Teknisk Nyhedsbrev_01

Teknisk Nyhedsbrev Januar 2012

TEKNISK NYHEDSBREV

NY

T

ÅR

–N

YT

foto: Ole Jeremiassen

DE SI GN

TEKNISK DIVISION

TEKNISK NYHEDSBREV JANUAR 2012 Nr. 04-26 Redaktionen bestræber sig på at alle artikler oversættes til både dansk og grønlandsk, dog vil ”ugen der gik” og ”ugen der kommer” kun være på dansk.

Ansvarlig redaktør: Jørn Jespersen CEO Redaktion: Kim Schwartz, Bjørn Sigurdsson, Anna Heilmann, Jonas Hasselriis og Poul Erik Karlshøj Tumitsag 09-4467 Kontakt annah@tele.gl Forsidefoto: Ole Jeremiassen

indhold Lederen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Aqutsisoqarfimmit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 GREENLAND CONNECT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5-7 Online TUSASS-imik immiisarneq . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Online Tusass optankning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 True North satellitovervågning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 True North qaammataasakkut nakkutilliineq . . . . . . . . . . . . . . 11 Serverrum Foxvej . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12-15 Siden sidst / Kommende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

2

TEKNISK NYHEDSBREV | JANUAR 2012

LEDER

Lederen Vækst og optimisme præger vores virksomhed og det er et udgangspunkt vi skal værne om og sikre at vi fortsat kan udvikle os til gavn for kunder og hele samfundet.

I næsten alle andre sammenhænge læser man om krise og dystre fremtidsudsigter for alle brancher – og telebranchen går da heller ikke ram forbi ude i den store verden.

Vi har i Tele Greenland forstået at tilpasse os og kan notere en solid vækst på trafikvolumener og kundebase når det gælder de nye produkter. Også det økonomiske resultat forventes at komme hjem som budgetteret selvom regnskabet for 2011 ikke er aflagt endnu. Så selvom der enkelte steder er lavet tilpasninger der ænder verden en smule for den enkelte, så er der mange elementer i TTDs aktivitetsplan for 2012 der er grund til at glædes over.

De mørke profetier der gennem lang tid er blevet udtrykt fra alle brancher, i alle medier, er desværre meget destruktive og i mange sammenhænge med til at fastlåse situationen og bidrage mere negativt end der egentligt er grund til. Omvendt avler succes mere succes og det er den bølge vi i TTD skal surfe på så længe bølgen overhovedet har kraft i sig og allerede inden den rammer stranden, skal vi allerede være på vej ud for at fange en ny bølge.

Vores succes er drevet af faglig kompetence og også det store held at vore produkter faktisk er stærkt efterspurgte.

Kundernes forbrug af data går kun en vej i hele verden, hvor mennesker tørster efter at være på nettet, hvor som helst og med hvilket som helst device. Markedspositionen skal vi være glade for og aldrig bare tage for givet.

Kompetencen må vi selv opbygge ved at udvikle os hver eneste dag og fastholde de ressourcer vi allerede har opbygget.

Kravene til viden og speciel kompetence går samme vej som væksten i kundernes dataforbrug. Hele tiden bygges nye features på toppen af de enkelte systemer i vores netværk og andre skiftes radikalt ud med helt nye systemer.

Hver gang der kommer nye koncepter skal vi lære at forstå teknologien, og mindst ligeså vigtigt skal vi kunne kommissionere og drive systemerne i den virkelige verden, så kunderne får en let tilgængelig og stabil oplevelse af den tjeneste som applikationen eller systemet understøtter.

Mit budskab er at en økonomisk krise ikke er en ting som er umulig at vende. Omvendt er den vækst og succes vi kan være stolte af i Tele Greenland, heller ikke blot en gave vi kan tage for givet, men en situation vi skal pleje hver eneste dag for at fastholde vores position som den virksomhed der har kompetencerne til at håndtere telekommunikation i Grønland.

Lad os starte 2012 med at huske os selv på at vi er sat i verden for at planlægge, bygge og drive infrastruktur og platforme der kan levere efterspurgte tjenester til gavn for kunderne og virksomheden. God arbejdslyst til jer alle i TTD og resten af TELE-POST i 2012.

JANUAR 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

3

LEDER

Aqutsisoqarfimmit Ineriartornerup neriulluarnerullu suliffeqarfipput sun­neq­qavaa, taannalu aallaavigalugu atuisugut inuia­ qatigiillu iluaqutissaannik ineriartornerput ingerlatiinnassavarput.

Ingerlatsivinni sumiluunniit ajornartorsiutit siunissamullu isumalluannginnerit eqqartorneqartut atuarneqarsinnaapput – nunarsuarmilu avatitsinni attaveqaatitigut ingerlatsisut tamatumani minitaanngillat.

4

aal­ laaveqarpoq, taassumalu saniatigut nioqqutitta piu­ maneqarnerujussuannik. Atuisut datamik atuinerat aq­qum­mi ataasiinnarmi ingerlavissaqarpoq, inuillu inter­ netimik atuerusuttupilussuupput, sumiluunniit suna­ luun­ niit atorlugu. Niuernitsinni inissisimanerput nuan­ naarutigissavarput, taamaattussaannartullu isiginngisaannarlugu. Piginnaasarput nammineq sanarfissavarput, ullut tamaasa ineriartornitsigut, pigisattalu pigiinnarnissaat isumagissallugu.

Uagut Tele Greenland-imi naleqqussarnissarput eqqumaffigisimavarput, attaveqaatinillu nutaanik atuisut qularnaatsumik amerliartornerat malugisinnaallutigu.

