Teknisk Nyhedsbrev nr. 31 by TELE Greenland A/S

Teknisk Nyhedsbrev 04路31 2012

TEKNISK NYHEDSBREV TEKNISK DIVISION

foto: J酶rn Jespersen

Bliv abonnent! Tilmeld dig nu!

Få alle udgivelser pr. e-mail Scan koden med din smartphone og tilmeld dig Teknisk Nyhedsbrev. Når du har tilmeldt dig, får du hver måned tilsendt Teknisk Nyhedsbrev via e-mail. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Indhold Samarbejde på tværs af organisationen �� 4 Samarbejde på tværs af organisationen Grl �� 5 Performance Management mobilnettet �� 6 Mobilinut attavik Performance Management �� 8 Status på underboring af Greenland Connect �� 10 Greenland Connect-imik assaanerup killifia �� 13 Fejl Nuuk midtby på alle IP tjenester den 20. august �� 16 Ulloq 20. august Nuup qeqqani tarmarmi IP-mik kiffartuussissutini ajutoorneq . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Genetablering af sendehytten i Maniitsoq �� 18 Maniitsumi illuaqqap nassitsiviup atorsinnaanngorteqqinnera . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Siden sidst �� 20

Ansvarlig redaktør Jørn Jespersen, Teknisk direktør jjes@telepost.gl

Redaktion Anna Heilmann annah@telepost.gl

Redaktion Bjørn Sigurdsson bfs@telepost.gl

Redaktion Jonas Hasselriis joha@telepost.gl

Redaktion Kim Schwartz kas@telepost.gl

Redaktion Poul Erik Karlshøj pka@telepost.gl

LAYOUT ReneDesign rene@renedesign.gl

Teknisk Nyhedsbrev 2012 Nr. 04-31 Fotos fra underboringen: Scott Stone & Jørn Jespersen. Redaktionen bestræber sig på at alle artikler oversættes til både dansk og grønlandsk, dog vil bagsiden kun være på dansk. Tumitsag 09-4467 Kontakt annah@telepost.gl

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 31 2012

04 路 31 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

Leder

Samarbejde på tværs af organisationen Af Jørn Jespersen

Samarbejde på tværs af organisationen skal sikre at vi kan levere de rigtige produkter. Bredbåndsproduktet ”Simple” der er pre-paid mobil bredbånd er et godt eksempel. Ofte sætter virksomheder fokus på, at det er mindre produktivt at arbejde i såkaldte siloer hvor produktudvikling, teknisk design, anlæg og salg ikke har et tæt samarbejde. TELE er ikke meget anderledes organiseret end mange andre virksomheder, der i høj grad benytter sig af funktionsopdelte hierarkiske strukturer der siden industrialiseringen af samfundet har vundet fodfæste. Det er sådan set meget naturligt, at lave funktionsopdelt organisation hvor fælles faglighed og kultur finder sammen om opgaveløsningen i det arbejdsmiljø som de enkelte faggrupper nu engang trives bedst i. Blot er det vigtigt, at sikre fri udfoldelse af samarbejdet på tværs af funktionerne så man sikrer, at alle arbejder mod det samme mål og at ressourcerne koordineres og prioriteres mod det produkt virksomheden ønsker at levere. Dette gælder hvad enten der er tale om et nyt produkt der skal i markedet eller en serviceopgave vedrørende en allerede solgt tjeneste. TELE har det sidste år gennemført mange tiltag der skal sikre det tværgående samarbejde. Dette gælder bl.a. på projektledelsesområdet, hvor alle projekt-

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 31 2012

ledere fra TTD ønskes IPMA-certificerede indenfor projektledelse, ligesom der på driftsområdet indført koncepter som ITIL og eTOM der begge er programmer der sikrer end to end leverance på tværs af funktioner og hierarkier. Det har været hensigten at ruste TELE`s medarbejdere til både at kunne håndtere de nye teknologier der introduceres samt en ny og ensartet måde at arbejde sammen på gennem en massiv uddannelsesindsats. Det er disse programmer der viser sin virkning både i form af at vi har kompetencerne til at videreudvikle vores systemer samtidig med at vi kan holde en høj driftssikkerhed. Det er derfor glædeligt at det er lykkedes os at lancere produktet Simple til den ønskede tid og med det beskrevne feature set udelukkende ved brug af egne kompetencer. Det er min opfattelse at det er lykkedes for os fordi målet var klart for alle deltagere, kompetencerne var opbygget, produktet beskrevet klart kombineret med god motivation fra alle de deltagne faggrupper i alle divisioner. Dygtig fokuseret projektledelse og robust teknologi har også hjulpet. Lad os glædes over endnu et succesfuldt produkt i mobil bredbåndsfamilien og lære af dette eksempel til at styrke tværgående samarbejde i fremtiden.

Suliffeqarfik akimorlugu suleqatigiinneq Allattoq Jørn Jespersen Suliffeqarfik akimorlugu suleqatigiinnerup qulakkiissavaa nioqqutinik eqqortunik nioqquteqarnissarput. Bredbåndimut nioqqut ”Simple”, tassaasoq akilereerlugu mobil bredbåndi assersuutissaalluarpoq. Suliffeqarfiup iluani immikkoortoqarfiit, soorlu nioqqutinik ineriartortitsinermik, teknikkimut tunngasunik ilusilersuinernik, sanaartornermik aamma nioqquteqarnermik suliaqarfiit suleqatigiinnatik ingerlatsinerisa naammassisaqarsinnaanermut annikinnerulersitsisarnerat suliffeqarfiit amerlasuutigut isiginiagarisarpaat. TELE inuiaqatigiit suliffissualersugaalermatali atuutilersumut, tassalu suliffeqarfippassuarni allani atugaasumut suliaqarfinnut aalajangersimasunut immikkuutitaarlutik qullersalersugaallutillu allersalersugaasunut naleqqiulluni, aaqqissuussaanermigut allaanerungaanngilaq. Aammami suliaqarfinnut aalajangersimasunut immikkuutitaartumik aaqqissuusaasumik suliffeqarfiliorneq pissusissamisuuginnarunaraluarpoq, sulianik aalajangersimasunik suliallit avatangiisimi nuannarisaminni suliaminnik suliarininnerminni ilisimasaqaqatigiinnerat ingerlaaseqarnerallu ataatsimoorfiusinnaammat. Suliaqarfiilli akimorlugit suleqatigiinnermi killilersugaanngitsumik periarfissarsiornerup qulakkeernissaa pingaaruteqarpoq, taamaalilluni qulakkeerneqassammat tamarmik anguniakamut ataatsimut siunnerfeqarnissaat, nukiillu ataqatigiissinneqarlutillu pingaarnersiorneqarnissaat nioqqummut suliffeqarfiup nioqqutigiumasaanut. Tamanna atuuppoq nioqqummut nutaamut nioqqutigineqalersussamut imaluunniit kiffartuussissummut atorneqalereersimasumut. TELE ukiumi kingullermi suliaqarfiit assigiinngitsut imminnut suleqatigiinnissaat pillugu annertuumik

