Teknisk Nyhedsbrev #32 by TELE Greenland A/S

Teknisk Nyhedsbrev 04·32 2012

TEKNISK NYHEDSBREV TEKNISK DIVISION

foto: POUL ERIK KARLSHØJ

Bliv abonnent! Tilmeld dig nu!

Få alle udgivelser pr. e-mail Scan koden med din smartphone og tilmeld dig Teknisk Nyhedsbrev. Når du har tilmeldt dig, får du hver måned tilsendt Teknisk Nyhedsbrev via e-mail. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Indhold Freeze - trafikmaskinen „fryses“ i julen �� 3 Trivsel �� 4 Suliffimmi iluarisimaarinninneq �� 5 Ny jordstation i Nerlerit Inaat (NRI) �� 6 Nerlerit Inaani (NRI) jordstationi nutaaq �� 7 Tusass taletidskoder direkte til kasseappaeratet �� 9 Tusass taletidskodit kasseapperatinit toqqaannarlugit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Skærpelser af Key Performance Indicators i mobilnettet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Mobilnetimi Key Performance Indicators-imik piumasaqaatit sakkortusipput . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Mobilnettet: Circuit Switched Core �� 12 Mobilneti: VOICE �� 14 Mere bredbånd til IP tjenesterne i bygderne �� 16 Nunaqarfinnut IP-mik kiffartuussinernut båndbredde annerusoq . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Varmt arbejde i TELE-POST �� 18 TELE-POST-mi sulilluni kiak �� 19 Siden sidst �� 20 Ansvarlig redaktør Jørn Jespersen, Teknisk direktør jjes@telepost.gl

Redaktion Anna Heilmann annah@telepost.gl

Redaktion Bjørn Sigurdsson bfs@telepost.gl

Redaktion Jonas Hasselriis joha@telepost.gl

Redaktion Kim Schwartz kas@telepost.gl

Redaktion Poul Erik Karlshøj pka@telepost.gl

LAYOUT ReneDesign rene@renedesign.gl

Teknisk Nyhedsbrev 2012 Nr. 04-32 Redaktionen bestræber sig på at alle artikler oversættes til både dansk og grønlandsk, dog vil bagsiden kun være på dansk. Tumitsag 09-4467 Kontakt annah@telepost.gl 2

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 32 2012

Freeze - trafikmaskinen ”fryses” i julen Nu nærmer jul og nytår sig endnu engang, og igen i år vil vi i TTD indføre ”frys” på trafikmaskinen fra den 17. december 2012 til den 7. januar 2013 og i denne periode må der ikke udføres arbejder på teletekniske netværkskomponenter. Der må kun foretages ændringer/fejlretning ved nedbrud eller ved risiko for nedbrud. Alle ændringer skal godkendes af NOC eller funktionschefen for det pågældende serviceområde før fejlretning påbegyndes. Fejlretning på kundeudstyr gennemføres som sædvaneligt. Vi gennemfører frys-perioden for at sikre kunderne stabil telekommunikation omkring jul og nytår, da

vi alle ved at alle former for arbejde øger risikoen for uforudsete problemer. Alle kan bidrage til at minimere driftsforstyrrelser i frys-perioden, ved at sørge for at trafikmaskinen er toptrimmet. Når alle fejl og problemer er rettet, ved start af frys-perioden, vil vi igen i år kunne give vores kunder en god oplevelse ved, at de kan komme i kontakt med familie og venner, som man på grund af afstandene ikke kommer til at se. Hvis du er i tvivl om et arbejde må gennemføres, så tal med din daglige leder.

04 · 32 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

Leder

Trivsel Af Jørn Jespersen Trivsel er forudsætningen for et godt resultat. Dette gælder i alle livets forhold uanset om der er tale om naturen eller erhvervslivet. Hvis ikke der er trivsel og balance i naturen er der ikke meget for fangeren eller landmanden at komme efter. Det samme gælder i erhvervslivet, hvor nogle teorier siger at man bare skal sikre trivsel og tilfredshed for både kunder og medarbejdere så holder bundlinjen øje med sig selv.

stigninger gennem de sidste 5 år. Jeg vil gerne takke alle i teknisk division for, først og fremmest den store svarprocent på 94 og så selvfølgeligt for det flotte resultat der jo er en tillids erklæring til virksomheden og lederne. Resultatet forpligter til at vise respekt, ydmyghed og fremfor alt lytte til medarbejderne. Konkret sker der nu det, at de enkelte funktionsområder laver handlingsplaner på baggrund af de indsatsområder som MTU’en peger på kan forbedres.

I den erkendelse var alle ledere i TTD til leder seminar i Nuuk i 8.-9.oktober 2012 med det overordnede emne trivsel. Jette Skeem, som TTD havde inviteret som oplægsholder, havde planlagt et to dages program, hvor hun førte os ind i de basale mekanismer der styrer menneskers trivsel i arbejdslivet og fulgte op med meget enkle og let omsættelige værktøjer ledere kan bruge for at sikre at alles funktionsbetingelser bliver tilgodeset og den enkelte trives med at udføre sine arbejdsopgaver.

Det er mit ønske at medarbejderne i høj grad inddrages i dette arbejde da vi ellers ikke har en chance for at forbedre den høje trivselsgrad på 81 %. Generelt er vi nødt til at holde stramt fokus på mål for medarbejder-og kundetilfredshed for at forbedre dette niveau. Vi ved alle at verdens konjekturer for økonomi, globalt opvarmning, virksomheds succes og også trivsel går op og ned og det er jo sjovest at være med når tingene er i vækst. Hermed en opfordring til alle ledere og medarbejdere om at værne om denne skrøbelige plante der hedder arbejdsglæde lige til september 2013 når vi måler igen.

Der blev selvfølgeligt også tid til at evaluere den snart overståede sæson for feltarbejde og sætte nogle mål for 2013. Samtidigt med, at alle lederne sad bænket på seminaret blev hele Teles Medarbejder Tilfredsheds Undersøgelse MTU opgjort af Ennova, der kunne fremlægge resultatet 10. oktober 2012. Det var en stor glæde for mig at konstatere at TTD`s helt overordnede parameter for arbejdsglæde var steget med 6 point til 81 % i forhold til 2011. Denne store stigning kommer oveni købet efter en serie af små

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 32 2012

Suliffimmi iluarisimaarinninneq Allattoq Jørn Jespersen Iluarisimaarinninneq pitsaasumik angusaqarnissamut tunngaviuvoq. Tamanna inuunermi sumiluunnit atuuppoq, pinngortitamiikkaanni imaluunnit inuussutissarsiornermik ingerlataqaraanni. Pinngortitami iluarisimaarinnittoqarlunilu oqimaaqatigiittoqanngippat, piniartumut nunalerisumullu tamanna ajussaaq. Tamanna aamma inuussutissarsiutinik ingerlataqartunut atuuppoq, ilalu oqartarput suliffimmi ilorrisimaaraanni, atuisut sulisullu iluarisimaarinnillutik, taava inernera ajussanngilaq. Tamanna upperalugu TTD-mi pisortat Nuummi seminareqarput 8.-9.oktober 2012, ataatsimoorussamik qulequtaralugu iluarisimaarinninneq. Jette Skeem, TTD-p oqalugiartussatut qaaqqusimasaa, ullunut marlunut pilersaarusiorsimavoq, tassanilu oqaluttuuppaatigut inuup suliffimmini ilorrisimaarnissaanut suut tunngaviunersut, aammalu sakkussanik pisortat sulisunut tamanut aammalu ataasiakkaanut suliaminnik ingerlatsinerminni atorsinnaasaannik, pisariillutillu piviusunngortikkuminartunik saqqummiilluni. Soorunami aamma piffissaq sulliviusoq qaangiutilersoq pillugu nalilersuisoqarpoq, 2013-imullu anguniagassanik saqqummiisoqarluni. Seminarernermilu tassani pisortanut Telep Sulisuisa Iluarisimaarinninneranut Misissuinerit MTU-p inerneri Ennova-mit saqqummiunneqarput ulloq 10. oktober 2012. Nuannaarutigeqaara TTD-imi sulinermi nuannaarnermut atatillugu, killisiussarput 6 point-imik

qaffarsimammat, tassalu 81 %-imut 2011-imut naleqqiullugu. Taama annertutigisumik qaffariartoqarpoq, ukiuni kingullerni 5-ni annikitsunnguamik qaffariartoqartareersoq. Teknikkikkut immikkoortortaqarfimmiut tamaasa qutsavigerusuppakka, akissuteqarsimasut amerlammata, tassalu 94 %-iullutik, aamma inernerup taama kusanartiginera suliffeqarfimmik pisortanillu tatiginninnermik takutitsimmat. Taamatut inerneqarnera pisussaaffigiliivoq sulisunut ataqqinninnisssamik, maniguunnissamik minnerunngitsumillu tusarnaarnissamik. Tamanna malunnartinniarlugu, immikkoortortat ataasiakkaat MTU-mi pitsanngorsaatissatut tikkuarneqarsimasut aallavigalugit pilersaarusiulerput. Kissaatigaara sulisut suliami tassani annertuumik peqataatinneqarnissaat, taamaaliunngikkuttami iluarisimaarinninneq qaffasissoq 81 %-iusoq qaffarteqqissinnaannginnatsigu. Ataatsimut isigalugu sulisut atuisullu naammagisimaarinnermut atatillugu pitsanngorsaavissatut tikkuagaat anguniarlugit pimoorussinissaq pisariaqarpoq. Nalunngilarput nunarsuarmi aningaasarsiornikkut, silaannap kissakkiartorneranut, suliffeqeqarfiullu iluatitsinissaanut, iluarisimaarinninnermullu tunngasut qaffattarlutillu appartartut, nuannernerpaasartorlu angusat pitsanngoriartuleraangata. Matumuuna pisortat sulisullu tamaasa kaammattorusuppakka, naasoq aserujasoq, tassalu sulinermi nuannaarneq paarilluaqqullugu, september 2013-imi nalilersoqqinnissaata tungaanut.

04 · 32 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

NRI

Ny jordstation i Nerlerit Inaat (NRI) Af Poul-Erik Karlshøj

Alt gik efter planen, da TELEs nye lille satellitjordstation blev installeret og taget i drift i lufthavnen Nerlerit Inaat (NRI, Konstabel Pynt) i slutningen af august måned. De to containere med henholdsvis antenne og udstyr kom med første skib, der anløb NRI den 9. august. Installation af selve antennen og etablering af kabler mellem antenne og bygning blev foretaget af Nordic Steel Construction v/Finn Andersen. Arbejdet omfattede foruden installation af den 3,7m store parabolantenne også en antenne til den nye DVB-T tjeneste (UHF kanal 23), en GPS antenne og halvrør mellem alle antennerne og udstyrsrummet, som er i den bygning, hvor NRI’s generatoranlæg findes. GPS modtageren bruges som frekvensreference dels for de signaler der sendes op til satellitten og dels for den del af det terrestriske udstyr, som benytter G.703 (dvs. GSM Basestation). Vejret viste sig fra sin smukkeste side - det var stille og klart vejr hele den uge installationen af antenner og halvrør varede. Faktisk var der den uge lokal varmerekord i Nerlerit Inaat - temperaturen nåede op på hele 21 grader! Arbejdet blev påbegyndt den 18. august og var afsluttet den 24. august. Kort herefter fik vi langvarigt regnvejr: hvor heldig har man lige lov at være. Elektrikerne fra Nuuk (LENN, ARKL) installerede ny ensretter og inverter til satellitudstyret samt ny eltavle. De forestod også tilslutningen af antennens de-icing. Den består af 8 varmepaneler, som skal sørge for at der ikke lægger sig våd sne på antenneskål og fødehorn. Ét af panelerne viste sig desværre at være defekt, og skal ved lejlighed udskiftes, hvis det viser sig nødvendigt i løbet af første sæson. Ensretter-racket blev tabt under transport fra havnen op til lufthavnen og så ikke godt ud. Men da det ikke var muligt at skaffe et nyt rack uden store forsinkelser af hele projektet, blev det besluttet at udbedre skaden så godt som muligt. Resultatet var acceptabelt – elektronikken havde ikke taget skade: ensretter/inverter fungerede upåklageligt.

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 32 2012

Teknikere fra Nuuk og Tasiilaq (KAB, BJO) stod for installationen indendørs. Opgaven var ikke helt enkel, idet den eksisterende MAS radiokædeforbindelse skulle holdes kørende, samtidig med at udstyret blev installeret. MAS udstyret måtte tages ud af sit rack og midlertidigt placeres ovenpå racket, medens nyt udstyr blev monteret og medens racket efterfølgende blev flyttet. Alt blev gjort uden afbrydelser! Det nye DVB-T, som dybest set var den primære årsag til at det blev besluttet at etablere en ny lille jordstation i NRI, blev ligeledes installeret og sat i luften, så det gamle analoge KNR-TV kunne slukkes. Desuden blev den gamle FM-sender erstattet af en helt ny sender. Endelig blev der også installeret et (iDirect) VSAT modem af den slags, som TELE benytter til fx- mineselskaberne. Vi er begyndt at installere sådanne modems på strategiske steder i TELEs netværk, hvor de kan benyttes som ”bagdør” til TELEs eget udstyr. Det betyder, at vi kan diagnosticere og fejlrette, hvis de primære forbindelser af en eller anden grund bliver afbrudt. Denne facilitet har i indkøringsperioden for NRI vist sig at være endog meget nyttig. Den traditionelle 24-timers stabilitetsmåling mellem Nuuk og NRI blev gennemført i week-enden 25-26. august og GSM og fastnet telefoner blev flyttet over i løbet af den følgende uge. Den maksimale nedetid ved flytningen af MPLS, ADSL og GSM var meget kort, og selv flytningen af de 22 fastnetforbindelser tog mindre end én time. Alt blev koordineret med flyvepladschef Paul Jan Pedersen, som i øvrigt var yderst behjælpsom med support i forbindelse med arbejdet.

Nerlerit Inaanni (NRI) jordstationi nutaaq Allattoq Poul-Erik Karlshøj

Augustip naanerani mittarfeqarfimmi Nerlerit Inaanni (NRI, Konstabel Pynt) qaammataasamut TELE-p jordstationeerartaavata ikkussuunneqarlunilu atorsinnaanngortinneqarnera pilersaarutit malillugit ingerlavoq. Containerit marluk antenninik atortunillu imallit umiarsuarmut siullermut 9. august NRI-mut tikittumut ilaapput. Antennimik namminermik ikkussuineq aammalu antennip illullu akornanni kabelinik inissititerineq Nordic Steel Construction-imit Finn Andersen-imit ingerlanneqartumit suliarineqarput. Parabolantennip 3,7 meterisut angissusillip ikkussuunneqarnerata saniatigut suliarineqarput DVB-T-mik kiffartuussinermut nutaamut (UHF kanal 23) antennissaq, GPS-imut antenni aammalu antennit atortunullu ineeqqap NRI-mi generatoreqarfiusup akornanni halvruujori. GPS-imut tigooraassut, signalinut qaammataasamukartunut frekvenseqarfittut aammalu atortunut G.703-mik (tassalu GSM Basestationimik) nunami atuisuusunut atorneqartarpoq. Silagissuaq – suna nipinnguassaa, sapaatillu akunnera antenninik halvruujorinillu ikkussuinerup nalaa tamarmi sila erseqqariinnavilluni. Sapaatip akunnera taanna Nerlerit Inaanni silap sunaaffa kiannerpaaffigisimagaa - 21 gradinik kiassimagami! Suliaq aallar-

tinneqarpoq ulloq 18. august, naammassineqarlunilu 24. august. Tamatuma kinguninngua sivisuumik siallerpoq: a-assaa iluatsitsisimasugut. Innaallagialerisut Nuummeersut (LENN, ARKL) ensretter-it aamma qaammataasat atortuinut inverter-it ikkussuuppaat kiisalu el-tavle nutaaq. Aammattaaq antennip sikunaveersaatissaa attavilerpaat. Taanna arfineq-pingasunik varmepanel-eqarpoq, antennip niaquusaa apummik masannartumik qallerneqaqqunagu. Panel-it ilaat ataaseq ajoraluartumik sunaaffa aseqqukoq, periarfissaqalerfimmilu taarserneqassalluni, piffissap siulliup ingerlanerani tamanna pisariaqalersimassappat. Ensretter-rack-i talittarfimminngaanniit mittarfimmut majuunneqarnermini katanneqarpoq aserorsimarpasillunilu. Pilersaarutilli tamarmi kinguartoorutiginngisaanik rack-imik nutaamik pissarsinissaq ajornarmat, ajoqusernerata sapinngisaq tamaat aaqqissuunneqarnissaa aalajangiunneqarpoq. Aaqqinnera atorsinnaavoq – elektronikkimut atortui aserorsimanngimmata: ensretter/ inverterilu ajunngilluinnartumik atuupput. Teknikerit Nuummeersut Tasiilameersullu (KAB, BJO) illup iluani ikkussuisuupput. Suliaq ajornaatsuinnaanngilaq, tassami atortut ikkussuunneqarneranni sakkortusaavimmut attavik MAS ingerlaannartussa-

04 · 32 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

NRI

avoq. MAS-imut atortut rack-ianninngaanniit peerneqartussaapput rack-illu qaavanut iligallarneqartussaallutik atortut nutaat ikkussuunneqarneranni tamatumalu kingorna rack-ip nuunneqarnerani. Qamittoornertaqanngitsumik suna tamarmi suliarineqarpoq! DVB-T nutaaq, tassalu NRI-mi jordstationeeqqap nutaap ikkussuunneqarnissaanut aalajangernermut annerusumik pissutaasoq taamatuttaaq ikkussuunneqarlunilu atorsinnaanngortinneqarpoq, taamaalilluni KNR-TV attavik analogi-toqaq qaminneqarsinnaalerluni. Tamatuma saniatigut FM-senderitoqaq nassitsissummik nutaamik taarserneqarpoq. Kingullertut (iDirect) VSAT modem ikkussuunneqarpoq, taamaattoq TELE-p assersuutigalugu aatsitassarsiorfinni atortarpaa. TELE-p attaveqaataani modemit taamatut ittut ikkussuuttalernikuuagut, TELE-p nammineq atortuinut ”periarfissatut”. Taamaalilluta suut ajoquteqarneri paasiniarsinnaanngussavagut aaqqiivigalugillu attaviit atorneqartut suna pissutiginerlugu qamittuussagaluarpata. Atortoq taanna NRIp aallarnisarfiunerani assut iluaqutaasimavoq. Akunnerni 24-ni allanngujaassutsimik uuttuisarneq qangali ingerlanneqartartoq Nuup NRI-llu akornanni

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 32 2012

ingerlanneqarpoq sapaatip akunnerata naanerani ulluni 25-26. august, GSM-imullu aammalu telefonimut nalinginnaasumut attaveqaatit sapaatip akunnerani tullermi nuussorneqarput. MPLS-imik, ADSL-imik aamma GSM-imik nuussinermi qaminngatitsineq sivisunerpaaq sivikitsuinnaavoq, telefonillu nalinginnaasup attavii 22-t nuunneqarnerat akunnermik ataatsimik sivikinnerupput. Mittarfimmi pisortaq Paul Jan Pedersen suleqatigalugu suut tamarmik ataqatigiissarneqarput, taannalu suliamut tamarmut atatillugu assorsuaq ikiuuppoq.

Tusass

Tusass taletidskoder direkte fra kasseapparatet Af Preben Josefsen Siden åbningen af Nuuk Centeret har det været muligt for Pisiffik’s kunder at købe taletidskoder direkte fra kasserne og få den på kassebonen. Dette er muliggjort ved at TELE-POST har bygget en web service som storkunder kan bruge til at lave en integration mellem deres økonomi / kassesystem og TELE-POST. Alle de store kunder har vist stor interesse for den nye mulighed, da det giver dem store fordele for en sikker styring af salget samt mulighed for at nedbringe lagerbeholdning og svind. For TELE-POST betyder løsningen en besparelse på transaktionsudgifter pr. solgt taletidskode og denne besparelse vil kunne betale udviklingsomkostnin-

gerne tilbage meget hurtigt. TGE har leveret løsningen sammen med EG NeoProcess samt ØS og IT og selve projektet har været en stor succes, da målet om at have løsningen klar til åbningen af Nuuk centeret blev nået og budgettet for projektet blev overholdt. Som noget nyt er TGE begyndt at måle på kvaliteten af de afleverede projekter og projektet har i den forbindelse fået en score på 7,5 som Jonas Hasselriis finder meget tilfredsstillende. Siden åbningen er der kørt mere ned 6.500 transaktioner gennem den nye webservice og systemet har kørt fejlfrit i perioden.

