Denne avis udsendes til de nærmeste naboer til baneprojektet og har til formål at give indblik og overblik samt vejledning til at få mere at vide. Projektet er af historiske dimensioner, og banen er den første i Danmark til højhastighedstog op til 250 km/t.
November 2012
København-Ringsted
Nu begynder vi! Det første anlægsarbejde på den nye bane forventes at begynde i februar 2013. Arbejdet omfatter 4 vejbroer og 2 jernbanebroer. Entreprenørfirmaet MT Højgaard etablerer byggeplads ud for Brøndby Haveby ved Søndre Ringvej i Brøndby. Mange års politisk planlægning, forhandlinger med myndighederne, drøftelser og dialog med borgerne er gået forud, når entreprenørmaskinerne rykker ind på den første byggeplads i forbindelse med Den nye bane København-Ringsted over Køge.
Badekar under Søndre Ringvej
Banen skal krydse under Søndre Ringvej i Brøndby. For at undgå at der trænger grundvand ind, bygges banen i
et vandtæt betontrug – en tunnel uden låg – som bliver ca. 460 m langt. Dette arbejde forventes afsluttet i marts 2014. Et lignende vandtæt trug på ca. 80 m bliver anlagt under Vallensbæk Torvevej fra december 2013 til september 2014. Der skal også etableres en ny adgangsvej og vejbro fra Sydgårdsvej over banen til kolonihaverne i Brøndby Haveby Afdeling 3.
Grundvandet sænkes
For at kunne gennemføre anlægsarbejdet med truget, som ligger i en dybde, hvor der er grundvand, er Banedanmark nødt til at sænke grundvandet i anlægsperioden. Det foregår i en reinfiltrationsproces, hvor grundvandet tæt ved konstruktionen pumpes op, føres væk gennem rør og pumpes ned i jorden igen 100-300 m borte.
Sted
Forventet begyndelse
Forventet afslutning
4 vejbroer Ny vej til Brøndby Haveby Søndre Ringvej Vejlegårdsvej Vallensbæk Torvevej
Februar 2013 Februar 2013 Februar 2013 December 2013
Marts 2014 Marts 2014 November 2013 September 2014
2 jernbanebroer Brøndbyvej Horsestien
December 2013 November 2013
Juli 2014 Maj 2014
Ved det første anlægsarbejde skal der blandt andet udgraves under vejbroer for at give plads til den nye bane. Fotoet er fra Nordvestbaneprojektet. Herfra siver grundvandet langsomt tilbage til udgangspunktet. Truget udføres som en tung, solid betonkonstruktion og holdes dermed nede i kraft af sin egen vægt.
På strækningen fra Brøndby Haveby til Vallensbæk Torvevej anlægges 4 vejbroer og 2 jernbanebroer. Fælles for byggerierne er, at de gennemføres uden trafiklukninger, men der sker
800 kabler og rør omlægges Tæt samarbejde med ca. 60 ledningsejere vedr. omlægning af bl.a. naturgas, højspænding, drikkevand, spildevand samt tele- og elkabler. Allerede for over 2 år siden gik forberedelserne i gang, men det kræver også grundig planlægning, når der skal gøres klar til den nye bane på ca. 60 km. Banen krydser en lang række store og små kabler og rør i jorden samt i luften, og en del af dem skal omlægges for at give plads til jernbanen. I alt drejer det sig om flere end 800 ledninger.
Arbejdet begyndte i 2011
Første opgave var at kortlægge hvilke ledninger, som den nye bane krydser, og herefter udarbejde en protokol med
Derfor gør alle parter sig umage med at finde gode løsninger,” siger han. Carsten Friis Clemmensen opfordrer ledningsejerne til at gå sammen i planlægningen, fordi det kan give økonomiske fordele og nye muligheder. Mange ledningsejere benytter lejligheden til at skabe bedre løsninger i samarbejde med andre aktører. Blandt andet samarbejder flere teleejere, Vestvand A/S og DONG A/S om en fælles ledningscentral ved Vejlegårdsvej i Vallensbæk.
registrering af ledningerne langs hele strækningen.
