Anlægsøkonomi - 5. sporsløsningen by Banedanmark - Den nye bane København-Ringsted

Anlægsøkonomi - 5. sporsløsningen

September 2009

København-Ringsted projektet

Anlægsøkonomi

Forord

Forord Dette notat omhandler anlægsøkonomien for 5. sporsløsningen. Det er udarbejdet i 2009 af Trafikstyrelsen i samarbejde med rådgivningsfirmaerne NIRAS A/S, COWI A/S og Atkins Danmark A/S som en del af Trafikstyrelsens København-Ringsted projekt. Notatet udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag og den øvrige dokumentation for projektet, og det er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets Miljøredegørelse. Bagerst i notatet findes en bilagsliste. Af praktiske årsager er bilagene ikke vedlagt, men kan rekvireres ved henvendelse til Trafikstyrelsen. Jan Schneider-Tilli, projektleder

Anlægsøkonomi

Indhold

Indhold Budgetteringsmetode

Anlægsbudgettets opdeling

Fysikestimater

Efterkalkulationsbidrag

Pristalsreguleringer 2007-2009

Risikoreducerende tiltag

Anlægsbudget PL 2009

Bilagsliste

Anlægsøkonomi

Budgetteringsmetode

Budgetteringsmetode Anlægsbudgettet er udført efter principperne i Ny anlægsbudgettering i henhold til aktstykke 16 af 26. oktober 2006 om ny anlægsbudgettering. Metoden bygger til forskel fra tidligere praksis på udarbejdelse af et fysikestimat baseret på opmålte mængder multipliceret med erfaringsbaserede enhedspriser. Der indgår således ikke vurderinger af usikkerheder på hverken mængdeangivelser eller enhedspriser i fysikestimatet. Metoden er beskrevet i Transportministeriets departement, Koncern- og budgetkontorets notatudkast af 12. marts 2007: Økonomistyringsmodel for anlægsprojekter. Metoden er uddybet for jernbaneanlæg i Banedanmarks og Trafikstyrelsens udkast til fællesnotat af 24. april 2009: Banenotat, Ny anlægsbudgettering på baneområdet. Fysikestimatets hovedposter tillægges efterkalkulationsbidrag i form af dokumenterede, erfaringsbaserede mængdeforøgelser fra projektforslaget til det afsluttende byggeregnskab. Der er ikke tidligere foretaget sammenlignende studier på mængdeudviklingen i jernbaneprojekter. Der anvendes i stedet efterkalkulationsbidrag opgjort af Vejdirektoratet i en række af de seneste motorvejsbyggerier. Efterkalkulationsbidragenes størrelse er korrigeret i nedadgående retning, idet der er væsentlig forskel på detaljeringsniveauet i Vejdirektoratets og Trafikstyrelsens projekter, når de fremlægges til politisk beslutning. Sideløbende med opbygning af fysikestimatet foretages en projektrisikovurdering, og resultatet heraf i form af realiserbare risikoreducerende tiltag indarbejdes som selvstændige poster i fysikestimatet. Endeligt tillægges fysikestimatet et erfaringsbaseret korrektionstillæg på 30 pct., hvoraf en tredjedel indgår i anlægsmyndighedens bevilling, og de resterende to tredjedele afsættes til en central reserve for alle anlægsprojekter på Transportministeriets område. Projektet nedbrydes i programfasen i anlægselementer bestående af hovedposter med tilhørende poster. Fysikestimaternes mængdeopgørelser Projektets mængder udtages af projektmaterialet for de respektive hovedposter i den form, de foreligger. Et projektforslag, som der her er tale om, er en forholdsvis sikker opgørelse af projektets fysik. Men der kan være detaljerede eller skjulte forhold, som ikke kan identificeres i projektforslagsfasen. I det omfang den gennemførte risikoanalyse identificerer særligt usikre forhold med passende stor konsekvens, omfatter anlægsøkonomien også aktiviteter, som i næste projektfase inddæmmer disse projektrisici. Fysikestimaternes enhedspriser Budgetteringsmetoden forudsætter, at der anvendes erfaringsbaserede enhedspriser med fuld sporbarhed. Disse priser skal opsamles centralt i en prisdatabase forankret i Banedanmark. Opbygning af denne prisdatabase er under opstart, og det er pt. ikke muligt at uddrage enhedspriser herfra. Enhedspriserne er derfor i dette projekt baseret på rådgivernes prisdatabaser suppleret med relevante enhedspriser for jordarbejder, konstruktioner og afvanding leveret af Vejdirektoratet og enhedspriser for baneteknik leveret af Banedanmark. Specielt er enhedspriser for sikring og togkontrol, inkl. fjernstyring: ERTMS baseret på planlægningspriser fra Banedanmarks signalprojekt. Alle enhedspriser skal være fuldt sporbare. Hvert delprojekt har dokumenteret enhedsprisernes herkomst og indeksering i bilagsnotater vedlagt dette dokument.

