Teknisk Nyhedsbrev 30 by TELE Greenland A/S

TEKNISK NYHEDSBREV 04路30 2012

TEKNISK NYHEDSBREV TEKNISK DIVISION

FOTO: TOM NIELSEN

Bliv abonnent! Tilmeld dig nu!

Få alle udgivelser pr. e-mail Scan koden med din smartphone og tilmeld dig Teknisk Nyhedsbrev. Når du har tilmeldt dig, får du hver måned tilsendt Teknisk Nyhedsbrev via e-mail. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Indhold Kundefokus �� 4 Atuisut qitiutillugit �� 5 Status på underboring af Greenland Connect �� 6 Greenland Connect-imut immaatigut qillerinermi killiffik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 VHF dækningskort �� 12 VHF-inik atuiffiusinnaasunut korti �� 14 Atoll - et værktøj til beregning af mobildækning �� 16 Atoll - Mobilinik atuiffiusinnaasunik naatsorsuinermi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 SDH fejl i Sisimiut �� 20 Sisimiuni SDH-mi akornut �� 21 ADSL fejl i Nuuk 6. – 8. juli �� 22 ADSL-imi akornut Nuuk 6. – 8. juli �� 23 Packet Switched Core (DK) �� 24 Packet Switched Core (GRL) �� 26 Siden sidst �� 28 ANSVARLIG REDAKTØR Jørn Jespersen, Teknisk direktør jjes@telepost.gl

REDAKTION Anna Heilmann annah@telepost.gl

REDAKTION Bjørn Sigurdsson bfs@telepost.gl

REDAKTION Jonas Hasselriis joha@telepost.gl

REDAKTION Kim Schwartz kas@telepost.gl

REDAKTION Poul Erik Karlshøj pka@telepost.gl

LAYOUT ReneDesign rene@renedesign.gl

TEKNISK NYHEDSBREV 2012 NR. 04-30 Fotos fra underboringen: Scott Stone & Jørn Jespersen. Redaktionen bestræber sig på at alle artikler oversættes til både dansk og grønlandsk, dog vil bagsiden kun være på dansk. TUMITSAG 09-4467 KONTAKT annah@telepost.gl 2

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 30 2012

04 路 30 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

Leder

Kundefokus Af Jørn Jespersen

Succes gennem kundefokus var temaet for lederseminar i Kangerlussuaq og Teknisk Division bærer en stor del af ansvaret for at alle de gode hensigter kan udmøntes, så alle kundesegmenter er tilfredse og vi kan opretholde en god kundeloyalitet og indtjening i virksomheden. Netop udmøntningen, eller eksekveringen som man taler om i forretningssproget, er ofte den svære del, hvor virksomhederne fejler. Vi besidder i TTD de helt rigtige kompetencer til at bidrage til at gennemføre et stærkere kundefokus og vi har bevist mange gange, at vi gør, hvad vi beslutter at gøre - listen af projekter og driftsopgaver gennemført med succes er lang og rigeligt beskrevet i Teknisk nyhedsbrev og andre steder gennem de seneste år. Læs bare Kristian Fleischer artikel i bladet og mærk den beslutsomhed, der ligger bag Kristians målsætning om at få kunderne i en bygd med på linjen igen. Nu er den sag en lille ting i den store sammenhæng og hvis man skal se overordnet på det, mener jeg at vi skal finde de slag vi VIL vinde. Her skal vi demonstrere at vi kan levere kundeservice, der vil få kunderne til at glemme enhver tanke om at skifte til en konkurrent. Tjenester, der bare ubetinget SKAL virke, er selvfølgeligt vores grundlæggende infrastruktur og kerneprodukterne Telefoni, mobil, data, internet og public service for at tage det meget bredt. De produkter, der kører efter veldefinerede standarder fra 3GPP, ITU m.fl., fungerer faktisk problemfrit, hvorimod problemerne ofte optræder i systemer, der skal konfigureres af os selv. Hele IP området – og særligt erhvervstjenesterne - skal have fokus og tilføres

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 30 2012

de nødvendige ressourcer, ligesom processerne skal være top optimerede. Udover at sikre ressourcer og systemer er i orden, skal vi også huske at høj kundetilfredshed kommer indefra. En forudsætning for en god kundeoplevelse er en positiv stemning inde i virksomheden og høj medarbejdertilfredshed. Selvom vi allerede har en høj medarbejdertilfredshed, skal vi stadig stræbe efter at skabe begejstring og energi, der er nødvendig for at sikre god service til kunden. Det starter oppefra og handler om kollegaskab på alle niveauer, ansvar og salgsånd – så her kommer vores værdier os også til nytte. Vi kan alle, hver især, gøre meget for at skabe den nødvendige energi og bidrage til god kommunikation, så alle motiveres til at yde deres bedste. Lad det være målet for Teknisk Division i 2012, at kundetilfredsheden skal gøres endnu bedre og at vi vil have gode tilbagemeldinger fra Erhvervs fokusgrupperne i 2012.

Atuisut qitiutillugit Allattoq Jørn Jespersen

Atuisut qitiutinnerisigut iluatsitsilluarnissaq Kangerlussuarmi aqutsisut seminar-eqarnerani qulequtaavoq, Teknisk Division-ilu anguniakkat pitsaasut tamarmik piviusunngortinnissaannut akisussaaffimmik annertuumik tigummivoq, taamalillutik atuisut assigiinngitsut tamarmik iluarisimaarinnillutillu, aalajaatsuuginnarnissaat aammalu suliffeqarfiup isertitaqartuarnissaa anguniarlugu.

Nioqqutit standardinik pitsaasunik tunngavillit 3GPP, ITU il.il., akornutitaqanngitsumik ingerlapput, akornuteqartartulli tassaallutik systemit uagut nammineq ikkussuusimasagut. IP-mut tunngasut – minnerunngitsumik inuussutissarsiutinut sullississutit – pingaartillugit sammineqassapput, pisariaqartitsinerlu malillugu suliarineqassallutik, suliarineranilu pilersaarutit pitsaalluinnartuussallutik.

Sulianik naammassinninniarneq taannavoq ajornakusoornerpaasartoq, aammalu suliffeqarfiit kukkuffigisartagaat. TTD-mi suli annertunerusumik atuisunik qitiutitsinissamut suliniarnitsinni piginnaasat eqqortut pigaagut, arlalippassuariarlutalumi uppernarsarnikuuarput, aalajangeraangatta piviusunngortitsisarluta – tassami suliat ingerlatsinermullu tunngasunik suliakkiissutit torrallallugit suliaasimasut allattorsimaffiat takivoq, aammalu Teknikkeqarfimmit nutaarsiassani ukiuni kingullerni annertuumik allaaserineqartarluni. Atuaannarsinnaavarsi Kristian Fleischer-ip allaaserisaa, maluginiarsiullu Kristian-ip nunaqarfinni atuisut attaveqaleqqinnissaanik anguniagaqarusulluni aalajangillaqqissusaa.

Suliarinerani pisariaqartinneqartut systemillu ajunngitsumik ingerlanissaat isumannaartussaavarput, aammali suliffeqarfiup iluani atuisutta pitsaasumik sullinnissat eqqaamassallutigu. Atuisut pitsaasumik misigisaqassappata, taava suliffeqarfiup iluani aamma silaannaq pitsaasuussaaq, sulisullu naammagisimarinnittuussallutik.

Suna tamaat ataatsimut isifigaanni una taasara annikitsuinnaagaluarpoq, ataatsimulli isiginnissagutta taava SUUT ajugaafferusunnerlugit nassaarisariaqaroagut. Matumani takutittariaqarparput atuisunik kiffartuussisinnaalluarluta, atuisut unammillertitsinnut nuunnissamik eqqarsaqqunagit. Kiffartuussinerit ATORSINNAASUSSAT tassaapput aaqqisuussaanitsinni tunngavigut, nioqqutigullu pingaarnerit Telefoni, mobil, data, internet aamma public service ataatsimut isigissagaanni.

Naak sulisut nammagisimaarinninnerat qaffasikkaluartoq, taamaattoq nuannaarnermik piumassusermillu peqarnissarput anguniartuartariaqarparput, atuisugut pitsaasumik sullinniarutsigit. Tamanna qulaaniit aallartittarput, sumiluunniillu suligaligaluaraanni suleqatigiilluarnissaq, akisussaataaneq, tuniniaarusussuserlu pigisariaqarput – matumani aamma pingaartitagut iluaqutaassapput. Tamatta, inuttut ataasiakkaarluta, piumassuseqarluarnissamut attaveqatigiilluarnissamullu annertuumik tunniussaqarsinnaavugut, taamaalilltik kikkut tamarmik pitsaanerpaamik tunniussaqarsinnaatillugit. Tamanna TEKNISK DIVISION-imi 2012-imi anguniagariniartigu, atuisut nammagisimaarinninnerat suli pitsaaneruleqqullugu, aammalu Erhvervs fokusgruppit 2012-imi suliaat pillugit ilisimatitsisarnikkut.