Tusass taletidskodit kasseapparatinit toqqaannarlugit Allattoq Preben Josefsen Nuuk Centeri ammarmalli Pisiffimmi pisisartut taletidskodinik (Tusassimut immiutinik) toqqaannartumik karsiniit pisisinnaalerput, pappiaqqamik kassebon-imik pisinermikkut. Tamanna TELE-POST-ip web service-imik suliaqarneratigut, atuisullu annerit aningaasaqarnikkut/kassesystem-itigullu TELE-POST-imik isumaqatigiissuteqarneratigut pisinnaalersimavoq. Atuisut angisuut tamarmik taassuminnga assut soqutiginnissimapput, tassami taamaaliornikkut tunisaminnik aqutsilluarsinnaanerulerput, kiisalu uninngasuutaat tammartartullu annikkillillutik. Taama aaqqiineq TELE-POST-imut tunisinermi ataatsimi nuussinermi aningaasartuutinik sipaarfiuvoq, sipaarutillu taassuma ineriartortitsinermut aninga-

asartutit utertipallassinnaassavai. TGE- p taanna suliaraa suleqatigisimallugit EG NeoProcess aamma ØS, kiisalu IT , suliarlu iluatsilluarsimaqaaq, siunertarineqarsimammammi suliap Nuuk Centerip ammarnissanut naammassinissaa, tamannalumi anguneqarpoq suliamullu aningaasartuutissatut missingersuutit eqquutsinneqarlutik. TGE-miit nutaatut aallartissimavaat suliat naammassillutik tunniunneqartut pitsaassusaasa nalilertarneri, suliarlu taanna 7,5-imik angusaqarfiuvoq, tamannalu Jonas Hasselriis-ip iluarisimaaqaa. Webservice nutaaq taanna atulermalli 6.500-eriarluni atorlugu pisisoqarsimavoq, systemilu allartikkamili akornuteqarsimanani.

04 · 32 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

KPI

Skærpelse af Key Performance Indicators i mobilnettet Af Sigurgeir Gunnarsson Key Performance Indicator i daglig tale forkortet KPI, er et fælles begreb for det antal tællere der sammenlagt giver et indblik i en tjenestes status. KPI anvendes derfor i den daglige drift og planlægning som et udtryk for serviceniveauet for en given tjeneste. Udviklingen i KPI værdierne anvendes som planlægningsredskab for hvornår der skal iværksættes aktiviteter i form af fx udbygninger af tjenesten. Udbygningsaktiviteter skal netop iværksættes inden KPI grænseniveauet overskrides og der dermed leveres en tjeneste under aftalt kvalitetsniveau. Som tommelfingerregel stiger omkostningerne til at overholde KPI grænseniveauerne, jo tættere KPI grænseniveau er på 100 procent. Det er derfor vigtigt at der findes et kompromis mellem den tjenestekvalitet som kunderne efterspørger, men som samtidig kan leveres med et passende omkostningsniveau. KPI kan variere fra andel succesfulde overdragelser mellem to mobilbasestationer, i forbindelse med at kunden bevæger sig fra et område til et andet, til den tid der må gå inden en ADSL bredbåndskunde skal være oprettet.

succesfulde overdragelser mellem basestationer, andel succesfulde opsætning af kald samt andelen af succesfuldt gennemførte kald. KPI opdeles i en række hovedområder, hvor de vigtigste er hvordan kunden oplever tjenesten, hvor meget servicere nettet samt hvor pålideligt nettet er. Netplan, som er systemansvarlig for at mobilnettet leveres i den aftalte kvalitet, har besluttet at skærpe KPI grænseniveauerne. Det betyder at i stedet for at acceptere et niveau på succesfulde kald setups på 95%, opjusteres niveauet til at minimum 99% af alle setups skal gennemføres med succes. Grunden til de skærpede KPI grænseniveauer er, at TELE-POST ønsker at forbedre tjenestekvaliteten på mobilnettet. Samtidig ønsker Netplan at den kvalitet der leveres, er sammenlignelig med kvaliteten i fx danske mobilnet, der ofte anvendes af kunderne som referenceramme. Netplan har allerede taget hul på arbejdet med at tune mobilnettet, så det opfylder de nye KPI grænseniveauer. Det står også klart at selvom mobilnettet leverer stabile tjenester, er der plads til forbedringer. Her er KPI målinger en vigtig indikator for de aktiviteter der skal iværksættes, såfremt der ønskes yderligere forbedringer i mobilnettet.

I mobilverdenen anvendes en række KPI der i branchen er vedtaget som en god måde, at måle den leverede tjenestekvalitet. Eksempler på KPI er: andel

Handover performance i forbindelse med flytning af kunder mellem UMTS og GSM. Den røde linje viser KPI performance og den sorte er KPI er grænseniveauet. Søjlerne viser antal mislykkede handover.

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 32 2012

KPI

Mobilnetimi Key Performance Indicators -imik piumasaqaatit sakkortusipput Allattoq Sigurgeir Gunnarsson ey Performance Indicator ulluinnarni KPI-mut naalisarneqartartoq, taaguutaavoq tællerinut ataatsimoortillugit kiffartuussissutip inissisimaneranik takussutisunut. Taamaammat ulluinnarni ingerlatsinersimut pilersaarusiornermullu sullissinerup aalajangersimasup qanoq inissisimaneranut taaguutigineqartarpoq. KPI-mi naleqartitanut tunngasunik ineriartortitsinerit, sulissinnerup qaqugukkut piginnaanngorsarnissaanut aallartinnissaanullu, pilersaarusiornermi sakkutut atorneqartarput. Tamanna pisariaqarpoq KPI-mi killiliussap qaangiutinnginnerani, kiffartuussissutillu pitsaassusissaanik aalajangiussat appasinnerulinnginnerani. Oqaatigineqartarpoq KPI-mi killiulissanut atatillugu aningaasartuutit qaaffakkiartortartut, KPI-mik killiliussap 100 procentia qalliartortillugu. Pingaaruteqarpoq atuisut kiffartuussissutip pitsaassusissaanik piumasaasa naapigiartarnissaat, aammali tassunga naleqqutumik aningaasartuuteqartarnissaq. Mobilbasestationit akornanni nassiussinermi KPI-p iluatsinneranut apeqqutaasarpoq, atuisup sumiiffimmiit sumiiffimmut nikinnera, aammalu ADSL-imik bredbåndimik atuisup atuisinnaalernissatut tungaanut piffissap qanoq sivisutigisup ingerlanera. Mobilit silarsuaanni KPI-it arlallit kiffaartuussinerup pitsaasusaanik uuttuutit iluarineqarlutik atorneqartarput. KPI-nut assersuutit: basesationit akornanni

nuunnerni iluatsittut, sianertarnernut aaqqissuussinerit iluatsittut, kiisalu sianernerit iluatsittut. KPI-t agguarneqartarput pingaarutilinnut arlalinnut, tassani pingaarnersaalluni atuisup qanoq kiffartuussineq misigineraa, attaveqaatititgut aqqutit qanoq sullissilluartiginersut, aammalu qanoq tatigisassaatiginersut. Netplan-ip, mobilnetip isumaqatigiissutit malillugit pitsaassuseqarnissaa akisussaaffigaa, aalajangersimavorlu KPI-mi killissarititaasut sukaterniarlugit. Tassa imaappoq, iluatsittumik naammassillugit atuutilersitsinerit 95 %-iusut akueriinnarnagit, maanna iluatsittut minnerpaamik 99 %-iulernissaat angunialerpaat. Mobilnetimi kiffartuussinerup KPI-mik killissarititaasut qaffannerannut pissutaavoq, TELE-POST-ip kiffartuussinermi pitsaassusaanik pitsanngorsaaniarnera. Tamanna ilutigalugu Netplan-ip kissaatigaa pitsaassuseq soorlu danskit mobilnetiatut pitsaassuseqalissasoq, taakkumi atuisunit assersuunneqarniartarmata. Netplan aallartereerpoq mobilneti suliaralugu KPI-mi killiussaasut nutaat piviusunngortinniarlugit. Erseqqissoq unaavoq qanorluunniit mobilneti aalaakkaasumik kiffartuussitigigaluarpat, taava pitsanngorsaasoqartuaannarsinnaavoq. Matumanilu mobilnetip sumi pitsanngorsaqqinnissaa paaserusukkaanni, KPIp uuttuutiginissaa pingaaruteqarpoq.