suliaqarpoq. Tamanna pivoq pilersaarutinik aqutsinerup iluani, tassa pilersaarutinik aqutsisut TTD-meersut tamarmik IPMA-certificerigaasussaammata pilersaarutinik aqutsinermut, soorlumi aamma ingerlatsinerup iluani suliassanik pilersaarusiornerit, soorlu ITIL-i aamma eTOM-it, atuutsinneqalersimasut. Taakku marluullutik programmiupput suliaqarfiit qullersalersugaanerat akimorlugu end to end-imik pilersuinermik qulakkeerinnittut. Teknologiinik nutaanik TELE-p sulisuisa suliarinnissinnaanngortinnissaat aammalu ilungersuullugu ilinniartitaaneq aqqutigalugu nutaamik assigiinnerusumillu suleqatigiissinnaaneq siunertarineqarsimavoq. Programmit tamakkuupput qanoq sunniuteqarnerminnik takutitsisut, tassalu atortutta (system-it) ineriartortinneqarnissaannut piginnaasanik pigisaqarnitsigut, tamannalu ilutigalugu ingerlatsinermik qaffasissumik isumannaassusilimmik attassisinnaanitsigut. Taamaammat nioqqutitta Simple-p piffissaq kissaatigisarput eqqorlugu aammalu suliffitta iluani piginnaasat pigisagut atorlugit saqqummiussinnaanera nuannaarutissaavoq. Isumaqarpunga tamanna peqataasunut tamanut anguniakkap ersarissimanera pissutaallluni, piginnaasat qaffassarneqarsimammata, nioqqutip suunera ersarissumik nassuiarneqarsimammat immikkoortoqarfinnilu tamani suliaqarfinni assigiinngitsuniit peqataasut tamarmik sulerusussuseqarsimanerat ilanngukkaanni iluatsissinnaasimasoq. Aamma pisooqataavoq pilersaarummik aqutsineq pikkorissusilimmik, teknoligiilu aserujanngitsoq aamma iluaqutaasimasoq. Mobil bredbåndimik nioqqutit ilaata iluatsilluarnera nuannaarutiginiartigu aammalu assersuut taanna ilinniutigitigu suliffeqarfigisap sorliunera apeqqutaatinnagu siunissami suleqatigiinnissamut.

04 · 31 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

Mobilnettet

Performance Management mobilnettet Af Sigurgeir Gunnarsson

I sidste afsnit af Teknisk Nyhedsbrev blev anlægsproceduren for ny mobil basestation gennemgået, herunder placeringen af den nye site, retningen som antennerne skal pege i samt hvilket udstyr der skal anvendes. I den forbindelse blev TELEs nye værktøj til beregning af mobildækning introduceret. Efter at basestationen er sat i drift skal det sikres, at senderen afleverer den forventede tjeneste, samtidig med at TELEs kvalitetskrav bliver opfyldt. Sendeudstyret har indbyggede forskellige tællere, der fx viser antal betjente kunder, kvaliteten af forbindelserne samt en række andre målinger der giver indsigt i mobilnettet. Disse tællere skal trækkes ud og gemmes i en central enhed, for efterfølgende nærmere undersøgelse efter behov. Der er mange forskellige løsninger der kan samle og analysere tællerne. Den mest oplagte er at anvende leverandørens løsning, der er designet mod eget udstyr. I TELEs tilfælde var leverandørens løsning dog ikke tilstrækkelig til at opfylde behovet. Den løsning som leverandøren NSN kunne levere, kaldet NetAct Reporting Suite, var ikke tilstrækkelig brugervenlig, i forhold til TELEs behov. NetAct anvendes endvidere også som den daglige element manager, imod det nye NSN udstyr, men ikke det ældre Siemens GSM udstyr. TELE valgte derfor at implementere Integrated Optimisation Suite (IOS), fra den hollandske virksomhed CellSens. Med IOS er der implementeret en løsning som dækker alle mobilkomponenter i TELEs netværk og der leveres regelmæs-

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 31 2012

sige performance management rapporterer for GSM, UMTS samt core netkomponenter. IOS har den fordel over NetAct Reporting Suite, at den er meget mere brugervenlig. Målingerne er kategoriserede i specielle kategorier. Tællerne der præsenteres giver overblik, uden at tabe fokus på det emne der undersøges. Et eksempel på et område der præsenteres i de regelmæssige rapporter, er tabte forbindelser mellem kunden og basestationen. Hvis der i rapporten er et unormalt antal mistede forbindelser, vil det udløse en nærmere analyse af vores teknikere. Formålet med performance management rapporterne er at give et overordnet indblik i tilstanden i mobilnettene, uden at gå ned i en detaljeret analyse. Det er målet at overskredne KPI, eller unormale tællere skal udløse en nærmere analyse af fejlårsagen, således at mobilnettet til stadighed kan levere den ønskede kvalitet. Performance management rapporterne skal derudover hjælpe til med den langsigtede planlægning, i form af trendanalyser af udviklingen over tid og dermed give Netplan mulighed for bedre langsigtet planlægning og udvikling af mobilnettene. Et andet område hvor overblik er vigtigt for kvaliteten af driften, er hvordan basestationerne håndtere de kunder, som bevæger sig fra en basestation til anden. En kunde i bevægelse går fra en basestations betjeningsområde ind i en anden basestations område. Mobilenettet har indbygget procedurer for kundebevægelser, men det er vigtigt for TELE, at holde øje med om procedurerne fungerer som de skal. IOS

TopX_NUK: Oversigt over valgte celler hvor de er ordnet efter performance for bestemte emne:

120

14.00%

100

12.00% 10.00%

8.00%

6.00%

KIL

HV -1

KN NU

PI KIP

CALL_DROP_Target Topx_2G 1.20% 1.00%

400

0.80%

300

0.60%

200

0.40%

100

0.20%

0.00%

NU KNU NSQ KGS M -1 NU KGS M NU KRA F NU KQO NU P KTP NU C KNH VNU 1 KNI G NU KIP PI NU KIL IM NU KLF T

500

NB_SDCCH_Dropped

SDCCH_Drop_Rate

SDCCH_Drop_Target Topx_2G

Immediate Assignment Success

4.500

100.50% 100.00%

4.000 3.500

99.50% 99.00% 98.00%

1.500

97.50%

1.000 500

97.00% 96.50% AF NU KN NU SQ KGS M NU 1 KT PC NU KNH VNU 1 KNI G NU KQO NU P KIP NU PI KIL NU IM KLF T

0 NU

Fail

98.50%

2.000

Imm_Ass_Failures

Imm_Ass_Succ_Rate

Imm_Ass_Succ_Target

04 · 31 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

Success %

3.000 2.500

Performance management rapporterne bliver gemt i Tumit.

Drop Ratio %

TCH dropped

CALL_DROP_RATE

SDCCH Drop Rate

600

Den store fordel ved IOS er, at det ikke er nødvendigt med en hær af specialister der hver dag holder øje med mobilnettet. Gennem de regelmæssige performance rapporter samt den grafiske brugerflade, kan TELE med få ressourcer sikre, at mobilnettet til stadighed leverer den bedst mulige kvalitet og lever op til de opstillede KPI grænseniveauer. Hvis du har Interesse i at lære mere om IOS værktøjet, kan de henvende sig til Sigurgeir (SIGU)

KTP

NB_CALL_DROPS

IOS værktøjet bliver leveret og serviceret af Omnitele, der er en rådgivningsvirksomhed med speciale inden for mobileområdet. TELE har længe haft et samarbejde med Omnitele, der i årevis har analyseret TELEs GSM net og leveret regelmæssige performance rapporter.

0.00% SM

2.00%

0 -1

4.00%

20 AF

Number of Drops

16.00%

CDR%

Kortfunktionen bevirker at dem der arbejder med IOS, ikke behøver at have en detaljeret viden om nettet og det geografiske område der betjenes. Det er tilstrækkeligt at vide hvor fokusområdet er på kortet og derfra lokalisere nærmeste basestation. Med et museklik på stationen via den grafiske brugerflade, kan den herefter undersøges nærmere.

