Teknisk Nyhedsbrev 27 by TELE Greenland A/S

TEKNISK NYHEDSBREV 04路27 2012

TEKNISK NYHEDSBREV

FOTO: TOM NIELSEN

TEKNISK DIVISION

Bliv abonnent! Tilmeld dig nu!

Få alle udgivelser pr. e-mail Scan koden med din smartphone og tilmeld dig Teknisk Nyhedsbrev. Når du har tilmeldt dig, får du hver måned tilsendt Teknisk Nyhedsbrev via e-mail. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.

indhold Lederen ��4 Aqutsisoqarfimmit ��5 TELE-POST på kulturnatten ��6 TELE-POST kulturikkut unnussiornermi ��7 TREF Reddet på måsldtregen ��8 TREF piffissaq kingulleq iluarsivoq ��9 Viden om: Radiokæden �� 10-11 Radiokæde – Sinerissami sakkortusaaviit �� 12-13 DYET-ip allanngorsarneqarnera �� 14-16 Omlægning ved DYET �� 17-19 Bagsiden ��20 ANSVARLIG REDAKTØR Jørn Jespersen, Teknisk direktør jj@telepost.gl

REDAKTION Anna Heilmann annah@telepost.gl

REDAKTION Bjørn Sigurdsson bfs@telepost.gl

REDAKTION Jonas Hasselriis joha@telepost.gl

REDAKTION Kim Schwartz kas@telepost.gl

REDAKTION Poul Erik Karlshøj pka@telepost.gl

LAYOUT Martin H. Lynge mute@telepost.gl

TEKNISK NYHEDSBREV 2012 NR. 04-27 Redaktionen bestræber sig på at alle artikler oversættes til både dansk og grønlandsk, dog vil bagsiden kun være på dansk. TUMITSAG 09-4467 KONTAKT annah@tele.gl FORSIDEFOTO Tom Nielsen

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 27 2012

Mobildata 300 Sivisunerusumik internetersinnaanngorit mobilinnullu MB-mut aki appasinnerusoq pissarsiaralugu 300 MB-inik atuinermi MB-mut aki aalajangersimasumik appasissusilik, 1 krone Få ekstra internet og billigere MB pris til din mobil 300 MB trafik med fast lav pris pr. MB på 1 krone

Qaamm.

300 kr.

TMA120309

pr. måned

04 · 27 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

LEDER

Lederen TTD er lige kommet ud af 2011 med et godt resultat på driftsomkostninger. Hele driftsbudgettet blev lukket på 0,7 % bedre end forventet – stærkt hjulpet af et virkeligt godt resultat på helikoptercharter til driftsopgaver Besparelserne på helikoptercharter er opnået uden at det har medført dårligere service for kunderne. Vi også har også over-performet på oppetid og nået et totalt resultat for året på 99,7%, hvor målet er oppetid på minimum 99,5%. Driftsomkostningerne og oppetid er sammen med kundetilfredsheden gode pejlemærker på, hvor effektivt driften kører og tallene er jo helt tilfredsstillende. Et så godt resultat kan kun opnås ved at vi har et dygtigt og motiveret team til at varetage driftsopgaverne – og her hjælper alle afdelinger i TTD med bidrag til O&M. Ingen i TTD har berøringsangst når det drejer sig om at hjælpe hvor man kan.

opgaver sammen på tværs og udnytte helikopterturen til flere opgaver. Ligesom vi skal udnytte de planlagte driftseftersyn til også at lave andre ting på siten når vi nu alligevel flyver.

Når teamet med motivation og accept er på plads, er det ledelsens opgave at sikre at der er struktur på hvordan driftsopgaver modtages, fordeles og løses.

Indtil vi har vores nye arbejdsordresystem på plads, må vi fortsætte med at holde fokus på effektiv drift ved at tænke på kundens behov og koordinere mest muligt på tværs af afdelinger. Det er ofte på grund af manglende kommunikation, at en driftsoperation gennemføres med et dårligt resultat.

Personligt tror jeg at det er det første element, med et motiveret og initiativrigt team der selv kan træffe fornuftige beslutninger i sand tid, har skaffet resultatet hjem. Men succes forpligter og vi skal sikre at TTD driften, performer endnu bedre på i 2012. Med stort fokus på CO2 bidrag skal vi virkeligt tænke os om, inden hver eneste helikopter operation og spørge os selv om vi kan lægge

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 27 2012

Alle disse tiltag skulle gerne blive hjulpet af arbejdsordre systemet, der skal sikre at driften tilrettelægges struktureret, så arbejdsopgaverne koordineres mest muligt og ingen arbejdsopgaver går i stå i processen. Arbejdsordresystemet skal også sikre tværgående kommunikation mellem alle afdelinger, lige fra kundeservice, over service provisioning, Tele Erhverv og Teknisk division.

Jeg håber i alle vil fortsætte den gode indsats med de værktøjer vi har nu, bidrage med jeres vigtige erfaringer i arbejdet med at få det nye arbejdsordre i drift og tage vel i mod det nye arbejdsordresystem når det idriftsættes i sommeren 2012.

Aqutsisoqarfimmit TTD-mi ingerlatsinermi aningaasartuutitigut 2011 pitsaasumik anigorparput. Ingerlatsinermut aningaasartuutit ataatsimut isigalugit naatsorsuutigisamit 0,7 %-imik pitsaanerupput â&#x20AC;&#x201C; tassanilu ingerlatsinermi qulimiguulimmik attartornermut aningaasartuutit pisooqataalluinnarput, tassanimi sipaaruteqarsinnaasimavugut atuisunut sullissinerput ajornerulersinngikkaluarlugu Aamma attaveqaatit akornuteqaratik ingerlanissaannik naatsorsuutigut pitsaanerusimaqaat, tassami minnerpaaffissatut naatsorsuussaq 99,5%-iusoq qaangerlugu akornuteqanngiffik 99,7%-iusimmammat. Ingerlatsinermut aningaasartuutit, attaveqaatillu akornuteqanngiffiat kiisalu atuisut iluarisimaarinninnerat takussutissaapput, qanoq pitsaatigisumik eqaatsigisumillu ingerlatsisoqarnersoq, kisitsisimmi takussutissat iluarinarluinnarput. Taamatut angusaqartoqarsinnaavoq aatsaat sulisut pikkorissut piumassuseqarluartullu ingerlatsinermi sulisorigaanni â&#x20AC;&#x201C; tassanilu TTD-mi immikkoortortaqarfiit tamarmik O&M-imut ikiuuteqataasimapput. TTD-miittut kikkulluunniit sumulluunniit tunngasunik ikiuunnissaminnut ersissuteqanngillat. Sulisut piumassuseqartut akuersaartullu inissippata, taava pisortat aaqqissuussineq, ingerlatsinermilu suliassat tiguneqarnissaat, agguaanneqarnissaat naammassineqarnissaallu isumannaartussaavaat. Nammineq isumaqarpunga, siullermik sulisut piumassusillit utaqqiinnaratillu iliuuseqarsinnaasut, eqqarsaatigilluakkanillu piffissamut tulluartunik aalajangiisinnaasut naammassisaqarluarnitsinnut pisooqataalluinnartut. Kisianni aamma ingerlalluarnerput pisussaaffiliivoq, tassami qulakkeertussaavarput TTD-p 2012-imi suli pitsaanerusumik ingerlanissaa. Qulimiguulimmik attartulernigut tamaasa CO2-mik aniatitsinaveersaarnermut peqataaniassaagut, eqqarsarluarluta immitsinnullu

apereqqaartarluta, taamatut attartornitsinni atorluaanitsigut suliassat assigiinngitsut ataatsimut isumannaarsinnaanerlutigit. Soorlu aamma pilersaarutaareersutut ingerlatsinermik nakkutilliinitsinnut atatillugu ornitatsinni sakkortusaavinni allanik sulilassaqarnersoq eqqumaffigisassagipput.

