GNISTEN marts 2023

Demens er noget, vi har sammen. Det er det, fordi rigtigt mange mennesker er berørt af demenssygdomme - også her i Thy.

Nationalt Videnscenter for Demens

anslår, at ca. 90.000 personer over 65 år i Danmark har demens. I

Thisted Kommune anslås der at være ca. 800 personer med demens, heraf er de 250 registreret.

I takt med at thyboerne lever længere, forventes der en stigning i antallet af thyboere med demens så der i 2034 vil være 1.400. Derfor er det vigtigt, at demens bliver noget vi taler og samarbejder om. Med organisationer, med foreningslivet, med sundhedspersonalet, med pårørende.

I denne udgave af Gnisten kan du bl.a. læse om, hvordan vi med “Demensvenligt Thy” nu ønsker at synliggøre udfordringerne.

Målet er, at omverdenen får en bedre forståelse af, hvad det vil sige at være ramt af demens, og hvordan vi, ved at tale om det, kan arbejde for, at alle kan leve et liv, hvor de - på trods af demens - har mulighed for at indgå i samfundet på lige fod med andre.

Rigtig god læselyst.

Side 16

Stolegymnastik

Den gode idé til motion og

Side 23

UDGIVER OG REDAKTION

Thisted Kommune

Kommunikationsafdelingen

Asylgade 30, 7700 Thisted kommunikation@thisted.dk

Gnisten omdeles til borgere i

Thisted Kommune, der er fyldt 65 år, og til andre med et engagement i kommunens ældresektor.

Endelig fremlægges Gnisten på kommunens biblioteker, ældrecentre og i Borgerservice.

VÆR MED

Gnisten modtager gerne dine indlæg. Ansvar for rigtighed påhviler alene indsenderen. Du skal skrive til kommunikation@thisted.dk

Taskekrapper

Side 26

FORSIDEBILLEDE

Anders Kvistgaard Kvejborg

Hvis du ikke modtager magasinet, så kontakt FK Distribution, som er ansvarlig for omdeling af magasinet. Ring til FK Distributions Kvalitetsafdeling på telefon 70 10 40 00 (tast 2 for reklamationer), som vil registrere din reklamation.

til dig

Lav mad som prisbelønnet kok

samvær

Mad med mere Fællesskabet er stort i madklub for mænd i Hurup

Hvad er Frit Ældreliv for dig?

Det spørgsmål har vi stillet alle ansatte på ældreområdet i Thisted Kommune i løbet af efteråret 2022. I foråret vil medarbejderne begynde at spørge de borgere, som får hjælp af kommunen, om samme spørgsmål.

Dette gør vi, fordi vi ønsker at sætte endnu mere fokus på, hvordan vi som kommune sammen med borgere og pårørende kan skabe og understøtte det frie ældreliv.

Hvad menes der med et Frit Ældreliv?

Et Frit Ældreliv kan være forskelligt alt afhængigt af, hvem du er og hvordan dit liv har været, men målet med at tage dialogen om det er, at vi får sat fokus på, hvordan borgerne kan opretholde det hverdagsliv de kender, i så høj en grad som muligt.

Vi anskuer Frit Ældreliv ud fra to perspektiver. Det ene er samarbejdet mellem borger, pårørende og kommune. At understøtte et frit ældreliv, er ikke noget kommunen kan gøre alene – det sker i samspillet med borgeren selv og deres pårørende. Det andet perspektiv handler om det, som udgør det frie ældreliv, nemlig et frit fysisk liv, et frit mentalt liv og et frit socialt liv. Det kan eksempelvis være, at man stadig kan

lave kaffen selv, gå i kortklubben med sine venner, gå på toilettet selv, læse avisen mv.

Hvad betyder det for dig?

Ved at have fokus på det frie ældreliv, håber vi at kunne hjælpe flere borgere til at fastholde det, der er vigtigt for dem i hverdagslivet, uanset om man bor i eget hjem eller på et plejecenter. Derfor ønsker vi bl.a., at understøtte sociale aktiviteter på vores botilbud samt den gode overgang fra kommunale tilbud til foreningslivet. I tillæg hertil, vil du blive mødt med den rehabiliterende tilgang, hjælpemidler, velfærdsteknologi mv., når du ansøger om hjælp.

Du kan læse mere om vores rehabiliterende tilgang og vores tilbud på ældreområdet i vores kvalitetsstandarder. Dem finder du på vores hjemmeside www.thisted.dk.

Målet med dialogen er, at vi får sat fokus på, hvordan borgerne kan opretholde det hverdagsliv de kender, i så høj en grad som muligt.

Tekst Anne Fink, chef for Ældre og Træning Foto Anders Kvejborg

Undervisning og træning på kronikerforløb giver thyboer med forskellige sygdomme og skavanker redskaber til at takle udfordringerne i hverdagen. Karin Skovgaard Hald har trænet sig fri af sin KOL-medicin.

- I dag ville jeg ønske, at jeg var kommet i gang noget før!

Karin Skovgaard Hald fra Ræhr har sat tempoet på løbebåndet i træningscentret i Sundhedshuset i Hanstholm. Hun skal gå i rask tempo i cirka 20 minutter. Målet er at få pulsen op. Det er første træningsdag ud af tre ugentlige, og hun har glædet sig:

- Jeg elsker at komme til træning. Det har jeg ikke altid gjort, men nu kan jeg slet ikke undvære det. Det er så fantastisk.

Livsændrende kursus

Karin Hald er diagnosticeret med lungesygdommen KOL. Den begyndte at påvirke hendes liv for omkring fem år siden. Hun kom på medicin, som hjalp, men med egne ord ”hader hun at tage medicin”. Derfor var hun heller ikke sen til at takke ”ja”, da hun for et år siden fik tilbudt et 12-ugers kronikerforløb i Thisted Kommune.

- Kurset kom hele vejen rundt. Vi fik undervisning i alt fra kost til medicin, og hvordan jeg skulle træne. Det handler jo om at ændre en hel masse, men det var et struktureret forløb, som jeg kunne se mig selv i. Jeg lærte fx værdien af som lungepatient at få pulsen ret højt op. Så jeg kan få luften tvunget langt ned i lungerne. Samtidig fik jeg hjælp til at finde en model for min træning efter kurset. I dag betyder træningen, at jeg har fået et højere aktivitetsniveau. Har mere energi. Og jeg har nu været medicinfri i over et halvt år, fortæller hun glad.

Seks forskellige tilbud

Målet med det kommunale 12-ugers tilbud er at hjælpe kronikere til at mestre deres liv, trods deres sygdom. Forud for holdstart får alle deltagerne en afklarende samtale, hvor de bliver spurgt, hvad der er vigtigt for den enkelte? I bund og grund handler det om livsstilsændringer, og dem opnår ingen med et snuptag. Derfor er det også særligt vigtigt at hjælpe borgeren videre til foreningstilbud eller andet, hvor de selv kan fastholde de

nye vaner. Det fortæller Tina Bach Thomsen, der er leder af træning og rehabilitering i Thisted Kommune.

- Vi viser dem, hvilken forskel fx træning eller kostændring kan gøre, men det skal de jo vedligeholde efter kurset. Vi har en bred viden om, hvilke foreninger og tilbud, der kan hjælpe den enkelte med at fastholde nye vaner, så vi arbejder målrettet på at hjælpe dem over i dem, siger Tina Thomsen.

