dk Tlf. 47 52 84 70 Vitus Jakobsen Tinghusgade 20, 5700 Svendborg Tlf. 62 21 40 11/Fax 62 21 38 11 www.tandting.dk

Æstetisk tandpleje John Orloff Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34 Æstetik • Protetik Implantologi eget keramisk dent.lab. orloff@hauser.dk Poul Cappelørn Jan F. Thomsen Colosseumklinikken Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 pc@colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 5

Vil du øge livskvaliteten for tandløse patienter? - det vil vi! Moderne tandpleje tilbyder i dag fantastiske, veldokumenterede løsninger for de patienter, som mangler en eller flere tænder. Men de gør ingen nytte, hvis de ikke kan bruges.

Praktisk udvikling

Med fokuserede uddannelsesaktiviteter, kan vi sammen øge kundskaben om den moderne tandpleje, hos både dine kollegaer og patienter. På denne måde kan flere patienter få hjælp.

Veldokumenterede løsninger

Som din samarbejdspartner tilbyder vi både veldokumenterede produkter og støtte, til at udvikle dig, klinikken og dine patienter. Kontakt os, hvis du vil vide mere. Tlf: 39 40 48 46. www.nobelbiocare.com

Patientkommunikation

Nobel Biocare Services AG, 2012. All rights served. Nobel Biocare, the Nobel Biocare logotype and all other trademarks are, if nothing else is stated or is evident from the context in a certain case, trademarks of Nobel Biocare.

Deltag i debatten! – Skriv dit eget indlæg, eller stil spørgsmål på Medlemsfora på Tdlnet.dk

Uddannelse og support

SERVICE | Tandlægeforeningens kollegahjælp

KOLLEGAHJÆLP Gratis og anonym formidling af hjælp til medlemmer i krise.