04 · 30 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

Greenland Connect

Status på underboring af Greenland Connect Af Kim Schwartz

Underboringen af de to Greenland Connects landinger i Nuuk gennemføres for at beskytte de to kabler mod skader fra isbjerge på lavt vand. Beskyttelsen tilvejebringes ved styret underboring af to tunneler fra stranden ud på 200 meter vanddybde, hvor Greenland Connect føres i tunnellerne op på land under grundfjeldet og dermed effektivt beskyttet mod drivende gletsjer is i Godthåbsfjorden. Boring af tunnel nummer 1 der skal beskytte New Foundland kablet blev påbegyndt efter planen 1. juni. Da projektplanen for underboringen blev udarbejdet blev det forudsat at der på en boredag i gennemsnit skulle bores 45 meter ud af en samlet tunnellængde på 1200 meter, hvilket giver en samlet boretid pr tunnel på 27 dage. De første dage gik underboringen over alt forventning, med fremdrift på 50-60 meter pr dag. Men ret hurtigst stod det klart at grundfjeldet har større hårdhed end forventet, samtidig med at fjeldet indeholder skarpkantede partikler, såkaldte fines and abbresives. Disse partikler kan ikke filtreres effektivt fra boremudderet der genanvendes, hvorfor partiklerne slider på alle maskindele langt hurtigere end forventet.

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 30 2012

En af de største udforinger i starten af boreprocessen var at den wireline der fremføres i centrum af borerøret ned til gyroen lige bag ved boremaskinen kortsluttede og kontrolcenteret mistede kontakten til gyroen og kunne derefter ikke præcist bestemme positionen. Husk på at der bores i 3 dimensioner: azimut, elevation og borelængde (bredde, højde og dybde) der alle så nøjagtigt som muligt skal følge den planlagte boreprofil. Så snart at kontrolcenteret mister kontakten til gyroen, gennemføres en såkaldt trip out, hvor alle borerørssektioner trækkes ud, samtidig med at wireline fejlen eftersøges. Mens der gennemføres trip out og trip in, er der i sagens natur ingen fremdrift på selve borearbejdet. Selve tripping processen kan tage kortere eller længere tid, alt afhængig af hvor langt der er blevet boret, jo længere borehullet er blevet, jo længere tid tager det at gennemføre tripping processen. Udover nedslidning af wirelinen blev der også konstateret kortslutning på samlingen mellem wireline og gyro. Endelig gav nedslidte pumper og filterkomponenter også nogle driftsstop. Efter at borearbejdet blev genoptaget, gik der kun kort tid inden kontrolcenteret igen mistede forbin-

delsen til gyroen. Til sidst blev det besluttet at bore uden gyroen i nogle dage mens der blev udviklet en løsning på wireline problemerne. I den forbindelse rådgav Anlæg Infrastruktur afdelingen entreprenøren med potentielle bedre modstandsdygtige wireline kabler, som blev fløjet op fra Danmark. Efter at det nye wireline kabel blev installeret, har der ikke været flere kortslutninger udover en enkel episode den 28 Juli som var forårsaget af en monteringsfejl. Efter at der igen blev tippet ud og ind, for at det nye wireline kabel kunne blive installeret og kontakten til gyroen blev genoprettet, blev det konstateret at tunnelen afveg så meget fra den planlagte borerute, at det var nødvendigt at styre voldsomt, for at ramme det planlagt område ved det undersøiske plateau, hvor det søkablet sikkert kunne udtages og fremføres videre hen langs havbunden. Styringen af borehullet nedsætter fremdriften, fordi den energi der anvendes på at dreje ikke kan anvendes til fremdrift. Samtidig giver styringen problemer med at transportere grundfjeldsresterne fra borehovedet op til overfalden, hvilket resulterede i at det var nødvendigt at stoppe boringen, mens boremudderet blev cirkuleret forbi borehovedet for at transportere grundfjeldsrester op til overfladen.

På trods af problemerne med at få tunellen tilbage på sporet, var der efter wireline udfordringerne relativ god fremdrift, indtil at der var boret ca. 875 meter, hvor der pludseligt opstår stort tab af boremudder, hvilket bevirker at muddermotoren ikke længere kan drive borehovedet. Når der opstår tab af boremudder skyldes det at tunellen er stødt på en lomme eller kavitet i grundfjeldet. Et tab af boremudder er ikke en ukendt situation, og standard praksis at fylde lommen med ekspansionsmateriale der effektivt forsegler lommen fra tunellen, således at boretrykket kan genoprettes. Til forseglingen anvendes materiale kaldet Diamond seal, der er materiale der udvider sig voldsomt, når det kommer i kontakt med vand. Diamond seal materialet bliver pumpet ned til lommen hvor der blev fyldt materiale svarende til 60 kubikmeter efter ekspansion. På trods af at der blev fyldt omfattende mængder Diamond seal materiale i lommen, kunne der ikke genskabes muddertryk. Det blev derfor besluttet at påbegynde boringen af tunnel nummer 2, samtidig med at planlægningen af mere omfattende forseglingsoperation blev sat i gang. Det er planen at forsegle hullet ved hjælp af

04 · 30 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

en tyndtflydende beton, hvor der føres en såkaldt packer ned til hullet. Packeren er en slags gummiring, der fyldes fra overfladen med væske for at lave en tæt forsegling af tunnellen, hvorefter der fyldes beton ned i lommen, så den kan blev effektivt forseglet. Arbejdet med forseglingen forventes påbegyndt primo september. Der var særdeles god fremdrift på boringen af tunnel to, hvor der inden start var blevet planlagt en borerute der tog højde for de erfaringer der var blevet gjort på tunnel nummer #1, hvor det viste sig at grundfjeldet hele tiden forsøgte at trække boreruten ned og til højre, hvilket nødvendiggjorde at kontrastyringen som har været med til at nedsætte farten. Samtidig blev det besluttet at efter at det nuværende 12” borehovedet var blevet nedslidt, vil det blive udskiftet med et borehoved på 10”, hvilket burde give bedre borefremdrift samtidig med at tunnelen lige præcis stadigvæk vil være stor nok til at håndtere på evt. fremtidige reparationer af huller i grundfjeldet. Efter godt og vel 100 meters fremdrift på tunnel nummer 2 stødte vi igen på en lomme i grundfjeldet som afstedkom tab af muddertrykket, dog ikke nær så eksplosivt som ved tunnel nummer 1. Ved lavvande kunne der konstateres svag udsivning af boremudder

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 30 2012

i strandkanten. Der blev igen rutinemæssigt iværksat udfyldning af hullet vha, Diamond seal, og ved påbegyndelse af næste boredag, kunne det konstateres at Diamond seal materialet havde været i stand forsegle tunnelen og borearbejdet kunne genoptages. Fremdriften på tunnel 2 har været rigtig god og TELE forventer nu at borearbejdet for begge tunneler kan være afsluttet primo september. TELE planlægger derefter at trække søkablerne igennem tunneller i en selvstændig marine operation medio november og splejse de nye kabler på det eksisterende system, et kabel af gangen, således at landets kunder ikke vil opleve afbrydelser af de internationale telekommunikationstjenester.

Greenland Connect

Greenland Connect-imut imaatigut qillerinermi killiffik Allattoq Kim Schwartz

Nuummi Greenland Connect-ip nunniffiini marlunni immap naqqatigut qillerisoqarpoq, kabelit ikkattumi sikunik innarlerneqarnissat pinaveersaarniarlugu. Tamanna pivoq sissamiit 200 meterinik ititigisumi qaarussusanik marlunnik qillerinikkut, aammalu Greenland Connect-ip nunap iluatigoortillugu nunamut apuunneratigut, taamaalilluni Nuup Kangerluani sikunit ingerlaartunit akornuserneqarnaveerlugu. Qaarusuusamik qillerigaq kabilimut 1-imut New Foundland-imukartumut illersuisussaavoq, pilersaarutillu malillugit 1. juni aallartinneqarluni. Suliap pilersaarusiornerani siunnerfigineqarpoq qaarusuusami 1200 meteriussami ullormut 45 meteri qillerneqartassasoq, tamannalu ulluni katillugit 27-ni ingerlanneqassasoq. Qillerinermi ullut siulliit ingerlalluaqaat, ullormut 5060 meterit naammassineqartarlutik. Sivitsunngitsorli paasineqarpoq immap naqqa ilimagisamit manngernerusoq, aammalu ipitsunik manngertunik peqartoq tuluttut fines and abbresives-inik taaneqartartunik. Taakku qillerinermi marrarmik atoqqiisarnermi immikkoortinneqarsinnaanngillat, ilisimagisamillu sukkaneroqisumik maskiinamik nungullarteralutik.

