Online E T M A G A S I N O M K O M M U N I K AT I O N I H V E R D A G E N
11. ÅRGANG • NR. 1 • 2010
ADSL Portal s. 4 – en forbrugsservice til dig Tag internettet med i baglommen
s. 7
Mere tilfredse kunder og medarbejdere s. 11 Online nr. 1 · 2010 ... alt sammen i dette Online ...
1
Kære læser TELE og POST repræsenterer hver især to forretningsområder, hvor informationsteknologi, telekommunikation og andre teknologier hele tiden spiller sammen på nye måder. Ny teknologi udmøntes konstant i nye produkter til kunderne, eller teknologien gør det muligt at levere allerede kendte produkter på nye, mere effektive måder til kunderne. Teknologien skal bruges til at nedbringe TELE-POST’s produktionsomkostninger, så prisen overfor kunderne kan sættes ned eller for at gøre det muligt at levere de serviceydelser og produkter, kunderne efterspørger. Ny teknologi kan på samme tid være en trussel eller en mulighed for en virksomhed. F.eks. udgør elektronisk kommunikation en slem trussel mod postvæsenets salg af frimærker til breve. Omvendt giver telekommunikation POST mulighed for at levere print-on-demand-aviser eller for at forbedre pakkeproduktet med Track & Trace. Kunderne høster næsten altid fordelene og tvinger virksomhederne til fornyelse. En voksende teknologisk udviklingshastighed betyder imidlertid, at alle – både det private erhvervsliv og det offentlige – konstant er tvunget til at gennemføre nye store investeringer. Der er ingen vej udenom, og kunsten er så at investere, så ressourcerne udnyttes rigtigt.
„Jamen, har vi råd til at betale de store investeringer, som f.eks. TELE-POST har gennemført i ny teleinfrastruktur – f.eks. søkablet og mange andre nye investeringer. Er der plads i virksomhedernes og husholdningernes budgetter til større telekommunikationsudgifter?“ – er der tit nogen, der spørger. Svaret er let: Vi har ikke råd til at lade være med at investere i ny udvikling. Hvis det grønlandske erhvervsliv, de offentlige institutioner og borgerne ikke skal komme bagud i forhold til udviklingen i andre lande, er investeringerne afgørende for at skabe de nødvendige fremskridt i hele samfundet. Mangel på investeringer i og satsning på ny udvikling indebærer tab af velfærd og mangel på vækst i hele samfundet. Den historiske udvikling på næsten alle teknologiområder har da også vist, at satsning på ny teknologi foruden fremskridt og nye anvendelsesmuligheder indebærer faldende priser på de produkter, som teknologien bruges til at levere. Et godt eksempel var TELEs satsning i 1990’erne på digitalisering af hele teleinfrastrukturen i Grønland. Faktisk var Grønland sammen med Island blandt de første lande i hele verden med en fuldt digitaliseret infrastruktur. Konsekvensen: bedre kvalitet, højere kapacitet og konstant faldende priser de sidste 15 år. I 1989, da jeg flyttede til Grønland, kostede det knap 20 kr./min. at ringe til Danmark. I dag koster det 0,99 kr./min. I august 2008 stod TELE bag Sarfarissoq I – en stor konference om de mange muligheder, som informationsteknologi og telekommunikation skaber i hele samfundet. Ikke mindst i et land som Grønland med store afstande og spredt befolkning. Formålet med Sarfarissoq I var både at pege på muligheder, men også at understrege, at det ikke er nok at investere i infrastruktur. Der skal også investeres i alle andre sektorer af samfundet, hvis teknologiens mange fordele skal udnyttes. Gør man det ikke, hægtes man af udviklingen.
For at understrege pointen udtalte en af konferences hovedtalere, og en af internettets „stiftende fædre“ og tidligere IBM-chef, amerikaneren John Patrick, at efter hans opfattelse, udnyttes kun 5 procent af internettets potentiale og mange muligheder, når man ser på, hvordan internettet i dag bruges internationalt. Hans budskab var, at vi end ikke har fantasi til at forestille os, hvordan internettet om blot få år vil påvirke og ændre vores tilværelse – en tankevækkende betragtning, når man tænker på, hvordan internettet allerede har ændret vores tilværelse. TELE-POST har nu taget initiativ til Sarfarissoq II, som løber af stabelen den 27.-29. april 2010 i Nuuk. Forberedelsen af konferencen har været i gang længe, i et samarbejde med centrale interessenter, som bl.a. Selvstyret, Styrelsen for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Styrelsen for Økonomi og Personale, kommunerne, KNR, Air Greenland, m.fl. Titel og tema er denne gang e-ducation og fokuserer helt på, hvordan Grønland kan høste fordelene ved en langt større udnyttelse af informationsteknologi og telekommunikation i undervisningen i skolerne, erhvervs- og videregående uddannelse og medarbejderuddannelse i virksomhederne. Som man siger i et gammelt kinesisk ordsprog: „Hvornår er det bedste tidspunkt at plante et træ? Svar: For 100 år siden. Hvornår er det næstbedste tidspunkt? Nu.“ Jeg håber, at vi med Sarfarissoq II, om education, får plantet en hel skov, og at vi sammen kan vise, at vi tør satse og investere i udvikling. Det kan godt være, det ser ud til at være mange penge lige nu, men hvis vi ikke gør noget – så bliver det rigtigt dyrt, for så bliver der ingen træer til vores efterkommere. Du kan læse mere om Sarfarissoq II og e-ducation i dette nummer af Online. Med venlig hilsen Brian Buus Pedersen adm. direktør
2
HUSSTANDSOMDELT BL AD I GRØNL AND Udgiver: TELE Greenland A/S, Postboks 1002, 3900 Nuuk, Tlf.: 34 12 55, E-mail: marketing@tele.gl Hjemmeside: www.tele.gl • www.post.gl • www.stamps.gl Redaktion: Brian Buus Pedersen (ansvarshavende redaktør), Dorit Olsen (redaktør), Maria Toft, Mai-Britt Ejby Villadsen, Martin Hove Lynge, Malînánguaq M. Mølgaard & Leise Johnsen. Fotos: TELE-POST, sxc.hu, m.fl. Grafisk produktion: Martin Hove Lynge, TELE-POST Tryk: Naqitat A/S. Annoncer: Annoncer er gældende fra 24. november til 30. marts 2010 eller så længe lager haves. Ansatte i TELE-POST kan ikke deltage i konkurrencer. Forbehold for leveringssituation, trykfejl og prisændringer tages. Forsidefoto: TMA, TELE-POST • ISSN: 1600-9215
Online nr. 1 · 2010
TELEpoint – trådløst internet Del dine rejseoplevelser her og nu med dem, du holder af…
Kender du dét, når du oplever noget, du bare ikke kan vente med at dele med dine venner? Eller når du næsten får helt ondt i maven, fordi du savner din familie? Eller når du pludselig kommer i tanke om, at du lige glemte at sende en mail til din kollega, inden du tog på forretningsrejse? TELE-POST har gjort det nemmere for dig at være på internettet, mens du er på farten. Vi har nemlig oprettet flere hotspots i Grønland, som du nemt, hurtigt og enkelt kan koble dig på, når du gerne vil på internettet med din bærbare computer. Vores hotspots hedder TELEpoint, og med TELEpoint bliver det pludseligt sjovere at vente på et fly i Kangerlussuaq, det bliver nemmere at være langt væk fra familien, og det bliver lettere at være på forretningsrejser uden for meget spildtid. Internettets mange muligheder er nemlig kun få klik væk, der hvor du har mest tid og lyst til at bruge det.