Suliniutit tamakku tamarmik piviusunngorsinnaassapput, suliakkiissutinut atatillugu systemi iluaqutsiullugu, taassuma ingerlatsinerup suliassallu aaqqissuussaalluartumik pilersaarusiorluakkamik ingerlanissaat, aammalu suliassat ilaasa unittuunnginnissat isumannaartussaavaa. Suliakkiissutinut atatillugu systemip immikkoortortaqarfiit akimorlugit attaveqatigiissinnaanissaq aamma qulakkeertussaavaa, atuisunik sullissiveqarfik, service provisioning, Tele Erhverv aamma Teknikkimik immikkoortortaqarfik ilanngullugit. Suliakkiissutinut atatillugu systemitaatta inissilluarnissaata tungaanut, pingaaruteqarpoq pitsaasumik eqaatsumillu ingerlatsinitta nanginnissaa, aammalu atuisut pisariaqartitaat aallaavigalugit, immikkoortortaqarfiit akimorlugit aaqqiissuteqartarnissarput. Tassami ingerlatsinermut atatillugu ajortoqaraangat, attaveqatigiilluannginneq pissutaakkajuttarpoq. Neriuppunga tamassi sulilluarnersi, sulinissinnilu misilittakkasi pingaarutillit massakkut sakkussagut atorlugit, suliakkiissutaasut naammassinissaannut suleqataalluassasusi, suliakkissutinullu atatillugu systemi nutaaq 2012-ip aasaani atuutilersussaq tigulluarumaarissi. 04 Âˇ 27 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

TELE-POST på kulturnatten

Lørdag d. 21. februar blev Kulturnatten 2012 afholdt, og til forskel fra tidligere år var TELE repræsenteret i vores lokaler på Perngarfik eller Foxvej i daglig tale. Af Jonas Hasselriis

TELE havde etableret en række stande omfattende både teknik, HR samt salg. Derudover var der nogle aktiviteter for børnene samt kaffe og kage fra vores kantine. På den tekniske side stillede vi op med spændende stande hvor vi viste og forklarede principperne omkring vores radiokæde og søkabel. På radiokædestanden havde vi opsat to paraboler over for hinanden med ca. 20 meters mellemrum. For at illustrere hvorledes radiokæden virkede, kunne børn og barnlige sjæle snakke i parabolens brændpunkt, hvorefter man i den anden parabols brændpunkt lige så tydligt kunne høre hvad der blev sagt. Dette var en stor succes og gav på en sjov måde folk indsigt i hvorledes radiokæden transmitterer op og ned af Grønlands vestkyst. Dette var suppleret med en række plancher der på en flot måde fortalte en del af de fakta der er om vores radiokæde bl.a. hvad vores højeste og laveste stationer var, hvordan radiokædestationerne var designet samt hvordan de fik energi.

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 27 2012

På søkabel standen præsenterede vi ligeledes en række fakta på nogle plakater. Derudover havde vi nogle kabelstykker fra det rigtige søkabel, som der kunne lege med samt videoer fra produktionen og etableringen af søkablet, samt en testopstilling hvor kunderne kunne eksperimentere med at sende lys igennem nogle lysledere. Dette supplerede vi med dialog med kunden, hvor vi forklarede principper, fakta og guidede dem igennem de aktiviteter der var ved standen. Som en ekstra fjer i hatten kunne kunderne komme ned i søkabelrummet og se det faktiske udstyr, hvor søkablet terminerede og høre om hvordan det fungerede. Alt i alt var det en yderst succesfuld aften, og der kom masser af kunder igennem, der estimeres over 200. Som deltager i TELEs kulturnat var det en god oplevelse at møde vores kunder, og høre om deres alt i alt, positive syn på TELE samt se deres reaktion når de fik øjnene op for de massive udfordringer under hvilken TELE og TELEs Tekniske Division driver telekommunikation i Grønland.

TELE-POST kulturikkut unnussiornermi

Arfininngorneq 21. februar Kulturikkut unnussiorneq 2012 ingerlanneqarpoq, Ukiullu siuliinut naleqqiullugu allaanerusumik iliuuseqarpugut, tassami TELE Perngarfimmi imaluunniit ulluinnarni taaneqartartumi Foxvej-imi takutitsivoq. Allattoq Jonas Hasselriis

TELE assigiinngitsunik saqqummiivoq teknikkimut, HRimut kiisalu nioqqutinut tunngasunik. Taakku saniatigut meeqqanut sammisassaqartitsisoqarpoq, kantiinatsinniillu kaffeqarluni kageqarlunilu. Teknikkeqarfimmiit pissanganartunik takutitsivugut sinerissami sakkortusaavinnut, imaatigullu kabelimut tunngasunik. Sinerissami sakkortusaavinnut atatillugu parabolit marluk imminnut sammisut 20 meterimillu imminnut ungasissusillit inissinneqarput. Sakkortusaaviit qanoq ingerlasarnersut takutinniarlugu, meeqqat inersimasullu „meeraasaarumatuut” parabolip sakkortunerpaaffianut pillutik oqalutsinneqarput, parabolillu aappaani assinganik inissisimasut oqaasii ersarilluinnartumik tusaasinnaavaat. Taama aaqqissuussineq nuannarineqaqaaq, inunnillu nuannarineqartumik takutinneqarpoq, sinerissami sakkortusaaviit Kalaallit Nunaata sineriaani inissisimasut qanoq aallakaatitsisarnersut. Tamanna aamma nivinngakkatigut kusanartumik sinerissami sakkortusaaviit pillugit paasissutissanik assigiinngitsunik imalinnik takusassiarineqarpoq, ilaatigut sakkortusaavinni stationeqarfiit portunersaat pukkinnersaallu sumiinnersut, qanorlu ilusilersugaanersut, kiisalu qanoq innaallagissamik pilersorneqarnersut.

Imaatigut kabelimut paasissutissiivimmi aamma plakat inik nivingasoqarpoq. Taakku saniatigut imaatigut kabelip ilamernga inunnut pinnguassatut takusassiarineqarpoq, suliarineqarneranit pilersinneqarneranillu videot takutinneqarlutik, kiisalu atuisut misilitassaannik lyslederinik inissiisoqarsimalluni. Tassanilu aamma atuisut periutsinik paasissutissanillu oqaluttuunneqarput. Aammattaaq atuisut imaatigut kabelimut atasumut inimut takornariartinneqartarput, tassanilu kabelip atuuffia qanorlu ingerlanera oqaluttuarineqartarluni. Ataatsimut isigalugu unnuk iluatsittumik ingerlavoq, atuisorpassuit iserput, 200-it sinneqarlutik. TELE-mi unnuk kulturisiorfik nuannersumik misigisaqarfigaarput, atuisugut naapillugit, aammalu ataatsimut isigalugu TELE-mik pitsaasumik isiginninnerat tusarlugu, kiisalu TELEp Teknikkikkullu Immikkoortortaqarfiup Kalaallit Nunaanni attaveqaatit ingerlatsinerminni unammilligassai annertuut tusaraangamikkit isikkui takullugit pissarsinarpoq.