Unammilligassat annerit ilagaat, qillerinerup aallartinnerani wirelinep qillerutip qeqqaniittup, gyro-milu maskiinap tunuani inissisimasup unittoornera, nakkutilliissutillu gyromik attaveerunnera, taamaalilluni sumiiffik iluamik takuneqarsinnaajunnarluni. Eqqaamallugu qillerineq pingasunik immikkoortortaqarmat, tassa azimut, elevation aammalu qillikkap takissuaa (silissuseq, portussuseq, itissuserlu) taakkulu qillerinissamut pilersaarut sapinngisamik maleqqissaartussaavaat. Nakkutilliisoqarfiup gyro attavigisinnaajunnaaginnaraa, trip out suliarineqarpoq, tassanilu qillerutit tamarmik amuarneqarput, wireline-llu akornutaa misissorneqarluni. Trip out-ip, trip in-illu suliarineranni qillerineq uninngangallarpoq. Taamatut trippingimik ingerlatsineq sivikinnerulluniluunniit sivisunerusinnaavoq, tamatumani apeqqutaalluni qanoq takitigisumik qillerisimatigineq, qilligarlu takisimappat taava aamma sivisunerusumik tripping-ertoqassaaq. Wireline-p nungullarsimanerata saniatigut wireline-p gyro-llu katisimanerat katassimavoq. Taakkulu saniatigut pumperi filterinullu atortut nungullarsimapput unittoortitsisarsimallutik. Qillerineq aallarteqqinneqatsiaannartoq, nakkutil-

04 路 30 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

liivik gyro-mut attaveeruteqqippoq. Naggataatigut aalajangerneqarpoq gyro atornagu ullualuit qillerisoqassasoq, aaqqissutissanik suliaqartoqarnerani. Tassunga atatillugu Sanaartornermut Aaqqissuussaanermullu immkkoortortortap entrepren酶ri wireline kabelinik pitsaanerusunik akiliuulluarsinnaanerusunillu siunnersorpaa, taakkulu Danmark-imiit timmisartukkut tikisinneqarput. Wireline kabelit taakku nutaat ikkussuunnerisa kingorna unittoortoqaqqinngilaq, 28 Juli ikkussuinermi kukkunermik peqquteqartoq eqqaassanngikkaanni. Wire kabeli nutaaq ikkussunniarlugu gyromullu attaveqaleqqinnissaa siunertaralugu, qillerummik amuaareernerup kingorna, paasineqarpoq qilleriffigisaq pilersaarutaasumit allaaneroqisoq, taamaammallu immap naqqatigut aqqutissaq eqqorniarlugu sakkortuumik aqutsisoqartariaqartoq, imaatigut kabeli isumannaatsumik ingerlavissaqaqqullugu aniffissaqaqqullugulu. Qillerummik aqutsiniarnerup siumukariartornissaq killilersimavaa, nukissaq kaavitsititsinermut atortussaq, siumukarnermut atorneqarsinnaanngimmat. Tamanna ilutigalugu aqutsiniarnerup qillerinermi piiakkat immap qaanukartinnissai ajornartorsiortippai, tamatumallu kingunerisaanik qillerineq unitsinneqartariaqartarsimavoq, qilleri-

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 路 30 2012

nermi marraap qillerutip isua saneqqullugu immap qaanut ingerlateqqinniassammagit. Naak qarusuliap aqqutissaanut piteqqinniarnera ajornartorsiutitaqaraluartoq, wireline-imut unammilligassat iluarsinerisa kingorna siuariartortoqarluarpoq, 875 meterit miss. tikinnissaasa tungaanut, tassanimi qillerinermi marraq annertooq annaaneqariataarpoq, tamatumallu kinguneranik marrarmut motorip, qillerutip nuua ingerlassinnaajunnaarpaa. Qillerinermi marraq annaaneqaraangat taava qillerinermi putoq siumorneqarneqarsimasarpoq. Taamatut qillerinermi marrarmik annaasaqartarneq takornartaanngilaq, taamaattoqartillugulu putoq isumannaatsumik immerneqartarpoq, qillerinerlu ingerlateqqinneqartarluni. Taamattut isumannarsuinermi Diamond seal atorneqartarpoq, taannalu atortortoq imermut pigaangami annertuumik pullattutut ittarpoq. Diamond seal immap naqqata iluani putumut ingerlanneqarpoq 60 kubikmeterimillu angissuseqalersussatut annertutigisumik immerneqarluni. Naallu Diamond seal-imik annertuumik immiisoqaraluartoq qillereqqittoqarsinnaanngilaq.

Aalajangiunneqarpoq qaarusuliaq normu 2 qillerlugu aallartinneqassasoq, tamannalu ilutigalugu suli annertunerusumik isumannallisaanissaq siunertaralugu qillikkap aappaanut atatillugu pilersaarusioqqittoqassasoq. Pilersaarutaavoq putoq packerimik taaneqartartoq iluaqutsiullugu, betonimik imerpalanerusumik milinneqassasoq. Packeri gummiring-iusaavoq, immap qaaniinnerani imerpalasumik immerneqartartoq, qaarusuusaliamillu isumannaarsuisinnaasoq, taanna iluaqutsiullugu putoq beton-imik immerneqassaaq, isumannaarlugulu matuneqarluni. Tamatumap suliarinera septemberip allartinnerani naammassissasoq naatsorsuutigineqarpoq. Qaarusuusaliaq 2-mik qillerineq ingerlalluarpoq, taassumallu pilersaarusiornerani nr.1-ip suliarinerani misilittakkat atorluarneqarput, tassanimi maluginiarneqarsimavoq, immap naqqata sananeqaataata qillerut ammut talerpiullu tungaanut ingerlatinniartutut ittaraa, taamaammallu qillerineq arriillisinniarlugu aqutsineq pisariaqartoq. Tamanna ilutigalugu, qillerinerutip nuaa 12-eq nungullarneqarsimammat, 10-mik taarserneqarnissaa aalajangiunneqarpoq, taamaalilluni sukkanerusumik ingerlalernissaq naatsorsuutigineqarsinnaal-

luni, aammalu angissuseq taanna siunissami immap naqqata iluani iluarsaaniartoqartillugu nammaqqissaassaartussaammat. 100 meterinik qaarusuliamik 2-mik qillerereernerup kingorna, aamma immap naqqata iluani putumik siumueqqippugut, marrarmillu annaasaqaqqilluta, taannali qillikkamut 1-mut naleqqiullugu annikinneruvoq. Tininngatillugu takuneqarsinnaavoq marrarmik qillerinermeersumik sissap sinaani annikitsumik peqartoq. Aammaarluni putoq Diamond seal atorlugu immeqqinneqarpoq, ullullu aappassaani qillerinermi paasineqarpoq Diamond sealip qaarusuusaliaq isumannaarsinnaagaa, qillerinerlu aallarteqqissinnaasoq. Qaarusuusaliap 2-p suliarinera sukkasuumik ingerlavoq, TELE-llu naatsorsuutigaa qaarusuusalianik taakkuninnga marlunnik qillerineq septemberip aallartinnerani naammassissasoq. Tamatumap kingorna TELE-p pilersaarutigaa, kabelit qaarusuusalianut novemberip qeqqata missaani inissinneqassasut, ataasiakkaarlugillu kabelinut pioreersunut katingutsinneqarlutik, taamaalillutik atuisut nunarsuarmi tamarmi attaveqaatinut kiffartuussisut allat aqqusaarlugit attaveqarniarnerminni akornuserneqannginniassammata.

04 路 30 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

VHF

VHF dækningskort Af Sigurgeir Gunnarsson

Selvstyret har bedt TELE om at udarbejde dækningskort for VHF, i stil med de mobil-dækningskort som TELE-POST har på sin hjemmeside. Formålet er at kunne vise grønlænderne hvor der er VHF dækning. TELE-POST har ikke et specialiseret VHF dæknings værktøj der kan foretage de nødvendige beregninger og det blev vurderet at det ikke ville være formålstjenesteligt at indkøbe et sådan specialværktøj udelukkende til at løse denne opgave. VHF udbygning og udviklingen er færdiggjort for mange år siden og der gennemføres i dag få ændringer. Netplan besluttede derfor i stedet at anvende et open source værktøj til løsning af opgaven. Der findes et antal open source værktøjer som er designet til at lave VHF beregninger. Problemet med dem er enten begrænsning på hvilke topografier der kan bruges eller muligheden at eksportere beregningerne, så de kan vises på fornuftig måde. Det blev derfor besluttet at bruge open source GIS (Geographic Information System) programmet GRASS, til at lave beregningerne. Topografi for hele Grønland var heller ikke umiddelbart tilgængelig, men mulighederne var enten at lave den fra det gamle kortmateriale med 100m koter (højde kurver) eller finde en ny kilde. Der er flere muligheder for at finde topografi kortmateriale på internettet, fordi rumforskningsinstitutioner som NASA og METI, har udgivet et antal topografier af verden som gratis kan anvendes af alle. Den nyeste topografi ASTER GDEM v2, er et højopløsnings topografi kort på 30x30m for hver punkt, som dækker hele verden inklusiv Grønland. Kvalitets forskelen mellem ASTER GDEM v2 og det gamle kortmateriale, afgjorde at ASTER blev anvendt som kortmateriale for VHF dækningskort beregningerne. Når dækning skal beregnes er det generelt to faktorer som påvirker dækningen, VHF signalets dæmpning som funktion af afstand samt dæmpning på grund af diffraktion. Det første er beregning af den direkte sigtelinje også kaldet ”line of sight - LoS” mens diffraktion er beregninger af reflektering af VHF signalet på

