Risikoanalyse -København-Ringsted projektet

Risikoanalyse - KĂ¸benhavn-Ringsted projektet

September 2009

KĂ¸benhavn-Ringsted projektet

Risikoanalyse

Forord

Forord Dette notat omhandler en risikovurdering og –håndtering i forbindelse med København-Ringsted projektet. Det er udarbejdet i 2009 af Trafikstyrelsen i samarbejde med rådgivningsfirmaerne NIRAS A/S, COWI A/S, Atkins Danmark A/S, Rambøll A/S, Grontmij/Carl Bro A/S samt Banedanmark som en del af Trafikstyrelsens København-Ringsted projekt. Notatet udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag og den øvrige dokumentation for projektet, og det er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets Miljøredegørelse. Jan Schneider-Tilli, projektleder

Risikoanalyse

Indhold

Indhold Sammenfatning

Indledning Risikoanalyse på København-Ringsted projektet 5. sporsløsningen Nybygningsløsningen Rådgiverkontrakter

8 8 8 9 9

Risikoanalyse: Metodebeskrivelse Baggrund Kort om metoden Frekvens Konsekvens Risikoklasse Temaopdeling af risici Forebyggende tiltag Afhjælpende tiltag

11 11 11 12 12 12 14 14 14

Identifikation og bearbejdning af risici Indledende workshop med nøglepersoner Bearbejdning af de identificerede risici

15 15 15

Resultater Generelle resultater 5. sporsløsningen Nybygningsløsningen Beskrivelse af risici i risikoklasse høj

16 16 18 20 22

Konklusion Håndtering af tiltag og merudgifter

30 30

Bilag 1 Oversigt over samtlige risici

33 33

Bilag 2 Beskrivelser af risici

46 46

Risikoanalyse

Sammenfatning

Sammenfatning I foråret 2009 blev der gennemført en vurdering af mulige risici i forbindelse med det fremtidige projekt til forbedring af kapaciteten på jernbanen København-Ringsted. Denne rapport beskriver de identificerede risici og mulige tiltag til at forebygge eller afhjælpe de forskellige situationer, der kan opstå. Risikoanalysen er baseret på en indledende workshop med inviterede jernbanespecialister, hvor der blev gennemført en brainstorm over mulige risici i anlægsperioden. En risiko er i denne sammenhæng defineret som en projektmæssig risiko med betydning for projektets tidsforbrug og budget. Workshoppen og den efterfølgende bearbejdning af risici resulterede i en liste med i alt 183 enkelte risici fordelt på syv temaer. Nedenstående figur illustrerer de syv temaer, mængden af risici inden for hvert tema, samt deres fordeling på alvorlighed. Fordeling af risici på risikoklasser og temaer (i alt for Nybygnings- og 5. sporsløsningen) Mindre

Antal risici

Moderat

Høj

Kritisk

50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0

(1) Beslutninger

(2) Projektgrundlag

(3) Naboprojekter

(4)Teknik og processer

(5) Udførelsesforhold

(6) Markedsforhold

(7) Organisation

Der blev ikke identificeret nogen kritiske risici, men der er i alt otte risici i risikoklasse høj, symboliseret med orange farve i figuren. Disse forventes at kunne optræde med så stor frekvens (hyppighed) og/eller konsekvens (alvorlighed), at der skal tages stilling til, hvordan de kan forebygges eller afhjælpes hvis de skulle opstå. Der er tale om følgende otte risici: • • • • • • • •

Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr.

25: 27: 50: 66: 119: 139: 167: 173:

Mangelfuldt datagrundlag Ændrede trafikale kravspecifikationer og teknisk normgrundlag Forudsætninger vedr. sporspærringsmønster holder ikke som forventet Udvidelse af Køge Bugt motorvejen Bortfald af funktionalitet af arbejdsskærm* Mellemunderstøtninger ved tunnel under Vestbanen Råstofpriser Svag og ineffektiv bygherreorganisation

*) Et teknisk tiltag, der sikrer at 5. sporsløsningen kan gennemføres hurtigere og med færre gener for trafik på eksisterende spor.

Alle øvrige risici, dvs. de 175 i risikoklasse mindre eller moderat, forventes alle at kunne klares med mindre projektjusteringer undervejs i projektet og alene med mindre forsinkelser og fordyrelser til følge.

Risikoanalyse

Indledning

Indledning I forbindelse med større infrastrukturprojekter som KøbenhavnRingsted projektet er der en række risici, der kan fordyre og forsinke projektet under anlæg. En stor del af disse kan beskrives på forhånd, så der kan tages stilling til deres betydning for projektet. Risikoanalyse på København-Ringsted projektet I foråret 2009 udarbejdede Trafikstyrelsen to projektforslag til forbedring af jernbanekapaciteten på strækningen mellem København og Ringsted. Der er tale om to forskellige løsningstyper, der undersøges og projekteres som to helt separate projekter. Projekterne benævnes 5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen. − −

5. sporsløsningen omfatter en strækningsvis udbygning af den eksisterende bane fra København til Ringsted via Roskilde. Nybygningsløsningen omfatter en helt ny jernbane fra Ny Ellebjerg Station via Køge til Ringsted.

Risikoanalysen har i denne rapport til formål at give viden om, hvilke risici, der kan forventes i anlægsfasen, og deres betydning for projektet. Analysen har med andre ord ikke til formål at sikre, at alle risici på projektet elimineres. I praksis bliver der allerede taget hånd om mange af de identificerede risici gennem forundersøgelser, god planlægning og koordinering. Andre risici i anlægsfasen, f.eks. forskellige former for ”force majeure”, er det ikke muligt eller rentabelt at forsøge at forebygge. Disse må afhjælpes, når og hvis de forekommer. Risikoanalysen giver under alle omstændigheder en forståelse for de mulige risici på projektet samt mulighed for at tage stilling til deres betydning for projektet.

5. sporsløsningen Den eksisterende jernbane mellem København og Ringsted over Roskilde kan med en del udbygninger forbedre jernbanekapaciteten på strækningen. I 5. sporsløsningen udbygges den eksisterende bane med et ekstra spor til fjerntog. Sporet anlægges mellem Hvidovre og Baldersbrønde på den sydlige side af de eksisterende spor, så der med S-banesporene bliver i alt fem spor på denne strækning. Desuden omfatter løsningen et vendesporsanlæg i Roskilde. Udbygningen af den eksisterende bane forbedrer primært forholdene lokalt mellem København og Roskilde. Den giver mulighed for 4-5 ekstra passagertog på strækningen sammenlignet med situationen i 2017 uden udbygning af jernbanen. Samtidig betyder denne løsning, at flere regionaltog kan standse ved færre stationer mellem København og Roskilde og på den måde nedsætte rejsetiden mellem København og Roskilde og dermed også udvalgte byer vest og syd for Roskilde. På den samlede strækning mellem København og Ringsted vil der kun ske en begrænset reduktion i forsinkelser.

Risikoanalyse

Indledning

Nybygningsløsningen Kapaciteten mellem København og Ringsted kan forbedres væsentligt ved at bygge en dobbeltsporet bane fra Ny Ellebjerg Station via Køge til Ringsted. Den dobbeltsporede bane vil i store træk følge Holbækmotorvejen ud af København til Vallensbæk, videre langs Køge Bugt Motorvejen til Køge og derefter langs Vestmotorvejen til Kværkeby Stationsby/Fjællebro, hvorfra sporene følger den eksisterende bane til Ringsted. Banen forberedes til kørsel med passagertog, som kan køre op til 250 km/t. Det har desuden været under overvejelse at etablere en ny Køge Nord Station tæt på S-banen med tilslutning til Lille Syd Banen i retningen Køge-Næstved, men dette projekt forventes ikke at blive gennemført pga. de betydelige anlægsudgifter. Den dobbeltsporede bane giver mulighed for otte ekstra passagertog og to godstog i timen i hver retning mellem København og Ringsted og vil samtidig frigøre plads på København-Roskilde strækningen til en forbedret regionaltogsbetjening. Det bliver muligt at forkorte rejsetiderne både for regionaltog og for tog mellem landsdelene. Især vil rejsetiden fra Køge-Stevns-Næstved området til København og til Vestdanmark blive reduceret markant, da Nybygningsløsningen giver mulighed for at indsætte direkte tog. Nybygningsløsningen kan også være med til at nedbringe de forsinkelser, som opstår mellem København og Ringsted med en tredjedel. En fuld udnyttelse af kapacitetsudvidelsen i Nybygningsløsningen vil dog kræve udbygning af kapaciteten på Københavns Hovedbanegård og Øresundsbanen.

Rådgiverkontrakter De to projekter er opdelt i seks primære rådgiverkontrakter som følger: Udbygningsløsningen* #

Indhold

Rådgiver

Baneteknisk rådgivning for udbygning af eksisterende bane mellem Ny Ellebjerg og Hedehusene

Atkins / COWI JV

Baneteknisk rådgivning for etablering af vendesporsanlæg i Roskilde samt udbygning af eksisterende bane mellem Kværkeby og Ringsted

NIRAS A/S

Signalteknisk rådgivning for udbygning af eksisterende bane mellem Ny Ellebjerg og Ringsted

Atkins Danmark A/S

*) Udbygningsløsningen består af 5. sporsløsningen, samt strækningen Kværkeby-Ringsted på Nybygningsløsningen, idet strækningen Kværkeby-Ringsted forløber langs en eksisterende jernbane og projektet derfor betragtes som en udbygning af denne.

Nybygningsløsningen #

Indhold

Rådgiver

Anlægs- og sporteknisk rådgivning for ny bane fra Vigerslev til Solrød

COWI A/S

Anlægs- og sporteknisk rådgivning for ny bane fra Solrød til Kværkeby

NIRAS A/S

Baneteknisk rådgivning for ny bane fra Vigerslev til Kværkeby

Atkins Danmark A/S

Risikoanalyse

Indledning

De to løsninger med angivelse af rådgivere på de enkelte delstrækninger.

Der er desuden indgået enkelte andre kontrakter med rådgivere, der yder tværgående teknisk rådgivning, og som også har bidraget til risikoanalysen, bl.a. fra Rambøll og Grontmij-Carl Bro A/S.

Risikoanalyse

Risikoanalyse: Metodebeskrivelse

Risikoanalyse: Metodebeskrivelse Vejdirektoratet har gennem de seneste 40 år opbygget stor erfaring inden for risikovurderinger på motorvejsprojekter. Det er derfor besluttet at benytte principperne i Vejdirektoratets metode for risikovurdering på København-Ringsted. Baggrund Risikoanalysen er en del af den benyttede budgetteringsmetode i forbindelse med København-Ringsted projektet, den såkaldte Ny anlægsbudgettering. Den nye metode indebærer, at der skal anslås mængder og enhedspriser uden nogen former for sikkerhedstillæg i modsætning til den tidligere benyttede metode Successiv Kalkulation. For at kompensere for de manglende sikkerhedstillæg på mængder og enhedspriser foretages en vurdering af ”projekteringsgabet”, som er dokumenterede, erfaringsbaserede underestimeringer af mængder på denne type anlægsprojekt. Desuden foretages en risikovurdering, som behandles i nærværende rapport. Rapporten beskriver de forventede risici på anlægsprojektet samt mulige risikoreducerende hhv. afhjælpende tiltag. I det omfang det er relevant og muligt, er der også foretaget en prissætning af tiltagene. Anlægsbudgettet tillægges derefter et erfaringsbaseret tillæg på 30 pct., som bl.a. skal dække de risikohændelser, der er listet i risikoplanen. 10 pct. bevilges direkte, mens der kan søges om de sidste 20 pct. fra en særlig pulje efter behov.

Kort om metoden En risiko kan være relateret til et projekts proces - dvs. økonomi, kvalitet, tidsforbrug – eller der kan være tale om en direkte risiko for personer og materiel. Der er i denne rapport fokus på risici i projektprocessen. Der er ganske vist overlap mellem de to former for risici, idet enkelte risici i anlægsfasen både kan have betydning for mandskab og materiel, tid og økonomi. I nærværende undersøgelser er det imidlertid udelukkende risici for projektprocessen, der er taget i betragtning. Metoden, der er anvendt i nærværende projekt, er udviklet af Vejdirektoratet, som er en af de mest erfarne myndigheder inden for anlæg af infrastruktur i Danmark. Motorvejsprojekter er desuden sammenlignelige med jernbaneprojekter på visse punkter, og Trafikstyrelsen har i forvejen en del grænseflader og et godt samarbejde med Vejdirektoratet. Det har derfor været oplagt at benytte en gennemprøvet metode, hvilket også giver mulighed for udveksling af resultater og erfaringer. I Vejdirektoratets metode identificerer og vurderer man de mulige risici på et projekt, uden at der nødvendigvis tages forholdsregler for alle risici. Vejdirektoratets metode forudsætter, at man først definerer de mulige risici ved et anlægsprojekt, og derefter vurderer to forhold ved de enkelte hændelser: − −

Frekvens, dvs. hvor tit en hændelse forventes at indtræffe i løbet af projektet. Konsekvens, dvs. de følgevirkninger en hændelse forventes at medføre.

Hver parameter tildeles en værdi mellem 1 og 5, hvor 1 svarer til meget lav frekvens/konsekvens, og 5 til meget høj frekvens/konsekvens.

Risikoanalyse

Risikoanalyse: Metodebeskrivelse

De to tal ganges sammen. Produktet svarer til en risikoklasse, hvis værdi ligger mellem 1 og 25.

Frekvens Frekvensen for en risiko vurderes som angivet i tabellen herunder. Frekvensen beror naturligvis på en delvis subjektiv vurdering af, hvor ofte man tror hændelsen vil indtræffe, men i nærværende projekt har der været relativt små variationer i de adspurgte personers vurderinger. Klasse

Værdi

Sandsynlighed

Vurderes at indtræffe

Usandsynligt

0 - 9%

Højst en gang i projektet

Sjældent

10 - 19%

Måske 2 gange i projektet

Muligt

20 - 39%

Op til 4 gange eller ca hvert 3. år

Sandsynligt

40 - 59%

Op til 6 gange eller ca. hvert 2. år

Næsten sikkert

60 - 99%

Op til 10 gange eller ca. 1 gang pr år

Konsekvens Konsekvensen vurderes efter en skala på 1 til 5 som angivet i tabellen herunder. Klasse

Værdi

Influens

Styring og ledelse

Ubetydelig

Vurderes ikke

Klares gennem almindelige ledelsesaktiviteter

Mindre

Vurderes ikke

Indgreb fra ledelsen nødvendig for at minimere påvirkning

Moderat

Vurderes ikke

En stor begivenhed, der under normale omstændigheder kan styres

Større

Vurderes ikke

Kritisk hændelse, som med rette ledelse kan overvindes

Katastrofal

Vurderes ikke

En katastrofe, der risikerer at føre til projektets undergang

Vejdirektoratet omregner i sin model konsekvensen til procentdele af det samlede anlægsbudget - den såkaldte influens. Vejdirektoratets influens kan imidlertid ikke genbruges direkte på København-Ringsted projektet, fordi de elementer og enhedspriser, der indgår i en jernbaneentreprise, adskiller sig væsentligt fra motorveje. Udgangspunktet for vurderingen i nærværende projekt er derfor alene det relative mål for konsekvenserne af de enkelte risici, altså vurderinger på en skala fra 1 til 5. De tiltag, der bliver nødvendige for at imødegå risikohændelser, forudsættes i Ny anlægsbudgettering at kunne dækkes af de ekstra 30 pct. af anlægssummen.

Risikoklasse Risikoklassen, der beregnes som produktet af frekvens og konsekvens, illustreres bedst i en matrix som vist herunder.

