Teknisk Nyhedsbrev 29 by TELE Greenland A/S

TEKNISK NYHEDSBREV 04路29 2012

TEKNISK NYHEDSBREV TEKNISK DIVISION

Bliv abonnent! Tilmeld dig nu!

Få alle udgivelser pr. e-mail Scan koden med din smartphone og tilmeld dig Teknisk Nyhedsbrev. Når du har tilmeldt dig, får du hver måned tilsendt Teknisk Nyhedsbrev via e-mail. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Indhold Frekvensadministration �� 4 Frekvensinik aqutsineq �� 5 Underboring af Greenland Connect ud for Nuuk �� 6 Nuup avataani Greenland Connect-imut qillerineq �� 9 IP/MPLS Backbone �� 12 IP/MPLS Backbone �� 16 Lukning af PUKU og EQAT �� 19 PUKU-mik EQAT-imillu matusineq �� 20 Snefylde paraboler �� 22 Parabolit apummit qallersimasut �� 23 Fjernstyring af ADSL modemmer kaldet TR69 �� 24 ADSL-imut modeminik TR69 taagorneqartunik ungasianiit aqutsineq . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Sermiligaaq (SML) forbindelser gået ned �� 29 Sermiligaami (SML) attaveerunneq �� 30 Siden sidst �� 32 ANSVARLIG REDAKTØR Jørn Jespersen, Teknisk direktør jjes@telepost.gl

REDAKTION Anna Heilmann annah@telepost.gl

REDAKTION Bjørn Sigurdsson bfs@telepost.gl

REDAKTION Jonas Hasselriis joha@telepost.gl

REDAKTION Kim Schwartz kas@telepost.gl

REDAKTION Poul Erik Karlshøj pka@telepost.gl

LAYOUT ReneDesign rene@renedesign.gl

TEKNISK NYHEDSBREV 2012 NR. 04-29 Redaktionen bestræber sig på at alle artikler oversættes til både dansk og grønlandsk, dog vil bagsiden kun være på dansk. TUMITSAG 09-4467 KONTAKT annah@tele.gl

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 29 2012

04 路 29 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

Leder

Frekvensadministration Af Jørn Jespersen

De sidste 15 år er telebranchen blevet mere og mere reguleret, hvilket er meget naturligt i takt med at tjenesteudbuddet bliver meget større og antallet af operatører og interessenter stiger samtidig med at hele teleområdet privatiseres i stadig større grad. En stor del af reguleringen administreres ved en lovgivning, hvor forretningsmuligheder og forpligtelser fordeles af lovgiverne. Et område, der også er stærkt reguleret, er frekvensområdet; men lovgiverne har visse begrænsninger her - nemlig de fysiske love, der ubarmhjertigt spiller med i de frihedsgrader der er. Selv den stærkeste forhandler må bøje af, når fysikken udmønter de egenskaber, der gælder når signaler fra en sender får en antenne til at lave en elektromagnetisk bølge som træder ud i det frie rum, eller modsat når vi modtager et signal. De elektromagnetiske bølger følger fysikkens love og respekterer ikke landegrænser eller lovgivning. Allerede i slutningen af 1800 tallet fandt man behov for at opdele frekvensbåndene efter deres anvendelse, så der blev en vis orden og forstyrrelser kunne undgås. Således har den internationale organisation ITU igennem WRC-konferencerne i mange år organiseret de enkelte frekvensbånd på internationalt plan efter deres anvendelse. Herefter har de enkelte nationale Tele myndigheder fordelt frekvenserne mellem brugerne. I takt med at flere og flere tjenester bliver mobile stiger behovet for frekvenser, ligesom kundernes tørst efter stadig større båndbredde til trådløse tjenester. I Grønland, hvor der indtil for nyligt ikke har været andre operatører end TELE, har radioforvaltningen administreret brugen. Nu er det Telestyrelsen i Grønland der administrerer og erhvervsministeriet i Danmark der regulerer vores satellitfrekvenser til Copenhagen Teleport. Netplan her heldigvis - langt inden liberaliseringen blev en realitet i Grønland - styret frekvensområdet, som man ville gøre under fuldkommen konkurrence og vist rettidig omhu og planlagt år ud i fremtiden, hvad der kan blive behov for og sikret et teknisk ro-

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 29 2012

admap, der klart argumenterer for Tele Greenlands behov. Vi har således sikret frekvenser til radiokædeopgraderingen, DVBT og mobil bredbånd mv. så vi kan lancere tjenesterne i den takt de bliver udviklet. Også den økonomiske balance er en medspiller og da lave frekvenser som regel er mere attraktive og dyre end høje frekvenser, har skiftet til bygderadiokæder med større båndbredde og dermed højere frekvens betydet, at omlægningen medfører en væsentlig afgiftsbesparelse. TELE har også afgivet frekvenser, som vi ikke længere bruger og i det hele taget har en af værdierne været ikke at hamstre frekvenser vi næppe vil få brug for. Denne adfærd har også betydet, at vi i dag har en god og professionel samarbejdsrelation til Telestyrelsens sagsbehandlere. Vi skal i fremtiden sikre, at Tele fortsat har de frekvenser, som vi får behov for og samtidig give plads til andre spillere. Vores planlægning og indsats skal også sigte på, at internationale rekommandationer forhindrer nye mobile tjenester i at forstyrre de long haul forbindelser, der er særlige for øde egne som Grønland. Netplan skal fortsat have den lange kikkert fremme, følge frekvensområdet og planlægge klogt samtidigt med at de nødvendige ansøgninger rejses i god tid. Med den nye bemanding i Netplan og god støtte fra erfarne folk i København er jeg helt tryg ved at frekvensadministrationen bliver varetaget bedst muligt.

Frekvensinik aqutsineq Allattoq Jørn Jespersen

Ukiuni kingullerni 15-ini, kiffartuussissutigineqarsinnaasut annertusiartornerat attaveqaateqarnermillu sullissisut piginneqatigisallu amerliartornerat kiisalu attaveqaateqarnermik ingerlatsinerup tamarmi namminersortunngorsarneqaleraluttuinnarnera pissutaallutik, attaveqaateqarnermik ingerlatsineq naleqqussarneqarpoq. Naleqqussaanerup ilarujussua inatsisiliornikkut ingerlanneqarpoq, niuernikkut periarfissat pisussaaffiillu inatsisiliortunit agguataarneqarlutik. Ataaseq aammattaaq naleqqussaavigineqarsimasoq tassaavoq frekvenseqarfik; inatsisiliortulli tassani killilimmik iliuuseqarsinnaapput – inatsisiliortummi frekvensit nammineq atuussinnaassusaannut iliuuseqarsinnaanngillat. Atortoq qanorluunniit sakkortutigisoq tunniutiinnartariaqarpoq nassitsissummiit signalit antennimiit silaannarmut elektromagnetinik maligaasiortitsileraangata, imaluunniit paarlattuanik signalimik uagut tigooraaleraangatta. Maligaasat elektromagnetiskiusut fysikkip inatsisai malippaat nunallu killeqarfii inatsisiliaaluunniit malitarinagit. 1800-kkulli naalerneranni frekvensbåndit atorneqarnerat naapertorlugu avissaartiterneqartariaqarnerat paasineqarpoq, taamaalilluni iluarsartuussamik ingerlasoqarniassammat ajoqusersuinerillu pinngitsoortissinnaajumallugit. Nunani tamalaani suleqatigiiffiup ITU-p taamaalilluni WRC-konference aqqutigalugu frekvensbåndit ataasiakkaarlugit, nunani tamalaani atorneqarnerat naapertorlugu, ukiorpassuarni aaqqissuussarisimavai. Tamatuma kingorna nunani namminerni Attaveqaateqarnermut oqartussaasut frekvensit atuisut akornanni agguataartarpaat. Kiffartuussinerit sumulluunniit angallanneqarsinnaanerat malillugu frekvensinik pisariaqartitsineq annertusiartorpoq, soorlu aamma atuisut kiffartuussissutinut ledningeqanngitsunut attavinnik sukkasuunik piumasaqaleriartuinnarnerat taamaattoq. Kalaallit Nunaanni qanittoq tikillugu allamik TELEunngitsumik sullissisoqanngitsumi, atuineq radioforvaltning-imiit ingerlanneqarsimavoq. Maanna Kalaallit Nunaanni telestyrelsi aqutsisuuvoq, Danmarkimilu erhvervsministeria Copenhagen Teleport-imut frekvensinik qaammataasakkoortunik naleqqussaasar-

luni. Netplan Kalaallit Nunaanni namminersortunngorsaaneq sioqquterujussuarlugu frekvenseqarnermik qujanartumik aqutsisuusimavoq, soorlu tamakkiisumik unammilleqatigiinnermi taamaaliortoqartartoq aammalu piffissaalluarallartillugu peqqissaarussamik siunissami ungasinnerusumi sunik pisariaqartitsisinnaanermut pilersaarusiorsimalluni aammalu teknisk roadmap-imik suliaqartitsisimalluni Tele Greenlandip pisariaqartitaanik ersarissisitsisumik. Taamaalilluta kiffartuussissutit ineriartortinneqarnerat malillugu sakkortusaaviit nutarterneqarnerisa, DVBT-t aammalu mobil bredbåndit saqqummiunneqartarnissaannut frekvensinik qulakkeerinnissimavugut. Aningaasaqarnerup oqimaaqatigiinnera aammattaaq apeqqutaalluinnarpoq, maligaasakinnerillu piumaneqarnerusarmata akulikisuasuninngaanniillu akisunerullutik, nunaqarfinnut sukkanerusumik attaveqalernernut sakkortusaaveqalernerit, taamaalillunilu akulikisuanerusunik frekvenseqarnerup kingunerisimavaa allanngortiterinerup annertuumik akitsuutitigut sipaaruteqarfiunera. TELE frekvensinik atorunnaakkaminik aamma taamaatitsisarsimavoq, tamaallu isigalugu nalillit ilagisimavaat frekvensinik atussanngisanik eqqanaarsarpallaannginnissaq. Taamatut pissuseqarsimanerup pitsaasumik ilisimaarinnittumillu telestyrelse-mi sulisunik suleqateqarluarneq aamma kingunerisimavaa. Siunissami qulakkiissavarput Tele-p frekvensit pisariaqartitani pissarsiarisinnaajuassagai aammalu tamanna ilutigalugu allat inissaqartittariaqarnissaat. Pilersaarusiornitta iliuuseqarnittalu siunertarissavaat nunat tamalaat inassuteqaataasa kiffartuussissutit angallanneqarsinnaasut nutaat attaveqaatit long haul-it piffinnut ungasissumi inissisimasunut Kalaallit Nunaattut ittuni immikkooruteqartunut ajoqutaannginnissaat. Netplan misissuiuassaaq, frekvenseqarfinnik malinnaajuassalluni aammalu silatusaartumik pilersaarusiortarluni aammalu qinnuteqaateqarnerit pisariaqartinneqartut piffissaalluarallartillugu suliarisarlugit. Netplan-imi sulisut nutaat aammalu Københavnimi sulisut misilittagartuut iluaqutigalugit, toqqissisimalluinnarpunga frekvensit aqunneqarnerisa pitsaanerpaamik ingerlanneqarneranut.

04 · 29 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

Underboring

Underboring af Greenland Connect ud for Nuuk Af Jørn Jespersen

Denne artikel omhandler alle de faser Greenland Connect har gennemlevet frem til projektet der effektivt skal beskytte Greenland Connects landinger i Nuuk. Beskyttelsen tilvejebringes ved styret underboring af tunneler fra stranden ud på 200 meter vanddybde og Greenland Connect ført under grundfjeldet og dermed effektivt beskyttet mod drivende gletsjer is i Godthåbsfjorden.