Aamma 2011-imut aningaasartutit suli naammassin­ ngikkaluartut, missingersuutit malillugit inerneqarnissaat naatsorsuutigaarput.

Ilisimasatigut ingammillu piginnaasatigut piumasaqaatit tamarmik atuisup datamik atuinerisa ineriartorneratut ingerlavoq. Attaveqaatitigut aqqutitsinni systemit ataasiakkaat isuini nutaaliortoqaannaavippoq, allanilu systeminut allarluinnarnut nuuttoqartarluni. Nutaanik takkuttoqarneri tamaasa teknologi nutaaq ilinniartussaavarput, taamatulli pingaartigaaq systemit taakku atuutilersillugillu ilumoorullugit ingerlatinnissaat, taamaalillutik atuisunit eqaatsumik atorneqarsinnaanngorlugit, kiffartuussissutinillu isumannaatsunik atuinerinik misigitillugit.

Naak sumiiffinni ataasiakkaani naleqqussaanerit inunnut ataasiakkaanut allannguilaarsimassagaluartut, taava TTD-p 2012-imut suliassatut pilersaarutaani qilanaarutis­ sat amerlapput. Ilimasaarutit nuannerpianngitsut su­ lif­feqar­finni, tusagassiutinillu tamanit eqquisusssatut­ sivi­suumik eqqartorneqarsimasut, ajoraluartumik nikal­ lorsaataasimap­put, pisunillu nikeriartitsinaveertutut issimallutik, taamaalillutillu pisariaqanngitsumik ajornerusumik kinguneqartitsisimallutik.

Oqariartuutiga tassaavoq, aningaasaqarnikkut ajornartorsiuteqarneq illuatungaanut saatissallugu ajornanngilaq.

Illuatungaanilu Tele Greenland-imi tulluusimaarutigisarput, ineriartorneq pitsaasumillu ingerlaneq, tunissutitut taamaattussaannartut isigissanngilarput, suliffeqarfittulli Kalaallit Nunaanni attaveqaatitigut ingerlatsisutut, tamanna inissisimanerput ullut tamaasa paarilluartussaallutigu.

Illuatungaanik iluatsitsinerit iluatsitsinerunermik kinguneqartarput, ingerlaarnerlu tamanna TTD-mi kimeqartillugu kaassalikaarfigissavarput, sissamullu apuutinnginnerani, malik ingerlaartoq alla qaqiffigereersimassallugu.

Ingerlalluarnerput sulianik piginnaasaqarluar­ nermik

2012 aallarnertigu uagutsinnut eqqaamatilluta, nunarsuarmut maannga pitinneqarsimagatta, atuisunut suliffeqarfimmullu iluaqutaasumik pilersaarusiorlutalu, sanaartorlutalu aqqutinik platforminillu piumaneqartunik suliaqartussaalluta. TTD-miittusi Tele-Post-imiittusilu ta­mas­si 2012-imi sulilluarnissassinnik kissaappassi.

TEKNISK NYHEDSBREV | JANUAR 2012

GREENLAND CONNECT

Google Earth Map af Greenland Connect / Google Earth Map-imi Greenland Connect.

Af Steen Hansen

Greenland Connect er etableret mellem Island (Landeyjasandur), Grønland (Nuuk og Qaqortoq) samt Canada (Milton). Systemet er konfigureret med to hovedstræk – et stræk mellem Nuuk/Qaqortoq og Island samt et andet hovedstræk mellem Nuuk og Canada .

Generelt set, er Greenland Connect bestykket med 4 fibre (som danner 2 fiber par) og hvert fiberpar kan ved udbygning af udstyr på landingsstationerne konfigureres med 96 bølgelængder, hvor 1 bølgelængde svarer til 10 Gbps.

Systemet har en samlet kabellængde på 4.733 km og for at sikre, at signalerne kan transporteres korrekt er der på det samlede systemet etableret 52 repeatere, som alle er placeret på havbunden. De 52 repeatere er fordelt med 30 repeatere på systemet mellem Grønland og Island og med 22 repeatere på systemet mellem Grønland og Canada. For at sikre strømforsyningen af disse repeatere indeholder de 4 landingsstationer udstyr, som forsyner hele kabelsystemet med højspænding (6 kV).

Greenland Connect: Island – Grønland (Qaqortoq/Nuuk) Greenland Connect er ud for Qaqortoq bestykket med en afgreningsenhed (branching unit), hvorved det er muligt at have både Qaqortoq og Nuuk på det samme hovedkabel til Island.

Afgreningsenheden forbinder det ene fiberpar i hovedkablet til Qaqortoq, hvorved Qaqortoq har direkte forbindelse til Nuuk og direkte forbindelse til Island. Princippet kan sammenlignes med radiokædestation på hovedradiokæden, hvor der er afgrening til en by.

Greenland Connect: Grønland (Nuuk) – Canada Greenland Connect er ud for Nuuk bestykket med en afgreningsenhed (branching unit), som i fremtiden kan gøre det muligt at etablere søkabelsystem fra Nuuk til det nordlige Grønland. Denne afgrening er forberedt til 1 fiberpar.

JANUAR 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

5

FAKTA

Foto af afgreningsenhed (Branching Unit) /Katinguffik (Branching Unit) assilisaq

Allattoq Steen Hansen

Greenland Connect Island-imut (Landeyjasandur-imut), Kalaallit Nunaanni (Nuummut Qaqortumullu) aamma Canada-mi (Milton-imut) attaveqarpoq. Systemi immik­ koortunut marlunnut avissimavoq – aappaata nunniffigalugit Nuuk/Qaqortoq aamma Island, aappaalu Nuummiit Canadamut nunniffeqarluni.