04 · 27 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

SUCCESHISTORIE

TREF reddet på målstregen Af Henning Sørensen

Lørdag 31. december 2011 ved middagstid, blev der slået alarm om at TREF var ”døende”. Det viste sig, at elværket kørte som det skulle, men der var gået en sikring til stationens ensretter, så batteriet ikke kunne oplades, hvilket i løbet af ca. 4 dage ville resultere i at stationen løb tør for strøm. Radiokædeforbindelserne og dermed alle tjenester ville dermed blive afbrudt til Nanortalik og alt syd for byen. Dag 1 · 31. december 2011. Der blev bestilt transport til repeaterstationen, men da det blæste ca. 40 knob blev turen efter ca. 4 timers ventetid, udsat til næste dag den 1. januar 2012. Dag 2 · 1. januar 2012. Her var transporten bestilt til kl. 12.00, og mens spændingen (strømbeholdningen) på stationsbatteriet langsomt faldt, ventede vi på flyvevejr, men da det stadig var blæsevejr, måtte vi igen udsætte til næste dag. Dag 3 · 2. januar. Vi kunne først få helikopter til middag, fordi der skulle afvikles en sygetransport. Vi blev taget på sengen, da Air Greenland besluttede at tage os med på deres sygetransport sydover og sætte os af på TREF, som de skulle flyve lige hen over. Det var jo lykken, men så kom der flere problemer, da vi ikke kunne lande på TREF, i stedet blev vi efterladt i Nanortalik, for sygetransporten skulle jo udføres. Nu blev det vores transportdisponents problem at få os til TREF, det klarede han dog let og skaffede en ny helikopter til os, som var klar efter nogle timer. Vi fløj igen mod TREF, men måtte igen vende tilbage til Nanortalik for at vente på bedre vejr. Sidste chance denne dag, var da helikop 8

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 27 2012

teren skulle hjem, men igen på grund af vejret, lykkedes det ikke at lande på TREF. Dag 4 · 3. januar var spændingen faldet til ca. 43,5 V, nu skulle vi derned! Vi tog fra Qaqortoq og landede på TREF efter en halv times flyvning. Elværket kørte, men på grund af sne ved hytten var luftafkast, luftindtag og motorens udstødning blevet blandet og suget ind igen i maskinhuset, og det var denne sodblanding der var skyld i den defekte ensretter. Ensrettermoduler blev skiftet og gravearbejde ved hytten udført, så udstødningsluften ikke blev ført ind i maskinhuset. Allerede efter ca. 1 times arbejde, måtte vi forlade stationen pga. vejret, der hurtigt blev forværret. Spændingen var nu igen OK på batterierne, og vi kunne ånde lettet op. Vi fik efter 4 dages forsøg fejlrettet i sidste øjeblik, så vi ikke mistede forbindelsen og alle tjenesterne til Nanortalik og alt sydefter.

TREF piffissaq kingulleq iluarsivoq Allattoq Henning Sørensen

Arfininngorneq 31. december 2011 ullup qeqqata missaani kalerrisaarutigineqarpoq, TREF ”toqujartortoq”. Paasinarsivorlu innaallagissiorfik pissusissamisut ingerlasoq, kisiannili stationip ensretteriani sikringi ajortissimasoq batteria immersinnaajunnarluni, tamatumalu kingunerisussaanngorlugu ullut 4-6-it ingerlanerini stationip innaallagiaarunnissaa. Sinerissami sakkortusaavinni attaveqarneq eqqorneqartussanngorpoq, taamaalillutillu attaveqaatitigut kiffartuussinerit tamarmik Nanortalimmiit kujammut attaveeruttussaassallutik. Ulloq 1 · 31. december 2011. Repeaterstation-imut assartorneqarnissamik inniminniisoqarpoq, kisianni anori 40 knob missaaniippoq, akunnerillu 4-it missaannik utaqqingaluareersugut, angalanissaq aqagumut 1. jan. 2012-imut kinguartinneqarpoq. Ulloq 2 · 1. januar 2012. Assartorneqarnissaq nal. 12.00 inniminnerneqarpoq, silallu timmisartorfigiuminarsinissaata utaqqinerani, stationip batteria arriitsumik sakkukilliartorpoq, anorliinnarmalli angalanissaraluaq aqagumut kinguartinneqaqqilluni. Ulloq 3 · 2. januar. Ullup qeqqanut aatsaat qulimiguulimmik atorsinnaavugut, napparsimasumik angallassisoqartussaammat. Pakasarneqarpugulli Air Greenland aalajangermat kujataanut napparsimasumik angallassinissaminnut atatillugu ilaatinniarluta, ornitassarpullu TREF aqqutissaminiimmat niuniarluta. Tamannalu qujanaqaaq, kisiannili ajornartorsiut nutaaq takkuppoq, TREF-imut missinnaanngilagut, taamaattumillu Nanortalimmut qimanneqartariaqalerluta, tassami napparsimasumik angallassisariaqaramik.

Angalanissatsinnillu aaqqissuussisutta ajornartorsiutigilerpaa TREF-imut ingerlanneqarnissarput, tamannali ajornaquteqanngitsumik anigorneqarpoq, tassami qulimiguulimmik nutaamik pissarsivoq, taannalu akunnialuit qaangiutiinnartut atorsinnaanngorparput. TREFip tungaanut tingeqqikkaluarpugut, Nanortalimmulli utiinnartariaqarluta sila pitsanngorsiillugu. Ulloq taanna naggammik qulimiguullip angerlariartorneranut atatillugu misileeqqikkaluarpugut, silamilli peqquteqarluta TREF-imut minngitsoorpugut. Ulloq 4 · 3. januar innaallagissap atorsinnaanera (spænding) 43,5 V miss. apparsimavoq, ornittariaqalerparput! Qaqortumiit aallarpugut, akunnerullu affaa timmereerluta TREF-imut mippugut. Innaallagissiorfik ingerlavoq, illuaqqalli eqqaani aputip, silaannaap motorillu aniatitai akulerullutik illumut maskiinaqarfimmut millugunneqarsimapput, taakkulu ensretterip akornuteqarneranut pisuupput. Ensrettermodulit taarserneqarput, illuaqqallu eqqaani assaasoqarluni, taamalilluni silaannaq aniasoq illumut makiinaqarfimmut isaanaveerlugu. Akunneq ataasiinnaq station-imeereerluta ingerlaqqittariaqarsimavugut, silap sukkasuumik ajortilernera pissutigalugu. Batterit naqitsinerat maanna aaqqippoq, tamattalu eqqissiallappugut. Ullut 4-it misileeqattaareerluta piffissaq kingullerpaaq ajoqut iluarsivarput, taamalillutalu Nanortalimmiit kujammut attaviit tamarmik atorsinnaajunnaarnissaraluat pinngitsoortillugu.

