Abonnementsblad for samlere af grønlandske frimærker • 11. årgang • nr. 1 • januar 2006
Frimærkeprogram S. 3
Havis og isbjerge S. 4
Nordisk Mytologi S. 6
Sisimiut-250 år S. 8
Årets Frimærke 2005 S. 12
Frimærker i Forum S. 13
Kære Læser FOTO: Søren Rose
Der er noget magisk over årets sidste måned. December er på mange måder den smukkeste måned i året. Måske er det, fordi vi mennesker i julemåneden gør os ekstra umage med at tage vare på hinanden. Jule- og nytårsmagien får desuden mange af os til at foretage en form for mental status over året, der gik. Samtidig ser vi med forventning frem til det nye år. I Grønland har vi i løbet af 2005 fejret flere store jubilæer og har således - gennem vores frimærker - markeret store milepæle. Vores frimærke i anledning af 100-året for «Lov om Kirke- og Skolevæsen« fik stor kulturel opmærksomhed i vort land. Optagelsen af Ilulissat Isfjord på UNESCO’s liste over bevaringsværdige naturmonumenter var en anden stor begivenhed, som vi er meget stolte af i hele Grønland. Også denne begivenhed markerede POST Greenland på frimærke, og den er ydermere hovedtemaet for vores årsmappe for 2005.
Endelig vil jeg fremhæve vores nye serie om 100-året for de berømte PAKKE-PORTOmærker. Ibrugtagelsen af disse frankeringsmærker i Grønland fik afgørende betydning for vort lands udvikling og placering i den moderne verden. POST Greenland har i forbindelse med denne nye frimærkeserie udgivet en meget spændende og rost bog, som fortæller historien om disse frankeringsmærker. Læs nærmere på bagsiden af bladet og i vores bestillingskupon. Frimærkeåret 2006 byder på endnu flere spændende grønlandske frimærketemaer. Jeg vil her nøjes med at fremhæve lidt af årets første udgivelse. Sisimiut, den næststørste by i Grønland, fylder 250 år, mens både EUROPAserien og Norden-serien runder de 50. Disse tre temaer, og flere endnu, markerer vi med et frimærke den 16. januar. Hele vores frimærkeprogram for 2006 præsenteres endvidere inde i bladet.
POST Greenland har i de forløbne år bestræbt sig på at gøre det mere fordelagtigt at abonnere på grønlandske frimærker. Konkurrencer og filatelipræmier har blot været nogle af de tiltag, vi har indført for at give vore mange trofaste kunder en bedre service. Tilbagemeldingerne fra vore kunder har været så positive, at vi agter at fortsætte linien. Vi håber således, at vi i 2006 kan byde endnu flere nye kunder velkommen i den eksklusive kreds af Grønlandssamlere.
Glædelig Jul og Godt Nytår. Søren Rose Frimærkechef
Udgiver: POST Greenland Kundeservice: POST Greenland, Filatelia, Box 121 3913 Tasiilaq, Grønland Telefon (0045) 70 26 05 50, (00299) 98 11 55 Telefax (00299) 98 14 32 Email: stamps@tele.gl
Hjemmeside: www.stamps.gl Redaktion: Søren Rose, ansv.; Pertti Frandsen, Lene Skov Layout: Tryk: ISSN: Forsidefoto:
Meyhoff, Holger Amelung Datagraf Datagraf 1397-8632 Olivier Gilg
Frimærkeprogram 2006 POST Greenland præsenterer i 2006 en række markeringer af jubilæer, fortsættelser af serier samt en afslutning på en frimærkeserie. Vi kan tillige præsentere to nye, meget dygtige frimærkekunstnere, som vi håber at komme til at se meget mere til fremover. I 2006 er der fire udgivelser, hvoraf marts-udgivelsen bliver udsendt i abonnement sammen med vores maj-udgivelse den 22. maj 2006. 16. januar 2006. Årets første udgivelse indledes med det første jubilæum, hvor Sisimiuts 250års jubilæum markeres på et frimærke. Motivet, der er et velkendt vartegn for Sisimiut, er malet af Miki Jacobsen, som selv er vokset op i Sisimiut. Det næste jubilæum er 50-året for EUROPAfrimærkerne, som vi markerer med POST Greenlands præmierede EUROPA-frimærkemotiv fra 2004, foto: John Rasmussen. PAKKE-PORTO-frimærke II udkommer som en del af markeringen af 100-året for det første PAKKE-PORTO-mærke i 1905, kunstner: Gerhard Heilmann. Det sidste jubilæum i denne første udgivelse er 50-året for det første Norden-frimærke, som dog ikke udkom på Færøerne, Åland og Grønland, der dengang stod uden for samarbejdet mellem de nordiske landes postvæsener. Kunstner: Julie Hardenberg. 29. marts 2006 udkommer to nye Norden-frimærker med grønlandske mytiske væsner, »Havets Moder« og »Asiaq - Vejrets Herskerinde«, kunstner Linda Riber. Ligeledes udkommer årets tillægsværdifrimærke i denne udgivelse. Tillægsværdien tilfalder i 2006 »Børn i Grønland Kronprinsparret« - Foto: Knud Josefsen. De to Norden-frimærker, et miniark med begge frimærker samt den dertil hørende souvenirmappe bliver udsendt i abonnement sammen med den næste udgivelse i maj. Det samme gælder for tillægsværdifrimærket og tillægsværdiminiarket. 22. maj 2006 udkommer de sidste 3 frimærker i serien «Spiselige Svampe«. Kunstner: Nina Spore Kreutzmann. I fortsættelse af vores ekspeditionsserie hylder vi i 2006 en stor og betydningsfuld forsker fra Tyskland, Alfred Wegener. Kunstner og gravør: Martin Mörck. Nordenfrimærkerne samt tillægsværdifrimærket fra martsudgivelsen udsendes i abonnement sammen med denne udgivelse. 06. november 2006 fortsætter vores videnskabsserie over unikke videnskabelige forhold og opdagelser i Grønland, gravør: Lars Sjööblom. Derudover markerer POST Greenland 100-året for fårets indførelse i Grønland med et frimærke tegnet af vores meget dygtige frimærkekunstner Naja Abelsen. Vi slutter traditionelt frimærkeprogrammet af med to julefrimærker, kunstner: Julie Hardenberg. Vi glæder os til at sende vores spændende frimærker for 2006 ud til jer og håber, at I må få stor fornøjelse af de små kunstværker med de tilhørende mange historier og præsentationer af vores kunstnere. Med venlig hilsen Per Svendsen Postdirektør Ret til ændringer forbeholdes.
Kilde: http://www.dmi.dk/dmi/index/viden/temaer/havis_og_isbjerge_omkring_groenland.htm
Havis & Isbjerge Enhver, som rejser til Grønland for første gang bliver hensat i stor forundring og begejstring af de hvide isformationer, der driver i det dybblå vand. Det er indlandsisen, som frembringer disse hvide havets kæmper i ufatteligt mange former og størrelser. Men samtidig udgør havis og isbjerge også naturlige forhindringer og farer for en stor del af skibsfarten i de grønlandske farvande. FOTOs: Søren Rose
Definitionen på hhv. havis og isbjerge er som følger: 1. Havis dannes, når saltvand ved havoverfladen fryser til. 2. Isbjerge, som er frosset ferskvand indeholdende små luftbobler, stammer fra den grønlandske indlandsis. Isbjerge har en stor lodret udstrækning i sammenligning med den vandrette, det modsatte af havis.
