FOLA Kursus for forældrebestyrelser

Page 1

KURSUS For forĂŚldrebestyrelser


FOLA’s kursus FOLA tilbyder kurser fra forældre til forældre. Kurserne tilpasses lokale ønsker og forhold og er målrettet både nyvalgte og erfarne bestyrelsesmedlemmer. Deltagere er forældre og personalet kan også inviteres. Kurset kan afholdes såvel lokalt på den enkelte institution som på kommunalt niveau for alle institutioner. Kurset giver mulighed for diskussion og erfaringsudveksling blandt deltagerne. På kurset berører vi emner, som kan hjælpe og klæde bestyrelsesmedlemmerne på til deres bestyrelsesarbejde. FOLA - Forældrenes Landsforening er interesseorganisation for forældre, der har børn i dagtilbud. Medlemmer af FOLA er forældreråd, forældrebestyrelser og forældreorganisationer i hele landet. FOLA er uafhængig af partipolitik og tager udgangspunkt i børnenes perspektiv.


Hvorfor kursus? Som repræsentanter, for hele forældregruppen i en institution, er bestyrelsesmedlemmerne de personer, der skal være med til at skabe nogle trygge rammer for alle børn og deres forældre. Forældrebestyrelsen er det organ der - via dialog - bygger bro mellem hjem og daginstitution og medvirker til at skabe helhed i barnets delte hverdag. Forældrebestyrelsesarbejdet er en vigtig del af demokratiet og en platform for det videre engagement i det lokale liv. Ancienniteten i i forældrebestyrelsesarbejdet er kort Derfor er det vigtigt, at nyvalgte og erfarne bestyrelsesmedlemmer tilbydes kurser, der sikrer kendskab til daginstitutionsområdet.


Kursets emner - Dagtilbudsloven og styrelsesvedtægter - Kompetencefordeling i det store perspektiv - Pædagogiske Principper og principper for budgettet - hvad er et princip? - Pædagogiske læreplaner - Ansættelser og indstillingsret af personale - Madordning - Tavshedspligt

Bestyrelsesarbejde i praksis: - Information, åbenhed og forventninger - Forældre som en resurse og gensidig respekt - Samarbejde, dialog og konflikghåndtering i daginstitutionen


Referencer „Det var en rigtig fin aften, og kursusholderen gjorde det godt. Det var fint, at kurset ikke kun havde den juridiske tilgang, men netop antog forældreperspektivet” Jes Jørgensen, Børn og Ungechef Ærø Kommune (2014)

„Vi havde engageret en oplægsholder fra FOLA, som tog forældrebestyrelsesrepræsentanterne ved hånden, og guidede dem gennem nogle relevante problemstillinger og dilemmaer fra dagligdagen. Oplægsholderen var velforberedt, også på det lokale stof, og med fokus på forældrenes perspektiv i forhold til at kunne navigere indenfor rammerne.” Paw Nielsen, Dagtilbudschef Frederikssund Kommune (2014)


Kursusholdere Alle vores kursusholdere er engagerede forældre med erfaringer fra forældrebestyrelsesarbejde. Deres uddannelse består af interne og eksterne erfaringsudvekslinger blandt mange forældre samt grundig indblik i dagtilbudsloven. Flere af vores kursusholdere arbejder også professionelt med formidling og undervisning. Kursusholderen vil være forberedt på lokale forhold og styrelsesvedtægter.

Pris og kontakt Prisen for et kursus er 4.700 kr. + transport (ikke-medlemmer) 4.200 kr. inkl. transport (medlemmer). Kurserne har en typisk varighed af tre timer, men kan tilpasses lokale forhold. Kontakt os gerne for en aftale eller for at høre mere om vores kursustilbud. Vi kan træffes på tlf. 70205154 eller via mail, fola@fola.dk Læs mere om FOLA - Forældrenes Landsforening på www.fola.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.