Anlægsøkonomi

Budgetteringsmetode

5. sporsløsningens størrelse og udførelsesforhold kan sammenlignes med andre udbygningsprojekter, som er gennemført i Danmark gennem de sidste 10-15 år. Det er derfor Trafikstyrelsens vurdering, at de anvendte enhedspriser i højere grad end i Nybygningsløsningen er velunderbyggede og repræsentative for det arbejde, der skal gennemføres i 5. sporsløsningen. Korrektion til enhedspriserne er derfor ikke foretaget.

Anlægsøkonomi

Anlægsbudgettets opdeling

Anlægsbudgettets opdeling Projektets størrelse har medført, at rådgivningsydelserne for projektarbejdet med fordel har kunnet opdeles i flere rådgivningskontrakter med veldefinerede grænseflader. Hvert delprojekt leverer sit bidrag til det samlede fysikestimat. Følgende delprojekter leverer bidrag til fysikestimatet: Tabel 1.

Delprojekter der leverer bidrag til fysikestimatet

Kontrakt

Bidrag

Stationsudvidelse på Ny Ellebjerg

Spor-, anlægs-, konstruktions- og baneteknikarbejder, ekskl. sikring mellem Hvidovre Fjern og Baldersbrønde

Spor-, anlægs-, konstruktions- og baneteknikarbejder, ekskl. sikring mellem Roskilde Station og trekantområdet Roskilde Syd

Sikring-, togkontrol og fjernstyringsarbejder mellem Hvidovre Fjern og Baldersbrønde og mellem Roskilde Station og trekantområdet Roskilde Syd

Alle bidragsydere har efter aftale leveret et fysikestimat i prisniveau PL 2007. Der er efterfølgende i samarbejde med Transportministeriets departement og på baggrund af nøgletal i Danmarks Statistik foretaget en pristalsregulering fra PL 2007 til PL 2009, baseret på de seneste indikationer af prisudviklingen på hovedpostniveau efter og med udgangspunkt i den aktuelle økonomiske situation. Fysikestimaterne er udarbejdet på baggrund af en række faste forudsætninger: − − − − − − − − − −

Der regnes i prisniveau 2007 Alle priser er ekskl. moms Alle arbejder udbydes i licitation efter EU-regler Alle omkostninger til efterfølgende faser, inkl. forundersøgelser, medtages. Operatørers evt. omkostninger i forbindelse med udførelsesfasen er ikke medtaget Meget store uheld og naturkatastrofer indtræffer ikke Tiltag mod forhøjet vandstand foretages uden for projektet, men afvanding er dimensioneret 30 pct. højere af hensyn til klimaforandringerne Krig og terrorhandlinger indtræffer ikke Togkontrol: Tog kan aflæse Eurobaliser og Euroloops Sikringsanlæg, ERTMS: ERTMS forudsættes implementeret på eksisterende bane før ibrugtagning af 5. sporet.

Afvigelser fra de faste forudsætninger opfattes som projektændringer, og de forudsætter en revision af anlægsbudgettet.

Anlægsøkonomi

Fysikestimater

Fysikestimater Fysikestimaterne er opdelt i følgende anlægselementer: − − − − − − − − − − − − − − −

Arealer og forberedende arbejder Ledningsomlægninger Jordarbejder (inkl. forurenet jord) og sporunderbygning Vejanlæg Konstruktioner Miljø og støjskærme Stationsanlæg Sporanlæg Kørestrømsanlæg Sikring og togkontrol Tele, radio og passagerinfo Stærkstrøm Arbejdspladser og adgangsveje Teknikeromkostninger Bygherreomkostninger

Opdelingen svarer til opdelingen i lignende anlægsprojekter i såvel Vejdirektoratet som Banedanmark og tager udgangspunkt i overvejelserne til opstilling af database for Ny anlægsbudgettering.