Topx_2G

TCH Drops

140

præsentere denne typer hændelser på en overordnet måde, samtidig med dataene efter behov, kan præsenteres grafisk på et kort.

Mobilinut attavik

Mobilinut attavik Performance Management Allattoq Sigurgeir Gunnarsson

Teknikki pillugu Nutaarsiassiivimmi kingullermi mobilinut basestation-imik sananissaq nassuiarneqarpoq, tassani ilanngullugit eqqartorneqarlutik site-p nutaap inissiffissaa, antennit sammivissaat kiisalu atortut sorliit atorneqarnissaat. Tassunga atasumik mobilimik atuiffiusinnaasunik naatsorsuinermut TELEp atortortaava saqqummiunneqarpoq. Basestationi atorsinnaanngortinneqareerpat nassitsissut pissusissamisut sullissinersoq aammalu TELEp pitsaassutsimik piumasaqaatai naammassineqarnersut qulakkeerneqassapput. Nassitsissutineereerput kisitsissutit assigiinngitsut, ilaatigut atuisut sullinneqartut amerlassusaat, attaviit pitsaassusaat kiisalu uuttuinerit arlallit allat mobilip attavianik paasissutissiisut. Kisitsissutit taakku peerneqartartussaapput qitiusumullu toqqorneqartussaallutik, kingorna pisariaqalerpat misissuiffigineqarsiinnaassallutik. Kisitsissutit takutitaannik katiterisinnaanerit misissuisinnaanerillu assigiinngitsorpassuupput. Pisiffigisimasap atortussiarisaata atornissaa atorneqarluarsinnaavoq, taannami nammineq atortorisanut naleqqussagaammat. TELE eqqarsaatigalugu atortumik pisiffigisap atortussiaa pisariaqartitsinermut naammassimanngilaq. Pisiffigisimasap NSN-ip atortussiaa NetAct Reporting Suite-mik taaneqartartoq TELEp pisariaqartitaanut naleqqiulluni atuisussanit atoruminaatsuuvoq. NetAct aammattaaq atorneqarpoq ullormut atortut ilaannut aqutsisutut, tassa NSN-ip atortuinut, Sie-

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 路 31 2012

mens-illi GSM-imut atortuinut nutaannginnerusunut atorsinnaanani. Taamaammat Integrated Optimisation Suite (IOS)-ip ilanngullugu atorneqarnissaa TELEp toqqarpaa, taanna pukkitsormiut suliffeqarfiutaanneersuuvoq CellSens-imiit. IOS TELEp attaveqaataani mobilinut atortulersuutinik atuisinnaanngortitsivoq, taamaalillunilu GSM-imut, UMTS-imut kiisalu core net-ip atortulersuutaanik akuttoqatigiiaanik performance management-inik nalunaaruteqartoqartalerpoq. IOS, NetAct Reporting Suite-mut naleqqiulluni atuisussanit atoruminarnerujussuuvoq. Uuttuinerit immikkuutitaartunngortillugit immikkoortitigaapput. Kisitsissutit takutinneqartut paasiuminarput misissukkap suuneranik puiguisaqattaartitsiviunngitsumik. Nalunaarutigineqartartuni assersuut ataaseq tassaavoq, atuisup basestationillu akornanni attaveeruttarnerit amerlassusaat. Nalunaarummi attaveeruttarnerit nalinginnaanngitsumik amerlassusillit takuneqarsinnaappata, teknikeritta tamanna misissuiffigilissavaat. Performance management-inut nalunaarusiortarnerit siunertaraat mobilinut attaveqaatit qanoq ingerlanerannik takutitsinissaq immikkuutitaaqqissaarlugit misissuinerit iserfiginngikkaluarlugit. Anguniagaavoq KPI-t qaangerneqarsimasut, imaluunniit kisitsinerit nalinginnaasunit allaanerit, ajoquteqarnerup pissutaanik misissuisoqalersitsissasut, mobilinut attaveqaatip taamaalilluni pitsaassuseq kissaatigineqartoq pilersuissutigiuarsinnaaniassammagu. Performance management-inut nalunaarusiat siunissap

ungasinnerusup pilersaarusiorfigineranut aammattaaq atugassaapput, soorlu piffissaq ingerlanerani qanoq ingerlanermik misissuinernut, taamaalillunilu Netplan periarfissinneqassammat ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu pilersaarusiornissaanik ineriartortitsinissaanillu mobilinut attaveqaatini. Ingerlatsinerup pitsaassusaanik nakkutiginniffik pingaarutilik alla tassaavoq, atuisut basestationimiit ataatsimiit allamut nuuttarnerisa basestationit qanoq qisuariarfigisarneraat. Atuisoq ingerlaartarpoq basestationeqarfiup ataatsip suliaqarfianiit basestationeqarfimmut allamut. Mobilinut attaveqaammeereerpoq atuisut nikittarnerannut paasissutissanik katersiffik, TELE-mulli pingaaruteqarpoq taamatut suliaqartarnerup pissusissamisut ingerlanerisa nakkutiginissaat. Pisut taamatut ittut IOS-ip pingaarnersiukkamik saqqummiuttarpai, paasissutissallu aamma pisariaqartitsineq naapertorlugu kortimi takussutissiarineqarsinnaasarlutik.

bilinut tunngasunik immikkut ilisimasaqarfiusoq. TELEp Omnitele, ukiorpassuarni TELEp GSM-ianik misissuisuusarsimasoq performance-nullu nalunaarusiortarsimasoq, qangali suleqatigaa. IOS-ip iluaquterujussuaraa immikkut ilisimasalippassuarnik ullut tamaasa mobilinut attaveqaammik nakkutilliisoqartariaqannginnera. Performance-nut nalunaarutit kiisalu titartaganngorlugu atorneqarfik aqqutigalugit sulisut ikittunnguit atorlugit TELEp mobilinut attaveqaammi pitsaassuseq annerpaaq qulakkeersinnaavaa aammalu KPI-mut piumasaqaatini killiliussat naammassisinnaajuassallugit. IOS-imut atortut annerusumik ilinniarfigiumagukkit Sigurgeir (SIGU) saaffigisinnaavat. Performance management-inut nalunaarusiat Tumitimut toqqorneqartarput.

Kortiliortarnerup kinguneraa, IOS-imik suliarinnittut attaveqaammik aammalu nunap ilaanik suliaqarfiusumik annerusumik ilisimasaqartariaqannginnerat. Naammappoq kortimi nunap ilaata sorliup pineqarnera ilisimassallugu, tassanngaanniillu basestationi qaninnerpaaq sumiissusersissallugu. Titartaganngorlugu atorneqarfik aqqutigalugu stationimi mus-ip ataasiarlugu toorneratigut misissorluarneqarsinnaalissaaq. IOS-ip atortua pisiarineqarlunilu iluarsaanneqartarpoq Omnitele-mit, taanna siunnersuisarfiuvoq mo-