Risikoanalyse

KonseKvens

Risikoanalyse: Metodebeskrivelse

Ubetydelig 1

Mindre 2

Moderat 3

Større 4

Katastrofal 5

Usandsynlig 1

Sjælden 2

Mulig 3

Sandsynlig 4

Næsten sikker 5

Frekvens

Farverne refererer til følgende samlet risiko:

Mindre

Moderat

Høj

Kritisk

Risikoklasse-tildelingen rangordner de enkelte risici, så man kan fokusere på de vigtigste. En orange eller rød risikoklasse er så alvorlig, at der bør tages stilling til afhjælpende og forebyggende tiltag, hvis dette vurderes at være muligt og formålstjenligt. Grøn og gul risikoklasse giver normalt ikke anledning til at tage forholdsregler, medmindre disse er oplagte og let kan indarbejdes i projektet uden de store ekstraomkostninger. Der er i det nuværende projekt ikke identificeret nogen risici i det røde område, og det er derfor primært risici i risikoklasse høj (orange), der er mest interessante. En del af de forebyggende tiltag er indbygget i fysikestimaterne.

Risikoanalyse

Risikoanalyse: Metodebeskrivelse

Temaopdeling af risici Risici er på København-Ringsted projektet opdelt i syv temaer som følger: 1) 2) 3) 4) 5) 6) 7)

Beslutninger - myndigheder og eksterne interessenter Projektgrundlag Naboprojekter Teknik og processer Udførelsesforhold Markedsforhold Organisation

Der er set på tværs af projektets faser (planlægning, licitation, udførelse, overdragelse), hvilket vurderes at være det mest hensigtsmæssige. Nogle af temaerne indeholder risici, der er formuleret meget generelt, f.eks. ”Mangel på råstoffer” under temaet 6) Markedsforhold. Andre er mere konkret formuleret som f.eks. ”Ingen udbygning af effekt i fordelingsstationer Vigerslev-Helgoland–Ringsted” under temaet 3) Naboprojekter.

Forebyggende tiltag Forebyggende tiltag relateret til projekteringsprocessen handler mest om tilstrækkelige forundersøgelser, grundig planlægning og rettidig omhu. Nogle af de forebyggende tiltag, der foreslås i denne rapport, er faktisk allerede gennemført i forbindelse med udarbejdelsen af projektforslagene. Eksempler på forebyggende tiltag er f.eks. supplerende boringer, der dokumenterer underbundens beskaffenhed, omhyggelig beregning af mængder og enhedspriser eller undersøgelse af alternative arbejdsmetoder og løsninger. I licitationsfasen kan problemer forebygges gennem valg af hensigtsmæssig udbudsform og kontrahering. Forebyggende tiltag i selve anlægsfasen omfatter f.eks. effektivt samarbejde og koordinering, særlige arbejdsmetoder, sikkerhedsprocedurer og beredskab. Langt de fleste forebyggende tiltag er integreret i planlægning og budgettering, men de kan aldrig give 100 pct. sikkerhed for, at projektet ikke udsættes for hændelser. Der vil altid være faktorer, der ikke kan tages i ed, og som resulterer i skader, der skal afhjælpes.

Afhjælpende tiltag Afhjælpende tiltag kommer i spil, når skaden er sket – dvs. når forebyggende tiltag ikke har været mulige, rentable eller tilstrækkeligt effektive. I modsætning til de forebyggende tiltag, som det i de fleste tilfælde er logisk at integrere i anlægsbudgettet, er det ikke hensigtsmæssigt på forhånd at budgettere med afhjælpende tiltag. Der er tale om en ekstra omkostning, der skal finansieres af puljen på 30 pct. I nærværende undersøgelse er de økonomiske konsekvenser kun beregnet for de vigtigste risikohændelser.

Risikoanalyse

Identifikation og bearbejdning af risici

Identifikation og bearbejdning af risici Identifikationen af de mulige risici på København-Ringsted projektet startede med en workshop med deltagelse af jernbaneeksperter og projektets aktører. Herefter startede en videre bearbejdning af risici. Indledende workshop med nøglepersoner Risikovurderingerne på København-Ringsted projektet startede med en workshop med deltagelse af vigtige interessenter i projektet. Deltagerne repræsenterede følgende organisationer: − − − − − − −

Trafikstyrelsen BaneDanmark Atkins Danmark Cowi Niras Rambøll Grontmij-Carl Bro A/S

Der blev på workshoppen gennemført en brainstorm over mulige risici under de syv tema-overskrifter. Denne øvelse resulterede i en liste med mere end 180 mulige risici, de fleste under kategorien ”Udførelsesforhold”. Generelt supplerede deltagerne hinanden godt, og der var stort set konsensus om de foreslåede risici.

Bearbejdning af de identificerede risici Efterfølgende blev der etableret en 3-personers arbejdsgruppe, som bearbejdede de foreslåede risici. De blev inddelt i undergrupper, specificeret, slået sammen og separeret i nødvendigt omgang. Hver risiko tildeltes desuden en frekvens og en konsekvens af arbejdsgruppen, hvorefter materialet blev sendt til kommentering af samtlige deltagere i workshoppen. Efter at der var opnået konsensus om vurderingen af de enkelte risici udvalgtes dels de risici, der lå i risikoklasse høj (orange), dels risici, som det vil være oplagt at behandle allerede i nuværende fase i projekteringen.

Risikoanalyse

Resultater

Resultater I det følgende præsenteres resultaterne af risikoanalysen, dels i form af generelle data, dels i en lidt mere uddybende beskrivelse af udvalgte risici. Generelle resultater Der blev efter behandling af de identificerede risici formuleret i alt 182 enkelte risici. Nogle er kun relevante for en af løsningerne, mens andre er mere eller mindre relevante for begge løsninger (5. sporsløsningen hhv. Nybygningsløsningen). Dette fremgår af figur 4. Fordeling af risici på de to løsninger

Primært 5.sporet

Udelukkende 5.sporet

Udelukkende Nybygning 19

Primært Nybygning Lige relevant for begge løsninger

131

De 183 risici fordelt efter relevans for de to løsninger. Nybygningsløsningen har kun 12 specifikke risici og 5.sporsløsningen 14. De resterende 157 risici er helt eller delvis relevante for begge.

Ud af de i alt 183 risici var de 85 vurderet til risikoklasse mindre, 90 i risikoklasse moderat, samt 8 i risikoklasse høj. Der var ingen kritiske risici. Risici i klasse mindre og moderat - altså langt den overvejende del af risikoelementerne - kan håndteres af projektorganisationen undervejs i projektet og behøver ingen særlige forholdsregler udover dem, der allerede er integreret i den almindelige projektplanlægning og budgettering.

Risikoanalyse

Resultater

Fordeling af risici på risikoklasser

Høj; 5%

Mindre; 46% Moderat; 49%

De 183 risici fordelt på risikoklasser.

Risikoklasse: Antal: Procentfordeling:

Mindre

Moderat

Høj

Kritisk

I alt:

183

46 %

49 %

100 %

Bemærk, at der på nuværende tidspunkt i processen (projektforslag) ikke er nogen kritiske risici. Dette ligger lidt i sagens natur, idet kritiske risici typisk kan og skal identificeres på et tidligt stadie af projektplanlægningen, så der kan tages stilling til dem. Kritiske risici vil ofte medføre, at man enten dropper det pågældende projekt eller udvikler et bedre alternativ. I det følgende er risici opdelt på 5. sporsløsningen hhv. Nybygningsløsningen. Det skal bemærkes, at der som nævnt er et stort overlap af risici mellem de to projekter, og det betyder, at der er en del gentagelser i de to afsnit.

Risikoanalyse

Resultater

5. sporsløsningen Der er identificeret i alt 171 risici for 5. sporsløsningen. Risikoelementerne er fordelt på risikoklasser og temaer i figurerne herunder.

Fordeling på risikoklasser

Høj; 7

Mindre; 78 Moderat; 86

5.sporsløsningens 171 risici fordelt på risikoklasser.

Fordeling af risici på temaer

Organisation; 15

Beslutninger; 22

Markedsforhold; 9

Projektgrundlag; 34

Udførelsesforhold; 43

Teknik og processer; 31

Naboprojekter; 17

5. sporsløsningens 171 risici fordelt på temaer.

Risikoanalyse

Resultater

Fordeling af risici på risikoklasser og temaer 5.sporsløsningen Mindre

Antal risici

Moderat

Høj

50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 (1) Beslutninger

(2) Projektgrundlag

(3) Naboprojekter

(4)Teknik og processer

(5) Udførelsesforhold

(6) Markedsforhold

(7) Organisation

5. sporsløsningens 171 risici fordelt på risikoklasser og temaer. De 164 risici i risikoklasse mindre og moderat vil der kunne tages hånd om undervejs i projektet. Tilbage er der syv i risikoklasse høj: • • • • • • •

Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr.

25: 27: 50: 119: 139: 167: 173:

Mangelfuldt datagrundlag Ændrede trafikale kravspecifikationer og teknisk normgrundlag Forudsætninger vedr. sporspærringsmønster holder ikke som forventet Bortfald af funktionalitet af arbejdsskærm Mellemunderstøtninger ved tunnel under Vestbanen Råstofpriser Svag og ineffektiv bygherreorganisation

Nr. 25 og nr. 167 er generelle projektrisici, der aldrig kan forebygges fuldt ud. De må derfor afhjælpes inden for de givne rammer og muligheder, hvis de opstår. Nr. 27 kan delvis forebygges med et veldefineret, vedtaget projektgrundlag, der fastholdes gennem hele projektet. Det må dog forventes, at der skal tages stilling til nye normer og krav undervejs i projektet, og at det bliver nødvendigt at integrere enkelte af dem i projektet. Nr. 50 er mindre relevant for Nybygningsløsningen end for 5. sporsløsningen. Det skyldes, at Nybygningsløsningen i modsætning til 5. sporsløsningen kun kommer tæt på eksisterende jernbaner på kortere strækninger, så der er mindre behov for sporspærring på eksisterende jernbaner. Risikoen vurderes i praksis at være i risikoklasse moderat for Nybygningsløsningen, og der kan på nuværende tidspunkt ikke foretages yderligere for at forebygge risikoen. Nr. 119 og 139 vedrører konkrete projektelementer. Nr. 119 drejer sig om en speciel arbejdsskærm, der gør det muligt at gennemføre 5. sporsløsningen hurtigere og med mindre gener for togtrafik på spor i drift. Skærmens kvalitet og effektivitet er blevet vurderet og godkendt af en uvildig partner. Konsekvenserne - hvis den svigter - vil være, at projektet forlænges, samt flere gener for trafik på eksisterende spor. Desuden kan nr. 139 medføre uforudsete udgifter i forbindelse med etableringen af sporafstivninger og mellemunderstøtninger ved Vestbanen i Roskilde. Nr. 173 er en organisatorisk risiko, der kan forebygges gennem rettidig organisationsplanlægning og sikring af kontinuitet gennem projektforløbet.

Risikoanalyse

Resultater

Nybygningsløsningen Der er identificeret i alt 169 risici for Nybygningsløsningen. Risikoelementerne er fordelt på risikoklasser og temaer i figurerne herunder.

Fordeling på risikoklasser

Høj; 6

Mindre; 78 Moderat; 85

Nybygningsløsningens 169 risici fordelt på risikoklasser.

Fordeling af risici på temaer

Organisation; 15 Markedsforhold; 9

Udførelsesforhold; 39

Teknik og processer; 26

Beslutninger; 24

Projektgrundlag; 36

Naboprojekter; 20

Nybygningsløsningens 169 risici fordelt på temaer.

Risikoanalyse

Resultater

Fordeling af risici på risikoklasser og temaer Nybygningsløsningen Mindre

Moderat

Høj

Antal risici

45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 (1) Beslutninger

(2) Projektgrundlag (3) Naboprojekter

(4)Teknik og processer

(5) Udførelsesforhold

(6) Markedsforhold

(7) Organisation

Nybygningsløsningens 169 risici fordelt på risikoklasser og temaer. De 163 risici i klasse mindre og moderat vil der kunne tages hånd om undervejs i projektet. Tilbage er der seks i risikoklasse høj: • • • • • •

Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr.

25: 27: 50: 66: 166: 173:

Mangelfuldt datagrundlag Ændrede trafikale kravspecifikationer og teknisk normgrundlag Forudsætninger vedr. sporspærringsmønster holder ikke som forventet Udvidelse af Køge Bugt Motorvejen Råstofpriser Svag og ineffektiv bygherreorganisation

Nr. 25 og nr. 166 er generelle projektrisici, der aldrig kan forebygges fuldt ud. De må derfor afhjælpes inden for de givne rammer og muligheder, hvis de opstår. Nr. 27 kan delvis forebygges med et veldefineret, vedtaget projektgrundlag, der fastholdes gennem hele projektet. Det må dog forventes, at der skal tages stilling til nye normer og krav undervejs i projektet, og at det bliver nødvendigt at integrere enkelte af dem i projektet. Nr. 50 er mindre relevant for Nybygningsløsningen end for 5. sporsløsningen. Det skyldes, at Nybygningsløsningen i modsætning til 5. sporsløsningen kun kommer tæt på eksisterende jernbaner på kortere strækninger, så der er mindre behov for sporspærring på eksisterende jernbaner. Risikoen vurderes i praksis at være i risikoklasse moderat for Nybygningsløsningen, og der kan på nuværende tidspunkt ikke foretages yderligere for at forebygge risikoen. Nr. 66 - udvidelsen af Køge Bugt Motorvejen - er meget sandsynlig, men problemet vil kunne håndteres i samarbejde med Vejdirektoratet. Nr. 173 er en organisatorisk risiko, der kan forebygges gennem rettidig organisationsplanlægning og sikring af kontinuitet gennem projektforløbet.

Risikoanalyse

Resultater

Beskrivelse af risici i risikoklasse høj De otte risici i risikoklasse høj og mulige forebyggende og afhjælpende tiltag er kort beskrevet i det følgende. Mangelfuldt datagrundlag Tema: Projektgrundlag Risiko nr.: 25 Relevans: Er lige relevant for begge løsninger Frekvens: 3 Konsekvens: 3 Risikoklasse: Høj Beskrivelse: Datagrundlag for geoteknik, hydrogeologi og grundvandsstand baseres på eksisterende boredata eller nye boringer på udvalgte steder og ekstrapoleringer mellem disse. Der er dog altid en vis risiko for, at forholdene mellem borepunkter ikke svarer til det forventede. Dette kan give anledning til overraskelser i udførelsesfasen med forsinkelser og fordyrelser til følge. Risikoen er relevant for både 5. spors- og Nybygningsløsningen. Forebyggende tiltag: Der er allerede gennemført supplerende boringer i projektforslagsfasen for såvel 5. spors- som Nybygningsløsningen i foråret 2009. Der anbefales foretaget yderligere forundersøgelser i den følgende detailprojektering, så risikoen for overraskelser i anlægsfasen yderligere mindskes. Afhjælpende tiltag: Hvis der opstår et konkret problem i selve anlægsfasen, bør der gennemføres supplerende undersøgelser på den pågældende lokalitet for at dokumentere de faktiske forhold i nødvendigt omfang. Herefter kan der træffes beslutning om, hvordan anlægsprojektet bedst kan tilpasses. Det kan f.eks. være nødvendigt at benytte bedre fundering og dræn end forudsat. Udgifterne til supplerende undersøgelser vil typisk kunne dækkes inden for de 10 pct., der omfattes af bygherrens bevilling jf. Ny anlægsbudgettering.