Havis Der er hovedsagligt to isregimer, der dominerer de grønlandske kyster og farvande: •D en østgrønlandske havis, lokalt kaldet «storis« på grund af isens tykkelse på 3 - 4 meter. • Havisen i Davis Strædet ved den grønlandske vestkyst, lokalt kendt som «vestis« – tykkelse: 0,5 – 1,5 meter. Storisen er adskillige år gammel, idet den har overlevet flere smeltesæsoner. Den dannes i Polarhavet og driver sydpå langs den østgrønlandske kyst Den årlige tilførsel af havis langs Østgrønlands kyst er 2.400 - 2.800 km3 per år, men varierer fra år til år. Den sydgående havis, der føres sydpå af den østgrønlandske havstrøm, er generelt 3 - 4 gange større i vintermånederne end i sommermånederne.
En vigtig grund til dette er forekomsten af hyppige og dybe lavtryk nær Sydøstgrønland i vintersæsonen, som skaber lange perioder med nordlige vinde over Grønlandshavet. Ligeledes bidrager variationer af ferskvandstilstrømningen til Polarhavet til omskifteligheden i den sydgående isdrift langs Østgrønlands kyst. Normalt trækker storisen sig tilbage til omkring Scoresbysund i begyndelsen af september; men om efteråret driver isen hurtigt sydpå i den østgrønlandske havstrøm og når normalt til Kap Farvel området i slutningen af december. Flerårsisen kulminerer som regel i maj/juni måned i de sydgrønlandske farvande og smelter i begyndelsen af august. Kun ganske få procent af isen, der driver fra Polarhavet med den østgrønlandske havstrøm ned langs Grønlands østkyst, når ned til Kap Farvel området på grund af smeltning og opbrydning, og den almindelige flage-diameter formindskes på vejen sydpå fra adskillige kilometer til mindre end 100 m. Dog bliver isens tykkelse kun marginalt reduceret, og selv i Kap Farvel området er den almindelige flagetykkelse mere end 2 meter. Om foråret og sommeren driver isen så rundt om Grønlands sydspids og endda nordpå
langs vestkysten, fra tid til anden til nord for breddegrad 62ºN. Den sydgrønlandske issæson og den nordligste udbredelse varierer meget fra år til år. Normalt er storisen væk fra Kap Farvel området mellem primo august til ultimo december, men kan i ekstreme tilfælde bliver liggende i området hele året. Dannelsen af havisen i Davis Strædet på Grønlands vestkyst, vestisen, begynder sidst i oktober måned i den nordvestlige del af Baffin Bugten, og i løbet af november dækker isen hurtigt det meste af Baffin Bugten og det vestlige Davis Stræde. I begyndelsen af januar fryser også Disko Bugten til, og farvandet nord for Sisimiut er resten af vinteren og en stor del af foråret præget af meget store vinterisflager (tykkelse: ½ - 1 meter), der driver sydpå. Havet syd for Sisimiut er normalt isfrit hele året på grund af den forholdsvis varme vestgrønlandske havstrøm. I korte perioder kan disse kystnære vande fryse og blive dækket af ungis. Dog er havisen nær Grønlands vestkyst følsom over for vindforholdene. Ofte bevæger de atmosfæriske lavtryk sig nordpå ind i Davis Strædet og danner østlige vinde nær den grønlandske vestkyst. Dette er med til at holde havet isfrit ved kysten så langt nordpå som til Sisimiut. Det er kun
under meget kolde vintre, at hele Davis Strædet fryser til, så ’åbentvandsbyerne’ Nuuk og Sisimiut ikke kan nås per skib. Vestisen smelter normalt helt væk hvert år i løbet af juli og august. Gennem den arktiske vinter dannes fastis i bugter og fjorde. Længere ud fra kysten findes den drivende havis.
Isbjerge De grønlandske gletschere producerer en blanding af isbjerge, stumper af isbjerge og skosser. Isbjerge beskrives normalt efter deres størrelse. Nedenstående klassifikation bruges internationalt. Mængdemæssigt formodes gletschernes produktion af isbjerge kun at variere ganske lidt fra år til år. Der forekommer isbjerge overalt i de grønlandske farvande, men i nogle områder forekommer de kun meget sjældent, som f.eks. ved Sisimiut. I andre områder, f.eks. Disko Bugten, findes der Type Skosser Stumper af isbjerge Små isbjerge Mellemstore isbjerge Store isbjerge Meget store isbjerge
Højde (over havoverfladen) under 1 m 1 to <5 m 5 to 15 m 16 to 45 m 46 to 75 m over 75 m
altid hundredvis af isbjerge. Flere tusind isbjerge produceres i dette område hvert år. Et lignende antal produceres fra flere gletscherudløb i Uummannaq Fjord, nord for Disko Bugten. Den østlige Baffin Bugt ved Upernavik er også en vigtig kilde til isbjerge, og her kælves mere end 10.000 isbjerge hvert år fra 19 store gletschere. Nogle af disse kan danne isbjerge, som er omkring 1 kilometer høje. Det skønnes, at der årligt kælves omkring 150 km3 eller 25-30.000 isbjerge til Baffin Bugten og det nordlige Davis Stræde. Der dannes næsten ingen isbjerge syd for Disko Bugten. Fjordene er længere, smallere og mere lavvandede end i de nordlige områder af Grønlands vestkyst, og kælvningen sker mere i form af skosser og isbjergstykker end af rigtige isbjerge, og disse smelter næsten altid, før de når det åbne hav. De fleste isbjerge nedbrydes eller grundstøder tæt ved deres kilder, men mange isbjerge formår alligevel at drive lange afstande. Grundstødte isbjerge kan fungere som små øer, hvilket igen Længde kan have indflydelse på under 5 m dannelsen af havis. 5 to <15 m De fleste isbjerge fra Baf15 to 60 m fin Bugt driver sydpå i det 61 to 120 m vestlige Davis Stræde og 121 to 200 m med Labrador Strømmen over 200 m
endnu længere sydpå. Om foråret og tidligt på sommeren er disse isbjerge til fare for transatlantiske skibsruter nær New Foundland. Mange isbjerge i og nord for Disko Bugten er normalt 2-300 meter i diameter med en masse på 5-20.000.000 tons og en dybgang på 100-150 meter; men der er også observeret isbjerge på 100.000.000 tons og en dybgang på omkring 250 meter. Tusindvis af store isbjerge kælves hvert år fra flere gletscherudløb ved den grønlandske østkyst, f.eks. Scoresbysund eller sydvest for Ammassalik. Mange isbjerge fryser fast i kystens fastis, hvorfra de først driver væk ved smeltesæsonens begyndelse. Når disse isbjerge kommer ud på det åbne hav, driver de sydpå med den østgrønlandske havstrøm, som samtidig transporterer store mængder havis fra det arktiske hav det meste af året. Ofte kontrollerer havisen isbjergenes bevægelser. Isbjergene nær de sydvestlige kyster har deres oprindelse fra østkysten og er ofte stærkt eroderede af bølger, positive vandtemperaturer, havis, havbund osv., som forårsager en betydelig nedbrydning af disse bjerge. Der forekommer typisk kun små isbjerge i dette område. Normale dimensioner er 50-100 meter i diameter og en forventet karakteristisk dybgang på 75-125 meter.