Motivation til at fortsætte

Netop overgangen fra kommunale træningstilbud og til foreningsaktiviteter har Signe Engdal, fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, forsket i. Hendes kortlægning på området viser, at fællesskabsfølelsen er en vigtig faktor for, at borgeren fortsætter sin træning efter det kommunale tilbud ophører.

- Det fællesskabende og det lystfyldte er vigtige ingredienser for motivationen til at fortsætte en træning. Vi kan samtidig se af vores studier, at det også er meget afgørende, at der er en struktureret overgang. Det kan fx være, at en del af den kommunale træning foregår ude i en forening, eller at en brobygger fra kommunen tager med et kronikerhold ud i den lokale forening på træningsbesøg. Det vil give en større sandsynlighed for, at borgeren efterfølgende møder op i foreningen og føler sig mere tryg ved at komme der, når det kommunale kursus slutter, forklarer hun.

Vedligehold er vigtig

Karin Skovgaard Hald træner sammen med Inge Buscak og et par andre, som hun gik på KOL-forløb med. De mødes hver mandag formiddag med andre kronikere til både fysisk aktivitet og en kop kaffe. Derudover træder Karin også ind i træningscentret både onsdag og fredag. Efter 33 år som ansat, dels på plejecenter Fyrglimt og i hjemmeplejen, er hun nu på efterløn og prioriterer tiden til vedligehold af sin krop.

-

Hvis ikke jeg havde været på det her kroniker-forløb, så var jeg ikke kommet i gang med at træne. Jeg ville simpelthen ikke have troet, at det kunne betyde så meget for mig. Det gav mig et spark, og nu er der ingen undskyldning, for jeg mærker jo forskellen på min krop i dagligdagen, afslutter Karin.

Træning giver Karin luft til livet

KRONIKERHOLD I THISTED KOMMUNE

Kurserne har kørt i Thy siden 2010

12 ugers varighed

De tilbydes indenfor de fem diagnosekategorier: KOL, Kræft, Hjerte/Kar, Diabetes, Knogleskørhed og et hold for borgere med forskellige udfordringer

En blanding af træning og undervisning

Alle kronikere kan komme på kursus

Man skal henvises fra egen læge

Tekst Marie Frank

Foto Anders Kvejborg

Fremtidens grønne gas i Thy

Et lokalt ejet biogasanlæg i Thy er under planlægning, og egnen har store muligheder i den grønne omstilling. Vi har besøgt landmand Morten Kirk til en snak om den grønne gas.

Det er tydeligt, at der er gang i mere end griseproduktion, når du kører ind på gårdspladsen på Tovsgård i Skinnerup lidt uden for Thisted. På marken står en vindmølle, bag ejendommen ligger en stor kuppel, et maskinhus og to store gylletanke med udspændt ”sejl” over. Det er et biogasanlæg. Og over døren til den ældste af staldbygningerne - som er næsten 100 år gammel - hænger et skilt med ”Thysalt”.

- Indtil for nyligt stod jeg på fire forretningsben: Griseproduktion, planteavl, maskinstations-drift og energiproduktion fra biogas og vindmøllen. Thysalt er et nyt ben, hvor vi er i gang med at udnytte den overskydende varme fra biogassen til at lave sydesalt af havvand fra Vesterhavet, fortæller den Morten Kirk, der sidder

i landboorganisationen Fjordlands bestyrelse, hvor han er talsmand for miljø og klima.

Stort potentiale i biogas

Morten Kirk er 4. generation på gården i Skinnerup. Biogasanlægget har været en del af driften siden 1996. Der er tale om et mindre anlæg, som behandler 36.000 ton gylle og dybstrøelse om året.

Erfaringerne fra driften gennem mange år har næret ideen om et meget større anlæg i Thy, og i fjor var Morten Kirk med til etablere Udviklingsselskabet Biogas Thy. Det er ejet af 90 landmænd og 20 industrivirksomheder. Ved salg af 1.000 andele rejste udviklingsselskabet sidste år tre mio. kr., og selskabet arbejder i øjeblikket på planer for et stort biogasanlæg ved Elsted mellem Snedsted og Stagstrup. Det skal

Fremtiden i Thy skal være teknologier, der skal satses ningen, skabe grøn vækst og

Tekst & foto Marie Frank Mitchell

grøn, og biogas er én af de grønne satses på for at reducere klimapåvirkog mere natur.

HVAD ER BIOGAS?

Biogas er en blanding af gasserne metan og CO2. Renset for CO2 kan den erstatte fx naturgas.

Man kan producere biogas ved at pumpe organisk affald (gylle og dybstrøelse) ind i store tanke på et biogasanlæg.

I tankene bliver det opvarmet, uden at der er ilt til stede. Det sætter en biologisk nedbrydningspro-ces i gang, som skaber biogas.

HVORDAN GAVNER BIOGAS

Biogasanlæggene kan indsamle store mængder gylle.

Det betyder, at en stor mængde af den CO2 og metan som, normalt ville blive sluppet ud i atmosfæren, når gylle afgasser på markerne, bliver opfanget og udnyttet.

Dermed er biogasanlæggene med til at fjerne CO2 fra atmosfæren.

Produktionen af biogas giver en masse overskudsvarme, som man fx kan bruge til fjernvarme.

være lokalt ejet, og kunne håndtere mellem 500.000 og 600.000 ton gylle og dybstrøelse om året.

- Kun seks procent af al gylle og dybstrøelse i Thy går i dag til biogas, så potentialet er kæmpestort. Får vi koblet energiproduktion på landbruget, så er landmændene med til at reducere udledningen af CO2 og løfte den grønne omstilling. Det vil vi gerne. Samtidig kan projektet skabe udvikling og arbejdspladser i området, forklarer Morten Kirk.

Mange vil være med

Sideløbende med planerne for det nye, store biogasanlæg ved Elsted, så arbejder Morten Kirk selv på at udvide anlægget på gården i Skinnerup. Han ønsker, at de i fremtiden kan omdanne op mod 150.000 ton gylle og dybstrøelse til biogas om året.

- Jeg bliver ringet op på ugebasis af landmænd, der gerne vil levere til anlægget, og kommer vi i mål med den udvidelse, plus det store anlæg i Elsted, så er vurderingen, at vi kan producere minimum 80 procent af Thys samlede gasforbrug lokalt, siger landmanden.

Udvikling kræver forandring

På grund af det store potentiale har han svært ved ikke udelukkende at se fordele ved en udvikling, hvor der bliver satset på biogasproduktion i stor skala. Han er klar over, at det vil betyde noget for de mennesker, der kommer til at bo i nærheden, men vil vi den grønne omstilling, så kræver det også forandringer:

- Jeg kan godt forstå skepsis og bekymring om, hvordan det fx bliver at bo i nærheden af et stort anlæg, men jeg tror samtidig på, at det alt sammen kan løses. Jeg tror på, at lokalt forankrede projekter er vejen frem. De værdier, der bliver skabt, skal styrke lokalområdet og styrken i Biogas Thy er, at alle værdier er skabt her, og gevinsten skal falde tilbage til lokal-området, siger Morten Kirk.

KA DO Æ HOW NØJ?

Har du glemt at huske, så er der hjælp at hente. Thisted Kommune har som den foreløbigt eneste kommune herhjemme fået sin egen version af det landsdækkende koncept ”Demensvenligt Danmark”. ”Demensvenligt Thy” hedder tiltaget.

