Jomfru marias syv smerters rosenkrans

Historien bag rosenkransen til Jomfru Marias syv smerter.

Hengivelsen til Jomfru Marias syv smerter kan spores tilbage til 1200-tallet, hvor syv hellige mænd af adelig oprindelse bosiddende i Italien nærmere bestemt Firenze forlader deres by for at leve et afsondret liv på Senariobjerget. Her stiftede disse syv mænd en orden kaldet Servitterordenen (Marias tjenere), hvor de dedikerede sig til et liv med bøn og bod. De syv mænd havde alle en stor hengivenhed til Jomfru Maria.

Den 15. august 1233 på festen for Jomfru Marias optagelse i Himlen åbenbarer Den Smertefulde Moder (Mater Dolorosa) sig for disse mænd og beder dem dedikere sig til at udbrede kendskabet til Hendes smerter. Det er grundlaget for, at vi i dag kan bede ”Den lille rosenkrans”, Servitterrosenkransen eller Rosenkransen for Jomfru Marias syv smerter.

At bede rosenkransen for Jomfru Marias syv smerter ligner meget den praksis, der gør sig gældende i forhold til den ”almindelige” rosenkrans. Denne rosenkrans består af syv mysterier, man reflekterer over, mens man beder. Disse syv mysterier er de syv smerter, Jomfru Maria led sammen med sin søn Jesus.

Når man beder denne rosenkrans og reflekterer over Jomfru Marias syv smerter, beder man for at kunne efterligne Hendes dyd og væsen i de øjeblikke, hvor Hun led allermest. Man må forsøge at lære af hende, hvilken værdi og kraft, der ligger i den frelsende lidelse. Lidelsen bliver kun frelsende gennem Jesu inkarnation, lidelse og opstandelse. På grund af dette kan enhver af os opofre vore lidelser til Herren, idet vi forener disse med Hans Søns lidelse. Når vi gør dette, bliver vore lidelser lig Jesu lidelser, da de frelser og bringer nåde til sjæle, da disse er forenet med Hans lidelse. Vi ser hen til vor Hellige Moder, fordi Hun viser os, hvordan vi gør dette på den mest fuldkomne måde. Hun mere end nogen anden skabning led i perfekt enhed med Sin Søn. Disse lidelser forenet med Kristi lidelser hjalp til verdens frelse. Derfor ser vi hen til Hende, som er vor hjælper, trøster og eksempel.

Løfterne Ifølge visioner af Skt. Birgitta af Sverige (1303-1373) lover vores velsignede Moder at skænke syv nådegaver til dem, der ærer hende og kommer nær til hende og hendes søn ved at meditere over hendes smerter og at leve sig ind i hendes smerter.

"Jeg vil give fred til deres familier."

"De vil være oplyst om de guddommelige mysterier."

"Jeg vil trøste dem i deres smerter og vil ledsage dem i deres arbejde."

"Jeg vil give dem så meget som de beder om, så længe det ikke modsætter sig min guddommelige Søns søde vilje eller deres sjæles helliggørelse."

"Jeg vil forsvare dem i deres åndelige kampe mod den infernalske fjende og jeg vil beskytte dem ved hvert øjeblik af deres liv."

"Jeg vil synligt hjælpe dem i dødens øjeblik - de vil se deres mors ansigt."

"Jeg har fået denne nåde fra min guddommelige Søn, at de, der udbreder denne andagt til mine tårer og smerter, vil blive taget direkte fra dette jordiske liv til evig lykke, da alle deres synder vil blive tilgivet, og min søn vil være deres evige trøst og glæde."

Sådan beder man rosenkransen for Jomfru Marias syv smerter.

I forhold til denne rosenkrans findes der et varieret udsnit af måder, hvorpå den kan bedes. Det strækker sig fra, at man eksempelvis spreder bønnen ud over en uge, hvor man beder og reflekterer over ét mysterium for hver dag, eller at man beder rosenkransen i dens helhed på en dag.

