Sikkerhedsplan Nybygningsløsningen
September 2009
København-Ringsted projektet
3
Sikkerhedsplan
Forord
Forord Dette notat omhandler sikkerhedsplanen for Nybygningsløsningen. Det er udarbejdet i 2009 af Trafikstyrelsen i samarbejde med rådgivningsfirmaerne Grontmij/Carl Bro A/S og Ventura som en del af Trafikstyrelsens København-Ringsted projekt. Notatet udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag og den øvrige dokumentation for projektet, og det er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets Miljøredegørelse. Jan Schneider-Tilli, projektleder
5
Sikkerhedsplan
Indhold
Indhold Indledning Revisioner af sikkerhedsplanen
7 8
Projektbeskrivelse Projektfaser Infrastruktur Trafikalt grundlag Grænseflader til anden infrastruktur og rullende materiel
9 9 9 9 10
Organisation Trafikstyrelsens organisation Bygherrerådgiver Tekniske rådgivere Systemansvarlige Sikkerhedsmyndighed Assessor (3. parts vurdering)
11 11 12 12 15 15 15
Sikkerhedsprocessen Sikkerhedsgodkendelser
16 16
Krav til sikkerhed og risikostyring Planlægning Kravspecifikation for sikkerhed Bevisførelse
18 18 19 20
Tidsplan for sikkerhedsarbejdet
21
Dokumentliste
22
7
Sikkerhedsplan
Indledning
Indledning Sikkerhedsplanen for Nybygningsløsningen er udarbejdet i overensstemmelse med Jernbanetilsynets vejledning og intentionerne i Trafikstyrelsens Sikkerhedspolitik. Sikkerhedsplanen har således det overordnede formål at definere ”hvem der gør hvad, hvornår, hvordan og på hvilket grundlag”. Sikkerhedsplanen opdateres efter retningslinjerne i CENELEC standarden EN 50 126 undervejs i projektet. Sikkerhedsplanen beskriver således organisationsstrukturen med tilhørende ansvar, procedurer og aktiviteter til sikring af, at den fornødne sikkerhed er implementeret i projektet. I tillæg hertil gives en plan for de enkelte sikkerhedsmæssige aktiviteter relateret til projektets overordnede tidsplan. Denne udgave af sikkerhedsplanen har fokus rettet mod de sikkerhedsaktiviteter, der relaterer sig til perioden 2007-2010, hvor projektet hører under Trafikstyrelsen. Ultimo 2010 vil projektet blive overdraget til enten Banedanmark eller en anden bygherre, som overtager projektledelsen. Det sikkerhedsmæssige ansvar er Trafikstyrelsens under dispositions- og projektforslagsfasen og derefter den kommende infrastrukturforvalters. For Nybygningsløsningen findes der pt. ikke nogen infrastrukturforvalter, så det skal afklares med Transportministeriet, hvem der skal være infrastrukturforvalter. Indtil andet er klarlagt kaldes den kommende bygherre for Nybygningsløsningen for infrastrukturforvalteren. Ved overdragelsen af projektet til infrastrukturforvalteren overdrages sikkerhedsplanen som en del af projektgrundlaget. I forbindelse med overdragelsen vil sikkerhedsplanen skulle opdateres, bl.a. med hensyn til organisation og ansvar.
8
Sikkerhedsplan
Indledning
Revisioner af sikkerhedsplanen Arbejdet med sikkerhedsplanen blev indledt i september 2007. I tabellen nedenfor er der givet en oversigt over revisionerne af sikkerhedsplanen. Titel
Revision/dato
Bemærkning
Sikkerhedsplan
Rev. 0
Første version
2007-10-01 Rev. 1
Opdateret ifølge assessors notat og rådgiversynspunkter. Primært tydeliggørelser.
2007-11-06 Rev. 2 2007-12-10
Opdateret. Kompletteret med - trafikalt grundlag - nye organisationsdiagrammer - udførligere tidsplan - et par nye dokumenter i dokumentlisten
Rev. 3
Dokumentlisten opdateret.
2008-02-04 Rev. 4 2008-03-03 Rev. 5
Dokumentlisten opdateret, ny norm BN1-1541 og BN2-15-2 mv. Normgrundlaget opdateret for 600 mm svelleafstand. Opdateret organisationsdiagram for Trafikstyrelsen. Dokumentlisten opdateret.
2008-04-01 Rev. 6
Aktualiseret gennem redaktionelle ændringer.
2008-08-25 Rev. 7
Opdateret til, at TSI skal være den primært styrende.
2009-01-26 Rev. 8
Justeret. Tydeligere beskrivelse af, hvordan normerne forholder sig til hinanden.
2009-02-02 Rev. 9 2009-04-27
Dokumentlisten opdateret. Godkendelsesprocessen nærmere beskrevet.
9
Sikkerhedsplan
Projektbeskrivelse
Projektbeskrivelse Dette afsnit giver en beskrivelse af, hvilke projektfaser, projektet gennemløber samt en beskrivelse af de anlægsopgaver, projektet består af. Endvidere beskrives det trafikale grundlag.