Nordisk Mytologi - fællesudgivelse, 2. del
BEMÆRK! Nedenstående Norden-frimærker udkommer først den 29. marts. De kan forudbestilles til fremsendelse den nævnte dato, men udsendes først i abonnement den 22. maj. Udgivelsesdatoen 29. marts er fastlagt i samarbejde med de øvrige nordiske postvæsner, som har én fællesudgivelsesdag for hele denne anden del af serien »Nordisk Mytologi«. Udgivelsen den 29. marts omfatter for POST Greenlands vedkommende: • Mytologi-frimærket »Havets Moder«, varenr. 01100362. • Mytologi-frimærket »Asiaq«, varenr. 01100363. • Mytologi-miniarket, varenr. 01106362, med begge ovennævnte frimærker. • Souvenirmappen »Nordisk mytologi II«, der indeholder et postfrisk eksemplar af hvert af de otte Norden-miniark 2006. Varenr. 01303027. De nordiske lande udgiver i fællesskab en frimærkeserie i tre dele om nordisk mytologi. Første del udkom i 2004. Anden del udgives den 29. marts 2006. Fællestemaet for anden del er »Mytiske væsner«. Inden for den nordiske folketro har der til alle tider fandtes mytiske væsner, som har skræmt og fascineret mennesket. De indgik i folkesagn for at forklare naturfænomener og har ydermere været anvendt i børneopdragelsen. De nævnte væsner var skræmmende – men var samtidig med til at bestyrke menneskets samhørighed med naturens ukendte kræfter.
De mytiske væsner ligner således mennesket på nogle punkter, men har altid et særligt ydre særkende uden velkendte menneskelige træk. Når et mytisk væsen viste sig i tidligere tider, troede man, det var en form for advarsel. Den grønlandske mytologi er rig på mytiske og fascinerende væsner. Flere af dem har tidligere været gengivet på frimærker. Det drejer sig om »Havets Moder« i 1957, »Drengen og ræven« i 1966, »Islommen og ravnen« i 1967, »Pigen og ørnen« i 1969 og »Havets bjørn« i 1997. Den nuværende fælles serie »Nordisk mytologi« startede som nævnt i 2004, hvor POST Greenlands bidrag omfattede »Nordlyset« og »Månemanden«. Vi glæder os derfor over at kunne præsentere vore postkunder og samlere for yderligere to frimærker, som beretter om grønlandske sagn med mytiske væsner. Det første sagn er førnævnte »Havets Moder«, som fortjener en gentagelse på frimærke. Det andet sagn omhandler »Asiaq – Vejrets Herskerinde«. Havets Moder Der er forskellige variationer af historien om, hvordan Havets Moder blev til. I én af versionerne, den vi vil fortælle her, blev hun som ung pige gift med en stor stormfugl. De slog sig ned på en lille ø. Efter et års tid fik hun besøg af sine brødre og sin far,
fordi familien savnede hende. Hun syntes, at der var for ensomt, så familien tog hende med tilbage til menneskene. Stormfuglen opdagede, at hun var flygtet. Den satte efter konebåden og fik havet i oprør. Da blev faderen nervøs og kastede sin datter i vandet for at fuglen kunne få hende tilbage. Datteren strittede meget kraftigt imod og holdt fast i rælingen. Faderen tog derpå det voldsomme skridt at hugge hendes fingre af, og hun sank til bunds. Senere blev faderen ramt af dyb fortvivlelse over sin ugerning og lagde sig i strandkanten, hvor han til sidst lod sig opsluge af havet. Havets Moder var en vigtig kraft i de gamle grønlandske fangersamfund, fordi hun efter sigende havde kontrol over havpattedyrene – de fangstdyr, der betød mest for menneskene. Når menneskene, ikke opførte sig ordentligt, blev der fyldt med skidt og snavs i hendes hus og hendes hår. Hun havde ingen fingre og kunne derfor ikke forhindre, at skidtet hobede sig op. Derfor blev hun vred og trak havdyrene bort fra fangstpladserne. Fangsten svigtede menneskene, og de sultede. Der var kun én ting at gøre: Menneskene sendte en åndemaner, Uitsatagángitsoq (Den Blinde), til Havets Moder. Han kunne gøre hende glad igen ved at gøre rent og love, at menneskene nok skulle forbedre sig. I starten, når Havets Moder var meget vred, skulle åndemaneren dog passe meget på. Blev
Linda Riber er født i 1967 og bor i Svendborg. Hun er uddannet ergoterapeut, men begyndte i 1999 for alvor at arbejde som billedkunstner. Linda fortæller: »Min sjæl og mit hjerte hører hjemme i mit grønlandske ophav, og temaer som det oprindelige folk, dets ånd og stolthed samt Inuits forbundenhed med naturens storhed og kraft er ofte min inspiration og drivkraft. Identiteten som Inuit er i mine øjne et stærkt tilbagevendende tema, fordi det i dag er så nuanceret i sin udvikling og sin betydning. Jeg søger at skildre stoltheden og vigtigheden af Inuits rødder - i et ekspressivt udtryk. Jeg tror på, at der i arbejdet med identiteten - i smerte og udvikling - findes »gaver«, som kan give kraft og styrke til såvel mennesket som samfundet.
Generelt Udgivelsesdag: 29. marts 2006 50 frimærker pr. ark Format: B - liggende Ydre mål: 31,08 x 23,60 mm Trykkemetode: Offset Papir: TR8 STAMP PAPER PVA Motiv: Linda Riber Layout: Dorit Olsen
Inuit ajunngilaq«
han slynget ned i et sort hul bag briksen, var han fortabt. Derfor gjaldt det for ham om at holde fast i hendes hår, indtil han havde beroliget hende og redt hendes hår. Alt snavset blev da til fangstdyr og tilværelsen igen menneskene venlig. Asiaq - Vejrets herskerinde
Det er vindens natur at vende op og ned på alt. Derfor er alt også omvendt på hende. Det fortælles, at Asiaq, vejrets herskerinde, i de ældste tider længe vandrede omkring fra boplads til boplads for at finde sig en mand. Og da hun kunne bestemme over vejr og vind, sørgede hun altid for godt vejr til sine vandringer. Men hvor meget hun end søgte, var der ingen mand, der ville have hende. Så en dag stjal hun en lille dreng, som hun ville opfostre til at blive sin fremtidige mand. Det var en lille dreng, som blev passet af sin blinde bedstemoder. De var inde i huset. Da der kom en kvinde ind i huset og ville tage drengen, troede bedstemoderen, at det var drengens moder og lod hende tage ham. Lidt efter kom drengens moder og spurgte efter ham. Men drengen var borte. De ledte efter ham overalt, men fandt ham ikke, og moderens sorg var stor. I sit mærkelige hus opdrog Asiaq nu drengen som sin fremtidige mand, og da han blev stor nok, tog hun ham til mand. Men da hun skammede
sig over at have taget en dreng til mand, kom hun aldrig mere uden for sit hus. Fra nu af lod hun hele tiden vejret være dårligt. Jægerne kunne ikke komme ud at jage, og det var hendes vilje, at folk begyndte at sulte. Asiaq så frygtelig ud, og ingen kunne komme hende nær, undtagen åndemanerne. De kom til hende for at få hende til at skaffe godt vejr, så man kunne komme ud at jage og skaffe føde til menneskene. Menneskenes forfædre sagde altid, at vejret var bedre i gamle dage. Det var nok dengang, da Asiaq uafbrudt var på vandring for at finde sig en mand og sørgede for, at vejret altid var godt.
01100362 Nordisk mytologi I/1 »Havets Moder« Valør: DKK 7,50
01100363 Nordisk mytologi II/2 »Asiaq« Valør: DKK 13,50
01106362 Miniark Nordisk mytologi II »Mytiske væsner« DKK 21,00 »Havets Moder« har mange forskellige navne blandt de forskellige Inuitstammer. Således kaldte Inughuit (polareskimoerne) hende for »Nerrivik«, hvilket oversat betyder »Sulefadet«. Hos nogle canadiske inuitter kaldtes hun dog »Sedna«, som betyder »Hende, som ikke har nogen mand«. På østgrønlandsk kaldes hun »Imap Anaanaa« og på vestgrønlandsk »Sassuma Arnaa«, som betyder «Havets «Moder«.