HSDPA tilgængelighed hvor den røde linje er KPI der viser tilgængeligheden og den sorte viser KPI grænseniveauet. Søjlerne viser antal fejl fordelt på fejlårsagen.

04 · 32 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

VOICE

Mobilnettet: VOICE Af Kristine Bertelsen Mobilnettet kan grundlæggende deles op i to dele; radionettet og core nettet. Radionettet tilslutter kunder ved anvendelse af basestationer placeret lokalt i byer og bygder. Core nettet håndterer funktionaliteten af mobilnettet, det vil sige, transporterer internettrafik til og fra kundens mobiltelefon eller dongle og opsætter/nedtager talekald fra kundens mobiltelefon enten til en anden mobiltelefon eller til en fastnettelefon.

kort har lov til at benytte mobiltjenesterne. Disse sikkerhedskontroller gennemføres for bl.a. at sikre imod kloning og misbrug af SIM kort. Krypteringsnøgler udveksles også mellem AuC og mobilerne for at sikre, at talekaldet er krypteret, når de udsendes på radio interfacet mellem mobil basestationerne og kundens mobiltelefon og dermed ikke kan aflyttes.

Den del af TELEs mobilnet, der står for koblingen af alle mobil talekald kaldes Circuit Switched Core, da talekald på både GSM og UMTS altid er kredsløbskoblede (circuit switched). Det vil sige, at fra kaldet fra start til slut har reserveret og benytter de samme ressourcer i Core netværket. TELE har valgt at bygge et core net, der anvender de samme Circuit Switched Core noder til både GSM og til UMTS, for på den måde at producere mobiltjenester på den bedste og billigste metode.

MSS, Mobile Switching center Server, og MGW, Media GateWay, fungerer som såkaldt Split Architecture. I en Split Architecture håndterer de 2 CS core noders forskellige typer opgaver for at få et talekald etableret og afviklet. Begge noder er altid nødvendige for at få et kald etableret og routet talekaldet det rigtige sted hen.

Fælles for GSM og UMTS talekald er core noderne benævnt: MGW, MSS, CDS og HLR/AuC.

HLR/AuC

Alle enheder i mobilnettet bliver styret ved hjælp af et SIM kort. SIM kortet har tilknyttet en bestemt profil, der fortæller hvilke rettigheder en kunde har i netværket. HLR, Home Location Register, indeholder disse profiler for alle SIM kort og indeholder information omkring hvilken type abonnement kunden har. En profil i HLR fortæller hvilke services kunden kan benytte (for eksempel viderestilling eller vis nummer) og information om disse services er aktiveret. For eksempel hvis viderestilling til voicemail ved optaget er slået til, lokaliseres viderestillingsnummeret i HLR profilen. En anden del af HLR er AuC, Authentication Center, som sørger for at generere triplets og krypteringsnøgler. Triplets er de delte sikkerhedskoder, der udveksles mellem mobilerne og AuC med regelmæssige intervaller for at verificere, at det pågældende SIM

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 32 2012

MSS og MGW

MSS håndterer udelukkende signaleringstrafik og er den node der kontrollerer, hvor et opkald skal routes hen samt sørger for at kredsløb allokeres på MGW. Signaleringen anvendes til styring af mobiltjenesterne og løber særskilt ved siden af selve kundetrafikken. Signaleringen kan f.eks. indeholde informationer om opsætning eller nedtagning af et talekald og signaleringen indeholder også informationer til brug for taksering. Det er også MSS, der fremfører alle forbindelser til HLR/AuC. For alle mobiler med et abonnement hos TELE-POST er der gemt en profil i HLR (Home Location Register). For alle aktive (mobilen er tændt) i netværket, er en kopi af abonnentens HLR profil gemt i en lokal database på MSS kaldet VLR, Visitor Location Register. Samme database opbevarer også informationer om alle tilrejsende mobilkunder, der ikke har et abonnement hos TELE-POST, men som benytter mobiltjenesterne hos TELE-POST. Disse kunder benævnes også som roaming kunder. MGW har alle de fysiske forbindelser mod radionetværkets centrale styreenheder (BSC for GSM og RNC for UMTS), til fastnet telefoncentralerne og til IMS VoIP.

CDS

Circuit Switched Data Server, CDS, er en mindre enhed i CS core netværket. Her afvikles CS data kald såsom opkald med modem og fax via mobil. Båndbredden for CS data kan af tekniske årsager maksimalt være 9,6 kbps. CS data kald benyttes i mindre grad i dag, da datatrafikken langt lettere, billigere og med langt større hastigheder kan afvikles som packet switched trafik, såkaldt mobilt bredbånd trafik, hvor TELE tilbyder op til 4 Mbps for mobilt bredbånd abonnementer.

Forkortelser: GSM UMTS BSC RNC HLR AuC MGW MSS CDS TRAU VLR

Global System for Mobile Communications også kaldet 2G Universal Mobile Telecommunications System også kaldet 3G Base Station Controller Radio Network Controller Home Location Register Authentication Center Media GateWay Mobile Switching center Server Circuit Switched data Server Transcoder and Rate Adaptation Unit Visitor Location Register

04 · 32 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

VOICE

Mobilneti: Voice Allattoq: Kristine Bertelsen Mobilneti tunngaviusumik marlunnut avinneqarsinnaavoq; radioneti aamma core neti. Radionetip atuisut attaveqartippai, illoqarfinni nunaqarfinnilu basestationit aqqutigalugit Core netip mobilneti atorsinnaatippaa, tassa imaappoq atuisup mobiltelefonianiit internetersinnaaneq imaluunnit dongle aamma sianernerit attaveqalersittarlugit/qamillugilluunniit, mobiltelefonimut allamut imaluunnit angerlarsimaffinni telefoninut nalinginnaasunut. TELEp mobilnetiani mobilinut tamanut sianernermi attaveqaasiisoq taaneqartarpoq Circuit Switched Core, sianernerit GSM-itigut aamma UMTS-itigut pisarput, tamatigullu attaveqaatit aqqutaannut (circuit switched)-inut ikkusimasarlutik. Tassa imaappoq, sianernerup aallartinneraniit naaneranut attaveqaatit aqqutaanni Core-ni atortut assigiit atorneqartarput. TELE-p core neti, GSM-imut UMTS-imullu ataatsimut Circuit Switched Core node-mik atuisoq sananiarlugu toqqarsimavaa, taamalillutik mobilinik kiffartuussinerit pitsaanerpaat akikinnerpaallu pilersikkumallugit. GSM-imut aamma UMTS-imut sianernermi core nodet uku atorneqarput: MGW, MSS, CDS aamma HLR/ AuC.