Projektfaser Projektforløbet gennemføres i henhold til det i FRIs ydelsesbeskrivelse for Anlæg og Planlægning (Rådgivende Ingeniørers) angivne fasesystem. De fem faser består af dispositionsforslag, projektforslag, hovedprojekt/udførelse, ibrugtagning og afslutning. Dispositions- og projektforslagsfasen varetages af Trafikstyrelsen, mens de tre øvrige faser varetages af infrastrukturforvalteren. Projektet befinder sig i projektforslagsfasen, og i nærværende rapport er der redegjort for de sikkerhedsmæssige tiltag i dispositions- og projektforslagsfaserne. Sikkerhedsplanen vil løbende blive opdateret.
Infrastruktur Lov om projektering af jernbaneanlæg København – Ringsted er vedtaget af Folketinget 13. marts 2007. I forslag til lov af 14. december 2006 med tilhørende bemærkninger er projektet beskrevet. Nærværende sikkerhedsplan omfatter kun de dele, som omhandler etablering af nye spor, der ikke ligger i umiddelbar nærhed af andre jernbanespor i drift samt tilslutningsanlæg i Køge Nord (tilslutning til Lille Syd Banen). For tilslutningsanlæg i Vigerslev og Kværkeby (tilslutning til Vestbanen) henvises til sikkerhedsplanen for 5. sporsløsningen. Banen skal som udgangspunkt kunne trafikeres med en hastighed på 200 km/t, godstog skal kunne køre 100-120 km/t, og godkendelse baseres på TSI konventionel. Banen designes også til en fremtidig hastighed af 250 km/t og tilhørende godkendelse i henhold til TSI højhastighed. Analysen omfatter en station ved Køge Nord og Ny Ellebjerg samt vurdering af behov for og placering af eventuelle andre stationer. Desuden er en hensigtsmæssig placering af en ny kombiterminal blevet vurderet samt de arealmæssige krav hertil, selvom en sådan terminal dog i øvrigt vil forudsætte en selvstændig analyse.
Trafikalt grundlag Formålet med projektet er at forøge kapaciteten mellem København og Ringsted ved at udbygge baneinfrastrukturen. Ved hjælp af kapacitetsanalyser, herunder omfattende simuleringer, belyses, hvor meget ekstra kapacitet, der kan opnås, samt hvilke regularitetskonsekvenser m.m. alternative udnyttelser af den tilvejebragte kapacitet forventes at medføre. Trafikalt er der som udgangspunkt 17 linjer. En linje svarer til et persontog pr. time pr. retning mellem København og Roskilde/Køge Nord. Der er i dag kun 12 linjer. Som udgangspunkt afsættes desuden to kanaler pr. time til gods hele døgnet. I dag kører der et godstog pr. time. Som grundlag for den trafikale analyse benyttes persontog, der er 300-400 m lange med 17 tons aksellast (IC3, ICE type 3 og interoperable tog) og 2.000 tons godstog, der er 750 m lange med 25 tons aksellast (EG-trækket).
10
Sikkerhedsplan
Projektbeskrivelse
Den trafikale analyse vil vise, hvis dette er en god løsning, og hvis den er driftsøkonomisk rentabel. Den trafikale analyse vil også vise, hvor der kan blive nye flaskehalse. Disse vil blive vurderet sikkerhedsmæssigt.
Grænseflader til anden infrastruktur og rullende materiel Der udarbejdes grænsefladeaftaler med alle involverede interessenter, hvori grænsefladeemnerne og parternes forpligtelser og aktioner beskrives. Grænsefladeaftalerne underskrives af begge parter. Projektlederen er ansvarlig for grænseflader til anden infrastruktur og rullende materiel. Disse er beskrevet i grænsefladenotater. Grænsefladen til KØR-projektet vil blive detaljeret under projektets gang.
11
Sikkerhedsplan
Organisation
Organisation Dette afsnit beskriver, hvilke parter, der skal bidrage for, at der kan opnås de fornødne sikkerhedsmæssige godkendelser, og hvilken rolle og ansvarsfordeling, de har i dette projekt med speciel fokus på de sikkerhedsmæssige forhold.