01303027 Souvenirmappe Nordisk mytologi II »Mytiske væsner« DKK 120,00 Indeholder et postfrisk eksemplar af hvert af de otte Norden-miniark 2006
Sisimiut - fra hvalfangerloge til moderne industri- og uddannelsesby.
Norden Postsamarbejdet
01100358 Sisimiut - 250 år Valør: DKK 9,75 Udgivelsesdag: 16.01.2006 40 mærker pr. ark Format: B – liggende Trykkemetode: Offset Papir: TR8 STAMP PAPER PVA Kunstner: Miki Jacobsen Ydre mål: 31,08 mm x 23,60 mm
Sisimiut fik i 1926 ny kirke. Den Blå Kirke blev herefter i en periode benyttet til børneskole og teknisk skole. Foto: Anne Mette Olsvig.
Bag Hvalkæbeporten ses Grønlands ældste trækirke – Den Blå Kirke/ Bethel Kirke fra 1775.
Af Anne ??????????? Mette Olsvig
FOTO: ??????????
Kilde: Frantz Wendts «Nordisk Råd 1952-1978«
Et fælles postvæ- I 2006 kan Grønlands næststørste by, Sisimiut (Holsteinsborg) fejre 250-års jubilæum, og POST sen var blandt de Greenland glæder sig over at kunne markere denne vigtige begivenhed med et særfrimærke. opgaver, postvæsenerne i alle fem lande frimærker med som allerede i 1840’erne stod de mest fremsyfælles motiv (de nordiske svaner) i anledning af Hvalkæbeporten og Den Blåønske Kirke står den daværende formand for missionskollebenyttede – ud over det danske mandskab – i nede skandinavers ønskeseddel. Dette Nordens Dag i 1956. Postvæsenet i Danmark, under Sisimiuts «Kællingehætten«, giet, Grev markerede Ludvig Holstein. stigende grad grønlændere. er ikke blevet opfyldt; men vartegn, der er efterhånden Norge og Sverige SAS’s 10-års jubistoltevidtgående monumenter over en by med læum i 1961 Yderligere og hvalfanI Sisimiut blev der i første halvdel af 1800-taltilvejebragt som et meget samarbejde medmissionsstationer udsendelse af et frimærke traditioner for handlekraft gerlogerNorden-mærker blev anlagt i distriktet, bl.a. ilogen let opført et tranbrænderi ved indsejlingen fra mellem postvæsenerne i deinitiativ, forskellige nordiskeog mod med fly-motiv. udsendtes alle lande. fem lande i 1969påi anledning for ved den Amerloq-fjorden til Paaraarsuk. Besejlingsforgennem 250 år. Amerloq nordsiden af 100-året Ulkebugten postsamarbejdet (vikingeskibsmotiv), i 1973 nuværende lufthavn holdene gjorde, at bygningerne i slutningen De første resultater kunne noteres allerede i (Nordens Hus i Reykjavik) og i 1977 (åkander, Hvalfangerloger omkring Amerloq af 1800-tallet blev flyttet til havnekajen i den 1869. I dette år afsluttedes overens-hvalfangere symboliserende miljøsamarbejdet). Siden 1600-tallettosidede har europæiske Holsteinsborg får sin nuværende placering nuværende inderhavn. komster mellem Danmark, Norge og Sverige gennemrejst det nuværende Sisimiut-distrikt i I 1764 blev bygninger fra logerne Sydbay om udveksling af brevforsendelser, postanvisforbindelse medpakker jagt på og de store bardehvaler. og Amerloq samlet på en lille slette syd for Produktionen omlagt fra tran til fisk ninger, postopkrævninger, avisabonIntroduktion af Julie Hardenberg, samt hendes Første forsøg på anlæggelse af en hvalfangerloUlkebugten. Omkring disse gamle bygninger I midten af 1800-tallet svandt mængden af hvanementer. Da Verdenspostforeningen stiftedes beskrivelse af motivet ge ikrafttræden i distriktet blev Nipisat i 1724. voksede kolonien Holsteinsborg frem. ler, og tranproduktionen i området baserede sig i 1874 , med fragjort den på 1. øen januar med hollænderne om hvalDen danske mission havde hurtigt fået samlet næsten udelukkende på tran udvundet af spæk 1875 kunneKonkurrencen de danske repræsentanter derfor meddele, atfangsten der allerede fandtes en dog faktisk på stedet endte få år efter til holen trofast menighed i området, som i 1771 fra sæler og fra hajlever. Sælfangsten blev drevet postunion mellem de fordel. nordiske lande. I forlod øvrigt logen, som skrev til missionskollegiet i København og lændernes Danskerne ved traditionel fangst fra kajak af grønlændere sanktionerede verdenspostkonventionen, at 01100364 straks efter blev nedbrændt af hollænderne. bad om et «forsamlingshus« (red.: kirke). og i et vist omfang ved privat garnfangst af de til Verdenspostforeningen tilsluttede lande 50-årsmed Jubilæum 25 år senere – i 1756-anlagde danskerne Norden-frimærker Man tilbød at- betale spæk. Materialer til handelsfolk. havde ret til at danne mindre foreninger og ind- Valør: DKK 19,50 en ny loge i distriktet. Denne gang længere kirkebygningen blev afskibet, og helligtrekonMod slutningen af 1800-tallet aftog fangsten på byrdes træffe aftaler med det formål at indføre Udgivelsesdag: 16.01.2006 nordpå ved lokaliteten Sydbay, ca. 40 km gersdag 1775 kunne man indvie Den Blå Kirke sæler og hajer, i takt med, at også efterspørgslen lavere posttakster eller på anden måde forbedre 50 mærker pr. ark nord forlandene det nuværende Kirke. på tran blev mindre. postforbindelserne imellem.Sisimiut. Denne Format:–BBethel – liggende købmandsog grad hvalfanger-Trykkemetode: Jagten påOffset de store hvaler var det økonomiDa fiskeriundersøgelser - de såkaldte Tjalfetilladelse harHer de opførtes nordiskeenlande i udstrakt i ske grundlag for den danske kolonisation i ekspeditioner - fra 1908-1910 påviste store benyttet sigbolig af. med tilknyttet mission, og man drevPapir: TR4 gult fluorescerende Julie Hardenberg nogle år en ikke særlig givtig hvalfangst fraKunstner: området. mængder torsk i fjordene og helleflyndere på På forslag afstedet. Foreningerne Ydre mål: 31,08 mmvar x 23,60 mm og man Logen fikNorden navnet udgav Holsteinsborg efter Hvalfangsten velorganiseret, bankerne omkring Sisimiut, skiftede dele af
MARE BALTICUM Tekst: Birgitte Rostoft Foto: Kjell Söderlund
Sisimiut har på et lille århundrede udviklet sig fra at være en gruppe tørvemurshuse … Foto: Arnold C. Rasmussen
… til en moderne by med varieret bolig-byggeri. Foto: Sisimiut Katersugaasiviat
Kort om frimærkekunstneren:
Af ???????????
FOTO:
Miki Jacobsen er uddannet på Grønlands Kunstskole i 83/84, hvorefter han efter et grafisk basiskursus studerede tegning, grafik, design og fotografi, bl. a. i København og senere på Nova Scotia College of Art and Design i Canada. Miki Jacobsen, der har illustreret flere børnebøger, har ligeledes deltaget i adskillige udstillinger både i og uden for Grønland, bl. a. i Norden, Irland, USA og Canada.
befolkningen over til fiskeriet. Mange viljestærke fiskere har siden sat deres præg på byens udvikling. Den første industrielle produktion blev iværksat i 1920’erne med opførelse af en hermetikfabrik i Holsteinsborg.