- Hvis vi som mennesker ændrer adfærd, så er der noget galt. Det skal vi blive bedre til at tale om og være opmærksomme på. Alle sammen.

Ordene kommer fra Gitte Sand Dahlgaard. Hun er demenskoordinator i Thisted Kommune og er dermed en aktiv del af den indsats, som kommunen netop har søsat med hjemmesiden www.demensvenligtthy.dk. Hun står sammen med to kolleger klar med råd og vejledning, når hverdagen slår en kolbøtte, og en borger bliver ramt af demens. Men der går meget forud for diagnosen, og mere opmærksomhed på den del, vil kunne gøre en forskel for mange.

- Det handler meget om ikke at være berøringsangst. Vær åben og ærlig. Vi skal turde italesætte ændringer i den gode ven eller venindes adfærd. Fordi vi gerne vil hjælpe dem. For det er svært og hårdt at blive ramt af demens, siger Gitte Sand Dahlgaard,

Demens er en tilstand, der især er karakteriseret ved svækkelse af mentale funktioner som hukommelse, koncentration, rumopfattelse, sprogfærdighed, evnen til at løse problemer. Demens kan også ledsages af en række psykiatriske og adfærdsmæssige symptomer som fx apati, depression, agitation og hallucinationer. Det kan være svære

emner at italesætte, men alle kan hente råd og vejledning hos demenskoordinatorerne:

- Har man fx observeret, at en pårørende, ven, nabo etc. har ændret adfærd; ikke husker aftaler, har svært ved at finde ord og man er i tvivl om, der bør blive gjort noget, så kan man få hjælp og vejledning til, hvad man kan gøre, eller hvordan man kan italesætte det på en god måde, så det bliver nænsomt for alle parter. Og man kan ringe helt anonymt, hvis man har det bedst med det, fortæller Gitte Sand Dahlgaard.

Med Demensvenligt Thy har Thisted Kommune skabt en base for vidensdeling og vejledning. Her kan alle søge information. Både om hvilke muligheder der er for at få hjælp, men også om, hvordan du som privatperson spiller en vigtig rolle og kan være med til at skabe større åbenhed om tilstanden, der påvirker mange menneskers liv.

- Ingen skal stå alene med demens. Det er noget, vi har sammen, og ansvaret for at skabe et Demensvenligt Thy ligger hos alle. Det er vigtigt, at borgeren føler sig set og hørt i processen, og gennem aktivt medborgerskab skal vi involvere og aktivere, siger en samstemmende arbejdsgruppe for Demensvenligt Thy.

DEMENSVENLIGT THY:

• Åbenhed og dialog lokalt i Thy

• Gode fællesskaber og aktiviteter for både borgere og pårørende

• Læs mere på www.demensvenligtthy.dk

TYPISKE SYMPTOMER:

• Svært ved at huske navne og navneord

• Korttidshukommelsen bliver dårligere

• Mister overblik og evne til at planlægge

• Svært ved at finde vej i vante omgivelser

• Symptomer kan minde om symptomer på stress, depression

Du kan uforpligtende og anonymt kontakte:

• forebyggende sygeplejerske, Lene Kudsk på 9917 1963 eller

• demenskoordinator, Gitte S. Dahlgaard på 9917 3860.

• De kan altid træffes torsdag mellem 15 og 16. Ellers læg en besked.

DEMENS:

• Demens er betegnelse for mere end 200 forskellige sygdomme.

• To tredjedele af demensramte for diag nosen Alzheimers.

• Kredsløbsforstyrrelser efter blodprop kan også føre til demens.

Vi skal turde italesætte ændringer i den gode ven eller venindes adfærd, fordi vi gerne vil hjælpe dem.

Tekst Marie Frank Mitchell Foto Asger Mortensen

Sundhedsklynger skal fremme samarbejdet

Tekst Eskild Boeskov

Fra juni 2022 indførtes en ny lov om sundhedsvæsenets organisation, som kan forklares ud fra denne skabelon:

Sundhedsklynger skal skabe en bedre sammenhæng i behandling, genoptræning, forebyggelse og pleje af både somatiske (kropssyge) og psy- kiatriske patienter på tværs af kommuner, region og almen praksis. I Region Nordjylland er der i alt fire nye sundhedsklynger.

I sundhedsklyngerne sidder både fagfolk, administratorer og politikere, dvs. repræsentanter fra praktiserende læger, sygehuspersonale, kommunalt ansatte, regionsråd og alle borgmestre. Patientinddragelsesudvalget er også repræsenteret.

Samarbejde mellem de enkelte sundhedsklynger i en region skal gennem Sundhedssamarbejdsudvalget skabe en ensartet behandling i hele regionen og sørge for, at behandlingen lever op til de nationale retningslinjer.

Arbejdet i sundhedsklyngerne vil især på det somatiske område vedrøre den ældre befolkningsgruppe, da ældre i sagens natur får flere akutte og kroniske sygdomme og behov for genoptræning, forebyggelse og pleje.

Ældre er ikke direkte repræsenteret på lokalt niveau i sundhedsklyngerne. Derfor vil vi i Ældre-/Seniorrådet i Thisted Kommune arbejde for - gennem kommunens repræsentanter - at komme så tæt som muligt på arbejdet i vores sundhedsklynge og påvirke beslutningerne.

Og hvorfor skal vi have sundhedsklynger?

Et tænkt eksempel kunne være: En borger bliver indlagt akut med en blodprop i hjerte eller hjerne. På sygehuset får borgeren den mulige akutte behandling, men får nedsat kraft i den ene arm og ben og er sat i behandling med fire forskellige slags medicin.

Efter udskrivelsen fra sygehus skal borgeren fortsætte behandling hos praktiserende læge. Samtidig skal borgeren hjælpes af kommunens hjemmepleje, evt. et midlertidigt ophold på plejecenter, vedkommende skal i kommunal genoptræning og hjælpes med medicingivning.

Det siger sig selv, at meget kan gå galt her i overgangen mellem sygehus, kommune og praktiserende læge til gene for borgeren med unødvendige genindlæggelser og ekstra arbejde for behandlerne.

Der kan være misforståelser om, hvilken medicin borgeren skal have, hvor tit blodprøver skal kontrolleres og hvilket behov borgeren har for kommunal hjælp.

Jeg tror på, at sundhedsklyngerne kan gøre en stor forskel ved at oparbejde en sikker og glidende overgang mellem de tre organisationer, hvor alle er orienteret og indforstået med den samme behandling.

Sådan opretter du en fremtidsfuldmagt

Tekst Anette Bjørndal

Ovenpå artiklen i den seneste udgave af Gnisten om fremtidsfuldmagter har flere ønsket mere information om emnet.

Når du har bestemt dig for at oprette en fremtidsfuldmagt, skal du igennem en række steps. Der findes flere udbydere på nettet, som tilbyder at oprette en fremtidsfuldmagt som en formularløsning. Her får du ikke rådgivning, men løsningen er billig og brugbar, hvis du har helt tjek på, hvordan din fremtidsfuldmagt skal se ud, og hvem der skal være din fuldmægtig(e).

Brug for en eller flere?

Hvis du gerne vil have rådgivning, skal du kontakte en advokat. Han/hun taler fremtidsfuldmagten igennem med dig og udarbejder et udkast baseret på dine ønsker. Det tager som regel et par timers arbejde med møde og udarbejdelse af udkast.