Trafikstyrelsens organisation Den overordnede organisation for projektet i Trafikstyrelsen er vist i nedenstående figur. Projektleder
Projektsupport Kvalitetsstyring
Projektplan inkl sikkerhedsledelse
Projekteringsledelse Ny bane
Projekteringsledelse Udbygninger
Miljøledelse
Kommunikation og lovarbejde
Kapacitet og regularitet
Kontrakter: A1, A2, B, G
Kontrakter: C5, CR, S5, ST
Kontrakter: VIS, SV, US
Kontrakt: OF
Kontrakt: KR
Trafik og økonomi
I det følgende er der givet en kort beskrivelse af udvalgte parter i projektet, hvor der specielt fokuseres på sikkerhedsmæssige forhold i dispositions- og projektforslagsfasen, som varetages af Trafikstyrelsen. Projektleder Projektlederens hovedopgaver er: •
Trafikstyrelsens ledelsesrepræsentation i projektet
•
Sikre samspil mellem bevilling, kravspecifikation og udførelse
•
Valg af overordnet sikkerhedsniveau
•
Godkendelse af projektets indstilling til valg af RAMS-styringsniveau
•
Valg/prioritering af beslutningsparametre
•
Accept af organisation og interessentinvolvering
Projekteringsledelsen Projekteringsledelsen har ansvaret for, at sikkerhedsrelateret arbejde på projektet udføres. I henhold til Trafikstyrelsens sikkerhedspolitik indebærer dette ansvar, at •
sikkerhedsplanen udarbejdes og opdateres
•
gældende normer, procedure, instrukser og vejledninger efterleves
•
opgaver, der ikke er behandlet i de eksisterende normer, procedurer, instrukser og vejledninger, identificeres, og at der tages initiativ til, at de nye opgaver indarbejdes
12
Sikkerhedsplan
•
Organisation
de nødvendige dokumentationer til brug ved en efterfølgende Safety Case fremskaffes
Sikkerhedsleder Sikkerhedslederen assisterer i det daglige arbejde projekteringslederen med at varetage det sikkerhedsmæssige ansvar under projekteringslederens ansvar. Sikkerhedsledernes primære arbejdsopgaver er: •
Kontakt til sikkerhedsmyndighed
•
Udarbejdelse af sikkerhedsplan og opfølgning herpå
•
Koordinering af RAMS-aktiviteter og processer
Bygherrerådgiver Grontmij/Carl Bro sammen med Vectura og Møller & Grønborg er tilknyttet som bygherrerådgiver i projektet. Bygherrerådgiveren deltager i Trafikstyrelsens projektorganisation med at iværksætte og opfølge projekteringsarbejdet samt bistå med tilrettelæggelse og gennemførelse af udbud af de for projektet nødvendige tekniske rådgiverkontrakter.
Tekniske rådgivere Til hjælp med projekteringen har Trafikstyrelsen tilknyttet forskellige rådgivere. Rådgivningsopgaverne for det samlede projekt er udbudt i 12 rådgivningsopgaver, som er angivet på nedenstående oversigtskort.
13
Sikkerhedsplan
Organisation
A1: Anlægs- og sporteknisk rådgivning for den nye jernbane fra Vigerslev til Solrød, kapacitetsudvidelse København-Ringsted, rådgiver er COWI A/S. Projektledelse COWI
Miljøledelse
Spor og linjeføring
Konstruktioner
Vej og trafik inkl. sikkerhed
Kvalitetsledelse
Miljø og planforhold
Arealer og ekspropriationer
Arkitektur
A2: Anlægs- og sporteknisk rådgivning for den nye jernbane fra Solrød til Kværkeby, kapacitetsudvidelse København-Ringsted, rådgiver er Niras A/S. Projektledelse Niras
Stab inkl. jernbanesikkerhed
Spor og linjeføring
Anlægsarbejder
Arkitektur
Plan og Miljø
B: Baneteknisk rådgivning for den nye jernbane fra Vigerslev til Kværkeby, kapacitetsudvidelse København-Ringsted, rådgiver er Atkins A/S.
Projektleder
Kvalitet- og miljøledelse
Kørestrømsanlæg og strømforsyning
Signalanlæg og ERTMS/ETCS
Tele fjernstyring og GSM-R
G: Teknisk rådgivning for ny kombiterminal ved Køge Nord, kapacitetsudvidelse København-Ringsted, rådgiver er Rambøll A/S. C5: Teknisk rådgivning i forbindelse med udbygning af eksisterende banestrækning mellem Ny Ellebjerg og Hedehusene, kapacitetsudvidelse København-Ringsted, rådgiver er Atkins A/S og Cowi A/S i joint-venture. CR: Teknisk rådgivning i forbindelse med etablering af vendesporsanlæg i Roskilde
14
Sikkerhedsplan
Organisation
samt udbygning af eksisterende banestrækning mellem Kværkeby og Ringsted, kapacitetsudvidelse København-Ringsted, rådgiver er Niras A/S. S5: Teknisk rådgivning inden for signalteknik, herunder ERTMS, i forbindelse med udbygning af eksisterende banestrækning mellem Ny Ellebjerg og Ringsted, kapacitetsudvidelse København-Ringsted, rådgiver er Atkins A/S. SV: Teknisk rådgivning om støj og vibrationsberegninger, kapacitetsudvidelse København-Ringsted, rådgiver er Cowi A/S. Projektledelse
Kvalitets- og miljøledelse
Støj fra jernbaner og veje
Datamanagement
Afrapportering
Vibrationer
VIS: Teknisk rådgivning om visualisering, kapacitetsudvidelse København-Ringsted, rådgiver er Cowi A/S. Projektledelse COWI
Kvalitetsledelse
Miljøledelse
Strategi
Visualisering og præsentation
KR: Kapacitets- og regularitetsanalyser, kapacitetsudvidelse København-Ringsted, rådgiver er Rambøll A/S. Projektleder Rambøll
Operativ planlægning
Kapacitet (RMCon)
Regularitet
OF: Assistance til offentlighedsfase, kapacitetsudvidelse København-Ringsted, rådgiver er Cowi A/S. ST: Stadieplanlægning, udbygning, rådgiver er Rambøll A/S. US: Udvikling af støjskærm, rådgiver er Bystrup Arkitekter. De enkelte rådgiveres organisation inden for nærværende projekt er vist ovenfor. Hver projekterende rådgiver har en RAMS-koordinator/sikkerhedsleder tilknyttet deres projektorganisation, som har ansvar for, at de enkelte rådgivere gennemfører deres del af projektet i henhold til projektets sikkerhedsplan, herunder at projekteringen sker i henhold til gældende normer og regler. Auditeringer vil blive gennemført.