04 · 27 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

Viden om

Viden om: Radiokæden Af Bjarne Johansen

1+1 STM1. Radiokæden er forberedt for en udvidelse af kapaciteten op til 7+1 på hovedstrækningen, hvilket dog vil kræve udbygning af strømforsyningsanlæggene på repeaterstationerne. Radiokæden benytter det øvre 6 GHz bånd (6425 – 7125 MHz) i henhold til ITU-R Rec. F.384-8, og frekvensplanen er udlagt således, at der er 4 radiokanaler i den ene antenne polarisation og 4 i den anden, hvorfor den ene polaritet pt. kun er belagt med 1 radiokanal. På afgreninger benyttes det nedre 6 GHz bånd (5925-6425 MHz) i henhold til ITU-R Rec. F.383-7. Da afstanden mellem de enkelte stationer på radiokæden er ca. 7 Km for den korteste og ca. 70 Km for de længste, benyttes antenner med en diameter fra 1,8m til 3m. På strækninger over vand, samt lange hop, benyttes space diversity for at eliminerer havrefleksioner og multivejsudbredelse. En refleksion kan i værste fald helt afbryde forbindelsen, men ved at benytte to antenner i forskellig højde, sikres forbindelsen da den direkte og den reflekterede stråle ikke rammer begge antenner samtidig.

SDH radiokæden er rygraden for telekommunikation på Grønlands vestkyst. Radiokæden strækker sig fra Nanortalik i syd til Uummannaq i nord, og består af 21 terminalstationer i byer og større bygder og 27 repeaterstationer på øde fjeldtoppe. SDH radiokæden er etableret i årene 2006 – 2008, til afløsning for den tidligere Siemens radiokæde, hvilket har betydet en betydelig forøgelse af kapaciteten. Radiokæden er opdelt i en række kanaler, hvor der i dag er op til 4 aktive + 1 i reserve. Hver enkelt kanal har en kapacitet på 155 Mbit/s og kaldes i SDH sprog for STM1. På hovenstrækningen mellem repeaterstationen SIM i syd til Ilulissat i nord er der en kapacitet på 4+1 STM1. Mellem Nanortalik og SIM, DYET og Sisimiut samt Ilulissat og Uummannaq er kapaciteten 2+1 STM1, mens der på afgreninger til de større bygder er en kapacitet på

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 27 2012

SDH radiokæden er leveret af Ericsson (men er baseret på Marconi LH radiokædeudstyr), og blev etableret på de samme sites som den tidligere radiokæde. Hele den gamle infrastruktur bestående af master, udstyrsbygning, elværk samt solcelleanlæg, der blev etableret i årene 1991 – 1997, blev genbrugt. I radiokædesystemet er der 14 repeaterstationer, hvor signalet kun forstærkes og videresendes. Her er der kun installeret radiokædeudstyr og en lille fleksibel multiplex

er som benyttes til telefon- og dataforbindelse til siten til brug for overvågning og adgang til TELEs netværk.

På 10 repeaterstationer er der afgrening til bygder, enten med 1+1 STM1 med MDRS155ES udstyr, eller 50 Mbit/s Ericsson Mini Link udstyr, her er der yderligere installeret en Siemens Hit 7050 SDH multiplexer. På tre store repeaterstationer SIM, ARTA og DYET er der afgrening i 2 retninger hvorfor der her benyttes en større Siemens Hit 7070 SDH Multiplexer. Da kapaciteten på strækningen Nuuk – Ilulissat forventes opbrugt i 2014, er en kapacitetsudvidelse nært forestående. I stedet for at udvide med 3 STM-1 kanaler op til de 7 kanaler der er teknisk muligt, vil en teknisk ombygning til en 1 Gbps Ethernet forbindelse i den ene af de to antenne, i stedet blive gennemført.

ETH

XMP-1

MDRS 155EC

ETH

XMP-1 STM-1 STM-1 STM-1

E1 E1

MDRS 155EC

STM-1

STM-1 STM-1

MDRS 155EC

Ved at fjerne en enkelt STM-1 kanal (OP4), og i stedet midlertidigt lægge lavt prioriteret trafik på reservekanalen (PR), kan den ene antenne polarisation frigøres for trafik. Herefter kan den nuværende radiokæde enten ombygges, eller der kan etableres en ny 1 Gbit/s IP radiokæde i den frigjorte antenne polarisation, det er altså muligt at opgradere kapaciteten til 2 Gbit/s i alt.

STM - 1

MDRS 155EC

STM - 1 STM - 1 STM - 1

MDRS 155EC

Videreudviklingen af Marconi LH radiokædeudstyret har taget retning mod Ericssons Mini Link produktet, således at Mini Link features nu også tilbydes på Long Haul produktet. Ved bondning af 4 radiokanaler kan der opnås en kapacitet på mellem 924 og 1132 Mbps, dog begrænset af interfacets hastighed på 1 Gbps.

04 · 27 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

Installation

2006-2008

Etableringspris

132 millioner kroner

Længde

ca. 1670 km

Korteste hop

6,9 km

Længste hop

69,9 km

Antal Terminal stationer

Antal Repeaterstationer

Kapacitet

4+1 STM-1 (7+1 STM-1)

Strømforsyning

Solceller og Dieselgeneratorer

Projektering

Tele Greenland A/S

Leverandører

Radiokædeudstyr: Ericsson Antenner: RFS (Nordgrønland) Andrew (Sydgrønland) Flexibel Multiplexer: Ericsson SDH Multiplexer: Nokia Siemens

Entreprenører

North Steel Construction Schultz Montage Service Otera Montage A/S

Indmåling og idriftsættelse

Tele Greenland A/S

Radiokæde – Sinerissami sakkortusaaviit Allaaserinnittoq Bjarne Johansen

Sinerissami sakkortusaaviit SDH Kalaallit Nunaata kitaata sineriaani nalunaarasuartaatitigut attaveqarnermi qitiulluinnartuupput. Sinerissami sakkortusaaviit kujataani Nanortalimmiit avannaani Uummannaq tikillugu inissisimapput, illoqarfinni nunaqarfinnilu annerni 21-inik terminalstation-eqarluni, inuilaamilu qaqqat qaavini repeaterstationit 27-it inissimallutik. Sinerissami sakkortusaaviit SDH 2006-imiit – 2008-mut pilersinneqarput, sakkortusaaviillu Siemens-imeersut pigineqarsimagaluartut taarsersimallugit, tamatumalu kingunerisaanik piginnaasaq malunnaatilimmik qaffassimavoq. Sakkortusaaviit kanalinut assigiinngitsunut agguarneqarsimapput, ullumikkullu 4-t atorput, ataaserlu sillimmataalluni. Kanalit tamarmik immikkut 155 Mbit/sinik sakkortussuseqarput, SDH–milu taaguutit malillugit STM1-mik taaneqartarlutik. Sakkortusaaviit aqqutaanni pingaarnermi kujataani repeaterstationimi SIM-imiit avannamut Ilulissanut piginnaasaq 4+1 STM1-iuvoq. Nanortallip SIM-illu, DYET Sisimiullu, kiisalu Ilulissat Uummannallu akornanni piginnaasaq 2+1 STM1-iuvoq, nunaqarfinnullu annerusunut piginnaasamik 1+1 STM1-imik atassusiisoqarsimalluni.