I 2006 præsenterede Tele Greenlands ledelsesteam Greenland Connect til bestyrelsen. Greenland Connect er et søkabel projekt, der forbinder Grønland til Europa og Nordamerika. Løsningen er baseret på 20-årige lange backhaul-aftaler der sikrer fremføring af trafik fra landingssteder i Island og Newfoundland til London, Halifax og New York hvor interconnect og IP peering kan handles på markedsvilkår. Det undersøiske kabelsystem blev planlagt som en forstærket dual fiber design med kapacitet på 2 gange 128 bølgelængder a 10Gb / s. Landingsstationer er etableret i Landeyersandur nær Vest Manna Øerne i Island, Qaqortoq, Nuuk i Grønland og Milton på Newfoundland. Landingssteder huser højspændingsstrømforsyning til de undersøiske optiske forstærkere og transmissions udstyr til DWDM-systemet. Tele Greenland finansielle position er stærk og gav mulighed for 100% ejerskab af anlægget og business casen har en positiv NPV i på mindre end 20 år. Idriftsættelse af Greenland Connect i marts 2009 har bragt Grønlands teknologi status op fra et satellitbaseret backhaul med stor latency og lav hastighed til en kvalitet på telekommunikation der svarer til Europa og USA. Derfor er trafikmængden steget med det samme marked tendens som erhvervserfaring i alle andre moderne samfund.

pen af kablet under sin naturlige passage gennem Godthåbsfjorden. Alle 4 tilfælde har forvoldt skade på kablet tæt ved kysten på lavt vand. Under desk survey blev flere kandidater til landing af alle segmenter analyseret grundigt, og konklusionen var, at de to Nuuk landinger var det bedste alternativ. Virkeligheden viser imidlertid, at landinger nær kysten i Nuuk er blevet beskadiget 4 gange på grund af ekstern aggression fra gletscher is. Første hændelse var i vinteren 2009 og forstyrrede ingen kunder, da det skete før systemet blev taget i aktiv tjeneste. De 3 andre hændelser skete i vinteren 2010 til 2011. Ved alle lejligheder har reparation proceduren været udskiftning af hele den beskadigde shore end 1000 meter fra stranden og ind til beach man hole. Greenland Connect er designet med 100% logisk beskyttelse af alle nationale tjenester og automatisk omdirigering har sikret en uafbrudt service til Grønlandske kunder. Transatlantiske carrier kunder har desværre haft gener i løbet af vinteren 2010 - 2011, da deres trafik blev afbrudt under alle 3 kabelskader. Alle skader er blevet repareret under Tele Greenlands vedligeholdelse aftale med Alcatel Submarine System og reparationen er blevet udført professionelt som beskrevet i Service Level Agreement. Mobilisering og reservedele logistik blev håndteret efter bogen og reparationstid ikke kunne optimeres givet lang transit tid for skibene og arktiske vinterforhold. 3 forskellige fartøjer har været involveret i arbejdet og givet mulighed for Tele Greenlands personale til at lære at arbejde under forskellige rutiner og atmosfære om bord på de forskellige fartøjer, Peter Faber, Mariner Sea, og IC Interceptor. Det velkendte lokale fartøj Mads Alex Viking har bistået alle kabelskibe involveret i reparation operationer.

Systemet har fungeret som forventet, og meget få fejl er opstået i det landbaserede udstyr. Systemet har ikke lidt nogen fejl i den våde segment, udover de 4 hændelser, der behandles i denne artikel. Greenland Connect er siden kommissionering blevet beskadiget 4 gange af gletsjer is, der er strandet på top-

I begyndelsen af 2011 var det klart, at en ustabil landing i Nuuk var uacceptabel både på grund af dyre reparationer, men også med henblik på at kunne levere en professionel carrier tjeneste, var det vigtigt at fjerne alle svage punkter i Greenland Connect og ledelsen har besluttede at gennemføre en effektiv be-

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 29 2012

skyttelse af kablet. Som det første skridt bestilte Tele Greenland en rapport om de forskellige muligheder fra det canadiske selskab C-Core. Rapport fra C-Core konkluderede, at gletsjer is i fjorden kunne have dybder over 200 meter og dermed skulle landingen beskyttes til stor dybde, hvilket svarer til en afstand af 1000 meter fra kysten. Rapporten analyserede en mulighed for at dække kablet med et tykt lag af sten, pakket i stålgitterboxe for at forhindre erosion af materialet i de kraftige tidevandsstrømme. Konklusionen var, at denne løsning er let at implementere, men ikke giver effektiv beskyttelse. Den revle der ville blive dannet på havbunden fra dette beskyttende lag ville måske endda fange isbjerge og gøre alting værre. Indhegning af vandoverfladen med forankrede flydespærrer til at styre isbjerge væk blev også opgivet på et tidligt tidspunkt på grund af den store masse af isbjerge kombineret med de barske vejrforhold og store tidevands forskelle på stedet. Den eneste effektive løsning, var styret underboring af begge shore ends i to tunneler for at holde fysisk adskillelse og redundans. Tele Greenland indledte et samarbejde med konsulentfirmaet Sound and Sea Technology (SST) til at lave et udbudsmateriale. Instituttet for geotekniske undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS blev bedt om at levere et desksurvey af de geologiske egenskaber i målområdet. I det tidlige forår 2011 blev der udarbejdet et udbud der blev udsendt som et offentligt udbud i overensstemmelse med grønlandsk lovgivning. Fire bud blev modtaget, og et bud afvist på tidspunktet for åbningen. 3 bud var brugbare, men forbeholdene i de afgive bud placerede Tele Greenland i en uforudsigelig situation og det blev klart at budgettet ville kunne overskride smertegrænsen. Efter afvisningen af det offentlige udbud blev et is beskyttelsesprogram organiseret, hvor det lokale fartøj Mads Alex Viking blev sat på standby for at skubbe farlig is væk fra placeringen af kablets to landinger udfor Nuuk. Videoovervågning med nattesyn blev

etableret, og disse beskyttende tiltag har vist sig så effektive, at ingen isskader er opstået, selv om Grønland har haft meget hårde vintre med massiv gletsjer is i fjorden. Det var tydeligt, at et tilbud med mere snæver økonomisk forudsigelighed opfordrede til en mere detaljeret specifikation. En kontrakt blev indgået med det skotske firma Caley Survey, der på det tidspunkt foretog avancerede seismiske undersøgelser for olieindustrien i farvandet vest for Grønland. Caley Survey havde et udstyret skib, Kommandor Stuart med meget avanceret seismisk udstyr. Først og fremmest skulle indhentes en tilladelse til at foretage seismiske undersøgelser i disse farvande, som er levested for en bred vifte af maritime pattedyr. Myndighederne behandlede denne ansøgning meget imødekommende og muligheden for at studere virkningen af seismiske undersøgelsers indvirkning på maritime pattedyr blev udnyttet, ansatte Tele Greenland en professionel maritim pattedyr observatør og inviterede myndigheder og biologer fra Grønlands Natur og Miljø Institut om bord på Kommandor Stuart under hele undersøgelsen. SST Geolog planlagde ruten og var Tele Greenlands repræsentant om bord. Placeringen af tunnelernes udgangshuller blev besluttet i under surveyet, da miljøgodkendelsen kræver fotodokumentation af havbunden før boringen og også flere prøver af havbunden. Prøverne skal holdes forseglet og frosset og med henblik på sammenligning med prøver der hentes efter boring til at dokumentere forurening forårsaget af underboringen. Baseret på den seismiske undersøgelse fremlagde Caley Survey en geologisk rapport i oktober 2011. Med denne nye og mere præcise viden om undergrunden blev udbudsmaterialet udarbejdet af Tele Greenland og SST i december 2011. Den største ændring i omfanget i forhold til den offentlige udbud var, at samme launch site ville blive brugt til begge lan-

04 · 29 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

dinger med henblik på , at begrænse mobiliserings omkostninger. I det offentlige udbud var launch sites de originale kabel positioner for både Canada og Island segmentet. De geologiske data var af en langt bedre kvalitet, hvilket er oplagt da et wet survey med et videnskabelig fartøj er omfattende og meget dyrt i forhold til et desk survey. Da svar på det offentlige udbud var begrænset har lovgivningen åbnet for at gennemføre et inviteret udbud, og materialet blev sendt ud til tre entreprenører i begyndelsen af januar 2012. Et præ bud seminar blev afholdt af SST med det formål at tage højde for de bydendes bemærkningerne i udbudsmaterialet. Alle tre indbudte entreprenører indsendte grundige bud og SST scorede alle kvalifikationer og priser i en omfattende matrix. Forhandlingerne blev gennemført i løbet af foråret og et brev om accept blev givet 20. februar til det hollandske selskab Visser & Smidt Hanab (VSH). VSH har omfattende erfaring med Styret underboring og en god track record. Byggepladsen er blevet mobiliseret gennem april og boring begynder i begyndelsen af juni. To tunneler på 12 diameter vil blive boret fra launch site til en vanddybde på 200 meter. Tunnellerne bliver +1100 meter lange. Tunnelernes baner vil følge en kurs mere end 7 meter under havbunden. Udgangshullet er nøje planlagt til at være på et passende sted, et plateau fra den lille istid, hvor den ellers stejle skrånende havbund er forholdsvis flad. Denne position sikrer, at kablet ikke lider nogen skarp nedad bøjning ved udgangen. Et 5,25’’ stålrør conduit vil blive installeret fra stran-

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 29 2012

dens beach man hole i en ny vault til tunnelens udgang. Conduits er svære rør med gevind tilslutning placeret ved hver ende. Den indvendige diameter på 4” giver en væg tykkelse på 22 mm. De anvendte stålrør skal opfylde kvalitetskrav og må ikke have skuldre eller kanter på indervæggen. Efter tunnelen er boret og man har nået punch out til søen bliver conduits skubbet fra land gennem tunnelen og samlet sucsesivt. Første conduiter udstyret med en såkaldt ”bull nose“ i den yderste ende. Bull nose er et afrundet stykke kanal, med flere dyser i slutningen, til at skylle små forhindringer væk under installationen. Når ledningen når udgangen, skal bull nose fjernes af en Remotely Operated Vehicle (ROV) og erstattes med en såkaldt „bell mouth“. En bell mouth er en tragtformet enhed, der er skræddersyet til en 5,25 „kanal og skal lede kablet ind i conduit, når den installeres fra søen. Planen er at bore mellem 40 og 60 meter om dagen i løbet af en 12 timers arbejdsdag. Marineoperationen er kontraheret som en separat opgave og omfanget er at installere en ny shore end fra havet gennem bell mout og conduit, der skal forbindes til landkablet i den ny etablerede vault. Derefter skal den nye shore end splejses til det bestående våde segment mod henholdsvis Canada og Island. Landkablet tilsluttes i samme planlagte outage slot med henblik på minimal indvirkning på de transatlantiske carrier kunder.

Qillerineq

Nuup avataani Greenland Connect-imut qillerineq Allattoq Jørn Jespersen

Allaaserisami uani pineqarput Greenland Connectip pilersinneqarnerminit Nuummi nuniffimmini isumannaallisarnissaanut suliniutip aallartinissaata tungaanut aqqusaarneqartarsimasut. Nuup Kangerluani sikunut ingerlaartunut isumannaallisaaneq, ingerlanneqarpoq sissamiit immap naqqata iluatigut 200 meterimik ititigisukkut Greenland Connect-ip aqqutissaanik qillerisoqarneratigut. 2006-imi Tele Greenland-ip aqutsisuisa Greenland Connect siulersuisunut saqqummiuppaat. Greenland Connect tassaavoq imaatigut kabeli, Kalaallit Nunaannik Europamut, Amerikkallu avannaanut attaviliisoq. Aaqqisuussaq taanna ukiut 20-it ingerlanerini backhaul-imik isumaqatigiinniarnernik aallaaveqarpoq, taassanilu Island-imiit, Newfoundland-imiillu London-imut, Halifax-imut, New York-imullu attavinnut, IP peering-inullu niuernermi atugassarititaasut malillugit ingerlanneqarput. Immap naqqatigut kabelip pilersaarusiornerani, immikkut ninngusuumik dual fiber design-imik suliaaassasoq aalajangiunneqarpoq, marlunngorlugu piginnaasaa 128 bølgelængde-ulluni 10Gb / s- iusoq. Nunniffiit inissinneqarput Islandimi Landeyersandurimi Vest Mannap qeqertaasa qanittuani, Kalaallit Nunaannilu Qaqortumi, Nuummilu, aammalu Miltonimi Newfoundland-imiittumi. Nunniffiit innaallagissamik sakkortuumik sakkortusaavinnut optiskiusunut immap naqqaniittunut, nassitsissutinullu DWDM-systemiusunut atortussaallutik. Tele Greenland aningaasatigut nukittuumik inissisimavoq, taamalliluni 100 %-imik piginnittuusinnaalluni, business case-llu NPV-a ukiut 20-ni tungaanut pitsaasumik inissisimalluni. Greenland Connect marts 2009 atulerpoq, Kalaallit Nunaata teknikkikkut inissisimanera qiviassagaanni, taassuma nalunaarasuartaatitigut attaveqarnerup qaammataasatigut arriitsumik ingerlanneqarneraniit, Europami USA-milu attaveqaatinut assigusumik ingerlanneqalersippaa. Tamannalu ilutigalugu attaveqaatinik atuinerit inuiaqatigiit nutaaliaasut allat assigalugit annertuseriar-