15
Sikkerhedsplan
Organisation
Systemansvarlige I dispositions- og projektforslagsfasen, hvor Trafikstyrelsen har projektledelsen, er også det sikkerhedsmæssige ansvar projekteringslederens hos Trafikstyrelsen. De systemansvarlige hos Banedanmark hjælper med deres ekspertkompetence. Alle kontakter med de systemansvarlige skal gå via Trafikstyrelsen. Projekteringslederen hos Trafikstyrelsen afgør, hvorvidt de planlagte ændringer skal forelægges til Sikkerhedsmyndighedens godkendelse. Endvidere er det derfor i dialog med Banedanmarks systemansvarlige, at de nødvendige godkendelser til nye eller ændrede typer af anlægselementer må indhentes samt situationer, hvor der ønskes gjort brug af dispensationer eller undtagelsesbestemmelser, må drøftes.
Sikkerhedsmyndighed Trafikstyrelsen Sikkerhed er sikkerhedsmyndighed og har til opgave at føre tilsyn med jernbanesikkerheden i Danmark. Dette indebærer kontrol af, at •
sikkerhedsreglerne bliver overholdt, og at de er tilstrækkelige
•
jernbanemateriel og infrastruktur opfylder de gældende sikkerhedskrav
•
det personale, der beskæftiger sig med sikkerhedsopgaverne, har de nødvendige kvalifikationer
•
jernbanevirksomheder har en forsvarlig og effektiv sikkerhedsorganisation, og virksomhederne har de nødvendige kontrol- og opfølgningssystemer
•
reglerne for transport af farligt gods overholdes
•
det samlede system for Safety Case kan godkendes
Assessor (3. parts vurdering) En uafhængig assessor, Henrik Christiansen, har vurderet det foreliggende grundlag for i første omgang en tilkendegivelse fra Trafikstyrelsen Sikkerhed og senere godkendelse. Assessor har varet uafhængig af projektarbejdet og kommenteret grundlaget - dokumentation udarbejdet af projektet og Banedanmarks systemansvarlige - og assessorens kommentarer danner grundlag for Trafikstyrelsen Sikkerheds behandling af sagen.
16
Sikkerhedsplan
Sikkerhedsprocessen
Sikkerhedsprocessen Dette afsnit beskriver den overordnede generelle proces, der skal gennemføres for, at der kan opnås de fornødne sikkerhedsmæssige godkendelser. Resultatet af dispositions- og projektforslagsfasen er en beskrivelse af projektet, der kan ligge til grund for beslutning om anlægslov. Der skal derfor ikke i nærværende faser indhentes nogen sikkerhedsgodkendelser, men der skal indhentes en tilkendegivelse fra Trafikstyrelsen Sikkerhed om, at de i nærværende projekt valgte anlægstyper, normer, regler, etc. med overvejende sandsynlighed vil kunne føre til, at projektet i forbindelse med ibrugtagningen kan opnå de fornødne sikkerhedsmæssige godkendelser. Denne tilkendegivelse vil blive baseret på én eller flere af de fem nedenfor beskrevne metoder.
Sikkerhedsgodkendelser Sikkerhedsgodkendelserne kan deles op i fem principielt forskellige metoder. 1.
Delsystemer baseret på godkendte anlægstyper, normer, regler, etc. og TSI, der efterleves i projektet, specielt TSI interoperabilitetskomponenter. Trafikstyrelsen viser i denne sikkerhedsplan de normer, der er gældende for projektet. Rådgiverne tilser, at disse normer overholdes.
2.
Delsystemer baseret på godkendte anlægstyper, normer, regler, etc., hvor der gøres brug af dispensationer eller undtagelsesbestemmelser inden for Banedanmarks normer (BN2 eller BN3). Hvis en rådgiver konstaterer, at en norm ikke kan overholdes, udarbejder rådgiveren grundlaget for en dispensationsansøgning. Trafikstyrelsen indsender den som forespørgsel til Banedanmark.
3.