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 30 2012

fjeldkant eller andre forhindringer. Diffraktionsberegninger kræver topografi profilanalyse som er svære at beregne på højopløsnings topografi kort. På grund af at VHF dækningen primært dækker ud over havet, blev det besluttet at diffraktionen var ikke relevant og der blev fokuseret på beregninger af LoS. Konsekvensen af at undlade diffraktionsberegningerne er, at dækningen indenskærs altid vil være worst case’’, og der vil nogle steder hvor der er VHF dækning, på trods af at dækningskortene angiver at der ikke er dækning. Det skal i øvrigt i den forbindelse bemærkes at dækningskortene er teoretiske beregninger, der er afhængige af kvaliteten af kortmaterialet samt informationer om VHF basestationerne. I mere tilgængelige landområder end Grønland, vil det være oplagt at afprøve de teoretiske dækningskort beregninger, ved at gennemføre målinger af de faktiske VHF signaler og derudfra justere dækningskortene. Det har i dette projekt, ikke været muligt at gennemføre målinger og der ud fra justerer beregningerne. Modul til beregning af den direkte sigtelinje, er noget som findes i alle GIS programmer, hvilket gør det enkelt at lave kortene, efter at en ekstra faktor er inkluderet. Sigtelinje for VHF radiosignalerne er ikke en normal sigtelinje. Når radiobølgerne udspredes over store afstande, følger de delvist jordens krumning, hvorfor sigtelinjen bliver lidt længere end LoS. For at tage højde for jordens krumning, er det nødvendigt at anvende begrebet effektiv jordradius. I stedet for at regne med jordradius på 6.375 km er der brugt radius som er 4/3 af den virkelige radius, hvilket giver længere sigtelinje for radiosignalet. Effektive jordradiussen påvirker også topografien. Fjeldtoppe som skygges fra jordens krumning får ny højde efter korrektion af den nye jordradius, så den er placeret højere. Inden sigtelinjen kunne beregnes var det nødvendigt at lave disse korrektioner. Herefter kunne computerberegningerne afgøre om det var sigtelinje fra et enkelt beregningspunkt til senderen. Hvis det var tilfældet, er der VHF dækning i beregningspunktet. Efter undersøgelse af hvor der er VHF dækning, beregnes dæmpningen som funktion af afstand, for at

afgøre hvor godt VHF signalet er i det pågældende beregningspunkt. I alle tilfælde hvor der er dækning på havet, var det sigtelinjen som begrænsede dækningsområdet og ikke dæmpningen. Det skal forstås på den måde, at VHF signalet fra basestationen er så kraftigt, at det kunne række længere end LoS. Den VHF basestation der har den længste VHF dækning er QING i 1600m højde med 172 km rækkevidde og den basestation med korteste rækkevidde er NAN med 28 km. Resultatet af arbejdet blev 8 dækningskorte som viser hvor der er VHF dækning langs Grønlands kyst. Indtil videre er dækningskortene placeret i Netplans

systemtegningsfolder som du finder her: \\wappnuk2\Tegning\Systemtegninger\VHF Et resultat af arbejdet er endvidere de nye ASTER GDEM v2 topografikort for Grønland, med bedre opløsning. Netplan vil anvende disse nye kort i forbindelse med revidering af mobil-dækningskortene, herunder beregning af dækning i de tilstødende land- og vandområder: hvis der måtte være kollegaer der har interesse i at anvende ASTER GDEM v2 topografikort over Grønland, kan de downloades her: Topografi - ASTER GDEM v2 og man kan læse videre på hjemmesiden hvor kortene er downloadet fra: http://reverb.echo.nasa.gov/reverb

04 · 30 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

VHF

VHF-inik atuiffiusinnaasunut korti Allattut Sigurgeir Gunnarsson

Namminersorlutik Oqartussat TELE piumaffigisimavaat VHF-inut atuisinnaanermut kortinik pilersitsiniaqqullugu, TELE-POST-ip nittartagaaniittunut mobilinik atuisinnanermut kortinut assigusunik. Tamatumani siunertarineqarluni kalaallit VHF-imik atuiffiusinnaasunik takunnissinnaanissaat. TELE-POST immikkut VFH-inik atuisinnaaviusunik naatsorsuusiornissamut atortussamik peqanngilaq, naliliinermilu oqaatigineqarpoq siunertamut naleqqutinngitsoq, immikkut ittunik tassungaannavik atortussanik atugassanik pisiniarnissaq. VHF-inik pilersitsineq ineriartortitsinerlu ukiorpassuit matuma siorna naammassereersimavoq, ullumikkullu annikitsuinnarnik allannguisoqartarpoq. Taamaammat Netplan aalajangerpoq suliaq naammassinisarlugu open source atorlugu. Arlalinnik open source –inik sakkussanik VHF-inik naatsorsuusiorsinnaasunik peqarpoq. Taakkunanili ajornartorsiutaasoq tassaavoq pineqartut sumiiffiisa

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 30 2012

killilersinnaanissaat imaluunniit naatsorsukkat paasiuminartumik takusassiarisinnaanissaat. Taamaammmat aalajangiunneqarpoq open source GIS (Geographic Information System) programmimit GRASS-imeersoq naatsorsuusiornermi atorneqassasoq. Kalaallit Nunaata qaava tamarmiutillugu pissarsiassaanngilaq, periarfissat tassaapput nunap assitoqai 100 meter koter-ikkarlugit suliat (portussutsinik nalunaarsuutit) imaluunniit nutaanik periarfissanik ujartuinissaq. Internetimi nunap assiinik nassaartornissamik arlalinnik periarfissaqarpoq, tassami avataarsuanik misissuisoqarfiit NASA aamma METI, nunarsuaq tamakkerlugu nunap assiginik saqqummersitsisarsimammata, kikkunnilluunniit akeqanngitsumik atorneqarsinaasunik. Nunap assiga (topografia) nutaanerpaaq ASTER GDEM v2, ersarilluinnartumik suliaavoq sumiiffiit ataasiakkaat 30x30m takuneqarsinnaallutik, tassanilu nunarsuaq tamakkerlugu nalunaarsorneqarsimavoq Kalaallit Nunaat ilanngullugu. Kortitoqqanut naleqqi-

ullugu ASTER GDEM v2 pitsaaneroqaaq, taamaattumillu, ASTER VHF-it atorsinnaaffiinut kortinik naatsorsuinermi atorneqarpoq. Atorsinnaaffinnik naatsorsuinermi, marluk atuisinnaanissamut eqqumaffissaapput, tassalu VHF-ip sakkukkillisarfiinut tunngasut ungasissuseq kiisalu angummassinnaaffii. Naatsorsuineq siulleq tassaavoq nassiussivik toqqarlugu naatsorsuinq aamma taaneqartartoq ”line of sight - LoS” , angummassinnaafiinilli naatsorsuinerni pineqarlutik VHF-signalip qaqqanit allanillu pissuteqartumik nassitsitsinnaanerata sakkukillisarnera. Signalip angummaffigisinnaassanik naatsorsuinerit (diffraktion) nunap assiganik nalilersuinermik tunngaveqartariaqarput, taakkulu kortiliat ersarilluinnartut atorlugit suliarissallugit ajornakusoorput. VHF-imik atuineq annermik imaani atorneqartarmat, aalajangiunneqarpoq LoS-imik naatsorsuutit qitiutillugit atorneqassasut. Nunap sananeqaatai aallaviginagit (diffraktionsberegningit) naatsorsuinerit kingunerisussaavaat, sinerissap iluini worst case’’-ip atuuttuarnissaa, sumiiffillu ilaanni naak atuisinnaaffiunngitsutut nalunaarsorneqarsimagaluartuni atuisinnaasoqassalluni. Tassungalu atatillugu erseqqissarneqassaaq, atuiffiusinnaasuni nalunaarsuinerit, naatsorsuinerinnaat aallaavigalugit suliaammata, tamatumanilu kortit suliarineqarnerani aallaavigineqartut pitsaassusaat VHF-inullu basestationit pillugit paasissutissat apeqqutaalluinnarlutik. Kalaallit Nunaanni nunani tikikkuminarnerusuni, atuiffiusinnaasunik naatsorsuinerit ilumoornersut misilittarnissaat pissusissamisuussaaq, tamatumani VHF-it signaliviinik naatsorsuusiornikkut, taakkulu aallavigalugit qanoq atuiffiusinnaatiginerannik kortinut nalunaarsuinikkut. Suliami uani taamatut naatsorsuusiornissaq iluarsaassinissarlu periarfissaqarsimanngilaq. Toraagaq toqqarlugu naatsorsuinermi moduli, GIS programini tamani pigineqarpoq, taamaammallu taanna atorlugu kortiliorsinnaanissaq pisariitsunnguuvoq, allamilli ilaqartussaalluni. VHF radiosignalit nassitsinerminni toraagassatut tikkuussaat naliginnaasunngilaq. Radiup maligaasai sumiiffimmut annertuumut siammarteraangamik, nunarsuup qaarajunnera ilaatiguinnaq malittarpaat, toraagaallu LoS-imit ungasinnerunngilaq. Nunarsuup qaarajun-

nera malinneqassappat, pisariaqarpoq jordradiusimik (nunarsuup kaajallallugu takissusaanik naatsorsuummik) eqaatsumik atuinissaq. Jordradius 6.375 km-iuppat, taava radiusi 4/3-i radiusivimmiit atorneqarsimassaaq, taannalu radiosignalimit isorartuneruvoq. Jordradiusip aamma nunap sananeqaataanik nalunaarsuineq sunnertarpaa. Qaqqat qaavi nunarsuup qarajunneranit assersimaneqartut, jordradiusimit nutaamit iluarsineqartarput, portunermut inissineqarlutik. Toraagassap naatsorsunnginnerini tamakku naleqqussaqqaartariaqarput. Tamatumap kingorna qarasaasiat naatsorsuusiaasa takutissavaat, toraakkamit ataatsimit naatsorsuusiaq nassitsimmut nassiunneqarnersoq. Taamaassimappat tassani naatsorsuiffimmi VHF-imik atuisinnaasoqassaaq. Sumi VHF atorsinnaanersoq misissorneqareerpat, taava isorartussuseq aallaavigalugu sakkukillisarnera naatsorsorneqassaaq, naatsorsuiffimmi tassanerpiaq VHF-ip qanoq atorsinnatiginera takuniarlugu. Sumiiffinni tamani imaani atuiffiusinnaasuni, toraarsiniarnerit taakkuupput atuisinnaaffinnik killilersuisut, sakkukillisitsisartut pinnatik. Ima paasillugu, VHF-signalit basestation-imeersut ima sakkortutigaat allaat LoS-imit sakkortunerullutik. VHF basestationi annerpaamik VHF-imik atuisinnaatitsisoq tassaavoq QING portussutsimi 1600m-imiit 172 km-ip iluani tigusisinnaasoq, basestationilu tigusisinnaanikinneq tassaavoq NAN 28 km-inik tigusisinaasoq. Sulinerup kinguneranik Kalaallit Nunaata sineriaani VHF-imik atuisinnaanermut kortit 8-it naammassineqarput. Maannalu taakku Netplan-ip systeminik titartakkanut quppersagaliaani nassaarineqarsinnaapput uani: \\wappnuk2\Tegning\Systemtegninger\VHF Sulinerup kinguneranik aamma naammassineqartut tassaapput ASTER GDEM v2 topografikortit Kalaallit Nunaannut tunngasut, ersarinnipilussuit. Netplanip kortit taakku atussamaarpai mobilinik atuiffiusinnaaffinnut kortit nutartilerunigit, taakkununngalu aamma ilaatillugit nunanut-imaanullu attuumassuteqartut: suleqatit ASTER GDEM v2 topografikort-inik perusuttut ugguuna downloadersinnaavaat: Topografi - ASTER GDEM v2 aamma uani nittartakkami kortit downloaderneqarfiat takuneqarsinnaavoq: http://reverb.echo.nasa.gov/reverb