Ros til ledningsejerne
Det er ledningsejerne selv, der beslutter, hvordan ledningerne skal lægges om, og dette foregår i tæt samarbejde med Banedanmark. Projektleder for ledningsomlægninger, Carsten Friis Clemmensen fra COWI A/S, der er et af Banedanmarks rådgivningsfirmaer, fremhæver det gode samarbejde. ”Vi har en rigtig god dialog med ledningsejerne. Naturligvis kan der være uenigheder, men drøftelserne har været særdeles konstruktive,” siger Carsten Friis Clemmensen. ”Vi skal huske, at alle ledningsejerne har forsyningspligt. Deres kunder er afhængige af el, vand, naturgas, telekommunikation osv.
trafikomlægninger ved brokonstruktionerne f.eks. i form af fartbegrænsninger og indskrænkning af vejbaner. Køretiden for trafikanterne kan derfor i byggeperioden blive længere end i dag.
Omlægningerne fortsætter
Store forsyningsledninger er i 2012 under omlægning i blandt andet Vigerslevparken i København.
Det fysiske arbejde med ledningsomlægninger begyndte allerede før sommeren 2012. Opgravning, omlægning og etablering af nye ledninger og rørforbindelser fortsætter i 2013 og 2014. Mange ledninger omlægges, før banens anlægsarbejde begynder, mens andre mindre ledningsarbejder, f.eks. ved veje og broer, gennemføres samtidig med banearbejdet.
Danmarks hurtigste jernbane
København H Ny Ellebjerg
Roskilde
Vi baner vejen for en bedre køreplan med flere togafgange, kortere rejsetid og færre forsinkelser. Køge Nord Station
Frem til 2018 anlægger Banedanmark en ny dobbeltsporet, elektrificeret jernbane mellem København og Ringsted over Køge. Den nye bane bygges til hastigheder på op til 250 km/t. for persontog, og det er den første jernbane i Danmark, hvor der kan køre højhastighedstog.
Ringsted
60 km dobbeltspor
Løsningen på trafikproblem
Kortere rejsetid
Konstruktioner
0
N 15 km
Kort over den nye bane mellem København og Ringsted over Køge.
Den nuværende jernbane mellem København og Ringsted over Roskilde er en af de vigtigste og mest benyttede banestrækninger i Danmark. Banen bruges dagligt af pendlere mellem København og det øvrige Sjælland samt til landsdækkende og international passager- og godstrafik. I dag er strækningen fuldt udnyttet og er dermed blevet en trafikal flaskehals. Den nye bane gør det muligt at få en markant bedre køreplan med flere togafgange, kortere rejsetid og færre forsinkelser for både pendlere og landsdelstrafikken. Som Danmarks første højhastighedsbane vil den bidrage til at imødekomme fremtidens transportbehov.
Den nye bane Eksisterende bane Ny station Eksisterende station
Køge
Den nye bane bliver den første i Danmark, hvor det bliver muligt at køre op til 250 km/t. Her ses et fransk højhastighedstog. Første etape af Timemodellen
Timemodellen er en politisk plan om at afkorte rejsetiderne mellem landets største byer, så passagererne kan køre med persontog mellem hver af byerne
Jord
5 tunneler (ca. 2000 m i alt)
3.300.000 m3 afgraves
4 specialbroer (ca. 1800 m i alt)
1.500.000 m3 genanvendes
45 vej- og banebroer
1.600.000 m3 er overskudsjord
36 stibroer, passager og vandløb
200.000 m3 genbruges ikke
København, Odense, Aarhus og Aalborg på blot én time. Den nye bane København-Ringsted yder som første etape af Timemodellen et væsentligt bidrag til denne plan.
Areal
Materiale
290 hektar eksproprieres (bolig, erhverv, kolonihave, landbrug m.m.)