Delsystemer baseret på godkendte anlægstyper, normer, regler, etc., hvor der gøres brug af dispensationer eller undtagelsesbestemmelser fra Trafikstyrelsen Sikkerhed. Hvis en rådgiver konstaterer, at en norm ikke kan overholdes, udarbejder rådgiveren grundlaget for en dispensationsansøgning. Efter hørende af assessor og Banedanmark indsender Trafikstyrelsen Anlæg ansøgningen til Trafikstyrelsen Sikkerhed.
4.
Nye delsystemer, der ikke alene er baseret på godkendte anlægstyper, normer, regler, etc., hvor der skal udarbejdes typegodkendelse via CrossAcceptance. Hvis en rådgiver konstaterer, at et i et andet land godkendt anlæg må bruges, udarbejder rådgiveren grundlaget for en Cross-Acceptance. Efter hørende af assessor og Banedanmark indsender Trafikstyrelsen Anlæg denne til Trafikstyrelsen Sikkerhed.
5.
Nye delsystemer, der ikke alene er baseret på godkendte anlægstyper, normer, regler, etc., hvor der skal udarbejdes typegodkendelse via Safety Case. Da banen skal godkendes i henhold til TSI, vil det være infrastrukturforvalterens opgave at indsende en Safety Case og dokumentation fra en Notified Body som grundlag for godkendelse fra Trafikstyrelsen Sikkerhed.
For at skabe grundlag for sikker jernbanedrift skal jernbaneinfrastruktur godkendes hos Trafikstyrelsen Sikkerhed, inden den må tages i brug. Formålet med godkendelsen er at sikre, at forskellige delsystemer fungerer sammen uden risiko for skader eller uheld, men også at tilsvarende lovkrav er opfyldt. Det drejer sig både om infrastruktur, der nyetableres, og om infrastruktur, der moderniseres og opgraderes, f.eks. til højere hastigheder.
17
Sikkerhedsplan
Sikkerhedsprocessen
Godkendelse af infrastruktur vil i de fleste tilfælde omfatte flere delsystemer, og gennemførelsen vil foregå i et projektforløb, som inkluderer flere godkendelser undervejs og ender med en ibrugtagningstilladelse. Infrastrukturforvalteren skal have en ibrugtagningstilladelse hos Trafikstyrelsen Sikkerhed, inden delsystemer tages i brug. Det skal afklares, hvorvidt det er projektets eller Trafikstyrelsen Sikkerheds ansvar at kontrollere, at forekommende rullende materiel kan fremføres i det nye anlæg. Sikkerhedsgodkendelse af sikringsanlæg, togkontrolanlæg og overkørselsanlæg forudsætter, at der foreligger godkendt kravspecifikation for de trafiktekniske funktioner, og at alle normer, der ligger til grund for opnåelse af den ønskede sikkerhed, er identificeret og godkendt.
18
Sikkerhedsplan
Krav til sikkerhed og risikostyring
Krav til sikkerhed og risikostyring Dette afsnit beskriver, hvorledes den overordnede proces konkret gennemføres i dette projekt, herunder hvad der skal søges dispensation om, hvornår der skal gennemføres Safety Case/Cross-Acceptance, etc. og i den forbindelse, hvilke værktøjer, der skal bruges for at kunne få de fornødne dispensationer. De enkelte aktiviteter, som falder i nedenstående tre trin beskrives i det følgende. 1) Planlægning (Trafikstyrelsen) 2) Kravspecifikation for sikkerhed (Infrastrukturforvalteren) 3) Bevisførelse (Infrastrukturforvalteren og leverandør)
Planlægning Planlægningen sker gennem en beskrivelse af, hvorledes sikkerheden varetages via udarbejdelse af en sikkerhedsplan – nærværende dokument. Projekteringen udføres således, at delsystemer primært baseres på godkendte anlægstyper, normer, regler, etc. Anlægget vil derfor primært blive udformet i overensstemmelse med TSI højhastighed og TSI konventionel (udkast). Banedanmarks normer, og de der angivne ”ønskelige” krav, benyttes som kompletterende styring. Nybygningsløsningens linjeføring skal forberedes for en strækningshastighed op til 250 km/t, hvor dette i henhold til accelerations-/decelerationskurver for persontog er muligt. Anlægget udlægges fra start til max. strækningshastighed 200 km/t. På strækninger, hvor der forventes lavere strækningshastighed, dimensioneres anlægget lokalt til den lavere hastighed. Der dimensioneres generelt i henhold til TSI konventionel, Mixed Traffic (IV-M). På de delstrækninger, der senere kan opgraderes til 250 km/t, benyttes krav fra TSI højhastighed, såfremt disse er skærpende i forhold til TSI konventionel. Skærpelser beskrives i sikkerhedsplanen. I de tilfælde, hvor TSI ikke giver krav eller anvisninger, benyttes Banedanmarks Banenormer. I tilfælde, hvor der ønskes afvigelser fra Banenormer, skal det