Vi arbejder på at få oprettet flere steder med TELEpoint, der hvor du færdes, så du altid har mulighed for at være på nettet, når du mest har brug for det. Når du nu alligevel har taget din computer med på rejsen, kan du bruge den til at gå på internettet næsten uanset hvor i verden, du befinder dig. På denne hjemmeside http:// www.hotspot-locations.com/ finder du en søgefunktion, der kan give dig et overblik over forskellige hotspotsteder i hele verden.
Her finder du TELEpoint i Grønland: • Kangerlussuaq lufthavn • Nuuk lufthavn • Sømandshjemmet i Nuuk
Fakta om hotspots: Hotspots er en afgrænset zone med adgang til internettet, der fungerer ved brug af trådløse netværk (Wi-Fi). Radiosignaler forbinder din bærbare computer med et såkaldt accesspunkt, der er forbundet til internettet via en bredbåndsforbindelse. Det eneste krav, for at du kan bruge et hotspot, er, at din computer skal være udstyret med trådløst netkort, men det er de fleste i dag, og hvis ikke, så kan de let udstyres med dette. Teknologien bag – og selve begrebet hotspot – blev til for omkring 10 år siden i USA og har derfra bredt sig til store dele af verden; først i lufthavne, hoteller og konferencecentre og derfra ud til mange andre områder, hvor der dagligt færdes mange mennesker.
Brug af mobil i udlandet – og hvad koster det? Rejser du i udlandet og ønsker du at bruge din grønlandske mobiltelefon? Nu kan du på forhånd orientere dig om du kan bruge mobilen i det pågældende land, og om hvad det koster.
bl.a. se, hvad det koster at modtage opkald på din mobil i landet, og hvad det koster dig at foretage opkald fra mobilen.
Gå ind på www.tele.gl og prøv det nye værktøj.
Så er du forberedt, når TELE sender den næste telefonregning til dig. Du bestemmer altså selv, om du vil bruge din mobil i udlandet.
Når du har valgt det land, du vil rejse til, kan du se, om TELE har roamingaftale med teleskaber i landet. Hvis vi har det, kan du
Online nr. 1 · 2010
3
ADSL PORTAL – en forbrugsservice til dig!
Er I flere mennesker om den samme internetopkobling, så kan I hurtigt miste overblikket over, hvor stort internet forbruget egentligt er. I mange tilfælde opdager du det måske først, når regningen kommer. Derfor har TELE-POST lanceret en ny ADSL portal, der gør det meget lettere for dig løbende at have overblik over, hvor stort det samlede forbrug for familien er. Familien Mølgaard-Strøm er en af de familier, der bruger ADSL portalen. Familien har ADSL premium abonnement og har dermed 6 GB inkluderet i prisen. Deres brug af – og behov for – internettet adskiller sig ikke markant fra andre familiers forbrug. Familien består af:
4
Online nr. 1 · 2010
• Jonas (8 år) bruger computeren til at spille på • Katrine (11 år) bruger computeren til at holde kontakten med veninder i Danmark • Charlotte (mor) bruger computeren til arbejde, netbank, kontakt med venner og familie i Danmark, søge oplysninger, se videoklip og høre musik på nettet • Jakob (far) bruger computeren til arbejde, læse nyheder, følge med i sportsresultater og søge informationer Charlotte Mølgaard fortæller om deres oplevelse med ADSL portalen:
„Vi har valgt at benytte os af ADSL portalen for at følge vores forbrug. Før var det sværere for os at have overblik over, hvor mange MB, vi havde brugt sidst på måneden. En af de ting, der er med til at gøre ADSL portalen til et godt redskab for os, er, at vi kan se en statistik over forbruget fordelt på dage. Det gør det muligt for os at få overblik over, hvor meget de enkelte aktiviteter koster i vores samlede forbrug.“ Familien Mølgaard-Strøm har sat deres grænse til de 6 GB, der er inkluderet i abonnementet. Når grænsen er ved at være nået, får de en påmindelse via mail (du vælger selv, om du vil have en påmindelse pr. sms eller mail – og du sætter selv grænser for hvor mange MB, der skal være brugt inden du får din påmindelse).
Kom i gang Første gang, du bruger den nye ADSL portal, skal du oprette dig som bruger, ved at taste dit kundenummer, som du finder på din ADSL-regning. Herefter vælger du så dit fremtidige password og din personlige adgangskode, så det kun er dig, der kan foretage ændringer på portalen. Du har så din egen portal, som hjælper dig med at holde øje med, hvor stort dit internetforbrug er. Når du har nået den grænse, du i første omgang har sat, kan du vælge at få besked pr. SMS eller e-mail. Herefter kan du selv hæve din grænse på portalen, hvis du ønsker det – ligesom du jævnligt kan justere den øvre grænse, du sætter for dit forbrug.
„Når vi kan se, at grænsen er ved at være nået, sørger vi for, at vi ikke bruger internettet til de ting, som vi ved, bruger mange MB. På den måde har vi altid kontrol over, at vi ikke overskrider det forbrug, som vi har planlagt. Vi bruger trådløs internetforbindelse, og ADSL portalen giver os så samtidig en stor sikkerhed for, at der ikke er andre, der bruger vores netforbindelse. Vi vil nemlig kunne se, hvis vores forbrug lige pludseligt stiger, uden at vi selv har brugt det.“
Stramt budget Selvom du ikke deler din internetopkobling med flere, så kan du stadig have stor glæde af ADSL portalen. Har du hver måned et stramt budget, så er der sjældent plads til ubehagelige overraskelser på regningen
– en problematik, som især mange unge studerende kan nikke genkendende til. Med ADSL portalen kan du nu sikre dig, at du aldrig når over den grænse, som dit budget tillader. Med de nye forbedrede internetforbindelser, som vi i dag tilbyder, er det blevet langt mere attraktivt at høre musik, se film eller spille på nettet – en tendens, som måske især børnene og de unge mennesker i familien har taget til sig uden at tænke på, at der på den måde hurtigt bliver brugt mange MB. Det kan jo så betyde, at familien får en noget større internetregning, end de egentlig havde tænkt sig.
i det for dig: Du kan nu sikre dig, at du udnytter dit abonnement optimalt. Har du f.eks. Premium eller Gold, så får du et vist antal GB inkluderet i abonnementets pris. Nu kan du sikre dig, at du får det, du betaler for – hver måned!
Så hvad venter du på? Gå ind på www.tele.gl allerede nu og opret dig som bruger på vores ADSL portal.
Det er sådan set meget logisk, at du med ADSL portalen kan holde øje med dit forbrug, men der er også en anden gevinst
Online nr. 1 · 2010
5
TRÅDLØSE NETVÆRK SKAL BESKYTTES Har du en internetforbindelse derhjemme, og har du tilknyttet et trådløst netværk til dit internetabonnement, kan alle andre i nærheden se og benytte dit netværk, hvis ikke du beskytter det med en adgangskode/ password.
forstand på det) rent faktisk tiltuske sig diverse private oplysninger fra din computer. Det kunne være mails, følsomme personoplysninger, bankkoder m.m.
Dvs. de kan surfe rundt på internettet på din regning, lige så tosset de vil. Det kan give dig nogle ubehagelige overraskelser, når du modtager din telefon/internetregning.
At du ikke låser/beskytter dit trådløse netværk svarer næsten til, at du lader din hoveddør i hjemmet stå pivåben, så alle og enhver kan gå ind i dit hjem og skrue alle radiatorer op på fulde drøn, tænde alle lamper i dit hjem samt stjæle sig til diverse oplysninger om dig – ting som du med rette kan henregne til privatlivets fred.