04 路 31 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

Greenland Connect

Status på underboring af Greenland Connect Af Kim Schwartz Som beskrevet i sidste artikel har der været en række udfordringer med at få boret de to planlagte tunneller. På hul#1 stødte vi på totalt tab af boremudder ved omkring de 900 meter ud af en total tunneldistance på ca. 1200 meter. Det blev derfor besluttet at starte borearbejdet op på hul#2 mens der blev fremsendt udstyr til forsegling af frakturerne i grundfjeldet. Borearbejdet på hul#2 gik langt hurtigere, da planlægning af ruten havde taget højde for de erfaringer, der var blevet gjort på hul#1. Imidlertid stødte vi igen på tab af boremudder ved omkring de 900 meter. Der blev iværksat forsegling af frakturen, ved anvendelse af Diamond seal ekspansionsmateriale. Det viste sig dog ret hurtigt, at det var nødvendigt at gennemføre forsegling med Diamond seal flere gange. Målet var at reducere tabet af boremudder til et acceptabelt niveau, hvor det var praktisk muligt at fortsætte borearbejdet, med det boremudder der var tilbage på pladsen samt det parti der var på vej med skib til Nuuk. Det lykkedes at etablere så meget tilbageløb af boremudder, at det blev besluttet at bore en rørsektion på små 10 meter for at se hvorledes udviklingen af tabet forløb. Det viste sig, at jo længere væk der blev boret

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 31 2012

fra frakturområdet, jo mere boremudder kom der retur, med et tab nede på 10-20 procent. Tabet af boremudder var dog fordelt på en sådan måde, at der ved opstart på boredagen var så meget tab af boremudder, at det var nødvendigt at stoppe borearbejdet, for at få produceret nyt boremudder, til erstatning af det tabte. Mens boreoperationen var stoppet, kunne der i øvrigt observeres tilbageløb af boremudder i op til ½ time, efter at muddertrykket var sat på stand by. På trods af stop hver formiddag, var der god fremgang de første dage efter, at frakturområdet var passeret, med et par dage på 40-45 meter. Derefter stod det dog hurtigt klart, at vi var kommet frem til et klippeområde af en meget hårdere beskaffenhed, hvilket reducerede den daglige fremgang til 20-25 meter. Den langsommere fremgang bevirkede da også at det forventede færdiggørelsestidspunkt, blev udskudt fra primo september til medio september. Om formiddagen den 27. august var der såkaldt punch out på hul#2, hvor havbunden blev gennembrudt. De sidste meter inden havbunden blev gennembrudt, var præget af meget porøst materiale der gav megen lidt modstand. Det var derfor helt udramatisk da havbunden blev gennembrudt, og den eneste indikator på at bor og muddermotor havde

forladt borehullet, var at trykket på boremudderet faldt en smule, som følge af at boremaskinen var i havvand og ikke omgivet af borehullet. Herefter blev hele boreinstallationen trippet ud og installationen af den endelige og permanente rørinstallation blev påbegyndt. For enden af rørinstallationen blev der påmonteret en midlertidig såkaldt bull nose, der har til formål at sikre at der ikke trænger skidt og snavs ind i den permanente rørsektion på vejen ned mod havbunden. Bull nosen sikrer samtidig, at installationen af de permanente rør foregår på lettest mulige måde. Det viste sig dog hurtigt at installationen af de permanente rør foregik uden de store problemer, og det var ikke en gang nødvendigt at rotere rørene under installationsarbejdet. Efter beregningerne er der installeret 4 meter rørsektion plus bull nose, der stikker ud af borehullet ud fra havbunden. Den permanente installation blev afsluttet den 29. august. Entreprenøren havde lejet en pram, der skulle sejles ud til området hvor rørinstallationen gennembryder havbunden. Fra prammen skulle der herefter søsættes en Remote Operated Vehicle (ROV). ROV er en fjernbetjent undervandsbåd, der kan styres ned til stedet hvor rørinstallation kommer ud på havbunden for, at gennemføre videoinspektion. Formålet med inspektionen er, at sikre at rørinstallation kun lige præcis stikker så meget ud fra havbunden, at den efterfølgende installation af søkablet kan gennemføres. ROV inspektionen kan derfor give anledning til, at den permanente rørinstallation skal skubbes yderligere ud af havbunden, trækkes tilbage eller efterlades som installeret.

Imidlertid var den pram der var blevet lejet til, i mellemtiden blevet udlejet til at transportere gods til og fra det strandede fragtskib ud for Nuuk. Inspektionen af hul#2 blev derfor i første omgang udsat til efter at hul#1 var færdigt, således at de to rørinstallationer kunne inspiceres på samme tid. Den 30. august blev arbejdet med, at lappe frakturerne på hul#1 påbegyndt, ved anvendelse af den såkaldte packer. Packeren blev sendt ned til frakturområdet, hvor den dog først var klar lørdag den 1. september. I forbindelse med, at der pumpes cement ned omkring frakturområdet, skal det bemærkes, at det er vigtigt at hele operationen afsluttes samme dag. Hele installationen inklusiv packeren, skal trækkes op og rengøres for cement inden cementen når at størkne.Støbeblandingen består af ren cement uden tilslagsmaterialer, kun tilsat 5% bentonit for at gøre massen mere fleksibel. Forseglingsoperationen blev derfor først iværksat tidligt lørdag morgen kl. 07.30, hvor det første læs af cement fra betonfabrikken ankom. Der var bestilt i alt 6 m3 cement, som skulle pumpes ned til frakturområdet. Cementpumpningen var et usikkerhedsmoment, da entreprenøren ikke tidligere havde anvendt cementpumpen. Arbejdet forløb dog over alt forventning og blev afsluttet i løbet af formiddagen. De 6 m3 cement svarer sådan ca. til den plads der var i selve borerørsinstallation. Efter at cementen var blevet pumpet ned, blev der pumpet ca. 1 m3 vand igennem cementpumpen for at rense den. Herefter blev cementpumpen koblet fra og rørinstallation blev skilt ad og der blev indført en såkaldt pig, der havde til formålet at slutte helt tæt inde i røret. Efter

04 · 31 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

at pig var installeret blev rørinstallationen samlet og den normale pumpe tilsluttet og der blev nu pumpet vand ned i rørinstallationen, således at pig blev ført ned og igennem packeren. Herefter skulle hele installationen trækkes op og renses, hvilket forløb så hurtigt, at entreprenøren var færdig allerede omkring 19.30 lørdag aften. Under vejs i processen var der blevet taget cementprøver, der blev opbevaret under forskellige forhold, i luft, under vand osv., for at entreprenøren kunne vurdere tilstanden af cementen i frakturområdet. Arbejdet blev først genoptaget mandag morgen, hvor entreprenøren testede hvor meget saltvand der kom retur. Inden start på forseglingsoperationen var de 100 procents tab, blevet reduceret til 70 procents tab. Det reducerede tab, skyldes antageligvis, at det Diamond seal materiale, der blev pumpet ned for flere uger siden, havde haft rigtig god tid til at ekspandere. Cementforseglingsoperationen havde yderligere reduceret tabet til ca. 50 procent, hvilket dog stadigvæk ikke var tilstrækkeligt til at borearbejdet kunne genoptages. Det blev derfor besluttet at iværksætte en ny forseglingsoperation med cement, der dog blev forsinket af, at entreprenøren tabte packer samt et par rørsektioner ned i hullet. Det forsinkede operationen med et par dage, mens entreprenøren fiskede de tabte stumper op af borehullet ved blot at finde packerens gevind med borestrengen. Næste cementforseglingsforsøg blev derfor først gennemført den 5. september, hvor der blev pumpet 12 m3 cement ned omkring frakturområdet. Herefter blev der gennemført testboring gennemcementlaget, hvor det viste sig at der stadigvæk var et stort tab af boremudder. I starten af boreoperationen var tabet meget stort, indtil området blev fyldt op med boremudder, hvorefter tabet blev reduceret til omkring 30 procent, så længe boreoperationen kontinuerligt stod på. Da entreprenørens muddermotor var udtjent og næste motor først ville være on site, i starten af den efterfølgende uge, blev det besluttet at gennemføre endnu en cementforseglingsoperation. Denne forseglingsoperation skulle afsluttes med 10 m3 Diamond seal, i håbet om at Diamond seal materialet, ville fastholde cementen i frakturområdet og dermed forstærke forseglingen.