Michael Rasmussen

Kreds 3

G. Vardevej 191

Louise Klos Anderson

6715 Esbjerg N

Ved alkohol- og misbrugsproblemer

Vejlegade 26

Tlf. 75 13 75 13

IOGT

Kreds 1

4900 Nakskov

Dan Altmann

Tlf. 54 92 05 13

Alkolog Preben Søndergaard

Niels Christian Poulsen

Arnesvej 1

Vestergade 20,

man-to 10-17, fr 10-14

2700 Brønshøj

7100 Vejle

Tlf. 40 25 08 99

Tlf. 38 28 18 35

Kreds 4

Tlf. 75 82 01 63 Alkolog

Mogens Brunhøj Charlotte Groule

Østergade 45

Frederiksberg Kommunale

5500 Middelfart

Kreds 7

Tlf. 61 10 72 05

Tandpleje

Tlf. 64 41 00 45 – 64 40 10 02

Majbritt Jensen

www.iogt.dk

Sofus Francks Vænge 30-32

Jørgen Byrgesen

Østerågade 20, 1. th

2000 Frederiksberg

Flemming Tolbod

9000 Aalborg

Tlf. 38 21 03 00

Torvet 2

Tlf. 98 10 20 86

5900 Rudkøbing Niels-Henrik Heller

Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02

Ved stemningslidelser Erhvervspsykologisk

Ove Elmelund Kaarsbo

Rådgivning

Buddingevej 342

Østergade 61

v/erhvervspsykolog

2860 Søborg

9800 Hjørring

Majken Blom Søefeldt

Tlf. 98 92 08 05

Tlf.nr. 60 40 72 10

Tlf. 39 67 73 91

Kreds 5

E-mail: mail@blomsoefeldt.dk

Per Ilsøe Sidsel Fogh Pedersen

Klostergade 56

Børne- og Ungdomstandplejen

8000 Århus C

Kreds 9

i Københavns Kommune

Tlf. 86 12 45 00

Lars Rasch

Tandklinikken

Nørgaards Allé 11

Christianshavns Skole

Sargiz Naibin

7400 Herning

Prinsessegade 45

Søndergade 3

Tlf. 97 22 07 00

1422 København K

8464 Galten

E-mail: sfp@ktf.dk

E-mail: sargon@mail.tele.dk Tina El-Dabagh

Tandlægernes Tryghedsordninger

Kreds 2

Tordenskjoldsgade 37, 1. th

Lena Hedegaard

Ulla Friberg

8200 Århus N

Susanne Kristensen

Algade 33

E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

Svanemøllevej 85 2900 Hellerup

4000 Roskilde

Tlf. 39 46 00 80

Tlf. 46 35 01 28

Kreds 6 Thomas Hjort

Claus Palmgren

Smedelundsgade 39

Jernbanegade 24

Tandlægeforeningen

4300 Holbæk

6330 Padborg

Dorte Jeppe-Jensen

Tlf. 59 43 43 11

Tlf. 74 67 36 86

Amaliegade 17

Privat 61 77 55 43

1256 København K Kaj Oluf Sørensen

Tlf. 70 25 77 11

Vestergade 20, 1. sal 6800 Varde

Vivian Riel

Tlf. 75 22 02 60

Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11

388 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 5

Stillinger | SERVICE

STILLINGSANNONCER Ekspedition af rubrikannoncer:

uden at man skal søge oplysninger

Henvendelse: Tina Andersen,

andre steder.

tlf. 33 48 77 33 eller mail: ta@tdl.dk

Stillinger tilbydes Privat ansættelse

Kravet til stillingsopslag er at annoncen indeholder:

Pris: Stillinger tilbydes kr. kr. 34,75

Kommunens navn/tjenestested –

pr. spaltemm, stillinger søges kr.

korrekt stillingsbetegnelse –

25,75 pr. spaltemm. Køb og salg kr.

ansættelsesvilkår – ansøgningsfrist.

26,75 pr. spaltemm. Brugtbørsen

For alle typer stillingsannoncer er

kr. 22,50 pr. spaltemm. Farvetillæg

mindsteprisen, hvad der svarer til

10% + moms. Bureauprovision ydes

betalingen for 110 mm, når der hen-

ikke for annoncer indrykket gennem

vises til en hjemmeside på internettet.

bureau.

Vil du have et spændende barselsvikariat? Tandlægerne Smilet, Grundtvigsvej i Århus søger barselsvikar for vores ansatte tandlæge fra mandag den 11. juni 2012 til tirsdag den 2. april 2013.

Billetmrk.-annoncer: Ekspeditionsge-

Benyt Tandlægeforeningens

byr kr. 375,- + moms.

standardkontrakter

Arbejdstiden er ca. 30 timer pr. uge fordelt på 4 dage. Tirsdag er fast fridag.

Stillingsopslag i udlandet modtages

Det er fastsat ved lov, at arbejds-

ikke under billetmrk.

giveren har pligt til at underrette

Vi ønsker: • en tandlæge, for hvem samarbejde og videreuddannelse er vigtige nøgleord. • en tandlæge, der forstår patientens behov og kan formidle den rigtige behandling. • en tandlæge med jus og erfaring inden for tandlægefagets forskellige fagområder.

lønmodtagerne om vilkårene for Sidste frist for indrykning af rubrik-

ansættelsesforholdet.

annoncer:

Ved brug af Tandlægeforeningens

TB nr. 6: 23/4

standardkontrakter er der sikkerhed

Udkommer: 9/5

for at lovens betingelser opfyldes.

TB nr. 7: 21/5 Udkommer: 6/6

Ved behov for råd eller juridisk vejledning opfordrer Tandlægeforeningen

Stillinger som slås op i Tandlæge

parterne til at rette henvendelse til

bladet, skal kunne søges på baggrund

Tandlægeforeningens sekretariat

af annonceteksten i bladet – altså

inden kontrakten underskrives.

Stillingskontrol: Stillinger mærket med °

Stillinger mærket med *

Må kun søges efter forud indhentet

Tandlægeforeningen skal gøre op

godkendelse fra Tandlægeforeningen,

mærksom på at pr. 1. april 2002

jf. § 8.5 i Tandlægeforeningens etiske

skal den samlede beskæftigelse ud

regler og kollegiale vedtægt.

gøre mindst 8 timer om ugen for at være pensionsberettiget.