Ataatsimut isigalugu Greenland Connect fiberinit 4-nik suliaavoq (taakkulu 2-kaarlutik suliaapput), fiberit taakku tamarmik atortuisa nunniffiini piginnaanngorsarnerisigut, maligaasanut (bølgelængdinut) 96-inut attavilerneqarsinnaapput, maligaasaq ataaseq 10 Gbps-inik initussuseqarsinnaalluni.

Systemit kabelii ataatsimut 4.733 km-inik takissuseqarput, taakkulu isumagisussaavaat signalit eqqortumik ingerlaarnissaat, tamannalu qulaakkerniarlugu repeaterit 52-iusut tamarmik immap naqqani kabelinut ikkussuunneqarsimapput. Taakkunani 52-iusuni repeaterit 30-it Kalaallit Nunaata Island-illu akornani inissinneqarsimapput, 22-llu Kalaallit Nunaata Canadallu akornani inissinneqarsimallutik.

Repeaterit innaallaqissamik pilersorneqarnerat qulakkeerniarlugu, nunniffiusut 4-t tamarmik kabelsysteminik højspænding (6 kV)-italinnik pilersorneqarsimapput.

6

TEKNISK NYHEDSBREV | JANUAR 2012

Foto af repeater/ Repeateri assilisaq

Greenland Connect: Island – Kalaallit Nunaat (Qaqortoq/Nuuk) Greenland Connect Qaqortup avataani (branching unit) marloqiusanngorlugu attavilerneqarsimavoq, tassanngaaniillu Qaqortumiit aamma Nuummiit hovedkabeli ataaseq atorlugu Island-imut attaveqarluni.

Fiberit ataatsimoortut marluusut aappaa Qaqortumut ataavoq, Qaqortorlu toqqaannartumik Nuummut aammalu Island-imut attaveqartillugu. Periuseq radiukkut sakkortusaavinni, radiokædip pingaarnerup illoqarfinnut ataasiakkaanut attavilerneqartarneranut assersuunneqarsinnaavoq.

Greenland Connect: Kalaallit Nunaat (Nuuk) – Canada Greenland Connect Nuup avataani katiguffeqarpoq (branching unit), siunissamilu Nuummiit Kalaallit Nunaata avannaanut imaatigut kabelilersinnaanissaq tassuuna periarfissaalluni. Taanna fiberinut ataatsimoortunut marlunnut attavilerneqarsinnaavoq.

Greenland Connect Greenland Connect Ejer / Piginnittoq

TELE Greenland A/S

Installationsår / Ikkussuunneqarfia

2008

Idriftsat / Atulerfia

Marts 2009

Leverandør / Suliarinnittut

Alcatel-Lucent Submarine Networks

Etableringspris / Pilersinneranut aki

DKK 744.000.000

Landingsstationer / Nunniffiit Grønland/Kalaallit Nunaat Landingsstationen i Island ejes af Farice, mens resterende Nuuk og/aamma Qaqortoq stationer ejes af TELE Greenland A/S. Island Nunniffik Island-imiittoq Farice-imit pigineqarpoq, statio- Landeyjasandur nillu sinneri TELE-mit pigineqarlutik.

Canada Miton Antal km kabel i systemet / Systemimi kabelit isorartussusaat

4.733

Strøm i kabelsystemet / Kabelsystemimut innaallagiaq

6.000 volt og 1 ampere

Antal repeatere / Repeaterit amerlassusaat

Nuuk - Canada 22 stk.

Nuuk/Qaqortoq-Island 30 stk.

Antal Branching Units / Branching Unit-it

2

Antal fibre i systemet / Systemimi fiberit amerlassusaat 4 fibre i hovedsystemet (2 fiberpar) Fiberit 4-t systemimi pingaarnermi (fiberit ataatsimoortut marlukkaat) Kapacitet i systemet / Systemimi piginnaasaq

Samlet kapacitet på 2 fiberpar: 2 x 96 bølgelængder svarende til 1920 Gbps./ Fiberini ataatsimoortuni marlunni piginnaasaq tamarmiusoq: bølgelængdit 2x96, 1920 Gbps-iusut.

Eksisterende konfiguration/ Konfigurationi atuuttoq Nuuk-Canada: 3 bølgelængder = 30 Gbps Nuuk-Island: 3 bølgelængder = 30 Gbps Nuuk-Qaqortoq: 1 bølgelængde = 10 Gbps Qaqortoq-Island: 1 bølgelængde = 10 Gbps

JANUAR 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

7

SUCCESHISTORIE

Online TUSASS-imik immiisarneq Allattoq Lars Falksen

Online TUSASS-imik immiisinnaanermik systemip nutaap „akeqanngitsup” TUSASS-imik atuisugut piffissap qanorluunniit ilinerani ajornartorsiutitaqanngitsumik TUSASS-iminnik immiisinnaanerannik periarfissippai, taa­maalillutik sianerlutillu sms-ersinnaanngorlugit TUSASS-imik imaarunnnissaata tungaanut.

TUSASS mobilinik atuisinnaalernissamut atatillugu nunami allami online-mik immiisinnaanissamut systemimik pisisoqarpoq, pisiffgineqartullu TELE systemimut tun­ ngasutigut ajornartorsiuteqartillugu il.il. ikiortartussaasimavaa serverilu maani TELE-mi inissisimasussaalluni.

Ajoraluartumik ikiorsiisartusssaq naammassimanngilaq arriillunilu, taamaammat OSS-ermiut allatut aaq­ qiissuteqarnissamik eqqarsaatersortariaqarsimapput.