Du kan få rådgivning om, der skal være mere end én fuldmægtig. Og om du ønsker at have en tilsynsførende, f.eks. en advokat eller en anden, der kan rådgive den/dem, du vælger som fuldmægtig(e). Det kan nemlig være en stor opgave, hvis fuldma ten betyder, at der skal træffes beslutninger af væsentlig karakter.

Når der er enighed om fuldmagten, skal den registreres på tinglysning.dk. Advokaten vil som regel sende en vejledning til, hvordan du logger ind og underskriver med MitID. Når fuldmagten er registreret, skal du bestille tid til notaren, hvor du skal vedkende fuldmagten for notaren. Du skal ringe til retten og bestille tid. På mødet skal du medbringe ID og en retsafgift på 300 kr. Du skal også huske det sagsnummer, som er oprettet i tinglysningssystemet. Det kan advokaten hjælpe med. Når det er på plads, er fuldmagten registreret.

Sådan sættes den i kraft

En fremtidsfuldmagt sættes i kraft i Familieretshuset. Det vil typisk være den fuldmægtige, der sætter den i kraft, da det først sker, når du som fuldmagtsgiver ikke længere selv kan varetage dine forhold f.eks. pga. sygdom. Du kan også

selv sætte den i kraft. Der skal bruges en lægeerklæring til ansøgningen og indbetales et gebyr, som pt. er på 1.010 kr.

Du kan finde mere information på www.familieretshuset.dk

Kontakt Ældre-/Seniorrådet

i Thisted Kommune

Eskild Boeskov (formand) eskildbo@dadlnet.dk

Tlf: 40 56 20 18

Ketty Sørensen (næstformand) ketty1942@hotmail.com

Tlf: 42 18 92 04

Anette Bjørndal abjorndal@hotmail.dk

Tlf: 20 48 88 91

Ole Christensen olecnors@gmail.com

Tlf: 25 13 60 39

Bente Homann bentehomann@gmail.com

Tlf: 42 80 15 75

Henning Bøjer senior7700@icloud.com

Tlf: 53 37 66 58

Else Rasmussen ras@altiboxmail.dk

Tlf: 40 68 14 65

Carl Christian Larsen cc.larsen@anarki.dk

Tlf: 29 93 21 97

Susanne Kloster susannekloster4@gmail.com

Tlf: 42 19 15 25

Ellen Gudmundsen ellengudmundsen00@gmail.com

Tlf: 40 44 97 00

Irene Pedersen

Irene.vilsund@altiboxmail.dk

Tlf: 40 15 18 99

Aktivkomiteernes særlige arrangementer

På alle 14 plejecentre i Thisted Kommune findes en aktivkomite, som er bemandet af frivillige kræfter. De laver aktiviteter og arrangementer for lokalområdets ældre borgere og ældrecentret. Hold øje med opslagstavlen på dit ældrecenter og bliv en del af det gode og sjove fællesskab på stedet:

12/3: Søndagscafé

23/3: Musik og sønderjysk kagebord

11/4: Påskefrokost med musik

20/4: Banko og amerikansk lotteri

29/5: Royal Run

Første tirsdag i hver måned: Banko.

Sidste onsdag i hver måned: Sildebord.

KRISTIANSLYST Nørrealle 53

7700 Thisted

KLØVERMARKEN

Solsikkevej 43

7752 Snedsted

15/6: Valdemarsfest med musik

17/6: Stafet for livet

29/6: Sct. Hansfest

5/3: Cafe eftermiddag m. musik

2/4: Cafeeftermiddag m. folkedans

7/6: Sommerudflugt til Venø

23/6: Sankthansaften

FYRGLIMT Fyrglimt 2 7730 Hanstholm

1/3, 12/4: Stolegymnastik

8/3: Højtlæsning

15/3, 19/4: Uggi Band

underholder

22/3: Nørkleri

5/4: Sang og musik

22/5: Koncert med New Midtnight

For plejecentrene Kastaniegården, Friplejehjemmet, Åbakken og Klitrosen, henvises der til de enkelte centre for program og aktuelle datoer.

SCT. THØGERSGAARD Prins Burisvej 2 7700 Vestervig

12/3, 7/5 : Søndags café med musik

8/4, 3/6: Lørdagscafé med musik

14/3, 18/4, 18/5, 13/6:

Banko

28/3: Tøj og sko salg

27/4: Forårsfest

23/6: Sankthansbål

VIBEDAL

Vibedalvej 1

7700 Thisted

8/3: Gule ærter

17/5: Udflugt ud i det blå.

Juni: Sogneudflugt –dato kommer senere.

FJORDGLIMT

Sennelsvej 65, Sennels

7700 Thisted

DRAGSBÆKCENTRET

Simons Bakke 37

7700 Thisted

2/3, 9/3, 16/3, 20/4,

8/6: Musikeftermiddage

30/3, 27/4, 25/5 :

Banko

23/3: Forårsfest

13/4: Foredrag

3/5: Thisted Senior orkester

11/5: Udflugt

15/6: Før Sct. Hans

29/6 Jordbærtur

TRYE Søndergade 36 7741 Frøstrup

1/3, 16/3, 29/3, 12/4,

19/4, 3/5, 17/5, 31/5,

7/6: Hygge

22/3, 26/4, 24/5, 14/6:

Banko

2/3: Syng sammen

5/4: Påskefrokost og

underholdning

10/5: Underholdning

21/6: Sct Hans med grill

Hver mandag:

Mandagsklub

Hver onsdag: Banko

Hver torsdag:

Torsdagsklub

9/3: Morsø

Folkedansere

11/4: Tøjsalg fra ”Garderoben”

25/4: Caféaften

24/5: Hyggeaften med musik

14/6: Hyggeeftermiddag

med sang Bo Yong (Jodle

Birgers Søn)

23/6: Sankt Hans

15/3: Foredrag

27/3, 24/4, 29/5, 26/6:

Banko

12/4: Damefrokost

19./4: Gavespil

24/5: Forårsfest

SOLGÅRDEN

Solgårdsvej 14, Hundborg, 7700 Thisted

SOLHJEM Rubinvej 15A, 7700 Thisted

Bolig til den 3. alder

Mulighederne er mange, så du skal overveje dine ønsker og behov nøje, når du skal vælge din bolig til den 3. alder

Efterhånden som man bliver ældre, kan ens behov til bolig ændres. Det kan være, man ikke længere har de samme kræfter, er blevet alene, eller har ønske om at bo tæt på andre. Den gode nyhed er, at der findes mange forskellige muligheder, som kan have alle ejerformer (leje-, anpart- eller ejer-bolig) og være etableret i alle former for bebyggelser (lejlighed, rækkehus, lav/tæt bebyggelse m.m.).

Ældrevenlige boliger

Denne type er karakteriseret ved at være overkommelige at holde og være nemt tilgængelige og lette at færdes uhindret i. En ideel ældrevenlig bolig ligger tæt på offentlig transport, indkøbsmuligheder, natur og kulturtilbud. Den er i ét plan uden trapper eller niveauspring, og den har terrasse. Husk på det, så du får valgt rigtigt.