128.000 m3 beton
358.000 m3 grus
105.000 tons stål
Ca. 700 grundejere på ca. 500 matrikler
Naturen får nyt liv
327.000 m3 skærver (sten)
Den nye bane omfatter ca. 60 km dobbeltspor. De 2 nye spor bygges ved Frugtmarkedet i Vigerslev, hvor de forgrener sig fra den eksisterende bane og føres i en stor bue ud af København, gennem Vigerslevparken og videre derfra langs nordsiden af Holbækmotorvejen. Banen føres under og langs med sydsiden af motorvejen frem til Vallensbæk Mose. Her krydser den over Motorring 4 og føres videre langs vestsiden af Køge Bugt Motorvejen til den lange kurve ved Skandinavisk Transport Center ved Køge.
Ny station: Køge Nord
Ved Ølsemaglevej i Køge anlægges en ny station, som bliver et centralt knudepunkt. Køge Nord Station får tilslutning til S-banen og til Lille Syd Banen i retning Køge-Næstved. Desuden anlægges et ekstra spor fra Københavnsvej til Køge Station. Fra Køge Nord til Fjællebro anlægges de 2 nye jernbanespor nord for Vestmotorvejen,
og fra Fjællebro til Ringsted Station anlægges sporene på sydsiden af den eksisterende bane. På Køge Nord kan man skifte fra Køge Bugt S-banen og få mulighed for at tage tog mod øst til København og mod vest til Vestsjælland, Fyn og Jylland samt via Køge Station mod Stevns og direkte til Næstved. Der er også planer om et stort parkeringsanlæg ved Køge Nord Station.
Gods på tværs af landegrænser
Strækningen København-Ringsted er af international betydning og indgår i den transeuropæiske godskorridor fra Nordsverige til Norditalien. Den faste Femern Bælt forbindelse og den tilhørende modernisering og udbygning af banen fra Ringsted til Rødby vil øge mulighederne for at udvikle godstrafikken og forbedre forholdene markant for den internationale persontrafik. Danmarks hurtigste jernbane bliver færdig i 2018.
Linjeføringen kan du se på kortet over banen på vores hjemmeside www.banedanmark.dk/københavn-ringsted
Et stykke Danmarkshistorie Med indvielsen i 2018 af den nye bane mellem København og Ringsted vil der for første gang i næsten 100 år blive åbnet en ny, dobbeltsporet hovedstrækning. Ikke siden åbningen af strækningen mellem Ringsted og
Næstved i 1924 er der etableret en sammenlignelig hovedstrækning. Den ca. 60 km lange strækning går gennem 10 kommuner: København, Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Høje-Taastrup, Ishøj, Greve, Solrød, Køge og Ringsted.
Flagermusene er strengt beskyttede.
Man kan ikke undgå indgreb i og bor i. ”Men løsningen var egentlig naturen, når et af Danmarks- ligetil,” fortæller Anne B. Hansen, der er historiens største anlægs- baneprojektets fagansvarlige for både arkæologi og natur. Hun fortsætter: projekter gennemføres, men Banedanmark sørger for, at ”Vi bygger simpelthen nye boliger til den økologiske funktionalitet flagermusene. Både 1-værelses og hele hoteller i trækasser. Dem sætter vi op i opretholdes. Der er mange forhold og interessenter, der skal tages hensyn til, når det gælder om at finde holdbare løsninger for naturen og fortidsminderne, både når vi anlægger banen, og når banen kommer i drift.
Husvilde flagermus
I Danmark er der 17 forskellige arter flagermus, og de er alle strengt beskyttede efter EU-regler. Man må ikke ødelægge eller forringe deres ynglesteder, og det er en udfordring, når vi af hensyn til anlægsarbejdet f.eks. er nødt til at fælde nogle af de træer, de lever
Økologisk funktionalitet Opretholdelse af økologisk funktionalitet betyder, at dyrenes muligheder for at finde føde, yngle og sprede sig i naturens omgivelser bevares. Også i situationer hvor der sker indgreb, f.eks. i forbindelse med et nyt baneanlæg. 2
nærliggende træer, så alle flagermusene kan få et sted at yngle. På den måde sikrer vi, at den økologiske funktionalitet opretholdes.”