KrypteringsnĂ¸gler-it AuC-p mobilillu akornanni atorneqartarput, iserfigiuminaallisagaallutik, taamalilluni sianerneq, mobil basestationip, atuisullu mobilianiit radio interface-tigooraangat allanit tusarnaarneqarsinnaajunnaartillugu.

MSS aamma MGW

Mobilnetimi atortut tamarmik SIM kort atorlugu aqunneqarput. SIM korti profilimut aalajangersimasumut atavoq, taassumalu attaveqaatit aqqutaani atuisup suut piginnaatitaaffiginerai nalunaarsorsimallugit.

MSS, Mobile Switching center Server, aamma MGW, Media GateWay, Split Architecture-itut atorneqarput. Split Architecture-p ataatsip 2 CS core nodet assigiinngitsut marluk atorpai, sianerneq pilersikkumallugu oqaluussisoqarsinnaatikkumallugulu. Nodet tamarmik pisariaqartinneqarput, sianertoqarsinnaassapput, sianernerlu apuuffissaminut apuutissappat. MSS-ip taamaallaat signaleringstrafik isumagisaraa, node-uivoq sianernerup ajunngitsumik ingerlanissaanik nakkutiginnittoq, kiisalu attaviup MGW-ikkoornissanik isumaginnittoq. Signaleringip mobilinik kiffartuussinerit aquppai, immikkoorlunilu atuisut attaviisa saniatigut ingerlalluni. Signaleringip soorlu ikkussuussinermi oqaluussinerullu kipitinneranut paasissutissat pigisarpai, paasissutissallu akinut tunngasut.

HLR-ip, Home Location Register-illu iluaniipput, SIM kortini profilit tamarmik, aammalu atuisup kiffartuussineq sorleq atorneraa. HLR-imi profilip atuisoq sunik atuisinnaanersoq (soorlu ingerlatitseqqinneq imaluunniit normunik takutitsineq) aammalu taakkunani sorliit atornerai takuneqarsinnaallutik. Soorlu sianernermi optageqqatillugu voicemail-imut ingerlatitseqqinnissaq atorneqarpat, normu ingerlatitseqqivissaq HLR profilimi allassimasarpoq. HLR-p immikkoortua alla tassa AuC, Authentication Center, taassuma triplets-it, krypteringsnĂ¸gler-illu isumagisarai. Triplets-it kodiupput isumannaallissaanermut

MSS aamma taannaavoq, attavinnik tamanik HLR/ AuC-imut attaveqartitsisoq. Mobilit TELE-POSTimik atuisut tamarmik profilii HLR (Home Location Register)-imi toqqoqqapput. Atuisut tamarmik (mobiliminnik ikumatitsisut) attaveqaatit aqqutaanni, atuisup HLR profilianik MMS-imi taaneqartartumi VLR, Visitor Location Register databasemi toqqortamik kopeeqarput. Databasemi tassani aamma paasissutissat mobilinik atuisunut TELE-POST-imi atuisuunngitsunut angalanerminnullu atatillugu atuisunut tunngasut toqqortaapput. Taakku atuisunik roamingertunik taaneqartarput.

HLR/AuC

atortut, tassani mobilit AuC-llu akornanni akutsunngitsumik misissorneqartarpoq, SIM korti pineqartut mobilinut kiffartuussisutinik atorsinnaatitaanersoq. Isumannaallisaalluni misissuinerit tamakku ingerlanneqartarput, attaviit aqqutaannik allat atuinnginnissaat, aammalu SIM kortinik atornerluinnginnissaq nakkutiginiarlugu.

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 Âˇ 32 2012

MGW-p attaviit radionetværkimi qitiusumik aqutsisoqarfianut (BSC, GSM-imut aamma RNC, UMTS-imut), telefonit nalinginnaasut centraliinut aamma IMS VoIP-imut isumagisarai

CDS

Circuit Switched Data Server, CDS, CS core netværkimi immikkoortuuvoq anginngitsoq. Tassani CS data-mut sianernerit mobilitigoortut tamarmik modem-it aamma fax-it aqqutigalugit ingerlanneqartarput. CS datamut båndbredde teknikki pissutaalluni annerpaamik 9,6 kbps-iusinnaavoq. CS data atorlugu sianernerit ullumikkut annikinnerusumik atorneqartarput, datat aqqutaat pisariinnerullunilu akikinnerummat, sukkanerusumillu packet switched trafik-itut, tassalu mobilt bredbånd trafik-itut atorneqarsinnaalluni, TELEp atuisunut neqeruurotigaa 4 Mbps tikillugu mobilt

bredbånd-itigut.

Naalisaanerit: GSM UMTS BSC RNC HLR AuC MGW MSS CDS TRAU VLR

Global System for Mobile Communications aamma 2G-mik taaneqartartoq Universal Mobile Telecommunications System aamma 3G-mik taaneqartartoq Base Station Controller Radio Network Controller Home Location Register Authentication Center Media GateWay Mobile Switching center Server Circuit Switched data Server Transcoder and Rate Adaptation Unit Visitor Location Register

04 · 32 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

Bredbånd

Mere båndbredde til IP tjenesterne i bygderne Af Kim Schwartz I 2009 begyndte opgraderingen af radiokædeforbindelserne til bygderne. De gamle radiokæder havde en kapacitet fra 2 * 2 Mbit/s op til 4 * 2 Mbit/s og var på det pågældende tidspunkt fuldstændig belagt, uden plads til udbygninger. Det blev besluttet at udskifte den gamle MAS radiokæde med et Ericssons Mini-Link radiokædekoncept, med en initial kapacitet på 50 Mbit/s. Mini-Link radiokæden har endda mulighed for ved tilkøb af licenser, at få tilført yderligere kapacitet op til en maksimal kapacitet på 150 Mbit/s. Desværre blev leverandørens udvikling af et nødvendigt Mini-Link Ethernetkort til brug for IP tjenesterne flere år forsinket. Som konsekvens af det manglende kort, er det først i år lykkedes at få opgraderet kapaciteten til IP tjenesterne til alle bygderne. Nu har alle bygder fået installeret allokeret hele den til rådighed installerede kapacitet til IP tjenesterne. Opgraderingerne er netop blevet afsluttet i år med, hvor de sidste bygder i Nordgrønland har fået installeret det nye Mini-Link radiokædekoncept i form af projekt” 53876 Kapacitetsudvidelser bygderadiokæder”. Samtidig var der blevet startet et selvstændigt projekt, der skulle opgradere de bygder som først havde fået installeret Mini-Link, uden det nødvendige Ethernetkort i form af projekt ”54240 E1 i bygder omlægges til Ethernet”. Begge projekter er nu succesfuldt blevet afsluttet.

