Klynger Skaber Vaekst (Clusters Create Growth)

KLYNGER SKABER VÆKST

Tillægget er udgivet af Region Syddanmark og REG X

VERDENS STØRSTE

KLYNGEKONFERENCE INDTAGER DANMARK

Christian Ketels, præsident TCI

”VI SKABER INNOVATION OG VÆKST” Side 4 Distribueres i Børsen den 21. maj 2013

Morten Østergaard, uddannelsesminister

KLYNGER ER FREMTIDEN Side 9

Tillægget er udgivet af Region Syddanmark og REG X

NETVÆRK GIVER VOKSEVÆRK KLYNGER OG NETVÆRK er vigtige, hvis vi vil sikre vækst og udvikling i Danmark. I Syddansk Vækstforum har vi igennem flere år arbejdet på at skabe stærke klynger inden for vores satsningsområder, og til september er vi sammen med REG X, Det Danske Klyngeakademi, og en række andre parter vært for verdens største klyngekonference i Kolding.

VI ARBEJDER MED klynger, fordi det et effektivt redskab til at understøtte virksomhedernes innovationskraft og konkurrenceevne. I den nuværende situation, hvor den økonomiske vækst er svag, og vores produktivitet har tabt tidligere tiders forspring i forhold til OECD-gennemsnittet, kan vi kun ændre noget ved at fokusere benhårdt i vores erhvervsudvikling. Det nytter ikke noget at sprede investeringerne for tyndt ud. Derfor satser vi i Region Syddanmark massivt på tre styrkepositioner: Sundheds- og velfærdsinnovation, Bæredygtig energi og Oplevelseserhverv. Inden for de tre styrkepositioner har vi etableret fire stærke klynger: Offshore Energy, Design2Innovate, Welfare Tech og Lean Energy.

EN MÅLRETTET INDSATS på få områder ligger også i god tråd med EU-Kommissionens fokus på smart specialisering, som betyder, at regioner skal lave målrettede strategier for at udvikle de sektorer, hvor regionen har komparative fordele altså er bedre end konkurrenterne.

DERFOR ARBEJDER VI løbende på at understøtte og videreudvikle vores klyngeorganisationer, så de leverer services, der skaber værdi, vækst og innovation for virksomhederne. Hovedtanken er at styrke hele værdikæden rundt om virksomhederne, så der skabes sammenhæng mellem viden, dvs. forskning og medarbejdere, virksomheder, kapital og efterspørgsel dvs. marked.

SENEST ER VI gået ind i et samarbejde med regeringen om at styrke klyngeindsatsen. Regeringen satser med sin nye innovationsstrategi også på klynger og netværk, og samarbejdet rummer gode muligheder for at udvikle effektive organisationer og koordinere indsatsen på tværs af ministerier og mellem stat og region.

I SYDDANMARK VIL VI gerne dele vores erfaringer og oplevelser med andre, der også ser klynger og netværk som en essentiel brik i fremtidens erhvervspolitik. Jeg håber derfor, at vi ses på konferencen i Kolding til september.

CARL HOLST (V) Formand for Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum

Ê 1,"* - Ê1 "

i Ê ÕÀ «C Ã iÊ ` v ÀÊ,i} > Õ`Û }

VERDENS STØRSTE KLYNGEKONFERENCE

INDTAGER DANMARK Kolding bliver 3.-6. september centrum for videndeling og netværk. Det sker, når mere end 300 klyngefolk fra mere end 35 lande mødes for at diskutere klynger og innovation ved den årlige TCI konference, som tidligere har været afholdt i bl.a.

Hong Kong, Auckland, New Delhi og senest Baskerlandet i Spanien.

matchmaking sessioner, klyngeture og ”cluster labs”.

EN UTRADITIONEL KONFERENCE

”DESIGNING THE FUTURE – INNOVATION THROUGH STRATEGIC PARTNERSHIPS”

Årets TCI konference bliver ikke en traditionel konference, snarere tværtimod. Med inspiration fra bl.a. Design2Innovate klyngen i Kolding har udfordret det traditionelle konferencekonceptet. Kreative input, skæve tanker og utraditionelle aktiviteter vil derfor præge konferencen fra den dag, deltagerne tjekker ind.

Verden over arbejder virksomheder på at udvikle ideer til nye produkter og services, som skal føre til mere innovation og dermed større omsætning og vækst. Det har ført til nye former for strategiske innovationspartnerskaber mellem virksomheder, forskningsinstitutioner og offentlige myndigheder.

Under overskriften: ”Designing the Future – Innovation through strategic partnerships” zoomer vi ind på de forskellige former for strategiske partnerskaber, der eksisterer for at fremme konkurrencedygtige klynger forskellige steder i verden.

Og med os har vi nogle af verdens førende klyngeeksperter og praktikere, som i løbet af de 4 dage, som konferencen varer, vil øse ud af deres viden om området.

Det vil bl.a. ske via interaktive workshops,

Konferencen samler både klyngeeksperter og praktikere, policy makers, virksomheder og forskere fra ind- og udland og bliver dermed en platform for inspiration, videndeling og nye samarbejder.

Derudover vil konferencen være et fantastisk udstillingsvindue for de danske klynger, som gerne vil vise deres kunnen frem. Der er mulighed for at holde oplæg, udstille fysiske produkter skabt i klyngesamarbejder samt at blive synlig igennem forskellige sponsorpakker. Konferencen er derfor en oplagt mulighed for at opnå international opmærksomhed.

Læs mere på konferencens hjemmeside: www.tci2013.com eller skriv til info@tci2013.com

OBS!

HVAD FÅR DU UD AF AT DELTAGE?

Tilmeld dig inden 1. juni for at opnå rabat – her lukker vi nemlig for Early bird registrering.

Om REG X

Om TCI

@ sfh y | | | kompetenceopbygning, erfaringsudveksling og netværk for aktører, der arbejder med klynger. @ sfh y f prenørskab og Relationsledelse på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet i Kolding.

På instituttet forskes i klynger og klyngeudvikling.

@ udj Ï u d Institute @ udj | } levevilkår og konkurrencevne ved at styrke den klyngebaserede konkurrenceevne og udviklingsinitiativer. @ udj }| Õ konferencerne har de seneste år foregået i New Delhi, Auckland og Baskerlandet.

C MEDIA DANMARK A/S er en avis producent, som producerer avistillæg i den nordiske dagspresse.

C media Danmark A/S producerer desuden digitale kundemagasiner og årsrapporter.

Vi investerer i din fremtid

Udgives af Region Syddanmark og REG X Kontakt: Glenda Napier, Analysechef, REG X, Mail: glenda@regx.dk M +45 2159 3114 · T +45 6550 1319 REG X · Syddansk Universitet · Engstien 1, DK - 6000 Kolding www.regx.dk

2 Klynger Skaber Vækst

PROJEKTLEDER: Peter Lundegaard REDAKTØR OG TEKST: Per Vinther/Periskop TEKST: Gunnar Lomborg, Niels Ole Krogh, Rasmus Navntoft og Lars Winther ART DIRECTOR: Daniel Jernberg/DjESIGN GRAFISK DESIGN: Liane Lind og Helle Wittrup/NordPro FOTO: Peter Sørensen TRYK: Dansk Avis Tryk A/S Information om tillæg fås hos: Peter Lundegaard, 48 44 49 29, peter@cmedia.as | www.cmedia.as

Tillægget er udgivet af Region Syddanmark og REG X

LARS ALBÆK KLYNGEUDVIKLINGSCHEF VÆKSTHUS HOVEDSTADSREGIONEN

FINE PRODUCTS FROM THE

ISLE OF BORNHOLM

BORNHOLM UD I VERDEN På initiativ fra Bornholms Vækstforum har en række bornholmske virksomheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner siden 2006 samarbejdet i erhvervsklynger for at bringe Bornholms erhvervsliv ud over øens grænser. “Det er et langt, sejt træk fra at skabe kendskab til klyngesamarbejdet ude i øens virksomheder, over idéudvikling og innovation til praktisk gennemførelse af aktiviteter. Men nu kommer resultaterne.

Vi styrker klyngesamarbejdets internationale afsætningsplatform med Baltic Sea Cluster Development Centre (BSCDC) – et samarbejde mellem klynger i otte Østersølande, som vi har taget initiativ til, og som er placeret på Bornholm. Og vi arbejder hårdt på i nærmeste fremtid at igangsætte en fælles

online-platform, hvorfra Bornholmske produkter kan markedsføres og sælges samlet til resten af verden – en fælles branding- og afsætningskanal for unikke, Bornholmske fødevarer, oplevelser og kunsthåndværk”, fortæller klynge- udviklingschef Lars Albæk fra Væksthus Hovedstadsregionen, der er daglig leder af Klyngeudvikling Bornholm, øens klyngeudviklingscenter.

Tillægget er udgivet af Region Syddanmark og REG X ”En klynge er en gruppe af virksomheder, der har lokaliseret sig tæt ved hinanden og som arbejder

på et strategisk niveau med andre virksomheder, offentlige myndigheder og videnmiljøer, fordi det

giver konkurrencemæssige fordele, som en enkelt virksomhed ikke kan opnå alene.” (REG X’ definition)

En ’clutter’ er spredte virksomheder, som endnu ikke er organiseret i en formaliseret klynge, og på

dette stadie er der endnu ingen klyngeaktiviteter eller samarbejde.

FRA PASSIV

TIL NYTÆNKENDE Undersøgelser af klynger i Danmark har understreget et behov for at nytænke det offentliges rolle fra at være passiv og rammesættende til i langt højere grad at gå aktivt ind i innovation sammen med private virksomheder. Dette kræver også øgede kompetencer hos klyngesekretariaterne, der gør dem i stand til at facilitere virksomheders kompetenceudvikling, så de styrker deres innovationssamarbejde og deltager i nye konkurrencedygtige forretningsmodeller.

På det erhvervsøkonomiske institut for Entreprenørskab og Relationsledelse på Syddansk Universitet forsker en del af de 80 medarbejdere i innovation og klynger. Dette sker i et tæt samarbejde med virksomheder og det regionale erhvervsfremmesystem. Der er fokus på netværk og virksomheders forretningsudvikling, også set i sammenhæng med offentlige institutioner og videninstitutioner. En række undersøgelser af entreprenørskab, open innovation, offentlig-privat innovation og klyngeudvikling peger på udfordringer for det danske erhvervsliv. »Udvikling af velfærdsteknologi i samarbejdet mellem offentlige hospitaler og private leverandører peger på, at innovationsprocesserne og Torben rollerne skal nyDamgaard, tænkes. De offentlige institutleder. kunder må åbne deres udviklingsprojekter, så privat innovation kan indgå langt tidligere, hvilket samtidig kræver en styrket tilstedeværelse og kommunikation fra de private udbydere, så deres viden bliver håndgribelig i begyndelsen af innovationsprocessen,« pointerer institutleder Torben Damgaard.

På Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, der ligger på Syddansk Universitet i Kolding, forskes der i klynger og innovation.

4 Klynger Skaber Vækst

»TCI konferencen er alle tiders chance for at udveksle viden og få inspiration i en stor kollektiv videnbase samt få kontakt med mulige samarbejdspartnere fra hele verden. Jeg ser frem til den specifikke danske stil, hvor design er overskriften, og vi glæder os til at se, hvordan det virker i regionen,« siger Christian Ketels.