God dialog om Vestvolden
Anne B. Hansen fremhæver et bredt samarbejde om banens gennemskæring af Vestvolden som et godt eksempel på, hvor der har været konstruktiv dialog blandt en række interessenter. Vestvolden er et beskyttet fortidsminde og er sammen med dele af Avedøresletten omfattet af en arealfredning, og derfor er mange interesser i spil. ”I anlægsloven ligger der overordnede rammer for, hvor banen anlægges i området og gennemskærer volden. Men det var nødvendigt at sætte en del interessenter sammen for at finde frem til en helt konkret løsning. Nemlig Hvidovre Kommune, Naturstyrelsen, Kulturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, Vestvoldens Venner, Kroppedal Museum, Forstadsmuseet og Quark Centeret. Det lykkedes over al forventning. Det skabte helt nye ideer til stiføring og belysning, som kun opstod, fordi vi talte sammen,” siger Anne B. Hansen.
Her ses en visualisering af, hvordan banen skal skære gennem Vestvolden i et smalt snit, og volden får en stibro. Mange parter har arbejdet sammen for at skabe løsningen.
Her begynder det første anlægsarbejde De første tegn på banebyggeriet er broarbejde, faunapassager og vejændringer. Det første anlægsarbejde sættes i gang i februar 2013. Bygge- og jordarbejderne fortsætter i de næste 3 år, hvorefter selve jernbanen anlægges med skærver, skinner og køreledningsmaster. Det allerførste broarbejde finder sted i Brøndby og Vallensbæk (se forsiden).
2011
2012
2013
2014
Arkæologiske undersøgelser
Arkæologiske undersøgelser Lednings omlægninger
Arkæologiske undersøgelser
Lednings omlægninger
Lednings omlægninger
Anlægsarbejde
Jord- og grundvands undersøgelser Besigtigelse
Besigtigelse Ekspropriation
Lednings omlægninger Jord- og grundvands undersøgelser
Information til naboerne
Banedanmark vil informere naboerne, før entreprenørerne etablerer de nye byggepladser og skurbyer mv. Det vil typisk ske med postomdelte breve, men det er en god idé, at alle interesserede holder sig orienterede via hjemmesiden www.bane.dk/københavn-ringsted og ved at abonnere på Banedanmarks naboinformation – også via hjemmesiden.
Anlægsarbejde
Ekspropriation
2015
2016
2017
2018
Kørestrømsanlæg og skinner
Prøvekørsel
Støjafskærmning
Bygning af Køge Nord Station
Indvielse
Anlægsarbejde
Udførelse og udbudsplan
Projektets anlægschef, Jette Aagaard, fortæller: ”Udførelsen af de mange anlægsarbejder sker efter en plan, som hænger sammen med projektets strategi for udbud af entreprenørarbejdet. Målet er at skabe en attraktiv sammensætning af anlægsopgaver, som sikrer konkurrence og motiverer både danske og internationale virksomheder til at give tilbud. Vi har fremrykket tidsplanen og begynder på banearbejdet allerede i begyndelsen af næste år, så vi på den måde understøtter regeringens kick-start med investeringer i offentlige anlæg.”
Forberedende arbejde i 2013
En række forberedende arbejder finder sted allerede i 2013. Det er bl.a.: Nedrivning af Statoil tanken ved Retortvej i Valby Nedrivning af nogle Finnebyhuse i Valby og 6 lejligheder i bebyggelsen Thorvalds Minde på Vigerslev Allé i Hvidovre Nedrivning af Church of Christ på Allingvej i Hvidovre Skovrydning i Solrød Nedrivning af beboelsesejendomme i blandt andet Bjæverskov og Fjællebro (2014) Etablering af nye vandhuller På hele strækningen fra København til Ringsted vil de arkæologiske undersøgelser fortsætte i 2013.
Optimerede totalentrepriser
De fleste bygge- og anlægsopgaver udføres som totalentrepriser. Banedanmark har lavet udbud af totalentrepriser, hvor vi har specificeret krav til bl.a. bredde, højde, belastning og holdbarhed. Ud fra disse krav har entreprenøren mulighed for at optimere løsningerne i materialevalg, dimensionering mv. Dette sikrer de bedste og billigste løsninger.