Ajornartorsiutit qulaani taaneqartut pissutigalugit OSSermiut systemimut atatillugu aaqqiissutissamik nassaarniassallutik aalajangersimapput.

Systemadministrator Rasmus W. Larsen suliakkerneqarpoq systemimik nutaamik sanasussatut, taanna­ lu immiisinnaasumik system-imik allanngujaatsumik inge­rlalluartumillu tunniussivoq. Tamatumanilu takutinneqarpoq TELE platformimik isumannaatsumik ingerlalluarsinnaasumillu suliaqarsinnaasoq.

Systemi Online TUSASS refill-imik Rasmus W. Larsenip taasimasaa, „interface”-uvoq telnet-imik aallaaveqartoq, PBS-imit neqeroorutaalluni DIBS-imik atuisuusoq. Systemi linux server-imi, CentOS 5.7-imi suliaavoq, Apache-qarluni aammalu Postgresql-eqarluni. Systemip akilereerlugu TUSASS-imik immiisitsisartut systemit 4-t allat suleqatigai, taakkulu tassaapput pgdb1.srv.gl-imi database mobilerefill-i, DIBS serveri, Comverse aammalu uagut SMTP relay server-erput.

8

TEKNISK NYHEDSBREV | JANUAR 2012

Immiineq aallartikkaangat https://tusass.gl iserfigineqartarpoq. Atuisup TUSASS normuni, e-mail adressini, kreditkort normuni, kortimik piginnittup aqqa, kontrolciferit, kortip atorunnaarfissaa allassavaa, taavalu ani­ ngaasat nalingi uku arlaat 50, 100, 200 aamma 500 kr. toqqassallugu. Systemi pisinnaatitsissummik DIBS-imut nassiussissaaq, taavalu akuersissummik imaluunnit itigartitsissummik DIBS-imiit nalunaarfigineqassalluni.

Itigartitsissummik pigaanni ingerlataq tamarmi unitsinneqassaaq. Akuersissummik pigaanni, taava immiinissamik kaammattuummik mobilplatform Comverse-mut mobilnr. allassimasaq nassiunneqassaaq. Comversemut attavik ajorpat suliaq unitsinneqassaaq, akiliutiginiagarlu DIBS-imit atorunnaarsinneqassalluni. Immiineq iluatsissimappat, taava (pisinermik) uppernarsaat e-mail adresse-mut allassimasamut nalunaarutigineqassaaq.

Immiinerup ingerlasimanera tamarmi database-mut toqqorneqassaaq, tassanilu ullormut qanoq immiisoqarsimatiginersoq takuneqarsinnaavoq. Soorlu mobilit normui aalajangersimasut qaqugukkut immerneqarsimaneri takuneqarsinnaapput, aammalu aningaasat immiunneqarsinnaasut sorliit ullormut immiunneqarsimanersut takuneqarsinnaapput.

Database-mut makku toqqorneqartarput: Order process, order id, aningaasat amerlassusaat, mobil normu, e-mail adressi, DIBS id, DIBS auth result, IP adressi (pisiffiusimasoq), DIBS capt result, refill result, create date, uniqueval – pisisup pisiaata nalinga aalajangersimasoq aamma DIBS-imi kortip akiliutaata nalinga, taannalu kortip atorneranik nalunaarsuinermut atortuuvoq.

Online TUSASS immiinermik systemi nakkutigineqarpoq OSS-ip nakkutilliinermik atortua NAGIOS atorlugu, sapaatip akunnikkaartumillu full backup ingerlanneqartarpoq aamma TELE’p TSM-imut (Tivoli Storage Manager) backup system-iani ullormut incremental backup ingerlanneqartarluni.

SUCCESHISTORIE

Optankningssiden https//tusass.gl

Online TUSASS optankning af Lars Falksen

NY „gratis” Online TUSASS optankningssystem sørger for at vores TUSASS kunder kan tanke deres TUSASS stort set uden problemer døgnet rundt og bruge optankningen til at tale og sms-e indtil optankningen er på nul hvorefter de skal tanke op igen.

Ifb. med indførelsen af TUSASS mobil abonnementet blev der købt et online optankningssystem udenlands, der skulle supportere TELE med systemet i det tilfælde hvor der er fejl m.m., hvor serveren var placeret her i TELE. Det viste sig desværre at supporten ikke var tilstrækkelig og langsommelig, hvorfor OSS blev nødt til at tænke på en anden løsning.

På grund af ovennævnte problemer bestemte OSS at finde en løsning til systemet. Systemadministrator Rasmus W. Larsen fik til opgave at lave et nyt system og han leverede et rigtigt godt velfungerende stabilt optanknings-system. Det viser at vi i TELE er i stand til at levere et robust og driftsikkert platform.

Systemet som Rasmus W. Larsen har kaldt Online TUSASS refill, er en telnet baseret „interface” som bruger DIBS, som PBS udbyder. Systemet er lavet på en linux server, CentOS 5.7, med Apache og Postgresql. Systemet arbejder sammen med 4 andre systemer til at tanke op en prepaid TUSASS, som hhv. er databasen mobilerefill på pgdb1.srv.gl, DIBS server, Comverse og vores SMTP relay server.

https://tusass.gl tilgås når optankningen startes. Her indtaster kunden TUSASS nummer, e-mail adresse, kreditkort nummer, kortholdholderens navn, kontrolcifre, udløbsdato og vælger beløb som er 50, 100, 200 og 500 kr. Systemet sender autoriserings anmodning til DIBS, modtager enten en bekræftelse eller afvisning fra DIBS. Hvis man modtager en afvisning stoppes hele processen. Modtages der en bekræftelse, sendes der en optanknings anmodning til mobilplatformen Comverse for det indtastede mobilnr. Hvis forbindelsen til Comverse fejler, stoppes processen og betalingen annulleres til DIBS. Når optankningen er gennemført, sendes der en bekræftelse om optankningen (købet) til den indtastede e-mail adresse.