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 31 2012

Den 3. cementforseglingsoperation blev påbegyndt lørdag den 8. september kl. 07.30, hvor der blev pumpet 6 m3 cement, cementpumpen blev herefter renset, hvorefter der blev indsat en pig og pumpet 10 m3 Diamond seal. Herefter blev der indsat endnu en pig og der blev pumpet så meget vand ind i rørinstallationen, at alt Diamond seal blev pumpet ud af rørinstallationen og ned til frakturområdet. Arbejdet blev genoptaget mandag eftermiddag den 10. september i forbindelse med, at entreprenøren modtog den nye muddermotor. Entreprenøren gik herefter i gang med at trippe hele installationen tilbage mod grundfjeldet, hvor entreprenøren var fremme ved klippegrunden onsdag den 12. september. Da borearbejdet blev genoptaget, stod det klart at returneringen af boremudder varierede meget over tid, men der var dog stadigvæk så meget tab, at det var nødvendigt at begynde at spare på boremudderet. Boremudderets funktion er dels, at sikre optimale kræfter til muddermotoren dels, at transportere de knuste klippestykker tilbage til overfladen. Da entreprenøren ikke længere havde tilstrækkelig med boremudder, besluttede entreprenøren i stedet at anvende rent saltvand til, at drive muddermotoren og så mikse et parti mudder til, at skylde borehullet fri for knust klippemateriale ved afslutningen af hver rørsektion. Med afsæt i problemerne efter forseglingsoperationen, blev tidplanen endnu en gang revideret, hvor det nu forventes at der er punch put på hul#1 i slutningen af uge 38 (det er i skrivende stund sidst i denne uge). Hele den permanente rørinstallationen af hul#1 samt ROV inspektion og evt. tilretning, forventes således færdig ultimo september. Selve installationen og trækningen af søkablet i tunnellerne planlægges gennemført i dagene 12.-14. november.

Greenland Connect

Greenland Connect-imik assaanerup killiffia Allattoq Kim Schwartz Allaaserisami kingullermi soorlu allaaserineqartoq qillerinert marluusut suliarineqarneranni ajornartorsiornartoqarsimavoq. Sulluliami 1-imi, sulluliassami tamakkerluni 1200 meterisut takissuseqartussami 900 meterit missiliuleraallu marrarmik aniasoortoqalerpugut. Taamaammat aalajangiunneqarpoq sulluliassaq 2 aallartinneqassasoq, qaarsup qulloornerisa matuneqarnissaannut atortussat aqqaatiterneqarneranni. Sulluliami 2-mi qillerineq sukkaneroqisumik ingerlavoq sukkut ingerlanneqarnissaanik pilersaarusiornermi eqqarsaatigineqarsimammata sulluliami 1-imi misilittagaasut. Taamaakkaluartoq 900 meterit missaannik qillerisoqareersorlu marrarmik aammaarluni aniasoortoqalerpoq. Diamond seal atorlugu matoorineq aallartinneqarpoq. Paasilertorneqarporli Diamond seal atorlugu arlaleriarluni matoorinissaq pisariaqassasoq. Tassami qillerinermik ingerlatsiviusinnaasuni marraap atorneqartup minnerpaap annaaneqarnissaa pisariaqarpoq, qillerinermi marraap atorneqartussap sullivimmi sinnera kiisalu umiarsuakkut Nuummukaanneqartut naammatsinniagassaammata. Qillerinermi marrarmik utertitsisarneq ima iluatsitsigaaq aalajangiunneqarluni 10 meterisut takitigisumik qillerisoqassasoq, aamma annaaneqartartup

qanoq atsiginera takuniarlugu. Qaarsup qulloornerininngaanniit qillerineq ungasinnerugaangat marraq utertartoq annertunerusartoq paasineqarpoq, tassalu annaasaq 10-20 procentiinnaasarluni. Marrarli qillerinermi atorneqartoq annaasaq ima agguataartigivoq, ullormi qillerilluni aallartiffiusumi annaasaq ima annertutigaluni qillerineq unitsittariaqarluni marraq atorneqartussaq nutaaq annaasamut taartissaq suliarineqarniassammat. Qillerinerup uninngagallarnerani aammattaaq maluginiarneqarsimavoq marraq akunnerup affaa angullugu sivisussusilimmi suli uterartuartoq, tassa marrarmut naqitsineq uninngatikkallarneqalereersoq. Ullup qeqqata siorngi tamaasa naak unittoqartaraluartoq, qaarsup qulloorfiisa qaangerneqarnerini ulluni siullerni siuariartoqarluarpoq, tassalu ulluni marlussunni 40-45 meterinik. Tamatumali kingorna ersarissipallappoq qaarsoqarfiusumut manngerneroqisumut killissimasugut, tamannalu ullormut taamaallaat 20-25 meterinik siuariartitsisarpoq. Siuariartornerup sukkaallinerata naammassinissamut piffissaq naatsorsuutigineqaraluartoq kinguartippaa, septemberip aallaqqaataaniit septemberip qiteqqunneranut. Ulloq 27. august ullup qeqqata siorna sulluliaq 2 ammarneqarpoq. Sulluliap ammarneqannginnerani

04 路 31 2012 TEKNISK 04 路| 30 2012 | NYHEDSBREV TEKNISK NYHEDSBREV 13

meterit kingulliit assut seqummalasuusimapput piuminaalliorfiuvallaanngitsut. Taamaammat ajornartorsiutitaqarpallaanngitsumik immap naqqa sipineqarpoq, qilleriffiusumillu qillerutip marrarmullu motoorip qimatsisimanerannut takussutissatuaavoq marrarmut naqitsinerup appalaarnera, maskiinap qillerutip immamiinnera aammalu sullumik qillikkamik ungalusimannginnera pissutaallutik. Tamatuma kingorna qillerinermut atortut tamarmik piiarneqarput ruujorinillu ikkussuinertavia aallartinneqarpoq. Ruujorit isuannut ikkunneqarallarpoq bull nose-mik taaneqartartoq, taassumalu immap naqqanut appariartornermi ruujorertassavimmut sukujuit isaannginnissaat qulakkeertussaavaa. Bull nose-p aammattaaq qulakkeertussaavaa ruujorertassavinnik ikkussuussinerup pisariinnerpaamik ingerlanneqarnissaa. Ruujorertassaviilli ikkussuunneqarnerat ajornartorsiutitaqarujussuanngitsumik ingerlasoq paasinarsilertorpoq, ikkussuunnerisalu nalaani kaavitittariaasimanatilluunniit. Naatsorsuinerit naapertorlugit ruujorertassaq 4 meteri aammalu bull nose, immap naqqaninngaanniit sullumiit qillerneqartumiit anillangasoq, ikkussuunneqarput. Ikkussuussineq atasussaq naammassineqarpoq ulloq 29. august. Entreprenøri palarmamik attartorsimavoq ruujorinik ikkussuussiffiup immap naqqani sipisiffiusup nalaanut ingerlanneqartussamik. Palarmaminngaanniit Remote Operated Vehicle (ROV) imaanut aqqarneqartussaavoq. ROV tassaavoq aqqartartoq video atorlugu misissuinermut atorneqartartoq ungasianiit aqutaq, ruujorinik ikkussuiffiup immap naqqani aniffianut aqunneqarsinnaasoq. Misissuinerup siunertaraa ruujorit ikkussuunneqartut nuuisa immap naqqani anillassimaneri ima annikitsigissasut, tassanngaanniit imaani kabelimik ikkussuineq suliarineqarsinnaassalluni. ROV atorlugu misissuinerup taamaammat kingunerisinnaalluarpaa ruujorertassaviit immap naqqata iluaniit amuallanneqartariaqarnissaat, ilummut pulatiallanneqartariaqassanersut imaluunniit ikkussuunneqarnermissut qimanneqassanersut. Palarmarli ROV-imik imaanut aqqaanermut atorneqartussaagaluartoq Nuup eqqaani umiarsuup ikkarlittup usiinik assartornissamut attartortinneqarsimavoq. Sulluliamik 2-mik misissuinissaq taamaammat kinguar-