Ishøj-Greve i 2013
Fra foråret 2013 arbejder vi på strækningen fra Ishøj til Greve. Det mest omfattende er: Banebro over Ishøj Stationsvej
Kørestrømsanlæg og skinner
Banebro over Pilemarksvej og Kappelevvej, som begge får ændret forløb til Vejleåvej Banebro over Kildebrøndevej, hvis ene gren får nyt forløb ved Tvillinggård Banen føres under Greve Centervej, hvor der sker en række vejændringer for at opretholde adgang til bl.a. RC Center og Fun Center En række faunapassager Arbejdet på denne strækning ventes færdigt i foråret 2015.
Hvidovre-Brøndby i 2013
Fra efteråret 2013 går vi i gang med en række store anlægsarbejder i Hvidovre-Brøndby området. De omfatter bl.a.: Ombygning af Brøndbyøstervej fra underført vej til bro over den nye bane og over Holbækmotorvejen Banetunnel under Holbækmotorvejen mellem Dansk Islamisk
Undskyld vi støjer Det vil i praksis være vanskeligt at undgå støjgener fra anlægsarbejdet. Vi stiller krav til entreprenørerne om at anvende moderne, støjsvage maskiner og støjsvage arbejdsmetoder - og i øvrigt overholde støjgrænserne. Entreprenørerne arbejder normalt på hverdage i dagtimerne, men der kan af hensyn til en hurtigere færdiggørelse eller særlige arbejdsmetoder forekomme arbejde i udvidede perioder. Natarbejde vil kun ske i sjældne tilfælde, og det vil primært være dér, hvor den nye bane kobles til den eksisterende bane ved Vigerslev, Køge og Ringsted.
Begravelsesforening og Quark Centeret Passage af Vestvolden og banebro over Fæstningskanalen Banen føres under Motorring 3 og rampen fra Holbækmotorvejen Banebro over Brøndbyvester Boulevard En række faunapassager
København-Hvidovre i 2013
Fra foråret 2013 og til udgangen af vinteren 2014 begynder vi på arbejdet i København-Hvidovre: Der etableres en ny vejbro på Retortvej, hvor der også sker omlægninger af Frugtmarkedet og Kulbanevej I den vestlige ende af de store konstruktioner skal Avedøre Havnevej ombygges, så banen kan føres under. Anlægsarbejdet vil indebære en del trafikale ændringer i anlægsperioden
McDonald’s i Solrød flytter – men ikke særlig langt I lang tid så det ud til, at burgerglade kunder skulle kigge langt efter den populære McDonald’s restaurant ved motorvejen i Solrød. Men så kom der en nærliggende løsning: Lige ved siden af! Rikke Elise Mortensen er projektleder for baneprojektets ekspropriationer. Hun tog tidligt kontakt med McDonald’s, da det lå fast, at restauranten skulle totaleksproprieres og nedrives for at give plads til banens placering ved motorvejen. ”Ingen er jo glade for at få den besked,” fortæller Rikke Elise Mortensen. ”Men vi mødtes for at se, om der var andre steder på strækningen, hvor de kunne etablere sig. Problemet var at finde en god beliggenhed med et kundeunderlag, der svarer til det, McDonald’s har
Skærm
i dag. Og så skulle vi jo også tænke på naboerne de nye steder.” Mange områder blev undersøgt, og det viste sig at være en nærmest umulig opgave.
måde vil der ikke ske indtægtstab. Og det store reklameskilt får lov til at blive stående.”