simapput. Systemit ilimagisat malillugit ingerlasimapput, nunamilu atortuni akornutaasartut annikitsuinnaasimallutik. Systemit imaani akornuteqarsimanngillat, pisimasut 4-it uani allaaserisami sammisassagut eqqaassanngikkaanni. Greenland Connecti atulernerminiit 4-riarluni Nuup Kangerluani ilulissanit sermimit aakkartartumeersunit eqqorneqarluni innarlerneqartarsimavoq. Pisut 4-it taakku tamarmik immami ikkattumi sinerissamut qanittumi pisarsimapput. Aaqqiissutissanik ujartuinermi periarfissat assigiinngitsut sukumiisumik misissorneqarput, paasineqarporlu Nuummi nunniffissat pitsaanerpaasut. Pisimasullumi takutissimavaat Nuup qanittuani nunniffiit ilulissanit 4-riarlutik innarlerneqarsimasut. Pisoq siulleq pivoq 2009-imi, tassanilu atuisut eqqorneqanngillat, systemi suli atulersimanngimmat. Pisut 3-it pipput 2010-p 2011-llu ukiuunerani. Taakkununnga atatillugu iluarsaassinerit taarsersuinerillu sissamiit1000 meterit iluanni pisarsimapput. Greenland Connect suliaavoq akornuserneqartinnani 100%-imik nunap iluani kiffartuussinernik eqquisussaanani, aammalu ajortoqartillugu toqqaannartumik allamut nuussinnaanissaanik isumannaarsimalluni, taamaalilluni Kalaallit Nunaanni atuisunik eqquisussaajunnaarlugu. Atuisugut nunatta avataanut attaveqarnermikkut ajoraluartumik 2010 – 2011ip ukiuani kabelip 3-riarluni akornuserneqarnerani eqqorneqarsimapput. Akornutit tamarmik Tele Greenland-ip Alcatel Submarine System-imut isumaqatigiissutaat Service Level Agreement malillugu iluarsaanneqarsimapput. Isumannaallisaaneq taartissanillu suliaqarneq isumaqatigiissutit malillugit ingerlanneqarpoq, iluarsaassinerli sukkanerusumik ingerlanneqarsinnaasimanngilaq, umiarsuit issittup ukiuani piaartumik angalasinnaanngimmata. Umiarsuit assigiinngitsut pingasut Peter Faber, Mariner Sea, aamma IC Interceptor iluarsaassinermi atorneqarsimapput, taakkunilu sulineq aamma Tele Greenland-

04 · 29 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

ip sulisuisa periutsinik assigiinngitsunik ilinniarfigisimallugu. Angallatip ilisimaneqarluartup Mads Alex Viking-ip umiarsuit kabeilinik suliaqartut tamaasa iluarsaassinermi suleqataaffigisarsimavai. 2011-ip aallartinnerani paasinarsivoq, Nuummi nunniffiup toqqissisimanannginnera iluarsaassisarnerullu akisunerujussua, aammalu pitsaasumik sullissinissap killillersimaarneqarnera attatiinnarneqarsinnaanngitsoq, Greenland Connect-imilu sanngiiffiit tamarmik peerneqartariaqartut, tamannalu pillugu aqutsisut aalajangerput kabeli eqaatsumik isumannaallisarniarlugu. Siullermik Tele Greenland Canadamiut suliffeqarfiutaa C-Core saaffigaa nalunaarusioqqullugu. C-Core-p nalunaarummini oqaatigaa, sermip iigartartup sikui 200 meterinik itissusilimmut pisinnaasartut, tamannalu nunamiit 1000 meterimik avasitsigisartoq. Nalunaarusiami periarfissatut tikkuarneqarpoq, kabeli st氓lgitterboxe-mik poorlugu sarfanik nikinnaveerlugu ujaqqanik qallersorneqarsinnaasoq. Tamannali ajornanngikkaluartoq, isumannaatsumik aaqqiinertut isigineqanngilaq. Taamatut immap naqqani matooraluni qattuniusalioraanni ilulissanik ikkarlititsisoqaannarsinnaavoq, tamannalu suli ajorneruvoq. Aamma immap qaatigut puttasunik assiaqutsiorsinnaanissaq periarfissatut tikkuarneqarsimagaluarpoq, ilulissalli angisut silallu peqqarniissinnaasarnera, kiisalu ulittarnerup tinittarnerullu annertuneri pissutigalugu tamanna piukkunneqarsimanani. Periarfissaq isumannaannerpaaq tassaasimavoq, immap naqqatigut kabelip aqqutisaanik marlunnik qillerinissaq, aappaa paarlatsissamaatitut atugassaalluni. Tele Greenland-ip suliffeqarfik siunnersuinermik suliaqartoq Sound and Sea Technology (SST) neqerooruteqarnissamut atortussanik suliaqarnermi suleqatigilerpaa. Danmarkimut Kalaallit Nunaannulllu geotekniskimik misissuivik GEUS qinnuigineqarpoq desksurvey-imik tunniussaqaqqullugu, sumiiffinni nunap sananeqaataa paaserusunneqarmat. Upernaaq 2011 kalaallit Nunaannit inatsisit malillugit tamanut ammasumik suliarinnittussaarsiuussisoqarpoq. Siunnersuutit sisamat tiguneqarput, ataaserlu itigartinneqarluni. Pingasut atorsinnaasutut immik-

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 路 29 2012

koortinneqarput, neqeroornermili mianersorfissat Tele Greenland ilisimaginngisamik inissippaat, paasinarsivorlu aningaasaliissutissatut immikkoortitat naammanngitsut. Neqeroorutit atorsinnaanngimmata sikunut sillimaniarluni aaqqissuussisoqarpoq, tassanilu angallat Mads Alex Viking, sikunik Nuummi kabelip nunniffiinik ulorianartorsiortitsisinnaasunik piaanissamut piareersimasussatut isumaqatigiissuteqarfigineqarluni. Videot unnuami nakkutilliinermik atorsinnaasut atorlugit nakkutilliisoqalerpoq, taamatullu iliorneq ima iluaqutaasimatigaaq, sikunik akornusiisoqarsimanani, naak Kalaallit Nunaanni ukiut peqqarniissimagaluartut, kangerlummilu sermeq annertuumik aniasimagaluartoq. Iluarsiissutissaq aningaasatigut imminut nammassinnaasoq, takussutissallu sukumiinerusut pisariaqartinneqartut paasinarsivoq. Skottit suliffeqarfiutaat Caley Survey piffissami tassani nunatta kitaani immap naqqani oliasiornermik misissuinermik ingerlataqartoq isumaqatigiissuteqarfigineqarpoq. Caley Survey-ip umiarsuaataa Kommandor Stuart nutaaliaalluinnartunik immap naqqanik misissuinermik atortuuteqarpoq. Siullermillu immami pineqartumi, uumasunillu assigiinngitsunit najorneqartartumi misissuinissamik akuersissutinik pissarsinissaq suliassaavoq. Qinnuteqaat taanna pisortat inussiarnersumik tiguaat, tassanilu immap naqqanik sajuppillatsitsisarluni misissuinerit imaani uumasunut sunniutai iluatsillugu misissuiffigineqarnissaat siunertaralugu Tele Greenland imaanik uumaasunik misissuisartumik atorfinitsitsivoq, kiisalu pisortat biologillu Pinngortitaleriffimmeersut misissuineq tamaat Kommandor Stuart-imut ilaanissaannut neqeroorfigineqarlutik. SST Geologip aqqut pilersaarusiorpaa, umiarsuarmilu Tele Greenland-ip aallartitaralugu. Immap naqqani kabelip aqqutissaanik qillikkap killiffissai sumiissanersut misissuinermi aallajangiunneqarput, avatangiisinullu atatillugu akuersissummik pissagaanni, qillerinnginnermi immap naqqata assitaqarnissaa, aammalu misiliutinik tigusisoqarsimanissaa piumasaqaataammat tamanna suliarineqarpoq. Misiliutit isumannaarluarlugit matuneqartussaapput qeritinneqarlutillu, kingusinnerusukkut qillerisoqareernerani avatangiisinik mingutsitsisinnaanermut atatillugu uppernarsaatissatut atugassanngorlugit.

Immap naqqani misissuinerit aallaavigalugit Caley Survey oktober 2011-imi nalunaarusiorpoq. Paasissutissat taakku nutaat sukumiinerusullu aallaavigalugit Tele Greenland aamma SST suliarinnittussarsiuussinermut atortussanik december 2011-imi suliaqarput. Tassani allannguut annerpaaq tassaavoq, nunniffinnut tamanut launch site assigiit atorneqassammat, aningaasartuutinik sipaarniarneq siunertaralugu. Tamanut ammasumik suliarinnittussarsiuussinermi launch site-tut atorneqartut tassaapput Canadami Islandimilu kabelit inissisisimmaffiviisa assigi. Immap naqqata sananeqaataanik paasissutissat pitsaanerujussuupput, tamannalu pingaaruteqarpoq, tassami umiarsuaq ilisimatusaatinik atortulik desk survey-imut sanilliullugu pitsaanerullunilu akisunerummat. Tamanut suliarinnittussarsiuussinermi paasissutissiinissat killeqarmata, inatsisitigut periarfissiissutigineqarpoq qaaqqusilluni suliarinnittussarsiuussinissaq, atortussallu entreprenørinut pingasunut januar 2012-ip aallartinnerani nassiunneqarput. Præbud seminari SST-imit ingerlanneqarpoq, neqeroortussat oqaasertalersuinerminni iluaqutissarsinissaat siunertaralugu. Entreprenørit taakku pingasut suliarilluakkanik neqerooruteqarput, SST-llu piumasaqaatit tamaasa akillu pissarsiarai. Upernaap ingerlanerani isumaqatiginninniarnerit ingerlanneqarput, allagarlu akuersissutitalik 20. februar Hollandimiut sulffeqarfiutaannut Visser & Smidt Hanab (VSH) tunniunneqarpoq. VSH aqutamik immap naqqanik qillerinermik misilittagaqarluartuuvoq, pitsaasumillu track record-eqarluni. Sanaartorfissat aprilimi pilersinneqarpoq, qillerinerlu junimi aallartinneqarluni.

aallartiffianiit, immap naqqani aniffianut inissinneqassaaq. Conduits-iupput ruujorit oqimaattut naaffiini tamani ikkunneqarsimasut. Iluani diameteri 4”-voq iigaalu 22 mm-imik issussuseqarluni Ruujorit savimernit atorneqartut pitsaasutsimik piumasaqaataasut naammassisimassavaat, iluminni peqingaffeqaratik inngigittoqaratilluunniit. Imap naqqani qillerisoqareerpat, imaanilu aniffissaq anguneqarluni taava conduits-it nunamiit qillikkap iluatigut ajattorneqarlutik ingerlatinneqassapput katinguffissamininnullu ikkunneqarlutik. Conduit siulleq ”bull nose”-imik taaneqartumik isumini atortulerneqassaaq. Bull nose tassaavoq kanali ulamertoq naanermini arlalinnik dysitalik, ikkussuunnerani akornutaasinnaasunik serpartaasussaq. Ledningip aniffissaq tikippagu, bull nose Remotely Operated Vehicle (ROV)-imik peerneqassaaq, ”bell mouth”-imillu taasamik taarserneqarluni. bell mouth tragt-itut iluseqarpoq, 5,25 ”kanal-imullu naleqqussagaalluni, kabelip immap naqqani ikkussuunnerani conduitimut ingerlatsisussaq. Pilersaarutaavoq ullormut akunnerit 12-it sulinermi 40 aamma 60 meterit akornanni qillerisarnissaq. Imaatigut suliaqarneq immikkut sulinertut inissisimavoq, tassanilu nutaamik imaani shore end-imik bell mout aamma conduit aallaavigalugit suliaalluni, taakkulu nunami kabelimut ikkunneqassapput vault nutaaq pilersinneqarsimasoq atorlugu. Taava shore end imaani attavimmut Canada-mut aamma Island-imut katingunneqassaaq. Nunami kabeli pilersaarutaareersumut outage slot-imut ikkunneqassaaq, imarpik ikaarlugu atuisartunut sapinngisamik akornani.