Seniorbofællesskaber

Er en social boform, der kombinerer privatliv og fællesskab. Der vil typisk være 10-30 boliger i tæt tilknytning til hinanden samt fælles lokaler. Fælleslokaler kan være et større køkken, fællesrum, hobbyrum, gæsteværelse o.l.

I et seniorbofællesskab bor du sammen med andre, men kan stadig være dig selv. Et godt valg, hvis du har ønske om at tage del i det sociale fællesskab, fælles aktiviteter og er selvhjulpen i egen bolig, eventuelt med hjælp fra hjemmeplejen. Seniorbofællesskaber kan i princippet have alle ejer-former og være etableret i alle former for bebyggelser. I april holder Ældre-/Seniorrådet et borgermøde om mulighederne for etablering af nye seniorbo-fællesskaber i Thy. Se mere om det på side 18.

Plejebolig

De fleste foretrækker at bo i eget hjem så længe som muligt. Men hvis man ikke længere kan klare sig selv, kan man søge kommunen om en plejebolig. Kommunen visiterer ansøgere til disse boliger på baggrund af ansøgerens fysiske og psykiske funktionsevne, og hvilke behov der er for hjælp og pleje. I en plejebolig er der mulighed for hjælp døgnets 24 timer. Plejeboliger er selvstændige lejeboliger, som er opført efter lov om almene boliger, der oprettes lejekontrakt, betales indskud og husleje. Og man kan søge boligstøtte.

Tre skarpe til udvalgsformanden

Ældre-/Seniorrådets redaktion spidser pennen og stiller tre skarpe spørgsmål. Denne gang til Henrik Gregersen, valgt for Venstre til Kommunalbestyrelse og formand for Thisted Kommunes Social- og Sundhedsudvalg.

Hvad ser du som den vigtigste opgave indenfor ældrepolitik i 2023?

- Den vigtigste opgave er at få den mest optimale service ud af vores samlede budget.

Vil du arbejde for, at den demografiske model - (at budgettet til ældrepleje følger antallet af ældre i kommunen) - omfatter alle dele af ældreplejen?

- Ja. Demografien er indarbejdet i kommunens flerårige budgetter. Det bliver en udfordring at øge budgetterne sammen med en øgning af antallet af ældre. Det kræver nytænkning og landspolitisk opbakning.

Hvordan vil du sikre dig, at der er tidssvarende boliger til ældre i Thisted Kommune. Det kan f.eks være handicapvenlige boliger, ældreboliger med fællesfaciliteter og seniorbofællesskaber

- Kommunens anlægsbudget tåler ikke udvidelse de næste år. Boligselskaber og private må stå for byggerierne.

Tekst Eskild Boeskov

Tekst: Bente Homann

I fællesskab går tråden videre

Strikketøjet får liv i sognehuset i Vestervig.

Snakken går og det summer af samvær. Omkring 20 kvinder har fattet strikkepindene, og man ser tydeligt, at de hjælper hinanden med strikketøjets svære passager. Det er én af to månedlige samlingsdage for projektet ”Gi’ tråden videre”.

Det hele begyndte i Krik i 2014, hvor en gruppe kvinder af og til mødtes privat med og om deres håndarbejde. De ville gerne udbrede tanken, og gruppen begyndte at lede efter et sted, hvor ideen kunne udvikle sig.

Alle kan være med

Det endte med at blive i Sognehuset i Vestervig. Menighedsrådet var med på ideen, og projektet fik navnet ”Gi’ tråden videre”. Det blev en del af sogneog menighedsrådsarbejdet og skal derfor være et åbent fællesskab for alle, til at være med omkring håndarbejdet og få del i et socialt samvær på tværs af alder, overbevisning, nationalitet og køn.

For at få nye impulser afholder gruppen forskellige kurser og foredrag. Brodøser har vist forskellige teknikker indenfor broderi, der bl.a. været blomsterbinding, forskellige aflukningsteknikker af strik, fortælling om gamle opskrifter og en gang om året arrangerer de en udflugt.

Kvinderne giver udtryk for, at de har lært meget om håndarbejde og strik i tidens løb, og at de bestemt også lærer meget af hinanden om alle former for håndarbejde.

Dåbsklude på bestilling

De som har lyst, er med til at lave dåbsklude. Kludene bliver foræret som et varigt dåbsminde til forældre og det døbte barn i Vestervig Kirke. Dåbskluden er den lille klud, som bliver brugt ved afslutningen af selve dåbshandlingen.

Ideen til produktionen af dem kom fra organistens nu afdøde mor, som introducerede dem for klubben. De bliver strikket i forskellige mønstre og menighedsrådet betaler garnet.

På nu snart 9. år går projektet stadig strygende, mange er med, pindene knitrer og snakken går.

Det er gratis at deltage, dog skiftes deltagerne til enten at lave kaffe eller komme med brød, og skulle du have lyst til at være med, så er tråden hermed givet videre.

Her samles en stor gruppe kvinder for at være sammen om deres fælles interesse for håndarbejde.

Tekst og foto: Ellen Gudmundsen

Her er vi sammen - og det er det vigtige

Fond og fællesskab går hånd i hånd på Ældre Sagen Sydthys madkursus for mænd. Bag initiativet står en frivillig, som drives af lysten til at gøre en forskel.

Én vil egentlig helst nøjes med at skulle skrælle kartoflerne, men tog alligevel med vennerne. En anden blev alene, og ”når jeg nu skulle spise, så kunne jeg jo lige så godt være med her og få noget go’ mad!” Og en tredje vil faktisk gerne udfordres på opskrifter og kunnen i et køkken.

Deltagernes baggrund for at møde op på Bente Primdahls madkursus lyder som udgangspunkt måske lidt forskellige, men plantet bag køkkenbordene i skolekøkkenet på Hurup Skole er svaret på, hvorfor de en række mandage i efterår og vinter møder op fuldkomment ens:

- Fordi vi hygger os, og har det sjovt sammen.

Fandt sit frivillige jeg

Det er Ældre Sagen Sydthy, som står bag madkurserne for mænd. Bente Primdahl er som frivillig i organisationen primus motor. Hun fik ideen for 5-6 år siden og har hvert år kørt to hold, der springer buk på mandage. Og så samles de til en fælles afslutning, hvor de bedre halvdele bliver inviteret til middag.

- Jeg har altid selv været glad for at lave mad, og har tidligere undervist på aftenskole. Da jeg meldte

Tekst Marie Frank Foto Anders Kvejborg

mig til bestyrelsen i Ældre Sagen Sydthy, skulle jeg jo finde ud af, hvad jeg kunne bruges til? Og så fandt jeg på det her. Vi planlægger i samarbejde, hvad de gerne vil prøve kræfter med, og så finder jeg opskrifter og handler ind, fortæller hun.

Vil gerne udfordres

I dag er der fisk på menuen. Med blomkålspure, kartofler og gulerødder til. Normalt arbejder deltagerne sammen to og to. Hvert par står for enten forret, hovedret eller dessert, men i dag er der mandefald på holdet, så Per Gravesen er endt alene med desserten.

Han er glad for de kulinariske udfordringer. Eksempelvis er dagens dessert chokoladesmåkager.

Madkursus for mænd

Kurset arrangeres af Ældre Sagen

Sydthy og foregår på Hurup Skole. Deltagerne betaler 65 kr. pr. gang. Der er to hold og 7-10 deltagere på hvert hold.

De mødes hver anden mandag.

Fire gange inden jul og fire gange efter nytår.