En nærliggende løsning
Rikke Elise Mortensen mener, at McDonald’s konstruktive indgangsvinkel har været udslagsgivende for resultatet, og hun er også i god dialog med andre berørte virksomheder:
McDonald’s gik aktivt ind i dialogen, fortæller Rikke Elise Mortensen:
”Vi endte med at vende tilbage til udgangspunktet: det eksisterende areal. McDonald’s tog kontakt til kommunen, ”Der laves lignende aftaler med en rækog i fællesskab fandt vi en løsning, ke andre virksomheder, organisationer hvor den nye restaurant bliver bygget og private på hele strækningen langs ved siden af den nuvæden nye bane. Det handler rende. Det krævede bl.a. ”Det handler om om at se muligheder, selvomlægning af veje og om man skal eksproprieres. etablering af en skærm at se muligheder, Det gælder både private langs banen umiddelbart selvom man skal ejendomme, virksomheder bag ved den nye bygog foreninger. Selvfølgening. I aftalen mellem eksproprieres.” lig skal økonomien hænge Banedanmark og bursammen for begge parter, gerkæden indgår bl.a. erstatning for men når viljen er der, er man allerede den erhvervede ejendom, som fjernes, nået langt.” når den nye restaurant står klar. På den
Tåstrupvej Køreledningsmast
Et godt tip
Støttemur
Ny McDonald’s
Flyttet Cementvej
Eksisterende terræn
Ved motorvejen i Solrød opstilles en ca. 700 m lang og ca. 2 m høj skærm langs banen, der på dette sted anlægges på en jordvold. Skærmen har sikkerhedsmæssige, visuelle og arkitektoniske formål, og den vil virke støjdæmpende.
Rikke Elise Mortensen fra Banedanmark lægger vægt på god dialog. Eksempler på aftaler Vi forbereder aftaler om ekspropriation med bl.a.: København: CSC, Grønttorvet og KOMDIS Hvidovre: Church of Christ og Thorvalds Minde Brøndby: Ehlers Entreprise Vallensbæk: I/S Vallensbæk Mose, Vallensbæk Ridecenter og Vallensbæk Vandskiklub Greve: Blue Water, DNP, Lastas, Mercedes-Benz og Sanistål Solrød: Q8, Titan og Weber Banedanmark indgår i første omgang aftalerne, som efterfølgende skal godkendes af ekspropriationskommissionen.
Vi sænker vandet i anlægsfasen På Sjælland er jorden meget lerholdig, og den holder godt på vandet. Men når vi graver videre ned til grundvandsspejlet i kalklaget, pibler vandet ud af jorden. Derfor sænker vi vandet. Grundvandssænkning med reinfiltration er en arbejdsmetode til midlertidig og helt lokal tørlægning ved anlæg af tunneler og andre konstruktioner. Metoden anvendes, når man ikke ønsker at udlede det oppumpede grundvand til åer, søer eller afvandingsrør, men vil bevare grundvandet ved at pumpe det tilbage i undergrunden, hvor det hører hjemme. Med grundvandssænkning og reinfiltration kan vi både holde byggepladsen tør og skåne miljøet. Metoden med reinfiltration bruges bl.a. på Søndre Ringvej i Brøndby og på Vallensbæk Torvevej i Vallensbæk samt langs linjeføringen ved Kulbanevej i København og ved Vigerslev Allé i Hvidovre.
Grundvandet pumpes op ved tunnelen og pumpes ned igen 100-300 m væk. Derfra siver vandet tilbage.
Risiko for kø på motorvejene Samtidig med at vi anlægger den nye bane, udbygger Vejdirektoratet frem til 2016 Køge Bugt Motorvejen fra 6 til 8 spor mellem Greve Syd og Solrød Syd. Sideløbende med udbygningen skal der gøres plads til banen. Da banens linjeføring følger motorvejene på strækningen tæt, vil der være mange broer, ramper og tunneler, som skal flyttes eller fjernes. Derfor samarbejder Banedanmark og Vejdirektoratet også tæt, så vi ikke kommer til at forstyrre trafikken mere end højst nødvendigt i anlægsfasen. Vi lægger ikke skjul på, at der er risiko for kø på motorvejsnettet. Du kan selv være med til at begrænse din rejsetid og risikoen for kø. Overvej at: Tage tog/bus eller cykle Benytte ”Parkér og rejs” anlæg Køre sammen med en kollega eller finde én at køre med på: www.pendlernet.dk www.gomore.dk www.samkorsel.dk Undgå myldretidstrafikken om morgenen og sidst på eftermiddagen Vælge en alternativ rute, hvis det er muligt Følg med i trafikafviklingen på www.vejdirektoratet.dk
3
Var Solrød et trafikknudepunkt allerede for 4000 år siden? Før entreprenørmaskinerne rykker ud til bygge- og anlægsarbejdet, er der afsat god tid til arkæologerne. De finder spor, som fortidens mennesker har efterladt lige fra stenalderens begyndelse, bl.a. spor efter bygninger, bopladser, forsvarsvolde og gravsteder. Meget tyder på, at Solrød var et trafikknudepunkt for allerede 4000 år siden! Arkæolog Mette Madsen fra Køge Museum er en glad arkæolog, fordi baneprojektet er med til at gøre os klogere på vores forhistorie. ”Vi har en helt unik mulighed for at få et arkæologisk tværsnit gennem et sjældent stort område med mange forskellige landskabstyper og fund,” forklarer hun. Et af de mange unikke fund er et økseproduktionsanlæg, som formentlig er 4000 år gammelt. Det er en udgravning på 19 m i diameter, og der er fundet mange dele af flintredskaber og ikke mindst råmateriale til produktion af bjergartsøkser. I anlægget var der masser af naturligt aflejret blåler, som formentlig er blevet brugt til polering af
økser. Arkæologerne har også fundet en stor og velbevaret slibesten. Alt tyder på, at man bl.a. producerede prestigeøkser i bjergart.