Indryk selv din stillingsannonce – både i blad og på net. Gå ind på Dentaljob.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 5

Vi tilbyder: • en topmoderne klinik og et tæt, fagligt og organisatorisk samarbejde. • et meget stort patientgrundlag og en markant patienttilgang. • alle typer behandlinger, og vi fungerer som henvisningspraksis. • alle faglige udfordringer, et velkvalificeret og engageret personale og et varmt og spændende arbejdsfællesskab. Ansøgning: • Send din ansøgning på e-mail til klinikken@smilet.dk eller med posten inden den 25. april 2012 • Ansættelsessamtaler foregår den 26. og 27. april 2012 • For yderligere information kontakt Jette Niebuhr Tandlægerne Smilet Grundtvigsvej 18 8260 Viby J tlf. 86 14 62 03 eller klik ind på vores hjemmeside www.smilet.dk

Tandlægerne Smilet, Grundtvigsvej ligger centralt placeret i Viby J med gode parkeringsmuligheder og let adgang til offentlige transportmidler. Klinikken har 8 behandlings rum med digital røntgen, OTP og elektronisk patientjournal. Der er mulighed for udvidelse med yderligere 3 behandlings rum. Klinikken har 6 tandlæger, 3 tandplejere, 10 klinikassistenter, en daglig leder, en bogholder samt teknisk og administrativ hjælp.

389 |

SERVICE | Stillinger

Stillinger tilbydes Offentlig ansættelse

Tandlæger Holstebro-Karup-Frederikshavn

Tandlæge til Odder Kommunale Tandpleje Odder Kommunale Tandpleje søger pr. 13. august 2012 en tandlæge i 7 timer om ugen. Se stillingsopslaget i fuld længde på www.oddernettet.dk/job Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, herunder aftale om ny løn. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til tandlæge Hanne Clausen, tlf. 87 80 35 70. Mail: hanne.clausen@odder.dk Eller overtandlæge Marit Jøssing, tlf. 87 80 35 75. Mail: marit.jossing@odder.dk Ansøgningen sendes til marit.jossing@odder.dk eller til Odder Kommunale Tandpleje, Holsteinsgade 45, 8300 Odder senest mandag d. 14. maj.

Odder Kommune Rådhusgade 3 · 8300 Odder er Kommune 80 33 33 · Fax 87 80 33 20 usgadeTel. 3 ·87 8300 Odder 7 80 33 33 · Fax 87 80 33 20

Stillingsannoncer i farver bliver set ...

Forsvaret søger 3 nyuddannede tandlæger til tidsbegrænset ansættelse 30. juli 2012 - 30. september 2013 ved Forsvarets sundhedstjeneste (FsU). du får mulighed for at arbejde som tandlæge i moderne omgivelser med mange erfarne og hjælpsomme tandlægekolleger i et miljø, hvor vi lægger vægt på høj faglig kvalitet og service. du får en militær grunduddannelse på 2 måneder, herefter arbejder du som tandlæge i 12 måneder ved en af forsvarets tandklinikker under supervision og suppleret med 360 timer i kommunal tandpleje. Læs hele stillingsopslaget på www.dentaljob.dk og www.forsvaretsuddannelser.dk der er ansøgningsfrist den 3. maj 2012. Forsvaret er en stor og anderledes arbejdsplads, der beskæftiger ca. 25.000 mænd og kvinder – med og uden uniform. Vi arbejder for en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i danmark.

Læs mere på JOB-I-FOrsVAreT.dk

Digital kontakt mail: odder.kommune@odder.dk Digital kontakt web: www.oddernettet.dk mail: odder.kommune@odder.dk web: www.oddernettet.dk

Vil du vide mere om Ringsted Kommune, så klik ind på www.ringsted.dk

Specialtandlæge Tandplejen i Ringsted søger specialtandlæge i tandregulering pr. 1. oktober 2012. Arbejdstiden er 23,3 timer pr. uge/ 41 uger. (960 timer årligt). På vores meget velfungerende tandreguleringsklinik, er vi nået til et generationsskifte. I kommunen behandles ca. 7.700 børn og unge på fire filialklinikker, hvor tandreguleringsklinikken er i forbindelse med den ene klinik. Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Send din ansøgning – gerne på e-mail – til adressen nedenfor. Yderligere oplysning om stillingen får ved henvendelse til overtandlæge Peter Vermehren Jensen. Tlf. 57627980. Ansøgningsfrist: 2. maj 2012 Arbejdsgiver: Ringsted Kommunale Tandpleje Adresse: Tandklinikken Valdemarskolen, Skolegade 9, 4100 Ringsted E-mail: pvj@ringsted.dk

390 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 5

Køb og salg | SERVICE

KØB OG SALG Næstved: Andel af velfungerende klinik med 3 ejere i aktivt butikscenter. Andelen, der er til salg, har 1.300 patienter og en omsætning på 2,8 mio. kr. Klinikken giver et overskud, der er væsentligt over gennemsnittet. Gerne overtagelse inden sommer. Henv. Kurt Birk, 57 67 06 37.