KLYNGER SKABER

INNOVATION OG VÆKST Mere specialiserede regioner og mere samarbejde mellem regioner. Det er den vej udviklingen går i erhvervsklyngerne verden over.

Skal der for alvor ske et højdespring i forskning og udvikling af nye produkter, kræver det at samfundet bakker aktivt op. En gennemtænkt innovationsstrategi har brug for nogle gode rammebetingelser, men det kræver også, at universiteterne gør deres del, samtidig med at virksomhederne konkurrerer på innovation. Det mener en af verdens førende forskere i erhvervsklynger, dr. Christian Ketels fra Harvard Business School. Han er ansat på Michael E. Porter’s Institute for Strategy and Competitiveness, og så er han præsident for TCI. »Der er mange ting, der skal passe sammen, og der er klynger er en god platform for strategisk dialog og samarbejde. Men der er vægge, der skal brydes ned mellem det private, virksomhederne og videninstitutionerne. Det er her, TCI’s rolle er vigtig, fordi vi skal udpege både de gode og dårlige eksempler og sætte fokus på, hvad der virker,« siger Christian Ketels, som understreger klyngens primære styrke:

»Klynger er aktive miljøer, hvor samarbejde og innovation opstår gennem netværk og dialog mellem forskellige aktører. Jo stærkere miljøer – jo stærkere klynger.«

på de klynger, der har evnerne og viljen til at skabe fremgang,« siger Christian Ketels.

KLYNGER STYRKER DEN REGIONALE UDVIKLING

TCI har klare beviser for, at klynger skaber arbejdspladser, vækst, innovation og entrepreneurskab, ligesom klynger har en positiv indflydelse på BNP. Men der er også forhindringer: »Små virksomheder er bekymrede over, at de store stjæler deres ideer og dygtigste ansatte. De store er bange for, om de små har den nødvendige kvalitet og kapacitet i forhold til deres behov. Derfor skal vi have folk til at samarbejde i en fælles innovationstankegang og her er klyngeorganisationerne et godt udgangspunkt for starte denne dialog,« pointerer Christian Ketels, som opfordrer virksomhederne til at dele deres viden og erfaringer.

Undersøgelser viser, at regioner med stærke klynger klarer sig bedre end andre regioner på en lang række punkter, det gælder lønudviklingen, innovation og en stærkere beskæftigelse. Og derfor er spørgsmålet ikke om vi skal have en klyngepolitik i Danmark, men om hvilken rolle samfundet og staten skal spille sammen med klyngerne, som for længst har bevist deres værdi. »Klynger kan øge effektiviteten af innovations- og erhvervspolitikken. Det er derfor vigtigt at en politik, der understøtter en indsats for at forbedre den innovative kapacitet og konkurrencekraft i virksomheder i klynger. Og Danmark har gode muligheder for at få en succesfuld klyngepolitik, når blot man satser

SAMARBEJDE MELLEM SMÅ OG STORE

Det skal bl.a. ske ved TCI konferencen i Kolding i september.

H e a dqu a rt e rs

Energieffektive løsninger i et internationalt perspektiv

Den nationale klynge Lean Energy Cluster har et strategisk tæt samarbejde med Danish Energy Solutions om at få danske energiløsninger ud på verdensmarkedet.

De ambitiøse klima- og energimål kræver en stor omstilling i fremtidens intelligente energisystem. Lean Energy Cluster arbejder med innovationsprojekter, der integrerer forsyningsarterne el, gas, vand, varme og køling. Det skal sikre nye muligheder for lagring af energi og udnytte fleksibiliteten nettene imellem.

I sidste ende vil det give store energibesparelser til forbrugerne.

Vores rolle er at være uvildige innovationsagenter, der løbende spotter nye forretningsmuligheder og samler aktører som universiteter, offentlige parter og virksomheder om nye innovationsprojekter.

Vi ønsker at omdanne forskningsmæssig viden til nye forretningsmuligheder. Derfor er vi bl.a. med i styregruppen for Nationalt Forum for Vidensamarbejde.

Vi hjælper danske virksomheder med at udvikle og eksportere de systemløsninger, der bliver efterspurgt i hele verden.

CASE:

Intelligent fjernvarmestyring De danske forsyningsselskaber har forpligtet sig til at lave energibesparelser hos forbrugerne. Esbjerg Forsyning har valgt at inddrage brugerne i dette arbejde.

I samarbejde med Norgo og Saseco har Esbjerg Forsyning derfor udviklet et software, der kan kommunikere med trådløse termostater. På den måde kan forbrugeren via en smartphone overvåge og regulere temperaturen i hvert enkelt rum i huset.

Ca. 40 % af det samlede danske energiforbrug går til private husholdninger. 75 % af dette energiforbrug vedrører opvarmning.

Projektet er skabt i samarbejde med Lean Energy Cluster. Det kan reducere 30 % af energiforbruget til opvarmning ved at eliminere spild, automatisere en række handlinger og hjælpe forbrugeren til at ændre sin adfærd.

John Haar, Direktør, Saseco

Hver gang der bliver åbnet for vinduerne i huset, skruer systemet automatisk ned for varmen.

+,5 ,<967 0:2, <5065

Lean Energy Cluster · Alsion 2 · 6400 Sønderborg · info@leanenergy.dk · www.leanenergy.dk

+LU ,\YVW¤PZRL -VUK MVY 9LNPVUHS\K]PRSPUN

=P PU]LZ[LYLY P KPU MYLT[PK

Tillægget er udgivet af Region Syddanmark og REG X Allerede i 1890 beskrev økonomen Alfred Marshall, hvordan den engelske tekstilindustri var koncen-

treret i visse geografiske områder, og hvordan virksomhederne i ”klyngen” nød godt af denne

geografiske placering i forhold til virksomheder, som lå uden for klyngen.

Et klyngesamarbejde udmærker sig ved, at alle involverede samarbejder på et strategisk niveau og

sammen udvikler nye innovative løsninger, der skaber værdi for alle.

STÆRKT

NETVÆRK

»Glæden ved netværk og cluster er tydelig: det den ene ikke ved, ved den anden. Der er stor videndeling her, og vi har fået unikke opgaver gennem Lean Energy.« Det fortæller Johnny Nielsen, projektchef i Fournais Energi ApS Rådgivende Ingeniører, FRI. De er 7 ansatte og har arbejdet sammen med Region Syddanmark i mange år. Gennem dem blev de inviteret med til et møde i Lean Energy i november 2011. »Der opstod det hele, og vi fandt hurtigt kemi og fælles grobund med andre, og alle får meget ud af det. Synergien blomstrer virkelig nu. Regionen kunne se mulighederne og den kreativitet, vi har i virksomhederne, og dette er med til at løfte viden og innovation.« Virksomheden blev stiftet i 2007 og er godkendt på højt niveau. En af arbejdsopgaverne består blandt andet i gennemgang af el-sikkerhed med fokus på høj personsikkerhed på bl.a. sygehuse. Virksomheden har to projekter i Lean Energy med partnere som Servodan, Haderslev Kommune, Sygehus Lillebælt, OUH m.fl., og de avancerede projekter på oprationsstuer mm. havde de ikke været en del af uden Lean Energy: »Hvis vi skulle søge alene, ville vi ikke få de projekter. Klyngen er stærk til ansøgninger og ideer samt gode til at koble det hele sammen, og vi lærer noget hele tiden og kommer ind i nye cirkler, hvor der genereres nye ideer.«

LEAN ENERGY CLUSTER… … er en moden klynge med nationalt og internationalt fokus. … spotter nye forretningsmuligheder og samler en række aktører som universiteter, virksomheder og brancheorganisationer omkring nye innovationsprojekter. … har fokus på at udvikle systemløsninger frem for enkeltteknologier og komponenter … er tovholder fra start til slut i hele processen, så klyngens medlemmer kan gennemføre projekterne. … har en høj eksportintensitet, 93 % af beskæftigelsen i klyngen arbejder med eksport.

6 Klynger Skaber Vækst

FÆLLES ENERGI I Danmark bør vi gå sammen i klynger og udvikle fælles systemløsninger.

Danske virksomheder skal udnytte situationen og skabe de energiløsninger, som de kommende år vil blive stærkt efterspurgte ikke alene i EU – men også på globalt plan.

Det er svært at komme ind på det internationale marked, hvis man er en lille virksomhed. Sammen med andre aktører giver det derimod helt nye eksportmuligheder. Derfor bør virksomheder samle sig i klynger og i fællesskab udvikle system og pakkeløsninger.

Det mener både Jørgen Mads Clausen og Preben Birr-Pedersen, henholdsvis formand og administrerende direktør i Lean Energy.

Formålet er at fremme forskning, udvikling og uddannelse inden for energiteknologier og løsninger.

Det skal samlet set understøtte den grønne omstilling, skabe nye arbejdspladser og øge eksportvæksten. I partnerskaber på tværs af virksomheder, offentlige aktører og videninstitutioner udvikles nye eksportløsninger. En af virksomhederne i klyngen havde i 2012 en eksportandel på 10 procent, i 2013 forventer man en eksportandel på 75 procent. »Med Lean Energy Cluster skal vi sikre en konstant udvikling af energiteknologi. Her hjælper vi mindre

”Vores rolle er at fungere som uvildige innovationsagenter, der løbende spotter forretningsmuligheder og samler en række aktører. Og det virker.”

Preben Birr-Pedersen, administrerende direktør i Lean Energy.

og mellemstore virksomheder med at modne idéerne, vi hjælper dem med at afsøge markedet for medfinansieringsmuligheder, og vi giver dem et stærkt netværk, der kan være med til at realisere deres idéer,« pointerer Jørgen Mads Clausen.

STORT EKSPORTPOTENTIALE

»Vores rolle er at fungere som uvildige innovationsagenter, der løbende spotter forretningsmuligheder og samler en række aktører som universiteter, virksomheder og brancheorganisationer omkring nye innovationsprojekter. Og det virker,«

konstaterer Preben Birr-Pedersen.

Lean Energy har base i Sønderborg, men har hele verden som marked i form af de mange projekter, der udvikler samlede, grønne energiløsninger med stort eksportpotentiale.

Regeringens vækstteam inden for klima og energi anbefaler også, at danske virksomheder eksporterer samlede systemer. »Vi mener, at løsningen er, at virksomheder med forskellige kompetencer går sammen i klynger for sammen at kunne levere færdige systemløsninger, som allerede virker,« siger Jørgen Mads Clausen.

ANNONCE

SERVICEERHVERVENE styrkes gennem netværk Der er klart behov for forbedringer i serviceerhvervene, hvis den danske produktivitet ikke skal sakke agterud.

FAKTA Netværket er åbent for alle virksomheder, der er interesserede i at udvikle deres serviceydelser og -forretning, samt de relevante forsknings- og uddannelsesinstitutioner.

Personlige medlemmer d.d. i Service Platform: 732 personer - heraf 480

fra private virksomhder, 197 fra offentlige virksomheder mens 55 er studerende etc.

Hjemmeside: www.serviceplatform.dk, og følg os på twitter og LinkedIn.

At der er behov for forbedringer viser en spritny rapport fra Produktivitetskommissionen, hvis konklusion er at de private serviceerhverv er ansvarlige for en stor del af det danske produktionsefterslæb, og har en lavere vækstrate end serviceerhverv i lande som USA, Holland, Sverige og Tyskland.

Det skal der rettes op på, og et af midlerne er Innovationsnetværket Service Platform.