Risikoanalyse

Resultater

Ændrede trafikale kravspecifikationer og teknisk normgrundlag Tema: Projektgrundlag Risiko nr.: 27 Relevans: Er lige relevant for begge løsninger Frekvens: 3 Konsekvens: 3 Risikoklasse: Høj Beskrivelse: Ændrede trafikale kravspecifikationer og teknisk normgrundlag til det færdige anlæg vil kunne medføre ønsker om ændringer, som kan forsinke og fordyre projektet, hvis det besluttes at tilgodese kravene. Risikoen er relevant for både 5. spors- og Nybygningsløsningen. Forebyggende tiltag: De vigtigste forudsætninger i projektgrundlaget skal så vidt muligt fastlåses og sikres kontinuitet gennem hele projektforløbet. Afhjælpende tiltag: Det må dog forventes, at der skal tages stilling til nye normer og krav undervejs i projektet, og at det bliver nødvendigt at integrere enkelte af dem i projektet. Projektet vil kunne tilpasses mindre ændringer inden for tillægget på 10 pct., mens mere basale ændringer kan medføre omprojektering i større omfang, der kræver inddragelse af puljen på 20 pct. Det er også en mulighed, at der fremkommer krav og ønsker, der fundamentalt ændrer forudsætningerne for projektet i sin helhed. Disse afvises med henvisning til det projekt, som reelt er besluttet.

Risikoanalyse

Resultater

Forudsætninger vedr. sporspærringsmønster holder ikke som forventet Tema: Projektgrundlag Risiko nr.: 50 Relevans: Er mest relevant for 5. sporsløsningen Frekvens: 3 Konsekvens: 3 Risikoklasse: Høj Beskrivelse: Denne risiko vedrører primært 5. sporsløsningen, hvor det hyppigt bliver nødvendigt at foretage sporspærringer i anlægsperioden. Hvis det viser sig, at sporspærringerne ikke kan gennemføres som forudsat, vil det dels medføre forsinkelser i anlægsperioden, dels medføre gener for trafikken på eksisterende spor i drift. Dette vil samtidig medføre større omkostninger til gennemførelse af projektet. Forebyggende tiltag: Der aftales på forhånd et realistisk og troværdigt sporspærringsmønster mellem Banedanmark og jernbanevirksomhederne, der befarer strækningen. Omkostningerne ved ændringer i sporspærringsmønstret afhænger af omfanget af ændringer. Afhjælpende tiltag: Hvis forudsætningerne ikke holder, må der udarbejdes et nyt sporspærringsmønster efter projektstart. Det nye sporspærringsmønster vil alt andet lige give flere gener i anlægsfasen end forudsat i projektplanlægningen.

Risikoanalyse

Resultater

Udvidelse af Køge Bugt Motorvejen Tema: Naboprojekter Risiko nr.: 66 Relevans: Er kun relevant for Nybygningsløsningen Frekvens: 4 Konsekvens: 2 Risikoklasse: Høj Beskrivelse: Vejdirektoratet igangsatte i 2007 en VVM-undersøgelse af en udbygning af Køge Bugt Motorvejen fra seks til otte spor mellem Greve Syd og sammenfletningen ved Køge med henblik på en senere beslutning om igangsættelse af projektet. Udvidelsen kan få betydning for Nybygningsløsningens endelige placering (vertikalt) langs motorvejen. Der kan derfor eventuelt være behov for at justere nybygningsprojektet, og der vil være behov for tæt koordinering mellem de to projekter. Motorvejsprojektet har ingen indflydelse på 5. sporsløsningen. Forebyggende tiltag: Vejdirektoratet arbejder allerede med to scenarier for udbygningen af motorvejen: Et med og et uden en ny bane mellem København og Ringsted. Der har været løbende koordinering med Vejdirektoratet, og koordineringen skal fortsættes i den videre projektering. Samtidig udførelse giver fordele og ulemper, men det vurderes, at fordelene vejer tungest. Ulemper vil være logistiske problemer med arbejdspladser, materialetilgang og entreprenørarbejde, mens fordelene er de samme – ved koordineret planlægning. Udførelse af bane og motorvej samtidig vil endvidere betyde, at banens linjeføring kan optimeres (da alle motorvejsbroer ombygges), og arealer mellem jernbanen og motorvejen, som eksproprieres som ”restarealer”, reducerer behovet for ekspropriationer til motorvejsanlægget. Afhjælpende tiltag: Der forventes at blive truffet politisk beslutning om de to projekter samtidig (2009-10), så de i givet fald kan koordineres og problemer forebygges. Afhjælpende tiltag er derfor ikke nødvendige.

Risikoanalyse

Resultater

Bortfald af funktionalitet af arbejdsskærm Tema: Udførelsesforhold Risiko nr.: 119 Relevans: Er kun relevant for 5. Sporsløsningen Frekvens: 1 Konsekvens: 4 Risikoklasse: Høj Beskrivelse: Hvis arbejdsskærmen på 5. sporsløsningen ikke fungerer hensigtsmæssigt eller udgør en sikkerhedsrisiko, og det besluttes at nedtage den, vil det radikalt ændre arbejdsprocessen. Det vil forlænge anlægsperioden væsentligt og skabe større gener for den daglige jernbanetrafik mellem København og Roskilde. Forebyggende tiltag: Arbejdsskærmen er behandlet i rapporten ”Etablering af arbejdsskærm mellem spor i drift og arbejdsplads, Kapacitetsudvidelse Kh-Rg, Udbygningsløsning” (Trafikstyrelsen/Rambøll, januar 2008). Rapporten dokumenterer skærmens forudsætninger og egnethed. Rapporten er kvalitetssikret af uvildige eksperter. Der afsættes desuden 2 mio. kr. i budgettet for 5. sporsløsningen til at gennemføre et pilotprojekt i Danmark eller på en egnet teststrækning i udlandet. Afhjælpende tiltag: Hvis skærmen af en eller anden grund må nedtages og ikke kan genopsættes i en eventuelt ændret udgave, skal der gennemføres en grundlæggende revision af anlægsproces, sporspærringsmønster mv., som vil få omfattende konsekvenser for trafikafviklingen på de eksisterende spor samt projektets varighed. Via gennemførelse af et pilotprojekt kan denne risiko inddæmmes, og anlægsomkostningerne uden arbejdsskærm vil være de samme som med.

Risikoanalyse

Mellemunderstøtninger ved tunnel under Vestbanen Tema: Udførelsesforhold under anlæg Risiko nr.: 139 Relevans: Er kun relevant for 5.sporsløsningen Frekvens: 4 Konsekvens: 2 Risikoklasse: Høj Beskrivelse: I forbindelse med etablering af tunnel under Vestbanen ved vendesporsanlægget i Roskilde forventes der at blive behov for mellemunderstøtninger under sporafstivningerne. Forholdene omkring etableringen af disse kan vise sig at være vanskeligere end forventet, hvilket kan fordyre processen. Forebyggende tiltag: Der afsættes et risikoreducerende tillæg på 10 mio. kr. til uforudsete udgifter i forbindelse med etableringen af sporafstivningerne og mellemunderstøtningerne. Afhjælpende tiltag: Ikke relevant.

Risikoanalyse

Råstofpriser Tema: Risiko nr.: Relevans: Frekvens: Konsekvens: Risikoklasse:

Markedsforhold 167 Er relevant for begge løsninger 3 3 Høj

Beskrivelse: Som et resultat af råstofmangel (risiko nr. 164) kan de faktiske priser blive højere end de forventede, fremskrevne priser. Hændelsen vil kunne påvirke såvel 5. sporsløsningen som Nybygningsløsningen. Forebyggende tiltag: Problemet kan - hvis der er forventning om stigende priser - under visse omstændigheder forebygges gennem tidligt opkøb af materialer og råstoffer. Dette kræver imidlertid, at prisudviklingen er stabil eller faldende i en bestemt periode før projektstart, og at finansieringen samtidig er til stede. Mht. grus bør mulighederne for åbning af grusgrave medtages i anlægsloven. Afhjælpende tiltag: Budgetoverskridelser forventes at kunne dækkes af det erfaringsbaserede korrektionstillæg på 30 pct., som tillægges fysikprisen.

Risikoanalyse

Svag og ineffektiv bygherreorganisation Tema: Udførelsesforhold Risiko nr.: 173 Relevans: Er relevant for begge løsninger Frekvens: 2 Konsekvens: 4 Risikoklasse: Høj Beskrivelse: En svag og ineffektiv bygherreorganisation, f.eks. pga. manglende erfaring og kompetencer inden for anlægsprojekter af det givne omfang, vil have mindre gennemslagskraft over for stærke entreprenører, der fremsætter krav om betaling for ekstraarbejder, samt over for politisk indblanding. Dette kan fordyre og forsinke projektet. Hændelsen vil kunne påvirke såvel 5. sporsløsningen som Nybygningsløsningen.

Forebyggende tiltag: a) Der allokeres personer med tilstrækkeligt høje kompetencer og kendskab til projektet til bygherreorganisationen. b) Der etableres en overskuelig og handlekraftig bygherreorganisation. c) Der sikres kontinuitet i organisationen og gennem hele projektforløbet. Afhjælpende tiltag: Rettidig fokus på problemet under etablering af bygherreorganisationen kan delvis forebygge problemet, men det kan ikke udelukkes, at der senere i projektforløbet må gennemføres tiltag for at styrke bygherreorganisationen yderligere.

Risikoanalyse

Konklusion

Konklusion Risikoanalysen har redegjort for de mulige risikohændelser på København-Ringsted projektet. Alle risici vil kunne håndteres, om end med ekstra udgifter til følge. I dette afsnit konkluderes der kort på de fundne risici og deres videre håndtering. Håndtering af tiltag og merudgifter Hver risiko i denne analyse er betragtet isoleret, og i praksis er det ikke muligt at beregne de samlede, vægtede konsekvenser af alle hændelser. Ny anlægsbudgettering er til gengæld baseret på faktiske erfaringer fra en lang række anlægsprojekter, som peger på 30 pct. som det mest realistiske bud på de samlede meromkostninger ved uforudsete hændelser. Beløbet bør derfor være tilstrækkeligt til at dække merudgifterne ved de hændelser, der typisk vil forekomme på København-Ringsted projektet. Ud af de i alt 182 identificerede risici var der 175 i risikoklasse mindre eller moderat. Ingen af disse er nærmere behandlet, da de kan håndteres undervejs i projektet og bør kunne dækkes af de ekstra 10 pct., som Ny anlægsbudgettering lægger direkte oveni anlægsoverslaget. De sidste syv hændelser i risikoklasse høj håndteres som beskrevet herunder. Det er angivet, om ekstraudgifterne forventes at kunne dækkes af Ny anlægsbudgetterings 10 pct. tillæg, eller om det bliver nødvendigt at søge om bidrag fra puljen på de sidste 20 pct. Mangelfuldt datagrundlag (nr. 25, begge løsninger) Projektforslagsfasen har produceret det bedst mulige datagrundlag inden for de givne rammer, men der vil uden tvivl være behov for supplerende oplysninger på bestemte lokaliteter, som ikke på forhånd kan forudses. Denne type hændelser er almindelige på større anlægsprojekter og skal håndteres undervejs af udførelsesorganisationen. Omkostningerne forventes at kunne dækkes inden for de ekstra 10 pct., der tillægges anlægsoverslaget. Ændrede trafikale kravspecifikationer og teknisk normgrundlag (nr. 27, begge løsninger) De vigtigste, basale forudsætninger i projektgrundlaget skal så vidt muligt fastlåses og sikres kontinuitet gennem hele projektforløbet. Alligevel vil der - på grund af projektets lange tidshorisont - utvivlsomt blive udviklet nye specifikationer og normer undervejs i projektet, som det vil være ønskeligt at indarbejde i det omfang, det er teknisk og økonomisk muligt. Det skal i de enkelte tilfælde vurderes, om investeringen er rentabel, og om den kan finansieres inden for de givne rammer. Forudsætninger vedr. sporspærringsmønster holder ikke som forventet (nr. 50, begge løsninger) Der er tale om en hændelse, der langt hen ad vejen kan forebygges eller afhjælpes gennem grundig planlægning og koordinering mellem udførelsesorganisationen, Banedanmark og jernbanevirksomhederne på strækningen. Risikoen er størst på 5. sporsløsningen, men eventuelle udgifter bør kunne holdes inden for de 10 pct., der tillægges anlægsoverslaget. Udvidelse af Køge Bugt Motorvejen (nr. 66, Nybygningsløsningen) Den umiddelbart mest påtrængende hændelse for Nybygningsløsningen er udvidelsen af Køge Bugt Motorvejen. Trafikstyrelsen holder tæt kontakt til Vejdirektoratet frem mod projektstart, så Nybygningsløsningen om nødvendigt kan tilpasses inden projektstart. Omprojekteringen vil kunne dækkes af 10 pct. tillægget, mens de øgede udgifter til selve anlægsprojektet forventes at kunne dækkes af puljen på 20 pct.

Risikoanalyse

Konklusion

Bortfald af funktionalitet af arbejdsskærm (nr. 119, 5. sporsløsningen) Arbejdsskærmens funktionalitet er en basal forudsætning for 5. sporsløsningen. Der er derfor afsat 2 mio. kr. til et pilotprojekt, der skal sikre, at arbejdsskærmen er fuldt funktionsdygtig, inden den opsættes på hele strækningen. I detailprojekteringen er der samtidig mulighed for at gennemgå de tekniske forudsætninger igen og udarbejde en solid, teknisk detailløsning, som lever op til alle krav. Herved kan der opnås stor sikkerhed for, at skærmen virker effektivt i de videre faser. Mellemunderstøtninger ved tunnel under Vestbanen (nr. 139, 5.sporsløsningen). Der er tale om en forventet, men relativt ukritisk hændelse. Der er således reserveret et risikoreducerende tillæg på 10 mio. kr. i anlægsbudgettet, der sikrer uforudsete udgifter i forbindelse med etableringen af sporafstivningerne og mellemunderstøtningerne kan dækkes. Råstofpriser (nr. 167, begge løsninger) Det kan ikke forventes, at det bliver muligt at foretage tidlige, strategiske opkøb af råstoffer og materialer som forebyggende tiltag. Stigende priser må derfor dækkes af puljen på 20 pct., hvis de forekommer. Svag og ineffektiv bygherreorganisation (nr. 173, begge løsninger) Der er tale om en risiko, der i høj grad kan forebygges gennem etablering af en robust, erfaren og handlekraftig bygherreorganisation. Dette er vigtigt for projektets forløb og anlægsøkonomi helt generelt. En handlekraftig bygherreorganisation kan – i samarbejde med en handlekraftig byggeledelse – tage mange af de øvrige nævnte risici i opløbet og forhindre, at de udvikler sig.

Risikoanalyse

Konklusion

Risikoanalyse

Bilag 1

Bilag 1 Oversigt over samtlige risici Nr. 1

Risikohændelse, beskrivelse

Frekvens

Konsekvens

Risiko

Relevant for

Beslutninger - myndigheder og eksterne interessenter

Politiske beslutninger 1

Beslutning om fornyet VVM-analyse og høring af 5.sporsløsningen

Begge projekter

Politisk udskydelse af signalprogrammet

Begge, men primært 5. sporet

Langsom beslutningsproces omkring banens ejerforhold

Nybygning

Forlænget politisk behandling af løsningsvalg

Begge

Anlægsstop

Begge

Politiske krav til organisationen (ikke optimal ledelse)

Begge

Miljømæssige krav 7

Skærpede/ændrede EU miljøkrav

Begge, men primært Nybygning

Nye dyrearter erklæres udrydningstruede

Begge, men primært Nybygning

Ændrede generelle miljøkrav

Begge, men primært Nybygning

Myndighedernes krav til beskyttelse af grundvand permanent

Begge, men primært Nybygning

Myndighedsgodkendelser 11

Manglende tilladelser til placering af arbejdsarealer

Begge projekter

Manglende godkendelser af placering af overskudsjord samt erstatningshuller

Begge, men primært Nybygning

Manglende godkendelse i fredningssager

Begge, men primært Nybygning

Vejmyndighedernes manglende godkendelse af vejanlæg

Begge, men primært Nybygning

Risikoanalyse

Nr.

Bilag 1

Risikohændelse, beskrivelse

Frekvens

Konsekvens

Risiko

Relevant for

Ministerielle krav 15

Fælles udførelse af ny bane og motorvej med Vejdirektoratet

Nybygning

Ændret godkendelsesprocedure hos TS sikkerhed

Begge

Krav fra DSB 17

Skærpede krav fra DSB og andre operatører i forhold til det forudsatte

Begge

Ændrede godkendelsesbetingelser (sikkerhedsniveau)

Begge

Begge, men primært Nybygning

Begge

Krav fra elforsyningsselskaber 19

Øget omfang af krav til nedgravning af højspændingsledninger

Krav fra fagforeninger 20

Fagforeningers indblanding

Krav til arbejdsforhold 21

Øgede krav til arbejdsmiljø og sikkerhed

Finansiering og økonomi 21

Mangel på samtidighed i investeringerne ved samfinansiering

Begge, men primært Nybygning

Ændret investeringsprofil

Begge

Ændrede krav til balance mellem anlægs- og driftsudgifter

Begge

Projektgrundlag

Fejl og mangler i projektgrundlaget

Risikoanalyse

Bilag 1

Nr.

Risikohændelse, beskrivelse

Frekvens

Konsekvens

Risiko

Relevant for

Mangelfuldt datagrundlag

Begge

Øgede funktionalitetskrav, herunder ibrugtagning til 250 km/t

Primært på Nybygning, delvis 5. sporet

Ændrede trafikale kravspecifikationer og teknisk normgrundlag

Begge

Signalreglementet SR75 / Operational Rules overgang

Begge

Krav til funktionalitet 26

Krav til design 29

Skærpede krav til fritrumsprofil over 180 km/t.

Nybygning

Indførelse af Eurocode på projektering af konstruktioner (præcist normgrundlag)

Begge, men primært Nybygning

Begge

Krav til teknik 31

Krav til profilkontrolanlæg/SRO/varmtløbskontrol/vognkontrol

Ændrede forudsætninger - Større projektelementer 32

Usikkerhed om placering/udformning af Køge Nord

Nybygning

Elementer, der tidligere er taget ud, som dukker op senere med konsekvenser

Begge

Ændrede forudsætninger - Broer 34

Broer, som er forudsat bevaret, kan ikke bevares

Begge

Broer med direkte sporbefæstelse

Begge

Ændrede forudsætninger - Jord og vand 36

Omfang af forurenet jord er undervurderet

Begge

Omfang af forurenet grundvand er undervurderet

Begge

Omfang af blødbund er undervurderet

Begge

Risikoanalyse

Bilag 1

Nr.

Risikohændelse, beskrivelse

Frekvens

Konsekvens

Risiko

Relevant for

39 40

Ændrede grundvandsforhold, vandindvinding

Begge, men primært Nybygning

Vandproblemer dyb bane, undervejs i projektforløbet.

Begge

Vandproblemer dyb bane, efter anlæg.

Begge

Afvanding af banen og afledning af vandet til recipient

Begge

Ændrede forudsætninger - Ledningsanlæg 43

Udokumenterede ledningsanlæg og overraskende kabler

Begge

Større omfang af ledningsomlægninger end forventet

Begge

Afholdelse af udgifter til ledningsomlægning

Begge

S-banens returstrøm, afledte tekniske krav

Begge

EMC forhold, afledte tekniske krav

Begge

Ændrede forudsætninger - Arealer 48

Ejerforhold og reservationer ikke som forventet

Ændrede forudsætninger - Teknik og proces 49

Forudsætninger for afvikling af trafik på jernbanen ændres

Begge

Forudsætninger vedr. sporspærringsmønster holder ikke som forventet

Primært på 5. sporet, delvis på Nybygning

Begge

Ændrede forudsætninger - Eksisterende anlæg 51

Der foretages ændringer ved nuværende anlæg inden projektstart

Ændrede forudsætninger - Diverse 52

Dispensationer gives ikke som forventet

ERTMS og TSI

Risikoanalyse

Bilag 1

Nr.

Risikohændelse, beskrivelse

Frekvens

Konsekvens

Risiko

53 54 55

Relevant for

Manglende projekteringsregler og standarder for ERTMS

Begge

Fallback til ERTMS level 1

Begge projekter

Konflikter mellem TSI og nationale regler

Primært Nybygning

Sikkerhedsforanstaltninger 56

Manglende fastlæggelse af sikkerhedsniveau

Begge

Placering og kapacitet af nye sikringsanlæg

Begge

Krav til adgangsveje til banen

Begge

Støj og barriereeffekter 59

Kompensation for barriereeffekt

Begge, men primært Nybygning

Større krav til støj/vibrationsdæmpning i drift og anlæg

Begge

Naboprojekter

Projekter, der kan påvirke Nybygningsløsningen 61

Forlængelse af Ring 5 ind til Køge

Nybygning

Greve Kommune, udbygning af erhverv, afvanding, Fun City

Nybygning

Solrød Kommune - flytning af Maxit (Weber)

Nybygning

Ingen udbygning af effekt i fordelingsstationer - Vigerslev - Helgoland - Ringsted

Nybygning

Placering af ny kombiterminal

Nybygning

Udvidelse af Køge Bugt Motorvejen

Nybygning

Banedanmarks etablering af Ringsteds fordelingsstation

Nybygning

Køge Kommunes udvidelsesplaner for erhverv og boliger

Nybygning

Projekter, der kan påvirke 5. sporsløsningen

Risikoanalyse

Bilag 1

Nr.

Risikohændelse, beskrivelse

Frekvens

Konsekvens

Risiko

Relevant for

69 70

Konsekvens af Røde Port /Udnyttelse af trekantsområdet

5. sporet

Udskiftning af sikringsanlæg på Ringsted station DSB 72 - ERTMS

5. sporet

Motorvejsudvidelse ved Roskilde

5. sporet

Tidsmæssig sammenfald mellem Nordvestbanen og vendesporsanlægget

5. sporet

Udvidelse af Ring 5 til motorvej

5. sporet

Projekter, der kan påvirke både Nybygning og 5.-sporet 74

Banedanmarks signalprojekt, herunder ETCS, GSM-R og STM udvikling

Begge

Forudsætninger i KØR-projektet ændres

Begge

Ring 3 lightrail/S-tog

Begge

Udvidelse af motorring 4

Begge

København Kommunes udvidelsesplaner for erhverv og boliger

Begge

Banedanmarks generelle fornyelsesplan

Begge

Københavns Kommunes vandforsyning

Begge

Femern Bælt projektet, trafik og teknik

Begge

Helsingør og Helsingborg tunnel

Begge

Systemmæssige og generelle grænseflader 83

Timemodel, hastighedsopgradering Ringsted-Odense

Begge

Grænseflade med fjernstyring af kørestrøm og sikringsanlæg

Primært Nybygning, delvis 5. sporet

Grænseflade med Banedanmark mht. drift og vedligeholdelse

Primært Nybygning

Teknik og processer

Primært 5. sporet, delvis Nybygning

Forhold til eksisterende bane 86

Sætningsproblematikken for eksisterende bane

Risikoanalyse

Bilag 1

Nr.

Risikohændelse, beskrivelse

Frekvens

Konsekvens

Risiko

Relevant for

87 88

Sambygning med eksisterende bane

Primært 5. sporet, delvis Nybygning

Afvandingsproblemer op mod eksisterende bane

Primært 5. sporet, delvis Nybygning

Ny teknologi 89

Ukendt produktionsmetode på udførelsestidspunktet

Begge

Implementering af ny teknik som endnu ikke er færdigudviklet

Begge

Gammel teknologi svær at forny

Primært 5. sporet, delvis Nybygning

Stadieplaner 92

Manglende detaljering i stadieplanlægningen

Begge

Korrektion af stadieplaner sent i processen

Begge

5. sporet

Generelle projektændringer 94

Afvigelser fra kravspecifikationer medfører omprojektering

Arbejdsskærm 95

Forudsætninger vedr. arbejdsskærm på 5. sporet er ikke som forventet, generelt

Forudsætninger vedr. arbejdsskærm på 5. sporet er ikke som forventet, lokalt

5. sporet

Flugtveje ved arbejdsskærm

5. sporet

Indsigelser mod arbejdsskærm (Nabo)

5. sporet

Manglende signalsynlighed ved arbejdsskærmen

5. sporet

Udbudsstrategi og materiale 100

Problemer med tilrettelæggelse af udbuds- og gennemførelses-tidsplaner

Begge

101

Mangelfuldt udbudsmateriale

Begge

102

Dårligt samarbejde ml. bygherre, rådgiver og entreprenører pga. udbudsformen

Begge

Risikoanalyse

Nr.

Bilag 1

Risikohændelse, beskrivelse

Frekvens

Konsekvens

Risiko

Relevant for

Projekteringsfejl og usikkerheder 103

Usikkerhed på mængder

Begge

104

Usikkerhed på enhedspriser

Begge

105

Forglemmelser i projekteringen

Begge

106

Utilstrækkelig projekteringskvalitet

Begge

107

Projektfejl

Begge

108

Initialfejl i anlæg

Begge

Styring og grænseflader 109

Problemer med projektstyring og grænsefladestyring i projekteringsfasen

Begge

110

Uklare interne og eksterne grænsefladeaftaler

Begge

111

Problemer med styringsværktøjer og SAP

Begge

112

Tab af viden i overdragelsesprocessen

Begge projekter, men primært Nybygning

113

Manglende inddragelse af drifts-/vedligeholdelsesorganisation

Begge

Trafikafvikling 114

Trængselsproblem på Københavns Hovedbanegård større end forudsat

Budgettering 115

Ukorrekt gennemførelse af ny proces for anlægsbudgettering

Begge

116

Pristalsregulering er ikke i trit med de reelle forhold

Begge

Udførelsesforhold

Arbejdsskærm

Risikoanalyse

Bilag 1

Nr.

Risikohændelse, beskrivelse

Frekvens

Konsekvens

Risiko

Relevant for

117 118

Støjklager pga. arbejdsskærmen

5. sporet

Skade på arbejdsskærmen og risiko for, at den vælter ind i spor i drift

5. sporet

119

Bortfald af funktionalitet af arbejdsskærmen

5. sporet

Arealer 120

Ekspropriationer ikke gennemført til tiden

Begge

121

Arkæologiske fund og fortidsminder afdækkes

Begge, men primært Nybygning

122

Ændring af projektet i forbindelse med ekspropriationer

Begge, men primært Nybygning

Jord 123

Problematisk jordbalance eller miljøklasseseparering

Begge

124

Uventede jordbundsforhold

Begge

Grundvand 125

Uventede hydrogeologiske forhold

Begge

126

Håndtering af grundvandssænkning under udførelse

Begge

127

Overraskelser vedrørende jord og vand, f.eks. vandtætte underføringer

Begge

Teknik og maskiner 128

Uheld med kritiske komponenter

Begge

129

Fejl i komponenter

Begge

130

Nedbrud af kritiske maskiner

Begge

Koordinering og logistik 131

Koordinering med/mellem entreprenører

Begge

132

Manglende koordinering og samarbejde mellem bygherre og entreprenører

Begge

Risikoanalyse

Bilag 1

Nr.

Risikohændelse, beskrivelse

Frekvens

Konsekvens

Risiko

Relevant for

133 134

Byggepladslogistik

Begge

Forsinkede leverancer

Begge

Udførelsesforhold under anlæg 135

Ændring af forudsatte udførelsesforhold

Begge

136

Uventede bindinger til anlægget under udførelse

Begge

137

Forøgede afværgekonstruktioner

Begge

138

Problemer under udførelse af underføring under Vestbanen ved Vendesporsanlægget

Begge

139

Mellemunderstøtninger ved tunnel under Vestbanen

5.sporsløsningen

Ibrugtagning 140

Manglende ibrugtagningstilladelser - entreprenørforhold

Begge

141

Manglende ibrugtagningstilladelser - baneanlæg

Begge

142

Ibrugtagningsproblemer ved nyanlæg af ERTMS

Begge

Ulykker 143

Arbejdsulykker

Begge

144

Ulykker i forbindelse med tunnellering

Begge

145

Stilladskollaps

Begge

Bygherreleverancer og naboentrepriser 146

Forsinkelser pga. naboentrepriser

Begge

147

Bygherreleverancer, forsinkelse af eller fejllevering

Begge

Entreprenørkompetencer 148

Dårlig entreprenørplanlægning

Risikoanalyse

Bilag 1

Nr.

Risikohændelse, beskrivelse

149

Fagtekniske kompetencer hos entreprenører

Frekvens

Konsekvens

Risiko

Relevant for

Begge

Trafikafvikling 150

Problemer med midlertidig trafikomlægning (vej og bane)

Begge

151

Påvirkning af spor i drift

Primært Udbygning, delvis Nybygning

Begge

Fagforeninger 152

Lockouts, strejker

Diverse uheld under anlæg 153

Overgravning af ledninger

Begge

154

Forurening af grundvandet under udførelsen

Begge

155

Eksisterende konstruktioner mv. beskadiges

Begge

Andre risici 156

Vejrlig ud over det i udbudsmaterialet forudsatte

Begge

157

Uforudset ekstraprojektering af midlertidige løsninger

Begge

158

Konkurser

Begge

159

Hærværk og tyveri

Begge

Markedsforhold

Konkurrencesituationen 160

Større projekter i andre lande giver mangel på international konkurrence

Begge

161

Manglende internationalisering af projektmateriale giver begrænset konkurrence

Begge

162

Karteldannelser giver prisforvridninger

Begge

Risikoanalyse

Nr.

Bilag 1

Risikohændelse, beskrivelse

Frekvens

Konsekvens

Risiko

Relevant for

Ressourcer 163

Ressourcemangel hos entreprenører og rådgivere

Begge

164

Mangel på råstoffer

Begge

165

Problemer med at skaffe SR arbejdsledere

Begge

Fremskrevne priser svarer ikke markedsudviklingen

Begge

167

Råstofpriser

Begge

168

Ændring i afgifter

Begge

Prisudvikling 166

Organisation

Ledelse 169

Uklar organisationsbeskrivelse

Begge

170

Uklare kommandoveje

Begge

171

Grænsefladeproblemer mellem forskellige organisationer

Begge

Kompetencer generelt 172

Manglende faglig viden på forskellige organisatoriske niveauer

Bygherrekompetencer 173

Svag og ineffektiv bygherreorganisation

Begge

174

Manglende styrke i byggeledelsesorganisationen

Begge

175

Manglende projektopfølgning og dokumentation

Begge

176

Manglende slutkontrol

Begge

Risikoanalyse

Bilag 1

Nr.