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 32 2012

Den initiale kapacitet på 50 Mbit/s på Mini-Link radiokæden er typisk fordelt med 2 til 4 * 2 Mbit/s til de traditionelle TDM tjenester såsom; fastnet telefoni og GSM telefoni. Dernæst er der allokeret omkring 25 Mbit/s til digitalt TV (DVB-T). Resten af kapaciteten – altså omkring 20 Mbit/s - er nu allokeret til IP tjenesterne. De 20 Mbit/s i kapacitet er et kæmpe spring fra tidligere, hvor der var en kapacitet på mellem 512 Kbit/s op til 2 Mbit/s til IP tjenesterne. Den pograderede kapacitet medfører et stort spring i tjenestekvaliteten for alle IP tjenesterne til bygderne. I fremtiden i takt med stigende efterspørgsel, kan kapaciteten til IP tjenesterne opgraderes fra Nuuk. Opgraderingen foretages vha. tilkøb af yderligere kapacitetslicenser op til ca. 100 Mbit/s, uden at det er nødvendigt med tekniker on site. Du kan til enhver tid følge med i hvilke tjenester og båndbredder der kan tilbydes i hele landet, ved at åbne regnearket i Tumit sag 10-6162. Netplan vedligeholder løbende informationerne, efterhånden som transmissionsnet og tjeneste-access udbygges.

Bredbånd

Nunaqarfinnut IP-mik kiffartuussinernut båndbredde annerusoq Allattoq Kim Schwartz 2009-imi sinerissami sakkortusaaviit nunaqarfinnut attavii piginnaanngorsarneqarlutik aallartipput. Sakkortusaavitoqqat piginnaasaat 2 * 2 Mbit/s –imiit 4 * 2 Mbit/s-imut sakkortussuseqarput, piffissamilu tassani ulikkaarluinnarsimapput, annertusarnissaallu inissaqarani. Aalajangiunneqarpoq sakkortusaavitoqaq MAS, Ericssons Mini-Linkimik sakkortussaavittut ittumik 50 Mbit/s-imik taarserneqassasoq. Mini-Link sakkortusaavik aamma allanik licensinik ikkuissuivigineqarsinnaavoq, aammalu suli piginnaasamik sakkortunerusumik annerpaamik 150 Mbit/s-imik ilaneqarsinnaalluni. Ajoraluartumik IP-netimut atortussamik pisarialimmik Ethernetkort-imik ineriartortitsinerup kingunerisaanik, sanaartortut ukiunik arlalinnik kinguaattoorput, aatsaallu ukioq manna nunaqarfinni IP-mik kiffartuussinerit piginnaanngorsartariaqarlutik, taamalillunilu maanna piginnaasaq ikkussuussaq tamarmi kiffartuussissutinut attavilermeqarsimalerpoq. Piginnaanngorsaanerit ukioq manna naammaseqqammerput, nunaqarfiillu kingulliit Kalaallit Nunaaat avannaaniittut Mini-linkinik nutaanik ikkussuussivigineqarsimallutik sakkortusaavinnik projekt 53876-inik, nunaqarfiit sinerissami sakkortusaaviit piginnaanngorsarneranut atasunik. Tamanna ilutigalugu suliaq immikkoortoq aallartinneqarpoq, tassani suliarineqarlutik nunaqarfiit siulliullutik Mini-

linkilersugaasimasut, Ethernetkort-imillu pilerneqarsimanngitsut, taakku projekt 54240 E1 Ethernetilersorneqarput. Suliat taakku tamarmik iluatsittumik naammassineqarput. Sakkortusaavinni Mini-Linkini piginnaasaq 50 Mbit/siusoq naliginnaasumik 2-miit 4 * 2 Mbit/s-imoorpoq, TDM-imik kiffartuussissuutinut nalinginnaasunoorluni soorlu ukununnga; telefoninut nalinginnaasut aamma GSM telefoninut. Tamatumap kingorna ikkussuunneqarpoq 25 Mbit/s digitalt TV (DVB-T)-nut. Piginnaasap sinnera 20 Mbit/s –ip missaa IP-mik sullissinernut atorneqarpoq. Piginnaasaq 20 Mbit/s siusinnerusumut naleqqiullugu annertusingaatsiartitsivoq, tassami IP-mik kiffartuussissutinut piginnaasaq 512 Kbit/s-imiit 2 Mbit/s-imut annertussuseqarnikuummat. Siunissami piumasaqaataasut annertusiartortillugit, IP-mik kiffartuussissutit piginnaasaat Nuummiit annertusineqarsinnaapput, piginnaasanut licensinik 100 Mbit/s missaanik annertussusilinnik pisinikkut, teknikerimik sumiiffik orninneqanngikkaluartoq. Sukkulluuniit kiffartuussinerit båndbreddellu nuna tamakkerlugu neqeroorutigineqartut malinnaavigisinnaavatit, regnearki Tuminiittoq sag 10-6162 takullugu, tassanimi Netplanip paasissutissat attaveqaatit aqqutaannut kiffartuussissutillu tunngasut ,soorliillu piginnaanngorsarnerannut tunngasut paasissutisiissutigineqartarput.

04 · 32 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

Varmt arbejde

Varmt arbejde i TELE-POST Af Niels Hybholt TELE-POST sætter fokus på varmt arbejde, da mere end 50 % af alle brande i virksomheder skyldes manglende opmærksomhed på arbejde, der skaber risiko for brand. Disse brande skyldes ofte manglende kendskab til gode beskyttelsesforanstaltninger og effektive sikkerhedsrutiner, så alle personer der beskæftiger sig med varmt arbejde er klar over brand risikoen og klar over hvordan vi kan undgå, at en brand opstår. Senest så vi i Ilulissat at manglende opsyn efter lægning af tagpap medførte at det gamle elværk brændte. Dette kunne have været undgået, hvis man havde udpeget en brandvagt til at holde opsyn. Udover TELE-POST egen interesse for at der ikke opstår brand i vores bygninger, så er det også et krav fra vores forsikringsselskab, at vi har fokus på varmt arbejde.

Hvad er varmt arbejde?

Varmt arbejde er en betegnelse for arbejdsopgaver, hvor der arbejdes med varmeudviklende værktøj, eller hvor der arbejdes med eller frembringes flammer, gnister og brandfarlig opvarmning. Varmt arbejde er for eksempelvis tagdækning, svejsning, skæring, lodning, tørring og opvarmning, som alle er processer kan forårsage ildebrande og skal derfor udføres efter reglerne for varmt arbejde. Hvad skal jeg gøre, hvis håndværkere eller jeg selv skal foretage varmt arbejde i TELE-POST? Når vi fremover skal gennemføre varmt arbejde i TELE-POST, skal der hver eneste gang udfyldes ”Aftaleblanket – udførsel af varmt arbejde”, som kan hentes under blanketter på Tumit under blanketter eller på Tumit sag 12-8750. På side 2 af aftaleblanketten er der en liste over det vi skal huske før vi går i gang med varmt arbejde.

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 32 2012

Blanketten udfyldes, underskrives, scannes ind og gemmes på Tumit under sag 12-8750 i mappen ”Aftaleblanketter”, før arbejdet påbegyndes. Før arbejdet påbegyndes sørger den ansvarlige for området, at der er udpeget en brandvagt og frakoble evt. automatisk brandslukningsanlæg (ABA). Herefter sikres at alle brandbare materialer er flyttet væk eller tildækket, så risikoen for at der opstår en brand minimeres og nødvendigt brandsluknings materialer gøres klar ved arbejdsstedet. Når varmt arbejde gennemføres, skal dem der udfører arbejdet selvfølgelig sikre sig, at der ikke går ild i noget. Når arbejdet er gennemført, er det brandvagtens opgave at holde øje med at der ikke efterfølgende opstår brand i området. Brandvagten vare mindst en time efter at varmt arbejde er udført, men kan vare længere tid afhængigt af opgavens indhold.