Udover, at dit forbrug på internettet kan stige voldsomt uden dit vidende, kan disse uindbudte gæster også (hvis de har
TELE har ikke mulighed for – rent teknisk – at se hvem dine uindbudte gæster er, så beskyt dig selv: beskyt dit trådløse netværk!
Du kan finde oplysninger om sikkerhed i manualen til dit trådløse net. Du kan selvfølgelig også henvende dig til en professionel. Og brug ADSL Portalen!
Hent gode råd her: • www.itst.dk • http://komputer.dk/sikkerhed • www.tele.gl/vejledninger
Nanook blev dannet sent i år 2008, hvor de spillede for første gang til Atlantic Studio’s 10 års jubilæumsfestival. Bandet består af brødrene Frederik (guitar/ vokal) & Christian K. Elsner (guitar/vokal), Martin Zinck (trommer), Ib Uldum (bas) og Mads Røn (keyboard), hvor de fleste allerede var venner, inden de kom i band sammen. Der blev øvet op til indspilningerne af debutalbummet „Seqinitta Qinngorpaatit“, der udkom i november 2009, og der var allerede store forventninger til bandets kommende album. Albummet blev indspillet i august-september 2009 og indeholder 10 numre, som på Internettet bliver kaldt for en alternativ rockplade. Musikken skiller sig ud i form af kultur blandet med et snert af international inspiration, og bandets mål
6
Online nr. 1 · 2010
har fra starten været at køre deres eget løb uden at tænke for meget over, hvad der er moderne og populært. Musikken kommer fra hjertet, og det vigtigste for bandet var at undgå for meget påvirkning udefra, som netop har skabt en ærlig plade. Den første single „Seqinitta Qinngorpaatit“ blev et omgående hit i Grønland sammen med efterfølgeren „Timmissat Taartut“, og d. 30. januar til Nanooks debut-koncert i Katuaq efter pladeudgivelse fik bandet en sølvplade for 3.000 solgte eksemplarer. Nanook ser nu frem til at spille en masse koncerter for de mange fans rundt omkring i Grønland. Se yderligere info om bandet, musikvideoer
og hør udvalgte numre på nedenstående: • www.myspace.com/nanooksite Nanook har også en fanklub på facebook; søg på: Nanook Official Fanclub. FÅ NANOOK musik + video med, når du køber disse produkter: • • • •
Nanook Nanook Nanook Nanook
USB 8GB: 349,USB 16GB: 499,USB 32GB: 599,microSD memorycard: 149,-
Tag internettet med i baglommen Mulighederne er mange, når TELE til sommer åbner det første 3G net i Nuuk og tilbyder mobilt bredbånd. Mobilt bredbånd er trådløst internet og det eneste, det kræver for at komme på internettet, er en lille USB dongle. USB donglen også kaldet et USB modem, sikrer, at du får en trådløs forbindelse til internettet, hvor end du befinder dig i Nuuk. Det kan næsten ikke blive nemmere at tjekke mail og surfe på internettet, og det bedste af det hele er, at du kan tage den med dig, hvor end du går i Nuuk. Er du studerende, kan du nu nøjes med ét internet abonnement, som du både kan bruge derhjemme, og når du er på studiet. Du kan også bruge det, når du sidder på din yndlings cafe og bare må tjekke de seneste sportsnyheder. Det er ikke kun stude-
rende, der kan få glæde af mobilt bredbånd og de nye muligheder. Mobilt Bredbånd er et produkt, der passer til alle de kunder i Nuuk, som ønsker forbindelse til internettet. Har du allerede en ADSL forbindelse, er Mobilt Bredbånd et fint supplement, da det giver dig mulighed for frihed og mobilitet. Det kan også være, at du bor i en midlertidig bolig og derfor ikke har fået oprettet en ADSL internet forbindelse. Her er Mobilt Bredbånd en god løsning, da det ikke kræver en fysisk installation i hjemmet.
vigtig, og efter vi har fået vores søkabel Greenland Connect til Europa og USA, er forventningerne høje. På Mobilt Bredbånd kommer hastigheden i første omgang til at ligge omkring 1 Mbit/s til 2 Mbit/s, men til forskel fra ADSL, så kan hastighed på Mobilt Bredbånd godt svinge en del og ændre sig alt efter, hvor man geografisk befinder sig. Det skyldes, at netværket er trådløst, og derfor vil afstanden til TELEs master samt hvor mange, der er på det trådløse internet i dit område, have betydning for hastigheden.
Med Mobilt Bredbånd er du altid online, og på samme måde som ADSL, så betaler du kun for den trafik, du bruger. Priserne er endnu ikke endelig godkendt hos Telestyrelsen, men vi forventer, at trafik prisen bliver lidt højere end prisen for ADSL.
Mobilt Bredbånd passer bedst til dig, der ønsker frihed og mobilitet, og dagligt vil bruge mail, chat, surf, nyheder og andre trafik-lette tjenester. Har du behov for at downloade store filer, så vil vi i stedet anbefale vores ADSL internet produkter, da de over længere tid sikrer en mere stabil download hastighed.
Når vi surfer på internettet, er hastigheden
Online nr. 1 · 2010
7
Jetstrømme TELE Greenland har igennem mange år opbygget en stor erfaring med opbygning af sites på afsidesliggende steder. Det er blandt andet denne ekspertise, TELE har gjort god brug af i det foregående års samarbejde med de to lufttrafiktjenester NAVIAIR i Danmark og NAV CANADA. Samarbejdet omfatter en forbedring af servicen for den transatlantiske flytrafik ved at installere Automatic Dependent Surveillance –
Broadcast (ADS-B) og VHF kommunikation på fire sites i Sydgrønland: Narsaq Kujalleq, Paamiut, Prins Christians Sund og Simiutaq. ADS-B er en helt ny overvågningsteknologi, som installeret i flyet automatisk transmitterer information via jordstationerne til Area Control Centre i Gander, Newfoundland og derved giver optimale informationer vedrørende flyets position over Atlanten. Med det nye udstyr bliver det nu muligt at udnytte jetstrømmene over Atlanten
endnu mere. Flyene kan ”pakkes” langt tættere i disse jetstrømme end før, og derved nedbringes flyvetiderne betydeligt, da man i langt mindre grad bliver nødt til at bede flyverne tage farten af. Ved at nedbringe flyvetiderne, reduceres samtidig brændstofmængden og dermed CO2. Det er dejligt, at vi som virksomhed, med vores forskellige ekspertiser, kan være med til optimere flysikkerheden og samtidig være med til at nedbringe CO2.
Hvor ringer du hen? Kunde Centeret er TELEs stemme og dermed første kontakt med jer som kunder. Men hvor ringer du egentlig hen, når du henvender dig?
bliver du omstillet til vores kontor i Sisimiut. Alle spørgsmål vedrørende telefoni, samt indkommende henvendelser via mail besvares fra Nuuk.
Mange store multinationale firmaer i vesten benytter sig af call centre i blandt andet Indien, hvor indiske medarbejdere tager sig af al kundekontakt og support. Det gør vi ikke i TELE.
Mange har dog den opfattelse, at de ringer til hovedkontoret i Nuuk, når de for eksempel ringer til Nummeroplysningen. Men når du ringer 118 til Nummeroplysningen, ringer du til Qasigiannguit, hvor vores kontor er bemandet døgnet rundt.