Solrød som samlingspunkt
”Der har virkelig været aktivitet i og nord for Solrød dengang. Der er bopladser og mange gravhøje, og vi har også fundet et palisadeanlæg. Det hænger fint sammen med, at det har været et samlingssted for store begivenheder med mange mennesker, hvor man bl.a. brugte prestigeøkser til rituelle handlinger. Det er virkelig sjældent, at man finder et sådant palisadeanlæg,” fortæller Mette Madsen.
Hver en sten bliver vendt
De arkæologiske undersøgelser langs banen udføres af Københavns Museum, Kroppedal Museum, Køge Museum og Sydvestsjællands Museum. I første omgang er der udpeget arkæologisk interessante områder, hvor der skal gennemføres prøvegravninger i form af søgegrøfter. Hvis museerne under prøvegravningerne finder væsentlige fortidsminder, skal der efterfølgende ske egentlige udgravninger.
“Der er rigtigt mange fortidsminder på hele strækningen. På næsten hver lille knold i landskabet har vi rester fra bopladser. Jo nærmere vi kommer byerne, jo flere nye og vigtige fund gør vi. Ganske enkelt fordi vi kommer ind i områder, der har været bebygget i rigtig mange år, og derfor aldrig er blevet undersøgt,” siger Mette Madsen.
Palisadeanlæg Betegnelsen dækker over arealer, som er indhegnede af indtil flere rækker af stolper. Den nøjagtige funktion af disse pladser er ukendt, men de tolkes oftest som samlingspladser, og det er ikke usædvanligt, at der gøres offerfund i og omkring disse anlæg.
”På næsten hver lille knold i landskabet har vi rester fra bopladser.” ”Måske har folk færdedes der i årtusinder. Jeg synes, det er sjovt at tænke på, at området måske var et trafikknudepunkt allerede for 4000 år siden. Akkurat som nu, hvor motorvejen er tæt på, og der er mange erhvervsaktiviteter og bymæssige funktioner,” siger Mette Madsen.
Arkæolog Mette Madsen fra Køge Museum i gang med en udgravning.
Den gode dialog har plantet smil Jens Ditmar var ikke tilfreds med Banedanmarks første plan for Brøndby Haveby. Men i stedet for at blive vred, gik han i dialog. Det kom der en rigtig god løsning ud af. Jens Ditmar er formand for Brøndby Haveby Afdeling 3. Han var langt fra begejstret, da det blev besluttet, at de 49 kolonihaver og 92 nyttehaver i Afdeling 3, 5 og 6 permanent skulle fjernes for at give plads til den nye bane. Og han var slet ikke tilfreds med løsningsforslaget. Ikke fordi det gik ud over hans egen kolonihave, men fordi det gik ud over medlemmerne. Derfor gik han i dialog med Banedanmark – og han fik en god løsning.