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 27 2012

Sinerissami sakkortusaaviit aqqutaanni pingaarnermi piginnaasamut 7+1-mut annertusaanissamut sakkortusaavik piareersagaavoq, annertusaasoqassappalli repeaterstationini innaallagissagissamik pilersuinermut atortut nutartertariaqassapput. Sinerissami sakkortusaaviup ITU-R Rec. F.384-8 naapertorlugu annerpaamik 6 GHz bånd-it (6425 – 7125 MHz) atorpai, frekvensplan-imilu antenne polarisationimi ataatsimi 4-nik radiokanaleqarluni, aappaanilu aamma 4-nik peqarluni taakkunani ataaseq maannakkut 1-mik radiokanaleqarluni. ITU-R Rec. F.383-7 naapertorlugu attavinnut allanut minnerpaamik 6 GHz bånd-it (5925-6425 MHz) atorneqarput. Sakkortusaavimmi stationeqarfiit ataasiakkaat imminnut ungasissusaat minnerpaamik 7 Km missaanniimmat, imminnullu ungasinnerpaat ungasissusaat 70 Km-it missaaniimmat, antennit 1,8 m-iniit 3 m-inut diameterillit atorneqarput. Isorartussutsini imaq qulaallugu attaveqarfiusuni, aammalu immikkut isorartuuni space diversity atorneqarpoq, taassumalu isorartussutsit immamik akunnillit, attavinnullu arlalinnut atassutillit akornusernissaannut

4 x 155 Mbps SDH Hor Ver

3 2

5 4

4 x 155 Mbps SDH 7

1 x 155 Mbps SDH

OP 1

OP 2

OP 3

Hor Ver

3 2

5 4

7 6

4 x 250 Mbps ETH

OP 4 New MiniLink LH TRX

4 x STM-1

3 x STM-1 1 STM-1 i PR as occational trafic

Sakkortusaaviup Marconi LH-p ineriartorteqqinneranut atatillugu Ericssons Mini Link atorneqartussanngorsimavoq, taamalillutik Mini Link features-it maanna aamma Long Haul-imit neqeroorutinut ilaallutik. Radio kanalit 4-it ataatsimuulersinnerisigut piginnaasaq 924 aamma 1132 Mbps anguneqarsinnaavoq, taamaattoq interfacep sukkassusaanik 1 Gbps-imik killilersimaaneqarluni.

1 x 1 Gbps (128 QAM / 40 MHz)

ingalassimaffigitippai. Refleksionip ajornerpaaffimmini attaviit kipitissinnaavai, antennilli marluk assigiinngitsunik portussusilimmik inissinnerisigut attaviit ingerlatiinnarneqarsinnaapput, atassuteqaatip toqqaannartup reflekterertullu antennit ataatsikkut eqqorneq ajormatigit. Sinerissami sakkortusaavik SDH Ericsson-imeersuuvoq (Marconi LH-lli sakkortusaavinnut atortuinillu suliaalluni), taakkulu siusinnerusukkut sakkortusaaviit inigisimasaannut inissinneqarsimapput. Sinerissami sakkortusaavitoqqat atortui tamarmik mastit, atortunut illuutit, elværkit seqernullu qinngornerinik tigooraviit, 1991-imiit 1997-imut pilersinneqarsimasut atoqqinneqarput. Sakkortusaaviit systemiani 14-inik repeaterstationeqarpoq, taakkulu attaveqaatitigut nassiussat sakkortusitillugillu ingerlateqqittarpaat. Taakkunani radiokkut sakkortusaaviit atortui kisimik ikkussuunneqarsimapput, aammalu multiplexeri mikisoq telefoninut internetimullu sakkortusaavimmut attaveqartitsisoq, Telellu attaveqaatinik nakkutilliinneranut atorneqartoq ikkunneqarsimalluni. Repeaterstationit 10-it nunaqarfinnut attavillit pigineqarput, taakkulu 1+1 STM1-iupput atortuilu MDRS155ES-iullutik, imaluunniit 50 Mb-it Ericsson Mini Link-inik atortullit, taakku aamma Siemens Hit 7050 SDH multiplexer-inik atortoqarput. Repeaterstationeqarfiit angisuut pingasut SIM, ARTA aamma DYET sammivinnut marlunnut attavilerneqarsimapput, taamaammat taakkunani Siemens Hit 7070 SDH Multiplexer-it anginerusut atorneqarput.

STM-1 (OP4) kanalip ataatsip peerneratigut, tassungalu paarlagullugu utaqqiisaa attaveqaatit aqqutaasa pingaannginnerusut kanalimut sillimmataasumut (PR)-imut nuunnerisigut, antenne polarisationi ataaseq atorneqarsinnaavoq. Taava sakkortusaaviit atortui allanngortiterneqarsinnaalissapput, soorlu titartakkami ataaniittumi takuneqarsinnaasoq, imaluunniit sakkortusaavik nutaaq 1 Gbit/s IP antenne polarisationimut atunngitsumut ikkussuunneqarsinnaalluni. Ikkussuunneqarfia

2006-2008

Atuutilernerani akia

132 millionit koruunit

Takissusaa

1670 km. miss.

Attaviit imminnut qaninnerit

6,9 km

Attaviit imminnut ungasinnerit

69,9 km

Terminal stationit amerlassusai

Repeaterstationit amerlassusai

Piginnaasaq

4+1 STM-1 (7+1 STM-1)

Innaallagissamik pilersornera

Seqernup qinngorneri Dieselgeneratorillu

Suliarinnittut

Tele Greenland A/S

Sakkortusaaviit atortussaannik pilersuisoq

Radiokædeudstyr: Ericsson Antenner: RFS (Nordgrønland) Andrew (Sydgrønland) Flexibel Multiplexer: Ericsson SDH Multiplexer: Nokia Siemens

Entreprenørit

North Steel Construction Schultz Montage Service Otera Montage A/S

Naatsorsuusiortoq atuutilersitsisorlu

Tele Greenland A/S

Nuummiit – Ilulissanut attaveqaatini piginnaasap atorneqartup 2014-imi inissaarunnissaa naatsorsuutigineqarmat, piginnaasamik annertusaasoqassamaarpoq. Kanalinut arfineq-marlunnut teknikkikkut ajornaquteqanngitsumik atorneqarsinnaasunut STM-1 kanalinik pingasunik annertusaanermut taarsiullugu, antennit marluusut aappaani 1 Gbps Ethernet-imik teknikkikkut allannguineq ingerlanneqassaaq.

04 · 27 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

DYET-ip allanngorsarneqarnera Allattoq klaus wogelius

Sinerissami sakkortusaaviup pingaarnerup – hovedradiokædip- isumannaannerusumik ingerlatsinikkullu aningaasartuutaannginerusumik ingerlalernissaa siunertaralugu, Telep backbone netværkiata (attaveqaatinut sillimmataata) inoqarfiunngitsumi DYET-imiit Sisimiunut nuunneqarnissaa eqqartorneqarsimavoq. Tamannalu ajornanngikkaluartoq, paasineqarsimavorli taamaliornissaq imminut akilersinnaanngitsoq.