Vil du vide mere om Ældre Sagen

Sydthys aktiviteter så kan du finde dem på: www.aeldresagen.dk/ lokalafdelinger/sydthy

Sådan nogen har han aldrig bagt til trods for, at Pers far var bager i Krik. Selv har han sejlet som kaptajn på krydstogtskibe blandt isbjerge på begge poler, så madlavning har i mange år ikke stået øverst på hans ”to-do” liste. I dag bifalder den pensionerede sømand, at Bente ikke vælger det mest traditionelle og lette at lave:

- For nyligt lavede vi kartoffelporresuppe. Jeg vidste godt, hvad det var, men det er ikke noget, vi har fået derhjemme. Men jeg kan afsløre, at vi allerede har lavet det to gange siden. Og så kommer Bente jo altid med gode råd, så jeg føler, at vi bliver lidt dygtigere til at lave mad, siger Per.

Den svære bagekunst

Ved et andet køkkenbord er det lige præcist, hvad der sker. Otto Larsen og Niels Sørensen, der efter arbejdsliv som servicemontør og slagteriarbejder er vant til præcision i håndværket, skal bage grov-flutes til forretten. Blandingen af gær, vand og mel er dog en udfordring for makkerparret.

- Ser det rigtig ud Bente?

- Jeg synes, det klistrer?

- Hvordan ved jeg, om der skal mere mel i

Mærker hun gør en forskel

Med to sæt hænder godt klistret ind i dej når de i mål, og stoltheden er da også til at spore i deres blik til hinanden, da de efterfølgende sætter tænderne i de velbagte flutes.

- Selvom det nogle gange er lidt svært, så er det jo også sjovt. Her er plads til, at vi giver hinanden noget gas, så jeg er meget glad for at være med på madkursus – også selvom jeg ikke laver så meget mad derhjemme, siger Niels Sørensen.

Efter godt to timers koncentreret og skarp madlavning kan de gå til bords. Alle puster en smule ud, nyder maden og roser smagene. Snakken går lystigt – også selvom de langtfra er enige om alt, men der er plads til forskellighederne. Om en uge gør Bente Primdahl det igen – fordi det betyder noget:

- Jeg hygger mig bestemt lige så meget, som jeg kan mærke, at de gør, og jeg går altid glad hjem fra mine madkurser. Jeg kan jo mærke, at det er et samvær, som betyder noget for dem hver især. For mig er det rart at være en del af og mærke, at jeg kan gøre en forskel, siger hun.

BEKENDTGØRELSE

Overkirurg Geert Espersen og Hustrus Legat

Af ovennævnte legat uddeles nogle portioner til svagelige og andre dårligt stillede børn og voksne. Der kan ansøges af personer under 18 år og ældre på 65 år og derover. Ansøgerne skal bo i enten Skive Kommune eller Thisted Kommune.

Ansøgninger skal indeholde udførlige oplysninger om ansøgerens alder, helbredstil-stand og økonomiske forhold. Det skal fremgå, hvad legatet skal anvendes til.

Ansøgningsskemaet skal forsynes med påtegning fra ansøgers kommune og indsendes til:

Thisted Kommune

Borgerservice

Asylgade 30

7700 Thisted

Ansøgningsfrist senest 25. maj 2023.

Legatet kan ansøges digitalt på Thisted Kommunes hjemmeside www.thisted.dk fra den 12. april 2023.

Hvis du ikke er digital, kan ansøgningsskemaet fås ved henvendelse til Borgerservice i Skive- og Thisted Kommune.

HVORDAN ØNSKER DU AT BO?

Kom til offentligt møde om Seniorbofællesskaber og andre boformer for ældre.

Thisted Kommunes Ældre-/Seniorråd indbyder til et offentligt møde om emnet.

Tirsdag den 11. april 2023 kl. 17. i Teutonersalen i Thisted.

Program:

Hør mere om, hvad et seniorbofællesskaber, og hvordan det er at bo i et.

Hør hvordan vi starter og driver et seniorbofællesskab. Hvad er rejsen?

Deltag i gruppedrøftelser og hør en paneldebat med deltagelse af nuværende beboer i seniorbofællesskaber, bygherre/boligselskab og Teknisk forvaltning.

Alle er velkomne, og der kommer et detaljeret program i løbet af marts måned.

Vi glæder os til at se jer.

Med venlig hilsen Ældre-/Seniorrådet i Thisted Kommune.

Bibliotekarens anbefalinger

De kolde måneder indbyder i dén grad til hyggelige læsestunder. På Biblioteket i Thy finder du (kilo) metervis af gode læseoplevelser, der venter på at blive plukket ned fra hylderne. Bibliotekar Kirsten Carlsen giver dig her tre af sine bedste anbefalinger.

Kærlighed på fransk

Debutroman, der hitter

Amerikanske Delia Owens udgav i 2019 sin stærke debutroman Hvor flodkrebsene synger, som i 2022 også – og med stor succes - fandt vej til de danske biograflærreder. Har du ikke allerede læst den, så er den en varm anbefaling fra mig! En smuk roman om pigen Kya, som bor i marsken i 1950’ernes North Carolina, alene med sin far. Man følger Kya gennem hen-des ensomme opvækst og senere, i 1969, da hun mistænkes for et mord. For dig, der er til gribende og velskrevne fortællinger. 373 sider. Udgivet på Forlaget Gyldendal, 2019.

Er du til slægtsromaner og smukke kærlighedshistorier, så er der en rigtig god chance for, at du også vil forelske dig i franske Valérie Perrins roman Vand til blomster. En fortælling om de store og små ting i livet, om at livet går videre – selv efter katastrofer – og at lykken kan ramme mere end én gang. Læs om den lille familie Toussaint, der efter en tragisk hændelse får job som kirkegårdspassere – et job, hvor de møder alle slags mennesker. En opløftende roman med stærke ingredienser som venskab, lidenskab, kærlighed, sorg og håb. 521 sider. Udgivet på Forlaget Alpha, 2021.

Spænding og mystik

Hvis du er til historiske romaner, fortællinger om 2. Verdenskrig eller om stærke kvinder, så gå ombord i Rosenkoden, skrevet af amerikanske Kate Quinn. Tre veninder arbejder i dyb hemmelighed under krigen på Bletchley Park som kodebrydere. Et job, der koster dem dyrt. Efter krigen genforenes de tre veninder for at knække en sidste kode og finde en forræder. 667 sider. Udgivet på Forlaget HarperCollins, 2021.

Vil du være med til at skrive Gnisten?

Gnisten er dit blad. Det handler om ting, der er vigtige for din hverdag og om vores skønne egn. Vi søger seniorreportere over hele kommunen, som har lyst til at bidrage til bladet med historier fra lige præcis der, hvor du bor. Så går du rundt med en skriverkarl eller -dame i maven, og har du lyst til at være med i en seniorredaktion, så skriv til os på kommunikation@thisted.dk, og så inviterer vi dig med til at lave Thy’s seniormagasin.

Mad til mange med fokus på den enkelte

Uden mad og drikke dur helten ikke. Det gælder uanset om man er 2 år eller 82 år. Men det kræver grundig planlægning og et godt overblik at mætte mange munde med god og varieret kost.

Vi har besøgt det kommunale køkken på plejecenter Åbakken i Hurup. Her er de hver dag i sving med at lave mad - ikke alene til plejehjemsbeboere, men også til pensionister i eget hjem. De er nemlig også den ene af to leverandører af madservice i Thisted Kommune.