Den metode, der her vil gøre sig gældende, er den metode, der er skitseret i 1866 udgaven af Raccolata, en samling af Romersk Katolske bønner, novener etc, der blev udgivet af Vatikanet i tidsrummet fra 1807 – 1950.

Trinnene i denne rosenkransbøn: Man begynder denne rosenkrans med gøre korstegnet, mens man siger:

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Herefter følger bønnen:

Gud min Gud, send mig din hjælp til ret at bede. Herre il mig til hjælp i bønnen.

Fortsæt derefter med en bodsbøn:

Evige Fader, vi har ofte trodset din vilje og gået vore egne veje, men du har aldrig vist os fra dig. Vi beder om, at du i din nåde endnu engang vil skænke os din tilgivelse. Tag vor skyld og synd bort, giv os mod til at begynde et nyt liv og gør os lydhøre for din vilje. Det beder vi om ved Kristus, vor Herre. Amen Nu kan rosenkransen påbegyndes.

Nedenfor finder man for hver enkelt af Jomfru Marias syv smerter en mindre bøn, man kan sige. Men det er også muligt, at man alternativt læser det bibelske skriftsted, der knytter sig til den enkelte smertefulde begivenhed i Jomfru Marias liv.

Skriftsteder der knytter sig til den enkelte af Jomfru Marias syv smerter.

1.

Simeons profeti: Og Simeon velsignede dem og sagde til Maria, hans mor: »Se, dette barn er bestemt til fald og oprejsning for mange i Israel og til at være et tegn, som modsiges – ja, også din egen sjæl skal et sværd gennemtrænge – for at mange hjerters tanker kan komme for en dag. (Luk. 2. 34-35).

1 Fader vor 7 Hil Dig Maria Ære være Faderen…….. eller

Marias smertefulde og ubesmittede hjerte bed for os.

2.

Flugten til Egypten: Da de var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en drøm for Josef og siger: Stå op, tag barnet og dets mor med dig og flygt til Egypten, og bliv dér, indtil jeg siger til. For Herodes vil søge efter barnet for at slå det ihjel. (Matt. 2.13).

1 Fader vor 7 Hil Dig Maria Ære være Faderen…….. eller

Marias smertefulde og ubesmittede hjerte bed for os.

3.

Eftersøgningen og genfindelsen af den 12-årige Jesus i templet I Jerusalem: Hvert år tog Jesu forældre til Jerusalem til påskefesten. Også da han var blevet tolv år, drog de derop, som det var skik ved festen. Da påskedagene var omme, og de skulle hjem, blev drengen Jesus i Jerusalem, uden at hans forældre vidste det. I den tro, at han var i rejsefølget, kom de en dags rejse frem og ledte efter ham blandt familie og bekendte. Da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem for at lede efter ham dér; og efter tre dage fandt de ham i templet, hvor han sad midt blandt lærerne, lyttede til dem og stillede dem spørgsmål. Alle, der hørte det, undrede sig meget over hans indsigt og de svar, han gav. Da forældrene fik øje på ham, blev de slået af forundring, og hans mor sagde til ham: »Barn, hvorfor gjorde du sådan mod os? Din far og jeg har ledt efter dig og været ængstelige. Men han sagde til dem: »Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være hos min fader? Men de forstod ikke, hvad han sagde til dem. (Luk. 2.41-50).

1 Fader vor 7 Hil Dig Maria Ære være Faderen…….. eller

Marias smertefulde og ubesmittede hjerte bed for os.

4.

Mødet med Jesus på vejen til Golgata: En stor folkemængde fulgte ham, deriblandt også kvinder, som jamrede og græd over ham. Jesus vendte sig om mod dem og sagde: »Jerusalems døtre, græd ikke over mig, men græd over jer selv og jeres børn! For der kommer dage, da man vil sige: Salige er de, som ikke kunne få børn, de moderliv, som ikke fødte, og de bryster, som ikke gav die. Da skal man sige til bjergene:

Fald ned over os! og til højene: Skjul os! For gør man sådan med det grønne træ, hvad vil der så ikke ske med det visne? (Luk. 23. 27 – 31).