sikres, at en dispensationsansøgning vil kunne godkendes af Trafikstyrelsen Sikkerhed. Dette skal sikres ved de projekterendes kontakt til Banedanmarks systemansvarlige. Dette er f.eks. aktuelt, hvis bronormens krav til fri afstande i tunneler skal fraviges. Løsningen må vurderes i et totaløkonomisk perspektiv, så besparelser i anlægget ikke vil modsvares af kostbart vedligehold. I forbindelse med detailprojekteringen udarbejdes en plan for sikkerhedsaktivitetens dispensationsansøgninger. Overordnet sikkerhedsniveau for projektet Projektets sikkerhedspolitik er fastlagt i overensstemmelse med Trafikstyrelsens overordnede sikkerhedspolitik. Udgangspunktet for sikkerhedsniveauet er det nuværende sikkerhedsniveau for hovedbaner/regionalbaner med en trafik, der i omfang og trafiktype svarer til det i dag kendte. Det nuværende sikkerhedsniveau betragtes som fuldt forsvarligt. Derfor er sikkerhedsniveauet for projektet defineret som følger:
19
Sikkerhedsplan
Krav til sikkerhed og risikostyring
Projektets overordnede sikkerhedsniveau skal være mindst på linje med det eksisterende sikkerhedsniveau for hovedbaner/regionalbaner. Normernes tilstrækkelighed Som et grundlag for projekteringen er de normer, der skal tillempes samlet i en dokumentliste sidst i denne rapport. Hvis det konstateres, at en norm mangler, må dette rapporteres til projektets sikkerhedsleder. Som en del af projekteringen skal der overordnet argumenteres for, at den benyttede dokumentliste i sikkerhedsmæssig sammenhæng er dækkende og tilstrækkelig for den givne anlægsopgave. I denne argumentation kan indgå både tekniske og trafikale parametre, såsom: •
Driftsforhold (trafik), herunder sikkerhedsmæssig sammenligning mellem de forskellige forslag beskrevet i driftsoplægget
•
togfrekvens (person-/godstog)
•
togtyper
•
hastighed
•
regularitet
•
Tekniske forhold, herunder vurdering af, om der er behov for nærmere sikkerhedsmæssig vurdering
•
virksomt togkontroludstyr (ETCS)
•
adgang for tog uden ETCS
•
anvendelse af pålidelige komponenter/kendt teknologi
Argumentationen skal blandt andet omfatte en vurdering af, hvorvidt der er behov for at ansøge om dispensation fra gældende normgrundlag/bestemmelser eller brug af undtagelsesbestemmelser for at kunne etablere de projekterede anlæg. Argumentationen indgår som grundlag for udarbejdelsen af de tekniske verifikationserklæringer, som udarbejdes i Gennemførelsesfasen. Den kommenterede dokumentliste fastlægger, hvordan normerne skal fortolkes og sammenfatter også de spørgsmål/svar, som er blevet givet under projektet. Dokumentlisten er et dynamisk dokument, der dog forventes færdig i denne udgave.
Kravspecifikation for sikkerhed Anlægsopgaver baseret på godkendte anlægstyper, normer, m.m. Dokumentlisten er udarbejdet første gang ved projektstart og er derefter løbende vedligeholdt frem til og med hovedprojektfasen. Dokumentlisten skal revideres i forbindelse med opstart af detailprojekteringen. Ved opdatering af listen skal hvert fagprojekt vurdere, i hvilken grad det nye grundlag influerer på allerede udført og kommende projektering, herunder sikkerheden. Sikkerhedsvurdering af projektet som helhed Infrastrukturforvalteren skal ved overtagelsen af projektet vurdere behovet for, at der foretages en sikkerhedsvurdering af projektet som helhed. Formålet med en sådan sikkerhedsvurdering kan være at identificere risikoelementer i projektet, som kan give anledning til uacceptabel risiko for passagerer, personale eller 3. part.
20
Sikkerhedsplan
Krav til sikkerhed og risikostyring
Bevisførelse Anlægsopgaver baseret på godkendte anlægstyper, normer, m.m. Bevisførelsen vil ske ved, at de system- og driftsansvarlige hos infrastrukturforvalteren sikrer færdiggørelse af Tekniske Verifikationserklæringer i henhold til retningslinjerne i Banedanmarks vejledning. Som en del af argumentationen skal den system- og driftsansvarlige vurdere behovet for tilstandsvurdering af anlægsområdet. I tilfælde af, at der opstår behov for udviklingsopgaver i forbindelse med udførelsesfasen, f.eks. ny variant af linjeblok, vil der skulle gennemføres en risikovurdering og udarbejdes en Safety Case. Anlægningen vil primært overholde Banedanmarks normer og de deri beskrevne ”ønskelige” krav. Hvis nødvendigt kan ”normale” krav benyttes. Hvis ikke disse er tilstrækkelige, må dispensation søges.