Innovationsnetværket skal understøtte vidensbaseret vækst ved at skabe kontakt og samarbejde mellem forskningen, videnmiljøerne og de danske virksomheder, og derved styrke og udvikle erhvervene.

Serviceplatform er et innovativt mødested for videnskabsfolk, udviklere og virksomheder, der arbejder sammen om at udvikle og fremme gode idéer til konkurrencedygtig serviceforretning. Netværket er et af 22 innovationsnetværk, der er medfinansieret af Styrelsen for Forskning og Innovation.

Inspiration og værktøjer ”Vores opgave er at formidle kontakter og skabe netværker mellem videnmiljøer og virksomheder, og være med til at give virksomheder inspiration og værktøjer til at forbedre produktiviteten gennem serviceinnovation. Det kan være med brug af it-teknologi, kompetenceudvikling, nye servicekoncepter eller optimering af værdikæden, men også ledelsesudvikling og eksempelvis offentlig-privat innovationssamarbejde er på dagsordenen, ” siger netværkskoordinator Camilla Kølsen fra Service Platform.

Helt praktisk afholder netværket seminarer, workshops, studieture og faciliterer netværksdannelser. Ambitionen er varige samarbejder fx innovationsprojekter med både virksomheder og forskningsmiljøer.

Service Platform skaber kontakter mellem virksomhederne og nationale og regionale innovationsaktører og rådgivere. Internationalt fremmer Service Platform samarbejdet mellem danske og internationale virksomheder, fx Innovation Express projektet sammen med Service Cluster Ireland

sŝ ƐŬĂďĞƌ ƌĂŵŵĞƌŶĞ

for Danmarks fødevareklynge ZĞŐŝŽŶ DŝĚƚũLJůůĂŶĚ Ğƌ ŬƌĂŌĐĞŶƚƌĞƚ ŝ ĚĂŶƐŬ ĨƆĚĞǀĂƌĞƉƌŽĚƵŬƟŽŶ͘ Ğƚ ĚŽŬƵŵĞŶƚĞƌĞƌ ĞŶ ƌĂƉƉŽƌƚ ĨƌĂ Z ' y ʹ Ğƚ ĂŶƐŬĞ <ůLJŶŐĞĂŬĂĚĞŵŝ͘

Ğƌ ĞƚĂďůĞƌĞƐ Ğƚ ŬůLJŶŐĞƐĞŬƌĞƚĂƌŝĂƚ ŝ ŐƌŽ &ŽŽĚ WĂƌŬ ŝ ^ŬĞũďLJ ʹ ŚǀŽƌĨƌĂ ĚĞƌ ǀŝů ǀčƌĞ Ğƚ ƐƚčƌŬƚ ŶĂƟŽŶĂůƚ ŽŐ ŝŶƚĞƌŶĂƟŽŶĂůƚ ĨŽŬƵƐ͘

ŵďŝƟŽŶĞŶ Ğƌ Ăƚ ŐƆƌĞ ĚĞŶ ĚĂŶƐŬĞ ĨƆĚĞǀĂƌĞŬůLJŶŐĞ Ɵů Ğƚ ŝŶƚĞƌŶĂƟŽŶĂůƚ ŬƌĂŌĐĞŶƚĞƌ ŽŐ ĞŶ ƵƌŽƉčŝƐŬ 'ƵůĚŬůLJŶŐĞ͘

ĂŶŵĂƌŬƐ ĨƆĚĞǀĂƌĞŬůLJŶŐĞ ďůŝǀĞƌ ƉƌčƐĞŶƚĞƌĞƚ ǀĞĚ ĞŶ ŬŽŶĨĞƌĞŶĐĞ ŽŶƐĚĂŐ ĚĞŶ ϮϮ͘ ŵĂũ ŝ ŐƌŽ &ŽŽĚ WĂƌŬ͘

Tillægget er udgivet af Region Syddanmark og REG X I Danmark har vi klynger af forskellige størrelse, inden for mange forskellige erhvervsområder og de er

placeret i hele landet. F.eks.

Offshore omkring Esbjerg, IKT omkring Aalborg, tekstil og design omkring Herning,

robotteknologi omkring Odense, Medico omkring København, og turisme på Bornholm.

Klynger er fødested for iværksættere, fordi det er her at specialviden og kapital er koncentreret.

SUNDHEDS

INNOVATION

NÅR DET

ER BEDST

Region Syddanmark tog for godt tre år siden initiativ til Welfare Tech, der i dag er en national klynge. Det skete, fordi regionen ville satse på det, den er rigtig god til. Samtidig er der en samfundsudfordring i et stadigt stigende pres på social- og sundhedsydelser. »Vi ville gerne gå forrest i disse udfordringer, og fra regionens side satte vi endnu mere fokus på området med det mål at løse samfundsudfordringer og skabe arbejdspladser. Vi er jo selv aftagere, og derfor var det helt oplagt at drive det sammen med det private i innovationspartnerskaber gennem Welfare Tech,« siger Dorthe Kusk, afdelingschef for Vækstforum og Erhvervsudvikling i Region Syddanmark.

Satsningen fra regionen er organiseret systematisk. »Som myndighed skal vi trække, og der er sket rigtig meget på tre år, ja jeg vil kalde det sundheds- og velfærdsinnovation, når det er bedst.« På tværs af sektorer og institutioner arbejder hospitaler, kommuner og videninstitutioner i klyngesamarbejdet sammen med virksomheder i Welfare Tech. »Det er jo en erhvervsklynge, der peger på muligheder for både store og små virksomheder, som kan have svært ved at finde ind på området.

Det er her, klyngen binder det sammen – de er matchmakers og forbinder alle led.« Dorthe Kusk pointerer, at der er stor vilje til samarbejde på tværs, alle i regionen arbejder ud fra en fælles dagsorden. »Vi har store forhåbninger til dette område, og de første resultater viser sig nu. Virksomhederne ansætter og nye virksomheder etablerer sig. Det er en langsigtet indsats, der skal omstille regionen, og vi er godt på vej.«

8 Klynger Skaber Vækst

Welfare Tech er som national sundheds- og velfærdsklynge en stærk drivkraft i sundhedsinnovationen. Her får virksomhederne den rigtige info samt markedskendskab, nationalt og internationalt. Det hjælper dem til at komme hurtigere i gang og i den rigtige retning.

Velfærdsteknologi

MED GLOBALT POTENTIALE

Welfare Tech udvikler forretning og skaber innovation gennem matchmaking og målrettede klyngeaktiviteter. Sammen med klyngens 154 medlemmer har de skabt en vækstmodel for velfærdsteknologi og et kæmpe erhvervsområde. »Vi skaber samarbejdsprojekter, vækst og innovation, der er forretningsdrevet. Det er lig med arbejdspladser, og samtidig er vi med til at løse samfundets velfærdsproblemer.« Så klart siger Henrik Kagenow det. Han er direktør i Welfare Tech.

Han har ambitiøse mål om at skabe nye arbejdspladser i en blomstrende velfærdsindustri i såvel Region Syddanmark som hele Dan-

Brian Østergaard, indehaver af e-mergency.

mark. På ganske få år er det blevet en stor og stærk klynge, som ikke mange lande kan matche.

Klyngens medlemmer er en god blanding af vækstvirksomheder og offentlige virksomheder, og i løbet af tre år har Welfare Tech stået for mere end 300 vejledninger af virksomheder samt netværksarrangementer og møder. »Matchmaking er vores styrke, fordi vi har indgående kendskab til

både virksomhederne, markedet og videninstitutionerne,« siger Mette Thiel, marketing manager i Welfare Tech.

Som national sundheds- og velfærdsklynge er den en stærk drivkraft i sundhedsinnovationen. »Her får virksomhederne den rigtige info samt markedskendskab, nationalt og internationalt. Det hjælper dem til at komme hurtigere i gang og i den rigtige retning,« pointerer Henrik Kagenow.

OPRUSTER INTERNATIONALT

I samarbejdet med det offentlige og sundhedssektoren skabes nye teknologiske løsninger der afhjælper det offentlige og hospitalernes behov samt skaber ny viden til at holde folk raske i eget hjem i længere tid.

VÆRDIGHED TIL e-mergency, der er medlem af Welfare Tech, er en af de mange virksomheder, som har udviklet sundhedsteknologiske it-løsninger – bl.a. en app specielt udviklet til personer ramt af demens. »Folk med demens behøver struktur i deres hverdag, så vi har her udviklet en kalender-app til iPhones og iPads, der viser dagens opgaver, vejledninger, kontakter og en find-mig-funktion. Hvis den demente farer vild, sendes der besked til plejepersonalet og pårørende, som så kan se på deres telefon, hvor vedkommende er. De kan så

Tillægget er udgivet af Region Syddanmark og REG X Selvom klyngefænomenet har været kendt længe, var det først da den amerikanske professor Michael Por-

ter i 1990’erne populariserede begrebet ”klynger” (eller ”cluster”), at det for alvor blev et kendt strategisk er-

»Welfare Tech faciliterer samarbejde og videndeling mellem medlemmerne og sørger for at virksomhederne kender de behov, der er på hospitalerne og i kommunerne. De bliver informeret om nye muligheder på markedet og tænkt ind i nye projekter. Fx er vi med i udviklingsprojekter i Kina og Tyskland om hhv. nye plejehjemsbyggerier og netværk omkring sund aldring,« fortæller Mette Thiel.

Klynger kan noget, netværk ikke kan: »I en klynge er der en voldsom udveksling af information, og alle vinder på det. Vi oplever en stor tilstrømning af medlemmer samt af virksomheder, der kommer på besøg.

Det gode er, at vi ser hinanden som allierede i stedet for konkurrenter.« Resultaterne taler for sig selv: »Vi er certificeret på EU basis, og det arbejder vi målrettet på at udvikle. Pt. måler vi på jobskabelse i vore medlemsvirksomheder, og tallene siger klart, at der sker fremgang med vækst, ansættelser, innovation og eksport til følge,« understreger Henrik Kagenow.

DEMENTE ringe op og sige, at jeg kommer og henter dig,« siger Brian Østergaard, indehaver af e-mergency.

Vil den demente f.eks. lave sig en kop kaffe, kan de åbne en vejledning med billeder, som viser hvordan man gør trin for trin.

Herved overflødiggøres alle de gule post it- sedler, som mange demente har hængende overalt i hjemmet for at huske, hvordan man gør ting. e-mergencys kalender app er udviklet i samarbejde med demente, kommuner, Welfare Tech og Alzheimerforeningen.

hvervspolitisk redskab. I dag refereres der oftest til Michael Porters definition, når man taler om klynger.

Ud af modne klynger opstår nogen gange nye spin offklynger. Fx kan der ud af en moden klynge, der arbejder

med vindenergi, opstå en spin off-klynge, der specialiserer sig i en bestemt teknologi eller service til vindenergi.

KLYNGER

ER FREMTIDEN

Klynger er med til at koble forskning og erhvervsliv, så Danmarks styrkepositioner inden for viden og erhvervsliv omsættes til ny vækst og beskæftigelse. Det understøtter en ny national innovationsstrategi.

Hvad skal vi i Danmark leve af i fremtiden? Det globale pres på at finde løsninger på de store samfundsudfordringer rummer store opgaver men også gode muligheder for nye væksteventyr for Danmark i fremtiden.

Under halvdelen af de danske virksomheder er i dag innovative og under en tredjedel af dem, som er innovative, baserer deres innovation på forsknings- og udviklingsresultater.