Ringer du til TELEs Kunde Center på 808080 får du fat i vores servicemedarbejdere i Nuuk. Er dit spørgsmål relateret til internet,
Kunde Center, Nuuk
8
Online nr. 1 · 2010
For at udøve kundeservice på et højt niveau er det nødvendigt at være åben, omstil-
lingsklar, fleksibel og derudover være udstyret med en særdeles høj stresstærskel. De ansatte skal altid være opdateret med alle produkter og services – nye som gamle – og hele tiden være klar til at formidle disse i et klart og tydeligt sprog. I takt med at vores produkter øges, bliver der hele tiden stillet større og større krav til medarbejdernes viden om stadig mere kompliceret teknik. Dette imødekommes ved en såkaldt Second Line Support. Det er et system, hvor kundeservicemedarbejderen har mulighed for at hente råd hos et udvalgt panel af ressource personer i koncernen.
Kunde Centeret i Nuuk har 13 servicemedarbejdere ansat. I Sisimiut sider 2 personer og tager sig af internet support. I Qasigiannguit har vi 3 personer i Omstillingen og 14 personer, der på skift tager sig af Oplysningen/118.
Nye muligheder
på nettet
TELE og POST relancerede i februar 2010 sine hjemmesider. Som noget helt nyt har vi oprettet www.telepost.gl som er TELE Greenlands A/S koncernhjemmeside. På koncernhjemmesiden telepost.gl finder du generel information og virksomheden, bl.a. om hvordan virksomheden er organiseret, historie, årsrapporter samt information om job og uddannelse i TELE-POST. I det store hele finder du de samme informationer på hjemmesiderne som tidligere, men indholdet er blevet gennemrevideret og struktureret på en ny måde. Tele.gl og post.gl blevet delt op i en privat-del og en erhvervs-del, så du som hhv. privat- eller erhvervskunde hurtigt kan få et overblik over hvad TELE og POST har at tilbyde dig.
Foråret banker på, og med det følger også tiden, hvor de unge bliver konfirmeret. I denne udgave af Online har vi sat fokus på gode links til de unge konfirmander og deres familier. Her er inspiration til den store dag. www.vistaprint.dk Her kan du bestille special-designede invitationer til enhver lejlighed. Du kan sætte dit eget billede ind og du kan vælge mellem mange forskellige skabeloner, så du kan sætte et personligt præg på invitationerne til din konfirmation. www.housewife.dk På denne hjemmeside kan du finde en huskeliste til konfirmationsfesten, så du er helt sikker på, at der ikke er noget, du har glemt på den store dag. På hjemmesiden kan du også finde forslag til menuer og du kan se, hvor meget mad og drikke, der skal beregnes pr. person. www.konfirmation.dk Konfirmation.dk er et stort online mødested for konfirmander. Her kan du mødes med andre konfirmander og få inspiration til din store dag. www.konfirmationsportalen.dk Konfirmationsportalen har samlet en masse links, der kan være relevant for kommende
Gode links Kon4mation konfirmander. Derfor skal du være opmærksom på, at det ikke er alle de butikker, der bliver linket til fra konfirmationsportalen, der leverer til Grønland. Men portalen er god at hente inspiration fra. www.festabc.dk På denne side er der inspiration at hente til sange, sangskjulere, taler og meget mere, der kan gøre konfirmationsdagen lidt festligere. www.lily.dk Siden, hvor du kan finde din smarte kjole til den store dag. www.smykkegave.dk Her kan du finde smykker og hårpynt til den store dag. Siden byder også på mange andre spændende ting, så det vil også være muligt at finde den perfekte gave til konfirmanden.
Med de nye hjemmesider har vi fået nye muligheder indenfor bl.a. kundeservice og selvbetjening, så siderne ikke bare indeholder statisk information, men har mulighed for at blive udbygget med mere interaktive værktøjer til dig. I øjeblikket er vi f.eks. ved at udbygge Oplysningen og har allerede lanceret en ny service „Med mobilen i udlandet“, hvor du hurtigt kan se i hvilke lande, du kan bruge din grønlandske mobil, og hvad det koster. Du finder det på: tele.gl i menuen „Selvbetjening“. Med relanceringen af hjemmesiderne har vi fået et mere stabilt og mere fremtidssikret system, end vores tidligere system. Vi ser dermed frem til løbende, at kunne tilbyde flere og bedre servicer via hjemmesiderne til alle vore kunder. Velkommen til www.telepost.gl www.tele.gl og www.post.gl !
Forståelsen af hvad konfirmation og handlingerne ved en konfirmation er, har ændret sig i årenes løb. Dengang undervisningen i folkeskolen „hørte under“ præstegældet, fik man karakterer for en slags eksamen for undervisningen i konfirmationsforberedelse. I løbet af årene har man også anset konfirmationen, som en bekræftelse af dåben. I dag kan man adskille dåben og konfirmationen, selvom de vedrører hinanden meget. Dåben er en indvielse til troen og skal ikke bekræftes. For barnet, som er i en overgangsperiode ind i selvstændighedens verden, er konfirmationen en „trosbekendelse“ / en ytring om at stå fast ved sin tro, som konfirmanden fik under sin dåb. og jakke til den store dag, så finder du et junior habitsæt på truville.dk. Vil du hellere sætte dit helt eget præg på tøjet til konfirmationen, så er quint.dk måske mere noget for dig. www.hill-street.dk Her kan du finde gaven til konfirmanden, der har alt. Butikken har mange spændende ting i forskellige prisklasser og leverer selvfølgelig til Grønland.
www.truville.dk og www.quint.dk Mangler du traditionel habit med buks, vest
Online nr. 1 · 2010
9
Træt af den ormegård af gamle mobilopladere, du har i din skuffe? Fortvivl ikke – hjælp er på vej i form af en fælles oplader, der passer til alle mobiltelefoner uanset type og mærke. Tiltaget har længe været undervejs, og i 2009 blev EU Kommissionen og International Telecommunications Union (ITU), FN’s organ for telekommunikation, enige med de store mobilproducenter om, at der fra 2010 skal være ens standard for mobilopladere i Europa. Men eftersom mobilproducenterne ikke alene producerer mobiltelefoner til et europæisk marked, kan vi håbe på, at det på sigt bliver gældende for det globale marked. Der vil naturligvis være en glidende overgang, før alle mobiltelefoner kan gøre brug af den samme oplader. Denne standardisering vil give mange miljøbesparelser, da mobilopladeren sviner både ved at blive produceret og ved bortskaffelse. Samtidig vil man kunne reducere brugte mobilopladere med 51.000 tons, fordi vi beholder den samme oplader, selvom vi køber en ny mobil. Og så kan vi kun håbe på, at det næste skridt bliver fælles opladere til bærbare computere, mp3 afspillere m.m. I TELE arbejder vi på at finde en mulighed for, at du for fremtiden kan aflevere din brugte mobil og oplader i dit lokale TELE-POST Center. Efterfølgende vil mobilaffaldet blive sorteret og de brugbare dele genanvendt.
Selvom vi i Grønland ikke er medlem af EU, vil det påvirke markedet og fremtidens mobilopladere her, da vi bruger de samme mobilproducenter.
Husk at tage mobilopladeren ud af kontakten, når din mobil er opladt. Ellers fortsætter den med at bruge strøm. I 2008 år var der på verdensplan 82.000 tons mobilopladeraffald. Islandsk firma med speciale i bortskaffelse af mobilaffald: www.graenframtid.com
10
Online nr. 1 · 2010
Pas godt på din mobil og laptop i al slags vejr – se det store udvalg af Golla™ i nærmeste TELE-POST Center
ṂṂṂṂ
Mere tilfredse kunder og medarbejdere
I TELE-POST vil vi gerne komme endnu tættere på kunderne, og derfor gennemfører vi hvert år eksterne og uvildige kundetilfredshedsundersøgelser, for at blive endnu bedre til at imødekomme vores kunders behov.