04 · 30 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

Atoll

Atoll – et værktøj til beregning af mobildækning Af Sigurgeir Gunnarsson Processen med at etablere en ny sendeposition til en mobilstation, kan deles op i tre faser: design, opsætning samt evaluering. Design arbejdet går især ud på at finde en egnet placering af mast, antenner og udstyr, afhængigt af hvad der i forvejen er til rådighed. Opsætningen består af det fysiske installationsarbejde, hvor mobilantennerne opsættes i masten, basestationsudstyret bliver konfigureret og tilsluttet nødvendige kilder osv. Til sidst gennemføres en evaluering hvor opsætning og konfiguration bliver testet med måleudstyr således at den nye mobildækning bliver afdækket. Det at etablere en ny site og opsætte en ny mobilbasestation er stor investering. Hvis der i design processen træffes uheldige beslutninger, kan det medføre at den ønskede dækning ikke opnås. Det er derfor vigtigt, at have de rette værktøjer til rådighed i designprocessen, der kan give et billede af hvad der kan opnås med forskellige indstillinger og placeringer. Frem til UMTS projektet i 2012, har TELE outsourcet designprocessen til mobilleverandøren Nokia Siemens, og efterfølgende fået rådgiver firma Omnitele til at udarbejde dækningskort. Det blev besluttet at udvide kompetencerne i Netplan og dermed insource arbejdet med værktøjer til beregning af mobildækning. Til at støtte designprocessen og for at kunne lave dækningskort, blev Atoll værktøjet fra det specialiserede franske firma Forsk udvalgt. Atoll kan anvendes til radiodækningsarbejdet med alle typer af mobilteknologier. Atolls kerne leverance er beregning af mobildækning, det vil sige den forventede signalstyrke fra mobilstationen. Når dækningen er udregnet kan forskellige data udledes fra beregningen. Et vigtigt område er hvordan stationerne påvirker hindanden. Derudover kan er det muligt at fastslå hvilken station der har den

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 30 2012

bedste signalstyrke i bestemt område, og derfor bliver den station der betjener kunderne. Sidst men ikke mindst kan der laves beregninger over hvor meget stationerne forstyrre hinanden, i bestemte områder, hvilket er lig med dårligere dækning. Ved at have et værktøj som Atoll til rådighed, bliver arbejdet med at opsætte nye stationer meget nemmere. Dækningen kan simuleres med værktøjet og hvis der ikke er opnået den ønskede dækning, er det muligt at ændre opsætningen og se om det er muligt forbedre dækningen. På denne måde kan dækningen optimeres, uden unødvendigt fysisk opsætningsarbejde. Endeligt kan værktøjet anvendes til at beslutte om en placerings kvalitet, om den forventede dækning opnås eller ej. Atoll værktøjet kan efterfølgende anvendes til at udarbejde og opdatere dækningskortene på TELE-POST hjemmeside. Dækningskortene er udarbejdet for at give kunderne en forbedret service, da kunderne har mulighed for at fastslå om det er sandsynligt, at der vil være mobildækning i et bestemt området. Der er store forventninger i Netplan til at Atoll værktøjet kan hjælpe med at forbedre kvaliteten af mobilnettene. Det vil i fremtiden bl.a. være muligt at beregne hvilken station der dækker hvilket område og hvorledes stationerne påvirker hinanden. Værktøjet kan ligeledes anvendes til at give en indikation af hvad en fejl måtte være i radionettene, i forbindelse med fejlsøgninger. Netplan planlægger at iværksætte optimeringsaktiviteter af både GSM og UMTS radionette i sidste halvdel af 2012. Der vil blive fokuseret på at give bedre indendørsdækning i bestemte områder samt tilpasse den enkelte basestationsdækningsområde, således at kunderne bliver betjent at den mest hensigtsmæssige mobilstation.

04 路 30 2012 TEKNISK NYHEDSBREV 04 路 |30 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV 17

Atoll

Atoll â&#x20AC;&#x201C; Mobilinik atuiffiusinnaasunik naatsorsuinermi sakkussaq Af Sigurgeir Gunnarsson

Mobilstation-imut nassitsitsissummik nutaanik inissiiniarneq pingasunut aggorneqarsinnaavoq: ilusissaa, ikkussuunneqarnera kiisalu naliliineq. Ilusissaanik suliaqarnermi annermik mastinut, antenninut, atortunullu inissiivissamik naleqquttumik nassaarnissaq suliassaavoq, apeqqutaalluni suut pigineqareersut. Ikkussuunneqarnerata suliarinerani, atortussat ikkussuunneqarnerat, mastip sukutsitaani mobilit anteniisa inissinnissai, basestation-imut atortut naleqqussarlugit ikkussunneri aammalu attavinnut pisariaqartinneqartunut ikkussuinerit il.il. ingerlanneqartarput. Naggataatigut nalilersuisoqartarpoq, ikkussuussat naleqqussaanerillu mĂĽlerit atorlugit misilittarneqartarlutik, taamaallillunilu mobilit atuuffigisinnaasai nutaat nalunaarsorneqartarlutik. Site-imik nutaamik pilersitsineq, mobilstationimillu nutaamik ikkussuineq annertuumik aningaasaliineruvoq. Ilusilersuinermik suliaqarnermi kukkusumik aalajangiisoqariataarpat, taava imaassinnaavoq atuuffigisinnaasaanik kissaataasoq anguneqanngitsoortoq. Taamaammat

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 Âˇ 30 2012

pingaaruteqarpoq ilusilersuinerup ingerlanneqarnerani sakkussat eqqortut atorneqarnissaat, taakkulu takutissinnaasussaavaat aaqqissuinerit iniissiinerillu assigiinngitsut qanoq kinguneqassanersut. 2012-imi UMTS-imik suliap aallartinnissaata tungaanut, TELE-p ilusilersuisarneq mobilinik tuniniaasartunut Nokia Siemens-imut suliakkiissutigisarsimavaa, tamatumallu kingorna siunnersuisarfik Omnitele kortinik atuiffiusinnnasunik nalunaarsuinermik suliaqartittarsimallugu. Aalajangiunneqarpoq Netplanimi piginnaasat annertusarneqassasut, taamalillunilu mobilinik atuiffiusinnaasunik nalunaarsuinermik suliaqartarneq suliffeqarfiup iluani suliarineqartalersillugu. Ilusilersuinermik suliaqarnermik ikiortissatut sakkoq Atoll franskit suliffeqarfiutaanit Forsk-imeersoq toqqarneqarpoq. Atoll atorneqarsinnaavoq radionik atuiffiusinnaasunik nalunaarsuinernut, mobilteknologiinullu atuumassuteqartunut tamanut. Atoll-ip neqeroorutai pingaarnerit tassa mobilinik atuiffiusinnaasunik naatsorsuusiornerit, tassa imaappoq mobilstationimiit signalip sakkortussusissaanik ilimagisaq nalunaarsorneqartarluni. Atuiffiusinnaanera naatsorsorneqareeraangat, naatsorsuusiamit

paasissutissat assigiinngitsut pissarsiarineqartarput. Pingaartullu ilagaat stationit akunnerminni imminnut qanoq sunniivigisarnerat. Taassuma saniatigut sumiiffinni aalajangersimasuni stationi sorleq pitsaanerpaamik signaleqarnersoq takuneqarsinnaalersarpoq, taassumalu atuisut kiffartuutilersarpai. Naggataatigut stationit sumiiffinni aalajangersimasuni imminnut qanoq akornusersortigisinnaanerat naatsorsorneqartarpoq, taamaalillunilu atuiffiusinnaaneri ajornerusut paasineqartarlutik. Atoll sakkussatut pigigaanni nutaani stationiliorniarneq ajornannginnerusarpoq. Atortoq atorlugu sumiiffiit atuiffiusinnaassusai piviusuusaartillugit misilerarneqartarput, pitsaasumillu atuiffiusinnaanngippat, taava ikkussugaq allanngortinneqarsinnaavoq, pitsanngorsarneqarlunilu. Taamaalilluni sapinngisamik atuiffiusinnaaffiit annertusarneqarsinnaapput, naak ikkussuinermi sumiiffinni inissimanngikkaluarluni. Aammattaaq sakkoq sumiiffiit pitsaassusaannik aalajangersaanermi atorneqarsinnaavoq, ilimagisatut atuiffiusinnaanersoq imaluunniit naamik.

mut atorneqarsinnaavoq. Taakku kortit atuisut suli pitsaanerusumik sullissinnaanissaat siunertaralugu suliaapput, taamalillutik atuisut sumiiffinni aalajangersimasuni mobilitik atorsinnaasanerlugit takusinnaaniassammatigit. Netplan-imi Atoll-imut isumalluaqaat, taannami mobilnetip pitsanngorsarneranut iluaqutaasinnaammat. Siunissami ajornarunnaassaaq stationip sorliup sumiiffinni suna angusinnaanera, stationillu imminnut qanoq sunnersimasarnersut takusinnaanissai. Aammattaaq arlaannik ajortoqartillugu taanna atorlugu takuneqarsinnaasaaq radionetimi suna akornutaanersoq. Netplan-ip pilersaarutigaa GSM-inut UMTS-inullu radionetit 2012 affaani kingullerni piginnaanngorsarnissaanik pilersaarusiornissaq. Tassani qitiutinneqarlutik sumiiffinni aalajangersimasuni illup iluini pitsaanerusumik atuisinnaanerit, kiisalu basestationit ataatsiakkaat naleqqussarnissaat, taamaalillutik atuisit mobilstationiniit pitsaanerpaamik sullinniarlugit.