Hele historikken om optankningen bliver gemt i databasen, så man kan se hvor meget der er tanket op dagligt.

Man kan bl.a.se optankninger til bestemte mobil numre ud fra given periode og man kan også bl.a. se hvilke beløb man har brugt i dagens optankninger. Disse værdier bliver gemt i databasen: Order process, order id, beløb, mobil nummer, e-mail adresse, DIBS id, DIBS auth result, IP adresse – som købet er foretaget fra, DIBS capt result, refill result, create date, uniqueval – bestemt værdi til kundens køb og DIBS checksum for kreditkortet, som bruges til at tjekke brug af kreditkortet ved transaktioner.

Online TUSASS optanknings systemet overvåges af OSS’ overvågningsværktøj NAGIOS og der bliver taget et ugentligt full backup og en dagligt incremental backup af TELEs TSM (Tivoli Storage Manager) backup system.

JANUAR 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

9

True North satellitovervågning Af Karl Erik Birkholm

I de sidste 5-7 år har vi I TELE Greenland ikke haft et satellit overvågningssystem (det system fra Dansk Data Elektronik vi hidtil havde anvendt var tiden løbet fra og det kunne ikke repareres/opdateres længere), så vi har via en browser overvåget hvert enkelt modem når det var aktuelt, men dette var ikke holdbart i længden, det system der skal bruges skal køre til 24/7-2012.

I efteråret 2010 i forbindelse med deltagelse i et seminar hos Intelsat i Fuchsstadt i Tyskland fik vi demonstreret udstyr til overvågning af jordstationer fra Newpoint Technologies. Efter hjemkomsten fra Tyskland, gik vi i gang med at arbejde med Newpoint Technologies og dette resulterede i at vi besluttede at begynde med NUK1 E/S, NUK2 E/S samt KAN E/S i 2010, I 2011 er QNQ E/S, PIT E/S, NKJ E/S, ILT E/S samt TAS E/S inkluderet, således at der nu er 8 E/S’ere med i det samlede overvågning, det er vores plan at fortsætte med SAV E/S, UPV E/S, UPK E/S samt AAS E/S i 2012.

Hele systemet er bygget op omkring central server, som via lokalnetværket er tilsluttet en Mercury EM på hver E/S. Mercury EM har up til 17 serielle porte, der kan konfigureres til RS232, RS422 eller RS485, til disse porte tilsluttes f.eks. en 9+1 Radyne Comstream modem switchover system. Newpoint Technologies har udviklet I/O drivere til mange fabrikaters satellitudstyr, så derfor er det nemt at sætte systemet op til at „snakke” med udstyret på Vores E/S’ere.

10

TEKNISK NYHEDSBREV | JANUAR 2012

True North qaammataasakkut nakkutilliineq Allattoq Karl Erik Birkholm

Ukiuni kingullerni 5-7-ini TELE Greenlandimi qaammataasatigut nakkutilliissummik system-imik peqarsimanngilagut (systemi Dansk Data Elektronik-imeersoq atorsimasarput qanganitsersimavoq, iluarsaanneqarsinnaanani nutarterneqarsinnaajunnaarsimallunilu).

Taamaammat pisariaqale­raa­ ngat browseri atorlugu modem­-it ataasiakkaarlugit nakkutigisarsimavagut. Tamannalu attatiinnarsinnaanngilarput, system-ilu atorneqartoq 24/7-2012 tungaanut atortussaavoq.

2010-p ukiaani seminareqarnermut ata­til­lugu, Intelsat-ip Fuchsstadt-imi Tyskland-imiit­tumi jordstation-inutnakkutilliinermutNew­pointTechnologies­ ipatortuutaitakutinneqarput.Tyskland-imiitangerlar-

nittakingornaNewpointTechnologiessuleqatigilerparput, tamatumallu­kingunerisaanik NUK1 E/S, NUK2 E/S aam ma KAN E/S 2010-mi, 2011-mi QNQ E/S, PIT E/S, NKJ E/S, ILT E/S aamma TAS E/S ilanngullugu atortulersorpagut, taamaalillutalu maanna E/S.it 8-it nakkutilliinermut atortullit pigilerpagut. Pilersaarutigaarput suliagut nangillugit SAV E/S, UPV E/S, UPK E/S aamma AAS E/S 2012-imi suliariniarlugit.

Systemi tamarmiusoq central serverimut atasunngorlugu suliaavoq, taakkua sumiiffinni ataasiakkaani attavinnut Mercury EM-inut immikkut E/S-imut attavilimmut atapput. Mercury EM 17-inik serielle porteqarpoq, taakkulu naleqqussarsinnaapput ukununnga RS232, RS422 aamma RS485-imut, portit attavilernissaasa soorlu 9+1 Radyne Comstream modem switchover system tungaanut. Newpoint Technologies I/O driver-inik ineriartortitsisimavoq, tamakkuninnga suliaqartut qaammataasatigut attaveqarnermut atortuinut naleqqussakkanik, taamaammat systemip ikkussornissaa E/S-inullu atortuutitsinnik „oqaloqateqarnissaa” ajornanngitsunnguuvoq.

JANUAR 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

11

Serverrum Foxvej af Frederik Erneeraq Zeeb

Vitalt telekommunikationsudstyr i Grønland er meget sårbart i dag, i og med det står under samme tag. For at mindske denne sårbarhed, har TELE planer om at etablere et nyt serverrum i Perngarfik (tidligere Foxvej), som ventes står klart ultimo 2012.