Vores sidste måling viser, at både medarbejdere og kunder er mere tilfredse i år, end de var sidste år, og det er vi naturligvis meget glade for. Vi vil også gerne sige tak til alle, der ville deltage i undersøgelserne, og vi er nu i gang med flere forbedringer på baggrund af resultaterne. For at få tilfredshed-
en endnu højere, vil vi bl.a. fokusere på at blive bedre på disse områder: I TELEs kundetilfredshedsundersøgelse kan vi se, at flere af vores kunder ønsker udvidede åbningstider for at få hjælp og support. På baggrund af dette har vi besluttet at udvide åbningstiderne i vores Kunde Center (80 80 80) fra den 1. maj. Vi vil også blive endnu bedre til at håndtere fejlmeldinger, således at kunden får en hurtig og god service. Ud fra resultaterne i kundetilfredshedsundersøgelse for POST kan vi se, at kunderne
TELE
POST Index 100 90 80 70
+4
+2
+1
0
+1
-1 +6 +1
60 50
Glade børn TELE-POST lovede, at hvis deltagelsen i den årlige undersøgelse af medarbejdertilfredsheden kom op på en vis procentdel, ville Foreningen Nanu Børn blive betænkt med 50.000 kr., øremærket til „Børnenes Jul“. Det er en stor glæde at kunne fortælle at deltagelsen blandt medarbejderne i TELE-POST var så høj, at Nanu Børn fik deres penge. Og allerede julen 2009 kom det børn ude i landet til gode.
Medarbejdertilfredshed Vi tror også på, at jo mere tilfredse vores medarbejdere er, jo bedre bliver de til at yde den bedste service for vores kunder. Derfor undersøger vi også jævnligt medarbejdertilfredsheden, og på baggrund af resultaterne af undersøgelsen gør vi en målrettet indsats for at få arbejdsglæden i top.
40 30 20 10 0
synes, vi kan blive bedre til at informere dem. Derfor har vi valgt at installere nyt informationssystem på de større TELE-POST Centre, fladskærme i postbokslokaler med driftsmæssig information for det lokale område, samt at styrke markedsføring af vores produkter. Vi implementerer også et nyt reklamationssystem og uddanner vores medarbejdere i reklamationshåndtering. Vi foretager eksterne kvalitetsmålinger på hastigheden af postpakker, og offentliggør resultaterne løbende.
Iluarisimaarinninneq Tilfredshed
Tatiginassuseq Loyalitet
Telefonbogen Den landsdækkende telefonbog for 2010/11 udkommer i løbet af juni måned. Alle husstande får et eksemplar, og hvis du eller din virksomhed har brug for flere telefonbøger, kan du komme forbi dit lokale TELE-POST Center og hente flere telefonbøger efter behov.
Isigineqarneq Image
Pingaartitaq Værdi
Leveringen af telefonbøger kan også ske efter aftale med det lokale TELE-POST Center. Skulle dine oplysninger i telefonbogen være forkerte, så kan du nemt og hurtigt rette dem ved at gå ind på www.tele.gl under Oplysningen. Du kan også meddele eventuelle ændringer til TELE Service Bureau:
TELE Service Bureau Postboks 115 3951 Qasigiannguit Telefon 91 12 55 Telefax 91 14 30
Online nr. 1 · 2010
11
Sarfarissoq II – 3 dage om e-ducation
Katuaq i Nuuk bliver den 27.–29. april endnu en gang strømstedet for en stor konference, hvor spændende foredragsholdere og virksomheder denne gang giver deres bud på, hvordan telekommunikation og internet fremover kan bruges til undervisning og uddannelse i Grønland. I august 2008 afholdt TELE den første store konference – Sarfarissoq I – om de fremtidige muligheder indenfor informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i Grønland. TELE gennemfører nu i forlængelse heraf, sammen med Selvstyret, kommunerne og andre grønlandske virksomheder Sarfarissoq II, som sætter fokus på, hvordan man målrettet udnytter de muligheder, som den øgede kapacitet i søkablet og radiokæden har givet. Undervisning, uddannelse og kompetenceudvikling er områder,
Buarsikkut
12
Online nr. 1 · 2010
hvor det virkelig giver mening, at benytte sig af TELEs store investeringer. Temaet for Sarfarissoq II er derfor „e-ducation“. Som forberedelse til konferencen blev der i november 2009 nedsat syv arbejdsgrupper, der undersøger hvor vi står i dag, og hvordan uddannelsessektoren bedst muligt benytter sig af de teknologiske muligheder, som allerede eksisterer. Arbejdsgrupperne giver også et bud på, hvilke indsatsområder der fortsat skal arbejdes med, for at få positiv nytteeffekt af kommunikationsteknologierne. Sarfarissoq II vil være krydret med spændende nyheder og foredrag af nogle af de mest fremtrædende personer indenfor e-ducation. Vi ser på den bedste praksis i Grønland og bruger os selv som inspirationskilde. Vi ser også på de barrierer, vi kender her hos os selv - og drøfter hvad der skal til for at komme videre. Der fokuseres således både på e-ducation i dag – og i fremtiden.
Selvfølgelig lader vi os også inspirere af andre Vi ser fremad sammen med erfarne strateger fra mobilverdenen og det store e-learning marked – for at forstå hvordan IKT-baserede løsninger kommer langt ind i vores hverdag på bare 5 – 10 år. Vi ser også fremad mod nye, overskuelige IKT-baserede løsninger for efteruddannelse i virksomhederne og ved omskoling fra én sektor til en anden. Faglige indlæg og workshops – især med lærere som naturlig målgruppe – vil der na-
Boas & Co.
turligvis også være en del af. Interessante virksomheder, nye koncepter og praktiske fremgangsmåder vises på den dynamiske udstilling i foyeren og man vil få mulighed for at opleve – og afprøve – en række af produkter, værktøjer og eksperimenter. Vi forventer, at man bl.a. vil kunne afprøve Lego som et pædagogisk værktøj. Pixeline regner vi også med at hilse på – og flere af tingene bliver afprøvet af skoleklasser, der deltager i flere af aktiviteterne. På konferencens sidste dag vil der, med inspiration fra de foregående dage, gennemføres 9 - 10 workshops om fremtidens e-ducation i Grønland. Efter frokost vil resultaterne blive debatteret. Der vil ud fra resultaterne blive udarbejdet en rapport, der fokuserer på hvilke praktiske tiltag, der giver mest værdi – hurtigst muligt for Grønland. Sarfarissoq II bliver en milepæl for telekommunikationens og internettets bidrag til en accelereret kompetenceudvikling i det grønlandske samfund. Spørgsmålet er således ikke, om vi skal bruge e-ducation til at udvikle vores samfund – eller hvornår. Spørgsmålet er: HVOR skal vi starte – i dag?