Telep backbone netværkia

Allakkatigut attaveqarsinnaanerup saniatigut attaveqaatit tamarmik kabelit, radiokkullu attaviit aqqutigalugit ingerlanneqartarput. Applikationit napassutigut, soorlu telefonit, internet, TV, radiofoni aamma umiarsuarni timmisartunilu radiukkut attaveqaatit – taamaallaat atorsinnaapput backbone netværki atorsinnaagaangat. Backbone-netværkip atortui pingaarnerit: • • • •

Kabelitigut attaveqaatit illoqarfinni nunaqarfinnilu Imaatigut kabeli Sakkortusaavik pingaarneq Nunaqarfinni linkit

Radiokædi pingaarneq

Imaatigut kabeli Kalaallit Nunaata nunarsuup qeqqaniissinnaaneranut niulutut taaneqarsinnaappat, taava sakkortusaavik pingaarneq Kalaallit Nunaata qiteraliatut taasinnaassavarput. Sakkortusaaviup pingaarnerup illoqarfiit kujataani Nanortalimmiit avannamut Uummannaq tikillugu attaveqartippai – taamalillunilu Kalaallit Nunaata inuisa amerlanerpaartaat attaveqartillugit.

DYET

Sakkortusaavimmut pingaarnermut DYET immikkut pingaaruteqarpoq. DYET imaaniit 1440 meterinik portussusilimmi inissisimavoq, Sisimiut kujataata kangiani 50 km.-it miss. ungasitsigisumiilluni, Telellu attaveqaataani katersuuffittut pingaaruteqarnerpaanut ilaalluni. Inissisimanerata atortorpassuaqarneratalu nassatarisaannik ikummatissamik atuineq annertuvoq, taamalillunilu ingerlanneqarnera mianernarlunilu akisulluni. Stationip pingaaruteqassusia, mianernarnera, tikeriaannaannginnera, ingerlanneqarneratalu akisunera ernumanartuupput. Sisimiut DYET-imiit attaveqarput. Sakkortusaavik pingaarneq Sisimiutigooraluarpat DYET millineqarsinnaavoq ingerlanneqarneralu imminut akilersinnaanerulluni.

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 27 2012

Suliaq

Suliaq 54175 aallartinneqarpoq, misissorneqartussaalluni DYET Sisimiunut nuunneqarsinnaanersoq. Ajornanngippat taava aamma nuussinermut aningaasartuutitassai nalilersorneqassallutik.

Massakkut Linietigut ingerlaneq

Kalaallit Nunaanni sakkortusaavik pingaarneq Sisimiut avataatigut ingerlavoq. Massakkut liniep ingerlavia titartakkami 1-imi takuneqarsinnaavoq. Qitiusumik katersuuffimmi DYET-imiit Sisimiunut attavik takuneqarsinnaavoq. Kortimi avannamut kujammullu sakkortusaaviup pingaarnerup aqqutaa takuneqarsinnaavoq, kangimullu Kangerlussuarmukartoq ersilluni. Titarnerit tungujortut qaamasut tassaapput Sisimiuniit nunaqarfinnut Sisimiuniit Itillimut aammalu DYET-imiit Sarfannguanut.

Titartagaq 2-mi titarnerni qorsunni takuneqarsinnaasutut sakkortusaavik pingaarneq Sisimiutigoortinneqassappat, attaviup atorneqarluartup DYET-ikkoornera Sisimiutigoortunngorlugu nuunneqassaaq. DYET repeaterstation-inngortinneqassaaq nunaqarfinnut attavilerlugu.

Stationi taamaattoq sananeqarsinnaappat, taava assartuinikkut, ingerlatsinikkullu aningaasartuutit ikilissapput (Sisimiuni pilersuissutigineqartoq kWh ataaseq 3 kr.eqarpoq, DYET-imut atugaq 7-21 kr.-eqarluni). Aammattaaq sinerissami sakkortusaaviit atorsinnaaffiat pitsanngoriaateqassaaq, Mean-Time-To-Restore annikillingaatsiassammat.

Stationeqarfimmut nutaamut inissiiviusinnaasut

Kortinik misissuinermi sumiiffiit 4-t KAQA-mut isikkivillit nassaarineqarput: • • • •

Nasaasaaq (kællingehætten) Palasip Qaqqaa (præstefjeldet) Nattoralinnguaq Nattoralinnguup kangiani portunersaq

Nattoralinnguup kangiani portunersaq

Nattoralinnguup kangiani portunersaq Sisimiunut qaninnersaavoq. Tassani sakkortusaavik illoqarfimmiit innaallagialerneqarsinnaavoq lysledernet-ilerneqarsinnaallu nilu halvruujorinik 1,4 km-inik aqqutigiuminartukkut attavilerneqarneratigut.

Suna pisariaqartinneqarpa

Sakkortusaaviup ataatsip pisariaqartippaa sakkortusaavimmut allamut asserneqarani attaveqarsinnaanissaq. Sisimiuniit avannamut KAQA-mut, kujammut INUG-mut, DYET-imullu taamaammat assersimanngitsumik isikkiveqartariaqarpoq. Sisimiuni SMA-p illuaraaniit KAQAmut isikkiveqanngilaq, taamaammallu sakkortusaavik nutaaq Sisimiut qanittuani inissisimasoq KAQA-mulli isikkivilik pilersinneqartariaqarpoq, aammalu SMA illuaraq sananeqartariaqarluni. Sisimiuni sakkortusaaviup nutaap imaattuunissaa pilersaarummi piumasarineqarpoq: Mingutsitsinngitsoq Erngup nukinganik innaallagissiortoq (illoqarfimmik pilersuilluni), nalinginnaasumik ingerlasoq Sanaartornissaa aningaasatigut akilersinnaasoq - annerpaamik 4 km-imik halvruujorilik, nuna sanaffiusoq ingerlavigiuminassaaq Isumannaatsumik ingerlasoq - innaallagiaq sillimmatissalik, aallaakaatitsinermi aqqut sillimmatissalik

Uani Nattoralinnguup kangiani portunersaq takuneqarsinnaavoq (aappaluttumik toornilik) – Sisimiuni TELEp illuutaaniit isigalugu.

Portunersamiit SMA-p illuaraa ersarippoq.

04 · 27 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

Soorlu assini takuneqarsinnaasoq, sakkortusaaviup pingaarnerup DYET-imiit Sisimiunut nuunnissaa teknikkikkut ajornaquteqanngilaq.

Suliat taakku marluk pilersaarusiorneranni DYET-ip maanna ingerlanera ilinniarfigisinnaagutsigu, DYET siunissami allatorluinnaq isikkoqalersinnaavoq.

Aningaasaqarneq

Suliaq nutaaq aallartinneqarsimavoq – Suliaq 54228 „Sinerissami sakkortusaavinnik avannamut annertusaalinnginnermi misissueqqaarnerit”. 10.-12. januar suleqatigiisitaq aallarniutaasumik seminarerpoq, tassanilu routernet-ip ingerlanneranut aammalu sakkortusaaviit ingerlannerinut sanaartornerinullu Telemi pingaarutilimmik inissisimasut ilai peqataapput suliaqarfiit marluk taakku assigiinngissutaannik ataqatigiissitsissallutik, sakkortusaaviit All-IP backbone netværk-imut piginnaanngorsarnissaannut imminnut suleqatigiissinninnissaat siunertaralugu.