Anlægsøkonomi

Efterkalkulationsbidrag

Efterkalkulationsbidrag På nuværende tidspunkt foreligger der ikke dokumenterbare sammenligninger mellem de i programfasen projekterede mængder og de aktuelt udførte mængder for jernbaneprojekter. Det er derfor ikke umiddelbart muligt at opstille retningslinjer for erfaringsbaserede mængdetillæg for jernbaneprojekter, hverken på hovedpostniveau eller på totalniveau. Der er gennemført en høring vedrørende mængdeusikkerheder og erfaringsbaserede mængdeforøgelser i de aktuelle delprojekter, men på grund af store udsving var det ikke på baggrund heraf muligt at dokumentere størrelsen af de enkelte efterkalkulationsbidrag. De forventede tillæg på anlægselementniveau er derfor skønnet med basis i Vejdirektoratets foreløbige opgørelser af konstaterede mængdeudsving korrigeret for jernbaneprojekternes større detaljeringsgrad i programfasen. Skønnet er foretaget i samarbejde med Transportministeriets departement. Variationen i tillæggene er et udtryk for, at visse mængdeopgørelser er mere sikre end andre. Generelt er det vurderingen, at tillæggene er større for ombygning af bestående anlæg end for nyanlæg, og størst for forhold, der er vanskeligst at dokumentere. − − − − − − − − − − − −

Arealer og forberedende arbejder: 1,06 Ledningsomlægninger: 1,06 Jordarbejder og sporunderbygning: 1,06 Vejanlæg: 1,015 Konstruktioner: 1,06 Miljø, støjskærme og forurenet jord: 1,03 Stationsanlæg: 1,06 Sporanlæg: 1,06 Kørestrømsanlæg: 1,06 Sikring og togkontrol: 1,06 Tele, radio og passagerinfo: 1,06 Stærkstrøm: 1,06

For de resterende poster sættes faktorerne indtil videre til følgende: − − −

Arbejdspladser: 1,06 Teknikeromkostninger: 1,00 Bygherreomkostninger: 1,00

Der findes en mere detaljeret redegørelse for efterkalkulationsbidraget i bilag 18.

Anlægsøkonomi

Pristalsreguleringer 2007-2009

Pristalsreguleringer 2007-2009 Danmarks Statistik har i sit omkostningsindeks for anlægsarbejder anført pristalsudviklingen frem til og med 1. kvartal 2009 for områderne jordarbejde, asfaltarbejde, betonkonstruktioner og jernkonstruktioner med basisindeks 100 pr. marts 1995. Danmarks Statistik oplyser i medfølgende tekst, at anlægsprisindekset har været stærkt faldende fra 3. til 4. kvartal 2008. 11,9 pct. for asfaltarbejder og 13,5 pct. for jernkonstruktioner. Jord- og betonarbejder ses at følge samme fald, som må forventes at fortsætte ind i 2009. Finansministeriet har i sit PL-indeks for fastprisberegninger anført skønnet prisudvikling frem til 2009 for blandt andet vej- og anlægsarbejder. Her opereres med prisstigninger i såvel 2008 og 2009 på henholdsvis 3,3 pct. og 3,6 pct. Dette stemmer ikke overens med de faktisk konstaterede prisudviklinger jf. Danmarks Statistiks seneste opgørelser. I samarbejde med Transportministeriets departement er der på ovenstående baggrund fastsat følgende reguleringssatser fra PL 2007 til PL 2009: − − − − − − − − −

Arealerhvervelse: 1,00 Jordarbejder: 1,06 Vejarbejder: 0,98 Betonkonstruktioner: 1,01 Jernkonstruktioner: 0,96 Stationsbyggeri: 1,06 Mekaniske baneanlæg: 1,02 Elektroniske baneanlæg: 1,02 Teknikerløn: 1,05

Projektets fysikestimater er pristalsreguleret i henhold til ovenstående reguleringssatser. Der findes en mere detaljeret redegørelse for pristalsreguleringen i bilag 17.

Anlægsøkonomi

Risikoreducerende tiltag

Risikoreducerende tiltag Der er udarbejdet en risikoanalyse for projektet, gældende for såvel 5. sporsløsningen som Nybygningsløsningen. I forbindelse med risikoanalysen på 5. sporsløsningen er der konstateret en enkelt risiko, der bør tages højde for gennem særlige risikoforebyggende aktiviteter. Under posten ”Arealer og forberedende arbejder” er der således afsat 2 mio. kr. til et pilotprojekt med den arbejdsskærm, der skal sikre, at anlægsarbejderne kan gennemføres kontinuerligt og med færrest mulige gener for trafik på eksisterende spor på strækningen. Projektet kan gennemføres på en egnet strækning i eller uden for Danmark. Desuden er der indarbejdet et risikotillæg på 10 mio. kr. i forbindelse med tunnelføringen under vestbanen ved vendesporsanlægget i Roskilde. En stor del af de øvrige identificerede risici, f.eks. i forbindelse med jordbundsforhold og forurening, er imødegået ved indarbejdelse af forundersøgelsesaktiviteter i projektet og det tilhørende anlægsbudget. Ud over ovennævnte specifikke risikotillæg er det Trafikstyrelsens vurdering, at det erfaringsbaserede korrektionstillæg, som tillægges fysikestimatet, er tilstrækkeligt til at dække omkostninger til fysik og processer, som ikke er identificeret i projektforslaget.