DPF

Dansk Praksis Formidling

Erik Loft

E-mail: eld-dpf@mail.tele.dk

Tlf. 86 30 98 22

Total klinik / inventar vurdering

DPA Dansk Praksis Analyse

Regnskabsanalyse & rådgivning · Alt til nu eller senere brug for salg

Indryk selv din stillingsannonce – både i blad og på net. Gå ind på Dentaljob.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 5

391 |

SERVICE | Leverandørhenvisninger

LEVERANDØRHENVISNINGER Ekspedition af leverandør

Rubrikannoncerne er delt op i

henvisningerne:

følgende hovedgrupper:

Advokater

Henvendelse: Tina Andersen,

Advokater • Banker • Dental

Advokatfirmaet

Advokat

tlf. 33 48 77 33

laboratorier • Hygiejne •

Lou & Partnere

Nikolaj Fjellvang-Sølling

Pris: kr. 18,75 + moms pr. spalte-mm.

Instrumenter • Klinik- og kontor-

att: Adv. Carsten Jensen

Ny Østergade 3, 1101 Kbh. K

Farvetillæg + 10%.

inventar • Klinikudstyr • Kompres-

Østergrave 4, 8900 Randers

www.aumento.dk T: 70255770,

Standardannonce kr. 300,- pr. gang.

sorer • Rengøring • Revision •

Tlf. 87 12 34 56/Fax 87 12 34 55

@: nf@aumento.dk

Service & reparation • Tandpleje-

cj@louogpartnere.dk

midler • Vikarservice • Øvrige

Banker

Vidste du, at du selv kan opdatere dine medlemsoplysninger?

Vi skaber sunde betingelser for udvikling. Også i praksis.

– Log ind på Tdlnet.dk og klik på dit navn Har du – eller drømmer du om at få – din egen praksis? Så lad vestjyskBANK hjælpe dig med at skabe et sundt fundament. Vi har lang erfaring og stor indsigt i de økonomiske aspekter ved at etablere, drive og udvikle private klinikker. Ring og aftal et møde.

Lad os finansiere din tandlægeklinik Mette Ostersen Skjern afdeling Tlf 96 80 25 73 mko@vestjyskbank.dk Jan Nissum Århus afdeling Tlf 96 63 36 33 jni@vestjyskbank.dk

vestjyskbank.dk/sundhed

392 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 5

Leverandørhenvisninger | SERVICE

Midtjylland

Spar NordS

taNdlægeteam

Søger du en ny medarbejder?

Landtved Dental

Special laboratorium for aftageligt Protetik.

– Gå ind på Dentaljob.dk og opret en jobannonce

Torvegade 8a 6800 Varde Tlf. 52173305

Jytte Blokager Spar Nord Aarhus Tlf. 87 30 31 97 jbl@sparnord.dk

Fugl Speciallaboratorium ApS Støbte stel Lichtenbergsgade 1 8700 Horsens Tlf. 75 62 88 30

Fugl

Dinilab Dentallaboratorium I-S Klostergade 56, 8000 Århus Tlf. 86 18 36 77

Ann-Brigitt Meidahl Spar Nord København Tlf. 33 30 87 18 abm@sparnord.dk

lidt friskere - lidt hurtigere Metal keramik Procera - medlem af Procera netværk Empress - Inlay/Onlay/Kroner

Lise Andersen Spar Nord Odense Tlf. 63 12 52 83 lid@sparnord.dk

Guldarbejde - Marylandbroer Attachment - alternative special attachments Implantater - „Licens“ Proteser - alternative acryler - vinyl Regulering Bidskinner