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 31 2012

tinneqarallarpoq sulluliap 1-ip naammassinissaata kingornanut, taamaalillutillu ruujorinik ikkussuisimanerit taakku marluk ataatsikkut misissuiffigineqartussanngorlugut. Sulluliami 1-imi qulloornerit packer-imik taaguutilik atorlugu milissorneri ulloq 30. august aallartinneqarput. Packer-i qulloorfimmut aqqartinneqarpoq, aatsaalli arfininngornermi septemberip aallaqqaataani piareerpoq atorneqarnissaminut. Qulloorfiup eqqaanut cementimik pumperisoqarneranut atasumik eqqaaneqartariaqarpoq, taamatut suliaqarneq tamarmi ullormi tassani naammassineqartariaqarnera. Atortut tamarmik, packer-i ilanngullugu, qaqeqqinneqartariaqarput cementiiarneqartariaqarlutillu issortoorutigineqannginnerani. Kuisassatut akuugaq cementiinnaviuvoq allamik akusaanngivissoq, taamaallaat bentonit-imik 5%-imik piuminarsaasigaalluni. Milissuineq taamaammat arfininngornermi ullaakkut nal. 07.30 aatsaat aallartinneqarpoq, cementi betonfabrikkimeersoq siulleq takkummat. Cementi qulloorfimmut pumperneqartussaq 6 m3-ri inniminnerneqarsimavoq. Cementimik pumperineq isumannartortaqarsimavoq entreprenørip cementpumpi siornatigut atoreersimanngimmagu. Suliarli ajunngitsumik ingerlavoq ullup qeqqatalu siornata ingerlanerani naammassineqarluni. Cementip 6 m3-ip initoqatigipajaarpaa ruujorinut qillikkami inissaq. Cementi pumperneqareermat, cementip pumpiatigut imeq 1 m3-i saliissutigineqarpoq. Tamatuma kingorna cementimut pumpi peerneqarpoq ruujorinillu suliaqarfik isaterneqarluni, taava pig-imik taaneqartartoq ikkunneqarpoq ruujorip iluanut sitsertoqarsinnaajunnaarlugu. Pig-i ikkunneqareermat ruujorinik ikkussuineq katiterneqarpoq, pumpilu nalinginnaasoq ikkunneqareeriarmat ruujorinut imermik pumperisoqalerpoq, taamaalilluni pig-i packerimut ingerlasunngortinneqarluni, taannalu aqqusaarlugu ingerlasunngortinneqarluni. Tamatuma kingorna ikkussuussineq tamarmi qaqinneqartussaavoq salinneqarlunilu, tamannalu ima sukkatigisumik ingerlanneqarpoq entreprenøri arfininngornerup unnukkuani nal. 19.30-p missigiliinnaraa naammassilluni. Suliap ingerlannerata nalaani cementimik misiligutit tiguneqartarput, taakku silaannarmiitinneqartarput, immap iluaniitinneqartarlutik il.il. sentreprenørip ce-

mentip qulloorfiup eqqaani qanoq innera nalilersorsinnaaniassammagu. Suliaq ataasinngornerup ullaakkuani aatsaat nangeqqinneqarpoq, entreprenørip misilerarmagu imaq tarajoq qanoq atsigisoq utersaartarnersoq. Milissuinerup aallartinnginnerani annaaneqartartut 100 procentit 70 procentiinnanngortinneqarput. Annaaneqartartut annikillisinneqarnerannut pissutaagunarpoq milinneqarneranut atortup Diamond seal-ip sap. ak. arlallit matuma siornali takanunga pumperneqartup pullalluarnissaminut piffissaqarsimanera. Cement atorlugu militsiterinerup annaasaqartarneq aammattaaq 50 procentit missaannaaniilersissimavaa, naak tamanna suli naammanngikkaluartoq qillerinerup aallarteqqinneqarnissaanut.

Cementimik milissuinerit pingajuat aallartinneqarpoq arfininngornermi ulloq 8. september nal. 07.30, cementi 6 m3-i pumperneqarluni. Kingorna cementimut pumpi salinneqarpoq pig-ilu ikkunneqareermat Diamond seal 10 m3-i pumperneqarpoq. Kingorna pig-i suli ataaseq ikkunneqarpoq, imarlu ruujorilersorfimmut pumperneqartoq ima annertutigaaq, Diamond seal tamarmi ruujorilersorfimmiit pumperlugu aniatinneqarluni qulloornermut.

Taamaammat cement atorlugu nutaamik milissuinissap aallartinneqarnissaa aalajangiunneqarpoq, tamannali kinguaattoorpoq entreprenørip sulluliamut packeri ruujorissallu marlussuit nakkaammagit. Tamatuma sulineq ullualunnik kinguaattoortippaa, entreprenørillu nakkaasani aalisarlugit qaqinniarsarai packerip qinnerata nassaariniarneratigut. Cementimik milissuiniarneq tulleq taamaammat aatsaat ingerlanneqarpoq ulloq 5. september, tassanilu cementi 12 m3 qulloorfiup eqqaanut pumperneqarpoq.

Qillerineq aallarteqqinneqarmat paasinarsivoq marrarmik utertitsisarneq allanngorartorujussuusoq, sulili annaasaqartarneq ima atsigaaq sipaartoqartariaqalerluni. Marraap suliassaa tassaavoq marrarmut motoorip sakkortunerpaamik sakkortussuseqarnissaanik qulakkeerinissaq, aammalu qaarsup sequtsikkap qaqeqqinneqarnissaa. Suliffiutilik marrarmik naammattumik pissaarukkami aalajangerpoq taarsiullugu tarajoq atorlugu motori ingerlatinniarlugu, taavalu marraq immikkoortillugu akuugaq sulluliami ujaqqanik seqummakunik saligutitut piiaassutiginiarlugu ruujorit immikkoorfiisa naaneri tamaasa.

Tamatuma kingorna cementi misissuutitut qillerneqarpoq, tassanilu paasineqarpoq marraq annertooq suli annaaneqartartoq. Qillerinerup aallartinnerani annaasaq assorsuaq annertusimavoq marralersuisoqanngikkallarmat, tamatumalu kingorna annaaneqartartoq 30 procentit missaaniilerpoq qillerineq ingerlajuaannarallarmat. Entreprenørip marraliuutaa atorsinnaajunnaarmat, aatsaallu sapaatip akunnerata tulliani motoori alla takkuttussaammat, aalajangiunneqarpoq cementimik milissuisoqaqqissasoq. Milissuineq tamanna naggaserneqartussaavoq 10 m3 Diamond seal-imik, tassanilu neriuutigineqarpoq Diamond seal qulloorfimmi cementimik uninngatitsissasoq, taamalu milinniagaq allanngujaatsinnerullugu.