Anlægsøkonomi

Anlægsbudget PL 2009

Anlægsbudget PL 2009 Anlægsbudgettet for 5. sporsløsningen er delt op på hovedposter i tabellen herunder. I bilagene findes der detaljeret dokumentation for de enkelte poster. Tabel 2.

Hovedposter i anlægsbudgettet for 5. sporsløsningen

Anlægselement

Fysikestimat PL 2007

Efterkalkulationsbidrag

Pristalsregulering

Benchmarking- Organisatoregulering riske gevinster

1000 kr.

Faktor

Total

1000 kr.

Arealer og forberedende arbejder

94.733

1,060

1,000

100.417

Ledningsomlægninger

46.526

1,060

1,000

52.277

190.991

1,060

1,000

214.598

7.200

1,015

0,980

1,000

7.162

Konstruktioner

385.826

1,060

1,010

1,000

413.065

Miljø og støjskærme

269.720

1,030

0,960

1,000

266.699

Stationsanlæg

137.530

1,060

1,000

154.528

Sporanlæg

179.144

1,060

0,960

1,000

182.297

97.608

1,060

0,960

1,000

99.326

257.970

1,060

1,020

1,000

278.917

Tele, radio og passagerinfo

11.625

1,060

1,020

1,000

12.569

Stærkstrøm

20.380

1,060

1,020

1,000

22.035

Arbejdspladser og adgangsveje

142.860

1,060

1,000

160.518

Teknikeromkostninger

134.889

1,000

1,050

1,000

141.634

Bygherreomkostninger

101.000

1,000

1,050

1,000

106.050

Jordarbejder og sporunderbygning Vejanlæg

Kørestrømsanlæg Sikring og togkontrol

Total

2.078.002

2.212.092

Inkl. 30 pct. tillæg jf. Ny anlægsbudgettering bliver budgettet for 5. sporsløsningen i alt 2,9 mia.kr. Prisen er inkl. et risikotillæg på 10 mio. kr. i forbindelse med etablering af tunnel ved vendesporsanlægget i Roskilde samt 2 mio. kr. til et eventuelt pilotprojekt til afprøvning af arbejdsskærm. Ovenstående grundløsning giver en støjdæmpning til 66 dB. Ved en yderligere investering på 38 mio. kr. til facadeisolering mv. kan der opnås støjdæmpning til 64 dB. Diagrammet på næste side illustrerer grundløsningens omkostninger (66 dB) fordelt på poster.

Anlægsøkonomi

Figur 1.

Anlægsbudget PL 2009

Omkostningernes procentvise fordeling på poster, 5.sporsløsningen

Arealer 4,5%

Teknikere Arbejdspladser 6,4% 7,3%

Bygherre 4,8%

Ledninger 2,4% Spor og underbygning 9,7%

Stærkstrøm 1,0%

Veje 0,3%

Tele 0,6%

Konstruktioner 18,7%

Sikring 12,6%

Kørestrøm 4,5% Spor 8,2%

Stationer 7,0%

Miljø 12,1%

Anlægsøkonomi

Bilagsliste

Bilagsliste BILAG

INDHOLD

Samlet anlægsoverslag, 5. sporsløsningen 20.08.09

A1 Anlægsoverslag Ny Ellebjerg

A1 Ny Ellebjerg Priskatalog

C5 Opgørelse

C5 Anlægsoverslag 64 dB

C5 Anlægsoverslag 66 dB

C5 Teknikeromkostninger

C5 Priskatalog koordineret med CR

CR Opgørelse Vendespor

CR Anlægsoverslag Vendespor

S5 Anlægsoverslag

S5 Priskatalog

Støjskærme C5 og CR

Støjskærme, Enhedspriser

Støjskærme, København-Ny Ellebjerg

Støjskærme, Enhedspriser

Reguleringer

Efterkalkulationsbidrag, Vejdirektoratet

Anlægsøkonomi 5. sporsløsningen Udgiver: Trafikstyrelsen

Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 DK-1117 København K. info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Kapacitetsudvidelse København-Ringsted