Suliap misissoqqissaarnerani paasinarsivoq, naak sakkortusaaviup pingaarnerup DYET-imiit Sisimiunut nuunneqarnerani pitsaaqutit amerlagaluartut, sakkortusaavimmik nutaamik sanaartornikkut aningaasartuutit imminut akilersinnaalernissaannut piffissaq sivisooq ingerlaqqaartariaqartoq. Sakkortusaaviup pingaanerup DYET-imiit Sisimiunut nuunnissaa ukiumut 170 aamma 300 tkr.-inik sipaarutaasussaavoq. Sakkortusaavimmik nutaamik Sisimiut eqqaani sananissaq 3,8 millioner kr.-it miss. akeqartussaammat, aningaasaliissuteqarneq tamanna ukiut 1222-it qaangiuppata aatsaat imminut akilersinnaassaaq. Telep attaveqaatitigut nassitsissutai siunissami qanoq isikkoqassanersut kialuunniit eqqoriarsinnaanngimmagu, Telep aningaasat aningaasaliinernut isumannaannerusunut atornissai qinerpaa. Imaassinnaavormi suna tamarmi siunissami allatorluinnaq isikkoqassasoq.

Suliamut 54175-imut naliliineq

Sakkortusaaviup pingaarnerup DYET-imiit Sisimiunut nuunnissaa imminut akilersinnaanngimmat, apeqqut kisinngoruttoq tassaalerpoq. Qanormi ililluni DYET sakkortusaavittut siunissami qujannaannerullunilu aningaasatigut isumannaannerusinnaava? DYET-imi atortut suut akisullutillu navianarsinnaasut pigineqarnersut sukumiinnerusumik qiviaraanni, assigiinngitsut 2-3-it maluginiagassaapput. Siulleq tassaavoq SDH- trafikkip tamarmi ingerlaarfigisaa 7070 SDH multiplekseri angisooq. Aappaa tassaavoq IP-trafikkip tamarmi ingerlaarfigisaa Cisco ASR 1006 routeri angisooq. Taakku marluk tamarmik innaallagissamik atuisu pilussuupput, taamaammallu ingerlannerat akisulluni. Aammattaaq taakku marluk DYET-ikkoortunut SDH aamma IP trafikkinut tamanut Single-Point-Of-Failuretut atorput. Taamatuttaaq aamma angisuumik Main Street-eqarpoq innaallagissamik annertuumik atuisumik. Atortuutit taakku pingasut tamarmik DYET-imiinngitsuuppata, aningaasatigut ingerlatsinikkullu qularnaannerusumik inissisimasoqassagaluarpoq.

Suliamik misilittakkanik katersat

Ukiuni tulliuttuni attaveqaatini back-bone-ni annertuumik allanngortoqartussaavoq. Tele-p attaveqaatitigut aqqutai – sinerissami sakkortusaaviit ilanngullugit – qangali atorneqartumiit SDH-miit IP tunngavigalaugu nassitsissutinut nuunneqassapput. Tassa attaveqaatit aqqutai tamavimmik allanngortussaassapput. Tamanna ilutigalugu sinerissami sakkortusaaviit piginnaasaat annertuninngortinneqartussaapput. 16

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 27 2012

Aana SMA-p illuaraa DYET-imiit qinnguserluni. Ungasissusaa 49 km-iuvoq.

Misilittakkat tunngavigalugit IP atorlugu sakkortusaavinnik asimiittunik ilusilersuinerni pingaartitassat makkuussapput: • Single-Points-Of-Errors-qassanngilaq • Innaallagissamik atuineq annikitsuussaaq Ajornanngippat IP atorlugu sakkortusaaviit misilillugu ima suliarineqassapput, sakkortusaavittut DYET-itut ittumi eqiteruffiuneq atortut multiplexerit, routerit aamma main-street-it atunngikkaluarlugit sakkortusaavimmik atuineq siammarterneqarsinnaassalluni.

Viden om

Omlægning ved DYET Af Klaus Wogelius

Der har været tale om at flytte hovedradiokæden fra ødestationen DYET til Sisimiut for at gøre TELEs backbone netværk mere trafiksikkert og driftsøkonomisk, men selv om det er muligt har det vist sig at det ikke umiddelbart kan betale sig.

TELEs backbone netværk

Bortset fra brevpost går al kommunikation udenfor råbeafstand gennem kabler og radioforbindelser. Alle applikationer som vi lever af - såsom telefoni, internet, TV, radiofoni samt særtjenester som skibs- og flyradio - virker kun fordi det underliggende backbone netværk virker. Backbone-netværkets vigtigste dele er: • • • •

Nuværende linieføring

Grønlands hovedkæde løber udenom Sisimiut. Nuværende linieføring er vist i tegning 1. I knudepunktet DYET ses afgreningen mod Sisimiut. Ud af kortet er mod nord og syd hovedkæden og mod øst afgreningen til Kangerlussuaq. De lyseblå linier er bygdeforbindelser fra Sisimiut til Itilleq og fra DYET til Sarfannguit.

Kabelnettet i byer og bygder Søkablet Hovedradiokæden Bygdelinks

Hovedradiokæden

Hvis søkablet er de ben, der gør at Grønland nu står midt i verden, kan hovedradiokæden kaldes Grønlands rygrad. Hovedradiokæden forbinder alle byer fra Nanortalik i syd til Uummannaq i nord og binder dermed langt hovedparten af Grønlands befolkning sammen.

DYET

På hovedradiokæden har ødestationen DYET en særstilling. DYET ligger 1440 meter over havet ca. 50 km sydøst for Sisimiut og er et af de største knudepunkter i TELEs netværk. Kombinationen af den utilgængelige placering og den store mængde udstyr gør stationen særligt brændstoffor-brugende, sårbar og dyr i drift. Stationens vigtighed, sårbarhed, utilgængelighed og dens høje drifts-omkostninger er en bekymrende cocktail. Sisimiut er en selvstændig afgrening fra DYET, hvis hovedkæden løb ind over Sisimiut, kunne DYET blive en lille og driftsøkonomisk station samtidig med at blev to veje ud af Sisimiut.

Projektet

Projekt 54175 blev oprettet for at undersøge, om det var muligt at flytte hovedkæden fra DYET til Sisimiut. Hvis det var muligt skulle også de økonomiske konsekvenser ved flytningen vurderes. 04 · 27 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

Foreslået linjeføring

Hvis hovedkæden føres ind over Sisimiut, flyttes den tunge trafik fra DYET til Sisimiut som vist ved de grønne linier i tegning 2. DYET bliver reduceret til en almindelig repeaterstation med en bygdeafgrening.

Mulige placeringer af en ny station

Under kortstudier blev 4 steder fundet, hvorfra der er sigt til KAQA: • • • • •

Nasaasaaq (Kællingehætten) Palasip Qaqqaa (Præstefjeldet) Nattoralinnguaq Højdedraget øst for Nattoralinnguaq

Højdedraget øst for Nattoralinnguaq

Højdedraget øst for Nattoralinnguaq ligger tættest på Sisimiut. En station her kan tilkobles bystrøm og lysledernet ved anlæggelse af ca. 1,4 km halvrør over fremkommeligt terræn.

Her vises højdedraget øst for Nattoralinnguaq (markeret med en rød prik) – set fra TELEs indkvartering i Sisimiut

Hvad skal der til?