Vil du vide mere

Vejledning nr. 10 del 1,2 og 3 fra Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut kan ses på Tumit sag 12-8750. Disse vejledninger beskriver i detaljer, hvordan man skal gennemføre varmt arbejde og bør læses af alle udfører af varmt arbejde eller som skal være brandvagt.

Varmt arbejde

TELE-POST-mi sulilluni kiak Allattoq Niels Hybholt TELE-POST-ip kissartumi sulinissaq pingaartippaa, suliffeqarfinnili ikuallattoorfiusinnaasuni ikuallattoornerit 50 %-ii sulinermi eqqummaarinnginnermik pissuteqartarput. Taamatut ikuallattoornernut pissutaanerpaasarpoq, isumannaallisaanermut tunngasunik ilisimasaqaangippallaarneq, sillimaniarnerullu tungaatigut eqaatsumik periuseqartannginnerit, sulisullu kissartulerisut ikuallaattoorsinnaanermik, qanorlu pinaveersimatsinissamik ilisimakittarneri. Kingullermik Ilulissani takuarput, qanoq illumi qalialersuisut nakkutiginninngitsoorneratigut, innaallagissiorfitoqqap ikuallannera. Tamanna pinngitsoortinneqarsinnaasimagaluarpoq, ikuallattoornissamut nakkutiginnittumik peqartoqarsimagaluarpat. TELE-POST-imi ikuallattuunnginnissarput kissaatigaarput, aammali sillimmasiisarfitta piumasaraa suliffeqarfimmi kissartunik atuiffiit eqqumaffiginissaat.

Kissartuleraluni sulineq sunaava?

Kissartuleraluni sulineq tassaavoq, sulinermik atortut kiammik pilersitsisartut atorlugit sulineq, imaluunniit innermik, innaallammik, kiisalu ulorianartumik ikuallatsitsisinaasumillu suliaqarneq. Kissartuleraluni sulineq tassaasinnaavoq qaliassanik ikkussuineq, svejserineq, agguineq, panersiineq, uunnattaanerlu, taakkumi tamarmik ikuallattoortitsisinnaapput, taamaammallu kissartuleraluni sulinermi inatsisit malillugit suliarineqartussaallutik. Qanoq iliussaagut, suliaqartut imalluunnit uanga TELE-POST-imi sulininni kissartunik suliaqassaguma? Siunissami TELE-POSTimi sulinitsinni kissartulerigaangatta, taava tamatigut immersuisassaagut ”Aftaleblanket – udførsel af varmt arbejde” atilimmik, taannalu Tumini blanketit ataani nassaarineqarsinnaavoq, imaluunniit uani Tumit sag 12-8750. Qupperneq 2-mi

allattorsimapput kissartunik suliaqannginnermi suut eqqumaffigisariaqarnersut. Blanketi immersorneqassaaq, atsiorneqarluni, scannerneqarluni Tuminullu toqqorneqarluni sag 128750-imut mappimi ”Aftaleblanketter”, suliap aallartinnginnerani. Suliap aallartinnginnerani immikkoortortami akisussaasup isumagissavaa, ikuallattoornermi sillimasumik toqqaasoqarsimanissaa, aamma soorlu qamiterinermi atortut (ABA) toqqaannartumik qamiterisartut attaveernissai. Tamatumap kingorna qulakkeersimaneqassaaq sulliviup eqqaani ikuallajasut tamarmik illuarneqarnissaat, imaluunnit ikuallattoornissaq pinaveersimatinniarlugu asserneqarnissaat, qamiterinermilu atortut pisariallit suliaqarfiup eqqaani piareersimanissaat. Kissartunik suliaqaraanni , taakkuninnga suliallit soorunami isumagissavaat ikuallaattoornaveersaarnissartik. Suliaq naammassippat, ikuallattoornissamut sillimasup nakkutigisussaavaa, sumiiffimmi ikuallattoqannginnissaa. Ikuallattoornermut sillimasup minnerpaamik suliap suliarereernerata kingorna akunneq ataatsip iluani sillimassaq, sivisunerusinnaallunilu suliap qanoq ittunera apeqqutaalluni.

Annertunerusumik paasisaqarusuppit

Najoqqutassaq nr. 10 imm. 1,2 aamma 3 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut-imeersoq takuneqarsinnaavoq uani Tumit sag 12-8750. Najoqqutassiani taakkunani , kissartunik sulinermi iliusissat erseqqissumik allassimapput, kissartunik suliaqartartunik tamanit imaluunniit ikuallattoornissamut sillimasunit atuarneqartariaqarlutik.

04 · 32 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

Siden sidst 4. oktober

1. november

9. – 12. oktober

2. november

Nedsat dækning på alle mobil tjenester i Nuussuaq, Nuuk grundet elarbejde (Nukissiorfiit) Daglige afbrydelser af mobil tjenester og KNR DVB-T grundet flytning af udstyr. Endvidere blev Kyst VHF afbrudt den 12.

18. oktober

Periodiske afbrydelser på forbindelserne til og fra Sermiligaaq og Kuummiut grundet antennearbejde på repeaterstation PIFJ.

21. – 22. oktober

Alle forbindelser til og fra Sarfannguit afbrudt grundet defekt controllerkort på Minilink

22. oktober

MPLS, GSM og ADSL afbrudt i Tasiusaq, Upernavik på grund af strømafbrydelse.

23. oktober – 19. november

ADSL og MPLS i Niaqornat afbrudt grundet DSLAM fejl. Ny DSLAM konfigureret og sendt til Uummannaq, var kortvarigt i drift, og fejlede derefter. Ny DSLAM sendt af sted sammen med tekniker fra Nuuk .

23. – 24. oktober

Alle forbindelser til og fra Qeqertarsuatsiaat, samt kystradio på repeaterstation KAUK afbrudt grundet kædebrud på KAUK.

1. november

Forstyrrelser på GSM, Mobilt bredbånd, KNR FVB-T og FM i Maniitsoq grundet antennearbejde.

GSM, KNR DVB-T og FM i Niaqornat afbrudt grundet strømudfald. Afbrydelse af KNR DVB-T og FM i Qassimiut og Saarloq grundet arbejde på generatorer på Simiutaq.

3. november

Satellitforbindelser til Upernavik distrikt afbrudt grundet snevejr

8, 15 & 16. november

Afbrydelse af mobilt bredbånd grundet opgradering af RNC og SGSN

10. – 11. november

Afbrydelse af bredbånd (ADSL) og MPLS i Illorsuit i forbindelse med udskiftning af DSLAM.

19. november

Udfald på DVB-T kanal DR-HD grundet enkoderfejl i DK.

21. november

KNR FM i Maniitsoq afbrudt grundet defekt sender.

22. november

Internetforbindelser afbrudt i sydgrønland i forbindelse med søkabelarbejdet ved Nuuk. Routning omlagt via Nuuk.