Det er yderst vigtigt for TELE, at etablere et nyt serverrum, der ligger fjernt fra nuværende telestation.

Her står nemlig stort set alt telekommunikationsudstyre i Grønland. Dette gør os meget sårbare mod brand, hærværk, flystyrt eller generatorsvigt ved strømafbrydelse. Hvis en af katastroferne skulle opstå, vil meget af kommunikationen i Grønland gå ned. Indtægterne for TELE vil også følge med ned! Dette skete f.eks. i januar 2011 i Nuuk, hvor styring til nødgeneratoren svigtede efter meget kortvarige strømafbrydelser.

I dag har TELE planer om at etablere et nyt serverrum, og jeg er udpeget som projektleder for opbygning af rummet. Som projektleder er det enormt vigtigt for mig, når et så vigtigt projekt skal igangsættes, at alle interessenter er hørt, før den endelig planlægning igangsættes.

Derfor er der afholdt indledende møder i TELE bygningen samt en workshop den 29. november 2011 i møde­lokalet i Perngarfik. Til de indledende møder og workshop er samtlige interessenter fra i alt 9 afdelinger inviteret. Ønsket for dette er, at jeg kan opsamle krav og ønsker fra alle interessenter og bygge et brugbart og fremtidssikret serverrum.

12

TEKNISK NYHEDSBREV | JANUAR 2012

Detaljeret projektering og budgettering af det kommende fremtidssikrede, æstetiske og energivenlige serverrum er godt i gang i disse dage. Projektet og dermed budgettet har ekspanderet siden interessenternes krav og ønsker er fremlagt under workshop. Det næste skridt er ledelsens godkendelse af budgettet med hensyn til interessenternes „need to have” og „nice to have” (krav og ønske).

Serverrummet skal stå i den gamle telefoncentral på Perngarfik 2 som også er landingsstation for søkablet fra Island og Canada. Den tidligere telefonskole på Perngar­ fik og dens naborum skal sammenligges og blive til det nye stort serverrum. Ved siden af serverrummet skal der være fiber krydsfeltsrum. De to rum bliver tilsammen ca. 125 m2 store, hvor serverrummet udgør et areal på ca. 105 m2.

Hvis serverrummet skal være energivenligt, skal køling af rummet være effektivt. Dette gøres ved at inddele korridorerne mellem rackskabe i kold og varm zone, hvor den varme zone vil være indkapslet. Hvis indkapslingen af den varmezone skal være effektiv er det vigtigt, at man har samme rackskabe med samme højde, derfor er det meget vigtigt at beslutte på nuværende tidspunkt hvor meget man kan standardisere rackskabe i serverrummet. Interessenternes ønske for rackskabe er IBM Enterprise 42U rackskabe. I det nye serverrum vil der være plads til ca. 34 stk. IBM Enterprise rackskabe på 650 x 1100 mm, og 12 stk. krydsfeltsskabe på 1250 x 300 mm i krydsfeltsrummet.

Luften fra varmezonen „suges” af indendørs køleenheder, der leverer til den kolde zone i en temperatur mellem 21-24°C. Inde i de indendørs køleenheder er der væskefyldte rør. Væsken i rørene bliver nedkølet i udendørs frikølere, når udetemperaturen er under den ønskede væskefremløbstemperatur. I de dage/timer hvor udetemperaturen er over den ønskede temperatur tager kompressoren over. For at gøre serverrummet mere energivenligt, er der tænkt på at sende overskudsvarmen fra serverrummet til mødelokalet ovenpå, inden den bliver nedkølet. Det vil sige, at restvarmen fra serverrummet gemmes i en varmvandsbeholder ovenpå, og bruges til at opvarme mødelokalet i Perngarfik inden den sendes videre til frikøleren/kompressoren.

To ting der blev nævnt som ønske fra kommende brugere af serverrummet (TIA og OSS) er; forbedring af TELEs nuværende netværksarkitektur i forbindelse med etablering af nyt serverrum til en mere overskuelig arkitektur og etablering af et „Service katalog”. Disse vil gøre projektet state-of-the-art.

Fordelen med et service katalog er, at hver projektleder vil får indsigt i hvilken software man har adgang til i TELE. Her får projektlederen mulighed for at „bestille” internt i firmaet en opsætning efter projektets behov og udnytte de tilgængelige programmer. Dermed kan meget af unødvendig køb undgås, og der vil være bedre kontrol over aktivt og inaktivt udstyr.

eksisterende rackskabe. Med det kan vi undgå alt for mange „halv tomme/halv fulde” rackskabe og udnytte den fysiske plads vi har mest effektivt.

Med den nye netværksarkitektur bliver løbende udvidelse af netværket nemmere, i det man vil have et ”Core/ fundament” der er statisk. Her kan man også bedre forhindre den uønskede adgang til serverne udefra, dette vil gøre TELE mindre sårbar mod hackere og gør adgangskontrol til eksterne brugere som f.eks. leverandører af kommunikationsudstyr nemmere.

Hvis den ønskede netværksarkitektur bliver indført og anvendt optimalt, vil TELE være mindre afhængig af enkelte nøglepersoner. Jeg håber, at der kommer en artikel om den eftertragtede netværksarkitektur i det efterfølgende Tesknisk Nyhedsbrev.

Når det nye serverrum bliver færdig i ultimo 2012 med de ovenstående egenskaber, vil TELE står meget mere stærkt og solidt i Grønland. Dette vil resultere i mere tilfredse kunder og ikke mindst mere tilfredse medarbejdere, som er guldgruben for TELE.