En radiokæde kræver fri sigt fra den ene station til den anden. Fra Sisimiut skal der altså være fri sigt til ødestationerne KAQA mod nord, INUG mod syd og DYET. Fra SMA-hytten i Sisimiut er der ingen sigt til KAQA, så en site meget nær Sisimiut med sigt til KAQA skal findes og en ny SMA-hytte skal bygges. I projektet blev krævet at en ny station i Sisimiut skal være: • Grøn - vandkraft (byforsyning) i normaldrift • Økonomisk at anlægge - højst 4 km halvrør samt fremkommeligt terræn • Driftsikker - redundant strømforsyning samt redundant transmissionsvej Hvis en sådan station kunne bygges, ville transport- og driftsomkostninger reduceres (1 kWh koster 3 kr. leveret i Sisimiut mod 7-21 kr. leveret på DYET). Desuden ville radiokædens oppetid blive forbedret, da Mean-Time-ToRestore ville blive meget mindre.

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 27 2012

Fra højdedraget er der også fri sigt til SMA-hytten

Ved en flytning af hovedkæden fra DYET til Sisimiut ville forbindelsen til DYET være den allerede etablerede forbindelse fra den nuværende SMA-hytte i Sisimiut til DYET.

Her er SMA-hytten set i kikkert fra DYET. Afstanden er på 49 km.

Som billederne viser, er der ikke nogle tekniske til hindringer for at flytte hovedkæden fra DYET til Sisimiut.

Udstyr placeret på DYET

Økonomi

Erfaringsopsamling fra projektet

Flytning af hovedkæden fra DYET til Sisimiut skønnes at give en årlig driftsbesparelse på mellem 170 og 300 Tkr. Da det koster omkring 3,8 millioner kroner at anlægge en ny station i nærheden af Sisimiut kan denne investering først betale sig hjem efter 12-22 år.

Hvis vi under planlægningen af disse to opgaver tager ved lære af DYET som den fungerer nu, kan DYET i fremtiden komme til at se helt anderledes ud.

Under udrednings-projektet blev det klart, at på trods af alle fordelene ved at flytte hovedkæden fra DYET til Sisimiut vil anlægsomkostningerne for en ny station sammenlignet med opnåede driftsbesparelser bevirke, at det tager lang tid at betale investeringen hjem.

Da ingen kan spå om hvordan Teles transmissionsnet vil se ud så langt ude i fremtiden, har TELE valgt at bruge pengene på mere sikre investeringer. Det kan være at alting ser meget anderledes ud om så lang tid.

Konklusioner fra projekt 54175

Da det ikke kan betale sig at flytte hovedradiokæden fra DYET til Sisimiut, står spørgsmålet tilbage: hvordan kan DYET så blive mere sikker og driftsøkonomisk station i fremtiden? Hvis man ser nærmere på, hvilket udstyr på DYET, der er dyre og kritiske, springer 2-3 komponenter i øjnene. Den ene er en stor 7070 SDH multiplekser, hvorigennem alt SDH- trafik løber. Den anden er en stor Cisco ASR 1006 router, hvorigennem alt IP-trafik løber. Begge disse to komponenter er meget strømforbrugende og dermed dyre i drift. Desuden er de Single-Point-Of-Failure for al hhv. SDH og IP trafik, der løber gennem DYET. Endelig står der en stor MainStreet, der også bruger meget strøm. Hvis disse tre komponenter ikke stod på DYET ville stationen være helt anderledes økonomisk og driftsikker.

Inden for de nærmeste år vil der ske store tekniske forandringer i back-bone netværket. Hele TELEs trafikmaskine - incl. radiokæden - skal lægges om fra traditionel SDH til IP-baseret transmission. Der er tale om en fundamental ændring af hele trafikmaskinen. Samtidig skal radiokæden have udvidet sin kapacitet.

Der er oprettet et nyt projekt - Projekt 54228 ”Forundersøgelse før radiokædeudbygningen mod nord”. Den 10-12. januar holder projektgruppen et opstarts-seminar, hvor nogle af TELEs spidskompetencer indenfor hhv. drift af router-net og drift og anlæg af radiokæder vil gå sammen og bygge bro over de to fagskel med henblik på design af en radiokæde optimeret til fremtidens all-IP backbone netværk. Belært af erfaringen vil vigtige designkriterier for ødestationerne på den nye IP-radiokæde være: • Ingen Single-Points-Of-Errors • Minimering af strømforbruget Hvis det er muligt vil IP-radiokæden blive forsøgt konstrueret således, at radiokædetrafikken i knudepunkter som DYET fordeles, uden brug af komponenter som multiplexere, routere og Main-street udstyr.

04 · 27 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

Bagsiden 6. marts 2012 Alle tjenester afbrudt til Narsaq Kujalleq, Aappilattoq samt Ikerasassuaq Alle tjenester afbrudt som følge af antenneproblemer på Minilink radiokæden. 7. februar 2012 07/2 Internet og Iserfik problemer i hele Grønland Internet og Iserfik problemer i hele Grønland som følge af strømproblemer i serverrum på grund af defekt komponent på printkort i UPS. 10. feburar 2012 10/2 Ingen GPRS roaming Ingen mobildatatrafik for grønlandske kunder i udlandet og udenlandske kunder i Grønland, som følge af kabelfejl i Danmark. 10. februar 2012 ADSL, MPLS, Lanlink, UMTS afbrydelse i Kangerlussuaq Tjenesteproblemer som følge af routerfejl. 10. februar 2012 Fastnet telefon, Internet, MPLS, Lanlink, brandmeldere delvist afbrudt i Nuuk Dele af Nuuk by uden fastnet telefon, Internet, MPLS, Lanlink samt brandmeldere som følge af overgravning af Teles kabel. 21. februar 2012 - 4. marts 2012 Kortvarige afbrydelser for alle tjenester i alle satellitbyer og bygder Alle tjenester i Qaanaaq, Pituffik, Savissivik, Upernavik,

Upernavik Kujalleq, Illoqqortoormiut samt Tasiilaq er ramt af kortvarige forstyrrelser på satellitforbindelserne daglig i tidsperioden 10:51 og 11:50 som følge af solinterferens. 21. februar 2012 Digitalt TV afbrudt i hele landet For at afhjælpe lydproblemerne på de digitale TV signaler, er TV systemet blevet opgraderet. 29. februar 2012 - 1. marts 2012 Planlægningskursus afholdt Netplan og Anlæg deltager i planlægningskursus på Foxvej. 29. februar 2012 - 6. marts 2012 Mobil bredbånd i Ilulissat Fejl på mobilt sende- og modtageudstyr i Ilulissat giver nedsat kapacitet / dækning i en del af byen 5. marts 2012 - 5. marts 2012 Alle mobiltjenester Nuuk Lufthavn Nedsat kapacitet og dækning i og omkring lufthavnen som følge af flytning af sende- og modtageudstyr. 6. marts 2012 - 7. marts 2012 Alle tjenester afbrudt til og fra Kullorsuaq, Nuussuaq, Nutaarmiut, Tasiusaq, Innaarsuit, Naajaat, Tussaaq, Aappilattoq samt Kangersuatsiaq Alle tjenester afbrudt som følge af transmissionsfejl på radiokædeforbindelse.