RisikohĂŚndelse, beskrivelse

177

Forsinket overlevering

Frekvens

Konsekvens

Risiko

Relevant for

Begge

Udbudsform 178

Uheldig udbudsstrategi

Begge

179

Forkert brug af tidligt udbud og totalentreprise

Begge

180

Forkert brug af partnering

Begge

181

Privat/statsligt samarbejde (OPP) skrider grundet manglende erfaring

Begge

182

UhensigtsmĂŚssige incitamentsordninger

Begge

183

Kreative entreprenĂ¸rer udnytter udbudsformens svagheder

Begge

Risikoanalyse

Bilag 2

Bilag 2 Beskrivelser af risici 1. BESLUTNINGER - MYNDIGHEDER OG EKSTERNE INTERESSENTER

Nr. 1

Politiske beslutninger Beslutninger - myndigheder og eksterne interessenter Beslutning om fornyet VVM-analyse og høring af 5. sporsløsningen En politisk beslutning om at tage 5. sporsløsningen op til revurdering vil betyde en tidsmæssig forsinkelse af projektet – uanset løsningsvalget på ca. et år. Frekvens = 2, Konsekvens = 2

Politisk udskydelse af signalprogrammet En politisk beslutning om at udskyde signalprojektet (ERTMS) vil medføre en tilsvarende udskydelse af 5. sporsløsningen, idet det er nødvendigt at integrere ERTMS fuldt i 5. sporsløsningen. For nybygningsløsningen vil udskydelsen betyde at sikringsdelen skal varetages af København-Ringsted projektet og at detailprojektering, udbud, kontrahering og sikkerhedsgodkendelser skal gennemføres parallelt med eller forud for tilsvarende aktiviteter i signalprojektet. Konsekvensen er merarbejder og tidsforskydelser. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

Langsom beslutningsproces omkring banens ejerforhold Hvis nybygningsløsningens ejerforhold efter færdiggørelse ikke afklares i tide vil der kunne ske en forsinkelse af banens ibrugtagen. For 5. sporsløsningen er denne risici ikke relevant, da 5-sporet overtages af Banedanmark. Frekvens = 2, Konsekvens = 2

Forlænget politisk behandling af løsningsvalg En forlænget politisk behandling af de to alternative løsninger, såvel som de enkelte løsningsmuligheder for hver af disse, kan medføre generelle tidsmæssige forsinkelser af projektet. Frekvens = 1, Konsekvens = 2

Anlægsstop En eventuel politisk beslutning om anlægsstop vil kunne stoppe projekterings-/anlægsprocessen midlertidigt, og dermed forsinke projektet, men det må under alle omstændigheder forudsættes at projektet gennemføres på sigt. Frekvens = 1, Konsekvens = 3

Risikoanalyse

Bilag 2

Politiske krav til organisationen Hvis projektledelsen eksempelvis ikke er i stand til at overholde budgetter eller tidsplaner kan det betyde, at der fremkommer et politisk krav til organisationen om ændret praksis. Det samme kan være tilfældet, hvis der sker mange ulykker med personskade under anlæg, som medfører politisk krav om standsning af arbejdet, særlige undersøgelser og ændret praksis (arbejdsulykker er behandlet for sig under Udførelsesforhold). Frekvens = 1, Konsekvens = 2

Nr. 7

Miljømæssige krav Beslutninger - myndigheder og eksterne interessenter Skærpede/ændrede EU miljøkrav Nye EU miljøkrav, der kan påvirke projekterne, kan f.eks. være skærpede støjkrav i naturområder eller lignende. Skærpede krav vil medføre fordyrelser af anlægsprojektet, evt. omprojektering i form af egentlige projektændringer. Frekvens = 1, Konsekvens = 2

Nye dyrearter erklæres udrydningstruede Totalfredning af f.eks. visse padder og beskyttelse af deres habitater kan medføre at der skal projekteres alternative løsninger gennem bestemte moseområder, hvilket kan fordyre og forsinke projektet. Frekvens = 2, Konsekvens = 2

Ændrede generelle miljøkrav Ændrede/skærpede krav til deponering af jord, færre muligheder for genanvendelse af overskudsjord mm. vil medføre fordyrelser af anlægsprojektet, evt. omprojektering i form af egentlige projektændringer Frekvens = 2, Konsekvens = 2

Myndighedernes krav til beskyttelse af grundvand permanent Krav til permanent beskyttelse af grundvandet kan fordyre projektet, f.eks. ved at der bliver behov for permanente pumpestationer over kortere eller længere strækninger. Der kan samtidig blive krav om membranbeskyttelse under bane og afvandingsforhold. Frekvens = 2, Konsekvens = 2

Nr.

Myndighedsgodkendelser Beslutninger - myndigheder og eksterne interessenter

Manglende tilladelser til placering af arbejdsarealer Manglende tilladelser og behov for nye/ændrede arbejdsarealer kan være med til at fordyre projektet og gøre arbejdsgangen vanskeligere

Risikoanalyse

Bilag 2

på bestemte lokaliteter. Frekvens = 2, Konsekvens = 2 12

Manglende godkendelser af placering af overskudsjord, samt erstatningsbiotoper Manglende godkendelse af placering af overskudsjord og erstatningsbiotoper kan medføre fordyrelser og forsinkelser af projektet på bestemte lokaliteter og gøre arbejdsgangen vanskeligere. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

Manglende godkendelse i fredningssager Manglende godkendelser kan forsinke projektet på bestemte lokaliteter, og ultimativt medføre, at man skal foretage projektændringer, hvis fredningssager falder negativt ud for projektet. Frekvens = 2, Konsekvens = 2

Vejmyndighedernes manglende godkendelse af vejanlæg Manglende godkendelser kan forsinke projektet på bestemte lokaliteter, og ultimativt medføre, at man skal foretage ændringer, der fordyrer projektet. Frekvens = 2, Konsekvens = 2

Nr.

Ministerielle krav Beslutninger - myndigheder og eksterne interessenter

Fælles udførelse af ny bane og motorvej med Vejdirektoratet Hvis nybygningsløsningen kræves udført sammen med udvidelsen af Køge Bugt Motorvejen kan det medføre forsinkelser pga. problemer med koordinering af komplekse anlægsaktiviteter. Forsinkelser på et af projekterne vil således næsten automatisk medføre forsinkelser på det andet. En effektiv koordinering af projekterne og samordning af entrepriserne kan omvendt være medvirkende til billiggørelser og tidsplanoptimeringer. Frekvens = 2, Konsekvens = 2

Ændret godkendelsesprocedure hos TS sikkerhed Der kan opstå behov for justering af tidsplanen hvis TS’ godkendelsesprocedurer for projektets sikkerhedsbærende elementer strammes eller ændres i forhold til det forudsatte. Frekvens = 2, Konsekvens = 2

Nr.

Krav fra DSB Beslutninger - myndigheder og eksterne interessenter

Risikoanalyse

Bilag 2

Skærpede krav fra DSB og andre operatører i forhold til det forudsatte Operatørerne kan – gennem Banedanmark – forsøge at får indført ændrede krav til passagerbetjeningen, som fordyrer projektet.

Frekvens = 1, Konsekvens = 3 18

Ændrede godkendelsesbetingelser (sikkerhedsniveau) Hvis der kommer nye og øgede krav til sikkerhed af det udførte anlæg, kan dette medføre behov for implementering af yderligere risikoreducerende tiltag i forhold til det planlagte. Dette vil fordyre og forsinke projektet afhængig af tidspunktet hvor krav rejses. Frekvens 3, Konsekvens 2

Nr.

Krav fra elforsyningsselskaber Beslutninger - myndigheder og eksterne interessenter

Øget omfang af krav til nedgravning af højspændingsledninger Projektet har forudsat nedgravning af højspændingsledninger på de steder, hvor banens tracé berører elforsyningsselskabernes højspændingstracé. Yderligere krav til nedgravning af højspændingsledninger vil fordyre projektet. Frekvens = 2, Konsekvens = 2

Nr.

Krav fra fagforeninger Beslutninger - myndigheder og eksterne interessenter

Krav fra fagforeninger Fagforeninger kan f.eks. stille krav til arbejdsgangen, som vil gøre processen langsommere end forventet. Der kan også være tale om blokade mod udenlandske firmaer. Frekvens = 2, Konsekvens = 2

Nr.

Krav til arbejdsforhold Beslutninger - myndigheder og eksterne interessenter

Øgede krav til arbejdsmiljø og sikkerhed Myndigheder og fagforeninger kan stille krav om bedre arbejdsmiljø og sikkerhed, f.eks. på baggrund af hændelser eller forhold der er opstået undervejs i anlægsprocessen. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

Nr.

Finansiering og økonomi Beslutninger - myndigheder og eksterne interessenter

Mangel på samtidighed i investeringerne ved samfinansiering

Risikoanalyse

Bilag 2

I forbindelse med samfinansiering af specielle løsninger med f.eks. kommuner, der berøres af projektet, kan der opstå forsinkelser hvis der ikke er samtidighed i budgetteringen hos anlægsorganisationen og kommunen. Frekvens = 2, Konsekvens = 2 23

Ændret investeringsprofil En ændring af investeringsprofilet, i forhold til det ved anlægslov forudsatte, kan give fordyrelser på grund af forskelle i de reelle pristalsbevægelser og Finansministeriets budgetfremskrivninger ved anlægsprisindeks. Frekvens = 3, Konsekvens = 1

Ændrede krav til balance mellem anlægs- og driftsudgifter En øget fokus på totaløkonomi kan ændre anlægsøkonomien i opadgående retning til fordel for længere levetid og mindre vedligeholdelsesomkostninger. Denne ændring må ses som en ændring i kravspecifikationer og vil fordre omprojektering. Som eksempel kan nævnes tillægskrav fra TSI til banenormernes BN-2 niveau af hensyn til banens driftsforhold og vedligehold, som kan påvirke anlægsprisen i opadgående retning. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

2. PROJEKTGRUNDLAG

Nr.

Fejl og mangler i projektgrundlaget Projektgrundlag

Mangelfuldt datagrundlag Datagrundlag for geoteknik, hydrogeologi og grundvandsstand baseres på eksisterende boredata eller nye boringer på udvalgte steder og ekstrapoleringer mellem disse. Der er dog altid en vis risiko for, at forholdene mellem borepunkter ikke svarer til det forventede. Dette kan give anledning til overraskelser i udførelsesfasen med forsinkelser og fordyrelser til følge. Frekvens = 3, Konsekvens = 3, Risikoklasse = 9 (høj)

Nr.

Krav til funktionalitet Projektgrundlag

Øgede funktionalitetskrav, herunder ibrugtagning til 250 km/t Øgede funktionalitetskrav til det færdige anlæg vil - i denne sammenhæng - alene kunne medføre mindre ændringer, som kan forsinke og fordyre projektet. Større ændringer af projektgrundlaget vil udløse en ændring af projektet i sin helhed og hermed følgende øgede bevillinger, som ikke vurderes nærmere.

Risikoanalyse

Bilag 2

Frekvens = 3, Konsekvens =2 27

Ændrede trafikale kravspecifikationer og teknisk normgrundlag Ændrede trafikale kravspecifikationer og teknisk normgrundlag til det færdige anlæg vil kunne medføre ændringer, som kan forsinke og fordyre projektet. Større ændringer af projektgrundlaget vil udløse en ændring af projektet i sin helhed, men denne mulighed vurderes ikke nærmere i nærværende analyse. Frekvens = 3, Konsekvens = 3, Risikoklasse = 9 (høj)

Signalreglementet SR75 / Operational Rules overgang Hvis der i OR stilles krav, der ikke er medtaget i projektet, vil det kunne medføre fordyrelse af projektet, og det vil kunne påvirke projektets tidsplan. Der skal derfor etableres en meget tæt opfølgning på kravene i OR så eventuelle krav, der ikke er medtaget i projektet, kan komme med så tidligt som muligt. Herved kan der bedre tages højde for det i projekteringen, og større omprojekteringer undgås. Omvendt kan OR også betyde en billiggørelse af anlægget, hvis kravene til det tekniske design reduceres. Eksempelvis kan bortfald af stedbestemte krav til sikkerhedsafstande give mere fleksibilitet til placering af sporskifter og billiggøre spordelen. Denne mulige positive effekt vurderes dog ikke i nærværende analyse. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

Nr.

Krav til design Projektgrundlag

Skærpede krav til fritrumsprofil over 180 km/t Skærpede krav på dette område kan medføre projektmæssige ændringer på broer og køreledningsanlæg, der fordyrer projektet. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

Indførelse af Eurocode på projektering af konstruktioner (præcist normgrundlag) Normændringer ud over det i projektet forudsatte, kan medføre omprojektering med deraf følgende forsinkelser og fordyrelser. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

Nr.

Krav til teknik Projektgrundlag

Krav til profilkontrolanlæg/SRO/varmtløbs- og vognkontrol Skærpede krav på dette område kan medføre projektmæssige ændringer, der i mindre grad fordyrer projektet og driftsfasen. Det vurderes dog ikke at være nødvendigt med risikoreducerende tiltag på

Risikoanalyse

Bilag 2

nuværende tidspunkt. Skulle der på et senere tidspunkt erkendes et behov for ovenstående udstyr, findes dette allerede på markedet. Der haves derfor også driftserfaringer med udstyret, og der bliver ikke behov for (større) udviklingstiltag, men primært tilpasning. Frekvens = 3, Konsekvens = 1

Nr.

Ændrede forudsætninger - større projektelementer Projektgrundlag

Usikkerhed om placering/udformning af Køge Nord P.t. er der ikke truffet endelig beslutning om placering og udformning af Køge Station Nord, men der forventes at ske indenfor ca. et år. Hvis ikke vil det forsinke nybygningsløsningen, i det tilfælde at denne vælges. Frekvens = 3, Konsekvens = 1

Elementer, der tidligere er taget ud, som dukker op senere med konsekvenser Projektets indhold er i princippet fastlåst når anlægsloven er vedtaget, men det kan ikke udelades at der kommer mindre ændringer undervejs. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

Nr.

Ændrede forudsætninger - broer Projektgrundlag

Broer, som er forudsat bevaret, kan ikke bevares Hvis dette er tilfældet skal der projekteres en ny bro, der dels vil forsinke, dels fordyre projektet. Dette er primært et problem på 5. sporsløsningen. Frekvens = 2, Konsekvens = 2

Broer med fast sporbefæstigelse På enkelte broer kan det blive nødvendigt at etablere sporet direkte oven på brofaget, hvilket er en ufleksibel løsning, der kan fordyre projektet på begge sider af broen pga. nødvendige tilpasninger af den vertikale linjeføring. Frekvens = 2, Konsekvens = 2

Nr.

Ændrede forudsætninger – jord og vand Projektgrundlag

Omfang af forurenet jord er undervurderet Hvis omfanget af forurenet jord, der skal deponeres, viser sig at være større end antaget vil det fordyre projektet pga. omkostninger til øget transport, rensning og deponi.

Risikoanalyse

Bilag 2

Frekvens = 3, Konsekvens = 2 37

Omfang af forurenet grundvand er undervurderet Hvis omfanget af forurenet grundvand, der skal bortpumpes midlertidigt eller permanent, viser sig at være større end antaget vil det fordyre projektet pga. omkostninger til vandbehandling og bortledning. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

Omfang af blødbund er undervurderet Hvis omfanget af blødbund viser sig at være større end antaget vil det fordyre projektet pga. øgede omkostninger til udskiftning. Dette vil også kunne påvirke tidsplanen Frekvens = 3, Konsekvens = 2

Ændrede grundvandsforhold, vandindvinding Flere steder langs nybygningsløsningen ligger banen i en vandindvindingstragt. Hvis eksisterende vandboringer stoppes eller sløjfes (f.eks. pga. forurening af grundvandet) vil grundvandet stige i området og medføre behov for permanent pumpning og/eller opdriftssikrede konstruktioner, der udsættes for opdrift/vandpres. Frekvens = 2, Konsekvens = 3

Vandproblemer dyb bane, undervejs i projektforløbet Uventede problemer med vand på dybe banestrækninger undervejs i projektforløbet kan medføre forsinkelser og fordyrelser pga. omprojektering og udvikling af afhjælpende løsninger. Frekvens = 2, Konsekvens = 3

Vandproblemer dyb bane, efter anlæg Uventede problemer med vand på dybe banestrækninger efter anlæg vil medføre betydelige fordyrelser til f.eks. permanent grundvandsænkning og andre afhjælpende tiltag. Frekvens = 2, Konsekvens = 3

Afvanding af banen og afledning af vandet til recipient Der kan ske en fordyrelse af projektet hvis der ændres betingelser for afledning af regnvand til recipient undervejs i projektet, f.eks. fra separat- til fællesanlæg, eller omvendt. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

Nr.