På www.sarfarissoq.gl kan du løbende se hvordan programmet for Sarfarissoq II finder sin form, hvem der kommer med indlæg, hvornår de skal på talerstolen – og hvem der vil være til stede i foyeren.
af robert holmene
Hundeslæde – stort arbejde Hundeslæden er et af de vigtigste fangstredskaber i Grønland. Slædehundene er en nødvendig bestanddel for fangerne i Nordgrønland, og et godt hundespand betyder også god mad og fangst. Men dét at have et hundespand er et stort arbejde. Hundene skal som andre dyr spise og drikke, og derfor har ejerne nok at se til, uanset om det er vinter eller sommer. Her hjælper det ikke at være doven. Hundene skal nemlig ikke kun fodres – de skal også passes og plejes. En af hundeejerne i Qeqertarsuaq hedder Mark Mølgaard og er 15 år. Han har 21 hunde, hvoraf de syv er hvalpe. „Når vi finder ud af, at en hund er gravid, begynder vi at behandle den anderledes, end de andre hunde. Den får ekstra foder og vi laver et hundehus til den, når fødslen nærmer sig. Når hvalpene er født, passer vi også på, at de ikke bliver våde. Vi plejer at tage dem med ind i vores hus og lege med dem, mens de er små, men de skal altid ud igen. På den måde lærer de os at kende, og de lærer også at respektere mennesker, så de ikke bliver bidske,“ siger Mark Mølgaard
Om vinteren, når havet fryser til is, tager de ud på isen og fisker og sætter garn ud. Der fanger de bl.a. havkat, små hellefisk og hajer. Lillebror Danny på 10 år hjælper også til. De tager også tit ud og kører hundeslæde. Hundene skal trænes op, så de ikke bliver slappe.
Hundene skal opdrages Alle hundene har navne, og hvert hundespand har en leder – Marks leder hedder Balto. Opdragelse af et hundespand er ikke lige let. „Hvis man vil have hundene til at respektere én, er det nødvendigt at være lidt hård ved dem, når de gør noget forkert. Og omvendt skal man rose dem, når de fortjener det. Men man skal heller ikke forkæle dem. F.eks. har jeg fire søskende, der er født på samme tid. Dem har jeg lært at spise, sådan at de først kan begynde, når jeg har sagt værsgo. Så selvom de er sultne, og deres mad står lige foran dem, begynder de ikke at spise, før jeg siger god for det“, siger Mark Mølgaard. Om sommeren tager han hver dag ud med båd og fisker efter torsk og fjordtorsk, som han fodrer hundene med. Det er også meget
vigtigt at fange så mange ammassat (lodder) som muligt. Det er der nemlig kun i en periode, og hundene bliver fodret med masser af friske ammassat. Disse mange små fisk kommer i stimer hver sommer, og de bliver lagt til tørre ude i det fri. Fiskene har siden tidernes morgen været nødvendige for at overleve i det arktiske, for både mennesker og dyr, fordi de er rige på vitaminer. Udover ammassat får hundene hundefoder, som købes i butikkerne. I januar måned var Mark med til hundeslædevæddeløb, hvor alle kunne deltage. Der blev han som den yngste deltager nr. 3. Hans far Lars Peter er fanger, og han er en stor hjælp og sørger også for hundene, især nu da Mark skal passe sin skole. Udover dét, står han nemlig også på ski og skal passe sin træning. Han blev udtaget til landsholdet som slalomløber og deltog under Arctic Winter Games i Canada i februar måned.
TELE-POST har støttet Grønlandsmesterskaberne i hundeslædevæddeløb i mange år ved at stille sikkerhedskommunikation til rådighed.
Online nr. 1 · 2010
13
Telefoni til havs Fra foråret 2010 bliver Arctic Umiaq Lines skib Sarfaq Ittuk udstyret med IP-telefoni med TELEs Iserfikløsning, således at personalet kan ringe fra skibet. Sarfaq Ittuk sejler fra Qaqortoq i syd til Ilulissat i nord og personalet har tidligere kommunikeret via radio og mobiltelefon i de områder, hvor der er dækning. „Den nye forbindelse er en væsentlig forbedring af kommunikationen fra skib til land. Det er vigtigt for sikkerheden til søs, at vi er i stand til at kommunikere med omverdenen. Både i nødstilfælde, men også i
forhold til den daglige drift. TELEs Iserfikløsning vil hjælpe med til dette“ siger direktør i Arctic Umiaq Line Jette Larsen. www.aul.gl Iserfik er et omstillingsanlæg placeret hos, og drevet af TELE. Iserfik benytter moderne IP-teknologi - din virksomhed er derfor forberedt til fremtidens telefoni i Grønland. Til løsningen kan du bl.a. få en receptionist funktion.
Fordele med Iserfik: • Reducering af omkostninger til vedligeholdelse • Ingen dyre investeringer i eget hardware/software • Intet fysisk omstillingsanlæg, hvilket er energi- og pladsbesparende • Altid nyeste version installeret • Masser af funktioner, der gør din og dine kollegaers arbejdsdag lettere.
Send breve og pakker – når det passer dig Vore kunder i Uummannaq, Kangerlussuaq og Narsaq har nu fået mulighed for at ordne en stor del af deres postale ærinder udenfor TELE-POST Centrenes normale åbningstider. Post-Selv-Automaterne er sat i drift og kan benyttes i samme tidsrum, som byernes postboksanlæg. Det er muligt at sende almindelig og rekommanderede breve og pakker, og der kan ligeledes købes frimærker. Sporing af registrerede forsendelser via Track & Trace er en af funktionaliteterne.
14
Online nr. 1 · 2010
Der er mulighed for at vælge tre forskellige sprog på displayet, hvilket er grønlandsk, dansk og engelsk. Der kan betales med både Akiliut og Visa Dankort i automaten. Den første Post-Selv-Automat blev sat i drift i Nuuk i oktober 2009. POST planlægger at opstille flere automater i en lang række byer i løbet af 2010.