Ataasinngornermi septemberip qulingani ualikkut suliaq nanginneqarpoq entreprenørip motori nutaaq tigusimaleriarmagu. Entreprenørip tamatuma kingorna ikkussuussineq tamaat qaarsumut tripperpaa pingasunngornermilu apuutsillugu.

Milititeraluni suliap kingorna ajornartorsiutit aallaavigalugit piffissatut pilersaarutaasoq nalilersoqqinneqarpoq, maannakkullu sulluliami 1-imi punch put uge 38-ip naalernerani (matuma allannerata nalaani sap.ak. matuma naalernerani) pissaaq. Sulluliami 1-imi tamarmi ruujorinik ikkussuussineq kiisalu ROV atorlugu misissuineq nalimmassaanerlu septemberip naanerani pisussatut naatsorsuutigineqarpoq. Imaani kabelimik ikkussuussineq sullulianilu nutsuineq ulluni 12.-14. novemberimi ingerlanneqartussatut pilersaarutaavoq.

04 · 31 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

Nuuk midtby

Fejl Nuuk midtby på alle IP tjenester den 20. august Af Kim Schwartz

Beskrivelse af teknisk setup

TELE har mellem Nuuk Telestation og Foxvej central i Nuuk Midtby, to uafhængige fremføringsveje, en primær og sekundær vej, som routerne automatisk kan slå over på, i tilfældet af fejl på den primære fremføringsvej. TELEs normale tekniske design princip er, at vi om muligt sikrer os mod 1 fejl, vi har fx 2 transmissionsveje til byerne i Sydgrønland fra Nuuk, enten via søkabel eller hovedradiokæden. Omvendt har vi kun 1 transmissionsvej til byer og bygder på nordkæden. Forbindelsen til Nuuk midtby, er netop som beskrevet sikret mod 1 fejl på fiberfremføringen.

Hændelsesforløb

I løbet af søndag den 19. august fejler den sekundære fremføringsvej mellem Nuuk Telestation og Foxvej central. Da det kun er backupvejen der fejler, bliver det besluttet at afvente fejlretning til mandag morgen. Mandag morgen den 20. august bliver den primære fremføringsvej afbrudt i Nuuk midtby, i forbindelse med at en entreprenør overgraver vores kabler, dermed er begge fremføringsveje for IP/MPLS nettet afbrudt. Alle tjenester der transporteres i IP/MPLS nettet fra Foxvej er påvirket, det drejer sig om: ADSL bredbånd, Internet MPLS, VPN MPLS, Lanlink (lokale forbindelser til og fra Foxvej har dog virket), Iserfik samt 3G mobiltelefoni. Diax fastnet telefoni kører på lokale kobberforbindelser med redundante fremføringer, og der var derfor ingen afbrydelser af POTS og ISDN. GSM basestationerne omkring midtbyen har ligeledes egne, dog

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 31 2012

ikke redundante, kobberforbindelser. Heldigvis var ingen af GSM basestationernes forbindelser ramt af overgravning og GSM tjenesten fungerede derfor også. Der blev i løbet af mandag formiddag fejlsøgt på den sekundære fremføringsvej til IP/MPLS nettet, og det lykkedes at reetablere forbindelsen omkring middagstid. Den primære forbindelse blev reetableret tirsdag morgen, således at der igen var to uafhængige fremføringsveje i normaldrift mellem Nuuk Telestation og Foxvej central.

Erfaringer fra hændelsesforløbet

LTS er i gang med at etablere en 3. uafhængige fiberfremføringsvej mellem Nuuk Telestation og Foxvej central. Der arbejdes derfor på at lave et lokalt setup for IP/MPLS nettet og de tjenester der bæres her i, vha. en 3 fremføringsveje i løbet af efteråret. Transmissionsnettet mellem de Nuuk Telestation og Foxvej central vil herefter være sikret mod 2 samtidige fiberfremføringsfejl.

Nuup qeqqani

Ulloq 20. august Nuup qeqqani tamarmi IP-mik kiffartuussissutini ajutoorneq Allattoq Kim Schwartz

Teknikkikkut aaqqissugaaneranik nassuiaat

TELE, Nuup Telestationiata aamma Foxvej-ip akornanni Nuup Qeqqani centraleqarfeqarpoq, aqqutit imminnut atasuunngitsut marluullutik, pingaarnertut aqqut aammalu pingaaruteqannginneq routerit namminneertumik nuuffigisinnaasaat aqqummi pingaarnermi ajoquteqartoqalissagaluarpat. TELEp teknikkikkut pissusissaatut ilusilersugaanerani tunngaviusoq tassaavoq ajornanngippat ajoquteqalernermut ataatsimut isumannaallisarsimassasugut. Ass. Kujataani illoqarfinnut Nuumminngaanniit aqqutit marluupput, tassalu imaani kabelikkuunngikkunik sakkortusaavikkoortut. Paarlattuanik illoqarfinnut nunaqarfinnullu avannaanut attaveqaammi ataasiinnarmik aqquteqarpugut. Nuup qeqqanut attavik allaaserineqartutut attavimmi fiberiusumi ajoquteqalernermut ataatsimut isumannaallisagaavoq.

Pisup ingerlanera

Sapaatip 19. augustip ingerlanerani Nuup Telestationiata aamma Foxvej-ip centraliata akornanni attavik pingaannginneq ajoquteqalerpoq. Ajoquteqartoqalernerani pissamaatitut attavinngortussaq taannaammat ajoquteqalersoq aaqqiinissaq ataasinngornermut utaqqinneqartussatut aalajangiiffigineqarpoq. Ataasinngornermi 20. augustip ullaakkuani aqqut pingaarneq Nuup qeqqaniittoq qaminneqarpoq entreprenørip assaanermini kabelerput ajoqusermagu, taamaalilluni IP-mut/MPLS-imut aqqutit tamarmik qamitinneqarput. Kiffartuussinerit Foxvej-iminngaannit IP-kkut/MPLS-ikkullu ingerlanneqartut tamarmik ajoquserneqarput, taakkulu tassaapput: ADSL bredbånd, Internet MPLS, VPN MPLS, Lanlink (taama-

attoq Foxvej-imut aammalu tassanngaanniit attaveqaatit atorsinnaasimallutik), Iserfik kiisalu mobiltelefoninut 3G-mik atuisunut attaviit. Diax telefoninut nalinginnaasunut attaveqaat tamaani attaviit kanngussaasut atorlugit ingerlavoq pissamaatitaqarluni, taamaammat POTS-it aamma ISDN ajoquserneqanngillat. GSM-imut basestationit illoqarfiup qeqqaniittut namminneq kanngussannik attaveqaateqarput, naak pissamaatitaqanngikkaluarlutik. GSM-imut basestationit attaveqaataat qujanartumik assaanermit ajoquserneqanngillat, taamaammat GSM-imik kiffartuussineq atorsinnaasimavoq. Ataasinngornermi ullup qeqqata siorna ajoqut IP/MPLS-imut attaveqaatip tungaanut aqqummi pingaaruteqannginnermi paasiniarneqarpoq, ullup qeqqalu nalleraa attavik atorsinngaanngorteqqinneqarpoq. Marlunngornermi ullaakkut aqqut pingaarneq atoqqilerpoq, taamaalilluni Nuup Telestationiata aamma Foxvej-ip akornanni imminnut attuumassuteqanngitsut aqqutit nalinginnaasumik ingerlaqqilerput.