Ændrede forudsætninger – ledningsanlæg Projektgrundlag

Udokumenterede ledningsanlæg og overraskende kabler Kabler og ledninger, der ikke har været tilstrækkeligt dokumenteret, og

Risikoanalyse

Bilag 2

som skal omlægges, kan medføre mindre fordyrelser og forsinkelser af projektet. Frekvens = 3, Konsekvens = 2 44

Større omfang af ledningsomlægninger end forventet Omlægning af ledninger, der bliver mere omfangsrige og komplicerede end antaget kan medføre fordyrelser og forsinkelser af projektet på bestemte lokaliteter. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

Afholdelse af udgifter til ledningsomlægning Uventede udgifter til ledningsomlægninger kan skabe mindre fordyrelser af projektet. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

S-banens returstrøm, afledte tekniske krav Hvis der opstår afledte krav til ændringer i S-banens returstrømskredsløb kan dette medføre ekstra omkostninger. Frekvens = 2, Konsekvens = 1

EMC forhold, afledte tekniske krav Overraskende elektromagnetiske forstyrrelser som følge af den elektrificerede strækning på nybygningsløsningen kan give anledning til omkostningskrævende afværgeforanstaltninger. Frekvens = 2 Konsekvens = 1

Nr.

Ændrede forudsætninger – arealer Projektgrundlag

Ejerforhold og reservationer ikke som forventet Hvis de faktiske ejerforhold og reservationer af arealer ikke er som forudsat kan det skabe mindre forsinkelser på bestemte steder. Frekvens = 2 Konsekvens = 2

Nr.

Ændrede forudsætninger – teknik og proces Projektgrundlag

Forudsætninger for afvikling af trafik på jernbanen ændres Hvis Banedanmark ændrer forudsætningerne for trafikafviklingen i anlægsperioden kan det medføre, at der skal foretages justeringer, som forsinker og fordyrer projektet. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

Forudsætninger vedr. sporspærringsmønster holder ikke som

Risikoanalyse

Bilag 2

forventet Denne risiko vedrører primært 5. sporsløsningen, hvor det hyppigt bliver nødvendigt at foretage sporspærringer i anlægsperioden. Hvis det viser sig, at sporspærringerne ikke kan opnås som forudsat vil det dels medføre forsinkelser i anlægsperioden, dels større gener for trafikken på eksisterende spor i drift. Dette vil samtidig medføre større omkostninger til gennemførelse af projektet. Der aftales et realistisk og troværdigt sporspærringsmønster mellem Banedanmark og jernbanevirksomhederne, der befarer strækningen. Omkostningerne ved ændringer i sporspærringsmønstret afhænger af gode grunde af omfanget af ændringer. Frekvens = 3, Konsekvens = 3, Risikoklasse = 9 (høj)

Nr. 51

Ændrede forudsætninger – eksisterende anlæg Projektgrundlag Der foretages ændringer ved nuværende anlæg inden projektstart Ændringer på eksisterende anlæg, der foretages efter at disse er dokumenteret i projektgrundlaget, kan betyde at der skal foretages justeringer i projekterings- eller anlægsperioden. Dette kan medføre forsinkelser på bestemte lokaliteter. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

Nr.

ÆNDREDE FORUDSÆTNINGER – DIVERSE Projektgrundlag

Dispensationer gives ikke som forventet Det er under visse omstændigheder relevant at søge dispensation til at fravige generelle normer og krav på bestemte lokaliteter, hvor dette forventes at være nødvendigt og fuldt forsvarligt. Hvis disse dispensationer ikke gives kan der opstå behov for projektjusteringer, der kan fordyre projektet. Projektet forudsættes at skulle søge så få dispensationer som muligt. Frekvens = 2, Konsekvens = 2

Nr.

ERTMS og TSI Projektgrundlag

Manglende projekteringsregler og standarder for ERTMS Usikkerhed omkring regler og standarder for ERTMS kan forsinke gennemførelsen af projektet. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

Fallback til ERTMS level 1 Hvis det sent i projektet besluttes at ERTMS level 2 ikke er gennemførligt, skal der omprojekteres og forudsættes opstilling af

Risikoanalyse

Bilag 2

signaler. Dette påvirker projektet med fordyrelser og forsinkelser. Frekvens = 2, Konsekvens = 1 55

Konflikter mellem TSI og nationale regler Manglende overensstemmelser mellem TSI og nationale regler og standarder kan forsinke færdiggørelsen af det til grund liggende projektgrundlag og dermed forsinke gennemførelsen af projektet. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

Nr.

Sikkerhedsforanstaltninger Projektgrundlag

Manglende fastlæggelse af sikkerhedsniveau Usikkerhed omkring sikkerhedsniveauet på banen giver vanskeligheder med at påvise efterlevelse af sikkerhedskrav i projektets sikkerhedsplaner. Dette kan give anledning til forsinkelser i godkendelsesprocessen. Frekvens = 2, Konsekvens = 2

Placering og kapacitet af nye sikringsanlæg Indføring af ERTMS level 2 medfører installation af nye, ikke-afprøvede sikringsanlægstyper. Dette kan medføre usikkerhed omkring placering og kapacitet af nye sikringsanlæg. Her har projektet lagt sig tæt op ad Banedanmarks Signalprojekt, som vil kravspecificere og ordre anlæggene. Frekvens = 2, Konsekvens = 1

Krav til adgangsveje til banen Særlige krav til tætheden og udformningen af adgangsveje til banen, som ikke var forudsat på projekteringstidspunktet, kan fordyre og forsinke projektet på bestemte steder. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

Nr.

Støj og barriereeffekter Projektgrundlag

Kompensation for barriereeffekt Kompensation for barriereeffekt i form af yderligere passager og underføringer kan fordyre og forsinke projektet i mindre grad. Frekvens = 2, Konsekvens = 2

Større krav til støj/vibrationsdæmpning i drift og anlæg Nye og skrappere krav til støj og vibrationsdæmpning kan fordyre projektet i mindre grad. Dels pga. bedre afskærmning og dæmpning af maskiner under anlæg, dels af togmateriel efter ibrugtagning.

Risikoanalyse

Bilag 2

Frekvens = 2 Konsekvens = 1

3. NABOPROJEKTER

Nr.

Projekter, der kan påvirke nybygningsløsningen Naboprojekter

Forlængelse af Ring 5 ind til Køge En forlængelse af Ring 5 ind til Køge vil betyde at nybygningsløsningen skal krydse denne. Et sådan bro/tunnelprojekt vil fordyre nybygningsløsningen. Frekvens = 2, Konsekvens = 2

Greve Kommune: Udbygning af erhverv, afvanding, Fun City Greve Kommune har en række projekter på vej, som kan påvirke nybygningsløsningen. Der er dels tale om en udvidelse af erhvervsområder tæt på Køge Bugt Motorvejen, samt den såkaldte Fun City langs motorvejens vestlige side. Desuden påtænker Greve kommune at opgradere sit kloak- og afvandingssystem på grund af de seneste års oversvømmelser. Koordinering med kommunen kan medføre projekttilpasninger med mindre fordyrelser til følge Frekvens = 3, Konsekvens = 1

Solrød Kommune: Flytning af Maxit/Weber Projektet forudsætter at linieføringen passerer virksomheden Maxit i Solrød uden for store konsekvenser for denne. En beslutning om flytning/nedlæggelse af virksomheden kan betyde en optimering af projektets linieføring og dermed besparelser. Frekvens = 4, Konsekvens = 1

Ingen udbygning af effekt i fordelingsstationer - Vigerslev Helgoland – Ringsted Projektet forudsætter at de tilgrænsende fordelingsstationer kan forsyne køreledningsanlæggene og substituere projektets nye fordelingsstationer ved nedbrud. Hvis Banedanmark udskyder eller undlader at øge effekten i de eksisterende fordelingsstationer som følge af øget trafik med eltraktion, vil det medføre at projektet får ekstraudgifter for at kunne afvikle den forudsatte trafik. Frekvens = 3, Konsekvens = 1

Placering af ny kombiterminal Det forventes at der etableres en ny kombiterminal i Køgeområdet i løbet af projektets anlægsperiode, men denne endelige placering er uafklaret. Dette kan betyde, at der senere bliver behov for at justere nybygningsløsningen i forhold til kombiterminalens placering og adgangsforhold.

Risikoanalyse

Bilag 2

Frekvens = 3, Konsekvens = 2 66

Udvidelse af Køge Bugt Motorvejen Vejdirektoratet igangsatte i 2007 en VVM-undersøgelse af en udbygning af Køge Bugt Motorvejen fra 6 til 8 spor mellem Greve Syd og sammenfletningen ved Køge med henblik på en senere beslutning om igangsættelse af projektet. Udvidelsen vil få betydning for Nybygningsløsningen placering langs motorvejen. Der vil være behov for at justere nybygningsprojektet på flere områder, og der vil være behov for tæt koordinering mellem de to projekter. Frekvens = 4, Konsekvens = 2, Risikoklasse = 8 (høj)

Banedanmarks etablering af Ringsted fordelingsstation Projektet forudsætter at Banedanmark etablerer Ringsted fordelingsstation før eller samtidig med Kh-Rg-projektet. Hvis dette ikke sker, er der risiko for, at den forudsatte trafik ikke kan afvikles, så projektet må bekoste en ny fordelingsstation. Frekvens = 3, Konsekvens = 1

Køge Kommunes udvidelsesplaner for erhverv og boliger Køge Kommunes dispositioner mht. erhvervs og boligområder langs banen kan få betydning for nybygningsløsningen. Dette koordineres løbende i samarbejde med kommunen. Frekvens = 3, Konsekvens = 1

Nr.

Projekter, der kan påvirke 5. sporsløsningen Naboprojekter

Konsekvens af Røde Port /Udnyttelse af trekantsområdet I projekt Røde Port indgår trekantarealet mellem Vestbanen og Lille Syd, som er forudsat anvendt til vendesporsanlæg. Det kan have mindre tidsmæssige og økonomiske konsekvenser at samordne og koordinere projekterne. Frekvens = 3, Konsekvens = 1

Udskiftning af sikringsanlæg på Ringsted station DSB 72/ERTMS I overgangsperioden mellem ERTMS på den nye bane og DSB 72anlægget på Ringsted station kan der opstå komplikationer, som vil påvirke tidsplan og økonomi. Frekvens = 3, Konsekvens = 1

Motorvejsudvidelse ved Roskilde Holbækmotorvejen mellem Fløng og Roskilde Vest vil blive udbygget fra 4 til 8 spor igennem Fløng mellem Baldersbrønde og Hedelandsvej, og fra 4 til 6 spor på den øvrige strækning mellem Hedelandsvej og Roskilde Vest. Dette projekt vil forløbe samtidig med implementeringen af 5. sporsløsningen, og dette kan betyde at anlægsprocesserne påvirker

Risikoanalyse

Bilag 2

hinanden, f.eks. mht. miljø og jordflytninger i anlægsperioden. Frekvens = 3, Konsekvens = 1 72

Tidsmæssigt sammenfald mellem Nordvestbanen og vendesporsanlægget Der projekteres et nyt dobbeltspor på Nordvestbanen mellem Lejre og Vipperød, som muligvis kan falde sammen med implementeringen af 5. sporsløsningen. De to projekter ligger geografisk tæt på hinanden og kan derfor forstærke påvirkningen på togdrift og miljø i anlægsfasen. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

Udvidelse af Ring 5 til motorvej En eventuel udvidelse af Ring 5 til motorvej kan påvirke 5. sporsløsningen mellem Hedehusene og Høje Taastrup. Hvis der skal tages højde for en fremtidig udvidelse kræver det justeringer på det nuværende jernbaneprojekt, som vil medføre mindre fordyrelser. Alternativt må det forventes at VD skal gennemføre en dyrere og mere arealkrævende løsning end man umiddelbart har regnet med. Vejdirektoratet har p.t. ingen planer om en udvidelse, men der vil i forbindelse med detailprojekteringen blive taget fornyet kontakt til Vejdirektoratet, så der om nødvendigt kan foretages justeringer. Frekvens = 2, Konsekvens = 2

Nr. 74

Projekter, der kan påvirke begge løsninger Naboprojekter Banedanmarks signalprojekt, herunder ETCS, GSM-R og STM udvikling 5. sporsløsningen vil blive fuldt integreret med Banedanmarks signalprojekt, og er derfor afhængig af implementeringen af dette. Nybygningsløsningen kan i princippet etableres uafhængigt af signalprojektet, men det er indtil videre forudsat, at Nybygningsløsningen er en del af Signalprogrammets ”Early Deployment”. Forsinkelser i dette vil påvirke tidsplanen for nybygningsløsningen. Den politiske beslutningsproces ligger uden for nærværende projekt, og det synes derfor ikke muligt at forebygge risikoen direkte. Frekvens = 2, Konsekvens = 3

Forudsætninger i KØR-projektet ændres Projektet har grænseflader til KØR-projektet i Ringsted og i Vigerslev ved Ny Ellebjerg. Hvis de indgåede forudsætninger i grænsefladeaftaler ændres, kan det påvirke projektets økonomi. Frekvens = 3, Konsekvens = 1

Ring 3 lightrail/S-tog Det forventes, at planlægningen af en lightrail (evt. S-bane) i terræn i korridoren Lundtofte-DTU-Lyngby-Herlev-Glostrup-Ishøj vil starte

Risikoanalyse

Bilag 2

indenfor København-Ringsted projektets anlægsperiode. Projekterne vil derfor kunne påvirke hinanden anlægsmæssigt, uanset om der arbejdes videre med 5. sporsløsningen eller nybygningsløsningen, idet begge København-Ringsted projektforslag skal krydse Ring 3-banen. Frekvens = 3, Konsekvens = 1 77

Udvidelse af Motorring 4 En udvidelse af Motorring 4 mellem Taastrup og Frederikssundmotorvejen kan anlægsmæssigt falde sammen med Kh-Rg projektet, hvilket kan få betydning for disponering af jord og miljøhensyn i anlægsperioden. Frekvens = 3, Konsekvens = 1

København Kommunes udvidelsesplaner for erhverv og boliger Ændrede forudsætninger for arealanvendelse i Københavns Kommune kan medføre mindre ændringer af den østligste del af strækningen. Frekvens = 3, Konsekvens = 1

Banedanmarks generelle fornyelsesplan Banedanmarks generelle fornyelsesplan kan betyde, at visse forudsætninger for København-Ringsted projektet ændres inden det er fuldt implementeret, for eksempel ved, at flere spor eller perroner ombygges inden projektopstart. Frekvens = 3, Konsekvens = 1

Københavns Kommunes Vandforsyning Københavns Kommunes vandforsyning skal sikre vandindvindingsinteresser i et område, der også inkluderer den østlige del af strækningen. Dette kan få mindre konsekvenser for begge projekter. Frekvens = 3, Konsekvens = 1

Femern Bælt projektet, trafik og teknik Femern Bælt forbindelsen, der allerede er under udvikling, vil ændre de trafikale forudsætninger for begge projekter, da international trafik mod Tyskland vil gå via Sydsjælland i stedet for Jylland. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

Helsingør og Helsingborg tunnel En forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg vil ændre de trafikale forudsætninger for begge projekter, da international trafik mod Sverige og Norge i højere grad vil gå via Helsingør. Frekvens = 2, Konsekvens = 1

Risikoanalyse

Bilag 2

Nr.