Ud over at de laver alle døgnets måltider til plejecentrets egne 56 beboere, leverer de det varme måltid til de 40 beboere på plejehjemmet Sct. Thøgersgaard i Vestervig, og de leverer via madservice til pt 175 kunder. Menuerne planlægges for to-fire måneder ad gangen.

Køkkenet har to elever og ti faste medarbejdere ansat, som alle har en ernæringsfaglig uddannelse.

For de kunder som Åbakken leverer madservice til, er der hver uge ti nye hoved- og biretter at vælge imellem. For at bevare et højt vitamin- og næringsindhold i de færdige retter bliver maden lynfrosset, når den er lavet, og så skal den varmes i mikro- eller alm. ovn når den er ude hos kunderne.

Thisted Kommunes madservice

Er du ældre, bor i eget hjem eller ældrebolig og har brug for hjælp i hverdagen, kan du ansøge om madservice.

Der er to leverandører i Thisted Kommune:

- Privatlev. af kølemad: Det Danske Madhus

- Kommunal lev. af frostmad: Åbakkens Køkken

De leverer fra tre til syv portioner om ugen.

En hovedret koster 59,- kr.

Man kan selv ansøge om at blive visiteret.

Er du ikke bevilget madserviceordning, har du mulighed for at købe direkte fra de to leverandører.

Åbakkens køkken er det eneste kommunale køkken i Thy, som producerer gratin-kost. Det er mad velegnet til mennesker, som lider af tygge og synke besvær. Al maden er blendet, men bliver formet, så det ligner de oprindelige råvarer.

Tekst og foto Marie Frank Mitchell

“Vi tilbereder god, klassisk mad fra bunden. Vi steger selv frikadellerne, koger selv vores frugtgrød og på den måde udelukker vi færdige produkter fra menuen. Vi bruger meget tid på tilsmagning, så flæskestegssovsen smager af det, den er, og frugtgrøden er sød.”

På et år laver de i Åbakkens køkken mad af to ton færdigrørt fars. Alle medarbejdere i køkkenet kan varetager de forskellige opgaver, og de roterer mellem dem. Her er Marianne Lykkebo Eliasen i gang med farspandekager.

Tina Nørgård Madsen har dagens bagetjans. Den er en af de eftertragtede. Her er tit frit slag i forhold til, hvad beboerne skal have af brød til kaffen. På nær rugbrød og søndagsrundstykker, så bager de al deres brød selv på Åbakken. Susan Hjort Lousdal i gang med 40 liters sherryfromage til søndagsmiddagen. Mindst to er med til at smage den til, inden den får et ok. Det gælder al den mad, de laver på Åbakken. Flere har altid smagt, for at sikre at smagen er i top.

Mette Møller Kristensen Ernæringsassistent, Åbakken, Hurup.

K R Y D S O R D

Vindere af sidste krydsord

1. præmie a’ 250,- kr: Jytte Bonde Madsen, Hurup

2. præmie a’ 150,- kr: Henry Madsen, Hurup

3. præmie a’ 100,- kr: Niels Poulsen, Thisted

Næste udfordring

Indsættes på vindernes NEM-konto.

Næste løsning skal afleveres senest 5. maj 2023. Husk altid at skrive kodeord, navn og adresse. Du kan aflevere din løsning i Sognets Dagligstue, Storegade 1 i Thisted, eller sende din løsning til Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted. Att. Ledelsessekretariatet/Kommunikation. Du kan også sende din løsning på en mail til kommunikation@thisted.dk

Beboere finder fællesskab i sundt tiltag

Normalt sidder de ved bordene eller godt tilbagelænet i de bløde sofaer, når beboerne i de 20 huse i beboerforeningen Hortensiaparken i Thisted er samlet i fælleshuset. Men torsdag eftermiddage har det de seneste otte måneder kun været stolene, som er i brug mellem kl. 14 og 15.

- Jeg havde selv et ønske om at røre mig lidt mere, men havde nogle vejrtrækningsproblemer, som gjorde det svært at gå tur. Så fik jeg ideen om at lave noget stolegymnastik her, hvor jeg bor. Det kræver jo, at andre vil være med, og hvordan får man lige det arrangeret? Spørger 71-årige Inger Damsgaard, der selv sidder med svaret på sit spørgsmål.

Tog kontakt til kommunen

Hun kontaktede nemlig Thisted Kommune med sin ide. Her blev hun sat i forbindelse med Henriette Odgaard Christensen, der er sundhedsmedarbejder.

Hun kunne hjælpe med forslag til konkrete øvelser og Henriette har været med til stolegymnastikken fire gange. Målet var at hjælpe med en opstart, så deltagerne selv kan køre initiativet videre.

- Initiativet rummer mere end blot det fysiske sundhedsaspekt. Inger Damsgaard skaber også samvær og fællesskab for andre beboere i boligforeningen, så dette er et eksempel på, hvordan vi fra kommunens side, med en relativ lille indsats, kan være med til at skabe meget sundhed og fremme det gode liv i Thy, siger Bent Fuglsbjerg, leder af Sundhed i Thisted Kommune, om baggrunden for, at kommunen aktivt er gået ind og har hjulpet det i gang.

Giver velvære på flere planer

For Inger Damsgaard har støtten og vejledningen fra Thisted Kommune gjort en afgørende forskel for, at hun gik videre med sin ide, og hun er ikke sen til at svare på, hvilken forskel stolegymnastikken gør i hverdagen.

- Det gør en stor forskel. Den betyder for det første, at der er noget, jeg skal hver torsdag, og så giver det en følelse af velvære – både fysisk og mentalt. Vi er sammen om noget og samtidig kan jeg mærke, at det motiverer mig til også at lave øvelser derhjemme imellem vores træninger, så det gør noget godt. Helt sikkert, siger hun.

Det begyndte med et eget ønske om at få rørt sig lidt mere. Nu har Inger Damsgaard stablet en ugentlig aktivitet på benene for flere.

Tekst & foto Marie Frank Mitchell

Gode oplevelser for lidt benarbejde

Der er penge at hente til oplevelser og udflugter, hvis du går i gang med at søge dem hjem fra fonde. I Vestervig har aktivkomitéen med stor succes søgt penge til mange forskellige ting.

Tekst Marie Frank Mitchell Foto Privat

Det er ikke besværligt at søge fonde. Det er min erfaring, at der altid er en fond at søge.

I september sidste år var i alt omkring 20 beboere og personale fra tre afdelinger på plejecenter Sct. Thøgersgård i Vestervig på bustur med overnatning i sommerhus i Harboøre. På programmet for deres ferieture var havtur, god mad, spil, udflugt til Lemvig og masser af grin, hygge og samvær – til stor glæde for deltagerne.

Turen blev mulig, fordi plejecentrets aktivkomité havde søgt penge hjem fra en fond. En disciplin som medlem af komitéen, C.C. Larsen, efter hånden er blevet ret ferm til og har stor succes med.

- I forhold til den tur i sommerhus, så havde jeg set en annonce i Thylands Avis om muligheden for at søge nogle penge til aktiviteter. I ansøgningen beskrev jeg ønsket om en ferie for beboerne, og vi endte med at få 50.000 kr. til et sommerhusophold, fortæller han.