Service kataloget kan udvides med et „hardware katalog”, her vil man bl.a. kunne bestille rackplads i de JANUAR 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

13

Serverrum Foxvej Allattoq Frederik Erneeraq Zeeb

Kalaallit Nunaanni attaveqaatitigut atortut pingaarutillit ullumikkut illumi ataatsimi inissisimanermikkut mianernaqisumik inissisimapput. Taama inissimaneq annikkillisarniarlugu TELE-imi serverrum-imik nutaamik Perngarfimmi (Foxvej-iusimasumi) pilersitsilerpugut, taassumalu 2012-ip naanerani naammassinissaa naatsorsuutigineqarpoq.

TELE-imut serverrum-imik nutaamik maanna telestationimit ungasissumik inissisimasumik pilersitsinissaq pingaaruteqarluinnarpoq.

Tassanimi Kalaallit Nunaanni attaveqaateqarnermi ator­ tut tamangajalluinnarmik inissisimapput. Tassalu ikual­lattoqalissagaluarpat, aserorterisoqarluni, timmisartumik nakkartoqarluni imaluunniit kallerup inneranut attaveerunnikkut generatorit atorsinnaajunnaarlutik taava annertuumik eqquisoqarsinnaavoq.

Ajunaarnersuarmik pisoqassagaluarpat, Kalaallit Nunaanni attaveqarneq tamarmi unittussaavoq. TELE-imut aningaasatigut isertitassat aamma appasappput! Assersuutitut taaneqarsinnaavoq januar 2011-imi Nuummi generatori sillimmataasoq, innaallagissap sivikitsumik qamittooqattaarneratigut ingerlasinnaajunnaaraluarmat.

Ullumi TELE serverrum-imik nutaamik pilersitsinissamik pilersaaruteqarpoq, uangalu suliamik aqutsisussatut toq­qarneqarsimavunga.

Suliamik aqutsisutut uannut pingaaruteqarluinnarpoq, suliap taama pingaaruteqartigisup aallartinnissaa, piler­saarutillu aallartivinnginnerani attuumassuteqartut tamaasa tusarniarnissaat. Taamaammat aallarniutaasumik telemi workshop-ertitsivugut 29. november 2011 Perngarfimmi

14

TEKNISK NYHEDSBREV | JANUAR 2012

ataatsimiittarfimmi. Aallarniutaasumik ataatsimiinnerni workshop-ernernilu immikkoortaqarfiit attuumassuteqartut 9-it aggersarneqarput. Taamma kissaateqarninnut pissutaavoq, attuumassuteqartunit tamanit kissaatit piumasaqaatillu katersorusukkakkit, siunissamullu atorsinnaasumik serverrum-imik qulakkeerinnikkusukkama.

Siunissamut qulakkeerinnittumik, kusanartumik, nukissiornikkullu mingutsitsinngitsumik serverrum-itaarnissamut pilersaarut sukumiisoq, aningaasartassaanullu tunngasut ulluni makkunani ingerlatileruttorput. Pilersaarummut atatillugu workshop-ernermi attuumassuteqartut kissaataasa piumasaasalu tusarniareernerisa kingorna, aningaasartuutissatut naatsorsuutit amerlisimapput.

Alloriarnissaq tulleq tassaavoq aningaasartuutissatut missingersuutit pisortanit, attuummassuteqartunit „need to have” aamma „nice to have” (piumasaasut kissaataasullu) malillugit akuerineqarnissaat.

Serverrummi telefoncentral-itoqqami Perngarfik 2-imi aamma imaatigut kabelimut Island-imut Canada-mullu atasumut nunniffiusumi inissisimassaaq. Telefonskoleusimasumi Perngarfimmiittumi, tassumalu sanianiittoq ini ataatsimuulersinneqassapput, serverrum-itullu ini angisuunngorluni atulissalluni. Serverrum-imi fiber-inik krydsfeltsrum-eqassaaq. Init taakku marluk ataatsimuulersikkaanni ini 125 m2 miss. angissuseqalissaaq, serverrum-ilu 105 m2–imik angissuseqassalluni. Serverrum-imi innaallagissamik atuineq mingutsitsinaveersaartuussappat, inimi nillusaaneq pitsaasuussaaq. Tamanna pisinnaavoq inimi torsuusaasat rackskabe-inik akunnilersornerisigut, inimi kissartoq nillertorlu immikkoortillugit, kissartorlu pooqqatillugu. Kissartoq pitsaasumik pooqqassappat pingaaruteqarpoq, rackskabit portoqatigiinnissaat, taamaammallu aamma pingaaruteqarpoq maannakkorpiaq aalajangiutissallugu, rackskabit ser-

verrum-imiittussat qanoq ittut atorneqassanersut. Aattuumassuteqartut kissaatigaat rack­skabit IBM Enterprise 42U rackskabe-ussasut. Serverrum-imi nutaami 34-inut IBM Enterprise rackskabinut 650 x 1100 mm-iusunut, aammalu krydsfeltsskab-inut 1250 x 300 mm-iusunut krydsfeltsrum-imi 12-inut inissaqassaaq.

Silaannaq kissartoq illup iluani nillussaatinit „milluarneqassaaq”, tassumalu nillertoqarfik kissassutsimik 21-24° C akornaniittumik aniatitsivigissavaa. Illup iluani nillusaatini ruujorinik imalinnik peqassaaq. Imaalu nillusaatinit silamiittunit frikølerinit nillorserneqartassapput, tamannalu pisassaaq væskip silamiittup kissassusissaa ataakkaangassuk. Ulluni/akunnernilu sila kissarnerutillugu kompressori atorneqalissaaq. Serverrummi mingutsitsinermik pilersitsinaveeqqullugu, takorloorneqarpoq kissarnerup sinneruttup nillertinnginnerani ataatsimiittarfimmik qulaaniittumik kiassaasutut atorneqarnissaa.