Launch site-miit immap naqqani qillerinerit marluk 12 ”diameteriusut 200 meterimik ititigisumi suliarineqassapput. Qillikkat 1100 meterimik takissuseqassapput, immallu naqqaniit 7 meterimik annertunerusumi ingerlaarfeqassallutik. Anillaffissaat piareersarluarsimavoq, immap naqqa sivingangaluartoq maninnersamut naleqquttumut inissinneqarsinnaalluni. Taamatut inissinneratigut kabeli aniffiata ammut peqingavallaarnissaa pinaveersimatinneqassaaq. Ruujori saviminiusoq 5,25 ”stålrør conduit” sissami

04 · 29 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

IP/MPLS

IP/MPLS Backbone Af Steffen Holst og Kim Schwartz

IP/MPLS nettet er fremtidens net for alle Tele Greenlands tjenester, da IP/MPLS giver en meget effektiv udnyttelse af kapaciteten på f.eks. radiokæde og satellit. Her kan kapaciteten anvendes af de enkelte tjenester når der er behov, og der er således ikke reserveret kapacitet til en enkelt tjeneste. Samtidig åbner tjenestetransporten på IP/MPLS nettet op for at give en bedre service og tjenestekvalitet, da den enkelte tjeneste kan anvende ekstra kapacitet, i situationer med høj belastning. I normale perioder med lav belastning kan andre tjenester anvende kapaciteten. Sidst men ikke mindst er det relativt enklere at tilslutte nye tjenester til nettet og dermed reduceres udviklingstiden for fremtidige tjenester. Denne sammenblanding af trafikken giver dog en række udfordringer, da forskellige tjenester stiller forskellige krav til tjenestekvaliteten. IP er forkortelsen for Internet Protokol og er den protokol som vi alle sammen anvender når vi skal på Internettet. Protokollen har været brugt i mange år og har vist sig specielt robust til at koble hele verdenen sammen i et fælles globalt Internet, hvor man som bruger med i muse klik har adgang til 2,3 milliarder brugere samt estimeret 5 millioner Terabytes data og 155 millioner websites. Imidlertid har IP protokollen en række begrænsninger i forhold til styring af trafikken lokalt i et Service Provider net såsom Tele’s hvor det i 2003 blev besluttet at anvende MPLS protokollen til at styre IP tjenesterne. Tele Greenlands MPLS net, er det net som bærer alle IP tjenester mellem byerne i Grønland. MPLS står for Multi Protocol Label Switching, der er den protokol der anvendes til flytte trafikken (i tekniske termer route) fra et punkt til et andet. Det udstyr der anvendes til at route trafikken kaldes routere og opererer på lag 3 i OSI modellen i modsætning til Ethernet switching eller SDH muxing, der ligger længere nede i OSI modellen. Der er ikke nogen officiel placering af MPLS i OSI modellen, mange anvender termen lag 2,5. TELE er ansvarlig for lag 1, 2 samt 3, de resterende lag 4, 5, 6 samt 7 anvendes til levering af tjenester på internettet eller VPN MPLS tjenesten, og bliver ”aftalt”

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 29 2012

efter behov direkte mellem kundens PC og den tjeneste som kunden ønsker at anvende og varierer fra tjeneste til tjeneste. De enkelte routere router trafikken baseret på labels til næste routere i stedet for den traditionelle IP teknik hvor den enkelte router, laver et opslag i den samlede routetabel til trafikendepunktet. Anvendelsen af labels giver lavere processerings delay (behandlingstid) for den enkelte routere, hvilket giver kortere svartider for de enkelte kundekredsløb. MPLS routningen er i Tele Greenlands MPLS net baseret på en IS-IS (Intermediate System To Intermediate System) protokollen, der styrer topologien af nettet, altså hvorledes trafikken routes kortest muligt fra punkt A til B. MPLS nettet består af Cisco routere, der basalt er konfigureret som to typer routere; P og PE-routere. P står for Provider og E for Edge. Således er P-routeren en core router hvortil der ikke direkte er tilsluttet kundekredsløb. P-routeren anvendes udelukkende til at transportere trafikken til næste P router, der typisk vil være placeret i næste by. P-routerene vil typisk være de routere som transportere trafikken via hovedradiokæden op og ned af kysten. PE-routeren er typisk placeret i den enkelte by og det udstyr hvor alle kundekredsløbene bliver tilsluttet, altså der hvor access nettet mødes med MPLS nettet. Denne opbygning gør at en konfigurationsfejl i forbindelse med etablering af et kundekredsløb, ikke kan påvirke den trafik der løber op og ned langs kysten. De daglige ændringer sker i PE routerne i forbindelse med arbejdet på kundekredsløb og evt. fejl der måtte ske i PE routeren, vil kun have lokale konsekvenser for de kunder der er tilsluttet den fejlramte router. P-routerens konfigurationer ændres langt sjældnere, hvilket giver et mere stabilt transportnet for hovedparten af kunderne. I MPLS nettet laves de forskellige VPN (Virtual Private Network), i forskellige VRF’er (VPN Routing and Forwarding). De forskellige VRF konfigureres i de PE-routere hvor det enkelte kundenet ender. I VRF’et sikres det at den enkelte kunde får sit VPN, samtidig med at der er vandtætte skodder mellem de forskellige

VRF’er således at to kunders kredsløb ikke kan udveksle data. Tegningen i bunden viser i dette tilfælde hvorledes 3 kunder (A, B og C)har egen VPN infrastruktur tilsluttes deres eget LAN vha. CE router (Customer Equipment) på samme IP/MPLS WAN infrastruktur. Da der ikke reserveres specifik kapacitet til den enkelte kunde vil kunderne på skift kunne udnytte den samlede kapacitet. Erhvervskunderne kobles primært op via Ethernet interfaces der bliver leveret på lokale DSLAM’er, dog er enkelte kunder stadig koblet op via V35 interface, og uafhængigt af interfacetypen mødes kundernes lokalnet og MPLS nettet via RIP (Routing Information Protocol) routenings protokollen. Grundet begrænsninger i forskelligt transmissionsudstyr, bl.a. satellitmodemer og ældre SDH noder er MTU-størrelsen (Lag 3 payload) begrænset til maximalt 1500 bytes (den størrelse pakkekunden kan sende over MPLS nettet) hvilket også passer med at være den uofficielle standard MTU størrelse på Internettet. Internettet

håndteres principielt på lige fod med alle andre VRF i MPLS nettet, dog med den forskel at Internet VRF’et er meget større end alle de andre VRF’er tilsammen. Men da internettet jo er globalt, og der på Internettet ikke benyttes MPLS er der behov for at forbinde MPLS nettet til det globale internet via andre internationale ISP’er (Internet Service Provider). Dette gøres via en PE-routere som interfacer til BGP-routere som håndterer internet trafikken med fremmede ISP’er. Formålet med PE-routeren er at konvertere Internet til MPLS, svarende til at der tilføjes labels mod MPLS nettet og disse fjernes mod Internettet. P-routerne er Cisco’s ASR1006 model som er fuldt redundante, for at give den bedst mulige beskyttelse mod fejl. I MPLS netværk andre steder i verden, f.eks. i Danmark, er det også muligt at lave redundans ved at opbygge nettet i ringstrukturer, hvor trafikken i fejsituationer som f.eks. fiberbrud eller en defekt router, giver mulighed for at reroute trafikken af andre veje, således at kunderne ikke oplever nedetid. Dette er desværre ofte ikke muligt grundet geografien her i landet, hvor radiokæden nord for Nuuk er den eneste

04 · 29 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

hovedvej trafikken kan løbe. Derfor det nødvendigt at routerne er bedst muligt redundante.

nettrafikken smidt væk først, i fejlsituationer med kapacitetsproblemer.

PE-routerne er Cisco’s 72xx modeller, der har været brugt gennem mange år. Selvom routerens arkitektur ikke er redundant som ASR routeren, har erfaringer vist at 72xx modellen er meget driftsstabil.

I MPLS protokollen det muligt at anvende 8 forskellige trafikmarkeringer (3 bit) til prioritering af den enkelte trafikklase.

Bygderne tilsluttes med endnu mindre routere kaldet VL routere (Vrf Light). Teknisk set er bygderne ikke en del af MPLS nettet, da den protokol der anvendes oven på IP ikke er MPLS men FR (Frame Relay). Løsningen blev i sin tid valgt, for at muliggøre opstilling af en router i en passende prisklasse, til håndtering, af de forholdsvise få kunder og datamængder, sammenlignet med byerne. VL routerne er Cisco modelserierne 26xx eller 28xx. Tjenesterne som bæres af MPLS nettet stiller væsentlige forskellige krav til parametre som pakketab, jitter, delay og båndbredde. For VoIP tjenesten er der høje krav til jitter og delay, hvorimod VoIP godt kan tåle mindre pakketab og stadigvæk fungere. Det samlede krav til båndbredde er meget lav sammenlignet med internet tjenesten, som er den tjeneste som har det største behov for båndbredde. Men da mange operatører ofte er indblandet i internettrafik leveringen, er det ikke muligt at garantere parametre som jitter, pakketab og delay. I MPLS nettet styres de forskelige krav ved hjælp af QoS (Quality of service), der er regler i den enkelte router, som basalt set sætter prioritering af trafikken. Prioriteringen bestemmer hvilken rækkefølge trafikken skal afvikles, hvilket er vigtigt for fx. VoIP og endeligt hvilken trafik der skal smides væk, når der ikke er kapacitet nok til at levere til alle tjenesterne. Internettet er opsat som den tjeneste hvor trafikken afvikles sidst og samtidig bliver inter-

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 29 2012

Trafik klasse Prioritet Køtype Trafiktyper Signalering 1. WRED VPN klasse C 2. Low latency, tail drop VoIP Video 3. Tail drop DVB-T broadcast VPN klasse B 4. WRED Video VPN klasse A 5. WRED Bulk, business data Internet Lavest WRED Internet I MPLS routerne er der afsat kapacitet til de 5 højeste trafikklaser, og internet klassen må så bruge den kapacitet der er ledig. Køtypen i routeren er valgt for bedst muligt at kunne levere den krævede QoS klasse for de enkelte tjenester. Hvor low latency bruges for VoIP. Tail drop bruges ved real time applikationer som VoIP og video da det der ikke være muligt at retransmittere pakker der er gået tabt, da de så vil ankomme for sent i f.eks. en telefonsamtale eller realtime video.

Netv忙rkstegning der viser MPLS core og BGP tilslutninger Attaveqaatit aqqutaannik titartakkami takuneqarsinnaapput MPLS corep aamma BGP-ip ikkusimaneri.

04 路 29 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

IP/MPLS

IP/MPLS Backbone Allattut Steffen Holst aamma Kim Schwartz

P/MPLS net-i siunissami Tele Greenland-ip kiffartuussissutaanut tamanut aqqutaasussaavoq, tassami IP/MPLS soorlu sinerissami sakkortusaavinnut qaammataasanullu piginnaasamik eqaatsumik atorluaanissamik periarfissiisuuvoq. Piginnaasaq taanna kiffartuussissutinut ataasiakkaanut sunulluunniit pisariaqartinneqartut malillugit atorneqarsinnaavoq, kiffartuussissutit ataasiakkaaginnaat kisimik pinnatik. Aamma tamanna ilutigalugu IP/MPLS net-imik atuilernikkut sullissinerit kiffartuussinerillu pitsaanerulissapput, kiffartuussisutit ataasiakkaat annertuumik atuisoqartillugu, piginnaasamik annertunerusumik atuisinnaalissagamik. Piffissani nalinginnaasumik annikitsumik atuiffiusuni, kiffartuussinerit allat aqqut atorsinnaasavaat. Naggasiullugu minnerunngitsumik kiffartuussissutinik nutaanik atuutilersitsisarnerit pisariinnerulissapput, taamaalillunillu siunissami ineriartortitsinermi piffissaq atorneqartartoq sivikinnerulissalluni. Aqqutilli ataatsimuulernerat arlalinnik unammilligassartaqarpoq, kiffartuussinerit assigiinngitsut pitsaassutsimik piumasaqaataat assigiinngitsuugamik. IP naalisagaavoq Internet Protokol-imut, taannaallunilu Internetimut iserniaraangatta atortagarput. Protokoli ukiorpassuarni atorneqarnikuuvoq, nunarsuarmilu tamarmi Internetimut attaveqarnermut immikkut isumannaatsumik attaveqartitsisinnaalluni, atuisutut toorsinikkut atuisut 2,3 milliardit attavigineqarsinnaallutik, Terabytes datat 5 millionit aammalu websites 155 millionit iserfigineqarsinnaallutik. Taamaattoq IP protokoli arlalinnik sanngeequteqarpoq, tassalu aqqutit sumiiffiini Service Provider netini aamma Tele’p piini, taamatullu MPLS protokoli IP-mik kiffartuussinerni atorneqarnissaa 2003-imili aalajangiunneqarsimavoq. Tele Greenlandip MPLS netia tassaavoq Kalaallit Nunaanni IP-mik kiffartuussinernit tamanit atorneqartoq. MPLS naalisagaavoq Multi Protocol Label Switchingimut, tannaavorlu protokoli aqqutinik sumiiffimmiit sumiiffimmut nuutitsinermi atortartoq (teknikkikkut route-mik taaneqartartoq). Atortoq routenut aqqutinut atorneqartarpoq, Ethernet switching-imut