Kristian Bang Spar Nord Frederikshavn Tlf. 96 20 07 23 krb@sparnord.dk

Sportsskinner

Kippervig 7 - 8700 Horsens

Tlf. 75 62 44 33 Fax 75 60 20 33

Dynamic - over alle grænser

Casper Lund Spar Nord Holbæk Tlf. 59 45 42 25 clu@sparnord.dk

sparnord.dk/ tandlaege

tættere på Medlem af Danske Dental Laboratorier

dentallaboratorier CODENT DENTALLABORATORIUM A/S Fyn

Mogens Larsen

SØNDER ALLÉ 33 . BOX 420 . 8100 ÅRHUS C TLF.: 86 121426 / 86 121417 . FAX: 86 198315 SE / CVR-NR.: DK-1153 7677 WWW.CODENT.DK . CODENT@CODENT.DK

europaKroner

NDC

– eneste CeRtIFICeRet LABORAtORIUM I DK MeD nORDIC DentAL CeRtIFICAtIOn

CERTIFIED

CODENT DENTALLABORATORIUM A/S SØNDER ALLÉ 33 – 8000 ÅRHUS C – TLF. 86 12 14 26 codent@codent.dk– www.codent.dk

Dentallaboratorium A/S

Postboks 346

Carl Blochsvej 16

5100 Odense C

Nordjylland

5230 Odense M

Tlf. 66 13 40 88

Aalborg

Tlf. 66 13 40 88

www.dkmdental.dk

Dentallaboratorium ApS

www.larsen-dental.dk

dkm@dkmdental.dk

Vesterbro 72, 9000 Aalborg

info@larsen-dental.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 5

Tlf. 98 12 53 03

393

SERVICE | Leverandørhenvisninger

Sjælland

Søger du job? – Gå ind på Dentaljob.dk og opret en profil

Klinikudstyr – indretning – INVENTAR Rectus ApS Engtoften 11-13 8260 Viby J. info@rectus.dk

Tlf.: 4020 1750 • www.bienair.com

www.rectus.dk

Scanline

Storkøbenhavn

DENTALLABORATORIE ApS. Nørre Farimagsgade 33, 1.th., 1364 København K. Tlf. 4587 0123

www.supradent.dk

Dental Laboratorium ApS

Svingarm til fladskærm og keyboard BienAir.indd 1 www.scanline.biz ALLE TYPER AF scanline@mail.dk TANDLÆGETlf. 86 30 18 18

FORMULARER

06/09/07 14:40:00 Bestil fra vores webshop på: www.htodense.dk eller tlf. 66 12 60 91

Thorvaldsensvej 4 • 1871 Frederiksberg C Tlf. 35 39 00 76 • just@leifbertelsen.dk

tandlægebladet annonce_40x20.indd 1

FLÜGGE

10/11/10 10:22:30

DENTAL

Vi skaber smil hver dag

★ IMPLANTATER ★ PROCERA ★ EMPRESS Flügge Dental Aps · Købmagergade 5 · 1150 København K Tlf. 33 15 17 80 · Fax 33 15 70 78

HYGIEJNE Safe Sterilization ApS Strandagervej 27, 4040 Jyllinge Tlf. 70 22 15 15 • Fax 70 22 14 14

Dentalopvaskemaskiner

til rengøring og desinfektion af dentalinstrumenter Projektering, salg og service af opvaskeanlæg

Inventar til tandlægeklinikker klinikrum · sterilisation · reception · venteværelse · personalerum · kontor · graﬁsk proﬁlering inform a|s Tel.: +45 98 18 77 00 E-mail: inform@ inform-as.dk www.inform-as.dk

al Perfectio git n Di

Stillingsannoncer i farver bliver set ... Erhvervsvej 2 2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00 Fax 43 27 15 09 www.miele.dk

Jydekrogen 16 · 2625 Vallensbæk Tlf. +45 2041 5254 · Fax +45 4615 5248 www.planmeca.com

INSTRUMENTER

ZACHO.RØNVIG AS

Revision – ADMINISTRATION

Gl. Vejlevej 57 • DK-8721 Daugaard

Tlf.: +45 75 89 57 11 • Fax: +45 75 89 57 44 dental@zacho-ronvig.com • www.zacho-ronvig.com

Vinkelstykker, turbiner, autoklaver, kirurgimotor m.m.

www.pwcglobal.com/dk

W&H Nordic Stillingsannoncer i farver bliver set …

394 |

Mandal Allé 8 B 5500 Middelfart t +45 64 41 41 42 e info@whnordic.dk wh.com

Et stærkt alternativ! Tlf. 87101930 · Fax 86423795 · proloen@proloen.dk · www.proloen.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 5

Leverandørhenvisninger | SERVICE

Revisionscentret for læger og tandlæger

Tandplejemidler Curaden Scandic ApS

Stillingsannoncer i farver bliver set ...