Samsung E1080
•
Qwerty tastatur
•
Robust basis mobil
•
Understøtter Outlook
•
Nem at betjene
•
Konferenceopkald
•
Tale
•
MSN Live
•
SMS
•
VoIP
•
Lang stand-by tid
•
Nummerfilter
•
Tyverisporing
•
TELE 3G, ja
•
TELE 3G, nej
•
Se dagspris i nærmeste
•
Se dagspris i nærmeste TELE-POST Center
TELE-POST Center
•
2,8“ Touchscreen
•
Tyverisporing
•
Wi-Fi
•
TELE 3G, ja
•
FM-radio
•
Se dagspris
•
Microsoft ActiveSync
i nærmeste
•
Qwerty tastatur
TELE-POST Center
Sony Ericsson Hazel
Samsung FIZZ •
Samsung Corby Pro
Mobil GUIDEN
Nokia E72
Sony Ericsson X2
Mulighed for 2 aktive
•
Miljøvenlig
SIM-kort
•
Google™ Maps
•
Tidsstyrede profiler
•
TrackID™ - musikgen-
•
MMS
•
GPRS
•
Stænktæt
•
SMS
•
Widget Manager
•
Tyverisporing
•
•
Windows Mobile 6.5
•
Business-mobil
•
TELE 3G, nej
•
TELE 3G, ja
•
Touch mobil
•
TELE 3G, ja
•
Se dagspris i nærmeste
•
Se dagspris i nærmeste
•
Qwerty tastatur
•
Se dagspris
TELE-POST Center
•
XPERIA panel
i nærmeste
•
Exchange ActiveSync
TELE-POST Center
kendelse
TELE-POST Center
Sony Ericsson X10
HTC HD2
HTC Desire
•
Google™ Android
•
Windows Mobile 6.5
•
Google Android 2.1
•
Timescape™ – møder
•
Stor skærm
•
1 GhZ Snapdragon processor
dine venner
•
5 MP kamera
•
5 MP kamera
Mediascape™ –til
•
Microsoft ActiveSync
•
GPS / Geotagging
seriøs underholdning
•
GPS
•
3,7“ AMOLED skærm
•
Android Market™
•
Business-mobil
•
Supermobil
•
ActiveSync
•
TELE 3G, ja
•
TELE 3G, ja
•
•
Se dagspris
•
Se dagspris i nærmeste
•
TELE 3G, ja
i nærmeste
•
Se dagspris i nærmeste
TELE-POST Center
•
TELE-POST Center
TELE-POST Center
Se vores store udvalg i Bluetooth- og musik-tilbehør i nærmeste TELE-POST Center Online nr. 1 · 2010
15
Mål og strategi Brian Buus Pedersen, administrerende direktør for TELE-POST, fyldte 50 år den 1. februar 2010. Som øverste chef for ca. 550 medarbejdere i begge forretningsdivisioner i TELE-POST, spørger vi Brian om, hvad der skal til, for at en virksomhed kører godt. „Man skal være i stand til at arbejde strategisk. Man skal tænke sig godt om i god tid og prøve at kigge så langt frem som muligt. Men det er ikke nok at være dygtig til det: Man skal inddrage og engagere ledelse og medarbejdere i formulering af retning og mål – og have viljen til at føre målene ud i livet. Kernen i god ledelse er at være i stand til at samle og holde på solide folk omkring sig og have dem med sig – ellers er man ingenting værd selv. TELE og POST var ingen steder nået, hvis ikke det var fordi, mange medarbejdere var stolte og glade for at være med på holdet og for at trække i samme retning. Så er der i øvrigt også flere at tale med, når vi laver fejl – for dem laver vi skam også.“
Vision og viljestyrke Med visionen om „Grønland i verdens centrum“ har Brian stået i spidsen for virksomhedens største investeringsprogram nogen sinde. De seneste fem år er der investeret ca. 1,5 mia. kr. i opgradering af hele Grønlands teleinfrastruktur. Det har været en kraftanstrengelse, der har krævet viljestyrke hos alle virksomhedens medarbejdere. Som resultat har Grønland i dag verdensrekord, når det gælder om at nå ud til tyndt befolkede områder i byer og bygder med tidssvarende telekommunikation, som internet bredbånd og mobiltelefoni. Især anlæggelsen af det nye fiberoptiske søkabel, „Greenland Connect“, mellem Island, Grønland og Canada er blevet en manifestation af virksomhedens vision: Grønland befinder sig nu midt på den informationsteknologiske motorvej mellem
16
Online nr. 1 · 2010
– er ikke nok
Europa og Nordamerika og er lige så meget „i verdens centrum“, som metropoler andre steder i verden. Søkablet blev taget i brug i marts 2009 og har kostet TELE Greenland 750 mio. kr. Et andet nyt stort projekt, der er taget hul på, er indførelse af 3G mobiltelefoni og mobilt bredbånd i Grønland – det lanceres i Nuuk til sommer. Et vigtigt hovedtema for Brian har været at fortsætte styrkelsen af virksomhedens medarbejderkompetencer i Grønland. Det er sket med stor fokus på uddannelse og samling af organisationen i Grønland. I 2004 blev processen indledt med at flytte ingeniørafdelingen fra København til Nuuk, så alle virksomhedens afdelinger nu er samlet i Grønland. „Det er vigtigt at motivere ungdommen til at tage en erhvervsuddannelse og en videregående uddannelse. Derfor vil TELE-POST friste med spændende jobmuligheder lokalt
i Grønland ved at garantere for, at bl.a. det faglige miljø i virksomheden er i top, så de unge uden erhvervserfaring kan få et godt afsæt med oplæring blandt professionelle og erfarne kolleger“, siger Brian.
Brian Buus Pedersen Er født i Skørping og opvokset i Rebild. Efter studentereksamen på Ålborg Katedralskole gik turen videre til statskundskab på Århus Universitet, hvor han dimitterede som cand. scient. pol. i 1988. Efter nogle måneders tænkepause på en lang rejse i Østen, lod han sig i 1989 friste af et spændende job som fuldmægtig i Økonomidirektoratets planlægningsafdeling i det daværende Grønlands Hjemmestyre. Efter et varieret karriereforløb i Hjemmestyret med en afstikker til KNI afsluttede han i 1995 som kontorchef i Politisk-Økonomisk Kontor i Landsstyrets Sekretariat. Herefter begyndte et nyt spor som direktionsassistent i TELE Greenland A/S.
I 1998 gik turen videre til Canadas hovedstad Ottawa, hvor hans kone Marianne Lykke Thomsen, der i dag er seniorrådgiver i Udenrigsdirektoratet i Grønlands Selvstyre, skulle etablere Grønlands Repræsentation i tilknytning til den danske ambassade. Brian erhvervede her kandidatgraden Executive Master of Business Administration (EMBA) på University of Ottawa. Efter fire år i Canada returnerede de begge i 2002. Brian vendte tilbage til TELE-POST som Organisationschef, og efter en konstitution som vicedirektør i 2003 kastede han sin lod i skålen, da bestyrelsen i 2004 skulle ud og finde en ny administrerende direktør i 2004.
Samsung FIZZ Samsungs C5212 har plads til to SIMkort. På den måde kan man have to forskellige telefonnumre til den samme mobil. En smart og praktisk løsning for arbejdspladsen, for rejsende og andre prisbevidste mobilbrugere.
Grønland er verdens smukkeste land Det er nu 21 år siden Brian kom til Grønland. „Min kone Marianne har boet her endnu længere, og vi har ingen planer om at være andre steder end her. Grønland har været vores hjem i mange år. Selvom Grønland er en anden kultur, end den vi blev født i, har vi begge fået et stærkt følelsesmæssigt tilknytningsforhold. Vi har altid følt os velkomne, og vi har en tæt vennekreds omkring os. Det er meget vigtigt. En klog mand har også sagt, at sammenligning er grundlaget for enhver form for selverkendelse. Der er jeg meget enig i; her har vi i mange år været en del af den grønlandske mangfoldighed – og
det styrker ens identitet.“ Brian kan lide at lave mad fra hele verden til sin kone og gode venner. Han synes også vin er en spændende hobby. Sommerlivet udfoldes på vandet og i fjeldet med rensdyrjagt og fiskeri, men ferien holdes normalt i de koldere måneder. „Jeg har været mange steder, men jeg synes stadigvæk, at Grønland er verdens smukkeste land. Livet i naturen betyder utroligt meget for mig. At sidde alene på en fjeldknold en klar sommerdag, den fryd kan man ikke finde på samme måde andre steder.“ siger administrerende direktør Brian Buus Pedersen. Og vi siger tillykke til ham med de 50 år.
Du kan vælge at bruge to abonnementer samtidig til indgående opkald eller lade det ene holde en pause, mens kun det andet er aktivt. Med den lille knap på mobilens side er det nemt at skifte mellem to forskellige abonnementer. Eller du kan sætte mobilen til at ændre dine abonnementer automatisk efter en specifik tidsindstilling. I øvrigt kan hvert SIM-kort have sin egen ringetone. Og hvis et abonnement tilfældigvis måtte være inaktivt, kan du via det andet SIM-kort stadig få adgang til mobilens kontaktoplysninger i den fælles telefonbog. Sidst men ikke mindst kan du have fire opkald i gang samtidig - to per SIM-kort.