Systemmæssige og generelle grænseflader Naboprojekter

Timemodel, hastighedsopgradering Ringsted-Odense Hastighedsopgradering på strækningen Ringsted-Odense, forudsætter en kapacitetsmæssig og hastighedsmæssig opgradering af strækningen København-Ringsted, således at der kan køres fra København til Odense på en time. Der er ønske om at hastighedsopgradering Ringsted-Odense fremmes, hvilket kræver koordinering af projekterne, men samtidig kan skabe ressourceproblemer på ingeniør- og entreprenørsiden. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

Grænseflade med fjernstyring af kørestrøm og sikringsanlæg Der er risiko for, at der stilles større krav til samling af informationer/styring af kørestrøms- og sikringsanlægget end forudsat i projektet. Der kan eksempelvis stilles krav til separering af anlægget til Ny bane. Frekvens = 2, Konsekvens = 1

Grænseflade med Banedanmark mht. drift og vedligeholdelse Banedanmark, der i givet fald skal overtage ejerskabet og driften af 5. sporet, skal kunne overtage ansvaret for drift og vedligeholdelse. Samordning af niveau for RAM-krav kan give ændringer i projektet i forhold til det forudsatte. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

4. TEKNIK OG PROCESSER

Nr.

Forhold til eksisterende bane Teknik og processer

Sætningsproblematikken for eksisterende bane Anlæg langs eksisterende bane medfører risiko for sætningsskader på denne i anlægsperioden. Problemet er mest aktuelt på 5. sporsløsningen, samt på Ny bane mellem Kværkeby og Ringsted.. Utilsigtede sætninger under gennemførelsen kan betyde at dele af projektet stoppes midlertidigt hvilket påvirker tidsplan og økonomi. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

Sambygning med eksisterende bane Sambygning med eksisterende bane stiller særlige krav til arbejdsprocessen og medfører forsinkelser for den normale trafikafvikling på eksisterende bane i drift. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

Afvandingsproblemer op mod eksisterende bane Afvandingsforholdene for eksisterende bane ændres i 5. sporsløsningen,

Risikoanalyse

Bilag 2

og det skal derfor sikres, at eksisterende bane kan afvandes effektivt. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

Nr.

Ny teknologi Teknik og processer

Ukendt produktionsmetode på udførelsestidspunktet Hvis en entreprenør mener at kunne anvende en ny ukendt metode, og denne ikke virker, kan projektet blive påvirket tidsmæssigt. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

Implementering af ny teknik som endnu ikke er færdigudviklet Implementeringen af ERTMS level 2 giver risiko for, at der skal arbejdes med teknik, der ikke er færdigudviklet, og der kan i den forbindelse forekomme ”børnesygdomme”, som det kan tage tid at identificere og udbedre. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

Gammel teknologi svær at forny Ombygning af Ringsted og Vigerslev station i relæteknik som grænseflader til ERTMS i nybygningsløsningen kan skabe problemer med fremskaffelse af komponenter. Kan i et vist omfang imødegås ved passende planlægning og disponering tidligt i projektet.

Frekvens = 3, Konsekvens = 2

Nr.

Stadieplaner Teknik og processer

Manglende detaljering i stadieplanlægningen Manglende detaljer i stadieplanlægningen kan medføre, at der opstår uforudsete problemer med koordinering på 5. sporsløsningen. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

Korrektion af stadieplaner sent i processen Ændringer af stadieplanerne sent i processen kan medføre at der opstår problemer med koordinering på 5. sporsløsningen der kan påvirke tidsplanen og de udarbejdede overslag. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

Nr.

Generelle projektændringer Teknik og processer

Afvigelser fra kravspecifikationer medfører omprojektering Hvis de projekterende ikke har overholdt kravspecifikationen kan dette

Risikoanalyse

Bilag 2

påvirke tidsplaner og herved økonomien. Frekvens = 3, Konsekvens = 2 Nr.

Arbejdsskærm på 5. sporsløsningen Teknik og processer

Forudsætninger vedr. arbejdsskærm på 5. sporet er ikke som forventet, generelt Hvis det viser sig, at det ikke er muligt at lave en skærm der kan blive godkendt, eller som skal fjernes igen pga. en hændelse efter projektstart, vil det påvirke planlægningen og arbejdsprocessen på 5. sporsløsningen radikalt og besværliggøre trafikafviklingen i anlægsperioden. Frekvens = 2, Konsekvens = 3

Forudsætninger vedr. arbejdsskærm på 5. sporet er ikke som forventet, lokalt Hvis der opstår problemer med arbejdsskærmen lokalt, f.eks. muligheden for at lave tilstrækkelig fundering eller styrke i konstruktionen på bestemte steder, vil det give mindre forsinkelser og fordyrelser. Inden arbejdsskærmen blev besluttet som idé blev mulighederne dog undersøgt - herunder de statiske forudsætninger. Der blev i den forbindelse udarbejdet en rapport, som blev kommenteret af Banedanmark, og efterfølgende revideret. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

Flugtveje ved arbejdsskærm Der skal kunne etableres tilstrækkelige flugtveje i forbindelse med arbejdsskærmen. Hvor dette er kompliceret kan det fordyre projektet, eller betyde, at der ikke kan anvendes arbejdsskærm på en given delstrækning. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

Indsigelser mod arbejdsskærm (Nabo) Det må forventes, at beboere langs den eksisterende bane KøbenhavnRoskilde vil klage over arbejdsskærmen, som får en total højde på op mod 7 m. Frekvens = 3, Konsekvens = 1

Manglende signalsynlighed ved arbejdsskærmen Arbejdsskærmen kan – primært i kurver – reducere synligheden af signaler. Disse skal i givet fald flyttes, og flytningen skal kunne opnå godkendelse. Frekvens = 3, Konsekvens = 1

Nr.

Udbudsstrategi og materiale Teknik og processer

Risikoanalyse

100

Bilag 2

Problemer med tilrettelæggelse af udbuds- og gennemførelsestidsplaner Hvis udbuds- og gennemførelsestidsplaner ikke er realistiske kan det medføre forsinkelser af projektet i forhold til vedtagne grundlag. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

101

Mangelfuldt udbudsmateriale Hvis udbudsmaterialet mangler detaljer eller oplysninger om bestemte projektelementer kan det give anledning til fejl, mangler, forsinkelser og krav om betaling for ekstraarbejder fra entreprenørens side. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

102

Dårligt samarbejde ml. bygherre, rådgiver og entreprenører pga. udbudsformen Hvis udbudsformen ikke i tilstrækkelig grad ansporer til samarbejde og koordinering kan resultere i dårligt samarbejde mellem de deltagende parter. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

Nr.

Projekteringsfejl og usikkerheder Teknik og processer

103

Usikkerhed på mængder Der er en vis usikkerhed på alle mængder, som medfører usikkerhed på det samlede anlægsoverslag. Usikkerheden forventes reduceret ved gennemførelse af målrettede forundersøgelser af geoteknik, hydrogeologi, ledningsregistereringer mv. Frekvens = 2, Konsekvens = 2

104

Usikkerhed på enhedspriser Der er en vis usikkerhed på de enkelte enhedspriser, som medfører usikkerhed på det samlede anlægsoverslag. Usikkerheden forventes reduceret ved indsamling af valide enhedspriser fra Banedanmark, Vejdirektoratet mfl. Frekvens = 2, Konsekvens = 2

105

Forglemmelser i projekteringen Forglemmelser i projekteringen kan give anledning til fejl, mangler, forsinkelser og krav om betaling for ekstraarbejder fra entreprenørens side. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

106

Utilstrækkelig projekteringskvalitet Utilstrækkelig projekteringskvalitet kan give anledning til fejl, mangler, forsinkelser og krav om betaling for ekstraarbejder fra entreprenørens

Risikoanalyse

Bilag 2

side. Frekvens = 3, Konsekvens = 2 107

Projektfejl Deciderede projektfejl, eksempelvis underdimensionering af brokonstruktioner, kan give anledning til projektforsinkelser og fordyrelser. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

108

Initialfejl i anlæg Når et anlæg ibrugtages vil der kunne opstå problemer pga. medfødte fejl. Dette kan medføre en tidsmæssig forsinkelse af ibrugtagningen. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

Nr.

Styring og grænseflader Teknik og processer

109

Problemer med projektstyring og grænsefladestyring i projekteringsfasen Problemer med grænsefladestyring i projekteringsfasen kan give sig udslag i projekteringsfejl eller glemte forhold, og er som sådan en af de medvirkende årsager til risiko nr. 110, 112 og 113. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

110

Uklare interne og eksterne grænsefladeaftaler Uklare grænsefladeaftaler er en del af, og medvirkende årsag til risiko nr. 116. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

111

Problemer med styringsværktøjer og SAP Administrative problemer må ofte påregnes i starten af et projekt, og vil som regel kunne rettes efter et stykke tid uden større konsekvenser for projektet. Frekvens = 3, Konsekvens = 1

112

Tab af viden i overdragelsesprocessen Når projektet overdrages fra planlægningsorganisationen til anlægsorganisationens videre projektering og udførelse kan der gå viden, overvejelser og erkendelser tabt, som medfører at man må ”genopfinde den dybe tallerken” igen på et senere tidspunkt. Frekvens = 3, Konsekvens = 1

113

Manglende inddragelse af drift- og vedligeholdelsesorganisation

Risikoanalyse

Bilag 2

Hvis den fremtidige drifts- og vedligeholdelsesorganisation ikke involveres tilstrækkeligt tidligt i projektet, med den viden denne organisation ligger inde med, er der risiko for, at visse projektelementer ikke udformes optimalt. Frekvens = 3, Konsekvens = 1 Nr.

Trafikafvikling Teknik og processer

114

Trængselsproblem på Københavns Hovedbanegård større end forudsat Hurtigere tog og flere afgange vil øge presset på Københavns Hovedbanegård og i perioder skabe trængselsproblemer. Frekvens = 2, Konsekvens = 2

Nr.

Budgettering Teknik og processer

115

Ukorrekt gennemførelse af ny proces for anlægsbudgettering Hvis gennemførelsen af den ny proces for anlægsbudgettering ikke foretages med de rette forudsætninger herunder sporbarhed kan det betyde, at det beregnede anlægsbudget ikke er tilstrækkeligt nøjagtigt. Frekvens = 3, Konsekvens = 1

116

Pristalsregulering er ikke i trit med de reelle forhold Hvis den anvendte pristalsregulering både før og efter budgetteringen er for lille i forhold til den faktiske prisudvikling kan det betyde, at omkostningerne undervurderes, og dermed at anlægsbudgettet ikke er tilstrækkeligt. Frekvens = 2, Konsekvens = 2

5. UDFØRELSESFORHOLD

Nr.

Arbejdsskærm Udførelsesforhold

117

Støjklager pga. arbejdsskærmen Der vil dels kunne opstå klager som følge af opsætning af skærmen, dels efter opsætning nord for banen pga. støjrefleksion. Frekvens = 3, Konsekvens = 1

118

Skade på arbejdsskærmen og risiko for, at den vælter ind i spor i drift Hvis arbejdsskærmen pga. vejrlig, arbejdsmaskiner eller afsporede vogne skades og eventuelt vælter ind i spor i drift kan det dels betyde

Risikoanalyse

Bilag 2

driftsforstyrrelser, dels forsinkelser i arbejdsgangen. I værste fald kan det blive krævet, at skærmen fjernes, med deraf følgende konsekvenser for arbejdsprocessen. Se også risiko nr. 126. Frekvens = 2, Konsekvens = 3 119

Bortfald af funktionalitet af arbejdsskærmen Hvis arbejdsskærmen ikke fungerer hensigtsmæssigt eller udgør en sikkerhedsrisiko, og det besluttes at nedtage den, så vil det radikalt ændre arbejdsprocessen på 5. sporsløsningen. Det vil således forlænge anlægsperioden væsentligt og skabe større gener for den daglige jernbanetrafik mellem København og Roskilde. Der er udarbejdet særskilt notat, der dokumenterer skærmens forudsætninger og egnethed. Frekvens = 1, Konsekvens = 4, Risikoklasse = 4 (høj)

Nr.

Arealer Udførelsesforhold

120

Ekspropriationer ikke gennemført til tiden Hvis ekspropriationer af den ene eller den anden grund trækker ud vil det i mindre grad forsinke projektets gennemførelse. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

121

Arkæologiske fund og fortidsminder afdækkes Hvis ukendte fortidsminder eller arkæologiske fund afdækkes vil det være nødvendigt at give arkæologer tid til at undersøge området. Dette vil i mindre grad forsinke projektets gennemførelse. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

122

Ændring af projektet i forbindelse med ekspropriationer Hvis ekspropriationer ikke kan gennemføres som forventet kan det betyde mindre justeringer af projektet. Frekvens = 2, Konsekvens = 2

Nr.

Jord Udførelsesforhold

123

Problematisk jordbalance eller miljøklasseseparering Der kan ske en mindre fordyrelse af projektet hvis jordbalancen ikke går op, f.eks. ved at der produceres større mængder overskudsjord end beregnet, eller der skal bortskaffes mere forurenet jord end beregnet. Samtidig kan det indebære højere omkostninger hvis jord, der var forudsat genindbygget, ikke kan genanvendes på grund af ringere beskaffenhed end forudsat. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

Risikoanalyse

124

Bilag 2

Uventede jordbundsforhold Hvis jordbundens karakter er meget forskellig fra det forventede kan der blive behov for at genoverveje dens anvendelse og/eller deponi. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

Nr.

Grundvand Udførelsesforhold

125

Uventede hydrogeologiske forhold Hvis der viser sig at være højere grundvandsspejl end forventet, eller der afdækkes andre hydrogeologiske forhold end forventet, kan det medføre behov for pumpning, rørlægning eller dræn Frekvens = 3, Konsekvens = 2

126

Håndtering af grundvandssænkning under udførelse Det forventes i flere tilfælde at være nødvendigt at foretage grundvandssænkning vha. pumpning, hvilket kan medføre mindre forsinkelser og fordyrelser af projektet. Frekvens = 3, Konsekvens = 1

127

Overraskelser vedrørende jord og vand, f.eks. vandtætte underføringer Hvis der under anlæg – uventet - skal arbejdes med f.eks. vandtætte underføringer kan det medføre mindre forsinkelser og fordyrelser af projektet. Frekvens = 3, Konsekvens = 1

Nr.

Teknik og maskiner Udførelsesforhold

128

Uheld med kritiske komponenter Hvis komponenter som f.eks. præfabrikerede brofag, sporskifter eller lignende ødelægges kan der opstå forsinkelser pga. ventetid inden nye komponenter kan produceres og leveres. Frekvens = 3, Konsekvens = 1

129

Fejl i komponenter Hvis der viser sig at være fejl i komponenter som f.eks. skinner eller lignende, efter de er etableret, kan der opstå forsinkelser pga. ventetid inden de kan erstattes af nye komponenter. Frekvens = 3, Konsekvens = 1

130

Nedbrud af kritiske maskiner Hvis maskiner af essentiel betydning for anlægsprojektets fremdrift bryder sammen kan der opstå forsinkelser pga. ventetid inden nyt

Risikoanalyse

Bilag 2

maskinel er på plads. Frekvens = 2, Konsekvens = 1 Nr.

Koordinering og logistik Udførelsesforhold

131

Manglende koordinering og samarbejde mellem bygherre og entreprenører Manglende koordinering og samarbejde mellem byggeledelse og entreprenører kan medføre, at problemer i anlægsprocessen opdages for sent. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

132

Manglende koordinering og samarbejde mellem entreprenører Manglende koordinering og samarbejde mellem entreprenører kan medføre uhensigtsmæssige forsinkelser, dårlig udnyttelse af arbejdsarealer og ressourcer mv. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

133

Dårligt planlagt byggepladslogistik Dårlig byggepladslogistik kan medføre forsinkelser, f.eks. pga. uhensigtsmæssig opmagasinering af materiel eller komponenter, der forhindrer andre entreprenører i at tilvejebringe det fornødne arbejdsareal. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

134

Forsinkede leverancer Forsinkede leverancer i form af komponenter som f.eks. master, skinner etc. kan bremse projektets fremdrift, og afstedkomme erstatningskrav for ventetid fra entreprenører. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

Nr.