Tassa imaappoq, serverrum-imi kissarneq sinneruttoq, frikølerimut/kompressorimmullu ingerlatinnginnerani, kissartumik imiisivimmut qulaaniittumut toqqorterneqassaaq, taamaalillunilu Perngarfimmi ataatsimiittarfik kiassassallugu.

Serverrum-imik atuilertussanit (TIA aamma OSS) kissaatitut marlussuit taaneqarput tasssalu: TELE-p serverum-imik nutaamik pilersitsilernerani, maanna attaveqaatitigut sanarfinerata pisariinnerusunngorlugu nutarternissaa, aammalu „Service katalog”-imik pilersitsinissaq. Taakku suliaq state-of-the-art -inngortissavaat.

Service katalog-eqalernerup pitsaaqutigissavaa, suliamik aqutsisut tamarmik TELE-mi software iserfigineqarsinnaanersut takusinnaanngussagamikku. Taamaalillutik sulia­mik aqutsisut suliffeqarfiup iluani suliamut pisariaqartinneqartut, programmillu atorneqarsinnaasut aallaavigalugit „inniminniisinnaassapput”. Taamaalillutik pisariaqan­ngitsunik pisisarnissat, aammalu atortullu

atorneqartut atorneqanngitsullu nakkutigineqarnerulissallutik.

Service katalogi „hardware katalog”-imik ilaneqarsinnaavoq, tassanilu rack-inik rackskab-ini pioreersuni inissamik inniminniisoqarsinnaavoq. Taamaallilluta rackskabit „imaqanngingajatttut ulikkaangajattullu” pinaveersimatissavagut, inissamillu eqaatsumik atorluaassalluta.

Attaveqaatit sanarfinerisa nutaamik aaqqissuunnerisigut, attaveqaatinik ataavartumik annertusaanerit ajornannginnerulissapput, „Core/fundament” ataavartoq pigineqalissammat. Tassanilu serverinit avataaneersunit kissaatiginanngittunillu iserfigineqarnissaat ajornannginnerusumik pinaveersimatinneqarsinnaassalluni, TELE-ilu hackerinut ingalassimanerulerluni, aammalu avataaniit atuisut – soorlu attaveqaatit atortuinik pilersuisut imaaliallaannaq isersinnaanissaat nakkutigiuminarnerussalluni.

Attaveqaatit nutaamik sanarfinissaannik kissaatigineqartoq akuerineqassappat, tamakkiisumillu atorneqarluni, taava TELE–imi inunnik ataasiakkaanik isumalluuteqarpallaartarneq annikkillisinneqassaaq. Neriuppunga tek­ nik­ keqarfimmit nutaarsiassani tulliuttuni attaveqaatit nutaamik sanarfinissaanut tunngasumik allaaserisamik ilanngussisoqassasoq.

Serverrum-i nutaaq 2012 naalerpat qulaani piginnaasat atorlugit pilersippat, taava TELE Kalaallit Nunaanni nukittunerusumik isumannaanerusumillu inissisimassaaq.

Tamatuma kingunerissavaa atuisut, minnerunngitsumillu sulisut iluarisimaarinninnerusut, taakkuuppullumi TELE-ip erlinnartuutai.

JANUAR 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

15

Udpluk fra NOC for ugerne 48-49-51-51 og 1-2-3 6. december

KNR FM Qaqortoq afbrudt grundet antennefejl.

6. – 7. december

Lydproblemer på de danske kanaler på landsdækkende DVB-T.

23. – 29. december KNR TV afbrudt i Qassimiut og Sarloq grundet fejl på repeaterstation Simiutaq.

Dårligt vejr og anden højere prioriteret fejl i området var skyld i den lange fejlretningstid.

26. – 28. december

Tasiusaq sydgrønland afbrudt grundet fejl på minilink.

1. – 3. januar GSM i Nanortalik og sydpå afbrudt grundet strømproblemer på repeaterstationen Sermersooq (TREF) nord for Nanortalik. Flyvningen til stationen blev forsøgt flere gange, men grundet vejret i området lykkedes det først at komme frem d. 3/1.

10. januar Afbrydelse af fastnettelefoni, GSM, MPLS, ADSL og KNR FM/TV til bygderne i Tasiilaq området grundet udskiftning af udtjent ensretter.

11. – 14. januar Afbrydelse af DVB-T i Tasiusaq sydgrønland grundet defekt sender. Analog TV sender tændt i fejlperioden.

14. januar

En del byer og bygder på vestkysten uden DVB-T grundet fejl på multiplexer i Nuuk.

16. – januar

DVB-T i Ilimanaq afbrudt. Tidligste mulighed for transport den 21. januar.

18. januar Ingen GSM i Upernavik, Illoqqortoormiut og Tasiilaq distrikter grundet udskiftning af HPA på satellit jordstationen i Nuuk. Nedsat kapacitet på MPLS og ADSL trafik.

19. januar Afbrydelse af KNR FM og DVB-TV i Ikerasak grundet ændring af IP-opsætning (pakketab).

Andre begivenheder: Kurser Back-up kursus i back-up i perioden 17.-20. Januar 2012 EA-undervisning af John Gøtze fra EA Fellows/DK i perioden 23.-26. januar 2012

Ugerne der kommer: Uge 8 (22.-23. februar 2012) Landsmøde for sikkerhedsgrupperne i TELE-POST i Kangerlussuaq