Atoll aamma TELE-POST-ip nittartagaani kortit atuuffiusinnaasunik nalunaarsukkanik nutarteriner-

04 路 30 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

SDH

SDH fejl i Sisimiut Af Kristian Fleischer

Tirsdag d. 24. juli kl. 11:39 modtog TRF telefonisk en fejlmelding fra NOC om problemer med SDH udstyret i Sisimiut, efterfølgende check af udstyret i samarbejde med montørlinjen påviste at, tilgængeligheden til SDH i Sisimiut central ikke er muligt, hvor det derimod er muligt at tilkoble SDH i SMA Sisimiut. Det stod klart for os at alle tjenester i Grønlands næststørste by var afbrudt. Vi var godt klar over at dette er alvorligt og rækker langt udover Sisimiuts grænser da flere store virksomheder har hovedkvarter i Sisimiut og mistet kommunikation til deres servere medfører at hele landet mister service fra KNI Pisifik og INI. Vi startede med at undersøge det mest oplagte, nemlig at fiber mellem SMA hytten og Centralen var overgravet, men nej – fiberen var ok og ingen gravemaskiner i sigte. Diagnosemulighederne var begrænsede da alt var dødt og kommunikationsmulighederne få. Man gættede på eneste fælles komponent nemlig fiberoptisk terminal mellem SDH mux og centralen. Således rustet tog to mand med chartret Dash 7 fly til Sisimiut klokken 14:00 og var fremme i Sisimiut 14:45. Via SDH SMA Sisimiut, konkluderes at, al kommunikation til og fra Sisimiut er afbrudt, hvor alarm list i SDH Sisimiut SMA påviste en major alarm som indikerede Link communication failure, som betyder al forbindelse mellem SMA Sisimiut og Sisimiut central via lysledere er afbrudt. GSM fra SMA hytten kørte dog og var eneste teleforbindelse til hele byen. Ved ankomst til Sisimiut cen-

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 30 2012

tral konstateres fejl på et MFP1modul som varetager IP opsætning og configuration/software på udstyret. Dette er en meget sjælden fejl der ikke burde forekomme på carrier class SDH udstyr, men med 15 år gammelt udstyr kan alt ske når som helst. MFP1 bliv udskiftet, hvor der kom en defekt MFP1 modul i SDH udstyret, som forsyner samtlige moduler i SDH udstyret med strøm liv i udstyret, da udstyret havde mistet alt opsætning (IP-Config-software) måtte man tilkobles via serial com til PC, da det var nødvendigt at genskabe basis opsætningen IP mv. for at udstyret kunne få forbindelse med omverdenen med henblik på rekonfigurering (loading af software – samt oprindelig konfiguration) via en server i Nuuk, rekonfigureringen blev foretaget med hjælp fra Kaj Skytte der fra sin ferieadresse i Danmark programmerede en helt ny IP opsætning af udstyret fra grunden. Ca. 17:30 kom det første funktioner at køre igen (KNRRadio, Routere, DVBT) Ca. 20:30 var alle forbindelser genskabt. Under hele forløbet var der tæt kommunikation til Erhverv der holdt kontakt til deres kunder – og naturligvis arbejdede vi på at genskabe de vigtigste forbindelser først efter bedste skøn.

SDH

Sisimiuni SDH-mi akornut Af Kristian Fleischer

Marlunngorneq 24. juli nal: 11:39 TRF NOC-imit telefonikkut nalunaarfigineqarpoq Sisimiuni SDH atortut akornuteqarnerarlugit, atortullu montørinik ikiorteqarluni misissiornerisigut paasineqarpoq Sisimiuni SDH-mut attaviit ajortut, illuatungaanili SDH SMA-mut Sisimiuni attavilerneqarsinnaasoq. Paasinarsivoq Kalaallit Nunaanni illoqarfiit annersaasa tulliani attaviit tamarmik atorsinnaanngitsut. Nalunngilarput tamanna ajorluinnartoq, Sisimiullu qaangerujussuarlugit sunniuteqartoq, tassami suliffeqarfissuit angisuut arlallit Sisimiuni qullersaqarfeqarput, taakkulu serveriinut attaveerunnikkut, nuna tamakkerlugu KNI Pisiffiini, INI-milu sullissinerit tamarmik unittussaapput. Aallaqqaammut ilimanarnerpaaq misissorparput, tassalu SMA-p illuaraaniit Centralimut fiberi akornusersimanersoq, naamik – fiberi ajunngilaq, maskiinanillu qanittumi assaasoqarani. Suusinnaaneranik iliminarsinnaasut killeqarput, sunalu tamarmi attaveqanngilaq, attaveqarnissamullu periarfissat annikitsuinnaallutik. Eqqoriarneqarpoq ataatsimoorussaq ataasiinnaammat tassaiissasoq, tassalu fiberoptisk terminalimi SDH mux-ip centralillu akornaniittumi. Taava inuit marluk atortussanik nassarlutik Dash 7-imik attartukkamik Sisimiuliarlutik aallarput nal. 14:00, Sisimiunullu apuullutik nal. 14:45. Sisimiuni SDH aamma SMA atorlugit paasineqarpoq Sisimiunut Sisimiuniillu attaviit tamarmik qamissimasut, kalerrisaarullu SDH Sisimiuniittup SMA-mi takutikkaa major alarm - Link communication failure, tassalu imaappoq SMA Sisimiuni aamma Sisimiut centraliat

lyslederitigut qaminngasoq. GSM SMA illuaraaniit atorsinnaavoq, taannatuaallunilu illoqarfimmi atorneqarsinnaasoq. Sisimiut centralianut apuunnermi paasineqarpoq MFP1moduli IP –mut tunngatillugu ikkussuussaaq/ softwaremullu atortoq akornuteqartoq. Atortuni carrier class SDH-ni ajortoqartarnera qaqutigoortupilussuuvoq pisussaanngikkaluarlunilu, kisianni atortut ukiunik 15-inik pisoqaasssuseqarput, taamaammallu sunaluunniit pisinnaavoq. Atortuni SDH-ni modulinik tamanik innallagissamik tunioraasoq MFP1 akornutilik taarserneqarpoq. Atortut (IP-Config-software)-iusut ikkussuunnerat atorsinnaajunnaarsimammat, taava serial com atorlugu PC-mut ikkunneqartariaqarsimavoq, tunngaviusumik IP-mut ikkussuunnera il.il. atuutilerseqqinniarlugu. Atortut avammut attaveqaleqqissappata, taava nutaamik aaqqisuunneqarlutik ikkussunneqartariaqarput (loading af software – konfigurationilu tunngaviusoq) Nuummi serveri aqqutigalugu. Rekonfigureriineq Kaj Skytte Danmarkimi feriartoq ikiorsiullugu ingerlanneqarpoq, taassuma atortut naqqaniit nutaarluinnarmik IP opsætning-imik programiliuuppai. 17:30 miss. atortut siulliit iluarsipput ingerlaqqilerlutillu (KNR-Radio, Routerit, DVBT) 20:30 miss. attaviit tamarmik atoqqilerput. Taakku suliarinerisa ingerlannerini Erhverv qanittumik suleqatigineqarpoq, taakkumi atuisut attaveqarfigaat – soorunalumi attaviit pingaarnerit siulliullugit sapinngisarput tamaat iluarsiniarsaraagut.