Fabrik og værft sætter deres præg på byen Fiskeri af helleflynder var givtigt frem til slutningen af 1920’erne. Herefter gik fangsten meget tilbage, og fabrikken blev ombygget til rejeproduktion i 1935. Ikke mindst mange kvinder deltog i den givtige rejeproduktion. Da rejebestanden svigtede i slutningen af 1940’erne, fiskedes forsøgsvis i nogle år efter krabber, og fiskeforarbejdningen blev genoptaget, men nu baseret på torsk som råvare. Torskebestanden ved Grønlands vestkyst viste sig at være meget svingende, og det nuværende Royal Greenland baserer igen produktionen på rejer med moderne og højteknologiske forarbejdningsprocesser, suppleret med produktion af krabber. Fiskeriet og den generelle modernisering af samfundet stillede krav om vedligeholdelse og bygning af større træbåde. Da Grønland skulle
have sit første træskibsværft i 1931, blev det naturligt placeret i Holsteinsborg. Bådværftet som reparationsværft er nu lukket, men de smukke værftsbygninger vil igen være i front i udviklingen, når de i årene fremover skal huse et af Grønlands nye innovationscentre. Med to store arbejdspladser i byen tog udviklingen fart. For mange familier betød det mulighed for fast arbejde med faste indtægter og karrieremuligheder. Som fiskeindustri- og værftsby tiltrak byen yderligere arbejdspladser og åbnede mulighed for en udbygning af foreningsliv og uddannelser. Fra den spæde start i slutningen i 1940’erne med undervisning af værftets lærlinge på teknisk skole i børneskolens lokaler i Den Blå Kirke, har Sisimiut dannet rammen om et til stadighed veludviklet uddannelsessystem omkring tekniske uddannelser. I dag er Sisimiut hjemby for Byggeog Anlægsskolens grunduddannelser, Teknisk Gymnasium og den arktiske ingeniøruddannelse samt Sprogskolens tolkeuddannelse og sprogkurser og Grønlands første folkehøjskole - Knud Rasmussens Højskole.
Mare Balticum er en fælles udstilling for områderne omkring Østersøen, der i år blev afholdt for 5. gang og denne gang på Åland i forbindelse med Ålands Frimærkesamlerforenings 60-års jubilæum. Der var 178 udstillere fra 19 forskellige lande og ca. 4000 besøgende. Finlands præsident -Tarja Halonen- var protektor for udstillingen, og hun udviste stor interesse og brugte en god times tid på at gå omkring på udstillingen om lørdagen før den officielle åbning for besøgende. Ved POST Greenlands stand fik præsidenten overrakt et møntkort, som hun blev maget glad for. Møntkortet blev udgivet i anledning af Kronprins Frederiks og Marys bryllup i maj 2004. Finland har jo ingen royale personer, da det er en republik, så det vakte en vis morskab, hvilket jo også fremgår af fotoet. Udstillingen havde også besøg af Bjørn Borg, tennislegenden, der signerede første dags kuverter for det Ålandske Postvæsen, hvor han selv var afbilledet på et frimærke, så der var en overgang kilometerlang kø ved indgangen.
Kilde: http://www.fgb.dk/Pressemeddelelser/Pressemeddelelser. asp#Pressemeddelelse%2024.5.05
EUROPAFGB modtager 200.000 kr. fra FRIMÆRKERNES 50-ÅRS JUBILÆUM POST Greenland Socialt belastede grønlandske børn og unge har fået en håndsrækning, der kan mærkes. Det skete, da det grønlandske postvæsen – Post Greenland –
10 Af Søren Rose
I Europa blev ideen til en »fælles frimærkeudgivelse« først undfanget i 1952. Drivkraften var et ønske om at symbolisere harmonien mellem de forskellige samfunds mål og interesser. Seks lande, som allerede var sammensluttet i »Kul- og Stålfællesskabet« (nemlig Belgien, Luxemburg, Nederlandene, Frankrig, Vesttyskland og Italien) besluttede at udgive frimærker med et fælles motiv, der bestod af bogstaverne E U R O P A formet som et tårn og omgivet af et stillads. Disse frimærker udkom i 1956. Ideen slog an, og i 1958 udgav otte lande (nu inkl. Tyrkiet) EUROPA frimærker med et fælles motiv. I løbet af sommeren 1959, blev der i Montreux, Schweiz, afholdt et møde mellem 23 europæiske postvæsner, og ’Confederation des Postes et des
Telecommunications’ (CEPT) så dagens lys. I 1960 udkom de første officielle EUROPA – CEPT frimærker i 23 lande. I løbet af det næste årti sluttede flere og flere lande sig til CEPT-organisationen. Efterhånden gik man bort fra kravet om et fælles motiv; i stedet blev der valgt et fælles tema, til hvilket hvert af de deltagende lande (i øjeblikket er antallet over 35) fremstillede sine egne frimærker i sine helt egne fortolkninger. En særlig milepæl var 1984, da 25-året for det aktive samarbejde blev markeret. Hele dette koncept har været en stor succes, og mange postvæsner uden for Europa har sluttet op om ideen og er i fuld gang med at forberede sig på at markere »Det Filatelistiske Europæiske Samarbejdes 50-års Jubilæum, 1956 – 2006«.
overrakte en check på hele 200.000 kr. til formanden for Foreningen Grønlandske Børn. Hvert år udgiver Post Greenland et tillægsværdifrimærke til fordel for humanitært arbejde i Grønland, og de 200.000 kr. var udbyttet af salget af POST Greenlands tillægsværdifrimærke 2004. Formanden for Foreningen Grønlandske Børn, Frank Senderovitz, fik af postdirektør Per Svendsen overrakt en check på de samlede indtægter fra salget af Post Greenlands tillægsværdifrimærke, som gik ubeskåret til foreningens vigtige projekter for omsorgssvigtede grønlandske børn og unge. Frank Senderovitz var både rørt og taknemmelig over det flotte bidrag til foreningens arbejde og sendte samtidig en tak til Aka Høegh, som er kunstneren bag motivet til det smukke frimærke. I takketalen lød det bl.a.: «Med et beløb af denne størrelsesorden er det virkeligt muligt at gøre en forskel for mange socialt udsatte børn og unge. De mange penge vil komme børnene på vores værested Sikkersoq i Alluitsup Paa, Sydgrønland, til gode. Værestedet er for mange af børnene et trygt holdepunkt - et pusterum fra en vanskelig hverdag. Her er personalet altid parat til en snak om det, der gør ondt. Og hvis bølgerne går højt derhjemme, er der mulighed for at overnatte med forældrenes accept. På Sikkersoq kan børnene få et varmt måltid mad, de kan deltage i spændende aktiviteter og lave sjov og ballade med de andre børn. Overskuddet fra tillægsværdifrimærket vil også få betydning for unge i
01100360 EUROPA-frimærke »EUROPA - 50 år« Valør: DKK 26,50 Udgivelsesdag: 16.01.2006 50 mærker pr. ark Format: G – liggende Trykkemetode: Offset Papir: TR8 STAMP PAPER PVA Kunstner: John Rasmussen Ydre mål: 39,52 mm x 28,84 mm
Ittoqqortoormiit på den grønlandske østkyst. Her indviede foreningen i begyndelsen af året byens første ungdomshus, hvor det i høj grad er de unge, som er ansvarlige for de aktiviteter, som finder sted på deres nye tilholdssted. Det drejer sig bl.a. om udflugter, ugentlige maddage, musik og sang, hygge og spil. Huset var gabende tomt, da de unge overtog stedet, og de unge har arbejdet hårdt med rengøring, malerpensler og reparationer. De har klunset og fremstillet møbler og andet inventar - alt sammen for at få så meget ud af et stramt budget som muligt. Med overskuddet får de unge mulighed for at få indfriet nogle af de mange ønsker, som står på deres lange ønskeliste. Så endnu en gang vil jeg gerne udtrykke min store taknemmelighed på vegne af de mange børn og unge, der har brug for vores hjælp og støtte.«
Norden – Postsamarbejdet Kilde: Frantz Wendts «Nordisk Råd 1952-1978«
Et fælles postvæsen var blandt de opgaver, som allerede i 1840’erne stod på de mest fremsynede skandinavers ønskeseddel. Dette ønske er ikke blevet opfyldt; men der er efterhånden tilvejebragt et meget vidtgående samarbejde mellem postvæsenerne i de forskellige nordiske lande. De første resultater kunne noteres allerede i 1869. I dette år afsluttedes tosidede overenskomster mellem Danmark, Norge og Sverige om udveksling af brevforsendelser, postanvisninger, postopkrævninger, pakker og avisabonnementer. Da Verdenspostforeningen stiftedes i 1874 , med ikrafttræden fra den 1. januar 1875, kunne de danske repræsentanter derfor meddele, at der allerede fandtes en faktisk postunion mellem de nordiske lande. I øvrigt sanktionerede verdenspostkonventionen, at de til Verdenspostforeningen tilsluttede
lande havde ret til at danne mindre foreninger og indbyrdes træffe aftaler med det formål at indføre lavere posttakster eller på anden måde forbedre postforbindelserne landene imellem. Denne tilladelse har de nordiske lande i udstrakt grad benyttet sig af. På forslag af Foreningerne Norden udgav postvæsenerne i alle fem lande frimærker med fælles motiv (de nordiske svaner) i anledning af Nordens Dag i 1956. Postvæsenet i Danmark, Norge og Sverige markerede SAS’s 10-års jubilæum i 1961 med udsendelse af et frimærke med fly-motiv. Norden-mærker udsendtes i alle fem lande i 1969 i anledning af 100-året for postsamarbejdet (vikingeskibsmotiv), i 1973 (Nordens Hus i Reykjavik) og i 1977 (åkander, symboliserende miljøsamarbejdet).