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 29 2012

imaluunniit SDH muxing-imut sanilliullugu, taakkulu OSI model-imi appasinnerusumik inissisimasuupput. Pisortatigoortumik MPLS OSI model-imi inissisimaffeqanngilaq, amerlasuulli lag 2,5 atortarpaat. TELE akisussaavoq lag 1, 2-mut aamma 3-mut, lag-it sinneruttut 4, 5, 6 aamma 7 internetimik kiffartuussissutinut imaluunniit VPN MPLS –inut atorneqarput, taakkulu toqqaannartumik ”isumaqatigiissutigineqartarput” atuisup PC-ata pisariaqartitai, imaluunniit atorusutai mallillugit, apeqqutaalluni kiffartuussissut sorleq atorneqarnersoq. Routerit ataasiakkaat routerit aqqutaaniittut labelillu routerit tulliinut ingerlaartut, nalinginnaasunut IP teknikkimut sanilliullugit, routerit ataasiakkaat attaviit aqqutaata naaneranni routetabel-ini nalunaarutigineqartarlutik. Labels-inik atuineq routerinut ataasiakkaanut sukkanerusumik ingerlatsitsisarpoq, tamannalu atuisut ataasiakkaat aqqutaannut sukkanerusumik ingerlatsitsisarluni. MPLS routningi Tele Greenlandip MPLS netia IS-IS(Intermediate System To Intermediate System) protokolimik tunngaveqarpoq, taassuma netimi topologi aquppaa, tassalu aqqutip ingerlaarfia A-miit B-mut naannerpaaq atorniarneqartarluni. MPLS neti Cisco routerinik marlunnik suliaavoq, taakkulu routerinut assigiinngitsunut marlunnut ikkussunneqarsimapput; P aamma PE-routeri. P tassa Provider, E-lu tassaalluni Edge. Taamaalilluni P-routeri core routiuvoq, atuisut aqqutaanut toqqaannartumik attaveqarani. P-routerip taamaallaat P-routerimut tullermut attaveqarnissaq isumagisaraa, taannalu nalinginnaasumik illoqarfimmi tullermi inissisimasarpoq. P-routerit taakkuukkajupput, sinerissami sakkortusaaviit pingaarnerit aqqutigalugit sinerissamut nassiussanik ingerlaartitsisartut. PE-routerit nalinginnaasumik illoqarfinni ataasiakkaani, atuisut attaviinut atortunut ikkusimasarput, tassalu access netip MPLS netillu naapiffiini. Taamatut aaqqiinikkut, atuisut aqqutaanik nutaanik ikkussui-

nermi kukkusoqartillugu, sinerissami attaviit sunnerneqarneq ajorput. Ulluinnarni atuisut aqqutaannik allannguinerit PE routeritigut ingerlanneqartarput, kukkunerinillu PE routerimiittarlutik, taakkulu sumiiffinni ataasiakkaani routerimut tassunga attaveqartunit kisimik malugineqartarlutik. P-routerip ikkussuunneri qaqutiguinnaq allanngortinneqartarput, taamaammallu atuisunut amerlanerpaanut aalaakkaasumik attaveqartitsisinnaasarlutik. MPLS netimi VPN (Virtual Private Network) assigiinngitsut suliarineqartarput, VRF’ini (VPN Routing and Forwarding) assigiinngitsuni. VRF-it assigiinngitsut PE-routerinut atuisut ataasiakkaat aqqutaasa naaffiinut ikkussuunneqartarput. VRF’-it atuisut ataasiakkaat VPN-inik peqarnissaat qulakkeertarpaat, tamannalu ilutigalugu VRF-it assigiinngitsut atuisut immikkoortut marluk paasissutissaatiminnut isersinnaannginnissaat qulakkeertarlugu. Titartakkap qupperneq 13-imi takutippaa qanoq atuisut 3-it (A, B aamma C) namminneq VPN –imik attaveqarnersut, namminneq LAN vha-nut ikkusimasunik. CE router (Customer Equipment) IP/MPLS WAN aqqutaanut ataatsimut. Atuisunut ataasiakkaanut immikkut piginnaasamik immikkoortitsisoqarneq ajormat, atuisut ataasiakkaat paarlakaallutik, piginnaasaq ataatsimoorullugu atortarpaat.

Atuisut inuussutissarsiutinik namminersorlutik ingerlatsisut annermik Ethernet interfaces aqqutigalugu attavilerneqarsimapput, taakkulu sumiiffinni DSLAM’inut ikkusimapput, atuisulli ataasiakkaat suli V35 interface aqqutigalugu attaveqarlutik, interfacetypilu apeqqutaatinnagu sumiiffinni atuisut aqqutaat aamma MPLS neti RIP (Routing Information Protocol) routeningip protokolip aqqutaat naapiffeqarlutik. Attaveqaatigut atortut assiginngitsut piginnaasaasa killeqarnerat pissutigalugu, soorlu qaammataasanut modemit, aamma SDH nodit qanganisat MTU-p annertussusaa (Lag 3 payload) annerpaamik 1500 bytemut killeqarpoq (taannalu tassa atuisup MPLS netikkut nassiussinnaasaa) taanna aamma pisortatiguunngitsumik MTU-p Internetikkut angissuseraa. Interneti MPLS netimi VRF-it allat assigalugit pineqartarpoq, allaassutigaali Internet VRF’i VRF’it allat tamaasa katikkaanni taassuma annertunerujussuunera. Interneti nunarsuarmi tamarmi atorneqarmat, Internetimilu MPLS atorneqanngimmat, pisariaqarpoq MPLS netip nunarsuarmi tamarmi Internetimut attavilernissaa, nunarsuarmi tamarmi ISP’it (Internet Service Provider) aqqutigalugit. Tamannalu pisarpoq PE-routerip BGP-routerimut interfacerneratigut, taannalu ISP-nut allanut attaveqartitsisarpoq. PE-routerip atorneranut siunertaavoq Internetip MPLS-imut

04 · 29 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

nuutinnissaa, taassuma labelsit MPLS netimut ingerlateqqittarpai, tassanngaaniillu Internetimut ingerlateqqinneqartarlutik. P-routerit Cisco’s ASR1006 model-ipput paarlatsissamaatillit, taamaalillutik ajortoqartillugu sapingisamik isumannaatsuunissaat siunertaalluni. Nunarsuarmi MPLS netværkini allani, soorlu Danmarkimi attaveqaatit aqqutaanni sillimaniarneq ajornannginneruvoq, tamakkunani “kaajallaallugu” aaqqiisoqarsinnaanera periarfissaammat, taamaalilluni attaveqaatinik ajortoqartillugu, soorlu fiberinik kipisoortoqartillugu imaluunniit routerinik ajortoqartillugu, attaviit allatigut ingerlasinnaanerat periarfissaalluni, tamaalillunilu ajortoqartillugu atuisut malugisaqassanatik. Nunattali isorartunerusujussua sananeqaataalu pissutigalugit tamanna ajornakkajuppoq, sinerissami sakkortusaaviit Nuup avannaaniittut tassatuaammata attaveqaatit taamatut aqqutigisinnaasai. Taamaammat sapinngisamik routeri marloqiusaanissaat pisariaqarpoq. PE-routerit Cisco’s 72xx model-iupput, ukiorpassuarni atorneqarsimasut. Naak routerip sananeqaataa marloqiusatut ASR routitut suliaanngikkaluartoq, misilittakkat takutippaat 72xx modeli ingerlatsinermi isumannaalluartoq. Nunaqarfiit suli routerinik mikinernik VL routerinik (Vrf Light) attavilerneqarsimapput. Teknikkikkut isigalugu nunaqarfiit MPLS netimut ilaanngillat, protokoli IP-mut atorneqartoq MPLS-iunngimmat, kisiannili FR-iulluni (Frame Relay). Periuseq taanna toqqarneqarsimavoq, routerimik akiminut naleqquttumik, passukkuminartumik, illoqarfinnullu naleqqiullugu ikittuuinnarnit atorneqartumik nassiussuiffiusumillu periarfissiinissaq siunertaralugu. VL routerit Cisco modelseriaapput 26xx imaluunniit 28xx. Kiffartuussissutit MPLS netimiittut assigiinngitsunik piumasaqaatitaqarput pakketab, jitter, delay aamma båndbredde eqqarsaatigalugit. VoIPmik kiffartuussissut jitter-imut aamma delay-imut annertuumik piumasaqaatitaqarpoq, taamattorli annikitsiumik pakketab-eqaraluarluni atorsinnaalluni. Tassani båndbredimik ataatsimut piumasaqaataasut Internetimut sanilliullugit annikitsuinnaapput, Internetilu taannaavoq båndbredimik pisariaqartitsinerpaaq. Internetimik atuinermi nunarsuarmi Internetimik atuinermik nioqquteqartut aqqusaagassat amerlaqimmata jitter-imut, pakketab-imut aamma

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 29 2012

delay-imut naatsorsuinissaq ajornakusoorpoq. MPLS neti piumasaqaatinit assigiinngitsunit QoS-imeersunit (Quality of service) aqunneqarpoq, routerinut ataasiakkaanut maleruagassaqarluni, taakkulu aqqut iluini pingaarnersiuineq suliaraat. Aqqummi pingaarnersiuinermi tulleriiaarisoqartarpoq, suut pingaarnerunersut suullu igiinnarneqassanersut, tamannalu VoIP-mut pingaaruteqarpoq, ingammik piginnaasaq atorsinnaasaq killeqartillugu. Interneti taannaavoq attaveqaatit aqqutaanni kingulliunneqartartoq, aammalu ajortoqartillugu attavinnillu tattoqisaattoqartillugu siulliullugu peerneqartartoq. MPLS protokol-imi periarfissaavoq aqqutinik assigiinngitsunik 8-nik nalunaarsuisinnaaneq (3 bit) aqqutinillu ataasiaakkaanik pingaanersiuisinnaaneq. Trafik klasse Prioritet Køtype Trafiktyper Signalering 1. WRED VPN klasse C 2. Low latency, tail drop VoIP Video 3. Tail drop DVB-T broadcast VPN klasse B 4. WRED Video VPN klasse A 5. WRED Bulk, business data Internet Lavest WRED Internet MPLS routerini piginnaasaq attavinni qullasinnerni 5-ni atorneqarsinnaasoq immikkoortinneqartarpoq, Internetimillu atuisut sinneruttoq atorsinnaasarlugu. Routerini tulleriiaarinermi kiffartuussinerni ataasiakkaani QoS klasse-mi piumasarineqartut sapinngisamik malinnissaat siunertarineqarpoq.Tassani low latency VoIP-mut atorneqarpoq. Tail drop, real time applikationinut VoIP-inut aamma videonut atorneqarput, tassami nassiussat katatat utertinnissaat ajornartarmat, taakku telefonikkut oqaluussinermi imaluunniit toqqaannartumik videornermi inortuissammata.