21
Sikkerhedsplan
Tidsplan for sikkerhedsarbejdet
Tidsplan for sikkerhedsarbejdet I dette afsnit beskrives den overordnede tidsplan for de aktiviteter, der skal gennemføres i forbindelse med projektets sikkerhedsarbejde. September 2007 Fastsættelse af normgrundlaget for dispositionsforslagsfasen. Under dispositionsforslagsfasen forekommende aktiviteter: •
Identificering af dispensationsbehov
•
Introduktion af sikkerhedsplanen til rådgiverne
•
Assessor kontrol
•
Auditeringer
•
Risikoanalyser
Det er allerede identificeret, at der findes følgende dispensationsbehov, hvilket vil håndteres som beskrevet: Faldforhold nær Ny Ellebjerg: Når banen er projekteret, vil dispensation søges. Kurvegeometri ved Køge: Når geometrien er projekteret, vil dispensation søges. Sikkerhedskoordinatormøder vil blive holdt hver måned undtaget juli og december med start i januar 2008. Der er også møder med Banedanmark. Ultimo august 2008 Dispositionsforslagsfasen slut. Primo september 2008 Projektforslagsfasen start. Fastsættelse af normgrundlaget for projektforslagsfasen. 1. november 2008 Projektforslagsfasen slut. 2009 •
Tilkendegivelse fra Trafikstyrelsen Sikkerhed om, at nærværende projekt med overvejende sandsynlighed vil kunne føre til, at projektet i forbindelse med ibrugtagningen kan opnå de fornødne sikkerhedsmæssige godkendelser
•
Projektforslag, slutrapport
•
Udgivelse af høringsnotat og endelig miljøredegørelse
•
Politisk stillingtagen til projektet
22
Sikkerhedsplan
Dokumentliste
Dokumentliste 1. Generelt Titel/navn
Version/dato
EN 50 126 Jernbaneanvendelser. Specifikation og eftervisning af pålidelighed, tilgængelighed, servicerbarhed og sikkerhed (RAMS). Directive 96/48 – Interoperability of the transEuropean high-speed rail system. Technical Specification for Interoperability ”Infrastructure” Subsystem HS TSI Delsystemet "infrastruktur"
2000
TSI om bevægelseshæmmede
21.12.2007
2000-04-07
EN TSI – 20.12.2007 20.12.2007
TSI konventionelle baner TSI Infrastructure – Intermediate Report
11.11.2008
TSI Sikkerhed i jernbanetunneller
20.12.2007
Projektet København-Ringsted Normgrundlag PRLN Lov om ændring af lov om jernbanevirksomhed m.v. og lov om luftfart og om ophævelse af lov om jernbanesikkerhed m.v. (Jernbanereform)
27.04.2009
Lov nr. 323 af 05/05/2004.
Banestyrelsen Oplæg om jernbanesikkerhed
September 2000
Grundlag for en handlingsplan for jernbanesikkerhed Jernbanetilsynet Typegodkendelse af delsystemer for infrastruktur (Vejledning Sikkerhedsplan og Safety Case)
1. udgave, dateret 18.06.2002
Ny udgave fra Trafikstyrelsen
December 2008
Lov om projektering af jernbaneanlæg København – Ringsted
Lov nr. 244 af 21/03/2007.
Bemærkninger
23
Sikkerhedsplan
Dokumentliste
Projektet København-Ringsted
Gældende version.
Kravspecifikation Projektet København-Ringsted
dateret xx.xx.2007.
Endnu ikke udgivet
Driftsoplæg for København-Ringsted FRI’s ydelsesbeskrivelse for Anlæg og April 2006 Planlægning Projektet København-Ringsted Grænsefladenotat
Gældende version.
2. Sikringsteknik og stærkstrøm Banenormer og internationale normer Titel/navn Version/dato EN 50 128
2001
Jernbaneanvendelser.
2001-12-09
Bemærkninger
Kommunikations-, signal- og behandlingssystemer - Programmel for styre- og sikkerhedssystemer. EN 50 129
2003
Jernbaneanvendelser. Sikkerhedsrelaterede elektroniske systemer til signaludstyr.
2003-09-22
SODB Anlægsbestemmelser
01.06.2006
SR Sikkerhedsreglement af 1975
Gældende udgave
FKI. Fjernbanekøreinstruks for baner elektrificeret med 25kV, 50 Hz
01.10.2006
SODB og SR er i sig selv ikke tilstrækkeligt grundlag, men bedre (godkendt) grundlag findes ikke.