11
Introduktion af Julie Hardenberg, - samt hendes beskrivelse af motivet Julie Edel Hardenberg er en af Grønlands mest spændende unge kunstnere. Hun er født i Nuuk i 1971 og er MA in Art Theory and Communication fra Det Kongelige Danske Kunstakademi. Hendes uddannelsesmæssige baggrund inkluderer også studieophold i Finland, Norge og England, og hun har allerede et imponerende curriculum over udstillinger, scenografi- og installationsprojekter, legater, anerkendelser og tillidshverv. Også internationalt har hun gjort sig bemærket. Senest er hun blevet udpeget som én af verdens 50 mest lovende fotografer og deltager i en stor jubilæumsudstilling «ReGeneration« på Musée de l’Elysées, Lausanne, Schweiz, derefter på Galleri Carla Sozzani i Milano, Apertures Gallery i New York, ligesom hun udstiller på Efterårs-udstillingen 2005 på Charlottenborg. Nedenstående beskriver Julie selv baggrunden for motivet til Norden jubilæumsfrimærket:
01100364 Norden-frimærker - 50-års Jubilæum Valør: DKK 19,50 Udgivelsesdag: 16.01.2006 50 mærker pr. ark Format: B – liggende Trykkemetode: Offset Papir:TR8 STAMP PAPER PVA Kunstner: Julie Hardenberg Ydre mål: 31,08 mm x 23,60 mm
«Inspiration til udformningen af frimærket er hentet fra det tidligere fælles nordiske frimærke fra 1956, hvor motivet var fem svaner. Jeg har valgt at bruge snespurven som eksponent for det fælles nordiske, da det er en trækfugl, som er specielt synlig i de nordlige egne. Den fungerer således også som en parallel til det tidligere mærke med svanerne, samtidig med at den er repræsenteret i alle otte nordiske lande.« Julie Edel Hardenberg
støtter børn i Grønland
POST Greenland
12
POST Greenlands tillægsværdi går i 2006 til Børn i Grønland – Kronprinsparret. Repræsentanter fra det danske kongehus besøger jævnligt Grønland, hvilket vi glæder os meget over i Grønland. Det var således til stor glæde for den grønlandske befolkning at få besøg af Danmarks nye kronprinsesse Mary og HKH Kronprins Frederik i forbindelse med Grønlands Hjemmestyres 25-års jubilæum i 2004. HKH Kronprins Frederik har tidligere været med til at fremhæve særegne af Grønland, heriblandt Qaanaaq, hvor POST Greenland tilbage i 2001 sammen med kronprinsen var med til at donere 1 mio. kr. til fordel for værestedet for børn og unge i Qaanaaq. Tillægsværdien for 2006 vil kronprins-
parret anvende på projekter, der støtter børn i Grønland. Beløbets størrelse afhænger af salget af tillægsværdifrimærket, hvorfor vi opfordrer alle vore kunder til at købe tillægsværdifrimærker for at støtte børn i Grønland. Det er POST Greenland en stor glæde at kunne være med til at støtte royale projekter og gode initiativer til at hjælpe børn i Grønland. Søren Rose BEMÆRK! Nedenstående tillægsværdifrimærke og -miniark udkommer først den 29. marts. De kan forudbestilles til fremsendelse den nævnte dato og udsendes i abonnement den 22. maj.
01100359 Tillægsværdi-frimærke »Børn i Grønland – Kronprinsparret« Valør: DKK 5,50 + 0,50 Udgivelsesdag: 29.03.2006 50 mærker pr. ark Format: F – liggende Trykkemetode: Offset Papir: TR8 STAMP PAPER PVA Foto: Knud Josefsen Layout og typografi: Dorit Olsen Ydre mål: 33,44 mm x 28,84 mm 01106359 Tillægsværdi-miniark »Børn i Grønland – Kronprinsparret« Valør: DKK 24,00 Udgivelsesdag: 29.03.2006 Trykkemetode: Offset Papir: TR8 STAMP PAPER PVA
Årets grønlandske frimærke 2005 I 2005 var der en vis spænding om udfaldet af afstemningen om årets grønlandske frimærke. Men det endte med at blive G 347, POST Greenlands særfrimærke udgivet i anledning af Ilulissat Isfjords optagelse på UNESCO’s «World Heritage« liste, der løb af med sejren med 20,6 % af samtlige stemmer. Vinderfrimærket er et offset-mærke i liggende E-format efter fotoforlæg af Jakob Lautrup med layout af Morten Stürup. Konkurrencens nummer 2 blev det flotte skibsfrimærke G 343 med Kongeskibet Dannebrog. Frimærket fik 15,3 % af stemmerne. Tredje pladsen gik med 14,2% af stemmerne til særfrimærket G 341, som markerer 100-året for kirkeloven i Grønland. Det smukke frimærke har vakt stor opmærksomhed i Grønland i løbet af året og er åbenlyst også faldet i mange samleres smag. Førstepræmien i konkurrencen, en meget smuk østgrønlandsk tromme, fremstillet af en lokal kunstner fra Tasiilaq, er allerede fremsendt til den heldige vinder, D. Møller fra Aalborg, og POST Greenland ønsker hjertelig tillykke med præmien. Vinderne af de 10 trøstepræmier i form af vores souvenirmappe «Spiselige Planter i Grønland II« blev: 1. Manfred Kohlenberg, 47800 Krefeld, Tyskland 2. Flemming Olsen, 4600 Køge, Danmark 3. Brent Farrand, Sacremento, Californien, USA 4. John Pedersen, 5500 Middelfart, Danmark 5. Mrs O A Wyatt, Doncaster, S. Yorkshire, England 6. Bodil Storm Kristiansen, 4180 Sorø, Danmark 7. Kim Skou Jensen, 3000 Helsingør, Danmark 8. Steve Sansom, Jackson, MS, USA 9. Alain Peraldi, 76200 Thanon, Frankrig 10. Jean Claude Anscombre, 78121 Cresspieres, Frankrig
Godt 7000 besøgende oplevede «Frimærker i Forum« i dagene 11.13. november 2005. Udstillingstemaerne var i år «Eventyr« og «Gastronomi«. POST Greenland havde valgt at fokusere på gastronomi sammen med en stor markering af 100-året for Grønlands første PAKKE-PORTO-mærke og Ilulissat Isfjords optagelse på UNESCO’s «World Heritage« liste. De helt store trækplastre var foredragene af Flemming Petersen, der fortalte meget levende og detaljeret omkring 100-året for det grønlandske PAKKE-PORTO-mærke, samt Henrik Højmark Thomsen fra GEUS, som fortalte om indlandsisen i Disko-området på Grønlands vestkyst. Begge foredragsholdere tiltrak store mængder besøgende, der ville høre om disse spændende emner. Desuden var Julemanden på besøg og delte julegodter ud til børn og gæsterne omkring POST Greenlands stand. POST Greenland havde også engageret en multikunstner, som stod for både tilberedningen af smagsprøver på grønlandsk lammekød og rødfisk samt for den ikke mindre eksotiske del – grønlandsk maskedans.