1 Fader vor 7 Hil Dig Maria Ære være Faderen…….. eller

Marias smertefulde og ubesmittede hjerte bed for os.

5.

Jesu korsfæstelse og den sorg Maria må udholde, mens hun står ved korsets fod: Men ved Jesu kors stod hans mor, hans mors søster, Maria, Klopas' hustru, og Maria Magdalene. Da Jesus så sin mor og ved siden af hende den discipel, han elskede, sagde han til sin mor: »Kvinde, dér er din søn. Derpå sagde han til disciplen: Dér er din mor. Fra den time tog disciplen hende hjem til sig. Derefter, da Jesus vidste, at alt nu var fuldbragt, og for at Skriften skulle opfyldes, sagde han: Jeg tørster. Der stod et kar fyldt med eddike. De satte så en svamp fyldt med eddiken på en isopstængel og stak den op til hans mund. Da Jesus havde fået eddiken, sagde han: »Det er fuldbragt.« Og han bøjede hovedet og opgav ånden. (Joh. 19.25-30).

1 Fader vor 7 Hil Dig Maria Ære være Faderen…….. eller

Marias smertefulde og ubesmittede hjerte bed for os.

6.

Jesu legeme tages ned fra korset: Det var forberedelsesdag, og for at legemerne ikke skulle blive hængende på korset sabbatten over – for det var en stor sabbatsdag – bad jøderne Pilatus om, at de korsfæstedes ben måtte blive knust og de døde taget ned. Så kom soldaterne og knuste benene på den første og på den anden, som var korsfæstet sammen med Jesus. Da de kom til Jesus og så, at han allerede var død, knuste de ikke hans ben, men en af soldaterne stak ham i siden med et spyd, og der kom straks blod og vand ud. Den, der har set det, har vidnet om det, for at også I skal tro – og hans vidnesbyrd er sandt, og han ved, at han taler sandt. Dette skete, for at det skriftord skulle gå i opfyldelse: »Ingen af hans knogler må blive knust. Og atter et andet skriftord siger: De skal se hen til ham, de har gennemboret. (Joh. 19. 31-37) 1 Fader vor 7 Hil Dig Maria Ære være Faderen…….. eller

Marias smertefulde og ubesmittede hjerte bed for os.

7.

Jesu legeme bliver lagt i graven: Josef fra Arimatæa, som var discipel af Jesus, men hemmeligt, af frygt for jøderne, bad derefter Pilatus om at måtte tage Jesu legeme ned; og det tillod Pilatus. Josef kom så og tog Jesu legeme ned. Også Nikodemus kom; det var ham, som tidligere var kommet til Jesus om natten; han medbragte en blanding af myrra og aloe, omkring hundrede pund. Så tog de Jesu legeme og viklede linnedklæder om det sammen med de vellugtende salver, som det er skik hos jøderne ved begravelse. På det sted, hvor Jesus var blevet korsfæstet, var der en have, og i haven var der en ny grav, hvor der endnu ikke havde været lagt nogen. Da det var jødernes forberedelsesdag, lagde de Jesus dér, fordi den grav var i nærheden. (Joh. 19. 38-42).

1 Fader vor 7 Hil Dig Maria Ære være Faderen…….. eller

Marias smertefulde og ubesmittede hjerte bed for os.

Når man har mediteret og bedt over de syv smertefulde begivenheder i Marias liv, er man nået til rosenkransens tre afsluttende perler. På hver af disse siger man 1 Hil Dig Maria som en ære til Hendes tårer.

Derpå følger bønnen:

Smerterige Guds Moder bed for os, at vi må blive værdige til Kristi forjættelser.