Det er for få. Derfor skal der gøres noget for at øge samspillet mellem virksomhederne og videninstitutionerne og særligt for at øge deltagelsen af små og mellemstore virksomheder.

Det mener uddannelsesminister Morten Østergaard, der pointerer, at klyngerne er med til at koble forskning og erhvervsliv, der kan omsættes til ny vækst og beskæftigelse. »Udviklings- og innovationsprocesserne har ændret karakter.

Innovation tager i stigende omfang afsæt i viden – og foregår i mere åbne processer end tidligere og med inddragelse af en bred vifte af aktører.

Ved at deltage i klynger og netværk får virksomhederne mulighed for at finde nye samarbejdspartnere, få ny viden og deltage i innovationsprojekter, som den enkelte virksomhed ikke kan løfte alene,« siger Morten Østergaard.

Otte ministerier, de seks regionale vækstfora, Danske Regioner og KL

har udarbejdet en fælles strategi for, hvordan en effektiv klyngeindsats kan bidrage til, at fremtidens stærke konkurrencedygtige og innovative virksomheder skabes. Strategien

vative i forhold til sammenlignelige virksomheder, der ikke deltager i klynger. Sandsynligheden for at virksomheder starter et samarbejde med et universitet eller en anden

”Ved at deltage i klynger og netværk får virksomhederne mulighed for at finde nye samarbejdspartnere, få ny viden og deltage i innovationsprojekter.”

Morten Østergaard, uddannelsesminister.

har særligt fokus på tre indsatsområder: internationalisering, professionalisering og etableringen af et tværgående forum for koordination af klyngeindsatsen.

NATIONAL KOORDINATION

»Vi skal dygtiggøre og professionalisere de danske klyngeorganisationer. Meget viden produceres uden for Danmarks grænser, og der er mange samarbejdspartnere, som danske virksomheder med fordel kan samarbejde med. Det vil også give adgang til at afsætte deres produkter på nye markeder. Derfor vil indsatsen for at internationalisere klyngerne blive øget.« Fire gange så mange virksomheder, der deltager i klynger, er inno-

videninstitution er også fire gange større for virksomheder, der deltager i et innovationsnetværk/klynge.

I den nye nationale erhvervspolitiske vinkel ift. klynger og innovation er der derfor fokus på et øget samarbejde mellem videninstitutionerne og erhvervslivet, og indsatsen for at understøtte klynger er blevet øget. »Det nye er at sikre en bedre national koordination, så vi sikrer en kritisk masse i kompetencer og i forhold til de aktiviteter, som klyngerne kan tilbyde virksomhederne. Danmark er så lille et land, at de bedste klynger må være nationale med et internationalt perspektiv – samtidig med, at der gives god mulighed for at små spirende klynger kan opstå på nye lovende områder,« mener Morten Østergaard.

Klynger Skaber Vækst 9

DANSKE KLYNGER OG NETVÆRK SK Klynger og innovationsnetværk er et effektivt virkemiddel til at skabe øget innovation, vækst og eksportindtjening for dansk erhvervsliv. Men det er vigtigt, at de bliver mere internationalt orienterede.

Uddannelsesministeriet har sammen med 7 andre ministerier, alle 6 regionale vækstfora og KL netop lanceret en samlet Strategi for Danmarks klynge- og netværksindsats. Det er første gang i Europa, at et land har samlet relevante myndigheder på statsligt, regionalt og kommunalt niveau i et partnerskab om klyngeudviklingen.

Ambitionen er ganske enkelt at dygtiggøre og professionalisere de danske klynger og netværk, så de skaber større værdi for virksomhederne og øget velstand i Danmark. Det konkrete mål er at skabe nye innovationer i mindst 5.000 virksomheder i de kommende år, som meget gerne skal resultere i en omsætningsvækst i milliardklassen og mange nye jobs.

Det gør vi for at styrke klynger og netværk - Strategiens indsatsområder ± Løfter flere klynger og netværk op i den internationale elite. Mindst 10 danske klynger og netværk skal opnå EU’s ”Guld kvalitetsmærke” som dokumentation for deres høje kvalitet. ± Tilbyder gode rammer for spirende og regionale/lokale klynger, der kan medvirke til at udvikle nye vækstområder. ± Understøtter at danske klynger og netværk deltager aktivt i den internationale videnudveksling og samarbejder med førende videnmiljøer og klynger både i Europa og resten af verden. ± Skaber overblik over det danske klyngelandskab, så det bliver tydeligt for virksomheder og andre aktører, hvad de forskellige klynger og netværk arbejder med og kan tilbyde.

DANSKE KLYNGER USYNLIGE I UDLANDET Danmark er ”Spitzenklasse”, når det gælder samarbejde i klynger, men verden ved det ikke, pointerer tysk klyngeekspert.

Af Niels Ole Krogh, BorderPress KØBENHAVN: Frankrig, Tyskland og Danmark hører til verdenseliten, når det gælder om at samarbejde i klynger. Men ude i verden er der få, der ser jer.

Det fastslår den internationale klyngeekspert dr. Gerd Meier zu Köcker fra teknologi- og innovationsvirksomheden VDI/VDE-IT, Berlin.

- Det er lidt ærgerligt, for dermed har potentielle kunder og partnere i udlandet svært ved at få øje på de stærke danske klynger, siger eksperten.

10 Klynger Skaber Vækst

Parterne har etableret et Forum for klynge- og netværksindsatsen, som skal sikre, at strategiens målsætninger nås og at der skabes koordinering og synergi mellem den statslige, regionale og lokale indsats.

Det kommer der ud af klynge- og netværksindsatsen - Samlede resultater for 45 danske klynger og netværk i 2012 ± 1.200 virksomheder har udviklet nye produkter, processer eller ydelser som følge af deltagelsen i klynger/netværk ± 2.300 virksomheder har deltaget i samarbejdsprojekter med videninstitutioner gennem deltagelsen i klynger/ netværk ± 11.500 virksomheder har deltaget i aktiviteter i klynger/netværk

”Det er afgørende for udviklingen af webhandel i Danmark, at Innovationsnetværket Livsstil er på banen.

Netværket bidrager til at udvikle de nye webshops til at blive mere konkurrencedygtige.” Annette Falberg, adm. direktør Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH)

”Innovationsnetværket INBIOM er vigtig som netværkspartner og som forum for at sætte fokus på innovation af nye teknologier og som netværk, så man møder forskellige firmaer, da det ikke er nemt at finde finansiering til noget så innovativt som Syren systemet.”

Morten Toft, direktør, Biocover

Köcker, der netop har været i København for at tale på en workshop arrangeret af Uddannelsesministeriet, ser også et behov for, at stærke regioner bindes sammen.

Kan ikke stå alene - Udviklingen skal ikke kun ske fra centralt hold, pointerer han.

- Det er i sig selv fint, at Danmark har en klyngepolitik. Det er ikke nogen selvfølge globalt. Danmark er også på dette område godt på vej, siger eksperten og tilføjer, at klyngepolitik aldrig kan stå alene.

- Succesen står og falder med, om landet er i stand til at væve klyngepolitikken sammen med erhvervsfremme, uddannelse og støtte til forskning.

Han fremhæver danske klynger indenfor offshore og specialmaskiner som meget velfungerende.

- I har stor tradition for samarbejde i Danmark. Det hjælper jer. I andre lande ser vi virksomheder vælge de indspiste cirkler frem for klyngesamarbejde, siger han.

ANNONCE

KAL OP I DEN INTERNATIONALE ELITE De danske klynger og netværk arbejder inden for mange erhvervsområder Der er klynger og innovationsnetværk inden for mange forskellige områder. De er åbne for nye deltagere. Find dem på www.fivu.dk/innovationsnetvaerk

”For en virksomhed, der baserer sin forretningsmodel på en industriel udnyttelse af forskning indenfor mikroorganismer og enzymer, er det at være en aktiv del af de danske innovationsnetværk af stor betydning.” Esben Laulund, Senior Vice President, Innovation, Chr. Hansen A/S

”ECTunes havde ikke været, vi er i dag uden Netværk for Dansk Lydteknologi – nemlig en mindre virksomhed med udvikling, produktion og et globalt marked med et kæmpe potentiale. Bl.a. har netværket introduceret os til det lukrative kinesiske marked via et tæt samarbejde med Innovation Centre Denmark i Shanghai.”

Thomas Gadegaard, Entrepreneur & Co-Founder, ECTunes ApS

”Cluster Excellence Denmark”

”Innovationsnetværkets forløb har været en øjenåbner for vores virksomhed. Vi har set de processer, man skal igennem for at skabe innovation, og det har sat en innovativ proces i gang hos os. Vi står nu med en unik idé, som vi ikke selv var kommet på.” Jan Christensen, Brand Manager, H. Utoft A/S

”I IKEA er vi altid på jagt efter noget nyt og vi holder fingeren på pulsen ved at være med i Innovationsnetværket. Jeg oplever det som et fantastisk spændende forum, hvor vi møder men-nesker, som tør tænke helt ud af boksen.” Jonas Engberg, IKEA

To gode eksempler Han fremhæver to gode eksempler i udlandet. Semac i Barcelona-regionen og Airbus-klyngen i Hamborg.

- Semac er et godt eksempel på, hvordan et struktursvagt område kan hive sig selv op ved håret. Her havde en række producenter af landbrugsmaskiner tilbagegang over en årrække. De fandt sammen om et klyngekoncept, der indebar en stringent klyngeledelse. Efter få år fik de vendt udviklingen, så omsætningen blev næsten fordoblet, antallet af ansatte steg fra 200 til over 1000 og eksporten fra 14 til 51 procent, siger zu Köcker.

Hierarki brudt ned Airbus-klyngens succes i Hamborg skyldes ikke mindst, at det er lykkes klyngeorganisationen at nedbryde hierarkiet mellem store og små virksomheder. Dermed har et hidtil uforløst potentiale i de små virksomheder kunnet udfolde sig. De medvirker nu til at forbedre og udvikle nye produkter, siger zu Köcker.

Virksomheder, der vil indgå i klyngesamarbejde, skal investere tid, penge, mod og tålmodighed.

- Og så skal de sammensætte teams af de rigtige folk. Tålmodighed hører også med, for det tager mindst to til tre år, før frugterne kan høstes. - Virksomheder, der blot stiller med deres konsulenter og sælgere, bør holde sig væk. Klyngesamarbejde beror på hårdt arbejde og tillid, fastslår dr. Gerd Meier zu Köcker.

Dr. Gerd Meier zu Köcker fremhæver Danmark som en af de førende nationer indenfor klyngesamarbejde.

Det kan forbedres ved at blive mere synlig i udlandet og binde regionerne sammen, fastslår klyngeeksperten.

Klynger Skaber Vækst 11

TillĂŚgget er udgivet af Region Syddanmark og REG X En klyngefacilitator er en person, der arbejder med at facilitere videndeling og samarbejdsprojekter mel-

lem klyngens medlemmer f.eks. ved at arrangere netvÌrksmøder, studieture, messer og efterud-

dannelse, og stĂĽr for fundraising og projektledelse.

STĂ&#x2020;RKE

KLYNGER

UDVIKLER BĂ&#x2026;DE

STORE OG SMĂ&#x2026;

Aarhus er et af Europas stÌrkeste innovationsmiljøer for fødevarer. Agro Food Park arbejder sammen med alle parter stÌrkt pü, at udlandet for alvor skal fü øjnene op for fødevareinnovationen i og omkring Aarhus.