PUKU & EQAT

Lukning af PUKU og EQAT Af Poul-Erik Karlshøj

Den eksisterende fremføring af teletjenester til Nerlerit Inaat (NRI, Konstabel Pynt) sker ved hjælp af en radiokæde, der går fra Ittoqqortoormiit (ILT, Scoresbysund) via repeaterstationen PUKU til NRI. For at reducere driftsudgifterne til denne forbindelse og for samtidig at levere DVB-T i NRI er det blevet besluttet at nedlægge repeaterstationen på PUKU og tilslutte NRI via en VSAT forbindelse, dvs. en satellitforbindelse med en mindre jordstation. De eksisterende tjenester, som skal omlægges, omfatter fastnettelefoni, GSM, VPN MPLS, xDSL, Lanlink . TV og radio bliver desuden omlagt til at køre via det digitale multiplex fra Head-end’en på CTP. Den nye jordstation kommer til at bestå af en 3,7 meter parabolantenne fra ASC (ex Andrew) magen til de antenner, der i 2011 blev installeret i ILT, TAS og UPV. Der er altså tale om en relativt lille og velafprøvet antenne. Til forskel fra de førnævnte steder, er der ikke fast fjeld i NRI, hvorfor det vil være nødvendigt at etablere et betonfundament. Da der er permafrost i NRI, skal fundamentet støbes i 1,5 meters dybde og isoleret fra permafrosten. I antennen installeres en 25W sender - block upconverter (BUC) - og en støjsvag forforstærker - low noise block converter (LNB) – således at der fra udstyrsrummet er ”adgang” til hele satellitten på både up- og downlink (L-bånd, 950-1550 MHz). Det betyder, at anlægget let kan benytte begge transpondere (51 og 55) i den satellit antennen peger på (IS-903). For at udnytte satellitkapaciteten bedst muligt, skal NRI tilsluttes det nye MPLS multicast i IS-903. Det betyder at til MPLS skal NRI modtage i transponder 51 og sende i transponder 55. Den øvrige trafik til/fra NRI placeres i transponder 55, hvor også DVB-S2 signalet til DVB-T senderen findes. Den nye jordstation får to (redundante) modemsystemer, ét som skal bruges til de tjenester, der benytter G.703 interface (fx GSM basestationen) og ét som har ethernet (IP) interface (fx til router/D-SLAM). Da G.703 modemmet og de tilsluttede systemer skal køre med

en stabil clock, bliver det låst til en GPS clock enhed. Alt udstyr i NRI, der benytter data via G.703 modemmet, vil således køre synkront med den stabile GPS clock, idet datastrømmen går gennem en buffer, som absorberer jitter fra satellittransmissionen. Der vil desuden blive etableret en såkaldt VSAT bagdør, hvilket på en meget enkel måde giver yderligere mulighed for at få adgang til monitering af udstyret ad en alternativ vej. Der er kun Atlantskib med anløb af NRI to gange i 2012, så planlægningen tager udgangspunkt i sejlplanerne! I skrivende stund er antennen i Aalborg, klar til at komme med skibet sidst i juli med ankomst i NRI et par uger senere. Alt udstyret er i mellemtiden blevet monteret i et rack på CTP, hvor det desuden efter planen kan afprøves over satellitten, inden det pakkes ned og sendes til Aalborg og videre til NRI. Fundamentet laves af en lokal entreprenør fra ILT og forventes færdigt inden det første Atlantskib ankommer (9/8) med antenne og udstyr. Installation af antenne og udstyr sker efter planen i august og prøvedrift kan påbegyndes i første halvdel af september. Når den nye forbindelse er vel afprøvet, vil den gamle forbindelse blive koblet ned. I Sydgrønland er der ligeledes en repeater, som det er besluttet at nedlægge for at reducere driftsudgifterne. Det er repeateren på EQAT, som bl.a. har været benyttet til at levere telefoni og internet til de landbrugsbedrifter (EBL) i området der har frit sigt til EQAT fjeldtoppen. Imidlertid er tiden løbet fra det wireless-local-loop (WLL) system, der har været anvendt. Produktet er udgået og reservedele fremstilles ikke længere. Forskellige mulige løsninger har været overvejet, og det blev besluttet, at de tilsluttede EBLer fremover skal have deres telefoner og internet forbundet via VSAT på samme måde som de øvrige EBLer i sydgrønland får det i dag. Omlægningen blev påbegyndt i 2011 og installationerne af VSAT fortsætter i år.

04 · 29 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

PUKU & EQAT

PUKU-mik EQAT-imillu matusineq Allattoq Poul-Erik Karlshøj

Nerlerit Inaannut (NRI, Konstabel Pynt) attaveqaatitigut kiffartuussineq pisarpoq sakkortusaavik Ittoqqortoormiiniit (ILT, Scoresbysund) repeaterstationi PUKU-kkoortoq aqqutigalugu NRI-mut. Attavimmut tassunga aningaasartuutit ikilisarniarlugit aammalu NRI-mi DVB-T-qalersitsiniarluni, aalajangiunneqarpoq PUKU-mi repeaterstationi matuneqassasoq NRI-lu VSAT-imut attavik aqqutigalugu attavilerlugu, tassa qaammataasamut attavimmut nunami minnerusumik stationeqarfilimmut. Kiffartuussissutit allamut attavilerneqartussat tassaapput telefonit nalinginnaasut, GSM, VPN MPLS, xDSL, Lanlink. TV aamma radio CTP-mi Head-end-iminngaanniit multiplex-ikkut digitaliusukkut ingerlasussanngorneqassapput.

– aammalu forforstærkeri nipikitsoq - low noise block converter (LNB) – ikkussuunneqassapput, taamaalilluni iniminngaanniit atortoqarfimmiit qaammataasamut tamarmut up- aamma downlink-inut (L-bånd, 950-1550 MHz) ”isertoqarsinnaassalluni”. Tassalu transponderit (51 aamma 55) antennip (IS-903) qaammataasami tikkuarsimasaaniittut tamaasa atortup atorluarsinnaavai. Qaammataasap pisinnaasaa atorluarsinnaajumallugu NRI attavilertariaqarpoq IS-903-miittumut MPLS multicast-imut nutaamut. Tassalu MPLS-imut NRI transponder 51-mi tigooraasariaqarpoq, taavalu transponder 55-imi nassiussuilluni. NRI-mut tassanngaanniillu attaveqarnerit allat DVB-T senderimut DVB-S2 signalip aamma inissisimaffigisaani transponder 55-imut inissinneqassapput.

Jordstationi nutaaq tassaalissaaq 2011-mi ILT-imut, TAS-imut aamma UPV-mut ikkussuunneqartut parabolantennit ASC-iimeersut 3,7 meterit (ex Andrew) assingat. Tassa antenni mikisunnguaq misilinneqarluareersorlu pineqarpoq. Siuliani taaneqartunut naleqqiulluni NRI qaarsoqanngilaq, taamaammat beton-imik toqqaviliortoqartariaqarpoq. NRI-mi nuna qeriuaannartuummat toqqavissaq nunamut 1,5 meterisut ititigisumut kuineqassaaq aammalu nunamut qeriuaannartumut oqorsaasersorneqassalluni. Antennimut senderi 25W-i – block upconverter (BUC)

Nunami stationeqarfik nutaaq modem-inut atortoqassaaq marlunnik (pissamaatitalinnik (redundante)), ataaseq kiffartuussissutinut G.703 interface-nik (fx GSM basestationen) atuisunut, ataaserlu ethernet (IP) interface-nut (soorlu router/D-SLAM-inut). G.703 modemi tassungalu ikkussuussat atortut allanngujaatsumik clock-eqarlutik ingerlasussaammata, GPS clock-imut parnaarneqassapput. NRI-mi atortut tamarmik G.703 modemi aqqutigalugu paasissutissanik pissarsisartut taamaalillutik GPS clock-i allanngujaatsoq ingerlaqatigissavaat, paasissutissat

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 29 2012

ingerlaartut buffer-ikkoortussaammata qaammataasakkut aallakaatitsinerminngaanneersunik jitterinik tigooraasukkut. VSAT-imut matu ”tunuatigoortumik” taaneqartartoq aammattaaq pilersinneqassaaq, tassalu periarfissaq alla aqqutigalugu atortunik nakkutilliisinnaaneq suli periarfissaqassaaq. NRI 2012-imi umiarsuarmit imarpikkoortaammit marloriaannarluni tikinneqarpoq, taamaammat tikinneqarnissaq aallaavigalugu pilersaarusiortoqartarpoq! Matuminnga allannerma nalaani antenni Aalborgimiippoq, julip naanerani umiarsuarmut ilaanissaminut piareeqqalluni, sapaatillu akunneri marlussuit qaangiuppata NRI-mut tikissalluni. Umiarsuup tikinnissaata tungaanut atortut tamarmik CTP-mi rack-imut ikkussuunneqarput, pilersaarutit malillugit qaammataasaq aqqutigalugu misilittarneqassallutik poortorneqannginnerminni Aalborg-imullu nassiunneqarunik NRI-mut ingerlaqqittussanngorlugit. Toqqavik ILT-mi najugallip entreprenørip suliarissavaa, naatsorsuutigineqarporlu Atlantikoq ikaarlugu umiarsuup siulliup antennit atortullu usillugit tikinnginnerani (9/8) naammassereersimassasoq. Antennimik atortunillu ikkussuineq pilersaarutit malillu-

git augustimi pissaaq septemberillu affaani siullermi misiliutaasumik ingerlannera aallartinneqassalluni. Attavik nutaaq taanna misilerarluarneqareeriarpat attavitoqaasimasoq matuneqassaaq. Ingerlatsinermut aningaasartuutit ikilisarniarlugit Kujataani aammattaaq repeatereqarpoq matuniarlugu aalajangiunneqartumik. Tassalu EQAT-imi repeateri, kujataani tamaani nunaatilinnit (EBL) EQAT-ip qaavanut isikkivilinnit ilaatigut telefoneqarnerannut interneqarnerannullu atorneqarsimasoq. Atortorli tamaani atorneqarsimasoq wireless-local-loop (WLL) maanna nutaanngilivoq. Nioqqutigineqarunnaarsimavoq kingoraartissallu sanaartorneqarunnaarsimallutik. Periarfissat assigiinngitsut eqqarsaatigineqarsimapput, aalajangiunneqarporlu EBL-it atassuserneqarsimasut telefonii internetiilu kujataani ullumikkut taamatut ingerlasut EBL-it allat assigalugit siunissami VSAT aqqutigalugu attavilerneqassasut. Allanngortiterineq 2011-mi aallartinneqarpoq VSATimillu ikkussuussinerit ukioq manna ingerlateqqinneqassapput.

04 · 29 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

Snefylde paraboler

Snefyldte paraboler Af Knud Boller

I forbindelse med udbygning af bygdeforbindelserne, der er et projekt som har pågået siden 2007 og nu nærmer sig sin afslutning med opgradering af de sidste bygder i Sydgrønland og alle Østkystens bygder, har TTD opsat nye paraboler til alle sites. Parabolerne er leveret af Arial i Finland, det er en velrenommeret leverandør som TELE har samarbejdet med gennem mange år. En af denne virksomhedens stærke sider er, at de er fleksible og laver antennedesign efter kundens ønsker som i dette tilfælde hvor kravene var et bestemt frekvensområde og egenskaber der kan møde ekstreme vindhastigheder. Leveranceplanen blev fordelt på de enkelte sites så nogle af parabolerne er med fast glasfiber radome, men på udsatte steder har vi købt paraboler med radome som trommeskind lignende, fordelen ved disse trommeskinds lignende radomer er, at is og sne vil falde af når det blæser fordi radomen bevæger sig svagt i under store vindhastigheder. Efter idriftsættelse viser sig nu at der også er nogle ulemper/fejl, det viser sig at når vinden kommer ind bag fra på parabolen, kan der komme fyge-sne ind gennem de små lommer som er bag på radomen, og det har desværre betydet at parabolerne på Prins

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 29 2012

Christians Sund og NASA er blevet fyldt med sne og selvsagt ikke kan fungere. Dette problem bliver nu løst her i foråret, og der bliver monteret et bånd/Bælte rundt om parabolen således at den bliver tæt. TTD`s værkstedsområde i Qaqortoq har midlertidig løst problemet, ved at montere et orange fiber bånd omkring Parabolen men disse vil blive skiftet, da solen med tiden vil nedbryde disse fiber bånd, og et nyt udviklet stålbånd fra leverandøren Arial vil blive monteret. Igen har vi skrevet os bag øret at de løsninger der ellers er gennemprøvet andre steder i verden ikke altid kan modstå arktiske forhold. Og atter en gang har vi set dygtige teknikere tage greb om situationen og finde løsninger der kan implementeres med enkle midler under vanskelige omstændigheder.

Parabolit

Parabolit apummit qallersimasut Allattoq Knud Boller

Nunaqarfinnut attavinnik annertusaanermut atasumik 2007-imili ingerlanneqartumut, maannalu Kujataani aammalu Tunumi nunaqarfinnik tamanik naammassinniffiulersuni, TTD sites-ini tamani parabolinik nutaanik ikkussuisimalerpoq. Parabolit Finland-imi pilersuisumit tusaamaneqarluartumit TELE-p ukiorpassuarni suleqatigisarsimasaanit Arial-imeersuupput. Suliffeqarfiup nakooqutaasa ilagai eqaatsumik suleriaaseqarnera aammalu pisisussap kissaataa malillugu antenniliortarnini, soorlu matumani aamma taamaaliortut, tassami tassani piumasaqaataavoq frekvenseqarfiup aalajangersimasuunera aammalu piginnaasat anorersuarmik attassisinnaasut. Tikisitsinissamut pilersaarisiortoqarpoq sites-inut agguataarlugit, tassa parabolit ilaat glasfiberimik manngertumik radome-qassallutik, anoreqarfiulluartunili parabolit tumerparpaap amertaanut assingusumik radome-llit pisiaraagut. Radome-t tumerparpaap amertaanut assingusumik pillit iluaqutaat tassaavoq sermeq apullu anorlernerani katagarsinnaasarmata radomi anorersuartillugu aalarusaalaartarmat.

radome-p tunuaniittunut kaasarfiusanut aput persorisoq isaasartoq, tamatumalu ajoraluartumik kinguneraa Ikerasassuarmi NASA-milu parabolit apummit qallerneqartarnerat, soorunamilu atorsinnaajunnaartarlutik. Ajornartorsiut tamanna upernaaq manna iluarsineqarpoq, paraboli kaajallallugu båndilerneqarami/ qitequtaasalerneqarami ussissaataasumik. TTD-p Qaqortumi sulliveqarfiata ajornartorsiut aaqqiivigigallarpaa parabolip fiberimik sungaarujuttumik ikkussuiffigineratigut, taakkuli taarserneqarumaarput seqerinermit båndit taakku fiberiusut nungujartortarmat, stålbåndimillu Ariel-imeersumik nutaatut suliarisamik ikkussuiffigineqarumaarlutik. Taamaaliorluta aammaarluta eqqaamaniarsimavarput nunarsuatsinni allani misilittarneqareersimagaluartut maani issittumi tamatigut atorsinnaasannginnerat. Aammaarluta takuagut teknikerit pikkorissut pisunik nakkutiginnilluarnerat aammalu pisuni ilungersunartuni atortussanik annertoorsuunngitsunik atortulerlutik aaqqiissuteqarsinnaanerat.