Årets ABONNENTSkonkurrence udsat
Den årlige lodtrækning blandt alle abonnenter hos POST Greenland, Filatelia, om et stykke østgrønlandsk kunsthåndværk er blevet udsat til den 31.12.2005. Hovedpræmien 2005 er en flot østgrønlandsk isspand. Derudover er der 10 trøstepræmier i form af grønlandske filateligaver. Vinderne bekendtgøres i Greenland Collector nr. 2, april 2006.
Under «Frimærker i Forum« havde POST Greenland arrangeret to konkurrencer. Vinderen af udstillingskonkurrencen om en akvarel af den kendte grønlandske kunstner Buuti Pedersen var Svend Andersen fra København SV. Der var 167 deltagere i konkurrencen. Konkurrencen i Forums katalog om en lidt mindre akvarel af samme kunstner blev vundet af Grethe Chandler fra Ballerup, der er ivrig samler af grønlandske frimærker. 143 havde deltaget i denne konkurrence. Vi glæder os over at have lejlighed til at møde mange af vores kunder under «Frimærker i Forum« - det er her, vi ofte får en god snak om Grønland samt om vores filateliprodukter. Mange kunder har dog beklaget sig over, at det tager lang tid, før man kan komme til. Ventetiden kan vi ikke undgå, men vi vil til næste «Frimærker i Forum« forsøge at gøre det lidt enklere for vores kunder med et billetnummersystem, således at man ikke behøver at bruge sin ventetid i en kø. Vi glæder os til at gense vores kunder samt hilse på alle de nye besøgende, der ønsker at få smagsprøver på Grønland samt et frisk pust fra det høje nord.
Kundetilfredshedsudersøgelse Vi har fået en rigtig flot respons på vores kundetilfredshedsundersøgelse. Vi vil nu omhyggeligt gennemgå alle svarene og bringe resultatet af undersøgelsen i næste nummer af Greenland Collector, der udkommer i april 2006. Blandt alle deltagere har vi trukket lod om grønlandske filateligaver, og de heldige vindere får præmien tilsendt i begyndelsen af det nye år. Vi vil hermed benytte lejligheden til at takke alle, der har deltaget i undersøgelsen.
Tekst: SØREN ROSE
Frimærker i Forum 2005
13
Juullimi ukiortaassamilu pilluaritsi Vi vil sige tak for året, der gik, og ønske alle vore læsere, trofaste kunder og samarbejdspartnere en Glædelig Jul og et Godt Nytår!
Nyt fra POST Greenland
Slutsalg pr. 31. marts 2006 Følgende frimærker og filateliprodukter tages ud af vort sortiment den 31. marts 2006, såfremt de ikke forinden meldes udsolgt. Eventuelle restoplag vil blive makuleret.
Mandag den 16. januar 2006 tager POST Greenland såkaldte håndrullestempler i brug på posthusene i h.h.v. 3911 Sisimiut (Holsteinsborg) og 3950 Aasiaat (Egedesminde). Konvolutter til førstedagsstemplinger fremsendes til POST Greenland, Filatelia, således at konvolutterne er fremme hos os senest fredag den 13. januar 2006. Udstillingssærstempel POST Greenland vil frem til starten af maj 2006 deltage i følgende frimærkeudstillinger: • »Jysk Frimærkemesse 2006«, Fredericia, 3. - 5. marts • »16. Internationale Briefmarkenmesse«, Essen, 4.- 6. maj
01100145. 05.09.1991 Hans Lynge DKK 50,00
01100326. 14.05.2004 Spiselige Planter I/1 «Fjeld-kvan« DKK 5,00
Til begge udstillinger vil der blive fremstillet grønlandsk særstempel. Konvolutter til afstempling med disse to særstempler skal være POST Greenland, Filatelia, i hænde senest dagen før åbningen af de respektive udstillinger.
01100238. 20.08.1998 Tankning DKK 25,00
01100327. 14.05.2004 Spiselige Planter I/2 «Skotsk timian« DKK 5,50
Nye
01100321. 26.03.2004 Ekspeditioner II «Sverdrup« DKK 17,50
01100328. 14.05.2004 Spiselige Planter I /3 «Fjeld-revling« DKK 17,00
01100322. 26.03.2004 Hjemmestyre 25 år DKK 11,00 01100323. 26.03.2004 Atlantruten 50 år DKK 8,75
01100332. 18.10.2004 Skibsfart III /2 «Disko« DKK 8,75
01100324. 26.03.2004 Norden – myter I/1 «Månemanden« DKK 5,50
01100334. 18.10.2004 Skibsfart III /4 «Misigssût« DKK 21,75
01100325. 26.03.2004 Norden – myter I/2 «Nordlys« DKK 6,50
priser for breve og pakker fra
16.
januar
2006
Med virkning fra 16. januar 2006 ændrer POST Greenland taksterne på breve og pakker. Som eksempel på prisændringer kan nævnes, at et A-brev under 20 gram internt i Grønland stiger fra DKK 5,25 til DKK 5,50, samt at et tilsvarende brev til Europa stiger fra DKK 6,00 til DKK 7,00. De nye taksttabeller for breve ser således ud pr. 16. januar 2006.
De nye priser kan endvidere ses på www.stamps.gl.