I og omkring byen findes en unik kombination af en rÌkke af verdens førende fødevarevirksomheder, ingrediensproducenter, en underskov af mindre fødevarevirksomheder samt et universitet, der leverer forskning i verdensklasse. Agro Food Park er et nationalt, dansk initiativ med stor energi, og det skal vi udnytte til at blive en af de stÌrkeste fødevareklynger i Europa, siger Paul Cornillon. Han er formand for Agro Food Parks Advisory Board samt senior vice president R&D, Arla Foods.

Det krĂŚver samarbejde, synergi og en stor forstĂĽelse for hinanden. ÂťVi tager det bedste fra virksomhederne og universiteterne og bringer det sammen.

Vi er en industri, der er stÌrkt püvirket af smü spillere, der skaber masser af innovation. Det skal vi gøre synligt og forbinde med de mange aktører, der er til stede i Danmark, sü de kan arbejde sammen og pü den müde krystallisere deres energier og gro sammen. Fødevareindustrien i Europa bestür af masser af smü virksomheder, og man kan ikke overleve alene med de store virksomheder. Vi har brug for Arla Foods, ja, men vi für ikke succes alene med Arla. I en stÌrk klynge overtager de store ikke de smü. Det udvikler dem. Vi arbejder ogsü pü at forbinde landets universiteter, og hvis de gür ind med 100 procent, sü kan vi flytte sü meget mere.

Deres indsats ville mangedobles, hvis de gik sammen ind i det her. Og det er kernen i en god klynge.ÂŤ

Vores erfaringer med klynger viser, at aktiviteten i og omkring klyngen har en stor effekt og spreder sig som ringe i vandet. Derfor udvikler vi EMUC som en maritim klyngeorganisation gennem samarbejdet med andre klyngeaktører, siger direktør i EMUC, Steen Sabinsky.

Det internationale

ER Ă&#x2026;BNET OP Med udgangspunkt i en klyngebaseret tilgang, arbejder Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC) for at fremme samarbejde og udvikling i Det BlĂĽ Danmark. PĂĽ tvĂŚrs af maritime erhvervsomrĂĽder og videninstitutioner, skaber EMUC kontakt til nye og alternative nationale og internationale samarbejdspartnere. ÂťVi ser vores rolle som en katalysator til vĂŚkst i Det BlĂĽ Danmark. Vi skaber ikke vĂŚksten â&#x20AC;&#x201C; det gør vores medlemmer. Derimod tilbyder EMUC en neutral og upolitisk platform, hvor medlemmerne kan finde hinanden og andre, og derved blive inspireret til nye og innovative løsninger, der sikrer en stadig udvikling af forretningen,ÂŤ siger Steen Sabinsky, direktør for EMUC, der i dag har over 150 medlemmer fra alle dele af Det BlĂĽ Danmark.

Det maritime er i dag en global scene, og derfor er det vigtigt at vide, hvad der sker ude i verden. Süledes deltog EMUC med fire mand ved TCI konferencen sidste ür i Spanien. Deltagelse ved sidste ürs TCI gav EMUC mange nye og relevante kontakter. Vi fik fortalt om hvad vi laver, vi mødte andre og fik adgang til nye interessante partnere. Vi opbyggede tillid, fik nye ideer, ny viden og masser af gode resultater med hjem, siger Steen Sabinsky.

DE VIGTIGSTE SPILLERE

Ved konferencen i ĂĽr er EMUC vĂŚrt for en maritim klyngetur, der skal vise TCI deltagerne erhvervets betydning for Danmark, samt inspirere til nye partnerskaber og udvikling af nye ideer og forretningsmuligheder.

EMUC har videns og udviklingsgrupper indenfor mange omrĂĽder, og medlemmerne tĂŚller virksomheder, myndigheder, universiteter, rederier, havne, finansiering, producenter, organisationer, fagforeninger m.fl.

Samarbejdet mellem virksomhederne, forskning/uddannelse og myndighederne har vist sig at vĂŚre en win-win situation for alle parter.

Virksomhederne für indsigt i den nyeste viden pü omrüdet, og forskningen pü universiteterne bliver ført ud i praksis.

En klynges succes og vÌrdi for dens medlemmer kan, ifølge Steen Sabinsky, müles pü klyngens aktive rolle i forbindelse med at vedligeholde og dyrke klyngens eget netvÌrk. Vores erfaringer med klynger viser, at aktiviteten i og omkring klyngen har en stor effekt og spreder sig som ringe i vandet. Derfor udvikler vi EMUC som en maritim klyngeorganisation gennem samarbejdet med andre klyngeaktører.

MTIC  â&#x20AC;&#x201C;  Klyngefacilitator  i  krydsfeltet  Af   Trine  Winterø,  direktør

MedTech  Innovation  Center  (MTIC)  HU VDW L YHUGHQ IRU DW VNDEH HU-­ KYHUYVXGYLNOLQJ RJ Y NVW KRV VXQGKHGVWHNQRORJLVNH YLUNVRP-­ heder.

'HW NU YHU HQ ODQJVLJWHW VDWVQLQJ DW VLNUH GHQ SODWIRUP GH NRPSH-­ WHQFHU RJ GHW QHWY UN GHU VNDO WLO I¥U YLUNVRPKHGHUQH InU GHQ KM OS GH KDU EUXJ IRU WLO DW XGQ\WWH GHUHV IXOGH JOREDOH NRPPHUFLHOOH SRWHQWLDOH RJ GHUPHG PXOLJKHGHQ IRU DW VNDEH GH ULJWLJH SURGXNWHU GHU NDQ O¥VH VXQGKHGVY VHQHWV XGIRUGULQJHU VDPWLGLJ PHG DW GHU VNDEHV IRUUHWQLQJ Virksomhederne +RV 07,& WDJHU YL VDPPHQ PHG YLUNVRPKHGHUQH DOWLG XGJDQJV-­ SXQNW L LGHHQ WLO HW NRPPHUFLHOW

SURGXNW RJ GH IRUUHWQLQJVNULWLVNH XGIRUGULQJHU GHU DOWLG HU 9L DIG N-­ NHU KYLONH NRPSHWHQFHU YLUNVRPKH-­ GHUQH UHHOW KDU EUXJ IRU RJ ¿QGHU GH ULJWLJH IRON PHG GH Q¥GYHQGLJH NRPSHWHQFHU WLO DW KM OSH GHP YLGHUH PRG PDUNHGHW Hospitalerne 'HQ EHGVWH LQQRYDWLRQ VNHU L NU\GVIHOWHW KYRU NOLQLNHUH P¥GHU IRUUHWQLQJVP VVLJH NRPSHWHQFHU PHG IRUVWnHOVH IRU SURGXNWXGYLN-­ OLQJ 'H EHGVWH UHVXOWDWHU RSQnV QnU EnGH KRVSLWDO RJ YLUNVRPKHG InU QRJHW XG DI GHW 07,& DUEHMGHU

ANNONCE

KHOW NRQNUHW VRP EURE\JJHU L GHWWH NU\GVIHOW 07,&V PHGDUEHMGHUH HU LQGOnQW WLO SW WUH KRVSLWDOHU L 5HJLRQ 0LGW +RVSLWDOVHQKHGHQ +RUVHQV $DUKXV 8QLYHUVLWHWVKRVSLWDO RJ 5HJLRQVKRVSLWDOHW 5DQGHUV ¹ RJ IXQJHUHU KHU VRP GULYNUDIW L VDP-­ DUEHMGHW PHOOHP GHW NRPPHUFLHOOH HUKYHUYVOLY RJ NOLQLNNHQ Sn KRVSL-­ talerne.

MTIC  â&#x20AC;&#x201C;  altid  med  kommercielt  fokus 07,& VNDEHU HW VDPPHQK QJHQGH FHQWUDOW RJ NRPPHUFLHOW W QNHQ-­ GH QHWY UN VRP Ă&#x20AC;\WWHU YLGHQ

Fakta  0HG7HFK ,QQRYDWLRQ &HQWHU 07,& HU HQ VHOYHMHQGH IRQG 07,& HU ¿QDQVLHUHW DI 9 NVWIRUXP L 5HJLRQ 0LGWM\OODQG VDPW (8œV VWUXNWXUIRQGH 07,& KDU QL DQVDWWH DOOH PHG NRPPHUFLHO EDJJUXQG ¹ RJ KDU DGUHVVH Sn 7XHDJHU $DUKXV 1

12 Klynger Skaber VĂŚkst

RJ NRPSHWHQFHU PHOOHP LQGXVWUL RJ KRVSLWDOHU KXUWLJW RJ HIIHNWLYW )XQGDPHQWHW IRU YRUHV DUEHMGH HU DW YLUNVRPKHGHUQHV LQYROYHULQJ RJ GLUHNWH DGJDQJ WLO GH ULJWLJH NRP-­ SHWHQFHU L VXQGKHGVVHNWRUHQ VLNUHU XGYLNOLQJ DI GH ULJWLJH SURGXNWHU ¹ RJ RPYHQGW 'HW HU RJVn GHQQH WDQNHJDQJ VRP HU EDJ VDPDUEHM-­ GHW RPNULQJ %LR ; 'HQPDUN KYRU 07,& VDPPHQ PHG $8 $8+ RJ 5HJLRQ 0LGW VLNUHU DW SURGXNWHUQH XGYLNOHV PHG EDJJUXQG L UHHOOH RJ JOREDOH NOLQLVNH EHKRY RJ KYRU YL VDPWLGLJ XGGDQQHU VXSHU HQWUH-­ SUHQHXUV

Fra grĂŚnseregion til vĂŚkstregion Indtil for fĂĽ ĂĽr siden var grĂŚnsen mellem Danmark og Tyskland en grĂŚnse mellem to nationer, to folk og to markeder.

SĂĽdan er det ikke lĂŚngere. I dag er grĂŚnsen vĂŚk og titusinder af mennesker bevĂŚger sig hver dag frem og tilbage mellem de to lande.

Den gamle grÌnseregion er godt pü vej til at udvikle sig til en moderne vÌkstregion og til et forbillede for, hvordan der i omrüderne omkring Europas mange gamle landegrÌnser kan skabes nye erhvervsmÌssige potentialer. Nür de gamle grÌnser overskrides, opstür der nye, dynamiske rum med en større kritisk masse og en bredere vifte af kompetencer.

I Den Dansk-Tyske Region er klyngedannelsen sÌrligt stÌrk inden for de 6 omrüder, der udgør regionens styrkepositioner: Sundhed og velfÌrdsteknologi ¡ SÌrligt gode kompetencer inden for sundhedsøkonomi og e-health ¡ Markante tvÌrregionale og internationale medicinske institutter og projekter ¡ Et højt antal beskÌftigede i sundhedssektoren Turisme og oplevelsesøkonomi ¡ En markant kystturisme ¡ Et højt antal overnatninger ¡ Masser af endagsgÌster

Fødevarer ¡ Et højt antal beskÌftigede i branchen ¡ Stort potentiale i forhold til sundhed, turisme og innovative fødevareprodukter ¡ Flere eksisterende dansk-tyske projekter Viden ¡ SÌrligt gode kapaciteter inden for forskning og udvikling ¡ StÌrke netvÌrk mellem vidensinstitutioner ¡ StÌrke klynger

Den Dansk-Tyske Region er en sammenhĂŚngende vĂŚkst- og erhvervsregion, der omfatter Region Syddanmark og det nordlige Slesvig-Holsten. Dens succes er baseret pĂĽ seks styrkepositioner, hvor klynger og netvĂŚrk er drivere for regional vĂŚkst.