04 · 30 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

ADSL

ADSL fejl i Nuuk 6. – 8. Juli Af redaktionen

Internet til erhverv og private er idag ligeså vigtig som vand strøm og kloak for os alle. Det udløser naturligvist stort pres fra kunderne når Internet tjenesten er utilgængeligt. Og i denne sag hvor store dele af Nuuk midt by var berørt er der naturligvis maksimal fokus på at løse problemerne. Den 6. juli klokken 13:57 kommer de første meldinger fra Kundecentret til NOC om at der er problemer i med ADSL. Kort tid efter registrerer NOC en alarm for stop i billing flow og dispatcher straks til OSS.. NOC ser umiddelbart ikke sammenhængen mellem ADSL fejl og billingfejl, men efter kort tid er der så mange fejlmeldinger at mistanken til DNS og Radius server er stærk. Når disse centrale net elementer fejler, har det impact for mange. Alle komponenterne er under OSS ansvarsområde og man går straks i gang med fejlretning. Samtidigt drages Tjeneste funktionen ind i sagen med henblik på at undersøge om der kan være fejl i DSLAM access noderne også. Der registreres få alarmer fra Foxvej central midt i byen. Umiddelbart virker sammenhængen ikke oplagt, men fejlretning på Foxvej går også i gang. Der udpeges en tovholder i NOC til at koordinere og styre hele dette forløb som også parallelt sætter Kundecentret og Qassiannguit i gang med at lave lister over alle indkomne fejl så der kan skabes et vist overblik. For at bruge alle løsnings muligheder i spil fra starten åbnes også en trouble ticket hos Siemens support. DSLAM noder konstateres at opføre sig mystisk – alle diagnostics er ok, men alligevel har kunden ingen service. TJF og Montør linjen organiserer et test setup

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 30 2012

i krydsfeltet så hver kundelinje kan verificeres direkte uden at skulle kontakte kunden. Det konstateres at problemet er spredt over flere noder og op til et par hundrede er ramt. Alt dette arbejde fortsætter både lørdag og søndag. Det som startede med en fejl i DNS har medført en fejl i Radius og efter at disse fejl blev korrigeret udestod endnu en medført fejl i flere Siemens DSLAM som viser sig når alle de tidligere fejlramte kunders CPE forsøger at logge på samtidigt og dermed skaber en overbelastning. Man skifter flere hele kort i DSLAM og nogle kunder kommer op og andre ikke. I løbet af søndag aften falder systemerne dog til ro og kunderne får service en for en og der kan udsendes en klarmelding søndag aften 8. juli klokken 22:08. Konklusionen og læringen af denne fejl er at det er nødvendigt med bidrag fra flere funktioner når fejlbilledet er komplekst. Stor ros til alle for at tilsidesætte alt privat en hel weekend. Der udestår en grundig efterforskning af hændelsesforløbet i alle de berørte systemer og platforme for at kunne sætte ind med korrigerende foranstaltninger som skal forhindre gentagelser.

ADSL

ADSL–imi akornut Nuuk 6. – 8. Juli Allattoq redaktionen

Internet suliffeqarfinnut atuisunullu ullumikkut imertut, kallerup inneratut kuuffittulli pingaaruteqartigaaq. Taamaammallu atuisut piumasaqaataat annertoorujussuuvoq, ingammik Internet attaveerukkaangat. Uanilu pisumi Nuup qeqqani piffik annertooq eqqorneqarmat, ajornartorsiutip iluarsinissaa eqqumaffigineqaqaaq. 6. juli nal. 13:57 Atuisut Sullissivianiit NOC-mut nalunaarutit siulliit apuunneqarput ADSL akornuteqarnerarlugu. Kinguninngua NOC-mit kalerrisaarut billing flow-ip uninneranik nalunaartoq apuuppoq, taannalu OSS-imut ingerlanneqaqqipallalluni. NOC-miit ADSL-imi akornutip billing-imut attuumassuteqarsinnaanera maluginiarneqanngilaq, kinguninnguali ajortoqarneranik nalunaaruterpassuit takkussuutilermata DNS aamma Radius-ip ajoquteqarsinnaaneri pasitsaanneqarput. Attaviit qitiusumik inissisimasut akornuteqaraangata, akornutit amerlasarput. Pineqartut tamaasa OSS-ip akisussaaffigai, ingerlaannarlu iluarsiiniarluni sulineq aallartinneqarpoq. Tamanna ilutigalugu Tjeneste funktioni ilannguneqarpoq, tassani paasineqarusummat DSLAM access nodeni aamma akornuteqartoqarnersoq. Foxvej-imi illoqarfiup qeqqaniiittumi kalerrisaarinerit ikittuinnaasut paasineqarpoq. Taakku imminnut attuumassuteqarsinnaaneri ilimananngikkaluartoq, Foxvej-imi aamma misissuinerit aallartipput. NOC-imi ataqatigiissaarisussamik aqutsisussamillu toqqaasoqarpoq, aammalu Atuisut Sullissivianut Qasigiannguanullu saaffiginnittut nalunaarsorneqalerput, taamalilluni ataatsimut isiginnilluni naliliinissamut periarfissarissaarnissaq anguniarneqarluni.

Aallaqqaammulli aaqqiissutissanik periarfissat atorluarniarlugit trouble ticket, Siemens support-imi ammarneqarpoq. DSLAM nodet eqqumiitsumik pissusilersorput – nalunaarsuinerit ajorpasinngillat, atuisorli attaveqarsinnaanngilaq. TJF aamma montørit krydsfeltimi test setup-imik aaqqissuussipput, atuisut attaviginngikkaluarlugit ataasiakkaarlugit malinnaaffiginiarlugit. Paasineqarporli nodet arlalissuit, tassalu 100-it marlussuit eqqorneqarsimasut. Tamatuminnga suliaqarneq arfininngorneq sapaallu ingerlaqqippoq. DSN-imi akornutitut aallartittup nassatarisaanik Radius-imi akornuteqartoqalerpoq, taakkulu iluarsineqarmata aamma Siemens DSLAMini arlalinni siusinnerusukkut atuisut akornutinik eqqorneqarsimasut CPE-visa ataatsikkut iserniarsarinerini tattoqisaannermik aallaaveqartumik akornutit takkusuupput. DSLAM-ini arlalinni kortit iluitsukkaat taarsersorneqarput, atuisullu ilaat atuisinnaalerput, ilaali pinnatik. Sapaatilli unnuaata ingerlanerani systemit iluarsipput, atuisullu ataasiakkaarlutik atuisinnaalerput, ajoqullu 8. juli nak 22:08. iluarsineqartoq nalunaarutigineqarluni. Taama annertutigisumik ajutoortoqartilllugu nalilersuinermi ilikkagaq tassaavoq, immikkoortortat arlallit iluarsiiniarnermik peqataatinnissaasa pisariaqarnerat. Sapaatip akunnerata taassuma naanerani allat tamaasa tunullugit suleqataasimasut annertuumik nersualaagassaapput. Suli pisup systemini platforminilu attorneqartuni ingerlanera sukumiisumik misissugassaavoq, tamatumani taama pisoqaqqinnginnissaa anguniarlugu qanoq iliuusissanik nassaarniartoqartariaqarmat.

04 · 30 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

Packet Switched Core

Packet Switched Core Af Kristine Bertelsen

Packet Switched Core (PS Core) er betegnelsen for den del af core mobilnettet, der giver mulighed for at benytte data på mobiltelefonen eller mobilt bredbånd ved hjælp af en dongle. PS Core i Tele Greenland består af 2 xGSN noder fra Nokia Siemens Networks. SGSN (Serving GPRS Support Node) håndterer kontrolplan- og signalleringstrafik. GGSN (Gateway GPRS Support Node) fungerer som router og gateway mod internet.

SGSN Attach

Første skridt for at få en mobil data forbindelse er at blive registreret på SGSN. Mobiltelefonen eller en mobil bredbånd dongle sender et ”attach request” til SGSN. SGSN kontrollerer i HLR, om SIM kortets profil tillader mobil data og hvilken datahastighed (QoS) abonnementet tillader. Der bliver allokeret et midlertidigt nummer til mobiltelefonen, P-TMSI, og authentication og attach gennemføres . Mobiltelefonen er nu registreret på SGSN og er klar til at benytte mobil data. Denne procedure foregår normalt kun når mobiltelefonen tændes eller kommer indenfor dækning.

PDP Context

Når mobiltelefonen skal oprette en aktiv mobil data forbindelse (kaldet PDP context), sendes en fore-

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 30 2012

spørgsel fra mobiltelefonen til SGSN, et såkaldt ”activate PDP context request”, med information om hvilken APN (mms eller internet) der ønskes forbindelse til. ”Create PDP context” request sendes videre til GGSN, som tildeler en IP adresse til mobiltelefonen og returnerer denne information til SGSN. SGSN afslutter proceduren med at sende ”PDP context accept” og mobiltelefonen er nu klar til mobil data. De fleste smartphones har i dag kun PDP context aktiveret, så længe der er behov for det. Den primære årsag til dette er batteriets kapacitet. Mobiltelefonen bruger mere strøm når en PDP context er aktiveret, så for at forlænge batteri levetiden deaktiveres PDP context, så snart der ikke er behov for den længere.

Firewall

GGSN har forbindelse mod internettet via en firewall. Mod internet skal GGSN præsenterer sig med en offentlig IP adresse, men da mobilens IP adresse er en privat IP adresse (10.x.x.x) udføres Network Address Translation på firewall.

Taksering

For hver data session oprettes der en Call Detail Record (CDR) på SGSN og på GGSN. SGSN CDR benyttes

til taksering af roaming kunder og GGSN CDR benyttes til taksering af Tele Greenlands postpaid kunder. En CDR indeholder bl.a. information om kaldets startog sluttidspunkt, hvor mobiltelefonen befandt sig da kaldet startede, APN, antal bit uplink, antal bit downlink. Er der tale om en Tusass kunde, sker takseringen i real-time. Når PDP context aktiveres laves der et saldo tjek på Tusass systemet. Er der penge på kontoen foretages en reservation på Tusass platformen. Når data svarende til det reserverede er brugt, trækkes pengene fra Tusass kontoen og ny reservation foretages.

Download hastigheder

I displayet på de fleste mobiltelefoner vises som regel tegnet G, 3G eller H samt pil op/ned, når man har en aktiv data session. Dette indikerer hvilken teknologi man er på (GSM eller UMTS), hvor mange radio ressourcer der er tildelt data sessionen og dermed også hvilken max. hastighed der teoretisk kan opnås.