Theilgaards Alle 5 Revisorerne: Minna Hartvig Kaj T. Jensen

Vesterbrogade 69IIItv. 1620 København V Tlf. 33 31 17 00 Fax 33 29 72 00

4600 Køge info@curaden.dk www.curaden.dk

JTA DENTAL salg & service ApS - det handler om tillid Tandlæge ann. Eurocard

Service & reparation

JTA DENTAL salg & service ApS

- det handler om tillid KaVo Specialisten

- det handler om tillid

KaVo Specialisten

Udstyr Rådgivning Instrumenter Udstyr Klinikindretning Rådgivning Røntgenautoriseret Instrumenter

Udstyr Rådgivning Reparation af: Instrumenter Hekafor reparation Planmeca KaVo m.m. Specialværksted af roterende instrumenter Klinikindretning Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Reparation af: 92 54 00 Røntgenautoriseret Telefon: 44 Klinikindretning Specialværksted for reparation af Røntgenautoriseret roterende instrumenter

Planmeca KaVo m.m. www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk

07/0

Vikarservice

Eurocard til reduceret pris Som medlem af Tandlæge foreningen kan du få Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en særlig attraktiv pris. Ring til Tandlægeforeningen på 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

Søger du job? Vikarbureauet for klinikassistenter

– Gå ind på Dentaljob.dk og opret en profil

• Landsdækkende Vikarservice • Nu også for Tandplejere • Lidt billigere • Ring fra kl. 6.00 på tlf. 46 73 30 60 www.vikartoteket.dk

Heka

Sønderlundvej 2, 2730 Herlev

Eurocard, ParkHolst Allé 292 Eurocard, H.J. Vej 5, 2605 Brøndby, www.eurocard.dk www.eurocard.dk 2605 Brøndby,

www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk Specialværksted for reparation af roterende instrumenter

Telefon: 44 92 54 00

Statoil kundekort til dig

GOD SERVICE ER ET SPØRGSMÅL OM TRYGHED OG TILLID! TBL-055.indd 1 21/05/07 Reparation af: 11:03:10 Autoriseret service af Heka, Heka Sirona, KaVoPlanmeca og PlanmecaKaVo m.m. Røntgenautorisation Tekniske spørgsmål rettes til Klinikindretning Careline: Tlf.: 7027 7784, kl. 9-13 /CAM-systemer Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Email: forbrugerkontakt.dk@unilever.com CEREC CAD

Bestil varer til klinikken

Statoil fyringsolie til dit hjem

Du kan søge information om vores www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk produkter på www.zendium.dk Produkter, publikationer og patientpjecer kan bestilles via dentalgrossister. Fiskers Dental Service A/S

Telefon: 44 92 54 00

Broenge 1-9 · 2635 Ishøj · Tlf. 43611844 www.fiskers-dental.dk

Kontakt Tandlægeforeningen for information om rabataftaler www.statoil dk

TePe – Dansk Tandprofylakse Staktoften 8, 1. 2950 Vedbæk Tlf. 33 24 34 13 E-mail: dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk www.dansk.tandprofylakse.dk Tandbørster og tandstikkere

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 5

Søger du en ny medarbejder? – Gå ind på Dentaljob.dk og opret en jobannonce

395 |

ny start ny start

| Cathrine Holst / 28 år | Fra ansat tandlæge til klinikejer

» Jeg har haft det som et lille frø,

der er blevet brugt energi på at få til at spire

Her kan jeg vokse Foto: Johan Rosenmunthe

Er det ikke lidt tidligt at slå sig ned som klinikejer som 28-årig? – Det er et spørgsmål, som jeg er blevet stillet en del gange. Både min bankrådgiver, min revisor og min advokat har spurgt til, om jeg nu også var sikker på, at jeg var parat til at binde mig for en længere periode. Men når nu jeg ved, at det er det rigtige sted for mig, så ser jeg ingen grund til at vente i syv år som ansat tandlæge. Hvilke forventninger havde du til dit karriereforløb som studerende? – Jeg havde aldrig drømt om, at jeg skulle blive i mit første job. Jeg havde forestillet mig, jeg skulle igennem et par steder og prøve at være tandlæge på forskellige måder. Det er meget almindeligt som nyuddannet i dag at have to stillinger sideløbende. Kunne det ikke have været spændende at opleve forskellige arbejdspladser? – Jeg har ramt plet med min første arbejdsplads, så jeg har på intet tidspunkt været i tvivl om, hvorvidt græsset var grønnere hos naboen. Jeg har været heldig at starte på en klinik, hvor der virkelig er blevet taget hånd om min faglige udvikling, og jeg er blevet fodret med udfordringer. Jeg har haft det som et lille frø, der er blevet brugt masser af tid og energi på at få til at spire. Flere af mine kolleger underviser på Tandlægeskolen, og der er en meget akademisk tilgang til tandlægefaget på vores arbejdsplads. Vi sætter god tid af til faglige tandlægemøder, hvor vi diskuterer cases og behandlingsvalg. Og så er det en større klinik med to afdelinger i henholdsvis Hellerup og Brøndby, som er henvisningsklinik for implantatbehandling. Så rammerne for at dygtiggøre sig og afprøve forskellige behandlingstyper er meget vide.