BÌredygtig energi ¡ Højt uddannet arbejdskraft ¡ StÌrke kompetencer og koorperationsstrukturer ¡ Mange beskÌftigede i sektoren Logistik ¡ 75 % af den danske eksport gür gennem regionen ¡ Danmark er den vigtigste handelspartner for Schleswig-Holstein ¡ Mange logistiske kompetencer og knudepunkter

LĂŚs mere om de mange muligheder i Den Dansk-Tyske Region pĂĽ www.dinregionsportal.dk

Plantagevej 4 / DK-6330 Padborg / Tlf. +45 73674126 / www.vaekstcentret.eu

ANNONCE

Ă&#x2DC;get Eksport gennem Partnerskaber Danish Energy Solutions tilbyder danske virksomheder at indgĂĽ i eksportpartnerskaber med energieffektive systemløsninger indenfor fjernvarme, bygninger og industri.

Der skal andre midler i brug end den traditionelle tilgang til eksport, hvis man vil vĂŚre konkurrencedygtig pĂĽ eksportmarkederne.

Danish Energy Solutions tilbyder:

Energieffektivisering i fjernvarmesektoren 'KFSOWBSNFWÂ?SLFU J CZFO %BSLIBO J .POHPMJFU MFWFSFS WBSNF UJM JOECZHHFSF #ZFO Â&#x201C;OTLFS FO UPUBM SFOPWFSJOH BG IFMF GKFSOWBSNF TZTUFNFU &O SÂ?LLF BG LMZOHFOT NFEMFNNFS har i partnerskab tilbudt kunden en helhedsløsOJOH TBNNFO NFE FO NVMJH m OBOTJFSJOH

t 4JLSJOH BG m OBOTJFSJOHTNPEFMMFS TPN &1$ PH &4$0 GPS BU MÂ&#x201C;GUF QSPKFLUFSOF

* 6LSBJOF BSCFKEFT EFS TBNNFO NFE GKFSO WBSNFTFMTLBCFU ,JFWFOFSHP PN BU JNQMFNFO UFSF EBOTLF SFGFSFODFQSPKFLUFS EFS TLBM EPLVNFOUFSF IWPSEBO NBO TJLSFS GSFNUJEFOT GKFSOWBSNFGPSTZOJOH J 6LSBJOF

%BOJTI &OFSHZ 4PMVUJPOT BSCFKEFS J NFE FO SÂ?LLF LPOLSFUF MÂ&#x201C;TOJOHTCBTFSFEF QSPKFLUFS %JTTF JOUFSOBUJPOBMF QSPKFLUFS SFQSÂ?TFOUFSFS FU QPUFOUJBMF QĂ&#x152; HPEU NJMMJPOFS %,,

Energioptimering af polske hospitaler ,MZOHFOT NFEMFNNFS IBS GPLVT QĂ&#x152; IPTQJUBMT TFLUPSFO J 1PMFO EFS FS LBSBLUFSJTFSFU WFE FO gammel bygningsmasse, som har stort behov

t 1SPKFLUVEWJLMJOH BG FOFSHJFGGFLUJWF helhedsløsninger i partnerskaber

GPS BU CMJWF FOFSHJPQUJNFSFU * QSPKFLUFU UJMCZEFS eksportpartnerskabet kunderne energiscreeOJOH TBNU JNQMFNFOUFSJOH BG EBOTLF UFLOP MPHJFS PH LOPX IPX JOLMVTJW FO m OBOTJFSJOH CZHHFOEF QĂ&#x152; FO &1$ NPEFM

Danish Energy Solutions %, 0EFOTF 47 5MG kos@energysolutions.dk www.energysolutions.dk

Strategisk samarbejdspartner pĂĽ innovation

Tillægget er udgivet af Region Syddanmark og REG X En klynge er ikke bare en klynge. Den er en levende størrelse, som udvikler sig over tid. Der er for eksem-

pel stor forskel på, hvordan en helt ung klynge og en moden klynge fungerer.

Virksomheder i klynger er mere produktive end virksomheder uden for klynger.

Virksomheder i klynger er 4,5 gange mere innovative, end virksomheder uden for klynger.

Grimur Lund, formand for BrainsBusiness.

NETVÆRK

HAR FEMDOBLET

EFFEKTEN Det går rigtig godt for IKT-erhvervet i Nordjylland. En af forklaringerne er klyngeorganisationen BrainsBusiness, der arbejder for at støtte og udvikle den nordjyske IKT klynge.

Målet er at skabe innovation, vækst og arbejdspladser ved at arbejde på tværs og skabe videndeling og videnspredning. 17 procent af den samlede værditilvækst i Aalborg Kommune kommer fra it-erhvervet.

Formanden for BrainsBusiness, Grimur Lund, forklarer, at det forpligtende netværkssamarbejde har kittet videninstitutioner, det regionale/kommunale og erhvervet godt sammen. »Det er en stærk netværksorganisation, og det har gavnet os, fordi de tre parter samlet nok har femdoblet effekten. Der er sket en solid forankring, og alle føler, at de har ejerskab, uden at vi egentlig har brugt mange kræfter på det.« Der er 134 virksomheder i BrainsBusiness, og de har fundet sammen om det gode i en underskov af IKT i byen, kommunen og regionen. »Vi har fat i stort set alle, og der er ingen formel eller drejebog. Det er mennesker, det handler om.« Han kalder netværket ”open door”. »Netværksorganisationer kan være udfordrende at lede, men alle er med her. Du skal sidde der fysisk, før det rykker noget, og vi er de rigtige mennesker, der deler rollerne lige. Alle skal føle ejerskab og erkende nødvendigheden af, at vi er gensidigt afhængige. Drivkraften i ethvert netværk er engagement, og det har vi her.«

Progressive Media i Aalborg er en af Europas førende udviklere af spil til bærbare enheder. De er cirka 23 ansatte i Aalborg og otte i England, og en af forklaringerne på succes’en er BrainsBusiness - et teknologinetværk, hvor de lærer hinanden at kende og skaber kontakter.

BUNDET GODT

SAMMEN

Progressive Media i Aalborg er en af Europas førende udviklere af spil til bærbare enheder. Siden 2002 har de arbejdet med førende spiludgivere, hardwareproducenter, mobilnetoperatører og medievirksomheder.

De er cirka 23 ansatte i Aalborg og otte i England. »En af forklaringerne på succes’en er BrainsBusiness. Det er en virkelig positiv ting, et teknologinetværk, hvor vi lærer hinanden at kende og skaber kontakter. Det binder IT industrien godt sammen, der opstår nye muligheder, vi snakker sammen, og det har en gavnlig effekt. En stærk organisation,« siger en af de tre partnere i Progressive Media, Henrik Weide.

De begyndte i 2005, og der er sket

meget siden da. Tidligere var det store forlag med penge, de havde som kunder, men nu er pengene spredt meget mere ud. »Vi skal byde os til på en anden måde i dag. Markedet er blevet mere dynamisk nu med krav til langt større fleksibilitet ift. services, forretningsmodeller, support af platforme og kreativitet. Vi har udviklet vores teknologi til et niveau, hvor vi hurtigt kan tilpasse og tilføje nye platforme og services på et spilmarked, der er ved at flyde sammen med det traditionelle spilmarked.

Tablet’en er nu tæt på pc’en, og man kan lave de samme ting til pc, tablet og smartphone, og konkurrencen mellem de forskellige platforme er benhård,« fortæller Henrik Weide.

BrainsBusiness… … har sat fokus på 10 særligt markante styrekepositioner i det nordjyske IKTmiljø: Telecom, Intelligent Transport & Logistics, IT Services, Smart Energy Grids, Digital Health Solutions, Digital Experiences, Wireless, Embedded Software Systems, Data-Intensive Systems og Human-Computer Interaction.

14 Klynger Skaber Vækst

… har rødder helt tilbage i 80’erne, da mobil-/radiokommunikationsklyngen i Nordjylland for alvor begyndte at tage fart – og var en vigtig faktor i genopbygningen af klyngen, da nogle af de store internationale virksomheder lukkede sidst i 00’erne.

… har stærke bånd til fagmiljøerne på Aalborg Universitet og blandt andet har spillet en stor rolle i oprettelsen af en række faglige netværk med deltagelse af både virksomheder, forskere og studerende.

… står bag den eftertragtede nordjyske IKT-innovationspris BrainsBusiness Award, der hvert år gives til en person, virksomhed eller organisation, der på særlig vis har formået at omsætte viden til forretning i den nordjyske IKT-klynge.

ANNONCE

KOLDING - I HØJT TEMPO En unik geografisk beliggenhed, kombineret med en bevidst satsning på forskning, uddannelse og design, har gjort Kolding-området til Danmarks vækstcentrum – en position, som både er kendt og anerkendt i store dele af verden.

Business Kolding glæder sig over, at byen til september danner ramme om den 16. internationale TCI klyngekonference med deltagelse af virksomhedsklynger fra hele verden. Temaet for dagene fra 3. til 6. september er ”Designing the Future – Innovation through Strategic Partnerships”.

-Når et område har flere virksomheder, som arbejder indenfor samme branche, opstår der helt automatisk en innovativ energi på kryds og tværs. Én succes smitter jo af på de andre firmaer, og de dygtige medarbejdere flytter lidt rundt.

Det skaber en naturlig dynamik.

-Ikke blot i Kolding, men i hele Region Syddanmark, har vi forstået at udvikle virksomhedsklynger, som gør en forskel.

Design, stål, energi, fødevarer, plast og offshore for nu blot at nævne nogle. Og vind er nu på vej i Kolding, hvor vi også har taget initiativ til et dansk-tysk samarbejde. Alt det, kan vi med stolthed

vise frem. Ja, jeg er overbevist om, at besøget i Kolding vil være en øjenåbner for mange, siger lederen af Business Kolding, adm. direktør Bjarke Wolmar.

-For få år siden var der en tendens til at lægge mange produktionsopgaver til Kina. Den tendens ser ud til at være brudt, fordi vi har erkendt, at forskning, uddannelse og innovation ikke kan stå alene. Det er vigtigt at vide, hvordan ting fremstilles. Det er jo også her, du får ideer til nye metoder.

Men Kolding er mere end det

-Designskolen er en af verdens førende.

Samarbejdet med INSEAD betyder, at bestyrelsesmedlemmer og topledere fra virksomheder i ind- og udland søger til byen. 40 pct. af kursisterne kommer fra norsk erhvervsliv. Om et år åbner Syddansk Universitet som nabo til Design City landets første lavenergiuniversitet.

Med 2.400 hel- og deltidsstuderende bliver universitetet et nyt kraftcenter for læring inden for kommunikation, design, kultur og sprog. Nordic Synergy Park er på vej. TV Syd har - som den første - etableret sig. Vi er lidt stolte af udviklingen, og glæder os til at fortælle historien, siger Bjarke Wolmar.

ANNONCE

Vejen til øget eksport af vandteknologi går gennem fælles eksportprojekter Danish Water Services er en stærk dansk eksportklynge bestående af både offentlige og private virksomheder inden for vandsektoren, som alle ønsker at øge dansk eksport af vandteknologi og knowhow.