Pris kun 1499,-
Online nr. 1 · 2010
17
En vigtig del af sikkerhedstjenesten i de grønlandske farvande er Kystradiotjenesten. I 1921 grundstødte den svenske damper „BELE“s ved Upernavik, og kongeskibet med Kong Kristian ombord assisterede. Dér erkendte man, at en sikkerhedsvagt i de grønlandske farvande var nødvendig. I dag opererer Kystradiotjenesten fra Aasiaat og Tasiilaq. De har i alt 21 medarbejdere, der arbejder på skift døgnet rundt. Den primære opgave er at varetage den radiobaserede maritime nød- og sikkerhedskommunikation, der omfatter døgnaflytning og -overvågning af nød- og kaldefrekvenserne for skibsfarten. Kystradioen skal registrere anmodning om assistance og videregive dem til eftersøgnings- og redningsmyndighederne, samt koordinere og varetage kommunikationen mellem nødstedte og eftersøgnings- og redningsmyndighederne. Derudover skal de udsende f.eks. stormvarsler, formidle lægeråd, og ekspedere radiotelegrammer og radiosamtaler til og fra skibe, samt ensomt beliggende steder. Personalet tager sig også af pasning af 112 for GSM, vejrindtaling på særtjenestenumrene m.m. „Man skal erindre, at kystradiostationen er første kontakt til land, når noget går galt på havet. En jolle med motorstop får hurtig hjælp, og situationen er udramatisk. Men tænk den tanke, at der ikke havde været nogen at anmode om assistance. Så kunne det hurtigt blive dramatisk“, siger kystradiochef Carl Johan Colberg.
Vi synker En af de større vellykkede aktioner skete i 1994. Ammassalik Radio modtog 1. sept.
18
Online nr. 1 · 2010
lidt over midnat et opkald fra det 72 fods store amerikanske sejlskib „Enchantress“. Fartøjet tog meget vand ind 50 sømil øst af Kulusuk. Der var kraftige vinde på 20 m/s, og man forventede kun at kunne holde trit med det indstrømmende vand i yderligere 3-4 timer. Ammassalik Radio informerer Grønlands Kommando, politiet i Ammassalik, udsender information til alle skibe i området med en Mayday Relay melding og tilkalder ekstra personale. Et mindre enmastet engelsk sejlskib „The Spray“ melder sig fra en position ikke langt fra den nødstedte. Pga. den kraftige blæst og svære sø kan den ikke gå til assistance. Kontakten holdes dog under hele situationen, så man kan hjælpe til på et senere tidspunkt, hvis det blev muligt. Indenfor en time lykkedes det Ammassalik Radio at opnå kontakt til den norske trawler „Skarheim“, som lå på forsøgsfiskeri ved Kuummiut. „Skarheim“ afgår umiddelbart mod positionen, hvortil hun har seks timers sejlads. Yderligere to trawlere – en islandsk og en norsk – tilbyder deres assistance, men de ligger så langt væk fra den nødstedte, at man ikke anmoder dem assistere. De nødstedte fra „Enchantress“ oplyser ca. kl. halv fire, at fartøjet synker, og at de går i redningsflåden medbringende en bærbar VHF, nødraketter, samt en aktiveret satellit nødsender. Ammassalik Radio opretholder forbindelsen til de nødstedte fra gummiflåden på deres bærbare VHF. Lidt over fem modtages signalet fra nødsenderen hos SARSAR i Frankrig. Samtidigt hermed lykkedes det „Skarheim“ at pejle den. Desværre skylles denne sender overbord fra gummiflåden en time senere.
Et Gulfstream fly fra luftvåbenet er i mellemtiden afgået Kangerlussuaq, og er over området ca. kl. otte. Flyet er i kontakt med „Skarheim“, og begge pejler de nødstedtes bærbare VHF. Ca. halv ti opnår de visuel kontakt til gummiflåden, og endelig kl. 10 er de nødstedte sikkert om bord på „Skarheim“. Sejlskibet „Enchantress“ derimod, fandt sin grav i Danmarksstrædet. I den 10 timer lange redningsaktion koordinerede Ammassalik Radio løbende den intense kommunikation mellem nødstedte, redningsmyndighederne og de involverede redningsfartøjer og fly.
De virkelige helte „Gennem årene har stationerne været involverede i talrige situationer, med både gode og tragiske udfald. Heldigvis lykkes de fleste redningsaktioner, takket være de involverede. De virkelige helte er dem, som ude til søs bjærger de skibbrudne. Det være sig helikopterbesætninger eller mandskabet fra søværnets, politiets eller civile fartøjer af enhver art“, siger kystradiochef Carl Johan Colberg.
I 2009 har der været 158 henvendelser til kystradiostationerne om assistance. De omfatter motorstop, efterlysninger, mand over bord, brand om bord, grundstødning og anden assistance. De fleste henvendelser vedrører motorstop. I 2009 havde Kystradioen 56 meldinger om motorstop og 47 efterlysninger.
Kystradiotjenestens hovedkontor ligger i Aasiaat og har 85 års jubilæum i år.
Vort flags tilblivelse Af Thue Christiansen
Jeg kan stadig tydeligt huske min fascination af et flag. Det var ved min første skoledag i Maniitsoq, da et lille emblem i form af Dannebrog blev plantet på min anorak En gave fra min moster Kirsten. Det var mit første betydende møde med et flag. Jeg var virkelig stolt.
Efterfølgende blev flaget et varmt – endda meget varmt – diskussionsemne. Men i dag 25 år efter vedtagelsen er Erfalasorput/Vort Flag blevet et yndet og respekteret grønlandsk symbol, og det varmer mit hjerte. Et stort tillykke til den grønlandske befolkning med de 25 år med Erfalasoq.
Der kan købes førstedagskonvolutter, postkort og de såkaldte maxikort med Erfalasorput-frimærket. Et maxikort er et postkort frankeret på billedsiden med det dertil hørende frimærke, afstemplet med det til frimærket hørende førstedagsstempel.
I 1970’ernes tidsånd var der et stort ønske, om respekt for det enkelte menneske og krav om større selvstændighed for minoriteterne. 68-generationen havde talt. Allerede ved denne tid begyndte ungdommen i Grønland og i udlandet at udtænke nye forslag til flag for Grønland. Vi sad i små grupper, stille og roligt eller feststemte over et glas og kom med vore ideer til flagets udformning. Min idé til flaget var allerede kendt af mine bekendte også ved denne tidsperiode, altså i begyndelsen af halvfjerdserne. En periode, som var præget af politiske diskussioner og begyndende partidannelser. Vi var 7 grønlandske kunstnere, som blev bedt om at komme med flagforslag uden kors. Disse skulle så konkurrere med andre forslag med kors. Der var spænding uden lige, ikke mindst for mig. Under afstemningen gemte jeg mig på min jagt-ven, Erling Lyberths kontor i Hjemmestyrets bygning og fulgte slagets gang. Som bekendt vandt mit forslag. Det blev Erling, som lykønskede mig, som den første, på mit livs mest spændende dag. Der var virkelig røre i den lille andedam. Nogle var forargede ved tabet af et korsflag, mens andre var fulde af begejstring for det nye anderledes flag.
01100447 Erfalasorput, det grønlandske flag 25 år Valør: DKK 7,00 Udgivelsesdag: 1. maj 2010 40 mærker pr. ark Kunstner: Thue Christiansen Typografi: Dorit Olsen Format: G stående. Ydre mål: 40 x 28,5 mm 01052010 A Trykkemetode: Offset Papir: Sopal, hvidt
Postkort med foto af John Rasmussen, Narsaq Foto · DKK 6,00
Kan bestilles hos: POST Greenland · Filatelia Postboks 121 · 3913 Tasiilaq Tlf. 98 11 55 · Fax 98 14 32 E-mail: stamps@tele.gl Eller online på
www.stamps.gl Online nr. 1 · 2010
19