G 3G H

GPRS op til 40 kbps UMTS op til 384 kbps HSDPA op til 4 mbps

Forkortelser i PS Core

APN Access Point Name CDR Call Detail Record GGSN Gateway GPRS Support Node GPRS General Packet Radio System HSDPA High-Speed Downlink Packet Access HSUPA High-Speed Uplink Packet Access HLR Home Location Register NAT Network Address Translation PDP Packet Data Protocol P-TMSI Packet Temporary Mobile Subscriber Identity QoS Quality of Service SGSN Serving GPRS Support Node UMTS Universal Mobile Telecommunications System

Der er GPRS dækning i 20 byer og 49 bygder, hvilket er næsten alle beboede dele af Grønland. Der er i dag UMTS/HSDPA dækning i 12 byer og bygder.

04 · 30 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

Packet Switched Core

Packet Switched Core Allattoq Kristine Bertelsen

Packet Switched Core (PS Core) tassaavoq core mobilnetikkut, mobiltelefonit imaluunniit mobilt bredbåndit atorlugit dongle iluaqutsiullugu internetertitsisinnaasoq. Tele Greenland-imi PS Core suliaavoq 2 xGSN nodet Nokia Siemens Networksimeersut atorlugit. SGSN (Serving GPRS Support Node)-ip nakkutilliinerit pilersaarusiorneq, attaveqarnermillu signalilersuineq isumagisaraa.GGSN (Gateway GPRS Support Node) routeritut , gateway-itullu internetimut atorpoq.

biltelefonimiit SGSN-imut apeqqutilliisoqartarpoq, taaneqartartumik ”activate PDP context request”, tassanilu APN sorliussanersoq (mms imaluunniit internet) attavilerniarneqarnersut ilisimatitsissutigineqartarluni. ”Create PDP context” request, GGSN-imut ingerlateqqinneqartarpoq, taassumalu IP adresse mobiltelefonimut nassiuttarpaa, paasissutissallu SGSN-imut uterteqqittarlugit. SGSN-ip suliaq naggaserlugu ”PDP context accept” nassiuttarpaa, mobiltelefonilu mobil data-mut atorsinnaalissaaq.

SGSN Attach

Smartphones-it amerlanersaat ullumikkut PDP context pisariaqartillugit kisiat atortarpaat. Tassunga patsisaanersaavoq batteriip piginnaasai. Mobiltelefoni kallerup inneranik atuinerusarpoq PDP context ikumagaangat, taava batteri sivisunerusumik atorsinnaajumallugu, PDF context atorneqartinnagu taanna qaminneqarallassaaq.

Mobil datatigut attaveqalerniaraanni alloriarneq siulleq tassa SGSN-imut attavilerneq. Mobiltelefoni imaluunniit mobilt bredbånd dongle ”attach request” -imik SGSN-imut nassiussissaaq. SGSN-ip HLR nakkutigisaraa, SIM kortip profiliata mobil datamut atorsinnaanera, qanorlu sukkatiginissaa (QoS) kikkullu atuisuusinnaanissaanik pisinnaatitsisuulluni. Mobiltelefonimut normu atorallagassaaq, P-TMSI, authentication aamma attach atuutilersinneqassapput . Mobiltelefoni taava SGSN-imi nalunaarsorneqassaaq, mobil datamillu atuisoqarsinnaalerluni. Periuseq taanna nalinginnaasumik mobiltelefonit ikikkaangata imaluunniit attaveqarsinnaaleraangata aatsaat atorneqartarpoq.

PDP Context

Mobiltelefonit mobil datamik atortumik attavilerneqarniaraangata (taaneqartartumik PDP context), mo-

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 30 2012

Firewall

GGSN internetimut attaveqarpoq firewall aqqusaarlugu. GGSN internetimut iserniaraangami pisortatigoortumik IP adresse nalunaarutigissavaraa, mobilillu IP adressia privat IP adressiummat (10.x.x.x) taava Network Address Translation firewall-ikkut isumagineqassaaq.

Taksering

Datanut tamanut Call Detail Record (CDR) SGSN-ini aamma GGSN-ini pilersinneqartarpoq. SGSN CDR

atuisunut roaming-ertunut atorneqarpoq aammalu GGSN CDR Tele Greenlandip postpaid-inik atuisuisa akiliisinniarnerinut atorneqartarluni. CDR ilaatigut sianernerup aallartinneranut naaneranullu tunngasunik paasissutissanik imaqartarpoq, sianerneq aallartikkaangat mobili sumiinnersoq, APN, bit uplink-it qassiunersut, aammalu bit downlink-it qassiunersut. Tusass-imik atuisuusimappat, taava akilersuineq realtime-iussaaq. PDP context aallartippat taava saldop imaasa inissimanerni Tusass systemimi aallartinneqassapput. Konto imaqarsimappat, taava Tusass platform-imut inniminniisoqassaaq. Datat inniminnersimasat nalingi atorneqareerpata, taava aningaasat Tusass konto-miit tiguneqassapput, taavalu inniminniineq nutaaq ingerlanneqassalluni.

Download hastigheder

Mobiltelefonit amerlanersaasa displayiini naqinnerit G, 3G imaluunniit H kiisalu tikkuut qummut/ ammut datanut tunngassunik pisoqartillugu nuisinneqartarput. Taassuma takutittarpaa teknologi suna atorneqarnersoq (GSM imaluunniit UMTS), radio ressourcit qassit data-nut atorniarneqarnersut aammalu taamaalilluni sukkassuseq qanoq annertutigisoq anguneqarsinnaanersoq.

GPRS atorneqarsinnaavoq illoqarfinni 20-ni aamma nunaqarfinni 49-ni, tassalu Kalaallit Nunaanni inoqarfinni tamangajanni. Ullumikkut UMTS/HSDPA atorneqarsinnaavoq nunaqarfinni illoqarfinnilu 12-ni. G 3G H

GPRS 40 kbps tikillugu UMTS 384 kbps tikillugu HSDPA 4 mbps tikillugu

PS Core-mi naalisakkat

04 · 30 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

Siden sidst 3. juli

21. - 23. juli

4. juli

24. juli

5. juli

24. juli

6. – 10. juli

24. - 25. juli

Afbrydelse af KNR FM i Qassimiut 1 time grundet udskiftning af FM sender Kortvarige afbrydelser på fastnet telefoni, GSM, ADSL og KNR FM i Igaliko grundet omlægning / opgradering af bygdeforbindelserne. Kortvarige afbrydelser på fastnet telefoni, GSM, MPLS og ADSL i Sarfannguit grundet omlægning / opgradering af bygdeforbindelserne. Mange ADSL kunder i Nuuk var uden forbindelse i perioden 6. – 8. juli. En del kunders forbindelser kom først i orden igen den 10. juli. Afbrydelserne skyldtes fejl på forbindelserne mellem DSLAM’er, hvor kundetilslutningerne er, og det bagvedliggende system, som validerer den enkelte kunde, og tildeler IP-adresse. DSLAM’erne blev restartet, hvorefter forbindelserne begyndte at komme op igen. Serveren som validerer kunderne og tildeler IP-adresse var dog ikke i stand til at håndtere alle kunderne samtidig, hvilket er årsag til den lange fejlretningstid.

8. – 13. juli

Kortvarige afbrydelser af forbindelserne i Narsaq grundet fiberarbejde.

9. juli

Mobilt bredbånd afbrudt i hele landet ca. 1½ time grundet fejl ved redundans på GGSN

11. – 12. juli

Nutaarmiut afbrudt grundet defekt ensrettermodul.

12. juli

Nedsat dækning / kapacitet på mobilt bredbånd i Nuuk bymidte grundet udskiftning af moduler på en enkelt node.

18. juli

DNS fejl medførte, at Iserfik ikke kunne fraringe eller tilringes, og hjemmesider udenfor Grønland kunne ikke tilgås.

MPLS og ADSL i Upernavik Kujalleq afbrudt grundet fejl på satellitmodem. Redundans fungerede ikke. Nedsat dækning / kapacitet på GSM, mobilt bredbånd og DVB-T i Nuuk grundet antennearbejde på Niels Hammekensvej. Forbindelserne i Sisimiut afbrudt grundet fejl på SDH udstyr. Der var dog begænset dækning på GSM fra basestationen ved SMA-hytten. Afbrydelse af MPLS og ADSL i Nutaarmiut grundet defekt DSLAM. Dslam hentet til Upernavik, omkonfigureret og genopsat.

1. august

Dataforbindelser til og fra Pituffik afbrudt ca. 1 time grundet konfigurationsfejl på router.

8. august

Alle forbindelser til og fra Kuumiut samt Sermiligaaq afbrudt. Byglink gået i baglås.

9. august

En del ADSL og MPLS kunder i Grønland kunne ikke få forbindelse grundet fejl på radius server.

18. – 31. august

Kortvarige afbrydelser til og fra Nerlerit Inaat grundet etablering og idriftsættelse af VSAT forbindelse.

18. august

Pituffik afbrudt grundet defekte ensrettermoduler.

19. August

Ingen forbindelse til og fra Sermiligaaq. Årsag ukendt, forbindelserne kom op af sig selv.

20. august

Afbrydelse af dataforbindelser i en stor del af Nuuk grundet overgravet fiberkabel. Periodiske forstyrrelser i hele perioden på forbindelserne til og fra Qaanaaq, Pituffik og Siorapaluk grundet fading på satellitforbindelserne.