Klyngen arbejder for at skabe fælles eksportinitiativer, hvor den fælles løsning er er en forudsætning. I DWS lægger vi vægt på at sikre rammerne for eksport af systemløsninger. I partnerskabet har DWS bl.a. udviklet en fælles Business Plan, finansieringsmodeller, koncepter, markedsanalyser, og tilbyder danske virksomheder, der ønsker at deltage i løsningsbaseret eksport at facilitere t Projektudvikling t Partnerskabsprocessen t Aftalegrundlag mellem partnerne t Samlet finansiering af projekter t DWS har fokus på at anvende fælles referencer intelligent for at skabe et godt afsæt i markederne og herved sikre øget dansk eksport inden for drikke- og spildevandssektoren med særligt fokus på energieffektivitet.

Fra teori til praksis I 2013 arbejder vi bl.a. sammen med en række kompetente partnere på tre projekter, der kan blive stærke danske referenceprojekter for løsningsbaserede projekter.

I Hanoi, Vietnam og Yangon, Myanmar er der startet NRW-projekter, der har til formål at reducere vandtabet i ledningsnettet (vandtabet ligger mellem 40-60%) - her har danske virksomheder og forsyninger en helt særlig kompetence. I Danmark er det gennemsnitlige NRW UNDER 7 %.

Hos Middelfart Spildevand arbejdes der på at udvikle en model, hvor man præcist kan beskrive forsyningens energimæssige baseline koblet med et moniteringsprogram – dette vil sikre forudsætningen for at udbyde energioptimeringsprojekter som ESCO. Danish Water Services er i løbet af de sidste 5 år lykkedes at blive et stærkt ”Brand” og en anerkendt klynge, der ofte indgår i diskussioner på højeste politiske niveau, og som er i stand til at udvikle omsætte teori til praktisk implementering

Danish Water Services Sanderumvej 16 B 5250 Odense SV Tlf.: 63173205 cm@danishwater.dk www.danishwater.dk Underskrift af NRW-aftale i Yangon, 2013

Tillægget er udgivet af Region Syddanmark og REG X I forbindelse med klynger taler man ofte om Triple Helix samarbejde, som er samarbejde mellem virk-

somheder, offentlige myndigheder og videninstitutioner.

Klynger medvirker til at skabe innovationssamarbejde på tværs af brancher og på tværs af grænser.

ET BLOMSTRENDE HJØRNE

AF SPANIEN

Baskerlandet så allerede tidligt mulighederne i klyngesamarbejder som løftestang for regional udvikling.

Det nyder regionen godt af i dag.

Et af de områder, Baskerlandet allerede satsede på i 1980’erne og 90’erne, var BioSciences – forskning og udvikling inden for det biologiske område. En klynge af uddannelsesinstitutioner, virksomheder og iværksættere samledes om udvikling og forskning på højt plan – den såkaldte BioBasque-klynge.

Den økonomiske krise og arbejdsløsheden i begyndelsen af 1990’erne var medvirkende til at regionen satsede på klyngesamarbejder, og det er lykkedes så godt, at regionen i dag er placeret i toppen af de europæiske regioner. Baskerlandet har således ingen gæld, bedre vækst og lavere

arbejdsløshed end resten af Spanien.

I dag har Baskerlandet mange klynger inden for alle brancher, og de har tilsammen tilført området ressourcer, arbejdspladser og udvikling. Desuden samarbejder klyngerne på tværs gennem jævnlig møder og konferencer, hvor man udveksler erfaringer og dermed styrker Baskerlandets erhvervslivs samlede potentiale.

STORE EKSPORTMULIGHEDER

Baskerlandet valgte bio-forskning som et centralt område, fordi man havde brug for produktudviklingen nationalt, og fordi det var et område

i global vækst og med store eksportmuligheder.

Siden er der geografisk opstået et større område mellem San Sebastian og Bilbao, hvor nye virksomheder og forskningsinstitutioner inden for biologisk forskning og udvikling samles og det er et område hvor der hele tiden opstår nye virksomheder.

Samtidig er der poppet restauranter, hoteller og indkøbscentre op i området som følge af den gunstige økonomi i området. Folk har flere penge mellem hænderne i dag, og det har skabt liv, aktivitet og optimisme.

AKTIV KLYNGESTRATEGI

BioBasque er klyngen, der har ført strategien ud i livet, og i 2011 tildelte EU-kommissionen BioBasque den såkaldte Regio Star-pris for arbejdet.

Baskerlandet var i 2012 vært for den globale klyngekonference, hvor 400 personer fra forskellige steder i verden var i Bilbao og San Sebastian for at lære nærmere om Baskerlandets succes med klyngeudvikling.

ANNONCE

Grænseoverskridende samarbejde med stort potentiale ”Nogle gange glemmer vi vores nærmeste nabo. Hvorfor skal virksomheder altid starte deres internationale aktiviteter i Kina, når vi har et kæmpe marked syd for grænsen, hvor der er masser af potentiale for at finde samarbejdspartnere og nye forretningsmuligheder?”, spørger direktør Michael Nedergaard fra den danske aluminiumsklynge og innovationsnetværk, AluCluster.

AluCluster har ligesom en række af syddanske og nordtyske klynger og netværk fået

øjnene op for hinanden. De har deltaget i InTra-Net projektet, der igennem de sidste 2 år har haft fokus på at skabe netværk og sætte skub i klyngesamarbejdet på tværs af den dansk-tyske grænse.

Et eksempel på et konkret samarbejde, der er skabt i projektet, er mellem AluCluster og vindmølleklyngen CEwind fra Flensborg.

De to klyngeorganisationer ønsker at undersøge mulighederne for letvægtsvindmøllevinger. Michael Nedergaard og hans tyske partner, Axel Wiese, ser masser af muligheder i det nye projekt.

”Potentialet er kæmpe stort, da sådanne vindmøllevinger er meget mere omkostningsefficiente i forhold til produktion, vedligeholdelse og energi. Der er allerede flere af de store virksomheder, som gerne vil være med i udviklingen af de nye vindmøllevinger, så projektet er snart en realitet. Hvis ikke vi havde mødt hinanden gennem InTraNet var dette projekt nok aldrig opstået”.

I den dansk-tyske region ligger der adskillige stærke klynger inden for forskellige industrier. Der er derfor stort potentiale for samarbejde og vækst. Projektleder Louise

Fenger Kornum uddyber: ”Det er ofte i skæringspunktet imellem forskellige industrier, at innovation opstår. Vi skal derfor fortsat have fokus på at få skabt et stærkt netværk på tværs af grænsen og de forskellige klynger”.

www.intranet.regx.dk

InTra-Net står for Innovation in Transnational Networks. Leadpartner er REG X på Syddansk Universitet i Kolding og projektpartner er det tyske erhvervsfremmekontor WTSH. Projektet er medfinansieret af Region Syddanmark og INTERREG 4 A-programmet Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N. med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling

16 Klynger Skaber Vækst

Tillægget er udgivet af Region Syddanmark og REG X Ved hjælp af klyngesamarbejde kan små og mellemstore virksomheder blive en del af et leverandørnetværk.

Lederen af klyngen, Maria Aguirre, understeger at den aktive klyngestrategi og satsning på biologisk udvikling gennem en tidlig ”Smart specialisering” og understøttet af regionale strategier, har haft en særdeles positiv indvirkning. »Det er dumt at tro, at vi er nødt til at løse den nuværende økonomiske krise med de samme økonomiske modeller, der er blevet anvendt i fortiden. Dette er ikke en økonomisk krise, som vi kender dem. Krisen i dag er en nyskabt krise, og vi er nødt til at genoverveje sammen, hvordan vi kan komme igennem den aktuelle krise. Her kan klyngerne igen blive en hjørnesten i strategien,« siger Maria Aguirre.

Jon Azua, tidligere vicepremierminister i Baskerlandet, sagde ved sidste års TCI konference i netop Baskerlandet: »Vi ønskede at starte en dialog med erhvervslivet og den akademiske verden med specielt dem, der havde en ægte interesse i regionens velbefindende. Vi snakkede tilskud og rammebetingelser, og vi ønskede at bygge en fælles vision. Og i dag må vi sige at det er lykkes.«

Klynger tiltrækker innovative og produktive virksomheder.

Klynger tiltrækker veluddannet arbejdskraft.

STÆRKE KLYNGER FØRER TIL HØJE LØNNINGER I Portland, Oregon ligger en af verdens førende klynger inden for ”Athletic and Outdoor” - sports- og fritidsbeklædning.

Klyngen har udviklet sig hastigt gennem de sidste ti år på grund af en stærk konkurrence mellem særligt Nike og Adidas og som følge af en stærk iværksætterkultur.

14.000 personer er beskæftiget i klyngen, og med en gennemsnitslønnen på mere end 80.000 dollars årligt er det cirka 70 procent højere end gennemsnitslønnen for den menige amerikaner. De mere end 700 virksomheder i klyngen har Nike, Adidas og Colombia Sportswear i spidsen, og virksomhederne i klyngen arbejder med design, markedsføring og distribuering af fodtøj og beklædning til sport, fritid og aktiv livsstil og omsætter for 1.2 billion dollars.

Joe Cortright er cheføkonom for Impresa, et konsulentfirma i

Portland med speciale i regional økonomisk analyse, innovation og industriklynger. Cortright har fulgt udviklingen af klyngen gennem de sidste 10 år og analyseret fundamentet for dens succes. »Det, som gør Athletic and Outdoor klyngen i Portland særlig interessant, er den nærmest legendariske rivalisering mellem de store virksomheder. Men samtidig er klyngen næret af konstant innovation og udvikling og iværksætteri balanceret med personlig samarbejde,« siger Joe Cortright.

DYGTIGE MEDARBEJDERE

En af de faktorer, som er afgørende for, om en klynge udvikler sig til at være en stærk klynge er, at der er adgang til de rette medarbejdere.

Og her er Portland helt i top blandt de amerikanske storbyer. »Både store og små virksomheder drager nytte af at være inden for klynge, og alle får noget ud af det her. At virksomhederne er en del af

en stærk klynge betyder, at det er let at tiltrække masser af arbejdskraft.

Klyngen lyser op både i USA og verden, og den er et super eksempel på klyngetankegang, når det er bedst,« siger Joe Cortright Klyngen er indbegrebet af en global, videnbaseret industri, der kan konkurrere i den globale økonomi.

Den er dynamisk, idé-drevet, og tæt knyttet til byen Portland’s og staten Oregon’s erhvervspolitik og satsning på sport og aktiv fritid.

Joe Cortright er oplægsholder på TCI konferencen i Kolding d. 5 september 2013.

E F TERU D D AN NELSE MASTER

Styrk vejen til toppen MBA er en klassisk, forskningsbaseret MBA, der er fleksibelt tilrettelagt, så du kan kombinere både arbejde, familieliv og studium. MBA-uddannelsen er for nuværende og kommende ledere. MBA’en styrker dine forudsætninger for at analysere, vurdere samt lede og udvikle din virksomhed.

❚ Uddannelsen starter i august. ❚ Søg nu – du kan stadig nå det. ❚ Kontakt mastersekretariatet på tlf. 65 50 32 40 eller e-mail: mba@sam.sdu.dk

of

Business Administration

MBA

Læs mere på ➜ sdu.dk/mba

Vælg mellem: ❚ MBA Classic Eller en af følgende nye retninger inden for: ❚ MBA Innovation Management ❚ MBA Supply Chain Management

FO R SK N I N GS B A S E R ET

EF T E R U D D A N NE LS E

Klynger Skaber Vækst 17

3774_SDU_AnnMBA_252x175+3mm_Boersen.indd 1

14/05/13 11.34

ANNONCE

ANNONCE

Vækst igennem netværk!