Udførelsesforhold under anlæg uforudsete ændringer

135

Ændring af forudsatte udførelsesforhold Hvis forhold som eksempelvis arbejdspladser, adgangsveje og arealer, der var forudsat midlertidigt eksproprieret, ikke kan tilvejebringes, skal der omdisponeres med forsinkelser og økonomikonsekvenser til følge. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

136

Uventede bindinger til anlægget under udførelse Uventede bindinger til anlægget under udførelse kan f.eks. være, at der ikke kan arbejdes på en bestemt strækning eller en bestemt bro i en given periode pga. pludseligt opståede forhold udenfor projektet. Konsekvensen er omdisponering med forsinkelser og økonomikonsekvenser til følge.

Risikoanalyse

Bilag 2

Frekvens = 2, Konsekvens = 2 137

Forøgede afværgekonstruktioner Eksempler på forøgede afværgekonstruktioner kunne f.eks. være spunsvægge, eller støttemure langs skråninger, der ikke var forudsat etableret under projektering. Frekvens = 2, Konsekvens = 2

138

Problemer under udførelsen af underføringen under Vestbanen ved vendesporsanlægget Problemer med f.eks. sammenstyrtninger kan få konsekvenser for togdriften så en anden udførelsesmetode må vælges. Dette er også en generel risiko, som skal tackles via projektets sikkerhedsforanstaltninger. Risikoen kan reduceres ved at vælge løsninger som er kendt fra tidligere anlægsarbejder, samt stort omfang af geotekniske forundersøgelser, herunder grundvand, samt mulighederne for midlertidig grundvandssænkning. Desuden kan skærpet kontrolniveau og kvalitetssikring i forbindelse med detailprojektering og udførelse reducere risikoen. Frekvens = 2, Konsekvens = 2

139

Mellemunderstøtninger ved tunnel under Vestbanen Forholdene omkring etableringen af mellemunderstøtninger under sporafstivninger kan vise sig at være vanskeligere end forventet, hvilket kan fordyre processen. Frekvens = 4, Konsekvens = 2, Risikoklasse = 8 (høj)

Nr.

Ibrugtagning Udførelsesforhold

140

Manglende ibrugtagningstilladelser - entreprenørforhold Problemer med ibrugtagningstilladelser til f.eks. entreprenørernes udenlandske sporkørende maskiner kan betyde mindre tidsmæssige forsinkelser af anlægsprojektet. Frekvens = 2, Konsekvens = 2

141

Manglende ibrugtagningstilladelser – baneanlæg Hvis de egentlige ibrugtagningstilladelser til baneanlægget ikke kommer på plads, inden projektet overdrages til driftsorganisa-tionen, kan det betyde en tidsmæssig forsinkelse af ibrugtagningen af anlægget. Frekvens = 2, Konsekvens = 2

142

Ibrugtagningsproblemer ved nyanlæg af ERTMS Hvis ibrugtagningstilladelser til ERTMS ikke kommer på plads inden projektet overdrages til driftsorganisationen kan det medføre

Risikoanalyse

Bilag 2

forsinkelser for ibrugtagningen Frekvens = 3, Konsekvens = 1 Nr.

Ulykker Udførelsesforhold

143

Arbejdsulykker Alvorlige arbejdsulykker kan medføre behov for undersøgelser og ændrede arbejdsgange. Frekvens = 2, Konsekvens = 2

144

Ulykker i forbindelse med tunnelering Ulykker i forbindelse med tunnelering vil forsinke projektet og kan i værste fald koste menneskeliv. Frekvens = 2, Konsekvens = 2

145

Stilladskollaps Stilladskollaps ved f.eks. forskalling ved brokonstruktioner vil forsinke projektet og kan i værste fald koste menneskeliv. Frekvens = 2, Konsekvens = 2

Nr.

Bygherreleverancer og naboentrepriser Udførelsesforhold

146

Forsinkelser pga. naboentrepriser Hvis en entreprise af den ene eller anden årsag forsinkes vil dette ofte influere på fremdriften af naboprojekter, eller ”nedstrøms” projekter, der følger efter den forsinkede entreprise. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

147

Bygherreleverancer, forsinkelse af eller fejllevering Hvis bygherreleverancer som f.eks. sporskifter, skinner, sveller, køreledningskomponenter forsinkes vil det også forsinke de entrepriser, der er baseret på bygherreleverancen. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

Nr.

Entreprenørkompetencer Udførelsesforhold

148

Dårlig entreprenørplanlægning Hvis en entreprenør ikke har planlagt og disponeret sine ressourcer effektivt kan det f.eks. medføre sen mobilisering pga. travlhed på andre projekter. Uhensigtsmæssige arbejdsgange kan også forsinke processen og andre entreprenørarbejders fremdrift.

Risikoanalyse

Bilag 2

Frekvens = 3, Konsekvens = 2 149

Manglende fagtekniske kompetencer hos entreprenører Hvis en entreprenør ikke er i stand til at bemande en opgave med tilstrækkeligt erfaren og kompetent arbejdskraft kan det medføre generelt dårlig kvalitet, fejl og ulykker. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

Nr.

Trafikafvikling Udførelsesforhold

150

Problemer med midlertidig trafikomlægning (vej og bane) Problemer med at etablere midlertidige trafikomlægninger og afvikle den eksisterende trafik på en strækning kan skabe behov for udvikling af alternative løsninger. De alternative løsninger kan betyde dårligere spærringsforhold, og herved større omkostninger. Desuden kan denne form for problemer give projektet dårlig omtale. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

151

Påvirkning af spor i drift Hvis trafikken på spor i drift forstyrres/forsinkes mere end acceptabelt vil det skabe forsinkelser på projektet, som kan medføre krav om undersøgelse af alternative løsninger. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

Nr.

Fagforeninger Udførelsesforhold

152

Lockouts og strejker Eventuelle sammenbrud i forhandlinger kan medføre periodevise strejker eller lockouts, som forsinker projektet. Frekvens = 2, Konsekvens = 3

Nr.

Diverse uheld under anlæg Udførelsesforhold

153

Overgravning af ledninger Overgravning af ledninger, der udgør en typisk risiko på et anlægsprojekt som dette, vil medføre mindre forsinkelser pga. udbedringsarbejdet. Frekvens = 3, Konsekvens = 1

154

Forurening af grundvandet under udførelsen Hvis grundvandet uventet forurenes under udførelsen vil det kræve en øjeblikkelig ændring af arbejdsprocessen. Frekvens = 2, Konsekvens = 1

Risikoanalyse

155

Bilag 2

Eksisterende konstruktioner mv. beskadiges Beskadigelser af eksisterende konstruktioner, f.eks. master der påkøres eller revner i private ejendomme pga. rystelser, vil blive udbedret med mindre forsinkelser og omkostninger. Frekvens = 2, Konsekvens = 1

Nr.

Andre risici Udførelsesforhold

156

Vejrlig ud over det i udbudsmaterialet forudsatte Usædvanligt varmt, koldt eller vådt vejr vil kunne vanskeliggøre og dermed forsinke projektet i mindre grad. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

157

Uforudset ekstraprojektering af midlertidige løsninger Der kan opstå behov for at foretage egentlig projektering af midlertidige løsninger, som ikke var forudset under planlægningen, f.eks. støttemure i forbindelse med interimsveje. Se også 111, 112 og 113. Frekvens = 3, Konsekvens = 1

158

Konkurser Konkurser blandt de involverede entreprenører vil betyde forsinkelser pga. udredning af erstatningskrav og ny licitation. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

159

Hærværk og tyveri Hærværk på maskiner og materiel kan give mindre forsinkelser, men vil ikke have konsekvenser af betydning for det samlede anlægsarbejde. Frekvens = 3, Konsekvens = 1

6. MARKEDSFORHOLD

Nr.

Konkurrencesituationen Udførelsesforhold

160

Større projekter i andre lande giver mangel på international konkurrence Hvis projektet forløber samtidigt med andre store anlægsprojekter i Europa kan det medføre, at et begrænset antal entreprenører vil være interesseret i projektet. Det bliver med andre ord svært at få de mest kompetente entreprenører indenfor det givne budget. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

Risikoanalyse

161

Bilag 2

Manglende internationalisering af projektmateriale giver begrænset konkurrence Hvis udbudsmaterialet ikke er tilstrækkeligt internationaliseret, dvs. hvis alle materialer er ikke fuldt gennemarbejdet på engelsk og projektet ikke er tilstrækkeligt promoveret internationalt, vil det begrænse konkurrencen til primært danske/nordiske entreprenører med begrænset kapacitet og erfaring. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

162

Karteldannelser giver prisforvridninger Karteldannelser kan øge omkostningerne på projektet ud over det forventede. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

Nr.

Ressourcer Udførelsesforhold

163

Ressourcemangel hos entreprenører og rådgivere Der uddannes p.t. for få ingeniører, hvilket på sigt kan give mangel på kompetente projektledere og teknikere hos entreprenører og rådgivere, specielt personer med erfaring fra Danmark. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

164

Mangel på råstoffer Råstofmangel pga. den internationale markedssituation, f.eks. mangel på stål, kan sinke projektet og øge udgifter til det pågældende råstof ud over det forventede. Grus er også en mangelvare, og det bør som følge heraf overvejes at medtage muligheden for åbning af grusgrave i anlægsloven. Frekvens = 2, Konsekvens = 3

165

Problemer med at skaffe SR arbejdsledere Der kan ligeledes opstå mangel på kompetente SR-personale arbejdsledere, hvilket kan resultere i en mindre effektiv arbejdsproces, fejl og en generelt lavere kvalitet af det udførte arbejde. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

Nr.

Prisudvikling Udførelsesforhold

166

Fremskrevne priser svarer ikke markedsudviklingen Som et resultat af ressourcemangel hos entreprenører og rådgivere kan de faktiske priser blive højere end de forventede, fremskrevne priser.

Risikoanalyse

Bilag 2

Frekvens = 3, Konsekvens = 2 167

Råstofpriser Som et resultat af råstofmangel kan de faktiske priser blive højere end de forventede, fremskrevne priser. Problemet kan - hvis der er forventning om stigende priser - under visse omstændigheder forebygges gennem tidligt opkøb af materialer og råstoffer. Frekvens = 3, Konsekvens = 3, Risikoklasse = 9 (høj)

168

Ændring i afgifter Højere afgifter på f.eks. brændstof og importafgifter kan fordyre projektet udover det budgetterede. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

7. ORGANISATION

Nr.

Ledelse Udførelsesforhold

169

Uklar organisationsbeskrivelse En uklar og ufuldstændig organisationsbeskrivelse kan medføre misforståelser mht. ansvarsfordeling. Dette vil være til skade for projektets fremdrift og effektivitet, f.eks. ved, at ingen tør tage en beslutning i en given sag. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

170

Uklare kommandoveje Uklare kommandoveje og kanaler for informationsudveksling kan betyde, at viden og beslutninger ikke når modtagerne tilstrækkeligt hurtigt og effektivt. Samtidig kan uklare kommandoveje under udførelsen betyde forsinkelser med forøgede omkostninger til følge. Dette vil være til skade for projektets fremdrift og effektivitet. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

171

Grænsefladeproblemer mellem forskellige organisationer Hvis grænsefladerne og ansvarsfordelingen ikke er klarlagt mellem forskellige organisationer, der skal samarbejde om projektet, kan det skabe konflikter, eller manglende beslutningstagen, til skade for projektets fremdrift. Se også risiko nr. 116 og 117. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

Nr.

Kompetencer generelt Udførelsesforhold

172

Manglende faglig viden på forskellige organisatoriske niveauer Manglende viden på et givet organisatorisk niveau, fra byggeledelse til

Risikoanalyse

Bilag 2

den enkelte arbejdsplads, kan medføre fejl og uhensigtsmæssige beslutninger, der forsinker og/eller fordyrer projektet. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

Nr.

Bygherrekompetencer Udførelsesforhold

173

Svag og ineffektiv bygherreorganisation En svag og ineffektiv bygherreorganisation, f.eks. pga. manglende erfaring og kompetencer indenfor anlægsprojekter af det givne omfang, vil have mindre gennemslagskraft overfor stærke entreprenører, der fremsætter krav om betaling for ekstraarbejder, samt overfor politisk indblanding. Dette kan fordyre og forsinke projektet. Frekvens = 2, Konsekvens = 4, Risikoklasse = 8 (høj)

174

Manglende styrke i byggeledelsesorganisationen En svag byggeledelsesorganisation, f.eks. pga. manglende erfaring og kompetencer indenfor anlægsprojekter af det givne omfang, kan have mindre gennemslagskraft overfor stærke entreprenører, der fremsætter krav om betaling for ekstraarbejder. Dette kan fordyre og forsinke projektet. Frekvens = 2, Konsekvens = 3

175

Manglende projektopfølgning og dokumentation Hvis projektorganisationen ikke løbende evaluerer og dokumenterer processen vil det svække organisations evne til at lære og udvikle sig gennem projektet. F.eks. skal der være en vilje til, at opståede fejl og problemer kan bruges konstruktivt til at undgå lignende hændelser i fremtiden. Frekvens = 3, Konsekvens = 1

176

Manglende slutkontrol Manglende slutkontrol før overlevering til driftsorganisationen kan betyde, at mindre fejl og mangler først opdages efter overleveringen. Dette kan i mindre grad forsinke ibrugtagning. Frekvens = 3, Konsekvens = 1

177

Forsinket overlevering Hvis mindre fejl og mangler opdages sent i forløbet kan overleveringen til driftsorganisation trække ud, så projektet ikke kan afsluttes som planlagt, med deraf følgende omkostninger til opretholdelse af projektorganisation i en længere periode. Frekvens = 3, Konsekvens = 1

Risikoanalyse

Bilag 2

Nr.

Udbudsform Udførelsesforhold

178

Uheldig udbudsstrategi En uheldig udbudsstrategi kan f.eks. betyde, at licitationsprocessen bliver forholdsvis langvarig, og at de forskellige entrepriser ikke starter i den mest hensigtsmæssige rækkefølge. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

179

Forkert brug af tidligt udbud og totalentreprise Forkert brug af Tidligt Udbud eller totalentreprise, hvor udbudsform og kontrakter ikke er korrekt opsat kan betyde strid i gennemførelsesfasen med tilhørende krav om ekstrabetaling. Frekvens = 2, Konsekvens = 2

180

Forkert brug af partnering Hvis partnering ikke anvendes korrekt kan der opstå et traditionelt bygherre-/entreprenørforhold, men med en partneringkontrakt imellem. Dette kan betyde, at der opstår utilsigtet strid. Frekvens = 2, Konsekvens = 2

181

Privat/statsligt samarbejde (OPP) skrider grundet manglende erfaring OPP forventes at få stigende betydning i fremtiden, og derfor også på nærværende projekt. Manglende erfaringer med princippet kan imidlertid medføre, at der opstår forsinkelser pga. processen. Frekvens = 2, Konsekvens = 2

182

Uhensigtsmæssige incitamentsordninger Uhensigtsmæssige incitamentsordninger i entreprenørernes kontrakter vil kunne give sig udslag i f.eks. sjusk eller flytning af udgifter til uventede poster. Frekvens = 2, Konsekvens = 2

183

Kreative entreprenører udnytter udbudsformens svagheder Entreprenører, der forsøger at udnytte udbudsformens svagheder, kan eksempelvis forsøge at forlange betaling for ekstraarbejder, som egentligt var en del af kontrakten. Dette kan f.eks. gøres under henvisning til, at en række forudsætninger ikke har været opfyldt fra bygherrens eller naboentreprisers side. Frekvens = 3, Konsekvens = 2

Trafikstyrelsen Gammel MĂ¸nt 4 DK-1117 KĂ¸benhavn K. info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Risikoanalyse