01100333. 18.10.2004 Skibsfart III/3 «Julius Thomsen« DKK 14,00
01106329. 14.05.2004 Tillægsværdi-miniark «Foreningen Grønlandske Børn« DKK 22,00
Breve Grønland, Europa & Øvrige udland Vægt højest
Grønland
Europa*)
20 100 250 500 1000 2000
5,50 9,75 19,50 36,50 58,50 91,00
7,00 13,50 26,50 51,00 83,50 158,50
g g g g g g
Øvrige udland**) 7,50 29,00 66,00 113,75 217,50 399,25
*) Herunder Danmark, Island og Færøerne **) Herunder Canada
Breve B – Economique Grønland, Europa & Øvrige udland Vægt højest
Grønland
20 100 250 500 1000 2000
5,25 8,00 13,50 22,00 31,00 44,00
g g g g g g
*) Herunder Danmark, Island og Færøerne **) Herunder Canada
Europa*) 6,00 10,00 20,75 33,75 54,50 95,50
Øvrige udland**) 6,75 15,50 42,50 84,00 153,50 280,00
kort&kontant Bestillinger / ændringer sendes til: POST Greenland, Filatelia Postboks 121, 3913 Tasiilaq, GRØNLAND Telefon: (0045) 7026 05 50 og (00299) 98 11 55 Telefax: (00299) 98 14 32 E-mail: stamps@tele.gl Ændringer i navn, adresse og/eller abonnementsbestilling skal foreligge POST Greenland, Filatelia, 5 uger før en udgivelse. BEMÆRK - undlad venligst at skrive din bestilling på et giroindbetalingskort, da disse sendes til os via edb. Betalingsmåder: Dine betalinger kan foretages via giro til en af de konti, som er nævnt på denne side, via kreditkort, med internationale svarkuponer eller kontant i danske kroner, Euro eller US Dollars. Det er ikke længere muligt at betale med checks. Pr. giro: Danmark: BG BANK, Girostrøget 1, 0800 Høje Taastrup. Konto 1199-940 4120. IBAN: DK98 30000009404120, BIC: DABADKKK
Schweiz: Postscheckamt, Office de cheques postaux, Ufficio dei conti correnti postali, 4040 Basel. Konto: 40-6773-5. IBAN: CH37 0900 0000 4000 6773 5, BIC: POFiCHBE
Greenland, skal være POST Greenland, Filatelia, i hænde senest 1 år målt fra udløbet af den måned, hvori varerne blev afsendt. Dato på poststemplet, evt. fakturadato, angiver afsendelsesdatoen.
Tyskland: Postbank, Niederlassung Hamburg, Überseering 26, 22297 Hamburg. Konto: 541414200 BLZ 200 100 20. IBAN: DE03 2001 0020 0541 414200, BIC: PBNKDEFF
Gebyrer for rekommanderede breve sendt fra Grønland Tillæg for rekommanderede breve internt i Grønland eller til Europa (inkl. Danmark og Færøerne) lyder på DKK 45,00. Eks.: Postforsendelse af et rekommanderet brev frankeret med 7,00 (højest 20 g) koster i alt 52,00. For tillægsydelser for forsendelser til øvrige udland, se www.post.gl.
Storbritannien: Alliance & Leicester Commercial Bank plc., Bridle Road, Bootle, Merseyside, Liverpool GIR 0AA. Konto: 358 7118. IBAN: GB69GIRB72000003587118 Luxembourg: Postes et Telecommunications, Division des Postes, Service des Cheques Postaux, Secretariat, 38 Place de la Gare, 1090 Luxembourg. Konto: 26606-28. IBAN: LU18 1111 0266 0628 0000, BIC: CCPLLULL Frankrig: La Poste, Centre Régional des Services Financiers, de la Poste en ile-de-France, 16 rue des Favorites, 75900 Paris. Konto: 250.01 F020. IBAN: FR51 3004 1000 0100 2500 1 F02 022, BIC: PSSTFRPPPAR Såfremt du ikke er bosiddende i Danmark og benytter vores konto 1199-9404120, vil du blive opkrævet et gebyr for hver transaktion. Ekspeditionsgebyret opkræves af Eurogiro.
Sverige: Postgirot Bank AB (publ), Vasagatan 7, 105 06 Stockholm. Konto 41 45-9. IBAN: SE9795000099602600041459, BIC: NDEASESS
Kreditkort Dankort, Eurocard/MasterCard, JCB, VISA
Norge: Postbanken, Kunderegister Bedrift, 0021 Oslo. Konto 7878.06.55312 IBAN: NO44 78780655312, BIC: DNBANOKK
Kontant - DKK, Euro eller US Dollars - sendes som værdibrev.
Finland: SAMPO BANK, UNIONINKATU 22, 00075, SAMPO. Konto 800016-70617928. IBAN: Fi2580001670617928, BIC: PSPBFiHH
Pr. postanvisning IRC (IBRS) - internationale svarkuponer: værdi DKK 6,00 pr. stk.
Nederlandene: Postbank N.V. Konto: 3487172. IBAN: NL92 PSTB 0003 4871 72, BIC: PSTBNL21
Når du skriver, faxer, e-mailer eller ringer til POST Greenland, Filatelia, er det os, du kommer igennem til. Vi glæder os til fortsat at behandle dine filateliforespørgsler.
Silvia Dix Salgsmedarbejder Tysk, engelsk, dansk.
Betalingsfrist 30 dage netto Betaling af vore fakturaer foretages senest 30 dage regnet fra fakturadatoen. Vi beder dig samtidigt være opmærksom på, at registrering af dine indbetalinger tager cirka to uger eller mere. Det kan derfor forekomme, at du får en faktura med en saldo, som ikke inkluderer dine sidste indbetalinger. Ombytning af frimærker POST Greenland ombytter kun gamle frimærker (som ikke længere findes på vores salgsliste) til nye frimærker, fra vores salgsliste, efter kundens eget valg. Der må maksimalt foretages 3 gratis årlige ombytninger à max. 100,00 kr. pr. kunde. Ved en værdi af mere end 3 x DKK 100,00 opkræver POST Greenland, Filatelia, et gebyr på 45% af pålydende værdi. Gebyret på 45% betales altid kontant. Den kontante indbetaling kan således ikke erstattes af andre frimærker. Den maksimale årlige ombytning af gamle frimærker pr. kunde må højst udgøre DKK 50.000 i nominel værdi. For yderligere oplysninger bedes du kontakte POST Greenland, Filatelia Alle angivelser af priser, gebyrer, mv. er med forbehold for trykfejl.
1 års reklamationsfrist Eventuelle reklamationer over frimærker eller filatelivarer, som du har fået tilsendt fra POST
Lene Skov Meyhoff Korrespondent Dansk, engelsk, tysk.
Helene Tukula Elev Dansk, engelsk.
Kristian »Karé« Pivat Assistent Grønlandsk, dansk
Moses Utuange Overassistent Grønlandsk, dansk
Holger Amelung Fung. salgsleder Tysk, dansk, engelsk.
Pertti Frandsen Produktionsleder Dansk, engelsk, tysk.
15
EKSKLUSIV JUBiLÆUMSBOG Pakke-Porto mærker i særudgivelse Medens andre lande i disse år fejrer 150-året for indførelse af deres frimærker, kunne Grønland i 2005 fejre 100-året for PAKKE–PORTOmærket, som udkom i 1905. Frimærker blev indført af praktiske og økonomiske årsager; men med udgivelsen af det grønlandske PAKKE-PORTO-mærke stod der langt mere på spil, idet det var en brik i det politiske spil omkring Grønland, hvis fremtid var ved at blive formet i de år. POST Greenland markerer 100-års-jubilæet med en frimærkeudgivelse i tre dele. Første frimærke i serien udkom 31. oktober 2005, og seriens andet frimærke udkommer den 16. januar.. I forbindelse med dette jubilæum har POST Greenland ligeledes udgivet en eksklusiv jubilæumsbog, der indeholder det første frimærke i serien til en værdi på DKK 50,00 samt plads til at indsætte de to efterfølgende samt et miniark med alle tre frimærker. Forfatteren er Flemming Petersen, Grønlandssamler og Formand for Frederiksberg Frimærke Forening. Flemming øser af sin enorme viden om både historie og frimærker. Det er der kommet en yderst interessant beretning i både tekst og illustrationer ud af. Denne eksklusive jubilæumsbog på 64 rigt illustrerede sider kan bestilles under varenr. 01303024. Pris 400,00 DKK.
01100361 PAKKE-PORTOmærkerne 100-års jubilæum II Valør: DKK 25,00 Udgivelsesdag: 16.01.2006 20 mærker pr. ark Format: E – liggende Trykkemetode: Offset Papir: TR8 STAMP PAPER PVA Kunstner: Gerhard Heilmann Ydre mål: 50,50 mm x 43,26 mm