Det danske innovations netværk og klynge for aluminium AluCluster, understøtter den brede an-vendelse af aluminium og letvægtsmetaller til gavn for industri, forskning, design og samfund.

Vi er en dedikeret og meget aktiv organisation som står klar til at hjælpe med:

t Viden og rådgivning t Uddannelse og organisations udvikling t Projekt udvikling og finansiering t Innovation og brobygning imellem industri og forskning t International markeds penetrering Find meget mere på www.alucluster.com

MØD D INE ROBOTTEKNOLOGISKE INNOVATIONSPARTNERE PÅ

WWW.ROBOCLUSTER.DK DANMARKS FINANS-IT-KLYNGE Copenhagen Finance IT Region (CFIR) arbejder for at skabe vækst og innovation, styrke konkurrenceevnen og markere den danske finans-it-klynge på det finansielle verdenskort. Den finansielle sektor i Danmark har gode erfaringer med at kombinere viden, udsyn og kompetencer på tværs af sektorer til at skabe en effektiv finansiel it-infrastruktur for fx digital tinglysning, betalingsservice og værdipapirhandel. Velfungerende partnerskaber mellem offentlige og private aktører om fx etableringen af NemID vækker opsigt internationalt.

CFIR arbejder med de store linjer for udviklingen af den danske finans-it-sektor og omsætter dem i konkrete events og projekter. Det realiseres gennem ambitiøse forskningsprojekter, netværksdannelse, månedlige fyraftensmøder og konferencer med internationale key notes. Arbejdet sker særligt inden for fem dokumenterede styrkepositioner: It-sikkerhed, procesoptimering, investeringssoftware, mobile banking og brugervenlighed.

www.cfir.dk

MØDESTEDET FOR FINANS-IT Mere end 2500 fra 520 virksomheder, universiteter og andre organisationer har allerede deltaget i Get F’IT-møderne – skal du være med?

Kommende møder: 28. maj i København: Nyt fra forskningscenter HIPERFIT. 11. juni i København: Internationalisering af finans-it-services.

12. juni i Aalborg: Softwareinnovation – begreber, værdier og måling. www.cfir.dk/getfit

FREMTIDENS PENGE Mobilbetalinger kommer. Kontanterne forsvinder.

Amaliegade 7 t 1256 København K Telefon 3370 1000 t cfir@cfir.dk t www.cfir.dk

Ê 1,"* - Ê1 "

i Ê ÕÀ «C Ã iÊ ` v ÀÊ,i} > Õ`Û }

=P PU]LZ[LYLY P KPU MYLT[PK

18 Klynger Skaber Vækst

CFIR’s projekt “Fremtidens Penge” præsenterer deres brugerstudierapporter den 6. juni kl. 10-12.

Vil du høre hvad, der er vigtigt for danskerne når de skal bruge mobilbetalinger, så læs mere og tilmeld dig på: bit.ly/CFIR-Penge

Tillægget er udgivet af Region Syddanmark og REG X Klynger skal fremover certificeres efter Europæiske standarder om guld og bronze under navnet The European Cluster Excellence Initiative (ECEI) - ECEI Gold Label.

Rationalet bag ECEI-label er, at klynge-organisationer skal bevise, at de driver en professionel klyngeorganisation, at de hele tiden arbej-

Nye former for klyngeanalyser og deres økosystemer kan medvirke til, at klyngerne udvikler sig markant, pointerer analysechef i REG X, Glenda Napier.

VI SKAL VIDE

HVAD VI TALER OM REG X er det danske klyngeakademi, som blev etableret i 2009 for at styrke kompetenceopbygning af de danske klyngeaktører. REG X’s analyser af klynger og økosystemer er nye måder at arbejde med klynger på. Analyserne viser hvor en region har særlige erhvervsmæssige styrkepositioner og kan bruges som redskab til at prioritere en regional erhvervspolitik indsats.

En væsentlig del af arbejdet med klyngeudvikling er klyngeanalyser. Klyngeanalyser er kortlægninger af de danske erhvervsklynger. Klyngeanalyser kan medvirke til at faktabasere arbejdet med klyngeudvikling og skabe en fæl-

les forståelse af hvad og hvem klynger udgør. Som noget nyt undersøger REG X klynger ud fra en betragtning om, at en national klynge ofte har et regionalt epicenter eller kerne. Det er styrken af det regionale epicenter og

CROSS INNOVATION – DET NYE SORT

der med at udvikle deres organisation og har succes med at tiltrække flere medlemmer og tilbyde flere aktiviteter til klyngen. Guld-certifice-

den stedbunde konkurrencedygtige viden og kompetencer, som undersøges i klyngeanalyserne. »Den globale konkurrence om vækst og innovation har både et nationalt og regionalt perspektiv. I tidligere arbejde med klyngeanalyser har der været en tendens til at betragte klynger, som nationale enheder,« fortæller analysechef i REG X, Glenda Napier.

Klyngeanalyser er et område i udvikling. Det skyldes, at klynger kan være svære at måle – og særligt erfaringer med regionale benchmarks er begrænsede i Danmark. Betragter man Danmark udefra, så kan det være svært at få øje på de regionale specialiseringer. Det skyldes bl.a., at de metoder, der anvendes til at kortlægge de europæiske klynger, ikke er tilstrækkeligt geografisk detaljerede.

Dette er en særlig udfordring for Danmark, idet hele landet betragtes som én region inden for europæisk benchmarking af klynger. Men regioners erhvervsmæssige specialiseringer varierer og det stiller krav om nye former for viden i erhvervspolitiske sammenhænge.

Derudover pointerer Glenda Napier, at nye former for klyngeanalyser og deres økosystemer kan medvirke til, at klyngerne udvikler sig markant: »Én ting er, at der er en særlig høj koncentration af en given type virksomheder i et geografisk område, men hvis de ikke samarbejder, netværker og bruger hinanden som innovationspartnere, så er det svært at tale om en stærk klynge. Det handler rigtig meget om at se på hvorledes virksomhederne og andre klyngeaktører kan komme

ringen bedømmes ud fra tilsammen 31 forskellige områder heriblandt klyngens strategi, økonomi, medlemmer og services.

mere i spil og medvirke til at udvikle klyngen.« TIL BUNDS

REG X’s analyser af klynger og deres økosystemer måler ikke alene, om der er en høj koncentration af virksomheder tilstede, de går også et skridt videre og ser på økosystemet i klyngen, dvs. det netværk mellem klyngeaktører, der skaber klyngen. »Vi undersøger bl.a. om klyngen har tilstrækkelige med store etablerede virksomheder med en åben kultur, der ønsker at samarbejde med andre virksomheder, for ad den vej at få adgang til ny viden og teknologi, som de ikke selv huser og på den måde skabe vækst,« siger Glenda Napier.

REG X ser også på, om der er tilstrækkelige mange innovative iværksættere, og om en klynge understøtter udviklingen af dem, om der er relevant viden og forskning, som bringes i spil i et samarbejde mellem videninstitutioner og virksomheder samt ser på andre relevante aktører og netværk i økosystemet herunder også klyngeorganisationerne.

REG X har indtil videre lavet en klyngeanalyse af Lean Energy klyngen i Region Syddanmark og nu af fødevareaktiviteterne i Region Midtjylland i samarbejde med Agro Food Park, Future Food innovation og Region Midtjylland. Analysen af fødevareområdet offentliggøres d. 22. maj i Aarhus. Derudover skal REG X i den kommende periode undersøge den velfærdsteknologiske klynge, designklyngen og Offshore klyngen for Vækstforum i Region Syddanmark.

Lotte Langkilde, leder af REG X, det danske klyngeakademi med base på Syddansk Universitet i Kolding.

Innovation på tværs af klynger fra forskellige brancher og sektorer er det nye sort inden for klyngeverdenen.

Cross Innovation spreder sig lige nu som en steppebrand inden klyngeverdenen. Det rummer et stort innovations – og vækstpotentiale for Danmark, og de danske klynger og netværk kan blive gode platforme for cross innovation. Men det stiller store krav til de danske klynge- og netværk managers.

I klyngeverdenen har man gennem de senere år fokuseret på at fremme samarbejde mellem virksomheder, videnmiljøer og myndigheder inden for den samme klynge (fx IT) for at fremme virksomheder innovation og vækst. Men et stigende innovationspres stiller krav til nytænkning og nye samarbejdsformer for klynger på tværs af grænser og brancher.

I Danmark er vi godt med, når det handler om at udvikle nogle stærke klyngeorganisationer, som skaber værdi for deres medlemmer.

»Men vi er ikke så stærke, når det gælder om at fremme innovation på tværs af klyngerne. Fx ser vi mange eksempler på cluster managers inden for den samme region, som sjældent mødes for at drøfte mulige samarbejdsprojekter. Og samarbejde med klynger uden for Danmarks grænser er også et relativt nyt begreb for mange klynger, selvom der er nogle gode eksempler imellem,« siger Lotte Langkilde, leder af REG X, det danske klyngeakademi med base på Syddansk Universitet i Kolding.

SKAB DE RETTE RAMMER

I takt med, at værdi for virksomheder i stigende grad defineres som både omsætning og innovation, vil de danske clustermanagers være en væsentlig brik i at fremme cross-innovation i Danmark.

»Udfordringen bliver at skabe de rette rammer for at cross innovation kan finde sted. Og her kan de danske klyngefacilitatorer gå forrest og skabe den platform, hvor de rigtige folk mødes om de rigtige ting. Det handler i høj grad om forstå klyngevirksomhedernes

forretning og fremtidige muligheder og om af kunne facilitere en innovationsprocess og have adgang til de rette økosystemer for klynger i- og uden for landet for at få succes med cross innovation,« mener Lotte Langkilde.

Klynger Skaber Vækst 19

1856 Mediegruppen

FOKUS PÅ

STYRKER

I Syddanmark fokuserer vi på vores styrker … og vi deler dem gerne med resten af landet

BÆREDYGTIG ENERGI h OFFSHORE

Offshoreenergy.dk samler aktørerne inden for den danske offshore-industri med fokus på olie og gas, offshore vind og bølgeenergi. www.offshoreenergy.dk

SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION h SUNDHEDS- OG VELFÆRDSLØSNINGER

OPLEVELSESERHVERV h DESIGN Design2Innovate arbejder med at øge designanvendelse i små og mellemstore virksomheder og skabe erhvervsmæssig vækst gennem brug af design som metode. www.design2innovate.dk

Welfare Tech fremmer betingelserne for vækst inden for sundheds- og velfærdsteknologi gennem samarbejde mellem virksomheder og offentlige parter inden for social- og sundhedsområdet. www.welfaretech.dk

BÆREDYGTIG ENERGI h ENERGIEFFEKTIVISERING

Lean Energy styrker markedet for udvikling, fremstilling og salg af produkter og ydelser, der kan effektivisere energiforbruget. www.leanenergy.dk

w.syddanmark2012.dk

Se de gode eksempler på ww

Ê 1,"* - Ê1 "

i Ê ÕÀ «C Ã iÊ ` v ÀÊ,i} > Õ`Û }

Vi investerer i din fremtid