Atulereernerisa kingorna maanna paasinarsivoq ajoquteqarfeqartut arlalinnik, tassami maanna paasinarsivoq parabolip tunuatigoortumik anorleraangat

04 · 29 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

TR-69

Fjernstyring af ADSL modemmer kaldet TR69 Af Martin Reuter

Den 23. maj blev TR69 projektet afleveret. Projektet leverer nye ADSL modemmer og en service, hvor fra det er muligt for TELE-POST at konfigurere og styre modemmet hos kunden. TR 69 er en konvension, der er beskrevet i DSC Forum Teknisk Report # 69, der handler om remote management af slutbrugerudstyr – altså kundemodemmer. TR69 projektet har været flere år undervejs, formålet med projektet kan deles op i 3 hovedområder. Mindre spild og genbrug af modemmer. Der har med den nuværende modemløsning, hvor alle modemmer blev konfigureret manuelt, været et stort spild, da det ikke er muligt at konfigurere dem remote og genanvende modemmerne.

Bedre kundeservice.

Med den nuværende modemløsning, har TELE-POST ingen indsigt i tilstanden af modemmet, herunder hvilke kundeenheder der måtte være tilsluttet eller for den sags skyld tilstanden af telefonlinjen fra DSLAM’en mod kunden. Med TR69 løsningen bliver det muligt, for kundesupport at fjernstyre de nye modemmer, hvor f. eks. opsætning kan kontrolleres og ændres. Alle hændelser logges og kan om nødvendigt tilgås af kundecenteret. Hvis kunden har problemer med tilslutningen af sit udstyr, kan support også hjælpe kunden med teknisk status og forslag til opsætning.

Hurtigere levering

Den manuelle konfiguration af modemmerne erstattes af en automatiseret løsning. Med den nye løsning, foregår konfigurationen automatisk, efter at kunden har tilsluttet modemmet til fastnet linjen. Hvis kunden ved et uheld resetter modemmet, vil det automatisk blive genkonfigureret og forbindelsen genetableret.

Projektets forløb

Projektet har været opdelt i flere etaper. I første eta-

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 29 2012

pe var fokus på lokalisering af en leverandør af TR69 servicen, hvor leverandøren Axiros i sidste ende blev udvalgt. Axiros er et mindre tysk firma, der leverer meget kompetente løsninger af device management systemer til telecom industrien. Den næste etape var at finde en leverandør af modemmer, der kunne arbejde sammen med TELEPOSTs øvrige udstyr og den nyindkøbte TR69 server (kaldet ACS). Valget af modem-leverandør har taget længere tid end forventet, dels pga. mange potentielle leverandører på markedet dels pga. kompatibilitetsproblemer, hvor standarder ikke altid fortolkes ens af de forskellige leverandører. For at kunne imødekomme TELE-POST’s ønsker om fremtidige produkter til kunderne, blev der stillet en række krav til de nye modemmer. De skulle kunne levere forskellige VLAN’s til f.eks. videotelefoni, WiFi, VoIP til PSTN telefoni mv. Udover at finde et nyt modem skulle projektet også sikre, at modemmet kunne integreres med TELEPOST’s øvrige delsystemer samt sikre undervisning af medarbejder.

Teknisk løsning

Følgende beskriver kort og meget overordnet hvad der sker, når kunden tilslutter det nye modem. 1. Kunden tilslutter det nye modem på telefon linjen. 2. Modemmet er prækonfigureret med en standard PPPoE bruger. 3. Denne bruger er kendt af det tekniske udstyr i TELE-POST netværket der består af: LDAP, Radius og SME. 4. Herefter har modemmet i første omgang kun adgang til TELE-POST hjemmesiden som kunden kan tilgå samt til ASC - TR69 serverne, der skal

sørge for konfiguration i henhold til de tjenester kunden har købt. 5.

ACS serveren detekterer at det pågældende modem ikke er konfigureret via serie nr. og MAC adressen på modemmet, og sender derfor en konfiguration, der passer til lige netop denne kunde og kundens tjenester.

Modemmet vil nu få adgang til internettet med den nye PPPoE bruger som også er kendt af LDAP, Radius, SME. PPPoE bruger profilen anvendes i øvrigt til taksering af trafikken. Projektet blev tilrettet til at skulle levere alt fra og med ACS serverne (TR69) og ud til kunden samtidig med at der er blevet etableret et ”North bound” interface, hvor igennem der kan sendes de konfigurationer som ACS serverne skal levere til modemmerne.

Etablering af provisionering

at tilrette rating & billing systemet nu påbegyndes. Dette arbejde indeholder opsætning af @ki, således at systemet kan oprette de nye modemmer når kunden køber det i TPC’en. @ki starter med at kommunikere med ledningsvejsregistreringssystemet kaldet TNAPS. TNAPS indeholder informationer om hvilken DSLAM kundens adresse er tilkoblet. Herefter sender TNAPS en oprettelses kommando til EMA serveren(Ericsson Multi Activation) der er TELE-POST provisionerings platform. EMA sender derefter en oprettelsesordre til ACS serveren, der konfigurerer modemmet som tidligere beskrevet. I forlængelse af dette projekt, vil næste logiske fase være, at undersøge mulighederne for auto-provisionering af LDAP og DSLAM’erne. Hvis det er muligt, vil aktivering af det samlede ADSL produkt blive automatisk og kunden vil med det sammen kunne komme på internettet når modemmet er udleveret, i de tilfælde hvor ledningsvejen allerede er opkoblet.

Nu når de nye interfaces er klar, kan arbejdet med

04 · 29 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

TR-69

ADSL-imut modeminik TR69-inik taagorneqartunik ungasianiit aqutsineq Allattoq Martin Reuter Ulloq 23. maj suliaq TR69-imut tunngasoq tunniunneqarpoq. Suliaq ADSL-imut modeminik nutaanik sullissinermillu TELE-POST-ip atuisumi modemimik atorsinnaanngortitsillunilu aqutsisinnaanngortitsineranik pilersuivoq. TR69 isumaqatigiissusiaavoq DSC Forum-imi Teknisk Report # 69-imi allaaserineqartoq, tassalu atuisup modemianik ungasianiit aqutsinermut tunngassuteqartoq.

Pilertornerusumik tunniussineq

TR69-imik suliaq ukiut arlallit ingerlasimavoq, suliamullu siunertaasoq pingasunut immikkoortinneqarsinnaavoq.

Suliap ingerlanera

Modeminik atorluaanerunissaq

Modeminik atuinermik maannakkut aaqqissuussinermi, tassa nammineq suliarinerisigut modemit atorsinnaanngornissaannut piareersarneqartarmata, atorneqanngitsoortut amerlasarsimapput, ungasianiit aqutsineq atorlugu atorsinnaanngornissaannut piareersarnissaat atoqqinneqarsinnaanerallu ajornartarsimammat.

Atuisunik pitsaanerusumik sullissineq

Modeminik ullumikkut aaqqissuussinermi modemip qanoq innera, aammalu tassunga ilanngullugu atuisut sorliit attaviligaasimanersut imaluunniimmi DSLAM-iminngaanniit atuisup tungaanut telefonip aqqutaata qanoq innera, TELE-POST-ip ilisimasaqarfigineq ajorpaa. TR69-imik atuilernikkut atuisunik sullissisunut modeminik nutaanik taakkuninnga ungasianiit aqutsisinnaanngorneq periarfissaalissaaq, ass. atuisinnaanngornissamut piareersarneri nakkutigineqarsinnaanngussallutik allanngortinneqarsinnaanngussallutillu. Pisut tamarmik toqqorneqarsinnaalissapput, pisariaqarpallu atuisunik sullissivimmiit iserfigineqarsinnaassallutik. Atuisoq atortumi ikkussuunneqarnerannik ajornartorsiuteqarpat, ikiuuttussat teknikkimut tunngasunik ikiuussinnaassapput, aamma qanoq atorsinnaanngortitsinissamik siunnersuuteqarsinnaassallutik.

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 路 29 2012

Modeminik nammineq suliaralugit atorsinnaanngortitsineq taarserneqassaaq, maskinat atorlugit suliarinnissinnaanermik. Telefonip nalinginnaasup attavianut modemi atuisup ikkutereeraangagu, atorsinnaanngortitsinissaq nammineertumik suliarineqalissaaq. Atuisup modemi suliareqqaarneqarneranut inissittoorpagu, nammineertumik atorsinnaanngorteqqinneqassaaq attaveqartoqaqqilissaarlu. Suliaq arlalinngorlugu aggulunneqarsimavoq. Immikkoortoq siulleq tassaasimavoq TR69 atorlugu sullissisinnaasumik ujarlerfiusoq, Axiros-ilu naggataatigut toqqarneqarpoq. Axiros tyskit suliffeqarfiutigaat anginngitsoq, attaveqaatinik suliaqarfinnut atortunik pilersuisuusoq. Immikkoortoq tulleq tassaavoq TELE-POST-ip atortuinik aammalu pisiareqqammerneqartumik TR69-imut serverimik (ACS-mik taagorneqartumik) suleqateqarsinnaasunik modeminik nioqqutilimmik nassaarniarneq. Modeminik nioqqutilimmik toqqaaniarneq naatsorsuutigisamit sivisunerusimavoq, ilaatigut toqqarneqarsinnaasut amerlanerat aammalu atassuserneqarsinnaanermi ajornartorsiutit pissutigalugit, atortut atorneqarsinnaasut (standarder) nioqquteqartunit assigiinngitsunit tamatigut assigiiunngitsumik nassuiarneqartarmata. TELE-POST-ip pisisartuminut siunissami nioqqutigiligassatut kissaatai naammassineqarsinnaaqqullugit, modeminut nutaanut arlalinnik piumasaqaateqartoqarpoq. VLAN-inut assigiinngitsunut ass. video atorlugu sianersinnaanermut, WiFi-mut, PSTN atorlugu telefoneqarnermut VoIP-imut il.il. pilersuisinnaaneq modeminut piumasaqaataavoq. Modemimik nutaamik ujarlernerup saniatigut suliap aamma qulakkeertussaaniarpaa modemip TELE-POST-imi atortunut allanut aamma naleqquttuunissaa, kiisalu sulisumik ilinniartitsinissap qulakkeernissaa.

Teknikkikkut aaqqiissutissat

Tulliuttuni naatsumik aammalu qulequtaanerusunik allaaserineqarput atuisup modemimik nutaamik ikkussuinissaa. 1. Atuisup modem nutaaq telefonip attavianut ikkutissavaa. 2. Modemi standard PPPoE-mik piareersariigaavoq. 3. Atortoq taanna TELE-POST-ip attaveqaataani tassaasuni: LDAP, Radius aamma SME, teknik kikkut “ilisarineqarsinnaavoq”. 4. Tamatuma kingorna modemi aallaqqaammut taamaallaat isersinnaassaaq TELE-POST-ip nittartagaani atuisup iserfigisinnaasaanut, kiisalu

sullississutit atuisup pisiarisimasai naapertorlugit atorsinnaalersinneqarnissaannik isumaginnittus sanut ACS - TR69 serverinut. 5.

ASC serverip paasisarpaa modemi pineqartoq modemip serie normua aammalu MAC adressia atorlugit atorsinnaanngortitaasimanngitsoq, taamaammallu atorsinnaanngortinnissaanut piareersaanermik atuisumut tulluussakkamik aammalu kiffartuussissutinut atugaanut tulluaqqissaartumik nassiussisarpoq.