30 års haveidyl
Afdeling 3 er en idyllisk plet, hvor kolonihaverne ligger i de kendte og arkitektonisk flotte cirkler. Jens Ditmar har haft haven i 30 år. Der har været forskellige planer om anlæg af den nye bane helt tilbage fra 1997, så han og medlemmerne har haft mange år til at vænne sig til tanken, men da den endelige plan blev fremlagt i 2009, syntes han absolut ikke, at løsningen var til at leve med. ”Planen var at nedlægge 2½ rotunde med i alt 35 haver. Men nu får vi som ønsket lov til at bygge 2 nye rotunder med 16 haver hver, og de bliver anlagt som en ny og integreret del af havebyen. Oprindeligt skulle de nye haver ligge et helt andet sted, men det fik vi
Planterne kommer på hotel
da heldigvis sat en stopper for,” fortæller Jens Ditmar.
Det var ikke gået uden dialog
Planen er blevet til i samarbejde mellem NaturErhvervsstyrelsen, Kolonihaveforbundet i Danmark, Brøndby Kommune, Brøndby Haveby, Naturstyrelsen og Banedanmark. Jens Ditmar er ikke i tvivl om, at det er dialogen, der har skabt løsningerne: ”Vi har ikke fået alt, hvad vi håbede, men mere end vi forventede. Bl.a. har vi også fået indflydelse på, hvor den nye vej fra Sydgårdsvej ind til haverne skal anlægges.”
De nye rotunder skal stå klar, før havesæsonen begynder i 2013, men allerede i efteråret 2012 bliver de 35 kolonihaver nedlagt. Kolonihavelejere, der får haver i de nye rotunder, har mulighed for at indlogere deres planter vinteren over på et plantehotel, som Banedanmark har anlagt midlertidigt i havebyen. Også deres indbo bliver opmagasineret vinteren over.
Andre haver flyttes også
Det er ikke kun Afdeling 3, der forandres. For at give plads til den nye bane nedlægges haver i Brøndby Haveby Afdeling 5-6, Rosen og kommunale nyttehaver. Som erstatning anlægges et nyt område med nytte- og kolonihaver på NaturErhvervsstyrelsens jord ved Mosebjergvej.
Mod Ringsted Brøndbyvej
Den nye bane
Mod København Afdeling 5-6, Rosen P
Nye nyttehaver Mosebjergvej
P
P P
P
P
Nye kolonihaver
HF Harekær
Alt i alt er formand Jens Ditmar tilfreds med løsningen, som blev skabt gennem den gode dialog.
Banedanmark Amerika Plads 15 2100 København Ø Telefon: 8234 0000 kobenhavn-ringsted@bane.dk www.banedanmark.dk/københavn-ringsted Den nye banes besøgsadresse: Ringager 4B, 2605 Brøndby
Prestige- og bjergartsøkser Stenøkserne blev fremstillet med stor omhu og høje kvalitetskrav. De var statussymboler og gav ejeren høj prestige. Man har fundet prestigeøkser i flint, men også i den sejere bjergart grønsten/basalt, som kaldes bjergartsøkser. Økserne menes at have været brugt til forskellige ritualer og ceremonielle handlinger, og deres funktion er således mere symbolsk end praktisk.
På den tidligere landejendom ved Mosebjergvej etableres 40 nye kolonihaver og 60 nyttehaver. Her ses det nye areal ved siden af Afdeling 5-6, Rosen.
Denne informationsavis er produceret af Den nye bane København-Ringsted, Banedanmark. Avisen er distribueret langs banestrækningen til husstande i november 2012. Der tages forbehold for ændringer og trykfejl. Ansvarshavende redaktør: Jesper Sejl, Banedanmark Fotografer og illustratorer: Søren Nielsen RFF/Photolabservices Køge Museum Møller & Grønborg Oplag: 62.000 Papir: 120 g Multi offset Tryk: Pekema ISBN: 978-87-7126-170-7 Distribution: KMC Post Danmark Tilrettelæggelse: Handpicked Banedanmark Få nyheder på mail Du kan tilmelde dig Banedanmarks naboinformation og modtage nyheder via e-mail om banen. Læs mere på www.banedanmark.dk/ københavn-ringsted