Eller Ved Din forbøn, vi bønfalder Dig, O Herre Jesus Kristus, nu og i vor dødstime, ved Din barmhjertighedstrone og ved Den velsignede Jomfru Maria, Din Moder, Hvis hellige sjæl blev gennemboret af smertens sværd i Din bitre lidelses stund. Gennem Dig, O Jesus Kristus, Verden Frelser, som med Faderen og Helligånden lever og råder i al evighed. Amen Man afslutter med at gøre korstegnet, mens man siger:

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Jomfru Marias syv smerter i en mindre bønsform.

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Gud min Gud, send mig din hjælp til ret at bede. / Herre il mig til hjælp i bønnen.

1.

Jeg sørger med Dig, O Maria, smertefulde Moder i lidelsen i Dit blide hjerte ved den hellige Simeons profeti. Kære Moder ved Dit smertefulde hjerte opnå for mig ydmyghedens dyd og den hellige gudsfrygts gave.

Hil dig Maria…

2.

Jeg sørger med Dig, O Maria, smertefulde Moder i lidelsen i Dit hengivne hjerte under flugten til Egypten og opholdet der. Kære Moder ved Dit urolige (troubled) hjerte opnå for mig gavmildhedens dyd specielt mod de fattige og fromhedens gave.

Hil dig Maria…

3.

Jeg sørger med dig, O Maria, smertefulde Moder i den ængstelse der tyngede Dit hjerte, da Din Søn Jesus var forsvundet. Kære Moder ved Dit ængstelige hjerte opnå for mig kyskhedens dyd og kundskabens gave.

Hil dig Maria…

4.

Jeg sørger med Dig, O Maria, smertefulde Moder i Dit hjertes afmægtighed, da Du mødte Din Søn Jesus, da Han bar Sit kors. Kære Moder ved dit bestyrtede hjerte opnå for mig tålmodighedens dyd og styrkens gave.

Hil dig Maria…

5.

Jeg sørger med Dig, O Maria, smertefulde Moder i det martyrium Dit gavmilde hjerte måtte udholde, mens Du stod tæt ved Jesus i Hans lidelse. Kære Moder ved Dit smertefulde hjerte opnå for mig mådeholdets dyd og rådgivningens gave.

Hil dig Maria…

6.

Jeg sørger med Dig, O Maria, smertefulde Moder i Dit medfølende hjertes sår, da Jesu side blev gennemboret af en lanse, før Hans legeme blev taget ned fra korset. Kære Moder ved Dit gennemborede hjerte opnå for mig den broderlige omsorgs dyd og forståelsens gave.

Hil dig Maria…

7.

Jeg sørger med Dig, O Maria, smertefulde Moder i den smerte, der omsluttede Dit mest elskende hjerte ved Jesu gravlæggelse. Kære Moder ved Dit hjerte nedsunket i forladthedens bitterhed opnå for mig arbejdsomhedens dyd og visdommens gave.

Lad os bede, Ved Din forbøn, vi bønfalder Dig, O Herre Jesus Kristus, nu og i vor dødstime, ved Din barmhjertighedstrone og ved Den velsignede Jomfru Maria, Din Moder, Hvis hellige sjæl blev gennemboret af smertens sværd i Din bitre lidelses stund. Gennem Dig, O Jesus Kristus, Verden Frelser, som med Faderen og Helligånden lever og råder i al evighed. Amen

Bønnerne i denne rosenkrans.

Fadervor Fader vor, du som er i Himlen.

Helliget vorde dit navn, komme dit rige.

Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.

Giv os i dag vort daglige brød og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere, og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.

(Thi dit er riget og magten og æren i evighed).

Amen.

Hil dig Maria Hil dig, Maria, fuld af nåde!

Herren er med dig!

Velsignet er du iblandt kvinder, og velsignet er dit livs frugt, Jesus.

Hellige Maria, Guds Moder! bed for os syndere, nu og i vor dødstime. Amen. Ære være Faderen Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden, som det var i begyndelsen, så nu og altid og i al evighed. Amen.