Motorer til gå-korps

Ferieturen er langtfra det eneste, som C.C. Larsen har søgt fondspenge til. De har en rickshaw cykel købt for de søgte

midler, og sidste år søgte han penge til indkøb af motorer til kørestole. På Sct. Thøgersgaard har de nemlig et gåkorps, som går ture med beboerne. Men da halvdelen af gåkorpset selv har rundet de 80 år, så er kørestolene ofte for tunge at skubbe rundt.

- Motorerne er derfor en stor hjælp, og de sikrer nu, at det er muligt for alle at komme ud og få luftet håret, fortæller han.

Omkring en halv mio.

Samlet set vurderer C.C. Larsen, at det i Vestervig er lykkedes dem at søge i alt omkring 500.000 kr. hjem til mange forskellige ting og til stor glæde – også for Aktivkomittéen.

- For mig betyder det utrolig meget at se den glæde, der lyser ud af øjnene på beboerne, når de henholdsvis er på ferieophold

eller er ude på en gåtur. Det er arbejdsindsatsen værd.

Den garvede fondsøger opfordrer andre til at gå ombord i udfordringen, for det er ikke så svært, bedyrer han.

- Det er ikke besværligt at søge fonde. Find ud af, hvad du vil søge, og hvorfor det er en god ide. Dernæst slår man op i et register over diverse fonde. Der er min erfaring, at der altid er én at søge.

Derudover er opfordringen at kontakte plejecentrets ledelse, inden man begynder at søge.

- Det kunne jo være, at de havde nogle ønsker, siger han.

KOM OG VÆR MED!

Demensvenligt Thy handler om, at sætte fokus på det gode liv med demens og hvordan, vi alle kan spille en rolle i at skabe demensvenlige hverdage, hvor der er plads til os alle.

I løbet af foråret 2023 kan du deltage i følgende arrangementer, som Demensvenligt Thy har søsat.

1/3 : Sct. Thøgersgaard i Vestervig, kl. 18.30-20.30.

21/3: Kastaniegården i Snedsted, kl. 18.30-20.30.

22/3: Fyrglimt i Hanstholm, kl. 19.00-21.00

18/4: Dragsbækcentret i Thisted, kl. 18-30-20.30.

18/4: Åbakken i Hurup, kl. 19.00-21.00

18/4: Trye i Frøstrup, kl. 19.00-21.00

24/4: Fjordglimt i Sennels, kl. 18.30-2030.

Alle som har lyst til at deltage er velkommen, og på programmet for aftenen er både fortællinger om livet med demens, du vil få viden om demens og en introduktion til, hvordan du kan bruge “Demensvenligt Thy” og få en snak og dele erfaringer med andre.

Thisted Kommunes demensfaglige medarbejdere er til stede, og vi beder om at du tilmelder dig af hensyn til plads og hvor mange kopper kaffe, vi skal brygge og kager, der skal bages.

Sådan melder du dig til: Ved deltagelse i -

Frøstrup/Hanstholm sker tilmelding ved e-mail til: gsd@thisted.dk

Snedsted/Thisted sker tilmelding ved e-mail til: ldk@thisted.dk

Sennels/Thisted sker tilmelding ved e-mail til: psl@thisted.dk

Vestervig/Hurup sker tilmelding ved e-mail til: ghj@thisted.dk

Ellers til demenskoordinatorerne på telefon 9917 3860.

Vi glæder os til at se dig! demensvenligthy.dk

Demens er noget, vi har sammen!

De lokale råvarer er hovedingrediensen

En vigtig del af konceptet på Tri, som er en af egnens nyeste restauranter, er at finde, forstå og udnytte de bedste og mest lokale råvarer. Maden skal simpelthen smage af Vestjylland. Det fortæller køkkenchef og ejer Nicolas Min Jørgensen:

- Dialogen og samarbejdet med leverandøren skaber ofte retterne, og vi bestræber os altid på at lave retterne så enkelte og rene i smagen som muligt, så produktet ikke forsvinder i gimmicks, fortæller han.

Sæsonen spiller i høj grad ind på, hvad der er på menuen.

De flotte og store taskekrabber til dagens opskrift er eksempelvis fisket ud for Helligsø. Restauranten modtager dem levende og gennem hele i sæsonen. Derfor var det, ifølge køkkenchefen, ”helt hen i vejret”, kun at bruge kløerne. Det førte til, at de opfandt den ret, I her får introduceret. En ret, hvor alle delene kan indgå igennem hele sæsonen.

Næsten alle deres grøntsager får Tri leveret af Gitte Fauersbækk, der driver Grønthy på Mors. Når de sylter asierne, så er det med honning fra nationalparken, og porreasken, som du møder i opskriften er blot et af de bi-produkter, de på Tri laver af resterne i produktionen og som giver en fed effekt på tallerkenen.

Velbekomme.

I jagten på tips og ideer til dit køkken skal vi denne gang forbi Restaurant Tri i Agger. Gå ombord i en spændende oplevelse.

Tekst Marie Frank

Foto Mads Krabbe

HELE

TASKEKRABBER med frisksyltede asier fra Mors og aske på porretop

Salaten.

Kog en stor gryde vand op med 10 g salt pr liter. Der skal være nok vand til at hele krabben kan dækkes. Vend krabben om og ret haleskjoldet ud. Stik en syl eller lignende ned i ”navlen” så krabben dør øjeblikkeligt.

Kom krabben ned i det kogende vand, og giv den 10 min. Herefter slukkes blusset og krabben trækker yderligere 10 min. i vandet, før den tages op. Bræk klør, ben og brystskjold af og fjern kødet. Gem det hele til senere.

Åbn skjoldet ved halen, og skrab det brune skjoldfedt ud, der sidder forrest i skjoldet. Smid resten af fedtet væk. Hak nu skjoldfedtet fint og vend sammen med det plukkede, hvide kød fra benene og brystet. Smag til med lidt mayonnaise, samt salt og citron. Stil på køl.

Sprød skal

Pensel det ene ark dej med lidt æggehvide og placer det andet ark over uden luftbobler.

Rul forsigtigt de to ark sammen med en kagerulle smurt i olie på den ikke ødelægger dejen. Skik herefter dejen ud

i cirkler, og pres denne mellem to små tærteskaller, så de får en fin lille skålform.

Friter ved 190 grader til den er gylden og sprød. Dryp af på fedtsugende papir.

Syltede asier

Skræl asien, og lav lange strimler med en tyndskræller. Kog eddike, honning og vand op med dildskærme, og lad trække i 10 min. Hæld nu lagen over asien og lad den trække koldt i min. en time.

Porre

Flæk og rens porretoppen i vand. Spred lidt ud og kom i ovnen på 220 grader til den er helt sort. Placer den derefter i en gammel foliebakke og brænd den helt af med en gasbrænder (dette ryger kraftigt, og bør derfor gøres udenfor).

Stød den brændte aske i en morter, og opbevar i en lille beholder med låg.

4-6

personer:

- 1 stor taskekrabbe

- 1 spsk. god mayonnaise

- Fint salt

- Citron

- 2 plader forårsrulledej

- 1 æggehvide

- Olie til friture

- 1 lille, frisk asie

2 skærme fra dild - 1 dl æbleeddike - ½ dl skovhonning - 1 dl vand

- 1 porretop

Iboih Marine Aceh Indonesia

Livet er en gave, men så sandelig også en opgave.