Gældende udgave betyder ”inklusive seneste rettelsesblad” Love og bekendtgørelser Titel/navn
Version/dato
Bemærkninger
Stærkstrøm. Love og bekendtgørelser Løbende revision
Udgives af Elrådet
Stærkstrøm. Elektriske installationer
Løbende revision
Udgives af Elrådet
Arbejdstilsynets love og bekendtgørelser
Løbende revision
Udgives af Arbejdstilsynet
Håndbog Elektriske installationer
Løbende revision
Udgives af EFU
24
Sikkerhedsplan
Dokumentliste
3. Kørestrøm Banenormer og internationale normer Titel/navn Version/dato Directive 96/48 – Interoperability of the transEuropean high-speed rail system. Technical Specification for Interoperability ”Energy” Subsystem EN 50 121 Jernbaneanvendelser. Elektromagnetisk kompatibilitet EN 50 122-1 Railway applications – Fixed installations Part 1: Protective provisions relating to electrical safety and earthing Tekniske specifikationer for fremtidige arbejder på køreledningsanlæg
Bemærkninger
01.10.2008
December 2000
Består samlet af del 1, 2, 3.1, 3.2, 4 og 5
Juni 1997
Udg. 1, 26.10.2001
Fritrumsprofil kørestrøm
22.12.2008
Projekteringsforskrifter Titel/navn
Version/dato
Bemærkninger
FKI. Fjernbanens KørestrømsInstruks BN1-105-1 01.10.2006 Fritrumsprofiler
01.01.07
BVS 543.35080 Systembeskrivning av kontaktledningssystem SYT 15 / 15
01.07.2006
BVS 543.35002 Trådföring i växlar – Europaströmavtagaren
31.01.2007
BVS 543.35001 Systembeskrivning. Trådföring
13.01.2006
BVS 543.35004 Systembeskrivning. Trådföring i växlar
14.12.2001
Anlægsdokumentation Gældende anlægsdokumentation for de aktuelle strækninger. Gældende koblingsskemaer for de aktuelle strækninger.
25
Sikkerhedsplan
Dokumentliste
4. Trafik Titel/navn SODB Anlægsbestemmelser
Version/dato 01.06.2006
Bemærkninger
TIB, Tjenestekøreplanens Indledende Bemærkninger
Gældende udgave
TIB (Ø/V) og TIB (Ø)
SIN, Sikkerhedsinstrukser
Gældende udgave
SIN (Ø/V) og SIN (Ø)
SR, Sikkerhedsreglement af 1975
Gældende udgave
Gældende udgave betyder ”inklusive seneste rettelsesblad”
5. Spor Titel/navn Sporregler inkl. Tillæg
Version/dato Gældende udgave
Tværprofiler for ballasteret spor
BN1-6-2
Bemærkninger
01.10.2008 Indbyrdes placering af spor og perron
BN1-49-1 01.10.2006
Belastnings- og beregningsforskrift for sporbærende broer og jordkonstruktioner inkl. applikationsdokument til ENV 19913:1995
BN1-59-2
Udkast til Banenorm BN1
Udkast
Sikkerheds- og opholdszoner på perroner
BN1-9-1i
01.10.2006
08.03.2005 Fritrumsprofiler
01.01.07
Sporafstand og frispormærker
BN1-154-2 01.03.2008
Projektering, etablering, tilstand og vedligeholdelse af sporskifter og sporskæringer
BN2-15-2
Afvanding af sporarealer
BN1-11-1
01.03.2008
01.10.2006 Ledningsanlæg på Banedanmarks arealer
BN1-13-2 01.11.2008
TIB, Tjenestekøreplanens Indledende Bemærkninger
Gældende udgave
TIB (Ø/V) og TIB (Ø)
26
Sikkerhedsplan
Dokumentliste
Anlægsmanual støjskærme
November 1999
Ikke norm, men god vejledning Gældende udgave i forbindelse med TIB betyder ”inklusive seneste rettelsesblad”
6. Miljø og planlægning Gældende lovgivning inden for miljø og planlægning, som det fremstår i Retsinformation (statens juridiske online informationssystem, som giver adgang til alle gældende love, bekendtgørelser og cirkulærer m.v.)
7. Bro Fritrumsprofiler ved konstruktioner Med hensyn til krav for fritrumsprofil anvendes: [1]
"Fritrumsprofiler", Banedanmark, 2007
Ved fastlæggelse af understøtningers placering anvendes: [2] "Belastnings- og beregningsforskrift for sporbærende broer og jordkonstruktioner", BN1-59-2 1. oktober 2006 inkl. applikationsdokument AD1-3: Applikationsdokument til ENV 1991-3:1995, Traffic loads on bridges, Railway bridges, Februar 2006. Belastnings- og beregningsforudsætninger for konstruktioner [3] For sporbærende broer anvendes [2]. For vejbærende broer anvendes: [4] Belastnings- og beregningsregler for vej- og stibroer, Vejregelrådet, november 2002 med tilhørende reference til [3] samt: [5] Applikationsdokument til ENV 1991-3:1995, Traffic loads on bridges, Vejregelrådet, november 2002 Endelig anvendes IDA's normer: [6] DS409:1998, Norm for sikkerhedsbestemmelser for konstruktioner [7] DS410:1998, Norm for last på konstruktioner [8] DS411:1999, Norm for betonkonstruktioner [9] DS412:1998, Norm for stålkonstruktioner [10] DS415:1998, Norm for fundering
Sikkerhedsplan Nybygningsløsningen Udgiver: Trafikstyrelsen
Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 DK-1117 København K. info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Kapacitetsudvidelse København-Ringsted