CV • Tandlæge fra Tandlægeskolen i København 2009 • Ansat tandlæge hos Evident Tandlægerne (tidligere Tandlægerne på Bernstoffsvej) 2009 • Study Club Director for ITI • Klinikejer hos Evident Tandlægerne januar 2012

| 396 |

Hvad har været den største udfordring ved at blive klinikejer? – Det har været introduktionen til den økonomiske del af klinikdriften. Det har været ret grænseoverskridende at finde ud af, hvor meget jeg havde at lære på det område. Jeg har brugt timer i selskab med en revisor på at sætte mig ind i, hvordan klinikkens regnskab hænger sammen. Hvis jeg havde været ældre, havde jeg formentlig købt hus eller bil, og så ville jeg være bedre rustet. Men det har været en meget lærerig proces, og jeg har fået en ny forståelse for, hvad det vil sige at drive en virksomhed.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 5

Den ultimative Sonicare Power Tandbørste

Ny Philips Sonicare DiamondClean – den ultimative rensning for ultimative resultater. Hjælp dine patienter med at opleve forskellen, som Sonicare teknologi kan give. Det bliver kærlighed ved første børste. • Vores nye tandbørste fjerner op til 100% mere plak på svært tilgængelige steder sammenlignet med en manuel tandbørste1 • Den stærke men blide rensebevægelse hjælper til sundere tandkød på bare 2 uger 2 • Giver klinisk beviselige hvidere tænder på bare 1 uge3 Oplev selv Philips Sonicare – kontakt venligst Kira Victorin på 30 45 00 96 eller Helle Tornslev på 30 45 00 97 sonicare.com 1. Putt M, Milleman J, DeLaurenti M, Schmitt P. Plaque removal efficacy of two novel Philips Sonicare DiamondClean brush heads. Data on file, 2010. 2. Milleman J, Putt M, DeLaurenti M, Souza S, Jenkins W. Comparison of gingivitis reduction and plaque removal by Sonicare DiamondClean and a manual toothbrush. Data on file, 2011. 3. Colgan P, DeLaurenti M, Johnson M, Jenkins W, Strate J. Evaluation of stain removal by Philips Sonicare DiamondClean power toothbrush and manual toothbrushes. Data on file, 2010.

il t e t klis yk: e j t Min lt af tr a digit

en d k cist y æ r af tr ep t l r e e M ion vent n ! o k e r tid g a u p r s at b g er g n L et i n ndin an i k b s n ge tige – in Hur m sk ys te dan nt s e å b p Å – or t p p u s re n God agen d n dø e l a e r h e – lev e– k ele k a p et h d d l f u a F r sig e g a t ng sieri n a Fin

konventionelt

Farvel aftryk! Følg med tiden og opnå markant bedre resultater Tiden er kommet til at pensionere den klassiske aftryksteknik. Med de digitale systemer Plandent kan tilbyde, opnår du en langt større præcision end hidtil muligt. Du kan hurtigt skanne det nødvendige område og sende „aftrykket” til dit laboratorium. Vil du have et system, hvor du selv kan fræse kroner i klinikken, har vi også det. Hos Plandent hjælper vi dig hele vejen – også med finansieringen. Vi installerer og træner dit personale med høj faglig ekspertise, og vi følger løbende op indtil klinikken er fortrolig med teknikken. Du skal bare sætte os i gang – så klarer vi resten. Vil du vide mere om mulighederne? Send os en e-mail på plandent@plandent.dk – så kontakter vi dig