Pisup ingerlaneranit misilittagaalersut

LTS-ip Nuup Telestationiata aamma Foxvej-ip akornanni centralimi aqqutit pingajussaasa suliarinera aallartippaa. Taamaammat tamaani IP/MPLS-imut attavimmi aammalu tassani kiffartuussissutigineqartunut setup-iliinissaq ukiap ingerlanerani suliaralugu aallartinneqassaaq attaveqarfiit pingasunngortillugit. Nuup Telestationiata aamma Foxvej-ip akornanni centralimi aqqut matuma kingorna isumannaallisaavigineqarsimalissaaq attaveqaatit fiberiusut marluk ataatsikkut ajoquteqalersinnaanerinut.

04 · 31 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

Senderhytten

Genetablering af senderhytten i Maniitsoq Af Klaus Egede

Som bekendt har senderhytten været udsat for groft hærværk to gange i løbet af foråret og begge gange med meget genetableringsarbejde til følge. Der var blandt andet brændte og smeltede dele, kommunikationskabler var trukket i stykker, radiodele banket i stykker og meget mere. Hver gang har målet været, at få mindst den ene af de to sendere i luften, ved brug af dele fra begge sendere. Det er dog heldigvis begge gangene lykkedes at få begge sendere i luften.

Reparationen

På selve radioerne var det især trykknapper og div. ledninger der var smeltet og brændt i stykker. Smeltede trykknapper blev løsnet og genbrugt, selvom det ikke længere var til at se hvad knapperne var til. Diverse smeltede ledninger blev isoleret. Kommunikationskabler samt diverse lodninger, som var trukket ud fra diverse stik var umiddelbart ikke til at finde rundt i. Samtidig var alt dokumentation der var opbevaret i hytten blevet brændt af. Heldigvis havde vi en kopi af servicemanualen samt dokumenteret koblingerne elektronisk, så på den måde var det

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 31 2012

muligt, i den ellers langvarige proces, at finde hoved og hale i labyrinten. Mange komponenter på radiodelene var banket i stykker. Der var ikke andet for, end at skille det hele ad og prøve at lodde og forbinde det hele sammen så godt som man nu kunne på stedet. Flere brændte og ødelagte komponenter måtte erstattes fra løse komponenter som vi kunne finde samt gøre brug af den lokale elektronik forretning. Her var servicemanualen uundværlig, da vi helst ikke måtte forbinde noget forkert på sådan noget kraftigt senderudstyr. Da udstyret anvendes til nød- og sikkerhedsberedskab, arbejdede vi på højtryk første dag 10 timer og 18 timer i anden dag og heldigvis med gode resultater til sidst og lidt hyldestråb midt om natten, da det lykkedes at få reetableret udstyret efterfulgt af en god søvn.

Illuaqqap nassitsiviup

Maniitsumi illuaqqap nassitsiviup atorsinnaanngorteqqinnera Allattoq Klaus Egede Naluneqanngitsutut illuaraq upernaap ingerlanerani marloriarluni annertuumik aserorteriffigineqartarpoq tamatigut annertuumik iluarsaateqqinneqartariaqartarsimalluni. Atortut ilaatigut ikuallanneqartarsimapput, attaveqaateqarnermut kabelit aserorlugit nutsunneqartarsimallutik, radiomut atortut aserorterneqartarsimallutik allarpassuillu. Aserorterisimanerit kingorna tamatigut anguniarneqartarpoq minnerpaamik nassitsissutip aappaa nassitsissutit marluullutik atortuisa ilaanik atortulerluni atoqqissinnaanngortinnissaa. Aserorteriffigineqarnerilli marluk taakku kingorna qujanartumik nassitsiviit tamatigut tamarmik atoqqissinnaanngortinneqartarsimapput.

Aserortunik aaqqissuussineq

Radiortaani annermik toortakkat ledningillu assigiinngitsut aasimanngikkunik ikuallattarsimapput. Toortakkat aasimasut qasukkarneqariarlutik atoqqinneqartarput, naak sumut atortuuneri takuneqarsinnaajunnaarsimagaluartoq. Ledningit assigiinngitsut immikkoortinneqarput. Attaveqatigiinnermut kabelit kiisalu aqerlortikkat assigiinngitsut ikkuffinniit assigiinngitsuniit amoorar-

neqarsimasut sumut ataneri nalunarsilluinnarsimapput. Aammattaaq pappiaqqat uppernarsaataasut illuaqqaniitinneqartut ikuallanneqarsimapput. Atortunut ilitsersuutip assileqqinnera qujanartumik pigaarput kiisalu koblingit qarasaasiami pigalutigit, taamaalilluni suut tamarmik paatsiveqanngeruttortut, suliamilu sivisuumi, aaqqitassat aaqqinneqarput. Radionut atortorpassuit aserorterneqarsimapput. Allatut ajornartumik tamaasa isateriarlugit aqerlorterneqarput sapinngisamillu tamaasa imminnut atasunngortinniarneqarlutik. Komponentit arlalissuit ikuallannikut aserorsimasullu komponentinik ataasiakkaartunik nassaarisinnaasatsinnik taarsersorneqartariaqarsimapput illoqarfimmi elektronikkimik nioqqutilimmiit atorsinnaasatsinnik nassaarsinnaagaangatta. Atortunut ilitsersuut tassani pinngitsuugassaasimanngilaq, tassami nassitsissutinut atortuni taama sakkortutigisuni imminnut atassusiinigut kukkunaveersaartussaavagut. Atortut ajornartorsiulernermut isumannaallisaanermullu sillimaniarnermi atortuummata, ulloq siulleq ulapeqaluta akunnerni qulini sulivugut, ullullu aappaani akunnerni 18-ini, qujanartumilli naggataatigut aaqqinneqarput, unnuaannarsuarlu nuannaarnerup pianik nillialaarpugut atortut atorsinnaanngoqqimmata, kingornalu eqqissilluta sinilluta.

04 路 31 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

Siden sidst 1. september

20. – 21. septembe

3. september

24. - 25. september

3. – 6. september

26. - 28. september

Kort afbrydelse af fastnettelefoni og GSM i Grønland grundet strømforsyningsfejl i Nuuk. Afbrydelse af KNR DVB-T og FM sender i Sisimiut (Nasiffimmut) grundet elarbejde fra Nukisiorfiits side. Nedsat kapacitet / dækning på GSM i Upernavik grundet defekt antennefilter. Nyt filter fremsendt fra Nuuk. I forbindelse med selve udskiftningen af filteret var GSM kortvarigt afbrudt i Upernavik.

9. – 10. september

KNR DVB-T i Nanortalik afbrudt. Skift til reserve og defekt sender taget til Qaqortoq for yderligere fejlsøgning.

Fejl på bredbåndsportal medførte at op til 700 kunder mistede forbindelsen til Internettet. Fastnet telefoni og GSM i Kulusuk afbrudt grundet fejl på Minilink. Udstyr resat manuelt i Kulusuk. Siorapaluk afbrudt grundet strømproblemer på repeaterstationen QTSR.

27. september

Periodiske afbrydelser af GSM i Pituffik grundet omlægninger.

30. september - 5. oktober

17. september

Nedsat dækning / kapacitet på GSM dagligt i perioden i forbindelse med antennearbejde som forberedelse til UMTS.

17. september

TTD lederseminar 2012

Periodiske afbrydelser af Teles web-hoteller grundet opdatering. Modtagelse af mail på greennet.gl konti afbrudt i forbindelse med opdatering.

17. september

Prepaid tjenester (Tusass og Simple) afbrudt grundet serverfejl.

TTD`s årlige lederseminar afholdes i dagene 8.-9. oktober 2012 begge dage på Foxvej.