Modemi LDAP-mit, Radius-imit, SME-miillu aamma ilisarineqarsinnaasoq maanna PPPoE atorlugu internetimut isersinnaalissaaq. PPPoE-p ilisarnaataa atuinermut qanoq akiliinissamut aammattaaq atorneqartarpoq.

04 · 29 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

Suliaq naleqqussarneqarpoq ACS serverininngaanniit (TR69) taannalu atorlugu atuisumik tamanik pilersuisinnaanngorlugu, tassungalu ilanngullugu â&#x20AC;?North boundâ&#x20AC;? interface-liisoqarpoq atorsinnaanngortitsinerit tassuuna nassiunneqarsinnaaniassammata ACS serverit modeminut ingerlateqqitassaannik.

Provisionering-imik pilersitsineq

Interface-t piareersimaleriarmata rating-imut aamma billing-imut atortut aaqqinneqarnissaat aallartinneqarsinnaanngorput. Tassani suliarineqassapput @kimik atorsinnaanngortitsineq, taamaalillutik modemit nutaat taakku atuisumit TPC-mi pisiarineqarnermik kingorna attavilerneqarsinnaalissapput. @ki-p aallaqqaammut ledningit aqqutaannut nalunaarsuinermut atortumut TNAPS-imik taagorneqartumut attaveqarsinnaanngussaaq. TNAPS-ip imarai atuisup adressiata DSLAM-imut sorlermut ikkutaanera pillugu paasissutissat. Tamanna paasineqareeraangat TNAPS attavileeqqusissummik EMA serverimut

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 Âˇ 29 2012

(Ericsson Multi Activation) TELE-POST-ip provisionering-imut sullissivigisaanut nassiussisarpoq siusinnerusukkut allaaserineqartutut. Suliap matuma nangissutaatut pisussaq tullissaq allaqqussinnaanngilaq LDAP-mik aamma DSLAM-inik nammineertumik provisionering-iisinnaanermik periarfissanik misissuinissaq. Tamanna ajornassanngippat ADSL-imik nioqqutit tamakkerlutik atorsinnaanngortinneqarsinnaalissapput nammineertumik, taamaalillunilu atuisoq erngerluni internetersinnaanngussaaq modemi tunniunneqarniariarpat, tassa ledninginut aqqut attavilerneqareersimagaangat.

Sermiligaaq

Sermiligaaq (SML) forbindelser gået ned Af Bendt Josvassen enetekniker Tasiilaq distrikt

Tirsdag den 31. januar var forbindelserne til og fra Sermiligaaq gået ned. Jeg fik bestilt en helikoptercharter til Top 300. Top 300 er en repeater station til bygden Sermiligaaq. Ud fra en logisk betragtning var der høj sandsynlighed for at det var på Top 300 fejlen lå, da andre repeatere i systemet fungerede. Der er tale om ultra laveffekte repeatere, der udelukkende drives af solenergi. Der er ikke nogen aktiv overvågning af disse enheder, som udmærker sig ved at være billige at anlægge og drive. Jeg skulle have vores montøraspirant Klaus Jørgensen med, men vi kunne ikke umiddelbart komme af sted på grund af de dårlige vejrforhold. 1. februar var der mere lys udenfor, men flyvning var stadig ikke mulig. I løbet af dagen kom der forbindelse til Sermiligaaq men kun få timer, så var jeg sikker på at det var på Top300 at fejlen lå. Så måtte batterispændingen være for lav. Solpanelerne kunne lige lade batterierne nok til at der var forbindelse i nogle timer. Sådan gik det i dagevis. Fredag den 10.februar kom vi endelig af sted med helikopteren. Der var tågebanker rundt omkring i distriktet og stadig noget vind. Vi havde generator og oplader med. Det var nødvendigt at tage mad og drikke med og aller vigtigst rigeligt med varmt tøj. Der er ingen varme i repeaterstationen, hvis eneste energikilde er små solpaneler. Helikopteren fløj videre til bygdebeflyvning og vi skulle hentes ca. 3 timer senere. Der var ca. 5 til 10 cm lag is og sne på solpanelerne, så det var

begrænset med opladning af batterierne og nogle af solpanelerne var blæst af. Vi fik startet den medbragte mobile generator og begyndte opladning af batterierne. Derefter i gang med at skrabe og banke is/sne af solpanelerne. Den første ½ time kørte generatoren fint, men så gik den i stå. Opladeren trak måske for meget strøm eller så var generatoren slidt. Den har mange i år haft sine ture på repeater stationerne. Vejret var heller ikke helt med os, det blæste med snefygning og tåge der kom og gik. Men give op, skulle vi jo ikke, så var det bare om at starte generatoren igen og fortsætte opladningen. Stop og start blev desværre med stadig kortere intervaller og efter nogle timer var det hver 4. eller 5.minut vi skulle starte. Vi blev ringet op fra Heliporten at nu skulle de snart hente os og de fik vejrmelding fra os. God sigt og svag vind med risiko for tåge. Vi pakkede sammen, men fortsatte stadig med opladning af batterierne. Dette gjorde vi indtil helikopteren kom til syne. Den kredsede over os og tågen var omkring os. Twilightgrænsen var tæt på, hvis helikopteren ikke landede indenfor 10 min. ville vi blive efterladt og hentet tidligst dagen efter. Heldigvis lykkedes det piloten at lande og de og fik os hjem i god behold. Forbindelserne til Sermiligaaq har været i orden siden.

04 · 29 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

Sermiligaaq

Sermiligaami (SML) attaveerunneq Allattoq Bendt Josvassen Tasiilami eqqaanilu kisimiilluni teknikeri Marlunngorneq 31. januar Sermiligaamut tassanngaanniillu attaveeruppoq. Helikopterimik Top 300-mukaassisussannik attartugassarsivunga. Top 300 nunaqarfimmut Sermiligaamut repeater stationiuvoq. Isumaliortaatsimut naleqquttumik isigissagaanni ajoqutip Top 300-miinnissaa ilimanarluinnarpoq, atortunimi taakkunani repeaterit allat tamarmik ajunngitsumik ingerlammata. Tassani pineqarput sakkortusaaviit sakkukitsuarannguit, seqernup qinngornerinnaanik ingerlatillit. Atortut taakku nakkutigineqartuunngillat, iluaqutigaluguli akikitsumik sanaartorneqarsinnaanertik ingerlanneqarsinnaanertillu. Montørinngorniartuuterput Klaus Jørgensen ilagisussaavara, silarlunnerali pissutigalugu aallarsinnaanata. Ulloq 1. februar sila ajunnginneruvoq sulili timmiffiusinnaanani. Ullup ingerlanerani Sermiligaamut attavinippoq akunnialuinnarnili, taamaalillunga qulakkeerpara ajoqutaasup Top 300-miinnera. Batte-

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 29 2012

riip spændingia sakkukippallaarsimassaaq. Seqernup qinngorneranik tigooraassutit batteriinik immeeqqalaarsinnaasimapput akunnialunni attaveqarnissamut naammaattumik. Ullorpaalunni taamatut ingerlasoqarpoq. Tallimanngorneq 10. februar kiisami helikopterimik aallarpugut. Sumi tamaani pujorpoq sulilu anorlerluni. Generatori immiissullu nassarpagut. Nerisassanik imermillu pingaarnerpaatullu oqorsaatissanik nassartariaqarsimavugut. Repeaterstationi kiassagaanngilaq, nukissamillu pissarsiffissatuaapput seqernup qinngorneranik tigooraassuteeqqat. Helikopteri nunaqarfinnut angallassiniarluni ingerlaqqippoq, uagullu akunnerit pingasut missaat qaangiuppata aaneqassalluta. Seqerngup qinngorneranik tigooraassutit sermersimapput 5-10 cm-isut issutigisumik, taamaammat batteriit immerneqarpiarsinnaasimanatik, seqernullu qinngorneranik tigooraassutit ilaat tingitaasimapput. Generatori angallattagaq nassataarput aallartipparput batteriillu immilerlugit. Tamatuma kingorna seqernup qinngorneranik tigooraassutit sermiiarlugillu

aputaajalerpagut. Akunnerup affaa siulleq generatori ajunngivissumik ingerlavoq, taavali unippoq. Immiissut imaassinnaavoq innaallagissiorpallaartoq imaluunniit generatori nutaanngippallaalersimasinnaalluni. Ukiorpassuarnimi repeater stationinut nassarneqartarsimavoq. Aammami silagissiorpallaanngilagut, perserpoq putsileqattaarlunilu. Tunniutiinnassanngilagulli, tassalu generatori aallarteqqittussaavoq immiinerlu nangittussaalluni. Unittaqattaarneri aallarteqattaarnerilu akulikilligaluttuinnarput, akunnialuillu qaangiuttut minutsit sisamakkaarlugit tallimakkaarlugilluunnit aallartittariaqartarparput.

ralaannguaminiippoq, helikopterilu minutsit qulit iluanni minngippat qimaannarneqassaagut, siusinnerpaamillu aqagukkut aatsaat aaneqarsinnaassalluta. Qujanartumik timmisartortartup minnissaq iluatsippaa, ajunngitsugullu angerlamut apuulluta. Tamatuma kingorna Sermiligaamut attavik ajunngitsumik ingerlavoq.

Heliportimiit sianerfigineqarpugut aaneqangajalernerarluta, silallu qanoq inneranik paasitippagut. Isikkivigippoq sakkukitsumillu anorlerluni putsilertarsinnaallunili. Atortugut poortorpagut, sulili batteriit immertuarlugit. Taamaaliorpugut helikopterip ersernissaata tungaanut. Qulaavaavaatigut putsullu iluaniippugut. Twigh light-imut killissaasoq kille-

04 路 29 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

Siden sidst 1. juni

Kortvarige afbrydelser af dataforbindelser i Ilimanaq, Oqaatsut, Qeqertaq, Saqqaq og Eqaluarsuit grundet omlægning af IP-forbindelser. For Eqaluarsuits vedkoimmende blev DVB-T og KNR FM også berørt.

5. juni

Afbrydelse af DVB-T og KNR FM samt nedsat dækning/kapacitet på GSM og mobilt bredbånd i Nuuk som følge af antennearbejde.

5. juni

Fastnet telefoni og GSM blev afbrudt i Napassoq grundet kabelfejl.

6. juni

Kortvarige afbrydelser på alle forbindelser i Qassiaarsuk, Tasiusaq, Narsaq Kujalleq, Aappilattoq og Ikerasassuaq grundet opgradering af Minilink.

13. – 18. juni

Opgradering af DSLAM for klargøring til nye produkter. Hver kunde kunne forvente en enkelt afbrydelse.

14. juni

Afbrydelse af dataforbindelser og DVB-T i Sisimiut i forbindelse med router omlægninger. Arbejdet blev udført tidlig morgen.

14. juni

DVB-T og KNR FM afbrudt i Kangaatsiaq, Niaqornaarsuk og Iginniarfik grundet defekt enhed.

17. – 22. juni

GSM afbrudt i Niaqornaarsuk. Reset af basestationen afhjalp ikke problemet, hvorefter tekniker fra Nuuk tog til Niaqornaarsuk for udskiftning af defekt kort i basestationen.

18. juni

Kortvarig afbrydelse af KNR FM i Itilleq grundet udskiftning af FM sender.

18. - 19. juni

Nedsat dækning på GSM og mobilt bredbånd i Sisimiut i forbindelse med opsætning af ekstra FM-sender.

18. - 19. juni

Afbbrydelse af GSM og mobilt bredbånd i Maniitsoq i forbindelse med antennereparation.

22. juni

Kortvarige afbrydelser af dataforbindelser, DVB-T og KNR FM i Aappilattoq og Tasiusaq grundet omlægning af IP-netværk.

25. juni

½ times afbrydelse af alle forbindelser til og fra Narsarsuaq i forbindelse med udskiftning af udstyr.

27. juni

Kortvarige afbrydelser af fastnet telefoni, MPLS, ADSL og KNR FM i Qassimiut grundet opgradering af Minilink.

29. juni

Kortvarige afbrydelser af fastnet telefoni, MPLS, ADSL og KNR FM i Saarloq grundet opgradering af Minilink.

30. juni – 4. juli

Afbrydelse af DVB-T og KNR FM i Saattut grundet defekt enhed.

Planlagt

Der arbejdes i øjeblikket på Minilink til bygderne i Tasiilaq området, så DVB-T også kan sættes i drift her. I de kommende uger udskiftes satellit modemer i Qaanaaq, Savissivik og Pituffik som endnu et skridt imod ”All IP”