Historien bag rosenkransen til Jomfru Marias syv smerter. Hengivelsen til Jomfru Marias syv smerter kan spores tilbage til 1200-tallet, hvor syv hellige mænd af adelig oprindelse bosiddende i Italien nærmere bestemt Firenze forlader deres by for at leve et afsondret liv på Senariobjerget. Her stiftede disse syv mænd en orden kaldet Servitterordenen (Marias tjenere), hvor de dedikerede sig til et liv med bøn og bod. De syv mænd havde alle en stor hengivenhed til Jomfru Maria. Den 15. august 1233 på festen for Jomfru Marias optagelse i Himlen åbenbarer Den Smertefulde Moder (Mater Dolorosa) sig for disse mænd og beder dem dedikere sig til at udbrede kendskabet til Hendes smerter. Det er grundlaget for, at vi i dag kan bede ”Den lille rosenkrans”, Servitterrosenkransen eller Rosenkransen for Jomfru Marias syv smerter. At bede rosenkransen for Jomfru Marias syv smerter ligner meget den praksis, der gør sig gældende i forhold til den ”almindelige” rosenkrans. Denne rosenkrans består af syv mysterier, man reflekterer over, mens man beder. Disse syv mysterier er de syv smerter, Jomfru Maria led sammen med sin søn Jesus. Når man beder denne rosenkrans og reflekterer over Jomfru Marias syv smerter, beder man for at kunne efterligne Hendes dyd og væsen i de øjeblikke, hvor Hun led allermest. Man må forsøge at lære af hende, hvilken værdi og kraft, der ligger i den frelsende lidelse. Lidelsen bliver kun frelsende gennem Jesu inkarnation, lidelse og opstandelse. På grund af dette kan enhver af os opofre vore lidelser til Herren, idet vi forener disse med Hans Søns lidelse. Når vi gør dette, bliver vore lidelser lig Jesu lidelser, da de frelser og bringer nåde til sjæle, da disse er forenet med Hans lidelse. Vi ser hen til vor Hellige Moder, fordi Hun viser os, hvordan vi gør dette på den mest fuldkomne måde. Hun mere end nogen anden skabning led i perfekt enhed med Sin Søn. Disse lidelser forenet med Kristi lidelser hjalp til verdens frelse. Derfor ser vi hen til Hende, som er vor hjælper, trøster og eksempel.
Løfterne Ifølge visioner af Skt. Birgitta af Sverige (1303-1373) lover vores velsignede Moder at skænke syv nådegaver til dem, der ærer hende og kommer nær til hende og hendes søn ved at meditere over hendes smerter og at leve sig ind i hendes smerter.
"Jeg vil give fred til deres familier." "De vil være oplyst om de guddommelige mysterier." "Jeg vil trøste dem i deres smerter og vil ledsage dem i deres arbejde." "Jeg vil give dem så meget som de beder om, så længe det ikke modsætter sig min guddommelige Søns søde vilje eller deres sjæles helliggørelse." "Jeg vil forsvare dem i deres åndelige kampe mod den infernalske fjende og jeg vil beskytte dem ved hvert øjeblik af deres liv." "Jeg vil synligt hjælpe dem i dødens øjeblik - de vil se deres mors ansigt." "Jeg har fået denne nåde fra min guddommelige Søn, at de, der udbreder denne andagt til mine tårer og smerter, vil blive taget direkte fra dette jordiske liv til evig lykke, da alle deres synder vil blive tilgivet, og min søn vil være deres evige trøst og glæde."
Sådan beder man rosenkransen for Jomfru Marias syv smerter. I forhold til denne rosenkrans findes der et varieret udsnit af måder, hvorpå den kan bedes. Det strækker sig fra, at man eksempelvis spreder bønnen ud over en uge, hvor man beder og reflekterer over ét mysterium for hver dag, eller at man beder rosenkransen i dens helhed på en dag. Den metode, der her vil gøre sig gældende, er den metode, der er skitseret i 1866 udgaven af Raccolata, en samling af Romersk Katolske bønner, novener etc, der blev udgivet af Vatikanet i tidsrummet fra 1807 – 1950.
Trinnene i denne rosenkransbøn: Man begynder denne rosenkrans med gøre korstegnet, mens man siger:
I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Herefter følger bønnen:
Gud min Gud, send mig din hjælp til ret at bede. Herre il mig til hjælp i bønnen. Fortsæt derefter med en bodsbøn: